Februar

2010

Havrred Sjlland 1.0

Thomas Dietz Godt
Opsamling p temadag om etablering af projekt Havrred Sjlland, arrangeret af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Offentliginnovation.Nu CVR 32251439 - tdg@homebase.dk

Indholdsfortegnelse
Intro .....................................................................................................................................3
Forslag til det videre forlb.............................................................................................................. 3 Forelbigt forslag til organisation .................................................................................................... 5

Dagens oplg vigtigste pointer og sprgsml .....................................................................6

Visionsoplg fra DSF ...................................................................................................................... 6 Rammer for fiskepleje...................................................................................................................... 7 Fiskepleje og fiskeriforvaltning......................................................................................................... 7 Vandplaner...................................................................................................................................... 8 Nstved Kommune ......................................................................................................................... 9 Struktur Havrred Fyn................................................................................................................ 10 Erhvervs- og turismevinkel Havrred Fyn.................................................................................... 10 DSF afrunding ............................................................................................................................ 11 Forslag til det videre forlb.11

Bilag: Opsamling p dagens workshops..............................................................................13

De 6 vandlbsoplandes fiskeribiologiske - og vandlbsmssige udfordringer.................................. 13 Hvordan fr vi sat Havrred Sjlland i sen? ................................................................................ 16

Intro
Havrredfiskeriet langs ernes og Sjllands kyster er p alle mder meget vrd. Frst og fremmest er det den form for fiskeri, som dyrkes af flest. Havrreden er derfor forudstningen for, at titusindvis af Sjllndere kan dyrke fiskeri med stang og snre. Men det er ogs dokumenteret, at lystfiskeriet i Danmark er milliarder af kroner vrd for den danske stat; et faktum, som kommunerne p Fyn med deres projekt Havrred Fyn har formet af drage fordel af. Det projekt er et fornemt eksempel p, at det er muligt at ophjlpe rredbestandene og gre miljet i vandlbene bedre og samtidig f investeringerne tifold igen. Er det muligt at lave et lignende projekt p Sjlland og erne, og hvad skal der til for at gre lystfiskeriet her mere attraktivt? Danmarks Sportsfiskerforbund havde inviteret til en temadag den 30. januar 2010 fra 9 til 17, som forhbentlig kunne give svaret og blive begyndelsen til en mere mlrettet indsats med henblik p at gavne kystfiskeriet i regionen. Deltagere var lystfiskere, kommunernes embedsmnd og politikere, turisterhvervet i regionen, samt Fiskerikontrollen fra Omrde st. Dagen havde fokus p primrt to omrder:

Udpegning af de begrnsende faktorer og hvad kan vi gre for at fremme bestandene og fiskeriet?

Hvordan fr vi sat Havrred Sjlland i sen?

Dagens resultater og forslag som blandt andet kom til udtryk i to workshops til det videre forlb er samlet i nrvrende notat.

Forslag til det videre forlb, som kom frem i lbet af temadagen
I lbet af dagen kom der mange forslag til, hvordan det videre forlb i processen skal vre. Vr opmrksom p, at forslagene i dette afsnit IKKE ndvendigvis bliver den endelige fremgangsmde. De nvnes her til inspiration for det fremtidige arbejde. Organisation og interessenter: o Projektet forankres ved DSF.

o DSF hyrer eller anstter projektleder. o Nationale interessenter er fx VisitDenmark, Brancheforeninger, styrelser med videre. o Regionale interessenter er fx Region Sjlland, Vksthus Sjlland. o Lokale interessenter er fx kommuner, lodsejere, lystfiskerforeninger, sammenslutninger, turistrd, erhvervsliv. Next steps herunder kontakt til relevante interessenter: o Der skal tages kontakt til interessenter mhp at opn sttte og opbakning til projektet, primrt igennem etablerede netvrk. o Kontakten til offentlige parter kan fx g via borgmestersammenslutningen (pt formandskab ved Vordingborg) og sammenslutninger af kommunaldirektrer. o Der skal etableres lokale netvrksgrupper ift de 6 vandoplandsomrder. Mileple: o Udfrdigelse af notat for indledende workshop februar 2010 o Der skal tages kontakt til Region og berrte kommuner senest o Der skal afholdes endnu et mde med de sjllandske lystfiskere i 2010, hvor strategi p milj- og udstningsarbejdet samt forslag til en flles fiskeripolitik diskuteres.

