Loven ingen følger

Arbejdsdage på over et døgn. Det er vilkårene, når høsten skal hentes hjem i det danske landbrug. Det viser en
rundspørge foretaget blandt danske landbrugselever. I webtemaet ”Loven ingen følger” stiller vi skarpt på
problematikken.

Af Asger Gørup Nielsen og Rasmus Lindkvist Bendtsen

Dansk landbrug har et problem. Et problem der går ud på, at der bliver set stort på Arbejdsmiljøloven, når travlheden
hersker. Det viser en rundspørge, der er foretaget blandt eleverne på de danske landbrugsskoler. Samtidig afslører
rundspørgen, at mange af eleverne slet ikke har kendskab til Arbejdsmiljøloven. Landbrugsskoler, fagforeninger og
landbrugets interessereorganisationer kender til problematikken, men ingen vil tilsyneladende påtage sig et ansvar.

Læs mere i artiklen ”Landbrugselever blæser på sikkerheden”

”For pengenes skyld”

Men hvad får de unge landbrugselever til at sige ja til at arbejde så mange timer og derved se bort fra både
Arbejdsmiljøloven og deres egen sikkerhed? 23-årige Rasmus Tanciula fra Lolland er en af de unge landbrugselever,
der selv har prøvet de lange arbejdsdage. For ham er det især muligheden for at tjene gode penge, der lokker.

Læs mere i artiklen “Nogle gange var man næsten til fare for sig selv“

Politikere erkender problemet

På Christiansborg erkender man, at der er et problem. Både Kristen Touborg (SF) og René Christensen (DF) finder det
problematisk, hvis man i landbruget ser stort på loven. Men de er i tvivl om, hvad man kan gøre, for at få landbruget til
at rette sig efter Arbejdsmiljøloven – loven ingen følger.

Læs de to politikeres svar i artiklen ”Politikere i tvivl om ansvaret”

 
På siden “Bag om rundspørgen” kan du læse om vores fremgangsmåde, og der er mulighed for at nærlæse tallene, der
ligger til grund for artiklerne.
Landbrugselever blæser på sikkerheden
Arbejdsdage på mere end 16 timer og en konstant mangel på hvile. Det er hverdagen for mange danske
landbrugselever, når høstperioden går i gang. En rundspørge foretaget blandt eleverne viser, at mange slet ikke
kender til den eksisterende lovgivning, og dem der gør, vælger bevidst at se bort fra den.

Af Asger Gørup Nielsen og Rasmus Lindkvist Bendtsen

”Man arbejder, til man er færdig.” Så enkelt kan det siges, når høsten skal i hus hos de danske landmænd. At
Arbejdsmiljøloven dikterer, at den ansatte skal have minimum 11 timers sammenhængende hvile i døgnet bliver der set
stort på. Det viser i hvert fald en rundspørge fortaget blandt danske landbrugselever.

31 timer bag rettet – i træk

Det er især lange dage bag rettet i førerhuset på en traktor, der er et af de helt store problemer. 53 procent af de
adspurgte elever svarer, at de har prøvet at køre i mere end 16 timer, og 10 procent har prøvet at køre i mere end 31
timer!
Hele 72 procent af de adspurgte elever har fået mindre end 8 timers hvile mellem to arbejdsdage, hvor de har kørt
traktor. Men fra at få mindre hvile end man har krav på, og til at overveje om det er forsvarligt at fortsætte, er der langt.
Tanken har i hvert fald kun strejfet 43 procent.
En lang arbejdsdag er én ting, men når det kombineres med mangel på søvn, så kan der let opstå farlige situationer.
Således svarer 9 procent, at de har været ved at køre galt, fordi de var trætte.

Man kører for pengene

En af de landbrugselever, der selv har oplevet konsekvenserne af at tilbringe mange timer bag rettet på en traktor, er 23-
årige Rasmus Tanciula fra Lolland. Til daglig læser han til agraøkonom, en overbygning til landmandsuddannelsen, på
Dalum Landbrugsskole. Det maksimale, han har kørt, er 22 timer, og han ved udmærket godt, hvorfor man nogle gange
kører så længe.
”I bund og grund fordi pengene trækker. Man vil gerne forøge sin indkomst, og det er der mulighed for i højsæsonen,”
forklarer han.
At de unge kører i så mange timer, kommer ikke bag på Jørgen Munkegaard, underviser på Dalum Landbrugsskole.
”Det er noget, vi generelt fraråder af sikkerhedsmæssige årsager, men de unge mennesker er næsten ikke til at flå ned af
traktoren,” siger han.
Undervisning i arbejdsmiljø, og specifikt i reglen om 11 timers sammenhængende hvile, er ikke noget,
landbrugsskoleeleverne modtager meget undervisning i. På det 20 ugers grundforløb alle kommer igennem, er der sat én
uge af til arbejdsmiljø, forklarer Jørgen Munkegaard. Arbejdsmiljø omfatter her både sikker omgang med maskiner,
kontrakter med arbejdsgiveren, ergonomi på arbejdspladsen og så lovgivningen.

