You are on page 1of 5

Formel magt og skjult magt uden ansvar

(Magtudredningen, et alternativ resume)

Kære folketingsmedlemmer

I har modtaget resultatet af magtudredningen, som har kostet skatteyderne 50 mio. kr og er resultatet af 150 forskeres
arbejde i 6 år. Pressemeddelelsens hovedbudskaber var:
• “Magten er i sikre hænder”
• “Demokratisk underskud i EU er en af de største udfordringer”.
Det var ikke meget rådgivning at få for 50 mio. kr. Og “konklusioner” er heller ikke rige på ideer til mulige reformer
og forbedringer.

Efter læsning af den korte udgave af magtudredningen (66 sider) på www.magtudredningen.dk og konklusionen (5
sider) er min konklusion: magtudredningen selv er et fint eksempel på udøvelsen af den skjulte magt.

Da Folketinget for nogle år siden igangsatte magtudredningen, mødtes danske Arnold og danske Humpry fra “Javel
hr. minister” formentlig til en middag.
Humpry: “Den er helt gal, nu vil Folketinget vide, hvem der bestemmer. Vor magt er truet, hvad gør vi?”
Arnold: “Tag det roligt, vi lader som om, de folkevalgte får deres vilje, vi skriver et bredt kommisorium så forskerne
ikke finder ud af, hvordan magten udøves, vi håndplukker nogle uafhængige, højlærde, teoretiske og ufarlige forskere
til at skrive konklusionen, lidt erfaring med ministeriernes vanskeligheder med at undgå ansvar er også nyttig, og så
antyder vi noget med et ridderkors, hvis konklusionen ikke foreslår reformer.”
Humpry: “Du er genial Arnold, det gennemskuer Folketinget ikke.”

Som sagt, så gjort. Styregruppen blev sammensat af fire højlærde teoretiske professorer og en lektor, hvoraf en havde
erfaring fra Finansministeriet og en fra Boligministeriet (ikke noget med f.eks. en samfundskritiker, en kritisk
journalist, en filosof eller blot en med forstand på udenrigspolitik). Kommissorium lagde vægt på bredde (ikke noget
med sammenhæng mellem formel magt, uformel indflydelse, ansvar og økonomi). Formålet med Magtudredningen: at
belyse folkestyrets funktion i bred forstand, herunder organisationers, bevægelsers og økonomiske magtstrukturers
indflydelse i samfundet samt internationaliseringens konsekvenser for gennemsigtighed og synliggørelse af
beslutninger, indflydelse og magt i samfundslivet. citat slut.

Resultatet emmer af skrivebord. Forskerne opfordrer til debat, som dog ikke er kommet ret meget i gang. Jeg sagde til
mig selv, når 150 lærde forskere har tænkt i 6 år, så må der stå noget fornuftigt flere steder, man skal blot lede efter
det. Artiklen indeholder resultatet af en almindelig borgers søgen i rapporten som et bidrag til debatten.

Følgende forholdsregler kan reducere de potentielle trusler mod demokratiet i Danmark:


• Bringe statsembedsmændenes skjulte magtudøvelse uden ansvar under kontrol og efterfølgende
reduktion.
• Afskaffe skriftlige spørgsmål og svar når minister kaldes i samråd, og bruge de frigjorte ressourcer til at
undgå lovsjusk og hovsaløsninger på enkeltsager i sene nattetimer.
• Gennemføre et lovkvalitetskontor med reference til Folketinget.
• Spindoktorernes løn skal betales af partierne, hvis medieegnede forenklede budskaber, de formidler.
Skatteyderne skal da ikke betale for at blive ført bag lyset. Vælgerne fortjener ærlige politikere, som tør
blive valgt på det, politikerne selv tror på.
• Benytte den ca. 2,5 årige arbejdsperiode i den fire årige valgperiode til rettidigt at gennemføre
nødvendige eventuelt upopulære kursjusteringer af samfundsudviklingen.
• Færre statsembedsmænd, som tør tage ansvar, må begrænse antal, omfang og detailregulering i
bekendtgørelser, som de selv og andre har svært ved at hitte rundt i.
• Styrke journalistuddannelsen, så journalisterne igen kan udføre den for demokratiet nødvendige kritiske
kontrolopgave i stedet for at rende som flokdyr efter overskrifter.
Til gengæld er Danmarks indflydelse i det europæiske samarbejde større end vores 5 millioner berettiger til - i
modstrid med forskernes konklusion på det felt.

