v--- "

Indholdsforteg nelse:

Side

Arbejdsgang til mundtlig eksamen

Oversigt til fremqanqsrnade ide forskellige genrer Rovedgenrer

Analysemodel til romaner og noveller Berettermodellen

Kendetegn ved triviallitteratur Analysemodel til triviallitteratur Analysemodel tillyrik Kendetegn for folkevlser Analysemodel til folkeviser Kendetegn ved eventyr Analysemodel til eventyr Analysemodel til teqneserier Fakta om faktiske tekster Analysemodel til faktiske tekster Argumentationskneb Analysemodel til kunstbilfeder Analysernodeltil trykte reklamer Fakta om TV-mediet Analysemodel til TV-reklamer Fakta om TV-nyheder

Analysemodel til TV-nyheder - hele udsendelsen Anatvsemodel til TV-nyheder - en kelt indslag Analysemodel til musikvideoer

Analysemodel til spiJlefilm

2

3-5

6

7-8

8

9 9-10 11-12 13 13-14 15 15.;.16'

17

18 18-19 19-21 22-23 24-25 26 27-28 29

30

31

32

33

(

(

( .

(

• t

..
I..,
e
c
CD
C)
CD
C)
.-
-
-
CD
.:.::
./ e
0
'+-
CD
"'C
.-
<D
"0
(>('CS
E
tn
0)
C
CO
en
E
e
'+-
-
._
..,
....
C)
._
e
CD
>
0 • • • •

0) o

....

Q) 0)

.5

I... c: ....

~1ii~

O(/)= (1)"0- .... oc:

(t) E 0 0. ~

• • • •

• • • •

• • •

• • • • •

• • • •

• • • •

• • •• ••

I.

i..: ~

c Q) C)

CD C)

.-

1

i!! .e

CD "C

..

G)

1000

.eo!

.!( ..... C CI :::S.CU C.C

<D::::J

"" C

CD..J

-i~

u..CI)

'0
J.. Om
(I) ..c _
" !:00f1)
~ C't:J!!~ Ol
Q) Q) ~:t::: O).S
:a e» "0 .- Q) C ,_
CD (l) c: J2 "0 .- (»
't) "O~tf1j!J2-e
C ...... G>=(5:::J
CI ::::ICU.o..o_>
u,
• • • • •
'-
JB
"0 ~
.... 0 c:
S :J
-E 0,
~ .g CI) C
COO'>
CD (» Q) >..- c
..... 0.-0 fI) gf '5';::
CD ~c: G> "0 -'- CD
.!( E~~~"E
en o <D
- :;:; ::.::~ o 0 (!) ::J
..::.:: ~cu (1) ..c: .!:w:::.s::; >
co
u.. • • • • • • • .-

,_

<D

.... ", 0) 0>

CD~ OC

·c c: '- ,_'2 0) CD <D(J,)<!)- ...... c: fIJ Ol C ~ m C~'r::

CD ,_ 0 :.: (1).- <!)

= -8 e 1::"00.2 "E'-

.""C(J,)O -:J

{!!::J a.~ E.s >

• •• ••

....,

C)

.~

(1) > o

•

• • •

•

..... ~

(

• • • •

c: .

.2 "> :t::(J,)

CI) > 0._ Q)

0,'--0

E ..x: Q)

w_

oG>:: ~.o .0

• •

• •

• • •

•

• • •

(

, ,

. .
s..
e
1::
(1)
0)
(1)
C)
.-
-
-
Q)
~
p' ~
~
Q)
"'C
Q)
"'C
o«J
s-
fn
tn
t:
n:s
OJ
E
~
-
._
..,
.....
en
._
~
Q)
>
0 l._ -OQ) (1)= E Q)

......

C:C:(f.)

.Q.2> m

---

._ c: ......

U)Q)Q)(I) °E'-"::':: c.. Q)Q)

E E .2>:::

om"OQ) x (I) +:i (I)

•

• •

• • •

• •

I -0 ::::J ..a

• • •

•

•

•

• •

~- • • '_'~"_ •• '" on' .'_'.." ...,. ••• ,,"i':".;.' c· ~~~

• • • •

• •

• • • • •

• • • • •

Hovedgenrer: .~.

(

FiJdive tekster: Ikke-fiktive tekster: Ellikkens unde.-_g_enrer:
Epik Roman
• romaner • anmeldelser • arbejderroman
• noveller • annoncer • bonderoman
• eventyr • anseqnlnqer • dagbog
• fabler • artikler • dannelsesroman
• sagn • billeder • udviklingsroman
• myter • biografier • historisk roman
• sagaer • breve • kriminalroman
• tegneserier • fagb0ger • robinsonade
• fotos • krigsroman
Lyrik • horoskoper • science fiction
• digte • interviews • ungdomsroman
• folkeviser • kronikker • berneboq
• sange • ledere • triviallitteratur
• salmer • leksika
• bernerim • love Novelle
• remser • Ic:eserbreve socialrealisme
•
• notitser psykologisk
Drama •
• opskrifter rammefortc:elling
skuespil '.
• ordbeqer
eo novellette
tv-spjJ _ ... •
• • plakater .. - ~- . ........ _.
herespil • krimi
• • reklamer
spillefilm • trivia llitteratu r
• • tv-reklamer
• kortfilm • leerebeqer
Eventyr
• musikvideoer • nyhedsudsend-
elser • folkeeventyr
• kunsteventyr
Fabel
, Sagn
Myte
Saga
Tegneserie
Fiktion Non-fiktion (

(

; .

Analysemodel til romaner og noveller:

1. Bestern teksttype:

• roman

• uddrag af roman

• novene

Bestem undergenre hvis du kan (se skema pa foreqaende side).

2. Referat

3. Kompostion: (Iav evt. en berettermodel) ;'.1,·' '. \

.- . ~. .

• kronologi i." c- :;.,. .• c . .

