Peter Christiansen Matematikrapport til torsdag d.

26

KF Matematik Minirapport Funktioner

Funktioner kan blive brugt til mange ting ssom, at finde ud af hvilken mde det er billigst, at kbe fx l. Hvor meget koster det fx, hvis man nu kan kbe l i et lokalt supermarked, i Tyskland eller bestille det en l automat. I lngden er det billigst i Tyskland, men det kommer meget an p hvor meget man skal kbe. Det vil sige at funktioner er nr vrdien af en talstrrelse er afhngig af en anden talstrrelse. Hvis man nu tager endnu et eksempel hvor man skal kre i taxa, og starts prisen er 40 kr. og pr. km koster det 20 kr. S er 40 kr. afhngig af vrdien af x for at finde ud af resultatet. I matematikkens verden skrives funktionen som: y = f(x) Det skal vises p den mde at y er afhngig af x Det betyder at y er afhngig af vrdien af x. Et eksempel kan vre: y = 4x Dette er en funktion, da vrdien af y er afhngig af vrdien af x. Denne afhngighed fungerer p den mde, at y er 4 gange s stor som x, alts det vil sige at man ganger x med 4. Der er nemlig altid et gangesymbol mellem fx 4 og x. x kunne vre: Hvis x er 1 er y = 3 Hvis x er 2 er y = 8 Hvis x er -3 er y = -12 Nr man udregner hvad y bliver ved en bestemt x-vrdi kaldes y for funktionsvrdien (hvis x er 2 i ligningen y = 4x, er funktionsvrdien alts lig med 6).

Det er ofte nemmere at forst hvad en funktionsforskrift betyder, hvis man tegner den i et koordinatsystem. Funktionsforskriften kan eksempelvis vre y = 2x 3.

X
0 2 7 1 -2

Y
-3 1 11 -1 -7 -2 (A) (B) (C) (D) (E) (F)

Peter Christiansen Matematikrapport til torsdag d. 26

Fra forskrift til graf:

Hvis I skal tegne grafen for en funktion skal I alts indstte tilhrende x og y-vrdier i et koordinatsystem.

Typer af funktioner:

Der finders to hovedtyper af funktioner, nemlig linere og ikke linere funktioner. Grafen for en liner funktion er en ret linje, hvorimod grafen for en ikke liner funktion selvflgelig ikke er en ret linje. Forskriften for linere funktioner.

Linere funktioner:

En funktion kaldes for liner hvis den er af typen y = ax + b (a og b er tal der bde kan vre positive og negative) Eksempel p en liner funktion: y = 8x + 9 Her er a = 8 og b = 9 Linere funktioner kan nemt tegnes i et koordinatsystem uden at lave sildeben ! a = Linjens hldning b = Linjens skring med y-aksen

Ordnede tal par:

Man kan ordne tal par p den mde, at man stter dem op som fx (1,7) og (9,4). Man kalder x for den frstekomponent, det vil sige det er den man frst skriver. Man kan ogs sige det p den mde, at x kommer fr y i alfabetet. Det vil alts sige at y er den anden komponent.

Skringspunktet:
Et skringspunkt er der hvor to linere funktioner krydser hinanden. Det sker hvis der fx, er to funktioner i en graf. Eksempel : y=2x-3 y=-x+9

Peter Christiansen Matematikrapport til torsdag d. 26 For at finde ud af hvad skringspunktet er, skal vi finde en x-vrdi. Det gr man ved at stte de to funktionsforskrifter lig med hinanden ligesom en ligning. 2x-3=-x+9 3x = 12 x = 4 S har vi fundet ud af hvad x er. Derefter skal man finde ud af hvad y er. Det gr man ved at stte 5 ind i ligningen i stedet for x. Det giver 5. Talparret for skringen vil s vre (4,5). Sdan finder man skringspunktet. En funktion der gr i gennem punktet (0,0) skrer kun i y aksen i y = 0. Det vil sige at b = 0. Det vil sige at forskriften for funktionen vil sledes vre y = ax og derfor siger man at funktionen er ligefrem proportional. Selvflgelig skal a vre strre end 0. Det skal forsts p den mde, at nr x bliver 5 gange strre, s bliver y ogs 5 gange strre alts forandrer y sig forholdsmssigt lige s meget som x.

konomi og Skat
konomi er en anden mde at sige penge p. Til gengld er konomi ogs budgetter. I dette afsnit vil jeg vise hvordan man kan regne sit budget ud alts overordnet finde ud af sin konomi. Budget er en oversigt over indtgter og udgifter fx: Indtgter Ln Krselspenge Udgifter Boligafgifter Forsikring Benzin

Inden man trkker noget fra din ln er det din bruttoln, det vil sige det er det, du tjener inden du har betalt skat. Nr du har trukket alle dine faste belber fra dit budget, s opnr du dit rdighedsbelb. Faste belber er de belber du betaler for hver mned altid. Det er fx skatter og forsikringer.

