mere i termometre og kun i begra 1 juli 1994 Danmark et forbud kviksolvholdige produkter tandplom kraft mod Forbruget af cadmium er ogsd reduceret kraftgt i de senere Det bruges dog stadig i batterier, som til gengeld ofte ind- samles igen, nd de er brugte, Man ved ikke preci kan indta i havets fadekader og kan derfo vets fis, et overvigningsprogram, hyo t hvormeget kviksely og cadmium man uden risiko, Disse tan metaller forekommer ister ende hos de mennesker, de lever af ha Derfor har Danmark og Granland indledt man hyert fjerde a skal analy fF tungmetaller pa alle fadetrin i oaland. ere indholdet Wdekederne 11.5 Hormonforstyrrende stoffer Hormonforstyrrende stoffer er oftest kemiske stolTer i miljoct ie Kanshormon astrogen. Det kart der fungerer som det mandlige konshormon det kan veere stoffer, der har an De fk estrogen el jestosteron effekt de kendte hormonfor- styrrende stoffe strogen effekt Anti-astrogen effekt gue a i fie Sarma De hormonforstyrrende stofler er kemisk meget forskelligs Dee, sto til kroppens: hormonreceptorer ligesom de rigtige kenshormoner (se figur ne har tl Peles, er, at de kan bindes Jen er et stervidhormon, Det kan passere cellemembra- til oste nen og binde sig en-receptoreme i cellens eytoplasma, Derefler passerer astrogen-reveptorkomplekset Kememembra nen og aktiverer et eller flere gener, som derefter star syntese af et protein, der har en specifik virkning pa cellen eller dens omgivelser (se figur 11.7 til venstre. Ostrogenlignende stoffer kan bindes i starre eller mindre tad til ostrogenreceptoreme, hvorved proteinsyntesen ogsit tes, Anti-astrogene stoffer binder sig toreme, men setter ikke nogen proc nreceploreme, si det naturlige astrogen ikke kan binde Til hojre. til dem (se figur De fleste astrogenlignenck stofier har en svaz til reoepto virkning, Til gengzeld er de ikke transportprotein i blode! kan derfor ikke 18. De astrog har dermed en sva som. ostto) bundet tl e' Ostragen bun fil transportpre cr ikke aktivt og bindes til receptorerne, som anende stofter find det ses pit heje mende ostroy rad pa aki Derved kar de cffekt i forhold til naturlige fore form i blodet end det naturligt forekom A en ufotholdsmessig stor den va fe binding til reeeptoren, Tilswarende b wende stoffe if faktisk har dog udviklet for Det kan vaere me vanskeligt at afer ignende nme har en ostrog skellig fekt,n stmetoder, hvoraf te er beskrevel pa nase side.Man kan udtore laboratorieforsog med. bryst kracftceller, som er aihaengige af estrogen. De be- gynder at dele sig uhsemmet, nir der er estrogen Qstrogen medforer desuden veekst af livmoderen hos hunpattedyr, Man kan derfor a mistenkt stof har ostrogen! re, om et yende effekt ved at sive det til unge, ikke konsmodne mus elle terog efterfalgende undersoge en eventuel vackst af livmaderen 3. En tredje metode er at mile dannelsen af blom ‘meproteinet vitel orreder, Produktionen af dette protein er stytet af asirogen (se figur 11.9), Det dannes normalt kun hos hunerreder, men kan ogsi dannes af ha- norreder, hvis de kunstigt fir tifor’ det bunlig keashormon astrogen. Det vil altsi sige, at dannelsen af vitellogenin hos hanfisk kan bruges som et mil for estrogen effekt bide ved forsog i laboratoriet (in vitro), Un vivo). Hv sofler fx i nerheden af et spildevandsudlab, kan man udssete nan vil undersage, om der er ostrogenlignende et antal hanorreder i netbure i ge og derefter bestemme gonadotropiner vitellogenin venkes for at have en hormonforstyr vil vi uddybe nogle a ide effekt, og desuden f de formodiede skadevirkninger pat dyr 11.5.1 PCB PCB (PolyChtorerede Bifenyler) ec en reckke forskellige sto fer, der alle bestir af to fenyl-ringe med et antal Cl-atomer, som