Den Sundhedsvidenskabelige Opgave

Indhold
Den sundhedsvidenskabelige opgavc ~ vejledning og v.erkrojskasse © Forfarrerne og FADL's Forlag A/S, Kobenhavn www.forbg_fadl.dk

Kapitell Opgaven som et argument • 11 Argumentationens elementer . 12

Vurder dine kilder . 16

Euidenshierahi . 18

Den sproglige argumentation· 21

Forlagsredakrion: Marian ne Vestcrgaa rd Ornslag. Katja Bjarnov Lage, Tegnestuen Dc5 Tryk: Clemensrrykkeriet els, A rh us

isbn: 978-87-7749-435-2

Kapitel2 Opgavens opbygning • 25 Disposition og overblik . 25

Mindmap ·25

Nonstop skrivning . 26

Opgavetyper . 27

Kopier i ng [ra denne bog ma kun finde sred pa inset tu tioner, der ha r indgact en aftale med Copy-Dan,

og kun inden f(" de i afralen nrevnre rammer.

Enhver ancien udnyttelse er udcn forlagers skrifrlige sarnrykke forbudr ifelge greldende dansk loy om ophavsret.

L ud g'lV~, 1. oplag Printed in Denmark 2007

Kapitel3 Opgavens indhold • 35 Titel . 36

Forord . 39

Introdukcion . 39

Baggrund - problemfiltet p resen teres . 40 Formal og problemformulering - problemfeltet afgrlRnses . 42

Det teoretiske grundlag . 47

Valg af teoretiske argumenter . 49

Niveau for presentation - Blooms taxonomi . 50 Metoden - sidan blev det gjort . 54

Design·55

Litteraturs@gning . 56 Materiale . 59

Etik - gjorde jeg det rette . 62 Dataindsamling og databearbejdning . 63 Dataindsamling· 64

Databearbejdning· 66

Resultarer . 69

Kvantitative unders@gelser . 70 Samspillet mellem tabelog tekst . 74 Kvalitative undersegelser . 76 Andre undersegclsestyper . 78

Diskussion - argumemarionens gyldighed . 81 Diskussion af resultaterne . 83

Disleussion af metoden . 85

Konklusion - svaret pi spargsmaler . 86 Perspektivering - hvad kan det bruges til? . 87 Overforbarhed· 88

Abstrakt - den korte version . 89 Til konftrence eller kongres . 91 Referencer . 95

Ka.pltel 5 Formater og fagsprog • 11

Formatcr . 1] 3

Forside . 113

Ophavsret . 114 Indholdsfortegnelse . 115 Formatering af afsnit . 116 Overskrifter . 120

Skrifttype og skriftst@rrelse . 124

Sprog og fagsprog . 125 Metatekst . 126

Hoorndr er det nu, det var? . 127 Fagsprog og stavning . 128

Jeg, vi eller upersonligform . 131 Det jeg mener, er.i . . 133 Citater . 134

Forkortelser . 136 Mifmgdeangivelse . 139

Kapitel4 Vejledning oggruppesamarbejde • 103 Vejledning . 1.03

Rammer for vejledning . 104 Vejledningens indhold . 106

Vejledning om den skriftlige fremstilling . 107 Instruerende vejledning . 108 Konstruktiuistisk vejledning . 108

Skriv godt sam men . 109

Kapitel 6 IIlustrationer • 141 Tabeller . 144

Figurer· 148

Histogrammer· 149 Graftr· 150 Cirkeldiagram . 151 Scatterplot . 152

Loyal presentation af data· 153 Modeller . 154

Billeder . 156

Tekstbokse . 158

6

INDI-IOLD 7

Kapitel7 Datapreesentation i Excel ·161 Funktioner i Excel· 161

Opskrivning i Excel· 161

Beskriuelse af data· 163

Nye variable· 166

Pivottabeller . 168

Graftsk presentation 171

Statistik i Excel 176

CHP-test (;<2) 176 Wilcoxons Rangsum Test· 179 Test af normalfordeling . 183 T'test . 185

Kappastatistik . 187 Korrelation . 189

Spearmans Rho· 191 Intraclass korrelation . 192 Bland-Altman-plot· 196 Afilutning . 198

Forord

Opgaver. Vi elsker - og hader - demo Og her taler jcg sorn vejleder, konsulent, bedommer. for den studerende er forholdet endnu mere ambivalent. Ingen af os kan llndga dem, sa hvordan kommer vi til at elske dem mere og hade dem mindre?

Vi g0r clem bedre.

Gennem arene har hundredvis af opgaver pa alle niveauer passeret mit skrivebord - fra mine horns skoleopgaver, over bachelor- og masterprojekter til ph.d.- og doktorafhandlinger. Nogle har vreret [remragende, en del gode, mange acceptable og enkelte er bedst tjent med at blive glcmt sa hurtigr som muligt - men de kunne alle va.re blevet bedre.

Forkortelser . 205

Ocr findes andre udmzerkede boger om den gode 0pgave, men ingen af dem har studerende pa mellemlange sundhedsvidcnskabelige uddannelser som malgruppe, og adresserer de problemer der opstar i som hillge af det dobbelre tokus pa narurvidenskab og human iora.

Ordforklaringer . 199

Supplerende litteratur . 209

)

1 denne bog ttenkes kloge tanker om, hvad det vi! sige at skrive en opgave, hvordan den srruktureres, hvorfor vi skriver den og til hvern. Et kapitel om sarnarbejde med vejlederen og gruppen burde vsere obligatorisk lxsning for enhver, Men der er ogsa plads til fif om sproglig forrnulering, vigtige sproglige konventioner og lkke mindst opgavens salt: tabeller og figurer - det der huskes. Endelig er der rigtigt gode anvisninger af mere rekn isk karakter, sorn man havde ku nnet kalde "Kend dir rekscbehandlingsprogram" og "Kend dit regneark". Helr basale fxrdigheder sorn ikke kan i ndla res tid ligt nok. Anvisningerne er mange og ikke engang forfatterne efterlever vel dern aile - men de har helr sikkert mange gange ensker, at de havde gjon det!

Oversigt over tips • 207 Tips i Word . 207

Tips i Excel· 208

Stikordsregister . 213

8

FORORD 9

Henrie Rilgind Lt£ge, ph.d. Farum, rna) 2007

Kapitel I

Opgaven sam et argument

Adspurgt om enkle rad til at lave en god opgave har svarer hidtil v.eret: V;elg en god vejleder og KISS (Keep It Simple - Stupid). Nu kan der tilfejes: Les den ne bog - og helst Lenge in den det rigtigt greld er.

Videnskab er s0gen efter ny viden med anvendelse af de merodcr, sorn anerkendes inden for fagets forskningsrn<l~ssige paradigme. Det betyder at en srerre skriftlig opgave bade skal dokumentere den S(Uderendes faglige vi den, men ogsa at vedkommende har kendskab til og til en vis grad kan anvende videnskabelige metoder i arbejdsprocessen.

Videnskabelig litteratur er karakteriseret ved klarhed i den skriftIige Iremstilling, idet betydningen af den viden, der formidles ikke rna kunne rnislorstas af lreseren, Det stiller krav til forfatreren am bade indgaende faglig indsigt, men ogsa evne til at skrive med Idarhed og prrecision. I Faktaboks 1.1 kan du se kravene til en god sund hedsvidenskabelig opgave. Leseren skal overbevises om, at den viden, der formidles i opgaven, er sand viden, sam er blever til ud fra videnskabelige meroder,

Videnskabelig dokumentation er af l.eif Becker Jensen defineret sam:

"fremL&ggeise af udsagn om virkeLigheden, der argumenterer for en (ellcr flere) pdstandte) om et fogligt problem med det fi:mruU at overbruise andre fagfli!/ler om, at man bar ret - ud fra de spilleregler og normer for ouerbeoisende argumentation sam paradigmet i f"dLesskab anerkender sam [orpligtende. "

Becker Jensen 2004.

De mellemlange videregaende sundhedsuddannelser blev i 2001 godkendt som professionsbacheloruddannelser med deraf f0lgende 0gede krav til skriftlige opgaver igennem srudier og i s.erdeleshed den afslurrende opgave. Denil komrner at niveauet pa de opgaver, som de studcrende udarbejder i leber at et srudie, skalligge pa et hojere niveau end tidligere for at marche bachelorniveauet og give de studerende kompetencer til at bidrage til videosudvikling inden for dew, fag. Ide: ny 1'i-

10

OPGAVEN SOM £T ARGUMENT 11

den r!!lrS[ kun a\l~'II(t'lldt's ~()111 vusrendc vkknslwbcllg, 11.;1\' dl;;l1 CI' oflcncliggjort, er skrirtlig Formiciling serlig cenrra lti de afslurrende opgaver.

1. Plistand - er dit Formal rned opgaven, og dec du gCl'ne vii have la::seren til ar tro pa,

2, Beleg - er det, sorn du bygger din pastand pa, og som skal dokumentere pasranden.

3, Hjernrnel- er almengyldige betragtninger, alrnen viden og videnskabelig viden, der understetter dit beheg og derrned binder belaog og pasrand sammen. Hjemlen er saledes kendt vlden inden for faget.

111t·1. I. )I~s~' trc clement 'r sku I v: '1'1,: l i I SU.'dl' 11'11 1111',1 \111 I,; ~.IIIIII wnll,I'11 gcnde opgavc.

En god sundhedsvldenskabellq opgave har f01gende kvaliteter .

• Er'f<tgI19i;~t~re'~~'~'nt ~g ~ri'~'inaL .: ; '. ". : " .:" '. :. :

• Ska~~r e~ sam'l'Ilenhoen~ende a,rgume:rit;tion ~ellEim ~pgav~iiSf~'rmal; ,

og.Oern6tdder •. der anvendes til i.llld~;slilgels~ afforrnalet; ..

• . ~r 'p;-¥cis roed hansyn-tll 'anvendelse af fagets term hiologi og a~vender . et'klart sirtig, sornu riderstettes af lceseven ligt layout. ~

., F~'i~older"5i9 kritisk til den anvendte videnskabelige litteratur og til . e!1e'~.met0de og rasultater,

• Skaber en klar og tydelig arqumentation gennem anvendelse af meta" tek'st og referencer, herunder referencer til de anvendte metoder.

Argumentation er omdrej ningspunktet i alle opga vetyper i u ddannelsesforlobet, idet hele opgaven er en lang argumentation og dokumentation for den konklusion eller pastand, sum du fremkommer wed p:l baggrund af din undersegelse.

Arguwentationen igennem opgaven bliver brerende for din konklusion, og inden for sundhedsvidenskab hviler argumentation i hej grad pa em pirisk Fors k n i n g, sorn samrnen med fagets tearier udger rygraden i argumenterne. Det beryder ogsi, at konklusionens rrovardighed ikke blot hviler pa, at du anvender de bedste metoder i din undersogelse, men ogsa at du bygger opgaven op rned bider, der bidrager til argumentationen. Du skal saledes ikke udelukkende finde kilder, der understotter din hypotese eller forforsraelse, men ogsa s0ge viden der gar imod dine anragelser. Herom senere i afsnitrer Vurder dine kilder. Det er muligt, at du ikke far bekrefter din hypotese eller understettet din forforsdelse. Alligevel sica I der v.ere en grund ig argumentation for dine slutninger og konklusioner.

Argumentationen er opgavens rode trad, som lzseren kan holde sig til, og sorn vii fore ham eller hende den lige vej igennem opgaven, udcn at blive ledt ud pi side- eller vildspor,

Figur 1.1. Eksempel pi! sammenhcengen mellem pastand, belceg og hjemmel.

Pastanden i figur 1.1 er, at danske bern er overvxgtige, fordi de far for lidr motion. Omvendr kan man faktisk lige sa godr bytte am pa pastand og belxg og hzvde, at mange danske born fir for lidt motion og derfor bliver overvxgtige. Begge dele undersretres af en alrnen opfartelse af: at danske born bevseger sig for Iidr eller undersegelser af danske borns morionsvaner, og der bliver derved hjemmel.

I Figur 1.2 er pasrandcn, at man kan forebygge hjertekarsygdom ved at undga fed kost, fordi der er vist i 0sterbroundersogelsen. Det vii sige, at bda:gget er en anerkendr, meget stor videnskabelig undersogelse. Hjemmel er derimod, at epidemiologiske undersogelser af en vis srerrelse og kvaliret anses for at v.ere videnskabeligt solide og kan pavise nogle sammenhreuge. En pastand af den art vii imidlertid krseve mere bela:g end i der viste eksernpel, Der er nemlig populterr s>lg[ sprunger et led over, nemlig hvilke fysiologiske a:nciringer, del f0lger af at undga fed kost, DeI kunne imidlertid vsere pasranderi i en undersogelse, der havde til formal at belyse den forebyggende virkni ng a f at beg rre n se Fedt i kosten,

Argumentationens elementer

OPGAVEN SOM lOT ARGUMENT 13

lfelge Tau I mi ns a rgu rnentarionsmodel (2003) er der rre centrale 0111- drejningspunkter i en argumentation. Det cr pdstand, belteg og bjem-

12

Hjemmel

Det er vlst I en meta" ana lyse, at ri slkoen for at fii en lskzem tsk apopleksi er mindre for rnennesker, der er fysisk aktive

Belceg 0sterbrounders0gelsen viser en sammenhreng mellem fed kost og udvikling af hjertekarsygdom •

Pastand

Belaeg

Fysl5k ktlvttet p~vlr·

k r flere rlslkofaktorer for iskaemisk apopleksi

t

Figur 1.2. Eksempel pi! sarnrnenheenqen mellem pastand, belceg og hjemmel.

Nu er det sjeldent sa enkelt,at man har en pasrand, der undersrettes af et beleg og en hjernmel. Der er styrker og svagheder og betingelser, som skal vtere opfyldt, for at vores hjernmel er gyldigt, eller for at vores bel.eg kan holde hele vejen. Den udvidede argumentationsrnodel indeholder derfor Here elementer. 1 bade F igur 1.1 og 1.2 er der mange usikkerheder forbundet rned vores pastande, sa vi g0r klogr i bade at tage lidt forbehold ved at understette uores bela!g lidt mere og vise, hvor sikre vi er pi det. Det heckler henholdsvis gendrivelse, rygd&kning og styrkemarkerer.

PAstand

Man forebygg r 15k misk apopleksi ved at veere fysisk aktiv

Styrkemark0r Med star sandsynlighed

Mlftanalyser er videnskabeligt trovzerdiqe

Gendrivelse Flere u nderscqelser, der ikke indgiir i pagcelder,de metana lyse. viser imidlertid en Uformet sammenhceng.

Figur 1.3. Den udvidede argumentationsmodel.

Argumentationen i Figur 1.3 kan i rekst skrives som felger:

EKSEMPEL I

"Det er med star sandsynlighcd muligt at forebygge isksernisk apopleksi gennem tysisk aktivitet, idet fysisk aktiviret pivirker Here kendte risikofakrorer for sygdommen. Det er i 2003 vist i en metaanalyse, der dog ikke inkluderede en rsekke undersegelser, der peger pa Uvforrner sammenheeng."

1. Gendriuelse er den usikkerhed, der er ved vores hjemmd. Er den nu sa almengyldig?

2. Rygdt£kninger den videnskabelige eller anden dokumentation, der understetter hjemlen.

3. Styrkemarkorer er, hvor sikre vi er pa pasta nden - og heri ligger sa, hvor meget beleg vi har, og hvor god vores hjernrnel er,

Det ses, at sryrkernarkeren er trukket frem i sxtningen efrerfulgt aJ pastanden. Derimod er det gendrivelsen, der afslutrer og sir lidr tvivl am pastanden.

Den sarnrne viden kan formuleres lidr anderIedes, hvis pastanden er, at der er en V-formet sammenha:ng mellem fysisk aktivitet og risikoen for isksernisk apopleksi, det vii sige at risikoen 0ges bade ved mege[ lavt og ved meget hejr aktivitersniveau.

Inden for sundhedsvidenskab hviler en pastands uova:rdighed pa den videnskabelige dokurncnration, der er i de undersegelser, man stetrer sig cil. Derfor er et af kravcne til en akadernisk 0pgavc, uanset niveau, at man kan vurdere andres argumentation. Vurderingen hviler .i hoj grad pa den valgre rnetode, og pi hvor godt undcrsogelsen er gennemf0rt - og ikke mindst hvor trovserdigt, den formidles.

Si kunne det lyde som felger:

EKSEMPEL 2

"Selv om en meraanalyse fra 2003 viser, at fysisk akriviret mindsker risikoen, er det ikke muligt entydigt at sige, om fysisk aktivitcr forebygger iskremisk apopleksi, ider rnetaanalysen eksernpelvis ikke inkluderer Here undersegelser, der peger pa en U-forrnet sammenhxng."

14

OPGAVEN SOM ET ARGUMENT 15

I h'l !'I II ",11\1 •• 11 dllll\!HI tid dlsponcrer d n .11' 'LIllI 'marion, III n uden at 1,( 11l!.'"I~ I {!ill shiv 'pro '5, Hvis du begynder at skrive baggrund og 1115skc ogsi ceoriafsnic uden helt at have afgr~nset problcmstillingen, beryder dec, at du laktisk ikke har en klar pasrand, og det vil sige, at du ikke kan opbygge en argumentation. Du skal nernlig undervejs vsere s~rlig opmrerksorn pi, Iwilke argumenter del' understotter din endelige pasrand, og hvilke del' egenrlig er overA0dige. Der kan siges meget fornuftigt am fx et helbredsproblern, men du kan ogsa sige sa meger, at reksten trernsrar uden fokus. Der vii som regel sige, at du ikke har argumenteret rationelt for din pastand.

Nil' vi siger, at det ikke skal brcrnse din skriveproces, mener vi derrned, at der hele ikke skal ga op i disponering og planlsegning, uden at du egendig far skrevet andet end overskrifter. Skriv 10s, og se det ogs;\ som en made at kornrne tarttere pi stofjet, men arbejd sidelebende rned at planlsegge din argumentation. Du skal have overblik over, hvilke argumemer del' skal bygge din baggrund op, hvilke teoriafsnit, der teoretisk og empirisk skal undcrsterte din problems tilling. Du skal vide hvilke metoder, du vii benytte til hvad, hvordan du prsesenterer dine resultarer, og hvilke argumemer du henrer frem i din diskussion til at sandsynliggore dine resultaters gyldighed. I de afsnit i Kapitel3, der ornhandler, hvad opgavens enkelte dele kan indeholde, vii vi uddybe, hvad der kan vsere v~gtige argumenter.

Vurder dine kilder

Argumemationen skal vsere trovserdig. Der betyder, at der skal vsere sarnmenh.eng mellcrn den v~gt du I~gger pa de forskellige dele i argumemationen og den videnskabelige styrke i belaeg og hjernmel. Du skal saledes ikke ukritisk tage alt til dig, idet der er et krav til opgaver pa mellemlange og lange videregaende uddannelser, at man kan vurdere sine kilder kritisk, Det gxlder, uanset am kilderne leverer belxg og hjemrncl for din egen pastand, eller om du benytter hider til gendrivelse af egen eller andres pasrande, Hele opgaven skal sandsynligg0re rroveerdigheden i din bovedpasrand, og argumentationen tor pastande i sundhedsvidenskabelige opgavcr findes i Here typer af kilder. Disse kan vzre det reoreriske grundlag, primrer Iirterarur, det vii sige originale videnskabelige undersegelser, sekundrer lirreratur, det vii sige boger eiler litteraturgennemgange af andres undersogelser,

16

d ~p 'Iludl'agn og 'gil' r '~lIh.1I ·t •• 11111 11\'II,d III dl~M' ~l '111111 'I' OVNens rncd 0v1'ig ki ider,

ct cr ogsa i disse kilder, ,1\ dH tlllllci' dille pre .misscr for din p~sts nd, devil sige nogle forudsa:cning'l' .ller anragelser, der kan vc 1" mere eller mindre veldokumenterede. Nar man fx tilbyder a:ldre, sam er fa lder, at de ka n del tage i faldforebyggencle tr ening, er de r lid fra den prsernis, at de er bange for at falde igen, og at man derfor kunn forvente star deltagelse. Det viste sig imidlertid i en inrerviewundersegelse af seldre, del' var falder (Rosell 2005), at der ikke var risikoen for at falde igen, der val' drivkraften til at deltage i rrsening. Det var derimod udsigren til at fa bedre styrke og kondirion og dermed bedre funktionsevne, der var a(g0rende for deltagclse i tilbuddet. Herrned harman faet vresenrlig viden om praimisserne for ~Idrcs motivation for at indga i ct rrreningsforleb og derrned under hvilke prtemisscr, der skal rilbydes, Du viI i din egen undersegelse ogsi have nogle pnernisser, som skal tydeliggeres for l~seren.

Kritisk vurdering af kilder handler om at vurdere argumentationen i kllderne, og her er del' flere forhold at rage sri II i ng ti]. Det er 1) den faglige argumentation, der knytter sig til det teoreriske grundlag, 2) den anuendte metode til argumentation for pastanden, sarnt 3) /ormidling al aryumentationcn, der vii sige hvordan sproget tydeligt og pnecist form idler de nedvendige oplysninget for leeseren.

Den j;tglige argumentation handler am samrncnhamg og trov.erdighed, dec vii sige om dcr er belxg i teorien for pastanden, om del' er fyldestgerende empiri til at bclyse der kliniske problem, og om der argumenteres inden for der faglige paradigme. Der skal fagligt skabes en overbevisende fokuseret og logisk konsistent argumenrarion.

Den anuendte metode handler om designer, der vii sige hvilke overordnet undersegelsesrnerode, der er anvendt, og rnetodens relevans og dens egnethed til at afdsekke problemsrillingen, samt hvorvidt metaden rjener til at belyse argumentacionen tilfredsstillende .. Hvis rnetodeafsnitret efterlader ubesvarede boordan- og hVOlJOr-sp0rgsmal, skal disse besvares og eventuelt gendrives i diskussionen, hvor del' yderligere ber vzere en argumentation for valg og fravalg.

Formidling al argumentationen handler om, hvor overbevisende undcrsegelsen kommunikeres skriftligt. Her er vi ved selve opgavens pr<l~se n ratio n a f indholcl og form, og en stor del a f form id 1 i n gen hand- 1er om sproglig fremstilIing, men ogs:llayout og balance rnellern rekst,

OPGAVEN SOM lOT ARGUMENT 17

bl llcdcr, flg;u rer og cabeller. Den skrl rtllg~' II "Imlill i Ilg,s korn rnun ikalive validiret handler om, hvor trovaicdigt en pi'tsland formidles.

Grundlxggende understetres argumentation inden for sundhedsvidenskab af tre forhold:

• Det videnskabelige belseg, i form af videnskabelige undersegelser, der underbygger din pastand.

• Kvaliteten af dec videnskabelige behg, herundcr bade meroden og for midi in gen.

• Sproget, dec vil sige valg af ord og sxtningsopbygning, der henholdsvis sryrker eller sv.ekker pastanden, sarnt de ord, der binder sxrninger sammen, hvorved del' ud ffa Aere svagere argumenter skabes et stzrkt argument.

Evidenshieraki

Kvaliteren af det videnskabelige belxg, du anvender, afhznger af hvilken type pastand du har, og hvilken type opgave du er i gang med. Hvis det er en bacheloropgave, skal du udarbejde en selvstsendig undersogelse af et problem, og du skal argumentere for problemets relevans og gyldighed gennem brug afvidenskabelig litteratur. Her er det afg0rende, at du kan anskueliggere, at du er i stand til at vurdere kvaliteten af dine kilder og dermed styrken i din argumentation, saledes at du hardin rygd.ekning i orden. Gen nern kvalitetsvurdering af kildcrne giver du lzseren og dig selv mulighed for at vurdere styrken i din argumentation. Kritisk vurdering af dine bider kan bade tjene som styrkernarkarer og som gendrivelse af din egen og andres argumentarion. Sidstn.evnte betyder, at du udover at argumentere for din egen pasrand, ogsa skal rrakke andre meninger frem, ikke blot i referatform, men kritisk vurderende, se eksempel 1 og 2 i Ioregaende afsnit Vurdtr dine hIder.

Kendskab til evidenshierarkier er helr centralt i den samrnenhreng.

Evidenshlerarkier er udtryk for den v<egt, sorn man cillegger sundhedsvidenskabelige undersogelsers design og derrned god videnskabelighed inden for omrader som diagnostik, behandlingseff'ekt og prognose. Evidens vurderes ud fra undersegelsens evne til at begr.ense bias, og man taler om evidens inden for bade effekt af behandling, hvor gode diagnostiske metoder er, og hvor sikkert man kan sige, at noget er en risikofakror for sygdol11. Evidenshierakier, som ses i Faktaboks 1.2, har

18

llllp,:lnt\~pl"lltl I ell '\,1 .11 IH:h.lI1dling, 01:; litel l'l Id.lll, III d"11 l.llldolilIM'

I' 'l\c.: klinixke UII IcrsVlg ,Is' ild c cr anvcndcllg tll ut .1Id,I,lll' "III.' Iyp '1' ~r vid u,

At have kendskab til og benyrte sig af evidenshierarkler r irnidlcrtid ikke ensbetydende med, at elu blot skal lzne dig op ad sysrernatiske review og den kliniske randomiserede undersegelse med mange deltager og follow-up og sa torkaste resten, Som udgangspunkt b0r du anvende den bedsr mulige evidens inden for det omrade du arbejder rned, og du vii i mange tilfxlde kunne finde udmarket rygd<ekning i kohorteundersegelscr eller case-control-undersegelser (eksempelvis til pavisn ing af inaktiviret og rygning sorn risikofaktorer for hjertekarsygdorn) ellee kvalitativc inrerviewundersegelser (fx til forstaelse af compliance). Du skal saledes ikke uden videre forkaste disse undersegelsestyper, men demonstrere selvsuendig viden om, hvilken type design, dec vii vsere bedst til at belyse der felt, som du gerne vii undersege nzrmere. Du skal saledes ku nne vurdere kvaliteten af alle typer af undersogelser, for det er langt fra aile problemstillinger, der lader sig indfange i en randomiseret klinisk underscgelse.

~ Evidenshierarkiet i sundhedsvidenskabelig forskning;

t:% ta Systernetisk review af ReT (randomised controlled trial)

::.::::

Lt' 1 b Enkeltstaende RCT

1G All or none

2a Systematisk review af kohorte-studler 2b Enkeltstaende kohorre-studler

RCT af ri nge kva liter

3a Systematisk review af case-kontrol-studler 3b Enkeltstaende case-kontrol-studier

4

5 Ekspertvurdering

Kilde: Oxford Centre for Evidence-based Medicine, Levels of Evidence (May 2001).

Faktaboks 1.2 viser evidenshierakiet (Levels of Evidence) j forhold til effekt afbehandling. Det er hemet fra Oxford Evidence-based Group. Begrebet "all or none" er en betegnelse for siruaticner hvor fx aile ridligere dede af en sygdom sorn AIDS inelen for en relaciv begreenset tid, Hvis sa et srudie kan vise, at del' ved en behandling fandres


p:ltlrllll'l, lin V.l1 lllvr pa dci cidspuuki, 111101' :dk: lidligcrc val' d0tk, bcuugics tll'l ~Olll rt ret starke design, selvorn del' ikke er konrrolgrllppe, og dl'l clcrfor ikke lever op 61 kravene for en randomiserer undersogelsc.

Afh<Engig af opgavens art og design behever du ikke nodvendigvls at gennemgi aile di n e k i 1 der s 1 avis k rued en systemarisk vurdering af de res kval itet, Du skal i stedet give Bogle stikprover, som dog ikke ska] vaire tilf<Eldige. Der vii vrere nogle kilder, sorn er af sterre betydning for din egen p;htand end andre, og du skal vise, at du er i stand til at vurdere demo Ligeledes kan der vsere nogle kildcr, der gendriver din pasrand, og ogsa her skal du vise, i hvor he] grad de eventuelt kan tlllasgges betydning, eller hvorlor du ikke mener der er tilf<Eldet. Det kan siges at vrere en ikke-sysremarisk vurdering, sorn sprogligt kommer til udtryk i din omtale af den pag<Eldende kilde og hele gennemgangen at' problernfelret.

Vi har udarbejdet nedensraende eksernpler for at anskueliggere, hvordan du sprogligt kan synligg0re din vurdering i teksten:

1. Tilfejelse af undersegelsens design:

En klinisk undersegelse uden kontrolgruppe viste ...

En klinisk randomiseret undersogelse med i alt 20 delragere viste ...

Flere velgcnnemforte casestudier peger pi'! ...

Flere undersogelser (referencer pa disse) ryder pi en vis effekt af aktiv training, men del' mangler stadig store velgennemferte

klinisk randorniserede undersogelser til at belyse .

To reviews, som dog ikke er sysremariske, viser at .

Undersegelsen havde dog ikke follow-up, hvortor langtidseffekten ikke er belyst.

2. 0 rn ra le af forskere eller andre eksperrer, sorn er ho] t es ti rneret:

Tfolge professor Claus Manniche er aktiv rrrening til patienter med Ienderygbesv.er ...

Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minurters motion dagligt ...

3. Sammenfatning til sidsr i et sterre afsn it, del' gen nerngir fx ernpiden inden for omrader, Her kan du kort og forholdsvis systernarisk gennemga den merodiske kvalitet i de orntalre undersegelser.

20

4, I'~n ~(ln.lm!.'nCllldll~ ;d, livltdlll llilll, .III II \.III~I'I'llgi "I Iw!y.~t' llH'd

design, dCI' 1 igg<:r h0jl I t'vl(h'II~.III\ I 1 d It \,

D~ rnanl:>c 1I ndcrs..,gl.:l~":I·, dl'l ill'lli ,I,il ('I VI'( d len af Fysisk a k li· vitet, lean irn id lerrid i k kc til rl·!.'~I.~sd.l lcndc hclyse, hvorfor der (;1" vanskeligt at fastholde compliance OVI,;[ (;11 l~ngere periode,

Den reoretiske baggrund er ogsa en god hjemmel. Teorier er udviklct af eksperrer, som rnaske oven i keber kan understerre teorien med egen forskning. Teorerisk gyldighed er en st.er]; hjemmel, hvis den understetres af empirisk fors k n i ng af god k valitet j f Faktaboks l. 2. I a fsn i tte r am Det teoretish« grundlag giver vi eksempler pa forskellige ryper af teo riel'.

Den sproglige argumentation

Hvis skriveprocessen er vanskelig og man ikke helt har overblik over sit stof bliver sproget rnindre Hydende, og man lcverer derrned en mind re - eller maske sl et in gen - sarnmen h <en gende argumentation. Argumentationen for dine pastande hviler i sror udstrsekning pa S<Etningsopbygning sarnt brugen af biord og rillsegsord, sam henholdsvis undersretter eller gendriver di n pastand. 1 r';a kraboks 1.3 vises ord, SOIll. typisk henholdsvis undersrerrer eller gendriver.

, Underst0tter Gendriver
. rv)
<-
~ harfor imidlertid
~ hvorfor men
. EE
<llt~a derimod
herved opstar
herved 5e5 tveernmoo
hertil kommer at til geng<eld
derfor
sorn folqe heraf
Idet
silledes Val get af biord kan <Endre en del pa en sarn in gs betydning, som vis [ i nedenstaende eksempler.


I~I<SHM I'IL1.

"I . r u.ppe n a f d i a betespa tienter v irkcdc sterdclcs mo tiverede og trsenede meget ihrerdigr. I forbindelse rned trreningen sas irnidlertid utilpashed hos Here deltagere ...

2. Gruppen af diaberespatienter virkede sserdeles motiverede og rrrenede meget ihrerdigr. I forbinde1se med trasningen opstod derfar urilpashcd hos Acre deltagere ...

I eksernpel 1 er den opstaede utilpashed ikke forvenret, det vii sige der var ikke en prasmls. Oet ses af ordet imidlertid, der her viser, at en implicit pastand om det modsatte gendrives. 1 eksernpel 2 understettes pastanden, idet order derfor, som viser tilbage til den ihrerdige i ndsars, og viser, at utilpashed kunne forvenres at opsta, ag derfor har vteret en prremis.

En anden made at skabe argumenration pol, er gennem sxtningsopbygning. Ved at benyrte mange kane srerninger bliver hver sretning sin egen liJle pastand, der er taget ud af en helhed.

EKSEMPEL

1. Muskel- og skelerbesvrer er blandt de almindeligste langvatige sygdornrne, De samfundsokonorniske omkostninger udg0r ca. 10 mil liarder kroner. Smener eller ubehag i ryg eller tend er blandt de hyppigst rapporterede gener. Problerner med nakke ag Ixnd er irsag til en helbredsrelateret selektion ud af arbejdsrnarkedet. Tildelt pension pa grund af rygsygdom udg0r to tredjedele af ansogerne til f0rtidspension. Forebyggelse af Irenderygbesvser er derfor alene af akonomiske grunde vrerd at bcskseftige sig med.

2. Muske]- og skeletbesvser er blandt de almindeligste langvarige sygdomme, og srnerter eller ubehag i ryg eller lend er blandt de hyppigst rapporterede gener. Siiledes er problerner med nakke og I amd a rsag til en hel bred srela teret selekr ion ud af arbej dsmarkeder, ider tildelt pension pol grund af tygsygdorn udger to tredjedele af ansogerne til f0rti ds pe nsion. De sa mtundsekonomiske omkostninger udgor ca. 10 milliarder kroner, hvorfor forebyggelse af lznderygbesvser alene af okonorniske grunde er vrerd at besk.efrige sig med.

22

SOIll dl.'l N,'S 1(,111 dc ~,IIIIIIH '1]lh 111111,' I Illhl('~ ~,IIIIIIII:II p, t·1l ,~: lI,m m:\J', at :lI"gllllll'IIHUiollt'll I (II~IIII]!( I I d~IIIIIt·ll'll 1111:1"': sandel :lr~lImentation 1'01·, ~II 1,1:1111('1 y]\1 a ,'011,1 I ('I ('1 ]11 01111.:111.

Nar du skriver din opgavc kall <lrguIlH:ntationen hurrigr blivc mt.:gct implicit, hvad emen du skrlvcr alene eller i grLLppe med andre. Du selv eller gruppen kender udrnzrket belreg og hjemrnel og hal: ikke har svsert ved at finde den rede trad, men det er vigtigt at holde sig for ejc, at du gennem sproget giver beLeg og hjemmel v;egt til at understetre pasranden. Du kan med fordel, nar du la-ser reksren igennem rsenke pa, hvordan sa rntngerne bi ndes sarnrnen med biord, der understattcr eller gendriver din pastand og derrned skaber en red rrad i argulllcntationen. DLL kan ogsa give et argumem mere va-:gt ved at saette er punkrum, saledes at argumentet siges i en sxtning.


Kapitel 2

Opgavens opbygning

[ dette kapirel praisenterer vi forst nogle mader til at fli overblik over opgavens disposition og kommer i gang med skriveprocessen, Dernaest gennemgas de overordnede opgavetyper, det vii sige hvordan du ud fra din problemformulering kan karakterisere din 0pgave, og vi giver forslag til disponering af stotter i forskellige typer af ernpiriske og teoretiske opgaver.

Disposition 09 overblik

Nar du er ved at beslutre, hvad du skal skrive opgave om, vii der hos de Beste hurtigt opsta ct behov for at fa et overbl ik over opgavens indhold og metode. I begyndelscn kan det vrere vanskeligt at skafle sig et overblik, men et godt hjcelpemiddel kan vserc Mindrnap-rneroden.

Mindmap

Mindrnap-rneroden kan anvendes i mange forskellige sarnmenhsenge. Meroden tager udgangspun kr i, at hjernen fungerer ved at ranker/associationer opsrar pa baggrund af ridl igere tanker/ideer, men ikke nedvendigvis i en ordnet struktur med velforrnulerede sserninger i en struktureret rxkkd"0lgc. Oer kan anbefales at bruge mindrnap-mctoden i forbindelse med brainstorming, nar der tidligt i et projekt skal skaffes et overblik over emnet. Emnet fx Faktorer af bet)ldning for udskrivning of patienter efta apoplexia cerebri place res i en cirkel pa midten af papiret, og de associationer, der fremkommer i denne sammenhxng markeres scm grene til cirklen. Her kan der opsra undergrupper somfysiskfimktion og bjemmets indrnning, Eller socials netuerk. Eksemplet er ikke fuldr udbygger, men Figur 2.1 viser fremgangsmaden, Her ses, at .bsisk funktion og bjemmets indretning borer ~ere samrnen, end socialt netuerk, der til en vis grad handler om andre dirnensioner.

OPGAVENS OPBYGNING 25

soctalt netveerk

Figur 2.1. Eksempel p§ Mindmap

Der vii ligeledes opsti undergrupper at" fysisk funktion som eksernpelvis btl/ante og gangfu.nktion, og siledes forts::ettes forgreningen af mindmappen, indtil der ikke fremkommer Here associationerl tanker. Der bliver herved tydeligt, hvis der er omrader, hvor vi mangler viden, hvor der fx er fi forgreningcr pi en undergruppe og dcrrned ikke tilsrrsekkeligr med detaljer, der beskriver undergruppen.

Mindmap-metoden kan ogsi anvendes 'led interview bide som brainstorming over, hvilke emner der skal belyses i interviewer og sorn interviewguide, da en sarntale mellern mennesker sjaddem felger en stringent r::ekkef0Ige. I den situation kan det vsere vanskeligt at bevare overblikker over, Iwilke emner der er berort og uddybet rilstrsekkeligt, hvis interviewguiden er en rrekke pi forhind formulerede spergsmal, Overblikket bevares lettere ved at have en mindrnap, hvor omrader kan streges ud, nar et ornrade er uddybet tilstrzkkeligt. Herved tager du hensyn til, at en samrale mellern mcnnesker sj::eldent f0lger en pi forhand definerer plan, men ofte springer [ra et omrade til er andet inden for emnet.

Der findes pc-programmer med Mindmap, sorn kan downloades fra internetret for en kort periode. Her kan man koble niveauerne i sin korrl::egning direkte til at udarbejde en indholdsfortegnelse. Omvendt skal man bruge licit tid pi at srerte sig ind i programmerne, og det kan nok i nogen grad brernse den kreative proccs.

Nonstop skrivning

Nonstop skrivning er en rnetode til at fa overblik over, hvilken viden man hal" om et ornrade, og denned ogsi hvilken viden man umiddelbart mangler. Metoden er prassenteret i Lotte Rieneckers bog Tekster til tiden

26

(I!)()I), ~()11l 'II 1IIt,twh til ,II 1111.11', ,I II\'( I 111I1,t'!lII!\l'l , I )l'l IOll'f\' I vcd, ut man al:~, 'U 'I ., II '~1111I' Ild~111111 IIlI ~lllvl\lill\ .n, rx 20 mlnuu 'I" llt; i dec :J.F aerc ri ISI'lIiIl ,~I .il 111111 ~ \ ~1(llw nonsrop lid n , i' 1",1' blyarucn I'm. papircc 'II 'I' 110'11 I '11W ffa I.ISCHUI' 'L I) 'I' 'I" vigcigr i kk at ensur 'I'., hvad mall skriver, da .nhve association ornkring ernnet lean rnedfarc ny tanker og ideer, som kan vsere konstruktive, Hvis man synes, dec er noget sludder, man lige hal' skrevet skal man skrive at det er noget sludder, men argumcntere for, hvorfor man syntes at det noget sludder osv. Metoden kan krseve lidt evelse, men den er meget effektiv til at komrne i gang rned at skrive og komrne udenom det almindelige problem mange har rned at skrivc, ncmlig onsker om at skabc velforrnulerede, perfekte secnlnger allerede ved f~me skrivning.

Nar man sa hal' fiet skrevet nogen sider, kan man srrukrurere der skrevne ved at give de enkelte afsnit overskrifter, og disse overskrifter vii efterhanden kunne fungere som en disposition for opgaven. Cornputeren giver gode muligheder for at anvende nonswp skrivning, da tekst hurtigt kan Rynes, rettes, redigeres og lignende, Det kan ligeledes vzre en god ide, at arbejdsdagen starter med er at redigere garsdagens arbejde, da det er lettere end at skulle forrnulere nye ideer og tanker. Nar man sa "har skrevet sig ind" i ernnet, kan man ofte lettere forrserte med at formulere ny tekst.

Opgavetyper

I lebet af studiet vii du made mange typer af opgaver, afh::engig af hvad din uddannelse og uddannelsesinstitutionen hegger vxgt pi. Overordner kan opgavetyperne inddeles i bundne opgtlver og selustendige opgtlver. Inden for begge typer skriftlige opgaver tindes bade rent reoreriske .opgaver og en kombination af reoretiske/ernpiriske opgaver.

At anvende opgaveskrivning i undervisningen er en p::edagogisk rnetodc, idet opgaveskrivning ses sorn en lrereproccs og en rnetode til at fremme de studerendes fordybelse i og forstidse af en velafgr::ensct mrengde s tof. Der sker en lzr ing vcd at frems ti II e fagl i gt s to f sk rift I ig t med brug af fagets terminologi og begrebsapparat og med anvendelse af Here forskellige kilder. Dertil komrner, at denne made at arbejde med stoffet pi, kan klargore for dig selv, hvad du egentlig ved - og hvad du troede, du vidste, men alligevel ikke havde heir styr pa, Dermed bliver der tale om din egen kontrol af viden,


I ){'l \.'1 !ll\~. 11l,~tllli tI!lIICIl~ 11l:\dc :!l kill I I I olll'll' dill l.l'l'lng p:\, hvilkr.:l skcr I rlll'lll :11' hundm, opgavcl', sorn 1:;1' eksamcusopgaver eller aflesningsopgaver. J 1::\1' du lsert der, du skal i dec pf,greldende fag eller For10b? Ka n i nstltutionen Sta inde for, at der refit faktisk er tilfzlder?

Bundne opgaver har et fagligt fokus, der helt eller delvist er besternt aJ fagets retningslinjer. Formiilet med denne opgavetype kan overordnet deles i to, nemlig et pxdagogisk og et konrrollerende.

En rent reorerisk opgave kan vrere, at du skal beskrive et teoretisk om rade ud fra et besrcrnt perspekriv, eller du skal analysere forskellige tilgange til er ornrade, En teoretisk/empirisk opgave kan fx vrere, at du skal beskrive og analysere en bestemt praksissituarion ud fra nogle bestemte reorier. Der kan evenruelt vsere en frihed til at vxlge, hvilke teorier eller hvilken patient eller malgruppe, du vil arbejde rncd. Jo mere frihed til at vxlge, jo mere selvstrendig er opgaven. Crrensen mellem den bundne og den selvstrendlge opgave er altsa Aydende.

Selustendig« opgaver er kara kteriseret ved, at du selvst.endigr har valgt emnet og afgrxnser det, at. du har selv valgt metoden og genstandsfelret og i 'lid udstrrekning selv disponerer over din egen tid, En opgave kan godt beregnes som selvstrendig, selv om den skr ives i en gruppe, men vrer oprruerksorn pa hvilke krav, der greider, hvis det fx er en eksamensopgave, hvor der skal kunne foretages en individuel bedommdse. Det handreres ofte 'led, at det skal angives, hvern i gruppen, der er ansvarlig far hvilke afsnit i opgaven. Det skal dog ikke forstyrre gruppeprocessen med at udarbejde opgaven i fxllesskab.

Nar du udarbejder en selvstzndig opgave som fx en bacheloropgave eller kandidatopgave, skal du meget tidligt gMe dig klan, hvilken undersegelsestype du har rncd at gore, og hvilken videnskabsteorerisk retning du lxgger dig op af Nar du selv ved der, er det nernmere at disponere stoffet tidligt i forleber og derrned gore den rode trad synlig for lseseren, Launsa & Rieper (2005) har med udgangspunlu i sam fundsvidenskab foretaget en opdeling i beskriuende, fork/arende, forstdende og handLingsl'cttedc undersegelsesryper, I det folgencle ridses disse overord n ede u nde rsogelses typer kort op, saledes som de kan se ud inden for sundhedsvidenskab.

Den beslerioende undersegelsestype dxkker over meget forskellige unders0gelstyper. Det kan saledes vxre en epidcmiologisk unders0gelse

28

:d' en SygdOIllN IlliCkolllSI 0l:\lul ~ I~'I h It', I I II ~! I u ~III jllllV" .d' l'll bd'oll<nlngsgruppc, cllcr udbrcdelscu ,d' vI 11I'~lt'llil lu·III1'\.'tbJ:l'llOll1cn j en mindr« sclekterer gruppe, FN. I at icuu-r 111t'd en hcsrcmt sygdorn. En bcsk rivende u ndersegelsestype kan bcsu~ o r en uudersegelse et maleinstruments validitet og reliahi liter, eller det lean vtere, at man genn em k lin isk underse gelse beskriver Iedbeva:geligheden h os k n.eallop I asci kpatienter tre maneder efte r operation eller livs kva 1 i teten hos brystopererede. Det kan ogsa vrere en beskrivelse af medicinforbruget blandt hjertepatienrer med sxrlig vregt pa geografiske forskelle i ordinarionsmensterer, ~ eller det kan vtere en beskrivelse af de organisaroriske forhold omkring genoptrxning efter apopleksi,

Evalueringsundersogelser harer ogs<l til den beskrivende undersegelsesty pe, og der sam me go r d en del af k val i te tsudvi klingspro j ekrer, der dre j er sig om proble m i dentifika rion og kvali tetss ikring.

Kort sagt alle undersogelsestyper, der har til formal at beskrive nogle besternre forhold, henregnes til den beskrivende undersegelsestype, og bade kvantitative og kvalirarive metcder kan benyrtes,

Den forkltlrende undersegelsestype er eksperi me n ret, der tilstrseber at vise, hvorvidr et bestemt fa:nomen (fx en besremr behandling) kan forklare en ti Is rand el J er situation (fx en fo rbed ring i helbreds til sta nden). For at udelukke forstyrrende indAydelse Era andre taktorer foregar eks pe r i III enter under kontrollered e forhold, saledes at man tager hejde for udefrakommende fakrorer, der kan pavirke resultatet. Det kan saJedes vzere den store kliniske randorniserede undersogeIse, den q uasieks pe ri III entelle undersegelse uden random.isering d ler den HUe kliniske undersegelse uden kontrolgruppe.

Dec er ogsa case-studier, ~ eller single-system-studier. Case-studier refererer til, at undersegelsen foregar med en eller nogle fa patienrer som cases. Order system i single-system-srudier kan ogsa. sra. for en afdeling, en institution eller et program, der saJedes gores til genstand for en videnskabelig undersogelse. Der anvendes typisk ABA-design, hvor man foretager hyppige malinger af tilstanden i A) en station.er periode, dern.est B) i en interventionsperiode og endelig A) igen en periode uden intervention. Selv om den type undersogelse ligger lavt i evidenshierarkiet, regnes den for at vtere er eksperlrnenr.

Metoderne til den forklarende undersegelsesrype er alrid kvanrirarive, og hvis marerialer (typisk deltagerantallet) er tilstr.ekkelig storr, udregnes statistiske forskelle, saledes at man pa baggrllnd af en p-


vuul 1 k.! II h~' l'lk'l ,Ii I\.! :1,1\" sln 11.llypOI(\~l" W IIIlI Imklal'l ng bagesri bugen.

Den analytiske undersegeise herer med til den forklarende undersegelsesrype, hvor man pa baggrund af oplysninger om forskellige variable undcrseger, hvordan sammenha:ngen eller associationen er mellem disse. Hertil benyttes statisriske rneroder, hvorfor undersogelsen samtidig er kvantitativ. Udgangspunktet er beskrivende, hvor man fx beskriver karakteristika ved en befolkningsgruppe, men dern.est analyseres samrnenh.enge ved statistisk belysning af, hvordan relevante variable varierer efrer besternte karakteristika i gruppen. Man kan fx s0ge sraristlske samrnenh.enge mellem alder og fysisk akrivitet, sammenha:ngen rnellern complia nee og socialgruppe eller lignende.

En analyrisk undersegelse kan imidlerrid ogsa vasre kvalirativ, hvis man fx p,l baggrund af tekstanalyse eller analyse af Here tearier vil sammenholde disse og udvikle ny viden om et omrade. Det kan fx va re i form af en diskursanalyse af sundhedsbudskaber til at belyse, hvordan forsriielsen af motions berydning har a:ndret sig inden for de s idsre ti :h.

Den forstdende unders@gelsestype forseger at forsta menneskers livsverden, ider undersegeren tilstrseber at belyse, hvorfor rnennesker handler, sorn de g0r. For eksernpel hvad der motiverer dem til at a:ndre [ivssti] i retning af en mere sundhedsfremmcnde levevis, hvordan de pavirkes af at have kronisk smerre, hvordan hehandleren fremmer hjertepatienrers compliance eller hvilke komrnunikationsrnenstre, der kendetegner en besremr faggruppes made at kommunikere med bestemte patienter pa. Kvalitetsudviklingsprojekrer kan ogsa have en forstaende tilgang, bade fra parienrperspektivet og fra den sundhedsprofessionelles perspektiv. At forsra indeb.erer, at data er righoldige og omfangsrige, og metoderne er kvalitative,

Den handLingsrettede unders@gelsestype er, som navnet siger, handlingsorienteret, hvilket indeb.erer, at forskeren selv indgar sam en aktiv del af der rn ilja, der udforskes. Dec er en undersogelsestype, sorn hyppigt anvendes inden for antropologi. Typen la:gger sig txt op ad den forstaende undersegelsestype og anvencler hovedsagelig kvalitative meroder. Antropologisk forskning anvendes i stigende grad inden for sundhedsvsesuet til at oge forstaelsen for, fx hvordan en afdeling fun-

30

I-\l'I'CI" d 11.:1' livordan pl·I·NOI1:d,'I.~ 11111111 II tlf!, III III ~I' 11111 p.III,·111 !II'lippl'l" udmentcr sig i kontaktcn mcd pll1lt'IIH'IIH, h II ~I"'II'II ludt:;:1r ~OIl1 en del af d Ct su nd heel sp rofess io ncl II.: i.cu m U 1l'd :lh~' It ohsc rvatlo n genIH.:m en Ireugere periode. Et andee eksempcl cr en fysioterapeut, som gcnncm felrarbejde i tre maneder f01ger ni rnennesker, som har faet arnputerer en del af et ben, idet hun onsker at genererc ny viden om, hvad der har afgerende betydning for. om den arnputerede kan vende tilbage til et tilfredsstillende hverdagsliv (0stergaard, 2006).

Lidr uden for denne inddeling har vi 0pgaver, der sarn menjarter og eventuelt vurderer andre undersegelser cller prakslsforrner:

Den teoretiske opgave synteriserer og vurderer den teoretiske forstaelsesrarnrne inden for er felt.

Den undren, der forer til ensket om at lave en teoretisk opgave eHer en oversigtsartikel, udspringcr typisk af 1) at den eksisterende viden pa ornradet overvejendc er teoretisk og ikke empirisk funeleret, 1) at den viden, der findes, er spredt og modstridende, eller 3) at Here teorier har mange fa:llestra:k, men ogsa forskelligheder. ABe tre forhold kan vtere gode i ncitamenter til at lave en reoretisk opgave, hvor man sa at sige rydder op inden for feltet.

Den tcoretlske opgave kan saledes have meget forskelligt indhold, men fa:lles er, at man pa baggrund af en eller Here reorier og ernpirisk viden fors0ger at analysere sammenhrenge og belyse anvendelsesrnuligheder og begra:nsninger pa nye mader.

Der skal ogsa i en sadan opgave vsere er atsnir med litterarursogning, men som nsevnt stilles der ikke de samrne krav til systernatik, som ved. et systernatisk review. Referencerne kan ogsa varre eksperrudsago, der kan vsere indhentet sam led i udarbejdelsen af opgaven, eller de lean vrere fundet i den videnskabelige lirreratur, i nyhedsformidling eller Ierebeger.

Der vii i sadan en opgave ikke vsere et traditionelt mareriale- og metodeafsnit som i andre opgavetyper, men derirnod afsnir, hvor teodens eller teorierues hisroriske baggrund og rradltionelle anvendelsesomrade ridses op. Det centrale er analysen, der kan siges at vrere analog med den ernpiriske opgaves resultatafsn it. Her gar man ind og vender og drejer forskcllige aspekter ved teorierne og pa baggrund a f empiri og andre tearier sa m men I ignes, forkastes eller fremh.eves forskellige centrale forhold. Analyseafsnltrer vi] typisk vrere inddelr i


III I ad I'C af"sn II alt cfccr hvilkc forhold, man vii tage I~c pac Oct munder lid i en samrncnfacning og kan muligvis fOlre til dannelse af en oy model ril forstaelse af samspi!let rnellem forskellige begreber.

Andre opgaver kan vrere et review, som normalt svarer til det, der kaldes en oversigtsartikel. Det kan ogsi vtere er sysrernarisk review, hvor man vurderer og pointgiver flere underscgelser af den sam me problemstilling ud fra den metodiske kvalitet og fx foretager en vurdering af evidensen for en besremt behandlingstype.

1 Faktaboks 2.1 kan du se, hvordan begreberne defineres.

Definition af review: systematrsk review og metaanalyse

Review

En gennemgang af lttteraturen in den for et ornrade med en bestemt indfaldsvinkel: der er deflneret i problemformuleringen og ofte med enkrt-

tisk v~.r€leri.ng af genstandsfeitet.

Systematisk review

En udVif!lgelse af undsrseqelser fu ndet ved en systernatlsk litteratu r50gnin!:! pa baggrund af vel.definerede in- og akskluslonsknterler, vurdering af underseqelsemes metcdlske kvalltst og samrnenfatninq af den videnskabeliqe dckumentatlon.

Metaanalyse

H systernattsk review, hvor der med anvendelse af stattsriske metoder foretages en kva ntltatlv sammenfatnlnq af data fra u nderseqelserne.

Et reviewer en opgave, der kan vtere beskrivende eller evaluerende. hvis du udarbejder en selvsrendig opgave, skal det v.ere evaluerende ud fra en klan defineret problems tilling. Der er ingen formelle krav til systernatisk og udternmende lltreratursogning, dog skal segningen vsere Jigesa sysrernatisk som ved andre bachelor- eller masteropgaver. Du skal ikke sysremarisk vurdere den i nkluderede lirterarurs metodekvalitet, men det Iorvenres fuldsttendig som i andre typer af opgaver, at din gennemgang afspejler, at du kan vurdere, hvad der er god videnskabel ig kvalitet. Pendanten i den videnskabelige lirteratur er en oversigrsa r rl ke I.

Problemstillingen afgra:nser omradet, og du ska! inddde din gennemgallg i temaer pi baggrund heraf At opgaven er evaluereude beryder, at du analyserer ornrader ved at dele det op og fortolke det pi nye mader og ved at se pa systemer og struktur, Du forventes ogsa at generere en svntese, hvor du kornbinerer forskelligereorier og derrned

32

.~knlll'l· l'( Cor ovcrbllk for h'~('I'l'll p. h,II',)',llllld .,) lIy I()I"~I :'Idsl' 0tl. Indsigl. En indsigi, dCI' dog ikke 1I0dvl'nd I~\ vl.~ glvl'f .~V:I ret, men mcgc[ vel lean cndc mcd Here spergsmal,

1::.[ review adskiller sig fra de, systemaciske review ved, at dec centrale lkke er den systernariske indsamling af litteraturen og efrerfolgcnde rnecodevurdering og derudfra en samlet vurdering af evidensen. Et reviewer derimod en problematiserende og analyserende pta':semacion af et omrade. Der vii rypisk vtere en eller Here reorier inden for er om ride, eksempelvis inden for smerre eller en adferdsteori som selfefficacy. Du kan rned Forde! bruge Mind-Map, der er vist i Figur 2.1, som redskab til at skabe dig overblik over en rcoris dorname, hvorcfter du lettere kan ssertc fokus pa de dele, der har betydning for netop din indfald svi n kel,

Det systematiske reviewer en gennemgang af den eksistcrende videnskabelige littera tu r inde n for er am rade med hen bl i k pi at belyse evidensen. Der gennernferes en systernarisk og udrornmende litreracursogning i relevante sundhedsvidenskabelige baser (fx Medline, Cinahl, Cochrane Library) ud fra veldelinerede inklusions- og eksklusionskriterier for arriklerne. Der foretages en systernatisk kvalitersvurdering af den anvendte metode til at belyse problemstillingen efter pi forhand definerede og anerkendte kriterier, Der foretages en sammenfatning af resnltaterne, hvor man bade giver er overblik over de forskellige resultater, men ogsa vurderer styrken af disse p,\ baggrund af den systernatiske kvalitetsvurdering.

