ABSTRACT

This thesis examines the efforts of introducing an entrepreneurial element into the functions of Aarhus University (AU). As society is increasingly looking for universities all around the world to reform and answer the problems facing western economies universities are looking to shed some of the remains of the classical university model, presented by Wilhelm von Humboldt in 1809. Many of the problems facing universities around the world and society as a whole require an interdisciplinary approach, and the classical university model is in many ways insufficient in that regard. Using the theory of the triple helix structure (Etzkowitz et al. 2000), other relevant theory as well as a case from the National University of Singapore as a frame of reference, I have used data collected from individuals within the entrepreneurial environment at Aarhus University as well as UC Berkeley and Stanford University in California to analyze the efforts made by AU. Aarhus University is currently implementing a thorough organizational change, which started in 2010 and has brought an interdisciplinary element into the otherwise siloed (Streeter et al. 2002) university structure. Furthermore, the effort in relation to entrepreneurship has escalated significantly, especially as AU in 2010 won a large pool of funding to become the Entrepreneurial University of Denmark. This prompted the university to launch a thorough university wide entrepreneurship program, expanding entrepreneurship education, entrepreneurship research as well as collaboration with the private sector through a revamped Technology Transfer strategy and an ambition of expanding research collaboration. The University incubator has also seen a rise in the number of events held, as well as more seminars and entrepreneurship programs available to students. None the less, my investigation shows, that while Aarhus University has implemented both organizational, research and educational reforms there is still some way to go before the university can call itself an entrepreneurial university. Furthermore, there is a need for the entire organization to understand why entrepreneurship is relevant, and there is therefore still some resistance to the implementation of the new initiatives mentioned above. This could be linked to another conclusion, namely that the entrepreneurial initiatives as a whole are not exhaustive enough and need to be more imbedded in the organization before AU can call itself a truly entrepreneurial university.

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

TABLE OF CONTENTS
Abstract .................................................................................................................................. 1 1 Frste del ........................................................................................................................ 4
1.1 1.2 1.3 1.4 Indledning ............................................................................................................................ 4 Problemformulering ........................................................................................................ 5 Lsevejledning................................................................................................................... 5 Begrebsafklaring, forkortelser, definitioner og notesystem................................... 5 Socialverdensbegrebet ........................................................................................................... 7 Adgang til feltet ......................................................................................................................... 8 Dataindsamling.......................................................................................................................... 8 Databehandling ...................................................................................................................... 10 Validitet ..................................................................................................................................... 10 Metode og empiri............................................................................................................... 7

1.3.1 1.4.1 1.4.2 1.4.3 1.4.4 1.4.5

2 Anden del ..................................................................................................................... 12

2.1 Teoretisk ramme .............................................................................................................12 Videnssamfund og entreprenrskab ............................................................................. 12 Den klassiske universitetsmodel..................................................................................... 14 Det entreprenrielle universitet ..................................................................................... 18 2.1.1 2.1.2 2.1.3

3 Tredje del Aarhus Universitet ........................................................................... 24

3.1 Aarhus Universitets strategi og initiativer.............................................................24 Udviklingen inden for entreprenrskab p AU frem til 2011 ............................. 24 Planen for DEU........................................................................................................................ 27 3.1.1 3.1.2 3.2 3.3 3.4 3.5

Realiseringen ....................................................................................................................29 Afdkning af det entreprenrielle milj p AU ...................................................30 Samarbejdspartnere ............................................................................................................. 30 Selvstndige initiativer ................................................................................................33 Sammenfatning ................................................................................................................35

3.3.1

4 Fjerde del ..................................................................................................................... 36

4.1 4.2 4.3 Bevgelsen vk fra den klassiske universitetsmodel ......................................36 Den faglige udviklingsproces ......................................................................................38 Undervisningen og underviserne ..............................................................................39 Underviserne ........................................................................................................................... 41 Delkonklusion ......................................................................................................................... 45

4.3.1 4.3.2

Side 2

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

4.4

Forskning og samarbejde med virksomheder ......................................................45 Forskning .................................................................................................................................. 45 Eksternt samarbejde og teknologioverfrsel............................................................. 46 Delkonklusion ......................................................................................................................... 47 Studentervksthuset ........................................................................................................... 48 IT-Huset Incuba Science Park, Katrinebjerg............................................................... 50 Synlighed ................................................................................................................................... 51

4.4.1 4.4.2 4.4.3 4.5 4.5.1 4.5.2 4.5.3 4.6

Andre omrder .................................................................................................................48

Delkonklusion ..................................................................................................................52

5 Konklusion .................................................................................................................. 54 6 Litteraturoversigt ..................................................................................................... 57

6.1 Sekundr litteratur ........................................................................................................60

7 Figuroversigt .............................................................................................................. 61 8 Forkortelser................................................................................................................ 62

Side 3

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

1 FRSTE DEL
1.1 INDLEDNING
I forbindelse med et praktikophold i Silicon Valley (SV) oplevede jeg, hvad jeg vil kalde et superentreprenrielt milj. Et milj, hvor alle de elementer der skaber det optimale grundlag for innovation og entreprenrskab, er tilstede. Et sdant milj er nrmest elektrificerende at opholde sig i, og jeg begyndte at drage paralleller til mit eget studiemilj p Katrinebjerg i Aarhus. Kunne Aarhus Universitet (AU) lre noget af universiteterne i dette milj? Fordelene ved entreprenrskab i universitetsregi er mange. En undersgelse fra The Kauffman Foundation lavet i 2009 viser, at det samlede antal alumner fra Massachusetts Institute of Technology (MIT), der har stiftet egen virksomhed (ca. 26.000 virksomheder), rligt har to billioner Dollars i indtgter og beskftiger mere end 3.3 millioner mennesker (Roberts & Eesley 2009; p. 4). Universitetet har ligeledes et stort potentiale i den viden, som udvikles i forbindelse med forskning. Gennem kommercialisering af denne viden kan universitetet ge sine indtgter betragteligt, ligesom et get samarbejde med det omgivne samfund kan bidrage positive konomisk og p anden vis. Der hersker imidlertid en strk tradition omkring den rolle, universitetet spiller i samfundet i Europa. Den klassiske universitetsmodel, der ligger til grund for de fleste universiteter i Europa, giver ikke et bent forhold til det omgivne samfund, og dette forhold har givet universitetet tilnavnet elfenbenstrnet, fordi det er lukket om sin viden. Dette er dog ved at ndre sig. Den 3. industrielle revolution og et globaliseret verdenssamfund betyder, at viden er blevet en ngleressource i den vestlige verden, og eftersom universiteterne er en af de primre kilder til ny viden i samfundet, er der et stigende pres, for at universiteterne bner sig mod samfundet. Denne proces er godt i gang, men den klassiske universitetsmodel er stadig indlejret i universiteternes virke, og der eksisterer derfor en spnding, der bidrager til, at mange af de reformer og ndringer, som universiteterne foretager, ikke fungerer ordentligt eller lykkes. Entreprenrskab er et omrde der i stigende grad integreres i dele af universitetets aktiviteter, men det mder modstand p trods af, at der er et stort potentiale konomisk og samfundsmssigt. Det er i dette spndingsfelt, at problemformuleringen til dette speciale skal findes. For hvordan ser det ud med indsatsen inden for entreprenrskab p AU? Hvordan fr man p forholdsvist kort tid vendt en rhundredelang tradition p hovedet og engageret de studerende i at vre entreprenrielle i deres tankegang? Hvordan struktureres undervisningen og kan en akademiker, der aldrig har startet en virksomhed undervise i entreprenrskab? Er der opbakning hele vejen fra ledelsen og ned til den enkelte studerende? Hvordan gr man p Stanford University og UC Berkeley i Silicon Valley og kan vi lre noget af deres metoder?

Side 4

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus Min problemformulering lyder derfor som flger:

1.2 PROBLEMFORMULERING
Dette speciale undersger Aarhus Universitets bevgelse fra en klassisk universitetsmodel mod en entreprenriel universitetsmodel med entreprenrskab som genstandsfelt. Med udgangspunkt i universitetets egne planer p omrdet, en rkke kvalitative interviews med interessenter og eksperter samt en kortlgning af det entreprenrielle milj omkring universitetet forsger jeg at besvare sprgsmlet: Hvad gr Aarhus Universitet for at bevge sig mod en mere entreprenriel universitetsmodel, p hvilke omrder kan indsatsen styrkes, og hvad er hindrende for udviklingen?.

1.3 LSEVEJLEDNING
Dette speciale falder i fire dele. For overblikkets skyld flger her en kort introduktion til de forskellige dele. Den frste del giver en overordnet introduktion til specialet, motivationen til at foretage undersgelsen og de problemfelter, som specialet undersger. Jeg beskriver de metodiske valg, jeg har foretaget i forbindelse med indsamlingen af empiri samt det teoretiske materiale, jeg anvender til at understtte og teste mine konklusioner. Den anden del beskriver det teoretiske afst, der ligger til grund for opgavens analytiske del. Den tredje del kortlgger og beskriver universitetets initiativer inden for entreprenrskab, og herudover gives en kortere gennemgang af aktrerne i det entreprenrielle milj omkring AU. I den fjerde og sidste del analyserer jeg universitetets bevgelse mod en mere entreprenriel universitetsmodel med udgangspunkt i universitetets egne planer og en gennemgang af det entreprenrielle milj p og omkring AU. Jeg anvender de data, jeg har indsamlet p de Californiske universiteter komparativt og som inspirationskilde.

1.3.1 BEGREBSAFKLARING, FORKORTELSER, DEFINITIONER OG NOTESYSTEM

Her flger en kort begrebsafklaring med definitioner af relevante begreber, der gennemgende benyttes i specialet. Jeg berrer ogs kort notesystemet.

1.3.1.1 E NTREPRENRSKAB ELLER ENTREPRENEURSHIP ?

Det er forskelligt hvilke begreber der anvendes til at referere til det engelske ord entrepreneurship i Danmark. Visse danske publikationer anvender konsekvent den engelske version, entrepreneurship, mens andre bruger entreprenrskab eller en blanding af ordene. For at undg forvirring har jeg valgt at bruge ordet entreprenrskab gennem hele specialet, hvilket ogs er det ord, AU bruger i sine publikationer.

Side 5

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

1.3.1.2 I VRKSTTERI ELLER ENTREPRENRSKAB ?

Ivrkstteri og entreprenrskab bliver ofte brugt synonymt med hinanden, men der er forskel p de to begreber. En entreprenr er som udgangspunkt en person, der str for byggerier o.l. (Christensen 2007; p. 21). Begrebet entrepreneur, som ivrkstter1 er den danske version af2, tilskrives franskmanden Richard Cantillon i vrket Essay on the Nature of Trade in General fra 1755. Cantillon definerer en ivrkstter, som en der brer risikoen for, at vedkommendes engagement giver profit eller tab (Cantillon 1959; p. 17, I.XIII.43). Gennem rene har betydningen flyttet sig sledes, at ivrkstteri er blevet mere alsidigt i sin dkning, s det bl.a. indbefatter ledelsen af ressourcer, risk taking, at tjene penge p innovation: an entrepreneur is someone who specializes in taking judgemental decisions about the coordination of scarce ressources (Casson 1982, p. 23). Mere uddybende kan man sige, at begrebet dkker over en proces, hvor der potentielt skabes vrdi ved at udnytte en forretningsmulighed, typisk gennem innovative produkter eller teknologier: Entrepreneurship is the attempt to create value through recognition of business opportunity, the management of risk-taking appropriate to the opportunity, and through the communicative and management skills to mobilize human, financial and material resources necessary to bring a project to fruition (Kao & Stevenson 1985, p. 21) En ivrkstter (entrepreneur) er jf. ovenstende definition et kreativt eller foretagsomt individ, der skaber konomisk vrdi gennem udnyttelsen af en fordel, eksempelvis (ny) viden eller teknologi, men med risiko for at fejle som flge. Sdan et individ m ndvendigvis vre villig til at tage en risiko, samtidig med at vedkommende er i stand til at tnke strategisk, sledes at den virksomhed, der skabes, er i balance gennem hele processen. (Legge & Hindle2004; pp. 35-36) I dette speciale bruges ivrkstteri til at referere til den konkrete proces, hvor en ny virksomhed startes af en eller flere ivrksttere, mens entreprenrskab er et bredere begreb, der indbefatter innovation og intraprenrskab4 svel som ivrkstteri.

1.3.1.3 T ECH TRANSFER VS E NTREPRENRSKAB

Entreprenrskab i universitetsregi refererer ofte til kommercialiseringen af forskning, noget der typisk betegnes technology transfer eller p dansk: teknologioverfrsel . Her vil der oftest vre tale om, at universitetet licenserer ny viden (patenter, teknologier m.v.) eller slger den til private virksomheder eller andre organisationer. Ekstra viden (spill-over knowledge) kan ogs udnyttes til at skabe nye virksomheder enten af universitetet eller forskere p forskellig vis. Her vil der i hjere grad vre tale om entreprenrielle aktiviteter frem for salg, og det er derfor vigtigt at skelne mellem disse begreber. Entreprenrskab kan ogs indbefatte studerende, der

Her skal der selvsagt skelnes mellem en ivrkstter og entreprenr. Selv om de er beslgtede, m man ikke sidestille en entreprenr med en ivrkstter. 2 Se evt. afsnittet Begrebsafklaring 3 Denne udgave benvner entrepreneurs som undertakers. Valget af ord er afhngigt af udgaven, men den originale version p fransk bruger udtrykket entrepreneur. 4 Intraprenrskab er processen, hvorigennem en ny virksomhed skabes p baggrund af allerede tilstedevrende ressourcer i en given virksomhed.
1

Side 6

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus starter virksomhed under studierne, ligesom forskere og undervisere kan starte virksomheder p baggrund af kvalifikationer eller egne ideer.

1.3.1.4 A ARHUS U NIVERSITET OG K ATRINEBJERG

Denne undersgelse beskftiger sig med hele universitetet og ikke blot Katrinebjerg. Det er imidlertid primrt p Katrinebjerg, at universitetets anstrengelser har manifesteret sig, ligesom Katrinebjerg-omrdet er en af Danmarks strste It-klynger. Derfor bliver Katrinebjerg ofte synonymt med det entreprenrielle netvrk eller milj p universitetet, selv om Aarhus School of Business (ASB) ogs spiller en prominent rolle i dette. Det fremgr derfor af specialet, at jeg ser Katrinebjerg som en vigtig delmngde af det entreprenrielle milj p AU.

1.3.1.5 F ORKORTELSER OG NOTESYSTEM

For nemheds skyld anvender jeg en rkke forkortelser i dette speciale. Disse introduceres lbende og gentages enkelte gange hvor jeg finder det ndvendigt. Der findes ydermere en liste over forkortelser bagerst i specialet. Litteraturhenvisninger flger American Psychological Association (APA). Egne uddybninger er af stetiske grunde placeret i fodnoter.

1.4 METODE OG EMPIRI

I de flgende afsnit vil jeg gennemg de metodiske valg, der ligger bag undersgelsen og redegre for forlbet, der resulterer i den empiri, som gres til genstand for analyse og diskussion i specialet. I forbindelse med tidligere eksamensopgaver har jeg gode erfaringer med at anskue et givet felt som en social verden. Dette begreb, udviklet af Anselm Strauss, dkker over en rkke kvalitative metoder til at kortlgge et givet felt samt de udfordringer, det str overfor. Med disse metoder vil jeg kunne afdkke den sociale verden, der udgr det entreprenrielle milj p AU samt tilknyttede individer og deres oplevelser og holdninger til miljet. Jeg anvender derfor Strauss overordnede koncept, Sociale verdener og den metodiske fremgang, Strauss anbefaler, som udgangspunktet for undersgelsens proces.

1.4.1 SOCIALVERDENSBEGREBET
En social verden er kendetegnet ved en rkke aktrer, der er organiseret omkring en rkke aktiviteter. Gruppen vil typisk ogs vre karakteriseret ved tilknytning til bestemte locations samt brugen af bestemte teknologier. Ligesom andre sociale relationer er sociale verdner dynamiske og varierende i strrelse og derfor svre at afgrnse eller beskrive til fulde. Jeg vurderede inden jeg startede undersgelsen, at ovenstende karakteristika passede godt p det entreprenrielle milj p AU, hvilket ogs er blevet bekrftet undervejs i empiriindsamlingen. Bde Strauss (Strauss 1978, p. 127) og Uwe Flick (Flick 2005, p. 138 samt pp. 389-390) anbefaler en metode kaldet triangulering til afdkning af sociale verdner. Trianguleringsprocessen

Side 7

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus indbefatter en kombination af interviews, observationer samt indsamling af andet materiale 5, og det er kombinationen af disse tre, der ligger til grund for dette speciales empiri. De kvalitative metoder tillader en mere dynamisk tilgang til feltet, og rummer ogs muligheden for at f uddybet problemstillingerne i den enkelte situation.

1.4.2 ADGANG TIL FELTET

Forholdsvist tidligt i forlbet besluttede jeg mig for, at jeg ville have en referenceramme for de undersgelser, jeg foretog i Aarhus. Mit netvrk i Aarhus inkluderede en rkke entreprenante individer, og jeg valgte derfor at bruge dem som udgangspunkt for undersgelsen i Aarhus. Da jeg tidligere havde opbygget et netvrk i Californien, besluttede jeg mig for at anvende to amerikanske universiteter, Stanford University samt University of California, Berkeley (UC Berkeley) som supplement til mine danske undersgelser. Adgangen til feltet kom sledes i stand gennem egne relationer til forskellige individer bde i Californien og Aarhus.

1.4.2.1 C ALIFORNIEN
Gennem et ophold som praktikant i Silicon Valley (SV) i 2009 havde jeg en rkke kontakter (bde forskere og studerende) p de to mest prominente universiteter i SV, nemlig Stanford og UC Berkeley. Disse universiteter fik jeg aftaler med via e-mail inden afrejsen til Californien. Herudover udvalgte jeg yderligere en rkke undervisere og studerende, der var involveret i ivrksttermiljet, men som jeg ikke umiddelbart kendte, og forsgte at f aftaler med dem ogs. Jeg sluttede samtlige interviews af med at forhre mig, om der var andre personer, jeg burde tale med. Dette gav mig mulighed for at udvide undersgelsen med personer, jeg ikke umiddelbart havde kendskab til. Samtidig var det ogs en god mde at sikre nye interviews p, da jeg kunne fortlle, hvem jeg var blevet henvist fra.

1.4.2.2 A ARHUS
I Aarhus brugte jeg samme strategi og startede med de mennesker jeg kendte i miljet. Gennem min studietid har jeg vret involveret i en lang rkke faglige og sociale aktiviteter p universitetet (dog primrt Katrinebjerg) og har derfor ogs en del mennesker i mit netvrk, der kender til det entreprenrielle milj p universitetet. Jeg startede med at foretage en rkke interviews med disse personer og for derefter at f aftaler med nye interviewpersoner p baggrund af mine samtaler, samt p baggrund af mine sgninger p Internettet (se nedenfor). Jeg deltog ogs i en rkke arrangementer, hvor jeg kunne observere miljet og dets dynamikker.

1.4.3 DATAINDSAMLING
Dataindsamlingen er fordelt p tre dele: Interviews med reprsentanter fra feltet, observationer gjort gennem deltagelse i forskellige arrangementer samt en dokumentsgning, der primrt er foreget over Internettet.

Forskellige dokumenter, der dokumenterer historie, reklamemateriale osv.

Side 8

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus Efter at jeg havde besluttet mig for de overordnede linjer i specialet, begyndte jeg at undersge feltet for centrale individer, startende med SV. Jeg valgte de frste interviewpersoner, sledes at jeg talte med centrale interessenter inden for feltet og sikrede mig, at jeg kom i kontakt med alle lag: dvs. studerende, undervisere, ledere samt administrativt personale svel som alumner og ivrksttere med tilknytning til universitetet. De enkelte interviews gav indblik i de forskellige grupper af aktrers opfattelse af universitetets indsats og klarlagde forskellige opfattelser af tingenes tilstand. Jeg forberedte samtlige interviews ved at udforme en semistruktureret interviewguide (Flick 2005; pp. 155-162) tilpasset hver enkelt interviewperson. Under interviewet fulgte jeg interviewguiden, men stillede ogs opflgende sprgsml og tillod afstikkere. Lngden p de forskellige interviews varierede, men l typisk omkring 20-30 minutter. Enkelte interviews varede dog op til en time. De fleste interviews blev optaget med en diktafon, og jeg fulgte op med eventuelle e-mails, hvis der skulle opst usikkerhed eller sprgsml i forbindelse med kondenseringen af hvert interview. Enkelte interviews blev optaget over Skype, i tilflde hvor der ikke var umiddelbar fysisk adgang til de pgldende interviewpersoner. Jeg foretog interviews med flgende individer: Californien: o David Charron, Centerdirektr for Lester Center of Entrepreneurship p UC Berkeley o o Jacob Klein, Studerende, Stanford University Rebeca Hwang, PhD studerende p Stanford samt medstifter af virksomheden Younoodle o o Thomas Kosnik, Consulting Professor, Stanford University Torsten Kolind, medstifter af virksomheden Younoodle samt tidligere direktr for Venture Cup Danmark o Yin Yin, tidligere formand for en ivrkstterforening p Stanford University Anne Kirketerp, leder af undervisningsudvikling p Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship and Innovation (ICEI) o o o o o o o o Arne Kjr, tidligere prodekan for undervisning Jonas Kroustrup, ekstern lektor ved Informations- og Medievidenskab (IMV) Lone Stubdrup, projektleder for Studentervksthus Aarhus Louise Kruchow, studerende og regional manager for Venture Cup Danmark Linda Greve, udviklingskonsulent og PhD-stipendiat Kristian Andreasen, studerende og formand for StartIt Marianne Graves, underviser, Datalogisk Institut Peter Kesting, associate professor, Institut for ledelse, Aarhus School of Business (ASB) Aarhus Universitet o

Side 9

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus Ivrksttere og andre interessenter i ivrksttermiljet i Aarhus o Alex Farcet, medstifter af Startupbootcamp, bestyrelsesmedlem, StartupBootcamp o o Jonas Vognsen, medstifter af IT-Minds og tidl. studerende ved ASB Mogens Langballe Nrgaard, Direktr og medstifter af Miracle A/S, tidl. studerende p AU o Niklas Stephenson, medstifter af Firmafon og tidl. studerende p Handels- og Ingenirhjskolen i Herning (HIH) Mine observationer gjorde jeg gennem deltagelse i diverse events samt besg hos ivrksttere p Katrinebjerg, Studentervksthus Aarhus (SV) og andre inkubatorer i Aarhus. Datasgningen foregik primrt i Statsbibliotekets databaser. Jeg sgte primrt efter faglitteratur inden for entreprenrskab i universitetsregi, bde for at finde ud af hvad der forskes i inden for dette felt, men ogs for at finde eventuelle cases og/eller andre undersgelser. Herudover lste jeg en del materiale p forskellige ivrkstterblogs (bde danske og udenlandske) samt avisartikler, primrt fra Aarhus Stiftstidende og JP Aarhus. Slutteligt gennemgik jeg relevant materiale fra AU herunder universitetets publikationer, dvs. flyers, nyhedsbreve, reklamefoldere for kurser osv. Datasgningen har vret med til at give mig et overblik over universitetets strategiske planer, organisationsstrukturer og de entreprenrielle miljer, samt en grundig teoretisk referenceramme i forskningsjemed.

