Øjeblikke 1
BØRN OG KVINDER
I FAMILIER MED VOLD
ØJEBLIKKE
Nr. 1 | November 2009 | 1. årgang
Velkommen!
Velkommen til 1. udgaven af
vores lille avis, som vi udgiver
i anledning af første året for
projektet.
Avisen er en anderledes præ-
sentation af det vi har gang
i indenfor det store projekt,
som skal forbedre vilkårene
for børn og kvinder der har
været udsat for vold i hjem-
met.
Avisen har bidrag fra børn og
kvinder, der har været udsat
for vold og fra de mange pro-
fessionelle der arbejder sam-
men med dem.
Ønsket er at give et alsidigt
indtryk af vores felt, og får du
lyst til at vide mere om hvad
det vil sige at leve med vold
eller at vide mere om de kon-
krete projekter, der er i gang
rundt om i landet, så kan du
gå ind på projektets hjemme-
side www.bkfv.dk.
Det er vigtigt at understrege,
at fagfolkenes indlæg udeluk-
kende beskriver en lille flig af
det projekt, de arbejder med.
Næste år kommer 2. udgaven.
Her regner vi med at kunne
præsentere nogle resultater
af vores arbejde.
Avisen er ikke en oplysnings-
pjece eller en årsrapport, men
den første del af fortællingen
om et stort levende projekt.
Susanne Dal Gravesen,
projektleder i Servicestyrelsen
Vold i familien
har mange følger
Mange berøres, når der er vold i familien. Projektet Børn og Kvinder
i Familier med Vold har til opgave at styrke både kommuner og børn
og mødre, som er voldsramte.
Af projektleder Susanne Dal Gravesen,
Servicestyrelsen
Hvert år berøres et stort antal børn direkte
eller indirekte af vold i familien. Følgerne
af at leve med vold som et opvækstvilkår er
på kort sigt, den latente angst for ny vold,
som tapper barnet for kræfter og energi og
påvirker dets evne til at koncentrere og ud-
folde sig. På lang sigt medfører oplevelser
med vold en øget risiko for problemer af
varig karakter. Der er derfor gode grunde
til at styrke såvel den forebyggende, som
den behandlende og støttende indsats for
disse børn og deres mødre.
28.000 kvinder bliver hvert år
udsat for vold fra deres part-
ner eller ekspartner.
Dette projekt har til formål at styrke kom-
munernes og krisecentrenes støtte og be-
handling til børn og mødre i voldsramte
familier. Der er to grene i projektet.
• Den ene gren styrker indsatsen til kvin-
der og børn på krisecentre både før og efter
de forlader krisecentret. Der lægges stor
Kolding
og Århus
Kolding Kommune og Krisecentret
arbejder på højtryk efter forsinkel-
ser, med at skrue det helt rigtige
projekt sammen.
Århus Kommune udvikler behand-
lingsmodel og styrker opsporingen
af børn, der har været udsat for vold –
se www.bkvf.dk.
vægt på samarbejde på tværs. Vi ønsker at
bryde den negative voldsspiral.
• Den anden gren udvikler behandlings-
metoder til børnene og styrker opsporing
af vold mod børn så underretningspraksis
forbedres.
Projektet løber fra 2008-2011 og 14 lokale pro-
jekter deltager.
Mindst 22.000 børn i Danmark
er voldsramte.
Det samlede projekt styres af projektleder
Susanne Dal Gravesen i Servicestyrelsen.
Hvad enten en kommune er aktivt involve-
ret i ét af de to delprojekter eller i begge,
betragtes kommunen som deltager i ét
samlet projekt.
I 1967 blev det forbudt i Dan-
mark at afstraffe børn i skolen.
Ekstern evaluering er sat i gang ved pro-
jektstart og evalueres sammen med Danner
Krisecenters børneprojekt, så vi får mest
muligt ud af at følge det tiltagene medfører
for kvinderne og børnene.
Frederikshavn Kommune
Nye lokaler og nye medarbej-
dere. Der er sket meget for
Frederikshavn Krisecenter i pro-
jektets første år og engagerede
medarbejdere nu klar til at tage
imod kvinder og børn.
Af Nina Zacho, leder af Frederikshavn
Krisecenter og Lene Jelsbak Mortensen,
projektleder
www.bkfv.dk
I 1997 afskaffedes i Danmark
forældres revselsesret over
for deres børn.