Forelbigt forslag til organisation

Det foresls, at der for projektet etableres et sekretariat, der srger for daglig drift af projektet, markedsfring af projektet, kontakt til relevante interessenter samt gennemfrelse af afrapportering mv. Der br ansttes en projektleder. Danmarks Sportsfiskerforbund er primus motor i dette indledende arbejde, og de skal efterflgende reprsentere lystfiskerinteresserne i det fremtidige projekt. Det skal afklares i forhold til projektets omfang og midler, prcis hvilke og hvor mange opgaver, der skal ligge i sekretariatet og hvilke der evt kan/skal lses decentralt p frivillig basis. Sekretariatet servicerer den i projektet nedsatte bestyrelse, der bestr af udvalgte regionale og kommunale aktrer, turisme og erhvervsmssige aktrer samt foreningsreprsentanter. Danmarks Sportsfiskerforbund skal vre reprsenteret i bestyrelsen. Til projektet knyttes ogs en flgegruppe, bestende af svel interne som eksterne interessenter. Disse er de berrte lystfiskerforeninger delt ind efter vandoplandsomrde, lokale turistorganisationer og kommunale reprsentanter samt det lokale erhvervslivs

reprsentanter og lodsejere. Flgegruppen arbejder endvidere med de tre overordnede omrder i projektet: turisme og erhverv, vandmilj og fiskepleje. Flgegrupen bidrager i projektet med input til udvikling blandt andet via workshops og kontakt til de yderste lokale led. Flgegruppen bidrager endvidere til monitorering og afrapportering af projektet samt praktiske opgaver. Projektets eksterne interessenter er fx aktrer fra Havrred Fyn, Visit Denmark, Branding Denmark, erhvervslivets organisationer, miljorganisationer og andre. Gruppen inddrages efter behov i forhold til relevante sprgsml, erfaringsudveksling og problemstillinger. Det skal i vrigt overvejes: Om man skal lgge ledelsen af det endelige projekt ved DSF, en offentlig part (region eller kommune) eller stifte en virksomhed, evt socialkonomisk, eller erhvervsdrivende fond for projektet. Hvordan projektet kan skabe prcedens for lignende projekter i regi af DSF. Om man vil lade projektet hvile p de tre samme ben som Havrred Fyn (erhverv og turisme, vandmilj og fisk). Havrred Fyn blev oprindeligt etableret som et erhvervsfremmetiltag heri ligger mske en vsentlig pointe.

Dagens oplg vigtigste pointer

Visionsoplg fra DSF/ Kaare Manniche Ebert
Danmarks Sportsfiskerforbunds visionsplan arbejder mlrettet mod at genskabe optimale forhold i vandlb, sikre gode og naturlige fiskebestande i serne, tilpasse fiskerilovgivningen og sikre et passende kontrolniveau. Desuden anbefaler Danmarks Sportsfiskerforbund, at der i omrder med begrnset produktionspotentiale i vandlbene skal arbejdes endnu mere mlrettet med avls- og udstningsarbejdet. Oplggets hovedkonklusioner var: Unik mulighed lige nu for at etablere Havrred Sjlland. De vilde fisk er markant bedre end dem, som udsttes. Fiskerilovgivningen br justeres og fiskerikontrollen ges.

De samfundskonomiske argumenter er mske de tungestvejende i forhold til at opn politisk gennemslagskraft. P trods af primr fokus p at genskabe vandlbenes prodktionspotentiale, br det overvejs, om der er behov for gede udstninger i visse omrder. Danmarks Sportsfiskerforbund vil i samarbejde med de sjllandske lystfiskere arbejde serist med henblik p at etablere Havrred Sjlland.

Link til oplg:

Rammer for fiskepleje/Finn Sivebk, DTU Aqua.

DTU Aqua har igennem mange r lavet undersgelser af rredbestandene p Sjlland og rdgiver lbende om restaureringstiltag og fiskeriregulering med henblik p at det skal gavne fiskebestandene. I den forbindelse vil fiskeplejekonsulenterne gerne stile sig til rdighed med rdgivning om projekter og initiativer som kan ge bestandene at vilde rreder p Sjlland. Oplgget viste, at der er tre parametre, der skal inkorporeres, hvis bestandene skal fremmes Forbedringer af habitaterne levebetingelserne skal optimers. Udstningsplaner og avlsarbejdet. Regulering af fiskeri.