det ses pa figur 11.10 overst i PCB-stoflemne er meget stabile - ogsi ved ekstremt hoje tem. : petaturer, De har com brandhaxmmere Biologiens ABc cl fol ct io cl et af de stoffer, der biomagnificeres i fadeksederne, da det |i gesom DDT er svert nedbry bindes til o tei feds, Stotlemne ange fs brug vidt udbr niljoet, sveerte har det vist s joner af cet smi konees PCB kan have stro n effekt, 1 1994 paiviste man, at PCB i laboratorieforso, kunne virke skildpaddezeg, s8 de alle udviklede sig til hunner, uanset temperaturen, Normalt er det nemlig sidan, at skildpaddewg: gene udvikler si ver 26° Cog 1il hunner, hvis temperaturen er undet 26° C. Se igur 11 kis fp 2 2 fercapehanare Taturen mistenkes PCB ogsé for at vere &rsagen til forstyre relser i konsudviklingen hos den amerikanske puma, Nar PCB kan pvirke konsudviklingen hos pumaer, kunne man forestile sig, at noget lignende ville vere tilfeldet hos mennesker, da fceller kraever som neevnt ostro for at kunne dele sig. I et in vitro forsog med brystkrwficel ler har det vist sig, at PCB-molekyler med fi Cl-atomer har cstrogen effekt, hvilket vil sige. at de far brystkreeftcelleme tiundersogelser har vist, at meanesket pavirkes af hor- PCB via faden, Som naeynt bindes at befolkningsgruppet arktiske folk, har e2. 10 monlignende stoffer stofferne tl fedivaey, og det har vist s ¢ fee fisk, som Ix d PCB i kroppe nnesker mi a der spiser man; hajere Koncentration a end andre be folkningsgrupper. Disse Hist anses for at v i en seerlig risikogruppe. 11.5.2 Alkylfenoler Alkylienoler i miljeet dannes ved den mikrobielle nedbry¢: ning al’ APE-stoffer: forkortelse for Alkylphenol-Poly-Et hoxylater, som br rvkke formal plastikprodukter, rengoringsmidler, m 1 andet. APE-stoffeme hat ikke ostrogen du har vist sig at have ostrogen effekt ur 11.12 x som til ingsstof Tekt { sig selv, men det bar nedbrydningsproduktere. Iseer to forskellige alkylfen et drejer sig om oktyl-fenol og nonyl-fenol, og pa f es virkningen af oktyl-fenol pa delingen af brystkraeiceller Beye disse stofler findes udbredt i vandmiljvet, da de Fore kommer i byspildevand og spildevand fra forskellige indu: sitier, Disse stoffer er dog som nae ikke st kraft virkende som ost 18), a ostogen ? hormonbehandling os bore 11.5.3 Plastblodgorere Plastbladgorere er stoffer, der tilswttes plaststoffet PVC, som ellers ville vere hairdt og sprodt Til dette f deri plastindustrien store mengder af falater, som gor plasten blac ‘og ficksibel. De findes i plastfolie, kokkemrodskal legetaj, Der findes mange typer af falater. Ni ‘men andre har en relat sv Sn virkning. gen virkni Grunden tl, at den store anv cer anledning til bekymrin alligevel et, at disse produkter er sa vidt udbredte, men og: De kan der i plastfolie eller plasibeboldere. Og i den sidste ende i men: get fedtoplose of let ende i fedtholdige foxlevarer, der opbevares later er BBP. Det findes war en svag estrogen virkning. Ivbeleegninger Dyreforsoy med BBP har vist, at forsogsdyrene ffir en ne sedkvalitet DEPH sig at have en svag ostrogen virkn Pk mindre sten med ftalater braendes a ftlateme. Ikke alle former for blod plat inc det mest anvenilte Malat, og dette stof har ogsit vist Nar pla ne, uskade- ladgareme ender kus 14 i miljoe i forbreendingsan older de skadell plast- blodgorere. Plasistoflet polyetylen indeholder ikke blodge Fordi det er blodt i 11.5.4 Andre kemikalier Bisfenol-A anvendes i plas, fx i plastfyldninger 1 i epoxy, som bruges til overladebehandling i gulvmaling og lignende, Stoffet har i forsog med regnbueorreder vist sig at dda det kunne sate gang dannelsen af blommeproteinet vitellogenin hos hantfisk (se f gur 11.9), er s som kenserveringsmiiddel i Kosmetik i