Den u ndren, der forer til denne opgavetype, udspringer af at der mangler overblik over dokumentationen inden for eksernpelvis effekt afbehandling, diagnostiske metoder eller risikofakrorer for udvikling af sygdom. Modsat et review handler der ikke am en analyse af det reoretiske fundament, idet det formodes at vzere der samrne i de pigseldende undersoge1ser, men derimod en analyse af cvidensstyrken i den sarnlede videnskabelige viden.

Metanalysen er meget lig der systernatiske review, men her soges et statistisk mal for den samlede effekr afbehandli ng af en bestemr sygdom pa tvars at' Here undersogelser. Ofte er effekten i srna undersogelser ikke statistisk signifikanr, Deere f<enomen kaldes en type ll-fejl. I mernanalysen kan man komme uden om detre problem, fordi man sa l<egger antallet af positive fund (deltagere, sorn havde god effekr) rra


hVl'I' !I'HI~·"\111\vl" .. , ,~.I.IIlIII~·ll, ()gj!.~I' dCI S:lllllIli' 111('~I. ,1111:1111.:1 uf ncgutlvc tu nd (dclcn gel'l.! .~OIl1 i kkc havde cffekt) .. 1 fon.:lIldt[ iorrn kan man sige, a [ de en kclte studier opfacres sam stlkprevcr af et megee start stud ie, OCt bides pooling af data og giver mulighed for et samlet estimar for eflekren,

EvaLueringsopgalJen rager udgangspunkr i et eksisterende projekt eller en tidligere gennemfort amdrlng af praksis, Det kan fx vrere, at kommunen har ivzrksat nogle tiltag for at fremme sunde rnadvaner has bern, eller det kan vrere et tilbud am motion pa en arbejdsplads, som man gerne vii have evalueret. I den slags tiltag er selve inrerventionen ikke tilrercelagr og gennemferr ud fra en videnskabelig tilgang, men derfor kan evalueringen udrnzerket v.ere det. Oet beryder, at der stilles de samme krav til indsamling og analyse af data, sam til andre opgaver, og rneroderne kan vrere bide kvantitative og kvalitarive. Der kan vsere mange indfaldsvinkler til en evaluering og det, som du i sarnarbejde med projektledelsen vxlger at evaluere er bestemmende for hvilken metode, der skal anvendes,

Kualitetsuduikling kan ogs:'\ vaere en del af en opgave, og her afhznger opbygningen af hvor i forlobet man szetter ind, og hvordan man griber det an. Hvis det fx drejer sig om at belyse brugerperspektivet ved en besrernr type behandling, fx kernoterapi til hrysrkrrefropererede, vii dataindsamlingen vre re kva Ii ta t ive interviews. Behandlingen foreg:'\r sorn norrnalt, idet det ikke er selve behandlingens virkning pa sygdommes patologi, der er genstand for kvalitetsudviklingen, men derimod den pag<eldende kvindes opfatrelse af struktur og proces i forbindelse med at modtage behandling. Opgaven kan sa munde ud i nogle an befali nger til standarder og indikatorer, der kan [orbedrc kval iteten.

Kvalitetsudviklingsopgaven kan ogsa tage udgangspunkt i journalmateriale og have karakter af patientforl0bsanalyser,implementering af nye metoder og derrned evaluering af forlebet. Oet kan ogsa vtere en spergeskemaundersegelsc af patienttilfredsheden eUer en overordnet analyse af snndhedsvarsners handrering af en bestemt problems tilling.

34

Kapitel 3 Opgavens indhold

Opgavens disponering skal afspejle processen, sam om denne er foregatt [ineserr, selv om der ikke nodvendigvis har vseret tilfxldet. Oct betyder fx, at du, nit du skriver teoriafsnit, ikke foregriber dine egne resultarer - selv om du kender dem. Din egen praces er sandsynligvis mere en spiral, hvor du gentagne gange vender tilbage til det samme felt, men pa et stadig hojere niveau. Det er imidlertid vigtigt i metodeafsnittet, at Izseren far indrryk af en [inerer proces, hvor de enkelre punkter naturligr og logisk f01ger hinanden, sorn led i opbygningen af en argumentation.

Vi tager udgangspunkt i en klassisk opbygning af en opgave, nemlig der sakaldte IMRAD-fol'mat, sorn er velkendt og hyppigt anvendes inden for sundhedsvidenskab, IMRAD er fra engelsk og beryder Introduction, Methods (eller Materials eller begge), Results And Discussion. IMRA 0 blev fersre gang beskrever sorn en standard i Arnerika i 1979 og imodckommer videnskabelige tidsskrifters krav til systematisk og overskuelig form idling pa begr.enser plads. Brug af dcnne opstilling gor ofre opbygningen logisk, hjzelper forfatteren til at holde ringenc ude fra hinanden og til at fastholde den rode Wid. Opgaver eller artikler opbygget ud fra IMRAD giver svar pa spergsmal som:

• Hvilker problem handler det am - svarer star i Introduktionen

• Hvordan blev problernet undersogr - svaret star i Metcden

• Hvern er undersegelsen fonaget mecl- svaret star i Materiale

• Hvad fande man - svaret star i Resultarer

• Hvad beryder resultaterne - svarer star i Diskussionen.

1 MRAD-formatet er selvfelgelig ikke den eneste m:'\de at bygge en opgave op pa, ligesom der er Bogle opgavetyper, der er mere velegnede lil formatet end andre. Oet rages op under de forskellige opgavetyper I deere kapirel, Punkterne i IMRAD-formater er irnidlertid sjxldent

OPGAVENSINDHOLD 35

tiL~II"l'ld\\'IlI\ d,l I. It wit III {'II, 0PI;:IV(.;, 11'101'101 'II f11'I'~rllll'I'('I' en udvidel 0l1. I(mlll m 1"'1 lid !',llVt' I P uktaboks 3. J.

IMRAD

'I ntrcductlcn

Punkter i en opgave Baggrund, formlll .09 p'rqbl~mfo.rmu lel'ln9

Te~T.et_i,s!l: baggrUMd· ') , :.

Metode. materiale, elik! (hvls det er eo ernprrisk

llnders0g'else) , , ' "

, Resultater

" ,

, Result';

, "

Dlskusslon, konkluslon, perspektive.ring

•• ; PiSICLJssion

Disse punkrer vii pa lidr forskellig vis optrsede i de Heste opgavetyper, men vi omtaler ogsi disponering af andre Typer af opgaver undervejs, Derudover omraler vi Titel, Forord, og Reformar, sorn horer til nsesten aile opgavetyper, sarnt Abstrakt, der typisk herer til studiers afsluttende opgavcL

Titel

Titlen er det fersre man ser, nar man fx l:rser en oversigt over eksami ner med afslurrende opgaver eller har et tidsskrift i hfinden for at undersege, om der er noget interessanr i det, Oerfor simi du sorge for, at titlen fanger lxserens opm.erksomhed og giver denne lyst til at sz.tte sig ind i omradet.

En god rirel er altid d.ekkende, hvilker indebrerer, at den indeholder de centrale ord og begreber, som opgaven beskeeftiger sig med, Her skal du [oresrille dig, at opgaven registreres pi et bibliotek og tildeles s0geord efrer titlen.

Srraks fra starren, nar du begynder at arbejde med en opgave, er det eo god ide at give den en arbej dsri tel. A rbe jds titlen er dynarnisk, og du kan j:evnligt arbejde med omformuleringer, saledes at du har adskillige udkast klar i god tid inden afleveringen. Ou vii sandsynligvis blive mere klar over opgavens precise forma! og indhold, efrerhanden som arbejdet skrider frern. Oerfor vii titlen ogsa oendre sig undervejs og blive mere prrecis og d.ekkende. En titel, der forst er

.. blevet udarbejder i sidste ejeblik, bliver den sjeldenr god.

En titel b0T vej ledende ikke i ndeholde mere end h ojes t 10-15 ord og med undertitel lidt mere, og ma normalt ikke indeholde [orkor-

36

I clscr, 11 v I~ ~'II d.I'I\ l\~ 11.11 I1II 1 I III I II \ 1 II! 11\1' II! I k.1~1 oglOi ~ljl\ l"I\",'I' dl at hi i vc v:l·ld 11\ 1,11111, 1 III dl I '1,1 111'11 Ilod ill .. in !:rve CII u ndcrt h ~·I, Undcrtiulcn ).\iv~·I' I YI )1~I, 1'1 111111,1'1111'1\ 11111 deo n nvcndec mCIOJc cllcr hvil ken type opga YC, d"I. ['I 1.1 It' om, SOIII ncdcnscacndc ckscmplcr 2 og 9 i det nedensrscndc, hYClI' vi vlscr noglc cksempler pa ti tler. En I in: I kan vsere beskrivendc sorn ckscmplcrne 1, 2 og 3 eller deklarariv, dct vll sige forklarende, som eksemplerne 4 og 5.

EKSEMPEJ..

1. En validitets- og reliabiliretsundersogelse af2,45 m Up and Co, tester pi skrobelige .eldre

2. Motorisk screening af 4Yz-arige born - kvalirersudvikling af Greve Komrnunes sansernororiske undersegelse

3. Kropsbevidsrhed og fysinterapi

4, 5tokkegang aflaster diabetiske fodsiir

5. Evidens for sansei n tegra tions behandling til born

Ekscmplerne 4 og 5 forrseller Izseren, hvad undersogelsen har visr, hvilker kan vzre hensigtsmessigr. Det anbetales ofre sa vidr rnul igt at benytte verber som vist i eksempe! 4, ider det g0r rirlen handlingsan'lisen de og konkret, idet den pr:rsemerer undersogelsens brerende pastand. Eksempel 5 er ogsa implicit handlingsanvisende, selvorn verbet er udeladt, men der er uklart om der er tale om en original undersogelse eller er review. Titlen i eksempe!3 er derimod alt for bred til, at lzseren, oar vedkornrnende ser denne tirel, far ret meget ide om indholdet,

Titlen skal som hovedregel fortxlle noget om problemet, den valgte indfaLdsvinkel, deltagergruppen sarnt den anvendte metode. Nedenstacnde eksempe!6 er fra en ergoterapeuts masterafhandling:

EKSEMPEL

6. Pi sporet af siddesri llingsanalysen i et socialt integrationsperspekriv for funktionslisemmede rned siddesar

Meroden ligger implicit i order siddestillingsanalyse: ordspillet i de rorste fire ord bidrager til gengxld til at vrekke interessen.

OPGAVENS INDHOLD 37

Ell lil ·1 skal dog ikl . v. 'I'\: lor 'sm.n r ' (·lh'l 1111 ~lll',1' ,I( v.erc morsom, men der kan sagrcns va re et relevant or lSI u i d en, stlCr mt d t givel' lzseren er indtryk af hvad opgaven handler rn, s m eksempel Z, som er en citel fra en bacheloropgave i fysioterapi:

EKSEMPEL

7. Krop og krrefrer - fysisk training for mennesker rned krrefr

En n.esten intetsigende tirel er derimod titlen i ovenstaende eksernpcl 3, mens ekscmpel 8 fra er bachelorprojekr pa sygeplejestudiet er prxcis, men noger knudret:

EKSEMI'EL

8. De i omsorgsparadigmet dominerende diskursers berydning for mcdet mellem patient og sundhcdspersonale

Derudover kan titler ogsa sprogligr give anledning til misforsraelser, som i en bacheloropgave fra sygeplejestudiet: Et kllaiitativt studie a/ den brystopererede kuinde, hvor det er uigennemskueligt, hvad der studeres ved kvinden. Det vii sige, at mecoden og deltagcrne er angivet, men ikke noget om problemet, da det nxppe er air ved den brystopererede kvinde, der g0res til gensrand for en kvalitativ undersegelse. Problernformuleringcn viser irnidlertid, at opgaven handler om interaktionen mellern sygeplejersken og kvinden i relation ri] de vrerdier, som kvindcn oplever som betydningsfulde.

Oer lean ogsa vtere ritler, som overhovedet ikke giver noget fingerpeg am, hvad opgaven handler om, eller inden for hvilket felt opgaven ligget, som fx tre rider fra bacheloropgaver pa sygeplejestudiet nemlig henholdsvis Skjult magt, Smerter eller Omsorg.

Endelig kan rider let blive for lange, sorn nedenstaende eksernpel [ra en bacheloropgave i fysioterapi:

EKS.EMPEL

9. Kronisk whiplash og cervical opstaet svirnmelhed, En inrervenrionsundersegelse a f effekren af Cawthorne og Cookseys ovelsesprogram ril kronisk whiplashrarnre med cervical svimmelhed

Selvom den sidste lange sxtning kan betragres sam en underoverskrifr bliver der for mange gentagelser i titlen S0111 helhed.

38

Forord

En pg. V' ht·hI1Vl·1' lid ',II h,lv, ,'( 1"('lId. men ru r d '(1 hUI' d .c, '1' d 'I eypisk, ford i rOI-r:III,'I'l'11 "11 l'l 11,'1 ~llId 1bJ,1 huclsl nb, del' ska I mcd. DcI' 1«111 vsere meget person I igl.· [!,II I Il(k' IiI at bcskssfrige sig med em net, men dec lean ogsa bloc v .re mk til dcltagere og andre, der pa forskell ig vi hal' hjulpet med opgavens cilbllvelse. Du har maske haft glrede af eksperter, sorn har stiller sig til ddighed, eller du har indgaer i en del af et srerre forskningsprojekt, som man har giver dig loy til ar delrage l, Der kan ogsa vzere tak til en hospitalsafdeling eller til navngivne personer, som har hjulper dig med kontakt til parienrer, Her skal du clog vsere opmairksorn pa, at du ikke kan nrevne arbejdsplads, sygehus afdeling eller personer, hvis du har lovet dem anonymitet.

Du behever ikke at sige tak til vejledere, da de far deres 10n for at yde vejledning, men du kan g0re det, hvis du synes, at de har ydet en srerlig indsars for apgavens tilblivelse.

Introduktion

En introduktion bestir af tre dele, der typisk indeholder Baggrund, FormdJ og Problemformulering. Det beryder, at n:1r man har lzst introduktionen, er man helt klar oyer, hvad probiemstillingen er, og hvorfor den er vserd at beskreftige sig med. Introduktionen skallevere belxg og hjemrnel til pastanden og t0re frern ril for maier og forskn ingssp0rgsmalet, der igen indsnsevres og fokuseres af problemformuleringen. Problemformuleringen er den vigtigste del af introduktionen, idet den prxsenterer den brerende hovedpisrand. En god baggrund ssetter fokus pa lige pnecis de interessante om rider, der giver de vresendigste belxg for at beskaftige sig med pistanden.

Du behaver ikke at have en overskrifr, d.er hedder Introduktion, men tredelingen af opgavens indledende afsnit kan bidrage til opfartel sen af helhed i opgayen og bidrager til at holde fokus og derrned [astholde den rode trad, Se i evrigr Faktaboks 3.2.

OPGAVENS INDHOLD 39

Introduktlon n In hold

HI/.lt! r problemet Hvorfor er det interessant Hvad ved man om det Hvad ved man ikke om det Hvorfor er det vigtigt

Forskn ing,ssP€l rgsmiilet Hvad er forma,let

Formal

Baggrund - problemfeltet prcesenteres

Oet er i dette afsnit, at du udvikler opgavens rationale og giver dokumentation for problemfeltets sundhedsvidenskabelige betydning. Nar man har lest baggrunden, er man ikke i rvivl om, hvorfor netap dette forskningsspergsrnal skullc stilles og besvares, og derrned hvorfor denne opgave skulle udarbejdes. Baggrundcn skal saledes vtere en ldar argumentation for, at din pastand er interessant, og afsnitret skal opregne pnemisserne for den bagvedliggende pastand.

Der er selvsagt mange mader at indlede en opgave pi. Inden for sundhedsvidenskab er der typisk gennem epiderniologi, hvor det argumenreres for, at der er et vresenrligt helbredsproblem at [age fat pi, fordi det er hyppigt forekommende, voksende, har alvorlige konsekvenser for dern, det rammer, eller bererer en serlig gruppe. Du skal irnidlertid kririsk overveje, om epidemiologiske oplysninger egentlig er det vxgtigsee argument for pastanden. Hvis det ikke er tilfeldet, kan du vrelge at gemme epidemiologiske oplysninger til senere og i stedet ga mere direkte til sagen og prxscntere det centrale problem. H vis du fx skriver om hvi]ken betydning god omsorg i plejen har for indlagte, terrninale pariencer rned krzft, giver det ikke mening for lzseren fersr at skulle igennem krxftsygdommens forckornst og udvikling. Indled med, hvad man ved om betydningen af god omsorg og hvorfor du mener der er behov for at undersege der for netap den valgte gruppe. Oer er ikke meget ide i at lede lzseren igennem alskens baggrundsoplysninger om dit emne, hvis heseren Iaktisk ikke ved, hvad opgaven egentlig handler 0111.

Du kan sagtens gemme nogle af oplysningerne til perspektiveringen, hvor fx udbredelsen af et helbredsproblern kan vsere et bel<eg for, at netop din undersogelse skal rages i betragming som et bidrag til at kvalitetsudvikle behandlingen af en besternt sl'gdom.

40

B:lggl'Ulldcli hl?I' h()v\:J'~~lgL:Ilgt Vd II "111. 'P,I',I'i .Ii pd m.erc rl'll'll'll

c cr, sum ornralcs til sidst i deere kal'IIL,I, IIIL'II d,1 cr III 'I'l' uddybcn Ie rcoriafsnir ide Heste opgavecyper vii i~jIW:'~ 'II .rc, slut! d T kun '1' '11- dru res ovcrordnede sammenhsenge. 'l kan ogsa vtere v senrlig ar h 'nyne fx oplysninger fra Sundhedsstyrelsen eller Oanmarks rariSt ii, for selv om det vil vzre at betragte som sekundzir litreratur, kan viden fra en sadan anerkendr instans ofte betragtes som hjernrnel, hvi I ket betyder, at den understotter bel<egget for di ne pastande.

Den litteratur og andre kilder, du benytrer, skal rydeligr afspejle hvad problemet er, hvorfor det er et problem, og hvad vi ved am det. Du ber fi nde nogle referencer, der understetter din opfartelse af, at vi h T har et interessant problem, og derigennem ogsa prsesenterer, hvad .mdre rnener om det, Som udgangspunkr kan det vaire vigtigt at referere de nyeste og de bedste studier, og ofte er det ogsa en god ide at prtesentere de danske studier inden for ornradet. Hvad der specielr er vigrigt at inddrage i baggrunden er ogsa, hvad vi ikke ved om det, Oet ('I' et vxgtigt argumem for netap din indfaldsvinkel til problemet, at dukan peget pa en mangel i den eksisterende viden. Der beryder dog lkke, at du skal lave epokegerende nl' forskning.

amrnenfarrcnde kan man sige, at introduktion eller baggrund tl re bygges op mcd nogle fa afsnit, som er: 1) hvad er problernet, 2) hvorfor er der v.esentligr (fx Stort, voksende, alvorligt etc.), 3) hvad vi ved am problemet, 4) hvad vi ikke ved, og 5) hvilket bidrag din 1I nderscgelse giver til den viden, som vi mangler am problernet,

Litteraruren og din made at fremsti1le ernnet pa skal desuden g0re k 1:1 rr for laiseren, hvilken synsvinkel problernet behandles ud fra - det vii sige, hvilken forforstaelse, der ligger til grund for den made, du har valgt at anskue problemet pa. Det f0rer nemlig frem til, hvorfor denne undersogelse skal udfares, og hvad der skal kornrne ud af den. Sidstn: .vnte skal dog ikke forsras sadan, at du foregriber perspektiveringcn. IIvi5 forrnalet fx er at beskrive funktionsevnen hos en gruppe hofrcalloplastikopererede seks maneder efter indlxggelsen, sa er det nok fordi dll t<enker, at denne beskrivelse kan anvendes til fx at vurdere, om opcrationen har bidraget til deres funktionscvne. Det er saledes ikke xelve beskrivelsen af funktionsevnen, der er interessant, men derimod de konsekvenser, sorn begrxnsninger i tunktionsevnen kan rnedfare,

l Ict er en god ide, hvis du i baggrunden forholder dig til det ekvlsrcrende paradigme inden for omrader og dermed klargorer, at du

OPGAVENS INDHOLD 41

nruumcnrcre: lid 11.1 !It' 'pill'!"g,I'1 0l~ 11111111'1 fill uvcrhcvisvudc ar'urn 'ntatiOIl, ~OI1l 'I' neld .nde lndcu [or OIIlI':'J 'l. jl'. U' kef [ens ns definition P vidcnsl abelig argumentation side 11. et er rnuligt, at du er helt enig i det pagaddende paradigme - men det kan ogsa vasre, at du vii fors0ge at gendrive der og introducere et nyc paradigme. Paradigmeskift sker ikke pi grund af en undersegelse - hverken din eller en andens - men du kan bidrage til, at man begynder at betragte felter med andre ojne og fx skifrer fra en rent naturvidenskabelig forsticlse til en mere humanvidenskabelig indfaldsvinkel. Det beryder, at du i baggrunden skal problematisere det eksisterende paradigrne, salcdes at lreseren forsdr, hvorfor du finder det nedvendigt at introducere noget nyt. Oet indebrerer, at du ridser det eksisterende paradigme op - ikke blot i referatform, men pi et niveau der afspejler, at du analyserer det og argumenterer for en anleelning til at tage fat pa netop din undersegelse. Det kan vzere en beskrivelse af, at det eksisterende paradigme er utilsrrsekkeligc til at beskrive en patientgruppes adferd eller lignende.

EKSEMPEL

Selv om de problemer med funknonsbegnensning, som hoftefraktur medforer, har udspring i biomekaniske/pacologiske rendringer og t radi rionelr anskues ud fra en narurv idenskabel ig forsraelsesrarnrne, vii begr<ensningerne i [unktionsevne i deere studie blive belysc ud fra en humanistisk indfaldsvinkel. Det er vores opfartelse, at patientens copingstrategier har berydning for funktionsbegr<ensningen, hvilket vi vii belyse rned en forstaende undersegelsestype med anvendelse afkvalitative interview.

Her demonstreres viden om videnskabsteori og koblingen mellern videnskabsteori og de anvendte metoder. Den forstaende forskningstype er omralt i Kapitel 2.

Formal og problemformulering - problemfeltet afgrcenses

Nfir du har prsesenreret la-seren for, hvad der ikke er belyst ved det valgte emne, skal du til at afgra~nse din opgaves fokus ved at definere, hvilken viden denne opgave vil bidrage rncd; det vil sige

42

I\' ffa d" gell'rdk 1 I dll ~I" i hi I i. 1111111.11,·, vii 110011l.ill I en SIIII I h .dsvl I .nskab ·lil-\ 0PI ,lVI' V.I I t II I 1111 Ii ,II , '( Ii.II'IHul 'I' 'I, 111 '11 lres " n ma ikkc blive i tvlvl III), hv"d liHlI1 , I-I 111 -d din 01 g. vc cr, cllcr hvord an du kom IIICI' 1'1 a rtll'lIli'ti(;C ti I at i ndsnsevrc prohlcrnstlf lingen til en egenclig pro lemforrnulering, Nilr du I SCI' vid nskabelige ar ti kler, vii du typisk i slutningen af introdukrioII 'II eller baggrunden mode er afsnit, der ret prsecist fortarller am ('oflnii.let med undersegelsen, I de Hesre selvsrrendige opgaver pi de su ndhedsvidenskabelige uddannelscr, ber der vzere en decideret problemformulering.

En god problemformulering skal ses som resultatet af en proces, og du skal ikke have en forventning om, at den kan udarbejdes i undersegelsens indledende fase. Det er vanskeligt at udarbejde en god problemformulering, og du kan arbejde rned at forbcdre formulerinf.\cn helr frem til, du har den fxrdige opgave klar til kopiering og _I [levering. Der er dog nogle uddannelser, der saerter deadline for, hvor sent den sruderende rn a xn d re pro blernformuler in gen, men efter vores opfacrelse er det dir eget valg. Uddannelsesstedet godkender dit emne og din tilgang til dec, men hvis du kan g0re en problemformulering 111 re prrecis og d<ekkende undervejs, er det efrer vores mening kun en god ide, Det knever stor viden om feltet at udarbejde en god problemrormulering, hvorfor den narurligvis udvikles i ta kr rued, at du selv far 111 re indgaende kendskab til ornradet. En problemformulering skal v: ere entydig, det vii sige at den skal have nogle begrebsdefinitioner, Nom ikke kan mistolkes, Det indebserer, at du har kendskab til begreherne inden for felter og pi den baggrund kan trteffe fornuftige valg, del' bidrager til afgr<ensningen.

Den viden, som du indhenter om hele problernfeltet, er ncdvendig .IL have for at kunne indsn.evre og preecisere, hvad opgaven egentlig sl<al besksefrige sig med. At indsnrevre et problernfelt er ofte vanskeI lgc, idet man som sruderende kan have svzrr ved at forestille sig, Iwor stort et arbejde, det lean vrere at besvare selv et beskedent og meget \0' vert spergsmal, Derfor er det klogt at s0ge vejledning meget tidtig , det vil sige allerede pa det ridspunkt, hvor du turnler med en los hie, og der fortsat er lang tid til, at selve opgaven skal udarbejdes.

Oet er opfatrelsen blandt nogle studerende inden tor visse sundhcdsvidenskabelige uddannelser, at kun det kvantitativt orienterede sundhedsvidenskabel ige forskningsideal er vserd at beskxftige sig mcd. Der kan indeba-re, at kun den store randorniserede undersegelse

OPGAVENS INDHOLD 43

mcd hlludlu]; :InN 'N lor uucr 'ssanl ,It ,1r1H'jd,' Illld, ,dv i 'l bn ,II .lor- .. pro) ·klo L ct 'I' lrnidl reid vanskcligt nt have ovcrbl ik vel' det store arbejde, der ligger i blot et lille kLinisk projekr, sa du ber altid, sege vejledning - eventuelr uformelt nar du stadig kun har en los ide - for en vejleder vii hurtigt kunne hjadpe dig til at se, hvilket arbejde, der

i virkeligheden ligger foran dig. Her kan I saledes i Fxllesskab finder frem til, hvad der kan lade sig gore inden for de givne tidsramrner. Hellere udarbejde en lille, men velgennemfort beskrivende undersegelse frem for det store eksperiment, der pa grund af ridned bliver metodlsk darlig, En lille beskrivende undersagelse af et maleredskab er fuldt rilstrrekkeligt og i ntercssant, ligesom det ogsa kan vise sig bade intcressant og vxsenrligt at fa afdxkket forhold, S0111 kun en kvalirativ tilgang kan afdxkke. Nar man dykker ned i stoflet, vi] der ofte vise sig mange uafklarede omrader, og belysning af nogle af disse clunkle felter kan vise sig at vzere en betingelse for at fa den viden, som man egentlig soger. Selv et relative begra:nset problem kan v.ere meget komplekst, Pa andre sundhedsvidenskabelige uddannelser er der ofte den kvalirative tilgang til et projekr, der af de studerende opfattes sorn bedste mulighed, men ogsa her ligger vanskeligheder med afgrxnsning og planla:gning, som dec er klogt at soge vejledning til.

En problemformulering er udsprunget af et formal med undersegelsen, del' typisk fremgar lige fIn problemformuleringen. Formalcr med undersegelsen formuleres typisk lidt bredcrc end selve problemformuleringen, sam i nedenstiende eksernpel:

Forrnalet med denne undersogelse er med udgangspunkt i patientens perspektiv, at bidrage til kriterieudvikling i behandlingcn af lisped fikt lenderygbesvser. Undersegelsens fokus vii derfor vasre pa de aspekter af kerneydelsen, der vedrorcr proces og resultat, ider patienternes vurdering vii vrere et skridt pa vejcn til at udvikle malba re k ri terier.

Problemformulering

H verda n oplcver pa tienter med uspecifikt I xnderygbesva:r, at u 11- dersegelsen og behandlingen i deres sygdomsfor1ob har pivirke[ deres oplevelse af kontrol samt understottet og udviklet deres ressourcer til at forebygge Lenderygbesver i forskell i ge sam menh.enge med sarltg vxgt pa arbejdstorhold,

44

I b(lg 'II~ 1(:1]1i1 'limn 1111',111111 III II 1111 'I "' 111111 till vi Ill'gl'dl" PI':' 111 is, sum CI' en :1 nu gdsl', d('1 I 1111 II rill I III 111111 Vl'lhl'~I'lllHkL ( vcnstd:nc!c problem FOrt11ll It",; "r, Imil,hllld"1 dt'll !'IWlll i.N, II hchand Ii ngcn p~l en cllcr ancien mad pi\vil'iwl' pad '!llt'I'n 'S oplcv .lse af l onrrol=- og spergsrnalet er sa, hvordan dec sker,

Problemformuleringen er en indsnxvring af problernfelrer, sam du hal' prxsenteret i baggrunden, I din litteraturscgning om ernnet hal' du faet prreciserer, hvad man ikke ved, og din prohlemfremstilling er en formulering af noget, del' knever en undersegclse, En problemforrnulering skal afgrxnse et sundhedsvidenskabcligt problem, del' ikke bare kan slas op p;'l. fx Sundhedsstyrelsens hjernmeside. Oet er saledes ikkc en problemfonnulcring at sp0rge: "Huor mange patienter fik foretaget hjertetransplantatiorl i Denmark i perioden 1999-2005, Oet kan slas op i et register. Hvis man derirnod vii vide, hvordan d.isse parienter har det fem ar efter transplanrationen, sa er der basis for en undersogelse, der starter med en indsnxvring af problernfeltet med spergsmalet " buordan hal' de deti", Indsnsevringen kunne eksempelvis vsere, at man inreresserede sig for deres livskvalitet og funktlonsevne, dec vil sige en begrebsafklaring og fokusering. Her skal man sa prxcisere hvilke variable, man arbejder med, det vii sige hvilke faktorer og karakterisrika, som kan observeres eller pavirkes, Begrebsafklaring .ller operationalisering g0r, at problemformuleringen bliver anvisende for, hvad problemet er, og hvem det vedrerer, det vi] sige den centrale hvad-variabel og den centrale buem-uariabel.

Operationalisering er helr centralt for en god problemformulering, og herril skal du s0ge viden i litteraruren. Hvis du fx i en sporgeskema- 1I ndersegelse vii afda:kke reurnatoid artrit-patienters funktionsevne, s. er din hvern-variabel reumatoid arrr ir-patienter. Ou skal imidlerrld p necise re for la:seren, hvord and 1I har kons rateret (malt), at det rent raktisk er reumatoid artrir-parienter, som fir spergeskernaer. Er der dem, som er medlernmer af Gigtforeningen, er det dem, der konsulrcrer er reurnatologisk arnbulatoriurn, eller er det dem, S0111 rnelder sig via et opslag i et superrnarked og selv oplyser, at de har reurnatoid artrit? Det har betydning for opgavens validitet, at de personer, du sp0r!!.cr, rent faktisk ogsa er dern, som har sygdornmen, det vii sige at de er lilevet klassificeret korrekr, fx efter ACR-kriterier, eller at diagnosen var stiller af en reumatolcg. Hvad-variablen er funkrionsevne, og den ska I defineres, saledes at du sandsynliggar, at dine spergsmal i sp0rgeskernaet faktisk vcdrorer funkricnscvne, sadan som du definerer det.

OPGAVENS INDHOLD 45

I) 'I k:1tI jlllllllplill v,, II III It dill I,',' II I '\1l1l.ltlVl' deflnilioll, 1Ht:1l J '( 'r klout Ill' I ('I vclkcruh b 'W 1'\' II . IIVI'lHll' Iii rcraturens beskrivelse af begreb L, : I 'J ·s at du h 'nvis 'I' til ref rcn ccr for definition. Der kan vsere mange definitioner, men du skal sa vxlge den, der ligger nsermest, det du gerne vii belyse.

En problemformulering ka n vrere beslsriuende, [orklarende eller fontliende, sorn i Tabel 3.1, hvor vi har angivet nenkte eksernpler pi den felfSte u ndren til en mere kon k ret afgra:nsning. 1 eksern pier med den beskrivende problemformulering er den ferste undren mege[ bred, og man mangler noget viden for at kunne formulere en problemforrnulering herom. Det aff'0der derfor en undren, der skal besvares f(,HSt. I alle rre eksernpler er hoem-uariablen afgrxnset til kun at omfatte kvinder pa 70 ar eller a:ldre. Kan er en Fakror, del' kan forvirre billeder i kvantitative undersogelser, og derfor skal man altid overveje, om del-

TABEL3.1

Eksempler pa undren, som udvikler sig til problemformuleringer

Type Den ferste undren

1. 8eskrivende Hvor me get qenoptreenlnq har eeldre, der har haft en femurfraktur, rnon brug for?

Som affeder sperqsmalet:

Hvordan klarer de sig egentlig?

2. Forklarende Hjeelper det med traening til patienter med femurfraktur?

3, Forstaen de

Hvordan oplever eeldre at komme hjem efter en fern urfra ktu r?

46

lndsnzsvrlnq

Hvordan er funktionsevnen has 70+ .\Irige kvinder med hoftefraktur fire maneder efter udskrivelse vu rderet pa selvhju I penhed, gangdistance og behoy for hjem rnehjeel p?

Hvilken effekt har lntenSIV, generel styrketreeninq efter femu rfra ktu r pa 70+ arige kvinders balance og gangdistance sammenlignet med almlndellq treening?

Hvordan oplever 70+ §rige kvinder mea femurfraktur ,cle ferste uge r efter udskrivelse fra hospital med s~rlig 'ii&gt pa funktionsevne 0g hjcelp i hjemmet?

.. '

lilt;t'I'HlIl:t1k'l cr tll.~I!.I'II'I·1111111, ,II 111.111 ~1,111~II~k k,1II11,IVI'1 ",IIII;llt'l', dcr I r: .k k 'r i flH'skt'III[!,I' H·ll1hll~l'l. IJul d~'l1 1111 ~Ii\ 'lIdl' 1I ndcrsegclscsIyp b ryder starlsrll kell 11I1t'1, Ill'n le 10 I toll1 btl rr>1111 ornrne med .:1 vi It forsl ellige pi v Is '1., silman i virkcligheden ender med ikke at kunne sige noger sorn heist.

Til eksemplerne 1 og 2 knyrrer sig en hypotese, der umiddelbart efter problemformuleringen, skal fremgi klart, Hvor problemformuleringen er et spergsmal, sa er hyporesen ct gX[ pi svaret. En hypotese skal vsere meget klart og prrecist formuleret og vaire testbar, hvilket indebserer, at undersegelsen skal designes saledes, at hyporescn kan be- eIler afkr.efres. Det berydcr, at vi her har kva ntirative undersegelsestyper. Hyporesen vi] typisk vsere mest rnoden og klar i eks rnpel 2, den forklarende probJemformulering, hvorimod dec kan Y. re vanskeligere at formulere en klar hyporese til den beskrivende undersegelsestype,

Eksempel 3 er den forstaende undersegelsesrype, og her taler man ikke om hypoteser, men derimod am forforstielse. Porforsraelsen er den personlige og fagHge bagage, som undersegeren har med sig, og xorn skal h:egges frem for laeseren, Det sker bide i introduktionen, men ogsi i opgavens teoriafsnit, hvor valget af teoretisk forstaelsesrarnme afspejler forforsdelsen. I kvalitarive undersogelser skal man sorn forsker principielt vtere forudsretn ingslas i sin dataindsamling og darabearbejdning. Der er ikke muligt i praksis, men der betyder, at man skal vsere 3.ben for, at der kan vise sig andre teorier og fortolk- 11 i ngsmulighecler, end man umiddelbart havde forestillet sig. Det er ('11 god ide at prassenrere sin forforstaelse, da det er lettere bade for liescren og for en selv at sc, hvordan og hvornar forforstaelsen spiller

ud pa dataindsamling, analyse, konklusion my.

et teoretiske grundlag

i\ I lc u ndcrsogelser har et teorerisk grundlag, del' skal prresenteres. 1'011 ney & Watkins definerer teori saledes: "A theory is a set of intern-lt/ted concepts, definitions, or propositions that specifies relationships oIlll1lf1g variables and represents a systematic view of specific phenomena". 1)1 ses heraf at den systernatiske made at se ti ngenes indbyrdes forI, .Id I"Ii er central, og at teorier ikke tilfa:ldigt kan tages til induegt for

OPGAVENS INDHOLD 47

Ilv:ld som hl:I~(. Tcorcr isk vidcu d:IIIII\'1 h.lggl iuul 101 al I(ll'skn lng, og I a I k 11!1 Isk pra ksis testes Her udvlklcs ll:l)ll.

Afh: 'ngig af din problemstilling kan d '1" ICOI' .tiske grundlag vsere nt esten givet pa forhand, og du har ikke rigtig nogle valgrnuligheder, men dec lean ogsa vane en vxsentlig del af din opgave at dctinere problemstillingen sa tilpas specifikt, at du kan udvtelge det mest relevante reoreriske grllndlag.

Teorier kan vsere induktiue, det vii sige, at de er udviklet pa baggrund af ernpirisk verificerbare observationer. Pa baggrund af mange forskningsresultater danner teorien en systematisk rarnrne, og argumentationen er haseret p~l. kvantitarive metoder, der giver basis for generalisering fra en situation til en andcn, sam eksempelvis biomekaniske teorier eller reorier om betydn i ngen affysisk aktivitet. Teorier kan ogsa vzre hypoletisk-deduktive, hvilket betyder, at de er udviklet pa baggrllnd af fa eller ingen observationer, men er blevet til pa baggrund af sund [ornuft og hal' stette i andre teorier og efrerhanden er afprovet empirisk. Det kan ogsa vzere aktivitetsreorier eller psykologiske teorier om sundhedsadfa rd, sorn er afpr0vet i empiriske undersegelser. Argumentationen er saledes den viden, der ligger i fagets paradigme, men argumenrationen kan ogsa understottes af den viden, der er udviklet pa baggrund a f kvantitative undersegelser. Ofte er teorier nemlig kombinationer af indukrion og dedukrion, dec vii sige at de bade hal' et ernpirisk og teoretisk grundlag.

Teorier er ikke faste sterrelser, og undren over en teoris gyldighedsornrade kan f0re til, at den udviklcs og omdefineres. En markant omdefinering kan inrroducere et paradigmeskift inden for faget, men dec er ofte en langsom proces; det kan sammenlignes rned, at en meget stor konvoj af skibe skal skifte kurs samtidig. Dog kan der ligge meget overbevisende ernpiri til grund for det nye paradigme, saledes at paradigmeskif[et sker hurtigt. Et eksernpel herpa var, da man i en stor epiderniologisk undersegelse fandt lid af, at maveliggende sovestilling var arsag til vugged0d hos spsedbern - et problem som man hidril ikke havde kunnet Iesehverken induktivt eller deduktivt. Er meget hurtigt paradigmeskifr med ny besked fra Sundhedsstyrelsen til sundhedsprofessionellc medfarte et brat fald i forekomsren af vuggeded blanch spardbern.

Hvordan et teoriafsnit bygges op, og hvor i opgaven det placeres, er vanskeligt at sige entydigt, ider der afhanger af hvilken type opgave,

48

d '( dl'('j~'! slg {)Ill, I til' II('~H' M 1\I~I.I'llIllf'.1 "11)\.1\11'1 ~!l1I1 I Ill!. 1H'IOI" .. 1\ 'I' Illtlstcropg:lV' vii d 'I lypi,~I( va'I(' 111'''1'11'11111'1 lOin!. I !II; problcmfor- 111111 ring. rv d vii ilHro luktlou '11 liuvc Ilargjon, hvad problcrner og d tS baggrun l r, og hvorfor s ·Iv . l .orla snirt 'c danner dec teorerisl bel reg or opgavens hovedpasrand.

Rent principielr mener vi ikke, at der skal vsere et afsnit med oversl rif ten Teori. Der er en intetsigende overskrift, der ikke bidrager til lreserens fornernmelse for den rode trad. Kald i stedet afsnittet dec, sorn det vi rkelig afspejler, dct vii sigc den eller de teorier, der prxscnteres, og med hvilket fokusomdde, det g0res.

Valg af teoretiske argumenter

L et teoreriske afsnit er den faglige argumentation for problemet og belzg for den valgte indfaldsvinkel. Afsnittet skal derfor afspe]!e en kririsk udvxlgelse begrundet i faglige kriterier, relevans for problemsrillingen og god viden om emnet, For srraks fra starten at afgrxnse ornradet for lzseren er det oplagt at indlede med metateksr, se side 126, hvor ell! giver l.eseren et overblik over dispositionen og den kritiske udvrelgelse af fokusornrader for teorien.

Nogle sundhedsprofessioner har deres egne teorier, der er udsprunI!.l't af og bidrager til professionsidenriteren. Det er eksempelvis ergoterapcuters aktivitetsreorier og sygeplejefagets omsorgsteorier. Der Ii ndes ogsa teorier, del' gar meget pa tvzers af flere sundhedsprofessinner - cller sagt pa en anden made - flere professioner benyrter dem. I )CC ga'ider fx teori 0111 biornekaniske forhold i kroppen, om neurofy~Iologi, epidemiologi og sygdomslne. Dert il kommer teorier, der er rulvikler af andre professioner, men sam anvendes af sundhedsfagene, 11: r de skon nes egnede til at forklare besrernte fxnomener ellcr siurationer. Det cr fx teorier om komrnunikation, adfxrd, pxdagogik, I'~ykologi og sam fundsforhold,

en faglige problemsrilling skal vsere styrende tor, hvilken eller hvilkc 1 rorter, du inddrager, og du skal ikkc gvlfC dig forestillinger om at drekke Ilt'le det teoretiske ornrade for et besternt fxnomen. Du skal holde fokus 11,\ d en del af en eller Here teori er, del' kan h j a'i pe ti I at belyse den fagl i ge IIIClhJemstiJling og be- eller afkrxfte din undren, Teorier kan saledcs bid I,I!!.C til at undersege hypotesen eller prassentere din forforstaelse.

Nat man har lxs[ teorigrundlaget, skal man som laser vsere helr Il.lf over hvilke teoretiske argurnenter, der skal understotte opgavens

OPGAVENS INDHOLD 49

hoy ,clp, sian I. Dcr kan udmr .rk 'l dliid t ,111111' Il'OI'l'tbk' :tl"lIm nu -r op let barb jdning af data, men d '1)\, Nom III hal' valgt at prsesenl re tidligr i opgaven, er centrale for din efterf01gende made at gri,be opgaven an pa,

Vi rneder ofte selvsta-ndige opgaver, hvor den studerende har valgt teorier, sorn ikke ligger inden for fagets paradigrne. Det betyder, at der i opgaven skal argumenteres for den pagxldende reoris rclevans for fager. Oet beryder ogsa, at der i begyndelsen af arbejdet med opgaven kan vrere vanske1igt at finde og udvxlge en relevant teori til udtryk for din undren. Her rna du dykke ned i litteraturen og lave litteratursegniuger inden tor ornrader pa Here forskellige typer af darabaser, men ogsi radfere dig med vejleder og andre fagpersoner, sam ved noget am omridet. Dec er dig selv, der ska] trrelf'e valget, men de kan hjelpe dig til at have noget at vselge imellern og kan ofte anbefale relevant Iitteratur.

Niveau for preesentatlon - Blooms taxonomi

Som vejledere moder vi ofte spergsrnalet om, pa hvilket niveau teorien skal pncsenteres. Nar der drejer sig om opgaver tidligr i studiet vii det ofte vtere passende at beskrive ret basale forhold ved teorien, svare meget konkret og uddybende pa de stillede spergsma] og dernonstrere, at man har forstaet stoffet og kan kombinere tingene. Nil" der drejer sig am selvsnendige 0pgaver, er der ikke muligt at give emydigt svar pa det spergsmal, men vi vii fors0ge at traskke nogle eksernpler frem. Du skal g0re dig klan, at lseserne af opgaven er hejt kvalificerede fagpersaner, sam formodes at have god indsigt i omridet. Det beryder, at der nreppe er grund til at referere basalt Ixrebogsstof.

Hvis du fx skriver en selvscrendig opgave ornhandlende en specifik traningsmetode efter korsbandsruptur, vii et oplagt teorigrundlag vrere kn.eers vigrigsre anarorniske forhold, men der skal ikkc vsere i form af et relerat aflrerebogen i anatorni. De anatomiske forhold skal derimod prsesenteres pa en made, der afspejler viden am, hvordan relevante strukturers sarnspil przcist fungerer under netop de belasrninger, sam kn.eet udsaittes for ved denne skadestype - og de belastninger, som is.er korsbandene uds.ettes for ved den pageeldende rr eningsrnetode. Det vii sige, at gennemgangen skal vaire fokuserer,

50

1()lld:II'l'l1d~', :\n:tly~,·n'll(h· IIg I', , I.I~! 1111 d II IHldYl'lldlgl' vldl'll ol!, lndsi 't til at 1i.)fsl: () \ vunl I( d!'11 11.1·llllq;~1\I 'lod " d 'I' PI': 'S 'Ill 'I"S cfccrfelgendc. 1 r.IislHlIiSloll'1I kuu till s: 1': lncl og, vurdcrc den anvcndte trseni ngsmetodc I rclauon t i I de till! igere gen nemgaede belastn ingsforhold.

Til at cydeliggere niveauet for prsesentarionen kan Blooms taxonorni for kognitive lreringsmal med Forde! benyttes, se Figur 3.1. Taxonomien har i inier har v.eret anvendt pa aile niveauer i uddannelsessysternet, og du kan med Forde! have den i tankernc, nar du skriver din opgave. Taxonorniens niveauer er d.ekkende for hele opgaven, men vi vrelger at tr.ekkc den frern her, da pnesenraclon af det reoretiske grundlag er velegnet til at eksemplificere brugen af taxonomien og derrned forskellige niveauer for pnesentation af stoffer.

Du vi] i en opgave typisk benytte Here af trinnene, men det samlede indtryk af, hvordan du behandler sroffet, l;egger niveauet for din opgave. Oet vii isser afspejle sig i den teoretiske gennemgang og i diskussionen. 1 det f01gende uddybes taxonomiens trin.

Viden er laveste niveau, hvor du nresten ordret refererer kilder, og det niveau skal benyttes mindst muligt i en bacheloropgave og pa niveauer derover. Referat, hvor du bruger egnc ord og vendinger og kun refercrer det, der er relevant for din opgave, kan benytres ind imellem, men ma ikke vsere gennerngaende. Gengivclse af viden i form at en meget reksma.r referatforrn bides para frase, og benyrres, hvis p;i.g;eldende forfatters formuleringer og pr.esentation af sammenhrenge er vigtige. Det kan cksernpelvis vsere ekspertudtalelser eller referat fra kliniske guidelines am behandling.

OPGAVENS INDHOLD 51

"

" \Jurdering • bedamme.,ud fra forskelllqe krit.erier

Syntese • kornblne re • abstrahere'

Analyse • se system/strukru r • pri ncipper

• nedbryde i dele • ski II e ad

Anvendelse • afpreve • bruge

ForstAelse • demonstrere • forklare med egne ord • fortolke

Viden • skelne • genkende • gengive

Figur 3.1. Blooms taxonomi

Vi ser ofre, at sruderende i de f"'rste skrivefaser i bachcloropgaver nsesten udelukkende refererer sroffet, hvis de har valgt reorier, som de ikke har stifret bekendrskab rned p:i grunduddannelsen. Det er typisk teori, der har sit udspring i ct helr andet fag, fx psykologi, og den sruderende formar ikke pi overbevisende mide at relatere teorien til sin egen problemstilling. Det er vanskeligt at ssette sig ind i nye teorier, deres baggrund, udvik ling og ernpi r iske funda men t. De t kan betyde, at den studerende ikke nar dybere ned i reorien end til at referere den ~ isrer hvis der kun forekommer engelsksproget litteratur. Der er ogsi med et sadant valg, at vi ofte ser, at engelske ord og sravernader srnutter ind i teksten, og at sproget dermed virker forkert og klodset. Det kan skyldes, at den sruderende ikke helr har forstiet scoffer i den engelske tekst, og til tider er nadr til kun at referere med meget direkte og til tider ubehjxlpsom oversrettelse.

Forstaelse er lidr hojere niveau, for her gengiver man med egne ord, hvad teorien handler om, og forklarer betydningen for laseren. Hvis vi igen tager eksemplet med en teori, der ikke er kendt fra grunduddannelsen, sa vii den studerende pa dette niveau kunne fremdrage eksernpler fra eget fag - eksempler som Ixgger sig op af den valgte problemstilling. Her kan jegjormen med forde! benytres, fordi den studerende forklarer lseseren, hvordan siruationer fra eget fag kan forstas i lyset af den valgte teori.

52

Hl'lig :ll' jcg, f()I'I11!.:n IIdclllld,l'l lIdd, ,11 111>111 I" 11)111('1' Idt'I\'III.CI\ IUl'1 den v,alglc synsvln kcl S\'l ndsy nl!~ "bl'l 11I~]llll'II'1 eicl kr :1 ndci srcd Fra,

Anvendelse er at kunne benyrte stOrfel ell opgavens formll.l. Den Studcrende benytter tearier, fx til at afgrxnse opgavens begreber og til at bclyse egne fund i diskussionen. Af og til moder vi desvserre opgaver, hvor den studerende i problemformulering og def,nirioner har valgt en made at definere og klassificere centrale begreber pa, hvorefter der i afsnitter med reori forekornmer helt andre begreber. Nil" der skabes samrnenhasng mellem teoriafsniuets begrebsafldaring og de begreber, dcr anvendes i opgaven i 0vrigt,demonstrerer den sruderende god indsigt i stoffer. Nar de relevante dele af teorien eksernplificeres i den fagI ige praksis, gores stoffet forstael igt for bide la-ser og den studerende sel v og ryde Ii ggo r samtidig, at den studerende har forstaet reo r i en.

Ana.(yse er betydeligt vanskeligere at gennemfore og kr.ever en sysrcmatlsk rilgang. Her skal man ud fra en faglig begrundelse udvselge rclevante dele af rcorierne og systernarisk gennemga sammenhxnge og enkeltdele. Herved kan den studerende demonstrere, at han eller hun har en dybere forsraelse for sit fags problemstillinger og kan srerte dem I relation til den valgte teori. Der kan eksernpelvis vrere at redegore lor sammenhxngen rnellem teori om den rnoriverende sarntale og en u-ori om sundhedsadferd som Stages of Change. Vee! systematisk at .malyscre lighed.er rn ellern elementer i de to teorier dernonstrerer den \( uderende indgaende forstielse for hver teoris helhcd og enkelrdele, I h;c vii ogsa vzere analyse, hvis man i diskussionen Tager elernenrer fra ~111 egen undersegelses fund og systematisk redeger for, hvordan disse 11111 d k a n fortolkes i lyse t a f en teor is elementer.

\'Ylltese er en videreferelse a f analysen, ider man her gar skridrer videre og ~,Imler enkeltdele til en ny helhed. Teorien anskues p;1., en ny made, der II hlcvet til pa baggrund af analyse og ny forrolkning. Hvis vi igen Tager 1 1",t'mpJet fra ovenstaende med Stages of Change og den rnotiverende ~,IIIHale, vii det skabe en syntese, hvis den sruderende pi baggrund af iu.rlysen kan pra:sentere logiske og sarnmenhsengende overvejelser om, II vOI'd a n den moti verende sa m tale kan ra.nkes at pav! rke patientens pa- 11,11 hl't-! til ekscmpelvis fygeStop. Symese kan ogs!1. vzre, at man i diskus-

I, urcn ssetrer elernenrer fra to teor ier sarurnen p:i baggrund a r egne fund III' .lcrrned skaber en ny made at fortolke sammenhxnge pa.

OPGAVENS INDHOLD 53

Vurdering cr IH'jCSlI.! nlvcau i Bioolll.~ 1.1~(1I11)1l\1. lief v: ,I 'e~ de krttcricr, som sroffet bedernmes ud fra. Del kn n va.re, at der i ceoriafsnittci foreeages en systernarisk sammenligning af en ny med en velkendt' teori ud fra nogle veldefinerede krirerier, Dec kan eksempelvis ogsa vzre i diskusslonsafsnittet, ar man sysrernatisk holder sine egne fund op imod den nye teori, inddrager velkendte teorier undervejs og ender med at vurdere, om reorien er egner eller ikke egnet. Vurdering foreJigger ogsa, nat man forholder sig kririsk til den anvendre videnskabelige lirterarur, der harer med til en teorigennemgang i sundhedsvidenskabelige opgaver. Det vii sige, at du kritisk skal gennemga, hvad der er foretaget af klinisk forskning, om der er god kvaliret, og hvad resultaterne har vise. Du kan v.elge at fremstille den del i et afsnit for sig som en sammenfaening; i midlertid vii det i hejere grad afspejle evne til analyse og fortolkning, hvis du kan gore det lebcndc, hvor det er relevant. Det, du forholder dig kritisk til, er den rnetodiske kvalitet, hvilket kan g0fes systematisk med a nvendelse af eksisterende skernaer til vurdering af forskellige undersogelsesryper. Her skal du vzere opmeerksom pa, at du anvender de rette skernaer til de retre undersegelsesryper og ikke underlregger eksempelvis beskrivende reliabll itetsundcrsogelser de krav, der srilles til eksperimenter, der vii sige randorniserede undersegelser. Vurdering kan ogsa ske gennem anvendelse af cvidenshierarkiet orntalr i Faktaboks 1.2, ndr du prresenterer det videnskabelige belxg for behandling af et helbredsproblem med en gennemgang af de videnskabelige artikler, der belyser omradet,

S a TTl let set s k al du problematisere stoffet, det v il sige frernd rage el ernenter, dcr kan vtere problernatiske, se kritisk pi dem og vurdere dern i relation til din opgaves fokus.

Metoden - sadan blev det gjort

1 denne deJ af opgaven beskriver du din frerngangsmade og for at skabe overblik ber du inddele opgaven i Here rnetodeafsnit, del' kan have Here underafsnit, saledes som der frcrngar af det folgende, hvor vi beskriver afsnit om Design, Litteratursegning, Materiale, Etik, metoder til Dataindsamling og til Databearbejdning. Her beskriver du, hvordan du er gaet [rem i din indsamling af litteratur, d ir valg af rnareriale og dine metoder til dataindsamling og databearbejdning.

54

Design

l lvls din opgnvc '1' at' '11 type, IlVlu lu S -lv b.II' bcsremr. hvo dan du vll .£\ Frem, ber du ~ r I,'s r n rl Is' op. hvill 'I d i 'I', du hal' bcnytl 't dig af, dcr vil sige en verordnct prrescura ion af de rneroder du hat a nvendt, Om du hal' et sserskilr lille afsnit om design med eller ej, er ct sporgsmal disponering af die stof, men et eller ander sted skal det frcrnga. Nedenstaende er eksempler pa, hvordan man i tcksten korr kan orntale en undersogelses design.

rnrale af design:

1. Undersegelsen er en spergeskemaundetsegelse af rilfrcdsheden blandt pirorende til plejehjemsbeboere.

2. Der er tale om en kvalitariv intcrviewundersegelse med 11re kvindelige paticnter med reumatoid artrit. Kvinderne er nydiagnosticerede inden for den sidste maned.

3. Undersogelsen er en kvalitativ, prospekriv undersegelse baserer pol. dybdeincerview med hjerteparienter ved udskrivelsen efter en blodprop og opfCllgning en maned sencre,

4. Undersegelsen er en beskrivende underscgelse af reliabilitet og validitet af fysioeerapeuters vurdering af Iedbevregelighed i knreer etter visuelt esrirnat og goniometer.

5. Dcr foretages et systernatisk review af ti randorniserede kliniske undersogelser udvalgt efter fastsarte krirerier og kvaliretsvurderer med pointgivning.

6. Undersegeisen er en randorniseret kllnisk undersegelse af effekten af fire ugers sryrkerrsening af gribefunktionen hos patienter med collesfraktur.

7. Undersogelsen er et systernatisk review, der undersoger evidensen af forskellige typer af trrening til rygpaeiencer i henholdsvis akut, subakut og kronisk fase.

Med en klar beskrivelse af, hvordan udgangspunktet for din opgave er designee, ved man, hvad man sorn Ieser skal i gang med. Herefrer Folger en nrerrnere redegerelse for merode og mareriale,

Hvis din opgave er en del af et srorre forskningsprojekt, skal dec Fremga klan hvilke dele af opgaven, du selv hal' vterer ansvarlig for, og hvilke dele del' er udarbejdet af andre. Det kan fx vaire, at nogle data cr indsamlee af andre i forbindelse med et projekr, som du er en del af,

OPGAVENS INDHOLD 55

el] 'I' till udu I'hl'jdl'l dill flpgaVl' sum l'll l'V.1 lucrtngsu ndl.:l'sI'lgt:isc af' CI igangv .rendc cllcr I\CLOp afslutrcc PI'Ojt:\([,

En god opgave er karakteriseret ved at have relevante metodere-· ferencer. Ofre ser vi opgaver sagar p:l bachelorniveau uden en eneste metodereference, og del' svsekker opgavens rrovrerdighed. Del' ber vaere kilder pi eksernpelvis den anvendte fremgangsrnade ved kvalitativt interview, pa overvejelscrne ved udarbejdelsen af et sporgeskema eller pa den anvendte statistik. Viden 0111 rnetode er ikke kommet til den sruderende lige ud af der bU, sa brug metodcboger og -arrikler til at understetre dit metodeafsn ir, Det vii skabe indtryk at: at du har gjon der ordentligt og derrned undersrorte opgavens rrovterdighed.

