Roskilde Bank - Dom Af 7 November 2017

B129107I-HJS
UDSKRIFT
AF
STRE LANDSRETS DOMBOG
____________
DOM
Afsagt den 7. november 2017 af stre Landsrets 7. afdeling

(landsdommerne Finn Morten Andersen, Karen Hald og Ib Hounsgaard Trabjerg).
I sagen vedrrende Roskilde Bank

sagerne 7. afd. nr. B-1291-10 og nr. B-1851-10:
-2-
B-1291-10
Finansiel Stabilitet A/S
(tidl. Roskilde Bank A/S)
(advokat Christian Alse)
mod
1) Tidl. bankdirektr Niels Valentin Hansen
(advokat Arvid Andersen, besk.)
2) Tidl. bankdirektr Arne Gotlieb Wilhelmsen
(advokat Jacob Goldschmidt, besk.)
3) Tidl. underdirektr Allan H. Christensen
(advokat Thomas Bgelund Norvold, besk.)
4) Tidl. bestyrelsesformand Peter Mller
(advokat Sren Halling-Overgaard, besk.)
5) Tidl. nstformand for bestyrelsen Niels Erik Qvist Krger
(advokat Thomas Fogt, besk.)
6) Tidl. bestyrelsesmedlem Peter Holm
(advokat Mogens Gaarden, besk.)
7) Tidl. bestyrelsesmedlem Asger Ib Mardahl-Hansen
(advokat Morten Samuelsson, besk.)
8) Tidl. medarbejderreprsentant Ove Flemming Holm
(advokat Asger Tue Pedersen, besk.)
9) Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab
10) Statsaut. revisor Tommy Nrskov Rasmussen
11) Statsaut. revisor Palle Valentin Kubach
(alle ved advokat Georg Lett, advokat Anders Julius Tengvad og advokat Jacob Thomsen)
og
-3-
B-1851-10
1) Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab
2) Statsaut. revisor Tommy Nrskov Rasmussen
3) Statsaut. revisor Palle Valentin Kubach
(alle ved advokat Georg Lett, advokat Anders Julius Tengvad og advokat Jacob Thomsen)
mod
Tidl. bankdirektr Sren Kaare-Andersen
(advokat Sren Juul, besk.)
-4-
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ......................................................................................................................9
2. Pstande .........................................................................................................................9
3. Kort om sagens parter ................................................................................................11
4. Sagsfremstilling ...........................................................................................................13
4.1. Roskilde Banks oprettelse og udvikling ................................................................13
4.2. Roskilde Banks centrale organer og interne regelst............................................13
4.2.1. Bestyrelse ...........................................................................................................13
4.2.2. Direktion og 70-instruks (direktionsinstruks) .................................................18
4.2.3. Lederrd .............................................................................................................23
4.2.4. Kreditudvalg ......................................................................................................24
4.2.5. Kreditpolitik .......................................................................................................25
4.2.6. Bevillingsbefjelser ...........................................................................................26
4.2.7. Ratingsystem ......................................................................................................27
4.3. Roskilde Banks rsrapporter og revisionen af Roskilde Bank ..............................32
4.3.1. Revisionsaftaler, funktionsbeskrivelser og detailinstrukser ..............................33
4.3.2. Hovedtal/ngletal ...............................................................................................39
4.3.3. rsrapporten for 2004 ........................................................................................41
4.3.4. Intern Revisions revisionsprotokol og -rapporter 2005 .....................................42
4.3.5. Ekstern revisions protokollater 2005 .................................................................45
4.3.6. Kvartalsmder 2005 mellem den interne og eksterne revision..........................46
4.3.7. Kvartalsrapporter, halvrs- og rsrapport 2005 .................................................47
4.3.8. Intern Revisions revisionsprotokol og -rapporter 2006 .....................................48
4.3.9. Ekstern revisions protokollater mv. 2006 ..........................................................51
4.3.10. Kvartalsmder mellem den interne og eksterne revision 2006 ......................55
4.3.11. Kvartalsrapporter, halvrs- og rsrapport 2006 .............................................56
4.3.12. Intern Revisions revisionsprotokol og -rapporter 2007 .................................57
4.3.13. Ekstern revisions protokollater 2007 .............................................................61
4.3.15. Kvartalsrapporter, halvrs- og rsrapport 2007 .............................................64
4.3.16. Intern Revisions revisionsprotokol og -rapporter 2008 .................................66
-5-
4.3.17. Ekstern revisions protokollater 2008 .............................................................68

4.3.19. Intern Revision efter Roskilde Banks konomiske sammenbrud ..................69
4.4. Finanstilsynets rolle ...............................................................................................71
4.5. Finanskonstruktioner .............................................................................................79
4.6. Regnskabsrapportering ..........................................................................................79
4.7. Det kronologiske forlb .........................................................................................80
4.7.1. Tiden frem til 2005 ............................................................................................80
4.7.2. 2005 ...................................................................................................................81
4.7.3. 2006 ...................................................................................................................87
4.7.4. 2007 .................................................................................................................100
4.7.5. 2008 frem til Roskilde Banks konomiske sammenbrud ................................122
4.7.6. Tiden efter Roskilde Banks konomiske sammenbrud ...................................144
4.8. Ti konkrete engagementer ...................................................................................150
4.8.1. Capital Group-koncernen .................................................................................151
4.8.2. CenterPlan Gruppen .........................................................................................161
4.8.3. City Development-koncernen ..........................................................................183
4.8.4. Correll-koncernen ............................................................................................189
4.8.5. X.......................................................................................................................201
4.8.6. Juul-Hansen-koncernen ...................................................................................210
4.8.7. Mllegrden-koncernen ...................................................................................227
4.8.8. Nestor Invest-koncernen ..................................................................................246
4.8.9. O2-koncernen og Focus Developments-koncernen .........................................262
4.8.10. Stones Invest-koncernen ..............................................................................281
5. Syn og skn mv. .........................................................................................................301
6. Forklaringer ..............................................................................................................301
7. Procedurer .................................................................................................................302
7.1. Finansiel Stabilitet ...............................................................................................302
7.2. Niels Valentin Hansen .........................................................................................319
7.3. Allan H. Christensen ...........................................................................................324
7.4. Peter Mller .........................................................................................................341
7.5. Niels Erik Qvist Krger .......................................................................................353
7.6. Peter Holm ...........................................................................................................367
-6-
7.7. Asger Ib Mardahl-Hansen ...................................................................................381

7.8. Ove Flemming Holm ...........................................................................................395
7.9. Revisionen ...........................................................................................................404
7.10. Sren Kaare-Andersen .....................................................................................438
7.11. Generelt ............................................................................................................441
8. Landsrettens begrundelse og resultat .....................................................................441

8.1. Indledning ............................................................................................................441
8.1.1. Finansiel Stabilitets proceserklring ...............................................................442
8.1.2. Finansiel Stabilitets sgsmlskompetence .......................................................442
8.2. Ansvarsgrundlaget for ledelsen ...........................................................................443
8.2.1. Allan H. Christensens ansvar ...........................................................................444
8.3. Bankens vkststrategi .........................................................................................446
8.3.1. Indledning ........................................................................................................446
8.3.2. Bankens strategi 2005-2007.............................................................................446
8.3.3. Bankens udlnsvkst 2005-2007.....................................................................447
8.3.4. Ansvaret for bankens strategi ..........................................................................448
8.3.5. Finansiering af vksten ...................................................................................449
8.3.6. Bestrbelser p at sikre banken mod den forgede risiko for tab ...................450
8.3.6.1. Vrdiansttelse af sikkerheder....................................................................450
8.3.6.2. Forhndssalg ................................................................................................451
8.3.6.3. Egenfinansiering ..........................................................................................451
8.3.6.4. Finanskonstruktioner ....................................................................................451
8.3.6.5. Revisionens rolle i forhold til vkststrategien .............................................452
8.3.7. Advarsler fra Finanstilsynet mv. ......................................................................452
8.3.8. Landsrettens vurdering ....................................................................................453
8.4. Bankens organisering, personaleressourcer og procedurer for udln ..................454
8.4.1. Indledning ........................................................................................................454
8.4.2. Bankens organisering - Team Erhverv og Team Kredit ..................................455
8.4.3. Ressourcerne i Team Kredit og Team Erhverv ...............................................457
8.4.4. Bankens kreditorganisation..............................................................................461
8.4.4.1. Retningslinjer for procedurer og udln ........................................................461
8.4.4.2. Forholdet til Fondsrdet og Finanstilsynet ...................................................464
8.5. Bankens kapitalberedskab ...................................................................................466
8.5.1. Indlnsunderskud .............................................................................................466
-7-
8.5.2. Solvens .............................................................................................................467

8.5.2.1. Det indberettede solvensbehov ....................................................................467
8.5.2.2. Bankens faktiske solvens ultimo november 2006 ........................................468
8.5.3. Salg af egne aktier............................................................................................468
8.5.3.1. Oppustning af solvens ved salg af egne aktier .............................................469
8.5.3.2. Finansiering af kunders kb af aktier i Roskilde Bank ................................469
8.5.4. Fejlagtig information til Moodys....................................................................471
8.6. Bankens udln/kreditgivning ...............................................................................471
8.6.1. Bevillingsbefjelser og anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8 ..................472
8.6.1.1. Bankens anvendelse af kreditinstruksens pkt. 2.8 ........................................473
8.6.1.2. Finanstilsynets holdning ..............................................................................475
8.6.1.3. Landsrettens sammenfattende vurdering .....................................................477
8.6.2. Anvendelsen af rammebevillinger ...................................................................478
8.6.3. Fravigelse af bankens retningslinjer ................................................................480
8.6.4. Begrnset risikospredning ...............................................................................481
8.6.5. Anvendelsen af finanskonstruktioner ..............................................................484
8.6.6. Summarisk behandling af engagementer .........................................................485
8.6.7. Mangelfuldt dokumentmateriale i kundemapperne .........................................487
8.6.8. Team Kredits betnkeligheder ved visse engagementer .................................487
8.7. Sammenfatning ....................................................................................................489
8.8. Ti konkrete engagementer ...................................................................................490
8.8.1. Capital Group-koncernen .................................................................................494
8.8.2. CenterPlan Gruppen .........................................................................................497
8.8.3. City Development-koncernen ..........................................................................501
8.8.4. Correll-koncernen ............................................................................................505
8.8.5. X.......................................................................................................................508
8.8.6. Juul-Hansen-koncernen ...................................................................................512
8.8.7. Mllegrden-koncernen ...................................................................................515
8.8.8. Nestor Invest-koncernen ..................................................................................519
8.8.9. O2-koncernen og Focus Developments-koncernen .........................................520
8.8.10. Stones Invest-koncernen ..............................................................................524
8.9. Revisionen ...........................................................................................................528
8.9.1. Indledning ........................................................................................................528
8.9.2. Generelle forhold .............................................................................................528
-8-
8.9.3. Tilrettelggelsen af revisionen i Roskilde Bank .............................................530

8.9.4. Nrmere om ansvarsbedmmelsen .................................................................531
8.9.5. De konkrete forhold fremhvet af Finansiel Stabilitet ....................................533
8.9.5.1. Indledning ....................................................................................................533
8.9.5.2. Dokumentation for revisionsindsatsen .........................................................534
8.9.5.3. Bankens forretningsgange og interne kontroller ..........................................535
8.9.5.4. Intern Revisions forhold ...............................................................................540
8.9.5.5. Overskridelse af en dispensation..................................................................543
8.9.5.6. Engagementsrevision af store engagementer ...............................................544
8.9.5.7. Ledelsesberetninger......................................................................................546
8.9.6. Konklusion .......................................................................................................548
8.10. Finansiel Stabilitets subsidire krav................................................................548
8.10.1. Forlig med Forbrugerombudsmanden vedrrende aktiesalgskampagner ....549
8.10.2. Aktiv Boliginvest .........................................................................................550
8.11. Erstatningskravet mod Sren Kaare-Andersen ................................................551
8.12. Sagsomkostninger ............................................................................................551
Bilag:
Bilag 1 Forklaringer
Bilag 2 Sknserklringer og responsa
-9-
1. Indledning
Sagen mellem Finansiel Stabilitet A/S og Niels Valentin Hansen m.fl. (B 1291-10) er op-
rindeligt anlagt ved Retten i Roskilde den 24. februar 2010 og er ved kendelse af 27. april
2010 henvist til behandling ved stre Landsret i medfr af retsplejelovens 226, stk. 1.
Ernst & Young Danmark A/S, Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Valentin Kubach har
ved adcitationsstvning modtaget i landsretten den 16. juni 2010 inddraget Sren Kaare-
Andersen (B 1851-10).
Ved stre Landsrets kendelse af 9. september 2015 blev sagen mod Arne Gotlieb Wil-
helmsen udskilt til senere afgrelse, jf. herved retsplejelovens 253, stk. 1.
Sagerne drejer sig om, hvorvidt de sagsgte i deres funktioner som direktrer, underdirek-
trer, bestyrelsesmedlemmer og som ekstern revision i den tidligere Roskilde Bank A/S
har handlet ansvarspdragende over for banken i perioden fra 2005 til bankens konomiske
sammenbrud i 2008, og i givet fald om de sagsgtes ansvarspdragende handlinger og und-
ladelser da har pfrt banken et tab, som kan krves erstattet af sagsgeren, Finansiel Sta-
bilitet A/S.
Hovedforhandlingen af sagerne, der sledes omfatter en meget omfattende gennemgang af

bankens virksomhed over tre et halvt r med nedslag p en lang rkke forretningsgange og
konkrete dispositioner, blev pbegyndt den 16. november 2015 og sluttede den 19. juni
2017, hvor sagen blev optaget til dom. Hovedforhandlingen har strakt sig over 112 rets-
dage. Der er anvendt 31 dage til forelggelse fra ekstrakten, som har et omfang svarende
til knapt 30.000 A4-sider. Der er anvendt 22 dage til partsforklaringer, 30 dage til vidne-
forklaringer og 23 dage til procedure. Den resterende tid er anvendt p processuelle sprgs-
ml m.v.
2. Pstande
Sag B-1291-10:
Finansiel Stabilitet har nedlagt endelig pstand om, at de sagsgte in solidum, subsidirt
pro rata og mere subsidirt alternativt tilpligtes at betale 1.000.000.000 kr. med tillg af
renter i henhold til renteloven fra sagens anlg.
- 10 -
Niels Valentin Hansen har endeligt pstet frifindelse, herunder for de vrige sagsgtes
friholdelsespstande.
Allan H. Christensen har endeligt pstet frifindelse, subsidirt frifindelse mod betaling af
et mindre belb. Over for friholdelsespstande fra de vrige sagsgte har Allan H. Chri-
stensen pstet frifindelse. I det omfang Allan H. Christensen mtte blive dmt solidarisk
ansvarlig sammen med n eller flere af de vrige sagsgte, skal den indbyrdes fordeling
blandt disse foretages, sledes at kravet inklusive renter og sagsomkostninger endeligt skal
betales eller i de vsentlige skal betales af de vrige solidarisk dmte sagsgte, subsidirt
nogle af disse.
Peter Mller har endeligt pstet frifindelse, subsidirt frifindelse mod betaling af et min-
dre belb. I tilflde af solidarisk domfldelse med Niels Valentin Hansen og Allan H.
Christensen samt Ernst & Young Danmark A/S, Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Va-
lentin Kubach skal disse in solidum, subsidirt alternativt, i det indbyrdes forhold friholde
Peter Mller for erhvert belb, som han mtte blive plagt at betale til Finansiel Stabilitet,
herunder sagsomkostninger og renter.
Niels Erik Qvist Krger har endeligt pstet frifindelse, subsidirt frifindelse mod betaling
af et mindre belb. I tilflde af solidarisk domfldelse med Niels Valentin Hansen og Al-
lan H. Christensen samt Ernst & Young Danmark A/S, Tommy Nrskov Rasmussen og
Palle Valentin Kubach skal disse in solidum, subsidirt alternativt, i det indbyrdes forhold
friholde Peter Mller for ethvert belb, som han mtte blive plagt at betale til Finansiel
Stabilitet, herunder sagsomkostninger og renter.
Peter Holm har endeligt pstet frifindelse. Niels Valentin Hansen og Allan H. Christensen
samt Ernst & Young Danmark A/S, Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Valentin Ku-
bach skal friholde Peter Holm for ethvert belb, som han mtte blive dmt til at betale, in-
klusive renter og sagsomkostninger. I det omfang Peter Holm mtte blive dmt solidarisk
med en eller flere af de vrige sagsgte, anmodes retten om at foretage en fordeling af et
erstatningsbelb. Over for Allan H. Christensens, Peter Mllers, Niels Erik Qvist Krgers,
Asger Ib Mardahl-Hansens, Ernst & Young Danmark A/S, Tommy Nrskov Rasmussens
og Palle Valentin Kubachs friholdelsespstande psts frifindelse.
- 11 -
Asger Ib Mardahl-Hansen har endeligt pstet frifindelse, subsidirt mod betaling af et

mindre belb. I tilflde af solidarisk domfldelse har han nedlagt pstand om friholdelse i
sin helhed af de meddmte sagsgte. Over for de andre sagsgtes pstande om friholdelse
har han pstet frifindelse.
Ove Flemming Holm har endeligt pstet frifindelse over for svel Finansiel Stabilitets p-
stand som de vrige sagsgtes friholdelsespstande, i begge tilflde med subsidir pstand
om frifindelse for et mindre belb. I det omfang Ove Flemming Holm mtte blive dmt so-
lidarisk ansvarlig sammen med vrige sagsgte, skal den indbyrdes fordeling foretages s-
ledes, at erstatningen endeligt eller i det vsentlige skal betales af de vrige solidarisk
dmte, navnlig Niels Valentin Hansen, Allan H. Christensen, Ernst & Young Danmark
A/S, Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Valentin Kubach, subsidirt nogle af disse.
endeligt pstet frifindelse. Over for de vrige sagsgtes friholdelsespstande har det p-
stet frifindelse. I det omfang landsretten mtte finde Ernst & Young solidarisk ansvarlig
med en eller flere af de vrige sagsgte, skal disse friholde Ernst & Young for det idmte
belb inklusive rente og omkostninger.
Sag B-1851-10:
nedlagt pstand om, at Sren Kaare-Andersen skal friholde Ernst & Young, Tommy Nr-
skov Rasmussen og Palle Valentin Kubach for ethvert belb, de mtte blive dmt til at be-
tale under hovedsagen (sag nr. B-1291-10), herunder renter og omkostninger, dog maksi-
malt 50.000.000 kr.
Sren Kaare-Andersen har pstet frifindelse.
3. Kort om sagens parter

Finansiel Stabilitet A/S, CVR-nr. 30515145 (i det flgende Finansiel Stabilitet) blev stiftet
i oktober 2008 som led i en aftale mellem den danske stat og pengeinstitutsektoren i Dan-
mark (Det Private Beredskab til Afvikling af Ndlidende Banker, Sparekasser og Andels-
kasser, i det flgende Det Private Beredskab) om sikring af den finansielle stabilitet.
- 12 -
Bankvirksomheden drevet i det tidligere Roskilde Bank A/S, CVR-nr. 50020010 (nu Sel-
skabet af 1. september 2008 A/S under konkurs) blev med virkning fra den 25. august 2008
overfrt til Bankaktieselskabet af 24. august 2008, CVR-nr. 31633052 (i det flgende Den
Nye Bank). Samtidig ophrte Roskilde Bank A/S (i det flgende Roskilde Bank) med at
drive bankvirksomhed.
Bankaktieselskabet af 24. august 2008, der kort efter overtagelsen af bankvirksomheden

ndrede navn til Roskilde Bank A/S og i 2011 ndrede navn til FS Finans A/S, er siden
fusioneret med Finansiel Stabilitet med Finansiel Stabilitet som det fortsttende selskab.
Niels Valentin Hansen tiltrdte som direktr i Roskilde Bank den 1. december 1978 og fra-
trdte den 30. april 2007.
Sren Kaare-Andersen tiltrdte som direktr i Roskilde Bank den 1. juli 2007 og fratrdte
den 6. oktober 2008, i forbindelse med at banken anmeldte betalingsstandsning, og han
fortsatte som administrerende direktr i Den Nye Bank.
Allan H. Christensen var ansat som underdirektr i Roskilde Bank med ansvar for kredit
og erhverv. Han tiltrdte som direktr for banken den 1. maj 2004 og blev afskediget den
25. august 2008. Det er et tvistepunkt under sagen, om Allan H. Christensen var en del af
direktionen i Roskilde Bank.
Peter Mller indtrdte i bestyrelsen den 19. april 1991 og var nstformand fra den 14.
marts 1997, indtil han blev udpeget til formand for bestyrelsen den 1. marts 2006. Han ud-
trdte af bestyrelsen den 6. oktober 2008 ved anmeldelsen af betalingsstandsning.
Niels Erik Qvist Krger indtrdte i bestyrelsen den 3. marts 1999 og var nstformand, ind-
til han udtrdte af bestyrelsen den 6. oktober 2008 ved anmeldelsen af betalingsstandsning.
Peter Holm indtrdte i bestyrelsen den 26. februar 1997 ogudtrdte den 6. oktober 2008
ved anmeldelsen af betalingsstandsning.
- 13 -
Asger Ib Mardahl-Hansen indtrdte i bestyrelsen den 1. marts 2006 og udtrdte den 6. ok-
tober 2008 ved anmeldelsen af betalingsstandsning.
Ove Flemming Holm indtrdte i bestyrelsen som medarbejderreprsentant den 26. februar
2003 og udtrdte den 6. oktober 2008 ved anmeldelsen af betalingsstandsning.
Ernst & Young Danmark A/S (i det flgende Ernst & Young) fungerede som Roskilde
Banks eksterne revision fra 2000, herunder fra 2003 som bankens eneste eksterne revisor.
Ernst & Young fratrdte som revisionsselskab den 27. februar 2008.
Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Valentin Kubach har som statsautoriserede revisorer
hos Ernst & Young underskrevet rsrapporterne for Roskilde Bank i perioden 2004-2007.
4. Sagsfremstilling
4.1. Roskilde Banks oprettelse og udvikling
Roskilde Bank A/S, CVR-nr. 50020010, blev stiftet i Roskilde den 17. juli 1884. Ved ban-
kens 100-rs jubilum i 1984 havde banken 151 medarbejdere og 15 filialer i Roskilde og
omegn. Ved rsskiftet 2004/2005 havde banken ca. 400 ansatte fordelt p sine 19 filialer,
ca. 75.000 kunder og ca. 20.000 aktionrer. Den 6. oktober 2008 anmeldte banken be-
talingsstandsning og blev erklret konkurs den 3. marts 2009 p grundlag af egen beg-
ring. Ved bankens sammenbrud i sommeren 2008 havde banken ca. 650 ansatte fordelt p
24 filialkontorer i Nord- og Midtsjlland og Kbenhavn, ca. 90.000 private kunder, ca.
15.000 erhvervskunder og ca. 32.800 aktionrer.
Efter bankens konomiske sammenbrud blev bankvirksomheden med virkning fra 25. au-
gust 2008 overfrt til Bankaktieselskabet af 24. august 2008, CVR-nr. 31633052. Samtidig
ophrte Roskilde Bank med at drive bankvirksomhed.
4.2. Roskilde Banks centrale organer og interne regelst

