Kemiske H

Kemiske Horisonter
For nogle er kemi bare spndende. Mske fordi det er tilfredsstillende at forst, hvordan tingene hnger sammen. Mske fordi ens kemilrer er god. Mske fordi det er fascinerende at lave kemiske eksperimenter. Mske af en helt anden grund. Andre synes, kemi er kedeligt. Mske fordi det virker svrt. Mske fordi det ikke synes relevant. Mske fordi det lyder farligt. Mske fordi det er for matematisk. Mske af en helt anden grund. P Kemisk Institut p Danmarks Tekniske Universitet synes vi, kemi er spndende i sig selv. Men i forhold til alle mulige andre ting, vi hver isr ogs synes er spndende, s giver kemi os mulighed for at arbejde med noget, der er altafgrende for, hvordan vores samfund er skruet sammen, f.eks. hvordan man laver computere, mobiltelefoner, plastik, cement, hovedpinepiller og benzin. Og vigtigere endnu s forsker og underviser vi i de teknologier, der skal sikre, at vores verden i fremtiden bliver et bedre og mere sikkert sted at vre. Ikke kun i Danmark, Europa og USA, men ogs i Sydamerika, Asien og i Afrika. Nogle gange kunne man, bl.a. i kraft af medierne, tro, at der er brug for mindre og ikke mere kemi. Men der tager man helt og aldeles fejl. Kemi skal og vil blive vigtigere og vigtigere. Det er nemlig ndvendigt med endnu mere kemi, for at nde svar p de enorme udfordringer vi str over for, eksempelvis omkring befolkningstilvkst, klima, milj, sygdom og energi. En verden der ikke behersker kemi, er en ganske anden verden. Det krver ikke megen fantasi at forestille sig en sdan verden. Vi har nemlig vret der. Den hed Stenalderen. Dermed er det ikke sagt, at vi ikke skal vre kritiske over for kemien tvrtimod. Men det krver indsigt at vre konstruktivt kritisk. Og s skal vi huske, at kemi netop er muligheden for selv at gre noget aktivt. Kemi handler om at udvikle de metoder, der skal pvise forurening i stadigt mindre koncentrationer og om at eliminere denne forurening. Kemi handler om at bruge de tilgngelige fossile ressourcer bedst muligt og om at udnytte helt nye energiformer. Kemi handler om at opdage sygdomme tidligere og om at behandle dem mere effektivt. Kemi skal gre en positiv forskel.
Tak til flgende fonde for sttte til bogen:
Den Private Ingenirfond LEO Pharma Forskningsfond Thomas B. Thriges Fond
Tak til: Fagkonsulent Jette Nellemann, Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser, Undervisningsministeriet Lektor Jakob Schidt, Helsingr Gymnasium Lektor Ole Vesterlund Nielsen, Virum Gymnasium Tak til: Carsten Graabk for ln af tegneseriestriben Statsministeren
Inger Stofte Institutleder Kemisk Institut, DTU
Indhold
6 24 44 58
Redaktion: Claus Hviid Christensen Carsten Broder Hansen/IPU Mette Minor Andersen/IPU Lars Linderoth Fotos: Carsten Broder Hansen/IPU Formler: Lars Linderoth Susanne Helmark Korrektur: Helle Overgaard Mikroskopbilleder: Jakob Svagin m. Layout og grak: Grethe Kofoed Tryk: Litotryk Svendborg A/S
Bredygtig kemi i fremtiden Kemisk design af lgemidler Nanoteknologi p vej mod en ny industriel revolution Livets kemi under lup Metalloproteiners kemi Kemi og bioteknologi p nanoskala- og enkeltmolekyleniveau Brint og brndselsceller Brintpiller som energilager Spektroskopisk analyse lsning af et strukturelt puslespil Ordliste
5
72 90 104 120
ISBN 87-91233-07-0
138 154
Bredygtig kemi i fremtiden
Af ph.d. studerende Betina Jrgensen, ph.d. studerende Jeppe Rass-Hansen og professor Claus Hviid Christensen
Denne udvikling kan imidlertid vre konomisk uhensigtsmssig. Frst hvor der er samspil mellem alle tre omrder, kan man tale om en egentlig bredygtig udvikling.
Udviklingen i den kemiske forskning har afgrende indydelse p hele samfundets udvikling. Kemisk viden har allerede frt til en langt bedre udnyttelse af de naturligt forekommende resurser. Med syntesen af medikamenter har kemien nedbragt ddeligheden hos mennesker og dyr, og den frer os fortsat mod endnu ukendte muligheder. Dette kapitel giver et indblik i, hvordan kemi kan bidrage til et mere bredygtigt samfund.
Samfund
Sund Bredygtig
Milj
Retfrdig
Effektiv
konomi
resultatet. At vurdere fremtidens udvikling er selvflgelig srdeles problematisk. Skulle det eksempelvis ske, at fusionsenergi realiseres som fremtidens nsten ubegrnsede energikilde, og at CO2-koncentrationen i atmosfren derved bevger sig tilbage til tidligere niveauer, vil vi have al den energi, vi har brug for, og samtidigt have undget uoprettelige skader p klimaet som flge af drivhuseffekten. Hvis dette scenarium realiseres, vil det derfor faktisk vre bredygtigt at anvende alle jordens fossile energireserver som kul, olie og naturgas her i nutiden. Vi kan imidlertid ikke se ind i fremtiden, s vores udgangspunkt for at tale om en bredygtig udvikling beror udelukkende p, om tiltagene virker bredygtige i dag.
Kemiens oprindelse
Ca. 500 r fr Kristus fremfrte den grske losof Demokrit begrebet atom (atom betyder udelelig), som den ultimative byggesten hvoraf alt bestod. Begrebet blev dog hverken accepteret af datidens frende losof Platon eller af hans elev Aristoteles. Aristoteles udbredte i stedet iden om, at alt jordisk udgr fra re elementer: jord, luft, ild og vand. Denne opfattelse var dominerende i mange rhundreder, og ud fra det udgangspunkt forsgte alkymister at fremstille guld fra jern. Frst mange rhundreder efter Aristoteles dd publicerede Dalton i 1803 sin atomteori, og efterflgende kom Mendeleevs periodiske system, som i dag rummer over 100 grundstoffer. Daltons atomteori anses normalt for starten p den moderne kemi, og siden da har kemien fet en stadig strre plads og betydning i samfundet. I klvandet p forskningens resultater er der dog hyppigt fulgt en del vanskeligheder og debat. Nogle diskussioner har haft etisk karakter, som brugen af genmodicering, andre resultater har frt til mere hndgribelige problemer som forurening samt get belastning af naturresurserne.
8
Hvad er en bredygtig udvikling?

FNs Verdenskommission for Milj og Udvikling denerede i Brundtlandrapporten Vores flles fremtid (1987) begrebet bredygtig udvikling: En udvikling som opfylder den nuvrende generations behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Det er selvflgelig uhyre vanskeligt at afgre, hvilken betydning det har for fremtidens generationer, at vi i dag sger at opfylde vores behov. Hjlper vi fremtidens befolkning ved at udvikle samfundet, eller delgger vi det for dem ved at opbruge en del af de resterende resurser? Nedenstende gur illustrerer sammenhngen mellem samfund, milj og konomi, og hvad der krves for at opn en bredygtig udvikling. Figuren opererer med tre centrale udviklingsmssige behov; samfundsmssige, miljmssige og konomiske. Udvikling i den enkelte gruppe er isoleret ikke meget vrd, men hvor grupperne overlapper hinanden, skabes en mere positiv udvikling. Sledes angives for eksempel, at hvor der er overlap mellem samfund og milj skabes en sund udvikling. Bredygtig udvikling krver synergi mellem samfund, milj og konomi. Frst hvor der er samspil mellem alle tre omrder, kan man tale om en egentlig bredygtig udvikling. Et af problemerne med fortolkningen af, hvorvidt noget er bredygtigt eller ej, er, at dette afhnger af tidspunktet, hvor man anskuer
Hvordan anvendes de fossile resurser, og er det bredygtigt?

I dag benyttes 5-10 % af de indvundne fossile resurser til fremstilling af mere end 95 % af de kemikalier, der indeholder carbon. I USA benyttes 60 % af de fossile resurser, som ikke anvendes til energi, til petrokemiske reaktioner. Ved petrokemisk menes kemiske reaktioner,
Dagligdagsprodukter med petrokemisk baggrund

Plastik En plastikpose, som den man kber i supermarkedet, er lavet af polyethylen, der bestr af mange ethenenheder. Kulbrinten ethen (CH2CH2) er den simpleste monomer til polymerisering, og den fremstilles primrt ud fra rolie.
H 2C
CH2
Shampoo I mange shampooer tilsttes forbindelser, som stammer fra petrokemiske processer. I den senere tid er nogle af disse blevet mistnkt for, sammen med andre forbindelser, at danne krftfremkaldende stoffer. Som flge heraf substitueres disse stoffer i hjere grad med udvalgte naturstoffer (f.eks. cocoamid), der besidder lignende egenskaber.
O H3C
Cocoamid MEA, ndes i kokosndder.
CH2
NH
OH
9
hvor reaktanten stammer fra fossile brndstoffer. Eksempelvis fremstilles nsten al plastik p baggrund af petrokemiske reaktioner. Derudover benyttes de fossile resurser bl.a. ogs til asfalt. Den kemiske industri er fuldstndig afhngig af de fossile resurser, da ogs mange ikke-carbonholdige produkter fremstilles herfra. For eksempel produceres hydrogen, der anvendes til produktion af ammoniak (NH3), fra den fossile resurse methan (CH4). De resterende 90-95 % af de fossile rstoffer benyttes til at udvikle energi. Energien holder vores boliger varme, forsyner os med elektricitet og driver transportsektoren. P nuvrende tidspunkt er det kun en meget lille del af vore transportmidler, der benytter brndstof baseret p vedvarende energi. Der kommer dog ere og ere kretjer, som kan benytte alternative brndstoffer som ethanol (CH3CH2OH), biodiesel og hydrogen. Teknologierne er dog endnu ikke s veludviklede, at de rigtigt er slet igennem, men med de stigende oliepriser er der et stort incitament til at udvikle alternative brndstoffer. Jordens fossile energiresurser er ikke ubegrnsede, og de este prognoser viser, at resurserne sandsynligvis er udtmte inden for en overskuelig rrkke. Forudsigelser fra 2001 peger p, at olien vil vre brugt op inden for
de nste 40 r og naturgassen om ca. 60 r, sfremt forbruget ikke ndres radikalt. Resurserne ophrer ikke fra den ene dag til den anden, men nr produktionen ikke lngere kan dkke eftersprgslen, vil der opst alvorlige problemer, og den globale konomi vil sandsynligvis afgrende forandres. De danske reserver af fossile resurser har en vsentlig lavere levetid end gennemsnittet. Med den nuvrende indvindingshastighed vil reserverne af olie og gas vre udtmt inden, der er get 15 r, sfremt der ikke opdages helt nye reserver, eller udvikles vsentlig mere effektive udvindingsmetoder. Forbrnding af fossile resurser danner carbondioxid (CO2). Siden mennesket fra sidste halvdel af 1700-tallet begyndte at brnde de fossile brndstoffer af i strre mngder, er atmosfrens indhold af CO2 steget til over det dobbelte af indholdet inden industrialiseringen. CO2 er en drivhusgas, der medvirker til at holde p jordens varme. Gennemsnitstemperaturen p jorden uden drivhusgasser ville sledes ligge langt under frysepunktet. Store mngder drivhusgasser i atmosfren er dog problematisk, da dette med stor sandsynlighed fr temperaturen til at stige, hvilket igen medfrer smeltning af indlandsis og gletsjere, stigning af verdenshavenes niveau, voldsomme oversvmmelser og muligvis ogs andre
naturkatastrofer. Det er derfor nskvrdigt at nde mere miljvenlige alternativer til de fossile brndstoffer. Et brugbart alternativ m ikke medvirke til ophobningen af CO2 i atmosfren, og begrebet CO2-neutral er blevet indfrt for at betegne sdanne mere miljvenlige energikilder og processer. At en proces er CO2-neutral betyder, at processen ikke afgiver yderligere CO2 til atmosfren, end hvad den selv oprindeligt har optaget fra atmosfren under dannelse af eventuelle reaktanter. Det er for eksempel CO2-neutralt at brnde tr i en pejs. Der dannes ogs vsentlige mngder CO2 i blandt andet den kemiske industri, og det er derfor ogs vigtigt at minimere CO2-udledningen herfra. I 2005 blev Kyoto-aftalen raticeret, og der blev for alvor sat politisk fokus p at mindske udledningen af drivhusgasser. De deltagende lande forpligtede sig til at reducere deres udledning af drivhusgasser med minimum 5 % af vrdien for 1990 inden r 2012. EU-landene har i fllesskab forpligtet sig til en samlet reducering p 8 %. Danmark har dog forpligtet sig til at mindske udledningen med hele 21 %. Reelt set skal udledningen reduceres yderligere, da den danske udledning af CO2 i praksis steg fra 1990 til 1995. Dette gr sig ogs gldende for andre deltagerlande, og med det in mente synes mlet for Kyoto-aftalen umiddelbart ikke srligt realistisk, medmindre der sker en betydelig teknologiudvikling.
P baggrund af affaldsmngden for et givet produkt er der udviklet en metode til at klassicere en given proces. Ved hjlp af denne metode beregnes en E-faktor (E str for Environmental), der udtrykker hvor meget affald, der genereres per produktenhed. E-faktoren er deneret som massen af affaldsmateriale i forhold til masse af produkt.
E-faktor =
maffald mprodukt
50 45 40
35 30 25 20 15 10 5 0 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050
Scenarium for olieproduktionen p verdensplan. Efter r 2015 forventes den samlede produktion at falde, da der nppe lngere opdages nye oliereservoirer. (Gboe = milliard tnder olie kvivalenter).
Produktion Gboe/a
E-faktor til mling af affaldsmateriale

Det har altid vret et problem for den kemiske industri at begrnse affaldsmngderne. Hvert r genereres store mngder af affald, og selv om rstofferne kan stamme fra fornybare resurser som biomasse, er vejen til det endelige produkt ikke ndvendigvis bredygtig eller miljvenlig.
Ved affaldsmateriale forsts de produkter, som ikke kan anvendes videre samt reagenser og solventer (oplsningsmidler), der ikke kan genanvendes. Hvis en proces har en lav E-faktor, genereres der sledes kun lidt affald pr. masseenhed af produktet, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at processen totalt genererer mindre affald end en proces med en hjere E-faktor. Eksempelvis kan fremstillingen af kemikalier i stor skala, ssom methanol (CH3OH), sammenlignes med fremstillingen af medicinalvarer, f.eks. viagra. E-faktorerne er typisk hhv. 1 og 100 for de to procesomrder, men den rlige affaldsmngde er hhv. 100.000 ton og < 2.000 ton. Den store forskel i affaldsmngderne skyldes, at der produceres vsentlig mindre mngder af medicinalvarer. E-faktoren er derfor kun en rettesnor, men kan benyttes, hvis der skal vlges mellem ere fremstillingsmetoder af samme produkt. E-faktoren afspejler endvidere ikke affaldets giftighed eller skadelighed, der naturligvis er en vigtig faktor. Om affaldet bestr af vand eller saltsyre, siger E-vrdien sledes intet om.
10
Bredygtig kemi i fremtiden Bredygtig kemi i fremtiden
11
E-faktorer for fremstilling af ethylacetat

E-faktoren udregnes for to mulige fremstillingsmetoder for ethylacetat. Beregningerne er foretaget under antagelse af, at der er 100 % omdannelse af reaktanterne, samt at selektiviteten for ethylacetat ligeledes er 100 %, alts at der kun produceres ethylacetat og ikke nogle biprodukter. I 1991 blev der p verdensplan produceret 700.000 ton ethylacetat. Ethylacetat (EtOAc) anvendes hovedsageligt som solvent (oplsningsmiddel) i farve- og lakindustrien, men anvendes ogs ved fremstilling af antibiotika. Fremstillingsmetoder: A: Fremstilling af ethylacetat ud fra ethanol og eddikesyrechlorid
Pyridin
Elektricitet
Kemisk industri Varme Brndstof Elektricitet
CH3CH2OH + CH3COCl
CH3COOCH2CH3 + HCl
Den dannede saltsyre kan omdannes til salt (NaCl) og vand ved tilstning af natriumhydroxid.
Det antages, at der fremstilles 1 kg EtOAc. For at beregne mngden af affald der generes, er det ndvendigt at omregne masse til stofmngde. M(EtOAc) = 88,1 g/mol; M(pyridin) = 79,1 g/mol; M(HCl)= 36,5 g/mol n = m/M n (EtOAc) = 1000g/(88,1 g/mol) = 11,35 mol Det ses, at EtOAc og HCl dannes i kvivalente mngder, hvilket betyder, at der dannes samme stofmngde saltsyre som EtOAc. P den baggrund er det s muligt at beregne massen af den dannede saltsyre. Pyridin (C5H5N), der anvendes som solvent, skal ogs indg i beregningen. Pyridin er en heterocyklisk aromatisk forbindelse, der virker som base. Det antages, at den anvendte mngde af pyridin er kvivalent med stofmngden af EtOAc. m(pyridin) = nM = 11,35 mol 79,1 g/mol 0,001 kg/g = 0,90 kg m(HCl) = 11,35 mol 36,5 g/mol 0,001 kg/g = 0,41 kg
Alternative energikilder er typisk srlig velegnede til produktion af elektricitet, eksempelvis vind, blger og sol, der opfanges af vindmller, blgeenergianlg og solceller. Biomasse kan ud over energiproduktion anvendes til fremstilling af kemikalier og brndstof.
Alternativer til fossile resurser

E-faktor = (m(HCl)+m(pyridin))/ m(EtOAc) = 1,3
B: Fremstilling af ethylacetat ud fra ethanol og eddikesyre
CH3CH2OH + CH3COOH
katalysator
CH3COOCH2CH3 + H2O
Inden for kemisk forskning og industri opfattes bredygtighed i vid udstrkning som synonym med grn kemi, alts miljvenlig, og ikke baseret p fossile resurser, der kun meget langsomt kan gendannes. Der er en rkke alternativer til de fossile brndstoffer. I Danmark er vindmlleindustrien langt fremme, Norges foretrukne alternative energikilde er vandkraft, mens islndingenes er geotermisk varme. Andre muligheder er for eksempel solenergi, blgeenergi, atomkraft m.m. Alle disse alternativer er srligt velegnede til produktion af elektricitet, hvorimod et andet alternativ, biomasse, kan anvendes bde til elog varmeproduktion svel som til produktion af kemikalier i den kemiske industri.
Der regnes igen p fremstillingen af 1 kg EtOAc. M(H2O)= 18,0 g/mol Under forudstning af at vandet kan genbruges, er E-faktoren nul. Antages vandet som affald fs: m(H2O) = 11,35 mol 18,0 g/mol 0,001 kg/g = 0,20 kg E-faktor = 0,2
Solens indstrling er uden sammenligning den strste energikilde p jorden. Solen leverer rligt s enorme mngder af energi, at vores samlede behov ville kunne dkkes mere end 10.000 gange alene fra indstrlingen over landomrderne. Kun en brkdel af denne energi bliver imidlertid udnyttet, og det er derfor nrliggende at nde metoder til at udnytte en strre andel af solens energi. Planter og trer vokser vha. fotosyntese. I fotosyntesen forbruges solenergi, carbondioxid og vand til dannelse af kulhydrater som stivelse og cellulose samt oxygen.
6CO2 + 6H2O + solenergi
C6H12O6 + 6O2
12
13
Ved at udnytte spildprodukter, som for eksempel halm fra landbruget, kan noget af denne solenergi genvindes i form af varme og elproduktion (ved forbrnding i et kraftvarmevrk) eller i form af syntetisk fremstillede kemikalier som ethanol, hydrogen og benzin. Kulhydrater som stivelse og cellulose er hovedbyggestenene i nsten alt levende, og i princippet kan de, ligesom de fossile brndstoffer, nedbrydes til vand og carbondioxid uanset, hvor komplekst sammensat de er.
Glucose er et sukkerstof og grundbyggestenen i cellulose. Store mngder af cellulose bliver brugt som brnde, hvorved kun brndvrdien udnyttes. Der er sledes et stort potentiale i anden brug af cellulose som for eksempel rmateriale til andre kemiske forbindelser. Der foregr intensiv forskning i metoder til at omdanne sukker til enten benzin eller hydrogen. Ved omdannelse af sukker til benzin undgr man ulempen ved at skulle udvikle nye motorer, da det fortsat er samme type brndstof blot dannet ud fra vedvarende rmaterialer.
Hydrogen kan fremstilles direkte fra sukker, men foruden hydrogen dannes ogs CO2 i processen, hvilket som nvnt ikke er nskvrdigt. Imidlertid er sukker oprindelig dannet ved fotosyntese, som forbruger CO2, s hele processen er CO2-neutral. Sukker kan endvi-
dere omdannes til andre brugbare kemikalier som f.eks. eddikesyre (CH3COOH), der p nuvrende tidspunkt fremstilles ud fra petrokemiske reaktanter. Der produceres 8,3 millioner ton eddikesyre rligt p verdensplan.
Cellulose
Stivelse
Glucose
Glucose er grundbyggestenen i bde cellulose og stivelse. Den eneste forskel p stivelse og cellulose er i bindingerne mellem glucoseenhederne.
14
Professor Claus Hviid Christensen og ph.d. studerende Betina Jrgensen forsker i, hvordan kemien kan bidrage til en bredygtig udvikling. Her taler de om brndselsceller.
15
CO2 produktion ved petrokemisk produktion af eddikesyre

Den mest anvendte proces til fremstilling af eddikesyre er Monsanto processen. Her reagerer methanol med CO og danner eddikesyre ved hjlp af en rhodium katalysator.
Kan CO2-udspil udnyttes til bredygtig kemi?

Udnyttelse og genindvinding af de enorme mngder CO2, der afgives til atmosfren fra de store kul- og oliefyrende kraftvrker, ville kunne mindske drivhusproblemerne og vre et afgrende skridt mod en bredygtig udvikling. CO2 er en gas ved stuetemperatur og atmosfrisk tryk. Nr temperaturen er 30C og trykket 74 bar, ns det skaldte kritiske punkt for CO2. Her er det ikke muligt at skelne mellem gasfase og vskefase, og CO2 har da egenskaber svarende til begge faser. CO2 i denne tilstand kaldes for superkritisk CO2 (se guren). Det har vist sig, at superkritisk CO2 kan vre et velegnet solvent i organiske reaktioner, hvor det trder i stedet for ygtige organiske og mere miljskadelige oplsningsmidler. Derudover kan superkritisk CO2 anvendes til oprensning af metal, da det kan fjerne unskede organiske forbindelser samt rester af bearbejdningsvsker. Hvis brugen af superkritisk CO2 foregik i strre skala, ville det vre muligt derved at udnytte lidt af det unskede CO2.
Det er endvidere muligt at omdanne CO2 til methanol ved reaktion med hydrogen.
CO2 + 3H2
CH3OH + H2O
Eddikesyre
CH3OH + CO
[Rh]-l
CH3COOH
CO bliver dannet ved steam reforming (en reaktion hvor vand oxiderer en carbonholdig forbindelse til CO og hydrogen) af methan. Methanol dannes ud fra CO og hydrogen.
Steam reforming
CH4 + H2O = CO + 3H2 CO + 2H2 = CH3OH
Methanol
Da der forbruges CO til produktionen af methanol, er det ndvendigt at udfre steam reforming p methan to gange per dannet eddikesyremolekyle for at fremstille udgangsstofferne CO og methanol. Ved steam reforming af methan udnyttes kun 2/3 til at danne produkter. Den resterende 1/3 benyttes som varmekilde til processen, der er energikrvende (endoterm), hvorved der dannes CO2. Forbrndingen af methan sker efter flgende reaktion: Forbrnding
Omdannelsen af CO2 er srlig interessant i lyset af den voksende debat om methanolsamfundet som alternativ til det fossile samfund, alts et fremtidigt samfund baseret p methanol som energibrer. Methanol er et anvendeligt stof til produktion af kemikalier og syntetiske brndsler, og det kan endvidere anvendes direkte i visse brndselsceller (ls mere i kapitlet Brint og brndselsceller).
CH4 + 2O2
CO2 + 2H2O + Q
Bredygtig fremstilling af hydrogen

Der er get fokus p brugen af hydrogen som brndstof, og det har vist sig ndvendigt med nye metoder til fremstilling af hydrogen. Det er fortsat mest konomisk at fremstille hydrogen ud fra de fossile resurser, men det er til gengld ikke bredygtigt. Hvis et brintsamfund (med hydrogen som den vigtigste energibrer) skal realiseres, skal produktionen baseres p bredygtige metoder. Ellers er der kun vundet ganske lidt miljmssigt. En mulig teknik er elektrokemisk spaltning af vand (elektrolyse). Da 70 % af jorden er dkket af vand, er dette umiddelbart lovende. Derudover gendanner brndselsceller det spaltede vand under dannelse af energi. Spaltningen af vand krver elektricitet, men hvis elektriciteten bliver genereret af vedvarende energikilder, s vil processen vre CO2-neutral og bredygtig (sfremt elprisen er billig nok). Mulige energikilder kunne vre sol, vind og vandkraft.
I det flgende beregnes den mngde CO2, der genereres ved produktionen af et ton eddikesyre (AcOH). m(AcOH) = 1 ton; M(AcOH) = 60 g/mol; M(CO2) = 40 g/mol Stofmngden af eddikesyre: n(AcOH) = m/M = 1106 g/ 60 g/mol = 1,67104 mol
For hver mol eddikesyre er der brugt to mol CO => n (AcOH) = n(CO)
For hver mol CO der dannes, er der forbrugt 3/2 mol methan => n (CO) = 2/3 n (CH4) For hver mol methan der bruges, dannes der 1/3 mol CO2 => n (CH4)= 3 n(CO2) P baggrund af dette ses det at n(AcOH) = 2/3 3 n(CO2) = n(CO2) = 1,67104 mol
74
Fast stof
Vske
Superkritisk fase
m(CO2) = M n = 0,7 ton Det skal nvnes, at der i denne beregning ikke er taget hjde for CO2-dannelse i forbindelse med opvarmningen af syntesereaktoren m.m.
Kritisk punkt Tryk (bar)
Gas Trippelpunkt Temperatur (K)

303
Det er ogs muligt at fremstille eddikesyren fra bioethanol
CH3CH2 OH + O2
katalysator
CH3COOH + H2O
Herved bliver processen CO2-neutral, s lnge der ikke tages hjde for opvarmning af reaktor m.m.
Fasediagram for CO2. Ud over det kritiske punkt er ogs angivet trippelpunktet. Ved trippelpunktet ndes CO2 i alle tre tilstandsformer, dvs. bde som vske, gas og faststof.
Halm som muligt alternativ til fossile brndstoffer

Et andet alternativ til de fossile brndstoffer er bioethanol, der er ethanol fremstillet ved fer17
16
mentering af biomasse som f.eks. halm. Frst nedbrydes rmaterialet (halmen) ved hjlp af enzymer (hydrolyse), hvorefter nedbrydningsprodukterne, der typisk kan vre glucose, omdannes til ethanol ved forgring.
Anvendelse af bioethanol i transportsektoren

Et potentielt anvendelsesomrde for bioethanol er transportsektoren. Nsten alle biler kan uden modikationer kre p en ethanol/benzin blanding med op til 10 % ethanol. Der produceres ogs biler, der kan kre p nsten 100 % ethanol. Hovedparten af bilerne, der fremstilles med hensigt p at kre p ethanol/benzin-blandinger, kan benytte varierende brndstofsammenstning og kaldes alternerende brndstof kretjer (AFV). Nogle AFVer kan kre med blandinger fra 0 til 85 % ethanol, og bilens computer registrerer sammenstningen af brndstoffet og regulerer efterflgende tndingen samt forholdet mellem luft og brndstof, s der sker en optimal udnyttelse af brndstoffet.
C6H12O6
gr
2CH3CH2OH + 2CO2
Ethanol er et lovende alternativ til fossile energikilder. Forbedrede enzymer vil muligvis snart gre det muligt at anvende svrt nedbrydelig biomasse fra halm og tr til ethanol. Derved kan man tage ere stivelseholdige planter som sukkerrr, kartoer og roer ud af ethanolproduktionen, og i stedet bruge disse til foder og fdevarer.
Der forskes for tiden i at optimere sammenstningen af enzymerne, sledes at svrere nedbrydelig biomasse, f.eks. lignocellulose, bliver lige s let anvendelig som f.eks. stivelse. Lignocellulosen udgr hovedparten af halm, og hvis udnyttelsen skal optimeres, er det ndvendigt, at ikke kun stivelsen, men ogs lignocellulosen, omdannes til ethanol. Lignocellulose bestr af lignin (20-30 %), cellulose (30-50 %) og hemicellulose (20-40 %)
Hemicellulose
Eksempel p ligninmonomer
Eksempler p de carbonholdige forbindelser som lignocellulose indeholder udover cellulose.

18
19
I Brasilien er der allerede lang tradition for at anvende ethanol som brndstof, og her kan benyttes nsten 100 % ethanol i mange motorer. Benzin tilsttes kun som et denatureringsmiddel, s ethanolen ikke kan drikkes. Der er endda lovgivning i Brasilien, som krver, at alle kretjer med forbrndingsmotor skal benytte en blanding af ethanol og benzin med et minimum indhold af ethanol p 26 %. Ogs i USA begynder E85 (85 % ethanol/benzin blanding) at vinde indpas p brndstofmarkedet. Prisen er nu den samme eller i nogle stater lavere end prisen p almindelig benzin. Ethanol bruges ogs i transportsektoren som tilstning i sm mngder til benzinen, hvorved oktantallet kan reguleres uden tilstning af blyholdige forbindelser.
Eddikesyre:
CH3CH2OH + O2
Ethen:
katalysator
CH3COOH + H2O
Fra halm til hydrogen

Solens energirige lys gr det muligt for planterne at danne sukker-stoffer ved fotosyntese ud fra atmosfrens indhold
CH3CH2OH
C2H4 + H2O
rlig produktion (ton/r) Pris (Kr/kg) 1,55 3,71 1,85
af vand og CO2. Disse sukkerstoffer har et hjt energiindhold sammenlignet med vand og CO2, hvilket er hele grundlaget for anvendelse af biomasse. Sukkerstofferne kan i et biorafnaderi omdannes til ethanol ved fermenteringsprocesser. Efterflgende kan ethanol katalytisk omdannes til hydrogen og CO2. Dette er en relativt bekostelig affre, men som vi skal se, kan det muligvis svare sig, da hydrogen kan anvendes med en hjere energiudnyttelse.
Bioethanol Eddikesyre Ethen
23106 8106 120106
Tabel: konomiske aspekter i anvendelsen af bioethanol som rstof i den kemiske industri.
Anvendelse af bioethanol i den kemiske industri

Bioethanol kan benyttes i den kemiske industri som substituent for de petrokemiske reagenser. Det er for eksempel relativt simpelt at omdanne ethanol til syntesegas (CO, CO2 og H2), der er byggestenen i ere kemiske processer. P verdensplan fremstilles 23 millioner ton bioethanol rligt, hvilket er ca. tre gange s meget som mngden af eddikesyre. Bioethanol ville i dag nemt kunne erstatte produktionen af eddikesyre, men dog kun en lille brkdel af den samlede produktion af carbonholdige kemikalier. Det er forholdsvis enkelt at omdanne bioethanol til enten eddikesyre eller ethen. Produkterne vil medfre reduktion af CO2-udslip, da bioethanol stammer fra fornybare resurser, og dermed er CO2-neutral i modstning til den nuvrende petrokemiske produktion af stofferne.
Ved at omdanne ethanol til eddikesyre fordobles prisen per vgtenhed, mens prisen for ethen er stort set den samme. Der er ikke taget hjde for produktionsomkostningerne forbundet med omdannelsen, men der burde vre basis for industriel omdannelse af ethanol til eddikesyre. Produktion af hydrogen ud fra bioethanol er et hurtigt voksende forskningsomrde. Det er p nuvrende tidspunkt ikke konomisk attraktivt, men er dog i de este tilflde billigere end elektrolyse af vand, og den er mske det bedste alternativ til den petrokemiske hydrogenproduktion. I dag er det kun, nr naturforhold muliggr meget billig elproduktion, som det er tilfldet med geotermisk varme p Island, at det reelt er muligt at producere hydrogen bredygtigt. Den billige el gr elektrolysen af vand konomisk rentabel.
Energiniveaudiagram for forbrnding af ethanol kontra hydrogen. Her kan man se, at der umiddelbart ikke er srlig stor forskel p brndvrdien, H, for ethanol og ethanol omdannet til hydrogen.
Figuren er et energiniveaudiagram og illustrerer sledes energierne af de forskellige stoffer relativt. Ud fra guren kan der regnes p hvordan den hjeste nyttevrdi af brndstoffet opns. Er det ved forbrnding af halm, ved forbrnding af ethanol eller ved forbrnding af hydrogen? Set fra denne synsvinkel er der ingen tvivl om, at forbrnding af halm har den hjeste nyttevrdi, da det koster energi, hver gang et produkt skal omformes til et nyt produkt. Det er imidlertid sledes, at omdannelsen fra biomasse til ethanol nder sted mange steder i verden, fordi ethanol, i modstning til biomasse, nemt kan anvendes som brndstof i biler. Virkningsgraden for forbrnding af ethanol i en bil er p ca. 25 %, hvilket vil sige, at et mol ethanol forbrndt i en bilmotor giver en energimngde per 0,251277 kJ/mol = 319 kJ/mol. Hydrogen kan derimod anvendes i brndselsceller (evt. ogs til brug i biler) med en virkningsgrad p ca. 50 %. Det koster ganske vist energi at omdanne ethanol til hydrogen, men den effektive energimngde pr mol bliver 0,51451 kJ/ mol 174 kJ/mol = 552 kJ/mol. Det vil dermed vre en stor fordel at omdanne ethanol til hydrogen frem for at brnde den af i hvert fald nr teknologien er blevet fuldt udviklet. Ideen er skitseret p guren.
20
21
Fra halm til hydrogen
En bredygtig fremtid?
I dag bliver ca. 5 % af de carbonholdige kemikalier fremstillet ud fra fornybare resurser. Optimistiske forudsigelser anslr, at det i r 2030 vil vre 25 %, der fremstilles fra fornybare resurser. Denne forgelse vil kunne tilskrives en udvikling af teknologi samt en udvidelse af forskernes viden om egenskaberne af biomasse som f.eks. lignocellulose. Overgangen til et mere bredygtigt samfund afhnger alts mere eller mindre af verdens forskere, nuvrende som kommende.
Udstdningsgas Katalytisk forbrnding Reformer WGS Brint lager
Luft
Umiddelbart er den samfundsmssige udvikling inden for energi- og kemikalieproduktion nppe bredygtig i dag. Men som dette kapitel ppeger, er der er mange muligheder for at ndre udviklingen. Der arbejdes intensivt bde p forskningsinstitutioner og virksomheder overalt i verden med at udvikle alternativer til den nuvrende produktion.
Brndselscelle (PEM)
Varme ventilation
Ethanol
Vand
Mekanisk energi
El-motor
El-system
Katodegas
Et eksempel p hvorledes ethanol kan anvendes som brndstof til biler. Her bliver ethanol sammen med vand katalytisk omdannet til hydrogen i en reformer. Efterflgende anvendes hydrogen i brndselsceller, der producerer den ndvendige elektricitet til bilen. Sdan et system ville i vrigt som ekstragevinst give stort set lydlse biler.
Omdannelsen af ethanol til hydrogen kan beskrives ud fra en skaldt steam reforming reaktion under tilstedevrelse af en katalysator.
CH3CH2OH + 3H2O
katalysator
2CO2 + 6H2
H = 174 kJ/mol
Reaktionen er endoterm og krver temperaturer p over 400 C. Reaktionsmekanismen er i virkeligheden langt mere kompliceret, og et mellemprodukt er ethen, der opstr ved at eliminere vand fra ethanol (dehydrering).
CH3CH2OH
C2H4 + H2O
Dannelsen af ethen er et problem, da dette meget nemt kan stte sig p katalysatoren, hvor det danner en polymerlm af carbon, og dermed deaktiverer katalysatoren. P nste gur ses et TEM-billede (Transmissionselektronmikroskopi) af en nikkelkrystal (som er den aktive del af den anvendte katalysator). De tynde linjer er nikkelpartiklens krystalgitterstruktur, mens de bldere og lidt bredere linjer rundt om krystallen er carbon, som ligger i gratlag. Nr gratlagene fuldstndig har omkranset nikkelpartiklerne, virker katalysatoren ikke lngere. En af de store udfordringer her er derfor at nde en mde, hvorp kuldannelsen kan undgs.
Forfattere
TEM-billede af nikkelkrystal omgivet af grat. Billedet viser hvad der kan ske med katalysatoren (nikkelkrystallen) under steam reformingprocessen. Krystallen er blevet omkranset af et tyndt lag af carbon, som fr den til at deaktivere, hvilket vil sige, at katalysatoren ikke lngere fungerer, og reaktionen gr i st.
Ph.d. studerende Betina Jrgensen

22
Ph.d. studerende Jeppe Rass-Hansen
Professor Claus Hviid Christensen

23
Kemisk design af lgemidler

Af ph.d. studerende Lars Linderoth, ph.d. studerende Flemming Gundorph Hansen og Professor Robert Madsen
Vi er blevet gode til at forst sygdomme i detaljer, dvs. hvilke molekylre mekanismer der er involveret i et sygdomsforlb. Derfor er kemikere i stand til at designe lgemidler, der er specikt rettede mod netop n sygdom. Kemisk fremstilling og design af lgemidler er dog langt fra triviel, og der gr typisk 10-13 r, fra man fr en id til et lgemiddel, til det introduceres p markedet. Derfor er der nu, men i srdeleshed ogs i fremtiden, brug for kemikere, der kan forske i medicinalkemi.
Har man ondt i hovedet tager man en hovedpinepille. Har man allergi fr man fat i nogle antihistaminer. Der er utallige situationer i vores hverdag, hvor vi alle sammen benytter os af lgemidler. Nr ens lge udskriver en recept p et medikament, tnker de frreste over, at de sygdomme, som vi i dag bekmper med et par piller i ny og n, kunne vre ddbringende fr i tiden. Havde det da heller ikke vret for dygtige forskere inden for det naturvidenskabelige fagomrde, havde de este af disse sygdomme stadig vret mere eller mindre uhelbredelige. Der kommer dog fortsat ere og nye typer sygdomme til i verden, og derfor er der til stadighed brug for at udvikle nye og effektive lgemidler til at bekmpe disse. Der an24
vendes enorme resurser p udviklingen af nye lgemidler, men det er kun et ftal af resurserne, der resulterer i et nyt lgemiddel. Gennemsnitligt koster det 802 millioner dollars at bringe et nyt lgemiddel ud p markedet, og det er efterhnden kun de strste medicinalrmaer, som har de ndvendige resurser til at udvikle nye lgemidler. Organisk kemi spiller en afgrende rolle meget tidligt i udviklingsprocessen. Den organiske kemi, der populrt sagt er kemien baseret p grundstoffet carbon (kulstof), benyttes allerede fra den frste id udspringer, og et nyt lgemiddel tager sin begyndelse. Det er efter den frste tanke om et nyt molekyle som lgemiddelstof, at den organiske kemiker kommer ind i billedet.
25
Den organiske kemiker starter med at nde ud af, hvordan det nye molekyle skal opbygges og gr efterflgende i laboratoriet for at fremstille det nye molekyle trin for trin. Nr kemikeren har dannet det nye molekyle, afprves det i forskellige biologiske sammenhnge for at se, om det har den tilsigtede virkning som nyt lgemiddelstof. Det er dog langtfra altid, at et nyt molekyle virker efter hensigten. Derfor laver man talrige molekyler med en lignende opbygning for til sidst at nde lige netop det molekyle, der har den optimale struktur. Da det sledes kun er et ftal af de molekyler, der fremstilles i laboratoriet, som bliver benyttet i et endeligt lgemiddel, er det klart, at en af
de frste askehalse i processen mod et nyt lgemiddel ligger i den organiske kemikers fremstilling af de nye molekyler. Den organiske kemiker er imidlertid kun en lille, men vigtig, brik i hele processen. Efter fremstillingen af det nye potentielle lgemiddel flger en lang rkke faser, fr det endelige medikament kan sendes p markedet (se gur 1). Dette kapitel har til hensigt at give en beskrivelse af udvalgte lgemidler ud fra et organisk kemisk synspunkt. Lgemidlerne er nogle af de mest kendte lgemidler p markedet i dag, og beskrivelserne giver et indblik i tilblivelsen af og historien bag disse lgemidler.
Aspirin
Indtagelse af alkohol kan som bekendt medfre hovedpine og generelt ubehag. I denne forbindelse er der mange, som erfarer Aspirins effekt p hovedpine, nr de rkker ud efter pilleglasset dagen derp. Kort tid efter indtagelsen lindres smerterne, og man er s godt som fdt p ny. Vi er i nutiden privilegerede over denne lette tilgang til smertelindring, og man m derfor med gru tnke p, hvordan vore forfdres smerter m have plaget dem uden nogen mulighed for lindring i form af sm hvide piller, som vi nu kan kbe i ethvert supermarked. Vores forfdre fandt imidlertid ganske hurtigt ud af, hvordan man kunne lindre smerter. Det var grkeren Hippokrates, der var en af de frste, som rapporterede, hvorledes man kunne lindre smerter. Hippokrates fandt i ca. r 400 f.kr. ud af, at saften fra piletrets bark kunne nedstte kle, hovedpine og feber, og man begyndte efterflgende at benytte saften fra piletrsbark til fortrinsvis at lindre smerter for fdende kvinder. Hippokrates beretter dog ikke noget om, hvordan man fandt ud af, at piletrets bark havde denne virkning. Det skal der heller
Figur 1.
Fra id til lgemiddel