Litteraturseqn i ng

I selvstamdige opgaver bor der vsere et afsnit, hvor du beskriver din litterarursegning. At kun ne s0ge sysrernatisk og ldentificere relevant videnskabelig l i tteratur er et vasenrligr kri teri u rn for en v idenskabel i g opgave. Afsnirter skal vrere dokumenrarion for din frerngangsrnade, dine fund, dine valg og fravalg til brug i opgaven.

Hvor i opgaven dette afsnit er bedsr place ret, er ikke giver. Afsnitret om den teoretiske baggrund vil normalr basere sig pi\. den anvendte litreratur, sa litrcracursegningsafsninet kan udmxrket placeres umiddelbart f0r tcoriafsnirrer. Logisk kunne del' ogsa here under metcdeafsnit, da der nerop er en beskrivelse af din frerngangsmade til en del af 0pgaven,

Du ber pa forhand have klarlagt, hvad del' egentlig cr for nogle spergsmal, du vii stille ril lirteraturen og gerne dele disse overvejelser med lresercn. Se Faktaboks 3.4.

~ Sp~rgsmal tll lltteratursaqninqen r-)

~ • Hvad er fokusornradat for min s0gning?

~ • Hvilke sperqsrnal skal litteraturen besvare?

• Hvilken type viden har jeg brug for?

• Hvilke delelernenter skal fckusornradet deles op i?

• Hvem skal det vsdrers?

.. Hvtlkekvalltetskjttarlar har jeg?

56

I llueru: III M1l~lli 111\MrI~ldlll'l IHil .[1'1, ~IIIII V ~I I l1nkrl~1 i ~'lIdl' ~'kN 'Ill pel, I' xlc 'I'm:s fill' Irvllll' 1.1i.11r1l~~·I\ r1t'1 rl Nllgl p:, illtll.:11 rllr lwilkl.:t tidsrurn 0[; rncd hvilke Sl'l~ 'lll'd, I hi kuu III ,(.[ fordel opstill 1.:11 sagemarri over dine fund som .r vist i'ral ,I .• hvor du ser et eksernpel pi beskrivelse af en segning. 'upplerende tekst til den viste tabel kan vrere:

EKSEMPEL

Del' er S0gt i Medline (1966-2007), Cinahl (1982-2007) Ernbase (1980-2007), Cochrane Library (1992-2007) og PEDro (1999- 2007). S0geord fremgar af nedenscaende matrix, Tabel 3.2. S0gningen er foretaget i perioden december 2006 til marts 2007.

TABEL 3.2 Eksempel pa sagematrix

PubHkationstype

Problemstilli ng

Intervention

Outcome

Randomised clln ical tria I

supportive devices

subluxsation

stroke

splints

shoulder pain

om der frerngar afTabd 3.2, er del' hensigtsmxssigt, nar der drejer sig om effektundersogclser, at opdele i publikationstype (der vii sige hvilken LI ndersogelsesrype, du er interesserer i), problemstilling, intervention og outcome. Der sikrer systemarikken i S0gningen. Nar det drejer sig om andre typer af undersegelser benytres andre klassifikationer,

Det er en god ide at vise et eksernpel pi resultater fra selve s0gningen, Fx ovenstaende i Medline, hvor der Iindes x aural hits, hvorefcer del' efrer gennemlxsning besrilles x antal artikler til gennemsyn. Herefter ender du sa med at anvende x antal af disse arrikler, del' er udvalgt efter beskrevne og begrundede krirerier. Disse kan eksernpelvis vzre, bvordan man har defineret et helbredsproblem, det kan vsere alderen pa deltagerne, storrelsen af undersegclserne eller lignende. De pagaoldendes undetsogelsers alder a nses ofte sam ct relevant kriterium til begnensnlng af s0gningen. Nogle rncncr fx at undersegelser, der cr mere end ti ar gamie, er forteldede. Ocr argument bor irnidlerrid nuanceres afhrenglg at" ernnet og dec tilgrundliggende paradigmc. Nar dec drejer sig am strengt naturvidenskabcligc undcrsegelser baserer pi

OPGAVENS INDHOLD 57

purnkllnlskc m:i1i.!1l1L:IOLli.!I', skcr lIdvlklllll~t'II~: IHIlIit-;'.:ll meg 'r r()rsk· ning hurtigt Iorseldcs. mvendc vii (cod 'I' tnd '" for hurnanvidcnskab udvikle sig betydeligt langsommere og erst i leber af Here :htier veere udtemmende atprevet empirisk, Man kan saledcs sige, at udviklingen af forstieise af menneskelig adferd ikke undcrgar de store malbare forandringer, hvorfor undersegelser der hcskriver og forklarer menneskel ig adfzrd stadig er aktuelle, ogsa selv om de er 20 ar gamle. Det er s:l.ledes sjseldcnt hensigtsmressigr at begrxnse sig til nyere litteratur uanset underscgelsestype.

Da man ikke kan vrere sikker pa, at aile relevante arrikler er indekseret i diverse databaser, skal du ogs:l. nsivne den sogning, du har foretaget pi anden vis. Det vil rypisk vsere soglling i referencelisrer fra relevanre artikler, ogsa bidet kaskadesegning, sogllillg efrer forfarrer, eller det kan vrere handsegning i de mest relevance og anvendte ridsskrifter, Halldsogning skal ikke rages helt bogscaveligr, idee de Beste ridsskrifrer har en hjemmeside med elektronisk arkiv. Her kan du sam ofresr heme abstrakrs og i mange tilfnlde ogsa selve artiklen, Bernssrk i den forbindelse at selvorn mange tidsskrifter i dag er rilg;engelige pi internettet, er det som regel ikke gratis at downloade arrikler. Det krrever abonnement, sorn ofte er dyrt, men det er dog sandsynligt at din uddannelsesinstitution abonnerer pi adgang til de vigtigste ridsskrifter og databaser,

Sam regel vii det vsere relevant at finde den litterarur, der lidt populzrt er karakteriseret ved at v.ere det forste, des bedste, det nyeste og det danske.

Det forste betyder, at original videnskabclig litteratur udarbejdet af grundheggeren af den anvendte tcori kan vtere relevant at have med for at dernonsrrere en historisk forstlelse afbcgrebet eller teorien. Det atl1xnger dog i hoj grad af, hvilket teoretisk ornrade der er tale om.

Det bedste siger sig selv. Hvis du kun finder sma undersegelser og sekundrer litteratur, selv am der vitterlig findes bedre undersegelser, sa har din segning vreret utilstrsekkelig, Nar du ska] finde der bedste, kan du heme hjrelp has eksperter og andre fagfalk. Der er ofte nogle undersogelscr, der regnes for klassikere inden tor det pagxldencle genstands felt.

Det nyeste skal selvfelgelig med, sa du sikrer, at du er heir opdateret med viden. Det er klart, at du er nedr til at stoppe din s0gning og inddragelse af kilder pa er vidst ridspunkt af hensyn til opgavens f;erdiggorelse. Hvis du saledes ikke har de Ilyes[e tal for en sygdoms

58

i'Ol'dWIlISI Il1dcll lUI L1t'l ~ 111\11 I I I II. I II I" 11.11 11111dl'1 d~1I l'pokq~'1

I' .nde u nd 'l"s0gclst:, d" lid lW111 1111 1111 Ill. 11 'til'" sidell, .~:1 1..:1' d 'l ikk '

g;odt 1101<.

Det danslu skal rn d, for Ii ud 'nlandskc undersegelser ikke 110dv .ndigvis kan overferes til dansl c forhold. Dec betyder at sogning i Artikelbasen' ogsa kan vsere relevant. En anden mulighed er at soge direkte ide fagblade, sam kan t.enkes at have arrikler om pagxldcnde ernne. Endelig kan du i diverse internationale segebaser tilfaje AND Denmark til dine segeord. Her vii du sa sam regel finde arrikler, der er udgivet i databasens engelsksprogede tidsskrifter, men sorn er udarbcjdet i Danmark. Endelig er der muligheden for sogning i Den Danske Forskningsdatabase". der indekserer dansk forskni ng fra institutioner, der er tilmeldr darabasen. Den er ikke fyldestg0rende, men kan vsere udrna-rket til at finde ud af, hvern der beskrefriger sig rncd nerop dit ernne, og hvor i lander der toregar, Den indeholder ogsa en liste over publiceret materiale.

Materiale

Materiale og merode kan beskrives und.er sarnrne overskrift eller kan deles ap, men det skal blot sri lysende klan, hvornar du beskriver hvad, Du behover ikke at kalde afsnittet Materiale, der kan ogsa vsere De!tagere, Respondenter eller andet, men i denne fremstilling kalder vi dec Materiale tor at l<egge os op ad IMRAD-formatet, sorn beskrever indledningsvis i dette kapitel. Afsnittet ber typisk bcskr ive In- og eksklusionskrirerier, operationaliseri ng af de centrale begreber, der vedrerer rnaterialer, sarnt hvordan du rent praktisk har opnaet kontakt.

Materialet er din buem-uariable, der vii sige betegnelsen for det cller dern, sorn leverede radata til undersogelsen. 1 empiriske opgaver vii d er typis k vsere men nesker tiler dyr, men kan ogsa vaire apparatur, I rcoretiske opgaver vi I det derimod vsere den ana Iyserede lirteratur, der lcverer ddata.

1 Artikelhasm cr er index over alle ryper at danskc arrik ler. Den filldes LInder www.bibliotek.dk

1, Den Danske Forskningsdarabase findcs under www.forskningsdatabascll.dk

OPGAVENS INDHOLD S9

Id~1 till il ke lill~'lui'L h. I' h 'SIUll ", liv III 11'1 skul ddtag, " skal ill~ , og ekskluslonskrlterier fremga, sarm livordun dclragerne blcv kontaklet. Kriterierne skal vsere relevante og velbegru ndede fx rned henvisnirrg

til relevante referencer, ligesom der skal vtere muligt at operationalisere demo Hvis du fx har som et inklusionskriteriurn, at deltagerne skal have en besternt sygdom, skal lreseren vide, hvordan du har konstateret, at de har sygdommen. Er det tilstrrekkeligt, at de selv oplyser der, skal d.iagnosen vaire stiller af egen hege cller en speclall.eger Endelig skal der giMes klart, hvad du har gjon med evcntuelle grsensettlfelde.

T n- og eksklusionskriterier prresenteres her, saledes at beskrivelsen bade i kvantirative og kvalitarive unders0gelser t.jener som argument for, at problemet kan belyses ved at underS0ge netop denne gruppe. Deltagerne skal alrid prxsentere med antal, alder og kon; derudover kan der vzere andre relevance karakteristika som socialgruppe eller udda nnelse, xgteskabelig status, diagnose, sygdomsvarighed mv. H vis du bar mange oplysninger med, kan du med fordel pr.esenrere deltagernes karakteristika i en tabel. Det gxlder uanser, om du arbejder med en kvantitariv eller kvalitariv undersegelse ..

Hvis der kun er meget fa deltagere, fx i en kvalitativ inrerviewundersegelse, kan det af hensyn til deltagernes anonyrnitet vzere nodvendigt at slere data. Det kan du gore ved at amdre den konkrete alder med nogle fa ar i den ene eller anden rerning - eller kun oplyse aldersgruppe. Du kan ogsa undlade at oplyse prrecist. hvordan du fik konrakr til ddtagerne, hvis dec indebserer, at de lean idcntificeres af behandlerc eller andre.

Operationaliscringen og konsekvenr brug af de begreber, du anvender, ska! vrere i orden igennem hele opgaven. I forbindc1se med brug af personer, som f"X. har faet foretaget en knreallop!astikoperation skal du gore klart, hvad du kalder demo Er dcm, som indgar i din undersogclse deltagere, patienter, kn(fallopLastikpatient-er, injormanter ellerpersoner? Og hvad kalder du dem, som ikke indgar, men alligevel hal' faet foretaget en kntealloplastik? Det kan bade vrere knsealloplastikpatienrer generel r, el1er der kan vare dern, sorn blev spurge, og som sagde nej rak til at deltage. Du kan hurrigr komme til at operere rned 3-4 kategorier, og det er derfor meget vigtigt, at Ixseren a Idrig bliver i rvivl om, hvem du omtaler hvornar.

Hvorvidr materia let pr.esenreres fuldr ud under Materiale eller delvisr indgar i resulrarafsnitter, afh;enger af forrnaler med opgaven,

60

1\, l cn ~pol'p,tNI( "Il:lI,,\dt'fhvl!' ·1:-.' til IOU 11111111"0111 1,,·~lllvc.~ d '11111 del' Mruerirde, hvorda n de <':1' utiv,ilgl, 0l~ hv.ul lin knrn k tcriscrcr d .rn, s:1 vidr du ved pa tidspunl« 'I (01' lids .nd 'Is '11 af spergesl emaet, Du lean sa under Resulraser redegare for, hvern der besvarede spergeskernaet og samtidig forerage en bortfaldsanalyse ud fra den vlden, du har om de perSOller, sam ikke svarede.

1\, I er systernatisk reviewer der de udvalgte artikler, der udger materia let. Under Materiale beskriver du derfor udvtelgelsen efter dine in- og eksklusionskrirerier, hvor mange artikler du srarrede rned, og hvor mange du endre med skullc gores til genstand for en nsermere gennemgang. I resultatafsnitter laver du en nserrnere prxsenration af de inkludercde arrikler rypisk i form af en stor tabeL

C. I en prakrisk opgave med fx beskrivelse af et trxningsprogram bor deltagerne beskrives under Materia/e.

I), I en klinisk undersogelse vii der varre naturligt at beskrive deltagerne under Materiale. Dog kan detaljer, der f0rsr fremkommer som en del af selve undcrsogelsen, gemmes til resultarafsnitter. Her skal du dog overveje bade pladsforbrug og overskuelighed, idet dec kan lctre Ixsefens forstaelse at have demografiske data og baselinernalinger sarnler.

Nti r du beskriver din udvrelgelse af materialet uanset af hvilken art, det matte vtere, kan du som nzvnt under Argumentation rrtekke frem i sretnlngen, hvorfor du har gjort, som du har, se nedenstaende eksempel.

I';KSEMPEL

J. For at opna [zvn fordeling indcn for de valgte aldersgrupper blev foretaget srrarificerer sampling efrer lO-ars aldersgrupper mel[em 30 og 60 ar,

I )cr er forskellige mader at udv.elge deltagere pa, og det er en god ide ,II benyrtc merodernxssige fagudrryk for den made, du har benytter cksernpelvis stratificeret udvxlgelse, kvote- eller klyngeudvtelgelse, ~l' rd forklaringer bagest i bogen.

[ undersogelser til fx bacheloropgaver kan det pa grund af den ~11l .vre tidsramrne for projektet vrere svrerr ar fa konrakt til det plan- 1.lgre antal deltagere, Losningen pa det problem kan du grihe an p;\ to

OPGAVENS INDHOLD 61

111 ~der, Du kn n sic rive tiel plan l:1gl I' ,11I1.d lIJ', ~,' I'l'(k'g~rc I{}I', hvorlor du ku n A k en credjedel. Du lean ogsa skrlve ;1 C~1l inc" SOI11 om det va r planlagt kun at fa en tredjedel og vurdcrc, at det er tilstrrelekeligt. Vi anbefaler den ferste frerngangsmade frem for den ancien, Hellere en velplanlagt undersegelse, der pa grund af udefrakommende ornsnendigheder ikke kan lykkes, frem for en undersegelse, der pa forhand er designer med ringere k valitet.

Afsnirter om materiale eller deltagerne er uhyre vigtigt, idet det udger en af Ixserens muligheder for at vurdere opgavens interne validitet - der vii sige, am du har undersagt det, sorn du skrev, at du ville, Hvis deltagcrne er utilstrtekkeligt beskrevet, er det ikke muligt at vurdere ordenrligr. Det krsever god planlregning og overblik over emnet at beslutre, hvi Ike karak teris ri ka der har betydning at medtage for at bel yse og vurdere din problernstilling.

Etik - gjorde jeg det rette

Det er ikke ualrnindeligr at blive sa opslugt af sin egen gode ide og sit projekr, at hensigtcn belliger midlet, men rnennesker rna aldrig blive et middel til at opfylde dit formal. Derfor skal en opgave, der indebrerer deltagelse af personer, indeholde et afsnit om eriske overvejelser. Det gxldel' ogsa selv om projektet ikke er af en sadan an, at det krxver godkendelse af Videnskabsetisk Kornire, og det gxlder, uanset om deltagerne er raske eller syge personer, bern eller voksne, meds cud erende eller fa mil ie,

Videnskabsetisk Kornire har nogle udrnserkede regler for patientinformation og informeret sarnrykke, og vi vii anbefale, at du Ixgger dig sa txt op ad disse regler i din delragerinforrnation og din sarntyk keerk I xri n g sam mul igt3, Begge dele vii typisk vrere bilag i opgaven og s kal vsere omhyggeligt udarbejdet, uanset am du har brug for komiteens godkendelse cller ej, Husk i den sammenhxng at skrive prrecist navn pa den institution, du komrner fra, dir eget for- og efternavn og telefonnummer sarnt din interne vejleders navn og telefonnummer. Du kan derimod ikke torvente at fi brevpapir med instirutionens logo, for det vii vzere det samme sam pa forhind at blasternple dir projekt.

De vigtigste etiske forhold, der skal fremga i selve opgaven, er under hvilke ornstxndigheder og af hvem, der er givet mundtlig og skriftlig

3 Reglerne findes pa 'Fo,-skningsminisrerieh hjernrneside: http.r/www.cvk.im.d k/cvk/

62

III {(II'I 1H1l 1011, og I i I hvcm d l' I' hlcv .11 ~\I WI II dOlI! It'I't'l ~:II!\I ykkl'. Og~~ her bar Videnskabserisk Kom icc l10glc ldll!.'c 1''''l,;icr COl' Ircmgangsrrddel', SOITJ du ber overholde. Det kan ikkc alrid lade sig g0re at f0lge d issc retn ingsli njer i mindre projekter pa grund af tidspres, men sa ma du redegere for, hvilke hensyn du har taget for ikke at Ixgge pres pa deltagerne.

Derudover er der andre etiske forhold, du skal overveje i afsn itter om ecik. De Beste har du sikkert tznkt pa, da du planlagde forleber. Maske har du glenn dem, nar du nar til skrivefasen, sa husk at skrive logbog. Det kan vtere hensyn til deltagerens f01elsesmxssige tilstand, sikkerhed eller blufxrdighed.

Nat det er sagt, sa kan et afsnit om erik blive ganske langr og tyndt, hvis du omhyggeligt gel' rede for aile dine etiske overvejelser. Overvej derfor, om du kan udtrykke nogle af forholdene i en srerning, f'x med henvisning til at Helsinkideklsrarionens anvisninger for afgivelse af informeret sarnrykke blev overholdt og patienrens integritet I espekteret.

Hvis din opgave vedrerer personer, der er afhxngige af andre (IH"rn, de mente eller svtert hjerneskadede), skal du vtere opmrerksom p:\, at du i sxrlig grad formulerer eriske problemstill inger, der kan viere relevanre, Du skat derfor overveje og nedskrive alt, hvad der er cller kunne V~Tre blevet relevant, ogsa selv om det siden viste sig ikke ,II vrere det, Selv om man far fuid accept fra for eldre, andre par0rende «llcr vxrge, er clet ikke det sa rnrne, sorn at air er i sk0nneste orden, I rcr kunne fx vsere en gruppe sruderende, der gennemferer maling af hornenes body mass index i en skole, men ikke hal' overvejet konsekvenserne pa Lengere sigr. Undersogelsen kan eventuelr have nogle l.unsekvenser for overvxgtige bern, som kan blive srernplet af kamurrrater eller af komrnunen.

I

Dataindsamling og databearbejdning

M['lOdeafsnittet kan med fordel inddeles i to mindre afsnit, nemlig 11I!.1 I )ataindsarnling og am Databearbejdning. 0 m du giver de to afsnit I I V~I ao:nciig overskrift betyder mindre, men det er vigtigt for opfattelI II II r sysrema tik, at ti ngene ikke blandes, De n ne skelnen bidrager tit

OPGAVENS INDHOLD 63

,(I ~I( II hI' k lnrhcd lOt, h .scrcn, og, d~'l ~'I'ldl'l 1I,11I~l'I, om nw n CI' lndcn (01' del kvnnritarive eller dec kvahtativc I'dt.

Dec cr her en hyppig fejl, at man roder rundt i de grarnmariske tider, nar man shiver merode og materialeafsnit. Noget af stoffet opfatres maske sorn nutid, n:1r du er i gang med skriveprocessen, og ander vil mere naturligt va.re datid, men det er vigtigt at vaire konsekvenr

,hele vejen igennem. Er der tale om en undersegelse anvendes rypisk darid, ider undersogelsen allerede er toreraget, ndr man la-ser opgaven. Men du kan udm.erker anvende nutid, selv om det nok ind irnellem vii vrere svzrt at fasrholde. Se i evrigr side 127.

Dataindsaml.ing

Oet er i dette afsnit, at du meget n0gternt og prascist redegor for den anvendte metode til indsamling af oplysninger, det vii sige hvordan tingene blev gjort og af huem. Opbygningen af afsnitter skal vaire kronologisk, saledes at nir man l.eser dette afsnir, sa fe.lger man processen i den tidsmresslge rxkkef0lge, der er logisk for dataindsamlingen. Afsnittet om dataindsamling kan have nogle underafsnit om anvendte rnalernetoder, udarbejdelse af malemecoder, intervention eller andre forhold. T Fakraboks 3.5 kan du se nogle punkter, sam afsnittet kan indeholde. lkke aile er relevance for alle typer opgaver, sa brug dern vejledende.

1 beskrivelsen af malemeroder, skal du klargere, hvilke variable, der indg:h, og afhvilken type de er. Variable er karakteristika, der kan beskrives, males eller pavirkes, og sam kan have forskeUige beregnelser og vzrdier, Der vii i de Beste typer af kvantitative undersogelser vsere nogle variable, der er afhxngige (effektvariable, dem du er inreresserer i at male), og andre der er uafhxngige (forklarende variable, der kan forklare variationen i den afh£ngige variabel).

Tilrettelxggelse af dataindsamlingen skal afspejle, at du har vreret meget omhyggelig med at undga systernariske fejl, der drejer resultatet i en bestemt retning (bias) og tilfxldige fejl, der kan dreje bade den cue og den anden ve], Ou skal beskrive hvilkc skridt, du har taget for at sikre reliabilireren og validiteten af undersegelsen, Dertc gxlder ved aile undersogelsestyper, selv am der er [orskel pa, hvilke fakrorer der kan have pavi rket resultatet, air efrer am det er en beskrivende, forklarende eller forsdende undersogclsesrype.

64

Forslag tllindhoid I afsnlttet om dllltaindsamlingsmlltodlir

Dalaindsamllngsmerode • interview, sperqsskema, kl in lsk u ndsrsaqelse

Tidsperiode for data- • fra m~ned/§ r til rnaned/ar

lndsa mli nge n

Fremgangsmade ved aftaler med deltagere

t :; "

• konta kter_ •••. • , • , •

• afg iV'else' afinf0'rmeret sarntykke til lwern •

• 'unde (h"'i tke ornsteendjqheder, hVis,det ikke ,

• -. ,?r orntalt- under MaterLole

Tldsper spektiv • retrospektiv, tvzersn it, prospektiv, follow-up

• reliabilitet ~ gerne med anqlvelse af mal for re I iabilitet fundet i andre u nderseqelser

• validitet - geme rned angivelse af hvilken form for valldltet, 09 pa hvilken malgruppe det tidligere er u nderseqt

• i hvilke underscqelser er rnalemetoden ellers a nvendt

• hvordan du har evet dig i anvendelsen af kllnlsk underseqelse, interview eller observation

• kal i brering af malelnstrumentet

• blinding

• hvordan foregik registreringen, og hvern foretog den

• overszettelse - forela en autoriseret overssettelse. eller hvad har du gjort

P'i I attest • hvad var forma let med pllottesten

• hvordan foregi k det

• hvilke rend ringer medferte ptlottesten

Tilrettelreggelse af data- • hvor lzenqe, hvorna r, hvordan og hvor 'i)1d5arn lingen

Forl0b del sornplanlaqt • hvilke afvigelser

• hvorfor opstod de

• hvordan tacklede du dem

,

'. benyttet i I,ignende u nderseqelser, • opfylder dit formal

• hvad gik lnterventlorien ud pa

• under hvilke rammer

• hvern var ansvarnq for gen nernferelseh

• hvad blev'registreret uridervejs, f)( compliance

OPGAVEN51NDHOLD 65

It r I sperqeskemaer

r..; ~ Felter til afkrydsning i et speroeskema lav r du nemt i Word ved at benytte ~ vzerktejsllnlen Formular. Til venstre pa den ser du et felt med et lille hvldt

felt med et .J l, Kli k pol feltet og d ette felt 0 frem kommer. Du ka n gare det sterre eller mindre pol samme made sam skrlftsterrelse, eller du kan klikke pa feltet, og der fremkommer en dialogboks, der giver lidt flere Indstillingsmuligheder. Afkrydsningsfeltet kan ogsa bruges i netbaserede spergeskemaer, hvor man kan krydse af direkte i det elektroniske dokument.

Databearbejdning

Afsnittet om databearbejdning beskriver din analyse. Hvis du har mange underspargsmal, du skal besvare, kan det nemt blive Iidt uoverskueligt. Det kan derfor vsere en fordel, hvis dl! knyrter analysebeskrivelsen txt til hvert underspergsrnal, sa lreseren ikke er i tvivl om, hvad du har gjort for at belyse hvilke sporgsmal.

EKSEMPEL

1. Til at belyse intraobservaterrel iabiliteten mellem de to fysioterapeuter anvendtes Kappastatistik, der i midlertid indebrerer, at data skal dikotorniseres. Cut off point blev sat ved ...

2. Til at belyse korrelationen mellem de to variable alder og selummdighed i dagligdags funktioner anvendres non-pararnetrisk statistik i form af Spearmans korrelationskoeflicient, da data var pa henholdsvis ratio- og ordinalskala,

3. For at belyse kva liteten af information om alvorlig sygdorn pa tvzers af datamarcrialet og sarntidig arbejde rneget dacanrert, anveudtes Grounded Theory-metoden til databearbejdning med konstant komparativ merode, som,.,

4, For at belyse aktivitetsteoriers sammenhxng med teorier om funktionsevne foretog vi en sysrernatisk analyse og vurdering, hvor der blev ...

Nir du i rabeller eller lignende oplyser deltagerantaller kaldes de typisk Neller n, Of test skelnes saledes, at N beregner baggrundspo-

66

plIillliOI1L'1l ()' II b~:\(:gncl' ~l;kpIl1V 'II, d', vii ~I!'.\' !It'lll, d'i 11Idglk lin I '1"S0'" lscn.

Kvantitative undersegelser

I kvanritative undersegelser vii der typisk vsere en redegerelse, der angiver hvilken form for statistik, der er anvendr. Det skal her bemzrkes, at fx procentvis fordeling, gennemsnit og median ogsa er starisrik, kaldet beskrivende statistik. Dertil kornmer sa, at du i nogle undersegelser har basis for mere avancerer statistik til analyse af forskel Ie, ogsa kaldet i nterferensstatisti k.

Det er vigtigt at oplysc, hvis du har reduceret data Era er niveau af maleskala til et andet og i givet fald, hvor du har lagt skxringspunktet _ ogsa kaldct cut off point - og med hvilken begrundelse. Hvis du fx har malt ledbcvxgeligheden i knseer i antal grader, kan du vrere interesseret i blot at vide, om ledbevregeligheden var nedsat eller ikke, Du skal sa kort redegere for, hvor du har sat skxringspunktet for, hvornar du vii beregne bevxgeligheden sorn nedsat. Datareduktion kan vrere hensigtsrnxssigt, hvis du vil anvende bestemte typer staristik, der baserer sig pa dikotome data,

. Du skal ogsa oplyse, hvad du stiller op med sakaldte missing ualues.

Oct vii sige, at der for nogle af deltagerne mangler data, hvilker kan skyldes, at man har glemt at krydse af i et sp0rgeskerna, eller fordi oplysningerne ikke fardi. Det er imidlertid afbetydning at vide, om de evrige data blev anvcndt, ligesom det betyder, at ell! konsekvent skal oplyse der pnecise anta] i tabel1er og figurer.

Hvis du i databearbejdningsafsnittet vii demonstrcre en dybere forsraelse for statistiske formler end blot at plotte ind i et staristikpro'ram, kan du med forde! argumentere for valg af sratistisk rnetode og uddybe, hvordan udregningen er fremkommet. Du kan her have gavn :1f at skrive formlen, fx udregningen af relariv risiko, som felgende lormel:

RR = a/(a+b) c/Ic-d)

Hiler sikkerhcdsgrsenserne for odds ratio, som er:

I 0 6-,.fl+l+l+1 og R ± 1,9 V ~ b ~ d

OPGAVENS INDHOLD 67

Nat' du sled sk rive liJ;n Inger, lean till b~"'YII to 1'1\ I'u n kt.ion 1 Wot'u, dcr hcdder Microsoft Equation 3.0. Se Tips 3.2.

~ Ligninger og formler ,.,)

V"l c,

i=:

• Vcelg Indsaet i men ul i njen 09 Objekt, hvorefter der frem kom mer en dialogboks rned mange programmer. Microsoft Equation 3.0 er et at demo Ved at klikke pa det, frernkornrner en lille vzerktejslinje. Heri ligger forskellige muligheder, sorn du kan bruge til at skrive formler, matematiske teg n 09 g·r<eske bog staver. NaT form I en er a ktiv, er der en I ille ramme rundt om det skrevne. Rammen forsvlnder, n§r du klikker ude i teksten, og a ktiveres igen, na r d u dobbeltkli kker i form len.

• Berneerk, at nar veerktejslmjen med ligninger og matematlsks tegn er aktlv, forsvlndsr de evrlqe veerktejshnjer og menulinjer fra skzerrnen. Der fremkommer i stedet en menulinje, hvor du kan arbejde med forrnateri ng af forrnler, fx hsevet og ssenke: skrlft, form i nd skelse af formIerne mm.

Hvis din opgave er kvanritativ med brug <"If statistik, er det i derre afsnir, du pra:senterer dit valg af signifikansniveau, sarnt am din hyporese er one- eller two-railed.

Kvalitative undersogelser

Hvis du har udarbejdet en kvalitativ undersegelse, hviler en stor del af undersegelsens val iditet pi, hvordan du formidler elin frerngangsmade. T den type undersogelser er man som [orsker dybt involverer i processen, og derfor er det vigtigr at beskrive meget tydeligt, hvordan du har behandlet data. Der rna ikke kunne opsta tvivl om, hvorvidt du reelt har analyseret data, eller du blot har skrever det, der passer ind i din forforsraelse. Du skal derfor beskrivc, hvordan du har behandlet de indsamlede data, hvilken analysemetode, du har anvendt, hvordan du har greber der an, hvor mange gange og hvordan, du har krydstjekker data. Du skalligeledes beskrive, hvordan centrale ternaer er udviklet,

Hvis der fx er en inrerviewundersegelse, skal du oplyse om interviewene blev udskrever i fulel hengele eller kun i uddrag. Detskal frernga, hvem der foretog transkriptionen, og hvordan der blev gjort (fx hvis du ikke hat udskrever smasnak, men skreve t e mo rio nel le rea ktioner med), hvorelan elu sikrede dig, at udskriften var rigtig, hvor meget det fyldte, og om udskrifterne har vseret til godkendelse hosdeltagerne og i givet fald, hvilke a:ndringerlrettelser det eventueIt har medf"ott.

68

DCl slmll.mdvidcl·c rl'l.:ml-\~' hvonllill d.II,I;\11 dywil (,'1 li)l,\.'tnl~cl. Sy· srcrnacik er uhyrc vigtigt, s8IctkS ut dCI lid." v I rkcr, sorn 0111 du cr kornrnet frern til resulraterne lidc pa m~ og Fa. Del skal fremga, hvem del" har deltaget i analysearbejder, og hvordan man er naer frem til enighed om kodningen.

Der er udviklet programmer. til kvalitativ darabearbejdnlng, og safremt du har anvendt et sadanr, skal det: fremga med programmers fulele navn.

Resultater

Opbygning og indholel af resultatafsnit er meget forskellig alt efter opgavens type. Deere kapitel vii derfor vsere opdelt i afsnit, nemlig for den kvtlntitati ue un dersegelsesrype del t op i den besk riven de, den unaiytiske og den eksperimenteile undersogclsestype efterfulgr af et afsn it, hvor samspillet rnellern tabeller, figurer og rekst tages op. Derefter f01ger den kvaLitative undersegelsestype, og ende 1 i g er medtaget et afsnit om systematisk review samt en rent teoretis]e opgave.

Rrekkefolgen i prsesentacicnen af resultarerne skal vsere logisk - og dermed ogsa rned en vis kronologi. I'rsesenrarion af deltagerne.eller rnaterialer vii derfo r komrne f0rst, - med mind re du har la vet en udternmende bes k rivelse af karak tel" istika ved basel i ne under a fs n i ttet med MateriaLe og der ikke er kom met nye oplysn i nger til, - fx bortfalel. Dernsesr kan det vsere en god ide meget kort at prxsentere undersegelsens hovedfund efrerfulgt af en mere deraljeret kronologisk gennemgang af de fund, der forte til hovedfundet. Du kan med fordel benytte rnindre overskrifrer til at signalere, hvilke resultater der nu prresenteres. Hvad der betragtes som hovedfund, afhxnger af din hypotese. Det skal ikke lilfStas sadan, at del" kun er tale om hovedfund, sifremt hypotesen bekrxftes, det er selvfelgelig ogsa hovedfund, saJremt du far et andet rcsultar end forventet. Du kan ogsa vrelge udelukkende at przsentere resultarerne i den rrekkefolge, de er fremkommet i undersogelsen, - det v 11 si ge uelelade den korre indled ende prresentatio n af hoveclfund.

S progligt ska I resulratafsni tte t vtere absolut renset for forfatternes pCfsonlige kommentarer og mu.lige forklaringer pa det [remkomne re~lIltat, ligesom brugen af cilkegsord skal begr.enses, Det gemmes til ,Iiskussionen. Der er dog delte meninger am, hvorvidr der gxlder alle

OPGAVENS INDHOLD 69

lype!' opgnvcr, ldct 111<111 ~a:rlig lndcn 101 dl'l hlllil,lllvidl.!nskabdigc omracic hal' eli anden trad irion. Idet sund hcdsvklcnskab som nsevnt ofce l<Egger sig net op af humanvrdenskab, kan du godt veelge at przsenrere resulraterne fra en forstaende undersegel se m ed en korn bin arion af resultater og diskussion, Del' vii sa rypisk vzere en opdeling i mindre afsn it (ternaer), og inden for hvert tenia prresemeres fizlrst egne resultater,

_ og derefter relateres disse til teorier og diskussion af samrnenha-nge.

Kva ntitative u nderseqel se r

Resultatafsnittet i en kvantitativ undersegelse kan i mange tilfadde vsere ga nske kort, d a det som regel regnes god k vali ret at sige korr og prxcist, hvad man har funder. Du kan brede resultaterrie mere ud i diskussionen og der tage fat pa at belyse, hvorfor du fandt det, du gjorde.

Det er god k valitet i et resulratatsnir i kvantirative undersegelser, at man som laser kan se sa 'r:1' data sorn muligt, og at man kan holde styI' pa deltagerne. Det vii sige, at der skal redegeres for aile, sorn indgar i undersegelsen, Dec sarnme skal vsere rilhelder for delresultater, hvor der maske er fxrre deltagere. Det er ogsa god kvalitet, hvis der er en sakaldr horrfaldsanalyse, sa man kan se, hvern der udgik og hvorfor. Derudover skal der vsere en analyse af, i hvor h0j grad frafaldne lignede dem, som blev tilbage. Hvis der er mange stadier og tidspunkter, hvor der kan vsere borrFald, kan der vsere en god ide at benytte et Howdiagram, del" med bokse og pile fOlTreller hvor mange delcagere der var pi hvilke tidspunkrer, og hvor de blev af Se eksernpel pA et flowdiagram i Figur 3.2 fra R0gind et a l.'s random iserede undersogelse at' effekten af et trreningsprogram til patienter rned kna-arrrose, se desuden tips til udarbejdelsen i bogens Kapirel 6 om Illustrationer under Modeller.

Man kan analysere, om der er forskelle mellem to eller Here grupper fra starten at' en undersegelse, Der kan vsere forskelle pa de inkluderede, som gennemferte undersegelsen og dem, som faldt fra, eller der kan vsere forskelle pa interventionsgruppe og kontrolgruppe. Om det er muligr eksernpelvis at beskrive de frafaldne og de tilbageblevne ved hjelp af sratistiske analyser, afhxnger af, hvor mange oplysninger man har, og hvor mange deltagere det drejer sig om. Maske kender man alder, ken og eventuelt socialgruppe og diagnose, hvilket kan v.ere relevanre oplysninger at sammenligne. Her kan man sa statisrisk beregne, i hvor he] grad forskelle pa fx alder i grupperne var fremkom-

70

tl1t.'l v!.:d (:1 t i 1 l'lL'ldc, cllcr om dcr V,II' ,'II ~11,,1I11 i], 1111 IUI~lu'l In a 11It;ITI1, SOI11 tldl ryk For en sysrernaclsk skaivhcd, del vi 1 ~Ig,!.: en bias.

Dec cr vigtigr at vzere precis og fx ikke blot oplysc, 0111 et fund er signifika nc, men ogsa til hvilket niveau, Der skrives typisk i en parenees

[nkluslonsunderseqelse n-28

P ree lim i neer und efS0gei se

Kon t.olg ru p p e n_13

D0d H oftefra ktu r

1 patient 1 patient

3 mdr. treenlnq Ingen mening

2 x uqtl n",12

n=11

I ngen trrening n=12

111111 r 3.2. Flowdiagram fra en u nd e rsoqelse af effekten af et trzen ingsprogram ti I

hi I, "d rtrose (Fra; R0gind H, Nielsen SS, Jensen B, Moller C, Frimodt-tvteller H, Blidal H. En ~ 11111, olleret underseqelse at mIming af kniEartrose. Uqeskr t.eeqer 200 1;163(27);3798·02, '/ III/ivet med tillade/se).

OPGAVENS INDHOLD 71

SOil] (p S (),05) cllcr mcd tlplysuing (,1111 '/';1111 ~11,1'('lhl'dNg;ncll~crlH.' ligl" lcdcs i parences. H v is der er udregnct en pi ,l'(JS p-vaird i i statisti kprogrammet, skrives denne fx p =- 0,0032, ! lvls p-vasrdien fremkomrner i sratistikprogrammet sam 0,000, skrives den sam p < 0,001. Angiv ogsii hvilken statisrisk rnerode (eventuelt i parenees), der er anvendr, og hvilken teststerrelse, der fremkom sam grundlag for p-v.erdien. Hvis der ikke er signifikans, er det godt at vide, hvor txt pi man kom, det vi! sige med oplysning am den eksakte p-va-rdi sam fx p " 0,71. Sa kan lzseren vurdere, hvor txt pa signifikans resultaterne va r og overveje, om der er risiko for Type II-fejl, og der mask« var klinisk signifikans. Oct vii sige, am resultaret var af en sadan sterrelse, at der ville have betydning i den kliniske dagligdag.

Typiske rnader at skrive p-vserdier, sikkerhedsgr.enser og angivelse af den anvendte statistik pa, ses nedenfor.

EKSEMPEL

1. Oer var ingen forskel mellern de to grupper ved baseline med hensyn til alder og ken (t '" 3,07, p> 0,10).

2, Oer var en signifikanr association mellern tunge 113ft og sygefravasr med OR 3,1 (CI 95 % 1,2-6,3).

3. Der var signifikanr facne genindlxggelser i i nrerventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen (r '" 2,5, p",0,008).

I rabeller nejes man otte med at angive rned symboler som eksempelvis *, ** eller t til hvilket niveau, der var signifikame p-vrerdier og blot skrive NS for non-signfikant. Ogsa her vil det vtere at foretr.ekke, hvis tabellen har en kolonne med de precise vrerdier,

Den kvantitative beskrivende unders@geise vi I ofte vrere en spergeskemaundersegelse, klinisk undersogelse af en helbredstilstand, patienttilfredshed eller et maleredskabs validi ret og reI i abil iter. Der indgar ofte mange delragere og mange variable, og i resultatafsnittet er kunstcn at finde den rette decaljeringsgrad i fremstillingen. Du skal prxsentere lreseren for det, som du har fundet, der er relevant til at belyse din problemstilling, men uden at gennemga alt med lige he] detaljeringsgrad. On skal hele tiden holde dig save] din problemstilling sam din hyporese for oje og sarntidig rurde vurdere, hvad der derudover

72

k:11l V~ITL' vlJjLigl tu vide - og hvad dcr dylll'~1 ~t'l ('I 1IIIIldn.: luteressmu, For nlligevel at silcrc, at l;:esc[cn ikkc sci!.]' Illet! uhcsvurcdc sp0rgsmal, kan du med fordel berry tte rabeller til at frern srllle dine data, mens d u ireks ten ku 11 trsekker det frem, del' er interessane og relevant. Se i bo gens Kapitel 6, hvordan du fremstiller tabeller.

Sam bLlag til opgaven kan du have et sporgeskerna, hVOI du har angiver, hvor mange, dcr gay hvilket svar pa hvert af sporgsmalene. P[I den made Hr lzseren mulighed for selv til en vis grad at tjekke dine bcregninger.

I nogle typer beskrlvende undersegelser kaster man ofte nerret bredr lIJ for at fange sa meget som muligt, idet man ikke ved meget om omrader. Oet kan derfor forekomme, at nogle variable kun er med for en sikkerheds skyld. Din analyse vii vise, om de var relevante. Hvis ikke - skal derte blot nrevnes. Ornvendr skal du ogsii vrere oprnrerksom pi, at indholdsvaliditeten af et sporgeskema eller en test svekkes, hvis der er irrelevante items med, som ikke falder ind under der genstandsfelt, som den skal sige noget om. Sa der skal du holde dig for eje under udarbejdelsen.

I Ien kvantitatilJe analytiske undersegelsc h ar ci I hensigt at belyse nogle m uI ige sam men ha-n ge mellem to Eller Here vari able, sa du skal forst have gjort dig: klan, hvilke variable, der er afhxngige variable (outcome-variable, rlcrn du reelter interesserer i), og hvilke der er uafhxngige variable (forklarende variable, del' kan forklare variationen i de afh<engige variable).

D u p rresenterer f"Hst ma terialets vsesenrl i gste egenskaber i beskriWilde form og derefrer de resultater, der fremkommer, nar du krydser 111 cller Here va riable. Valget af, hvilke variable, sam du krydstabulerer, ~I( ulle gerne vrerc begrundet i din problem formulering, dit valg af reore- 11,,1l baggrund og den videnskabelige dokumentation, del' er prxsenteret I dligere. Hvis du blot krydser aile nenkelige variable, for dog at finde III cller anden interessant sarnmenhreng, sa er du pa "datafiskeri", og '\1'1 arises sjzldent for en god ting. Man kan altid finde nogle statistiske "11l1!nenhxnge, men udell tcoretisk baggrund bliver dec kun kuriosite- 1,-). Det klassiske eksernpel er, da man en bestemt sommer i en svensk I p,1I observerede uszdvanllgt mange storke - og samme ar ligeledes ud-

,dvanlig mange bernefodsler. En statistisk sammenh.eng, del' imidlerlit! ikke er kausal. Oer er llxppe nogen, sorn har teoretisk baggrund for II .rntyde, at det ogede antal bornefzdsler skulle vzre forarsager af de IIhllltl,i.! storke, Derre eksempel viser med al tydelighed, at man alrid skal

, II' varsorn med at udtale sig sikkert om arsapsamrnenhrenge.

OPGAVENS INDHOLD 73

N, I III pl':l'~ 'Ill '1"1' I' 'sldL:ll 'I, dl.'l 1'1 III lid 1I1llllWI {II; I 'n srunsrlsk analyse, 81 al du igen overvcjc ikk· 1,1111 .il h -skrlvc fordclingcn g d 'r Frcrnl ornne signilikansniveau. Du ~k:ll u 'Sa. her j Hydende reksrk un n e fre m Sf ille resul taterne pa en made, hvo r du samrnenhold er relevante fund - vel at mrerke uden blomstrende tilla:gsord.

Den eksperimentelle undersogelse pfxsenterer resultarerne af et eksperirnent rned eller uden kontrolgruppe. Ogsa her er der vigtigt, at du g0r dig klarr, hvad dir spergsrnal var i problemformuleringen, saledes a det f0rst og fremmest er svaret herpa, sam du koncentrerer dig am. Husk desuden at pr.esentcre baselineundersegelse af delragerne, saledes at laiseren kender sammenligningsgrundlaget. Dernrest kan der vaere nogle andre resultater, der sa at sige er mellemregninger, og sam leder op til hovedresultatet, Del' kan ogs:l. vsere mere ellcr mindre uventede resultater, der selvt01gelig ogsa skal fremga. Du skal prxcisere, am de fremstillede resultater er fremkommet med intention to treat eller per protocol, det vii sige 0111 du kun analyserede data pa dem, som gennemf0fte eller sam gennemf0rte en vis procentdel, fx 80 % af trxningen/undervisningen (per protocol), eller om analysen omfattede aile (intention to treat), Oet anses normalt for god kvalirer, at del' i kliniske eksperirnentelle u ndersogelser anvendes intention to treat. Ogsa i resultatafsnirter kan du med fordel prxsentere nogle af resultaterne i rabeller og figurer. Du ka n la-se om fremstillingeni bogens Kapitei 6.

Samspillet mellem tabel og tekst

I bogens Kapltel 6 beskriver vi principperne for fremstilling af tabeller, figurer og modeller, men her vii vi kort beskrive, hvordan tabel og tekst skal supplere hinanden. Tabeller giver mulighed for at prxsentcre meget detalierede oplysninger pa meget lidt plads, Imidlenid er kunsten i et resulrarafsnir at fa reksten til at trtekke det vresemlige ud af tabellen og pnesenrere det i et sammenhxngende, Isesevenligt sprog. Du kan se det sam en service til lreseren, at tabellen prxsenterer mange detaljerede data, men det er ogsa en service, at du sa at sige 'oversretter' tabellens indhold, Se i Tabel 3.3 eksernpler pa, hvordan tekst kan supplere en detaljerct tabel.

74

TABEL 3.3 Score ved 6-mlnut

Bane 1

Fire vendinger 447,1 (81,S) 335,8·703,8

Bane 2

To vendinger

Gangdistance i meter Middelvrerdi (SD) Range • p=O,0002 (t-tast)

EKSEMPEL I

Sam det ses af Tabel 3.3 var gangdistancen pa 6 rninurrer Izngst pi bane 1, nemlig rnellern 335,8 m og 703,8111, middelvserdi 447,1 m (SD 81,5), mens den pi bane 2 var mellern 305 og 580 111, middelvserdi 407,3 m (SD 66,3), (p=0,0002).

I eksernpel 1 gentages precise for lreseren, hvad der i detaljer fremgar ~ f rabellen. Det er tungt at lase og er udelukkende et overA.odigt referat af rabellens indhold. I seeder kan en lresevenlig analyse formuleres som felger:

EKSEMI'_EL 2

I Tabel 3.3 ses, at der ved 6-minute-walk testen var ca. 10 % forskel pa gangdistancen pa de to baner, ider deltagerne ved test pa Bane 1 med fire vendinger gik signifikant Ixngere end pa Bane 2 (p=O,0002), selv om den Ixngste gangdistance sas pa Bane 2.

eksempel 2 er teksren lefter op og dernonstrerer forstaelse for indholder og evne til at analysere dette, hvorefter la-seren selv i rabellen I n n se, hvor star forskellen egentlig var, og vurdere om forskellen er It! i nisk inreressanr, Oet vsesentlige i teksten er, at forskellen val' sign iIi ka nr og til hvilket n iveau, men samridig er det af betydning for t rov. 'rdigheden, at lseseren prxsenteres for de forholdsvis d data i selve 1.lh lien. Se 1 evrigr udregningen i bogens Kapitel 7, side 186.

Princippet er dec samrne ved figurer, men figurer har sja~ldent den ~,iI!Hne detaljerigdom som tabeller, hvorfor der talder mere naturligt at Ilj'I'lpe lreseren pa vej. Bemterk i ovrigt, at tabeller sorn nrevnt ikke er reIIV 'ret til kvantitarive undersogelser. Det kan vzre meget hensigtsmees\11\1 fx at pra:sentere deltagerne i en interviewundersegelse i en rabel med 1Ij1lysl1inger 0111 det navn, du har givet dem, alder, kon, arbejde mv,

OPGAVENS INDHOLD 75

Ell tall ,I hL-lI' lkkc br .dc sl ) ud OVl'!' ,'II 1111 ~ dl 0);1 nhsohu lkkc OV 'I' n '1' ' sid 'I.' da d '[ for 1· s ren e sva '!'[ :11 ov '! ~I 11 '. U ndragclscn . r i dec sysrcmatiske review, der godt kan have in tabel pa en hel side (se senere), men ellers bar cabellen deles i Here enheder, Sa frem for at spekulere intenst pa, hvordan du designer en tabel, der indeholder Rest mulige oplysninger, sa skal du hellere overveje, hvilke oplysnin-

. ger, del' logisk herer sarnrnen, herunder hvordan du kan dele sroffet op, sahver af tabellerne belyser nogle fa omrader, Ovcrvej ogsi hvor detaljerede oplysninger, lreseren har brug ~or. Skal fx gennemsnit eller procentvis fordeling nedvendigvis prresenteres med to decimaler eller er dec tilstrsekkeligr rned hele tal. Hvis du benytter den sidste rnulighed, skal du blot gore oprruerksom pa i dataindsamlingsafsnitret, at du har rundet op.

Kvalitative undersegelser

Den kvalitative undersogelse er sam tidligere nrevnt den forstaende undersogelsestype, og resulratafsnirter skal derfor fremme laiserens forstaelse for problemet. Det gode resulrarafsnir skal sa at sige fortxlle en sammenhsengende historic og udfolde de begreber og rernaer, der viste sig i datarnaterialer.

Den kvalitative undersegelses resulrarafsnit skal have en god balance mellern analysen og dokurnentationen i form af citater fra interview eller noter fra observation. Det er ikke rilfredssrillende, hvis resulratafsnitrer overvejende indeholder citarer, der kun bindes sarnrnen med kane sretninger, der beskriver, hvad dcr nu kornmer, og hvem der sagde hvad. Det efterlader indtryk af~ at analysen har v.eret overAadisk og uden klar rnetode. Vi ved fra urallige vejledningsseancer, at det ik ke nodvcndigvis er rilfeldet. Det er derimod ofte udtryk for en ti!bageholdenhed overfor egen analyse og frygr for at rolke, "[amen det er )0 bare, sadan jeg ser det - det er )0 ikke n@dvendigvis rigtigt." er et udsagn, sam vi ofre herer. I virkeligheden afspejler denne holdning en forsdiclse af forskning, der herer til der kvantitative forskningsparadigrne.

Den kval i tati ve analyse har afdxkket sarnrnen h;rn ge, srrukrurer og monstre i datamarerialer. Det beryder, at du i resultatafsnirtet skal dernonstrere, at du gennem systernarisk tilgang har kunnet nedbryde i dele, skill«, Je systemer og struletur, jf. Blooms taxonomi Fakraboks 3.1. Gennem dee, sam du vxlger at beskrive i resulrarafsnittct, demon-

76

~tl' 'I' -r du l'lI dyb rrc rngl ig fill·Nt, 'l~l' Ii II d.lllllllilll·ll.dt'l, og s:1 Itn 11

III i d isl ussi JPI1 S~ .rt > d i r lru inn ill It'll va Ie I . I 'mj, - ~II '1' andre l 'oriel', der matte have vist sig i analyscn. u ska I dcrnonstrere, at du kcnd er data m aterialet indgaende og er i s rand til at rydeliggere graden :l f korrespondens i data, det vii sige ligheder og forskelle i, hvordan icmaerne viser sig pi tvrers af materialet. Eksernpelvis kan et terna i en undersegelse af hvordan mennesker med reurnaroid arrrit lever med clcres sygdom vsere copingstrategier. Disse copingstrarcgier kan vise sig i datarnaterialer pa forskellig made, bvor nogle parienrer overvejende bcnytter emotionsfokuserede srrategier, mens andre overvejende problemlesende strategier. Sammenhxnge skal ligeledes frernsra klart bade indbyrdes mellern tcmaer og via disses dynamiske funktion pa l v;rIS, mao. der skal vsere kohrerens mellem temaerne. Et fremkommet tema er maske socialt netuerk, og det kan vise sig at reumatoid a rtrit patient erne rued et godt socialr nervzrk overvejende benytrer problemlasende copingsrraregier, mens patienterne med svagt socialr netvaerk benytrer emotionsfokuserede strategier. Eksernplet er uenkt, men skal illusrrere berydningen at~ at have tilsrrsekkelig indsigt i sit dararnareriale til at kunne se monstre pi tvters.

Du kan rned fordel przesentere dine emnekategorier eller ternaer med deres dirnensioner i en tabel, der giver lreseren et overblik, li~csom du kan have en matrix som bilag, hvor temaernes tremkolllsr 1'1' 'rugar detaljeret.

Du skal dernonsrrere, at du kan benytte fagsproget, og gennern din kodning har lefret dct sagte eller det observerede over beskrivelsesnlveauet, Hvis du fx grundigt beskriver, hvordan dine interviewpersorter kla rer at leve med kronisk srnerte, si vii la.seren forvente, at .lil kan Iefte begrebernc op over det sagte, og fx kan anskue det som v. erende forskellige mader at cope pa og dermed remarisere det efter I K problernlesende og emotionsfokuseret coping, sorn i ovennsevnte r-ksernpel.

Lange og mange citater viser desuden manglende cvne til at skelne niellern va-sentligt og uvresenrligr. Du hal' maske en fornemme1se af, II heseren skal have hele h isrorien via et lange citar, men der er en 1I1 is forstielse. H v is d II i di t rnetodeafsnit ha r redegj 0 r t for, hvordan d II bar konrrolleret, at citaterne er anvendr i den rene sammenhasng, I'! det tilsrrsekkeligt med korte citarer, Det bliver herved din egen ui.rlyse, dcr binder tingene sam men og bidrager til en forstaelse pi et lUljcre niveau end interviewpersonen maske selv havde. Vser i 0vrigt

OPGAVENS INDHOlD 77

npm: .rksom PI, [\l d 'I Ikk· kiln 'I "I rlill III dL'h,lg~'r', som du v: ·lgl.!l' a il're, 1I skal heist b nyitc iWI ,,'1":1 II 'I" delragere, n top for i zen at styrke val iditeten.

Oet er norrrralr ikke hensigtsmsessigt at anvende kvantitarive udtryk sasorn "tre ud afftm deLtagere mente at ... " eller "50 % tlfkvindeme og aile mendene gay udtryk for at ..,", T den forstacnde undersegelsestype er den slags oplysninger mindre interessante, idet hensigten netop ikke er at hnde kvantitarive ligheder og hyppigheder, men derimod nuancer og forskclle. Der er selvfelgelig undtagelser, nar det cr s.erligt pafaldende, at noglc bestemre opfattelser g:'ir igen i datarnarcrialet.

Et resultatafsnit i en kvalitativ undersegelse kan udrnserket vsere helr uden citater. Disse er godt nok krydeleriet og til dels doku rnentationen, men de er ikke nodvendigc for at bedernrne produktet. Hvis du skriver overbevisende, n0gternt og har beskrever din metode grundigt, vii det vsere rilsrr.ek kelig validt i sig selv, saledes at du ikke behever citarer sorn dokumentarion. Se i evrigr i Kapirel 5, hvordan citater opstilles,

Det er ikke helt nemt at skrive resultatafsnir til en forsdende undersogelsesrype, for det kan vtere svsert at 10fte teksten ud over citaterne og give mening i fagsprogers rerrninologi. Det kan derfor varre en god evelse f0rst at skrive resultatafsn itret helt uden citater. Herrned ser du rydeligere, am du slavisk skriver et referat af, hvem del' sagde hvad, eller om du formal' at fa din egen analyse frem i teksten. Sa kan du efterfelgende srette relevante ciracer ind pa passende srcder, Husk at ferst i begra::nsningens kunst viser mesteren sig (Goethe, Faust).

