Magtens arrogance

PS ANALYSE BO LIDEGAARD
CHEFREDAKTR

Uanset hvilke overraskelser vi endnu har til gode i skandalen omkring behandlingen i 2010 af Helle Thorning-Schmidts skattesag, ser vi et aktuelt eksempel p et evigt tema: magtens arrogance. Vi ved ikke endnu, om der kan og skal placeres et juridisk ansvar, og om politikeres eller embedsmnds karrierer str for fald. Men de oplysninger, der allerede er kommet frem, tegner billedet af et klassisk drama, der stiller flere af hovedpersonerne i et grelt lys, selv om de alle forklarer og sikkert selv oprigtigt mener at de blot har gjort, hvad der i situationen var ndvendigt eller i hvert fald hensigtsmssigt. Det punkt, der umiddelbart er mest pinligt for den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen samt for hans nrmeste rdgivere, spindoktoren Peter Arnfeldt og departementschef Peter Loft, er overleveringen via Peter Loft 1. september 2010 til Skat Kbenhavn af et notat, der gennemgr en rkke forhold omkring gteparret Thorning-Schmidt-Kinnocks skatteforhold og ender med en samlet konklusion om, at Kinnock m vre skattepligtig til Danmark. Det er i sig selv urovkkende, at dette notat uden afsender bare var dukket op, som Peter Loft angiveligt forklarede sin skattechef. Og det er ikke mindre bekymrende, at Peter Loft i sin frste skriftlige redegrelse slet ikke havde nogen erindring om eksistensen af dette notat. Endnu mere graverende er det imidlertid, at bde Troels Lund Poulsen og Peter Loft i deres senere forklaringer, den frste i sin presseudtalelse fredag og den sidste i sin supplerende redegrelse, er srdeles uklare i deres omtale af netop dette notat. Peter Loft anfrer, at notatet efter hans erindring alene indeholdt de udsagn, der havde vret gengivet i pressen, hvorfor han fandt det naturligt at overdrage det til Skat som led i presseberedskabet. Det er dette notat, Loft mener at have fet fra enten Troels Lund Poulsen eller fra Peter Arnfeldt, og som han mener muligvis stammede fra Venstres pressetjeneste. Denne formodning, som departementschefen har sat p tryk i sin supplerende redegrelse, tjener til at styrke hans argumentation for, at der alene var tale om materiale, der skulle indg i presseberedskabet og sledes ikke i sagsbehandlingen. Men, bedyrede Troels Lund Poulsen, i sin eneste substantielle kommentar, hvor han energisk forsger at dementere Venstres indblanding, disse presseklip kom slet ikke fra partiets pressetjeneste. N, dem havde ministeren og Peter Arnfeldt smnd selv samlet sammen for at gre sig klar til pressehndteringen. Man ser billedet af den samvittighedsfulde minister og hans pressemedarbejder travlt beskftiget med saks og klister. PROBLEMET ER BARE, at der er tale om to forskellige notater: dels samlingen af presseklip, som departementschefen giver Erling Andersen, dels notatet, der indeholder en analyse og en samlet konklusion. Siden er det kommet frem, at der formentlig er tale om et notat, som dagbladet B.T. man holder ikke af at tnke p med hvilket forml har udarbejdet, eller ladet udarbejde, netop i dagene op til 1. september 2010. Dette notat, som er offentligt tilgngeligt, og som B.T. har delt med mange undervejs i sine bestrbelser for at dokumentere, at gteparret havde snydt i skat, indeholder en detaljeret skatteteknisk gennemgang af hele sagen i mange af dens aspekter. Det er tydeligvis udarbejdet af folk med teknisk skatteekspertise. Det gennemgr punkt for punkt forhold og tidligere afgrelser, der taler for, at Kinnock var skattepligtig til Danmark, og kan kun lses som et partsindlg i sagen. Men det bruges iflge Erling Andersen ikke, da forudstningerne i notatet ikke er korrekte i forhold til de faktiske omstndigheder i skattesagen. For Troels Lund Poulsen er det fatalt, at han i sine offentlige udtalelser fredag bevidst eller ubevidst blandede de to dokumenter sammen: presseklip og partsindlg. Det famse notat er klart ikke udarbejdet af den davrende skatteminister personligt og hvis det var, ville det vre yderligere belastende for ham. Men det er netop dette notat modsat de uskyldige presseklip ministeren fablede om som Peter Loft mener, at ministeren eller Peter Arnfeldt gav ham og som han formoder stammede fra Venstres pressetjeneste.

Her bliver det rent galt. Galt for ministeren, hvis han eller hans rdgiver gav et sdant partsindlg til departementschefen med anmodning om, at det skulle indg i sagsbehandlingen. Galt for partiet Venstre, hvis det er partiet, der evt. med B.T. som kilde har forsynet skatteministeren med dette partsindlg for at pvirke udfaldet af sagen. Og galt af departementschefen, hvis han har gjort sig til redskab for en sdan helt utilstedelig politisk indblanding. P dette sidste punkt er der nrmest tale om en tilstelsessag, idet Peter Loft i sin supplerende redegrelse vedstr, at han videregav det afsenderlse notat, som muligvis hidrrte fra Venstres pressetjeneste. Iflge skattedirektren skete det med instruksen om, at de ansvarlige i Skat skulle lse notatet og tage det med i overvejelserne. Uha, uha! DET ER IMIDLERTID ogs vrd at lgge mrke til et punkt, hvor Peter Loft i sin supplerende redegrelse vlger ikke at kommentere eller modsige skattedirektrens fremstilling p et punkt, der alvorligt belaster Troels Lund Poulsen. Iflge Erling Andersens redegrelse udfolder ministeren og departementschefen, i dagene umiddelbart efter at Skat har frikendt Thorning-Schmidt, energiske bestrbelser for at f omstdt afgrelsen. Mens Peter Loft p det bestemteste afviser at have vret uenig i afgrelsen fra Skat, har han ingen kommentar til den overraskende oplysning fra skattedirektren om Troels Lund Poulsens sidste konkrete forsg p at f Skats afgrelse omgjort. Skattedirektren oplyser p baggrund af samtaler med en betroet medarbejder i departementet, at det er undersgt om Skatterdet kan tage sagen op, hvilket dog er opgivet. Iflge Erling Andersens kilde skyldtes det, at departementschef Peter Loft havde sagt endegyldigt nej til dette. Her tegnes et billede af en departementschef, der efter at vre kommet alt for langt ud p glidebanen som instrument for politisk indblanding omsider trkker endegyldigt i ndbremsen. Men dermed ogs af et departement, der var gennemsyret af den magtens arrogance, der undergraver retsstatens trovrdighed, hvis ikke alle parter knivskarpt respekterer deres respektive roller.
Politiken 4. december 2011