Konfirmandundervisning i Kildebrnde Sogn

- En undersgelse af dramapdagogiske vrktjer i en alternativ undervisningssammenhng

Nina Jensen

INTRODUKTION PROBLEMFORMULERING UNDERVISNINGENS FORM P WEEKENDER OG LEJR DAGENS SALME FORML "SPND OVER OS DIT HIMMELSEJL" VELSESBESKRIVELSE OBSERVATIONER: "SE, HVILKET MENNESKE" VELSESBESKRIVELSE OBSERVATIONER TEORI DRAMA TIL KONFIRMANDERNES EGEN GUDSTJENESTE NAVNE LEG FORML VELSESBESKRIVELSE OBSERVATIONER KLAP DEN VIDERE FORML VELSESBESKRIVELSE OBSERVATIONER ARBEJDE MED VISNING: OPVARMNING SNDAG MODELLERVOKS FORML VELSESBESKRIVELSE OBSERVATIONER SEND KLAPPET VIDERE FORML VELSESBESKRIVELSE OBSERVATIONER MORDER FORML VELSESBESKRIVELSE

4 4 4 7 7 7 7 7 8 8 9 9 9 10 10 10 10 11 11 11 11 12 12 13 13 13 13 13 13 13 13 14 14 14

OBSERVATIONER TEORI DEN VIDERE UNDERVISNING: PSK-TV-AVISEN FORML UNDERVISNINGSBESKRIVELSE OBSERVATIONER TEORI KONKLUSION LITTERATURLISTE

14 14 17 17 17 17 17 18 19 20

Introduktion
I denne opgave vil jeg beskrive mit arbejde med konfirmanderne i Kildebrnde Sogn. Jeg vil fokusere p velser, jeg har arbejdet med, og som jeg har tilpasset til undervisningsformen gennem de sidste fire r. velserne bliver brugt bde i undervisning, hvor konfirmanderne skal formidle et andet dannelsesindhold end "det dramatiske", men ogs i forbindelse undervisning, hvor konfirmanderne skal indg i arbejde med produktion af dramatiske visninger. Jeg har vret konfirmandlre i fire r nu, og har i den tid gjort mig flere overvejelser om, hvordan jeg kan forbedre undervisningen, sdan at brnene fler sig mere tilpasse i formen, og bliver mere deltagende. i det flgende afsnit, vil jeg mere detaljeret beskrive de problematikker underviserne har stt p i forhold til dette.

Problemformulering
Hvordan kan dramatiske velser inddrages i undervisningen af konfirmanderne i Kildebrnde Sogn, sledes, at de drager stre udbytte af undervisningen, og bedre finder sig tilrette i denne. Jeg vil begynde med overvejelser om vores - gruppen af underviseres - didaktiske virksomhed set ud fra Jens Kyrsteins og Ebbe Vestergaards beskrivelse af det didaktiske felt. Jeg vil ogs give en beskrivelse af den praktiske struktur undervisningen foregr i.

Undervisningens form p weekender og lejr

Konfirmanderne i Kildebrnde Sogn fr en atypisk form for undervisning i forhold til de fleste andre konfirmander rundt om i Danmark. I stedet for at g til prst en gang om ugen, deles konfirmanderne i tre hold; G, K og T. Holdene G og T kommer til undervisning to weekender i kirken om efterret, og tager s p en uges lejr i forret. Hold G har undervisning fire weekender om ret. Alle konfirmanderne skal ud over undervisningen mindst ti gange i kirke, i perioden fra deres frste undervisningsweekend og deres konfirmation. P en almindelig weekend eller lejr er der et sted mellem 40 og 60 konfirmander og fem eller seks voksne, der er altid en ekstra konfirmandlrer, hvis holdstrrelsen overskrider 50 konfirmander. Denne praktiske struktur er et forholdsvis nyt tiltag i konfirmandundervisningen, og er ikke srligt udbredt i resten af landet. Kildebrnde Sogn var det frste sogn til at indfre denne form for undervisning, og man gjorde dette for at give konfirmanderne et strre udbytte af deres undervisning. Grundtanken er, at det mere kompakte lringsforlb vil skabe basis for en mere intens lringssituation, hvor konfirmanderne har lngere undervisningsmoduler, der fokuserer p at binde al undervisningen sammen til en helhed og at tegne linjer gennem undervisningen, der peger fremad og tilbage igen, som konfirmanderne gerne skulle kunne se, nr de sidder midt i den. Undervisningskonceptet har eksisteret i nsten tyve r i Kildebrnde Sogn. Undervisningen kan foreg i mindre grupper af seks til ti brn, som klasseundervisning for hele holdet eller for halvdelen af holdet.

Ved gruppeundervisning er det oftest sdan, at konfirmanderne ikke laver det samme i de forskellige grupper, men i stedet skal lave noget, der skal bruges i sammenhng med de andre gruppers undervisning, eller ogs noget helt separat og individuel undervisning, som kun den gruppe fr. Ved klasseundervisning for halvdelen af holdet, deles holdet i to lige dele, der fr en times undervisning i det givne emne, og bytter s med den anden halvdel, sdan at de modtager den samme undervisning. Rent pdagogisk oplever vi undervisere ofte, at den mde undervisningen foregr p er meget anderledes, end hvad konfirmanderne er vant til. Der er en klar forventning fra de voksne om, at konfirmanderne deltager aktivt, og gr hvad de bliver bedt om. Der er fokus p at skabe et fllesskab, og derfor er det ndvendigt at alle deltager p lige fod. Dette kan for nogle af konfirmanderne til at begynde med vre lidt vanskeligt, fordi nogle af de ting, vi beder dem om at deltage i, er meget "gammeldags" og virkeligt fremmed for dem. Eksempelvis insisterer vi p, at der holdes bordskik, alts at konfirmanderne ikke lber rundt, men at man indtager et mltid stille og roligt i fllesskab. Der skal ogs synges til og fra bordet, og hver dag starter og slutter med en andagt, hvor det forventes at konfirmanderne er stille og opmrksomme. Hvis de ikke deltager i fllesskabet, og ikke gr som de fr besked p, bliver der taget fat i dem. Vi bruger ogs et advarselssystem, der kan udmunde i at en konfirmand bliver sendt hjem. Dette krver dog nogle ret alvorlige regelbrud, og konfirmanderne bliver ikke sendt hjem p grund af smting. Dette er mest noget vi bruger p lejrene, og ofte er det et godt "skrmme-middel". Hvis en eller to konfirmander fr en advarsel, lgger det generelt en dmper p de andre. Dette er alts ikke noget vi bruger ofte, og alle voksne skal mdes og vre enige, inden en advarsel gives. I den tid jeg har vret konfirmandlrer, har jeg kun oplevet en enkelt hjemsending af en konfirmand p en lejr. Man kan godt kalde den pdagogiske metode noget gammeldags og lidt disciplinr, men vi oplever, at konfirmanderne trives godt i denne form for fllesskab, og ofte fr meget ud af undervisningen, nr frst de har vendt sig til formen, og nr frst de har det, bliver det meget lettere for os at formidle undervisningen til dem. I forhold til valg af dannelsesindhold adskiller dette koncept sig fra almindelige undervisningsformer, som man eksempelvis mder i folkeskolen. Der er meget f forudbestemte krav til, hvad konfirmanderne skal lre, og vi har som undervisere meget lse tjler. Vi kan tage en beslutning om, hvad der er vores lringsml, og s er der ingen "hjere" instans, der kan sige, om vi opfylder disse ml, eller om disse ml overhovedet er tilstrkkelige. Det vil alts sige, at vi hvert r selv beslutter, hvad vores dannelsesindhold skal vre, og hvordan vi nsker konfirmanderne skal lre. Den eneste forudstning for vores valg af dannelsesindhold er, at det skal give et indblik i og hjlpe med at klarlgge centrale punkter i den kristne tro, sledes at konfirmanderne kan forholde sig til trosbekendelsen, som de skal kunne uden ad og vurdere, om den er noget, de tror p eller ej, sdan at de er rustet til at tage en oplyst og overvejet beslutning, nr de bekender sig til den p deres konfirmationsdag. Diskussionen om dannelsesindhold gr hvert r p, hvad der s er uundvrligt i dannelsesindholdet, og hvad der godt kunne vre spndende og relevant at trkke ind. Oftest