Andre undersogelsestyper

Koalitetsuduiklingsprojektet udger en szrlig udfordring i disponeringen af opgaven. T dataindsamlingen benyttes ofte Here pa hinanden folgende meroder, hvor resultaterne fra den ene dataindsarnling udger grundlaget for den f0lgenele. Det kan ogsa vsere casebeskrivelser udviklet pa baggrund af journalmateriale og kvalitative interview med en rrekke patienter, hvor casehcskrivelserne indgh i en auditproces, del' peger pa kvalitetsbrist og potentiale for forbedringer. Der centrale er, at processen tra-der tydeligt frem, og at przesenrarionen af rnetode og resulrater er i kronologisk ra::kkef0Ige, hvilket betyder, at du kan have Here, mindre resulrarafsn it. Det er imidlerrid vigrigr, at Ieseren

78

ludlcdn in rsvls i m 'wd ,;d'slliIU:1 11,11 I. ('I ('II OIlI'111"dlll"1 pl';'~ 'Illation :."If t si n og ridsforleb, gern ' i (oml :If 'I Ilowdln 'I'am, sorn du kar sc cksernpel pa i Pig. 3.3. Den er fra er ba hclorprojekr, som en ergoterapellt- og en fysioterapeutstudercndc udarbejdede i f<el1esskab, og formaler vat at udarbejde indikatorer for der rvserfaglige sarnarbejdc pa et rehabiliteringscenter for hjerneskadede. Flowdiagrammet illu-

trerer nogle af de faser, sorn et kvalitetsudviklingsprojekt indeholder.

Der er saledes ikke et sarnler resulrarafsnit, ider de forskellige data indsa 1111 ingsfaser sa at sige sd. I' pa skuldrene af hinanden,

Case rapporten kan pr<esentere resultaterne pa mange mader, men udga ngspunktet er en beskrivelse af praksis. Beskrivelsen skal bade indeholde dine resultatmal og en redegerelse for, lwordan de er opnaet. Hvorvidt det skal va-re en kronologisk beskrivelse af, hvad der foregik cller en ternatiseret gennemgang afhsenger at~ hvordan la-seren bedsr muligt far en indsigt i praksis. Det kan vaire vanskeligt at holde sig til en kronologisk prsescntarion og sarnridig demonsrrere faglig indsigr og forstaelse, hvorfor det kan vsere hensigtsmasssigt at rernatisere beskrivelsen, Safremt behandlingen har srrakt sig over en lang ridsperiode, kan du vzlge komhinationer afkronologi og tematisering. Den kronologiske przesenration kan vasre sa omfattende, at den med Forde! kan inddeles i perioder, og temaerne beskrives indgaende inden for hver periode. Sammenfa.ttende kan man sa redegore for en udvikling j centrale ternaer.

Det systematiske review prsesenrerer rcsulraterne med to omdrejn i ngspu nkter, Det ene er de ti ldelte point for kvaliret i metoden, der andet cr en sammenfatning af evidensen inden for de delornrader, der bely,~ 's i de udvalgte artikler,

Du har i rnerodeafsnittet redegjorr for, hvor n1.ange artikler, del' rndte med at indga i analysen, og en oversigt over disse pra:senreres I label form. Hvilken type oplysninger, det er, afha::nger af, hvad dit ~ysternatiske review har besksefciger sig med. Hal' du imidlertid un.lcrsagt evidensen for behandling af en sygdom, kan tabellen typisk III deholde 0 p lys n i nger am: Forfotter, flrmlil, antal deLttlgere, outcome- 11/(,1, intervention og resultater sarnt antal point. En sadan tabel bliver IIleget stor og pra:senteres ofte bedst liggende, sa kolonnerne ikke hliver for kompr irnerede, se Tips 5,8 Sideopsetning. Der ber vzere III lignende praisenration af de undersogelser, del' blev ekskluderet,

OPGAVENS INDHOLD 79

Flowdlagram for tv~rfag ligt kvalitetsudvlklingsproJ kt med henblik p~ at udarbejde indikatorer for den Merfagllge lndsats far hjerneskadede

Fase 1

• M0de med prajektmedarbejder p~ projekt Rehabilitering i hjernmet - nar livet leves pa oendrede vil~r

I . Udarbejdelse af case-beskrivelser og vurderingsskema

• Fremsende casebeskrivelser, vu rde ri n 9 sske ma og vejledning til ekspartpanel

Fase 10

• Afholdelse af auditrnade

Figur 3.3. Farl.0bet af et kvalitetsudviklingsprojekt przesenteret som et flowdiagram fra et tvzerfaqllqt bachelorprojekt.

(Fra:Andreasen D, Ziska M. Kvalirersudvikfing af det tvseriaqliqe samarbejde J rehabilitering af hjerneskadede - et tVi'£rfagligr bachelorprojekt. Neestved: CVU Syd; 2006, gengivet med titladelse.)

80

1l1l'I1 hvor dc.:1 I,' "II It)!' polill .~I{;d j 1('1111',. ,I" II 111.1'1 I" 1111 ILl!!. u m] ',. sVlgclscrn' i/d.,e opfyldce lnklusiousk. It '!'i ,,'111..', I kllilC tab 1 b h'1V .,. clog ikke at vsere helt sa deta Ijerer, sorn l:1 bcllcn over inkluderede siudier.

Den teoretiske undersegelse pra':semerer rypisk resultaterne i mere fortrellende og lid, diskuterende form og udfolder teoriernes begreber og sammensrerning for l.eseren. Det kan ogsa sammenlignes med et kapirel i en lzrebog pa hejr fagligt n iveau, hvor forskellige reoretiske forstaelser pra::senteres og diskureres. Det afgorende - og vanskelige - er at disponere stoffer saledes, at argumentationen bygges op med problernformuleringens spl'ugsmal sorn omdrejningspunkt, hvorefrer det ene arzurnent logisk r01ger det andet. Metateksr er s.erlig vigtigt i den type underscgelser, hvor man pa forhand ikke har forventninger til tekstens opbygning og madcn, problemet er analyseret pa. Se side 126.

Diskussion - argumentationens gyldighed

Efter resulrarafsnitter r01ger en diskussion, hvor du forseger dels at f!,ive svaret pa problemforrnuleringen og dels soger at forklare resulta[erne. Dct betyder, at du selv som forfarrer trasdcr lidr tydeligere frem llg forklarer betydningen af dine resulrater, sadan som du ser dec og med de forbehold, som rnecoden giver anledning til.

Opbygningen af en diskussion kan vsere meget forskellig, hvilket lilt nok har bernzrket i de mange videnskabelige arrikler, sorn du har vrerer igennem. I Fakraboks 3.6 ses forslag til overordnet indhold. En opgave er godt nok anderledes end en arrikel, idet der pladsmsessigr 'I mere raderum i en opgave, men det giver ogsa srorre mulighed for .u Iortabe sig i ligegyldige detaljer. Planh:g derfor omhyggeligt, hvad tit·,. er vsesenrligr at rrtekke [rem i diskussionen, og hvordan du fa r r.l~tholdt den rode rrad for Leseren.

Resultatafsn i net har ikke nedvendi gvis gi vet et sa mler overblik over uudersegelsens fund. For at sikre, at resultaterne star klan for lreseren, II~lr du derfor indledc diskussionen rned kort, precis og meget overord- 111;'1 sammenfatning af resultarerne. Her vii der vsere en god ide at anvrnde de sarnme ord og begreber, der indgik i problemforrnuleringen,

OPGAVENS INDHOLD 81

~, InIc.:N:1I du hju-lp '1,1; 'NCI'(.:11 til :11 1.,,,11,11111,, dl'll IP It, 11'1 d og, Ny,rlig,1:;111", , I dct faklisk r svarct pa opgavens hllvt'dp. 'Llml, sorn du giver her,

J den kvantitarive undersegelse vi I du lypl~1 kort redegere for, om du 11 I, be- eller afkrsefcer dine hypoteser og i hvor hej grad - ogsa uden at repetere eksakte detaljer med diverse talsterrelser. Du kan oplyse procentvise sterrelser, p-vrerd ier, assoclatlonsrnal eller sikkerhedsgrsenser og lignende mere overordnede fund, T en kvalitativ UI1- dersegelse vii sammenfatningen vsere, hvilke ternaer der dukkede op i dine interview- eller observationsdata, og hvordan de hang sam men, mens de t i undersegelser rned fa deltagere (case ra pport eller sin gl esystem-study) vii vsere en kart sammenfatning af, hvad del' blev gjort, ag hvordan det eventuelt virkede. Du skal ikke her i det indledende begynde at komme rned bud pa, hvorfor der gik sam det gjorde. Det kommer senere.

82

\Q Forslag til diskussionens indhold '"'"

~ Kort przesentatlon af resultaterne - svaret pi! problemformulerlngen

:.-.::

Lt: Ekstern valid itet

• Har andre fundet noget lignende?

• Hvilke forskelle og hvorfor?

• Hvilke ligheder og hvorfor?

• Forklaring pa uventede fund

Intern validitet

• Underscqelsens begraensninger

• Hvilke bias og tilf,x,ldige fejl har spillet ind?

• Kunne de v,x,re undgaet?

• Undersogelsens styrker

Betydningen

• Resultaternes generaliserbarhed eller overferbarhed

• Klinisk betydning - uanset resultaternas eventuelle signifikansniveau

gcn har mindre betydning, men SOI11 ved ul nndcn reksr cr dec dec, s m k rnrner f0fst, del" far mest prnterksornhed. Du behever ikke en skarp inddeling i diskussion af resultater og diskussion af merode, men kan udmerket blande tin gene ag forholde dig til resultarerne rned udgangspunkt i metodens begrrensninger og andres fund. Der krsever irnidlertid et meget stort overblik fra din side, far at lseseren skal bibeholde fornemmelscn for en klar og tydelig argumentation og den rode trad.

Diskussion af resultaterne

I en del af diskussionsafsnirter skal du foretage du en nojere gen nemgang H aile dine egne resultarer - bade dem, der svarer pi problemformuleringen, men ogsa de resultater som egendig ikke er svar pa et spergsmal, men alligevel viste sig i marerialet. Afsnittet handler 0111 den eksterne validitet, hvor du skal anskueligg0re, hvordan dine fund passer med der teoreriske grundlag og med, hvad andre hal' funder.

Du skal sa at sige forldare dine resultarer, det vii sige, at du stiller sp0rgsmalstegn ved dem rned hensyn til den tcoretiske gyldighcd. Det betyder, at du skal diskutere dine fund i relation til den teori, sorn du prsesenrerede i opgavens begyndelse. Samticlig skal du ogsil overve]e, om del' er andre relevante teorier eller anderledes vinkler pi stoflet, der kan komme pa barren her og bidrage til at belyse nogle af dine fund.

Det er en udbredt misforstaelse, at man ikke ma inddrage nye teorier i diskussionen, Det mil man gcrne, for der er ikke givet, at resu ltaIerne blivcr helt sorn forventet, Iigesom dec er rnuligt, at cler opstar ny undren undervejs. Ndr resultaterne giver anledning til overvejelser om andre teorier end de tidligere prsesenrerede skal de t0rst fremkomme efter resulrarprsesentationen. P;'i den made oprerholdes illusionen am I ronologi, cler afspejles i opgavens opbygning. Nytilkomne teorier skal ikke underkastes sarnme grundige gennemgang, sorn den eller de oprtndeligt valgte; du skal meget korr ruevne, hvordan du ser dem med rclevante referencer, hvorefter cit! anvender og diskuterer teoricrne og uvcrlader [il l.eseren at hen holcle S1 g til referencerne, se Fak ta boks 3,7.

OPGAVENS INDHOLD 83

UddrMJ ~f dlskusslcnen l on kv.,lltntlvlrll"lvltlW\llld 'r~0gclsc af, Iword,m behandlere p~vlrker rygpatlenU'J\ oplrvl·(it' kcntrol og forebyggende lndsats overfor rygproblemet. Sa I 0vrlqt problcmformuleringen side 42, Referencerne er udeladt.

En sygdoms a Ivo r og risi koen for recid iv vi ste $ig at v;;ere motiverende for deltagernes aktive i ndsats, 09 heri tegnede 5,ig elernenter af Health Bel ief Modellen (H 8M). H 8M er en fork)ahngs~odel for: surtd hedsadfeerd, der I igesom health locus of control (HLC) har baggru nd i social ioerjngsteori. HBM besla r af seks kornponenter; hvor 'fie re fremkommeri kod ni ng af datarnaterialet. To af 'dis5e' komponenler er sygdommens alvor (perclevsd severity) og muligheden for re<;:idiv (perc)eved suspecriblhtyr, sore tilsarnmen udqcr oplevet trusset'(percieved threat). der havde stor be'tY:dnlrig for i nforrnanternes, i ndsats, Self-efficacy, sorn ogs~ er en del af HBM, viste sig ,oerlig' i fmoindelse med i nforma nternes overveje lse rom fremtidig foreby.ggel'lde 'ndsats. I, den forbi ndelse forta lte informanterne og5a om ba rrle r~r for forebyggelse, 09 hvad der ku nne frernme deres indsats. Oplevede banterer (percleved barrleres) er endn u et element fra HBM,

HBM er s~ledes en forklaringsmodel for inforrnanternes fremtidige adfzerd o.verfor rygsundhed, men undersoqelsen viste at elementerne i HBM ltnodseetninq til HLC, kun i ringe grad var pavlrket af behandlsren. Undtagelsen va r self-efficacy, der ligesom H LC blev pavirket af be hand leren, hvllket ogs~ er vlst i en randomiseret svensk undersoqelse af fysiotera pi til kron iske ryg patlente r. Denne u ndarseqelss vlste at sa kaldt cog nltlvebehavioural approach pavlrkede exercise self-efficacy, mens funktlonsl self-efficacy blev pavlrket i bade intervent!o ns- og kontrol.g ruppen,

Nar du har diskuteret dine egne fund, skal du diskutere dem i relation til andres fund, sam du ser i Fakcaboks 3.7. En underscgelses resultarer kan ikke sta alene, men skal altid sertes ind i sammenhasng rned anden empirisk viden, det vil sige den eksterne validitet. Du skal her srette dine egne fund i spil over for andres og kunne vurdere kvalireten i savel andres undersogelser som i din egen. Du skal soge at forklare forskelle og ligheder mellem dine fund og andres, ligesom du ska] forklare mulige uventede fund i din undersegelse. Hvis det, som du har fundet til en vis grad ligner der, som andre har fundet, kan din underscgelse siges at have ekstern gyldighed. Herrned rnenes ikke, at du ska] kunne finde identiske undersogelser, men eksempelvis undersegelser med en anden type deltagere, som viser der samrne, eller peger pa problemer, som er inden for der rilsvarende reoriomrfide, Hvis der ikke er megen empiri inden for ornradet, ma du l<Engere ud i litteraturen for at finde ligheder og forskdle mellem dit og andres.

84

Diskussion af metod n

A, disku rere sin egen frerngangsiuade 1,;1' nedvendigt for at [remsta S0111 trovzrdi g og series. In gen undersegelse er rej Iffi; der vi I a! tid vsere nogIe ting, der kunne V<Ere gjon anderledes, ligesom der ofte - men ikke altid - vii vrere ring, der er gennemforr gamke glimrende og pi\. bedsr rnulige made. Det handler her om at anskueliggore u ndersegelsens interne ualiditet - undersegte du det, som du sagcle. du ville undersege, og blev der gjort pa en rrovrerdig made.

Mangel pa tid er en meget velkendr begrunddse for metodens begr:ensninger i projekter, der gennemfores sam led i en uddanrielse. Det er imidlertid ikke en sxrlig god begrundelse, for tidsrammen har vserer kendt fra srarten, d.engang du plan lagde din undersogelse. Det er klan, at du cr mere sarbar overfor uventede forhold. der fremtvinger nogle :endri nger og jus teri n ger, men tids fa ktoren ber ikke vtere den gennerngaende begrundelse for, at opgaven er metodem.essigt .wag.

Overordnet handler din metodediskussion om, hvor gyldige dine resulrater er pa baggrund af din fremgangsmade, dec vii sige, om rneroden kunne frembringe gode argumenter for opgavens overordnede pastand. Du lean bygge afsnittet op am forskellige former for ~aliditet og reliabilirer - det vii sige sysremariske og rilfeld ige fejl, eller du kan bygge der op som en kronologisk gennem.gang, hvor du vejer for og irnod. Der kan vtere rigtig mange deraljer, der kunne vsere gjort anderledes eller bedre, ligesom du rnaske har truflet rigtig mange rigtige valg. Det bliver im idlertid hurtigr en tcmmelig uoverskuelig og ufokuseret gennemgang, hvis du medtagcr aile overvejelser og begrundelser for dine valg. Det v.esentlige er, hvilken berydning den anvendte rnerode havde for der fremkomne resultar. Hvis der er bias - i hvilken retn i ng blev resultaterne sa faktisk rrukket skavt, og hvor sror betyd n ing tillxgger du det? Hvis du ikke forrnaede at sikre rellabilireten i dine milemetoder pi forhand, hvilken betyclning tror ilu sa, at der havde for det endelige resulrar? Har l:eseren grund. til at rage dine resultater alvorligt pa trods af nogle merodemressige fejl og manglcr?

DIl skal satedes i et kvantirarivt projekr realistisk vurdere mulighcden for at dit projektresulrat skyldes Type I-fejl eller Type ll-fejl, ligesom du i et kvalirarivI projekt skal vurdere, i hvor hoj grad du har IOl'lnaet at lade din t'orfors ticlse tra~de i baggrunden i dara i ndsamlin!',l'll og analysen.

OPGAVENS INDHOLD 85

N:h IIHt 11 I!:Ct1 ncm li-lrcr Cl proll'11 I. \III iI"1 u.rsrcn a 11 it! opsl5 nogle pro· blcrncr undcrvc]s, og dec er Ilg~: vi f!,d).\ I ill [orholdc sig ril, hvilkeu bcryd ning de havde for det frernkomnc rcsulrar.

Dec er en almindelig opfattelse blandt studerende, at man pa en metodisk svag opgave kan redde meget hjern, hvis man forholder sig kritisk til sin egen metode i diskussionen. Det er selvfolgel ig til en vis grad rigtigt, men goclder kun, s<1frernt de metodemsessige fejl skyJdes forhold, som den studerende ikke har kunnet tage hejde for. Et uigennemtamkr design med ubegrundede og merodem.essigt darlige valg og fravalg, der afspejler ringe forsd.else for det pagocldende videnskabelige paradigme, kan ikke reddes hjem af kritisk stillingragen til egen metode.

Opfattelsen at at man skal forholde sig meget kritisk til sin egen merode, beryder ofre, at man for at sikre sig, setter sit lys under sin skseppe og med al tydeli:ghed dernonstrerer, at man ikke kan vurdere noget som heist. Eller sagt p!i en anden made: Hvis du svnes, at du for en sikkerheds skyld hellere rna under- eller nedvurdere dir eget projekrs metode, sa gen· du dig selv og projektet en bjernerjeneste.

Omvendr skal man heller ikke blase resulraterne mere op, end metoden kan ba-re. Ofre er det saclan - selv i atslurrende opgaver - at det er vanskeligt at skaffe relevant antal deltagere, gennemfore en udrornmende analyse eller se, 11Vad starren pa et kvalitetsudvikiingsprojekr ender med. Der vii ntesten alrid vrere vresentlige begr::ensninger, og dem skal man forholde dig realistisk til.

Konklusion - svaret pa sperqsrnalet

Afsnitter med konklusion giver svaret pa problemformuleringens sporgsrnal eller und ren - uanset om forfatterens torforsraelse eller hypmeser be- eller afkrxfres. At konklusionen forst komrner efrer diskussionen beryder, at de forbehold for undersogelsens validiret, del' er fremdraget i d.iskussionen, skal rages i betragrn i ng ved lancer! ngen af, hvad du kan konkludere pa din undersogelse.

Konklusionen er saledes ikke blot en sarnmenfatn ing af resultaterne. Den er ogsa essensen af diskussionen. Det betyder, at hvis du i d iskussionen nar hem til, at din metode har v.esentl rge bias og tilfocldige fejl, der g0r, at resultatet ikke er validt, sii skal konklusionen ikke

86

vu rc en 1(()1l~\ Illl'lillf!, \11, .11 il), I 11)\ I I II i IIPI 1',1.1.1 hk'v bdtl":l"fl~·l M·lv om dcr var til r ::cldcL Ll'.'I..·1 ~'II i,\(,11 ~(.Id I)', kcndc dCI su mlcde rcsu leae, men konklusioncn sknl O!:!,S:\ nlspc]!c den vurdcring, scm du er kornmet frem til i lebec af diskussloncn, og 50111 danner baggrund for, i h vor h0j grad lseseren lean trO pa dine resu ltater.

I kvantirative opgaver vi! konklusionen rypisk vrere storrelsen pa det mest centrale estirnar og andre relcvante fund. Hvorimod det i kvalitarive opgaver vii vrere en kort sam men fatning a f tcmaer og disses indbyrdes sam menhamge, der rilsamrnen beskriver eller analyserer problemformuleringens spergsmal,

Konklusionen er det vigtigste belxg for den pastand, sorn du frernkom med i problemformuleringen. Nar man derfor har l.est opgaven igennem [rem til konkluslonen. sa skal man ikke geme blive overrasket, Den rode rrad ska I sileeles lede lrcseren den di rekte vej hertil, Du skal irnidlertid ikke i konklusionen begynde at sammenfatte hcle projektets design, bringe ny videri frem eller trxkke nye synspunkter indo Konklusionen handler udelu.kkende om resulraternc og de vtesen tligste begr,ens n i nger fo r trovzrd i gheden.

Konklusionen er ofte det afsnit, del' l::eses allerforst. Den gode konklusion giver nernlig Leseren et klan billede af undersegelsens fund under hensyntagen til de eventuelle begrxnsn inger, der har vairer i metoden. En konklusion skal derfor vrere kortfatret og prtecis. Det goclder ogsa, selv om der er Here hyporeser, der er underordnet hovedhypotesen. Her skal du demonsrrere, at du lean udv::elge, hvad der er vxsentligt og folgelig skal vsere fokus.

Problemet ved lange konklusioner er, at lseseren endnu en gang bllver trukket igennem pro et contra for resultaterne, en situation, del' ofte opstar, na r den sruderende er usikker pi egne fund og ikke rigtig ter sri ved demo

Perspektivering - hvad kan det bruges til?

En opgave skal, som vi har n.evnt tidligere, vtere snrever og meget fokuserer. Du skal besrr.ebe dig pa at holde dir fokus igennem opgayen, 11::I.IlSet at du HI' mange inspirerende tanker undervejs. Tankerne og de

OPGAVENS INOHOLD 87

god,' klccr 11:111 du ~.~ gl'mnll,' III ,I'll ~Ijll 1111111111\1:11, (or at pcrspckrlvcrc ,~i 11 opgave bctydcr, at mn n h"lll'l hll k !-l't lru upgavcn og an hl!ggCf et r uglepe rs peke iv - med andre 0 rd: 1 1 vu d It un de t her bru ges ti I, og hvad kan denne nye viden betyde for fagee?

En perspektivering indgar i de Heste akaderniske opgaver, og del' er i lange de Aeste retningslinjer til afsluttende opgaver beskrevet, at der skal vtere et sadant afsnit. Man vii gerne se, at du har gjort dig nogle tanker om opgavens anvendelsesornrader og berydning for faget og for sarnfundet. Selv om det ikke er eksplicirerer i retningslinjerne, ber du alligeve1 have et afsnit med perspektivering. Det handler om projektets brugbarhed, uanset om det cr ct kli nisk eller teorerisk projekt.

Perspektiveringen er efrer vores erfari ng ofre et svagt afsnir i en opgave. Oet skyldes maske, at det er det sidste afsnit, og man pa det tidspunkt er i tidnod. En kornbinarion ar trxehed. og en sta-rk optagethed af selve opgaven medforer muligvis, at man ikke magter at lefte blikket.

Bt godt rad er, at du lehende igennem hele opgaveprocessel1 noterer stikord til perspekriveringen, sol.ledes at gode ideer og guldkorn, sam der ofte er mange af i den indledende fase, bliver norerer ned er steel. Ligeledes kan du ovcrveje om nogle af de forhold, sorn du har med i baggrunden, rnaske harer mere hjemme i perspektiveringen, som belxg for opgavens betydning for faget.

Overferbarhed

Et projekt er altid snarvcrr og er sjeldent interessant i sig selv - det bliver f0rst i ntcressant i der omfang, at det r.ekker LId over egen snasvre problemstilling og resultaterne i et eller ander omfang kan udbredes til at g<.elde andre personer, omstrendigheder eller problemstillinger, der i en eller anden grad ligner. Det skal altid diskuteres i hvor hoj grad resul tater n e kan overfores og til hvem. I kvanti tariv ro rs k n i ng kalder man det ofte generalisering, mens man i kvalirativ forskning taler om overforbarhed.

Ordet generallserbar er imidlertid et meget stort ord, sorn ofre Ixgger op til mere end. selv et k vanrirarivr projekt kan ba-re, sa selv om man skriver at resultaterne kan generaliseres til en [ille selekteret grupper, vii det som regel vrere mere trovxrdigt at bruge begrebet overforbarhed.

88

N,' I' 111:\11 !!)I'IIOldl'l ~II\ t 111111111 \, II I ~ 11\ I IIUlI hlllwd h:llld In lll'[ biltk· om projckrcis design, (lg Ill, d~'11 (11'1 1'1 I~('II m'!ld~lI'( pit, 0111 dchagcme (hvern og hvor 111::1l1gt:) ol:!, i I !VOI' hi'll gmt! rvsuluncme stettes af teorier i nden for paradigmet.

En god perspektivering eager afszt i opgavens sarnlede argumentation og fremd rager betydningen af opgavens konklusion. I perspektiverlngen cr der rum for store tanker og planer, selv am selve opgaven egentlig ikke giver belxg for det, Perspekriveringen kan vxre handleanvisende bade med hensyn til bchover for fremtidig forskning, men ogsa helt konkret med implementering af resultaterne inden for fagets udevelse. Rienecker og Stray Jorgensen har siledes sat en ekstra spids pa Blooms taxonomi, nemlig handling, liver de anbetaler, at man opstiller norrner og hand[eforskrifter (Den godc 0pgave, 2005). Oet er der ofte pol. baggrund af S II ndhedsv idenskabel i ge undersogelser god grund ti I at gore.

Abstrakt - den korte version

Dcn selvst.endige opgave sam fx en bachelor- eller masteropgave skal have et abstrakt, det vil sige et kort resume af undersogelsens rnerode (it; vaisentligste fund. Typisk vii der vrere krav om bide en engclsk og en dansk version

Abstrakt er din opgaves vindue til verden, og allerede her skal lsesercn forsd, hvorfor din underscgelsc skulle laves. Som du sikkert ved [ra II i tti g artikellresning er abstrak r, der f0rste man Ixser og ved den ne genncrnlsesning beslutrer man, om det er umagen vxrd at gil. videre i reksten. A h sa skal ogsa dir abstrakt przesentere opgaven pa passende vis, yde ind~,II sen, kvaliteten og resultaterne retrx rdi ghed og give lxseren mul ighed I Ill' at vurdere, om det lige er det, som vedkomrnende har brug for.

Abstrakt er en meget kort prxsentation af det vresentligste fra op- 1'"lven, og der mol. ikke heri forekomme oplysninger, som ikke foreI umrner i selve opgaven. Sproget skal vasre meget enkelt og megee 1lI',I'cist, hvilker imidlertid ikke er det samrne som telegramsti1. Aruuncntationcn simi stadig vsere fremtrxdende, hvilket betyder, at

1'1 ningerne bi ndes relevant sarnrnen. Aile ovcrfiodige ord skxres fra, 111\ l"orkorte1ser rna kun forekomme, hvis order optrxder to eller Aere 11,lllgC i abstrakt, saledes at ordet er skrevcr helt ud f0rste gang med I nilw r telsen i parentes bagefter, se Ka pi te 1 5. Rcfcrencer forekornrner It ~'r i e t abst rak t.

OPGAVENS INDHOLD 89

Sum till .~I k k 'r'l h:r r \1(:111:1.:1'1< -t , II. I dll 1.1 M'I v Id -uskuhcll 'l' an i 1<1"1\ knn ahstrakrs have rncact rOlsk ·lIlg fllllll. I 'l afspcjlcr at de viti nskabcligc cidsskrlfter har forskelligc kruv til dcres abstrakrs - krav, derdtal f01ges, hvis du vii have en arrike] optaget i tidsskriftet. Kravene g r b~de pa form og storrelse. Typisk er et abstrakt pa mellem 150 og 500 ord, og dec er et ganskc stort sprend.

Man kan overordnet inddelc typer af abstrakts i to former, nemlig den konuentionelle og den strulsturerede. Opbygningen er forskellig, men frelles er, at lzseren skal i nforrneres om:

• Hvorfor sku lie undersogelsen udarbejdes?

• Hvad gjorde du og hvordan?

• Hvad fandr du ud af?

• Hvordan kan fundene forklares?

• Var det vxsenrligt?

Det konoentionelle abstralet har ingen krav om overskrifrer cller struktur. Der er beskrivende og anvendes ofte til laboratorieundersegelser, case rapponer, prresenrarion af teoriomrader samt inden for der humanvidenskabelige omrade.

Det strulsturerede abstrakt hal' fasrlagre overskrifrer og meget stram struktur. Dec anvcndes i kliniske (medicinske) undersogelser og er ofre forklarende. Srrukruren bcryder som regel, at der skal were afsn it nogenlunde svarende til opgavens, men uden teoriafsnit, diskussion og perspektivering,

Hvilken form, du benyrter i din opgave afhzenger af hvilke krav din uddannelsesinstitution har formuleret. Hvis der ikke er eksplicitte krav, har du sadan set frit valg, men uanset hvilken form du bcnytrer, vil vi anbefale, at du Ixgger ct stort srykke arbejde i at lave et godt absrrakt, Dec er altid en god ide at starte med formal, saledes at la-seren hurtigr kan danne sig er indtryk af, hvorfor undersogelsen skulle gennemferes.

EKSEMPEL

Den ne undersegelse ha ndler om III en nesker med [i vsstilssygdomme og de res motivation til adfxrdsrendring. Baggrunden er at ... osv,

Her ledes lasseren straks pa sporet, og derefter kan absrrakr bygges op med afsnir sorn Bag_l!7und, Materials og Metode, Resulrater og Konklu-

90

'iol/. 'Iypbl< lnd 'hold 'I .dl~1I Ii I II, 11,111~~lol1 (I. Pl.:'·~pl'klivl· il\g, men d .c sky I I 'S oft ' pl.ld.~ll 'liN II,

Til konference eller kongres

Hvis du vii prresentere din opgave pa en kongres eller anden faglig samrnenhseng, sa starter du med at indsende ct abstrakt, sa ogs;\ pi den made er abs trakt et vindue til verden. J n dsendclsen skal rypisk ske 6-12 ma neder f0r afholdelsen af begivenhedcn, si du skal vtere i god tid. Det gxlder s.erlig for de kongresser, hvor de indsendre ab. trakts bliver gen nerngacr af blindede reviewere, som godkender eller afviser demo Reviewcme er ofre blindede med hensyn til forfatterens navn, stilling og hjemland. Du lean blive godkendt enten til platformpresentation (mundrlig prxsentation) eller til en posterprsesenration (en plakat, der prresemerer projekrer), og begge dele giver mulighed for at fa dir budskab ud, Det har ingen berydning, nar du indsender dit abstrakt, om du er studerende, frerdiguddannet, eller om du har en videreuddannelse, man vurderer udelukkende pa kvaliteten og relcvansen af det skrevne.

Nar kongresser indkalder abstrakts til bedernmelse, vii del' ogsa v'rere uhyre strenge krav til formen. I Faktaboks 3.8 kan du se et eksempel pi krav til et abstrakt til en konference. Det er en selvf0lge I i1 internationale kongresser, at sproget er engelsk ogsa selvorn konI'ressen afholdes i Danrnark. Kravenc gar pi alr lige fra rypograf til overskriftstarrelse, opbygniog med bestemte afsnit og frem for ale urnfangct. Det kan vrere udtrykt i antal anslag med eller udell mellcrnrum, eller der kan vtere i form af en given rarnme, sorn man ska] holde sig inden for. Disse forrnalia skyldes ct enske om, at den bog, ... om typisk udgives til en kongres, og sorn indeholder alle godkendte .rhstrakts, har en ensartethed i layout, samt at del' ikke er personale ill at revidere den slags. Derfor skat disse formalia overholdes ned til mlndste lille sernikolon, hvis du vil godkendes til en prresentation. I!.ksemplet i Faktaboks 3.9 er krav til abstrakts fra fysiorerapeuternes vcrdenskongres World Confederation for Physical Therapy (WCPT) I Va ncouver i 2007.

Um iddelbart efter abstrakt kommer nog/eord eller key words. De uwendes til indeksering i bibliotekers databaser, og der skal typisk .i-re 5-6 centrale ad eller begreber. H vis du hal' anskc om Here Imgleord, lean du overveje at ord, der indgar i tirlen, ikke ogsa figu-

OPGAVENS INDHOLD 91

1'l,.·1 ~I' MUll 11 0 l-II 1.'0 nl , idctcn smgll i II!', V II III u II' I It k'ils mel. El bcgl'l::b sarnmcnsat af Acre ord neller son] CI IIVlUk'lll'd, r x "Senior Firncss Test",

co Eksempel pa retninqsl] n.jer 'for abstrakt tJI en konference ....;

.~ Submission Guidelines

~ :Each subrnisston'rnust be made electronically via this webstte.The submit-

;s:: ting author must be the presenting author. Correspondence w,ilr be with the presenting author. The presenting author does not have to be the first na med author listed on the abstract. The on-li ne subrrusslon form will pro~ vide restricted space for data entry to I rmtt the word cou nt, To assist you in prepa ri ng you r submlsslon an indication 01' the maximum word count for each section is provided.

Submissions should include the following: a. Title of a bstract [maxi m urn 20 words]

'0. Names and titles of presenter and co-authors c. Contact detai Is of authors to i ndude:

Full: name, organisatio n lin stitution, city and cou ntry for a H authors, as you would wish it to appear in the completed programme

• E-milil, work telephone, fax number, mailing address for presenting author

d. Fit with Congress programme trackts) and topic areas [Completed via drop-down I ists]

e. The completed abstract [maximum 500 words], Abstracts will be included in the Congress proceedings an d must be stru ctu red u sing the following headings: Title, Authorts), Purpose, Relevance, Participants Methods, Analysis, Resu Its, Conclusions, Implications, Keywo rds, Fu ndi ng acknowledgements.

T Fa k taboks 3.9 og 3.10 ka n du se e ksem pJ er p,l abstrakt, som er fra henholdsvis en kvantirariv og en kvalirativ undersogelse.

92

Eksempel pI .t IIb,trlkt 'r. In kv.ntltlltlv und rS0gelse ..

AUTHORS

Juhl CB, Sass H, Dctlchl.'l1 U, lund H, I,)epartment of Geriatric, University Hospital Gentofte,. Copenhagen, Denmark.

TITLE: Physical function improves in elderly women admitted to a rehabilitation programme.

PURPOSE: The number of elderly patients in geriatric hospital departments is increasing, especially patients above Hie a'g€. of 9O':The,'elderly' patient's I eve I of physical function at discha'rge is an important outcome to assess, since ;'t often determines whethe·f a patient can return to hiS' or her own hom e.' The aim of th is study was to investigate th e effect of a mu Itid lsci pi mary rehabi lilation program me on physical function in elderly

women admitted to a Geriatric departme nt. '

MATERIAL AN D METHODS: All women admitted to a geriatric department in 2005 were included: 228 women, mean age 85,8 yea rs (CI 95% 73,8 - 97,9 years). Outcome measures were: Timed "up and go" (TUG), Guralnik's test of balance and a 30-Sec. chair-stand test (sit-to-stand). Patients WE're tested within' three days after admission and at discharge. The rnultidisctplinary rehabilitation programme was individualised according to patient needs a nd consisted of medica I care and treatment, physical thera py and occuparlona I therapy.

RESULTS: Data were analysed in three age groups 70 - 79, 80 - 89 and above the age of 90 usi ng a pp roprlate statistical test. Basel i l1e for TUG was respectively 28,1 sec., 31,2 sec. and 48,1 sec. The TVG score improved to 17,8 sec., 24.4 sec. and 31,4 sec. at discharge. The improvement was sig nifica nt in all three age groups (p= 0,002, 0,000 and 0,000). The Guralnik balance test improved in the three age groups from respectively is.ssec. 17,15ec and 14,1 sec to 22,7sec, 20,25ec and 17,2see (p=0,088, 0,000 and 0,005). 30- sec. chair-stand test (sit-to-stand) improved significantly from 5,6; 5,2 and 4,2, times to 7,0; 6,5 and 5,4 times (p=0,027; 0,000 and 0,000).

length of stay (LOS) was 17,1 days (18,2 days, 16,8 days and 17,0 deys), No differences in lOS was found between the three age groups (p> 0,5 in all L~S, comparisons).

CONCLUSION: Physical function and independence can be greatly improved in elderly women pa rtiei patl ng in a rnultldlclpl i na ry rehabll ltatl on programme. Old age (>90) does not llmit the possibility of improvement of physical function. In the very old (>90'), an improvement in physical funcrlon, similar t~ that of women in their seventies and eighties, can be achleved during the same length of stay in hospital. Pre-and post lest we'r~ obta ined 'in TUG, Guraln i k and 30-sec, eh air-stand test in app roximan:'l,Y 85% of the inc! uded patients equal d iSlri buted to the age g rou ps.

OPGAVENS INDHOLD 93

kemp I p" et abstrakt fr n kv lit tlv undersaqelse.

FOCUS AT BODY-SELF IN REHABILITAtiON - A QUALITATIVE STUDY OF BODY-SELF IN ILLNESS STORIES

Jensen L, Petersen L. University College South, Denmark

BACKGROUND AND PURPqSE: The well-able body does not normally push itself forward in the consciousness, but in case of illness it attracts a special attention, which disturbs the relation between body and self, It appears that following e.g. a stroke an individual enters a completely new world, experiencing fu'ndamental psycholoqtcal as well as physical challenges. The body becomes someth i ng foreign and separate from the self. This is an issue we as health care providers pay too little attention, in order to facilitate the process of patients conduc:ting a new self-identity followi ng serious ill ness a nd dis" bility.

The aim of ~his study was to achieve knowledge about how body-self of people, suffering from spinal cord injury, can be described based on illness stones. ~nd which factors contributes to the development of bodyself during rehabilitation,

MAT.ERIALS: Four people participated, all suffering from spinal cord injury lasting from lV, to 10 years. It was one woman of the age 36 years and three men of the age 25, 32 and 47 years.

METHODS: Four qualitative interviews were conducted. Central issues were reactions of the family and friends, experiences of a disabled body and to be dependent on other people, influence on the rehabilitation process as a patient, to be accepted as a handicapped person, important issues in the life before the accident and wishes for the future. The interviews lasted from 1% to 2% hours and were tape-recorded.

ANALYSIS: The researchers transcribed the interviews. The analysis was carried out by means of phenomenological theories of the body and a narrative analysis of illness stories was made for a description ofthe relation between body and self. In the light of Arthur Frank's four ideal typical bodies 1) the disciplined, 2) the dominating, 3) the mirroring and 4) the communicative body the body-selfwere described.

RESULTS: The narratives illustrated respectively a disciplined and a communicative typical body, together with a restitution- and a quest story. Analysis ofthe data shows that important conditions, in developing the relation between body and self in rehabilitation, are to watch and learn from other handicapped in order to develop empowerment and to practice sports, through which a condition offlow can be obtained, In addition appeared the illness story itself to be a tool in development of body-self.

CONCLUSION: The study suggests that physiotherapists and other health ca re providers shou Id address the patients' stories and fo rmer experiences as a basis for composing goals and settings in the rehabilitation. Illness stories witl in this context become an important tool, through which we can understand the body-self of disabled people. The study suggests furthermore that the challenge of sports is an important factor in gaining flow and self-confidence about one's own abilities.

94

PERSPECTIV : Hl'.lItil Ctll provldlH\ 'hmild ~dd nHIII.lm 11',1111111' w,ly 111<11 p ople xp rlenee ul\d 11\1 with tlwlt dh,Ii1ll1th" In ,I dill rom, p rsonal and unique mann r, An ace prance 01 tim Pl'fSOIl as an Individual should be basis for composing goals and 5 ttings In the rehabilitation, Illness stories will in this connection become important, and physiotherapists should be conspicuous about this part of the rehabilitation, Development of the relation between body and self is a required condition to establish

a new and meaningful life after illness and disability.

Referencer

AILe opgavetyper skal indeholde videnskabelige referencer. Nar der er tale om et selvscendigt projekt som et bachelor- eUer kandidat/rnasterprojekr, ber en vzsenrlig del vrerc prim.er litreratur, det vii sige publicerede origi nale undersogelser. I den type projekt anvender du sandsynligvis en del baggrundslineratur i din udvikling af projekrldeen, men referencelisten skal kun indeholde den litteratur, som du refererer til i sel ve te ks ten. Dette afsni t giver en indfaring i de to mest .invendre referencesysterner inden for sundhedsvidenskab,

Valget af lirreratur og kvaliteten heraf afspejler argumentationens 'Iyrke og dermed indirekte det arbejde, du hal' lagt i opgaven. Primrer litreratur er originate, videnskabelige undersogelser eller originul teorctisering over et problernfelt, mens sekundrer litteratur typisk l'l' reviews, lserebeger eller lignende. Derril kommer oplysninger fra myrid ighederne, fx fra Sundhedsstyrelsen, Dan marks Statistik cllcr "'.ocialministeriet med opgerelser over hospitalsindlreggelser, befolkII \ Ilgsgrundlag, tildeling af pension eller lignende. Der er dclte meII nger om, hvorvidr den slags oplysninger anses for at vtere prirnrer I II -r sekundser litteratur, men det er under alle omstamdigheder bagf III ndsoplysn inger, der typisk udger en beskeden del a f referencerne.

Nar du begyndel' at s0ge litteratur, kan du hurtigt drukne i hits 11.1 Medii ne eller andre databaser, Du skal derfor vrere kritisk i vurdningen af de arrikler, der skal indga sorn dine referencer, og i 0vrigt 1"I. ... l'1ge at bevare overbl i kkct, Les a bsrrakts gru nd igt og v urder n e]e, 11111 artiklen er god og rent taktisk giver dig vardifuld in formation 111.1('11 for det ornrade, du gcrne vil vide noger om.

Du finder sikkert Aere artikler, der siger nogenlunde det samrne, 1111 II lad vsere at forfalde til dct, der kaldes namedropping, fordi du er

OPGAVENS INDHOLD 9S

11:1111\1.: 1(,,1 ill ()Vt'I'~' Illll',n 1\ .Ill (III 1,1 Iilm JIlJ/en:, jli I'I'II,.{', Al 1111.:dlag' 100 rorsk ,11 ig . r -r 'I' 'II l'l I ~'Il ha '11 ,101' pgav , sorn du har bafc 4- maned r til at udarb 'jdl.', ' lsp 'flcr ofce manglende kririsk sans og manglende overblik. Samtidig er du helc sikkert ikke godt nokinde i aile 100 referencer til, at de egentlig kan tjene din argumentation.

Der findes referenceprogrammer, der hj.elper dig til at holde sryr pi referencerne og sikre at de far det retre numrner. De mest almindelige er Endnote" og Ref-manager\ der ogsa kan fungere sorn database over litreraturen. Programmerne kan downloades til brug i en kort periode (se fodnoter), men det er ridkra-vende at s.etre sig ind i, S;1. du skal overveje am der cr der, du villa:gge din energi.

Oer fi ndes Here mader at opsri lie referencer pa, og det er forskelligt fra institution til institution og fra tidsskrift til tidsskrifr, hvilke krav man stiller, Er du i den situation, at din uddannelsesinstirurion ikke har Iormuleret krav til, hvordan man shiver referencer, gor du alligevel klogr i at vailge et system og t0lge dec slavisk.

Oer er veldef nerede krav til opbygning af en referencelisre efrer forskellige metoder. J Fakraboks 3,11 kan du se, hvad del' altid skal medtages i en akadernisk opgave eller arrikel, Betegnelsen volume drekker over, at mange tidsskrifrer nurnrnererer deres afgang, det vii sige, at ridsskriftets f0rste udgivelsesar har volumenummer 1, nsesre irgang har numrner 2 osv. Ofte oplyses ogs;'i, hteftenumrner, som er det nummer, sam det enkelte tidsskrifc har inden for det polgreldende volume, det vii sige, at hseftenummer starter for Era ved hvert nyt volume,

De to rnest anvend te referencesys temer in den fo r sundhedsvidenskab er Vancouver, som ogsa kaldes Author and Number System, og Harvard", sam betegnes Name and Year System, I fodnoten finder du i nter nctadresser pi de to systemer. hvor du kan Lese mere detaljerede oplysninger. I Faktaboksene 3,12 og 3,13 kan du se de mest basale principper for de to referencesysterner.

4 www.end note.corn

'5 hnp:llwww.refman.com/rmtlemo.asp

6 http://www,library.cunin,cdu.au eller hnp:!/www,bm.,org,uk/'p.tl.dJCol1[em/LIBlleference Sryles . En da nsk version afVancouver finde, po. www.cvusyd.dk

96

n r fer nc sk I Itld I

r)

• Titel pA publlkatlon n

• Forlagets hlemsted, det vii slge bynavnet

• Forlag

• Udgave

• Udgivelsesar

• Volume •

• Argang

. "

Referencelisterne ved de to systerner skrives forskelligt, og det er ogsa rorskelligt, hvordan referencen rnarkeres inde i selve teksten, I korre trsek greider, at ved brug af Harvard-systemet skrives forfarterens navn og arstal i parentes i tekstcn, og referencerne er unumrnercrede, mens der ved Vancouver-systerner oprrseder kun numre i teksten, og pa referencelisren anvendes nurnerisk opstilling, der vii sige, at referencerne far fortlebende nurnre, efterhanden sam de oprra-der i opgaven, Det kan vsere vanskeligt at holde StyI' pi, men i Tips 3,3 og 3.4 kan du fa lidr hjrelp. En forudsztIl'ing er dog, at du altid skriver kilde pa, selv i det a llerfarste sprede forseg p:'\ at szette noget teks t sam men, Lad va:re med at tro, at du kan huske det s mere, for pa et eller ander tidspunkr gar det galt, og sa mol du tilbage i ale dit materia le for at finde den rigtige kilde, Gar det desuden til en god vane at bcgynde pa referencelisren tidligt i processen og hele tiden fylde pa. Ou skal ikke bekymre dig om nurnrene fer til allersidst.

Grundlxggend.e kan man sige, at Vancouver-sysrernet tilstra:ber at Ilptage rninimalt med plads, hvilket ogsa ses af, at det ikke hverkcn i purenteserne i reksren eller i referencelistens sidste oplysninger er mellcrnrum efrer komma, sernikolon og kolon, Harvard-systernet giver sa at ~I!!.c lidt mere service undervejs i lxsningen, for dec kan vzre oplysende 1m lreseren med det samrne at kunne se navnet pa forfatteren til den anvendee reference, Hvis man har mange referencer i et afsnit kan afsnittct hn idlercid blive temmelig opsplittet og vanskeligt at fa overblik over.

E.n rneget hyppig fejl i referenceskrivning er, at man ikke har belt

I y r pi rets k r ivni ngen i forbindelse med parenteser. 0 er er a/tid melI -m rum for parentesen og ogsa efter medrnindre den efrerfolges af et kom ma eller pun krurn. Hvis parentesen afslurter et afsnir, star punkI I I III met altid efter parentesen uden mellemru m.

OPGAVENS INDHOLD 97

! lIa kmhokscnc J.! 2 og .U.I Ii,II v I lid ~I I dt' v!!J,tig,su.: reglcr op 1'01' hv CI' a f de CQ sysremcl', og i 'lo bel J. kuu d II sc c kscm plcr P~\ 0 pstilling i rcferenceliscer. Det skal dog bern: erlccs, at der kan vsere mindre forskelle i retningslinjerne alt efter hvor man slar dem op. Isser inden For Harvard systernet er der variationer. Der vigtigste er imidlertid, at du holder dig til en made at gmt tingene pi.

Internerreterencer skal indeholde de samme oplysninger, der efterf01ges af tiLgdmgeLig fra: URL og derefter hele inrernetadressen sarnt den dato, hvor dokumentet er downloader, Det er ikke rilsrr.ekkeligr blot med inrerneradressen, se nedenfor.

EKSEMPEL

Sun d hedss ryrel se n. La ndsparienrrcgisteret. 0 perarioner ved offentlige sygehuse. (Set 2005 april) Ti!gxnge1ig pi: URL http:// d rg. ss t.dkl cg i- bi 11 8/broker _ dsn.exc,

98

Principperne for brug af Vancouver

I teksten:

• I parentes () eller l] skrlves det nummer, sam referencen har pa referencellsten.

• Hvls der er flere pi'! hinanden telqende numre, skrives fx (9-17)..

• Hvis der er Here uafh<engige numre. adskllles numrene af et kornrna, me n Liden mellernrurn og inden for den sarnrne parentes fx (8.9,13,16).

• Hvis forfatternes navn neevnes i teksten, er det kun med efterhavn og referencenu mmeret 0 ptresder et passende sted derefter.

• Hvis d er er to fc rfattere, skrives begge efternavne adski It med og eller &, eksern pelvis: En undersogeise af Andreasen & Ziska fra 2006 (3), viste at ...

• Hvis der er tre eller flere forfattere. skrlves navnet pa den ferste sfterfulgt af er al.

Referencelisten:

• Oplistes i numerisk orden, det vii siqe referencerne fAr nummer efter den reekkef11llge. som de har i teksten,

• Efter forfatterne f11llger titlen pa bogen eller artiklen, dernzest tidsskriftet og arstallet og derneest, uden mellernrum, fol.ge( volume, heefte og sldeta! H<eftenummer er i parentes, Hvis det er en bog. skrives uqgivelsessted efterfulgt afforlagets navn.og arstal for udgivEllsen. Hvis det er en bog skrives udgaven f0r udqivelsesstedet, men hvls det er f0rste udgave udelades det,

Prlnclppern. 'or brul" H.y rd

I teksten:

• I parentes (l elhot 11 \ktIVt'~ luJi,III(lrens navn cfterfulgtaf.'lrstal og sidetal.

Hvi s der er to eller tre forfMtere,adski 111"5 de rned & eller og i nden for samme pe rentes. Eksempelvi s: Maling at ganghastighed er et hyppigr anvendt mal for apopleksipatienters funktionsevne (Green, Forster & Young 2002), men ...

,

• Hvis der er fire eller-flere forfattere. skrives navnet pi'! den f11lrste efterfulgt af et al .•

• Hvis du refererer til flere kilder samtidlg adski lies de med semikolon inden.for sarnme parentes.

• Hvis fo rfatternes navn neevnes i teksten er det ku n med efternavn, hvorafter referencen skrlves i parentes i samme seetntnq. men kun med arstal, Eksempelvis: En underseqetse af Toraman & Aycemann (2005,5. 565) viste ot. ..

Hvis flere referencer af sa mme forfatter har samrne arstal, rneerkes de med a, b, eller c osv, efter §rstaliet.

• Hvis der er to forfattere, skrlves begges efternavn adskilt med og eller &.

Referencel isten:

• Oplistes i alfabetlsk orden efter efternavn.

• Bruq 'heengende indrykning' - se Tips 3.5.

• Efter forfatteren f01ger ar5tallet i pa rente, efterfu lqt af tltlen pa bogen eller artiklen. Dern<est kornrner tidsskrtftets titel, som skrlves helt ud og kursivetes. Til sldst felqer med al m indelig skrift yderl igere oplysninger om volume. hzefte og sidetal eller, hvis det er en bog, forlagets navn og udq lvslsessted. NiIr det er beqer skrives sldetal ved oanske rsferencer sorn s og ved engelsksprogede scm p.

• Artiklens eller bogens titel szettes i anforselstegn.

OPGAVENS INDHOLD 99

TABH 3.4 Ek empler pi hvord n r f r nc r skrlves I Vancouver- 09 Havard-system rn

Havard

Artikel

Vancouver

(hen C, Neufeld PS, Feely C, Skinner (S. Factors influencing compltancewith h~me exercise p;r<:iwams amorl,9 patients with upper-ekstremity impairment. A'm J OrTher' 19<?9;53(21:1'71-8Q.

Bog . Victor A. Medicin. Grundbog.

Kebenhavn: FADL's Forlag; 200.4.

KapiteJ i bog Jones A, Zachariae B. Psykologiske processers betydning for smerteoplevelsen. I: Staehelin Jensen T, Dahl JB, Arendt - Nielsen L. Smerter. En la2rebog. K0benhavn: FADL's Forlag: 20.0.5. 5129-140..

Hje'~mesider Gigtforeningen. Gigtforeningens krav til forbedri nger af qenoptrzenlnqsindsatsen. Notat med sp0rgsmAI til minlsteren, (Set 20.05 marts). Tilga2ngelig fra: URL: http://www.gigtforeninqen.dk.rnaerkesaqer/ genoptraening

Institutioner Rapport om syqefraveer, K0- ben havn: Arbejdsm i nisteriet. Finansministeriet, Socialmlnisteriet; 20.0.1.

'Chen c. Neufeld P S, Feely c. Skinner ( S. (1999). 'Factors influencing compliance with home· exercise programs 'among patients V)'ith up, per-ekstremity impairment'. American J(')um(11 of GCEupa-· tiona! Therapy vol. 53, no 2. pp.171-8Q.

Victor, A (2o.o.4), Medicin. Grundbog, FADL's Forlaq, K0- benhavn.

Jones A, Zachariae B. rzoos), 'Psykologlske processers betydning for smerteoplevelsen', I T Staehel i n Jensen I, JB Dahl og L Arendt-Nielsen (red) Smerter: En ia?rebog, 1. udg. FADt:s Forlag, K0benhavn, s. 129-140..

Gigtforeningen. GI~tforeningens krav til forbedringer af genoptra2ningslndsatsen. Notat med sp0rgsmtil tit ministeren, (set 20.05 marts). Tllqeengelig fra: URL: http://www.gigtforeningen.dk.maerkesagerl genoptraening

Arbejdsm inisteriet, Fi na nsmin isteriet, Socialm inisteriet 2001. Rapport om sygefravrer. K0benhavn.

Som det ses afTabel3.4 er der forskelle bade i oplysningernes rrekkef01ge og i brugen af komrna eller punktum fx efter forfatrernavne.

Bemserk at tidsskrifternes navne i Vancouversysternet i Tabel3.4 er forkorrede. Det er ikke et krav, men du skal vrere konsekvenr, saledes' at du enten shiver alle tidsskrifters navne heir ud, eller anvender de anerkendte lorkortelser. Disse forkorrelser kan ses i Index Medicus,

100

dcr lean dllWIII():lI"N 11,1 III'thlll,lud, ,IIII1"SI,I, Ill'l .'1' SOUl rt'~J'1 de sal1lm Iorkorrcls 'I', NOlI! "111 I'll'! 1('1 I '~I'gnl.\lab:l~ rn , l.i rclcdes 51<:11 du vserc konsckvcru, om du I .11 til lells cucl skrivcr aile engelske ord 11 ed stort begyndelsesbogstav undtagen srnaord, eller dll va:lger at skrive dern som i almindelig rekst.

I'Y) Styr pa referencer tv)

~ Nar du skriver referencer, sa skriv forfatterens navn i pa rentes, evr, efj::: terfulgt af iirstal eller et ord fra titlen og sidetal, hvis det er en bog. Det

bevirker, at du kan identificere kilden. Ger det altid og straks fra starten. Parentesen er vigtig, for den kan du bruge til at finde referencerne til a II ersi dst ved at benytte seqefu nkti 0 nen.

• Laven udskrift af referencelisten, sam den er, opstillet i tilfa2ldig orden.

.. Gil til Rediger i menulinjen og vaelg S0g.

• Pa seqebjeelken skrives en del af en parentes. Nat du scqer fra starten af dokumentet fanger du saledes aile parenteser, ag idem, der er referencer, kan du nu skrive numre fortlebende i parenteserne.