Voldsdefinition
“Vold er en handling eller trussel,
der – uanset formål – er egnet til,
eller krænker en anden persons
integritet, eller som skræmmer,
smerter eller skader personen –
uanset om personen er et barn
eller en voksen. Volden kan have
samme effekt på andre personer,
der overværer eller overhører
handlingen. Volden kan både
være en bevidst handling eller en
handling, der sker i affekt. Hand-
lingen overskrider endvidere
samfundets love og normer.”
Kilde: Voldsnetværket i Servicestyrelsen.
På trods af modvind i projektets opstarts-
fase med udskiftning af ledere i både kom-
mune og Frederikshavn Krisecenter, samt
kraftig skimmelsvamp i krisecentrets byg-
ninger og efterfølgende indflytning i nye
lokaler, er vi stadigvæk fulde af fortrøstning
i forhold til projektet.
Alle involverede fagpersoner er engagerede
i opgaven og har viljen til at projektet skal
lykkes. Vi er nu mere end klar til at tage fat
på det egentlige arbejde. Pt. er der ankom-
met to børn til krisecentret. De bliver med
al sandsynlighed de første der tager imod
tilbuddet om deltagelse. Alle involverede
kan se, at vi med projektet i den grad kan
kvalitetsløfte det arbejde, der sker på krise-
centret, til gavn og glæde for de voldsramte
kvinder og børn.
2 Øjeblikke
Skanderborg Kommune
Det er barnet, som er i centrum i Skanderborg Kommune. Det sker med introduktionen
af en helt ny krisebehandlingsmodel, som er udviklet i Sverige, samt et styrket
samarbejde med det lokale politi i Skanderborg.
Af Bente Rye Damkjær, projektleder,
Skanderborg Kommune
I Skanderborg Kommune har projekt ”Børn
og Kvinder i familier med vold” rettet fokus
mod børnene. De bliver nemlig ofte glemt,
når familien skal have hjælp til at slippe af
med volden.
Børn, der er vidne til, eller udsat for vold i
deres familie, får nu mulighed for særskilt
terapiforløb. De få metoder, der bruges til at
hjælpe familier med vold i dag, koncentrerer
sig mest om forældrene og deres voldelige
adfærd. Imens mor og far får hjælp i form
af forskellige terapiforløb til at løse deres
problemer, bliver børnene ofte overset.
I Skanderborg Kommune har projektgrup-
pen som de første i Danmark introduceret
en svensk udviklet krisebehandlingsmodel
kaldet ”Trappen”. Her er det barnet og dets
oplevelse, der er i centrum. Her får barnet
sit eget frirum, hvor der kan tales om op-
levelsen.
Trappan i Danmark
For ti år siden udviklede Ami Arnell og Inger
Ekbom ”Trappan” i Sverige. I Skanderborg
Kommune har man sat sig ind i teorien bag
modellen og afprøvet den i praksis med to
piger, som kom til et krisecenter med deres
mor. Inger Ekbom besøgte Skanderborg i
august 2009 for at undervise den samlede
projektgruppe og andre fra kommunens
Børn og Unge-afdeling.
På trods af dansk-svenske sprogbarrierer,
forklarede den ene af de to svenske pione-
rer inden for metoden over to dage, hvordan
Projekt BKFV i Odense Kommune
Projekt familieliv uden vold: Effektmåling med hjerte.
Af Mette Mørk
Nielsen, Projektleder
Odense Kommune
Projekt familieliv uden vold er en del af
den landsdækkende indsats BKFV, hvor
målet bl.a. er at udvikle ”best practice” i
behandlingen til voldsramte børn og deres
familier. Projektet er 3- årigt og forankret i
Dag & Døgn funktionen under Børn & Fami-
lieafdelingen i Odense Kommune.
Effektmåling på flere måder
Evidensbaseret metodeudvikling og effekt-
Projektet har konsulentbistand fra SISO – www.siso-boern.dk
SISO yder konsulentbistand til alle interesserede kommuner til at implementere
beredskaber og rådgiver i sager med vold eller sexuelle overgreb.
Kontakt Inger Kjeldsen, ikj@servicestyrelsen.dk, tlf. 41 15 27 97.
man giver et barn, der har oplevet vold i fa-
milien, et frirum hvor den første krisebear-
bejdning kan finde sted. Et sted hvor barnet
kan få viden om almindelige reaktioner på
en ikke-almindelig oplevelse så som vold.
