You are on page 1of 6

Plantagerne, produktionen - og naturen

Ernringsgrundlaget for hjortevildtet: Klvergrsmark i omdrift. Foto: Per Hilbert. Besg i en usdvanlig plantage, hvor stetik, jagt og produktion gr op i en hjere enhed. Hvor man arbejder med den langsigtede omstilling fra plantage til skov. Og hvor ejeren kmper mod nogle meget store vindmller. Kun 3 km fra havet CSkagerak - Vigs Bugt), ikke langt fra Glde, ligger en usdvanlig skovejendom. Skabt af to tidligere landbrugsejendomme, som er lagt sammen og gradvis tilplantet siden slutningen af 1960'erne. Men langtfra en typisk klitplantage. Og hvorfor er den s ikke det?

Skovdyrkeren har besgt den markante og engagerede ejer, som i skovdyrkningen er get sine egne veje. Og en af de ret f skovejere. som har haft energi og mod nok til at blande sig i den offentlige debat, blandt andet om det vestjyske skovbrugs nytte og fremtid.

Hvem er han? Og hvordan ser hans ejendom ud?


Egon Bennetsen er vildtbiolog (hjortevildt) af uddannelse. Sammen med sin kone kbte han i 1978 klitejendommen Mgelkjr i Hjardeml Klit, som han har arbejdet med gennem mere end 30 r, med henblik p at omdanne den til en produktiv - dvs. konomisk bredygtig - skov- og naturejendom. Uddannelsen som vildtbiolog har givet ham en srlig baggrund for at tage hensyn til hjortevildtets prferencer ved opbygningen af skoven. Det er specielt vigtigt med tanke p, at der i omrdet frdes en af Danmarks strkeste kronvildtstammer. Om sine erfaringer med anlg af vildtagre har han i vrigt skrevet to grundige artikler i tidsskriftet Skoven. Artiklerne kan findes p Skovdyrkernes hjemmeside. Og han har lagt en del egne optagelser af kronvildtet i Hjardeml ud p YouTube (sg p kronvildt i brunsttiden). Den vildtvenlige skovopbygning er lykkedes i en sdan grad, at Thys efterhnden meget store srfredede bestand af dvildt synes at have valgt ejendommen som samlingspunkt . For tiden er en stor indsats med vildt agre dog droslet ned ved at omlgge til klvergrs i omdrift. Samtidig forceres omlgningen til nste trgeneration ved at skrmstille og opstamme bevoksningerne, ogs med henblik p i en periode at gre ejendommen mindre attraktiv for vildtet! Ellers ville kulturfasen blive meget vanskelig som flge af mange bidskader. En mindre vildtbestand er derfor omkostningen, indtil kulturerne igen er sluttede.

der os p en skillelinie mellem klitlandskaberne med de store plantager mod vest, og det dyrkede landbrugsland mod st. Fattigst er de affgne sande, hvorfra vestenvinden har flyttet den nring der mtte vre over til de tilfgne sande, som derfor i dag er mere nringsrige og varierede. De lavbundede er mere humusrige. og det er primrt her jorden tidligere har vret dyrket. Fordi det p disse kanter frst og fremmest er vandet, der begrnser vksten. De naturgivne rammer, skovdyrkningen. terrnpleje til glde for vildtet samt en ihrdig, mlrettet og vedholdende plejeindsats gennem 30 r, har vret medvirkende til, at der p de 66 ha i dag findes stor landskabelig variation og et rigt naturindhold. Fordelt p 50 ha skov; 8 ha urrte naturarealer (klithede og vandhuller) og 8 ha dyrkede arealer, finder vi en perle til gavn for folk og f.

Vildtpleje

og jagt

Hjortevildtet tilgodeses som en ressource p niveau med trproduktionen. Terrnplejen er gennemtnkt og veludfrt ud fra tre vigtige holdepunkter; der skal vre let tilgngelig fde af god kvalitet, der skal vre god dkning og uforstyrrede omrder

der skal vre gode muligheder for at bevge sig rundt, se og jage.