Personfradrag

Frikort eller skattekort Nr du har et arbejde eller modtager SU, skal du have et frikort eller et skattekort. Har du et frikort, skal du frst betale skat, nr du har tjent mere end dit personfradrag. P et skattekort er dit personfradrag delt op i lnperioder, s du betaler skat, hver gang du fr udbetalt din

Peter Christiansen Matematikrapport til torsdag d. 26 ln. Hvis du er over 18 ligger dit personfradrag p 42.900 kr. Hvis du derimod er under 18 ligger det p 32.200 kr.

Trkprocent:
Det er den procentviste del af din indtgt, der skal trkkes fra som skat. Skattetrkket sker af den del af indtgten, der overstiger dine fradrag. Trkprocenten bliver vist p dit skattekort. Trkprocenten bestr af 4 dele. Kommuneskatten, Amtsskatten, Statsskatten og Kirkeskatten. Du behver ikke betale kirkeskat, kun hvis du er medlem af den danske folkekirke. Hvis du er medlem er begravelser osv. ikke lige s dyre.

AM-bidraget
Der ogs det der hedder AM bidraget. AM-bidraget str for arbejdsmarkedsbidrag. Det er et belb til srlige ting, som arbejdslsheds- og sygedagpenge samt til udgifter til aktivering og uddannelse.

Alle der er selvstndige eller modtager ln, nr de er over 18 skal betale 8 procent af deres ln til AM-bidraget
Nr man skal beregne sin ln ud, skal man gre det i 4 trin. 1. Frst skal man trkke de 8 procent fra AM-bidraget fra din bruttoln. 2. S skal man bagefter trkke dit personfradrag, som er blevet delt i 12, fra din ln efter AM. 3. Det belb du opnr efter disse to afgifter tager du og siger: Nyt belb trkprocent(skat) fx Hvis belbet var omkring 30000 kr. og skatten l p 40 % ville de se sdan ud: 30000-40% = 30000*0,6. Grunden til at de to er lig med hinanden er fordi, hvis du trkker 40 fra hundrede. 30000*0,6 = 18000. 4. Det sidste man gr er at ligge dit personfradrag oveni. S ved du hvor meget du tjener hver mned. Det vil sige at bagefter kan du g ud og bruge resten af pengene p tj, mad, fornyelser og forklelse.

Procent er en opdeling i hundrededele (procent betyder pr. hundrede).Procent kan ogs skrives som en brk eller et kommatal.

Procent

Peter Christiansen Matematikrapport til torsdag d. 26 For eksempel kan 4% omskrives til:

Der findes ogs promille. Promille er en opdeling i tusindedele. Det vil sige at 1 procent er 10 promille. Man bruger typisk promille, nr procent ikke er smt nok. Eksempel med 4:

4% = 4/100 = 0,04

4 = 4/1000 = 0,004
Eksempler p forskellige regnestykker med procent:
1. Find 25% af 1100
Vi finder frst 1 procent. 1100/100 = 11. Herefter skal vi finde 25% 25*11 = 275 25% af 1100 er 275 Dette kan ogs opstilles som en samlet brk. 1100*25%/100% = 275

3. Fremstil et regnestykke med procent, 2. Find hele tallet nr 20% er 25

Vi skal frst finde 1% 25/20= 1,25 Herefter skal vi finde 100% 1,25*100=125 100% er 125, hvis 20% er 25. Dette kan opstilles som en samlet brk: 25*100%/20% = 125 hvor 1600 bliver til 800 Frst udregner vi forholdet imellem 1600 og 800 800/1600 = 0,50 Da 0,50 er det samme som 50% bliver regnestykket: 1600*50% = 800

4. Hvor mange
procent er 190 strre end 120 (190-120)/120 = 0,583333 = 58,33%

5. Hvor mange procent er 120 mindre end 190 (190-120)/190 = 0,3684 = 36,84%

Peter Christiansen Matematikrapport til torsdag d. 26

Brker
En brk er en mde at reprsentere et tal ved hjlp af division. En brk er opdelt af en streg med en tller verst og en nvner nederst. F.eks. kan 5 : 6 vises som brken 5/6 og da 5 divideret med 6 giver 0,83333.. kan resultatet ikke skrives prcist som et decimaltal. Brken er derimod prcis.

