R. Steen Steensen Vore Krydsere. (1971)

VOREKRYDSERE
AF

R. STEEN STEENSEN

KOMMAND0RKAPTAJN

MARINEHISTORISK SELSKAB

I KOMMISSION HOS STRUBES FORLAG 1971

YORE' KRYDSERE

..

marineqistorisf Selsfabs Sfrift fir. 11

Tidligerc udkorn:

1. [ergen H. Barfod: Slager i Koge Bugt den 1. ]uli 1677. (1952).

2. R. Steen Steensen: Yore Torpcdobaade gennem 75 Aar, (1953).

3. Georg Norregdrd: Fregatten FALSTER ved Marokko 1753. (1956).

4. Gunnar Olsen, Erik Harremoes, G. Honnens de Lichicnhcrg. og R. Steen Steensen: De danske Strreder og 0resundstolden. (1958).

5. R. Steen Steens en: Yore Undervandsbadc genncm 50 AI'. 1909-59. (1960).

6. R. Steen Steenson: Orlogsmuseet. (1961).

7. Jargon H. Barjod: Orlogsf Hden p1i Niels ]ueJs Tid. 1648-99. (1963).

8. G. Honnens de Lichtenberg: Larssen fra 64. (1964).

9. R. Steen Steenson: Frcgatten JYLLAND. 2. oplag. (1965).

10. R. Steen Steenson: Yore Panserskibe. 1863-1943. (1968).

Bogladepris:

NI'. 1, .3 og 6 , kr. 12,00

Nr. 4 kr. 15,00

Nr. S , .. kr. 24,00

Nr. 5 og 7 " ".,. kr. 30,00

Nr. 11 , , kr. 33,00

- indbundet kr. 48,00

Nr. 10 , kr. 48,00

- indbundet ,................ kr. 66,00

Nr. 2 og 9 udsolgt.

Billedet pi[ titelbladet. Krydsercn VALKYRIEN 1914. Tegnet af davzerende underkanoner ]. C. Christensen.

YORE KRYDSERE

AF

R. STEEN STEENSEN

KOMMAND0RKAPTA)N

MARINEHISTORISK SELSKAB

I KOMMISSION HOS STRUBES FORLAG 1971

Af samrne Iorfatter er - Iorurlen de Iorannzevnte skrifter udg ivet af Mar inehistorisk Selskab - tidligcre udkommet:

ALVERDENS KRIGSSKlBE (1942) HANGARSKIBE (1944) S0KRIGSV AABEN (1946) FLAADENS SKIBE 1950. (1950)

S00FFICERSSKOLEN GENNEM 250 AAR. 1701-1951. (1951) AL VERDENS KRIGSSKIBE (1953)

DEN NORDLIGE S0VE] (1957)

KAMPEN UNDER NORDPOLEN (1958)

FREGATTEN IYLLAND (Nationalmusect 1961)

FRA TREFOLDlGHEDEN TILFREGATTEN IYLLAND (1971)

~i!)Fh:ROSKE STEDNAVNE (1936)

SANNA. En fortrelling [ra Gronland (1943) SEILADS PAA BITTERS0EN (1952) BLOMSTRENDE KAKTUS (1958)

EN ROSE FRA STORVEZIRENS HAVE (1959) ASA V AKIT (1962)

NOGET OM KLEPTOKRATI (1969)

INDHOLD

Forkortelser og Forklaringer , , 6

Forord ".".,", ,.".,", , .. , 7

Indl'O:dning .,." , , ". 9

Krydserncs Udvikling , .. , , , . .. 12

Vore Krydseres Forga:ngere ,................ 18

Skruekorvetten THOR , ". 21

Skruekorvetten HEIMDAL , '. 24

Skruekorvettcn DAGMAR , .. ,............ 28

Krydsernes Klassificering og Farvcmcnstr e .. , .. ',... 33

Panserskonnerterne ,..................... 36

ABSALON ,', .. , , .. ,., ,.,.. 4,2

ESBERN SNARE " .. ,."., , .. ,.. 46

Orlogsskonnerterne .. , .. ,., ,', ,.. 52

FYLLA ,." , .. , .. ,." .. , 56

DIANA .. " "., , .. , .. , 57

Krydserkorvetten ST, THOMAS , . , .. , . . . . . . . . .. 61

Krydseren INGOLF ,."" .. , ,. 69

Krydserfregatten FYEN , , .. , ,.,.. 8.1

Krydseren V ALKYRIEN , .. , .. , , .. , .. ,.... 99

Krydserne HEKLA, GEISER og HEIMDAL ,., 125

HEKLA ., ,., .. , " .. , .. ,., .. , ,., 129

GEISER .. "." " .. ,." , .. ".".,., 143

HEIMDAL , .. , .. , , .. , .. , .. ,."..... 153

De lange Toglcr , .. , , .. , .. , . , , , .. , 171

Tilbageblik ."."., " .. , .. , "., .. ,.,' 173 ..

BO]ARIN .. , , .. ,." , , 175

Epilog " .. , ', .. ,." , ,., ,. 181

Noter ..... , .. , .. , , .. "., .. , , .. , .. , .. ,. 188

Litteraturhenvisninger .. , .. , , , .. , , , , , . , .. 196

Forkortelser og Forklarmger

ABK = antiballonkanon, ALK = antiluftmfilsk.

BK, FK = (til 1902) baglade-, forladek,

III ct = centner (a 100 pun d). g = glatlabct.

HK = (til 1902) hurtigskydende k,

K = (efter 1902) k. m. ladning i kardus. L/20 = Iablzengde 20 gange kaliber.

pd. = pundig (vzegt af den til kanonlebet passendc jern-

ImgIe).

PK = (dter 1902) patronkanon. r = riflet,

Rk, Rv = rekyl-, revulverk, T /'f = overvands torp.app, T"'- = undervands torp.app.

HK = hestekraft. IHK indiccrede HK, NHK nominelle HK. I beregningen af NHK inclgik i sin tid sa mange forskellige mornentcr - f. eks, maskineriets sterrelse - at en omregning fra NHK til IHK ikke er mulig.

knob = samil (1852 m) i tirnen. Leengder:

o.a. = overalt.

o.st. = over strevnene.

p.p. = mellem perpendikulzererne, der er lodrette, tvrerskibs planer gennern forstzevncn og rorstarnmens midte pa tegningens vandlinie.

OV = Orlogsvzerftet,

T.f.S. = Tidsskrift for Sevresen, ( ) = notehenvisning.

Forord

I tilslutning til Marinehistorisk Selskabs tidligere skrifter om yore torpedobade, yore undervandsbade og yore panserskibe, udsendes hermed sorn selskabets shift nr. 11 » Vore Krydsere«,

Det er hensigten efterhanden at Iortszette med tilsvarende skrifter am vore dampkanonbade, mineskibe, minestrygere og andre specialskibe, saledes at der kan skabes et samlet historisk hele om alle danske orlogsskibe siden dampens indFerelse.

Nservserende skrift er blevet til gennem et samarbejde mellem Tulsshrii! /01' Seuresen og Mnrinehistorisli Selskab, idet sclskabet hal' stillet teksten og en del cl icheer til radighed for en reekke artikler, der er hlevet offentliggjort i tidsskriftet i perioden fra juli 1970 til september 1971. Derefter er satsen efter aftale blevet overdraget til selskabet til ernredigering og udsendelse som shift for herigennem at udbrede lcendskabet til vor Hades nyere historie i videre kredsc. Ved omredigeringen er der foretaget enkelte teksta-ndringer og indsat tilfajelser, ligesom skriftet er blevet supple ret med nogle illustrationer.

For dette gode sarnarbej de bringer selskabet hervcd redaktionen af 'l'idsshrijt /01' Seocesen og See-Lieutenant-Seishabet, der er tidsskriftets udgiver, sin bedste talc Ligeledes takkes Carlsberg Bryggerierne, Tuborgs Bryggerier og Kongens Bryghus sarnt de Forskellige Iirmaer og virksomheder, der har bidraget til udgivelsen med stotteannoncer.

En szerlig tak rettes til Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiltelse for en bctydelig stette.

R. Steen Steensen.

Forrnand for Marinehistorisk Selskab.

---..::-- ..... ----.

ludledning

Det n¢dvendige grundlag for en [laclet¢rers rigtige dispositioner f¢r en kamp har altid vieret keridskab til modstanderens styrke, position og [ormation sami hans kurs og {art. Midlet til at fremskaffe disse oplysninger val' i sin tid h urtige og Iette enhecler, der tillige val' i besiddelse af et vist artilleri, del' gay dem mulighed for at trzenge gennem en fremskudt fjendtlig forpostkzede.

I zeldre tid var det som regel fregatter og Ietfregatter - de se nere korvetter - samt brigger, del' blev anvendt til denne opklaringstjeneste, del' foregik ved, at de rekognoscerende enheder krydsede rundt om og iseer Ioran EoI' hovedstyrken, Man mft vel antage, at bentevnelsen krydsere netop herved er opstaet SOIlI betegnelse for de skibstyper, der pa denne made skulle udfore opklarings tjenesten.

Opklaring og rekognoscering val' dog l:mgt Era den eneste opgave, der piihvilede disse krydsere. Ogsa stationstjeneste i kolonierne og varetagelse af Ia ndets interesser p,l fremmede pladscr samt under krigsforhold angreb pfl Ijendens og beskyttelse af egen sefart og handel 11mgennem ticlerne pahvilet krydserne. Da kaperkrig var blevet forbudt ved de europa-iske magters ratifikation af Pariserkonventionen af 1856, docerede t:« Jenne Ecole i Frankrig i J880'erne sin teori om, at modstanderen - det var dengang England - ikke skulle bektempes med kostbare slagskibe, men hans sehandel skulle angribes og ~;dela:gges mecl lette og billige vaben - d. v. s. krydsere og

10

Indledning

torpedofartejer. En teori som tyskerne seriere tilegnede sig rned ubade, hjrelpekrydsere og andre handelsodelasggere som vaben.

Udviklingen under og efter L Verdenskrig rnedforte, at hangarskibe og fly og efterhanden til1ige Irernskudre ubade mere og mere tog sig af opldaringstjenesten, og nu, hvor del' efter 2. Verdenskrig ikke lzengere findes slagskibsflader, er krydsernes status blevet fuldstzendig <endret, Deres anvendelse i opklaringstjenesten er dermed helt bortfaldet, De moderne operationsgrupper med hangarskibe varetager selv rekognosceringen med deres fly.

Ved slagskibenes graclvise afskaffelse i riden efter 2.

Verdenskrig blev de konventionelle krydsere i begyndelsen - isrer de svzere krydsere - slagskibenes aflesere sorn en slags lettere artilleriskibe. Men selv som sadarme hal' de nu ikke mere nogen Iremtid for sig og udgar efterhanden af flaclelisterne. Ved hel eller delvis omarmering med missiler er adskillige af dem dog rykket ind i missilalderen - bI. a. sorn luftsikring for hangarskibene.

Som opklaringsenheder for en hovedstyrke har clanske krydsere ikke spiller nogen synclerlig rolle i mere end hundrede fIr - bI. a. Iordi deres Iart val' for ringe hertil. Vore sterre krydsere hal' nrermest vzeret en slags lettere artilleriskibe, del' med deres s¢gi'tencle egenskaber i fredstid tillige skulle henyttes til stationstjeneste og repr<esentation, rnedens yore mindre krydsere ligeledes skulle allvendes til stationstjeneste - og her specielt til Iiskeriinspektion i Iorbindelse mecl opm1Hing ved Fzeroer ne og J sland og i enkelte tilftelde ogsa Crenland, ligesom de tillige i udstrakt grad blev benytret SOIll skoleskibe,

I lighed rned, hvad del' val' tilfzeldet i udlandet, Iik og beholdt vore asldre krydsere deres sejlrejsning i lrengere tid end yore panserskibe netop pa grul1d af deres tjeneste fjernt fra hjemlandet under Iredsforhold,

Indledning

11

Som billigere enheder end vore panserskibe - savel i byggepris som under udrustning - hal' vore mindre kryd. sere tillige skullet vsere til assistance for panserskibene under krigs- og neutralitetsforhold - ikke til egentlig opklaringstjeneste, men nsermest til bevogrning og 19>5- ning af, hvad man kan kalde »kauoubadsopgaver«.

Ligesom vore panserskibe var af temmelig uensartet konstruktion, hal' vore krydsere ogsa vreret af varierende typeI'.

A[ egentlige krydsere efter international klussifikution hal' vi haft seks enheder, del' mere ellerminc1re kunrie sidestilles med samticlige uderilandske krydsertyper: - Skonnerten, senere krydserkorvetren ST. THOr"fAS, kryd serfregatren FYEN, kryclserkorvetten, senere krydseren VALKYRlEN og de tre mindre krydsere HEKLA, GEISER og HEIi\lIDAL.

I 1885 indrangeredes imidlertid en del skormerter - ABSALON, FYLLA, DIANA og INGOLF - i en kategori, der kaldtes ,,3. klasses krydsere«, hvorfor disse skibe saledes med olficielt stempel kan meclregnes til vore krydsere, Som sl1lsterskib til ABSALON vil det da vzere naturligt tillige at medtage den til torpedoskib ornbygge. de panserskonnert ESBERN SNARE.

Yore krydsere ornfatter saledes en temrnelig heterogen samling skibe - alt i alt ] 0 enheder.

Med hensyn til udviklingen af arti lleri, panser og vzeddel' henvises til omtalen heraf i »Vore Panserskibe«, lige-

sam del' ogsa i noterne vil kunne blive henvist til noterne "

m. v. i denne bog.

12

Krydsernes Udvikling


Da det til en vurdering af den danske Hades krydsere kan vzere af interesse at sammenligne dem med de tilsvarende samtirlige uclenlanclske typer, skal der her give~ et kort resume af krydsernes internationale udvikling.

Krydserne var - som allerede nzevnt - en videreforelse af sejlkrigsskibstidens fregatter, korvetter og brigger, del' ira midten af lSOO-flrene blev Iremdrevet mecl skrue, Farten I~l dog i en stor del af disse » krydsere« ikke synderligt over panserskibenes - i aclskillige tilfa-lde endcla under.

Det, del" gay stodet til, at krydserne fik hejere fart, var den af den amerikanske skibskonstrukter Benjamin Franklin Isherwood i 1863-67 byggede U .S.S. 'VAMP ANOAG. Relationerne mellern England og USA havde

. som bekendt ikke vzeret de bedste under Den nordamerikanske Borgerkrig pi grund af, at man under krigen j England tillod at bygge og udruste krydsere som handels. ¢cleheggere for Sydstaterne - blandt disse is<cr den ber¢mte C. S. S. ALABAMA (I).

Efter Horgerkrigens afslutning i 1865 krsevede USA derfor, at England skulle betale erstatning for de liclte skader ved opbringelserne af Nordstaternes ski be. De to parter stod salecIes i arene efter 1865 meget skarpt overfor hinanden, og muligheden [or et vzebnet engelsk-arnerikansk opglilr var flere g·ange overhzengende. Ferst i 1871 enedes man om at nedszette en engelsk-aruerikansk kOI11- mission, del' ornsider f¢rte til, at man vedtog, at sagen skulle afg~6res af en voldgiftsdomstol, som senere d¢mte England til at betale 15 mill. dollars i erstatning.

Det var i s],yggen af cIenne uoverensstemmelse under og i den £¢rste tid eIter Borgerkrigen, at Isherwood byg-


13

gede den 1200 tons, -l-skorstenede 1'VAMPANOAG, sam vakte berettiget opsigt rundt am i maritime og politiske kredse, Det siges, at den med clamp og sejl kunne lobe over 20 knob - men i hvert fald naede den for damp alene pi'! sin prevefart 013 13<1 17,75 knob. Dens aktionsradius Val' 6000 s¢mil for damp alene. Med en meget kraltig armering 13a bl. a. 10 stk. 23 em glatlebede og 3 stk. 20,3 em riflede kanoner kunne 1'VAMPANOAC, hvis navn i 1869 bIev amdret til FLORIDA, lobe Ira alle kraftigere arrnerede pansrecle skibe og indhente og sh'I. alle upansrede fregatter.