Fden sikres med et netvrk af 27 sm frodige ( - efter forholdene) marker fra 0,02-0,90 ha, hvor der dyrkes klvergrs i omdrift. Det tilstrbes, at der altid nr markerne er ttte nlebevoksninger, for at dyrene skal bevge sig kortest muligt efter fden og hurtigt kan finde skjul igen. For tiden er en stor del af bevoksningerne dog som nvnt skrmstillede og bne. Som kompensation herfor holdes en nlebevoksning ('reservatet') fuldstndig forstyrtelsesfri. hvilket isr dvildtet har taget til sig. Herudover etableres sm lysninger i alle nye kulturer, ved at efterlade huller uden plantning p steder, hvor der fremover skal vre spor. Det giver sm beskyttede

Dyrkn ingsg ru nd laget


Ejendommen ligger p den tidligere littorinaflade, overlejret med 7-14 m flyvesand. Jordbundsmssigt fordelt p tre forskellige typer; de affgne sande, de tilfgne sande og de lavtliggende omrder. Skovstrukturen i dag er bestemt af de tre typer. Netop her fletter de sig ind mellem hinanden, fordi vi befin-

Egetyndingens stdskud er fortrinligt vinterfoder. Foto: Anders Jensen.

Familiens lO-rige labrador Tok er den eneste hund der kommer i plantagen. P jagt slippes der ikke hunde fordi det spolerer den ro som kronvildtet krver. Jagten foregr primrt fra opsatte skydetrne og -stiger, hvorfra der kan afgives sikre skud og foretages en selektiv afskydning. Sdan udfres jagten effektivt og med mindst mulig forstyrrelse.

En del af plantagens sporsystem - harvet og tromlet. Foto: Anders Jensen

40 ha nl og 10 ha lv
pletter, hvor sollyset kan komme ned, og hvor hjortevildtet derfor elsker at opholde sig. Rundt om plantagen er der efterladt en mindst 20 m bred ubevokset brmme. Her veksler arealer med klithede, marker og spor ind og ud mellem hinanden. De bne brmmer kombinerer naturhensynet med forskellige praktiske hensyn: De fr plantagen til at virke strre, den glade ejer behver ikke forlade matriklen for at se sin egen skov, hjortevildtet holdes i hj grad inden for egne grnser, og brmmerne er praktiske i forbindelse med jagtafvikling. Sporene er et kapitel for sig. De holdes helt fri for vegetation ved jvnlig frsning og efterflgende tromling. Derved skabes et bed, hvor dyresporene ses lige s fint, som var det i sporsne. En ideel mde at flge med i, hvor meget vildt der aktuelt frdes i skoven. Samtidig gr de det nemt at frdes overalt, og de er desuden optimale til purchjagt. Systemet forudstter en ren sandjord. Bennetsen driver et traditionelt, men dog anderledes produktionsskovbrug. Han nsker en skov, som er: optimal for kronvildtet produktiv og lnsom p sigt enkel at passe (egnet for maskinskovning) stabil (stormfast) stetisk smuk let at forynge til sin tid (f.eks. med skrmstilling eller selvsning)

Af hensyn til stabilitet og stetik nskes 20% af arealet med lvtr, frst og fremmest eg og r, men ogs blandingsbevoksninger. Pga. sent lvspring og tidligt lvfald er lvtrerne uden blade i 7 mneder. Nletrerne har - ud over det produktionsmssige - af den grund ogs en meget vigtig funktion med at give vinterl for vildtet.

Omorikajcypres plantet 2007 p klitskrning. Foto: Egon Bennetsen.