Politiets fokus på børnene
Som led i projektet har Skanderborg Kom-
mune også afholdt en temadag for politiet i
Skanderborg, hvor børnenes perspektiv var
i centrum. En af deltagerne var Jan Juul, som
er vicepolitikommissær.
”Vi har altid været opmærksomme på bør-
nene i forhold til servicelovgivningen, men
efter temadagen har vi fået en bedre forstå-
måling en vigtig del af projektindsatsen.
Men projektgruppen har også fokus på ”de
bløde værdiers” betydning i behandlingen.
Videnskabelige undersøgelser på området
tyder nemlig på, at behandlerens relations-
kompetencer vejer tungere end valget af
metode i den vellykkede behandling.
Når Peter siger, ”...og så er Lotte så rar og ro-
lig”, er det relationskompetencerne han ta-
ler om. Her kommer den almindeligt brugte
effektmåling nemt til kort. Projektgruppen
forsøger derfor at supplere Rambølls målin-
ger med en kvalitativ evalueringsmetode
udviklet af Tom Andersen. På den måde får
hjertet og relationen også en stemme i eva-
lueringen.
else af kvindens og børnenes adfærd når de
har været udsat for eller blevet truet med
vold. Derudover har vi fået udvidet vores fo-
kus til også at inkludere gerningsmanden.
På den måde kan vi sikre os, at vi ikke lukker
ham ud på gaden igen uden rådgivning og
vejledning, efter vi har afhørt ham. Derfor
mener jeg bestemt, det er en temadag, man
bør udbrede til alle politikredse. Vi har væ-
ret rigtig glade for samarbejdet med Skan-
derborg Kommune og har også indtryk af, at
de har været glade for at samarbejde med
os. Vi håber ikke, det er sidste gang”.
Vicepolitikommissær Jan Juul
Med mindmapping, tegninger og den nar-
rative metode får de voldsramte børn deres
helt egen stemme i behandlingen.
Det giver glans i øjnene, når både behand-
ler og forældre opdager de store og ofte
smertefulde anstrengelser børnene gør sig
for, at det skal gå godt i deres familier. Eller
når mor ser, at jeg faktisk er en omsorgsfuld
dreng og ikke bare en ballademager.
Om mindmapping siger 12-årige Peter bl.a.:
”Man kan bedre huske, og det giver flere
ting at sige, når vi bruger kortet. Hvis det
var min lærer, der havde spurgt, ville der
nok ikke komme så meget frem, og så er
Lotte så rar og rolig”
Projekt fra
Lolland Kommune
og Nakskov
Krisecenter
Af projektkoordinator Laila Madsen,
Lolland Kommune
Lolland Kommune og Nakskov Krise-
center tilbyder en forbedret indsats
overfor voldsramte kvinder og deres
børn med ophold på Nakskov Krise-
centret.
Projektet har haft en god opstart set
fra Krisecentrets synspunkt. Efter
at vi har iværksat den forstærkede
indsats fuldt ud fra 1. april 2009, har
personalet set en øget selvstæn-
dighed hos kvinderne, samt et øget
mod og ønske om at skulle få en ny
tilværelse uden vold og dominans.
Rigtigt mange er flyttet i egen ny
bolig – og de kvinder der har været i
gruppebehandling – har skabt sig et
tættere netværk gennem gruppen,
end ved selve opholdet på Krisecen-
tret. Kvinderne i gruppen har jævn-
ligt kontakt til hinanden, efter at de
er flyttet fra krisecentret.
I projektet er det ikke kun kvin-
derne, der har mærket en forbedret
indsats. Der har været arrangeret
kurser og temadage for at give alle
personaler i projektet et fagligt løft
og et godt fælles udgangspunkt for
at kunne udvikle den faglige ind-
sats. Personalet har taget projektet
som en positiv udviklingsmulighed,
og har arbejdet meget engageret for
at udvikle det bedst mulige tilbud til
kvinderne og deres børn.
Fælles temadage styrker den
tværsektorielle dialog
Projekt Familieliv uden vold forsøger at
styrke det tværsektorielle samarbejde med
Statsforvaltningen Syddanmark og Odense
Politi via en række fælles temadage om fa-
milievold i regi af Servicestyrelsens indsats
på området. ” Vi kan allerede mærke, at det
er nemmere at snakke sammen og finde
frem til fælles løsninger, når vi ringer eller
er med til møder”, fortæller to af projekt-
gruppens medarbejdere. ”Det glider lidt
nemmere, og vi behøver ikke de her meget
lange forklaringer til hinanden, før vi for-
står, hvad det handler om.”