Selv am nogle sesterskibe, del' havde fflet et andet rnaskineri end Isherwoods, ikke kom op ptl stl h~).i en Iart, vakte 1NAMPANOAGs prsestation bestyrtelse i England, hvor man - for at im¢deg'a den - i 1868 og ]873 s¢satte INCONSTANT og SHAH - to Iregatter, del' efter datidens forhoIe! kan betegnes som store krydsere (2). De val' pa ca. 6000 tons med 16 knobs fart. Begge val' upansrede og armeret mecl henholdsvis 23 og 25 em FK sorn svzereste armering, og sam nogle af de f¢rste eriheder val' de udru stet med overvands apparater til ucIskydning af de nylig op fund ne Whi tehead- torpedoer,

Men INCONSTANT og SHAH med £Iere lidt minclre enheder val' alt for store og kostbare ski be, hvilket begreensede deres antal (3). Yderligere skulle del hurtigt vise sig, at de ikke val' i stand til at klare sig selv overlor mindre panserskibe, hvilket bl. a. fremgik af SHAHs uafgjorte 3 timers fzegtning med de peruanske oproreres t[,rnskib HUASCAR i Ilobugten 1877. At SHAH slap uskadt fra affreren skyldtes kun cIe peruanske artilleristers di'lrlige skyclning. Det val' under denne kamp, at en krigslaclt vVhitehead torpedo for [\6rste gang blev udskudt mod et fjencItligt skib, Torpedoen ramte imidlertid ikke. Det siges, at arsagen hertil val', at HUASCAR samtidig Ioretog et drej - men da SHAH nxppe vovede sig inc! panrermere hold af sin moclstander, lyder den formodning mere

14 Krydsernns Udvikling

..

Krydserkorvctren ST, THOMAS

trovzerdig, at torpedocn i virkeligherlen blev udskudt pa for stor alstand.

I IS70'erne fors91gte man sig i nogle mariner med en slags pansrede kryclsere, del' ku n havde bzelte. eller vandliniepanser - i England SHANNON og NELSON-ldassen, i Frankrig DlJGUESCLIN-ldassen ag i Rusland MININ og GENERAL-ADl\HRAL-klassen. Bortset Ira de russiske rna de dog nzerrnest betegnes sam en slags lettere eller 2. klasses panserskibe ag blev cia ogsa sam oftest klassificeret sam saclanne.

Helt op til rnidten aE ISS0'erne havde alle de skibe, del' kan betragtes sorn krydsere, sejlrejsning - j tr. i den danske marine ST. THOMAS ag FYEN. Del: val' f¢rst i 188'1, at det, man Iorstar ved en »rigtig« krydser, blev skabt, da Armstrong i Elswick byggecle panserdsekskrydse. ren ESMERALDA til Chile (4).

ESIVIERALDA, del' val' pit 3000 tons og pa preverne korn op P;;l 18,3 knob, val' arrneret med 2 stk. 25,4 og 6 stk, 15 em. BK sarnt 3 torpedoapparater. Den havde ikke Boget loclret side- eller vandliniepanser, men val' be-


15

l'nnscrdu.kskrvdse-n-u ESi\(ER.-\LDA! den fprslc rigtig'c krydscr. RYHtiCL til Chile "f Armstrong, Elswick, 1883-8'1.

skyttet af et 25 mm hvrelvet panserdaik i Iorbindelse rued et system at korkfyldte celler. Ganske vist havde englrenderne allerede i 1878 giver de riggec1e krydsere af COMUS-klassen et vandret panserdzek, og et hvzelvet panserdrek med, cellesystem havde bI. il. vreret benyttet i den franske, ligeledes riggecle krydser SFAX og de italienske slagskibe IT ALIA og LEPANTO sam t i det danske panserskib TORDENSK JOLD (5), sftledes at et panserdzck ikke var nogen nyhed i ski be, der som disse var uden sidepanser,

Til rrods for dette vakte ESMERALDA stor opsigt ved sine offensive egenskaber - h¢j [art, kraftig arrnering og va-dder, Sam f¢lge af sejlrejsningens bortfalcl havde den herved sparede vxgt kunnet udnyttes til et kraftigt rnaskineri med dobbeltskrue og derrned god manevreevne sarnt stor kulbeholdning, der gay en betyclelig aktionsradius.

Adskillige lande hestilte nu i de nzerrnest f¢lgencle tulignencle krydsere has Armstrong - iszer Italien og Japan

16


meclens man i andre lande kopierede ESMERALDA sorn f. eks. i Tyskland og 0strig samt i Danmark mee! VALKYRIEN.

ESMERALDA fremkom pa et tidspunkt, hvor artilleriet val' panseret overlegent, sa man ikke var i stand til at give skibene et tilstrzekkeligt SV(eJ"t sidepanser - jlr. dels TORDENSK]OLD og elels citadelpanseret i IVER HVIT

.. FELDT. Da et SVl~gt sidepanser (smedejern eller cornpound) irnidlertid slet ikke kunile ycle beskyttelse, havde Armstrong valgt belt at stryge delle og i stedet for Dire den herved sparede va::gt til et kraftigt artilleri, idet det - som Iorholdene var i ISSO'erne - ville vrere muligt for en saelan svrert armeret krydser at tage kampen op med lige 5<1 store og endda sterre panserskibe. Del' kan i denne Iorbindelse peges pEL, at ESMERALDA var kraltigere armeret og ca. 3Y2 knob hurtigere end IVER HVITFELDT.

I virkeligheden val' ESIVIERALDA sIUedes ikke alene en krydser, men med den svrereste armering, del' i dell sidste halve snes ar havde vreret f~)rt i en sadan, tillige et artilleriskib efter Armstrongs ide om at anbringe svzert skyts pil et upansret - og clermecl billigere - u nderlag. Det val' en ide, han allerede en hal v snes ih' tidligere havde virkeliggjort med de srna, svzerr arrnerede engelske kanonbdde af STAUNCH-klassen (str~ ,_;ejernstypen), 50111 vi herhjemme efterlignede i IS70'erne (FALSTER, LILLE BJEL T o. s. v.)

Krydserne var saledes nu Ira midten af I SSO'erne hlevet til upansrede artilleriskibe mecl panserdask, 17-20 knobs [art og en Iorholdsvis svzer armering mecl Tinge skudhastighed og kalibre ira 20,3 em BK og opcfter til 32 em BK sorn maximum i de tre Iranskbyggede, japanske panserdzekskrydsere af MATSUSHIMA·klassen. De fleste mariner byggecle sadanne krydsere - enkelte enheder dog med 15 em BK sorn maximum - og i England rned BLAKE (1889, 9150 tons, 20 knob, 2 stk, 23,4 em BK


17

og IO stk. 15 em HK) som den f~rste engelske krydser uden sejlrejsning.

Men disse panserdzekskrydseres <era varede ikke i ret mange 5.r. Allerede i slutningen af IS80'erne fremkom brisantgranarerne, del' i Iorbindelse med de hurtigskydende kanoner (6) med kalibre op til ]5-16 em gjorde panserda-kskrydserne Ioneldede, hvortil omkring 1890 kom Harveys opfindelse af en Iorbedret metode til fremstilling af eementeret panser - nogle 011' senere yderligere Iorbedret ved Krupps cernenteringsproces (7). Det eementerede panser var dobbelt sa modstandsdygtigt som compoundpanseret og tre gange i forhoId til smedejernspanser,

Det blev med dette nye pansermateriale muligt at give krydsere sidepanser, og som den f~rste virkelige panserkrydser sesattes i 1890 i Frankrig DUPUY DE LOME - 6400 tons, 18 knob og 2 stk. 19,'1 em BK og 6 stk. 16,4· cmHK.

Panserkrydserrie med det nye pansermateriale, brisantgranaterne og de hurtigskydende kanoner slog sam allerede nzevnt panserdzekskrydserne ud,

Udviklingen gik derefter i retning mod hejere fart og en armering med hurtigskydende kanoner, men stadigvzek med panserdrek. Til adskillelse Era de omtalte panserdaihskrvdsere bernevnes den nye type i almindelighed beshvttede krydsere. A£ clisse - am end kun mecl temmelig moderat Iart (17 knob) - fik vi herhjemme GEISER (1892) og HEIMDAL (1894) med 2 stk. ]2 em HIC I modsretning til disse mol HEKLA (1890) med 2 stk. 15

em BK henregnes til panserdrekskrydserne (8). "

Krydsernes senere udvikling til hurtige opklaringskrydsere - bl. a. de engeIske scouts (9) - og panserkrydsernes til slagkrydsere eller dreadnoughtkrydsere samt den e£ter 'Washingtontraktaten indferte sondring mellem lette krydsere (kanonkaliber indtil 15,5 em) og suaire krydsere (15,5-20,3 em) Iigger udenfor Vm'e Krydseres omrade,

18

Vore Krydseres Forgamgere

II

Medens de danske Iregatter som orntalt i »Vore Pamerskibe« i mid ten af forrige arhul1clrede efterhanden havde udviklet sig til artilleriskibe, og sorn sadanne - i visse tilfailde tillige vecl pansring - var blevet panserskibenes forgrengere, kan de samtidige korvetter Ira tiden efter dampens og skruens indferelse betragtes som forga::ngere for de senere danske krydsere.

For at knytte disses Forbindelse bagud til deres mermeste direkte forga::ngere skal del' derfor som optakt gives en kort omtale af yore tre skruekorvetter Era !irene 1851-61.

Dampen b1ev som bekendt indfert i M arinen i 1824, ved kebet af det engelske hjuldampskib EAGLE, del' blev karakteriseret som »et ikke aldeles nyt skib«. I Danmark fik EAGLE navnet KIEL, og skibet, der var blevet anskaffet pfl Marinens budget, val' £~rst og fremmest beregnet til bl'ug for Kongen, idet det dog tillige i krigstid skulle anvendes til bugsering af Fladens skibe - og da isrer rokanonbadene - sarnt som depechebad og til transport 1l1. v.

KIEL Iik aldrig armering og indgik £~rst i 1842 i li· sten over Fladens skibe,

Vort nzeste dampskib val' hjuldampskibet JEGIR, der blev bygget i England 1840 og kom til Danmark aret efter. Det val" Fladens f~rste jernskib og skulle ligesom KIEL vrere til Kongens brug i fredstid.

I 1830'erne og 18'10'erne val' det iszer kongerne, del' havde vzeret interesserede i at ffL anskaffet dampskibe, medens derimod Marinestyrelsen og de sagkyndige, Kol-

Vore Krydseres Forg<engere

19

legiet og Konstruktionskornmissionen, var mindre ivrige.

Pa grul1cl af hjulskovlenes store sarbarhed og den ringe plads, som hjulkasserne levnede til bredsidearrneringen, val' man helt klar over, at hjulkrigsskibe ikke kunne stii mal med sejlkrigsskibene som batailleskibe. Del' burde derfor ikke af den i forvejen meget ringe nybygningskonto ofres penge til anskaffelse af hjulkrigsskibe. At hjuldampskibe ville vzere n¢dvendige under krigsforhold til bugsering, transport og avisotjeneste val' man fuldt ud klar over, men man henviste til, at behovet herfor rigeligt ville kunne deekkes af materiel fra Iandets private skibsfart,

Af den halve snes hjulskibe, del' blev bygget og anskaffer til og med 1850, var del' kun et, del' udelukkende val' bygget sam krigsskib - HEKLA. AIle de ylvl'ige var tillige beregnede til brug for staten sam post- og passagerskibe i fredstid - og som f¢lge heraf far en stor del anskaffet for rnidler udenfor Marinens budget.

I 1840'eme begyndte skruefrerndrivningen at vinde indpas i udlandet. Men selv am skruen gay mulighed far at skabe et batailleskib med beskyttet maskineri ag med en bredsidearmering sam i sejlkrigsskibene, stillede man sig dog i~~begyndelsen skeptisk overfor skruen sam fremdrivningsmiddel.

I England lad man det derfar i 1845 komme til en slags konkurrence rnellem skrueskibet RATTLER og hjulskibet ALECTO, begge klassificerede som sloops, 1ige store og med samme maskinkraft. Ved en »kapsejlads« un-

der alminc1elige forhold viste skrueskibet sig at vzere langt 1\

det hurtlgste, men hjulskibets tilhzengere hrevdede nu, at

til bugsering havde hjulskibet i hvert fald mere »kraft«

i sine skovlhjul end skrueskibet i sin skrue. For at fa

en praktisk afg¢relse arrangerede man derfor en »tovtrtekning«, idet de to skibes agterender blev forbundet

med en slzeber, hvorefter cle gik an. I begynclelsen stocl

det lige - trods l'¢g og damp, del' vreldede op fra skor-

~-------------

20

Vore Krydseres Forg;:engere

stenene, og de baskende skovlhjul og det hvirvlende skruevand. Men lidt efter lidt begyndte skrueskibet 1angsomt at avancere - f~rst tomme for tomme - men derefter hurtigere og hurtigere - indtil RATTLER tilsidst trak M..ECTO agterover moo nzesten 3 knobs fart trods hjulskibets vi1dt plaskende skovlhjul.

Skruen havde saledes sejret over hjulene,

Men sam det senere vil ses, val' der endnu skeptikere, der mente, at sejIene trods alt var at foretrrekke fremfor dampen - hvad enten denne sa drev en skrue eller et par skov1hjul.

I slutningen af 1840'erne blev sp~rgsmalet am skrueskibe efterhanden aktuelt i Marinen, og i 1849 fik fabrikmester O. F. Suenson (10) ordre til at udarbejde teg· ninger til et »skruedarnpskib«, der sam skruekorvetten THOR blev sat pa stahelen pa Nyholm den 21.3.1850 og sesattes aret efter den 10.4.185 L

Men sam allerede - nrevnt var man endnu ikke helt overbevist om skrueskibets Iortrseffelighed, og godt to maneder efter s~sretningen a£ THOR blev kelen strakt til sejlkorvetten NAJADEN.

At sejIfregatten TORDENSKjOLD sesattes et ar efter THOR, er mere Iorstaeligt. Den var allerede blevet pa· begyndt i juli 1847, men arbejdet val' trukket i Iangdrag pi grund af Krigen 18'18-50.

Allerede i august 1851 blev THOR, del' ikke alene val' Fladens. men Danmarks f~rste skrueskib, udrustet til sit f~rste togt, del' viste, at skibet fuldt ud svarede til de stillede forventninger.

Med NAJADEN og TORDENSKjOLD, der begge endmi stod pa stabelen, var sejlkrigsskibenes <era saledes rundet ud.

Yore Krydseres Forga:mgere 2T
Data for skruekorvetterne THOR, HEIMDAL og
DAGMAR
51 :;;
0 .... e
o<.jOJ .:;;
..., .-d'S I:l..S !>O OJ
'" ·8 .0 0..13 ., .... Maskinkraft
a b.O. ~s: OJ • I'i OJ
'"'0. 0>' NHK IHK
V> ~';;j ~..., Qb'o ..., c:
THOR IDA.51 52.0 9.4 4.9 803 260 650
HEIMDAL 2'l.7.56 53.1 9.6 ·1.9 892 1200 2GO GOO
DAGMAR 1.l1.6! 5'IA 10.3 5.0 996 1222 300 500 Armering Besretning

oprindelig (186-1) Fa rt

THOR 1,1 stk.llO-pd.g. 1-10 9,0

HEIMDAL 14 - 30-pd.g. 153 9,5

DAGMAR 16 - 30-pd.g. 185 9,5

Fjemkending: THOR og HEIMDAL var barkriggede, DAGMAR fuldrigget. THOR havde damprer bade foran og agten for skorstenen, HEIMDAL kun foran for.