• flash back

• fortalt tid

• parallelle handlingsforl0b (ses som regel ikke i noveller)

4. Synsvinkel og fortmlletype:

• jeg-fortceller

• 3. persons-forteeller

• skjult fortceller - alvidende, observatar

• er der fast eller skiftende synsvinkel

Er der fast eller skiftende synsvinkel? Hvis der er skiff sa find eksempler

._ 01 .....

5. Milj0karakteristik:

• tid (tidsfastsrettelse af teksten)

• sted

• det sociale milj0

6. Person karakte ristik:

• ydre: udseende, paklredning. alder

• indre: egenskaber, veeremade, holdninger, andres syn pa personen

• forholdet mellem personeme

• er personeme fladt eller rundt beskrevet?

7. Sprog Q~l<~pl~;, ;'.~<i • i ,', (:.;'.' I 'X"" >:

• Ko'nnotationer/denotationer0

1 '.", : ..: ~, .

. ,;

• plusord, minusord, nul-ord

"-'"-"." kncheer, siang, dialekt e- ('.'r' r . .. ,.H' ,,"

• h0j stil/lav stil/humoristisk stil :j~

• billedsprog (metafor, sammenligning, besjreling, personifikation, symbol)

• planer (realplan, billedplan)

8. Tema:

• hvad er tekstens grundtanke, problem, ide?

, .l

. ,

kan du identificere dig rnedtekstens temaer eller personer? 9. Budskab 09 hensigt:

• hvad er tekstens budskab 09 hensigt?

(

10. Vurdering:

• hvad synes du om teksten?

11. Sammenlign med tidligere lceste tekster.

HUSK AT DU SKAL KUNNE DOKUMENTERE, HVAD DU SIGER I TEKSTEN.

Berettermodel:

.. ""'.

: ~ . t

'L

,

-

Anslag PmSen. Uddybnlng PoInt of

Ned udkanlen tatfon • Ved OU hvad.· no return

at en stor .Dreogefl sagde kOnen. .Kom Grethe, lag

s.~.ov boede def had Hans. ~J morgen tidllg du at stykke a1 vln-

en fatlig bt<err og pigen bed f"lger >,oj ~mene duet. det er dejligt

dehl.lgger med Grethe. De ind i den t<ette S0dt. sb spiserjeg

sin kone og havde kun licit skov ••.• ooget af tagfil ••

sine to bern.. at bide og Personeme be- 'en b.eslllfning elfar

V<iekher pvm" bramtJe ...• gynder at. hand- ha:;ncJetse, cfef

kutn og sretter Fakta om'per· te; vi begyndef at medff'tet. al kOf)-

ct:.nct ; hi<;lnrien. Simer m.v. hade/elske demo fliklen m~ wses.

Koofllktoptrapnirll,! -Den gamle vat imidkHtld en ontI hek$ •• , nAr'hun halide 1~t at bam i sin magt, dr~bt(l hun det. kogte

det og spiste det .• Den histone,

def rete hahd/er om, starter.

Kllmaks Udtonlng:

-na gav .Manden havde jk

Grethe haft en glad time,

heksen slden han havde f

et put, lad!. bllmene I sk<

s1l hun ven, og den onde

r.eg ind I var oo(L,. og de I ovnen.. de lrenge i fryd Of

His{o- glrede .•

liens Histolien fader V(

pointe. la'tseren s/a/>PCr

(

(

. .'

9

, ," ""~ Kendetegn ved triviallitteratur:

• ordet triviallitteratur anses af de professionelle bogbrugere sam et negativt

udtryk og som darlig litteratur.

• findes i ugeblade, magasiner og i bogform (paperback).

• findes i bade novelle og roman

• scalges i kiosker, pa stationer 09 i supermarkeder.

• er billigere end almindelig skenlitteratur,

• handlingen er neesten altid kronologisk.

• handlingen er som regel skematiseret efter f01gende model

a) ro, idyl

b) problernafslaring - helten gar sa grueligt meget igennem

c) problemlasning, happy end

• ferste punkt mangler i visse tilfcelde, hvilket bevirker, at man "dumper" ige ned i handlingen, denne fonn for abning kaldes "in medias res" (midt i tingene)

• de beskre\lne milj0er er som regel af de bedre stillede (triviallitteratur har dog

efterhfmden cendret sig, sa den er blevet mere realistisk)

• personeme er let genkendelige typer - enten positive eller negative

• sproget er fettilgcengeligt, ofte fyldt med gentagelser og klicheer

• temaet er neesten altid ensket om og "kampen" for kcerlighed, Iykke og den eneste ene

• triviallitteratur er i sin fremstillingsform samfundsbevarende, ingen opfordringer til revolution

e bruges af mange lcesere som en (ofte tiltrcengt) virkelighedsflugt fra en gr8, Kedelig og stresset hverdag

• hensigten er at underholde, ingen dybere psykologisk mening

• triviallitteratur udkommer regelmcessigt, f.eks. en gang manedligt, hver 14. dag eller hver uge

• genren bruges OgS8 i TV (Hvide Il~gne, Dallas, Dollars)

• ··tv ."

Analysemodel til triviallitteratur:

1. Bestern teksttype:

• problemlitteratur

• krerlighedslitteratur

2. Afsenderforhold:

• afsender

• modtager

• medie

3. Analyse af illustration, lay-out:

• kort analyse af illustrationen

4. Referat:

5. Kompositon:

• realistiske/urealistiske treek

• kronologi

• flash back

• fortalt tid

• skematisering

• hvad styrer handlingen? Skrebnen. f0lefser, impulser. pligtf~relse. autoritet, Jogik m.m.