1.4.4 DATABEHANDLING
Jeg har kondenseret samtlige interviews sledes, at de gengiver interviewets forlb i store trk. I forbindelse med direkte citater til brug i specialet har jeg transskriberet citatet. For at f den reneste gengivelse af empirien vil en transskription af hvert interview egentlig vret bedst, men jeg har vurderet, at dette vil tage for meget tid (mngden af data taget i betragtning) og det vil i vrigt ikke betyde ndringer i de holdninger og svar, der kommer til udtryk i hvert enkelt interview. Jeg har fraluget forstyrrende elementer som eksempelvis fonetiske detaljer, pauser, ufuldendte stninger og lignende i kondenseringen. Jeg vurderer, at kondenseringen ikke har ndret interviewenes indhold eller interviewpersonernes holdninger. Alle citater i specialet er transskriberede og yderligere renskrevede, s de fremstr klart og tydeligt. Hvert citat er yderligere blevet valideret af de enkelte interviewpersoner, sledes at personerne ikke citeres for noget, de ikke kan st inde for.

1.4.5 VALIDITET
Interviewpersonerne er i frste omgang udvalgt efter deres formodede kendskab til miljet, som dette speciale undersger. De er imidlertid ogs i flere tilflde mennesker i min omgangskreds, og det er derfor ndvendigt at overveje, om der har vret et selektionsbias i forbindelse med de enkelte interviews, dvs. om interviewpersonerne har flt at de burde svare p bestemte mder eller antage holdninger, som de egentligt ikke kan st inde for, men som passer ind i specialets

Side 10

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus problemstillinger. Jeg har valgt at gardere mig mod dette ved at lave yderligere interviews med individer, jeg ikke umiddelbart kendte p forhnd. Disse interviewpersoner er valgt p baggrund af anbefalinger fra de andre eller p baggrund af yderligere efterforskning, og dette har sikret et balanceret og nuanceret datast. Da samtlige interviewpersoner har vret orienteret om specialets problemformulering og undersgelsesfelt, har de haft mulighed for at forberede sig p interviewet p forhnd. Jeg mener, at dette har vret med til at sikre, at deltagerne var reflekterede og kvalificerede i deres svar. Validiteten af undersgelsen er afgrende for specialets trovrdighed, og man m derfor forholde sig kritisk til det indsamlede materiale (Flick 2005; p. 371-372). Entreprenrskabsmiljet er, som mange af de udfrte interviews ogs understreger, genstand for stor entusiasme og engagement. Derfor har et enkelt interview ikke vret balanceret nok til at blive klassificerede som reflekterede og kvalificerede, men jeg har alligevel taget det med som bevis for det store engagement, men ogs som bevis p de polariserede holdninger, der er i miljet. Jeg mener, at min dataindsamling har vret grundig nok til at danne et billede af entreprenrskabsmiljet p og omkring AU, s det ogs kan danne grundlag for dette speciale.

Side 11

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

2 ANDEN DEL
2.1 TEORETISK RAMME
Jeg begynder det teoretiske afsnit med en redegrelse for sammenhngen mellem viden og entreprenrskab, samt hvilken rolle disse to fnomener spiller i universitetsregi p nuvrende tidspunkt. Det er udgangspunktet for de udfordringer, universitetet m forholde sig til og derfor vigtigt at tage i betragtning, nr AUs ml om at blive et entreprenrielt universitet vurderes. Dernst vil jeg gennemg to universitetsmodeller, der skal fungere som en referenceramme for AUs indsats. Den ene model er den 200 r gamle universitetsmodel, som Wilhelm von Humboldt prsenterede i 1809, bedre kendt som den klassiske universitetsmodel, og den anden model er det entreprenrielle universitet.

2.1.1 VIDENSSAMFUND OG ENTREPRENRSKAB

Videnssamfundet tager sit udgangspunkt i den tredje industrielle revolution, som begynder i starten af 90erne. Den tredje industrielle revolution betyder en reduceret rolle for staten som konomisk drivkraft i nationalkonomierne, en rolle den har spillet gennem opbygningen af en stor offentlig sektor. Funktionen overtages af det private forretningsliv, hvis vkst accelererer kraftigt. Staten spiller herefter en mindre rolle som ramme for vksten (Christensen 2005; pp. 29-33). Perioden op til starten af 90erne er kendetegnet af kriser6 og stagnerende vkst i det meste af den industrialiserede verden. Dette medfrer en rkke radikale samfundsndringer, bl.a. murens fald, oplsningen af Sovjetunionen samt bningen af Kina og en rkke andre folkerige regioner for internationalt samarbejde og handel. Samtidig liberaliseres markederne i EU samt USA, Canada og stasien med get international handel til flge 7. Med den gede internationale handel flger ogs get konkurrence, som p lngere sigt tvinger virksomhederne til at hjne produktivitet og kvalitet i deres virke, samtidig med at de skal vre mere fleksible og handlekraftige ift. konkurrenterne. Lsningen er at fokusere p den enkelte virksomheds kernekompetencer, for det er kun med disse, at virksomheden kan forblive konkurrencedygtig. (Christensen 2005; pp. 24-33) Heraf flger, at mange af virksomhedens funktioner, der ligger udenfor kernekompetencerne, outsources til andre virksomheder, der kan lse de enkelte opgaver bedre. Specialiseringen i vrdikden betyder, at store dele af produktionen flyttes til stasien og specielt Kina (bl.a. grundet gunstige lnningsforhold), som fremadrettet fungerer som verdens fabrik (Christensen 2005; p. 29). Disse ndringer sammenfalder med informationsteknologiens eksplosive vkst. Den ny teknologi fungerer som en katalysator inden for stort set al produktion, kommunikation og transport og faciliterer og accelererer derigennem globaliseringsprocessen. Virksomhederne
6 7

Her tnker jeg specielt p Oliekrisen i 70erne En rkke internationale handelsorganisationer fdes, bl.a. NAFTA og WTO.

Side 12

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus fr ogs muligheden for at effektivisere organisationerne gennem anvendelse af computere og itsystemer og derved at slippe af med tidligere tiders bureaukratiske og rigide arbejdsgange. Den nye globale arbejdsdeling betyder, at viden bliver afgrende for industrilandes konkurrencedygtighed. Danmark, som ikke er i besiddelse af strre naturressourcer udover nordsolien, m derfor sge konkurrencemssige fordele andre steder, og da Danmark som nation kan klassificeres som et videnssamfund, fordi samfundslivet overalt er baseret p videnskabelig viden (Christensen 2005; p. 16), bliver viden Danmarks vigtigste ressource. Viden er imidlertid ikke noget vrd i sig selv, fr det skaber samfundsvrdi, og dette krver endnu en iteration, nemlig innovation. Innovation defineres af OECD som implementeringen af et nyt eller vsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller vsentlig forbedret proces, en vsentlig ny organisatorisk metode eller en vsentlig ny markedsfringsmetode (FI 2010 Definition p innovation). Der er frst igennem appliceringen af viden i en gavnlig kontekst, at der skabes vrdi. Dette betegnes som entreprenrskab (jf. afsnittet om definitioner) og er med til at drive konomien i et givet land fremad: Entrepreneurship is considered key to economic performance, in particular with respect to innovative change, playing an important structural and dynamic role in all economies. Encouraging entrepreneurship is increasingly recognised by governments as an effective means of: i) creating jobs; ii) increasing productivity and competitiveness; and iii) alleviating poverty and achieving societal goals, in particular by helping specific population groups to help themselves (OECD 2004; p. 5). Ivrkstteren spiller hovedrollen i entreprenrskab. Som en change agent, der med kreativitet og produktivitet udraderer mindre effektive konkurrenter8 og udfordrer strre konkurrenter gennem innovation (Legge & Hindle 2004; p. 29, Christensen 2005; pp. 113-116). Ivrksttere kan nemmere navigere i et givet marked grundet mindre strrelse og lille afhngighed af andre aktrer (aktionrer osv.) og derved udnytte konkurrencefaktorerne inden for samme marked til egen fordel (se evt. Porter 1998; p. 35) og hermed bidrage med afgrende pvirkning af markedet. P det mikrokonomiske plan er ivrkstteren derfor uvurderlig som kilde til konomisk vkst i samfundet (Casson 1982; p. 11-13 samt Drucker 1999; pp. 12-16). For at Danmark skal kunne forblive et konkurrencedygtigt videnssamfund, skal vi vre gode til at skabe relevant ny viden, og vi skal vre i stand til at omstte denne viden til vrdi, der kommer samfundet til gode gennem praktisk anvendelse p et marked. Det er her at universiteterne kommer ind i billedet, for de er en af de vigtigste kilder til skabelsen af ny viden i samfundet. Dette sker bl.a. gennem universitetets traditionelle primre aktiviteter, forskning og uddannelse skabelsen af ny viden og uddannelsen af individer med en stor faglig baggrund. Den viden, der genereres, skal imidlertid bruges, jf. innovation, fr den fr samfundsmssig vrdi, og her str universiteterne overfor en udfordring: P trods af at de er gode til at generere ny viden er universiteterne nemlig baseret p en universitetsmodel, der ikke har brugen af viden som forml tvrtimod.
P engelsk creative destruction, et begreb udviklet af Joseph Schumpeter i et forsg p at forklare vigtigheden af ivrkstteri.
8

Side 13

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus De flgende afsnit skitserer den klassiske universitetsmodel, AU har sit udgangspunkt i, og de forandringer til modellen der er p vej som flge af presset fra globaliseringen og skiftet mod en videnskonomi.

2.1.2 DEN KLASSISKE UNIVERSITETSMODEL

Universitetet, som vi kender det i dag, er reelt et gteskab mellem forskning og undervisning. Der har lbende vret en debat om, hvad universitetet skulle fokusere p forskning eller undervisning samt hvorledes dette skulle foreg. Reformerne af universiteterne er primrt foreget efter oplysningstiden, hvor frigrelsen fra kirken tillod dette. Jeg vil i dette afsnit redegre for Wilhelm von Humboldts universitetsmodel og efterflgende forsge at illustrere de udfordringer, modellen str overfor i samfundet i dag. De frste universiteter blev skabt i 1200-tallet og fungerede i deres oprindelige form helt ind til de store revolutioner i Europa og USA, der kendetegnede perioden op til r 1800. Kendetegnet ved de europiske universiteter 1200-1800 er, at de primrt har fungeret som lrdomsbevarende og lrdomsformidlende organisationer i et hierarki af fakulteter i henhold til et skolastisk vidensbegreb fra middelalderen (Kristensen 2007b; p. 33), dvs. meget langt fra de universiteter, vi kender i dag. Deres fokus p religion betd et begrnset bidrag til det omgivne samfund i relation til vkst. Omkring r 1800 kommer denne universitetsform imidlertid under pres primrt p grund af oplysningstiden, som havde resulteret i uafhngige intellektuelle miljer med frre begrnsninger ift. hvad der mtte og kunne diskuteres. I Tyskland betd det, at en lang rkke universiteter blev lukket, men det frte ogs til oprettelsen af Berlineruniversitetet9 p opfordring fra den tyske konge. Inden da havde Immanuel Kant argumenteret for en genopfindelse af universitetet med fri videnskabelig grundforskning som det centrale princip. Denne id blev bibeholdt i det der skulle blive det grundlggende dokument for Berlineruniversitetet ti r senere, skrevet af Humboldt. Programskriftet Om den indre og ydre organisation af de hjere videnskabelige lreanstalter i Berlin (1809) forenede forskning og undervisning, som p den tid var helt adskilte. Helt konkret skulle der oprettes et statsstttet universitet, hvor studerende blev undervist af professorer, der udover undervisning ogs bedrev forskning forskning der vel at mrke fandt vej ind i undervisningen. Samtidig var det Humboldts hensigt, at de studerende gennem deres kontakt med videnskab skulle gennemg et dannelsesforlb eller livslre (Humboldt 1809; pp. 92-93 samt Kristensen 2007b; p. 43-47.)10. Dette var radikalt, fordi man p det tidspunkt opfattede undervisning og forskning som to forskellige discipliner, der intet havde med hinanden at gre. Undervisning foregik hos statslige fagskoler, mens diverse akademier bedrev forskning finansieret af private og staten. Gennem programskriftet nskede Humboldt at lse universiteternes svre situation efter oplysningstidens lukninger ved at forene videnskabelig forskning med undervisning af unge mennesker og derved skabe en sammenhng mellem lring og videnskab.

10

Universitetet hedder i dag Humboldt-Universitt zu Berlin Elementet af dannelse gennem videnskab er en gennemgende id i Humboldts tidligere tekster

Side 14

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus Fr programskriftet kunne realiseres mtte Humboldt lse to udfordringer: Det frste var den praktiske organisering af undervisning og forskning i en samlet institution uden pvirkning fra andre institutioner f.eks. kirken eller staten. Lsningen var frihed for universitetet til at forske uafhngigt af statens interesse (eller andre srinteresser for den sags skyld), baseret p Kants ideer. Det andet var sprgsmlet om, hvad staten egentligt fik ud af det universitet det stttede, nr nu det var uafhngigt og kunne forske i hvad som helst uden statens indblanding: Staten m dog altid vre bevidst, at den ikke i egentlig forstand bevirker eller kan bevirke dette [forskning], ja, at den snarere altid kommer i vejen, s snart den blander sig Humboldt 1809; p. 90 I Humboldts jne skulle universitetet kun st til ansvar for den rene videnskab (Humboldt 1809; pp. 91-92) og ingen andre. Dette ville sikre produktionen af viden samt kompetente og dannede individer. Humboldts pstand var yderligere, at universitetets uafhngighed af omgivelserne ogs vil sikre frembringelse af viden, der i sidste ende kommer samfundet til gode. Humboldts programskrift betd ogs, at forholdet mellem professorer og studerende ndredes. Hvor det tidligere var professorens job at forske, mens elever blev undervist andetsteds, blev de nu ligestillede i deres sgen efter den rene viden. Professoren skulle gennem seminarer fremlgge egen forskning for de studerende for derefter i fllesskab med de studerende diskutere og udvikle nye vinkler p forskningen - noget som senere er blevet betegnet Enhedsidealet, dvs. forskning og undervisning i n og samme bevgelse. (Kristensen 2007b; p. 54)

2.1.2.1 H UMBOLDT MODELLEN I DAG

Allerede da Humboldt offentliggjorde sin vision for et nyt universitet, mdte det kritik fra flere kanter bl.a. p grund af enhedsprincippet. En god forsker er ikke ndvendigvis en god underviser og vice versa (Kristensen 2007b; p. 52). Det viste sig ligeledes svrt at sikre dannelsen af de studerende, fordi denne didaktisk foregik gennem den allerede problematiske og lettere romantiske forestilling om enhedsidealets operationalitet. Herudover blev Humboldts forestilling hurtigt overhalet af virkeligheden og den konomiske udvikling. Allerede i midten af 1800-tallet lignede universiteterne i hjere grad fagskoler end det Humboldt i sin tid lagde frem som idealet (Kristensen 2007b; p. 56). Ikke desto mindre fortsatte dele af Humboldts tanker at have indflydelse, ligesom Berlineruniversitetet efterflgende var udgangspunktet for mange andre universitetsreformer. Det havde vret et under, hvis Humboldts universitetsmodel havde fungeret uden modifikationer i to rhundreder frem til i dag. Verden har flyttet sig i stadig stigende hastighed, hvilket har betydet, at universiteternes lighed med Humboldts vision lige s stille har fortaget sig. Industrialiseringen og senere globaliseringen har medfrt store omvltninger p alle niveauer i de vestlige samfund, men i modstning til amerikanske universiteter er der ikke sket revolutionre ndringer i den europiske universitetsverden. ndringerne i de europiske universiteters virke er sket gradvist, hvilket

Side 15

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus har tilladt grundlggende principper i Humboldts vision at forblive indgroede vrdier i et universitetssystem, der egentligt har flyttet sig langt vk fra den oprindelige id. Universiteterne er bl.a. blevet strre hvilket i praksis umuliggr anvendelsen af seminaret som den dominerende undervisningsform, og det udelukker ogs forskningen som en proces, hvori den studerende deltager p lige fod med professoren. Hermed falder ogs idealet om dannelse gennem udvelsen af forskning ud i sandet og efterlader et skelet af et universitet, der for at opretholde sin autonomitet br have mindst mulig interaktion med sine omgivelser og hylde viden i sin reneste form. Ligeledes foretages der ikke kun grundforskning p universiteterne (som er den forskning Humboldt refererer til), men ogs anvendelsesorienteret forskning, som ikke umiddelbart passer ind i modellens krav til uafhngighed og viden. USA har med blandet succes formet at frigre sig fra humboldtmodellens begrnsninger. Som det fremgr af den senere gennemgang af de to californiske universiteter, jeg har besgt, har man valgt en mere ben og praksisorienteret tilgang til forskning p mange amerikanske universiteter. De to, jeg har besgt, er eksempler p dette, og illustrerer hvordan universitetet kan indg i et tt samarbejde med det private erhvervsliv gennem flles forskningsprojekter, gsteforelsninger, sponsorater mm. Andre amerikanske universiteter har gjort mindre ud af dette arbejde. I Danmark er ndringerne i universiteternes virke kommet lbende - typisk gennem lovgivning fra staten. En af de mest markante ndringer, der ses i jeblikket er en uomgngelig tranformation af det traditionelle selv-forvaltnings universitet til en art halvoffentlige servicevirksomheder for viden og uddannelse, hvis overordnede ml er, at bidrage til den nationale og europiske konkurrencekraft i et globalt perspektiv (Kristensen 2007a; p. 14). Faldende tilskud fra offentlige kilder tvinger universiteterne til at sge konomiske midler andetsteds, blandt andet ved at indg i samarbejder med virksomheder, indfre brugerbetaling osv., og det har skabt et universitet, der i stigende grad er afhngigt af markedskrfter. Det er ikke lngere nok at undervise og forske, som ellers er grundpillerne i den europiske universitetstradition. I stedet er universiteterne begyndt at bne sig mod omverdenen og interagere med det samfund, de befinder sig i. Konsekvensen er i Humboldske termer, at universiteterne bevger sig fra en enhed af forskning og undervisning til en enhed af forskning, undervisning og praksis (Kufer & Scharmer 2000; p. 235, se ogs figuren herunder og nste afsnit) eller til det der ligner begyndelsen til et entreprenrielt universitet. En anden konsekvens er, at universiteterne i hj grad reorganiserer sig efter inspiration fra den private sektor, hvilket AU og den pgende faglige udviklingsproces (DFU 2010; Den faglige udviklingsproces) er et godt eksempel p.

Side 16

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

Universitetsid SKOLASTISK, MIDDELALDERLIGT

UNIVERSITET: ENHED AF UNDERVISNING

Undervisning Forelsningsstudiu m med-hre med-tnke Som ovenfor og: Seminarstudium Med-tale

Forskning

Praksis

HUMBOLDTSK
KLASSISK UNIVERSITET: ENHED AF FORSKNING OG UNDERVISNING

Den enkelte forsker i ensomhed og frihed, Institutter

FREMTIDS- OG
HANDLINGSORIENTER ET UNIVERSITET:

Som ovenfor og Ivrkstterstudiu m med-initiere, med-handle

Aktionsforskning; Forskningskonsortie r; Community action Research

Strategiske partnerskabe r med Startup ventures og Venture Capitalists

ENHED AF PRAKSIS,
FORSKNING OG UNDERVISNING

FIGUR 1 TRE FASER I EVOLUTIONEN AF ET UNIVERSITET (KUFER & SCHARMER 2000; P. 240)

Parallelt med ovenstende har universiteterne ligeledes gennemget en internationaliseringsproces. Hvor universiteter fr i tiden mest interagerede gennem udveksling af forskere og sampublicering af videnskabelige artikler, ses der nu en tiltagende internationalisering inden for de fleste af universiteternes aktiviteter. Det har skabt et dynamisk milj, hvor universiteterne konkurrerer og samarbejder p tvrs af lande, kontinenter, fagomrder og kulturer inden for forskning, om studerende og andre ressourcer. For de danske universiteters vedkommende ses ovenstende ndringer blandt andet i Universitetsloven fra 2003 og de senere revisioner frem til den seneste fra 2010. Selve formlsparagraffen stipulerer fortsat, at danske universiteter skal forske, undervise og samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde (Universitetsloven 2010; 2 stk. 3). ndringerne i loven ligger andetsteds. Man kan tale om en reducering eller omdefinering af universiteternes autonomi, dvs. universiteternes evne til selv at definere ml ift. undervisning, forskning og virke i det hele taget. Videnskabsministeriet indgr nu en rkke udviklingskontrakter (Universitetsloven 2010; 10 stk. 8) med hver universitetsbestyrelse, der definerer en rkke ml og fremskridt, som universitetet skal levere inden for kontraktens ramme, typisk en lngere rrkke. Der er ikke tale om micromamagement, men nrmere en specificering af langsigtede ml. Dette betyder, at

Side 17

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus universiteterne i strre og strre grad er tvunget til at forholde sig til omverdenen i deres virke inden for forskning, undervisning, samarbejde osv. Det interessante i forhold til ovenstende generelle tendenser er, at ndringerne sker under bibeholdelse af idealer og forestillinger om universitetets rolle, der ligger to rhundreder tilbage. De vrdier, humboldtuniversitetet er basereret p, er stadig indlejret i universitetets processer og dermed ogs i medarbejdere og studerende. Der sker alts strukturelle ndringer i universiteternes interne processer p foranledning af eksterne interessenter, mens idealerne og visionerne fra det klassiske universitet forbliver integrerede dele af universiteternes (og deres ansatte og studerendes) selvforstelse. Elfenbenstrnet, der er en metafor universitetets lukkethed og adskillelse fra det vrige samfund, ses stadig afspejlet i grundlggende dele af universitets virke og resulterer i en spnding eller modstand, hvor universitetet p den ene side er tvunget til at forholde sig i strre grad til omgivelserne, samtidig med at de traditionelle og lukkede tendenser lever videre. Problemstillingen resulterer i konflikter og forhindringer for projekter, der ikke passer ind i den klassiske universitetsmodel, og skaber splittelse blandt organisationens medlemmer. Jeg vil nu se p udviklingen af en anden universitetsmodel den entreprenrielle - hvis elementer ses i flere og flere universiteter bde i Europa, Asien og USA.