• Nar du har skrevet et nummer i dokumentet, skrives nummeret ud for den tilsvarende reference pa udskriften.

SMan gardu heledokumentet igennern, og til sidst skal du blot flytte rundt pa referencerne, S.3 de passer til dine hand skrevne nurn reo Se Tips 3.4.

Hvis du benytter Harvard-systemet kan du let sortere ved at markere referencerne 09 klikke pa Tabe! pii menulinjen. Det giver mulighed for at a nvende fun ktionen Sorter, sam er rna rkeret med sym bolet '\..'

'<t Flytte teksten tv)

~ • Du flytter ru ndt pol tekststyk ker ell er ord ved at markere det, der ska I f.:: flyttes, 09 nat du holder kurseren pa det markerede bliver den til en pil,

ag nar du holder venstre museknap nede, fremkommer en lille stiplet firkant pa pilen. Det rnarkerer, at du kan flytte al den markerede tekst ved at holde rnuseknappen nede og trzekke det markerede derhen, hvor det skal veere, hvorefter du slipper museknappen.

• Du kan ogsa benytte Klip og Stet ind funktioner via veerktejslinjen eller ved at benytte err' og Xfor at klippe teksten ud, ag errlog Vfor at seette teksten ind der, hvor du vii have den. Det er det nemmeste ved flytning over leenqere afstande i dokumentet.

7 http://www2.bg.arn.poznan.pl/czasopismafmediClls.php?lang-eng

OPGAVENS INDHOLD 10.1

....... Ha!ngende Indrykn.lng ,...:;

V'l Q..,

i:::

• H(!'!ngende indrykning betyder, atanden ogefterf01gende linjer er rykketlidt lrid i forhold til ferste linje.

• Ma rker det afsnlt, hvor du vii have hzenqende indrykn i ng - i d ette tilf(!'!lde reference] isten.

• Du skal kunne se den vandrette lineal pa skesrmen lige under menulinjerne (du far den frem ved at kli kke pa Vis, Lineat';

• Den nederste del af det venstre timeglas er til Hamgende indrykning. Du klikker p.'i det rned musen og holder rnuseknappan nsds. Herved fremKommer en lodret stiplet linje, sorn felqer rned, nar du trzekker med musen, Du slipper der, hvor du vii have indrykningen, norma It 0,5 em.

At skrive reterencerne efrer er anerkendr system er en srandardiserer made at videregive oplysninger om dine inforrnationskilder. At skrive referencelisten korrekt er der mindsre af der, at lave en god opgave og det, du kan give dig i kast med, nar air der andet arbejde med opgaven er i en fase, hvor inter tilsyneladende lykkes, Det krrever talmodighed og ikke mindst grundig korrekcurl.esning at skrive den helt korrekre referenceliste, men til gengadd er hverken faglig viden eller kreativi ret pikrxvet her.

Kapitel4 Vejledning og gruppesamarbejde

1 dette kapitel gives nogle gode rad om, hvordan du far mest muligt LId af din vejleder, Da mange opgaver loses i et gruppesamarbejde, giver vi ogsa nogle dd om, hvordan man far sarnarbejdet til at glide bedst muligt.

Vejledning

Forrnalet med vej ledning er at frem me den studerendes I xreproces bedst muligt, saledes at produkter afspejler den bedst mulige losning af opgaven, sam den sruderende kan prrestere. Hvordan der vejledes og hvilke omrader, del" vejledes i, afhsenger af am der drejer sig am en bunden eller en selvstamdig opgave, jE def1nitionen side 27 i Kapirel 2. Vejledningens form afhxnger irnidlertid ogsa af, hvor selvscendigt lilt arbejder, hvor du er i opgaveprocessen, og hvordan du selv bidrager I i I at vejledningsprocessen bliver vellykket.

Vejledningen kan have mange delforrnal, sam cr visr i Faktaboks 4.1.

Vcd afsluttende opgaver har nogle uddannelser den praksis at tilbyde h:\de interne vejledere, som er undervisere pi i nstitutionen og eksterlie vejledere, sam ikke er rilknyrrer uddannelsen, men 50111 honoreres rued et aftalt antal timer. Du vi! saledes til sterre opgaver altid have Illulighed for en intern vejleder, men det er forske11igt i hvor hoj grad 01-\ hvor meget, du kan g0re brug af eksrerne vejledere. Retningslin[erne for den pagxldende opgave udstikker rarnrnerne for den vejled!lIng, sam du har mulighed for at fii - det vii sige intern og eventuelt Ilg~a den eksterne vejledning, sam institurionen betaler for.

VEJLEDNING OG GRUPPESAMARBEJDE 103

VeJlednlng kan Vi2re en hJ Ip til It

• afgra'!nse problemstillingen sarnt und"r~0gelsen5 torm~1 09 metoder

• afkla re rammerne for opgaven, eksamen

• tydelig g0re den skriftlige fremstill ing ved at der gives ti I bag€meldi nger

p~ dele af det skriftlige produ:ki:·. ..." •

:.. 11

"

• tydeliqqare den studert:nd'es tail ker, i'deer om,kring d~l€; af opqaven, fx

rnetoderis egnethed, b~t).:dningen af (esuliaterhe .' ' .... ;

, ,

• slkre den rcde trad i. opgiwen \led at.disk!,!tere den anvendte argumen-

tatlon v 'III: ~ :... . ~ ,~ -." ~ •

• give den stiJderena,e-indsigt i-opgavens metGdiSk$t~rke og svaqe sider

:. • R. • ~' '.

• lefte resultatern~'ud over opgaven vad at d lskutara 'betydn i ng ef resul-. :

tatern(. ' -,

Der er lmidlerrld altid mulighed for en vis grad af gratis eksrern vejledn in g, hvis fagfolk og eksperter vel v illigt stiller deres viden til radighed for dig uden vederlag. Der anbetaler vi besremr, at du benyrrer dig a~ men nar det kommer til konkret vejledning pa det skriftlige produkt, er det sjeldent, at de har mulighed for at bruge sa meget tid pa det, som det knever.

Det er forskelligr Fra uddannelse til uddannelse, om du kan enske en besrernt intern vejleder, ~ eller om du selv er helt ansvarlig for at kontakre en underviser herorn. Drejer der sig om afsluttende opgaver, vii du sorn regel simile aflevere en projektplan, som skal godkendes af lrererkollegiec, og pa baggrund afheraf tildeles du en intern veileder.

Rammer for vejledning

Aftal alrid vejledningstider i god rid, ~ og lav gerne Rere afraler ad gangen, hvis du kan overskue din proces. Ou rna aid rig ga ud fra at ve jleder er til at trre Ife med dags va rsel. Vejledere ha r ander pa programmet og som regel en ret fyldt kalender.

Vejledning over mail krsever en vis rnailkultur fra begge parter.

Man kvirterer som vejleder altid for modtaget materiale og angiver sa vidt muligc, hvornar tilbagemelding over mail kan iorvenres. Pa sarnme made skal du altid kvittere for tilbagemelding og umiddelbart cller senere oplyse, hvordan du har brugt vejledningen.

Ou hat sorn regel et 'list anral vejledningstimer at disponere over, og det er bade dit og vejleders ansvar, at tiden anvendes hensigrsmres-

104

Sl];!;l, II u d udtl:lI1gSpllII It lid It 11\,11(1'1 .11 II Ilv,HI tin ,~kal vl'Jlnb I. I\n vej led n i ngsscance k an ud Ill, 'rkt·! II) 1'lI\l' ~ i fl ,~o III ell II S truk: 1I re re t, men god dlskussion om, hvad del" IlU !llld~'I' I'm, oS till lean gi. derfrs og fele dig beriget og oplofcer. Dcr kan sa ulligevel vrere at du ved nairmere cftertanke ikke f k belyst det, du egentlig skulle have svar pa, Forbered derfor vejleder pa, hvad du har brug for og send gerne et skriftligr oplseg rned spergsmal og overvejelser. Det hja:lper dig selv tilldarhed over dine behov, og vejledningen bliver bedre og mere mal retter, hvis du giver vejlederen mulighed for at forberede sig. Send derfor sp0rgsmal eller oplxg i god tid, ~ det vii sige minimum 2-3 dage f'1I" den aftalre tid. Der skal selvfolgelig alligevel va:re mulighed for begge parter for spontant at bringe noget andet pa banen, Du kan ikke regne med at fa kvalificeret vej1edning, hvis du sendag afren mailer 20 sider, som ell! gerne vii diskutere med vejleder mandag morgen, Se i ovrigt Tips 4,1, hvordan vejlederen, du selv og dine eventuelle sam arbejdsparrnere kan rette i tilsen dte fi ler.

Det kan va.re en god ide bade for vejlederen og for den studerende der modtager vejledning, at opsummere hvilket udbytte du har faet af vejledningen, se i ovrigt Fakraboks 4.2 med gode rad.

Gode rad i forbindelse med vejledning

• Brug vejled n i ng tidl igt i forlobet til afkla ring at problemstilli ng mv.

• Diskuter dine forcer og svage sider med vej lederen iforhold til opqave'skrivning-

• Brug vejledning pfl udkast til bade dst skrifllige produkt og disposition.

• Aft a I tid til veJledning i god tid (mlndst 2-;1 dage fer),

• Beskriv hvad du ensker vejledningen skal dreje Sig om, 09 hvilket udbytte du torventer afvejledningen.

• Send altid materiale til vejledning i god tid.

• o.psummer forlebet ved afslutmnqenaf vej led i ngen.

_. _'

Vt'jledning pa der skri ftlige produkt ber altid starte tidl igst muligt 1 ~kri.veprocessen, - og du bor altid begynde skriveprocessen nsesten 111.('.1 der samrne. Selv am det er en praktisk opgave, og tilrettela:ggelse "f1, ~\cnnemf0relse af den praktiske del fylder meget, er der sja:ldenr I Ii 1)-\1 at udskyde skriveprocessen tiL du j@Ler dig kLa,. til det. Man kan 1,,1111 have en forestilling am, at alt skal vrere klart f0r man gar i gang


1l1·J ~11 skrlvc. An ik l 'I'll' skal V,('I\' 111111111 til' \.l\~1 u llc S:UIlIllICIl, disposicion '11 skal vasre udarb jd 'l i d 'lalj~'I, o , man hal' al sin viden og rcsu lraccrne af sin II ndersegelse helt klar I nde i hoveder og skal sadan set bare lige have skrevet det ned. Du har beslucrer typografi, forside og andre layourmsessige detaljer, men mangler blot lige at fa skrevet opgaven. Hvis du har den t01else af, at man Iige skal vtere helt klar er dec et advarselstegn om, at skriveprocessen bliver vanskelig, og sa er dec pi he]e tid at ga i gang. Generelr rilrades at starte med at skrive tidligst muligt, og n.esten uanser hvor uferdigt det skrevne er, sa vis dec til din vejleder og bed om en vurdering af nogle konkrete punkter. Det kan fx vrere niveau lid fra Blooms taxonomi Of. Kapirel 1), - hvordan du far det lefter op, det kan vtere prrecision i prassenration af metoden eller din brug af nogle bestemte kilder, Ou skal ikke bede om vejledning pa dcr sproglige i den tidlige fase, men kan rnaske fa nogle generelle rad med pa vejen om opbygning af en argumentation.

Vejledningens indhold

Vejledningen ber omfatte bade det faglige indhold og den sproglige fremstilling, men du skal gore klart for vejlederen, hvad du har behov for vejledning i hvornar, Overordnet kan vejledning handle om produkret eller processen, og hvad der vxgtes Illest, afh.:enger af, hvilken type opgave, du er i gang med, og hvor selvstsendigr du selv arbejder. Vejledningens form og indhold afhxnger ogsa af, hvor i processen du cr. I starten handler vejledningen om indkreclsning af den faglige problemstilling og vii vsere mest diskuterende.

Nar studiet planl.:egges, vi! der vrere diskussion af sammenh.engen mellern de ting der enskes belyst, og de metoder, der anvendes, I den fase kan det vsere nyt igt med lidr instruerende vejledning, hvis der er usikkerhed om rammerne for opgaven, eller hvilke faglige emner, del' skal belyses. Nar del' begynder at vsere et skriftligt produkt, vii vejledingen bade vzre diskuterende i forhold til sarnrnenhrengen og argumenrationen, men vii ogsa vrere af mere radgivende art i forhold til dec skriftlige produkt. I slutningen af vejledningsprocessen vii det v;ere vigtigt at perspektivere undcrsegelsens resulrater i diskussion med vejlederen.

Til selvsttendige opgaver som rypisk er uddannelsens afsluttende opgave, gives ofte indledende vejledning, ogsa kaldet prtevejledning. Der

106

cr 11):1,11' ill :d'I\I"'II~11I1I1' II II III III 1IIIIudl, hvru Vl'P~'dl'l' II' '1\\l\lt'I' dine c rue oru b,t·tll 111',11 1111 ,II '1.,1", ,III d· I 1'li!,!!.IM, III dl'l ber v: ire forskningssp"'r~sl\l: 1'1, d('I' ,iiII' I, hv II en 111 'LOJ' J r nnvendcs og ikke omvendt. Del' cr ofrc CI krnv, nt tICI' udu rbcjdcs en projekrplan for at fa tildelt en vejledcr, og pncvcjlcdnmgen lean vsere en god hjelp til at prxcisere problemstillingen og fa udarbejdet denne plan.

Om du i denne fase pi forhand har fiet rildelr en fast vejleder, eller am du selv ma skaffe dig en vejleder er forskelligt. Det er imidlertid altid en god ide isser i den indledende Iase at genc brug af forskellige vejledere, hvis der er muligr. Du vii sikkert opleve, at de 0ger dir frustrationsniveau, for vejledere sigel' ruesten pr. definition alrid noget forskclligt, men det er ofte frugrbart for din egen beslutningsproces og f0rer til, at du tager nogle selvsrrendige beslurn inger. Det kan isser vrere givtigt i den fase, hvor du ikke er helr afklaret om, hvad din opgave skal handle om, eller hvordan du vii gribe det an.

Vejledning om den skriftlige fremstilling

Vejledning pi den skrifrlige fremstilling handler ofre primserr om, hvorvidt der er god sammenhxng rnellern opgavens forskellig afsnir, og om den skrifrlig fremstilling er klar, tydelig og velargumenteret. Vejledning om det faglige indhold handler selvfolgelig ogsa om klar sproglig frernstill ing, brug af fagets terminoJogi og n iveauet i frernstillingen, jf. Blooms taxonomi, som ornralt i Kapitel 1.

Ou skal dog ikke se srort pi stavning og formulering hen af vejell i riltro til, at du klarer at rette det hele til sidst. Det kan vsere et meget srort arbejde, og dec rna ik ke forsemmes, da det kan have betydning for bedernmelsen. I Eksarnerisbekendtgerelse nr. 356 §37 frerngiir dec, at "Ved bed@mmelsen skat der ud over det foglige indhold ogsa l£gges Vd!gt pa den studerendes stave- ogformulerirtgsevne, huis eksamensprestationen er ajfattet pa dansk" Uddannelsesinsritutionen skal i sine retningsliner for bedernmelse prsecisere, hvad der skal l.:egges til grund for bedommelsen i den konkrete opgave, og hvor meget det skal v.:egte. Der kan vrere vejledere, del' ikke rnener, at der er deres opgave at vejlede i, hvad der dybest set er grllndskoleniveau, nemlig stavning, komrnatering, hvad del' skrives med stort osv, Oet er irnidlertid vores opfattelse, at man som vejleder ber forholde sig ogsa til disse detaljer, nar det produkr man far til gennemla:sning, er ved at vsere det f.:erdigt.


Instruerende vejlednlng

lnsrrucrcnde vejlcdning er hovcdsagel ig produktorienreret og er ofre dec, som den studerende har brug far til bundne apgaver, men der er en vejledningsform, sam vil aftage i rakt med, at den studerende bliver dygtigere og apgaverne mere selvstrendige.

Dog kan studerende ogsa til den afsluttende opgave, fx bacheloropgaven, have brug for instruerende vejledning, hvis det er svzrt at overskue tidsforbrug og planla:gning, og hvis den studerende mangler fornemmelse for kravene til opgavens indbold. Her kan det vsere nedvendigt at vejlede med meget fast hand, saledes at vejleder giver deadlines for udarbejdelse af dele af 0pgaven, og vejleder i hvordan arbejdet srruktureres.

lnstruerende vejledning kan ogsa handle om behov for hjrelp til opgavens opbygning i rair relation til kravene, hvilke atsnit skal den indeholde, hvordan skal den disponeres, hvor meget rna den fylde, hvad skal med sam bilag osv. Oet vil dog ofte vazre spild af god vejledningstid at soge den slags vej ledn in g, dels kan underviseren give den sarnlet til holder, og dels kan du ofte selv finde lid af det ved at srerte dig ind i det pagocldende fags retningslinjer.

Kon stru ktivisti sk vej I ed n i ng

I et konstruktivistrsk perspektiv pa vejledning tages der udgangspunkt i, at mennesker konsrruerer deres virkelighed lid fra de p:lvirkninger (forsryrrelser i deres virkelighed) de modtager, men med udgangspunkt i den virkelighed, vi har konstruerer pa baggrund af vores h istor ie. Vejlederen og den studerende har dermed ofte to forskellige virkeligheder, og det er gennem sproget, at vi far kendskab til hinandens virkeligheder, og at vores virkeligheder konstrueres. Oer er altsa ta I ri ge vi rkdigheder, og der er vigtigt i vejlednin.gen, at der er forstaelse for, at vi opfatter mange ting forskelligr. Det sprog, som anvendes i vejledning, er en mulighed for at pavirke (torstyrre) den studerende, sa ledes at ved kom rnende tamker nye tanker. Mennesker berragtes som et for in fa rrnatio n I ukket system, saledes forstaet at man ikke kan. forvente at den studerende umiddelbart tager informationer og radgivning til sig pa den made, sorn det er givet eller overhovedet. Man kan saledes ikke forvente, at den sruderende amdrer holdninger ideer my. praicist som vejledningen er tamkt, men at vejledingen kan pil-

108

vlrkc (li)l'~(YI'I't,) til'lI ,~(lId"I\'ll(h' lip, drtllll·d la 1 111',1' lll-rllW Iii ;II liI'lllt" I1Yt.: ranker Ot; 1'iI nyc idccr Im,d IIdl\'II\I~"Plllllti I dl.'l1 virk ·Ii~h(!d. som den studcrendc sclv Iia r.

Hvis forskellcn pli dec, SOm den studcrcnde nenker, og der sam vejledningeu drejer sig om, er mcgee scar, kan det bevirke modstand has den studerende, og hvis forskellen er for lille, pavirkes (forstyrres) den sruderende ikke og opfatter rnaske dermed ikke egentlig at have faet vejledning. Det g<elder altsa om for vejlederen at forstyrre den studerende pa passende vis gennem diskussion af swfi-et og argumenrationen i opgaven.

Sam studerende er dec klan dec raresre, hvis man feler sig opleftet og beriget, nar man gar fra vejledningen, men sadan behever det ikke al tid at vse re For at vasre god vejl edn i ng. Nit vejlederen for.rtyrrer den studerende og serrer sporgsmalstegn ved og udfotdrer de goele ideer og tanker, kan et rnedfore en frustration, som ikke nedvendigvis skal bea rbej des og forsv! nde i ke bet af vej led ningsseancen. F lustra tionen rna gerne yare ved og blive frugtbar med andre milder at se tingene pa eller bedre forstaelse for egne ideer.

Husk at den endelige opga ve altid er dit eget ansvar, og den er blevet til pa baggrund af dine egne valg. Hvis du blot gor som vejleder foreslar eller inspirerer dig til uden at rellektere ntermere over det, fjerner du dig fra opgaven og mangler forstaelse for sarnmenhreng i die eget produkt.

Skriv godt sammen

Ofre har man mulighed for at udarbejde skriFrlige opgaver i grupper, og dcr giver anledning til nogle praktiske overvejelser i forbindelse med gruppeprocessen. Gruppesamarbejdet kan g0re skrivearbejder vanskeligt, men er ogsa fremmende for kreative tanker og ideer. Oet fremkommer, hvis man giver plads til h inanden og kender hinandens sryrker og svagheder bade med hensyn til opgaven s fa gli ge og metodiske felt, men ogsa med hensyn til evnen til skriftlig frernstilling, stavning og grammatik.

Gcnere1t bar gruppen ved lamgerevarende gruppearbejde klargere hvad man hver isser er god til inden for aIle dele at' de atbejdsapgaver, del' venter, saledes at arbejdet tilretteLegges pi\. en sadan made, at aile gode kr<eFter anvendes hensigtsmressigt, Det g<elder ogsa inden for


~kilf'tlig rl'l':lll~lIlllllg, AI Idlll!~\l1l hv.ul 111.111 liver is:'!' 'I' god til skul do' i k kc m ,d F0rc en mcgl'1 ,~llltll.\l'll( !lpg:1Vcdel ing. sam fasrholdes ig nil m forlebet. Det er ncmllu ill, hcnslgtsrmesslgc hverken. for I reativiteten eller for den enkeltes indsigt i opgaven. I Faktaboks 4.3 kan du se nogle gode rad til, hvordan I kan tilretteltegge arbejdet med sserlig va:gt pa det skriftlige produkt.

110

f'Ij "<f

~ 1. suv helt enige em opgavens fokus og grundliEggende argumentation

:::.::: og 1ag det op j~vnligt, sa I stadig er eniqe, efterhanden som I f§r mere

i1 viden om omradet.

2, Afdcek tidUgt i forlebet hvad I hver iseer er gode til.

3. Aftal en opgavedeling i den indledende fase, men serq for at den kan cendres u ndervejs.

4. Brug en metodedagbog, hvor I nedskriver aile beslutninger og begrundelser for dem. Beslut ved starten af hvert mode, hvem der ferer . dagbogen den dag. Alternativt kan I tere elektronisk logbog.

5. Hold hinanden fast pa at starte skrlvearbejdet stort set fra starten.

6. Skriv alene - men skriv ogs~ sammen.

7. Skift opgaver undervejs.

8. Skriv p;i hinandens afsnit.

9, Skriv notater om den lltteratur l leeser, - aftal hvad der sam minimum skal med i sadanne notater.

10. ViEr kritiske overfor hinanden skriftlige produkter.

11. Brug kornrnentar og korrekturfunktionen, se Tips 4.1.

12. Bekzernp ejerskabstelelsen til bestemte afsnlr, men >(eng alligevel for at I kan sige til hinanden, hvis en cendring forringer kvaliteten.

13. Skriv med mindst mulig formatering eller aftal fra starten typografi i tekst og overskrlfter,

14. Aftal fra starten hvordan I skriver referencer i kladderne.

15. Gem fllerne flere steder, men angiv altid dato pa det sldste nye, sa I aldrig er i tvivl om, hvad der er skrevet sldst.

16. Nedskriv i starten af forlebet hvor I arbejder, hvordan I tilrettelcegger arbejdet, hvern der skat have frl hvornar og hvor meget I arbejder i weekender.

Korrektur 09 komm !liM r

• Kllk pfl VI I rnouullnh-«, vlt'IU V.l',kwj~lInj rom, rker v rktejslln] n Korrekwr. H rv d (, rnk 111m 'r "" 1111 v rkt0j IInj m d forskeilige

ikoner, sorn er vis! n d nf r. n 91v r dig forskellige muligheder.

• Yderst ti I venstre er en bjcel ke som nedenfor star pa Endetiqt dokument med eendrinqer. Det betyder at du i hejre margen kan se, hvilke zendringer der er tilfart, det vii sige hvad der er slettet, og hvad der er tilfeljet, I udskriften betyder det atteksten bliver komprimeret. Hvis du vii have en udskrift, som den norma It vii se ud, ska I bjeelken vise Ende/igt dokument.

• Du kan skrive rettelser i teksten, og hvis du har kikket pa ikonet RegiSfrer sendrinqer, og under ikonet Vis vaelger Morkeringsbob/er, Herved fremkommer cendringerne de Is i teksten med en anden farve dels i hejre margen.

• Rettelserne kan fremkomme pa forskellig made, sorn du kan forudindstille ved i menulinjen at klikke pa Funktioner og derneest veelqe Indstillinger, Hvis du dernzest veelqer fanebladet IEndringer kan du vcelge farve my. for dine og and re forfaneres cend ri nge r,

• Du kan accepte re €Iller afvise ee n d ri ng er ved at kl ikke p~ i konet Accepter a'ndring, og der fremkommer et rullepanel, sorn vist nedenfor, hvor du kan acceptere eller afvise zendringerne en efter en €Iller dem aile pa en gang.

Aa:~ter aile a::ndrlnoer i dokument.et

• Hvis du vii kommentere det skrevne klikker du pi'! ikonet tnasee: kommentar, og u de i ma rg en frem kommer €It felt, hvor d u direkte ka n skrive dine kommentar. Dine initialer vises, sa andre kan se, hvem der har indsat kommentaren. Kommentarer fjernes igen med ikonet med det r0de kryds.

Endeligt dol!JJment med aendringer


, "

)111 111:111 ~I rlv 'I' alene, s dlll'l ~ 11111111 II III '.I liver sin pc, (;111.:1' skdv 'I' vc I at" slddc sa 111 men om .n p~ l'l' l'l ~PIIi 'smal om, hvorda n grup· pen Fu ngercr bedsr, OCt er dog lIllldddig cklkrsevende at skrive air sam m n, er ka n hurtigt blive drsebende for processen, idet gruppernedlernrneme for overhovedet at kornrnc videre ofte giver keb pi gode ideer og kreativitet. Vi anbeFaler en blanding, hvor I skriver hver for sig, men sarnles om vanskelige aFsnit, saledes at de bliver gennerndiskuterer og dcretter formuleret, men der kan for nogle grupper udmserket fungere pa ancien vis,

Punkt 13 i Faktaboks 4.3 kan spare meget sun arbejde til sidsr, nar I arbejder med opgavens enclelige layout. NaT I skriver pa forskellige pc'er vii disse typisk have lagret forskellige typografier i reksr og overskrifter. Disse formateringer kan give anledning til meget hovedbrud, nil' de mikses, specielt Fordi standardindsrillingerne ikke nadvendigvis er logiske, Det nernmcste er, at aile skriver helr udcn formatering og kun har en skrifttype og sterrelse og sa blot angive overskriftsterrelser med tal, som slettes ti! sidst, Det er imidlertid ikke altid tilfredsstillende, at man ikke tidligt i forlebet kan se hvordan det tegner, sa aftal indstillingerne, saledes at I hver isier aendrer pi jeres pc, sa der bliver ensartet,

Husk at gem me jeres filer Aere srcder, for der er som bekendt ofte nedbrud pa nervrerk, og det er umidelig rergerligt at miste data pa den konro. Der gxlder ogs~i data i regneark, interviewdara og lignende.

Dec er en god ide, at benytte programmets muligheder for at regisrrere amdringcr og kornrnentere pi der skrevne. Der kan I bade benytte i gruppen, og vejleder kan ogsa bcnyrte det, isser hvis veiledningen foregar over mail, se Tips 4.1.

112

Kapitel 5

Formater og fagsprog

Dette kapitel beskafriger sig med, hvordan opgaven praesenrerer sig bedst muligt, hvordan den lever op til forrnelle krav og samtidig bliver lreseven lig i layout. Kapitler handler saledes om prresentation af serviceafsnit som forside og indholdsfortegnelse, der g0r det muligt for lreseren at orientere sig i opgaven, ligesom afinit, ouerskrijier og valg af skriJttype har betydning for det sarnlede indtryk af opgaven. Vi giver gode rid 0111 sprog og Fagsprog og gennemgar de formelle forhold vedrerende citater og forkortelser, hvornar man bruger tal eller bogstaver til mengdeangivelser. Endelig har vi nogle generelle forslag til formuleringer med henblik pa at opna pr.ecision i den skriftlige prsescntarion.

Undervejs far du tips til brug af tekstbehandling, der dels g0r selve skrivningen letrere for dig, og dels bevirker, at ell! stille og roligt bl iver mere fortrolig rned nogle af tekstbehandlingsprogrammets finesser og muligheder. Vi har tager udgangspunkt i dec mesr anvendte program, nemlig Word. Hvor god man er til tekstbehandling og andre pc-programmer, er meget forskelligt blandr de studerende, men meget skriftligt arbejde pa srudierne g0r det oplagt for nybegynderen at sastte sig ind i tekstbchandling og blive fortrolig med der.

Formater

Forside

Forslden skal przesenrere opgaven og give den, som far den i handen lyst til at l<ese de n. Forsiden sk al i ndgive den ta n ke, at her er -n opgave, der er klar, tydelig og har et fagligt interessanr budskab. Dec indtryk skabes aF tire! og layout i Forening. Det kan g0res meget cnkelt gennem en god cirel - eller det kan g0res gennern et sarnspil mcllern titel og layout.

FORMATER OG FAGSPROG 113

I 'I!wll v: 'I" f' lsrcndc al V.l'll' 1'111101', lIu'IIt" k rcutlv 111 'd II 'lillY" til, Forsit\cns layout, og her cr del tilbd\ til ,'II yiN irad at bruge fantasicn.

or skal du vrere liar over, at forsid '11 ha 'l budskab, hvor or en bvilken som helst kreariv illustration ikke altid er anvendelig. Du skal derfor overveje, om andre end du selv vii £lnde illustrarionen rammende for opgavens indhold, og om illusrrarionen nu ogsa siger det, den skal, hverken mere eller rnindre - eller om den dybest set rammer ved siden af. Dec kan vsere en udm erker ide at vtere i god tid med overvejelserne am forsidens layout, for hvad der umiddelbart synes originalt og spxndende, virker rnaske efter nag le ugers overvejelser knap sa oplagt.

Nar man har udarbejdet en flot forside, kan det vrere xrgerligt at skulk paf0re den de formelle oplysninger, der skal vzre pa en opgave. Du kan derfor benyrre en titelforsidc, der er den forste side, man slar op pa, og her kan du endnu en gang placcrc titlcn. Desuden skal der vtere forfatternes navnc, vejleders navn og rirel, sarnt i hvilket regi opgaven er udarbejdet, det vii sige navnet pi uddannelsesinstitutionen og uddannelsen. S0rg for, at i nstitutionens navn er stavet korrckt, Sserlig i disse ar sker der mange sammenlxgninger og fusioner rned rilherende navneamdringer, sa tjek stavningen, hvilke dele af navnet, der skrives med start, og om der eventuelt er bindestreg.

Derudover skal du pa forsiden eller pi tite1forsiden oplyse maned og at far opgavens aHevering samt hvilket forl0b/opgavetype, der er tale om. Ogsa her ber du sikre dig en korrekt betegnelse. Forfatterens eller forfatternes navne skrives med bade for- og efternavn. Hvis r er Here am at skrrve opgaven - ag aIle har bidraget lige meget - oplistes norrnalt i alfaberisk orden efter efternavn. Derudover har din uddannelsesinstitution sandsyn 1igvis en srandardformulering, der skal fremga pa forsiden eller anden side, sam siger noget i rerning af, at opgaven alene er udrryk for den eller de studerendes synspunkter.

Husk, nar du laver margen til forsiden, at teksten stadig stir ordenrligt centrerer pi papiret, ogsa selv am opgaven bliver bundet ind eller sat i mappe. Det beryder, at du maske skal iave lidt bredere vensrre margen.

Ophavsret

Oet kan vasre fristende at indsrerte en streamer fra en tcgneserie eller et en kelt billede pa forsiden eller inde i selv opgaven, men her steder du pa dec fxnomen, der hedder ophavsret. Det betyder, at kunsrneren

114

xknl !J,olk·ntil' )'llIg'n.1I ~III'.ld\. 11111 I Pili d('1 'I kHINhm't d'I'I' umcrlkancrcn 'harlcN ,'·k 'lIdll, ~(llItIIIV('d . Rndbcl'l1e, 1.:11(.;1' der CI' J in nulevende danske re '11'r Nlkolluc W 'I'd ·lln, phavsretten grelder i ophavsmandens leverid plus 70 ~\r. DlI kan dog altid fors0ge at indhenre kunstnerens tilladelse. Safremt det lykkes, skal der frernga af opgavens tirelblad (dct vil sige anden side).

Anvendelse af andres logo er heller ikke tilladt, Vi rneder af og til dec fxnomen, at studercnde p;i en opgaves forside har placerer instlrutionens logo eller logo fra den fagligc organisation. Ingen af delene er rilladt. Logaet legitimerer opgaven forsraer pa den made, at logoecs ejer uden selv at vide det komrner til at sige god for opgaven. Et logo er et bcskyrret varema-rke, og kun den institution eller pcrson, som ejer logoct, kan lovligt anvende der.

Et sa~rligt problem udger billeder downloadet fra internetret. Her kan du ogsa komrne ud for, at der er copyright pa, ag sa rna de ikke anvendes, Det er en alminddig fejltagelse at tro, at fordi det cr lagt ud pa internetrct, og dermed er frit tilga:ngeligt, sa rna det anvendes efter forgodtbefindende. Billeder rna gerne anvendes til privat brug, men en afslutrende opgave pa en uddanne1se vii sorn regel vsere at finde pa institutionens bibliotek eller maske pa dens hjemmeside, hvis du er indforsraer med det. Dermed bliver opgaven offentlig. Hvis du finder et billede, der gerne rna anvendes, skal det fremgi af opgavens anden side, hvem der cr ophavsrnand til det, sarnt hvor du har hemet det, Det vii sige inrernetadresse og daro, se I evrigr i Kapitel 3 i afsnirtet Rcferencer,

Indholdsfortegnelse

AIle opgaver over fem sider ber have en indholdsfortegnelse, At udarbcjde indholdsfortegnelse i Word baserer sig pi overskrifthierarkicr, sa det ska] du lave f0Ist, se Faktaboks 5.1 side 121. On behover ikke at have rekst under overskrifterne, men du kan i f0rste omgang bruge indholdsfortegnclsen som din disposition. F0f du laver indholdsfortegnelsen, placeres kurseren pa en tom side, hvor indholdsfortegnelsen skal v.ere. Se i ovrigr Tips 5.1.


Indhold fort gn I ""

~

f:::

• B nyt men ul i nj ns IndsiFl' 09 d rn n \ II ~ rence 09 Index m.m. Herl Ilgger fire faneblade med funkttoner, n ml19 tndex.tndbotdstorteqnetse, Figurer og Citatsomttnq. N~ r d u kli kker p~ indhaldsfortegne/s€ kommer en dialogboks frem, hvor du har nogle muligheder for at vrelge indholdsfortegnelsem opbygning og udseende, og her kan du se eksempler. Du v(!!lger ogsa ntveauer, det vii siqe, hvor mange overskriftstorrelser, der skal medtages i indholdsfortegnelsen. N~rdu harvalgttypen og klikket pa OK, fremkommer indholdsfortegnelsen pa det sted, hvor du havde placeret ku rse ren.

• Du ka n lebsnde opdatere din i ndho Idsfo rteg nelse ved at stille ku rseren i den og taste F9. Du kan ogsa i en Iille dialogboks vrelge at anvende funktionerne Opdater sidetal eller Opdater alt (overskrifternes placering og indhold).

Formatering af afsnit

Opgaven inddeles naturligt i afsnit for at lette lseserens vej igen nem st.offer, og i sterre opgaver lean det vsere en god ide ogsa at oprette kapitler.

Afsnit kan markcres med indrykning af ferste linje eller en tom linje. Afsnitsinddeling har bade den funktionat lette Leserens overblik, men tjener sa mridigt som en markering af at der nu kommer noget andet - eller noget nyt. Hvis det blot er noger andet, del' er en naturlig videreforelse af det foregaende, markeres det kun med nyr afsnir, En sadan markering ber vsere med en lille indrykning af f0rste linje, se Tips 5.2. Hvis det derirnod er noget andet, del' kommer (sorn doO' heller ikke er sa anderledes, at der fortjener en overskrifr), sa kan

~

du anvende en tom linje, og her skal du sa ikke benyrte inelrykning.

Oer er tendens til, at studerende i opgaver og rapporter udelukkende anvender tomrne linjer sorn afsnitsmarkering, men det giver lseserer, indtryk af, at der nu kornmer noget helt nyt, og det cr ikke nodvendigvis rilfseldet. Hvis du udelukkende anvender tomme linjer til markering af nyt afsnit, ryder det pi manglende overblik over stoffet til at turde tage beslutning om, at her kommer der 'noget andet', fx en lid.t anden vinkel P,l sroffer eller et nyt argument.

Ou kan j udskriften bestemrne, at afsnitsformateringen skal vrere saledes, at der ikke pa en ny side udskrives en enkelt linje for sig selv, fx. forst eller sidst i et afsnit, eller du kan vxlge, at to afsnit skal holdes sarnmen, se Tips 5.3.

116

i"'l Tabulator ...,

~ f:::

• Indryknln Ilr fill! I ' Ilnjl' ~k 'I vl,1I 11Jll'lp ,Iwbulotorta ten. Det er den store tast mad LO medsetrcn CI pll helt til venstre p~ tastaturet, Klik p~menullnJen Formo!~r, g~ til Afsnlt, og der fremkommer en dialogboks, hvor du har mullghed for at bestemme Iinjeafstand, afstand mellem afsnlt rnrn. Nederst til venstre i dialogboksen er et felt Tabulatoret, og her klikkes til indstilling aftabulators indrykning.

• Der fremkommer en ny dialogboks, hvor du everst til hejra kan indstille Srandardtabutatorer. Den er norma It stands rdi n dsti Ilet til 2,3 em, og det er alt for meget til en indrykning i et afsnit. Klik pa pilene til hejre i feltet og indstil til fx 0,5 em. Klik derefter OK.

• Husk, at der ikke benyttes indrykning af ferste linje efter en tom linje eller efter en overskrift.

IV) Udskrift v)

~ 0... f:::

• Du kan vrelge, at udskriften ikke skal starte eller slutte med en enkelt linje pa en ny side ved at benytte funktionen Beskyt mod horeunqer. Den findes under Formater og Afsnit 09 er no rma It sta nda rd indsti II i ng.

• Eller, kan du under fanen Linje- og stdeskit: krydse af sa Beskyr mad horeunger bliver standardindstilling,ligesom du Og53 her kan vcelge at holde nogle markerede afsnlt sammen.

Med til formarering at' afsnit horer ogsi indstilling af margen, sc Tips 5.4. Du ber have en vensrre margen pi mindst 3 ern for at give plads til inelbinding og alligevel efrerlade plads til lreserens norer. Teksten bar vzere midrstillet pi papiret, men nar du eager hensyn til inelbi 11- ding, kan hejre margen godt v.ere en srnule rnindre, fx 2,5 em. Er du imidlertld i bekneb for plads pi grund af retningslinjer om antal sidcr, kan du lave hejre margen pi 2 em. Bund og top ber norrnalt vzere 3 ern, ogsa for a t give plads til sideta I og eventu elt sidehoved eller sidefod, se Tips 5.5.

Sidehoved og siclefod er rekst everst eller nederst pa siden uden for margenomrader, Overve] alrid neje, hvor meget du vil benytte sidehovcd og/eller sidefod, og hvad indholdet skal v.ere, For meget tekst kan g0re sideopsaitningen rodet, men en kel og relevant inforrnario n i top cller bund kan ornvendr vtere en hj<:elp til lreseren, nar dcnne bladrer igennem opgaven. Typisk indeholder sidehoved og sidefod forfatterries navne eller opgavens titel, men du kan ogsa v<:elge forskellige sidehoved- eller fodder, fx det akruelle kapitels titel. Du bar fravselge


M rgener

• Margen Indstilles ved i menullnJen l kltkke pa Filer i everste venstre hjerne, og du vaelger Sideopseetntnq. Herved fremkommer en dialogboks. hvor du kan indstille de forskellige marqener, Nilr du har gjort det, kan du ved i menulinjen at vzelqe Vis og dernzest Udserittstavou: se, hvordan en eller flere sider przesenterer sig i udskriften. eller du kan under Filer vcelge Vis, Udskriit.

• For at komme tilbage til normal tekstvisning fra sidstnzevnte klikker du pa tasten Esc (escape), der bef nder sig everst til venstre pa tastatu ret.

• En anden mulighed er at benytte den vandrette lineal, der befinder sig lige u nd er menu Ii njerne. Du fa r den frem under Vis ved at kli kke pa Lineal. Den hvide del af linealen markerer reksrornradet, mens det gra er margen. Ved at klikke med musen pa det lille "timeqlas" (ved overgang mellem tekstornrade og margener), der er i hver side, zendres musemarkeren til en lille, horisontal dobbelt pil, og der fremkommer en stiplet linje ned igennem skeerrnen. Ved at holde venstre museknap nede kan du treekke tirneglasset derhen, hvor du onsker margen, og teksten vii i nd rette sig derefter,

Sidehoved 09 sidefod

• I menulinjen v<elger du Vis og derneest Sideboved og sidetod, eller du dobbeltklikker med musen hell everst eller ned erst pa siden uden for tekstornradet. Herved fremkommer et felt indrammet af en Hiplet linje sarnt en lille vzerktejslinje, sam er vlst nedenfor, I feltet kan du skrive den tekst, du vii have, og i vzerktejslinjen far du forskellige muligheder for at vzelqe sidehoved eller sidefod, indseerte date, formatere sidetal my.

• Sidehoved og sidefod fremkommer kun i udskrlften, hvilket betyder, at du alene kan se det pa skzermen, nar du i menulinjen veelqer Vis og Udskriftloyout. Det ses a Itsa ikke, hvis du vrelg er Vis, Normal,

• Hvis d u ikke vi I have enslyd ende sidehovede r eller sidefodder i fo rskellige dele af dokumentet, skal du forst inddele det i sektioner. Det g0r d u un de r indssn, Sideskifr mm. hvor d u vce Iger 5ektionsskiff. Det betyder, at du kun eendrer sidehoved eller sidefod i den sektion, hvor ku rseren aktuelt er placeret, Du skrlver dit side hoved eller sidefod, og kli kker p.'i i konet Sammenkted med totriqe, som er nr. 4 fra venstre pa den lille veerktejsllnje. Klik derneest pa Vis neeste, hvorefter d u kom mer til n<este 5e ktion og ka n skriva nyt sidehoved eller sidefod i det stiplede felt.

• Du kommer vzek fra sidehoved og sidefod ved at klikke pii Luk yderst til hejre pi! den Iille veerktejslinje.

118

ut huvc ~Iddl()v·d Ilf!. sldl-fod I'd I 1.11.1111 II); ~hl'll III,d (iJlOld 0l!, indo hal d sfo r tc.:g,nc lse .

. et scr norrnalr P;'11 'Sl lid III ·d II,' Imjl" margen, hv r ceksrcn fordeles j::evm over hele llnjen. I ct bcrydcr imidlertid ogsa, at nogle linjer fremtrseder med meget forskellig linjetserhed og lange rnellernrum mellem ordene. For at bode pi det, kan du bruge orddeling, hvilket man dog norma It tilrader kun at benytte sig af i begnenset om fang. Nir du va::lger orddeling, kan du lade programmer gore arbejdet selv, men for at have sa lidt orddeling sorn muligt, b0r du gore det manuelt, se Tips 5.6. Det ga:lder uanset, am du vselger lige hejre margen eller venstrcjusreret margen.

Orddeling

• Denne funktlon finder du under menulinjens Funktioner og Sproq, hvorefter du v<elger Orddeling. Du har mulighed for at v<elge hvor meget plads, der ma vzere mellem del sidste ord og h0jre margen, men standardindstillingen p~ 0,75 er en passende sterrelse.

• Du klikker i feltet for Automotisk orddeling, eller du kan vcelge Manuett. Du kan begraense antallet af linjer lige efter hinanden, der mil have orddeling, ved at klikke pa Srersre ontat med blade bmdestreqer. Det er et bade paenere og mere professionelt layout ikke at have for mange linjer med orddeling lige efter l1inanden. Klik derefter pa OK, og orddeli nge n foretages.

Berruerk i 0vrigt, at hvis du skriver en artikel cller lignende, sa skal du ikke benyrte orddeling. Det giver problemer i ops.etningen og fremkornrner som bindestreger, nar reksten ornbrydes og trykkes.

Nogle uddannelsesinstitutioner har Iaste regler for, hvordan en opgave skal przesenrere sig rned hensyn til margen, skri ftst0rrelse mv., og heri ligger ogsa at der anvendes A4 format. T forbindelse med den aislurtcnde opgave, vii du formentlig have frie hrender til selv at disponere din opgaves formatering, men til genga:ld indgar layout i bedernmclsen af opgaven. Hvis du hal' mulighed for det kan du overveje at benytte spalteopsterning. Dec kan gore opgaven mere lresevenlig, end hvis sidebredden er sorn A4 format, og hele siden udnytres med normal margen Se Tips 5.7. Alrernativr kan du have meget brede margener med tekstcn placerer enten symrnetrisk ellcr forskudt til hejre.

Ou kan have brug for en enkelt side sorn ligger ned. Det kan fx vsere en sror oversigr, en figur eller en stor tabel. Se Tips 5.8 Side-


/)jlM'/lIill,!!,. Elld ·11, knn du va:lg' :II II ,I· IPI~.IV IlS li)l'ln~ll cr lig. onJ . ou 111 ed sf nhcskrlfc. 11 r skal du do' V lor' IlJlIll; 'I'I sorn pi, at Inan' ' lllustrationer kan bevirke, at der ikkc (:1' plods ri! mange oplysninger pli hver side.

r-, Spalteops<etning L.r\

~ f::

• I everste menulinje er et ikon med spalteskrift. Hvis du klikker p~ det, fremkommer et lidt sterre ikon, hvor du kan vaelge antal spa Iter ved at trzekke musen henover med venstre museknap nede og derved markere det onskede antat, Nar du slipper museknappen zendres hele dokumentet til spalteskrift. Hvis du har markeret en del af teksten. eenores kun det markerede.

• Du kan ogsA selv bestemme spalternes bredde og afstand, Klik pa Formater i menulinjen og dernaest Spatter. Sa fremkommer en dialoqboks, hvor du kan klikke direkte pa ikoner med forskellige spaltetyper. Du har ogsa mu I ig hed fo rat give spa Iterne forske Iii 9 bredde.

• Du kan go3 tilbage til normal sideopscetning ved atter atfremkalde ikonet med spalteskrift, og sa blot markere en spalte og klikke med musen.

00 Sideops<etning L.r\

~ Du kan have brug for at cendre en enkelt sides opscetning fra staende A4 til f::: liggende ditto, men, hvis det kun er en side eller et afsnit, skal du dog ferst

inddele i sektioner.

• Klik pa Indsaet i menulinjen og derefter Sektionsskifr. Sa kan du bestemme, at du kun vii have en sektion liggende ved at klikke pa Filer pa menulinjen og derefter Sideopseeminq. Herved fremkommer en dialogboks, der blandt andet viser to ikoner med et stort A, der markerer henholdsvis SMende og Liggende. Nedenunder star Anvend pd, og her ka n d u v<elge Denne sektion.

• Hvis du vii have hele dokumentet liggende, vcelger du blot He/e dokumentet i stedet for en sektion.

Overskrifter

Overskriften i et kapirel skal vsere dsekkende for hele kapi tler eller afsnittet, dec vii sige ogd for de underoverskrifter, der angiver de enkelre dele. Derudover kan leengere reksrsrykker med Fordel brydes op i mindre enheder, der hver har deres Iille overskrift, Overskrifrer skal vsere korte og give la-seren en ide am, hvad det kornmende afsnir

120

huudlcr 0111. ()\I 'l'~klirll'I'II' gIVl'I' 'j 11111111\111\1\.11,11. IIVI'I npl\.IV\·11 L,I 1'1' urriklcn O!' vl~ '1,1: 'S .rcn, hvordnn ~(oll '\ -r di~IH)l1l'1 oj of, V:C~1 .t.

l u vi 1 have bl'llg FOI' at arbejdc mcd ovcrskri {'til icra rki, som cr nemt at lave i WOI'd, Her er overskriftsterrelserne rangordnet med overskrift 1 om den sterste, overskrifr 2 som den nrestsrerste osv, Hvis du skriver om behandlingsrnuligheder til arrrose, kan h iera rkier fx vsere sam visr i Faktaboks 5.1. I artikler anvendes yderst sjreldenr mere end to niveauer. 1 opgaver kan der derimod godt vsere rimeligt at anvende rre niveauer, men sj.cldenr Here. Fordelen ved at benytte overskriftsfunktionen i Word er, at det samtidig giver mulighed for nemt at lave indholdsfortegnelse, sam ornralr tidligere i Tips 5.1.

.n rs ~

u:: 'Overskrift 1:

Overskrift 2:

Overskrift 2:

Eksempel pa overskrifthierarkl og anvendt typografi. 'Den her viste skrifttype er Ariel,

Overskrift 3:

Overskrift 3:

Overskrift 2:

Behandling af artrose Medicin Traening Styrketrcening Aerob trcel1ing Operation

Overvejelser am overskriftsrerrelser giver ogsa anledning til at disponere stoffct, og dec er afgjon en god ide for at fa et overblik og bevare det undcrvejs. Det gxlder bade for elu overhovedet er i gang med at skrive - og senere, nar du har meger stof. Typisk er man i gang med Here afsnit samtidig, og det giver en rar fornemmelse at fylde [Omrurnmet under overskri fterne ud,

Bernzrk at der aldrig er punktum eller k010n efter overskrifrer uanset niveau, Dog skal der selvf01gelig vtere sporgsrnalsregn, hvis overskrifren er et spargsmal, ligesom der kan vsere et kolon inde i overskrirten, men ikke som afslurning pa den. Det sarnme gxldcr for teksren pi forsiden af opgaven.

Overskrifternes typograf skal adskille clem klart. J din indstilling af typografi til overskrifrer mill. (Tips 5.9) har du ogsa mulighed for at besrem me" at overskriften skal centreres og vxlge det som sta ndard. Det er dog rypisk kun overskriftsterrelse 1, der centreres.


0\ Overskrlfter v)

~ • Du finder overskriftfunktionen I Word I m nulinjen, hvor oer er et I:: felt, hvori der star Normal, Hvis du kllkker p~ den lille pil til hejre, far

du et rullepanel med en liste over muligheder som vlst nedenfor, hvor du samtidig kan se. hvilken skrifttyper programmet er indstillet tll.

• Du har placeret kurseren i den linje, du gerne vii have oendret til overskrift og klikker pa den enskede overskriftsterrelse i hierarkiet. Du behever ikke at rnarkere linjen, den far automatiske den valgte overskrift og fo ntsterrel ,e. Det betyder ogsa, at hvis kursere n e r placeret i et helt afsnit, er det hele afsnittet. der zendres. Se i ovriqt Tips 5,12 for <end ring af lypografi i overskrifter mrn.

1~~~~!~~1__~~

~ lOverskrift 1- ~

r -- - ---------~------------~

I overssrtt: 2 •

Klik her og

ru Ilepa nelet fremkommer

Overskrllt 3

: Typografil

!rypognlfl2 I,

i ;;'.~~~3- ----_-------------~

k r .J

I_~t~~~~_!i_~_- - - - 'I

Typografi6

• LTY'p~f!_,"!!_'7

Klik pa den formaterin s. du ensker fx Overskrift 1

Hvis du ikke benytrer overskriftfunkcionen sorn beskrever i Tips 5.9, kan du holde dig til din valgte skriftrype og -storrclsc samr vrelge store bogstavcr til niveau 1, fed til niveau 2 og kursiv til niveau 3. Sa kan lseseren klan adskille niveauerne.

Man ser ofte i rapponer og i nogle tilfxlde ogsa i b0ger at overskrifrernes hicrarki ikke blot vises gennem overskrifternes sterrelse og skrifrtype, men ogsa gennem nummerering. Det er typisk, hvis man benyrrer kapitelinddcling. Man giver overskrifrerne et talsret, hvor forste tal er sarnrnc nummer sorn kapirlet, og det eller de efterfolgcnde tal viser,

122

hvor I hi '.·a rk kl, vi "'. I 'I I an I x i I ,IP It'l I '1,1'1(' !1v~"lIk I'll! -r NOI1l 2.[, 2.1, 2.3 osv, Sc Ti ps 5,10, hvonlun till 1\"'"

Overskrifter med nummerering

• Gil til menulinjen Fotmater og v<elg Punktopstilling og derneest fanen Flere niveouet.

• Klik pa den enskede formatering, hvorefter overskrifterne automatisk far n u mre, saledes at overskrlftsterrelse 1 far nu mmer 1, 2, 3 osv. i den r<ekkefQllge, de optreeder i. Det sa m me gcelder fo r overskriftstarrelse 2, der vii fil nr. 1.2, 2,2, osv. Du vii ved klik pa bj<elken med typografier og forrnater til venstre pa menulinjen fa overblik over, hvordan det kan blive.

• Du kan ogsa fa overblik ved at gil ind i Vis, Disposition, se Tips 5.11.

Nar du benytrer overskriftfunktionen (Tips 5.9), kan du have glxde af nemt og hurtigr at fa overblik over dit ovcrskriftshierarki og se overskrifrerne i forhold til hinanden, saledes at du kan amdre uden at bladre igennem hele dokurnentet, se Tips 5,11. Hvis du vil xndre formateringen afoverskriften kan du se fremgangsrnaden i Tips 5.12.

Overblik over overskrifternes hierarki

• Gil ind i menulinjens Vis og vcelg Disposition. Teksten zendr er opslilling, 09 der fremkommer en ekstra veerktejslinje med to hvide bjeelker.t den venstre bjzelke star niveauet for den tekst, sorn kurseren aktuelt er placeret i, og den hejre er tom. Klik til hojre i den tomme bjzelke, og du far mulighed for at v<elge, hvor mange niveauer du vii se. Hvis du fx vii se dit overskrifthierarki ti I og med ovsrsknttsterre Ise 3, sa kl ikker d u p~ niveau 3, og pa skeerrnen ser du nu kun dine overskrifter med indrykning efter sterretse,

• Hvis du gerne lige vii se, hvad det egentlig er overskrifterne dzekker, er der et ikon lige ved siden af feltet med to vandrette sorte streger. Ved klik pa dette ikon far du vist forste linje under hver overskrift.

• Yderst til venstre pa den nye veerktejsllnje kan du nu eendre overskrifternes sterrelse ved at klikke pa pilene, + for hejere niveau," for lavere og dobbelt pil .... ti I he] re fo r at <endre til bredtekst, del vii sige den almindelige tekst.

• Ou kan ogsa pa denne vzerktojsllnje opdatere indholdsfortegnelsen efter overskrifternes nye hierarki.


~ Form terlng af overskrlft ~

~ Du har to muligheder:

i:::: • Kllk pa Ikonet til hejre for feltet i menulinjen, der viser typografien. Her-

ved fremkommer en dialogboks til hejre pa skzerrnen, der vlser nlveauerne, som du kan se i Faktaboks 5.1. Ved at klikke pa den lille pil, der er ved hvert niveau fremkommer en dialogboks, hvor du til hejre kan se a It det, d u ks n vrel ge at eendre,

.• Kilk pa den lille pil ved feltet under menulinjen, hvorved der fremkommer et rullepanel med en markering ornkrlnq det aktuelle overskriftsnivea u. He refter kan d u 1€nd re skrifttype og -sterrelss, som du norma It gar det i felterne lige til hejre for feltet (se Tips 5.13) og aile overskrlfter i dokumentet, sorn har det pag1€ldende niveau,1€ndrer ogsa typografi.

Skrifttype 09 skriftsterrelse

Skriftsterrelsen er rypisk 12 punkt, dog kan man i sa:rlige dele, som fx tabeller bruge sterrelse 11, men absolut ikke mindre, Skrifttypen ber i brodteksren (den almindelige tekst) vaire sakald; anrikvaskri ft som fx Times new roman, der er karakreriseret ved at have serif Fer, det vil sige tva:rstreger. Undga sjove eller specielle skrifttyper som fx comic sans MS eller arial narrow. De er ikke lresevenlige og fjerner opmzrksomheden fra det egendige, nemlig tekstens budskab. Se Tips 5.13 hvordan du amdrer skrifttype, og hvordan du g0r, hvis du har brug for nogle sserligc indstillinger, hvis du fx vii skrivc ]'2 .•

~ Skrifttype og effekter ~

~ Hvis du har veerktojslinjen Formatering aben (det er typisk 2. menulinje

i:::: everst pa skzerrnen), sa vii der vzere en lille hvid bjzelke, hvor den aktuelle

skrifttypes navn star, det vii sige den skrift, som kurseren er place ret i.

• Ved at klikke p~ den lille trekantede pil til hejre for det hvide felt, filt du en larLg reekke muligheder for skrifttyper. Du kllkker pa den, som du ansker og til hejre for feltet kan du vrelge skriftsterrelsen, igen ved at klikke pa en lille pil,

• Du kan ogsa v1€lge via en dialoqboks, som vist nedenfor ved enten at hejreklikke pa musen og derneest vrelge Skrifttype eller v1€lge det samme under menulinjens Formater. I dialogboksen har du mullghed for bade at veelqe skrifttype, effekter, farve mv.