 Øjeblikke 3

Herning Kommune
Der tænkes i flerfagligt og på
tværs af organisationen når
Herning Kommune hjælper
voldsramte kvinder og børn.
Af Ole Elbæk,
udviklingskonsulent,
Herning Kommune
I vores projekt er det helheden, der er i fo-
kus. Det betyder blandt andet inddragelse
af personer med forskellige organisato-
risk tilhørsforhold og dermed forskellige
handlemuligheder.
Vi satser også på flerfaglighed. Det er med
til at øge kreativiteten i forhold til løsning
af de udfordringer, der er i forhold til den
enkelte kvinde og barn. Bl.a. håndtering af
§ 50 undersøgelser, der kræver voldsudøve-
rens samtykke, samarbejde om indsats og
finansiering mellem flere kommuner.
Vores erfaring er, at flerfaglighed og det
tværorganisatoriske i projektet giver gode
muligheder i arbejdet med voldsramte
kvinder og børn, modsat før hvor hjælpen
ofte var mere fragmenteret og uden koordi-
nering og sammenhæng. Eksempelvis kan
en voldsramt kvinde have fået hjælp til be-
skæftigelsesfremmende foranstaltninger,
muligvis kombineret med et tilbud om råd
og vejledning, men uden et særligt fokus på
volden.
Det nye er, at kvinden ikke skal legitimere,
at tingene kører skævt for hende og bør-
nene pga. voldsproblematikker. Volden og
voldens konsekvenser er på forhånd dags-
ordenfastsat, som den centrale problem-
stilling for kvinden i projektet. Samtidig
er der en flerhed af indsatser og støttemu-
ligheder for familien ud fra deres behov og
ressourcer. Det er essensen af en helheds-
og ressourcefokuseret indsats.
En selvkritisk refleksion kunne være om
ovenstående postulerede sammenhæng
og helhedsorientering er reel og virkelig.
Et mere reelt spørgsmål er måske i virkelig-
heden, om vi kan iagttage, at kvinderne og
børnene nyder gavn af vores hjælp og kan
se den tilstræbte helhedsorientering?
Kvinderne i projektet påpeger, at de føler
sig taget alvorligt og at der bliver taget
”hånd” om dem i forhold til den mangfol-
dighed af problemer, de står med. Omvendt
er det selvfølgeligt også ”nemt” at spørge
kvinderne, om de finder indsatsen relevant.
De er jo ofte desperate og taknemmelige
for den hjælp, de kan få, når de står i en
uoverskuelig og kaotisk situation.
Projektets videre forløb vil vise, om vi har
ret i vores formodning.

Haderslev
Kommune
Psykologer og sundhedsple-
jersker er de primære nøgle-
personer i gennemførelsen
af projektet i Haderslev.
Af Inga Najbjerg Christensen,
projektleder og handicapkonsulent
og Helene Knudsen Wright, projekt-
koordinator og socialrådgiver
Vi har valgt at udpege alle PPR-psy-
kologer og alle sundhedsplejersker
samt konsulenter, som varetager
rådgivning på skole og institutions-
området, som nøglepersoner i pro-
jektet. Det er grupper, som er synlige
og tilgængelige for frontpersonalet
hos alle børn og unge i kommunen.
En ulempe kan være at disse fagper-
soner ikke har det daglige møde med
barnet, og derfor ikke i samme grad
kan være opmærksom på signaler,
barnet sender på samme måde som
barnets pædagog eller lærer.
Modsat kan en fordel ved denne ud-
vælgelse være, at det bliver lettere
at fastholde viden og nøgleperson-
funktion også efter projektets af-
slutning. Hele faggrupper er ikke så
sårbare ved udskiftning som enkelt-
personer vil være.
Som inspiration til arbejdet omkring
nøglepersoner, har vi valgt at invi-
tere en lokal projektleder, som har
erfaring med netop dette fra et al-
koholprojekt. Vi håber her at kunne
lære lidt om, hvordan man nurser
nøglepersoner og fastholder viden
og funktion.
Randers Kommune
Af Dorte Salling-Poulsen, cand. mag. i
jeg gav hende gennem musikken. Rollefor- Barnets oplevelse af at være et handlekraf-
musikterapi, Randers Kommune
holdet havde ændret sig: Jeg var voksen og tigt individ styrkes.