2.1.3 DET ENTREPRENRIELLE UNIVERSITET

Der findes ikke en fast defineret model for et entreprenrielt universitet. Nr der i litteraturen inden for feltet diskuteres, hvad et entreprenrielt universitet egentligt er, er det oftest amerikanske universiteter som f.eks. Stanford, MIT eller Babson College, der nvnes som de universiteter, der nrmer sig mest (Gibb & Hannon 2005, Wong et al 2007, Etzkowitz et al 2000), men de er ikke bygget op efter en forudskabt skabelon de er vokset ud af de muligheder, der bd sig gennem lokale omstndigheder. Det er ikke desto mindre et faktum, at de fleste amerikanske universiteter er afhngige af ekstern sttte, hvor visse amerikanske universiteter henter op mod 70-80% af deres budget fra eksterne kilder. Litteraturen inden for emnet er dog blomstret op over de seneste to rtier, hvor mange forskere selv har stiftet bekendtskab med entreprenrielle elementer i egne universiteter, og diskussionen omkring hvordan et entreprenrielt universitet ser ud (bde i undervisning, forskning, talentudvikling og relationer til omgivelserne) er livlig om end begrnset, idet der er mangel p empiriske studer, der kan belyse omrdet yderligere (Wong et al. 2007; p. 943). Der hersker enighed om, at det entreprenrielle universitet udover forskning og uddannelse br have en yderligere funktion, nemlig kommercialiseringen af viden samt get interaktion med regional og anden relevant industri (Wong et al., 2007; p. 942). Kommercialiseringen af viden kan resultere i spin offs (Shane 2004) dvs. virksomheder baseret p universitetets egne teknologier, men kan ogs bruges i erhvervssamarbejder eller komme (lokal)samfundet til gode p anden vis.

Side 18

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus Samtidig vil et entreprenrielt fokus i forskning og undervisning sikre viden, der er markedsrettet, ligesom de studerende kan f muligheden for at prve krfter med starten af en virksomhed eller erfaring med det private p anden vis, hvilket under alle omstndigheder vil give den studerende bedre muligheder, nr vedkommende er frdig med sin uddannelse. Heraf flger ogs, at de fleste forskere inden for feltet ser det entreprenrielle universitet som en videreudvikling af den klassiske universitetsmodel frem for en helt ny model. Gibb & Hannon gr videre og giver en definition af et entreprenrielt universitet: Universities are entrepreneurial when they are unafraid to maximise the potential for commercialisation of their ideas and create value in society and do not see this as a significant threat to academic values (Gibb & Hannon 2005, p. 15)11. For at beskrive hvad et entreprenrielt universitet br involvere, tager jeg i det flgende udgangspunkt i to udvalgte artikler. Den frste (Etzkowitz et al. 2000) beskriver en model for et entreprenrielt universitet baseret p undersgelser af universiteter i USA, Europa og Japan. Den anden artikel gennemgr et konkret eksempel, National University of Singapore (NUS) samt de tiltag, der gennem en periode p 8-9 r har vret med til at dreje NUS ind p et entreprenrielt spor. Herudover suppleres med anden litteratur, hvor dette mtte vre relevant. De fleste universiteter i verden er i strre eller mindre grad bygget op omkring den klassiske universitetsmodel, som beskrevet i forrige afsnit. Mange universiteter er imidlertid begyndt at bne sig, frivilligt eller ufrivilligt, bl.a. ved at kommercialisere deres teknologier og samarbejde med virksomheder og andre organisationer i det omgivne samfund om at forske og udvikle ny viden inden for relevante omrder12. Denne tendens er et resultat af den vidensbaserede konomis fremvkst, og den er ndvendig, for at universitetet kan indg i nationalstatens innovationssystem og forudstter grundlggende ndringer i universitetets funktioner, specielt nr udgangspunktet er den klassiske universitetsmodel. Etzkowitz et al. anvender begrebet triple helix til at beskrive nationalstatens innovationssystem (i videnskonomisk sammenhng) og de ndringer og nye forhold, universiteterne m tilpasse sig. Triple-helix modellen har tre ben, universitet, industri og staten, der alle lser forskellige opgaver, men ogs interagerer med hinanden p forskellig vis - typisk gennem bilaterale samarbejder. Universitetet bidrager i denne sammenhng med to uvurderlige ressourcer: Viden og hjtuddannede individer. Iflge Etzkowitz et al. (2000; P. 315) har triple helix bl.a. haft den effekt, at universitetsverdenen har udviklet en entreprenriel kultur, men i forskellig udstrkning afhngigt af hvilket land, man undersger. For at blive entreprenrielt skal universitetet iflge Etzkowitz et al. (2000) gennemg en frste akademisk revolution, hvor kommercialiseringen af forskning bliver et ml ved siden af uddannelse og forskning. Herefter gennemgs endnu en revolution, gennem hvilken universitetet
Det er vrd at vrd at notere sig, at denne definition undlader at beskftige sig med undervisning og studenterentreprenrskab, og udelukkende har et fokus p forskning og relationer til omgivelserne. 12 Dette lgger sig op ad Kufer & Scharmers (2000) model (jf. afsnittet om den klassiske universitetsmodel i dag), der dog bruger begrebet praksis foruden undervisning og forskning.
11

Side 19

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus udvikler sig og kan ptage sig en rolle i den konomiske udvikling gennem relevante udvidelser af forsknings- og undervisningsaktiviteterne (Etzkowitz et al. 2000; p. 315). Revolutionerne involverer fire processer, som kort skitseres i det flgende13: Internal transformation: Denne proces omfatter en redefinering og udvidelse af de traditionelle opgaver, der udfyldes af universitetet baseret p de nye behov, der opstr i forbindelse med den gede interaktion med omverdenen. De studerende skal f.eks. gennem undervisningen have mulighed for at teste deres frdigheder i den virkelige verden. Dette faciliteres bl.a. af underviserne, der skal fungere som mellemmnd udadtil ved at sikre, at de studerende fr kontakt til omverdenen gennem praktikpladser, eksamensprojekter mm., s de derved kan teste deres generelle faglighed i en virkelig situation. I denne forbindelse vil forskningsfrihed samt universitetets uafhngighed blive et debatemne, der lses over tid gennem reformer. Trans-institutional impact: Som en flge af universitetets ndringer beskrevet ovenfor, tilpasser staten og industrien sig de nye forhold og udvikler samtidig kompetencer, der matcher universiteternes svagere sider. Herved skabes ogs en rkke overlap, sledes at de forskellige enheder dkker hinandens svagheder med egne kompetencer. Resultatet er iflge Etzkowitz et al. en stabilisering af samarbejdet, hvorved samarbejder kan formaliseres i forskellige aftaler. Interface processes: Organisationerne udvikler evnen til at lave samarbejder p tvrs i organisationerne og i hele triple-helix strukturen med udgangspunkt i organisationernes mellemlag (for universiteternes vedkommende dekanater, institutter og centre). Her er ikke tale om overordnede samarbejder indget p top-niveau, men konkrete aftaler baseret p matchende kompetencer formidlet af interface specialists, der har indgende kendskab til kompetencerne hos de samarbejdende organisationer. Specifikke eksempler, der er specielt vigtige under introduktionen af det entreprenrielle paradigme, er technology transfer offices samt spin-off offices. Andre samarbejder foregr gennem forskerparker og kommercielle institutter, der balancerer p kanten mellem forskning og erhvervsliv (Markman et al. 2008; p. 1402). Recursive effects: gennem implementeringen af entreprenrielle elementer i universitetet vil der ogs opstr ogs kompetencer til/muligheder for at medvirke i opstart af nye organisationer, f.eks. nye virksomheder (spin-offs) eller forskningsbaserede virksomheder i samarbejde med forskere fra andre forskningsinstitutioner. Processerne illustrerer, hvorledes universiteter gennem en transformation af deres aktiviteter kan spille en strre rolle i et nationalt innovationssystem. De understreger ogs en mere overordnet tendens, nemlig at entreprenrielle aktiviteter er blevet tilgngelige for andre end ivrkstteren i virksomhedsregi, som Schumpeter beskrev ham i sin tid ( Etzkowitz et al. 2000;
13

De fire mekanismer forekommer ikke ndvendigvis i rkkeflgen som angivet ovenfor.

Side 20

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus p. 326). Det er i triple-helix modellen muligt for universitetet og staten at indg i entreprenrielle aktiviteter p tvrs af organisationer og fagomrder, og derved fungere som en art offentlig ivrkstter. Der er ogs mange paralleller til Kufer & Scharmers model (Figur 1), der ogs nvner strategiske partnerskaber og forskningssamarbejder samt relationer til risikovillig kapital som kendetegn ved det handlingsorienterede universitet. Udviklingen er eskaleret kraftigt over de sidste 30 r bl.a. gennem introduktionen af ny lovgivning, der accelererer diffusionen af viden ud i samfundet. I USA blev dette bl.a. sikret gennem Bayh-Dole lovgivningen (Bayh-Dole; ), som gav universiteterne ejerskab over deres opfindelser og teknologier. Der er vedtaget tilsvarende lovgivning i EU (Markman et al. 2008; p. 1402). Det vigtigste at gre opmrksom p er dog, at ndringerne beskrevet i ovenstende afsnit ikke kommer natten over, men krver en rrkke fr de er helt implementerede og kan funger som integrerede dele af triple-helix modellen. Et konkret eksempel herp er National University of Singapore. Wong et als. (2007) evaluering af National University of Singapore (NUS) aktiviteter indenfor entreprenrskab fokuserer p de interne processer NUS gennemgr under udviklingen mod et entreprenrielt universitet. Universitetets udvikling startede i slutningen af 1990erne, og katalysatoren var udpegelsen af en ny Vice-Chancellor, der havde en baggrund i ledelse og forskning i USA. NUS havde allerede etableret et Technology Transfer Office (TTO), men den nye Vice-Chancellor gik videre og etablerede en helt ny division p linje med de forskellige fakulteter, kaldet NUS Entreprise. Denne division kom til at samle alle entreprenrskabsaktiviteter p universitetet herunder TTO-aktiviteterne, et nyt Entrepreneurship Centre, to nye enheder, der skulle arbejde med hhv. New Venture Support (NVS, sttte til ivrkstteraktiviteter) samt the Overseas College der tilbd studenterudveksling inden for entreprenrskabs uddannelse (Wong et al. 2007; pp. 947-948). Til at lede NUS Enterprise valgte den nye Vice-Chancellor en erfaren professor, der bl.a. havde startet egen virksomhed, og derudover havde kommercialiseret egen forskning gennem det davrende TTO. Wong et al. mener, at et af ngleinitiativerne var reformationen af TTO-aktiviteterne, s de blev mere opfindervenlige og nemmere og billigere at kommercialisere. Herved lykkedes det at f mere af NUS teknologi ud i samfundet bde gennem salg af licenser, men ogs ved at professorer og studerende selv startede virksomheder omkring deres forskning med hjlp fra NVS. NVS tilbd ekspertise, finansielle midler samt inkubationsfaciliteter og undervisningsfaciliteter, ikke blot i Singapore, men ogs i Silicon Valley. Et andet ngleinitiativ var, at undervisningen i entreprenrskab og ivrkstteri blev tilgngelig for alle studerende, men man gjorde en speciel indsats for, at studerende inden for naturvidenskab, datalogi og ingenirstudierne fik oplysninger om de nye tiltag. Denne opgave blev lst af Entrepreneurship Centeret, der ogs havde til opgave at promovere universitetets tiltag inden for entreprenrskab bl.a. gennem businessplan-konkurrencer, oprettelsen af en forening for studenterivrksttere og arrangementer med kendte ivrksttere.

Side 21

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus Et sidste initiativ, som Wong et al. nvner som afgrende, og som faktisk ikke umiddelbart passer ind i Etzkowitz et als (2000) gennemgang, er NUS Overseas College (NOC). NOC gav de 50 bedste studerende mulighed for at komme til en af verdens fem mest entreprenrielle virksomhedsklynger under deres bachelorstudier. Dette skulle resultere i nogle oplevelser, erfaringer, og kompetencer, der kunne hjlpe den studerende under opstarten af en virksomhed: In essence the NOC program represents an experiment in learning entrepreneurship by immersion, i.e., by immersing the student as an apprentice in a high-tech start-up or growth enterprise in a foreign location to expose them to the tacit aspects of entrepreneurial practice and foreign business culture (Wong et al. 2007; p. 948). Den studerende ville ogs skabe sig et vrdifuldt netvrk af kontakter i eks. SV, der kunne komme den studerende til gode senere i livet. Udover programmerne ivrksat gennem NUS Enterprise valgte den nye Vice-Chancellor, at arbejde med at gre hele universitetet mere globalt i sit virke. Han gennemfrte bl.a. en revision af lnningspolitikken, s den blev mere fleksibel og tillod strre lnspredning for derved at kunne tiltrkke top-forskere til NUS. Selvom Wong et al. ppeger, at det er for tidligt at drage endelige konklusioner af universitetets indsats inden for entreprenrskab, viser tallene, at der er sket positive ndringer inden for flere omrder relateret til entreprenrskab. Helt overordnet er NUS begyndt at spille en strre rolle i den nationalkonomiske udvikling bl.a. ved i hjere grad at patentere, kommercialisere og licensere teknologi, ligesom der skabes flere spin-offs p baggrund af universitetets egen teknologi. Der er ogs kommet flere internationale forskningsprofiler til universitetet, hvorved universitetets output af hjt citerede forskningsartikler14 er steget mere end normalt. Generelt har initiativerne ogs bidraget til en get bevidsthed om det entreprenrielle element blandt universitetets ansatte og studerende (Wong et al. 2000; pp. 949-954).

2.1.3.1 K RITIKKEN AF DET ENTREPRENRIELLE UNIVERSITET

Kritikken af universiteternes involvering i entreprenrskab er p sin vis ubegrundet indtil videre, men frygten er, at universitetet vil komme til at ligne en virksomhed i sine operationer, hvor beslutninger om finansiering af projekter afhnger af omkostninger og indtgter. Universitetet vil miste indflydelse i forskningsprojekterne, som i stigende grad vil vre afhngig af eksterne pvirkninger og derfor ikke lngere uafhngige af natur (Etzkowitz et al. 2000; p. 326). En konsekvens af dette vil, iflge kritikerne, betyde, at meget af den mindre prestigise grundforskning, der ikke umiddelbart kan kommercialiseres, vil forsvinde til fordel for projekter sponsoreret af virksomheder eller andre instanser. Herved vil universitetets bredde blive reduceret forskningsmssigt, selv om mngden af forskning forbliver den samme eller forges. Det afgrende er derfor universiteternes evne til at balancere forskningen, s den forbliver uafhngig i sin natur, samtidig med at man kan kapitalisere dele af resultaterne. Behovet for at

Hjt citerede forskningsartikler er en vigtig mlestok i forbindelse med udformningen af universitetsrankings, eksempelvis Leiden rangeringen (Leiden 2010).
14

Side 22

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus vedligeholde denne balancegang tydeliggres, hvis man ser p det enkelte universitet og den forskning, der kan kapitaliseres. Humaniora og andre trre fag har ikke ndvendigvis det samme potentielle indtjeningsniveau for deres forskning, som naturvidenskabelig forskning har. Flgelig er der ogs mest modstand mod at lade kommercielle interesser styre forskningen inden for disse fagomrder, da dette kunne resultere i en ubalance i forskningstilskud og andre ressourcer. Der er ogs en mere overordnet problemstilling i, at man i realiteten (nr det glder offentlige universiteter) er med til at kommercialisere (slge) offentlig viden, der egentlig skulle komme alle til gode, til virksomheder der anvender denne viden til egen vinding. Denne problemstilling optrder dog kun hvis offentlige og private forskningsmidler blandes sammen, og kan derfor undgs, hvis man srger for et skarpt skel mellem disse. Et helt andet aspekt, der skal tages hjde for, er, at det ikke er alle studerende, for hvem entreprenrskab er relevant. Entreprenrskab og ivrkstteri relateres oftest til naturvidenskabelige fag herunder specielt IT, Datalogi og ingenirfagene, idet de er mere praktisk orienterede. Der er derfor et naturligt fokus p disse studier i indsatsen for entreprenrskab. I skabelsen af en entreprenrielt program er det vigtigt at have denne pointe for je, men ikke af den rsag begrnse initiativer inden for entreprenrskab, blot fordi der eksempelvis er tale om et samfundsvidenskabeligt fag. Det m vurderes i de enkelte tilflde, om entreprenrielle elementer er relevante i forbindelse med undervisning og lignende. P AU har man p foranledning af dekanen selv lagt det entreprenrielle center under Humaniora, idet man hber at det vil skabe en ekstra tilknytning til dette faglige omrde. Centeret er interdisciplinrt, og vil p trods af tilknytningen til de humanistiske fag fungere p tvrs af all fagomrder. Dette vil jeg imidlertid komme nrmere ind p i nste afsnit. Endnu et forhold, man m tage i betragtning i skabelsen af en undervisningsflade med entreprenrielle elementer, er, at det ikke er alle studerende, der er interesserede i entreprenrskab til at begynde med. Flere af de undervisere, jeg talte med, nvnte, at der oftest var omkring 50% af en given klasse (fagene var ikke entreprenrskabsfag), der var interesserede, mens resten af de studerende var mere interesserede i den almindelige undervisning. Det er vigtigt, at et universitetet har dette for je i skabelsen af deres entreprenrskabsprogram, s de kan sikre, at flest muligt bde fr den undervisning, de har behov for og er interesserede i. Litteraturen inden for feltet viser, at det entreprenrielle universitet ikke er et fasttmret koncept endnu det er fortsat i udviklingsfasen (Wong et al. 2007; p. 954). Der er ikke lavet strre empiriske undersgelser af, hvilke konsekvenser de forskellige ndringer har p lngere sigt, samt hvordan de forskellige regioner og universiteter pvirkes. Usikkerheden omkring konsekvenserne skal dog ikke afskrkke universiteterne fra at indfre entreprenrielle elementer i deres funktioner, s lnge dette gres efter grundige overvejelser, der sikrer balance i den forskning universitetet str for.

Side 23

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

3 TREDJE DEL AARHUS UNIVERSITET

I denne del af opgaven vil jeg redegre for det entreprenrielle milj p og omkring AU, og herudover gennemg universitetets strategier og initiativer for at udvikle samme. For overblikkets skyld har jeg valgt at dele denne gennemgang op i fire dele: 1. 2. 3. 4. AUs strategi og initiativer p omrdet Implementeringen af entreprenrskab p AU hvad gr man? Etablerede organisationer i miljet p AU Selvstndige initiativer uden direkte relationer til AU

Hver del beskrives og understttes med de indsamlede data, hvor det mtte vre ndvendigt, og slutteligt samler jeg trdene og giver mit jeblikkelige indtryk af AU og Katrinebjerg som ivrksttermilj. Denne gennemgang skal tjene som oplg til fjerde del af specialet, der udgr analysen.

3.1 AARHUS UNIVERSITETS STRATEGI OG INITIATIVER

De flgende afsnit gennemgr AUs strategi for entreprenrskab p universitetet med fokus p forholdende for studerende. Der indledes med en kort gennemgang af AUs udvikling som entreprenrielt universitet. Dette er ndvendigt for at forst den kontekst universitetet opererer i og bidrager ogs til, at stte udviklingen inden for entreprenrskab p AU i perspektiv.