Id
n ide til et lgemiddel opstr, og den organiske kemiker starter med at fremstille det nye molekyle, der skal indg i lgemidlet.
Test
Det nye molekyle testes vha. forskellige biologiske forsg.
Produktion
I produktionsfasen laves det nye molekyle i strre mngder. Dette udfres for at have rigelige mngder af det nye molekyle til brug i de videre studier.
Prklinisk fase
Inden det nye lgemiddel testes i mennesker, testes det p dyr, og kun efter lovende resultater i dyr fres lgemidlet videre i processen.
Fase 1
I denne fase testes det nye lgemiddel i mennesker, dvs. en gruppe frivillige p 10-100 personer. Formlet med denne test er at se p eventuelle bivirkninger af stoffet.
Fase 2
I fase 2 afprves lgemidlet p et strre antal frivillige, 30-300 personer, med den relevante sygdom, der sges et lgemiddel imod for at se de reelle virkninger af stoffet som lgemiddel. Derudover testes stadig for bivirkninger i kroppen.
Fase 3
I fase 3 afprves lgemidlet p 1.000 til 4.000 personer. Her tester man typisk sit nye lgemiddel ved sammenligning med et andet kendt prparat p markedet. Herefter er det nye lgemiddel klar til at blive markedsfrt.
ikke gttes p her, men der skal blot tilfjes, at man m have smagt p mange mrkelige ting dengang i sgen efter nye anvendelsesmuligheder af naturen. n ting er dog sikkert, og det er, at det aktive stof i barken senere k navnet Salicin, opkaldt efter det latinske navn for det hvide piletr, Salix alba. Der gik dog mange r, fr dette blev kendt, og det var da heller ikke fr i 1828, at det lykkedes den franske farmakolog Henri Leroux og den italienske kemiker Raffaele Piria at isolere den krystallinske form af Salicin, der forekommer som et hvidt pulver med en bitter smag. Efterflgende fandt man ud af, at Salicin giver en pH-vrdi under 7, nr det oplses i vand, og man karakteriserede derfor stoffet som surt og kaldte det derfor Salicylsyre. I 1839 blev Salicylsyre oprenset ud fra mjdurt af tyske forskere. De fandt ud af, at nr man indtager Salicylsyre, fr man fordjelsesproblemer, f.eks. maveirritation og diarr, og i grove tilflde ved indtagelse i hje doser kunne det ogs fre til dden. Salicylsyre mistede derfor lidt af sit ry som vidundermiddel, og mange folk tabte utvivlsomt lysten til at bruge stoffet.
Tidslinien er angivet i r
Typisk gr der 10 til 13 r fra id til markedsfring af et nyt lgemiddel. Her vises en oversigt over de mange forskellige trin, en ny lgemiddelkandidat skal igennem fra idfasen til fase 3, hvorefter det nye lgemiddel er klar til at blive introduceret p markedet. Det skal bemrkes, at den organiske kemi kun er involveret i idfasen og produktionsfasen, og at det derfor er vigtigt at indse, at udviklingen af et nyt lgemiddel krver et samspil mellem mange forskellige fagomrder. Tidslinien giver et overblik over rkkeflgen af de forskellige trin i processen, men man skal ikke tage tidslinien helt bogstaveligt, idet de forskellige trin varierer meget i tidsforbrug. Efter fase 3 skal lgemidlet endeligt godkendes af myndighederne.
Artiklens forfattere: Fra venstre ph.d. studerende Flemming Gundorph Hansen, professor Robert Madsen og ph.d. studerende Lars Linderoth.
27
26
Fremstilling af Aspirin
Reaktion 1: Da Felix Hoffman udfrte syntesen af Aspirin, gjorde han det ud fra eddikesyre anhydrid. Eddikesyre anhydrid dannede han ud fra eddikesyre som vist i reaktion 1. Reaktion 2: Efter at have fremstillet eddikesyre anhydrid reagerede Felix Hoffmann stoffet med salicylsyre og dannede derved vidundermidlet Aspirin, eller acetyl salicylsyre, som er den mere korrekte kemiske betegnelse af stoffet. Eddikesyre anhydrid er faktisk en vske, og reaktionen udfres derfor typisk i ren eddikesyre anhydrid. Det vil sige, at eddikesyre anhydrid har rollen som bde solvent og reaktant i reaktionen. Det giver den grundlggende fordel, at reaktionen faktisk drives mod produkterne iflge le Chateliers princip.
Figur 2.
Lsningen p problemet kom nsten 60 r senere i 1897, da Felix Hoffman fra rmaet Friedrich Bayer & Co. begyndte at forske i brugen af Salicylsyre. Han fandt ud af, at omdannelsen af en hydroxylgruppe i Salicylsyre til en acetylgruppe gav udslag i en markant reducering af bivirkningerne ved brugen af stoffet samtidig med, at de medicinske effekter af stoffet blev bibeholdt. Felix Hoffman var srlig ivrig efter at nde en lsning p problemet, idet hans far var utroligt plaget af gigt og derfor havde store problemer med at sove om natten. Der gr historier om, at Felix Hoffman frst testede sit nye stof p rotterne, der huserede p hans loft. Da han fandt ud af, at ingen af rotterne dde efter indtagelsen af stoffet, turde han g skridtet videre. Han gav stoffet til sin far, inden han skulle sove. De blev begge meget overraskede, da faren vgnede op nste morgen efter den frste smertefri nat i mange, mange r. Herved havde Felix Hoffmann testet et nyt lgemiddel i den rkkeflge, som lgemidler
28
testes p i dag (som beskrevet i indledningen til dette kapitel), dvs. frst efter test p dyr bliver stoffet testet p mennesker.
Da Felix Hoffmann havde ndret strukturen af det naturligt forekommende stof Salicin og samtidig havde vist, at stoffet virkede med stor succes som lgemiddel, havde han faktisk fremstillet verdens frste syntetiske (dvs. ikke naturligt forekommende) lgemiddel. Man kan derfor med rette sige, at kemikeren Felix Hoffman med sin opdagelse dannede grundlaget for starten p den farmaceutiske industri, som vi kender den i dag. Det nye stof, som Felix Hoffmann havde fremstillet, k navnet Aspirin. A for acetyl, spir fordi Salicin isoleres fra planter, som hrer til Spirea plantefamilien, og in fordi det var sdan, man typisk sluttede navnet p naturlige lgemidler dengang. Aspirins historie slutter imidlertid ikke her, da prparatet fortsat nder anvendelse i mere eller mindre overraskende sammenhnge. Man har blandt andet fundet ud af, at Aspirin kan reducere risikoen for gentagne hjerteanfald hos mennesker, som allerede har haft et hjerteanfald, samt at Aspirin kan reducere risikoen for ddsfald efter et hjerteanfald (rutinemssig brug af Aspirin beskytter ogs mennesker med hj risiko for blodpropper). Derudover har Aspirin ogs vist lovende resultater i forebyggelsen af visse typer af krft. Erfaringer med Aspirins anvendelse er imidlertid ikke kun positive, idet stoffet ogs kan give anledning
til en del bivirkninger. Hvert r omkommer mennesker som flge af brugen af Aspirin og Aspirinrelaterede produkter. Prparatet kan eksempelvis angribe maveslimhinden, hvilket resulterer i mavesr og andre mave-tarmproblemer. Aspirin er ogs giftigt overfor nyre og lever, og det kan ligeledes fremkalde astma. Samlet m man dog betegne Aspirin som et af de mest vellykkede lgemidler nogensinde. Syntesen af stoffet frte ikke bare til opdagelsen af et velfungerende lgemiddel, men det satte samtidig skub i udviklingen inden for hele lgemiddelindustrien og k derfor stor indydelse p sygdomsbehandlingen, som vi kender den i dag.
Antabus
Som udgangspunkt kan et lgemiddel deneres som et stof, der fjerner, reducerer eller forebygger en unsket tilstand i kroppen. Dette afsnit handler imidlertid om Antabus, som faktisk, ved indtagelse af alkohol, inducerer en unsket tilstand i kroppen. Uanset om Antabus kan betragtes som et lgemiddel eller ej, s er det dog sikkert, at Antabus er en betydningsfuld opdagelse, der har hjulpet mange mennesker ud af deres alkoholproblem.
Fremstilling af disulram
Felix Hoffmann, manden der var hovedrsagen til Aspirins opdagelse, som ndrede livet for mange mennesker.
Disulram, som er den aktive komponent i Antabus, har den mere korrekte kemiske betegnelse tetraethylthiuram disuld. Fremstillingen af disulram sker ud fra reaktion mellem diethylamin og carbondisuld ved hjlp af hydrogenperoxid. Reaktionstiden er blot 30 minutter, og reaktionstemperaturen er kun 30-40C, s det er ikke et stof, der krver srlig kompliceret kemi til fremstilling.
Figur 3.
29
Opdagelsen af Antabus skete i virkeligheden ved et tilflde. Dr.med. Erik Jacobsen og dr. pharm. Jens Hald arbejdede i 1948 p den danske medicinalfabrik Medicinalco med et kemisk stof kaldet disulram. Som mange forskere fr dem, manglede de forsgspersoner til at teste deres nye stof p, og de indtog derfor selv en dosis af stoffet for at teste stoffets virkning p den menneskelige organisme. Umiddelbart efter at de havde indtaget stoffet, var det frokosttid, hvilket inkluderede en kold pilsner. Efter frokosten oplevede forskerne en ubehagelig tilstand med hjertebanken, hurtigt ndedrt og blussende ansigter. Da de inden frokosten havde indtaget disulram, konkluderede de, at det nye stof i kombination med alkohol mtte fre til denne ubehagelige tilstand, der mest mindede om voldsomme tmmermnd. Da stoffet egentlig var fremstillet med henblik p at skulle fungere som ormemiddel, gjorde det ikke opdagelsen mindre interessant, og der gik ikke lang tid, fr man begyndte at benytte stoffet til alkoholafvnning. Navnet Antabus blev da ogs inspireret af stoffets anvendelse, idet Antabus er en sammentrkning af anti og abusus, som betyder misbrug.
Antabus virker ved, at det hindrer nedbrydelsen af alkohol i kroppen, og derved forlnges og forstrkes graden af tmmermnd efter indtagelse af alkohol (se gur 4). Det kemiske navn for Antabus er disulram eller mere korrekt tetraethylthiuram disuld. Strukturen af stoffet fremstr en smule anderledes, end de normale kemiske strukturer man ellers ser, ikke mindst ved antallet af svovlatomer i molekylet. Man skal huske p, at svovl tilhrer samme hovedgruppe som oxygen og derfor p mange omrder har en lignende kemisk opfrsel. Svovl danner i dette tilflde to bindinger til de nrliggende atomer og danner her S=C dobbeltbindinger, ligesom oxygen danner O=C dobbeltbindinger. Det betyder dog ikke, at svovlatomerne i disulram lige s godt kunne vre udskiftet med oxygenatomer, da dette formentlig ville ndre effekten af stoffet signikant.
En typisk opstilling til en kemisk reaktion med oliebad til opvarmning af reaktionsblandingen samt svaler til afkling af solvent som fordamper fra reaktionsblandingen. Produktet ses i forgrunden.
Penicillin
De este har prvet at have en eller anden form for infektion, der skulle behandles med antibiotika. Nr man nvner antibiotika, tnker mange nok p penicillin, og en del kender
Virkningen af Antabus
Uden indtagelse af Antabus nedbrydes alkohol i leveren af enzymet alkohol dehydrogenase til acetaldehyd, som efterflgende nedbrydes til harmls eddikesyre af enzymet acetaldehyd dehydrogenase. Ved indtagelse af Antabus hindres nedbrydelsesprocessen af alkohol imidlertid, idet Antabus blokerer for enzymet acetaldehyd dehydrogenase. Dette bevirker, at efter indtagelse af alkohol og ved samtidig brug af Antabus forhjes koncentrationen af acetaldehyd i blodet 5 til 10 gange i forhold til indtagelsen af samme mngde alkohol uden brug af Antabus. Da acetaldehyd er en af de vigtigste grunde til, at vi fr tmmermnd, bevirker Antabus derfor, at man fr et tmmermndschock blot 5 til 10 minutter efter indtagelse af alkohol. Effekten kan vare ved i perioder fra 30 minutter til ere timer.
Figur 4.
30
31
Penicillin
Penicillin er ikke kun t stof, men en gruppe af tt relaterede kemiske forbindelser, der alle har den samme grundlggende struktur (en releddet -laktam ring). I naturen producerer svampen Penicillium chrysogenum penicillin ud fra de to aminosyrer cystein og valin. Sidekden varierer, alt efter hvilket medie svampene vokser i. Denne sidekde giver den enkelte penicillintype specikke egenskaber, som f.eks. stabilitet overfor mavesyre.
Under 2. verdenskrig arbejdede omkring 1.000 engelske og amerikanske kemikere i fllesskab p at opklare strukturen af penicillin og p at syntetisere det, men uden succes. Det var frst i 1945, at Dorothy Crowfoot-Hodgkin, ved hjlp af rntgenkrystallogra, en teknik, der kan tage tredimensionelle billeder af molekyler (se kapitlet Livets kemi under lup), opklarede strukturen af penicillin V, der er en af de naturligt forekommende penicilliner (se gur 6). Den releddede ring i penicillin kaldes for en -laktam ring, og det er denne ring, der giver penicillin dens bakteriedrbende effekt. Desvrre er penicillin p grund af denne -laktam ring ikke srlig stabil, og det blev i frste omgang dmt til at vre et umuligt problem at lse, dvs. man mente ikke, at man kunne syntetisere det kemisk. Under forsg p at fremstille penicillin viste det sig, at -laktam ringen ikke var stabil overfor hverken syre eller base, hvilket p davrende tidspunkt betd, at man mtte udvikle helt nye syntesemetoder til at klare dette tilsyneladende ulselige problem. Det
tog da ogs omkring 10 r, frend problemet blev lst af John Sheehan og hans gruppe p Massachusetts Institute of Technology (MIT). Det kulminerede i den frste syntese af penicillin (penicillin V) i 1957, hele 29 r efter dets opdagelse. Syntesen af penicillin viser, at der nogle gange skal megen ihrdighed og nyudvikling til for at lse et kemisk problem. Men i dette tilflde blev ihrdigheden belnnet i form af de talrige mennesker, som i tidens lb er blevet reddet af penicillin. Man kunne mske undre sig over, hvorfor man overhovedet kemisk ville fremstille penicillin, nr man kunne f det produceret af mikroorganismer ved fermentering. Dette er der ere gode grunde til. For det frste er penicillin kun virksomt overfor gram-positive bakterier (bakterier med en tyk cellevg, som mangler en ydre membran), og man hbede derfor, at man kemisk kunne modicere penicillin, s det ogs kunne bruges til bekmpelse af gram-negative bakterier (bakterier med en tynd cellevg, som har en ydre membran).
Figur 5.
sikkert historien om, hvordan den skotske lge og bakteriolog Alexander Fleming i 1928 opdagede, hvordan en skimmelsvamp, der ved et uheld var havnet i en petriskl, havde slet de omkringvoksende bakterier ihjel. I stedet for at smide denne petriskl ud, identicerede han, hvilken svamp der var tale om, nemlig Penicillium notatum (ogs kaldet Penicillium chrysogenum). Denne skimmelsvamp har da ogs lagt navn til penicillin, der er den substans, der drbte de patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier. Penicillin er aedt af det latinske penicillus, der betyder svamp eller pensel, og er en generel betegnelse for stoffer, der har den kemiske opbygning som vist i gur 5. Fleming kunne ikke nok kemi eller biokemi til at oprense stoffet (der formentlig var en blan-
ding af naturligt forekommende penicilliner), og der skulle g hele 10 r, inden patologen Howard Walter Florey og kemikeren Ernst Boris Chain fremstillede en lille portion rent penicillin og fandt ud af, at det kunne bruges til at bekmpe bakterieinfektioner i mennesker. Fleming, Florey og Chain modtog i 1945 nobelprisen i medicin og fysiologi for opdagelsen og isoleringen af penicillin. Beklageligvis havde man i England, p grund af 2. verdenskrig, meget store problemer med at producere nok penicillin. Derfor rejste Florey i 1941 til USA, hvor man ved brug af fermentering (en metode der benytter mikroorganismer) k en strre produktion af penicillin i gang; nok til at man kunne behandle de allierede soldater.
Bakteriecelle
Naturlige penicilliner
Strukturen af to naturligt forekommende penicilliner. Til venstre ses penicillin V, og til hjre ses penicillin G. Penicillin V var den frste type af penicillin, der blev fremstillet syntetisk og er mere stabil overfor f.eks. mavesyre end penicillin G.
Her kan man se den grundlggende opbygning af hhv. en gram-negativ og en gram-positiv bakterie. Den mest markante forskel mellem disse to typer af bakterier er, at gram-positive bakterier har en meget tyk cellevg, hvorimod en gram-negativ bakterie kun har en ganske tynd cellevg. De to typer adskiller sig ogs p et andet punkt, nemlig at en gram-negativ bakterie har en ydre cellemembran, en sdan membran har gram-positive bakterier ikke.
Figur 6.
32
Figur 7.
33
For det andet udviklede nogle patienter allergi overfor penicillin, hvorfor man satsede p at kunne fremstille typer, som disse personer ikke var allergiske over for. For det tredje udviklede nogle bakterier resistens over for penicillin, og man hbede, at halvsyntetiske penicilliner kunne afhjlpe dette problem (halvsyntetiske penicilliner er penicilliner, som er fremstillet ud fra stoffer, som er lavet af naturen selv, f.eks. penicillin, som er ndret ved f kemiske trin). Derfor var det utrolig vigtigt at vre i stand til at kunne fremstille penicillin syntetisk, idet man s kunne lave analoger (efterligninger), der kunne lse en eller ere af ovenstende problemstillinger. Dette er til dels lykkedes, og det er sikkert, at brugen af penicillin har haft en stor betydning for stigningen i den gennemsnitlige levealder, idet man fr i tiden dde af de infektioner, man nu kan helbrede med penicillin.
Hiv (Human Immundefekt Virus) er en skaldt retrovirus, der ved smitteoverfrsel indfrer RNA ind i cellen. Det indfrte RNA virker som skabelon for syntesen af en viral komplementr DNA-streng inde i cellen p den incerede person. Syntesen af viralt DNA (viralt RNA => viralt DNA) varetages af et enzym, som kaldes revers transkriptase. Efter syntesen indbygges det virale DNA efterflgende i cellens kromosomale DNA og replikeres (kopieres) sammen med dette under cellens fremtidige delinger. Efter et stykke tid kan det integrerede virale DNA give sig til at producere viralt RNA og virale proteiner, f.eks. revers transkriptase, som kan samles til nye viruspartikler. Disse nye viruspartikler spreder sig, medmindre man fr behandling, til resten af kroppen via blodet og resulterer til sidst i, at den smittede dr af infektionen. AZT (se gur 9) var oprindelig tiltnkt som et anti-cancer lgemiddel. Det blev frste gang syntetiseret i 1964, men det var som anti-hivmedikament, at det i 1985 viste sig lovende. Allerede i 1987 blev det, som det frste lgemiddel i verden, godkendt til behandling af hiv. I modstning til de este andre lgemidler blev AZT godkendt efter kun ca. 1 r (mod normalt 10-13 r), hvilket bl.a. skyldes, at man sidst i 1980erne blev opmrksom p, hvor stort et problem hiv var og stadigvk er for menneskeheden. Vigtigheden understeges
Fremstilling af AZT
O HN HO O O N CH3
Cl
O O
HN O N
CH3
OH
N
O N O N O O CH3
OH
O O H3C CH3 CH O C N N C O CH H3C CH3
O
CH3
H 3C HO O N
C H
CH3 N CH3
HN O O O N
NH O
CH3COOH
NaN3
N3
N3
Fremstillingen (syntesen) af lgemidlet AZT. Thymidin, der er kommercielt tilgngelig, benyttes som udgangsstof. AZT, der faktisk blev udviklet imod cancer, var det frste lgemiddel, der blev godkendt til behandling af hiv. AZT helbreder dog ikke aids, men nr det bruges prventivt, har det vist sig srdeles effektivt til at forlnge aids-patienters levetid. Ud fra det frste syntesetrin kan det ses, at der indsttes en triphenylmethylgruppe (markeret bl) p den ene af de to alkoholgrupper. Denne gruppe bliver frst fjernet igen til sidst i syntesen og kaldes populrt sagt for en beskyttelsesgruppe. Dette skyldes, at den beskytter alkoholen mod at reagere med de reagenser, som benyttes i de nste trin mod det endelige molekyle. Beskyttelsesgrupper anvendes tit i syntesekemi for at beskytte bl.a. alkoholgrupper, som skal bevares hele vejen til det endelige molekyle mod at reagere med andre stoffer. I dette tilflde fjernes triphenylmethylgruppen i det sidste syntesetrin ved hjlp af eddikesyre. De to midterste syntesetrin udfres for at indstte N3-gruppen i molekylet.
Figur 9.
Anti-hiv-medikamentet Azidothymidin (AZT)

Azidothymidin, AZT, er ogs kendt under navnet Zidovudin, Retrovir eller Retrovis. I 2003 var der, iflge Verdens Sundheds Organisationen (WHO), 37,8 millioner hiv-incerede mennesker i verden, heraf var der 4,8 millioner nye tilflde, mens 2,9 millioner dde af aids. Det er derfor en stor og vigtig opgave at udvikle medicin mod hiv.
af, at forskerne, der udviklede AZT, k nobelprisen i medicin i 1988. AZT virker overfor hiv ved at hmme enzymet hiv-revers-transkriptase eller sagt p en anden mde: Hmmer virusens opkoncentrering i den menneskelige organisme. AZT efterligner strukturen af 2deoxythymidin 3-phosphat (se gur 10), der er en bestanddel af DNA. AZT fungerer ved at stte sig fast i (hmme) enzymet revers transkriptase, hvilket forhindrer det virale RNA i at blive oversat til viralt DNA og hermed virusens reproduktion. AZT helbreder dog ikke aids, men nr det bruges prventivt, har det vist sig srdeles effektivt til at forlnge aids-patienters levetid. Hvis lgen begynder behandlingen, nr den totale viruskoncentration er lav, kan man fuldstndig forhindre, at aids udvikles. Dette er af afgrende betydning for praktiserende lger og medicinsk personale, der ved et uheld stikker sig p en hiv-inceret kanyle. Desvrre er der en rkke bivirkninger ved at tage AZT, blandt andet svimmelhed, blodmangel, opkast-
ninger, hovedpine og ved brug over lngere tid tab af muskelmasse. P grund af mutationer er hiv begyndt at udvikle resistens overfor AZT. Derfor er det i dag ndvendigt at benytte AZT i kombination med to-tre andre lgemidler. Kombinationsbehandlingen angriber hiv p ere forskellige stadier i dens livscyklus.
Nummerering af nukleotider
Flow af genetisk information i mennesker

Transkription
DNA Pr mRNA
Splicing
mRNA
Translation
Protein
Ovenstende kaldes det molekylr biologiske centrale dogme, og illustrerer hvordan DNA laves om til frst Pr mRNA og senere mRNA (messenger-RNA), der s translateres (oversttes) til den/de proteiner, som den stump mRNA koder for. Under transkriptionen benytter enzymet RNA-polymerase DNA, som en skabelon til fremstilling af pr mRNA. Splejsning involverer enzymer, der skrer ikke-kodende sekvenser ud af pr mRNAet. Translation er den proces, som celler bruger til at fremstille proteiner med. Under translationen afkodes mRNA af skaldte ribosomer, hvorved et protein dannes. Det er sekvensen af mRNAet, der bestemmer, hvilke aminosyrer proteinet kommer til at best af.
Til venstre ses 2-Deoxythymidin 3-phosphat og til hjre ses 3-Azido-3-deoxythymidin (AZT). Numrene p ovenstende tegning henviser til de numre, der benyttes i navngivningen. Nukleotidet 2-Deoxythymidin 3 phosphat er en af byggestenene i DNA, som er det stof, der bl.a. brer vores genetiske information. Det er opbygget af 2-deoxyribofuranose (5-ringen med oxygen) samt en nukleobase thymin (6-ringen med de to nitrogen atomer).
Figur 8.
34
Figur 10.
35
Citalopram
ikke bliver lykkelige i traditionel forstand ved at tage midlerne. Det aktive stof i Cipramil gr under navnet citalopram. Den kemiske struktur af citalopram er vist i gur 11. Citalopram virker p flgende mde: En deprimeret person har underskud af signalstoffet serotonin. Serotonin produceres inde i nervebanerne, og herefter udskilles serotonin fra nervebanen. Derp binder serotonin til en receptor p en ny nervebane, som derefter udskiller stoffet til binding til en receptor p endnu en nervebane osv. P den mde sikres en strm gennem nervebanerne, som bevirker, at vores sindsstemning stimuleres. En del af den serotonin, som udskilles fra nervebanerne, pumpes imidlertid tilbage til den nervebane den kom fra via nogle srlige sluser, hvorved strmmen gennem nervebanerne nedsttes. Hos personer, der lider af en depression, har denne tilbagepumpning imidlertid store konsekvenser, idet depressive personer i forvejen har en nedsat mngde serotonin. Strmmen til andre nervebaner nedsttes sledes, og sindsstemningen stimuleres der-
Her ses strukturen af citalopram, som er den aktive komponent i det antidepressive medikament Cipramil.
ved ikke i samme grad som hos personer, der ikke lider af en depression. Citalopram har en enestende effekt p nervebanerne ved at blokere for denne tilbagepumpning. Derved opretholdes strmmen gennem nervebanerne, og sindsstemningen stimuleres. Samtidig har citalopram en meget lille afnitet overfor andre strukturer i kroppen, hvilket markant mindsker bivirkningerne ved brugen af stoffet. Den frste syntese af Citalopram var p ni syntesetrin og ikke srligt teknisk egnet. De frste trin i syntesen er vist i gur 12. Phthalimid blev nitreret med en blanding af salpetersyre og svovlsyre, hvorved produktet k indfrt en nitrogruppe, som senere i syntesen blev omdannet til en cyanogruppe for at danne det endelige mlmolekyle, citalopram. Sammenligner
man citalopram med det dannede produkt, kan man da ogs allerede i frste syntesetrin skimte strukturen af citalopram. I 1978 lb en nitrering af 20 kg phthalimid dog lbsk, fordi der under tilstningen af phthalimid til syren var klet for meget p blandingen. Dette bevirkede, at reaktionshastigheden var snket s meget, at der befandt sig for meget ureageret stof i reaktionsblandingen. De tre tilstedevrende personer i lokalet nede lige at bringe sig i sikkerhed, fr halvdelen af beholderens indhold blev slynget ud i lokalet. Der skete derfor ingen personskade, men det er klart, at det kunne vre blevet alvorligt. For at undg sdanne tilflde er det da ogs normal praksis, at kemikere tester deres reaktioner grundigt i lille skala, dvs. fra nog-
Figur 11.
Cipramil
Cipramil benyttes som et middel mod depression. Det er udviklet af den danske medicinalvirksomhed H. Lundbeck A/S og har vret benyttet p det europiske marked siden 1989. Cipramil er et af de mest benyttede antidepressive midler, der er udviklet til dato, og som flge heraf fres lgemidlet ogs under ere forskellige navne. Eksempler p andre navne, som Cipramil fres under, er Seropram, Cipram og Celexa. Populrt omtales disse antidepressive piller oftest som lykkepiller, en noget misvisende betegnelse, da patienterne
Spejlbilleder i citalopram
Den frste fremstilling af Citalopram

N O CH3 N CH3
N CH3 H3C N O
*
F
*
F
Her vises den frste syntese af citalopram. Dobbeltpilene angiver, at der udfres mere end n reaktion, fr det angivne produkt er dannet. Den frste reaktion er nitreringen af phthalimid. Herefter kan man nogenlunde flge opbygningen af citalopram trin for trin. Medicinalvirksomheden H. Lundbeck A/S er specialister i at udfre de teknisk krvende Grignard-reaktioner i produktionsskala. Dette er srligt besvrligt, da reaktionerne typisk ikke fungerer, hvis der bare er den mindste smule vand til stede. Derfor vil man som regel lave sdanne reaktioner i inert atmosfre (f.eks. nitrogen eller argon) for at undg vandindholdet i luften. I dette tilflde kan man se, at Grignard-reaktionen er yderst vigtig i syntesen, da den indstter den aromatiske ring i molekylet. Derefter er molekylet klar til de sidste trin, hvor bl.a. den femleddede ring indeholdende oxygen dannes.
Citalopram indeholder en vigtig egenskab, som faktisk gr, at stoffet ndes som to nsten identiske molekyler. Holder man sin hjre og sin venstre hnd ud ved siden af hinanden, nder man ganske hurtigt ud af, at de ikke er identiske, men derimod er spejlbilleder af hinanden. I kemisk sammenhng er hnderne derfor kirale. Ordet kiralitet kommer da ogs fra det grske ord cheiros, der betyder hnd og refererer til hndernes spejlbilledopbygning. I naturen spiller kiralitet en vigtig rolle, fordi stoffers rumlige opbygning kan have afgrende betydning for stoffernes funktion. To stoffer, som er sammensat af de samme kemiske grupper, kan derfor godt have meget forskellige egenskaber. Dette skyldes, at sdanne stoffer godt kan have en forskellig rumlig opbygning. Kiralitet opstr typisk, nr et kulstofatom i et molekyle er bundet til re forskellige kemiske grupper. Bytter to af de re grupper plads, opstr et nyt stof, som ikke er fuldstndig identisk med, men faktisk er et spejlbillede af det oprindelige stof. Betragtes citalopram kan man i guren se, at citalopram faktisk har et kulstofatom med re forskellige grupper bundet til atomet. Det betyder, at citalopram er kiralt og derfor bestr af to forskellige stoffer, som er spejlbilleder af hinanden. Man fandt senere ud af, at den ene form faktisk virkede bedre mod depression end den anden form, og man begyndte derfor at markedsfre et nyt medikament kun med den mest virksomme spejlbilledform. Stjernerne viser det kulstofatom i citalopram, som bevirker at stoffet er kiralt. Sdanne kulstofatomer kaldes for stereogene, da molekylet som en flge af disse atomer ikke er symmetrisk.
Figur 12.
36
Figur 13.
37
le f hundrede milligram til nogle gram, fr reaktionerne fres videre til strre skala. Det gjorde man ogs i 1978, men der kan altid ske uforudsete ting, og derfor er kemikere altid p vagt, hvis reaktionerne begynder at opfre sig anderledes end tilsigtet. Det oprindelige lgemiddel, som blev fremstillet til brug mod depression, bestod af en racemisk blanding dvs. en 1:1 blanding af to stoffer, som er spejlbilleder af hinanden (se gur 13). Lgemidlet fungerede nt til behandling mod depression, men da man har set talrige eksempler p, at to kirale stoffer ofte har forskellig virkning, besluttede man at prve at adskille de to spejlbilledformer af stofferne for at se, om den ene spejlbilledform ville have en bedre virkning end den anden som antidepressivt stof. Det viste sig dog at vre en meget vanskelig proces at adskille de to spejlbilledformer, og det lykkedes frst efter 15 rs arbejde. Den langsommelige proces betalte sig imidlertid, da det viste sig, at den ene spejlbilledform var noget mere virksom end den anden, og man besluttede derfor at markedsfre en ny og forbedret udgave af det antidepressive lgemiddel, som kun skulle indeholde den ene spejlbilledform af citalopram. Da det viste sig at vre for langsommeligt og for besvrligt at fremstille lgemidlet med kun n spejlbilledform syntetisk, har man nu udviklet en metode til fysisk adskillelse af de to spejlbilledformer. Denne adskillelse foregr ved en teknik kaldet vskekromatogra. I denne teknik sttes den racemiske blanding af stoffet verst i enden p en sjle, og herefter pumpes blandingen ned igennem sjlen ved hjlp af et oplsningsmiddel. Da en af spejlbilledformerne hnger mere fast i sjlen end den anden spejlbilledform, kommer de to stoffer ud af sjlen p forskellige tidspunkter, og derved fr man adskilt de to stoffer. Det skal tilfjes, at denne teknik kun
38
kan lade sig gre, hvis man bruger et meget specielt sjlemateriale til sjlen, som er designet til netop at kunne hjlpe med adskillelsen af en blanding af spejlbilledformer. Derfor er processen heller ikke helt billig, men den er stadig mere anvendelig end den meget besvrlige syntese af kun n spejlbilledform. Det store arbejde bag tilblivelsen af det nye lgemiddel har dog vret det hele vrd. Det nye lgemiddel er blevet en enorm succes, og p verdensplan omsttes der for nsten 2 milliarder dollars af prparatet om ret. Lgemidlet er et af de bedst slgende danske lgemidler i nyere tid.
Sildenal, nok bedre kendt som ViagraTM