Om den ene uges undervisning i starten af forløbet sætter sig fast hos eleverne, er svært at sige.
”11-timers reglen er ikke mig bekendt. Det er i hvert fald ikke noget, jeg har sat mig nærmere ind i, og jeg har heller
aldrig været påvirket af den,” siger Rasmus Tanciula.
Og Rasmus Tanciula er ikke alene. 45 procent af de adspurgte elever kender ikke til den regel.

Mere information
At landbrugsskolerne ikke gør mere for at undervise i arbejdsmiljø, kommer bag på Helle Domino fra Videncentret for
Landbrug.
”Det er for dårligt, at de ikke ved det. Det skal de da vide, og jeg mener også, landbrugsskolerne informerer om det,”
siger hun.
Hos Videncentret for Landbrug er adfærd, arbejdskultur og sikkerhed i forvejen store emner. Sidste år kørte de en
kampagne i Landbrugsavisen, som hver uge grundigt beskrev en ulykke i landbruget. Det skulle være så præcist
beskrevet, at alle skulle kunne se, at det også kunne ske for dem, forklarer Helle Domino.
”I år vil vi holde en række aftenarrangementer, hvor vi har den direkte dialog med landmændene, og der vil vi sætte
fokus på risikovurdering og adfærd. Vi vil nå så mange, vi overhovedet kan,” siger hun.
Ifølge Helle Domino foregår den direkte kontakt til elever og unge i landbruget gennem lokale arbejdsmiljøkonsulenter.
Sammen med landmændene og de unge skal konsulenterne gennemgå, hvad lovgivningen kræver, og her drøftes blandt
andet arbejdstider. Men ikke kun landbruget skal informere de unge om deres rettigheder. Fagforeningerne, som de
unge er organiserede i, har også et ansvar, mener Helle Domino.
Fagforeningen kender til problemet
3F er den fagforening, hvor flest af de unge landbrugsmedarbejde er organiseret. De kender godt til problematikken.
”I høstperioden ser vi tit, at ansatte i landbruget har mange overarbejdstimer, men at de ligefrem skulle køre i så mange
timer i træk (mere end 16 timer red.), lyder meget vildt,” siger Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær i 3F’s
Grønne Gruppe.
Reglen om 11 timers hvile er ikke noget, 3F specifikt rådgiver deres medlemmer om. Morten Fischer-Nielsen
understreger dog, at der er stor forskel på, om de unge ikke kender til lovgivningen, eller om de bare bevidst ser bort fra
den. Det er i høj grad et spørgsmål om personligt ansvar at overholde loven, siger han.
Men landbrugsskolerne skal også huske deres ansvar.
”Det er min opfattelse, at det er skolernes forpligtigelse at undervise i de fag, der handler om arbejdsforhold, men noget
kunne jo tyde på, at der er skoler, der ikke lever op til det,” siger Morten Fischer-Nielsen.

De unge skal lære om arbejdsmiljø

Hvordan man når ud til de unge mænd, er stadig et stort spørgsmål. Hvis man spørger Rasmus Tanciula, så skal det
starte i skolen.
”Når nu der er så meget fokus på miljøsikkerhed i landbruget, så kan jeg ikke forstå, at man ikke også kigger på
arbejdstider og træthed,” siger han.
På Dalum Landbrugsskole prøver man indtil videre at implementere arbejdsmiljøundervisningen i de andre af skolens
fag. På den måde kan eleverne se sikkerhed og adfærd i en arbejdskontekst, forklarer Jørgen Munkegaard.
”Jeg tror ikke, det gavner ret meget at undervise mere. Problemet er, at der stadig er mange unge mennesker, der
tænker, at det ikke rammer dem,” siger Jørgen Munkegaard.
“Nogle gange var man næsten til fare for sig selv”
Rasmus Tanciula er en af de unge landbrugselever, der på egen krop har oplevet, hvordan det føles at køre
traktor over 20 timer i træk. Muligheden for at tjene hurtige penge lokker, men man kan bogstaveligt talt køre
træt i det.