DTU Aqua og fiskeplejekonsulenterne vil gerne stille sig til rdighed med rdgivning, som kan ge bestandene af vilde rreder p Sjlland.

Link til oplg:

Fiskepleje og fiskeriforvaltning/Peter W. Henriksen, Limno Consult

Oplgget beskriver den nuvrende situation p Sjlland med hensyn til rredbestanden og avlsarbejde. De vigtigste konklusioner var:

Mange havrredvandlb og i dag ca. 50.000 natursmolts rligt. Perspektivet er mindst en fordobling af det antal. Via SS varetages udstninger i dag udelukkende med vildfisk. Flest fra egne moderfisk ellers indfrte fra primrt Kolding . Der udsttes i dag i alt mere end 400.000 smolts pr. r = nsten det samme som p Fyn. Et stort problem mange steder, som begrnser effekten af restaurerings- og udstningsarbejdet, er garnfiskeriet; svel det lovlige som ulovlige. Det er dokumenteret, at udvidede fredningszoner giver bonus med det samme. Eksempler p det er tredoblingen af gydebestande i Tuse og Elverdams .

Se i vrigt prsentation. Link til oplg:

Vandplaner/Jan Nielsen, DTU Aqua

(Juridisk vandlbspleje for begyndere, se link til vandplaner her) Oplgget understregede vigtigheden af, at lystfiskere involverer sig i arbejdet med vandplanerne. Vigtigste budskaber var: EUs Vandrammedirektiv krver en god kologisk tilstand i de danske vandomrder senest i 2015 (fristen kan forlnges til 2027). Derfor er der i januar 2010 udsendt udkast til vandplaner i forhring ved kommunerne med en beskrivelse af miljproblemerne. Vandplanerne hres offentligt fra cirka medio 2010 og 6 mneder frem link til hjemmeside. Alle kan og br melde ind og bringe deres lokale viden i spil. Man kan ikke forvente, at myndighederne kender alle problemer, og uden en kortlgning af problemerne kan man ikke forvente, at problemerne bliver lst.

ndringsforslagene fra hringsperioden indarbejdes i de endelige vandplaner, som foreligger primo 2011. Herefter skal kommunerne udarbejde handleplaner med en beskrivelse af, hvordan og hvornr problemerne skal lses.

De frste vandplaner glder frem til 2015. Herefter gentages processen med to nye vandplanperioder (2015-2021 henh. 2022-2027), idet det p forhnd er urealistisk at n en god kologisk tilstand alle steder i 2015.

Vandrammedirektivet krver en god fiskebestand. Men der er endnu ikke i Danmark fastsat et ml for, hvor mange fisk der br vre i vores vandomrder. Det forventes dog, at der snarest faststtes et miljml for fisk, s de danske myndigheder skal sikre gode fiskebestande fra 2015. Indsatsen finansieres bl.a. af EU landdistriktsmidler. Da rreden er en god miljindikator er det oplagt allerede nu at tnke det miljforbedrende arbejde iht. Vandrammedirektivet sammen med nsket om at etablere et projekt Havrred Sjlland.

Link til oplg:

Fokus p vandlbene i Nstved Kommune/Palle Myssen, Nstved Kommune.

Oplgget redegjorde for den store indsats, som Nstved kommune har ydet og fremover vil yde p vandlbsomrdet. Udfordringerne er store med nsten 3000 km vandlb i kommunen. Kommunens vigtigste indsatsomrder p vandlb er Fokus p afskring af nringssalte til kystnre omrder. Gydebanketllinger. Smoltundersgelse. Generel kortlgning af de fysiske forhold og bning af rrlagte strkninger. Fint samspil mellem et eventuelt projekt Havrred Sjlland og kommunens vandplaner. Link til oplg:

Struktur Havrred Fyn/Lene Holm, Odense Kommune og formand for styregruppen i Havrred Fyn
Oplgget beskrev organisation og struktur af Havrred Fyn. Projektet, der i r fylder 20 r, er et unikt eksempel p, at milj, natur og bredygtig udnyttelse kan g hnd i hnd. Projektet har opbakning fra samtlige 10 kommuner. De vigtigste budskaber var: Havrred Fyn balancerer milj, har en social vinkel og udviser miljhensyn. Bredygtighed er ngleordet. Havrred Fyn var oprindeligt et erhvervsfremmeprojekt. Langsigtet ml er selvreproducerende havrredstammer. Midlet hertil er godt fiskeri, der skaber omstning. 3,8 mio dkr om ret direkte til projektet o Udstninger 45% o Vandlb 41% o Turisme 14% Deltagende kommuner betaler for at vre med. Havrred Fyn vil gerne dele sine erfaringer med et eventuelt Havrred Sjlland.

