KENDELSE

afsagt den 29. august 2011 af

Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne John Lundum,

Peter Buhlog Nikolaj Aar-Hansen) i 1. instanssag

V.L. B-2938-10

Landsforeningen for Bedre Milj og

Landsforeningen for Bedre Milj som mandatar for

Anders Kristensen Bundgaard
Kent Klemmensen
Ole Olsen
Hans Svanholm

Henrik Svanholm

Dankward Eichhorn Nielsen

Lene Rix Flarup

Mogens Bagger
I

Elsebeth Staal
og

Harriet Kirsebom
(alle advokat Ren Offersen, Kbenhavn)

mod

Miljministeriet
(Kammeradvokat Karsten Hagel-Srensen, Kbenhavn)

Ved lov nr. 647 af 15. juni 2010, som er ndret ved lov nr. 159 af 1. marts 2011, blev det
bestemt, at der skal etableres et nationalt testcenter for store vindmller i et omrde ved

0sterild og Hjardeml Klitplantager i Thisted Kommune. Sagen drejer sig navnlig om,

hvorvidt denne lover ugyldig, fordi den er vedtaget i strid med Rdets direktiv 92/43/E0F
af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (Habitatdirektivet) og

-2-

Rdets direktiv 85/337/E0F af27. juni 1985 om vurdering af

visse offentlige og private

projekters indvirkning p miljet (VVM-direktivet). Forberedelsen og hovedforhandlingen

har efter retsplejelovens 253 forelbigt vret begrnset til, om sagen skal afvises, og om

sgsmlet skal tillgges opsttende virkning.

Pstande
Sagsgerne, Landsforeningen for Bedre Milj og Landsforeningen for Bedre Milj som

mandatar for Anders Kristensen Bundgaard, Kent Klemmensen, Ole Olsen, Hans Svanholm, Henrik Svanholm, Dankward Eichhorn Nielsen, Lene Rix Flarup, Mogens Bagger,
Elsebeth Staal og Harriet Kirsebom har nedlagt flgende pstande:

1. Sagsgte, Miljministeriet, tilpligtes at anerkende, at lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et

testcenter for store vindmller ved 0sterild som ndret ved lov nr. 159 af 1. marts 2011
er ugyldig i forhold til sagsgerne.

2. Miljministeriet tilpligtes at anerkende, at Miljministeriet er uberettiget til at foretage

ekspropriation af

fast ejendom inden for vindfeltet, test- og mleomrdet i medfr af

15 i lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmller ved 0sterild som

ndret ved lov nr. 159 af 1. marts 2011.

3. Miljministeriet tilpligtes at anerkende, at Miljministeriet er uberettiget til at foretage

ekspropriation af de faste ejendomme beliggende Blovgrdsvej 10, 11, 15, Gi. Aalborg-

vej 11 og 16, Rgildvej 11, Klitvejen 25 og 91 og Bredlundvej 22 og 32, 7741 Frstrup

i medfr af 15 i lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmller ved

0sterild som ndret ved lov nr. 159 af 1. marts 2011.

Sagsgerne har anmodet om, at sgsmlet tilgges opsttende virkning, sledes at det
forbydes staten at foretage fysiske indgreb, sfremt det fysiske indgreb pvirker det af loven omfattede omrde, herunder de faste ejendomme beliggende Blovgrdsvej 10, 11, 15,

Gi. Aalborgvej 11 og 16, Rgildvej 11, Klitvejen 25 og 91 og Bredlundvej 22 og 32,7741

Frstrup. Subsidirt skal sgsmlet tillgges opsttende virkning, sledes at det forbydes
staten at foretage fysiske indgreb som beskrevet i den principale pstand, forelbig indtil

ED Kommissionens afgrelse i klagesagen indbragt af Danmarks Naturfredningsforening

foreligger, sfremt det fysiske indgreb pvirker det af loven omfattede omrde, herunder de

" - -' -

faste ejendomme beliggende Blovgrdsvej 10, 11, 15, Gi. Aalborgvej 11 og 16, Rgildvej
11, Klitvejen 25 og 91 og Bredlundvej 22 og 32, 7741 Frstrup.

Over for Miljministeriets pstand om afvisning har sagsgerne nedlagt pstand om, at
denne pstand ikke tages til flge.

Miljministeriet har nedlagt pstand om, at sagsgernes pstand 1-3 afvises, og at sags-

gernes anmodning om opsttende virkning ikke tages til flge.

Anders Kristensen Bundgaard, Kent Klemmensen, Ole Olsen, Hans Svanholm, Henrik
Svanho1m, Dankward Eichhorn Nielsen, Lene Rix Flarup, Mogens Bagger, Elsebeth Staal

og Harriet Kirsebom har under delforhandlingen haft fri proces for s vidt angr sprgsm-

let om afvisning af retssagen og for s vidt angr sprgsmlet om opsttende virkning.

Sagsfremstiling
1. Testeentret for store vindmller ligger omgivet af omrder, der er udpeget til EUhabitatomrde eller EU-fuglebeskyttelsesomrde med det nrmeste ca. 1 km fra testomrdet. Forud for 201

O-lovens vedtagelse blev der foretaget en rkke undersgelser og vurde-

ringer af

konsekvenserne ved centrets etablering. Der blev bL.a. udarbejdet en VVM-

redegrelse fra december 2009. Redegrelsen indeholder bL.a. en vurdering af de milj-

rnssige konsekvenser p globalt, regionalt, nationalt og lokalt niveau. Danmarks Miljundersgelser fremkom i marts 2010 med bemrkninger til redegrelsen, hvoraf det bL.a.

fremgik, at der var en risiko for kollision mellem vindmllerne og fugle samt flagermus, og

at dette burde undersges nrmere med henblik p at udvikle effektive afvrgeforanstaltninger. Lovforslaget blev fremsat den 9. april 2010 og indeholder bL.a. en beskrivelse af de
miljrnssige konsekvenser af

forslaget samt forholdet til EU-retten. Danmarks Miljun-

dersgelser fremkom den 7. maj 2010 med en vurdering af centrets mulige effekter p N a-

tura 2000-interesser, Orbicon fremkom den 15. maj 2010 med et notat om konsekvenserne

for en rkke dyrearter, og Miljministeriet (By- og Landskabsstyrelsen) fremkom den 17.

maj 2010 med en sammenfatning af vurderinger af konsekvenser for EU-beskyttet natur.

Loven blev vedtaget den 4. juni 2010. Den 16. september 2010 fremkom Miljministeriet
med en implementeringsplan for centret.

Den 25. januar 2011 fremsatte miljministeren forslag til

lov om ndring aftestcenterlo-

-4-

ven. Det fremgr af lovforslagets almindelige bemrkninger bL.a., at VVM-redegrelsen

fra 2009 var fejlagtig, idet den ikke havde redegjort korrekt for konsekvenserne af stjberegningerne, at der var udarbejdet en supplerende VVM-redegrelse, og at Folketingen ved
lovens vedtagelse ville berigtige den mangelfulde redegrelse. Loven blev vedtaget den 24.
februar 2011.

2. Landsforeningen for Bedre Milj blev stiftet p en generalforsamling den 28. oktober
2009. Det fremgr af

vedtgterne 3, at foreningen har til forml

"p demokratisk vis at arbejde for at fremme et bedre milj for mennesker, dyr og natur indenfor rammerne af den til enhver tid gldende lovgivning. Foreningen forml er tilige at fremme og sttte de tiltag der ligger inden for foreningens primre forml ved at informere offentligheden og andre med srlig interesse for sagen og evt. at yde sttte til andre foreninger og institutioner samt privatpersoner, hvorved et bedre milj for mennesker, dyr og natur fremmes."
Af 5 fremgr:

"Med udgangspunkt i aktiviteten ww.nationaltestcenter.dk og det forplig-

tende fllesskab som ses at vre indeholdt i denne aktivitet arbejder foreningen for at styrke folkeoplysningen omkring vindmller og belyse disses gode og drlige sider"
Af vedtgterne fremgr tilige bL.a., at foreningen har hjemsted i Thisted Kommune, at
foreningen kan tilslutte sig Danmarks Naturfredningsforening og andre foreninger, der arbejder for at fremme et bedre milj, at enhver, der har lyst og vilje til at arbejde for at
fremme foreningens forml, kan blive medlem, og at kontingentet som minimum udgr
100 kr. rligt.

I vrigt fremgr flgende af sagsgerne

s pstandsdokument:

" Foreningen blev stiftet den 28. oktober 2009.

Pr. 30. juni 2010 havde foreningen 219 medlemmer, heraf seks ejere af ekspropriationstruede ejendomme i Hjardeml Klit, der sledes er direkte berrte af loven. Blandt foreningens vrige medlemmer findes mange ejere af ejendomme i omrdet, der ikke er ekspropriationstruede, men som konsekvens afTestcenterloven fr reduceret den ved deres ejendomme forbundne herlighedsvrdi.

-5-

Foreningen har fra stiftelsen srdeles aktivt modarbejdet det projekt, som nrvrende sag vedrrer. Foreningen har bL.a. afgivet hringssvar vedrrende VVM-redegrelsen, forslaget til Testeenterloven, implementeringsplanen og ndring af Testeenterloven. Foreningen arrangerede sammen med Danmarks Naturfredningsforening en demonstration p Hjbro Plads i Kbenhavn i forbindelse med Folketingets frstebehandling af lovforslaget.
Miljministeriet anerkendte tidligt foreningens interesse i Testeenterloven. Foreningen var sledes blandt de foreninger, interesseorganisationer, mv., der modtog udkast til forslag til Testcenterloven i hring i februar 2010 ... Foreningen figurerer nst verst p side 2 p den vedhftede hringsliste."
3. Om de 1 O enkeltpersoner, der har anlagt sagen, fremgr flgende af sagsgernes p-

standsdokument:

"Anders Kristensen Bundgaard ejer ejendommene "Rgildgrd", beliggende Blovsgrdsvej 15, 7741 Frstrup og "Ny Abildhave", beliggende Gi. Aalborgvej 11, 7741 Frstrup. De to ejendomme er benvnt henholdsvis "D" og "Z" p kortbilaget p side 167 i VVM-redegrelsen ... Ejendommene er direkte ekspropriationstruede, idet staten har tilkendegivet, at der vil skulle
selsveje, skovrydning, nedlggelse af

gennemfres ekspropriation af arealer til bde anlg af mllepladser, kr- i.

bolig, mv.