( \

6. Synsvinkel og fortelletype:

• jeg-fortrener

• 3. persons-tortreller

• skjult forta3l1er - alvidende eller observatar

• er der fast eller skiftende synsvinkeJ

7. Miljeka rakteristik:

• tid (tidsfastscettelse at teksten hvis det er muligt)

• sted

• socialt milj0

8. Personkarakteristik:

• typer

• flade/runde

9. Budskab og holdnihg:

Hvad er tekstens budskab, du skal huske at tage nedenstaende punkter i betragtning

• kansroller

• moral

• seksualitet

• politiske holdninger

• samfundssyn

• diskrimination

10. Forskelle pi almindelig skenlitteratur og bivialli~ratur:

• brug punkteme pa foregaende side

• scat teksten i forhold til hverdagen

11. Sprog og stil;

• konnotationer/denotationer

• plusord, minusord, nul-ord

• klicheer, gentagelser, overdrivelser

12. Vurdering:

• hvad synes du om teksten?

13. Sammenlign med tidligere buste tekster.

(

n

Analysemodel tU,ly'rik (digte):-"

1. Digttype:

• episk digt: fortcsllende, en historie med fremadskridende handling

• dramatisk digt: et digt, hvor historien godt kunne opferes

It Iyrisk digt: ingen historie, men tanker, men inger, stemninger og folelser

• kneekprosa: prosadigt, hvor seetnlnqerne er "kneekket over" - teksten far derved digtets form

2. Referate

• referer handlingen, hvis en sadan findes

• hvis der ingen handling er, sa forteel hvad digtet handler om

3. Komposition:

• strofer

• vers (ensartede eller varierede i f.eks. lcengde)

• kronologilflash back

• fortalt tid

4. Rim og rybne:

• parrim: 1. + 2. vers rimer og 3. + 4. vers rimer osv.

• krydsrim: 1. + 3. vers rimer og 2. + 4. vers rimer osv .

., omsluttende rim: rim melJem sidste ord i ferste og sidste vers

• stavetsesrim; sidste stavelse i sretningeme rimer (ikke aile s~~ninger)

to ererlm: udfalelsesrim":" selv, mel ~"-

• 0jerim: ogsa kaldet bogstavrim - mat, dukat

• fri rytme: ordene bestemmer selv rytmen

• metrisk rytme: opbygget efter regler og er ens gennem hele eller det meste af digtet

"5~ Syiiiivinkel og fort.cBlletype:

• jeg-fortreller

• du-fortseller

• 3. personsfortreller

• skjult fortceller - alvidende, observater

• er der fast eller skiftende synsvinkel

6. Personkarateristik:

7. Milj0karakteristik:

8. Sprog 09 stil:

• aim. sprog, h"jllav stll, fagsprog, slang, klicheer?

• navneord (konnotationer/denotationer)

• tillcegsord (plus, minus, nul-ord)

12

• metafor: ordeller udtryk, der ud over deres konkrete betydning, har en (

overfert betydning

• sammenligning: sammenligninger af ting eller lignende - markeres med

som, som om eller /igesom

• besjmling: dyr, planter eller ting far menneskelige egenskaber

• personifikation: begreber far menneskelige egenskaber

• symboler: udtryk eller vendinger udtrykker almene forestillinger

• digtets tegnscatning og grafiske fremtrceden

• realplan: tekstens umiddelbare, bogstavelige mening

• billedplan: digtets dybere mening, orders overferte betydning

9. Tema:

• digtets ide - grundtanke

• kan du identificere dig med digtets tema eller personer?

10. Budskab 09 hensigt:

11. Vurdering:

• hvilke associationer far du efter at have leest digtet?

• passer indhold 09 form sammen?

• hvad mener du om digtet?

12.Sammenlign med tidligere !caste tekster

HUSK AT DU·SKAL KUNNE DOKUMENTERE DET DU SIGER I TEKSTEN"o~, .. " .... , ...

(

(

13

Kendetegn for folkeviser:

• stammer fra Frankrig og bredte sig videre til Tyskland, England og Danmark, hvor den f0rst kom pa mode i slutningen af det 12. arhundrede

• blev ferst bevaret ved mundtlig overleverinq, men omkring 1550-1700 blev ·7f,"\C' ;:'"\' , k

folkeviserne nedskrevet af adelsdamer. F'-'-' (~,,",\, .0''\".J~

• episk-fortc::ellende i sin handling \.

• opbygget efter et bestemt kornposltlonsrnenster " __ . \,. n C' \. ~ "

• antallet af stroter er varierende, men der er ofte mange " b.~d (~~>,

• stroterne har som regel enten 2 eller 4 vers + et Iyrisk ornkveede (ii(ff;yKRer den

Iyriske grundstemning - kan udtrykke et varsel om, hvad der vii ske)

• hvis der er 4 vers, rimer vers 2 og 4 som regel

• hvis der er 2 vers, rimer disse norma It

• der bruges ofte formelt sprog = faste vend inger, der som regel betegner dagligdags

foreteelser

• sprogstilen er ha]

• det var adelens viser pa trods af navnet, derat synsvinklen!!H

• blev anvendt som danseviser, hvis indhold fortceller om mennesker i konflikt- eller krisesituationer. Dansen var en kesde- eller runddans. En forsanger sang selve visen, mens de 0vrige dansende sang mad pa omkvcedet

• f01ger nedenstaende skema

Begyndelse Midte Slutning
Indledning Overgangssituation Konsekvens
Hjemme Ude '_' "'~_'-'-- Hjemme
Udgang Hrend else Hjemkomst
Hannoni Konflikt " Harmoni genoprettes, mal
Modscetninger, prevelser, nas, forlesninq findes, mod-
modstandere, forhindringer stander overvundet, krerfig-
og Jign. hed indfries aller tragisk ud-
·gang • tagnet skarpt op - heltlmodstander

• der er ofte hjrelpere

• blandgenre, der blander den episke genre og den lyriske genre

• fortrelletempoet er meget ujoovnt - nogle episoder fortmlles kort, andre bruges der mange strafer pa (fx de f01elsesladede episoder)

Analysemodel til folkeviser:

1. Bestern visetype:

• riddervise: skildrer adelens og riddernes liv - tema: fejder og elskov, den mest brugte type

• historiske viser: handler om personerlbegivenheder kendt fra historien

• trylleviser: handler om middelalderens forestillinger om ovematurlige vessners og kreefters indgJiben i menneskelivet

14

" • kalmpeviser: er inspireret af de gamJe myter og sagn

~. (

2. Referat af visen:

3. Komposition: laven berettennodel

• antaJ strofer og vers

• lav en opdeling af visens handfingsforl0b - skema pa foreqaends side

• hvordan er rimene?