Link til oplg:

Erhvervs- og turismevinkel Havrred Fyn/ Peter Saabye Simonsen, Saabye, Stenderup & Partners
Oplgget, der hedder Fisk er guld fynske havrreder er slv, slr n gang for alle fast, at lystfiskeri er en vigtig ressource, der generer bde omstning og jobs. Han pointerede, at projektets styrke er satsningen p bde milj og turisme. De vigtigste budskaber var: Bredygtig udnyttelse, erhvervsfremme og ivrkstteri er nglebegreber. EU ser turisme og oplevelseskonomi som de vigtigste drivkrafter for vkst i randomrder. Fordel med lystfiskeri er o Off season-tilstedevrelse (fiskeriet er bedst i efterr og marts-april) o Fremmer landdistriktsudviklingen i randomrderne. 10

o Gr det attraktivt at bostte sig p Fyn. o Projektet har entydig politisk opbakning, fordi det kommer alle til gavn. Den videre udvikling af Havrred Fyn o Web 2.0. Havrred Fyn p nettet i mere moderne udgave. o Pakker/pakke ferie, som eftersprges. o Faciliteter opgraderes. o Udvikling af vrdikden. o Sidste sprringer i vandlbene skal vk. Inviter politikerne med ud til vandlb, kyster med videre for at skabe interesse.

Link til oplg:

DSF afrunding p mdet /Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund

Mdet blev afholdt i en meget positiv nd, hvor deltagerne viste stort engagement og udtrykte et entydigt nske om, at projektet br ivrksttes. Tak for den ubetingede opbakning! Danmarks Sportsfiskerforbund ptager sig rollen som katalysator, men det er en forudstning for succes, at de lokale krfter involverer sig. Referat fra mdet inklusivt et forslag til, hvordan vi kommer videre, udsendes fredag den 5. februar.

Forslag til det videre forlb

Med baggrund i erfaringerne og udmeldingerne fra mdet i Nstved vil Danmarks Sportsfiskerforbund foresl flgende initiativer: Snarlig henvendelse til det sjllandske borgmester-forum. Vi vil anmode om mulighed for at fremlgge visionerne omkring Havrred Sjlland. Vi vil i det omfang, det er muligt, trkke p erfaringerne og de menneskelige ressourcer fra Havrred Fyn. Nr vi kender resultatet af denne henvendelse, vi komme med forslag til det videre forlb. Afholdelse af aftenmde med sjllandske lystfiskere og myndigheder. Mulige temaer: Vandplaner, avls- og udstningsarbejdet, fiskerilovgivning og kontrollen med det rekreative fiskeri.

11

Bemrk at dette ikke er en udtmmende liste over forslag til strategi og struktur. Processen er i sin indledende fase, og det vil forkert at lgge sig fast p en enkelt fremgangsmde. En lang rkke af bidragene fra temadagen i Nstved vil efterflgende blive inddraget i arbejdet. Endnu en gang tak for indsatsen til deltagere og foredragsholdere!

12

Bilag Opsamling p dagens workshops

De 6 vandlbsoplandes fiskeribiologiske - og vandlbsmssige udfordringer
Tjekliste for begrnsende faktorer i et udvalgt vandlbssystem i oplandet.
Gruppe/ omrde: 1/Kalund borg mv 2/Ise- og Roskilde fjorde Vigtigste vandlb: Problemer med Sand Sprringer Regulering og kanalisering Forurening Vandtempera tur og alger For lidt sten og grus Udtrring x x Hansted tillb Unaturlig stor variation x x x Lidt x x x x x P trre somre x x x x x X x x x x x x X og sluse x x x x x Halleby Langvad Hjbo Tryggevlde Salt og Tude Mern 3/resund 4/Kge Bugt 5/Smlands farvandet 6/stersen