De este har utvivlsomt hrt om den lille bl pille, Viagra, der bruges mod impotens men hvordan gik det til, at man fandt ud af, at den havde denne effekt?
Sledes ser de sm bl piller med navnet ViagraTM ud.
Det er for nyligt blevet pvist, at det lille molekyle nitrogenmonoxid (NO) spiller en livsvigtig rolle som signalmolekyle i mennesker, idet det starter en mngde vitale biokemiske processer, og denne opdagelse gav nobelprisen i medicin i 1998. NO hjlper eksempelvis musklerne i kranspulsrerne til at slappe af, hvorved blodtilstrmningen til hjertet forges, hvilket er forklaringen p, at bl.a. nitroglycerin kan bruges som hjertemedicin.
39
Srprget forelsning
Der sker hyppigt uforudsete ting i forskningen mod nye molekyler til bekmpelse af diverse sygdomme. Flgende er et eksempel p en meget utraditionel happening i kampen mod impotens. Fr Viagra kom p markedet, var der naturligvis mange der havde problemer med impotens. Ikke kun rent sygdomsmssigt, idet ogs raske mnd, der under normale omstdigheder ikke havde problemer med at f erektion, tit k lampefeber og derfor ikke kunne prstere i rette jeblik (skuespillere i voksenlm). Dette blev der imidlertid lavet om p, da en britisk neurofysiolog Dr. Giles Brindley holdt en forelsning om behandling af impotens til det rlige mde for den amerikanske urologiske sammenslutning i 1983 i Las Vegas. Dr. Brindley fortalte tilhrerne, hvordan stoffet dibenyline ved injektion direkte ind i penis ville give en fornem erektion. Da dibenyline normalt blev benyttet til at reducere et unormalt hjt blodtryk, gjorde det ikke pstanden mere trovrdig. Man kan forestille sig, at Dr. Brindley havde forudset, at en del at tilhrerne ville vre meget skeptiske overfor denne pstand, s derfor havde han forberedt en lille overraskelse. Umiddelbart inden forelsningen havde den 57-rige doktor injiceret stoffet i sin egen penis. Da stoffet helt klart virkede, gik han vk fra pulten i forelsningslokalet, trak sine bukser ned og viste publikum stoffets vidunderlige effekt.
Skematisk oversigt over virkningsmekanismen for Viagra
Figur 14.
Sidst i 1980erne ledte medicinalrmaet Pzer efter et lgemiddel mod hjertekramper og fandt frem til stoffet Sildenal. Under de kliniske forsg viste det sig, at stoffet havde en del bivirkninger, bl.a. at det ikke kun var blodtilstrmningen til hjertet der blev forget! Af samme grund opgav man at bruge stoffet
som hjertemedicin. Nu bruges stoffet til behandling af erektil dysfunktion (impotens) hos mnd, men har bl.a. den bivirkning, at det fr to-tre procent af patienterne til at se blt eller grnt. Men dette mener patienterne dog ikke betyder noget srligt i forhold til de fordele, der er forbundet med medicinen.
NO frigives fra nerveenderne i svulmelegemerne af penis (corpus cavernosum) ved seksuel stimulering. Enzymet guanylat cyklase omdanner derefter guanosin trifosfat (GTP) til cyklisk guanosin monofosfat (cGMP). cGMP forrsager afslapning af den glatte muskulatur, sledes at blodet strmmer til penis, og en erektion opns. cGMP hydrolyseres derefter tilbage til det inaktive GMP vha. enzymet fosfordiesterase type 5. Mnd med potensproblemer producerer ikke srlig meget NO, hvilket betyder, at den smule cGMP de producerer nedbrydes med samme hastighed, som det dannes. Viagra virker netop ved selektivt at hmme enzymet fosfordiesterase type 5, sledes at niveauet af cGMP holdes kunstigt oppe, hvilket fr den glatte muskulatur til at afslappes, hvorved en erektion kan opns.
Figur 16.
Struktur af Viagra og cGMP
Til venstre ses Cyklisk Guanosin Monofosfat (cGMP) og til hjre ses Sildenal (Viagra). Sildenal er designet til at efterligne cGMP, og hvis man kigger godt efter, kan man se, at der er en vis lighed (to ringstrukturer for oven samt en strre sidekde nede i venstre hjrne). cGMP forekommer naturligt i kroppen, og et hjt niveau forrsager bl.a., at den glatte muskular afslappes. Se gur 16 for mere information om prcis hvordan Viagra virker.
I mennesker ndes der syv isoformer af enzymet phosphordiesterase, kaldet phosphordiesterase type 1 til 7. Sildenal er en selektiv hmmer af phosphordiesterase af typen 5. Det er 80 gange mere aktivt over for type 5 end over for type 1 og over 1.000 gange mere aktivt over for type 5 end over for type 2, type 3 og type 4. Desvrre er selektiviteten over for type 5 i forhold til type 6 (der ndes i nethinden i jet) kun en faktor 10, hvilket kan forklare, hvorfor nogle patienter ser blt eller grnt. Phosphordiesterase af typen 7 er ikke srlig relevant i denne sammenhng, idet den ikke har cGMP som substrat.
Figur 15.
40
Syntesen af Sildenal er en af de mest optimerede mht. den mngde affald, der produceres i forbindelse med produktionen. Syntesen bestr af 7 reaktionstrin og er blevet designet sledes, at der ikke er brug for nogen ekstraktion mellem hvert trin, samt at en stor del af de solventer (oplsningsmidler), der benyttes, bliver genbrugt. Dette betyder, at der under produktionen dannes s lidt som seks kg affald pr. kg produkt. Sammenlignes det med den gennemsnitlige affaldsgenerering i medicinalindustrien p 25-100 kg affald pr. kg produkt, m man sige, at det er noget af en bedrift (ls kapitlet Bredygtig kemi i fremtiden for mere information om affaldsgenerering i den kemiske industri).
41
Taxol
H3C O N H O H 3C O OH HO
O
O O O CH3 OH CH3 CH3 H O O O H 3C
Dette er strukturen af taxol, der er et anticancer lgemiddel. Taxol kan isoleres fra barken af takstret Taxus brevifolia, problemet bestr blot i, at et 100 r gammelt tr indeholder ca. 300 milligram taxol, lige netop nok til behandling af en cancer patient. Heldigvis fandt man ud af, at man kunne nde et stof, der mindede meget om taxol i nlene (der er en fornyelig resurce) p det europiske takstr Taxus baccata og udfra dette stof syntetisere taxol i relativt store mngder.
Figur 17.
Ovenstende eksempler p lgemidler illustrerer, hvordan kompleksiteten af lgemidlers strukturer er get gennem tiden. Den generelle udvikling fortstter formentlig, og stigningen i kompleksitet skyldes ikke mindst, at vi i dag er blevet bedre i stand til at forst en sygdom i detaljer, dvs. hvilke molekylre mekanismer der er involveret i et givet sygdomsforlb. Derved bliver kemikere i strre grad i stand til at designe lgemidler, der, fordi de er specikt rettede mod netop n sygdom, skal have en relativ kompleks struktur. Det reducerer ligeledes utilsigtede bivirkninger. I gur 17 ses et eksempel p, hvor komplekst et lgemiddel kan vre.
P trods af at vi er blevet bedre til at designe lgemidler, opdages de este virkeligt gode lgemidler stadigvk oftest ved et tilflde eller ogs designes de, som det var tilfldet med Viagra, imod helt andre sygdomme, end den de efterflgende anvendes til at behandle. Medicinalindustrien str overfor stigende udfordringer med at nde nye lgemidler. S lnge der er sygdomme i verden, er der brug for effektive lgemidler. Derfor er der nu, men i srdeleshed ogs i fremtiden, brug for kemikere, der kan forske i medicinalkemi.
Forfattere
Ph.d. studerende Lars Linderoth
Ph.d. studerende Flemming Gundorph Hansen
Professor Robert Madsen
42
43
Nanoteknologi
- p vej mod en ny industriel revolution
Af ph.d. studerende Kresten Egeblad og professor Claus Hviid Christensen
Nanoteknologi og nanoscience er helt store trends inden for naturvidenskabelig og teknisk-videnskabelig forskning. Det skyldes frst og fremmest to ting: De mange potentielle anvendelsesmuligheder for nanoteknologi samt det faktum, at naturvidenskab i nanoskala har vist sig at give anledning til en rkke nye og spndende fnomener. Det mest fantastiske er dog, at den naturlige strrelsesorden for vsentlige dele af de traditionelle naturvidenskaber netop er nanometerskala, dvs. fra ca. 0,1 til 100 nm. Dette glder selvflgelig i udprget grad for kemi, men ogs for ere underomrder af fysik og biologi.
Det er netop den flles base mellem kemi, fysik og biologi der gr, at man forventer innovation og en rkke revolutionerende opndelser i samspillet mellem de traditionelle fag. Forventningerne kunne nppe blive strre: I USA ssatte davrende prsident Bill Clinton i 1998 det amerikanske National Nanotechnology Initiative med ordene Nanotechnology will form basis for the next industrial revolution. Perspektiverne for nanoteknologi er vidtrkkende: I de nste par r forventer man at se
45
Nanoteknologi
Nanoteknologi vil i fremtiden blive anvendt til at udvikle nye materialer, der bde er strke og modstandsdygtige mod pvirkninger som snavs eller ridser. Biler vil kunne kollidere som radiobiler, og bygninger vil blot vibrere under et jordsklv.
44
nste generation af solceller, nye materialer til kling og helt nye muligheder for avanceret medicinering, f.eks. ved at et implantat, som er opereret ind i et menneske, selv srger for at administrere et eller ere medikamenter til patienten. Men hvorfor er nanoteknologi blevet s interessant? Faktisk har nanoteknologien allerede fundet vej til en rkke industrier. Specielt i elektronikindustrien, hvor de nyeste displayapplikationer er baseret p OLEDs (Organic Light Emitting Diodes) og anvendes i bl.a. mobiltelefoner, digitalkameraer og brbare computere. I den traditionelle kemiske industri har heterogene katalysatorer i nanostrrelse gennem en rrkke indtaget en central rolle. Men ogs mindre oplagte brancher, f.eks. tekstilindustrien, har taget nanoteknologien til sig, og det er nu muligt at fremstille tj, der er fuldstndigt vandafvisende eller meget lidt brndbart. Det er ikke kun i videnskabelig sammenhng, at nano er blevet det helt store buzz-word. Hollywood har i lm som Terminator 3, Minority Report og Spiderman I og II behandlet emnet, og for nylig er ogs computerspilbranchen kommet med p nanoblgen,
eksempelvis med spillet Nanobreaker, hvor nanorobotter har forvandlet mennesker til monstre. Men hvad er nanoteknologi egentlig? Hvad er det nye, hvorfor er det s interessant, og hvilke muligheder har kemien i den nye nanoverden? I det flgende forsges disse sprgsml besvaret ved at vi beskriver nogle af de mange gennembrud, der har bragt nanoteknologien fra science ction til en stadig strre del af vores hverdag.
beslgtede former for mikroskopi udviklet, f.eks. atomic force mikroskopi (AFM) og scanning elektronmikroskopi (SEM). Denne familie af mikroskoper gr samlet under betegnelsen scanning probe mikroskoper (SPM). I SPM bevges en probe henover en prves overade. Undervejs foretager proben et antal mlinger. De enkelte mlinger konverteres derp til billedpunkter, sledes at det endelige mikroskopi-billede er opbygget af billedpunkter. Hermed adskiller SPM sig fra optiske mikroskoper, hvor hele billedet dannes p en gang ved forstrrelse gennem en eller ere linser. I de flgende bokse nedenfor er der yderligere information om de forskellige metoder under fllesbetegnelsen SPM.
Indblik i nanoverdenen: Scanning probe mikroskopi

I starten af 1980erne udviklede fysikerne Gerd Binnig og Heinrich Rohrer fra IBMs forskningslaboratorier i Zrich en helt ny mikroskopiteknik kaldet scanning tunnel mikroskopi (STM). Denne revolutionerende opndelse gjorde det muligt at studere overader af ledende materialer, som f.eks. metaller, med en hidtil uset detaljeringsgrad. For dette modtog de i 1986 Nobelprisen i fysik sammen med Ernst Ruska, der k prisen for sit arbejde med elektronoptik og udviklingen af det frste elektronmikroskop i 1930erne. Siden er en rkke
I et STM er de to elektroder (se boks) henholdsvis proben og prven, mens det isolerende medium normalt er vakuum eller luft. Da prven skal fungere som den ene elektrode, er det med mikroskopet derfor en forudstning, at prven er et elektrisk ledende materiale. Som probe i et STM anvender man en meget spids metalnl, der er s spids, at kun ganske f atomer rager lngere ud end resten. Dette er uhyre vigtigt, fordi tunnelstrmstyrken afhnger eksponentielt af den afstand, en elektron skal tunnelere. ndres afstanden bare 0,1 nm vil tunnelstrmmen ndres med en faktor 10. Sledes vil et enkelt atom, der rager 0,1 nm lngere ud end de andre, komme til at bre 90 % af tunnelstrmmen. Et billede af en STM-probe, som dem vi bruger p DTU, ses i nedenstende gur.
Scanning tunnel mikroskopet

Scanning tunnel mikroskopet (STM) virker ved at udnytte tunneleffekten, som er et kvantemekanisk fnomen uden sidestykke i den klassiske fysik. Tunneleffekten tillader, at en meget svag strm kan lbe mellem to elektroder, der er adskilt af et isolerende medium. Man siger, at elektronerne tunnelerer fra den ene elektrode til den anden. Denne meget svage strm, kaldet tunnelstrmmen, kan lbe mellem elektroderne, fordi elektroner iflge kvantemekanikken har en vis sandsynlighed for at bende sig uden for selve elektroden. Er elektroderne direkte forbundet eller i kontakt med hinanden gennem et elektrisk ledende medium, f.eks. en vandig oplsning, vil der naturligvis kunne lbe en strm mellem dem. Denne strm vil dog vre af en vsentlig hjere strrelsesorden og vil i vrigt vre mulig at beskrive med klassisk fysik (ls mere om STM i kapitlet: Kemi og bioteknologi p nanoskala og enkeltmolekyleniveau).
Artiklens forfattere ph.d. studerende Kresten Egeblad (tv) og professor Claus Hviid Christensen.
46
Nanoteknologi
Scanning elektronmikroskopibilleder af en Pt/Ir probespids som dem vi bruger i vores scanning tunnel mikroskop. Nederst ses spidsen af proben med meget hj forstrrelse, bemrk hvor uregelmssig probespidsen er.
47
Nanoteknologi
Da tunnelstrmstyrken afhnger eksponentielt af afstanden mellem elektroderne, skal afstanden mellem disse vre ganske kort. Normalt holdes afstanden under ca. 1 nm og tunnelstrmmen i strrelsesordenen 1 nA. Spndingsforskellen mellem probe og prve holdes p ca. 0,1 V. Da der skal opretholdes en spndingsforskel mellem probe og prve, er det kun muligt at mle p prver, der er elektrisk ledende. Nr proben scannes (x- og y-retninger) henover overaden ved at fastholde tunnelstrmstyrken, vil proben bevge sig i forhold til overaden i z-retningen. Det er denne bevgelse, der registreres af instrumentet. Nedenstende gur viser en probe, der bevges over et trin p en overade.
elektroner der kan tunnelere. For grats vedkommende betyder det, at man netop ser to forskellige grupper af signaler, der tilsammen udgr det velkendte hexagonale mnster fra gratstrukturen: En type fra de kulstofatomer der danner -bindinger med kulstofatomer fra det underliggende lag, og en type fra dem der ikke deltager i -binding. I guren nedenfor vises et STM-billede af en gratoverade og en skematisk tegning af gratstrukturens to verste lag.
p prvens overade. I princippet har det ikke den store betydning, om der er fysisk kontakt mellem proben og prven, men i praksis er proben meget skrbelig og den vil derfor hurtigt blive delagt hvis den skrabes henover en prves overade. Nedenstende gur viser et billede af en AFM-probe, der er integreret i en meget let og smidig vippearm.
Scanning tunnel mikroskopibillede af en kobberoverade hvortil 112 CO-molekyler er bundet. Kobberatomerne er farvet bl, og CO-molekylerne er farvet hvide. Ovenfor ses et scanning tunnel mikroskopibillede af grat (til venstre) samt en model af de to verste lag i grats krystalstruktur (til hjre).
z y x
Atomic force mikroskopet

Den strste fordel ved atomic force mikroskopet (AFM) i sammenligning med scanning tunnel mikroskopet er, at mleteknikken er uafhngig af prvens elektriske egenskaber, dvs. at man med et AFM ikke er begrnset til at mle p ledende materialer. Desuden kan vsentligt strre omrder skannes med et AFM end med et STM. Et AFM minder lidt om nanoteknologiens bud p en gammeldags pladespiller, hvor pick-upen er erstattet af en AFM-probe. Nr en overade skannes, x- og y-retninger, vil proben bevge sig op og ned, z-retning, for at flge prvens kontur.
Skematisk illustration af en probe der scannes henover et atomart trin p en overade. Det er vigtigt at huske, at der ikke er fysisk kontakt mellem proben og prven. Det betyder nemlig, at det ikke er prvens topologi, dvs. fysiske overadestruktur, der afbildes, men derimod elektronttheder i prvens overade. Derfor er det f.eks. muligt at skelne mellem to eller ere forskellige metalatomer p en overade, selvom de ligger plant i forhold til hinanden. Forklaringen er helt ligetil: Tunnelstrmstyrken er ikke kun afhngig af afstanden mellem elektroderne, men ogs af hvor mange
48
Nanoteknologi
Den enorme interesse for STM skyldes fortrinsvis, at det med denne teknik er muligt at opn atomar oplsning af en prves overade. Det er muligt at opn atomar oplsning, fordi proben kan bevges i ganske sm trin i alle retninger. Probens bevgelser styres ved hjlp af piezoelektriske krystaller, dvs. krystaller, der kan ndre dimensioner ved elektrisk pvirkning. Med ganske lave spndinger kan man f en piezoelektrisk krystal til at trkke sig sammen eller udvide sig efter behov. Selvom det normalt undgs, at proben og prven rrer hinanden, er det selvflgelig muligt at tvinge dem til at f kontakt. Man kan med andre ord manipulere med en prves overade, eller med molekyler adsorberet p prvens overade, med spidsen af proben. Et af de mest bermte eksempler p dette ses i guren p nste side. Billedet viser et arrangement af 112 CO-molekyler p en plan kobberoverade foretaget med en STM-probespids.
Vippearmen i et atomic force mikroskop. Prvens konturer fr alts proben til at bevge sig i z-retningen. Denne bevgelse registreres ved at reektere en laserstrle rettet mod vippearmens overside over p en detektor. Ud fra, hvor p detektoren den reekterede laserstrle rammer, kan man f information om, hvor meget vippearmen, og dermed proben, har bevget sig. P denne mde kan en prves topologi afbildes. En skematisk illustration af detektionssystemet i et AFM er vist i guren p nste side.
I AFM er afstanden mellem proben og prven s lille, at det er den svageste form for intermolekylre vekselvirkninger, kaldet van der Waals krfter, der mles og derved danner basis for mikroskopi-billedet. Van der Waals krfter er dog s svage, at proben skal vre nsten frithngende for ikke bare at skrabe
49
Nanoteknologi
elektronkilde
kondensatorlinse
Detektionssystemet i et atomic force mikroskop. En laserstrle reekteres over p en detektor via oversiden af en nsten fritliggende vippearm. P denne mde registreres det, hvor meget vippearmen er bjet, og dermed fs et billede af prvens fysiske overade.
objektivlinse prveport
overgangslinse
Som nvnt stiller AFM ikke de samme krav til en prves elektriske egenskaber, som STM gr, da det er prvens topologi, der studeres og afbildes. Dette gr teknikken mere generelt anvendelig, og da AFM desuden er mindre flsom og i vrigt i stand til at studere vsentligt strre omrder, anvendes teknikken mere i industrien end STM, f.eks. til kvalitetssikring hos en elektronikproducent. Til hjre ses et AFMbillede af en CD-ROM som ikke er blevet belagt med en beskyttende plastikoverade.
projektionslinse
vindue
skrm
Atomic force mikroskopibillede af en CD-ROM inden denne bliver belagt med plastik. De mrke pletter er huller i overaden som flge af brndingen.
kamera
Scanning elektronmikroskopet og transmissionselektronmikroskopet

Synligt lys har som bekendt blgelngder i omrdet ca. 400-800 nm, hvilket er betydeligt lngere end atomers diameter, som er i strrelsesordenen 1-3 . Det er derfor ikke muligt at opn atomar oplsning med lysmikroskoper. Denne erkendelse blev gjort i 1930erne, hvor man nede den nedre fysiske grnse for, hvor sm strukturer man ville kunne studere med optiske lysmikroskoper, dvs. strukturer i omegnen af ca. 200 nm. Fysikerne Max Knoll og Ernst Ruska viste, at man ved at
50
Nanoteknologi
udskifte lyskilden med en fokuseret strle af elektroner med kortere blgelngder kunne opn vsentligt hjere oplsning, end det nogensinde ville vre muligt med lysmikroskoper. Det var for denne opdagelse Ernst Ruska i 1986 modtog Nobelprisen i fysik sammen med Binnig og Rohrer. Nu om dage anvender de bedste hjoplsningselektronmikroskoper elektroner med kinetisk energi p ca. 200 keV. Dette svarer til blgelngder p ca. 0,006 nm.
pumpe
Skematisk illustration af et transmissionselektronmikroskop. Der ndes i dag to typer mikroskoper, der anvender hjenergielektroner som strlingskilde: transmissionselektronmikroskopet (TEM) og scanning elektronmikroskopet. Et TEM fungerer p principielt samme mde som et optisk lysmikroskop med den forskel, at der anvendes en elektronstrle i stedet for synligt lys. Dvs. en prve placeret mellem strlingskilden og detektoren vil absorbere noget af strlingen. Den del af strlingen, der ikke absorberes, siges at blive transmitteret gennem prven. Det er denne del af strlen, der opfanges p detektoren, og derved bliver til mikroskopibilledet. En skematisk tegning af et TEM ses i ovenstende gur.
51
Nanoteknologi
De re allotrope former for kulstof. For 20 r siden kendtes kun de to verste.
Diamant
Grat
Fulleren
Nanorr
Til venstre ses en skematisk illustration af lodningseksperimentet: I mikroskopkammeret yttes et enkelt nanorr, s det ligger p to elektroder. En guldforbindelse sublimeres ind i kammeret og dekomponeres med elektronstrlen. Til hjre ses det optagne mikroskopibillede. Bemrk, at der p den hjre elektrode er loddet et kryds ved siden af nanorret. Mikroskoper af SEM-typen tilhrer derimod familien af scanning probe mikroskoper, hvor elektronstrlen faktisk er selve proben. Man kan dog ikke opn samme hje oplsningsevne med SEM som med STM, da det teknisk set er overordentligt besvrligt at fokusere en elektronstrle til en plet med en diameter, der er mindre end et par nanometer. Derimod kan et SEM give yderligere information om prven end bare mikroskopibilledet, da elektronstrlen vil vekselvirke med prven p ere forskellige mder. F.eks. kan SEM ogs give oplysninger om grundstofsammenstningen i det omrde elektronstrlen rammer. Elektronerne i en elektronstrle, af den type der bruges i mikroskoperne, har som sagt meget hj energi. En fokuseret elektronstrle kan derfor bruges til at brnde med, p samme mde som et forstrrelsesglas kan fokusere lys p et mindre omrde, der derved udsttes for hj energi. Ovenstende gur viser et enkelt kulstofnanorr, der loddes fast p to elektroder med guldkrydser.
52
Nanoteknologi
Opsigtsvkkende sod
I 1991 rapporterede Sumio Iijima (fra den japanske elektronikgigant NEC) opdagelsen af ultrasm nleformede bre udelukkende bestende af kulstofatomer efter at have studeret sodpartikler i et moderne elektronmikroskop. Fibrene viste sig at vre lange rr opbygget af cylindere af sammenrullede gratlag og blev hurtigt kendt verden over som kulstofnanorr. Siden Iijimas opsigtsvkkende opdagelse har nanorr vret studeret intenst, specielt p grund af de mange potentielle anvendelsesmuligheder som f.eks. kunne vre til kemiske sensorer, solceller og ultrastrke bre. Kulstofnanorr var dog ogs interessante fra et rent videnskabeligt perspektiv, da der var tale om en ny allotrop form for kulstof (dvs. en ny rumlig opbygning af kulstof), nemlig en blanding af grat og fulleren (opbygningen af kulstof der har form som en fodbold). I guren ovenfor ses de re allotrope former for kulstof.
Det ses, hvordan det er muligt at foretage en lodning p nanoskala. Det faste stof Au(CH3)2(C5H7O2), acetylacetonatodimethylguld, sublimeres ind i SEM-kammeret, hvor det s ndes p gasform. Nr elektronstrlen fokuseres, indeholder den nok energi til at dekomponere guldforbindelsen til frit guld. Ved kontrolleret at bevge elektronstrlen hen over prven er det muligt at lodde et enkelt nanorr fast mellem de to elektroder.
ervggede (MWCNT Multi-Walled Carbon Nanotubes), som dem Iijima opdagede i 1991 og de enkeltvggede (SWCNT Single-Walled Carbon Nanotubes), som opdagedes i 1993 af bde Iijima og Donald Bethune fra IBM uafhngigt af hinanden. Flles for de to typer er, at de er opbygget af et eller ere lag af kulstofatomer arrangeret i hnsenetstruktur (som grat). Afhngigt af hvordan hnsenettet sluttes sammen til rr, vil de vre enten regulre eller snoede. I den ene ende er de normalt lukkede med en halvkugleform, hvilket fs ved at nogle af de seksatomige kulstofringe erstattes af fematomige. Hnsenetstrukturen gr nanorr uhyre strke p grund af de meget strke bindinger mellem kulstofatomerne, ligesom f.eks. diamant og grat. De er desuden meget smidige, da spndingen som flge af en bjning kan spredes over mange atomer i rret, og de kan derfor bjes meget langt, fr de knkker. Disse egenskaber gr, at nanorr potentielt kan anvendes til at forstrke byggematerialer, som f.eks. kunne bruges til at lave biler, der kolliderer som radiobiler, eller huse der bare vibrerer under et jordsklv.
53
Nanoteknologi
Anvendelse af elektronmikroskopi: Opdagelse af kulstofnanorr

De nye mikroskoper har siden deres opdagelse vret srdeles anvendt til at studere gammelkendte forbindelser p ny, og ere store opdagelser er gjort ved nye studier af velkendte forbindelser. Opdagelsen af f.eks. kulstofnanorr er netop et eksempel p en sdan opdagelse.
Rrformige kulstofhnsenet
I dag skelner vi frst og fremmest mellem to forskellige typer kulstofnanorr, de skaldte
Hrn elektronik
Med diametere for nanorr helt ned til 1 nm, eller mere end 10.000 gange tyndere end et hr, er fremtidens elektronik ere strrelsesordener mindre, end selv det mindste nutidens teknologi nogensinde vil kunne prstere. Og mange af nanorrenes egenskaber er netop en konsekvens af deres nanoskopiske strrelse og rrformige struktur. Det glder i srdeleshed for deres elektriske egenskaber. En sammenligning af kulstofnanorrs egenskaber med eksisterende teknologiers ndes i nedenstende tabel. Generelt kan man inddele materialer efter deres ledningsevne. Dette gr man ved at se p den
energiforskel, kaldet bndgabet, der er mellem valensbndet (de elektronfyldte tilstande) og ledningsbndet (de elektrontomme tilstande). I nogle materialer, f.eks. metaller, er der intet bndgab, og elektronerne kan derfor frit hoppe fra valensbndet til ledningsbndet og dermed lede strm. Materialer af denne type siges at vre metallisk ledende. Andre materialer har et bndgab, sledes at de normalt ikke kan lede en strm. Er bndgabets strrelse lille nok, til at den kan overvindes ved en ydre pvirkning (f.eks. med lys), sledes at materialet bliver ledende, er der tale om en halvleder, hvorimod materialer med meget store bndgab ikke kan gres ledende og derfor benvnes isolatorer.
Metal
Halvleder
Grafit
Et materiales evne til at lede strm afhnger af energiforskellen mellem det lavtliggende elektronfyldte valensbnd (rd) og det hjereliggende elektrontomme ledningsbnd (bl).
der er ca. 500 gange mindre end konventionelle siliciumbaserede transistorer. Desuden har det vist sig, at nanorr monteret p en overade kan gres elektriske og udsende elektroner i den anden ende. P grund af deres strrelse krves lavere spndinger end normale skaldte feltemittere, hvilket kan medfre lngere levetid. Feltemittere kan f.eks. anvendes som lyskilder eller i diverse displayapplikationer. De umiddelbare fordele er, at de bruger mindre strm, har forlnget holdbarhed og er forbavsende simple at fremstille, idet man bare smrer en plastik-nanorrblanding p en elektrode. Produkter, der udnytter nanorrs egenskab som feltemitter, er allerede p vej til masseproduktion.
Egenskab Strrelse
Single-walled kulstofnanorr 0,61,8 nm i diameter
Til sammenligning Elektronstrlelitogra kan skabe linjer der er 50 nm brede og f nm dybe Desiteten af aluminium er 2,7 g/ml Hjstyrkestl kan tle op til 2 GPa fr det knkker Metaller og kulbre knkker i korngrnserne Kobberledninger brnder ved 1 MA/cm2 Molybden tips krver 50100 V/m og har meget lav holdbarhed Nsten ren diamant leder 3.320 W/mK Metaldele i mikrochips smelter ved 6001000 C Guld koster ca. $15 pr. gram
Densitet Brudstyrke Elasticitet Elektrisk belastningsevne Feltemission
1,331,4 g/ml 45 GPa Kan bjes meget uden at delgges Estimeret ca. 1 GA/cm2 Kan aktivere phosphorer ved 13 V hvis elektroderne er 1 m fra hinanden Estimeret ca. 6.000 W/mK ved stuetemperatur Stabil op til ca. 2.800 C i vakuum og op til ca. 750 C i luft $250 pr. gram fra Bucky USA
Varmeledningsevne Temperaturstabilitet Pris
Grat er en meget speciel, skaldt semimetallisk, leder. I semimetallisk ledende materialer er der som i metaller intet bndgab, men i modstning til metalliske ledere er det kun ganske f elektroner, der kan hoppe fra valensbndet til ledningsbndet. Da hnsenetstrukturen i et maveblte omkring nanorr ikke er uendelig som i grat, er man ndt til at tage kvantemekanikken i betragtning for at forst nanorrenes elektriske egenskaber, dvs. at elektroner kan opfattes som enten partikler eller blger. En elektronisk blge omkring et nanorr vil kun have konstruktiv interferens, hvis dens blgelngde passer til rrets diameter. Sammenholdes dette med grats semimetalliske ledningsevne, vil kun nanorr med en passende diameter og den rette grad af snoethed vre ledende, mens andre bliver halvledende med varierende bndgab. Rrene i et MWCNT vil alts kunne have forskellige bndgab og vil derfor, i princippet, kunne bruges til at sende forskellige signaler uafhngigt af hinanden. Knap s langt ude i fremtiden er anvendelsen af SWCNT som halvledere i chipindustrien. Forskere fra IBM har nemlig vist, at det er muligt at fremstille et st transistorer af SWCNT,
Moderne alkymi
Nanorr fremstilles primrt p tre mder: I gnisten fra en kulbue mellem to gratelektroder, ved dekomponering af kulbrinter over en metalkatalysator eller ved at bestrle grat med en laserstrle. Metoderne har alle deres fordele og ulemper: Kulbuemetoden giver meget ensartede nanorr, som dog er relativt korte (under 50 m) og i ringe udbytte. Dekomponeringen af kulbrinter egner sig i hj grad til masseproduktion, og de fremstillede nanorr er lange nok til at kunne bruges som bre, til gengld er de fyldt med defekter. Endelig er
55
Nanoteknologi
54
Nanoteknologi
lasermetoden fantastisk til at fremstille ensartede nanorr med en veldeneret diameter, desvrre er laseren forfrdelig dyr. Indtil for nylig vidste man ikke, hvordan nanorr faktisk groede, men en gruppe danske forskere kunne i januar 2004 offentliggre mikroskopibilleder af nanorr under dannelsesprocessen. I et moderne TEM kunne de flge, hvordan CH4-molekyler dekomponerede til nanorr over en nikkelkatalysator. Denne opdagelse er et vigtigt skridt p vejen til at forst mekanismen for dannelse af nanorr sledes, at vi p sigt kan gre os hb om bedre og ikke mindst billigere nanorr. For tnk bare: Med dagens priser er fremstilling af nanorr fra naturgas en betydelig bedre forretning end at omdanne bly til guld!
den skal foreg. For eksempel er det muligt at omdanne ReCl5 til ReS2 efter flgende reaktionsskema:
2 ReCl5 + 4 H2S + H2 2 ReS2 + 10 HCl

Udfres samme reaktion derimod med ReCl5 adsorberet p den ydre overade af kulstofnanorr, bliver kulstofnanorrene belagt med nye lag af ReS2 nanorr. Nedenstende gur viser de fremstillede ReS2-nanorr med en indre kerne af kulstofnanorr.
Scanning elektronmikroskopibillede af en mesopors zeolitkrystal krystalliseret i tilstedevrelse af kulstofnanorr efter afbrnding af kulstofnanorrene. Det ses at krystallen er hullet som flge af afbrndingen af kulstofnanorrene.
I praksis er det nrmest kun fantasien, der stter grnser for, hvilke nye nanomaterialer man vil kunne fremstille, og hvilke anvendelser der kan komme p tale. Derfor er nanoteknologi et omrde, der vil se fortsat hastig vkst i de nrmeste r, og hvor kemiens muligheder er uudtmmelige. Nanoteknologien venter bare p, at iderige unge forskere og studerende skal tage fat.
Nanoteknologi og syntesekemi: Design af nye materialer

De strste udfordringer for nanoteknologiens udbredelse ligger i dag i design og fremstilling af nye kemiske systemer med spndende egenskaber, som kan udnyttes i nye typer produkter. For tiden er der to tilgangsvinkler til det at fremstille nye materialer, populrt kaldet top-down og bottom-up. Top-down metoden, hvor store ting nedbrydes til mindre, tilbyder i sagens natur ikke den samme kontrol over de fremstillede materialers egenskaber, som er mulig med bottom-up metoden, hvor strre ting opbygges af mindre enheder. Syntesekemi er derfor et af de helt centrale vrktjer i den videre udvikling af nanovidenskab og nanoteknologi ved bottom-up metoden, for det at fremstille nye materialer ud fra mindre enheder som molekyler og ioner handler jo netop om at skabe og bryde kemiske bindinger. Det nye i denne sammenhng er, at man er i stand til at kontrollere ikke bare om en kemisk reaktion vil foreg, men ogs hvor
56
Nanoteknologi
Transmissionselektronmikroskopibillede af ReS2-nanorr groet omkring et multi-walled kulstofnanorr. Et andet eksempel er zeolitter aluminium silikater med kanaler i strrelsesordenen 3-10 , dvs. 0,31 nm, der bl.a. bruges som katalysatorer i rafnaderiindustrien og som bldgrere i vaskepulver. Fremstilles en zeolit i tilstedevrelse af kulstofnanorr vil zeolit-krystallerne gro omkring nanorrene. Kulstofnanorrene kan derefter fjernes ved forbrnding, dvs. omdannelse til CO2, hvorved zeolitkrystallerne udover deres naturlige kanalsystem ogs vil have kanaler i nanorrenes strrelse. Sdanne skaldte mesoporse zeolitkrystaller tillader, at et strre antal molekyler kan trnge ind til, og ikke mindst ud af, zeolittens katalytisk aktive kanalsystem, og de er dermed bedre katalysatorer end konventionelle zeolitkrystaller. I guren p nste side ses en mesopors zeolitkrystal, som er lavet ved at krystallisere zeolitten i tilstedevrelse af MWCNT og efterflgende brnde kullet af.
Forfattere
Ph.d. studerende Kresten Egeblad
57
Nanoteknologi
Af lektor Pernille Harris
58
59
Forstelse af hvordan biologiske molekyler, som for eksempel proteiner, fungerer og spiller sammen, er en vigtig del af den biokemiske forskning. En betydelig brik i dette puslespil er kortlgning af molekylernes tredimensionelle atomare struktur. Kendes den, vil man ofte kunne forklare mange andre biokemiske data. Den atomare struktur kan ndes ved hjlp af rntgendiffraktion, hvis man alts kan f molekylerne til at krystallisere. Krystallisering af proteiner og andre store molekyler kan lade sig gre, og forskningsfeltet, hvor man bestemmer store biologiske molekylers struktur ved hjlp af rntgendiffraktion, er i stor fremgang, blandt andet fordi man i dag kan fremstille store mngder protein ved gensplejsning.
Mennesket har altid strbt efter at udforske og forst livets byggesten. Vores nysgerrighed efter at udforske de materialer, der omgiver os, samt materialernes bestanddele har frt os langt omkring. De gamle gyptere mente, at stof kunne tilknyttes en nd og senere arbejdede videnskaben ud fra teorien om, at alt stof kunne fres tilbage til et af de re grundelementer: Jord, luft, ild eller vand. I renes lb har vi naturligvis samlet mere viden, og i dag ved vi, at alt stof er opbygget af atomer. Kendskab til og undersgelser af den atomare struktur danner grundlag for materialeforskningen, og op mod 300.000 stoffer er nu blevet strukturbestemt ved hjlp af rntgendifffraktion. Inden for biokemi og forskningen i livets byggematerialer er molekylerne langt mere komplekse, og det er svrere at kortlgge deres atomare struktur. Det er dog muligt, og forskningsfeltet har opnet markante resultater blandt andet med forbedring af lgemidlers effekt. Den nye og mere virkningsfulde hivmedicin er eksempelvis udviklet fra studier af den atomare struktur af proteiner fra hiv-virus. Det mest spndende perspektiv kan dog gemme sig i de store genomsekventeringsprogrammer, der har opnet at kortlgge en rkke genomer fuldstndigt, sledes ogs det humane genom. Da generne koder for proteiner, kan forskere ved at studere nogle af proteinerne i de ldste organismer her p kloden f vr60
Livets kemi under lup
P den mde fr man dannet en lang kde af -N-C-C- enheder, hvor der er forskellige sidekder p det midterste af C-atomerne. Man kan tale om proteinstruktur p ere niveauer med primr, sekundr, tertir og kvaternr struktur. Den primre struktur er aminosyresekvensen, dvs. rkkeflgen af aminosyrer. Den sekundre struktur er den lokale tredimensionelle foldning af aminosyrerne, f.eks. -helix eller -foldeblad. Den tertire struktur er den overordnede tredimensionelle foldning af proteinet, og endelig er den kvaternre struktur udtryk for, hvorvidt det aktive protein mske er sammensat af ere peptidkder, der enten kan vre ere ens peptidkder eller ere forskellige peptidkder.
Opbygningen af en aminosyre. Sidekden R varierer for de forskellige aminosyrer. Proteinerne bliver lavet i cellen under proteinsyntesen ved, at der bliver dannet en peptidbinding mellem aminosyrerne, der bliver koblet sammen en efter en. En peptidbinding er en amidbinding mellem carboxylsyregruppen fra n aminosyre og aminogruppen fra en anden aminosyre.
difuld information om selve livets store gde: Hvordan er livet her p jorden opstet?
Proteiner og deres opbygning

Proteiner er en bestemt klasse af biologiske molekyler, der indgr i alle levende celler. Proteiner kan spille en rolle for cellernes struktur, som for eksempel proteinerne keratin i hr og collagen i bindevv. Proteiner kan ogs transportere andre molekyler. Et velkendt eksempel er hmoglobin, der transporterer oxygen rundt i blodet. De kan ligeledes transmittere information fra en celle til en anden, som hormoner (dog ndes der ogs hormoner, som ikke falder ind under betegnelsen proteiner) eller receptorer. Endelig kan de vre biologiske katalysatorer, enzymer, der kan f en bestemt kemisk proces til at forlbe hurtigere, end den ellers ville. Proteiner er polymerer, der er bygget op af i alt 20 forskellige aminosyrer. Polymerer er lange kdemolekyler bestende af identiske mindre segmenter, der kan have forskellige sidegrupper. En aminosyre bestr af et kulstofatom, hvortil der er bundet en aminogruppe, en carboxylsyregruppe, et hydrogenatom og endelig en sidekde, der varierer for de 20 aminosyrer. I et enkelt tilflde, prolin, er aminogruppen bundet til enden af sidekden.
Dannelsen af en peptidbinding sker ved fraspaltning af vand.
Lektor Pernille Harris undersger de biologiske molekylers struktur.