Armeringen amdredes efterhanden fra gIatl¢bede kuglekanoner til riflede kanoner, De vigtigste af disse amdringer vil blive anfert under hvert enkelt skib, Alle tre korvetter Iik i 1864 ombyttet 2 stk, 30.pd. med 2 stk. IS-pd. riflede kanoner, idet de tiIIige som fartejsarmering fik I stk. 12-pd. carronade og 6 stk. 4-pd. haubitser, I Flere tempi ombyttedes derefter i de f¢lgende al' de 30-pd. med riflede IS-pd. kanoner.

Maskineriet til de to zeldste korvetter leveredes af Maudslay Sons & Field, rnedens DAGMARs maskineri blev bygget af Baumgarten & Burmeister.

AIle tre korvetter havde brend og 2-bladet hejseskrue.

I HEIMDAL fandtes vendbare skrueblade efter Wains ..

patent (II).

Skruekoruetten THOR.

Medens THOR endnu stod pit stabelen, konstruerede s¢tli?jmesteren som arrnering en ny 30-pd. granatkanon Lf15, del' val' sa vellykket, at den foruden i THOR blev anvendt som dreksarmering i sejllinieskibet DANNE·

L __ ~

22

")

23

24

Vore Krydaeres Forg",ngere

BROG og sej1fregatten TORDENSK]OLD samt i sejlkorvetten NAJADEN, der alle derved fik en enhedsarmering a f svrere ka noner (12)_

Ammunitionsbeholdningen til den 30-pd. i THOR udgjorde i 1864: 70 kugler. 5 skrassekke, 5 kardresker og 5 granater pro kanon.

Fra l 864 til 1869 udskiftedes de 30-pd_ med I8-pd. riflede - i 1864 to, i 1866 endnu to og i 1869 de sidste. Fra 1870 og i resten af sin levetid f\i>rte THOR I I stk. I8-pd. og 1 stk. 4-pd. - alle ri£lecle.

1851 og ] 852 var THOR pa besejlings- og prevetogter. 1854 udrustet under krigsheredskab,

1855-56 Togter til Island og Fzereerne.

1859 Togt til Middelhavet,

5.12.1863-22.10.64 under krigsudrustning. - T'ildelt eskadrerne i den vestlige (februar-april og juli-august) og den ¢stlige (april-rnaj) del af 0sters¢en. Deltog sammen med panserskonnerten ESBERN SNARE (s.d.) i Fladens Ierste skudveksling med fjenden i Eckernforde Fjord den 1. februar. Der indtraf herunder en ejendommelig episode i THOR. idet en preussisk granat rev fIagknappen rned vimplen af stortoppen. En stortopsgast, der var gaet op pa strengesalingen, naede her at Hi grebet virnplen, som han derpa najede fast til salingen. Ievrigt havde THOR faet treeffere i skroget og skorstenen (13).

21.6.69-2'1.6.70 Togt til Vestindien (14). 1877 udgaet af Fladens tal. Ophugget 1885.

Skruekoroetten HEIMDAL.

Omskiftningen af de 30-pd. kuglekanoner "til I8-pel riflede FK foregik i takt med omskiftningen i THOR. saledes at HEIMDAL fra 1869 til 1880 f\i>rte 14 stk. 18- pd. og 1 stk, -l-pd. riflede kanoner. 1876 amdredes betegnelsen for de I8-pd. til 5~l:t (14 em) og for de 4-pd. til

2S

26

Yore Krydseres Forpeenqere

3" (87 mm) og i 1878 tilkom 2 stk. 37 mm revolverkanoner.

I 1880 omarmeredes til 16 stk. 5" ( 12 cm.) riflede metal FK med samme sekundrerarmering indtil 1883, da den 3" udgik.

]857-58 Preve- og besejlingstogter.

Okt. 1858 - juni 1859 Togt til Vestindien.

1860 kadetskib maj-august (f¢rste kadettogt med et

darnpskib), Island, Cherbourg.

Medio august 1860 til januar 1861 Midclelhavstogt. 1861 udrustet under krigsberedskab marts til maj . .Juni 1861 til juli 1862 Vestindietogt med anlob af

Porto Cabello (Venezuela), Jamaica, Havana, Martinique og Trinidad m. v. I Porto Cabello Iik HEIMDAL lejligheel til at optrzede under kritiske forhold under et oprer, Senere under det langvarige togt ydedes ved Bahamaeerne assistance til det strandede engelske linieskib CONQUEROR (15).

5.12.1863-22.10.6'1 under krigsudrustning. - Var som of test tildelt eskadren i den ¢stlige del af 0sters¢en. Inelgik i maj rnidlertidigt i eskadren i Nordseen og del tog her i Kampen ved Helgoland 9.5.64.

1866-1886 Kadetskib hver sommer medio maj til media august med togter til Nord- og 0sters¢en - fra 1869 som regel til1ige med sejlads nord pi\. til Island Eller syd pi til Lissabon, Azorerne eller Madeira. Inclusive tagtet 1860 val' HEIM'DAL saledes kadetskib 22 somre. (15a).

1874 underlagt fregatten JYLLAND under kongerejsen til Frereerne og Island (Islands 1000-arsfest).

] 876 Eskorteskib for .TYLLAND pii kongerejse til Kronstadt.

Under togtet 1878 afhentedes i Calais de to sma dampchalupper Nr. 10 og Nr. 11, der toges om bard og anbragtes pit dzekket. Dampchalupperne val' bygget af White, Cowes, som torpedobiide. De fik senere betegnelsen Torpedobad Nr. 2 og Nr. 3 (16).

Vore Krydsercs Forgi,mgere

27

I 1878 skete ud for Vedbzek en ulykke i et at korvettens fartejer, med hvilket der afholdtes forseg med stangtorpedoer, idet en sadan med en krudtladning pa 10 kg spnengtes i utide og sarede en mand,

EIter togtet 1886 overfertes HEIMDAL i september til kategorien »Eksercer- og Kaserneskibe«,

Ophugget 1888.

Skruekoruetteri DAGMAR.

Ornbytningen af de 30-pd. kuglekanoner rued I8-pd. riflede FK foregik i takt med ombytningen i de to zeldre skruekorvetter, saledes at DAGMAR fra 1869 til 1886 f¢rte 11 stk, I8-pd. riflede FK (fra 1876 benzevnt 50/') og indtil 1883 tillige 1 stk. -l-pd, (3") riflet FK. I 1878 tilkorn yderligere 2 stk. 37 mm revolverkanoner.

Da DAGMAR efter hovedreparation i J 886 blev kadet. skib i 1887, val' korvetten Iorinden blevet omarrneret rned 8 stk. 5" (12 em) BK, 1 stk, 57 mm BK og 4 stk, rnaskinskyts. Mecl nogle mindre rendringer i sekundzerarmeringen bibeholdtes derme armer-ing i resten af korvettens levetid,

De 12 em BK var indrettede til konvergerende skydIling med den nzesrforreste kanon i hvert lag som retningskanon efter merlig samme system som i krydserfregatten Fl'EN, idet de na-stforreste kanoner val' placeret nrermest de pa kommandobroen opstillede direktorer. Af konvergenspunkter val' del' 6 i hver bredside beliggende tvrers, 25" foran for og 25' agten for tvsers Ira retningskanonen og i 300 og 700 alens afstand fra denne - benzevnt lste og 2den konvergens (henholdsvis ca. 188 og 439 m).

Konvergenspunkterne Iil. 3 fod over vancIIinien, og de til kanonernes indstilling nodvendige tabeller var anbragt pa aHutagernes sider. Affyringsejeblikket bestemtes ved direktorerne anbragt oven pa pejlstetteme pa

"

--_

28

29

3D

Vore Krydseres Forgil3ngere

..

kommandobroen. Affyringen skete ved samtidig aftrrek ved kanonerne - almindeligvis efter hornsignaI.

1862-63 Togt til Middelhavet og Vestindien, 3.2.-21.11.186<1 under krigs udrustning. Febru ar=marts i eskadren i den ¢stlige del af 0sters¢en, i april og lidt

ind i maj i Nordseeskadren. Afgik Ira denne kort f~r Kampen ved Helgoland og val' derefter under resten af krigen i eskadren i den vestlige del af 0sters¢en.

1867-68 Vestindietogt med bes¢g i Sydarnerika.: 1872-73 Vintertogt til Vestindien med bes¢g i Brasilien.

1875-76 Vintertogt til Middelhavet. Afhentede pa hjemrejsen i England tre meget store kassel' -rned skydebornuld bestemt for S¢minev<esenet til brag i torpedoer og miner. Kasserne blev med svzere trosser taget pi\. slzeb over Nordscen. Man havde dengang ikke sterre erfaring m. h. t. behandling af skydebomuld, hvorfor intet fragtskib havde turdet tage ansvaret for transporten (17).

1877-78 Vintertogt til Middelhavet. August I879-Juni 1880 Vestindietogt.

1883 Sommertogt sam eksercerskib (uddannelse af veer-

nepligtig beseeming).

1883-84 Vintertogt til Middelhavet og Vestindien (18). 1886 Hovedreparation.

1887 medic maj-medio juli kadetskib. Hjernkaldtes 3 uger f¢r togtets berammecle afslutning p. gr. af en difteritisepidemi, Kadetterne fortsatte deres uddannelse i kanonbade.

1887-88 Vintertogt til Middelhavet.

1888-91 Kadetskib hver sommer maj-august.

1892 Kadetskib. Konunandohejsning den 5. maj. Under togt i 0sters¢en hjemkaldtes korvetten p. gr. af

en meningitisepidemi og st:r¢g kommanclo allerede den 3l. maj, hvorefter beseemingen interneredes i en teltlejr pi!. Arsenaloen. Efter interneringen korn kadetterne om bord i krydseren HEKLA.

Vore Krydseres Forg<Engere

31

1893 og 1894 Kadetskib begge sornre maj-august. ]89'1-95 Vintertogt til Middelhavet (18 a).

1895-1900 Kadetskib hver somrner. I 1898 gik togtet til Lissabon, hvor DAGMAR del tog i festlighedeme den I3. rna] i anledning af 500·aret for Vasco da Camas opdagelse af s\i>vejen til Indien,

1901 Kadetskib. DAGMARs sidste togt. For tredie gang matte korvetten hjernkaldes p. gr. af en epiderni om bordo Togtet begyndte den "1. maj, og den 14. juni hjemkaldtes korvetten fra Pembroke. Str¢g kornmando pa Holmen den 26. juni. Udrangeredes den 5. juli og blev derefter ophugget.

THORs fastestang fra stortoppen med rnzers og brarnstang stod indtil 1904 opstillet i garden til S¢vremets Underofficersskole i S¢kvresthuset.

Her indevedes skolens elever i »Sejls Regering«, del' bestod i manevrer med rreernes opszetning og ned tag. rung, underslaning og fraslaning af sejl, opsretning og nedtagning af bramstang m. V., ligesom hyppige entringer indgik dels i elevernes opovelse til sejlskibssemzend - dels som disciplinarmiddel.

DAGMARs rejsning m. v. var blevet bevaret, og da man i 1908 naede at redde fregatten JYLLAND fra salg til et tysk ophugningsfirma, lykkedes det i 1909 at "pynte« lidt pa det bare sk.rog af Iregatten, hvis rejsning for lrengst val' kasseret, ved at isaette DAGMARs skorsten og fuIdriggede rejsning ved Frederikshavns Vrerft. Korvetrejsnin-

gen matte selvfolgelig virke noget spinkel i en fregat - "

men JYLLAND kom dog i hvert fald til at syne Iidt

af skib,

THORs galliomfigur - Asa-Thor med 19>ftet hammer - blev i 1905 opstillet med gallionshguren ira kongeskibet SLESVIG som pendant ved indgangen til Modelkammeret pa Holmen - senere Sl'Ivrernets Fjernkendingsskole.

32

Vore Krydseres Forgaangere

HEIMDALs gallionsfigm blev anbragt i den vestlige ende af gymnastiksalen i Kadetskolen i Gernersgade - nu Marinestaben, Ved overflytningen til Sevrernets Officersskole pa Holmen anbragtes Heimdal med sin store lur i den nye skoles forhal ved indgangen.

DAGMARs gallionsfigur blev opstillet ved den ¢stlige mur i forgarden til Kadetskolen i Gernersgade. Ved skolens flytning til Holmen blev den placeret ved den nye skolebygnings sydvestlige hj¢rne (18 b).

33

Krydsernes Klassificering og Farvemanstre

Klassificeringen af Fladens sterre enheder hal' i den senere del af forrige arhundrede vekslet Ira mere beskedne til - i visse tilfaelde - mindre beskedne beteguelser,

Til de mere beskedne h¢rte betegnelsen Skonnert for ST. THOMAS og den oprindelige klassificering K01"Vel med lukkei Batteri for FYEN.

Noget tilsvarende havde sam bekenclt i begynde1sen ogSfl vreret tilfzeldet med yore panserskibe, hvor de to £lIlrste panserfregatter oprinclelig beskedent betegnedes som Pnnisetklaidte Coruetter og i 1864 Skruecoiuettet (19).

I 1882 indfortes f¢lgende klassificering, idet del' ses bart fra de a-ldre skruefregatter og -korvetter, skoleskibe m.v.

Pandserlregatter (riggecle panserskibe med bredsidearmering).

Pandserbatterier (panserskibe uden rejsning og uanset sterrelsen).

Torpedoskibe (panserskibet TORDENSK]OLD og panserskonnerten ESBERN SNARE).

Koruet med lukket Batteri (FYEN).

Sk.onnerter,

Men allerede tre i'n: senere - den 18.12.1885 - indord-

nedes yore sterre skibe i f¢lgende fern klasser:

Pandserslube (over 2400 tons).

Pandsevbatterier (under 2400 tons).

KT'ydserfregattel' (med abent og lukket batteri). Krydserhoroetter (med abent batteri og over] 500 tons). Krydsere at 3. Klasse (500-1500 tons).

34

Krydsernes Klcssificering 09 Fcrvernanslre

Denne indordning varede indtil 1910, idet panser dog fra 1895 blev stavet uden »d « ,

TORDENSKJOLD blev herved rykket op til panserskib, medens ESBERN SNARE - nu SOlTl skoleskib - vedblev at vrere torpedoskib.

Til de mindre beskedne betegnelser rna henregnes klassificeringen KrydseT) sorn blev skonnerterne ABSALON, FYLLA, DIANA og INGOLF til clel- selv om det kun var af 3. Klasse,

Derimod val' det ganske naturligt, at ST. THOMAS rru avaucerede fra skonnert til Krydserkoroet og FYEN Ira korvet med lukket batteri til K1'ydserfregat.

Da de aeldste, sma 3. klasses krydsere i 1896 blev reklassificeret til skonnerter, vedblev HEKLA, GEISER og HEIM'DAL staclig at vzere »af 3. Klasse« 1ige til 1910, hvorefter de nu sammen med VALKYRIEN overgik til at va-re Krydsere uden klasseangivelse.

Med hensyn til krydsernes farver og bemalingsmenstre ma del' ske1nes mellem de mindre og de sterre enheder,

For de mindre skonnerter, der i 1885 avancerede til krydsere, val' sort skrog og gult opstaende (skorstene og overbygninger) det almindelige i hele deres levetid, Det skal her bemzerkes, at disse skonnerter, ABSALON, FYLLA og DIANA, oprindelig havde »glatdzek« uden overbygniuger. De to sterre skonnerter, ST. THOMAS og INGOLF, var sort-gule til slutningen a£ 1890'eme, derefter fik de tropemaling - hvidt skrog og glllt opstaende. For INGOLFs vedkommende selv under togter i hjemlige farvande og til Grenland.