Maria, hun tillod sig at være barn.
Denne oplevelse af handlekraft og me-
Randers Krisecenter er blevet fyldt med Gennem forløbet brugte Maria således rum- ningsfuldhed, kan barnet bære med sig ud
toner og rytmer ved indførelsen af musik- met på mange forskellige måder; bl.a. som af musikterapirummet og grundlaget for
terapi som et tilbud til de familier, der har legeplads, øvelsesbane og refugium. I disse at udvide sine handlemuligheder udenfor
ophold på krisecenteret. scenarier og de medfølgende udfoldelses- terapirummet er vakt. Dette kræver dog, at
Tilbuddet varetages af cand. mag. i musik- muligheder kunne Maria udtrykke mange barnet omgives af mennesker, der vil møde
terapi, Dorte Salling-Poulsen, der har været forskellige sider af sig selv og afprøve for- det åbent i dets forsøg på at udvide sine
ansat på projektet siden oktober 2008. skellige strategier i aktiviteten og i interak- strategier.
tionen med mig”.
Marias historie Derfor ligger der også en vigtig opgave for
Maria på 6 år er et af de børn, der har mod- Når musikterapeuten formår at gribe bar- musikterapeuten i at ”følge barnet ud af
taget musikterapi i forbindelse med et nets initiativer og sætte dem ind i en me- terapirummet” og støtte det i at omsætte
ophold på Randers krisecenter. Forløbet ningsfuld ramme, vil barnet opleve sine ud- de musikalske erfaringer til hverdagsværen
strakte sig over seks måneder med 18 af- spil som værende vigtige og meningsfulde. og -handlen.
viklede sessioner.
”I forløbets start forholdt Maria sig afven-
tende og spillede forsigtigt på instrumen-
ter, hun kendte i forvejen. Mine små-skøre
indfald, fx. måden jeg sang ”goddag” på
i goddagsangen, blev mødt af et ”det kan
man bare ikke”-teenage-agtigt blik, mens
pigen sad stiv som en pind med armene
over kors. Jeg blev klar over at mine skøre
indfald var en tand for udfordrende for Ma-
rias kontrolbehov. Derfor skruede jeg ned
for det skøre og skæve og op for det pæne
og mere kontrollerede i musikken.
Fra fjerde session fralagde Maria sig nu ”det
kan man bare ikke”-attituden. Vi gik ind i en
periode fyldt med skøre indfald og fantasti-
ske musikalske oplevelser. Maria udfoldede
sig kreativt og udforskede alle instrumen-
ter med stor iver. Sessionerne var dog også
kendetegnet ved en høj grad af overfla-
diskhed og Marias skørhed oplevede jeg til
tider som en afvæbningsmanøvre for ikke
at blive overvældet af det følelsesmæssige
kaos, som lå og lurede under overfladen.
Fra 11. session begyndte Maria at forholde
sig mere afdæmpet, samtidig med at hun
bibeholdt den kreative tilgang til musikken.
Sommetider trådte Maria ind i et privat rum
og brugte min musik som en lydkulisse. An-
dre gange oplevede jeg, at Maria forholdt Læs denne artikel i sin fulde
sig meget lyttende til mig og modtog det, længde på: www.bkfv.dk
Modelfoto
4 Øjeblikke
En psykologs betragtninger
Projektkommunerne udviser stort engagement i arbejdet på
at ændre det faktum, at mange børn oplever vold i hverdagen.
Af psykolog
Janne Østergaard
I foråret 2009 har jeg været rundt til de
fem projektkommuner, som er deltager
i delprojekt 2. Jeg har i hver kommune
holdt en temadag om børn og familier,
som lever med vold. På undervisnings-
dagen deltog projektmedarbejdere og
fagpersoner fra kommuner, der til dag-
ligt arbejder med børn, der har været
udsat for eller overværet vold.
Som afslutning på hver undervisnings-
dag havde jeg medbragt nogle anony-
miserede cases fra mit arbejdsliv. Der
var tale om sager, hvor jeg havde været
i tvivl, om der var tale om vold, og om
hvorvidt jeg skulle underrette de so-
ciale myndigheder om den viden, jeg
havde.
I arbejdet med de forskellige cases
mærker man tydeligt, at vi i Danmark
har en lov om, at voksne ikke må slå
deres børn. Der var ikke én i nogen af
de besøgte kommuner, der satte spørgs-
målstegn ved, om det er i orden at slå
sine børn. Jeg ved fra litteraturen, at i
de lande, hvor man ikke har en sådan
lov, er det meget mere vanskeligt for
fagpersoner at vurdere, hvornår noget
er vold, og hvornår der er tale om op-
dragelse.