Kent Klemmensen ejer ejendommen "Blovsgrd", beliggende Blovsgrdsvej 10, 7741 Frstrup. Ejendommen er benvnt "E" p kortbilaget p side 167 i VVM-redegrelsen ... Ejendommen ligger midt i testcenteromrdet og vil blive direkte pvirket med krav om ekspropriation med nedlggelse af bolig til flge. Ejendommen har i indtil videre 82 r tjent som bolig for Kent Klemmesens mor, Dorte Klemmensen, der er fdt p ejendommen.
Ole Olsen ejer ejendommen "Langhove", beliggende Blovgrdsvej 11, 7741 Frstrup. Ejendommen er benvnt "F" p kortbilaget p side 167 i VVMredegrelsen ... Ejendommen er beliggende midt inde i testcenteromrdet, hvorfor landsbrugsdriften ikke kan fortstte uhindret, ligesom ejendommens bygninger er ekspropriationstruede.

Hans Svanholm ejer ejendommen, beliggende Rgildvej 11,7741 Frstrup. Henrik Svanholm har benyttet ejendommen til rekreative forml i lange perioder igennem de seneste 30 r og har forkbsret til ejendommen. Ejendommen er benvnt "G" p kortbilaget p side 167 i VVM-redegrelsen ...
Ejendommen er direkte ekspropriationstruet.

Dankward Eichhorn Nielsen bor p ejendommen beliggende Gi. Aalborgvej

16, 7741 Frstrup, der ogs kaldes "Frstruplejren". Der bor p.t. 80 personer i "Frstruplejren" fordelt p ca. 40 beboelser. Ejendommen er benvnt "Lejrplads" p kortbilaget p side 167 i VVM-redegrelsen ... Ejendommen er beliggende indenfor den i VVM-redegrelsen angivne 37,0 dB stj zone.

Lene Rix Flarup og Mogens Bagger ejer ejendommen beliggende Klitvejen

91,7741 Frstrup. Ejendommen er benvnt "S" p kortbilaget p side 167 i

-6-

VVM-redegrelsen ... Ejendommen er beliggende udenfor den i VVMredegrelsen angivne 37,0 dB stj

zone, men... stjgenerne (vil) blive strre

end angivet i VVM-redegrelsen og afstanden til beboelse vil skulle ges med ca. 30%, hvorved ejendommen vil ligge indenfor 37,0 dB stj zonen.

Elsebeth Staals gteflle ejer ejendommen beliggende Klitvejen 25, 7700 Thisted. Ejendommen anvendes til som fritidshus. Ejendommen er benvnt "Hvidkr" p kortbilaget p side 167 i VVM-redegrelsen ... Ejendommen
zone, men... stjgenerne (vil) blive strre end angivet i VVM-redegrelsen og afstanden til beboelse vil skulle ges med ca. 30%, hvorved ejendommen vil ligge indenfor 37,0 dB stj zonen.
er beliggende uden for den i VVM-redegrelsen angivne 37,0 dB stj

Harriet Kirsebom ejer ejendommene "Bredlundgaard", beliggende Bredlundvej 32, 7741 Frstrup og "Langelund", beliggende Bredlundvej 22, 7741 Frstrup. De to ejendomme er benvnt henholdsvis "P" og "Q" p kortbilaget p side 167 i VVM-redegrelsen ... Harriet Kirsebom er tidligere skriftligt fet oplyst, at hendes ejendom muligvis skal eksproprieres p grund af stj pvirkningen."

Forklaring
Henrik Svanholm har forklaret, at han er jurist og har arbejdet som ejendomsudvikler i en

rrkke. Det sidste 1-112 r har han primrt arbejdet med denne sag. Hans forldre kbte i
1968 ejendommen Rgildvej 11. Da hans far blev syg i 1970-erne, overtog hans bror, Hans

Svanholm, ejendommen, og han fik selv forkbsret til ejendommen. Han er kommet p

ejendommen i den tid, den har vret i familiens eje, og han mener, at han har retlig interesse i sagen. Omrdet var i regionsplanen fra 2004 udpeget som et beskyttet omrde, og det
blev viderefrt til

landsplanen.

Landsforeningen for Bedre Milj blev stiftet i oktober 2009, efter at de i september 2009

var blevet klar over, at ministeriet havde planlagt at etablere et testcenter ved 0sterild. Foreningen blev stiftet med henblik p at indg i en politisk dialog og har haft foretrde for Folketingets Planlgnings- og Miljudvalg og miljministeren. Foreningen har ogs indbragt en klage for EU-Kommissionen og arrangeret en demonstration p Hjbro Plads.

Foreningen blev ikke stiftet for at vre sagsger i sagen, men som anfrt for at pvirke
processen. Foreningen er medlem af

Landsforeningen Naboer til Kmpevindmller, hvor

han selv tidligere har siddet i bestyrelsen. Foreningen har nu 224 medlemmer, der er bosat

over hele landet. Han har fra starten vret opmrksom p, at stjproblemerne ikke var
hndteret korrekt ved lovens vedtagelse, og han mener, at foreningen var medvirkende til,
at loven blev ndret. Lene Rix Flai'up har i 16 r haft en ejendom, der ligger med udsigt

-7-

direkte til testeentret. Kent Klemmensens mor har boet p ejendommen i 83 r, hvorfra
Kent Klemmensen nu driver landbrug.

Procedure
Sagsgerne har til sttte for, at sagen ikke skal afvises, anfrt flgende i pstandsdokumentet:

"Til sttte for den nedlagte pstand om, at de nedlagte pstande er egnede til
realitetsbehandling, gres det gldende, at bde Landsforeningen for Bedre

Milj og Anders Bundgaard m.fl. har den forndne retlige interesse. Bedmmelsen af retlig interesse skal foretages konkret i forhold til hver enkelt materiel pstand, og landsretten kan som det mindre i det mere indsnvre pstandene inden for den beskrevne ramme.

N rmere begrundelse for sgsmlsret

Sagen omhandler en processuel prvelse af Testeenterlovens overensstemmelse med Grundlovens 73 og EU retten, hvis resultat vil vre udslagsgivende for, om der kan anlgges og drives et testcenter ved 0sterild og dermed eksproprieres i omrdet.

Til sttte for den nedlagte pstand om, at der ikke skal ske afvisning af sagen i overensstemmelse med sagsgtes pstand 1, gres det gldende, at sagsgerne har en retlig interesse i sagens afgrelse. Det fremhves srligt:

at der foreligger aktuel og konkret tvist om, hvorvidt Testeenterloven er vedtaget i strid med Habitatdirektivet artikel 6, stk. 3 samt VVMdirektivets artikel 1, stk. 5,
at der foreligger en aktuel og konkret tvist om, hvorvidt anlggelse og drift

af et testcenter for store vindmller ved 0sterild i henhold til Testcenterloven strider mod Habitatdirektivets artikel 12,
at Testeenterloven strider mod EU-retten og dermed skal tilsidesttes som

ugyldig, hvorfor loven ikke kan udgre grundlag for ekspropriation efter Grundlovens 73 af ejendomme tilhrende sagsgerne, gr sagen principiel, og allerede derfor har sagsgerne retlig interesse. Efter Grundloven skal ekspropriation vre af hensyn til almenvellet, og bestemmelsen forudstter, at den srlovgivning, hvorved ekspropriationen gennemfres, er lovlig,

at sagsgerne er individuelt og srligt berrte af anlggelsen og driften af et testcenter ved 0steri1d, allerede fordi sagsgerne er bosat i det omrde,
der er omfattet af

Testeenterlovens anvendelsesomrde,jf. lovens 1,

stk. 1, og uagtet om sagsgernes ejendomme bliver eksproprieret,

-8-

at sagsgerne er individuelt og srligt berrte af anlggelsen og driften af et testcenter ved 0steri1d, idet sagsgerne er bosat i det omrde, hvis dyreliv vil blive pvirket - i strid med habitatdirektivet samt VVMdirekti vet - af opfrelsen af testeenteret i henhold til Testcenterloven,

at sagsgerne grundet deres geografiske tilknytning er srligt og anderledes berrt end Danmarks befolkning i almindelighed, og derfor har en srlig, retlig interesse i at f prvet, om Testeenterloven, og dermed anlggelsen og driften af et testeenter, er lovlig, og
at sagen ikke kan afvises med henvisning til, at der er andre borgere i samme omrde, der ogs har retlig interesse, idet ogs disse borgere vil blive stillet ringere, hvis der ikke bliver foretaget en processuel prvelse af Testeenterlovens gyldighed og dermed lovligheden af anlggelsen af et testcenter.
Landsforeningen for Bedre Milj har retlig interesse i sagen allerede fordi de sagsgende medlemmer i foreningen har retlig interesse. Foreningen for Bedre Milj blev ikke stiftet med det forml at give medlemmerne en bedre retsstiling ved sagsanlg, idet foreningen blev stiftet den 28. oktober 2009 - lang tid forinden indgivelsen af stvningen i nrvrende sag.