gte eller ugte

En brk er gte, hvis tlleren er mindre end nvneren. Dvs. at divisionen giver et tal som er mindre end 1 (og strre end -1). Hvis tlleren derimod er strre end nvneren, kaldes det for en ugte brk, som kan skrives som et blandet tal. Et eksempel p en ugte brk:

3/2 = 1+1/2 = 1 1/2

Forlnge en brk
Man kan forlnge en brk, ved at gange tller og nvner med det samme tal. Brken beholder den samme vrdi, nr man forlnger den. Eksempel, hvor vi forlnger brken 1/3 med 5

1/3 = 1*5/3.*5 = 5/15

Multiplikation med brker
Multiplikation med brker er egentlig rimelig enkelt. Du skal bare multiplicere nvneren med nvneren og tlleren med tlleren. S fr du dit resultat. Hvis du skal multiplicere et helt tal med en brk, multiplicere du dit hele tal med tlleren p brken. Hvis brkens tller bliver meget stor kan du forkorte den, hvis det er muligt. Eksempel:

Subtraktion med brker

Subtraktion med brker kan vre svrt. Hvis nvneren er den samme subtrahere du tllerne med hinanden ogs har du resultatet. Hvis nvnerne er forskellige skal du finde en

Peter Christiansen Matematikrapport til torsdag d. 26 fllesnvner. Det gr du ved at multiplicere nvnerne til de giver det samme antal. Hvis det er et helt tal, skal du lave det hele tal om til et en brk og s kan du s subtrahere det der fr var et helt tal med din brk. Eksempel

Division Man dividerer to brker, ved at gange med den "omvendte" brk. Det vil sige:

Man lgger to brker sammen, ved at forlnge dem s de fr flles nvner. Herefter kan man lgge tllerne sammen. Man kan altid finde en flles nvner, ved at gange nvnerne sammen, men tit er der en mindre fllesnvner. Der er en formel, som altid virker, i formelboksen til hjre. Eksempel p to brker lagt sammen: 1/6+1/3 Her udregner vi den flles nvner til 3*6=18 Brkerne skal dermed forlnges s nvnerne bliver 18. Den ene skal forlnges med 3 (da 6*3=18 ) og den anden med 6 (da 3*6=18) Regnestykket bliver derfor: 1/6*3/3+1/3*3/6 = 3/18+6/18 = 9/18 Denne brk kan forkortes med 9 (da 9 gr op i bde tller og nvner) til 1/2 9/182=

Peter Christiansen Matematikrapport til torsdag d. 26

Geometri

Arealet af en cirkel der er 8 i diameter: * 42 = 50,24 cm2 Der er altid 360 grader i en cirkel, men ingen vinkler.

Arealet af en rektangel der mler 4x7 er: 4*7 = 28 cm2 Omkredset af en rektangel der mler 4x7: (2*4) + (2*7) = 22 cm Der er altid 90 grader i hver vinkel p en rektangel og det samme p et kvadrat.

Arealet af en trekant der har hjden 5 og grundlinjen 7 er: 0,5*2*7= 7 cm2 Omkredsen af en ligesidet trekant med 5 cm p hver side er: 3*5 = 15 cm I en ligesidet trekant er vinklerne altid 60 grader p hver side.

Arealet af en ligesidet trapez med de to parallelle p 7 og 12 er: 0,5*7*12 = 42 cm2

Peter Christiansen Matematikrapport til torsdag d. 26

Mlestoksforhold
Nr man tegner en formindskelse eller forstrrelse af en figur, vil en bestemt afstand i virkeligheden blive gengivet som en anden afstand p tegningen. Forholdet mellem afstanden p tegningen og afstanden i virkeligheden, kaldes mlestoksforhold. Hvis du mler 1 cm p kortet, er der 200 000 cm i virkeligheden. Mler du 2,4 cm p kortet er der 2,4200 000 cm = 480 000 cm = 4,8 km i virkeligheden. Hvis du afstter en lngde p 10 cm p papiret nr du mler en lngde p 10 m = 1000 cm, har du brugt et mlestoksforhold p 10 : 1000 Hvis nu fx man skulle tegne en tegning af et nyt springcenter, s ville man tegne det i mlestoksforhold. Hvis hallen skulle vre 50 meter lang og man skulle tegne den, kunne man tegne den 20 cm lang. S er 2 cm = 250 cm i virkeligheden, dvs. 2:250.