I det følgende vil jeg med forkortede citater (sidehenvisninger til Magtudredningens korte udgave) og kommentarer
underbygge forslagene:

Side 8. Citat: danske Magtudredning igangsat efter forbillede fra Norge og Sverige. Vi har derfor også ved
udformningen af den danske Magtudredning skelet til de nordiske forbilleder. citat slut.

1
Kommentar. Hvis forskerne havde gjort lidt mere end at skele, havde man opdaget, at der er væsentlig mere substans i
de norske konklusioner. F.eks. står der under “Den nye ugjennomsigtigheten” følgende: “Dette resulterer i makt uten
ansvar og ansvar uten makt.” I de danske konklusioner nævnes ordet ansvar 2 gange i kapitel 9 om kommunalt
selvstyre, men man leder forgæves efter ordet i afsnit om statsadministrationen!!! (Nævnt en gang i kapitel 14 om
“ansvarlige” borgere). At påtage sig ansvaret betyder, at man på forhånd påtager sig skylden, hvis noget går galt.
Derved bliver det klart, hvem der i tide skal gribe ind og undgå, at det går galt. Så slipper man også for at stå i “kø
sammen med tøsedrengene ved håndvasken”, når det er gået galt.

Side 13-14: Citat: Idealer for et demokratisk samfund:


- Lige politiske rettigheder, baseret på almindelig valgret, flertalsafgørelser og mindretalsbeskyttelse.
- Fri meningsdannelse, som bygger på en åben og mangfoldig adgang til information.
- Omfattende og lige deltagelse, der igen forudsætter en forholdsvis stor lighed i økonomiske og sociale ressourcer.
- Effektiv og ansvarlig styring, dvs. at det offentlige evner at løse kollektive problemer på en acceptabel og effektiv
måde i overensstemmelse med de politisk formulerede retningslinjer.
- Et samfund præget af tillid, tolerance og hensyn til fællesskabet. Citat slut.

Side 24: Citat: spindoktorer - - medierådgivernes adfærd vedrører derfor også kernespørgsmålet om magtrelationerne
mellem regering og Folketing. Citater slut.

Kommentar. Medierådgiverne skal “dreje” sandheden, så der opnås et givent politisk signal, netop så langt man kan
uden at ministeren lyver. Vælgerne skal med andre ord føres bag lyset. I krig lyver man overfor fjenden for at spare
egne troppers liv. Det er både klogt og tilgiveligt. Men dette er fredstid og overfor dem, der har vist politikeren tillid
ved at stemme på ham/hende. Min mor lærte mig som barn altid at være ærlig, men aldrig at være hensynsløs ærlig.
Løgne er så besværlige at huske på. USA viser, hvor galt brug af spin kan gå. Brugen af medierådgivere har bredt sig i
den forrige og den nuværende regerings tid som en kræftknude på demokratiet og skal fjernes. Netværket mellem
medierådgivere og journalister er en trussel mod pressens uundværlige kontrolfunktion. Vælgerne fortjener ærlige
politikere, der tør blive valgt på det, de selv tror på.

Side 25: Citat: gøre det politiske ansvar retligt præget gennem dommerundersøgelser, kommissionsdomstole og
Rigsret. - - Højesterets dom i 1999 i den såkaldte Tvind-sag, hvor Højesteret for første gang underkendte en lov som
grundlovsstridig. - - Danske domstole er i stigende grad blevet retsskabende. Hermed forrykkes den traditionelle
balance mellem de tre statsmagter. Citater slut.