• bruger visen formeJsprog? Find eksempler. Hvordan er sprogstilen?

• genretrcek

4. Personkarakteristik: lav en aktantmodel

• helt/heltinde

• modstander

• hjcelper

• evt. andre personer

• runde eller f1adt beskrevet?

.:-":--~~-~

••

5. Miljekarakteristik:

• hvor og hvornar foreqar handlingen?

• hvilket sociallag?

6. Hvilke modscetninger og konflikter optrmder? • hvordan opstar disse?

e hvordan uQvikler" de sig? .~"- ." .,

• hvordan ender de? God, Iykkelig og harmonisk 10sning eller tragisk 10sning?

7. Hvilke prever, modstande, Jetter og lignende indgar?

8. Morale og budskab:

• hvad tror du er visens morale og budskab?

9. Vurdering:

• hvad synes du om visen?

(

10. Sammenlign med tidligere Iceste tekster

HUSK AT DU SKAL KUNNE DOKUMENTERE HVAD DU SIGER I TEKSTEN

(

, \

15

==

--

Kendetegn ved eventyr:

• er mundtligt overleveret uden en navngiven forfatter

• er skabt for voksne af voksne

• en blanding af fantasi og virkelighed

udg0rhandlingen

• er altid kronologisk

• begynder ofte med: "Der var engang"

• handlingsgangen er ofte skematiseret

a) ro og idyl

b) idyl brydes, disharmoni

c) Iykkelig slutning

• handling og spamding skabes vha. gentagelser

• der er kun et hovedforleb og sjreldent blforleb

• der optrseder som regel kun 2

personer ad gangen

• personerne er ottest faste personer • personeme er ofte mere nuanceret

• der spilles pa modscatninger beskrevet i kunsteventyr

• den svagaste figur er som regel • temaet ar som regel ogss Iykken 09

positM beskrevet hvordan man opnar den

• 'synsvinklen er a"tid-h'os=cfe '$\Iage'" ".'"'-~ derersorn rfigel-et btidskab ., en

• der er 4 faste milj0er - det rige, det morale i kunsteventyr

fattige, naturen og den magiske

verden

• sproget er hverdagssprog

• tamaet er sam regel den svages

kamp for Iykken

• hensigten er at underholde

• beskriver ikke virkeligheden

• magiske tal benyttes (3, 7,11 og 13 er de mest benyttede)

• magi benyttes ofte i folkeeventyr

Folkeevel!!Y_r

Kunsteventyr

• fortrellingen er skrevet af en navngiven forfatler fx H. C. Andersen

• er bygget op efter samme model som folkeeventyret, men er mere gennemteenkt 09 mere nuanceret

• er ogsa kronologisk

• begynder ogsa ofte med "Der var engang .... "

• handlingsgangen er som regel skematiseret efter samme model som folkeeventyret

• de faste figurer benyttes ogsa

• magi benyttes ogsa i nogle eventyr

• magiske tal findes ogsa i kunsteventyret

• sproget er individuelt prreget af forfatteren

Aktantmodellen:

Giver

Hjcelper

U Modtager

ff Modstander

Genstand

16

Analysemodel til eventyr:

(

1. Bestem teksttype:

• folkeeventyr

• kunsteventyr

2. Referat

3. Gor rede for eventyrtrcekkene:

• find nogle af trrekkene fra fOrOge side

4. Komposition: lav en berettennodel

• kronologisk

• flash back

• fortalt tid

• skematisering

• sprog og stit

• synsvinkel og fortrelfetype

r

\ '

v, ~

5. Personkarakteristik: lav en aktantmodel

• er personame rundt eller fladt beskrevet

6. Miljekarakteristik:

.. lav en kort bes~rivelse - er det ~t af de faste milj0e~

7. Problemer 09 konflikter:

• hvilke problemer, konflikter eller modsestninqer optreeder?

• hvordan lases disse?

8. Tolkning:

• hvad er tekstens tema?

• hvad er tekstens budskab og morale?

• hvem er eventyret oprindelig skrevet for?

• hvad er tekstens hensigt?

(

9. Vurdering:

• hvad synes du om eventyret?

10. Sammenlign med tidligere lceste tekster

HUSK AT DU SKAL KUNNE DOKUMENTERE DET DU SIGER I TEKSTEN

(

, /

;.

17

Anatysemodet tn t.egneserier:··

1. Bestern undergenre:

• westem-, krigs-, funny-, romantik-, detektiv-, historisk-, gyser-, superserien

2. Forhandsvlden;

• ved du pa forhand, hvordan tegneserien slutter?

• hvorfra ved du det?

3. Personer:

• fay udfra tekst 09 biIJeder en personkarakteristik af hoved- og bipersoner

4. Konflikter og modsestnlnqer:

• hvilke konfiikter og rnodsastninqer optrceder i handlingen?

• hvorfor?

• hvordan lases dlsse, og er 10sningen positiv eller negativ?

5. Komposition:

• hvor mange billeder er der brugt?

• er aile billeder lavet j samme stil? Beskriv

• star tale- og tankebobfer efter et fast manster?

• bruges der effekter, der tremmer torestilling af Iyd m.m.?

• er ruderne at samme eller varierende sterrelse?

• star de vandret i en stribe med flere striber under hinanden eUer star de pa

. forskelligEfmader? ... .. - ". .