61
Proteiners strukturer kan ses p ere forskellige niveauer. De sekundre strukturer er illustreret i (a), med en -helix og et -foldeblad. Den tertire struktur er den overordnede tredimensionelle foldning af proteinet, som ses i (b). Den kvaternre struktur for et protein, der bestr af to ens molekyler, er vist i (c). Et aktivt protein folder op i cellen og har en helt veldeneret tertir struktur. Strukturen bestemmes af proteinets kemi. Det er holdt sammen af hydrogenbindinger, af hydrofobe vekselvirkninger, hvor kemisk upolre grupper tiltrkker hinanden, af saltbroer, hvor positivt og negativt ladede grupper tiltrkker hinanden og evt. af svovlbroer (-S-S- bindinger mellem to cysteinsidekder). Desuden kan proteinet indeholde uorganiske ioner, som kobber eller calcium eller f.eks. hmgrupper eller jern-svovlklynger. Disse er med til at holde proteinet sammen og er ofte vigtige for proteinets funktion.
Forskellige kemiske grupper indgr ofte i proteiner. F.eks. jern-svovl klynger og hmgrupper. (a) hmgruppe, hvor jernatomet er koordineret af 4 nitrogenatomer fra porphyrinringen. To ligander (over og under papirets plan) kommer fra proteinet eller fra et andet molekyle. I proteinet hmoglobin, der transporterer ilt rundt i blodet, binder iltmolekylet til jernatomet i en hmgruppe, der sidder i hmoglobinet. (b) (b) jern-svovlklynge, der er omgivet af sidekderne fra 4 cysteiner. carbon, oxygen, nitrogen, svovl, jern
Proteinerne undersges
Den frste strukturbestemmelse af biologiske molekyler var bestemmelsen af DNAs helixstruktur ved hjlp af pulverrntgendiffraktion i 1953. Det frste protein, hvis tredimensionelle struktur blev afklaret, var myoglobin. Opdagelsen blev publiceret i 1957 og forbedret i 1959. I 1959 blev strukturen af hmoglobin fundet, men der gik yderligere 6 r, fr den nste proteinstruktur af enzymet lysozym kom p plads. Computerteknologien og molekylrbiologisk teknik, der blev udviklet i 1980erne, satte for alvor fart p udviklingen.
hydrogenbindinger
Databehandling blev hndteret stadigt hurtigere, og store mngder protein blev fremstillet ved gensplejsning. Desuden er rntgenkilderne gradvist blevet strkere. Det er ikke usdvanligt, at man i dag kan indsamle rntgendiffraktionsdata fra en proteinkrystal p nogle timer og databehandle og lse strukturen p yderligere nogle timer en proces der tog revis i 1960erne. I dag bliver der publiceret ere strukturer om dagen. Disse kan ndes i Protein Data Bank-databasen, PDB www.rcsb.org/pdb/, hvor langt de este proteinstrukturer bliver deponeret.
hydrofobe vekselvirkninger
1913 NaCI Mw: (g/mol) 58,5
1928 hexamethyl-benzen 156
1940 penicillin 334
1957 myoglobin 16700
2000 ribosom 946036
saltbro mellem NH3+ og CO2-
I lbet af det 20. rhundrede er det blevet muligt at lse strukturen af strre og mere komplekse systemer, fra NaCl i 1913 over myoblobin i 1957 til langt mere komplekse stoffer efter r 2000, som har molekylvgte p ca. 1.000.000 g/mol.
63
62
Strukturkemiens udvikling
Krystallers indre har altid haft interesse. Helt tilbage i 1669 observerede Niels Steensen (Niels Steno), at vinklen mellem aderne i krystaller var bevaret for krystaller af samme materiale. Man formodede derfor, at krystaller bestod af ns repeterbare enheder, men man vidste ikke, hvad disse indre enheder bestod af.
(NaCl) eller CuSO4, der ofte laves i demonstrationsforsg i skolen, fordi de gror let og bliver meget store. De er bundet sammen af Na+og Cl-ioner (eller Cu2+- og SO42+ -ioner) i et skaldt iongitter. I proteinkrystaller er proteinmolekylerne holdt sammen af hydrogenbindinger, hydrofobe vekselvirkninger eller eventuelt saltbroer. Disse krystaller er skrbelige og bliver sjldent srligt store. En proteinkrystal, der er ca. 0,1 mm i alle tre dimensioner, er sledes en forholdsvis stor krystal.
vil krystallisere, er overskredet. Den overmttede oplsning er ikke i ligevgt, og systemet vil derfor forsge at indstille sig til ligevgt ved at danne krystaller. Overmtning kan opns p forskellige mder. Da oplseligheden ofte afhnger af temperaturen, kan temperaturndringer benyttes. Ligeledes kan fordampning af et fldningsreagens ved diffusion eller ndring af pH resultere i en overmttet oplsning.
Kvartskrystaller. Niels Steensen observerede, at vinklen mellem aderne i kvartskrystaller altid var den samme ved samme temperatur, uafhngigt af krystallernes strrelse.
Den moderne strukturkemi startede populrt sagt i 1912, hvor Laue udviklede en teori for diffraktion (spredning) af rntgenstrler fra en periodisk rkke af atomer, samtidig med at Friedrich og Knipping observerede, at krystaller kunne diffraktere (sprede) rntgenstrler. Man k sledes bde vist, at rntgenstrler var blger, der kunne interferere (diffraktere), og at krystaller var opbygget af periodisk gentagne enheder. ret efter, i 1913, kom den frste bestemmelse af en krystalstruktur fra rntgendiffraktion, hvor far og sn, W.L. og W.C. Bragg, bestemte strukturerne af KCl, NaCl, KBr og KI. Opdagelserne var betydningsfulde, og Laue k da ogs nobelprisen i 1914, mens Braggerne k nobelprisen i 1915. I starten var forskerne begrnsede til at holde sig til krystalstrukturer af sm systemer, hvor man havde en formodning om resultatet. Man gttede en struktur og beregnede, hvordan den ville diffraktere og sammenlignede s med det eksperimentelle diffraktionsmnster. I lbet af 1920erne blev det muligt at lse strukturen af sm organiske molekyler som f.eks. hexamethylbenzen, og da man i lbet af det 20. rhundrede udviklede matematisk vrktj og computere, kunne stadigt strre systemer undersges.
Fasediagram, hvor proteinkoncentrationen og koncentrationen af et fldningsreagens er vist. De undermttede og overmttede omrder er adskilt af oplselighedskurven. I omrde (1) kan krystaller gro, men ikke dannes, i omrde (2) dannes der krystalkim, der s kan vokse til krystaller. I omrde (3) vil overmtningen vre s stor, at proteinet udfldes uden dannelse af krystaller.
Krystaller
Krystaller er ndvendige, hvis man skal lave en strukturbestemmelse ved hjlp af rntgendiffraktion. Dette skyldes, at et enkelt molekyle spreder for lidt af strlingen til, at man kan opspore den spredte strling. Man skal have mange molekyler for, at signalet fra den spredte strle bliver strkt nok til, at det kan bruges til noget. Krystallisering af proteiner kompliceres
64
dog af, at det er store og komplekse molekyler, og at proteinoplsningen ikke ndvendigvis er helt ren eller homogen. Det er ofte krystalliseringen af proteinmolekylet, der er askehalsen i en rntgenstrukturbestemmelse. En krystal bestr af periodisk ordnede tredimensionelle rkker af atomer eller molekyler. De este kender til krystaller af bordsalt
Krystaller af proteinet cytochrom c4. De indeholder en hmgruppe, og er derfor rde. Krystaller af proteinet nitritreduktase er blt, da det indeholder en Cu2+ ion. Krystallerne mler ca. 0,05 mm p den korte led, og 0,5 mm p den lange led. Til sammenligning er tykkelsen af et almindeligt A4 papir ca. 0,1 mm. Krystaller dannes fra overmttede oplsninger, nr oplseligheden for det molekyle, man
I praksis bruger man ofte dampdiffusion fra en hngende drbe til at krystallisere proteiner. Man har et reservoir p 500-1000 l og laver en drbe p et dkglas, der bestr af 2 l proteinoplsning og 2 l fra oplsningen i reservoiret. Dkglasset lgges oven p reservoiret og ttnes med vaseline, s der dannes et lukket system. Der vil fordampe vand fra drben over i reservoiret, indtil ligevgt har indstillet sig. Det vil sige, at proteinkoncentrationen langsomt stiger. Hvis de fysiske og kemiske betingelser er valgt rigtigt, vil der vre overmtning i drben, og der er mulighed for krystaldannelse. Krystallerne dannes bestemt ikke med sikkerhed, selvom man har en overmttet oplsning.
65
Hngende drbe. Reservoiret rummer typisk 500-1000 l og drben 2-4 l. For at f ligevgt mellem drbe og reservoir (samme koncentration af fldningsreagenset), vil der fordampe vand fra drben og over i reservoiret.
C
man mler p. Eksperimentet kan lykkes, fordi rntgenstrlingens blgelngde er sammenlignelig med de detaljer, man forsger at se. Blgelngden er typisk mellem 0,07 og 0,16 nm, og en C-C bindingslngde i et almindeligt organisk molekyle er 0,15 nm. Et enkelt isoleret molekyle vil ikke sprede rntgenstrlingen kraftigt nok til, at vi vil kunne se det p en detektor. Derfor er det vigtigt, at vi fr molekylerne periodisk ordnet i en krystal.
Hvis man flger proteinkoncentration og koncentration af fldningsreagenset i fasediagrammet, vil man starte med koncentrationerne Cp og CA, nr drben er inddampet til ligevgt er koncentrationerne 2Cp og 2CA. Hvis startbetingelserne har vret heldige, vil der kunne dannes krystaller undervejs. I s fald vil proteinkoncentrationen aldrig n op p 2Cp.
Krystaller, der skal bruges til bestemmelse af proteinstrukturer, skal vre regulre krystaller, der vokser uden fejl. Disse kaldes for nkrystaller. Forskellige stadier ved optimering af brugbare krystaller. (a) bundfald, (b) krystaller, der ikke vokser som nkrystaller, (c) sammenvoksede krystaller, hvor nkrystallerne kan skres fri, (d) nkrystaller, der er klar til at mle p. Skematisk tegning af todimensionel proteinkrystal. Her kan man se hvorledes molekylerne er ordnet i krystallen. Denne ordning af molekylerne gr, at man vil kunne mangedoble sin spredning af rntgenstrlingen i forhold til spredningen fra kun et molekyle. Derved vil man f et langt kraftigere signal og f mere information ud af molekylerne.
Et diffraktionseksperiment er skitseret p guren nedenfor. Man skyder rntgenstrling ind mod sin krystal, og den diffrakterede strling opsamles p en detektor. Ud fra oplysningerne p detektoren kan man f information om elektronttheden i krystallen. Ved hjlp af denne information kan man bygge en model af proteinet ved brug af avancerede regne- og grakprogrammer. Kvaliteten af modellen afhnger af det elektrontthedskort, man beregner. Dette er afhngigt af krystallens og mlingernes kvalitet. Bedre krystaller og mlinger giver et bedre elektrontthedskort og dermed en bedre model. Herunder er vist tre forskellige elektrontthedskort, hvor en hmgruppe er indsat. Kvaliteten af elektrontthedskortet til venstre er bedst det vil sige, at man kan se ere detaljer og kan bygge en mere njagtig model.
Diffraktion
I et rntgendiffraktionseksperiment udnyttes, at elektroner spreder rntgenstrling. Alle molekyler bestr af kerner og elektroner, dvs. af ladede partikler. Rntgenstrlen, der rammer en ladet partikel, vil f den til at svinge, og den vil s udsende strling med samme blgelngde. Dette fnomen kaldes spredning. verst ses eksperimentelle startbetingelser, hvor der ikke dannes krystaller til sidst, idet man ikke nr ind i kimdannelseszonen. Nederst ses et eksperiment, hvor der kan dannes krystaller. I det der bliver dannet kim, og krystaller begynder at gro, vil proteinkoncentrationen ikke stige ved yderligere inddampning af drben. Krystallerne vil blot vokse, indtil man rammer oplselighedskurven.
66
Udsnit af elektrontthedskort omkring en hmgruppe. Kvaliteten er bedst for kortet til venstre og drligst for kortet til hjre.
Diffraktionseksperiment
Da en atomkerne vejer mindst 2.000 gange s meget som en elektron, vil atomkernerne svinge langt mindre end elektronerne og dermed ogs sprede rntgenstrlen mindre. I praksis kan man derfor se bort fra bidraget fra atomkernerne. Det er sledes elektronttheden, alts elektronernes fordeling i molekylet,
67
Perspektiver og fremtid
Selvom den atomare struktur af proteinet kan bestemmes fr eller efter den kemiske reaktion, er man alligevel ofte uvidende om proteinets prcise virkemde. Hvilke bindinger brydes frst, og hvordan forlader produktet enzymet, er eksempler p sprgsml, der ikke umiddelbart kan besvares. Dette skyldes, at et rntgendiffraktionseksperiment tager meget lngere tid (typisk omkring en time) end den normale reaktionstid for et enzym (typisk f mikrosekunder).
Det er en stor udfordring at gennemfre vellykkede tidsoplste mlinger, da de bde er teknisk krvende og krver stor indsigt i proteinsystemets fysik og kemi. Hvert eksperiment skal designes specikt til det system, man vil undersge. P internationalt plan begrnser studierne sig i dag til nogle f systemer, som myoglobin, photoaktive yellow protein og peroxidase. Imidlertid vil den viden, der allerede er samlet, kombineret med den langt strre tilgngelighed af faciliteter, der er designet til tidsoplste studier, gre det muligt for mange ere forskere at bidrage til dette felt.
Tidsoplste studier lmoptagelse af en kemisk proces

Med tidsoplste strukturelle studier sger man at lse dette problem. Det handler om at lave strukturbestemmelser, der er foretaget s hurtigt, at man kan n at se processen foreg. Man kan med andre ord f en slags lm af den kemiske reaktion. Tidsoplste strukturstudier kan realiseres p ere mder. Enten kan man modicere sin kemi, s den kommer til at g s langsomt, at man kan n at se reaktionen. Dette sker eksempelvis, hvis man fr fastfrosset en intermedir forbindelse. Eller man kan anvende noget apparatur, der er beregnet til at mle et helt datast p nogle f mikrosekunder.
Medicinudvikling p basis af struktur

Mange lgemidler virker ved at pvirke funktionen af et helt bestemt protein, der har indydelse p en bestemt kemisk proces i kroppen. Bivirkninger skyldes som regel, at lgemidlerne ogs har en effekt p andre proteiner. Med andre ord pvirkes andre processer end den, der er rsag til sygdommen, uhensigtsmssigt. I arbejdet mod et nyt lgemiddel fremstilles mange forskellige forbindelser, som er mulige lgemiddelkandidater. Forbindelser, med den nskede effekt krystalliseres med det protein, der skal pvirkes, og ud fra rntgenstrukturen kan man se, hvordan forbindelsen binder til proteinet. Hermed kan man sge at optimere lgemidlet, s det strukturelt passer bedre til proteinet. Lykkes det, kan doseringen normalt reduceres kraftigt, og bivirkningerne vil normalt reduceres tilsvarende (ls mere i kapitlet: Kemisk design af lgemidler).
Aids er en af de helt store problemer i mange udviklingslande, ikke mindst i det sydlige Afrika, hvor millioner af mennesker er smittet med hiv-virus. Kemisk forskning har frt til udvikling af medicin, der radikalt kan forbedre hiv-patienters tilvrelse.
68
Medicin kan stoppe hiv-1-virus

Et af de mere kendte eksempler p medicinudvikling p basis af struktur er udviklingen af medicin mod hiv-virus. Medicinen man kber, kan ikke helbrede hiv, men den kan stoppe vi69
Livets udvikling fra simple organismer til mennesket

Store genomsekventeringsprogrammer i frst og fremmest USA har i de sidste 10 r opnet at kortlgge ere genomer fuldstndigt. Det humane genom har sledes vret kendt i revis (det humane genom blev kortlagt i 2001), og da generne koder for proteinerne, kender man nu sammenstningen af alle proteiner, som en bestemt celle producerer. Dette har frt videre til mange strukturgenom-programmer, hvor formlet er at lse s mange strukturer s hur-
tigt som muligt. Strukturstudier af biologiske molekyler er i hastig vkst. I dag er over 30.000 proteinstrukturer lst og deponeret i PDB-databasen, men mange er stadig ukendte. Efterhnden som databaserne fyldes med information, bliver det muligt at grave lngere ned i livets gde. Nr man kender talrige proteiner fra forskellige organismer i detaljer og samtidig ved, hvilke organismer der har vret lngst p jorden, bliver det muligt at f indsigt i kemien i de ldste biologiske systemer p kloden.
Figuren viser hiv-protease, hvori der er bundet medikamentet ritonavir, der stopper proteasens funktion i virus. Til venstre ses hele hiv-proteasen, bestende af 2 peptidkder i henholdsvis bl og rd, samt ritonavir, hvor atomerne er vist. Til hjre ses et nrbillede af ritonavir i bl samt de to peptidkder i rd og gul. De grnne kryds illustrerer vandmolekyler.
rus, s man kan leve med hiv i kroppen. Der ndes forskellige typer medicin mod hiv, og en af typerne virker mod hiv-1-virus ved at stoppe enzymet hiv-1-protease. Hiv-1-protease er et meget vigtigt enzym for hiv-virus. Hiv danner alle sine proteiner i en lang kde, s disse er bundet sammen. Hiv-1-proteasen klipper kden op, hvorved alle de individuelle proteiner, der er ndvendige for hiv-virus, kan dannes. Hvis den lange polypeptidkde ikke bliver skret i stykker, kan virus ikke modne og incere en ny celle. Den frste rntgenstruktur af hiv-1-protease blev publiceret i 1989. Hiv-1-protease er et lille enzym, der bestr af to identiske proteinkder. Hver kde bestr af 99 aminosyrerester. De danner sammen en lang tunnel, hvor det
70
omrde, der skal binde polypeptidkden, er dkket af et eksibelt lg. Medicin som f.eks. ritonavir, der er vist p guren, virker ved at binde til hiv-1-protease det sted, hvor peptidkden skulle have bundet. Ved at studere hiv1-proteases atomare struktur, og vekselvirkningen med forskellige forbindelser, har man fundet frem til stabile forbindelser, der binder kraftigere til proteasen, end peptidkden gr. Disse forbindelser er s stabile, at de ikke kan klves af proteasen og bliver derfor siddende. Strukturelt ligner de en polypeptidkde, og de binder til proteasen som sdan, men de er for stabile til at blive klvet. Resultatet er medicin, der radikalt har ndret hiv-patienters tilvrelse.
Forfatter
Lektor Pernille Haris

71
Metalloproteiners kemi
- Vigtigt samspil mellem proteiner og metaller
Af civilingenir Anne Louise Damgaard, ph.d. studerende Signe Christophersen, civilingenir-studerende Astrid Munch, lektor Bee Lean Ooi og lektor Hans E. M. Christensen
Dette kapitel er en introduktion til proteiners, og herunder metalloproteiners, kemi. Metalloproteiner er proteiner, hvis funktion er betinget af, at der er et eller ere metaller til stede i proteinet. Disse molekyler er essentielle for mange biologiske funktioner. For at illustrere metalloproteiners ekstrem vigtige rolle for vores velvre og eksistens giver kapitlet eksempler p metalloproteiner, der indgr i livsndvendige biologiske processer. Endvidere gives eksempler p sygdomme, der er relaterede til forstyrrelser i metalloproteiners funktion. get forstelse af metalloproteiner vil p sigt medvirke til udviklingen af ny og bedre medicin til behandling af disse sygdomme.
Baggrund
Dette baggrundsafsnit giver et indblik i proteiner/metalloproteiner og deres fremkomst ud fra DNA. Da disse emner er store og komplicerede, beskrives kun de ndvendigste elementer for at kunne f et overblik og en forstelse af den spndende forskning inden for metalloproteiner. Specielt kompliceret, men ogs vigtigt, er det at forst, at proteiners sammenstning bestemmes ud fra DNA. Dette giver nemlig forskerne mulighed for at kontrollere og ndre proteiner vha. genteknologiske teknikker.
Figur 1. Dannelse af peptidbinding
To aminosyrer bliver sammensat ved fraspaltning af vand, hvorved der opstr en peptidbinding mellem de to aminosyrer. Et protein er opbygget af en lang rkke aminosyrer (se gur 2), der alle er sammensat via peptidbindinger. R er aminosyrernes sidekder.
72
73
Figur 2. Skematisk tegning af proteinkde
De forskellige aminosyrer sammensttes via peptidbindinger (se gur 1) til en proteinkde (se gur 2). Rkkeflgen af aminosyrer i et protein er utrolig vigtig for proteinets egenskaber og er bestemmende for den overordnede rumlige struktur af proteinet. Et proteins rumlige struktur udgres bl.a. af skaldte alpha-helix og beta-sheet (se gur 3). Flere interaktioner og bindinger som hydrogenbindinger, hydrofobe interaktioner, ionbindinger og disuldbindinger (se gur 4) imellem proteinkden er med til at stabilisere den overordnede proteinstruktur.
Figur 5. Opbygning af DNA-streng
adenin (A)
}
fosfat
cytosin (C)
En proteinkde er opbygget af en lang rkke af aminosyrer og begynder altid med en aminogruppe og slutter med en carboxylgruppe. Strukturen vist i den rde rkantede parentes er grundstrukturen af en aminosyre med sidekden markeret med R. Proteinkder er ofte meget lange, hvilket betyder, at vrdien af n sagtens kan vre 1.000. Der er vist seks eksempler p forskellige aminosyrer ud af de 20 aminosyrer, der udgr proteiners byggesten. De seks eksempler er cystein, histidin, asparaginsyre, glutaminsyre, tyrosin og isoleucin. Netop disse aminosyrer er vist, fordi de omtales senere i kapitlet. Aminosyrer kan inddeles i tre grupper: De ladede, de hydrole og de hydrofobe aminosyrer. Histidin, asparaginsyre og glutaminsyre tilhrer den frste gruppe, tyrosin den anden og cystein samt isoleucin den sidste.
Proteiner deres opbygning og struktur

Proteiner er vitale for alle levende organismer, og de udfrer mange forskellige opgaver lige fra at give struktur (hr og hud) til at katalysere stofskifteprocesser. Et menneske indeholder op mod 50.000 forskellige proteiner, hvilket understreger proteiners vigtighed og diversitet.
Der ndes 20 forskellige aminosyrer, som udgr proteiners byggesten. En aminosyre indeholder et carbonatom (C), hvortil en aminogruppe (-NH2), en carboxylgruppe (-COOH) og et hydrogenatom (-H) er bundet. Yderligere binder carbonatomet til en sidekde, R, der bestemmer naturen af de enkelte aminosyrer. De 20 aminosyrer kan inddeles i tre grupper: De hydrofobe, de hydrole og de ladede aminosyrer.
Figur 4. Bindinger og interaktioner mellem aminosyrerne i en proteinkde
} }
DNA er opbygget af nukleotider, der bestr af en fosfatgruppe, en deoxyribose og en base. Der ndes re forskellige baser i opbygningen af DNA. Det er adenin (A), cytosin (C), guanin (G) og tymin (T). Adenin og guanin er puriner, mens cytosin og tymin er pyrimidiner. Rkkeflgen af DNA-baser bestemmer rkkeflgen af aminosyrer i det tilhrende protein. Tre nukleotider koder for en aminosyre. F.eks. koder TGT for cystein og CAC for histidin.
guanin (G)
tymin (T)
deoxyribose
Figur 3. Eksempler p strukturelementer

Et proteins rumlige struktur er meget vigtig for dets funktion. Et protein, der ikke er foldet korrekt, er ikke funktionsdygtigt. Her vises to af de vigtigste strukturelementer, der ndes i proteiner. Der er tale om alpha-helix, der giver en cylinder-formet lokal struktur i proteinet, og beta-sheet, som giver en zig-zag-formet pladestruktur. Egenskaberne af de to strukturelementer er meget forskellige, f.eks. er alpha-helix en mere eksibel struktur sammenlignet med beta-sheet, hvor proteinkden bliver mere fast bundet. Strukturelementer opstr pga. hydrogenbindinger mellem atomer fra proteinkdens grundstruktur. Andre bindinger og interaktioner, der former og stabiliserer proteinets overordnede struktur, sker mellem sidekderne p aminosyrerne i proteinet (se gur 4).
Fra DNA til protein

Levende organismer indeholder information om, hvordan deres proteiner skal opbygges. Informationen, der ligger i organismernes DNA, kopieres ved celledeling sledes, at alle celler kommer til at indeholde det samme DNA. Denne information, der ogs kaldes arvemateriale, gives ligeledes videre til organismens afkom. Et stykke DNA, der indeholder koden for et protein, kaldes et gen. DNA er opbygget af nukleotider, der bestr af deoxyribose, fosfat og en ringformet nitrogenholdig base. Der er re forskellige DNA75
H N C O H N C O
alpha-helix beta-sheet
Flere forskellige interaktioner og bindinger er med til at forme og stabilisere et proteins overordnede struktur. Disuldbindinger kan opst, nr et protein indeholder ere cysteiner. Hydrogenbindinger kan opst mellem en aminosyre indeholdende et hydrogenatom bundet til elektronegativt atom og en aminosyre indeholdende et elektronegativt atom. Hydrofobe interaktioner opstr mellem hydrofobe aminosyrer som f.eks. isoleucin, og ionbindinger opstr mellem modsat ladede aminosyrer. Disse interaktioner og bindinger sker imellem atomer fra aminosyresidekderne. Dette er forskelligt fra den stabiliserende effekt fra strukturelementer, der sker ved interaktion mellem proteinkdens grundstruktur (se gur 3).
74
Figur 6. DNA-dobbelthelix
genbindinger mellem de forskellige baser, hvor T interagerer med A og G interagerer med C (se gur 6). Byggestenene til opbygning af et gen (nukleotider) og et protein (aminosyrer) er alts helt forskellige. Koden, der ligger i et gen, skal derfor oversttes til proteinsprog. Ved en proces, der kaldes transkription, omdannes DNA til RNA, der er p enkeltstrenget form, men ellers minder meget om DNA. Dette RNAstykke kan ved en proces kaldet translation oversttes til et protein (se gur 7). Rkkeflgen af et proteins aminosyrer er derved bestemt af nukleotidsammenstningen af det gen, der koder for det pgldende protein.
A G
T C T C A
et metalloprotein, hvor metalloproteinet kan udfre sin funktion. Hvis proteinet her har mange hydrofobe aminosyrer, kan proteinet vre placeret i cellemembraner, der primrt er opbygget af fedtsyrer (hydrofobe). Proteindelen afgr desuden ofte, hvilke molekyler der har mulighed for at n metalcentret. Den kan skrme for visse molekyler (f.eks. hydrole eller store molekyler) og lade andre (f.eks. hydrofobe eller sm molekyler) f adgang til metalcentret. Vores velvre og i sidste ende overlevelse afhnger af processer, hvor metalloproteiner er involveret. Via vores almindelige kost eller i form af vitaminpiller, skal vi derfor tilfre kroppen de metaller, der indgr i metalloproteiner. Disse metaller er markeret med gult i det periodiske system i gur 8, og i tabellen p side 78 er desuden nvnt eksempler p metalloproteiner samt deres funktion. Metalloproteiner indeholdende overgangsmetaller (se gur 8) har typisk en farve, hvilket skyldes metalcentret. Eksempelvis er det metalloproteinet hmoglobin, der giver de rde blodlegemer deres rde farve. Overgangsme-
Via eksempelvis jernholdig kost som sk og kd eller gennem vitaminpiller fr vi tilfrt kroppen de metaller, der sikrer metalloproteinernes livsvigtige funktioner. taller som jern og kobber anvendes ofte i metalloproteiner, hvorimod metalloproteiner indeholdende f.eks. nikkel og mangan er mere sjldne. Ofte kan overgangsmetaller optrde i forskellige oxidationstrin. Eksempelvis kan jern optrde i oxidationstrin II (Fe2+) og III (Fe3+) og kobber i oxidationstrin I (Cu+) og II (Cu2+).
DNA ndes oftest p dobbelthelix-form, hvor de to DNA-strenge er modsatrettede. Strengene holdes sammen, ved at DNA-strengenes baser danner hydrogenbindinger med hinanden. Adenin (A) interagerer med tymin (T), og guanin (G) interagerer med cytosin (C). Der kan dannes to hydrogenbindinger mellem A og T, hvorimod der kan dannes tre hydrogenbindinger mellem G og C. Det betyder, at interaktionen mellem G og C er strkere i forhold til interaktionen mellem A og T.
Metalloproteiner
En tredjedel af alle proteiner er metalloproteiner, og de indgr i mange af kroppens livsndvendige processer. Omrdet umiddelbart omkring metalatomet i et metalloprotein kaldes metalcentret, og det er som oftest her, metalloproteinets funktion udfres. P trods af at metalcentret ofte strrelsesmssigt udgr en brkdel af hele metalloproteinet, er det alts af afgrende betydning. Proteindelen i et metalloprotein har ogs mange forskellige og vigtige opgaver. Eksempelvis bestemmer naturen af de aminosyrer, der er placeret p ydersiden af
baser: Adenin (A), guanin (G), cytosin (C) og tymin (T) (se gur 5). DNA ndes p dobbeltstrenget form, som holdes sammen via hydro-
Figur 8. Det periodiske system
Figur 7. Det centrale dogme
DNA
(nukleotider)
transkription
RNA
(nukleotider)
translation
Protein
(aminosyrer)
Overgangen fra DNA over RNA til protein kaldes ofte for det centrale dogme. DNA, der er opbygget af nukleotider, kan via en proces kaldet transkription omdannes til RNA. RNA er ligesom DNA opbygget af nukleotider, men ndes til forskel fra DNA p enkeltstrenget form. Dette RNA kan via en proces kaldet translation oversttes til protein. Til dette anvendes store komplekse molekyler, der kaldes ribosomer. Disse molekyler afkoder RNA-strengen. Det kan meget forsimplet forklares sledes: Ribosomet krer langs RNA-strengen og fremstiller samtidigt en proteinkde. Hver gang ribosomet har ast tre nukleotider, psttes den aminosyre, der svarer til denne kode, til den voksende proteinkde.
De grundstoffer, der er markeret gule i dette periodiske system, er eksempler p essentielle grundstoffer i og med, at de indgr i forskellige metalloproteiner. Metalloproteiner indeholdende overgangsmetaller har typisk en farve.
76
Metalloproteiners kemi Metalloproteiners kemi
77
Metalloenzymer er en undergruppe af metalloproteiner. Som navnet antyder, er det metalloproteiner, der fungerer som enzymer. Enzymer
katalyserer kemiske reaktioner og ger dermed hastigheden for omdannelse af molekyler.
Metalcentre i metalloproteiner
Metalcentret i et metalloprotein er ofte opbygget systematisk. De molekyler, der omgiver metalatomet og koordinerer (binder) til dette, kaldes for ligander. Atomet i en ligand, hvorfra koordineringen til et metal sker, kaldes et donoratom, og en ligand kan indeholde ere donoratomer. En del af de 20 aminosyrer, som proteiner er opbygget af, indeholder atomer, der kan fungere som donoratomer. Svovlatomet fra cystein, et af nitrogenatomerne fra histidin, carboxylgruppen fra glutaminsyre og asparaginsyre samt hydroxylgruppen fra tyrosin (se gur 2) er de atomer fra aminosyrer, der oftest fungerer som donoratomer. Antallet af donoratomer kaldes for koordinationstallet, og koordinationsgeometrien angiver, hvorledes de forskellige donoratomer er arrangeret omkring metalatomet. Der ndes som regel ere geometrier for samme koordinationstal. Fire er et meget vigtigt koordinationstal, der kan give enten plankvadratisk eller tetraederisk geometri, hvor sidstnvnte oftest forekommer. Et andet meget vigtig koordinationstal er seks, og den tilhrende geometri er normalt oktaederisk (se gur 9).
Jern-svovl-proteiner
Jern-svovl-proteiner er metalloproteiner, der indeholder et metalcenter bestende af jernog svovlatomer. Disse metalloproteiner er bl.a. involveret i overfrsel af elektroner mellem molekyler (redoxreaktioner). En type jernsvovl-proteiner indeholder re jern og re svovl og disse atomer bindes til proteinet via svovlatomer fra aminosyren cystein. Dette betyder, at hvert jern er bundet til i alt re svovl i en tetraederisk geometri (se gur 10).
Eksempler p metalloproteiner deres metalindhold og funktion

Metal
Jern (Fe)
Metalloprotein
Hmoglobin Cytochromer Jern-svovl-proteiner
Funktion
Hmoglobin binder og transporterer O2 i blodet Cytochromer er i stand til at overfre elektroner Jern-svovl-proteiner er bl.a. involveret i elektronoverfrsel DM er vigtig for dannelsen af visse neurotransmittere Ceruloplasmin fungerer som antioxidant (over for oxygenradikaler) Plastocyanin er involveret i elektronoverfrsel ved fotosyntese Bakterier indeholdende DMSOR er i stand til at leve anaerobt ved at respirere p dimetylsulfoxid i stedet for O2
Kobber (Cu)
Dopamin--monooxygenase (DM) Ceruloplasmin Plastocyanin
Figur 11. Hmgruppen
Molybdn (Mo) Cobalt (Co) Mangan (Mn) Zink (Zn)
Dimetylsulfoxid-reduktase (DMSOR)
Methionin-aminopeptidase
Methionin-aminopeptidase er bl.a. involveret i proteinmodikation og proteinnedbrydning
Superoxiddismutase (SOD)
SOD fjerner skadelige superoxidradikaler (O2-)
Carboxypeptidase A Carbon-anhydrase
Carboxypeptidase A er ernringsmssigt vigtigt for nedbrydningen af proteiner i tolvngertarmen. Carbon-anhydrase katalyserer hydrolysen af carbondioxid til hydrogencarbonat
Nikkel (Ni)
Urenase
Urenase fra planter katalyserer omdannelsen af urinstof til carbondioxid og ammoniak
Hmgruppen bestr af jern koordineret af porfyrin, der er en stor cyklisk ligand med re donoratomer. Donoratomerne er nitrogenatomer, der alene danner en plankvadratisk geometri omkring jernatomet.
Figur 10. Jern-svovl-center Figur 9. Koordinationsgeometrier

Koordinationsgeometri handler om hvorledes donoratomer (D) er arrangeret omkring et metalatom (M). Hvis antallet af donoratomer omkring et metalatom er re (koordinationstal re), opstr der typisk enten plankvadratisk geometri eller tetraederisk geometri. Hvis koordinationstallet i stedet er seks, er den oftest sete geometri oktaederisk.
(cystein) (cystein)
S Fe S S Fe S (cystein) (cystein) Fe SH S Fe S S
(cystein) (cystein)
plankvadratisk geometri
(cystein) (cystein)
Jern-svovl-centre ses ofte som metalcentre i metalloproteiner. De indeholder, som navnet antyder, jernog svovlatomer. Det viste jern-svovl-center er et skaldt 4Fe4S-center, da det indeholder re jernatomer og re svovlatomer. Centret bindes til proteinet via re cystein aminosyrer. Proteiner indeholdende jern-svovl-centre kaldes for jern-svovl-proteiner.
tetraederisk geometri
oktaederisk geometri
78
Metalloproteiners kemi Metalloproteiners kemi
79
Figur 12. Metalcentret i hmoglobin

(histidin) (histidin)
Hmoglobin indeholder en hmgruppe. Udover de re nitrogenatomer fra porfyrin koordineres jernatomet i hmgruppen af nitrogen fra en histidin aminosyre i proteinkden. Dette giver et koordinationstal p fem, hvorved der opstr en skaldt kvadratisk pyrimide geometri. I denne geometri ligger jernatomet ca. 0,8 ude af planet dannet af de re nitrogendonoratomer. Hmoglobin kan binde dioxygen via jernatomet i hmgruppen. Nr jern binder O2, bliver koordinationtallet seks i stedet for fem, og koordinationsgeometrien bliver oktaederisk.
ningen af proteinet. Dette kan forrsage forstyrrelser i metalloproteinets funktion. Hvis en mutation ndrer en aminosyre, der er vigtig for f.eks. binding af metallet, vil proteinets funktion vre enten strkt nedsat eller helt delagt.
Krebs cyklus og aconitase

Vores fde indeholder bl.a. glukose, der nedbrydes i kroppen for at give energi i form af adenosin-trifosfat (ATP). Den overordnede reaktion er: C6H12O6 + 6O2 6CO2 + 6H2O + Energi
For at denne livsndvendige energidannende proces kan foreg, skal den skaldte Krebs cyklus (se gur 13) vre funktionsdygtig. Hvert enkelt reaktionstrin i Krebs cyklus er katalyseret af enzymer, og ere af disse er metalloenzymer. Et eksempel er aconitase, der katalyserer omdannelsen af citrat til isocitrat (se gur 13 og 14). Aconitase tilhrer jernsvovl-proteinerne, og metalcentret indeholder re jernioner (2 Fe2+ og 2 Fe3+) og re suld (S2-). Hvert suld binder til re jernioner og tre ud af de re jernioner binder hver til tre suld og et svovl fra aminosyren cystein. Jern har sledes en tetraederisk geometri. Det fjerde
Protein indeholdende porfyrin

Porfyrin er en stor cyklisk ligand, der koordinerer til et metal via re nitrogenatomer. En af de mest udbredte porfyriner er den skaldte hmgruppe (se gur 11), der bl.a. ndes i metalloproteinet hmoglobin. Udover de re nitrogenatomer fra porfyrin koordineres jernatomet i en hmgruppe af et nitrogen fra en histidin aminosyre. Nr jernatomet binder O2, er koordinationstallet i alt seks, hvilket giver en oktaederisk geometri (se gur 12).
Kroppens metalloproteiner
Mange af kroppens opbyggende, nedbrydende og regulerende processer involverer metalloproteiner. I dette afsnit gives eksempler p metalloproteiner, der indgr i livsndvendige processer samt sygdomme, der kan opst som konsekvens af forstyrrelser i metalloproteiners funktion. Da et proteins sammenstning er koblet til DNA, kan en eller ere mutationer (ndringer i nukelotidsammenstningen) p DNA-niveau fre til ndringer i sammenst-
Figur 13. Krebs cyklus
citrat syntetase pyruvat dehydrogenase aconitase
malat dehydrogenase
isocitrat dehydrogenase
fumarase -ketogluterat dehydrogenase succinat dehydrogenase
succinyl-CoA syntetase
Artiklens forfattere: Fra venstre: Civilingenir Anne Louise Damgaard, civilingenir-studerende Astrid Munch, lektor Bee Lean Ooi, lektor Hans E. M. Christensen og ph.d. studerende Signe Christophersen.
80
Krebs cyklus spiller en vigtig rolle i metabolismen af biomolekyler og er her givet skematisk. Glukose nedbrydes via ere reaktioner til acetyl-CoA, der indtrder i cyklen ved reaktion med oxaloacetat. Reaktionsprodukterne er citrat og coenzym A. Gennem ere reaktioner omdannes citrat igen til oxaloacetat, og det dannede oxaloacetat kan nu reagere med et nyt acetyl-CoA molekyle. Navnene p de forskellige organiske molekyler er understreget, og navnene p de forskellige enzymer, der katalyserer reaktionerne, er markeret med gult.
81
Figur 14. Aconitase
tilbageholdt i cellen. Carbondioxid dannes ved nedbrydende processer som for eksempel Krebs cyklus og fjernes fra kroppen via de rde blodlegemer. Under transporten omdannes strstedelen af carbondioxiden til hydrogencarbonat og tilbage til carbondioxid, nr den skal afgives i lungerne. Metalcentret i carbon-anhydrase bestr af en zinkion i oxidationstrin II (Zn2+), der er koordineret til proteinet via tre histidiner. Endvidere er zink koordineret af vand, hvorfor koordinationstallet er re, hvilket giver en tetraederisk geomtri omkring zinkionen. Metalcentret bender sig p bunden af en dyb klft i metalloenzymet. Den ene side af denne klft bestr hovedsageligt af hydrole aminosyrer, mens den anden side mest bestr af hydrofobe aminosyrer. Nede i klften er vandmolekyler placeret i en ordnet struktur, hvilket danner et struktureret hydrogenbindingsnetvrk. En mulig reaktionsmekanisme for hydrolysen af carbondioxid er skitseret i gur 15.
Aconitase
Aconitase er opbygget af n lang proteinkde. Den overordnede struktur er domineret af bde alpha-helix (illustreret vha. rde helicer) og beta-sheet (illustreret vha. bl pile). Metalcentret, der er et jern-svovl-center, er placeret i bunden af en klft i proteinet, hvilket gr, at kun substratet (citrat) har adgang til metalcentret. Til hjre er der zoomet ind p jern-svovl-centret i proteinet. Metalcentret bestr af re jernioner og re suld. Tre ud af de re jernioner i metalcentret er bundet til svovl fra cysteiner, hvilket forankrer metalcentret til proteinet. Dette giver disse tre jernioner en tetraederisk geometri. Den fjerde jernion er ikke bundet til proteinet, men til vand og citrat. Citrat binder via to donoratomer (oxygenatomer), hvilket skaber en oktaederisk geometri omkring jernionen.
Seglcelleanmi er en arvelig sygdom, der er karakteriseret af bl.a. kronisk blodmangel (anmi). Sygdommen opstr pga. en mutation i genet, der koder for hmoglobin. Mutationen forrsager ndring af molekylets form under bestemte betingelser som f.eks. lav oxygenkoncentration. Nr hmoglobin har aeveret sit bundne oxygen til myoglobin, bliver molekylet deformeret. De deformerede molekyler kan binde til hinanden og danne lange kder. I sidste ende kan det fre til, at de rde blodlegemer ndrer facon fra at vre runde og eksible til at vre mere stive og seglformede. Disse deforme rde blodlegemer kan blokere blod-
Figur 15. Mulig reaktionsmekanisme for carbon-anhydrase
jern binder ikke til proteinet, men kun til tre suld, hvorfor substratet, citrat, kan binde til jernet (se gur 14). Geometrien af dette fjerde jern bliver sledes oktaederisk, idet substratet bidrager med to donoratomer (oxygenatomer) og endvidere binder vand ogs til jernet. En celles indhold af jern er afspejlet i metalcentrets sammenstning. Hvis cellens jernniveau er for lavt, vil jern-svovl-centret nedbrydes, hvorefter aconitase ikke kan katalysere omdannelsen af citrat. Dette medfrer, at Krebs cyklus gr i st. Nr aconitase ikke indeholder metalcentret, deltager enzymet i genregulering. Dette medfrer, at cellen nu kan producere proteiner, der er involveret i optag, opbevaring og frigivelse af jern i cellen. Nr jernindholdet stiger, genskabes metalcentret, og Krebs cyklus kan igen foreg. Det betyder alts, at aconitase i sin inaktive form (uden metalcentret) er med til at regulere mngden af jern i kroppen samtidigt med, at enzymet
82
indirekte opretholder sin egen funktion i den livsndvendige Krebs cyklus.
Hmoglobin og seglcelleanmi Carbon-anhydrase

Carbon-anhydrase er et zinkholdigt enzym, der katalyserer hydrolysen af carbondioxid til hydrogencarbonat: H2O + CO2 HCO3- + H+ Uden metalloenzymet foregr reaktionen langsomt, men ved tilstedevrelse af carbon-anhydrase, der er et srdeles effektivt enzym, accelereres reaktionen med en faktor 10.000.000. Carbon-anhydrase har ere fysiologiske roller, bl.a. fremmer metalloenzymet udveksling af carbondioxid i de rde blodlegemer og i lungerne. Carbondioxid kan diffundere ind og ud af celler, mens hydrogencarbonat skal transporteres. Ved at omdanne carbondioxid til hydrogencarbonat bliver molekylet alts Hmoglobin er et metalloprotein, der ndes i de rde blodlegemer. Hmoglobin er opbygget af re proteinkder, der hver indeholder en jernion (Fe2+) bundet i en hmgruppe. Hmoglobin er via jernionen i stand til at binde oxygen og transportere det fra lungerne til musklerne, hvor det bliver aeveret til myoglobin, et andet metalloprotein, der er en strkere oxygen-binder end hmoglobin. Myoglobin minder meget om hmoglobin, men bestr kun af n proteinkde indeholdende en hmgruppe. Myoglobin opbevarer oxygenet, til det skal anvendes til muskelaktivitet. Nr hmoglobin har aeveret oxygen til myoglobin, er det i stand til at binde carbondioxid, som derved bliver frt tilbage til lungerne, hvorfra det bliver udndet.
4 2 3
Cyklen af reaktioner vist her er en mulig reaktionsmekanisme for carbon-anhydrase. Via en histidin fraspaltes den ene proton fra vandet (trin 1), og via et hydrogenbindingsnetvrk transporteres protonen ud af klften. En hydroxylgruppe er nu bundet til zinkionen. Hydoxylgruppen angriber carbonatomet i carbondioxid (trin 2 og 3), hvorved der dannes zinkbundet hydrogencarbonat (trin 4). Herefter sker der en ligandudskiftning (trin 5), hvor vand erstatter hydrogencarbonat. Enzymet kan nu katalysere endnu en reaktion.
83
karrene, hvorved de berrte vv og organer kommer til at mangle oxygen. De seglformede rde blodlegemer bender sig kortere tid i blodstrmmen end raske rde blodlegemer og er drligere til at optage oxygen. Seglcelleanmi medfrer intense smerter og beskadigelse af organer og kan kun behandles med knoglemarvstransplantation. Sygdommen er meget udbredt i Afrika, hvilket skyldes, at personer, der er raske brere af seglcelleanmi, har en overlevelsesfordel med hensyn til malaria. rsagen, til at disse personer i en hvis grad er resistente overfor malariaangreb, er ikke kendt.
Omdannelse af neurotransmittere
Neurotransmittere er signalstoffer, der frigives mellem de forskellige nerveceller i hjernen (neuroner). Et eksempel p en neurotransmitter er dopamin, hvis frigivelse visse steder i hjernen giver flelse af lykke. Euforiserende stoffer som kokain og amfetamin pvirker neuroner, der er i stand til at frigive dopamin, og mange neurologiske sygdomme er et resultat af forstyrrelser i funktionen af neurotransmittere. Skizofreni menes at vre tt koblet med forstyrrelser i dopaminniveauet, mens forstyrrelser i niveauet af en anden neurotransmitter, serotonin, er involveret i sygdomme som de-
Figur 16. Biosyntesen af neurotransmitterne adrenalin og serotonin

tyrosin
tyrosinhydroxylase
dihydroxyphenylalanin (DOPA) tryptofan DOPA decarboxylase tryptofanhydroxylase dopamin 5-hydroxytryptofan dopamin--monooxygenase
noradrenalin
aromatisk L-aminosyre decarboxylase
phenylethanol-amin-N-methyltransferase
serotonin
adrenalin
Neurotransmitteren adrenalin dannes ud fra aminosyren tyrosin. Et af trinene i biosyntesen er omdannelsen af dopamin til noradrenalin katalyseret af det kobberholdige metalloenzym dopamin--monooxygenase. Neurotransmitteren serotonin dannes ud fra aminosyren tryptofan, hvor metalloenzymet tryptofanhydroxylase katalyserer det hastighedsbestemmende trin fra tryptofan til 5-hydroxytryptofan. Alle stofferne i reaktionerne er understreget, og enzymerne, der katalyserer de forskellige reaktioner, er markeret med gult.
Fermenteringsanlg til produktion af proteiner.

