Hvad er sufisme (taawwuf) iflge klassiske lrde og deres udtalelser om det

Hvis vi kigger p ordet sufisme (p arabisk: taawwuf), tazkiyat al-nafs og ihsn er de alle synonymiske
termer, som refererer til en etableret videnskab i islam. Men vi kan stadig ikke danne et overblik hvad det er.
Derfor retter vi blikket mod hvordan lrde beskriver det og hvordan de definere hvad sufisme er og her kan
vi kigge p Imm al-Nawaw () , som beskrev sufisme sledes1:

Sufismens vej er baseret p fem principper:

1. At have gudfrygtighed privat og offentligt.
2. At leve iflge Sunnah i ord og handling.
3. Ligegyldighed over for om folk accepterer eller afviser n.
4. Tilfredshed med Allh i (tider med) mangel og (tider med) overflod.
5. Og at vende tilbage til Allh i lykke eller lidelse.

Principperne for behandling af sjlens sygdomme er ogs fem:

1. At lade maven blive lettere, ved at mindske ens indtagen af mad og drikke.
2. At sge tilflugt hos Allh fra det uforudsete, nr det hnder.
3. At undg situationer, som involverer det, som man frygter at blive offer for.
4. At kontinuerligt bede Allh om tilgivelse og Sende velsignelser over Profeten , dag
og nat, med fuld ndsnrvrelse.
5. Og at ledsage ham, som leder n til Allh .

Shaykh Ibn Ajbah ( ) sagde2: Grundlaget for sufisme (taawwuf) findes i fem ting:

At frygte Allh i det skjulte og det bne.

At flge Sunnah i tale og handling.
At vende sig bort fra skabelsen, hvad enten den kommer mod dig eller forlader dig.
At vre tilfreds med bde lidt og meget.
At vende sig mod Allh i medgang og modgang.

Her har vi to lrde, som definerede sufisme p samme mde, s det er ikke noget, som er forskelligt fra
person til person eller noget der opstod i gr. Men mange vil mene at sufisme ikke fandtes i Profeten
tid og det er langt fra korrekt fordi Profeten har nvnt det fr og det kommer i et meget velkendt
hadith, hvor det gr under ordet Ihsan.
Det bliver berettet i en hadith:
En dag, mens vi sad sammen med Allahs Sendebud dukkede en mand op, hvis tj var umdeligt hvidt
og hvis hr var umdeligt sort. Man kunne ikke se tegn p, at han var rejsende og ingen af os kendte ham.
Han satte sig tt til Profeten . Han satte sine kn imod hans kn og lagde hans hndflader p sine lr
og sagde:O Muhammad, fortl mig om Islam!

(al-Maqsid f bayn m yajibu marifatuhu min al-dn (y106), 83-84, 87), Reliance of the Traveller s. 861-861

Shaykh Ibn Ajbah, i hans kommentar til et digt af Ibn al-Bann af Saragossa.

S sagde Allahs Sendebud :

Islam er at bevidne at, der ikke er andre end Allah, der er vrdige at blive tilbedt og at Muhammad er Allahs
Sendebud, at opretholde bnnen, at betale Zakat (penge til bl.a. fattige), at faste (i mneden) Ramadan og at
foretage pilgrimsrejse til Kaabaen, hvis du er i stand til det. Han sagde s: Du har talt sandt.
Vi blev overraskede over, at han frst spurgte ham og dernst sagde, at han talte sandt. Han sagde s:
Fortl mig s om Iman (troen).
Han sagde: Det er, at tro p Allah, Hans Engle, Hans bger, Hans Sendebude, Den Sidste Dag og at tro
p skbnen, det gode og det drlige af den. Han sagde: Du har talt sandt.
Han sagde s: Fortl mig s om Ihsan. Han sagde: Det er, at tilbede Allah som om du ser Ham, og
selvom du ikke kan se Ham, s kan Han se dig.
Han sagde s: Fortl mig s om Timen. Han sagde: Den, der bliver spurgt om den, ved ikke mere om
den end den der sprger. Han sagde s: S fortl mig om dens (Timen) tegn.
Han sagde: Slavepigen vil fde sin herskerinde og du vil se barfodede, ngne, forarmede hyrder
konkurrere i at bygge hje bygninger. S begav han sig afsted og jeg forblev en stund.
S sagde han : O Umar, ved du hvem sprgeren var? Jeg sagde: Allah og Hans Sendebud ved bedst. Han
sagde: Det var Gabriel, der kom for at belre jer om jeres religion.
Denne hadith er en autentisk hadith. Den er berettet i Sahih Muslim, og Imam Nawawi berettede den i hans
Fyrre Hadith, som hadith nr. 2. Denne placering er ikke tilfldig, men indikerer dens enorme betydning for
vores religion. Nrmest alle muslimer er bekendte med denne hadith, netop fordi den er s central i
forstelsen af Islam.
Hvis vi s kigger lidt nrmere p hvad Ihsan er:
Den Hellige Profet, fred vre med ham, bliver herefter spurgt om, hvad Ihsan er.
Han svarer, at det er at tilbede Allah den Almgtige, som om man ser ham velvidende om, at Han sandelig
ser n.
Dette relaterer sig til den spirituelle del af religionen, nemlig at bringe hjertet tttere p Allah s tt, at
man tilbeder ham, som var man foran Ham, fuldt bevidst om at Allah sandelig ser n.
Vores religion er nemlig ikke blot tro. Vores religion er nemlig ikke blot tro og handlinger.
Vores religion er ogs en erkendelse af, at vores tro og handlinger er ukomplette i forhold til vores ideal,
hvorfor muslimen konstant er p en spirituel rejse for at forbedre sit forhold til Allah!
Muslimer vokser op med historier om, hvad de skal tro p, og hvad de m og ikke m.
Nr de bliver modne, begynder deres kamp for at implementere, hvad de har lrt: Man har lrt, at man skal
tro p Allah, men nu skal man virkeliggre sin tro p Ham. Nu er det ikke lngere nok at bede, fordi ens far
siger man skal, nu skal man ogs have den rigtige intention i hjertet, nu skal man arbejde hen imod at troen
p ham bliver s virkelig som den ville have vret hvis man s Allah foran sig. Dette er sandelig den svreste
del af religionen. Det spirituelle aspekt.