betyder dette at konfirmanderne ikke lrer om de samme ting to r i trk. Af samme rsag, er vi som undervisere meget bevidste om, at vi sidder i en situation, hvor didaktik og metode1 overlapper hinanden og smelter sammen, i srdeleshed fordi vi ikke arbejder med et fag, som man ofte gr i andre undervisningssammenhnge. Vi kan opstille nogle ml, som stemmer overens med det. vi har lyst til at undervise i, eller vi kan skabe undervisningsformer, der svarer til de ml. vi selv stter. Det eneste, der gennem al min tid som konfirmandlrer har vret konstant, er de rammebetingelser, som undervisningen foregr i. For det frste er den rent praktiske form konstant, alts henholdsvis weekender, lejrer og bemanding. Der er ogs altid et meget klart ml i undervisningen, som konfirmanderne nok i nogen grad tnker mere over end underviserne, nemlig konfirmationen. Sat lidt p spidsen ser underviserne selve undervisningen som en forudstning for konfirmandernes oplyste tilkendegivelse til kristendommen, konfirmanderne ser derimod undervisningen som en sidste forhindring inden fest og gaver. Det er en af hovedrsagerne til at den pdagogiske form er s "streng", som den er. Nr vi som undervisere nsker at skabe et fllesskab, hvor alle deltager, m vi arbejde meget hrdt for det, fordi det simpelthen ikke altid er det der er det vigtigste for konfirmanderne. Det er dog oftest sdan, at s snart konfirmanderne vlger at deltage i fllesskabet, bliver undervisningen mere meningsfuld for dem, og de begynder at forholde sig, til det vi prver at undervise dem i, i stedet for at stille sprgsmlstegn ved alle kristne udsagn, fordi de bedre kan forholde sig til en mere videnskabelig livsanskuelse. Jens Kyrstein og Ebbe Vestergaard stiller to normative udsagn op i den didaktiske teori: "At det i enhver undervisning drejer sig om, at bne det, der skal lres, for den lrende og den lrende for det, der skal lres At lring skal vre meningsfuld for den lrende og vre godkende (legitimeret) af den lrende, sledes at den lrende tager et medansvar for lringen"2

Ofte kommer konfirmanderne til undervisningen uden nogen for-forstelse for, hvad budskabet er i kristendommen, og derfor stiller de sig meget kritiske overfor budskabet, isr stter de hlene i over begreber som opstandelse og paradis. Det er derfor vigtigt, at vi skaber en undervisningsform, der gr, at de bedre kan forholde sig til det, vi prver at undervise dem i, for s snart de begynder at se sammenhngene, i de ting vi underviser dem i, bliver de selv mere bne overfor, det vi fortller dem. Det er alts ndvendigt, at vi bner det, der skal lres for dem, for at de ser det som meningsfyldt. Og frst nr dannelsesindholdet for dem bliver andet og mere end noget de skal igennem inden fest og gaver, fr de et reelt udbytte af undervisningen. Derfor bestrber jeg mig p, i den undervisning jeg str for, at skabe nogle velser og noget indhold, hvor konfirmanderne fr mulighed for at prikke til de store emner p en let og legende mde. Jeg er ikke den af underviserne, der er mest teologisk strk, s derfor prver jeg at skabe
1 2

Kyrstein og Vestergaard, 2001, s. 52 Kyrstein og Vestergaard, 2001, s. 56

bninger i undervisningen, der giver konfirmanderne nogle relationer til emnerne, der ikke er tunge, teoretiske og metafysiske, men giver dem mulighed for at konkretisere noget af undervisningen og mrke det i kroppen i stedet for i hjernen. Jeg trkker meget p mine egne evner i stedet for at prve at gre andre noget efter, derfor bliver meget af undervisningen jeg str for hngt op p dramatiske velser og tilgange. I lbet af konfirmandernes undervisning, mder de dramavelser p to mder, som pdagogisk redskab til formidling af undervisning med et andet fagligt indhold end dramatik, og som velser til at arbejde med og trne dem i dramatisk produktion og fremvisning. Derfor vil jeg i denne opgave arbejde med teori, der belyser disse to pdagogiske tilgange.

