EU: Herfra vor verden gr

Den selvforgabte europiske befolkning m vende sin klagesang til fornyet tro sig selv og hinanden

Rundt om i Europa oplever EU-skeptiske partier i disse r medvind, forstrket af en stigende politikerlede i den
europiske befolkning. Ogs inden for vor egen andedam er billedet at se; DR har pvist, at hver anden dansker har
oplevet politikerlede inden for det seneste r. Er dette et stilstandsbillede af et Europa, som oven p bank-, bolig- og
finanskrise er ved at slikke sine sr? Eller er det udtryk for en vestlig tendens, som drives af en mistroisk befolkning, der
er ved at drukne i rtiers materialistisk overflod og nu fler sig udfordret ligefrem truet af steuropisk arbejdskraft,
afrikanske flygtninge og en buldrende kinesisk konomi?
Men vi skal have t in mente: Velstanden i EU er ikke kommet af sig selv, og den er p ingen mde kommet nr
europiske nationer har ageret sm, selvtilstrkkelig nationer, som har lukket sig om sig selv. Derimod har politisk
samarbejde i EU vret udslagsgivende for muligheder, som vi i dag tager for givet. Det har aldrig vret lettere at handle
med vores europiske naboer, rejse til europiske sevrdigheder eller kommunikere p tvrs af grnser. Men de sidste
to rtiers velstand og overflod har bidraget til en svndyssende fortlling om, at EU er roden til alt ondt.
Vi skal mindre end 100 r tilbage for at pmindes Franco og Mussolinis fascistiske jerngreb og Hitlers uhyrligheder.
Vi har endnu nulevende som kan berette om krigens gru og om hndslaget p aldrig mere 9. april. Langt friskere i
hukommelsen ligger den kolde krigs tnderskrende vbenkaplb, hvor hvert skridt fra stblokken blev fulgt uden at
blinke. Denne historiske tour de force skal minde os om, hvad vi i fllesskab kunne og kan opn. For i glemslen af de
historiske begivenheder, risikerer vi at glemme os selv og hinanden. Vi m huske os selv og hinanden p, at hvor der er
vilje, er der vej. Vi m sl sig i tjret mod denne politikerlede og ikke vende ryggen til dem, der vil de muligheder, som
et EU-samarbejde bibringer. At samarbejde er ikke at lgge bnd p eget nationale potentiale, men derimod forudstning
for at skabe nye og bedre muligheder bde for sig selv og det omkringliggende samfund.

Vi str i disse r overfor kriser, hvis omfang rkker ud over de nationale stater og hvis rdder gr dybere end hvad
nationale politikere kan lse egenhndigt, derfor m vi give vores lovgivere mandat til at lse disse vidtrkkende
problemer. Hvilken rson er der i, at lade partier, som lgger afstand til EU, tage hnd om flles europiske
udfordringer, nr de knap nok kan samarbejde med de vrige partier i de nationale parlamenter? Kriser vil der komme
flere af, derfor m vi ogs lade vores lovgivere varetage det, som de er sat i verden til, nemlig at arbejde for velvilje,
velstand og velfrd.