Ogsa VALKYRIEN og FYEN hal' under togter til Vestindien og Middelhavet m. v. haft tropemaling, men FYEN kunne tillige med sort skrog og gult opstaende enten have en bred, lys pyntestribe lebende langs overkanten af l¢nningen og finkenerterne eller - som pa de fy)rste togter - en hvid batterigang sorn i sejlskibstidens

Krydsernss Klossificering 09 Forvemanstre

35

fregatter, sadan som skibet ogsa senere fik som kaserneskib.

Wir VALKYRIEN, I-IEKLA, GEISER og HEIMDAL var i eskadre, havde de den samme maling sorn panserskibene. Disses farve var efter den f9>rste sort-gule periode til og med 1883 som f9>lger:

- lysegra 188'1-94.

- merkegra 1895-1901,

- sort-gul 1902-06

og fra 1907 gra (kampgrii).

Pa selvstzendige togter sam fiskeriinspektionsskibe og skoleskibe harder i de fllll'ste ar vzeret afvigelser Era eskadrens farve. Saledes var f. eks, I-IEKLA endnu morkegrii i 1902 som fiskeriinspektionsskib under Island. og HEIiVIDAL havde sam kadetskib allerede Iaet den kampgra fane i 1906 (20).

Foruden at vzere tropemalet under togter sydpa val' VALKYRIEN ogsa hvid-gul som kadetskib i de hjemlige Iarvande i sommeren 1915. Det skyldtes antagelig, at krydseren efter sit MidcIelhavstogt vinteren 1913-.14 var udset til at reprtesentere ved Pauamakanalens rlbning efteraret 1914 - en begivenhed del' pa grund af krigen kom til at (orega under stilfrerdige former. DOl VALKYRIEN efter endt kadettogt i efteraret 1915 blev udsendt som stationsskib til Vestindien, kunne det ske rued samme maling.

Under Vestindietogtet 1901-02 havcle VALKYRIEN med troperualing en kendelig bred. sort kant am den 9>verste del af skorstenen, I 1919. 1921 og 1923 var farven kampgra.

I krydsere med kampgrd maling var fartojerne ligeledes kampgra, men med alle andre farver hvide.

Kun i 1906 havde HEIMDAL med kampgra Iarve hvide Iartejer som en reminiscens fra tidligere tid.

..

36

Panserskonnerferne ABSALON 09 ESBERN SNARE

Det zeldste af de ski be, der i 1885 blev klassificeret sam 3. Klasses Krydsere, var panserskonnerten ABSALON, del' i 1861-62 var blevet bygget i England og i juni ankom til Kebenhavn. Som den f¢rste af disse krydsere fulgte ABSALON saledes lige efrer den sidste a£ krydsernes forg.:engere - skruekorvetten DAGMAR.

Efter ABSALON kam der endnu fire skonnerter, sam pa samme made »avancerede« ap i krydserklasserne, Fzelles for disse fern skonnerter og ABSALONs s¢sterskib ESBERN SNARE var hovedarmeringens oprindelige apstilling som suingkanoner, del' fra deres placering i diametralp1anet i daglig orden kunne lempes ud til skydebolte i borde, saledes at hele hovedarmeringen kunne bringes til at baere i den bredside, man ¢l15kede, samtidig med at kanonerne i staivnene tillige kunne anvendes henhaldsvis sam stzevn- og hzekarmering.

Nu og da havde man ogsa tidligere - am end pa en mere enkel made - opstillet kanoner sam svingkanonero Saledes havde den kendte svenske skibskonstrukter F. H_ af Chapman allerede i 1770 opstillet sterstedelen a£ hovedarmeringen i sk.ergardsfregatterne af Udema-typen sam en slags svingkananer (21).

Man kunne herved fa den kraftigst mulige bredside med den rnindst mulige vsegt af artilleriet.

Panserskonnerten ESBERN SNARE, der sam allerede neevnt val" et sesterskib til ABSALON, og sam det derfor vil vsere naturligt at medtage her, blev i iirene 1876-77 ombygget til torpedoskib for at anvendes til Iorseg og 9>velser med og indskydning a£ Whiteheads selvbeveegen-

Pcnserskonnernterne ABSAlON og ESBERN SNARE

37

de torpedoer. ESBERN SNARE opnaede saledes ikke at blive klassificeret som krydser.

Til gengzeld blev den som allerede omtalt sam torpedoskib i 1882 sat i klasse med torpedoskibet TORDENSK]OLU, del' i 1885 blev omklassificeret til panserskib,

ABSALON og ESBERN SNARE var yore f¢rste pansrede ski be, men pa grund af deres svage sidepanser - kun 64 mm srnedejern - er de aldrig blevet henregnet til de egentlige panserskibe. De vay, som man dengang kaIdte det - kun granattaste eller Iron Cased som angivet pa det engelske vzerfts dzeksplan.

Begge blev 1861-62 bygget af Thames Ironworks, der i efteraret 1861 netop havde f;erdigbygget panserfregatten WARRIOR - Englands f¢rste s¢gaende panserskib, ESBERN SNARE ankom til Kebenhavn i juli 1862 - en maned efter AB5ALON.

Data for panserskonnerterne ABSALON og ESBERN SNARE.

ABSALON 1862 ESBERN SNARE 1852

..; "'I

8,1 8,1

oil 'E. Maskinkrnft
'" NHK IHK ~
;" ..,
0 0 ~
3,25 533 100 500 11.3
3,32 597 100 500 lI.3 ABSALON

Armering Bcsmning

18&1 1889 1854 1889

I stk, GO-pd. FK 2 stk. 12 em L/2'lBl\

2 stk. 18-pd.r.FK 2 stk. 87 mm BK 66 80

'1 stk, m askinsky ts

ESBERN SNARE 1 stk, GO-pd. FK 2 stk. 37 mm Rv.K 66 50

2 stk, 18-pd.r.l~K J stk. 38 em T .. for

I stk, 35,5 em T ..... agter

De havde begge ~g]atd;ek« uden opstaende, sa Irenge der Iandtes svingkanoner. Draigtigheden var oprindelig 483 tons (gl. mal) for begge skibe. ABSALON's her angivne mindre depl, og dybg. skyldes reduceringen af panserer.

38

- ...... -------~

Panserskonnerterne ABSALON 09 ESBERN SNARE

39

De 12 em L/24 benzevntes til 1902 5"28 ct. BK, de S7 mrn 3" 10 ct. BIC (23).

Desuden fandtes i 1864·78 4 stk. 4-pd. hanbitser. Byggematerialet val' jern. Panseret, der bested af 64 rnrn smedejernsplader pit 13 mm inderhud, gik fra stzevn til strevn og strakte sig Ira ¢verste dzek, ca. 0,95 mover, til ca. I rn under vandlinien.

I 18g0'erne blev en del af panseret i ABSALON fjernet, dels den forreste Ijerdedel af skibets lzengde, dels den ¢verste del af den agterste fjerdedel - jfr. tegningen. ESBERN SNARE beholclt derimod hele sit panser.

Maskineriet, del' bestod af et stet liggende simple lavtryksmaskiner og to lavtrykskedler, val' leveret af .T ohn Penn & SOIlS. Der fandtes 2-bladet hejseskrue og brond.

Rejsningen val' nrerlig som i en almindelig 2-mastet topsejlsskonnert. Sej1f¢ringen reduceredes efterhanden til gaffeIsejl som st¢ttesejl. Som torpedoskib f¢rte ES· BERN SNAR!E ikke sejl,

Den glatl¢bede 50-pcI. 88 ct. FK (20,5 em gran atkan on) stod som svingkanon i surringsstilling i diarnetralplanet noget foran for skibets midte (ca. ] 5 m Era stzevneu) og kunne herfra drejes til en skydebolt i hver bredside. Skydefriheclen val' Era ca. 45° til 135°.

De to 18-pd. 45 ct. riflede FK (l'l em) val' pa sarnme made i daglig orden placeret i diarnetralplanet helt tide ved snevnene for og agter. Den Iorreste havde med to skydebolte i borde i liver side skydefrihed fra ruesten ret for til ca. 45° agten for tvrers, og tilsvarende havde

den agterste - ligeledes med to skydebolte i borde i hver "

side - skydefrihed fra ret a'gter til ca. 450 foran for tvrers

i begge sider.

Disse to IS-pel. jernkanoner, del' var stebt i Stafsjo j 1844, havde oprindelig vzeret glatlobede. I 1861 val' de blevet opriflet og forsnerket med en smedejernskappe om bagparten.

I 1865 blev den glatlobede 60.pd. udskiftet med en 5"

,~_ >'o>_._~ ~...,.,

1"an5crskonnCIlcn j\"BSALON med Bcmbekanonchnlu nord po i Als Fjord tidligt om morgcnen de i Spofricf

18 pa sbeb ~t:n' under ild Ira prcussiske baucrfer . marl, 18G'1. Efter maier; af Vilhelrn Mclbve -ningen.

42

Pcnserskonner terne ESBERN SNARE 09 ABSALON

29 et. riflet FK (13 em)af metal, del' var blevet stebt i Frederiksvserk i ]767 som glatlebet broneekanon og oprifler i 1861. Den blev dog allerede i 1868 ombyttet med en 18.pd. 4-5 ct. riflet FK, saledes at armeringen au kom til at besta af tre sadanne riflede FK - stadig opstillet som svingkanoner. I 1878 tilkom to 37 mm revolverkanonero

Da ESBERN SNARE fik indbygget et 38 em undervands torpedorer i stzevnen, blev den forreste svingkanon udtaget, og de to ¢tvrige blev i 1880 udskiftet med 87 mm riflede BK, der blev udtaget i 1885. Foruden sine to torpedoapparater - et 35,5 em overvands var tilkomrnet i 1880 - f¢rte ESBERN SNARE i resten af sin levetid kun de to 37 mm revolverkanoner,

ABSALON beholdt sine tre ] 8-pd. FK til 1882, da svingkanonerne udskiftedes med '1 stk, 87 mm riflede FK, del' blev opstillet i borde. For at markere omklassi. fieeringen til krydser omarmeredes i 1885 til 6 stk. 87 mm BK, men kort efter - i 1888 - fik ABSALON en mere passende krydserarmering - nemlig 2 stk, 12 em BK L/24 og 2 stk. 87 mm BK samt 4- stk. maskinskyts.

Efter at vzerdigheden sam krydser var forbi, og ABSA· LON atter val' blevet skonnert og tjente som artilleriskoleskib m. v., blev de to zeldre 87 mm BK ombyttet med moderne 57 mID PK, idet der til brug ved uddannelsen foruden de to 37 mm revolverkanoner nu tillige fandtes 1 stk, 37 mm PK, I stk. 37 mm rekylkanon og en 8 mm mitrailleuse,

ABSALON var i sin 46-arige levetid et af Fladens hypo pigst udrustede skibe med den mest alsidige anvendelse, Efter ankomsten til Holmen sommeren 1862 fik skibet sin armering, og del' afholdtes de n¢dvendige prever. 1863 udrustet i en maneds sommereskadre med ES· BERN SNARE, FYLLA og 5 dampkanonbade. EItel' nog· Ie uger i troppetransportfart hejstes kommandoen under

Pcnserskonnorterne ABSALON 09 ESBERN SNARE

43

krigsudrustning den 21.I 1.1863. Umiddelbart derefter afgik ABSALON sammen med ESBERN SNARE via Kor5¢1" til Kiel for at bidrage til at holde ro og orden. De to panserskonnerter blev her underlagt den kommanderende general j Holsten, I krigens f91rste maneder val' ABSALON tildelt eskadren i den vestlige og derefter i den ¢stlige del af 0sters¢en.

Da Bombekanonchalup Nr, 18 natten rnellem den 10, og I L marts under en patrulje i Als Fjord val' raget pa grund ved Hardeshe] og ikke kunne kornme Ilot ved egen hjrelp, gik del' ilbud am assistance til ABSALON, der Ii\. i Stegvig. EIter Hogle forgreves forsl1lg lykkedes det omsi. der at fii kanonhaden af grunden, da det begyndte at gl1', Takket vzere merket havde man fra de preussiske batterier pa Jyllandssiden, del' kun Hi godt 2000 m borte, ikke observeret, hvad der foregik. Forst da preusserne sa ABSALON sta nord pii med kanonbiiden pa sla-b, begyndte en heftig skydning. Hverken ABSALON eller kanonbaden led nogen skade (24).

Efter krigshandlingernes oph¢r str¢g ABSALON kommando den 19,9.1864.

] 869 vagtskib pi\. Kobenhavns Red, et kortere togt i 0sters¢en og i troppetransportfart.

1870 i troppetransportfart og vagtskib,

1871, 1875-80 og 1882-84 i troppetransportfart 1-4

uger hver sornrner.

187]-77 i vintermdnederne til riidighed for Fyr. og Vagervzesenet ag anvendt sam isbryder.

1872, 1876-77, 1879, ]881-82, 188'1 og ]889 i eskadre I ..

a 4 somrner- eller efterilrsmdnerler,

1879-80, 1882-83 og 1884-89 i vinterrnanederne stillet til d:dighecl for Postvtesenet og Statsbanerne som istransportskib pit Store Bzelt.

] 881 fik nye kedler,

18,18,1885 indordnet blandt Krydsere at 3. Klasse. Foruden Iejlighedsvis at vzere udrustet til isbrydning,

44

..

: ~

"

::

" , '

: ~

rl

I,

t

!

f

I

46

Ponserskonner+erne ABSAlON 09 ESBERN SNARE

signaleringsevelser, mserkesejlads og jilvelser i farvandskendskab i kortere perioder blev ABSALON fra 1889 til 1902 ca. en maned hvert forar anvenclt under skydekursus for befalingsmrend og val' Ira 1890 til 1901 ca. en mimed hver eftersornmer y)velsesskib for Seofficersskolen (s kanonbadstogt«) efter kadetskibets sommertogt. Under et sadant kanonbadstogt blev ABSALON under torpedo~velser i Isefjorden den 27.7.1898 ramt af en ~velsestorpedo udskudt fra torpedobaden S0BJ0RNEN. Med en alvorlig leekage blev skibet sat op pa Lysegrunden. EItel' en midlertidig tretning kunne ABSALON dog selv ga til Holmen for dokning og reparation. T're dage senere var ABSALON atter klar,

17.8.1896 overfort til gruppen Slcoleshibe og kort efter atter klassificeret som Skonnert,

1902 pa isbrydning Iebruar-marts, skydekursus i april, jilvelsesskib for Seofficersskolen maj-juni og 9>velsesskib for Underofficersskolen medio juli til ultimo september. I december atter pa isbrydning.

190'1 9>velse i meerkesejlads 24.11. til 5.12.

1908 udgaet af Fladens tal og solgt til oplmgning efter 46 ars virksom og alsidig tjeneste i Sevzernet, Bortset fra nogle fa ar havde ABSALON som panserskorinert, isbryder, krydser af 3. klasse, skoleskib og alter skormert vreret under kommando hvert fu' - ofte med tre, i 1902 endda med hele fern udrustninger.

Men med det, vi i ... dag forstar ved en In)'dSeT, havcle ABSALON ikke ret meget til fzelles,

ESBERN SNARE var I sommeren 1863 i eskadre med ABSALON (s.d.) og derefter fra 29.8. til 26.9. i troppetransportfart. Under denne udrustning foriod den tidligere danske sekadet Prins Vilhelm, del' var valgt til Hellenernes Konge, en dag i midten af september sit fredreland am bord i ESBERN SNARE. Efter en stormfuld sej-

lads over 0sters~en gik den kun 17-arige Kong Georg I

-__..-

Pcnserskonnerterne ABSALON 09 ESBERN SNARE

47

i land i Stettin for derfra via London og Paris at fortszette til Athen, hvortil han ankom den 30. oktober (13). 21.11.1863 til 12.1.1865 under krigsudrustning og i sterstedelen a£ krigen tildelt eskadren i den vestlige del af 0sters~en,

Umiddelbart efter kommandohejsningen afgik ESBERN SNARE og ABSALON via Korser til Kie1.