Det er positivt, men bagsiden af medal-
jen kan være, at der er ting vi ikke får
at vide i behandlingen eller i omgangen
med familierne, netop fordi vold i fami-
lien er et tabu. Risikoen er, at hverken
Roskilde
Kommune
Af Lis Vahlun,
Forstander,
Roskilde Kommune
Nedenstående digt skrev Hanne (anony-
miseret) til os her i Roskilde KKC efter 89
dages ophold. Hanne ankom den 3. februar
2009 og havde et tvillingepar med på 11 år –
en dreng diagnosticeret med DAMP og hans
søster.
Hanne var og er stadig Roskilde borger og
blev overført fra et andet KKC på Sjælland,
hvor hun havde søgt ophold ved juletid
2008 efter 8 års samliv med en voldelig
ægtefælle. Hun overførtes til Roskilde
KKC med henblik på, at få børnene i skole,
komme tilbage til sit job etc.
Tegnet og kommenteret af børn der har været udsat for vold
børn eller forældre tør tale om det, der sker
bag hjemmets fire vægge, fordi de ved, det
er ulovligt.
Vi ved fra forskningen, at det at slå er ud-
bredt i familier. Det skyldes at hjemmet ”Nogen gange ved jeg ikke, hvad der er
er det sted, hvor mennesker har allerflest værst: omsorgssvigt eller vold, for om-
følelser på spil, samtidig med at de slapper sorgssvigtet følger også én hele livet”.
mest af. Denne cocktail betyder, at det også
er der, både børn og voksnes bruger deres
mest primitive mestringsstrategier herun-
der vold.
Det er vigtigt at finde en balancegang, hvor
der åbnes op for at sætte ord på de ting, der
sker i familien, samtidig med at vi fasthol-
der at vi i Danmark har en lov, der klart vi- ”Jeg har mistet troen på mig selv og
alle andre”.
ser, hvad der er rigtigt og forkert.
Ud over at undervise i projektkommunerne
har en del af mit arbejde i forhold til projek-
tet været at svare på henvendelser fra pro-
jektkommunerne. Det kan være om stort
og småt. Eksempelvis behandlingsmæs-
sige dilemmaer, eller hvordan man bedst
håndterer en mistanke i en børnehave. Der
har her i opstarten mest været henvendel-
ser fra projektkoordinatorerne. Jeg håber,
at den næste fase, hvor der vil være fokus
på opsporingen, betyder, at der vil komme
endnu flere henvendelser. ”Da jeg var lille, var jeg sød og artig, men
indeni var det rigtig svært”.
”Da jeg var lille, havde jeg rigtig mange
hemmeligheder, men der var ingen, der
vidste noget”.
Hannes takkedigt til huset
Psykolog Janne Østergaard
Hagelquist giver rådgivning til
En vintergæk i frostvejr
Den står og blomstrer
Så kommer frosten
Vi har brug for
Netop nu
professionelle i projektet.
Ring mandage mellem 9.00 og
13.00 på 21 72 85 83 eller skriv til
Og den bukker hovedet Selvom det er svært
Med alle de mennesker
kontakt@psykolog-janne.dk
Tænk dig om Ind og ud af døren
I stedet for at stå ret Der er alligevel ro
Hele tiden Du kan gå ind på dit værelse
Helbrede dig selv
At tænke Det er ikke kun dig der har det svært
At kunne samle kræfter
Så kan du måske få tingene til at virke En gødnings sprayer
Der er så mange ting der skal løses Giver liv til at blomstre
Det er svært at følge med Næring
Det handler om at få den varme energi Varme
Der skal til Tryghed
For at få vintergækken til at blomstre Gødning i huset
Redaktion
At rejse hovedet igen
Ansvarhavende redaktør
Det river op i rødderne
Susanne Dal Gravesen
Et godt sted at være Så man kan få lidt energi
Oplag 2.000 stk.
Det er dejligt med mennesker omkring mig
Udgivet af Kommunikation,
Der har prøvet det samme Det er et helt fantastisk sted
Servicestyrelsen
Et sted i Roskilde Et sted der giver næring til os andre,
Produceret af Kreativ Grafisk
Med den støtte, den hjælp og den varme for at få os op og stå