3.1.1 UDVIKLINGEN INDEN FOR ENTREPRENRSKAB P AU FREM TIL 2011

Et eksempel, der bde illustrerer de ndrede forhold for universiteterne og de konflikter, disse medfrer, er de tiltag inden for entreprenrskab, AU har foretaget det seneste rti. Entreprenrskab har ikke spillet en stor rolle i AUs strategiske satsninger fr 2001, hvor grundlaget blev lagt med Lissabon Traktatens ratificering. Denne vedtog bl.a. at videregende uddannelsesinstitutioner i strre grad skal arbejde for at fremme innovation og ivrkstteri. Tiltaget flges op i 2004 af en handlingsplan fra Europakommissionen, der skal styrke ivrkstteri og entreprenrskab (EU 2004; p. 7). Dette affder et initiativ fra regeringen og de danske universiteter, IDEA (International Danish Entrepreneurship Acadamy), der startes i 2004 og lber indtil 2008. IDEA placeres lokalt p hvert universitet (p AU l det p ASB), dog ligger hovedkvarteret i Kolding p Syddansk Universitet. IDEA arbejder med at ge kvaliteten og omfanget af entreprenrskabsundervisning p de videregende uddannelser i Danmark samt styrke samarbejdet omkring entreprenrskab blandt interessenter i det offentlige og private. I samarbejde med AU udbd IDEA bl.a. en masteruddannelse, International Master of Entrepreneurship Education and Training (IMEET) for undervisere (IDEA 2008; p. 69). Som det frste af de danske universiteter bnede AU i midt-80erne forskerparken hvor universitetet kunne samarbejde med virksomheder og hjlpe forskning ud i erhvervslivet

Side 24

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus (Incuba 2008). Der er dog frst i 2002, hvor Center for Entrepreneurship (CfE) etableres i samarbejde med en rkke partnere, at der kan spores en egentlig interesse i at indlemme entreprenrskab i en strre del af AUs aktiviteter 15. Til centeret knyttes en rkke funktioner bl.a. kurser, undervisning og rdgivning. I 2004 indlemmes centeret i AUs organisation og placeres fysisk p Katrinebjerg. Centeret havde til forml, at understtte og udvikle en innovativ ivrkstterkultur p deltagerinstitutionerne samt indirekte arbejde for en forgelse af ivrksttere p deltagerinstitutionerne (CfE 2004, pp. 1 2). Centeret tilbd bl.a. vejledning for ivrksttere og kurser, der var tilgngelige for det meste af universitetets ansatte og studerende. Selvom centeret var placeret p Katrinebjerg, havde det hele universitetet som ansvarsomrde. I 2006 indgik regeringen og en rkke partier en aftale om den skaldte globaliseringspakke. Pakken fastslog konkret, at der skal skabes flere Vkstivrksttere, ogs p universiteterne. Midlet hertil er bl.a. at udbyde kurser i ivrkstteri og entreprenrskab til alle studerende (Globaliseringsstrategien 2006; pp. 110-119): Alle studerende p de videregende uddannelser skal have mulighed for at tage kurser i entrepreneurskab [sic] og ivrkstteri. P de relevante uddannelser skal kurserne vre meritgivende. (Globaliseringsstrategien 2006; p. 113). Rammerne for indsatsen fastlgges i de frnvnte udviklingskontrakter. I den seneste udviklingskontrakt (2008-2010) er Ivrkstteri og Entrepreneurship et punkt i kontrakten, og AUs udbud af kurser i entreprenrskab er get fra 51 kurser i 2006 til 92 kurser i 2010 (Udviklingskontrakt 2008). Hvis man ser i den tilsvarende kontrakt fra 2006 (fastlagt 2005), findes der kun en enkelt vag reference til ivrkstteri, men det fastsls dog at antallet af spin offvirksomheder skal ges til 2 spin off-virksomheder rligt (Udviklingskontrakt 2006; Bidrag til vidensamfundet) - alts opmrksomhed omkring universitetets evne til at generere virksomheder ud af forskningen. I 2009 intensiverede AU indsatsen inden for entreprenrskab og ivrkstteri for studerende. CfE omdbtes til Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) og samme r bnede Studentervksthus rhus (SV) med sttte fra EU og Region Midtjylland. SV tilbyder faciliteter, ressourcer og undervisning til studerende, der enten har startet virksomhed eller overvejer det. Udbuddet af fag inden for entreprenrskab gennem AEC udvides ogs, og indsatsen struktureres yderligere inden for bestemte omrder. I 2010 ssatte regeringen initiativet Det Entrepreneurielle Universitet (DEU, EBST 2011; Nyheds-spot) som en del af tiltagene fra globaliseringspakken. DEU skal medfre en udbredelse af entreprenrskabskompetencer p universiteterne (EBST 2011; Nyheds-spot), og de fleste af landets universiteter sgte om at blive en del af initiativet. Det var AUs plan der vandt, mens et konsortium bestende af Kbenhavns Universitet og DTU fik en lignende bevilling om end lidt mindre.

CfE oprettedes i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus, ASB, Ingenirhjskolen, Journalisthjskolen i Aarhus samt Aarhus Kommune med sttte fra Den Europiske Socialfond. Aarhusportalen 2002 samt CfE 2004.
15

Side 25

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus AU OutReach (AUO) blev til i perioden 2005-2006 grundet et nske om bedre kontakt med det private erhvervsliv og er i forbindelse med DFU blevet fusioneret med AEC (se nste afsnit, Augustus 2007; pp. 16-17). Oprindeligt udsprang AUO af humaniora, hvor man havde haft stor succes med at afholde skrddersyede kurser for private virksomheder og derigennem ogs forget kontaktfladen til mange virksomheder. Siden er AUO vokset til at omfatte hele universitetet og fungerer nu som bindeleddet mellem forskere p AU og virksomheder, der har behov for specifik forskningsbaseret viden og som derfor nsker at lave et forskningssamarbejde. Teknologioverfrsel foregr gennem universitetets Technology Transfer Office (TTO), som ligger i samme bygning som ICEI, om end det ikke er en del af centeret (DFU 2011; p. 38). TTO hrer under AU Viden, der er et nyt omrde oprettet i forbindelse med Den Faglige Udviklingsproces (se nste afsnit), hvis overordnede opgave er at bne universitetet overfor samfundet. TTO varetager en rkke opgaver relateret til patentering og kommercialisering af opfindelser samt samarbejde med virksomheder og publicerede i 2010 en tre-rig strategisk plan for TTOaktiviteterne (TTO 2010). Den nye strategi er udviklet gennem en lngere proces af evalueringer og eksterne input sidelbende med den faglige udviklingsproces (se nste afsnit) og er en konsekvens af, at universitetet ikke tidligere har haft en klar strategi p omrdet. Evalueringen har undersgt, hvorledes den nuvrende organisation omkring TTO fungerer og har derudover klarlagt, hvorledes man kunne opbygge et porteflje system til hndtering af universitetets teknologier og patenter. Et overordnet ml for strategien har vret at skabe en nemmere proces for teknologioverfrsel gennem samarbejde med forskere og medarbejdere.

3.1.1.1 D EN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES

Sidelbende med den seneste udvikling inden for entreprenrskab har ledelsen p AU arbejdet med at modernisere organisationsstrukturen p AU. Udviklingen kan ses som et begyndende opgr med den klassiske universitetsmodel bl.a. gennem det tvrfaglige fokus, processen arbejder mod. I 2008 blev strategien for AU i perioden 2008-2012 offentliggjort, hvori rammerne for universitetets kerneaktiviteter (Forskning, talentudvikling, videns udveksling og uddannelse) faststtes. Samtidig lagde man rammerne for en reorganisering af universitetets struktur (AU gennemgik en rkke fusioner i 2006-2007 og havde som flge heraf en ujvn organisationsstruktur), der implementeredes i 2010-2011. Denne proces kaldes Den Faglige Udviklingsproces (DFU) og skal bevare og videreudvikle den faglige dybde, der altid har kendetegnet universitetet og samtidig skal der sges nye muligheder og sammenhnge p tvrs af fagskel og i tt samspil med omverdenen (DFU 2011; p. 4). Et af kernepunkterne i DFU er et opgr med silo-tanken, som udspringer af den klassiske universitetsmodel. Tidligere har organiseringen omkring fakulteter skabt en organisationskultur, hvor hvert fakultet fungerede som en silo, der i den ene ende fik ressourcer og talenter, og i den anden ende fostrede forskning og studerende. Med den nye struktur er der blot 4 fakulteter (tidligere var der 9), og hver dekan er udover fakultetet ansvarlig for et tvrgende omrde, hvilket betyder, at dekanaterne ikke

Side 26

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus blot skal fokusere p dekanatets interesser, men ogs m arbejde tvrgende i organisationsstrukturen og dermed hele universitetets interesser. Herved nedbrydes grnserne mellem de forskellige fagomrder, og hbet er, at man p lngere sigt vil se et strre samarbejde p tvrs af faggrnserne mellem fakulteter og institutter.

FIGUR 2 DEN NYE UNIVERSITETSSTRUKTUR P AU (FREMTIDENS AU 2011; FIGUR X - LEDELSESSTRUKTUR)

Dette skal vre med til at skabe interdisciplinaritet og understreges af oprettelsen af en rkke interdisciplinre centre herunder en sammenlgning af AEC og AU OutREach til et nyt interdisciplinrt center, Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship and Innovation (ICEI).

3.1.2 PLANEN FOR DEU

Universitetet har flere initiativer i gang, i forhold til at bevge sig mod et entreprenrielt universitet hvilket bl.a. foregr gennem DFU. AUs reorganisering betyder som nvnt ovenfor at AEC indlemmes i Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship and Innovation (ICEI). Centeret kommer til at ligge under Arts, og dets aktiviteter defineres under overskriften Endnu bedre og mere fleksible uddannelser: ICEIskal vre garant for udviklingen af dels entrepreneurshipundervisning med et forskningsbaseret afst, dels nye modeller for vidensamarbejde mellem forskning og offentlige og private organisationer. (DFU 2011; p 16). ICEI ligger fysisk p Finlandsgade p Katrinebjerg og bliver universitetets samlende sted for innovative og entreprenrskabsfremmede aktiviteter p AU. Centerets mlgruppe er samtlige studerende og forskere samt de undervisere, der skal deltage i de entreprenrielle undervisningsaktiviteter. Ved siden af entreprenrskabsdelen, som ligger under AEC, vil ICEI ogs st for samarbejdet med private og offentlige institutioner. Dette varetages for ICEI af AU Outreach (DFU 2011; p. 42).

Side 27

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

Faculty of Arts

ICEI

AEC

AUO

FIGUR 3 - FORSIMPLET ICEI ORGANISATIONSDIAGRAM (ILLUSTRERER IKKE DE INTERDISCIPLINRE FUNKTIONER)

ICEIs altoverskyggende projekt i jeblikket er Det Entreprenrielle Universitet (DEU). Indsatsen og koordineringen af projektet styres gennem AEC og indebrer en lang rkke initiativer inden for tre felter eller platforme (ICEI 2011): Undervisning Forskning Ivrkstteri og erhvervssamarbejde

Den grundlggende id bag DEU er gennem uddannelse at skabe et entreprenrielt mindset blandt forskere og studerende, noget der iflge AU er ndvendigt for, at entreprenrielle muligheder opdages. Strategien er, at Alle studerende p AU skal mde entreprenrskab p det rette tidspunkt og med det rette fokus i lbet af deres uddannelse - (DEU ansgning 2010; p. 15). Markedsfringen af projektet skal bl.a. foreg gennem kampagner, og al information skal samles under et web-site, AU-entrepreneurship (DEU ansgning 2010; p. 4).

3.1.2.1 DEU- UNDERVISNING

Det overordnede ml for undervisning er, at entreprenrskab skal indg i strre grad p en lang rkke uddannelser. De studerende skal have et mere entreprenrielt mindset, og dette skal formidles af underviserne gennem implementering af en rkke entreprenrielle undervisningspdagogikker i en bred vifte af fag. Til at begynde med toner man 7 udvalgte uddannelser (gennem ndringer i studieordningerne) i samarbejde med underviserne p de pgldende uddannelser. Da underviserne typisk ikke har forudgende erfaring med entreprenrskab, skal underviserne styrkes entrprenrdidaktisk (DEU ansgning 2010; p. 3) gennem entreprenrskabskurser og studierejser. Initiativerne inden for undervisning skal ogs munde ud i et generisk entreprenrskabs-fag, der skal udbydes p alle uddannelser (til at begynde med, blot tilgngeligt p Arts). Der udvikles ogs en fleksibel semesterpakke, som udbydes tvrfagligt p kandidatniveau. (DEU ansgning 2010; p. 3), og slutteligt udvikles en rkke enkeltstende fag i samarbejde med fagmiljerne. Helt overordnet skal der ogs arbejdes

Side 28

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus for, at entreprenrskabstilbud bliver meritgivende, sledes at den studerende, der satser p entreprenrskabsaktiviteter, kan holde sig p normeret tid.

3.1.2.2 DEU-F ORSKNING

Inden for forskning bliver der oprettet et nyt center kaldet CARE (Center for Advanced Research in Entrepreneurship), som skal samle forskning i entreprenrskab et sted. Det skal vre et forum for undervisere og forskere, der vil udvikle og forske i entreprenriel undervisning eller mere generelt inkludere entreprenrskab som et element i sin forskning (ICEI 2011; Forskning), dvs. forskning i entreprenrskabsundervisning og curriculae. Mlet er at ge produktionen af artikler og sigte efter, at disse bliver publiceret i hjt rangerede tidsskrifter. CARE skal ogs inspirere og koordinere universitetets forskning generelt med det forml at skabe rammerne for tvrfakultre forskningsprojekter inden for entreprenrskab (DEU ansgning 2010; p. 10).

3.1.2.3 DEU-I VRKSTTERI OG SAMARBEJDE

Indsatsen inden for Ivrkstteri og erhvervsarbejde ogs benvnt Ikke-curriculre tiltag skal munde ud i get fokus p samarbejdet mellem studerende og erhvervsliv (ICEI 2011; Ivrkstteri og erhvervsarbejde). Universitetet skal facilitere innovationssamarbejder mellem erhvervslivet og studerende og slutteligt ge antallet af spin-off virksomheder, der skabes som resultater af universitetets forskning. SVs aktiviteter ligger ogs inden for dette omrde, og det er hensigten, at ivrksttertilbuddene fra SV skal udvikles til meritgivende fag, s de kan blive en integreret del af studierne (DEU ansgning 2010; p. 13). Herudover skal de arrangementer, SV forestr i jeblikket udvides, s de eksisterende arrangementer holdes hyppigere og udbygges med nye arrangementer. Formelt startede DEU d. 1 april 2011, men nogen af AECs tidligere initiativer falder ind under DEU, og man kan derfor allerede nu se nogen tiltag delvist implementeret, primrt de kurser centeret tidligere har tilbudt.

3.2 REALISERINGEN
Den faglige udviklingsproces er stort set gennemfrt, og ndringerne ift. ICEI er p plads inkl. ny hjemmeside og navn p bygningerne p Finlandsgade. Initiativerne omkring Det Entreprenrielle Universitet startede 1. april, og mange af ndringerne vil frst kunne ses fra efterrssemesteret 2011. Der udbydes dog (bla. gennem ICEI) flere entreprenrskabsfag p AU Summer University. Herudover er ICEI i gang med at implementere tiltag i forhold til DEU, bl.a. udbydes der iflge Anne Kirketerp (som er ansvarlig for uddannelsesdelen af DEU) yderligere 10 fag gennem ICEI til efterret og 18 fag i efterret 2012. I efterret 2012 vil der ligeledes vre etableret et generisk ivrkstterfag, som kan tages af alle studerende p Arts. Da jeg tog kontakt til ICEI i april, var beskeden, at man var godt i gang allerede og faktisk var foran tidsplanen. Studentervksthuset, der er et selvstndigt projekt, men som ogs skal bidrage til DEU, krer ligeledes videre med de samme tilbud som tidligere men med flere tiltag i stbeskeen (DEU 2010; p. 14).

Side 29

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus Det er tydeligt, at AU har accelereret indsatsen inden for studenterentreprenrskab og entreprenrskab generelt - specielt fra 2009. Initiativerne knyttet til DEU er fortsat i opstartsfasen, der udbydes en rkke fag, mens Studentervksthuset fremstr som det hidtil mest succesfulde initiativ. Alle pladser i huset er besat, og der afholdes en rkke velbesgte arrangementer. SV er som en flge heraf ogs centrum for det entreprenrielle netvrk blandt studerende. Gennemfrelsen af en skaldt entreprenrskabsprogram, som Det Entreprenrielle Universitet, er det frste skridt p vejen mod et mere entreprenant universitet, men er det nok?

3.3 AFDKNING AF DET ENTREPRENRIELLE MILJ P AU

De flgende afsnit giver et kortlgning af de forskellige aktrer i entreprenrskabsmiljet omkring AU, og specielt Katrinebjerg/ASB, hvor den strste koncentration af interessenter befinder sig. Gennemgangen er p ingen mde udtmmende, men jeg har forsgt at finde eksempler p mere usynlige interessenter herunder ivrksttere, som ikke har en direkte relation til AU.

3.3.1 SAMARBEJDSPARTNERE
Dette afsnit fokuserer p organisationer, der p den ene eller anden mde samarbejder med AU omkring initiativer inden for entreprenrskab. Nogle af organisationerne er direkte involveret med AU gennem DEU-projekter eller samarbejde om arrangementer.

3.3.1.1 O FFENTLIGE INSTANSER OG SAMARBEJDER

Region Midtjylland arbejder gennem flere initiativer p at fremme entreprenrskab og ivrkstteri i regionen. Dette gres primrt gennem StartVkst platformen (et landsdkkende initiativ finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST)), som udbyder en rkke tiltag for entreprenrer. StartVkst vedligeholder en del hjemmesider, bl.a. http://www.100svar.dk/ og www.startvaekst.dk som indeholder en lang rkke ressourcer til ivrksttere. Det lokale vksthus, Vksthus Midtjylland, tilbyder ogs vejledning p forskellig vis bl.a. gennem Startmder, hvor folk kan f hjlp til at starte en virksomhed og markedsfre den samt en lang rkke andre administrative greml, herunder told, skat og moms og de ting, der ellers kan optrde som forhindringer, for at en ny virksomhed kan fokusere p de reelle greml. Herudover udbydes ogs kurser og personlige samtaler mm. Vksthus Midtjylland har i vrigt til huse i Incuba Science Park Katrinebjerg (ISP, se evt. afsnittet forskerparker). Det samme glder IT-forum Midtjylland, der er et vidensnetvrk for it-virksomheder, uddannelsesinstitutioner, og andre organisationer i regionen. Gennem forskellige arrangementer bl.a. oplg, virksomhedsbesg, workshops og netvrksarrangementer forsger man at skabe muligheder for get samarbejde og vidensdeling. Aarhus Kommune arbejder ogs for at fremme miljet for ivrkstteri, primrt i samarbejde med Vksthus Midtjylland. Borgmester Nikolaj Wammen har dette forr besgt store dele af det entreprenrielle milj i Aarhus og har selv vret med til at realisere

Side 30

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus konkurrencen IvrkstterPrisen, der blev afgjort p rdhuset d. 25 maj 2011 med flere studerende som deltagere (se ogs afsnittet herunder). Alexandra Instituttet (www.alexandra.dk) er et Godkendt Teknologisk Service (GTS) institut og har siden 1999 arbejdet som brobygger mellem IT-forskning og det private erhvervsliv gennem forskningsbaseret innovation og en rkke andre services bl.a. erhvervsnetvrk, konferencer, kurser og konsulentydelser. Alexandra Instituttet indgr ogs i forskningsprojekter sammen med det private erhvervsliv samt det offentlige og ligger som en del af universitetets kompleks p Katrinebjerg.

3.3.1.2 K ONKURRENCER OG EVENTS

Der foregr en del arrangementer i entreprenrskabsregi p AU. Det betyder dog ikke at de forskellige arrangementer er arrangeret af AU ofte lgger universitetet blot lokaler til. Venture Cuppen er Danmarks strste og lngst krende entreprenrskabskonkurrence. Det er en landsdkkende Businessplan-konkurrence og afholdes rligt med en finale i juni. Venturecuppen samarbejder med AU gennem en Regional Manager, der i Aarhus er en studerende p ASB. AU sponsorerer ogs Venturecuppen finansielt og har derigennem ogs en post i Venturecuppens bestyrelse en post, der varetages af Flemming Fink, daglig leder af ICEI. StartupWeekend er et amerikansk koncept, der har spredt sig til resten af verden over de seneste r. Over en weekend (54 timer) arbejder deltagerne sammen i teams om en rkke ideer, der skal munde ud i en forretningsid ved konkurrencens afslutning. I februar blev StartupWeekend Aarhus afviklet for frste gang med hjlp fra en rkke sponsorer heriblandt Incuba Science Park Katrinebjerg (der lagde lokaler til arrangementet), Vkstfonden, EBST m.fl. Der var omkring 70 deltagere primrt studerende fra AU og Aarhus, men der kom deltagere fra hele verden incl. Mexico og USA. Studenterhuset ligger p campus og arrangerer events og andre aktiviteter, der fremmer det sociale milj omkring AU. Det vre sig koncerter, foredrag, workshops osv. og herudover drives en caf og bar. Studenterhuset har i en lngere periode vret vrt for en rkke events for ivrksttere, primrt fordi den daglige leder har en interesse i ivrkstteri p AU, og derfor har besluttet at fokusere p dette gennem sdanne events. IvrkstterPrisen er seneste konkurrence afholdt i Aarhus og blev arrangeret i samarbejde med Aarhus Kommune, Aarhus Stiftstidende og Startvkst. Den er et godt eksempel p den opmrksomhed ivrkstteri og entreprenrskab aktuelt fr i kommunen. Deltagerne i konkurrencen skulle have en virksomhed etableret i 2008 eller senere med adresse i Aarhus Kommune (Ivrkstterprisen Aarhus 2011). Med opbakning fra Borgmester Nikolaj Wammen og Aarhus Stiftstidende som medieplatform fik denne konkurrence stor eksponering i lokalmiljet, og ud af de mange deltagere var der flere studerende, der deltog.