Kommentar. Diverse undersøgelser tilrettelægges efter Tamil sagen udtrykkeligt, så der ikke placeres ansvar. Balladen
på Nørrebro illustrerer problemet. Kort efter uroen var det klart for de fleste, at betjentene havde sat deres liv helt
unødigt på spil på grund af tilsyneladende alvorlige ledelsesproblemer i Københavns politi. Chefen blev gået på
pension og blev erstattet af den effektive “Politimoster”, som viste flotte resultater f.eks. i forbindelse med EU-
topmødet. Men “oprydningen” efter Nørrebro kostede skatteyderne hele tre kostbare udredninger, før sagen blev
lukket uden ansvarsplacering. Udrederen blev belønnet med udnævnelse til højesteretsdommer. Det var krænkende for
denne vælgers retsfølelse. Jeg havde næsten glemt Højesterets uheldige rolle efter besættelsen. Det viste sig, at en
anonym kontaktgruppe vedr. udnævnelser (ufølsomme personer kunne benytte ordet “udnævnelsesmafia”) havde
kontrol med indstilling til udnævnelser til ministerier, politi og dommerembeder. Da ministerierne hjælper Folketinget
med lovgivningsarbejdet, betød det reelt, at den grundlovssikrede tredeling af magten mellem den lovgivende,
den udøvende og den dømmende magt var sat ud af kraft med Justitsministeriet centralt placeret i processen.
Den “kloge ugle” tidligere justitsminister og derefter formand for Folketinget så, at Justitsministeriets etik ikke levede
op til magten og fremsatte forslag om at skære et dygtigt stykke af Justitsministeriet ud og overføre medarbejderne til
et lovkvalitetskontor med reference direkte til Folketinget.
Arnold og Humpry måtte ud at spise igen.
Humpry: “Den er helt gal, nu skal vi både leve med en uafhængig ombudsmand og et uafhængigt lovkontor, hvad
bliver det næste?”
Arnold: “Tag det roligt, vi lader formanden få sin vilje, vi kombinerer blot forslaget med en udvidelse af
Statsministeriet med et EU kontor placeret i Rigsarkivets bygning. Så klarer oppositionen resten.”
Humpry: “Du er genial Arnold, det gennemskuer Folketinget ikke.”
Som sagt, så gjort. Den konservative folketingsgruppe holdt en kort pause i det igangværende kollektive selvmord,
forsvarede Udenrigsministeriets interesser og nedstemte formandens forslag.
Pressen vurderede, at der ikke var overskrifter og oplagstal i noget så kedeligt som overholdelse af Grundloven, så dér
endte den. Man skulle jo nødig miste tilliden hos de statsembedsmænd, som fra tid til anden lækker godbidder. Kun
en dum hund bider den hånd, som fodrer.

Side 26 og 27: Citater: Danmark en lang tradition for at inddrage interesseorganisationer i et forpligtende
samarbejde - - forberedelsen af lovgivningen og administreringen af den vedtagne lovgivning. - - formelle inddragelse
2
i lovforberedelsen - - er reduceret,- - uformelle kontakter til såvel embedsmænd som Folketinget - - ud til at være
blevet mere omfattende. - - virksomheder har fået en monopolagtig position. - - massemediernes politiske betydning er
øget, partier ikke længere magter at fungere som forbindelseskanal mellem befolkning og politikere. citater slut.