25.11.1863 fik ESBERN SNARE ordre til at afga til Flensborg og derefter eskortere kongeskibet SLESVIG, der hejste kommando den 27.11., under hjemferelsen af Kong Frederik VIIs bare fra Holna-s til Kebenhavn.

Den 1. februar 1864 - den dag krigen bred ud - Hi ESBERN SNARE samrnen med skruekorvetten THOR i Eckernforde Fjord for at st¢tte Hzerens venstre flanke. Da ESHERN SNARE om formiddagen blev beordret til at ga nzermere ind under land for at rekognoscere, observerede man tropper, del' formodedes at vaere preussiske, idet man mente at kunne se pikkelhuer. For at vzere helt sikker af£yrecles f¢rst et l¢st skud med en haubits, og da dette besvaredes mecl en regn a£ riffelkugler, der slog ned knap hundrede meter fra skibet, abnede ESBERN SNARE ilden med det f¢l'ste skarpe kanonskucl mod fjenden Ira et af Fladens skibe i Krigen 1864.

THOR gik nu neermere og tog ogsii del i skudvekslingen, del' blev mere Iivlig, cia preusserne i hast havde kert nogle Ieltbatterier op pa sa-ancien. Efter en tids kanonade stod de danske skibe dog ud af fjorden. 'THOR val' blevet ramt et par gange, men takket vsere sin Iart og sit

lave skrog undgik ESBERN SNARE at blive truffet (13). ..

Allerede i slutningen af februar nzerede Hrerens Overkornmando alvorlig frygt for, at preusserne skulle £01's~ge at tage Als ved en broslagning eller forcering med bade over Als Sund - hvilket sidste ogsa blev forberedt, men atter opgivet. Man ¢nskcde derfor, at del' b1ev stationeret et skib vecl Arnkilsore. Da ROLF KRAKE ikke kunne undvzeres i Vemmingbund til stette for Dybb¢l -

48

Panserskonnerterne ABSALON 09 ESBERN SNARE

og i eivet fald ikke kunne paregnes rettidig Ira stationen ved S¢nderborg at D!a frem til den nordlige indgang til Als Sund, blev bevogtningsopgaven tildelt ESBERN SNARE, medens ABSALON - senere tillige med tre rokanonbade - dels skulle bevogte den nordlige del at Als Fjord og de1s tjene sorn reserve for ESBERN SNARE. ABSAlJON fik natstation i Stegvig, og det val' her, skib1t sorn allerede nsevnt blev alarrneret natten mellern 10. og 11. marts for at assistere Kanonchalup Nr. IS.

F¢'r afgangen fra S¢nderborg til Arnkilsore havde ESBERN SNARE Uet en udferlig instruks for ski bets optrasden og de foranstaltninger, der skulle trzeffes til beseetningens beskyttelse. AI hensyn til Hzerens sikkerhed skulle savel dag som nat den skarpeste oprnrerksornhed vzere (henvendt pa, om fjenden enten med bade eller ved brasl~gning fors¢gte at Iorcere det smalle sund, Blev 5;1- danne foretagender iv.erksat, skulle cheEen med det ham anbetroede skib lobe bade og broer i szenk, selv am han derv~d matte udssette panserskonnerten for at blive ¢delagt eller ga tabt.

For bedst muligt under en sadan neerkamp at sikre besastningen moel riffelild m. v. val' del' blevet beordret meget omfattende prtecaurioner, sorn straks blev sat i veerk ved ankomsten til Arnkilsere, Rejsningen blev streget, og af jernkasser fylclt med sandszekke dannedes der rundt am kanonerne og den midterste del a£ skibet pa det abne dzek en slags barbetter, del' kunne beskytte ka· nonbesretningerne, og hvorfra skibet kunne navigercs og manevreres,

Ved disse przecautioner rna. ESBERN SNARE sikkert have filet en vis ligheel med Hogle af de mange mzerkelige kasernatskibe, del' med improviseret beskyttelse netop pi samme tid opererede pa de amerikanske floder under Borgerkrigen - ironclads, tinclads og timberclads - Iartejer del' formentlig netop havde inspireret ledelsen til at beordre de nzevnte beskyttelsesforanstaltninger,

Pcnserskonnerlerne ABSALON 09 ESBERN SNARE

49

Skent preusserne - som allerede nzevnt - traf visse forberedelser til en overgang, blev angrebet opgivet denne gang, og ESE-ERN SNARE fik et forholdsvis roligt ophold ved Arnkilsere.

Efter tabet a£ Als fire maneder senere blev ESE-ERN SNARE stationeret i Frenesund sanunen med panserbatteriet ROLF KRAKE - og havde her f;let ordre til, om det blev nedvendigt, at beskyde panserbatteriet med skrdseekke, hvis det under et badangreb blev entret a£ preusserne (25).

1867, 1870-72 og 1876 i troppetransportfart - i 1870 tillige vagtskib pa K¢,benhavns Red.

1871-76 til radighed for Postvzesenet i vinterrnanederne som istransport pa Store Brelt,

1872 i sommereskadren med ROLF KRAKE, GORM, LINDORMEN jog ABSALON.

1872 til assistance for havarerecle skibe efter stormfloden den 13. november,

1876-77 aendret til T'orpedoskib med imlbygning af et 38 em strevnapparat til undervandsudskydning (25a), 1877-88, 1890-91, 1893-94, 1896-97, 1899-1900 og 1902 udrustet i 3 a 4 sommermaneder som torpedoskib.

I 1877-79 forgik indskydningen af torpedoer med stzevnapparatet pa Strandegaards Red - NE for Feder ved Prtesto Fjord - og Era og med 1880 i den sydlige og lukkede del af Isefjorden vee! Bramsnresvig, hvor der tillige blev bygget en indskydningsstation (S9>minestationen).

I 1879 gik man over til ogsa at foretage torpedoskyd-

ning Era et 35,5 em overvandsapparat (torpedokanon), der II!

som fors¢g f¢rst var blevet installeret i bombekanonjollen TRELDENJES i 1879 og a.ret efter i ESBERN SNARE.

1887 og 1888 to a tre maneder i eskadre efter tagterne som torpedoskib. Disse ar havde skibet filet samme lysegra maling som panserskibene.

1907 b1ev maskinen og agterste kedel ucltaget, idet ESBERN SNARE nu var blevet deklasseret til Depot-

...... .... t::::w= 4

Torpcdoskydning Ira del 35,5 em d.eksapparat i ESBERN SNARE. 1883.

skib, Som sadant havde det dog den <Ere i september sammear at vrere kornmandoskib for chefen for Den flydende Dejension i Lynettehavnen under efterarsevelserne med den udrustede eskadre og S¢defensionen.

Samrne tjeneste fik ESHERN SNARE flere gange senere og under hele Sikringsstyrken 191'1-18 rned station. i Lynettehavnen,

Efrer Genforeningen opnaede ESBERN SNARE at gense de Iarvande, hvor den ga.mle panserskonnert havde oplevet Krigen 1864, idet den blev slsebt til Aabenraa og fort¢jet i Gammelhavn sam kaserneskib for en af Hzerens afdelinger.

Denne sidste tjeneste varede til 1923, da skibet slettedes af Fladens tal den 6. december og blev solgt. En dag tidligt pa iiret 1924 forlod ESBERN SNARE Aabenra.a pa slzeb til ophugning efter 61 ars tjeneste.

51

52

Orlogsskonnerterne FYLLA og DIANA

De to nzeste skonnerter, der i 1885 avancerede til krydsere, var skrueskonnerterne FY'LLA og DIANA. De var nrerlig sesterskibe - oprindelig med samme opstilling af hovedarmeringen som svingkanorrer som i ABSALON og E8BERN SNARE. Den agterste svingkanon havde dog tre skydebolte i hver side, hvorved skydefriheden blev noget g>get.

Data for orlogsskonnerrerne FYLLA og DIANA.
'"
.;, <!.
ci. Maskinkraft
~ -ci '" 0.
rs .c " NHK IHK ~
0. "" ~ c-, ::l "
'" ..J Q ...
fYLLA 1. 7.1862 47,8 7,9 3,1 560 150 500 10
DIANA 11.11.1863 117,8 7,9 3,6 671 150 500 10 Armcring

Bcsa::lning

oprlndellg

FYLLA 1 stk. 50·pd. FK 2 stk, 30·pd. FK DIANA 1 stk, 50·pd. FK 2 stk, 18·pd.r. 1'K

1890 18(j1~

s stk. 87 mm BK 84

2 stk. 37 mm Rv.K

6 stk. 87 mm BK 8'l

2 stk, 37 mm Rv.K

1890 80

80

Begge skonnerter Val" bygget pi't Orlogsvrerftet. Byggemateria le trte. Intet pauser.

Maskineriet, del' Val" leveret af Baumgarten & Burmeister, bestod af et sret liggende lavtryksmaskiner, 2-bladet hejseskrue og brend,

Rejsningen var som i en 3-mastet topsejlsskonnert (top· sejlsbark).

I 1864 Iandtes tillige i FYLLA 6, i ,DIANA 8 stk. 4-pd. haubitser.

53

54

-------

--------

55

56

Orlogsskonnerterne FYllA og DIANA

FYLLA var i 1863 i eskadre med ABSALON (s.d.) og derefter en kort tid i troppetransportfart.

5.10.1863 pi togt til Vestindien, Efter at vzere blevet hjernkaldt ankom FYLLA til Kebenhavn i maj 1864, hvor de to glatl~bede 30-pd. 60 ct. FK i strevnene blev udskiftet med 18-pd. 40 ct. riflede FIC Indgik derefter i eskadren i den ~stlige del af 0sters¢,en. Kommandoen blev str¢get 19.9.1864.

1865 blev den svsere glatl¢bede 60-pd. 88 ct. FK ombyttet med en riflet 18-pd. 40 ct. FK, saledes at armeringen nu kom til at besta af tre sadarme kanoner, del' dog allerede aret efter omskiftedes med 18-pd. 45 ct. (14 cm) riflede FK. Denne armering bibeholdtes til 188], idet del' i 1878 tilkorn 2 stk, 37 mm revolverkanoner.

1865-79 hvert sommerhalvar (4 a 7Y2 maned) pii togt til Frer¢erne og Island sam stationsskib, I de senere iiI' tillige sam opmalingsskib.

1869 slaibte i juli kaptajnlejmant Hammers havarerede hvaI£angerdamper Ira Berufjord til Skotland (26).

1872 afhentedes ved togtets slutning i oktober den i St.

Denis ved Paris af firmaet Claparede & Cie. byggede kanonbad DROGDEN og tog den pi slzeb fra Le Havre til Kebenhavn (27).

1874 val' FYLLA underlagt fregatten JYLLAND under Island under kongerejsen i anledning af Islands Tusindarsfest.

1875 indgik i september efter hjemkomsten fra Island i ¢lvelseseskadren.

1880 og 1881 i april-maj fiskeriinspektionsskib i Nordseen (JyIlands veslkyst) - i 1881 tillige pa opmaling til ultimo august.

1881-82 hovedreparation. Fik nye kedler, De tre 18-pd. 45 ct. FK (svingkanonerne) udskiftedes med 8 stk. 3" 10 ct. (87 mm) BK, del' blev opstillet med fire i hver bredside.

1882 fiskeriinspektion og opmiling (som i 1881).

Orlogsskonnerferne FYLLA og DIANA

57

1883 fiskeriinspektion i Nordseen forilr og efterar, De fire af de otte 3" BK udskiftedes med 3" riflede FK - en bemzerkelsesvzerdig artilleristisk reduktion,

188'1 maj-septernber togt til Gr¢nland (28).

Oktober 1884-marts 1885 togt til Middelhavet bl. a. med anleb af Levanten, Konstantinopel og Piraeus (28 a). 1885 omarmeredes til 6 stk. 3" 10 ct. (87 mm) BK, hvil-

ken armering bibeholdtes i resten af skibets Ieveticl. 18_12.1885 indordnet blandt Kryclserc at 3_ Klasse. 1886 maj-september togt til Gr¢nland (28b)_

1887 hovedetrersyn,

1888 rnaj-september togt til Forr¢eme og Island (29)_ 1889 april-september togt til Fteroerne og Grenland.

(29a)_

3_9.1894 udgik af Fladens tal. 1903 ophugget.

DIANA skulle oprindelig have haft samme armering som FYLLA, men medens skibet endnu var under fzerdigbygning vinteren 1863-64, besternte man sig til at ombytte de to 30-pd. 60 ct. glatlebedc kanoner i stzevnene med I8-pd. 40 ct. riflede FK - sa armeringen blev den samme sorn i FYLLA efter omarmeringen i maj 1864.

I tiden indtil 1880 fulgtes de to sesterskibe ad med hensyn til rendringer i armeringen, idet det dog bemrerkes, at DIANAs kanoner i perioden 1869-80, cia skibet val' i post£art pa Island, blev taget i land.

Etter hovedeEtersynet i 1881 £ik DIANA 8 stk. 87 mm 9 ct. riflede FK og 2 stk. 37 mm revolverkanoner.

Denne armering blev med bibeholdelse af revolverka- "

nonerne i 1883 aendret til 6 stk. 87 mm 10 ct. BK. ~ den samme som FYLLA fik i 1885.

27.4.1 864 hejste DIANA kommando under krigsuclrustning og indgik i maj efter vrerftspreverne i eskadren i den ¢stlige del af 0sters¢en. Kommandostrygning 22.10- 1864.

1866 maj-august togt til F;:er¢eme.

58

.....

Orloqsskonnerterne FYLLA 09 DIANA

59

13.6.1868 - 21.7.1869 Vestindietogt. Kort efter hjemkomsten herfra blev DIANA i h. t. Marineministeriets resolution af '1.8.1869 apteret til postfart pa Island.

Staten overtog nu fra 1870 post- og passagerfarten pa Island Ira D.F.D.S. og drev den til 1876 med orlogsskorinerten DIANA, del' via Leith udforte 7 rejser am arer Kebenhavn-Reykjavik og retur,

I 1876 blev DIANA yderligere apteret sam passagerog fragtskib med ophygning af et sterre da-kshus over skibets agterste del med saloner og kahytter. 1876-79 bes¢rgede Staten og D.F.D.S. farten i forening, idet DIANA pi sine 2 a 3 arlige rejser nu gik rundt om hele ¢en, medens D.F.D.S. nonnalt kun anleb Reykjavik (30).

Fra 1880 overtog D.F.D.S. Iorbindelsen alene, idet selskabet forpligtede sig til at udfdre 9 rejser om aret - heraf de 5 rundt am ¢en.

I marts 1880 blev DIANA afleveret af Postvzesenet til Sevzernet, der derpa f¢rte apteringen tilbage til orlogsbrug.

] 881 hovedeftersyn. Fik nye kecller.

J 882-87 april-september hvert ar togt til Fzereerne og

Island sorn stationsskib - i 1887 tillige til Crenland (30 a). 18.12.1885 indordnet blandt Kt)ldseJ'e a.t 3. Klasse.

] 888-89 hovedrepara tion.

1892 og 1893 april-september begge ar togt til Feereerne og Island som stationsskib,

2.10.1893 - 10.3. 1891 Vestindietogt.

] 894 april-september togt til Feereeme og Island som

stationsskib. "

1896 maj-septernber ~velsesskib for underofficerseleverne.

17.8.1896 overf¢rt til gruppen Skoleshibe og 26.8. klassificeret som Slumneri,

1898 og 1899 april-august opmiHingstogt til Island (31). 1900-02 hvert ar april-september opmalingstogt til FzerQ\erne og Island.

60

Orlogsskonnerlerne fYLLA og DIANA

Krydscren DIANA pi Kebenhavns Red. 1894.

Opbygningen rued kommandobroen forhnnget til foran for skorstencn.