84
85
pression og OCD (Obsessive Compulsive Disorder), der indebrer tvangstanker og tvangshandlinger. Antidepressiv medicin, hvoraf nogle typer har fet det misvisende tillgsnavn lykkepiller, pvirker ofte niveauet af serotonin i hjernen. Flere metalloenzymer katalyserer dannelsen af neurotransmittere. F.eks. katalyserer metalloenzymet dopamin--monooxygenase, der indeholder kobber, omdannelsen af dopamin til noradrenalin, en neurotransmitter, der videre kan omdannes til adrenalin. Et eksempel p et jernholdigt metalloenzym er tryptofanhydroxylase, der katalyserer det frste og hastighedsbestemmende trin i biosyntesen af serotonin (se gur 16). For at kunne udvikle bedre medicin (der er mere specik og derved forrsager frre bivirkninger) til behandling af neurologiske sygdomme, er det vigtigt at opn en strre forstelse for kemien bagved de forskellige neurotransmitteres dannelse, lagring og nedbrydning. I denne kortlgning er det af stor betydning at have kendskab til de enzymer, der gr de forskellige reaktioner mulige.
et protein oprenses. Oprensningsprocessen skal helst give et nsten 100 % rent protein, ikke mindst hvis slutmlet er fremstilling af et lgemiddel, hvor renhed er afgrende for at minimere risikoen for bivirkninger. Et rent protein er ogs vigtigt, nr man skal kortlgge proteinets egenskaber (karakterisering). Kun derved kan man vre sikker p, at de egenskaber, man mler, stammer fra det pgldende protein og ikke fra urenheder.
Genteknologiske metoder til fremstilling af metalloproteiner

Nr det er bestemt, hvilket metalloprotein man nsker at arbejde med, skal det tilhrende gen anskaffes. Ved hjlp af molekylrbiologiske teknikker kan genet indsttes i en mikroorganisme. Ofte anvendes bakterien E. coli, som er forholdsvis nem at arbejde med. Nr en bakterie har fet indsat det nskede gen, er den i stand til at fremstille det tilhrende protein p samme mde, som den danner proteiner ud fra sine naturligt forekommende gener. Ved hjlp af bestemte teknikker kan bakterien tvinges til at bruge det meste af sin energi p at danne det nskede protein. Proteiner fremstillet p denne mde kaldes rekombinante proteiner. For at danne rekombinante metalloproteiner krves det, at bakterien evner at indstte det nskede metalcenter, eller at det er muligt at indstte metalcentret efter, at bakterien har fremstillet proteinet.
Celler fr og efter produktion af protein opbevares ved -80C.
Fremstilling og karakterisering af metalloproteiner

Metalloproteiner er blevet beskrevet i teori og ved eksempler p essentielle metalloproteiner samt sygdomme relateret til forstyrrelser i metalloproteiners funktion. I det flgende gennemgs nogle af de teknikker og metoder, der anvendes i det daglige arbejde i laboratoriet. P nr hmoglobin ndes metalloproteiner ofte i meget sm mngder, hvilket vanskeliggr studier af disse molekyler. Derfor anvendes ofte genteknologiske teknikker, da det herved er muligt at fremstille proteinerne i strre mngder. Det beskrives kort, hvorledes proteiner fremstilles vha. genteknologi, og hvordan
86
Kromatogrask oprensning af metalloproteiner

Ved at delgge cellemembranen omkring bakteriecellerne, frigives proteinet til den omgivende oplsning. Proteinet skal derefter adskilles (oprenses) fra de tusindvis af andre proteiner, som bakterien har fremstillet. Denne oprensning sker vha. en teknik kaldet kromatogra.
Ved kromatogra kan proteiner adskilles efter deres forskellige egenskaber som strrelse eller ladning. Der ndes mange forskellige kromatograske metoder, men de involverer alle en fast fase og en vskefase. I kolonne-kromatogra er den faste fase holdt fast inde i en kolonne (et hult rr, lukket i begge ender, s den faste fase holdes p plads, mens vske og proteiner kan passere). Denne faste fase bestr af et materiale med forskellige egenskaber, alt efter hvilken type adskillelse man nsker. I vskefasen ndes de proteiner, der nskes adskilt. Adskillelsen af de forskellige proteiner nder sted, nr vskefasen passerer hen over eller igennem den faste fase. For at opn et meget rent produkt, benyttes ofte en kombination af forskellige oprensningsmetoder. To meget anvendte oprensningsmetoder inden for kolonne-kromatogra er ionbytnings-kromatogra og strrelsesadskillelses-kromatogra.
Ionbytnings-kromatogra
Ionbytnings-kromatogra er baseret p reversibel interaktion (elektrostatiske vekselvirkninger) mellem ladede proteiner og modsat ladede grupper bundet til den faste fase. Der er to typer adskillelse; anionbytning og kationbytning. Et protein, der indeholder mange sure aminosyrer, vil vre negativt ladet ved neutral pH og kan sledes binde til positivt ladede grupper fra den faste fase (anionbytning). Det omvendte scenario gr sig gldende for kationer. Jo mere ladet proteint er, jo strkere vil det binde til den faste fase. For at f proteinet frigivet fra den faste fase, tilsttes salt (NaCl) i stigende koncentration til vskefasen. Jo strkere et protein er bundet, jo hjere en saltkoncentration skal der til for at lsrive proteinet, hvorfor proteiner med forskellig ladningstthed kan adskilles.
87
Strrelsesadskillelses-kromatogra Ved strrelsesadskillelses-kromatogra adskilles proteinerne, som navnet antyder, efter deres strrelse, nr vskefasen passerer gennem den faste fase. Ved denne type kromatogra er der i modstning til ionbytnings-kromatogra ingen interaktion mellem protein og den faste fase. Den faste fase bestr af sfriske partikler, der indeholder porer i varierende strrelser. De forskellige proteiner indeholdt i vskefasen diffunderer ind og ud af porerne, og
jo mindre de er, jo dybere trnger de ind i porerne. Nogle proteiner er s store, at de slet ikke kan komme ind i porerne, hvorfor de hurtigt lber ud af kolonnen. Det betyder, at jo mindre et protein er, jo lngere bliver dets vej ned gennem kolonnen, hvorved adskillelsen p baggrund af strrelse sker. Frst kommer store proteiner ud af kolonnen, hvorefter de proteiner, der kommer ud lbende bliver mindre og mindre i strrelse.
Nr et proteins egenskaber kortlgges, er det med til at give et billede af, hvordan de biokemiske reaktioner foregr, alts hvordan det pgldende molekyle virker i en given organisme. I et strre perspektiv er dette med til at sige noget om, hvordan verden hnger sammen set med kemiske briller. Det er sledes vigtigt at karakterisere proteiner, ikke blot for at vide hvordan vores kemi hnger sammen, men ogs for at forst sygdomme og hvordan vi kan forebygge og behandle dem. Et andet vigtigt aspekt er ud-
vikling af biomolekyler designet til at udfre specikke funktioner. Dette kan vre alt lige fra specikke enzymer i vaskepulver til sensorer for forskellige kemiske stoffer. Det krver viden p mange forskellige felter at analysere og forst samspillet mellem proteiner og metaller. Forskning i metalloproteiner tiltrkker derfor mennesker med meget forskellig baggrund og interesse inden for bl.a. biologi, bioteknologi, nanoteknologi, proteinkemi, uorganisk kemi, strukturkemi og biofysik.
la) for at kunne udfre mlingerne. Der er udviklet mange forskellige avancerede teknikker til karakterisering af proteiner, og i takt med at de eksisterende fornes, kommer der nye til. Nr et protein er oprenset, er det vigtigt at nde ud af, om det det har den rigtige sammenstning, alts om proteinets masse og sekvens er, som man ville forvente. Det er ogs af stor betydning at f kendskab til metalcentrets sammenstning og oxidationstrin. Specielt er det vigtigt at opn viden om strukturen af det protein, man er ved at karakterisere (se kapitlet Livets kemi under lup). Strukturen giver information om de enkelte aminosyres placering samt om metalcentrets geometri og afstandene mellem de enkelte atomer i centret. Dette kan vre med til at afslre, hvordan proteinets funktion udfres. Deltager proteinet f.eks. i katalyse, kan strukturen give en id om, hvorledes substratet kan interagere med protein og metalcenter. Hvis metalcentret deltager i transport af elektroner, kan strukturen vre med til at afslre, hvordan elektronerne transporteres i proteinet. Proteinets redoxegenskaber kan ogs fastlgges ved forskellige elektrokemiske metoder.
Forfattere
Civilingenir Anne Louise Damgaard
Ph.d. studerende Signe Christophersen
Civilingenir-studerende Astrid Munch
Lektor Bee Lean Ooi
Kromatogrask oprensning af proteiner.
Karakterisering
Nr proteiner skal karakteriseres, er det som sagt ndvendigt at have et meget rent produkt. Det er som regel ogs ndvendigt at have proteinet i store mngder (milligram- til gram-ska88
Lektor Hans E. M. Christensen

89
Kemi og bioteknologi p nanoskala- og enkeltmolekyleniveau

Af eksamensprojektstuderende Palle Skovhus Jensen, ph.d. studerende Mikala Grubb, ph.d. studerende Anne Christina Welinder, forskningsadjunkt Tim Albrecht, forskningsadjunkt Allan Glargaard Hansen, forskningslektor Hainer Wackerbarth, forskningslektor Qijin Chi, forskningslektor Jingdong Zhang og professor Jens Ulstrup
Naturvidenskab og teknologi i nanometerskala tegner i stigende grad vores videnskabelige horisont og udgr en stadig strre del af teknologien i vores hverdag. Nanovidenskab og -teknologi dkker hele det naturvidenskabelige spektrum fra fysik over kemi til biologi for strrelser fra 1 til 100 nm. Her gr man fra det molekylre til det makroskopiske plan. 1 nm er 1/1.000.000.000 m, den omtrentlige strrelse af t molekyle. Kemien er forudstningen for fabrikation og forstelse af de talrige nanoskalasystemer og ved at vre bindeleddet mellem fysikken og biologien. I dette kapitel vil vi se nrmere p kemisk nanovidenskab in action og oplever, hvordan vi kan flge, se og kontrollere kemiske og biologiske systemer helt ned p det enkelte molekyles niveau.
90
91
Nanovidenskab og nanoteknologi nogle perspektiver

Et af naturvidenskabens strste ml er at kunne se de enkelte molekyler. Hermed vil man kunne flge forlbet af kemiske reaktioner og se biologiske makromolekyler (f.eks. proteiner og DNA) udfre deres funktion i deres naturlige biologiske milj. Opfyldelsen af dette ml vil indlede en ny teknologisk ra. Enkeltmolekyler med bestemte relevante funktioner kan indg i ultrasm elektriske kredslb, et begreb kendt som molekylr elektronik. Ved vores kontrol bliver det muligt at tnde og slukke enkeltmolekylers funktion. Sensorer til undersgelse af giftstoffer og vira i vores blod vil kunne bruges p prver af mikroskopisk strrelse. Med naturvidenskab i nanometerskala er en ny verden der engang syntes en drm ved at blive en realitet. Den nye videnskab byder ogs p mange nye udfordringer. Kemiske, fysiske og biologiske systemer eller objekter i mikrometerskala (1000 nm eller 1/1.000.000 m) er bestemt af et kolossalt stort antal molekylers gennemsnitlige egenskaber. P nanoskalaniveau bliver udsving i molekylernes egenskaber derimod synlige, og systemernes egenskaber kommer til at afhnge af deres strrelse. Et eksempel ses i gur 1. CdSe-partiklers elektroniske egenskaber er meget forskellige, alene afhngigt af deres strrelse. Dette kommer direkte til udtryk i
deres spektrale egenskaber, dvs. deres farve. Man kan sprge, hvorfor det hele skal vre s smt? Et nrliggende svar er, at de fysiske love antager andre former i nanoskalaomrdet, og at et af naturvidenskabens forml er at udforske og klarlgge disse nye lovmssigheder. Det glder f.eks. den navnkundige Ohms lov, om at den elektriske spnding (V) er lig med produktet af den elektriske strm (I) og den elektriske modstand (R), alts V = IR. Denne lov glder ikke lngere, nr man kommer ned i nanoskala. Materialevidenskab (katalyse og byggematerialer), faststof- og overadefysik, overadebelgninger, bermaterialer samt ikke mindst bioteknologi er i hj grad ogs drevet af nanoteknologi. Perspektiverne er nok bedst kendt inden for elektronikken. En central komponent i elektroniske kredslb er en transistor, en slags forstrker der ger den elektriske strm strkt inden for snvre spndingsomrder. Jo ere transistorer i de elektroniske kredslb, desto mere kompliceret funktion kan udves. Figur 2, t.v. viser et eksemplar af den frste danske transistor baseret p stoffet germanium, fremstillet p DTH (nu DTU) i 1957. Figur 2. Transistor fra 1957 (til venstre) og en moderne chip, der kan have 40 millioner transistorer (til hjre). Biologiske makromolekyler som proteiner kan nrmest skrddersys, hvilket er af strste betydning for den biologiske del af nanoteknologien (se kapitlet Indblik i metalloproteiners kemi). Andre mere fysiske og kemiske retninger er baseret p de nye mikroskopimetoder, scanning tunnel mikroskopi (STM) og atomic force mikroskopi (AFM). Betydningen af disse kan nppe overvurderes. STM og AFM har muliggjort forstrrelse af nanoteknologiens scenarier helt ned til det enkelte molekyle. STM og AFM kan ogs udnyttes til at ytte rundt p de enkelte molekyler, ndre deres egenskaber (f.eks. den elektriske ledningsevne), bygge strre enheder af molekyler m.m. Opndelsen af STM og AFM har betydet, at nanovidenskab og -teknologi p kun omkring 25 r er get fra utopi til et absolut reelt og srdeles betydningsfuldt forskningsomrde. Nutidens ultrahjteknologi inden for kemi, fysik og bioteknologi, f.eks. faste overaders fysik og kemi, katalyse, elektrokemi, elektronik og biologiske chips, er blot f eksempler herp. Alle disse omrder ville have set langt fattigere ud uden de nye STM- og AFM-teknologier. (Ls ogs om STM og AFM i kapitlet: Nanoteknologi- p vej mod en ny industriel revolution).
93
Figur 1. Fluorescens i oplsninger af CdSe-partikler. Partiklernes strrelse varierer fra 2 nm (bl) til 7 nm (orange). (Gengivet med tilladelse fra Dr. Dmitri Talapin og Dr. Andrey Rogach, Hamburg Universitet)
92
I gur 2, t.h. ses en moderne chip med 40 millioner enkelte transistorer. Hver transistor er ca. 100 nm i udstrkning og betydeligt mindre end f.eks. et rdt blodlegeme. Denne fantastiske udvikling er sket p mindre end en menneskealder, og er et afgrende grundlag for vores nuvrende hjteknologi. Til sprgsmlet om, hvorfor det hele skal vre s smt, kan man derfor svare, at nanovidenskaben med stor sandsynlighed bliver indledning til en ny teknologisk revolution, der ikke kun vil begrnses til elektronik, men udstrkke sig til hele det kemiske, fysiske og biologiske univers.
De nye vrktjer scanning tunnel og atomic force mikroskoperne

Nanoskala- og enkeltmolekylevidenskab har vret afgrende betinget af fremkomsten af nye vrktjer. Proteinkemi og -fysik kombineret med genteknologi er et sdant omrde.
Da B er meget stor, er tunneleffekten kun af betydning for meget sm partikler (meget lille masse m) som elektronen, og for meget sm afstande a. For tungere partikler og store afstande er tunnelstrmmen forsvindende lille. Tunnelstrmmen afhnger nje af rummets egenskaber mellem overade og tip, vakuum, vandig oplsning, molekyler m.v. Disse egenskaber er indeholdt i strrelsen E. Figur 3. Scanning tunnel mikroskopet i funktion. Tunnelstrmmen afhnger bl.a. af afstanden mellem tippen (bl) og overaden (gul) og af det omgivende milj, som kan vre vand, luft eller vakuum. Tunnelstrmmen ndrer sig ved passage af fremmede atomer eller molekyler p overaden. Scanning tunnel mikroskopets forstrrelse kan sammenlignes med andre mikroskopers: Almindeligt lysmikroskop: 2-500 nm bestemt af lysets blgelngde Elektronmikroskop: 1,5-5 nm bestemt af elektronstrlens blgelngde Tunnelmikroskopet: 0,1-0,2 nm bestemt af det enkelte atoms strrelse Tunnelmikroskopet indtager alts en srstilling ved sin unikke forstrrelses- og skelneevne. Figur 4 viser til venstre en rigtig STM-tip. Den skitserede tip i gur 3 er ideelt spids, men selv-
om det ikke helt er tilfldet med rigtige STMtippe, vil enkelte atomer p spidsen altid stikke lidt lngere frem. Det er frst og fremmest disse atomer, som formidler tunnelstrmmen. P gulddrben i midten ses de atomart plane (111)-facetter, og STM-billedet af (111)-facetterne (til hjre) understreger det njagtige arrangement at guldatomerne i overaden. Det er i sdanne nromgivelser, at molekyler og biomolekyler kan bringes til funktion med unik kontrol. Det er et utroligt resultat, at STM kan give et forstrrelsesniveau, hvor de enkelte guldatomer kan skelnes klart, og at det glder for rigtige kemiske omgivelser modsat vakuum som her i 0,1 M vandig perchlorsyre.
Scanning tunnel mikroskopi

STM er baseret p molekylers elektriske ledning. Molekylerne anbringes p en overade, og det er absolut ndvendigt, at overaden er atomart plan. Ellers vil uregelmssigheder i overaden umuliggre identikation af molekyler. En tynd metallisk nl, tippen, fres ved hjlp af srlig flsom elektronik ned til en meget lille afstand (oftest 0,12 nanometer) fra overaden. En elektrisk spnding mellem overade og tip inducerer dernst en elektrisk strm (af elektroner) mellem overaden og tippen, se gur 3. I ultrasm skalaer som nogle f nanometer er ikke alene metaller, men alt stof, elektrisk ledende. Dette er endnu et eksempel p, at de fysiske love fra den makroskopiske verden ikke lngere glder. Denne konstatering har rod i et fundamentalt fysisk begreb, den kvantemekaniske tunneleffekt, hvis erkendelse er et af den tidlige kvantefysiks store resultater i 1920erne. Tunneleffekten har en lidt lososk baggrund. Stof (elektroner, protoner og atomkerner) har egenskaber som bde partikler og blger. I den henseende minder stof om lys, der jo ogs
94
bde kan have partikelegenskaber i form af fotoner og blgeegenskaber i form af lysblger. Intuitivt er en partikel en genstand, der fylder meget lidt, nsten som et geometrisk punkt. En blge har derimod en blgelngde af en given udstrkning og er delokaliseret i rummet. Nr elektronens blgeegenskaber kommer til udtryk, kommer elektronen til at fylde mere. I STM-regi kan elektronen fylde et par nanometer og delokaliseres derfor ud mellem overade og tip. Disse effekter kommer kun til udtryk ved meget sm skalaer. Ud over at vre et glimrende eksempel p nanoverdenens srlige fysiske love har disse meget teoretiske effekter med STM ogs fet en utrolig udbredt, men samtidig jordnr, teknologisk anvendelse. Den mlte tunnelstrm, itunnel, flger ofte en bemrkelsesvrdigt simpel ligning:
Kemi p enkeltmolekyleniveau
STM har en hidtil uset forstrrelsesgrad, der har gjort det muligt at se de enkelte molekyler, og kemikernes gamle drm om at iagttage og manipulere med molekylerne enkeltvis er blevet til virkelighed. STM begrnser sig ikke til at se p molekyler og andre nanostrukturer. Ved at ndre p de ydre forhold kan vi ogs stte molekylerne i funktion. Dette krver meget prcis kontrol af blandt andet spnd-
STM-tippe med isolerende voks
Enkeltkrystallinsk guldrbe med krystalfacetter
itunne Aexp(aBmE)
hvor A og B er konstanter. Man behver ikke at se nrmere p konstanterne, ud over at B er en meget stor strrelse. E er en egenskab ved molekylet p overaden, m elektronens masse og a afstanden mellem overade og tip. I sin enkelhed fortller ligningen os noget vigtigt:
SEM-billede
Optisk mikroskop
Figur 4. Til venstre en STM-tip. Den vandrette mlestok viser strrelsesforholdet. Dernst en guld-enkeltkrystal (ca. 3 mm i diameter) med krystalfacetter vist. Til hjre et STM-billede af guldoveraden p krystallen, hvor de enkelte guldatomer er synlige i vandig elektrolytoplsning. Et guldatoms diameter er 0,28 nm.
95
ingsforskellen mellem tip og overade. Herved kan molekylerne bringes til at samle sig i hjt organiserede strukturer p overaden, udve strmforstrkning som i en transistor i molekylr mlestok, eller tippen kan anvendes som nanoskala-vrktj til at fremstille helt nye kunstige strukturer. Vi ser her kort p tre forskellige kemiske nanoskalasystemer fra Kemisk Instituts forskning. I nste afsnit viser vi, hvordan denne nye teknologi ogs har bnet sig for den biologiske verden.
Molekylers organisation i todimensionale netvrk

Prcis kontrol af faste overaders tilstand er af strste betydning for katalyse, biologisk prveanalyse og i mange andre sammenhnge. En overade som p gur 4 kan ndres, s den bliver f.eks. hydrofob (vandskyende) eller elektrisk ladet ved adsorption af molekyler med sdanne egenskaber. Herved bliver overaden designet til bestemte kemiske eller biologiske processer. Med nje spndingskontrolleret STM kan det samtidig sikres, at overaden bibeholder en atomart plan overadestruktur.
Figur 5 viser to sdanne eksempler, hvor en atomart plan guldoverade er dkket af monolag af to forskellige organiske molekyler, cystein (til venstre) og cysteamin (til hjre). Overaden er i begge tilflde i kontakt med vandig oplsning. Molekylernes struktur er ogs vist. Begge molekyler indeholder svovl i form af en -SH gruppe. Molekylerne sidder fast p overaden ved en strk kemisk binding mellem guld og svovl. Molekylernes anden ende peger ud mod den vandige oplsning, men billedet viser, at molekylerne organiserer sig meget forskelligt. Cystein er en aminosyre med bde en -NH2 gruppe og en -COOH gruppe. I den vandige oplsning er de to grupper blevet til henholdsvis -NH3+ og -COO-. Dette giver meget strke elektrostatiske krfter imellem molekylerne. Herved samler molekylerne sig i klynger hver p seks nje organiserede molekyler, der igen er ordnet i striber hen over den nu strkt elektrisk ladede overade. Cysteamin har kun den funktionelle gruppe -NH2 (som -NH3+). Molekylerne danner ogs her et hjt organiseret monolag, nu med kun to molekyler i hver klynge. De to lyse pletter i hver af klyngerne skyldes de to molekyler,
helt prcist er det -NH3+-gruppens position. Den lille forskel i lysstyrken i de to pletter indikerer en lidt svagere og en lidt strkere tunnelstrm. Det skyldes, at STM-tippen registrerer de nrmeste atomer strkest. Den lyseste plet forrsages derfor af et molekyle i mere oprejst stilling med -NH3+-gruppen tttest p tippen, mens den svagere plet kommer fra et molekyle i en mere hldende stilling med -NH3+- gruppen lngere fra tippen. Figuren viser sledes STM-teknologiens enestende forstrrelse og den utrolige detaljegrad i overadens kortlgning. Samtidig viser billeder som p gur 5 de umiddelbare molekylre nromgivelser, for eksempel for enzym- og DNA-funktion, hvor overaden kan designes til bedst mulig biologisk katalyse, biosensor, screening og andre funktioner.
bringes til at fungere som en transistor eller forstrker.
Elektroniske komponenter p molekylrt niveau den molekylre transistor

P gur 2 ses, at transistorer fra r 1957 har tre ben. Det er tre ledninger til et elektrisk kredslb. De kaldes source (kilde), drain (drn) og gate (port). En spndingsforskel mellem source og drain driver elektrisk strm gennem transistoren. Det tredje ben er forbindelse til endnu en elektrisk spnding kaldet gatespndingen. Gaten kan bne eller lukke for strmmen gennem transistoren som en slags port. Transistorens forstrkning er netop den strmforgelse, der vindes ved at bne gaten. I nutidens integrerede kredslb er teknologiske bestrbelser get i retning af at gre et sdant 3-elektrodesystem stadig mindre. En spndende ny opdagelse er, at STM ogs kan udvise 3-elektrode-forstrkning ligesom transistoren, men i meget mindre mlestok, helt nede p det enkelte molekyles niveau (gur 6). Perspektiverne heri er store, idet de bner mulighed for at t eneste molekyle nu kan
Figur 6. Molekylr transistor. Osmiumkomplekset p den helt plane guld- eller platinoverade er vist verst til hjre. Strm-(gate)spndingskurven svarer til en transistors skaldte spndingskarakteristika. Forholdet mellem strmmen i maksimumspunktet og ved kurvens fod er transistorens forstrkning og har en vrdi p ca. 50. Bemrk strmskalaen mindre en n nanoAmpre (1/1.000.000.000 Ampre). Disse ganske sm strmme kan mles med stor prcision og stammer fra et enkelt eller nogle ganske f molekyler. Molekylet i guren er en koordinationskemisk forbindelse af metallet osmium (Os). Netop Os-komplekser er velegnede til sdanne funktioner, og danner ordnede monolag p atomart plane guld- og platinoverader p samme mde som cystein og cysteamin (gur 5). Ved at udvide STM-teknologien med en tredje elektrode kan et elektrisk kredslb analogt med transistorens opbygges. Overade og tip svarer til transistorens source og drain, og den tredje elektrode til transistorens gate. Nr spndingen mellem den tredje elektrode og overaden ndres, opns en forstrkereffekt
97
Figur 5. STM-billeder af monolag af aminosyren cystein (venstre) og molekylet cysteamin (hjre). Molekylernes strukturer er vist ved siden af (S gul, O rd, N bl, C gr og H hvid). Den lille gr gur p billedet til venstre viser seks cysteinmolekyler, der passer med den mlte overadestruktur. Det sorte hul er et manglende molekyle. De to slags pletter i laget til hjre viser cysteaminmolekyler med forskellig hldning i forhold til guldoveraden.
96
som transistorens. Det er vist p gur 6, hvor en kraftig tunnelstrmsforgelse i et snvert spndingsomrde ses. Forholdet mellem strmmens maksimum og strmmen ved foden af signalet kan tages som ml for transistorens forstrkning. Det bemrkelsesvrdige er, at strmsignalet her stammer fra t enkelt eller nogle f molekyler. Hvor en virksomhed som Intels mindste transistorer er omkring 100 nm, har vi alts nu transistorfunktion i Os-kompleksets strrelse, d.v.s. 1-2 nm. Den fysiske rsag til effekten ligger i Os-kompleksernes specielle egenskaber. Elektronerne lber ikke blot igennem komplekserne, men ytter sig ved skiftevis at oxidere og reducere komplekserne, og disse fungerer derved som en slags elektroniske reler. Sdanne opdagelser er spndende eksempler p at tvrgende videnskabelige landvindinger fra kemi, fysik og elektronik har frt til helt nye nanoteknologiske arbejdsprincipper. Andre nye skridt vil vre at sammenbygge sdanne molekylrelektroniske komponenter i egentlige elektriske kredslb i nanostrrelse.
Gravering og frsning i nanometerskala

Figur 7 viser et tredje eksempel p anvendt nanovidenskab baseret p STM. Ved en bestemt elektrokemisk spnding omarrangerer overadeatomerne i en atomart plan guldoverade sig og er sledes meget bevgelige. Hvis tippen fres ned til en ganske lille afstand fra overaden omkring denne spnding, og der pfres en ganske lille spndingsforskel, vil lse guldatomer hfte sig p tippen. Derved dannes et hul i overaden som er 1-2 atomlag dybt. Hullerne bestr af et indre ca. 5 nm bredt dybere hul omgivet af et ydre 20-30 nm adere omrde. Hullerne er robuste, og der kan tegnes mnstre eller bogstaver. De ydre huller er trekantede eller ovale, og de dybere indre huller har omtrent samme strrelse som proteinmolekyler. Huller som p gur 7 kunne derfor anvendes som centre for et nyt koncept, enkeltmolekyle erfunktionelle enzymsensorer. Heri kan forskellige enzymer eller DNA-molekyler fasthftes i hver sit hul og ere slags biologisk screening gennemfres samtidigt.
Artiklens forfattere er fra venstre forrest forkningsleder Jingdong Zhang, ph.d. studerende Mikala Grubb og ph.d. studerende Anne Christina Welinder. Bagerst fra venstre: forskningslektor Hainer Wackerbarth, professor Jens Ulstrup, eksamensprojektstuderende Palle Skovhus Jensen, forkningsleder Qijin Chi og forskningsadjunkt Tim Albrecht (siddende). Forskningsadjunkt Allan Glargaard mangler p billedet.
Biokemi og bioteknologi i nanoskala mod fremtidens enzymsensorer og DNA-chips

I kapitlerne Indblik i metalloproteiners kemi og Livets kemi under lup blev de biologiske makromolekyler proteiner og DNA introduceret. De molekyler, vi her har set p indtil nu, har molekylmasser fra omkring 100 til ca. 1000 g/mol. Proteiner og DNA er store og komplekse med molmasser p oftest 1.000-500.000 g/mol. Proteiner er opbygget af lange kder
af aminosyrer, der foldes i meget rafnerede tredimensionale strukturer. Det mest ijnefaldende trk ved DNA er dets opbygning af basepar organiseret som en slags oprejste dominobrikker, der tilsammen danner en dobbeltspiralstruktur. Proteiner udgr en langt strre del af biologien end DNA, men proteinerne dannes ud fra DNA (se Indblik i metalloproteiners kemi). Her omtales proteiner i relation til biologisk nanoteknologi.
Figur 7. Bogstaverne T og U graveret med nanohuller i en guldoverade. Hullernes indre (mrkere) og ydre struktur (lysere) kan skelnes. En del af hullerne er trekantede og flger guldatomernes arrangement i overadens krystalgitter.
98
Azurin
Gr-cytochrom c
Ferredoxin (Fe3S4)
DNA
Figur 8. Strukturerne af proteinerne azurin, gr-cytochrom c og ferredoxin samt et kort stykke DNA bundet til en metaloverade. Metalatomerne i proteinerne er vist som de strre kugler og aminosyrekderne som bnd.
99
Figur 8 viser nogle proteiner og et kort stykke af et DNA-molekyle bundet til en metaloverade. Disse molekyler har vret i fokus i Kemisk Instituts nanoteknologiske forskning. Som nvnt bestr proteinerne af lange, sammenfoldede kder af aminosyrer. Figurerne viser ikke detaljerne i foldningen, men alene de overordnede tredimensionale strukturer. Flles for proteinerne er desuden, at de indeholder metaller, i disse tilflde enten jern eller kobber. De biologiske spormetaller giver proteinerne nogle ganske srlige egenskaber af livsvigtig betydning. Metallerne gr desuden proteinerne til en farverig skare med rde, gule, grnne og bl nuancer, hvilket afspejles i deres navne (azurin efter azurbl og chrom betyder farve p grsk). Endelig er det metallerne, der rummer nye perspektiver for metalloproteiner i relation til den biologiske nanoteknologi. I DNA-strukturen genkendes den helt anderledes opbygning med baseparrene organiseret som dominobrikker. P guren er blot vist ti, men i virkelighedens DNA er der over 100.000 brikker. Det lille DNA-molekyle er fremstillet som bundet til en guldoverade for at illustrere det nanoteknologiske perspektiv. I naturen varetager de store komplicerede molekyler som proteiner og DNA komplicerede funktioner, hvor kemiske processer skal forlbe i ganske bestemte rkkeflger, pvirke hinanden gensidigt osv. I mange tilflde kan den srlige funktion erkendes hos det enkelte proteinmolekyle. Da proteinmolekylerne samtidigt har en strrelse p 3-10 nm, kommer de til at fremst som noget af det mest rafnerede enkeltmolekyle-nanomaskineri, man kan forestille sig. Sdanne molekyler er naturens egen ne biologiske nanoteknologi. Derfor er det forsteligt, at store og meget prcist sammensatte molekyler er pkrvet.
Eksempler p biologisk nanovidenskab er erartede. Muskelsammentrkning er eksempel p mekanisk funktion. Nr en calciumion bindes til proteinet troponin, undergr proteinet en voldsom strukturndring, der igen pvirker andre proteiner til samlet mekanisk muskelfunktion. Et andet eksempel er de kanaler, der leder molekyler og ioner ind og ud gennem de biologiske cellemembraner. Denne transport er helt vital for cellen. Transporten kontrolleres blandt andet ved binding af calciumioner eller andre molekyler til store proteiner i cellens membran. Ved binding bnes en kanal for stoftransport, og denne lukkes igen, nr de bundne molekyler forlader kanalproteinet. Herved kommer proteinkanalen til at minde om den molekylre transistor, der tidligere blev beskrevet. Lige som i vores almindelige samfund omsttes energi i den biologiske celle som i en slags minisamfund. Cellens vigtigste energiomstning er at ytte elektrisk ladning (strm) fra et sted til et andet. I den biologiske celles minisamfund sker det ved ytning af enkelte elektroner fra et molekyle til et andet. Dette kan foreg p kontrolleret vis, i den rigtige rkkeflge og uden kortslutning fordi naturen betjener sig af store komplicerede molekyler, selv om den enkelte ladningsytningsproces er ganske enkel. Tilstedevrelse af metaller der kan oxideres og reduceres er en afgrende forudstning. Proteinerne i gur 8 hrer alle til denne ladningsoverfrende kategori. Det er en ny opdagelse, at de ladningsoverfrende metalloproteiner kan vre kernen i biologisk nanoskala- og enkeltmolekyleteknologi, p lignende mde som for eksempel den Os-baserede molekylre transistor. Det fortller os samtidigt, at de biologiske molekylers strmfrende funktion er baseret p samme kvantemekaniske tunneleffekt som selve STM-fnomenet.
Figur 9. Strukturskitse af kobberproteinet azurin bundet til en atomart plan overade (venstre) og STM-billede (midten) af azurinmolekyler p en guldoverade mlt i vandig oplsning. Til hjre et STM-billede af cytochrom cmolekyler p en guldoverade, hvor man har skubbet molekylerne i midten ud til siden med STM-tippen. Figur 9 viser STM-billeder af elektrontransport-proteinerne azurin (kobberprotein) og cytochrom c (jernprotein) adsorberet p guldoverader. De lyse strukturer svarer igen til enkelte molekyler. I nogle tilflde er det ndvendigt at stte proteinerne p et monolag oven p guldoveraden (som vist i gur 5). Disse blandede organiske og vandige omgivelser minder tilsyneladende mere om de naturlige biologiske omgivelser og sikrer bedre stabilitet af proteinerne. I STM-billedet med cytochrom c (til hjre) ses et omrde i midten helt uden molekyler og en strre tthed at molekyler til venstre herfor. Det viser, at molekylerne ogs kan skrabes til side med STM-tippen. Stregen tvrs gennem billedet skyldes, at guldoveraden ikke er helt plan; i den vre trekant er overaden t atomlag hjere end i det nedre omrde. Billederne viser, at nogle af biologiens vigtigste molekyler, proteinerne, er elektrisk ledende, nr vi kommer ned i en lille skala, svarende til de enkelte molekylers strrelse. Det samme glder DNA. I denne ultrahje forstrrelse kommer nye egenskaber ved molekylerne til udtryk, her deres evne til elektrisk ledning som flger nanoverdenens fysiske love. Man kan nu sende strm igennem biomolekyler, uden at de delgges, og det har nogle meget vigtige praktiske perspektiver. De strmfrende egenskaber hos biomolekylerne afhnger ikke alene af ptrykte spndingsforskelle, men ogs af molekylernes kemiske omgivelser og deres almindelige fysiske tilstand. Proteiner har for eksempel ogs enzymfunktion i et utal af livsvigtige biologiske processer og processer af stor miljmssig og medicinsk betydning (se artiklen Indblik i metalloproteiners kemi). DNA-molekylers strmfrende egenskaber afhnger af om molekylerne er p den komplette dobbeltstrengsform (gur 8), eller p enkeltstrengsform. Molekylernes strmfrende egenskaber, og dermed STM-billedernes udseende, er bestemt af alle disse faktorer. Dette vil kunne udnyttes i den nre fremtids bioteknologi, hvor enzymmolekyler i direkte aktion eller DNA-enkeltstrengsmolekylers omdannelse til dobbeltstrenge vil kunne iagttages. Det vil igen betyde, at biologiske organismers tilstande vil kunne overvges med en prcision helt nede p det enkelte molekyles niveau.
Perspektiver
Teknologi fra mikro- til nanoskala bliver utvivlsomt morgendagens gennembrud, der ogs vil sammenbinde forskningsresultater fra fysik, kemi og biologi. Udvikling af basal videnskab og forstelse af nye fysiske og kemiske love i
101
100
nanoskala er en helt afgrende forudstning for dette gennembrud. Der er ogs miljmssige og etiske perspektiver af nanoteknologien, og ogs her indtager kemi en srstilling. Nanostrukturer eller komponenter skal udtnkes og fabrikeres ved kemiske metoder. Det samme glder processer til kemisk litogra, hvor elektroniske integrerede kredslb af ultrasm elektroniske komponenter samles. Ligeledes har
de biologiske chips, hvor proteiner og DNA registrerer biologiske organismers raske, syge, forurenede eller incerede tilstand, en klar kemisk forudstning. Kemi og bioteknologi p nanoskala- og enkeltmolekyleniveau vil utvivlsomt blive nogle af de mest spndende forskningsmssige ngleomrder i disse nye kemiske horisonter
Forfattere
Eksamensprojektstuderende Palle Skovhus Jensen
Ph.d. studerende Mikala Grubb
Ph.d. studerende Anne Christina Welinder
Forskningsadjunkt Tim Albrecht
Forskningslektor Forskningsadjunkt Allan Glargaard Hansen Hainer Wackerbarth
Forskningslektor Jingdong Zhang
Forskningslektor Qijin Chi,
Professor Jens Ulstrup