• er rummet i rudeme fyldt helt ud?

• hvilke billedperspektiver og vinkler er der brugt?

6. Tolkning:

• hvorfor tror du sa mange lesser tegneserier?

• hvorfor lreses denne serie?

• er handlingen ren fantasi eller er der realistiske ting? Hvilke?

• hvilken betydning tror du det har at teksten er i biJIeder og ville denne esndres, hvis teksten var skrevet sam fx novelle?

• hvilket budskab har tegneserien?

• hvad er vigUgst for forstaelsen - billederne eller teksteme?

7. Vurdering:

• er tegneserien god eller darlig? Hvorfar?

• er der serier, du synes er bedre lavet og har en bedre handling?

8. Sammenlign med tidligere Imste tekster

HUSK AT OVENSTAENDE Al TID SKAL KUNNE DOKUMENTERES I TEGNESERIEN

\ .

18

F akta om faktiske tekster:

(

Faktiske tekster kan deJes op i 3 forskellige grupper, der hver har sin hensigt, nemlig:

Faktiske tekster med hensigt pi at vejJede og styre:

Giroblanketter, lansedler, brugsanvisninger, telefonbeqer, love m.m. Scidanne tekster bruger meget sjceldent argumenter, men beskriver og prreciserer forhold fx brugsanvisning pa en video. Sproget er neutralt og sagligt med lange stetninger, hvor

starstedelen at ordstoffet star fer udsagnsleddet.

Faktiske tekster med hensigt pi at informere og orientere:

Artikler, reportager, rapporter, oversigter, reterater, lcerebeger m.m. I disse tekster anvendes argumentation (se argumentlisten). SprogstHen er neutral og sagUg med mange refereringer, beskrivelser samt forklarende kommentarer. Sretningsopbygningen er forhoJdsvis klar - altsa korte saatninger, men lange scetninger forekommer.

(

Faktiske tekster med hensigt pi at debattere og vurdere:

Politiske taler, valgpropaganda, mange annoncer og reklamer, kronikker, kommentarer, lreserbreve, federe, anmeldelser m.m. Sproget er tydefigt felelses- og holdningsprceget, og der fremsrettes mange vurderinger, der sammen mad mange vrerdiladede udtryk

skal appellere tillceseren. .

Faktiske tekster skal f01ge normer og krav og er funktions- 09 form~Usbestemt.

Faktiske tekster kan placeres i den trefasede kommunikationsmodel AFSENDER - TEKST/BUDSKAB - MODTAGER

Analysemodel til faktiske tekster:

1. Bestern teksttypen:

• se ovenstaende liste

2. Afsenderforhold/kommunikationsmodel:

• afsender

• modtager/malgruppe (bade alder, ken, socialklasse, interesser m.m. tages i betragtning)

• medie

• emne/budskab

(

3. Hovedsynspunkter 09 konklusioner:

• hvilke hovedsynspunkter frernseettes om emnet?

• hvilke konklusioner udtrykker teksten om emnet?

4. Hensigt:

• vejlede og styre

• informere 09 orientere

(

19

-- m

• debattere ,og vurdere

5. Komposition:

• rubrikloverskrift (blikfang) fl breo~

• underrubrik~~~l4A€lersveFsklifter

• mancheVappetltva3kker

• faktabokse

• spalter (antal, bredde/smalle)

• billede (btikfang)._ /. ~. __ L,)j;J.pr-

• ~ r-ub n...kJc_e.r I u..ndef t:J\}eJ~ ·'1 ,. '-'

6. Sprog og stll:

• neutral og saglig

• refererende, beskrivende og forklarende

• telelses- og hokfnlnqsprasqet

• fagord eller andre specie lie ord

• lange eller korte scetninger

• indskudte scetninger

• argumenter - er disse saglige eller bruges der argumentationskneb (se liste)

• postulater, formodninger, antagelser og lignende

• vcerdiladede udtryk. enkeltord eller vendinger - fortceller udtrykkene noget om afsenderens holdning?

• billedlige udtryk - metaforer, sammenligninger m.m.

• anonyme personudtryk eller personomtaler - hvilken betydning har det for forstaelsen af teksten?

• fremmer ellef ha3mnier sprogbrugen tekstens hensigt?

7. Vurdering og identiflkation:

• hvad synes du om teksten?

• kan du identificere dig med emnet eller andet i teksten?

8. Sammenlign med tidligere 'eeste tekster

I HUSK AT DU SKAL KUNNE DOKUMENTERE HVAD DU SIGER I TEKSTEN

Argumentationskneb

Karakterkneb:

at afvise eller bekreefte et udsagn ved at henvise til en persons karakter.

Fx

"Nar Anders Fogh Rasmussen siger, at det vii ga sadan, sa rna det vesre rigtigt."

Underforstaet: Anders Fogh Rasmussen Iyver ikke!

Autoritetskneb:

at lade autoritet treede i stedet for argument.

Fx

Faderen: "Nar jeg siger du skal, sa skal du."