10.12.1903 udgaet af Fladens tal. 1904 ophugget. Oprindelig havde begge skibe »glatdrek« uden opbygninger. 1881·82 da svingkanonerne udskiftedes rned 87 rnm BK, tilkom en i borde rundet overbygning med kornmandobro fra agterkant af skorstenen til stormasten,

1887-88 Iorlasngedes deane overbygning forefter til noget foran for skorstenen, Samtidig blev del' lagt et kart bakdzek Iorude,

FYLLA havde en kort mesanbom og f¢rte, nar skibet ikke varlet, flaget pa flagspil agter.

DIANA havde lang mesanbom, del' ragede et stykke agten for haskken. Savel nftr ski bet varlet som i havn og til ankers, f¢rtes £laget under gaflen.

61

Krydserkorvetten ST. THOMAS

AI de seks skonnerter - inclusive ESBERN SNARE - der oprinclelig havde hovedarrneringen opstillet S0111 svingkanoner, var skrueskonnerten ST. THOMAS langt den stli>rste. Den blev bygget pa Orlogsveerftet, sattes pi! stabelen 1869 og var Fladens sidste sterre enhed, del' var bygget af tree,

Data for krydserkorvetten ST. THOl\JAS
,..
c. 1}
ci. § Mask.inkr-aft FarL
~ '" "
.,; .0 a. IHK
1£. til ~ ;>. 0
V) ...I 0
26.7.1871 69,5 10,0 5,6 1700 1868 13,3 Armering

Oprindelig 1888

stk. 20,3 em rifler FK 8 stk, 12 em BK

4 stk. 15 em riflede FK ~ 6 stk, 37 mm Rv, K I stk, 87 mill riflct FK **

2 stk. 37 mm Rv.K ***

• IBBO umsklfret med -1 stk, 12 em ilK (23) . •• fra 1876 til 1881 (fnrtpjsarmering} .

•• , Era I B7B. Fra 1883 3 stk,

Ved omhygningen 1887-88 tilkorn to 60 cm spejlprojekt~6re[', der opstilledes pfl kommandobroen.

Besreuiing

1872 1888

180 190

Maskineriet, del' bested af en liggende h¢j. og lavtryksmaskine, val' bygget af Burmeister & Wain og havde brdnd og 2-bladet hejseskrue. Kedlerne val' lave cylindriske og stod pa to adskilte fyrpladser.

Del' Iandtes ingen pansring, men kulkasserne HI. i borde udfor vandlinien i skibets midterste del og dan-

62


63

• "

64


nede saledes en vis beskyttelse. Da man under skibets bygning var orngstelig for, at dybgaendet skulle blive for start, val' del' blevet hugget af t~mmeret pit yderklzedningen over vandet, (32).

Nu og da kan man se ST. THOMAS betegnet sam bark. Ganske vist val' del' rnzers bade pa fortoppen og pol stortoppen, men da der her foruden undermasterne kun Iandtes fastesrzenger, men hverken saling Eller bramstang, val' betegnelsen skonnert sadan set forstiielig, selv om skonnertbark Eller 3-mastet topsejlsbark nok ville have vzeret en mere korrekt, men upraktisk betegnelse. At man i 1885, da de mindre skonnerter blev krydsere af 3. klasse, valgte at klassifieere ST. THOMAS sam krydserkorvet, skyldtes vel hensynet til skibets sterrelse og den largesse, man i sejlrejsningernes sidste dage viste kravene til en korvet - jfr. skruekorvetterne THOR og HEIMDAL.

LEndringerne i armeringen, del' er anfort under skibets data, var ikke sa mange og sa hyppige sam i de a-ldre skonnerter, Den 20,3 em riflede FK blev f¢rst beruevnt 50-pel. (fra 1878 8" 144 ct) rifler FK og var sam svingkanon placeret mellem skorstenene, del' oprindelig stod betydelig lamgere fra hinanden end efter ombygningen 1887-88, medens de fire 15 em riflede FK (5" 50 et.), der i 1880 blev omskiftet med fire ] 2 em BK(5" 28 ct.), val' anbragt i reder for og agler, to i hver side med skydefrihed fra langskibs til 40° henholdsvis agten for og foran for tvzers. Den 20,3 em havde en skydefrihed pol 2X55° fra tvrers. Rzekningen for den 20,3 em val' goelt 4200 m, for de 12 em ca. 5350 m.

Ved den nzevnte hovedreparation og ombygning 1887- 88 udtoges svingkanonen, og skorstenene blev nu flyttet uettere sammen, hvilket gay skibet et mere harmonisk udseende. De tilkomne 4 stk, 12 em placeredes med to i hver bredside mellem rederne. De fik en noget anelen


65

Snit gunneru skvdebolt ug ,rfntage til den 8" (20.3 em) FK i ST. THOMAS.

affutage - med kort rekyI - end de 12 em i rederne, Skydefriheden var 2 x'lO° Ira tvrers.

F¢r ombygningen var broen bygget op omkring den agterste skorsten med dobbelt h,tndrat pa dsekket Ioran for mesanrnasten. Ved ombygningen Ilyttedes broen med bestikluka [ til Foran for den forreste skorsten - staclig med dobbelt handrat pa agterdrekket, der dog senere kun tjente som reserverat og til brug, 11',1r skibet ikke var under damp, da der insralleredes styrernaskine og rat pfl broen.

Del' Iandtes hverken dampopvarmning Eller kakkelovne ptl banjerne, da skibet kun val' beregnet til SOlTlmersejlads og togter syd piL Denne mangel viste sig uheldig, da del V:<U' isvinter, da ST. THO]\JAS i 1889 vendte hjem Era Vestindien. Etter i begyndeIsen. af marts at have arbejdet sig gennemisen i Kattegat, naede skibet med n¢d ag n:eppe ind til Helsinger, Da det omsider efter goclt 14 dages ophold her lykkedes at nft til Keberihavn, val' halvdelen af beseetningen syge ved kommanclostrygningen den 23. marts.

15.11.-23.12. 1872 var ST. THOMAS pa et kart pre-

66

Kryd.erkorvelten ST. THOMAS

vetogt, del' viste, at ski bets konstruktion var behzeltet med forskellige Iejl, der derefter s¢gtes rettet.

1.9.-]5.10. 1873 pa et nyt pr¢vetogt, del' afslerede skibet som et darligt seskib. Pr¢vetogtet gik rundt om Skotlanel og Irland, Allerede i 1872 havde skibet vist, at det val' alt for stift,

For at give det dets rigtige dybgaende havde man sorn allerede nzevnt under bygningen matter hugge af yderkkedningens t¢mmer over vandet og Iylde ballastjern i bunden. Men herved havde skibet faet en altfor stor stivhed, del' llU Em alvor viste sig under sejladsen vesten om Irland,

Med frisk vestlig kuling tvzers ind om styrbord og med dertil svarende sejlf¢ring slingrede ST. THOIvIAS 15° til luvart og 25° ad lze til med 22 enkelte svingninger i rninuttet. Nul' skibet under en sadan rulning mod luv blev truffet af en s¢, smed derme hele det Iuv finkenet under vandet, sa dzekket Iyldtes, Og da vandet kun langsornt kunne komme ud igen, var deekket stadig oversvemmet

(33).

Efter denne voldsomme sejlads besluttede chefen sig til at lebe ind til Cowes pa nordsiden af vVight for at fa lugekarrnene Iorhejet.

lotte ar Hi ST. THOMAS nu stille p~l Holmen og undergik forskellige reparationer og Iorbedringer, inelen skibet i 1881 Ira juni til september korn pa sit tredje pr¢vetogt, der gik til Nordsoen og 0sters¢en. Skibets egenskaber sam seskib val' nu blevet vtesentlig forbedret.

17.10. 1881-31.3. 1882 pa vintertogt til Middelhavet, 18.12. 1885 indordnet blandt Krydserkoroetter.

1887·88 hovedreparation, ombygning og omarmering (se £oran).

2.10. 1888-23.3. 1889 pa vintertogt til Middelhavet og Vestindien (34).

I Grsekenland deltog ST. THOMAS den 31. oktober i

67

..

68


..

en international fldderevy i Salamisbugten i anledning af Kong Georg 1'5 25-ars regeringsjubilzeum.

Under sejlaclsen ud af Middelhavet kruekkede storraen under en storm, hvorfor skibet matte anlobe Gibraltar for reparation. Etter ] t1 dages ophold her Iortsattes rejsen til Vestindien med det traditionelle stop ved Madeira. Under hjernrejsen Ira Vestindien modte man gr¢clis allerede i Nordseen og Iastis i Kattegat, hvorfra det sorn allerede omtalt med ll¢d og nxppe lykkedes at na ind til Helsinger,

19.9. 1889-5.3. 1890 pa vintertogt til Middelhavet, hvor ST. THOMAS var eskorte for Kongen og Dronningen under sejlads Era Brindisi til Parras (nordkysten af Peloponnes) og tilbage under Kongeparrets bes¢g has Kong Georg I af Grrekenland. (Korinth-Kanalen blev E¢rst ;lImN tre a1' senere - i 1893).

1890 i eskadre august-september mecl rVER HVITFELDT, VALKYRIEN og 3 torpedobade.

19.9.1892-18.1. 1893 pa vintertogt til Middelhavet, Cadiz, Algier, Tunis, Malta, Piraeus, Neapel og Gibraltar (35).

1895 overfert til g1'uppen Skoleskibe og atter klassificeret som Skonnert.

2.5.-28.9. 1898 pa togt til Vestindien som stationsskib i anledning af Den spansk-amerikanske Krig (36).

1901 overfert til gruppen Ehsercer- og Kaserneskibe.

Arrnering, rnaskineri og rejsning ucltaget. 1907 solgt til oplmgning.

Med sine to skorstene var ST. THOMAS let kenclelig. Trocls sit navn opnaede skibet kun at komrne pa to

togter til Vestindien, Derimocl var det pa fire Middelhavstogter - heraf i 1888-89 i Iorbindelse med det ene af de to Vestindietogter,

Kun en gang val' ST. THOMAS i eskadre - knap to maneder - i 1890.

69

Krydseren INGOLF

INGOLF val' det f¢rste skib i Fldden, del' blev armeret rned bagladekanoner. Indtil efteraret 1875, da skibet blev sat pa stabelen, havde alt skyts i Flaclens skibe vzeret Iorladekanoner - hvoraf de sviere og mellemsv.ere hovedsagelig var blevet Ieveret af Armstrong sa vel til panserski bene og dampkanonbadene som til skonnerterne med svingkanoner. Til gell'g<£ld var INGOLF del sidste skib i Fladen, der fik sin hovedarmeling opstillet scm svingkanoner. Skent skibets navn angav, at dets virkefelt skulle vtere de nordlige Earvande, kom det pi\. sine mange togter oftere syd pa end nord piL

Data for krydseren INGOLF.

e
ci. a
'"
ci. ,. u
~
" ..:l c,
C. ._; ~ ~. "
'" "' 0 Q
..J
1.9.1876 :.9,0 8,5 '1,2 1012 Maskinkraft Fart

IHK

630 10,2

1876

3 stk. 1.5 em llK

1893

Bes;rtning 189:1 1~5

Annering

,1 stk. 12 em llK L/24 t stk. 37 mm Rv. K

1878 tilkorn 2 stk. 37 nun revolverkanoner.

INGOLFs storste lzengde val' 63,9 m.

Som skoleskib tilkom en '10 em projekt¢'l"; del' opstilledes pfl besti khuset agten for skorsienen.

Ved valget af armeringen til INGOLF gik mall Ira Armstrong til Krupp og opstillede de 3 stk, 6" 80 ct. BK

70

Krydseren INGOlF

mecl vandret kile som svingkanoner. Det nojagtige kaliber for disse sorn for alle danske 15 em BK var 14,91 em (37).

INGOLF var bygget pa Orlogsvzerltet. Byggematerialet val' jern.

Maskineriet, der var leveret af R. Napier & Sons, bestod af et szet skratstillede h¢j- og Iavtryksmaskiner i rnaskinrurnmet med tre lave eylindriske kedler pa en fyrplads Ioranfor, Mecl en kulbeholdning pa 160 tons havde skibet en aktionsradius pa 2800 semil ved 8 knob, hvorfor man i sct vid uclstrrekning som muligt anvendte sejlene under transatlantisk og ancien lrengere sejlads. Der fandtes 2- blader hejseskrue og brend,

Omkring skorstenen val' opbygget et deekshus med bra og darnprat, Pi dtekket agter Iandtes rat til handkraftstyring sam reserve og til brug, nal' ski bet var under sejl uden damp.

Den f:¢rste 15 em BK til INGOLF ankom Ira Krupp til Holmen medio maj 1876, hvorefter den blev transporteret til skydebanerne pi Amager for at blive indskudt. I november s. a. bIev den fl'lrt til Arsenalet og opstillet til indevelse af kanoneksercits med dette nye vaben. De to ~vrige 15 em BK ankom til Holmen i rna] 1877, hvorpd de tre kanoner blev installeret om bord i

. I¢bet af sommeren, IVIed de nye bagladekan.oners indferelse i Fhidens skibe pabegyndtes nu ved S~artilleriet indgflencle forss6g for at kornme til klarhed over de forskellige krudtsorters egenskaber - og cia fflrst og Iremmest forb rren d i ngshastighecIen.

Den Iorreste 15 em BK plaeeredes som svingkanon i darglig orden i diametralplanet lige agten for bakken. Herfra kunne den transporteres ud i sideme, sa Iorkant af affutagen korresponderede med en skydebolt i borde i hver side. Ved afskensninger pii. siderne af bakken fik man skydefrihed Era ret [or til 410 agten for tvzers i begge sider, Den midterste 15 em BK var installeret pa tilsva-

71

72

INGOLF i

73

74

Krydseren I NGOLF

..

rende made mellern stormasten og mesanrnasten med skydefrihed 2 x 63° Era tvzers, rnedens den agterste havcle skydefrihed Era 39° foran for tvzers til tva-rs og herfra til ret agter samt - takket vasre en skra afskensning af agterskibet - yclerligere 80 over pa den rnodsatte side af langskibs.

Af hensyn til at krudt- og granatmagasinerne skulle vrere sa nzer sam muligt ved den forreste 15 em BK, matte kzedekasserne anbringes urniddelbart foran for fyrpladsen.

I ] 885 blev den midterste 15 em BK udtaget og erstattet med 4 stk. 87 mm 10 ct. BK, der opstilledes i borde - to i hver side. 1 1893 omarmeredes til den i skibets data angivne arrnering, idet de fire 12 em BK hlev anbragt i stedet for de 87 mm BK. I 1906 blev de to af de fire 12 em BK udskiftet med 2 stk, 57 rnm PI{, og endelig reduceredes armeringen i 1910 til 4 stk, 57 mm og 5 stk. maskinskyts.

1878 val' INGOLF pa prevetogt august-november. 1879 april-september pa togt til Fsereerne og Island.

Opmiiling og hydrografiske undersogelser i Danmarksstrzedet (37a).

1880 april-september pa togt til F<:er¢erne og Island.

Under en skarpskydni ngsevelse i Eskefjord 27.7. 1880 skete del' en alvorlig ulykke, idet laderen i sin iver satte en granat sil kraftigt an. at de mecl fjedre fastsprendte metallzeber, der skulle holde brandrerets leber fast, gay sig, hvorefter den frigjorte l¢ber rned sin spids tr~ngte ind i friktionsatsen, antsendte denne og dermed granatens spramgladning. Granaten spr;:engtes i If/bet, og sturnperne foer bagud gennern det llbne bundstykke og videre gennem den modsatte skibsside og ind i land i bygdens gadel' - dog uden at forarsage ulykker her.