124

Skrlfttyp og ff kt r (fort .t)

• EFfekter er en r kk lelter, som du knn kelv r v d at kllkk Idem, Du kan typisk have bruq for H v c skrlfc II r 5 nker skrlfr, hvis du skrlver r' eller 0,. Du markerer det tal eller bogstav, du vii eendre. fremkalder dialogboksen 09 kllkker i det enskede, For at komme videre med normal skrlft skal du lave proceduren igen, med kurseren placeret efter det zendrede.

• Marke ri ng af et ta I eller bog stav 9 e res nemmest ved at pi aeere ku rseren ved tal'et, holde venstre rnuseknap nede og treekke kurseren hen over det der skal markeres. Alternativt kan du holde 5hifHasten nede og bruge piletasterne, saledes at ku rseren trze kkes h enover ra lIet. H erved markeres det.

I Effekter:----~.......__L.;....;~===~-~- ~ __ ~_~_:-:_:_: _ _:_.-::-_-::-_ =--_ ~--J ~~~g~an du

o Geme[!streget 0 K.pi~", skriftfarve

o ~ot.belt 9._m<t''''let 0 Store !!oQ,to"",

o ti",,,,,t skrft D Skiu

o S",oJ<et .krlft

Iksern el

Her kan du klikke for ----n Havet eUer Scenket skrift

Avis du vii skrive udelukkende med store bogstaver, krydscr du af her.

Hvis du vii have zendringeme som Standard i dine dokumenter, klikker du her

Sprog og fagsprog

Det skriftligc akademiske sprog er kara kreriserer ved klarhed og pra:c ision, og stilcn skal vzere 110gtern, logisk og kortfattet, Man kan rem sprogligt g0fe der rncst enkle meget indviklet LId fra en m isforstaet opfattelse at; at budskabet derrned frerntrseder mere akademisk og vi-


d'll~1 :tiwlll!.l0 I 'II' ses dcsv.crrc 0111',1111'11 d(1 tlll'til" ~'I',:l1 l.es'I'l'll, O!" [It forsl:! mer in) 'I) skal 11<1.:1'1: 'I>' '1\ S,l'llIin r .llcr 'l arsnit !l rc gauge. N:h dec er [ilfrelder, gar budsl nh l rnhc, og man begyndcr sorn l:eser at fa opfatrelsen af, at forfattercn ikke har gjort sig helt klart, hvad han eller hun onsker at sige.

At skrive klan og prrecisr indebserer, at sproget cr n0gternt og uden rnalende billedsprog, store till~gsord, metaforer og slang. Talesprog og akademisk skriftsprog er to meget forskellige ti ng.

EKSEMPEL

l. Lenderygbesvzr er et enormr srorr problem, der hver dag gor livet surt for en masse rncnnesker.

2. Lamderygbesvscr er et stor t problem, der pavirker mange menneskers dagligdag og sociale funkrion.

Eksernpel 1 er mien tvivl det mest f~ngende, men den megee subjekrive, rnalende stil mindsker den videnskabelige ttov~rdighed. Eksernpel 2 er mere korrekt, nedtonet og med de rigrige begreber (dagLigdag, sociale funktion) frem for en metafor (gor liuet surt). I eksempel 2 er ti11regsordene fjernet (enormt) eller drernper (en masse er rendret til mange),

Man skal ogsa vtere varsom med at frernha-ve egen faggruppe med store tillregsord, selv om man har en reference pa. Referencer er meget forskellige, og man skal forholde sig kritisk til der skrevne og eksernpelvis undlade en formulering sorn, at egen faggruppe er .. , "uitale i behandlingen af patienter med anareksi ag bar en unik teoretisk uiden ag kvaLifi'kationer, som er uundv£rLige i behflndLingen". Selvom udsagnet stammer fra en reference, er der ikke rrovasrdigr i videnskabelig forstand og horer kun hjemme i en akadernisk opgave, safremt det rages under kritisk behandling.

Metatekst

Metareksr er tekst om reksrcn og et centra It element i klart akadernisk sprog. Formalet med meratekst er at przesentere I~seren for, hvad der nu kommer - eller sammenfarre, hvad Here afsnit netop har beskrevet. En veesentlig forskel pi brug af rneratekst inden for henholdsvis humanisriske og sundheds- og naturvidenskabelige discipliner er, at

126

indcn li)I' humaulom hllvcr 11\\(11111 '.I !III I IIli'I',"1 01111:111 '11.11: d'i I an vair op til fl'l" si [er, m'IIS 1.'1 ndcn lor xundh dsvidcnskab 'I' mere almindeligt at skrivc korr 0' hurrigt lomrne til sagen. Vejlederide foreslar vi hejest ti linjers metatekst som indledning til, hvad del' kornmer, mens en sammenfattende meratekst kan vtere noget la-ngere.

Som indledning til et kapitel eller et Iengere afsnit viser rnerareksten, hvad man nu kan forvente. Du hj.elper lzseren med at fastholde den rede trad og med at fdge, hvordan indholdet problernariseres. Detre handler fx om, hvilke s~rlige forhold der settes overfor h inanden, eller hvad del' s~rlig er lagt v~gt p;\ i relation til opgavens problemsrilling og formal. Nedenstaende eksempel er fra indledningen til en diskussion i en bacheloropgave, hvor merateksten ridser op hvilke forhold, der diskuteres og i hvilker perspektiv,

EKSEMPEL

"J detre afsnit forholder vi os kritisk til den valgte metode og vurderer den interne validitet sarnt reliabilirer. Desuden diskuteres den valgte teoriramme. Afslutningsvis diskureres denne undersegelses resultater i forhold til eksisterende viden pi ornradet samt resultaternes generaliserbarhed."

Ou kan i skrivefasen benytte metateksr som din cgen disposition af er lrengere afsnit, men vurder omhyggeligt til sidst, om metateksten faktisk er daskkende for indholder.

Hvornar er det nu, det var?

Den grammatiske tid, der anvendes i opgaven, voider tit problerner.

kal det vaire nutid, datid eller fremtid? Ofre ser vi sorn vejledere er syndigt rod og forvirring i de tidsmressige begreber, selv nar opgaven er nresten frerdig. Det er forhold, der efterfelgende er vanskelige at konsekvensretre, Vi vii derfor foresla, at du eller I fra starten bliver cnige om, hvornar del' benytres nutid, datid, f0fIlUtid, ferdatid eller fremtid, se i 0vrigr Fakraboks 5.2 om, hvilke regIer, der I igger nogenlunde fast med hensyn til gramm.atiske tider,


Eksempler pA grammatlsk tid r nv nd lse

Nutld

Nilr noget er s3dtlrl Ix II \YUdorns ferekcmst Ilg nu, ! problem, der er aktu II, '!lI1Y uuderseqelse, der vlser at ...

Nar noget nat v~ret sttdan - fx en sygdoms udvlkling, en underseqelse. der bar vist at...

Nih noget deflnitivt er sket tidligere ~ fx antallet af dedsfald, der forekom sid~te ar, qen metode, det blev anvendt i opga-

ven, de resiitteter, der viste... • •

Na.r I]oget blev g),ort s§da ~ - .

Fowdsiger .at naget bUver sadan - f)} udviklingen i en sygdam,.hvis der ikke gribes ind rned forebyggelse.

"

Fernutld

Datid

F0rdatid

Frerntid

0nskernade Anvendes evt, nih metaden dlskuteres. men i rneget begrll"nset amfang - fx det ville have veeret hensiqtsmeasstqt at anllende ....

Som der fremgar, vii der i afsnit med baggrund eller indledning kunne benyttes nresten aile former. Kunsren er at holde sig til en fremgangsmade, nar det sa at sige er den samme situation, der beskrives og kun skifte til en anden grammatisk tid, nar det er logisk. Nar der fx gennemgas hvad tidligere undersogelser har vist vil det vare logisk at benytte datid eller f('j[({atid, mens en redegerelse for sundhedstilsranden akruelr i en befolkningsgruppe kan vsere nutid eller f0rnutid.

Fagsprog og stavning

N:h du skriver en opgave sorn led i en uddarinelse, er dec et krav, at du behersker fagsproget. Der er ikke ensbcrydende med, at opgavens sproglige udtryk skal vsere knudret og svtert tilga::ngeligt, men fagudrrykkene skal naturligt varves ind i det almindelige skrifrsprog, Det er ikkc nodvendigvis helt nemt, for i nden for sundhedsvidenskab forekornmer latinske ord og begreber som figsprog, og engelske ord kornmer i stigende grad ind i det danske, sandsynligvis tordi det meste af faglitteraturen er pa engelsk. Af sa::rlig betydning for, at fagsprogct i nregreres narurligt, er irnidlertid br u gen a f I ati n og dansk, sorn omtales i det f0lgende.

Nar du skriver fagsprog med Iatinske udtryk, skal du vasre konsekv 111 med stavcmaden, og her gxlder forskel1ige regIer, air efter om udtryk

128

ket ·11("1 (lI'dl!t I ndg< r i cr kOI11 pl!.'1 odglll lil 1.11 t 1I~lt \ww ell cl lcr ;t nvcnd 's i '11 for la nskct version.

1 Fakraboks 5.3 ses en liste over latinske cller grresk-Iatinske og danske sravemader og i Faktaboks 5.4 ses nogle eksernpler pi stavemader. Bernserk fx at latinske sidebctegnelser sinistra og dextra kun bruges ved den fulde larinske bensevnelse og altsa ikke i CIl fordansket udgave. Det hedder fx ikke knseartrosc sin., men derimod venstresidig knseartrose. Hvomar du benytter hvilken udgave, afhrenger af sammenhrengen. Hvis der er afbetydning med den fuldt korrekte diagnostiske betegnelse, skal der vsere latin i aile ord, der indgar i diagnosen. Hvis det derirnod er af mindre betydning, kan du bruge danske eller fordanskede udtryk. Danser hvad du v:elger, cr der imidlertid vigtigt, at du konsekvent vxlger samme stavemade hele opgaven igennem.

""I Med.h;:insk fagsprog til dansk v)

~

~

c",1< th '" t
ch '" k X= ks
pli=f ae '" <e
qu= kv ae=i1l
.
qo=kl1 Latin

Dansk

Arth rosis genu SI n, Ar.thritis rheumataideus Luksatlo articularis tlbloflbularls proximalis dxt.

Fractura candyli lateralis humeri

Hojresldiq kneeartrose

Reumataid artrit

Luksation af h0jre proksimale tibiofibularled

Fraktur af latera Ie humeruskondyl

Ilvis sproger tydeligt afspejler, at du har oversar direkre fra en enI Isk arrikel, giver det indtryk af uselvstsendig referattorm, sorn ligger 1,1'.' .sr pi Blooms taxonorni, Det skinner fx igennem, hvis du nogle ~H·der skriver fx artrit og andre steder arthritis, ligesom del' kan vrere .11l( I re srnurtere, der hi d f0rer fra engelsk. Det kan i nd imellern vsere

,I"skeligt at finde danske ord og ornskrivninger, og mange engelske IIl\udtryk far da ogsa efterhanden status af alment accepterede ord IHII fx compliance (i stedet for den danske version kornplians). Selv-


om I 'I' sk " 'I If"h'n I ' Opl.ll-l n I 1.'1~11I111 yl 11.1 h.,l'I' 'Il' 'II,I\,~: pa~ I ; Tiled Iordnnskninger sorn fx h~ 1Il~( d Il!~,~ \ ,.,Il'lb lor hnscmusk lcr, cllcr sorn eksemplet fra en bacheloropgav ,hVOI' or let tendinopati any ndcs nogle seeder i opgaven og a ndre seeder p Iud selig bides tendinopathy-

et giver mdtryk af afskrivning fra den engelske reference. Benyc de alrnent accepterede udtryk og brug dern konsekvent. Ofte ses i opgaver, at forfatterne bevidst har valgt engelske ord og betegnelser i stedet for danske. Der er fx ikke ualmindeligr, at der skrives low back pain forkartet LBP i sredet for det danske uduyk lenderygbesuer forkortet LRB. Der er uheldigt, isrer hvis man faktisk har valgt at operational isere udtrykket ud. fra den danske Mcdicinsk Teknologivurderingsrapport, der giver en pnecis def 11 it iOI1 af begrebet lxnderygbesvxr. Her giver det ingen mening at benytte det engelske udrryk.

Man skal ogsa varre opmxrksom pa, om man nu heir har forstiet dec engelske. Eksempelvis anryder en formulering som nedenstaende, at der er behov for et opslag i ordbogen:

EKSF.MPEL

1. I et udkasr til er teoriafsnir om rcliabilitet i enbacheloropgave

sas f01gende formulering:

"Den primtfre rekuisit inden [or mdlemetoder er reliabilitet, ... "

2. Den engelske bog, som var reference, har folgende formulering:

"The jirst prerequisite, at the heart afmeasurement, is reliability, ... "

Det blev rettet, men er et eksempel pa, at opgavens forfattere troede, at de forswd dec enge1ske og kunne anvende udtrykket direkte. Logisk kan man ikke bide et abstrakt begreb som reliabilitee for en rekvisit, og dec engelske udrryk prerequisite beeyder da ogsa forudsd!t-

ning.

Der kan vasre vanskel igt at udrrykke sig skriftligr og fagligr kor-

rekt, men du kan rilegne dig nogle fif, der g0f sproget flydende, puecist og sanuuenhxngende i argumentarionen, saledes sam vi har gennemgaet i Kapitel 1. Noget ander er sravning og grammarik. Her er der grundskoleviden, der komrner til udtryk, samtidig med at k~rrekt stavning og korrekr grammaeik afspejler ornhu med arbejdet, fx i

for m af korrekturla-sn i ng.

130

\)11 ka n iii lidl "),I'lp I 1.,11\111 "1\ WOld vcd til any .ndc Slav .kornrollen. Prog:mmllll,;l kl:l\dl'l tll'l dolll.~lw ,~pr()g, men ikkc dc fagudtryk, du b l1y PI'. ern sknl du s -lv beg) . ind med den korrekte sravernade, og dec kan godc berale sig: at gere dec. Du ber ogsa vrelge at have stavekonrrollen sLiet til, mens du skriver, herved fremkommer rode b01gelinjer under de for stavekontrollen ukendre ord, se Tips 5.14.

Der er imidlertid nogle ting, sorn sravekontrollen ikke g0r For dig.

Dec kan fx udm.erket vaire, at den kender order, som du har skrever, men dec er rned den Forkerte endelse, sorn alligevel giver en meningsfuld ssetning, Den slags fejl finder du kun ved korrekrurlzsnlng.

:s!: Stavekontrol v)

~ • Under Funktloner i menulinjen veelqer du Stave- og qratnmatikkontrol. f::: der ogsa fremkommer ved at taste Fl. Der hvor kurseren er placere!

i te ksten, starter nu en systematisk gen nemgan g, hvor dialog boksen for teeller hvilke ord, programmet ikke kender - og muligvis giver forslag til, hvordan de ber staves. Du kan sa vaolge Tilf0j, fordi ordet er korrekt stavet, me n i k ke kendt af program m ets ordbog - det bliver del sa nu. Du kan ogsa vzelqe Erstat eller Erstat aile - sa erstattes ordet af programmets forslag enten denne ene gang eller aile de gange, hvor det fo reko m mer i teksteri. D u kan ogsa vaolge Ignorer ell er Ignorer aile - s§ sp ri nges order over. Det kan fx veere, det er et navn, sorn du ikke vii gem me i ordbogen, da det kun forekommer i dette dokument.

• Du ka n slii Il/l bende stavekontro 1 ti I ved un de r Fr.lnktioner at vao Ige Indstillinger, sam fremkommer til hejre i dialogboksen. Her fremkommer en liste, hvor du kan krydse at, hvordan du vii have stavekontrollen til at funqers.

• Normalt vii ord, der er ukendte for programmer blive rnarkeret med en rod balqelinje, mens forkert seetnlnqsopbyqnino markeres med en qran bolgelinje. Ved at hejrekllkke pa rnusen, far du med det samme et forslag til at rette ordet eller seetninqen.

Jeg, vi eller upersonlig form

Der er ikke enighed i den sundhedsvidenskabelige litteratur, om det er rilladt at anvende jeg-torm. Det er mere acceptabelt i kvalitative arrikler, og tendensen i kvantirative artikler er da ogsa, at man i stigende grad rneder jeg-formen. AIr skal imidlertid vsere rned made, og hverken i den ene eller den anden form for undersogelse skal jeg[orrnen overdrives. Jeg skal bruges, nar du gerne vil sM fast, at du traf en vresentlig beslutn ing, men ellers anvendes passiv form, og beslur-


ni!l[!"Wl' h 'I' leln orl ' udcludcs. I )1'1 I ~ ,III I II\t'll)dL'aC~llil I Up ':Ivcr,_ :ll snider 'lid, hy ppi ) t sl rlv rr 7 111'1 III IINII'II/ " ., Vi /f'tlvttigte It/.... ·11 'r Vi ville .... Det ligger irnidlertid hllpli -jl i ' metodeafsnlt, at beslutningen er truffet af undersegeren/forfatteren, sa del' er ingen grund ril uafladeligt at gentage det. Dec er mere i nteressant, hvorfor et valg blev Truffer.

Det er selvf0lgelig princlpielt ligegyldigr, hvorvidt man anvender passiv form eller jeg-form - meningen er den sarnrne. Man skal imidlertid i videnskabelig formidling komrnunikere en h0j grad af validitet ud til lresercn, og selv i kvalitativ Iorsknlng, hvor processen mellem deltager og forsker er vaisentlig, er cler ingen grund til at holde sig selv alt for meget frem i lyset. Nedenfor ses eksernpel pi to forskellige formu leringer.

EKSEMPEL:

l. 'Jeg vaLgte at sperge informanten, om vi kurme aj7.1Olde interuiewet i bendes bjem, fordi jeg gerne uill« gerne have, at hun fiJlte sig tryg ... ".

2. "For skabe tryghed i interuieuisituationen Mev iruertrietuet efter af tale afhoLdt i injormantens hjem. "

1 eksempel 1 ses overdreven brug af jeg-formen med talesprog. Samtidig ses, at dct va-sentlige budskab er placerer til sidst i szrningen. Det v.esentl ige er nemlig informationen om, at undersogeren har tamkt pi at skabe trygge rammer, hvilker er trukket frem i eksempel 2, samtidig med at der er anvendt passiv form. Herved far argllmentet mere gennemslagskrafr, og sretningen - og dermed beslutningen - far sterre betydning.

Jeg-form .i rnetodeafsnirret kan ogsa benyttes, hvis du mener at have truffet en vsesentlig beslutning, der i he] grad er din egen, og i mindre grad fordi det er, hvad der kneves af den pagxldende metode. Ved at anvende jeg-form signaleres et selvsrsendigr valg,

Hvis du derimod vi! argumenrere i fx et reoriafsnit og tr.ekke din egen mening pa banen, S;l kan du eksernpelvis skrive: ''jeg bar imidlertid en anden opfattelse end Jensen et al. idet jeg mener at .... " Her giver anvendelse af jeg-forrnen fornuftig mening og afspejler et selvsnendigt, personligt valg, og argurnenrationen ligger hejt pa Blooms taxonomi.

132

Det jeg men r, r ...

progl ig kla rh ed 1.:1' VG'S 'nil 1[\1 I ('11 vld 11$1 ab I i I (')1 g< V , men nar en opgave er j de fllJrstl;: slcrivcfascr, scr vi ofte, at forfarreren er lidr upnecis, fordi han ellert hun ikke helt har gjon sig klarr, hvad man egendig mener. Det er heller ikke altid, man selv er oprnrerksom pi det og fir det rettet i opgavens endelige uclgave.

Et hyppigt problem er inkonsekvent brug af centrale ord og begreber, saledes at man ikke Folger sine operationelle definitioner, Det kan besternt vsere hensigtsmressigt at variere sproget, men undtagelsen er centrale ord og begreber, som du definerer i opgaven. Et ander problem er brug af fyldotd, der med fordel kan sorrercs fra. Det sker rnaske i forseg pa at holde opgaven i nden for det i re en in gslinjerne angivne anral tegn, men i aile tilfrelde kan en opstrarnning af sproget vzre udmrerker.

Manglende sproglig prascision kan medfore hyppig brug af nogle vendinger, der imidlertid skal benyttes med orntanke, da de slerer meningen. Det er eksernpelvis " ... i jorhold til" som ofte forekommer meget i de forste (og dcsva-rre af og til ogsi i de sidste) udkast til formal eller problemformulering. Den virkelige mening rned vendingen i Iorhold til er, at der indgir en eller anden form for proportion eller procentfordeling mellern to variable, Nedensdende er udkast til problemformuleringer og i samme saetninger i ornskrevne varianrer.

EKSEMPEL

1. a. Hvordan er den fysiske form hos depressive i forhold til raske personer.

b. Hvordan er den fysiske form hos depressive sammenlignet med raske personer.

2. a. Hvordan oplever indlagte indvandrerkvincler deres hospitalsophold i forhold til respekr for kultur og religion.

b. Hvordan oplever indlagte indvandrerkvinder, at der under hospitalsopholdet vises respckr for deres kultur og religion.

3. a. En spergeskemaundersogelse om ergoterapeurers brug af maleredskaber i forhold til funktionsevne hos aldre.


h. I ~ n .~ II I'lrgesl{ L' III :1l11l dl'l'.'oI il\I·1 \1 " III { 11\( It ern pcute I'S hru g :1 r m~lcrcdsk:lbcr til VlI rcicring"! wid I','N [unkclonscvnc.

Udtryk ket i fo rh old til har sin beretcigclse j eksempel 1, ide t der fakrisk er tale om ct proporrionelt forhold med sammenligning af to mal. I eksempel 1 og 3 kan i forhold til med fordel erstattes af et ander begreb, mens eksernpel 2 knever en omformulering. Alle tre problemforrnuleringer knever dog mere gennemarbejdning for at blive gode.

Et ander ekscrnpel er en tirel fra en bacheloropgave i ergoterapi ''/Etdre apopleksiramtes opLevetse- set i forhold til kommunal ergoterapi. Vendingen i jorbold til gOT tirlen ukonkret. I virkeligheden handler projektet om den ergoterapeutiske rrren ingsforrns indhold, betydning og cverforbarhed.

Et andet eksempel pa en vending, der bOT undgas, er fx i diskussionen at skrive: "Dei kan diseuteres om ... ". Den vending er mere tateend skriftsprog i en videnskabelig opgave. Hvis du bruger venclingen, sa skal den virkelig efrerfelges at' en diskussion af den ntevnte emne, hvor du belyser ernner fra Here side r. Det er s j;e lden t til faoldeti det ses ofrere, at diskussionen overlades til Izseren selv. A I te r n ariv t kan benyttes metareksr eksempelvis: "] det fe/gende disleuteres om ... , derefter dishuteres ... , og endeLig .... "

Uprsecisr sprag medfsrer, at argumentationen bliver mangelfuld, og lseseren far indtryk af, at opgaven ikke er tilstrsekkelig gennemarbejdet. Den vanskelige kunst i akademisk argumentation er at opna precision, klarhed, entydighed og objekriviret.

Del' er vendinger og udsagn, som norrnalr ikke ber forekomme i en akadernisk tekst, fordi de netop efterlader indrryk af manglende viden, precision og klarhed hos forfatteren, se Faktaboks 5.5.

(itater

Brug af citater kan bidrage til argumentationen og understotte det, du gerne vii have frem. Der far maske la-seren til at nikke genkenderide til det l.este (og det er som rege1 en god ting). Sarntidig viser det, at du er velorienreret inden for omradet. Det kr.ever selvf0lgelig, at du vxlger dine citater med ornhu, og dec er en kunst i sig selv, De skal ikke optnede, med mindre de er meget interessante, siger praicisr det, du gerne vii fremharve og desuden er sprogligt ve1formulerede,

134

I orf~U('rL'1l 11,11 lkke gJart slg uleJli.g- 11 d nled ill find!.' relevante kllder

Der almll1dellg kendtat ...

Eksempler p6 mlndr. h.ldlg. formul ring r

Flere rnener at ..

Der er stigende utilfredshed med ...

ON N sogt I itteratur i skol eons

bi bl lotek, hvor jeg fandt 11 kllder

Tvzerfaqiiqt sarnarbejde fungerer d§ rligt i su ndhedsveesnet.

De-t er u klart, hvad 'Flere' refererer til og i hvllksn sammanhesnq, selv om der skulle vane kildeanqivelse

Udsagnet er godt nok, hvls det ef terf01.£jes af en kllde, der harmalt tl I" fredsheden i mindst to pa hinanden

fclqende u nderseqelser 09 pavlst stigende utilftedshed

Oplysnlnqen er for overordnet, bade hvad angih analysen, og hvad angar .statisti kprog rammet SP55. Analysen skal preeciseres blandt a ndet med hvilke former for stattstlk, der er anvendt og til hvad. Desuden skal oplyses, hvllken version of 5P55, der er benyrtet,

Soqningen har lkke veeret god nok, og selv om der efterfolgende er reo degjort for en grLl ndig sogestrateg i, kan der stadiq veers kllder, sam ikke er fundet i data baserne

50gn i ngen er klart unlstreekkellq, Skolens blbliotek er et vidt beg reb; er det blandt de opsttllsde b0ger, i bog besen eller i de data ba ser, skolen har adgang til fx Medline, Cinahl eller andet?

Bygger muligvis pa eqne erfarinqer, der lrnldiertld er lrrelevanre. Der skat veere en kllds pa fra en videnskabelig underseqslse af omradst, hvls udsagnet skal bibeholdes. Alternativt skal udsagnet omformuleres, s§ det ikke fremstar som en pastand uden belzeq, men trzekkes frern pa baqgrundaf eksernpelvls viden Ira medlerne.

N ir der gadder cirarer fra egne interviews sorn datarnateriale, er det sidste selvsagt et krav med modifikationer, idet man ikke kan forvente, at netop talesprog i en interviewsiruation fremstir saorlig vel formuleret i skriftlig form. Ornvendr giver det ikke mening at pra::sentere

FORMATER OG FAGSPHOG 135

1;t'M,'ll'll 1(11' j nicrvk-wc l tall: 1', dcr 1'1 1111 It !II 0l~ II k I:II'l'; lit'fved 1 jl'l1l'f dc, ikkc dcrcs rorlll~ I, sorn CI' at II ndt:I'NIIIlIl' .11l.t1YSCIl,

Niir du cirerer en l ilde, skal dine cu-u CI' vusre fuldstrendig korrekte, prsecist gengivet og med reference til kilden. Det grelder uanset, om "du citerer fx incerviewdata, sam du selv har indsarnlet, eller am du citerer andre kilder - fx andre videnskabelige undersegelser, kapaciterer inden for opgayens teoretiske felt eller interessante udtalelser om fx sundhedsmressige priorireringer fra politikerc eller ernbedsmrend.

Citater sretres i cirarionstegn og kursiveres, saledes at der ikke er rviv] om, at her kornrner er citat, Hvis du udelader noget i citatet, markeres med en parentes og tre punkturn mer ( ... ), og hvis du tilf0jer noger selv, fx forklarendc ord, sa sasttes disse ogsa i parentes og uden kursiveri n g. Referencen til f0Jes urn iddelba rt efter citatet. H vis citatet indgar i teksten, skrives referencen med den sredvanlige made at skrrve referencer pi, ider man netop j selve teksten har bygget op ri! citatet ved at angive, hvem der sagde hvad, hvornar og i hvilken sammenhreng, Ved lxngere citater tilfejes en parentes urniddelbarr efter med efternavn og arsral, og herefter kommer sa reterencen pi stedvanlig vis, hvis du benytter Vancouver.

Korte citater (mindre end en linje) indgar i teksten LIden ombrydning, Det betyder, at citatet sa at sige bygges ind i din egen sreruing, dog med citationstegn og kursiverer, Lrengere citater placeres derirnod med en tom linje pi\. hver side og evenruelt ogsa indrykning. Du kan ogsa anvende anden skrifrrype, men pas pi ikke at gore teksren for broget.

Hvis originalciraret er pa engelsk eller et andet fremmedsprog, som formodes at blive forstiet af la-seren (typisk norsk, svensk og rysk), sa prxsenteres citarer pa det pagreldende sprog. Hvis du skal til at oversretre det, b0r du fa din oversrertelse konrrolleret af en person, som har det pigxldende sprog som modersmal og desuden taler Aydende dansk, Hvis du overstetrer, skal der felf citatet sta felgende i parentes: (forfatterens overssertelse).

Forkortelser

Nar du er i gang med skriveprocessen, kan det vrere meget fristende at bruge forkortelser bade for almindelige ord og for mere vanskdige ord. T det frerdige produkt er hjernrnelavede forkortelser af hensyn til lzsbarheden bandlyst, derudover skal forekomsren af mere almindelige forkortelser begrtenses. Oet kraiver ekstra opma-rksomhed i

136

l:cM,:pl'ot.:C.~~Cl1 :11 af'kodc fO!'lwl"lt'l.~l'I .. i ld\l' 1IIIIld ~I \1.1111 (l11.~t'l'l'dc ellcr sjeklnc forkorcelscr.

Det er kla rt nemmere i lebcr af skrtveproccsscn at skrive pt. i seeder For patienten eller FA i stedet for fysisk aktivitet osv. Man steder godt nok pa d isse forkortelser i journaler, men journalsprog er ogsa uoger ganske andet end sproger i en akadernisk opgave, Det kan imidler tid lette arbejdet med hyppig anvendelse aflange ord og begreber at benytte Autotekst. Se i Tips 5.15, bvordan du lagrer en kode i Word for hver af disse ord og begreber, sorn du derved fir mulighed for at bruge igen,

Reglerne for forkorrelscr er, at hvis du forkoner fx navner pa en institution eller en sygdom, skal der vsere den almindeligt anvendre forkorrelse. Forste ga ng, det anvcndcs, skrives navner altid heir ud efrerfulgt af Iorkortelsen i parentes, og nseste gang navnet optneder, anvendes forkortelsen, Eksernpelvis Statens lnstitut for Folkesundhed (SIF) eller en forkortelse for en lidelse, fx am)lotrojisk lateralsklerose (ALS) eller lenderygbesv<fT (LRE). Bem.erk af forkortelserne skrives rned store bogsraver.

Det gxlder ogsa forkorrelse af statistiske begreber sorn fx standard deviation (SD) og standard error of the mea n (SEM). I forbindelse rned staristiske begreber kan du blandt ander have brug for syrnboler, der ikke findes pa tastaruret. Du kan se i Tips 5.16, hvor du finder dem. Det kan vsere nernmere, end at skulle ind i va.rktejsllnjen til ligninger og farmler, som beskrever i Tips 3.2,

~ Autotekst l.ti

V"I Autotekst giver mulighed for at give Word besked am selv at skrlve ord c,

f:".: eller kombinatlorier af Old pii baggrund af en kornmando, sam du har lagt

i nd. 0 LJ rnarksrer forst det ord eller den ko m b i nation af ord. d u gerne vii sllppe for at skrive hell ud. Herefter gar du op i menulinjen under tnaseet, Autotekst, og her kan du vcelge Ny, hvorefter der fremkammer en bjeelke, hvor det markerede star, sam vist nedenfor. Det erstatter du rned din forkortelse og klikker OK.

o p ret (J utntekst (gJ

Du har i teksten markeret fysisk aktivitet, og det fremkornmer i bjtelken. Du sletter det og skriver fx fa i bjzelken i stedet og klikker OK

: D~t mqrke,ede b,ve, legret <Orne!: autotekst~l~nlffit.

Herefter ved proqrarnrnet, at nar du fremover skriver forkortelsen 09 efterf01gende trykker F3. sa skriver prog rarnrnet hele ordet eller korn binetlcne n,

FORMATER OG FAG5PROG 137

1)'1 er 1101',k 100lwnds 'I', dl'l II!I"I .. III II I ,01\1 ~: du II, og ~Olll 1:1' S:\ l'wbl .redc, at 111:111 ikk ' b ,hf;1vu':lt ,I i lv 'dl'l h 'Il II I f",rst. DCL )' .ldcr rx A lO, NA og laser, hvor sidsrn: 'VIlII: [orkorrclse er sa lndarbejdet sorn begreb, at dec end ikke skrives m d store bogs taver,

lnden for medicinsk fagsprog findes desuden almindelige forkorrelser, del' ikke krsever forklaring. Eksernpelvis m. quadriceps, hvor m. beryder musculus, ellcr n. ul na ris, hvor n. beryder nervus. Vser i den forbindelse oprnrerksorn pa, at Word ofte er indstillet til som en hjrelp at skrive med stort efrer et punkrum. Oette skal du huske at retre, for anarorniske navne pa muskier, nerver my. skrives med lille, Husk endvidere at forkortelserne er anderledes, hvis der er tale om Herral, fx 111m. peroneil, hvor mrn, betyder musculi.

Almindelige forkorrelser for l11<engdeangivelser efrerfelges ikke af punktum: det grelder fx 111 for meter, mm for millimeter. Bagest i denne bog findes en lisre med de almindeligste forkortelser i rnoderne dansk retskrivning. Pa der omrade er det ogsa en god ide at orientere sig, - og ikke mindst at vsere konsekvent.

lndseet symboler

Du gar op i menulinjen tndset og veelqer Symbol. Sa fremkommer en dialogboks, hvori der findes symboler sorn %0, ", s, @, eller -+. Mulighederne knytter sig til skrifttyperne, og hvis du ofte skal benytte symbolet, kan du

tildele det en genvejstast, sa du ikke hver gang behever at fremkalde dlalagboksen. I dialogboksen bliver du vejledt i fremqanqsrnadsn.

Rettelser med 5"909 erstat

• Du gar op i menulinjen Rediger og veelger 50g i rullepanelet. Her fremkommer en dialoqboks med tre faneblade 50g, Erstat og Gd til. Du klikker pa Erstat, og der fremkommer en dlaloqboks med to bjeelker - en til det ord, du s0ger i teksten og en til det, du gerne vii erstarte det med. Hvis du har forkortet patient til pt. og gerne vii eendre det til patient, skriver du pt. i S0g-bjoelken og patient i Erstat-bjcelken.

• Du far nu mulighed far at rette et af gangen ved at vcelge Erstat, eller du kan rette aile pa en gang ved at vcelge Etstat aile, Samtidig bliver du oplyst om, hvor mange gange, der er blevet eendret,

Veer oprnzerksorn pa, at programme! ikke se!v zendrer endelser. Du kan sikre dig at endelserne bliver ko rrekte ved at tage €it 0 rd af ga ng en og se Iv skrive den korrekte endelse pa. Dialogboksen bliver fremme pa skeerrnen, Og5;'1 se!v om du placerer kurseren i teksten og retter, fx fra patient til patienten.

138

Sku I lc dll :11 I igl'vl'1 huvc ht'IlYlll'l II III ,Ii I III 11111 U'\~\'I \·1 \t'l kOIl.~t·l( veil! fOl'ken stavning, sa kan du err 'l'I~~Il\l'l1dl'lwllyll . ,)'l1g (),~ rtstnt [unketonen, d - r bcskrcvcc i Tips .17.

I vis du introducerer Here begreber, S In du vrelger at forkorre, kan du med Forde! udarbejde en Iille liste med forkortelser enten f0rSt eller sidst i opgaven. Hvis den placeres til sidsr, ber du i indledningen g0re oprnserksom pa den.

M~ngdeangivelse

Mengdeangivelser, del' forekommer lebende i teksten, skrives med bogstaver, hvis det er mindre end eller lig med ri og med tal, hvis det er derover, Undragelsen kan vrere, hvis clu angiver en procentsrorrelse, en tid (fx 4 rnaneder), antal graders bevxgelighed eller andre malinger, eller hvis du refererer til et angivet nummer som i nedenstaende eksernpler 1-3. Undtagelser er ogsa, hvis du angiver en rriengde som en numerisk v.erdi, fx 8 nun forskydning af ti bia i fo rho ld til femur eller 2 I vand indgi1!es oralt. Bemairk som nzevnt i foregaende afsnit, at der ikke er punkrurn efter disse forkortelser.

Hvis en s.etning indledes med en mrengdeangivelse, skrives den alrid med bogstaver; det kan derfor vsere hensigtsrnressigt at ornskrive sastningen.

EKS£MPEL

1. 54 personer deltog i undersogelsen

2. F i reogh alv treds personer deltog i u ndersegel sen

3. I undersegelsen cleltog 54 personer

Eksempel 1 er Iorkerr, da taller er skrever med tal, selv om det operasder som sretningens forste ord. Eksempel 2 er den korrekte made at g0re det pa, men det er hverken lxsevenligt eller overskueligt. I seeder ber du omformulere sretningen, som angivet i eksempel 3.


Kapitel 6

III ustrationer

Prxsemarion af opgaven handler blandr andet om, hvordan indholdet visuelt prxsemeres med bedst muligt samspil mellem tekst og illustrationer, Illustrationer i opgaver og artikler udgores af tabelLer,figurer, billeder, tekstbokse sarnt madeller. Formalet med illustrationerne er at undersrerte teksten, men de skal samtidig rumrne rilstr.ekkelig mange oplysninger til at kunne forsras alene. Heri Iigger, at illusrrationens overskrifr sarnt forklaringer pa symboler og indhold skal vsere rilstrrekkeligr oplysende.

Nar illusrrationer saledes skal bidrage til Iorsraelse af teksten, skal du overveje hvilken form for illustration, der cr bedsr egnet i den givne situation. Tabeller leverer rypisk deraljerede oplysninger, mens figurer i form af grafer eller diagrammer skal give lseseren mu Ii ghed for visuelr at danne sig ct indtryk affx srerrelsestorhold rnellem to variable, eller udviklingen af en eller flere variable over rid. Modeller af fx et teoretisk felt giver visuelr indtryk af, hvordan torskellige variable «enkes at pavirke hinanden, men mode1ier kan ogsa vsere forlebsdiagrarnmer over fx en undersegelses opbygning, som vi har eksempler pa i Ftgur 3.2 og 3.3. Billeder anvendes til at give et precist indtryk af en opstilling, en evelse, en anatornisk struktur eller Iignende. For aile illustrationer gxlder f0lgende:

• De skal numrnereres.

• De skal have er klan budskab.

• Der skal henvises til dern i teksten,

• De skal have en rirel i form af en god Iorklarende rabel- eller figunekst.

• Forkortelser skal begrxnses, og de skal forklares.

• Der skal anfsres deraljeret kildeangive!se samt referencenummer, hvis det ikke er egne originale dara.

• Gengivelsen vtere tydelig og lxsevenlig.

Tabeller navngives Tabel 1, Tabel 2 osv., mens diagrammer (grater, sojler mv.), modeller og billeder alle bides figurer og navngives Figur

ILLUSTRATIONER 141

I, IJig1i1 usv, NUI11In 'I' '11"1',('11 "I lill 1111111 IIdt' ror tab ,11(';1' lill' sig •.

flgu r 'I' 1'01' . i , og tel stboksc ({II' ~Il\' II vL~ dt,( 'I' 'n stor op rave 1'1'1'0 kapircl i nddcling eller anden form lill: 11L1111 incrcri ng, ber IlU rnrnerer bcsul af to tal, nernlig er for kapirlet cfterfulgt af et punktum og derruest forrlebende nummer inden for kapitlet, Ex 2.1, 2.2 oSV., som omralt i Tips 5,10 i Kapitel S.

Placering af illustrarioner pa siden kr.ever lidt omtanke, og du ber gene.relt have en strategi for placeringen. F1ere billeder og bokse pa sa mille side skal anbringes, saledes at Iinjerne flu gter bade horisonralt og vertikalt, da det ellers frernstar rodet, se Tips 6.1 Gitterlinjer. Desuden skal der igennem hclc opgaven vsere en ensarrerhed i placeringen i forhold til teksten, fx om tabellen eller figuren er centreret, vensue- eller hejrejusrerer. Hvis du benytter spalreskrift, kan du v;elge, at nogle illustrationer breder sig pa rvsers af to spalrer.

En typisk fejl eller misforsraelse, der kan give et uheldigt layout, er, at illusrrationen skal vasre i txt forbindelse med annalen i teksren. Det frisrer til at efterlade en halv side rom, fordi illustrationen fylder mere end den resterende plads pa, siden, men i og rned at du har numrnererer figuren eller tabellen, ma Izseren lige blad re en side frem for ar kornrne til den. Det har derfor ingen reel betydning, hvorvidr illustrationen komrner lige praxis, nar den orntales i reksren. Det ornvendre kan irnidlertid fa keseren til at tro, at den halve tornme side beryder, at afsn ittet er slut, og den type misforstaelser skal undg;l.s, Se Tips 6.2, hvordan dine sider ser ud i udskrifren.

>.ci G itte rl i njer ti I P lacering at fi 9 u rer

~ Brug af Gitterlinjer krzever, at du har vzerktejslinjen Tegning aktlv. Den placej::: rer 5ig typisk nederst pa skeerrnen.

• Yderst til venstre pa vcerktojslinjen klikker du pa den lille pil ved Tegn og vcelger derefter Gitter, Ou kan herefter vcelge forskellige indstillinger for gitterlinjerne, og derneest klikke pa det lille felt ved Vis qittetlinjer po skcermen og herefter OK. Derved kan du trzekke i dine illustrationer (objekter), saledes at objektets ydre linjer fluqter horisontatt og vertlkalt. Du treekker et objekt ved at klikke pa kanten, sa denne <endrer udseende, og dermed bliver aktlv, Sa holdes venstre museknap nede, og objektet trsskkes til den cnskede qltterlln]e.

• Nih d u vi I af m ed 9 itterl i nje me pa skeermen. frem kald er du d la log boksen igen ag fjerner markeringen i det lille felt.

• Ou kan i Tips 6.15 Placering af billeder og tekstbokse fa yderligere hja"lp.

142

"I S dlt layout ICi

~ • Ved at kllkke pll Flier p~ m mllllljl'l1 09 durn I VI udskrlft kan du se,

j::: hvordan slden pr senterer slg l udskrlft n.

• Ou kan ved at klikke p~ ikonet med sm~ felter fa vlst flere sider ad gangen, eller du kan vcelge bj a" I ken med %, der angiver, hvor star den viste side skal veere pA skeerrnen.

• Nar du vii tilbage til normal visning, trykker du blot pa Escape-tasten.

Layout handler ogsa am farver, og det kan vtere meget frisrende at benytte der mesre af farvepaletten, nar du prxsenterer figurer eller mod eller, Der kan ogsa se vreldig Aot ud pi skrermen, men det g0r det ikke nedvendigvis pa udskriften, Der skal ikke meget farve pi t0r reksten bliver vanskelig at ryde, og der er absolur problernatisk. Hold dig til lyse fa rver og begrrens antallet af Farver. Farver prxsemerer sig bedst pa blankt eller halvblankt papir, men den type overflade ikke er velegnet til en opgave, da der er svrert at Lese pi blankt papir pa grund a f genskinnet. 0 esuden kan der v.ere vanskel i gt at lave notater pa,

Nresren alt, hvad du arbejder rned i Word eller Excel kan farvelxgges, bade baggrund, skrift, grafer og reksrbokse, se Tips 6.3.

I'<') Farver ICi

~ Princippet far at vcelge farver er del samme uanset i hvilken sammenhceng.

i:::: du har brug for det. Sam eksempel har vi valgt Iekstboks.

• Tekstboksen skal veere aktiv, det bliver den ved at du klikker i den, sa rammen far en ekstra markering. Gil til Formater pa rnenulinjen 09 vcelg Tekstboks. Ou fAr nu forskellige fane blade, men det ferste er Farver og Streger. Her har du mulighed for at vcelge bade Fyld, Stteq og Pile. Hvis du fx veelqer Fyld og klikker pa den lille pil pa bjcelken, fremkommer en pater med 40 farver, og nedenunder kan du desuden vcelge Here fa rver og Effekter. Flere farver giver flere muligheder og desuden mulighed for selv at indsti lie preecls den n ua nee, du ensker.

• Ved Effekter fremkommer en dialoqboks, der giver mange muligheder for bade forudindstillede menstre eller strukturer eller egne indstillinger. Du kan ogsa v<elge Gennemsiqtiqtied. ligesom du har mulighed for at vcelge To iarver, sorn ydermere kan l<egges i Skyggetyper, fx diaqonalt. Nar du har valgt, far du samme dialogboks med valgmuligheder, som under Fiere Farver.

• Den tarve, du veelqer, vii neeste gang du abner dialogboksen sta separat under den ferste farvepalet, sa den er nem at genfinde.

ILLUSTRATIONER 143

Ilrlll:L'lk I !1VJigl,:1I fi[.)!ll'l" I!I~ 1!'I\~dllil,~!' lilIlt 1(:111 ses p: Sk:l'!'l1ll'l1, hvis till 1.:1' i visnlngcn Udskrljl i/ll'ylIlI I, I) ,[ v: ·Ig r till pit m nul in] n Vi og Udskriftslayou». Hvis du d 'ri mod 'I' i Vis, Normal, forsvinder i llustrationerne.

Tabeller

Uanset om det er en kvantitativ eller kval itativ undersegelscsrype, sorn du pra:senterer, kan det v.ere en fordel at vise !logle af dine dara i tabeller. Indholdet af en tabel skal dog varre af en karakrer og et omfang, der retfxrdigg0r anvendelse af tabellen. Tabeller kan vtere beskriuende og/eller forklarende. En tabel .i en kvalirativ undersegelse vii altid vrere beskrivende, hvorimod der i en kvantitativ undersogelse bade kan ses beskrivende og torklarende tabeller. Se Tips 6.4, hvordan du udarbejder en tabel.

Den beskriocnde tabel angiver, hvordan forskellige variable fordeler sig, sam Tabel 7.2 i Kapitd 7, der viser karakreristika ved deltagerne i en undersegelse. Typisk gives en prsesenration af deltagerne i en undersogelse, hvor fordeling pa alder, ken og andre relevante variable vises. Hvis det er en undersogelsc med to eller Here grupper, horer det ogs,'\. med til den beskrivende fremstilling, am der er signifikante Iorskelle pa grupperne. Det vii sige, at man har foretaget sratisriske beregninger for at vise, om fx den ene gruppe gennemsnitI igt var yngre end den ancien, om de havde bedre fun ktionsevne eller lignende.

Den flrkLarende tabei viser nogle sammenha:nge rnellern centrale variable imellern to eller flere grupper, som i Tabel 7.3 i Kapitel 7, der viser forbed ring i en score. Der vil ofte vsere anvendt statistik til at afvise, om forskellen er tilfa:ldig. Typisk ses kolonner med vserdier for den ene gruppe efterfulgt af vserdier for den ancien gruppe og derefter de beregnede forskelle. Oet kan ogsa va:re en gruppe, der er malt ved baseline sarnt igen et stykke tid senere, og her er det sa de to malinger, der vises med rnulige torskelle.

144

'OJ- Tab II r I.ci

~ • Den n mmest m d r fit kllkk moo mu n p, Ikon t Inds t tabel pll j:::: rnenullnjeo, der vis r n tom tab I. D r fr mkommer nu en rrekke f Iter,

og du mark rer med musen det antal kolonner 09 rzekker, du ensker, Tabellen fremkommer der, hvor du har placeret kurseren.

• Hvis du vii tilfeje flere rrekker til sidst i tabellen, er det nemmest at placere kurseren i den sidste celle og klikke pa tabulatortasten (den store last med dobbeltrettede pile) til veristre pa tastaturet, Derved tilf0jes a utornati sk nye rzekke r fa r hvert kli k.

• Hvis du vii tllfeje en kolonne eller en rzekke, placerer du kurseren i nzerrneste kolonne eller rzekke og klikker p1l Tabet i menulinjen 09 derefter indseet, der giver mulighed for rllfejelse af en kolonne til venstre eller til hejre eller en raekke ovenfor eller nedenfor den celie, hvor kurseren er placeret.

• Det er ogsa her, du kan lade to eller flere celler bliver til en, sa tabellen ikke er ensartet hele vejen igennem. Du markerer de celler, der skal blive Iii en sarnlet og klikker pa Flet celler under Iabel. Det kan fx veere den everste rzekke celler, der flettes sa mmen, saledes at d u kan lave en overskrift pol tvzers af fie re kolon nero

• Du kan 09 sa vaelge, om tekst eller tal i tabellen ska I veere centre ret, he]re- eller venstrejusteret. Det gl1lr du p§ sarnrne made som anden tekst ved at markere de celler, du vii rendre og derneest klikke pa ikonerne pa menulinjen Juster til vensrre, Centreret eller Juster til beqre.

• En anden made at udforme en tabel pol er ved at klikke pi! Tabel i everste menulinje og vrelge Autoformat til tabet. Her fremkommer en dialogboks med blandt anden en tabel, hvor du kan du fylde dine egne tal og overskrifter pa 09 redigere tabellen fcerdig inden du klikker pa OK. Herefrer fremkommer tabellen i dokumentet.

Hvis der i resultaterne er sign ifikante forskelle, som vises i tabeller, kan de przsenreres pa forskellig made, Nogle rnarkerer signifikante vrerdier med *, eller med **, og under tabellen kan man med smat lrese at eksernpelvis * beryder en p-vterdi ::; 0,05 og ** betyder en p-vserdi s 0,01 oSV. Andre vselger at skrive de eksakte p-vrerdier i en kolonne til hejre for de kolonner, der sammenlignes, og sa markere de signifikanre vrerdier med * SOI11 en service ril Ieseren, Det er en god skik lige under tabellen at oplyse, hvilken statistisk formel, der er anvendt til beregning afp-vrerdierne. Der er ligeledes god skik at opgive de eksakte p-vserdier, saledes at la:seren kan se, om forskellen er signifikant eller ej, og i sredet for NS for non-signifikant skrive den eksakte p-vardi, hvis du kender den.

Hvis der er anvendt sikkerhedsgrznser, placeres disse j en parentes lige efrer den beregnede verdi. Man skal sa i raslcken over kolonnen forklarc, hvad tallene i parentes betyder.

ILLUSTRATIONER 145

'I':tht·IIl'1 'I'Hlppl('1lll:11l1111·k~1 '11111', 1-1 WIIV 'II II,." 'n sn nu i lig~k,d,

-n rah ·1 ku 1111 • I .scs og forsl~ S lI,d 11.1'111\ I'! :d'l iksten. 0 c ind cb I' 1',

~l [ den skal have en citel, sorn er '11 l()I'I(]a rende rekst. Den ne reksc skal vair megee specifik, men alligev 1 udell for mange detaljer.

L..r) Streger og skygger i en tabel I.()

~. For at opna enkelthed i layoutet bar flest mulige linjer mellem celler, reekf:: ker og kolonner g0 res u syn I ige.

• Det gl<HeS ved at rnarkere reekken eller kolonnen og dernzest klikke pa Formater pa menulinjen og herefter Kanter og skygger, hvorved der fremkommer en dialogboks, som vist nedenfor med faneblade Konter. Sidekant og Skygge.

• Til at fjerne streger i en tabel benytter du Kanter, sorn er den. der er vist aben, Til hejre i denne kan du se tabellen, og nAr du klikker pA en streg ad ga ngen. s§ forsvi nder den. KI i k pa OK, og stregerne er usyn I i ge i udskrlften, men ka n stad i 9 ses pa skeermen,

• Nar du vii beholde fx den underste streg i tabellen, markerer du kun nederste reekke celie rita be lien og i dialog boksen kl i kker d u pa nederste streq, der sa igen bliver synlig.

Ved at klikke pa rammerne fjernes de

Her kan du vrelge hvilke dele af labellen du vii asndre pil.

• I samme dialogboks kan du eendre stregernes tykkelse, ligesom du kan lcegge skygge pa en celle, rzekke eller kolonne. Del gcr du ved at markere fx reekken, og i dialogboksen vaelger du fanebladet Skygge. Det giver dig mulighed for at v.:elge farver eller lcegge skygge pa med en vis procentdel. Vi anbefaler kun at bruge 5 %. da mere skygge vii qere teksten u l.:eselig i u ds kriften. Se Ti ps 6.3, hvordan d u arivender fa rver.

146

EI(SltMI'I,I.I' !',N 1)1\'1'111111411 III. ~111~111I1 1111 111111'1 '11111.1:

1. 'labcl I v;~ '" 1111~'1 II 'III OII~I\IIIPI'''1 O!I 1 0I11101~I'LlPp 'IlS uld 'r, k011, socialgruppc, joh I)~ I l1ill'lWIl.' suuu«,

2. Tabell. Deltagernes dernografiske data.

Eksernpel 2 er tilstrxkkeligt oplysende.

At indholdet skal kunne la-ses og forstas alene betyder, at aile forkortelser skal forklares under tab ellen, Iigesom forskellige tegn ogsa skal forklares der, Kolonnerne (verrikale) skal have en overskrifr, og hvis det er resultarer, der pra:semeres, vi] der typisk vsere den eller de afhxngige variable. Raskkerne (horisontale) vil typisk vue de uafhxngige variable, og yderste venstre kolonne skal forklare, hvad hver ra:kke viser. Kort sagt - alt skal forklares, ogsa selv om man forvenrer, at lreseren har lsest bredteksten!

Det vanskelige vcd tabeller er at va:lge del rene indhold, men ogd at vxlge hvilke data, del' skal fremstilles i rabellen og dermed hvor mange Informationcr, der er nodvendige. Det er almindelig praksis, n ir det er en beskrivelse af rnarerialet, at vi fir de demografiske data (ken, alder, og lignende) samt mindst et af de para metre. del' senere males, fx smerre, funkrionsniveau og balance, med i rabcllen.

Tabellers layout skal vzre enkelt, Det indelxerer, at man sam regel fjerner den ydre ram me, undtagen den everste og nedersre, sarnt at rnzngden af vertikale linjer begra:nses. Maske kan der va-re en vertikal linje til at adskille den uafhrenglge variable, som star i venstre kolonne fra tallene ide folgende. Se Tips 6.5, hvordan du got. Horisonrale linjer skal ogsa fjernes - undtagen lige under de forkiarende oversk rifrer til kolonnerne sarnt allerevers te og al lerneders te afgr<efl sning af tabeJlen som helhed. Derudover skal du give luft mellern raikkerne, sa reksten ikke scar for ner. Desuden ska1 du sikre, at kolonner, sorn indeholder tal, del' fylder nogenlunde det sarnrne, ogsa er lige bredde, se Tips 6.6. Du kan pf0ve dig hem, om teksr og tal i tabellen skal sta centrerer, venstre- eller hejrejusteret. Hvis nogle af tallene eller teksten ikke kan vzre inden for kolonnens bredde, srartes ny linje autornatisk, men prov om du kan fa det til at passe, fx ved at gore nogle af de kolonner, del' hal' andre type.r af oplysninger smallere. Se Tips 6.7. Under Filer i menulinjen finder du lIls Udskrift, hvor du kan se, hvordan tabellcn vii frernsta i udskriften.

ILLUSTRATIONER 147

\0 19 tor kolonn r 09 rCl'!kk ·r

1.0

~ N r du ensker, t fx de tre kolonner til h0Jr I n tabel skill veere lige brede .. j:::: m rk rer du cern aile tre ved hjeelp af mu n, S~ klikker du pA Tobel i 0V r-

ste m nulinje og derneest pa Tilpos automatisk, Her far du sa nogle muligheder, som du kan arbejde med. En af dem er Fordel kalanner ieevnt. Nar du klikker p~ den, vii de markerede kolonner bllve lige brede.

r-, A:ndre tabellens formatering 1.0

~ • Hvis du vii eendre en kolonnes bredde, placerer du kurseren pa den j:::: streg, du gerne vii flytle. Kurseren bllver til en 1IIIe streg med en dob-

beltrettet pll, og nar du holder venstre museknap nede, kan du treekke I stregen. Du kan ogsa eendre p~ rzekkernes hojde og bredde pa samme made, men det er sjaeldent nedvendiqt, da reekkerne tllpasser slg eellens Indhold.

• Hvis du ansker luft under tallene I en rzekke, klikker du blot pa Enter, sa der fremkommer en tom Iinje.

Figurer

Figurer er billeder og forskellige former for diagrammer, der visualiserer forholdet mellem udvalgte variable. Fa:llesbetegnelsen for kurver, histogrammer og cirkeldiagrammer mv. er diagrammer, men nar du navngiver dem i opgaven, hedder de Figur 1, Figur 2 osv. I det f01- gende gives en kort oversigt over anvendelsesornradet for de rnest almindelige typer. Diagrammer kan fremstilles direkte i Word, se Tips 6.8.

co Diagranimer i Word 1.0

~ • Kllk pa Indsi£t pa menullnjen og dernaest pa SWede, hvorefter du far j:::: nogle valgmullgheder. En af dem er Diagram. Nar du klikker her, frem-

Kommer dels et forudfyldt dataa rk og dels et sejled lagra m, der afspejler dataa rkets tal, sorn vlst nedenfor.