Side 31

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

3.3.1.3 F ORENINGER OG STUDENTERORGANISATIONER

Der er en lang rkke studenterforeninger p AU, hvoraf nogle ogs er involveret i entreprenrielle aktiviteter p AU. Ud over sdanne aktiviteter er disse foreninger ogs med til at bidrage til det netvrk, der uomgngeligt opstr omkring sociale arrangementer. Der er flere andre foreninger end dem, jeg nvner herunder, men det er mit indtryk, at flgende er de vigtigste i miljet p AU: SAIS - Informationsvidenskab SOFA IT-studerende StartIt Ivrksttere UNITY:Katrinebjerg

SAIS (www.sais.dk) str for en rkke arrangementer af forskellig art, men har i vedtgterne lagt vgt p erhvervssamarbejde og det at fremme et innovativt milj. SOFA har ikke et fokus p entreprenrskab. Den er sin natur med til at binde de IT-studerende sammen gennem forskellige arrangementer. Relationen til AU er ikke formel i nogen af tilfldene, men ses nok som en positiv tilfjelse til studielivet p de enkelte studier. Ivrkstterforeningen er dybt integreret i ivrksttermiljet p AU, og skal primrt ses som knudepunkt i netvrket. StartIt (www.startit.dk) er en ldre organisation, der startede som forening p ASB (den gang kaldet START), men i 2008 blev organisationen omdbt og blev udvidet til at omfatte hele byen. StartIt som er sponsoreret af AU og SV skal bl.a. st for et ambassadr-projekt, der sttes i gang i forbindelse med DEU. De fleste af organisationens frivillige har en tilknytning til AU p den ene eller anden mde. Netvrkscenteret UNITY: Katrinebjerg er en nyskabelse p AU, startet i 2009 af to studerende hhv. ved Informationsvidenskab og IT-uddannelsen. Gennem de seneste to r har centeret arrangeret en rkke faglige og sociale arrangementer for studerende p Katrinebjerg. Centeret ligger under AU og har til huse i Incuba. Centeret har modtaget sttte fra en rkke private og offentlige institutioner herunder AU. Ligesom studenter- og ivrkstterforeningerne er den vigtigste rolle i forhold til entreprenrskab, at give adgang til netvrk og ressourcer for den enkelte studerende. Bl.a. er der de seneste tre r blevet afholdt et velgrenhedsarrangement (www.rhok.dk), hvor alle studerende uanset faglig baggrund har mulighed for at deltage og igennem deres kompetencer lse udfordringer og problemer for velgrenhedsorganisationer og andre non-profit organisationer.

3.3.1.4 F ORSKERPARKER
Incuba Science Park (ISP) blev til i 2007 gennem en sammenlgning at IT-huset Katrinebjerg og Forskerpark Aarhus. ISP tilbyder kontor-, mde- og undervisningsfaciliteter til sm og mellemstore virksomheder samt AU. Virksomheden har tre lokationer i Aarhus, men den vigtigste i denne sammenhng er faciliteterne p Katrinebjerg. Incuba har ogs en lille inkubator

Side 32

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus kaldet Njubiz16, hvor man betaler en lille husleje mod adgang til ressourcer og en kontorplads. Njubiz ligger lige over ISP p Katrinebjerg. Gennem AUs forskningsfond ejer AU en portion af ISP sammen med Incuba A/S, NRGi og Schouw. stjysk Innovation er en Angel investor med adresse i ISP. Der investeres midler fra Videnskabsministeriet, AUs Forskningsfond samt Incuba A/S i virksomheder eller teknologier i eller omkring Region Midtjylland.

3.4 SELVSTNDIGE INITIATIVER

Der er en lang rkke initiativer og aktiviteter, der ikke har nogen relation til AUs egen indsats, men ikke desto mindre supporterer miljet og dermed ogs AU i sidste ende. Selvstndige initiativer er naturligvis mere fragmenterede og er typisk ikke organiserede i strre omfang.

3.4.1.1 V IRKSOMHEDER
Katrinebjerg er en af Danmarks strste IT-klynger og huser flere internationale virksomheder. Nogen af virksomhederne har til huse i ISP Katrinebjerg eksempelvis Google og Bang&Olufsen, men der ligger ogs flere strre virksomheder af forskellig karakter spredt rundt i omrdet, eks. softwarevirksomheden Mjlner Informatics, InnovationLab og Vestas Wind Systems (tidl. Cotas Computer Technology A/S).

3.4.1.2 U NDERVISERE
Der er flere undervisere p AU, der uafhngigt af initiativer fra ledelsen indbygger elementer af entreprenrskab i undervisningen. Dette kan gres p mange mder, hvilket flgende gennemgang illustrerer. Marianne Graves Petersen, som underviser i interaktionsdesign p Datalogi, har valgt at trkke praktiske elementer ind i undervisningen, og laver derudover udstillinger af forskellig art i forbindelse med de studerendes eksamensprojekter. Forespurgt om opbakningen til hendes initiativer kunne hun bekrfte, at der ikke er interesse i den slags fra ledelsen eller kollegerne, men hun gr det, fordi hun mener, at det er et relevant element i uddannelsen. Peter Kesting er en tysk forsker der i jeblikket arbejder p ASBs Institut for ledelse. Han har en PhD i konomi og entreprenrskab, men valgte det private erhvervsliv i en periode, hvor han ogs startede en virksomhed. Senere er han vendt tilbage til ASB, som underviser i forretningsudvikling. Han bruger ofte gsteforelsere, der har startet virksomhed (alumner), og har for nylig startet en virksomhed sammen med en studerende p ASB ved siden af arbejdet p AU. Kesting har en aftale med Louise Kruchow fra Venturecuppen om, at alle hans studerendes eksamensopgaver (business cases) deltager i Venturecuppen.

16

http://www.incuba-sp.dk/njubiz.asp

Side 33

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus Jonas Kroustrup er ekstern lektor p IMV med baggrund i det private og offentlige. Han er uddannet p IMV og har derefter haft en karriere kredsende om teknologi, innovation og udvikling. Kroustrup anvender ofte gsteforelsere fra erhvervslivet og gr samtidig brug af praktiske eksempler fra egen karriere i undervisningen.

3.4.1.3 M EDIER
Dagbladet rhus Stiftstidende fokuserer ogs p entreprenrskab som en del af erhvervsstoffet. Signe Jepsen, der er redaktionschef, er prominent i ivrksttermiljet i Aarhus og har bl.a. vret medarrangr af IvrkstterPrisen. Herudover eksisterer der en lang rkke blogs og andre online medier, der dkker entreprenrskab og ivrkstteri.

3.4.1.4 I NKUBATORER OG KONTORFLLESSKABER

Der er flere inkubatorer og kontorfllesskaber i Aarhus med forskellige udgangspunkter og mlgrupper. De fleste tager penge for kontorplads typisk mellem 1500,- og 5000,- per mned. Ideen bag er, at brugerne udover kontorplads og en internetforbindelse ogs fr en synergi og netvrkseffekt ved at have andre ivrksttere til at sidde i samme kontorfllesskab. Det giver mulighed for erfaringsudveksling og er til stor hjlp og inspiration for de enkelte, specielt fordi inkubatorerne ofte er dedikeret til en bestemt faggruppe, eksempelvis designere eller fotografer. Der findes mange andre inkubatorer og kontorfllesskaber i Aarhus bl.a. kontorhotellerne Amalie, Baron Fritz og Grnnegade samt Periskop, Ideriget, Yellow Cock, Lynfabrikken, Tredjesal og Njubiz. Et eksempel p en gratis inkubator er Geekhouse der ligger i Rosengade. Startet af Mogens Nrgaard, direktr for Miracle A/S og Tommy Dejbjerg Pedersen i Miracles jyske faciliteter, da de ofte stod tomme. Begge mente, at universitetets tilgang til entreprenrskab var forfejlet, og startede derfor Geekhouse, da de ledige lokaler sagtens kunne bruges af ivrksttere, der manglede plads og inspirerende omgivelser.

3.4.1.5 I VRKSTTERNETVRK
Der er ikke et formelt netvrk, der kan opfattes som det dominerende netvrk omkring AUs ivrksttermilj. Netvrket omkring SV m siges at vre det dominerende, men det er ikke organiseret. Der er imidlertid en rkke mindre netvrk, formelle og uformelle, der er med til at binde de studerende sammen p kryds og tvrs og med det omgivende milj. E-young.dk17 er et eksempel p et mere formelt ivrkstternetvrk for unge ivrksttere. Medlemsskabet, der er gratis, giver adgang til et netvrk med fortrinsvis yngre medlemmer og derudover fr man mulighed for at deltage i forskellige arrangementer arrangeret af e-young.dk. Der er en rkke begrnsninger i optaget til dette netvrk, man skal bl.a. kende andre i netvrket, som kan sige god for en, fr man kan blive medlem. Hvor E-young (s vidt jeg er bekendt med) ikke er profitorienterede, er et tilsvarende netvrk, Startupsteps
17

www.e-young.dk

Side 34

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus (www.Startupsteps.dk), en forholdsvist ny virksomhed med base i SV, der forsger at kapitalisere p deres eget netvrk. Virksomheden er endnu ung og har ikke indfrt nogen betaling eller lignende. Startupsteps tilbyder mentorordninger og arbejder p at skabe et ivrkstternetvrk, der kan komme egne brugere til gode. Der findes flere uformelle netvrk, der mere har karaktr af mdeklubber. Her mdes ivrksttere p eget initiativ og deler erfaringer og diskuterer problemstillinger. Jeg har gennem mine interviews hrt om flere af den slags netvrk med endog prominente ivrksttere i miljet omkring AU. Herudover er der lst definerede netvrk koncentreret omkring sociale aktiviteter mellem ligesindede og venner. Et eksempel herp er TwAarhusBar, som er en gruppe af ivrksttere og andre entreprenante individer, der mdes p mere eller mindre regelmssig basis i Aarhus. Eventen har sit navn fra Twitter (www.twitter.com), og startes gennem dette online forum (#Twaarhusbar eller www.twaarhusbar.dk ). Deltagerne mdes herefter p en bestemt bar og netvrker, brainstormer og udveksler erfaringer. Der udsendes tweets18 i lbet af arrangementet, som kan vre alt fra nye ideer til billeder og links, men essensen er, at skabe en uformel ramme, hvor alt mellem himmel og jord kan vendes. Deltagerne har meget forskellige baggrunde, men er typisk yngre ivrksttere eller selvstndige.

3.5 SAMMENFATNING
Som det fremgr af ovenstende gennemgang, huser Aarhus og specielt Katrinebjerg omrdet et livligt milj for entreprenrskab og innovation. Miljet er ikke afhngigt af offentlige initiativer i strre grad, men dets sundhed er nrmere en konsekvens af byens strrelse og status som universitetsby. Opbakningen fra private og offentlige organisationer betyder, at der konstant er rre i gryden, hvilket er med til, at miljet kan nrme sig kritisk masse, selvom der endnu er et stykke vej inden dette opns. I centrum for universitetets indsats er Studentervksthuset, der ogs lader til at vre midtpunktet for de studerendes netvrk. P nuvrende tidspunkt hvor DEU endnu ikke har fet den forndne opmrksomhed fra studerende, er det SV der kan trkke nye studerende til gennem de arrangementer, der afholdes. Det virker dog som om SVs- og ICEIs rkkevidde er forholdsvist begrnset mht. deltagere. Det er fortsat Katrinebjerg og ASB der leverer de fleste deltagere til arrangementer, og sammenstningen af studerende med kontorplads hos SV afspejler samme tilstand, hvis man ser bort fra enkelte undtagelser. Nogen af de services, som udbydes af universitetet, er duplikeret udenfor AUs vgge. Eksempler herp er de mange inkubatorer (og de ekstra services de tilbyder), StartVksts tilbud om vejledning og kurser.

18

Tweets er korte opdateringer p maksimalt 160 tegn, der sendes gennem det sociale netvrk, Twitter.

Side 35

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

4 FJERDE DEL
I en analyse af AUs indsats for at skabe et element af entreprenrskab i universitetsmiljet er det frste man kan notere sig, at der rundt om i universitetets organisation er et nske om at skabe en entreprenriel kultur p universitetet. Mine undersgelser viser, at det primrt er i universitetets ledelse, kredsen omkring ICEI samt det eksisterende ivrksttermilj, at dette nske eksisterer. Herudover er der en rkke undervisere, der har samme holdning, bl.a. p ASB og enkelte andre steder p AU. Indsatsen ses manifesteret i de seneste rs tiltag fra universitetets ledelse med DEU som det mest prominente, men modsvarer tiltagene de udfordringer, universitetet str overfor? Gr AU det rigtige for at adressere denne problemstilling? I denne del tematiseres og analyseres de udfordringer, som AU str overfor i skabelsen af et velfungerende og dynamisk entreprenrskabsmilj samt realiseringen af strategierne inden for samme felt inklusiv Det Entreprenrielle Universitet. Jeg har opdelt denne del af opgaven i afsnit, der modsvarer de initiativer, AU har lanceret i forbindelse med DEU samt SV. Herudover vil et afsnit vre dedikeret til problemstillinger, som ikke passer ind i de foregende afsnit. Hvert afsnit behandler universitets tiltag i et teoretisk lys samt relevante problematikker i denne sammenhng. Disse nuanceres ved at trkke argumenter og holdninger ind fra de interviews, observationer og dataindsamlinger, jeg har udfrt i lbet af 2010 og 2011.

4.1 BEVGELSEN VK FRA DEN KLASSISKE UNIVERSITETSMODEL

Den overordnede problematik universitetet str overfor er, at AUs idegrundlag er baseret p den klassiske universitetsmodel, som p trods af den seneste tids ndringer i universitetets organisation og struktur stadig gr sig gldende19. De overordnede ider, som Humboldt fremlagde, var foreningen af forsknings- og undervisningsinstitutionerne samt frigrelsen af stats- og kirkelig indflydelse, hvilket begge er ider ,der fortsat ligger til grund for universitetets funktioner, selvom der sker en udvanding af disse, specielt nr det kommer til forskningsfriheden. Mange af de udfordringer, universitetet str overfor i forhold til at blive et entreprenrielt universitet, kan tilskrives den klassiske universitetsmodel, fordi den p mange omrder ikke er kompatibel med en ditto entreprenriel model. Den klassiske universitetsmodel har i rhundreder vret garant for forskningsfrihed og kvalitet i undervisning og forskning og forsvares derfor mod ndringer. Modellen og dens funktioner forsvares derfor p alle niveauer af ledere, forskere mv., hvor de mtte fle, at der opstr forringelser, hvorved der skabes et opgr mellem to sociale verdner, hvor den ene nsker et entreprenant AU, og den anden mener, at et entreprenant universitet er uforeneligt med et universitets grundprincipper. Argumenterne mod et entreprenrielt universitet er bl.a., at et udbredt samarbejde med private virksomheder og staten vil begrnse den enkelte forskers

Som jeg ogs nvner i teorigennemgangen, spiller mange af Humboldts oprindelige ider ikke nogen reel rolle p et universitetet som eksempelvis AU, fordi de simpelthen er blevet udaterede og udfaset med tiden.
19

Side 36

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus mulighed for at vlge sit forskningsfokus og tidsramme, ligesom afhngighed af forskningsmidler fra bestemte fonde, virksomheder mv. vil gre det. Herudover vil universiteterne ogs vre i fare for at miste deres rolle som uafhngig stemme i den offentlige debat, hvis det samtidig er bundet af konomiske interesser med private virksomheder og andre aktrer (Etzkowitz et al. 2000; pp. 313-314)20. Disse argumenter fremfrtes eksempelvis af ansatte og studerende p AU i forbindelse med den faglige udviklingsproces. P den anden side af denne konflikt str de individer, der ser behovet for et entreprenrielt universitet, fordi det bedre vil kunne bidrage til lsningen af fremtidens udfordringer i samfundet. Denne sociale verden bestr af undervisere og forskere, men det er specielt den verste ledelse (rektoratet og bestyrelsen), der har kunnet styre universitetets indsats, og det har de gjort ved at starte en rkke tiltag inden for entreprenrskab og ivrkstteri uden dog at lave et decideret opgr med den klassiske universitetsmodel. Der har p AU manglet en strre debat om universitetets indsats inden for entreprenrskab, mens man m sige, at DFU, der m opfattes som et led i processen, har medfrt en del offentlig debat. Etzkowitz et al. forudser konflikten som en del af de interne ndringer, universitetet skal igennem som en del af den overordnede bevgelse mod et entreprenrielt universitet (Etzkowitz et al. 2000; p. 313-314). I den ovenfor skitserede konflikt br man ogs overveje den grundlggende problemstilling, der ligger i bevgelsen vk fra den klassiske universitetsmodel, nemlig at der fortsat er mange fagomrder, der ikke ndvendigvis vil have glde af ndringer, der har med entreprenrskab at gre. Entreprenrskab er simpelthen ikke lige relevant p alle studier. Der er derfor en reel fare for at forringe bestemte uddannelser og forskningsprojekter, hvis man laver ndringer over en bred kam. Der er sledes fordele og ulemper ved begge universitetsmodeller, afhngigt af hvilken vinkel man anskuer situationen fra, og dette skal der tages hensyn til i forbindelse med et eventuelt entreprenrskabsprogram. Som det fremgr af min gennemgang tidligere er der tre overordnede tiltag inden for entreprenrskab p universitetet: SV, ICEI samt DEU. I jeblikket m man opfatte SV og ICEIs aktiviteter som en del af DEU, og det m sammenlagt opfattes som et entreprenrskabsprogram (Etzkowitz et al. 2000), der omfatter hele universitetet, om end der fortsat er begrnsninger i forhold til hvem, der har adgang enkelte dele af de tilbud, programmet omfatter. Sprgsmlet er, om programmet, som det fremgr af de forskellige dokumenter, AU har udgivet (programmet for DEU, Den faglige udviklingsproces (DFU), Strategien for 2008-2012), er tilstrkkeligt til at lse udfordringen, som beskrives ovenfor. For at besvare dette sprgsml er det ndvendigt at se nrmere p de initiativer, som ledelsen har ivrksat.

ndringerne mder ogs modstand udefra, idet virksomheder, der forsker og udvikler produkter og lsninger, som matcher universitetets, vil f yderligere konkurrence, hvis universitetet pludselig begynder at blande sig p et givent marked.
20

Side 37

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

4.2 DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES

Hvis man skal se de seneste rs udvikling p universitetet i et overordnet perspektiv, er DFU det frste skridt i retning mod et opgr med den klassiske universitetsmodel og et mere entreprenrielt universitet, der kan opfylde de krav, der stilles i en triple-helix sammenhng. Efter den organisatoriske omkalfatring ligner universitetsstrukturen for s vidt fortsat en klassisk universitetsstruktur med fire siloer (jf. figur 2), der udgr de forskellige fakulteter, men der introduceres ogs et element af interdisciplinaritet, hvis forml er at sikre en strre grad af samarbejde p tvrs af institutter og centre end tidligere har vret tilfldet p AU. Samtidigt bibeholdes den faglige dybde, som universitetet har gennem den store mngde grundforskning universitetet str for. I forhold til entreprenrskab er interdisciplinaritet en vigtigt komponent, idet universitetets evne til at innovere og formidle afhnger af dets evne til at kombinere fagligheder i relevante kombinationer (Etzkowitz et al. 2000; p. 329, Hirsch 2001; p. 343). Den faglige udviklingsproces handler ikke om entreprenrskab i sig selv, men er med til at fremme mulighederne for et get samarbejde p tvrs af discipliner og fakulteter og fostrer dermed indirekte en mere entreprenriel kultur blandt det faglige personale og de studerende. Den faglige udviklingsproces er sledes ikke det hurtige opgr med den klassiske universitetsmodel, som mange har efterspurgt, og andre har frygtet. Det er en omfattende organisatorisk ndring, hvis fordele og ulemper vil vise sig gradvist over flere r. Samtidig lgger den faglige udviklingsproces grundlaget for yderligere tiltag i fremtiden. Den verste ledelse p AU har over de seneste 10 r i stigende grad stttet initiativer inden for entreprenrskab herunder oprettelsen af Center for Entrepreneurship og den senere udvidelse af centerets aktiviteter bl.a. gennem Studentervksthuset, indsatsen omkring DEU samt en fornyet indsats inden for TTO. Med DFU er alle disse aktiviteter blevet knyttet til ICEI (herunder ogs TTO) og SV. Der er imidlertid et hul i universitetets skrevne strategi, nr det kommer til entreprenrskab. Universitetet nvner ikke entreprenrskab eller ivrkstteri i den seneste strategi (2008-2012), og der foreligger heller ikke en konkret (offentlig) strategi for omrdet. I forbindelse med DFU har man taget en strategisk beslutning omkring placeringen af aktiviteterne, og det har helt sikkert vret med til at styrke gennemslagskraften i initiativerne. Det skal nemlig tages med i betragtningerne, at entreprenrskab ikke er lige relevant i alle uddannelser. Der krves grundige overvejelser omkring omfanget af entreprenrielle elementer ned p uddannelsesplan, og det gr det til et stort stykke arbejde at skulle undersge mulighederne for dette p samtlige uddannelser. Det er min opfattelse, at man har valgt at stte ind p bestemte strategiske omrder som et forsg for senere at udvide entreprenrskabsaktiviteterne, nr organisationen er konsolideret efter Den Faglige Udviklingsproces, og man har nogle erfaringer fra initiativerne tilknyttet DEU. Jeg vurderer, at en overordnet udmelding omkring universitetets nsker og ml p omrdet vil kunne vre med til at legitimere indsatsen og gre det nemmere for de relevante aktrer at kommunikere omkring de aktiviteter, der finder sted. Hvis man eksempelvis gr entreprenrskab til en del af kernestrategien for universitetet, som en del af den

Side 38

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus interne transformation, som Etzkowitz (2000) ser som en essentiel, vil det ogs facilitere bevgelsen vk fra de elementer af den klassiske universitetsmodel, der i jeblikket strider mod universitetets ml om et moderne og entreprenant universitet selvflgelig igen under hensyntagen til sprgsmlet om relevansen af entreprenrskab i hvert fagomrde. Det er vigtigt, at hele organisationen forstr behovet for de ndringer, der foretages, for det er frst der, at hver enkelt individ i organisationen kan tage ejerskab af de ndringer, der er behov for (Gibb & Hannon 2005; p. 12). At man ikke har udformet en overordnet strategi for entreprenrskab p AU kan hnge sammen med, at man fra ledelsens side har ment, at DFU skulle afvikles frst. Min pointe ovenfor betyder dog, at der fortsat er modstand p de enkelte fakulteter og institutter, noget som Anne Kirketerp ppegede under mit interview med hende. En strategi for entreprenrskab p universitetet vil ikke affde lsninger p de udfordringer, Kroustrup nvner ovenfor, men den vil vre grundlaget for, at det kan lykkes p lngere sigt, hvis den baseres p de behov og muligheder, der er i organisationen. En anden grund, til at den verste ledelse br lgge en strategi for entreprenrskab, er, at det er dekanaterne og institutterne, der har indflydelse p indholdet i undervisningen, og de undervisere der ansttes. Oprettelsen af ICEI har eksempelvis ikke stor indflydelse p kursusindholdet p de forskellige fakulteter, nr man ser bort fra de syv tonede uddannelse, ligesom de heller ikke har noget at sige i forhold til ansttelsen af forskere og undervisere. Der krves derfor mere dybdegende ndringer fr entreprenrskab kan blive en integreret del af universitetets funktioner.

