ADAM - en Model Af Dansk Økonomi

14mm
Tlf. 39 17 39 17
www.dst.dk
dst@dst.dk
ADAM - en model af dansk konomi
Danmarks Statistik
Sejrgade 11
2100 Kbenhavn
ADAM
- en model af dansk konomi
DANMARKS STATISTIK
ADAM - en model af dansk konomi.indd 1
19-03-2012 16:02:51
TemaPubl
2012:1
ADAM
- en model af dansk konomi
ADAM - en model af dansk konomi

Udgivet af Danmarks Statistik
Marts 2012
Oplag: 200
Print: PrinfoParitas
Foto omslag Bee-Line
Papir udgave:
Pris: 300,00 kr. inkl. 25 pct. moms
Kan kbes p www.schultzboghandel.dk/
distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk
Tlf. 43 22 73 00
ISBN 978-87-501-1993-7
Pdf-udgave:
Kan hentes gratis p
www.dst.dk/publ/Adam2012
ISBN 978-87-501-1995-1
Adresse:
Danmarks Statistik
Sejrgade 11
2100 Kbenhavn
Tlf. 39 17 39 17
E-post: dst@dst.dk
www.dst.dk
Signaturforklaring
0
0,0
.
..
...
-
} Mindre end af den anvendte enhed

Tal kan efter sagens natur ikke forekomme
Oplysning for usikker til at angives
Oplysning foreligger ikke
Nul
Danmarks Statistik 2012

Du er velkommen til at citere fra denne publikation.
Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik.
Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug.
Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggrelse
af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik.
Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.
Nr en institution har indget en kopieringsaftale med COPY-DAN,
har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.
Forord
Den frste version af den makrokonomiske ADAM-model blev lst i
1972. Dengang var det en udfordring at lse modellens ligninger. I dag
anvendes ADAM lbende til en lang rkke samfundskonomiske beregninger af de konomiske ministerier og en rkke private brugere, herunder banker og interesseorganisationer.
ADAM-modellens ligninger og variable er beskrevet p ADAMs hjemmeside, og modellens brugere tilbydes kurser i at anvende ADAM. Vi
har konstateret, at der ogs er interesse for en samlet beskrivelse af modellen og dens egenskaber, og hermed fremlgges en sdan i bogform.
Den foregende bog om ADAM er fra 1996.
Nrvrende bog beskriver konkret den modelversion, der blev lst frste gang i december 2009. Med december09-versionen er der taget et
skridt i retning af at gre ADAM mindre ved at mindske antallet af erhverv fra 19 til 12 og ved at splitte eftersprgsel og import op i frre variable.
Fremstillingen af bogen reprsenterer en flles indsats af alle medarbejdere i Danmarks Statistiks modelgruppe. Ved redaktionens slutning
bestod gruppen af kontorchef Asger Olsen, konsulenterne Tony M. Kristensen, Grane Hegh og Dan Knudsen, fuldmgtigene Michael Osterwald-Lenum, Jacob N. Rasmussen og Dawit Sisay samt studentermedhjlperne Sofie Andersen, Kristian Sfeldt Engelund-Mikkelsen, Marcus
Mlbak Ingholt, Andreas stergaard Iversen, Ralph Bge Jensen og Mathias S. Matzen.
Dan Knudsen har redigeret bogen med bistand af afdelingsleder Per
Svensson.
Danmarks Statistik, marts 2012

Jan Plovsing / Asger Olsen
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
..................................................
2.
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
Prsentation af ADAM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ADAM i hovedtrk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ADAM og ligevgtsmodellerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Beregninger p ADAM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Effekten af at ge det offentlige varekb 1 pct. . . . . . . . . . . . . . . . .
Permanent reduktion af arbejdslsheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11
11
19
22
23
28
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
3.8.1
3.8.2
3.9
Privat forbrug og boligmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Privat forbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrugsligningens egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Den estimerede forbrugsligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Opdeling af det private forbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrugssystemets egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Det estimerede forbrugssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boligmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boligmodellens egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boligligningernes egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boligmodellens samspil med forbruget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Den estimerede boligmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
31
31
33
37
42
49
53
55
58
58
60
63
4.
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
Udenrigshandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Eksport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Eksportligningernes egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Eksportmarked og eksportkomponenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Estimation af eksportligningerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Import . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Importligningernes egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Importmarked og importkomponenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Estimation af importligningerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
71
71
73
75
76
77
79
81
83
5.
5.1
5.2
5.3
Produktion og input-output . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udbud og eftersprgsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
85
85
87
90
6.
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
Produktionsfaktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Faktoreftersprgslen i ADAM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Faktoreftersprgslens egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
De estimerede faktoreftersprgselsligninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lagerinvesteringerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
97
98
104
109
113
116
7.
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
7.6
Ln og priser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ln . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lnligningens egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Den estimerede lnligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Priser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Prisdannelsens egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Den estimerede prismodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
121
121
124
128
131
133
136
8.
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
Offentlige finanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modelleringen af de offentlige finanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Offentligt forbrug og offentlige investeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indkomstoverfrsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indkomst- og formueskatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Produktions- og importskatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
139
139
143
144
148
155
9.
9.1
9.2
9.3
9.4
Indkomst, opsparingsoverskud og status . . . . . . . . . . . . . . . . . .

ADAMs institutionelle nationalregnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Finansielle formuer og finansiel delmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Reaaktionen i det private opsparingsoverskud . . . . . . . . . . . . . . . . . .
De private pensionsordninger i ADAM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
161
161
166
169
171
10.
10.1
10.2
10.2.1
10.2.2
10.2.3
10.3
Opstilling af grundforlb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Opstilling af ensartet vkstforlb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Korrektion i de estimerede adfrdsligninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Trendkorrektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Brudkorrektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Betydningen af justeringsled . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Opsparing og investering i forskellige vkstforlb . . . . . . . . . . . . . .
177
177
183
183
188
190
192
11.
11.1
11.1.1
11.1.2
11.1.3
11.1.4
11.1.5
11.1.6
11.2
11.3
11.4
11.5
11.6
11.6.1
11.6.2
11.7
11.7.1
11.7.2
Modelanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forgelse af det offentlige varekb med 1 pct. . . . . . . . . . . . . . . . . .
effekter p langt sigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lndannelsens betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kort- og mellemfristede effekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Strrelse p Keynes-multiplikatoreren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sektorernes opsparingsoverskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skattefinansiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stigning p 1 pct. i forbrugstilbjeligheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fald p 0,5 pct. i renten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fald p 1 pct. i det udenlandske prisniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udvidelse af arbejdsstyrken med 0,5 pct. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flsomhedsanalyse af tilpasningsmnsteret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Betydningen af centrale koefficienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Betydningen af inflationsforventningerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sammenligning med SMEC og lrebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
SMEC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lrebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
197
198
199
201
203
207
209
210
213
221
229
234
236
237
243
245
245
248
Elektroniske bilag
..........................................
253
Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
254
Temapublikationer fra Danmarks Statistik . . . . . . . . . . . . . . . .
256
Indledning - 7
1. Indledning
ADAM (Annual Danish Aggregate Model) er en makrokonomisk model af
dansk konomi. ADAM reprsenterer den traditionelle syntese mellem
keynesiansk og neo-klassisk teori. Det vil sige, at produktionen og beskftigelsen p det korte sigt er bestemt af eftersprgslen og p det lange sigt af
udbuddet. ADAM er empirisk funderet, idet strstedelen af modellens adfrdsbeskrivende ligninger er estimeret p nationalregnskabsdata, og
ADAM er ogs karakteriseret ved at vre en stor og forholdsvis disaggregeret model.
Brugen
af ADAM
Formlet med ADAM er at have et vrktj til analyser af dansk konomi. Modellens strste brugere er de konomiske ministerier, men
ADAM anvendes ogs jvnligt af nogle banker og interesseorganisationer. Modellen bruges isr til at vurdere konsekvenserne af konomiskpolitiske indgreb, men den bruges ogs til konomiske fremskrivninger,
bde p kort og langt sigt.
Fx anvender de konomiske ministerier bde ADAM i forbindelse med
de konomiske oversigter, som vurderer konjunkturudsigterne, og til at
fremstille de lange fremskrivninger, der indgr i det rlige konvergensprogram. Det kan ogs nvnes, at ADAM er blevet brugt af regeringens
klimakommission til vurdere de samfundskonomiske konsekvenser af
kommissionens energipolitiske scenarier til 2050. ADAM er opstillet og
vedligeholdes i Danmarks Statistiks modelgruppe.
Opstillingen
af ADAM
ADAMs adfrdsbeskrivende ligninger er estimeret enkeltvis og derefter

indsat i ADAM, hvor de spiller sammen med en lang rkke definitioner
og ikke-estimerede ligninger. Det er en traditionel tilgang til at opstille
makromodeller. Fordelen skulle gerne vre, at de vigtige adfrdsbeskrivende ligninger bliver virkelighedsnre og fr gode empiriske egenskaber. P den anden side kan den samlede model blive svr at tolke og
dermed ogs svr at bruge, hvis de estimerede ligninger ikke har de forventede teoretiske egenskaber, eller hvis ligningerne ikke fungerer godt
sammen.
Vgt p
modeltolkning
Tolkningsopgaven kan bde vedrre modellens langsigtede ligevgt og

modellens dynamik samt stabilitet. I praksis omfatter modelopstillingen
altid en tolkningsfase, hvor man gr tilbage og prver at omestimere
eller omformulere de ligninger, som gr det vanskeligt at tolke modellen. Det vil sige, at modellens ligninger frst accepteres, nr man synes,
at modellen er til at forst.
I nrvrende prsentation af ADAM er der s vidt muligt lagt vgt p
at tolke modellens egenskaber, som er belyst med en rkke modelberegninger. Den seneste samlede beskrivelse af en ADAM-version findes i
Dam (red.) (1996), der ogs omtaler udviklingen af ADAM siden starten af 1970erne.
8 - Indledning
ADAM er
en stor model
Med den foreliggende modelversion er der taget et skridt i retning af at

gre ADAM mindre og enklere ved at mindske antallet af erhverv fra 19
til 12 og ved at splitte eftersprgsel og import op i frre variable. ADAM
er dog fortsat en stor model. Nrmere bestemt har den nuvrende
ADAM ca. 3.500 variable. Heraf er 2.500 variable endogene med hver sin
ligning, og 1.000 er eksogene. Af de 2.500 ligninger er ca. 90 estimerede
adfrdsligninger, mens resten er identiteter eller tekniske relationer, der
fx bestemmer skatte- og afgiftsprovenuer til den offentlige sektor eller
leverancer i modellens input-output system. Nrvrende dokumentation
vedrrer modelversionen dec09, der blev samlet frste gang i december
2009. Adfrdsligningernes estimationsperioder gr til og med 2007, som
var sidste r med endelige nationalregnskabstal, da modellens ligninger
blev estimeret.
Mngden af variable og ligninger afspejler, at input-output systemet for de
12 erhverv formelt skaber mange variable og hjlpeligninger med leverancer mellem brancher og eftersprgselskomponenter. Desuden har modellen mange variable og ligninger, der beskriver de offentlige finanser af
hensyn til brugerne i de konomiske ministerier.
Fokus p vigtige
ligninger og
egenskaber
I de flgende kapitlers gennemgang af ADAM er der fokuseret p at forklare nogle af modellens centrale sammenhnge og vigtigste egenskaber,
herunder de vigtigste langsigtsegenskaber. Modellens ligninger er ikke lige
vigtige, og mange af dem minder om hinanden, s det er ikke forsgt at f
alt med.
Lsevejledning
Gangen i de flgende kapitler 2 til 11 er som flger: I kapitel 2 prsenteres ADAMs overordnede egenskaber. Kapitel 3 til 7 vedrrer ADAMs
adfrdsbeskrivende ligninger og input-output system. Kapitel 8 og 9
vedrrer modelleringen af de offentlige finanser og finansielle fordringer. Kapitel 10 beskriver en stiliseret fremskrivning med ADAM, og
kapitel 11 belyser modellens egenskaber ved hjlp af beregninger p
modellen.
Hvis man kun er interesseret i ADAMs samlede egenskaber, kan man
njes med at lse kapitel 2 og 11. Kapitel 10 og 11 henviser i et vist omfang til de vrige kapitlers beskrivelse af modellens enkelte ligninger.
Bogens brug af
variabelnavne
I alle kapitlerne er det sgt at begrnse brugen af variabelnavne, og alle

variable forklares frste gang de optrder. I afsnittene om adfrdsligningernes estimation og ved omtalen af beregninger p modellen bruges som udgangspunkt variablens navn i ADAMs ligningssystem, men
isr ved prsentationen af enkelte ligninger og deres egenskaber er det
ofte valgt at forkorte ADAM-navnet eller fx skrive pris i stedet for den
pgldende pris ADAM-navn.
ADAMs
variabelnavne
ADAMs navngivning er bygget op om en klassebetegnelse, der bestr af

et enkelt bogstav. Bogstavet er stort, nr det indgr i navnet p en
strm- eller beholdningsvariabel, og lille ved navne p resten, hvilket vil
sige priser, renter, diverse satser mv. Klassebetegnelserne flger de sdvanlige lrebogsbetegnelser. Fx er C forbrug, I investering, E eksport, M
Indledning - 9
import, Y nationalprodukt eller indkomst, Q beskftigelse, S skat, T

overfrsel, X produktionsvrdi, K kapitalbeholdning, p pris og i er
rente.
Et foranstillet f angiver, at variablen er i faste priser kdede vrdier.
Betegnelsen kdede vrdier henviser til, at nationalregnskabets fastprisberegning er lavet med kdeindeks. I det flgende siger vi ofte blot
faste priser eller mngder, og nvner kun, at der er brugt kdeindeks, nr det har betydning. Den anvendte kdeindeksformel er omtalt
i boks 3.8 i kapitel 3.
Bag klassebetegnelsen str som regel et suffix, der afgrnser variablen.
Fx hedder det private forbrug Cp i lbende priser, og det offentlige forbrug hedder Co. Prisen p det private forbrug hedder pcp, og det private
forbrug i faste priser hedder fCp.
I de prsenterede ligninger fungerer Dif og Dlog som operatorer for
henholdsvis simpel og logaritmisk ndring. Hvis en variabel er lagget,
er det sat i fodtegn, C-1 er forbruget ret fr, og fodtegnet - angiver et
halvt rs lag, C- = (C+C-1).
Prsentation af ADAM - 11
2. Prsentation af ADAM
ADAM var oprindelig tnkt som en kortsigtet konjunkturmodel, hvor
den konomiske udvikling trkkes af eftersprgslen, mens udbudssiden
spiller en mindre rolle. Beskrivelsen af de kortsigtede udsving i konomien spiller fortsat en betydelig rolle i ADAM. Over rene har der imidlertid vret fokus p at udvikle modellens langsigtede egenskaber, hvor
udbudssiden er afgrende, og der lgges i dag vgt p, at ADAM har en
tolkelig ligevgtslsning.
Arbejdet med modellens langsigtsegenskaber har vret drevet af, at
brugerne anvender ADAM til at lave langsigtede fremskrivninger og
beregninger, men det forbedrer ogs analysen af det korte og mellemlange sigt, hvis modellen har en relevant langsigtet lsning.
Det korte sigt er fortsat vigtigt i ADAM, som stadig skal kunne bruges
som konjunkturmodel, og behovet for konjunkturanalyse er get i de
seneste r p grund af finanskrisen og det medflgende konomiske
tilbageslag. Desuden er det en fordel, at ADAM bde omfatter det korte
og lange sigt, for dermed kan modellen beskrive overgangen mellem de
to sigt. I praksis befinder konomien sig altid i en sdan overgangsfase.
ADAM kan kort fortalt opfattes som et kompromis mellem p den ene
side de empirisk orienterede tidsrkkemodeller og p den anden side
de teoretisk orienterede ligevgtsmodeller. Den stedfundne udvikling
har som sagt flyttet ADAM i retning af ligevgtsmodellerne, uden at
man kan kalde ADAM en ligevgtsmodel.
Det flgende afsnit prsenterer hovedtrkkene ved ADAM, s flger et
afsnit, der prciserer nogle centrale forskelle p ADAM og den typiske
modelramme for generelle ligevgtsmodeller, bde de langsigtede ligevgtsmodeller og de dynamiske ligevgtsmodeller, som bruges til at
analysere det korte sigt. Resten af kapitlet prsenterer ADAMs egenskaber ved hjlp af beregninger p modellen.
2.1 ADAM i hovedtrk

Eftersprgselsbestemt
p kort sigt
Det er vigtigt at skelne mellem ADAMs funktionsmde p kort og lang

sigt. P helt kort sigt reagerer modellens arbejdsln s lidt, at den kan
opfattes som eksogen. Det indebrer, at ADAM p helt kort sigt fungerer som en keynesiansk konjunkturmodel, hvor produktionen passivt tilpasser sig ndringer i eftersprgslen.
Udbudsbestemt
p langt sigt
P lidt lngere sigt bliver lnreaktionen og dermed effekten p konkurrenceevnen s stor, at det i vsentlig grad ikke bare er produktionen
men ogs modellens udenlandske eftersprgselskomponent, dvs. eksporten, som tager tilpasningen. P langt sigt er det kun eksporten, som
tilpasser sig, s den samlede eftersprgsel kommer til at svare til produktionen, der p langt sigt er givet fra udbudssiden.
12 - Prsentation af ADAM
Modelegenskaber
i punktform
De centrale trk ved ADAM er opsummeret i nedenstende liste og i et

pilediagram, figur 2.1, af modellens overordnede struktur.
ADAM beskriver en lille ben konomi med eksogen valutakurs, s

den danske prisstigning er p langt sigt givet udefra.
Udenrigshandlens priselasticitet er ikke uendelig stor, s selvom
prisstigningen er givet udefra, er prisniveauet ikke givet udefra.
Renten er eksogen og givet fra udlandet, svarende til at valutakursen
er eksogen og kapitalmarkedet frit.
Lnnen er bestemt i en udvidet Phillipskurve. Phillipskurven er ikke
lodret p langt sigt, men nr inflationen er givet udefra, bestemmer
modellen en ligevgtsarbejdslshed, som konomien p langt sigt
vender tilbage til, s der er fuld crowding-out p arbejdsmarkedet.
Arbejdsstyrken er konjunkturflsom men pvirkes som udgangspunkt ikke af indkomstskatten.
Det private forbrug er en funktion af indkomst og formue. Formuen
omfatter den renteflsomme boligformue, og pensionsopsparingen
fragr i indkomsten.
Produktionsfunktionen er af CES-typen med arbejdskraft, kapital,
energi og materialer som input og med moderate substitutionselasticiteter. Arbejdstiden og den underliggende faktorproduktivitet er
eksogene, mens produktionen pr. arbejdstime varierer med konjunkturerne p grund af labour hoarding og ndringer i K/L-forholdet.
Modellen indeholder et fuldt specificeret input-output system, der
beskriver vrdier, mngder og priser for tilgang og anvendelse fordelt p:
- 12 erhverv,
- 10 typer import
- 8 typer forbrug
- 4 typer investering
- 7 typer eksport.
Modellen indeholder dynamiske identiteter for sammenhngen
mellem investering, afskrivning og kapitalapparat og for formuedannelsen. Disse identiteter er ofte vigtige for modellens langsigtede
egenskaber.
Modellen har ingen finanspolitisk reaktionsfunktion, som sikrer, at
de offentlige udgifter og indtgter svarer til hinanden p langt sigt.
Modellens forventninger er adaptive eller konstante.
Egenskaberne kan
ndres ...
De netop listede punkter vedrrer den standardversion af ADAM, som

stilles til rdighed for brugerne, og det bemrkes, at i hvert fald nogle af
punkterne er nemme at ndre ved at supplere med kalibrerede koefficienter.
... ved at ndre

adfrdsligningerne
Fx kan man ved hjlp af kalibrering gre arbejdsstyrken til en faldende

funktion af skattetrykket, svarende til at husholdningerne vlger mere
fritid, hvis arbejdsindkomsten beskattes hrdere. Den kalibrerede koefficient kunne i givet fald bestemmes ud fra foreliggende estimationsresultater p individspecifikke data, fx indgik en sdan kalibreret effekt
i ADAM-beregningen p klimakommissionens scenarier. Den slags kalibrering er en normal fremgangsmde i ligevgtsmodeller, der typisk
medtager beskatningens udbudseffekt, som er central i konomisk teori
men svr at estimere p tidsrkkedata.
ADAM som
pilediagram
Pilediagrammet i figur 2.1 reprsenterer en forenklet udgave af samspillet mellem modellens ligninger og variable. Isr er der set bort fra
modellens hje detaljeringsgrad, og det er heller ikke forsgt at beskrive
modellens dynamiske tilpasning, s den effekt, som en pil reprsenterer, kan bde komme hurtigt og langsomt.
De
eksogene variable
vedrrer ...
Modellens eksogene variable er i diagrammet sat i kasser med fed rand.

Der er groft sagt tre vsentlige grupper af eksogene variable i diagrammet.
... finanspolitik,
Den frste gruppe er de finanspolitiske instrumenter. Der er mange finanspolitiske instrumenter i ADAM p grund af modellens hje detaljeringsgrad, men pilediagrammet viser kun tre instrumenter. Det offentlige forbrug er placeret i verste venstre tabeldel med marginteksterne
indenlandsk eftersprgsel og varebalance. De to andre finanspolitiske
instrumenter i diagrammet er skattesats og afgiftssats. De er begge placeret i tabellens nederste hjre del med marginteksten offentlig sektor.
udland,
Den anden gruppe af eksogene variable vedrrer udlandet. Det er udenlandsk eftersprgsel, udenlandsk pris og rente. Alle tre str i den midterste vandrette del af diagrammet, som har marginteksten udland. Modellens udenlandske priser er i danske kroner, s den eksogene valutakurs er indeholdt i priserne. Man vil ofte antage, at der er en sammenhng mellem udenlandsk eftersprgsel, valutakurs, udenlandsk pris og
rente, og brugeren kan tage hensyn hertil ved hjlp af resultater fra
internationale modeller.
demografi og
produktivitet
Den tredje gruppe eksogene variable omfatter demografi og faktorproduktivitet, som er placeret i nederste venstre tabeldel.
For at forklare pilediagrammet kan vi frst se p, hvor diagrammet frer
os hen, hvis det offentlige forbrug sttes i vejret, og derefter mere summarisk p, hvad diagrammet siger om effekten af de vrige eksogene
variable.
Nr det offentlige
forbrug ges, ges
BNP og importen
Det offentlige forbrug er som nvnt placeret i diagrammets verste

venstre del. Den ene af de to pile fra det offentlige forbrug lber sammen med pilene fra de vrige eftersprgselsvariable og ender med at
angive, at det gede offentlige forbrug fordeles p import og BNP. Hvis
det kun er den offentlige beskftigelse, som er get, vil det kun pvirke
BNP. Hvis det offentlige varekb er get, vil det ogs ge importen, og
BNP vil ges tilsvarende mindre.
Figur 2.1
ADAM pilediagram
P kort sigt
forstrker
den indenlandske
konjunktureffekt
sig selv
P kort sigt er der en tendens til, at pvirkningen af BNP skaber yderligere eftersprgsel og forstrker sig selv. For det frste viser diagrammet, at kapitalapparatet vokser, nr BNP vokser, og dermed vokser ogs
erhvervsinvesteringerne. For det andet viser diagrammet, at BNP skaber
indkomst til produktionsfaktorerne, og det ger den disponible indkomst, s forbruget og boligprisen vokser. Boligprisen fr boliginvesteringerne til at vokse og stimulerer ogs forbruget, fordi boligformuen
vokser. Den gede eftersprgsel efter private investeringer og privat
forbrug kommer oven i det ekstra offentlige forbrugs pvirkning af BNP,
og p den mde har pvirkningen af BNP forstrket sig selv.
... men den hjere ln

reducerer eksporten,
Der er imidlertid ogs en tendens til, at pvirkningen af BNP dmper

sig selv. For at se det, skal man flge pilene fra BNP gennem beskftigelsen til arbejdslsheden. Arbejdslsheden falder, s lnnen stiger, og
via de indenlandske priser forvrres konkurrenceevnen. Den forvrrede konkurrenceevne fr eksporten til at falde og importen til at stige, og
begge dele fortrnger dansk produktion. Dermed dmper pvirkningen
af BNP sig selv.
og p langt sigt
forsvinder effekten
p arbejdslsheden
Det kan tilfjes, at den selvdmpende sammenhng p lngere sigt dominerer over den selvforstrkende, s p langt sigt fortrnges den ekspansive effekt af eftersprgselsstdet, svarende til at der er fuld crowding out i modellen. Det fremgr ikke af pilediagrammet, at den selvdmpende effekt dominerer p langt sigt, men det fremgr, hvis man
med modellen regner p en forgelse af det offentlige forbrug.
Den hjere ln
ger bde arbejdsproduktiviteten
Udover at lnnen som sagt pvirker konkurrencevenen, viser pilediagrammet ogs, at lnnen pvirker beskftigelsen og kapitalapparatet
direkte med henholdsvis negativt og positivt fortegn. Det er fordi, at kapitalen i et vist omfang erstatter arbejdskraften i produktionsfunktionen, nr lnnen stiger. Denne substitutionseffekt gr, at der kan produceres lidt mere med den samme arbejdsstyrke.
... og realindkomsten
Det bemrkes ogs, at der gr en pil med plus fra de indenlandske priser til faktorindkomsten, s jo hjere ln jo hjere nominel indkomst.
Samtidig er pilen med plus fra den nominelle disponible indkomst til
forbruget forbundet med en pil med minus fra de indenlandske priser.
Pilen med minus fra de indenlandske priser illustrerer den negative effekt p kbekraften af, at forbrugsvarerne stiger i pris. Hvis lnnen lftede indkomsten og forbrugerprisen lige meget, var der ikke nogen nettoeffekt p realindkomsten og forbruget i faste priser, men lnnens indkomsteffekt er strre end dens priseffekt, fordi prisen p det importerede forbrug er upvirket. Det vil sige, at den hjere ln forger det private forbrug, samtidig med at den hjere ln som tidligere nvnt formindsker eksporten.
Forgelsen af det
offentlige forbrug
forvrrer det
offentlige budget
Der gr ikke bare en pil med plus fra det offentlige forbrug til BNP. Der
gr ogs en pil med minus til den offentlige budgetbalance, som er placeret i diagrammets institutionelle halvdel. Den umiddelbare forvrring
af budgetbalancen forstrker sig selv ved at ge den offentlige gld og
de offentlige renteudgifter, jf. pilene, som danner en cirkel, der her virker som en ond cirkel.
... mens det private
opsparingsoverskud
stabiliseres
Pilediagrammet lgger tilsyneladende ogs op til, at det private opsparingsoverskud, eller underskud, kan ende i en selvforstrkende ond cirkel, hvor en forvrring forstrkes af renterne p den voksende gld.
Der gr imidlertid en pil med plus fra den private finansielle formue til
den samlede private formue og videre til det private forbrug. Denne forbindelse via formuen indebrer, at den private udgift til forbrug reduceres, hvis det private opsparingsoverskud reduceres. Dermed stabiliseres det private opsparingsoverskud af modellens ligninger.
Indkomstskattefinansiering af
offentligt forbrug
reducerer indkomsten
og det
private forbrug
Den offentlige budgetsaldo stabiliseres som sagt ikke af modellens ligninger, men modelbrugeren kan fx vlge at ge skattesatserne for at finansiere en udvidelse af det offentlige forbrug. Hjere skattesatser ger,
jf. pilediagrammet, skatteprovenuet og reducerer den disponible indkomst, s privatforbruget og boliginvesteringerne falder. Det vil sige, at
den private indenlandske eftersprgsel falder, nr den offentlige eftersprgsel stiger, og modellen kommer dermed til et vsentligt andet resultat, end hvis man kun udvider det offentlige forbrug.
Afgiftsfinansiering
reducerer
kbekraften og det
private forbrug
Man kan ogs forbedre de offentlige finanser ved at ge afgiftssatserne.

Afgifterne ger ligesom skatterne de offentlige indtgter, men pvirkningen af forbruget gr via prisdannelsen, jf. pilen fra afgiftssatser til indenlandske priser. De strre forbrugsafgifter ger forbrugerprisen, og
den strre pris p forbruget fr realindkomsten og dermed ogs forbruget til at falde. Denne pvirkning er illustreret af pilen med minus fra
kassen med indenlandske priser op til den vandrette pil, der gr fra den
disponible indkomst til forbruget i faste priser.
Hjere
udenlandsk
eftersprgsel
ger p kort sigt
eksporten,
og p langt sigt
eksportens pris
En forgelse af den udenlandske eftersprgsel ger umiddelbart eksporten, og der gr en pil fra eksporten til betalingsbalancen, som forbedres.
I den realkonomiske del af pilediagrammet virker eksportforgelsen i
princippet som en forgelse af det offentlige forbrug. BNP stiger, og den
gede beskftigelse vil efterhnden ge lnnen og reducere konkurrenceevnen, s den umiddelbare eksportstigning redresseres gradvist.
P langt sigt omsttes den strre udenlandske eftersprgsel derfor mere
i hjere ln og hjere eksportpriser end i strre eksportmngder.
Hjere
udenlandsk pris
ger p kort sigt
eksporten,
og p langt sigt
eksportens pris
En forgelse af de udenlandske priser ger, jf. pilediagrammet, umiddelbart konkurrenceevnen, hvilket bde ger eksporten og mindsker importen. Den gede eftersprgsel efter dansk produktion og beskftigelse vil efterhnden ge lnnen og priserne og derved redressere den initiale forbedring af konkurrenceevnen. P langt sigt omsttes de hjere
udenlandske priser snarere i hjere indenlandske priser end i strre
eksportmngder, jf. ogs diskussionen i afsnit 4 i kapitel 11.
En rentendring
pvirker bde
indkomsten
En ndring af renten pvirker flere modelvariable direkte. For det frste

pvirker rentendringen sektorernes rentestrmme, og i samme forbindelse pvirkes den private sektors disponible indkomst. Dermed fr renten en indkomsteffekt p det private forbrug. Hvis den private nettoren-
teindkomst er positiv, og renten sttes op, er rentens indkomsteffekt

positiv.
... kapitalomkostningen,
boligprisen
og obligationskursen
Samtidig vil en renteforgelse have en negativ effekt direkte p kapitaleftersprgslen. For det frste gr der en pil med minus fra renten og ned
til erhvervenes kapitalapparat og videre til erhvervsinvesteringerne, s
kapitalapparatet og erhvervsinvesteringerne falder, nr renten stiger og
gr det dyrere at bruge kapital. For det andet gr der en pil med minus
fra renten op til boligprisen, som falder, nr renten stiger, og nr boligprisen falder, falder boliginvesteringerne. Faldet i boligprisen reducerer
den forbrugsbestemmende formue, som ogs mindskes af, at kursvrdien af den private sektors nettoobligationsbeholdning falder, jf. pilen
med minus fra renten til den private finansielle formue.
Boligpriseffekten er
vigtig p kort sigt,
indkomsteffekten er
vigtig p langt sigt
Formuefaldet pvirker forbruget negativt, og hvis rentestigningen som

omtalt ger indkomsten, optrder der bde en positiv og en negativ
pvirkning af forbruget p kort sigt. En standard ADAM-beregning p
en rentestigning viser, at formuefaldets negative forbrugseffekt dominerer p kort sigt, mens den positive indkomsteffekt fr strre betydning p langt sigt, jf. ogs diskussionen af et rentefald i afsnit 3 i kapitel
11.
Hjere produktivitet
ger konkurrenceevnen og produktionen
En forgelse af faktorproduktiviteten kan fx best i, at arbejdskraftens

produktivitet forges. Det mindsker umiddelbart behovet for arbejdskraft, og den mindre beskftigelse ger arbejdslsheden og reducerer
lnnen. Lnreduktionen forbedrer konkurrenceevnen, s eksporten og
BNP stiger, og p langt sigt er beskftigelsen undret, mens BNP er
steget med produktivitetsforgelsen.
Forgelse af
arbejdsstyrken ger
p kort sigt
arbejdslsheden
Betegnelsen demografi sigter til, at befolkningens strrelse og aldersfordeling fungerer som eksogene variable, der pvirker arbejdsstyrken. I
ADAM dannes arbejdsstyrken ved fra den samlede befolkning at trkke
de grupper, som str uden for arbejdsstyrken. Mange af grupperne uden
for arbejdsstyrken afspejler aldersfordelingen, fx antal brn, pensionister og efterlnsmodtagere. En forgelse af arbejdsstyrken ger umiddelbart antallet af arbejdslse, jf. pilen fra kassen med demografi til kassen
med ledige.
... og p langt sigt

ges konkurrenceevnen og
beskftigelsen
Den strre arbejdslshed reducerer lnnen, s konkurrenceevnen forbedres. Det ger eksporten, som fr BNP og beskftigelsen til at stige.
Den stigende beskftigelse redresserer den umiddelbare stigning i arbejdslsheden, og p langt sigt udvides beskftigelsen i samme omfang,
som arbejdsstyrken er udvidet. Dermed er demografien, den eneste af
pilediagrammets eksogene faktorer, som pvirker beskftigelsen p
langt sigt.
Hermed er ADAMs hovedtrk prsenteret. I det flgende afsnit sammenlignes ADAM med de mere teoretisk baserede ligevgtsmodeller.
2.2 ADAM og ligevgtsmodellerne

Som nvnt i kapitlets indledning kan ADAM bde sammenholdes med
de langsigtede generelle ligevgtsmodeller, som DREAM er et eksempel
p, og med de dynamiske ligevgtsmodeller, der ogs beskriver det
korte sigt.
ADAMs
langsigtede
egenskaber
minder
om DREAMs
ADAMs konkrete ligninger for forbrug, investeringer, beskftigelse, udenrigshandel osv. afviger p mange punkter fra den danske ligevgtsmodel DREAMs ligninger for det samme. De konkrete forskelle er dog
ikke strre, end at de to modellers langsigtsegenskaber minder om hinanden, jf. Pedersen og Rasmussen (2001), der sammenligner de to modellers langsigtede reaktion p skattefinansierede ndringer i det offentlige forbrug og renten.
Fx minder
modellernes
forbrugsdannelse
om hinanden
Som eksempel p den srlige lighed med hensyn til modellernes langsigtsegenskaber kan nvnes bestemmelsen af det private forbrug. DREAMs og ADAMs forbrugsfunktioner ser meget forskellige ud. ADAMs
forbrugsfunktion er en forholdsvis simpel ligning, hvor forbruget afhnger af indkomst og formue. DREAMs forbrugsfunktion tager eksplicit hensyn til indkomstens fordeling p generationer og fordeler forbruget over livslbet under hensyntagen til renteniveau og forventet indkomst. Dvs. at DREAMs forbrugsdannelse eksplicit inddrager renten og
pvirkes af modelgenererede fremadrettede forventninger.
Trods forskellene ender begge modeller p langt sigt med et stiliseret
forlb, hvor det samlede forbrug er proportionalt med den samlede indkomst, og forbrugskvoten er 1, hvis konomien ikke vokser.
Forskel p
ADAM og DREAMs
arbejdsudbud
Ikke alle langsigtsegenskaber er tilsvarende ens i de to modeller. Som

en vsentlig forskel fremhver Pedersen og Rasmussen, at ADAMs arbejdsudbud ikke pvirkes af indkomstskatten, mens DREAMs arbejdsudbud falder, nr skattetrykket ges. I en teoretisk model for arbejdsmarkedet har man normalt, at arbejdsudbuddet reagerer p lnnen
efter skat, svarende til at husholdningerne vlger mellem arbejde og
fritid. Sammenhngen er imidlertid svr at estimere, s den officielle
version af ADAM har ikke en sdan udbudseffekt, men som nvnt i
afsnittet om ADAMs hovedtrk er det relativt nemt at supplere modellen med en kalibreret arbejdsudbudseffekt, som fx kunne minde om
DREAMs.
DREAM forudstter,
at offentlige udgifter
indtgtsfinansieres
En anden formel forskel p de to modeller er, at der ved anvendelse af

DREAM altid indgr en budgetrestriktion, som sikrer, at de offentlige
udgifter indtgtsfinansieres p langt sigt. Pedersen og Rasmussen plgger deres ADAM-beregninger den samme langsigtede budgetrestriktion, hvorved forskellen forsvinder, men ved en simpel anvendelse af
ADAM er det langsigtede beregningsresultat naturligvis prget af, at de
offentlige finanser ikke holdes i balance.
ADAM kan
sammenlignes med
DSGE-modellerne
DREAM bruges ikke til konjunkturanalyse, s der er ingen grund til at

sammenligne ADAM og DREAMs kortsigtsegenskaber. I stedet kan man
mere bredt sammenholde ADAM med gruppen af dynamiske ligevgtsmodeller, normalt kaldet DSGE-modeller (Dynamic Stochastic General
Equilibrium), som er beregnet til konjunkturanalyse. Der er tale om en
stor og broget gruppe af modeller, jf. Chari (2010), der som et flles
trk betoner DSGE-modellernes klare teoretiske forudstninger.
Det er oplagt, at ADAMs kortsigtsegenskaber afviger meget fra, hvad
man kan finde i en nyklassisk DSGE-model, hvor priserne er s fleksible,
at der ikke forekommer ufrivillig arbejdslshed.
Ny-keynesianske
DSGE-modeller har
trge priser
ligesom ADAM
Det er mere relevant at sammenligne ADAM med den ny-keynesianske

variant. I en ny-keynesiansk DSGE-model er priserne gjort trge for at
gre modellen lettere at estimere og bedre til at forklare konjunktursving. Trg prisdannelse er en traditionel mde at forene den keynesianske eftersprgselsdrevne model p kort sigt med den neoklassiske
ligevgtsmodel p langt sigt. ADAM har ogs trge priser, s p det
punkt minder ADAM om en ny-keynesiansk DSGE-model.
Forskelle p ADAM
og DSGE-modellerne
Der er dog ogs forskelle. For det frste har ADAM ikke rationelle forventninger, for det andet har ADAM ingen politiske reaktionsfunktioner, og for det tredje er ADAM strre end DSGE-modellerne.
DSGE-modellerne
har rationel
forventningsdannelse
Den frstnvnte forskel vedrrer forventningsdannelsen. De dynamiske

ligevgtsmodeller er udsprunget af en ambition om at forbedre modelgrundlaget ved at anvende rationelle forventninger i stedet for adaptive
forventninger, jf. den skaldte Lukas-kritik af konomiske modeller, der
er estimeret med adaptive forventninger. Kritikken gr p, at modeller
med tilbageskuende forventninger har srlig let ved at bryde sammen,
hvis den konomiske politik omlgges.
Ved modelberegninger kan de rationelle forventninger formuleres som
fremadrettede modelkonsistente forventninger, hvor modellens forecast
p de kommende r bruges som forventningen til de kommende r.
Effekten af
fremadrettede
forventninger
i ADAM
Hvis ADAM fik fremadrettede modelkonsistente forventninger i stedet

for adaptive, kunne den dynamiske tilpasning formentlig gres mere
mlrettet og mindre svingende, uden at det pvirkede modellens langsigtede ligevgt. Der har vret gjort forsg med at lgge fremadrettede
forventninger ind i ADAM, jf. Veje (2001). Veje konkluderer, at fremadrettede inflationsforventninger i boligog faktoreftersprgslen bidrager
til at reducere modellens tilpasningstid og udsving.
Fremadrettet
inflationsforventning
minder om eksogen
Rationalet er, at hvis forventningen er bagudrettet, s den forventede

inflation afspejler den seneste prisstigning, bliver den forventede inflation procyklisk, hvorved realrenten bliver kontracyklisk, s ndringerne
i realrenten forstrker konjunktursvingene. Derimod bliver bde den
forventede inflation og realrenten forholdsvis konstante, nr den forventede inflation afspejler et forecast p de kommende rs danske pris-
stigning, baseret p konstant valutakurs, konstant nominel rente og

konstant inflation hos samhandelspartnerne.
Der mangler
empirisk belg for
modelkonsistente
forventninger
Man kan opn den samme stabilitet i fremskrivningens realrente ved at

eksogenisere inflationsforventningerne i ADAM, og i nrvrende dokumentation er ADAM analyseret med eksogene inflationsforventninger. Det er naturligt at regne med konstante inflationsforventninger i en
konomi med fastkurspolitik, men generelt har det vist sig svrt at
modellere forventningsdannelsen, og der mangler empirisk belg for,
at fremadrettede modelkonsistente forventninger er den rigtige lsning.
Fx har forlbet op til finanskrisen i 2008 illustreret, at mange er parate
til at forvente, at den seneste udvikling fortstter, og undervurderer
risikoen for en vending.
DSGE-modellerne
har politiske
reaktionsfunktioner
Den anden forskel vedrrer fravret af politiske reaktionsfunktioner i

ADAM. I DSGE-modeller lgges der traditionelt vgt p at have en pengepolitisk reaktionsfunktion, som angiver, hvordan centralbanken reagerer p inflation og arbejdslshed.
Pengepolitiske
reaktionsfunktioner
er irrelevante i ADAM
En sdan inflations- og konjunkturstabiliserende reaktion i pengepolitikken kan indebre, at std til eftersprgslen hurtigere mistede deres
effekt p produktion og beskftigelse. Det virker imidlertid irrelevant at
indbygge en stabiliserende pengepolitisk reaktion i en dansk model, da
nationalbankens rentendringer er dikteret af fastkurspolitikken over
for euro.
Finanspolitiske
reaktionsfunktioner
er mere relevante
I givet fald skulle ADAM ikke have en pengepolitisk men en finanspolitisk reaktionsfunktion. En finanspolitisk reaktionsfunktion kunne p
kort sigt stabilisere konjunkturudsvingene, men hvis man vil flytte
ADAM tttere p ligevgtsmodellerne, er der mere brug for en finanspolitisk reaktionsfunktion, som i hvert fald p langt sigt stabiliserer den
offentlige budgetsaldo.
... men kan undvres
I fravr af en sdan budgetstabiliserende reaktionsfunktion, kan man

som ved sammenligninger med DREAM-modellen gre den ADAMberegnede effekt af fx en forgelse af det offentlige forbrug sammenlignelig med en DSGE-beregnet effekt ved at ledsage forgelsen af det
offentlige forbrug med en tilsvarende skatteforgelse.
Uden reaktionsfunktion styres

finanspolitikken af
modelbrugeren
Nr der ikke er en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM, hnger det

blandt andet sammen med, at ADAMs brugere foretrkker at specificere
den ndvendige finanspolitik, uden at en reaktionsfunktion endogeniserer et af de finanspolitiske instrumenter. Det er ogs svrt at lave en
robust reaktionsfunktion, der kan bruges i alle ADAM-beregninger.
ADAM stabiliseres af
konkurrenceevnens
reaktion p
arbejdslsheden
Det skal tilfjes at i fravr af politiske reaktionsfunktioner til at stabilisere konomien, er det i ADAM lnnen og dermed konkurrenceevnens
reaktion p arbejdslsheden samt udenrigshandlens reaktion p konkurrenceevnen, som giver modellen en langsigtsligevgt. I modeller
med politiske reaktionsfunktioner, er reaktionsfunktionerne normalt
centrale for hvornr og hvordan, modellen nr sin ligevgt.
DSGE-modellerne
er mindre
Den tredje og mske mest ijnefaldende forskel p ADAM og en typisk

DSGE-model er strrelsen. ADAM er en forholdsvis disaggregeret model
med adskillige eftersprgselsvariable og 12 produktionssektorer, s
ADAM har langt flere variable end en DSGE-model. DSGE-modellerne
fokuserer p udvalgte makrosammenhnge og er derfor mere aggregerede og har normalt kun n produktionssektor.
ADAM kan bruges

til flere forml
DSGE-modellerne er bevidst gjort sm, da det er nemmere at overskue

en lille model end en stor. Til gengld kan ADAM umiddelbart bruges
til flere analyseforml, og det kan tilfjes, at i USA, hvor der er mange
bud p dynamiske ligevgtsmodeller, er det i praksis ofte traditionelle
estimerede makromodeller, man bruger til at kvantificere effekten af
konomiske indgreb, jf. Mankiw (2006).
Sammenfattende om
ADAM og
ligevgtsmodellerne
Sammenfattende er der reelt ikke stor forskel p ADAM og ligevgtsmodellernes langsigtsegenskaber, og det burde vre undvendigt at
adoptere ligevgtsmodellernes kortsigtsegenskaber. ADAM er som
nvnt i kapitlets indledning et funktionsdygtigt kompromis mellem
ligevgtsmodellerne og tidsrkkemodellerne, og ADAM bruges i praksis til en lang rkke makrokonomiske analyseopgaver.
I resten af kapitlet er det ved hjlp af modelberegninger illustreret,
hvordan ADAM reagerer p typiske std til modellens eksogene variable.
2.3 Beregninger p ADAM

ADAMs
eksogene variable
ndres ...
Modelberegninger gr typisk ud p at ndre ved n eller flere af modellens

eksogene variable og beregne konsekvensen heraf. Fx kan man ge det offentlige forbrug eller det udenlandske marked permanent. Sdanne positive std til eftersprgslen ger p kort sigt produktionen og beskftigelsen, men p langt sigt har eftersprgselsstd ingen effekt p beskftigelsen i ADAM. For at ge beskftigelsen varigt krves et udbudsstd, som fx
kan best i at ge arbejdsstyrken eller i at mindske modellens strukturelle
arbejdslshed ved at justere i den ligning, der bestemmer lnstigningen.
... i forhold til et

grundforlb
Som udgangspunkt for at beregne stdenes effekt er lavet et grundforlb,

der reprsenterer lsningen af modellen med hensyn til dens 2.500 endogene variable givet en stiliseret fremskrivning af modellens 1.000 eksogene variable. Det er ndvendigt med et grundforlb til at stte de gjorte ndringer i forhold til. Normalt afhnger de eksogene stds effekt forholdsvis lidt af grundforlbet, men der er oplagte undtagelser. Fx pvirker det
effekten af en rentendring, om den private sektor er debitor eller kreditor
i grundforlbet.
Det flgende afsnit 2.4 omtaler et eftersprgselsstd, hvor det offentlige
varekb ges, mens afsnit 2.5 omtaler et udbudsstd, hvor modellens
strukturelle arbejdslshed reduceres.
2.4 Effekten af at ge det offentlige varekb 1 pct.

Et illustrativt og ofte anvendt std til ADAM bestr i at ndre p det offentlige kb af varer fra den private sektor. Vi ger konkret det offentliges
varekb med 1 pct. i forhold til grundforlbets varekb i alle r. Forgelsen
svarer til godt 1,4 mia. kr. i 2000-priser i 2010, som er frste r af eksperimentet. Med denne ndring i en enkelt eksogen variabel fremkommer et
nyt forlb, og forskellen p det nye forlb og grundforlbet illustrerer
stdets effekt p konomien.
P kort sigt ges
aktiviteten,
og arbejdslsheden falder
P kort sigt fungerer ADAM som en keynesiansk model, hvor eftersprgslen bestemmer produktionen, s den umiddelbare effekt af at ge varekbet er, at BNP stiger. Samtidig stiger beskftigelsen, og arbejdslsheden er
efter et par r faldet med 0,04 pct. af arbejdsstyrken i forhold til grundforlbet.
P langt sigt
reduceres
konkurrenceevnen,
til arbejdslsheden
er undret
Dermed kulminerer faldet i arbejdslsheden. Den lavere arbejdslshed

ger lnstigningen, s konkurrenceevnen forringes. Det fr eksportens
markedsandel til at falde og importens markedsandel til at stige. Herved
fortrnges dansk produktion, og efterhnden forsvinder effekten p arbejdslsheden, som vender tilbage til og krydser grundforlbets niveau 18
r efter, at modeleksperimentet startede. I figur 2.2 viser den bl kurve effekten p arbejdslsheden i pct. af arbejdsstyrken.
Figur 2.2
Effekt p arbejdslsheden, get varekb

Pct. af arbejdsstyrken
0.01
-0.01
-0.02
-0.03
-0.04
-0.05
0
10
ADAM
20
30
40
50
60 r
ADAM uden lnligning
Den langsigtede arbejdslshedseffekt p nul afspejler, at ADAM p langt

sigt fungerer som en ligevgtsmodel, hvor ln og priser tilpasser sig, s arbejdslsheden igen nr det ligevgtsniveau, som ogs glder for arbejdslsheden i grundforlbet. Nr eftersprgselsstdet har en langsigtet arbejdslshedseffekt p nul, er der fuld crowding out i modellen.
Lnligningen skaber
den langsigtede
ligevgt p
arbejdsmarkedet
Forskellen p den kortsigtede og langsigtede effekt p arbejdslsheden

hnger i ADAM fuldstndigt p lndannelsen. Hvis man fjerner modellens lnligning, s timelnnen bliver eksogen og ikke reagerer p arbejdslsheden, pvirker det ikke konkurrenceevnen, at arbejdslsheden reduceres. Det vil sige, at der bliver tale om en permanent reduktion i arbejdslsheden, hvis det offentlige varekb ges for eksogen ln, jf. den rde kurve i
figur 2.2.
Som sagt fortrnges stdets umiddelbare effekt p arbejdslsheden, nr
lnnen er endogen, og i denne proces bliver arbejdslsheden endog overgangsvist strre end i grundforlbet, jf. at den bl kurve i figur 2.2 ligger
lidt over nullinjen i en rrkke.
Denne tendens til overreaktion i arbejdslsheden afspejler en tendens, til
at lnnen overreagerer, som vist i figur 2.3. S lnge lnnen er hjere end
ndvendigt p langt sigt, presses eksportsektoren for langt ned, og arbejdslsheden bliver strre end i grundforlbet. Overreaktionen i ln og arbejdslshed afspejler, at der gr tid, fr det nye lnniveau fr fuld effekt p
aktivitet og arbejdslshed.
Figur 2.3
Effekt p timelnnen, get varekb

Pct.
0.3
0.25
0.2
0.15
0.1
0.05
0
0
De
offentlige finanser
kommer ikke
i ligevgt
10
20
30
40
50
60 r
Selv om lntilpasningen fr arbejdslsheden tilbage p grundforlbets niveau, kommer den samlede konomi ikke tilbage til grundforlbets ligevgt, fordi udvidelsen af det offentlige varekb har svkket de offentlige
finanser. Som allerede omtalt, har ADAM ikke nogen finanspolitisk reaktionsfunktion, der sikrer, at den offentlige gld er konstant i forhold til BNP.
Det vil sige, at der ikke er noget offentligt indtgtsinstrument, som automatisk aktiveres for at finansiere det gede varekb. Uden finansiering
forvrres den offentlige budgetsaldo med udgiften til varekbet, samtidig
med at den offentlige gld og de offentlige rentebetalinger vokser i forhold til grundforlbet, jf. figur 2.4.
Figur 2.4
Effekt p offentlig gld, get varekb

Pct. af BNP
4.5
4
3.5
3
2.5
2
1.5
1
0.5
0
-0.5
0
10
Ufinansieret
20
30
40
50
60 r
Finansieret
Det er uholdbart, hvis den offentlige budgetsaldo og i vrigt ogs betalingsbalancen forvrres r for r. Fr eller siden er der brug for at finansiere forgelsen af det offentlige varekb.
Finansiering af
det ekstra
offentlige varekb
Det er valgt at skattefinansiere forgelsen af det offentlige varekb. Nrmere bestemt forges den statslige indkomstskat med 1,5 pct. i alle r, og
derved opns, at den langsigtede effekt p den offentlige gld er nul, jf.
figur 2.4. 1
Finansieringen
ndrer
tilpasningsprocessen
Uden finansiering tager det som nvnt 18 r, fr det initiale fald i arbejdslsheden helt forsvinder. Med skattefinansieringen tager det kun 4 r, jf.
figur 2.5, hvor der er sammenlignet med forlbet i arbejdslsheden, nr
varekbet er ufinansieret. Til gengld svinger effekten p arbejdslsheden
mere, nr varekbet finansieres, og det tager lige s lang tid med finansiering som uden, fr arbejdslsheden er i ligevgt.
Forlbet i arbejdslsheden uden finansiering af varekbet er som omtalt
frst og fremmest skabt af ADAMs lndannelse. Forlbet i arbejdslsheden, nr varekbet finansieres, afspejler ogs lndannelsen men derudover isr, at boligmarkedet svinger, fr det gr i ligevgt.
1 Den ndvendige skattefinansiering er beregnet ved hjlp af ADAM og er nrmere omtalt i
boks 2 i kapitel 11, hvor det fremgr, at den nvnte permanente forgelse af indkomstskatten
m suppleres med en beskeden midlertidig skatteforgelse, for at den langsigtede effekt p
den offentlige gld bliver prcis nul.
Figur 2.5
Effekt p arbejdslshed, get varekb

0.02
0.01
-0.01
-0.02
-0.03
-0.04
0
10
Finansieret
Den private
indenlandske
eftersprgsel tilpasses
i stedet for eksporten
20
30
40
50
60 r
Ufinansieret
Vi kommer tilbage til boligmarkedet. Generelt adskiller det finansierede

varekb sig fra det ufinansierede ved, at den private indenlandske eftersprgsel falder for at skabe plads til det offentlige varekb. Ved det ufinansierede varekb er det eksporten, som falder for at skabe plads til det offentlige varekb.
Den indenlandske eftersprgsel ges permanent ved det ufinansierede varekb, fordi der ikke er nogen skatteforgelse, som reducerer den private
eftersprgsel. Tvrtimod forges det private forbrug p langt sigt, fordi
bytteforholdet forbedres. Forbedringen af bytteforholdet afspejler, at lnnen stiger permanent i forhold til grundforlbet som led i den crowdingout-proces, der reducerer eksporten permanent. Effekten p den indenlandske eftersprgsel og eksporten ved det ufinansierede varekb er indlagt som de to stiplede kurver i figur 2.6.
Ved en finansieret udvidelse af det offentlige varekb forsvinder den initiale udvidelse af den indenlandske eftersprgsel i takt med, at skatteforgelsen reducerer den private eftersprgsel. Dermed er der ikke brug for nogen
srlig crowding-out-proces via udenrigshandlen, og p langt sigt er eksporten kun ndret en smule, jf. figur 2.6.
Skattefinansieringen
reducerer privat forbrug og investering
Nedgangen i den private eftersprgsel vedrrer bde forbrug og investeringer, jf. figur 2.7. Investeringsstigningen i starten af beregningen skabes
af erhvervsinvesteringerne, som i de frste par r stiger med et strre belb, end boliginvesteringerne nr at falde med. Efter et par r dominerer
faldet i boliginvesteringerne, og den relativt kraftige investeringsreaktion i
lbet af det frste rti afspejler primrt reaktionen i boliginvesteringerne.
Figur 2.6
Effekt p indenlandsk eftersprgsel og eksport, get varekb

Pct.
0.15
0.1
0.05
0
-0.05
-0.1
-0.15
-0.2
0
10
20
30
40
50
60 r
Indenlandsk eftersprgsel
Eksport
Indenlandsk eftersprgsel, ufinansieret
Eksport, ufinansieret
Figur 2.7
Effekt p forbrug og investeringer, get finansieret varekb

Pct.
0.1
0.05
0
-0.05
-0.1
-0.15
-0.2
-0.25
0
10
Privat forbrug
Boligprisen
reagerer kraftigt
p skatteforgelsen
20
30
40
50
60 r
Investeringer
Nr skatteforgelsen reducerer indkomsten og det private forbrug, reducerer den samtidig eftersprgslen efter boliger, og bde boligpriserne, boliginvesteringerne og boligbeholdningen falder i forhold til grundforlbet.
Boligpriserne er langt mere bevgelige end boligbeholdningen, og boligpriserne reagerer forholdsvis kraftigt p eftersprgselsfaldet. Faldet i boligpriserne kulminerer efter det ottende r, hvor boligbeholdningen er faldet
s meget, at udbuddet af boliger begynder at nrme sig den nye og mindre
eftersprgsel, jf. figur 2.8.
Figur 2.8
Effekt p boligmarkedet, get finansieret varekb

Pct.
0.1
0
-0.1
-0.2
-0.3
-0.4
-0.5
-0.6
-0.7
-0.8
0
10
20
Boliginvesteringerne
Boligbeholdningen
30
40
50
60 r
Boligpris
P langt sigt falder boligeftersprgslen og dermed boligbeholdningen med

0,2 pct. i forhold til grundforlbet, svarende til faldet i det private forbrug
ekskl. bolig. Det medflgende fald i boligpriserne gr det mindre profitabelt at bygge boliger og reducerer derved boliginvesteringerne, der ligesom boligpriserne og i modstning til boligbeholdningen svinger p vej til
ligevgt.
Boliginvesteringen
reagerer ogs kraftigt
p skatteforgelsen
Det er forventeligt, at boliginvesteringerne i en periode reagerer mere i

pct. end boligbeholdningen, da 0,2 pct. af boligbeholdningen svarer til 10
pct. af grundforlbets rlige investeringer. P langt sigt falder boliginvesteringerne med 0,2 pct. ligesom boligbeholdningen. Det er kun boligbeholdningen og boliginvesteringerne, der p langt sigt skifter niveau i forhold til
grundforlbet. Boligprisen, der i figuren er sat i forhold til investeringsprisen, vender p langt sigt tilbage til grundforlbet.
Det er i hj grad svingene i boliginvesteringerne og boligprisernes pvirkning af det private forbrug, der skaber svingene i den indenlandske eftersprgsel samt i produktion og arbejdslshed. Det fremgr af, at svingene i
arbejdslsheden mindskes, hvis man forlnger tilpasningen af boligbeholdningen ved at nedstte boligprisernes og dermed ogs boliginvesteringernes reaktion p faldet i boligeftersprgslen.
2.5 Permanent reduktion af arbejdslsheden

Arbejdsmarkedspolitik kan pvirke
arbejdslshedens
ligevgt
Ligesom ADAM kan bruges til at vurdere finanspolitiske indgreb, kan modellen bruges til at vurdere den makrokonomiske effekt af at reducere arbejdslsheden ved arbejdsmarkedspolitiske tiltag. Ved den slags indgreb
ndrer man ved modellens langsigtsligevgt for arbejdslsheden. Denne
langsigtsligevgt kaldes ogs for modellens strukturarbejdslshed. I praksis kan arbejdslsheden ikke lses fast p et bestemt niveau. Der vil hele
tiden komme std og konjunktursving fra ind- og udland, men man kan
opn, at arbejdslsheden i det lange lb svinger omkring et lavere niveau.
Modellens lnligning gr strukturarbejdslsheden til en liner funktion af
dagpengenes kompensationsgrad, dvs. forholdet mellem dagpenge og ln,
plus en konstant. Beregningen gr ud p at justere lnligningens konstant
ned, s strukturarbejdslsheden falder med 0,25 pct. af arbejdsstyrken.
Lnstigningen
reduceres for given
arbejdslshed
Den nvnte nedjustering i lnligningen reducerer umiddelbart lnstigningen med 0,14 pct., fx fra 3,5 til 3,36 pct., da den langsigtede arbejdslshed
har en koefficient p 0,55 i modellens ligning for lnstigningen. Den mindre lnstigning forbedrer konkurrenceevnen og ger de danske markedsandele. De strre markedsandele ger produktionen og reducerer arbejdslsheden.
P langt sigt er lnstigningen undret,

men arbejdslsheden er faldet
Den mindre arbejdslshed trkker lnstigningen opad, s nedgangen i

lnstigningen er strst i det frste r af modelberegningen. I de efterflgende r er faldet i lnstigningen mindre, og p lang sigt er lnstigningen
lige s stor som i grundforlbet, og de danske priser vokser i takt med de
udenlandske. Til gengld er arbejdslsheden p langt sigt faldet med 0,25
pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 2.9, der viser effekten p lnstigning og
arbejdslshed af at reducere modellens langsigtede arbejdslshed med
0,25 pct. af arbejdsstyrken.
Figur 2.9
Effekt p lnstigning og arbejdslshed, mindre strukturarbejdslshed

Pct. stiging og pct. af arbejdsstyrken
0.05
0
-0.05
-0.1
-0.15
-0.2
-0.25
-0.3
0
10
Ledighed
20
30
Lnstigning
40
50
60 r
Som sagt afhnger strukturarbejdslsheden af dagpengenes kompensationsgrad, men man kan givetvis ogs pvirke den langsigtede arbejdslshed med andre instrumenter end kompensationsgraden. Modelberegningen siger ikke noget om, hvad man kan bruge som instrument, men beregningen illustrerer de positive konsekvenser af en permanent reduktion i
arbejdslsheden, ikke bare for beskftigelsen men ogs for de offentlige
finanser.
De
offentlige finanser
forbedres
Figur 2.10
Besparelsen p dagpengene, den gede skatteindtgt samt den sparede

renteudgift betyder, at den offentlige gld reduceres lbende i forhold til
grundforlbet, jf. figur 2.10.
Effekt p offentlig gld, mindre strukturarbejdslshed

Pct. af BNP
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
-6
-7
-8
-9
-10
0
10
20
30
40
50
60 r
Reduktionen af den offentlige gld viser, at en udvidelse af arbejdsudbudet bidrager til at finansiere de offentlige udgifter p langt sigt, hvor
get arbejdsudbud fx kan erstatte en skatteforhjelse.
Privat forbrug og boligmarked - 31
3. Privat forbrug og boligmarked

Det private forbrug plus boliginvesteringerne udgr over halvdelen af den
indenlandske eftersprgsel og spiller en vsentlig rolle for konjunkturbevgelserne i den samlede konomi. Det private forbrug fylder alene halvdelen af den indenlandske eftersprgsel og er dermed langt den strste indenlandske eftersprgselskomponent. Boliginvesteringerne fylder betydeligt mindre og udgjorde fx 7 pct. af den indenlandske eftersprgsel i 2006,
hvor boligbyggeriet var hjt. Til gengld er der store konjunkturbevgelser i boliginvesteringerne og i prisen p frdige boliger. Der er ogs et
samspil mellem boligmarked og forbrug, da boligpriserne pvirker husholdningernes formue, som pvirker forbruget.
Interessen for husholdningernes forbrug, herunder boligforbruget, knytter
sig ikke bare til konomiens konjunktursving. Formlet med at producere
er i sidste ende at kunne forbruge, s forbruget er en slags mlestok for
resultatet af den konomiske aktivitet.
Modellens centrale forbrugsfunktion bestemmer det samlede privatforbrug ekskl. boligforbruget. Dertil kommer et forbrugssystem, som er et st
af ligninger, der fordeler privatforbruget ekskl. bolig p syv komponenter.
Boligmarkedet er modelleret med en ligning for boligprisen og en ligning
for boligmngden, som bde boliginvesteringerne og boligforbruget kan
udledes af.
Husholdningerne m antages at anskue deres boligforbrug og deres forbrug i vrigt under t, og der er taget hensyn hertil ved formuleringen af
forbrugsog boligligningerne i ADAM. Den efterflgende gennemgang af
ligningerne falder i tre dele. Frst gennemgs ligningen for det samlede
forbrug ekskl. boligforbrug, dernst gennemgs forbrugssystemet, og til
sidst gennemgs ligningerne for boligpris og boligmngde.
3.1 Privat forbrug

I modellen er det private forbrug grundlggende forklaret af indkomst og
formue. Det er en standardtilgang, som i en rrkke har vret anvendt i
ADAMs forbrugsligning, og som ogs anvendes i mange andre tilsvarende
modeller, jf. Muellbauer og Lattimore (1996). Modellens langsigtede forbrugssammenhng er formuleret i (3.1). Forbruget er C, indkomsten Y og
formuen W. De grske bogstaver er koefficienter, 1 er forbrugets elasticitet med hensyn til indkomsten, og 0 er en skaleringsfaktor.
(3.1)
Det nskede forbrug
er en funktion af
indkomst og formue
C = 0 Y 1 W 1 1
Formuleringen i (3.1) indebrer, at indkomst- og formueelasticiteten
summerer til n, s forbruget stiger p langt sigt 1 pct., hvis indkomsten og
formuen stiger 1 pct. Ligning (3.1) indebrer desuden, at den langsigtede
forbrugskvote ud af indkomsten, C/Y, korrelerer positivt med formuen i
forhold til forbruget, W/C. Renten indgr ikke eksplicit i (3.1), men for-
32 - Privat forbrug og boligmarked
muen omfatter boligformuen, s renten pvirker forbruget via boligprisens

reaktion p renten.
Faktisk forbrugsog formuekvote
flges delvist ad
Figur 3.1
Hvis det faktiske forbrug er tt p det nskede forbrug, som langsigtsligningen i (3.1) bestemmer, indebrer langsigtsligningen, at der er en positiv korrelation mellem forbrugsog formuekvoterne, nr disse opgres
med de tilhrende ADAM-variable, som det er gjort i figur 3.1. Forbruget
er i figuren opgjort ekskl. bolig og med bilkbet tranformeret til en bilydelse, jf. omtalen af de anvendte variable i afsnit 3.3 om den estimerede forbrugsligning.
Forbrug/indkomst og formue/forbrug
1
5.5
0.98
0.96
4.5
0.94
0.92
0.9
3.5
0.88
3
0.86
0.84
2.5
1980
1985
1990
1995
2000
2005
Forbrugskvote, C/Y
Formue/forbrug, W/C (hjre skala)
Figur 3.1 viser, at der er en lille tendens til, at forbrugskvoten vokser, nr

formuen er hj i forhold til forbruget. Det kan afspejle, at en hj formue
trkker forbruget op. Dermed bekrfter figuren til en vis grad, at der i data er en sammenhng, som passer med den formulerede langsigtsligning i
(3.1).
Der er som sagt kun tale om en vis grad af bekrftelse, for figuren viser ogs, at der ikke er tale om en stabil positiv korrelation mellem de to kvoter.
Fx er kvoten formue/forbrug klart hjest i 2006, uden at forbrugskvoten
nr sit maksimum i 2006 eller umiddelbart efter.
Indkomsten er
vigtigere end
formuen
Sammenfattende tyder figuren p, at indkomsten har vret vigtigere for

forbruget end formuen. Det fremgr af, at forbrugskvoten varierer betydeligt mindre end formuekvoten, som er angivet p figurens hjre skala.
Desuden svinger forbrugskvoten om sit eget gennemsnit i lbet af den viste
periode fra 1975 til 2009, mens formuekvoten snarere skifter niveau n
gang for alle i lbet af perioden. Det viser sig da ogs ved estmationen af
forbrugsligningen, at det er lettere at estimere indkomstens indflydelse p
forbruget end at estimere formuens indflydelse.
3.2 Forbrugsligningens egenskaber

Estimationen af forbrugsligningen inkl. dynamik bliver gennemget i
afsnit 3.3. Den resulterende forbrugsligning har den logaritmiske forbrugsndring p venstre side. P hjre side har indkomstndringen en
koefficient p 0,4. Det laggede forhold mellem nsket og faktisk forbrug
indgr med en koefficient p 0,407, og sammenholdt med langsigtsligningen i (3.1) fremgr, at den langsigtede indkomstelasticitet, 1, er
0,9, og (logaritmen til) den langsigtede lignings skaleringsfaktor, 0, er
-0,200. Hele ligningen har en konstant p 0,011 og er vist i (3.2a).
(3.2a)
Indkomsten
ges med 1 pct.
(3.2b)
... og p langt sigt
ges bde forbrug og
formue med 1 pct.
Figur 3.2
0.1
dlog ( C ) = 0.4 dlog ( Y )+0.407 log(Y0.9
1 W1 )-0.200-log(C1 ) +0.011
Hvis man ger indkomsten, Y, med 1 pct., vokser forbruget 0,4 pct. i det
frste r. For eksogen formue er den langsigtede forbrugsstigning kun 0,9
pct. svarende til den langsigtede indkomstelasticitet. Det er imidlertid kunstigt at forudstte formuen eksogen. Nr forbruget stiger mindre end indkomsten, vokser opsparingen. Al opsparing, Y-C, opsamles i formuen, som
kan endogeniseres ved:
W = W1+Y - C
Med endogen formue ender bde forbrug og formue med at stige 1 pct. ligesom indkomsten. Det tager dog lang tid, fr den akkumulerede opsparing fr forbrugsligningens formue til at stige 1 pct. Efter 40 r er formuen
steget 0,9 pct. svarende til 90 pct. af langsigtsstigningen p 1 pct., jf. figur
3.2. Tilpasningshastigheden i figur 3.2 afspejler blandt andet strrelsesforholdet mellem indkomst og formue, som er n til tre i beregningen. Jo strre indkomsten er, jo hurtigere kan formuen ndres ved traditionel opsparing.
Forbrugsreaktion p 1 pct. ekstra indkomst
1 Pct. af grundforlb
0.8
0.6
0.4
0.2
0
0
10
Indkomst
Formue
20
30
40
50
Forbrug, eksogen formue

Forbrug, endogen formue
60 r
Formuen og dermed ogs forbruget reagerer hurtigere, hvis formuendringen ikke kun omfatter opsparingen men ogs den boligprisgevinst,
som normalt ledsager en forgelse af indkomsten og forbruget. Dette samspil mellem forbrug og boligmarked er illustreret i afsnit 3.8.2 om boligmodellens egenskaber, hvor forbrugsligningen er koblet sammen med
ADAMs ligninger for boligmarkedet.
Forbrugstilbjeligheden
ges med 1 pct.
Det skal nu illustreres, hvad der sker, hvis man justerer i forbrugsligningen, som blev vist i (3.2a). Beregningens forml er at illustrere effekten af
at ge forbrugstilbjeligheden med 1 pct., og beregningen er udfrt ved at
ge langsigtsligningens skaleringsfaktor, 0, med 1 pct., hvilket ger konstanten p -0,200 i (3.2a)s parentes til -0,190. En sdan 1 pct. opjustering
af langsigtsligningens skaleringsfaktor svarer ogs til at lfte den indkomst, som indgr i forbrugets langsigtsligning, med 1,1 pct. uden at ndre den indkomst, der bestemmer formuendringen i (3.2b).
Sidstnvnte betragtning sigter til, at der indgr et srligt indkomstbegreb
i ADAMs langsigtede forbrugsligning, jf. nste afsnit 3.3 om den estimerede ligning. Det srlige bestr i, at pensionsopsparingen er taget ud af
den private indkomst, som indgr i den langsigtede forbrugsligning. Dermed fungerer et fald i pensionsopsparingen p samme mde som en stigning i forbrugstilbjeligheden.
Til brug for beregningen er forbrugsligningen bde suppleret med definitionsligningen for formuen i (3.2b) og med en ligning, der definerer indkomsten som en sum af indkomsten ekskl. renteindkomst plus forrentningen af formuen:
(3.2c)
Y = Yexrente + rente W1
Sammenhngen medfrer, at et fald i formuen reducerer indkomsten, Y.
De to definitionsligninger, (3.2b) og (3.2c), reprsenterer en stiliseret
udgave af de tilsvarende sammenhnge i ADAM, og nr alle tre ligninger,
(3.2a)-(3.2c), anvendes p n gang, minder det om at anvende ADAM
med alle andre adfrdsligninger end forbrugsligningen eksogeniseret.
Forbruget stiger
umiddelbart 1 pct.,
og p langt sigt
falder formuen
Effekten af at ge forbrugstilbjeligheden med 1 pct. i treligningsmodellen

(3.2a)-(3.2c) er i frste omgang, at det faktiske forbrug stiger med 1 pct.,
men da indkomsten ikke er steget, falder opsparingen, og formuen begynder at falde. Tilpasningen stopper frst, nr formuen, W, er faldet 5,12
pct., og indkomsten inkl. renteindkomst er faldet 0,52 pct.
Den sammenvejede effekt af de just nvnte formue- og indkomstfald er 1
pct. (=,90,52+,15,12), og det ophver netop stigningen i forbrugstilbjeligheden.

Figur 3.3a
get forbrugstilbjelighed, vkst og rente p 3,5 pct.

0
-1
-2
-3
-4
-5
-6
0
10
20
30
40
50
60 r
Forbrug
Formue
Indkomst, inkl. renteindtgt
Figur 3.3b
get forbrugstilbjelighed, vkst 3,5 pct., rente 3, 3,5 og 4 pct.

0.9 Pct. af grundforlb
0.8
0.7
0.6
0.5
0.4
0.3
0.2
0.1
0
-0.1
0
10
20
30
40
50
60 r
Forbrug, Nominel rente 3,5%

Forbrug, Nominel rente 3%
Forbrug, Nominel rente 4%
Dermed ender det med, at forbruget p langt sigt vender tilbage til udgangspunktet efter i en periode at have ligget over udgangspunktet, jf.
illustrationen i figur 3.3a. At forbruget er helt undret p langt sigt, selvom forbrugstilbjeligheden er get, afspejler, at renten er antaget at vre
lig med vkstraten, helt svarende til den normale antagelse i en langsigtet
ADAM-fremskrivning.
Hvis renten og vkstraten er ens, fx 3,5 pct., reduceres indkomsten inkl.
renteindkomst, Y, med 3,5 pct. af formuefaldet. Samtidig reduceres beho-
vet for opsparing, Y-C, med 3,5 pct. af formuefaldet, s forbruget, C, er,
som figur 3.3 illustrerer, undret p langt sigt.
Hvis renten er strre end vksten, fx 4 mod 3,5 pct., bliver forbruget p
langt sigt mindre, nr forbrugstilbjeligheden stiger. Det sker, fordi indkomsten inkl. renteindkomst, Y, nu falder med 4 pct. af formuefaldet,
mens behovet for opsparing, Y-C, kun falder med 3,5 pct. af formuefaldet.
Hvis renten er mindre end vksten, falder indkomsten mindre end opsparingen, og forbruget bliver p langt sigt strre, jf. figur 3.3b.
Generelt afspejler resultatet, at forbruget svarer til forbrugernes indkomst
minus det, der gr til at holde formuen p det valgte vkstspor. Argumentationen omkring betydningen af vkstrate og rente i et steady state
vkstforlb er uddybet i boks 3.1.
Boks 3.1
Betydningen af vkst og rente i steady state

Hvis den eksogene indkomstvariabel, Yexrente, har konstant vkst, fr
langsigtslsningen til treligningssystemet (3.2a-3.2c) samme steadystate-vkst. Dermed kan formuendringen erstattes af vkstW-1., og
hvis ogs (3.2c) indsttes i ligningen for formuens ndring, (3.2b),
fr man flgende ligning for steady-state-forbruget.
(3.2b*)
C = Yexrente + (rente vkst ) W1

Det fremgr, at hvis renten er lig vksten, er forbruget lig treligningssystemets eksogene indkomst ekskl. rente, uanset formuens strrelse.
Hvis renten er strre end vksten, har den netop viste lignings formuevariabel en positiv koefficient. Dermed afhnger steady state
forbruget af strrelsen p formuen, og forbruget bliver p langt sigt
mindre, nr formuen falder. Hvis renten er mindre end vksten, er
formuens koefficient negativ, og forbruget bliver strre, nr formuen
falder, alt sammen svarende til illustrationen i figur 3.3b.
Boksens ligning (3.2b*) for forbruget i steady state er som sagt udelukkende baseret p (3.2b) og (3.2c), og formuen optrder i boksens
ligning som en ubestemt variabel. Formuens vrdi i steady state afhnger af forbrugsligningen i (3.2a), s hvis forbrugsligningen inddrages, kan bde formue og forbrug bestemmes. Mere konkret kan
forbrugsligningens ndringsvariable i steady state erstattes af vkstraten, lagget p ligningens niveauvariable kan fjernes, og ligningen
kan normaliseres p W:
log(W )= log(C / Y 0.9 ) + (1 0.4 vkst 0.011) / 0.407 + 0.200 / 0.1

(3.2a*)
For vkst lig rente, er det steady-state konforme treligningssystem

(3.2a*), (3.2b*) og (3.2c) delvist rekursivt, idet C i s fald kan bestemmes fra (3.2b*) alene. For vkst forskellig fra rente, er ligningerne simultane, men ogs i dette tilflde er det lettere at tolke steady-state-lsningen vha. det skrddersyede ligningssystem (3.2a*),
(3.2b*) og (3.2c), end vha. det generelle (3.2a), (3.2b) og (3.2c).
Der bliver trukket p treligningsmodellen og diskussionen af stdet til forbrugstilbjeligheden i kapitel 10 og 11 om grundforlb og modelanalyse.
3.3 Den estimerede forbrugsligning

Langsigtsligningen
(3.1*)
Til brug for estimationen skrives langsigtsligningen (3.1) med ADAM-variable og p logliner form:
log ( cpuxhw ) = 0* + 1 log ( ydl _ hc ) + (1 1 ) log ( wcp )

cpuxhw nsket forbrug inkl. bilydelse og ekskl. bolig
ydl_hc langsigtet disponibel indkomst i ADAM
wcp
forbrugsbestemmende formue
I forbrugsvariablens navn, cpuxhw, indikerer det efterstillede w, at variablen ikke er faktisk, men nsket forbrug, mens uet indikerer, at nationalregnskabets bilkb er erstattet af en imputeret bilydelse p bilbeholdningen. Opgrelsen af bilydelsen er omtalt i afsnit 3.4 om ADAMs forbrugskomponenter.
Der er mange modeller, som formulerer en sammenhng mellem forbrug,
indkomst og formue svarende til ovenstende (3.1*). Det betyder dog ikke
at modellernes forbrugsdannelse er ens, for der er forskel p, hvordan indkomsten og isr formuen defineres.
Den forbrugsbestemmende
formue omfatter
finansiel formue
og boligformue
I teoretisk orienterede modeller reprsenterer man ofte formuen med den

tilbagediskonterede vrdi af forventede fremtidige betalinger, herunder
lnbetalinger. ADAM-modellens forbrugsbestemmende formue omfatter
udelukkende elementer, der er til stede i form af finansielle fordringer eller
kapitalgenstande. Nrmere bestemt bestr forbrugsligningens formue af
den private sektors finansielle nettoformue plus vrdien af boligog personbilbestanden. Den finansielle nettoformue er opgjort ekskl. aktier, og
pensionsformuen er korrigeret, s den indgr med sin vrdi efter skat.
Der kunne argumenteres for kun at medtage den finansielle nettoformue i
modellens formuebegreb, da forbrugernes samlede finansielle nettofordring reprsenterer et krav p de andre sektorer. Kapitalgenstande som
maskiner og bygninger reprsenterer ikke p samme mde et krav p andre sektorer. Heller ikke ejerboliger, hvor ejeren principielt betaler husleje
til sig selv, reprsenterer et krav p andre sektorer, jf. Miles(1994).
Boligformuen
ger
lnemuligheden
P den anden side er der empirisk belg for, at netop ejerboligernes markedsvrdi og de tilknyttede belningsmuligheder pvirker det private forbrug. Det er derfor som i mange andre modeller valgt at medtage boligformuen i den forbrugsbestemmende formue. Modellens erhvervskapital er
derimod ikke medtaget. Der hnger sammen med, at erhvervskapitalen
ikke er opgjort til aktie- eller markedsvrdi men som en beholdning i genanskaffelsespriser. Dermed er erhvervskapitalen en trg variabel, som
nppe pvirker husholdningernes forbrugsdispositioner.