Side 29 til 32: citater: politiske globalisering - - Danmarks deltagelse i internationalt samarbejde inden for EU, FN,
NATO osv. - - to typer af begrænsninger på EUsamarbejdets omfang og dybde - - legalitetsprincip, - -
subsidiaritetsprincippet, citater slut

Side 32 til 35: citater: Enkeltsagsorganisationerne har taget over - - Danmark har aldrig haft en stærk tradition for at
basere politiske beslutninger på den tilgængelige viden - - pres på politikere, der føler, de må vise handlekraft over
for vælgere, - - Beslutningsprocesserne er blevet mere kaotiske og vanskeligere at overskue. - - skjult form for
magtudøvelse. - - opdager man ikke en stor del af den faktiske magtudøvelse. - - føre politik ved at ændre sprogbrugen
til at sløre, hvad debatten egentlig drejer sig om. citater slut.

Kommentar. Magtudrederne havde altså opdaget “skjult form for magtudøvelse” og nogle af midlerne, det var blot
ikke værdigt til at blive nævnt i konklusionen. Mindre følsomme sjæle kunne kalde ovenstående lovsjusk. Efter
lovsjusk følger udarbejdelse af en strøm af lovbekendtgørelser. Jo mere sjusket loven er desto flere bekendtgørelser.
Statsembedsmændene er flittige folk. Og ikke nok med det, en hærskare af dem skal også formulere ministerens svar,
hver gang ministeren kaldes i samråd med kort varsel. Samråd skyldes især, at en del af Folketinget ikke har flertal
og derfor er i opposition. De forsøger at afdække det, ministeren forsøger at skjule. Gik man over til mundtlige
spørgsmål til ministeren som i England, ville det frigive store personale-ressourcer, som kunne anvendes til
bedre lovforberedende arbejde. De kunne anvendes til at påvirke de mange EU retsakter, så kun de vigtige
gennemføres og får en fornuftig udformning. Det ville være i folkets og Folketingets interesse at reducere
lovsjuskeriet. Oppositionen må vente til næste valg med at opnå flertal, og kan i ventetiden undlade at spilde så
massive ressourcer. Dette kan Folketinget beslutte uden at spørge nogen andre. Vælgerne har gået så længe i skole, at
vi ved at ting tager tid, vi foretrækker gennemarbejdede lovforslag med klare målsætninger frem for hurtige
lappeløsninger som svar på tilfældige enkeltsager.

Side 42 og 43: citat: tilbyder EU-samarbejdet en institutionel ramme, som kan tvinge genstridige medlemmer til at
bidrage til løsningen af transnationale problemer. EU-samarbejdet - - forbedrer styringen væsentligt. citater slut.

Side 47. Citat: Danmark er det land i EU, hvor der gives udtryk for den største tilfredshed, - - vurderer ”den måde,
demokratiet fungerer på”. - - tilliden til de danske politikere steget - - befolkning - - har et mere ambivalent forhold til
det repræsentative styre. - - ønsket om flere folkeafstemninger ikke er ligeligt fordelt - - Folkeafstemninger bliver så at
sige et defensivt våben, citater slut

Kommentar. Jeg har ofte undret mig over udsagnet om, at folkeafstemninger skulle være mere udtryk for folkets vilje
end det Folketinget beslutter. Det er jo ansvarsfrit at ønske en masse udgiftskrævende ting - se blot hvor galt det gik i
Californien for nylig. Man ville aldrig lave folkeafstemning om skattetrykket. Vi vælger vore tillidsrepræsentanter
til at træffe de ubehagelige beslutninger, som er nødvendige, fordi pengene kun kan bruges en gang. I perioden
6-9 måneder før et valg kræver det stort personligt mod at udmelde upopulære budskaber. I perioden 6-9 måneder
efter et valg er politikerne bundet af “hovsa”-udmeldinger med medieegnede forenklede budskaber fra valgkampens
hede. Men mindst 2 ½ år af de fire års valgperiode er der arbejdsro, som kan benyttes til de nødvendige
kursjusteringer for samfundsudviklingen. Det forudsætter modige politikere, at parti-taktiske hensyn nedtones, at
meningsmålingers betydning nedtones, at regeringen reelt inviterer til samarbejde, og at oppositionen kommer ud af
hængekøjen og i arbejdstøjet. Hver generation har lånt samfundet af deres børn, og skal derfor aflevere det lånte i
ordentlig stand.