4.2.1. Bestyrelse
Roskilde Banks bestyrelse bestod den 1. januar 2005 af autoforhandler Jens Winther (for-
mand), selvstndig forretningsdrivende Peter Mller (nstformand), direktr Peter Holm,
advokat Niels Erik Qvist Krger, filialdirektr Ove Holm (medarbejderreprsentant) og
erhvervskonsulent Irene Nielsen (medarbejderreprsentant). Jens Winther udtrdte af be-
- 14 -
styrelsen den 1. marts 2006 og blev erstattet af Asger Ib Mardahl-Hansen. Samtidig blev
Peter Mller konstitueret som formand og Niels Erik Qvist Krger som nstformand. Pri-
mo 2007 udtrdte Irene Nielsen og blev erstattet af Linda Charlotte Larsen.
Roskilde Banks forretningsorden for bestyrelsen indeholdt blandt andet bestemmelser om

konstitution, formand og nstformand, mdeindkaldelse, beslutningsdygtighed, afstem-
ning, tavshedspligt, inhabilitet, aktiebesiddelse, generalforsamling, kreditgivning til nrt-
stende, rsrapportens udarbejdelse, anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Fi-
nanstilsynet samt meddelelse til fondsbrsen.
I henhold til forretningsordenen pkt. 4 skulle dagsordenen som minimum indeholde flgen-
de punkter:
Regnskabsrapportering:
1. Gennemgang og opflgning af bankens perioderegnskaber og lignende,
samt budgetter og eventuelle afvigelser herfra.
2. Gennemgang af bankens likviditet, herunder finansieringsforhold og
pengestrmme.
3. Gennemgang af udvikling i bankens solvensprocent, samt om udviklin-
gen i bankens rente- og valutarisiko.
Gennemgang af forhold i forbindelse med kreditter, mellemvrender, vrdipa-

pirer eller valuta, som har medfrt, eller som kan forudses at ville medfre v-
sentlige tab for banken.
Orientering fra direktionen om bankens virksomhed i den forlbne periode,

herunder opflgning p vsentlige dispositioner samt fastlagte planer.
Behandling af revisionsprotokollens indhold, samt underskrivelse heraf.
Bevilling af ln, kreditter og garantier m.v. i henhold til den til enhver tid gl-
dende 70-instruks. Herunder bemrkninger til skriftlige bevillinger i perio-
den siden sidste bestyrelsesmde.
Eventuelt.
Forelggelse af forhandlingsprotokol med referat til godkendelse og under-

skrift.
Ved en ndring af forretningsordenen den 21. juni 2007 blev ovennvnte pkt. 3 om-
formuleret til: Gennemgang af udvikling i bankens kapital- og solvensforhold
- 15 -
Efter forretningsordenens pkt. 7 skulle formanden srge for, at der frtes en forhandlings-
protokol, hvoraf blandt andet skulle fremg tid og sted for mdet og mdedeltagere samt
dagsorden og referat af de stedfundne forhandlinger og tagne beslutninger. Et bestyrelses-
medlem, en direktr, en ekstern revisor og den interne revisionschef, der ikke var enig i be-
styrelsens beslutning, havde ret til at f sin mening indfrt i protokollen.
Det var bestyrelsen, der i henhold til pkt. 11 ansatte direktrer og intern revisionschef. Af
forretningsordenen pkt. 12 om bankens ledelse fremgik:
12.1 Bestyrelsen og direktionen i forening forestr ledelsen af bankens an-

liggender og skal srge for en forsvarlig organisation af bankens virk-
somhed.
12.2 Bestyrelsens skriftlige retningslinier for bankens vsentligste aktivitets-

omrder fremgr af den til enhver tid gldende paragraf 70-instruks,
hvori blandt andet arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fast-
lgges, herunder hvilke dispositioner som skal besluttes eller godken-
des af bestyrelsen.
12.3 Bestyrelsen kan herudover give direktionen retningslinier og anvisning-

er m.h.t. ledelsen af banken og skal pse
1) at bankens kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til
bankdrift,
2) at bogfringen og formueforvaltningen kontrolleres p en efter ban-
kens forhold tilfredsstillende mde, samt
3) at banken drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik
og god bankpraksis.
12.4 Bestyrelsen skal tage stilling til udviklingen i bankens organisation, s-

som intern revisions- og regnskabsfunktion, Edb-organisation, for-
sikringsforhold, samt retningslinier og forretningsgange. Bestyrelsen
forestr endvidere tilsynet med datterselskabernes forhold.
12.5 Bestyrelsen skal, til brug for udfrelsen af dens hverv, fordre sig alle
forndne oplysninger. Bestyrelsen kan selv eller ved dertil delegerede
medlemmer foretage eller lade foretage eftersyn af bankens bger og
aktivernes tilstedevrelse.
Ved en ndring af forretningsordenen den 21. december 2006 blev der i pkt. 12.3 tilfjet
en bestemmelse om, at bestyrelsen skulle pse, at banken havde de ressourcer, der var
ndvendige for den rette gennemfrelse af dens virksomhed og anvendte disse hensigts-
mssigt. Endvidere blev der ved en ndring af forretningsordenen den 21. juni 2007 indsat
en rkke yderligere punkter med forhold, som bestyrelsen skulle pse, herunder at banken
- 16 -
havde skriftlige forretningsgange p alle vsentlige aktivitetsomrder og fyldestgrende

interne kontrolprocedurer. Derudover skulle der mindst en gang om ret ske godkendelse
af bankens interne proces, metoden og beskrivelsen af de forhold, der indgik ved opgrelse
af den tilstrkkelige basiskapital og solvensbehovet. Bestyrelsen skulle ogs godkende det
opgjorte solvensbehov.
Om rsrapportens udarbejdelse var det i forretningsordenen pkt. 16.1 bestemt, at bestyrel-

sen forud for rsrapportens affattelse gennemgik bankens vsentligste engagementer og
bedmte de for disse stillede sikkerheder samt tog stilling til afskrivninger.
Roskilde Bank afholdt i udgangspunktet bestyrelsesmde en gang om mneden. Forud for

hvert mde modtog bestyrelsesmedlemmerne en dagsorden med bilag, herunder regnskabs-
rapportering, der er omtalt nrmere nedenfor afsnit 4.6, notater og indstillinger fra direk-
tionen samt korrespondance med blandt andre Finanstilsynet mm. Bankens forhandlings-
protokoller var frem til rsskiftet 2007/2008 hndskrevne, kortfattede og ofte uden angivel-
se af mdedeltagerne. Forhandlingsprotokollerne indeholdt ikke en nrmere gengivelse af
drftelserne p mderne, og der er ikke i de i sagen fremlagte forhandlingsprotokoller an-
frt uenigheder.
Bestyrelsen blev ved brev af 24. maj 2005 indkaldt til bestyrelsesmde den 26. maj 2005
med flgende dagsorden:
1. Bevillinger m.v. herunder bemrkninger til skriftlige bevillinger i perio-

den siden sidste bestyrelsesmde samt efterretningslister og overtrks-
lister.
--- oOo ---
2. Regnskabsrapportering for april 2005 flger vedlagt.
3. Kapitalforhold frem til 2009 jf. vedlagte notat.
4. Opflgning p Finanstilsynets besg jf. vedlagte materiale.
5. Den interne revisions ptegning af bankens rsrapport notat vedlagt.
6. Orientering:
6.1. Tilbagebetaling af moms m.v.
6.2. Filialudvikling.
6.3. Fjernservice.
6.4. Nyt kreditkort.
7. Eventuelt.
8. Forelggelse af forhandlingsprotokol med referat til godkendelse og un-
derskrift.
Opdateret Superligaoversigt for 1. kvartal 2005 er vedlagt.

- 17 -
Nste bestyrelsesmde afholdes torsdag 23. juni 2005 kl. 09.30.
Sammen med dagsordenen modtog bestyrelsen 282 siders bilagsmateriale. Forhandlings-

protokollen fra mdet, der var frt i hnden, er illustrativ for en typisk protokol i den om-
handlede periode og havde flgende ordlyd:
Dagsorden: Der henvises til bilagsmappen.

ad. 1: Til bestyrelsen var fremsendt bevillingslisterne 581, 582, 583, 584, 585
samt efterretningsliste 468 og overtrksliste af 12. maj 2005.
Under behandlingen af Autobrsen Roskilde A/S forlod Niels Krger lokalet.
Drftelserne gav ikke anledning til yderligere kommentarer.
ad. 2: Regnskabsrapportering blev gennem og viser et resultat for april mned
31.327 mod budget 14.342 tkr. r til dato er resultatet 136.461 tkr. mod budget
68.425 tkr.
Koncernen r til dato er resultatet for hele koncernen.
Vksten i udlnet er en vsentlig rsag til budgetafvigelsen udln
11.259.212 tkr. mod budget 9.062.302 tkr. svarende til en afvigelse p
2.196.910 tkr.
ad. 3: Prognose for fremtidige kapitalforhold frem til 2009 blev gennemget
udfra det fremsendte materiale. Bestyrelsen godkender hjemtagelse af ansvarlig
kapital p 300 mio. eller mere kroner i Nykredit.
Aktieudvidelse blev drftet og der arbejdes videre med det endelige oplg.
Bestyrelsen bemyndiger direktionen til at optage et stende ln p EURO 180,0
mill. eller mere hos Norddeutsche Landesbank Girozentrale som arrangr p
vilkr og betingelser, jf. udkast til aftale af 29. april 2005 fra samme.
Vicedirektr Arne Wilhelmsen bemyndiges til sammen med arbitragechef Per
Rasmussen p bankens vegne at underskrive de ndvendige dokumenter i den-
ne anledning.
ad. 4: Der var fremsendt materiale som flge af besget fra Finanstilsynet. Ma-
terialet gennemget og drftelserne gav ikke anledning til yderligere bemrk-
ninger.
Relevante papirer godkendt og underskrevet.
ad. 5: Bestyrelsen godkendte at den interne revision underskriver rsregn-
skabet.
ad. 6.1: tilbagebetaling af moms p 10-14 mill. kroner
ad. 6.2: - Team Glostrup starter i nye lokaler den 20. juni 2005
- Team Solrd forventes at flytte i nye lokaler medio august.
- Nye analyser om muligheder hvor vi kan bne nye teams bearbejdes
hele tiden Der arbejdes med Lyngby.
6.3: Orientering om Team Fjernservice strategi er ved at blive planlagt.
6.4: Master Card etableres i samarbejde med lokale pengeinstitutter.
ad. 7: Lars Jensen taler med Edvard Nielsen om at fremtidig dirigentrolle fore-
sls til Peter Schrder.
ad. 8: Referent: Ove Holm.
- 18 -
Efter indstilling fra Sren Kaare-Andersen i november 2007 overgik bestyrelsens forhand-
lingsprotokol til at blive frt elektronisk fra rsskiftet 2007/2008 af bankens chefjurist Ole
Reinholdt. En elektronisk protokol skulle sikre en tidssvarende, ensartet og fyldestgrende
referering af bestyrelsens forhandlinger i overensstemmelse med lovgivningen, bestyrel-
sens forretningsorden og tilsynsmyndighedens forventning.
I relation til dagsordenpunktet om bevilling af ln, kreditter og garantier mv. fremgr det af
forhandlingsprotokollen fra bestyrelsesmde afholdt den 23. maj 2008, at bestyrelsen med-
delte afslag p indstilling til bevilling vedrrende en kreditansgning fra koncernen Oskar
Jensen Holding A/S. Ansgningen var opfrt p bevillingsliste markeret med A. Der er
ikke i sagen andre eksempler p, at bestyrelsen har meddelt afslag p en indstilling til be-
villing.
4.2.2. Direktion og 70-instruks (direktionsinstruks)

Niels Valentin Hansen var registreret som direktr i Roskilde Bank fra den 7. november
1986 frem til den 30. april 2007. Arne Gotlieb Wilhelmsen indtrdte i direktionen den 1.
november 2006 og udtrdte den 24. august 2008. Sren Kaare-Andersen var registreret
som administrerende direktr den 2. juli 2007 og udtrdte af direktionen den 6. oktober
2008, hvorefter Ole Reinholdt var registreret som administrerende direktr fra den 6. okto-
ber 2008 frem til konkursen.
Roskilde Banks direktionsinstruks ( 70-instruks) bestod udover nogle indledende be-

mrkninger om den daglige ledelse (pkt. 1) og rapportering til bestyrelsen (pkt. 6) af fire
instrukser; en kreditinstruks (pkt. 2), en fondsinstruks (pkt. 3), en udlandsinstruks (pkt. 4)
og en likviditetsinstruks (pkt. 5). Den 20. september 2007 blev der tilfjet et nyt pkt. 2 om
kapitaldkning og solvensbehov.
I henhold til de indledende bemrkninger i pkt. 1 varetog direktionen den daglige ledelse
af banken, mens dispositioner af usdvanlig karakter eller strrelse, eller dispositioner som
i vsentligt omfang kunne pvirke opgrelsen af bankens solvens eller likviditet, skulle fo-
relgges bestyrelsen. Dette omfattede blandt andet ndringer i bankens kapitalgrundlag,
strre organisatoriske ndringer i banken, vsentlige ndringer i bankens forretningspoli-
tik, offentliggrelse af oplysninger om bankens virksomhed, kb og salg af fast ejendom,
- 19 -
medmindre handlerne skete med henblik p afvikling/nedbringelse af forud indgede en-

gagementer samt gennemgang og godkendelse af budgetter.
Af instruksens pkt. 6 fremgik, at direktionen hver mned aflagde rapport om udviklingen i

bankens kapitalberedskab og solvensprocent, herunder opgrelse vedrrende basiskapita-
len samt om udviklingen i de beregnede tal for renterisiko og valutarisiko.
Der er i sagen fremlagt en kreditinstruks dateret 25. maj 2004 samt fire senere, reviderede
udgaver heraf.
Kreditinstruksen dateret den 25. maj 2004 fastsatte i udgangspunktet en grnse for direk-
tionens bevillingskompetence p 25 mio. kr. for debitors samlede engagement, der kunne
fraviges i presserende tilflde. Endvidere kunne direktionen bevilge forhjelser af de af
bestyrelsen allerede bevilgede eller godkendte ln p op til 25 %, dog maksimalt 10 mio.
kr. Af kreditinstruksen fremgik blandt andet:
2.1. Direktionen kan bevilge ln, kreditter og garantier af enhver art i henhold
til bankens kreditpolitik, nr debitors samlede engagement, herunder effektive
kautionsforpligtelser, opgjort iht. Lov om finansiel virksomhed 5 stk. l, nr.
16, jf. 145, ikke overstiger 25 mio. kr.
2.5. Direktionen kan endvidere bevilge forhjelser af de af bestyrelsen bevil-

gede eller godkendte ln, kreditter og garantier af enhver art. Den samlede for-
hjelse af det enkelte engagementer m dog ikke overstige 25 % af det af be-
styrelsen bevilgede eller godkendte belb og m hjest udgre 10 mio. kr.
2.6. Direktionens bevillingsret jf. ovenfor forudstter, at det samlede engage-

ment efter fradrag for srlig sikre krav ikke er eller ved bevillingen bringes op
over 25 % af bankens basiskapital (ansvarlige kapital) jf. Lov om finansiel
virksomhed 145, samt at summen af engagementer, som efter fradrag udgr
10 % eller mere af bankens ansvarlige kapital, ikke er eller ved bevillingen
bringes op over 800 % af denne.
2.8. Direktionen kan i presserende tilflde, hvor bestyrelsens godkendelse ikke

kan indhentes, foretage bevillinger, der bringer et engagement op over de i den-
ne instruks nvnte maksimumbelb jf. dog pkt. 2.6. Sdanne bevillinger fore-
lgges p det frste kommende eller det dernst flgende bestyrelsesmde.
- 20 -
Mod sikkerhed i blandt andet indln i Roskilde Bank, danske statsobligationer og real-
kreditobligationer var grnsen i pkt. 2.1 forhjet med den sikrede del af engagementet, dog
hjest med 25 mio. kr.
Endvidere kunne direktionen uanset bestemmelsen i pkt. 2.1 bevilge byggeln til par-
celhuse til bygherrens eget brug, samt midlertidig finansiering i forbindelse med kb og
salg af egen bolig med et belb p indtil 5 mio. kr. Tilsvarende gjaldt al midlertidig finan-
siering i forbindelse med konvertering samt ny- eller omprioritering af fast ejendom og
eventuel garantistillelse for realkreditln, der stilles i forlngelse heraf.
I henhold til kreditinstruksens pkt. 2.11-2.13 skulle en fortegnelse over alle de af direk-
tionen foretagne bevillinger mm. over 4 mio. kr. tilstilles bestyrelsen med nrmere aftalte
intervaller eller forelgges bestyrelsen p frstkommende bestyrelsesmde. Endvidere
skulle alle ubevilgede overtrk over 1 mio. kr. forelgges bestyrelsen til efterretning en
gang om mneden, og alle engagementer omfattet af lov om finansiel virksomhed 78,
stk. 1 og 4, skulle minimum n gang halvrligt forelgges for bestyrelsen til bevilling eller
orientering. Endelig skulle alle engagementer over 25 mio. kr., som bonitetsmssigt var
klassificeret 30 eller 41, minimum n gang halvrligt forelgges for bestyrelsen til bevil-
ling eller orientering, samt alle engagementer over 25 mio. kr. som bonitetsmssigt var
klassificeret 10 eller 20 forelgges bestyrelsen til bevilling eller orientering minimum n
gang rligt. Orienteringen skulle i disse situationer ske ved forelggelse af hovedtal for
engagementerne.
I en let revideret udgave af kreditinstruksen, dateret 2. juni 2005, var der blandt andet tilf-
jet en frist p otte uger i pkt. 2.8, der herefter havde flgende ordlyd:
2.8. Direktionen kan i presserende tilflde, hvor bestyrelsens godkendelse ik-

ke kan indhentes, foretage bevillinger, der bringer et engagement op over de i
denne instruks nvnte maksimumbelb jf. dog pkt. 2.6. Sdanne bevillinger fo-
relgges p det frste kommende eller det dernst flgende bestyrelsesmde
dog senest 8 uger efter overskridelsen
Efter indstilling fra kreditudvalget blev der p et bestyrelsesmde den 21. december 2006
vedtaget en rkke ndringer i kreditinstruksen. Intentionen var at reducere det administra-
tive arbejde i banken, herunder ikke mindst i Team Kredit. I den reviderede udgave, der er
- 21 -
dateret 15. januar 2007, blev direktionens generelle bevillingsgrnse p 25 mio. kr. i pkt.
2.1 ndret til flgende grnser:

Bevillingsgrnse
Branchegruppe mio. kr.
Privatkunder 10
Liberale erhverv 10
Landbrug 25
Handel og transport 25
vrige erhverv 25
Fremstilling 35
Bygge og anlg 50
Kredit m.v. 50
Anlgsfinansiering ejendomme 150
Projektfinansiering ejendomme 225

I kreditudvalgets indstilling var endvidere foreslet en grnse p 75 mio. kr. pr. enkeltsag,
men denne belbsbegrnsning fremgik ikke af den reviderede 70-instruks, der blev fore-
lagt og vedtaget af bestyrelsen.
I den reviderede instruks pkt. 2.2 var belbsgrnsen p 25 mio. kr. forhjet til 75 mio. kr.,
og i pkt. 2.5 var belbsgrnsen p 10 mio. kr. endvidere forhjet til 75 mio. kr. Tilsvaren-
de var belbsgrnserne i pkt. 2.11-2.13 om forelggelse for bestyrelsen forhjet, herunder
vedrrende ubevilgede overtrk, der var forhjet fra 1 mio. kr. til 5 mio. kr. Endelig var
forelggelsen for bestyrelsen af engagementer over 25 mio. kr., der var klassificeret 10,
20, 30 eller 41, erstattet af en bestemmelse om, at bestyrelsen til hvert bestyrelsesmde
skulle modtage flgende materiale om branchegrupperne nu anfrt i pkt. 2.1:
En specifikation af hvilke brancher gruppen indeholder

En oversigt over engagementer dkkende ca. 50 % af Engagementsmassen
indenfor branchegruppen
En risiko/indtjeningsanalyse af branchegruppen baseret p en udlnsforde-
ling p ratings, OEI, nedskrivning og indtjening
Bankens eksponering i branchegruppen
Kreditudvalgets vurdering af branchegruppen og dens forventede
udvikling
P et bestyrelsesmde den 21. juni 2007 blev der vedtaget en rkke ndringer i bankens
70-instruks, idet der blandt andet blev indsat et nyt punkt 2 om kapitaldkning og solvens-
- 22 -
behov. Kreditinstruksen, der som flge heraf var flyttet til punkt 3, indeholdt to ndringer;
I pkt. 3.1 (dvs. tidligere pkt. 2.1) var der indledningsvis tilfjet, at bestyrelse og direktion
skulle sikre at bankens bevillingsproces var betryggende. Endvidere var der i pkt. 3.16 ind-
sat en ny bestemmelse med flgende ordlyd:
Direktionen skal sikre at banken har passende procedurer til kontrol af at kre-
ditpolitikken efterleves af bankens medarbejdere. Direktionen skal sikre, at
kreditpolitikken kendes af alle relevante medarbejdere. Det skal sikres, at kre-
ditorganisationens opbygning indrettes sledes, at der er klar definerede an-
svars- og arbejdsomrder, sledes at udfrelse af opgaver adskilles fra kontrol-
len af samme.
Efter indstilling fra Kreditudvalget blev der p et bestyrelsesmde den 20. september 2007
p ny vedtaget ndringer i kreditinstruksen. Intentionen var igen at reducere det admini-
strative arbejde i banken. Af Kreditudvalgets indstilling fremgik, at direktionens gldende
bevillingsret indeholdt en begrnsning p 75 mio. kr. pr. enkeltsag, hvilket blev foreslet
opretholdt. Belbsbegrnsningen fremgik dog ikke af den reviderede kreditinstruks, der
blev forelagt og vedtaget af bestyrelsen.
I den reviderede kreditinstruks pkt. 3.1 var de tidligere indfrte branchespecifikke bevil-
lingsgrnser i store trk forladt igen og erstattet med en generel bevillingsgrnse for di-
rektionen p 50 mio. kr. for debitors samlede engagement, dog sledes at der for engage-
menter som hovedsageligt vedrrte anlgsfinansiering af ejendomme og for engagementer
der hovedsageligt vedrrte projektfinansiering af ejendomme gjaldt forhjede bevillings-
grnser p 150 mio. kr. henholdsvis 225 mio. kr. Endvidere var der i den reviderede kre-
ditinstruks pkt. 3.13 ikke lngere et krav om, at bestyrelsen til hvert bestyrelsesmde skul-
le orienteres om branchegrupperne nvnt ovenfor. Det skulle blot ske lbende.
I en i sagen fremlagt udgave af kreditinstruksen, dateret den 24. september 2007, er der i
forbindelse med de forhjede bevillingsgrnser i pkt. 3.1 tilfjet i kantet parentes, at de
forhjede grnser i praksis blev administreret sledes, at alle enkeltbevillinger p mere end
75 mio. kr. blev indstillet til bevilling i bestyrelsen/kreditudvalget.
I et notat ligeledes dateret 24. september 2007 var der fastsat nrmere retningslinjer for
overtrksindberetningen til bestyrelsen i henhold til kreditinstruksen. Iflge notatet skulle
overtrkkets strrelse opgres p engagementet/koncernbasis, og overtrkslisterne skulle
- 23 -
indeholde korte bemrkninger p 3-4 linjer om rsagen til overtrkket, hvornr overtrk-
ket forventedes indfriet, og hvad der muliggjorde inddkningen.
4.2.3. Lederrd
Iflge forretningsordenen bestod lederrdet primo 2005 af bankdirektr Niels Valentin
Hansen, vicedirektr Arne Wilhelmsen, underdirektr Klaus W. Bjerregaard, underdirektr
Stig Bo Jensen og underdirektr Allan H. Christensen. I lbet af forret 2005 gik Klaus W.
Bjerregaard p pension og blev erstattet af underdirektr Flemming B. Nielsen.
I henhold til forretningsordenens pkt. 3 skulle der afholdes lederrdsmder to gange om