13

i vandfring Ruser og garn Forkert grdesamme nstning Smolttab i ser Hrd vedligeholdel se Fugleprdati on Ekstra problemer Stidsmlle omlb, Bromlle tunnel, Betonstyrt i Sandlyng Mlretning/f okusaf vandpleje arbejdet Made grft, Bregninge fredning, Vildreservat Langvad , Hensyn til bde aborre og rred. Nederste 11 km er fjordbund giver srlige forhold Vidensgrundl ag - g en tur ved hele vandlbet husk at sprge om lov! Oplysningsar bejde Samarbejds partnere Kommune Lodsejere, lokale foreninger, DN, Kommune, Kommune, lodsejere og turistorg., udvalg af lystfiskere fra Kommune, lodsejere, EU? Lodsejere, kommune og andre lystfiskere Muligheder i de sm vandlb? x x x x x X nederste del x x x x x x x x x x Ved munding

14

turistorganisa tioner

hele omrdet

Begrnsende faktorer i det marine omrde

Gruppe/ omrde: 1/Kalund borg mv 2/Ise og Roskilde fjorde Problemer Garn ulovlige Garn lovlige Havbrug Fugle prdation Bundgarn Flaskehalse Bregninge og Vildreserva.t Iltsvind Lystfiskeri Manglende mrkning af fredningszon e ved Strandskoven Ekstra fokus omrder
Massivt garnfiskeri og ingen kontrol, mangel p egnede Muslingefisker i, mangler moderfisk, strre samarbejde m. Sandfodring, get finansiering af avls og udstningsarb Reduceret udstning hvorfor? Fjernelse af 2 km garnet! Stangfiskere ved havneomrder. Smoltudstnin ger godt men

3/rseund

4/Kge Bugt

5/Smlands farvandet

6/stersen

x x

x x

x x

x x x x

X x x

x x x og 2 km garn med kongebrev!

15

vandlb, Gerde rs fisk og smolt

lokale foreninger nskes, centraliseret enhed nskes

ejde via fisketegn, kommune, turistorg og Sjllandsk rredfond

Rev i Kge bugt?

ikke direkte i garnene

Hvordan fr vi sat Havrred Sjlland i sen?

Gruppe/ omrde: 1/Kalund borg mv 2/Ise og Roskilde fjorde Gode argumenter for at etablere Havrred Sjlland i jeres omrde
Bedre fiskeri pga bedre vandmilj. get adgang til kysten via stier. Turisme mulighed giver milj forbedring. Arbejdspladser , konomi, turisme, omstning i lokalmilj, samarbejde mellem foreninger, myndigheder og erhvervsliv, bredygtighed Gode kyststrkninge r, varieret natur, gode gydevandlb, port til sydeuropa, optimering af overnatningspl adser, trolling Milj, konomi og sociale aspekter, indtgt via fiske-turisme giver politisk indflydelse, der kan bruges mod garnbanditter Lokale foreninger, stdanmarks Turisme, Erhvervsforeni nger, grejforretninge r, HF, DSF, kommunale politikere, borgmesterfora , fiskerikontrolle n, DN og FAK DSF som bannerfrer, lokale politikere, regering, VisitDenmark, konomi- og Erhvervsminist eriet, private erhverv, Beskftigelses ministeriet Regionen, naturskoler, borgmestre og kommunaldire ktrer Turisme off season, konomi, oplevelser, opfyldelse af vandrammedir ektiv gratis, Ingen argumenter imod!

3/rseund

4/Kge Bugt

5/Smlands farvandet

6/stersen

Hvem skal inddrages?

LAG/Land distrikt midler fra EU. Projektforslag, Carsten Lgemann? Er sekr., 50% medfinansierin g, Friuftsrdet, indledende projekt Brochure, milj-millliard , midler, Fiskeri LAG,

Regionen, kommuner, erhvervs- og turistchefer, projektgruppe, der kan sparke et projekt i gang evt i et begrnset vandomrde

16

Naturskolerne

Hvordan sikres bredt medejerskab?

Ansttelse af projektkoordinator, skal f alle med, primrt kommuner

Via bla turistcheferne og regionerne, projektgruppe Sjlland sparker projektet igang

Tovholder p hjt plan, sekretariat, 1 r til at f projektet op og samlet trdene

Via DSF med HFyn som eksempel, markedsfring af kystfiskeriet med samlede kystpakker, viral markedsfring

Anstte proffer som Peter Saabye, strk finansiering, kommunernes kontaktrd, DSF som brende aktr

17