Dagens salme
Forml
Dagens salme er, som navnet antyder, et dagligt indslag i undervisningen. Hele holdet er samlet for at arbejde mere med teksten og lre melodien til en salme, de vil stde p flere gange i deres liv, som oftest salmer, der kan bruges til konfirmationer, bryllupper, db og begravelser. Det er meningen, at konfirmanderne skal f et nrmere kendskab til disse salmer, end til andre salmer de stder p i resten af undervisningen, for at de fler, at der er noget, de kan og noget de kender, nr de gr i kirke. Om lrdagen den frste weekend er dagens salme "Spnd over os det himmelsejl", som er en forholdsvis ny salme, med et meget smukt billedsprog, der mske kan vre lidt vanskeligt for konfirmanderne at forholde sig til. Om fredagen den anden weekend, er dagens salme "Se, hvilket menneske", som er en af de nyere salmer, der handler om Jesu liv, indstiftelsen af nadveren og det dobbelte krligheds bud. Hvis en salme er ldre, kan det vre ndvendigt at bruge lang tid p tekstforstelse, men da begge disse salmer er s nye, at konfirmanderne sagtens kan forst teksten, har jeg besluttet at lave et par dramavelser med dem i stedet for at arbejde dybt med teksten. Dette gr jeg bde for at lsne lidt op i formen, og vnne dem til at yde noget for og deltage i fllesskabet.

"Spnd over os dit himmelsejl"

velsesbeskrivelse

Efter at konfirmanderne har lrt melodien, lrer de en lille serie af fagter, der bruges til at visualisere det frste vers af salmen. S synges det frste vers igennem et par gange, indtil de har fet godt fat i serien. S beder jeg dem om at komme med forslag til fagter til andet vers, og i det tredje vers, skal de s laves deres helt egne fagter.
Observationer:

Det virker super godt at lre konfirmanderne serien til det frste vers. Man kan se, at de deltager, og har lyst til at vre med til det her. De fler sig ikke for pressede og for udsatte endnu, i forhold

til hvor meget de skal "vise sig" for de andre. Det giver dem en tryghed, at de alle sammen gr noget sammen. Det er ogs tydeligt at serien stter sig fast, og at salmen kommer til at betyde noget for dem, for vi observerer, at de sidder i kirken og laver fagter, nr de synger denne salme, ogs selvom de ikke er i kirke til konfirmandweekend. Andet vers halter lidt. Her begynder nogle at melde sig ud, og det ender tit med, at det er den samme lille hndfuld, der kommer med forslag til fagter. Det er ikke "cool" for teenagerne at deltage i det her, og det er her det begynder at vise sig i den her undervisning, men der kommer et resultat. Tredje vers lber s helt af sporet i forhold til deltagelse. Hvis jeg str forrest, og selv finder p nogle fagter, er det helt sikkert, at alle konfirmanderne, der str forrest gr det samme som mig, dem der str bagved str s bare og ser p. De formr simpelthen ikke at skabe den fysiske kobling med teksten. Jeg har en tilbjelighed til at tro, at det er et forstelsesproblem. Teksten i det tredje vers er fyldt med metaforer, og har meget lidt konkret billedligt sprog. Samtidig, s er konfirmanderne ikke helt vandt til den her form for undervisning, og de bryder sig mske ikke helt om at kaste sig ud i en eller anden kropslig udfoldelse, for de er nervse for deres venners reaktion p deres deltagelse. Lige her er det meget tydeligt hvilke konfirmander, der er lidt lngere i deres teenageudvikling, og hvilke der stadig meget tnker som brn. Dem der stadig er "sm" er mere villige til at prve, men de falder hurtigt af, hvilket frer mig tilbage til forstelsessprgsmlet. Jeg bruger meget tid p at understrege, at man ikke kan lave det tredje vers forkert, og at alle bud er lige gode, men den gr ikke hjem. "Spnd over os dit himmelsejl" er ikke kun en ny salme, det er ogs det frste r, vi har den med som dagens salme, s jeg har selvflgeligt tnkt mig, at lave om p undervisningen nste r. Der er brug for en konkretisering af det tredje vers, og s tror jeg egentlig at det er okay, at det andet vers er lidt lsere, og at alle mske ikke kan deltage lige meget.

"Se, hvilket menneske"

velsesbeskrivelse

Efter konfirmanderne har lrt salmens melodi, bliver de delt ud i seks grupper, og hver gruppe bliver tildelt et vers fra salmen. Gruppen skal nu skabe to levende billeder til deres vers, der viser versets indhold. De kan bde vre meget konkrete i forhold til teksten, men de har ogs lov til at lave et mere fortolkende og kreativ udtryk. Alle fra gruppen skal deltage i billederne, og de skal ogs blive enige om, hvornr og hvordan de skifter fra det ene billede til det andet. Alt dette har de ti til femten minutter til. Som oftest gr de voksne ud til grupperne og holder dem til ilden, for at de fr brugt deres tid konstruktivt, og hjlper ogs, hvis der skulle vre et ord eller to konfirmanderne ikke forstr. Nr tiden er get, bliver salmen sunget igennem, og grupperne kommer op, og viser deres vers, mens de andre synger. Til sidst samler jeg op p det hele, ved at sprge ind til hvad de forskellige vers og salmen generelt handler om.

Observationer

Dette er altid en meget hektisk og noget kaotisk velse, men det er min oplevelse, at den lsner godt op for konfirmandernes lidt tvende forhold til den deltagelse vi forventer af dem. Tit ender den endelige gennemsyngning med hovedsageligt at blive sunget af de voksne, fordi konfirmanderne har travlt med at se, hvad de andre har fundet p, og derfor har svrt ved at koncentrere sig om sangen. Fordi de har sunget salmen igennem, inden de skal lave de levende billeder, vlger vi at se stort p deltagelsen i sangen, og synes i stedet det er vigtigt, at de deltager i billederne, og sttter op om hinanden. Selve arbejdet med de enkelte vers giver konfirmanderne en dybere forstelse af, hvad der egentlig str i teksten. Og at se de andres billeder, skaber eftertanke i forhold til deres teksts betydning. Opvisningen foregr altid under megen fnisen og jenrullen, som man mske kan forvente fra aldersgruppen, men p fire r og efter tolv hold er det kun en enkelt gang, at jeg har oplevet, at en gruppe slet ikke har formet at fremstille et produkt til opvisningen.

Teori
I de nste afsnit vil jeg fokusere mere p Viola Spolins teori, men jeg vil her, i forhold til de to ovenstende velser, kort vende en bid af hendes teori. "Our first concern with student is to encourage freedom and physical expression, because the physical and sensory relationship with the art form opens the door for insight."3 Selvflgelig snakker Spolin her om skuespilleres mulighed for at udtrykke sig fysisk, og hvad de kan opn ved dette, men jeg mener, at velserne sagtens kan overfres med et andet ml for je, nemlig det at lade konfirmanderne undersge teksternes betydning gennem deres egne kroppe, og p den mde opn en indsigt, som jeg givetvis ikke ville kunne have formidlet til dem, ved almindelig lyt-og-forst-undervisning. Konfirmandernes egen mulighed for at udtrykke sig, giver dem alts en frihed til egen fortolkning af teksten, og derved en individuel forstelse. Samtidig giver velsen mulighed for at bryde nogle barrierer. Ved at kaste konfirmanderne ud i en velse, der i den grad krver, at de udstiller sig selv p en eller anden, mde flytter dem ind i fllesskabet, hvor den eneste trst der er for dem, der ikke er trygge ved den slags udstilling, er at alle andre deltager p lige fod.