fodevat Der findes parabener i s& godt som alle budplej produkier. Ni af parabenetne, ix propyl- og butyl-paraben, virknin har en tydelig astrogen Mar agylle fin svin samt nedbrydningsprodukte pildevand, Sidstnaynte skyldes sandsynligyis kvin- nar endog, for nylig pavist estrogentignende stoffer i ra syotetisk ostro- ders massive P-pille-forbrug, hvilket kan spores i urinen 11.5.5 Pavirkning af fostre og konsudvikling De ostrogenlignende sioffer kan, ligesom estrogen, passere rmoderkagen hos gravide kvinder og b at pivirke fostret. Man ers derfor mulighed for igt bekymret for dreagefostrene, Detskyldes, at fostrets konskirtler udviklersig i Hvis 6, ug fostret har et Y-kromosom, alisi hvis det skal blive til en dreng, tudvikler konskirtlerne il testikler, som begynder at danne et mandlige konshormon testosteron. Testosteronet fir fostret {il at udvikle sig i hanlig ret at det udvik ler indre og ydre hanli konsorganer. Hvis der er for meget Okotoksikologi11.5.6 Nedsat szedkvalitet rit, ikke proteinbundet estrogen til stede i fostrets miljo pI lobet af'de seneste 70 ar er der i den industriliserede verder eit tidspunkt, udvikles testiklemne ikke rigtigt. Dermed dan- sket en drastisk forringelse af mends seedkvalitet. I denne p bliver riode er antallet af swedceller pr. mL sed faldet nes der ikke nok testosteron, og fostrets konsudviklin ikke normal se figur 11,14. Antallet al seedceller pe. mL er af stor betydning Pa Y-kromosomet er der et omriide kaldet SRY 1 for TDF-proteinet (testikel-determinerende faktor), der , som for mands frugtbark ko fr fostrets konskirtler til at udvikle sig til testikler, som megs tidligt begynder at danne testosteron, Testosteronet seetier en proc: mn via det Millerske heewstof underteykker an- leggene til de hunlige kensongancr og via andre veckstfaktorer uudvikler de hanlige konsorganer (se fig, 11.13). For yderlig information om konsudviklingen bos fostre henvises til bind 2 foster med 440 1880 1900 1970 1980 1990 2000 > yekromosom + haemning arstal [porate] ur I seater Cider arctic anger am + hypotyse x. hvis han har fet end 5 millioner se nar celler pr ml 2% af alle mend en m edkvalitet pa ca, 20 mio ssedcelle pr. mL eller derunder, 3 (%) ‘dskielse af det Mallerske | [Gegenere: hamstof | | ring af Mallorske gange 082080 saedeeller (x10 pr mi stop for kvindelig negativ feedback. Hypofysens FSH-uds Tester kons: fer Bonde (1998). a falder pa | |_udvikting plads i pungen Suedcelleme dannes i swednor i testiklerne, Produktionen sty C7 Sain 33 Selects mar acme a sceptorprotein, Leveigeelterne i testiklerne dan- | FSHt-receptorer ner det mandlige konshom Sertolicellerne stimul 10n testosteron (se fi -s af det overordnede kenshormon FSH, som dannes af hypotysens forlap, og Leydigcelleme sti | Figur 1.13 Doth under normale orld og under refer dens of 2000, muleres af LH li viking of wtogentignende oer Ome des fra hypofysens forlap. En haj koncen: 138 Biologiens ABcnega feo, Serolcelle seodrer opretnoidelse af den hanlige konskarakler testosteron receptormolekyle ration af testosteron i blodet haemmer LH og FSH ved negativ feedback. Samme vitkning ar astrogen og ostrogenlignende stofler. Det vil alts sige, at hvis en mand udswenes for ostrogenli wende stoffer, kan de ved negativ feedback hemme hans LH og FSH produktion og dermed hans sedeelledannelse (se flgur 11.16 oventor} 11.5.7 Defekter i drengenes konsorganer Der er ogsa sket en fordobling i antallet af nyfedte drenge med rkisme, hwvor testikleme ikke er sunket ned + pungen med hypospadl, hvor urinroret udmun. ndersiden af penis og ikke pa spidsen som normalt udvikling ogsé skyldes de stosteron og det Millerske disse tilstande kan d Bega rettes