20

Eksf?ertkneb: at lade ekspert tresde i stedet forargumertt. (
Fx Eksperter, vismeend, sagkyndige siger det modsatte. Du kan
dertor ikke have ret.
Prestigekneb: at lade hensynet til prestige fremsta (bhe skjult) som argument
for et etler andet.
Fx Som ansvarlig minister der har udformet loven, kan jeg naturlig-
vis ikke bare tage den af bordet, fordi der er grupper der proteste-
rer.
Underforstaet: Sa taber jeg prestige I
Idolkneb: at lade idol treede i stedet for argument.
Fx "Drik Sprite, det g0r ... " ,~r,:-~
(
Selvsikkerhedskneb: at lade selvsikkerhed treede i stedet for argument. \ ..
Fx Oet er he It klart, at far vi en borgerlig regering. sa bUYer Danmark
et bedre land at leve i, udtaler ....
Lmrdomskneb: at lade henvisning tillrerdom treede i stedet for argument - minder
om ekspertkneb.
Fx videnskaben leerer os at vor vide;' peger i retning af ....
Hensigtskneb: at forskyde interessen i en debat fra argument og sag til mod-
standerens hensigter.
Fx "Nar du siger det, skyldes det ; virkeligheden, at du er misundelig
og vii hrevne dig '"
Generaliseringen: uden argumentation at slutte fra en del til sterre helhed. (
Fx En finsk mand tages i tolden med en kniv - aile finner gar med
kniv.
Mmngde~
ludbredelseskneb: er beslregtet med generaliseringen - at lade henvisning til mesnq-
de og udbredelse erstatte argument.
Fx Aile finder, at ...
Der er ingen i Danmark, som tror .. ,.
Pafuglekneb: at lade tilslerende tale skjule eller deekke over fravreret af argu-
menter eller svar, eller udskyde nadvendlqheden af at skulle ar-
gumentere. Kan ogsa bruges til at imponere - brug af mange
(
\ 21

fremmedord.

Fornuftskneb:

at lade henvisning til "sund fornuft" erstatte et argument.

Fx

Enhver kan da forsta, at det er indlysende at .....

Historiekneb:

at lade en henvisning til noget mere eller mindre bestemt htstorisk - tradition, gamle dage, "altid" erstatte et argument.

Fx

"80m har faet kristendomsundervisning i skolen, og det skal de blive ved med,"

-":;"" ~., "

22

Analysemodel til kunstbilleder:

( \

1. Billedtype:

• hvilken form for biJIede er det? Fotografi, kalkrnaleri, oliemaleri, collage,

akvarel, trresnit, silketryk m.m.

• hvem har lavet billedet?

• hvad hedder biIJedet?

• hvomar er billedet lavet?

• hvor hrenger billedet? (hvis det er muligt)

2. Beskrivelse:

• hvad ser du pa billedet? Beskriv de forskelUge elementer pa billedet, men kun det du ser, ikke det du tror (tolkning)

• hvornar foregar biIJedet - prev at tidsfastscette billedet

3. Billedkomposition:

• hvordan er bilfedets linier og hvilken betydning hardet for billedet- se nedenstaende eksempler

Hvordan skabes rum og plan i billedet?

• plan: forgrund. mellemgrund og baggrund

• perspektiv: fugle-, fra-, ballon- eller normalperspektiv + centraJperspektiv

• fokus: de elementer, der er de vigtigste

• kropssprog: abent eller lukket

Lys, skygge og farve:

• hvor kommer Iyset fra?

• er der egenskygge eller slagskygge

• farvevalget; spektraifarver, kongefarver, primmrfarver, sekundcerfarver, kompfementCBrkontrast, afbalancering, farvesymbolik. stemninger

Vcerdighed

Rat stilstand

(

Oynamik

( \

'.

23

Indadgaende linier + forsvindingspunkt

"",,'

Diagonaler

4. Tolkning:

• hvad handler billedet om? - biIJedets histone

• hvad tror du, der er sket f0r Og hvad vii der ske efter?

• er der symboler i billedet? Hvis ja, hvad betyder disse og hvilken sammenhreng har det mad bifledets historie?

• ved du noget om kunstnerens liv, og har det betydning for billedets historie

eller motiv? ".

• ved du noget om samfundet pa det tidspunkt billedet omhandler, og har det betydning for billedets motiv og historie?

• hvad er billedets hensigt?

Lodret eller vandret midterakse

Trekantskomposition ofte med religi0se motiver

5. Vurdering:

• hvad synes du om billedet?

• kan du identificere dig noget i med billedet?

6. Sammenlign med tidligere Imst eller set tekst

Oet gyldne snit m/4 fixpunkter

HUSK AT DU SKAL KUNNE DUKUMENTERE HVAD DU SIGER J BILLEDET

" '

24

Analysemodel til trykte reklamer:

(

1. Bestern reklametype:

• hvifken type vare rekfameres der for? kosmetik, bil, f0devarer m.m.

• hvilket produkt reklameres der for?

2. Afsenderforhold:

• afsender

• modtager/malgruppe

• medie

3. Billedkomposition:

• beskriv kart biUedet - hvad sker der?

• hvilke elementer fremhceves vha. lys, farver, kontraster m.m.?

• hvilke geometriske (blikf0rende) linier har billedet og hvilken iagttagelses-

rcekkef01ge danner de? (se analysemodel til kunstbilleder for eksempler)

• hvor er billedets hvilepunkt

• perspektiv

• plan(er)

• biUedtype (helhedsbilfede, helbillede, haIvbillede, delbillede eller detaljsbillede) se nedenstaende eksempler

Helhedsbillede

\

DelbiUede

, :i ( ./

(

'"

.\~ 25

. ~j .~~ ~.-.L

i .

1::?EEt.- C! c.' -='3 I .

4. Teksten:

• hvor meget fylder teksten?

• hvor er teksten placeret i forhold til bilJedet?

• hvad er vigtigst - billede eller tekst?

• hvilket sprag bruges i teksten?

• forklarer eller supplerer teksten billedet?

• er teksten entydig eller fJertydig?

5. Tolkning: e-nt lvjlevli,'\ '5 "Fie,,, tvl h~;.'lf j

• hvad er biIJedets kemebetydning?

• hvad er billedets medbetydning og hvordan pavirker disse kemebetydningen?

tz..... er der elementer i billedet, der saarligt fremmer medbetydningen? (symboler

09 fascinationstegn - se liste)

• tror du, at disse er lavet bevidst? Hvorfor?

• fremmer eller haammer den billedets hensigt og budskab?

• hvilke roller har billedets person(er) og hvordan er kensronernenstrerz

• hvad tror du afsenderens hensigt med billedet har veeret?

kc.\ + C ~~. h':' (i( .