Den forbrugsbestemmende
indkomst er ekskl.
pensionsopsparing
Selvom erhvervskapitalen ikke er inddraget i den forbrugsdeterminerende

formue, pvirker virksomhedernes konomiske situation forbruget, da den
forbrugsdeterminerende indkomst, som indgr i forbrugets langsigtsligning, ikke blot omfatter husholdningernes indkomst men ogs selskabernes indkomst.
Nrmere bestemt er den langsigtede forbrugslignings indkomst, ydl_hc,
opgjort som:
Den private sektors disponible nettoindkomst
minus rentetilskrivningen p pensionsformuen opgjort netto for beskatning
plus nettoudbetalinger fra pensionskasser til private
minus afkastet af boligbeholdningen (boligbranchens vrditilvkst).
Dette indkomstbegreb har vret anvendt i ADAM i en del r. I forhold til
den normale nationalregnskabsmssige opgrelse af den private sektors
disponible nettoindkomst er pensionsopsparingen fjernet. Det fremgr af,
at pensionsformuens rentetilskrivning ikke indgr i indkomsten, og til gengld indgr udbetalingen af private pensioner netto for pensionsopsparernes indbetaling. Ombytningen af pensionskassernes rentetilskrivning med
deres nettoudbetaling til medlemmerne gr indkomstbegrebet mere likvidt og dermed mere relevant for kreditrationerede forbrugere. Boligbranchens vrditilvkst er fjernet fra forbrugsfunktionens indkomstbegreb, fordi forbruget er ekskl. boligforbrug.
Forbrugsligningen
forklarer
forbrugsndringen
(3.3)
Forskellen p nsket forbrug jf. (3.1*) og faktisk forbrug indgr som forklarende variabel i ADAMs estimerede forbrugsligning. Ligningen har den
reale forbrugsndring som venstresidevariabel, og p hjresiden str den
laggede forskel p nsket og faktisk forbrug suppleret med kortsigtsdynamik, jf. (3.3).
cpuxhw1
cpuxh
ydk _ h
Dlog
= 0 +1 Dlog
+ log
pcpuxh
pcpuxh
cpuxh1
Cpuxh
Pcpuxh
ydk_h
forbrug med bilydelse og ekskl. bolig

prisen p forbruget
husholdningernes disponible indkomst korrigeret for pensionsbetalinger ligesom ydl_hc
Kortsigtsdynamikken omfatter kun den reale indkomstndring, hvis koefficient, 1, kan tolkes som den marginale indkomstelasticitet. Det bemrkes, at den indkomst, ydk_h, der er anvendt i kortsigtsdynamikken ikke
omfatter selskabernes indkomst, som m antages at pvirke forbruget med
strre forsinkelse, end husholdningernes indkomst.
Det havde vret nrliggende at medtage ndringen i boligprisen for at
lade formuen f en frste rs effekt p forbruget, ligesom indkomsten har
det, men ndringen i boligprisen er ikke signifikant i ligningen og er derfor undladt.
Forbrugsligningen (3.3) er en fejlkorrektionsligning. Den er estimeret med

mindste kvadraters metode og med (3.1*) til at reprsentere det nskede
forbrug. Estimationsresultatet er vist i tabel 3.1.
Tabel 3.1
Estimeret forbrugsligning
Variabel
ADAM-navn
Privat forbrug
Konstant
Disponibel realindkomst
Fejlkorrektion
Disponibel indkomst
Formue
Konstant i langsigtsligning
Dlog(cpuxh/ pcpuxh)
Dlog(ydphk/pcpuxh)
log(cpuxh-1)
log(ydpl-1)
log(wcp-1 )
0
1
1
1-1
0*
Koefficient
Std.afv.
0,011
0,400
0,407
0,900
0,100
-0,200
0,008
0,078
-
Anm: n=1975-2006 s=0,0218 R2=0,547 LM(AR1)=0,022 DF=-3,43
Den forklarede variabel str i tabellens frste linje. Under tabellen er anfrt estimationsperioden, standardafvigelsen p estimationens residual,
R-i-anden, LM-teststatistikken for 1. ordens autokorrelation samt DickeyFuller statikken for, at der ikke er kointegration i langsigtsligningen (3.1*).
Den beskedne LM-statistik er Chi-i-anden fordelt med 1 frihedsgrad, s der
er ikke tegn p autokorrelation. Den numerisk store Dickey-Fuller statistik
tyder p kointegration mellem forbrug, indkomst og formue. Det bemrkes, at de langsigtede indkomst- og formueelasticiteter er sat til henholdsvis 0,9 og 0,1. Ud fra estimationsresultatet kan man ikke afvise, at indkomstelasticiteten er n, og formueelasticiteten dermed er nul, men det er
valgt at stte formueelasticiteten til 0,1, som er tt p det frie men insignifikante estimat.
Den kortsigtede indkomstelasticitet, 1, er sat til 0,4. Det er klart under n,
svarende til at den kortsigtede opsparingsreaktion er forholdsvis stor. De
0,4 er lidt strre end den frit estimerede vrdi, men forskellen er under en
standardafvigelse, og restriktionen til 0,4 kan ikke afvises.
Endvidere bemrkes, at langsigtsligningens konstant, 0*, er sat til -0,200.
Det er den vrdi, der giver langsigtsligningens residual et gennemsnit p
nul i estimationsperioden. Resten af forbrugsligningens estimerede konstant er placeret i 0 i forbrugsligningens kortsigtsdel, og 0s vrdi p
0,011 giver den samlede forbrugslignings residual et gennemsnit p nul.
Kortsigtsdynamikken
pvirker
det langsigtede
forbrug
Den estimerede fejlkorrektionsligning er, som det er fremget, delt op i en

kortsigtsdel, hvor koefficienterne hedder , og en langsigtsdel, hvor koefficienterne hedder . Den eksplicitte opdeling i kort og langt sigt betyder
imidlertid ikke, at ligningens langsigtslsning er uafhngig af ligningens
kortsigtsdel. Med langsigtslsning tnkes her p et steady state forlb,
hvor vkstraten i indkomst og forbrug er konstant.
For at illustrere hvordan kortsigtsdynamikken pvirker langsigtslsningen
betragtes fejlkorrektionsligningen med de estimerede kortsigtskoefficien-
ter indsat og med en kortfattet notation for ligningens variable, Cw er det

nskede forbrug, som flger af den langsigtede ligning.1
dlog(C ) = 0.011 +0.4 dlog(Y )+0.407 log(Cw-1 /C-1 )

For at tydeliggre pvirkningen fra kortsigtsdynamikken p forbrugets
niveau, kan fejlkorrektionsligningen skrives med forbrugets ulaggede
niveau p venstre side.
log(C )=log(Cw)+[ 0.011 + 0.4 dlog(Y+1 ) dlog(C +1 )] / 0.407

Det fremgr, at det faktiske forbrug, C, kun er lig forbrugsligningens nskede forbrug, Cw, i steady state, hvis den firkantede parentes med kortsigtsdynamikken er nul i steady state, og det kan man ikke regne med. I
estimationsperioden sikrer kortsigtskonstanten p 0,011, at den firkantede
parentes har et gennemsnit p nul, men vksten i en steady state vil normalt afvige fra estimationsperiodens gennemsnitlige vkst.
Problemstillingen opstr, fordi koefficienten til indkomstndringen kun er
0,4 og ikke 1. I en simpel steady state vokser forbruget og indkomsten
nemlig med samme vkstrate, s hvis den nvnte koefficient var 1 i stedet
for 0,4, ville den firkantede parentes vre 0,011 i steady state uanset
vkstratens strrelse. I den situation kunne man passende stte kortsigtskonstanten til nul og placere hele den estimerede konstant i langsigtsligningen, for s ville faktisk forbrug, C, altid svare til nsket forbrug, Cw, i
steady state, uanset vkstraten.
Det er ikke uden videre muligt eller nskeligt at formulere og binde forbrugsligningens estimerede kortsigtsdynamik, s den ikke pvirker ligningens langsigtslsning, men man kan opn, at C er lig Cw i en vilkrlig steady-state fremskrivning ved at korrigere kortsigtskonstanten, s den passer
til fremskrivningens trendmssige vkst. Med en sdan trendkorrektion
neutraliseres effekten p ligningens langsigtede lsning af, at de anvendte
variables stigningstakt skifter niveau, jf. boks 3.2 om trendkorrektion.
Boks 3.2
Trendkorrektion
Som omtalt i ovenstende tekst er forskellen p faktisk og nsket forbrug lig med:
[0.4 dlog(Y+1) + 0.0112 - dlog(C+1 )] / 0.407

I estimationsperioden har dette udtryk et gennemsnit p nul, svarende
til at faktisk og nsket forbrug har samme gennemsnit. Vrdien af den
firkantede parentes i estimationsperioden fs ved at indstte periodens gennemsnitsvkst p 2,2 pct. for realindkomsten og 2,0 pct. for
realforbruget, 0,40,022+0,0112-0,02=0. De 0,0112 er forbrugsligningens 0 med 4 decimaler og kaldes trendkorrektionsleddet, hvis
funktion er at afbalancere variabelndringernes gennemsnit.
1 Kortsigtsdynamikkens betydning for den langsigtede lsning til en fejlkorrektionsligning er
diskuteret af Currie (1981).
En langsigtet fremskrivning genskaber normalt ikke estimationsperiodens stigningstakter men angiver et stiliseret forlb, hvor fx alle
mngder vokser 1,5 pct. om ret. Dermed er den firkantede parentes
ikke lngere nul men 0,0022 (=0,40,015+0,0112-0,015), og det
faktiske forbrug bliver i den langsigtede fremskrivning 0,5 pct. strre
end det nskede forbrug, (0,5=0,22/0,407).2
I begyndelsen af den nvnte lange fremskrivning er det naturligt, hvis
faktisk forbrug afviger fra nsket forbrug, og hvis trendkorrektionsleddet reduceres fra 0,0112 til 0,009 fx fra og med andet r af den
lange fremskrivning, forsvinder forskellen p faktisk og nsket forbrug
efterhnden. Uden denne trendkorrektion vokser forholdet mellem
faktisk og nsket forbrug gradvist og ender som forudsagt p 1,005, jf.
illustrationen i boksens figur, som anvender ADAM-navne for faktisk
og nsket forbrug.
Forhold mellem faktisk og nsket forbrug
1.006
1.005
1.004
1.003
1.002
1.001
1
0.999
0
10
15
20 r
Faktisk/nsket forbrug med trendkorrektion, fcpuxh/fcpuxhw

Faktisk/nsket forbrug uden trendkorrektion, fcpuxh/fcpuxhw
Sprgsmlet om trendkorrektion omtales ogs i forbindelse med modellens lnligning i kapitel 7 og opstillingen af en lang fremskrivning med
modellen i kapitel 10.
2 Hvis forbrugsligningen blev reestimeret p et sample, der gengav et sdant grundforlb, ville
langsigtsligningens konstant, 0,blive estimeret til -0,195 mod nu -0,200. Dermed minder problemstillingen om Hungnes(2010) fordeling af strukturelle brud i VAR-modeller p henholdsvis
vkstratebestemmende koefficienter og langsigtskoefficienter.
3.4 Opdeling af det private forbrug3

De syv komponenter
i forbrugssystemet
ADAM-modellens forbrugssystem deler det samlede forbrug ekskl. boligforbrug op i syv komponenter. De syv forbrugskomponenter, der bestemmes i forbrugssystemet er:
Bilkrsel, fCgu
Bilydelse, fCbu
Brndsel, fCe
Fdevarer, fCf
vrige varer, fCv
Turistrejser, fCt
Serviceydelser, fCs
Opdelingen p forbrugskomponenter bidrager i ADAM til at fordele

privatforbruget p produktionsbrancher og importkategorier samt til at
bestemme statens afgiftsindtgter. Fx bestr strstedelen af en personbils pris af afgifter og import, mens husholdningernes kb af serviceydelser isr pvirker produktionen i branchen for private tjenesteydelser, s forbrugskomponenterne er forskellige med hensyn til indholdet
af indenlandsk vrditilvkst, import fra udlandet og afgifter til det offentlige.
Fem af de syv ovennvnte forbrugskomponenter er direkte taget fra
nationalregnskabet, mens de to transportrelaterede forbrugskomponenter, bilkrsel og bilydelse, er specielle ADAM-variable, jf. senere. De
analoge nationalregnskabsstrrelser er benzinforbrug og bilkb, som
kan udledes af henholdsvis bilkrsel og bilydelse, s ADAM bestemmer
ogs nationalregnskabets forbrug.
Om den
valgte opdeling
af forbruget
Tabel 3.2
Det samlede privatforbrug er i ADAM opdelt i otte komponenter, boligydelse og de til forbrugssystemet svarende syv komponenter. De otte
forbrugskomponenters vrdi og andel i 2006 fremgr af tabel 3.2.
Forbrugskomponenter i r 2006
Vrdi
Andel
fCh
Boligydelse
fCgu
Bilkrsel
fCbu
Bilydelse
fCe
Brndselsforbrug
fCf
Fdevarer
fCv
vrige
varer
fCt
Turistrejser
fCs
Serviceydelser
131,8
0,192
19,5
0,027
43,8
0,055
39,3
0,058
103,2
0,136
151,3
0,191
32,7
0,042
224,8
0,299
Vrdi er i mia. kr. kdede vrdier, og andel er i forhold til summen af forbrugskomponenter i
lbende priser.
Boligydelsen er udskilt for sig, for at den kan bestemmes sammen med
boligmngden i modellens ligninger for boligmarkedet. Den strste forbrugskomponent i tabel 3.2 er serviceydelser. Den nststrste er vrige
varer, som fx omfatter bekldning og boligudstyr, mens det er valgt at
have fdevarer i en komponent for sig. Service, vrige varer og fdeva3 Forbrugssystemet er detaljeret gennemget i det elektroniske bilag til kapitel 3.
rer, dvs. t tjenestegode og to varegoder, er klart de strste komponenter i forbrugssystemet, hvor de fylder broderparten, jf. tabel 3.2.
De fire mindre forbrugskomponenter er udskilt, fordi de spiller en speciel rolle. Bilydelsen bestemmer det konjunkturflsomme bilkb. Bilkrslen bestemmer benzinforbruget, der sammen med brndselsforbruget
beskriver husholdningernes energiforbrug. Det er vigtigt at ADAM bestemmer energiforbruget ved beregninger p energi- og klimapolitik.
Turistrejser har fet sin egen forbrugskomponent, fordi turistrejser ogs
optrder som importkomponent.
Bilkrsel
og bilydelse er
ADAM-variable
Bilkrsel og bilydelse er som nvnt specielle ADAM-variable. Forbruget

af bilydelse er opgjort som en konstant gange bilbeholdningen, og forbruget af bilkrsel er opgjort som nationalregnskabets benzinforbrug,
fCg, ganget med en benzineffektivitet. Hensigten med at indfre bilydelse og bilkrsel er at beskrive forbrugernes bilkb som en investeringsbeslutning samt gre det muligt at analysere ndringer i benzineffektiviteten.
Nr forbrugssystemet bestemmer bilydelsen, bestemmer det samtidig
nationalregnskabets bilbeholdning, fKncb, som er proportional med bilydelsen. Suppleres bilbeholdningen med en afskrivningssats, kan ogs
nationalregnskabets bilkb, fCb, bestemmes. Bilbeholdningen er betydeligt strre end det rlige bilkb, s 1 pct. ndring i bilbeholdningen
ger bilkbet med adskillige procent. Det gr bilkbet betydeligt mere
volatilt end bilydelsen, jf. figur 3.4.
Figur 3.4
Bilkb og bilydelse
50000 mio. kr. (kdede vrdier)
45000
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
1970
1975
Bilkb, fCb
Forbrugssystemets
nestede struktur
1980
1985
1990
1995
2000
2005
Bilydelse, fCbu
Forbrugssystemet har en skaldt nestet struktur, s det ligger i systemets ligninger, at der vlges mellem to forbrugskomponenter ad gangen og ikke mellem alle p n gang. Den nestede struktur begrnser antallet af parametre i forbrugssystemets ligninger og gr det derved muligt at estimere forbrugssystemet eventuelt trinvist og et nest ad gangen.
Neststrukturen er s vidt muligt lavet, s forbrugskomponenter, der naturligt hrer sammen, nestes sammen. Komponenter, der hrer sammen, er enten ttte substitutter eller ttte komplementer. Det er ogs
tilstrbt, at de mest fleksible forbrugsvalg, fx rejser, ligger inderst i
neststrukturen, mens mindre fleksible valg som bilkb, dvs. bilydelse,
ligger yderst.
Den valgte neststruktur er vist i figur 3.5, hvor det fremgr, at forbrugssystemet starter med at fordele budgettet p henholdsvis transport,
fCgbu, og resten, fCefvts. Transport deles op i sine to komponenter, bilkrsel, fCgu, og bilydelse, fCbu, mens resten deles op p brndsel, fCe,
og resten, fCfvts. Sdan fortstter opdelingen, indtil hele budgettet er
fordelt.
Figur 3.5
Forbrugssystemets nest-struktur
Budget
Forbrug ekskl. bolig
fCetvts
Brndsel, fdevarer, vrige varer, turist og service
fCfvts
Fdevarer, vrige varer, turist og service
fCvts
vrige varer, turist og service
fCgbu
Transport
fCgu
Krsel
fCbu
Bilydelse
fCts
Turist og service
fCe
Brndsel
fCf
Fdevarer
fCv
vrige
varer
fCt
Turistrejser
fCs
Service
Forbrugssystemets
budget er lig
forbrug ekskl. bolig
Det samlede budget, som forbrugssystemet fordeler, svarer til husholdningernes private forbrug ekskl. bolig og med bilforbruget transformeret til en ydelse plus de udenlandske turisters forbrug i Danmark, i
ADAM-notation fCpuetxh.4 De udenlandske turisters forbrug indgr i
budgettet, fordi forbrugskomponenterne omfatter alt forbrug i Danmark inkl. de udenlandskes turisters. Turisternes forbrug fylder dog kun
lidt, og forbrugssystemet skelner ikke mellem den danske og udenlandske del af eftersprgslen. I figur 3.5 og kapitlet ud kaldes budgettet for
enkelhedens skyld, forbrug ekskl. bolig.
Forbrugssystemets
langsigtsligninger ...
Forbrugssystemet fungerer som om, det er styret af en reprsentativ

forbruger, der med udgangspunkt i en nyttefunktion fordeler sit budget
p forbrugskomponenterne, s nytten maksimeres. Forbrugeren tager
hensyn til de relative priser, og givet nyttefunktionens substitutionsmuligheder forbruges relativt mindre af de forbrugskomponenter, som er
4 Budgettet svarer til ADAMs forbrug ekskl. bolig, fCpuxh, diskuteret i afsnit 3.1 til 3.3, plus de
udenlandske turisters forbrug, fEt, omtalt under gennemgangen af eksporten i kapitel 4.
blevet relativt dyrere. Fordelingen p forbrugskomponenter er ogs pvirket af budgettets strrelse, da komponenterne har forskellig budgetelasticitet, og fx pvirkes brndselsforbruget af antal graddage i ret.
afspejler en
fleksibel CES
nyttefunktion
Nyttefunktionen er en fleksibel CES nyttefunktion med nestet struktur.

Den nestede struktur i forbrugsvalget er netop blevet omtalt, jf. figur
3.5. CES funktioner er kendetegnet ved, at substitutionselasticiteterne
er konstante, og konventionelle CES funktioner binder desuden alle
budgetelasticiteter til 1. I betegnelsen fleksibel ligger her bde, at budgetelasticiteten kan afvige fra 1, og at forbrugssystemet har andre forklarende variable end budgettet og de relative priser.
I forbrugssystemets langsigtede ligevgt er forbrugsfordelingen optimal
i henhold til den specificerede nyttefunktion, og ligevgtens optimale
forbrugsandele er givet ved:
(3.4)
fC *i
fC
= priseffekti DTi
for i = gu, bu, e, f, v, t, s. Variablen p venstre side kan opfattes som en

nsket forbrugsandel, der er defineret som nsket forbrugskomponent i
faste priser, fCi*, divideret med samlet forbrug ekskl. bolig, fC, ligeledes
i faste priser. Variablen priseffekti reprsenterer den samlede priseffekt
p forbrugsandelen for den pgldende komponent, og DTi reprsenterer den samlede ikke-prismssige effekt, der skabes af, at budgetelasticiteten afviger fra 1, eller af supplerende forklarende variable.
Priseffekterne
afspejler
den valgte nestning
Indholdet i priseffekten afspejler nestningen i den anvendte CES-nyttefunktion. Der er fx kun to relative priser og to substitutionselasticiteter i
priseffektvariablene for bilkrsel og bilydelse, som ligger i det yderste
nest, mens turistrejeser og serviceydelser, som ligger i det inderste nest,
er pvirket af fem relative priser og fem elasticiteter. Forbrugssystemets
syv priseffekter er vist i boks 3.3.

Boks 3.3
Priseffekter i forbrugssystemet
Priseffekterne for de 7 forbrugskomponenter i (3.4) er givet ved:
(3.5)
pgu
BX gu = gu
pgbu
BX bu
(3.6)
(3.7)
(3.8)
p
= bu bu
pgbu
gu
gu
p
BX e = e e
pefvts
pf
BX f = f
p fvts
p
BX v = v v
pvts
pgbu
p
pgbu
p fvts
pefvts
p
vts
p fvts
p
ts
pvts
(3.10)
p
BX s = s s
pts
gbu
gbu
p
ts
pvts
p
BX t = t t
pts
gbu
pefvts
(3.9)
(3.11)
pefvts
p fvts
pefvts
gbu
pefvts
p fvts
pefvts
p fvts
pefvts
p
vts
p fvts
p
vts
p fvts
gbu
pefvts
gbu
pefvts
gbu
BXi er ADAM-betegnelsen for priseffekten p komponenten i, p med

fodtegn er prisen p det, der str i fodtegnet, p uden fodtegn er den
samlede pris, erne er estimerede konstanter, mens erne er substitutionselasticiteter. Priseffekten for en forbrugskomponent afhnger
af, hvor i neststrukturen man befinder sig.
Bilkrsel og bilydelse i det ydre nest kan kun substituere med hinanden og som aggregat med andre varer under t, s der er kun to relative priser og to substitutionselasticiteter i boksens verste to ligninger.
Derimod skal der 5 relative priser og 5 substitutionselasticiteter til at
bestemme eftersprgslen efter serviceydelser og turistrejser i det inderste nest. Serviceydelser og turistrejser kan substituere med hinanden og som aggregat med forbrugskomponenten vrige varer, aggregatet af de tre nvnte kan substituere med fdevarer, aggregatet af de
fire kan substituere med brndsel, og endelig kan aggregatet af de
fem substituere med aggregatet af bilkrsel og bilydelse.
Budgetelasticiteterne
er forskellige fra 1
Med en konventionel CES funktion ville forbrugsandelene i (3.4) udelukkende vre bestemt af priseffekterne, men det synes i modstrid med
data, at forbrugsandelene skulle kunne forklares af priseffekterne alene.
Fx er forbruget af fdevarer halveret i forhold til forbruget af service
siden 60erne, og samtidig er relative pris p fdevarer er faldet over 30
procent, jf. figur 3.6. Dermed kan prisudviklingen ikke forklare mngdeudviklingen. Der er snarere tale om, at de underliggende prferencer
reducerer fdevareforbruget relativt til serviceforbruget, svarende til at

fdevarer har en lavere budgetelasticitet end serviceydelser.
Figur 3.6
Relativ pris og mngde p fdevarer og serviceydelser

1.6
0.9
0.85
1.4
0.8
1.2
0.75
1
0.7
0.8
0.65
0.6
0.6
0.55
0.4
0.5
0.2
0.45
0.4
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
Relativ pris fdevarer og serviceydelser, pcf/pcs (v.akse)

Relativ mngde fdevarer og serviceydelser, fCf/fCs (h.akse)
De
ikke-prismssige
variable
frigr budgetelasticiteten fra 1...
Den ikke-prismssige variabel, DTi, i langsigtsligningen (3.4) gr forbrugsandelen for komponent i til en funktion af det samlede budget,
hvorved budgetelasticiteten kan estimeres frit. Herved fr blandt andet
fdevarer en budgetelasticitet, som er mindre end 1, s fdevarer fungerer som et ndvendigt gode, hvis budgetandel falder, nr budgettet
stiger. Samtidig fr serviceydelser en budgetelasticitet over 1 og fremstr dermed som et luksusgode, hvis budgetandel stiger, nr budgettet
stiger. Med disse budgetelasticiteter kan forbrugssystemet bedre forklare udviklingen i figur 3.6.
... introducerer
logistisk trend
og graddage ...
Udover at frigre budgetelasticiteterne fra 1, introducerer den ikke-prismssige variabel en logistisk trend i bestemmelsen af bilydelsen og
graddage i bestemmelsen af brndselsforbruget. Den logistiske trend i
bilydelsen fanger den hje vkstrate i bilbeholdningen, og dermed i bilydelsen, i begyndelsen af estimationsperioden.
... og sikrer residual

bestemmelse af
serviceydelser og
turistrejser
For de to tjenestekomponenter, serviceydelser og turistrejser, er den

ikke-prismssige variabel defineret residualt, s det nskede forbrug
overholder budgetrestriktionen, som siger, at forbrugskomponenterne i
rets priser skal summere til budgettet i rets priser, fCp:
(3.12)
fC p = fCi* pi
i
hvor sumtegnets indeks i lber over de syv forbrugskategorier

gu,bu,e,f,v,t,s. Forbrugssystemets ikke-prismssige effekter er skitseret i
boks 3.4.

Boks 3.4
Ikke-prismssige effekter i forbrugssystemet

De ikke-prismssige effekter for de 7 forbrugskomponenter i (3.4) er:
gu
Bilkrsel:
DTgu = konstant1 ( fC / U )
Bilydelse:
DTbu = trend ( fC / U )
Brndsel:
DTe = konstant 2 graddag
Fdevarer:
DT f = konstant3 ( fC / U )
vrige varer:
DTv = konstant 4 ( fC / U )
Service og turist: DTs = DTt = residual

De tre -parametre er negative, s den nskede budgetandel for bilkrsel, fdevarer og vrige varer falder, nr forbruget pr. indbygger,
fC/U, stiger. DT for biler er en logistisk trend, der er en funktion af
forbruget pr. indbygger. Den estimerede logistiske trend stiger strkest i estimationsperiodens og nr sit vandrette forlb ved estimationsperiodens slutning. Der er brugt logistiske trende i andre adfrdsligninger i ADAM, og funktionsformen er illustreret i forbindelse med
omtalen af boligligningernes estimation i afsnit 3.9.
Budgetrestriktionen
i faste priser
(3.12*)
Forbrugskomponenterne er nationalregnskabsvariable, s budgetrestriktionen i (3.12) skal ogs holde i faste priser. Da fastprisstrrelserne
er opgjort med kdeindeks, indebrer budgetrestriktionen i faste priser, at forbrugskomponenterne summerer, nr de er ganget med foregende rs pris:
fC = fCi*
i
p i ,1
p 1
Forbrugssystemet overholder denne nationalregnskabsmssige budgetrestriktion, fordi prisen, p, p det samlede forbrug er opgjort med nationalregnskabets tilsvarende formel for priser. Boks 3.8, der er placeret
til sidst i kapitlet, beskriver det anvendte kdeindeks og kdeindeksformlen for mngder og priser. Alle ADAMs fastprisstrrelser er formuleret med kdeindeks, s boksen vedrrer ikke blot forbrugssystemets
budgetrestriktion men alle mngdemssige identiteter i ADAM.
Det kan tilfjes, at forbrugssystemets priseffekter strengt taget forudstter, at priserne p forbrugsaggregaterne, inkl. det samlede aggregat
fC, er opgjort med den CES-prisformel, man kan udlede af den anvendte
nyttefunktionen. Der er imidlertid ingen vsentlig forskel p at bruge
CES-prisformlen og nationalregnskabets kdeprisformel, s for enkelhedens skyld anvender forbrugssystemet nationalregnskabets prisaggregater.
3.5 Forbrugssystemets egenskaber

Nrvrende afsnit illustrerer forbrugssystemets egenskaber ved at beskrive effekten p forbrugskomponenterne af std til budgettet og til
forbrugskomponenternes priser. Formlet er at illustrere det samlede
estimerede forbrugssystems reaktion, men indledningsvis fokuseres p
ligevgtsligningen for bilkrsel.
Bilkrslen som
eksempel
(3.4*)
Forbruget af bilkrsel, fCgu, ligger som omtalt i forbrugssystemets ydre

nest, og den tilhrende priseffekt omfatter to relative priser oplftet i
hver sin substitutionselasticitet, jf. boks 3.3 med priseffekterne. De relative priser og tilhrende estimerede substitutionselasticiteter er vist i
nedenstende ligning (3.4*), der kan ses som en konkretisering af n af
de syv ligninger, som den generelle langsigtsligning (3.4) reprsenterer.
pgu
fCgu*
= 0.0519
pgbu
fC
-0.344
pgbu
-0.560
fC
-0.101
Den ikke-prismssige effekt, DTgu, er i (3.4*) konkretiseret som budgettet pr. indbygger, fC/U, oplftet i den estimerede elasticitet. De til priseffekten og DTgu hrende estimerede konstanter samt ligningens justeringsled i det sidste endelige nationalregnskabsr er samlet i den multiplikative konstant p 0,0519.
Budgettet
stiger 1 pct.
Det fremgr af (3.4*), at hvis budgettet, fC, stiger 1 pct., stiger den nskede bilkrsel, fCgu*, med 0,9 pct., svarende til 1 pct. minus faldet p
0,101 pct. i budgetandelen. Det er forudsat, at befolkningen, U, og de
relative priser er undret.
Prisen p
bilkrsel
stiger 1 pct.
For at beregne effekten p bilkrslen af, at prisen p benzin og dermed

prisen p bilkrsel, pgu, stiger 1 pct. for givet budget og befolkning, skal
man frst finde effekten p de to relative priser i (3.4*). Effekten p de
relative priser afhnger af, hvor meget forbruget af bilkrsel fylder, dels
i forhold til bilkb og dels i forhold til det samlede forbrug ekskl. bolig,
jf. boks 3.5, der opgr stigningen i den frste relative pris i (3.4*) til
0,67 og stigningen i den anden til 0,3 pct. Ved hjlp af de tilhrende
substitutionselasticiteter kan det beregnes, at bilkrslen falder med 0,4
pct., nr prisen p bilkrsel stiger 1 pct. (-0,4=-0,3340,67-0,5600,3).
Det vil sige, at bilkrslen for fastholdt realt budget har en egenpriselasticitet p -0,4.
Modstykket til, at forbruget af bilkrsel falder, er generelt, at det vrige
og nu relativt billigere forbrug stiger. Det glder dog ikke forbruget af
bilydelse, fCbu, som falder en smule, hvorved krselsforbrug og bilydelse fungerer som komplementre goder. Komplementariteten opstr,
fordi substitutionseffekten p bilydelsen af, at transportaggregatet (bilkrsel og bilydelse) stiger i pris, er strkere end substitutionseffekten
af, at bilydelsen bliver billigere i forhold til bilkrslen, jf. boks 3.5.

Boks 3.5
Effekten p relative priser og p forbruget af bilydelse

Hvis bilkrslen fylder 33 pct. i det samlede forbrug af bilkrsel og bilydelse, indebrer 1 pct. stigning i prisen, pgu, p bilkrsel, at den frste relative pris i (3.4*), pgu/pgbu, stiger med 0,67 pct., idet tlleren
stiger 1 pct., og nvneren stiger 0,33 pct. Hvis forbruget af bilkrsel
og bilydelse tilsammen fylder 10 pct. i det samlede forbrug ekskl.
bolig, stiger den anden relative pris i (3.4*), pgbu/p, med 0,3 pct.,
(0,3=0,33-0,10,33).
De valgte vgte p 33 og 10 pct. afspejler de tilhrende forbrugskomponenter i lbende priser. Bilkrslen svarer i lbende priser til benzinforbruget, Cg, og Cg/(Cg+Cbu) er ca. 33 pct. i ADAMs databank, mens
(Cg+Cbu)/Cpuetxh er ca. 10 pct.
Langsigtsligningen for nsket bilydelse, fCbu*, minder, jf. boks 3.3,
meget om langsigtsligningen for nsket bilkrsel og har fx de samme
substitutionselasticiteter. De til priseffekten og den ikke-prismssige
effekt hrende estimerede konstanter samt ligningens korrektionsfaktor i det sidste endelige nationalregnskabsr er i nedenstende langsigtsligning blevet samlet i den multiplikative konstant 0,0724:
p
fCbu*
= 0.0724 bu
pgbu
fC
-0.344
-0.560
pgbu
fC
trend
Den ikke-prismssige effekt p bilydelsen bestr af en logistisk trend,

som er en funktion af budget pr. indbygger.
Den viste ligning illustrerer, hvordan forbruget af bilydelse reagerer,
nr prisen p bilkrsel stiger 1 pct. For givet budget og given befolkning afhnger det af, hvordan de to relative priser, pbu/pgbu og pgbu/p,
reagerer. Den frstnvnte relative pris falder 0,33 pct., da tlleren er
antaget undret, mens nvneren som allerede nvnt stiger 0,33 pct.,
fordi bilkrslen fylder 33 pct. i forbruget af bilkrsel og bilydelse. Den
anden relative pris, pgbu/p, indgr ogs i ligningen for bilkrslen og
stiger som allerede nvnt med 0,3 pct.
Med relative prisndringer p minus 0,33 pct. og plus 0,3 pct. samt
substitutionselasticiteter p henholdsvis -0,344 og -0,560, falder bilydelsen med 0,05 pct., (-0,05=-0,334(-0,33)-0,5600,3), nr prisen
p bilkrsel stiger 1 pct. Bilkrslen falder, jf. brdteksten, med 0,4
pct., s det procentvise fald i bilydelsen er tydligt mindre end det procentvise fald i bilkrslen, men der er som sagt tale om et fald, s de to
goder er komplementre i det estimerede forbrugssystem.
Illustration af
hele forbrugssystemets reaktion
Efter illustrationen af, hvordan langsigtsligningen for bilkrsel reagerer

p budget- og prisndringer, skal det samlede estimerede forbrugssystems reaktion illustreres. Forbrugssystemet bestr ikke blot af ligevgtsligninger for de syv forbrugskomponenter men beskriver ogs den
dynamiske tilpasning til ligevgt.
Effekten af budgetforgelse p 1 pct.
Den dynamiske tilpasning betyder, at der er forskel p, hvordan forbrugskomponenterne reagerer p kort og langt sigt ved en permanent
forgelse p 1 pct. af forbruget ekskl. bolig, som forbrugssystemet fordeler p komponenter. Umiddelbart stiger forbrugsandelen bde for
vrige varer og for turistrejser, jf. frste sjle i tabel 3.3, som angiver, at
frste rs effekt er strre end 1 pct. for begge de nvnte forbrugskomponenter. P langt sigt er effekten p vrige varer imidlertid lidt mindre
end 1 pct., jf. sidste sjle i tabel 3.3, s p langt sigt falder forbrugsandelen for vrige varer. Den langsigtede effekt p forbruget af turistrejser er
som den kortsigtede effekt strre end 1.
Forskel p kort- og
langsigtet effekt
Tabel 3.3
Det fremgr ogs af tabellen, at forbruget af fdevarer har den mindste

budgetelasticitet i langsigtsligningen, for p langt sigt er fdevareforbruget nsten ikke steget. I det frste r stiger fdevareforbruget 0,5
pct., s fdevarer reagerer ligesom komponenten vrige varer strkere
p kort end p langt sigt. Forskellen p kort- og langsigtsreaktionen kan
blandt andet afspejle, at det er forholdsvis let at ge forbruget af fdevarer og vrige varer ved en forgelse af budgettet. Det bemrkes, at
man bde kan ge den forbrugte mngde af en forbrugskomponent ved
at kbe mere af det samme og ved at kbe en bedre kvalitet.
Effekt af en stigning i forbrug ekskl. bolig p 1 pct.
1. r
2. r
5. r
10. r
Ligevgt
ndring i pct.
fCgu - bilkrsel
fCbu - bilydelse
fCe - brndsel
fCf - fdevarer
fCv - vrige varer
fCs - serviceydelser
fCt - turistrejser
0,19
0,76
0,27
0,49
1,66
1,00
1,70
0,58
0,88
0,59
0,32
1,51
1,06
1,65
0,88
1,02
0,93
0,12
1,23
1,21
1,57
0,92
1,05
1,01
0,07
1,01
1,35
1,51
0,91
1,04
1,00
0,05
0,87
1,45
1,45
fCb - bilkb
5,21
1,59
1,16
1,06
1,04
Tabel 3.3 viser effekten p bilkb i nederste linje, og det fremgr, at

selvom bilydelsen og dermed bilbeholdningen stiger mindre end 1 pct. i
det frste r, s stiger bilkbet med adskillige pct. i det frste r, jf. ogs
figur 3.7, som viser forbrugsreaktionen i de frste 10 r for bilkb, fdevarer, vrige varer og serviceydelser.

Figur 3.7
Effekt af en stigning i forbruget eksklusiv bolig p 1 pct.

0
0
3
Bilkb, fCb
Fdevarer, fCf
Effekten af
prisndringer
12
15 r
vrige varer, fCv

Serviceydelser, fCs
I det flgende prsenteres effekten af prisndringer for et givet budget

i kroner. Budgettet svarer til forbruget ekskl. bolig, s udgangspunktet
er, at dette forbrug er fastlagt i lbende priser, nr prisndringerne
indtrffer.
Den nestede CES nyttefunktion sikrer, at alle egenpriselasticiteter er
negative, s nr prisen p en forbrugskomponent stiger, mindskes komponentens forbrugsandel i faste priser. Endvidere betyder den nestede
struktur, at en forbrugskomponent automatisk er substitut for alle komponenter, som den ikke er nestet med.
Derimod kan forbrugskomponenter, som er nestet med hinanden, godt
vre komplementre goder, hvis deres indbyrdes substitution er lille
sammenlignet med deres flles substitution i forhold til resten af forbrugskomponenterne. Bilydelse og bilkrsel er som allerede omtalt et
eksempel p komplementre goder i forbrugssystemet.
De langsigtede
krydspriselasticiteter
Forbrugssystemets langsigtede krydspriselasticiteter er angivet i tabel

3.4. Budgettet er som sagt fastholdt i kroner, s tabellen viser de skaldte ukompenserede elasticiteter. Dermed er resultatet af, at prisen p en
forbrugskomponent stiger 1 pct., pvirket af, at prisstigningen reducerer budgettet i faste priser, og man kan fx ikke aflse af tabel 3.4, at
forbrugssystemet opfylder Slutskys symmetribetingelser, som vedrrer
de kompenserede priselasticiteter. Effekten af, at en prisforgelse reducerer budgettet i faste priser, betyder ogs, at bilkrslen og bilydelsen
falder lidt mere i tabel 3.4 end i regneeksemplet i forbindelse med boks
3.5, hvor det reale budget blev antaget undret.

Tabel 3.4
Langsigtede krydspriselasticiteter i forbrugssystemet

pcg
fCgu - bilkrsel
fCbu - bilydelse
fCe - brndsel
fCf - fdevarer
fCv - vrige varer
fCt - turistrejser
-0,437
-0,102
-0,014
0,018
-0,010
-0,030
-0,030
pcb
pce
pcf
pcv
pcs
pct
-0,146 -0,023 -0,054 -0,072 -0,121 -0,019

-0,438 -0,033 -0,077 -0,103 -0,172 -0,027
-0,021 -0,549 -0,083 -0,109 -0,183 -0,029
0,027 0,033 -0,430 0,101 0,169 0,027
-0,015 -0,026 -0,061 -0,909 0,138 0,022
-0,044 -0,067 -0,167 -0,045 -1,184 0,108
-0,044 -0,067 -0,167 -0,045 0,694 -1,759
Det fremgr af tabellen, at turistrejser og serviceydelser er de mest prisflsomme med egenpriselasticiteter, som numerisk er strre end 1.
Egenpriselasticiteten for vrige varer er numerisk nsten 1, mens de andre forbrugskomponenters numeriske egenpriselasticiteter ligger mellem 0,4 og 0,6.
Tabellen viser ogs, at prisen p serviceydelser har stor effekt p de andre forbrugskomponenter. Det afspejler, at serviceydelser fylder meget,
s en stigning i prisen p serviceydelser trkker den samlede forbrugspris forholdsvis meget op og det samlede forbrug tilsvarende ned. Turistrejser og serviceydelser fremstr som ttte substitutter med store
positive krydspriselasticiteter.
3.6 Det estimerede forbrugssystem

Forbrugsandelene
er bestemt i fejlkorrektionsligninger
(3.13)
De syv forbrugskomponenters faktiske forbrugsandele er bestemt i fejlkorrektionsligninger, hvor den logaritmiske forskel p faktisk og nsket
budgetandel, b-b*, er suppleret med ndringen i to variable. Frste variabel, bx, er logaritmen til BX, der jf. boks 3.3 udtrykker de relative prisers effekt. Anden variabel, fc-u, er logaritmen til forbruget pr. indbygger, hvor forbruget er opgjort ekskl. bolig men inkl. turistindtgter.
Dif bi = 1,i Dif ( bxi ) + 2,i Dif ( fc u ) + gi i bi,1 bi*,1
Fodtegn i = gu,bu,e,f,v,t,s, s (3.13) beskriver forbrugssystemets syv

fejlkorrektionsligninger. De grske bogstaver er koefficienter, og gerne
er konstanter.
Principielt burde de syv fejlkorrektionsligninger for budgetandelene estimeres p n gang. I praksis er det dog umuligt, da der er flere parametre end observationer. Da budgetandelene i de yderste nest kun pvirkes af de yderste substitutionselasticiteter er i stedet anvendt en rekursiv fremgangsmde, der starter med at estimere det yderste nest
med tilhrende substitutionselasticiteter. Derefter estimerer man trin-
vist de flgende nest og bestemmer resten af substitutionselasticiteterne, mens de n gang estimerede substitutionselasticiteter fastholdes.5
Estimerede
kort- og
langsigtsparametre
Tabel 3.5
De vigtigste estimerede parametre er angivet i tabel 3.5. De udeladte

parametre er konstanter samt koefficienter til specielle variable som fx
den logistiske trend i bileftersprgslen.
Estimationsresultater for forbrugssystemet
fCgu - bilkrsel
fCbu - bilydelse
fCe - brndsel
fCf - fdevarer
fCv - vrige varer
fCt - turistrejser
1. rs prisgennemslag
1. rs
budgetelasticitet
Budgetelasticitet
1,i
1+2,i
1+i
0,73
(0,12)
0,20
(-)
0,68
(0,16)
0,71
(0,29)
1,00
(-)
0,52
(0,15)
0,68
(0,20)
0,19
(0,13)
0,77
(0,12)
0,28
(0,33)
0,50
(0,11)
1,68
(0,13)
0,61
(0,50)
1,00
(-)
0,90
(0,04)
NA
0,34
(0,04)
0,56*
(0,10)
0,52
(0,05)
0,52
(0,27)
1,00
(-)
2,05
(0,95)
NA
0,55
(0,09)
0,45
(0,10)
0,45
(0,10)
0,40
(0,12)
0,17
(0,07)
0,13
(0,07)
0,09
(0,03)
1,00
(-)
0,05
(0,07)
0,84
(0,09)
NA
NA
SubstituFejltions- korrektionselasticitet parameter
* Substitutionselasticiteten mellem aggregatet bilydelse+bilkrsel og resten.

Standardafvigelse i parentes.
Den frste sjle angiver, hvor stor en del af den langsigtede priseffekt,
som slr igennem frste r. Parameteren ligger mellem 0 og 1. Anden
sjle angiver, hvor mange procent forbruget stiger frste r, nr budgettet ges en procent, hvilket svarer til 1 plus den estimerede 1 rs budgetandelselasticitet 2,i. Tredje sjle angiver, hvor mange procent forbruget stiger p langt sigt, nr budgettet ges 1 pct. Serviceydelser og
turistrejser reagerer ikke med en bestemt procentvis ndring, nr budgettet ges 1 pct., men afbalancerer faldet i de andre forbrugsandele.
Fjerde sjle angiver med positivt fortegn substitutionselasticiteten mellem den pgldende forbrugsvariabel og aggregatet af vrige variable
p samme nestningstrin. Dog vedrrer substitutionselasticiteten i rkken med bilydelse aggregatet af bilydelse og bilkrsel. Femte sjle angiver fejlkorrektionsleddets koefficient, som viser hvor stor en andel af
afstanden til ligevgt, der tilpasses p et r.
Restriktioner p
parametrene
Parametre uden standardafvigelse er bundet til den angivne vrdi. For

eksempel er frste rs priseffekt bundet lidt op for biler for at undg et
5 For en mere detaljeret gennemgang henvises til det elektroniske bilag om forbrugssystemets
estimation.
urealistisk hop i bilkbet andet r, mens den samme effekt er reduceret

for vrige varer for at undg overshooting. Substitutionselasticiteten i
ligningen for vrige varer er sat til n, da det frie estimat var meget stort
og usikkert. Ingen af de plagte restriktioner kan afvises empirisk.
3.7 Boligmarkedet
Boliger er kapitalgoder med lang levetid, og de rlige boliginvesteringer
fylder kun lidt i forhold til mngden af boliger, s selvom der ofte er store
procentvise stigninger eller fald i boliginvesteringerne, ndrer mngden
af boliger sig kun trgt. Det betyder, at nr eftersprgslen efter boliger stiger fx p grund af et rentefald, er det i frste omgang mest boligprisen,
som stiger, og i mindre grad boligmngden. Frst p lngere sigt tilpasser
mngden af boliger sig til den gede eftersprgsel, og boligprisen vender
tilbage til sin ligevgt.
Den nskede
boligmngde
ADAMs boligmarked er modelleret, s boligprisen fungerer som den endogene variabel, der fr den nskede boligmngde til at passe med den faktiske boligmngde. Det er en standardtilgang, som har vret brugt i
ADAM i adskillige r, og som netop lgger op til, at boligprisen reagerer
hurtigere end boligmngden.
Den grundlggende ligning for boligeftersprgslen bestemmer den nskede boligmngde som en funktion af det private forbrug og den relative
pris p boligforbruget:
(3.14)
usercostrate boligpris
nsketboligmngde= 0 forbrug
forbrugspris
Det fremgr af (3.14), at boligeftersprgslen stiger 1 pct., nr det private

forbrug, som her er opgjort ekskl. boligforbrug, stiger 1 pct. Dertil kommer
en substitutionseffekt fra forholdet mellem prisen p boligforbruget og
prisen p resten af forbruget. Som pris p boligforbruget er anvendt boligprisen ganget med en usercostrate, der omstter boligprisen til boligejerens rlige husleje.
Boligmngden
bestemmer
boligforbruget
Produktionen og dermed forbruget af boligydelser er i ADAM proportional

med boligmngden, s ligning (3.14) knytter samtidig boligforbruget og
resten af forbruget sammen med en mngdeelasticitet p 1 og en negativ
priselasticitet, 1.
Opgrelsen af ADAMs usercostrate, der indgr i (3.14), implicerer, at
halvdelen af husholdningerne antages at vre kreditrationeret og fokuseret p ydelsen, mens den anden halvdel, som ikke er kreditrationeret,
fokuserer p den sdvanlige realkonomiske usercost. Opgrelsen implicerer, at ADAMs usercostrate bde pvirkes af flexln og af afdragsfrie ln.
Usercostraten er omtalt lidt nrmere i afsnit 3.9 om den estimerede boligmodel.

P kort sigt er boligmngden konstant
og prisen fleksibel
Modellen for boligmarkedet lgger som sagt op til, at det i frste omgang
mest er boligernes pris, som reagerer, hvis den nskede boligmngde
afviger fra den faktiske. Er den nskede boligmngde fx strre end den
faktiske, stiger boligprisen, s nsket boligmngde falder og nrmer sig
den faktiske boligmngde.
Hvis boligprisen er fleksibel nok, ligger nsket boligmngde normalt tt
p faktisk boligmngde, og s implicerer boligligningen i (3.14), at der er
en positiv korrelation mellem p den ene side forholdet mellem forbrug og
faktisk boligmngde og p den anden side den relative pris p boligydelser, som str i parentesen i (3.14).
Der synes i vidt omfang at vre en sdan sammenhng i data, jf. figur 3.8
hvor de to udtryk er vist med hver sin skala.
Figur 3.8
Forbrug/boligkapital og real boligusercost

0.19
0.1
0.185
0.09
0.18
0.08
0.175
0.07
0.17
0.06
0.165
0.05
0.16
0.04
0.155
0.03
0.15
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
Forbrug/boligkapital
Boligusercost/forbrugerpris (hjre skala)
Data bekrfter
ligningen for
boligeftersprgslen
Fra midten af 70erne og til nu har forholdet forbrug/boligmngde fire

toppe, som alle efterflges af en top i boligusercost/forbrugerpris. Sammenhngen kan tolkes som, at boligpriserne er konjunkturflsomme, og
at konjunkturudviklingen i forbruget driver prisen p boligydelser.
Sammenhngen mellem de to kurver i figur 3.8 virker tydelig uden at
vre perfekt. Fx ser det ud til, at sammenhngen brydes lidt i de sidste r
af samplet, hvor den relative pris p boligydelser kommer forholdsvis hjt
op sammenlignet med forholdet forbrug/boligmngde. Det mest ijnefaldende brud er dog, at forbruget var hjst i forhold til boligmngden i begyndelsen af den viste periode, uden at den relative pris p boligydelser
var specielt hj.
Det kan formentlig forklares med, at boligprisdannelsen var mindre fri
dengang, fordi det var vanskeligere at finansiere salget af en eksisterende
bolig end salget af en nybygget. Den tydelige afvigelse fra (3.14) i begyndelsen af figurens sample kunne begrunde, at man forkortede estimations-
samplet. Det er dog valgt at introducere en dummykonstruktion, som

bestr i at indstte en logistisk trend i den estimerede ligning, jf. afsnit 3.9
om estimationen af boligprisligningen.
Tobins q og
boligmngden
(3.15)
Figur 3.9
Ud over at bestemme boligprisen skal ADAM ogs bestemme boligmngden. Til det forml er taget udgangspunkt i, at forholdet mellem boligprisen og byggeomkostningerne pr. bolig styrer udviklingen i boligmngden
og dermed boligudbuddet. Forholdet boligpris/byggeomkostning kaldes
ogs Tobins q, og jo hjere den strrelse er, jo mere fordelagtigt er det at
bygge boliger, s Tobins q antages at forklare r over r stigningen i boligmngden, jf. ligning (3.15), hvor parameteren 1 fungerer som en kortsigtet udbudselasticitet. Den langsigtede udbudselasticitet er uendelig, svarende til en vandret udbudskurve p byggeomkostningens niveau.
boligmngde
boligpris
= 0
boligmngde-1
byggeomkostning
Tobins q og ndringen i boligmngden

Pct.
5.5
1.6
1.4
4.5
1.2
4
3.5
3
2.5
0.8
2
0.6
0.4
1970
1.5
1
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
Boligpris/anskaffelsespris
ndring i boligmngde (hjre skala)
Data bekrfter
kun delvist ligningen
for boligudbuddet
Figur 3.9 bekrfter, at der er en sammenhng i data mellem ndringen i

boligmngden og Tobins q. Det er dog ogs klart, at sammenhngen er
skiftet over tid, og at der fx m vre brug for en ekstra variabel til at forklare, at der blev bygget en masse i begyndelsen af 70erne, selvom boligprisen ikke var specielt hj. Problemet med at forklare boligmngden i de
frste r af estimationsperioden minder om problemet med at forklare
boligprisen, jf. omtalen af figur 3.8, hvor der blev lagt op til at bruge en
dummykonstruktion i ligningen for boligprisen for at forklare de frste r i
estimationsperioden, hvor der var restriktioner p boligprisdannelsen. Det
viser sig, at man kan bruge samme dummy og en variabel for stttet byggeri til at forklare de frste rs kraftige vkst i boligmngden.

Hjt niveau
for Tobins q
De nvnte ekstra variable lser imidlertid ikke alle problemer i ligningen

for boligmngdens vkst. Der er ogs et betydeligt forklaringsproblem
med hensyn til de senere r af estimationsperioden, hvor vksten i boligmngden virker forholdsvis lille sammenholdt med det usdvanligt hje
niveau for Tobins q, jf. figur 3.9. Det tilsyneladende skift i den udbudsmssige sammenhng mellem boligmngdevkst og Tobins q svarer til,
at ligevgtsniveauet for Tobins q er lftet.
Angende niveauet for Tobins q i figur 3.9, m det bemrkes, at der ved
prsentationen af ligningerne for boligmarkedets eftersprgsel og udbud er set bort fra, at de anvendte boligprisdata angiver prisen p hele
ejendommen inkl. byggegrund og ikke kun bygningsvrdien, mens nationalregnskabets data for boligmngden er en fastprisopgrelse af bygningernes vrdi uden tillg for grundvrdi. Der er taget hensyn til denne inkonsistens mellem prisog mngdedata ved i figur 3.9 og ved estimationen af udbudsligningen (3.15) at supplere byggeomkostningerne
med grundprisen til brug for nvneren af Tobins q. Estimationen er omtalt i afsnit 3.9.
Svrt at rense
Tobins q
for grundens vrdi
Introduktionen af grundprisen i Tobins qs nvner vil i princippet reducere de hje vrdier af Tobins q, hvis den hje boligpris isr afspejler en
hj pris p grunden og herunder p beliggenheden. I praksis er det dog
svrt at udskille grundprisen af den samlede ejendomspris, og der er
kun beskeden forskel p prisindekset for grunde og prisindekset for boliger. Det fremgr da som sagt ogs af figur 3.9, at uanset den formelle
introduktion af grundprisen i Tobins qs nvner, har Tobins q i de senere r fet et usdvanligt hjt niveau.
3.8 Boligmodellens egenskaber

Nrvrende afsnit illustrerer med regneeksempler boligpris- og boligmngdeligningens egenskaber og samspil med hinanden. Desuden illustreres samspillet mellem boligmarkedet og ligningen for privat forbrug
ekskl. bolig. Frst illustreres boligligningernes egenskaber og derefter
samspillet mellem boligmarked og forbrug.
3.8.1 Boligligningernes egenskaber

Modellens estimerede ligninger for boligprisen og boligmngden er formuleret med udgangspunkt i henholdsvis (3.14) og (3.15), som er suppleret med kortsigtsdynamik.
En forbrugsstigning
ger p korts sigt
boligprisen ...
Boligligningernes egenskaber kan illustreres ved at ge forbruget og dermed den nskede boligmngde med 1 pct. I frste omgang anvendes
boligprisligningen for given boligmngde. Hvis boligprisligningens forbrugsvariabel stiger 1 pct., fremkommer en frste rs prisstigning p 1,4
pct., da der er estimeret en koefficient p 1,4 til frste rs forbrugsndring
i boligprisligningen. P lngere sigt ender boligprisen med at stige 3,3 pct.
for eksogen boligmngde. Resultatet afspejler, at med en priselasticitet p
-0,3 i ligningen for nsket boligmngde vil en prisstigning p 3,3 (1/0,3)

pct. reducere eftersprgslen med 1 pct. og dermed netop opveje effekten
af, at forbruget er steget 1 pct. Den beskrevne prisreaktion p 1 pct.strre
eftersprgsel for eksogen boligmngde er vist i figur 3.10.
Figur 3.10
Forbrug + 1 pct., effekt p boligpris og boligmngde

Pct. af grundforlb
3.5
3
2.5
2
1.5
1
0.5
0
0
10
20
30
40
50
60 r
Boligpris med boligkapital endogen

Boligkapital
Boligpris med boligkapital eksogen
... og p langt sigt

stiger boligmngden
Inddrages ligningen for boligmngden, s vi ikke bare regner p boligprisligningen men p hele boligmodellen, ndres resultatet. Frste rs effekt
p prisen er den samme, men i de efterflgende r bliver priseffekten mindre, fordi udbuddet af boliger stiger. P langt sigt er prisen undret, og i
stedet er det boligmngden, som er steget. Boligprisen er undret p
langt sigt, fordi boligudbuddet vokser, s lnge boligprisen ligger over
byggeomkostningerne, der er eksogene i beregningen. I alt ender boligmngden med at vre vokset 1 pct. ligesom forbruget, s forholdet mellem forbrug og boligmngde er undret, jf. figur 3.10.
En rentestigning
mindsker
p kort sigt
boligprisen ...
Ved en rentestigning p 1 pct. fra fx 3,5 til 4,5 pct. stiger modellens usercostrate fra 4,83 pct. i grundforlbet til 5,58 pct., hvilket svarer til en relativ stigning p 15,3 pct. I frste r falder boligprisen med godt 4 pct., hvilket afspejler, at ndringen i usercost indgr i boligprisligningen med en
koefficient p -5,7 (-5,7(5,58-4,83)=-4,2). P langt sigt og for eksogen
boligmngde falder boligprisen med 13,3 pct., hvilket ophver den relative stigning p 15,3 pct. i usercostraten (1,153(1-0,133)=1). Dermed er
usercostrate gange boligpris undret p langt sigt, s prisen p at bo er
undret, og forbrugerne eftersprger den samme boligmngde.
... og p langt sigt

falder boligmngden
Inddrages ligningen for boligmngden, bliver boligprisen undret p

langt sigt, mens boligmngden falder med 4,2 pct. Mngdefaldet afspejler, at for undret boligpris stiger prisen p at bo med 15,3 pct., og nr
denne fordyrelse reducerer boligeftersprgslen med en elasticitet p -0,3,
falder boligmngden med 4,2 pct. (1,153-0,3=1-0,042). Effekten p boligprisen og -mngden er illustreret i figur 3.11.

Figur 3.11
ndring i boligpris og boligmngde, rente + 1 pct.

Pct. af grundforlb
0
-2
-4
-6
-8
-10
-12
0
10
20
30
40
50
60 r
Boligkapital
Boligpris
3.8.2 Boligmodellens samspil med forbruget

Boligmarkedet ger
forbrugets
tilpasningshastighed
Figur 3.12
Hvis boligligningerne kobles med ligningen for forbruget ekskl. bolig og

med en ligning for formuen, opstr et samspil, fordi boligformuen er en
del af den formue, der anvendes i forbrugsligningen. Samspillet mellem
boligmarked og forbrug ndrer ikke langsigtsreaktionen for hverken
boligmarked eller forbrug, men dynamikken pvirkes.
ndring i boligpris og forbrug, indkomst + 1 pct.
Pct. af grundforlb
3
2.5
2
1.5
1
0.5
0
-0.5
0
10
20
30
40
50
60 r
Indkomst
Boligpris, endogent forbrug
Forbrug, endogen formue og boligmarked
Indkomststigning p
1 pct. ger overgangsvist forbruget med
mere end 1 pct. ...
Boligformuen indgr med 1 rs lag i forbrugsfunktionen, s i det frste r

reagerer forbruget kun p indkomstndringen og stiger med 0,4 pct., hvis
indkomsten ges 1 pct. Dermed bliver frste rs boligprisreaktion kun 40
pct. af de 1,4 pct., som boligprisen reagerer med i frste r, nr forbruget
stiger 1 pct. Til gengld udlser boligprisstigningen de flgende r en

formueeffekt p forbruget, og bde forbrug og isr boligpris er efter nogle
r steget med mere end 1 pct.
og p langt sigt
ges forbrug og
boligformue
med 1 pct.
P langt sigt er boligprisen undret, og boligformuen er p langt sigt steget 1 pct. ligesom boligmngden og resten af formuen samt forbruget.
Udsvingene i forbrug og boligpris ved en 1 pct. indkomststigning er vist i
figur 3.12. Effekten af at koble boligmarkedet ind kan illustreres ved at
sammenligne figur 3.12 med 3.2. I figur 3.2, som str i afsnit 3.2 om forbrugsligningens egenskaber, er forbruget lngere om at tilpasse sig til en
indkomstforgelse p 1 pct., fordi reaktionen i formuen kun afspejler opsparingen og ikke boligprisen.
Boligforbruget stiger
ogs med 1 pct.
Det kan om beregningen bag figur 3.12 tilfjes, at boligmngden og dermed boligforbruget reagerer relativt langsomt p mngdestigningen, men
den langsigtede forbrugsstigning p 1 pct. glder bde boligforbruget og
forbruget ekskl. bolig. Denne langsigtede proportionalitet mellem boligforbruget og det vrige forbrug afspejler, at boligmngden og dermed
boligforbruget er knyttet til forbruget ekskl. bolig med en mngdeelasticitet p 1.
Isoleret opgang i
boligeftersprgslen
ger p kort sigt det
samlede forbrug ...
Beregningen bag figur 3.12, vedrrer effekten af get indkomst til forbrugerne. Hvis opgangen i boligeftersprgslen ikke er skabt af en permanent
indkomstforgelse, men afspejler en permanent forgelse af boligeftersprgslen for given indkomst og relativ pris, bliver det samlede forbrug
stadig stimuleret p kort sigt p grund af den umiddelbare boligprisstigning. P langt sigt bliver der imidlertid primrt tale om en ndring af
forbrugets sammenstning.
For at illustrere denne pointe er den langsigtede boligeftersprgsel lftet 1
pct., svarende til at den multiplikative konstant, 0, i ligning (3.14) er get
med 1 pct. Dermed er boligforbruget for undret relativ pris lftet 1 pct. i
forhold til det vrige forbrug. Beregningen af konsekvenserne af denne
ndring i boligeftersprgslen er udfrt p hele ADAM-modellen, og resultatet er vist i figur 3.13.
... og p langt sigt

ndres forbrugets
sammenstning
Den strre boligeftersprgsel ger boligprisen og udlser dermed umiddelbart en positiv formueeffekt, som ger forbruget ekskl. bolig, s ikke
bare boligforbruget men ogs resten af forbruget vokser. P lngere sigt
forsvinder den positive effekt p det samlede forbrug imidlertid, fordi det
ekstra forbrug er lnefinansieret og reducerer formuen. Der er ingen formel lnerestriktion p den private sektor i ADAM, men i steady state vokser formuen i takt med indkomsten, s det private opsparingsoverskud,
dvs. indkomst minus forbrug minus investering, ender med at svare til
vkstraten gange den finansielle formue. Heraf kan man udlede den langsigtede forbrugseffekt af at ge boligeftersprgslen, jf. boks 3.6.

Figur 3.13
Forgelse af boligeftersprgsel, 1 pct.

0.8
0.6
0.4
0.2
0
-0.2
-0.4
0
10
20
30
40
50
60 r
Privat forbrug, fCp

Privat forbrug ekskl. boligbenyttelse, fCpuxh
Privat forbrug af boligbenyttelse, fCh
Boks 3.6
Boligeftersprgslens langsigtede forbrugseffekt

Vi sger et udtryk for forbruget i steady state. Udtrykket udledes, jf. boks
3.2, af formueligningen, der med boligmarkedet inkluderet kan skrives:
W =W1+(Y Ch Cxh Ih)+Dif(Wh)

hvor den forbrugsdeterminerende formue, W, bestr af finansiel formue
og boligkapital, Wh, s Dif(W) er opsparingsoverskuddet plus Dif(Wh).
Opsparingsoverskuddet er indkomsten, Y, minus summen af boligforbrug, Ch, og forbrug ekskl. bolig, Cxh, minus boliginvesteringen, Ih.
Indkomsten, Y, splittes op i renteindkomst p den finansielle formue,
rente(W-1Wh,-1), samt indkomst ekskl. rente, Yexrente. Desuden skrives
steady state ndringen i formuen, W, som vkstW-1, og det samme
glder boligformuen, Wh. Med disse omskrivninger indsat, fremkommer
flgende ligning for det samlede forbrug i steady state:
Cxh + Ch = Yexrente Ih +(rente vkst)(W1 Wh,1)

Hvis renten er lig steady-state-vksten, forsvinder leddet med formuestrrelserne. Hvis vi yderligere kunne antage, at afkastet af boligkapitalen svarede til boliginvesteringen, og at resten af indkomsten var upvirket, ville det samlede steady state forbrug vre upvirket, s enhver
stigning i Ch udlste samme fald i Cxh. ADAMs beregningsgrundlag er
imidlertid ikke kalibreret, s boligafkastet svarer til boliginvesteringen.6
6 I ADAM vil en permanent forgelse af boligformuen ge rentefradraget men ogs den ejendomsre-
laterede skat, s nettoeffekten p disponibel indkomst er beskeden og delgger ikke forudstningen, om at indkomsten ekskl. boligafkast er konstant. I kapitel 11 afsnit 2 regnes p effekten af
at ge den samlede forbrugstilbjelighede, og i den beregning udlser det forgede rentefradrag en
mrkbar forbrugseffekt.
Konkret er boligbranchens kapitalafkast 15 pct. strre end boliginvesteringerne i grundforlbet. Afkastet er her mlt som forskellen p boligbranchens vrditilvkst og lnsum og indgr som en del af indkomstvariablen, Yexrente. Den nvnte forskel p afkast og investering fylder kun
1,7 pct. i det samlede forbrug, s en forgelse af boligbeholdningen med
1 pct. bidrager til steady state forbruget med beskedne 0,017 pct.
Forholdet mellem de to forbrugskomponenter, Cxh og Ch, pvirkes i modelberegningen af den relative boligpris. P langt sigt er den relative
boligpris dog nogenlunde undret, s der er ingen nvnevrdig langsigtet substitutionseffekt p boligforbruget. Det vil sige, at hvis langsigtseffekten p forbruget ekskl. bolig er x pct., er langsigtseffekten p boligforbruget netop 1 pct. mere, 1+x pct., fordi vores modelberegning gr ud
p at justere boligeftersprgslens konstant op med netop 1 pct.
I grundforlbet fylder de to forbrugskomponenter, forbruget ekskl. bolig
og boligforbruget, henholdsvis 80 og 20 pct. i det samlede privatforbrug.
Dermed kan den samlede forbrugseffekt skrives som, 0,8x+0,2(1+x)
pct. Hvis boligproduktionen ges med 1+x pct., ges det samlede steady
state forbrug med (1+x)0,017 pct., jf. ovenfor, s x kan bestemmes af
ligningen, 0,8x+0,2(1+x)=(1+x)0,017. Det ubekendte x beregnes til
-0,185 pct., s 1+x er 0,815 pct. De to pct.-tal minder om den ADAMberegnede langsigtseffekt p henholdsvis forbruget ekskl. bolig og boligforbruget, jf. figur 3.13.
Den relative pris i boligeftersprgselsligningen (3.14) pvirkes ikke nvnevrdigt p langt sigt, s p langt sigt er boligforbruget get 1 pct. i forhold til forbruget ekskl. bolig. Nrmere bestemt er boligforbruget p langt
sigt steget ca. 0,8 pct., mens forbruget ekskl. bolig er faldet ca. 0,2 pct. i
forhold til beregningens grundforlb, jf. figur 3.13. Effekten p det samlede forbrug er p langt sigt lille, og de nvnte effekter p boligforbruget og
resten af forbruget afspejler, at boligforbruget og resten af forbruget fylder
henholdsvis 20 og 80 pct. i det samlede forbrug, jf. boks 3.6.
3.9 Den estimerede boligmodel

Boligmodellen har to estimerede ligninger, n for boligprisen og n for boligmngden.
Ligningen for
boligprisen
Til prsentationen af den estimerede boligprisligning indfres ADAMnotationen, s nsket boligmngde hedder fKbhw, forbruget fCpuxh, boligprisen phk, usercostraten p bolig er buibhx, og prisen p forbruget er
pcpuxh. Endvidere skrives ligningen med logaritmer, og der indfres en
logistisk trend, som er en brk med en eksponentialfunktion af tiden i
nvneren og med koefficienten 2. Den nye udgave af (3.14) kaldes
(3.14*).
(3.14*)
buibhx phk
2
log( fKbhw) =0* + log( fCpuxh) + 1 log
+
-0.3739
(tid-1969.04)
pcpuxh 1+e
Den logistiske trend skal som omtalt fange, at boligmngden er lav i begyndelsen af estimationsperioden, uden at boligprisen er specielt hj.
Variablen tid angiver rstal, og den logistiske trend ligger mellem nul og n
og har vrdien samt vendetangent i 1969. Koefficienten til tiden indebrer, at den logistiske trend ligger tt p 1 fra ca. 1980 og frem, jf. figur
3.14 hvor trenden er tegnet for 37 r p hver side af 1969. Kurven minder
om et S. Boligligningernes estimationsperioder starter omkring 1970, s
kun den verste del af esset er i brug.
Figur 3.14
Logistisk trend i ligningen for nsket boligmngde
0.8
0.6
0.4
0.2
0
1940
1950
1960
1970
1980
1990
2000
Boligprisen er bestemt i en fejlkorrektionsligning, hvor ndringen i boligprisen flger af den laggede forskel p nsket og faktisk boligmngde
suppleret med ndringen i privat forbrug og ndringen i usercostsatsen. I
den estimerede kortsigtsdynamik indgr ogs det laggede residual som
forklarende variabel, svarende til at ligningens residual, kaldet u, flger en
simpel autoregressiv proces, s u=u-1+, hvor er hvid stj. Den samlede boligprisligning, som estimeres, er vist i ligning (3.16), og de estimerede koefficienter er vist i tabel 3.6.
(3.16)
Dlog(phk) = 0 + 1 Dlog( pcpuxh) + 2 Dlog( fCpuxh)

fKbh-1
+3 Dif(buibhx ) + 4 d06 log
+ u-1
fKbhw-1

Tabel 3.6
Estimeret boligprisligning
Variabel
ADAM-navn
Boligpris
Konstant
Privat forbrugspris
Privat forbrug ekskl. bolig
Usercostrate
Dummy i 2006
Fejlkorrektion
Relativ pris p boligydelse
Logistisk trend
Konstant i langsigtsligning
Dlog(phk)
Dlog(pcpuxh)
Dlog(fCpuxh)
Dif(buibhx)
d06
log(fkbhw1 /fkbhw1)
log(buibhx phk/pcpuxh)
Se ligning (3.9*)
Lagget residual
Koefficient
Std.afv.
-0,009
1,000
1,388
-5,733
0,087
0,946
0,300
1,430
-0,501
2,964
0,254
0,793
0,043
0,331
2,966
-
-0,689
0,163
0
1
2
3
4
1
2
0
Anm: n=1973-2006 s=0,043 R2=0,781
Frste variabel p hjre side er forbrugsprisens stigning med koefficienten

1. Det vil sige, at ligningen reelt forklarer den reale boligprisstigning. De
signifikante frste rs effekter fra bde forbrug og usercost er med til at gre boligprisen til en konjunktur- og renteflsom variabel i ADAM.
Som nrmere omtalt i boks 3.7 er den anvendte usercostrate et gennemsnit af en principielt korrekt realrente-baseret usercostrate og en frste rs
lneydelse, der er baseret p en nominel rente. Det bemrkes, at den principielt opgjorte usercostrate er negativ i midten af 70erne, hvor realrenten
efter skat var negativ, s det er kun muligt at estimere priselasticiteten, 1,
fordi den anvendte usercostrate inddrager frste rs lneydelse.
Boks 3.7
Usercostraten i boligprisligningen
Principielt sammenfatter usercostraten p boliger fire elementer: Rente, inflation, skat og afskrivning, jf. Poterba (1984). Den principielt
rigtige usercostrate kan skrives som:
usercost = i (1- t) - dp + s + d
hvor i er rente, t er skattesats p negativ kapitalindkomst, dp er inflation, s er boligbeskatning, og d er afskrivning.
Til brug for ADAMs boligprisligning er denne usercostrate suppleret
med et udtryk for boligkberens betaling i det frste r efter boligkbet:
1.rsbetaling = i (1- t)+ s + d + a

hvor a er afdraget p boliglnet. De vrige variable er som i usercost.
ADAMs usercostrate er et gennemsnit af de to viste rater.
ADAMusercostrate = 0.5 usercost + 0.5 1.rsbetaling

= i (1- t) 0.5 dp + s + d + 0.5 a
Der er to forskelle p usercost og 1.rsbetaling. I usercost er inflationen

trukket fra, og i 1.rsbetaling er boliglnsafdraget lagt til. Fradraget af
inflationen afspejler, at usercostraten i teorien altid er baseret p en
realrente, da prisstigningen p en kapitalgenstand gr det billigere at
eje genstanden. Inflationselementet i renten fungerer ud fra den betragtning som et gldsafdrag, der fr nettoformuen til at stige. Det vil
sige at til forskel fra den teoretiske usercost, omfatter frste rs betaling bde et realt gldsafdrag p dp og et formelt gldsafdrag p a.
Selv om hverken reale eller formelle afdrag tller som omkostning,
kan de godt afskrkke potentielle boligkbere med finansieringsproblemer. Problemstillingen med reale afdrag var tydelig, mens inflationen og renten var hje i 70erne. Dengang fyldte det frste rs lneydelse ofte meget i boligkberens privatkonomi. Samtidig betd det
hje renteniveau, at det formelle gldsafdrag kun fyldte lidt i frste
rs ydelse p et 30 rs annuitetsln. I dag fylder det formelle afdrag
mere i ydelsen p afdragsbelagte ln, og afdragsfriheden betyder mere
for frste rs ydelse, end den ville have gjort i 70erne.
Strstedelen af estimationsperiodens variation i ADAMs sammenvejede usercostrate er dog skabt af renteudviklingen. Den anvendte rente
er et vejet gennemsnit af den 30- og den 1-rige rente, og da den korte
rente har vret den laveste, har de senere rs anvendelse af de korte
ln reduceret den gennemsnitlige rente.
Det er valgt at indstte en dummy, som er n i 2006 og nul i andre r.
Dummyen forklarer 8,7 pct. af de godt 20 pct. boligprisstigning i 2006.
Behovet for en dummy i 2006 kan afspejle, at der p det tidspunkt var
overdrevne forventninger til boligpriserne.
Det bemrkes ogs, at boligeftersprgslens langsigtede priselasticitet p
-0,3, jf. tabel 3.6, er numerisk godt det dobbelte af, hvad man fr som frit
estimat. De -0,3 svarer til priselasticiteten i den tidligere ADAM-version.
Ved at bevare den gamle priselasticitet bliver modellen mere stabil og
svinger mindre ved std til de eksogene. Til gengld tager det lngere tid
at n frem til en ligevgt p boligmarkedet.
Ligningen for
boligmngden
(3.15*)
Anskaffelsesomkostningerne i den estimerede lignings Tobins q bestr ikke

blot af boliginvesteringsprisen, pibh, men inddrager ogs prisen p byggegrunde, phgk. Prisen p byggegrunde er inddraget, fordi modellens boligpris, phk, er prisen for hele ejendommen inkl. byggegrunden. Boligmngden er en nationalregnskabsstrrelse opgjort ekskl. jord, og man kunne njes med at have investeringsprisen i Tobins qs nvner, hvis boligprisen,
phk, var mlt ekskl. prisen p jord, men sdanne data foreligger ikke. Med
den nvnte tilfjelse til nvneren i Tobins q, med anvendelse af logaritmer p begge sider af lighedstegnet og med ADAM-notation bliver (3.15)
til (3.15*).
phk
dlog (fKbh)= 0 + 1 log
0
.
8
pibh
+
0
.
2
phgk
Den estimerede ligning for boligmngden er konstrueret ved at lagge Tobins q i (3.15*) med et r, og supplere med lidt kortsigtsdynamik. Supplementet omfatter tre variable: Samme rs ndring i Tobins q, en variabel,
som beskriver antallet af stttede boliger under opfrelse, nbs, i forhold til
boligmngden samt ndringen i den logistiske trend fra boligprisligningen.
(3.17)
phk
nbs
Dlog(fKbh) = 1 Dlog
+ 2
fkbh-1
.8 pibh+.2 phgk
*
phk-1
1
+ 3 Dif
+ 1* log
+ 0
-0.3739(tid-1969.04)
1+e
.8 pibh-1+.2 phgk-1
Variablen med stttede boliger fanger, at boliginvesteringerne umiddelbart pvirkes, hvis der i en periode bygges flere stttede boliger. ndringen i den logistiske trend fanger, at boligmngden voksede hurtigst i begyndelsen af estimationsperioden, uden at boligprisen og Tobins q var
specielt hje.
De estimerede koefficienter til (3.17) er vist i tabel 3.7.
Tabel 3.7
Estimeret boligmngdeligning
Variabel
ADAM-navn
Boligmngde
Konstant
Tobins q ndring
Stttede boliger
Logistisk trend
Tobins q
Dlog(fKbh)
Dlog(phk/(,8pibh+,2phgk))
nbs/fKbh1
Dif(logistisk trend)
log(phk1/(,8pibh1+,2phgk1))
0*
1
2
3
1*
Koefficient
Std.afv.
0,018
0,015
0,862
0,234
0,025
0,001
0,007
0,288
0,040
-
Anm: n=1968-2006 s=0,0113 R2=0,936 LM(AR1)=3,816
For at undg en meget lang tilpasningstid er det valgt at binde koefficienten til Tobins q til 0,025. Frit estimeret bliver koefficienten kun 0,017, og
forskellen til 0,025 er statistisk signifikant. Koefficienten p 0,862 til variablen med stttede boliger kan tolkes som prisen p en stttet bolig, 0,862
million kr. i 2000-priser.
Samplet for boligmngdeligningen gr nogle r lngere tilbage end samplet for boligprisligningen, og anvendelsen af den logistiske trend betyder
da ogs mere for estimationen af boligmngdeligningen end for estimationen af boligprisligningen.
Det kan tilfjes, at boliginvesteringen kan bestemmes ud fra boligmngden ved at lgge ndringen i boligmngden sammen med afskrivningsraten gange boligmngden. Strengt taget er der her ikke tale om en simpel
sum af kapitalndring og afskrivning, for bde boligmngde og -investering er nationalregnskabsstrrelser, der er opgjort i faste priser ved
hjlp af kdeindeks. Man skal derfor bruge kdeindeksformlen, som er
beskrevet i boks 3.8.