Statistik
Man kan bruge statistik til mange gode ting. Man kan bruge dem til at finde ud af hvor mange folk der i gennemsnit fr krft. Man kan finde ud af hvor mange der i gennemsnit fr en gymnasialuddannelse. Man kan bruge det til at finde ud af en masse ting og bliver brugt rigtig meget. Det bliver for det meste brugt til at overbevise folk om ting, som fx hvor mange der fr krft, nr de ryger og nr de ikke ryger. S sammenligner man dem og finder ud af hvor stor forskellen er.

Typetallet
Typetallet er det tal, som er typisk for observationssttet. Det vil sige den observation, som forekommer flest gange i observationssttet.

Gennemsnittet
Gennemsnittet eller middeltallet er det tal, som man fr, hvis man lgger alle observationer sammen og dividerer dette tal med antallet af observationer.

Medianen
9

Peter Christiansen Matematikrapport til torsdag d. 26 Den observation, som str i midten, hvis man stiller observationerne op i rkkeflge med de mindste tal frst. Hvis der er et lige antal observationer, s der ikke er et tal i midten, tager du normalt tallet til venstre for midten. Udvidet viden Medianen hedder ogs 2 kvartil eller 0,50-kvartil. Det er fordi, det er her, de frste 50% af observationerne ligger indenfor, hvis observationerne sttes i rkkeflge med de mindste frst.

Strste vrdi
Den strste observation i observationssttet.

Mindstevrdi
Den mindste observation i observationssttet.

Variationsbredden
Variationsbredden er forskellen p den strste og den mindste observation i sttet. Variationsbredden finder man ved at trkke strste vrdien og mindstevrdien fra hinanden.

Hyppighed
Hyppigheden angiver, hvor ofte (hyppigt) de forskellige observationer forekommer. Det er alts antallet af gange, en observation forekommer. Normalt angiver man hyppigheden med Summeret hyppighed Den summede hyppighed er hyppighederne lagt sammen med de foregende hyppigheder. Den summerede hyppighed skrives.

Frekvens
Den hyppighed observationen kommer med i forhold til det samlede antal observationer. Det vil sige hyppighed divideret med antallet af observationer. Dette vil give et resultat i form af en brk eller decimaltal. Vil man have resultatet i procent, skal man gange med 100. Frekvens kan enten vre i procent, brk eller decimaltal. Det bestemmer du selv! Det vil sige, at 10%, 1/10 eller 0,10 er det samme resultat p forskellige mde. Dog vil man oftest angive frekvenser i procent.

Summeret frekvens
Er ligesom ved summeret hyppighed, men her er det bare frekvenserne, som skal lgges sammen.

10

Peter Christiansen Matematikrapport til torsdag d. 26

Sandsynlighed er en anden mde at sige hvad er chancen. Sandsynligheden for der sker en bestemt hndelse i et eller andet. Den mde man udregner sandsynligheden, gr man ved at sige Udfald/Udfaldsrum. I stedet for at skrive sandsynligheden for bruger man bogstavet p fra det engelske ord probabillity.

Sandsynlighedsregning

Udfald
De enkelte muligheder i et eksperiment. Det vil sige alle de ting der er i eksperimentet.

Hndelse
Et eller flere udfald i et eksperiment. Hndelse betyder kort sagt det der sker. Der findes 3 slags hndelser. Hvis sandsynligheden er mere end 0 eller mindre end 100%. S er der den umulig hndelse, hvor der kun er 0% og kun 0% chance for at f en hndelse. Den sikre hndelse er nr man er fuldstndig sikker for en hndelse og der er 100% chance for det.

Udfaldsrum
Et udfaldsrum er forskellige udfald i et eksperiment.

Sandsynlighed
Der er to former for sandsynligheder. Den ene er den Jvne sandsynlighed. Det betyder at der er lige stor chance for alle udfald i udfaldsrummet. Den anden er den Ujvne sandsynlighed det betyder at der ikke er lige stor chance for alle udfald. Fx en jvn sandsynlighed ville vre, hvis man kastede med en terning, fordi der er alle sider lige store. Hvis det var en tndstikske man kastede med ville det vre en ujvn sandsynlighed, da alle sider ikke er lige store.

11