Drama til konfirmandernes egen gudstjeneste

Inde i undervisningen er der et lille dramaforlb. Konfirmanderne skal selv st for forberedelserne til sndagens gudstjeneste den anden weekend. De skal selv vlge tekster og salmer, de skal selv lse bibeltekster og bnner op under gudstjenesten, de str for udsmykningen i kirken, og s er der en gruppe, der skal vise et lille drama under gudstjenesten. Dramaet er blevet til p flere mder i den tid jeg har vret konfirmandlrer, men jeg er kommet frem til, at det virker bedst, hvis hele holdet ser et lille klip (de sidste gange fra Harry Potter), som relaterer til sndagens overordnede
3

Spolin, 1999, s. 15

emne. S ved hele holdet, hvad det handler om. Derefter vlger konfirmanderne sig ind p de forskellige hold, og alt efter holdets strrelse, str jeg tilbage med et dramahold p mellem seks og ti konfirmander. Generelt kan jeg sige om dette forlb, at det endelige produkt ofte bliver bedst, hvis konfirmanderne fr en meget fysisk scene, hvor de kan f lov til at bruge deres kroppe til at vise det ndvendige, og ikke behver at sige s mange replikker. Dette skyldes mske den lidt lse form i undervisningens tilblivelse, samt et behov fra konfirmandernes side for at have noget at vise i kirken, frem for at det hele afhnger af, at de kan huske replikker, de ikke engang har et dgn til at lre. Det plejer ogs at gre dem mindre nervse for udfaldet af deres prstation.

Navne leg
Forml

Fra starten af, er det ikke sikkert, at alle konfirmanderne i dramagruppen kender hinanden srligt godt. De kan vre fra forskellige klasser og forskellige skoler. Samtidig er konfirmanderne ikke ndvendigvis voldsomt glade for ideen om at skulle optrde, og der kan sagtens vre konfirmander i gruppen, der ikke selv har valgt at lave drama, men er endt der ved et tilflde. Derfor er den frste velse en navne leg, der langsomt lemper konfirmanderne ind i brugen af kroppen som kommunikationsmiddel. Det er meningen at opgaven skal introducere dem for hinanden og for det at bruge krop og bevgelse til at udtrykke sig med.
velsesbeskrivelse

Konfirmanderne stiller sig i en rundkreds. De skal finde p en simpel fysisk handling, der har det samme begyndelsesbogstav, som deres eget navn, eksempelvis Nina Nyser. S gr turen rundt. Den frste konfirmand siger sit navn, og viser den fysiske handling, der hrer til navnet. Den nste siger s sidemandens navn, og viser den fysiske handling, s siger han sit eget navn og viser sin egen handling. Sdan forestter turen rundt, indtil den sidste skal sige alle navnene, og vise alle handlingerne.
Observationer

Konfirmanderne kan godt lide denne velse. Der er altid en del, der selv har valgt at vre p dramaholdet, og deres optimisme er smitsom. Det er lige pludselig ikke sejt at vre den, der ikke gider at vre med, tvrtimod har jeg flere gange oplevet, at dem, der melder sig ud af fllesskabet og samarbejdet bliver voldsomt upopulre hos de andre konfirmander. Muligvis ogs fordi dem der gerne vil, er bange for, at deres endelige produkt vil blive pvirket negativt, af dem, der ikke gider deltage. En gang imellem gr der lidt sport i at vise noget man kan, som de andre kan have svrt ved at gre efter, eksempelvis havde jeg en Oliver, der gik til breakdance og lavede Ormen. Jeg synes det er vigtigt. at opfordre konfirmanderne til at vise deres talenter, for s snart n af dem kommer med et reelt bud p noget "fedt", de kan gre til deres visning, springer de andre p, og vil meget gerne selv vise noget de kan.

Eksempelvis havde jeg et hold, der skulle vise en scene fra Harry Potter, hvor to skoler besger Harrys skole. De to skoler var knsspecifikke, s brnene delte sig i drenge og piger. Drengeholdet i filmen kommer ind med flik-flak og kraftspring, s det ville konfirmanderne ogs gerne. To af dem gik til gymnastik, s de viste, hvad de kunne. Desvrre mtte jeg stte en stopper for det, for der er ikke meget plads i kirken, og et stengulv som underlag var ikke den bedste id, men s fik de hurtigt modificeret deres noget omfangsrige ideer til noget, som alle drengene kunne deltage i. Pigerne havde n der gik til dans p deres hold, og det endte med et synkroniseret indtog med piruetter og sach. Deres visning i kirken medfrte et stende bifald fra menigheden og de andre konfirmander.

Klap den videre Forml

Efter at konfirmanderne i navnelegen har lsnet op for de muligheder, der findes i deres kroppe, og de har vnnet sig til at vre p, ndres navne legen lidt, for at stte fokus p koncentration. Konfirmanderne har ikke lang tid til at skabe deres endelige produkt, kun cirka halvanden time, s det er vigtigt, at de skrper deres fokus p samarbejde,og den foretstende opgave.
velsesbeskrivelse

Denne velse handler om fokus og rytme. Konfirmanderne skal alle klappe en srlig takt, som vi alle kender fra Queens "We Will Rock You". Den der starter, skal s stte legen i gang ved at lave de frste klap i takten, men s lave sin egen srlige fysiske handling, som de lavede under navne legen. Nogen af brnene kan have lavet lidt for besvrlige fagter til at de kan laves p det ene slag, s m de modificere dem, s de bliver lidt simplere. Nr den frste fagt er lavet, skal personen lave de to frste klap igen, og s lave fagten, der hrer til en tilfldig af de andre deltagere. Nu er det denne person der "er den". Det handler om at sende fagten videre med det samme, og ikke bryde rytmen. Hvis man gr det er man ude.
Observationer

S snart konfirmanderne ser konkurrence-elementet i denne velse, bliver de meget mere involveret. Den fysiske handling, som kunne vre lidt grnseoverskridende at vise fr i navne legen, bliver nu del af en "rigtig" leg, som de kan forholde sig til. Det at vise sine hensigter kropsligt, er pludseligt ikke et problem lngere. Fordi velsen krver en del koncentration og opmrksomhed, bliver der hurtigt en meget intens stemning, og hvis legen krer godt, kan dette forestte et stykke tid. Det strste problem er, nr konfirmanderne fejler og ryger ud. S snart et par stykker ryger ud, mister de fokus og begynder at snakke og forstyrre dem, der stadig deltager i velsen. P den ene side er det et problem, der nemt kan lses, ved ikke at lade folk d, men jeg er bange for, at det vil fjerne noget af intensiteten og den hjnede fokus, hvis det ikke har nogen konsekvenser at fejle. En mulig lsning kan vre, at spille et par runder, hvor man ikke ryger ud, indtil alle er forholdsvis gode til legen, og s lade dem "d" derfra.