To marginale trarter
Efter mange overvejelser er en ligelig blanding af omorika og cypres blevet grundstammen i de sidste rs tilplantninger. Bennetsen foretrkker at arbejde med blandinger af hensyn til dyrkningssikkerheden. Og det har vret vigtigt, at blandingen bestr af arter, som kan flges ad. Det letter pasningen betydeligt i forhold til de mange fleretagerede blandinger, som er kommet p mode, og som krver stadige indgreb. Der plantes p 2x2 m, hvilket giver en billig kultur. Det kan g, fordi begge trarter er naturligt fingrenede (i modstning til f.eks. sitka). Alt er hndplantet af ejerparret selv. Ideen er, at omorikaen afdrive s efter 60 r, hvor den har en savvrksegnet dimension p 26-30 cm. Herefter selvforynger cypressen sig forhbentlig - eller den kan underplantes. Cypressen er en af de mest stormfaste trarter, vi kender, og den tler at bliver sat ud p afstand. Begge trarter holder sig i vrigt grnne til jorden langt op i omdriften, hvilket bde er til glde for vildtet og giver nogle flotte skovbilleder. Det er erkendt, at de to trarters tilvkst ikke er voldsomt stor. Men den synes at vre stabil. Hjere end lvtrets og p linie med skovfyrrens. Kvaliteten p veddet er god hos begge arter, og for cypressen er der tale om et meget varigt ved, der kan bruges til specialforml som f.eks. udendrs bekldning uden at skulle imprgneres.

Lild plantage: Sund omorika til venstre og sammenbrudt sitka til hjre. Foto: Per Hilbert Alternativerne til dette ret specielle trartsvalg kunne vre skovfyr, sitkagran. grandis og mske douglasgran. Rdgran trives slet ikke s tt ved kysten, og det kan ogs konstateres, at douglasgranen heller ikke bryder sig om den skarpe, saltholdige vind. Og den er ganske stormflsom. Det store problem med sitkagranen er, at den - trods rigtig god vkst - ofte bryder sammen i 40rs alderen. Forrsaget af angreb af micans. Skovfyrren, som jo er den eneste politisk korrekte nletr art, stoler Bennetsen ikke p. Problemet er, at den gennem tiden er spaltet ud i mange lokalracer (provenienser) med snvre klimatolerancer. Hvis klimaet ndrer sig, krver det andre skovfyrprovenienser, og de nu anvendte vil formodentlig ikke trives. Anderledes med ornorika, som med en lille isoleret forekomst p Balkan ikke udviser raceforskelle og derfor trives overalt hvor den er plantet i Europa. Cypressen skulle heller ikke f problemer med milde fugtige vintre og varme trre somre, idet den i sit naturlige udbredelsesomrde kun fr omkring 50 mm nedbr om sommeren.

Der er sledes tnkt meget - og langt frem. Bennetsen skriver selv i en artikel i Skoven: Et s simpelt og letfatteligt - ja vel nrmest enfoldigt - skovbrug m vel indbyde til undren og latterliggrelse hos naturorganisationer, fonde, certificeringsbureauer, skovbrugsfakultetet, Pro Silva og ikke mindst Skov- og Naturstyrelsen. Alle huser de jo vidende og velmenende mennesker, der sikkert vil Danmarks skove det bedste. De fleste er dog nok kendetegnet ved, at de ikke er konomisk ansvarlige eller srbare, hvis den opstillede naturnre vision ad re viser sig at vre et fatamorgana. Men for en selvlrt amatr med 30 rs praktisk erfaring fra skovdyrkning i den yderste klit, og med et personligt konomisk ansvar for hvert eneste skovbrugsmssige tiltag, giver en sdan dogmatisk naturfjern skovdrift fin mening

Blandt bevoksningerne p Mgelkjr er ogs en 'naturskov' med eg og bg. Den er plantet i 1969 i en rkkevis blanding af sitka, eg, bg og rdel. Sitkaerne er fjernet umiddelbart fr lvtrerne blev kvalt. Herved fritstilledes lvtrerne. Dem hugges der aktivt i, for at fremme dimension, og alt ddt ved fr lov at ligge i skovbunden. Visse tyndingstrer ringes bare med henblik p stende trer med ddt ved. Desuden fjernes alt nl samt dominerende arter som hyld og serotina. mens selvset tjrn og rn lades vre. Ud over eg og bg er der desuden indplantet en rkke andre arter, bl.a. ahorn, lind, fuglekirsebr. avnbg, hassel, kvalkved, lind, vildble. dunet gedeblad, naur m.fl. Den strste eg (fra 1969) er allerede 35 cm i brysthjdediameter.