Det er let nok at tro. Det er let nok at handle, og at udfre de fysiske bevgelser, som handlingerne
indebrer. Men at gre det med den rigtige intention? At sikre sig, at ens intentioner er fri for alt andet end
tilbedelse af Allah? Kampen for at opn dette, er kampen for at opn Ihsan.
Alle disse tre elementer, omtales som Deen (religion) af Profeten, fred og velsignelser vre med ham, i
slutningen af beretningen. Dette betyder, at dette er de tre dimensioner af vores religion.
Al-Hafiz ibn Rajab al-Hanbali sagde3:
Den, som reflekterer over hvad vi har ppeget om hvad denne mgtige Hadith beviser, vil finde at alle de
religise videnskaber, samt realiteterne omfattet heraf, har deres oprindelse i denne Hadith.
Alle de videnskaber (ilm), som de lrde fra de forskellige grupper af muslimerne beskftiger sig med, er
inkluderet i den.
Fiqh-folkene beskftiger sig med de tilbedelseshandlinger som er blandt Islams generelle egenskaber, og
hertil tilfjer de beskftigelse med Ahkam fra Ilm al-Islam, herunder reglerne for opfrsel, formue,
seksualitet og legemsbeskadigelse, og alt dette er en del af Ilm al-Islam, som uddybet tidligere. Der er stadig
en stor del af Ilm al-Islam, som kun f beskftiger sig med, ssom Adab og Akhlaq. De beskftiger sig heller
ikke med betydningen af de to Shahadah, selvom de er kilden til hele Islam.
Derimod er det de lrde i religionens fundamenter, som beskftiger sig hermed, og med Iman p Allah,
hans engle, hans bger, hans sendebude, dommedagen og skbnen.
De, som specialiserer sig i erkendelse og adfrd, beskftiger sig med Ihsan-stationen, og ogs de indre
handlinger, som hrer under iman, ssom frygt, krlighed, tillid, tilfredshed, tlmodighed osv.
Alle de hellige videnskaber, som grupperne af muslimerne taler om, er sledes koncentrerede i denne
hadith, og de har alle deres oprindelse heri. I denne hadith alene er der tilstrkkelighed, og al pris tilkommer
Allah.
Det vil sige, at alle de islamiske videnskaber er udledte af denne Hadith. Til hver af disse tre dimensioner af
vores religion, Iman, Islam og Ihsan, er der udledt en videnskab, for at vi bedst muligt kan forst dem.
Den videnskab, som hrer til Iman, kaldes Aqida. P dansk, kan man kalde denne videnskab for troslre.
Den videnskab, som hrer til Islam, kaldes Fiqh. P dansk, kan man kalde denne videnskab for retslre.
Den videnskab, som hrer til Ihsan, kaldes Tasawwuf. P dansk, kaldes denne videnskab for Sufisme eller
spiritualitet.
Begrebet sufisme dkker dermed over, hvad der er s essentiel en del af religionen, at den ikke kan adskilles
herfra. Ligesom du ikke kan adskille den teologiske dimension fra religionen, kan du heller ikke adskille den
spirituelle del af religionen fra den.
Shaykh Nuh Ha-Mim Keller, en af vor tids store lrd, sagde4:
Han sagde s: Fortl mig s om Ihsan. Han sagde: Det er, at tilbede Allah som om du ser Ham, og
selvom du ikke kan se Ham, s kan Han se dig Hadithens egne ord at tilbede Allah, viser os at disse tre
dimensioner afhnger af hinanden. For man kan kun vide hvordan man skal tilbede, igennem Islams ydre
forskrifter, mens gyldigheden af denne tilbedelse til gengld krver Iman p Allah og den islamiske
3
4