102
103
Brint og brndselsceller
104
105
Af lektor Jens Oluf Jensen, lektor Qingfeng Li og professor Niels J. Bjerrum

Vores energisystemer er i dag helt overvejende baseret p fossile brndsler som olie, gas og kul. Der er langt fra enighed om, hvor lnge reserverne varer, men der er nok ingen, som forestiller sig, at disse resurser varer evigt. Mere og mere peger desuden i retning af, at global opvarmning og drivhuseffekt for en stor del er en konsekvens af menneskets aktiviteter, primrt vores udledning af CO2. Vi har alts al mulig grund til at se os om efter nye og mere bredygtige energiteknologier. Et fremtidigt energisystem kan vre sammensat af mange forskellige komponenter, men en hjrnesten bliver sandsynligvis brndselscellen, der kan producere strm uden anden udledning end vand.
Hvad er en brndselscelle?
En brndselscelle er en elektrokemisk energiomstter, der direkte omdanner kemisk energi i et brndsel til elektrisk energi i en ledning. En brndselscelle arbejder i princippet som et batteri, men i modstning til et batteri lber den ikke tr for energi, og den skal derfor ikke genoplades. Dette er muligt, fordi brndselscellen konstant tilfres brndsel og forbrndingsluft. Den minder sledes om et kraftvrk eller om motoren i en bil. En fordel ved brndselscellen er, at man opnr en strre virkningsgrad end ved andre teknologier, alts at tabet ved omstningen er mindre. I dag ndes mange typer af brndselsceller, og flles for dem alle er, at de virker bedst med gassen hydrogen (brint) som brndsel. Nogle typer kan tillige omstte forskellige alkoholer eller kulbrinter. Hvis brndslet er ren hydrogen bliver det eneste udledningsprodukt rent vand, da den overordnede proces er, at hydrogen (H2) reagerer med luftens oxygen (O2) og danner vand: 2H2 + O2 2H2O + Energi Ved processen frigres energi i form af elek106
trisk strm og varme. Hydrogen kan ogs brndes af med en farvels amme, men konsekvensen bliver, at al energien omdannes til varme. Hvis cellen drives af carbonholdige brndsler som alkohol eller kulbrinter, dannes ogs CO2. Nr brndsler forbrndes, sker en oxidation ved hjlp af luftens oxygen. Oxygen modtager elektroner fra brndslet. Hvis brndslet er hydrogen, afgiver hydrogenatomerne n elektron hver og danner n positiv ion, H+. Denne ion betegnes en proton, da et hydrogenatom i al sin enkelthed bestr af en proton (kernen) samt en enkelt elektron. I praksis optrder hydrogen som et molekyle, nemlig H2, og der afgives sledes to elektroner, og der dannes to protoner. Oxygenatomet modtager to elektroner, og da luftens oxygenmolekyler hver bestr af to atomer, kan det alts modtage re elektroner. Den samlede proces bliver som beskrevet ovenfor, da hydrogen- og oxidioner tilsammen danner vand. Ved simpel forbrnding udvikles kun varme, s hvis den elektriske energi skal udvindes, m de enkelte elektronprocesser adskilles: 2H2 4H + 4e+
Dette opns ved at lade reaktionerne foreg p hver sin elektrode, der s samtidig kan opsamle strmmen. Figur 1 viser de forskellige molekyler, ioner og elektroners vej gennem brndselscellen. Mellem elektroderne er indskudt en elektrolyt, der er ndvendig i alle elektrokemiske celler af hensyn til ladningsbalancen. Der dannes positive ioner p anoden, og hvis disse ikke ledes vk, vil der jeblikkeligt opbygges et elektrisk potential (spnding), der modvirker dannelse af ere ioner, og processen vil standse. Elektrolytten er ionledende, hvilket vil sige, at ioner kan bevge sig igennem. Samtidig m den vre isolerende for elektroner, da cellen ellers ville kortslutte. Brndselsceller kan fremstilles med protonledende eller oxidledende elektrolytter. P gur 1 er udgangspunktet en celle med en protonledende elektrolyt. Hvis elektrolytten var oxidledende, ville vandet dannes ved anoden, da hydrogen og oxygen i s tilflde mdes der.
Brndselscellens historie
Udviklingen af brndselsceller gr mere end 160 r tilbage i tiden, til Sir William R. Groves opdagelse i 1839. Den tekniske udvikling af brndselsceller startede derimod frst for alvor kort tid efter 2. Verdenskrigs afslutning, hvor F.T. Bacon fra Cambridge University udviklede hjtryksceller. Efterflgende blev alkaliske- og polymerbrndselsceller udviklet i forbindelse med USAs rumprogrammer Gemini og Apollo. I 1970erne skete der en vigtig udvikling inden for phosphorsyrebrndselsceller, og udviklingen af de to hjtemperaturbrndselsceller carbonat- og fastoxidbrndselscellen blev intensiveret med henblik p brug i kraftvrker. Udviklingen af Polymerbrndselsceller tog fart i 1980erne, og p grund af forbedret ydelse samt drastisk reduceret pris og vgt blev bilrmaer over hele verden srdeles interesserede i brndselsceller som et alternativ til de traditionelle forbrndingsmotorer i biler. Den vigtigste forskel p de forskellige celletyper er elektrolytten. Den skal som nvnt vre ionledende en egenskab, der ndes hos en rkke vsker og faste stoffer. Elektrolytten lgger derfor navn til cellen (se tabel 1), og elektroder og andet er tilpasset elektrolytten.
Figur 1. Principskitse for reaktioner og massestrmme i en brndselscelle med en protonledende elektrolyt. Fra venstre kommer H2 ind, oxideres til H+ (afgiver elektronen til elektroden), transporteres gennem elektrolytten og reagerer med O2, der samtidig modtager elektroner fra elektroden. Reaktionsproduktet er vand. Elektronerne bevger sig i det ydre elektriske kredslb, hvor den elektriske energi aeveres (her i en el-pre).
eH2 H2 H 2 H2 H
+
eeO2 H+ H
+
e- H+
O2 O2 O2
H+
Elektrolyt
H2O
Katode (positiv)
Anode (negativ)
og
O2 + 4e- 2O2-
H2O
107
Opbygning af en brndselscelle
En brndselscelle er opbygget omkring elektrolytten. P hver side er elektroderne anbragt i direkte kontakt med elektrolytten, s de dannede ioner let kan ledes over til den modsatte elektrode. Elektroderne har en hjt specialiseret struktur. P siden, der er i kontakt med elektrolytten, er plagt et katalysatorlag. En katalysator fr en kemisk proces til at forlbe lettere og hurtigere, uden at katalysatoren selv forbruges. Eksempelvis letter katalysatoren i en moderne bils udstdning omdannelsen af forurenende stoffer til mindre skadelige stoffer. Katalysatoren i en brndselscelle skal ligeledes smre processen, s omstningen bliver stor, og energitabene samtidig bliver mindst mulige. Metallet platin har gode katalytiske egenskaber og anvendes meget i brndselsceller. Platin er kostbart, men da det er tilstrkkeligt med et tyndt lag af ultrane partikler (nanopartikler), kan forbruget begrnses, og platinkatalysatoren er sledes ikke den dyreste del af brndselscellen. Forbruget af platin (Pt) er dalet markant siden Gemini rumprogrammet i 1960erne, hvor der blev anvendt 4 mg Pt pr. cm2 elektrode. I dag bruges der typisk kun 0,5 mg Pt pr. cm2 for katoden og 0,15 mg Pt pr. cm2 for anoden. Til en brndselscelle p 50 kW (svarende til motoren i en lille bil) skal der sledes i alt anvendes ca. 35 g platin. Resten af elektroden er fremstillet af porst materiale, s gasserne let kan strmme ind til katalysatoren, hvor processen foregr. Elektroden skal vre elektrisk ledende, da den samtidig fungerer som strmopsamler. I selve brndselscellen bestr enheden af elektrolytten og de to elektroder. Denne sandwich fremstilles ofte som en samlet enhed, der ikke kan skilles ad. I polymerbrndselsceller, hvor elektrolytten er en polymer, kaldes den en MEA (efter engelsk: Membrane Electrode Assembly). Gasserne tilfres og fordeles over elektroden
108
ved hjlp af gaskanaler i en srlig plade, der ligeledes er elektrisk ledende. Gaskanalernes dimensioner og fordeling p disse plader har stor betydning for gastilfrslen og dermed cellens funktion. Figur 2 viser en typisk fysisk opbygning af en enkelt brndselscelle. Pakninger til forsegling af cellen er ikke vist p guren, men disse har stor betydning i praksis, da de forhindrer hydrogen og luft i at blandes (blandes hydrogen og luft i det rigtige forhold dannes den meget eksplosive knaldgas). Det er bde af hensyn til sikkerheden, at blanding ikke m forekomme, og fordi selv sm interne lkager (cross over) resulterer i lavere cellespnding og dermed lavere ydelse.
e ad ) lpl na de (+ t y Ka ato ktrol K (-) e Ele ode lad alp An an K
mindre end 1 liter pr. kW effekt. Det vil alts sige, at en brndselscelle til en lille bil (ca 50 kW) kan fremstilles, s den fylder mindre end 50 liter. Figur 3 viser skematisk stakning af celler som den i gur 2.
+
Figur 3. Flere celler forbindes i serie til en stak. Herved opns en kompakt opbygning, og spndingen ges fra ca. 0,7 V til summen af de enkelte cellers spnding. I praksis skal der desuden tilfjes gasmanifolder (flles forsyningskanaler) og kanaler til klevske, s temperaturen kan kontrolleres.
Det nvnes ofte, at brndselsceller kan fungere uden bevgelige dele, men selve stakken kan dog ikke fungere helt alene. Luften skal blses igennem, brndselstilfrslen styres, og et eventuelt klemedie skal cirkuleres. Nogle polymerbrndselsceller m have luften befugtet for at forhindre elektrolytten i at trre ud. Dertil kommer det elektroniske kontrolsystem, der styrer og koordinerer de enkelte funktioner. Systemet uden om cellestakken kaldes balance of plant, og det er ligesom cellerne hjt specialiseret. Det er eksempelvis afgrende, at pumper og blsere ikke forbruger en stor del af den producerede strm, og faktisk er det ved optimering muligt at begrnse dette egetforbrug til mindre end 5 % af produktionen. Der ndes en rkke hovedtyper af brndselsceller, og de klassiceres efter den anvendte elektrolyt. Elektrolytterne kan vre syrer, baser, smeltede salte, specialpolymerer eller faste keramiske materialer. Tabel 1 viser i oversigtsform de vigtigste typer med angivelse af respektive arbejdstemperaturer og mulige brndsler. Af tabellen ses, at celler, der arbejder ved hje temperaturer, kan omstte ere typer af brndsler.
Figur 2. Opbygning af den enkelte brndselscelle. Elektroderne (anoden og katoden) er adskilt af elektrolytten. Uden p sidder kanalpladerne, der har til forml at lede brint og luft (hvor ilten ndes i) til elektrodeoveraderne. Elektroderne er porse, s gasserne kan trnge ind, og det dannede vand kan trnge ud. Spndingen p en enkelt brndselscelle er typisk p 0.6 0.7 volt, lige tilstrkkeligt til at f en elektrisk pre til at lyse. Normalt anbringes mange celler i en serie, s der kan opns hjere spndinger. En sdan serie kaldes en stak, der ud over en brugbar spnding ogs giver en meget kompakt opbygning. Hvis en brndselscellestak eksempelvis skal anvendes i en bil, er der hje krav til bde vgt og volumen. Det er i dag muligt at fremstille stakke, der fylder
Artiklens forfattere. Fra venstre lektor Jens Oluf Jensen, professor Niels Bjerrum og lektor Qingfeng Li.
109
Celletype
Alkalisk brndselscelle (AFC)
Elektrolyt
Vandig kaliumhydroxid
Driftstemperatur Brndsel
20-100C Hydrogen
Kemisk Energi (Brndsel)
Forbrnding
Varme
Kraft-varmemaskine
Mekanisk energi
Generator
Elektrisk energi
Polymer-brndselscelle (PEMFC)
Protonledende polymer
20-200C
Hydrogen, methanol
Kemisk Energi (Brndsel)
Brndselscelle
Elektrisk energi
Phosphorsyre-brndselscelle (PAFC)
Phosphorsyre
200C
Hydrogen, methanol
Smeltet carbonat-brndselscelle (MCFC)
Smeltede carbonatsalte
650C
Hydrogen, alkoholer, kulbrinter
Fastoxid-brndselscelle (SOFC)
Iltionledende keramik
800-1000C
Hydrogen, alkoholer, kulbrinter
Figur 4. Vejen fra den kemiske energi i et brndsel til elektrisk energi (strm). verst den traditionelle teknologi med kraft-varmemaskiner. Nederst via en brndselscelle. Det er tydeligt ud fra illustrationen, at der er et kmpe potentiale i brugen af brndselsceller, da der er frre trin og derved mindre energitab fra brndsel til elektrisk energi end ved brugen af den traditionelle teknologi med kraft-varmemaskiner.
P verdensplan er effektiviteten af kraftvrker drevet p fossile brndsler 30-40 %, men som demonstreret i blandt andet Danmark kan den godt blive hjere helt op til ca. 50 %. Desuden kan spildvarmen fra kraftvrker anvendes til fjernvarme. For sm forbrndingsmotorer som bilmotorer er effektiviteten 10-20 %.
AFC = Alkaline Fuel Cell, PEMFC = Proton Exchange Membrane Fuel Cell, PAFC = Phosphoric Acid Fuel Cell, MCFC = Molten Carbonate Fuel Cell og SOFC = Solid Oxide Fuel Cell.
Tabel 1. De vigtigste 5 typer af brndselsceller. Under navnene er deres forkortelser angivet i parentes.
der kan udnyttes, afhnger af indgangstemperaturen og udgangstemperaturen: Effektivitet = (T1-T2)/T1, hvor T1 og T2 er absolutte temperaturer i grader Kelvin (processen kaldes ogs Carnots-cyklus efter den franske ingenir Carnot, som beskrev den i 1823). Denne ligning glder for alle varmekraftmaskiner, for eksempel bilmotorer og kraftvrker, og er den hjst opnelige omdannelse. I virkelighedens verden er der altid store tab, s den reelle effektivitet bliver langt mindre. Batterier og brndselsceller er elektrokemiske systemer, som omdanner kemisk energi direkte til elektrisk energi. Denne proces involverer ikke mekanisk energi og er ikke underlagt begrnsningerne i Carnot-cyklen. Derfor kan man opn hj effektivitet selv ved lave temperaturer (gur 4).
Hvorfor skal vi have brndselsceller?

Forbrndingsmotorer og brndselsceller
En varmekraftmaskine er en ndvendig del af konventionel fremstilling af elektricitet fra et brndsel. En forbrndingsmotor krer for eksempel p hurtige forbrndinger ved hj temperatur. Dette er et resultat af den kemiske energi, der frigres ved afbrndingen af brndslet med oxygen fra luften. Motoren modtager varme ved hj temperatur (T1), udnytter noget af varmen til at lave mekanisk energi og aeverer resten ved en lavere temperatur (T2). En varmekraftmaskine kan ikke omdanne al den tilfrte varme til mekanisk energi. Den teoretisk maximale energibrkdel,
110
Udsnit af en stak. I udviklingsfasen er arbejdet med fremstilling af brndselsceller udprget manuelt og krver stor omhyggelighed.
111
For hver liter benzin, der fremstilles, distribueres og forbruges, bliver der frigjort ca. tre kg carbondioxid (CO2). I dag udledes der sledes mere end seks milliarder tons CO2 rligt over hele jorden svarende til over et ton for hver person i verden. Der er efterhnden enighed blandt forskere om, at de store udledninger af drivhusgasser har en effekt p jordens klima, og beslutningstagerne er nu ogs begyndt at agere ud fra denne viden. Klodens naturlige drivhusgasser omfatter carbondioxid (CO2), vanddamp (H2O) nitrogenoxider (NOx), methan (CH4) og ozon (O3), men siden begyndelsen af den industrielle revolution i slutningen af 1700-tallet har ikke mindst carbondioxidindholdet i atmosfren vret markant stigende fra ca. 280 ppm (parts pr. million) til det nuvrende niveau p over 360 ppm. De gede mngder af drivhusgasser tillader indstrling og hmmer udstrling af varme p samme mde som et drivhus. Der er derfor blevet get fokus p energikilder, der kan fre til mindre CO2-udledning.
Forurening
nsket om ingen eller nsten ingen udledning har vret en vigtig drivkraft i udviklingen af brndselscelleteknologierne. Indbyggede methanolreformere (danner brint af methanol) i biler kan reducere udstdningsgasserne ganske betydeligt som vist p gur 5. Et andet eksempel er en 1MW prototype naturgasfyret brndselscellestation. Udledningerne er listet i tabel 2 og sammenlignet med udledninger fra andre typer kraftvrker. Figur 5. Emissioner fra en bil med en methanoldrevet brndselscelle sammenlignet med en benzindrevet bil, hvor emissionerne er sat til 100 %. Med total methanolcyklus menes samlede emissioner for hele processen fra fremstilling over distribution og forbrug af methanol. Det ses, at emissioner af carbonmonoxid (CO), nitrse gasser (NOx) og ygtige organiske forbindelser (VOC, uforbrndt brndsel) er meget lavere for brndselscellebilen. CO2-emissioner kan ikke undgs, da det er restproduktet for brndslet, men tallet er halveret p.g.a. brndselscellens strre effektivitet og dermed mindre brndstofforbrug (Emonts et al. J. Power Sources, 71, 288, 1998).
100
100
80
80 100 100 60 %
Brndselscellestak med 40 celler bygget p Kemisk Institut, DTU, med den nye polymer PBI, der har driftstemperaturer p op til 200C. De brede metalfarvede plader er kleplader til olie. Mellem hver kleplade ndes enheder med 4 celler. Strrelsen svarer til ca. 2 kW.
60 % 40 100
100
40 50
Oliereserver og drivhuseffekt
Problemstillingerne omkring produktion og forbrug af eksempelvis olie er komplekse, og det er vanskeligt at vurdere prcist, hvordan prisen p de fossile brndstoffer udvikler sig i fremtiden. Reserverne af fossile brndstoffer er stadig store, men ikke desto mindre begrnsede, og der er en stigende enighed om, at
112
verdensproduktionen af olie nok topper tidligt i dette rhundrede. Dette vil med stor sandsynlighed medfre voksende oliepriser, og transportsektoren, som er mest afhngig af olie, vil blive ramt frst og hrdest (mere om energiproblematik i kapitlerne Bredygtig kemi i fremtiden og Brintpiller som energilager).
20 1 Benzinbil Brndselscellebil Total methanolcyklus 1 0.1 1 CO 10 VOC NOx 10
50
20 0 CO2
113
Fordele ved brndselsceller

Der er ere fordele ved brndselsceller sammenlignet med den traditionelle mde at lave strm p. Her opsummeres de vigtigste: 1) Som nvnt kan energitabet ved elektricitetsfremstillingen mindskes. Det betyder, at en bil kan kre lngere p samme mngde brndstof. Hvis den primre energikilde til fremstilling af brinten er olie, vil olieforbruget (og dermed CO2-udledningen) sledes ogs blive reduceret. 2) Forureningen med NOx og sodpartikler forsvinder helt. En hydrogendrevet brndselscelle udleder kun rent vand, der oven i kbet kan drikkes. 3) Selve brndselscellen fungerer uden bevgelige dele, og er derfor meget stjsvag. Der anvendes dog ofte pumper, blsere eller luftkompressorer, der gr, at systemet som helhed ikke er helt lydlst, men ikke desto mindre vsentlig mere stjsvagt end traditionelle motorer. 4) Brndselsceller kan fremstilles i alle strrelser med nogenlunde de samme gode egenskaber. Det er en teknologi, der spnder
fra under 1 W (en telefon) til mange MW (kraftvrker). Ofte vil der vre tale om modulre enheder, der kan sammensttes efter behag til forskellige samlede effektstrrelser. Ingen andre teknikker til elektricitetsfremstilling fra et brndsel er skalrbare i samme omfang. Teknologien i et kraftvrk har som eksempel kun en brugbar virkningsgrad, nr det er i MWstrrelse, og dieselmotorer krver ligeledes en vis dimension for at opn hj virkningsgrad. Generelt forurener sm motorer forholdsvis mere end store motorer. Nr brndselscellen sammenlignes med forbrndingsmotoren, er det naturligvis lidt skvt, da de to producerer henholdsvis elektrisk og mekanisk energi. Er behovet mekanisk energi, m brndselscellen derfor drive en elmotor, og er behovet elektrisk energi, m forbrndingsmotoren drive en generator.
Anvendelser af brndselsceller
Brndselsceller tnkes anvendt p tre omrder: 1) Transportanvendelse 2) Stationr anvendelse 3) Brbar anvendelse
Forurening
SOx
Gasfyret
-
Oliefyret
3,35
Kulfyret
4,95
Brndselscelle
0,00005
NOx
0,89
1,25
2,89
0,031
Luftbrne partikler
0,45
0,42
0,41
0,000005
Ref.: Appleby og Foulkes, Fuel Cell Handbook, van Nodtrand Reinhold, New York (1989).
Tabel 2. Typiske udledninger fra forskellige traditionelle kraftvrker i kg/MWh. Ud fra tabellen kan det ses, at en brndselscelle i dette eksempel udleder cirka 100.000 gange mindre SOx og luftbrne partikler og 30-90 gange mindre NOx end de traditionelle kraftvrker.
114
Kanalplade frset i grat med gaskanaler og huller langs kanten.

115
Polymerbrndselsceller er velegnede til alle tre kategorier. Tidligere regnede man med, at gennembruddet for polymerbrndselsceller ville komme inden for transportsektoren. I dag forventes det, at udviklingen frst vil tage rigtigt fart inden for de stationre og brbare brndselsceller, f.eks. i computere. I Danmark er der stor interesse for en stationr anvendelse i form af kombineret elog varmegenerator i hjemmet. Fyringsssonen er lang i Danmark, og nr spildvarmen sledes kan udnyttes, bliver den samlede effektivitet meget hj.
Forskning i brndselsceller
P Kemisk Institut p DTU har der vret forsket i brndselsceller siden 1980erne. Alle de gngse typer har vret undersgt, og i dag arbejdes udelukkende med polymerbrndselsceller (PEMFC) baseret p nye typer af polymermembraner som elektrolytter. Derudover forskes i hydrogenlagring og hydrogenfremstilling. Figur 6. Polyperuorosulfonsyre (PFSA), der er det mest almindelige membranmateriale til polymerbrndselsceller. PFSA bestr af tre regioner: Den frste er den Teonlignende uorocarbon kde med hundreder af repeterede CF2 CF2 enheder. Den anden region bestr af O CF2 CF2 sidekder, som forbinder hovedkden med den tredje region. Den sidste region er opbygget af iongrupper, som bestr af sulfonsyregrupper SO3-H+. Hovedkder og sidekder kan have varierende lngde.
Polymermembraner
Polyperuorosulfonsyre (PFSA) er det mest almindelige membranmateriale til polymerbrndselsceller (gur 6). Det bestr af tre regioner (1) Den Teonlignende uorocarbonkde med hundreder af repeterede CF2 CF2 enheder, (2) sidekder O CF2 CF2 , som forbinder hovedkden med den tredje region og (3) iongrupperne som bestr af sulfonsyregrupper SO3-H+. Den negative komponent SO3- sidder fast p sidekden og kan ikke bevge sig. Nr membranen tilfres vand, bliver hydrogenionerne bundet til vandet som H3O+, og de kan nu bevge sig fra en SO3-enhed til en anden. P grund af denne mekanisme er den vandholdige membran en glimrende leder af hydrogenioner (protoner). Membranen skal alts holdes befugtet for at give protonledningsevne, og det begrnser denne type brndselscelle til driftstemperaturer under 100C (kogepunktet for vand). Samtidig skal der lbende tilfres vand, ved at luft og/eller hydrogen mttes med vanddamp, inden det tilfres cellen. Det er kritisk ved temperaturer under 100C, hvor vand kan danne drber. For lidt vand vil trre membranen ud, og for meget vand vil danne drber og fylde porerne i elektroden og blokere for gastilfrslen. Ved at behandle gasdiffusionslagene med Teon for at gre porerne vandskyende kan problemet afhjlpes.
celle ved forhjede temperaturer, for eksempel 180C. Cellen behver ingen befugtning, og overskudsvarmen er lettere at anvende (for eksempel til at lave damp med). Endelig bliver anoden ikke forgiftet af sm mngder kulmonoxid (CO) i hydrogenen, som det er tilfldet med lavtemperatur-polymercellerne. CO optrder altid i hydrogen, som er fremstillet af fossile brndsler eller biobrndsler. Ved brug i en traditionel polymercelle, skal hydrogenen derfor renses meget grundigt, s CO indholdet kommer under 20 ppm (milliontedele). PBIcellen kan fungere ved 150-200C og krver ingen rensning for CO.
Fremtidens Hydrogensamfund
Det er en spndende vision at basere fremtidens energisystem p hydrogen som energibrer. En energibrer adskiller sig fra en egentlig energikilde ved kun at bre energien i en periode. I dag er samfundet baseret p elektrisk strm som vores energibrer. Strm fremstilles af fossile brndsler (kul eller olie), vandkraft (i de norske fjelde), vind, sol eller muskelenergi (i en cykeldynamo) og brer energien derhen, hvor den skal anvendes. En begrnset mngde elektrisk energi kan opbevares i et opladeligt batteri, hvor det midlertidigt omdannes til kemisk energi. Dette er dog srdeles vanskeligt ved store energimngder, hvilket netop er svagheden ved elektrisk strm. Vinden blser ikke hver dag, og solen skinner ikke om natten. Hvis fremtidens energisystemer skal baseres p vedvarende energi, er det derfor af afgrende betydning, at energien kan lagres, og hydrogen er sledes oplagt som energibrer parallelt med elektrisk strm. Der ndes forholdsvis simple processer til omdannelse af de este relevante energiformer til hydrogen, og hydrogen kan nemt fungere som en flles energiform p linje med strmmen. hydrogen har desuden som tidligere ppeget en vsentlig fordel frem for andre brndsler, ved at det kun danner vand og alts ikke forurener.
116
Elektroder og MEAer
(Membrane Electrode Assembly) Elektroderne bestr af et 0.1 - 0.3 mm tykt makroporst (med en hulstrrelse omkring 0,05 mm) kulstofpapir eller -klde, hvorp der er lagt et tyndt mikroporst gasdiffusionslag (med huller mindre end 0,001 mm). Gasdiffusionslaget brer katalysatoren. De enkelte lag ses i gur 8. Nr to elektroder samles om en polymermembran fs som nvnt en MEA. Denne er under 1 mm tyk. P gur 9 ses et elektronmikroskopi-billede af de forskellige lag i et tvrsnit af en MEA.
En anden type polymercelle er under udvikling p Kemisk Institut. Den er baseret p syredopet (tilsat phosphorsyre) polybenzimidazol (PBI) (gur 7). Denne membran har hj ledningsevne selv med lavt vandindhold, s den kan ogs anvendes ved temperaturer over 100C. Der er ere fordele ved at anvende en polymer-
Figur 7. Den phosphorsyre-dopede PBI-membran fra Kemisk Institut, DTU. Hovedkden er en helt aromatisk heterocyclisk polymer. De tre benzenringe i strukturen giver termisk stabilitet og stivhed i strukturen. P grund af nitrogenatomerne i strukturen er polymeren basisk og kan let reagere med en syre som for eksempel phosphorsyre, og membranen fr herved hj protonledningsevne.
117
Selve katalysatoren fremstilles ved at udflde platin eller lignende metaller som nanopartikler p et kulstofmateriale med stor overade. Det glder her om at fordele platinen mest muligt, da det kun er overaden, der er aktiv til katalyse. P gur 10 ses et billede af en sdan katalysator med nanopartikler af platin.
strmmen ikke kan passere gennem alle celler, dannes der ingen strm. Fotograerne viser en kanalplade frset i grat og stakke fremstillet p Kemisk Institut Forsknings- og udviklingsarbejdet p Kemisk Institut foregr i samarbejde med andre forskningsinstitutioner og med private industrivirksomheder. Bl.a. kan nvnes samarbejdet med den danske producent af brndselsceller IRD
Fuel Cells i Svendborg og Danish Power Systems. En del projekter er rent nationale med sttte fra Energiforskningsprogrammet under Energistyrelsen, PSO-programmet eller Forskningsrdene. Mange samarbejdspartnere ndes i udlandet, og arbejdet organiseres via projekter stttet af EU eller Nordisk Energiforskning. Ls ogs artiklerne Bredygtig kemi i fremtiden og Brintpiller som energilager.
Figur 8. Elektronmikroskopibilleder fra fremstillingen af gasdiffusionselektroder. 1) Kulpapir, 2) Det samme behandlet med Teon, 3) Efter pfring af et jvnt gasdiffusionslag af kulstofpartikler og 4) Efter at et katalysatorlag er lagt p.
Figur 10. Platin p kulstofbrer udviklet p Kemisk Institut, DTU (40 vgt % platin p kulstof). De mrke pletter er platinpartikler. Billedet er taget med et transmissionselektronmikroskop. Den hvide mlestok er 50 nm, s det ses, at platinpartiklerne (mrke) er 5-10 nm (1 nm = 1 nanometer = 10-9 m eller 10-6 mm).
Stakning af celler
Nr nye materialer skal testes, sker det altid i enkeltceller, fordi dette er det mest simple. Inden man nr til en anvendelse, er det ndvendigt efterflgende at stakke cellerne. Det stiller store krav til materialerne, og selvom det fremstr simpelt (gur 3), er det i praksis srdeles kompliceret. Gasserne skal fordeles helt ligeligt til alle celler og til alle kanaler i hver celle. Temperaturen m holdes indenfor et bestemt tilladt interval, selvom der konstant udvikles meget varme. Dertil kommer, at alle samlinger skal vre ttte. Det kan ligeledes vre et problem, at ikke alle celler fungerer lige godt. Da strmmen igennem hver enkelt celle er den samme som gennem stakken, kan der vre enkelte celler, der ikke kan flge med ved store strmme. I heldigste tilflde sker en stor lokal varmeudvikling, men i vrste fald delgges den pgldende enkeltcelle. Hvis
Figur 9. Elektronmikroskopi-billede af gennemskret MEA fremstillet p Kemisk Institut. Den hvide bjlke verst angiver strrelsesforholdet, og tykkelsen af de enkelte lag er angivet i m. Det ses, at cellen er centreret omkring membranen (polymerelektrolytten). P hver side ndes katalysatorlaget, hvor elektrodeprocesserne (dannelse af hhv. protoner og vand) foregr. Supportlaget og kulpapiret giver mekanisk styrke og leder strmmen. Alle lag bortset fra membranen er porse, s hydrogen og oxygen kan strmme ind (og vand ud).
Forfattere
Lektor Jens Oluf Jensen Lektor Qingfeng Li
Professor Niels J. Bjerrum

119
118
Brint og brndselsceller Brint og brndselsceller
Brintpiller som energilager

Af ph.d. studerende Rasmus Zink Srensen, lektor Tue Johannessen og professor Claus Hviid Christensen
Brintsamfundet er en vision for, hvordan adgangen til energi i fremtiden kan sikres p en bredygtig og forureningsfri mde. Fr visionen bliver til virkelighed, krver det dog mange videnskabelige gennembrud. Tvrfagligt samarbejde mellem fysikere, kemikere og kemiteknikere har frt til DTUs brintpille, som kan vise sig at vre et vsentligt skridt p vejen mod at virkeliggre brintsamfundet. Det krver dog stadig en udviklingsproces fr potentialet kan realiseres, og der ligger ere fremtidige udfordringer i at bringe brintpillen fra laboratorierne til det punkt, hvor den gr en forskel i almindelige menneskers dagligdag.
Det moderne samfund er bygget p plidelig, enkel og billig adgang til energi. Uden strm i stikkontakterne, varme i radiatorerne og brndstof til biler, busser, y mv. ville samfundet slet ikke eksistere i den vante form. Derfor er det altid en stor nyhed, nr olieprisen ndrer sig, for den pris pvirker netop samfundets mest basale grundlag.
Brintsamfund
Idag bruger vi fossile brndstoffer mange gange hurtigere end nye bliver dannet, s det er nppe overraskende, at reserverne bliver
120
mindre og mindre (se ogs artiklen Bredygtig kemi i fremtiden). Der er dog stadig olie, kul og naturgas nok i undergrunden til mange rs forbrug, s hvorfor overhovedet bekymre sig om at udnytte andre energikilder? En del af svaret er, at man fra starten har tappet de lettest tilgngelige reserver, og at det, i takt med at disse lagre tmmes, bliver dyrere og dyrere at udvinde brndslerne. En anden bekymring er, at afbrndingen af kulbaserede brndstoffer ger atmosfrens indhold af drivhusgasser og dermed frer til opvarmning af kloden med uoverskuelige konsekvenser til flge. Det er desuden et internationalt politisk
121
problem, at de este af klodens reserver af fossile brndsler ndes i ustabile lande, hvoraf ere er diktaturer, og at disse oliestater har en enorm magt ved at kunne true med at lukke for verdens energiforsyninger. Summen af disse, og ere bekymringer har frt til at ere og ere forskere gennem de seneste rtier har undersgt, hvordan vi kan sikre adgang til rigelig og billig energi i fremtiden, og her starter visionen om det forureningsfri samfund, brintsamfundet. Som brndstof har brint den vsentlige fordel, at det ved almindelige betingelser kun kan reagere med luft p n mde: Det oxideres af luftens ilt (brnder) til helt uskadeligt vand i den kendte reaktion H2(g)+1/2O2(g) H2O(g) H = 241,8kJ/mol mens det frigiver energien 241,8 kJ/mol eller 120,1 kJ/g H2. Til sammenligning er brndvrdien af benzin 42,7 kJ/g. Forbrnding af brint giver alts helt forureningsfri energi samtidig med, at energiindholdet pr. masseenhed er meget hjt. Desuden har brint den fordel, at oxidationen kan foreg i brndselsceller, hvor man kan udnytte en langt strre del af den kemiske energi, end det er muligt med f.eks. forbrndingsmotorer (brndselsceller er et afgrende element i realiseringen af brintsamfundet og beskrives selvstndigt i kapitlet Brint og brndselsceller).
122
Desvrre ndes molekylrt brint ikke som en tilgngelig energikilde i naturen. Til gengld er brint en vigtig kemisk byggesten, som indgr i bde alt organisk materiale, herunder de fossile brndsler og ikke mindst i vand. Brintatomer er dermed til stede i rigelige mngder, og med energi fra andre (primre) kilder kan molekylrt brint udvindes fra vidt forskellige udgangsstoffer. Netop det faktum, at brint kan udvindes fra mange forskellige kilder, er endnu en vsentlig grund til, at mange forskere tror p brint som fremtidens energibrer. For at et energisystem bliver anvendeligt, skal det nemlig vre temmelig homogent, s mange brugere med forskellige behov kan bruge den samme energibrer. P den mde undgr man at skulle specialfremstille og transportere srlige energilagre til hver enkelt anvendelse, men kan optimalt njes med nogle f centrale energilagringsmedier, som produceres fra mange kilder og anvendes til mange forskellige forml. Uheldigvis er molekylr brint ikke srlig velegnet til netop transport og distribution af energi, da det er en ekstremt let gas og dermed krver enorme voluminer til lagring af relevante energimngder. Fordelene ved brint som energibrer er dog s store, at der bde politisk og i forskerkredse er en vilje til, at lagringsproblemet skal lses. Forskere verden over arbejder derfor p at udvikle nye metoder til at opbevare brint. Mder som er kompakte,
sikre, genanvendelige og billige, og hvor man let kan frigive brinten igen, nr der er brug for den lagrede energi. Tidshorisonten for at virkeliggre visionen om et brintsamfund er stadig uvis. Man kan ikke stte dato p, hvornr nogen fr de lyse indfald, som er ndvendige, for at alle dele til et nyt energisystem kan falde p plads. Det er til gengld sikkert, at med de stigende priser p fossile brndsler og med drivhuseffektens voksende pvirkning af klimaet, bliver det mere og mere presserende at f udviklet fremtidens energiteknologier.
Boks 1 - Steam reforming