Side 49 - 52 citat: stigende europæisk identitet har kunnet gå hånd i hånd med en styrket national identitet og en
forøget national selvbevidsthed. - - danskerne generelt er ”gode samfundsborgere”, der også orienterer sig mod
fællesskabets interesser. De er villige til at bære byrder, når det er økonomisk ”nødvendigt”, og når det vel at mærke
kan ske på solidarisk vis. - - generelt velorienterede om, hvad der foregår politisk og kulturelt i samfundet, - -
forholde sig kritisk til den medieskabte virkelighed. - - Christiansborg-kulturen ligger en tendens til at undervurdere
vælgerne. - - Med den stigende økonomiske globalisering har der imidlertid vist sig nye udfordringer, som kun
vanskeligt kan løses nationalt. - - ideal om en oplyst offentlig debat er der store mangler i reglerne om offentlighed og
åbenhed i både lovgivningsprocessen og forvaltningen, og udviklingen ser ikke ud til at gå den rigtige vej. - -.
Beslutningsprocesserne er blevet mere kaotiske. - - enkeltsager, - - billede - -, som formidles til befolkningen, ofte er
forvrænget og mangelfuldt - - Pluralismen er ikke så omfattende, citater slut.

Kommentar. Jeg har citeret fyldigt fra afsnittene om EU for at illustrere det besynderlige i, at udsagnet om “EUs
demokratisk underskud” fik så stort focus i konklusion og pressemeddelelse.
3
Beskrivelsen af Danmark i forhold til EU i resumeet er i det hele taget besynderligt og fyldt med fordomme. Det
Europæiske projekt har fra starten haft bevarelse af fred i Europa som det helt basale mål. De tre små Benelux
lande, som havde lidt under tre store krige mellem Frankrig og Tyskland, fik en større indflydelse, end landenes
befolkninger “berettigede” til - således at de med vægt kunne moderere kommende konflikter mellem de store og
stabilisere forholdene. Det er også en erkendelse af, at EU-samarbejdet tilbyder en institutionel ramme, som kan
tvinge genstridige medlemmer til at bidrage til løsningen af transnationale problemer. Det handler naturligvis om
balancen mellem de store lande, balancen mellem de store lande, de mellemstore og de mindre lande og viljen til at
nå de fælles mål. Blandt de transnationale mål kan nævnes miljøforhold, at stå samlet og stærkere overfor USA i
WTO, at fremme en ansvarlig opførsel overfor tredje verdens lande, at dæmme op for underlødige madprodukter og
underlødige kultur (TV) produkter fra USA. Danmark har ca. 5 millioner og hele EU har ca. 375 millioner inden
udvidelsen. Det relevante spørgsmål er derfor, om Danmark har mere eller mindre indflydelse i Europa end vores
5 millioner berettiger til? Det spørgsmål kan helt utvetydigt besvares med mere indflydelse. Senest blev dette
illustreret under topmødet om udvidelsen. Danmark inviterede alle ansøgerlandene og tvang dermed Tyskland og
Frankrig til at finde det nødvendige kompromis, længe før de havde planlagt det. Prodi gav udtryk for, at sådan kunne
man ikke behandle de store lande og illustrerede dermed, at ideen til det geniale “skaktræk” kom fra København. Da
Danmark sagde nej til Mastrict med en stemmeovervægt på mindre end 50.000, sendte det chockbølger i de tyske og
franske regeringer og parlamenter. Danmarks største indflydelse udøves i det daglige arbejde med at finde
kompromisser, hvor danske politikere og embedsmænd har årelange erfaringer med at lytte til modpartens argumenter
og behov. Evnerne er trænet gennem mange år med mindretalsregeringer. Udsagnet om det udefinerede
“demokratiske underskud” er en forvrøvlet påstand, som magtudredningens forskere ikke skulle have lagt navn til.
Forskernes personlige stilling til EU har intet med forskning at gøre, troværdigheden af det store arbejde havde været
større uden den plet. Man kunne have brugt pladsen til at oplyse om de faktiske tilstande. Danskerne er delt i
spørgsmålet om hvorvidt EU samarbejdet er en trussel, som man skal frygte, eller en mulighed, som de modige
kan udnytte. På dette område viste Folketinget mod og gik foran befolkningen - og det skal Folketinget have ros
for efter min mening.