ugen med deltagelse af Niels Valentin Hansen, Arne Wilhelmsen og Klaus W. Bjerregaard,
mens de to vrige medlemmer kun deltog i udvidede og ekstraordinre lederrdsmder,
der blev afholdt efter behov.
Allan H. Christensen deltog helt eller delvist i ni henholdsvis syv mder i 2005 henholds-
vis 2006, svarende til ca. 10 % af mderne. I 2007 deltog Allan H. Christensen i 32 mder,
svarende til 42 % af mderne.
Efter Niels Valentin Hansens pensionering og Sren Kaare-Andersens tiltrden som ad-
ministrerende direktr den 1. juli 2007, indtrdte Sren Kaare-Andersen i lederrdet, og i
januar 2008 udtrdte Allan H. Christensen og blev erstattet af underdirektr Sren Eng-
gaard. I samme forbindelse blev det bestemt, at chefjurist Ole Reinholdt fremover skulle
deltage i mderne som sekretr for rdet med udtaleret og -pligt, og at der skulle udarbej-
des og udsendes beslutningsreferat.
P et bestyrelsesmde den 23. maj 2008 blev det besluttet at ndre og udvide bankens le-
derrd pr. 2. juni 2008, s det herefter bestod af direktionen og lederne af bankens linje- og
stabsfunktioner samt Funktionsforum. Formlet var at sikre, at bankens strategiske og tak-
tiske udvikling blev koordineret p tvrs af organisationen. Lederrdet skiftede samtidig
navn til ledergruppen.
Det var lederrdets opgave at ppege, drfte og tage stilling til problemstillinger af betyd-
ning for Roskilde Banks daglige virke og fremtid. Formlet med mderne var iflge forret-
ningsordenens pkt. 4 blandt andet at informere mundtligt om aktuelle forhold svel inden
- 24 -
for som uden for det enkelte medlems ansvarsomrde, at trffe beslutninger og udstikke
retningslinjer vedrrende politiske forhold og vsentlige problemstillinger i relation til
bankens daglige drift samt at udstikke ml og retningslinjer for bankens langsigtede udvik-
ling, herunder formulering af udviklingsprojekter.
4.2.4. Kreditudvalg
Roskilde Banks kreditudvalg bestod i 2005-2008 af underdirektr Allan H. Christensen,
kreditchef Knud Nielsen og kreditchefens stedfortrder Per Hjgaard Andersen. Ved un-
derdirektrens ferie og lngere fravr i vrigt indtrdte bankdirektren eller vicedirekt-
ren i hans sted.
Forretningsordenen for kreditudvalget af 31. august 2004 indeholdt blandt andet bestem-
melser om mdedeltagere og -aktivitet, mdernes forml, kreditudvalgets bevillingsbef-
jelse og stillingtagen, rapportering til bestyrelsen, strre ubevilgede overtrk og strre en-
gagementer samt bestemmelser om hensttelser, afviklingsejendomme og kredithringer.
Formlet med udvalgets mder var at gennemg og tage stilling til lneansgninger, som
man modtog fra Team Kredit. Derudover udstedte kreditudvalget bevillingsbefjelser til
koncernens medarbejdere. Kreditudvalgets egen bevillingsbefjelse svarede til direktion-
ens bevillingsbefjelse som fastsat i kreditinstruksen, se herom nedenfor afsnit 4.2.2. Kre-
ditudvalget var i henhold til pkt. 5.1. beslutningsdygtigt, nr underdirektren, bankdirek-
tren eller vicedirektren var til stede. Af pkt. 5.2 fremgik:
Er de i punkt 5.1. nvnte personer ikke til stede, er det resterende Kreditud-
valg beslutningsdygtig gennem udvelse af punkterne 2.1.til 2.7. i den til en-
hver tid gldende kreditinstruks.
Endvidere var det i punkt 5.2.1 bestemt:
I tilflde af fravr kan det resterende Kreditudvalg i presserende tilflde fo-

retage bevilling efter punkt 2.8 i kreditinstruksen, jvf. dog dennes punkt 2.6.
Tilsvarende glder punkt 2.10 i kreditinstruksen. Underdirektren skal snarest
muligt orienteres om sdanne bevillinger.
Ved en ndring af forretningsordenen den 26. maj 2005 udgik pkt. 5.2.1, men der i pkt. 5.2
blev indsat ordene i forening:
- 25 -
Er de i punkt 5.1. nvnte personer ikke til stede, er det resterende kreditud-
valg i forening beslutningsdygtig gennem udvelse af punkterne 2.1. til 2.10. i
den til enhver tid gldende Kreditinstruks.
Ved en senere ndring af 17. august 2007 blev pkt. 5.2.1 genindsat og ordene i forening
i pkt. 5.2 udgik.
Kreditudvalget skulle mdes med bankdirektren en gang ugentligt. Formlet var at orien-
tere direktren om udvalgets arbejde i den forgangne uge samt at drfte generelle og speci-
fikke forhold inden for kreditomrdet. Endvidere skulle Team Kredit dagligt sende kopi af
lneansgninger til direktren.
Kreditudvalget havde endvidere ansvaret for at gennemg Team Kredits oplg vedrrende
bevillinger, alle ubevilgede overtrk, strre engagementer og engagementer omfattet 78 i
lov om finansiel virksomhed, hensttelser og afviklingsejendomme for bestyrelsen med
nrmere fastsatte tidsintervaller.
Endelig skulle kreditudvalget tilrettelgge og deltage i hringer med samtlige kundeteams

og Team Kredit (kredithring/teamhring), med det forml at f en orientering om teame-
nes vigtigste kunder samt at vurdere og drfte strre engagementer og problematiske enga-
gementer. Der er i sagen fremlagt t referat af en kredithring foretaget den 28. april 2008.
4.2.5. Kreditpolitik
Roskilde Banks kreditpolitik, der senest var udarbejdet i oktober 2004, var ganske omfat-
tende og var delt op i en generel politik og uddybende politikker for erhvervskundemarked,
retailmarked (private kunder og sm selvstndige erhvervsdrivende) samt det finansielle
marked. Kreditpolitikken var formuleret ud fra bankens konstateringer og holdninger, der
mundede ud i en rkke udsagn om, hvad banken ville eller nskede, og hvad banken ikke
ville.
Kreditpolitikken indeholdt nogle generelle betragtninger om, hvilke elementer der skulle
indg i vurderingen af en kunde, krav til forholdet mellem risiko og konomisk indsigt,
krav til intern beslutningsgrundlag og registrering, spredning af udln, tabsrisici og opflg-
ning p engagementer. Under politikkerne for de enkelte kundegrupper var der en nrmere
- 26 -
beskrivelse af de karakteristika, der ikke i fuldt omfang var dkket af den generelle politik.
Om erhvervsmarkedet var blandt andet anfrt, at banken lagde vgt p, at banken havde
tilstrkkeligt kendskab til kunden; ikke blot til de konomiske forhold, men til alle vsent-
lige forhold i virksomheden som f.eks. branche, forretningskoncept og ledelse samt virk-
somhedens overlevelsesmulighed. Specielt vedrrende byggeprojekter lagde banken vgt
p kompetence og konomi hos svel bygherre som bygmester, samt at banken var ude af
projektet igen inden for en relativ snver tidshorisont; medmindre ganske srlige forhold
talte for det, burde en projektfinansiering ikke strkke sig ud over to r fra grund- eller
ejendomskbet. Ved anlgsfinansiering lagde banken vgt p ejendommens beliggenhed
og likviditet samt investorernes konomi. Endvidere tilkendegav politikken holdninger til
blandt andet lnesyndikering, indsamling og registrering af information, kautioner og fac-
toringkreditter.
Bankens kreditpolitik blev efter kritik fra Finanstilsynet forelagt og godkendt af bankens
bestyrelse i maj 2005.
Udover kreditpolitikken havde banken udarbejdet en rkke vejledninger og forretnings-

gange, herunder forretningsgang for beslutningsgrundlag i forbindelse med bevilling, for-
retningsgang for lbende overvgning af og opflgning p engagementer, forretningsgang
for indberetning af kunder med svaghedstegn, vejledning for kreditprocessen, vejledning i
vrdiansttelse af sikkerheder, vejledning for finansiering af boliger i Sverige, vejledning
i finansiering af investeringsejendomme, vejledning i klassificering af erhvervsengagemen-
ter, vejledning om opgrelse og indberetning af store engagementer m.m. De af banken ud-
arbejdede vejledninger og forretningsgange er ikke nrmere gennemget for landsretten.
4.2.6. Bevillingsbefjelser
Direktionens bevillingsbefjelse blev fastlagt i 70-instruksen, jf. ovenfor, afsnit 4.2.2.
I henhold til forretningsordenen for kreditudvalget, jf. ovenfor, afsnit 4.2.4, svarede kredit-
udvalgets bevillingsbefjelse til direktionens bevillingsbefjelse efter 70-instruksen.
Kreditudvalget udstedte bevillingsbefjelser til koncernens medarbejdere efter indstilling

fra nrmeste chef. Iflge bankens vejledning for kreditprocessen frte Team Kredit en
oversigt over alle udstedte bevillingsbefjelser. I et skema dateret 17. november
- 27 -
2004/KEN var anfrt, hvilke bevillingsbefjelser forskellige medarbejdergrupper samt

kreditudvalget havde. Af skemaet fremgr blandt andet, at teamledere havde en bevillings-
befjelse p 2 mio. kr. med tilsvarende blanco element, og at kreditkonsulenter havde en
bevillingsbefjelse p mellem 3-5 mio. kr. med tilsvarende blanco element. I skemaet er
anfrt, at kreditudvalgets bevillingsbefjelse var 7 mio. kr. Der er under sagen ikke frem-
lagt senere udgaver af skemaet med oversigt over bevillingsbefjelser.
4.2.7. Ratingsystem
I et dokument dateret 1. oktober 2004 med overskriften Klassificering af erhvervsengage-
menter var Roskilde Banks klassifikation af erhvervsengagementer sammenstillet med Fi-
nanstilsynets karaktersystem. Af dokumentet fremgr flgende:
Objektiv Subjektiv klassifikation

klassifikation 1 2 3 4 5 6
0 1 2 3 4 5 6
1 11 12 13 14 15 16
2 21 22 23 24 25 26
3 31 32 33 34 35 36
4 41 42 43 44 45 46
5 51 52 53 54 55 56
Klassifikations-
gruppe: 1 2 3 4
Karakterer: Objektiv karakter Subjektiv karakter

Faststtes p grundlag af regn- Kundeansvarliges vurdering af virk-
skab. (1. ciffer) somhed/ledelse
0 Ej klassificeret Ej klassificeret
1 Suvernt regnskab Det utvivlsomt gode engagement
2 Godt regnskab Det gode engagement
3 Acceptabelt regnskab Vedligeholdelsesengagement
4 Utilfredsstillende engagement Det svage engagement
5 Uacceptabelt engagement Hensttelsesengagement (A)
6 Anvendes ikke Hensttelsesengagement (B)
- 28 -
Finanstilsynets karaktersystem Svarer til

klassifikationsgruppe
Karakter Beskrivelse
3 Utvivlsomt gode engagementer 1
2a Middelgode engagementer 1-2
2b Svage engagementer uden henst-
2-3
telsesbehov
1a Hensttelsesengagementer hvor
4
hensttelsen er tilstrkkelig
1b Hensttelsesengagementer hvor
4
hensttelsen overvejes forhjet
0a Tabsengagement hvor hensttelsen
4
dkker tabet
0b Tabsengagement hvor yderligere
4
hensttelse kan blive aktuel
For at sikre en s ensartet klassificering som muligt udarbejdede Roskilde Bank pr. 23. au-
gust 2005 flles retningslinjer for klassificering af erhvervsengagementer. Af retnings-
linjerne fremgik, at alle enkeltkunder med et erhvervsengagement p 500.000 kr. og der-
over skulle klassificeres. Hvor der var tale om en koncern, skulle de enkelte selskaber klas-
sificeres. Klassifikationen skulle opns ved hjlp af nogle objektive observationer (regn-
skab) og en subjektiv (kunderdgiver) vurdering af det enkelte selskab. I notatet var der re-
degjort for de objektive mlvariabler og subjektive forhold, herunder ledelse, branche, stra-
tegiske og konomiske ml mv., der skulle anvendes ved vurderingen af engagementet.
Engagementerne skulle placeres i flgende klassifikationer:
Objektiv Subjektiv klassifikation

klassifikation 1 2 3 4 5
0 01 02 03 04 05
1 11 12 13 14 15
2 21 22 23 24 25
3 31 32 33 34 35
4 41 42 43 44 45
- 29 -
5 51 52 53 54 55
Klassifikations-
gruppe: 10 20 30 41 40 35
Karakterer Objektiv karakter 1. ciffer

Faststtes p grundlag af regnskab
0 Regnskab foreligger ikke

1 Suvernt regnskab
2 Godt regnskab
3 Acceptabelt regnskab
4 Utilfredsstillende engagement
5 Uacceptabelt engagement
Karakterer Subjektiv karakter 2. ciffer

Vurdering af virksomhed/ledelse
1 Det utvivlsomt gode engagement

2 Det gode engagement
3 Vedligeholdelsesengagement
4 Det svage engagement
5 Nedskrivningsengagement
Klassifikationerne var sammenstillet med Finanstilsynets karaktersystem som flger:
Finanstilsynets karaktersystem Svarer til

klassifikationsgruppe
Karakter Beskrivelse
Nyt engagement regnskab fore-
35
ligger ikke
3 Utvivlsomt gode engagementer 10
2a Middelgode engagementer 20-30
2b Svage engagementer uden ned-
41
skrivningsbehov
1a Nedskrivningsengagementer hvor
40
nedskrivning er tilstrkkelig
- 30 -
1b Nedskrivningsengagementer hvor
40
nedskrivning overvejes forhjet
0a Tabsengagement hvor nedskrivning
40
dkker tabet
0b Tabsengagement hvor yderligere
40
nedskrivning kan blive aktuel
Roskilde Bank indfrte et nyt ratingsystem, der blev beskrevet i et internt notat, dateret 5.
juni 2007. Notatet fastlagde en rkke principper og kriterier for rating af bankens privat-
og erhvervskunder. Det fremgik af notatet, at alle engagementer skulle rates, svel nye
kunder som eksisterende kunder uden rating.
Bankens nye ratingsystem omfattede tre modeller:
Model 1. Rating af nye erhvervskunder, hvor der ikke forel regnskabsmateriale, var base-
ret p en subjektiv vurdering af kunden. For disse kunder anvendtes rating 200 (det strke
engagement), rating 300 (det gode engagement) og 400 (vedligeholdelsesengagementet).
Af notatet fremgik, at hvis engagementet ikke kunne rates minimum 400, burde det ikke
bevilges.
Model 2. Rating af nye og eksisterende kunder, hvor der forel regnskabsmateriale, var
udelukkende baseret p finansielle faktorer ud fra et rsregnskab. Ud fra blandt andet kun-
dens soliditetsgrad, afkastningsgrad, likviditetsgrad, overskudsgrad mv., blev kunden til-
delt et antal point, der mundede ud i flgende ratinger:
100 Virksomheder med hjest kreditvrdighed og srdeles god evne til at imde-
komme aktuelle betalingsforpligtelser.
200 Virksomheder med hj kreditvrdighed og god evne til at imdekomme aktuelle
betalingsforpligtelser.
300 Virksomheder med rimelig kreditvrdig og har tilstrkkelig evne til at imde-
komme aktuelle betalingsforpligtelser.
400 Virksomheder som er kreditvrdige og har evne til at imdekomme aktuelle beta-
lingsforpligtelser.
- 31 -
500 Virksomheder med ringe kreditvrdighed og der ofte alene ydes kredit mod sik-
kerhed. Virksomhedens evne til at imdekomme aktuelle betalingsforpligtelser be-
dmmes som ringe. Ved at yde kredit til 500 ratede virksomheder lber man en be-
tydelig kreditrisiko.
600 Virksomheder med svag/ingen kreditvrdighed og hvor kreditgivning frardes.
Virksomhedens evne til at imdekomme aktuelle betalingsforpligtelser vurderes
som svag. Ved at yde kredit til 600 ratede virksomheder lber man en meget hj
kreditrisiko. Disse kunder indberettes rligt til Finanstilsynet som svage kunder.
700 Virksomheder som opfylder kriterierne for OEI registrering (se vejledning), men
hvor det ikke sknnes ndvendigt at foretage nedskrivning/hensttelse til imde-
gelse af tab.
800 Virksomheder som opfylder kriterierne for OEI og hvor der er foretaget individuel
nedskrivning/hensttelse til tab.
Model 3. Rating af projektfinansieringskunder skete ud fra, om visse krav vedrrende pro-

jektet var opfyldt sammen med en subjektiv vurdering. Endvidere kunne en projektrating
maksimalt glde 24 mneder, hvorefter kunden skulle rates efter model 2.
Projektfinansieringskunder blev ratet med udgangspunkt i rating 601. Oprykning til rating
501 forudsatte, at banken enten skulle vre afdkket ved fuld pant i ejendommen, eller at
banken havde en enekreditorlignende status i selskabet ("Finanskonstruktion"). Kunden
kunne rates endnu hjere, hvis vsentlige risici ved projektet var afdkket, herunder sr-
ligt ved forsalg. Udgjorde forsalget mere end 75 %, herunder ubetinget tilbud om kredit-
foreningsbelning, blev projektet altid ratet 201. Hvis forsalget ikke oversteg 75 %, kunne
projektet rates op fra rating 501 for hvert af flgende punkter, der var opfyldt; Kaution af
moderselskab eller indehaver, forsalg udgjorde minimum 60 %, egenfinansiering p mini-
mum 20 % samt forventet fortjeneste udgjorde minimum 20 %.
De enkelte ratinger var i notatet beskrevet sledes:
Rating Beskrivelse
201 Projekt med hjest sikkerhed (Ejerpantebrev/"Finanskonstruktion" og forsalg
p 75 %).
301 Projekt med hj sikkerhed.
- 32 -
401 Projekt med rimelig sikkerhed.

501 Projekt med ringe sikkerhed (Ejerpantebrev eller "Finanskonstruktion").
601 Projekt med svag/ingen sikkerhed.
4.3. Roskilde Banks rsrapporter og revisionen af Roskilde Bank

Revisionen af Roskilde Bank som finansiel virksomhed var reguleret i blandt andet lov om
finansiel virksomhed og bekendtgrelse om revisionens gennemfrelse i finansielle virk-
somheder m.v. samt finansielle koncerner. Derudover var der fastsat en rkke revisions-
standarder og udarbejdet revisionsvejledninger af FSRs revisionstekniske udvalg.
I henhold til bekendtgrelse om revisionens gennemfrelse i finansielle virksomheder m.v.

samt finansielle koncerner skulle Roskilde Bank have en intern revision, jf. blandt andet
dagldende bekendtgrelse nr. 1324 af 14. december 2004 23. Bankens interne revision
blev ledet af Inger Pedersen, der var statsautoriseret revisor med deponeret beskikkelse,
frem til den 31. januar 2007, hvor revisionschef Birgit Schledermann, der var registreret
revisor, indtrdte som ny intern revisionschef.
Ekstern revision af Roskilde Bank blev for regnskabsrene 2005-2007 forestet af Ernst &
Young. I regnskabsret 2008 blev Ernst & Young aflst af KPMG. Ernst & Young havde
afgivet indledningsprotokollat (tiltrdelsesprotokollat) sammen med revisionsprotokollatet
for 1999 den 11. februar 2000. I tiltrdelsesprotokollatet redegjorde Ernst & Young blandt
andet for revisionens tilrettelggelse og udfrelse, hvoraf blandt andet fremgik, at det ikke
kunne forventes, at revisionen ville afdkke alle fejl og mangler, som bogfringen og rs-
regnskaberne eventuelt mtte indeholde, og at planlgningen af revisionen ville tage ud-
gangspunkt i en bedmmelse af virksomhedens kontrolmilj samt en undersgelse af, om
forretningsgange og systemer er hensigtsmssigt tilrettelagt, herunder om der er effektive
funktionsadskillelser.
Tiltrdelsesprotokollatet redegjorde endvidere for afgrnsningen mellem ledelsens og re-

visors ansvar samt rapportering til bestyrelse og direktion. Om rapporteringen var blandt
andet anfrt, at det ville blive rapporteret i revisionsprotokollen, hvis revisionen fandt v-
sentlige svagheder i selskabets forretningsgange, systemer og interne kontroller. Endvidere
ville revisionen efter behov fremsende rapporter (management letters) til selskabets direk-
tion med en beskrivelse af og konklusion p det udfrte revisionsarbejde samt andre for-
- 33 -
hold, som revisionen mtte nske at gre direktionen opmrksom p. Der er ikke i sagen
fremlagt management letters.
4.3.1. Revisionsaftaler, funktionsbeskrivelser og detailinstrukser

I overensstemmelse med bekendtgrelse om revisionens gennemfrelse i finansielle virk-
somheder m.v. samt finansielle koncerner, nu 24, var aftalegrundlaget mellem Roskilde
Banks interne og eksterne revision fastlagt i en revisionsaftale, der havde til forml at fast-
lgge retningslinjer for udfrelse af den samlede revisionsindsats i Roskilde Bank. Revi-
sionsaftalen beskrev fordelingen af revisionsopgaverne mellem den interne og eksterne re-
vision og indeholdt retningslinjer for samarbejdet mellem dem, herunder ekstern revisions
kontrol af Intern Revisions arbejde.
Der er i sagen fremlagt tre revisionsaftaler, dateret 17. september 2004, 7. juli 2005 hen-
holdsvis 7. maj 2007.
I 2004- og 2005-revisionsaftalen var anfrt, at revisionen af Roskilde Bank primrt skulle

foretages af Intern Revision, hvilket ikke fremgik af 2007-revisionsaftalen. Formlet med
revisionen var at forsyne bankens, koncernens og datterselskabernes rsrapporter med en
revisionsptegning i overensstemmelse med reglerne i revisionsbekendtgrelsen. Fastlg-
gelsen af revisionsarbejdets omfang skete med baggrund i et planlgningsnotat, der skulle
udarbejdes af Intern Revision og godkendes af ekstern revision. Planlgningsnotatet skulle
ajourfres rligt. I 2004-revisionsaftalen var der fastsat tidsfrister for Intern Revisions r-
lige ajourfring og ekstern revisions godkendelse heraf, hvilket ikke fremgik af 2005- eller
2007-revisionsaftalen.
I revisionsaftalerne var der endvidere bestemmelser om Intern Revisions rapportering i

form af revisionsrapporter.
De i sagen fremlagte revisionsrapporter udarbejdet af Intern Revision i rene 2005-2008 er

omtalt nedenfor, afsnit 4.3.4, 4.3.8, 4.3.12 og 4.3.16.
I 2004-revisionsaftalen var der bestemmelser om, at der hvert kvartal skulle foretages op-
flgning p udfrte revisionsarbejder ved udarbejdelse af kvartalsrapportering. I 2005-revi-
sionsaftalen var det bestemt, at der i forbindelse med de aftalte mder med ekstern revision
- 34 -
skulle foretages opflgning p udfrte revisionsarbejder ved udarbejdelse af opsamlings-

rapport. 2007-revisionsaftalen indeholdt ikke tilsvarende bestemmelser.
Der er ikke i sagen fremlagt kvartals- henholdsvis opsamlingsrapporter. Revisionen af

Roskilde Bank som finansiel virksomhed var reguleret i blandt andet lov om finansiel virk-
somhed og bekendtgrelse om revisionens gennemfrelse i finansielle virksomheder m.v.
samt finansielle koncerner. Derudover var der fastsat en rkke revisionsstandarder og ud-
arbejdet revisionsvejledninger af FSRs revisionstekniske udvalg.
I henhold til bekendtgrelse om revisionens gennemfrelse i finansielle virksomheder m.v.

samt finansielle koncerner skulle Roskilde Bank have en intern revision, jf. blandt andet
dagldende bekendtgrelse nr. 1324 af 14. december 2004 23. Bankens interne revision
blev ledet af Inger Pedersen, der var statsautoriseret revisor med deponeret beskikkelse,
frem til den 31. januar 2007, hvor revisionschef Birgit Schledermann, der var registreret
revisor, indtrdte som ny intern revisionschef.
Ekstern revision af Roskilde Bank blev for regnskabsrene 2005-2007 forestet af Ernst &
Young. I regnskabsret 2008 blev Ernst & Young aflst af KPMG. Ernst & Young havde
afgivet indledningsprotokollat (tiltrdelsesprotokollat) sammen med revisionsprotokollatet
for 1999 den 11. februar 2000. I tiltrdelsesprotokollatet redegjorde Ernst & Young blandt
andet for revisionens tilrettelggelse og udfrelse, hvoraf blandt andet fremgik, at det ikke
kunne forventes, at revisionen ville afdkke alle fejl og mangler, som bogfringen og rs-
regnskaberne eventuelt mtte indeholde, og at planlgningen af revisionen ville tage ud-
gangspunkt i en bedmmelse af virksomhedens kontrolmilj samt en undersgelse af, om
forretningsgange og systemer er hensigtsmssigt tilrettelagt, herunder om der er effektive
funktionsadskillelser.
Tiltrdelsesprotokollatet redegjorde endvidere for afgrnsningen mellem ledelsens og re-

visors ansvar samt rapportering til bestyrelse og direktion. Om rapporteringen var blandt
andet anfrt, at det ville blive rapporteret i revisionsprotokollen, hvis revisionen fandt v-
sentlige svagheder i selskabets forretningsgange, systemer og interne kontroller. Endvidere
ville revisionen efter behov fremsende rapporter (management letters) til selskabets direk-
tion med en beskrivelse af og konklusion p det udfrte revisionsarbejde samt andre for-
- 35 -
hold, som revisionen mtte nske at gre direktionen opmrksom p. Der er ikke i sagen
fremlagt management letters.
Iflge revisionsaftalerne skulle Intern Revision til brug for bestyrelsen fre en revisions-
protokol, der skulle redegre for den i rets lb udfrte revision. Det fremgik endvidere af
revisionsaftalerne, at en rkke oplysninger og redegrelser i henhold til revisionsbekendt-
grelsen alene skulle fremg af den interne revisions protokol.
Om arbejdsdelingen mellem den interne og eksterne revision var det bestemt, at ekstern re-
vision aktivt skulle medvirke til, at kravene til god revisionsskik blev opfyldt, herunder at
arten og omfanget af det udfrte arbejde var tilstrkkelig. Derudover var der en nrmere
oplistning af den interne henholdsvis den eksterne revisions opgaver, der i 2004-revisions-
aftalens pkt. 8 var fordelt som flger:
"8.1 Den interne revisions opgaver:

Ajourfring af revisionsaftalen
Udarbejdelse af planlgningsnotat
Udarbejdelse og ajourfring af detailinstrukser for svel revision i rets lb
som for statusrevision
Planlgning af revisionens udfrelse inklusiv ressourcedisponering
Udfrelse af planlagte revisionsopgaver
Registrering af tidsanvendelsen p de enkelte revisionsomrder med henblik
p opflgning af anvendt tid og fremtidig planlgning af revisionen
Rapportering om resultatet af den udfrte revision ved udarbejdelse af revi-

sionsrapporter
Udarbejdelse af kvartalsrapporter indeholdende opflgning fra den lbende
rapportering
Etablering af grundlaget for de eksterne revisorers rlige gennemgang af en-
gagementer, herunder sikring af fuldstndigheden, sledes at alle vsent-
lige og risikofyldte engagementer udvlges til gennemgang
Fring af revisionsprotokol i rets lb
Udarbejdelse af protokol til rsregnskabet
Underskrive enhver protokoltilfrsel til de eksterne revisorers protokol
Udarbejdelse af afslutningsnotat
Afgivelse af ptegning p koncernens, bankens og datterselskabernes rs-
rapporter.
Ved afgivelse af de srlige erklringer, der krver de eksterne revisorers p-

tegning, udfrer intern revision det arbejde, der er ndvendigt for erklringens
afgivelse. Dette arbejde omfatter blandt andet grundlaget for de eksterne revi-
sorers erklringer, jf. revisionsbekendtgrelsens 4, stk. 4.
[]
- 36 -
8.2 De eksterne revisorers opgaver:

Godkendelse af revisionsaftalen
Godkendelse af det af intern revision udarbejdede planlgningsnotat
Gennemgang og vurdering af den interne revisions planlgning inklusive
ressourcernes fordeling og tilstrkkelighed
Notat til intern revision med angivelse af omrder de eksterne revisorer vil
fokusere p samt tidsplan for denne gennemgang
Gennemgang af bankens hensttelsesprincipper og rlig vurdering af strre
og/eller risikofyldte engagementer, herunder komplekse engagementer, en-
gagementer uden hensttelse, men med en forget risiko for tab, engage-
menter med betydelig hensttelse samt vrige engagementer, som den in-
terne revision nsker drftet
Deltagelse i revision af rsrapporten med udgangspunkt i det af den interne
revision udfrte arbejde og med henblik p vurdering af rsrapportens op-
fyldelse af lovgivningen, bekendtgrelser, vedtgter og vrige retningslinjer
Kvalitetsbedmmelse af den interne revisions arbejder ved gennemgang af
udvalgte arbejdsmaterialer og rapporter
Vurdering af den interne revisions uafhngighed af direktion, ansttelses-
forhold og integritet i vrigt
Underskrive enhver protokoltilfrsel til den interne revisions protokol
Udarbejdelse af revisionsprotokollat vedrrende rsregnskabet, herunder gi-
ve oplysning om hvorvidt de iflge revisionsaftalen aftalte opgaver er ud-
frt, samt hvorvidt den interne revision fungerer tilfredsstillende. Endvidere
afgives oplysning om, hvorvidt de eksterne revisorer er enige i indholdet af
den interne revisions protokol, og sfremt dette ikke er tilfldet, hvori
uenigheden bestr."
Endelig var der i revisionsaftalerne bestemmelser om koordinering af arbejdsopgaver mel-

lem den interne revision og de eksterne revisorer. Udover planlgningsnotatet var det for-
udsat, at der skulle afholdes mder og vre en lbende drftelse af planlgningen, her-
under de eksterne revisorers eventuelle deltagelse i uanmeldte revisionseftersyn, engage-
mentsgennemgang og revision af rsregnskabet. Endvidere skulle de eksterne revisorer l-
bende kvalitetsbedmme den interne revisions arbejdspapirer.
I overensstemmelse med den dagldende bekendtgrelse nr. 1324 af 14. december 2004
om revisionens gennemfrelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner
14 (nu 23) var der i Roskilde Bank udarbejdet en funktionsbeskrivelse for Intern Revisi-
on, der var godkendt af bestyrelsen. Der er i sagen fremlagt to funktionsbeskrivelser god-
kendt af bestyrelsen henholdsvis den 24. november 2005 og 21. juni 2007. Udover revisio-
nens udfrelse indeholder funktionsbeskrivelserne en beskrivelse af blandt andet revisions-
chefens stillingsforhold, medarbejdere, habilitet, budget og rapportering.
- 37 -
Endvidere er der i sagen fremlagt to revisionsplaner for Roskilde Bank-koncernen for

2005, dateret 21. juni 2005, og 2006 (udateret) udarbejdet af Intern Revision. Revisions-
planen beskrev revisionens forml, tilrettelggelse og udfrelse, udviklingen i og srlige
forhold vedrrende det pgldende r, vsentligheds- og risikovurdering, valg af revi-
sionsstrategi samt rapportering.
Det fremgik af revisionsplanen blandt andet, at den skulle suppleres af detailinstrukser for
de enkelte omrder i koncernen, der lbende ville blive tilrettet i overensstemmelse med
den overordnede revisionsstrategi. Om den forretningsmssige udvikling i 2005 og 2006
var anfrt, at banken ville fortstte vkststrategien med bning af nye filialer, og at ban-
ken forventede, at det samlede forretningsomrde ville stige med 10 % i 2005 og 2006. Det
var endvidere anfrt, at der i planlgningen var taget hjde for bankens nske om revision
to gange rligt i Team Erhverv og Team Kge. Om vsentligheds- og risikovurderingen
var anfrt, at den specifikke vsentlighed indenfor delomrder ville blive beskrevet i detai-
linstrukserne, hvor ogs risici indenfor delomrderne var identificeret. Vedrrende valg af
revisionsstrategi var anfrt, at kontrolmiljet i banken vurderedes generelt at vre tilfreds-
stillende, hvorfor revisionen i stort omfang var baseret p kontrolbaseret revision suppleret
med substansrevision i form af regnskabsanalytisk revision og detailrevision. For hvert re-
visionsomrde skulle foretages en specifik vurdering af kontrolmiljet, og vurdering af ri-
sici og kontroller ville blive dokumenteret i detailinstrukserne for det enkelte omrde. Un-
der overskriften Rapportering var anfrt rapporteringsterminer. Iflge disse skulle de l-
bende revisionsprotokollater fra Intern Revision foreligge 14 dage fr bestyrelsesmderne i
januar og august mned, mens rsprotokollater for selskaberne i koncernen skulle forelg-
ges de respektive bestyrelser i februar mned.
I revisionsplanen for 2006 var anfrt, at revisionen for 2005 havde givet anledning til be-
mrkninger om store svagheder i den systemmssige hndtering af bankens nedskrivning-
er p udln, hvorfor revisionen for 2006 blandt andet ville have srlig fokus p dette om-
rde.
Revisionsplanen var bilagt regnskabsanalyse, oversigt over revisionens erklringer i rs-

rapportprotokollatet, overordnet revisionsstrategi, vurdering af ngletal og grovplan for det
pgldende r. Den overordnede revisionsstrategi gentog, at revisionsplanen skulle supple-
res med detailinstrukser for de enkelte omrder i koncernen, der lbende ville blive tilrettet
- 38 -
i overensstemmelse med den overordnede revisionsstrategi. Endvidere beskrev revisions-

strategien revisionen af engagementsomrdet, der blev betragtet som vsentligt og med hj
risiko. Revisionen af engagementsomrdet havde til forml at kontrollere om forretnings-
gange og bevillingsbefjelser blev overholdt, herunder om 70-instruksen blev overholdt,
samt vurdere de interne kontrolprocedurer som teamet havde etableret. Der skulle samtidig
foretages en vurdering af risikoen for nedskrivninger p det enkelte engagement samt en
vurdering af de foreslede nedskrivningers tilstrkkelighed. I revisionsstrategien var end-
videre beskrevet revisionen af ikke ekspederende teams, der blandt andet omfattede
Team Kredit. Revisionen af disse omrder omfattede primrt afstemning af de til de en-
kelte teams hrende opsamlingskonti og gennemgang af adgangsforhold til bankens edb-
systemer. I grovplanen for r 2006 var med afkrydsning anfrt, hvor og hvornr der ville
blive udfrt revision, herunder engagementsgennemgang i de enkelte afdelinger.
Der er i sagen fremlagt Intern Revisions detailinstruks om engagementer med overskriften

forberedelse, definition, udvlgelse m.m.. Instruksen, der er udateret og fremstr ufr-
dig, fastlgger hvilke SAS-udtrk, der skulle bestilles forud for eftersyn, samt hvordan
udvlgelsen skulle foreg.
Der er endvidere fremlagt Intern Revisions detailinstruks med overskriften engagemen-

ter dateret 15., 16. og 17. februar 2000 samt 2002. Der er ikke fremlagt eventuelle senere
opdaterede versioner af detailinstruksen. Detailinstruksen indeholder blandt andet bestem-
melser om forml og omfang, herunder kriterier for gennemgang og hensttelser, samt en
arbejdsbeskrivelse af blandt andet grundlaget for revisionen og vrdiansttelse af sikker-
heder. Endvidere indeholder instruksen bestemmelser om revision af engagementer, her-
under om formalia, vurdering, arkivering og rapportering.
I et internt notat dateret 25. januar 2005/21. marts 2005 stilet til Klaus Bjerregaard med
kopi til Flemming Nielsen er samspillet med bankens eksterne revision beskrevet. Notatet
er udarbejdet af Inger Pedersen sammen med Ole Reinholdt og Leif Gebel. I notatet har
Leif Gebel bemrket, at han havde samarbejde med fire specialister: Peter Hjort, Bjarne
Huusfeldt, Flemming Lind Johansen og Eskild Jakobsen, og at samarbejdet var fint. End-
videre var ekstern revision villig til at hjlpe Intern Revision. Herefter er anfrt, at det var
et minus, at ekstern revision ikke kendte s meget til bankdrift, de specielle produkter i
banker og de regnskabs- og kapitaldkningsregler, der var gldende for banker. Om rs-
- 39 -
regnskabsrevisionen var anfrt, at det indtil videre var forlbet glat, men at der som altid
blev brugt undigt krudt p ptegningssiden, og at der altid var rettelser i sidste jeblik.
Af notatet fremgr, at Inger Pedersen var enig i Leif Gebels bemrkninger. Endelig var der
en beskrivelse af tre forskellige forlb med ekstern revision vedrrende proceduren for
gennemgang af spekulationsreglerne, medarbejderaktier og ptegninger p rsregnskaber,
hvor det blandt andet er anfrt, at Tommy Nrskov Rasmussen skiftede mening fra dag til
dag.
4.3.2. Hovedtal/ngletal
I rsrapport 2007 var bankens hovedtal/ngletal i perioden 2004-2007 opgjort til:
(mio. kr.) 2007 2006 2005 2004
Netto renter og udbytter 877 680 477 366
Netto gebyrer og provisioner 332 294 197 127
Kursreguleringer* 40 32 29 23
Andre driftsindtgter (netto) -1 6 10 0
Basisindtgter 1.248 1.012 713 516
Driftsudgifter 528 458 366 306
Basisindtjening fr nedskrivninger 720 554 347 210
Nedskrivninger p udln m.v. 266 -17 -44 36
Basisindtjening 454 571 391 174
Avance ved salg af anlgsaktier 0 43 0 29
Beholdningsindtjening -138 80 201 63
Resultat fr skat 316 694 592 266
Skat 74 177 161 63
rets resultat 242 517 431 203
*Kursregulering af anlgsaktier samt kundeindtje-
ning p valuta
Egenkapital ultimo 2.633 2.494 1.705 1.063
Balance 41.983 30.052 18.621 12.616
Egenkapitalforrentning fr skat (gns) pct. 12 33 43 26
Basisindtjening i pct. af egenkapital (gns) 18 27 28 17
Driftsudgifter i pct. af basisindtgter 42 45 51 59
Endvidere var bankens resultatopgrelse mv. rsrapport 2007 opgjort til:

(mio. kr.) 2007 2006 2005 2004
Resultatopgrelse
Netto renter og udbytter 851 659 475 337
Netto gebyrer og provisioner 323 284 190 121
Kursreguleringer -65 184 237 130
Andre driftsindtgter (netto) -1 6 10 0
Udgifter til personale og administration 514 438 337 287
Af- og nedskrivning p immaterielle og ma- 14 20 29 19
terielle aktiver
Nedskrivninger p udln m.v. 266 -17 44 36
- 40 -
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virk- 2 2 2 0

somheder
Resultat fr skat 316 694 592 266
Skat 74 177 161 63
rets resultat 242 517 431 203
Balance
Udln 32.551 23.765 14.962 9.688
Indln 17.376 12.360 9.405 6.290
Efterstillede kapitalindskud 2.526 2.121 999 700
Egenkapital 2.633 2.949 1.705 1.063
Aktiekapital 125 114 114 98
Balance 41.983 30.052 18.621 12.616
Garantier 11.895 13.275 8.756 4.590
Depoter 17.050 18.763 12.453 7.199
Samlet forretningsomfang 78.872 68.163 45.576 27.767
(udln, indln, garantier og depoter)
Antal heltidsmedarbejdere (gns) 609 526 443 404
Ngletal (procent)
Indtjening
Egenkapitalforrentning fr skat 12,3 33,0 42,8 26,4
Egenkapitalforrentning efter skat 9,4 24,6 31,1 20,1
Indtjening pr. omkostningskrone kr. 1,40 2,57 2,37 1,72
Kreditrisiko
Akkumuleret nedskrivningsprocent 1,2 0,7 1,2 2,2
rets nedskrivningsprocent 0,6 0,0 0,1 0,3
Summen af store engagementer 186,5 186,6 308,8 238,1
Andel af tilgodehavender med nedsat rente 0,2 0,1 0,2 0,6
rets udlnsvkst 37,0 58,7 54,4 38,2
Udln i forhold til egenkapital 12,4 9,5 8,8 9,1
Likviditet
Udln plus nedskrivninger herp i forhold 190,2 194,2 160,2 156,8
til indln
Overdkning i forhold til lovkrav om likvi- 69,3 46,3 28,9 59,9
ditet
Solvens og kapital
Solvensprocent 11,9 12,8 11,5 12,2
Kernekapitalprocent 7,0 7,9 8,3 8,6
Roskilde Banks udln i mio. kr. og udlnsvkst i procent var i rsrapport 2005 i perioden
2001-2004 opgjort til:
2001 2002 2003 2004
Udln 5.818 6.235 7.019 9.736
Udlnsvkst 13,7 % 7,1 % 12,6 % 38,7 %
- 41 -
I perioden 2005-2007 var bankens budgetterede henholdsvis realiserede udln og indln i

mio. kr.:
rsrapport Budget rsrapport Budget rsrapport Budget rsrapport
1 2 1 3 1 4
2004 2005 2005 2006 2006 2007 20071
Udln 9.736 10.700 14.987 16.700 23.765 26.500 32.551
Udlnsvkst* - 9,9 % 53,9 % 11,4 % 58,6 % 11,5 % 37,0 %
Indln 6.387 7.000 9.506 10.200 12.360 14.100 17.376
Indlnsvkst* - 9,6 % 49 % 7,3 % 31 % 14,1 % 41 %
*Beregnet
1. Jf. rsrapport 2007
4.3.3. rsrapporten for 2004

Roskilde Banks rsrapport 2004 blev aflagt i februar 2005 og var forsynet med revisions-
ptegning uden forbehold eller supplerende oplysninger, hvilket ogs var hovedkonklusio-
nen i bde den interne og eksterne revisions revisionsprotokollater for rsrapporten.
Som indledende regnskabskommentar var anfrt, at basisindtgten var steget med 48 mio.
kr. til 553 mio. kr., svarende til 10 %, samtidig med at driftsudgifterne var steget beskedent
med 9 mio. kr. til 315 mio. kr., svarende til 3 %. Tab og hensttelser var faldet med 17
mio. kr. i forhold til 2003, udlnet var steget med 39 % til 10 mia. kr., indlnet var steget
med 25 % til 6 mia. kr., bankens solvensprocent var 12 % og kernekapitalprocenten var p
8 %.
Af rsrapporten fremgik blandt andet, at stigningen i udlnet skyldtes en stor kundetilgang

p privat- og erhvervskundesiden, inklusive en pn stigning p udlandsln. Om solvens-
procenten var anfrt, at bankens ml var, at solvensprocenten vedvarende forblev mindst 2
% over lovens minimumskrav p 8 %. Af rsrapporten fremgik endvidere, at banken ville
fortstte vkststrategien i de kommende r med bning af nye filialer p Sjlland. Banken
forventede en fortsat afdmpet vkst i samfundskonomien i 2005, og at konkurrencen i
sektoren ville blive hrdere. Det samlede forretningsomfang forventedes at ville stige med
10 % i 2005.
Om bankens kreditpolitik var anfrt blandt andet, at banken tilstrbte i sin lngivning at
sikre en passende spredning p kunder og brancher sledes at enkelte engagementer, her-
under koncerner, ikke udgjorde en fare for bankens eksistens. Ved kreditvurderingen af et
- 42 -
erhvervsforhold lagde banken vgt p, at kundens forretningskoncept var bredygtigt, og

at kunden besad den forndne kompetence. Analyse af kundens regnskaber og budgetter
var derfor en vigtig del af bankens kreditvurdering.
Ekstern revision havde i revisionsprotokollat for rsrapport 2004 anfrt flgende om ban-
kens udlnsvkst og -gearing:
Udlnene er fra udgangen af 2003 til udgangen af 2004 steget fra 7.028 mio.
kr. til 9.750 mio. kr. Udlnsvksten udgr sledes 38,7 % mod 12,6 % i 2003,
7,1 % i 2002 og 13,7 % i 2001.
Udlns-/indlnsforholdet er steget til 1,53 ved udgangen af 2004 mod 1,37 ved
udgangen af 2003 og 1,36 ved udgangen af 2002. Finanstilsynet har opgjort det
tilsvarende gennemsnitstal for gruppe 2 institutter for 2003 og 2002 til 1,05 og
1,06.
Vi anbefaler, at ledelsen flger bankens og koncernens samlede risiko ved ud-

ln herunder den branchemssige eksponering p tt hold. Srligt indenfor
brancherne Ejendomsadministration og - handel, forretningsservice samt Byg-
ge- og anlgsvirksomhed. De to brancher udgr til sammen 37 % af det samle-
de udln ved udgangen af 2004 mod 26 % i 2003.
Ekstern revisions revisionsprotokollat vedrrende rsrapporten for 2004 blev fremlagt p

bestyrelsesmde den 11. februar 2005.
4.3.4. Intern Revisions revisionsprotokol og -rapporter 2005

Der er i sagen fremlagt Intern Revisions revisionsrapport nr. 8/2005 om Team Erhverv.
Der er ikke fremlagt andre revisionsrapporter fra Intern Revision for 2005. Intern revi-
sionschef Inger Pedersen er anfrt som underskriver p rapporten.
Ved brev af 1. juni 2005 sendte Inger Pedersen blandt andet revisionsrapporter nr. 1 til 8
2005 til bankens eksterne revisorer. Af en intern oversigt over revisionsrapporter for 2005
udarbejdet af Inger Pedersen, dateret 25. januar 2006, fremgr, at der var udarbejdet i alt
30 rapporter bestende primrt af erklringer og eftersyn, herunder et eftersyn i Team Er-
hverv og et eftersyn i Team Ringsted. I oversigten er der blandt andet en dato-kolonne, der
ikke er udfyldt, og en kolonne med overskriften opflgning, der er udfyldt ud for 22 af
rapporterne. Endvidere er der en kolonne med overskriften afsluttet, der ikke er udfyldt
ud for 20 af rapporterne.
- 43 -
Af revisionsrapport nr. 8/2005, dateret 1. maj 2005, fremgik, at Intern Revision havde fore-
taget revision af udlnsomrdet i Team Erhverv. Det var anfrt, at revisionen havde haft til
forml at kontrollere lnedokumenters og sikkerheders tilstedevrelse. Endvidere havde
revisionen haft til forml at vurdere, om de interne kontrolprocedurer, som teamet havde
etableret p udlnsomrdet, var betryggende, samt kontrollere om teamet overholdt de for-
retningsgange og bevillingsbefjelser, som var gldende for omrdet. Revisionen af do-
kumenter gav anledning til bemrkninger af mere ordens- og registreringsmssig karakter.
Konklusionen var, at teamet skulle forbedre rutinerne omkring bevillingsproceduren ved
etablering og forlngelse af bevilgede overtrk, ligesom der burde strammes op p regi-
streringerne i depoter. Team Erhverv, Team Kredit, lederrdet og bankens eksterne revisor
modtog kopi af rapporten.
I Intern Revisions revisionsprotokol for den lbende revision i perioden 4. februar til 31.
oktober 2005, dateret 24. november 2005, blev der afgivet bemrkning om vsentlige
svigt i den interne kontrol ved opgrelse af bankens valutaavance. Revisionsprotokollen
blev forevist ekstern revision og fremlagt p bestyrelsesmde den 24. november 2005.
I Intern Revisions revisionsprotokol for den lbende revision i perioden 1. november til 31.
december 2005, dateret 10. februar 2006, blev der afgivet bemrkning om manglende
overholdelse af spekulationsforbuddet efter 77, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksom-
hed. Om udlnsomrdet var anfrt blandt andet, at der i forbindelse med revision i de en-
kelte teams var foretaget bonitetsvurdering af udvalgte engagementer, og at bonitetsvurde-
ringen havde omfattet alle engagementer med engagementskode 10, 19, 20, 30, 40 og 41.
Revisionsprotokollen blev forevist ekstern revision og fremlagt p bestyrelsesmde den 10.
februar 2006.
Konklusionen i Intern Revisions revisionsprotokol for rsregnskab 2005, dateret 10. fe-
bruar 2006, var, at revisionen ikke havde givet anledning til bemrkninger, og at rsrap-
porten kunne forsynes med revisionsptegning uden forbehold eller supplerende oplys-
ninger. Af revisionsprotokollen fremgr blandt andet, at Intern Revision havde gennemget
Team Kredits materiale for gruppevise nedskrivninger, hvilket ikke havde givet anledning
til bemrkninger, bortset fra at Intern Revision forventede, at der i 2006 ville ske en for-
bedring af datagrundlaget herfor. Gennemgangen af engagementer med nedskrivning og
- 44 -
tilbagefrt nedskrivning havde endvidere afslret store svagheder p det systemmssige

omrde, som Intern Revision ogs forventede ville blive afhjulpet i 2006.
Under afsnittet Opsummering af bemrkninger var gentaget bemrkningerne fra revi-

sionsprotokol for den lbende revision; dels overskridelse af spekulationsforbuddet efter
77, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, og dels vsentlige svigt i den interne kon-
trol ved opgrelse af bankens valutaavance, der begge var afklaret. Endvidere var det an-
frt, at der ikke udestod bemrkninger fra tidligere. Bemrkningen i revisionsrapport nr.
8/2005, omtalt ovenfor, var ikke gentaget.
Revisionsprotokollen indeholdt oplysning om Intern Revisions samlede vurdering af ban-

kens ti strste engagementer og vrige engagementer, der oversteg ti procent af basiskapi-
talen opgjort efter reglerne i 145 i lov om finansiel virksomhed, jf. dagldende revisions-
bekendtgrelse 25, stk. 1. Gennemgangen omfattede 19 engagementer, herunder Nestor
Invest A/S, Aktiv Gruppen ApS, City Development-koncernen, CenterPlan Gruppen, Juul-
Hansen-koncernen, Correll-koncernen og Anders Moesgaard. Bortset fra engagementet
Anders Moesgaard, der ikke indeholdt en vurdering, var anfrt i protokollen, at Intern Re-
vision ud fra en samlet vurdering ikke ans engagementerne for risikobehftede udover
normal forretningsmssig risiko. Intern Revisions gennemgang af vrige engagementer
havde ikke givet anledning til kommentarer. Som bilag til revisionsprotokollen var Team
Kredits opgrelse af engagementerne.
Revisionsprotokollen for rsregnskab 2005 blev forevist ekstern revision og fremlagt p