med en operation, men kryptorkisme kan medfare nedsat fertilitet, 11.5.8 Testikelkraeft ‘Samtidig med nedgangen i sadcelleantal i den industriaiserede verden, har der veeret en voldso Ikraeft (pr. 100.000) tes arstal Det er isso yngre maend i alderen fia 20-35 a, eer rammes a testikelkreit. Den prec af tilflde er ike helt klarlagt, Man regner med, at grunden kan veere den st udbredelse af de astro et, kan disse stoffer medfore lavt indhold af ke hemstof, Dette kan bevirke, at ler i testikleme, der skal blive til sed fer. Som vi ha testosteron og det Ma euere udvikler de sig til C/S-celler (Careinoma In Situ), som er Forstadier tl kret eellet, Dette et illustreret De! figur 11.18 pa neste side vil alist sige, at en mand, der udvikler testikelkre maske i virkeligheden har haft forstadierne til kreficellerne med sig fra fostertilstanden. Og de astrogenlignende stole, der muligyis er arsagen, har han flict fra sin mor, mens han 1 i livmoderen. 11.5.9 Brystkreeft De ostrogene stoffer er mest skadelige for drengefostre og mand. af str pavirke D brystkrent hos k de forskellige estrogenlignende stolTer nde forekomst a inder i den vestlige ur 1 den kunne have noget alle omstzndigheder inde stofter sikkert kun en delat & rklaringer kotoksikologi"Normale forhold \ Sertoll-celler 0g Leycig-celier testosteron + Millersk heemstof lumodne konskimeellor modine konskimesller 8 Ss w Bm Bo ga 0 880 1990 2000 arstal som sene graviditeter, overvegt og alkoholmisbrug spiller en rolle, ligesom arvelige forhold gor sig geeldende. En 1006 vist, at hormontilsked kansk undersogelse har i decem! til kvinder i overgangsalderen er medvirkende arsag til bry krceft, Undersogelsen viste, at antallet afnye brystkraeft cr faldet med! 15 %, formentlig fordi feerre kvinder ta 11.5.10 Kontrol med stofferne Indtil nu har man ikke noget godt ¢ stoffer, der har fe effekter, Man kender ikke menneskets folsomhed over for stoflerne. DDT er som naevnt allerede nu forbudt, Man er serligt bekymret over ik over de forskel- ormonforstyrre 140 Biologiens ABc den udstrakte brug af plastblodgerere som fal smabuen og | hospitalsudstyr som il katetre PA Danmarks Fodevareforsknings atileling for toksikolosi og risikovurdering mener man (2006), at der over 1000 siyr til patienterne, Der findes alternative produkter, men de .e den tolerable nd Fialater er mu forbudt i legetaj il born under 3 fr, og de skal 1 2007. De ma stadig br ges i hospitalsudstyr, 11.6 Kontrol med kemikalier i fremtiden T december 2006 offentliggjorie det ansete engelske lngetids- skrift The Lancet en liste pa 201 industrikemikalier, som er un- der mistanke for at kunne skade borns helbred og for at kunne forirsage skader pa hjern af'de 201 stofler er pa nuyserende tidspunk ielt as udvikling. Kun enkelte undigt undersogt ider bly, kvik 3g stemplet som sygdomsfremkaldende, Det solv, PCB-stolfer og oplosningsmidlet toluen, Der er nu en ny kemikal Joy, kaldet Reach, pa ve) 1 EU, Den blev vediaget i december 2006 og traeder i kr 2007. Hovedprincippet i laven er, a kemikalier, der det mynd ar answaret for at bevise, cr ufar bruges. sme. der skulle bevise, at et stof var fa + flere stoffer skal registreres og vurderes. Der vilblive stillet krav om fx dyref cof kan Iser, fo underso, virksombederne bliver forpligtet til at anvende kemikalier som anvist af deres leverandor: nemtare en sikkerheds- temnativt skal de sel vurdering. Det har der indtil nu ikke veeret krav kemikalir skal erstattes af ufarlige al- temativer. Virksombedere skal foretage en ana- lyse af mulige alternativer. De farligste stoffer skal udskiftes, hvis der findes alternativer, Indt tau har det veeret myndighedeme, der skulle do Okotoksikologi 14