Boks 3.8
Kdeindeks i ADAM
Motivation for kdeindeks i nationalregnskabet
Fr kdeindekset blev indfrt i nationalregnskabet i 2005, var mngderne vgtet med prisen fra et fast basisr. For perioder langt fra basisret kan denne fremgangsmde give urealistiske resultater, hvis der
er betydelige og systematiske forskelle i varernes prisudvikling. Det
typiske eksempel er IT-produkter over for traditionelle varer. Prisen
p IT-produkter falder r for r, mens mngden stiger kraftigt, isr
nr man som i nationalregnskabet kvalitetskorrigerer pris og mngde.
Fx er det amerikanske prisindeks p IT hardware og service faldet til
en tiendedel siden indeksets start i 1988, og den relative pris p IT er
mindst faldet tilsvarende. Hvis IT i dag fylder 10 pct. af erhvervenes
investeringer i rets priser, fylder de derfor over halvdelen, hvis dagens investeringer opgres i 1988-priser (1010/(1010+90)=0,53).
Det er urealistisk, at give IT s stor vgt i investeringsmngden.
Man slipper uden om dette mleproblem ved at benytte kdeindeks,
hvor basisret altid er det foregende r. Mange lande er de senere r
get over til at bruge kdeindeks i deres nationalregnskab, herunder
Danmark. ADAM anvender nationalregnskabets opgrelser, og modellens mngdemssige identiteter afspejler nationalregnskabets kdeindeksformel.
Kdeindeksfomlen
I ADAM benyttes Laspeyresmngder ligesom i nationalregnskabet.
Laspeyres kdeformlen for mngder er:
fX = fX 1
(3.18)
fX:
fXi:
pxi:
fX1 px1,1 + fX 2 px2,1

fX1,1 px1,1 + fX 2,1 px2,1
Mngdeindeks for aggregat
Mngde af underkomponent i
Pris p underkomponent i
Formlen siger, at kdemngdeindekset er lig indekset i forrige r

gange udviklingen i underkomponenterne vgtet med forrige rs
priser.
Til Laspeyres kdemngdeindeks hrer et Paasche kdeprisindeks,
px:
px = px 1
(3.19)
fX1 px1 + fX 2 px2

fX1 px1,1 + fX 2 px2,1
Ganges Laspeyres mngdeindekset med Paasche prisindekset, fs

vrdien i rets priser, og hvis vi ganger mngdeindeksformlen i
(3.18) med det laggede prisindeks, kan hjresiden reduceres:
(3.20)
fX px 1 = fX1 px1,1 + fX 2 px2,1

fX = fX1
px1,1
px 1
+ fX 2
px2,1
px 1
Denne formulering af kdeformlen er benyttet i ADAM. Det samlede

aggregat, fX, fs ved at vgte mngderne af underkomponenterne
sammen med de relative laggede priser. Det vil sige, at varer med svag
prisudvikling fr mindre og mindre vgt. Med det gamle fastvgtsindeks var aggregatet en uvgtet sum af underkomponenterne. Med
kdeindeks indgr priserne, hver gang fastprisvariable sammenregnes. I ligning 7 i kapitel 6 er kdeformlen anvendt p sammenhngen
mellem investering og kapitalapparat, det vil sige mellem en strm
over et r og en beholdning p et tidspunkt.
Bemrk, at den relative vkst i kdeaggregatet kan beregnes ved at
veje vksten i underkomponenterne med forrige rs vrdiandel. Dvs.
(3.21)
X1,1 fX1 fX1,1 X 2,1 fX 2 fX 2,1

fX fX 1
=
+
fX 1
X 1
fX1,1
X 1
fX 2,1
hvor variable uden foranstillet f er vrdier.
Beregning af kdeaggregat ud fra ADAM-variable
Til slut vises, hvordan man kan lave et kdeaggregat for det samlede
forbrug, fC, ud fra ADAM-variablene for privat og offentligt forbrug,
fCp og fCo.
Med den gamle fastvgtsopgrelse var fC lig fCp + fCo i alle r. Opgjort med kdeindeks er fC ogs lig fCp + fCo i basisret, fx 2005, hvor
faste priser svarer til lbende. Dermed har vi umiddelbart fC i 2005 og
kan bruge (3.18) til r for r at beregne fC i perioden efter 2005. For
rene fr 2005 vender vi (3.18) om og beregner fC ved hjlp af formlen:
fC 1 = fC
fCp1 pCp1 + fCo1 pco1

fCp pcp1 + fCo pco1
(3. 18*)
Det tillhrende prisindeks, pc, kan beregnes som (Cp + Co)/fC.

Sammenfatning
af kapitel 3
Kapitel 3 har prsenteret ADAMs forbrugsbestemmelse samt ligningerne

for boligpris og boligmngde. Forbruget afhnger af indkomst og formue,
og forbrugsfunktionens formue omfatter boligformuen, der afspejler boligprisen. Samtidig er boligprisen bestemt af usercostraten p boligkapital
samt af forbruget ekskl. boliger, s forbruget pvirker boligprisen.
Samspillet mellem boligprisen og forbruget betyder, at boligmarkedet
bidrager til at forstrke de modelberegnede konjunktureffekter p eftersprgsel og beskftigelse. Desuden pvirker rentendringer indirekte
forbruget ved at pvirke boligprisen og dermed modellens forbrugsbestemmende formue.
P kort sigt er det primrt boligprisen som reagerer p en eftersprgselsndring, men p langt sigt er boligprisen bestemt af byggeomkostningerne, og det er i stedet boligmngden som reagerer.
Det samlede private forbrug er i modellen opdelt i otte komponenter,
hvoraf n er boligforbruget. De vrige syv komponenter er fastlagt p
grundlag af komponenternes relative priser og forbruget ekskl. bolig. Forbrugssystemet bestemmer eftersprgslen efter beholdningen af personbiler, s bilkbet fungerer som en investeringsvariabel og bliver dermed
srlig konjunkturflsom.
Udenrigshandel - 71
4. Udenrigshandel
Eksporten er en central eftersprgselskomponent, som inkl. stransport
og andre tjenester svarer til 50 pct. af BNP, mens importen er en vsentlig del af den samlede tilgang og derigennem med til at bestemme
den indenlandske produktion.
Eksporten er grundlggende bestemt af udviklingen p det udenlandske eksportmarked, mens importen afhnger af udviklingen p hjemmemarkedet.
Der er ofte fokus p eksportens og importens reaktion p forholdet mellem dansk og udenlandsk pris. Jo strre udenrigshandlens priselasticitet
er, jo hurtigere fortrnges produktionseffekten af ndringer i eftersprgslen, og jo lettere nr produktionen og beskftigelsen deres langsigtede ligevgt. ADAMs priselasticitet i udenrigshandlen er p niveau
med, hvad man finder i mange udenlandske modeller, og en smule lavere end i SMEC.
Udenrigshandlens priselasticitet er som sagt vigtig for tilpasningen p
langt sigt. P kort sigt bidrager eksporten til at trkke dansk konomi
med i den internationale konjunkturudvikling, mens importens konjunkturreaktion dmper de kortsigtede udsving i dansk produktion.
Udgangspunktet for modelleringen af svel eksporten som importen er
Armingtons markedsandelsmodel, jf. Armington (1969). For importens
vedkommende kan modellen skitseres som flger: En given dansk eftersprgsel efter en vare kan dkkes af enten indenlandsk produktion eller
import. Begge typer tilgang tilpasser sig eftersprgslen, men fordelingen p de to tilgange afhnger af deres pris, s importen er en funktion
af eftersprgslen og af den relative pris p importen over for den importkonkurrerende produktion. Samme grundmodel er anvendt p
eksporten, idet eksporten set fra udlandets side er import fra Danmark.
Dermed bliver eksporten modelleret som en funktion af den udenlandske eftersprgsel og af den relative pris p eksporten over for den udenlandske importkonkurrerende produktion.
I det flgende gennemgs modelleringen og de opstillede ligningers
egenskaber for frst eksporten og derefter importen.
4.1 Eksport
Markedsandelen
afhnger af den
relative eksportpris
Eksportens langsigtede elasticitet mht. den udenlandske eftersprgsel

er, som i alle modeller af Armington-typen, bundet til 1, s der er tale
om en model for eksportens markedsandel, som forklares af den relative
eksportpris med en estimeret priselasticitet. Priselasticiteten er betegnet
med koefficienten 1 i flgende langsigtsligning for eksportens markedsandel, der er opgjort i faste priser.
72 - Udenrigshandel
(4.1)
fE pe 1
=
fEe pee
fE
Eksporten i faste priser
pe
Eksportprisen
fEe
Eksportmarkedsindeks i faste priser
pee
Konkurrentpris, dannet ved sammenvejning af aftagerlandenes importpriser og omregnet til dansk valuta
Hvis eksporten var uendelig priselastisk, ville den danske eksportpris,
pe, vre givet fra udlandet og svare til den udenlandske konkurrentpris,
pee. Den estimerede priselasticitet er imidlertid endelig for alle eksportkomponenter, og den danske eksportpris afspejler de danske produktionsomkostninger, idet eksportprisen i ADAM findes ved at sammenveje
priserne p den tilhrende leverance af produktion og import.
Priselasticiteten i (4.1) er negativ, svarende til at markedsandelen falder, nr den danske eksportpris stiger i forhold til de udenlandske konkurrenters pris. Data tyder da ogs p, at der er en negativ korrelation
mellem relativ pris og markedsandel for dansk industrieksport, jf. figur
4.1, hvor industrieksporten er afgrnset til varegrupperne SITC 5 til 9.
Figur 4.1
Industrieksportens markedsandel og relative pris

1.4
1.3
1.2
1.1
1
0.9
0.8
0.7
1970
1975
1980
1985
Markedsandel (2000=1)
1990
1995
2000
2005
Relativ pris (2000=1)
Den negative korrelation ses isr i perioden fra 1970ernes slutning og

frem til omkring 1990. Kronen blev nedjusteret i begyndelsen af nvnte
periode, og det tydelige nedadrettede udsving i den danske relative pris
var ledsaget af et opad rettet udsving i markedsandelen. Det procentvise
opsving i markedsandelen var strre end det procentvise nedsving i den
relative pris, men efter 1990 er bde udsving og korrelation i de to strrelser blevet mindre tydelig.
Udenrigshandel - 73
4.2 Eksportligningernes egenskaber

P basis af de i figur 4.1 anvendte data er industrieksportens langsigtede priselasticitet estimeret til -2,00, frste rs priselasticitet er -0,75,
mens frste rs eftersprgselselasticitet er 0,62, jf. gengivelse af eksportligningernes parametre i tabel 4.1. Tilpasningen fra frste rs eksportreaktion til den p langt sigt nskede eksportreaktion foregr gradvist med en tilpasningsparameter p 0,15. Det vil sige, at industrieksporten hvert r tilpasser sig med 15 pct. af forskellen p faktisk og nsket eksport.
Tabel 4.1
Oversigt over de estimerede eksportrelationer

Eksportvaregruppe
ADAMnavn
Priselasticitet
Tilpasning
Eftersprgselselasticitet
1. r
Langt sigt
1. r
-1,65
-1,78
-2,00
-2,00
-2,26
-0,43
-0,27
-0,75
-0,72
0,66
0,15
0,15
0,15
0,15
0,20
1,00
0,53
0,62
1,00
1,00
Estimerede ligninger
-1,96
-0,60
0,15
0,77
Hele eksporten
-1,58
-0,48
0,12
0,62
fE01
Fdevarer mv
fE2
Rvarer
fE59
Industrivarer
Tjenester ekskl. stransp. fEsq
fEt
Turistindtgter
Eksportens reaktion
for given eksportpris
Industrieksportens reaktion p 1 pct. stigning i eftersprgslen er vist i figur 4.2a, og reaktionen p 1 pct. stigning i konkurrentprisen er vist i
figur 4.2b. Det drejer sig kun om eksportligningens reaktion, s industrieksportens pris er eksogen. Stigningen p 1 pct. i konkurrentprisen
reducerer derfor den relative eksportpris med 1 pct., og den langsigtede
eksportreaktion i 4.2b afspejler prcist den langsigtede priselasticitet.
Det fremgr, at det tager en del r, fr eksportens reaktion svarer til fx
90 pct. af den langsigtede reaktion.
Eksporten
reagerer mindre
med endogen
eksportpris
Figur 4.2 illustrerer som sagt industrieksportens reaktion for given eksportpris. I ADAM afhnger prisen p industrieksporten af de indenlandske omkostninger, og det betyder, at en forgelse af den udenlandske eftersprgsel ikke blot pvirker eksportmngden men ogs ger
eksportprisen, fordi den gede beskftigelse i eksportproduktionen fr
lnnen til at stige. Forgelsen af eksportprisen dmper den umiddelbare eksporteffekt af, at eksportmarkedet er steget, og p den mde omstter ADAM i hj grad markedsstigningen til et forbedret bytteforhold.
Ogs en forgelse af konkurrentprisen vil p langt sigt i hj grad forge
eksportprisen i ADAM og i mindre grad forge eksportmngden, jf.
ogs kapitel 11 afsnit 4, som analyserer modellens reaktion p en 1 pct.
forgelse af alle udefra givne priser i ADAM, herunder eksportens konkurrentpris.
74 - Udenrigshandel
Figur 4.2a
Effekt p eksporten + 1 pct. eftersprgsel

1 Pct.
0.9
0.8
0.7
0.6
0.5
0.4
0.3
0.2
0.1
0
0
10
Samlet eksport
Figur 4.2b
20
30
20
30
Industrieksport
Effekt p eksporten + 1 pct. konkurrentpris

2 Pct.
1.8
1.6
1.4
1.2
1
0.8
0.6
0.4
0.2
0
0
10
Samlet eksport
Industrieksport
Der er estimeret eksportligninger for i alt fem eksportgrupper, jf. tabel

4.1. For eksporten af skibe, fly og boreplatforme bruges resultatet for industrieksporten, mens de resterende to eksportgrupper, energi og stransport, er eksogene.
Den samlede eksport
reagerer mindre i pct.
end industrieksporten
Figur 4.2 viser ikke bare industrieksporten, men ogs den samlede eksports reaktion p 1 pct. stigning i eftersprgsel og konkurrentpris.
Frste rs reaktion p 1 pct. stigning i eftersprgslen er godt 0,6 ligesom
Udenrigshandel - 75
industrieksportens reaktion, jf. ogs tabel 4.1. P sigt reagerer den samlede eksport imidlertid med mindre end 1 pct., fordi der ikke er ndret
ved de to eksogene eksportkomponenter. Den samlede eksport er ogs
mindre prisflsom end industrieksporten, fordi de eksogene eksportkomponenter pr. definition har en priselasticitet p nul.
Fdevarer, energi og
sfragt afviger fra
Amingtonmodellen
Det kan tilfjes, at de estimerede parametre for eksporten af fdevarer,

jf. frste linje i tabel 4.1, er anvendt p en srlig mde. I ADAM er der
formuleret en funktion for landbrugsproduktionen, s det er udbuddet
af landbrugsproduktion, der er priselastisk og reagerer, hvis verdensmarkedsprisen p fdevarer ndrer sig i forhold til de danske omkostninger. Eksporten af fdevarer er bestemt residualt som landbrugsproduktionen minus den indenlandske anvendelse af landbrugsvarer, og
fdevareeksportens pris flger verdensmarkedsprisen.
Dermed afviger fdevareeksporten fra Armingtonmodellens antagelse,
om at der prisdifferentieres mellem de danske og de udenlandske konkurrenters varer, og det kan tilfjes, at ogs prisen p de to eksogene
eksportkomponenter i vidt omgang er givet udefra. Prisen p energieksporten, pe3, er sledes bundet til modellens importpris p rolie, mens
prisen p stransport, pess, helt overvejende afhnger af den eksogene
og verdensmarkedsbestemte pris p stransport, pxqs.
4.3 Eksportmarked og eksportkomponenter

Eksportmarkedet er
aftagerlandenes
import
(4.2)
Dansk eksport er andre landes import, s det er naturligt at mle vksten i markedet for dansk eksport som en vgtet sum af vksten i de
enkelte aftagerlandes import. Landene har ikke lige stor betydning for
dansk eksport, og markedsindeksets vgt til et aftagerlands importudvikling afspejler hvor stor en del af dansk eksport, det pgldende land
aftager:
fEe j
fEe
= we j ,1
fEe1
fEe j ,1
j
fEe
wej
fEej
Danmark
konkurrerer
med de andre
eksportrer
Markedsindeks (2000=1)
Andelen af dansk eksport til aftagerland j
Import i aftagerland j
Markedsandelen for dansk eksport er dermed opgjort som importen fra

Danmark i forhold til aftagerlandenes totale import. Strrelsen p denne markedsandel bestemmes af de danske eksportrers konkurrence
med andre eksportrer p aftagerlandenes importmarkeder, og modellens konkurrentpris for dansk eksport er opgjort som en vgtet sum af
aftagerlandenes importpriser, hvor vgten angiver hvor stor en del af
dansk eksport, der gr til det pgldende land.
Markedsindekset er beregnet p baggrund af oplysninger fra OECDs
Economic Outlook, og markedet omfatter de lande, som har aftaget mi-
76 - Udenrigshandel
nimum 1 pct. af den samlede eksport for den pgldende varegruppe.

For industrivarerne betyder det, at nsten alle OECD-lande samt regionerne steuropa, OPEC og Sydstasien indgr i det samlede marked.
I alt er der 8 eksportkomponenter i ADAM, heraf 5 varer og 3 tjenester.
Opdelingen p varekomponenter flger udenrigshandlens SITC vareklassifikationen, jf. tabel 4.2, som viser hvad komponenterne fylder.
Tabel 4.2
ADAMs eksportgruppering
Eksport af
ADAMnavn
Landbrugs- og nydelsesvarer
Rvarer
Energi
Industrivarer
Skibe,fly og boreplatforme
Tjenester ekskl. stransp. og turistindt.
Stransport
Turistindtgter
I alt, mia. kr.
E01
E2
E3
E59
E7y
Esq
Ess
Et
E
SITCnumre
0+1
2+4
3
5-9
del af 79
-
Andel af eksporten i 2000, pct.

13,0
2,8
5,9
44,5
1,2
13,3
14,3
5,0
602,4
4.4 Estimation af eksportligningerne

Til brug for estimationen er langsigtsligningen i (4.1) opskrevet i logaritmer og suppleret med kortsigtsdynamik til en fejlkorrektionsligning,
der med eksporten af industrivarer, SITC 5-9, som eksempel ser sledes
ud
(4.3)
pe59
Dlog ( fE59 ) = 1 Dlog ( fEe59 ) + 2 Dlog
pee59
+ 3 Dif(dum91)
fE591
pe591
log
+ 1 log
2 dum911
fEe591
pee591
Hvis elasticiteten, 1, til samme rs markedsndring er mindre end
langsigtselasticiteten p 1, mister den danske eksport markedsandele i
begyndelsen af et konjunkturopsving og vinder markedsandele ved konjunkturtilbageslag. En sdan trghed i eksportens reaktion p markedet
kan afspejle, at de danske varer er forholdsvis lidt konjunkturflsomme.
Dertil kommer, at den estimerede elasticitet til markedsndringen bliver for lille, nr der er et mleproblem vedrrende opgrelsen af det
udenlandske marked.
Det m forventes, at frste rs priselasticitet, 2, er numerisk mindre
end den langsigtede priselasticitet, 1, svarende til at det tager tid, fr
en prisndring er slet helt igennem p den efterspurgte mngde.
Udenrigshandel - 77
Den tyske genforening udvidede det danske nrmarked og lftede eksporten til Tyskland, uden at det kan relateres til den relative pris. Der
er derfor indsat en dummy, som er nul fr 1991 og 1 derefter.
Resultatet af estimationen er vist i tabel 4.3. Den beskedne DickeyFuller statistik bekrfter indtrykket fra figur 4.1, om at den langsigtede
sammenhng mellem markedsandel og relativ pris ikke er strk. Det er
svrt at estimere fejlkorrektionsparameteren, som i de fleste eksportligninger er sat til 0,15. Hvis man ger de 0,15, s tilpasningen til ligevgt gr hurtigere, falder estimatet p den langsigtede priselasticitet.
Med den valgte specifikation er der ikke autokorrelation i ligningens
residual.
Tabel 4.3
Variabel
ADAM-navn
Industrieksport
ndring i eftersprgsel
ndring i relativ pris
Fejlkorrektion
Relativ pris
Genforeningsdummy
ndring i genforeningsdum
Dlog(fE59)
Dlog(fEe59)
Dlog(pe59/pee59)
log(fE591)
log(pe591/pee591)
dum91
Dif(dum91)
Koefficient
Std. Afv.
0,62
-0,75
0,15
-2,00
0,30
0,05
0,085
0,089
0,233
-
1
2
1
2
3
Anm: n=1971-2005 s=0,022 R2=0,768 LM(AR1)=0,756 DF= -2,530
Eksportligningens estimation er forbundet med det principielle simultanitetsproblem, at en eksportprisstigning kan vre skabt af trk fra udlandets eftersprgsel eller afspejle en mlefejl i splittet p pris og mngde. I begge tilflde er den estimerede ligning (4.3)s fejlled (fejlleddet
er ikke vist) korreleret med samme rs eksportprisndring p ligningens hjre side, og man fr et skvt skn p ligningens koefficienter.
Problemet er imdeget ved at inddrage en ligning for eksportprisen.
Det har dog ingen signifikant betydning for resultatet i tabel 4.3, at mngde- og prisligningen estimeres simultant.1
De simultant estimerede prisligninger bruges i vrigt ikke i ADAM. I
ADAM er prisen p eftersprgslens komponenter, herunder ogs eksporten, bestemt ved sammenbindingsligninger, der sammenvejer modellens produktions- og importpriser, jf. omtalen af modellens inputoutput system og prissammenbinding i kapitel 5.
4.5 Import
Markedsandelen
afspejler
relativ pris og
international trend
For den del af importen, der konkurrerer med dansk produktion, kan
den langsigtede importligning formuleres, s importens markedsandel
er en funktion af forholdet mellem importprisen og den danske produktionspris samt en trendvariabel, der beskriver den underliggende tendens til get arbejdsdeling og samhandel mellem landene.
1 Estimationen af eksporten er nrmere beskrevet i det elektroniske bilag.
78 - Udenrigshandel
(4.4)
pm
fMz
= 0
f(t)
fAm
px
fMz
fAm
o
pm
px
f(t)
Konkurrerende import i faste priser

Markedsudtryk for importen, dannet ved sammenvejning af
vksten i de enkelte eftersprgselskomponenter i faste priser,
jf. (4.5)
Normal importmarkedsandel i basisret, nr pm = px
Prisen p importvaren
Prisen p den samme dansk producerede vare
Priselasticitet
Logistisk trend for get internationalisering
Importprisen, pm, antages eksogen og givet fra udlandet, s den omkostningsbestemte danske produktionspris, px, er den eneste af de forklarende hjresidevariable i (4.4), der er endogen i ADAM.
Den internationale
trend dkker
flere forhold ...
Den logistiske trendvariabel er ndvendig for at forklare den strke

vkst, der i estimationsperioden har vret i importmarkedsandelen for
de fleste varer, og som ikke fuldt ud kan forklares med udviklingen i de
relative priser. Trenden udtrykker en stigende international arbejdsdeling, der bl.a. skyldes bedre og billigere transportmuligheder samt udviklingen af EUs indre marked. Funktionsformen for den logistiske
trend, som blev omtalt i forbindelse med ligningerne for boligmarkedet
i kapitel 3, er velegnet til at opfange sdanne forhold.
... men er aftaget

de senere r
Det skal tilfjes, at den logistiske trend isr spiller en rolle i begyndelsen af estimationsperioden. I de senere r er den logistiske trends betydning aftaget, svarende til at importens markedsandel i hjere grad
flger den relative pris.
Det kan ogs bemrkes, at der ikke er logistisk trend i ADAMs eksportligninger, da den internationale arbejdsdeling pvirker eksporten ved at
pvirke eksportmarkedet.
Den kortsigtede
eftersprgselselasticitet
er strre end 1
Formuleringen af importligningen i (4.4) indebrer, at importens langsigtede elasticitet med hensyn til eftersprgslen er bundet til 1, som det
er sdvane ved Armingtonmodeller. Den kortsigtede eftersprgselselasticitet er estimeret frit og er i de fleste importligninger strre end 1, s
eftersprgslens importindhold stiger umiddelbart ved opsving i den
indenlandske eftersprgsel og falder, nr eftersprgslen stagnerer.
Den forholdsvis kraftige og hurtige importreaktion p udsving i eftersprgslen er illustreret i figur 4.3, der sammenholder vksten i den
samlede import med vksten i den indenlandske eftersprgsel.
Jo kraftigere importen reagerer p eftersprgslen, jo mindre behver
den danske produktion at reagere, s importens konjunkturflsomhed
dmper udsvingene i den danske produktion.
Udenrigshandel - 79
Figur 4.3
Import og indenlandsk eftersprgsel

20
15
10
5
0
-5
-10
-15
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
Import pct.vis vkst

Indenlandsk eftersprgsel pct.vis vkst
4.6 Importligningernes egenskaber

Modellen har ligninger for tre importgrupper, og de centrale parametre
er anfrt i tabel 4.3. Den estimerede langsigtede priselasticitet for den
konkurrerende import er i gennemsnit -0,9, men da en stor del af importen ikke konkurrerer med dansk produktion og dermed har en priselasticitet p nul, er hele importens gennemsnitlige priselasticitet kun -0,4.
Det vil sige, at importen str for en vsentlig mindre del af udenrigshandlens prisflsomhed end eksporten.
Tabel 4.3
Estimerede importligninger
Importvaregruppe
ADAMnavn
Priselasticitet
Langt sigt
1. r
Tilpasning
Eftersprgselselasticitet
1. r
Fdevarer mv.
Rvarer
Industrivarer
fMz01
fmz2
fMz59
-0,44
-0,93
-0,96
-0,27
-0,66
-0,76
0,57
0,20
0,45
1,23
1,65
1,21
Estimerede ligninger
Hele importen
-0,89
-0,40
-0,69
-0,31
0,45
fM
1,24
1,11
Som det fremgr, er frste rs eftersprgselselasticitet strre end 1, og

det kan ogs bemrkes, at de estimerede tilpasningsparametre for importen er strre end de 0,15, som tilpasningsparameteren er sat til i de
fleste eksportligninger.
80 - Udenrigshandel
Figur 4.4a
Effekt p importen + 1 pct. eftersprgsel

1.4
Pct.
1.2
0.8
0.6
0.4
0.2
0
0
Figur 4.4b
10
20
30
20
30
Effekt p importen + 1 pct. importpris

0
Pct.
-0.1
-0.2
-0.3
-0.4
-0.5
-0.6
-0.7
-0.8
-0.9
0
10
Reaktionen i de estimerede importligninger p 1 pct. stigning i importeftersprgslen, dvs. variablen fAm i importligningen i (4.4), er illustreret i figur 4.4a. Reaktionen p 1 pct. stigning i importprisen er illustreret
i figur 4.4b.
Importen reagerer
hurtigere end
eksporten
Figur 4.4 kan sammenlignes med den tilsvarende figur 4.2 for eksporten, og det fremgr, at importen reagerer hurtigere end eksporten, ikke
mindst p eftersprgselsstd, hvor importen som omtalt reagerer kraf-
Udenrigshandel - 81
tigt i det frste r og stiger mere i pct. end eftersprgslen stiger. Importen er ogs forholdsvis hurtig til at n sin langsigtede respons ved prisstd. Til gengld reagerer importen som nvnt mindre p prisndringer end eksporten.
4.7 Importmarked og importkomponenter

Importligningernes udtryk for importmarkedet, fAm, sammenvejer eftersprgselskomponenterne med strrelsen af deres importindhold.
Dermed tages der hensyn til, at importindholdet i nogle anvendelser er
hjere end i andre, fx er importindholdet i maskininvesteringerne langt
hjere end i tjenesteforbruget. Sammenvejningen er udfrt ved at tage
udgangspunkt i fordelingen af importen p anvendelser ret fr.
(4.5)
M_f j ,1 f j
fAm
=
fAm1
f j ,1
j Mz 1
fAm
fj
M_fj
Mz
Markedsudtryk for importen

Eftersprgselskomponent j
Import til eftersprgselskomponent j
Import i alt
Vkstraten i markedsudtrykket findes med andre ord som et vejet gennemsnit af vkstraterne i de enkelte anvendelser, hvor det foregende
rs fordeling af importen p anvendelser benyttes som vgte. Denne
fremgangsmde er analog til definitionen af markedsudtrykker for eksporten, vist i (4.2). Markedsudtrykket er opgjort som et indeks med
2000=1, s brken fMz/fAm udtrykker ikke niveauet for eftersprgslens
importandel.
Importen er i ADAM opdelt p 10 komponenter, heraf 8 varer og 2 tjenester. For varerne er opdelingen baseret p SITC vareklassifikationen.
De to tjenestekomponenter er turistudgifter og import af vrige tjenester. I tabel 4.4 nedenfor er vist en oversigt over de 10 importkomponenter.
Importen er opdelt i
konkurrerende og
Ikke-konkurrerende
Mange af de 10 importkomponenter er i modellen yderligere delt op i to

dele: En del, som konkurrerer med danske varer og dermed har en prisog konjunkturflsom markedsandel, og en ikke-konkurrerende del, som
passivt flger eftersprgslen. Konkurrerende import er i ADAM markeret ved at tilfje et z efter M. Fx er fMz59 den konkurrerende del af industriimporten, og de estimerede importligninger vedrrer udelukkende den konkurrerende import.
82 - Udenrigshandel
Tabel 4.4
Ikke-konkurrerende
import
ADAMs importgruppering
Import af
ADAMnavn
SITCnumre
Landbrugs- og nydelsesvarer
Rvarer
Kul og koks
Rolie
Olieprodukter, el og gas
Industrivarer
Person- og lastbiler
Skibe,fly og boreplatforme
Tjenester ekskl. turistudgifter
Turistudgifter
I alt, mia. kr.
M01
M2
M3k
M3r
M3q
M59
M7b
M7y
Ms
Mt
M
0+1
2+4
32
333
Rest af 3
5-9
del af 79
del af 79
-
Andel af importen i 2000, pct.

7,3
2,6
0,3
1,4
3,5
49,3
3,0
2,1
25,0
5,5
524,3
Af de 10 importkomponenter er 6 fuldt ud regnet som ikke-konkurrende

import. Det drejer sig om importen af
kul, rolie og gas, fM3k og fM3r, som er s homogene varer, at man

ikke kan forvente relative priser forskellige fra 1
biler, fM7b, hvor der ikke eksisterer danske konkurrerende varer
skibe fly og boreplatforme, fM7y, der bestr af f og store enheder
med usikre prisindeks
vrige tjenester, fMs, der primrt er underleverancer til oversisk
transportvirksomhed
turistudgifter, fMt, der er modelleret under det private forbrug, jf.
afsnit 3 i kapitel 3.
For hver af de resterende 4 importkomponenter bestr den ikke-konkurrerende del primrt af importleverancerne til offentligt varekb, til reeksport og til lagerinvesteringer. Importleverancen til den offentlige
sektor formodes at vre overvejende institutionelt bestemt og er derfor
regnet som ikke-konkurrerende import. Varer, der er importeret til reeksport uden dansk forarbejdning, konkurrerer formentlig heller ikke
med dansk produktion, og importen til lager er modelleret som andre
lagerinvesteringer, jf. afsnittet om lagerinvesteringer i kapitel 6.
Bortset fra den del af den ikke-konkurrerende import, som er modelleret srskilt, er den ikke-konkurrerende import gjort proportional med
eftersprgslen, dvs. at andelen af ikke-konkurrerende import i hver
enkelt eftersprgselskomponent holdes undret. Fx er importleverancen af raffineret olie til olieraffinaderierne, fM3q_Xng, sat til at flge udviklingen i olieraffinaderiernes energikb, fVeng, ved hjlp af flgende
ligning
(4.6)
fM 3q _ Xng
fVeng
=
fM 3q _ Xng 1
fVeng 1
Udenrigshandel - 83
4.8 Estimation af importligningerne2

Udgangspunktet for estimationen af ligningerne for den konkurrerende
import er en logaritmisk formulering af (4.4) som langsigtsligning for
den nskede import, fmzw.
(4.7)
1
pm
log( fMzw)= log( fAm) + log
+ 0+
1+ e - (t- )
px
Summen af ligning (4.7)s konstant og logistiske trendled kan variere
mellem 0 og 0+1, og koefficienterne og bestemmer stejlheden og
tidspunktet for maksimal vkst i det logistiske trendled, jf. omtalen af
boligligningernes logistiske trend i kapitel 3.
Forskellen p nsket og faktisk import indgr i fejlkorrektionsformen
for importen.
(4.8)
fMz1
pm
Dlog( fMz ) = 1 Dlog( fAm) + 2 Dlog
- log
px
fMzw1
Importgruppe- og branchebetegnelsen er udeladt i (4.7) og (4.8), men
ellers svarer de to ligningers variabelnavne til ADAMs. Den logistiske
trends parametervrdier er ikke vist, men de vrige parametre i (4.7)
og (4.8) er for hver af de tre estimerede importligninger gengivet i den
tidligere viste tabel 4.3.
Estimationen af ligningerne (4.7) og (4.8) er for nsten alle varer foretaget i t trin som et samlet system. Systemet er ikke-linert i trend-parametrene, og , men linert i de vrige parametre.
Sammenfatning
af kapitel 4
Ligningerne for udenrigshandlen er vigtige i en model for en lille ben

konomi. Der er fokus p udenrigshandlen og ikke mindst eksportens
priselasticitet, som er vigtig for hvor hurtigt, konomien vender tilbage
til sin ligevgt, og hvor stor pristilpasning, det krver. ADAMs priselasticitet i udenrigshandlen er p niveau med, hvad man finder i mange
udenlandske modeller, og en smule lavere end i SMEC.
2 P grund af problemer med at tilbagefre importvaregrupperne er importligningerne ikke esti-
meret i forbindelse med den her omtalte modelversion. I stedet er importligningerne viderefrt
undret fra den senest foregende modelversion.
Produktion og input-output - 85
5. Produktion og input-output
Kapitlet gennemgr bestemmelsen af erhvervenes produktion, varekb
og bruttovrditilvkst. Denne bestemmelse betegnes traditionelt
mngde-sammenbindingen. Desuden gennemgs pris-sammenbindingen,
som vedrrer bestemmelsen af priser p anvendelseskomponenterne ud
fra priser p import og dansk produktion. Flles for de to typer sammenbinding er, at de sikrer den indbyrdes konsistens af modellens
egentlige adfrdsligninger ved at binde eftersprgsel og udbud sammen.
5.1 Udbud og eftersprgsel

Ligevgt p
varemarkedet
(5.1)
Udgangspunktet for ADAMs bestemmelse af erhvervenes produktion og

bruttofaktorindkomst er lrebogsmodellernes simple ligevgtsbetingelse for varemarkedet:
Y+M =C+I+E
dvs. at bruttonationalproduktet, Y, plus import, M, er lig med summen
af forbrug, C, investeringer, I, og eksport, E, alle i rets priser.
Til brug i ADAM skal betingelsen dog omformes lidt. For det frste er
det vsentligt at opdele bruttonationalproduktet i den del, der er produktskatter, Sv, og resten, som er bruttovrditilvkst i produktionen,
Yf, sledes at Y=Yf+Sv. For det andet er ligevgtsbetingelsen i ADAM
formuleret for produktionsvrdien, X, dvs. produktionen opgjort inklusiv erhvervenes varekb, som omfatter kb af varer og tjenester til input
i produktionen. Hvis V betegner det samlede varekb, kan produktionsvrdien skrives X=Yf+V.
Ligevgtsbetingelsen kan efter disse definitioner omskrives til
(5.2)
X + M + Sv = V + C + I + E
Venstresiden af (5.2) er den samlede tilgang (udbud) af varer og tjenester i markedspriser, og den stammer fra enten dansk produktion eller
import inkl. plagte skatter. Hjresiden af (5.2) er den samlede anvendelse (eftersprgsel) af varer af tjenester, og den bestr af erhvervenes
varekb, V, samt tre grundkomponenter i endelig anvendelse, nemlig
forbrug, investering og eksport. Tilgang og anvendelse skal vre lig
med hinanden.
Ikke n,
men mange
ligevgte
ADAM indeholder ikke kun n af disse ligevgtsbetingelser, men mange, for i princippet er der en ligevgtsbetingelse for hver vare. Den her
viste krydsning af tre tilgange og fire anvendelser kan opstilles i en
input-output tabel:
86 - Produktion og input-output
(5.3)
X = XV + X C + X I + X E
M = MV + M C + M I + M E
Sv = SvV + SvC + SvI + Sv E
hvor eksempelvis XV er det dansk producerede input i produktionen, MI
er importen af investeringsgoder og SvC er produktskatter p forbruget.
Den samlede ligevgtsbetingelse (5.2) glder stadig og kan findes ved
at summere ligningerne i (5.3).
Input-output
tabellen
Input-output tabellens vare-del fremgr af hjresiden af (5.3). Der er en

rkke for hver tilgangskomponent, fx [XV XC XI XE] for dansk produktion,
og en sjle for hver anvendelseskomponent, fx [XC MC SvC] for forbruget.
Rkken for X viser eftersprgselsstrukturen for dansk produktion, dvs.
fordelingen p inputs i erhvervene, forbrug, investering og eksport.
Sjlen for C viser omkostningsstrukturen for forbruget, dvs. fordelingen
p dansk produktion, import og afgifter.
For fuldstndighedens skyld suppleres input-output tabellens varedel
ofte nederst med bruttovrditilvksten i erhvervene, sledes at sjlen
for erhvervene summerer til den samlede bruttoproduktion i stedet for
til de samlede inputs i produktionen. I en sdan rkke med erhvervenes
vrditilvkst har cellerne for C, I og E pr. definition nuller.
Tabel 5.1 giver en oversigt over ADAMs 12 brancher. Hele input-output
tabellen for ADAM er vist i tabel 5.A-5.C sidst i kapitlet. I tabel 5.A-5.C
er de 12 branchers bruttovrditilvkst opdelt p bruttooverskud, ln og
andre produktionsskatter, som omtalt i forbindelse med ligning (5.11).
Tabel 5.1
Oversigt over produktionsvrdi og beskftigelse i de 12 brancher i 2009

Variabel
Landbrug
Udvinding af kulbrinter mv.
Olieraffinaderier
El-, gas- og fjernvarmeforsyning
Nringsmiddelindustri
Fremstilling
Bygge- og anlgsvirksomhed
Boligbenyttelse
Stransport
Finansiel virksomhed
Private tjenester
Offentlige tjenester
a
e
ng
ne
nf
nz
b
h
qs
qf
qz
o
Produktionsvrdi
X
Beskftigelse
Q
mio.kr.
1.000 persober
68 544
44 493
21 327
58 227
133 310
412 739
195 622
160 653
137 608
160 226
1 027 401
500 317
81
3
0,71
16
62
293
174
16
19
85
1 262
801
5.2 Modellen
Grupperinger
I ADAM sondres mellem 12 forskellige brancher af produktion, 10 typer

af import, 3 typer produktskatter, 9 typer forbrug, 4 typer investeringer
og 7 typer eksport. I praksis bliver tabellen derfor meget strre, (25 rkker og 32 sjler), men princippet er helt det samme som i den lille inputoutput tabel i (5.3).
Navne
Input-output tabellens celler indgr i modellen i lbende priser, og de

flger et simpelt navngivningsprincip: For eksempel betegner Xnf_Cf
cellen for leverancen af dansk produktion fra fdevareindustrien, Xnf,
til forbrug af fdevarer, Cf, osv. Andre eksempler: M01_E01 er reeksporten af landbrugsvarer, som er SITC gruppe 01, og Spp_Cf er punktafgifter p fdevareforbruget.
5 grundprincipper
Input-output modellens celler er endogene variable i ADAM. Der er fem

grundprincipper for bestemmelsen:
Celler
Efterspurgte mngder tilvejebringes umiddelbart, enten ved leverance af dansk produktion eller import.
Fordelingen af udbuddet p dansk produktion og import afspejler
generelt de prisflsomme markedsandele, der bestemmes i importligningerne. P helt kort sigt er produktionen ofte trg, fordi pludselige udsving i eftersprgslen isr pvirker importen.
Prisndringer p tilgangskomponenter overvltes fuldt ud i priserne p anvendelser.
Som udgangspunkt antages mngdesammenstningen i sjlen for
en given anvendelse konstant i forhold til foregende r, s hvis fx
bilforbruget i mngder stiger med 1 pct., stiger importen af biler og
ledsagende handelstjenester i mngder begge med 1 pct.
Som udgangspunkt antages priserne i rkken for en given type tilgang at bevge sig proportionalt i forhold til foregende r, s hvis
fx benzinprisen stiger med 1 pct., stiger prisen p svel erhvervenes
som forbrugernes benzinanvendelse med 1 pct.
Disse principper leder frem til flgende udgangspunkt for bestemmelsen af input-output tabellens celler, her med leverancen fra import til
forbrug af biler som eksempel:
(5.4)
M 7b _ Cb = M 7b _ Cb1
fCb
pm 7b
fCb1 pm 7b1
Cellen i lbende priser bestemmes, jf. (5.4), som vrdien ret fr, inflateret med prisudviklingen p importerede biler, pm7b, og forget med
mngdevksten i bilkbet, fCb.
Mngder
(5.5)
Herefter bestemmes den samlede mngde af hver tilgangskomponent

som cellerne i komponentens rkke i input-output tabellen, divideret
med komponentens pris, fx:
fM 7b =
M 7b _ Xa + ... + M 7b _ Cb + ... + M 7b _ Im + ... + M 7b _ E 7b

pm 7b
Summationen i tlleren lber over alle anvendelser. Komponentens pris

er enten eksogen, som for importen, eller bestemt i modellens prisligninger.
Tilsvarende ligninger bestemmer mngderne af de vrige importkomponenter samt branchernes produktion, fXi.
Priser
Dualt bestemmes den samlede nettopris for hver anvendelseskomponent som cellerne i anvendelsens sjle i input-output tabellen, divideret
med komponentens mngde, der er bestemt i modellens eftersprgselsligninger, fx er nettoprisen p bilforbruget givet ved:
(5.6)
pncb =
Xa _ Cb + ... + M 7b _ Cb + ... + Ms _ Cb
fCb
Summationen i tlleren lber over al produktion og import.

Nr nettoprisen er bestemt, findes markedsprisen p anvendelseskomponenten ved at tillgge afgifter. Fx er prisen p fdevareforbruget givet ved:
(5.7)
pcf = ( pncf + tpcf ) (1 + btgcf tg )

hvor tpcf er satsen for stykafgifter p fdevareforbruget, tg er momssatsen og btgcf er momsbelastningsgraden for fdevareforbruget. Der
antages med andre ord fuld overvltning af afgifter i prisen. Se nrmere om afgifter i kapitel 8 om offentlige finanser.
Tilsvarende ligninger bestemmer priserne p de vrige forbrugskomponenter samt p erhvervenes varekb, pvj, investeringer, pij, og eksport,
pej.
Srlige
brancher
Det skal bemrkes, at nogle af brancherne ikke flger det normale princip om, at udbuddet tilpasser sig eftersprgslen.
Produktionen i landbrug, Xa, og den tilknyttede fremstilling af fdevarer, Xnf, er som udgangspunkt enten eksogen eller en funktion af forholdet mellem de eksogene fdevarepriser og de danske omkostninger.
P modellens eftersprgselsside er det landbrugseksporten, der tilpasser
sig, nr landbrugsproduktionen eller den indenlandske eftersprgsel efter fdevarer ndres.
Produktionen i udvinding af kulbrinter mv., Xe, er eksogen.
Produktionen i boligbenyttelse, Xh, er gjort proportional med beholdningen af boliger og er derfor trg. P kort sigt er det snarere prisen p
eksisterende boliger, som reagerer p eftersprgslen, men p langt sigt
er boligbeholdningen bestemt af eftersprgslen, jf. kapitel 3s omtale af
boligmodellen.
Produktionen af offentlige tjenester, Xo, er bestemt ud fra en eksogen
beskftigelse, idet omfanget af offentlig produktion opfattes som politisk bestemt, jf. kapitel 8 om offentlige finanser.
For disse brancher er det ndvendigt at justere bestemmelsen af inputoutput cellerne p forskellige mder.
Srligt om
importsubstitution
For de produkter, der bde fremstilles i Danmark og i udlandet, er det

ndvendigt at modificere den enkle bestemmelse af input-output cellerne, som er vist i (5.4). Det skyldes, at forskydninger i konkurrenceevnen, og dermed i forholdet mellem prisen p dansk produktion og import, pvirker importens markedsandel, som bestemmes i modellens ligninger for importen. Denne mekanisme skal afspejles i input-output cellerne.
Som eksempel tages importen af fdevarer direkte til forbrug af fdevarer, M01_Cf. Ligningen for denne celle svarer til den enkle ligning
(5.4), tilfjet en korrektion for ndringen i markedsandelen:
(5.8)
M 01 _ Cf = M 01 _ Cf 1
fCf
pm01
kfmz 01
fCf 1 pm011
Korrektionsfaktoren kfmz01 udtrykker vksten i den standardberegnede mngdemssige markedsandel for importen af fdevarer, M01.
Markedsandelen er bestemt af importligningen for fdevarer, og hvis
markedsandelen stiger 1 pct., er kfmz01=1,01. Bemrk, at ndringen i
markedsandelen for M01 er antaget at sl proportionalt igennem p alle
celler i M01-rkken.
Nr importens markedsandel ndres, m leverancerne fra indenlandsk
produktion ndres modsat, idet det samlede marked ikke er pvirket af
forskydningen, s hvad den ene vinder i andel, m den anden tabe.
Den danske produktion, der konkurrerer med importen af fdevarer, er
produktionen i fdevareindustrien, Xnf. Modstykket til, at importen stiger p grund af en get importmarkedsandel er derfor, at den ekstra import fratrkkes i fdevareindustriens leverance til forbrug af fdevarer.
Det vil sige, at ligningen for denne leverance modificeres til
(5.9)
Xnf _ Cf = ( Xnf _ Cf 1 M 01 _ Cf 1 ( kfmz 01 1) )
fCf
pm01
fCf 1 pm011
Hvis der ikke er ndringer i importens markedsandel, dvs. at

kfmz01=1, fungerer ligningen som den simple celleligning i (5.4). Men
hvis importens markedsandel stiger med fx 1 pct., vil importcellen

M01_Cf stige med 1 pct., jf. (5.8), mens cellen for dansk produktion i
(5.9) vil falde med det samme kronebelb, som importen er steget med.
Summen af de to celler vil vre undret.
Bruttovrditilvkst
(5.10)
Nr produktion og varekb er bestemt, kan bruttovrditilvksten, BVT,

i brancherne bestemmes som produktion minus varekb
Yfi = X i Vi
Andre
produktionsskatter
En del af bruttovrditilvksten gr til det offentlige i form af andre

produktionsskatter, Spz, ogs kaldet ikke-varefordelte nettoafgifter. De
ikke-varefordelte nettoafgifter er fordelt p brancherne. Fx betaler landbruget ejendomsskat og modtager landbrugssubsidier, mens boligbenyttelsesbranchen betaler ejendomsskat og modtager boligsttte, jf. ogs kapitlet om de offentlige finanser.
Bruttooverskud
Endelig kan bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst,

kort kaldet restindkomsten, findes af
(5.11)
Yri = Yfi Spzi Ywi

Det vil sige: Bruttovrditilvkst minus andre produktionsskatter minus
lnudgifter. Restindkomsten dkker bl.a. kapitalomkostninger og profit.
Totalerne for Yf, Spz og Yw dannes ved at summere over de 12 brancher.
5.3 Egenskaber
Ved et positivt eftersprgselsstd til ADAM stiger den samlede
produktion og beskftigelse p kort sigt og falder derefter p langt sigt
tilbage til udgangspunktet. Derimod falder de enkelte branchers
produktion og beskftigelse ikke ndvendigvis tilbage til udgangspunktet.
Ved en forgelse af det offentliges kb af varer og tjenester p fx 1 pct.
vil den medflgende forgelse af lnnen f eksporten til at falde, s den
strre indenlandske eftersprgsel afbalanceres af mindre eksport. Det er
isr fremstillingsomrdet, som leverer til eksport, s p langt sigt
formindskes fremstillingsbranchernes samlede vrditilvkst og beskftigelse. Derimod leverer tjenestebrancherne mest til hjemmemarkedet,
s tjenestebrancherne bliver permanent strre. Figur 5.1 og 5.2 illustrerer effekten p henholdsvis bruttovrditilvkst og beskftigelse i
fremstillingsbrancherne, nrmere bestemt n-brancherne nz, nf, ng og
ne, samt i tjenestebrancherne qz, qs og qf.
Figur 5.1
Effekt p bruttovrditilvkst af get offentligt varekb

Pct.
0.15
0.1
0.05
0
-0.05
-0.1
-0.15
-0.2
0
10
20
Fremstilling, fYfn
Figur 5.2
30
40
50
60 r
50
60 r
Tjenester, fYfq
Effekt p beskftigelsen af get offentligt varekb

1000 personer
1.5
0.5
-0.5
-1
0
10
20
Fremstilling, Qn
Boks 5.1
30
40
Tjenester, Qq
Justeringer i input-output systemet

Det er ikke enkelt at foretage justeringer i input-output systemets ligninger uden at risikere vanskeligheder med de mange definitioner,
der skal glde p kryds og tvrs.
Generelt skal justeringer af celler foretages p en sdan mde, at
enten rkke- eller sjlesummen holdes undret: Hvis en celle justeres
op, m en anden justeres ned.
Hvis sjlesummen holdes undret som i eksemplet p importsubstitution, vil justeringen vedrre den mngdemssige fordeling af en
given anvendelse p tilgangskomponenter, fx p import og dansk
produktion.
Hvis det i stedet er rkkesummen, som holdes undret, vil justeringen vedrre den prismssige fordeling af en given tilgang p anvendelseskomponenter. Problemstillingen kan fx vre, at en prisstigning
p dansk produktion ikke ventes at sl igennem p eksportmarkedet,
men kun p hjemmemarkedet. Dette kan lgges ind ved i den pgldende rkke at justere en hjemmemarkeds-celle op og en eksport-celle ned med samme belb.
Den slags justering af tilgangsprisernes gennemslag er i praksis det
hyppigst forekommende indgreb i input-output systemet. Der er derfor indbygget en mekanisme til prisjustering. Nrmere bestemt er der
oprettet srlige justeringsled for nettoprisen p hver anvendelse, fx
Jdpncf for nettoprisen p fdevareforbruget. Disse justeringled er placeret i cellen for tjenestebranchens (qz) leverance til den pgldende
anvendelse, fx fdevareforbruget, og en ndring i justeringsleddet
kan tolkes som en ndring i handelsavancen. Summen af de srlige
justeringsled bliver automatisk modregnet i prisen p lagerinvesteringer, pnil, sledes at rkkeidentiteten for qz altid er overholdt, selv om
brugeren undlader at tage eksplicit stilling til modposteringen. Omkostningen er naturligvis, at prisen p lagerinvesteringerne kan ende
med at bevge sig underligt.
Input-output systemet i ADAM er nrmere beskrevet i modelgruppepapirer p dst.dk/adam.
Produktion og input-output 93
Tabel 5.A
Input-output tabel, leverancer til brancher. 2007

Xa
Xe
Xng
Xne
Xnf
Xnz
Xb
Xqz
Xqs
Xqf
Xh
Xo
I alt
mia. kr.
Xa
Xe
Xng
Xne
Xnf
Xnz
Xb
Xqz
Xqs
Xqf
Xh
Xo
8
0
2
1
9
3
1
10
0
5
0
0
1
0
0
0
1
1
2
0
0
0
0
20
1
0
0
0
0
1
0
0
0
1
11
0
4
0
1
4
3
0
1
0
38
0
0
2
13
5
1
16
0
1
0
0
1
1
5
1
85
2
73
0
3
1
2
1
1
0
0
45
2
56
0
2
0
1
0
4
8
8
33
21
294
7
16
6
0
0
0
0
0
2
0
3
0
2
0
0
0
0
0
0
2
2
15
0
23
1
0
0
0
0
0
0
19
1
0
13
0
2
0
0
3
1
6
5
65
1
2
11
51
34
9
24
33
184
58
538
7
69
20
M01
M2
M3k
M3r
M3q
M59
M7b
M7y
Ms
Mt
4
1
0
1
3
1
-
0
0
0
0
0
2
-
0
0
6
0
1
0
-
0
0
3
1
0
1
-
15
4
0
0
6
5
-
1
6
0
1
109
0
0
17
-
0
2
1
25
0
3
-
6
0
0
6
31
0
81
-
0
0
27
2
117
-
0
0
0
1
6
-
0
0
0
0
0
1
-
1
0
0
0
13
0
8
-
27
14
3
6
39
190
0
1
241
-
Spm
Spp+Spr
Spg
Spz
0
1
0
-6
0
2
0
-0
0
0
0
-0
0
0
0
0
0
1
0
-0
0
2
1
-1
0
2
0
0
0
9
14
1
0
0
0
-0
0
0
4
3
0
4
5
4
0
2
21
-3
1
23
45
-1
Yw
Yr
9
14
2
55
0
1
6
22
22
9
122
50
64
17
370
168
6
13
49
30
4
99
275
31
929
507
I alt
70
66
31
57
139
481
223
1 084
172
135
150
446
3 054
Anm.: De nederste tre rkker, Spz, Yw og Yr fordeler branchens

vrditilvkst p produktionsskat, lnsum og brutooverskud.
94 Produktion og input-output
Tabel 5.B
Input-output tabel, leverancer til forbrug og investering. 2007

Cf
Cv
Ce
Cg
Cb
Ch
Cs
Ct
-Et
Co
Im
Ib
It
Il
I alt
mia. kr.
Xa
Xe
Xng
Xne
Xnf
Xnz
Xb
Xqz
Xqs
Xqf
Xh
Xo
2
0
0
28
0
34
-
1
0
0
0
1
14
0
74
0
0
0
0
0
1
19
0
2
-
4
-0
2
-
0
9
-
0
2
1
4
7
150
-
0
0
0
0
0
2
0
142
1
56
0
30
1
0
1
7
31
0
393
0
0
0
0
0
36
0
49
0
3
0
1
153
13
0
-0
-
1
2
1
0
1
7
2
-
5
3
7
22
30
61
164
365
1
60
150
424
M01
M2
M3k
M3r
M3q
M59
M7b
M7y
Ms
Mt
19
0
0
-
1
1
0
0
38
0
1
-
1
0
1
-
3
0
-
1
17
-
0
1
0
-
2
4
-
38
- 36
-
0
5
0
0
-
0
50
8
5
5
-
0
-
-0
-
0
1
0
1
-0
8
0
1
0
-
20
3
0
1
4
104
26
7
- 26
38
Spm
Spp+Spr
Spg
Spz
0
11
22
-
1
0
31
-
0
12
9
-
0
10
5
-
0
15
6
-
0
1
2
-
0
-3
20
-
0
0
2
-
0
10
9
-
2
26
-
-0
-
0
0
-
1
58
131
-
116
163
46
24
47
168
255
38
- 36
440
177
194
-0
25
745
Yw
Yr
I alt
Produktion og input-output 95
Tabel 5.C
Input-output tabel, leverancer til eksport. 2007

E01
E2
E3
E59
Xa
Xe
Xng
Xne
Xnf
Xnz
Xb
Xqz
Xqs
Xqf
Xh
Xo
7
68
0
10
-
6
1
0
4
3
7
-
28
15
11
0
0
-
0
0
2
224
46
0
-
M01
M2
M3k
M3r
M3q
M59
M7b
M7y
Ms
Mt
9
-
2
-
0
0
7
-
0
-1
-
0
0
-
94
E7y
Es
Et
I alt
Anvendelse
i alt
2
0
-
0
1
2
7
1
117
163
6
2
11
29
15
11
75
237
1
181
163
6
2
70
66
31
57
139
481
223
1 084
172
135
150
446
88
4
-
3
-
3
-
36
-
9
2
0
0
7
88
4
3
38
-
56
19
4
7
49
381
30
11
253
38
0
-0
-
1
-0
-
0
-
1
-1
-
3
80
176
-1
929
507
23
61
365
302
36
885
5 595
mia. kr.
Spm
Spp+Spr
Spg
Spz
Yw
Yr
I alt
Produktionsfaktorer - 97
6. Produktionsfaktorer
Virksomhederne bruger arbejdskraft, kapitalapparat og materialer til at
producere. Kapitalapparatet omfatter maskiner og bygninger. Maskinerne er normalt mere involveret i produktionsprocessen end bygningerne, og det er i ADAM valgt at opdele kapitalapparatet i maskinog
bygningskapital. Under materialer indgr en lang rkke varer og tjenester, der leveres som input til virksomhederne, enten fra andre danske
virksomheder eller som import fra udlandet. Der er ofte fokus p virksomhedernes energiforbrug, som er en del af materialeforbruget. Derfor
er materialer i ADAM opdelt i dels energi og dels andre materialer inklusiv tjenester. Nr bde kapital- og materialeinputtet er delt i to, bliver der tale om fem produktionsfaktorer i produktionsfunktionen.
Den vigtigste produktionsfaktor er arbejdskraften. Arbejdskraftinputtet
i timer giver antallet af beskftigede, som sammen med arbejdsudbuddet bestemmer arbejdslsheden. Dermed er produktionen kdet til arbejdsmarkedet og lndannelsen.
ndringer i kapitalapparatet oversttes i modellen til ndringer i investeringerne, hvorved der kommer et feed back til vareeftersprgslen fra
faktoreftersprgslen. Dette skaber en konjunkturforstrkende acceleratorproces, hvor get produktion skaber behov for endnu mere produktion for at dkke investeringsbehovet. Effekten p investeringerne kan
vre betydelig, da sm relative udsving i kapitalapparatet kan skabe
store relative udsving i de rlige investeringer.
Der er som sagt ofte fokus p virksomhedernes energiforbrug, der fx
pvirker udledningen af CO2. Virksomhedernes samlede rvareforbrug
pvirker i hj grad importen af udenlandske varer.
En branches eftersprgsel efter de fem produktionsfaktorer er typisk
modelleret ved at antage, at branchen er reprsenteret af en virksomhed, der omkostningsminimerer for given produktion og givne faktorpriser. Muligheden for at udskifte en dyr produktionsfaktor med en billig afhnger af branchens produktionsfunktion. Jo strre substitutionselasticitet, der er i produktionsfunktionen, jo mere prisflsom bliver faktoreftersprgslen. Dermed er faktoreftersprgslen med til at bestemme
reaktionen p fx ndringer i energiprisen eller i renten, der indgr i prisen p at have kapitalapparatet.
Det kan tilfjes, at de opstillede faktoreftersprgselsligninger i kapitel 7
bliver anvendt til at bestemme branchernes produktionspriser, som p
langt sigt er proportionale med omkostningerne ved faktorinputtet pr.
produceret enhed.
I det flgende afsnit gives et overblik over faktorblokken, dvs. systemet
af faktoreftersprgselsligninger. Derefter flger et afsnit om faktorblokkens egenskaber og et afsnit om de estimerede ligninger.1 Efter denne
1 For en mere detaljeret gennemgang henvises til det elektroniske bilag.
98 - Produktionsfaktorer
gennemgang af faktoreftersprgslen flger et afsnit om virksomhedernes lagerinvesteringer og et afsnit om arbejdsmarkedet, der beskriver,
hvordan arbejdsstyrken er bestemt.
6.1 Faktoreftersprgslen i ADAM

Der er 12 brancher i ADAM. Hver branche har i princippet sin egen produktionsfunktion og dermed sin egen faktoreftersprgsel. I alle produktionsfunktionerne indgr de 5 produktionsfaktorer: Maskinkapital, K,
arbejdskraft, L, energi, E, bygningskapital, B, og materialer, M; men der
er forskel p funktionerne, og de 12 brancher kan opdeles i tre grupper
efter produktionsfunktionens struktur.
Brancherne kan
sorteres efter
produktionsstruktur
Den ene gruppe bestr af seks skaldte KLEBM-brancher, hvor K og L

ligger inderst i produktionsstrukturen, mens materialer, M, ligger
yderst:
a: landbrug mv.
b: anlgs- og byggebranchen
nf: nrings- og nydelsesmiddelindustrien
nz: fremstilling, ekskl. ne, nf og ng
qf: finansiel virksomhed
qz: private tjenester, ekskl. qf og qs
Den anden gruppe er de skaldte KLBME-brancher, hvor energien ligger

yderst i produktionsstrukturen:
ne: energiforsyning; el, varme og gas

ng: olieraffinaderier
qs: stransport
Den sidste gruppe er tre brancher med en simpel ikke-estimeret faktoreftersprgsel:
Private tjenester
er strste
enkeltbranche
e: rolie mv.
h: boligbenyttelse
o: offentlige tjenester
De 12 brancher afviger fra hinanden med hensyn til strrelsen og sammenstningen af faktorinput, jf. tabel 6.1, der viser branchernes andele
af produktion og faktorinput i lbende priser. De produktionsmssigt
store brancher er fremstilling (nz), private tjenester (qz) og offentlige
tjenester (o). Tilsammen str disse tre ADAM-brancher for nsten 2/3
af den samlede produktion, og private tjenester str alene for over 1/3.
Tabel 6.1
Brancheandele af produktion og faktorinput i 2006

a
ne
Nf
ng
nz
qf
qs
qz
pct.
X
K
L
E
B
M
Branchernes
forbrug af
faktorinput
2,3
6,4
3,1
4,8
4,1
3,0
7,5 2,1
3,5 2,1
7,2 0,5
3,4 16,1
0,5 4,9
9,7 0,7
4,7 1,0 15,5

4,2 0,7 15,6
2,3 0,0 11,6
2,5 19,1 7,3
1,1 0,1 3,1
7,5 0,1 20,0
4,4 5,1 35,3

2,4 11,5 45,4
2,8 0,9 42,9
0,4 18,8 20,2
0,9 0,4 17,9
3,8 7,6 35,0
I alt
----
2,3 4,9 15,0 100,0

2,7
- 5,5 100,0
0,1 0,6 28,0 100,0
0,8 0,3 6,2 100,0
1,3 52,6 13,2 100,0
0,5 2,9 9,2 100,0
Branchen med den strste produktion, private tjenester, er ogs den

strste forbruger af fire af de fem faktorinput. Undtagelsen er bygningskapital, hvor over halvdelen anvendes til boliger. Offentlige tjenester
har ogs en forholdsvis stor andel af bygningskapitalen, der omfatter
anlg, og isr bemrkes, at offentlige tjenester str for nsten 30 pct.
af beskftigelsen.
De tre store brancher, private og offentlige tjenester samt fremstilling,
fylder meget p inputsiden, men det bemrkes, at godt halvdelen af
energianvendelsen ligger i stransport (qs) og to sm energiforarbejdende brancher: El/ varme/gas (ne) samt olieraffinaderier (ng). Stransport er desuden tredjestrst med hensyn til maskinkapital, der
omfatter transportmidler, mens bygge- og anlg (b) er en klar nummer
fire med hensyn til anvendelsen af arbejdskraft. Den valgte opdeling p
brancher er begrundet i boks 6.1.
Boks 6.1
Valg af brancheopdeling i ADAM

Som udgangspunkt for en grov opdeling p private brancher, kan der
argumenteres for en firdeling i skaldt primre brancher (a+e), som
udnytter naturresurserne, i varefremstilling (n), der har stor eksport, i
bygge- og anlg (b), der er meget konjunkturflsom, samt i private
tjenester (q). Nr det er endt med 11 og ikke 4 private brancher i
ADAM, hnger det sammen med specielle hensyn.
Rstofudvindingen (e), som frst og fremmest er energiudvinding i
Nordsen, er blandt andet skilt ud for at have et input til at modellere
behovet for energiimport. Energiforsyningen (ne) og olieraffinaderierne (ng) er skilt ud af fremstilling for at modellere konomiens energianvendelse. Fx hentes olie op af undergrunden af e-branchen, forarbejdes til fyringsolie af ng-branchen og benyttes til opvarmning og
elektricitet af ne-branchen.
Nringsmiddelindustrien (nf) er udskilt, for at den kan modelleres
som landbrugets forarbejdningssektor. Sfragt (qs) er udskilt af tjenester, da der som ved energiudvinding og landbrug er tale om en branche med udefra givne verdensmarkedspriser. Finansielle tjenester (qf)
er skilt ud, da branchens produktion opgres p en speciel mde, og
sidst men ikke mindst er der en srlig branche til boligbenyttelse (h),
hvis produktion flger beholdningen af boligkapital.
I det flgende beskrives, hvordan branchernes nskede faktoreftersprgsel er bestemt, og der startes med de ni brancher, hvor produktionsfunktionen er estimeret.
Faktorblokkens
struktur er nestet
Den samling ADAM-ligninger, der bestemmer eftersprgslen efter produktionsfaktorer, kaldes ofte for faktorblokken. Faktorblokken er ligesom forbrugssystemet i kapitel 3 struktureret som et nestet system.
Fordelen herved er, at faktorinputtene er grupperet, s man undgr at
skulle estimere alt for mange krydspriselasticiteter.
Typisk struktur
er KLEBM
Den typiske nestingstruktur er som allerede nvnt KLEBM, hvor maskiner, K, og arbejdskraft, L, er placeret i det inderste nest, jf. figur 6.1. Det
betyder, at kapital og arbejdskraft kan substituere hinanden og for hver
branche estimeres en substitutionselasticitet mellem K og L. Disse to
faktorinput giver tilsammen et KL-aggregat, som i nste nest substituerer med energiinput, E. Vi kan forestille os, at disse tre faktorer, K, L og
E, anvendes i produktionshallen til at forarbejde virksomhedens rmaterialer eller halvfabrikata. Hvis der bruges mere maskinkapital, kan
man njes med mindre arbejdskraft, og hvis der bruges mere energi,
kan der spares lidt p bde maskinkapital og arbejdskraft.
Figur 6.1
Faktorblokkens nest-struktur for KLEBM-brancher

X = CES(KLEB,M)
Produktion
KLEB = CES(KLE,B)
Produktionsaggregat af K, L, E og B
KLE = CES(KL,E)
Produktionsaggregat af K, L og E
KL = CES(K,L)
Aggregat af K og L
M
Materialer
B
Bygninger
E
Energi
L
Arbejdskraft
K
Maskiner
Bygninger, B, kan substituere med KLE-aggregatet af energi, kapital og

arbejdskraft, og sammen med bygningskapitalen dannes et KLEBaggregat. I det yderste nest suppleres KLEB-aggregat med materialer, M,
som er importeret fra udlandet eller produceret af andre danske virksomheder. Det samlede KLEBM-aggregat beskriver resultatet af alle fem
produktionsfaktorer og svarer til branchens samlede produktion.
I de tre KLBME-brancher er det ikke materialer men energiinput, som
ligger i yderste nest, hvor energien kan substituere med de fire vrige
inputs aggregat, KLBM, p baggrund af den relative pris p energi.
KLBME-brancherne er karakteriseret ved, at energiinputtet er stort, og
to af brancherne fremstiller energiprodukter.
nsket faktorinput
bestemt ved omkostningsminimering
Branchernes nskede faktoreftersprgsel bestemmes ved at omkostningsminimere for given produktion og givne priser p produktionsfaktorerne. For hver branche afspejler den nskede eftersprgsel efter de 5
produktionsfaktorer branchens produktion og de relative faktorpriser

p principielt samme mde, som forbrugssystemets eftersprgsel efter 7
forbrugskomponenter afspejler budget og relative forbrugspriser.
Med maskinkapitalen, K, som eksempel kan den nskede kapitalmngde, K*, i branche i, skrives som:
(6.1)
Ki* = ei,1K priseffekti, K X i

Den frste variabel p hjresiden er den reciprokke vrdi af kapitalens
effektivitetsindeks, ei,K. Priseffekten afspejler effekten fra de relative
faktorpriser, og Xi er branchens produktion.
Faktorefterspgslen
er proportional med
produktionen
Faktoreftersprgslen er, jf. (6.1), ligefrem proportional med produktionen, fordi alle produktionsfunktionerne er homogene af frste grad.
Produktionsfunktionerne er ogs karakteriseret ved at vre nestede
CES-funktioner, s der er en substitutionselasticitet for hvert nest.
Faktoreftersprgslen
afhnger af de
relative faktorpriser...
Da K ligger i det inderste nest sammen med arbejdskraften L, bestemmes priseffekten i (6.1) af den indbyrdes relative pris p K og L samt af
yderligere tre relative priser. Alle fire relative priser er i priseffekten
oplftet i de tilhrende substitutionselasticiteter, jf. ligning (6.6) i boks
6.2, hvor KLEBM-branchernes langsigtede faktoreftersprgsel er opskrevet for alle fem produktionsfaktorer. Materialer i det yderste nest
afhnger principielt af en enkelt relativ pris og reelt af ingen, hvis den
tilsvarende substitutionselasticitet er nul.
... og af
faktorens
effektivitet
Der er branchespecifikke effektivitetsindeks for alle fem produktionsfaktorer, og disse effektivitetsindeks indgr alle multiplikativt, som
illustreret i (6.1). Dermed er en branches produktionsfunktion ikke
formuleret direkte i produktionsfaktorerne, fx K og L, men i produktionsfaktorerne ganget med deres respektive effektivitetsindeks, eK og eL,
det vil sige i eKK og eLL. Tilgangen med at opgre produktionsfaktorerne i effektivitetsenheder anvendes ofte i vkstteori.2
De tilhrende effektivitetskorrigerede faktorpriser er usercost og timeln divideret med effektivitetsindeksene, det vil sige henholdsvis u/eK
og w/eL, s effektivitetskorrektionen reducerer prisen p faktorinputtet
med samme multiplikative faktor, som den forger faktorinputtet. Ef-
2 Det klassiske eksempel er en Cobb-Douglas produktionsfunktion med kapital og arbejdskraft
og et effektivitetsindeks, A, der formelt tilknyttes arbejdskraft:

1
F ( A , K , L ) = F (K , A L ) = K ( A L )
I ADAM er denne ligning generaliseret ved frst at erstatte A med to effektivitetsindeks, eK til
K og eL til L, og dernst erstatte Cobb-Douglas funktionen med CES-funktionen:
F(eK K ,eL L) = 1/ (eK K )( 1)/ + (1 )1/ (eL L)( 1)/
/( 1)
Sdan ser KL-aggregatet ud i ADAM. Hvis begge effektivitetsindeks stiger med 1 pct., stiger
aggregatet med 1 pct. En branche har 5 produktionsfaktorer med hver sit effektivitetsindeks,
og stiger alle 5 effektivitetsindeks med 1 pct., stiger branchens produktion med 1 pct.
fektivitetsindeksenes plads i faktoreftersprgselsligningerne fremgr af

boks 6.2.
Effektivitetsindeks
beskriver de
tekniske fremskridt
Boks 6.2
ADAMs effektivitetsindeks afhnger af et polynomium i tiden, og indeksene fastlgges som led i faktorblokkens estimation, der er omtalt i
afsnit 6.3. Indeksene dkker over tekniske fremskridt, uddannelse og
andre effektivitetsfremmende faktorer, og alle effektivitetsindeks er
normeret til at vre 1 i 2000. Fx er effektivitetsindekset for arbejdskraft
i fremstillingsbranchen 1,13 i 2006, s i 2006 kan en arbejder lave det
samme p 1 time, som en arbejder i 2000 kunne lave p 1,13 timer.
Timelnnen var 171 kr. i timen i 2000 og 228 kr. i 2006, s effektivitetskorrigeret er timelnnen steget fra 171 til 228/1,13=202 kr.
Langsigtede faktoreftersprgselsligninger
Det nskede input af de 5 faktorer er for KLEBM-brancherne givet ved:
(6.2)
(6.3)
(6.4)
1 p M / e M
M * = M eM
pKLEBM
u /e
B* = B eB1 B B
pKLEB
p /e
E * = E eE1 E E
pKLE
(6.5)
(6.6)
u /e
K * = K eK1 K K
pKL
KLEB
p
KLEBM
p /e
L* = L eL1 L L
pKL
KLE
p
KLEB
p
KL
pKLE
p
KL
pKLE
KLEB
p
KLEBM
KLE
p
KLEB
KLE
pKLEB
KLEB
p
KLEBM
KLEB
pKLEBM
X
M
X er branchens produktion, e er et faktorspecifikt effektivitetsindeks, p

er prisen, enten p en enkelt produktionsfaktor eller p et aggregat af
faktorer, jf. fodtegnet p p. Prisen p kapital kaldes u som i usercost,
er en faktorspecifik konstant, og erne er CES-produktionsfunktionens substitutionselasticiteter. Der er et tilsvarende st ligninger for
hver af de 6 KLEBM-brancher. De 3 KLBME-brancher har en lignende
struktur, men med energi yderst i stedet for materialer.
Det fremgr, at antallet af relative priser vokser, jo lngere ind i nestingstrukturen man kommer, og til at bestemme K og L i det inderste
nest medgr 4 relative priser. Priserne p aggregater af produktionsfaktorer er kdede Paasche-prisindeks baseret p effektivitetskorrigerede faktorpriser. Paasche-prisindekset approksimerer det teoretisk
korrekte CES-prisindeks, som kan give problemer uden for ligevgt.
I hver eftersprgselsligning optrder det tilhrende effektivitetsindeks to gange. Dels indgr det reciprokke effektivitetsindeks som en
skaleringsfaktor, og dels er faktorens egenpris divideret med effektivitetsindekset. Det fremgr, at effektivitetsindekset forkortes vk, hvis
substitutionselasticiteten i det pgldende nest er 1, og brugen af

faktorspecifikke effektivitetsindeks forudstter generelt, at substitutionselasticiteten afviger fra 1. Anvendelsen af effektivitesindeks i
ADAM er omtalt i Thomsen (2000).3
Ligningerne for nsket faktorinput fungerer som faktorblokkens langsigtsligninger. P kort sigt tilpasses de enkelte produktionsfaktorer til
det nskede niveau ved hjlp af fejlkorrektionsligninger. Tilpasningen
sker gradvist, fordi den er forbundet med omkostninger.
Omkostningen ved
faktorinputtet indgr
i prisfaststtelsen
Udover at bestemme deres faktorinput bestemmer virksomhederne ogs

priserne p deres produktion. Prisfaststtelsen er modelleret, s den
hnger sammen med branchernes omkostningsminimering, hvilket sikrer, at brancherne ogs profitmaksimerer. Prisfaststtelsen er beskrevet
i kapitel 7.
Bestemmelsen af
investeringer og
beskftigelse
Faktorblokken bestemmer umiddelbart eftersprgslen efter maskinog

bygningskapital samt efter arbejdstimer, og herudfra kan man bestemme investeringsniveauet og beskftigelsen i personer.
Maskininvesteringerne i en bestemt branche i et bestemt r flger af
hvor store investeringer, der er ndvendige for at n den efterspurgte
maskinkapital ultimo ret. Nrmere bestemt kan investeringerne beregnes ved hjlp af flgende identitet4:
(6.7)
I K = ( K (1 K ) K 1 )
pK ,1
pI ,1 + pI
I er investeringen, er afskrivningsraten p kapitalen, og p er prisen p

enten kapitalen eller investeringen, jf. fodtegnet p p. Brken angiver
forholdet mellem kapital- og investeringsprisen primo ret.
Ligning (6.7) siger, at investeringerne er lig rets kapitalapparat ultimo
fratrukket det kapitalapparat, som er overlevet fra sidste periode. P
denne bruttondring i kapitalapparatet er ganget prisforholdet mellem
kapital- og investeringspris for at omstte fra kapitalapparatets til investeringernes prisniveau. For overgangen mellem bygningskapital og
bygningsinvesteringer glder en tilsvarende ligning.
En branches beskftigelse, Q, bestemmes som antallet af arbejdstimer,
L, divideret med den gennemsnitlige arbejdstid:
(6.8)
Q=
L
aS hS + aW hW
3 For yderligere detaljer om bl.a. effektivitets- og prisindeks henvises til det elektroniske bilag om
formulering af faktorblokken.
4 Den dynamiske identitet i (6.7) er nrmere omtalt i det elektroniske bilag.
hvor a er andelen af henholdsvis selvstndige, S, og lnmodtagere, W,

mens h er den tilhrende gennemsnitlige arbejdstid. Opdelingen p
selvstndige og lnmodtagere er foretaget for at kunne opdele faktorindkomsten i ln og bruttooverskud, hvor selvstndiges indkomst er
bruttooverskud.
Faktorinput til rolie,
boligbenyttelse og
offentligt forbrug
For rolie (e), boligbenyttelse (h) og offentlige tjenester (o) er faktoreftersprgslen ikke estimeret. De fleste faktorinput er enten eksogene eller flger p simpel vis produktionen.
For rolie-branchen er energiforbruget eksogent, mens materialer og arbejdskraft flger produktionen. Bygningskapitalen er eksogen, og maskininvesteringerne flger et tre rs gennemsnit af udviklingen i produktionen.
For boligbenyttelsen er bygningskapitalen givet ved boligbeholdningen,
hvis bestemmelse er beskrevet i kapitel 3. Der er ingen maskinkapital i
boligbenyttelse, mens branchens input af energi, materialer og arbejdskraft flger produktionen. De tre sidstnvnte input vedrrer vicevrtfunktionen.
For offentlige tjenester flger energiforbruget den samlede produktion,
mens materialeforbruget flger vrditilvksten. Maskin- og bygningskapitalen flger af maskinog bygningsinvesteringerne, som begge er
eksogene. Inputtet af arbejdstimer er bestemt ud fra beskftigelsen,
som er eksogen.
Mngden af fx maskinkapital i hele konomien svarer til summen af de
12 branchers maskinkapital.
6.2 Faktoreftersprgslens egenskaber

I det flgende illustreres faktoreftersprgslens reaktion p eksogene ndringer i produktion, faktorpriser og produktivitet i de 9 estimerede
brancher, som behandles under et. Det vil sige, at fx en lnstigning p 1
pct. er en lnstigning p 1 pct. i alle 9 brancher, og den rapporterede
effekt p fx arbejdskraftinputtet er summen af arbejdskraftndringerne
i de 9 brancher.
Illustrationen vedrrer som sagt kun faktoreftersprgselsligningerne, s
effekten p faktorinputtet afspejler kun disse ligninger. Hvis der regnes
p hele ADAM, nr man fx ndrer p lnnen, optrder en rkke afledte
effekter p priser og eftersprgsel mv., og den resulterende effekt p
faktorinputtet vil afspejle disse afledte effekter. Det bemrkes, at det er
de estimerede fejlkorrektionsligninger som illustreres, s der er forskel
p produktionsfaktorernes reaktion p kort og langt sigt.
Effekten af at ge
produktionen 1 pct.
En produktionsforgelse p 1 pct. fr p langt sigt alle faktorinput og

dermed ogs de samlede produktionsomkostninger til at stige med 1
pct. Bde materiale- og energiinputtet vokser 1 pct. i beregningens fr-
ste r, men arbejdskraften og kapitalen vokser under 1 procent i r 1, jf.

figur 6.2, der viser effekten i alle brancher under et af en stigning i produktionen p 1 pct. Da produktionen p kort sigt ges mere end faktorinputtene, falder omkostningerne pr. produceret enhed i de frste r, og
denne mekanisme gr bruttooverskuddet procyklisk for givne priser.
Figur 6.2
Effekt af en stigning i produktionen p 1 pct.