Der er i sagen fremlagt dele af Intern Revisions arbejdspapirer vedrrende engagements-

gennemgang 2005 i Team Erhverv udfrt ultimo 2005/primo 2006. Der er endvidere frem-
lagt Intern Revisions arbejdspapirer vedrrende kontrol af bankens overholdelse af bestem-
melser i 70-71 i lov om finansiel virksomhed dateret 30. november 2005. I arbejdspapi-
rerne var anfrt revisionens konkrete bemrkninger til rammer, forretningsgange m.v.,
herunder ogs enkelte bemrkninger fra tidligere r.
- 45 -
4.3.5. Ekstern revisions protokollater 2005

Udover ekstern revisions revisionsprotokollat vedrrende rsrapporten for 2004, dateret
11. februar 2005, er der ikke fremlagt revisionsprotokollater udarbejdet i 2005, herunder
vedrrende forhold i r 2005.
Ekstern revisions revisionsprotokollat vedrrende rsrapporten for 2005 er dateret 10. fe-
bruar 2006 og har samme sidetal som revisionsprotokollat vedrrende rsrapporten for
2004: (side 580-591).
Hovedkonklusionen i ekstern revisions revisionsprotokollat vedrrende rsrapporten for

2005 var, at rsrapporten kunne forsynes med revisionsptegning uden forbehold eller sup-
plerende oplysninger.
Under afsnittet Opsummering af bemrkninger var anfrt, at revisionsbekendtgrelsen

foreskrev, at revisionsprotokollatet til rsrapporten opsummerede samtlige bemrkninger,
som revisionen havde givet anledning til at fremfre overfor bestyrelsen. Opsummeringen
skulle indeholde en status vedrrende de bemrkninger, der er fremfrt vedrrende inde-
vrende r samt en status vedrrende de bemrkninger, som fremgik som bentstende af
sidste rs protokollat. Herefter var anfrt, at kontrollen med overholdelsen af spekulations-
forbuddet i henhold til 77, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, havde givet anledning til
bemrkninger, og at forholdet var afklaret. I vrigt henviste ekstern revision til Intern Re-
visions protokollat.
Om den udfrte revision var anfrt, at revisionen af rsrapporten for 2005 var gennemfrt
som oprindelig planlagt. Endvidere var anfrt, at revisionen i rets lb og ved status i vi-
dest mulig omfang var gennemfrt og dokumenteret af Intern Revision, og ekstern revision
henviste til erklringer og oplysninger i Intern Revisions protokollat dateret 10. februar
2006. Ekstern revision havde stikprvevis gennemget Intern Revisions arbejdspapirer, og
det var p den baggrund ekstern revisions overbevisning, at arbejdet var udfrt i overens-
stemmelse med de udarbejdede revisionsplaner og revisionsprogrammer og af en sdan
kvalitet, at ekstern revision kunne basere deres afsluttende revision p det udfrte arbejde.
Om bankens udlnsvkst og -gearing var anfrt:

- 46 -
kr. til 14.987 mio. kr. Udlnsvksten udgr sledes 54 % mod 39 % i 2004, 13
% i 2003 og 7 % i 2002.
1,05.
Det er overfor os oplyst, at ledelsen flger bankens og koncernens samlede ri-

siko ved udln herunder den branchemssige eksponering p tt hold. Srligt
indenfor brancherne Ejendomsadministration og - handel, forretningsservice
samt Bygge- og anlgsvirksomhed. De to brancher udgr til sammen 39 % af
det samlede udln ved udgangen af 2005 mod 37 % i 2004 og 26 % i 2003.
Endvidere var anfrt, at det var ekstern revisions opfattelse, at bankens kredithndtering
var betryggende.
Ekstern revisions revisionsprotokollat vedrrende rsrapporten for 2005 blev fremlagt p

Den 24. maj 2006 traf Fondsrdet afgrelse om bankens gruppevise nedskrivninger og
hensttelser til garantier i rsrapporten for 2005 og pbd banken at udarbejde en ny rs-
rapport. Som et led heri udarbejdede ekstern revision revisionsprotokollat af 21. juli 2006
vedrrende revision af de nye opgrelser over udln og garantier for regnskabsret 2005 og
revisionsprotokollat af 7. august 2006 vedrrende afslutning af Fondsrdets regnskabsgen-
nemgang. Revisionsprotokollaterne, der blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den
10. august 2006, er omtalt nedenfor afsnit 4.7.3.
4.3.6. Kvartalsmder 2005 mellem den interne og eksterne revision

I 2005 blev de fire kvartalsmder mellem den eksterne og interne revision afholdt den 30.
marts, 7. juli, 22. september og 28. november 2005.
P kvartalsmdet den 30. marts 2005 deltog Tommy Nrskov Rasmussen, Palle Valentin
Kubach, Birgitte Hove, Klaus Bjerregaard, Flemming Nielsen og Inger Pedersen. P mdet
blev r 2004 evalueret, og planlgningen af revision for r 2005 blev drftet. Med ud-
gangspunkt i bankens strategi for vkstomrder ville fokusomrderne for Intern Revision
for r 2005 blandt andet vre engagementsomrdet. Endvidere var der en gensidig orien-
tering fra de eksterne revisorer henholdsvis banken.
- 47 -
P mdet den 7. juli 2005 deltog Tommy Nrskov Rasmussen, Palle Valentin Kubach,
Flemming Nielsen og Inger Pedersen. Revisionsaftale og planlgningsnotat blev under-
skrevet, og den nye 70-instruks udleveret som opflgning p Finanstilsynets besg.
4.3.7. Kvartalsrapporter, halvrs- og rsrapport 2005

Roskilde Banks kvartalsrapport for 1. kvartal 2005 blev offentliggjort den 21. april 2005,
bankens halvrsrapport 2005 blev offentliggjort 11. august 2005 og bankens kvartalsrap-
port for 1.-3. kvartal 2005 blev offentliggjort den 20. oktober 2005. Af rapporterne, der
blev forelagt og godkendt af bestyrelsen, fremgik blandt andet, at der gennem hele ret
havde vret stor vkst i banken, herunder udlnsvkst p 46-57 %, og at solvensen gen-
nem ret havde ligget p 10-10,3 %.
ptegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.
Som indledende regnskabskommentar var anfrt, at basisindtgten var steget med 198
mio. kr. til 733 mio. kr., svarende til 37 %, samtidig med at driftsudgifterne var steget med
60 mio. kr. til 366 mio. kr., svarende til 20 %. Nedskrivninger p udln mv. blev mere end
halveret i forhold til 2004, udlnet var steget med 54 % til 15 mia. kr., indlnet var steget
med 49 % til 9,5 mia. kr., bankens solvensprocent var 11,3 % og kernekapitalprocenten var
p 8,1 %.
Af rsrapporten fremgik blandt andet, at stigningen i udlnet skyldtes en stor tilgang af b-

de privat- og erhvervskunder og en pn stigning p udlandsln. Om solvensprocenten var
anfrt, at bankens ml var, at solvensprocenten vedvarende var mindst 2 % over lovens
minimumskrav p 8 %. Banken forventede en fortsat stabil vkst i samfundskonomien i
2006, og at konkurrencen i sektoren fortsat ville stige. Det samlede forretningsomfang for-
ventedes at ville stige med ca. 10 % i 2006. Som indsatsomrder for 2006 var nvnt blandt
andet, at banken som led i sin vkststrategi bnede nye filialer i Hillerd og Lyngby, hvor-
ved banken tog fat p Nordsjlland som kommende markedsomrde.
Om kreditpolitikken var anfrt blandt andet, at banken lbende overvgede, at der var en
spredning i udlnsportefljen bde p kunder og brancher. Endvidere var det beskrevet, at
- 48 -
banken ved indgangen til 2006 havde indfrt, at alle erhvervsengagementer, bortset fra de
mindre, blev klassificeret med udgangspunkt i en intern karakterskala, der omfattede en
analyse af kundens regnskaber samt udarbejdelse af styrkeprofil p kunden. Anvendelsen
af det nye risikostyringsvrktj forbedrede bankens overblik over udviklingen i udlnspor-
tefljen bde p tvrs af kundeprofiler og brancher.
Om risici p sektorer og brancher var det om projektfinansieringer anfrt, at disse typisk

havde en varighed p 12-18 mneder, og at banken fik sikkerhed i projektet og godkendte
entreprenren. Ved boligejendomme stillede banken krav om et vist forhndssalg af enhe-
der forinden byggestart, typisk mellem 50 og 70 %. Ved erhvervsejendomme skulle der fo-
religge en aftale om salg af ejendommen, alternativt en lejekontrakt hvor lejer og lbetid
var godkendt af banken.

For 2006 er der fremlagt 26 revisionsrapporter fra Intern Revision. Bortset fra rapport nr.
1/2006 om Team Glostrup, dateret 16. maj 2006, er de vrige rapporter for 2006 ikke num-
mereret, ligesom flere rapporter ikke er dateret. Intern revisionschef Inger Pedersen er an-
frt som underskriver p rapporterne. De fremlagte revisionsrapporter dkker blandt andet
erklringer, herunder om uddannelsesopsparing, millionrkontoordningen m.m., Team
konomis solvensopgrelse pr. 30. september 2006 samt uanmeldte eftersyn i flere teams.
Ingen af de fremlagte revisionsrapporter vedrrer eftersyn i Team Kredit.
Revisionsrapporterne vedrrende Team Kge, Team Ringsted og Team Erhverv indeholdt

ikke en revision af de enkelte teams bonitetsvurdering. Formlet med revisionen var i disse
rapporter angivet som flger:
Revisionen har til forml at kontrollere lnedokumenters og sikkerheders til-

stedevrelse. Endvidere har revisionen til forml at vurdere, om de interne
kontrolprocedurer, som teamet har etableret p udlnsomrdet, er betryggende
samt kontrollere om teamet overholder de forretningsgange og bevillingsbef-
jelser, som er gldende for omrdet
De vrige revisionsrapporter vedrrende andre teams indeholdt ogs en revision af de en-

kelte teams bonitetsvurdering, og om formlet med revisionen var tilfjet:
- 49 -
Revisionen har til forml at kontrollere lnedokumenters og sikkerheders til-

stedevrelse, herunder vurdere de enkelte engagementers bonitet og foreslede
nedskrivningers tilstrkkelighed.
Iflge et notat udarbejdet af revisionschef Birgit Schledermann den 12. maj 2009 blev de
udaterede revisionsrapporter fra 2006, som ikke var udsendt efter revisionens afslutning,
iflge aftale med davrende underdirektr Flemming Nielsen fremsendt den 2. januar
2007 til lederen af det reviderede omrde samt den personkreds, der fremgik af de enkelte
revisionsrapporter. Som eksempel sendte revisionschef Birgit Schledermann den 2. januar
2007 revisionsrapport XX/2006 til Team Jyllinge med bemrkning om, at rapporten
burde have vret afleveret for lngst, men selvom nyttevrdien var noget lavere nu, bad
Birgit Schledermann om en vurdering af, om den gav anledning til, at der skulle foretages
noget.
Det fremgr af revisionsrapporterne, at revisionen ikke havde givet anledning til bemrk-
ninger, bortset fra rapporterne vedrrende Team Erhverv og udlandsomrdet. Af revisions-
rapport nr. XX/2006 vedrrende udlnsomrdet i Team Erhverv, dateret XX maj 2006,
fremgik, at revisionen af dokumenter havde givet anledning til en del bemrkninger, lige-
som enkelte bemrkninger fra revisionsrapport nr. 8/2005 blev gentaget. Detailbemrk-
ningerne fremgik af bilag til rapporten. Der er i sagen fremlagt dele af Intern Revisions in-
terne arbejdspapirer vedrrende engagementsrevision i Team Erhverv i maj 2006.
Af revisionsrapport nr. XX/2006 om udlandsomrdet, dateret XX. September 2006

fremgik, at Intern Revision havde udfrt kontrol af bankens overholdelse af bestemmelser i
70-71 i lov om finansiel virksomhed, og at revisionen ikke havde givet anledning til be-
mrkninger. Intern Revision konkluderede, at der for omrdet som helhed var etableret
forretningsgange og interne kontrolfunktioner p alle vsentlige omrder. Det var Intern
Revisions vurdering, at forretningsgangene fungerede tilfredsstillende, men at de lbende
burde ajourfres og tilrettes, s de afspejlede de interne kontroller, der blev udfrt p om-
rdet. Der er i sagen fremlagt Intern Revisions arbejdspapirer vedrrende kontrol af ban-
kens overholdelse af bestemmelser i 70-71, dateret 20. september 2006. I arbejdspapi-
rerne var anfrt revisionens konkrete bemrkninger til rammer, forretningsgange m.v.,
herunder ogs enkelte bemrkninger fra tidligere r. Flere steder var anfrt BHO flger
op.
- 50 -
Intern Revision afgav ikke revisionsprotokol for den lbende revision for 2006.
Konklusionen i Intern Revisions revisionsprotokol for rsregnskab 2006, dateret 9. februar

2007, var, at revisionen ikke havde givet anledning til bemrkninger, og at rsrapporten
kunne forsynes med revisionsptegning uden forbehold eller supplerende oplysninger. Un-
der opsummering af bemrkninger var anfrt, at der var konstateret en overtrdelse af
den tilladelse, som Finanstilsynet i henhold til 145, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
havde givet vedrrende CenterPlan-Gruppen. Intern Revision bemrkede endvidere, at en-
gagementet efterflgende var nedbragt og bemrkningen afklaret. Endelig var det anfrt,
at der ikke udestod bemrkninger fra tidligere. Bemrkningen i revisionsrapport nr.
XX/2006 om Team Erhverv, omtalt ovenfor, var ikke gentaget.
Revisionsprotokollen indeholdt en gengivelse af bankens ti strste engagementer og vrige

engagementer, der oversteg ti procent af basiskapitalen, jf. dagldende revisionsbekendt-
grelse 25, stk. 1. Revisionsprotokollen angav Intern Revisions samlede vurdering af ri-
sikoen ved engagementerne samt erklring om, hvorvidt engagementerne var mlt korrekt.
Gennemgangen omfattede 13 engagementer, herunder Nestor Invest A/S, Aktiv Gruppen
Holding ApS, City Development A/S, CenterPlan A/S og Anders Moesgaard. Intern Revi-
sion var enig i Team Kredits ratinger og ans bankens mling af de 13 engagementer for
korrekt. Endvidere ans Intern Revision ud fra en samlet vurdering ikke engagementerne
for risikobehftede udover normal forretningsmssig risiko. Under CenterPlan A/S var
gentaget overtrdelsen af Finanstilsynets tilladelse vedrrende CenterPlan Gruppen. Ende-
lig havde Intern Revisions gennemgang af vrige betydelige engagementer ikke givet an-
ledning til bemrkninger over for bestyrelsen. Som bilag til revisionsprotokollen var Team
Kredits opgrelse af engagementerne.

Der er i sagen fremlagt dele af Intern Revisions arbejdspapirer vedrrende engagements-

gennemgang 2006 i Team Erhverv udfrt ultimo 2006. Endvidere er fremlagt materiale og
arbejdspapirer vedrrende Intern Revisions gennemgang af betydelige engagementer ved-
rrende 2006 samt bankens strste engagementer ultimo 2006, herunder Intern Revisions
samlet notat om engagementsgennemgang 2006 og gennemgang af engagementer over
- 51 -
10 % af basiskapitalen, der begge er markeret udkast. Endelig er fremlagt uddrag af In-

tern Revisions arbejdspapirer fra samlingen betegnet Centerplan 2006-2007.
4.3.9. Ekstern revisions protokollater mv. 2006

Ekstern revision udarbejdede den 7. august 2006 revisionsprotokollat vedrrende revisio-
nens arbejdshandlinger ved bankens indregning af lbende overskud i kernekapitalen pr.
30. juni 2006, der blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 10. august 2006.
Endvidere udarbejdede ekstern revision den 19. oktober 2006 revisionsprotokollat vedr-
rende bekrftelse af rets lbende overskud pr. 30. september 2006. Baggrunden var, at
Roskilde Bank havde valgt at indregne rets lbende overskud p 327,5 mio. kr. i opgrel-
sen af kernekapitalen pr. 30. september 2006, hvilket forudsatte, at bankens eksterne revi-
sorer bekrftede belbets strrelse. I protokollatet var solvensprocenten opgjort fr og ef-
ter indregning af rets overskud til henholdsvis 7,9 og 8,9. Konklusionen var, at revisionen
ikke var stdt p forhold, der afkrftede, at beregning af rets lbende overskud p 327,5
mio. kr. var opgjort p baggrund af bankens regnskabssystem med fratrukket skat og for-
ventet udbytte, ligesom ledelsen overfor ekstern revision havde bekrftet, at perioderegn-
skabet var opgjort efter sdvanlige regnskabsprincipper og i overensstemmelse med regn-
skabsbekendtgrelsen. Protokollatet blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 23.
oktober 2006.
I et af Ernst & Young fremlagt internt arbejdspapir, dateret 4. december 2006, har ekstern
revision beskrevet og vurderet Intern Revision. Arbejdspapiret har overskriften Skema til
vurdering af intern revision udarbejdet og er udarbejdet af Birgitte Hove. Af arbejdspapi-
ret fremgr blandt andet:

1.4 Foreligger der en skriftlig instruktion for den interne revisionsopgaver og
ansvar (hvis ja, vedlg kopi heraf)
Ja, funktionsbeskrivelse og revisionsaftale er ajourfrt i 2005 og arki-
veret i Stammateriale.
Materialet vil blive ajourfrt i forret 2007.
1.5 Til hvem rapporterer den interne revision
Intern revision rapporterer til Teamet, med kopi til Lederrdet, eks-
tern revision, den omrde ansvarlige og ved engagementsgennemgang
g kopi af bemrkninger til team kredit for opflgning. Revisionspro-
tokollat til bestyrelsen udarbejdes to gange om ret.
- 52 -
I 2006 er dog ikke udarbejdet protokol for den lbende revision jfr.
IPE's generelle arbejdsindsats i lbet af 2006.
Revisionsrapporter til de reviderede teams er alle udsendt den 2/1
2007. De anbefalinger og eventuelle bemrkninger har vret mundt-
ligt rapporteret ved revisionens afslutning.
2.3 Er der fastlagt procedurer for review af arbejde udfrt af medarbejdere i

den interne revisionsafdeling (evt. kopi af skriftlig instruks)
Der er ikke sket godkendelse af arbejdspapirer i lbet af 2006. Vi har
ved vores lbende revision konstateret at det af os gennemgede mate-
riale har vret af god kvalitet.
3. Den interne revisions arbejde
3.1 Foreligger der en dokumenteret revisionsplan (kopi vedlgges)
Der foreligger revisionsplan, jfr. aktivitet 5 samt detailinstrukser for
hvert revisionsomrde. Detailinstrukserne er omfangsrige og vi an-
vender dem ved vores review af Intern revisions arbejde. Vi tager
normalt ikke kopier.
3.2 Foreligger der arbejdspapirer, der p forsvarlig vis dokumenterer udfrt
arbejde og konklusioner
For hver revisionsopgave foreligger arbejdspapirer med print af de-
tailinstrukser, underliggende arbejdspapirer, afrapportering (konklu-
sionsnotat) samt kopi af revisionsrapport.
3.3 Har den interne revision udarbejdet rapporter over udfrt arbejde og kon-
klusioner (angiv vsentlige rapporter, evt. p srskilt bilag)
Der udarbejdes revisionsrapporter for hvert revisionsbesg. Disse er
grundet de srlige omstndigheder for 2006 frst udsendt til de re-
spektive teams den 2/1 2007.
Vi har modtaget kopi af alle rapporter.
4. Gennemgang af intern revisors arbejde
4.1 Er vort arbejde og den interne revisions arbejde planlagt og gensidigt ko-
ordineret
Ja, vi modtager Intern revisions revisionsplan til gennemsyn og kom-
mentarer inden den frdiggres. Har vi srlige fokusomrder for et
regnskabsr aftaler vi dette med Intern revision og de vil sdvanligvis
foretage revisionen af omrdet.
4.2 Har den interne revision udfrt alt aftalt arbejde
Ja, dog ind i mellem forsinket. Jf. ogs nedenfor.
4.3 Har vi udfrt supplerende arbejde som flge af manglende arbejder fra in-
tern revisor.
Hvis ja, anfr hvilke (gerne detaljeret!)
Vi har i efterret 2006 assisteret Intern revisions med at starte p doku-
mentationen af procesforstelser og udvlgelse af kontroller til test. De
udfrte arbejder er ikke en del af vores revisionsaftale for 2006, hvorfor de
udfrte arbejder faktureres srskilt.
Der er i december 2006 lagt en realistisk plan for Intern revisions arbejder
for den resterende del af revisionen for 2006. Vi har assisteret hermed.
Det er aftalt at E&Y deltager direkte i revisionen af Gruppevise nedskriv-
ninger. De udfrte arbejder er ikke en del af vores revisionsaftale for 2006,
hvorfor de udfrte arbejder faktureres srskilt.
- 53 -
4.4 Har vi gennemget arbejdspapirer og konklusioner udarbejdet af intern re-

visor (p alle vsentlige omrder)
Ja.
Er denne gennemgang dokumenteret.
Ja, jfr. kommentarer og konklusion p de modtagne rapporter.
4.5 Er rapporter udarbejdet af intern revisor gennemget og vurderet til at v-
re i overensstemmelse med underliggende arbejdspapirer og konklusioner
Ja, jfr. ovenfor
4.6 Er der dokumentation for, at rapporter udarbejdet af intern revision er
fremsendt til og gennemget af rette vedkommende (bestyrelse, direktion,
andre)
Vi har set dokumentation for at alle revisionsrapporter er fremsendt
til rette vedkommende. Rapporterne er fremsendt 2/1 2007.
5 Vor konklusion
5.1 Kan vi basere vore revisionskonklusioner p arbejde udfrt af den interne
revision
Vi vil basere vores revision p de af Intern revision udfrte arbejder.
Uanset at den Interne revisionschef i lbet af ret ikke har fungeret ef-
fektiv er det vores vurdering, at den interne revision samlet set besid-
der tilstrkkelige ressourcer og kompetencer, ligesom det er vores
vurdering at der for de enkelte revisionsopgaver foreligger en god do-
kumentation for planlgning, udfrelse og afrapportering.
Det er vort indtryk, at den interne revision fungerer tilfredsstillende,
herunder opfylder revisionsinstruksens bestemmelser. Vi kan sledes,
i lighed med tidligere r, basere vor revision i vsentligt omfang p
arbejde udfrt af den interne revision.
5.2 Er der specielle forhold i den interne revisions rapporter, der her omtales i
revisionsprotokollatet. Anfr stikord/henvisninger.
Nej
5.3 Har vi sikret os, at vsentlige interne revisionsrapporter, herunder rappor-
ter med forslag til forbedringer af forretningsgange, er kommet til besty-
relsens kendskab
Ja, jfr. pkt 4.6
Der er ikke forhold i revisionsrapporterne der har eller kan f betyd-
ning for det retvisende billede af rsrapporten. Anbefalinger i revisi-
onsrapporterne har primrt vret i relation til dokumen-
ter/sikkerheder for engagementer samt sm-bemrkninger vedr. ra-
ting af engagementer.
Af et af Ernst & Young fremlagt internt arbejdspapir, dateret 6. december 2006, fremgr, at
en medarbejder hos ekstern revision havde foretaget review af de af Intern Revision ud-
frte arbejder vedrrende overholdelse af 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed. Nota-
tet indeholdt en bemrkning om, at nettovalutapositionsrammen ikke var overholdt pr. 31.
august 2006 med en overskridelse p 794.000 kr., hvilket ikke fremgik af revisionen af
70. Derudover konkluderede notatet, at den udfrte revision var tilstrkkelig, og at den ud-
frte revision kunne anvendes i forbindelse med ekstern revisions revision.
- 54 -