.~ \')e,eLz. kc).~'1 (."-!c'1 (" . (ty»)

V k J" L. i_..r, \AA, '( It -t N\

c: .... /\ t '-"' L, ... , V'

VV\_( It \ if\ ,r;, \.c ( ,.

--,;

6. Vurdering:

• udtrykkes budskabet pa en tydelig og godt lavet made?

• er reklamen god eller darlig?

7. Sammenlign med tidligere Imst eller set tekst

HUSK AT DU SKAL KUNNE DOKUMENTERE, HVAD DU SIGER lENTEN TEKST

~=.:~~_~~.~.I:.~PJ;., ... ,--, ... ~ ... · .. .-···-·- .. ··-·-·- '''"''-~''''"',"--.,- ... <", •• -.--.-.- •••• ~ ••• - •• ~-.-".,,-.--,-"-~~- .... -'--~-.- ••• - .. -- .... -_ •• •• _

. Fascinationstegn: tegn, der er lagt ind i billedet og pavirker os ubevidst - er mest brugt i reklamebilleder og surrealistiske kunstbilleder

Fx:

0jetlkvinden = 0 Pilen/manden = /'

"f f~N k. H V C:er() 'R \') i -r II (,"1 f-(V0<~). F () "K. \)/\"T 7

M0detlkmrfigheden =

o

t:J

Moderen/omsorg = b

~

Masken/fare =

Faderen/magt =

Husetlcivilisation =

o (';

Rhomben/lyst =

;.

26

Fakta om TV-mediet:

(

Dramaturgi bestar af:

• En pagaende abnlnq, som gennem billede og Iyd fanger opmrerksomheden

• Opretholdelse af interesse ved prresentation af produktfordele

• Uddybning af argumenterne ~ det er her seeme skal fa Iyst til at kebe produktet

• Sammenfatning af budskab + konkret opfordring til keb

Klipning:

• Kontinuitetsklipning: usynlig klipning, der ktippes pa blikretning, pa beveeqelser, pa reblikskifte

• Montageklipning: synlig klipning, indstillinger sesttes sammen, har ikke nedvendiqvls nagen handlingsmcessig eller rummcessig kontinuitet, bruges til at beskrive lokaliteter, foretage sammenligninger og skabe metaforer

• Krydsklipning: der klippes mellem 2 forskellige handlinger, der pa et tidspunkt vii -""

krydse hinanden og torenes (CJ

• Parallelklipning: kJippes mellem 2 forskellige handlinger, sam ikke torenes

• Elliptisk klipning: der foretages tidsspring mellem indstillingeme

• Nedtoning: billedet fader langsomt ud

• OVertoning: nyt biUede toner frem i det gamle

• Wipes: en linie fejer det gamle billede ud

Bevcegelser:

• Tiltning: kameraet bevreger sig op og ned

• Panorering: karneraet bevaager sig fra venstre mod h0jre

• Zoom: motivet trcekkes ind

• Travelling: kameraet felger med

Kameratempo:

. • Almindeligt tempo: bruges i min. 90%

• Slow motion: bruges neesten kun i sprendingsfilm

• Fast motion: bruges nresten kun i morsomme film

• Stills: bruges meget sjreldent

Lyd:

• Reallyd: optages sammen med billederne

• Effektlyd: lagt pa senere, som regel synkronlyd - dvs. Iyd og billede f01ges ad

• Dialog: tale mellem skuespillere

• Speak: tale der er lagt henover - fx en TV-vrert

• Musik: ofte underl<egningsmusik, der efter1igner f01elser og bevaagelser i billedet, kan dog ogsa udtrykke det modsatte (sa kaldes det kontrapunktisk)

Lys:

• Medfys: Iyset kommer med kameraet

• Modlys: Iyset kommer ind i kameraet

• Dekorationslys: fx lysteendt i en stue eller stearinlys

(

I,

Analysemodel til TV .... eklamer:

1. Bestem reklametype:

• Demonstrationer: varen demonstreres fx vaskemiddelreklamer

• Vidnesbyrd: der fortrefles trovrerdigt am produktet fx slankemidler - ofte ukendte mennesker

• Animation: rnalqruppen er smabern fx Fsstter BR - sendee ofte om morgenen

• Gennemgaende figurer: benytter sig af en eller flereqennernqaende figurer - fx Sonofonreklameeme og Toms reklameme

• Hverdagsglimt: aim. mennesker fortc:elJer om produktet, som indgar j en dagJigdagssituation - god mufighed for identifikation

• Musik: musikken er dominerende og der er sarnheriqhed mellem produkt og musik

• Humor

• Kombinationer: [oflere grupper man kan ramme, des bedre - fx reklame for CO'ere er opbygget sam musikvideo evt. med tegneseriefigurer

2. Afsenderforhold:

• hvilken vare reklameres der for?

• hvilket medie? TV/biograf?

• hvilken malgruppe henvender reklamefilmen sig til?

3. Beskrivelse:

• hvad sker der? Lav 09Sa en beretterrriodel

• hvor foreqar det?

• hvornar foreqar det?

• hvem er med?

4. Opbygning/komposition:

• hvor mange scener er der?

• er der mange-ener fakllp i hver scene - evt. antal klip?

• er klipperytmen htJrtig eller langsom (over 10 sek.)?

• hvilken klipning benyttes, hvis flere hvilken er sa den mest brugte? se forrige side

• er rekJamen opbygget efter den sredvanlige model (dramaturgi) - se forrige side

5. Kamerateknik:

• billedforrnat (total, nasr osv.)

• perspektiv

• bevregelser

6. Lyd:

, • hvilken Iydform bruges?

• sproglig analyse - hvordan er sproget i reklamefilmen?

. • hvordan passerbillede og Iyd sammen?

/ \

7. Lys:

• hvilken form for Iys er der brugt?

• hvor kommer tyset fra?

• er det hardt eller bledt Iys?

• er det naturligt eller kunstigt Iys?