Krudtlangeren stod bag kanonen meel ladningen - 10 pund krudt - i hzenderne. Ladningen antzendtes af

Krydseren INGOLF

75

»bagflammen«, eksploderede og Iorbnendte hele kanonbestetningen - 1'1 mand. At krudtlangeren, del' stod med k.rudtet i hzenderne, ikke blev senderrever, var en glide - det var granatstumperne og de bagucl slyngede rester af ansretteren, del' voldte den sterste ulykke, idet, en overkonstabel og en vrernepligtig blev Iemkestet -! den sidstnrevnte sa alvorligt, at han dede et par timer senere, Han bIev begravet pa den stedlige kirkegard. Nogle ar ' senere d¢de underbadsmand Kildentoft i stationsskibet og blev begravet ved siden af den forulykkede vsernepligtige, Rasmus Strangesen, I cIe kommencIe h anleb stationsskibet ofte Eskefjord og lagde en hans pll gravene (38).

1881 april-sep tem bel' pa togt til Fzeroerne og Isla nd. 16.10. 1881-31.3. 1885 vintertogt til Vestindien (39). 18.12. 1885 indordnet blandt Krydsere af 3 Klasse. 1890 april-september pa togt til Island og Frer¢erne. 15.10. 1890-14.3. 1891 vintertogt til Vestindien. 15.'1.-14.9. 1891 pil. togt til Island og Fzeroerne.

15.10. 1891-14.3. 1892 vintertogt til Vestindien.

] 894 indretning af INGOLF til hydrog:rafisk ekspeditionsskib,

2.5.-31.8. J 895 f¢rste Iase af INGOLF-Ekspeclitionen med unders¢gelse af Iarvandet vest for Gronland op til Disko (10).

30.'1.-29.8. 1896 anden Iase af INGOLF-Ekspeditionen med undersogelse af Iarvandet mellem Gr¢n1and og Island og nord pi til Jan Maven.

1896 overtert til gruppen Skoleskibe og atter klassifi- ..

ceret som Skonnert,

1897-1901 hver sommer ¢ve15esskib for underofficerseleverne (ca. 1.5.-ultimo september).

7.10. 1897-6.4.1898 vintertogt til Vestindien. Bjergede under hjemrejsen i Nordsoen besaetningen Ira et almaster sejlskib (41).

Oktober 1900-25.3. 1901 vintertogt til Vestindien (42).

76

Krydseren INGOLF

77

30.'1.-14.7. 1902 9>velsesskib Ear uuderofficerseleverne. 28.7. 1902-6.'1. 1903 stationsskib i Vestindien,

1903-05 hver sornmer prirno maj - ultimo september \1Ivelsesskib for Elevskolen. 1903 rundt Skotland og Irlaud rned anleb af Cowes, i ] 904 samrne rute med a.nlob af Glasgow ('[.:~). Deltog nogIe dage i september 1905 i eskadrens \,>velser.

]6.10. 1905-15.3.1906 stationsskib i Vestinrlien (44). 15.10. 1907-l'JA. 1908 stationsskib i Vestindien ("J5). 15.10. 1909-H.4. 1910 stationsskib i Vestindien. Fore·

tog Iorarbejder til Janel- og s~6opmflling. Anlob bl, a, Crenada og Trinidad (46).

15.10. 191O-]5A. J911 stationsskib i Vestindien, For. skellige opmalingsurbejder. Herunder foretoges en sprcenglling af revet II Hall over« mellem St. Thomas og "Vater Island, hvorved strernlorholdene Iorbedredes og del' kom frisk vand i havnen,

I1'1GOLF pfL Kobenhuvns Inderrcd,

78

Krydseren INGOlF

8.5.-22.9. 1911 ~velsesskib for Konstabelskolen, Island og Fzereerne (47).

9.10. 1911-27.3. 1912 stutionsskib i Vestindien. Seopmilling.

9.5.-18.9. 1912 ¢velsesskib for Konstabelelevskolen, Anl¢b bl. a. Bilbao og Falmouth. Deltog i august nogle dage i eskadreevelserne.

1.10.1912-29.3.1913. Gik gennem Kielerkanalen via Madeira til Vestindien som stations- og opmalingsskib. Hjernrejse via Azorerne rundt Skagen. INGOLFs sidste Vestindietogt ('i8).

9.5.-17.9. ]913 ¢,velsesskib for Konstabelelevskolen med besejling runclt Skotland og Irland med anleb af Greenock. De1tog i august og september nogle dage i eskadrem ¢velser.

7.5.-30.9. 1914 ¢velsesskib for Konstabelelevskolen med togt til Island og Crenland. Anlob pa hjernrejsen Thorshavn og Kristianssund.

Indgik efter afrigning i Sikringsstyrken 1914-18 bl. a. som distriktsskib i Nordre Patruljedistrikt i Sunder, INGOLF Val' dog i arene 1916-18 hver sornmer fra medio maj til ca. 20. september ¢velsesskib [or Koristabelelevskolen i skoledeling sarnmen rned kadetskibet, krydseren HEIMDAL i danske farvande. Sekadetterrie i na-sueldste klasse (afdeling B) val' under disse togter om bord i INGOLF.

Efter at vzere udgaet af Sikringsstyrken 17.11. 1918 var INGOLF oplagt i halvandet iu-.

14.5.-18.9. 1920 ¢velsesskib for Konstabelskolen, Ophold i sonrlerjyske Iarvande, derefter til Fzereerne hvorfra et antal f<er¢ske Iiskere sejledes til Island. I august atter i senderjyske farvande,

23.10. 1920-29.1.192J. Vintertogt med sefarende kadetter (en ordning, del' kun varede 3 ar, og efter hvilken kadetterne efter afgangseksamen f¢rst blev udnsevnt til l¢jtnanter efter et afsluttende vintertogt). INGOLF anlob

Krydscren INGOlF

79

Rotterdam, Plymouth, Cadiz, Gibraltar, Valencia, Marseille og Algier.

17.5.-22.9. 1921 ¢velsesskib for Konstabelskolen. Fzer¢erne og Gr¢nland. 9.-13.7. i Godthab underlagt »FHidedelingen til Overferelse af Kongen til Fzereerne, Island og Gr¢nlanck 8.8.-16_9_ indgik i Skoledelingen.

20.10_ 1921-11.3. 1922_ Vintertogt med sefarende kadetter (49). S¢nderjyske farvande, Dartmouth, Portugalete, Bilbao, Cadiz, Madeira, Azorerne og Southampton. Ankorn 7_2. til Esbjerg, hvor INGOLF blev lagt op med kommando hejst p. gr. af is i de danske farvande, Sterstedelen af besa-triingen afgik til Kobenhavn. 5.3. afgang til Kebehavn med reduceret beszeming.

]6.5.-19.9_1922 ¢velsesskib for Koristabelskolen. Senderjyske Iarvande, Malaga og Dartmouth. L8.~12.8_ underIagt if/velseseskadren. INGOLFs sidste togt.

Etter at have ligget oplagt pa Holmen i nogle ~lr, udgik INGOLF af Fladens tal 23.10. 1926 efter 50 11rs levetid, heraf de 11 som krydser, og blev ophugget pfl et vaerft i Marstal.

I sine 50 !ir har INGOLF - bortset Ira udrustningenIe som distriktsskib under Sikringsstyrken 1914--18 - vreret pa 41 togter, Disse Iordeler sig m.h.t. togtets formal som f¢lger:

I som prevetogt,

19 som ~6velsesskib for Elevskolen og Konstabelelevskolen m, v. - heraf 3 med en kadetklasse om bord,

2 med sef'arende kadetter,

] 2 som stations- og opmalingsskib i Vestindien,

2 som ekspeditionsskib til hydrografiske undersegelser omkring Gr¢nland,

5 sorn stationsskib ved Island og Frereerue.

Ialt hal' INGOLF vreret:

12 gange i Vestindien - szedvanligvis med anlob af Ma-

BO

Kryclsorcn INGOlF

INGOLf for hjcmgflcndc »fcr snnl scjl« i KatLegal marls l!J22 cfter npl.cgningen i Esbjcrg' pi grurul af isvlntcrcn. Man bcm.erker de h~;.ic radiosrainger, dcr hlev isut !'J20.

deira m. v. pa udrejsen og Azorerne m. v. pa hjem rejsen,

7 gange ved Island og Frereerne.

4 gange vecl Gr¢nlancl, Island og FLer~jerne,

lj. gange syd pi! til Middelhavet og/dler Spanieri m. v. og 3 gange i Atlanterhavet rundt Skotland og Irland.

INGOLF val' ikke velegnet til at indgft fast i ¢velses· eskadrerne. Nogle gange har skibet imidlertid u nder tog· ter sorn skoleskib i kortere periocler prL op til!'l dage cleltaget i eskadreevelserne, Det h ardels varret for at give eleverne et i ndblik i eskadretjenesten, og dels vel ogsa [or at skibet i nogle tilfzelde under st\hrre ¢velser kunile illudere sam - »I:jendtlig transpottfldde.«

81

Krydserfregatten fYEN

Det skib i den danske flade, mod hvilket del' hal' vzeret rettet den hardeste kritik, el' sikkert krydserfregatten FYEN - oprindelig klassificeret SQm Kamel med lukket Batteri,

Vel ikke sa meget mad skibet selv ag elets konstruktion, Det var - helt bortset fra srorrelsesforskellen ag de mellemIiggende II ars udvikling - uden tvivl i aIle henseender et langt bedre skib end krydserkorvetren ST. THOMAS og stod, selv am farten kun val' temmelig moderat, fuldt ud pa h~jde med de samtidige riggede krydserryper af lignende sterrelse i udlandet - ja, overgik dem endda sam oftest i artilleristisk henseende. Det man kritiserede val', at del' blev of ret penge pa en star hl'Ydser i en tid, hvor Fladen i langt hojere grad t~ngte til at blive for\1'lget med et nyt panserskib med svzert artilleri - selv om panseret netop i disse ur Val' iride i en kritisk periode.

De palitiske forhold i 1870'erne havde, sam det vil erindres, medfort en tilbagevenden til kanonbadstanken. Nar der ses bort fra det u.pansrede panserskib TOR-

DENSK]OLD fra 1880, havde vi, mens FYEN endnu var .-

pa tegnebordet, af sterre og moderne panserskibe kun HELGOLAND (1878), idet ODIN fra 1872 med sine forladekanoner i kasematopstilling ikke kunne siges at

svare til de krav, del' matte stilles til et mod erne panser-

skib i 1 880'erne.

FYEN var et ]5 cm-skib, og det kan derfor veere nzerIiggende - trods tidsforskellen - at drage en sammen-

6

82

Krydserfregatten FYEN

ligning med vort andet st¢lrre 15 cm-skib NIELS I UEL, del' som bekendt ogSfl kom ud for en del kritik i begyndelsen, Men den s¢lkrigsf¢lrelse, del' kunne tzenkes anvenelt under forsvaret af yore far vande i IS80'erne, krzevede direkte indsats af skibe med panser og svrert artilleri, medens forholdene i modszetning hertil senere zendrede sig til, at hovedvregten af Iorsvaret nu blev lagt pii miner og torpedolxerende Iartejer, der naturligvis matte stottes af artilleri. Men da et angreb under disse forhold - sa. lzenge minerne og torpedoerne val' intak te - matte Iorventes udfert af forholdsvis lette enheder, ville et 15 cm-skib her vrere sterdeles anvendeligt - ja, i de fleste tilfzelde rnaske endda at Ioretrzekke for et skib med svserere, men Izerre og mere langsomt skydende kanoner,

Men trods al modstand og kritik blev krydseien FYEN gennemtrumfet efter a Vi alene vide s-doktrinen af marinemiriisteren, davzerende kornmander N. F. Ravn.

Det skal indremmes, at Ioruden i mange henseender at vzere et velkonstrueret og godt bygget skib - det tjente Marinen i SO al', hvoraf stersteparten clog var sam stilleliggende kaserneskib - val' FYEN i sine velmagtsdage tillige et stateligt og meget srnukt skib, del' val' srerdeles anvendeligt til reprzesentation - her atter en parallel til vort senerel5 cm-skib efter dets ombygning. 'Men meclens dette skib som nzevnt tillige kunne indg,'l sam en integrerende del at vort seforsvar, val' del' under krigsfor. hold for den upansrede FYEN - bl. a. ogsa pa grund af det store dybgaende, enkeltskruen og den heje og sarbare rejsning - ruesten ingen mulighecl for et virkeligt samarbejde med Fladens y)vrige enheder og cj heller for selvsuendig, hverken offensiv Eller defensiv optrzeden i "are trange farvande - til trods for ski bets mcget kraftige rnellernsva-re armering,

Hertil kom sa endvidere de meget store omkostninger til bygning og udrustning. Oprindelig, da FYEN havde

Krydserfregatlen fYEN

83

fuldrigget rejsning, krtevedes - bl. a. til »Sejls Regering« - en beseeming pa 410 mand. Selv da denne beseetning reduceredes til 300 rnand ved omrigning Ira fuidrigger til bark rned vinterstzenger (kane brarnstzenger), androg udgifterne til tilrigning og afrigning f¢r og efter et togt 57.000 kr. i datidens penge f¢r iirhundredeskiftet, medens det dobbelt sa store panserskib HELGOLAND kun kostede 36.000 kr. Det val' - selv rned den reducerede besretning - Fladens dyreste skib at holcle i s¢en - 31.000 kr. om maneden mod 29.500 kr, for HELGOLAND (50).

Byggeprisen var 2.765.000 kr, - 95.000 kr. mere end hvad TORDENSKJOLD to ar tidligere havde kostet og over 100.000 mere end byggeprisen for SKJOLD fjanell al' senere.

Man viI kunne forsta, at det val' mod disse store udgifter til et skib, hvis mission hovedsagelig ville viere reprresentation, at kritikken isser val' rettet, nal' man for omtrent de sarnme penge kurme have Hiet et brugeligt panserskib, som Marmen i sa h¢j grad ==s= til.

Men nar alt dette er sagt, 111'a det pa den ancien side indremmes, at FYEN - Ioruden en kraftig mellemsvzer armering pa 18 stk. 15 em bagladekanoner - i vid udstnekning val' udstyret og udrustet med datidens rnoderne installationer sa som anlzcg til kanvergerende skydning, viedderstrevn og torpedoapparater samt projekterer, ligesom byggemateriaJet val' sdl -:- dog mecl spantevinkler og vredderstzevn af smedejern.

Endvidere val' del' - foruden udstrakt vandrret inddeling (28 rum) og kulkasser i borde lid for vandlinien - over maskineri, Iyrpladser og krudt- og granatmagasiner sam banjerdrek - 0,9 m under vandlinien - lagt et vandret panserdeek bestaende af to sta.lpladcr med en tykkel. se af 39 mm tilsammen. I langskibs retning havde dette panserdzek en udstrzekning pa. goclt 36 m af skibets midterste del. FYEN var saledes i virkeligheden en slags pan-

84

Krydserfregatten FYEN

85

serdrekskrydser - eller maske mere korrekt en krydser med partielt panserdzek.

Alt i aIt var FYEN, del' blev sat pa stabelen 14.3.1881, saledes en krydser, del' kunne g~l'e udmserket fyldest i en stormagtsmarine til stationstjeneste i kolonier og pa Iremmede pladser - men som vi faktisk slet ikke havde hverken rad til eller brug for i den danske marine, hvilket da ogsfi senere blev bevist af de meget f5. togter, skibet kom til at foretage.

Data for krydserfregatten FYEN.

27.9.1882

c 'E
ci. oj "
c
ci. ci ;;; ~
'"
-ci -ci .., " :;:;;~
of:. 0. ~
ee ee ..: ~ :g_
...l ...l _""
~ 0 ... - ~
69.1 73.8 13.8 6.1 2737 2600 13 Arrnering

Beszetnlng fuldrigget barkrigget

410 300

4 stk, 15 em BK LJ35 M 82 1 + stk. 15 em BK LJ22

8 stk. maskinskvts (37 mm)

2 stk, 35.5 em T ... i strevnen.

De fire IS em L/35 stod pa dtekket i reder for og agter.

De fjorten 15 em L/22 stod pa batteriet, 7 i hver side. ..