3 Pct.
2.5
1.5
0.5
0
0
5
Arbejdskraft - L
Kapital - K+B
10
15
20
25 r
Investeringer
Materialer & energi- E+M
Den trge reaktion i arbejdskraften afspejler, at arbejdskraftens kortsigtselasticitet med hensyn til produktionen ikke er bundet til n, og
trgheden fr modellens arbejdsproduktivitet til at reagere procyklisk.
Den estimerede trghed kan skyldes labour hoarding. Der er omkostninger ved at fyre og hyre folk, s virksomhederne har ofte en arbejdskraftreserve.
Bde maskinog bygningskapital reagerer endnu langsommere end
arbejdskraften p produktionsstigningen. Isr bygningskapitalen reagerer langsomt, og selv efter 10 r er bygningskapitalen langt fra tilpasset.
Hvis kapitalapparatet tilpassede fuldt ud i det frste r, ville investeringerne vre mange pct. hjere end grundforlbet i r 1 og derefter ligge
1 pct. over grundforlbet. Den trge tilpasning gr, at investeringerne i
en lngere periode ligger mere end 1 pct. over grundforlbet, for at
kapitalen kan n det 1 pct. hjere niveau.
Selvom bygningskapitalen reagerer langsomst p produktionsstigningen, er de frste rs procentvise reaktion strre i bygningsinvesteringerne end i maskininvesteringerne, jf. tabel 6.2. Det afspejler, at bygningskapitalen er meget stor i forhold til investeringerne, da bygninger
afskrives meget langsomt.
Tabel 6.2
Effekt af en stigning i produktionen p 1 pct.

1. r
2. r
0,29
0,57
1,00
0,10
1,00
0,78
0,43
1,95
2,60
0,63
0,75
1,00
0,20
1,00
0,86
0,25
2,56
2,77
5. r
10. r
Ligevgt
0,95
1,00
1,00
0,67
1,00
0,98
0,00
1,03
1,65
1,00
1,00
1,00
1,00
1,00
1,00
0,00
1,00
1,00
ndring i pct.
Maskinkapital K
Arbejdskraft L
Energi E
Bygningskapital B
Materialer M
Omkostninger i alt
Arbejdsproduktivitet
Maskininvesteringer
Bygningsinvesteringer
0,84
0,95
1,00
0,43
1,00
0,95
0,05
1,11
2,20
Arbejdsproduktiviteten er i tabel 6.2 mlt ved BVT over antal arbejdstimer. BVT er produktionen fratrukket omkostninger til materialer. Som
det fremgr, pvirkes arbejdsproduktiviteten ikke p langt sigt af en
stigning i produktionen, men produktiviteten ges overgangsvist p
grund af den omtalte trghed i arbejdskraftinputtet.
Effekten af
faktorprisndringer
Den langsigtede effekt af at ndre faktorpriserne for given produktion

kan sammenfattes i produktionsfaktorernes langsigtede priselasticiteter, som her vedrrer reaktionen i de 9 estimerede brancher under et.
De langsigtede priselasticiteter er vist i tabel 6.3, hvor der som ventet
str negative tal for egenpriselasticiteterne i tabellens diagonal. Krydspriselasticiteterne er typisk positive eller tt p nul. I de seks KLEBMbrancher er substitutionselasticiteten rent nul i de to yderste nest, s for
disse brancher er der rene nuller i de to nederste rkker med priseffekten p henholdsvis bygninger og materialer. I KLBME-branchen for
energiforsyning, ne, substitueres der imidlertid lidt mellem et KLBMaggregat og energiinput, og derfor str der ikke rene nuller i de to nederste rkker.
For de to andre KLBME brancher og i de seks KLEBM-brancher er bde
materialeinputtet, M, og bygningskapitalen, B, proportional med produktionen p langt sigt. Bortset fra de sm effekter i branchen for energiforsyning, vil prisstigninger p bygninger og materialer derfor ikke
skabe substitution. Eneste effekt er, at produktionen bliver dyrere.
En prisstigning p energi skaber substitution mellem energi og et KLaggregat af maskinkapital og arbejdskraft. Energiprisstigningen pvirker dog ikke forholdet mellem maskinkapital og arbejdskraft, som begge stiger en smule.
Stiger prisen p arbejdskraft, dvs. lnnen, med 1 pct. bruges p langt
sigt 0,06 pct. mindre arbejdskraft og 0,20 pct. mere maskinkapital, jf.
langsigtselasticiteterne i tabel 6.3. Arbejdskraften falder mindre i pct.
end maskinkapitalen stiger, fordi arbejdskraften betyder mere for produktionen end maskinkapitalen.
Tabel 6.3
Langsigtede priselasticiteter
K-usercost
Ln
E-pris
B-usercost
M-pris
-0,21
0,05
0,02
-0,00
-0,00
0,20
-0,06
0,06
-0,00
-0,00
0,01
0,01
-0,10
0,01
0,00
-0,00
-0,00
0,01
-0,01
-0,00
-0,00
-0,00
0,01
-0,00
-0,00
Maskiner K
Arbejdskraft L
Energi E
Bygninger B
Materialer M
P det korte sigt er lnstigningens effekt p faktoreftersprgslen mindre, jf. illustrationen i tabel 6.4, hvor det fx fremgr, at frste rs egenpriselasticitet kun er det halve af langsigtselasticiteten. For maskinkapitalen er frste rs priselasticitet kun en fjerdedel af den langsigtede
elasticitet, men investeringsniveauet er kun en brkdal af kapitalen, s
den afledte procentvise effekt p maskininvesteringerne er forholdsvis
stor i de frste r efter lnstigningen.
Tabel 6.4
Effekt af en stigning i lnnen p 1 pct.

1. r
2. r
5. r
10. r
Ligevgt
0,19
-0,06
0,06
-0,00
-0,00
0,00
0,07
0,22
-0,00
0,20
-0,06
0,06
-0,00
-0,00
0,00
0,07
0,20
-0,00
ndring i pct.
Maskinkapital K
Arbejdskraft L
Energi E
Bygningskapital B
Materialer M
Omkostninger i alt
Arbejdsproduktivitet
Maskininvesteringer
0,05
-0,03
0,03
-0,00
-0,00
-0,00
0,03
0,32
0,00
0,13
-0,04
0,05
-0,00
-0,00
0,00
0,05
0,60
-0,01
0,17
-0,06
0,06
-0,00
-0,00
0,00
0,06
0,23
-0,01
Lnstigningens effekt p faktoranvendelsen er ogs illustreret i figur

6.3, som viser effekten af 1 pct. stigning i lnnen. Det fremgr, at bde
arbejdskraft og energiinput praktisk taget har tilpasset sig lnstigningen
efter 5 r. For kapitalinputtet tager det lngere tid, men strstedelen af
tilpasningen er ogs her sket efter 5 r.
Det kan bemrkes, at arbejdsproduktiviteten vokser, nr lnnen stiger,
fordi brugen af arbejdskraft falder ved given produktion. Der er dog
ikke nogen reel effektivitetsgevinst forbundet med den gede arbejdsproduktivitet, for omkostningen ved den ekstra kapital opvejer besparelsen ved mindre arbejdskraft.
Figur 6.3
Effekt af en stigning i lnnen p 1 pct.

0.45 Pct.
0.4
0.35
0.3
0.25
0.2
0.15
0.1
0.05
0
-0.05
-0.1
0
2
Arbejdskraft - L
Kapital - K+B
10 r
Investeringer
Energi- E
Omkostningen ved at anvende kapital er opgjort som en usercost, svarende til prisen p at leje det pgldende kapitalapparat i et r, jf. boks
6.3 om usercost. Det anvendte udtryk for usercost er isr opstillet med
henblik p det lange sigt, hvor konomien er i ligevgt.
Boks 6.3
Usercost5
Priserne p materialer og energi findes som prisindeks i nationalregnskabet, hvorfra man ogs kan udlede lnomkostningen pr. arbejdstime. Derimod findes der ikke statistik for kapitalapparatets usercost,
dvs. prisen p at bruge kapitalapparatet i et r.
Usercost, u, er lavet med en formel af Jorgensontypen, jf. Jorgenson
(1963), som antager fuld gldsfinansiering:
(6.9)
u=
1 t
1 t
[(1 t ) i + (1 ) ] p
t er den forventede marginale selskabsskattesats, er afskrivningsraten, i er renten, er prisstigningen og p er investeringsprisen. Toptegn

T p angiver, at det er en skattemssig afskrivningsrate.
Intuitionen bag (6.9) er, at usercost efter skat, u(1-t), p 1 enhed maskine svarer til investeringsprisen korrigeret for de skattemssige
afskrivningers nutidsvrdi, p(1-t), og spredt ud p maskinens levetid ved at gange med den firkantede parentes i (6.9). I den firkantede parentes indgr renten efter skat plus den rlige afskrivningsrate
minus prisstigningen p maskinen. Hvis man fx forventer, at maskinprisen falder, som den ofte gr p computere, ger det usercost og
trkker i retning af at udskyde investeringen.
5 For flere detaljer om faktorblokkens usercost henvises til det elektroniske bilag om de nye
kapitalligninger.
Ligningen for usercost p bygningskapital er analog til (6.9), men der

anvendes andre priser og afskrivningsrater samt en obligationsrente i
stedet for bankernes udlnsrente.
Effekten af
effektivitetslft
Et lft p 1 pct. af et effektivitetsindeks reducerer umiddelbart den efterspurgte faktormngde med 1 pct., men da prisen p effektivitetsenhederne samtidig er faldet 1 pct., modereres faldet i faktorindsatsen af
en substitutionseffekt. Substitutionseffekten gr, at anvendelsen af en
faktor falder mindre, end dens effektivitet stiger, men med ADAMs
estimerede CES-funktioner ophver substitutionseffekten langt fra
faldet i faktoranvendelsen.
Hvis fx effektivitetsindekset for arbejdskraft stiger 1 procent, falder
mngden af arbejdskraft med 0,93 pct., jf. tabel 6.5, som viser langsigtseffekten af 1 pct. stigning i de 9 estimerede branchers effektivitetsindeks.
Tabel 6.5
Langsigtede effektivitetselasticiteter
K
L
E
B
M
Effektivitetslft
pvirker andre
faktorer via
substitution
eK
eL
eE
eB
eM
-0,78
-0,05
-0,02
0,00
0,00
-0,20
-0,93
-0,06
0,00
0,00
-0,01
-0,01
-0,89
-0,01
-0,00
0,00
0,00
-0,01
-0,98
0,00
0,00
0,00
-0,01
0,00
-0,99
Nr effektivitetsindekset ndres for en faktor, pvirker det ogs eftersprgslen efter de vrige faktorer. Hvis effektivitetsindekset for arbejdskraft stiger 1 pct. og gr arbejdskraften 1 pct. billigere pr. effektivitetsenhed, falder eftersprgslen efter maskinkapital og energi med henholdsvis 0,20 pct. og 0,06 pct., jf. tabel 6.5. Denne afledte effekt p
maskinkapital og energi svarer til, hvad der sker, nr lnnen falder 1
pct., jf. priselasticiteterne, som blev vist i tabel 6.3.
6.3 De estimerede faktoreftersprgselsligninger

Til brug for estimationen er forskellen p faktisk og nsket faktoranvendelse sat ind i en fejlkorrektionsform:
(6.10)
( * ) + 2 Dif ( x ) + g ( k1 k*1 )
Dif ( k ) = 1 Dif kx
hvor maskinkapitalen er brugt som eksempel. Bogstavet k angiver logaritmen til maskinkapitalen, og k* er logaritmen til nsket maskinkapital.
Formlen for nsket maskinkapital er forenklet vist i (6.1) og mere detaljeret som ligning (6.6) i boks 6.2. I fejlkorrektionsligningens kortsigtsdynamik er k* delt op i x, som er produktionen, og i kx*, som sammenfatter effekten fra effektivitetsindekset og de relative priser i (6.1). De
grske bogstaver er estimerede koefficienter, og g er en konstant. Der er
en tilsvarende ligning for arbejdskraft, L, energi, E, bygningskapital, B,

og materialer, M. For hver af de ni estimerede brancher er der dermed
estimeret fem fejlkorrektionsligninger.
Trinvis estimation
Tabel 6.6
For hver branche er de fem fejlkorrektionsligninger estimeret i fire trin.

Ved de seks KLEBM-brancher estimeres frst ligningen for materialer,
som ligger i det yderste nest, s flger ligningen for bygningskapital,
ligningen for energi, og til sidst estimeres simultant ligningerne for
maskinkapital og arbejdskraft, som ligger i det inderste nest og har
flles parametre i langsigtsrelationen. Ved de tre KLBME-brancher
starter estimationssekvensen med energiligningen, som ligger i det
yderste nest. Den rekursive fremgangsmde indebrer, at hver substitutionselasticitet er estimeret i det yderst mulige nest, og at dette estimat
er anvendt ved estimationen af de indre nest.6
Substitutionselasticiteter i faktorblokken, 'er
a
K vs. L
E vs. KL
B vs. KLE
M vs. KLEB
0,41
(0,21)
0,35
(0,07)
0,00
(-)
0,00
(-)
nf
nz
KLEBM-brancher
0,41
(0,23)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,32
(0,13)
0,31
(0,12)
0,00
(-)
0,00
(-)
qz
ne
KLBME
0,20
(0,24)
0,10
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,31
(0,04)
0,12
(0,09)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,30
(0,08)
0,00
(-)
0,00
(-)
ng
qs
Leontief-brancher
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
qf
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
Tal i parentes angiver standardafvigelsen p estimerede koefficienter.
Mange
substitutionselasticiteter
er sat til nul
Tabel 6.6 viser substitutionselasticiteterne i de 9 faktoreftersprgselsligninger, hvor der er anvendt CES-funktion. Det har ikke vret muligt at
estimere positive og velbestemte substitutionselasticiteter for olieraffinaderier, sfragt og finansielle tjenester, jf. de tre kolonner med nuller
til hjre i tabel 6.6, hvor de tre brancher er benvnt Leontief-brancher.
Tabellens 9 brancher er gentaget i de tre efterflgende tabeller, som viser resten af ligningernes koefficienter.
Det fremgr ogs af tabel 6.6, at substitutionselasticiteten mellem materialer og KLEB-aggregatet samt mellem bygningskapital og KLE-aggregatet er usikkert bestemt og sat til nul i alle brancher. Endvidere bemrkes, at den estimerede substitutionselasticitet p 0,3 mellem E og
KLBM-aggregatet i energiforsyning, ne, er placeret i tabellens anden
rkke.
De estimerede
substitutionselasticiteter
er sm
Substitutionselasticiteterne i tabel 6.6 er forholdsvis sm og langt fra

Cobb-Douglas produktionsfunktionens substitutionselasticitet p 1.
Prisudsving skaber dermed kun mindre mngdeforskydninger i anvendelsen af produktionsfaktorerne. De estimerede substitutionselasticiteter er med til at bestemme faktorblokkens priselasticiteter, som blev vist
6 For yderligere detaljer henvises til det elektroniske bilag om faktorblokkens estimation.
i tabel 6.3, og jo lngere inde i nestingstrukturen en produktionsfaktor

ligger, jo flere substitutionselasticiteter pvirker dens prisreaktion, jf.
opskrivningen af de langsigtede eftersprgselsligninger i boks 6.2.
Tabel 6.7
Fejlkorrektionsparametre i faktorblokken, 'er

a
K
L
E
B
M
0,20
(-)
0,40
(-)
0,82
(0,19)
0,10
(-)
0,62
(0,18)
nf
nz
KLEBM-brancher
0,20
(-)
0,40
(-)
0,50
(0,14)
0,10
(-)
0,27
(0,14)
0,21
(0,04)
0,46
(0,10)
0,42
(0,16)
0,21
(0,03)
0,64
(0,16)
qz
ne
KLBME
0,20
(-)
0,40
(-)
0,42
(0,15)
0,10
(-)
0,84
(0,16)
0,83
(0,08)
0,40
(-)
0,57
(0,15)
0,10
(0,04)
0,14
(0,11)
0,20
(-)
0,40
(-)
0,41
(0,15)
0,10
(-)
0,68
(0,19)
ng
qs
Leontief-brancher
0,20
(-)
0,40
(-)
0,50
(0,15)
0,10
(-)
0,86
(0,17)
0,20
(-)
0,40
(-)
0,35
(0,13)
0,10
(-)
0,62
(0,13)
qf
0,20
(-)
0,40
(-)
0,53
(0,15)
0,10
(-)
0,53
(0,15)
Forskellig
tilpasningshastighed i
fejlkorrektionsligningerne
Fejlkorrektionsparametrene, som svarer til parameteren i ligning

(6.10) er angivet i tabel 6.7. Jo strre parameteren er, jo hurtigere tilpasses til nsket faktoranvendelse. For de fleste brancher er fejlkorrektionsparameteren til bygningskapitalen, maskinkapitalen og arbejdskraften bundet. Det er gjort for at forkorte tilpasningstiden. Langt de
fleste af de tilhrende parametre er signifikante i fri estimation, men
den frit estimerede tilpasningstid er typisk meget lang. For de fleste
brancher ligger de bundne vrdier i 95 procent konfidensbndet, men
det er ogs valgt at restriktere enkelte estimater ud over konfidensbndet.
I de fleste brancher reagerer arbejdskraften hurtigere p afvigelser til
den langsigtede ligevgt end maskinkapitalen, ligesom maskinkapitalen reagerer hurtigere end bygningskapitalen.
Frste rs
reaktion p
faktorpriserne
Frste rs gennemslag fra faktorpriserne p faktoreftersprgslen er vist i

tabel 6.8, hvor tallene angiver hvor stor andel af den langsigtede priseffekt, der slr igennem i frste r. Der er ingen priseffekt p materialer
og bygninger, nr de ligger i de yderste nest, fordi substitutionselasticiteten er bundet til nul, og der er generelt ingen priseffekter i raffinaderibranchen, stransport og finansielle tjenester, da alle substitutionselasticiteter er sat til nul i disse brancher, jf. tabel 6.6. Tallene for frste
rs gennemslag ligger alle mellem 0 og 1, s tilpasningen til den langsigtede effekt af de relative priser sker gradvist. De fleste parametre er
bundet til vrdier inden for 5 pct. konfidensintervallet, jf. tabellen.
Tabel 6.8
Frste rs gennemslag af priseffekterne i faktorblokken, 1er

a
K
L
E
B
M
0,10
(-)
0,20
(-)
0,50
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
nf
nz
KLEBM-brancher
0,10
(-)
0,46
(0,60)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,10
(-)
0,60
(-)
0,60
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
qz
ne
KLBME
0,30
(-)
0,50
(-)
0,50
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,32
(0,12)
0,50
(-)
0,50
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,20
(-)
0,30
(-)
0,50
(-)
0,00
(-)
0,50
(-)
ng
qs
Leontief-brancher
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
qf
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
0,00
(-)
Frste rs reaktion
p produktionen
Tabel 6.9
Koefficienten til frste rs produktionsndring er vist i tabel 6.9. For

energi og materialer er de for alle brancher bundet til 1. Det svarer til
den langsigtede effekt fra produktionen, og da materialeforbruget ikke
pvirkes af relative priser, betyder det, at en branches materialeforbrug
altid er proportionalt med produktionen. Bindingen til 1 kan i de fleste
tilflde ikke afvises p et 5 pct. niveau. For arbejdskraft samt maskinog bygningskapital er det valgt at binde frste rs elasticitet op til henholdsvis 0,4 og 0,1, hvis det er indenfor et 5 pct. konfidensinterval.
Bindingen forhindrer, at investeringer og beskftigelse hopper to r
efter en produktionsndring.
Frste rs produktionselasticitet i faktorblokken, 2'er
a
K
L
E
B
M
nf
nz
KLEBM-brancher
qz
ne
KLBME
ng
qs
Leontief-brancher
qf
0,30
(0,12)
0,40
(-)
1,00
(-)
0,19
(0,10)
0,36
(0,17)
1,00
(-)
0,10
(-)
0,67
(0,07)
1,00
(-)
0,36
(0,07)
0,72
(0,08)
1,00
(-)
0,36
(0,07)
0,57
(0,08)
1,00
(-)
0,20
(-)
0,30
(-)
1,00
(-)
0,20
(-)
0,40
(-)
1,00
(-)
0,30
(0,06)
0,35
(-)
1,00
(-)
0,43
(0,07)
0,40
(-)
1,00
(-)
0,10
(-)
1,00
(-)
0,12
(0,07)
1,00
(-)
0,08
(-)
1,00
(-)
0,10
(-)
1,00
(-)
0,10
(-)
1,00
(-)
0,10
(-)
1,00
(-)
0,09
(0,04)
1,00
(-)
0,10
(-)
1,00
(-)
0,04
(-)
1,00
(-)
Effektivitetsindeksene fanger
trendskift i
produktiviteten
De anvendte effektivitetsindeks reprsenterer ikke en konstant produktivitetsstigning, s deres logaritmiske vrdi er ikke et frste ordens
polynomium i tiden. I stedet er effektivitetstrenderne estimeret ved
hjlp af et sjette ordens polynomium i tiden, s logaritmen til et effektivitetsindeks er ikke en ret linje. Anvendelsen af de ikke-linere effektivitetsindeks afspejler, at det er umuligt at forklare alle langsigtede bevgelser i faktorinput ved hjlp af de relative priser.
Et typisk eksempel er, at stigningstakten i timeproduktiviteten i fremstilling er aftaget i forhold til de frste r af estimationssamplet, jf. den
konkave form p kurven for logaritmen til den simple timeproduktivitet
i figur 6.4.
Figur 6.4
Timeproduktivitet i fremstilling
800
kr./time (2000-priser),
Logaritmisk skala
600
400
200
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
Simpel produktivitet - X/L

Effektivitetskorrigeret produktivitet - X/(e*L)
Den konkave form kan ikke forklares med den relative pris p arbejdskraften. I stedet fanges den faldende produktivitetstrend af et ikkelinert effektivitetsindeks, og hvis man ganger arbejdskraften i produktivitetens nvner med det ikke-linere effektivitetsindeks, fremkommer en variabel uden speciel vksttrend i begyndelsen af estimationssamplet, jf. figur 6.4.
6.4 Lagerinvesteringerne
Virksomhederne har ikke helt nok i de fem produktionsfaktorer, som de
foregende afsnit beskriver eftersprgslen efter. Ud over beholdningen
af maskiner og bygninger har de fleste virksomheder ogs brug for en
lagerbeholdning, som kan omfatte bde rvarer, mellemprodukter og
frdigvarer.
Virksomhedernes lagerbeholdninger er ikke beskrevet i ADAM, men
modellen bestemmer lagerinvesteringerne, som angiver hvor meget, der
er lagt p lager eller taget fra lager. Hvis der er i lbet af et r er taget fra
lager, er branchens lagerinvestering negativ i det pgldende r.
De samlede lagerinvesteringer udgr i gennemsnit kun 0,2 pct. mlt i
forhold til BNP, men lagerinvesteringerne kan svinge meget fra r til r,
og siden 1980 er lagerinvesteringerne svinget mellem plus 1,3 og minus
1,1 pct. af BNP.
Bde lagre
af danske varer
og importlagre
I ADAM er lagerinvesteringerne opdelt p 21 komponenter, svarende til

12 brancher plus 9 importkategorier. Det vil sige, at lagrene af danske
varer er delt op efter branche og importlagrene efter importkategori.
Investeringen angiver
tilpasningen
til nsket
lagerbeholdning
Udgangspunktet for alle lagerinvesteringsligningerne er, at der tilpasses

til en nsket lagerbeholdning, og at lagerinvesteringen i et r reprsenterer ndringen i lageret mellem primo og ultimo ret. Dermed fremkommer flgende ligning
(6.11)
fIl = ( K K 1 )
Lagerinvestering
nsket lagerbeholdning
Lagerbeholdning
Tilpasningsparameter
fIl
*
K
K
Den nskede lagerbeholdning er antaget at vre proportional med den

forventede afstning
(6.12)
K * = fA e
fAe
Forventet afstning
nsket lagerkvote
Den nskede lagerkvote reprsenterer det optimale forhold mellem lagerbeholdning og afstning. Jo strre dette forhold er, jo lngere ligger
en vare i gennemsnit p lager.
Figur 6.5
Lagerinvestering og produktionsstigning
1.5
8
6
4
0.5
0
-2
-0.5
-4
-1
-6
-1.5
-8
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
Lagerinvesteringer i procent af BNP, Il/Y (v.akse)

Procentvis vkst i produktionen, pch(fX) (h.akse)
Lagerbevgelser er
konjunkturflsomme
De formulerede lagerligninger indebrer, at lagerinvesteringerne er

konjunkturflsomme, og det indtryk bekrftes af figur 6.5, hvor data
for lagerinvesteringerne i forhold til BNP er tegnet op over for den procentvise stigning i den samlede produktion.
Reprsentation af
forventet afstning
Til brug for en estimering formuleres den forventede afstning i ligningen for nsket lager som et vejet gennemsnit af samme og forrige periodes afstning. Afstningen er bestemt som den samlede produktion
fraregnet lagerinvesteringen, idet lagerinvesteringen reprsenterer den
produktion, der ikke afsttes, men gr til lager. Hvis der er tale om
importlager, anvendes den tilsvarende import i stedet for produktionen.
Indsttes det nvnte udtryk for forventet afstning i ligningen for
nsket lager, kan lagerinvesteringsligningen i (6.11) formuleres som en
ligning i principielt observerbare variable:
(6.11*)
fIl = ( ( fA + (1 ) fA1 ) K 1 )
fA
Afstning
Vgt i udtryk for forventet afstning
Man kan dog ikke uden videre estimere lagerinvesteringsligningen i

(6.11*). Nrmere bestemt, er der to problemer, som fordrer en omskrivning af (6.11*).
Transformation til
ndringsrelation
(6.13)
Lagerinvestering i
foregende rs priser
For det frste er det et problem, at der ikke er data for lagerbeholdningen, K, kun for lagerinvesteringen, fIl, der som sagt reprsenterer ndringen i lageret. Dette problem omgs ved at transformere (6.11*) til
en ndringsrelation og erstatte ndringen i lageret med lagerinvesteringen. Dermed bliver (6.11*) til (6.13):
Dif( fIl ) = ( Dif( fA + (1 ) fA1 ) fIl1 )

For det andet er det et problem, at lagerinvesteringerne i faste priser, fIl,
har et vanskeligt tolkeligt forlb, nr de er opgjort med kdeindeksformlen. Det er derfor valgt at bruge lagerinvesteringerne i foregende
rs priser, dvs. fIl gange pil-1. Denne strrelse kaldes fdil, og de officielle
lagerinvesteringer i faste priser, fIl, erstattes med fdil divideret med den
laggede produktionspris, fdil/px-1.
Indsttes det nvnte udtryk for lagerinvesteringerne i (6.13), samtidig
med at gange erstattes af , og 1 minus erstattes af , fremkommer
den estimerede ligning for lagerinvesteringerne:
(6.14)
I alt
15 lagerligninger
fdIl / px 1 = Dif ( fA + (1 ) fA1 ) + fdIl1 / px 2

Der er tre parametre at estimere, og resultatet for de 15 estimerede
lagerinvesteringsligninger er vist i tabel 6.10, Tilpasningsparameteren,
, er typisk sat til nul, svarende til at der hvert r tilpasses fuldt ud til det
nskede lager. En forventningsparameter, , p nul implicerer, at den
nskede lagerbeholdning er proportional med foregende rs afstning.
Tabel 6.10
Estimerede lagerinvesteringsligninger
Lager hidrrende fra
Landbrug
Rolie mv.
El, gas, fjernvarme
Nrings- og nydelsesmidler
Olieraffinaderier
Fremstilling
Private tjenester
Import af nrings- og nydelsesmidler
Import af ubearbejdede varer
Import af kul og koks
Import af rolie
Import af olieprodukter, el og
gas
Import af bearbejdede varer,
ekskl. bil og skib
Import af biler
Variabel
Lagerkvote
Tilpasning
Forventning
fdila/pxa1
fdile/pxe1
fdilne/pxne1
fdilnf/pxnf1
fdilng/pxng1
fdilnz/pxnz1
fdilqz/pxqz1
0,13441
0,02863
0,01501
0,02166
0,02482
0,17341
0,01389
0
0
0
0
0,54565
0
0
0
0
0
0
0
0,75
1
fdilm01/pm011
fdilm2/pm21
fdilm3k/pm3k1
fdilm3r/pm3r1
0,07069
0,07580
0,36725
0,03043
0
0
0
0
1
0
0
0
fdilm3q/pm3q1
0,16532
0,45471
fdilm59/pm591
fdilm7b/pm7b1
0,13696
0,25504
0
0
1
0,25
De 6 eksogene lagerinvesteringer vedrrer byggebranchen, de finansielle tjenester, sfragt,

boligsektoren, den offentlige sektor samt importen af skibe, fly og boreplatforme.
Det kan tilfjes, at der i bestemmelsen af landbrugets lagerinvesteringer

indgr en variabel for hstudbyttet sammenholdt med en normalhst.
Det er begrundet med, at gode hstr ofte er ledsaget af en stor lageropbygning, fulgt af en lagernedbrydning over de to flgende r.
Koefficienten til hstvariablen implicerer, at ca. to tredjedel af et godt
hstudbytte lgges p lager, mens resten eksporteres samme r.
6.5 Arbejdsmarkedet
ADAMs beskftigelse er, jf. gennemgangen af faktoreftersprgslen,
bestemt af produktionen og den relative pris p arbejdskraft. Modellens
arbejdsstyrke er frst og fremmest demografisk bestemt, idet den afhnger af hvor mange personer, der findes i de erhvervsaktive aldersklasser. Isr i de senere r har arbejdsstyrken ogs reageret p konjunkturudviklingen, s arbejdsudbuddet delvist flger med beskftigelsens
udsving. I ADAMs arbejdsmarked indgr en sdan konjunkturreaktion i
nogle af de grupper, der ligger i kanten af arbejdsstyrken.
Arbejdslsheden fremkommer som forskellen p arbejdsudbuddet og
beskftigelsen, og arbejdsudbuddets konjunkturrespons betyder, at arbejdslsheden reagerer mindre end beskftigelsen. Udover den nvnte
konjunkturreaktion er der ikke adfrd i ADAMs arbejdsudbud.
Bestemmelse af
arbejdsstyrken
ADAMs arbejdsstyrke er bestemt som den samlede befolkning minus de,

der er uden for arbejdsstyrken. Uden for arbejdsstyrken er brn under
15, de fleste folke- og tjenestemandspensionister samt en rkke ydelsesmodtagere mv. Modellens arbejdsmarkedsbalance er vist i tabel
6.11, hvor man kan se de grupper, der falder uden for arbejdsstyrken.
Datagrundlaget for arbejdsmarkedsbalancen er opstillet ved hjlp af en

demografisk formodel kaldet Uadam, som er beskrevet i boks 6.4, der er
placeret til sidst i nrvrende afsnit 6.5 om arbejdsmarkedet.
Tabel 6.11
ADAMs arbejdsmarkedsbalance (NR definition)

2000
2006
2009*
1.000 personer, medio ret
1. Samlet befolkning
2. Brn
3. Befolkning over 15
4. Folke- og tjenestemandspensionister
5. Befolkning i arbejdsdygtig alder
Konjunkturrespons i
aktiverede og
uddannelsessgende
U
Ub
U1599
Ufpx+Upt
Uw
6. Frtidspension
7. Efterln
8. Overgangsydelse
9. Arbejdsmarkedsorlov
10, Barselsdagpenge
11. Sygedagpenge
12. Feriedagpenge
13. Uddannelsessgende
14. Revalidering
15. Ledighedsydelse
16. Kommunal aktivering
17. Aktiveringsydelse
18. Kontanthjlp
19. vrige
20. Uden for arbejdsstyrken i alt (6-19)
Ufox
Uef
Uov
Umf
Usb
Usxa
Ufdp
Uuxa
Urev
Uly
Ukak
Uakx
Ukxa
Ur
Uwxa
21. Arbejdsstyrke (5-20)

22. Beskftigelse
23. Ledige
Ua
Q
Ul
5 340
1 003
4 337
650
3 675
5 437
1 048
4 389
739
3 641
5 523
1 040
4 483
778
3 695
228
156
25
28
33
16
8
117
29
0
19
31
84
53
827
214
144
1
3
52
14
8
135
19
11
24
14
61
48
749
214
131
0
2
50
17
4
136
18
11
37
11
53
89
773
2 848
2 712
136
2 893
2 783
109
2 922
2 824
98
Arbejdsstyrkens konjunkturrespons vedrrer ikke alle arbejdsmarkedsbalancens grupper i tabel 6.11. Det er formentlig isr aktiverede og uddannelsessgende, der reagerer. Hvis jobmulighederne er gode, finder
de aktiverede et job og kvitter aktiveringen, mens de uddannelsessgende skynder sig at blive frdige eller fr job under studiet. I ADAM er
grupperne i tabellens linje 12, 13, 16 og 17 endogeniseret.
Variablen for feriedagpengemodtagerne er med et lag gjort proportional
med modellens variabel for de ledige dagpengemodtagere. Sammenhngen for de uddannelsessgende og de aktiverede er formuleret som
vist i ligning (6.15), der bruger de aktiverede som eksempel. Ligningen
stter r til r stigningen i de aktiverede lig med en positiv elasticitet, ,
der er ganget p r til r stigningen i de ledige.
(6.16)
aktiverede = (1 + (ledige / ledige1 1)) aktiverede1

Det vil sige, at hvis arbejdslsheden falder i ADAM, falder samtidig antallet af aktiverede og uddannelsessgende uden for arbejdsstyrken,
hvorved arbejdsstyrken stiger.
Arbejdsstyrke og
beskftigelse
korrelerer
Figur 6.6
Det er i overensstemmelse med data, at arbejdsstyrken er gjort konjunkturflsom, jf. figur 6.6, der viser udviklingen i arbejdsstyrke og beskftigelse siden 1970.
Arbejdsstyrke og beskftigelse
80 1000 personer
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
ndret arbejdsstyrke, dif(Ua)

ndret beskftigelse, dif(Q)
Samvariationen er tydelig i de senere r af perioden, hvor arbejdsstyrken voksede mrkbart i opsvinget op til 2008, selvom demografien ville
have tilsagt, at arbejdsstyrken stagnerede. De senere rs fleksibilitet i arbejdsstyrken er blandt andet skabt af grnsearbejderne, som er udlndinge, der er ansat i Danmark, eller danske, som er ansat i udlandet.
Grnsearbejderne indgr under gruppen af vrige i linje 19 i tabel 6.11.
Figur 6.7
Reaktion i arbejdsstyrke og beskftigelse, get varekb

1.8 1000 personer
1.6
1.4
1.2
1
0.8
0.6
0.4
0.2
0
-0.2
0
10
Arbejdsstyrke, Ua
20
30
40
Beskftigelse, Q
50
60 r
Illustration af
modellen for
arbejdsstyrken
ADAMs ligninger for aktiverede og uddannelsessgende indebrer, at

en forgelse af modellens beskftigelse ger arbejdsstyrken, jf. figur
6.7, som viser effekten p beskftigelsen og arbejdsstyrken af at ge det
offentlige varekb. Effekten p arbejdslsheden er givet ved forskellen
p beskftigelses- og arbejdsstyrkendringen.
Den konjunkturmedlbende reaktion i arbejdsstyrken virker tilbage p
beskftigelsen og forger beskftigelseseffekten af stdet til eftersprgslen, fordi forgelsen af arbejdsstyrken mindsker gennemslaget p
arbejdslsheden. Nr arbejdslsheden reagerer mindre, mindskes samtidig den konjunkturstabiliserende effekt fra lnnen og konkurrenceevnen. Arbejdsstyrkens konjunkturmedlb betyder ikke noget p langt
sigt, hvor arbejdslsheden og dermed ogs arbejdsstyrken vender tilbage til udgangspunktet efter et eftersprgselsstd.
Boks 6.4
Demografisk formodel (Uadam)

I formodellen, som kaldes Uadam, sammenstilles en rkke forskellige
kilder: Befolkningen kommer fra befolkningsstatistikken, beskftigelsen er fra nationalregnskabet, og ledigheden er den officielle ledighed.
Antallet af alderspensionister kommer fra socialstatistikken, mens antallet af personer i de vrige ordninger fortrinsvis er taget fra statistikken over personer uden ordinr beskftigelse. Der er tale om en opgrelse i helrspersoner, som sikrer en god korrespondance til nationalregnskabets beskftigelse og til de budgetposter, der knytter sig til
de beskrevne ordninger.
Data i Uadam er opgjort p 1-rs alderstrin. Aldersfordelingen vedrrer ultimo ret, s et alderstrin bestr af personer fdt i samme kalenderr. Alle relationerne i Uadam flger samme grundskitse
U kji = bkji U i
Venstresidevariablen Ukji angiver deltagelsen i ordning j p alderstrin i
opgjort ved hjlp af statistikken k. Fx er Ufs41 antallet af 41-rige sygedagpengemodtagere (ordning s), jf. statistikken Personer uden ordinr
beskftigelse (statistik f). Denne statistik hed tidligere amfora.
Ui er befolkningen p alderstrin i. Den aldersfordelte befolkning fremskrives normalt vha. Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose.
Kvoten bkji angiver den andel af befolkningen p alderstrin i, som deltager i ordning j. Kvoten bkji er eksogen og kan bruges som instrument
ved analyse af alternative scenarier for deltagelsen i ordning i.
Alle beregnede variable er knyttet til befolkningen p alderstrin. Formodellen har ikke adfrd, og fremskrivninger med Uadam giver - som
udgangspunkt - alene den demografiske effekt p deltagelsen i en bestemt ordning. Det er principielt muligt at indarbejde adfrd og afledte effekter i Uadams kvoter, men den type analyser kan ogs gennemfres ved at indarbejde scenarier fra Uadam i ADAM, hvor der automatisk indgr afledte effekter p fx antallet af ledige.
Sammenfatning
af kapitel 6
Inputtet af arbejdskraft, kapital og materialer, herunder energi, afhnger af produktionen samt de relative faktorpriser, og dertil kommer et
effektivitetsindeks tilknyttet hvert faktorinput. For konstante relative
priser og for given vrdi af effektivitetsindeksene stiger den nskede
faktoranvendelse med 1 pct., nr branchens produktion stiger 1 pct. De
estimerede substitionselasticiteter er numerisk mindre end n, s substitutionsmuligheden mellem arbejdskraft og kapital er forholdsvis begrnset, og isr anvendelsen af materialer ekskl. energi pvirkes praktisk taget ikke af de relative faktorpriser.
Anvendelsen af produktionsfaktorerne tilpasser sig det nskede niveau
med forskellig hastighed. Den prisuflsomme materialeanvendelse tilpasser sig samme r, mens det gr trgere for arbejdskraften og langsomst for bygningskapitalen.
I den opstillede delmodel for faktoreftersprgslen omfatter kapitalapparatet virksomhedernes maskinog bygningskapital. Dertil kommer virksomhedernes lagerbeholdning, der er antaget proportional med eftersprgslen. ADAM bestemmer ikke beholdningen men den rlige lagerinvestering.
Blandt produktionsfaktorerne indtager arbejdskraften en srstatus som
den ikke-producerede faktor, og til slut i kapitlet omtales, hvordan udbuddet af arbejdskraft er bestemt. Modellens arbejdsudbud afhnger
grundlggende af demografien og i mindre grad ogs af konjunkturbevgelser, idet antallet af aktiverede og uddannelsessgende uden for
arbejdsstyrken falder, nr arbejdslsheden falder.
Ln og priser - 121
7. Ln og priser
Danmark er en lille ben konomi, og med fast kronekurs i forhold til euroen er den danske inflation grundlggende importeret udefra. Denne sammenhng er afspejlet i ADAMs opbygning. Kronekursen er eksogen i modellen, og hvis den danske prisstigning er hjere end den eksogene udenlandske prisstigning, vokser prisen p danske produkter relativt til udlandets pris. Det frer til tab af markedsandele, s beskftigelsen falder. Den
strre arbejdslshed reducerer lnstigningen og efterhnden ogs prisstigningen. Modellen er frst i ligevgt, nr den danske prisstigning svarer til
udlandets.
Lnligningen er grundlggende en Phillipskurve, der gr lnnen konjunkturflsom ved at knytte lnstigningen til arbejdslsheden. Priserne er omkostningsbestemte og reagerer p konjunkturen, fordi lnomkostningerne
reagerer p arbejdslsheden.
I den estimerede Phillipskurve har prisstigningen en koefficient p under
n, s Phillipskurven er ikke lodret, men for fastholdt udenlandsk prisstigning er modellens ligevgtsarbejdslshed bestemt af strukturelle forhold.
Det er i vrigt svrt at estimere en stabil lnligning, hvilket fremgr af
gennemgangen i det flgende.
Sammenfattende bestr modellens samspil mellem realkonomien og prisdannelsen i, at arbejdslsheden pvirker lnnen, som pvirker priserne,
hvorefter priserne via konkurrenceevnen virker tilbage p beskftigelsen
og arbejdslsheden. Samspillet er afgrende for, at modellen nr sin langsigtede ligevgt. I det flgende gennemgs frst lnligningen og dernst
ligningerne for branchernes produktionspriser.
7.1 Ln
ADAMs lnligning bestemmer grundlggende lnstigningen ud fra prisstigningen og ud fra arbejdslshedens afvigelse fra sin langsigtsvrdi, som
vi kalder den strukturelle arbejdslshed, jf. ligning (7.1) nedenfor, hvor
koefficienten 1 er positiv, og er negativ.
(7.1)
ADAMs
langsigtede
arbejdslshed
indgr i
Phillipskurven
(7.2)
Dlog(ln) = 0 +1 Dlog(pris) + (ledighed1 - strukturledighed1 )

Med strukturel arbejdslshed menes som sagt den arbejdslshed, som
ADAM genererer p langt sigt. ADAMs strukturarbejdslshed afhnger af
forholdet mellem arbejdslshedsunderstttelsen og arbejdslnnen. Dette
forhold kaldes kompensationsgraden, og ligningen for strukturarbejdslsheden er vist i (7.2), hvor koefficienten 1 er positiv.
strukturledighed = 0 + 1 kompensationsgrad
Strukturarbejdslsheden og dermed lndannelsen afhnger givetvis af
andre arbejdsmarkedspolitiske instrumenter end kompensationsgraden, fx
122 - Ln og priser
af dagpengeperiodens lngde og aktiveringsreglernes udformning, men

der er kun estimeret en effekt fra kompensationsgraden.
Strukturarbejdslsheden afspejler ikke kun arbejdsmarkedspolitikken men
pvirkes ogs af andre faktorer. Specielt kan det nvnes, at det har vret
forsgt at lade den strukturelle arbejdslshed afhnge af lnkvoten, dvs.
lnnens andel af vrditilvksten, samt af kilen mellem den disponible ln,
som lnmodtageren fr, og den lnomkostning, som virksomheden betaler.
Lnkvoten kan fange, at arbejdsgiver- og arbejdstagersiden forhandler om
at fordele vrditilvksten, nr de forhandler ln. Industriens lnkvote har
vret med i ADAMs lnligning i en rrkke men er blevet insignifikant og
er derfor udeladt i den foreliggende modelversion. Det negative resultat
passer med, at Nymoen og Rdseth (2003) finder, at Danmark er det eneste nordiske land, hvor lnkvoten ikke bidrager signifikant til at forklare
lnstigningen.
Man kan ogs forestille sig, at den strukturelle arbejdslshed afhnger af
skattekilen mellem den disponible ln og lnomkostningen, men ligesom
det er svrt at estimere effekten af lnkvoten, er det svrt at estimere
effekten af skattekilen.
Lnligningen
ndrer sig over tid
Den samlede lnligning, dvs. (7.1) med den strukturelle arbejdslshed i

(7.2) indsat, svarer til en Phillipskurve, der er udvidet med prisstigning og
kompensationsgrad. Det er et standardresultat, at en Phillipskurve og dermed arbejdslsheden kan forklare en del af den danske lndannelse, jf. Pedersen (1983), som samtidig konstaterer, at Phillipskurvens koefficienter
er ustabile, og at mngden af supplerede forklarende variable skifter over
tiden.
Inflationen er i dag
mindre end i 70erne
Lnligningen vedrrer industriens timeln, mens de vrige branchers timeln er antaget at flge industriens timeln. Tidsserien for industriens timeln er frt tilbage til 60erne, s den mulige estimationsperiode er lige
s lang som for modellens nationalregnskabsvariable, der typisk starter i
1966. Det er imidlertid ikke oplagt, at samme lnligning kan beskrive lnstigningen over s lang en periode, for der er sket meget med lndannelsen fra 60erne og til nu. Mest ijnefaldende er, at lnstigningen er faldet
fra mellem 10 og 20 pct. i 70erne til at ligge under 5 pct. siden 1990, jf.
figur 7.1.
En lodret
Phillipskurve
forklarer 70erne ...
Den srligt hje lnstigning i midten af 70erne afspejler blandt andet, at

den store olieprisstigning og medflgende forbrugerprisstigning blev overvltet p lnnen. Det er muligt at forklare en stor del af lnstigningen i
begyndelsen af det viste sample ved hjlp af en simpel lodret Phillipskurve
med en koefficient p 1 til rets prisstigning og en koefficient p -0,6 til
arbejdslsheden, jf. figur 7.1, men som figuren ogs viser, har denne lnligning svrt ved at forklare de senere rs lnstigning.
Ln og priser - 123
... og en Philllipskurve
med kompensationsgrad forklarer
de senere r
Figur 7.1
Til at forklare de senere rs lnstigning er det bedre at stte koefficienten

til prisstigningen til nul, og i stedet introducere kompensationsgraden med
en forholdsvis hj koefficient, -1, p fx 0,45, jf. figur 7.1, hvor den resulterende lnstigning af en sdan simpel lnligning er vist med start i 1983,
jf. figurens grnne kurve.
Faktisk og forklaret lnstigning

0.2
0.18
0.16
0.14
0.12
0.1
0.08
0.06
0.04
0.02
0
-0.02
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
Faktisk lnstigning
Prisstigning - 0.6 ledighed + 0.07
0.45 kompensationsgrad - 0.6 ledighed - 0.16
Estimationsperioden
skal starte i 1983
Da der som argumenteret ser ud til at vre et brud i lndannelsen, er det

valgt at lade estimationsperioden starte i 1983. Det er ret efter 1982, hvor
pristalsreguleringen af lnningerne blev afskaffet, og fastkurspolitikken
blev indfrt.1
Inflationsfaldet i 80erne er ikke et isoleret dansk fnomen, og der er ogs
problemer i andre landes Phillipskurver. Det er ikke en generel observation
i andre lande, at den estimerede koefficient til prisstigningen er faldet i
80erne, men der er belg for, at den estimerede koefficient til prisstigningen falder, nr landenes penge- og valutapolitiske regime begynder at
fokusere p prisstabilitet, jf. Benati (2008). Argumentet er, at hvis den
forventede inflation er forankret til fx 2 pct., pvirker det ikke lndannelsen, at den faktiske prisstigning afviger fra 2 pct.
Det lser ikke alle problemer i den danske lnligning at lade dens sample
starte i 1983. Fx er det svrt at forklare den store lnstigning i 1987, som
ogs skiller sig ud i figur 7.1. Lnhoppet i 1987 kan afspejle, at lnmodtagerne blev kompenseret for en forkortelse af den ugentlige arbejdstid, og
det kan ogs have skabt lnpres i 1987, at lnstigningerne i 1985 og 1986
blev modereret af et regeringsindgreb. I den estimerede lnligning indgr
en dummy til at forklare lnudviklingen i de nvnte r.
1 I det elektroniske bilag om lnligningen estimeres en lodret Phillipskurve for perioden 1967-
1982.
124 - Ln og priser
Problemet med at forklare lnudviklingen i midten af 80erne kan afspejle,

at det er en forenkling at lade det nye fastkursregime starte fra og med
1983. Der har formentlig vret en tilvnningsperiode.
7.2 Lnligningens egenskaber

Trivielt at regne p
lnligningen alene
Isoleret set bestemmer lnligningen strrelsen p lnstigningen givet strrelsen p arbejdslsheden og ligningens vrige forklarende variable. Lnniveauet optrder ikke direkte i lnligningen, s hvis ligningens konstant
fx opjusteres med 0,5 pct., bliver lnstigningen 0,5 pct. strre, og lnniveauet stiger med 0,5 pct. om ret i forhold til lnnens grundforlb.
Det lyder som et trivielt resultat, men nr lnligningen fungerer i samspil
med modellens bestemmelse af arbejdslshed og priser, bliver resultatet af
at stde til lnligningen og dens variable mere interessant. P langt sigt er
det nemlig ikke lnstigningen men arbejdslsheden, man pvirker. Den
langsigtede lnstigning er bestemt som summen af den udenlandske prisstigning og den danske produktivitetsstigning, s i ADAM er det p sigt
arbejdslsheden, der giver sig, til lnligningen stemmer.
I ADAM pvirker
lnnen pris og
arbejdslshed
Inden for rammerne af ADAM, er lnligningens forklarende variable endogene. Fx vokser prisen, nr lnomkostningerne vokser, og mere afgrende stiger arbejdslsheden, fordi der tabes markedsandele, nr den danske
ln og dermed den danske pris vokser i forhold til den udenlandske.
Markedsandelene fortstter med at falde, og arbejdslsheden fortstter
med at stige i forhold til grundforlbet, s lnge lnnen vokser mere end i
grundforlbet. Denne proces fortstter, indtil der indstiller sig en ny ligevgt med samme lnstigning som i grundforlbet men med en hjere arbejdslshed og et hjere lnniveau end i grundforlbet.
Til illustration
suppleres
lnligningen ...
Man behver ikke at inddrage hele ADAM for at illustrere den netop beskrevne crowding-out-proces. Det er nok, at supplere lnligningen med en
ligning, der gr arbejdslsheden til en voksende funktion af forholdet
mellem dansk og udenlandsk pris, og en ligning, der knytter prisudviklingen til lnudviklingen. De tre ligninger, som ADAM dermed er kogt ned til,
er vist nedenfor som (7.3a) til (7.3c).
(7.3a)
Dlog ( ln ) = 0.30 Dlog ( pris ) - 0.55 ( ledighed1 - 0.03 ) + Jled
(7.3b)
ledighed = 0.2 log(pris1 / udenlandskpris1 )
(7.3c)
Dlog ( pris ) = Dlog ( ln ) Dlog ( produktivitet )

Lnligningen (7.3a) svarer til lnligningen i (7.1) med ADAMs koefficienter til prisstigning og ledighed indsat. For enkelhedens skyld er den
strukturelle ledighed sat til 3 pct. af arbejdsstyrken, og ligningens konstant er sat til 0. Til gengld indgr et justeringsled, Jled.
Ln og priser - 125
... med en ligning for
arbejdslsheden
Ligningen i (7.3b) gr arbejdslsheden til en voksende funktion af forholdet mellem indenlandsk og udenlandsk pris, svarende til at en stor
del af den danske produktion sker i konkurrence med udlandet.
... og med en
prisligning
Prisligningen (7.3c) bestemmer prisstigningen p dansk vrditilvkst

som lnstigningen minus produktivitetsstigningen. For en ordens skyld
bemrkes, at forbrugerprisen i ADAM ikke blot afhnger af lnnen men
ogs af den udenlandske pris, fordi forbruget omfatter importerede varer. Det har imidlertid ingen principiel betydning at inddrage importprisen i analysen, s for enkelhedens skyld anvendes prisen p vrditilvkst i stedet for forbrugerprisen. Den simple prisligning beskriver ikke
det korte sigt, men ligningen holder p langt sigt, nr der som i ADAM
er et fast forhold mellem pris og stykomkostning p langt sigt.
Et permanent lft af
lnligningen ...
Forskellen p om lnligningen str alene eller ledsages af ligninger for

arbejdslshed og pris er illustreret i figur 7.2. Nr lnligningen str alene,
s arbejdslsheden er eksogen, reagerer lnniveauet p en forgelse af Jled
med 0,5 pct. ved at stige uhmmet efter en ret linje, jf. figurens grnne
linje, som er skret af ved 8 pct. hjere ln, der ns efter 16 r.
... ger
p langt sigt
prisniveau
og arbejdslshed
Nr lnligningen suppleres med de foreslede ligninger for arbejdslshed

og prisstigning i (7.3b) og (7.3c), fremkommer den bl kurve, hvor ln og
pris finder et nyt ligevgtsniveau, som er 4,5 pct. strre end grundforlbet.
I den nye ligevgt vokser lnnen med samme stigningstakt som i udgangsforlbet, men arbejdslshedsraten er steget og har fundet en ny ligevgt,
det vil sige en ny strukturel arbejdslshed. Den nye ligevgt overstiger
grundforlbets arbejdslshed med ca. 0,9 pct. af arbejdsstyrken, jf. den
rde kurve. Arbejdslsheden ges permanent med de nvnte 0,9 pct.,
fordi lnligningens koefficient til arbejdslsheden er -0,55, og -0,55 gange
0,9 pct. afbalancerer et justeringsled p 0,5 pct.
Figur 7.2
Forgelse af lnligningens justeringsled med 0,5 pct.

Pct. af grundforlb
1
8
7
0.8
6
5
0.6
4
0.4
3
2
0.2
1
0
0
10
20
Ln
Ln, eksogen arbejdslshed
Arbejdslshed (hjre)
30
40
50
0
60 r
126 - Ln og priser
Lnligningen
fungerer i ADAM
som
fejlkorrektionsligning
for arbejdslsheden
Beregningen illustrerer, at ADAM-modellens crowding-out-proces fr modellens lnligning til at fungere som en fejlkorrektionsligning, der p langt
sigt tilpasser arbejdslsheden til sin ligevgt, samtidig med at lnnen finder en ligevgt, hvor den vokser parallelt med sit grundforlb. Arbejdslshedens ligevgt kan aflses af selve lnligningen, mens lnnens ligevgtsniveau ogs afhnger af den konkurrenceevnerelaterede sammenhng mellem relativ pris og arbejdslshed.
Beregningen illustrerer desuden, at skift i lnligningen fungerer som et
permanent udbudsstd med permanent effekt p arbejdslsheden. Det
bemrkes, at en forgelse af dagpengenes kompensationsgrad og dermed
af strukturledigheden i (7.2) fungerer p samme mde som en opjustering
af lnligningens konstant.
En permanent
ndring
i inflationen ...
Med den givne lnligning vil et permanent skift i den udefra kommende
inflationstakt ogs udlse en permanent effekt p arbejdslshed og lnniveau. Denne effekt fra inflationstakten opstr, fordi lnligningens koefficient til prisstigningen er mindre end n. Dermed fremstr lnligningen ikke
som en lodret Phillipskurve, og hvis Phillipskurven ikke er lodret, kan en
hjere prisstigning reducere den langsigtede arbejdslshed.
Problemstillingen er analog til, at man mere generelt kan vlge at korrigere i modellens adfrdsligninger, nr de berrte variable varigt ndrer
stigningstakt, jf. boks 3.1 om trendkorrektion i den estimerede forbrugsligning. Hensigten med en sdan korrektion for ndret vksttrend er at
undg, at ndringen i variablenes stigningstakt ndrer adfrdsligningernes langsigtslsning.
... br ikke pvirke

arbejdslsheden
Det er oplagt at foretage en sdan korrektion i lnligningen, for den beskedne koefficient til prisstigningen m som omtalt afspejle det nuvrende
fastkursregime, og det er nrliggende, at et skift fra fastkursregimet til fx
et regime med krybende devaluering over for euroen vil pvirke lnligningen, s den langsigtede arbejdslshed alligevel ikke bliver reduceret.
... s hvis inflationen

ges permanent
Med udgangspunkt i de tre ligninger (7.3a-7.3c) kan prisstigningen ges

permanent, ved at den udenlandske pris i dansk valuta vokser fx 1 pct. p.a.
mere end i grundforlbet. Med den antagelse falder forholdet mellem
dansk og udenlandsk pris gradvist, s markedsandelene vokser, og arbejdslsheden falder. Den lavere arbejdslshed ger lnstigningen, og p
et tidspunkt vokser den danske og udenlandske pris lige hurtigt.
Den nye ligevgt er karakteriseret ved, at arbejdslsheden er faldet med
1,27 pct. af arbejdsstyrken i forhold til grundforlbet, og samtidig er den
danske pris permanent faldet i forhold til den udenlandske, jf. figur 7.3.
... br lnligningens
justeringsled ges
Den tekniske grund, til at arbejdslsheden reduceres, er som nvnt, at

prisstigningen indgr i lnligningen (7.3a) med en koefficient p kun 0,3.
Havde koefficienten vret 1, ville prisleddet p lnligningens hjreside
have opvejet den 1 pct. hjere lnstigning p ligningens venstreside. Hvis
man ger justeringsleddet i beregningens lnligning (7.3a) med 0,7 pct. fx
Ln og priser - 127
fra og med r 2, forsvinder den permanente effekt p arbejdslsheden, og

det svarer til den reaktion, man ville vente i praksis.2
Figur 7.3
Forgelse af den udenlandske prisstigning, + 1 pct. p.a.

Pct. af grundforlb
0
0
-1
-1
-2
-2
-3
-3
-4
-4
-5
-5
-6
-6
-7
0
10
20
30
40
50
-7
60 r
Dansk pris/udenlandsk pris

Dansk pris/udenlandsk pris, trendkorrektion
Arbejdslshed (hjre)
Arbejdslshed, trendkorrektion (hjre)
Effekten af ndret
produktivitetsstigning
Der er normalt mindre fokus p produktiviteten end p prisens rolle i lndannelsen, blandt andet fordi produktivitetsstigningen ikke kan pvirkes i
samme grad som inflationen. Produktivitetsstigningen er imidlertid vigtig
for lndannelsen, og en forgelse af produktivitetsstigningen reducerer
permanent arbejdslsheden i treligningsmodellen (7.3a-7.3c), med mindre man korrigerer i lnligningen.
En forgelse af produktivitetsstigningen er gavnlig for konomien, fordi
den fr realindkomsten til at vokse hurtigere. Samtidig ges lnstigningen
i ligevgt, og det betyder, at arbejdslsheden falder, fordi lnligningen i
(7.3a) ikke omfatter produktivitetsstigningen med en koefficient p 1.
Hvis produktivitetsstigningen ges

permanent ...
For at illustrere mekanismen, tages der igen udgangspunkt i (7.3a-7.3c),

hvor produktivitetsstigningen indgr i prisligningen (7.3c). Hvis man fx
ger produktivitetsstigningen med 1 pct. p.a., begynder prisen at vokse 1
pct. langsommere. Dermed falder prisen i forhold til udlandets pris, s der
vindes markedsandele, og arbejdslsheden falder. Den lavere arbejdslshed ger lnstigningen, og nr lnstigningen er get med 1 pct., vokser
den danske og udenlandske pris igen lige hurtigt.
Den nye ligevgt er karakteriseret ved, at arbejdslsheden er faldet med
1,8 pct. af arbejdsstyrken i forhold til grundforlbet, og samtidig er den
danske pris permanent faldet 9 pct. i forhold til den udenlandske, jf. figur
7.4.
2 Den omtalte korrektion svarer til, at lnligningens inflationsled opfattes som et vgtet gen-
nemsnit af Dlog(pris) og en konstant inflationsmlstning p 2 pct. med vgtene 0,3 og 0,7,

dvs. 0,3Dlog(pris)+0,70,02. Nr inflationsmlet ges med 1 pct., skal de 0,02 forges til 0,03.
128 - Ln og priser
... br lnligningens
justeringsled ges
Figur 7.4
Grunden til, at arbejdslsheden reduceres, er som nvnt, at produktivitetsstigningen ikke indgr i lnligningen. Hvis produktivitetsstigningen
indgik med en koefficient p 1, svarende til at lnmodtagerne eksplicit
forventer og forlanger, at lnstigningen afspejler produktivitetsstigningen,
ville et sdant produktivitetsled p lnligningens hjreside have opvejet
den 1 pct. hjere lnstigning p ligningens venstreside. Nu er der ikke
noget produktivitetsled i lnligningen (7.3a), men hvis man ger lnligningens justeringsled med 1 pct. fx fra og med r 2, forsvinder den permanente effekt p arbejdslsheden, jf. figur 7.4.
Forgelse af produktivitetsstigningen, + 1 pct. p.a.

Pct. af grundforlb
0
-2
-2
-4
-4
-6
-6
-8
-8
-10
0
10
20
30
40
50
-10
60 r
Dansk pris/udenlandsk pris

Dansk pris/udenlandsk pris, trendkorrektion
Arbejdslshed (hjre)
Arbejdslshed, trendkorrektion (hjre)
7.3 Den estimerede lnligning

Med ADAM-notation for de anvendte variable og udvidet med en dummy
og med ndringen i lnstigningen og i arbejdslsheden, bliver (7.1) til
(7.1*).
(7.1*)
Dlog(lna) = 0 +1 Dlog(pcpn0.5 pyfbx 0.5 )+ 2 d8587

+ 3 Dif(Dlog( lna11 )) + 4 Dif(bul) + (bul1 bulw1 )
lna
pcpn
pyfbx
d8587
bul
bulw
timeln i industrien
forbrugerpris ekskl. afgifter
vrditilvkstdeflator i byerhverv
dummy, som er -0,5 i 1985 og 1986, 1 i 1987 og ellers 0
arbejdslshedsrate
strukturel arbejdslshedsrate
Ligningen for den strukturelle arbejdslshed (7.2) bliver til (7.2*).