Hovedparten af verdens brintproduktion foregr i dag ved steam reforming af methan (naturgas). Processen, der normalt kaldes steam reforming, bestr i virkeligheden af to trin: CH4 + H2O CO + 3H2 CO + H2O CO2 + H2 Afhngig af hvor ren brinten skal vre, og om man vil deponere CO2, kan en brndselscelle enten kre p CO2/H2-blandingen, eller CO2 kan skilles fra i en selvstndig proces. Steam reforming foregr ved hje temperaturer (800-900 C). Det betyder, at sm reformere vil have et relativt stort varmetab i forhold til den brint, der produceres. Steam reforming er derfor mest effektiv i meget store fabrikker, hvor der ogs er mulighed for at skille produktgassen i CO2 og H2.
Brintproduktion
Brint kan fremstilles ud fra mange udgangsmaterialer og energikilder. I dag er det billigste og mest almindelige at bruge naturgas som bde energi- og brintkilde i en proces kaldet steam reforming (se boks 1). I denne katalyserede proces reagerer naturgas (methan, CH4) med vand og danner ved hj temperatur brint og CO2. I den nrmeste fremtid bliver naturgas formentlig ved med at vre hovedkilden til brint, og det er sandsynligt, at mange af brintsamfundets teknologier i starten vil vre drevet af brint produceret ved steam reforming. I lignende processer kan der ogs udvindes brint af biologiske produkter som f.eks. ethanol (CH3CH2OH) eller sukker (C6H12O6). Uanset hvilket af udgangsstofferne man vlger, vil carbonindholdet dog altid omdannes til CO2. Det er til gengld muligt at undg at slippe CO2 ud i atmosfren. Hvis steam reformingen foregr p store centrale fabrikker, kan man skille CO2 fra brint og deponere den dannede CO2 i undergrunden. Denne teknologi kaldes sequestration (boks 2) og overvejes som en seris mulighed for at reducere udledningen af drivhusgasser, indtil hele vores energibehov kan dkkes af vedvarende energikilder.
Rensning af udgangsstoffet Steam reforming Vanddamp
Shift omdannelse HTS LTS
Kulbrinte ind (Methan)
Frdig brint Fjernelse af CO rest Fjernelse af CO2 Proceskondensat
Opbygningen af et industrielt anlg til steam reforming. Frst renses naturgassen. Derefter blandes den med vanddamp, og blandingen varmes op, inden den kommer ind i den frste reaktor. Her foregr den frste reaktion (markeret steam reforming) CH4 + H2O CO + 3H2. For at f strre udbytte af brint og undg at slippe CO ud, har anlgget to reaktorer til reaktionen CO + H2O CO2 + H2 (shift omdannelse). For at f hjest muligt udbytte foregr denne reaktion i to trin ved forskellige temperaturer (hjtemperatur shift og lavtemperatur shift). I den sidste del af processen fjernes CO2 og rester af CO, s produktet bliver ren brint.
123
Boks 2 - Sequestration
N2, O2, H 2O
Fabrik el
ler kraftv
rk
CO2 udskilnings anlg
Olie og CO2
CO2 CO2
CO 2 lagret i saltform
han ud af kullag inger met CO 2 tv
Methan
atio
CO2 lagr et i t
m t
olie-
vinger olie ud af porse ge ologis CO 2 t ke
eller
g a s fe
lt
udvin
lag (f
orbed
ret olie
ding)
CO2
CO2
I store industrielle anlg, som genererer CO2, er det muligt at udskille CO2 fra den vrige rggas og pumpe den ned i gasttte geologiske formationer i undergrunden. Denne teknologi kaldes sequestration efter det engelske ord sequester, der betyder at isolere fra omverdenen. Nr CO2 pumpes ned i undergrunden, kan det enten lagres i saltformationer og i tmte olie- eller gasfelter eller alternativt bruges til at ge udbyttet fra oliefelter ved at presse olien ud af de geologiske formationer, det ligger i og hen til boringen, hvor olien kan pumpes op.
Figur 1. Verdenskort med markering af den del af jordens overade, der skulle dkkes med solceller for at dkke verdens samlede energiforbrug. fdevarer. Man skulle formentlig opdyrke bde bjerge, rkener og regnskove, hvilket af mange grunde er en umulig strategi. Energiafgrder, og dermed bioethanol, kan alts nppe blive mere end et supplement til andre energiformer, men i frugtbare omrder kan det dog give et vsentligt bidrag. Solenergi er et mere lovende alternativ. De bedste solceller kan i dag omdanne op til 25 % af den indstrlede energi til strm. Disse celler er stadig kun p laboratoriestadiet, men selv kommercielt tilgngelige solceller kan udnytte hele 10 % af solenergien. Det betyder, at man allerede nu kunne producere nok energi til hele verden ved blot at dkke 0,9 % af jordens totale landareal med solceller. I et tnkt eksempel kunne verdens energibehov alts dkkes af solparker, som dkkede de rde rkanter p landkortet p gur 1. I praksis ville man selvflgelig sprede energiproduktionen mere ud, og lgge den tttest muligt p forbrugerne, da transport af elektricitet giver vsentlige energitab. Med dagens teknologier er solenergi desvrre uforholdsmssigt dyrt, s en af de store udfordringer indenfor dette felt er at udvikle solceller til konkurrencedygtige priser. Selv om sol- og vindenergi har potentiale til at dkke hele vores energiforbrug i fremtiden, har de stadig en vsentlig ulempe, som skal overvindes, inden de kan bruges i stor skala. Problemet er, at man ikke selv bestemmer, hvornr energien er til rdighed. Energien fra de nvnte kilder afhnger netop af, hvor meget det blser, eller hvor meget solen skinner. I Vestjylland er der sledes allerede vindmller nok, til at producere al den strm der er brug for, nr der er tilstrkkelig vind (elektricitet udgr ca 13 % af Danmarks samlede energiforbrug). Vinden blser bare ikke altid, s man er ndt til at have kulfyrede kraftvrker stende klar til at overtage, s snart vinden lgger sig. For at holde kraftvrkerne igang er de ndt til at producere lidt hele tiden, og jo
125
For at gre energiforsyningen uafhngig af fossile brndsler arbejder man p at opbygge strre og strre kapacitet af vedvarende energikilder. I Danmark foregr dette hovedsageligt ved, at der bygges vindmller, mens Brasilien har en stor produktion af bioethanol (sprit) fra energiafgrder (sukkerrr), og USA satser massivt p solceller. I fremtiden vil energiforsyningen i hvert geogrask omrde formentlig skulle sammensttes af de kilder, som er mest velegnede i netop det omrde. I de tre ovenstende eksempler udnytter man netop de lokale resurser. I Danmark (specielt ved vestkysten) er der store mngder tilgngelig vindenergi, som det giver god mening at udnytte. I USA og Brasilien er potentialet for vindenergi betydeligt mindre (i de este omrder). Til gengld har begge lande store regioner med et hjt antal solskinstimer rligt. I Brasilien satser man p at udnytte solens energi
124
til at producere afgrder, der i en lavteknologisk proces kan omdannes til bioethanol, der allerede i stort omfang bruges som brndstof. Med denne teknologi begrnser fotosyntesens effektivitet hvor stor en del af sollyset, der kan omdannes til den nskede energiform. Ved fotosyntesen lagres ca. 0,3% af den indstrlede energi som kemisk energi hovedsageligt i form af sukker og stivelse. CO2 + H2O + h sukker stivelseskder Metoden er billig, da det ikke krver avanceret teknologi og store anlgsudgifter at dyrke energiafgrder og fermentere dem til ethanol. Desvrre betyder den lave udnyttelsesgrad, at hvis hele verdens energibehov skulle dkkes af energiafgrder, ville det vre ndvendigt at dyrke ca. 30 % af jordens totale landareal, ud over det areal, som allerede bruges til at dyrke
mindre en del af deres kapacitet der udnyttes, desto mindre effektive bliver de. Faktisk er der i Danmark s stor en dkning med vindmller, at nr det virkelig blser, m der slges store mngder strm til Tyskland til en pris langt under produktionsprisen, og man er ndt til at stoppe en del af mllerne, da der ikke er brug for al den strm, de kunne producere. Man kan levende forestille sig, at med enorme solparker ville problematikken vre den samme, bare i meget strre skala. Derfor er det en ndvendig forudstning for udbredelsen af vedvarende energi, at det bliver muligt at lagre energien, fra det tidspunkt hvor naturen stiller den til rdighed, til det tidspunkt hvor den skal anvendes. Samtidig vil det vre en fordel at kunne transportere den vedvarende energi fra omrder hvor den er rigelig, til omrder med behov for mere energi, end det er muligt at opsamle lokalt. Brintproduktion er den mest lovende teknologi til at lagre energien, da bde solceller og vindmller producerer strm, som relativt enkelt kan bruges til at danne brint ved elektrolyse af vand. 2H2O 2H2 + O2 Som alle kemiske processer er elektrolyse forbundet med et energitab ud over enthalpindringen H, men i moderne elektrolyseanlg er det muligt at n helt op p at omdanne 80 % af den elektriske energi til kemisk energi i brintmolekylerne. Et lille tvist er desvrre, at selv om gasformig brint i princippet kan opbevares, er det srdeles upraktisk at gre det i meget stor skala.
Boks 3 - Elektrolyse
Vand kan spaltes elektrokemisk til O2 og H2 ved elektrolyse. Processen er velkendt som undervisningsdemonstration, hvor man kan blande gasserne til knaldgas der eksploderer, nr det antndes med en gld. I selve den elektrokemiske spaltning af vandmolekylerne tvinges hydroxidioner til at afgive elektroner til den positive elektrode, hvorved der dannes vand og ilt, mens elektroner fra den negative elektrode spalter vand i hydroxidioner og brint. Det elektriske kredslb bliver sluttet, ved at hydroxidionerne vandrer fra den negative til den positive elektrode, s hvis elektroderne str i hvert sit bger med vand, kan der ikke lbe en strm, og dermed ikke dannes ilt og brint. Anode 2OH- H2O + O2 + 2e2 H2O + 2e- 2OH- + H2
Katode
Demonstrationsopstillingen med to elektroder i vand er selvflgelig ikke den mest energieffektive mde at udfre elektrolysen p. Alle effektive elektrolyseenheder er derimod opbygget efter samme model som en brndselscelle, bare designet til at lade reaktionen forlbe i modsat retning.
hvordan kulfyrede kraftvrker bedst kan konstrueres til at sequestrere CO2, og hvordan de bedst kan virke i samspil med den vedvarende energi. De vedvarende kilder til elproduktion vil formentlig fremover f strre og strre betydning. Ved at satse p en blanding af forskellige primre energikilder (sol, vind, vandkraft etc.) kan nogle af udsvingningerne til dels modvirke hinanden, men den del af strmmen, der ikke umiddelbart er brug for, m kunne lagres, og det kan ske ved at danne brint ved elektrolyse af vand. Brint fra bde elektrolyse og steam reforming kan herefter lagres effektivt og kompakt, indtil der er brug for det enten i transportsektoren eller som el i nettet.
Brintlagring
Den mest almindelige illustration af brintlagring tager udgangspunkt i energiforbruget i en bil. Brintlagre sammenlignes og vurderes ofte i forhold til, hvor langt netop en bil kan kre p brintlageret kontra en tilsvarende tankfuld benzin. Denne sammenligning er selvflgelig relevant, da en stor del af vores samlede energiforbrug ligger i transportsektoren, men biler bliver i praksis formentlig nppe de frste brintdrevne systemer. I starten vil brndselsceller og brintlagre snarere skulle konkurrere med batterier i ndstrmsanlg, lystbde, militre anvendelser o.l., hvor det ikke er afgrende at vre den billigste tilgngelige teknologi, men den med bedst ydeevne. Brintsamfundet m alts forventes at starte med enkelte nicher, hvorefter teknologien lbende kan modnes og brede sig til ere og ere omrder.
En mulig udgave af fremtidens energisystem er skitseret i gur 2. Man m forvente, at rafnerede olieprodukter i mange r fremover vil have stor betydning bde i industrien og til transport, da praktisk talt alle eksisterende anlg bruger olie som bde brndstof og udgangsstof for produktionen (alt fra plastik til avancerede lgemidler produceres nu ud fra olieprodukter). Naturgas og biomasse anvendes for tiden p linie med kul til produktion af el og varme, men kan relativt nemt bruges til at producere brint til brintsamfundet. Allerede i dag gr en stor del af naturgassen til brintfremstilling som et led i fremstillingen af forskellige kemiske produkter. Forbrnding af kul til elfremstilling vil ogs fremover have stor betydning, og man er allerede langt med at effektivisere denne proces. Eventuelle stigninger i CO2-afgifter og lignende kan f stor betydning for udformningen af fremtidige kulfyrede kraftvrker, og i elbranchen tnker man allerede alvorligt over,
Olie
Raffinering Industri
Naturgas Steam reforming Biomasse
H2
Kul Vindkraft
Elektrolyse +
Transport
-
H2
H2 lager Brndselscelle
Solenergi
Vandkraft
Electricitet
Forbruger
Figur 2. Simpliceret diagram der viser, hvordan brint kan indg i et samlet energisystem baseret p mange forskellige energikilder
127
126
To af artiklens forfattere. Til venstre ph.d. studerende Rasmus Zink Srensen med DTUs brintpiller. Til hjre lektor Tue Johannessen med en modelbil der kan kre p bde brint og solenergi.
Ud fra tallene ovenfor kan man nemt udregne energiindholdet i benzin og forskellige batterier fra f.eks. cykellygter og mobiltelefoner og sammenligne energiindholdet med de brintlagre, der bliver beskrevet nedenfor. Hvis man omregner alle energierne til kJ/g og kJ/l bliver sammenligningen mest overskuelig. I sammenligningen skal man desuden huske, at mens bde batterier og brndselsceller leverer el, s leverer motoren energien i form af bevgelse. Hvis der i stedet skal laves strm, bliver der alts et yderligere energitab i en generator. Fundamentalt kan brintlagre opdeles i to kategorier. Der er de direkte brintlagre, som optager og afgiver molekylr brint. Denne gruppe omfatter bde trykasker, kondensering til ydende brint og de este metalhydrider. I den anden kategori ndes de kemiske brintlagre, hvor brinten er bundet i et molekyle, som skal gennem en reformering for at frigive brinten. Disse lagre kan f.eks. vre methan (naturgas), alkoholer (methanol, ethanol etc.) eller ammoniak.
strrelse af en gasaske stter dermed ogs grnsen for, hvor hj brintttheden kan blive ved et givet tryk. Brintopbevaring ved hjt tryk er risikabelt. Hvis der gr hul p en gasaske, vil der frigres voldsomme krfter, og asken kan blive til en veritabel torpedo, som kan forrette alvorlig skade. Desuden kan den lkkede brint i uheldige tilflde antndes og forrsage enorm varmeudvikling. Hvis brinten brnder, mens den frigives fra tanken, er det ikke kritisk, men i lukkede rum kan lkket gas opblandes med luften til en eksplosiv blanding (knaldgas). Til stationre anvendelser er sikkerheden af gasasker med brint normalt uproblematisk, s lnge sikkerhedsforskrifterne overholdes. Hvis brinten derimod skal bruges i mobile enheder, vil risikoen for ulykker ges betydeligt, da voldsomme std kan beskadige gasaskerne. Til brbare enheder vil gasasker ikke vre umiddelbart anvendelige, da brintttheden falder betydeligt, nr beholderen skal vre mindre (vggene skal stadig have samme tykkelse). Det betyder, at der nsten ingen brint vil kunne opbevares i en trykaske, der er lille nok til at kunne indsttes i en brbar computer eller en mobiltelefon.
kg/h). I knap s store anlg (100 kg/h) stiger energitabet til hele 45 %. Energimssigt er opbevaring af brint som ydende brint alts meget ineffektivt. Ren ydende brint indeholder ca. 62 kgH2/m3 og er jo principielt 100 wt% brint. Hvis man regner den isolerende tank med, bliver ttheden dog betydeligt mindre. Der er udviklet beholdere til ydende brint beregnet til biler. Disse brinttanke har en brinttthed p 14,2 wt% og er sikkerhedsgodkendt til anvendelse i Europa. P trods af en grundig isolering af tanken sker der en langsom opvarmning af brinten. De frste ca. to dage forrsager den begrnsede afdampning udelukkende en stigning i tankens tryk, men herefter bliver det ndvendigt at lukke brint ud, for at trykket ikke skal blive for hjt. I en biltank vil der efter de frste to dage uden drift vre et tab p ca. 3 % pr dag. En bil med ydende brint i tanken, der holder ubrugt i lngere tid, vil alts gradvist miste brndstof. Sikkerheden ved opbevaring af ydende brint er noget bedre end for trykasker. Hvis der kommer en utthed, vil brinten kun dampe af i et behersket tempo, og den udsivende brint vil hurtigt stige til vejrs. I lukkede rum kan brintudslip dog vre yderst farlige, da der, som tidligere nvnt, dannes en eksplosiv blanding med luften.
Brint p trykasker
Internt imellem brintlagre sammenlignes lagerkapaciteterne som vgtandel brint (kg H2/ kg brintlager incl. H2) og volumentthed (kg H2/m3). For at omregne til anvendelig energi ganges mngden af brint med brints forbrndingsvarme (240 kJ/mol, 2,0 g/mol) og brndselscellens effektivitet (ca. 40-60 % afhngig af type). Til sammenligning udregnes energiudbyttet fra f.eks. benzin ofte ud fra forbrndingsvarme (42,7 kJ/g) og effektivitet i en benzinmotor (20-25 %). Benzins massefylde er ca 0,7g/cm3. Energiindholdet i et batteri beregnes derimod som antal Amperetimer (Ah) gange spnding (V): x Ah y V = xy Wh xy Wh 3600 s/h = z J
128
I dag opbevares brint oftest under hjt tryk i gasasker. Disse asker udmrker sig ved at vre fysisk simple og kan opbevare brint i en nrmest ubegrnset periode. Gasaskerne, der fremstilles enten af specielle stllegeringer eller af kompositmaterialer (glas- eller kulber ol.), er en gennemprvet teknologi og anvendes i stor udstrkning i alt fra laboratorier til brintdrevne busser. Gasaskerne har dog den ulempe, at de er meget tunge i forhold til den opbevarede mngde brint. Den totale brinttthed af en gasaske varierer med askens strrelse og materialet, men kommer i praksis ikke meget over 3 wt%. Af sikkerhedshensyn fremstilles og anvendes kun gasasker af moderate strrelser, s hvis der skal bruges store mngder brint, er det ndvendigt at fordele denne i ere asker. Den maksimale
Flydende brint
Opbevaring af brint p ydende form benyttes normalt i tilflde, hvor man nsker at opbevare strre mngder, end det er praktisk og sikkert at have under hjt tryk i gasasker. Flydende brint opbevares under hjst 5 bar i store dobbeltvggede beholdere med god isolering mellem vggene. Nedklingen af brint til 22 K (-251C), hvor det kondenserer, er en meget energikrvende proces, der foregr i ere trin. Nedklingen forbruger ca. 25 % af brintens energi ved optimale betingelser i et meget stort anlg (1.000
Metalhydrider
Mange metaller og metallegeringer er i stand til at optage brint i strre eller mindre mngder. Brint optages ved, at brintmolekylet spaltes p metallets overade, hvorefter brintatomerne diffunderer (vandrer) ind i metalstrukturen. H2 + 2M 2H* + 2M 2MH hvor M reprsenterer et metalatom, og H* er et brintatom p metallets overade. Forholdet mellem H og M er ikke ndvendigvis 1:1.
129
I begyndelsen ndes brinten i fast oplsning i metallet (en blanding af gas og metal uden kemiske bindinger mellem de to komponenter), men nr partialtrykket af brint overstiger en bestemt vrdi (afhngig af metallet), dannes en egentlig metalhydridfase. Faseomdannelsen foregr ved konstant temperatur og tryk, mens strre og strre mngder brint optages. Nr al metallet er omdannet til hydrid, kan ekstra brint kun lagres i fast oplsning i hydridet. Dette ses ved, at der skal kraftigt stigende tryk til for at presse mere brint ind i materialet. Ved tilstrkkeligt hje tryk kan nogle metaller optage mere brint ved endnu en faseomdannelse.
Brint lagret p fast form
Gasformig brint
tigheden begrnses ofte af spaltning/dannelse af brintmolekylerne. Denne reaktion foregr kun p materialets overade, s den forlber hurtigere, hvis man knuser materialet til et meget nt pulver med et hjt overadeareal. Til gengld bliver der s mellemrum mellem de enkelte korn i pulveret, og det nedstter den totale kapacitet for brintlagring. I de kendte systemer baseret p metalhydrider er materialettheden (og dermed volumenttheden af brint) ofte kun 50 % af det teoretiske pga. disse mellemrum. Alt i alt frembyder metalhydriderne et vsentligt potentiale for sikker opbevaring af helt ren brint med meget lille tab. Storstilet udnyttelse krver dog vsentlige gennembrud i udviklingen af bedre materialer og systemer, der tillader hurtig frigivelse af brinten.
vil samtidig forgifte denne. Sidst, men ikke mindst, medfrer ufuldstndig reformering, at der dannes forskellige unskede forbindelser som methanaldimethylacetal, eddikesyre og methanal. Samlet set er direkte anvendelse af methanol i brndselsceller en meget lovende teknologi, men p det nuvrende stadie er energieffektiviteten kun det halve af andre brndselsceller, og der skal dermed produceres og lagres upraktisk store mngder giftig methanol i forhold til den energi, der bliver til rdighed.
Som brintlager har ammoniak dog ere vsentlige fordele. For det frste er brintttheden hj. Hele 18 wt% og 121 kgH2/m3 for ydende ammoniak. For det andet ndes der allerede en infrastruktur til transport af ydende ammoniak, da det bruges bde til gdning og i ere industrielle processer. Der skal alts ikke opndes nye teknologier til at transportere brinten, hvis den bindes som ammoniak. Sidst, men ikke mindst, er det enkelt at spalte ammoniak til bestanddelene brint og kvlstof med en passende katalysator, og efter forbrnding er de eneste biprodukter derfor vand og kvlstof. Med ammoniak som brintlager kan der alts laves en infrastruktur for energi, som slet ikke er afhngig af kulstof, og som derfor heller ikke giver lokale CO2-udslip. Det totale CO2udslip vil derimod selvflgelig afhnge af, hvordan brinten laves. Ammoniak er alts srdeles velegnet som brintlager, bortset fra giftigheden. Derfor er det relevant at se p, hvordan ammoniak kan lagres sikkert, kompakt og reversibelt (ved en proces, som kan forlbe i begge retninger
Brint fra dekomponering af ammoniak

Ammoniak er et af verdens mest producerede kemikalier. Ved masseproduktion er ammoniak billigt, og beregninger har vist, at det med den nuvrende pris er en af de mest konomiske brintkilder. Ammoniak som brintlager er blevet overvejet af mange forskningsgrupper, men er nsten altid blevet afvist, fordi det i fri form (ydende eller gas) er giftigt og tsende og derfor ikke kan hndteres som brndsel af almindelige forbrugere.
H H2 H
Figur 3.
Hydrid
Brint fra methanol

Methanol er i mange tilflde blevet foreslet som en velegnet brer af brint. Methanol er ydende ved stuetemperatur og er derfor let at opbevare. Det kan samtidig reformeres med vand til brint og CO2 (se boks 1). CH3OH + H2O CO2 + 3H2 Den 1:1 blanding af vand og methanol, som skal bruges til reformeringen, har et brintindhold p 12 wt% og 100 kgH2/m3. Til anvendelse i brndselsceller kan methanol enten reformeres indirekte i en reformer, eller det kan reformeres direkte p brndselscellens anode. Specielt reformering p anoden i de skaldte Direct Methanol Fuel Cells (DMFC) er interessant, da det forsimpler det ndvendige procesudstyr betydeligt. Ved reformering af methanol dannes dog ogs CO, der forgifter anoden, og den vandoplselige methanol har det med at diffundere gennem membranen uden at bidrage til strmproduktionen. Diffusion af methanol til katoden
Desvrre er det langtfra trivielt at nde metalhydrider med de helt rigtige egenskaber. Der er til dato undersgt ere tusinde materialer med forskellige sammenstninger og krystalstrukturer, men der er endnu ikke fundet t, som bde kan optage store mngder brint og samtidig gr dette ved passende temperatur og tryk. Flles for de bedste metalhydrider er et hjt volumetrisk brintindhold p op til 150 kgH2/ m3 (2,5 gange mere end ydende brint). For at vre praktisk anvendelige skal hydriderne dog ogs have et hjt vgtmssigt brintoptag, og det er endnu kun opnet med materialer, der frst afgiver brint ved temperaturer over 400 K. Reaktionshastigheden for brintoptagelse og -afgivelse er ogs af stor betydning for anvendeligheden af et metalhydrid. Reaktionshas130
Methanol Hovedreaktion
U sid nsk er ed ea e kt io ne
Methanal Eddikesyre methanaldimethylacetal
Figur 4.
131
Boks 4 - Syntese af ammoniak

De sidste 100 r er ammoniak blevet fremstillet ved den skaldte Haber-Bosch proces. Processen er udviklet p baggrund af forstelse af reaktionens termodynamik, og siden opfrelsen af de frste fabrikker er der kun foretaget mindre ndringer i den grundlggende teknologi. Ved ammoniaksyntesen 1H2 (g) + N2 (g) NH3(g) H = -45,9 kJ/molNH3
lager med 107 kgH2/m3. Det er samtidig enkelt at frigive brinten fra selv store legemer af brintlageret, uden at man m ofre den kompakte struktur. Nsten alle metalsalte kan optage og afgive ammoniak i strre eller mindre grad, men der er enorm forskel p, hvor meget ammoniak, der kan bindes, og hvor strkt ammoniakken bindes i saltet. Hvis ammoniakken er bundet for svagt, bliver damptrykket af ammoniak s hjt ved stuetemperatur, at saltet ikke hjlper p sikkerheden. Hvis ammoniakken derimod er bundet for hrdt, vil det krve for meget energi at frigive ammoniakken til, at systemet kan bruges som energilager. En sammenligning mellem ammoniaks bindingsenergier til et stort antal relevante salte identicerer nogle af de mest interessante kandidater. En del af sammenligningen ses i gur 5.
reagerer 2 molekyler af reaktanterne til kun 1 molekyle produkt. Da reaktionen foregr i gasfase, udnytter man Le Chateliers princip til at vlge betingelser, s ligevgten forskydes mod produktet. Det gres ved at holde reaktionen under hjt tryk (over 100 bar), hvor ligevgten forskydes mod mindre totalt gasvolumen. Da reaktionen er exoterm kan ligevgten ligeledes forskydes mod NH3 ved at holde en lav temperatur. Ved lav temperatur forlber reaktionen til gengld langsomt, s i praksis m temperaturen vre et kompromis mellem favorabel termodynamisk ligevgt og hj reaktionshastighed. For at dette kompromis skal give et brugbart udbytte, foregr reaktionen desuden p en katalysator, som ger reaktionshastigheden. I alle industrielle anlg benyttes en pors jernkatalysator. Med den er det muligt at have en acceptabel reaktionshastighed ved 400-500 C, mens man uden katalysator m over 1.000 C for at f en mlbar reaktionshastighed.
under de rette betingelser). Specielt en materialegruppe kaldet metalaminer er kendt som gode materialer til at absorbere og frigive ammoniak. Metalamminerne er kompleksforbindelser, hvor hvert metalatom er omgivet af en eller ere NH3 ligander. Brintpillen bestr af sdan et metalamminkompleks, som beskrives nrmere i det flgende afsnit.
Brintpiller
Brintpillen p billedet vejer 1 g og indeholder s mange brintatomer, at hvis de var molekylr brintgas i en ballon, ville de fylde 1 liter ved stuetemperatur og atmosfretryk. I brintpillen er brintatomerne bundet til kvlstof i ammoniakmolekyler (NH3), som igen er bundet i saltet magnesiumchlorid (MgCl2), s ammoniakken ikke er til fare for den, der hndterer materialet. Ved at lagre brint i disse kompakte piller er det muligt at opn 9,1 wt% brint i et
132
Figur 5. Sammenligning af ammoniaktrykkene over forskellige metalamminer. Alle de viste materialer har ligevgtstryk, der bde giver en acceptabel sikkerhed og mulighed for at desorbere ammoniakken ved passende lave temperaturer. Molmasserne af de fem salte er meget forskellige, og magnesiumsaltet er den bedste kandidat, fordi det har den laveste molmasse og dermed den strste vgtprocent brint.
133
Kandidaterne med de bedst egnede bindingsenergier er NiCl2, CaBr2, FeI2, Co(NO3)2 og MgCl2, som alle kan binde 6 ammoniakmolekyler pr. metalatom. Blandt disse skiller MgCl2 sig ud ved at vre markant lettere end alle de andre kandidater og dermed have potentiale for at give en hjere masseprocent af brint i metalamminsaltet. Samtidig er MgCl2 let tilgngeligt, da det er en vsentlig del (ca. 10%) af saltet i havvand og tilmed ndes i salthorste i undergrunden. Sidst, men ikke mindst, er MgCl2 ikke farligt at hndtere og er faktisk s uskadeligt, at det ndes i nogle typer af kkkensalt og i mindre mngder i alt kildevand. Den simpleste metode til fremstilling af Mg(NH3)6Cl2 er at blande helt tr MgCl2 med gasformig NH3 i en beholder ved atmosfrisk tryk og lade det st natten over. Ved langsomt at opvarme materialet og mle, hvor meget ammoniak det afgiver, kan man bde bestemme, hvor meget ammoniak materialet har optaget, og hvor strkt ammoniakmolekylerne er bundet i saltet. Figur 6 viser, hvor hurtigt der frigives ammoniak som funktion af temperaturen, nr saltet opvarmes med 10 C/min. Man ser tydeligt, at ammoniakken hverken afgives jvnt eller i et stort pust, men derimod som tre pulser med forskellig intensitet. Faktisk er arealet under den frste top netop re gange strre end arealerne under de to sidste toppe, som til gengld er lige store. Da der i alt afgives 6 mol NH3 for hvert mol salt, og hver af de sm toppe netop svarer til 1 mol NH3 pr mol MgCl2, passer mlingen med, at der frst afgives re mol NH3 pr. mol ved en temperatur p ca. 400 K og derefter et mol af gangen ved hjere temperaturer. Al ammoniakken frigives ikke p en gang, fordi bindingsenergierne for de enkelte ammoniakmolekyler ikke er ens. I det oprindelige Mg(NH3)6Cl2 er alle ammoniakmolekyler godt nok bundet lige hrdt, men
134
nr et molekyle forsvinder, ndres materialets struktur og dermed bidingsenergierne for de resterende molekyler. Dette fortstter, s hver gang et ammoniakmolekyle frigives, ndres bindingsenergien for de resterende molekyler. ndringen betyder dog ikke ndvendigvis, at de resterende molekyler bliver hrdere bundet. De kan lige s vel blive svagere bundet, og det er netop det, der sker ved omdannelsen fra Mg(NH3)6Cl2 til Mg(NH3)5Cl2. Nr materialet nr en tilstrkkelig temperatur til at det frste ammoniakmolekyle frigives, er det nste alts lsere bundet og frigives derfor med det samme, da materialets temperatur er hjere end ndvendigt for at frigive det. Sdan fortstter det, indtil der kun er to ammoniakmolekyler tilbage for hvert Mg atom. Mg(NH3)2Cl2 er til gengld mere temperaturstabil end Mg(NH3)6Cl2, s nu skal materialet opvarmes yderligere for at frigive mere ammoniak. P samme mde er Mg(NH3)Cl2 mere stabil end Mg(NH3)2Cl2 og skal dermed varmes endnu mere for at frigive det sidste mol ammoniak og blive til ren MgCl2.
Frigivelseshastighed (mmoINH /s/molMgCl ) 1.5
2
esseret i at f den ud i tre pulser, men derimod i at kunne styre strmmen af ammoniakgas, s den passer til behovet for energi. I sdan en reaktor kan man varme materialet op, indtil trykket i beholderen er tilpas hjt, til at man kan dosere den ndvendige gasstrm. Ved hele tiden at styre opvarmningen, s trykket er nogenlunde konstant, kan man lave en reaktor, der f.eks. leverer ammoniakgas i en jvn strm i ere dage. Hvert af de tre frigivelsestrin, der blev forklaret ovenfor, svarer til en ligevgt mellem tryk og temperatur. I den termodynamiske ligevgt for reaktionen Mg(NH3)nCl2 Mg(NH3)n-1Cl2 + NH3 er ligevgtskonstanten K=PNH 3 og som altid glder, at G=H-TS= - RTlnK <=> lnK=-H/RT+S/R Sledes bliver ligevgtstrykket for reaktionen: PNH =exp(-H/RT+S/R)
3
drive det sidste ammoniak ud af saltet. Hvis man mler densiteten af Mg(NH3)6Cl2pulveret, fr man kun ca. 0,3 g/cm3. Den tilsvarende teoretiske densitet er 1,25 g/cm3, s i det ne pulver udgres 75 % af volumenet alts af luft. Det betyder igen, at ligesom for metalhydriderne er brintlagringskapaciteten af pulveret langt mindre end den teoretiske vrdi. Det har til gengld vist sig, at Mg(NH3)6Cl2 kan laves til helt kompakte legemer, som f.eks. kan have form af piller. Materialettheden i pillerne er over 95 % af det teoretisk mulige, s brintttheden kommer alts meget tt p at realisere det teoretiske potentiale af materialet. Dette er en meget vsentlig faktor for brintpillens potentiale. Som tidligere nvnt er det kendt fra metalhydriderne, at et lavt overadeareal kan vre et problem, nr brinten skal frigives. Det har dog vist sig, at dette ikke er et problem i brintpillerne. Forklaringen er, at metalhydridpulveret udvider sig, nr det optager ammoniak, og trkker sig sammen, nr ammoniakken bliver frigivet igen. Nr pillen afgiver ammoniak, har den derimod fuldstndig samme strrelse med og uden ammoniak. Uden ammoniak er den selvflgelig lettere (ca. halvdelen af massen af den oprindelige pille var ammoniak), og pillestrukturen af det tilbagevrende MgCl2 er blevet skrbelig. Dette betyder, at ammoniakken efterlader en pors struktur af MgCl2. Nr man mler strrelsen og antallet af porer i en pille, som funktion af hvor meget ammonniak den har afgivet, kan man tydeligt flge udviklingen af den porse struktur. Som forventet har den oprindelige pille et forsvindende lille porevolumen, mens det samlede porevolumen bliver strre og strre, nr ammoniakken afgives. Ud fra mlingerne (som vises i gur 7) kan man desuden se, at porernes strrelse
135
1.0
0.5
0.0 300
400 500 Temperatur (Kelvin)
600
Figur 6. Hastighed for ammoniakfrigivelsen som funktion af temperaturen nr Mg(NH3)6Cl2 opvarmes med 10 C/minut. Den beskrevne udvikling i bindingsenergierne, efterhnden som ammoniakken frigives, kan ogs ases nr Mg(NH3)6Cl2 bruges i en strre afgasningsenhed. Nr ammoniakken skal bruges som brndsel, er man ikke inter-
For hvert afgasningstrin stiger ligevgtstrykket alts eksponentielt med temperaturen, s nr det friske Mg(NH3)6Cl2 varmes op, bliver trykket af ammoniak hjere, desto hjere temperaturen er. Nr man tapper ammoniak, kan man derfor holde et konstant tryk i beholderen ved at holde temperaturen konstant. Materialet afgiver s ammoniak i samme hastighed, som det tappes for at opretholde tryk/ temperatur-ligevgten. Sdan fortstter det, indtil de frste re mol NH3/mol MgCl2 er tappet. S har materialet ikke mere ammoniak at levere ved den tryk/temperatur-ligevgt, da den resterende ammoniak er hrdere bundet. Temperaturen i reaktoren m derfor ges, indtil ligevgtstrykket for frigivelse af ammoniak fra Mg(NH3)2Cl2 giver det nskede tryk i reaktoren. Nr al Mg(NH3)2Cl2 er omdannet til Mg(NH3)1Cl2, sker det samme igen, og temperaturen m derfor ges endnu en gang for at
ndrer sig, nr ammoniakken desorberes. Nr de frste re ammoniakmolekyler forlader hvert magnesiumatom, dannes der porer i strelsesordenen 3-5 nm (3-510-9 m). Da denne afgivelse sker i hele materialet, inden det femte ammoniakmolekyle frigives (ved lidt hjere temperatur), danner de flgende trin formentlig ikke nye porer. Det er til gengld tydeligt fra mlingerne, at de allerede dannede porer vokser markant til ca 20 nm i diameter under den sidste del af ammoniakfrigivelsen (de sm porer forsvinder, mens der dukker strre porer op).
og Cl i ren MgCl2 er betydeligt mindre end i Mg(NH3)6Cl2. Nr der skal presses ammoniak ind imellem, bliver magnesiumioner og chloridioner tvunget vk fra hinanden, hvilket ses som en udvidelse af krystalgitteret (det gitter, der udgres af chloridionerne). Ved at se p udviklingen i strukturen er det klart, at nr frst det frste ammoniakmolekyle er kommet ind i strukturen, har den allerede givet sig meget og behver kun at udvide sig lidt mere for at give plads til de nste ammoniakmolekyler.
P sit nuvrende udviklingsstade er brintpillen stadig primrt et forskningsprojekt, og der foregr stadig fundamental forskning i metalamminkompleksernes egenskaber som brintlagre. Forskningsindsatsen indebrer bl.a. arbejde med at forbedre forstelsen af poresystemerne, s man kan optimere frigivelse og optagelse af ammoniak. Ud fra en teoretisk forstelse af
ammoniaks bindingsenergi til metalatomerne arbejdes der desuden med at designe nye, mere optimale salte til at bre ammoniakken og p at optimere de katalysatorer, som skal omdanne ammoniak til brint og kvlstof. I samspil med den fundamentale forskning foregr desuden en del anvendt forskning i at designe de systemer, der skal til, for at brintpiller kan komme til at levere elektricitet til fremtidens samfund.
Figur 7: Porestrrelsesfordelinger efter at forskellige procentdele af ammoniakken er frigivet. Fr desorptionen af ammoniak begynder, er der ingen porsitet. Den frste fase af desorptionen giver porer med diametre omkring 4 nm, mens den sidste desorptionsfase fjerner de sm porrer og danner porer med diametre omkring 20 nm. For at forklare, at det sidst afgivne ammoniakmolekyle fra hvert magnesiumatom har strre betydning for porestrelsen end de frste re ammoniakmolekyler tilsammen, er man ndt til at se p den atomare struktur af materialerne. Den mest sandsynlige atomare opbygning af hvert af desorptionens mellemprodukter er blevet bestemt med kvantemekaniske beregningsmetoder. Disse opbygninger kan ses i gur 8. Det ses tydeligt, at afstanden mellem Mg
136
Figur 8: Strukturer af Mg(NH3)xCl2 med x= 0-6. De lysegrnne kugler reprsenterer chloridioner, de mrkegrnne er magnesiumioner, mens nitrogen er blt og hydrogen hvidt. Det ses, at krystalgitteret af chloridioner udvider sig betydeligt, nr der skal vre plads til ammoniak. Nr ammoniakken frigives igen, sker det samme, bare i omvendt rkkeflge. Nr de frste re ammoniakmolekyler forlader strukturen, trkker krystalgitteret sig en smule sammen, men da det hnger sammen p alle leder og kanter, opstr der sprkker og revner mellem de enkelte krystalkorn. De dannede sprkker og revner kommer efterhnden til at vre i hele materialet, og kan mles som porer. Nr de nste to ammoniakmolekyler frigives, trkker krystalstrukturen sig mere sammen, og de allerede dannede sprkker udvider sig. Derfor vokser porerne, nr det sidste ammoniak afgives.
Forfattere
Ph.d. studerende Rasmus Zink Srensen
Lektor Tue Johannessen

137
Spektroskopisk analyse
- lsning af et strukturelt puslespil
Af civilingenir Christian Rank, civilingenir Katrine Eriksen og lektor Charlotte Held Gotfredsen
I naturen og i laboratorier verden over ndes og fremstilles utallige kemiske stoffer, det kan vre store molekyler, f.eks. proteiner, eller helt sm molekyler, alle med meget forskellig struktur og funktion. Forskerne sger get viden om de kemiske og biologiske stoffers funktion og sammenstning herunder den tredimensionale struktur, s man kan se, hvordan de forskellige dele af molekylet sidder i forhold til hinanden. Undersgelserne er p mange mder som at samle et puslespil, hvor man skal stte brikkerne rigtigt sammen. Forskellen er, at med et puslespil, ved man, hvordan det endelige resultat skal se ud, hvorimod slutresultatet er ukendt, nr man bestemmer kemiske strukturer. Man kan have en id om en mulig sammenstning, og det at opklare den ukendte struktur er mlet for en spektroskopisk analyse.
Spektroskopiske teknikker
Flere analytiske og spektroskopiske teknikker kan bidrage til at nde den kemiske struktur af et givet kemisk stof p det molekylre niveau. Blandt disse analytiske teknikker kan nvnes massespektrometri (MS), infrard spektroskopi (IR), ultraviolet spektroskopi (UV), rntgenkrystallogra og kernemagnetisk resonans spektroskopi (nuclear magnetic resonance, NMR). Der er forskel p mngden af information, man fr fra de respektive teknikker, og det er derfor ofte en fordel at kombinere teknikkerne alt efter, hvilket strukturelt problem man n138
sker at lse. Der gives her et par eksempler p, hvordan man kan kombinere informationerne fra nogle af de ovennvnte teknikker. Det er lettere at gennemskue antallet af hydrogen- eller carbonatomer, der kan ses i et NMR-spektrum, hvis man p forhnd kender det ukendte stofs molekylformel. Molekylformlen fortller, hvilke atomer der er i molekylet samt antallet af disse. Molekylformlen kan man blandt andet nde ud fra en njagtig massebestemmelse vha. massespektrometri.
139
Massespektrometri kan give mange andre typer af information, og det er en meget anvendt teknik bde i industrien, i sundhedssektoren samt p universiteterne. Massespektrometri er ogs en meget flsom analyseteknik hvilket vil sige, at teknikken kun krver en meget lille stofmngde. IR-spektroskopi er en god ekstra hjlp til at genkende funktionelle grupper, der ikke ndvendigvis viser sig tydeligt i NMR-spektret. En alkoholgruppe (-OH) kan eksempelvis ligge ere forskellige steder i et proton NMRspektrum, mens den er nem at genkende i et IR-spektrum.
NMR-spektroskopi en teknik med mange anvendelser

I det flgende vil vi fokusere p n teknik, nemlig NMR-spektroskopi. NMR er en af de spektroskopiske metoder, der giver mest strukturel information, og den har et meget bredt anvendelsesomrde (gur 1 og 2). NMR-spektroskopi anvendes sledes bde til at studere strukturen af store molekyler som proteiner, til at se p faste stoffers sammenstning samt til studier af mindre molekyler, enten fremstillet i en kemisk reaktion eller isoleret fra en biologisk kilde.
Figur 2. MRI, den medicinske variant MR-skanning. P computerskrmen ses et MR-billede af et hoved med en del af rygsjlen. P DRs hjemmeside kan man se et program fra udsendelsen Viden om, der blandt andet viser, hvordan der forskes i brugen af MR-skanning i hjerneoperationer.
NMR-spektroskopi anvendes ogs i den medicinske verden, hvor teknikken gr under navnet Magnetic Resonance Imaging (MRI) eller MR-skanning, og bruges blandt andet til at danne billeder af forskellige dele af kroppen. Disse billeder ses ofte i en grtonet skala, hvor det er protonttheden, som i menneskekroppen normalt svarer til mngden af vand (H2O), der giver kontrasterne i billederne.
Karakterisering af isolerede metabolitter fra svampe, planter, biologisk vv eller andre kilder.
Karakterisering af nye stoffer fra organisk kemiske reaktioner, f.eks. nye lgemidler.
Teorien bag NMR

NMR blev opdaget i USA i 1945 af Bloch og Purcell, som k nobelprisen i fysik i 1952, og siden er der givet ere Nobelpriser i forskningsomrder, hvor NMR og MRI har vret inddraget (http://nobelprize.org). Spektroskopi er generelt relateret til interaktionerne mellem elektromagnetisk strling og stof. Hvordan et stof pvirkes, afhnger sledes af blgelngden og frekvensen af de strler, som man pvirker stoffet med. Ikke alle atomkerner kan ses i et NMR-spektrum, kun dem som har et magnetisk moment (ogs kaldet et spin). I praksis er dette en egenskab knyttet til hver enkel atomkerne i det periodiske system og dens isotoper. Sledes viser det sig, at 1H og 13C er de mest brugbare NMR-kerner til studier af sm organiske forbindelser. Desvrre er den mest
NMR
Proteiners tre-dimensionale struktur baseret p NMR-data af proteinet i oplsning.
Karakterisering af stoffer bundet til polymere beads eller cellers overader. Her eksempliceret ved et kulhydrat bundet til et protein i cellemembranen.
Figur 1. Forskellige omrder hvor NMR-spektroskopi bruges til strukturopklaring af bde store protein strukturer, biologisk vigtige carbonhydrater bundet til celleoverader, sm metabolitter og nye lgemidler.
140
almindelige carbonisotop 12C ikke en NMR-aktiv kerne, men det er derimod den langt mere sjldne 13C carbonisotop (kun cirka 1.1 % af al carbon ndes i form af 13C). Disse kerner, som besidder et magnetisk moment, vil, nr de placeres i et magnetfelt, opfre sig som sm magneter og rette sig enten med eller mod det magnetfelt, de placeres i. I det flgende bruges protoner (1H-kerner) som eksempel. Hvis man ser det hele i et makroskopisk perspektiv, vil der vre ere protoner i den lave energitilstand end i den hje energitilstand (se mere om NMR-teori p www.kemi.dtu.dk). Med en elektromagnetisk blge af den rette frekvens kan man skubbe en proton op i den hje energitilstand, ogs betegnet at excitere den. Der vil den ikke blive, men hurtigt vende tilbage til den lave energitilstand, s systemet atter kommer i ligevgt. Ved denne proces udsendes igen en elektromagnetisk blge. Denne blge har en frekvens karakteristisk for den givne proton, og det er dette, der giver anledning til signalerne i NMR-spektret. Den njagtige frekvens af disse elektromagnetiske blger afhnger af, hvor kraftigt magnetfeltet er, hvilken kerne der observeres (1H, 13C eller andre) samt den pgldende kernes kemiske omgivelser.
141
Hvordan optages et NMR-spektrum?