De af sagsgerne rejste sprgsml vil blive taget under bedmmelse i nrvrende retssag, og det ikke vile sikre en bedre prvelse af sprgsmlene, sfremt sagen blev anlagt fra anden side.
Udviklingen siden Testeenterlovens vedtagelse styrker den almene offentlige interesse - og dermed sagsgerne - i at f prvet lovens gyldighed, herunder srligt henset til Miljministeriets erkendelse af, at den oprindelige VVM-redegrelse var mangelfuld. Anlggelse og drift af et testcenter vil indebre beskadigelse og muligvis delggelse af yngle- og rastepladser for flere dyrearter, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivets artikel 12.

Hjesteretsafgrelserne UfR 2010.1547H og UfR 2011.984H kan udledes, at det er afgrende for den retlige interesse, at der foreligger en konkret retlig tvist, som vil blive pdmt, at sagsgerne er srligt eller anderledes berrt end befolkningen i almindelighed, at der ved afvisningen ikke automatisk sker en blstempling af det omtvistede og at det ikke er afgrende for grundlaget af prvelsen, at sagen anlgges fra anden side.
Af

Se ogs Torben Melchior i UfR 2011B.43: "l Danmark vile en sag om lovligheden af en miltransats ngtelse af at lade sig udsende til FN-

godkendte, ikke-folkeretsstridige aktioner, da heller ikke kunne afVises, selv om den mtte ndvendiggre, at retten tog stiling til, om krigen var folkeretsstridig. ""

Sagsgerne har under hovedforhandlingen supplerende anfrt, at det flger af bekendtg-

relse af27. marts 2003 om bekendtgrelse af rhus-konventionen af25. juni 1998 om adgang til

oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og

-9-

domstolsprvelse p miljomrdet, at organisationer som Landsforeningen for Bedre Milj

skal have adgang til effektive retlige mekanismer.

Med hensyn til formuleringen af pstand 1 gres det gldende, at gyldighedsindsigelsen

angr loven i sin helhed og ikke alene bestemmelsen i 1, stk. 2, om vindmllerne. PI

stand 2 kan eventuelt - som det mindre i det mere - begrnses, sledes at der efter "anerkende" tilfjes "i forhold til sagsgerne".

Sagsgerne har i pstandsdokumentet anfrt flgende vedrrende anmodningen om opsttende virkning:

"Loven trdte i kraft 1. oktober 2010, og skovrydningen p de udpegede arealer er pbegyndt. Anlgsarbejderne fortstter uagtet nrvrende retssag. Det er derfor af afgrende betydning for omrdets beskyttelsesvrdige natur- og dyreliv, at anlgsarbejdet udskydes indtil der er taget stilling til de nedlagte pstande.

Afvejningen af det offentliges interesse i, at projektets gennemfrelse ikke udsttes, over for arten og omfanget af den skade, som natur- og dyrelivet i 0sterild og omkringliggende omrder kan blive pfrt og hensynet til de direkte berrte mandatgivere, skal ske under hensyntagen til rhus Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til at klage og domstolsprvelse p miljomrdet, jf. bekendtgrelse nr. 10 af 13. marts 2003.

I rhus Konventionens prambel fremhves bL.a., at de deltagende stater "... er interesseret i at offentligheden, herunder organisationer, har adgang til effektive retslige mekanismer, s dens retmssige interesser beskyttes og loven hndhves". I artikel 9, stk. 4, er der givet regler for, at der stilles "... tilstrkkelige og effektive retsmidler til rdighed, inklusiv forelbige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal vre rimelige og retfrdige,
betimelige og ikke uoverkommeligt dyre... ".

rhus Konventionen har ikke medfrt ndringer i danske retsregler, men

ved afgrelsen af det konkrete sprgsml

om opsttende virkning, m det

tillgges vgt, at det er blandt konventionens erklrede forml, at der er forelbige retsmidler til rdighed for personer og organisationer, for at beskytte deres retmssige interesser. Der br flgelig vre udvidet adgang til opsttende virkning ved miljsprgsmL.

Til sttte for at tillgge sgsmlet opsttende virkning taler bL.a. flgende tre tungtvejende grunde:

For det frste er den skade, som 0sterild omrdet pfres, nr anlgsarbejdet pbegyndes, uoprettelig. Muligheden for at opretholde en strk og effektiv naturbeskyttelse forsvinder det jeblik, hvor entreprenrmaskinerne

- 10 -

rykker ind. Hertil kommer, at de direkte berrte mandatgivere, der vil f deres faste ejendom, eller rettigheder over deres faste ejendom, eksproprieret, vil blive pfrt alvorlig og uoprettelig skade, selv hvis sagsgeren senere mtte f medhold i de nedlagte pstande, hvis testeentret i mellemtiden er opfrt.

Heroverfor kan de to danske vindmlleproducenters rent konomiske interesser i at modstte sig, at anlgsarbejdet afventer rettens stillngtagen, ikke tilgges afgrende betydning. Det skal i denne forbindelse ogs ppeges, at det samfundsargument, der ligger til grund for beslutningen om testcentrets opfrelse, iflge de involverede ressortministerier eget udsagn er svkket
som flge af den valgte salgsmodeL.

For det andet er det staten, som har styret processen; p trods af, at By- og Landskabsstyrelsen i sit notat af 15. juni 2009 ... anfrte, at en konsekvensvurdering vile vre tidskrvende, valgte staten at presse en VVM-proces igennem p to mneder; de kritiske hringssvar til VVM-redegrelsen blev ignoreret og staten valgte ogs at overhre advarsler om, at loven var uforenelig med habitatdirektivet. I en sdan situation er der intet tungtvejende hensyn at tage til staten. Staten burde have gennemfrt en grundig og plidelig konsekvensvurdering inden anlgsloven blev forelagt Folketinget.

For det tredje er der rimelig grund til at tro, at sagsgeren vil f medhold i realitetspstandene, hvilket nrmere uddybes nedenfor under hovedafsnittet om de materielle pstande.

Til sttte for den subsidire pstand gres det i vrigt gldende, at anlgsarbejderne, herunder skovrydningen og etableringen af vdomrderne i al

fald som det mindre br afvente EU Kommissionens afgrelse.

Det gres gldende, at Skov- og Naturstyrelsen har udpeget 176 ha areal til vdomrderne i strid med fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 2, ved ikke forinden at have foretaget videnskabelige undersgelser af skovfldningens pvirkning af fuglelivet. Hertil kommer, at Skov- og Naturstyrelsen har pbegyndt fldningen, velvidende, at dette sker i trkfuglenes yngletid, hvilket strider mod fuglebeskyttelsesdirektivets artikelS, litra d."
Sagsgerne har under hovedforhandlingen supplerende anfrt vedrrende den principale

pstand, at der eventuelt efter "indgreb" kan indsttes "med henblik p gennemfrelse af
testeenterloven", sledes at det tydeliggres, at det er dette og ikke almindelig pleje af

arealerne, der skal forbydes. Den subsidire pstand skal forsts med den begrnsning, at

I.

den opsttende virkning ikke skal vare lngere end indtil, der ligger en endelig dom i sagen.

Sagsgerne har i pstandsdokumentet anfrt flgende vedrrende de tre materielle pstande:

- 11 -

"DE MA TERIELLE PSTANDE

Til sttte for de nedlagte materielle pstande gres det gldende, at Testcenterloven er vedtaget i strid med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at anlggelse og drift af et testcenter for store vindmller ved 0sterild i medfr
Testcenterloven vil vre i strid med habitatdirektivets artikel terloven er vedtaget i strid med VVM-direktivets artikel

12, at Testcen1 , stk. 5, og at disse

overtrdelser har en sdan karakter, at loven ikke kan opretholdes.

Direktivets artikel 6, stk. 3, indeholder flgende bestemmelse om projekter, der kan pvirke habitatomrder og fuglebeskyttelsesomrder, hvilke omrder under t kaldes Natura 2000 omrder:

"Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller ndvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv

eller forbindelse med

andre planer og projekter kan pvirke en sdan lokalitet vsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger p lokaliteten under hensyn til bevarngsmlstningernefor denne. P baggrund afkonklusionerne afvurderingen afvirkningerne p lokaliteten, og medforbehold afstk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder frst deres tilslutning til en plan eller et projekt, nr de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og nr de - hvis det anses for ndvendigt - har hrt offentligheden."
omfatte en undersgelse af alle projektets direkte og indirekte virkninger p de beskyttede arter og naturtyper, der udgr udpegningsgrundlaget. Vurderingen skal inddrage den nyeste videnskabelige viden. Kun hvis det godtgres, at der er videnskabelig vished for, at projektet ikke skader, kan der gives tilladelse til projektet. Er det ikke muligt at tillade et projekt efter artikel 6, stk. 3, vil projektet i visse tilflde kunne gennemfres efter en srlig procedure i artikel
Bestemmelsen skal forsts sledes, at vurderingen skal

6, stk. 4, der forudstter dispensation fra EU Kommissionen. Habitatdirek-

tivets artikel 6, stk. 3, har direkte virkning, jf. sag C-127/02, Waddenzee (prmis 70), og forudstningsvis Kammeradvokatens svarskrift i Ekstraktens side 57.