(7.2*)
bulw = 0 +1 btyd
btyd
dagpengenes kompensationsgrad
Ln og priser - 129
Ligning (7.2*) indsttes i (7.1*), hvorefter der estimeres med mindste

kvadraters metode. De estimerede koefficienter er vist i tabel 7.1.
Den frste forklarende variabel i tabellen er stigningen i et gennemsnit af
forbrugerprisen ekskl. afgifter og vrditilvkstdeflatoren for private byerhverv, der omfatter fremstilling, byggeri og private tjenester. Man kan argumentere for at begge prisindeks pvirker lndannelsen, og det er valgt
at bruge et gennemsnit. Frit estimeret bliver koefficienten til prisstigningen
tt p 0,1, men det er valgt at stte koefficienten til 0,3 for at nedbringe
tilpasningstiden i den samlede ADAM-model.
Den anden forklarende variabel er en dummy, der er -0,5 i 1985 og 1986,
1 i 1987 og 0 ellers, jf. omtalen af denne periode i relation til figur 7.1.
Dummyen fjerner en outlier i 1987 uden at pvirke koefficienterne til de
vrige forklarende variable signifikant. Den tredje forklarende variabel i
tabellen er den laggede ndring i lnndringen, som med en positiv koefficient indebrer, at hvis lnstigningen vokser, stimuleres ogs flgende
rs lnstigning. Det er svrt at give en speciel begrundelse for denne
sammenhng, men nr ndringen i lnstigningen indgr i den estimerede
dynamik, hnger det sammen med, at lnstigningen er en trg variabel.
Fjerde forklarende variabel er ndringen i arbejdslsheden, hvis koefficient ikke er signifikant, men som er medtaget alligevel. Den femte forklarende variabel er forskellen p faktisk og strukturel arbejdslshed. Nr den
faktiske arbejdslshed er strre end den strukturelle, dmper det lnstigningen. Den tilhrende koefficient, , estimeres til ca. -0,55, hvis hele lnligningen estimeres frit. Det er som sagt valgt at binde koefficienten til
prisstigningen til 0,3, og det vlges samtidig, at binde koefficienten til
arbejdslsheden til -0,55. De to bindinger p koefficienterne til prisstigningen og arbejdslsheden kan accepteres under t.
Tabel 7.1
Estimeret lnligning
Variabel
ADAM-navn
Timeln
Konstant
Prisstigning
Dummy i 1985-87
Timeln
Arbejdslshed
Arbejdslshed
Kompensationsgrad
Konstant i (7.2*)
dlog(lna)
dlog(pcpn0,5pyfbx0,5)
d8587
Dif(Dlog(lna1 ))
dif(bul)
bul1
btyd1
0
4
3
1
2
1
0
Koefficient
Std. afv.
-0,035
0,3
0,021
0,320
-0,250
-0,55
0,766
-0,358
0,018
0,005
0,091
0,134
0,059
Anm: n=1983-2006 s=0,0059 R2=0,857 LM1=1,890 DF=1,57
Den beskedne Dickey-Fuller statistik p 1,57 henviser til, at arbejdslsheden og kompensationsgraden ikke kointegrerer. Det tyder p, at den langsigtede arbejdslshed m afhnge af mere end kompensationsgraden,
men som omtalt i begyndelsen af afsnit 7.1, har vi ikke fundet andre forklarende variable.
130 - Ln og priser
Stilisering af
lnligningens
dynamik
Den beskedne LM-statistik tyder p, at lnligningens residualer er fri for

autokorrelation, men til gengld omfatter ligningens dynamik som sagt
ndringen i den laggede lnndring. Denne accelerationsvariabel i lnnen kan f lnstigningen til at fluktuere utilsigtet meget oven p et ngangsstd til lnligningen, s lnligningen er et eksempel p, at en estimeret ligning har en kompliceret dynamik, samtidig med at man til
modelbrug ville foretrkke en mere enkel og stiliseret dynamik.
Hvis man estimerer ligningen med dynamikken bundet til at vre simpel, kan det pvirke koefficienterne uheldigt og eventuelt forrykke ligningens steady state. Brdsen og Nymoen (2008) foreslr derfor, at
estimere ens ligning med en fri og gerne kompliceret dynamik, men at
approksimere den estimerede dynamik med en mere stiliseret dynamik,
nr ligningen anvendes i ens model. Den estimerede dynamik skal forenkles p en mde, som ikke pvirker ligningens steady state. En sdan
stilisering er implementeret i ADAM ved at eksogenisere variablen med
ndringen i lnndringen.
Reduktion af
koefficienten til
kompensationsgraden
Koefficienten p 0,766 til kompensationsgraden indebrer, at den langsigtede arbejdslshed mindskes med 0,766 pct. af arbejdsstyrken, hvis kompensationsgraden falder med 1 procentpoint. Det er en pfaldende stor
effekt, og det er sandsynligt, at den estimerede koefficient til kompensationsgraden er kunstigt hj, fordi de seneste tirs fald i kompensationsgraden er kommet sammen med andre og svrt kvantificerbare stramninger i
arbejdsmarkedspolitikken, fx afkortning i dagpengeperioden og srlig indsats over for unge arbejdslse. Det betyder, at man m regne med, at det
har mindre effekt at ndre dagpengenes kompensationsgrad, end den
estimerede koefficient angiver.
I ADAM er lnligningens kompensationsgrad derfor dubleret, og modellens normale kompensationsgrad, btyd, har fet en koefficient p 0,1, som
svarer til et konsensusskn i Arbejdsmarkedskommissionen (2009). Den
ekstra kompensationsgrad, btyde, er eksogeniseret og har en koefficient p
0,666, svarende til resten af den estimerede koefficient. Det vil sige, at ndringer i dagpengedkningen kun pvirker den langsigtede arbejdslshed
med en koefficient p 0,1.3
Konstanten, 0, i den samlede lnligning afbalancerer variablene uden for
fejlkorrektionsleddet, og det er denne konstant, der ndres, nr man fx
fjerner den permanente effekt p arbejdslsheden af en hjere inflationstakt, jf. omtalen af lnligningens egenskaber i afsnit 7.2.
3 Ligningen for den langsigtede arbejdslshedsrate bliver bulw = 0,666btyde + 0,1btyd - 0,358.
Det frste led, 0,666btyde, fungerer som en eksogen baggrundsvariabel. Sdanne baggrundsvariable kan ogs reprsenteres med trendvariable, jf. fx den logistiske trend i boligligningerne, men her er det antaget, at udviklingen i kompensationsgraden kan reprsentere udviklingen i den vrige arbejdsmarkedspolitik.
Ln og priser - 131
7.4 Priser
Mens producenterne i ADAM antages at vre pristagere p markederne
for produktionsfaktorer, antages de for strstedelen af produktionens
vedkommende at vre prissttere p de markeder, hvor deres produktion afsttes. Prisen p produktionen sttes ud fra den pgldende branches omkostninger til arbejdskraft, maskinog bygningskapital samt energi og materialer. P langt sigt overvltes den samlede enhedsomkostning
fuldt ud p prisen.
Gennemgangen i det flgende vedrrer produktionspriserne. Priserne p
anvendelseskomponenterne bestemmes i prissammenbindingsligningerne, som sammenvejer produktionspriser og importpriser, jf. omtalen af
input-output systemet i kapitel 5.
Den generelle
prisdannelse i ADAM
indebrer at ...
For den del af produktionen, hvor producenterne er prissttere, antages

prisfaststtelsen at ske under monopolistisk konkurrence. Det indebrer,
at producenterne p langt sigt stter produktionsprisen sledes, at profitten maksimeres. Eftersprgselen efter en ADAM-branches produktion afspejler blandt andet udenrigshandlen og forbrugssystemets priselasticiteter, samt eftersprgselskomponenternes fordeling p leverende branche.
... produktionsprisen
flger den langsigtede
enhedsomkostning
Under en forenklende antagelse om konstant priselasticitet i den branchespecifikke eftersprgsel er den profitmaksimerende pris givet ved en konstant markup p den langsigtede marginalomkostning. Sidstnvnte svarer
til den langsigtede enhedsomkostning, da branchernes produktionsfunktioner har konstant skalafkast.
Graden af markup, , p den langsigtede enhedsomkostning er faldende i
det numeriske niveau for produktionseftersprgslens priselasticitet, , jf.
afsnittet om markup pricing i Varian (1999)4.
1+ =
1
1
I grnsetilfldet, hvor priselasticiteten er minus uendelig svarende til

fuldkommen konkurrence, er der en markup p 0, I dette tilflde er den
profitmaksimerende pris lig den langsigtede enhedsomkostning, men
generelt ligger prisen p langt sigt over enhedsomkostningen.
Sammenhngen mellem den langsigtede pris og den langsigtede enhedsomkostning er givet ved:
(7.4)
PX* = (1 + )
L* PL + M * PM + E * PE + K * PK + B* PB + Spz
X
Notationen svarer til, hvad der er anvendt i kapitels 6s omtale af faktorblokken. Dvs. L er arbejdskraft, E energi, M materialer, K maskinkapital,
4 n plus makup,1+, svarer til pris over grnseomkostning hos Varian.
132 - Ln og priser
B bygninger, X produktion, mens Pi er prisen p i=X,L,M,E,K,B, Spz er

produktionsafgifter, og toptegnet * angiver langsigtet, dvs. nsket, niveau.
Brken i ligning (7.4) reprsenterer den langsigtede enhedsomkostning. Hvis den langsigtede enhedsomkostning stiger med 1 pct. p.a., vil
produktionsprisen ogs ende med at stige med 1 pct. p.a. P langt sigt
svarer inflationen dermed til stigningstakten i enhedsomkostningerne,
som er bestemt af stigningstakterne i faktorpriserne, vgtet med deres
respektive omkostningsandele.
Da enhedsomkostningerne omfatter usercost p bygninger og maskiner,
indebrer prisligningen i (7.4), at produktionsprisen er renteflsom p
langt sigt.
Desuden gr prisligningens konstante markup profitten pr. produceret
enhed proportional med enhedsomkostningen:
profit * =
profit
L* PL + M * PM + E * PE + K * PK + B* PB + Spz
X
Profit pr. produceret enhed
Samtidig er den langsigtede enhedsomkostning uafhngig af produktionsniveauet, fordi den bagvedliggende produktionsfunktion har konstant skalaafkast.
Den skitserede prisdannelse er estimeret for fem brancher, som omfatter de to store brancher, fremstilling og private tjenester, plus brancherne bygge- og anlg, energiforsyning samt finansielle tjenester. Prisen p
den offentlige produktion er pr. antagelse sat lig med den faktiske enhedsomkostning, og for de resterende seks brancher er der gjort flgende antagelser:
Brancher med
speciel prisdannelse
Prisen p produktionen i landbruget og i nringsmiddelindustrien er

antaget at flge verdensmarkedet og er derfor bundet til modellens eksportpris p landbrugsvarer. Prisen p stransport er antaget eksogen og
givet fra verdensmarkedet. Prisen p rolieproduktionen og p raffinaderiernes produktion er ogs antaget at flge verdensmarkedet, og de to
priser er bundet til modellens importpris p rolie. Prisen p boligbenyttelse er bundet til prisen p boliginvesteringerne.
Det bemrkes, at forholdet mellem produktionspris og stykomkostning
kan fluktuere kraftigt i brancher, hvor produktionsprisen ikke er bestemt af de indenlandske omkostninger, fx i energiudvinding og olieraffinering, og profitten i disse erhverv reagerer kraftigt ved sving i verdensmarkedspriserne.
Ln og priser - 133
7.5 Prisdannelsens egenskaber

Gennem ADAMs rvarekredslb, dvs. erhvervenes kb af materialer fra
hinanden, er nsten alle priser gensidigt afhngige, fordi branchernes
produktionspriser indgr i de andre branchers enhedsomkostninger. De
uafhngige impulser til produktionspriserne kommer fra prisndringer
p de primre produktionsfaktorer, det vil sige fra ndringer i ln og
importpriser. Dertil kommer priseffekten fra afgiftsndringer pr. produceret enhed samt fra ndringer i renten, der indgr i usercost.
Illustration af
prisdannelsen p
produktionen
Figur 7.5
For at illustrere prisdannelsen i ADAMs prissttende brancher er effekten af ndringer i ln, importpris, afgift og rente beregnet ud fra en
delmodel, som bestr af produktionsprisligningerne med tilhrende
hjlpeligninger for rvarekredslbet, s produktionsprisernes gensidige
afhngighed er beskrevet. Den beregnede effekt p den gennemsnitlige
produktionspris af at ndre ln, importpris, afgift og rente med 1 pct. er
vist i figur 7.5.
Produktionspriseffekt ved 1 pct. stigning i faktorpriserne

1.2 Pct.
0.8
0.6
0.4
0.2
0
0
5
Alle
Importpris ln afgift
Ln
10
15
20
25
30 r
Importpris
Afgift
Rente
Prismodellen
er homogen
af 1. grad
Det fremgr af figuren, at den langsigtede priselasticitet er ca. 0,6 mht.

lnnen, 0,4 mht. importprisen og tt p 0 mht. afgiften. Summen af de
tre elasticiteter er 1, s prismodellen er p langt sigt homogen af 1. grad
i priserne p arbejdskraft og import samt afgiften pr. produceret enhed.
Hvis ogs renten ges, stiger produktionsprisen med lidt mere end 1
pct. Det afspejler, at 1 pct. hjere ln, importpris og afgift i sig selv fr
kapitalomkostningerne til at stige med 1 pct., fordi prisen p investeringsvarerne stiger 1 pct.
... og prisreaktionen
er forholdsvis hurtig
Pristilpasningen er forholdsvis hurtig, fordi effekten af lnnen og materialeprisen er bundet til at have fuldt gennemslag efter to r. Prisgennemslaget fra kapitalomkostningerne og afgifterne kommer gradvist, efterhnden som produktionsprisen tilpasses til de nskede enhedsomkostninger.
134 - Ln og priser
Ekspansivt
eftersprgselsstd
til ADAM
Illustrationen i figur 7.5 vedrrer prismodellen for sig med eksogen ln

og produktion. Ved en beregning p hele ADAM, hvor eftersprgslen
ges, fx ved at ge det offentlige varekb med 1 pct., kommer prisreaktionen primrt via lnnen.
Lnnen reagerer
mere end
produktionsprisen ...
Lnnen reagerer p faldet i arbejdslsheden, og de stigende lnomkostninger trkker produktionsprisen i vejret. Da prisen p de importerede
materialer er undret, er den procentvise langsigtseffekt strre p lnnen end p produktionsprisen, som i figur 7.6a er eksemplificeret med
priseffekten i branchen med private tjenester, qz.
Figur 7.6a
Prisreaktion i tjenestebranchen ved 1 pct. forgelse af offentligt varekb

Pct. af grundforlb
0.3
0.25
0.2
0.15
0.1
0.05
0
0
10
Timeln, lna
Outputpris, pxqz
20
30
40
50
60 r
BVT-deflator, pyfqz
og mere end
prisen p
vrditilvksten
Prisen p tjenestebranchens indenlandske bruttovrditilvkst, pyfqz i

ADAM, reagerer p langt sigt mere end branchens produktionspris, men
mindre end lnnen. Prisen p vrditilvksten bestemmes p langt sigt
ikke blot af lnnen men ogs af kapitalomkostningerne, der stiger mindre end lnnen, fordi kapitalgodernes importindhold fungerer som en
ddvgt.
nsket
lnomkostning pr.
produceret enhed
P kort sigt er lnnens priseffekt som omtalt bundet til at sl igennem i

lbet af to r, og det skal tilfjes, at lnomkostningerne indgr i den
kortsigtede prisdannelse i form af de nskede lnomkostninger pr. produceret enhed, dvs. som den nskede timeindsats, L*, gange timelnnen
divideret med produktionen, L*PL /X.
Det er valgt at bruge den nskede og ikke den faktiske lnomkostning
pr. produceret enhed for at undg uheldige konjunktureffekter i produktionsprisen. Fx falder den faktiske unit labour cost, LPL /X, i begyndelsen af en konjunkturopgang, fordi den faktiske timeindsats har en
frste rs produktionselasticitet, som er under 1. Den nskede timeindsats vokser derimod i takt med produktionen, s den nskede lnomkostning pr. enhed stiger en anelse i det frste r, fordi lnnen stiger en
anelse.
Ln og priser - 135
Lnkvoten falder
p kort sigt ...
Figur 7.6b
Den trge reaktion i arbejdskraften betyder som sagt, at L falder i forhold til produktionsmngden, X, i frste r af beregningen. P s kort
sigt er ln og prisndringerne for sm til at have nvnevrdig betydning. Det afgrende er i stedet mngdendringerne, og da materialeinputtet, M og E, generelt har en frste rs elasticitet p 1 med hensyn til
produktionen, X, falder lnsummen i forhold til vrditilvksten i beregningens frste r.
Reaktion i tjenestebranchen ved 1 pct. forgelse af offentligt varekb

lnkvote og nsket/faktisk pris
Pct. af grundforlb
0.04
0.03
0.02
0.01
0
-0.01
-0.02
-0.03
-0.04
-0.05
0
10
20
30
40
50
60 r
Lnkvote , ywqz/yfqz
nsket/faktisk outputpris, pxqzw/pxqz
... og stiger
p langt sigt
Frste rs fald i lnkvoten, LPL/(XPx-MPM-EPE), redresseres efterflgende, og langsigtseffekten p lnkvoten er positiv, fordi prisen p arbejdskraft stiger i forhold til prisen p kapital, og substitutionselasticiteten mellem de to faktorer er mindre end 1. Effekten p tjenestebranchens lnkvote er vist i figur 7.6b.
Den langsigtede forgelse af lnkvoten afspejler, at lnnens omkostningsandel er steget, og modstykket er, at kapitalomkostningerne fylder
mindre. P langt sigt indebrer prismodellen, at forholdet mellem nsket produktionspris, dvs. de samlede langsigtede omkostninger pr.
produceret enhed, og faktisk produktionspris er undret, jf. figur 7.6b.
P kort sigt stiger den faktiske produktionspris langsommere end de
langsigtede enhedsomkostninger, s i de frste r stiger den nskede
pris i forhold til den faktiske, jf. figur 7.6b. Samtidig stiger den faktiske
produktionspris p kort sigt hurtigere end de faktiske enhedsomkostninger, (LPL+MPM+EPE+KPK+BPB+Spz)/X, der direkte falder i
beregningens frste r, hvor bde arbejdskraften og kapitalindsatsen
stiger mindre i pct. end produktionen.
136 - Ln og priser
7.6 Den estimerede prismodel

Produktionsprisen er bestemt i en fejlkorrektionsligning, hvor prisen
gradvist tilpasses til den nskede produktionspris:
(7.5)
Dlog( px ) = 1 Dlog ( pwvl )
pwvl1
pwvl1
+ 2 Dlog ( pwvl1 )
px 1
px 1
+ 3 Dlog ( pwvv )
pwvv1
pwvv1
+ 4 Dlog ( pwvv1 )
px 1
px 1
( log( px 1 ) log( pxw1 )) +

px
pxw
pwvl
pwvv
Produktionspris
nsket produktionspris
nsket enhedsomkostning, arbejdskraft
nsket enhedsomkostning, materialer inkl. energi
Ligningen glder en vilkrlig prissttende branche, og notationen svarer til ADAMs uden branchebetegnelse.
Den nskede produktionspris, pxw, som indgr i fejlkorrektionsledddet,
svarer til hjresiden af den tidligere viste langsigtede prisligning (7.4).
De to nskede enhedsomkostninger, pwvl for arbejdskraft og pwvv for
materialer, er med ADAM-notation uden branchebetegnelse defineret
som flger:
(7.6)
pwvl =
l
hqw
fX
pve
fVew
pvm
fVmw
l hqw
fX
pwvv =
pve fVew+ pvm fVmw

fX
Timeln
nsket arbejdsindsats
Produktion
Pris p energi
nsket energianvendelse
Pris p materialer
nsket materialeanvendelse
Kortsigtsdynamikken i fejlkorrektionsligningen (7.5) omfatter som vist

kun arbejdskraft- og materialeomkostninger men ikke kapitalomkostninger, s produktionsprisen er ikke renteflsom p kort sigt. P kort
sigt antages kapitalbeholdningen at fungere som en fast faktor, der ikke
pvirker prisdannelsen.
Det er som omtalt i afsnit 7.5 om prismodellens egenskaber vigtigt at
bruge de nskede og ikke de faktiske enhedsomkostninger for arbejdskraft, hvis man vil undg, at produktionsprisen falder ved en konjunkturopgang, og vi bruger som angivet ogs de nskede enhedsomkostninger for inputtet af energi og andre materialer.
Ln og priser - 137
Arbejdskraftens nskede enhedsomkostning indgr i prisligningen (7.5)

med samme og med foregende rs ndring, og begge ndringer er
ganget med arbejdskraftens omkostningsandel lagget 1 r. Det er valgt
at binde summen af de tilhrende koefficienter, 1 og 2, til 1, s arbejdsomkostningernes prisvirkning svarer efter et par r til arbejdskraftens omkostningsandel og dermed til arbejdsomkostningernes langsigtede prisvirkning.
Materialernes nskede enhedsomkostning indgr i prisligningen p
samme mde som arbejdskraftens, og summen af de tilhrende koefficienter, 3 og 4, er p samme mde bundet til 1, s materialeprisen
slr fuldt igennem i lbet af to r.
Prisligningen i (7.5) er estimeret for fem branchers produktionspriser.
Der er tale om: Bygge- og anlgsbranchen (pxb), fremstilling (pxnz),
energiforsyning (pxne), private tjenester (pxqz), samt finansielle tjenester (pxqf). Estimationsresultaterne er vist i tabel 7.2.
Tabel 7.2
Estimationsresultat for prisligningerne
B
Nz
Ne
Qz
Qf
Ln
1. r
Ln
2. r
Rvare
1. r
Rvare
2. r
Tilpasning
Konstant
0,81730
0,73267
1,00000
0,64666
1,00000
0,18270
0,26733
0
0,35334
0
0,95475
0,89554
1,00000
0,88594
1,00000
0,04525
0,10446
0
0,11406
0
0,20000
0,20000
0,20000
0,20000
0,20000
-0,00410
0,00265
0,02848
0,00509
0,04613
De to frste sjler med overskriften ln viser frste og andet rs koefficient til ndringen i nsket enhedsomkostning for arbejdskraften. I estimationen er koefficientsummen, 1+2, som nvnt bundet til 1 for at
opn fuld overvltning p priserne efter to r, og det samme glder for
koefficientsummen, 3+4, der knytter sig til ndringen i materialeomkostningerne. Desuden er fejlkorrektionsparameteren, , sat til 0,2 af
hensyn til modellens tilpasningshastighed. Frit esimeret er fejlkorrektionsparameteren typisk lille og insignifikant.
Den estimerede konstant, , kan ikke umiddelbart fortolkes som et udtryk for den tilknyttede markup, da konstanten ogs vedrrer ligningens
kortsigtsdynamik. Mere generelt vil proportionalitetsfaktoren mellem
produktionspris og enhedsomkostning ikke bare afspejle den teoretiske
sammenhng mellem markup og priselasticitet men ogs nogle mleproblemer med svel produktions- som omkostningsdata.
Sammenfatning
af kapitel 7
Lnligningen gr lnudviklingen konjunkturflsom, s lnstigningen

bliver strre end udlandets, nr arbejdslsheden er mindre end sit langsigtede niveau, og under udlandets, nr arbejdslsheden er hjere end
sit langsigtede niveau. Dermed skaber lndannelsen modellens ligevgtslsning.
138 - Ln og priser
I de prissttende brancher er produktionsprisen isr bestemt af de

danske lnomkostninger og importprisen, og p lngere sigt pvirkes
produktionsprisen ogs af kapitalomkostningerne. For brancher som
landbrug, olieproduktion og sfragt er produktionsprisen givet udefra
som en eksogen verdensmarkedspris.
Offentlige finanser - 139
8. Offentlige finanser
Beskrivelsen af de offentlige finanser har stor vgt i ADAM. Det afspejler bde, at den offentlige sektor fylder meget i dansk konomi, og at
ADAM anvendes til at forberede og analysere finanspolitikken. Det er
derfor vigtigt, at modellen er velegnet til at kvantificere samspillet mellem de offentlige finanser og resten af konomien.
Den offentlige beskftigelse udgr omkring 30 pct. af den samlede beskftigelse, og den offentlige vrditilvkst udgr godt 20 pct. af den
samlede vrditilvkst. Den offentlige produktion anvendes til det offentlige forbrug, og en ndring i det offentlige forbrug p 1 pct. vil p
kort sigt ndre strrelsen p BNP med ca. pct. P langt sigt er det ikke s meget strrelsen som sammenstningen af BNP, der ndres.
Det offentlige forbrug stilles til rdighed for den private sektor. Samtidig opkrver den offentlige sektor skat og pvirker den private indkomstfordeling, bde ved hjlp af progressionen i skatteopkrvningen
og ved hjlp af en rkke indkomstoverfrsler til husholdningerne. Der
gives ogs subsidier til udvalgte produkter og produktion. Skatteindtgterne kommer bde fra den direkte beskatning af den private sektors
indkomster og fra afgifter, der ger prisen p de varer og tjenester, som
forbrugerne kber.
De offentlige udgifter og indtgter bruges til at n en rkke politiske
ml med hensyn til velfrd og fordeling, undervisning, milj, infrastruktur, vkst og konjunkturudglatning med videre. De nvnte ml
m under t sttes, s den samlede finanspolitik er holdbar og sikrer en
stabil udvikling i den offentlige gld.
Det flgende afsnit giver et overblik over modellens hndtering af de
offentlige udgifter og indtgter. Dernst flger et afsnit om det offentliges forbrug og investeringer, et afsnit om indkomstoverfrslerne, et
afsnit om de direkte skatter og til sidst et afsnit om afgifterne.
8.1 Modelleringen af de offentlige finanser

I modelleringen af de offentlige finanser arbejdes med tre store kategorier: Den offentlige eftersprgsel, det vil sige forbrug og investering, de
offentlige indkomstoverfrsler og skatteindtgterne.
Offentligt
forbrug
(8.1)
Forbruget fylder langt det meste af det offentliges eftersprgsel, og

strstedelen af det offentlige forbrug bestr i aflnningen til de offentligt ansatte. Ser man bort fra resten, kan det offentlige forbrug i lbende
priser skrives som ln gange beskftigelse:
Co = lo Qo
hvor Co er det offentlige forbrug, Qo er den offentlige beskftigelse og lo

er den gennemsnitlige rsln. Den offentlige beskftigelse er en ekso-
140 - Offentlige finanser
gen variabel, mens den offentlige ln er endogen og flger den private

ln. Ogs resten af det offentlige forbrug og de offentlige investeringer
er modelleret som et produkt af en eksogen mngde og en endogen
pris.
Overfrselsindkomst
(8.2)
Grundformen for modelleringen af overfrselsindkomsterne er tilsvarende enkel:

T = tt U
hvor T er udgiften, U er antallet af modtagere af ydelsen og tt er satsen

for ydelsen. Antal ydelsesmodtagere er ofte en eksogen eller demografisk bestemt variabel, men fx flger antallet af dagpengemodtagere
arbejdslsheden, der ogs pvirker antallet af aktiverede. Ydelsessatsen
bestemmes i modellen som et produkt af en eksogen sats og et endogent
prisindeks, der afspejler den rlige satsregulering, som ogs er modelleret i ADAM.
Skat
P indtgtssiden er grundformen for de offentlige skatteindtgter givet

ved:
(8.3)
S = ts Y
hvor S er provenuet, Y er basen eller grundlaget for indtgten, og ts er

satsen i provenuligningen. Skattebasen er normalt endogen, mens satsen er eksogen. Grundformen i (8.3) genfindes i indkomst- og formueskatter, i produkt- og produktionsskatter samt i produkt- og produktionssubsidier. Subsider behandles i ADAM som negative afgifter, jf. afsnit 8.5 nedenfor.
Kapitlet omtaler
90 pct. af
de offentlige
udgifter og indtgter
Det offentlige forbrug, de offentlige investeringer, indkomstoverfrslerne og subsidierne udgr tilsammen ca. 90 pct. af de samlede offentlige
udgifter. Mens indkomst- og formueskatterne samt produktions- og
importskatterne tilsammen udgr ca. 90 pct. af de samlede indtgter.
De omtalte udgifter og indtgter er vist i tabel 8.1.
Af vrige poster kan nvnes renteudgifterne, der knytter sig til ADAMs
finansielle delmodel. Bde renteudgifterne og den finansielle delmodel
er omtalt i kapitel 9, hvor tabel 9.1 angiver samtlige kategorier i den
offentlige sektors udgifter og indtgter.

Tabel 8.1
Den offentlige sektors finanser. Udvalgte poster

ADAMnavn
2000
2006
2009
mia. kr.
2009
pct. af BNP
Offentligt forbrug
Offentlige investeringer
Indkomstoverfrsler
Subsidier
Udgifter, i alt
Co
Io
Ty_o
-Spu_o
Tf_o_z
325,1
21,6
212,6
30,9
687,5
422,6
31,7
254,7
34,8
826,1
496,4
33,4
284,3
43,4
953,6
32,1
2,2
18,4
2,6
61,7
Indkomst- og formueskat
Produktions- og importskatter
Andre skatter
Indtgter, i alt
Sy_o
Spt_o
Sa
Tf_z_o
391,7
220,0
26,1
715,5
497,0
291,3
20,4
908,4
499,5
279,2
20,1
906,7
32,3
16,9
1,3
58,7
Detaljeret
bestemmelse
af offentlige
udgifter og
indtgter
ADAMs ligninger for de enkelte udgifts- eller indtgtsposter flger princippet i de tre grundformer i (8.1)-(8.3), men de konkrete ligninger udbygger ofte grundformen. Da opdelingen af de offentlige finanser er relativt detaljeret, er det ofte muligt at anvende de faktiske regler og satser i modellens ligning for en given udgifts- eller indtgtspost. Fx indgr de faktiske satser for bund-, mellem- og topskat i bestemmelsen af
de personlige indkomstskatter, og de tilhrende progressionsgrnser
satsreguleres i ADAM.
Satsreguleringens
betydning
Satsreguleringen af progressionsgrnser og ydelsessatser mv. bidrager

til at fastholde forholdet mellem indkomst og skatteprovenu samt forholdet mellem ln og indkomstoverfrsler. Reguleringen af progressionsgrnser og ydelsessatser er ikke helt sammenfaldende. Der afsttes
normalt 0,3 procentpoint til satsreguleringspuljen, sledes at ydelserne
reguleres lidt mindre end progressionsgrnserne.
Finanspolitiske
instrumenter
er eksogene
ADAMs ligninger gr som beskrevet de offentlige udgifter og indtgter

endogene. Men modellen har ingen finanspolitisk reaktionsfunktion, s
finanspolitikken er eksogen. De finanspolitiske instrumenter eller hndtag omfatter isr den offentlige beskftigelse, varekbet og investeringerne i faste priser samt de eksogene satser for de offentlige overfrsler,
for indkomstskatterne og for afgifterne.
Offentlige
finanser er
konjunkturflsomme
De endogene offentlige udgifter og indtgter er konjunkturflsomme. I

en konjunkturnedgang stiger udgiften til arbejdslshedsdagpenge og
aktivering, mens skattegrundlaget og skatteprovenuet falder. I en konjunkturopgang er det omvendt. Som konsekvens er der ved svag vkst
tendens til, at der bliver underskud p det offentlige budget, og ved
strk vkst er der tendens til, at der bliver overskud.
De offentlige finansers samspil med den konomiske konjunktur gr i
vrigt begge veje. Samtidig med, at konjunkturen pvirker de offentlige
finanser, pvirker de offentlige finanser konjunkturen.
Samspillet kan illustreres med et regneeksempel p ADAM, hvor eksporten svkkes af en midlertidig afstningskrise p markedet for dansk
eksport. Eksportfaldet dmper dansk produktion og beskftigelse. Faldet i beskftigelsen og stigningen i ledigheden svkker de offentlige finanser, fordi skatteindtgterne falder og udgifterne til dagpenge stiger.
Stigningen i husholdningernes dagpengeindkomst kompenserer delvist
faldet i lnindkomsten, og hvis man gr dagpengeudbetalingen eksogen
ved at udlade ligningen for dagpengeydelsen, Tyd, ges faldet i den
private sektors disponible indkomst, jf. figur 8.1a.
Figur 8.1a
Midlertidigt eksportmarkedsfald p 1 pct. - disponibel indkomst,Ydk_h

Pct.
0
-0.02
-0.04
-0.06
-0.08
-0.1
-0.12
-0.14
-0.16
0
ADAM
Figur 8.1b
6 r
Uden stabilisering
Midlertidigt eksportmarkedsfald p 1 pct. offentlig budgetsaldo, Tfn_o

Mio. kr.
500
-500
-1000
-1500
-2000
-2500
0
1
ADAM
Uden stabilisering
6 r
Beregningen med og uden dagpengeligning i modellen illustrerer, at

dagpengesystemet dmper konjunkturudsvinget i den private sektor,
samtidig med at den offentlige budgetsaldo bliver mere konjunkturflsom, jf. figur 8.1b. Dagpengeydelsen og fx indkomstskatterne er vigtige
eksempler p automatiske konjunkturstabilisatorer.
8.2 Offentligt forbrug og offentlige investeringer

Det offentlige forbrug, Co, er den strste enkeltpost blandt den offentlige sektors udgifter og udgr samtidig en af de strste komponenter i
den indenlandske eftersprgsel.
Det offentlige forbrug pvirker direkte den konomiske aktivitet, og
posten er central i den konomiske politik. Modelleringen i ADAM af
det offentlige forbrug er som udgangspunkt enkel, men det er muligt at
foretage nuancerede analyser.
Forbruget
er bestemt
fra udbudssiden
I modellen er det offentlige forbrug bestemt fra udbudssiden. Den centrale eksogene variabel, og dermed det centrale konomisk-politiske instrument, er beskftigelsen. Hermed forsts beskftigelsen i den branche, der overvejende producerer offentlige tjenester. Bemrk at branchen offentlige tjenester, dvs. branchen o, ikke omfatter offentlige virksomheder som fx DSB. Afgrnsningen af sektoren offentlig forvaltning
og service er yderligere beskrevet i kapitel 9.
Beskftigelsen bestemmer sammen med afskrivningerne erhvervets
bruttovrditilvkst, Yfo, idet der ikke er anden offentlig restindkomst
end afskrivninger
(8.4)
Yfo = lnsats Qo + Ivo + Spz _ xo
Qo er den offentlige beskftigelse, Ivo er offentlig restindkomst, dvs.

afskrivninger, og Spz_xo er andre produktionsskatter p branchen. Frste led i ligningen er branchens lnsum. Lnsatsen pvirkes af, hvordan
den offentlige arbejdskraft er fordelt p hjt- og lavtlnnede. Som udgangspunkt flger den offentlige lnsats den almindelige lnudvikling i
modellen, men ved at justere i lnsatsens ligning kan den offentlige ln
gives en srlig udvikling.
Vrditilvksten er
opgjort fra
omkostningssiden
En tilsvarende ligning bestemmer bruttovrditilvksten i faste priser,

fYfo. Det bemrkes, at nr den offentlige vrditilvkst er opgjort fra
omkostningssiden, kan man ikke bruge opgrelsen i faste priser til at
mle den offentlige produktivitet. Den offentlige vrditilvkst pr. beskftiget, fYfo/Qo, afspejler primrt beskftigelsens sammenstning,
s en stigning i de hjtlnnedes beskftigelsesandel vil fremst som en
produktivitetsstigning.
Varekbet
styres af
modelbrugeren
For at komme fra vrditilvksten til det offentlige erhvervs produktion

skal varekbet Vo tillgges. Varekbet flger som udgangspunkt bruttovrditilvksten, jf. nedenstende ligning (8.5); men modelbrugeren
kan justere i den proportionale sammenhng, s de to komponenter

udvikler sig forskelligt. Produktionen, Xo, er bestemt i (8.6).
(8.5)
fVo = kfvo fYfo
(8.6)
Xo = Yfo + pvo fVo

Prisen p varekbet, pvo, er bestemt ud fra priserne p den produktion
og import, der indgr i varekbet, jf. modellens generelle prissammenbinding, som er omtalt i kapitel 5.
Offentlig produktion
gr isr til
offentligt forbrug
Strsteparten af produktionen i branchen offentlige tjenester leveres til

det offentlige forbrug. En mindre del gr til andre anvendelser som privat forbrug af tjenester, fx brnehaveydelser. Leverancen til offentligt
forbrug er residualt bestemt, idet leverancer til andre anvendelser fradrages produktionen. Leverancerne indgr i modellens generelle mngdesammenbinding, jf. kapitel 5.
Ogs leverancer fra

andre brancher
Det offentlige forbrug indeholder ogs dele, der ikke er produceret af obranchen, fx er de praktiserende lger placeret i qz-branchen. Disse dele af det offentlige forbrug er gjort proportionale med resten af det offentlige forbrug, men modelbrugeren kan justere proportionalitetsfaktoren. Nr leverancerne fra andre brancher er fastlagt, kan man bestemme det samlede offentlige forbrug i lbende priser:
(8.7)
Co = Xo
- salgsindtgter af salg fra o til privat forbrug
+ leverancer fra andre brancher til Co
Tilsvarende ligninger glder for det offentlige forbrug i faste priser, fCo.
Offentlige
investeringer
De offentlige investeringer, Io, er delt op i bygge- og anlgsinvesteringer samt andre investeringer, og begge kategorier er eksogene i faste
priser. De tilhrende priser er bestemt af priserne p den produktion og
import, som indgr i investeringerne.
Det skal bemrkes, at mange store offentlige investeringer hverken foretages i sektoren offentlig forvaltning og service eller i branchen offentlige tjenester, men i offentlige selskaber, der typisk beskftiger sig med
energiforsyning eller transport, fx DSB.
8.3 Indkomstoverfrsler
Nst efter det offentlige forbrug, udgr indkomstoverfrslerne til husholdningerne den strste udgiftspost for det offentlige.
Ydelsesmodtagere
og
indkomstoverfrsler
Det har altid vret vigtigt, at ADAM kunne bestemme de konjunkturafhngige overfrselsindkomster, som isr afhnger af antallet af arbejdslse. I de senere r er det ogs blevet vigtigt at beskrive, hvordan
overfrselsindkomsterne afhnger af demografien, jf. de senere rs

diskussion af forsrgerbyrde og tilbagetrkning fra arbejdsmarkedet.
Sammenhngen mellem antallet af ydelsesmodtagere og den samlede
indkomstoverfrsel er illustreret for henholdsvis efterln og folkepension i figur 8.2a og 8.2b.
Figur 8.2a
Efterln og efterlnsmodtagere
8 Pct.vis vkst
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
-12
2000
2002
2004
Efterlnsydelsen
Figur 8.2b
2006
2008
Antal efterlnnere
Folkepension og folkepensionister
9 Pct.vis vkst
8
7
6
5
4
3
2
1
0
-1
2000
2002
Folkepension
2004
2006
2008
Antal folkepensionister
Det markante fald i efterlnnerne i perioden 2005-2007 og den samtidige stigning i folkepensionisterne hnger sammen med den gradvise
nedsttelse af pensionsalderen fra 67 til 65 r i samme periode.
Sammenhngen mellem befolkningsudviklingen og antallet af ydelsesmodtagere er ikke modelleret i selve ADAM men er bestemt i den de-
mografiske formodel, Uadam, der blev omtalt i afsnit 6.5 om arbejdsstyrken.

Indkomstoverfrsel
er funktion af
modtagere, sats og
reguleringsindeks
(8.8)
De fleste indkomstoverfrsler kan modelleres som et produkt af et antal

ydelsesmodtagere og en sats. Satsen er opsplittet i et reguleringsindeks,
der flger lnudviklingen i den private sektor, og et udtryk, der kan fortolkes som en sats i faste priser. Indkomstoverfrslernes variabelnavn
begynder med Ty og dertil kommer et suffiks, som angiver hvilken ydelse, fx str Tyd for arbejdslshedsdagpenge og Typfp for folkepension.
Ligningen for en ydelse med suffix i, Tyi, kan skrives som:
Tyi = Ui ttyi pttyi
Tyi
Ui
ttyi
pttyi
Reguleringsindeks
afspejler ofte
lnudvikling
indkomstoverfrsel
ydelsesmodtagere (overfrslens basis)
sats (deflateret med pttyi)
reguleringsindeks
Reguleringsindekset pttyi er specificeret efter de gldende regler om

satsregulering. De fleste overfrselsindkomster reguleres med lnudviklingen, hvor reguleringsindekset som udgangspunkt flger udviklingen i
en arbejdsrsln med et lag p 2 r. Enkelte overfrselsindkomster flger prisudviklingen.
Satsen, ttyi kan opfattes som ligningens finanspolitiske instrument. Fx
kan en ndring af dagpengenes dkningsgrad indlgges i satsen.
Ydelsessats
i faste priser
Udviklingen i ttyi afspejler udviklingen i den lovbestemte ydelsessats i

faste priser, det vil sige fr satsen reguleres med pttyi. Desuden opfanger satsen, ttyi forhold, som ikke er omfattet af specifikationen i vrigt.
Fx kan mlefejl eller databrud i kildematerialet pvirke den implicit
beregnede sats.
Tabel 8.2 er en samlet oversigt over udgifterne til modellens overfrselsindkomster. Overfrselsindkomsterne er i tabellen ordnet efter tilknytning til arbejdsmarkedet.
Mange ydelser
afspejler
demografien
Barselsdagpenge, brnefamilieydelse, uddannelsessttte, samt de forskellige tilbagetrkningsydelser udgr tilsammen 85-90 pct. af alle
indkomstoverfrsler, og udgifterne hertil er helt eller overvejende bestemt af den demografiske udvikling.
10 pct. af
ydelserne er
konjunkturbestemte
Arbejdslshedsdagpenge, ydelser til aktivering mv. samt dele af kontanthjlpen udgr ca. 10 pct. af alle indkomstoverfrsler, og de tilhrende udgifter er i srlig grad bestemt af konjunkturudviklingen.

Tabel 8.2
Indkomstoverfrsler
ADAM-navn
2000
2006
2009
mia. kr.
Indkomstoverfrslernes
reaktion p
arbejdslsheden
Figur 8.3
Arbejdslshedsdagpenge
Indtrden p arbejdsmarked
Ledighedsydelse og aktivering
Revalideringsydelse
Uddannelsessttte
Midlertidig ude af arbejdsstyrken
Feriedagpenge
Orlov, barsels- og sygedagpenge
Tilbagetrkning
Alderspension
Frtidspension
Efterln mv.
vrige pensioner
vrige indkomstoverfrsler
Kontanthjlp
Boligsttte
Brnefamilieydelse mv.
Tyd
Tyu
Tyuly+Tyuak
Tyurev
Tyusu
Tym
Tymfdp
Tyms+Tymb+Tymf
Typ
Typfp
Typfo
Typef+Typov+Typfy
Typr
Tyr
Tyrk
Tyrh
Tyrbf+Trygc+Tyrr
16
17
4
5
8
17
1
16
121
55
28
21
16
41
12
9
21
15
18
4
4
11
22
1
21
150
75
34
21
21
49
13
11
25
15
19
4
3
12
26
1
25
171
87
38
21
24
54
13
12
30
Indkomstoverfrsler i alt
Ty_o
213
255
284
Betydningen af arbejdslsheden for de konjunkturflsomme ydelser kan

illustreres med en ADAM-beregning p en midlertidig ndring i arbejdslsheden. ndringen i arbejdslsheden skabes i beregningen af en
forgelse af arbejdsudbuddet med 10.000 personer i et enkelt r.
Arbejdsstyrken ges midlertidigt med 10.000 personer

Pct. af grundforlb
7
6
5
4
3
2
1
0
-1
0
7 r
Konjunkturflsomme ydelser, tyd+tyu+tyrk

Ledighed, ul
Stdet til arbejdsudbuddet ger i det pgldende r arbejdslsheden

med ca. 7 pct., samtidig med at udgifterne til arbejdslshedsdagpenge,
kontanthjlp og aktivering stiger. I de efterflgende r bliver udgifterne
lidt mindre, fordi ret med hj arbejdslshed har presset lnnen og
udlst en lille positiv effekt p konkurrenceevnen og beskftigelsen. Ef-
fekten p arbejdslsheden og de konjunkturflsomme ydelser er illustreret i figur 8.3.
8.4 Indkomst- og formueskatter

De direkte skatter er en afgrende indtgtspost p det offentlige budget, samtidig med at de reducerer den private disponible indkomst og
niveauet for det private forbrug.1
I ADAM er indkomstskatterne splittet op p en mde, som gr det let at
relatere modellens skatteprovenuer til finanslovens skatteposter.
Tabel 8.3
Direkte skatter, oversigt

ADAM-navn
2000
2006
2009
mia. kr.
Kildeskatter i alt
heraf:
- personlige indkomstskatter
- ejendomsvrdiskat
- aktieskat
- virksomhedsskat
- ddsboskat
Arbejdsmarkedsbidrag
Andre personlige skatter
Vgtafgift, husholdninger
Selskabsskat
Pensionsafkastskat
Syk
267,3
325,7
332,6
Ssys+Ssysp
Ssyej
Ssya
Ssyv
Ssyd
Sya
Syp
Syv
Sy_c
Sywp
249,0
8,4
6,7
1,8
1,3
56,7
7,6
5,5
42,3
12,4
296,4
11,3
12,3
3,7
1,9
71,6
8,5
7,6
71,1
12,5
309,0
12,3
8,7
1,2
1,4
79,7
29,7
7,9
39,6
10,0
Direkte skatter i alt
Sy_o
391,7
497,0
499,5
Den enkle grundform for de offentlige skatteindtgter er som tidligere

vist:
(8.9)
S = ts Y
hvor S er provenuet, Y er basen for skatten og ts er satsen i provenurelationen. Ligningen for arbejdsmarkedsbidraget, Sya, minder meget om
(8.9).
(8.10)
Sya = tsya Ysya ksya

Satsen for arbejdsmarkedsbidraget, tsya, svarer til den lovmssige sats,
der siden 1997 har vret 8 pct. Det formelle indkomstgrundlag for
bidraget er en skattemssigt opgjort arbejdsindkomst, som afviger fra
det udtryk for arbejdsindkomsten, Ysya, der umiddelbart flger af
ADAMs nationalregnskabsmssige variable. For at bestemme det korrekte arbejdsmarkedsbidrag er indkomstudtrykket, Ysya, ganget med en
1 Direkte skatter bruges her og i det flgende som synonym for nationalregnskabets lbende ind-
komst- og formueskatter.
residualbestemt korrektionsfaktor, ksya, s produktet af de to svarer til

den skattemssigt opgjorte arbejdsindkomst. Ligningerne for fx ejendomsvrdiskat, aktieskat, virksomhedsskat og grn ejerafgift (vgtafgift) har samme enkle form.
Provenuet af den
personlige
indkomstskat
Strstedelen af kildeskatteprovenuet stammer fra den personlige indkomstskat. Indkomstskatten p personer er progressiv og tilknyttet to
indkomstbegreber: Personlig indkomst og skattepligtig indkomst. I
2009 havde den statslige indkomstskat formelt tre progressionstrin:
Bund, mellem og top. Bundskatten plignes personlig indkomst ud over
personfradraget, mens mellem- og topskatten plignes personlig indkomst ud over henholdsvis mellemskattens og topskattens bundfradrag.
Kommune- og kirkeskatten samt sundhedsbidraget plignes skattepligtig indkomst ud over personfradraget.
I ADAM er den personlige indkomstskat i 2009 opdelt i de netop nvnte
fem skattearter, som er resumeret i tabel 8.4, der ogs viser bundfradrag og skattesats. Skattesatserne svarer til de officielle regelsatser, dog
er satsen for kommune- og kirkeskat et vejet gennemsnit.
Tabel 8.4
Personlig indkomstskat. 2009

katteart
Bundskat
Mellemskat
Topskat
Kommune- og kirkeskat
Sundhedsbidrag
Bundskatten som
eksempel
(8.11)
Indkomst
grundlag
Ysp
Ysp
Ysp
Ys
Ys
Bundfradrag
Skattesats
Provenu
kr.
pct.
mia. kr
42 900
347 200
347 200
42 900
42 900
5,0 (tsysp1)
6,0 (tsysp2)
15,0 (tsysp3)
25,7 (tsys1)
8,0 (tsys2)
44,3 (Ssysp1)
5,2 (Ssysp2)
17,6 (Ssysp3)
184,3 (Ssys1)
57,5 (Ssys2)
De fem skattearter bestemmes efter samme grundprincip, s vi kan tage

bundskatten som eksempel. Ligningen for bundskatteprovenuet,
Ssysp1, skrives som sats gange base:
Ssysp1 = tsysp1 Ysp1

hvor den eksogene skattesats, tsysp1, er den officielle sats i tabel 8.4,
mens bundskattens base, Ysp1, krver en srlig beregning. For det
frste skal ADAM bestemme den samlede skattemssige personlige
indkomst, Ysp, som er det relevante indkomstbegreb, og for det andet
skal ADAM bestemme hvor stor en andel af Ysp, der bliver beskattet
med bundsatsen.
Bestemmelsen af
personlig indkomst
Den skattemssige personlige indkomst er i ADAM bestemt som summen af A-indkomst, overskud af egen virksomhed og vrig indkomst
minus fradrag for pensionsindbetalinger mv., jf. tabel 8.5, der minder
om den opstilling, som kendes fra den personlige selvangivelse og rsopgrelse. Tabellen viser ogs, at den skattepligtige indkomst, der bruges til at bestemme den kommunale indkomstskat, fremkommer ved at
tillgge kapitalindkomst og fratrkke ligningsmssige fradrag.
De skattemssige indkomstposter, som, jf. tabel 8.5, medgr til at danne personlig og skattepligtig indkomst, er i ADAM bestemt ved at gange
den tilsvarende nationalregnskabsmssige indkomstpost med en residualt bestemt korrektionsfaktor.
Tabel 8.5
Bundskattens base
som andel af
personlig indkomst
Personlig og skattepligtig indkomst. 2009

Indkomstkomponent
ADAM-navn
mia. kr.
1. A-indkomst mv
2. Overskud af egen virksomhed mv.
3. Fradrag for pensionsindbetalinger og
arbejdsmarkedsbidrag
4. vrig personlig indkomst
5. Personlig indkomst (1+2-3+4)
6. Renteindtgter, netto
7. Lnmodtagerfradrag mv
8. vrig skattepligtig indkomst
9. Skattepligtig indkomst (5+6-7+8)
Yas
Yrpss
981,9
49,3
Tops+Syas
Ysprs
Ysp
Tippps
Ylws
Ysrs
Ys
88,4
16,3
959,1
-48,7
52,7
-5,7
852,0
Med den samlede personlige indkomst, Ysp, bestemt, er nste trin at

inddrage en antagelse om indkomstfordelingen. Der tages udgangspunkt i forholdene i det seneste kendte r, hvor den andel af Ysp, som
beskattes med bundsatsen, kaldes bysp10. Hvis indkomstfordelingen p
skatteydere fastholdes, og hvis den personlige indkomst vokser i takt
med reguleringen af personfradraget, vil den indkomstandel, der bundbeskattes, forblive bysp10.
Den personlige indkomstudvikling kan imidlertid let afvige fra udviklingen i bundskattens bundfradrag, og det er derfor ved hjlp af den
senest kendte indkomstfordeling beregnet, hvad en sdan afvigelse betyder for den indkomstandel, der bundbeskattes.
Ligningen for
bundskattens base
(8.12)
Denne information om indkomstandelens flsomhed er inddraget i den

ligning, der bestemmer bundskattens base, Ysp1:
Ysp1 = (bysp10 + 100 bysp11 kbysp1) Ysp
kbysp1
bysp10
bysp11
Ysp
Forskel p udvikling i Ysp og bundfradrag

Andel af Ysp, som beskattes, hvis kbysp1 er 0
Tillg til Ysp-andel, hvis kbysp1 er 1 pct.
Personlig indkomst
Ligningen formulerer basen som en andel af den samlede personlige

indkomst, og andelen er en liner funktion af forskellen p udviklingen
i den personlige indkomst og personfradraget. Hvis de to bevger sig i
takt, er korrektionsvariablen kbysp1 nul, og hvis kbysp1 afviger fra nul,
ndres den andel af Ysp, som bundbeskattes, med bysp11kbysp1.
Begge andelsvariablene, bysp10 og bysp11, i (8.12) er eksogene i
ADAM, og begge variable er beregnet i ADAMs formodel PSkat, som
vedrrer indkomstfordelinger, progressionsgrnser og skattegrundlag.
PSkat kan ogs bruges til at analysere effekten af at ndre i reglerne for
indkomstgrundlaget og progressionsgrnserne, jf. omtalen i boks 8.1.
Indkomstskattevariablenes
notation og antal
Som eksempel p modelleringen af den personlige indkomstbeskatning

har vi brugt bundskatten, hvis provenu hedder Ssysp1 i ADAM. Bogstavet p str for personlig indkomst, og ettallet henviser til, at bundskattens bundfradrag, dvs. personfradraget, er det mindste bundfradrag for
de tre statslige skattearter. Mellemskatten hedder Ssysp2, og topskatten
hedder Ssysp3, mens kommune- og kirkeskat, som ikke phviler personlig men skattepligtig indkomst, hedder Ssys1. Hvis nogen af skatterne
har samme bundfradrag, som fx mellem- og topskatten har det i 2009,
er den tilhrende nummerering naturligvis mindre afgrende, men det
letter modelleringen, at ADAM-navnet afspejler skattens placering p
progressionsskalaen.
For hvert af de to indkomstgrundlag er der ADAM-variable til 5 skattearter, idet det talmssige suffiks gr fra 1 til 5. Det vil sige, at der er
variable til i alt 10 personskattearter, s i 2009 er halvdelen af skatteartsvariablene sat til nul. Der er imidlertid brug for mere end 5 personlige skatteartsvariable til at beskrive forholdene i den historiske dataperiode, og der kunne bliver brug for mere end 5 i fremtidige r.
Indkomstskattesystemet er karakteriseret ved hyppige regelndringer,
og det er for at gre modellen robust over for historiske og fremtidige
regelndringer, at det er valgt at stte plads af til 10 personskattearter
samt sortere skattearterne efter indkomstbegreb og bundfradrag. ndringer i skattesystemet kan fx betyde, at skattearter, der i lovgivningen
hedder det samme, skal behandles forskelligt i forskellige r, fordi skatteberegningen er ndret.
Skatteberegningen
kan bde
aggregeres og
disaggregeres
ADAMs ligninger for personlige indkomstskatter giver bde mulighed

for at aggregere til en makrobestemmelse af det personlige skatteprovenu og for at disaggregere p en mde, som inddrager indkomstfordelingen for forskellige befolkningsgrupper.
Aggregeret
skatteberegning
Den skattemssige aggregeringsoption gr ud p at sammenveje de fem

skattearter til to: Skat p personlig indkomst og skat p skattepligtig
indkomst. De to aggregerede skatteligninger har den gennemsnitlige
beskatning p makroplan som omdrejningspunkt. Fx er den aggregerede ligning for skat p personlig indkomst:
Ssysp = (tssp0 + tssp1 kbysp) Ysp
hvor tssp0 er et udgangsskn for den gennemsnitlige skatteprocent, dvs.
forholdet mellem skat, Ssyp, og indkomst, Ysp. Udgangssknnet for
skatteprocenten er beregnet ved hjlp af formodellen Pskat og bygger
p en antagelse om indkomstforlbet.
Variablen, kbysp, er nul, hvis indkomstvksten i ADAM-beregningen
svarer til det udgangsskn for indkomstvkst, som er anvendt i PSkat.
Variablen, tssp1, angiver hvor meget, skatteprocenten vokser, hvis kbysp
er 1 pct. Den aggregerede ligning for skat p skattepligtig indkomst, Ys,

er formuleret analogt til ligningen for skat p personlig indkomst.
Disaggregeret
skatteberegning
Den skattemssige opsplitningsoption gr ud p at dele skatteprovenuet ud p seks sociokonomiske grupper: Selvstndige, lnmodtagere,
arbejdslse, efterlnnere, folkepensionister og vrige.2
Opsplitningen af skatteberegningen p sociokonomiske grupper giver
fx mulighed for at analysere provenueffekter ved ndringer i tilbagetrkningsreglerne eller ved ndringer i pensionssystemet. Desuden tilfjes nogle analysemuligheder, der minder om de husstands- og individspecifikke beregninger, man kan lave p en lovmodel.
Boks 8.1
Indkomst, progressionsgrnser og skattegrundlag (PSkat)

Formodellen PSkat bestemmer de koefficienter, bysere, der i (8.12)
bruges til at bestemme skattebasen.
Udgangspunktet for PSkat er detaljerede oplysninger om indkomstfordeling og skatteprovenu for skatteydere bosat i Danmark. Kilden er
indkomststatistikkens skatteorienterede del. PSkat arbejder bde med
indkomstfordelingen for alle skatteyderne og med indkomstfordelingen for seks sociokonomiske grupper: Selvstndige inkl. medhjlpende gtefller, lnmodtagere, arbejdslse, efterlnnere, folkepensionister samt vrige skatteydere inkl. frtidspensionister
Boksens figur viser fordelingen af lnmodtagernes personlige indkomst i 2008. De lodrette linjer er de tre statslige bundfradrag, og
man kan se, hvor stor en del af indkomstmasssen, der ligger over hvert
bundfradrag.
1000 pers
140
bundskat
120
mellemskat
100
topskat
80
60
40
20
0
0
100
200
300
Personlig indkomst
400
500
1000 kr
Den samme illustration kan laves for skattepligtig indkomst, hvor

skattearterne er kommune- og kirkeskat samt sundhedsbidrag, og na2 Opsplitningen indebrer, at de 5 slags personlige indkomstskatter i 2009 bliver til 30 indkomstskatter, s der er brug for 30 ligninger som (8.11) til at bestemme provenuer og 30 ligninger som (8.12) til at bestemme indkomstandele.
turligvis ogs for de vrige fem sociokonomiske grupper og for skatteyderne under t. Den beskattede andel af indkomsten kaldes bysp10
ved bundskatten og bys10 ved kommuneskatten.
Med udgangspunkt i, at indkomstfordelingen p skatteydere fastholdes, beregner PSkat desuden effekten p den beskattede indkomstandel ved en marginal indkomstndring pr. skatteyder for givet bundfradrag. Det bemrkes, at en reduktion af bundfradraget med 1 pct.
har samme effekt p den beskattede indkomstandel som en forgelse
af indkomsten med 1 pct., s det afgrende for effekten er den relative
udvikling i indkomst og bundfradrag. Effekten p den bundskattepligtige indkomstandel, af at indkomsten ndres 1 pct., kaldes bysp11, og
i ligning (8.12) for skattebasen er den beskattede indkomstandel approksimeret med et frste ordens polynomium i forskellen p indkomsten og bundfradragets udvikling.
Blandt de vrige direkte skatter er selskabsskat og pensionsafkastskat
de to strste, og begge svinger betydeligt fra r til r.
Den
almindelige
selskabsskat
(8.13)
Det har vist sig hensigtsmssigt at opdele selskabsskatten, Sy_c, i tre dele, s kulbrinteskatten, Sy_ck, bestemmes i en srlig ligning, mens den
almindelige selskabsskat for finansielle selskaber, Sy_cf, og vrige selskaber, Sy_cr, bestemmes af samme type ligning. Ligningen for skatten
p de finansielle selskaber er:
Sy _ cf = ksy _ cf [tsy _ c (bsy _ c + ktsy _ c (1 bsy _ c))] Ysy _ cf

hvor skattesatsen er reprsenteret af den firkantede parentes, som
modellerer overgangen mellem forskellige selskabsskatteordninger, jf.
boks 8.2. Dermed gr ligningen skatten p finansielle selskaber proportional med skattesats gange selskabernes skattepligtige indkomst,
Ysy_cf, helt efter grundformen i (8.9). Ligningen for skatten p vrige
selskaber, Sy_cr, svarer til (8.13) med cf erstattet af cr. Dvs. at de to
selskabssektorer er flles om den firkantede parentes med skattesatsen.
Den beskattede indkomst omfatter selskabernes nettorenteindtgter,
deres udbytteindtgter samt den del af selskabernes skattepligtige nettorestindkomst, som ikke gr til personbeskatning. Herudover er der foretaget fradrag for de skattemssige afskrivninger, som selskabernes
investeringer muliggr, samt fradrag for produktionsafgiften (royalties)
af nordsproduktionen. Lagget p et halvt r i indkomsten i (8.13) afspejler, at selskaberne kan have forskudt regnskabsr og udnytte nogle
skattemssige fradrag til at udjvne sving i indkomsterne.
Boks 8.2
Skattesatsen ved overgangen mellem selskabsskatteordninger

Der kan svares selskabsskat efter flere ordninger. I de seneste r har acontoordningen vret den dominerende. Ved indfrelsen af acontoordningen var den for mange selskaber et valgfrit tilbud om at betale
selskabsskatten lbende i skatteret, men med en lavere sats end tidligere. Tidligere var selskabsskatten en restskatteordning, hvor den optjente indkomst frst blev plignet skat i det efterflgende kalenderr.
I ADAM approksimerer udtrykket for selskabernes skattesats

tsy_c(bsy_c+ktsy_c(1-bsy_c)) overgangen mellem de to skatteordninger. Skattesatsen tsy_c er regelsatsen for acontoordningen. Variablen bsy_c beskriver andelen i acontoordningen, og ktsy_c er det skattesatstillg, som restskatteordningen indebrer.
Kulbrinteskatten
(8.14)
Kulbrinteskatten har haft stigende provenu siden ndringen i 2004.

Skatten plignes indkomst fra indvinding af kulbrinter og er i ADAM
bestemt ved:
Sy _ ck = ksy _ ck tsy _ ck [(1 tsy _ c) Yre Tire _ o Ivsk]

(1 d4703) Spp _ xe
hvor ksy_ck er en proportionalfaktor, tsy_ck er skattesatsen og den firkantede parentes er grundlaget for kulbrinteskatten. I skattegrundlaget
indgr bruttooverskuddet, Yre, som udover skattemssige afskrivninger, Ivsk, fradrages almindelig selskabskat og produktionsskat, Tire_o.
Endvidere er olierrledningsafgiften, Spp_xe, siden 2004 modregnet i
den endelige skat.
Pensionsafkastskatten
(8.15)
Ogs pensionsafkastskatten, Sywp, er bestemt ud fra et udtryk for skattesatsen og det tilhrende indkomstgrundlag. Renteafkast og kursgevinster er tidligere blevet beskattet forskelligt, s der er bde en skattesats, tsywp, til renteafkast og en skattesats, tsywpa, til omvurderinger,
og af hensyn til formueakkumulationen i pensionsmodellens forskellige
ordninger har det vre ndvendigt at opdele pensionsafkastskatten p
ordninger. Provenuligningen har den generelle form:
Sywpi = ksywpi (tsywp Tipi + tsywpa Owpi )

Hvor Sywpi er pensionsafkastprovenuet for ordning i. Renteafkastet
hedder Tipi og kursgevinsten hedder Owpi.
Renteafkastet og isr omvurderingen svinger meget fra r til r, s afkastet i en pensionskasse kan vre negativt i det ene r og positivt i det
nste. Det skaber asymmetri i pensionsafkastskatten, som ikke kan blive negativ. I stedet kan de negative afkast fradrages i de(t) flgende rs
positive afkast. Provenuligningerne har en eksogen korrektionsfaktor,
ksywpi, som blandt andet afspejler denne asymmetri.
vrige
direkte skatter
Af vrige direkte skatter kan nvnes husholdningernes grnne ejerafgift (tidligere vgtafgift), Syv, som er knyttet til bilparken. Andre personskatter, Syp, er opdelt i en eksogen og en endogen del. Sidstnvnte
vedrrer skatten p 40 pct. af engangsudbetalinger fra kapitalpensioner.
8.5 Produktions- og importskatter

Bestemmelsen af produktions- og importskatterne er liges omfattende
som bestemmelsen af de direkte skatter. Afgifterne har stor betydning i
den konomiske politik, s modellens detaljeringsgrad er udnyttet til at
fordele afgifterne p eftersprgselskomponenter mv. p det lavest mulige aggregeringsniveau i ADAM.3
Skattearten afgifter er karakteriseret ved at indg direkte i konomiens
prisdannelse, og den detaljerede behandling af afgifterne gr det muligt
at beskrive virkningen af satsndringer p provenu og prisdannelse
konsistent.
Tabel 8.6
Produktions- og importskatter
ADAM-navn
2000
2006
2009
mia. kr.
Told og importafgifter
Punktafgifter, netto
Generelle afgifter (moms)
Registreringsafgift
Spm
Spp
Spg
Spr
2,4
42,5
123,8
14,4
3,5
56,0
168,3
24,5
2,6
52,2
168,4
12,5
Varefordelte afgifter, netto, i alt

Ikke-varefordelte afgifter, netto, i alt
Spz
183,1
0,1
252,2
-1,8
235,7
-6,2
Afgifter minus subsidier, i alt

Afgifter
Subsidier
Sp
Spt
-Spu
183,2
222,7
-39,5
250,4
294,8
-44,4
229,5
282,2
-52,7
Spt_o
-Spu_o
189,2
222,0
-30,9
255,7
291,3
-35,6
235,4
279,2
-43,8
Spt_e
-Spu_e
-6,0
2,7
-8,7
-5,3
3,5
-8,8
-5,9
3,0
-8,9
Heraf offentlig forvaltning og service

Afgifter
Subsidier
Heraf EU
Afgifter
Subsidier
De
varetilknyttede
afgifter
I nationalregnskabet fordeles de varetilknyttede afgifter (produktskatterne) p de forskellige erhvervs varekb og p de forskellige endelige
anvendelser. P dette grundlag tilordnes hvert erhverv og hver endelig
anvendelse et st afgiftssatser, som i modellen bde indgr i provenuog prisbestemmelsen. De implicit beregnede satser kan ligesom modellens andre skattesatser bruges som finanspolitiske instrumenter.
Punktafgiftsprovenuet for en forbrugskomponent er bestemt som:
3 I det flgende bruges bde afgifter og indirekte skatter som synonym for nationalregnskabsbe-
tegnelsen produktions- og importskatter.

(8.16)
Spp _ c j = fC j tp j
fCj
tpj
Forbrugskomponent j, faste priser

Punktafgiftssatsen p forbrugskomponent j
Tilsvarende bestemmes momsprovenuet ud fra

(8.17)
Spg _ c j = (C j - Spg _ c j) tg btg j

Cj
tg
btgj
Forbrugskomponent j, rets priser

Momssatsen
Belastningsgraden for moms p forbrugskomponent j
Det ses, at punktafgifterne er knyttet til komponenterne i faste priser.

Dermed er punktafgifterne modelleret som stykafgifter, hvilket er en
forenklende antagelse. Momsen er en vrdiafgift og knyttet til de
momsbelagte komponenter i rets priser.
De komponentspecifikke satser, tpj og btgj, er i databanken bestemt residualt fra ligningerne (8.16) og (8.17), sledes at ligningerne stemmer i
de statistikdkkede r. De afgiftsbelagte komponenter er p ADAMs detaljerede aggregeringsniveau forholdsvis homogene ogs med hensyn til
afgiftsbelastning. Det betyder, at ADAMs implicitte afgiftssatser er forholdsvis stabile over tid, s lnge de lovmssige satser ligger fast.
I fremskrivninger med ADAM kan punktafgiftssatserne som udgangspunkt sttes til sidste historiske rs vrdi, svarende til undrede afgiftsregler. Det bemrkes, at denne antagelse fr afgiftstrykket til at
falde i en fremskrivning med inflation. Man kan ogs vlge at regulere
punktafgiftssatserne med prisudviklingen, hvilket gres ved at aktivere
dummyen dtp.
Til ADAM-beregninger p konsekvensen af afgiftsndringer, kan man
ved hjlp af en formodel omstte finanslovsmssige skn p de ptnkte afgiftsndringers umiddelbare provenu til ndringer i ADAMs
afgiftssatser. Formodellen, der kaldes Basta, er omtalt i boks 8.3.
Boks 8.3
Punktafgiftssatser (Basta)
Basta er beregnet til detaljeret analyse af punktafgifterne. Basta benytter en detaljeret beskrivelse af de enkelte afgifts- og subsidiearter samt
deres fordeling p anvendelser i ADAM, fx forbrugsog investeringskomponenter. Det centrale omdrejningspunkt er en afgiftsmatrice, A,
der er opstillet vha. oplysninger fra nationalregnskabet
a11 K
A= M
a
m1 L
a1n
M
amn
Indeks m angiver afgiftens art, og n angiver den anvendelse, som afgiften phviler. Hvis afgiftsmatricen normeres med rkkesummerne
fremkommer fordelingsmatricen F. Vektoren N viser rkkesummerne.

f11
f1n
a1
M , N = M
f
am
m1 K fmn
fij = aij / ai
ai = n aij
j =1
K
F = M
Rkkesummerne angiver afgiftsprovenuet fordelt p arter, og hvis

man ganger den transponerede fordelingsmatrice, F, p N, fremkommer en vektor, S, med afgiftsprovenuet fordelt p de n anvendelser i
ADAM.
S = F' N
Fordelingsmatricen, F, antages i Basta at vre undret, og med den

antagelse kan man omdanne en vilkrlig vektor, N, med artsfordelte
provenundringer til anvendelsesfordelte provenundringer ved at
gange med F.
S = F' N
Derefter beregnes de tilsvarende ndringer i ADAMs eksogene afgiftssatser ved at dividere med anvendelserne i faste priser:
tpi = Sppi / fCi , tvei = Sppvei / fVei , tvmi = (Sppxi Sppvei )/ fVmi
Med Basta kan man sledes omstte ndringer i de officielle afgiftssatser til ndringer i ADAMs afgiftssatser, hvis man for hver ndring
sknner den umiddelbare provenueffekt. Den umiddelbare provenueffekt, som Basta skal bruge, tager ikke hensyn til, at afgiftsforgelsen
mindsker eftersprgslen. Ved at indlgge de nye afgiftssatser i ADAM,
kan man beregne et skn p den faktiske provenundring.
Toldprovenuet er bestemt p samme mde som punktafgiftsprovenuet,
idet satserne er knyttet til importkomponenterne i faste priser. Registreringsafgiften, der alene vedrrer anskaffelse af kretjer (dvs. en forbrugsog en investeringskomponent) er bestemt som en vrdiafgift,
ligesom momsen.
Tabel 8.7
Andre produktionsskatter (ikke-varefordelte afgifter)

ADAM-navn
2000
2006
2009
AER-bidrag mv
Ejendomsskat
Vgtafgift, erhvervene
Lnsumsbidrag
Andre produktionsskatter, ian.
Spzaud
Spzej
Spzv
Spzam
Spzr
2,3
13,6
1,9
3,4
0,1
3,2
18,3
2,3
4,5
0,1
4,2
22,6
2,5
4,4
0,1
Andre produktionsskatter, i alt

Andre produktionssubsidier
-Spzu
21,2
-21,1
28,3
-30,2
33,8
-40,0
Andre produktionsskatter i alt, netto
Spz
0,1
-1,8
-6,2
mia. kr.

De
ikke-varefordelte
afgifter
De ikke-varefordelte afgifter, der i nationalregnskabet kaldes andre

produktionsskatter, er i tabel 8.7 fordelt efter art.
Ejendomsskatterne plignes grundvrdien. I ADAM er satsen fastlagt
som en implicit grundskyldspromille, mens grundvrdien er approksimeret ved at gange boligbeholdningen med vurderingsprisen.
De ikke-varefordelte afgifter er for hver afgiftsart fordelt p brancherne,
og til det forml er for hver branche benyttet et st parametre, er, der
er fastlagt ved hjlp af oplysninger fra nationalregnskabet, jf. provenuligningen
(8.18)
Spz j = i ij Spz i
hvor fodtegn j angiver branchen og i afgiftsarten.

Bruttoberegning
af afgifter
Tabel 8.8
I modellens behandling af afgifterne er i-o tabellen lagt til grund. I i-o

tabellen indgr nettoafgifter, dvs. afgifter minus subsidier, men for at
opstille en balance for den offentlige sektor og udlandet foretages afslutningsvis en bruttoberegning, s modellens afgifter og subsidier
fremgr hver for sig. Bruttoafgifterne er bestemt som nettoafgifterne
plus subsidierne.
Subsidier
ADAM-navn
2000
2006
2009
mia. kr.
EU-produktsubsidier
Tilskud til kollektiv trafik
Andre produktsubsidier
Produktsubsidier, i alt
Sppu_e
Sppukto
Sppur
Sppu
7,8
5,8
4,8
18,4
1,2
7,9
5,1
14,3
0,5
8,1
4,0
12,7
EU-produktionssubsidier
Lntilskud mv
Boligsubsidier
Andre produktionssubsidier
Produktionssubsidier, i alt
Spzuaa+Spzuz_eu
Spzul+Spzuak
Spzuh
Spzuqr
Spzu
0,9
5,8
4,2
10,2
21,1
7,6
10,0
4,7
7,9
30,2
8,4
13,5
4,2
13,9
40,0
Subsidier, i alt
Spu
39,5
44,4
52,7
Subsidierne i tabel 8.8 er i ADAM bestemt som summen af en rkke

strrelser, der enten er eksogene eller flger den generelle skitse for
afgiftsligningerne. Eneste undtagelse er andre produktsubsidier, Sppur,
der er bestemt i en relation, hvis parametre er fastlagt ud fra nationalregnskabets varebalancer.

Sammenfatning
af kapitel 8
ADAM bruges af de konomiske ministerier ved tilrettelggelsen af den

konomiske politik, og det er valgt at lave en detaljeret opdeling og
modellering af den offentlige sektors udgifter og indtgter. Nogle af de
offentlige udgifter og indtgter er konjunkturflsomme, og ADAMs
offentlige budgetsaldo er procyklisk.
Modellens finanspolitiske instrumenter omfatter isr den offentlige beskftigelse, varekbet og investeringerne i faste priser samt de eksogene satser for de offentlige overfrsler, for skatterne og for afgifterne.
Der er ingen finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM, s modellens finanspolitiske variable er alle eksogene og kan bruges som instrument.
Indkomst, opsparingsoverskud og status 161
9. Indkomst, opsparingsoverskud og status

Modellens indkomst- og formuedannelse er baseret p en rkke definitoriske sammenhnge, som er taget fra nationalregnskabet. Der arbejdes med tre private sektorer i ADAM: Husholdninger, ikke-finansielle
selskaber samt finansielle selskaber, og dertil kommer den offentlige
sektor og udlandet.
For de indenlandske sektorer bestemmes hovedstrrelserne: Disponibel
indkomst, Yd, opsparing (YdC), og opsparingsoverskud (YdCI). I
ADAMs finansielle delmodel placeres sektorernes opsparingsoverskud i
finansielle aktiver eller finansieres ved finansielle passiver som fx ln.
Den finansielle delmodel er fuldt integreret i ADAM, og den finansielle
formue pvirker modellens indkomstdannelse via formueindkomsten
og via forbrugsfunktionens formuevariabel.
Opsparingen i private pensionsordninger er modelleret srskilt. Pensionsopsparingen er speciel, fordi den er underlagt srlige skatteregler,
og fordi den srbehandles i forbrugsfunktionens indkomstbegreb.
Det flgende afsnit omtaler overgangen fra BNP til opsparingsoverskud
i ADAMs institutionelle nationalregnskab. Dernst kommer et afsnit om
sektorernes finansielle formuer og den finansielle delmodel, et afsnit
der illustrerer det private opsparingsoverskuds reaktion, mens fjerde og
sidste afsnit beskriver modelleringen af de private pensionsordninger.
9.1 ADAMs institutionelle nationalregnskab

I nationalregnskabet anlgges to synsvinkler p det konomiske kredslb, en funktionel og en institutionel. Det funktionelle nationalregnskab
beskriver produktstrmme i form af produktion og import, forbrug, investering og eksport, produktforbrug i produktionen, indsats af arbejdskraft og kapital samt den tilknyttede erhvervsindkomst. Det institutionelle nationalregnskab inddrager transaktioner af fordelingsmssig og
finansiel karakter og fokuserer p ejerforhold.
Sektorer
Ejerne grupperes i sektorer, og der er fem hovedsektorer i ADAM:

cr
cf
o
h
e
Ikke-finansielle selskaber
Finansielle selskaber
Offentlig forvaltning og service
Husholdninger mv.
Udlandet
En virksomhed i en bestemt branche kan vre ejet af den private sektor,

den offentlige sektor eller udlandet. Omvendt kan en husholdning eller
et selskab eje virksomheder i mange brancher. Den institutionelle gruppering i sektorer gr sledes p tvrs af grupperingen i brancher, og det
skal bemrkes, at ADAM bde har en offentlig sektor og en offentlig
branche, jf. boks 9.1.
162 Indkomst, opsparingsoverskud og status

Boks 9.1
Offentlig sektor kontra offentlig branche

ADAM har bde en sektor o, offentlig forvaltning og service, og en
branche o, produktion af offentlige tjenester mv. Hvor der kan vre
tvivl, betegnes sektorens variable med o1, som fx i Ywo1, lnsum i
offentlig forvaltning og service, modsat Ywo, lnsum i branchen
produktion af offentlige tjenester. Fx indgr kommunale anlgsgartnere som en del af branchen landbrug mv., a, men de tilhrer sektoren
o, offentlig forvaltning og service.
Offentligt ejede selskaber indgr tilsvarende i de brancher, deres produktion tilhrer, overvejende i forsyningsbranchen, ne, og produktion
af vrige tjenester, qz. Sektoren bestende af offentlig forvaltning og
service plus offentligt ejede selskaber benvnes det offentlige omrde,
som ikke er fuldt specificeret i ADAM.
BNP-ligningen er
udgangspunkt
(9.1)
Vrditilvksten ved dansk produktion skaber indkomst i alle fem sektorer. Opsplitningen af vrditilvksten p sektorer foretages med udgangspunkt i den centrale BNP-ligning for en ben konomi, se (5.1):
Y = C + I + E - M Y +(M - E)= C + I
Nettoimporten M-E fra udlandet reprsenterer en del af udlandets BNP,
og med nettoimporten placeret p ligningens venstre side, siger ligningen, at det danske plus det anvendte udenlandske BNP er lig med summen af forbrug og investering. Det svarer til, at indkomsten er lig summen af forbrug og investering i en simpel lukket konomi.
Boks 9.2
Beregningen af en sektors indkomst og opsparingsoverskud

+
+
=
=
+
BNP-bidrag
Formueindkomst, netto
Lbende overfrsler, netto
Disponibel indkomst
Forbrug
Bruttoopsparing
Kapitaloverfrsler, netto
Bruttoinvesteringer
Anskaffelser af ikke-producerede reale aktiver, fx jord
Opsparingsoverskud (Fordringserhvervelse, netto)
Overgangen fra BNP til opsparingsoverskud p nationalregnskabets indkomst- og kapitalkonto er vist p oversigtsform i boks 9.2 og mere detaljeret, med ADAMs variabelnavne og institutionelle sektoropdeling, i tabel 9.1. Tabellens indhold gennemgs i resten af dette afsnit.
BNP opdeles i
indkomstkategorier
(9.2)
I tabel 9.1 er nettoimporten, M-E, placeret som en BNP-indkomst for udlandet i linje 1. Det danske BNP kan splittes op i bruttooverskud, lnindkomst og nettoafgifter:
Y = Yr +Yw + Spt Spu
Tabel 9.1
Det institutionelle nationalregnskab i ADAM

Offentlig
o
Nettoimport
Bruttooverskud af prod.
Prod. og importsubsidier
Husholdn
h
Ikke-fin.
selskaber
cr
Fin.
selskaber
cf
Yr_h
Yrqt
M-E
Ivo1
Aflnning
Prod. og importskatter
Udland
e
Ywn_e
M-E
Yw-Ywn_e
Lbende indk.+formueskat
Bidrag til soc. ordn.
Soc. ydelser, undt. nat.