Arbejde med visning:

Efter disse indledende velser begynder arbejdet med dramavisningen. Konfirmanderne fr et forholdsvist frit rderum for, hvad de kan og vil. Jeg blander mig kun i forhold til tid, anstndighed og fare. De har travlt med at f noget stablet p benene, s i starten pacer jeg dem lidt. De kan selvflgelig ikke lave noget fuldstndigt uanstndigt, ikke s meget p grund af min sarte smag, men mere fordi at vi prver at lre dem om respekt for kirkerummet og for fllesskabet, og de skal jo trods alt lave denne visning foran mske hundrede mennesker, heriblandt den "almindelige" menighed i kirken. Og som jeg nvnte tidligere, m jeg selvflgelig tage hjde for, om de kan komme til skade af de ting, de planlgger. Sdvanligvis fordeler konfirmanderne rollerne mellem sig, og gr s i mindre grupper, for at finde ud af hvad de skal. Dette afhnger selvflgelig af scenen de skal vise, men det plejer at lade sig gre sdan. Jeg vlger altid scenerne ud fra, om jeg selv har en id til, hvordan opgaves kan lses. Hvis konfirmanderne s gr helt i st med arbejdet, kan jeg hjlpe dem, men de finder nsten altid selv p noget. Konfirmanderne hnger sig altid i detaljerne, og det er min vigtigste opgave at f dem til at se det store hele. Hvis de aftaler replikker gr de i bagls, hvis en giver dem det forkerte oplg til deres egen replik. Isr nr man laver en scene fra Harry Potter, kan der ogs vre konfirmander, der kan hele filmen udenad og gerne vil gre det hele ordret. Derfor handler meget af arbejdet om at gre det til deres eget, og at de skal lre at fange signaler fra hinanden og hjlpe hinanden, nr de str deroppe. I lbet af lrdag eftermiddag nr brnene s at skabe deres visning og holde en generalprve i kirken.

Opvarmning sndag
Konfirmanderne p dramaholdet vlger selv, hvornr de vil mde om sndagen, men de bliver nsten altid enige om en time fr. De ver deres visning igennem en gang i kirken, og s gr vi over i et tilstdende lokale for at lave nogle opvarmningsvelser. Igen stter jeg fokus p kropslighed, koncentration og samarbejde. Det er get op for mig, at til forskel fra lrdagens program er det vigtigt, at jeg fortller konfirmanderne, hvorfor vi laver de forskellige velser i opvarmningen, og hvad de skal bruges til. Om lrdagen er konfirmanderne ikke s anspndte over situationen, og velserne, der lidt ligner nogle tilfldige lege for konfirmanderne, er bare sjov og ballade. Men om sndagen er de pludseligt opmrksomme p, at de skal ind og prstere. De vil ikke finde sig i, at man spilder deres tid, og tror at den er bedre brugt p at ve deres lille visning igen og igen. Derfor skal de have at vide, at det er vigtigt at varme op, og vide hvad velserne gr godt for.

Modellervoks
Forml

velsens forml er at ge konfirmandernes kropslige bevidsthed, og f dem til at slappe af nr de er p, sdan at de er til rdighed for hinanden p scenen og klar til at yde deres bedste.
velsesbeskrivelse

Konfirmanderne stiller sig i en rundkreds. n af konfirmanderne starter med at forestille sig, at han har en stor klump modellervoks i hnderne. Han former leret til en eller anden genstand og viser genstandens funktion. Eksempelvis former han en stol og viser, at han sidder p den. S tager han stolen, og giver den til en af de andre. Denne stter sig ogs p stolen, s tager han den, krller den sammen, og former en ny genstand. som han bruger, og giver videre. Hele velsen foregr i stilhed, medmindre man finder en lydeffekt meget vigtig for sin genstand.
Observationer

Jeg finder denne velse srdeles effektiv til dens forml. Den giver konfirmanderne en mde at slappe af med det kropslige arbejde, og samtidig giver det dem mulighed for at tnke kreativt og vre opfindsomme. Det er ret vigtigt for opgaven, at den enkelte konfirmand rent faktisk lader som om, at han former genstanden rigtigt, og ikke bare str og slr knuder i luften, for det er vigtigt for de andre konfirmanders forstelse af, hvilken genstand konfirmanden har skabt. Derfor har det et par gange vret ndvendigt for mig at indskrpe overfor konfirmanderne, at det er et serist arbejde med et forml, de str og laver. Som altid er balancen mellem seris og userist svr at finde med teenagere. Jeg mener selv, at det fungerer meget godt, men jeg finder ogs, at jeg selv hele tiden er meget opmrksom p sm stemningsskift, hvilket gr, at jeg har svrt ved at give slip og trde tilbage fra deres arbejde, hvilket jeg mske burde gre, for at lade dem fle at de selv kan.

Send klappet videre

Forml

velsen er beregnet p at skrpe konfirmandernes koncentration og deres opmrksomhed p hinanden.

velsesbeskrivelse

Konfirmanderne stter sig rundt om et bord, og placerer deres hnder med hndfladen nedad p bordpladen. De skal krydse deres arme ind over sidemandens, sdan at de kommer til at have en af begge deres sidemnds hnder mellem sine egne. Den, der starter, klapper s en gang i bordet med en hnd, klappet forestter s rundt i urets retning, og det handler om at f en fast rytme p plads. Nr klappet krer rundt tilfjes reglen, at hvis en klapper to gange i bordet ndres klappets retning. Hvis en hnd s "fejler" fjerner man den fra bordet. Legen slutter, nr der er to hnder tilbage.
Observationer

velsen er virkelig god til at skabe fokus, og er faktisk lidt svr. Nogle af konfirmanderne havde svrt ved at koordinere deres hnder med deres tanker. Det skaber virkelig stor koncentration. Igen

er det vigtigt, at jeg srger for, at dem der falder fra ikke forstyrrer de andre, der holder ved, men problemet er ikke helt s stort i denne velse, fordi konfirmanderne har to hnder i spil, s de falder ikke s hurtigt fra.