4.3 UNDERVISNINGEN OG UNDERVISERNE

Der har i lang tid hersket uenighed om hvad der er de vigtigste elementer i entreprenrskabsundervisning p universitetet. Hvad har den studerende brug for, og hvornr skal der undervises i de forskellige emner? Skal man undervise i skabelsen af organisationen, vkst, innovation og vrdiskabelse eller ejerskab (Turker & Selcuk 2008)? Entreprenrskab er i sagens natur et bredt felt at undervise i, fordi det involverer forskellige faglige kvalifikationer. Overordnet kan man opdele undervisningen i to dele: Undervisning om entreprenrskab samt undervisning i entreprenrskab. Den frste tilgang kaldes den faglige tilgang, og opfatter entreprenrielle frdigheder som enkeltstende fagligheder, eksempelvis marketing, regnskab, strategi, finansiering osv. Typisk vil de konomiske og merkantilt orienterede institutter p et givet universitet udbyde en lang rkke af disse fag, dog ikke ndvendigvis med en entreprenriel vinkel. Entreprenrskab som aktivitet involverer mere end selve driften af virksomheden. For at kunne agere entreprenrielt og proaktivt ift. egen viden, skal den studerende ogs lre at tnke innovativt og handlingsorienteret ift. egen faglighed. Det bner for, at den studerende kan se potentialer i de fag, der undervises i, og det kan man kalde undervisning i entreprenrskab. Denne disciplin er imidlertid ikke akademisk, men mere praktisk i sin natur og derfor svrere at undervise i for en akademiker uden erfaring fra det private erhvervsliv. (Lee & Wong 2007)

Side 39

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus Som det fremgr af planen for DEU vil universitetet tilbyde en bred rkke fag for at imdekomme ovenstende udfordringer. Universitetet har allerede en pulje p 49 fag (i undervisningsret 2010-2011) inden for entreprenrskab, hvoraf mange af dem blev udbudt p ASB (DEU 2010; p. 12) mens 10 udbydes af AEC. Dette udbud forges gradvist over de flgende r. AEC skal i samarbejde med CARE udbyde yderligere 10 uddannelser, s det totale antal nr 20 i efterret 2012. Ligeledes skal mngden af arrangementer ved Studentervksthuset udvides, ligesom flere af de nuvrende tilbud skal give merit, dvs. at aktiviteterne kan indg som en del af uddannelserne. Der skal ogs tilbydes et overordnet entreprenrskabsfag (en art vrktjsfag), der kan tages af alle studerende p universitetet, som bl.a. skal undervises af udenlandske eliteforskere (DEU 2010; p. 12). Et sdant fag giver, eksempelvis en studerende med engelsk som hovedfag, mulighed for at udforske entreprenrskab p eget initiativ. Udbuddet af valgbare fag udvides alts signifikant, hvorved en stigende del af de studerende fr mulighed for at supplere deres uddannelse med et entreprenrielt element, hvis de har lyst. Der skal som tidligere nvnt ogs tones syv uddannelser, hvor entreprenrskab skal indg som en naturlig del i undervisningen. Disse fag udbydes inden for Teologi, Nordisk, Datalogi, Informationsvidenskab, Dansk Jordbrugsforskning, Virksomhedskommunikation samt HA p ASB. Man er p ICEI bevidst om de konsekvenser, den klassiske universitetsmodel har i undervisningen (teori vs. praksis), og Anne Kirketerp, der str for udviklingen af undervisningsdelen af DEU, er bevidst om, at denne problematik findes i dele af universitetets organisation: Den hje rene videnskab er noget man lrer uafhngigt af samfundet det skal ikke inficeres. Det giver selvtillid at mestre svre teoretiske discipliner, men hvis man ikke kan bruge dem i praksis, forsvinder de ud i tgerne og det er desvrre det de studerende oplever. Vi som studerende lrer ikke at tnke i konversionen af viden til praksis. Det bliver holdt p et teoretisk niveau. Den tilgang som ICEI har valgt til denne problemstilling er at tone en rkke uddannelser p forsgsbasis, for at se hvordan denne lsning fungerer. Med udgangspunkt i erfaringerne fra disse toninger kan man foretage yderligere beslutninger omkring entreprenrskab i undervisningen og udvide indsatsen efter behov. Kirketerp har en baggrund i psykologi, hvilket skinner igennem i det rent didaktiske fokus i undervisningen. Toningen ligger i, at underviserne skal trnes i at undervise med entreprenrielle didaktikker (DEU 2010; p.11), hvilket betyder, at underviseren skal forsge at oplre den studerende til at vre proaktiv ift. egen faglighed21. Her er alts tale om undervisning i entreprenrskab, men med et fokus p det didaktiske - alts undervisningen i at f de studerende til at vre foretagsomme. Dette er i kontrast til en undervisning, hvor man gennem det faglige indhold formidler en rkke redskaber, der af den studerende kan anvendes i forbindelse med ivrkstteri. Hvorvidt denne fremgangsmde er den bedste, vil tiden og evalueringen af kurserne afgre.
Anne Kirketerp, der er ansvarlig for undervisningsdelen i DEU, har skrevet en PhD afhandling om dette emne kaldet Pdagogik og didaktik i entreprenrskabsundervisningen p de videregende uddannelser i et foretagsomhedsperspektiv (Kirketerp 2010)
21

Side 40

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus De nuvrende og kommende undervisningstilbud dkker forholdsvist bredt og opfylder dermed behovet for adgang til entreprenrskabsundervisning. De nye fag sikrer bde uddannelser med entreprenrielt indhold ligesom oprettelsen af et generisk entreprenrskabsfag, der, selv om det til at begynde med kun er tilgngeligt for studerende p Arts, srger for, at en stor del af de studerende p AU har adgang til entreprenrskabsundervisning og kan supplere med dette, hvis de har lyst.

4.3.1 UNDERVISERNE
Det str i bde Universitetsloven samt AUs strategi 22, at den undervisning, der leveres, skal vre forskningsdrevet. Det betyder, at underviseren uanset akademiske meritter skal forske ved siden af undervisningen, og at elementer af denne forskning skal vre tilstede i den viden, der formidles til de studerende. Dette er en af kerneideerne i den klassiske universitetsmodel. Vejen ind i undervisning p universitetet gr oftest gennem et PhD forlb (modellen for forlbet varierer, men varer typisk tre r), fr forskeren kan ansttes som adjunkt og senere lektor. I et PhD forlb lrer den vordende adjunkt at bedrive forskning p hjt niveau, samtidig med at vedkommende ogs skal undervise studerende inden for deres forskningsfelt. Denne udviklingsproces betyder at underviseren oftest ikke fr nogen erfaring med det private arbejdsmarked, ej heller en fling med det der krves ift. et eventuelt samarbejde med en privat virksomhed. Den manglende kobling mellem teori og praksis vil afspejles i undervisningen og i sidste ende udgre den studerendes mde med universitetet. Dette er fint hvis de studerende er interesserede i at forske og mske vil forflge nsket om at blive forsker ved universitetet. De studerende vil naturligvis blive inspireret af deres undervisere, specielt hvis de er dygtige akademikere og vil strbe efter den teoretiske vinkel i deres egne studier. Det er imidlertid ikke alle studerende, der er interesserede i at blive forskere, og hvis underviseren ikke bidrager med andre vinkler en den akademisk-teoretiske, foranlediges den studerende ikke til at se andre muligheder i deres faglighed. Det betyder ikke, at faglighederne ikke kan anvendes i en stilling udenfor universitetet, men det giver heller ikke den studerende et incitament til as se egen faglighed i et praktisk perspektiv, ppeger Jonas Kroustrup, der er ekstern lektor p IMV: Nr man som studerende oplever en god underviser bliver hans passion overfrt til de studerende. Hvis vedkommende er en god forsker, ser de studerende det som det optimale at lave god forskning, mens en entrepreneur [ivrkstter] ville vre lige s inspirerende. Det er derfor af afgrende betydning, at universitetet formr at formidle en entreprenriel vinkel i undervisningen, og mine undersgelser bekrfter udfordringen med at f undervisere med entreprenriel erfaring. Louise Kruchow, der er studerende p AU og regional leder for Venture Cuppen, hvorigennem hun ogs samarbejder med flere underviserer, mener, at det er et sprgsml om, at underviseren skal se fordelene i en entreprenriel vinkel: Der er desvrre ikke nok, der kommer i kontakt med entreprenrskab gennem undervisningen, blandt andet fordi mange

Forskningsbaseret uddannelse er et kerneelement i universitetets funktioner og en del af universitetets mission statement (AU Strategi 2008-2012; p. 4)
22

Side 41

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus af underviserne ikke kan se vrdien af dette. Dette grunder bl.a. i den klassiske akademiske skoling, de fleste undervisere gennemgr i forbindelse med deres uddannelse. Anne Kirketerp bekrfter dette, men ppeger at mange undervisere ogs er entusiastiske omkring indlemmelsen af entreprenrielle og praktiske elementer i undervisningen: Nogle undervisere er tilbageholdende, men andre er bne og kan se at der er behov for ndringer i den mde der undervises i, hvis de studerende skal blive mere reaktive. Der skal ogs oprettes et entreprenrskabsforum for de undervisere, der skal undervise de tonede fag (andre undervisere er velkomne til at deltage), som skal fungere som platform for udveksling af erfaringer ideer mv. Forummet er ogs tiltnkt en rolle som ambassadrnetvrk, efterhnden som underviserne bliver mere erfarne. Mange af mine interviewpersoner bde studerende og andre interessenter bekrfter min formodning om, at universitetet simpelthen har for f undervisere med praktisk erfaring. Dette understreges af, at man har vret ndt til at efteruddanne de undervisere, der er involverede i undervisningen af de entreprenrielt tonede fag. Under en samtale med Arne Kjr davrende Prodekan for undervisning bekrftede han, at det ikke var universitetets politik at prioritere praktisk erfaring i ansttelsen af nye undervisere, hvilket til en vis grad forklarer, hvorfor man har vret ndt til at efteruddanne s mange undervisere i forbindelse med DEU. Peter Kesting, der er Associate Professor p ASBs Institut for Ledelse og underviser i entreprenrskab, oplevede eksempelvis ingen interesse i hans baggrund i entreprenrskab, da han blev ansat p trods af, at han havde startet en ganske succesfuld virksomhed inden ansttelsen. Efteruddannelsen af undervisere er en del af toningen af de syv uddannelser og skal sammen med en andre ressourcer hjlpe underviserne til at blive kvalificerede i at undervise i entreprenriel didaktik. Udfordringen understreges af antallet af AU-undervisere p den IDEAstttede master-uddannelse i entreprenrskab, IMEET. Her ville det have vret en oplagt mulighed for underviserne fra AU til at f undervisning inden for feltet, men langt de fleste deltagere var fra udlandet, og der var ikke en eneste underviser fra AU tilmeldt, da det frste kursus blev afholdt (IDEA 2008; p. 69). Efteruddannelse af undervisere er iflge flere af mine interviewpersoner ikke tilstrkkelig. Selvom man underviser folk i entreprenrskab, betyder det ikke ndvendigvis, at de kan formidle en entreprenriel nd. Torsten Kolind, der udover at vre co-founder af en start-up i SV (www.younoodle.com), ogs har fungeret som direktr for VentureCuppen i Danmark, mener ikke, at det er nok: Hvis man underviser i entreprenrskabets dyder, men ikke tager sin egen medicin, s viser historien, at studerende bliver meget lidt entreprenrielt tnkende - selv med uddannelse i omrdet. Kesting har samme holdning og ppeger, at det er et sprgsml om trovrdighed: How can this guy [a teacher] know anything about the course he teaches, if he hasnt started anything himself? Man har til en vis grad taget hensyn til denne problemstilling i forbindelse med DEU, idet man vil srge for at inddrage entreprenrielle akademikere i

Side 42

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus undervisning og som rollemodeller (DEU 2010; p. 7), men der vil vre tale om et mindre omfang og som en del af Studentervksthusets arrangementer og ikke de bredere fag p universitetet. En lsning, der kan vre med til at afhjlpe manglen p undervisere med praktisk erfaring inden for entreprenrskab og ivrkstteri, er simpelthen at anstte eksterne undervisere med en relevant baggrund. En ekstern underviser har ikke samme forpligtelser i forhold til forskning, men ansttes p baggrund af kompetencer inden for et konkret omrde. Denne lsning er ganske udbredt i USA og for s vidt ogs p AU, omend der ligger en rkke udfordringer i denne lsning. Den eksterne lektor vil nsten altid have en akademisk baggrund, men det krver et stort arbejde og kendskab til systemet at kre et kursus, der lever op til de akademiske standarder, som AU stiller: Personen, der ikke er skolet i universitetssystemet og de krav der ligger bag, vil f de studerende til at producere spndende opgaver i et entreprenrielt perspektiv, men det vil ikke vre gode universitetsopgaver. Det er vigtigt, at der opfyldes en rkke krav, da eksamensopgaverne enten vil vre for drlige, set fra et universitetsfagligt perspektiv, eller slet ikke vil blive lavet [fordi folk forflger iden de arbejder med] og gennemfrselsprocenten derfor bliver meget lav for kurset. De vil ikke opfylde den humboldske lringsdoktrin Jonas Kroustrup. En lsning p denne udfordring kunne vre at have en underviser fra AU koblet p kurset, s de to kan supplere hinanden ift. akademiske krav, indhold og undervisning. Kroustrup bruger gsteforelsere til ca. halvdelen af kursusgangene i det kursus, han underviser: Og det er de studerende glade for, specielt at der kommer nogen som gerne vil fortlle de studerende om det de laver i jenhjde det giver de studerende en anerkendende oplevelse af deres egne kompetencer. Det har ogs medfrt at de studerende har lavet opgaver i samarbejde med netop de virksomheder, der har vret p besg. Det giver nogen netvrk gennem undervisningen som er brugbare for alle parter. For Kroustrup er problemet i denne sammenhng, at man ikke fra universitetets side sttter denne praksis finansielt. Det er eks. Kroustrup selv, der betaler for vingaven til gsteunderviseren, og det begrnser omfanget og kaliberen af gsteunderviserne: Man kunne jo f nogen tungere drenge ind, hvis man havde mere konomi p den front. Jeg bruger rigtig lang tid p at planlgge den slags, og det er folk i mit eget netvrk der kommer. Hvis der var et strre budget ville man have mulighed for noget i en helt anden verden . P dette punkt har universitetet ikke nogen planer jf. DEU. Til sammenligning blev kompensationsprogrammet gennemget under indfrelsen af entreprenrskabsprogrammet p NUS og herefter gjort mere fleksibelt, s der var mulighed for at tiltrkke prominente forskere (Wong et al. 2007; p. 948). Dette kunne vre et af de steder, hvor AU skal stte ind og revidere, hvis man skal lykkes med at trkke mere prominente forskere ind. Som tidligere nvnt bruges eksterne undervisere i et vist omfang p Aarhus Universitet, men ikke i samme omfang som p UC Berkeley og Stanford University. David Charron, der er Centerdirektr for Lester Center of Entrepreneurship (LCE) p UC Berkeley i Californien, fortalte at de primrt havde skaldt professional faculty til at undervise ikke bare p Lester Entrepreneurship Centre, men generelt p universitetet: Courses at UC Berkeley are most often

Side 43

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus taught by professional faculty who has been in the world and started companies and are now coming back to provide an educational infrastructure. P LCE blev kurserne eksempelvis undervist af 20 undervisere med baggrund inden for jura, entreprenrskab, revisorer mv. Det samme er iflge Torsten Kolind tilfldet p Stanford: Stanford viser vejen, bde ved deres praksisorienterede tilbud, men ogs ved at den undervisning der er p omrdet nsten udelukkende foretages af folk med egen ivrksttererfaring, hvilket stort set ikke er tilfldet i Danmark. Brugen af gsteundervisere er ogs ganske udbredt i SV, og for dem handler det ikke kun om muligheden for at give tilbage til universitetet, men ogs om prestige: American universities use guest lecturers a lot more. It is often prestigious for the guest lecturer as well, teaching at the university. That is very important and something that Danish universities could do better. Alex Farcet, der selv er ivrkstter og derudover en prominent figur i det danske entreprenrskabsmilj. Under mit ophold i SV mdte jeg selv mange undervisere, og de havde nsten alle sammen kontakt til erhvervslivet gennem forskellige projekter, som de var mere eller mindre involverede i. For at ndre kulturen p NUS ansatte man en rkke change agents i strategisk vigtige stillinger bde i ledelses- og undervisningsstillinger. Det bedste eksempel er den nye CEO for NUSEnterprise, der med erfaring fra egen start-up, ved hvad der skal til, for at universitetet kan bevge sig i en entreprenriel retning (Wong et al. p. 947). Nglen er at anstte en change agent og give vedkommende forholdsvist frie hnder og forndne befjelser til at tage de beslutninger, de mener er ndvendige. Det giver muligheden for at de kan prve ting af, fejle og gre erfaringerne som en del af en lringsproces (Gibb & Hannon 2005; pp. 19-20). En change agent vil herved fungere som et frisk pust, ikke bundet af institutionens rammer og bureaukrati, men derimod i stand til at eksperimentere med nye mder at gre tingene p og upartisk lse problemer, der mtte opst. P en mindre skala vil eksterne undervisere med praktisk erfaring fra erhvervslivet have samme effekt (i realiteten ville en sdan ogs vre en change agent) idet, de gennem egne erfaringer og metoder vil kunne skabe en anderledes undervisningssituation, der passer til deres erfaringer omkring det emne, der undervises i. Slutteligt er det vigtigt at vre opmrksom p, at det ikke er alle studerende, der er interesserede i entreprenrskab. Jonas Kroustrup anslr, at det er omkring 50% af de studerende der er interesserede i den mere praktiske vinkel han tilbyder i undervisningen: .Det er ikke alle der har en interesse i det praktiske. Omkring 50% vil bare skrive en teoretisk opgave. Engagementet kan ogs vre lidt todelt. Jonas Kroustrup. Entreprenrskab har bred appel blandt de studerende, Kroustrup underviser, og kan ogs bidrage til den studerendes udvikling og kompetencer, selvom dette ikke foregr gennem starten af en virksomhed. Det skal derfor tages med i overvejelserne i forbindelse med sammenstningen af kurserne. David Charron forklarede, at man p deres entreprenrskabscenter oplevede stor tilslutning til deres entreprenrskabs- og ivrkstterkurser, men at det ikke var alle, der var interesserede i at starte virksomhed i den forbindelse: Everybody who enrols has an interest in entrepreneurship nobody are forced into

Side 44

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus the programme. They are exposed to the concept, but they dont have to do anything. Some start to develop ideas and maybe eventually start a company, but its not a prerequisite. - David Charron.

4.3.2 DELKONKLUSION
Undersgelsen af universitetets tiltag i forbindelse med DEU og andre entreprenrskabsfunktioner viser, at universitetet har planlagt en signifikant udvidelse af tilbuddene inden for undervisning i og om entreprenrskab og ivrkstteri. nsket om at kunne tilbyde et bredt tilgngeligt entreprenrskabsfag er specielt vigtigt i mine jne, da det er noget ganske f studerende har haft adgang til hidtil. Der er imidlertid fortsat mange udfordringer og huller i forbindelse med universitetets indsats. Der skal mere konsekvente tiltag til, der kan sikre, at tiltagene er gennemgende i organisationen, ogs selvom det ikke er gnidningsfrit at gennemfre sdanne ndringer. Mest vigtigt er det i mine jne, at der er kvalificerede undervisere til at formidle stoffet til de studerende, og jeg har mine tvivl om, hvorvidt det er nok blot at efteruddanne akademikere til at udfre denne vigtige opgave. De studerende har behov for rollemodeller i undervisningen, og det er ikke nok blot at have deltaget i en rkke kurser inden for emnet. Der skal individer til, der har haft jord under neglene i start-ups og det private erhvervsliv generelt, som kan fungere som change agents i forbindelse med udrulningen af entreprenrskab p de forskellige fagomrder. Til at lse dette br universitetet gre det til sin politik at anstte folk med sdanne kvalifikationer.

4.4 FORSKNING OG SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER

I det flgende starter jeg med at analysere universitetets ml ift. get forskning omkring entreprenrskab, som er en del af planen for DEU. Herefter vil jeg undersge indsatsen og mlene for teknologioverfrsel og det generelle samarbejde med virksomheder og andre eksterne aktrer.

4.4.1 FORSKNING
En del af planen for DEU involverer en styrkelse af universitetets forskning i entreprenrskab. Forskningsdelen varetages af et center under ICEI, nemlig Centre for Advanced Research in Entrepreneurship (CARE), der ogs skal koordinere forskning inden for feltet p resten af universitetet hvis ndvendigt. Mlene for CARE er udover skabelsen af ny viden en forgelse af artikelproduktionen inden for entreprenrskabsforskning. Disse tiltag er ogs en del af en strre plan, der bl.a. anbefaler lbende evaluering af entreprenrskabsprogrammet, ligesom det er oplagt at knytte en forskningsgruppe til programmet til at drage erfaringer, efterhnden som man kommer i gang med programmet. Feltet inden for entreprenrskabsforskning er voksende, forskningsomrdet er i stigende grad ogs relevant for universitetets videre udvikling. Det vil derfor vre givende i dobbelt forstand, hvis man kan bidrage til feltet gennem artikler og bger baseret p faktiske undersgelser i forbindelse med initiativerne tilknyttet DEU. Der er ogs en indirekte bonus ved at have en strk

Side 45

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus akademisk profil inden for entreprenrskabsforskning, idet forskerne vil vre med til at brande universitetet som vrende entreprenrielt.