8. Tolkning:

• hvad er reklamefilmens kemeindhold - hvad bflver du lovet?

• hvad er reklamefilmens skjulte indhold og symboJer (se ogsa analysemodel til almindelige reklamer)?

• hvordan forholder reklamefilmen sig til virkeligheden?

9. vurderhin~lk: . dt k I •. ? ( ~

• VI et In ry g0r rek amen pa dlQ .

• er den trova3rdig?

• er det en reklame man kan huske? Hvad er det der g0r at man husker den?

• synes du reklamen er god eller dartig - husk at begrunde?

10.Sammenlign med tidligere Imst eller set tekst

HUSK AT DU ALTID SKAL KUNNE DOKUMENTERE HVAD DU SIGER

(

(

.,

. , ,

29

. F akta om TV -nyheder;,,··

Hvor kommer nyhederne fra:

• udenlandske nyhedsbureauer

• Ritzaus bureau

• udsendte korrespondenter

• bi/ledsiden: EBU

• udsendte journalister til "brrendpunkter"

• stof fra provinsredaktionerne

• opsepende virksomhed i avisstof

• breve/mails fra: pofitiske partier, foreninger, organisationer rn.rn.

• henvendelse fra "meningmand"

Hvad er en god nyhed?

If01ge den tyske medieforsker Galtung skat den gode nyhed opfylde sa mange af f"lgende kriterier som muligt:

• tidsfaktoren

,,_..'

• kfarhed

• afstand

• overraskelse

• baggrund

• elitepersoner o elitenationer

• personiticennq

• negativitet

Hvad vii folk se? Gallup -1999

Overordnet:

frerre indslag indenrigsstof ferst mindre blod!

fndenrigsstof:

milj0

ekonorni

kriminalitef

sociale indslag

ulykker ... _. arbejdsmarkedsforhoJd vejret

kuJtur (nr. 15)

Udenrigsstof:

Norden

de 0vrige EU-Iande USA

Mellem0sten Sovjetrepublikkerne

1·

Analyse af TV-nyheder hele udsendelsen

(

1. Prc:esentation og programoversigt:

• hvilken TV-kanal sender udsendelsen?

• lav en liste med en tidsmressig udstrcekning over indslagene + emne

2. Valg at nyheder:

• hvilke nyheder er valgt ud - brug d0gnets aviser sam udgangspunkt (er der gengangere, nogle der er udeladt eller helt nye historier?)

3. Vafg af"illustration":

4. Sammenhamg mellem valg af nyheder og valg af "illustration":

5. RmkkefBlgen og tidsramme:

• placering af de forskellige indslag i forhold til hinanden

• hvor meget tid har de forskellige indslag?

• bliver de grundigt nok belyst pa den afsatle tid?

6. Komposition/opbygning: (se faktaside om lV-mediet)

• hvordan prresenteres programmet; bruges der fx eksperter m.m.

• klipperytme

• klipning

• dramaturgi

• kamerateknik

• Iyd

(

7. Hvilket princip er overordnet:

• teknik

• indhold - sagen

• hokfning

• andet

8. Vurdering af helhedsindtrykket:

• efterlader det indtryk at oriente ring?

• understattss orienteringen at et indtryk at forstaelse?

• virker billed sid en uddybende?

• hvordan er forholdet mellem saglige oplysninger og personfig stillingtagen?

(

" •

31

Analysemodal tn-TV .. nyheder en kelt indslag

1. Prmsentation:

• hvilken TV-kanal sender indslaget?

2. Forlebsbeskrivelse:

• herunder placering og tidsinddeling

• foretag en registrering at sekvenseme

3~ Beskrivelse af den enkelte sekvenser:

• indhold (hvad)?

• aktarer (hvem)?

• rum (hvor)?

• tidsfaktorer (hvomar, hvorleenqe, direkte)?

• komposition (hvordan - dramaturgi':" sa analysemodel til TV-reklamer pkt. 4,5 og 6)?

4. Kombinationen af "postuleret" nyhed og dokumentation:

• studiet/studievcert

• "vor mand pa stedet"

• speaker

• ekspert, journalist

& formidlingsform, indhold

• journalistens ken, alder, paklcedning, fremtoning m.m.

5. Vurdering af indslaget som information:

• efterJader det indtryk af orientering?

• understattes orienteringen at et indtryk af forstaelse?

• virker biUedsiden uddybende?

• hvordan er forholdet mellem sagJige oplysninger og personlig stillingtagen?

• effekt fx mad hensyn til grundlag for stillingtagen?

HUSK AT DU SKAL KUNNE DOKUMENTERE HVAD DU SIGER I UDSENDELSEN

,.

32 l

Analysemodel til musikvideoer:

(

1. Preesentauonr

II hvilken gruppe er med? • titel?

2. Referat:

3. Komposition: lav en berettermodsl, hvis videoen har en egentlig handling .

• hvor lang er musikvideoen?

• scener - antal

• klipning

• kameratempo

• kamerabevc;egelser

• perspektiv

• Iyd

• fys

(

\

Se ovenstaends punkter faktasiden om TV-mediet

4. Person kara kteristik:

• lav en beskrivelse af personeme der er med j videoen

• er de fJadt eller rundt beskrevet

• er det ogtige mennesker eller er det animation?

5. Miljekarakteristik:

• hvor foregar handlingen?

• lav en beskrivelse af stedet

• hvornar foreqar handfingen (tldsfastscettelse)

6. Tema 09 budskab:

• hvilke temaer omhandfer musikvideoen?

• hvad er budskabet?

(

7. Vurdering:

• hvad synes du om musikvideoen - begrund?

• er den godt eller darfigt lavet - begrund?

• er den realistisk eller urealistisk i sin handling?

8. Sammenlign med tidligere set eller lcest tekst

HUSK AT DU SKAL KUNNE DOKUMENTERE HVAD DU SIGER I VIDEOEN

(