Morder
Forml

velsen stter fokus p nonverbal kommunikation og vigtigheden i at vre til rdighed for hinanden for legens fremskridt. Hvis ingen ser morderen i jnene, er der ingen leg. Samtidig er det rart for dem med en rigtig leg, for hvis vi nr til denne velse, er det lige inden de skal ind og lave deres visning. velsen hjlper dem med at slappe lidt af og tnke p noget andet
velsesbeskrivelse

Konfirmanderne stiller sig i en bred cirkel med cirka en meter mellem hver. En af dem bliver valgt til detektiv, og bliver sendt uden for dren. En af de andre deltagere bliver valgt til morder. Morderen kan sl de andre deltagere ihjel, ved at kigge p dem, fange deres blik og blinke. Ofret falder om p dramatisk og rallende vis. Detektiven kommer ind igen og skal nu prve at finde ud af, hvem der er morderen, ved at se p de andre, mens morderen slr dem ihjel. Detektiven kan bevge sig frit mellem de andre deltagere, men har kun et gt til at udpege den rigtige morder.
Observationer

Konfirmanderne var meget glade for denne velse, og gik ind i den med liv og sjl. I forhold til velsens forml, var den ogs en succes. Konfirmanderne arbejdede meget sammen, og srgede for at vre til rdighed for hinanden. Koncentrationen var dyb, og konfirmanderne havde det sjovt. Efter opvarmningsvelserne spiller konfirmanderne deres visning igennem en sidste gang, og det er ofte sdan p dette tidspunkt, at scenen gr glat, og konfirmanderne kan g nogenlunde rolige ind i kirken.

Teori
I forhold til velserne og arbejdet med konfirmandernes dramatiske visninger, vil jeg nu diskutere det teoretiske grundlag, som jeg har bygget min undervisning p. Valget af teoretisk grundlag, bygger hovedsageligt p de problematikker, der tidligere har vret med fremstillingen af visningen. Jeg vil starte med at diskutere de tre hovedproblematikker, som jeg har mdt i min udvikling af denne undervisning, og vil s ud fra dem begrunde mine valg af velser. Det er nu mit fjerde r som konfirmandlrer, og jeg har arbejdet meget med at justere planlgningen og udfrelsen af de tre dramavisninger, for det har vret en del af gudstjenesteplanlgningen, der har vret svr at f til at fungere, ogs fr jeg startede. Jeg vil her kort skitsere nogle af de problematikker, der er i forhold til undervisningen og arbejdet med konfirmandernes dramatiske visninger. Det frste og strste problematik er konfirmandernes lyst til at deltage. Der er flere forskellige grupper konfirmanderne kan vlge i forhold til gudstjeneste forberedelse. Der foregr en lodtrkning under denne indvlgelse, hvis der er flere konfirmander der melder sig til en gruppe end der er plads til, og denne lodtrkning er rent snyd og bedrag fra vores (undervisernes) side. Vi

bliver ndt til at styre de her grupper, fordi det hurtigt kan ende med nogle uheldige konstellationer i de enkelte grupper, og s bliver det ndvendige arbejde ikke gjort. Det betyder ogs, at jeg kan ende med et hold, hvor halvdelen egentlig ikke har meldt sig til drama, men er endt der pga. lodtrkningen. Dette kan virkelig pvirke det nste problem, som er manglende fokus. Selv hvis alle konfirmanderne i dramagruppen selv har valgt at deltage, er denne specifikke mlgruppe ikke ligefrem kendt for deres ro, serisitet og overskud, nr det handler om at fokusere p et specifikt, produktorienteret forlb. Det kan vre s slemt, at det er svrt at f dem til at st op i mere end tre minutter, for det er for hrdt, og s ender de med at ligge og rode rundt p gulvet og forstyrre dem, der gerne vil arbejde serist. Dette problem bliver yderligere forstrket, hvis konfirmanderne ikke selv har valgt at deltage i gruppen, men er blevet placeret der. Det sidste problem er tidspres. Konfirmanderne bliver prsenteret for klippet, har halvanden times forberedelse, og skal s lave deres visning dagen efter. Der er derfor meget lidt tid til at fordybe sig, og udvikle arbejdet, hvilket betyder, at nogle af konfirmanderne kan blive fanget i noget de egentlig ikke har lyst til. Alts en form de ikke bryder sig om og bliver selvbevidste over. Og selvbevidsthed i sig selv er ogs et problem af to rsager. For det frste er det jo en gruppe teenagere, og i denne alder er de meget nervse for at tage sig dumme ud foran de andre. For det andet er de ikke altid helt trygge i dramagruppen, for der kan sagtens vre andre konfirmander i denne gruppe, som de ikke rigtig kender, fordi de er fra en anden skole. Og dette press er virkelig tydeligt, nr de mder om sndagen, og ser, at der sidder over hundrede mennesker i kirken, som skal se hvad de har forberedt. Derfor har jeg planlagt et undervisningsforlb, der er beregnet p at skabe trygge rammer for konfirmander, sledes, at det ikke bliver en alt for overvldende opgave for dem at lave deres visning i kirken. For at skabe et dramaforlb, der kan gre dette, er strukturen i forlbet skabt ud fra overvejelser omkring Viola Spolins tilgang til gruppearbejde og lrerens/instruktrens rolle i samarbejdet med eleverne, samt Thomas Ziehes overvejelser omkring den gode anderledeshed. I Ungdomsliv og Lringsprocesser forklarer Ziehe, at det er almindeligt, at de fleste unge kan have svrt ved ikke personbunden anderledeshed. Dette betyder, at unge normalt vil kunne tackle anderledes personer meget nemt, fordi det anderledes, de reprsenterer, er et karaktertrk ved dem, men hvis de bliver kastet ud i situationer, der er anderledes kan de skabe ubehag og nervsitet.4 Dette er en meget vigtig pointe i forhold til mlgruppen for dette velsesforlb. Alle konfirmanderne er i en uvant situation. De kender mske oven i kbet ikke hinanden, og de er ikke sikre p, hvad det er, der forventes af dem. Ziehe mener, at det er underviserens fornemmeste opgave, at skabe et lringsmilj, hvor denne anderledeshed kan tackles p en konstruktiv mde med konfirmanderne. Det er vigtigt, at konfirmanderne bliver omgivet af andre mennesker (Personer), der kan opfordre dem til at trde udenfor deres egen identitet, og disse mennesker m ikke vre en del af elevernes nrmeste omgangskreds. Konfirmanderne skal mde den anderledes situation i et rum (Pladser),
4