4.4.2 EKSTERNT SAMARBEJDE OG TEKNOLOGIOVERFRSEL

De to enheder, der str for den primre kontakt mellem universitetet og det private erhvervsliv og andre samarbejdspartnere, er AU Outreach samt Technology Transfer Office Aarhus University (TTO). I lbet af 2010 har TTO gennemget en evaluering med en ny strategi til flge, der skal optimere processerne omkring teknologioverfrsel, sledes at disse er mere integrerede i universitetets funktioner og nemmere kan formidle dets forskning til interesserede organisationer p en struktureret mde, der kommer universitetet, forskeren og den potentielle partner til gode. Disse tiltag ligger hrer under de interface processes, som Etzkowitz et al. ppeger krver reform, fr universitetet kan fungere fyldestgrende i en triple helix konomi. Wong et als. ppeger, at NUS foretog lignende revideringer af kontaktfladerne mod samfundet og erhvervslivet. Man sgte bl.a. at gre processen omkring teknologioverfrsel mere opfindervenlig og valgte ogs at satse p en lavere pris for at f flere af teknologierne ud i samfundet p bekostning af hjere profit per salg (Wong et al 2007; p. 948). Et andet element, der skal udbygges, er universitetets evne til at konkurrere p de teknologier, de nsker at kommercialisere. Markedet for viden og teknologi fra uddannelsessektoren er prget af stor konkurrence og et hav af alliancer, joint ventures osv., og det pbyder strre kbmandskab end universiteterne tidligere har vret vant til (Markman et al. 2008; p. 1402). Hvor TTO fokuserer p kommercialisering af teknologier, har AU Outreach en bredere tilgang til erhvervssamarbejde. AU Outreach forestr ogs overfrsel af viden, men gr dette gennem konkrete forskningssamarbejder p baggrund af behov fra virksomheder og andre samfundsaktrer. AU Outreach formidler kontakten til den eller de relevante forskere, der kan bidrage til lsningen af et givet problem gennem indgende kendskab til universitetets forskning og forskere. Gennem en service kaldet One Stop Service kan AU Outreach hurtigt formidle kontakten til den rigtige forsker og sikrer herved en mere direkte vej til universitetets viden og ressourcer. Med udgangspunkt i den viden AU genererer, arrangerer AU Outreach ogs kursusforlb for virksomheder bde inden for generelle emner og p baggrund af konkrete nsker fra virksomhederne. I forbindelse med samarbejde med virksomheder er der t vigtigt element, der skal vre p plads for at undg konflikter. En af de ivrksttere jeg interviewede, Mogens Langballe Nrgaard, nvnte, at han havde haft nogle drlige oplevelser med at samarbejde med AU, fordi universitetet er for rigidt og bureaukratisk: Universitetet begraver innovationen i en masse formalia og regler og andre uvedkommende ting, eksempelvis businessplaner osv,. der ikke er vigtige til at begynde med. Denne udfordring lses frst og fremmest ved at lette bureaukratiet i de kontrakter, der indgs mellem universitet og virksomhed, men man br ogs vre opmrksom p, at der er tale om to forskellige kulturer, der skal samarbejde. Det er derfor vigtigt ogs at forberede de forskere, der skal indg i et

Side 46

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus samarbejdet p dette, s de er klar over, hvad der forventes af dem. I vrste fald kan manglende adressering af de to aspekter skade universitetets ry i virksomheds- og ivrkstterkredse. Et andet omrde, jeg ikke mener, at universitetet fokuserer nok p, er forholdet til ivrksttermiljet i Aarhus generelt. Under besg p inkubatorer og deltagelse i arrangementer har jeg gennem samtaler med studerende og andre ivrksttere oplevet en modvilje og tvivl p universitetets evne til at formilde et entreprenrielt mindset. De henviser specielt til universitetes manglende ambitioner og til SV, som flere studerende mener er et puderum uden ambitioner og drive. AU br strbe efter at holde kontakt til ivrksttermiljet og vre bedre til at g i dialog omkring forslag og kritik. Det er ikke nok blot at udlevere sprgeskemaer i forbindelse med arrangementer i SV. Man br specielt holde kontakt med prominente ivrksttere, og derved sikre at universitetet ikke er ude af trit med resten af miljet. Universitetets evne til at samarbejde og udveksle viden med det omgivende samfund m ikke undervurderes. Som det ogs gres klart i de indledende teoretiske afsnit er denne evne en vigtig faktor i samfundet, idet der herigennem skabes grobund for vkst inden for nye omrder bde samfundsmssigt og konomisk. Det er ogs afgrende for universitetet at kunne trkke p erfaringer fra det private i forskellige sammenhnge, fordi dette understtter brugen og/eller kommercialiseringen af teknologier, som universitetet ikke hidtil har vret i stand til at udnytte fuldt ud. Et godt eksempel, p hvordan dette gres, er Alexandra Instituttet, der har formet at skabe et stort netvrk af relationer til det omgivne samfund p baggrund af universitetets kompetencer, men jeg mener, at man br overveje, om der er basis for yderligere initiativer i stil med Alexandra Instituttet, der jo er tilknyttet Datalogisk Institut. Samtidig vil kontakten til erhvervslivet ogs p sigt bidrage til udbygningen af universitetets netvrk, der kan anvendes i andre henseender.

4.4.3 DELKONKLUSION
AU er et srdeles omfattende forskningsuniversitet, og dette glder ogs inden for forskning i entreprenrskab. Det er positivt, at der er tilknyttet et forskningselement til indsatsen for DEU, fordi det vil vre med til at give et mere nuanceret indblik i de resultater, der skabes, ligesom teoretiske nyvindinger vil kunne bruges fremadrettet i projektet. Forholdet til det omgivende samfund er afgrende for universitetets evne til at fungere som et effektivt element i triple helix modellen og dermed bidrage positivt til den danske videnskonomi. Det er derfor positivt, at man inden for det seneste r har foretaget en grundig evaluering af aktiviteterne omkring teknologioverfrsel og lagt en strategi ud fra denne. Det samme glder initiativerne omkring AU Outreach, der er blevet systematiseret og professionaliseret. Ikke desto mindre br man fra universitetets side blive bedre til eksternt samarbejder og ikke vre tilbageholdende, nr det kommer til forholdet til det private erhvervsliv. Det glder ogs for forholdet til ivrksttermiljet i Aarhus generelt, hvor jeg oplevede en udbredt mistro til universitetet og dets evne til at undervise og fostre studenterivrksttere.

Side 47

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

4.5 ANDRE OMRDER

I det flgende vil jeg koncentrere mig om de omrder, der med undtagelse af SV ikke er nvnt i planerne for at skabe Det Entreprenrielle Universitet. Flere af disse omrder er ikke en del af universitetet og derfor ikke under universitetets direkte indflydelse. De spiller ikke desto mindre en stor rolle i det entreprenrielle milj omkring AU og br derfor tages i betragtning for at skabe et fyldestgrende indtryk af miljet.

4.5.1 STUDENTERVKSTHUSET
Studentervksthuset er p forholdsvist kort tid blevet knudepunktet for de studerende noget CfE ikke lykkedes med i sin tid. Grunden til at SV p kort tid har fet s central position er, at man huser en stor mngde studerende i forskellig sammenhng. De forskellige arrangementer veksler meget i indhold og afholdes med hj frekvens. Herved tiltrkkes en rkke interesserede studerende med forskellig faglig baggrund, der ofte kommer igen og derved bliver de en del af netvrket. De gratis pladser i selve vksthuset giver den studerende en arbejdsplads i et spndende milj samt udbredt social kontakt med ligesindede studerende. Som nvnt tidligere udfrer SV flere forskellige funktioner i universitetets forsg p at skabe Det Entreprenrielle Universitet. Udbuddet af kurser og mindre arrangementer skal forges og det samme glder mngden af studerende, der tilbydes plads i husets kontormilj. Herudover br der sttes nye og strre ml for antallet af virksomheder, der lykkes. Dette er et vigtigt element i udbredelsen af kendskabet til entreprenrskab p AU. Gennem arrangementer (typisk med en gratis sandwich eller et stykke kage) fr de fremmdte kontakt med andre studerende fra forskellige fagretninger, og det skaber selvsagt potentiale for samarbejde. Arrangementerne er velbesgte og forholdsvist populre, og kontormiljet er helt optaget i jeblikket og har derfor en venteliste. Mine interviews understregede imidlertid, at det ikke er alle, der er enige i den mde, Studentervksthuset aktuelt drives p. Den kritik, der oftest gr igen, er, at SV pakker de studerende, der starter virksomhed ind i vat at der ikke stilles krav nok til den enkelte virksomheds fremskridt eller ambitioner. Men iflge Lone Stubdrup, der er leder af SV, er det slet ikke mlet: Vi er et vksthus ikke en erhvervsrdgivning. Vi udvikler den studerende, som s kan udvikle sin forretning sidelbende hermed. Denne tilgang ligger i forlngelse af den vinkel, der er valgt i forhold til en undervisning, hvor man ogs fokuserer p den studerendes udvikling som et handlende vsen. Det handler mere om at udvikle den studerendes kompetencer i forbindelse med realiseringen af en id end at lave en businessplan: Sats den tid du har og de ting du har rd til g ikke all in! Det fristiller folk fra at tro at ivrkstteri er enormt risikabelt og gr det nemmere at komme i gang Folk fokuserer alt for meget p at f iden. Det er ikke hensigtsmssigt. Iden krver ofte en stor mngde kapital. Brug dog en af de sm ideer hvor muligheden er i nuet Lone Stubdrup. Vksthuset har ogs ressourcer tilknyttet, der kan trde ind med kompetencer, nr virksomheden nr en vis strrelse. Jonas Vognsen, der sammen med en kammerat startede en

Side 48

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus virksomhed under studierne, brugte aldrig de fysiske faciliteter hos SV, fordi de ikke anede, at de eksisterede. Da de blev opmrksomme p vksthusets tilbud, fik de imidlertid en mentor fra SV tilknyttet, hvilket betd meget for virksomheden. Mentoren havde omfattende erfaring og netvrk, som de kunne trkke p. Han var afgrende for deres opstart og flyttede virksomheden kraftigt fremad. Ikke desto mindre har jeg talt med flere studerende (bl.a. under et besg i Geekhouse), der simpelthen var flyttet fra SV, fordi de mente, at der var for lidt drive blandt de andre studerende og for sm ambitioner. Samtidig er der meget lidt pres for at f virksomheden til at udvikle sig fra vksthusets side. Denne holdning understttes af David Charron, der mener, at universitetsinkubatorer eller vksthuse generelt ikke prver deres studerende nok : Some believe assistance, funding and so on should be free to student entrepreneurs. That is wrong. Entrepreneurs need to struggle. They need to be tested. If they dont, theyll just start a business for no good reason, except that its easy... The academic screen is mostly a yes screen. P UC Berkeley, hvor Charron underviser i entreprenrskab, er studenterinkubatorer ikke s vigtige. Universitetet har lokaler p i alt 100m2, som huser en rkke start-ups, som i modstning til SV ikke fungerer som en prominent del af netvrket. Netvrket lever igennem alumner, undervisere og forskere, noget der ikke ses p AU i udstrakt grad. En helt anden rsag, til at Charron ikke mener, at inkubatoren er interessant, er, at der ligger mange inkubatorer i SV, som de studerende typisk flytter ud i, nr projektet nr en vis strrelse. Den manglende ambition og urgency er iflge Niklas Stephenson, der har indgende kendskab til ivrksttermiljet i Aarhus gennem flere rs ivrkstteraktivitet, et kendetegn for bde SV og Katrinebjerg generelt: niveauet er alt for lavt og ambitionerne og drmmene er for sm. Der er eksempelvis meget f p skalrbare virksomheder der virkeligt har potentiale, men slger konsulenttimer i stedet. Der mangler en gejst for at ville skabe noget ny og revolutionere verden. Der mangler en tro p at man kan lykkes. Manglen p urgency og tidspres er efter min mening en flge af, at man i vksthusets ledelse har valgt at fokusere p den studerendes faglige udvikling frem for virksomhedens. Det skaber fagligt dygtige studerende med masser af viden om entreprenrskab, men ikke nogen levedygtige virksomheder med stort potentiale. Dette understreges af antallet af deltagere i IvrkstterPrisen, en konkurrence afholdt i forret 2011 her i Aarhus. Her havde Geekhouse, der er en forholdsvist lille inkubator, to tilmeldte virksomheder i finalen, mens der ikke var nogen deltagere fra SV. Geekhouse str i kontrast til SV, fordi man her i hjere grad oplever en mlrettethed og et nske om at lykkes. Lokalerne er spartanske, men nden i Geekhouse er mere entreprenriel og fokuseret. SVs valg af et fagligt fokus og udvikling af den studerende efterlader til en vis grad processen omkring udvikling af virksomheden til mentorer og den studerende selv. Jeg vurderer at SV kan skabe flere succesfulde ivrksttere og et mere ambitist milj, hvis man stiller flere krav til den studerende og er mere ambitise omkring selve virksomheden. En anden af mine interviewpersoner, Alex Farcet, der driver et ivrkstterprogram kaldet StartupBootcamp, ppeger at vksthuset burde satse mere p eksternt samarbejde:

Side 49

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus They [universitetsdrevne vksthuse eller inkubatorer] are important, but they need more connections with the real world. Her tnker Alex Farcet primrt p at tilknytte mentorer i form af erfarne ivrksttere, advokater og venturekapitalister osv.; noget SV allerede gr. Der kan eksempelvis ligge en vrdi i, at vksthuset ogs formidler kontakten mellem start-ups med behov for arbejdskraft og studerende, der har behov for praktisk erfaring. Det er ikke alle studier hvor det er udbredt at tage i praktik, og hvis SV kan vre med til at formidle kontakt til relevante virksomheder, kan det vre med til at underbygge studerende, der ikke normalt ville overveje praktik, at de fr muligheden for dette. Den studerende opnr ogs en del erfaring i forbindelse med en praktikplads, specielt hvis man er i praktik i en start-up. Det skal dog siges, at studievejledningerne rundt p universitetet normalt tager sig af praktik, men det vil vre naturligt hvis man ogs havde denne mulighed gennem Studentervksthuset.

4.5.2 IT-HUSET INCUBA SCIENCE PARK, KATRINEBJERG

Incuba Science Park (ISP) Katrinebjerg, ogs kendt som It-huset ligger lige overfor universitetets bygninger p Katrinebjerg og huser en lang rkke sm- og mellemstore virksomheder samt et par giganter. Herudover ligger der en rkke forelsnings- og mdelokaler, universitetets ITbibliotek og til at binde det hele sammen, en kantine, der servicerer en stor mngde studerende, undervisere/forskere samt ISP Katrinebjergs egne beboere. Med det udgangspunkt burde huset vre bindeleddet mellem universitetet og virksomhederne, og der er da ogs blomstret flere samarbejder op, ligesom virksomhederne gr flittigt brug af studerende som praktikanter og studiemedhjlpere. P denne mde spiller ISP en rolle som knudepunkt i netvrket p Katrinebjerg, men det mder ligeledes kritik, specielt fordi det opfattes som lukket for de studerende. Der er ikke adgang til de etager som huser virksomheder, og kontakten til de studerende foregr derfor udelukkende i kantinen. IT-huset er et eksempel p hvordan man ikke gr tingene det er bare lange gange med lukkede dre. Der skal vre mere bent p Katrinebjerg bne dre. De kreative virksomheder er ndt til at bne drene op det vil skabe et milj hvor man kan blive inspireret af hinanden og ikke mder en hngels. Niklas Stephenson. Denne holdning deles af Mogens Langballe Nrgaard, der selv er ivrkstter og ejer virksomheden Miracle A/S: Vi jublede da IT-huset blev bygget, men virksomhederne lukker sig inde bag dobbelte dre og er ikke interesserede i deres omgivelser. Der er masser af gode folk, men de flytter andre steder hen. Et andet kritikpunkt er, at huslejen er for dyr, hvilket betyder, at der ikke er nogen studerende, der har rd til at leje sig ind med en start-up. Det tager noget af dynamikken ud af huset, nr der ikke er nogen studerende 23. Det er klart, at de betalende kunder skal have lov til at passe sig selv hvis de vil, men de lukkede etager bidrager ikke til et innovativt milj. P trods af kritikken er det mit indtryk, at ISP Katrinebjerg er interesseret i at bidrage til det entreprenrielle milj p Katrinebjerg, ligesom de gerne vil beholde funktionen som knudepunkt
Det skal her siges, at Incuba ogs driver en inkubator lige overfor ISP Katrinebjerg, hvor huslejen er 1000kr om mneden, hvilket er relativt billigt sammenlignet med andre inkubatorer i Aarhus. Det er sledes her man finder de studerende og ikke i lejeml i ISP Katrinebjerg.
23

Side 50

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus for entreprenrskabsaktiviteter p campus. Senest i februar lagde huset lokaler til 70 ivrksttere i forbindelse med konkurrencen StartupWeekend (http://aarhus.startupweekend.org), et arrangement, der bl.a. indebar at gsterne overnattede i kantinen. Udover studerende fra forskellige studieretninger var der ogs en lang rkke kendte ivrksttere, investorer og ledere med til arrangementet, hvilket gav en virkelig god blanding af kompetencer. Denne slags arrangementer er det vigtigt at huse, og s vidt jeg er orienteret, er Incuba interesseret i at lgge lokaler til flere af den slags arrangementer i fremtiden.

4.5.3 SYNLIGHED
For at kunne udbrede kendskabet til entreprenrskab og universitetets indsats inden for samme omrde skal der vre en rkke kanaler, der kan formidle dette. Udfordringen i at kommunikere tiltag omkring entreprenrskab er ikke unik der er s mange arrangementer og informationer, der skal gives p forskellig vis, at de fleste meddelelser drukner i informationshavet. Kristian Andreasen fra StartIt udtrykte frustration over ikke at kunne formidle StartIts aktiviteter gennem universitets kanaler: Hvis man skal vlge en ting, som universitetet skal blive bedre til s er det markedsfring af entrepreneurship gennem nyhedsbreve og andre informationskanaler. Hvis man skal have budskaber ud omkring entreprenrskab, er det frst og fremmest vigtigt, at emnet legitimeres gennem en entreprenrskabsstrategi (som tidligere omtalt). Herved vil det vre nemmere for eksempelvis Studentervksthuset at reklamere for arrangementer, ligesom foreninger og arrangementer vil have nemmere ved at formidle deres budskaber. Der er ogs en tendens til, at det meste, der handler om entreprenrskab, koncentrerer sig omkring Katrinebjerg. Det er vigtigt at sikre, at hele universitetet fr informationer, som mtte vre relevante for hele organisationen. Der er eksempelvis meget langt mellem Studentervksthusets flyers nede p universitetets hovedcampus, mens de ligger overalt p Katrinebjerg. Planen for DEU indbefatter ogs, at initiativerne ledsages af en stor og synlig (DEU 2010; p. 9) kampagne for projektet. Hbet er, at man derved kan profilere initiativet internt mere effektivt, end man hidtil har gjort. Et af de tiltag, som man fra ICEIs side hber ogs vil vre med til at skabe get opmrksomhed omkring entreprenrskab, er et nyt ambassadrnetvrk, der skal bygges op i samarbejde med StartIt, en studenterforening for ivrksttere. Man vil lokalisere entreprenante studerende p relevante uddannelser og udnytte dem som et kontaktpunkt og informationskilde for ICEIs aktiviteter og arrangementer. Et sdant netvrk blev ogs nvnt af flere af mine interviewpersoner som et vigtigt element i bestrbelserne p at skabe et strre netvrk og milj omkring entreprenrskab. Det vil i den sammenhng ogs vre oplagt at anvende undervisere med ivrksttererfaring, der kan fremst som rollemodeller for nye studerende. I forlngelse af ambassadrnetvrket br man tage kontakt til relevante studenterforeninger, idet de ogs vil kunne spille en stor rolle i udbyggelsen af den entreprenrielle milj samt kendskabet til ICEIs aktiviteter.

Side 51

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

4.5.3.1 A RRANGEMENTER & K ONKURRENCER

En anden mde at profilere entreprenrskab p er ved at lave arrangementer og konkurrencer, der ger opmrksomheden omkring aktiviteter og giver de studerende et indblik i de muligheder, universitetet tilbyder dem. NUS gjorde bl.a. dette ved at lancere en businessplan konkurrence samt en rkke arrangementer med prominente talere, der gennem techno-venture forums bragte erfarne ivrksttere og venture kapitalister til deres universitetet (Wong et al. 2007; p. 948). Rebeca Hwang, der er PhD p Stanford University, ivrkstter og tidligere prsident for Stanfords studenterivrkstterforening (Business Association of Stanford Entrepreneurial Students, BASES) understreger, at der br vre en systematik og planlgning omkring universitetets arrangementer inden for entreprenrskab, der sikrer at studerende er opmrksomme p mulighederne for at deltage i arrangementer med relation til entreprenrskab: You have to have a pipeline of projects and offers available to students and make them aware of this [entreprenrskab]. Thoughts, guest speakers, thought leaders, extra curricular activities anything that will inspire people and teach them to innovate and be entrepreneurial. Samtidig br universitetet have en rkke opflgende arrangementer og tilbud til de studerende, der har interessen: Enabling programs: Business plan competitions, Incubators, student driven investment funds, networking events that match students with the resources they need. Anything that catalyzes the process and helps students create their company. Especially competitions. Denne holdning deles af Yin Yin der ogs er forhenvrende formand for BASES. Under mit ophold i USA arrangerede BASES bl.a. en forelsning med en af de mest kendte ivrksttere i SV, Peter Thiel, et arrangement - hvor der kom flere hundrede studerende for at hre om hans erfaringer osv. Hun ppeger ogs, at det oftest er BASES, der laver konkurrencer p campus og ikke universitetet selv. Universitetet tilbyder en lang rkke fag og ressourcepersoner (eksempelvis undervisere med ivrksttererfaring) og BASES forsger at fylde ud, der hvor Stanford ikke er aktivt, hvilket bl.a. omfatter entreprenrskabskonkurrencer. AU sponsorerer bl.a. Danmarks eneste landsdkkende entreprenrskabskonkurrence, Venture Cuppen, hvor direktren for ICEI ogs sidder i bestyrelsen. Venture Cuppen har bl.a. mulighed for at reklamere gennem AU og har derudover et samarbejde med flere undervisere. Der er ogs deltagere fra AU hvert r. Alex Farcet om DEU: It is important to look at the academic bit, but it is equally important to do more projects and events like StartupWeekend and so on. Not necessarily competitions, but giving people the experience of being entrepreneurs for a week or a weekend. You cant teach it the student has to experience it. Deltagelse i events, som f.eks. StartupWeekend, giver ogs et strre netvrk, idet studerende fra flere omrder af universitetet mdes under afslappede forhold og skal samarbejde om komplekse problemstillinger. Det behver heller ikke vre landsdkkende arrangementer lokale events har same effekt.