Det skal i relation til anbringendet om overtrdelse af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, srligt fremhves: at en VVM-redegrelse ikke kan erstatte proceduren efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, jf. EU-Domstolens dom i sag C-418/04, Kommissionen mod Irland (prmis 231);

at konsekvensvurderingen skal vre foretaget inden projektets vedtagelse, og at der skal ses bort fra undersgelser og vurderinger foretaget efter dette tidspunkt, hvilket vil sige den 4. juni 2010, jf. C-304/05, Kommissionen mod Italien, hvor EU-Domstolen (prmis 69-70) har fastslet, at
der p tidspunktet for projektets vedtagelse skal foreligge ''fuldstndige,

prcise og endelige konstateringer og konklusioner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl for s vidt angr virkningerne" p de beskyttede omrder. I den konkrete sag opfyldte vurderinger udarbejdet inden tilladelsen blev meddelt ikke kravene, da de var summariske/punktvise, indeholdt forbehold og anbefalede at yderligere unders-

- 12 -

gelser blev udfrt. Domstolen afviste at lgge vgt p undersgelser foretaget efter tilladelsen var blevet givet (prmis 72). Det er sledes ikke muligt at opfylde kravene i artikel 6, stk. 3, ved at gennemfre undersgelser efter en anlgslovs vedtagelse. Selv hvis det efterflgende viser

sig, at et projekt ikke har skadelig virkning p Natura 2000 omrder, vil projektet stride mod EU-retten, hvis vurderingen ikke var udfrt inden projektets vedtagelse, jf. C-239/04 Kommissionen mod Portugal (prmis 24);

at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal fortolkes under hensyn til forsigtighedsprincippet og direktivets hovedforml

om at sikre den biologiske

diversitet ved at bevare naturtyperne samt de vilde dyr og planter;

at alle direkte og indirekte virkninger af projektet som flge heraf skal vurderes; at vurderingerne skal baseres p det nyeste videnskabelige grundlag; og
at det p baggrund af vurderingerne skal kunne afvises (omvendt bevisbyr-

de), at projektet ikke skader omrderne.

P baggrund af hringsnotatet for VVM-redegrelsen ... bemrkninger til I.

lovforslaget og By- og Landskabsstyrelsens notater af 5. maj 2010 ... er det I
sandsynliggjort, at Miljministeriet havde til hensigt at lade projektet ve

ge alene p baggrund af de overordnede og mangelfulde vurderinger, der findes i VVM-redegrelsens afsnit 3.

dta- I

Iflge By- og Landskabsstyrelsens notat af 15. juni 2009, jf. Ekstraktens bind 1, side 160, ville det vre tidskrvende at gennemfre en konsekvensvurdering. Dette illustrerer, at Miljministeriet ikke i den korte periode fra lovforslagets fremsttelse til vedtagelsen den 4. juni 2010 har gennemfrt
tilstrkkelige undersgelser af

projektets mulige negative pvirkninger. Ekpvirkningen af

sempelvis mangler fuldstndig en vurdering af stj

Natura

2000 omrderne i anlgs- og driftsfasen, en vurdering af vindmllernes bar-

rierepvirkning. Problemstilingen vedrrende merudvaskning af nitrat er ligeledes mangelfuld.

Det m lgges til grund, at Miljministeriet ikke har fet udfrt en samlet vurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, jf. bilag 43. Ministeriets nrmeste bud p en samlet vurdering baseret p "fuldstndige, prcise og endelige konstateringer, der kan fjerne en hver rimelig videnskabelig tvivl" synes at vre DMU's notat af7. maj 2010, der var svar p By- og Landskabsstyrelsens henvendelse af 23. april 2010, jf. styreIsens notat af 23. maj
2010 ... DMU' s konklusion er affattet sledes... :

"Vurderingen af de tre lokaliteter er foretaget p et overordnet plan baseret

p eksisterende viden og uden detaljerede oplysninger om den konkrete fo-

rekomst af de pgldende arter og deres levesteder p de angivne opstillingsplaceringer. For naturtypernes vedkommende er vurderingerne udelukkende baseret p eksisterende viden om habitattypernes udbredelse indenfor habitatomrderne og de 3 beskyttede naturarealer p prvestationerne. Naturarealernes aktuelle naturtilstand er derimod ikke inddraget.

- 13 -

Vurderingerne er derfor at betragte som en indledende screening af mulige konfikter mellem placeringerne af vindmllerne og de arter og naturtyper, derformodes at forekomme i opstilingsomrderne og dette notat udgr sledes ikke en egentlig VVM-analyse. "

Miljministeriet har til brug for retssagen henvist til By- og Landskabsstyrelsens notater af henholdsvis 17.,23. og 26. maj 2010 ..., hvori By- og Landskabsstyrelsen konkluderede, at vindmllernes placering ved 0sterild Plantage ikke pvirker fuglebeskyttelsesomrder, og at testcentrets placering ikke strider mod EU-retten. Miljministeriets oplysninger om efterlevelse af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal bedmmes i lyset afEU rettens gennemsigtighedsprincip.

Det forhold, at der efter lovens vedtagelse er udarbejdet en implementeringsplan, understtter tillge, at kravene til en vurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, ikke var opfyldte.

Det skal i relation til anbringendet om overtrdelse af habitatdirektivets artikel 12, srligt fremhves, at anlggelsen og driften af et testcenter vil indebre beskadigelse og muligvis delggelse af yngle- og rastepladser for flere dyrearter, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivets artikel 12.
VVM-direktivet (Rdets direktiv nr. 85/337/E0F om vurdering af

visse of-

fentlige og private projekters indvirkning p miljet, som ndret ved direktiv 97/11 og direktiv 2003/35) krver, at der forud for tiladelse til projekter, der kan pvirke miljet i vsentlig grad, gennemfres vurdering af alle relevante miljrnssige konsekvenser. Dele af direktivet er implementeret i planloven og VVM-bekendtgrelsen.
omfatte oplysningerne oplistet i bilag 4 til VVMbekendtgrelsen, herunder oversigt over de vsentligste alternativer, som bygherren har undersgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne p miljet.
En VVM-redegrelse skal VVM-direktivets artikel

1 , stk. 5, indeholder flgende undtagelse til forpligtelsen til at udarbejde VVM-redegrelser:

"Dette direktiv finder ikke anvendelse p projekter, der vedtages i enkeltheder ved en srlig national lov, idet de ml, der forflges ved dette direktiv, herunder at stile oplysninger til rdighed, ns gennem lovgivningsprocessen. "

EF - Domstolen har taget stiling til fortolkning af artikel 1, stk. 5, i sag C287/98 Linster. I dommen anfres (prmis 54), at direktivets ml kun kan

anses for net gennem lovgivningsprocessen, sfremt lovgiver rder over tilsvarende oplysninger som dem, der fremlgges for den kompetente myndighed under en almindelig procedure for godkendelse af et projekt. Folketinget skal sledes have fet forelagt alle de oplysninger, som oplistes i bilag 4 til VVM-bekendtgrelsen, herunder en oversigt over de vsentligste alternative placeringsmuligheder, og oplysninger om de vigtigste grunde til

I.
- 14 -

valg af alternativ under hensyn til virkningerne p miljet. Dette krav blev ikke opfyldt ved lovens vedtagelse.

EU-Domstolen udtalte videre (prmis 56-57), at det er et krav, at der er tale om en lov, hvorved projektet vedtages i enkeltheder. Det er derfor et krav, at man inden loven vedtages kender de ndvendige elementer til vurderingen af projektets indvirkning p miljet. Det er derimod ikke tilstrkkeligt, at loven foreskriver, at der skal foretages en undersgelse heraf, som m ivrksttes efterflgende. Det forhold, at projektet skal vedtages i enkeltheder medfrer tillige, at artikel 1, stk. 5, ikke kan anvendes, hvis proj ektet ndres efter lovens vedtagelse. Heller ikke dette kraver opfyldt i relation til Testcenterloven, eftersom Folketinget ved vedtagelsen forudsatte, at der efterflgende skulle udarbejdes en implementeringsplan, der bL.a. skulle af-

dkke det konkrete behov for afvrgeforanstaltninger. Implementeringsplanen blev frst offentliggjort den 16. september 2010 og frst efter at den del afprojektet, der omfatter skovrydning, var blevet vsentligt reduceret.

Det skal i relation til anbringendet om overtrdelse afVVM-direktivets artikelI , stk. 5, srligt fremhves:
at Folketinget ikke inden Testeenterlovens vedtagelse havde fet forelagt samtlige de oplysninger, der oplistes i bilag 4 til VVM-bekendtgrelsen med henblik p at kunne gennemfre en vurdering af alle relevante miljmssige konsekvenser af lovens vedtagelse. VVM-bekendtgrelsens krav blev sledes ikke opfyldt ved lovens vedtagelse. Eksempelvis manglede en fyldestgrende oversigt over de vsentligste alternative placeringsmuligheder, og oplysninger om de vigtigste grunde til valg af alternativ under hensyn til virkningerne p miljet; at Folketinget ikke inden lovens vedtagelse havde fet forelagt samtlige krvede elementer til vurderingen af projektets indvirkning p miljet, og dermed ikke kunne vedtage Testeenterloven p et fyldestgrende og oplyst grundlag, hvilket den efterflgende ndring af Testeenterloven er
selvstndigt vidnesbyrd p; og

at ndringerne i projektet, herunder nedjusteringen af

behovet for skovryd-

ning og fastlggelsen af de konkrete afvrgeforanstaltninger, har en sdan karakter, at det ndvendiggr fornyet miljvurdering, herunder blandt andet en fornyet vurdering af alternative placeringsmuligheder.

De i stvningen anfrte anbringender, der i tid l forud for ndringen af Testeenterloven, er fortsat aktuelle efter lovndringen, idet denne alene vedrrer stj begrnsning, jf. forarbejderne:
"Efter at loven var trdt i kraft, konstaterede Miljministeriet, at der var sket enfejl i den VVM-redegrelse, der l til grundfor loven. Man havde ikke korrekt gjort rede for konsekvenserne af stjberegningerne i Frstruplejren og byen HjardemL. For at kunne gennemfre det nationale testcenter
somforudsat er det derfor ndvendigt at begrnse stjen

fra vindmller

omkring testcenteret. Lovforslaget indeholder de supplerende regler, der

gr det muligtfor miljministeren at ekspropriere det ndvendige antal eksisterende mller. "

- 15 -

en alene omfattede ovenstende fremgr tilige af Kammeradvokatens sammenfattende processkrift. Det skal dog i anledning af bemrkningerne verst side 10 i Kammeradvokatens sammenfattende processkrift nvnes, at Miljministeriet allerede i stvningen - og fr lovndringen - blev opfordret (opfordring nr. 2-7) til at oplyse nrmere om stjundersgelserne og -beregningerne, ligesom Miljministeriet blev gjort opmrksom p, at 0sterild og Hjardeml Klitplantage ligger i det strste stjfri omrde i regionplanen, hvor der bL.a. ikke m opstiles nye vindmller.
At lovndring

Til sttte for anbringendet om, at de nvnte overtrdelser medfrer ugyldighed, skal srligt fremhves, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, har direkte virkning - hvilket ogs synes forudsat af Kammeradvokaten i Ekstrakten, side 57 - og at VVM-direktivets artikel 1, stk. 5, er implementeret i bekendtgrelse nr. 1335/2006. Det phviler medlemmernes nationale domstole, at forsge at skabe normharmoni ved national fortolkning, jf. sag nr. C157/86 Mary Murphy mfl. mod An Bord Telecom Eireann. Er normharmoni, som i nrvrende sag, ikke mulig, m den nationale domstol

lade enhver

modstridende national forskrift vre retlig uvirksom.