Ziehe, 2000, s. 202

der giver dem en mulighed for at eksperimentere med den nye situation og deres egen identitet i en kontrolleret sfre, men man skal som underviser (Producer) huske, at rummet ikke m vre for struktureret, for dette hmmer den kreative eksperimenteren. Samtidig er en hvis struktur, der kan skrpe fokus p forskellige ritualer eller hndelser, pkrvet, sledes at eleverne forstr, at andre ting end deres eget jeg kan vre i fokus. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at arbejdet i dette rum bliver delt med andre i en gruppe, der er forskellige fra en selv, for at konfirmanden kan lre at forst, hvordan andre folk ser p situationen (Perspektiver). Hvis konfirmanderne helt egenrdigt fr lov at vlge, hvem de arbejder sammen med, vil de sge ligesindede, der tnker og handler meget ligesom dem selv, og deres egen opfattelse af situationen vil ikke blive udfordret. 5 I forhold til Ziehes teorier om anderledeshed er forlbet designet sdan, at de frste velser vil ligne lege som konfirmanderne kender fra skolen eller andre sociale sammenhnge. Langsomt vil der s blive introduceret nye udfordringer for konfirmanderne, sdan at de ikke med det samme bliver kastet ud i dramavelser, hvor de selv er i fokus og ikke er trygge ved situationen. Med det trygge og velkendte i tankerne, vil jeg nu vende mig mod Viola Spolin, der bruger leg og spil som et dramapdagogisk vrktj. I bogen Improvisation for the Theater forklarer Spolin, hvordan det er vigtigt, at underviseren ser sig selv som ligevrdig med eleverne. Man skal som underviser altid holde sig for je, at hvis man er lst p en lsningsmodel, lukker man ogs for muligheden for egen personlig lring, og udvikler sig ikke som underviser. Det er ogs vigtigt, at man ikke arbejder med anderkendelse og forngtelse af elevernes evner. Det vigtige er ikke, om jeg som underviser mener, at eleven har gjort et godt eller drligt stykke arbejde i en velse, det vigtige er, at eleven selv kan vurdere sin prstation, og dette bliver frst muligt, nr presset af at tilfredsstille lreren forsvinder. Det svre i dette er ikke at lade vre med at vre kritisk, men derimod ikke at bekrfte eleverne for meget i deres arbejde. For at gre dette er det alts ndvendigt at bevare den frnvnte benhed i forhold til elevernes lsninger p de givne opgaver. Hvis der ikke findes godt og drligt, rigtigt og forkert, kan man simpelthen ikke vurdere andet end om eleven har gjort sit bedste, indenfor sine egne kompetencer.6 I forhold til velser, mener Spolin, at man bedst har mulighed for at udleve sit fulde potentiale gennem leg og spil. Man skal opfinde velser til konfirmanderne, der giver dem et regelst for lsning p et givent problem, eksempelvis at score point eller ml. Hvis de godtager disse regler, og gr ind i legen, giver det dem en mulighed for at finde kreative lsninger til at komme frem til det ml. Det er ved disse kreative lsninger, at konfirmanden kan udfolde sine improvisatoriske evner, og p den mde udvikle sin tro p egne evner. Med Spolins ideer om lrens rolle in mente betyder det ogs, at lreren ikke kan deltage som en autoritetsfigur. Hvis alle deltagerne gr ind i legen, men et nske om at spille, fordi det er sjovt, bner dette i sig selv mulighed for potentialeudvikling, men hvis der er en autoritet til stede, kan dette hurtigt fjerne deres fokus fra den givne opgave, og det bliver vigtigere for dem, at tilfredsstille lreren, end at udvikle sig.7

5 6

Ziehe, 2000, s. 206 Spolin, 1994, s. 6-8 7 Spolin, 1994, s. 5-6

Den videre undervisning:

Der er flere forlb i undervisningen, hvor jeg har inkorporeret dramavelser, men jeg har ikke plads til at beskrive dem alle her. I det nste vil jeg kort beskrive to former, som er vigtige i forhold til det dramatiske arbejde med konfirmanderne, og vil s g lidt mere i dybden med den ene form, da den sandsynligvis vil blive en stor del af undervisningen i de nste par r. De to former hedder Pskemusicalen, som de to af holdene spiller p lejren, og den anden er Pske-Tv-avisen, som Hold G laver p deres tredje weekend.

Psk-Tv-avisen
Forml

Formlet med begge undervisningsforlb er at give konfirmanderne et overordnet og opsummerende indblik i pskens dage, og hvad de betyder, samt at give dem mulighed for at leve sig ind i og tnke over de ting, som sker i psken, og hvordan det m have vret.
Undervisningsbeskrivelse

I Pskemusicalen har vi lavet seks scener, som konfirmandgrupperne bliver delt ud p. Scenerne handler om dagene i psken, og grupperne indstuderer dem og viser dem for hinanden. Mellem hver scene synges en salme, heraf musical. TV-avisen har nsten det samme prmis. Konfirmanderne bliver delt ud p dage i psken, og skal s lave en nyhedsudsendelse fra den dag i psken, hvor de interviewer forskellige mennesker i Jerusalem, eksempelvis en rver p korset, en skriftklog og en romersk soldat. To af konfirmanderne i gruppen bliver tv-vrter, der skal binde deres dags handlinger sammen med de andre dage i psken, og s deles resten af gruppen ud i sm grupper af tre eller fire, hvor en skal interviewe de andre. De skal s vise deres nyhedsudsendelse for de andre konfirmander, s det bliver til n sammenhngende tv-udsendelse.
Observationer

Konfirmanderne synes det var meget sjovt at lave Tv-avis. De havde lidt svrt ved at forst konceptet i starten, men efter en flles gennemgang og endnu en forklaring i de mindre gruppe fangede de den. De var ret begejstrede for muligheden for selv at vlge hvilke personer, de ville interviewe i deres nyhedsindslag, og de fandt p mange sjove karakterer. Det var tydeligt, at nogle af dem meget gerne ville lave noget, der var morsomt, og gerne ville f de andre grupper til at grine. Dette synes jeg p den ene side var godt, fordi det mest var p en relevant mde, og punchlinen var relevant for emnet, og derfor viste det, at konfirmanderne var s godt inde i stoffet, at de kunne dreje det i den retning de nskede, og ikke var bundne af tekst eller personkarakteristikker. P den anden side, mtte jeg ogs tjle dem lidt engang i mellem, fordi de jo ogs mtte forholde sig til den generelle stemning for den givne dag i psken. Nyheds-vrterne fik en meget vigtig rolle i forhold til formidling af lring. Pludselig gik det op for dem, at kronologien i deres indslag var vigtig, og s mtte de forklare de andre, hvorfor tingene kom i den rkkeflge de gjorde, og hvorfor den gruppe ikke kunne sige det de gjorde, nr det jo ikke var sket endnu.