Af Asger Gørup Nielsen og Rasmus Lindkvist Bendtsen

”Jeg var både vred og frustreret. Jeg er en meget ordensbevidst person, så jeg var meget skuffet over mig selv, da
uheldet skete.”
Sådan beskriver 23-årige Rasmus Tanciula de følelser, han havde, umiddelbart efter at han havde været involveret i et
trafikuheld med sin traktor. Den unge landbrugselev fra Lolland havde kørt traktor i mere end otte timer, da han var på
vej med et læs halm til en anden gård.
”Jeg havde kørt traktor i mange timer, og det resulterede i, at jeg ikke var opmærksom i et sving. Samtidig kom der en
modkørende bil ind i svinget, og jeg kom så tæt på, at jeg skrabede hele siden på den.”

Ikke et enestående tilfælde

Heldigvis for Rasmus Tanciula og bilisten skete der kun materielle skader. Det er ikke unormalt, at de unge i landbruget
oplever farefulde situationer, fordi de sætter sig trætte bag rettet på en traktor.
”Jeg hører da tit folk snakke om, at det var ved at gå galt, fordi de havde kørt traktor 12 timer i træk. Men man antager
det ikke for noget specielt, fordi det bliver taget for givet, at man skal køre så mange timer i træk. Så vi griner bare lidt
af episoderne. Men dybest set er det jo ikke noget at grine af,” siger han.
Ifølge Rasmus Tanciula er det normalt at arbejde så mange timer i det danske landbrug. De høje lønomkostninger gør,
at der ofte mangler hænder til at tage fat rundt omkring på gårdene. Derfor er det mere reglen end undtagelsen, at man
arbejder over i de travle perioder.

Pengene lokker
Også muligheden for at tjene gode penge tiltaler de unge landbrugselever. På én dag, hvor der virkelig bliver arbejdet
igennem, er det muligt at tjene 4.500 – 5.000 kroner. Når der er så store penge med i spillet, er det svært for de unge
landbrugselever at sige nej. Men arbejdet kræver også meget.
”I gennemsnit kører vi vel en 10-12 timer i døgnet. Allerede efter otte timer begynder du at mærke en
træthedsfornemmelse, og så kører du ellers bare ned i energi, indtil du får fri eller får noget at spise,” forklarer Rasmus
Tanciula.
”Men vi gør det for pengenes skyld. Helt bestemt. Jeg kunne aldrig finde på at udfordre mit liv på den måde, hvis det
ikke var for pengenes skyld.”
Tanken om at sige fra, når trætheden blev for stor, har da også flere gange strejfet ham, men det er ikke altid lige let at
sige fra.
”Jeg har da overvejet det. Men når ens kollegaer fortsætter, så fortsætter man jo også selv. Jeg vil ikke kalde det et pres,
men der er en meget høj arbejdsmoral. Man vil arbejde, indtil man ikke kan mere. Man piner simpelthen sig selv til at
yde mere, end man reelt kan klare.”
 
Kender ikke til sine rettigheder
Mange af de unge landbrugselever kender ikke til de mest basale regler i arbejdsmiljølovgivningen. Rasmus Tanciula er
ingen undtagelse.
”Jeg har ikke fået nogen undervisning i Arbejdsmiljøloven. Det har i hvert fald ikke bidt sig fast. Jeg mener heller ikke,
at jeg overhovedet har fået nogen undervisning i, hvor mange timer jeg for eksempel må køre rundt i en traktor.”
Og der bør være mere fokus på sikkerheden:
”Når nu der er så meget fokus på miljøsikkerhed i landbruget, så kan jeg ikke forstå, at man ikke også kigger på
arbejdstider og træthed. Det bør klart være landbrugsskolerne, der tager emnet op. Måske ved hjælp af nogle
skræmmekampagner,” forklarer han.
Om der vil komme mere fokus på problemstillingen, vil tiden vise, men indtil videre kører mange unge ufortrødent
videre. Det kan godt gøre Rasmus Tanciula bekymret.
”Det er jo et problem, der kan få fatale konsekvenser. Jeg har selv gjort det, og nogle gange var man næsten til fare for
sig selv. Jeg har i hvert fald været heldig i nogle situationer, hvor det var tæt på at gå galt.”
Politikere i tvivl om ansvaret
Når høsten skal i hus, så arbejder man længere, end hvad loven tillader. Blandt landets folketingspolitikere er
der forståelse for landmændenes problem, men hvor ansvaret ligger, er der delte holdninger om.