Det gres yderligere gldende, at kravet i grundlovens 73 om, at ekspro- ,

priation kun kan ske iflge lov, ikke kan anses for opfyldt, sfremt den lov, .

der indeholder ~emmel til ekspropriation, enten er vedtaget i strid med fllesskabsretlige regler, eller hvis realiseringen er det projekt, hvortil der eksproprieres, vil stride mod fllesskabsretlige regler.
Til sttte for den ovennvnte fortolkning fremhves, at det er en betingelse for at foretage ekspropriation, at almenvellet krver det, hvilket indebrer,
at indgrebet skal udspringe af almene, saglige, samfundsmssige vurderin-

ger. At gennemfre ekspropriation p et grundlag, der strider mod Danmarks fllesskabsretlige forpligtelser, kan ikke siges at udspringe af almene, saglige, samfundsmssige vurderinger."

Miljministeriet har i sit sammenfattede processkrift anfrt flgende til sttte for pstanden
om afvisning:

"1. Overordnede anbringender

Til sttte for Miljministeriets afvisningspstand over for sagsgernes pstande vedrrende realiteten gr ministeriet overordnet gldende, at pstandene er formuleret for vidtgende, og at sagsgerne savner retlig interesse i deres pdmmelse.
2. Retlig interesse vedrrende sagsgernes pstand 1

Til sttte for afvisning af sagsgernes pstand 1 gres det i frste rkke
gldende, at pstanden i sin nuvrende affattelse er for vidtgende og uklar

til at vre egnet til domstolsbehandling.

- 16 -

Med pstand 1 nsker sagsgerne en dom, hvorefter Miljministeriet skal anerkende, at hele lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmller ved 0sterild (herefter benvnt "testeenterloven") er ugyldig.

Testcenterloven indeholder en rkke bestemmelser, der hverken direkte eller indirekte har betydning for de problemstilinger, sagsgerne opremser i stvningen. Efter f.eks. testcenterlovens 5 skal veje og arbejdsarealer m.v.
anlgges med almindelig bundsikring og med et dklag af stabilgrus. Kapi-

tel 3 i loven plgger driftsherren af testcentret en rkke restriktioner i forbindelse med opstning og drift afvindmllerne. Efter 25 kan miljministeren delegere en rkke befjelser til en under ministeriet oprettet statslig myndighed (styrelse e.l.).
Sagsgerne har ikke godtgjort, at de har interesse i at f prvet en pstand, hvorefter Miljministeriet skal anerkende, at alle bestemmelserne i testcenterloven, herunder de nvnte, er ugyldige. Pstand nr. 1 kan derfor i hvert fald ikke tages under pdmmelse i dens nuvrende affattelse, jf. herved bL.a. Hjesterets dom optrykt i UfR 2001, side 2065 (mindretallets votum) ... og 0stre Landsrets dom i UfR 1993, side 413, ...

Med hensyn til indholdet i pstand 1 forstr Miljministeriet argumentationen i stvningen hertil ... sledes, at sagsgerne i realiteten nsker rettens stilingtagen til, om vedtagelsen af projektet beskrevet i testeenterloven og gennemfrelse af de aktiviteter, der er forudsat i loven, er forenelig med kravene i VVM- og habitatdirektivet.

Hertil bemrkes, at der ikke glder en almindelig adgang til abstrakt prvelse af loves gyldighed og disses forenelighed med Danmarks internationale eller EU-retlige forpligtelser, jf. bL.a. Hjesterets domme optrykt i UfR 2010, side 1547, ... UfR 2005, side 2134, ... og UfR 2001, side 2065, ... Retlig interesse i et sgsml af denne type fordrer derfor, at sagsgerne hver for sig kan pvise at have en konkret, aktuel og individuel interesse i de nedlagte pstande.
eller de ti private sagsgere, som foreningen er mandatar for, har godtgjort at have en sdan retlig interesse i generelt at f prvet, om de aktiviteter, der skal gennemfres i overensstemmelse med testeenterloven, er forenelige med EU-retten i form afVVM- og habitatdirektivet.
Hverken Landsforeningen for Bedre Milj i sig selv

Stillingtagen til indholdet i pstand 1 har sledes ikke p det foreliggende grundlag betydning for sagsgerne s aktuelle retsstilinger, og den vil ikke afgre en retstvist mellem alle sagsgerne og Miljministeriet.

Srligt for s vidt angr foreningen "Landsforeningen for Bedre Milj", som sagsger p egne vegne, bemrkes, at en forening ikke automatisk opnr retlig interesse i alle sprgsml, der mtte falde inden for foreningens formlsparagraf.

teret, at Greenpeace havde retlig interesse i et sgsml

0stre Landsret har ved en kendelse (optrykt i UfR 1994, side 780, ... accepom lovligheden af

den faste forbindelse over 0resund. Landsretten lagde i den forbindelse

- 17 -

vgt p en "samlet vurdering af sagsgerens pstand og af den sagsgende organisations struktur ogforml". Landsretten fremhvede som et moment, at Greenpeace i visse tilflde var tilagt administrativ klageret vedrrende
milj sprgsml.

Landsforeningen for Bedre Milj har imidlertid ikke en tilsvarende struktur og betydning p miljomrdet, sledes at foreningen kan sammenlignes med f.eks. Greenpeace eller lignende organisationer, der er anerkendt internationalt og i Danmark for deres arbejde for miljet som helhed, og som varetager en rkke forskelligartede miljmssige interesser.

Foreningen m - trods sin formlsparagraf - anses for at vre oprettet alene lejligheden af en rkke borgere, der er utilfredse med placeringen af et nationalt testcenter for vindmller for nogles vedkommende i nrheden af deres ej endomme. Af vedtgternes ... 5 fremgr feks. ogs, at foreningens aktiviteter er koncentreret om en Internet-side ved navn
til

..ww.nationalttestcenter.dk...Miljministerietharendviderenoteretsig.at det af stvningen fremgr..., at foreningen primrt bestr af grundejere i

omrdet, der fr reduceret "herlighedsvrdien" ved deres faste ejendomme.

Med hensyn til det anfrte i stvningen om, hvorvidt medlemmerne af foreningen mtte have srlige interesser, bemrkes, at foreningens retlige inte-

resse skal bedmmes isoleret. En forening opnr ikke automatisk retlig interesse, fordi nogle af dens medlemmer mtte have en sdan interesse, cfr. argumentationen i stvningen ... Borgere kan heller ikke ved at stifte en forening opn en bedre retlig interesse, end de pgldende havde hver for sig.

Det forhold, at Miljministeriet har givet foreningen lejlighed til at komme med kommentarer i forbindelse med hringen over forslaget til testcenterloven, kan ikke fre til et andet resultat. Hringslister er af praktisk karakter, og de udarbejdes alene med henblik p lovgivningsprocessen i Folketinget.

Artikel 9, stk. 2, jf artikel 6 i rhus-konventionen af 25. juni 1998, ... kan heller ikke fre til et andet resultat. Foreningen er ikke efter Miljministeriets opfattelse omfattet af konventionens artikel 2, stk. 5,jf. artikel

9, stk. 2,

infne. Se hertil EU-Domstolens dom i sagen nr. 263/08 Djurgrden-Lila Vrtens Miljskyddsfrening, ... prmis 45-47, om VVM-direktivets artikel 10 a, som indfjet ved Europa-Parlamentet og Rdets direktiv (2003/35/EF) om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer p miljomrdet.
Landsforeningen for Bedre Milj har sledes ikke dokumenteret, at foreningen har en sdan struktur og betydning p miljomrdet, at foreningen skal indrmmes en retlig interesse i pdmmelsen af indholdet i pstand 1.

For de ti private sagsgere synes pstand 1 primrt begrundet i disses udtrykte utilfredshed med det politiske valg af testcentrets beliggenhed i nrheden af deres boliger. Disse privatpersoners interesse i pstand 1 er i s

henseende af generel karakter og adskiller sig ikke fra f.eks. andre grundejere i lokalomrdet, besgende i Nordjylland og natur- og rekreativt interesserede i Danmark, der kan vre utilfredse med beslutningen om placeringen af et stort vindmlletestcenter i Nordjylland.

- 18 -

Den retlige interesse i at f prvet lovligheden af, at nogle af sagsgernes ejendomme vil blive eksproprieret til brug for testcentret, m for de respektive ejere af de berrte ejendomme danne grundlag for et sgsml om den pgldende ekspropriations lovlighed, jf. grundlovens 73, stk. 3. Der henvises til det anfrte om sagsgernes pstand 2 nedenfor. Det forhold, at nogle af sagsgernes ejendomme sges erhvervet eller eksproprieret til brug for testeentret, berettiger ikke uden videre alle sagsgerne til at opn en abstrakt prvelse aftestcenterlovens generelle forenelighed med VVM- og habitatdirektivet.