Andre lb. overf.
Disponibel indkomst
Yw
Spt_e
Spt
-Spu_o
-Spu_e
-Spu
Y+M-E
Tin_o
Tin_e
Tin_h
Tin_cr
Tin_cf
Sy_o
Syn_e
-Sy_cr
-Sy_cf
Tpn_e -(Stp_o+Tpn_e)
-Tpt_o-Tp_h_o
-Tp_h_cf
Stp_o
+Tpt_o+Tp_h_o
-Ty_o
Tyn_e
Tr_e_o-Tr_o_e Tr_o_e-Tr_e_o
+Tr_hc_o
+Tr_hc_e
-Tr_o_hc
-Tr_e_hc
Yd_o
(-Enl)
(korrektion, pensioner)
Konsum
Yr
Spt_o
Bnp-bidrag i alt
Formueindkomst, netto
Total
Tp_h_cf
0
Ty_o-Tyn_e
+Typc_cf_h
Trn_h
-Typc_cf_h
*
Trn_cf
Yd_h
-Typc_cf_h
+Tp_h_cf
-Co
Typc_h_cf
-Tp_cf_h
-Cp
-Sk_h_o
-C
Bruttoopsparing
Kap. overf. mv., netto
Faste bruttoinvesteringer
Lagerndringer
Sk_h_o
+Tk_e_o-Tk_o_e Tk_o_e-Tk_e_o
+Tk_hc_o
+Tk_h_e
-Tk_o_c-Tk_o_h
+Tkn_c_e
-Io1
-Ilo1
-Tk_h_e
+Tk_o_h
Tkn_cf
-I_h
-Iqf
-If
-Il_h
-Il
Anskaf af ikke-fin akt
-Izn_o
-Izn_e
-Izn_h
-Izn_cf
Fordringserhvervelse,
Netto
Tfn_o
Tfn_e
Tfn_h
Tfn_cr
Tfn_cf
* angiver, at cellen bestemmes som en vandret residual. Blank angiver, at variablen ikke findes i ADAM. Se boks 9.3 p nste side
om principper for variabelnavne.
Anm. Tabellens indhold gennemgs p de flgende sider. Srligt om korrektion for pensioner i husholdningers og finansielle
selskabers opsparing, se dette kapitels note 1.
Bruttooverskuddet
fordeles p
flere sektorer
Bruttooverskuddet, Yr, fordeles i ADAM p de fire indenlandske sektorer. For den offentlige sektor bestr bruttooverskuddet af afskrivningen p kapitalapparatet. Husholdningerne tjener bruttooverskud i enkeltmandsvirksomhederne, mens selskabernes bruttooverskud kan fordeles p finansielle og ikke-finansielle selskaber, jf. linje 2 i tabellen.
Lnindkomsten gr
primrt til
husholdningerne
Lnindkomsten, Yw, tilfalder frst og fremmest husholdningssektoren,

men der gr ogs noget til udenlandske grnsearbejdere, ligesom danske grnsearbejdere fr ln fra udlandet, jf. linje 3 i tabellen.

Boks 9.3
Variabelnavne i ADAMs institutionelle regnskab og i tabel 9.1

Variable, der specifikt hrer til det institutionelle system, begynder enten med S, som er klassebetegnelsen for skatter, eller med T, som
betegner andre overfrsler end skat. Herefter flger som grundprincip
tre suffixer, der i rkkeflge angiver type, betalende sektor og
modtagende sektor. Suffixerne er adskilt af bundstreg. Fx er
Tk_o_e
kapitaloverfrsler fra offentlig forvaltning og service til udlandet. Hvis
der er tale om en nettopost, placeres et n efter typebetegnelsen, fx
Tkn_o_e=Tk_o_e-Tk_e_o.
Som hovedregel er overfrsler til eller fra offentlig forvaltning og service opgjort brutto, mens andre overfrsler er opgjort netto. Det er
ogs tilstrbt at fordele overfrsler ind og ud af offentlig forvaltning
og service p overordnede modsektorer.
Hvis overfrslen ikke er fordelt p modsektor, kan man bruge et z til at
betegne aggregatet af alle sektorer p enten betalende og modtagende
sektors plads, fx er Tk_z_o de samlede indtgter af kapitaloverfrsler i
sektoren offentlig forvaltning og service, mens Tk_o_z er sektorens
samlede udgifter af kapitaloverfrsler.
Hvis man undlader zet og kun anfrer et enkelt sektor-suffix, er der
stadig tale om en overfrsel mellem sektoren og de vrige sektorer under t, men uden zet kan man ikke af variabelnavnet se, om det er en
indtgt eller en udgift for sektoren. Fx betegner Sy_o de samlede indtgter af lbende indkomst- og formueskatter i o-sektoren og indgr
med positivt fortegn i sektorens fordringserhvervelse, mens Sy_cf, indgr med negativt fortegn i de finansielle selskabers fordringserhvervelse og betegner selskabernes samlede udgifter til samme skattetype.
Nettoafgifterne gr
primrt til den
offentlige sektor
Nettoafgifterne, Spt-Spu, tilfalder primrt den offentlige sektor, men

nogle afgifter og subsidier, der vedrrer EU-lovgivningen, tilfalder udlandet, jf. linje 4 i tabellen.
Formueindkomst, indkomstoverfrsler og
disponibel indkomst
Dermed er sektorernes BNP-bidrag opgjort, og nr formueindkomsten,

netto, og de lbende indkomstoverfrsler, netto, er lagt til, fremkommer sektorernes disponible indkomst.
Den
disponible
indkomst
anvendes i
forbrugsfunktionen
Husholdningernes og selskabernes disponible indkomst er udgangspunktet for definitionen af den forbrugsbestemmende indkomst i
ADAM, Yd. Husholdningernes disponible indkomst driver den kortsigtede forbrugsudvikling i ADAM, mens selskabernes indkomst lgges til,
nr den langsigtede forbrugsudvikling bestemmes. ADAMs forbrugsbestemmende indkomst afviger lidt fra nationalregnskabets indkomst, primrt vedrrende afgrnsningen og forbrugsvirkningen af nettoindbetalinger til pensionsordninger. Forskellen svarer til, at ADAMs forbrugsbestemmende indkomst er opgjort ekskl. husholdningernes pensionsopsparing, jf. kapitel 3, afsnit 3.

Opsparingsoverskud
(Fordringserhvervelse, netto)
Opsparingsoverskuddet ogs kaldet fordringserhvervelse, netto er i

lrebgerne defineret som YCI. I praksis modificeres denne sammenhng af fx kapitaloverfrsler, ligesom der korrigeres srligt for husholdningernes nettoindbetalinger til opsparing i pensionsinstitutter,
fordi denne opfattes som en bunden opsparing.1
Et positivt opsparingsoverskud for en sektor er ensbetydende med, at
sektoren enten anskaffer finansielle aktiver eller nedbringer finansielle
passiver. Det indebrer ikke ndvendigvis, at vrdien af den finansielle
nettoformue stiger, for formuen vil ogs vre pvirket af rets kursndringer.
Summen af
opsparingsoverskuddene er 0
For de variable, der ikke indgr direkte i den overordnede BNP-identitet

(9.1), glder, at for hele konomien (inkl. udlandet) skal de netto vre
lig med 0: Hvad der er indtgt i n sektor, er udgift hos en anden. Det
drejer sig om bde formueindkomst, lbende overfrsler, kapitaloverfrsler og anskaffelser af ikke-producerede reale aktiver.
Som en konsekvens af dette, og af den overordnede BNP-identitet (9.1),
skal opsparingsoverskuddet tilsvarende summere til 0 for alle sektorer
under t, inkl. udlandet, som det ses i tabel 9.1:
(9.3)
Bestemmelsen
af de enkelte
komponenter
Tfn _ cr + Tfn _ cf + Tfn _ o + Tfn _ h + Tfn _ e = 0

Som nvnt glder for de variable i tabel 9.1, der ikke direkte indgr i
den overordnede BNP-identitet (9.1), at de skal summere til nul over alle konomiens sektorer. Bestemmelsen af disse nulsums-komponenter
i ADAM omtales efter tur i det flgende.
Formueindkomstens vigtigste komponent er rentestrmme, der typisk
bestemmes som en rentesats gange den rentebrende formue primo
ret:
(9.4)
Tii = i W1
For obligationer sker tilpasningen til dette niveau med betydelig trghed ved rentendringer, da en stor del af obligationerne er fast forrentede.
Udbytte af aktier er en anden vigtig komponent. Udbyttet bestemmes
typisk som en fast andel af aktiebeholdningens vrdi primo ret:
(9.5)
Tiu = btiu Ws1
1 I tabel 9.1 opfattes nettoindbetalinger til pensionsinstitutter som en nettooverfrsel fra hus-
holdningerne, h, til finansielle selskaber, cf, og er alts i rkken disponibel indkomst fratrukket
i sjlen h og tillagt i sjlen cf. Ved opgrelsen af husholdningernes opsparing tillgges den
bundne opsparing, som pensions-nettoindbetalingerne reprsenterer, s husholdningernes
opsparingsoverskud omfatter deres opsparing i pensionsinstitutterne. Samme korrektion reducerer de finansielle selskabers opsparing og opsparingsoverskud.
Skatter er typisk bestemt som en eksogen skattesats gange skattebasen,

og bidrag til sociale ordninger er typisk bestemt som en eksogen andel af
lnsummen, jf. kapitel 8 om de offentlige finanser.
Sociale ydelser ekskl. naturalier, det vil sige udbetalte sociale ydelser,
omfatter isr de offentlige ydelser, Ty_o, ssom pensioner, dagpenge og
kontanthjlp, der er omtalt i kapitlet om offentlige finanser. Dertil kommer udbetalinger fra private forsikringsordninger for isr pensioner.
Sidstnvnte er bestemt som en kvote gange pensionsformuen, jf. afsnit
9.4 om modelleringen af de private pensionsordninger.
Andre lbende overfrsler er en blandet landhandel. En vigtig del vedrrer overfrsler til og fra EU, som bestemmes ud fra reglerne (bl.a. ud fra
BNI og momsgrundlaget). Ulandshjlp er en anden vigtig komponent,
der bestemmes som en eksogen andel af BNP. Endelig er en del af disse
overfrsler ganske sm og eksogene.
Kapitaloverfrsler og anskaffelser af ikke-producerede reale aktiver er eksogene i modellen, idet nogle dog er defineret som aggregater af undergrupper, og kapitaloverfrslen til udlandet er bestemt residualt af kravet om, at overfrslerne skal summere til 0 for hele konomien.
Opsparingsoverskuddet bestemmes som beskrevet for hver sektor bortset
fra de ikke-finansielle selskabers opsparingsoverskud, der i praksis er
bestemt residualt som minus summen af de vrige sektorers opsparingsoverskud.
9.2 Finansielle formuer og finansiel delmodel

Formue placeret
i fem instrumenter
Sektorernes opsparingsoverskud skal placeres i eller finansieres af finansielle instrumenter, hvoraf der findes fem i modellen:
s
b
q
p
cp
Aktier og ejerandelsbeviser
Andre vrdipapirer (obligationer )
Andre finansielle instrumenter, netto (ln)
Pensionsreserver i livsforsikrings- og pensionsselskaber
Pensionsreserver i pengeinstitutter
Pensionsreserverne er typisk placeret i de tre andre instrumenter, s de

har en lidt speciel status og optrder grundlggende kun som passiver i
cf-sektoren (pensionskasser mv.) og som aktiver i h-sektoren (husholdninger), men der er i begge tilflde ogs et mindre mellemvrende
med udlandet. I cf-sektoren afbalanceres pensionsreserverne typisk af
beholdninger af vrdipapirer, som vist i tabel 9.4.
Transaktioner og
omvurderinger
Placeringen af opsparingsoverskuddet er en skaldt transaktion, hvor

man erhverver eller afstr finansielle instrumenter efter gensidig overenskomst. Vrdien af en sektors beholdning af finansielle instrumenter
ndrer ikke kun ved transaktioner, men ogs ved omvurderinger af instrumentets vrdi, fx p grund af ndringer i obligations-, aktie- eller
valutakurser. Hertil kommer andre mngdemssige ndringer som

flge af fx eftergivelse af gld, tyveri o.l.
Sammenhngen mellem vrdien af et finansielt instrument ved rets
begyndelse og slutning kan for et vilkrligt instrument skrives
(9.6)
W = W1 + Tf + Ow
hvor W er ultimobeholdningen, Tf er summen af transaktionerne i ret,
og Ow er summen af omvurderinger og andre mngdemssige ndringer i ret.
Formuerne i ADAMs finansielle konti er vist i tabel 9.2. Helt tilsvarende
tabeller kan opstilles for transaktioner og omvurderinger, men de er
ikke vist her. Navngivningen flger de samme principper som ved
strmme.
Status
For bde finansielle formuer, transaktioner og omvurderinger glder,

at de for hvert instrument skal summere til 0 over alle konomiens sektorer.
For en given sektor er summen af dens finansielle instrumenter, regnet
med fortegn, lig med sektorens finansielle nettoformue, Wn.
Tabel 9.2
De finansielle konti i ADAM

Ikke-finansielle
selskaber
cr
Aktiver
Obligationer
Aktier
Pensionsreserver,
pengeinstitutter
Pensionsreserver,
liv og pension
Andre finansielle
instrumenter
B
S
Passiver
Wnb_cr
Ws_z_cr Ws_cr_z
Finansielle
selskaber
cf
Aktiver
Passiver
Wnb_cf
Ws_z_cf Ws_cf_z
Offentlig forvaltning og service

o
Aktiver
Passiver
Wnb_o
Ws_z_o
Husholdninger
Udland
h
Aktiver
I alt
e
Passiver
Wnb_h
Ws_z_h
Aktiver
Passiver
Wnb_e
Ws_z_e Ws_e_z
0
0
Cp
Wcp_cf_z
Wcp_cf_h
Wcp_cf_e
Wp_cf_z
Wp_cf_h
Wp_cf_e
I alt
Wnq_cr
Wnq_cf
Wnq_o
Wnq_h
Wnq_e
Wn_cr
Wn_cf
Wn_o
Wn_h
Wn_e
For aktier opgres aktiver og passiver separat, andre instrumenter opgres som nettoaktiver. Pensionsreserver er af natur brutto,
da de kun optrder som passiver i sektoren finansielle selskaber og kun som aktiver i husholdninger og udland, se tabel 9.4.
Den finansielle
delmodels rolle
Den finansielle delmodel i ADAM holder styr p sammenhngen mellem sektorernes opsparingsoverskud og finansielle formuer, p formuens fordeling p finansielle instrumenter samt p de tilknyttede omvurderinger. Endvidere bestemmer den finansielle delmodel forskellige
strrelser af srlig konomisk-politisk interesse, fx statsglden og
MU-glden.
Feedback til
resten af ADAM
Den vigtigste tilbagekobling fra den finansielle delmodel til resten af

ADAM gr via det private forbrug. Forbruget pvirkes dels af formueindkomsterne, der afhnger af den finansielle formue og dens fordeling
p instrumenter, og dels af forbrugsfunktionens formue, der omfatter

den private finansielle formue.
De to nvnte feedbackmekanismer er relativt svage p kort sigt, hvor
man dermed er tt p at kunne opfatte den finansielle delmodel som en
eftermodel; men p lngere sigt er den nvnte feedback central for
ADAMs egenskaber.
Den finansielle
delmodels virkemde
Den fulde skitse for bestemmelsen af en sektors status i den finansielle

delmodel begynder med opsparingsoverskuddet og ender med sektorens kursregulerede placeringer i de enkelte instrumenter ultimo ret:
Om modellens
kursregulering
Opsparingsoverskuddet er udgangspunktet.
Sektorens gldsoptagelse bestemmes ud fra den vrige model, fx
bestemmes realkreditlnene ud fra boligmassen etc.
Nettoindbetalinger til pensioner bestemmes i ADAMs pensionsmodel, jf. afsnit 9.4.
Placeringsbehovet, Tfnf, defineres som opsparingsoverskud plus
gldsoptagelse minus pensionsindbetalinger.
Placeringsbehovet placeres i obligationer, aktier og mske andre instrumenter (ln). I portefljevalget anvendes enten faste andele,
der summerer til n, eller ogs er n af placeringerne residualbestemt.
Nr transaktionerne i instrumenter p denne mde er fastlagt, kursreguleres aktier og obligationer.
Det er grundlggende kun aktier og obligationer, der er kursflsomme i

den finansielle delmodel. Der er dog ogs afledt kursflsomhed i
realkreditln, fordi de er baseret p realkreditobligationer, og

pensionsformuer, der er placeret i aktier og obligationer.
For disse typer arves kursreguleringen af de bagved liggende aktiver.

Den kursmssige omvurdering af aktier og obligationer bestemmes for
den samlede beholdning af henholdsvis aktier og obligationer ud fra
rets kursndringer. Derefter fordeles omvurderingen proportionalt p
de ejende sektorer, sledes at alle ejere har samme omvurderingsfaktor
for deres beholdning.
Modellens obligationskurs for fastforrentede obligationer afhnger af
renten og af obligationernes restlbetid.
Der er tre aktiekurser i modellen: En udenlandsk, pws_lse, en for finansielle selskaber, pws_cf, og en for ikke-finansielle selskaber, pws_cr. De
danske aktiekurser er modelleret sledes, at de danske kurser i det lange lb konvergerer mod et fast forhold mellem selskabernes kursvrdi
og indre vrdi. Den indre vrdi opgres som summen af realkapital og
finansielle aktiver minus alle andre finansielle passiver end egenkapitalen. Kurs/indre vrdi forholdet er mindre for cr end for cf, og begge er i
ADAMs data under 1.
9.3 Reaktionen i det private opsparingsoverskud

Nrvrende afsnit illustrerer med en ADAM-beregning, hvordan sektorernes opsparingsoverskud, isr den private del af opsparingsoverskuddet, og sektorernes formue reagerer p et eksogent std til
modellens forbrugsfunktion.
Forbrugsfunktionen
stabiliserer
det private
opsparingsoverskud
Mange eksogene std til modellen, fx en permanent forgelse af det offentlige varekb, har praktisk taget ingen blivende effekt p det private
opsparingsoverskud. Det hnger sammen med, at forbrugsfunktionen
reagerer p den private formue, hvorved udsving i den private opsparing korrigerer sig selv. Hvis den private opsparing fx falder, falder den
finansielle formue og trkker forbruget ned, hvilket ger opsparingen.
Tilsvarende glder, at hvis den private opsparing stiger, stiger den finansielle formue og trkker forbruget op, hvilket mindsker opsparingen.
Permanent lft i
forbrugsfunktionen
p 1 pct. ...
Den opsparingsstabiliserende mekanisme virker som sagt via forbrugsfunktionen, og vi kan frembringe en permanent ndring i det private
opsparingsoverskud ved at stde direkte til ADAMs forbrugsfunktion, jf.
figur 9.1, der viser reaktionen i de tre hovedsektorers opsparingsoverskud. Nrmere bestemt gr modelberegningen ud p at ge justeringsleddet i den langsigtede forbrugsligning med 0,01. Det svarer til at ge
den pgldende lignings konstant, s forbruget bliver 1 pct. strre for
given indkomst og formue.
Figur 9.1
Effekt af en permanent forgelse af forbrugsfunktionens konstant.

Opsparingsoverskud, procentvis andel af BNP
Afvigelse i pct. af BNP
0.4
0.3
0.2
0.1
0
-0.1
-0.2
-0.3
-0.4
-0.5
-0.6
-0.7
0
10
20
Offentlig sektor, Tfn_o/Y

Privat sektor, Tfn_hc/Y
30
40
Udland, -tfn_e/Y
50
60 r

Figur 9.2
Effekt af en permanent forgelse af forbrugsfunktionens konstant.

Formuer, procentvis andel af BNP
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
0
10
20
30
40
50
60 r
Forbrugsbestemmende, Wcp/Y
Netto privat, (Wn_cf+Wn_cr+Wn_h)/Y
Netto udland, Wn_e/Y
Netto offentlig sektor, Wn_o/Y
... reducerer den

private formue med 8
pct. af BNP ...
Den umiddelbare konsekvens er, at forbruget stiger, og opsparingen falder. Den mindre opsparing reducerer forbrugernes formue i forhold til
grundforlbet, og p langt sigt medfrer opjusteringen af forbrugsligningen, at forbrugernes formue falder i forhold til grundforlbet.
Dette formuefald udgr knap 8 pct. af BNP, jf. figur 9.2.
... og det private

opsparingsoverskud
med 0,3 pct. af BNP
Med en permanent mindre formue krver det mindre opsparing, at f

formuen til at vokse i takt med BNP, og p langt sigt reduceres den
private opsparing proportionalt med formuen. Det langsigtede fald i
opsparingsoverskuddet kan af figur 9.1 aflses til at udgre 0,3 pct. af
BNP, og den strrelsesorden kan relateres til formuefaldet, til vkstraten i BNP, og til investeringseffekten, jf. boks 9.4.
Boks 9.4
Sammenhngen mellem formue- og opsparingseffekt

Faldet i den forbrugsdeterminerende formue p 8 pct. af BNP dkker
over, at formuen som flge af den lavere opsparing er faldet fra at udgre 209 pct. af BNP i grundforlbet til at udgre 201 pct. af BNP.
Bde i grundforlb og eksperimentforlb stiger formuen p langt sigt
med 3,5 pct. rligt ligesom BNP, svarende til at modellen gr i steady
state. Det krver en formuestigning p 7,32 pct. af BNP, at f grundforlbets forbrugsdeterminerende formue til at vokse med 3,5 pct. p.a.
(0.035209=7,32), og det krver en lidt mindre formuestigning p
7,04 pct. af BNP at f eksperimentets lidt mindre formue til at vokse
3,5 pct. p.a. (.035201=7,04).
Den forbrugsdeterminerende formue svarer til summen af selskabernes og husholdningernes finansielle nettoformue, Wn_cf+Wn_cr
+Wn_h, minus en korrektion, som transformerer pensionsformuen til
sin vrdi efter skat og plus vrdien af boligog personbilbestanden.
P langt sigt, hvor boligprisen flger investeringsprisen, har bde boligog bilformuen samt den skattemssige korrektion af pensionsformuen
ca. samme vrdi i forhold til BNP som i beregningens grundforlb. Det
betyder, at faldet i den forbrugsbestemmende formue stort set svarer til
faldet i den private finansielle nettoformue, jf. ogs figur 9.2. Dermed
vedrrer ndringen i formuetilvksten, dvs. 7,04 minus 7,32 pct. af
BNP, reelt kun den finansielle nettoformue, og det forklarer, at det
private opsparingsoverskud falder ca. 0,3 pct. af BNP.
Effekten p den
offentlige sektor og
udlandets formue
akkumulerer
Mens forbrugsfunktionens reaktion p formuen stabiliserer reaktionen i

den private formue og opsparingsbalance, er der ikke noget i ADAM,
som automatisk stabiliserer effekten p de offentlige finanser p langt
sigt, med mindre man indlgger en offentlig budgetrestriktion.
Det fremgr af figur 9.1, at effekten p den offentlige budgetsaldo er
negativ p langt sigt, og nr bde det private og det offentlige
opsparingsoverskud forvrres, forvrres ogs betalingsbalancen, mens
udlandets finansielle fordring p Danmark stiger, jf. figur 9.2. Det vil
sige, at den gede forbrugstilbjelighed er finansieret af get
udenlandsk lntagning.
Effekten p sektorernes opsparingsoverskud og formuer ndres mrkbart, hvis den langsigtede effekt p den offentlige gld neutraliseres
med en skattestigning, jf. omtalen af stdet til forbrugstilbjeligheden i
kapitel 11, afsnit 2.
9.4 De private pensionsordninger i ADAM

Pensionsformuen i pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter udgr en meget stor del af husholdningernes finansielle formue. Desuden er pensionsopsparingen underlagt srlige skattemssige
regler, ligesom der ofte er tale om kollektive ordninger, som ptvinges
den enkelte opsparer. Pensionsopsparingen kan have en vigtig rolle i
konjunkturvurderinger, som fx da SP-opsparingen blev frigivet i 2009.
Desuden er ligningerne for pensionsopsparingen med til at forme
ADAMs langsigtede egenskaber.
Pensionsformuens
udvikling
(9.7)
Opsparingsbaserede pensioner er kendetegnet ved, at der eksisterer en

pensionsformue, Wp, som vokser, nr der indbetales til ordningen eller
tilskrives renter, og som falder, nr der udbetales til pensionisterne:
Wp =Wp1 + indbetaling + renter afkastskat udbetaling

Den viste grundligning (9.7) for pensionsformuens udvikling anvendes
ved alle pensionsordninger, der er modelleret i ADAM. Ligningen kan
omformes, s vksten i pensionsformuen bliver en funktion af ind- og
udbetalingssatserne samt af renten og indkomstgrundlaget for indbetalingerne:

(9.8)
Dif(Wp)
Y
+ (1- t) i bty
= btp
Wp1
Wp1
Wp
btp
Y
(1-t) i
bty
pensionsformue
indbetalingssats, ganget p Y fs indbetaling
indkomstgrundlag
efter-skat-rente, ganget p Wp-1 fs renter - afkastskat
udbetalingssats, ganget p Wp-1 fs udbetaling
Indbetalingssatsen afhnger af pensionsordningens regelst, mens udbetalingssatsen ogs kaldet udbetalingskvoten desuden afhnger af
aldersfordeling, levetid og rente.
Pensionsformuen kan
beskrives med en
fejlkorrektionsligning
(9.9)
Med opskrivningen i (9.8) antager pensionsformuens ligning en fejlkorrektionsform med den relative ndring i pensionsformuen p venstre
side, og den laggede pensionsformue p hjre side. Hvis ind- og udbetalingssatserne samt renten efter skat holdes eksogene, indebrer ligningen, at pensionsformuen p langt sigt er proportional med pensionsordningens indkomstgrundgrundlag. For en vkstrate p 3,5 pct. p.a., dvs.
at Wp=1,035 Wp-1, er lsningen til (9.8) beskrevet ved (9.9), hvor proportionalitetsfaktoren mellem indkomsten og pensionsformuen er en
brk, der ud over den antagne vkstrate bestr af ind- og udbetalingsraterne samt renten.
Wp=
1.035 btp
Y
0.035 -(1- t) i+bty
Det er som sagt en langsigtet sammenhng. S lnge en pensionsordning er ny, er udbetalingen forholdsvis lille, og formuen opbygges og
vokser i forhold til indkomsten; men nr pensionsordningen er krt ind,
vil den tilknyttede formue vokse langsommere og ende med at vre
konstant i forhold til dens indkomstgrundlag.
Pensionsbidrag og
pensionsformue
Sammenhngen mellem bidrag og formue kan illustreres med et regneeksempel, hvor man i (9.9) ger indbetalingssatsen, btb, med 10 pct.
Hvis betalingssatserne samt efter-skat-renten holdes eksogene, vil det
gradvist ge pensionsformuen med 10 pct. i forhold til indkomsten.
Konkret er regnet p ADAMs pensionsformue for obligatoriske ordninger med engangsudbetaling, Wpco_bf. Den tilhrende indbetalingsvariabel, Tpco_bf, eksogeniseres og ges med 10 pct., svarende til at indbetalingssatsen er get 10 pct. for fastholdt indkomst. De strre indbetalinger ger gradvist pensionsformuen, indtil den ligesom indbetalingen
er steget 10 pct. i forhold til grundforlbet, jf. figur 9.3a.
Rente og
pensionsformue
Sammenhngen mellem rente og formue kan illustreres med et regneeksempel, hvor renten stiger, fx fra 3,5 til 4 pct. Ved en sdan rentestigning ges pensionsformuen p langt sigt med 9,8 pct., forudsat given
indbetaling, given udbetalingskvote og uden hensyn til afkastbeskatningen. Denne stiliserede ligevgtseffekt kan udledes af langsigtsligningen
for pensionsformuen i (9.9), hvor indbetalingen, btpY, som sagt antages eksogen, skattesatsen, t, antages lig nul, og udbetalingskvoten, bty,
fastholdes p grundforlbets 0,056, mens renten, i, ndres fra 0,035 til
0,04, (1,098=(0,035-0,035+.056)/(0,035-0,04+.056)).
Figur 9.3a
Pensionsformuens reaktion p at ge indbetalingen med 10 pct.

Pct. af grundforlb
10
0
0
10
20
30
Pensionsformue
Figur 9.3b
40
50
60 r
50
60 r
Pensionsindbetalinger
Pensionsformuens reaktion p at ge renten med 0,5 pct.

Pct. af grundforlb
10
0
0
10
20
30
40
Pensionsformue
Pensionsformue, langt sigt
Pensionsformue (endogen udbetalingskvote)
Det er dog urealistisk at fastholde udbetalingskvoten, hvis renten ges.

For nr forrentningen overstiger den nominelle vkstrate p 3,5 pct.,
vokser opsparernes pensionskonti forholdsvis hurtigt med bindings-
periodens lngde, og dermed fylder de pensionskonti, der kommer til

udbetaling, mere i forhold til pensionsordningens samlede formue. Der
kan tages der hensyn hertil, idet ADAM gr udbetalingskvoten til en
voksende funktion af renten. Den strre udbetalingskvote modererer
rentendringens effekt p pensionsformuen, jf. figur 9.3b. Det glder
dog stadig, at pensionsformuen stiger, nr renten stiger, med mindre
pensionsordningen ligefrem laves om.
Den strre pensionsformue betyder for given vkstrate, at pensionsformuens tilvkst og dermed pensionsopsparingen ogs bliver strre. Da
pensionsopsparingen er trukket ud af den indkomst, der indgr i
ADAMs forbrugsfunktion, vil den strre pensionsopsparing fungere som
en formindskelse af forbrugstilbjeligheden. P den mde fr rentestigningen via pensionsordningerne en institutionelt betinget substitutionseffekt, jf. omtalen af forbrugsfunktionens egenskaber i kapitel 3, afsnit
2.
ADAMs
pensionsformuer
Af den samlede opsparingsbaserede pensionsformue er udskilt fire delformuer, der vedrrer pensionsadministrerende enheder, som traditionelt behandles hver for sig: Arbejdsmarkedets tillgspension (ATP),
Lnmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Den Srlige Pensionsfond (SP) og
Den Midlertidige Pensionsfond (DMP).
De resterende 80 pct. af pensionsformuen ligger i vrige pensionskasser, i livsforsikringsselskaber og i pengeinstitutter. Denne store del af
pensionsformuen er ikke delt op efter administrerende enhed, men er i
stedet delt op efter typen af pensionsordningen. Nrmere bestemt er
der delt op efter, om det er en kollektiv ordning eller ej, og efter om det
er en kapitalpension eller en ordning med lbende udbetaling (livrenter
og ratepensioner). Det giver fire muligheder, som definerer fire delformuer.
Det vil sige, at modellens samlede pensionsformue, Wp, er en sum af
otte delformuer.
(9.10)
Wp = Wpco_bf + Wpcr_bf + Wpio_bf + Wpir_bf + Watp + Wld + Wsp + Wdmp
De fire sidste formuer p hjre side af (9.10) vedrrer de srlige pensionsenheder ATP, LD, SP og DMP. De fire frste vedrrer kollektive
ordninger med henholdsvis kapitalpension, Wpco_bf, og lbende udbetaling, Wpcr_bf, samt individuelle ordninger med henholdsvis kapitalpension, Wpio_bf, og lbende udbetaling, Wpir_bf.

Tabel 9.3
Pensionsformuen i ADAM
Srlige
pensionsenheder:
ATP, LD
m.fl.
I alt
Wpir_bf Wpcr_atp+
Wpcr_ld+
Wp
Pensionsenheder og pengeinstitutter
Kollektive ordninger
Individuelle ordninger
KapitalLbende
pension udbetaling
KapitalLbende
pension udbetaling
Wpro_bf
Wpcr_bf
Wpio_bf
186,7
210,8
218,9
188,2
219,9
235,6
1 082,3
1 154,3
1 206,9
1 208,5
1 357,4
1 516,3
108,8
110,8
111,3
110,4
111,3
110,9
mia. kr.
2005
2006
2007
2008
2009
2010
140,1
151,0
153,8
132,2
150,4
153,8
472,2
478,7
468,1
506,9
472,0
530,8
1 990,1
2 105,5
2 158,9
2 146,4
2 311,0
2 547,5
6,0
20,8
100,0
pct.
andel 2010
9,2
59,5
4,4
Kilde: ADAMs databank, september 2011.
Samspillet mellem pensionsbestemmelsen og resten af ADAM sker via

den forbrugsdisponible indkomst, skatteprovenuet og den forbrugsbestemmende formue. Fx kan pensionsindbetalingen trkkes fra i skattegrundlaget og reducerer dermed skatten, mens rentetilskrivningen til
pensionsformuen er renset ud af forbrugsfunktionens indkomstbegreb. I
stedet indgr nettoudbetalingen fra pensionsordningerne i forbrugsfunktionens disponible indkomst. Dermed er forbrugsfunktionens indkomstbegreb opgjort ekskl. pensionsopsparingen.
Alle ordningsadministrerende enheder indgr i den finansielle sektor,
men pensionsformuerne og deres forrentning tilhrer husholdningerne.
Det er illustreret i tabel 9.4. Husholdningerne (og udlndinge) har pensionstilsagn til gode i den finansielle sektor, og disse har til gengld investeret pengene i aktier eller obligationer remrkede til dette forml.
Bidraget til cf-sektorens nettoformue er samlet 0. I sidste ende har pensionsopsparerne hele pensionstilsagnet til gode hos udstederne af obligationer og aktier.
Tabel 9.4
Pensionsrelaterede formuers indplacering i ADAMs sektorer

Finansielle selskaber
med pensionskonti
del cf
Aktiver
Obligationer
Aktier
Pensionsreserver,
pengeinstitutter
Pensionsreserver,
liv og pension
b
s
Passiver
Husholdninger
Udland
Aktiver
Passiver
Aktiver
I alt
Passiver
Wpb_cf_z
Wps_cf_z
Wpb_cf_z
Wps_cf_z
cp
Wcp_cf_z
Wcp_cf_h
Wcp_cf_e
Wp_cf_z
Wp_cf_h
Wp_cf_e
I alt
Wcp_cf_h+Wp_cf_h
Anm: Helt tilsvarende tabeller kan opstilles for transaktioner

og omvurderinger.
Wcp_cf_e+Wp_cf_e
Rkken for livsforsikrings- og pensionsinstitutter er nationalregnskabets pensionsreserver.
ADAMs pensionsformue er strre end nationalregnskabets pensionsreserver, der kun omfatter indestender i livsforsikring og pensionskasser,
dvs. Wp_cf_z i tabel 9.4. I ADAM medtages som vist ogs pensionskonti i
pengeinstitutter m.m. i pensionsformuen.
Sammenfatning
af kapitel 9
ADAMs indkomst- og formuedannelse afspejler nationalregnskabets definitionsmssige sammenhnge, og de tilhrende identiteter for disponibel indkomst og udviklingen i formuen er vigtige for modellens
langsigtede egenskaber.
Pensionsmodellen i ADAM giver en stiliseret beskrivelse af hele det
private pensionssystem. ADAMs pensionsformue omfatter pensionskonti i pengeinstitutterne, og modellens opdeling af den samlede
pensionsformue afspejler bde om det er en kollektiv ordning, og om
det er en kapitalpension eller en pension med lbende udbetaling.
Opstilling af grundforlb 177
10. Opstilling af grundforlb

For at beregne hvordan ADAM reagerer p en ndring i en eksogen variabel, skal man lse modellen to gange. n gang hvor den eksogene variabel har sin oprindelige vrdi, og n gang hvor den eksogene variabels
vrdi er ndret.
Lsningen med den oprindelige vrdi kaldes normalt grundforlbet
eller udgangssknnet eller basislsningen, base solution. Ordet forlb
henviser til, at ADAM lses i en flerrig periode for at illustrere de endogene variables dynamiske reaktion p den eksogene ndring.
I praksis bruger man nsten altid ADAM i forhold til en konkret fremskrivning. P kort sigt er der normalt tale om et konjunkturforecast, og
p lngere sigt har fremskrivningen karakter af et stiliseret vkstforlb,
hvor en rkke centrale kvoter er undrede i steady state. Fx er forbrugskvoten, formuekvoten, dvs. formuen i forhold til indkomsten,
importens andel af eftersprgslen og lnnens andel af vrditilvksten
undret i en stiliseret langsigtet fremskrivning. Sdanne stiliserede
fremskrivninger kaldes ogs scenarier.
De mange stiliserede antagelser om forlbet i modellens eksogene variable holder med stor sandsynlighed ikke, og det langsigtede grundforlb er uinteressant som forecast, men det kan anvendes til modelanalyse. Formlet med det her opstillede grundforlb er at f et udgangspunkt for at beregne effekten p kort og langt sigt af at ndre i ADAMs
eksogene variable.
I det flgende afsnit beskrives, hvordan man fr modellens variable til at
vokse i takt med samme vkstrate. Dernst flger et afsnit om, hvordan
adfrdsligningerne kan justeres i fremskrivningen for at reparere et
brud eller for at neutralisere effekten af at ndre vkstrate eller inflationstakt. Til sidst belyses vkstratens effekt p modellens opsparing og
investering.
10.1 Opstilling af ensartet vkstforlb

Grundforlbets
betydning
Grundforlbet er normalt ikke afgrende for resultatet af at ndre en

eksogen variabel, men modellen er ikke liner, s der er en sammenhng mellem grundforlbets udseende og effekten af at ndre en eksogen variabel. Det er fx oplagt, at effekten af en rentendring afhnger
af formuens fortegn og strrelse, ligesom indkomsteffekten af et eksogent std, der pvirker formuen, afhnger af rentens strrelse.
Strrelsen p vkstraten spiller ogs ind. Hvis konomien ikke vokser,
er bde nettoopsparingen, nettoinvesteringen og opsparingsoverskuddet nul i ligevgt, uanset strrelsen p formuen og kapitalapparatet.
Det vil sige, at den langsigtede effekt p fx nettoopsparingen af at ndre
en eksogen variabel altid er nul, nr grundforlbet er stationrt. Hvis
konomien derimod vokser, er ligevgtsopsparingen positiv, og en permanent ndring af formuen vil vre ledsaget af en permanent ndring
af opsparingen.
178 Opstilling af grundforlb
Et meget stiliseret grundforlb ville best i at forlnge modellens ca.

1.000 eksogene variable undret. Hvis alle eksogene variable er undret over tid inkl. de trendvariable, der beskriver den teknologiske udvikling, fremkommer et stationrt forlb, hvor modellens endogene variable godt kan svinge i begyndelsen, men nr de er svinget ind til ligevgt, er alle variable undret fra r til r.
Fravalg af
stationre
grundforlb
Det er fristende at prsentere ADAMs makrokonomiske egenskaber

med udgangspunkt i et sdant simpelt stationrt grundforlb, hvor man
ser bort fra vkst og inflation, s alle modellens variable er konstante p
langt sigt. Lrebgernes makrokonomiske modeller har ofte en stationr lsning for at forenkle fremstillingen. Problemet ved et stationrt
grundforlb er imidlertid, at det er lidt for stiliseret, nr fx nettoopsparingen og opsparingsoverskuddet altid ender med at vre nul. Som
nvnt i indledningen bruges ADAM normalt i forbindelse med fremskrivninger med vkst, hvor produktionen og indkomsten vokser fra r
til r, og hvor det fx krver en opsparing at f formuen til at vokse i takt
med indkomsten.
Vksten i
grundforlbet
Det er derfor valgt, at mngderne p langt sigt skal vokse med 1,5 pct.
om ret, priserne med 2 pct., og de nominelle vrdier vokser som konsekvens med godt 3,5 pct. om ret. De valgte vkstrater i mngder og
priser minder om de seneste 20 rs vkst i henholdsvis BNP og forbrugsdeflatoren. Desuden svarer de 2 pct. prisstigning til den europiske centralbanks overgrnse for prisstabilitet, s inflationsantagelsen
kan forenes med, at den danske fastkurspolitik fortstter. For en ordens
skyld understreges, at der ikke er tale om en prognose for, hvor strkt
konomien vil vokse i de kommende mange r. Det mest afgrende ved
de valgte talstrrelser er, at de er forskellige fra nul, s vi kan illustrere
modellens egenskaber, nr konomien vokser.
Udbuddet vokser
med produktiviteten
For at give grundforlbets samlede produktion en real vkstrate p 1,5

pct., fremskrives arbejdsstyrken og arbejdstiden undret, samtidig med
at arbejdskraftens effektivitetstrend fremskrives med 1,5 pct. rlig
vkst i alle brancher. Effektivitetstrenden for bde kapital og materialer
holdes derimod undret, s hele produktivitetsstigningen er lagt p
arbejdskraften. Det svarer til en Harrod-neutral produktivitetsvkst,
hvor forholdet mellem kapital og produktion er konstant for undret
rente.
Renten er
bestemt af udlandet
De indenlandske renter er bestemt af de udenlandske, som er sat lig den

nominelle vkst p 3,5 pct. p.a., hvorved realrenten bliver lig den reale
vkst. Sammenfaldet af vkst og rente er en forenklende antagelse,
som blandt andet gr det lettere at opstille et grundforlb med konstante formuekvoter.
Prisstigningen
kommer fra udlandet
Med undret valutakurs er den danske prisstigning givet udefra, s

grundforlbets langsigtede prisstigning fastlgges ved at stte de eksogene udenlandske priser til at vokse med 2 pct. om ret. Hvis de danske
priser vokser mindre end de udenlandske, stiger den danske andel af
bde eksportog hjemmemarkedet, og hvis de danske priser vokser me-
re end de udenlandske, falder markedsandelen. Markedsandelen pvirker aktiviteten, s arbejdslsheden og lnstigningen reagerer, hvis den
danske prisudvikling afviger fra den udenlandske, og p den mde ender prisen p danske konkurrerende produkter med at vokse 2 pct. p.a. i
grundforlbet.
Lnstigningen er lig
pris- plus produktivitetsstigning
Figur 10.1
Med en prisstigning p 2 og en produktivitetsstigning p 1,5, skal lnnen i ligevgt stige 3,5 pct. p.a. Der er kun t arbejdsmarked i modellen, s den nvnte lnstigning glder ligesom produktivitetsstigningen
alle brancher. Dvs. at de danske omkostninger pr. produceret enhed
stiger 2 pct. p.a. ligesom importpriserne. Dermed vokser ikke kun de
udenlandske priser men ogs alle de indenlandske priser med 2 pct. om
ret, s alle relative priser er p langt sigt konstante i grundforlbet.
Prisstigning
Pct.
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
1990
2000
2010
2020
2030
2040
Forbrugsdeflator, pcp
Konkurrentpris for eksportgruppe 59, pee59
Figur 10.1 illustrerer, at den i modellen eksogene konkurrentpris,

pee59, p industriens udenlandske eksportmarked er sat til at vokse
med 2 pct. om ret fra og med grundforlbets frste r, som her er
2010. Derimod tager det nogle r, fr den endogene forbrugsdeflator,
pcp, kommer ind i sit ligevgtsforlb. I de frste r er forbrugerprisstigningen lidt under, fordi arbejdslsheden til en begyndelse ligger lidt
over sit ligevgtsniveau.
Beskftigelsen
er undret
p langt sigt
Som sagt flger grundforlbets langsigtede lnstigning af antagelserne

om udenlandsk prisstigning og indenlandsk produktivitetsstigning. Ligningen for lnnen, lna, bestemmer p langt sigt strrelsen p arbejdslshedsraten, bul, der bliver konstant p langt sigt, og nr arbejdslsheden
er undret, er ogs beskftigelsen undret for undret arbejdsstyrke.
Den private beskftigelse svinger over en rrkke ind til sin ligevgt og
forlber derefter undret. Den eksogene offentlige beskftigelse har
ingen indsvingningstid men sttes til at vre undret fra og med frste
r i fremskrivningen, jf. figur 10.2.

Figur 10.2
Beskftigelsesstigning
ndring, personer
100
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
-120
1990
2000
2010
2020
2030
2040
Beskftigelse i priv. erhverv, qp

Beskftigelse i Off. erhverv, qo
Den eksogene
eftersprgsel vokser i
takt med udbuddet
P eftersprgselssiden sttes den udenlandske eftersprgsel til at stige

1,5 pct. om ret, og det bliver for konstante relative priser ogs stigningstakten i samtlige eksportkomponenter. Det bemrkes, at hvis den
udenlandske eftersprgsel ikke vokser i takt med den danske, bliver det
resulterende forlb mere kompliceret. Med mindre eksportens priselasticitet er uendelig, vil det fx krve et kontinuert fald i den relative eksportpris, at f eksporten til at vokse mere end det udenlandske marked,
og dermed er der ikke mere tale om et forlb med konstante relative
priser.
Ogs den offentlige sektors forbrug og investeringer er i faste priser sat
til at vokse med de 1,5 pct. p.a. Vrdien af den offentlige udgift til varer
og tjenester vokser 3,5 pct. p.a., og det samme gr udgifterne til indkomstoverfrsler, da overfrselssatserne er indekseret med arbejdslnnen. Dermed vokser de samlede udgifter ekskl. renter i takt med nominel BNP.
Det offentlige
udgifts- og skattetryk
holdes konstant
P den offentlige indtgtsside holdes skattesystemets vrdisatser undret i fremskrivningen, mens styksatserne opjusteres med prisudviklingen. Dermed vokser ogs indtgterne i takt med det nominelle BNP, s
den offentlige budgetsaldo ekskl. renter bliver en konstant andel af
BNP. Rentesatsen svarer som nvnt til den nominelle vkst, s en neutral fremskrivning, hvor den offentlige gld er konstant i forhold til
BNP, indebrer, at stigningen i den offentlige gld svarer til gldens
forrentning. Det vil sige, at det samlede offentlige budgetunderskud p
langt sigt svarer til renteudgiften, mens den offentlige budgetsaldo
ekskl. renter er nul.
Med disse antagelser flger grundforlbets offentlige finanser p langt
sigt med i den almindelige indkomst- og prisvkst uden at pvirke denne, s den samlede finanspolitik er neutral.

Forbruget i alt
stiger i takt
med indkomsten
Nr skattetrykket og bytteforholdet er undret, vokser den reale disponible indkomst med 1,5 pct. p.a. ligesom produktionen, og i ligevgt
vokser bde den private formue og forbruget i takt med indkomsten,
dvs. med 1,5 pct. p.a. i faste priser, jf. illustrationen af den centrale forbrugsfunktions egenskaber i kapitel 3.
Det ligger som sagt i forbrugsfunktionens egenskaber, at det samlede
privatforbrug flger den almindelige indkomststigning, men som udgangspunkt vokser det private forbrugs komponenter med forskellig
vkstrate, da komponenterne har forskellig budgetelasticitet. Nogle
budgetandele stiger, nr forbruget pr. indbygger stiger, mens andre
budgetandele falder, jf. omtalen af forbrugssystemet i kapitel 3.
Forbrugets fordeling
p komponenter
fastholdes
For at forenkle grundforlbet, s alle produktionssektorer vokser i takt,

skal alle eftersprgselskomponenter vokse i takt og for at opn det, er
alle budgetelasticiteter sat til n, hvilket er gjort ved at eksogenisere
forbrugssystemets ekstra forklarende variable. Disse variable skaber
variationen i budgetelasticiteterne og fr budgetandelene til at ndre
sig i grundforlbet. Hvis de ekstra forklarende variable gres eksogene
og konstante i fremskrivningen, bliver alle budgetelasticiteterne 1.
Budgetelasticiteter p 1 er strengt taget ikke en tilstrkkelig betingelse,
for at forbrugskomponenterne vokser i takt. I det estimerede forbrugssystemet afhnger en budgetandel ikke blot af budgetelasticiteten men
ogs af de tilhrende relative priser p forbrugskomponenterne. Alle
relative priser er imidlertid som allerede nvnt konstante p langt sigt,
og det sikrer, at alle forbrugskomponenter vokser i takt med det samlede forbrug.
Investeringerne
stiger
i takt med
produktionen
Samtlige investeringskomponenter ender ligeledes med at vokse 1,5

pct. p.a., fordi samtlige branchers investering ved jvn vkst er proportional med kapitalapparatet, som vokser i takt med produktionen, fordi
alle faktorpriserne vokser i takt.
Den generelle prisvkst p 2 pct. p.a. glder ogs arbejdskraften, nr
den opgres i effektivitetsenheder. Hele produktivitetsstigningen er
tilregnet arbejdskraften som Harrod-neutral produktivitetsvkst, s
arbejdskraftprisen pr. effektivitetsenhed stiger med den rlige timelnsstigning p 3,5 pct. minus produktivitetsstigningen p 1,5 pct.
Importen stiger
i takt med
eftersprgslen
Importkomponenterne vokser ogs alle med den gerelle mngdemssige vkstrate p 1,5 pct., givet at eftersprgslens sammenstning og
de relative priser er undret, og givet at importligningernes logistiske
trend er vandret og dermed undret i grundforlbet.
Som eksempel p grundforlbets eftersprgselskomponenter er i figur
10.3 vist, at det tager nogle r, fr vkstraten i de erhvervsmssige
bygningsinvesteringer er svinget helt p plads og svarer til den generelle
vkstrate, mens de eksogene offentlige bygningsinvesteringer er sat til
at vokse med 1,5 pct. p.a. fra grundforlbets start. Det kan tilfjes, at
bde maskininvesteringerne og det private forbrug svinger hurtigere
ind til ligevgtsvksten end bygningsinvesteringerne, og som figuren

viser, er den modelgenerede fremskrivning i bygningsinvesteringerne
mindre volatil end det historiske forlb.
Figur 10.3
Pct.
50
40
30
20
10
0
-10
-20
-30
1990
2000
2010
2020
2030
2040
2020
2030
2040
Priv. bygningsinvesteringer, fibp

Off. bygningsinvesteringer, fibo
Boliginvesteringer, fibh
Figur 10.4
Lnkvote, kapitalkvote og Tobins q

1.5
1.4
1.3
1.2
1.1
1
0.9
0.8
0.7
0.6
0.5
1990
2000
2010
Lnsum/BVT, yw/yf
Tobins Q, phk/(.8*pibh+.2*phgk)
Maskinkapital/priv. erhverv BVT, fknm/fyfp
Lnkvoten
og andre kvoter
er undret
De undrede relative faktorpriser implicerer, at lnkvoten er konstant i

hver branche, og nr fordelingen p brancher ogs ligger fast er der ingen sammenstningseffekt p den samlede lnkvote, som derfor er
undret p langt sigt, jf. figur 10.4. Det samme rsonnement glder
forholdet mellem kapital og produktion, som ogs er vist i figuren. I det
hele taget er snart sagt alle kvoter konstante p langt sigt, nr grundforlbet nr sin steady state. Et tredje eksempel er Tobins q, det vil sige forholdet mellem prisen p en eksisterende bolig og prisen p en nyopfrt
bolig. Det tager tid for boligmarkedet at tilpasse sig til sin ligevgt, s
Tobins q er lngere tid end de to andre viste kvoter om at f et vandret
forlb.
10.2 Korrektion i de estimerede adfrdsligninger

Nr modellen anvendes i en fremskrivning, er det ndvendigt at tage
stilling til, hvad de estimerede adfrdsligningers residualer skal fremskrives med. Det naturlige udgangspunkt er at stte residualet til nul,
nr ligningen er estimeret under den forudstning, at dens fejlled er
stokastisk med middelvrdien nul. Hvis residualet sttes til nul, anvender man ligningen, som den er estimeret, og hvis residualet sttes til
noget andet, bliver den estimerede ligning korrigeret.
I praksis er det sjldent, at en lignings residual sttes til nul i et kortsigtet forecast, hvor man typisk har en del information, som ikke er fanget
af ligningen. Det er da ogs sdvane, at kalde residualet for ligningens
justeringsled.
I forhold til lange fremskrivninger, hvor der ikke er fokus p de frst
fremskrevne r, er det mere almindeligt at stte en estimeret lignings
justeringsled til estimationsperiodens gennemsnit p nul. Man kan
imidlertid godt vlge at stte justeringsleddet til noget andet end nul i
en lang fremskrivning, hvis fx de senere rs observationer tyder p, at
ligningen er brudt sammen, s residualet ikke mere fremstr som tilfldigt fordelt omkring nul.
Ved lange fremskrivninger med ADAM er det ogs en problemstilling, at
en estimeret lignings langsigtede sammenhng kan pvirkes af variablenes vkstrate, og man kan undg denne pvirkning ved at korrigere
for skift i den trendmssige vkst og inflation. Der er med andre ord
flere grunde til at stte en estimeret lignings justeringsled til andet end
nul, og den flgende gennemgang er delt i tre underafsnit: Frst omtales trendkorrektion af hensyn til at bevare den langsigtede sammenhng, s gives et eksempel p brudkorrektion i grundforlbet, og til slut
eksemplificeres, hvordan en lignings lsning reagerer p ligningens
justeringsled.
10.2.1 Trendkorrektion
ADAMs estimerede ligninger er typisk formuleret p en fejlkorrektionsform, der forener en langsigtet niveauligning med noget kortsigtsdynamik, hvor variablene optrder i ndringer. Fejlkorrektionsligningens
formelle opdeling i en langsigts- og en kortsigtsdel, forhindrer imidlertid ikke, at variablenes ndring, herunder vkst og inflation, kan pvirke den langsigtede lsning.
Principielt set m en unsket dynamisk effekt p ligevgtslsningen imdegs ved allerede i estimationsfasen at lgge restriktioner p lig-
ningens kortsigtskoefficienter, s ligningens dynamik ikke pvirker

langsigtslsningen. Fx pvirker inflationen ikke den langsigtede arbejdslshed, hvis inflationen indgr i lnligningen med en koefficient p
1, jf. omtalen af lnligningens egenskaber i kapitel 7.
I praksis er det dog svrt at restriktere sig ud af problemet uden at forvride den pgldende ligning, og i stedet for at gennemtvinge en restriktion kan det vre en fordel at bruge ligningens justeringsled. Hvis
problemet fx er, at den forventede inflation fremstr som en konstant,
er agenternes inflationsskn indeholdt i lnligningens konstant, og i s
fald virker det nrliggende at justere i konstanten, hvis man ndrer
inflationstakt i grundforlbet.
Problemstillingen omkring trendkorrektion tydeliggres af den eksplicitte opdeling i ligevgtsligning og samlet fejlkorrektionsligning, som er
anvendt i ADAM, og problemstillingen blev omtalt i afsnittet om forbrugsligningens estimation i kapitel 3, jf. boks 3.2. Boksen viste, at
overgangen fra estimationsperiodens vkstrater til grundforlbet permanent ger det faktiske forbrug i forhold til det nskede, men kun med
0,5 pct. Der er dog andre fejlkorrektionsligninger, hvor overgangen til
grundforlbets vkstrate betyder mere.
Trendkorrektion af
industrieksportens
ligning
(10.1)
Ved opstilling af grundforlbet er det valgt at trendkorrigere stort set

alle ADAMs fejlkorrektionsligninger, herunder industrieksportens ligning, som er gengivet i (10.1), hvor vi for enkelhedens skyld har undladt SITC-nummereringen, genforeningsdummyen og variablen med
samme rs ndring i den relative eksportpris. Dermed optrder der kun
n variabelndring, Dlog(fEe), p ligningens hjre side, variablen fEe
str for eksportmarkedet og fEw for nsket eksport.
D log ( fE ) = 0.0233 + 0.62 Dlog ( fEe ) 0.15 log( fE1 / fEw1 )

For at tydeliggre kortsigtsdynamikkens effekt p langsigtslsningen
kan fejlkorrektionsligningen i (10.1) omskrives til, at eksporten er lig
nsket eksport minus et udtryk i variabelndringerne og konstanten
divideret med fejlkorrektionsparameteren p 0,15.
(10.1*)
log( fE) = log( fEw) Dlog( fE+1 ) 0.0233 0.62 D log ( fEe+1 ) /0.15
I et steady state forlb med undret konkurrenceevne er markedsandelen konstant, s stigningen i eksporten, Dlog(fE), er lig markedsstigningen, Dlog(fEe). Den estimerede koefficient til markedsstigningen er
imidlertid ikke 1 men 0,62, s vrdien af den firkantede parentes i
(10.1*) vil variere med den valgte vkstrate. Dermed er det kun et tilflde, hvis udtrykket i den firkantede parentes er nul, og nr udtrykket
ikke er nul, indebrer (10.1*), at den faktiske eksport, fE, afviger fra
den nskede, fEw.

Uden trendkorrektion
er eksporten 12 pct.
over nsket vrdi
Figur 10.5
Hvis man ikke trendkorrigerer eksportligningen, vil overgangen fra

estimationsperiodens eksportvkst til grundforlbets generelle rsvkst p 1,5 pct. betyde, at industrieksporten permanent ligger 12 pct.1
over den nskede industrieksport, jf. figur 10.5, hvor grundforlbets
nskede industrieksport, med ADAM-notation fe59w, er sammenholdt
med den faktiske industrieksport, fe59, bde fremskrevet med trendkorrektion, som det er gjort i grundforlbet, og fremskrevet uden trendkorrektion.
Industrieksporten i grundforlbet
14
13.5
13
12.5
12
11.5
11
1990
2000
2010
2020
2030
2040
nsket eksport, log(fe59w)

Eksport med trendkorrektion, log(fe59)
Eksport uden trendkorrektion, log(fe59)
Figurens tidsperiode starter i begyndelsen af 1990erne, s figuren illustrerer, at grundforlbets eksportvkst er lavere end de seneste tirs
eksportvkst. Den intuitive forklaring p, at eksporten er get i forhold
til den nskede vrdi, er, at tilpasningen til nsket vrdi er mindre
forsinket, nr markedet vokser langsommere.
Det m understreges, at det ikke er forkert at undlade at trendkorrigere
eksporten og blot acceptere den eksport, som flger af den estimerede
fejlkorrektionsligning. Formlet med at trendkorrigere i grundforlbet
er i hj grad at tydeliggre, at en fejlkorrektionslignings dynamik kan
pvirker den langsigtede lsning, og at man kan ophve denne pvirkning ved at justere i ligningen.
Trendkorrektion af
lnligningen
Den formentlig mest centrale ligning, som modelbrugeren skal overveje

at trendkorrigere, er lnligningen. ADAMs lnligning er formuleret som
en kombination af en langsigtsligning for arbejdslsheden og en fejlkorrektionsligning, der bestemmer stigningen i lnnen, lna, som en funktion af forskellen p den faktiske arbejdslshed og langsigtsligningens ar1 I grundforlbet vokser mngderne med 1,5 pct. p.a. p langt sigt. Dermed fr den firkantede
parentes i (10.1*) vrdien -0,0176 (=0,015-.0233-0,620,015) mod 0 i estimationsperioden,
og log(fE) ges med 0,117 (=0,0176/0,15) i forhold til log(fEw).
bejdslshed, henholdsvis bul og bulw samt af blandt andet inflationen

med en koefficient p kun 0,3.
Den lave koefficient til inflationen indebrer, at der skal korrigeres i
den estimerede lignings residual, hvis man vil undg permanente arbejdslshedseffekter af en permanent ndring i inflationstakten. Denne
egenskab ved lnligningen blev i kapitel 7 illustreret med et stiliseret
regneeksempel, hvor lnligningen blev suppleret med et par simple
hjlpeligninger, der illustrerer, hvordan lnnen pvirker ADAM.
Det kan nu illustreres med en beregning p hele ADAM-modellen, at
overgangen fra estimationsperiodens ln- og prisstigning til grundforlbets fr ADAMs arbejdslshedsrate til at vre godt 4,5 pct. i det langsigtede grundforlb og dermed 1 pct. over den arbejdslshedsrate p
godt 3,5 pct., som flger af langsigtsligningen. Begrundelsen for, at arbejdslshedsraten reagerer 1 pct. er givet i boks 10.1.
Boks 10.1
Lnligningens trendkorrektion
ADAMs lnligning bestemmer stigningen i timelnnen, lna, som en
funktion af en konstant, fire kortsigtsvariable samt arbejdslshedens
afvigelse fra sin strukturelle vrdi, bulw.
Dlog(lna) = 0.0347 +0.3 Dlog(pcpn0.5 pyfbx 0.5 )+0.021 d8587
+0.320 Dif(Dlog( lna1 )) 0.259 Dif(bul) - 0.55 (bul1 bulw1 )
Lnligningens prisstigning er det geometriske gennemsnit af stigningen i nettoprisen, pcpn, og byerhvervenes BVT-deflator, pyfbx. Variablen d8587 er en dummy, jf. i vrigt omtalen i kapitel 7. Lnligningen
indebrer, at arbejdslsheden, bul, er givet ved
bul = bulw [Dlog(lna +1 ) 0.0347 0.3 Dlog(pcpn+10.5 pyfbx +10.5 )
0.021 d8587 +1 0.320 Dif(dlog( lna)) + 0.259 Dif(bul+1 )]/0.55
I estimationsperioden har udtrykket i den firkantede parentes et gennemsnit p 0, og i det langsigtede grundforlb bliver vrdien -0,0057
(=0,035-0,0347-0,30,02), da bde dummyen, ndringen i lnstigningen og ndringen i arbejdslsheden er nul.
Heraf flger, at grundforlbets arbejdslshedsrate, bul, er lig den
strukturelle rate, bulw, plus godt 0,01 (=0,0057/0,55). Hvis man
derimod trendkorrigerer ved at reducere konstanten 0,0347 med
0,0057 til 0,029, bliver den firkantede parentes 0, og grundforlbets
arbejdslshed, bul, bliver lig med langsigtsligningens bulw.
Hvis lnligningen trendkorrigeres efter samme princip som forbrugsog
eksportligningen, ender den faktiske arbejdslshed med at vre lig med
langsigtsligningens arbejdslshed, bulw, jf. figur 10.7.

Figur 10.6
Arbejdslshed med og uden trendkorrektion

0.06
0.055
0.05
0.045
0.04
0.035
0.03
0.025
0.02
0.015
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2040
Langsigtet arbejdslshed, bulw

Arbejdslshed med trendkorrektion, bul
Arbejdslshed uden trendkorrektion, bul
I beregningen uden trendkorrektion, er arbejdslsheden p vej op i

forhold til den strukturelle i det sidste r, som er vist i figuren. Det afspejler, at det tager tid at n langsigtslsningen p bulw+0,01.
Figur 10.7
Lnstigning med og uden trendkorrektion

Pct.
4.5
3.5
2.5
2
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2040
Ln med trendkorrektion, lna

Ln uden trendkorrektion, lna
Det bemrkes, at trendkorrektionen i lnligningen kun har betydning

for arbejdslshedens og ikke for lnstigningens langsigtede niveau.
Grundforlbets langsigtede lnstigning er 3,5 pct. p.a. uanset strrelsen
p trendkorrektionsleddet, jf. illustrationen i figur 10.8. Hvis trendkorrektionsleddet fastholdes, bliver lnstigningen i de frste r strre end
de 3,5 pct., s der tabes markedsandele, og arbejdslsheden stiger. P
lngere sigt opstr en ny ligevgt med hjere arbejdslshed og et lnniveau, der er hjere end i grundforlbet, men som stiger i takt med
grundforlbet. Det hjere lnniveau passer med, at beskftigelsen og

behovet for konkurrenceevne bliver mindre, nr den langsigtede arbejdslshed er strre.
Ved at trendkorrigere i fejlkorrektionsligningerne for ln og eksport kan
man som illustreret opn, at estimationsperiodens langsigtede adfrdsligninger for arbejdslshed og eksport holder, s bul=bulw og fE=fEw,
uanset det grundlggende vkstforlb, og man kan opn det samme i
forhold til resten af modellens langsigtede adfrdsligninger ved at
trendkorrigere alle modellens adfrdsligninger. Dermed fremstr
ADAM i hjere grad som en teoretisk funderet model med klare langsigtede adfrdsligninger.
Det er isr relevant at overveje en systematisk trendkorrektion af adfrdsligningerne, hvis der er tale om en modelberegning p effekten af
at ndre vkstrate eller inflationstakt. I forhold til en lang fremskrivning som grundforlbet er der mest fokus p sprgsmlet om trendkorrektion ved lnligningen, hvor det drejer sig om arbejdslshedens langsigtsniveau, og ved udvalgte eftersprgselsligninger, hvor overgangen
fra estimationsperiodens til fremskrivningsperiodens vkst betyder
meget for variablens langsigtede niveau.
I nste delafsnit omtales brudkorrektion med boligudbudsligningen
som eksempel.
10.2.2 Brudkorrektion
Boligmngdens
ligning som eksempel
p brudkorrektion
(10.2)
I det opstillede grundforlb til ADAM er det ved enkelte estimerede

adfrdsligninger, fx ligningen for boligudbuddet, valgt at forlnge de
seneste rs niveau for ligningens residual. Boligmarkedets udbudsligning bestemmer vksten i boligmngden, fKbh. Ligningen er vist nedenfor ekskl. en logistisk trendvariabel, som kun ndrer vrdi i begyndelsen af estimationssamplet.
phk
nbs
Dlog(fKbh) = 0.015 Dlog
+ 0.862
.8
pibh
+.2
phgk
fkbh
-1
phk-1
+0.025 log
+ 0.0177+Jled
.8
pibh
+.2
phgk
-1
-1
Stigningen i boligmngden er isr bestemt af niveauet for Tobins q,
phk/(0,8pib+0,2phgk), hvor phk i tlleren angiver boligprisen, mens
nvnerens vgtede sum af investeringsprisen, pibh, og grundprisen,
phgk, angiver den samlede omkostning ved en ny bolig. Dertil kommer
en effekt fra ndringen i Tobins q, fra antallet af stttede pbegyndte
boliger, nbs, og fra en konstant. Desuden er eksplicit anfrt det justeringsled, Jled, som rummer ligningens residual.
Den viste ligning indebrer som sagt, at vksten i boligmngden isr
afhnger af Tobins q, men som omtalt i kapitel 3, hvor ADAMs boliglig-
ninger er prsenteret, ser det ud til, at sammenhngen i de senere r er

skiftet i retning af, at det krver et hjere Tobins q at opn en bestemt
vkst i boligkapitalen. Det tilsyneladende brud i relationen mellem
Tobins q og vksten i boligmngden kan skyldes, at grundprisvariablen
i for hj grad beskriver prisen p nye udstykkede grunde og undervurderer den beliggenhedsskabte stigning i de eksisterende boligers grundvrdi. Et sdant mleproblem kan principielt afhjlpes med en anden
opgrelse af grundprisen, men p kort sigt er vi henvist til at brudkorrigere i den estimerede ligning.
Bruddet
fremgr af
boligmngdeligningens
residual
Brudtendensen er afspejlet i boligmngdeligningens residual, der er

negativ i alle de seneste r af den historiske periode. Det er valgt at
brudkorrigere ligningen ved at fastholde residualets niveau fra slutningen af den historiske periode, s i grundforlbet er Jled -0,01 og ikke 0,
som er Jleds gennemsnit i estimationsperioden. Denne form for korrektion er i overensstemmelse med Clements og Hendry (1996), som ppeger, at forecastets gennemsnitlige bias bliver mindre, hvis man systematisk forlnger de seneste residualers gennemsnitlige niveau, og det kan
vre en fordel, selvom forecastets spredning skulle blive lidt strre.
Boligmngdens
ligning
fejlkorrigerer
boligprisen ...
ADAMs boligmngdeligning fremstr ikke umiddelbart som en fejlkorrektionsligning, men den fungerer indirekte som en fejlkorrektionsligning for boligprisens niveau, idet afvigelser fra den langsigtede vrdi af
Tobins q fr udbuddet af boligkapital og dermed ogs boligprisen til at
reagere. Denne indirekte fejlkorrektion er analog til, at modellens lnligning sikrer, at arbejdslsheden finder sit langsigtede ligevgtsniveau.
Boligkapitalligningen er som sagt ikke formuleret som en fejlkorrektionsform, men hvis ligningens residual, Jled, reduceres fra estimationsperiodens gennemsnit p 0 til -0,00078, afbalancerer det overgangen
fra estimationsperioden til grundforlbets ndringsrater, hvorved Tobins q p langt sigt ender p estimationsperiodens gennemsnit, som er
0,85.2
... og brudkorrektionen betyder

meget for den
langsigtede boligpris
Det er imidlertid ikke hensigtsmssigt, at Tobins q ender p estimationsperiodens gennemsnit, hvis boligmngdeligningen er brudt sammen. Ligningens justeringsled, Jled, er da som sagt ogs reduceret til
-0,01 i grundforlbet svarende til et forklaringsbidrag p minus 1 pct.
vkst i boligmngden. Forskellen p -0,922 pct. til en ren trendkorrektion p -0,078 pct. fungerer som en kraftig niveaukorrektion af det langsigtede niveau for Tobins q, sledes at Tobins q i grundforlbet bliver
ca. 40 pct. hjere end i estimationsperioden.3
2 Kortsigtsdynamikken omfatter venstresidevariablen i (10.2) og de to frste variable p hjre
side samt (ndringen i) en logistisk trend, der ikke er vist i (10.2). De -0,00078 angiver forskellen p vrdien af kortsigtsdynamikken i estimationsperiodens gennemsnit og i grundforlbet.
3 Justeringens effekt p den langsigtede vrdi af Tobins q kan aflses af boligmngdeligningen
ved at stte logaritmen til Tobins q over p ligningens vestre side. Nr man gr det, bliver
residualet, Jled, p hjre side divideret med koefficienten p 0,025 til logaritmen af Tobins q.
Heraf flger, at logaritmen til Tobins q ndres med 0,369 (= 0,00922/0,025).
Effekten af at korrigere niveauet for Tobins q er vist i figur 10.8. Samtidig med, at korrektionen ger boligprisen, reducerer den boligmngdens niveau.
Figur 10.8
Tobins Q med og uden niveaukorrektion
1.5
1.4
1.3
1.2
1.1
1
0.9
0.8
0.7
0.6
1980
2000
2020
Historisk
Grundforlb
Uden niveaukorrektion
2040
2060
Gns. estimationsperiode
Gns. grundforlb
De tre prisindeks, der indgr i Tobins q er 1 i 2000, s Tobins q er pr.

konstruktion 1 i 2000. Uden niveaukorrektion fremstr boligprisen i
2000 som vrende 20 pct. for hj i forhold til udbudsprisen, og med
korrektion fremstr boligprisen i 2000 som 20 pct. for lav.
Svrt at vurdere det
langsigtede
boligprisniveau
Det er isr svrt at afgre det langsigtede boligprisniveau ud fra den

estimerede udbudsbudsligning for boliger, fordi ligningen ser ud til at
have et brud, men det er ogs svrt, fordi ligningen implicerer, at den
langsigtede boligpris er flsom over for justeringer i udbudsligningen.
10.2.3 Betydningen af justeringsled

Justeringsled bruges
ofte ved forecast
Justeringen i boligmngdeligningen betyder benbart meget for det

langsigtede niveau af boligprisen i grundforlbet. Ved opstillingen af et
egentligt forecast er modelbrugeren mere interesseret i, hvad en justering i en ligning betyder for det kortsigtede forlb. Fx kan det give et
svrt forklarligt hop i den beregnede variabel, hvis et systematisk negativt residual sttes til nul i forecastperioden.
Let at justere i r 1
Ved opstillingen af et forecast kan man ogs vlge at afvige fra den
estimerede ligning, hvis der, uanset de seneste rs residualer, er grund
til at tro, at fx forbruget stiger mere end forbrugsligningen angiver. Det
er nemt at f forbruget til at stige fx 1 pct. mere end ligningen siger i et
bestemt r ved at ge ligningens justeringsled med 0,01 i det pgldende r, men det kan vre svrere at forholde sig til justeringsleddet de
nstflgende r.