Af Asger Gørup Nielsen og Rasmus Lindkvist Bendtsen

”Vi kan jo ikke sige til en landmand: ‘Nu er klokken kvart over fire. Nu må du lade dit korn stå.’ Det kan vi jo ikke.”
Så kort og klart er svaret fra formanden for Folketingets udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri, René Christensen
(DF), når han skal forholde sig til, at unge arbejder for mange timer.
”Det er jo på ingen måde godt at arbejde 16 timer i døgnet – på ingen måde. Men der er jo sådan en kultur i landbruget,
at når man kører, så kører man,” siger René Christensen.
Kristen Touborg (SF), medlem af udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri, mener dog, at der er én, der har
hovedansvaret.
”Det kan jo ikke nytte noget, at arbejdsgivere hersker og regerer, som det passer dem. Det er landmændene, der har
ansvaret. Det kan sådan set ikke være andre. Arbejdstageren kan jo protestere, men det er jo svært, når man står ene
mand langt ude på landet,” siger Kristen Touborg.

Arbejdstilsynet skal styrkes

Principielt mener Kristen Touborg, at det er Arbejdstilsynets opgave at kontrollere, om Arbejdsmiljøloven bliver
overholdt. Men der er flere problemer i det scenarie.
”Arbejdstilsynet har jo meget begrænsede resurser og folk. Det kan blive vanskeligt, for de skal næsten være der, mens
det sker. Mange landbrugsmedhjælpere er også meget loyale over for landmanden, og jeg tror, at de færreste ville gå til
Arbejdstilsynet og sige, at de har fået for lidt hvile,” siger han.
Forhandlingssekretær hos 3F, Morten Fischer-Nielsen, peger også på Arbejdstilsynet som mulig løsning.
”Det er Arbejdstilsynet, der har kontrolforpligtigelsen på dette område. Reglerne er som sådan gode nok, problemet er
bare, at den regering vi har nu, har skåret massivt ned på Arbejdstilsynet,” siger Morten Fischer-Nielsen.
Kristen Touborg bakker op.
”Skal man have styr på problemet, så er det Arbejdstilsynet, der skal styrkes,” siger han.

Man skal selv kunne sige fra

Det er dog ikke kun en opgave for Arbejdstilsynet og landmændene at sørge for, at lovgivningen bliver overholdt. De
unge, der udfører arbejdet, skal også selv kende reglerne.
”Medarbejderen bør kunne stå af og sige: ’Nu går den ikke længere’,” mener Kristen Touborg.
Hos René Christensen vejer det også tungt, at de unge ikke bliver udnyttet. Rovdrift på medarbejdere skal på ingen
måde accepteres. Han ved dog godt, at når vejret er til det, så skal man gerne have høsten i hus.
”Hvis man bliver betalt for timerne, så har jeg det sådan lidt… Det er da en gråzone, vi bevæger os i. Man skal kunne
sige fra gennem hele livet, og det skal medarbejdere i landbruget også kunne,” siger René Christensen.
Bag om rundspørgen
På denne side kan man læse baggrundsmaterialet for vores artikler. Den gældende lovgivning ses til højre, og på siden
kan man nærlæse rundspørgens resultater.
 
Spørgeskemaet blev sendt ud til elever på de danske landbrugsskoler via deres kontorer og sekretariater. Fordi vi har
bedt andre sende vores skemaet ud, har vi ikke et overordnet tal for hvor mange, der kunne have besvaret det.
På de forskellige spørgsmål har vi fået mellem 102 og 98 svar. Udsvinget skyldes, at det ikke var et krav i
spørgeskemaet at besvare et spørgsmål for at få det næste.
 
Spørgsmålene:
Hvor mange timer i træk har du kørt traktor?

Valgmuligheder Antal svar Svar i procent

0-5 timer 14 13.73%
6-10 timer 17 16.67%
11-15 timer 17 16.67%
16-20 timer 25 24.51%
21-25 timer 15 14.71%
26-30 timer 4 3.92%
Flere end 31 timer 10 9.8%
Sum: 102 100%
 
 
Har du nogensinde fået mindre end 8 timers hvile mellem to arbejdsdage, hvor du har kørt traktor?

Valgmuligheder Antal svar Svar i procent

Ja 72 72%
Nej 26 26%
Ved ikke 2 2%
Sum: 100 100%
 
 
Har du nogensinde tænkt, at det ikke var forsvarligt at køre, fordi du var for træt?

Valgmuligheder Antal svar Svar i procent

Ja 43 43%
Nej 55 55%
Ved ikke 2 2%
Sum: 100 100%
 
 
Kender du til 11-timers reglen?

Valgmuligheder Antal svar Svar i procent

Ja 53 54,08%
Nej 44 45,9%
Ved ikke 1 1,02%
Sum: 98 100%