2006, dateret 9. februar 2007, var, at rsrapporten kunne forsynes med revisionsptegning
uden forbehold eller supplerende oplysninger.
Under afsnittet Opsummering af bemrkninger var anfrt, at der ikke var bentstende
bemrkninger fra sidste rs protokollat. Derudover var nvnt, at rets revision havde givet
anledning til to bemrkninger, dels vedrrende ressourcemanglen i Team Kredit, der hav-
de pvirket kvaliteten af og de tidsmssige rammer for frdiggrelse af materiale til brug
for revisionen af udln for 2006, og dels vedrrende model og dokumentation for gruppe-
vise nedskrivninger, der endnu ikke var fuldt udbygget. I vrigt henviste ekstern revision
til Intern Revisions protokollat.
Om den udfrte revision var anfrt, at revisionen af rsrapporten for 2006 var gennemfrt
som oprindelig planlagt. Endvidere var anfrt, at den lovpligtige revision i videst muligt
omfang var gennemfrt og dokumenteret af Intern Revision, og ekstern revision henviste
til erklringer og oplysninger i Intern Revisions protokollat dateret 9. februar 2007. Eks-
tern revision havde stikprvevis gennemget Intern Revisions arbejdspapirer, og det var p
den baggrund ekstern revisions overbevisning, at arbejdet var udfrt i overensstemmelse
med de udarbejdede revisionsplaner og revisionsprogrammer og af en sdan kvalitet, at
ekstern revision kunne basere deres afsluttende revision p det udfrte arbejde. Endvidere
var anfrt, at ekstern revision, som flge af sygdom i intern Revision, sidst p ret og ved
statusrevisionen havde assisteret Intern Revision med blandt andet opflgning p engage-
mentsrevisionen, revision af de gruppevise nedskrivninger samt revisionen af datterselska-
berne.
Af kommentarer til enkeltposter i bankens rsrapport havde ekstern revision anfrt flgen-
de om bankens udlnsvkst og -gearing:
kr. til 23.765 mio. kr. Udlnsvksten udgr sledes 59 % mod 54 % i 2005 og
39 % i 2004. Finanstilsynet har opgjort det tilsvarende gennemsnitstal for
gruppe 2 institutter for 2005 og 2004 til 30 % og 17 %.
1,04.
- 55 -
Der er en srlig branchemssig eksponering indenfor brancherne Ejendoms-

administration og - handel, forretningsservice samt Bygge- og anlgsvirksom-
hed. De to brancher udgr til sammen 44 % af det samlede udln ved udgangen
af 2006 mod 39 % i 2005 og 37 % i 2004. Det er overfor os oplyst, at ledelsen
lbende flger bankens samlede risiko ved udln.
Videre anfrte ekstern revision:
De seneste rs hje udlnsvkst og sidste rs arbejder med forbedring af me-

toder for opgrelse af nedskrivninger p udln, herunder klassifikation af alle
engagementer efter bankens nye rating- og kreditscore-systemer har medfrt et
pres p Team Kredits ressourcer.
Manglende ressourcer ger risikoen for at bankens kreditpolitik om lbende at

overvge engagementer ikke overholdes, ligesom der er risiko for at bankens
nedskrivningspolitik med nje opflgning af engagementer med de laveste ra-
tings heller ikke overholdes. Ressourcemanglen har desuden pvirket kvali-
teten af og de tidsmssige rammer for frdiggrelse af materiale til brug for
revisionen af udln for 2006.
Det er overfor os oplyst, at Team Kredit har fet tilfrt de ndvendige res-
sourcer, og vi kan oplyse, at vi ved vores revision ikke har konstateret fejl i rs-
rapporten som flge af ressourcemanglen.
Derudover var der kommentarer til individuelle og gruppevise nedskrivninger p udln og

garantier.
Revisionsprotokollatet indeholdt ikke oplysning om risikoen for strafansvar for den skete
overtrdelse af dispensationen vedrrende CenterPlan Gruppen, og der er enighed mellem
parterne om, at det er en fejl. Der er endvidere enighed mellem parterne om, at de talms-
sige opgrelser i rsrapporten og protokollaterne er korrekte.
Revisionsprotokollatet vedrrende rsrapporten for 2006 blev forelagt bestyrelsen p be-

styrelsesmde den 9. februar 2007.
4.3.10. Kvartalsmder mellem den interne og eksterne revision 2006

For r 2006 er der fremlagt referat af et enkelt kvartalsmde den 24. marts 2006 samt et
udkast til dagsorden for et kvartalsmde den 27. oktober 2006.
- 56 -
P kvartalsmdet den 24. marts 2006, hvor Tommy Nrskov Rasmussen, Palle Valentin
Kubach, Flemming Nielsen og Inger Pedersen deltog, blev r 2005 evalueret. Der var
enighed om, at forlbet omkring udarbejdelse af rsregnskabet samt protokoller ikke var
tilfredsstillende. Endvidere blev revisionen for r 2006 samt fokusomrder drftet. Det
fremgr af mdereferatet, at der ikke blev fastlagt nye mdedatoer for resten af r 2006.

bankens halvrsrapport 2006 blev offentliggjort den 10. august 2006 og bankens kvartals-
rapport for 1.-3. kvartal 2006 blev offentliggjort den 23. oktober 2006. Af rapporterne, der
blev forelagt og godkendt af bestyrelsen, fremgik blandt andet, at der gennem hele ret
havde vret stor vkst i banken, herunder udlnsvkst p 50-63 %, og at solvensen gen-
nem ret havde ligget p 9-10 %.
mio. kr. til 1.012 mio. kr., svarende til 42 %, samtidig med at driftsudgifterne var steget
med 92 mio. kr. til 548 mio. kr., svarende til 25 %. Nedskrivninger p udln mv. blev an-
givet til 17 mio. kr., udlnet var steget med 59 % til 24 mia. kr., indlnet var steget med 31
% til 12 mia. kr., bankens solvensprocent var 13 % og kernekapitalprocenten var p 8 %.
Af rsrapporten fremgik blandt andet, at stigningen i udlnet afspejlede rets store tilgang
af bde privat- og erhvervskunder og en pn stigning p udlandsln. Om solvensprocenten
var anfrt, at bankens ml pt. var 2-3 % over lovens krav p 8 %. Banken forventede en
fortsat stabil vkst i samfundskonomien i 2007, og at den intensive konkurrence i sekto-
ren ville fortstte. Det samlede forretningsomfang forventedes at ville stige med ca. 12 % i
2007. Som indsatsomrder for 2007 var nvnt blandt andet, at der skulle gennemfres l-
bende markedsanalyser p Sjlland for at vurdere mulighederne for etablering af nye filia-
ler.
I rsrapport 2006 var gentaget bemrkningerne om kreditpolitikken og om risici p sekto-

rer og brancher fra rsrapport 2005.
- 57 -

For 2007 er der fremlagt seks revisionsrapporter fra Intern Revision; to rapporter vedr-
rende Team Ringsted, to rapporter vedrrende Team Erhverv samt en rapport om individu-
elle nedskrivninger henholdsvis 71 i lov om finansiel virksomhed. Intern revisionschef
Birgit Schledermann er anfrt som underskriver p rapporterne.
Intern Revisions to rapporter vedrrende Team Ringsted vedrrte dels Intern Revisions as-
sistance til Team Kredit i april 2007 i forbindelse med srlig gennemgang af 27 engage-
menter, blandt andet fordi der gennem lngere tid havde vret strre overtrk p flere af
engagementerne, og dels revision af udlnsomrdet i perioden 30. juli-9. august 2007.
I sin rapport nr. 19/2007 af 11. maj 2007 vedrrende assistancen til Team Kredit konklu-
derede Intern Revision blandt andet, at gennemgangen af de 27 engagementer havde givet
anledning til bemrkninger om dokumenter, hvor aftaledatoen var overskredet, at der i to
tilflde var konstateret manglende udlnsdokumenter, og i yderligere to tilflde foretaget
omlgning af lneaftaler uden udarbejdelse af nye dokumenter. Derudover havde Intern
Revision i flere tilflde konstateret overtrdelse af bevillingsbefjelserne, og 8 af de 27
gennemgede engagementer var uden rating. Intern Revision fremkom med anbefalinger
om etablering af bedre opflgningsprocedurer, interne kontrolprocedurer og get fokus p
rating. Team Ringsted, Team Kredit, Team Filialledelse, lederrdet og bankens eksterne
revisor modtog kopi af rapporten.
I Intern Revisions rapport nr. 28/2007 af 27. august 2007 vedrrende udlnsomrdet frem-
gik blandt andet, at gennemgangen gav anledning til bemrkninger vedrrende formalia-
kontrol, herunder overskridelse af aftaledatoer, ratinger og ubevilgede overtrk. Blandt
andet henstillede Intern Revision, at der kom mere fokus p genforhandling af engagemen-
ter og opflgning p aftaledatoer, og at teamet fortsat havde fokus p rating af engagemen-
ter. Intern Revision konstaterede, at teamets ubevilgede overtrk strre end 50.000 udgjor-
de ca. 1,5 % af teamets samlede udlnsmasse p udvlgelsestidspunktet. Det var Intern
Revisions vurdering, at konti med ubevilgede overtrk belbsmssigt udgjorde en vsent-
lig del af teamets samlede udlnsmasse. Intern Revision havde konstateret, at strstedelen
af de ubevilgede overtrk havde en lbetid p mere end seks mneder fra det tidspunkt,
hvor overtrkket var opstet, og revisionen henstillede, at der blev foretaget en tttere op-
- 58 -
flgning p konti med ubevilgede overtrk. Team Ringsted, Team Kredit, Lars Gttrup,
Team Filialledelse, lederrdet og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten.
Intern Revision foretog ligeledes revision af udlnsomrdet ad to omgange i Team Er-

hverv. Formlet med revisionen var i rapporterne beskrevet som:
Det er revisionens forml at:

1. udfre formaliakontrol
2. kontrollere om tildelte bevillingsbefjelser overholdes
3. kontrollere om engagementerne rates korrekt
4. vurdere de enkelte engagementers bonitet og grundlaget for en eventuel ned-
skrivning
Frste revision i Team Erhverv blev foretaget i perioden 19.-29. juni 2007, og revisions-
rapport nr. 26/2007 af 9. juli 2007 indeholdt bemrkninger vedrrende manglende regi-
strering af sikkerheder, manglende efterbevilling, manglende eller forkert rating af enga-
gementer samt ubevilgede overtrk, mens Intern Revision ingen bemrkninger havde til
teamets bonitetsvurderinger. Rapporten indeholdt ikke bemrkninger om opflgning i for-
hold til den foregende rapport fra 2006. I et bilag til rapporten var anfrt revisionens i alt
33 konkrete bemrkninger til kontrol af formalia, bevilling og rating samt teamets kom-
mentarer til de enkelte overtrk. Team Erhverv, Team Kredit, Lars Gttrup, lederrdet og
bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten. Rapporten indeholdt s vsentlige be-
mrkninger, at den efter Intern Revisions opfattelse burde forelgges bestyrelsen, hvilket
skete p bestyrelsesmde den 9. august 2007.
I et udateret internt notat stilet til konomidirektr Flemming B. Nielsen med kopi til le-
derrdet orienterede revisionschef Birgit Schledermann om, at Intern Revision havde fore-
taget revision af udlnsomrdet i en rkke filialer i perioden 13. marts til 23. august 2007.
Baggrunden var, at Intern Revision havde konstateret, at en stor del af de gennemgede
engagementer var uden rating. Af notatet fremgik, at revisionens stikprve p 562 delen-
gagementer havde givet anledning til bemrkninger om manglende rating af 138 engage-
menter, ligeligt fordelt mellem teamene og banken generelt. Intern Revision henstillede, at
der i de enkelte teams og banken generelt fortsat var get fokus p rating af engagementer.
Anden revision i Team Erhverv blev foretaget i perioden 17. september til 5. oktober 2007
og havde fokus p de engagementer, der udgjorde mindst 10 % af bankens egenkapital.
- 59 -
Revisionsrapport nr. 34/2007 af 18. oktober 2007 konkluderede blandt andet, at formalia
fungerede acceptabelt, men at der fortsat skulle ske en opstramning af omkring registrering
af sikkerheder. I fire tilflde af revisionens stikprve p 15 koncernengagementer afgav
revisionen bemrkninger om fejlagtig eller mangelfuld bevilling, hvilket var en forbedring
i forhold til seneste revisionsrapport, men fortsat ikke tilfredsstillende. Kontrol af rating
gav anledning til bemrkninger vedrrende 21 engagementer, hvilket ikke var tilfredsstil-
lende, mens bonitetsvurderingen i teamet fungerede tilfredsstillende. I et bilag til rapporten
var anfrt revisionens i alt 51 konkrete bemrkninger til kontrol af formalia, bevilling og
rating samt vurdering af bonitet. Team Erhverv, Team Kredit, Lars Gttrup, lederrdet og
bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten. Rapporten indeholdt s vsentlige be-
mrkninger, at den efter Intern Revisions opfattelse burde forelgges bestyrelsen, hvilket
skete p bestyrelsesmde den 25. oktober 2007.
Intern Revisions rapport om individuelle nedskrivninger, revisionsrapport nr. 37/2007 af

27. december 2007, var udarbejdet p baggrund af en stikprvekontrol udtaget p grundlag
af Team Kredits opgrelse af bankens individuelle nedskrivninger. Bankens individuelle
nedskrivninger var opgjort til 259 mio. kr. pr. 29. november 2007. Om forventede fremti-
dige betalingsstrmme vurderede revisionen, at disse i det vsentlige var korrekte, men at
dokumentationen i mange tilflde ikke var tilstrkkelig. Endvidere fungerede bankens ra-
ting af svage engagementer acceptabelt, men der burde ske en opstramning p omrdet, der
sikrede korrekt OIV-markering. Endelig var det revisionens vurdering, at der ikke i relation
til udln i rets lb var yderligere engagementer, der gav anledning til individuel nedskriv-
ning. I et bilag til rapporten var anfrt revisionens i alt 82 konkrete bemrkninger sammen
med teamets kommentarer. Team Kredit, lederrdet og bankens eksterne revisor modtog
kopi af rapporten.
Den 28. december 2007 fremkom Intern Revision med revisionsrapport nr. 38/2007 om
71 i lov om finansiel virksomhed, der konkluderede, at banken p de vsentligste omrder
overholdt 71, men at der skulle strammes op p kreditomrdet. Revisionen var udfrt
med udgangspunkt i Finanstilsynets vejledning, og rapporten indeholdt en rkke anbe-
falinger og henstillinger vedrrende blandt andet organisation, forretningsgange og intern
kontrol, bestyrelsens og direktionens arbejde, kreditrisici mv. I et bilag til rapporten var an-
frt i alt 138 punkter med angivelse af vejledningens tekst, revisionens konklusion, revisi-
onens anbefaling, ansvar samt teamet kommentarer. Lederrdet, Ole Reinholdt og bankens
- 60 -
eksterne revisor modtog kopi af rapporten. Rapporten blev endvidere forelagt bestyrelsen
p bestyrelsesmde den 24. januar 2008.
I Intern Revisions revisionsprotokol for den lbende revision i perioden 10. februar til 6.
september 2007, dateret 20. september 2007, blev der afgivet bemrkning om, at revisi-
onen p udlnsomrdet i nogle teams havde givet anledning til bemrkning om, at der bur-
de ske en opstramning af bevillingsprocedurerne samt rating af engagementer. Revisions-
protokollen blev forevist ekstern revision og fremlagt p bestyrelsesmde den 20. Septem-
ber 2007.
I Intern Revisions revisionsprotokol for den lbende revision i perioden 7. september til
31. december 2007, dateret 8. februar 2008, blev der afgivet bemrkning om, at der gene-
relt var et behov for opstramning af kreditomrdet, hvilket i hj grad havde ledelsens be-
vgenhed, og at der havde vret problemer i forbindelse med afstemning af garantier. Re-
visionsprotokollen blev forevist ekstern revision og fremlagt p bestyrelsesmde den 8. fe-
bruar 2008.
Konklusionen i Intern Revisions revisionsprotokol for rsregnskab 2007, dateret 8. februar

2008, var, at revisionen ikke havde givet anledning til forbehold eller supplerende oplys-
ninger. Under opsummering af bemrkninger var gengivet bemrkningerne fra re-
visionsprotokollen for den lbende revision.
Revisionsprotokollen indeholdt oplysning om Intern Revisions samlede vurdering af ban-

kens ti strste engagementer og vrige engagementer, der oversteg 10 % af basiskapitalen
opgjort efter reglerne i 145 i lov om finansiel virksomhed, jf. dagldende revisionsbe-
kendtgrelse 24, stk. 1. Gennemgangen havde blandt andet omfattet Nestor Invest-
koncernen, CenterPlan Gruppen, Kay Wilhelmsen, Stones Invest A/S, Aktiv Gruppen ApS
og Anders Moesgaard. Bortset fra engagementerne Nestor Invest-koncernen, Aktiv Grup-
pen ApS og Anders Moesgaard var Intern Revision enig i den af Team Kredit foretagne
vurdering af risikoen p engagementet, og Intern Revision ans engagementet for mlt kor-
rekt. Om engagementerne Nestor Invest-koncernen, Aktiv Gruppen ApS og Anders Moes-
gaard var det intern IRevisions vurdering, at boniteten i engagementerne var forvrret,
hvorfor der burde udarbejdes en handlingsplan for nedbringelse af engagementet. Det var
dog Intern Revisions vurdering, at boniteten i engagementerne ikke p davrende tids-
- 61 -
punkt var s drlig, at der var et nedskrivningsbehov. Endelig ans Intern Revision enga-
gementerne for mlt korrekt. Som bilag til revisionsprotokollen var Team Kredits opgrel-
se og vurdering af engagementerne.

Der er i sagen fremlagt Intern Revisions samlet notat engagementsrevision 2007. Nota-
tet er tilfjet vandmrket udkast. Af notatet fremgr, at formlet med revisionen af ud-
lnsomrdet havde vret, at foretage en bonitetsvurdering af bankens udln samt af rating,
at sikre formalia og at foretage en gennemgang af engagementer over 10 % af bankens ba-
siskapital. Med baggrund i 683 stikprver konkluderede Intern Revision, at revisionen i hj
grad havde vret enige i de foretagne ratings, afdelingernes vurderinger af objektiv indika-
tion for vrdiforringelse samt afdelingernes vrdiansttelse i bonitetsvurderingerne. End-
videre vurderede Intern Revision, at mngden af engagementer, der ikke er ratet, var
strkt faldende. Bortset fra en bemrkning omkring overholdelse af bevillingsbefjelser,
var det Intern Revisions vurdering, at omrdet fungerede tilfredsstillende. Intern Revision
havde konstateret, at stort set alle teams havde haft bemrkninger vedrrende overholdelse
af bevillingsbefjelser. Dette indebar, at banken havde et undvendigt hjt niveau af efter-
retningssager, hvilket fremadrettet skulle ndres.

Ekstern revision udarbejdede den 23. april 2007 revisionsprotokollat vedrrende bekrftel-
se af rets lbende overskud pr. 31. marts 2007. Baggrunden var, at Roskilde Bank havde
valgt at indregne rets lbende overskud p 133,9 mio. kr. i opgrelsen af kernekapitalen
pr. 31. marts 2007, hvilket forudsatte, at bankens eksterne revisorer bekrftede belbets
strrelse. I protokollatet var solvensprocenten opgjort fr og efter indregning af rets over-
skud til henholdsvis 11,6 og 11,9. Konklusionen var, at revisionen ikke var stdt p for-
hold, der afkrftede, at beregning af rets lbende overskud p 133,9 mio. kr. var opgjort
p baggrund af bankens regnskabssystem med fratrukket skat og besluttet udbytte, ligesom
ledelsen overfor ekstern revision havde bekrftet, at perioderegnskabet var opgjort efter
sdvanlige regnskabsprincipper og i overensstemmelse med regnskabsbekendtgrelsen.
Under redegrelsen for den udfrte revision var anfrt, at bankens model for gruppevise
nedskrivninger fortsat ikke fulgte alle regnskabsbekendtgrelsens specifikke regler. Eks-
- 62 -
tern revision havde fet oplyst, at der pr. 31. marts 2007 forel dokumentation for, at
driftsvirkningen af gruppevise nedskrivninger er kr. 0, ligesom det var dokumenteret, at
modellens usikkerheder var ubetydelige for kvartalsregnskabet pr. 31. marts 2007. Ekstern
revision anbefalede, at dokumentationen blev forelagt og behandlet af bestyrelsen i forbin-
delse med behandlingen af kvartalsregnskaberne. Protokollatet blev forelagt Intern Revisi-
on den 23. april 2007 og forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 26. april 2007.
Endvidere udarbejdede ekstern revision den 7. august 2007 revisionsprotokollat vedrren-

de bekrftelse af rets lbende overskud pr. 30. juni 2007 p 308,6 mio. kr. I protokollatet
var solvensprocenten opgjort fr og efter indregning af rets overskud til henholdsvis 12,4
og 13,2. Det var gentaget, at bankens model for gruppevise nedskrivninger fortsat ikke
fulgte alle regnskabsbekendtgrelsens specifikke regler. Protokollatet blev forelagt besty-
relsen p bestyrelsesmde den 9. august 2007.
Endelig udarbejdede ekstern revision den 22. oktober 2007 revisionsprotokollat vedrrende
bekrftelse af rets lbende overskud pr. 30. september 2007 p 368,9 mio. kr. I protokol-
latet var solvensprocenten opgjort fr og efter indregning af rets overskud til henholdsvis
12,3 og 13,2. Det var gentaget, at bankens model for gruppevise nedskrivninger fortsat ik-
ke fulgte alle regnskabsbekendtgrelsens specifikke regler.

2007 var, at rsrapporten kunne forsynes med revisionsptegning uden forbehold eller sup-
plerende oplysninger. Om bankens udlnsvkst og -gearing var anfrt:
kr. til 32.551 mio. kr. Udlnsvksten udgr sledes 37 % mod 59 % i 2005 og
54 % i 2005. Finanstilsynet har opgjort det tilsvarende gennemsnitstal for grup-
pe 2 institutter for 2006 og 2005 til 30 % og 32 %.
Ngletallet udln plus nedskrivninger herp i forhold til indln er reduceret til
1,87 ved udgangen af 2007 mod 1,94 ved udgangen af 2006 og 1,61 ved ud-
gangen af 2005. Finanstilsynet har opgjort det tilsvarende gennemsnitstal for
gruppe 2 institutter for 2006 og 2005 til 1,38 og 1,22.
Videre anfrte ekstern revision:

- 63 -
I lighed med sidste r har vi konstateret, at de seneste rs hje vkst i forret-

ningsomfang fortsat presser Team Kredits ressourcer. Uanset at Team Kredit i
rets lb har fet tilfrt yderligere ressourcer, er det vores opfattelse, at der
fortsat er behov for at styrke procedurerne og administrationen i afdelingen,
herunder dokumentation for de udfrte manuelle handlinger omkring lbende
overvgning af engagementer, nje opflgning af engagementer med de laveste
ratings samt vurderinger og opstilling af betalingsstrmme ved objektiv indika-
tion for nedskrivning.
Intern Revision har i deres protokol dateret 8. februar 2008, s. 335, opsum-
meret en bemrkning omkring styrkelse af procedurerne p kreditomrdet.

