Haluk Cenikli – Hold 4

Familie –og Arveret Prøveeksamen

Ad opgave 1:

Ad spørgsmål 1:
Per ville kun kunne forlange skilsmisse hvis Lis har været utro inden for de sidste 2 år
og han skal senest indgive anmodning om skilsmisse indenfor 6 måneder efter han er
vidende om handlingen jf, §33, stk 3. Retten til skilsmisse frafalder dog hvis Per har
været indforstået med denne handling jf, §33, 2.pkt.
En eventuel skilsmisse kan ikke opnåes hvis Per og Lis har været separeret mens
handlinden fandte sted jf §33, stk,2.

Per ville endvidere kunne skildes hvis Lis har uddøvet fortsætlig vold af grov karakter
overfor Per eller børnene jf, §34.
Anmodningen om skilsmisse skal indgives inden 1 år efter Per er blevet vidende om
handlingen og inden 3 år efter at den er begået jf, §34, stk.2.

Per vil ikke kunne forlange skilsmisse uden en forudgående separation da tidsfristen
på 6 måneder er overskredet.

Ad spørgsmål 2:
Hvis der ved ægteskabets indgåelse ikke er blevet indgået en ægtepagt gælder der de
almindelige formuefælleskab regler ved ægteskabets indgåelse jf, Æ2, §15.

Per og Lis har hver især pligt til råde forsvarligt over fælleseje således at det ikke
utilbørlig udsættes for skade for den anden ægtefælle jf Æ2, §17.

Per må ikke uden Lis samtykke afhænde eller pantsætte fast ejendom såfremt dette
tjener til familiens bolig jf, Æ2 §18.
Et vist minimum af udnyttelse for familien må dog kræves.
Da familien brugte sommerhuset engang imellem mener jeg den er omfattet af Æ2
§18. jf, UfR 1964, 420V.
Lis kan kræve retshandlen omstødt hvis Pers bror (erhververen) var i ond tro. Sagen
må dog anlægges inden 3 måneder efter at hun har fået kundskab om handlen og
senest 1 år efter dens tinglæsning.

Der kan ligeledes tages stilling til om Lis kan rejse et vederlagskrav jf, §23 pkt,1. Da
Per har formindsket fællesejet med 400.000kr,-.

Lis kan også forlange bosondring hvis Per har formindsket fællesejet eller har
fremkaldt en fare for sådan en formindskelse jf, Æ2 §38 pkt,1.

Ad spørgsmål 3:
Skifteretten kan ved skifte af fællesboet i anledning af skilsmisse bestemme om Lis
skal betale et beløb til Per for at sikre at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæssigt
henseende jf,Æ2 §16e, stk,1.
Haluk Cenikli – Hold 4

Familie –og Arveret Prøveeksamen

Momenter der skal tages i betragtning er ægteskabets varighed, ægtefællernes
formueforhold og omstændighederne iøvrigt jf, Æ2 §16E, stk,2.
En kompensation mener jeg bestemt godt kan gives da der er tale om en længere
varende ægteskab der har varet ovet 15 år. Samtidig indbetaler Lis et ekstra beløb
svarende til 100.000kr,- mere om året hvike er et betydeligt beløb i forhold til Pers
indkomst.

Ad spørgsmål 4:
”Ægtefællerne kan næppe indgå en familieformueretlig forhåndsaftale om, at der i
tilfælde af separation og skilsmisse ikke skal kunne pålægges den ene ægtefælle
bidragspligt” jf, LN s.244
Synspunktet for dette synes at være at parterne har manglende muligheder for at
overskue konsekvenserne af afkaldet. Samt at Æ1 §56 til at starte med er en regel om
behov. Som få næppe ville give afkald på.
Haluk Cenikli – Hold 4

Familie –og Arveret Prøveeksamen

Ad Opgave 2:

Ad spørgsmål 1:
Landbrugsejendommen blev ved en tinglyst ægtepagt aftalt til at være Lars
fuldstændig særeje. Sådan en aftale er gyldig jf, §28 stk1, nr.1.
”Fuldstændig særeje kan også specificeres til kun at angå bestemt angivne
genstande” jf, LN. s.153.
Dermed tilhører Landbrugsejenedommen Lars også ved en evt. Skilsmisse.

Det må antages at der gælder almindelig formuefællesskab mellem Lars og Jytte da

andet ikke oplyses jf, Æ2 §15, stk 1
Hver ægtefælle udtager ved skilsmisse halvdelen af det beholdne fællesbo jf, Æ2 §16,
stk, 2.
Jeg mener dermed at Lars og Jytte skal dele Ejerlejligheden.