4.6 DELKONKLUSION

Side 52

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus Selv om der er et naturligt fokus p undervisning og uddannelse m man ikke overse andre omrder, der kan have lige s stor betydning for miljet og universitetets bestrbelser p at bevge sig i en entreprenriel retning. Det er vigtigt at sikre, at Studentervksthuset fortsat kan fungere som et knudepunkt i det Aarhusianske entreprenrskabsmilj. Dette gres ved, at man fortstter med at afholde arrangementer, der har relevans for universitetets studerende over en bred kam, samt for husets egne beboere. Som det forholder sig lige nu, er der flere og flere af de serise studerende, der flytter ud af huset, fordi de ikke fr de forndne skub. Hvis ikke man hjner ambitionerne, risikerer huset at blive en slags legeplads, hvor man leger ivrkstteri, og det er ikke nok til at sikre, at de studerende laver levedygtige virksomheder med potentiale. ISP har en prominent profil p Katrinebjerg, og man br overveje, hvordan man bedre kan huse studerende og virksomheder, uden at de generer hinanden, men samtidig udnytter det potentiale, der ligger i at have begge parter i samme hus. Afholdelsen af StartupWeekend var en stor succes, og den type af events er meget vigtige, bl.a. fordi man herigennem er med til at bringe forskellige studerende sammen. I forlngelse af de ovenstende pointer vedrrende ambitioner mener jeg, at det vil vre med til at skrpe AUs entreprenrielle profil, hvis man afholder arrangementer i AU-regi der eksponerer vgtige rollemodeller til de studerende. De studerende skal inspireres til at tnke stort og ambitist, og det kan man bl.a. gre ved at vise dem forbilleder, der har haft succes og er fejlet, som kan give et indblik i, hvad der krves for at lykkes. Sdanne arrangementer vil ogs give mere genlyd p campus, sledes at man fr udbredt budskabet udenfor Katrinebjerg og ASB.

Side 53

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

5 KONKLUSION
Der er en lang og vigtig akademisk tradition knyttet til den klassiske universitetsmodel. Verden har imidlertid udviklet sig siden Wilhelm von Humboldt offentliggjorde sit manifest i 1809, og mange af den klassiske universitetsmodels ideer forhindrer universitetet i at opfylde de nye krav, der er kommet efterhnden, som verden har ndret sig. Jeg har i dette speciale vist, at AU de seneste 10 r og specielt de seneste to r har gennemget en rkke ndringer, der kan opfattes som en bevgelse mod et mere entreprenrielt universitet. Disse ndringer har bl.a. manifesteret sig i reorganisering af universitetets organisation samt en rkke initiativer, der skal bringe entreprenrskab ind i universitetets aktiviteter. Man har fra universitetets side udvidet og struktureret indsatsen inden for entreprenrskab i et entreprenrskabsprogram og konsolideret styringen af dette i et nyt center, ICEI. De igangvrende og planlagte ndringer, AU er i frd med at implementere, er p overfladen meget lig de teoretiske forskrifter p omrdet med enkelte undtagelser. P trods af universitetets indsats og planer er der lang vej endnu. Initiativerne er kun frste skridt p vejen, og de er ikke tilstrkkeligt omfattende til virkeligt at skabe et entreprenrielt universitet. Elementer af den klassiske universitetsmodel spnder fortsat ben for mange af de ndringer, der skal gennemfres, fr man kan tale om et reelt entreprenrielt universitet. Mine undersgelser understreger dette p flere omrder. Helt overordnet viser min undersgelse, at der er behov for, at universitetet prsenterer en strategi for entreprenrskab p universitetet, der gr ambitionerne klare for hele organisationen. Strategien br baseres p en omfattende undersgelse af, hvor og hvordan det vil vre relevant at implementere entreprenrskab i undervisningen, forskningen og forholdet til samfundet. Mange af disse overvejelser er gjort i forbindelse med Den Faglige Udviklingsproces, men den entreprenrielle vinkel er ikke eksplicit i denne sammenhng. En overordnet strategi vil vre med til at synliggre ambitionerne og legitimere entreprenrskab som element i organisationens selvforstelse og herved facilitere en bedre integration af entreprenrskab i universitetets funktioner, hvor det mtte vre relevant. Udvidelsen af uddannelsestilbuddene sikrer undervisning bde i og om entreprenrskab og ivrkstteri. At man tilbyder et meritgivende redskabsfag, der kan tages af alle studerende med ivrkstterambitioner, er et stort skridt fremad. Den entreprenrielle toning af syv uddannelser er ogs signifikant, men jeg mener ikke, at det er nok at fokusere p handlingsdidaktik i denne sammenhng der br vre et gennemgende element af entreprenrskab i det faglige, sledes at den studerende ikke blot bliver handlingsdygtig, men ogs har nogen konkrete teoretiske og praktiske redskaber at handle ud fra. Mine undersgelser viser ogs, at der er et behov for flere undervisere med entreprenriel erfaring. Det er ikke nok, at efteruddanne de undervisere, der skal st for undervisningen af entreprenrskabsfag. Det er

Side 54

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus en vurderingssag, hvordan sdanne undervisere skal bruges, men en dygtig underviser vil altid inspirere den studerende, og her er det afgrende, at det ikke udelukkende er en akademiker, der mder den studerende i et entreprenrskabsfag, men en person med ivrksttererfaring der har levet entreprenrskab, som kan formidle sin begejstring og viden p et akademisk niveau. Sdanne individer kan ogs fungere som change agents i universitetets organisation, og herved bidrage til den grundlggende bevgelse mod et entreprenrielt universitet. Bde universitetet og erhvervslivet skal blive bedre til at samarbejde om relevante projekter, og dette samarbejde skal stige i omfang. Universitetet skal anerkende, at virksomhedernes projekter ogs er relevante i en forskningsmssig sammenhng, og virksomhederne skal vre bedre til at stille sig til rdighed for de studerende i forbindelse med praktik, studieophold, oplg og andre aktiviteter. Grundlaget skabes gennem bedre skabeloner for samarbejdet, der sikrer klarhed over hver parts nsker og behov. Universitetet har med den nye strategi for TTO taget et skridt herimod. Organisationer, der opererer i feltet mellem erhvervsliv og forskning (eks. Alexandra Instituttet), kan ogs vre en hjlp i denne forbindelse. Der er ogs et behov for tttere relationer til det entreprenrielle milj i og omkring Aarhus. Jeg fandt i mine undersgelser flere eksempler p studerende, der var opgivende overfor universitetets engagement, som derfor valgte at bruge andre faciliteter i byen. Miljet er forholdsvist lille, og misstemning kan derfor brede sig tilsvarende hurtigt. Nr man til dette lgger, at ivrksttere ofte brnder meget for entreprenrskab som id, kan der hurtigt skabes en holdning om, at universitetet ikke er vrd at bruge tid p. Dette kan ogs forhindre, at man kan samarbejde med byens ivrksttere om kurser og arrangementer. Man m derfor sikre, at universitetet spiller en positiv rolle i miljet. Jeg kan konkludere, at strre arrangementer bde er efterspurgte og populre blandt de studerende. Der kan vre tale om gsteforelsninger med kendte ivrksttere eller strre ivrkstterkonkurrencer. Studentervksthusets arrangementer er uvurderlige og med til at skabe og vedligeholde miljet p AU, men det skal vre arrangementer, der er interessante nok til, at de spreder sig til miljet i hele Aarhus. Studentervksthuset fokuserer p den faglige udvikling af de studerende der bruger huset som inkubator. Mine undersgelser viser at der er en udbredt holdning om, at Studentervksthuset ikke er ambitise nok i denne sammenhng. Der er et behov for at der stilles strre krav til den studerende og projektet, hvis der skal skabes succesfulde virksomheder. Aarhus Universitet har med Det Entreprenrielle Universitet startet en proces, der p en rkke omrder er med til at flytte universitetet vk fra den klassiske universitetsmodel og i retning af en mere tidssvarende model. Det vil dog tage tid, fr tiltagene inden for undervisning, forskning, eksternt samarbejde og vidensudveksling giver mlbare resultater. De amerikanske universiteter tog flere rtier om denne proces, og teorien viser, at et rti ikke er nok til at registrere definitive beviser p de positive effekter, som et entreprenrielt fokus medfrer. Universitetets indsats inden for entreprenrskab vil ikke desto mindre betyde, at universitetet p sigt kan give en mere

Side 55

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus tidssvarende uddannelse til de studerende og samtidig opfylde de stigende krav til et universitetet i det 21. rhundrede.

Side 56

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

6 LITTERATUROVERSIGT
[Aarhusportalen 2002] Region Midtjylland: Center for Entrepreneurship - banebrydende initiativ i rhus. 2002. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p http://www.aarhusportalen.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=4011 [Augustus 2007] Correll, Anders: OutReach Aarhus Universitet rkker udefter erhvervslivet. I Augustus #4, December 2007. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/au-gustus/tidligere_numre/2007/augustus_arkiv_2007/augustus-4-2007.pdf [AU Udviklingskontrakt 2010] Bestyrelsen p Aarhus Universitet: Udviklingskontrakt mellem Aarhus Universitet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi Og Udvikling for 2008-2010. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p http://www.au.dk/om/uni/strategiogpolitik/udviklingskontrakt/ [AU Udviklingskontrakt 2006] Bestyrelsen p Aarhus Universitet: Udviklingskontrakt mellem Aarhus Universitet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi Og Udvikling for 2006-2008. 2006. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p http://www.au.dk/om/uni/strategiogpolitik/udviklingskontrakt/uk3/uk2006/ [AU Strategi 2008-2012] Aarhus Universitet, Universitetsledelsen: Aarhus Universitets strategi 2008-2012. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p http://www.au.dk/strategi/strategi/ [Bayh-Dole 1984] The Patent and Trademark Law Amendments Act. 1984. Lokaliseret d. 21 juli 2011 p http://www.access.gpo.gov/nara/cfr/waisidx_02/37cfr401_02.html [Cantillon 1959] Cantillon, Richard: Essay on the nature of trade in general. Frank Cass and Co., Ltd, 1959. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p: http://www.econlib.org/library/NPDBooks/Cantillon/cntNT2.html#firstpage-bar [Casson 1982] Casson, Mark C: The Entrepreneur An Economic Theory. Martin Robertson & Company Ltd. 1982 [CfE 2004] Aarhus Universitet: Vedtgter for Center for Entrepreneurship. 2004. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/om_au/organisation_og_ledelse/bestyrelse/20040517 p10/20040517p10.pdf [Christensen 2005] Christensen, Jens: Entreprenrskab i vidensamfundet, Aarhus Universitetsforlag 2005 [DFU 2011] Aarhus Universitet, Universitetsledelsen: Den faglige udviklingsproces rapport 9. marts 2011. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p http://www.au.dk/fileadmin/res/fau/dok/fau_rapport_090311.pdf

Side 57

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus [DEU Ansgning 2010] Frandsen, Sren E: Ansgning til projektmidler for danske universiteter Det Entreprenrielle Universitet. Aarhus Universitet, oktober 2010. [Drucker 1999] Drucker, Peter F.: Innovation and Entrepreneurship: Practice and principles, Butterworth-Heinemann, 1999 [EBST 2011] Erhvervs- og Byggestyrelsen: Nyheds-spot: Det Entreprenrielle Universitet. 2011. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p http://www.ebst.dk/opstart [Etzkowitz et al 2000] Etzkowitz, Henry, Webster, Andrew, Gebhardt, Christiane, Terra, Branca Regina cantisano: The future of the university and the university of the future: evolution of ivory tower to entrepreneurial paradigm. I Research Policy (313-330) 29, 2000. [EU 2004] Commision of the European communities: Action Plan: The European agenda for Entrepreneurship. Brussels 2004. [FI 2010] Forsknings- og Innovationsstyrelsen: Hvad er forskning, udvikling og innovation? 2010. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p http://www.fi.dk/viden-og-politik/anvendelse-af-viden/vejvisertil-privat-forskning-og-innovation/hvad-er-forskning-udvikling-og-innovation [Fremtidens AU 2011] Aarhus Universitet: Organisationsdiagrammer over den nye struktur for Aarhus Universitet. Aarhus Universitet, juni 2011. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p http://www.au.dk/om/fremtidensau/organisationsdiagrammer/ [Gibb & Hannon 2005] Gibb, Allan, Hannon, Paul: Towards the Entrepreneurial University? International Journal of Entrepreneurship Education, Senate Hall Academic Publishing, Pershore, 2005 [Globaliseringsstrategien 2006] Danmarks Regering: Fremgang, fornyelse og tryghed: Strategi for Danmark I den globale konomi. 2006. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p http://www.globalisering.dk/multimedia/55686_strat.pdf [Hirsh 2001] Hirsch, Penny L., Schwom, Barbar L., Yarnof, Charles, Anderson, John C, Kelso, David M, Olson, Gregory B., Colgate, Edward J.: Engineering Design and Communication: The case for Interdisciplinary Collaboration. I International Journal of Engineering (pp. 342-348), Vol. 17, 2001 [Humboldt 1809] Humboldt, Wilhelm von: Om den indre og ydre organisation af de hjere videnskabelige lreanstalter i Berlin. I Jens Erik Kristensen, Kim Elstrm, Jens Viggo Nielsen, Mads Pedersen, Bjarne Vind Srnsen og Henrik Srensen (Red.): Ideer om et universitet det moderne universitets idehistorie fra 1800 til i dag (p. 89-100). Aarhus Universitetsforlag, 2007 [ICEI 2011] Schou, Signe: Det Entreprenrielle Universitet. Aarhus Universitet, Februar 2011. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p http://icei.au.dk/nyhed/artikel/det-entreprenoerielle-universitet/

Side 58

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus [IDEA 2008] Niras Konsulenterne A/S: IDEA Slutevaluering Innovation: Analyse og evaluering 1, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2008 [Incuba 2008] Incuba Science Park: Historisk forlb 1984-2008. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p http://www.incuba-sp.dk/files/ISPHistorie.pdf [Ivrkstterprisen 2011] Aarhus Kommune: Ivrkstterprisen 2011. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p http://www.aarhus.dk/da/sitecore/content/Subsites/Velfaerdsteknologi/Home/Servicesider/N ewsList/2011/2-kvartal/Ivaerksaetterprisen-Aarhus.aspx [Kufer & Scharmer 2000] Kufer, Katrin & Scharmer, Claus Otto: Universitetet som udsigtspunkt for det ivrksttende menneske og som 2landingsbane for det nyes kommen-tilverden. I Jens Erik Kristensen, Kim Elstrm, Jens Viggo Nielsen, Mads Pedersen, Bjarne Vind Srnsen og Henrik Srensen (Red.): Ideer om et universitet det moderne universitets idehistorie fra 1800 til i dag (p. 89-100). Aarhus Universitetsforlag, 2007 [Lee & Wong 2007] Lee, Lena & Wong, Poh Kam: Entrepreneurship education a compendium of related issues. I Zoltan J. Acs and David B. Audretsch eds.: International Handbook Series on Entrepreneurship, 2007, Volume 3, Stage 2:, 79-105 [Kao & Stevenson 1985]: Kao, J.J. & Stevenson, H.H. eds.: Entrepreneurship: What It Is and How To Teach It. Cambridge, MA: Harvard Business School, 1985 [Kirketerp 2010] Kirketerp, Anne Lindstad: Pdagogik og didaktik i entreprenrskabsundervisningen p de videregdennde uddannelser i et foretagsomhedsperspektiv. PhD afhandling, Syddansk Universitet 2010. [Kristensen 2007a] Kristensen, Jens Erik: Gamle og nye ideer med et universitet universitetsloven 2003 som anledning. I Jens Erik Kristensen, Kim Elstrm, Jens Viggo Nielsen, Mads Pedersen, Bjarne Vind Srnsen og Henrik Srensen (Red.): Ideer om et universitet det moderne universitets idehistorie fra 1800 til i dag (p. 9-22) Aarhus Universitetsforlag 2007 [Kristensen 2007b] Kristensen, Jens Erik: Det moderne universitets ide og selvbeskrivelse gennem 200 r en universitetshistorisk indledning. I Jens Erik Kristensen, Kim Elstrm, Jens Viggo Nielsen, Mads Pedersen, Bjarne Vind Srnsen og Henrik Srensen (Red.): Ideer om et universitet det moderne universitets idehistorie fra 1800 til i dag (p. 23-74) Aarhus Universitetsforlag 2007 [Legge & Hindle 2004] Legge, Jogn & Hindle, Kevin: Entrepreneurship: Context, vision and planning. Palgrave Macmillan 2004

Side 59

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus [Leiden 2010] The Centre for Science and Technology Studies, Leiden University: Leiden Rank 2010. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p http://www.socialsciences.leiden.edu/cwts/productsservices/leiden-ranking-2010-cwts.html [Markman et al. 2008] Markman, Gideon D., Siegel, Donald S. & Wright, Mike: Research and Technology Commercialisation in Journal of Management Studies 45:8 (1401-1423) 2008. [OECD 2004] 2nd OECD Conference of Ministers responsible for small and medium-sized enterprises: Promoting entrepreneurship and innovative smes in a global economy: towards a more responsible and inclusive globalization. OECD 2004. [Porter 1998] Porter, Michael J.: The Competitive Advantage of Nations. Palgrave 1998. [Roberts & Eesley 2009] Roberts, Edward B. & Eesley, Charles: Entrepreneurial Impact: The Role of MIT. The Kauffman Foundation, 2009 [Shane 2004] Shane, Scott: Academic Entrepreneurship: University Spinoffs and Wealth Creation. Edward Elgaard Publishing Limited, 2004 [Streeter et al. 2002] Streeter, Deborah H., Jaquette, John P. Jr. og Hovis, Kathryn: Universitywide entrepreneurship education: Alternative models and current trends. Cornell University, 2002 [TTO 2010] Aarhus Universitet: Innovation og samarbejde - Strategi for teknologioverfrsel 20102013. Aarhus Universitet, 2010. Lokaliseret d. 20 juli 2011 http://www.au.dk/fileadmin/www.aec.au.dk/TTO/TT-strategi_indhold_AU_final_web.pdf [Turker & Selcuk 2008] Turker, Duygu & Selcuk, Senem Sonmez: Which factors affect entrepreneurial intention of university Students? I Journal of European Industrial Training (pp. 142-159) Vol. 33 No. 2, 2009 [Universitetsloven 2010] Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Bekendtgrelse af lov om universiteter. Lokaliseret d. 20 juli 2011 p https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132450 [Wong et al. 2007] Wong, Poh-Kam, Ho, Yeun-Ping, Singh, Anette: Towards an Entrepreneurial University Model to Support Knowledge-based Economic Development: The Case of the National University of Singapore. I World Development (pp. 941-958), Elsevier 2007. The Entrepreneurship Action Plan, 2004; p 7

6.1 SEKUNDR LITTERATUR

George, Gerad & Zahra, Shaker A.: Culture and its consequences for entrepreneurship, Baylor University 2002.

Side 60

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus Glaser, Barney G. & Strauss, Aneslm L.: The Discovery of Grounded Theory Strategies for qualitative research. Aldine Publishing Company, 1967 Kailer, Norbert: Entrepreneurship education: Empirical findings and proposals for the design of entrepreneurship education concepts at universities in German-speaking countries. Journal of enterprising culture Vol. 17, No. 2 (201-231) Kenney, Martin & Goe, W. Richard: The role of social embeddedness in professorial entrepreneurship: a comparison of electrical engineering and computer science at UC Berkeley and Stanford. Research Policy 33 (691-717) 2004.

7 FIGUROVERSIGT
Figur 1 Tre faser i evolutionen af et universitet (Kufer & Scharmer 2000; p. 240) ................ Error! Bookmark not defined. Figur 2 Den nye universitetsstruktur p AU (fremtidens AU 2011; figur x - Ledelsesstruktur) .............................................................................................................................. Error! Bookmark not defined. Figur 3 - Forsimplet ICEI Organisationsdiagram .................................... Error! Bookmark not defined.

Side 61

Det Entreprenrielle Universitet Anders Borchorst Grdhus

8 FORKORTELSER
AEC Aarhus Entrepreneurship Centre ASB Aarhus School of Business AU Aarhus Universitet AUO AU Outreach DEU Det Entreprenrielle Universitet DFU Den faglige Udviklingsproces EBST Erhvervs- og Byggestyrelsen GTS Godkendt Teknologisk Service institut HIH Handels- og Ingenirhjskolen i Herning ICEI Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship and Innovation IMEET - International Master of Entrepreneurship Education and Training IMV Institut for Informations- og Medievidenskab ISP Incuba Science Park LCE Lester Centre for Entrepreneurship NUS National University of Singapore SV Silicon Valley SV Studentervksthus Aarhus TTO Technology Transfer Office

Side 62