P kvartalsmdet den 30. april 2007, hvor Tommy Nrskov Rasmussen, Palle Valentin
Kubach, Birgitte Hove, Flemming B. Nielsen og revisionschef Birgit Schledermann deltog,
blev r 2006 evalueret. Der var enighed om, at forlbet omkring revisionen af rsregn-
skabet havde vret tilfredsstillende. P mdet blev der rejst kritik af Team Kredits hnd-
tering af forlbet omkring nedskrivninger og hensttelser, herunder styringen af kredit-
risikoen samt ressourcebehovet i Team Kredit. Det blev aftalt at indkalde Team Kredit til
nste kvartalsmde om revisionens bemrkninger fra rsafslutningen, styring af kredit-
risikoen og de tidsmssige rammer for frdiggrelse af materiale til brug for revisionen.
P mdet var der endvidere en drftelse af revisionen for r 2007 samt indsatsomrder for
2007. Endelig blev udkast til revisionsaftale for 2007, omtalt ovenfor afsnit 4.3.1, god-
kendt.
P kvartalsmdet den 20. juni 2007 deltog Tommy Nrskov Rasmussen, Palle Valentin
Kubach, Birgitte Hove, Flemming B. Nielsen og revisionschef Birgit Schledermann. Sam-
tidig deltog Allan H. Christensen, Knud Nielsen og Per Hjgaard i det frste punkt p
dagsordenen med opflgning p bemrkninger i revisionsprotokollen for 2006. Ekstern
revision redegjorde for de forhold p kreditomrdet, der havde givet anledning til bemrk-
ninger i den eksterne revisionsprotokol; at 2006 var prget af stor udlnsvkst, nye sy-
stemer til hndtering af rating og generel ressourcemangel hos Team Kredit samt nye sy-
stemer til hndtering af gruppevise nedskrivninger. Ekstern revision oplyste, at kritikken
primrt havde drejet sig om processen omkring rsafslutningen og den manglende over-
holdelse af tidsplan samt koordinering, herunder frdiggrelse af materialet til den ekster-
ne og interne revision samt Team konomi. Endvidere drftede man status p model for
gruppevise nedskrivninger, herunder at vejledningen til Team Kredits model nu var rettet i
overensstemmelse med Finanstilsynets ptale. Under de vrige punkter p dagsordenen
- 64 -
blev det under punktet orientering fra banken oplyst, at bankens solvens og likviditet var
p plads. Solvensprocenten var vsentligt forbedret og udgjorde pt. ca. 13 %. Pr. 31. de-
cember 2007 forventedes en solvensprocent p 13,2 %. Endvidere blev oplyst, at bankens
nye direktr, Sren Kaare-Andersen tiltrdte 1. juli 2007, og at der var aftalt mde med
den eksterne og interne revision den 11. juli 2007.
I et udateret internt notat med overskriften Mde med ekstern revision udarbejdet af re-
visionschef Birgit Schledermann, er der en kort beskrivelse af medarbejderne i Intern Re-
vision samt en bemrkning om, at de havde brugt frste halvdel af ret p at lre hinan-
dens strke og svage sider at kende. Endvidere er der en omtale af revisionsplanen for
2007, og det er nvnt, at Intern Revision havde et stort efterslb med ajourfring af detai-
linstrukser, og at der ikke de kommende par r ville vre nvnevrdige ressourcer til ud-
viklingsarbejder, herunder procesbeskrivelser.
Nste kvartalsmde blev afholdt den 3. september 2007 med deltagelse af Tommy Nr-
skov Rasmussen, Palle Valentin Kubach, Birgitte Hove, Flemming B. Nielsen og revisi-
onschef Birgit Schledermann. Af dagsordenen fremgr, at der udover en orientering fra
banken henholdsvis ekstern revision skulle drftes status p udfrt revision i rets lb
samt eventuelt.
P kvartalsmdet den 3. december 2007 deltog Palle Valentin Kubach, Birgitte Hove,
Flemming B. Nielsen og revisionschef Birgit Schledermann. Af referatet fremgr, at eks-
tern revision gjorde opmrksom p en uhensigtsmssighed i bankens ratingmodel ved an-
vendelse af koncernkautionserklringer, idet delengagementer inden for samme koncern
ikke blev tildelt samme rating. Det er endvidere anfrt, at anvendelse af koncernkautions-
erklringer burde resultere i, at alle selskaber i koncernen, der var omfattet af kautionen
fik tildelt samme rating. I bankens ratingmodel blev ratingen alene tildelt p grundlag af
selskabernes regnskabstal.

bankens halvrsrapport 2007 blev offentliggjort 9. august 2007 og bankens kvartalsrapport
for 1.-3. kvartal 2007 blev offentliggjort den 25. oktober 2007. Af rapporterne, der blev fo-
relagt og godkendt af bestyrelsen, fremgik blandt andet, at der gennem hele ret havde v-
- 65 -
ret stor vkst i banken, herunder en udlnsvkst p 46-66 %, og at bankens solvens gen-
nem ret havde ligget p 11,9-13 %. Kvartalsrapporten for 1.-3. kvartal 2007 indeholdt op-
lysning om bankens solvensbehov, hvilket ikke tidligere var fremget af bankens kvartals-,
halvrs- og rsrapporter. Det var anfrt, at bankens hje vkst i udlnet samt bankens ek-
sponering p boligfinansieringsmarkedet gjorde, at bankens indberettede solvensbehov var
opgjort til 10,3 % ultimo 3. kvartal.
mio. kr. til 1.248 mio. kr., svarende til 23 %, samtidig med at driftsudgifterne var steget
med 70 mio. kr. til 528 mio. kr., svarende til 15 %. Nedskrivninger p udln mv. blev p
266 mio. kr. mod en indtgtsfrsel det foregende r p 17 mio. kr., udlnet var steget med
37 % til 33 mia. kr., indlnet var steget med 41 % til 17 mia. kr., bankens solvensprocent
var 12 % og kernekapitalprocenten var p 7 %.
Af rsrapporten fremgik blandt andet, at stigningen i udlnet afspejlede rets store tilgang
af bde privat- og erhvervskunder og en pn stigning p udlandsln. Om solvensprocenten
p 12 % var anfrt, at bankens solvensbehov var opgjort til 10,5 %. Banken forventede ik-
ke den store vkst i samfundskonomien i 2008, men forventningen var, at den intensive
konkurrence i sektoren ville fortstte. Det samlede forretningsomfang forventedes at ville
stige med ca. 10 % i 2008. I rsrapporten var endvidere anfrt, at banken i de kommende r
ville skrpe fokus p kredit- og markedsrisici, ligesom der ville blive gennemfrt en stram
omkostningsstyring. Banken ville fortsat vkste gennem mersalg til bestende kunder og
via tilgang af nye kunder. Om ml og strategier havde banken anfrt seks punkter fra ban-
kens strategi 2010, blandt andet best practice, risikostyring, kompetenceudvikling m.m.
I rsrapporten var en nrmere beskrivelse af risikostyring, herunder at banken havde etab-

leret en risikostyringsafdeling i sidste del af 2007. Endvidere var beskrivelsen af kreditpo-
litikken fra de foregende r gentaget under overskriften kreditrisikostyring. Bemrknin-
gerne om projektfinansieringer var i store trk gentaget under overskriften Kreditrisici p
Erhvervsaktiviteter, dog sledes at der nu var anfrt, at der sdvanligvis blev stillet
- 66 -
krav om et vist forhndssalg af enheder forinden byggestart, og at der ved erhvervsejen-

domme sdvanligvis skulle foreligge en aftale om salg af ejendommen.

For 2008 er der fremlagt tre revisionsrapporter fra Intern Revision, der vedrrte udlnsom-
rdet i Team Ringsted, Team Hillerd henholdsvis Team Erhverv. Om revisionens forml
var anfrt i rapporterne:
Det er revisionens forml at:
1. udfre formaliakontrol
2. pse om tildelte bevillingsbefjelser overholdes
3. pse om engagementerne rates korrekt
4. vurdere de enkelte engagementers bonitet og grundlaget for en eventuel
nedskrivning
5. vurdere teamets hndtering af byggeln og mellemfinansieringskonti
6. vurdere teamets interne kontroller p udlnsomrdet
7. foretage opflgning p seneste revisionsrapport
I Intern Revisions rapport nr. 11/2008 af 30. april 2008 om udlnsomrdet i Team Ringsted
konkluderede Intern Revision blandt andet, at der var behov for en vsentlig opstramning
af en rkke procedurer for omrdet vedrrende formalia samt af teamets bevillings-
procedurer. Endvidere konkluderede Intern Revision, at teamets hndtering af byggeln og
mellemfinansieringskonti fungerede uacceptabelt, og at teamet fremadrettet burde have
get fokus p opflgningsproceduren p disse konti, herunder lbende vurdering af boni-
teten i det samlede engagement. Om rating og bonitet konkluderede Intern Revision, at
teamets hndtering af rating i det vsentlige fungerede tilfredsstillende, og den almindelige
bonitetsvurdering i teamet fungerede acceptabelt. Endelig konstaterede Intern Revision, at
alle vsentlige bemrkninger i den foregende revisionsrapport nr. 28/2007 var afklaret.
Af et bilag til rapporten fremgik, at revisionen havde givet anledning til i alt 136 bemrk-
ninger p 72 gennemgede delengagementer fordelt p 70 kreditmssige henholdsvis 66
formalia bemrkninger. Den foregende revisionsrapport, rapport nr. 28/2007, havde givet
anledning til i alt 38 bemrkninger p 85 gennemgede delengagementer. Team Ringsted,
lederrdet, Thomas Baunsgaard, Team Kredit og bankens eksterne revisor modtog kopi af
rapporten.
- 67 -
Revisionsrapport nr. 12/2008 om Team Hillerd gav anledning til bemrkninger ved-
rrende formaliakontrol og interne procedurer for dokumentkontrol, og konkluderede i v-
rigt, at bevillingsprocedurerne og rating fungerede tilfredsstillende, samt at bonitets-
vurderingen og hndtering af byggeln og mellemfinansieringskonti fungerede acceptabelt.
Af et bilag til rapporten fremgik, at revisionen havde givet anledning til i alt 51 bemrk-
ninger p 64 gennemgede delengagementer fordelt p 26 kreditmssige henholdsvis 25
formalia bemrkninger. Den foregende revisionsrapport, rapport nr. 11/2007, havde givet
anledning til i alt 23 bemrkninger p 50 gennemgede delengagementer. Team Hillerd,
Lederrdet, Thomas Baunsgaard, Team Kredit og bankens eksterne revisorer modtog kopi
af rapporten.
I revisionsrapport nr. 14/2008 af 30. juni 2008 om Team Erhverv var anfrt, at revisionen
havde givet anledning til 285 bemrkninger p 166 gennemgede delengagementer, heraf
141 vedrrende formalia og 145 af kreditmssig karakter. De foregende revisionsrap-
porter, rapport nr. 26/2007 og nr. 34/2007, havde givet anledning til i alt 110 bemrkning-
er p 208 gennemgede delengagementer. Rapport nr. 14/2008 konkluderede blandt andet,
at procedurerne omkring formalia samt bevillingsprocedurer var uacceptable. Endvidere
fungerede teamets hndtering af byggeln og mellemfinansieringskonti ikke tilfredsstil-
lende. Rapporten konkluderede endvidere, at teamets hndtering af rating og bonitetsvur-
dering fungerede tilfredsstillende, men teamet havde mange kunder med ringe kreditvr-
dighed og stort blankoelement. Det var Intern Revisions vurdering, at der som flge af
udviklingen p ejendomsmarkedet burde foretages en revurdering af engagementer inden
for ejendomssektoren, nr regnskabstallene for 2007 forel. Revisionen havde konstateret,
at mange af regnskabsoplysningerne fra 2005 og 2006 indeholdt store opskrivninger af
ejendommenes vrdi. Endvidere manglede i flere tilflde konomiske oplysninger p kau-
tionister. Endelig blev det bemrket, at der ikke var fulgt tilstrkkeligt op p seneste revi-
sionsbesg. Team Erhverv, lederrdet og bankens eksterne revisor modtog kopi af rappor-
ten.
Intern Revision afgav den 28. august 2008 revisionsprotokol til halvrsrapporten for 2008,
hvoraf fremgik blandt andet, at Intern Revision ville ptegne halvrsrapporten uden forbe-
hold og med supplerende oplysning om, at halvrsrapporten ikke blev aflagt med fortsat
drift for je. Under redegrelsen for den udfrte revision i rets lb var om udlnsomrdet
anfrt, at revisionen havde givet anledning til kritiske bemrkninger om manglende over-
- 68 -
holdelse af bevillingsbefjelser og opfyldelse af bevillingsforudstningerne. Det var Intern

Revisions vurdering, at kreditstyringen generelt havde vret meget utilfredsstillende, og at
vsentlige interne kontrolprocedurer ikke havde fungeret, idet den interne styring af og
udvikling i engagementerne, herunder bevilgede og ubevilgede overtrk, i mange tilflde
havde manglet. Revisionen havde konstateret, at procedurerne for gennemfrelse af sik-
ringsakter og registrering i sikkerhedsdepoter i flere tilflde ikke var fulgt. Bonitetsvurde-
ringen havde vist, at banken havde et stort antal kunder med betydeligt engagement, ringe
kreditvrdighed og stort blankoelement. Endelig havde revisionen konstateret, at der ge-
nerelt var sket en forbedring i de enkelte teams hndtering af ratinger, selvom der fortsat
var en rkke uhensigtsmssigheder i det anvendte ratingsystem. Revisionsprotokollen for
halvrsrapporten for 2008 blev forevist ekstern revision og fremlagt p bestyrelsesmde
den 29. august 2008.

Den 27. februar 2007 afgav Ernst & Young fratrdelsesprotokollat, og den 15. april 2008
underskrev KPMG tiltrdelsesprotokollat.
Efter pbud fra Finanstilsynet foretog KPMG, som ny ekstern revisor, revision af halvrs-
rapporten for 2008. Af revisionsprotokollat af 28. august 2008 fremgik blandt andet, at
halvrsrapporten ville blive ptegnet uden forbehold og med supplerende oplysning om, at
halvrsrapporten ikke blev aflagt med fortsat drift for je. Af srlige forhold var i proto-
kollatet omtalt blandt andet solvens, forretningsgange vedrrende engagementer, MiFID,
individuelt og gruppevise vurderede engagementer samt omtale af en rkke engagementer,
herunder bankens ti strste engagementer. Om nedskrivninger af udln og hensttelser p
garantier var anfrt, at den samlede regulering udgjorde 3.578 mio. kr., hvilket var 2.678
mio. kr. mere end udmeldt i bankens fondsbrsmeddelelse af 14. juli 2008. Resultat-
pvirkningen af halvrets ti strste nedskrivninger udgjorde 2.246 mio. kr., der omfattede:
mio. kr.
CenterPlan Gruppen 535
Stones Invest A/S 395
Kenneth Schwartz Thomsen 378
O2 Holding A/S 238
Ernst Properties koncernen 200
Kay Wilhelmsen 125
MG Gruppen 114
Boligplan 95
- 69 -
Peter Kjr Time A/S 86

X og Y 80
2.246

Revisionsprotokollen for halvrsrapporten for 2008 blev fremlagt for Intern Revision og
fremlagt p bestyrelsesmde den 29. august 2008.
Efter anmodning fra Finanstilsynet redegjorde KPMG i brev af 16. september 2008 og
supplerende redegrelse af 20. februar 2009, der begge er omtalt nedenfor, afsnit 4.7.5,
nrmere for den udfrte revision af halvrsrapporten 2008.

I 2008 blev der afholdt kvartalsmde den 30. april 2008 mellem Flemming Brokhattingen
og Anders Duedahl-Olesen fra KPMG og Flemming B. Nielsen og revisionschef Birgit
Schledermann. P mdet var der en orientering fra banken og fra ekstern revisor samt en
drftelse af flere forhold, herunder kreditomrdet, regnskab og intern kontrol. Under orien-
teringen fra banken drftedes blandt andet bankens likviditet, der havde vret klemt i de
foregende to til tre mneder, samt bankens rating fra det amerikanske kreditvurderings-
bureau Moodys, som banken hbede p at kunne bevare. Endvidere blev nvnt, at kerne-
kapitalprocenten var p 7,35 % pr. 31. marts 2008, og det blev bemrket, at en af rsager-
ne til, at "Baseleffekten" ikke slog mere igennem, var de mange overtrk over 90 dage.
Vedrrende kreditomrdet drftedes blandt andet ubevilgede overtrk, og i mdereferatet
er anfrt, at banken p dette punkt adskilte sig vsentligt i forhold til andre banker. Nste
mde blev aftalt til den 25. august 2008.
4.3.19. Intern Revision efter Roskilde Banks konomiske sammenbrud

Revisionschef Birgit Schledermann udarbejdede den 12. maj 2009 et notat om revisions-
rapporterne fra rene 2005-2008, hvoraf fremgr:
Notat om den generelle forretningsgang vedrrende behandlingen af de

interne revisionsrapporter udsendt i 2007 og 2008 samt kommentarer til
revisionsrapporterne fra 2005 og 2006.
Udfrt af: Birgit Schledermann
Dato: 12.05.2009
- 70 -
I 2007 og 2008 er revisionsrapporterne umiddelbart efter revisionens afslut-

ning fremsendt til:
o Lederen af det reviderede omrde
o Omrdeledelsen (i de tilflde, hvor rapporten omhandler bankens filial-
net)
o Lederrdet
o Team Kredit (i de tilflde, hvor rapporten omhandler kreditmssige om-
rder)
o Bankens eksterne revisorer
Der er i revisionsrapporten anfrt en "fristdato" for hvornr bemrk-

ningerne i rapporten forventes behandlet.
I de fleste rapporter er bemrkningerne specificeret i et opflgningsbilag til
rapporten. Dette bilag skal anvendes til tilbagemelding fra filialen.
Inden udsendelsen af den endelige revisionsrapport er rapporten fremsendt i

udkast og drftet med lederen af det reviderede omrde. Der foreligger ikke
mdereferater. Evt. uklarheder eller punkter, som krver nrmere drftelse
er afklaret p dette mde.
Revisionen for 2006 gav anledning til bemrkninger om store svagheder i

den systemmssige hndtering af bankens nedskrivninger p udln. I 2007
havde revisionen derfor srlig fokus p dette omrde, herunder isr OIV
markering og rating af de enkelte engagementer.
Den lbende revision af engagementsomrdet i 2007 blev koncentreret om
nyetablerede filialer, filialer, hvor der var sket ndringer i filialledelsen, fi-
lialer som ikke var revideret indenfor de seneste 2 r samt filialer, der ved
tidligere revisionsbesg havde givet anledning til vsentlige bemrkninger.
Intern revisions bemrkninger i revisionsprotokollen for 2007 om et gene-

relt behov for opstramning af kreditomrdet og afstemning af bankens ga-
rantier havde stor bevgenhed fra den nye ledelses side og der blev i gangsat
tiltag til at styrke disse omrder. (Se referater fra kvartalsmder med ekstern
revision).
P grundlag af de bemrkninger som blev konstateret i 2007 blev revisions-
indsatsen intensiveret p engagementsomrdet, herunder bl.a. Team Ring-
sted og Team Erhverv.
I 2007 og frem til bankens kollaps i 2008 blev der afholdt kvartalsmder
med deltagelse af ekstern revision (underskrivende revisor og lederen af re-
visionsteamet), intern revisionschef, og underdirektr Flemming Nielsen
som fast deltager.
Ekstern revisions rapportering til banken om de manglende/udaterede revi-

sionsrapporter i 2005/2006 er jeg ikke vidende om.
Revisionsrapporterne fra 2007 vedrrende bde Team Ringsted og Team

Erhverv gav anledning til mange vsentlige bemrkninger. Isr var der s
vsentlige bemrkninger i revisionsrapporterne vedrrende Team Erhverv,
at intern revision sknnede, at revisionsrapporten burde forelgges bestyrel-
sen. Revisionsrapporterne nr. 26 og 34 om udfrt revision i Team Erhverv,
- 71 -
af henholdsvis 9. juli 2007 og 18. oktober 2007 blev forelagt bestyrelsen

umiddelbart efter revisionens afslutning.
Udaterede revisionsrapporter fra 2006, som ikke var udsendt efter revisio-
nens afslutning er iflg. aftale med davrende underdirektr Flemming Niel-
sen fremsendt den 2. januar 2007 til lederen af det reviderede omrde, samt
den personkreds der fremgr af de enkelte revisionsrapporter.
Det er min bedste overbevisning, at der ikke er udsendt revisionsrapporter

for 2005 vedrrende:
Team Greve
Team konomi, solvensopgrelse
Likviditetsomrdet
Erklring om bevilling af engagement til bestyrelse og direktion
Rapport nr. 28 om udfrt arbejde for perioden 1. september 2005 til xx
januar 2006
Afslutningsnotat for revisionen af rsrapport 2005 for Roskilde Bank
A/S
For s vidt angr afslutningsnotat for revisionen af rsrapport 2005, der fo-
religger i udkast, vil jeg mene, at notatet er fremsendt til ekstern revision.
Jeg er dog usikker herp.
4.4. Finanstilsynets rolle

Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank er gennemget nrmere nedenfor
under kronologien i afsnit 4.7.
Den 17. juni 2009 offentliggjorde Finanstilsynet en redegrelse i henhold til den dagl-
dende 352 a i lov om finansiel virksomhed om sit tilsyn med Roskilde Bank. Finanstilsy-
net redegjorde for forlbet op til konkursen og beskrev blandt andet Finanstilsynets rolle
under dette forlb. Om redegrelsens forml og retlige grundlag fremgr blandt andet:
Formlet med redegrelsen er at sikre mest mulig offentlighed om baggrun-

den for davrende Roskilde Bank A/S' konkurs og Finanstilsynets rolle i forl-
bet op til konkursen.
I redegrelsen beskrives hovedsagelig Finanstilsynets tilsyn med Roskilde

Bank A/S i perioden januar 2005 og frem til den 3. marts 2009. Denne periode
er valgt, fordi Roskilde Bank A/S' store risikovillighed og vkst frte til en in-
tens tilsynsindsats i 2005, 2006 og 2007.

Denne redegrelse er den frste redegrelse, som Finanstilsynet afgiver i hen-
hold til 352 a. Det er derfor fundet hensigtsmssigt i et srligt bilag nrmere
at beskrive Finanstilsynets rolle i henhold til lovgivningen. P baggrund af den
internationale kreditkrise, som udviklede sig op til Roskilde Bank A/S' kollaps,
er det ogs fundet hensigtsmssigt at indstte et kort beskrivelse heraf.
- 72 -

Redegrelsen indeholder ikke en fuldstndig gennemgang af alle Finanstilsy-
nets sager vedrrende Roskilde Bank A/S i perioden. Sager, som er fundet at
vre uden betydning for vurderingen af Finanstilsynets varetagelse af tilsynet,
er udeladt.