2
H 3C
1
CH2
OH
3.5
I NMR-spektroskopi placeres stofprven i et kraftigt homogent magnetfelt. Stofprven ndes oplst i en vske i et glasrr (f.eks. 5 mm i diameter). Protonerne i et givet stof vil, nr prven placeres i et magnetfelt, delvis rette sig enten mod eller med det magnetiske felt.
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
0.5 ppm
Figur 3. 1H NMR-spektrum af ethanol.
Fortolkning af et 1H NMR-spektrum
Men hvordan ser et NMR-spektrum egentlig ud? Figur 3 viser et typisk 1H NMR-spektrum af det lille molekyle ethanol. Umiddelbart ser man en rkke toppe fordelt langs en akse. Skalaen under aksen er en relativ skala, kaldet ppm-skalaen. De enkelte protoners placering langs skalaen er afhngig af deres resonansfrekvens. Kort fortalt er det sdan, at protonernes resonansfrekvens og dermed deres placering i
Radioblger (pulse) Man kan her forstyrre ligevgtsmagnetiseringen, dvs. excitere nogle spin til det hjere energiniveau ved at bestrle det med elektromagnetiske blger i radiofrekvensomrdet. Efter excitationspulsen vil ligevgten blive genoprettet ved at udsende elektromagnetiske blger med de frekvenser, som gav excitation, og disse registreres og lagres. Data behandles i en computer, og det endelige NMR-spektrum bliver genereret.
spektret er afhngig af de kemiske omgivelser, som de bender sig i. Sidder protonen for eksempel p en elektrontiltrkkende gruppe, f.eks. en aromatisk ring, vil protonens signal komme ved en relativt hj ppm-vrdi. Hvis der derimod sidder en elektrondonerende gruppe, som eksempelvis en methyl-gruppe, vil protonens signal komme ved en lavere ppm-vrdi. Dette ses i spektret af ethanol, hvor signalet ved 3,50 ppm stammer fra CH2-gruppen (2), som er nabo til en CH3 og en OH (elektrontiltrkkende), hvorimod CH3-gruppen (1) kun sidder nabo til en CH2-gruppe og derfor lig-
H CH 2 OH C CH3CH2 CH2O
5.0 0.0 ppm
CH3CH2OH
Alkaner
TMS
Ud fra signalernes placering og andre karakteristika str forskerne nu tilbage med et stort puslespil, hvor de skal nde ud af, hvilke atomer der er i stoffet, og hvordan den kemiske struktur ser ud.
10 1
Ikke skrmet
9 9
8 8
7 7
6 6
5 5
4 4
3 3
2 2
1 1
Skrmet
0 0
I dag kan man f NMR-magneter med en magnetisk feltsyrke (B0) p mellem 4.7 Tesla og 21.14 Tesla, hvor Tesla (T) er en enhed. Det er udbredt praksis at angive spektrometrenes styrke som frekvensen af de radioblger, man bestrler 1H med for at excitere dem. Det vil
142
sige, at et system med en 4.7 Tesla magnet er et 200 MHz-spektrometer, og et system med en 21.14 Tesla magnet et 900 MHz-spektrometer. Til sammenligning er magnetfeltet i en 21.14 Tesla magnet 400.000 gange strkere end Jordens magnetfelt!
Elektrontiltrkkende substituent (f.eks. ilt - O)
Elektrondonerende substituent (f.eks. silicium - Si)
Figur 4. 1H kemisk skift () oversigt som viser, hvordan protoner i forskellige kemiske strukturer har forskellige kemiske skift. Det kemiske skift fortller noget om de kemiske omgivelser, som en given proton bender sig i.
143
ger ved en lavere ppm-vrdi. Positionen for en given proton p skalaen kaldes ogs for protonens kemiske skift. Kemisk skift-vrdien for en given proton fortller noget om, hvilke kemiske omgivelser protonen sidder i. Der ndes en del tabeller over kemiske skift, som kan give en id om de kemiske omgivelser for en given proton. En simpel oversigt er vist i gur 4.
Hvert signal i protonspektret bestr ikke kun af en top, men ofte af ere som har forskellig intensitet. Antallet af toppe i et signal kalder man multipliciteten. Antallet fortller noget om, hvor mange kvivalente naboprotoner en given proton har. Reglen siger, at antallet af kvivalente naboprotoner er lig antal toppe i multipletten (n) minus 1 (n-1). Intensiteten af toppene i en multiplet flger intensiteterne, som givet i Pascals trekant (gur 5). Man kan mle afstanden mellem toppene, og denne afstand angives normalt i Hz. I NMRspektroskopi kaldes denne afstand ogs for koblingskonstanten (symboliseret med J). Strrelsen af koblingskonstanten J afhnger af vinklerne mellem de enkelte protoner, og hvordan de sidder i en given struktur. Som med de kemiske skift ndes ogs her forskellige tabellerede vrdier for strrelsen af koblingskonstanter i simple organiske forbindelser. Et par eksempler er givet i gur 6. Al information fra spektret kan samles i en tabel og sammensttes til en endelig struktur. At samle den endelige struktur, er ligesom at samle et puslespil, hvor alle brikker skal passe sammen, fr man har slutproduktet, som her er den endelige struktur.
Koblingskonstant = 7 Hz
H 3C
CH2
OH
Pascals trekant
4.5 4.0 3.5 3.0 2.5 2.0 1.5 1.0 ppm
1 1 1 1 1 4 3 6 2 3 4 1 1 1 1
singlet dublet triplet kvartet pentet
Figur 7. 250 MHz 1H-NMR spektrum af ethanol. Pilene mellem toppene angiver, hvor koblingskonstanten J kan ases. Koblingskonstanten J angives normalt i Hz. Arealet er angivet neden under hver top. Ethanol har den kemiske formel CH3CH2OH og har alts tre st af kvivalente protoner, hvis man husker p, at der er fri drejelighed omkring C-C-bindingen i molekylet. Ud fra gur 7 kan man se, at hvis et H p et C er nabo til et elektronegativt atom, vil det give en top ved en hjere ppm-vrdi, end hvis det l ved siden af et andet C. Sammenholdt med at integralet skal give en vrdi for antallet af protoner i en given top, gr dette os i stand til at identicere hvilken top, der kommer fra hvilken gruppe: CH3-gruppen har den laveste ppm-vrdi (1.05 ppm), CH2-gruppen giver et signal ved 3.5 ppm og OH-gruppen giver et signal ved 4.2 ppm. At dette er den rigtige tilordning af grupperne til resonanserne i spektret, kan bekrftes ved at se p multipliciteten. CH3-gruppen er en triplet, hvilket vil sige, at den som nabo har to kvivalente protoner (n-1 = 3-1 = 2). Ligeledes ses det, at CH2-gruppen giver en kvartet, da den har tre kvivalente protoner som nabo, alts CH3-gruppen. Men CH2-gruppen sidder ogs ved siden af en OH-gruppe, hvor der er en proton. Hvorfor ses ingen kobling til den? Det ser man ogs nogle gange, mens der i andre tilflde slet ikke ses signaler fra OH-protonen i spektret. Om vi ser toppe fra protoner, der er
Tabel 1. (ppm) Areal Multiplicitet/J (Hz) Identikation Nabo 1.05 3.50 3 2 Triplet / 7 Hz Dublet / 7 Hz CH3 CH2 CH2 CH3 + elektronegativt atom
Figur 5. Pascals trekant Protonspektret kan ogs give andre typer af strukturel information. Man kan integrere arealet under et signal og nde ud af, hvor mange kvivalente protoner der giver resonans ved denne frekvens. Integralet over en top ses ofte som en kurve hen over toppen eller som et tal under ppm-aksen.
4.20
Singlet
OH
bundet til ilt eller nitrogen, afhnger af mange ting. Der vises nogle ere eksempler senere, s her accepteres blot, at den ikke kobler til CH2gruppen i ethanol i dette spektrum.
Et 13C-spektrum
Et andet spektrum, som man ofte bruger til at se p organiske forbindelser, er et 13Cspektrum. Et sdant spektrum for ethanol er vist i gur 8. Det spektrum man oftest optager, indeholder kun singlet toppe, n for hvert ikke-kvivalent carbon-atom i molekylet. Her er det igen deres placering p den vandrette akse (kemisk skift-aksen), der fortller noget om de kemiske omgivelser, som et givet carbonatom sidder i. Der er tabeller, som angiver typiske kemiske skift for et carbon-atom i bestemte kemiske omgivelser. (Ls mere p www.kemi.dtu.dk)
145
6-8 Hz (ortho) ~7 Hz 0-2 Hz (para) Jax,ax ~ 8-13 Hz Jeq,ax ~ 2-6 Hz Jeq,eq ~ 2-5 Hz
0-3 Hz (meta)
Figur 6. Typiske 1H-1H-koblingskonstanter (J) som angives i Hz.

144
12
11
10
ppm
Figur 9. 300 MHz 1H NMR-spektrum af acetylsalicylsyre. Som nvnt kan man bruge NMR-spektroskopi til at lse ere forskellige problemer. Dette demonstreres i de flgende eksempler. I medicinalindustrien og i mange organisk-kemiske laboratorier anvendes NMR til at se, hvorvidt man har fet det rigtige stof syntetiseret. Et sdant stof kunne mske vre et nyt lgemiddel, hvor det er helt afgrende at kende den helt njagtige kemiske sammenstning samt de forskellige gruppers specikke struktur.
Kapitlets forfattere, fra venstre civilingenir Christian Rank, civilingenir Katrine Eriksen og lektor Charlotte Held Gotfredsen.
70
60
50
40
30
20
10
ppm
ppm
Figur 8. 13C-spektrum af ethanol. Her har man undertrykt koblingen mellem 13C og 1H. Ethanol har to forskellige ikke-kvivalente carbon-atomer. Det ene er nabo til et iltatom (O) og vil have en top ved en hjere ppm-vrdi end det carbon-atom, som kun er nabo til et andet carbon-atom.
146
Figur 10. Citalopramspektret (leveret af H. Lundbeck A/S). Spektret viser, hvordan signaler fra de forskellige protoner fordeler sig i spektret med de aromatiske signaler ved de hjeste ppm-vrdier og de alifatiske signaler ved de laveste.
147
Acetylsalicylsyre aktivstoffet i Aspirin

Acetylsalicylsyre er et lille organisk molekyle med karakteristiske kemiske skift for de forskellige protoner, og det er den aktive bestanddel i ere hovedpinepiller (se kapitlet Kemisk design af lgemidler). I spektret i gur 9 p foregende side ses et bredt signal ved 11.6 ppm fra protonen p carboxylsyren COOH, som man normalt ser over 10 ppm. CH3-gruppen i acetyl-gruppen har et signal ved 2.4 ppm, som er en singlet, da der ikke er nogle protoner p nabo-carboxylgruppen. I den aromatiske ring er der re protoner, som alle har signal ved forskellige kemiske skift over 7 ppm. Af multipliciteten af de enkelte signaler ses, at signalet ved 8.15 ppm er en dublet, 7.65 ppm er en triplet, 7.38 ppm er en triplet og 7.15 ppm er en dublet. Ved mling af strrelsen af koblingskonstanten i hver af multipletterne, ses, at de nsten alle er ens og kan mles som vist p guren til 7.7 Hz. Dette passer med strrelsen af en ortho-kobling (gur 6). Hvis man ser p strukturen, vil H3 og H6 give hver sin dublet, da de hver kun har en proton, som sidder
ortho til dem, og H4 og H5 vil give hver en triplet, da de har to protoner ortho til sig.
Citalopram det aktive stof i Cipramil

Et eksempel p, at mange spektre af lgemidler er komplicerede at lse, er 1H-NMR-spektret af Citalopram, det aktive stof i lgemidlet Cipramil vist. Cipramil forhandles som antidepressivt middel, og det er udviklet af det danske medicinalrma H. Lundbeck A/S (gur 10 samt kapitlet Kemisk design af lgemidler). Som det ses, er der mange ere forskellige toppe i dette spektrum, og nogle af dem overlapper delvis hinanden. Man kan dog umiddelbart tilordne toppene ved 3.05 ppm som tilhrende den ene CH2-gruppe i den alifatiske kde i stoffet, tttest p nitrogenatomet. Bemrk at CH2-gruppen giver en triplet. En triplet betyder, at den kobler med samme koblingskonstant til (3-1=2) to protoner, hvilket passer med, at den sidder ved siden af en CH2-gruppe.
Mange svampe danner stoffer, der kan bruges til bde medicin og fdevarer. Grundig analyse af stoffernes struktur er dog en forudstning for optimal anvendelse.
Mentol den friske duft

Mentol er et naturstof med en velkendt duft. Stoffet tilhrer stof klassen af monoterpener, og det isoleres fra planten Mentha arvensis. Mentol anvendes blandt andet i slik, tandpasta, som duftstof og i salver, hvor det har en klende effekt. Mentol har desuden en vis lokalbedvende effekt. Figur 11 viser en stereo-specik struktur af (-)mentol, den isomer af mentol der hyppigst anvendes. Den er blot n af 8 isomere forbindelser med forskellig stereokemi. Man kan se, at dette er et af de tilflde, hvor man kan bruge NMR til at se forskel p nogle af isomererne. I NMR kan man dog kun kende forskel p de stoffer, som er diastereomerer, ikke p stoffer som er enantiomerer. Her er det koblingskonstantens strrelse, der kan bruges til at bestemme den relative stereokemi, illustreret ved toppen ved 3.43 ppm. Den viser, at multipletten for H1 er en triplet af dubletter, hvor tripletten har en stor koblingskonstant
og dubletten er lille (se gur 6). Fra tabellen over koblingskonstanter kan man se, at kun protoner der sidder axialt til hinanden, har de store koblingskonstanter, og derfor m det vre isomeren, hvor H1 sidder axial, og H2 ogs er axial. Mange lgemidler er enten naturstoffer eller analoger af stoffer, som man har isoleret fra naturen, og om hvilke man ved, at de har en positiv effekt p et medicinsk problem. I det flgende gives et par eksempler p stoffer fra naturen isoleret fra svampe. Spektrene af stofferne er vist, og nogle bestemte strukturproblemer er fremhvet i hvert tilflde. Det oplagte eksempel ville vre penicillin, men det har en lidt mere kompliceret struktur, end der er valgt at vise her. Man kan opklare strukturen af penicillin ved NMR-spektroskopi, men dette krver brug af mere avancerede 2D NMR-teknikker.
149
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
ppm
Figur 11. Stereospecik struktur af mentol samt 500 MHz 1H NMR-spektrum af mentol. Figuren viser det fulde spektrum med udspedning af toppen ved 3.43 ppm. Her er der to store koblingskonstanter (H1H2 og H1H6ax) samt en lille koblingskonstant H1H6eq.
148
Patulin et stof produceret af svampe blandt andet p bler
Patulin blev frste gang isoleret fra en skimmelsvamp i 1943, og til at begynde med troede man, at stoffet som det frste var effektivt mod virus. P grund af denne antivirale effekt hbede man, at patulin ville kunne kurere en ganske almindelig forklelse. I de frste undersgelser, hvor man smurte stoffet under nsen p forsgspersonerne, var resultaterne lovende, idet mere end halvdelen af forsgspersonerne flte sig kureret inden for 48 timer. Effekten m have vret indbildt (placeboeffekt), eller forsgspersonerne ville vre blevet raske alligevel, for senere undersgelser har vist, at stoffet ingen effekt har mod forklelse, men derimod er giftigt at indtage for mennesker. Som konsekvens af giftigheden er der i Danmark en vre vrdi for den patulinmngde, der er tilladt i fdevarer. Patulin er et naturstof, der dannes af bl.a. forskellige Aspergillus- og Penicillium-skimmelsvampearter. Skimmelsvampene danner det
2 4
formentlig for at beskytte sig selv mod virus og bakterielle angreb. Det er isr skimmelsvampen Penicillium expansum, der danner patulin. Denne svamp gror p og mugner dermed korn, grnsager og frugt, isr bler. Dette kan skabe problemer i forbindelse med fremstillingen af blejuice, fordi mens selve skimmelsvampen er relativ let at fjerne, enten ved at skre det incerede omrde af blet vk eller ved opvarmning, er der ingen af disse metoder, der fjerner patulin. Isr ved lav pHvrdi (som f.eks. i blejuice) er stoffet stabilt over for varme. Patulin-niveauet i blejuicen kan bruges som et ml for kvaliteten, idet en hj koncentration er ensbetydende med, at der formentlig er blevet brugt mere eller mindre mugne bler til fremstillingen. Patulin er opbygget af henholdsvis en femring og en seksring, der sidder sammen. Desuden har stoffet to dobbeltbindinger, en alkoholgruppe og en tergruppe (der tilsammen danner en hemiacetal) samt en cyklisk estergruppe (ogs kaldet en lakton). NMR-spektret for dette stof (gur 12) er srligt interessant, fordi der i patulin er et carbon-atom bundet til re forskellige kemiske grupper (mrket med stjerne). Det betyder, at stoffet kan optrde i to former, der er hinandens spejlbilleder. Desuden vil de to hydrogenatomer, der sidder p
190
180
170
160
150
140
130
120
110
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
Figur 13. Simuleret C NMR-spektrum af mycophenolsyre. Figuren viser de 17 forventede C kemiske skift.
13 13
samme carbon-atom, vre forskellige (diastereotope), dvs. de vil ligge to forskellige steder i NMR-spektret. De ses begge i spektret som dobbelte dubletter, den ene ved 4.45 ppm og den anden ved 4.4 ppm. De kobler med en koblingskonstant til hinanden og med en anden koblingskonstant til hydrogenatomet p dobbeltbindingen ved siden af. Dette hydrogenatom ses ved 6.06 ppm som en triplet, da den har to hydrogenatomer som nabo. Det andet hydrogenatom bundet til en dobbeltbinding ligger ved 6.65 ppm og er en singlet, fordi der ikke er hydrogenatomer bundet til de to nabo carbon-atomer. Det sidste hydrogenatom i spektret viser sig af samme rsag ogs som en singlet. Da det sidder p et carbonatom forbundet til to oxygenatomer, har det et ret hjt kemisk skift p over 5.67 ppm.
Mycophenolsyre er et mycotoxin (svampegift), der isr produceres af Penicillium brevicompactum, P. carneum og P. roqueforti. Mycophenolsyre blev frste gang isoleret i 1896 af Bartolomeo Gosio. P. roqueforti er en meget hyppigt forekommende svamp i madvarer, hvor den forrsager mug (skimmel) og dermed delgger de pgldende produkter. Svampen er ogs almindelig i ensilage. P. roqueforti har dog ikke fet sit velkendte navn uden grund. Det er nemlig den samme art, man bruger til at modne blskimmeloste, ssom roquefortoste, s de fr deres karakteristiske smag og duft. Udover at have en negativ indvirkning p fdevarer og mennesker i hj dosis er mycophenolsyre ogs et muligt lgemiddel. Det er historisk blevet beskrevet, hvordan P. roqueforti har haft en immundmpende virkning, hvilket man ogs tidligt mente skyldes mycophenolsyre, der netop besidder denne egenskab. Det var dog frst i 1991, at sammenhngen blev dokumenteret. Der er siden lavet forskellige studier af effekten, og man har ogs modiceret stoffet kemisk til et skaldt prodrug, der under biologisk nedbrydning i leveren omdannes til mycophenolsyre. Dette gr det muligt at give stoffet oralt (gennem munden), hvilket ofte er det nemmeste for patienten. Lgemidlet, som har fet navnet Cellcept, bruges i forbindelse
151
Mycophenolsyre endnu et svampestof

7 6a/6b OH
Et andet stof, der bliver dannet af ere forskellige Penicillium svampe, er mycophenolsyre.
6.5
6.0
5.5
5.0
4.5
4.0
3.5
Figur 12. Simuleret 1H NMR-spektrum af patulin med tilordninger af de forskellige protoner i molekylet.
150
med transplantationer, hvor den immundmpende virkning er ndvendig for, at patienten ikke afstder det nye organ. Man har desuden fundet, at mycophenolsyre ogs har en vis effekt p hiv-virus, hvilket ger stoffets potentiale. Et naturstof, der er fundet for nsten 100 r siden, kan alts pludselig blive en vigtig kandidat til et nyt lgemiddel eller basis for syntese af samme. Mycophenolsyre er opbygget omkring en fuldt substitueret benzenring. Benzenringen har en 5-leddet lakton kondenseret p 4- og 5-positionen, en OH-gruppe i 6-positionen og p 7-positionen en lngere alifatisk kde med en enkelt dobbeltbinding og endelig en carboxylsyre. P 8-positionen sidder en methoxygruppe og p 9-positionen en methylgruppe. I modstning til patulin er der i mycophenolsyre ikke noget chiralt center og dermed ikke nogen diastereotope protoner. Strukturen af mycophenolsyre kan vre svr at nde, hvis man kun har 1H-NMR-data, da der ikke sidder nogen proton p benzenringen. Men har man 13 C-NMR-data, har man mulighed for at teste,
om det kan vre den struktur ved at beregne de kemiske skift for de enkelte carbonatomer ud fra strukturen. I dag ndes der mange databaser og tabeller, som gr det muligt ud fra placeringen af substituenterne at beregne de teoretiske kemiske skift. Hvor godt disse beregninger passer afhnger af, hvilke tabeller man bygger beregningerne p. I gur 13 er vist et beregnet 1D 13C-NMR spektrum for mycophenolsyre. Man kunne nde mange andre spndende eksempler at gennemg, men forhbentlig kan kapitlet vkke get interesse for anvendelsen af NMR-spektroskopi til at lse mange strukturelle problemer. S lnge der dannes og isoleres nye stoffer, og der ndes sygdomme, som vi endnu ikke kan kurere, har teknikken en vigtig funktion. Som nvnt, er det nyttigt at kombinere de forskellige analytiske og spektroskopiske teknikker. Hvilken man skal bruge, afhnger af det strukturelle problem, som skal lses.
Forfattere
Civilingenir Christian Rank

152
Civilingenir Katrine Eriksen
Lektor Charlotte Held Gotfredsen

153
Ordliste
acetylgruppe afnitet alifatisk allotroper anode
O CH3
elektrode
elektrisk leder, gennem hvilken elektroner udveksles med de kemiske reaktanter i en elektrokemisk celle et fagomrde, hvori de kemiske reaktioner virker sammen med elektrisk strm. Enten skaber kemiske reaktioner elektrisk strm (f.eks. batterier eller brndselsceller) eller ogs fr en elektrisk strm reaktioner til at foreg (f.eks. vandelektrolyse) involverer overgang af elektroner mellem en kemisk forbindelse og en elektrode materiale bestende af negative og positive ioner, som kan lede den elektriske strm en elementarpartikel, som har en negativ ladning p -1,60218 x 10-19C, en masse p 9,10939 x 10-9 kg og en diameter p ca. 10-9 nm udledning stereoisomerer, hvor molekylerne er spejlbilleder af hinanden lige som hjre og venstre hnd er det (se kapitlet Kemisk design af lgemidler). Enantiomere stoffer vil give ens NMR-spektre lsrivelse af elektroner fra en elektrode ved ptrykning af et elektrisk felt allotrop form for kulstof, der har samme struktur som en fodbold DNA-stykke, der indeholder koden for et protein en organismes samlede arvemateriale. Alle gener bret i en enkelt reprsentant for en art med et eksemplar af alle kromompar et materiale, hvor valensbndet (de elektronfyldte tilstande) og ledningsbndet (de elektrontomme tilstande) er adskilt af et bndgab vandelskende vandskyende internationalt navn for brint -OH typisk nitrogen eller argon, en gas som ikke reagerer (er inert)
155
Ordliste
elektrokemi
et stofs tilbjelighed til at interagere med et andet stof mttede CH forbindelser forskellige rumlige opbygninger af samme grundstof en elektrode, hvor der foregr en oxidation, dvs. der frigres elektroner til ledningen. Den positive elektrode i en brndselscelle, hvor brint (H2) spaltes til protoner (H+) og elektroner (e-) lgemidler, som gr folk med en depression mindre deprimerede lgemiddel til behandling af allergi og overflsomhed, der modvirker effekten af histamin p kroppens celler blodmangel Adenosin-trifosfat lge, der har specialviden om bakterier et elektrokemisk system, der kontinuert omdanner tilfrt kemisk energi til elektrisk energi. Virker i princippet som et batteri, hvor en kemisk reaktion skaber et elektrisk potentiale mellem to elektroder (katode og anode). Forskellen til batterier er, at brndselscellen hele tiden tilfres brndsel, s den ikke lber tr for strm -CN halvleder ligevgtstryk af en gas, der frigives fra en vske eller et fast stof stereoisomerer, hvor molekylerne ikke er spejlbilleder af hinanden. Disse vil have forskellige NMR-spektre molekylers tilfldige bevgelser mellem hinanden. Den gensidige pvirkning bevirker, at de enkelte molekyler vil bevge sig mod omrder med bedre plads (frre af samme slags molekyler) forkortelse for deoxyribonukleinsyre, der populrt sagt er livets byggesten inert atmosfre hydrol hydrofob feltemission fulleren gen genom elektrokemisk reaktion elektrolyt
antidepressive midler antihistaminer
elektron
emission enantiomerer
anmi ATP bakteriolog brndselscelle
cyanogruppe damptryk diastereomerer
diffusion
hydrogen hydroxylgruppe
DNA
154
Ordliste
ion
et atom eller molekyle, der har fet en ladning ved at modtage eller afgive elektroner et protein, som har samme funktion som et andet protein, men som ikke er sammensat p samme mde en substans, der deltager i en reaktion og forger reaktionshastigheden men ikke forbruges ved processen en elektrode, hvor der foregr en reduktion, dvs. der forbruges elektroner fra ledningen
OLED, Organic Light Emitting Diode ortho position
Et materiale, bestende af organiske molekyler, der afgiver lys nr en svag strm ledes igennem substituenter eller hydrogener, som sidder ved to nabo-C-atomer i en benzenring lge, der undersger vv og celler i mikroskop krystal, der er i stand til at generere en strm nr den udsttes for mekanisk pvirkning eller omvendt en substans, der bestr af meget store molekyler dannet ud fra mere simple molekyler (monomere) den relative frekvensskala angivet i parts per million. Denne skala er skaleret til en referencefrekvens, som er spektrometerets frekvens. ppm skalaen er uafhngig af spektrometerets feltstyrke og vil sledes vre den samme om spektret er krt p et 200MHz eller et 800 MHz spektrometer. For at skalaen giver mening, anvender man et referencestof, hvilket ofte er TMS tetramethylsilan en elementarpartikel, som har en positiv ladning p +1,60218 x 1019C, en masse p 1,6726 x 10-27 kg og en diameter p ca. 10-6 nm 1:1 blanding af to stoffer, der er hinandens spejlbilleder reaktion, der involverer overfrsel af elektroner i brndselscellesammenhng et system, som kan omdanne brintholdige materialer til brint radioblger med frekvens, som prcis passer med energiforskellen mellem spinnenes energiniveauer, og som derved fr spinnene til at skifte energiniveau. Frekvenser angives ofte i Hz, men er her ogs angivet i ppm en virus, hvis arvemateriale er baseret p RNA forkortelse for ribonukleinsyre en klasse af beslgtede former for mikroskopi, hvor en probe (ogs kaldet tip, nl, etc.) bevges over en prve og foretager et antal mlinger (SPM) lagring af CO2 i undergrunden, s det ikke virker som drivhusgas
157
Ordliste
isoformer
katalysator
patolog piezoelektrisk krystal
katode
polymer kirale stoffer kompleksforbindelse en kemisk forbindelse med et eller ere stereocentre central metalion omgivet af ioner eller molekyler, som bindes til metalatomet via et ledigt elektronpar. De omgivende ioner eller molekyler kaldes i denne forbindelse ligander den ordnede struktur, hvori atomerne i en krystal placerer sig. Hver krystallinsk forbindelse har en karakteristisk struktur, der bl.a. bestemmes af atomernes ladning og strrelse proton le Chateliers princip et indgreb i et ligevgtssystem fremkalder en forskydning, som formindsker virkningen af indgrebet racemisk blanding ligander mutation nanometer (nm) neuroner neurotransmitter nitrogruppe nukleotider oxygen redoxreaktion ioner eller molekyler bundet til metalatomet i en kompleksforbindelse redoxreaktion ndring af en base i en DNA-streng reformer 1 nm = 10-3 mikrometer = 10-9 m nerveceller i hjernen signalstof der frigives mellem neuroner -NO2 byggestenene til DNA og RNA internationalt navn for ilt reaktion, der involverer overfrsel af elektroner sequestration
156
Ordliste
ppm
krystalstruktur
resonans frekvens
retrovirus RNA Scanning Probe Mikroskopi
serotonin
OH
NH2 HN
steam reforming teon
industriel proces til fremstilling af brint ud fra fossile brndsler og vand en meget modstandsdygtig polymer bestende af carbon og uor. En normal polymer bestr af carbon og brint tetramethylsilan. Et referencestof hvis kemiske skift sttes til 0 overadestruktur oversttelse (omdannelse) af DNA til RNA oversttelse af RNA til protein kvantemekanisk fnomen, der bevirker at en elektron har en vis sandsynlighed for at overskride en i princippet uendelig stor energibarriere, ssom fx at hoppe fra en elektrode til en anden gennem et isolerende medium spaltning af vand til brint og oxygen ved hjlp af elektrisk strm
TMS topologi transskription translation tunneleffekt
vandelektrolyse
van der Waalske krfter viral(t) volumetrisk brintindhold vskekromatogra wt %
den svageste form for vekselvirkninger mellem molekyler eller atomer
noget, som stammer fra en virus et brintlagers evne til at lagre brint mlt som massen af brint pr. volumenenhed. Enheden er typisk kgH2/m3 teknik til oprensning af kemiske forbindelser den procentandel af den totale masse, som udgres af et specikt stof. Udtales masseprocent (mindre korrekt vgtprocent) protoner, der i et molekyle sidder i ens kemiske omgivelser mleenhed for lngde (1 = 10-10 meter)
kvivalente protoner (ngstrm)
158
Ordliste Ordliste
159
160
161
Kemiske Horisonter tager udgangspunkt i faget kemi i gymnasiet og illustrerer derfra udvalgte forskningsomrder med srlig vgt p anvendelser og perspektiver. Det er tilstrbt, at alle kapitler i bogen kan lses uafhngigt af hinanden. Derfor er samme begreber og teknikker beskrevet i ere kapitler, der s til gengld nemt kan udvlges enkeltvis til brug i forbindelse med det valgfrie stof i gymnasiet. Til hvert kapitel er der udarbejdet supplerende materiale, herunder opgaver, der kan ndes p www.kemi.dtu.dk Kemiske Horisonter er skrevet af studerende og forskere p Kemisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Kemisk Institut tilbyder enkelte elever, grupper eller hele klasser at besge DTU for at hre mere om bogens emner og arbejde i dybden med disse, teoretisk og praktisk. Bogen udleveres gratis som klassest til alle gymnasier og tekniske skoler (HTX), og den vil lbende blive udvidet og forbedret. Den seneste version ndes p www.kemi.dtu.dk.
Kemiske Horisonter
Kemiske Horisonter

Kemiske H

Загружено:

Сведения о документе

Оригинальное название

Авторское право

Доступные форматы

Поделиться этим документом

Поделиться или встроить документ

Параметры публикации

Этот документ был вам полезен?

Это неприемлемый материал?

Авторское право:

Доступные форматы

Kemiske H

Загружено:

Авторское право:

Доступные форматы

Kemiske Horisonter

Tak til flgende fonde for sttte til bogen:

Den Private Ingenirfond LEO Pharma Forskningsfond Thomas B. Thriges Fond

Inger Stofte Institutleder Kemisk Institut, DTU

Bredygtig kemi i fremtiden

Hvad er en bredygtig udvikling?

Hvordan anvendes de fossile resurser, og er det bredygtigt?

Dagligdagsprodukter med petrokemisk baggrund

E-faktor til mling af affaldsmateriale

E-faktorer for fremstilling af ethylacetat

Kemisk industri Varme Brndstof Elektricitet

Alternativer til fossile resurser

B: Fremstilling af ethylacetat ud fra ethanol og eddikesyre

6CO2 + 6H2O + solenergi

CO2 produktion ved petrokemisk produktion af eddikesyre

Kan CO2-udspil udnyttes til bredygtig kemi?

CH4 + H2O = CO + 3H2 CO + 2H2 = CH3OH

Bredygtig fremstilling af hydrogen

Kritisk punkt Tryk (bar)

Gas Trippelpunkt Temperatur (K)

Det er ogs muligt at fremstille eddikesyren fra bioethanol

Halm som muligt alternativ til fossile brndstoffer

Anvendelse af bioethanol i transportsektoren

Eksempler p de carbonholdige forbindelser som lignocellulose indeholder udover cellulose.

Fra halm til hydrogen

Bioethanol Eddikesyre Ethen

23106 8106 120106

Anvendelse af bioethanol i den kemiske industri

Fra halm til hydrogen

Udstdningsgas Katalytisk forbrnding Reformer WGS Brint lager

Ph.d. studerende Betina Jrgensen

Ph.d. studerende Jeppe Rass-Hansen

Professor Claus Hviid Christensen

Kemisk design af lgemidler

Fra id til lgemiddel

O O H3C CH3 CH O C N N C O CH H3C CH3

Anti-hiv-medikamentet Azidothymidin (AZT)

Flow af genetisk information i mennesker

Den frste fremstilling af Citalopram

Sildenal, nok bedre kendt som ViagraTM

Sledes ser de sm bl piller med navnet ViagraTM ud.

Skematisk oversigt over virkningsmekanismen for Viagra

Struktur af Viagra og cGMP

O O O CH3 OH CH3 CH3 H O O O H 3C

Ph.d. studerende Lars Linderoth

Ph.d. studerende Flemming Gundorph Hansen

Professor Robert Madsen

Af ph.d. studerende Kresten Egeblad og professor Claus Hviid Christensen

Indblik i nanoverdenen: Scanning probe mikroskopi

Scanning tunnel mikroskopet

Atomic force mikroskopet

Scanning elektronmikroskopet og transmissionselektronmikroskopet

De re allotrope former for kulstof. For 20 r siden kendtes kun de to verste.

Anvendelse af elektronmikroskopi: Opdagelse af kulstofnanorr

Single-walled kulstofnanorr 0,61,8 nm i diameter

Densitet Brudstyrke Elasticitet Elektrisk belastningsevne Feltemission

Varmeledningsevne Temperaturstabilitet Pris

2 ReCl5 + 4 H2S + H2 2 ReS2 + 10 HCl

Nanoteknologi og syntesekemi: Design af nye materialer

Ph.d. studerende Kresten Egeblad

Professor Claus Hviid Christensen

Af lektor Pernille Harris

Proteiner og deres opbygning