De flgende r
spiller justering og
dynamik sammen
Hvis den nvnte opjustering fastholdes, vil effekten p forbrugsniveauet for given indkomst og formue vokse og blive strre end 1 pct. i de
efterflgende r. Det skyldes forbrugsligningens dynamik. Ligningen er
nedenfor gentaget fra kapitel 3s (3.2a), hvor C str for forbrug. Dog er
konstanterne i (3.2a) udeladt, og til gengld er medtaget et justeringsled, Jled, som rummer ligningens residual.
Y 0.9 W0.1
1
Dlog ( C ) = 0.4 Dlog ( Y )+0.407 log 1
+ Jled
C1
De forklarende variable er indkomst, Y, og formue, W, der begge opfattes som eksogene i det her gjorte rsonnement om betydningen af at
ndre forbrugsligningens justeringsled.
Fastholdt
justering
Hvis Jled ges fra 0 til 0,01, bliver forbruget umiddelbart 1 pct. strre
end, det ellers ville vre. Fastholdes justeringsleddet p 0,01, ges
effekten p forbrugets niveau som sagt gradvist, og langsigtseffekten p
forbruget af at fastholde ndringen i justeringsleddet er knap 2,5 pct.
(0,01/0,407), idet den negative fejlkorrektion ved 2,5 pct. merforbrug i
langsigtsligningen netop afbalancerer et justeringsled p 0,01.
Hvis mlet er at lfte forbruget med 1 pct. i alle r, skal justeringsleddet
ges med 0,01 i r 1 men kun med 0,4070,01 fra og med r 2. Sidstnvnte justering svarer til at justere med 0,01 i langsigtsligningen fra
og med r 1, idet langs.
Midlertidig
justering
Figur 10.9
Hvis man kun ger justeringsleddet med 0,01 i r 1, vil den ekstra pct.
p forbruget gradvist forsvinde i de efterflgende r, s den langsigtede
forbrugseffekt af en midlertidig forgelse af justeringsleddet er nul.
Forbrugseffekten af ndringer i makroforbrugsligningens justeringsled
Pct. af grundforlb
2.5
2
1.5
1
0.5
0
-0.5
0
10
0.01
0.01
0.01
0.01
permanent
r 1
r 1, 0.00407 r 2 og frem
r 1, -0.00593 r 2
20
30 r
Hvis hele effekten skal forsvinde i r 2, svarende til at forbruget ekstraordinrt hopper 1 pct. op i r 1 og 1 pct. ned i r 2, skal justeringsleddet
sttes til minus knap 0,006 i r 2, da ligningens egen fejkorrektion kun
skaber et forbrugsfald p godt 0,4 pct. i r 2. Se figur 10.9 for en illustration af de nvnte ndringer i justeringsleddet, Jled.
Der skal ikke gres flere bemrkninger til den praktiske brug af justeringsled i forecast, men effekten af et permanent niveauskift p 1 pct. i
ADAMs forbrugsligning er analyseret i en ADAM-beregning i kapitel 11,
afsnit 2. ADAM-beregningen inddrager samspillet med formue- og indkomstdannelsen og diskuterer ogs, hvordan den langsigtede forbrugseffekt pvirkes af en antagelse om, at den offentlige gld skal udgre en
fast andel af BNP.
10.3 Opsparing og investering i forskellige vkstforlb

Ved at trendkorrigere kan det, jf. afsnit 10.2, undgs, at skiftende
vkstforlb pvirker de langsigtede adfrdsligninger. Dermed klarificeres modellen, men trendkorrektionen betyder ikke, at modellens langsigtslsning er vkstneutral, for vksten pvirker langsigtslsningen
via modellens dynamiske identiteter.
Opsparingen
afhnger af
vkstraten ...
Som eksempel kan tages den grundlggende mekanisme, at vksten

pvirker opsparingskvoten. Mekanismen kan illustreres ved at supplere
forbrugsligningen med definitionsligningen for formuen.
... selvom den

langsigtede
forbrugsligning
fastholdes
Forbrugsligningens trendkorrektionsled er 0,009 i grundforlbet, hvor

mngderne vokser med 1,5 pct. rligt, jf. boks 1 i kapitel 3. Hvis vkstraten ges til 3 pct. i et nyt grundforlb, kan forbrugets langsigtsligning
fastholdes
ved
at
ge
trendkorrektionsleddet
til
0,018
(=0,03-0,40,03), og hvis vkstraten reduceres til nul, kan langsigtsligningen fastholdes ved at reducere trendkorrektionsleddet til 0
(=0-0,40). Med den nvnte trendkorrektion opfylder forbruget i alle
tre nvnte forlb den langsigtede adfrdsligning fra (3.2a):
log(C ) = 0.9 log(Y ) + 0.1 log(W ) 0.200
Men selvom forbrugets adfrdsligning ligger fast, pvirkes bde forbrugsog formuekvoten af overgangen til 3 eller 0 pct. vkst.
Jo hjere vkst,
jo lavere forbrugsog formuekvote
Indkomsten er eksogen i en to-ligningsmodel med forbrugsog formueligning, og hvis den reale indkomstvkst sttes op fra 1,5 til 3 pct. skal
bde forbruget og formuen vokse 3 pct. om ret, for at der er tale om et
ligevgtsforlb. Dermed er der brug for en strre opsparing ud af indkomsten, og p lngere sigt opstr en ny ligevgt med en lavere forbrugskvote, C/Y, end i det oprindelige grundforlb, jf. figur 10.10a.
Mekanismen er, at formuen i begyndelsen af det nye grundforlb vokser
mindre end indkomsten, nr indkomstvksten ges til 3 pct. p.a. Faldet
i formuekvoten i forhold til indkomsten, W/Y, reducerer forbrugskvoten
og ger opsparingen. Den strre opsparing fr formuen til at vokse hurtigere, og efterhnden vokser bde forbrug og formue med samme
vkstrate som indkomsten, men bde forbrugsog formuekvote skifter
niveau og bliver mindre, hvis vkstraten ges. Hvis vkstraten falder,
fx til 0 pct., bliver forbrugsog formuekvoten strre, jf. figur 10.10.
Figur 10.10a
Stiliseret forbrugskvote, tre vkstrater med trendkorrektion

1
0.98
0.96
0.94
0.92
0.9
0.88
0
10
20
Forbrugskvote, 3 %
Forbrugskvote, 1.5 %
Figur 10.10b
30
40 r
Forbrugskvote, 0 %
Stiliseret formuekvote, tre vkstrater med trendkorrektion

3.5
2.5
1.5
0
10
Formuekvote, 3 %
Formuekvote, 1.5 %
Nulvkst giver
forbrugskvote p 1
20
30
40 r
Formuekvote, 0 %
Nrmere bestemt bliver forbrugskvoten 1 p langt sigt i det stationre

forlb. I forlbet med 1,5 pct. vkst stabiliserer formuekvoten sig ved
2,5, jf. figur 10.10b. Opsparingskvoten svarer til vkstraten gange for-
muekvoten, dvs. 0,037 (=0,0152,5), s forbrugskvoten er 0,963. Ved 3

pct. vkst falder formuekvoten p langt sigt til 2, og forbrugskvoten
falder til 0,94 (=1-.032). I det stationre forlb er formuekvoten p
langt sigt godt 3,5. Det er forholdsvis langt fra udgangspunktet p 2,5
ved 1,5 pct. vkst, og det tager da ogs lang tid, at n i nrheden af den
stationre ligevgt. Det bemrkes, at strrelsen p formuekvoten styres af den langsigtede forbrugslignings konstant.
Vksttrendens
effekt p usercost
Som tidligere nvnt indebrer grundforlbets antagelser, at realrenten

er lig realvksten, s hvis den antagne realvkst ges fra 1,5 til 3 pct.,
er det naturligt at ge realrenten tilsvarende, hvorved usercost stiger.
Den hjere pris p kapitalanvendelsen betyder, at der anvendes mindre
kapital pr. produktionsenhed, s den samme arbejdsstyrke kan producere lidt mindre.4
Effekten p
kapitalanvendelsen ...
Renten og dermed usercosts pvirkning af kapitalanvendelsen pr. produceret enhed kan illustreres ved at sammenholde kapitalanvendelsen
pr. produceret enhed i det i kapitlet gennemgede grundforlb p
ADAM med to grundforlb, hvor vkstraten er henholdsvis 0 og 3 pct.
Kapitalanvendelsen er strst i det stationre forlb, fordi realrenten er
mindst i det stationre forlb, jf. figur 10.11.
Figur 10.11
Kapitalkvoten i tre grundforlb

3.15
3.1
3.05
3
2.95
2.9
2.85
2.8
2.75
2.7
0
10
Kapital/BNP, 3 %
Kapital/BNP, 1.5 %
... og p
investeringsniveauet
20
30
40 r
Kapital/BNP, 0 %
Samtidig med at kapitalanvendelsen pr. produceret enhed er strst i det

stationre grundforlb er investeringsniveauet mindst i det stationre
4 For en ordens skyld tilfjes, at man ogs kan pvirke kapitalanvendelsen i ADAM ved at ndre
inflationstakten. I en simpel konomi uden skatter indgr realrenten i usercost, og inflationen

er irrelevant for usercost. Virkelighedens skattesystem er imidlertid ikke neutralt, og i ADAM
pvirker bde den langsigtede inflationstakt og skattesatsen usercost for given realrente. Dertil
kommer, at boligkapitalens usercost i ADAM indregner, at halvdelen af boligkberne er kreditrationerede og derfor reagerer p den nominelle i stedet for den reale rente.
forlb, hvor der ikke er brug for nettoinvesteringer til at ge kapitalapparatet, jf. fig. 10.12.
Det kan tilfjes, at det lavere niveau for investeringerne betyder, at investeringerne reagerer kraftigere i pct., nr produktionen ndres i forhold til et stationrt grundforlb, end hvis grundforlbet har vkst.
Figur 10.12
Investeringskvoten i tre grundforlb
0.24
0.22
0.2
0.18
0.16
0.14
0.12
0.1
0
10
Investeringer/BNP, 3 %
Investeringer/BNP, 1.5 %
Sammenfatning
af kapitel 10
20
30
40 r
Investeringer/BNP, 0 %
I grundforlbet vokser alle mngder p langt sigt i takt med hinanden,

og det samme glder priserne. Ved konstant arbejdsstyrke skabes produktionsvksten af produktivitetsstigningen, men for at opn de ensartede vkstrater m produktivitetsantagelsen suppleres med stiliserede
antagelser om samme vkst p de udenlandske markeder og i den offentlige eftersprgsel, ligesom forbrugssystemet m justeres, s alle
forbrugskomponenter fr en budgetelasticitet p 1.
Ved faststtelsen af de estimerede adfrdsligningers justeringsled kan
man bevare den estimerede langsigtsligning ved at korrigere for skift i
variablenes vksttrend. Det er ogs muligt at indarbejde et brud i ligningen ved at viderefre niveauet for de seneste rs justeringsled.
Jo strre produktionsvksten gres, jo strre bliver grundforlbets
opsparing og investering.
Modelanalyse 197
11. Modelanalyse
Den nemmeste mde at analysere ADAMs egenskaber p er at lave en
rkke beregninger med modellen og tolke deres resultat. Nrvrende
kapitel benytter denne tilgang og gennemgr en rkke modelberegninger, som beskriver effekten af at ndre ved n eller flere udvalgte eksogene variable. I et enkelt tilflde ndres der ogs ved nogle af modellens centrale koefficienter for at se, hvad det betyder for beregningsresultatet.
Kapitlet starter med fire std til eftersprgselssiden i ADAM. I afsnit
11.1 forges det offentliges varekb, i 11.2 stiger den private forbrugstilbjelighed, i 11.3 falder renten, og i 11.4 falder det udenlandske prisniveau. Dernst flger et udbudsstd i afsnit 11.5, hvor arbejdsudbuddet forges.
Omtalen af det frste eftersprgselsstd, forgelsen af det offentlige varekb, fylder forholdsvis meget, da gennemgangen omtaler nogle forhold, som vedrrer alle kapitlets beregninger. Fx beregnes effekten af at
forge det offentlige varekb ogs under den forudstning, at skatten
samtidig forges og finansierer det ekstra varekb, s der ikke er nogen
langsigtet effekt p den offentlige gld.
Alle eftersprgselsstdene ender med, at effekten p beskftigelsen gr
i nul, men stdene afviger fra hinanden med hensyn til, hvad der sker
med sammenstningen af eftersprgslen og produktionen. Udbudsstdet resulterer i en permanent forgelse af beskftigelsen.
Der er lagt vgt p at illustrere ADAMs langsigtede egenskaber, hvorfor
modelberegningerne er frt 60 r frem i tid. P s langt sigt fungerer
ADAM p mage mder som en vkstmodel, der holdes i gang af arbejdsstyrke og produktivitet, mens Phillipskurven sikrer, at beskftigelsen svarer til arbejdsstyrken minus den langsigtede arbejdslshed, jf.
det foregende kapitels omtale af det stiliserede grundforlb. Modelberegninger p mange rs sigt er naturligvis usikre, da modellens estimerede ligninger nppe forbliver undret i s mange r, men trods usikkerheden har langsigtseffekterne interesse, fordi de beskriver, hvordan
ADAM fungerer. ADAMs mange ligninger kan ikke lses analytisk, s
det krver modelberegninger med lang tidshorisont at belyse modellens ligevgt.
I afsnit 11.6 undersges det med udgangspunkt i varekbsstdet, hvordan modellens tilpasningsmnster afhnger af adfrdsligningernes koefficienter. Hvis man fx ger eksportens priselasticitet, reagerer modellen hurtigere p de std, som fjerner modellen fra sin ligevgt. Til gengld svinger modellen kraftigere. Afsnittet belyser ogs effekten af, at
modellens usercost er baseret p eksogene inflationsforventninger.
I afsnit 11.7 sammenlignes varekbsstdet dels med en tilsvarende
beregning p Det konomiske Rds SMEC-model og dels med den anslede tilpasningstid i Srensen og Whitta-Jakobsen (2005).
198 Modelanalyse
11.1 Forgelse af det offentlige varekb med 1 pct.

Det offentlige varekb er en traditionel finanspolitisk variabel, der direkte indgr i den samlede eftersprgsel, og som ofte bruges til at illustrere modellens egenskaber.
Hovedresultaterne af at ge det offentlige varekb er omtalt i forbindelse med prsentationen af ADAM i kapitel 2. I det flgende tages varekbsberegningen op igen, og de beregnede effekter gennemgs lidt nrmere, men frst siges lidt om beregningens udformning.
Det offentlige
varekb ges relativt
til grundforlbet
Grundforlbet for kapitlets modelberegninger er en stiliseret fremskrivning, jf. omtalen i kapitel 10. Produktion og eftersprgsel, herunder det
offentlige varekb, vokser i grundforlbet med 1,5 pct. p.a. i faste priser, s p sigt gr det en forskel, om man vlger at forge en eftersprgselskomponent med et bestemt belb i faste priser eller med en bestemt
procent af grundforlbets eftersprgselskomponent. Det er valgt at gre
det sidstnvnte og forge det offentlige varekb med 1 pct. i alle r,
hvilket svarer til en forgelse p godt 1,4 mia. kr. i 2000-priser i frste
r af beregningsperioden.
ADAM er domineret
af relative
sammenhnge
Hvis ADAM var domineret af linere sammenhnge, ville det vre

nrliggende at illustrere effekten af at ge eftersprgslen med et bestemt belb i 2000-priser. Modellens sammenhnge mellem variablene,
fx mellem forbrug og indkomst, er dog snarere relative, dvs. linere i
logaritmiske vrdier, og det taler for at stde relativt, alts ge den
pgldende eftersprgselskomponent med et bestemt antal pct.
Det taler ogs for at stde relativt, at der er vkst i grundforlbet. Fx betyder den rlige stigning i arbejdsproduktiviteten, at beskftigelseseffekten af et bestemt belb i faste priser automatisk falder gennem beregningsperioden. Det bemrkes, at forskellen p at ndre eftersprgslen i relative eller absolutte termer forsvinder, hvis grundforlbet er
stationrt. I et stationrt forlb har produktiviteten og alle andre variable inkl. det offentlige varekb samme vrdi i alle r. Som omtalt i
kapitel 10 er det valgt at lave modelberegningerne i forhold til et grundforlb med vkst, fordi det normale udgangspunkt for ADAMberegninger er en fremskrivning med vkst.
Multiplikatorforlb
og multiplikatorer
Nr man forger grundforlbets offentlige varekb, variablen fVmo,

med 1 pct. og lser modellen, fremkommer en ny lsning, som kaldes
multiplikatorforlbet. Forskellen p en endogen variabel i multiplikator- og grundforlb mler effekten p den pgldende variabel af at
forge varekbet, og disse effekter kaldes ofte multiplikatorer.
Effekten p en variabel kan bde angive den simple og den relative
forskel p variablens vrdi i de to forlb. For mange mngde- og prisvariable er det oplagt at angive den relative forskel, nr det offentlige
varekb er get med 1 pct., men generelt afhnger det af variablens
karakter og af formlet, om man vlger at angive simpel eller relativ
forskel. Fx er det lettere at forholde sig til den procentvise ndring i
Modelanalyse 199
BNP end til den procentvise ndring i den offentlige budgetsaldo, isr
hvis budgetsaldoen krydser nul i grund- eller multiplikatorforlbet. I
forhold til den offentlige budgetsaldo er det nemmere at anvende den
simple ndring, fx mlt som pct. af BNP.
Vi starter med at se p de langsigtede effekter af at forge det offentlige
varekb med 1 pct.
11.1.1 Effekter p langt sigt

I figur 11.1 er de viste multiplikatorer opgjort som relative afvigelser til
grundforlbet. Desuden er variablene for BNP og eftersprgselskomponenterne mlt i faste priser bde i figur 11.1 og i kapitlets vrige figurer,
med mindre andet er angivet. Hvis det nye forlb for en variabel har karakter af en ny steady state lsning med samme vkstrate som i grundforlbet, ender variablen med at forlbe parallelt med sit grundforlb,
og s bliver de viste effekter konstante p langt sigt. Figurens tidsakse er
i r, og figur 11.1 dkker en beregningsperiode p 60 r, for at man kan
se, om effekterne bliver konstante p langt sigt.
Figur 11.1
Forgelse af offentligt varekb

Pct. af grundforlb
0.15
0.1
0.05
0
-0.05
-0.1
-0.15
-0.2
0
10
BNP, fY
Privatforbrug, fCp
Investeringer, fI
20
30
40
50
60 r
Eksport, fE
Beskftigelse, Q
Den langsigtede
beskftigelseseffekt er nul,
vrige langsigtseffekter m aflses
Det er ikke tilfldigt, at den langsigtede beskftigelseseffekt er nul. En

langsigtet beskftigelseseffekt p nul er et generelt resultat for en lille
ben konomi med fast valutakurs og Phillipskurve. For de andre variable i figuren, samt for de fleste variable i modellen, er det vanskeligt at
kvantificere langsigtseffekten a priori. I de tilflde er man henvist til at
aflse langsigtseffekten fra beregningsresultatet, der er vist i figuren.
Investeringerne
reagerer hurtigt,
eksporten langsomt
Det m fremhves, at den langsigtede effekt kan vre meget forskellig

fra den kortsigtede. Fx reagerer investeringerne hurtigt og kraftigt p
det forgede varekb, s den langsigtede investeringsreaktion er mindre end den kortsigtede. For eksporten er det omvendt. Eksporten rea-
200 Modelanalyse
gerer langsomt, og den langsigtede eksportreaktion er tydeligt strre

end den kortsigtede.
Crowding-out p
arbejdsmarkedet ...
Den langsigtede effekt p beskftigelsen er som sagt nul, jf. figur 11.1,
svarende til at modellens arbejdslshed vender tilbage til sit langsigtede
niveau i grundforlbet. Den bagvedliggende crowding-out- eller fortrngningsproces starter med, at den initiale beskftigelsesforgelse
fr lnnen og dermed priserne til at stige i forhold til grundforlbet. Nr
den danske eksportpris stiger i forhold til den udenlandske markedspris,
taber eksporten markedsandel og begynder at falde i forhold til grundforlbet.
... reducerer
eksporten
mrkbart ...
Fortrngningsprocessen stopper frst, nr eksporten er faldet s meget,

at beskftigelsen og arbejdslsheden er tilbage p grundforlbets niveau. Nr arbejdslsheden er tilbage p grundforlbets niveau, svarer
den danske prisstigning til de udenlandske konkurrenters, hvilket er en
forudstning for, at konomien er i steady state med konstante markedsandele.
... samt ger

forbruget ...
Den positive langsigtede effekt p det private forbrug afspejler, at den

hjere danske ln ger forbrugernes kbekraft, fordi prisen p importvarer er eksogen.
... og investeringerne
Den positive langsigtede effekt p investeringerne afspejler, at kapitalbehovet er steget, fordi stigningen i lnomkostningerne har gjort kapitalen relativt billigere end arbejdskraften, s arbejdskraft substitueres
med kapital. Den strre kapitalmngde ger behovet for investeringer
til at dkke afskrivningerne, og samtidig stiger produktionen pr. beskftiget.
BNP er
get permanent
pga. hjere
kapitalintensitet ...
Selvom den langsigtede beskftigelseseffekt som sagt er nul, er der en

positiv langsigtet effekt p BNP. Den positive BNP-effekt skyldes dels en
substitutionseffekt, som afspejler, at det samme antal beskftigede kan
producere mere, hvis kapitalapparatet pr. ansat vokser, og dels en sammenstningseffekt, der afspejler den mde, som BNP er defineret p.
... og ndret
sammenstning
Sammenstningseffekten gr ud p, at afgifternes andel af BNP stiger,

nr forbruget stiger, og eksporten falder. Den strre afgiftsandel flger
af, at strstedelen af afgifterne ligger p det private forbrug, mens nettoafgiften p eksporten er negativ p grund af subsidierne til landbrugseksporten. Nettoafgiften er en transferering til den offentlige sektor, s
nettoafgiftens andel af BNP pvirker ikke behovet for produktionsfaktorer. Det vil sige, at jo mere nettoafgiften fylder, jo strre bliver BNP for
en given beskftigelse.
BNP ges
mere end BVT
Man kan illustrere sammenstningseffekten ved at sammenligne BNP

med bruttovrditilvksten, BVT, der er BNP ekskl. varetilknyttede nettoafgifter. Hvis alle eftersprgselskomponenterne inkl. afgiftsindhold
stiger proportionalt, stiger BNP og BVT ogs proportionalt, s forskellen
p BNP- og BVT-effekten angiver effekten af den ndrede sammenstning med mere forbrug og mindre eksport. Det fremgr af figur 11.2, at
Modelanalyse 201
BNP stiger mere end BVT p langt sigt, svarende til at de strre forbrugsafgifter trkker BNP i vejret.
Den positive langsigtede effekt p BVT illustrerer substitutionseffekten,
som bde ger BVT og BNP for en given beskftigelse.
Figur 11.2

Pct. af grundforlb
0.08
0.07
0.06
0.05
0.04
0.03
0.02
0.01
0
0
10
BNP, fY
Sammenstningseffekten
pvirker ikke BVT
20
30
40
50
60 r
BVT, fYf
Der er tradition for at referere til effekten p bruttonationalproduktet,

BNP, som er et mere velkendt begreb end bruttovrditilvksten, BVT.
P den anden side er man ofte ligeglad med den netop omtalte sammenstningseffekt, og det taler for at referere til BVT i stedet.
11.1.2 Lndannelsens betydning

P kort sigt er
lnnen stiv,
p langt sigt clearer
arbejdsmarkedet
ADAM reprsenterer som omtalt i kapitel 2 den traditionelle syntese

mellem p den ene side den keynesianske konjunkturmodel, som vedrrer det korte sigt, hvor priserne er stive, s markederne ikke clearer, og
p den anden side den neoklassiske langsigtsmodel, hvor priserne tilpasser sig, og markederne inkl. arbejdsmarkedet clearer.
Priserne er drevet af
lnomkostningerne
I ADAM er produktionspriserne drevet af omkostningerne, og det er lnnen pr. arbejdstime, som er den afgrende prisvariabel for overgangen
fra en kortsigtet keynesiansk til en mere neoklassisk modellsning. Det
hnger sammen med, at det er lnligningen, som knytter modellens
prisudvikling sammen med realkonomien ved at gre stigningen i
timelnnen til en faldende funktion af arbejdslsheden, jf. omtalen af
ln- og prisligningerne i kapitel 7.
Lnniveau reagerer
p kumuleret
arbejdslshed
Modellens lnligning skaber en s tt sammenhng mellem lnstigningen, dlog(lna), og arbejdslshedens niveau, bul, med negativt fortegn,
at den procentvise effekt p timelnnens niveau, lna, er tt korreleret
med effekten p den kumulerede arbejdslshed, bul, jf. figur 11.3a,
202 Modelanalyse
hvor lnnen og det kumulerede fald i arbejdslsheden er afsat p hver

sin akse. Det vil sige, at den langsigtede effekt p lnniveauet og dermed ogs effekten p konkurrenceevnen afspejler, hvor meget og hvor
lnge arbejdslsheden er afveget fra grundforlbets ligevgt, svarende
til at lnvariablen kontrollerer, at arbejdslsheden er lig den langsigtede arbejdslshed.
Figur 11.3a
Forgelse af offentligt varekb lnniveau og kumuleret ledighed

Pct. af grundforlb
Pct. af grundforlb
0.5
0.3
0.25
0.4
0.2
0.3
0.15
0.2
0.1
0.1
0.05
0
0
10
20
30
40
50
0
60 r
40
50
60 r
Timeln, lna
Kumuleret fald i ledighed, bul (hjre)
Figur 11.3b
Forgelse af offentligt varekb ln og priser

Pct. af grundforlb
0.4
0.3
0.2
0.1
0
0
10
Timeln, lna
Konsumpris, pcp
20
30
Outputpris, pxp
Boligpris, phk
Modelanalyse 203
Figur 11.3b illustrerer, at bde produktions- og forbrugerprisen reagerer svagere end lnnen. Kun den konjunkturflsomme boligpris reagerer hurtigere og kraftigere end lnnen.
Med eksogen ln er
ADAM rent
eftersprgselsdrevet
Figur 11.4
Betydningen af modellens lndannelse for realkonomien er illustreret i

figur 11.4, der viser effekten p beskftigelsen, den samlede indenlandske eftersprgsel og eksporten beregnet med henholdsvis ADAM og
ADAM ekskl. lnligningen, dvs. ADAM med eksogen ln.
Forgelse af offentligt varekb, ADAM og ADAM m. eksogen ln
0.15
Pct. af grundforlb
0.1
0.05
0
-0.05
-0.1
-0.15
-0.2
0
10
20
30
40
50
60 r
Beskftigelse, Q
Indenl. eftersprgsel, fYtr
Eksport, fE
Beskftigelse, Q (eksogen ln)
Indenl. eftersprgsel, fYtr (eksogen ln)
Eksport, fE (eksogen ln)
Med eksogen ln er
den langsigtede
beskftigelseseffekt
strre end nul
Det fremgr, at lnreaktionen er afgrende for den langsigtede effekt p

beskftigelsen og eksporten. Uden lnreaktion er der ingen mekanisme,
som gr eksporteffekten negativ og fr beskftigelseseffekten til at g i
nul, s hvis lnnen ikke reagerede p konjunkturen, ville forgelsen af
den offentlige eftersprgsel have en permanent effekt p beskftigelsen.
Lnreaktionen er derimod mindre afgrende for effekten p den indenlandske eftersprgsel, som omfatter det offentlige varekb og derfor
ges mrkbart og permanent, uanset om lnnen er eksogen eller ej, jf.
figur 11.4. Nrmere bestemt, bliver den permanente effekt p den indenlandske eftersprgsel lidt strre, nr lnnen er endogen, fordi den
hjere ln ger forbrugernes kbekraft og det private forbrug.
11.1.3 Kort- og mellemfristede effekter

For at f de frste rs effekter tydeligere frem, er graferne i figur 11.1
gentaget i figur 11.5 med en kortere tidsakse, som omfatter de frste
tyve r, hvor effekten p beskftigelsen nr at blive svagt negativ.
204 Modelanalyse
Figur 11.5

Pct. af grundforlb
0.15
0.1
0.05
0
-0.05
-0.1
-0.15
-0.2
0
5
BNP, fY
Privatforbrug, fCp
Investeringer, fI
10
15
20 r
Eksport, fE
Beskftigelse, Q
Acceleratoreffekt p
investeringerne
Den procentvise effekt p investeringerne topper efter et par r, jf. figur

11.6. Den forholdsvis strke investeringsreaktion i beregningsperiodens begyndelse afspejler produktionens acceleratoreffekt p investeringerne. Hvis produktionen stiger 1 pct., eftersprger virksomhederne
1 pct. mere kapital, og 1 pct. af kapitalapparatet svarer til adskillige pct.
af de rlige investeringer, fordi kapitalapparatet er strre end de rlige
investeringer.
Acceleratoreffekten
er stor for bygninger
Strrelsesforholdet mellem kapital og investering afhnger af erhverv

og mere generelt af investeringstype. En bygning bruges normalt i flere
r end en maskine, og forholdet mellem kapitalapparat og investering er
tilsvarende hjere for bygninger end for maskiner.
... men bygningsinvesteringer er

tidskrvende
P den anden side er det normalt mere tidskrvende at investere i bygninger end i maskiner, s tilvksten til bygningskapitalen bliver spredt
ud over flere r. Kapitalapparatets tilpasningshastighed er afspejlet i
modellens faktoreftersprgselsligninger, som angiver, at maskinkapitalen og maskininvesteringerne reagerer hurtigere end bygningskapitalen
og bygningsinvesteringerne.
Maskinkapitalen ges
af substitutionen vk
fra arbejdskraft ...
Desuden vokser eftersprgslen efter maskinkapital lidt mere end eftersprgslen efter bygningskapital, fordi den modelgenererede stigning i
arbejdslnnen fr modellens brancher til at substituere maskinkapital
for arbejdskraft. Der er ikke tilsvarende substitutionsmuligheder i modellens bygningseftersprgsel.
og maskininvesteringerne
reagerer kraftigst
Sammenfattende reagerer maskininvesteringerne kraftigere i pct. end

de erhvervsmssige bygningsinvesteringer, jf. figur 11.6a og 11.6b, der
viser effekten p henholdsvis investeringer og kapitalapparat.
Modelanalyse 205
Figur 11.6a

Pct. af grundforlb
0.3
0.25
0.2
0.15
0.1
0.05
0
-0.05
0
10
15
20 r
10
15
20 r
Bygningsinvesteringer, fIbp
Maskininvesteringer, fImp
Boliginvesteringer, fIbh
Figur 11.6b

Pct. af grundforlb
0.07
0.06
0.05
0.04
0.03
0.02
0.01
0
0
5
Bygningskapital, fknbp
Maskinkapital, fknmp
Boliginvesteringerne
reagerer trgest
Boligkapital, fkbh
Boliginvesteringerne reagerer trgere end erhvervsinvesteringerne.

Den forholdsvis trge reaktion i boliginvesteringerne hnger isr sammen med, at boligeftersprgslen er en funktion af det private forbrug,
og stigningen i det private forbrug er spredt ud over flere r end produktionsstigningen, jf. den tidligere viste figur 11.5, hvor forbrugseffekten
vokser gennem alle figurens 20 r, mens BNP-effekten kulminerer i
andet r.
206 Modelanalyse
Acceleratoreffekten for boliger
inddrager boligprisen
Vksten i boligkapitalen er en funktion af forholdet mellem boligog

investeringsprisen, s den stigende boligeftersprgsel pvirker boliginvesteringerne via boligprisen. Det vil sige, at pvirkningskanalen er lidt
anderledes end ved erhvervsinvesteringerne, men der glder samme
acceleratormekanisme for boliginvesteringerne som for erhvervsinvesteringerne. Da bestanden af boliger er hj i forhold til de rlige boliginvesteringer, er der potentiale til en kraftig reaktion i boliginvesteringerne, selv om boligeftersprgslen som sagt reagerer relativt trgt.
Det dmper dog effekten p boliginvesteringerne, at modellens udsving
i boligpriserne er gjort mere afdmpet, end data tyder p, jf. omtalen af
boligprisligningen i kapitel 3. En kraftigere reaktion i boligpriserne ville
skabe en kraftigere reaktion i boliginvesteringerne.
Pukkelform p
investeringseffekten,
ikke p
forbrugseffekten
Den samlede investeringseffekt fremstr som en pukkel med et maksimum i andet r, jf. den tidligere viste figur 11.5. Den pukkelformede
tidsprofil p investeringerne er typisk for et konjunktursving. Det er
ogs en typisk konjunkturreaktion, at det private forbrug stiger, nr
produktionen og erhvervsindkomsten stiger; men det afviger fra en
simpel konjunkturmodel, at det modelberegnede forbrug fortstter
med at stige i forhold til grundforlbet, efter at de frste rs strke
investeringseffekt er faldet tilbage. Samtidig med at investeringseffekten falder tilbage, mindskes investeringernes bidrag til forbrugernes
erhvervsindkomst, og hvis der ikke skete andet med indkomsten, ville
effekten p det private forbrug aftage.
Forbrugseffekten
vokser over tid pga.
stigningen i
ln og kbekraft
Nr forbruget fortstter med at stige i forhold til grundforlbet, er det

fordi, forbrugernes realindkomst ges, nr lnnen ges, givet at prisen
p import er undret. Hvis lnnen er eksogen fungerer ADAM som en
simpel konjunkturmodel, og forbrugseffekten topper efter 4 r, jf. figur
11.7.
Figur 11.7
Forgelse af offentligt varekb, ADAM og ADAM m. eksogen ln

Pct. af grundforlb
0.1
0.09
0.08
0.07
0.06
0.05
0.04
0.03
0.02
0.01
0
0
5
Privatforbrug, fCp
Privatforbrug, fCp (eksogen ln)
10
15
20 r
Modelanalyse 207
11.1.4 Strrelsen p Keynes-multiplikatoren

Vi har allerede nvnt en nutidig tendens til at kalde alle modelberegnede effekter for multiplikatorer, i hvert fald s lnge den effektudlsende
eksogene ndring er simpel, og beregningen er lavet for at beskrive modellens reaktion.
Keynesmultiplikatoren
betegner normalt
BNP-effekten ...
Mere traditionelt henviser betegnelsen multiplikator ikke til en vilkrlig

endogen variabel men frst og fremmest til BNP, og der tnkes specifikt
p den beregnede ndring i BNP sat i forhold til den eksogene eftersprgselsndring, som skaber ndringen i BNP. Det ligger i betegnelsen
multiplikator, at man forestiller sig, at BNP-ndringen er strre end den
eksogene eftersprgselsndring, fordi forgelsen af BNP skaber ekstra
indkomst og dermed ekstra eftersprgsel, som skaber yderligere BNP.
... divideret med

den eksogene
eftersprgselsndring
Den traditionelle Keynes-multiplikator svarer analytisk til en differentialkvotient, hvor BNP er differentieret med hensyn til den eksogene eftersprgsel, som her er reprsenteret af det offentlige varekb. ADAM
er for kompliceret til, at modellen kan lses analytisk, men man kan beregne den traditionelle multiplikator som forholdet mellem effekten p
BNP, fY, og den i modellen indlagte ndring i varekbet, fVmo.
multiplikator =
fY
fVmo
Den anvendte differensoperator, , angiver forskellen p variablen i

multiplikatorforlbet og variablen i grundforlbet. Den viste multiplikator kan laves for alle beregningsperiodens r, men normalt fokuseres p
det helt korte sigt, hvor der kan ses bort fra effekten af ndringer i ln
og konkurrenceevne.
Som sagt interesserer man sig traditionelt for BNP-effekten, som ogs
reprsenterer effekten p den samlede indkomst, men en tilsvarende
multiplikatorstrrelse kan laves for varekbets effekt p fx den indenlandske eftersprgsel, fYtr, ved at erstatte fY med fYtr i tlleren. Varekbets BNP-multiplikator, dvs. Keynes-multiplikatoren, er i figur 11.8
vist sammen med de tilsvarende multiplikatorer for indenlandsk eftersprgsel og eksport.
Den indenlandske
eftersprgsels
multiplikator er
strre end 1 ...
Multiplikatoren for indenlandsk eftersprgsel er strre end 1 i hele beregningsperioden, fordi forgelsen af det offentlige varekb som omtalt
skaber yderligere indenlandsk eftersprgsel i form af flere private investeringer og stre privat forbrug.
... mens BNPmultiplikatoren er

mindre end 1
BNP-multiplikatoren kommer derimod ikke over 1 men topper i r 2

med en vrdi p lidt under 1, s den danske vrditilvkst vokser mindre i faste priser end det offentlige varekb til trods for, at den samlede
indenlandske eftersprgsel stiger mere end det offentlige varekb. Den
forholdsvis moderate BNP-multiplikator afspejler, at den gede eftersprgsel ikke kun udlser dansk vrditilvkst men ogs import. Dertil
kommer, at beskatningen og arbejdslshedsunderstttelsen dmper
208 Modelanalyse
effekten p bde eftersprgsel og BNP, fordi skattebetaling og kompensation for tabt arbejdsindkomst svkker den gensidige pvirkning mellem eftersprgsel og indkomst.
Figur 11.8

Afvigelse i pct. af off. varekb
2
1.5
1
0.5
0
-0.5
-1
-1.5
0
10
15
20 r
BNP/off. varekb, fY/fVmo

Indenl. eftersprgsel/off. varekb, fYtr/fVmo
Eksport/off. varekb, fE/fVmo
Faktorer bag BNPmultiplikatoren
Generelt er den traditionelle kortsigtede BNP-multiplikator en aftagende funktion i fire faktorer: Importens andel af eftersprgslen, beskatningens andel af indkomsten, opsparingens andel af den disponible
indkomst og arbejdslshedsdagpengenes kompensationsgrad. De nvnte fire faktorer vedrrer lkager i multiplikatorprocessen. Det vil sige
forhold, der p kort sigt begrnser eftersprgslens gennemslag p
dansk BNP eller begrnser BNPs gennemslag p eftersprgslen. P
lngere sigt falder BNP-multiplikatoren under alle omstndigheder,
fordi varekbets eksportmultiplikator falder.
Som afslutning p bemrkningerne om Keynes-multiplikatoren m det
nvnes, at multiplikatorens strrelse principielt pvirkes af, at ADAMs
fastprisstrrelser er i kdeindeks, jf. boks 11.1.
Boks 11.1
Keynes-multiplikator med faste priser i kdeindeks

Nr fastprisstrrelserne som her er opgjort med kdeindeks, holder
den simple forsyningsbalance mellem BNP og eftersprgslen ikke i
faste priser. Det vil sige, at man ikke kan regne med, at 1 kr. ekstra varekb i faste priser giver prcis 1 kr. ekstra BNP, hvis resten af eftersprgslen og importen holdes konstant.
Dermed har det heller ikke mere samme principielle interesse, om
fastprismultiplikatoren er lidt over eller under 1. Alternativt kan multiplikatorens tller og nvner opgres i lbende priser, og som lbende priser kan der bde bruges samme og foregende rs priser, da den
simple forsyningsbalance bde holder i samme og foregende rs
priser. En opgrelse i lbende priser giver dog nsten samme multiplikatorer som i figur 11.8, hvis man fokuserer p de frste par r,
hvor de relative priser ikke nr at ndre sig vsentligt.
Modelanalyse 209
11.1.5 Sektorernes opsparingsoverskud

Det gede varekb
forringer den
offentlige
budgetsaldo
Figur 11.9
Den offentlige budgetsaldo forringes lbende, hvis man permanent ger

det offentlige varekb uden indtgtsfinansiering. I de frste r dmpes
budgetforvrringen af faldende udgifter til dagpenge og stigende skattegrundlag, men efterhnden som varekbets umiddelbare konjunkturstimulans forsvinder, slr budgetforringelsen fuldt igennem. Dertil
kommer, at den negative budgeteffekt akkumuleres som get gld, der
forrentes. Det gr budgetforvrringen selvforstrkende, og den negative effekt p den offentlige budgetbalance inkl. renter vokser kontinuert
gennem beregningsperioden.
0.05
-0.05
-0.1
-0.15
-0.2
-0.25
0
10
20
30
40
50
60 r
Off. budgetbalance, Tfn_o/Y

Priv. opsparingsoverskud, Tfn_hc/Y
Betalingsbalance, Tfn_e/Y
Den offentlige budgetsaldo reprsenterer den offentlige sektors opsparingsoverskud. Lgger man den private sektors opsparingsoverskud til den
offentlige sektors, fs det samlede indenlandske opsparingsoverskud, som
pr. definition svarer til betalingsbalancesaldoen. Det vil sige, at den offentlige budgetsaldo ikke kan forvrres, uden at det slr ud i det private opsparingsoverskud eller betalingsbalancen.
Samtidig forvrres
betalingsbalancen ...
Modstykket til den lbende forvrring af den offentlige budgetsaldo inkl.

renter er frst og fremmest, at betalingsbalancen forvrres lbende, mens
det private opsparingsoverskud p langt sigt er stort set undret, jf. figur
11.9. Det vil sige, at den offentlige budgetsaldo og betalingsbalancen,
samt den offentlige gld og udlandsglden, reagerer med en kontinuert
voksende afvigelse i forhold til grundforlbet. Dermed stikker de nvnte
variable af fra de mange variable, som p langt sigt reagerer med et permanent niveauskift.
... mens det private

opsparingsoverskud
holdes p plads af
forbrugsfunktionen
Det private opsparingsoverskud er lig privat opsparing minus privat investering, og opsparingsoverskuddet holdes i modelberegningen stort set undret p langt sigt, fordi udsving i opsparingsoverskuddet opsamles i forbrugernes finansielle formue, der er en del af den formue, som indgr i
modellens forbrugsligning.
210 Modelanalyse
I de frste r, efter at det offentlige varekb er forget, reduceres det private opsparingsoverskud, fordi det private forbrug er steget. Reduktionen
af opsparingsoverskuddet reducerer formuen, og den negative formueeffekt dmper forbruget og ger dermed opsparingen. Den strre opsparing
genopretter opsparingsoverskuddet, og p langt sigt er det private opsparingsoverskud som sagt stort set undret.
Der er ikke nogen tilsvarende mekanisme til at kontrollere den offentlige budgetsaldo og den offentlige gld i ADAM, men den fortsatte
forvrring af den offentlige budgetsaldo er uholdbar. Hvis det skal vre
finanspolitisk holdbart at ge varekbet, er man ndt til samtidig at ge
de offentlige indtgter, s det undgs at forringe de offentlige finanser,
i hvert fald skal det undgs p langt sigt.
11.1.6 Skattefinansiering
Det vlges at
skattefinansiere
det gede varekb
Forgelsen af varekbet kan finansieres ved at spare p andre offentlige

udgifter eller ved at ge indtgterne. Fx kan man udvide skattebasen
ved at ge erhvervsfrekvensen. Der er med andre ord mange muligheder, men det er her valgt at finansiere udgiftsforgelsen ved at ge beskatningen s meget, at den offentlige gld p langt sigt holdes undret som andel af BNP.
Finansieringen
neutraliserer
budgeteffekten p
langt sigt
Den offentlige budgetbalance reagerer automatisk p konjunktursving,

s det virker urealistisk at introducere et st skattendringer, som holder det offentlige budget upvirket i alle r. Det er mere hensigtsmssigt, at stte skattesatsen i vejret n gang for alle, s de lbende udgifter
til det ekstra varekb er finansieret med lbende indtgter for undret
skattebase, mens man accepterer de konjunkturdrevne budgetudsving,
som flger af at skattebasen og beskftigelsen pvirkes i begyndelsen af
beregningsperioden.
Med skattefinansieringen indlagt minder varekbsberegningen p
ADAM om lrebgernes beregning af det balancerede budgets multiplikator. I ADAM-beregningen er det dog frst p lngere sigt, hvor
gldskvoten er stabiliseret, at den rlige merindtgt fuldt ud svarer til
den rlige merudgift. Den p langt sigt ndvendige merindtgt svarer
kun til merudgiften i de frste r af beregningen, hvis de offentlige udgifter og indtgter er eksogene, og det er de ikke i ADAM.
Finansieringen
omfatter
permanent og
midlertidig skat
Som nvnt i forbindelse med prsentationen af ADAM i kapitel 2, kan

den langsigtede effekt p det offentlige budget neutraliseres med en
kombination af en permanent forgelse af de statslige indkomstskattesatser og en midlertidig forgelse af kapitalskatten.
Den permanente forgelse af indkomstskatten skal sikre, at den offentlige budgetsaldo er upvirket p langt sigt, hvor beskftigelsen er upvirket. Den permanente indkomstskatteforgelse er det afgrende element i finansieringen.
Modelanalyse 211
Den nvnte midlertidige forgelse af kapitalskatten skal fjerne effekten

af, at den indkomstskattefinansierede varekbsforgelse i gennemsnit
har en negativ effekt p konjunkturen og dermed p budgetsaldoen, fr
det lange sigt indtrder, og budgeteffekten gr i nul. Strrelsen og
beregningen af de to skattendringer er forklaret i boks 11.2.
Boks 11.2
Skattefinansiering af offentligt varekb

Udgangspunktet er den stigende negative effekt p de offentlige finanser, som fremkommer ved en permanent forgelse af det offentlige varekb med 1 pct. Den negative effekt p budgetsaldoen akkumulerer i
ADAM til en negativ effekt p det offentlige nettoaktiv, som har variabelnavnet wn_o. Faldet i nettoaktivet afspejler, at den offentlige gld vokser
i forhold til grundforlbet, og opgaven er ved hjlp af hjere skatter at
vende den negative budgetudvikling, s den offentlige gld p sigt vender tilbage til sit grundforlb.
For at neutralisere den stigende trend i effekten p den offentlige gld er
forgelsen af varekbet suppleret med en permanent relativ forgelse af
de statslige indkomstskattesatser med 1,5 pct., svarende til at en skattesats p fx 15 pct. forges til knap 15,2 pct. Herved fremkommer p langt
sigt en offentlig gldskvote (gld/BNP), hvis forskel til grundforlbet er
konstant, jf. den rde kurve i boksens figur. Nr effekten p gldskvoten
er konstant vokser glden med rentebetalingen, idet rentesatsen svarer
til den nominelle vkst. Samtidig er effekten p den offentlige budgetsaldo fr renter nul, s i langsigtsforlbet er de ekstra varekb r for r
finansieret af den ekstra indkomstskat.
Den ledsagende langsigtede effekt p gldskvoten p knap 0,2 pct. af
BNP afspejler, at den indkomstskattefinansierede forgelse af det offentlige varekb skaber nogle udsving i arbejdslsheden og skattebasen i
frste del af beregningsperioden, og nr udsvingene er overstet, er den
offentlige gld steget med knap 0,2 pct. af BNP. I de frste r falder den
offentlige gld, jf. den rde kurve, fordi forgelsen af varekbet pvirker
eftersprgslen mere direkte end den tilsvarende forgelse af indkomstskatten, s konjunkturen stimuleres. Nedgangen i det private forbrug
udlser imidlertid en acceleratormssig tilpasning p boligmarkedet, og
den negative konjunktureffekt heraf er strkere end de frste rs positive konjunktureffekt, s efter 8 r bliver den offentlige gld strre end i
grundforlbet, jf. den rde kurve i boksens figur.
Man kan ikke fjerne den konstante langsigtseffekt p glden med en permanent skatteforgelse, i hvert fald ikke hvis renten svarer til vksten.
Der er brug for en engangsforgelse af skatten, og det er valgt at ge
kapitalskatten med et engangsbelb p godt 0,2 pct. af BNP i frste r og
kun i frste r af beregningen. Dermed bliver den langsigtede effekt p
glden nul, s udvidelsen af varekbet er fuldt finansieret, jf. boksens
figur. Kapitalskatteprovenuet p godt 0,2 pct. af BNP udlser et lille
konjunkturdyk, s den langsigtede gldsreduktion er kun p knap 0,2
pct., hvilket netop flytter den rde kurve ned i frsteaksen.
212 Modelanalyse
Effekt p offentlig gld

4.5
4
3.5
3
2.5
2
1.5
1
0.5
0
-0.5
0
10
20
30
40
50
60 r
Ufinansieret
Finansieret, indkomstskattesats
Finansieret, indkomstskattesats+kapitalskat
Kapitalskatten er valgt til den midlertidige skatteforgelse, fordi kapitalskatten umiddelbart pvirker forbrugernes opsparingsoverskud og formue men ikke deres disponible indkomst, som ikke omfatter kapitaloverfrsler. Formuen indgr lagget i forbrugsfunktionen, s kapitalskatten
pvirker slet ikke forbruget i beregningens frste r, men den medflgende formuereduktion reducerer overgangsvist forbruget i de efterflgende r.
I praksis vil man nppe opkrve en ekstraordinr kapitalskat samme r,
som det offentlige varekb udvides. Det er mere sandsynligt, at man
njes med den permanente forgelse af indkomstskatten, mens den
manglende engangsfinansiering frst bliver hndteret, nr den viser sig.
Skattefinansieringen
dmper effekten
p eftersprgslen
Skattefinansieringen dmper den positive eftersprgselseffekt af at ge

det offentlige varekb, men i de frste r af beregningen er der stadig en
positiv effekt p eftersprgslen og beskftigelsen. Det hnger sammen
med, at det private forbrug reagerer p skatteforgelsen med forsinkelse. Fx er forbrugets elasticitet med hensyn til den disponible indkomst
kun 0,4 i det frste r af beregningen, og forgelsen af kapitalskatten
pvirker kun forbruget via formuen og har dermed ingen effekt i det frste r af beregningen.
... og redresserer
effekten p
beskftigelsen
Nedgangen i den private disponible indkomst og forbruget udlser imidlertid en negativ tilpasning p boligmarkedet, jf. omtalen i kapitel 2,
og efter fem r er beskftigelseseffekten af det finansierede varekb
blevet negativ. Den samlede beskftigelseseffekt af det finansierede varekb fremkommer som summen af selve varekbets positive effekt og
den ledsagende skatteforgelses negative effekt, jf. illustrationen af beskftigelseseffekterne i figur 11.10.
Modelanalyse 213
Figur 11.10
Beskftigelseseffekter, Q, varekbs- og skatteforgelse

0.06
Pct. af grundforlb
0.04
0.02
0
-0.02
-0.04
-0.06
-0.08
0
10
20
30
40
50
60 r
Ufinansieret varekbsforgelse
Finansieret varekbsforgelse, kapitalskat i r 1
Finansieret varekbsforgelse, kapitalskat i r 10
Skatteforgelse, kapitalskat r 1
Skatteforgelse, kapitalskat r 10
Den midlertidige forgelse af kapitalskatten i begyndelsen af beregningsperioden er som omtalt i boks 11.2 en teknisk antagelse, der sikrer, at den offentlige gld er undret p langt sigt. Betydningen af
kapitalskatten kan belyses med en alternativ beregning, hvor der gr 10
r, fr kapitalskatten forges midlertidigt. I s fald fremkommer den
beskftigelseseffekt, som er vist med grn kurve i figur 11.10. I de frste r pvirker kapitalskatten knap nok beskftigelsen, men efter nogle
r er beskftigelseseffekten mest negativ, nr den midlertidige forgelse af kapitalskatten ligger i r 1. P langt sigt ender beskftigelseseffekten under alle omstndigheder i nul.
Engangsforgelsen af kapitalskatten er som nvnt i boksen p 0,2 pct.
af BNP i forbindelse med varekbsberegningen, men ved andre beregninger kan det krve en strre engangsndring af kapitalskatten at
fjerne den langsigtede pvirkning af den offentlige gld.
11.2 Stigning p 1 pct. i forbrugstilbjeligheden

Efter at have illustreret et permanent std til det offentlige forbrug i
11.1, illustreres nu et permanent std til det private forbrug. Man kan
stde indirekte til det private forbrug ved at ndre skatterne, jf. skattefinansieringen af det offentlige varekb. Vi vil dog ikke regne p et finanspolitisk indgreb, der ger den disponible indkomst, men p en
adfrdsndring, hvor husholdningerne ger deres forbrug ekskl. bolig
med 1 pct. for given indkomst og formue. En sdan beregning belyser,
hvordan modellens forbrugsdannelse fungerer, og desuden kan resultatet bidrage til at forklare effekten af rentefaldet i afsnit 11.3.
Std
via justeringsled
Stdet til forbrugstilbjeligheden er lavet ved hjlp af forbrugsligningens justeringsled, jf. boks 11.3, der prciserer den foretagne justering.
214 Modelanalyse
Boks 11.3
Stdet til forbrugstilbjeligheden

Den samlede fejlkorrektionsligning for det faktiske forbrug blev prsenteret i kapitel 3 i ligning (3.2a).
Stdet til forbrugstilbjeligheden svarer til i (3.2a) at ge langsigtsligningens konstant, -0,200, med 0,01 i hele beregningsperioden samt at
ge fejlkorrektionsligningens konstant p 0,011 med 0,01 i frste r af
beregningsperioden. ndringen klares ved at ge de pgldende ligningers justeringsled med 0,01 i henholdsvis hele beregningsperioden og
frste r af beregningsperioden.
Med de nvnte justeringer er forbruget i hele beregningsperioden blevet
lftet 1 pct. i forhold til, hvad ligning (3.2a) ville give uden justeringer.
Det bemrkes, at forbrugsvariablen, fCpuxh i ADAM-notation, er eksklusiv boligforbruget, som er proportionalt med boligbeholdningen. Der
stdes ikke til boligforbruget, s den umiddelbare effekt p det samlede
privatforbrug, fCp, er mindre end 1 pct.
Stdet til forbrugsligningen er

omtalt i kapitel 3 ...
Stdet til forbrugsligningen svarer til et af de regneeksempler, der i kapitel 3 blev brugt til at illustrere forbrugsligningens egenskaber. I kapitel 3 blev forbrugsligningen suppleret med to simple definitionsmssige
ligninger til at bestemme henholdsvis formuen og indkomsten inkl.
renteindkomst, og det viste sig, at effekten af at ge forbrugstilbjeligheden afhang af forholdet mellem vkst og rente.
... og gentages nu
p hele ADAM
Ved nu at beregne effekten ved hjlp af hele ADAM-modellen kan vi

illustrere samspillet mellem forbrugsligningen og hele modellens indkomst- og formuedannelse inkl. skattebetalingen til den offentlige sektor. Beregningen p ADAM viser, at den langsigtede forbrugseffekt er
pvirket af, at renten efter skat er mindre end vksten, og pvirker
naturligvis resultatet, hvis den afledte effekt p de offentlige finanser
neutraliseres af en skattestigning.
De kortsigtede
effekter af en hjere
forbrugstilbjelighed
Stdet til forbrugsligningen virker i frste omgang p samme mde som

en forgelse af det offentlige varekb. Produktionen og indkomsten stiger, og det skaber yderligere eftersprgsel efter investering og forbrug.
Forbruget ekskl. boligforbrug og i mindre grad det samlede forbrug stiger da ogs overgangsvist med mere end 1 pct., jf. figur 11.11, der
blandt andet viser effekten p det samlede privatforbrug.
Den strre produktion fr beskftigelsen til at stige. Det ger lnnen, s
konkurrenceevnen svkkes, og eksporten begynder at falde. P den mde minder de frste fem rs reaktionsmnster meget om den crowdingout proces, der gr i gang, nr det offentlige varekb er get.
P lngere sigt
mindskes den positive
forbrugseffekt
Omkring fem r inde i beregningsperioden begynder den ekspansive effekt p det private forbrug imidlertid at aftage, fordi forbrugernes formue begynder at falde, og i takt med at forbruget falder tilbage mod
grundforlbet, reduceres den positive effekt p aktivitet og beskftigelse. Det mindre pres p arbejdsmarkedet redresserer effekten p konkurrenceevnen. Dermed betyder vendingen i den ekspansive forbrugsef-
Modelanalyse 215
fekt, at crowdingout-processen stopper, s eksporten holder op med at

falde i forhold til grundforlbet og begynder at vende tilbage mod
grundforlbet.
Den umiddelbart
positive formueeffekt
falder og bliver ...
Den positive forbrugseffekt begynder som sagt at aftage, fordi forbrugernes formue begynder at falde i forhold til grundforlbet. I de frste
r af beregningsperioden er formueeffekten positiv, fordi boligprisen og
dermed boligformuen stiger, nr forbruget stiger. Denne umiddelbare
stigning i boligformuen kan i de frste r opveje, at den finansielle del af
formuen falder, fordi stdet til forbrugsfunktionen mindsker opsparingen; men efter nogle r dominerer faldet i den finansielle formue.
... negativ
p langt sigt
Faldet i den samlede formueeffekt reducerer den positive effekt p forbruget. Med en mindre positiv forbrugseffekt styrkes opsparingen, og p
langt sigt indtrder en ligevgt, hvor formueeffekten holder op med at
falde og stabiliseres p et negativt niveau, jf. figur 11.11.
Figur 11.11
Stigning i forbrugstilbjeligheden
Pct. af grundforlb
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
0
10
20
30
40
50
60 r
Privatforbrug, fCp
Forbrugsbestemmende formue, Wcp/pcp
Beskftigelse, Q
Den positive
langsigtseffekt
p forbruget ...
Det er naturligt, at den langsigtede formueeffekt er negativ, nr modelberegningen reducerer opsparingstilbjeligheden, men det skal bemrkes, at den langsigtede forbrugseffekt er positiv. For at f en positiv
langsigtet forbrugseffekt er det ikke nok, at forbrugstilbjeligheden er
steget, jf. illustrationen af forbrugsligningens egenskaber i kapitel 3.
... afspejler,
at renten efter skat
er mindre
end vksten
Med udgangspunkt i kapitel 3s illustration, forudstter en positiv langsigtet forbrugseffekt desuden, at forrentningen af formuen er mindre
end indkomstvksten. I den foreliggende ADAM-beregning svarer renten fr skat til den nominelle langsigtede indkomstvkst. Dermed er
renten efter skat mindre end indkomstvksten, og det er frst og fremmest forskellen p efterskat-rente og vkst, der forklarer den positive
langsigtseffekt p forbruget i ADAM-beregningen.
Det kan bemrkes, at den positive langsigtseffekt p forbruget forstrker sig selv ved at udlse en crowding-out-proces, der permanent ger
bytteforholdet og realindkomsten, men den underliggende forklaring
216 Modelanalyse
p den permanente forbrugseffekt er som sagt, at renten efter skat er

mindre end indkomstvksten, og at forgelsen af forbrugstilbjeligheden reducerer den finansielle formue.
Sammenhngen afspejler, at den finansielle formue kaster mindre af
sig efter skat, end det koster at holde den i et steady-state-forlb, og
dermed bliver der plads til mere forbrug, nr formuen falder, jf. boks
11.4, som udbygger argumentationen fra kapitel 3.
Boks 11.4
Langsigtssammenhngen mellem finansiel formue og forbrug

ADAMs forbrugsbestemmende formue, W, bestr primrt af boligkapital, Wh, og finansiel formue. Ses der bort fra kursndring og korrektion for pensionsformuens skattevrdi, svarer ndringen i den finansielle formue til det private opsparingsoverskud, Y-C-I., hvor Y er privat disponibel indkomst, C er privat forbrug, og I er private investeringer bde bolig og ikke-bolig. Dermed bevger W sig i henhold til
ligningen:
(11.1)
W = W1+D(Wh )+(Y - C I )
P kort sigt giver den konjunkturflsomme boligformue et srligt
bidrag til den forbrugsbestemmende formue. Vi har imidlertid her
fokus p det lange sigt, dvs. p steady state, hvor boligprisen udvikler
sig som andre priser. Dermed kan ndringen i begge formuer reprsenteres af steady-state-vksten gange lagget formue, og (11.1) kan
skrives som:
Y -C I = vkst (W1 -Wh,1 )

(11.1*)
Parentesens variabel, W-Wh, svarer til den finansielle formue, s ligningen siger blot, at i steady state, hvor variablene vokser ens, svarer
opsparingsoverskuddet til vkstraten gange den finansielle formue.
Ligningen kan opfattes som en budgetrestriktion, som opfyldes i steady state via interaktionen mellem forbrug og finansiel formue. Hvis
opsparingsoverskuddet er for stort iflge (11.1*), vokser den finansielle, og dermed ogs den forbrugsdeterminerende, formue for meget,
hvilket via forbrugsfunktionen ger forbruget og reducerer opsparingsoverskuddet, s (11.1*) kommer til at passe. Dermed kontrollerer
den finansielle formuevariabel, at forbrugsmuligheden udtmmes.
Indkomstvariablen, Y, pvirkes af den finansielle formue via renteindkomsten, der beskattes med satsen t. Med (1-t)rente(W-1-Wh,-1) som
disponibel renteindkomst og Yexrente som resten af Y, kan (11.1*) skrives:
C = Yexrente I + ((1 t) rente vkst) (W1 -Wh,1 )
(11.1**)
Dermed er bevgelsesligningen for formuen, W, blevet til en ligning

for forbruget ved konstant formuevkst. Den simple ligning (11.1**)
forudstter, at modellen skaber et steady state forlb i alle relevante
variable, og i dette forlb bestemmes den forbrugsdeterminerende
formue, W, vha. den estimerede forbrugsligning, og den finansielle
Modelanalyse 217
formue i (11.1**) fremkommer ved at fratrkke boligformuen, Wh.

Det kan tilfjes, at hele kapitalapparatets bruttoafkast indgr i indkomstvariablen, Yexrente, som bruttoinvesteringen, I, i kapitalapparatet
trkkes fra. Det vil sige. at steady-state-forbruget er lig den private
lnindkomst plus overfrselsindkomsten ekskl. renter minus skattebetaling plus den vkstkorrigerede forrentning af den finansielle nettoformue plus det investeringskorrigerede afkast af realkapitalen.
Med grundforlbets antagelser er efter-skat-renten mindre end vksten, s (11.1**) bekrfter at med mindre, den private sektor skal
kompensere den offentlige sektor for skattetabet, vil steady-stateforbruget ges, nr den finansielle formue falder. Den finansielle formue falder fx, hvis forbrugstilbjeligheden eller boligkapitalen stiger.
ADAMs private finansielle formue er en sum af de finansielle formuer
hos husholdningerne, de finansielle selskaber og resten af selskaberne,
med ADAM-notation: Wn_h+Wn_cf+Wn_cr. Denne sum kaldes i det
flgende Wn. Ignoreres kursndringerne, svarer ndringen i Wn til det
private opsparingsoverskud, Tfn_hc. Ignoreres kapitaloverfrslerne,
svarer Tfn_hc til den sdvanlige nationalregnskabsmssige indkomst
minus forbrug og investering, Yd_hc-Cp-Ip. Dermed glder:
Wn Wn1= Tfn _ hc=Yd _ hc - Cp Ip

I steady state er
opsparingsoverskuddet en
fast andel af
finansiel formue
Figur 11.12
Som allerede illustreret i figur 11.11 falder den samlede forbrugsbestemmende formue p langt sigt i modelberegningen, og da den positive
forbrugseffekt ligefrem ger boligkapitalen, falder ogs den finansielle
formue, Wn, p langt sigt. Det krver derfor et mindre opsparingsoverskud at holde vksten i den finansielle formue p 3,5 pct., som er
grundforlbets nominelle vkstrate p langt sigt. Efter 30 r er effekten
p det private opsparingsoverskud, Tfn_hc, da ogs negativ og tt p at
svare til 3,5 pct. af effekten p den finansielle formue, jf. figur 11.12,
hvor 3,5 pct. af den finansielle formue kaldes ligevgtsopsparingen.
Pct. af grundforlb

0.4
1
0.2
0.5
0
-0.5
-0.2
-1
-0.4
-1.5
-0.6
-2
0
10
20
30
40
Privatforbrug, fCp
Ligevgtsforbrug, fCp*
Priv. opsparingsoverskud, Tfn_hc/Y (hjre)
Ligevgtsopsparing, 0.035*Wn/Y (hjre)
50
60 r
218 Modelanalyse
Sammenhngen mellem den finansielle formue og forbrugets steady

state er illustreret ved i figur 11.12 at sammenholde effekten p det
faktiske privatforbrug med effekten p et ligevgtsforbrug. Sidstnvnte, kaldet fCp*, angiver det forbrug, der for given privat disponibel indkomst og investering er plads til, nr den private finansielle formue
vokser med steady-state-vksten 3,5 pct. p.a. Figuren illustrerer, at det
faktiske forbrug svarer til ligevgtsforbruget p lngere sigt, nr det
private opsparingsoverskud svarer til ligevgtsopsparingen, og modellen er i steady state. Ligevgtsforbruget, som ikke er en ADAM-variabel,
er udledt i boks 11.5
Boks 11.5
Ligevgtsforbruget i ADAM-beregningen
Det i figur 11.12 viste ligevgtsforbrug i faste priser, fcp*, er udledt ved
at stte det private opsparingsoverskud lig 3,5 pct. af den private finansielle formue, flytte det nominelle forbrug, Cp*, over p venstre side og
dividere med forbrugsprisen.
Tfn _ hc = 0.035 Wn
Yd_hc Cp* Ip = 0.035 Wn
Yd_hc Ip 0.035 Wn
fCp* =
pcp
Privat opsparingsoverskud,= Yd_hc-Cp-Ip, da kapitaloverfrsler = 0

Wn
Privat finansiel formue, =Wn_h+Wn_cr+Wn_cf
Yd_hc
Privat disponibel indkomst
Cp
Privat forbrug i lbende priser
Ip
Private investeringer i lbende priser
fCp
Privat forbrug i faste priser
pcp
Pris p privat forbrug
* p Cp og fCp angiver ligevgtsforbrug
Tfn_hc
I steady state svarer ligevgtsforbruget i lbende priser til det forbrug,

som bestemmes i ligning (11.1**) i boks 11.4.
Boksens figur bekrfter for det frste, at faldet i ligevgtsopsparingen
som andel af BNP, dvs. faldet i 0,035Wn/Y, p langt sigt svarer til faldet i
renteindkomsten fr skat, Tin_hc/Y.
Desuden fremgr det, at faldet ligevgtsopsparingen er strre end faldet
i den disponible indkomst, Yd_hc/Y. Investeringerne ndrer sig ikke
vsentligt i forhold til BNP, s forskellen p ligevgtsopsparingens og
indkomstens reaktion er tt p at svare til stigningen i ligevgtsforbruget. Som andel af BNP, Cp*/Y, stiger ligevgtsforbruget p langt sigt
0,07 pct., og den relative stigning i fCp* er godt 0,2 pct.
Modelanalyse 219
Pct. af grundforlb
0.6
0.4
0.4
0.3
0.2
0.2
0.1
0
-0.1
-0.2
-0.2
-0.4
-0.3
-0.4
-0.6
0
10
20
30
40
50
60 r
Disponibel indkomst, Yd_hc/Y

Renteindkomst, Tin_hc/Y
Ligevgtsopsparing, 0.035*Wn/Y
Ligevgtsforbrug, Cp*/Y
Ligevgtsforbrug, fCp* (hjre)
Forbrugseffekten
fremmes af en
skattebesparelse
Beskatningen af renteindkomsten indebrer, at forbrugerne sparer

skat, nr formuen og dermed renteindkomsten falder, og denne skattebesparelse har en positiv langsigtseffekt p forbruget.
Skattebesparelsen
kan neutraliseres
Modstykket til faldet i det private opsparingsoverskud er i hj grad, at

betalingsbalancen forvrres, men forbrugernes skattebesparelse betyder ogs, at den offentlige sektor fr mindre ind i skat, og det skaber en
tendens til, at den offentlige budgetsaldo forvrres p langt sigt, jf.
figur 11.13. Det vil sige, at stigningen i forbrugstilbjeligheden har gjort
de offentlige finanser uholdbare, og ligesom ved forgelsen af det offentlige varekb er det naturligt at indlgge en skattestramning, som
fjerner den langsigtede effekt p den offentlige gld.
Figur 11.13
0.4
0.3
0.2
0.1
0
-0.1
-0.2
-0.3
-0.4
-0.5
-0.6
-0.7
0
10
20
30
40
50
60 r

Betalingsbalance, -Tfn_e/Y
For at fjerne tendensen til at den offentlige gld stiger p langt sigt, skal
den statslige indkomstskat ges med 1 pct., svarende til at fx topsatsen
p 15 pct. ges til 15.15 pct. Denne forholdsvis beskedne skattestigning
forhindrer ikke, at stigningen p 1 pct. i forbrugstilbjeligheden udlser
220 Modelanalyse
en positiv konjunktureffekt p de offentlige finanser i begyndelsen af

beregningsperioden. Nr denne positive konjunktureffekt er udspillet,
er den offentlige gld reduceret med 3 pct. af BNP, s for at holde den
offentlige gld undret skal den permanente stigning i indkomstskatten suppleres med en engangskapitaloverfrsel fra offentlig til privat
sektor.
Nr skattebesparelsen p den lavere renteindkomst bliver neutraliseret
af hjere indkomstskatter, falder den disponible indkomst lige s meget
som opsparingsoverskuddet i den langsigtede ligevgt, jf. figur 11.14.
Dermed reduceres den positive effekt p forbruget, og i stedet ender
den langsigtede forbrugseffekt tt p nul, jf. figur 11.14.
Forskellen p beregningen med og uden restriktion p den offentlige
gld viser, at hvis man ikke neutraliserer den langsigtede effekt p de
offentlige finanser, er langsigtseffekten p det private forbrug pvirket
af, at der er i den nye ligevgt er udlst en overfrsel mellem den offentlige og den private sektor.
Figur 11.14
Stigning i forbrugstilbjeligheden, offentlig gld undret

8
Pct. af grundforlb

0.4
0.3
0.2
0.1
-2
-0.1
-4
-0.2
-6
-0.3
-8
0
10
20
30
40
50
-0.4
60 r
Privatforbrug, fCp
Forbrugsbestemmende formue, Wcp/pcp
Disponibel indkomst, Yd_hc/Y (hjre)
Ligevgtsopsparing, 0.035*Wn/Y (hjre)
Det m understreges, at den langsigtede effekt p forbruget i figur

11.14 , med undret offentlig gld, forudstter, at renten fr skat svarer til den langsigtede indkomstvkst p 3,5 pct. Hvis renten var strre,
ville langsigtseffekten p forbruget blive negativ, svarende til at det
strre privatforbrug i begyndelsen af beregningsperioden blev betalt
med et mindre forbrug p langt sigt, og hvis renten var mindre end den
nominelle indkomstvkst, ville langsigtseffekten p forbruget vre
positiv. Sidstnvnte situation bliver aktuel i det efterflgende afsnit
11.3, hvor renten falder.
Sammenfattende
om stigningen i
forbrugstilbjeligheden
Sammenfattende minder nrvrende afsnits std til forbrugsligningen

p kort sigt om et std til den offentlige eftersprgsel. P langt sigt er
der betydelig forskel p at stde til den offentlige eftersprgsel og til det
private forbrug. Fx bliver den langsigtede forgelse af det private forbrug automatisk mindre end den umiddelbare forgelse, nr man st-
Modelanalyse 221
der til det private forbrug. P langt sigt er det mere den private formue,
som falder, end det er forbruget, som stiger. Hvis man neutraliserer den
langsigtede virkning p den offentlige budgetsaldo, bliver den langsigtede forbrugseffekt tt p nul i den konkrete beregning, hvor renten
som sagt er antaget at svare til den langsigtede vkst.
11.3 Fald p 0,5 pct. i renten

Som flge af den danske fastkurspolitik over for euroen, er de danske
renter i hj grad bestemt af forhold i udlandet, s i ADAM er renterne
reelt eksogene ligesom modellens udenlandske priser og udenlandske
eftersprgsel. Formelt er pengeinstitutternes udlnsrente modelleret
som en funktion af diskontoen og obligationsrenten, men da bde diskontoen og obligationsrenten afspejler de tilsvarende udenlandske renter, er udlnsrenten reelt ogs givet udefra.
Danske renter og
renten p udlandsln
falder 0,5 pct.
Der er regnet p en nedsttelse af renten med 0,5 pct., fra 3,5 pct. i
grundforlbet til 3,0 pct. Rentefaldet omfatter bde modellens danske
og udenlandske renter. Sidstnvnte bestemmer rentebetalingen p
udenlandske fordringer og ln, men beregningen inddrager ikke, at et
generelt udenlandsk rentefald ville pvirke udlandets aktivitet og prisudvikling. Det vil sige, at beregningen svarer til, at Danmark kan lne
0,5 pct. billigere i udlandet, og samtidig falder det danske renteniveau
med 0,5 pct.
Der er mere end n rentesats i ADAM, men alle nglerenter er 3,5 pct. i
grundforlbet og nedsat til 3 pct. i rentefaldsberegningen. Specielt kan
nvnes, at modellens ligning for pengeinstitutternes udlnsrente implicerer, at udlnsrenten falder mindre end 0,5 pct. Udlnsrenten pvirker
modellens maskininvesteringer, og for enkelhedens skyld er det valgt at
eksogenisere udlnsrenten og reducere den med prcis 0,5 pct.
Rentefaldet pvirker de offentlige finanser, men i frste omgang er
effekten af rentefaldet beregnet uden at neutralisere den langsigtede
effekt p den offentlige sektors budgetbalance og gld.
Den lavere rente ger

investeringerne ...
Den lavere rente reducerer kapitalomkostningerne og ger dermed eftersprgslen efter kapitalgoder. Den strre kapitaleftersprgsel fr investeringerne og boligpriserne til at stige, og via boligformuen stimuleres
ogs det private forbrug. Det private forbrug reagerer p formueforgelsen med 1 rs forsinkelse, da formuen ikke har nogen kortsigtseffekt i
forbrugsligningen. I det frste r reagerer forbruget stort set ikke p
rentefaldet, men fra og med det andet r er forbrugseffekten positiv.
222 Modelanalyse
Figur 11.15
Rentefald
Pct. af grundforlb
10
-2
0
10
Tobins Q, phk/pibh
Beskftigelse, Q
20
30
40
50
60 r
Investeringer, fI
Forbrug, fCp
... og det
private forbrug
Renten indgr ikke i ADAMs forbrugsligning, s der er ikke tale om, at

den lavere rente skaber en formel substitutionseffekt i retning af nutidigt forbrug i stedet for fremtidigt. Men selvom det ikke er en formel
substitutionseffekt, s minder forbrugseffekten fra lftet i boligformuen
om effekten af, at forbrugerne substituerer til nutidigt forbrug, jf. Pedersen og Rasmussen (2001). Pedersen og Rasmussen sammenligner
effekten af at nedstte renten i henholdsvis ADAM og den generelle
ligevgtsmodel DREAM. DREAMs forbrugsligning er i modstning til
ADAMs baseret p intertemporal substitution og fremadskuende forventninger, men trods den formelle forskel minder de to modellers
forbrugsreaktion om hinanden, fordi reaktionen i ADAMs boligpris
trkker det private forbrug med.
Beskftigelsen
og lnnen stiger,
mens
produktionsprisen
starter med at falde
Den gede eftersprgsel fr produktionen og beskftigelsen til at stige,

s lnnen presses op. Trods den ekspansive effekt p lnnen falder produktionspriserne p kort sigt, da kapitalomkostningerne som nvnt falder med det samme, nr renten falder. Den lavere eksportpris fr eksporten til at stige i starten af perioden.
Rentefaldets effekt
p konkurrenceevnen
afspejler de gjorte
antagelser
Det skal understreges, at rentens klare effekt p konkurrenceevnen

afspejler vores antagelser. Som nvnt er den lavere udlandsrente kun
antaget at glde danske lntagere i udlandet. Hvis det er det generelle
udenlandske renteniveau, som falder 0,5 pct., kan man ikke regne med,
at de danske priser falder i forhold til ADAMs import- og konkurrentpriser, og s vil den lavere rente ikke forbedre konkurrenceevnen.
Med den positive konkurrenceevneeffekt indregnet, stiger bde den indenlandske og den udenlandske eftersprgsel i de frste r af beregningsperioden, s hele eftersprgslen bidrager til den umiddelbare stigning i produktionen og beskftigelsen. P lidt lngere sigt dominerer
lnreaktionen, som betyder, at den umiddelbart positive effekt p konkurrenceevnen forsvinder og vendes til en negativ effekt.
Modelanalyse 223
Eksporteffekten er
negativ p langt sigt
Det vil sige, at den langsigtede effekt p eksporten af en simpel rentenedsttelse er negativ, svarende til at eksporten crowdes ud for at give
plads til, at den lavere rente har udvidet den indenlandske eftersprgsel.
Rentefaldet reducerer
isr omkostningen
ved langvarige
investeringer
Investeringseffekten af rentefaldet er p lngere sigt strst for boliginvesteringerne og mindst for erhvervenes bygningsinvesteringer, jf. figur
11.16a. Erhvervsbygningernes kapitalomkostninger er baseret p mindre afskrivningsrater end maskinernes, s bygningernes kapitalomkostninger falder mere i pct. P den anden side er der i ADAMs produktionsfunktioner kun sm substitutionsmuligheder i forhold til bygningerne,
s maskinkapitalen stiger mere end bygningskapitalen, jf. 11.16b.
Investeringseffekten
forbliver positiv
Den samlede investeringseffekt forbliver positiv p langt sigt. Det gede

investeringsbehov afspejler, at kapitalapparatet forbliver relativt billigere og mere efterspurgt, fordi renten er lavere, og timelnnen er hjere
end i grundforlbet. Et fx 1 pct. strre kapitalapparat, der vokser 1,5
pct. p.a. ligesom i grundforlbet, krver bde 1 pct. strre reinvesteringer og 1 pct. strre nettoinvesteringer.
Samtidig med at der anvendes mere kapital i produktionen, vokser bde
produktionen pr. beskftiget og den samlede produktion, som fremstilles ved ligevgtsbeskftigelsen. Dermed har den lavere rente en permanent positiv effekt p produktionen og vrditilvksten.
Figur 11.16a
Rentefald - investeringer
Pct. af grundforlb
6
5
4
3
2
1
0
-1
0
5
Bygningsinvesteringer, fIbp
Maskininvesteringer, fImp
Boliginvesteringer, fIbh
10
15
20 r
224 Modelanalyse
Figur 11.16b
Rentefald - kapitalmngder
Pct. af grundforlb
2.5
1.5
0.5
0
0
5
Bygningskapital, fknbp
Maskinkapital, fknmp
Langsigtet forbrugseffekt er positiv,

langsigtet formueeffekt er negativ
10
15
20 r
Boligkapital, fkbh
Forbrugseffekten stiger i de frste r af rentefaldsberegningen og forbliver positiv p langt sigt, jf. den tidligere viste figur 11.15. Den permanent positive forbrugseffekt er ledsaget af en negativ langsigtseffekt p
den forbrugsbestemmende formue.
Som omtalt stiger den forbrugsbestemmende formue i den frste del af
beregningsperioden p grund af den kraftige kortsigtede reaktion i boligprisen og dermed i boligformuen. Derefter reduceres formueeffekten
over en rrkke, i takt med at den kortsigtede effekt p boligprisen
redresseres, og den finansielle formue falder, fordi forbruget er steget
mere end indkomsten.
Pensionsopsparingen
mindskes,
nr renten falder
Da renten som sagt ikke indgr i forbrugsfunktionen, kan den langsigtede negative effekt p den forbrugsbestemmende formue ikke forklares
med, at rentefaldets substitutionseffekt har get forbrugstilbjeligheden
og mindsket opsparingen. Den langsigtede negative formueeffekt afspejler snarere en institutionel nedsparingseffekt, som kommer af, at
den lavere rente mindsker tilvksten i de private pensionsformuer.
Indkomstbegrebet i ADAMs ligning for det nskede forbrug er opgjort
eksklusiv opsparingen i pensionsformuer, og nr denne pensionsopsparing falder p grund af mindre rentetilskrivning, stiger forbrugsligningens indkomstbegreb. Den medflgende stigning i forholdet mellem
forbrugsligningens indkomst og den samlede private disponible indkomst fungerer, jf. omtalen af forbrugsligningens egenskaber i afsnit
3.2, som en stigning i den private forbrugstilbjelighed. En stigning i
forbrugstilbjeligheden fr som diskuteret i afsnit 11.2 formuen til at
falde.
Modelanalyse 225
De
offentlige finanser
er forvrret
p langt sigt
Figur 11.17
Rentenedsttelsen minder ogs om en forgelse af forbrugstilbjeligheden, derved at den forvrrer de offentlige finanser p langt sigt, fordi
skatteindtgten p den private formueindkomst falder, jf. figur 11.17,
der viser effekten p opsparingssaldiene.
Rentefald
0.6
0.4
0.2
0
-0.2
-0.4
-0.6
-0.8
-1
0
10
20
30
40
50
60 r