Med hensyn til de sagsgere, hvis ejendomme ikke forventes eksproprieret, bemrkes endvidere, at det naturligvis er muligt, at disse - f.eks. henset til beliggenheden af deres ejendomme - konkret mtte have en retlig interesse i et sgsml vedrrende dele af loven. Indtil sagsgernes pstand mlrettes dele af loven, og sagsgerne kan dokumentere, at de har en konkret interesse i prvelsen af disse dele p grund af f.eks. stj- eller skyggegener mv., m den generelle pstand imidlertid afvises for disses vedkommende.
Det forhold, at der kan opleves lokale gener fra testcentrets drift p visse ejendomme, begrunder i vrigt ikke uden videre, at der er retlig interesse i et sgsml om testeenterlovens generelle forenelighed med VVM-direktivet og habitatdirektivet.

Sagsgerne fremhver, at VVM- og habitatdirektivet har direkte virkning (er umiddelbart anvendelige) i dansk ret. Dette er imidlertid uden betydning for kravet om en retlig interesse som betingelse for domstolsbehandling af
sagsgernes pstande.

3.

Retlig interesse i sagsgernes pstand 2

Landsforeningen for Bedre Milj har ikke en konkret retlig interesse i sagsgerne s pstand 2, eftersom foreningen ikke er ejer af ejendomme i omrder, jf. herved bemrkningerne i afsnittet umiddelbart ovenfor. Eftersom foreningen optrder som medsagsger - og ikke kun som mandatar - m foreningen have selvstndig retlig interesse i alle de nedlagte pstande. Pstand 2 m derfor afvises for foreningens vedkommende.
Herudover er ogs sagsgernes pstand 2 formuleret for generelt og vidtgende til at kunne pdmmes i sin nuvrende form.

Det er for s vidt korrekt, som anfrt i stvningen ..., at nogle af sagsgernes ejendomme med stor sandsynlighed - hvis de ikke afsts friviligt - bliver eksproprieret af staten, men en ejer af en sdan ejendom har ikke retlig interesse i at f prvet, om der generelt kan eksproprieres ogs andre ejendomme inden for vindfeltet, test- eller mleomrdet. Sagsgernes pstand 2 har i givet fald samme generelle og abstrakte karakter, som pstand 1.
Srligt for s vidt angr sagsgeren Henrik Svanholm forstr Miljministeriet endvidere stvningen... sdan, at vedkommende kun lejlighedsvis "benytter" en ejendom i omrdet, men uden at vre ejer. Henrik Svanholm har

- 19 -

ikke retlig interesse i ekspropriation af ejendomme i omrdet - heller ikke af ejendomme, Henrik Svanholm besger.
Det er udokumenteret, at sagsgerne Dankward E. Nielsens, Lene Flarups, Mogens Baggers, Elsebeth Staals og Harriet Christensens ejendomme nskes erhvervet af staten til brug for testeentret. Ingen af ejendommene indgr i skitsen for testcentret i lovens bilag 1 eller er undergivet konkrete planer om etablering af et vej anlg eller lignende. Elsebeth Staal er endvidere, s vidt Miljministeriet forstr stvningen, ikke selvejer af den ejendom,
som er nvnt i stvningen...

Pstand 2 m derfor for disse sagsgeres vedkommende betragtes som uaktue L

og af rent hypotetisk karakter. Det bemrkes, at hvis de pgldendes

ejendomme senere mtte blive eksproprieret, kan de respektive ejere af ejendommene indbringe sprgsmlet om ekspropriationens lovlighed for retten efter grundlovens 73, stk. 3.

For de af sagsgerne, hvis ejendomme vil blive eksproprieret, glder, at disse naturligvis har retlig interesse i og kan indbringe sprgsmlet om ekspropriationens lovlighed efter grundlovens 73. Herunder kan der bL.a. tages stiling til, om den pgldende ekspropriation er sket korrekt ved lov og er ndvendig af hensyn til almenvellet.
I den forbindelse skal dog kort bemrkes, at 15, stk. 5, i testcenterloven som ndret ved lov 159/2011 bestemmer, at en ekspropriation skal ske efter reglerne i lov om fremgangsmde ved ekspropriation vedrrende fast ejendom (herefter ekspropriationsprocesloven), jf lovbekendtgrelse nr. 1161 af 20. november 2008. Lovens 26, stk. 2, bestemmer, at de sprgsml, der kan prves af taksationskommissionerne, ikke kan indbringes for domstolene inden taksationskommissionens afgrelse foreligger. Sgsmlet kan derfor ikke omfatte emner, som i frste rkke henhrer under taksationskommissionen.
Uanset, at det ikke er af egentlig betydning for afvisningssprgsmlet, bemrkes endvidere, at prvelsen af en ekspropriations gyldighed ikke nd-

vendigvis indbefatter alle dele af testeenterlovens forenelighed med f.eks. VVM- eller habitatdirektivet ... Det forhold, at en ejendom eksproprieres af staten, giver ikke uden videre retlig interesse i alle aspekter af den videre udnyttelse af den eksproprierede ejendom.
4. Retlig interesse i sagsgernes pstand 3

Sagsgernes pstand 3 er ikke ledsaget af anbringender, og pstanden m, uanset at den fremstr som sideordnet med pstand 1 og 2, opfattes som subsidir i forhold til pstand 2. Uklarheden gr pstanden uegnet til at
danne grundlag for sagens behandling, jf retsplejelovens 349, jf 348 og

br berigtiges eller afvises.

I det omfang pstand 3 stttes p de samme anbringender som pstand 2, henviser sagsgte til sttte for afvisningspstanden til det ovenfor anfrte."

- 20 -

Miljministeriet har under hovedforhandlingen supplerende anfrt vedrrende pstand 2, at

pstanden bL.a. vil afskre staten fra at ekspropriere de vindmller, der efter 20 II-loven
skal fjernes for at kunne overholde stjkravene. Pstanden er derfor for vidtgende. I hvert

fald foreningen og de sagsgere, der ikke ejer de berrte ejendomme, m savne retlig inte-

resse i at f behandlet pstand 3. Det bestrides, at sagsgerne nu skulle have adgang til at
ndre i de nedlagte pstande.

Miljministeriet har i sit sammenfattende processkrift anfrt flgende vedrrende sagsgernes pstand om, at sgsmlet tillgges opsttende virkning:

"Miljministeriet gr gldende, at sagsgernes pstande om opsttende

virkning ikke skal tages til flge af flgende grunde:

1. Indledning
Sprgsmlet om opsttende virkning afhnger i sager, der vedrrer en national bestemmeIses forenelighed med en fllesskabsregel, efter EUDomstolens praksis af medlemsstaternes interne procesret. Disse regler m dog ikke gre det umuligt eller uforholdsmssigt vanskeligt at opn en midlertidig retsbeskyttelse, hvis en national regel er i strid med fllesskabsretten, jf. EU-Domstolens dom i sag nr. C-432/05 Unibet, prmis 79 f, ...
Efter dansk retspraksis kan et sgsml

om en lovbestemmeIses forenelighed

med EU-retten kun helt undtagelsesvist tillgges opsttende virkning. Det er for det frste en betingelse herfor, at der p forhnd er rimelig grund til at antage, at den pgldende bestemmelse er i strid med EU-retten, jf. Hjesterets kendelse i sagen om 0resundsforbindelsen (UfR 1995, side 634, ...).
Herudover m opsttende virkning ngtes i sdanne sager, hvis en tilsvarende anmodning vile blive ngtet under en sag om prvelse af en administrativ afgrelse, jf. 0stre Landsrets kendelse i Ladbrokes-sagen (UfR 2005, side 2650, ...).
Med hensyn til opsttende virkning under et sgsml administrativ

om gyldigheden af en

afgrelse bemrkes, at det - uanset grundlovens 63, stk. 1, 2.

pkt. - flger af retspraksis, at domstolene kun undtagelsesvist vil kunne tillgge sdanne sgsml opsttende virkning, jf. frste gang Hjesterets kendelse optrykt i UfR 1994, side 823 (Gyproc-sagen, ...). I en kommentar til kendelsen fremhver hjesteretsdommer Per Walse i UfR 1995 B, s.128 ff, ... endvidere, at adgangen til at tillgge opsttende virkning under et sgsml om lovligheden af en administrativ afgrelse "m anvendes med forsigtighed og kun i klare tilflde. "

Hvorvidt et sdant sgsml br tillgges opsttende virkning, beror herefter p en afvejning af p den ene side det offentliges interesse i, at gennem-

- 21 -

frelsen af afgrelsen ikke udsttes, overfor p den anden side arten og omfanget af den skade, den pgldende kan blive pfrt, herunder om denne vil blive pfrt en alvorlig og muligvis uoprettelig skade, ligesom det m tillgges betydning, om der efter en forelbig vurdering foreligger et rimeligt grundlag for pstanden om ugyldighed af den pgldende administrative afgrelse, jf. Gyproc- og Ladbrokes-kendelsen samt Hjesterets kendelse gengivet UfR 2000, side 1203, ..., og Vestre Landsrets kendelse i UfR
2006, side 2738, ...

Endvidere er det klart, at der ikke kan gives opsttende virkning i videre omfang end, hvad der dkkes af de pstande, der tages under realitetsbehandling, jf. herved Hjesterets beslutning af 17. juli 2003, ... Af den grund kan sagsgerne i hvert fald ikke f medhold i processuel pstand 2, hvorefter det forbydes sagsgte at "foretage fysiske indgreb, sfremt det fysiske

indgreb pvirker det af loven omfattede omrde".

