Академический Документы
Профессиональный Документы
Культура Документы
Allerede den 8. februar 2008 bliver den historiske Vladislavsal på Prags Borg vidne til et vigtigt
øjeblik i Tjekkiets kun femtenårige historie. De 281 medlemmer af det tjekkiske parlaments to
kamre, Deputeret kammeret og Senatet, skal nemlig afgøre, hvem der bliver Tjekkiets nye
præsident.
Siden ”fløjlsskilsmissen” fra Slovakiet den 1. januar 1993 har kun to mænd kunnet titulere sig som
Den Tjekkiske Republiks statsoverhoved, Václav Havel og Václav Klaus, to vigtige aktører i
Tjekkoslovakiets forvandling fra Sovjetunionens satellit til et selvstændigt moderne demokrati.
Spillereglerne
I Tjekkiet vælges præsidenten ikke ved direkte valg som fx i USA, men af de folkevalgte i
Parlamentet. Derfor bliver valget sjældent indledt af en massiv offentlig kampagne med en række
TV debatter og reklameindslag, hvor præsidentkandidaterne ville præsentere deres holdninger og
fremtidsvisioner. Valget afvikles på fælles møde af begge Parlamentets kamre i maksimalt tre
runder ved en hemmelig eller en offentlig afstemning. Hvis ingen af kandidaterne får det fornødne
antal stemmer, afholdes et nyt valg. Valgperioden er 5 år, men ingen kan blive valgt mere end to
gange i træk. I de 90 år, der er gået siden Tjekkoslovakiets dannelse (året 2008 er et vigtigt
jubilæumsår for Tjekkiet!), har enkelte præsidenter dog stået ved roret i over ti år, herunder landets
første præsident Tomáš Garrigue Masaryk, kommunisten Gustav Husák og Václav Havel, som blev
først valgt som Tjekkoslovakiets præsident og i 1993 som den første præsident for Den Tjekkiske
Republik.
Kamp om EU og kommunisterne
Jan Švejnar, i modsætning til Václav Klaus, er overbevist om, at EU er en konkurrencedygtig og
dynamisk institution med stort potentiale, og at et lille land som Tjekkiet bedst kan forsvare sine
interesser inden for en større helhed, så længe denne er effektiv. Som Unionens største problem ser
han alt for mange begrænsninger og barrierer på tværs af Unionen. Netop på grund af disse
begrænsninger, mener han, har EU aldrig rigtig indhentet USA.
I det kommende valg får Jan Švejnar formentlig stemmer fra de ikke-borgerlige partier, herunder
Kommunistpartiet. Kommunistpartiet kommer til at spille en vigtig rolle i dette valg, og derfor har
begge kandidater i de forløbne uger afholdt møder med de kommunistiske valgmænd.
Kommunistpartiet er i det hele taget en sort hest i den tjekkiske politik. I modsætning til de andre
postkommunistiske lande har det tjekkiske kommunistparti aldrig klippet navlestrengen til
kommunistpartiet i det totalitære Tjekkoslovakiet over, og selv om partiet har haft rigtig fine
valgresultater, der placerer det på tredjepladsen efter de to stærkeste partier, Borgerdemokraterne og
Socialdemokratiet, er Kommunistpartiet uacceptabelt som forhandlingspartner, endsige som
koalitionspartner for stort set alle partier. Forhandlinger med kommunister sker som regel i al
hemmelighed bag lukkede døre, men de er uundgåelige på grund af kommunisternes mange
mandater. Kommunisterne har udmeldt, at de bekendtgør offentligt deres støtte til en af
kandidaterne dagen før valget, men det forventes, at de vil foretrække Švejnar som det mindste
onde. Švejnar har også ved flere lejligheder fremhævet det sociale aspekt i sit program, idet han
ifølge egne ord altid har fokuseret på løsning af de sociale problemer og hjælp til de fattige, hvad
der burde være nok til at overbevise kommunisterne.