Jmi al-Ulm, bind 1 s. 135-36

Nuh Keller, A Closer Look at Sufism

benbaring, foruden denne vil tilbedelse blot vre tomme bevgelser. Ordene som om du ser Ham
viser at Ihsan implicerer en menneskelig forandring, for dette (at tilbede som om man ser ham, red.)
indebrer at vi oplever noget, som vi, for flertallets vegne, ikke oplevede fr.
S disse tre dimensioner afhnger af hinanden. De kan ikke adskilles fra hinanden. To af dem eksisterer ikke
uden den tredje.
Lad os nu tage et kig p hvad de velkendte og accepteret lrde af Ahlul Sunna har sagt vedrrende den
tredje videnskab af Islam.
Imm Abu anfah sagde5:
Havde det ikke vret for to r, ville jeg vret get til grunde. Sagde han. I to r ledsagede jeg sayyidun
Jafar al-diq og modtog den ndelige viden, som gjorde mig til en rif (vidende person) i Vejen.
Imm Mlik sagde6:
Den som studerede fiqh (islamisk retslre) og ikke studerede taawwuf vil blive korrupt og den som
studerede taawwuf og ikke studerede fiqh vil blive en ktter og den som kombinerede (studiet af) dem
begge vil n Sandheden.
Imm al-Shfi sagde7:
Jeg ledsagede sufier og modtog tre typer viden fra dem: hvordan man skal tale, hvordan man behandler folk
med eftergivenhed og et bldt hjerte og de retledede mig i sufismens veje.
Imm Amad bin anbal sagde8:
O min sn, du skal sidde med sufismens folk, for de er som en kilde til viden og de bevarer ihukommelsen af
Allh i deres hjerter. De er asketer og de har mest af den ndelige kraft.
Imm al-Ghazl sagde9:
Jeg vidste sandelig at sufier er sgende i Allhs Vej og deres opfrsel er den bedste opfrsel og deres vej er
den bedste vej og deres manerer er de mest helliggjorte. De har renset deres hjerter fra andet end Allh og
de har gjort dem til stier, hvor ad floder kan lbe, modtagende viden om den Guddommelige
Tilstedevrelse.
Fakhr al-Dn al-Rz sagde10:
Mden hvorp sufier sger viden er ved at frakoble sig selv fra dette verdslige liv (duny) og de holder sig
travle med dhikrullh (ihukommelse af Allh) hele tiden, i alle deres handlinger og i deres opfrsel.

Al-Durr al-Mukhtr, bind 1. s. 43

Al al-Adaw , bind 2, s. 195.
7
Kashf al-Khafah, Ajln, bind 1, s. 341
8
Tanwr al-Qulb s. 405
9
Al-Munqidh, s. 131
10
Itiqadt Furaq al-Muslimn, s. 72, 73
6

Imm al-Nawaw sagde11:

Specifikationerne for sufiernes Vej er: at bibeholde opmrksomheden p Allhs nrvr i dit hjerte,
offentligt og privat, at flge Profetens Sunnah ( ) at vre tilfreds med det Allh gav dig.
Ibn Khaldn sagde12:
Sufiernes vej er Salafs vej, de tidligere lrde mellem ahbah og Tabin af dem, som fulgte god
vejledning.
Tj al-Dn al-Subk sagde13:
M Allh prise dem (sufierne) og hilse p dem og m Allh lade os vre med dem i Paradis. For meget er
blevet sagt om dem og alt for mange uvidende folk har sagt noget, som ikke er relateret til dem. Og
sandheden er at de folk (sufierne) forlod denne verden (duny) og var travle med tilbedelse. De er Allhs
folk, hvis anrbelser (du) og bnner Allh accepterer ved hvilke Allh sttter menneskene.
Jall al-Dn al-uy sagde14:
Al-taawwuf i sig selv er den bedste og mest rvrdige viden. Den forklarer, hvordan man flger
Profetens Sunnah og lgger innovation (bidah) til side.
Ibn bidn sagde15:
De sgende i denne sufivej hrer ikke fra andet end den Guddommelige Tilstedevrelse og de elsker
ingen undtagen Ham. Hvis de husker p Ham, grder de, og hvis de takker Ham er de glade m Allah
velsigne dem.
S sufisme bestr fundamentalt af tilbedelse til Allah, at underkaste sig fuldstndig til Allah, bengtelse af al
materielt i denne verden, tage afstand til lysterne, rigdom og prestige(respekt), der blev sgt af alle
mennesker. At stte alt til side for at tilbede Allah. At overgive sig til Allah. Dette blev udvet af Sahaba og
de frste muslimer, men da materialismen slog igennem i den islamiske verden, i Islams andet rhundrede,
blev dem som udvede dette kaldt for Sufiyya eller Folk af Tasawwuf.16
Og Allah ved bedst
Vi vil gerne slutte af med koran verset:
Visselig har Vi nedsendt Ihukommelsen, og Vi vil bevare den
(Surah Hidjr 15:9).

11

I hans breve, (Maqid al-tawd), s. 20

Muqaddimt Ibn al-Khaldn, s. 328
13
Mu'd al-Na'm s. 190, kapitlet som hedder "Taawwuf"
14
Tayd al-Haqqat al-Aliyyah, s. 57
15
Risil Ibn bidn s. 172, 173
12

16

Ibn Khaldun, al-Muqaddima: Dar al-Baz 1397/1978(gentrykt), Mekkah