Det må undre, at magtudredningen slet ikke nævner magtforskydningerne mellem ministerierne. Finansministeriet har
i den forrige og den nuværende regerings tid bredt sig ind over alle fagministeriernes budgetter - uden særlig succes.
Statsministeriet breder sig ind over Udenrigsministeriets område - uden særlig succes. Justitsministeriets tvivlsomme
rolle er tidligere nævnt. Tendensen med “enevældige” ministre går på tværs af partierne, Lykketoft, Auken, Thor
Petersen og Fogh Rasmussen er blot de tydeligste eksempler. Et kønt syn er det ikke i et folkestyre indført med en
fremsynet grundlov fra 1849.

Det må også undre, at magtudredningen ikke nævner statsembedsværkets netværk, som beskytter mod, at nogen bærer
ansvar for egne handlinger indenfor eget ansvarsområde, når man kvajer sig. En udygtig politiker kan vælgerne slippe
af med ved næste valg, men en udygtig embedsmand er det næsten umulig for vælgerne at slippe af med. “Magt uden
ansvar” er en utrolig ineffektiv ledelsesform.

Jeg er enig med magtudrederne i, at demokratiet i Danmark er robust og levende.

Jeg håber med de valgte citater og kommentarer at have underbygget de påpegede forbedringspotentialer i vores
glimrende lille land. Lad os slippe for de enevældige tendenser i vores demokratiske folkestyre. En af demokratiets
fornemste egenskaber er netop evnen til at rette egne fejltagelser. Man taler både i et demokrati og i et diktatur,
forskellen er, at man også lytter i demokratiet. Som mormor sagde: “Ole, har du tænkt over, hvorfor du har fået to ører
og kun en mund?” Vi vælger jer. I vælger selv, om I vil bevare roen og agere på egne præmisser eller på TV-avisens
præmisser. Held og lykke med arbejdet.

Ole Graabæk, borger og skatteyder.

4
Efterskrift den 10. februar 2004
I dagens udgave af Politiken kan man læse at Jørgen Grønnegaard Christensen og Jens Blom-Hansen netop har
udgivet “Den europæiske forbindelse”, som en del af Magtudredningen. Overskriften lyder: “ Danmark bliver ikke
udhulet af EU”. Altså den stik modsatte konklusion af det lederne af magtudredningen meddelte Folketinget, da
Magtudredningen blev afleveret oktober 2003.

Som projekt fra et universitetsmiljø kan Magtudredningen bedømmes ud fra en faglig vinkel og ud fra en
projektvinkel.

Fagligt set er:


• Pressemeddelelse helt tandløs i forhold til resumerapporten - ingen rokker med båden
• Konklusioner tynde i forhold resumerapporten
• Resumerapporten ikke i overensstemmelse med mindst en af baggrundsrapporterne, så kommunikationen
mellem projektledelse og bidragydere har ikke været god..

Projektstyringsmæssigt er:
• Det ikke lykkedes at få bidragyderne til at nusse sig færdige til afleveringsdatoen
• Skatteyderne sikre på at hele beløbet bliver anvendt

Enhver der har bygget hus eller lignende ved, at man kan anvende byggerater, for at sikre sig mod at håndværkerne
prioriterer andres byggerier foran ens eget. Et analogt incitamentsystem kunne projektledelsen have anvendt.

Så karaktererne bliver ikke i den høje ende - hverken fagligt eller projektledelsesmæssigt.