Ad spørgsmål 2:
Det fremgik af teksten at Lars og Jytte hvert år havde aftalt at halvdelen af overskudet
fra landbruget skulle deles.
Lars og Jytte har investeret dette overskud til værdipapir i fællesskab.
Disse værdipapir indgår i deres fælles formuefællesskab jf, Æ2 §15, stk.1, som skal
deles efter formuefællesskabsreglerne således at de udtager halvdelen af
værdipapirerne hver jf, Æ2 §16, stk,2.
Dermed har Jytte ikke et direkte krav på 10x 100.000kr,- men derimod halvdelen af
den fælles investering.

Ad spørgsmål 3:
Der skal ved ægteskabets ophør foretages en bodeling jf, Æ2 §16, stk.2. jf FSL §68.

Ved fordelingen af boet indskrives både Lars (LA) og Jytte (JY) aktiver ind i
boopgørelsen:

LA JY

Værdipapir 1.000.000 1.000.000 Værdipapir

Ejerle 800.000 500.000 Lån til Lars

jligheden
(-
Lån til huset af 500.000)
Jytte

= 1.300.000 = 1.500.000
kr,- kr,-
Haluk Cenikli – Hold 4

Familie –og Arveret Prøveeksamen

LA JY

1.300.00/ 1.500.00/
2 2

= 650.000 = 750.000
kr,- kr,-

LA JY

650.000 750.000
+ +
750.000 650.000

= =
1.400.0 1.400.00
0 kr,- 0 kr,-

Ad spørgsmål 4:
Landbrugsejendommen blev ved en tinglyst ægtepagt aftalt til at være Lars
fuldstændig særeje. Sådan en aftale er gyldig jf, §28 stk1, nr.1.
Dermed har Lars ret til at udtage landbrugsejendommen som hans fuldstændig særeje

Lars kommer til at eje ejerlejligheden da huset er betalt med Lars egen midler og og
fordi at Lars står som ejer af lejligheden.
Jyttes 500.000 kr,- investering i ejerlejligheden skal ses som et lån som Lars skal
tilbagebetale.

Anderledes kunne tilfældet være hvis Ejerlejligheden var en Æ2 §15, stk, 2. rettighed
som jeg mener ejerlejligheden ikke hører under.
Det fremgår i opgaven at Jytte opgav sit job som skolelære i 2000, og siden da har
hjulpet til på landbruget og dermed delte overskudet af landbrugsproduktionen med
Haluk Cenikli – Hold 4

Familie –og Arveret Prøveeksamen

Lars, så hun også havde en ”fast” indtægt. Dermed mener jeg at ejerlejligheden blot
har virket som en fritidsinteresse for Jytte til at skrive prosa i, og ikke har karakter af
så personlig art eller virker som hendes ”erhverv”.

Ad opgave 3:

Ad spørgsmål 1:
Et indbo testamente må for at være gyldigt være dateret og underskrevet jf § A §66.
Datering er blot en ordensforskrift jf, bemærkningerne til § 66 i L 100. Så noterne uden
datering ville formentlig være gyldige selvom de ikke er dateret.
For dem der ville arve uanset testamentet, anses Indbo-testamentet for en fortrinsret
til inden for sin arvelod at udtage genstanden, medmindre andet fremgår af
testamentet jf, A1 §66. stk2.

Ad spørgsmål 2:

C:
Et testamente kan kun erklæres ugyldig såfremt den ikke overholder formkravene til
et testamente og/eller hvis der sker en tilbagekaldelse af testamentet der er i
overensstemmelse med reglerne om oprettelse af testamentet jf, A § 67, stk,1.
Hvor 2 testamenter er i modstrid med hinanden gælder den der dateret som værende
den nyeste

B:
Mogens skal ikke indhente samtykke fra Hanne idet genstandende tilhører Mogens.
Ved ægteskabets indgåelse gælder Formuefællesskab men hver ægtefælle har i live
rådigheden over hvad denne har indført i ægteskabet jf §§Æ2, §15, stk,1. Æ2 §16 stk,1.

Ad spørgsmål 3:
En fjerdedel af en livsarvings arvelod er tvangsarv jf, A1 §§5 stk,1. og 10.
Efterlader arveladeren sig både livsarvinger og ægtefælle, arver de i indbyrdes
konkurrence hver ½ af den samlede tvangsarvelod på ½ af arveladerens ejendele. Jf,
RKF & LN s.139.
Da Mogens i notartestamentet har foreskrevet at Hanne skulle eje mest mulig må der
tages højde for dette.
Fællesboet udgør 3.200.000 kr,- og efter boslodudveksling har Hanne 1.600.000 kr,-
og Mogens ligeledes 1.600.000 kr,-.
Hanne udtager 1.200.000 kr,- i friarv og 200.000 kr,- i tvangsarv i alt 1.400.000 kr,-
efter Mogens ønske.
De resterende 200.000 skal deles mellem de 4 livsarvinger.