• I dataarket til hejr e er der I anden kolonne angivet nogle tllfceldige variable (0st, Vest, Nord) og i raekkerne star nogle tal, som afspejles I sejlediagram met til venstre. Nar du skriver dine egne variable og tal i stedet, vii du kunne se, at sejlediaqrammet tilpasser siq.

148

Dlagrammr I Word (fOIl ill)

• Du skal elvf01g lk I('ll ,1111' «(Il hll k ·t~ tt I 09 p3 d n m~de fil dit get s0jlediagram fr m.

• Hvls du hellere vii haven Kurve eller en Cirkel (Iagkagediagram), sa klikker du pa ikonet Diagram, der samtidig er fremkommet oppe pa menulinjen. Ved at vaelge Dioqramtype tih du forskellige muligheder, der vii afspejle de tal, som du skrev i dataarket. Du klikker blot pa den type, du ensker, og sejlediaqramrnet eendres til den nye model. Bemaerk I 0Vrlgt, at der er flere nye ikoner pa menulinjen, som du kan anvende til dlaqrammet.

• Nar du k1lkker forskellige steder I diagrammet, kan du aendre baggrundsfarve, farve pa sejlerne eller kurven, forklarende tekst, rnaleenheder og diagrammets tltel, Princippet er, at du placerer musemarkeren og dobbeltkllkker pi\ det, sorn du gerne vii aendre, hvorefter der fremkommer en dialogboks med mulighederne.

A n

r. E L"'i.

1. kvt. 2.11 .... 1. 3. kvt. 1II.lrivt

Histogrammer

Histogrammer eller sojlediagrarnmer beskriver data og anvendes typisk til at illustrere fordeling af alder, ken eller lignende. Histograrnmer er velegnede til at beskrive et begra-nset antal fordelinger af variable, fx visning af en gennemsnitlig score i en knse-test i scoren for tre forskellige grupper. Der kan ogsa vsere en sammenligning mellem to eller Here datasrer, fx to sejler i forskellig Farve til at vise fordelingen pa to forskellige variable, se Figur 6.1. Desuden kan man anvende stablede sejler til at vise forddingen af forskellige variable inden for grupper, se Figur 6.2.

Histogrammer kan vrere tredirnensionale og kan derrned illusrrere rre variable samtidig. Den type skal imidlertld anvendes med omtanke, da de kan vrere svrere at tolke for lseseren.

ILLUSTRATIONER 149

I )I!I1&k kHvllol og glll1gdlslnnCD fl6 e 1I111llilior

BOO i 600

.:t: .~

E

a 400

;:

~

..,

'" c

.. CI

(;I rnzend II kvinder

inaktive

let aktive m eget aktive

Figu r 6.1. Selvrapportsret fyslsk aktivitet og gan gdista nee p§ 6-mi nutter

F ys is k a ktlvlte tsnl ve a u i aid e rs 9 rup per

• lidt aktlve

o mege! aktive

~ inaklive

40-59 60-69 70-79

alders grupper

F igur 6.2. Niveau et af selvra pporteret fysls k a ktivltet i forskelliq e a ldersq rupper

Grafer

Grafer er mere detaljerede end sejlediagrarnrner og mere velegnede til at vise en udvikling med flcre end to malepunkter. Grafer bide ogs;l xy-diagrammer. Det kan fx vsere ledbevxgelighed malt en gang om ugen i leber af et trteningsforlob. Del" ber saledes typisk v.ere ensarrede inrervaller mellem de malinger, der skal illustrere en udvikling. Ogsa grafcr kan vise Here variable, fx udviklingen i ADL-score for henholdsvis mamd og kvinder, Se Fig. 6.3.

Grafcr er ogsa velegnede til at vise korrelationer, det vii sige samrnenhseng mellern to variable, som fx rn.end og kvinder i Figur 6.3.

150

U(lvlkllnu 11'"rlhl1lll1dfl~

Scoro pA S arUlol Indox

100 80+-----~.-~~~~~-

60 +--.~~~4r~~----------_, 40 +-~.-----------~

20 +----------------~ o +----~------~----~-~~

-+-- ma:lnd __ kvinder

1.

3.

4.

2.

1.-4. m aling over 2 m aneder

Fig 6.3. 5eo re pa Barthel I ndex under et tra:ningsforl0b

Cirkeldiagram

Er ci rkeldiagram eller en pie er velegnet til at pr~esentere forskellige kategoriers fordcling, men det sarnlede antal skal udgQlfe 100 procent, saledes at halvdelen af en cirkeJ svarer til 50 procent, se Figur 6.4. Se hvordan du frernstiller et cirkeldiagram i Tips 6.8, Ved brug af to cirkeldiagrammer kan man vise en udvikling eller en forskel mellem to grupper.

Felter til hojre i Figur 6.4 viser de kategorier, du har sat direkre ind i dataarket; i dette tilf£lde aldersfordelingen blandt en gruppe apopleksi patien te r.

~ 40·59 ar 1160-69 ilr 070+ ar

Figur 6.4. Cirkeldiagram 50m viser fordeling i tre aldersqrupper,

N<1"r du har valgt cirkeldiagram som din diagramtype, og har indsat tallene for hver afkategorierne, har du ogsa mulighed for direkte at fa den procemvisc fordeling ved at klikke i cr af cirklens Felter. Her frernkom-

ILLU STRATION ER 151

IlWI' \.'11 di.l1o!\!l(I!ts /o'rlr1llt1II'1' dillg'oI 1111i II II ',ltI, .. hvw du hal' Ilm!l~hn! rur:\I , 'IKh'c rarv!.:!' mill, u lean og,~;, v,dl',t' LlI1l'1l IJ(l/.tU'.lilaful!r, dCI' givel' 1'01'skcllige mul ig:heder, En af dem er proceru Proccntrallcc skrives d i rekre som vist, det vi! sige, du behever ikke sclv at finde lommeregneren frern.

Scatterplot

Scatterplot anvendes til at vise et statistisk forhold mellern to variable. Hvert pun kr (plot) reprtesenterer score pa de to variable for en person, Scatterplot fremstil1es sam beskrevet i Tips 6,8, blor skal du under valg af Diagramtype vxlge xy-punkt. Scarterplotrer kan ogsa frernstilles j Excel, og kopieres over i Word i der endelige dokument, Er scarrerplot giver sj:cldem mening med kun f:i malepunkter. Er scarterplor giver er visuelr indtryk af forholdet mellem de to variable, og 'led at tilfeje en tendenslinje kan du yderrnere fa en korrelarionskoefficienr, del' angiver styrken af associationen mellern de to variable. Se Tips 6.9.

F igm 6.5 v iser er scarterplot af alde r og ga n gdistance fra Senior Fitness Tesrens 6-minutters gangrest. Det er udarbejdet pa baggrund af er datasat i Excel kopieret over i Word. Der er indlagt en rendenslinje, der illustrerer en negativ korrelation mellem de to variable, det vii sige, at gangdi~rancen er kortere, jo ~ldre man er.

alder 09 6-rninute walk

alder

901 •

80 .;.----,.~

••••

•

•

•

•

40.J----~-

o

200

400

600

800

ga ngdista nee pa 6 m lnutter

Figur 6.5. Sarnrnenheenqen mellem alder og gangdistance pa 6 minutter

~ Tilf0j tendenslinje

~ j:::

Nih du har scatterplotret a ktivt, er der et ikon p§ men u I i nje n, der hedder Diagram. En af valgmulighederne er Tilff,Jj tenaensunje, hvor du OgS3 kan va:-Ige Ii njens udseende,

152

PI~tll' (l,() VINt:1 t:l ~l':11 I ('I plo!, 1\11111 d II I ,III ~\' plill II)[ 1(1 IOI'~kl'llll\l' grllppl!f og to tcndcnsl i nJtl, Sr Tl\l~ (1,10, hVIJI d,II.I. till gl'll' del.

Sammenh;oengen mellem den orlginale 6-minute walk test og en alternativ bane

...

i ~

... <II - .D

~~

~ E 400 .f¥~'ffl';:""~4.i""'''~~~~''''';''''''~M"""'''''"",,,on~6t;~ t: '" .~ 'li 300 -h---'..C~-'--;-,¥==-*--".-,";-_:__ __ ...t..i:-"-'-'~'--"-'---'"

'" 200 -I":"'''''''-"':..=..+"-'-~~";"",~:""",,, ,.:.._---....I.:.~:ai:21

6..minute walk test orginal bane

Fig ur 6.6 viser scarterplot for to g ru pper og deres gangdista nee pa seks min utter pa to forske II ige baner.

o To grupper i samme scatterplot

• Her e r vi i nd e i Excel. Opsti I tallerie i kola nne r i reg nea rket, sa I edes at den varlabet, du ensker p§ x- aksen, star scm den tersre kolonne.

• De 10 nzeste kolonner er de to grupper, der skal indseettes i scatterplottet.

• Klik pi! ikonet Guiden diagram pol menulinjen og vcelg XY"punkt. Der fre m kern mer en dialog boks, og du veel ger Serie i; Kolonner. Marker aile tre kolon ner, og det hvide fe It vi ser nu mrene for det marke red e dataornrade. Sa kan du blot f01ge arwisninqerne,

• Ved at hejrekl i kke pa et dataseet fra en af grupperne fremko m m er dialogboksen Ti/f(lJj tendenslinje med mulighed for dels at tilfeje tendensIi nje, dels tilf'eje forkla ri nqskvotient R' og det I in cere u dtryk fra tendensIinjen.

• G raterne kan red igeres ved he] rekli k i dla loqboksen Rediger datasetie, s.'iledes at sterrelse, farve og form kan Iii passes .

Loyal preesentation af data

Nar du designer din graf eller dir sejlediagrarn, skal du vrere loyal over for dine dara og ikke pr0ve at vise nager, der ikke cr reelt, Hvis x-aksen (den horisonraie) og y-aksen (den verrikale) viser variable af forskellig maleskalarype, kan man principielt fa si n grahil at vise nsesten Ingell sarnmenhreng eller ornvendr en nresten perfekt sarnmenhxng.

ILLUSTRATIONER 153

In Il"' II ,d\kk'.Ill' hel \11'1<"1' :11 V,I'I(' \.1 til 1111" ii, u', men h v Is 111 all H II u-kkc I' dcnene va riabcl og Ide 111 III !.! I' d,,'11 ,lIldr'll II.lh sum men, kan IH:1n skabc or v isuelt bi llede, der ikke reclt a (spcj.1 I.! I' lorholdet rnellern variable, '

I Figur 6,7a og b vises de sarnme data prresemeret pa co forskellige rnader sorn eksernpel pa, hvordan man kan rendre Iidr pa graferne og manipulere med det visuelle indrryk af resultatet.

00,00

!~~O +---'-'-'-''-''--;o.:c.;c:...:_ ............

~

t 45,00 '

~

W.OO ~'T-''-'Y' -e-s. ''':'O'_,........,..,.~~...,;._-. 0.00 5-.00 10,I)J 11;,0020:00 25,OD W,OO 35,00 4[1,fJO 45.,.00 50,L'iJ I}R~l4. n rD.Cr:iforlirujJ.miltji'tl[.T

Ll,(JO +---_--~--_~~_4 10.00

3!)t10

50:1.00

Figur 6.7a og 6.7b viser sarnrnenbeenqen mellem kondltlon malt i kondltal (kropperis maksimale iltoptagelse divideret med kropsveeqten] og dagligt energiforbrug malt i MET (metabol lc equ iva I ants).

Figur 6.7a og 6.7.b viser, at selv om ha:ldningen pa graferne pa de to figurer reelt er den sarnrne (nemlig 0,4), ser det lid til at ha:ldningen og dermed sammenhtengen er langt sterre i Figur 6.7a end i Figur 6.7b. Denne manipulation opnas ved at amdre licit pa akserne, saledes at x-aksen i Figur 6.7a da-kkcr over er srerre interval end i Figur 6.7b. Des ses ogsa at y-aksen pa Figur 6.7a starter hejere pa skalaen end i Figur 6.7b.

Man b01' norrnalr frernsrille graferne, saledes at del' anvendes de samme intervaller ved grafer, der sammenlignes. Det kan dog vsere vanskeligt, hvis der ikke er anvendt sarnme maleenhed, eksempelvis hvis den ene va riabel er alder, som er en ratioskala, og den ancien varia bel er smerte angivet fra 0-10 pa en visuel analog skala, som er en ordinalskala. Her ma man bruge sin logiske sans og faglige viden om intervaller og sam men ha; n g.

Modeller

Modeller er velegnede til at beskrive et resultar grafisk. Hvis du skal udarbejde en model, kan du med fordel anvende Organisationsdiagram, der er rekstbokse arrangeret med et hiera rki som en organ i sation, se Figur 6.8 og Tips 6.11. D 1I kan ogsa selv a rbe [de rned tekst-

154

hoksc, S{)111 du plan'I('1 vnl 111'llp ,iI (,1111'1 IIII/r'/', MII11 11l·~ItIl"Vl'( 1 '!'ips G.I, rg:lI1is<1lionsdi.1l',1 ,I III LIII !ll\~' ,IIIVl'IHil'N (II I'rclI\sdllinl) al' Bowd iagr::. 111, som v isc i l<iglH .1..2. I l\ilJlltd J.

Org a nisationsdiaq ram

• Klik p~ inosee: pa rnenulinjen og derneest pa Bittede. tn af valgmulighederne er hsrefter Orqanisationsdiaqrom, der placeres, hvor du har kursereno Samtidig fremkommer en lille veerktejslm]e, scrn vist nedentor, Den giver dig mulighed for at zendre organisationsdiagrammet, saledes at det passer tl I di n model.

• Du klikker i den boks, sorn du vii skrlve i, og den far nu en ramme. sam teg n pa, at den er aktiv. Boksen s kal lig eledes vzere aktlv, hvis d u vii ti Ifl2lje en bo ks. Det g0r du ved hj eelp af veerktelsli njen og Indsa:t iiqur. BemiE rk, at der pa vzerktejsli njen desuden er et ikon, sorn viser proce nter, hvoriqennern du kan <endre diagrammets sterrelse, mens du arbe]der med det. Se Figu r 6.8.

• Bag 9 ru ndsfarve og streger zendres ved at ma rke re boksen og ga 0 p i menu I inj en Formoter og dernzest Autofigur. Du ka n eendre a lie bokse pa et nivea u ved at markere en boks. KI i k pa Marker p~ den iii Ie vesrktcjslinje og du kan med ovenstaende fremgangsmade a-ndre dern aile, sa de bliver ens,

AutoForm<ltl

Du kan ogsa vzelqe forskellige former for layout til din model. Det 90r du ved at kli kke pa veerktejst i njen s ikon A utoiormat, sam vi st ovenfor, Herved frernkornrner nedenstaende dialoqboks, hvor du fAr mange valgmulighed er. Den her vlste er Facetiotleb. I konet Autoformat fi n des ogsa pa veerktojslinjen Tegning.

I rsta.-mro <"'"

~DI;tO,=,~ kulilur

I,,' komur

prim."f~,te" PJedm-.::t

"

3D·fm v c

Gt-3duerhg lK.=Inl~de pa-entecer 1~:j_arr.rnepatBll.l:esol

~~

strib~ F..,,,

\la.:lg en di:qro2rnt"'D~:

Fk'l.aroE'lie ~g,er Tr~dr.:ljiii'lie

L_ ----~L----------------------~--~

~1PJ:"u0r!Jr1

ILLUSTRATIONER 155

" SI"",II",I O'¥'\~tP1lt· 1,11.o"'~U

[ Denne boks er tilfajct SOl11 rAssistent

Denne bo ks er lilfojel scm Kolli1gv

Standard

Stnndard

Standard

Standard

Tilfejer SOIn Underordnes og via knappen Layout

gjort Vensfrehtenge.nde. ~

Figur 6,8, Organisatiomdiagram med forklaringer pa rilblivelsen.

Ou kan have onske om at tllfe]e pile eller streger til madellen. Det gores ved hjrelp af varktajslinjen Tegning, se Tips 6.12. Her far du mulighed for at indssette pile og streger" sam du kan forrnarere og give farve, nar de er placeret i dokumentet. Ou g0r stregen eller pilen aktiv ved at dobbeltklikke pa den, og ved herefter at klikke pa menu linen Formater ogAutofigur fremkommer en dialogboks, hvor du kan va:lge fa rye, stregrykkelse mm. Ou zendrcr sterrelse og retn i ng vee! at rr.ekke i den ene ende af pilen eller stregen, ligesom en Iille gron cirkel rnidr pa den giver mulighed for at rotere amofiguren.

Billeder

Billeder kan du indsserte direkte i din opgave fra en fii. Oet kan fx v.ere, at du har fundet ct billede pa inrernertet, som der er tilladt at benytre. Du down loader det og gem mer det i en £11, og der kan derefrer indssertes direkte i opgaven ved hjrelp af Kopier (Ctrl C) og Indsat [Ctr] VJ. Hvis du klikker pa billedet med musen, fremkommer der en ramme rundt am det, som beryder, at det er akrivt, og at du nu kan amdrc form og storrelse. Det gor du ved at rrrekke rned musen i billedets hj0rner eUer i en af de srna ringe midt pi ram mens kanter, hvorved rnusemarkoren bliver til en dobbeltrertet pil, Hvis du

156

vii Ilyuc blllnki slwl dllllllll'!'I1> I IIIIIIIII,~. 11111~I'111.1I11111'11 IIlivl:l l" kors, ler f\cr kan du 11·:,'ld'l' 1)11 II 'lit dtOI i u ruh p. sld 'II. I de Ily .src versloner af Word rl' .m kOI11I11I'" cu I111 . v,'rku,jjsl i njc, nllr rarnmcn am billeder er aktiv, Den giv '" mull ihcd lor at r 'digere belysning, skarphed, sterrelse mv. Hvis du yderligere vil redigere pa billcdet, krsever der, at du lxgger der ind i program met Photo Editor, hvis du har dette pa din pe.

Du kan ogsi benytte billeder og figurer, der allerede ligger tilga:llgelige i Word under In dset, Billeder og vxlge MultimediekLip. Sa fremkommer en dialogboks til hejre pi skairrnen, lwor du kan skrive et s0geord. Hvis dir program har billeder, der matcher S0- geordet, fremkommer herefrer nogle valgmuligheder. Du dobbeltklikker pa det billede, du gerne vil have, og det bliver indsat i dokumentet, der hvor du har placeret kurseren. Husk at g0re plads til det pa forhand, da der ellers lxgger sig ind over reksten. Hvis du vii redigere billedet, dobbelrklikker du pi\. det, og del' fremkommer en d.ialo gboks med m u Ii g hed for at amdre sterrelse, belysn i n g, fa rye mv,

Ou kan ogsa have brug for at indssetre et billede i form af en illrernetside, se Tips 6.13, 1 igesom sakaldte Autofigurer kan bid rage til illustration, se Tips 6.12.

~ Autofigurer ...0

~ • Du skal have vzerktejsllnjen Tegning frernrne. Det fAr du ved pa menu-

f::: linjen at klikke pa Vis og va::lge Va::rkcojs/inje og derefter seette kryds ved

Teqninq, der fremkommer nederst i skzerrnbilledet.

• Hvis du klikker pa den lille pil T til hejre for Autofigurer. far du nogle valgmuligheder i form af fx pile, blokpile. forskellige figurer my, Ved at dobbeltklikke pil den enskede figur bliver kurseren til et kryds i dokurnentet, og nar du treekker i det ved at holde venstre museknap nede, fremkommer figuren.

• Nar figuren er aktiv, hat den sma runde felter i hjernerne sam! en qren cirkel pa en lille streq. Ved at seette kurseren pa den qrenne clrkel, kan du rotere 0 bjektet. Ved at placere ku rseren pa et af hjernerne. ka n du flytte objektet, og nar kurseren blive en dobbeltrettet pil kan du zendre storrelse pa objektet.

• Du kan farvela"gge autofigurer ved at g~ til menulinjen Formatet og vzelqe Al1fofigl1r, Figuren skal veere akrlv, det vii slqe, den skal have en ramme om sig. Se i evriqt Tips 63 Farver.

ILLUSTRATIONER 157

~ Internetslde som bllled ICi

~ • Opret et tomt dckurnent. G~ til donaoskede lnternetslde 09 tryk p~ ,

i:: den tast i everste rzekke p~ dtt rastarur, der hedd er Prt Sc. Det betyder Print Screen, men du far ikke umiddelbart en udskrift. men programmet har n u 'ko pie ret siden.

• 0 u gar d erfor ti I det tornme do'ku ment og taster Ctrl V; hvorefter i nternetsiden mdszettes sorn billede. Sal11tidig fremkornmer en veerktejslinje pa skzerrnen, der giver mulighed for beskeerinq. esndrs belysning mv. Bemcerk at beskeerlnq g0res ved at klikke pa lkonet beskeerlnq (sorn ligner to x er) , hvorefter rnusernarkoren zendrer form.

Tekstbokse

Tekstbokse er det, sorn i denne bog kaldes Faktabokse. Det er et kortfattet srykke tekst - ofte i punktform, der har et meget kort og pra:cist budskab, Det kan vtere en hjalp til at skaffe sig ct overblik over centrale begreber, fakta eller lignende og kan ind i me1lem erstatre punktopstilling, lnd szetn ing og placer in g af reks tbokse kan du se I Tips 6.14 og 6.15,

:::t Tekstboks - lndseet og forrnater ICi

~ • Hvis du har veerktejsltnlen Tegning aben, kan du kllkke pa lkonet Tekst-

i:: boks. Eller kan du gil op i rnenulinjen tndsse: og vcelge tekstboks. S~

frem Kommer et sto rt felt Indsaet tegning her. og ku rseren bliver ti,! et kryds. De fjerner det store felt ved at klikke pa Esc-tasten, men krydset forbliver. Nar du traekker i del kan du forme en tekstboks.

• Du kan trzekke den derhen i dokumenter, hvor du vii have den, og du kan qere den sterre ved at placere muse rna rkersn mldt pa en af ka nterne, hvor der er et lille punkt. MU5emark0ren bllver da en dobbeltrettet pll, og nar du holder rnuseknappen nede, kan du treekke i kanterrie.

• Du kan benytte ikonerne pa. vasrktejsllnjen Tegning til at vaelge bagqrundsfarve, skrtftfarvs sarnt stregfarve og -tykkelse. Det kan du ogsa g0re ved at kllkke pa menulinjen Farmater og vaelge Tekstboks, hvorefter der fremkammer en dialogboks med mulighederne.

Du kan bruge meget tid pa at arbejde rned dine illusrrationer, men at fremstille ordentlige, daikkende illustrationer er lige sa vigtigt for opgavens som helhed, som at la:se ordendig korrektur, Air for ofte ser vi fx, at man ikke har gjort sig u lejl ighed med at udarbejde fx en rahel, men blot kopierer et resulrat fx en krydstabulering direkte fra

158

scausrtkprogmmmci SPSS ng s, '1\('1 d!'IIIHI. I klt'I' !Ilk!: ~tldl 110lt, Ligeledes meder vi opgaver, hvor rmui s: ill ~il:lc cr f:1.I'Cl vile! i Farveladen og har giver illustrationerne alskcns norte Farver. DeI koster desvrerre ofre pa lxsevenligheden, for teksr skrevet pa merk baggrund er uhesel igt, og det samme er illustrationer, der er sa srna, at teksren er ulseselig, Begge dele opdages af en eller anden grund ofte ferst, nar opgaven er trykt.

Samlet set skal forside, tekst og illustrarioner danne en enkel og overskuelig helhed sorn en passende ramme for indholdet,

I

I

PIa ce ri ng af fig u rer, bi lIeder og tekstbokse

• Niir du ska I place re et objekt (bi II ede, autof 9 ur eller teksrboksl pzent i forhold ti I and re i llustratl 0 ner og i forhold ti I teksten pii slden, kan du bruge vaerkt0jslinjen Teqninq, der sorn regel placerer sig nederst i skzerrnbill edet. Det p~gaeldende objekt s kal vzere aktivt u nd er proceduren.

• Du klikker pa ordet Teqn pa en pil .... yderst til venstre pa vzerktcjslinjen.

Herved frernkornrner et rullepanel med en rzekke valgmuligheder. Du klikker p~ Juster eller fordel. Der frem ko m m er nu en raekke rnu I ig heder, sorn imidlertid ikke bliver akrive. far du har klikket nederst pa I forhold til side. Rullepanelet forsvinder, men nar du fremkalder den igen, kan du voelge fx Iusterinq til midt po lodret, Midr po vandret, Fordei vandret osv.

~ ~DDCI'
:~ Q:;Idcl~Iy'~
£'C ~Dp!!r
"_f,1;;o
~. G[N:I!I"._.
"""
;!.~teFenarKt"de1
:~ !ioteraliBrspoiivendi
!~lY'(.tyd'\l~
Ckn!:!:rigerfcrblMe.lsar
,1 R~g:or-J:(!nJeer
.~ ~Ftaljtrfl!;llJ , .......... r!" ..... __ ... ___
, !lil Jusl:ertj~e--..:;tl1!: I
. ~ Ju5tl:llniili:~,IQ.!tet
, - J;u:;'LI::!fLI~,-e
~ .lJster !2iv,.t~t
;!j :USt@:rI7td'tD~'(olIld"d;
" ~ JI..t5to=:r Ileder~t • En an den m u lighed for at si kre en peen placerlnq af objekter, er at benytte Gitteriinjer, sam ogs.1 er en valgmulighed under Teqn, og sam er orntalt i Tips 6.1. Herved kan du fa kanter pa objekterne til at flugte.

ILlUSTRATIONER 159

Kapitel 7 Dataprcesentation i Excel

Bogens Kapirel 7 handler om Excel rcgneark med eksernpler pi pra:senration af data og databearbejdning rned udvalgte sraristiske tests. Vi har valgt at eksempliticere dataanalyse i Excel, cia dette program er til radighed for de Heste studerende, hvorimocl de fa:rreste har adgang til sraristikprogramrner sorn SPSS, STATA og lignende. Excel er et regneark med mulighed for at forerage bade bercgninger, sratisciske test og vise data i forskellige former for diagrammer sorn grafer, scatterplor, histogrammer my.

Funktioner i Excel

Opskrivning i Excel

Data skrives ind i Excel, saledes at deltager eller lebenumrner scar lodret (kolonne), og de forskeHige variable star vandret (ra:kke), se Tabel 7.1. Der anvendes sorn udgangspunkr altid tal ved opskrivning, og hvis der mangler data, fx hvis en test ikke er foretager, undlader man at skrive noget i cellen, Generelt ber heir tornrne rzkker og kolonner undgiis af hensyn til den senere analyse.

Htisk at give alle kolonner et navn, der forta:Uer hvilke data, de indeholder, saledes at de kan genkendes i den senere analyse. I indtastningen skrives den kode, som du har givet de forskellige svarrnuIigheder til hver variabel, fx 0 for kvinder og 1 for ma:nd. Oet er sorn regel en Forde! at give en forklaring, fx til indrasrningen, som elu kan se i Tips 7.1. Selv om man tror, at man kan huske koderne, kan man udmeerker glemme dem, isar hvis man er Aere om opgaven.

I Tabel 7.1 er angivet et liUe udsnit af data fra er Excelark, der stammer fra en bacheloropgave i fysioterapi. 1 undersogelsen blev 31 pa-

DATAPRi£SENTATION I EXCEL 161

lit'nlt'l hlundt :llldl.!1 1I1~1t of; VI')tOI ~11I111 H'm'l IIlnl en gant;a.!st. Som - dec fn.:mg:ir, cr aldcrcn kodci dl'l. .. ,~nl!l luuu lnucrt variabcl Aider og dels sorn grupper Aldersgrapper. I ct kuu vairc hensigtsrnessigr, hvis man skal sammenligne forskellige aldcrsgrupper og vii senere blive brugt som eksempel pa omkodning af en variabel, AlIe deltagere er tildelt et nummer, som altid skrives i kolonnen yderst til venstre, men bemserk at talr.ekken helt yderst til venstre er Excels nummerering af rsekkerne, ligesom bogstaverne A, B, C osv. over kolonnerne ogsa er Excels markering. Du anvender disse tal og bogstaver, n:1r du skal bede programmet om at udf0re en beregning med fx cellenumrene B4 og C4, men der frerngar senere,

Husk din kodning

r-; ~ Kommenta( til i ndtastni I1g med ken so m eksempel, j:.::

Du placerer kurseren everst i en kolonne, hvor du vii navngive en varlabel.

1. Ved hejreklik pa cellen fremkommer et rullepanel,

B_yd indhold

~ lnd:;oot kommentar ~ Eormater celler •••

2. Der kl i kkes pa Inds<et kommentar.

3. I den fremkomne kornrnentarboks kan du sa skrive, at indtastningen 1 bstyder mand og indtastningen 0 bstydar kvinde.

I I I J I K I

'ken .. _~_ Kll'n:

,

, - - - - ••• -j- Kvinde: 0 ~ -- -_.- - -t.- mends I

, ,

t : ---- T

I I &m~mw~~~:?::

Nar du har lavet kornrnentar til en celle fremkommer en lille rod trekant i cellens hojre hjorne, Kommentaren vises, nar kurseren peger pa. den rode trekant. Ko m menta rer ka n sletres, red igeres e lIer vises. Rulle pa nelet vises ved hejrekli k pa (ellen.

162

II

@ Ell.,. B.edIQ","\lJs [nd ... t Form_te< Fun!:.tl""., ~.t a Vlnd,i.. tlJ""'"

[) ~ ~ e rei ~ [h:7 db l!till .,.., • r •• I'" L • tj. *J

F16

lbnr. ~ Alders

, - - . : \1!1~~~!1. ~ _ Jkg) f ',Q~U_J)_J)_erj.

1 ' 1 '.7.5 ... r. JA.~_:_.81_,~ .. ,_J~8 __ r 2 :

--2--~" '1'---' 74 ; 1,78 I 65,5 : 20.67 I 2

'3'-·_···0-;·-82" .... 15S-'I' -73: 29,24':"-3' :.

______ ....L____________ 1 - -I.. ----l-------t t

4 ' 1 I 66 ' 1.74 : 68.1 ,22,49, 1 '

______ --i- L. . __ J __ ~.--_--·---I-·--_--~-- -1-

5 ' 1 : 79 : 1 .67 : 71 ,7 , 25,71; 2 !

6 ~··6-···- 87 1,59: 58-,5":"23~f i 3 '

_ _ _ _ _ _ ~ ' _ • _ _1_ - - - - - - 1 - - - • .J _ _ _ _ _ _ L

7 1._._:._.82_ ~ \7_5.;._33 : .. n.1_,_3

Tabel 7.1. Deltagernes karakteristlka som opskrever i Excel "Aldersqrupper: 1=60·69, 2=70·79, 3= 80+

Beskrivelse af data

Det er ofre hensigtsmsessigt at beskrive data j form af middelvrerdi, spredning eller median og kvarriler (eUer percentiler). Der udregnes i Excel for en kolonne, hvorefter du kan kopiere formlen til de f01- gende, se Tips 7.2. Her gives eksernpel pa udregning af middelv.erdien af hejde, vregt, alder og body mass index (BMT) ud fra data visr j Tabel 7.1. Bemrerk, at resultatet af en beregning altid fremkommer der, hvor du har placeret kurseren, for du starrede beregningen. Bemzrk ligeledes, at nar du har rnarkeret en celle, kolonne eller rrekke, for at indholdcr ska] indga i en formel, bliver ornradet aktivt med en blinkende ram me.

Pit sarnme made kan st.andardafvigelsen STDAFV eller standarddey ia tion u d regnes i en celie neden for, eller data kan beskr ives ved udregning afMEDIAN og KVARTILER. Hvis du ansker at beskrive range (spsendet fra den mindste til den srerste vrerdi), kan du fi nde ST0RSTE og MINDSTE vasrdi i et datasarr, sc Fakraboks 7.1 og Tips 7.2.

DATAPRfESENTATION I EXCEL 163

Betegnelser for de almlnd.Uglt beskrlvende beregnlnger I Excel

Gennemsnit

MIDDEL STDAFV MEDIAN

Standa rdafvigelse Median

Sterste

Mindste

Kvartiler

O"'\j Brug af forrnler og af samrne formel pa flere kolonner r--..:

~ Marker en celie lige under en af kolonnerne, sorn du vii udregne middelj:'.:: vaord ien fa r.

1. Klik pa ikonet f'x pa formell i nien, som er den hvide bjzelke lige over kolonrrerne. som du kan se i Tabel 7.1. Oer fremkommer en dialogboks Indsa't funktion med to rullepaneler V<e/g koteqor! og V<e/g iunktion, sarnt en seqemuliqhed for 50gning pA funktioner.

2. 1 Va'/g kateqori klikkes pa Statistsik.

Returnerer iniddelvaerdien o3F argumenterne, sorn kali vzere tal, nevne, matrixer ,ene~ referencer, der indeholder tal.

HjcelD til denne funktion

3. Derefter kan fu nktlone n for gennemsnit MI DOEL findes i d st andet ru 1- lepa nel Va<;/g funktion (de sta r i alfabetisk rzekkefelqe),

4. Ved klik pa funktionen MIDDEL fremkommer en ny dialogboks med to bja<;lker, og i den everste anqlves, hvilke tal der skal udregnes middelvesrdlen af.

164

Fortkt

Tall \B3:8~

,012\-

- "1a57'4~6 RebJrr-.er!lf rtiddelv!len:llen 8f ~rijlJmer1erI'leJ 5011'1 kM'I w~fI tel, navne, meertesr eller refererce-, delr 'lnd~older ~C11.,

Tall:' t~1;tal2;, ,. er 1-':30 .('V'...Im!!Jr~~ ar'lJ-l~rl scm OJ-(-..i b:;rreg,n~

mddelvercen for~ ~

5, Ang ivelse af de tal der ska I anvendes, kan markeres pa to mader. Du kan enten markere cellerne med rnusen, 503 ledes at kolonnen bliver aktlv, aller skrive direkte i bjzel ken hvilke celler, der skal arbejdes med. Del vll sige everste cetle (83), efterfu Igt af kolon 09 den nederste celie (B9). Det vi I i dette sksernpel sige 83:B9, som vist ovenfor. Derefter klikkesder pa OK, og mlddelvzerdien for patienternes alder 77,86 ar fremkommer i den celie u nder kolonnen Alder, hvor du placerede ku rseren, Bernzerk, at der pii menuIi njen er lkoner, hvor d u kan reducere eller toreqe antallet af dadrnaler.

+;0 ,"" I

)0 ,uo +~o

6, NAr de 0vrige rniddelvzerdler enskes udregnet, g0res del nemt ved at markere den celie, hvor mlddalvzerdlen stk og i det nsderste hejre hjerne frem kommer et sort pi us +. Nih ku rseren vises sorn et sort plus, treekkes dette vandret mod he] re ved at holde ve nstre m useknap nede, hvorefter de evriqe middelvzerdter automatisk udregnes for ovenstaende kolon ner, og resu Itatet vises i de 0vrig e celler.

E11 '.

'" =MIDDEL(E3H)

AB

IclDkEIFIGJ

Nr.

Alder

K"" i Heide 1 V"'gt i BM] 1 Alder," ,

1- - (~)- - t (kg): I grupP""*~

1 ' 75 1_.8_ 1 __ 8_1_.3_ I 24 _' 2_

.1..._ -1----- l :5 1

± ~ _L_lj~_ -~- - ~---- __ a-_~~~f_~~_-i~:~~i---L

6 4 66 __ l . _" 1.7 68,1: 22 1

--- 5 79 1', 17 ' 71.7 ---25--+ 2

_r_ , ~

l 6 87 0 1.6 :--58".5- : __ ~3__ 3

9 +-...;7:__-;-....::.:82=--_~ __ ..:.1.""8____,',_.::;83;__..l.1_;2;;_;7 __ -'3:...· _

'10 1 I I

m: - -:- - - - - _ _ _! .?14?<l6! 71285711,

,~ 1

7. En formel kan og5a anvenoes ved at placere kurseren i en tom celie og derefter klikke forrnellinjen. Her skriver du fx: =MIDOEL(E3:E9), 09 kl i kker pa det 9 ron ne v (se nedenfor), so m er teg net ti I venstre for fo rmelli njen eller pa tasten Enter. H erefter udreg nes m lddelveerd ien for cellerne E3 til og med celle E9. Re,ultatet fremkommer pa det sted i reg nearket, hvor d u ha r placeret kurseren.

~~, ....... ~

I( ..111iJ ""liD lin (E3:f9)

..I f'::. ( r:.-':'. li

DATAPRJE5ENTATION I EXCEL 165

Nye variable

fre er man inceresseret i i nd sa: I tc II yt vu ri able, og d et ge res ved at indsserte en ny kolonne, sorn beskrcvct i Tips 7.3. Du kan ogsa have brug for at indsrette en ny kolonne, hvis du rykker rundt pa kolonnerne, s~i.ledes ac du ikke risikerer at overskrive en kolonne, se Tips 7.4. En anden mulighed er, at du vii danne en ny variabel pa baggr und af en u dregning fra to eksisterende variable. Dec kan fx vzre, at du for hver patient har variablene hojde og vzgt i hver sin kolonne og onsker en ny variabel, nemlig body mass index (8MI), som er vxgten divideret med hojden i anden. Den nye variabel onsker man ofte at have et besrernt sted i dataarket, sa du indsztter en ny tom kolonne, se Tips 7.3.

IY) mdseet ny kolonne r--.:

~ • PI acer ku rseren everst i regnea rket (i den reekke, hvor der stAr beteg nelj::: ser for kol 0 nnern e A, B, C osv, og klik, hvorsftar kolon nen skifter farve

(bliver merkere)

• Klik pa IndS<ef p~ menulinien.

~,filEt'" 8:.ediger ~s !fJds.cet Formater FlI"IfJjoner !}_.ata Vioo!d.e !:::!jcelp.

I.. C":.... _~ ..., ..::;;..~ ....:a..n.. ~~ 1 IJ ~.::. _ Jilt I ......-; .%.... .....,... _ I Lit -c: ~ _..Aj.

• V<elg Ind5<ef kotonne

• Ko Ion nen i ndszettes nu til venstre for ku rseren, og de an d re kolon ner rykker sig.

D

~ Flyt kolonne

~ • Du opretter en ny kolonne, der hvor du ansker den, sorn vlst i Tips 7.3 j::: Du marketer kolonnen med den variabel, der skal flyttes, taster Crt! og

X, hvorved kolonnen klippes vzek,

• Du flytter derneest ku rseren ti I everst i den nye tom me kolon ne og taster Crt! C. Sa i ndszette, varia bien i pa den nye plad s.

• Bemeerk: Hvis kolonnen i kke er tom, bl iver de eksisterende ta I overskrevet og dermed slettet.

166

II II t~ III nicrlalcr CI' en u 11 dCl"s~gd,~~' . Ii \1.1'1\ I t'11 Ii (IN d l' ~ 'kh-c, k \I n m' dl"1 vzere interessant at se v:::egrcn i Forsb.:\ llgc uldcrsgruppcr, Man kun ne fx enske at se pa ere aldersgrupper som 60 - 69, 70 - 79 og 80+ ar. Vi opdeler derfor patienterne i tre grupper og tildeler gruppen fra 60 - 69 kode 1, 70-79 kode 2 og sa videre, se Tabel 7.5. Det vi gelf, er at a-ndre (reducere) data fra at vrere pa en rarioskala til at vtere pi\. en nominalskala. Disse data vil vi gerne se som nye grupperinger i en ny kolonne. Se OgS;l ajsnirtet om Pivottabeller.

Gruppering at en variabel ef'ter score

1. lndseet en ny kolonne ved siden af alder 09 kald den atdersqtuppet

2. Szet kurseren i den overste celle, kli k pa II( og i dialog bokse n V<elg funktion vcelges kateqorien Aile i ru lIepanel et.

3. Find funktionen HVIS. Herved fremkommer dialogboksen Futiktionsorqutnentet sorn vist nedenfor,

a. Den ne fu nktion ha r tre bj<elker. I den everste beskrlves et udsaq n 09 i de to nederste a ng ives en veerdi, h hv. hvis udsaq net er sandt og en anden veerd i, hvis udsaq net er fa 15k.

VIS~"""""~=~~=::::::::::13~~~~Ht-~lt

L"IIi>l<_Jeo' IHV'':(C2 >~60)

V .... dI~h*'§'r-.I b Y.,..dijwi<j.I'" r-I~'-."""""''"''"'',,",-,='"''"''=~~""""'='i

IJlder~gerJ ,OrtJ iI!It 'lv'lterlLlfl erop~~t, o~ retumerer ,1!!1"'i ",,~I! n'Yts. 5Af'.l:i, 0;1 'en ~ndeh veerdr, h' v i~FN..SK.,

togfsk_test er en vUt\gJ ... eardi ene- e't ..... n~tigt u~~ der 'kah ,v{lli.J!l~~ ~orn SAND eller fAl5K.

Am"OJller I

oK

b. Vi giver vzerdien af sandt udsaq n 1 og veerdien af et fals k O.

c. Hvis vi i den everste d ialogboks skrlver udsag net C2>=60 (hvor aid e r star i kolonne C, og det er den patient, der star i linie 2) vii scoren b live 1, nar udsaqnet er sandt, og 0 nAr udsagnet er fa I sk,

d. Da patienten er 75 ~ r, og det er mere en d 60 ar er udsag net sa ndt og resu Itatet bliver altsa 1, sa aile patienter over 60 far koden 1.

e. Ni'ir vi i forrnellinjen over regnearket shiver + og gentager funktionen HVIS, men denne gang med C2>=70 og endnu engang med + og C2>=80, er de farste to udsag n sands og det sldste fa lsk, Da de n ferste patie nt er 75, og patienten fAr en score pa 1 fra hver af de to ferste og 0 fra den sldste, bl iver det sa mled e resu Itateti alt 2, se den samlede forrnel nedenfor,

DATAPRA:SENTATION I EXCEL 167

I.t"I Fortsat r-..:

::c f. Formlen kan gentages for rest ·11 .1f pu II n terne sam beskrevet I Tips

h 7.2. Herved bllver patlenterne Inddel titre forskellige aldersq ru p per.

g. Der er s~ledes en i aldersgruppe 1 og tre i aldersg rupperne 2 og 3.

Funktlonen til inddeling i aldersqrupper

=HVIS(C2>=60;1;O) + HVIS(C2>=70;1;O) + HVIS(C2>=80;1;O)

Pivottabeller

Pivottabeller er en made, hvorpa du. kan gruppere dine data nemt og hurtigt. Ved at bruge en pivottabel kan du saledes danne dig et overblik over et start antal data, og som du kan sammenligne og kornbinere pa forskellig made. Du kan surnrnere nekker og kolonner i rabellen for at se farskellige summeringer af kildedara, ligesom du kan fa vist deraljer for de ornrader, som du er s;:erlig inreresserer i. Pivottabellen er interaktiv, det vil sige, at du kan amdre visningen og fa forskellige beregninger foretaget hurtigr. Du kan ligeledes amdre visningen af data for at se Here detalj er eller for at beregne forskell i ge opsu m m cringer, fx sarnmenr.ellinger eller middelv.erdi.

Hvis vi gerne vil underscge, am der er forskel i v;:egten has ;:eldre rnennesker, ensker vi airs a at udregne gennemsnitsv;:egten i hver af de tre tidligere definerede aldersgrupper. Det kan g0res pa Here rnader, men den hurtigste er pivorrabeller, sam vist i Tips 7.6.

'0 Pi.vottabeller r--...:

::c Klik pfl Data overst pa. menulinjen og vcelg Pivottabet og pivotdiaqram i h rutlepanelet eller frernkald veerktejshnlen Pivottabel ved at klikke pil Vis,

Vi'f'rkt0jslinjer og vcelg Ptvcuobet. Klik p5 ikonet Pivottabel og vcelg Guiden Pivottabel i det ru llepane I der fremkom mer.

Ved begge muligheder fremkommer en dialoqboks, hvor vi skal igennem tre trin.

1. For at hente data ska I der veere kryds i Microsoft Office Excei-tiste el/er Database (hvls man ha r lavet flere pivottabeller ka n d er szettes kryds I hentes fra "en a nden plvotta bel"). Kli k pa Ni'f'ste>. Derneest sperq es am du vii have pivottabell e n i et nyt ark eller I det eksiste rend e. Vcelg og Klik p~ Neeste».

168

'0 Pivottabelier (fortsat) r--...:

::c h

Gulden Plvottabel og plvoldlugl'lIIm ~ tnn 1 el 3 •. ~\

Bemeerk at der og sa ka n udarbejdes d iag rammer I plvotta bel.

2. Ny dialoqboks ornhandlende, hvilke data der skal anverides. Det letteste er at markere ornradet med musen. Stil kurseren i hjornet af det ornrade du vii arbejde med og hold ventre rnuseknap nede og marker det ornrade. du vii arbejde med. Kllk pa Neeste». Husk at aile de variable, der skal arbsjd es msd I plvotta bellen, ska I have et navn,

GUlden prvottebel og plvotdiag.ram • t"rin:2 sf;3

3. I trin 3 ska 1 d u vzelqe, om du vi I have pivotta belle n i et nyt ark eller i cer samrne sorn dine data. Vcelg og klik p§ Udtet.

4. N u kom mer der en dla I ogboks om pivottabellen, hvor du kart se en Felttiste, sam indeholder de variable, som du markerede f0r.

Elu...· BAldo'r :·El H~ld.

!~mir

:····~K~n

L . EI Aldersgrp.

iEl'!tli"te i p·yottabel • ··X

't'r!ek elemeoter til pivottabellen

R


\0 Plvottabeller (fortsat) '"

~ 5.

i=:::

Du skal nu va:!lge, hvl,lke verlnuto, <I\J vii hove I reekker og kolonner, Du ka n tr<ekke de torskelllqs varla ble Ind I plvottabellen. Det e r vlg tlgtat kunne genkende variablen p~ navnet. Derfor er det godt, hvls du tldligere kaldte dine variable noget genkendeligt. I nedenstaende simple eksempel er aldersgrupper med koderne 1-3 sat ind i rzekker .. og BMI er valgt sorn data.

Middel af !3.M1

Aldersgrp ~;... 'Total

. __ 1. 2.2A9

.... .....? ~/;

6. Ti I feltlisten i Data har vi trukket 8MI, der seettes i nd i ta bellen. Du far sum af BMI ved at dobbeltklikke pa venstre musetast pi\ feltet i pivottabellens everste venstre hjeme. Herved fremkommer en dlaloqboks med et rullepa nel (der nvcr der stor Sum af BMI). Her v<Elges Middel og OK, hvorefter der fremkommer m lddelvzerd i af vzeqt, scm vi onsker,

7. Sa er pivottabellen d an net, og vi kan ee nd re I idt pa teksten i tabellen.

Ved at klikke pa 1, sam er kod ninqen for a Idersgru ppen 60 - 69 § r kan vi fil tallene frern. og p~ sarnrne made mad de 0vrige aldersg ru pper, sa de kommer til at hedde. 60 - 69 ar, 70 - 79 ar og over 80 .3r. Pivottabellen fremkommer nu som vist nedenfor

Middel af BMI

A1dersam.· ~ ... Total

~o_ ·_69_ a! _ 22,49

70 . 7'3 a, 23 ,55

over 80 ;., 26,48

Hovedtotal 24,55

8. Her kan sa ses det gen nemsnitl ige BMI i de Ire grupper i kolonnen Total og det gennemsnitlige BMI (24,66) for aile deltagere ses under Hovediota!

Udregningen i Tabel 7.2. er foretaget pa et lidt sterre materiale og opdelt pa mznd og kvinder og vist, som den frernstar i Excel. Til pr.esentation i opgaven ber du fjerne de aeste streger, sam anfort l Kapitel6, Tips 6.5.

170

K0n Kvinder

rASEL 7.2 Eksempel pA en pivottabel med gennemsnit5V2egt I aldersgrupper

Aldersgrupper

60-69ar' :

"

76,5

Mrend

~. 'Hoyedtotal

" .

:i .. _

Vi kan se ud fra Tabel 7.2, at va:gten er lavere med stigende alder ved at se pa rsekken HovedtotaL (som er vxgten for rnrend og kvinder sarnler). Her ses at vxgten er licit lavere i de reldre aldersgrupper, idet vxgten i den yngste aldersgruppe er 74,4 kg og i de folgende aldersgrupper henholdsvis 67,7 kg og 64,2 kg. Ider vi har opdelt i ken, kan vi ogsa se, at den sterste forskel er i kvindernes aldersgrupper, mens mamdenes vxgt faktisk er hojere i de to a:ldste aldersgrupper sammenlignet med den yngste gruppe. Antallet af patienter er dog ale for lille til, at en sadan analyse kan anvendes, da der fx kun er en mand i aldersgruppe 1, men den viser princippet i en pivottabel.

Pivottabellen kan hjselpe med yderligere analyse, idet man ved at klikke pa en celie fx kvinder 70+, kan sarnle kvinderne i et nyt ark i Excel til yderligere bearbejdning.

Grafisk preesentation

Fra et datasan med parienter indlagt pa en geriatrisk afdeling i 2005 er der 228 kvinder, hvor der blanch ander er opgivet alder og resultaret af en funktionsscore Timed "Up and Go" (TUG) ved indla:ggelse og ved udskrivning. TUG maler der antal sekunder, det tager at rejse sig fra en srol, ga hen og rare ved en streg 3 III vsek og gil. tilbage og saette sig. Testen giver et indtryk af funktionsniveauet hos geriatriske patienrer. Vi ensker at se, hvordan funktionsscoren udvikler sig fra indla:gge!se til udskrivning i de tre aldersgrupper, 70 ~ 79,80 - 89 og 90+.

DATAPRJESENTATION I EXCEL 171

A l I!l J r
Alden· I TUGvod FOJb~,h IIIJ,!
g1'Upper udskrivning I (sek\111d~l)
1 I (sekunder)
- --- - ------ t ------------
2 70" 79 _l?,? 10,4
3 80 - 89 ~4,4 6,8
4 90+ 32,6 15,4 Tabel 7.3, vlser en plvottabel rned Timed "Up and Go" score (TUG) ved udskrivnlnq, sarnt forbedring fra indl aeg gel se

Pa sam me made sorn ridllgere defineres en ny variabel rned de tre aldersgrupper 70 - 79, 80 - 89 og 90+ samt en ny variabe] forbedring i TUG. Variablen defineres sorn TUG score ved indlxggelse fratrukket TUG-score ved udskrivning. Middelvserdi i forbedring i TUG~score og rniddelvserdi i TUG-score ved udskrivning udregnes ved en pivottabel i de rre aldersgrupper.

Dette vises saledes, at det grafisk frem gar, hvor stor forbedr in g, der er sket i forhold til TUG-scoten ved indlseggelse. I Tips 7.7 kan du se, hvordan det g0res. De Heste af tabellens streger er fjernet for at g0re den pr.esenrabel, som vist i Tips 6.5.

r--, Grafisk preesentatlon af en pivottabel r-..:

~ Der er taget udqanqspun kt i eksemplet med Ti med "Up and Go" score sam i=:: omtalt i taksten, Der kllkkes pa lkoriet for Gmfik og tiistoqrommet, og der

frern korn mer e 11 dialogboks rned fi re tri n.

1. Vaelg SlJjler og U I1d er SliJjler vaelges Stabtet sojler, der er rnulig hsd n urnmer to i den avsrste rzekke i sejler, KI i k pa Ni£ste>.

172

Grafisk przesentatlon af en plvottabel (fortsat)

2. Marker hvilket detaomrade, der skal anvendes: du skal have kolonnerne placeret ved siden af h inanden. I vores skssm pel markeres a lie tre kolonner (b§de den med Aldersgruppeme, TUG ved udskrivning og Forbedring i TUG- score). Ved at seette tabell en op scm ove nfor, vises beskrivelsen af de tre sejler med aldersgrupperne autornattsk. Klik p~ Neeste».

3. Naeste dlaloqboks giver mulighed for at navnqive akserne og give tabelle 11 en overskritt. Her er va Igt overskriften Forbedring i TUG-score (kvinderJ og Y-aksen er navngivet med TUG-score i sekunder. x-aksen gives ikke navn, da aldersqrupperne er tllstrzekkeliqt bsskrlvende. Klik p~ Ni£sre>.


Gr flk pr

ntatlon f n plvu ,b I (fort at).

Tltl.r I Ai<sef 1 Gitterllnler \ ForW"'inQ I Dote.tlkott..r I Dat.tebel I

ForbHIing i TUG-score (l.\pinder)

4. I dialogboks 4 skal man v<Elge om histogrammet skal inds<Ettes i det regneark, som man arbejder i eller et nyt, V<Elg og klik p§ Udier.

•• 1.

r S_om nyt ark;

II Udfll:r

Herefter fremkommer nedenstaende eksempel

Forbedring i TUG-score (kvinder)

~ 60 -r--:<""",...,...-.-:-:-.....,..:--:..---.-_ '"

§ 50

~ 40 +---::7';..,.-"~-----=,~"=

f 30 2 20 6 10

~ D+--......c.~.J.._~-.l.~_._---r_'-'--'=J..~

• Forbedrinq (aekunder)

III TUG-scdre ved udskrivning (sekunder)

70 -79

80 - 89

90+

174

Forbedrlng I U •

Cii 60

"'C § 50+---------------~====--~

~ 40 ·I-----:z-:&;::;.;.;;::;:~

.. 30 +-~==__ ..... _=_:;_:-v.M.:f:":":"-~

8 20

'"

~ 10

~ 0

III Fmbedring (sekunder)

• TUG-score \€d udskrivning (sekunder)

80 - 89

90 +

70 - 79

---------.---

Fig ur 7.1. Resultatet af Ti ps 7.7. gran, k przesentation af en pivottabel

Nir sejlediagramrnet er udfart, er det muligt at redigere pa det, Ved at klikke i tabellen en gang med hejre museknap pi enten en sejle (kaldes dataserie), den markerede baggrund (kaldes dataomdde) eller pi figuren (kaldes diagramomdde) fremkommer en dialogboks. Der vselges Formater dataserie, hvis sejlerne enskes <endrct, se Figur 7.2 .

F igur 7.2, 0 ialog bokse n for formateri ng af darase rie

Du kan bide amdre en sejle af gangen eller alle tre pi en gang. Akserne kan <end res ved at klikke pi dern med dobbelt vensrreklik, bade i sterrelse og skrifrrype eller lignende.

DATAPRk5ENTATION I EXCEL 175

N: '~l' t rln I unuly en I\IIIIIH' v .• II III 1t'~1 " IHIl f()I'SI ,!I 'Ill' er Silill stlsk si 'II i (j Iw nrc, og om OCl ka II v, 'I' , tif;ligl, ut d I' I' 8101'r rorb .dring For de 90+-~\rigc end for de HO R9-~rige i dette matcrialc, For ae af ere om forskellene kan 51 yld s en tilfreldighed, skal du benync sratisriske meroder, som omtalt i falgende afsnit.

Statistik i Excel

I det felgende gives en rarkke tips, der alle handler om sraristiske tests, som det er muligt i sterre eller rnindre udstrzkning er at udfere i Excel. Det er ikke en udf0rlig pnesentation af de statistiske tests, idet vi for yderligere viden henviser til merodeboger om statistik.

Ved test af to eller Here grupper af nominelle data kan CHF-testen anvendes, Som eksempeI gennemgis et datamareriale med 536 patienter, der havde faet indsat en hoftealloplascik. Det var regisrrerer, at hofren Iukserede hos nogle af patienterne, Enkelte af parienterne havde udover hofcealloplastikken en alkoholrelaterer diagnose, og der opstod en hyporese om, at luksationshyppigheden var sterre has de, der havde en alkoholrelareret diagnose sammenlignet med den evrige gruppe.

Data blev indtasret i Excel med kolonnerne A-E sam vist i Tabel 7.4, Tabellen er konstrueret ved hjzlp af en pivortabel (se Tips 7.6) rned varlablene luksation og alkoholrelateret diagnose.