Betalingsbalance, -Tfn_e/Y
Neutralisering af
de offentlige finanser
mindsker
forbrugseffekten
Det vil sige, at rentefaldet m ledsages af en skattestigning for at neutralisere den langsigtede effekt p den offentlige gld. Nrmere bestemt
skal den statslige indkomstskat ges med 3 pct., svarende til at topsatsen p 15 pct. ges til 15,5 pct., kombineret med en engangskapitaloverfrsel p 1,4 pct. af BNP fra den offentlige til den private sektor.
Med den nvnte indkomstskattestigning indregnet reduceres samtidig
den positive langsigtseffekt p det private forbrug, der ender med kun
at ligge en smule over forbruget i grundforlbet, jf. figur 11.18. Sammenlignet med beregningen uden skattefinansiering er den langsigtede
forbrugseffekt reduceret betydeligt fra ca. 0,6 til 0,1 pct. Det kan tilfjes, at sidstnvnte langsigtseffekt p 0,1 pct. p det samlede privatforbrug dkker over en stigning p halvanden pct. i det renteflsomme
boligforbrug og et fald p en kvart pct. i forbruget ekskl. bolig.
Forbrugseffekten
nrmer sig en
ligevgt ...
Den lille positive langsigtseffekt p privatforbruget af en rentenedsttelse (for fastholdt offentlig gld) bekrftes af, at der ogs er en lille
positiv langsigtseffekt p det udtryk for ligevgtsforbruget, fCp*, som
blev formuleret i forbindelse med gennemgangen af stdet til den private forbrugstilbjelighed. Nr forbruget svarer til ligevgtsforbruget,
vokser den finansielle formue med den nominelle steady state vkst p
3,5 pct. Det fremgr af figur 11.18, at effekten p det faktiske forbrug p
langt sigt ender med at ligge tt p den langsigtede effekt p ligevgtsforbruget, ligesom det var tilfldet ved stdet til forbrugstilbjeligheden. Det gr imidlertid en forskel, at tilpasningen tager lngere tid, nr
renten ndres, s figur 11.18 har undtagelsesvist fet en frsteakse, der
dkker 80 r.
226 Modelanalyse
... men tilpasningen
tager lang tid
Figur 11.18
Forbrugets tilpasning til ligevgten trkker lnge ud ved rentefaldet,

fordi den mindre sats for rentetilskrivning reducerer pensionsformuens
steady state ligevgt, og tilpasningen af pensionsformuen til dens nye
ligevgt tager lang tid. Det tager ogs lang tid at tilpasse boligkapitalen
til det permanent hjere niveau, som flger af, at usercost p boligen er
faldet. Generelt er det en forskel til beregningen p forbrugstilbjeligheden, at de relative priser ndres p langt sigt, nr renten reduceres.
Rentenedsttelse, offentlig gld undret
Pct. af grundforlb
1.4
1.2
1
0.8
0.6
0.4
0.2
0
-0.2
-0.4
-0.6
0
10
20
Forbrug, fCp
30
40
50
60
70
80 r
Flsomhedsanalyse af
rentefaldets
forbrugseffekt
Strrelsen af rentefaldets effekt p det private forbrug kan belyses lidt

nrmere med en flsomhedsanalyse p det anvendte grundforlb, for
rentefaldets effekt afhnger af grundforlbet p to punkter. For det
frste bestemmer den private renteindkomst i grundforlbet strrelsen
og fortegnet p rentens indkomsteffekt, som pvirker forbruget. For det
andet bestemmer forskellen p rentesatsen og den nominelle indkomstvkst hvilken langsigtseffekt, det har p forbruget, at den lavere rente
reducerer opsparingstilbjeligheden.
Positiv renteindkomst
giver rentefaldet
negativ
indkomsteffekt
Angende det frste punkt, s har den private sektor en positiv renteindkomst i grundforlbet, s selve indkomsteffekten af et rentefald er
negativ. Sammenhngen kan illustreres ved at gentage modelberegningen p et alternativt grundforlb, hvor den private sektors renteindkomst er endnu mere positiv, svarende til at sektoren i endnu hjere
grad optrder som kreditor.
Med det nye udgangspunkt opstr en endnu strre negativ indkomsteffekt, nr renten er faldet, og dermed fr den finansierede rentenedsttelse en negativ langsigtseffekt p forbruget, jf. den rde kurve i figur
11.19a.
Modelanalyse 227
Figur 11.19a
Effekt p forbruget, offentlig gld undret - rentefald

Pct. af grundforlb
1.6
1.4
1.2
1
0.8
0.6
0.4
0.2
0
-0.2
-0.4
0
10
20
30
40
50
60 r
Normalt grundforlb
Med 4 pct. rente
Med privat sektor som storkreditor
Figur 11.19b
Effekt p forbruget, offentlig gld undret stigning i forbrugstilbjeligheden

Pct. af grundforlb
1.6
1.4
1.2
1
0.8
0.6
0.4
0.2
0
-0.2
-0.4
0
10
20
Normalt grundforlb
30
40
50
60 r
Med 4 pct. rente
Det bemrkes, at vi her taler om fortegnet p den private formue-indkomst inkl. pensionsafkast. Opgjort ekskl. afkastet p pensionsformuen,
har den private formueindkomst vret negativ, siden data starter i
1966, men inkl. pensionsafkastet har den private formueindkomst mest
vret positiv i de sidste 20 r. Det er derfor naturligt, at det i grundforlbet er antaget, at den private formueindkomst fortstter med at vre
positiv i grundforlbet, svarende til at et rentefald har en negativ ind-
228 Modelanalyse
komsteffekt. Det kan tilfjes, at rentens forbrugseffekt ogs pvirkes af

strrelsen p den offentlige gld i grundforlbet. Jo strre offentlig
gld, jo mere sparer det offentlige p sin egen rentebetaling, s jo mindre behver skatten at stige for at neutralisere effekten p de offentlige
finanser.
Forskellen p rente
og vkst pvirker
forbrugseffekten
Det andet punkt, hvor grundforlbet pvirker resultatet af en rentendring, vedrrer forskellen p renten og den nominelle vkst. I det anvendte grundforlb er bde renten og den nominelle langsigtsvkst lig
med 3,5 pct., men nr renten sttes ned til 3 pct., bliver renten samtidig
0,5 pct. mindre end den nominelle langsigtsvkst, der forbliver 3,5 pct.
Det bemrkes, at der betales skat af renteindkomsten, men restriktionen p den offentlige gld indebrer, at skattebesparelsen p renteindkomsten erstattes af en generel skattestigning, s vi kan som anfrt
sammenholde fr-skatte-renten med den nominelle vkst.
Rentefaldet
ger den
private gld ...
Rentefaldet fr som allerede omtalt den samlede forbrugsbestemmende

formue til at falde i forhold til grundforlbet, og da rentefaldet samtidig
fr boligformuen til at vokse i forhold til grundforlbet, fremkommer et
tydeligt fald i den private finansielle formue. Et sdant fald i den finansielle formue ger isoleret set forbrugsmuligheden, nr renten kun er 3
pct., og vksten er 3,5 pct.
... og jo mere
renteniveauet
overstiger vksten,
jo mere
negativ bliver
forbrugseffekten
Sammenhngen blev diskuteret i afsnit 3.2 om forbrugsfunktionens

egenskaber, og dens betydning kan illustreres med, at den langsigtede
forbrugseffekt bliver mere negativ, hvis man bruger et grundforlb med
en rente p 4 pct. og en nominel vkst p 3,5 pct. som udgangspunkt
for at nedstte renten med 0,5 pct., jf. figur 11.19a. Med dette udgangspunkt er renten lig vksten efter rentefaldet, og s forsvinder den
positive forbrugseffekt af selve gldsforgelsen. Hvis renten i udgangspunktet var 4,5 pct., ville renten forblive strre end vksten, og rentefaldet ville have en tydeligere negativ forbrugseffekt p langt sigt.
Det bemrkes, at den negative forbrugseffekt fremkommer, selv om
rentefaldet ger vrditilvksten og BNP. Stigningen i BNP gr i vidt
omfang til de strre investeringer, som rentefaldet skaber, og hvis forbrugseffekten bliver negativ, fordi renten overstiger vksten, afbalanceres det mindre forbrug af en positiv effekt p nettoeksporten, som bruges til at betale de udenlandske lngivere. Nr den offentlige gld holdes undret, har nedgangen i den private finansielle formue sit modstykke i en forgelse af glden til udlandet.
Det kan tilfjes, at Pedersen og Rasmussen (2001) forudstter, at renten er strre end den nominelle vkst ved deres analyse af ADAM og
DREAM. Forudstningen bidrager til, at de finder, at det har en tydelig
negativ forbrugseffekt p langt sigt at nedstte renten, uanset model.
Desuden indregner Pedersen og Rasmussen ligesom i nrvrende
ADAM-beregning en skattendring, som sikrer, at den offentlige gld
ikke pvirkes af rentefaldet.
Modelanalyse 229
Forskellen p rente
og vkst pvirker
effekten af get
forbrugstilbjelighed
Betydningen af strrelsesforholdet mellem rente og vkst, kan yderligere illustreres i forhold til en beregning, hvor forbrugstilbjeligheden bliver get for fastholdt rente. I afsnit 11.2 var den langsigtede forbrugseffekt tt p nul ved en skattefinansieret stigning i forbrugstilbjeligheden. Hvis denne beregning bliver gentaget p et grundforlb, hvor renten er 4 pct. og dermed 0,5 pct. strre end vksten, bliver den langsigtede forbrugseffekt negativ, jf. den stiplede linje i figur 11.19b.
Sammenfattende
om rentefaldet
Sammenfattende har vi set, at et rentefald har en ekspansiv effekt p investeringerne bde p kort og langt sigt. P forbruget er den kortsigtede
effekt ekspansiv, og et rentefald virker i det hele taget ekspansivt p
konomien p kort sigt. P lidt lngere sigt redresseres den ekspansive
effekt af et tab af markedsandele. Hvis der ikke gres noget ved de offentlige finanser bestr den positive langsigtseffekt p forbruget i forhold til grundforlbet fra kapitel 10. Hvis de offentlige finanser kompenseres for faldet i skatteindtgt fra formueindkomsten, dmpes
langsigtseffekten p forbruget betydeligt. Hvis det samtidig bde glder, at den private sektor er nettokreditor, og at renten er strre end
den nominelle vkst, bliver den langsigtede forbrugseffekt af et rentefald formentlig negativ.
11.4 Fald p 1 pct. i det udenlandske prisniveau

Med udenlandske priser tnkes her p importpriserne, p konkurrentpriserne i eksportrelationerne samt p de verdensmarkedsbestemte priser, fx olieprisen. Det er i alt 14 sdanne priser i modellen. De er alle eksogene, og stdet gr ud p at reducere alle 14 med 1 pct. i forhold til
deres grundforlb. Som ved rentenedsttelsen i det foregende afsnit,
er der tale om et std, som kommer udefra. ndringen af de eksogene
variable er prciseret i boks 11.6, hvoraf det ogs fremgr, at ADAMs
stykafgifter er antaget prisindekseret for at gre prisndringen ens, fr
og efter afgift.
Kbekraften ges,
men konkurrenceevnen falder
Den umiddelbare effekt af, at det udenlandske prisniveau falder, er at

forbrugernes kbekraft stiger, samtidig med at virksomhedernes konkurrenceevne falder.
P kort sigt falder

markedsandelen og
beskftigelsen
Faldet i importpriserne reducerer de danske forbrugerpriser, men frste

rs stigning i privatforbruget kan ikke opveje tabet af markedsandele for
dansk produktion. Det betyder, at arbejdslsheden begynder at stige allerede i det frste r, og den hjere arbejdslshed fr lnnen til at falde i
forhold til grundforlbet. Dermed vindes markedsandelene tilbage, og
efterhnden holder arbejdslsheden op med at stige og vender tilbage
til grundforlbet. Tilpasningen til den nye ligevgt indebrer, at lnnen og de indenlandske priser ender med at vre faldet 1 pct., ligesom
de udenlandske priser.
P langt sigt pvirkes

kun prisniveauet . ..
Hvis bde udenlandske og indenlandske priser p langt sigt falder med

1 pct. i forhold til grundforlbet, pvirkes modellens relative priser ikke
af faldet i det udenlandske prisniveau. Dermed er der heller ingen effekt
230 Modelanalyse
p modellens mngder, forudsat at mngderne i ligevgt kun pvirkes

af de relative priser, og ikke af prisernes niveau. Denne traditionelle
egenskab glder pr. konstruktion for eftersprgselsligningerne i ADAMs
forbrugssystem, boligeftersprgslen, faktoreftersprgslen, samt eksportog importeftersprgslen, jf. omtalen i de respektive kapitler.
Figur 11.20a
Udenlandske priser -1 pct. effekt p mngder

Pct. af grundforlb
0.2
0.1
0
-0.1
-0.2
-0.3
-0.4
-0.5
0
10
20
BNP, fY
Forbrug, fCp
Figur 11.20b
30
40
50
60 r
50
60 r
Eksport, fE
Investeringer, fI
Udenlandske priser -1 pct. effekt p priser

Pct. af grundforlb
0
-0.2
-0.4
-0.6
-0.8
-1
-1.2
0
10
BNP deflator, py
konsumpris, pcp
20
30
Eksportpris, pe
Ln, lna
40
Modelanalyse 231
... s faldet i de
udenlandske priser
fungerer som et
monetrt std
Resultatet af at reducere de udenlandske priser illustrerer da ogs, at

der p langt sigt er tt p at glde en klassisk dikotomi mellem ADAMs
priser og mngder. I hvert fald er langsigtseffekten p modellens prisvariable tt p minus 1 pct., mens langsigtseffekten p modellens
mngdevariable er tt p nul, jf. figur 11.20a og 11.20b. Det vil sige, at
den permanente reduktion af de udenlandske priser i danske kroner
fungerer som et monetrt std, der p langt sigt kun pvirker prisniveauet. P mngdesiden er eksporten ekstra lnge om at vende tilbage
til grundforlbet, men den vender tilbage.
Resultatet
forudstter, at de
offentlige indtgter
og udgifter er lneller prisindekserede
Sprgsmlet om dikotomi mellem priser og mngder refererer traditionelt til udseendet af konomiens adfrdsligninger, men den langsigtede nuleffekt p mngderne kan fx brydes af den offentlige sektors skattefunktion. Hvis skatterne p langt sigt er disproportionale med indkomsten, vil reduktionen i prisog lnniveauet fungere som en permanent skattetryksndring med permanent effekt p den reale disponible
indkomst. Dermed pvirkes det samlede private forbrug, og de efterspurgte mngder ndrer sig i forhold til hinanden. Generelt vil den her
foretagne ADAM-beregning p 1 pct. lavere udenlandske priser pvirke
mngderne permanent, hvis faldet i prisniveauet permanent ndrer
forholdet mellem disponibel indkomst og erhvervsindkomst.
Som allerede nvnt er stykafgifterne antaget prisindekseret p langt
sigt, og med modellens almindelige indeksering af transfereringssatser
og skattegrnser bliver ogs transfereringer og indkomstskatter p
langt sigt proportionale med erhvervsindkomsten i lbende priser. Andre kapitalskatter er en eksogen variabel i ADAM og udgr dermed en
beskeden undtagelse fra indekseringsprincippet, men ved at reducere
andre kapitalskatter med 1 pct. kommer man som vist tt p en situation, hvor det indenlandske prisniveau p langt sigt flger det udenlandske, mens mngderne p langt sigt ikke pvirkes af en ndring i det
udenlandske prisniveau.
Boks 11.6
Input til udenlandsk prisfald

I beregningen p udenlandsk prisfald reduceres 14 eksogene udenlandske priser i alle r med 1 pct. i forhold til deres grundforlb. De 14
priser er vist nedenfor.
pm01
pm2
pm59
pm7b
pm7y
pmt
pms
pe01
pee2
pee59
peet
pxqs
peesq
importpris p landbrugsvarer
importpris p uforarbejdede varer
importpris p industrivarer
importpris p biler
importpris p skibe og fly
pris p turistudgifter
pris p vrig tjenesteimport.
eksportpris p landbrugsvarer
konkurrentpris p eksport af uforarbejdede varer
konkurrentpris p industrieksport
konkurrentpris p turistindtgter
produktionspris p sfragt
konkurrentpris p anden tjenesteeksport end sfragt og tu-
232 Modelanalyse
boil
ristindtgter
oliepris
Derudover er prisen p kul og anden energi, pm3k og pm3q, eksogeniseret og reduceret med 1 pct. Beregningen er foretaget med prisindeksering af stykafgifterne, jf. omtalen af denne option i kapitel 8.5. Samtidig er to eksogene indkomstvariable: Kapitalskatter, Sk_h_o, og ln
fra udland, Ywn_e, begge reduceret med 1 pct. Dermed flger Sk_h_o
de vrige skatter, og Ywn_e flger den udenlandske ln.
I lnberegningen stdes til lnnen ved at ge justeringsleddet, jrlna i
r 1, s proportionalitetsfaktoren, 1+jrlna, er get med 1 pct. Hvis
justeringsleddet er nul i grundforlbets frste r, forges det til 0,01.
Et ngangsstd p
1 pct. til lnligningen
Den modelberegnede effekt af at reducere de udenlandske priser med 1

pct. kan sammenstilles med effekten af at stde med 1 pct. til lnligningen i beregningens frste r og kun i beregningens frste r. Lnligningen bestemmer lnstigningen, og stdet gr det frste rs lnstigning 1
pct. strre, end den ellers ville have vret, fx 4,5 i stedet for 3,5 pct., og
samtidig bliver lnniveauet 1 pct. hjere, end det ellers ville have vret.
P kort sigt falder

markedsandelen og
beskftigelsen
Det strre lnniveau forvrrer konkurrenceevnen p samme mde, som

den permanente reduktion i de udenlandske priser forvrrer konkurrenceevnen, og via effekten p udenrigshandlen vil hoppet i lnniveauet
blive fortrngt p samme mde, som den permanente reduktion af det
udenlandske prisniveau bliver afbalanceret af en tilsvarende reduktion i
det danske ln- og prisniveau. Fortrngningen af det frste rs lnhop
p 1 pct. indebrer, at lnstigningen i nogle r ligger lidt under grundforlbets lnstigning.
P langt sigt vender

lnnen tilbage til
grundforlbet
Mens lnnen ender med at falde 1 pct. i forhold til grundforlbet, nr de

udenlandske priser nedsttes 1 pct., ender lnnen med at vende tilbage
til grundforlbet, hvis der som beskrevet stdes til lnligningen i beregningsperiodens frste r. Svel forskellen som ligheden mellem de to
stds lneffekt fremgr af illustrationen i figur 11.21.
Lnligningen er som omtalt i kapitel 7 formuleret som en Phillipskurve,
hvor arbejdslsheden pvirker lnstigningen, og det er den konkurrenceevneforvrring, som det initiale lnstd skaber, der ger arbejdslsheden og reducerer lnstigningen i nogle r, indtil den akkumulerede
effekt p lnniveauet udgr minus 1 pct. og dermed ophver det initiale std til lnligningen.
Modelanalyse 233
Figur 11.21
Ln +1 pct. og udenlandske priser -1 pct. Effekt p timelnnen, lna

Pct. af grundforlb
1.5
0.5
-0.5
-1
-1.5
0
10
20
30
40
50
60 r
Lnstigning, 1 pct.
Udenlandsk prisfald, 1 pct.
Effekten af et
udenlandsk prisfald
fortrnges hurtigst
Selvom det p langt sigt virker symmetrisk at stde til de udenlandske

priser og til den indenlandske ln, er der lidt forskel p tilpasningshastigheden. Lnnen tilpasser sig hurtigst til sin steady state, nr de udenlandske priser ndres. Det hnger sammen med, at de udenlandske
priser umiddelbart pvirker de relative priser i udenrigshandelsrelationerne. I lneksperimentet m det fulde gennemslag p de relative priser
afvente, at lnnen slr igennem p priserne, fx er det produktionsprisen
i fremstilling, pxnz, der udgr den danske del af den relative pris i eksportligningen for SITC 5-9.
Figur 11.22 illustrerer, at beskftigelsen er hurtigst til at vende tilbage
og skre grundforlbets niveau, nr der stdes til de udenlandske priser.
Den offentlige
budgetsaldo
forringes
overgangsvis
Bde forgelsen af den udenlandske pris og engangsstdet til lnnen

skaber et konjunkturtilbageslag, som forringer den offentlige budgetsaldo, men der er i hj grad tale om en overgangsvis pvirkning. P langt
sigt forsvinder bde konjunkturtilbageslaget og dets negative effekt p
budgetsaldoen ekskl. renter af sig selv, i takt med at grundforlbet for
produktion og beskftigelse reetableres.
234 Modelanalyse
Figur 11.22
Ln +1 pct. og udenlandske priser -1 pct. effekt p beskftigelsen, Q

Pct. af grundforlb
0.05
-0.05
-0.1
-0.15
-0.2
0
10
20
30
40
50
60 r
Lnstigning, 1 pct.
Udenlandsk prisfald, 1 pct.
Konjunkturtilbageslagets effekt p den offentlige gld forsvinder derimod ikke af sig selv, heller ikke ved engangsstdet til lnnen, hvor bde
pris og mngde vender tilbage til grundforlbet. Det krver en offentlig
engangsindtgt at fjerne forgelsen den offentlige gld. Modstykket til
forgelsen af den offentlige gld er en forgelse af udlandets fordring
p Danmark, s i fravr af en reaktionsfunktion, som stabiliserer den
offentlige gld, optrder der hysteresis i den offentlige gld og udlandsglden. Det bemrkes, at de samme to variable gr ind i et vkstforlb i forhold til grundforlbet, nr der stdes permanent til det offentlige varekb, jf. afsnit 11.1.5 om det offentlige varekbs effekt p
sektorernes opsparingsbalancer.
Et permanent std til
lnligningen ville
fungere som et
udbudsstd
Som sagt stdes der kun til lnligningen i et enkelt r, og det er fordi,
stdet er midlertidigt, at der ikke er nogen permanent effekt p arbejdslsheden. Hvis man permanent ger lnligningens justeringsled, fungerer det som et kontraktivt udbudsstd, der permanent ger modellens
langsigtede arbejdslshed, jf. omtalen i kapitel 2 af en permanent reduktion i lnligningens justeringsled. En reduktion af lnligningens justeringsled fungerer som et positivt udbudsstd.
11.5 Udvidelse af arbejdsstyrken med 0,5 pct.

Arbejdsstyrken ges
ved at reducere en
gruppe uden
overfrselsindkomst
Beregningen gr ud p at ge arbejdsudbuddet med 0,5 pct. svarende til

knap 15.000 personer. Modellens arbejdsstyrke forges ved at reducere
antallet af personer uden for arbejdsstyrken. Personer uden for arbejdsstyrken omfatter en del modtagere af offentlige overfrsler, fx efterlnsmodtagere, aktiverede, uddannelsessgende og personer p barselsorlov. Det er her valgt at reducere gruppen af personer, der ikke modtager
Modelanalyse 235
overfrsler. Denne restgruppe er benvnt vrige i tabel 6.11 i kapitel

6, og den tilhrende variabel hedder Ur. Hvis de, der inddrages i arbejdsstyrken samtidig mister en offentlig overfrsel, bliver den umiddelbare effekt p privatforbruget mere negativ, men rderummet til privat og offentligt forbrug vokser altid, nr der kommer flere i arbejde.
Arbejdslsheden
stiger umiddelbart
men er
p langt sigt undret
Figur 11.23
Nr arbejdsudbuddet ges, bliver de nye erhvervsaktive ikke automatisk

beskftiget, s arbejdslsheden stiger umiddelbart. Den hjere arbejdslshed udlser en lavere lnstigning, og nr lnnen stiger mindre end i
grundforlbet, forbedres konkurrenceevnen, og eksporten vokser i forhold til grundforlbet. Den positive eksporteffekt ger aktiviteten, og efterhnden vil arbejdslsheden falde og vende tilbage til grundforlbets
ligevgtsforlb. Figur 11.23 viser nogle centrale effekter af at ge arbejdsstyrken.
get arbejdsudbud
Pct. af grundforlb
1.5
0.4
1
0.2
0.5
0
-0.5
-0.2
-1
-1.5
-0.4
-2
-0.6
-2.5
0
10
20
Ledighed, bul (hjre)

Ln, lna
Eksport, fE
30
40
50
60 r
Beskftigelse, Q
Privatforbrug, fCp
P langt sigt falder

forbruget ...
Privatforbruget stiger til at begynde med, fordi de nye medlemmer af arbejdsstyrken fr arbejdslshedsdagpenge. P lngere sigt bliver forbrugseffekten negativ, fordi den negative effekt p lnnen reducerer kbekraften i forhold til importerede varer.
... men der bliver

plads til at ge det
offentlige forbrug
eller reducere skatten
Nr det ekstra arbejdsudbud er blevet beskftiget, modtager det offentlige flere skatteindtgter, og den offentlige gld reduceres lbende i
forhold til grundforlbet. Det vil sige, at den strre arbejdsstyrke giver
grundlag for at finansiere strre offentlige udgifter eller lavere skatter.
Bde strre offentlige udgifter og lavere skatter vil ge den indenlandske eftersprgsel og gre det lettere at beskftige den udvidede arbejdsstyrke.
236 Modelanalyse
Alternativet til at ge
arbejdsudbuddet kan
vre at ge skatten
Hvis alternativet til at ge arbejdsudbuddet er at forbedre de offentlige

finanser med samme belb ved at ge skatten, er det nrliggende at
ledsage forgelsen af arbejdsstyrken med en skattereduktion af en strrelse, s der ikke er nogen langsigtet effekt p den offentlige gld. Hvis
forgelsen af arbejdsudbuddet p den mde skattekompenseres, angiver beregningsresultatet forskellen p at lukke et hul i de offentlige
finanser med henholdsvis get arbejdsudbud og get skat.
Hvis skatten
reduceres er den
langsigtede
forbrugseffekt
positiv
Nrmere bestemt nedsttes den statslige bund- og topskat samt sundhedsbidraget med 4,5 pct. relativt, svarende til at topsatsen falder fra 15
til 14,3 pct. Den medflgende udvidelse af privatforbruget bevirker, at
arbejdslsheden nemmere finder tilbage til den langsigtede ligevgt,
som grundforlbet reprsenterer, jf. figur 11.24.
Figur 11.24
get arbejdsudbud, stiplede kurver er for offentlig gld undret

Pct. af grundforlb
1
0.4
0.5
0.2
0
-0.2
-0.5
-0.4
-1
-0.6
-1.5
-0.8
-2
0
10
20

Realln, lna/pcp
Privatforbrug, fCp
30
40
50
-1
60 r

Realln, lna/pcp
Privatforbrug, fCp
Nr forbruget bliver strre, behver eksporten ikke at stige s meget, og

derfor falder reallnnen p langt sigt mindre end ved en modelberegning uden mlstning for den offentlige gld. Det bemrkes, at det er
reallnnen fr skat, som falder i beregningen med undret offentlig
gld. Opgjort efter skat stiger reallnnen p langt sigt med ca. 0,3 pct.,
svarende til forbrugsstigningen.
11.6 Flsomhedsanalyse af tilpasningsmnsteret

En flsomhedsanalyse beskriver hvor flsomt et modelberegnet resultat
er over for ndringer i modellens parametre. En sdan analyse kan bidrage til at tolke modellens egenskaber ved at vise hvilke ligninger, der
er vigtige for modellens resultater.
Modelanalyse 237
Udgangspunktet er her det ufinansierede std til det offentlige varekb,

som blev omtalt i afsnit 11.1, og nrvrende afsnit analyserer to forhold omkring modellens tilpasningsmnster, nr det offentlige varekb
ges. For det frste undersges, hvordan tilpasningsmnsteret afhnger af adfrdsligningernes centrale koefficienter. Der fokuseres p hvor
lang tid, det tager at n den langsigtede ligevgt, og hvor meget modellen svinger undervejs. For det andet undersges, hvordan det pvirker
tilpasningsmnsteret, at modellens usercost er baseret p eksogene inflationsforventninger.
11.6.1 Betydningen af centrale koefficienter

Ved flsomhedsanalysen af modellens tilpasningsmnster er det valgt at
se p betydningen af priselasticiteterne i udenrigshandlen, koefficienten
til arbejdslsheden i lnligningen samt priselasticiteten i boligeftersprgslen.
Tilpasningshastigheden
vokser med
udenrigshandlens
priselasticitet
Figur 11.25
I varekbsberegningen vokser det indenlandske prisniveau i forhold til

det udenlandske som led i crowding-out-processen, og det er udenrigshandlens priselasticitet, der bestemmer, hvor meget eksporten reagerer
p en bestemt ndring i de relative priser. Jo strre priselasticiteten er,
jo hurtigere reagerer eksportmngden, jf. figur 11.25.
Forgelse af offentligt varekb, effekt p eksport, fE
Pct. af grundforlb
0
-0.02
-0.04
-0.06
-0.08
-0.1
-0.12
-0.14
-0.16
-0.18
-0.2
0
10
20
30
40
50
60 r
ADAM
Halveret import- og eksportpriselasticitet
Fordoblet import- og eksportpriselasticitet
Figuren viser, at forskellen primrt vedrrer eksportens dynamiske tilpasning, mens der kun er beskeden forskel p den langsigtede eksporteffekt. P kort sigt er det oplagt, at en strre priselasticitet ger eksportmngdens reaktion p eksportprisens konjunkturrespons. P langt
sigt fr eksportfaldet en strrelse, som afbalancerer stigningen i den
indenlandske eftersprgsel og holder arbejdslsheden p sit langsigtsniveau. Det vil sige, at eksportpriselasticitetens hovedrolle p langt sigt
er at bestemme, hvor meget eksportprisen skal ges for at skabe den
238 Modelanalyse
ndvendige eksporteffekt, mens priselasticitetens betydning for den

langsigtede eksporteffekts strrelse er mere indirekte og mindre oplagt.
Den langsigtede
eksporteffekt
afhnger kun lidt af
priselasticiteten
Den (beskedne) forskel p den langsigtede eksporteffekt i figur 11.25

antyder, at jo strre priselasticiteten er, jo mindre bliver det langsigtede
eksportfald. Denne omvendte sammenhng mellem elasticitet og langsigtet eksportfald afspejler, at den indenlandske eftersprgselsstigning,
som eksportfaldet skal ophve, bliver strre, nr udenrigshandlens priselasticitet bliver mindre. For jo lavere priselasticiteten er, jo mere skal
eksportprisen og dermed lnnen og bytteforholdet stige for at opn et
givet eksportfald, og jo mere bytteforholdet stiger, jo strre bliver den
medflgende positive effekt p realindkomsten og privatforbruget.
Eksportpriseffekten
afhnger meget af
priselasticiteten
Mens den langsigtede effekt p eksportmngden kun afhnger beskedent af priselasticitetens strrelser, er det som sagt tydeligt, at den langsigtede effekt p eksportprisen afspejler priselasticitetens strrelser, jf.
figur 11.26.
Eksporteffekten
pvirkes af importens
priselasticitet
Det er valgt at variere eksportens og importens priselasticitet i takt i den

flsomhedsanalyse af eksporten, der er illustreret i figur 11.25 og 11.26.
Det kan nvnes, at hvis man i stedet holder importens priselasticitet
konstant og kun varierer eksportpriselasticiteten, ndres sammenhngen mellem priselasticitet og eksporteffekt, s det langsigtede eksportfald bliver strre, nr eksportens priselasticitet bliver strre.
Denne sammenhng mellem eksportpriselasticitet og eksportfald optrder med konstant importpriselasticitet, fordi stigningen i importens
markedsandel i s fald bliver mindre, nr stigningen i det indenlandske
prisniveau bliver mindre, og stigningen i det indenlandske prisniveau
bliver som omtalt netop mindre, nr eksportens priselasticitet bliver
strre. Det vil sige, at p langt sigt skal eksporten falde mere, fordi importen stiger mindre, nr eksportpriselasticiteten bliver strre.
Figur 11.26
Forgelse af offentligt varekb, effekt p eksportpris, pe

Pct. af grundforlb
0.12
0.1
0.08
0.06
0.04
0.02
0
0
10
20
30
ADAM
Halveret import- og eksportpriselasticitet
Fordoblet import- og eksportpriselasticitet
40
50
60 r
Modelanalyse 239
Eksportens
priselasticitet
er strre end
importens
Figur 11.27
Importens priselasticitet har kvalitativt samme rolle i den samlede model som eksportens priselasticitet, men en del af importen konkurrerer
ikke med dansk produktion, og importens gennemsnitlige priselasticitet
er klart mindre end eksportens. Dermed betyder det mindre at fordoble
eller halvere importens priselasticitet, end det betyder at fordoble eller
halvere eksportens priselasticitet.
Forgelse af offentligt varekb, effekt p beskftigelsen, Q
Pct. af grundforlb
0.06
0.05
0.04
0.03
0.02
0.01
0
-0.01
0
10
20
30
40
50
60 r
ADAM
Halveret tilpasningshastighed i lndannelse
Fordoblet tilpasningshastighed i lndannelse
Lnligningens
koefficient til
ledigheden vigtig for
tilpasningsmnsteret
Det er lnligningen, som skaber overgangen fra en kortsigtsmodel med

konjunkturarbejdslshed til en langsigtsmodel med ligevgtsarbejdslshed, og lnligningens koefficient til forskellen p den faktiske arbejdslshed og ligevgtsarbejdslsheden er afgrende for, hvor hurtigt
overgangen finder sted. Koefficienten hedder i lnligningen (7.1), der
er gennemget i kapitel 7. Jo strre denne koefficient er numerisk, jo
kraftigere reagerer lnnen p det fald i arbejdslsheden, som et strre
offentligt varekb udlser, og jo hurtigere krydser beskftigelsen sit
grundforlb, der reprsenterer ligevgten, jf. figur 11.27.
Med en hj koefficient til arbejdslsheden vil lnnen overreagere og p
kort sigt stige vsentligt mere end svarende til langsigtseffekten p
lnnen. Denne overreaktion i ln og konkurrenceevne fr samtidig
beskftigelsen til at overreagere, jf. igen figur 11.27, der ogs illustrerer, at arbejdslsheden svinger lngere vk fra sin ligevgt, nr lnligningens koefficient til arbejdslsheden vokser.
Boligeftersprgslens
priselasticitet
bestemmer
boligprisens udsving
Boligprisen er i modellen bestemt som den pris, der clearer boligmarkedet, mens boligmngden tilpasser sig i langsomt tempo. Det betyder, at
boligprisen reagerer hurtigt og kraftigt p indkomst- og forbrugsndringer, og den medflgende effekt p forbrugernes formue og p boliginvesteringerne kan potentielt f bde produktion og beskftigelse til at
overreagere og svinge. Hvor kraftigt boligprisen reagerer p en indkomstforgelse, afhnger af boligeftersprgslens priselasticitet. Jo strre priselasticitet, jo mindre prisreaktion.
240 Modelanalyse
Jo strre priselasticitet, jo mindre
udsving i boligprisen
Denne omvendte sammenhng mellem priselasticiteten og den markedsclearende prisreaktion kan aflses af ligning (3.9) for nsket boligbeholdning, som er gennemget i kapitel 3. Priselasticiteten kaldes 1 i
den nvnte ligning, som er gengivet nedenfor med boligprisen flyttet
over p venstre side som forklaret variabel, og med faktisk boligmngde i stedet for nsket.
-1
boligpris = 0
-1
forbrug 1 forbrugspris

boligmngde usercostrate
Den mngdemssige eftersprgselsdeterminant er det private forbrug

ekskl. bolig, og denne forbrugsvariabel indgr p hjre side af ligningen
divideret med boligmngden. Priselasticiteten er minus 0,3 i ADAM, s
elasticiteten til forbrug over boligmngde er ca. 3,3. Det vil sige, at en
forbrugsstigning p 1 pct. udlser en boligprisstigning p 3,3 pct. for
given boligmngde. Hvis man halverer boligeftersprgslens priselasticitet fra 0,3 til 0,15, udlses en dobbelt s stor boligprisstigning.
Priselasticitetens betydning er illustreret i figur 11.28, hvoraf det fremgr, at boligpriserne reagerer betydeligt kraftigere p varekbsstdet,
hvis boligeftersprgslens priselasticitet halveres. Den kraftigere reaktion indbefatter ikke blot, at boligprisen stiger mere i frste runde, men
ogs at boligprisen svinger mere i revis og overgangsvist kommer under grundforlbet.
Figur 11.28
Forgelse af offentligt varekb, effekt p boligpris, phk

Pct. af grundforlb
0.5
0.4
0.3
0.2
0.1
-0.1
0
10
20
ADAM
Halveret priselasticitet
Priselasticiteten
pvirker ikke
boligprisens
langsigtede reaktion
30
40
50
60 r
Fordoblet priselasticitet
P langt sigt er boligprisen givet fra udbudssiden, og uanset priselasticitetens strrelse ender boligprisen med at vre steget proportionalt med
prisen p boliginvesteringerne. Boligprisen pvirker investeringsomfanget, s jo mindre priselasticitet, jo kraftigere reagerer bde boligprisen
og boligmngden p en eftersprgselsstigning. Modstykket til boligpri-
Modelanalyse 241
sens svage reaktion ved en hj priselasticitet er, at det tager mange r,

fr boligbeholdningen har tilpasset sig.
Hurtig
crowding-out
med stabil
tilpasning ...
For at f modellens centrale variable, herunder produktion og beskftigelse, til at tilpasse sig hurtigt og uden strre sving til deres ligevgt,
krver det, at der estimeres nye og anderledes koefficienter i ligningerne for eksport, import og ln.
... krver en strkt

prisflsom og hurtigt
reagerende
udenrigshandel ...
For at ge hastigheden i modellens tilpasning til ligevgten skal man

ge priselasticiteterne og tilpasningskoefficienterne i modellens udenrigshandel. Eksportens gennemsnitlige tilpasningskoefficient p 0,154 i
ADAM, angiver, at 15,4 pct. af afvigelsen mellem faktisk og nsket eksport lukkes i lbet af et r. Importen tilpasser sig i udgangspunktet hurtigere end eksporten, og det er valgt at gange eksportens tilpasningskoefficienter med 4 og importens med 2. Eksportens og importens priselasticiteter er get med en faktor 10.
... samt en svagt

konjunkturflsom ln
Med forhjet priselasticitet i udenrigshandlen bliver langsigtseffekten

p lnnen mindre. Reduktionen af langsigtseffekten ger tendensen til,
at den kortsigtede lnreaktion reprsenterer en overreaktion, som fr
bde ln og beskftigelse til at svinge. Den nvnte tendens til overreaktion i lnnen og beskftigelsen kan undgs ved at reducere lnligningens koefficient til arbejdslsheden. Det er valgt at reducere koefficienten til arbejdslsheden med omkring 2/3, jf. tabel 11.1, der giver et
overblik over parameterndringerne.
Tabel 11.1
ndring af parametre
Gns. eksportpriselast. SITC 2, 59 og tjenester

Gns. importpriselast. SITC 01, 2 og 59
Gns. eksporttilpasning. SITC 2, 59 og tjenester
Gns. importtilpasning SITC 01,2 og 59
Koefficient til arbejdslshed, lnligning
ADAM
Faktor
Ny vrdi
-2,020
-0,889
0,154
0,455
-0,550
10
10
4
2
0,35
-20,200
-8,890
0,616
0,910
-0,193
Figur 11.29 viser varekbsstdets effekt p nogle udvalgte variable,

med de ndrede parametervrdier fra tabel 11.1 indsat. Eksperimentet
er stadig en ufinansieret forgelse af det offentliges varekb.
Den tid, det tager, fr beskftigelseseffekten skrer nul er reduceret til
10 r fra 18 r i den originale modelversion. Desuden lgger de viste
effekter sig relativt hurtigt fast p et niveau, s modellen kommer hurtigere i ligevgt med de ndrede koefficienter.
242 Modelanalyse
Figur 11.29
Forgelse af offentligt varekb, ADAM med ndrede ln-, eksportog

importligninger, jf. tabel 11.1
Pct. af grundforlb
0.1
0.05
-0.05
-0.1
-0.15
0
10
20
BNP, fY
Privat forbrug, fCp
Strre priselasticitet i
udenrigshandlen
reducerer effekten
p privatforbruget
Figur 11.30a
30
40
50
60 r
Beskftigelse, Q
Eksport, fE
Med 10 gange de normale priselasticiteter i udenrigshandlen, behver

eksportprisen og lnnen ikke at stige s meget, for at bringe modellen i
ligevgt. Dermed bliver ogs bytteforholdsforbedringen og den medflgende permanente stigning i det private forbrug mindre, jf. figur 11.30a
og 11.30b, hvor der er sammenholdt med den originale ADAM-versions
effekter p henholdsvis BNP og beskftigelse samt privat forbrug og
eksport.
Forgelse af offentligt varekb, fuldt optrukne kurver for ADAM og stiplede kurver for den ndrede ADAM, jf. tabel 11.1
Pct. af grundforlb
0.08
0.06
0.04
0.02
-0.02
0
10
BNP, fY
Beskftigelse, Q
20
30
BNP, fY
Beskftigelse, Q
40
50
60 r
Modelanalyse 243
Figur 11.30b
Forgelse af offentligt varekb, fuldt optrukne kurver for ADAM og stiplede kurver for den ndrede ADAM, jf. tabel 11.1
Pct. af grundforlb
0.1
0.05
-0.05
-0.1
-0.15
-0.2
0
10
Privat forbrug, fCp
Eksport, fE
20
30
40
50
60 r
Privat forbrug, fCp

Eksport, fE
Fx bemrkes at med de hje priselasticiteter i udenrigshandlen, kulminerer forbrugsreaktionen p kort sigt, samtidig med at investeringsreaktionen og den heraf afledte indkomsteffekt kulminerer. Det kan ogs
bemrkes, at den ndrede models mindre langsigtseffekt p ln og privatforbrug reducerer langsigtseffekten p henholdsvis arbejdsproduktivitet og afgifter i faste priser, og begge dele bidrager til at reducere langsigtseffekten p BNP i faste priser.
Da der kun er ndret p koefficienter, som vedrrer modellens laggede
variable, er der ingen forskel p det frste rs effekter, og der er ogs
kun beskeden forskel p effekterne i de umiddelbart flgende r. Forskellen vedrrer frst og fremmest det lidt lngere sigt, og i nogle, men
ikke alle, tilflde ogs det lange sigts ligevgt. Fx er den langsigtede
effekt p beskftigelsen nul i bde ADAM og den ndrede ADAM.
De alternative
parametre strider
mod empirien
Flsomhedsanalysen har illustreret, at man ved at ndre nogle f af

modellens koefficienter kan f en hurtigere tilpasning til ligevgt. Det
kan vre teknisk lettere at evaluere konomisk politik og udefra kommende std ved hjlp af en model, der gr i ligevgt inden for en overskuelig rrkke, men det er naturligvis problematisk at anvende en
model med tilpasningsfremmende parametre, nr man ikke kan estimere dem p data.
11.6.2 Betydningen af inflationsforventningerne

Eksogen inflationsforventning i usercost
Som nvnt i forbindelse med omtalen af modellens boligog erhvervsinvesteringer, er det valgt at eksogenisere inflationsforventningen i
usercost. Eksogeniseringen er begrundet med, at fastkurspolitikken for-
244 Modelanalyse
ankrer investorernes forventninger. For at belyse eksogeniseringens

betydning er varekbsberegningen gentaget med adaptive inflationsforventninger. Fx er den forventede boligprisstigning, rpibhe, beregnet
med formlen
rpibhe = 0.8 rpibhe1 + 0.2 (pibh/pibh1 - 1)

som gr den forventede prisstigning til en funktion af samme og foregende rs stigning i investeringsprisen, pibh. Den forventede boligprisstigning indgr i boligens usercost og har dermed pvirket de estimerede parametre, men ved brug af ADAM udelades som standard bde den
viste ligning for rpibhe, og ligningerne for de tilsvarende inflationsudtryk i erhvervenes kapitaleftersprgsel.
Figur 11.31
Forgelse af offentligt varekb, eksogene (fuldt optrukne linjer) og endogene inflationsforventninger (stiplede linjer)
Pct. af grundforlb
0.2
0.18
0.16
0.14
0.12
0.1
0.08
0.06
0.04
0.02
0
-0.02
0
10
Investeringer, fI
Beskftigelse, Q
20
30
40
50
60 r
Investeringer, fI
Beskftigelse, Q
Adaptiv
ger investeringernes
konjunkturrespons ...
P kort sigt, hvor prisstigningen knap nok nr at reagere, betyder det

reelt ingenting, om inflationsforventningen i modellens usercost er
eksogen eller endogen, men p nogle rs sigt reagerer investeringerne
mest med endogen inflationsforventning. Nr forgelsen af det offentlige varekb ger den indenlandske ln- og prisstigning, vokser den endogene inflationsforventning. Den strre inflationsforventning reducerer usercost, og det forstrker den ekspansive konjunktureffekt p investeringerne, jf. figur 11.31. Figuren viser varekbsberegningens effekt
p den samlede investering og beskftigelse, med svel eksogen som
endogen inflationsforventning.
... isr boliginvesteringernes
Det er isr boliginvesteringerne, som er flsom over for eksogeniseringen af prisforventningen. Maskininvesteringernes importindhold er
hjt, s prisen p maskininvesteringerne reagerer forholdsvis lidt, samtidig med at den forholdsvis store afskrivningsrate p maskinkapital
fungerer som ddvgt i maskinkapitalens usercost. Usercost p erhvervenes bygningskapital reagerer strkere end usercost p maskiner, da
Modelanalyse 245
bygningernes importindhold og afskrivningsrate er mindre end maskinernes. Til gengld er substitutionsmulighederne sm for bygningskapitalen, s udslaget i bygningskapitalens usercost har kun lille effekt.
Den ekspansive effekt af at endogenisere inflationsforventningen med
den adaptive formel er ikke permanent. P langt sigt vender prisstigningen tilbage til grundforlbets prisstigning og undervejs i denne tilpasning bliver prisstigningen p alle varer, ogs investeringsvarer, i en
periode mindre end i grundforlbet. I den periode er usercost strre end
i grundforlbet, hvilket dmper investeringseffekten.
Modellen er mere
stabil med eksogen
Sammenfattende forstrker brugen af adaptive inflationsforventninger

tendensen til, at investeringerne og beskftigelsen svinger, nr der
stdes til modellen, s modellens respons er mere stabilt med eksogene
inflationsforventninger.
11.7 Sammenligning med SMEC og lrebog

Nrvrende afsnit sammenholder varekbsberegningen p ADAM med
en tilsvarende beregning p Det konomiske Rds SMEC-model og med
et regneeksempel p tilpasningstiden for outputgab i bne konomier
med fast valutakurs, jf. Srensen og Whitta-Jacobsen (2005).
11.7.1 SMEC
Udvidelse af det
offentlige varekb
Varekbsberegningen p SMEC er taget fra Grinderslev og Smidt

(2007). Der er tale om, at udvide varekbet med 1 mia. 2000-kr. uden
skattefinansiering, og resultatet af beregningen p SMEC er sammenlignet med en tilsvarende beregning p ADAM.
Beskftigelsen
reagerer hurtigst
i SMEC
Det viser sig, at SMECs BNP-effekt er systematisk strre og topper senere end ADAMs, jf. figur 11.32. Samtidig er beskftigelseseffekten i
SMEC kun overgangsvist strre end i ADAM og krydser nul tidligere end
i ADAM. Beskftigelseseffekten krydser nul efter 10 r i SMEC og efter
17 r i ADAM1, jf. figur 11.33.
1 I den eftergjorte SMEC-beregning aftager den procentvise forgelse af varekbet lidt over tid,
og det reducerer tidsrummet, fr beskftigelsen krydser nul til 17 r fra de 18 r, der er nvnt
i afsnit 11.6 om flsomhedsanalyse.
246 Modelanalyse
Figur 11.32
Varekbsmultiplikator, SMEC og ADAM - BNP

0.1
0.08
0.06
0.04
0.02
0
0
10
SMEC
Figur 11.33
20
30
40
50 r
40
50 r
ADAM
Varekbsmultiplikator, SMEC og ADAM - beskftigelse

2
1.5
1
0.5
0
-0.5
-1
0
10
SMEC
I SMEC
er lnnen mere
konjunkturflsom,
og beskftigelsen
er mere lnflsom
20
30
ADAM
Vi har ikke identificeret alle afgrende forskelle p ADAM og SMEC,

men noget af forskellen p de to modellers reaktion i BNP og beskftigelse kan forklares af, at SMECs lnligning reagerer kraftigere p arbejdslsheden end ADAMs lnligning, samtidig med at SMECs beskftigelsesligninger reagerer kraftigere p lnnen end ADAMs, fordi substitutionsmuligheden mellem arbejdskraft og kapital er strst i SMEC.
Modelanalyse 247
Nrmere fortalt er lnligningens koefficient til arbejdslsheden -0,89 i

SMEC mod -0,55 i ADAM, samtidig med at SMECs produktionsfunktioner er af Cobb-Douglas typen med en substitutionselasticitet p 1
mellem arbejdskraft og kapital. Den gennemsnitlige substitutionselasticitet i ADAMs CES-funktioner er klart mindre end 1, jf. omtalen af faktoreftersprgslen i kapitel 6.
Lnreaktionen
forstrker SMECs
forbrugs-
Den strkere lnreaktion i SMEC, som er illustreret i figur 11.34, giver

en strkere forbedring af bytteforholdet, og det bidrager til at forklare,
at den private sektors realindkomst og forbrug stiger mere end i ADAM.
... og investeringsreaktion
Desuden betyder den strke lnreaktion i SMEC og inflationsratens

pvirkning af usercost, at kapitalen hurtigt falder i pris i forhold til arbejdskraften, og da SMECs kapitaleftersprgsel som sagt er relativt
prisflsom, stiger investeringerne strkere end i ADAM. Dermed stiger
bde forbruget og investeringerne strkere end i ADAM, og samtidig
stiger SMECs arbejdsproduktivitet strkest p grund af den strre substitutionseffekt. Det bidrager til at forklare, at BNP stiger mere end i
ADAM, bde p kort og langt sigt.
Ogs produktiviteten
reagerer strkere
i SMEC
Selv om produktionen er get mere i SMEC end i ADAM, bliver beskftigelseseffekten negativ p et tidligere tidspunkt end i ADAM, jf. den
foregende figur 11.33 med de to modellers beskftigelseseffekter. Den
hurtigere crowding out p beskftigelsen i SMEC afspejler, at arbejdskraften hurtigere bliver erstattet af kapital, jf. den strkere stigning i produktiviteten.
Figur 11.34
Varekbsmultiplikator, SMEC og ADAM - ln

0.35
0.3
0.25
0.2
0.15
0.1
0.05
0
0
10
SMEC
20
30
40
50 r
ADAM
Sammenligningen mellem de to modeller demonstrerer pointen fra

flsomhedsanalysen i afsnit 11.6, om at man kan forkorte den tid, det
tager at fortrnge beskftigelseseffekten af et varekbsstd, ved at
248 Modelanalyse
anvende en lnligning, der reagerer kraftigere p arbejdslsheden end

ADAMs. Det er ogs fremget, at en strre substitutionselasticitet trkker i samme retning.
11.7.2 Lrebog
Stiliseret model med
5 rs halveringstid i
outputgab
ADAMs tilpasning til ligevgt ved varekbsstdet kan ogs sammenlignes med den beskrivelse af tilpasningen, som man finder i en anvendt
makrokonomisk lrebog. Srensen og Whitta-Jacobsen (2005) anslr i
kapitel 24, der handler om bne konomier med fast valutakurs, at det
tager fem r fr halvdelen af et permanent eftersprgselsstd til produktionen er fortrngt. I den stiliserede lrebogsmodel kan produktionens
reaktion p et eftersprgselsstd udtrykkes ved et outputgab, der flger en
simpel autoregressiv proces, som nedskriver gabet med en rlig faktor p
0,87. Det svarer til en halveringstid p fem r (0,875=0,5).
ouputgabt = ouputgab0 0.87 t

Sknnet p de fem rs halveringstid afspejler nogle antagelser med hensyn
til udenrigshandlens betydning og elasticitet samt med hensyn til inflationens reaktion p outputgabet. Sidstnvnte reaktion har samme rolle som
lnstigningens reaktion p arbejdslsheden i ADAM, s de nvnte antagelser vedrrer i hj grad de samme forhold, som indgik i flsomhedsanalysen af ADAMs centrale koefficienter i afsnit 11.6.
Outputgab er forskel
p faktisk og
potentiel produktion
Outputgabet reprsenterer forskellen p den faktiske og den potentielle

produktion. Den potentielle produktion er den produktion, der kan fremstilles ved fuld potentidel beskftigelse, hvor potentiel beskftigelse svarer til arbejdsstyrken minus den langsigtede arbejdslshed. Normalt mles
outputgabet ved at stte det faktiske BNP i forhold til et potentielt BNP,
som er beregnet ved hjlp af en simpel aggregeret produktionsfunktion
med kapitalen og den potentielle arbejdskraft som input.
I ADAM kan
outputgab beregnes
ud fra nsket
beskftigelse
En sdan opgrelse af outputgabet er i forhold til ADAM forbundet med

et aggregeringsproblem, da der er 12 brancher i ADAM og dermed mere
end n produktionsfunktion. I forhold til en beregning p ADAM kan
outputgabet i stedet reprsenteres ved hjlp af reaktionen i den nskede beskftigelse, der p kort sigt er proportional med produktionen og
p langt sigt svarer til den potentielle beskftigelse, jf. boks 11.7 om et
sdant outputgab i ADAM.
Boks 11.7
ADAMs outputgab ved en forgelse af varekbet

Der er ikke nogen variabel for potentiel produktion i ADAM, men modellens arbejdslshed har en langsigtet ligevgt, og den tilsvarende
potentielle beskftigelse fremkommer ved at trkke den langsigtede
arbejdslshed fra arbejdsstyrken. ADAM har 12 brancher, s man kan
ikke etablere en entydig sammenhng fra samlet beskftigelse og
kapitalapparat til samlet BNP, men for et givet std til modellen, fx til
det offentlige varekb, kan man sknne en effekt p outputgabet.
Modelanalyse 249
Et hurtigt bud er lade den modelberegnede effekt p BNP eller BVT reprsentere varekbsforgelsens effekt p outputgabet, men det er
ikke et helt godt bud, for hverken BNP- eller BVT- effekten ender i nul,
som et rigtigt outputgab gr. Den langsigtede BNP-effekt afspejler,
som omtalt i afsnit 11.1, bde en sammenstnings- og en substitutionseffekt. Den langsigtede BVT-effekt afspejler kun substitutionseffekten, som er positiv, fordi forgelsen af lnnen ger kapitalindsatsen
pr. beskftiget.
Den langsigtede effekt p BVT reprsenterer en forgelse af potentiel
BVT, s det tilhrende outputgab ender sdan set i nul, som det skal,
men det er uklart, hvor hurtigt BVT-effekten skal aftrappes til nul for
at kunne reprsentere reaktionen i outputgabet.
Pct. af grundforlb
0.08
0.07
0.06
0.05
0.04
0.03
0.02
0.01
0
-0.01
0
10
20
BVT, fyf
nsket beskftigelse
30
40
50
60 r
Beskftigelse
Det er klart nemmere at lave et beskftigelsesgab, der ender i nul p

langt sigt. Grundforlbets beskftigelse reprsenterer den potentielle
beskftigelse, s beskftigelsesgabet kan reprsenteres med den
modelberegnede beskftigelseseffekt, der ogs er vist i boksens figur.
Det er dog ikke tilfredsstillende at reprsentere outputgabet med
beskftigelseseffekten, for p kort sigt reagerer beskftigelsen langsommere end produktionen. Derimod kan vi bruge effekten p modellens nskede beskftigelse. Den nskede beskftigelse afhnger, jf.
kapitel 6, af den faktiske produktion og de relative faktorpriser.
P kort sigt er den nskede beskftigelse proportional med produktionen, da de relative faktorpriser er undrede. P langt sigt opfanges
substitutionseffekten p produktionen af ndringen i de relative faktorpriser, s p langt sigt gr effekten p den nskede beskftigelse i
nul, jf. boksens figur. Det er derfor valgt at lade effekten p ADAMs
nskede beskftigelse reprsentere eftersprgselsstdets effekt p
outputgabet.
250 Modelanalyse
Outputgabenes
reaktion p en
forgelse af
offentligt varekb
Figur 11.35
I figur 11.35 er et outputgab, som halveres hvert femte r, sammenholdt

med et outputgab, der gengiver den ADAM-beregnede effekt p nsket
beskftigelse ved en ufinansieret forgelse af det offentlige varekb
med 1 pct. Outputgabet med fast halveringstid er sat til at starte i 0,072
pct. ligesom det ADAM-beregnede, s det er kun de to outputgabs forlb
efter r 1, der sammenlignes.
ADAM-beregnet outputgab og outputgab med fast halveringstid
Pct. af grundforlb
0.08
0.07
0.06
0.05
0.04
0.03
0.02
0.01
0
-0.01
0
10
20
30
40
50
60 r
nsket beskftigelse, ved forgelse af varekb

Outputgab med 5 rs halveringstid
Acceleratoreffekt
i ADAM
Det ADAM-beregnede outputgab vokser i r 2 p grund af acceleratoreffekten p investeringerne og er derefter i en halv snes r strre end
gabet med fast halveringstid. Der indgr ikke nogen acceleratoreffekt i
den stiliserede model, som Srensen og Whitta-Jacobsen anvender, og
det er med til at forklare, at outputgabet i fravr af yderligere std flger
en simpel autoregressiv proces efter en permanent udvidelse af det offentlige varekb.
ADAM-beregningen
vedrrer en ufinansieret forgelse
af varekbet
Det kan tilfjes, at Srensen og Whitta-Jacobsen formelt antager, at

stdet til den offentlige eftersprgsel er finansieret, svarende til at effekten p outputgabet af et get offentligt varekb reprsenterer det
balancerede budgets multiplikator. I forhold til deres stiliserede model
betyder antagelsen ikke noget for profilen i outputgabets respons, men i
forhold til ADAM bliver responsen mere kompliceret og svingende, hvis
man finansierer forgelsen af det offentlige varekb med hjere skatter.
Som omtalt i kapitel 2, fr man efter nogle r en negativ reaktion p
boligmarkedet, fordi den skattebaserede reduktion af den private indkomst og boligeftersprgsel udlser en negativ acceleratormssig respons i boligpriser og boliginvesteringer.
S selvom Srensen og Whitta-Jacobsens model formelt beskriver en
finansieret forgelse af varekbet, er den tilhrende effekt p outputgabet med fast halveringstid reelt mere sammenlignelig med en ufinansieret varekbsforgelse i ADAM.
Modelanalyse 251
Reaktionen i
outputgab er
langstrakt
Begge outputgab i figur 11.35 beskriver et forlb, der er for langstrakt

til at minde om et normalt konjunktursving, og det er da heller ikke
normalt, at der kun optrder et enkelt og permanent eftersprgselsstd
i lbet af 20-30 r.
Lrebogen forklarer
konjunktursving
med stokastiske std
Srensen og Whitta-Jacobsen forklarer konjunktursving med, at der

kommer en rkke mere eller mindre tilfldige std til outputgabets
autoregressive ligning. En sdan stdserie vil f outputgabet til at svinge
om nul p en mde, der minder om konjunktursving, jf. gennemgangen
af konjunkturcykler i kapitel 19 i Srensen og Whitta-Jacobsen.
Man kan forestille sig noget tilsvarende i forhold til ADAM, hvor nogle
eller alle adfrdsligningers residualled kunne variere tilfldigt. En
sdan modelberegning ville givetvis producere et mere fluktuerende
respons i produktion og beskftigelse, end hvad der flger af en enkelt
permanent forgelse af det offentliges varekb. Beregningen er som
antydet ikke lavet p ADAM, men problemstillingen er ikke ny, og der er
tidligere regnet p effekten af tilfldige std til n af de frste amerikanske makromodeller, jf. Adelman og Adelman (1959). Konklusionen
var dengang, at tilfldige std kunne f modellen til at generere sving,
der mindede om konjunkturbevgelser.
S selvom det tager lang tid for modellen at lukke outputgabet ved en
fastholdt ndring i n eller flere af de eksogene variable, og selvom det
medflgende samspil mellem accelerator og multiplikator kun genererer en svag cyklisk effekt, kan man forklare konjunktursving med tilfldige std til modellen. Indregning af tilfldige std ndrer dog ikke
ved, at det tager lang tid for systematiske std at udspille deres effekt.
Sammenfatning
af kapitel 11
Sammenfattende fungerer modellen som en keynesiansk eftersprgselsmodel p kort sigt og minder om en ligevgtsmodel med vkst p langt
sigt. Modellens konjunkturafhngige lndannelse er afgrende for, at
modellen vender tilbage til sin langsigtede ligevgt, nr den har vret
udsat for std. Hvis lnnen er eksogen, har std til eftersprgslen varig
effekt.
Det varer 18 r, fr den positive beskftigelseseffekt af en ufinansieret
forgelse af det offentligt varekb krydser nullinjen, og det tager endnu
lngere tid for modellen at n sin ligevgt. Hvis det gede varekb
finansieres med en skatteforgelse, bliver beskftigelseseffekten hurtigt
negativ, men det tager stadig lang tid for modellen at n i ligevgt.
En hjere privat forbrugstilbjelighed stimulerer p kort sigt eftersprgslen ligesom en forgelse af det offentlige varekb, men p lngere sigt mindskes forbrugseffekten af, at den private formue falder, og
specielt hvis effekten p den offentlige gld neutraliseres, bliver forbrugspvirkningen tt ved nul p langt sigt.
Et fald i renten stimulerer via sin effekt p boligformuen privatforbruget
og fungerer derved til dels ligesom en forgelse af forbrugstilbjeligheden. P langt sigt pvirker et rentefald eftersprgslens sammenstning,
252 Modelanalyse
fordi erhvervskapital og boliger bliver relativt billigere at bruge. Den

langsigtede effekt p det samlede privatforbrug afhnger af, om den
private sektor i grundforlbet er debitor eller kreditor. Hvis den private
sektor er kreditor, trkker det i retning af at gre den langsigtede forbrugseffekt negativ, isr hvis renten er strre end vksten i grundforlbet.
Et fald i det udenlandske prisniveau reducerer p kort sigt konkurrenceevnen og dansk produktion. P langt sigt forsvinder pvirkningen af
den reale konomi, nr den indenlandske ln og pris er faldet med
samme procent, som det udenlandske prisniveau er faldet med. Et
dansk lnhop, svarende til at lnstigningen opjusteres i et enkelt r, fr
modellen til at reagere p samme mde som et fald i de udenlandske
priser.
En forgelse af arbejdsstyrken ger umiddelbart arbejdslsheden, men
den medflgende reduktion af lnstigningstakten forger efterhnden
markedsandelene og bringer arbejdslsheden tilbage til sin ligevgt.
Den gede beskftigelse og det strre indkomstgrundlag forbedrer de
offentlige finanser og forger forbrugsmulighederne p langt sigt.
Modellens tilpasningstid afhnger isr af, hvor kraftigt udenrigshandlen reagerer p konkurrenceevnen, og hvor hurtigt lnnen reagerer p
arbejdslsheden. En hurtig tilpasning til ligevgt krver en kraftig
forgelse af udenrigshandlens priselasticitet samt en reduktion af lnligningens koefficient til arbejdslsheden. Koefficienten til arbejdslsheden skal reduceres for at undg, at lnnen overreagerer og skaber
sving, som forsinker tilpasningen.
ADAM er en model af samme type som SMEC, men der er forskel p
nogle af de centrale koefficienter. Fx reagerer SMECs lnligning kraftigere p arbejdslsheden, og der er mere substitution i SMECs produktionsfunktioner, s det tager mindre tid end i ADAM, fr den positive
beskftigelseseffekt af et get offentligt varekb krydser nullinjen.
Mange af ADAMs egenskaber, herunder forskellen mellem det korte og
lange sigt, svarer til, hvad der indgr i et standardpensum i makrokonomi. Ligesom andre anvendte modeller kan ADAM dog ogs producere
resultater, der ikke umiddelbart ligner resultatet af de mere stiliserede
og aggregerede lrebogsmodeller, og som derfor krver en fortolkning.
Elektroniske bilag 253
Elektroniske bilag
Nedenstende er anfrt de modelgruppepapirer, der er henvist til i
bogens kapitler. Papirerne findes p
http://www.dst.dk/TilSalg/ADAM/Dokumentation/Modelgruppepapir
er/Oversigt.aspx
Kapitel 3:
Ny formulering af forbrugssystemet
Egenskaber og estimation af CES-forbrugssystemet
Ligningerne for makroforbruget
Boligligningerne
GRH20110
AIV28910
RBJ10111
RBJ11111
Kapitel 4:
Mere om multivariat analyse af eksporten (II)
New export aggregation and re-estimation
JAO06695
DSI30609
Kapitel 6:
Ny formulering af faktorblokken
Dynamiske identiteter med kdeindeks
Forslag til ny kapitalligninger
Estimation af faktorblokken
GRH10510
GRH02307
GRH08O08
GRH09710
Kapitel 7:
Lnligningen
RBJ20d10
Kapitel 11:
Beskftigelsesgab som outputgab
Multiplikatortabeller
RBJ01311
JNR01312
254 Litteratur
Litteratur
Adelman, I. og F.L. Adelman. 1959. Dynamic Properties of the KleinGoldberger Model, Econometrica.
Arbejdsmarkedskommissionen, Velfrd krver arbejde, kapitel 3,
august 2009.
http://www.amkom.dk/media/22119/velfaerd_kraever_arbejde_web.
pdf
Armington, P. S. 1969. A Theory of Demand for Products Distinguished
by Place of Production. IMF Staff Papers, 16, 1969, pp. 159-78.
Benati, L. 2008. Investegating inflation persistence across monetary
regimes. The Quarterly Journal of Economics, august 2008, pp. 10051060.
Brdsen, G. og R. Nymoen. 2009. Macroeconometric modelling for
policy, i Mills, T. C. og K. Patterson (red.), Palgrave Handbook of
Econometrics Vol. 2, kapitel 17, Palgrave-Macmillan.
Chari, V. V. 2010. Testimony before the
Committee on Science and Technology, U.S. House of Representatives.
http://gop.science.house.gov/Media/hearings/oversight10/july20/Ch
ari.pdf
Currie, D. 1981. Some long run features of dynamic time series models.
The Economic Journal, September 1981, pp. 704-715.
Dam, P. U. (red.), 1996. ADAM, en model af dansk konomi mats 1995.
Danmarks Statistik.
Danmarks Nationalbank, 2003, MONA - en kvartalsmodel af dansk
konomi.
Fukac, M. og A. Pagan, 2010. Structural Macro-Econometric Modelling
in a Policy Environment. Research working papers, The Federal Reserve
Bank of Kansas City.
Garrett, A., K. Lee, M. H. Pesaran og Y. Shin, 2006. Global and National
Macroeconometric Modelling: A Long-Run Structural Approach. Oxford
University Press.
Grinderslev, D. og J. Smidt, 2007. SMEC - Modelbeskrivelse og
modelegenskaber, 2006. De konomiske Rds sekretariat, Arbejdspapir
2007:1.
Hungnes, H., 210. Identifying Structural Breaks in Cointegrated Vector
Autoregressive Models. Oxford Bulletin of Economics and Statistics,
Vol. 72, p. 551-565.
Litteratur 255
Jorgenson, D.W. 1963. Capital Theory and Investment Behavior.

American Economic Review, Vol. 53, p.247-57.
Kongshj Madsen, P. (red.), 1974. Arbejdsmarkedet i ADAM. Rapport
fra modelgruppen, Danmarks Statistik.
Mankiw N. G., 2006. The Macroeconomist as Scientist and Engineer.
Journal of Economic Perspectives, vol. 20(4), pp 29-46.
Miles,D. 1994. Housing, financial markets and the wider economy. John
Wiley,
Muellbauer, J. og R. Lattimore. 1996. The consumption function; A
theoretical and empirical overview. Handbook of applied econometrics,
red. Pesaran H.og M. Wickens, Blackwell.
Nymoen, R. og A. Rdseth. 2003. Explaining unemployment: some
lessons from Nordic wage formation. Labour Economics, vol. 10, pp. 129.
OReily, G. og K. Whelan. 2004. Has Euro-area inflation persistence
changed over time? ECB Working Paper nr. 335.
Pedersen, L. H. og M. Rasmussen 2001. Langsigtsmultiplikatorer i
ADAM og DREAM - en sammenlignende analyse. Nationalkonomisk
Tidsskrift vol. 139 pp. 147-165.
Pedersen, P. J. 1983. Lnudviklingen i Danmark 1911-1976 stabilitet
og specifikation. Nationalkonomisk Tidsskrift vol. 121 pp. 102-129.
Poterba, J. M., 1984. Tax subsidies to owner-occupied housing: An asset
market approach. The Quarterly Journal of Economics, vol. 99 pp. 729752.
Srensen, P. B. og H. J. Whitta-Jacobsen, 2005. Introducing Advanced
Macroeconomics. Mc Graw Hill.
Thomsen, T., 2000. Short cuts to dynamic factor demand modelling,
Journal of Econometrics, vol. 97 pp. 1-23.
Varian, H. R. 1999. Intermediate Microeconomics, A Modern Approach.
W. W. Norton.
Veje, N., 2001. Justeringer i ADAM-modellen i forbindelse med FR2000.
Arbejdspapir nr. 5, Finansministeriet.
256
Temapublikationer fra Danmarks Statistik

2012
ADAM en model af dansk konomi

256 sider, 300 kr., TemaPubl 2012:1
2011
Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet - Kvalitetshndbog

101 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:9
Forskning og udvikling i den offentlige sektor - Kvalitetshndbog
Kvinder & Mnd 2011
91 sider, 100 kr., temaPubl 2011:7
Offentlig forsrgede, 16-64-rige
Offentlig produktion og produktivitet, 2002-2009
General Government Output and Productivity, 2002-2009
Lnstatistik - metode og nye begreber,
Offentlig produktion og produktivitet, 2001-2008
General Government Output and Productivity, 2001-2008
2010
Sm og mellemstore virksomheders adgang til finansiering

48 sider, 55 kr. TemaPubl. 2010:1
2009
Ddelighed og erhverv 1996-2005

95 sider, 100 kr. TemaPubl 2009:4
Greenhouse Gas Emissions from the Danish Economy
70 sider, kun som net-publikation, TemaPubl 2009:3
Arbejdslshed - ny analyse af ledighedsforlb
Productivity and Quality of the Public Sector
67 sider, kun som net-publikation, TemaPubl 2009:1
2008
Turisme - Regionalt, nationalt og internationalt

Brns familier
205 sider, 205 kr. TemaPubl 2008:2
2007
Sundhed og uddannelse. Ny metode i nationalregnskabet

2006
Det nye demografiske danmarkskort

Videre fra grundskolen - de unges uddannelse
257
Forskning og udvikling - nationalregnskabsmssigt sattellitregnskab,
1990-2003.
Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv.
2005
Ddelighed og erhverv 1996-2000, 65 sider. 126 kr.

Familie og arbejdsliv. 34 sider, 74 kr.
Vielser og skilsmisser - brn i skilsmisser. 59 sider, 126 kr.
Privatkonomi og uddannelse. 54 sider. 126 kr.
Overgang til efterln. 52 sider. 126 kr.
Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser.
45 sider. 126 kr.
Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966-2003. 129 sider. 240 kr.
2004
Befolkningens uddannelsesniveau. 47 sider. 122 kr.

De nyuddannede og arbejdsmarkedet. 55 sider. 122 kr.
De ldre og arbejdsmarkedet. 25 sider. 72 kr.
Indvandrerne og arbejdsmarkedet. 2004. 61 sider. 122 kr.
Kn og arbejdsliv. 45 sider. 122 kr.
Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000. 71 sider. 193 kr.
Vandmiljet. 42 sider. 115 kr.
2003
Danske virksomheders samarbejde 2003. 43 sider. 122 kr.

Helbredsproblemer og arbejdsliv. 19 sider. 50 kr.
2002
Brns levevilkr. 2002. 177 sider. 196 kr.

Skove og plantager 2000. 171 sider. 196 kr.
Ls nrmere omtale og bestil publikationerne p
www.dst.dk/boghandel

ADAM - en Model Af Dansk Økonomi

Загружено:

Сведения о документе

Оригинальное название

Авторское право

Доступные форматы

Поделиться этим документом

Поделиться или встроить документ

Параметры публикации

Этот документ был вам полезен?

Это неприемлемый материал?

Авторское право:

Доступные форматы

ADAM - en Model Af Dansk Økonomi

Загружено:

Авторское право:

Доступные форматы

14mm

ADAM - en model af dansk konomi

ADAM - en model af dansk konomi.indd 1

ADAM - en model af dansk konomi

} Mindre end af den anvendte enhed

Danmarks Statistik 2012

Danmarks Statistik, marts 2012

Privat forbrug og boligmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indkomst, opsparingsoverskud og status . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Temapublikationer fra Danmarks Statistik . . . . . . . . . . . . . . . .

ADAMs adfrdsbeskrivende ligninger er estimeret enkeltvis og derefter

Tolkningsopgaven kan bde vedrre modellens langsigtede ligevgt og

Med den foreliggende modelversion er der taget et skridt i retning af at

I alle kapitlerne er det sgt at begrnse brugen af variabelnavne, og alle

ADAMs navngivning er bygget op om en klassebetegnelse, der bestr af

import, Y nationalprodukt eller indkomst, Q beskftigelse, S skat, T

2.1 ADAM i hovedtrk

Det er vigtigt at skelne mellem ADAMs funktionsmde p kort og lang

De centrale trk ved ADAM er opsummeret i nedenstende liste og i et

ADAM beskriver en lille ben konomi med eksogen valutakurs, s

De netop listede punkter vedrrer den standardversion af ADAM, som

... ved at ndre

Fx kan man ved hjlp af kalibrering gre arbejdsstyrken til en faldende

Modellens eksogene variable er i diagrammet sat i kasser med fed rand.

Det offentlige forbrug er som nvnt placeret i diagrammets verste

... men den hjere ln

Der er imidlertid ogs en tendens til, at pvirkningen af BNP dmper

Man kan ogs forbedre de offentlige finanser ved at ge afgiftssatserne.

En ndring af renten pvirker flere modelvariable direkte. For det frste

teindkomst er positiv, og renten sttes op, er rentens indkomsteffekt

Formuefaldet pvirker forbruget negativt, og hvis rentestigningen som

En forgelse af faktorproduktiviteten kan fx best i, at arbejdskraftens

... og p langt sigt

2.2 ADAM og ligevgtsmodellerne

Ikke alle langsigtsegenskaber er tilsvarende ens i de to modeller. Som

En anden formel forskel p de to modeller er, at der ved anvendelse af

DREAM bruges ikke til konjunkturanalyse, s der er ingen grund til at

Det er mere relevant at sammenligne ADAM med den ny-keynesianske

Den frstnvnte forskel vedrrer forventningsdannelsen. De dynamiske

Hvis ADAM fik fremadrettede modelkonsistente forventninger i stedet

Rationalet er, at hvis forventningen er bagudrettet, s den forventede

stigning, baseret p konstant valutakurs, konstant nominel rente og

Man kan opn den samme stabilitet i fremskrivningens realrente ved at

Den anden forskel vedrrer fravret af politiske reaktionsfunktioner i

... men kan undvres

I fravr af en sdan budgetstabiliserende reaktionsfunktion, kan man

Uden reaktionsfunktion styres

Nr der ikke er en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM, hnger det

Den tredje og mske mest ijnefaldende forskel p ADAM og en typisk

ADAM kan bruges

DSGE-modellerne er bevidst gjort sm, da det er nemmere at overskue

2.3 Beregninger p ADAM

Modelberegninger gr typisk ud p at ndre ved n eller flere af modellens

... i forhold til et

Som udgangspunkt for at beregne stdenes effekt er lavet et grundforlb,

2.4 Effekten af at ge det offentlige varekb 1 pct.

Dermed kulminerer faldet i arbejdslsheden. Den lavere arbejdslshed

Effekt p arbejdslsheden, get varekb

ADAM uden lnligning

Den langsigtede arbejdslshedseffekt p nul afspejler, at ADAM p langt

Forskellen p den kortsigtede og langsigtede effekt p arbejdslsheden

Effekt p timelnnen, get varekb

Effekt p offentlig gld, get varekb