Umiddelbart nedenfor (afsnit 2 og 3) redegres der for Miljministeriets opfattelse vedrrende de enkelte led i bedmmelsen i forhold til nrvrende
sag.
2. Rimeligt grundlag for sagsgernes pstande

2.1 Den oprindelige testeenterlov

Det er ikke under nrvrende sag dokumenteret, at der skulle vre rimelig grund til p forhnd at antage, at etableringen og driften afvindmlletestcentret skulle vre i strid med EU-retten, eller at der er handlet i strid med EU-retten fra Miljministeriets og Folketingets side i forbindelse med vedtagelse af testeenterloven, sledes som den efterflgende er ndret ved lov nr. 159 af 1. marts 2011.
Som det kan konstateres af de i sagen fremlagte bilag, forel der - p linje med sagen om den faste forbindelse over 0resund (UfR 1995, side 634, ...) - et srdeles omfattende materiale til belysning og afhjlpning af alle projektets indvirkninger p miljet, inden den oprindelige testeenterlov blev vedtaget i Folketinget.

Projektet er blevet behandlet indgende under Folketingets behandlinger, jf afsnittet umiddelbart nedenfor, og der er i den forbindelse gjort op med en rkke af de synspunkter, som er fremfrt af sagsgerne under retssagen om
de miljrnssige forhold.

Det er helt udokumenteret under sagen, at den oprindelige VVMredegrelse og den vurdering, som Miljministeriet og Folketinget har gennemfrt efter habitatreglerne, skulle vre mangelfuld i nogle af de henseender, som sagsgerne har gjort gldende.

For s vidt angr lovndringen henvises der til afsnittet umiddelbart nedenfor.
2.2 ndringsloven til testcenterloven

- 22 -

Habitatdirektivet (Rdets direktiv 92/43/E0F af21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, ...) stiller ikke krav til vurdering af den potentielle stj fra vindmllerne p testcentret i forhold til nrliggende
nabobeboelse. ndringsloven er derfor ikke relevant for en prvelse af

Fol-

ketingets og Miljministeriets vurdering efter dette direktiv.

VVM-direktivet (Rdets direktiv 85/337/E0F af27.juni 1985 med senere

ndringer om vurdering afvisse offentlige og private projekters indvirkning
p miljet, ...) stiler krav

om, at der skal foretages en vurdering af konsekvenserne af stjen fra et projekt for omgivelserne i forbindelse med udarbejdelse af en VVM-undersgelse eller en screening.

Selvom testeenterloven er vedtaget efter en bestemmelse i VVM-direktivet 1, stk. 5), hvorefter direktivet ikke finder "... anvendelse p projek(artikel ter, der vedtages i enkeltheder ved en srlig national lov" glder denne
kun, hvis "de ml, der forflges ved rVVM-direktivetj, herunder at stile op-

lysninger til rdighed, ns gennem lovgivningsprocessen. "

Af

bL.a. EU-Domstolens dom af 19. september 2000 i sag nr. C-287/98,

Linster, ..., flger, at bestemmelsen kun kan anvendes under to betingelser:

Lovgiver skal for det frste rde over tilsvarende oplysninger under lovgivningsproceduren som dem, der fremlgges for den kompetente myndighed under en almindelig procedure for godkendelse af et projekt fra bygherren.

For det andet skal det projekt, som anlgsloven vedrrer, vedtages i "enkeltheder". Herved forsts, at selve lovens affattelse skal sikre, at direktivets ml kan opns under lovgivningsprocessen for det pgldende projekt, herunder at oplysninger om projektets udformning og miljrnssige konsekvenser i tilstrkkelig konkret form stiles til rdighed for offentligheden med henblik p en mulig debat, inden den endelige tiladelse til projektet gives.

EU-Domstolen har i en rkke domme vedrrende den almindelige VVMprocedure udtalt, at mden, hvorp der skal rettes op, nr der konstateres mangler ved en VVM-redegrelse, principielt henhrer under medlemsstaternes interne processuelle regler, dog forudsat at det EU-retlige princip om direktivets effektive virkning og de processuelle reglers kvivalens i forhold til tilsvarende rent nationale regler overholdes, jf. EU-Domstolens dom af 7. januar 2004 i sagen nr. C-20l/02, Delena Wells, prmis 70, ..., og dom af 3. juli 2008 i sagen nr. C-215/06, Kommissionen mod Irland, prmis 57, ...
Forlbet omkring ndringen aftestcenterloven var som flger:

I november 2010 konstaterede Miljministeriet, uden at dette var omtalt i sagsgernes stvning, at Frstrup-lejren og byen Hjardeml efter reglerne i bekendtgrelse nr. 1518 af 14. december 2006 om stj fra vindmller var undergivet skaldt "stjflsom arealanvendelse", idet omrderne blev anvendt til eller var udlagt til boligforml i henholdsvis en lokalplan og en byplanvedtgt.

- 23 -

I den oprindelige VVM-redegrelse fra 2009, der l forud for testcenterlovens vedtagelse i maj 2010, var omrderne imidlertid beskrevet som vrende almindelig nabobeboelse, for hvilke der glder mere lempelige stjgrnser end stj flsom arealanvendelse. Dermed var VVM-redegrelsen fra 2009 formelt fejlbehftet, idet der ikke var redegjort korrekt for de legale konsekvenser af stj beregningerne.

Miljministeren tog derfor omgende initiativ til udarbejdelse af en supplerende VVM-redegrelse og efter en forudgende hring af offentligheden i perioden 8. december 2010 til 6. januar 2011 fremsatte ministeren den 25. januar 2011 et forslag til ndring af testcenterloven (L 114).
Aflovforslagets bemrkninger (alm. bem. afsnit 1, ...) fremgr bL.a. flgende:

"Folketingets vedtagelse af denne ndringslov vil sledes berigtige den mangelfulde VVM-redegrelse, der var en del af det samlede beslutningsgrundlag for vedtagelsen aflov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmller ved 0sterild. Folketinget gives dermed mulighed for at tage stiling tiL, om der er grundlag for at fastholde beslutningen om etablering af testeenteret p baggrund af de supplerende oplysninger om stj konsekvenserne fra testeenteret. (...)
Lovforslagets hovedindhold er derfor:

- at berigtige det faktuelle grundlag vedrrende stj for Folketingets vedtagelse af loven om et testcenter for store vindmller ved 0sterild og at sikre, at Folketinget fortsat nsker projektet gennemfrt p det nu foreliggende grundlag," (understreget hr)
Miljministeren stillede alle dele af projektet i bero, indtil ndringsloven var vedtaget og den var trdt i kraft den 3. marts 2011.
Miljministeren har med lovndringen givet Folketinget mulighed for at tage stiling til projektet p baggrund af de samlede oplysninger i bde den oprindelige VVM-redegrelse fra 2009 og i den supplerende VVMredegrelse fra 2010, og Folketinget har med vedtagelsen af lovndring

en

tilsluttet sig det samlede projekt p det nye faktiske grundlag.

De kompetente myndigheder (miljministeren og Folketinget) har derfor til fulde rettet op p manglerne ved den oprindelige VVM-redegrelse i overensstemmelse med de i dansk ret almindeligt gldende regler om disses respektive kompetencer. Denne fremgangsmde overholder de EU-retlige principper om kvivalens og effektivitet, idet proceduren ikke adskiller sig fra fremgangsmden i lignende nationale tilflde, og idet den p ingen mde hindrer VVM-direktivets effektive virkning i dansk ret.
I realiteten er der sledes tale om en fornyet vedtagelse af hele projektet ved ndringsloven. Gennemfrelse af projektet i overensstemmelse med testcenterloven, som ndret ved lov nr. 159 af 1. marts 2011, er p den baggrund ikke uforeneligt med VVM-direktivet.

- 24 -

3. Den offentlige interesse ctr. risikoen for uoprettelige skader

3.1 Det offentliges interesse i etableringen af testcentret

Miljministeriet gr gldende, at gennemfrelsen af testeenterloven, herunder etablering af testeentret hurtigst muligt, er ndvendigt af vsentlige samfunds- og miljrnssige grunde. Som anfrt i afsnit 1.2 i de almindelige bemrkninger til forslaget til den oprindelige testeenterlov , ..., og i ministerens skriftige fremsttelse, ..., er det af vsentlig national betydning, at Danmark kan tilbyde et sted, hvor vindmlleindustrien i samarbejde med forskningsinstitutioner vil have de bedste faciliteter til forskning, udvikling og afprvning af nye prototyper af vindmller. Etableringen af testeentret er et vsentligt tiltag, der skal bidrage til, at Danmark kan udbygge sine vedvarende energikilder, s de kan dkke 30 pct. af energiforbruget i 2020.
Miljministeriet henviser endvidere til, at regeringens Klimakommission har afgivet en beretning om muligheden for at reducere Danmarks forbrug af fossile brndstoffer (kul, olie og naturgas) indenfor en ret kort tidshorisont. Baggrunden er naturligvis dels, at de fossile brndstoffer olie og naturgas er en knap ressource, dels at en reduktion af disse energikilder er ndvendig for at nedbringe udslippet af CO2 dvs. for at reducere den risiko for klimaforandringer, som FN's Klimapanel anser for truende indenfor en overskuelig rrkke.

Lovforslaget er sledes udtryk for, at der for tiden er en vsentlig samfundsmssig interesse i, at der sker en omlgning af energiforbruget til biomasse og vedvarende energikilder, herunder i hj grad vindenergi, hvilket krver en massiv indsats med hensyn til forskning og investering, og reelt m tiden anses for knap. Begringen om opsttende virkning tilsigter at udskyde det tidspunkt, hvor Danmark kan yde et effektivt bidrag til at imdeg risikoen for klimaforandringer.
Hertil kommer, at testcentre for store vindmller her i landet bidrager til, at det vil vre attraktivt for danske og udenlandske vindmlleproducenter at placere forsknings- og udviklingsprojekter her i landet, hvilket bidrager til at skabe vkst - ogs i omrder, hvor dette i vrigt kan vre vanskeligt.
3.2 Risikoen for vsentlige eller uoprettelige skadevirkninger for

sagsgerne

Miljministeriet gr gldende, at de eventuelle skadevirkninger, der vil vre forbundet med virkeliggrelsen aftestcentret, vil kunne imdegs relativt

hurtigt, hvis det efter sagens udfald mtte vise sig, at der er behov for en fysisk ndring af hele eller dele af projektet.
Etableringen og driften af test

centret vil sledes ikke medfre til uopretteli-

ge skadevirkninger.