, A

B

c

D

Samlet

Luksationjl.uksation 1 alt 'I Risiko

ja I nej

,

I 1

II : I

I I

r----+------1------k----- --1

r-4'--+- __ I--- 5-1-61 __ 4_3_0,'_ - 5_~?L~---l

Tabel 7.4. Opstilling af data i 2 x 2 tabel i Excel

176

I 'I l~r'l uin vii vrere at Udll'l\'II' I ~ I(IIL'II I'M, :11 hof'Il:1l luks 'I' 'I' l\Os patienrerne mcd en alkoholdiu '11 )Sl', I • b 'regm!s vcd at dlvldere antaller af patienrer rned lukserer hofte med det samlede antal. Altsa antaller i celle B2 divideres med antallet i celle B4, det vil sige at der pa formellinjen skrives =B2/B4 og klikkes pa det gmnne v, Hyppigheden fo r dem uden alkoholdi agnose ud regnes ved at pege pi ce llen i nedersre hojre hjorne, indtil der frernkommer et sort +. Dette rnarkeres og trzkkes ned som i Tips 7.2, Det viser sig, at der er 12 % med lukseret hofre blandt dern med en alkoholrelarerer diagnose mod 10 % blandt de 0Vrige. Sp0rgsmilet er imidlertid om denne forskel kunne vrere fremkommet ved et tilfxlde, eller om del' faktisk er en signifikant forskel.

Excel kan hjailpe med at udregne CHF-testen, men forst skal den rilfeldige fordeling udregnes. Den rilfzldige fordeling er en fordeling af de 536 patienrer pa en sadan made, at bade hyppigheden af luksation og hyppigheden af at have en alkoholrelareret diagnose, sam let set er den samme som ovenfor. Dog er fordelingen saledes, at man udregner, hvor mange der ville have luksation, hvis der var tilfreldigt, og dermed ikke havde noget med en alkoholdiagnose at g0re. Tips 7.8 og 7.9 viser hvordan bcregningen foretages i Excel.

~ CHF-test - udregning af tilfceldig fordeling

~ 1. Skriv den observerede fordeling op som vist i Tabel 7.3. j:::

2. Laven ny 2 x 2 tabel med ko Ion nerne luksation og ikke iuksation og med reekkerne alkoholdiagnose og ikke otkoholdiaqnose.

3. Hvis fordeli nge n var helt tl lfzeld i 9 vi I sa ndsynligheden for at en ti If<eld ig pati ent I ukserer hoften v<ereanta lIet,de r I ukserer divideret med del samlede a ntal a Itsa 56/536 (eller 64/04). Pa sa m me made er sandsyn I ig heden for, at en tilfeeldlq patient har en alkoholdiagnose 49/536 (eller 02/D4). Sa nd syn lig heden for bade at lu ksere og have en a I koh oldiag nose er dermed 56/536 * 49/536 (eller 64/D4~D2/D4). Da der er 536 patienter i alt som aile har den samme sandsynlighed for at luksere hoften og have en alkoholdiagnose, vii antallet i celie G2 veere 56/536 * 49/536 ~ 536 (eller =(84*104)*(D2 /04)*04), hvilket er del samme sorn (84*02)/04.

4. Oette qeres ved at placere kurseren i cellen G2 og skrive =(84*02)/04 pa formellinjen ovenfor regnearket. Dette kan naturligvis ogs21 g0res ved at klikke pa cellerne med musen. altsa skrive = og klikke pa celie B4 og sa vide reo

DATAPRkSENTATION I EXCEL 177

CHP-test - udrEgnlng af tllf. Itil tord ling (fortsat)

alkohol 5 111

1 --I

l~agno3e _ •.

mgen 50,88;436,-1-2 - - - - - 487;'

l~~;~e_ "1- --_---'--- __ ____' . _., _ .

i 56: 480: 536:

43,88

0,12:

, I

- - -- _ . .j.

0,10:

5. Pii sarnrne made kan celie H2 udregnes ved at same kurseren i celle Hl og skrive {C4*Dl)/D4 i dialogboksen. {Celie G3 er =(84*D3)/04 og H3 er =(C4~D3)/D4). Dermed er den tilfaeldige fordeling udregnet. Resultatet ses ovenfor. Antallet af vi ste decirna ler er beg rzenset til to med fun ktionen Formindsk decimeter se Tips 7.2 pun kt 5.

0'1 CHP test i Excel r-...::

~ 1. Opst!l data i en 2 x 2 tabel i=:::

2. Udregn den tllfzeld ige fordeli n 9 sorn vist i Ti ps 7.8.

3. Placer kurseren i den celle, hvor du vii have udregnet sandsynllqhaden (p- vzerd len). Klik p'\ fx og v<elg Statistik. i Funktionskaieqorier 09 vaelg derneest CHITEST i Funktionsnavn. Herved frem kommer en dialog bob, hvo r den eversts Ii nie er den 0 bserverede veerd 1. altsa den fordeling, der blev observeret, og som ses i TabeI7.4. Stil kursereni dlalcqboksen og marker de fi re tal med m usen. Berneerk, at selv o m der kun er vlst to dsclmaler, regner Excel videre p'\ et start antal decirnaler,

Funktions.argumenter ~ > "'"~~6·~

f-iITE5T::: 12 =1 ::12

.. erve,eI:_v""rdi tEl_2cC.3 . _

'o,"~tel:_"""di I§_~:'::@ _

= 0,606129091

Retume,e, te<tenfCM' ""fr.",ngl\Jled, dvs. ",""dlen fro thi2- fordellr"oJen for den ,l;Qti$l;isi<e 09 den l>"<seMe uafh""nglgr.ed.

FDI'¥~nt'"t_v~rdl er det d~onir8de, der "deholder peodclaet ef raekktotal",,,,,, "!l kblannet~,lef"" I fo,hold t~ hovedt6l:alen.

178

0'1 CHI' test I Excel (fortsat) r-...::

~ i=:::

4. Nederste diaiogboks er de forventede veerdier, sorn fremkorn i Tips 7.8 pu nkt 4, og igen skal kurseren placeres i dialogboksen, og de fi re tal, der er ud reg net ovenfor (d en ti lfzeldiqe fordel ing), rnarkeres med rnusen.

5. Herefter udregnes sa ndsyn i i g hsden til p = 0,666. Forskellen mel lern rlsikoen for at I uksere hoften. na r man har en alkoholdiag nose, og nar rna n ikke har det, er a Itsa ikke sign ifi kant. Det vi I dermed si ge, at der ikke er eqet rlsiko for at luksere hoften, hvis rna n ha r en a ikoholdiagnose.

Nar du en gang har laver en CHF-test i Excel kan udregningen blot gem rnes, saledes at du nreste ga ng kan sre tte fire nye tal ind i det observerede, hvorefter Excel udregner det forventede, samt sandsynligheden p for den undersegte fordeling. Berruerk i evrigr, at det forventede antal i hver celle skal overstige fern, og at der helst skal vrere mere end 50 i alt, hvilket er en del af kravene til CHP-test,

Wilcoxons Rangsum Test

Den non-pararnetriske test Wilcoxons Rangsum Test er en statistisk test, der tager udgangspunkt i ranggivning af renciringerne fra f(Mste til anden rnallng, og det er denne rang, som indgar i beregningen.

T en bacheloropgave omhandlende svimmelhed hos whiplashpatienrer blev syv parienter behandlet med Cawthorne og Cookseys svi rnrnelhedsevelser (0jemwelser). Parienrerne blev tester f0r og efter behandlingen med et sp0rgeskema Motion Sensitivity Quotient (MSQ), der registrerede svirnmelhed ved bestemte bevxgelser. Resultater af denne test omregnedes i henhold til testen til en score, sorn er vist nedenfor, Sp0rgsmalet er sa, om forskellen f0r og efter behandling er stat isrisk sign i fi kant, eller om den kan s kyldes en cilfseld i ghed. Da der kun er syv parienter anvendes Wilcoxons test, som er en nonpararnetrisk test for parrede data. Det er parrede data, da der er den samrne patient, der testes fer og efter behandling. Antallet af patienter er desuden sa lille, at data ikke kan forventes at vsere normal Forde! t.

Wilcoxons test tager udgangspunkt i rangsummen af de positive eller negative rendringer. Se eksempel i Tabel 7.5. Ranggivning foretages lettest ved at indrasre Iersre rnaling (her baseline) i en kolonne og ancien rnaling i nzeste (her efter behandling), Derefter udregnes forskellen i tredje kolonne (her kaldet endring), hvor rendring for delta-

DATAPRA:SENTATiON I EXCEL 179

ger 11I11lll1Wf 1 skrlvcs I .1(11 1 11{·1I.1 "Il II MIIII, IP <:2, l Jct u, kopk'l'c~ til I'CHen fI f knlonnen, se Tips 7.1.. 1 )t'l II ('! ~ltal dam rangordncs cfccr nu mcrisk scerrelse. For ar fl'l de numcrlskc vierdler anvendes funktlo- . nen ABS, som er en kategori, der lean vrelges under Indset fimktion, se Tips 7.2 punkt 1 og 2. ABS viser det reelle tal uden fortegn, og de fremkommer i kolonne E.

I nedenstaende eksernpel kan ranggivningen let g0res i handen, men hvis del' er 10 - 20 patienter, kan Excel v.ere en hjrelp. Ranggivn ingen udfares ved at placere kurseren i en kolonnes everste celie og bede Excel rangere dern med funktionen PLADS, som kan ranggive data enten stigende eller faJdende, se Tips 7.10. Herefrer tjekkes, om del' er rendringer, der er ens, da disse skal tildeles samme rang. Hvis der eksempelvis er to xndringer med sarnme nurneriske forskel, og de er tildelt nurnrner 2 og 3, fir de begge rangen 25.

A _I B I C ~ 0 ,I ElF I G I H II

: Efter , i

behand- Nume- :Rang [Rang .Rang

1 Nr. Baseline ling SJdring risk :nummer :n~g IPM

~ .. _. 1_._ 16,1 9,2 6,9 6,9: 1 ~ 0;

3 2 28 ---4,1~ --23,9'.---23:91----.- 5: o~ 5

t--- - - - - - - - .j. - - - - - - - ~ - - • -I - .~ . -1----

~ . 3._ ~,~_ 17,~, ~~'~1-' ?,~; .. 2: 2: __ OJ

± . ; ~~:j_L .~~~_~ ~~}. ~~:~~ .Jt_. ~~~_~-_-_- ~t

7 6, 50 16.6 33,4 33,4 6 0 6

~- . r - --- ,--- ---,·------1-·--·------· . -·---··-r·------

B 7: 59,41 46,81 12,61 12,6 3, 0, 3

2. . __ . -.; .. --.-t -----L---.- 1 _ .Sum ~ _. ~l..--_l6

Tabel 7.S. Opstilling i Excel

Wi1coxons Rangsum Test kan ikke direkte udregnes ; Excel, men man kan fa hjrelp ril ranggivningen af forskellene, der er centralt .i denne test, se Tips 7.1. Nar man som i det valgte eksernpel kun har syv deltagere, er det oftesr lettere at udregne i handen, men principper er der samme. Her ses der hurtigt, at den eneste negative xndring er hos deltager nummer 3, og at denne xndring er i absolur srerrelse den nsestrn i ndsre.

180

~ Rangglvnl.n.gl!!f d t r...;

V1 Eksemplet er baseret p~ ddla ira Tallel 7.5. c,

i::

1. Laven ny varlabel der hedder lEndring her i. kolon ne 0, sorn er forskellen fra fer behand Iingen ti I efter behand I ingen (a 1.t5a =B2-(2I.

2. Laven ny kolonne 09 udregn den n urneri ske v<erdi af <end ri ng. Funktionen hedder ASS.

3_ Herefter ra nggives de <endringer, der er forskellige fra 0. Hvis der er <endringer der 0, kan man anvende funktionen Sorter stiqende ved at markere kolonnen IEndring med musen og bruge ikonet pa Sorter 5figende menulinjen. Sa star de eendrinqer der er 0 overst, og man kan ranggive de ovrige.

t+ I kon for fu nktionen sorter stigende.

4_ Rangering gares lettest ved at ved brug affunktionen PLADS. Klik pa fx, vaolg Aile i kateqorl og funktionen PLADS. Der fremkommer en dialogboks, som nedenstaende:

lk<·.

,

:~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

,

I Returnerer rangen For et tal i en lrsre medtel, dvs. tellets s;t~rel$e i torhold til de andre

, """die, I llsten.

.,1

S. I diaboqboksen Tal skal betegnelsen pa den (elle der enskes ranqivet sta, her E2. I den nzeste dialog boks Reference skal der sta hvilke celler, der er refereneen (her er det cellerne fra E2 og til E81. Dollarteg nene indseettes for at si kre, at det er de sa m me referencevzerd ler, der anverides hele tiden. I Ri£kkefolge ska I der 5ta et vii karligt tal forsksll iqt fra 0, nAr d et enskes at det m i ndste ska I have ranqen 1, del nzestrn i nd ste rangen 2 05V. KI ik pa OK og trzek formlen ned genne m kolonnen ved rnarkerin 9 af (ell en og trzek i +, se Tl ps 7.2.

6. N u skal vi have udreg net su mmen af de rangsu m me, hvor aondringen er posltlv, 09 summers af de ra ngsu m m e, hvor eendn ngen er negativ.

7. lndszet en ny kol on ne, sti I kurseren i den everste cells ud for deltaqer-

nummer (her G2).

8. KI i k pa fx, va219 Aile i kategori og fu nktionen HV/S.

9_ Skriv D2<0 i den forste linie. Herved medtaqes aile negative zendrlnqer. 10, Skriv F2 i neeste lin ie, herved teellss rangen, hvls eend ringen er negativ

og shiv 0 i den nederste lin ie, da rangen ikke skal ta2.lle med, nilr i£nd ri ngen i kke er neqativ.

11. Klik pa OK og trzek form I en ned gennem kolon nen ved rna rkeri.!1g af eellen og trzek i +, se Tips 7.2.


s: Rangglvnlng af data (fort at) '"

~ 12. Formlen for denne ny vartabel r: IIVIS(D8<O;F8;O}, der skrlves I for-

r::: melllnjen,

13. Den rieqatlve ranqsum ud reg nes ved hjcel p af fu nktionen for del 9 reeske Sigma (I), der fl nd es i veerktejslin i en Standard .. eller funktionen SUM, sorn findes I fx. Del giver den negative rangsum 2. Den positive rangsum kan udregnes pa sarnme made Iii 26. Del kan tjekkes om udregningeme er riglige, idet den sarnlede ranqsurn er det halve af anta Ilet af deltagere ga nget med antallet af deltage re + 1, eller Idette tllfcelde 7/2*(7+11 =28. Da 26 + 2 = 28 er det et tjek af, at vi ha r reg net rigti gt.

Den negative rangsum (sum men af rangen af de patienter, der havde en forvxrring ved behandlingen) er 2. Den eneste patient, der havde en forverring, havde den nrestmindste amdring. Ved opslag i statistikboger eller lignende, findes nedenstaende tabel. hvor det. ses, at vores negative rangsum 2 netop er den kritiske va:rdi. Den kritiske vzrdi er gra:nsen for om denne rangsum er statistisk signilikank. Den kritiske vrerdi i den ferste kolonne svarer til p < 0,0 5 og i den nzste p < 0,0 l. Her er den kritiske vserdi for syv parienrer med en forskel forskellig fra 0 lige netop 2 ved p-vardien 0.05. Hvis vores udregnede rangsum-vserdi er mindrc eller lig med tabellens er resultaret signifikant, og her ses at p :5 0,05.

Antal, forskelle forskellig fra °

<5

6 7 8 9 10

tABEL Zl Kritiske vrerdier for Wilcoxon.s Rangsum Test

To-sidet 0,05

2 4 6 8

Andre non-pararnetriske test som Mann-Whitney-U-test og Spear· mans korrelationstesr tager ogsa udgangspunkt i ranggivning, hvor Excel kan anvendes som hjrelp pa sarnme made som her. Hvis forskellene er ens, gives de samme rang, der er m iddelvserdien af den rang,

182

SOil) de har F:kl. Eks(,!ll\ptlvl~ h\ll~ 11\11ll111l'l' J, t1 og 5 ~'I' Io!liS slc:)1 til.: :dlt' have rangnumrner 4·. Dcue kun konstrucrcs ved hjelp af Excel vcd anvendelse af HVIS·funktioncn, se evt, Tips 7.5.

Test af normalfordeling

En forudsa:tning for anvendelse af de parametriske test er, at data er normalfordelte. Dette kan testes grafisk i Excel ved brug af funktionen STANDARDNORMINV, se Tips 7.1L

Test for normalfordeling

~ 1. In dszet de data der ('l nskes testet i en ko lonne og veel 9 Sorter stiqende, r:: saledes at den rnlndste veerdl star everst og den sterste nederst.l Tabel 7.S er vist data fra 31 patlenter tester med 6MW-te5ten, og det er resuttaterne fra udregningen, der gennemgils i det folgende.

2. lndsest en kolonne med n umrene 1 tl I n (hvor n er anta I af data, der ska I underseqes, her 31).1 Tabel 7.8 kaldet nurnmer.

3. Laven kclonne, i Tabel 7.8 kaldet percentll, der er udreqnet ved deltagerens nummer minus 0,5 og divideret med det samlede antal, Det gor du ved at skrive lign ingen I formell i njen: =(A2-0,5)/31 og taste Enter. A2 er den everste celie i kolon nen mad deltagernes nu m re, hvis det er der din ko lonne sta rter, Du gentager ud reg n i ngen fo r hver celie i kolonnen ved at placere musen i cell en, og n ~r der vises et sort +, trcekke5 det ned langs kolonnen, sorn beskrevet i Tips 7.2.

4. Placer kurseren til hajre for den overste celie 09 bed om funktionen STANDARDNORMINV under Statisti«. Det er en funktion, der udregner den inverse fordeli nqsfun ktion for den u dreg nede pe ree ntll, Fordel i ngen har middelvcerdien 0 og standardafvlqelsen 1. Der fremkommer en d ralcqboks, hvor du i. bj celken szette r tallene ind for hele kolonne ns percentiler vsd at markers den. Der fremkommer et tal I everste celle, Iwor du har placeret kurseren, og du gentager udregningen for aile koIon nens caller ved igen at trzekke ned.

~ ",6645520'13 'Returnerer,den ",v,..se fordelingsfunktlon for st"f1d",dr,lOrm.'fordelin()en (den liar en

middel''"'rdi pg nul og en "".r.:l.rda~viQ,,!;e pg en). .

'5andoy~lio!Ihed ,.. ,,,,,,,,ynigi'led"n, der I<llythlr sig '~I [IOfrMlford"iJogw. t.1';t or ,t1!rre '

, end ell", ~ m.ed 'Dog rryiAdr. end eller ,Iig tried L •

DATAPRfESENTATION I EXCEL 183

;:: T'. t for normolfordellng (fort tit)

Fremstll et scatterplot fo!r data fro 6MW og don udregnede fordellng (STANOARDNORMINV). Du plscerer dam fro 5MWT I en kolonne til venme for den udregnede STANDARDNORMINV og marketer cern begge. Dernaest klikker du p~ ikonet Diagram pa. menulinien, beder om XYpunkt 09 vaelger Kolonner, hvorefter det markerede ornrada kommer frem i bjeelken. Herefter f(')lge! du anvisningerne for udarbejdels€ af diag ra mmet. D u kan indszette en tend€nsl.i nje ved at kli kke pa Diagram pa menulinjen og vaelge Ind5iPt tendenslinje.

Tabel 7.8. Data fra et Excelark med udregninger qennernqaet i Tips 7.11

184

Den gnlliskc lCSI 1\ I' II()I UI,d louk·llngcn af La Ilelle i 'label 7.7 ses 1 PIglll' 7.3. Grafen viser, at data mcd Star sandsynlighed beskriver en normalfordeling, da de tilnsermelsesvist ligger pii en ret linie.

Grafisk test af normalfordeling

Observation 6MW

Fig u r 7.3_ Scatterp lot af 6-M i n ute Wal k efter en beregn ing af normalfo rdeling med statlstlkfu nktionen STAN DAR DNO RM I NV_

T-test

T-testen er parametrisk test, der er baseret pa forskelle i middelvterdier med to datasast, det vil sige, at data skal vrere inrerval/ratioskala og des uden vzere norrnalfordelre, se Tips 7.1l. Bade den u parrede og parrede r-test er direkre til ddighed i Excel, se Tips 7.12.

Nedenstaende eksempel stammer Era en bacheloropgave pa fysioterapeutuddannelsen, hvor to forskellige baner er resret til en 6 rninutters gang test, Six-Minute-Walk (6MW), for at se am barrens udformning havde betydning for, hvor langt deltagerne gik. Den oprindelige 6MW-o har fire vendinger pa hver 90 grader, og den alternative 6MW-a har to vendinger pa hver 180 grader.


C::! T·t t r-..:

l:C 1. Kllkfx- v 19 Srarlsrlk I k tori 9 v I funktlon n TTEST, hvorv d der

f::: fr mkommer en dialogboks m d fir f It r.

FunkUonsargume.nter , ~

Haler 12 Typel~l_~_~_~_~_~ __ ~_~_~_~_~_~ __ ~_~_~_~~~;.r,

Returner ... den .. ndsynlighed, der knytter sig til en t-best.

HiWID t~ depne funktion

2. I de to fm,te felter skrlve, de to grupper aftal, der skal sammenlignes.

De kan bade markeres med musen eller skrives scm eksernpelvls B2: 820, hvis der er 19 tal, der star i kolonne B fra rzekke nummer 2 til 20, og p§ samme made med den gruppe de skal samrnenliqnes med.

3. Det neeste felt er et valg mellem am det er en ensidig eller tosidig test.

Her veelqes of test en tosidig test.

4. Den fjerde felt er valget mellem

- am det er parrede data (fx fer og efter en behandling)

- uparrede data. sorn n.!r de er to forskellige grupper, der sammenlignes

- am varia nsen er ens i de to 9 ru pper.

Det ses, at der er en forskel i de to rniddclvserdier pa 40 meter, se Tabel 7.8 men am denne forskel er statistisk signifikant underseges med t-testen. Her cr 6MWT-o i meter den forste rxkke ral i r-testen kaldet Vektor log Vektor 2 er 6MW -a . Der vxlges dobbeltsidig test, og dec er parredc data (samrne deltager har gennemf0rt begge test). Herved fas en p-vserdi pa 0,00023, sorn betyder, at patienterne gar signifikant lao:ngere pa den f0rste bane end pa den anden, Se Tips 7.12. Patienterne gar altsa lxngere pa en bane, hvor der er fire 90 graders vendinger end pa en bane med to 180 graders vendinger.

186

')~ Tabel 7.8. Gangdi5tancen i meter pa en bane med to vendinger 6MWT-a og en bane med lire vendinger 6MWT-a.

Ka ppastatisti k

Kappastatistik anvendes til ar beregne, hvor star overensstemmelse der er pi to szet malinger, som skal vrere norninale data (Ex syg, rask). Det kan fx vsere en undersegelse af enigheden mellem to tesrere om, hvorvidt et diagnosrisk kriterie er tilstede eller ej, Kappasratistik lager udgangspunkr i, at en vis del a f overensstemmelsen mellem testerne skyldes tiJfxldighed, og Kappavaerdien udrrykker, hvor star en del udouer den tilfxldige overensstemmelse, der opnas af testcrne. Kappav.erdier kan relarivr sirnpelt udregnes i Excel. Som eksempel cages udgangspunkt i overensstemmelsen mellem to testere i en undersogelse af klassitikationen af lxnderygbesyxr i henhold til McKenziek lassifika tioncn.

I air 39 parienrer, blev undersegr for tilstedevxrelse af lateral shift, det vii sige om deres holdning er sksev til den ene side eller ikke, dec vii sige, dec at tesrerne registrerer, am lateralt shift er til steele eller ej, To testere underseger patienterne uafhxngigt af hinanden, Data stilles op i en 2 x 2 tabel, som ses i det indrammede felt i Tabel 7.9

DATAPRA:::SENTATION I EXCEL 187

('v'llIlIch vcd Iljl 'Ip af'l'!1 pivoll.lhrl ~( Til' 7,(,), ogdl'l ~al1ll'lcal1lal pnsiliv' og n 'f;uiv' ccsi udn':!;Il'N, I )t'll 1111: -ldigc ov r .nssccmrnclsc udrcgncs l;Jii sarnrne made SOm vcd 'Ill'-tcsccn (se Tips 7.8), Den udrcgnedc Kappavserdi sammenli.gn's med en tabel fx af Landis & I ochsorn ses i Faktaboks 7.2.

I"\j Kappavaerdiernes tolkning efter Landis & Koch
'" med dansk oversaettelse
~
<0,00 poor ringe
~
0,00-0,20 slight Iille
0,21-0.40 fair . .r!rnelig
0,41-0,60 moderate rnoderat
0,61-0,80 su bstannet god' ,
0,81-1,00 • almost perfect Data er hemet fra en artikel, del' undersegte diagnostik af ryggener rned McKenzies klassifikation (Kilpikoski et al. 2002).

Tabel 7.9. Interexaminer Reliability of Low Back Pain Assessment using the Mckenzie Method (Kilpikoski et al. Spine 2002) opstillet sorn et Excelark.

188

~ Kappastatistik r-;

~ j:::

Kappa er et udtryk for den 0 p nilede overe nsstsrnrne I se i forhold ti I den forventede. Del vii sige, den overensstemrnelse, der ville vrere opnaet, hvls fordelingen havde veeret tilfaeldig, svarende til at der blev trukket lod eller llqnende.

1. Opsti len 2 x 2 ta bel sorn i Ta bel 7.10 og udregn su m men af positive test og negative test sorn i kolonne E og i rzekke 5.

2. Udregn den opnaede (observerede) overensstemmelse po, der er det a ntal test, hvor testerne er e nige om enter: positive II er n egativ test. I dette eksempel er Po = (B3 +C4)/D5 = 0,769

3. Den tllfeeldiqe overensstemmelse udregnes ved at udregne den tllfzeld ige fordelin g: p, == ((8S*D3)/D5 + (CS*D4)/DS)/DS = 0,719

4. Kappa kan sa udregnes til (Po - Pt)/(l - P,) = 0,178.

S. Denne vaerdi kan efterfelqende sammenlignes med vaerdierne i Faktaboks 7.2.

Korrelation

Korrelation er et udrryk for sarnvariation mellern to variable, Ex n iveauer for fysisk aktivitet og kondition og anvendes til at se om variationen i en variabel hanger sarnrnen med variationen i en anden variabel, lnden udregningen kan det vtere hensigtsmsessigt at lave et scarterplot, for at se hvordan data varierer.

T nedenstdende Figur 7.4. er indsar en gruppe sruderendes angivelse af kondition og deres gennemsnirlige aktivitersniveau i metaboliske enheder (MET). Hver studerende repraesenreres af en prik. Deere scatrerplot udarbejdes let ved at stille de to variable op i to kolonner ved siden af hinanden i et Excelark, se Tips 7.14. Her er energiforbrug i MET sat f0rst sorn uafhxngig variabel efterfulgt af kondirion som afhxngig variabel. Der er indsat en tendenslinie samt formlen for denne. Desuden er indsat fork!aringskvotienten R2, der er korrelationskoeffecienten r i anden. Det udtrykker, at tendenslinien forklarer 0,14 eller 14 % af variationen i data, hvilket betyder, at en linear sammenhxng rnellern energiforbrug og MET, ikke er en sxrlig god made at beskrive data pa.

I Tips 7.15 kan du se, hvordan du udforer beregningen i Excel.


Kondltlon oU M T
0
5
; 50
45
:.:
40
• ..
35
25 30 35 40 45 50 55
MET 60

Figur 7.4. Scatterplot mellem kondital og metaboliske enheder (MET).

:! Graf "

~ 1. See! de to variable ind i et Excelark med den uafheengige sam den fer-

i=:: ste kolonne, her, fysisk aktivitet, og den afhzenqiqe, her kondition, sam

den anden.

2. Kli k pol ikonet Guiden diagram, veelg kna ppen XY punkt og kli k pa Nzeste».

3. Dataornradet markeres med musen eller skrives i dialogfeltet, og der klikkes p.'l Neeste».

4, Her skrives titlerne for akserne, og der klikkes p.'l Udier.

5. Ved hejrekllk pa en af datamarkeringerne fremkommer en rullepanel, hvor der veelges Tilf0j tendensiin]e. Du kan ogs3 fa rullepanelet frem ved at klikke everst pA menulinjen pa Diagram.

6. Under Type veelges uneeer og under Indstillinger v<elges Vis iigning i diagram og Vis R-kvadreret veerdi i diagram.

7. Her er lig eledes mu I i9 hed for at forleenge tendensl i n ien my.

~ Korrelation r-;

~ 1. Klik fx - veelg Stattsu« i kategori og veelg funktionen Kotrelotion, hvor-

i=:: ved der fremkommer en dialogboks to felter.

2. Seet kurseren i den ferste kaldet vektor 1 og marker tallene for den ferste variabel enten med musen eller ved at beskrive de felter, hvor talIe ne sta r fx: 63: B23.

3. Gentag 'led anden variabel i Vektor 2

4. Klik pa uate«

5. I stedet for at vzelqe Korrelation ka n du vcelge Peorsson, der er en parametrisk korrelationstest. Fremqanqsrnaden er den samme.

190

Spearmans Rho

Udregning af korrelation ved Spearrnans Rho anvendes, nih en af to variable, der sarnrnenlignes, er malt pi ordinalskala, eller hvis rnalingerne for en af de to variable ikke er normalfordelte, selv om de er milt pit rario/inrervalskala. Udregning af Spearmans korrelationskoefficient tager lidt Ia:ngere tid end beregning at' Pearsons korrelation, ider form len ikke er direkte tilga:ngelig i Excel, Den baserer sig irnidlertid pit ranggivning der udferes sorn ved Wilcoxons test orntalt i Tips 7.10. Ved ranggivning til brug for Spearmans korrelationskoefficient ska I de to variable ranggives hver for sig som i Tabel 7.10, og forskellen i rang udregnes og kvadreres. Denne sum af kvadrerede forskelle i rang indgir i formlen sammen med anraller af observationer (n). 1 Tips 7.16 kan du se fremgangsmiiden for eksernplet med kondition og MET.

A B I c ~ 0 I E I FI

1 MET Kondition MET Ra ng I Kondit ion Rang 1 Differens (d) I Differe ns (d2)

; 3~4~~ ~ - - - - - - -1~: ~ - - - t - - - - - ~ - - - - - - - - _~ 1 ~ ~

i--'=- L ~ ----In +-mnT-

rL----~~.?~L _~----3-----f __ _3_ 0 --i-------Pi--

5 33,2 48, 2 . 7 -5 I 251

+ nnir9~~ ~~r -~-~~~--r----~--f-----I- ~J -L--- -l~t-

I-'--' -----'--f-- ------ -,- - -- - - - - - - --;1--

8 49 461 10 I 6 : 4 16,

'9 --39 45 50'" 7 8 T --- -1-- - --, --- --11--

~ ' ,..;_ ~___ ---- -+ 1._

*--~ -~t----~--- r ~ --~----~-------~-

~ ~~~arman~s-rhO- ~~(~!(b~-~5-~-~----'-- - -~~

1 I 1

Tabel 7.10. Ranggivning af metaboliske enheder, MET 09 kondltlontal.

DATAPRf£SENTATION I EXCEL 191

':E Sp armans Rho r-..:

~ l::

1. Opstll et regneark. med de to verla!;)1 MI r og kondltlon I d to f0rst kolonner

2. Ranggiv de to variable hver for sig ved brug af funktionen PLAD5.

Se Tips 7.10 om ranggivnlng ved Wilcoxon> test.

3. Udregn forskellene mellem de to rangvaerdler (d).

4. Kvad rer forskellene i rangvaerd I erne (d')

5. Udregn summen af de kvadrerede (rd')

6. Indsaet I formlen for Spearmans rho = 1 - 6* l:d' / n(n*n-1), hvor n er antallet af personer

Intraclass korrelation

T j I vurdering af enigheden a f m,ll in ger forerager af to eller Here tesrere er korrelation et d1rligt mal, idet man godt kan opna en god korrelation mellern to malinger uden at de er overcnssrernmende, blot der er en systemarisk sksevhed. Hvor Kappasrarisrik er velegnet til data pa nominalskala er imraclass korrelationskoefficient (ICC) velegnet til data pa inrerval/ratioskala. ICC er et bedre mil end korrelationskoefficienten, da udregningen tager udgangspunkt i den ideelle overenssternrnelse. ICC tager uclgangspunkt i en variansanalyse, som findes under fallen funktioner og dataanalyse, hvor der kan vxlges ANA VA , som er en tor kortelse af ANalyse Af VAria ns. Der er tre mul i gheder for valg af ANAVA 1) Enkelt faktor, hvis der er [ale om gentagne malinger af samme person, 2) To faktor uden gentage/se, som anvendes hvor to eller Here personer maler sam me fxnomen sorn i nedenstaende eksempel 3) To [aktor med gentagelse, som anvendes hvis de to eller Aere personer hver foretager Here milinger pa samrne personer, og der saledes anvendes er gennemsnit af Here malinger. Beregningen tager udgangspunkt i data for 22 deltagere tester af tre personer (tesrere) vist i Tabel 7.11, og udregningerne af va riansa n alysen er vist i Tabel 7.12.

Der er flere variationer at'ICC. I model 1 opdeles variansen indenfor de restede personer ikke i modssetning til i model 2 og 3. Model 2 anvendes, nar de testere, der del tager, anses for at vsere repnesentativc for den gruppe, der skal anvende testen, ag vi dcrrned ensker at kunne generalisere resultatet. Model 3 anvendes, nar de tesrere, der deltagci

192

er dem der skal forerage testen, og dCl lkkc ska! kunne gcncrallscrcs til andre testere, Afhxngig af om hver tester foretager flere malinger pi samme person rnarkeres der efter model numrnerer. For yderligere oplysninger henvises til litteraturen. I den f0Igende beregning er tager udgangspunkt i formien kaldet ICC (2.1), hvilket betyder at det er model 2, og der kun er foretager en miling pi hver deltager af hver tester. ! formlerne far ICC indgar forskellige begreber, der ses i Faktaboks 7.3.

Den gennemsnitlige varians inellem de testede deltagere

•••• 9" 'II ,

, t'I"I ' .• Forml~;r:le til ICC ~nvender f"lgende l>egre'ber:

t...: ',. .',,'

~ .. Between s'ubject Mean Square (BMS): ::ic::.

L1:.

Within subject Mean Square (WMS):

Den gennemsnitlige varians Indenfor de testede deltagere (mellem de gange de testes).

Denne variation (WMS) kan opdeles i Rater Mean Square (RMS):

Den gennemsnitlige varians mellem de der tester.

Resid uelvarlansen.

Error Mean Square (EMS):

D

person 3 8Ej,4 8e,s 67,B 69 45,3 61,9

49~a

75.,

55 !iO,J 28.1 $$

6]:

41.6:

B1Jij

TabeI7.11. Excelark med data (konstrueret eksempell

DATAPRkSENTATION I EXCEL 193

1,813 3,220

ANAIIA

V 1IIIIIontlii ,/tIll

SI< I

rlml

R ukker Kolonn r F JI

65

0,000 0.123

20295,05 67,23 640,31

21002,60

I II

Tab 17.12.

I Tabel 7.12 ses tre kilder til varians, 1) R.ekker, 2) Kolonner og 3) Fe)t. Rzkkevariansen er variansen mellern de testede personer (between subjects). Kolon nevariansen er variansen indenfor de enkelte personer (within subjects) og fejl er residualvariansen. SK betegner den samlede varians, fg er antallet af frihedsgrader (DF), og MK er den gennemsnitlige varians, og altsa SK Ifg.

~ Variansanalyse r-;

~ 1. Data skrlvss op sorn i Tabel 7.11 i kolonner.

j::: 2. Find Tilf0jelsesprogrammer under Funktioner. og szet markering i bo ksene ved Analysis ToolPak og Analysis ToolPak VBA og klik pa OK.

3. Find Dataanotyse under Funktioner og vaelg ANA VA. To iaktot uden gentaqelse. Hermed fremkommer nedenstaende dialogboks.

Anava: To-faktor uden gentagelse·Z!r::

4. I inputornradet markeres de data, der skal anvendes, her cellerne 2 til 23 i kolonnerne B til D.

5. I outputindstillinger skal der vaelges, hvor man ensker resultater af anaIysen. Her er valgt i et nyt ark i samme dokument.

6. Sig nifikansn iveauet (AI pha) er p.!l forh~ nd valgt til 0,05, men ka n eendres.

7. Klik pa OK og der kommer et output, der blandt andet indeholder en tabel som label 7.12.

194

Ii cr lr.:SlSl~ITI.!ISCll I P-u.;stcn,og F-krit cr den krtrlske Vf l'<.Ii, SOI11 1\Vls rescscerrelsen F er sterre end F-krit er forskeUen signifikant. Oer er saledes en signifikant forskel rnellern de 22 personer p<O,05, men ikke mellern de tre testere p=0,123. Her ses at BMS = 966,431, RMS == 33.617 og EMS = 15,246.

ICC kan herefter udregnes ved at sretre tallene fra variansanaiysen i T abel 7.12 in d i formlerne for ICC (2.1), der ser ud som f01 ger:

ICC (2.1) = (BMS - EMS) 1 (BMS + (k - 1)* EMS + k*(RMS - EMS)ln)

= (966,431 - 15,246)/( 966,431 + 2*15,246+ 3*(33,617 - 15,246)/22) = 0,9517

Forrnlen for ICC (2.1) anvendes i denne sammenhseng, idet der er tre testere, som anses for at vsere reprtesenrative for den gruppe, der skal anvende testen, I formlen er k antaller af testere og n anraller af testede personer. De forskellige variansudtryk fremgar af Faktaboks 7.3, og variansanalysen er gennemgaet i Tips 7.17.

Vi har herrned en ICC pa 0,95 som udtryk for inrer-tester-reliabiIiteten. Portney & Watkins (2000) angiver- i Foundations of Clinical Research - Applications to Practice retningslinjer for vurderingen af af reliabilitet udrcgnet med ICC som vist i aktaboks 7.4.

Vurdering at reliabilltet:

I ntraclass correlation

Relia bi litet

lav reliabil itet

god reliabil1ret

Ved mange kliniske maleredskaber anbefales, at reliabilireten ber overstige 0,90. Dec ses i det udregnede eksernpel, at inrer-rester-reliabilireten rna arises for at v.ere god.

DATAPRA::5ENlAlION I EXCEL 195

Bland-Altman-plot

Bland~Altman plot

Bi:J nd-Altrnan-plorte herer lig sorn J , pp:l og J ti I reliabi liter s (1- risci kkcn og er en grafisk rnu I ighed for at se, Om del' er forskelle ivarlationcn mellem to test eller mellern to testere. Bland-Altrnan-plorrer vis or saledes forholder mellern middelvasrdien rnellern de [Q malinger og den faktiske forskel pa demo Ud af x -aksen afsasttes middelvasrdicn og ud af y-aksen afsasttes forskellene mellern hvert sait malinger. I !crved kan man afizse Limits of Agreement, der er udtryk for den absolutte overensstemrnelse. Det betyder, at man kan vasre 95 % sikIe 'I' pa, at resulrater nsesre gang milingen foretages, ligger inden for lntervallet rnellern de viste granser (eversre og nederste linje). Herved FII set absolu t udtryk for reliabili teten, og jo snavrere interva \, jo mere reproducerbar er malingen.

I Figur 7.5 er Bland-Altman-plotter anvendt til at vise variationen mellern funktionstesten 2,45 m Up and Go (UG) foretaget to gange rned 31 ~ldre personer, hvis data ses i Tabel 7,14, Deltageren sidder pa en srol med armlten, og der tages tid pa, hvor mange sekunder det tager for vedkommende at rejse sig, ga rundt om en kegle, der er 2,45m vsek og ga tilbage og ssette sig. Tiden er malt to pa hinanden f01gende dage. Der ses, at variarionen er sterst ved de hejeste scorer (data Hgner en tragt, ider der er stersr spredning til hejre pi grafen), Det kan beryde, at maleredskaber er mest usikkert hos de ~ldre, der gir meget langsomt, eller - hvad der er mere sandsynligt - at de rnest skrebelige a:ldre, det vii sige dern, som bruger l~ngst tid pi testen, ogsi er dern, del' har den srerste variation fra f\,mte til anden dag. I Pigur 7.5 ses her, at der er en tendens til srorre forskelle mellern dag 1 og dag 2, hvis scoren er stor, hvilker i praksis bctyder, at patienrer der bruger over 20 sek. pi at rejse sig og gi rundt om en kegle 2,45 m vask og srette sig igen, varierer mere i deres scorer, end patienrer del' gennemf0rer pi under 20 sek, I Tips 7.1.8 kan du se fremgangsmadeo for udarbejdelsen af Bland-Altman n-plotret,

ldeelt burde malingerne ligge tset pa den linie, del' rnarkerer middelvserdien, men som ved alIe reliabiltrersmal, er der i hoj grad en faglig vurdering, hvor star betydning man tillregger resulratet, J den faglige vurdering tages i betragtning, hvor star variation, der er acceptabelt og realistisk at forvente pi baggrund af hvilke faktarer, der ligger til grund for den malte variation.

196

-0 20
tn
" 15
c
ftI_ 10
e.1:D
::I ftI
: " 5
E N
.,., tn 0
..,. 0
N~ -5
] -10
I!!
0 ·15
u.
-20 Gennemsnit 2,45m "up and go" (1 og 2 dag)

Figur 7.5. Bland-Altman-plot med Limits of Agreement

: !I 1 1

I 1

Gennemsnil Forskel2,45m i I

2,45m UG UG (dag 1 og I I

~

cf :;:;~' nn '~Sj .. : ~I ::;ll :;::1

71-- --- 7,451 -----~Oj6 ---- 1,23 ------,-f,9i ----- ·9,46

rs 19,855 7,27 1,23 11,92 -9,46

~-- ~~~ ~?)55 uu.o,oit-~~~ uJ.!~~ ----1 i ,~~~~~~~- .9_,~§1

7 ~~1D51 ~1&-- __ 1,23 11,92 _ _--il.l!~

8 27,111 -4,561 1,23 11,92 -9,46:

9 1219751- -11631 1123 - 11192 -9,45

A B leo E'

Tabel 7.14. Data i Excel viser nogle af deltagernes gennemsnit 09 forskelle i miilinger i 2,45 m Up and Go.


~ Bland-Altm n-plot "

V} 1. Opstlll et regneark rned d to Vdlldbl f0rste dag og anden dag I de to

~ f0rste kolonner.

2; Opret en ny vari abel, der er "gen nemsn ittet" af de to scorer for hver deltager.

3. Opret en ny varia bel, der er "forskellen" mellem de to scorer for hver deltager.

4. Den gennemsnitlige forskel (rniddelvzerdien} udregnes scm gennemsn ittet af kolon nen "fo rskellen" mellem de to seo rer,

5. Standarddeviationen pa den nye variabel 'forskeltene" udregnes.

6. Der oprettes tre nye variable "middelveerdien" og rniddelvzerdien + 1,96 * (gange) standarddeviationen og rnlddelveerdten - 1,96 * (gange) standarddeviationen. Disse tre variable har sa m me veerd i for aile deltagere.

7. Lav et scatterplot med de fem variable, saledes at gennemsnittet mellem de to scorer bliver x-akssn, og forskellen bliver y-aksen.

8. Ved at anvende funktionen tndseet tendens/inie og redigere lidt i farverne og tykkelsen af pa de sidste tre grafer kan Figur 7.5 fremkomme. Hermed er udfert et Bland-Altman plot med Limits of Agreement.

Afslutning

Der er mange mul igheder for at anvende Excel i den kvantitative databearbejdning, bide i den grafiske fremstilling af data og den efrerfelgende sratistiske bearbejdning. Det er vigtigt at fa data skrevet ind pi den rigtige made. Pivot tabellerne er en god hjselp til at sammenholde data og figurer og rabeller a nvendes til grafisk at beskrive data.

198

Ordforklaringer

De kursiverede ord er forklaret andersreds i listen.

ABA-design: Eksperiment, hvor en eller [;1. deltagere males hyppigt i tre perioder, A-perioden er uden intervention, B-periode med intervention og A-periode igen uden intervention.

Afha!ngig variabel: De karakteristika, sorn udfaldet males pi. Associationsmal: Sraristisk mal, der angiver sterrelsen af sam menhrengen mellern to variable. Angives i odds ratio og relatiu risiko.

Alternativ hypotese: Hx-hyporese, der forudsiger det forventede forhold mellem afht£ngig og uafht£ngig variabel. Se desuden signifi-kans sarnt p-uerdi.

Baseline: Starten af en undersegelse, der forleber over en peri ode. Bias: Systematisk fejl i en undersogelse. Forhold, der med eller uden forskerens vidende, skarvvrider resultater i en besrernt retning.

Blinding: Nar forskere, behandlere og/eller de1tagerne ikke ved, hvem der er i henholdsvis den eksperimentelle gruppe og kontrolgruppen. Se desuden randomiseret.

Case-control-studie: Undersegelsesdesign, hvor man vii finde ud af hvor mange blandt en gruppe syge, der har vseret udsat for en risikofakror sammenlignet med en gruppe raske.

Case rapport: Beskrivende undersegelsesdesign, hvor en person eller enhed studeres indgaende med henblik pa systematisk at beskrive praksis og de reoretiske overvejelser, der ligger bag.

Confounder: Variabel, som har selvsramd ig indflydelse pi den af hamgige variable (resultatet) og samtidig er associeret med den unf hmgige variable. Confounderen ma ikke vrere led i arsagskxden mellem den uafhrengige og den afhrengige variable.

Deduktion: Generalisering eller hypoteseudvikling baseret pi reorerisk viden og fornuft,

Dikotome data: Data p:1 en bin.er nominalskala, sorn kun kan antage to vardier fx mand/kvinde eller ja/nej.

Diskursanalyse: Analyse af, hvordan begreber anvendes i sproget, og i hvilken sammenhreng de indgar,

ORDFORKLARINGER 199

IipldclDLOlop;l: I.: .rcn om SYAdu.1I1111~'~ Ill! t. I'll, IIdhrcdclsl.! OJ,; lid ... I kling i befolkningsgrupper. K<111 v:~'rl' dcskrlptiv, det vii slgc beskrlver en sygdom i [clarion eil persongrupper, tid og sted eller analyrisk, det vii sige tester en hypotese om forholdet mellern en risikofaktor og en sygdom.

'mpidsk undersogelse: Undersogelsesdesign, hvor data indsarnles ved direkre mlling/observation af deltagere i praksis.

Felt no ==. Undersegerens notater i forbindelse med dataindsamlingen. Kan fx handle am deltagerens udsagn i forbindelse rned en mating eller behandli ng, afvigelser fra mdleopsrrlling, afvigelser i et traeningsforleb, deltagerens rilstand eUer tanker og refleksioner j forbindelse med interview.

Flowdiagram: Model, der med kasser og pile giver et overblik over en undersegelses design og forleb.

Forforstaelse: Observation er ikke neutral, forskeren har en forudgaende opfattelse baseret pa viden, kultur, forventninger og faglig uddannelse,

Frihedsgrader: Statistisk begreb, der angiver hvor mange vzrdier inden for et stet malinger, der kan variere frit.

Famomenologi: Menneskers beskrivelse af begivenheder og handlinger, sadan sorn de tager sig lid.

Grounded Theory: Darastyret analysemetode til kvalitative data, hvor man pl baggrund af systernarisk analyse kan opni at sarnle og udvikle ideer, generere en ny teori eller ny forstielse af kendte teorier,

H~nul~hypotese: Ho-hypotese. Antagelse om at der ikke er nogen forskel fx pa to grupper.

Hypotese: Antagelse om forholdet mellem forskellige variable. Skal kunne testes.

Induktion: Generalisering baseret pi gentagne observationer. Intention-to-treat: Udtrykket anvendes om analyse af kvantitative data fra randomiserede studier. Data fra aIle de deltagere, der indgik i eksperimentet ved baseline, indgar ogsa i resultaropgerelsen i de grupper, som de var randomiseret til, selv am nogle deltagere ikke har modtaget hele behandlingen. De sidste malinger, som man har pa disse personer, medtages i analysen. Afspejler effektiviteten af en behandling i en klinisk hverdag. Se ogsa per protokol.

Inter-observater-rellabdlitet: Angiver graden af overensstemrnelse rnellern to eller fl.ere testeres rnaling af der samme f:enomen.

:zoo

Inh.'I'vllll!IlUlill: M :'h:llivl":lU rued et :ll'hill'll'll (dvs, 1'[1,\11.1 ~I, men I k kc rcclc) nu l-pun Icc fx [cmpcr:uul" m5.!t 1 'clsills.

Inrra-observatar-reliabijitee: Aagiver graden aF overensstemrnelse mellem Here malinger af det sarnrne fa:!nomen, n:l.r det males af den sarnrne tester med passende meUemrum.

Klinisk signHikans: Resultaterne er af en sadan sterrelse at de har klinisk betydning.

Klyngeudveelgelse: Udvrelgelse af deltagere, hvor man opdeler populationen i store klynger, som er forskellige pa vsesenrlige punkter fx boprel eller skole. Derefter udrr.ekkes en tilf:eldig stikpreve inden for hvcr klynge.

Kohoctestudie: Undersegelsesdesign hvor man fi21lger gruppe mennesker (en kohorte) over tid.

Kvartilec: Deler rangerede data i fire lige store grupper, der hver indeholder 25 % af rnalinger ne.

Kvoteudvselgelse: Udvailgelse, som ikke er rilfeldig, men foreeages ud Era, hvern, der opfylder specialle kvoter, det vil sige relevance karakteri st i ka.

Longitudinel: En undersegelse med Here malinger. Kan vsere retrospektiu eller prospektiv.

Median: Mal for central tendens og er den midterste vairdi af rangerede data. Det vii sige, at 50 % af vrerdierne er over og 50 % er under den midterste verdi.

Metaanalyse: Statistisk analyse, hvor man kornbinerer effekren fra Aere undersogelser og derved far et sam let csrirnat af effektst0rrelsen,

Middelveerdi: Gennemsnit. Mal for central rendens, hvor summen af v.erdierne divideres med an tall eta f mal i n gel".

Missing values: Vzrdier, der mangler, ved udryldelsen af fx sp0rgeskernaer. Ved indtastning i fx Excel angives, hvordan disse manglende va.rdier er blevet behandlet statistisk.

N ominalskala: Maleni yea u, som klassi ficere r da ta, men i kke giver dern numeriske vardier fx ken som mandlkvinde eller behandlingstype som fx medicin, ergoterapi,fysioterapi, kiropraletor.

Non-paramerrisk statisrik: Statistiske metcder, sorn er baseret pa, at data ikke er normaljordelie. Det kan skyJdes en lille population, eller at data ikke er pa interualtratioshala.

Normalfordeling: Frekvensen af maleresultaterne fordeler sig symmetrisk omkring middelvrerdien. En grafisk fremstilling ser lid

ORDFORKLARINGER 201

I,

MIIII Idok Iwiill'lll, dl'l V II ~II',\' 11I1'1i 111.1111\(' v.L'rd IL'I' cnt rc t'l 0111- lall1g IIdJe 'II 0' r. .rrc f'ol'lkh I" II "II',l' xidcr, Mir/d"/II' rrli og 1/1('. dinll h. " sam m vrerdi.

dds eario: tatistisk estirnat, d or. II rlv r sandsynligheden f. rat de syg . hal' vaster udsat for risikofal wren samrnenlignet med sandsyn ligheden blandt de raske,

rdinalskala: Maleniveau, hvor vserdieme kan range res i forhold til hinanden, men hvor afstanden rnellern vairdierne ikke kan siges at va:re lige sror, fx blodtryk sam laot, normals eller hOjt eller som srnerte malt pi en visuel analog skala med vserdier fra 1-10.

Parametrisk statistik: Statistiske metoder, sorn er baseret pa, at data pa inrerval/ratioskala og er normaltfordelte.

Percenrller: Data er rangerede og inddelt i 100 lige store dele, der hver udger 1 % af malingerne.

Per protocol: Udtrykket anvendes am analyse af kvantitative data fra fa ndorn j serede studier, Man anvender kun d ara fra de deltagere, som modtog fx 80 % af behandlingen. Afspejler eflekren af en behandling og ikke den kliniske effektivitet. Se ogsa intention-to-treat.

Pooling: Resultaterne fra flere studier l.:egges i sarnme pulje og behandles statistisk som et studie. Kaldes metaanaLyse.

P-va!rdi: Udrrykker sandsynligheden (probability) for under antagelsen om tilf<Eldig fordeling (Ho-hypotesen er sand) ved gentagelse af forseget at fa et resultat lige sa ekstrernt sam dettc eller mere ekstremt. Verdien p < 0,05 angiver eksernpelvis, at der er rni ndre end 5 % sandsynlighed for at fa det fremkomne resultat, safrerm der ikke er forske! - eller 5 % sandsynlighed for at resultarer er fremkommet ved er rilfnlde. Se sign ifika ns.

Prospektiv undersagelse: Undersogelsesdesign, hvor dcr foretages mindst to malinger med en given tidsperiode imellem.

Randomiseret: Tilfxldigt fordelr. Anvendes om forde!ing af deltagerne i to eller Aere grupper. Skal foretages pi en sadan made, at hverr individ har lige stor sandsynlighed for at kornme i aUe grupper.

Ratioskala: Mileniveau med et sandt nul-punkt fx vregt malt i kilo ellcr bevaigel i ghed milt i grader.

Relativ risiko: Risikoen for at udvikle en sygdom blandt de eksponeredc i forhold til risikoen blandt de ikke-eksponerede.

Reliabilitet: Palidelighed, anvendes om gentagne malingers stabilitct, som udrryk for reproducerbarheden.

202

Rctrospektiv undersegelse: Undersegelsesdesign, hvor man SCI' [ilbage pa, hvad der er sket.

Review: Undersegelsestype, hvor man udelukkende anvender litteracur som sit mareriale og foretager en gennemgang pa baggrund at sin problemformulering.

Sikkerhedsgreenser: Kaldes ogsi konfidensinrerval, Er spsend af malte vzrdier indenfor hvilker den sande vasrdi med en given sandsynlighed findes. 95 % sikkerhcdsgnenser angiver saledes, at den sande vrerdi rned 95 % sandsynlighed ligger indenfor de angivne gr.:enser.

Single-system-study: Kaldes ogsa single subject design, Undersegelsestype med eksperirnentelt design, hvor materialet kun besrar af en eller nogle fa enheder, Det kan vsere personer eller en afdeling sam er genstand for undersagelsen, se ABA-design.

Standarddeviation: Kaldes ogsa standardafvigelse og er udtryk for et stet malingers variation omkring gennemsnittet. Ved en datamrengde, del' er normaltjordelt, vil gennemsnittet ± 1 srandardafvigelse dtekke 68,3 % af malingerne.

Statistisk signifikans: Angiver at resultaterne efter en analyse med en given grad af sandsynlighed ikke er fremkommet ved et tilfa:lde, det vii sige at Ho-hypotesen forkastes. Graden af denne sandsynlighed fasrssettes af undersegeren til en p-uerdi, typisk som p s 0,05 eller p s 0,01.

Stratificeret udvrelgelse: lnden udvselgelse til deltagelse inddeles populacionen i homo gene grupper (strata) efter fx ken, socialgruppe eller lignende, hvorefrer deltagerne trsekkes til fa;ldigt inden for hvert strata,

Systeroatisk review: Undersegelsestype, hvor man pi baggrund af et veldefinerer spergsrnal om fx effekten af en behandling eller validitet og reliabilitet af en diagnostisk rest, systernatisk soger og udvrelger lirteratur efrer veldefinerede rnetodekriterier. Herefter vurderes artiklernes metodiske kvalitet, og der gives et sarnler overblik over viden pi ornradet og den bagvedliggende evidens.

Tilfreldig stikpreve: Man udvrelger tilfreldigt de personer, som skal indga i undersegelsen ud af en veldefineret gruppe. Udvaslgelsen skal foretages pi en sadan made at aile, der opfylder inklusionskriterierne, har lige star mulighed for at blive valgt.

Triangulering: Man anskuer et problem fra Here vinkler, der vii sige anvender Aere metoder, Here typer af informationskilder eller Here reorier til at belyse f.:enomenet.

ORDFORKLARINGER 203

Den Sundhedsvidenskabelige Opgave

Загружено:

Сведения о документе

Авторское право

Доступные форматы

Поделиться этим документом

Поделиться или встроить документ

Параметры публикации

Этот документ был вам полезен?

Это неприемлемый материал?

Авторское право:

Доступные форматы

Den Sundhedsvidenskabelige Opgave

Загружено:

Авторское право:

Доступные форматы

Indhold

Вам также может понравиться

Den Sundhedsvidenskabelige Opgave

Загружено:

Сведения о документе

Авторское право

Доступные форматы

Поделиться этим документом

Поделиться или встроить документ

Параметры публикации

Этот документ был вам полезен?

Это неприемлемый материал?

Авторское право:

Доступные форматы

Den Sundhedsvidenskabelige Opgave

Загружено:

Авторское право:

Доступные форматы

﻿Indhold

Вам также может понравиться

Indhold