Teori
Jeg mener, at Tv-avisen klart er det bedste pdagogiske vrktj, og er den af de to undervisningsformer, som jeg vil fokusere p, bde fordi jeg rent praktisk selv har stet for undervisningens udformning, men ogs fordi jeg tror, at den om meget kort tid vil blive brugt i stedet for musicalen. Det er en ny form for undervisning, som vi kun har prvet n gang, men allerede efter dette frst undervisningsforsg, er det tydeligt, at denne form passer godt ind i det generelle undervisningskoncept, og at konfirmanderne gerne ville deltage i og fik et stort udbytte af denne undrevisning. Kjetil Sandvik og Anne Marit Waade forklarer i "Al verden er en scene", hvordan rollespillet er blevet en strre og strre del af vores kultur. I 2004 havde 25% af alle brn og unge spillet en eller anden form for rollespil.8 Rollespillet som fortlleform giver deltagerne mulighed for at opleve deres egen historie p en anden mde, og de kan derved f en anden slags indsigt i deres eget ophav og deres egen person. Rollespillet bruges i flere forskellige sammenhnge, bde p arbejdspladser, i psykologien, som underholdning og hobby, eller som formidling af information. Vi stder eksempelvis p rollespillet p de levende museer, som Den Gamle By i rhus, hvor danskernes historie spiller sig ud omkring dem, mens de gr gennem byen. At deltage i rollespillet giver alts deltageren mulighed for at se sig selv i en anden sammenhng, og p den mde f en forstelse for sit eget jeg. Jeg synes, det var vigtigt at lave en form for undervisning, hvor konfirmanderne kunne stte sig ind i temaerne og stemningen omkring psken, og af egen drift opn en indsigt i denne, derfor valgte jeg at lave Tv-avisen. Sandvik og Waade siger om rollespillet: "Den imaginre fortlling er en vsentlig del af rollespillet kreative og stetiske potentiale."9 Fortllingen om psken i Biblen er, hvad man ville kalde en fast fortlling, og der er ikke meget mulighed for at ndre p begivenhedernes gang i forhold til de enkelte karakterer, og dette giver meget lidt plads til kreativitet og forestilling. Dette blev dog lst ved hjlp af Viola Spolins teori om rollespil. Jeg har arbejdet med Spolins teori, som hun beskriver i bogen "Praktisk teaterarbejde - Metoder, velser og ideer". I denne bog beskriver Spolin, hvordan tilgangen til arbejdet med rollespil br vre, for at skabe de optimale forudstninger for skabelse af karakterer. Det er vigtigt, at der fra starten af ikke fokuseres p den enkelte karakters personlige karakteristika fr spilleren str i rollen, hvis man gr dette, vil den enkelte person vre fastlst i sin egen prstation, og sit eget nske om at fremstille personen korrekt, og dette vil hindre skuespilleren i at interagere p en oprigtig og skabende mde med de andre spillere p scenen. Det handler om at skabe en figur, og fremlgge

8 9

Sandvik og Waade, 2006, s. 9 Sandvik og Waade, 2006, s. 14

essensen af denne, men det kan vre svrt kun at arbejde med det indre, derfor kan en figur, med en srlig fysisk fremtoning, ogs gre at der opstr et spring i arbejdet men figuren. 10 Det var vigtigt for mig, at konfirmanderne gik ind i deres roller, og prvede at forestille sig, at de var bne for samarbejde med de andre, sdan at de i fllesskab tegnede et billede af den dag, de blev tildelt. S for at undg at de blev fastlste i den "korrekthed, som de mske flte sig ptvunget ved at spille eksempelvis Jesus, valgte jeg, at alle figurerne, der skulle interviewes, ikke var hovedpersoner i handlingen i pskefortllingen. Sledes endte konfirmanderne med at spille n fra folkemngden Palmesndag, ejeren af kroen, hvor Jesus indstifter nadveren, soldaten, der tager ham til fange eller en af rverne, der bliver korsfstet p Golgata. Ud fra disse figurer blev konfirmanderne ndt til at arbejde meget mere med omstndighederne, og den enkelte persons eventuelle betydning for begivenhedernes gang. Samtidig var de fysiske omstndigheder ogs tnkt ind, for at konfirmanderne havde noget kropsligt at arbejde med, sdan at den fysiske fremtoning kunne hjlpe med tilblivelsen af karakteren. Dette hjalp isr de konfirmander, der havde lidt svrt ved at stte sig ind i de flelsesmssige aspekter af den givne situation.

Konklusion
Arbejdet med konfirmanderne er spndende og meget givtigt. Det lbende arbejde med det skiftende dannelsesindhold gr, at det at vre konfirmandlrer er en proces, som hele tiden er i gang. De f ting, som indtil videre har vret faste, som eksempelvis konfirmandernes dramatiske visning til deres egen gudstjeneste, er jeg efterhnden godt tilfreds med. De implementerede velser virker nu efter hensigten, og jeg kan se og mrke at det pvirker det endelige produkt, og konfirmandernes personlige oplevelse af processen. Jeg har tydeligt kunne mrke, at der er sket en ndring i min egen mde at arbejde med konfirmanderne p, efter at jeg gjorde mig bekendt med forskellige pdagogiske teorier. Dramapdagogikken hjlper mig til at skabe en undervisningsform, hvor konfirmanderne fr mulighed for at lege sig ind i emnerne, hvilket giver en mere afslappet tilgang til undervisningen, og giver dem en fornemmelse af en lidt lsere pdagogisk form, end tilfldet egentlig er.

10

Spolin, 1999, s. 84-85

Litteraturliste
Kyrstein, Jens; Didaktik fra "Undervisning og lring"; 2001, Rosinante Spolin, Viola; Praktisk teaterarbejde - metoder, velser og ideer; 1999, DRAMA Theory and Foundation fra "Improvisations for the Theatre"; 1994, Northwatern University Press Waade, Kjetil Sandvik og Anne Marit; "Al verden er en scene" fra "Rollespil i stetisk, pdagogisk og kulturelt perspektiv"; 2006, rhus Inviersitetsforlag Ziehe, Thomas; God anderledeshed fra "Ungsdamsliv og lringsprocesser"; 2000, Billes og Baltzer