Miljministeriet gr opmrksom p, at vurderingen af de relevante risici m

afhnge af, om retten tager ministeriets afvisningspstande i hvert fald del-

- 25 -

vist til flge. Det afgrende er sledes, hvilke virkninger der vil kunne undgs, hvis retten bestemmer, at etableringen af testcentret skal udsttes, indtil retten har taget stilling til de af sagsgernes pstande, som ikke afvises. Virkningerne skal sledes vurderes afhngigt af pstandene.

I relation til de enkelte sagsgende privatpersoner (grundejere i omrdet)

bemrkes, at disses ejendomme - i det omfang de bliver eksproprieret -

f.eks. vil kunne tilbageskdes til de respektive personer, og alle fysiske spor afvindmllerne, anlg mv. villet kunne fjernes.

Miljministeriet er herudover grundlggende af den opfattelse, at der med de arbejder, der er planlagt i henhold implementeringsplanen (bilag 46 og 47) for det nationale testcenter med henblik p at sikre naturvrdierne, vil ske en generel forbedring af den naturrnssige tilstand i omrdet.

De i planen nvnte arbejder kan imidlertid tilbagefres, hvis der skulle blive stilet krav om dette. Selv den fldede skov vil kunne genskabes ved plantning, men det er Miljministeriets opfattelse, at trfldningen under alle omstndigheder ikke i sig selv er en afgrende faktor for vurderingen af, om der vil vre uoprettelige, miljmssige skadevirkninger forbundet med at undlade at tilgge sgsmlet opsttende virkning.
3.3 Processuel pstand 3
Srligt vedrrende sagsgerne s subsidire processuelle pstand 3 gres det gldende, at en retssag ved en dansk domstol ikke kan gres afhngig af forlbet af Kommissionens behandling af en henvendelse fra en interesseorganisation, der ikke er part i retssagen. Kommissionens behandling kan ikke sidestilles med en traktatbrudssag efter TEUF artikel 258. Den kan munde ud i, at en traktatbrudssag indledes med en bningsskrivelse, men derfra er der langt til en domstolssag ved EU-Domstolen. Traktatbrudssager har ikke karakter af retsmidler for borgerne i medlemsstaterne, dvs. hverken for Danmarks Naturfredningsforening eller nogen af sagsgerne i landsretssa-

gen. "

Miljministeriet har under hovedforhandlingen supplerende anfrt, at et vsentligt element

i loven er etableringen af klithede, der var omrdets oprindelige naturtype. Der skal fldes
ca. 450 ha skov, hvoraf den private andel alene udgr ca. 20 ha, og en afgrelse om op

st-

ten

de virkning vil afskre staten fra at foretage ndringer i statens egne skove.

Landsrettens begrundelse og resultat

Miliministeriets pstand om afvisning

Ved lov nr. 647 af 15. juni 2010, som ndret ved lov nr. 159 af 1. marts 2011, blev det
bestemt, at der skal etableres et nationalt testcenter for store vindmller i et omrde ved

- 26 -

0sterild og Hjardeml Klitplantager i Thisted Kommune. Loven giver mulighed for at opstile vindmller p en hjde p op til 250 meter, for at opstile master, etablere vej

adgang,

ekspropriere fast ejendom, rydde skov i betydeligt omfang m.v.

Anders Kristensen Bundgaard, Kent Klemmensen, Ole Olsen, Hans Svanholm, Dankward

Eichhorn Nielsen, Lene Rix Flarup, Mogens Bagger og Harriet Kirsebom ejer alle fast

ejendom s tt ved testcentret, at de vil blive berrt af centret visuelt, stjrnssigt eller
sledes, at deres ejendom helt eller delvist kan eksproprieres. Der foreligger en retstvist om
lovens gyldighed samt berettigelsen i at f foretaget ekspropriationer, som konkret og ak-

tuelt berrer dem individuelt. Disse sagsgere har derfor retlig interesse i at f prvet pstand 1.

Henrik Svanholm og Elsebeth Staal ejer ikke fast ejendom tt ved testeentret, men benytter omrdet til rekreative formL. Landsretten finder, at de ikke herved berres individuelt i

en sdan grad, at de kan anses for at have retlig interesse. Sagen afvises derfor i sin helhed
for disse sagsgeres vedkommende.

Landsforeningen for Bedre Milj er en organisation, der efter sin formlsparagraf arbejder

for at fremme et bedre milj. Den har efter det oplyste flere end 200 medlemmer fordelt
over hele landet. Foreningen har deltaget under lovgivningsprocessen ved at fremkomme

med hringssvar og deltage i mder med folketingsudvalg og miljministeren. Herefter, og

da det m antages, at foreningen vile have vret klageberettiget, hvis beslutningen om at

anlgge et testcenter var gennemfrt administrativt, finder landsretten, at foreningen har
retlig interesse i at f prvet pstand 1.

Den anfgtede lov fastlgger rammerne for etablering og drift af et nationalt testcenter for
store vindmller ved 0sterild. Sagsgerne

s anbringender vedrrer grundlaget for beslut-

ningen om at etablere et sdant testcenter ved netop 0sterild og dermed grundlaget for hele
lovens tilblivelse. Der er derfor ikke grundlag for at afvise sagsgernes pstand L som flge af pstandens formulering.

Landsforeningen for Bedre Milj har ikke pvist en individuel interesse i at f prvet
sprgsmlet om ekspropriation af

faste ejendomme som angivet i pstand 2 og 3. Landsret-

ten afviser derfor disse pstande i forhold til foreningen.

- 27 -

Pstand 3 angr ekspropriation af de konkrete ejendomme, som sagsgerne Anders Kri-

stensen Bundgaard, Kent Klemmensen, Ole Olsen, Hans Svanholm, Dankward Eichhorn

Nielsen, Lene Rix Flarup, Mogens Bagger og Harriet Kirsebom ejer. Det er p nuvrende

tidspunkt ikke fastlagt prcist, hvilke ejendomme der vil skulle eksproprieres. Der er herefter ikke grundlag for at afvise denne pstand for nogen af disse sagsgeres vedkommende. Dog skal henvisningen til Klitvejen 25 udg, idet sgsmlet er afvist for s vidt angr

Elsebeth StaaI. De nvnte sagsgere har ikke pvist en individuel interesse i at f prvet
sprgsmlet om ekspropriation af andre ejendomme som angivet i pstand 2. Landsretten
afviser derfor pstand 2 i forhold til de enkelte sagsgere.

Sagsgernes anmodning om opsttende virkning

Afgrelsen om opsttende virkning trffes p det foreliggende, forelbige grundlag og

prjudicerer ikke sagens endelige afgrelse.

Afgrelsen af, om sgsmlet br tillgges opsttende virkning, m bero p en afvejning af

det offentliges interesse i, at gennemfrelsen af afgrelsen ikke udsttes, over for arten og
omfanget af den skade, som sagsgerne kan blive pfrt, ligesom det m tillgges betydning, om der efter en forelbig vurdering foreligger et rimeligt grundlag for sagsgerens
pstande. I vurderingen skal i I

I i

ogs indg hensynet til princippet om effektiv retsbeskyttelse

I

af sagsgernes rettigheder i henhold til fllesskabsretten, hvorefter kriterierne for forelbi-

ge foranstaltninger faststtes i den nationale ret, men at disse ikke m vre mindre gunstige end dem, der glder for tilsvarende sgsml p grundlag af national ret, og ikke i prak-

sis m gre det umuligt eller uforholdsmssigt vanskeligt at udve den midlertidige retsbeskyttelse af sdanne rettigheder, jf. EU-domstolens dom af 13. marts 2007 i sag nr. C432-05, Unibet.

Efter den forelbige behandling af sprgsmlet, om de foretagne vurderinger af testcentrets

pvirkning af de omkringliggende naturomrder lever op til kravene i habitatdirektivet

artikel 6, stk. 3, kan det ikke udelukkes, at dette ikke er tilfldet. Der er p den anden side heller ikke tilstrkkeligt grundlag for at fastsl, at der efter en forelbig vurdering er rimeligt grundlag for sagsgerne

s pstande om, at loven i sin helhed er ugyldig, eller at ekspro-

priation vil vre uberettiget. Hertil kommer, at det offentlige af de energipolitiske hensyn,
der er redegjort for i forarbejderne til

loven, m anses for at have en betydelig interesse i,

at loven gennemfres, mens det ikke er godtgjort, at sagsgernes interesser ikke i det vi

I.

- 28 -

sentlige kan tilgodeses ved retablering af arealerne og betaling af erstatning. Efter en samlet vurdering tager landsretten ikke anmodningen om, at sgsmlet tilgges opsttende

virkning, til flge.

Statskassen skal i sagsomkostninger vedrrende Henrik Svanholm og Elsebeth Staal til

Miljministeriet betale 20.000 kr.

T h i b e s t e m m e s:

Sagen afvises for s vidt angr sagsgerne Henrik Svanholm og Elsebeth StaaI.

Pstand 2 afvises i det hele.

Pstand 3 afvises i forhold til Landsforeningen for Bedre Milj.

Sgsmlet tilgges ikke opsttende virkning.

Statskassen skal i sagsomkostninger til Miljministeriet betale 20.000 kr.

De idmte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.

John Lundum

Peter Buhl

Nikolaj Aar-Hansen

U dskriften udstedes uden betaling.

Udskriftens rigtighed bekrftes.

Vestre Landsret,

Viborg den 29. august 2011

Julia 0stergaard Varga

retssekretr