En "naturskov" med lv
Der arbejdes dog ogs en del med lvtr p ejendommen. Strstedelen er produktionsbevoksninger af eg og r, der plantes p op til 3x3 m, og hvor der praktiseres enkelttr-pleje. Etablering sker med planter i bidfri hjde, fra egen planteskole, for at undg hegning. r fra en sdan bevoksning fra 1990 er mellem 24 og 29 cm i brysthjdediameter. I det hele taget er det Bennetsens erfaring, at man kan skabe sin egen jordbund, bl.a. ved det rette trartsvalg. Bennetsen er meget optaget af Junckers teorier om jordbundsudvikling og rens rolle.

Bg tyndet ved ringning. Foto: Per Hilbert

En sdan bevoksning, hvor fornuftige menneskelige indgreb bliver foretaget p 'naturens' vegne, giver betydelig mere mening end det - i normale skove - uhensigtsmssige begreb 'urrt skov', som er blevet kraftigt markedsfrt de senere r.

Om kritikken af plantageskovbruget
Bennetsen har vret uhyre aktiv i den skovpolitiske debat i de senere r. Af naturlige rsager har han engageret sig i kampen mod vindmllerne i sterild. som er planlagt kun f kilometer fra Mgelkjr. Men det, som har generet ham mest i den forbindelse, er den generelle nedgring af nleskoven og plantagerne, som har domineret debatten.

>

Eg 43 r. Diameter 35 cm. Foto: Per Hilbert.

10

Det er isr mere eller mindre fundamentalistiske biologer, der har vret fremme med riven, men selv Naturstyrelsens tidligere direktr har fremsat nedsttende udtalelser om "nleskov med trer i lange lige rkker' og den vurdering, at "der ikke er megen biodiversitet i sdan en plantage' (red.: som sterild). Som Bennetsen siger: At man besynger vindmlletestcentret som visionr naturgenopretning forekommer at vre et klamt forsg p at gre en dyd af ndvendigheden Bennetsen sprger (men fr intet svar), om det samme s ikke m glde alle statens "kedelige, naturfattige, mrke- plantager i hele Midt- og Vestjylland. Han mener, at biologernes (og Naturstyrelsens) holdning oser af foragt for menneskers indsats gennem mere end 100 r for - under store arbejdsmssige og konomiske ofre - at skabe sig tlelige omgivelser i hele det vestlige Jylland. Og at de faktisk ser bort fra international forskning, der konkluderer, at plantagerne spiller en vigtig rolle i bevarelsen af den biologiske diversitet. Bennetsen er en strk fortaler for det produktive skovbrug: Et erhvervsrettet skovbrug, der bliver drevet med pragmatisk respekt for miljet.

Han argumenterer imod de utallige naturorganisationer, der p menneskehedens vegne fler sig kaldet til at nedgre alt, der har med produktion at gre, og at diktere, hvorledes private skovejere skal drive deres skove. Det er bekymrende, dels fordi de kan sige det omkostningsfrit og uden at bre noget konomisk ansvar, dels fordi de derved pdutter befolkningen det fejlagtige synspunkt, at de danske skove ikke drives bredygtigt. Og det er ikke bare uforpligtende snak. Bennetsens egen plantage er et godt eksempel p den mlrettede og langsigtede, men af naturlige grunde langvarige indsats med at udvikle vore plantager til produktive og stabile skove. En indsats, som p Mgelkjr bygger p en sund kombination af teoretisk viden og egne praktiske erfaringer - uden hensyn til tidens meninger p bjerget. Anders Jensen (aje@skovdyrkeme.dk) og Per Hilbert (phi@skovdyrkeme.dk) (Du kan lse mere p www.dyrkningsaktuelt.dk)

11