Bredsidens seks forreste kanoner pa batteriet havde

hver ca. 820 skydefrihed - varierende mellem 350 og 470 Ioran for og agten for tvzers - idet den Iorreste pa grund af forskibets runding dog kun kunne bakses til 250 agten for tvzers. Til gengreld kunne denne kanon flyttes forefter til en ekstra kanonport, Era hvilken der val" 800 skydefrihed Era ret Iorefrer til 100 £oran for tvrers,

88

Krydscrfregnttcn FYEN 189{i, Bark

med vintersuenger cg tropemntlng.

89

Krydserfregollen FYEN

91

Den svvende og agterste 15 em Lf22 pa batteriet havde 1810 skydefrihed fra nogle m grader Ioran for tvzers til ca. ISo Ira ret agterefter, Agter Iandtes der saledes en d~~d vinkel pa ca. 300 for batteriets kanoner. Rundt regnet kunne alle batteriets 7 kanoner kun beskyde sarnme mal, nar detre lil Ira tvzers til 250 agten for tveers. Fra tvzets til 380 Ioran for tvzers kunne kun 6 kanoner indga j salven.

De fire 15 em Lj35 i rerlerne pa rlzekket havde skydefri- , hed Ira ret for- og agterefter til 45° henholdsvis agten og Iora n for tveers, Rzekningen var far kanonerne pit dzekket ca. 6.600 m og for batterikauonerne ca. 5A50 111.

Ammunitiansbeholdningen var 100 skud pr. 15 em kanon og skudhastigheden ct skurl hvert 3. minut f:or L/22, ca. 2 hvert 3. minut (or L/35.

Staevn og »spejl« val" smykket med ornamentering (51), og agter fandtes en vregtergang i Iorbindelse med chefens kahyt.

De to projekrorer - oprindelig 30, senere '10 em - Sloe! normalt i bravingerne, men kunne Ilyttes til vregter~ gangen, bakken, ruffet eller falclrebene.

Ved arhundrec!eskiftet, cia FYEN n:eppe mere kunne Iorventes udrustet hverken under Irerls- eller krigsforhold, bestemte man, at de Eire 15 em BK LI'35 IV! 82 pEl drekket, der stadig var brugbare kanoner, om end skudhastigheden som lige nrevnt kun val" to skud hvert tredie minut, skulle anvendes veel en modernisering af de gam~ le panserbatterier LINDORi'VIEN og GORM (Ei2).

Allerede i september 1900 blev de to af disse kanoner ~remxrket til at erstatte de to 9" FK i dobbeltrarnet i " LINDORJvfEN. I 1903 resolverede Marineministeriet irnidlertid, at installationen f¢rst skulle foretages ved en eventuel hovedreparation.

Men en sadan Ianrlt ikke sted, cia LINDORMEN efterhanden ansaes for at vzere for antikveret, hvorfor ka-

Hillcdtekst til rnodsraende side:

Stzevnbillede af krydserfregruten FYEN 1898-99.

92

Krydserfregatlen FYEN

nonerne Iortsat kom til at h¢re til FYEN og figurere blandt dens annering.

I maj }903 udtog man de to 10" FK ITa dobbelttarriet i GORM, og de to ]5 em BK L/35 Ira de Iorreste reder i FYEN blev bragt i land og ved Sliiartilleriet a-ndret til titrnopstilling og installeret om bord i GORM. I resten af sin Ievetid som krydserfregat - til J 907 - henla FYEN saledes nu med reduceret rejsning og armering sam en strekket svane i Fladens Leje.

Maskineriet i FYEN bestod af en liggende hej- og lavtryksmaskine, del' fik damp fra 6 lave cylindriske pladekedler pa to fyrpladser.

Kulbeholdningen vat 270 tons, og aktionsradien androg k un 1800 semil ved 8 knob. Da der derfot matte g\6res udstrakt brug af sejlene pi'l Iamgere strtek, var FYEN - som det sidste skib i Fladen - Iorsynet med brond og 2- blader hejseskrue, M askineri og kedler val' Ieveret af Burmeister & "Wain.

Opvarmning af chefsbeboelsen, messer og lukafer m. v. - men ikke banjerne - skete ved »dampovne«. Elektrisk belysning blev senere indlagt i chefsbeboelsen, officersmessen og torpedorumrnet. Alle andre rum oplystes pa gammelcla:gs vis med Iamper, lanterner og lys,

Kulfyldningen foregik ind gennem de midterste kanonporte pi'l batteriet, og da dzekslerne til kulkasserne var anbragt under kanonerne her, matte disse Ierst Iorhales [or- og agterefter - en meget upraktisk og omstsendelig afftere.

Kanonerne pi\. batteriet - men ikke pa dzekket - vaT indrettet til konvergerende skydning, saledes at hvert lag kunne bringes til at ba-re pa et og sarnme konvergenspunkt. Ligesom senere i korvetten DAGMAR var der seks sad anne for hver bredside beliggende 3 fod over vandlinien i afstandene 188 og 439 111. Retningskanon var

Krydserfregatlen FYEN

93

for de to bredsider henholdsvis nr. 5 og 6, del' val' placerede under direktorerne pa broen.

Men i modszetning til DAGMAR 13. konvergenspunkterne Ioruden tvrers henholdsvis 30° foran og agten for tvzers Ira retningskanonen. Hele bredsiden eUer enkelte kanoner i denne kunne affyres samtidig ved elektrici tet fraet tzendbatteri for hver bredside.

Det kan her ved a£slutningen af beskrivelsen af FYEN synes rigtigt at ville g\6re et £ors\6g pa at finde £rem til de tanker, del' kan have ligget til grund for og bag marineminister Ravns sa stzerkt kritiserede beslutning am at tvinge bygningen af FYEN igennem.

Daveerende kommander Ravn val' sam bekendt en seerdeles velbegavet officer, og det vil derfor vaere uttenkeligt, at han med en [regat. har villet presse udviklingen tilbage - som det Ira forskellige sider er blevet gjort g<eldende - eller at FYEN blot val' en Iiks ide, del' - en gang undlanget - sta::digt sku lIe gennemf¢res.

Som det allerede er omtalt i alsnittet om Krydsernes Udoihling, og sam det senere vil blive neermere uddybet i afsnittet am krydseren VALKYRIEN, val" artilleriet panseret betydelig overlegent fra slurningen af IS70'· erne og et stykke op i ISSO'erne. R.1VI1S tanke kan da - efter at han antagelig f~rst havde Iorkastet forskellige kanonbadsprojekter - have vreret noget nzer den samme sam Arrnstrongs: at opgive det tunge pauser, der alligevel ikke gay nogen effektiv beskyttelse pa de dengang srna

kampafstande, Ior i stedet for at arrnere skibet med et "

kraftigt artilleri, del' - sam i FYEN - med en bredside

pi\. ni 15 em kanoner og med konvergerende skydning for hatteriets seks a syv matte antages at kunne fa god virk-

ning mod det mindre modstandsdygtige panser i datidens panserskibe.

Men Armstrongs ESMERALDA adskilte sig her pi\. et meget vresentligt punkt fra Ra:vns FYEN: Armstrong

94

Krydsorfrogollen FYEN

streg rejsn:ingen og sejlene og benyttede den herved sparede vsegt til et luaftigt maskineri, del' med to skruer gjorde ESMERALDA til et hurtigt og velmanevrerende skib, medens Ravn nagle al' tidligere maske havde habet pa med en skyh¢j rejsning at kunne give FYEN den ekstra fart, del' val' n¢dvendig for en krydser, Et sadant lrab kunne vel have haft sin berettigelse, hvis det havde drejet sig om en krydser, der val' besternt til operationer pa. det abne hay - men ikke for et skib, del' i krigstid skulle optreede i de sna-vre danske farvande.

Ravns tanke: at forkaste panserskibet og Ioretrsekke en krydsertype rna dog trods alt pa det pa.greldende tids. punkt siges at have vzeret lige sft rigtig sam Arrnstrongs - men tankens udlerelse i praksis val' uhelclig.

Hvis man ikke havde vteret sa ticIligt pfL fzerde, men af Iorholdene havde vseret tvunget til at vente to-tre ar, sa man havde set, hvad ESMERALDA kunne pr;:estere, ville del' n;:eppe vrere blevet of ret penge pa et skib sam FYEN. Det bevistes noglear senere ved bygningen af VALKYRIEN.

Man kan ofte se FYEN betegnet sam en sildefedning.

Men som del' her er gjort rede for, val' det i virkeligheden snarere ornvendt: - at den kom et par iir for tidligt.

I det f¢lgende skal gives et resume af de ialt [em udrustninger, del' blev FYEN til del:

15.7.-30.10. I88'! provetogt og togt som eksercerskib, 30.5.-29.8. 1885 togt sorn eksercerskib til Spanien og Madeira (53). 18.12. 1885 omklassificeret Era Koruet med lukket Batteri til Krydseriregat,

29.10. 1885-26.3. 1886 togt sam eksercerskib til Middelhavet, Chefen, kornmander H. C. F. Garde, del' den 19.11. 1885 val' blevet udna-vnt til kontreadrniral, afgik ved deden den 13.12. s. ii. og blev begravet pi Malta, [ul og Nytar tilbragtes i Crzekenland (54).

Kryci,.rfreg[]IIen FYEN

95

Da FYEN HI j t~»rcLokken pit Dokden den 30.6. ] 886 udbred del' ved selvantrendelse brand i panservarrkstedet lige syd lor dokken, hvorunder FYEN en overg,lllg val' starrkt truer. Panservrerkstedet nedbrtenclte og blev ikke genopf¢rt.

Ti iir Itl FYEN nu oplagt [¢r de to sidste togter, I1vo1' den [ulch-iggede rcjsning var blevet rerluceret til barkrejsning.

31.10. 1895--14.3. 189G vintertogt til Vestindien, Opholder ved De clansk-vestiridiske 0er varede kun Ira 22.12 1895 til 2.2_ 1896 (55).

Kryil!iCI-rrcgallen FY£N lid fOI" Algicr 1898.

17.10. 1898-28.2. 1899 vintertogt til Middelhavet. Anl¢b Dover, Le Hav-re, Cadiz, Algier, Tunis og den grzeske fHidestation Poros. Her afholdtes der artilleriskydninger i en uge i Iarvandet udeufor fHlclestationen f~6r afgangen til Piraeus, hvor .Tulen blev Iejret. Herefrer blev Sudabugten, hvor den grreske Prins Georg for nylig val' blevet gcneralguvern¢l', Neapel og Gibraltar anlobet (56).

96

Krydserfregot!en FYEN

Bortset Ira det tre og en halv maneds pr¢lVetogt i 188'1 kom FYEN saledes alt i alt kun ud pa fire lzengere togter - et slIIrgeligt bevis pa berettigelsen af den kritik, som fregatten kom ud for, allerede inden bygningen pabegyndtes.

FYEN indgik aldrig i nogen 9>velseseskadre. Skibet val' - bl, a. sorn enkeltskrueskib - ganske uegnet til et tak tisk sarnarbejde rned Fladens IIIvrige enheder.

Da FYEN saledes ved varhundredeskiftet efterhanden val' blevet helt uanvendelig som krigsskib og for kostbar til repra-senration - bl. a. ogsa Iordi man nu allerede i nogen tid havde haft VALKYRIEN til Iesning af denne opgave - kunne man uden skade have ladet skibet udga af Fladens tal. Antagelig hal' det vel vzeret en slags misforstaet veneration, del' endnu gay FYEN nogle nadsens ar, hvor den Ia oplagt i Fladens Leje og som krydserfregat - fra 1903 med den reducerede armering - stadig var medtaget i listen over Fladens skibe,

Men det blev et slIIrgeligt otiurn.

Med sin reducerede rejsning og armering og rned tag over dzekket pyntede FYEN just ikke vecl Honsebroen med sin efterhanden mecitagne og snavsede tropemaling fra Middelhavstogtet 1898-99.

. Endelig i 1907 udgik FYEN som krydserfregat og blev reseruekaserneshib.

Resten af rejsningen og armeringen samt maskinen og nogle af kecllerne blev udtaget, og i 1908 cia fregatten JYLLAND blev solgt, aflestes den af FYEN, del' nu i lighed med de gamle trzefregatter fik sort skrog med hvid batterigang (57).

Fra december 1918 var fremmede krigsfanger Era tyske fangelejre indlogeret i FYEN som gennemgangssted inden hjemtransporten til England, Frankrig, Indien og Japan m. v. Denne tjeneste, del' krarvede chef, befalingsmzend, leege og vagthold m. v., ophorte ved udgangen af

Krydserfregalten FYEN

97

Iebruar 1919, bvore£ter FYEN ira 1. marts atter henlagdes Linder S~v<crnets Kaserrie (58).

Som kaserneskib blev FYEN, del' som oftest ];"l_ fortejet vee! Elejariten, iszer berryttet til indkasernering af de st¢rre eksercerskoler (59). I besattelsestiden under 2. Verdenskrig fandt rummene under panserdsekkct i FYEN god anvendelse sorn beskyttelsesrurn.

Ialt Ifi FYEN som kaserneski b pi\. Holmen i 55 fLr, i ndtil den gamle krydserlregar blev solgt til ophugni ng Odense den 19.10. 1962 efter 80 ars tjeneste i Fl aden,

EXIT !'YEN

7

r

..

99

Krydseren VALKYRIEN

I slutningen af I870'erne og Dp i ISSO'erne val' artilleriet - som det allerede har vzeret omtalt i afsnittet DIn Krvdsernes Uclvikling - overlegent i Iorhold til panseret. For at sikre sig mod gennembrydning var pansertykkelser pa op til 610 nun sanduncli- eller compoundpanser efterhanden blevet nodvendige, Man Iorsogte sig ogsa med op til 560 rnrn stalpanser, der ganske vist besad en noget sterre modstandsevne, men sam til gengaeld havde en vis tendens til at sUi revner ved projektilernes anslag.

Da skibene imicllertid ikke samrnen rned maskineri ag svzert artilleri TIl. v. kunne bzere et fuldstsendigt sidepanser af sadanne tykkelser, matte udstra-kningen af det svsere panser indskrrenkes, sa det kun dzekkede de mest vitale dele - den sakaldte citadelpansring - hvor man konceritrerede sidepanseret til kun at strarkke sig over den midterste halvdel af skibet, medens panserdzek og vandta:t inddeling med kork- eller cellulose-fyldte celler i £0'1'skib ag agterskib skulle bevare Ilydeevnen ved trseffere her (engelske slagskibe ag dansk IVER HVITFELDT),

Eller man begramsede eriten pansringen til et kart ag meget sma1t vandliniepanser i ski bets rnidte eller opgav helt at pansre skibssideri, idet man udelukkende haserede beskyttelsen pfl svsert pansrede barbetter til artilleriet og

et hvrelvet panserdtek ag vandtzet inddeling med celler til '"

bevarelse af skibets flydeevne ag stabilitet (italienske slagskibe Dg dansk TORDENSKJOLD).

Btllcdct P;"l modstdetule side:

Krvdscrkorveucn VALKYRIEN under togtet til !ilSlen 189U-1900.

R. Steen Steensen Vore Krydsere. (1971)

Загружено:

Сведения о документе

Авторское право

Доступные форматы

Поделиться этим документом

Поделиться или встроить документ

Параметры публикации

Этот документ был вам полезен?

Это неприемлемый материал?

Авторское право:

Доступные форматы

R. Steen Steensen Vore Krydsere. (1971)

Загружено:

Авторское право:

Доступные форматы

VOREKRYDSERE

Вам также может понравиться

R. Steen Steensen Vore Krydsere. (1971)

Загружено:

Сведения о документе

Авторское право

Доступные форматы

Поделиться этим документом

Поделиться или встроить документ

Параметры публикации

Этот документ был вам полезен?

Это неприемлемый материал?

Авторское право:

Доступные форматы

R. Steen Steensen Vore Krydsere. (1971)

Загружено:

Авторское право:

Доступные форматы

﻿VOREKRYDSERE

Вам также может понравиться

VOREKRYDSERE