Af redegrelsens sammenfatning fremgr:
2. Sammenfatning
Roskilde Bank A/S' indlnsunderskud var i 2006 og 2007 vokset til et omfang,
hvor udlnet var nsten dobbelt s stort som indlnet. Banken havde dermed
valgt en mere risikofyldt fundingstrategi, idet indln er en mere stabil finansie-
ringskilde end optagelse af ln fra andre kreditinstitutter.
Roskilde Bank A/S var endvidere i perioden kendetegnet ved en betydelig

vkst, der l langt over vksten i andre og ellers ogs hurtigt voksende penge-
institutter af samme strrelse. Den voldsomme vkst gik hnd i hnd med en
betydelig satsning p ejendomssektoren, hvilket Finanstilsynet allerede i 2005
gav Roskilde Bank A/S en risikooplysning om. Bankens ledelse nskede dog at
fastholde denne vkststrategi, hvilket fremgik af bankens brev af 14. november
2005 til Finanstilsynet, idet brevet sluttede med denne bemrkning:
"Derfor nsker bankens ledelse ogs at fortstte vkststrategien under

iagttagelse af gode kvalitetsnormer".
Denne vkststrategi kombineret med en lav kapitaloverdkning og hj risiko-

profil, som blandt andet gav sig udslag i, at Roskilde Bank A/S havde flere sto-
re og meget risikobetonede engagementer i ejendomsbranchen, medfrte, at
banken ved den kraftige nedgang, der indtrdte p ejendomsmarkedet, der faldt
sammen med en international uro p de finansielle markeder, enten mtte ar-
bejde p at komme af med sine ejendomsengagementer eller have tilfrt ny ka-
pital. Det har efterflgende vist sig, at flere af Roskilde B ank A/S' kunder in-
den for ejendomsbranchen er get konkurs.
Finanstilsynet var bekendt med Roskilde Bank A/S' store risikovillighed og

vkst. Det frte til en meget intensiv tilsynsindsats bde i 2005, 2006 og 2007.
Tilsynsindsatsen frte til en del pbud og risikooplysninger om bedre styring af
bankens risici, og krav om at banken enten selv mtte faststte et get solvens-
behov eller ville f fastsat et hjere solvenskrav af Finanstilsynet.
Banken og dennes revision angav, at tilsynets pbud blev efterlevet, hvorfor

tilsynet ikke havde grundlag for at anfgte, at banken i det vsentlige blev
drevet inden for lovens rammer. Da tilsynet desuden havde henledt bankens le-
delse p de ptagne risici, havde Finanstilsynet ikke mulighed for at gribe yder-
ligere ind.
Der er senere gennemfrt ndringer i lovgivningen, som har til forml at sikre,
at offentligheden fr kendskab til en rkke af de informationer, som Finanstil-
- 73 -
synet hidtil kun har kunnet give til ledelsen i de finansielle virksomheder. I lov
om finansiel virksomhed er der i 124, stk. 9 nu hjemmel til, at Finanstilsynet
kan faststte nrmere regler om pengeinstitutters og realkreditinstitutters of-
fentliggrelse af deres opgrelse af det individuelle solvensbehov og det indi-
viduelle solvenskrav. Med 347 a er der givet hjemmel til, at Finanstilsynet
under visse betingelser kan krve, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter of-
fentliggr oplysninger om Finanstilsynets vurdering af instituttet. Bekendtg-
relser i henhold til disse regler er under udarbejdelse.
I et bilag til redegrelsen redegjorde Finanstilsynet for tilsynets rolle i henhold til lovgiv-
ningen, herunder tilsynets tilrettelggelse og reaktionsmuligheder, hvorom der er anfrt
blandt andet:
Risikobaseret tilsyn
Finanstilsynets arbejde med tilsyn af virksomhederne har altid vret tilrettelagt
som et risikobaseret tilsyn.

Ledelsesansvaret hos virksomheder under tilsyn - her Roskilde Bank A/S

Bankens ledelse har ansvaret for, at banken overholder de regler, der er fastsat i
lovgivningen, og de regler, som er udstedt i henhold til lov, ligesom bankens
ledelse har det forretningsmssige ansvar for bankens drift og indtjening.
Det er Finanstilsynets opgave - p et risikobaseret grundlag - at fre tilsyn

med, at banken drives inden for lovgivningens rammer.

1.3 Tilsynsreaktioner
Finanstilsynets tilsynsreaktioner omfatter blandt andet pbud, ptaler og risi-
kooplysninger. Anvendelsen af disse reaktioner beskrives kort her, idet begre-
berne bruges i de flgende afsnit.
Pbud anvendes i de situationer, hvor Finanstilsynet for fremtiden nsker en

bestemt adfrd eller handling. Det kan bde vre fordi en virksomhed handler
p en lovstridig mde, eller fordi virksomheden undlader at handle, hvor hand-
ling er pkrvet.
En ptale anvendes som en advarsel i forbindelse med en konstateret lovover-

trdelse, der ikke lngere bestr.
Risikooplysninger anvendes, nr Finanstilsynet vurderer, at der er behov for at

henlede en virksomheds opmrksomhed p et emne, uden at der foreligger en
lovovertrdelse. En risikooplysning kan anvendes, hvor Finanstilsynet konsta-
terer, at en virksomhed har valgt en hjere risiko end andre tilsvarende virk-
somheder.
Jo mere alvorlig det forhold er, som har givet anledning til en reaktion fra til-
synets side, desto hurtigere er virksomheden forpligtet til at rette op p forhol-
det.
- 74 -
I juni 2009 afgav Rigsrevisionen beretning til Statsrevisorerne om Finanstilsynets aktivite-

ter i relation til Roskilde Bank for perioden 2005-2008. I beretningen er Finanstilsynets til-
syn med Roskilde Bank beskrevet og vurderet sledes:
UNDERSGELSENS RESULTAT
Finanstilsynet har frt tilsyn med Roskilde Bank A/S i overensstemmelse med
tilsynets retningslinjer, herunder retningslinjerne for tilsyn med pengeinstitutter
under skrpet tilsyn. Finanstilsynet holdt imidlertid ikke fuldt ud fast i vurde-
ringerne af bankens solvensbehov og fulgte ikke systematisk op p pbud og
risikooplysninger. Rigsrevisionen finder, at Finanstilsynet med sit kendskab til
forholdene i Roskilde Bank A/S burde have intensiveret opflgningen.
69. Rigsrevisionen har undersgt, hvordan Finanstilsynet har frt tilsyn med
Roskilde Bank A/S. Rigsrevisionen har tillige undersgt, hvorledes Finanstil-
synet har anvendt de redskaber, der er til rdighed i forhold til Roskilde Bank
A/S, og hvorledes tilsynet har rapporteret om resultaterne af tilsynene til Ros-
kilde Bank A/S.
70. Rigsrevisionen har gennemget Finanstilsynets aktiviteter i relation til Ros-

kilde Bank A/S for perioden 2005-2008. P baggrund af Finanstilsynets rating
var Roskilde Bank A/S under skrpet tilsyn siden 2006. I 2005 var ratingen 4.
71. Finanstilsynet foretog en ordinr undersgelse af banken i 2005 samt en

funktionsundersgelse af bankens solvensbehov i 2006 og 2007. Dette er i
overensstemmelse med Finanstilsynets retningslinjer for tilsyn i pengeinstitut-
ter, herunder pengeinstitutter under skrpet tilsyn. Efter tilsynets interne for-
retningsgang skulle Roskilde Bank A/S underkastes en ordinr undersgelse i
efterret 2008.

72. I 2005 blev der gennemfrt en ordinr undersgelse af Roskilde Bank A/S.
Undersgelsen blev gennemfrt i februar og marts, og tilsynet gennemgik bl.a.
alle engagementer over 40 mio. kr. samt en stikprve p de mindre udln. Gen-
nemgangen gav ikke anledning til srlige bemrkninger. Undersgelsen resul-
terede i 27 pbud. Herudover fik Roskilde Bank A/S efterflgende endnu et
pbud. Finanstilsynet har som nvnt etableret en forretningsgang i 2006, hvor
der skelnes mellem mere alvorlige, alvorlige og mindre alvorlige pbud. Iflge
denne er 13 af de 28 pbud karakteriseret som alvorlige. Pbuddene vedrrte
bl.a. reglerne om god skik samt reglerne om ledelse og indretning af virksom-
heden. Blandt de 13 alvorlige pbud kan nvnes pbud om ndring af ned-
skrivninger og pbud om, at kreditpolitikken skal godkendes og fastlgges af
bestyrelsen. Tillige fik banken en rkke risikooplysninger. Disse vedrrte bl.a.
bankens udlnsvkst, branchekoncentration (banken var meget eksponeret p
ejendomsfinansiering) samt antallet af meget store engagementer.
73. I 2005 foretog Finanstilsynet derudover en undersgelse af udlnsvksten i
samtlige pengeinstitutter baseret p institutternes indberetninger pr. ultimo juni.
Undersgelsen viste, at Roskilde Bank A/S til sammenligning med landets v-
- 75 -
rige pengeinstitutter havde en markant hjere udlnsvkst. Banken havde en

stigning i udln fra 2004 til 2005 p 46,1 %. Den gennemsnitlige vkst for alle
pengeinstitutter var til sammenligning 21,6 %. Finanstilsynet anmoder p den-
ne baggrund Roskilde Bank A/S om en redegrelse for den store udlnsvkst.
74. I 2006 gennemgik Finanstilsynet bankens opgrelse af solvensbehovet.

Undersgelsen blev gennemfrt i oktober, hvor tilsynet gennemgik de 32 str-
ste engagementer. Gennemgangen viste, at en del af engagementerne var s
svage, at der skulle ske en forhjelse af solvensbehovet til imdegelse af kre-
ditrisikoen svarende til 1,2 mia. kr.
Ved et udgangspunkt p 8 % (lovens krav til minimum solvens) svarer belbet

til et tillg p 3,69 % eller et solvensbehov p 11,69 %. Indregnes reguleringer
vedrrende kapitalfremskaffelse, konsolidering, renterisiko, valutarisiko og li-
kviditet, havde banken et samlet solvensbehov p 10,99 %.
Den her anvendte model kaldes reservationsmodellen og er i srlig hj grad

konkret rettet mod bankens risikoprofil p kreditomrdet.
Efter tilsynets ratingmodel udgjorde bankens solvensbehov 11,87 %.
75. Banken forhjede i november 2006 solvensbehovet til 10,75 %. Finanstil-

synet har oplyst, at forhjelsen skete p et tidspunkt, hvor banken var opmrk-
som p, at tilsynet muligvis ville faststte et solvenskrav. Virksomhedsrdet
fandt p sit mde i december 2006, p baggrund af en indstilling fra tilsynet
om at acceptere bankens opgrelse, ikke anledning til at ndre solvensbehovet.
Tilsynet begrunder sin indstilling med, at der er knyttet usikkerhed til opgrel-
sesmetoderne.
76. Finanstilsynets undersgelse resulterede i, at banken modtog en rkke risi-

kooplysninger. Disse vedrrte bl.a. bevillingsproceduren og manglende resur-
ser i kreditkontoret. Finanstilsynet havde ingen bemrkninger til likviditetsom-
rdet uagtet at banken havde et stort behov for tilfrsel af likvide midler. Fi-
nanstilsynet har oplyst, at tilsynet ikke gav en risikooplysning til banken vedr-
rende reglerne om en forsvarlig likviditet, fordi det sknnedes, at bankens le-
delse var fuldt opmrksom p problemstillingen.
77. I 2007 gennemgik Finanstilsynet p ny bankens opgrelse af solvensbeho-

vet. Undersgelsen blev gennemfrt i december, hvor tilsynet gennemgik de 33
strste engagementer. Gennemgangen viste, at en del af engagementerne var s
svage, at der skulle ske en forhjelse af solvensbehovet til imdegelse af kre-
ditrisikoen svarende til 1,2 mia. kr. Ved et udgangspunkt p 8 % svarer belbet
efter fradrag af nedskrivninger til et tillg p 2,33 % eller et samlet solvensbe-
hov p 10,33 %. Efter tilsynets ratingmodel udgjorde bankens solvensbehov
kun 8,35 %.
78. Efter undersgelsen forhjede banken i januar 2008 solvensbehovet til

10,48 %. Finanstilsynet fandt, under henvisning til at der er knyttet usikkerhed
til opgrelsesmetoderne, ikke anledning til at ndre bankens opgrelse af sol-
vensbehovet. Undersgelsen resulterede i, at banken modtog 6 pbud (alle al-
vorlige), 1 ptale samt en rkke risikooplysninger. Disse vedrrte bl.a. bevil-
- 76 -
lingsproceduren og manglende resurser i kreditkontoret. For s vidt angr p-

buddene har Finanstilsynet oplyst, at 3 vedrrte krav, som fremgr af regn-
skabsbekendtgrelsen. Et pbud vedrrende efterbevilling var forrsaget af, at
banken ikke havde taget initiativ til at ndre proceduren. Som i 2006 havde Fi-
nanstilsynet ingen bemrkninger til likviditetsomrdet uagtet at banken hav-
de et stort behov for likvide midler. Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet ikke
gav en risikooplysning til banken vedrrende reglerne om en forsvarlig likvidi-
tet, fordi det sknnedes, at banken havde en tilstrkkelig stor overdkning.
79. I 2007 foretog Finanstilsynet igen en undersgelse af udlnsvksten i samt-

lige pengeinstitutter. Undersgelsen viste, at Roskilde Bank A/S havde en ud-
lnsvkst p 51 % i perioden 2006-2007. Den gennemsnitlige vkst for alle
pengeinstitutter var i samme periode p 24 %. Finanstilsynet anmodede igen
banken om en redegrelse for den hje udlnsvkst.
80. Roskilde Bank A/S fik sledes i 2005 28 pbud (heraf 13 alvorlige), 2 pta-
ler og 11 risiko-oplysninger. I 2008 fik banken 16 pbud (heraf 14 alvorlige og
2 mere alvorlige), 2 ptaler og 3 risikooplysninger. Finanstilsynet har til sam-
menligning oplyst, at det gennemsnitlige antal pbud for pengeinstitutter ligger
mellem ca. 11 og 14, og at mere alvorlige pbud forekommer sjldent. Disse
oplysninger vedrrer dog perioden 2006-2008. Finanstilsynet har ikke anvendt
vrige redskaber, fx afskedigelse af bestyrelsesmedlemmer eller direktren, i
forhold til Roskilde Bank A/S.
81. Et vsentligt element i Finanstilsynets undersgelser er gennemgangen af

pengeinstituttets engagementer. Rigsrevisionen har derfor gennemget tilsynets
strre undersgelser i 2005, 2006 og 2007. Endvidere foretog Rigsrevisionen
en srlig gennemgang af strre udln (engagementer), som indgik i unders-
gelsen i 2005.
Rigsrevisionen mtte efter gennemgangen i Finanstilsynet konstatere, at tilsy-

net ikke umiddelbart var i stand til at redegre for de beregningsforudstnin-
ger, der l til grund for vrdiopgrelserne, fx kvadratmeterpriser. Forskellen
mellem bankens og tilsynets (normalt lavere) vrdifaststtelse br som ud-
gangspunkt indg i solvensbehovet eller, sfremt der er objektive kriterier, bru-
ges til en nedskrivning, jf. regnskabsreglerne. Finanstilsynet har oplyst, at vr-
diopgrelsen til dels er baseret p skn. Finanstilsynet har ikke procedurer for,
hvornr inspektionen accepterer en mindre afvigelse og dermed ikke foretager
korrektion af bankens opgrelser.
Opflgning p pbud givet til Roskilde Bank A/S

82. Finanstilsynet har rligt gennemget Roskilde Bank A/S rsrapport og re-
visionsprotokollater som en del af det lbende tilsyn. Iflge regnskabsbekendt-
grelsen skal revisor give oplysning om ikke-efterlevede pbud i revisionspro-
tokollatet. Finanstilsynet har oplyst, at den interne revision hvert r i perioden
2005-2007 anfrer, at revisionsarbejdet ikke har givet anledning til bemrk-
ninger. Finanstilsynet har videre oplyst, at bankens eksterne revision ikke har
haft bemrkninger til Finanstilsynets pbud, og at revisor ptegner regnskabet
uden forbehold hvert r.
- 77 -
83. I perioden 2005-2007 fik Roskilde Bank A/S samlet set 41 pbud. Ud af de
41 pbud har Finanstilsynet selvstndigt fulgt op p 13 mere alvorlige pbud,
jf. Finanstilsynets forretningsgang fra 2006. Finanstilsynet antog i de resteren-
de tilflde, at den eksterne revisor fulgte op p bankens efterlevelse af pbud-
dene, da revisor i modsat fald skal give oplysning om ikke-efterlevede pbud.
Finanstilsynet har ikke kunnet oplyse, om samtlige pbud udstedt til Roskilde
Bank A/S er blevet efterlevet.
84. Finanstilsynet har i relation til revisors eventuelt manglende opflgning

igangsat en undersgelse af, om den interne og eksterne revision har udfyldt
deres roller p forsvarlig vis i relation til Roskilde Bank A/S. Rigsrevisionen
finder det velbegrundet, at Finanstilsynet gennem en undersgelse skaber sig et
overblik over revisors arbejde.
ndrede regnskabsreglers betydning for Roskilde Bank A/S

85. I januar 2005 blev der indfrt ndrede regnskabsregler, som betd, at pen-
geinstitutterne, herunder Roskilde Bank A/S, ikke lngere havde mulighed for
at foretage hensttelser til sandsynliggjorte tab efter hidtidig praksis. De n-
drede internationale regnskabs-regler, IFRS, giver bl.a. pengeinstitutterne mu-
lighed for at nedskrive p de engagementer, hvor der foreligger objektive indi-
kationer p vrdiforringelser. Der er tale om en sknsbaseret vurdering, der fo-
retages af pengeinstituttet og revideres af den eksterne revision. Med udgangs-
punkt i regnskabet opgres det skattemssige resultat ved hjlp af en rkke
skattemssige reguleringer. Umiddelbart har de ndrede regnskabsregler sle-
des ingen konsekvens for det skattemssige resultat.
86. I januar 2007 blev der indfrt nye regler om kapitaldkning (Basel II).
Iflge disse skal pengeinstitutterne opgre det individuelle solvensbehov ved at
gennemg de samlede risici og foretage en vurdering af, hvor meget kapital
pengeinstituttet har behov for ud over det lovmssige solvenskrav p 8 %. Det
fremgr af bekendtgrelse om kapitaldkning, at pengeinstitutterne ved fast-
sttelsen af solvensbehovet skal vurdere instituttets kapitalbehov ud fra en
rkke forskellige risici, herunder markedsrisici, likviditetsrisici og kreditrisici.
87. Den kortsigtede betydning af tilpasningen af de ndrede regnskabsregler

fremgr af Roskilde Bank A/S rsrapport for 2005. Det er imidlertid ikke mu-
ligt at fastsl prcis, hvilken betydning de ndrede regnskabsregler og kapital-
dkningsregler har haft p lngere sigt for omfanget af nedskrivninger p ud-
ln og kapitaldkningen i Roskilde Bank A/S. Dette skyldes, at det ikke er mu-
ligt at vurdere, hvordan banken ville have ageret, hvis de tidligere regler, hvor
handlerummet var strre, fortsat var gldende.
88. Det fremgr af Nationalbankens halvrlige afrapportering om den finansiel-

le stabilitet i 2008, at der gennem de seneste r er afsat frre penge i danske
banker i procent af udln og garantier til at modst tab. Reduktionen af disse
stdpuder betyder iflge Nationalbanken, at bankerne er blevet mere flsomme
over for stigende tab. Nationalbanken konstaterer endvidere, at de mindre std-
puder dels kan skyldes, at bankerne vurderer, at deres engagementer indebrer
mindre risiko end tidligere, dels formentlig ogs er et resultat af, at indfrelsen
af de ndrede regnskabsregler fra 1. januar 2005 og nye kapitaldkningsregler
- 78 -
(Basel II) fra 1. januar 2007 har ndret p spillereglerne for bankens stdpu-
der.
Vurdering
91. I perioden 2005-2007 har Finanstilsynet rligt gennemfrt undersgelser af
Roskilde Bank A/S, hvilket er i overensstemmelse med undersgelseshyppig-
heden for pengeinstitutter, herunder pengeinstitutter under skrpet tilsyn. Ban-
ken har vret under skrpet tilsyn siden 2006.
92. Problemerne i Roskilde Bank A/S kom ikke uventet for Finanstilsynet, da
tilsynet allerede i 2005 ppegede en rkke problemer i bankens forretnings-
gange og oplyste banken om en rkke risici, herunder bankens udlnsvkst,
branchekoncentration og andel af store engagementer.
93. Finanstilsynet anvendte i forhold til Roskilde Bank A/S alene pbud og ri-
sikooplysninger. Finanstilsynets vrige redskaber blev ikke bragt i anvendelse
over for Roskilde Bank A/S.
94. Finanstilsynet har hverken i 2006 eller 2007 fastholdt sit skn over bankens
solvensbehov.
95. Finanstilsynet br forbedre modellen, som bruges til at faststte vrdien af

fast ejendom, og fastlgge procedurer for, hvornr solvensbehov eller ned-
skrivninger skal korrigeres. Denne udbygning er ndvendig for at sikre en ens-
artethed i tilsynets afgrelser.
96. Finanstilsynet var vidende om problemerne i Roskilde Bank A/S, men til-
synet fulgte ikke op p, om en rkke pbud blev efterlevet. Finanstilsynet bur-
de have fulgt aktivt med i sagernes udvikling og ikke i denne situation henhol-
de sig til bekendtgrelsen om revision af pengeinstitutter, hvorefter revisionen
kontrollerer, at tilsynets pbud bliver fulgt.
97. De eksterne revisorer i Roskilde Bank A/S havde i perioden 2005-2007 in-
gen bemrkninger vedrrende manglende efterlevelse af pbud. Finanstilsynet
har ikke til Rigsrevisionen kunnet oplyse, om samtlige pbud til Roskilde Bank
A/S er blevet efterlevet. Finanstilsynet har i relation til revisors eventuelt
manglende opflgning igangsat en undersgelse af, om den interne og eksterne
revision har udfyldt deres roller p forsvarlig vis i relation til Roskilde Bank
A/S. Rigsrevisionen finder det velbegrundet, at Finanstilsynet gennem en un-
dersgelse skaber sig et overblik over revisors arbejde.
98. I januar 2005 blev regnskabsreglerne ndret, hvilket betd, at pengeinsti-

tutterne ikke lngere havde mulighed for at foretage hensttelser til sandsyn-
liggjorte tab. Det er ikke muligt for Rigsrevisionen at fastsl, hvilken betydning
de ndrede regnskabsregler har haft for omfanget af nedskrivninger p udln i
Roskilde Bank A/S. Dette skyldes, at det ikke er muligt at vurdere, hvordan
banken ville have ageret i henhold til de tidligere regnskabsregler. National-
banken konstaterer, at der gennem de seneste r generelt er afsat mindre std-
puder i danske pengeinstitutter til at modst tab, hvilket bl.a. kan skyldes de
ndrede regnskabsregler i samspil med ndrede kapitaldkningsregler.
- 79 -
4.5. Finanskonstruktioner
Efter anmodning fra Finanstilsynet beskrev Roskilde Bank begrebet finanskonstruktion,
der var en sikkerhedskonstruktion, som banken benyttede sig af i forbindelse med kredit-
givningen. I brev af 23. maj 2007 til tilsynet anfrte banken herom:
Under henvisning til Deres skrivelse af 14. maj 2007 kan vi herved oplyse at
begrebet Finanskonstruktion" dkker over en konstruktion hvor banken har
enekreditor lignende stilling i form af blandt andet flgende sikkerhedsstillelse
i forbindelse med finansiering af et byggeprojekt:
Hndpant i aktierne/anparterne i selskabet (ved kommanditselskab tages

pant i kommanditanparter samt anparterne i komplementar selskabet).
Ledelseserklring og/eller bestemmelse i vedtgterne i selskabet om at
dette ikke m ptage sig forpligtelser ud over hvad der vedrrer ejendom-
men som skal opfres samt at selskabets vedtgter ikke m ndres uden
Roskilde Banks forudgende godkendelse.
Eventuelt suppleret med andre sikkerheder som transport i salgsprovenu, ga-

rantier m.v.
Modellen anvendes alene hvis der er tale om et til lejligheden stiftet selskab
som alene har til forml at opfre og slge den ejendom som banken skal fi-
nansiere.
Der er sledes ikke tale om det man normalt forstr ved finanskonstruktion,
som anvendes i forbindelse med debitor belning, hvilket er understreget af at
finanskonstruktion er omgivet af anfrselstegn.
4.6. Regnskabsrapportering
Team konomi udarbejdede p mnedsbasis en regnskabsrapportering, som blev afgivet til
bestyrelsen.
Regnskabsrapporteringen indeholdt blandt andet drifts- og statusrapport samt kapitalbered-

skabsrapportering indeholdende solvensngletal, renterisiko, risikoprofil, likviditetsngle-
tal, opgrelse af basiskapital og ejendomme i egne bger.
Solvensngletallene indeholdt en opgrelse af vgtede aktiver, kernekapital efter fradrag,

fradrag i basiskapital, supplerende kapital (til solvens) og basiskapital efter fradrag. End-
videre var der en opgrelse af solvensen ultimo mned, resultat for ret, solvensen ultimo
ret, minimum basiskapital samt det maksimale tab, banken kunne lide, fr solvensen blev
mindre end det lovpligtige minimumskrav p 8 %. Endvidere var der en beregning af ker-
- 80 -
nekapitalprocenten og endelig en beregning af solvensen i tilflde af, at rets resultat blev

0 kr. henholdsvis negativt samt en beregning af solvensprocenten ultimo ret i tilflde af
en udlnsvkst p henholdsvis 0, 5, 10, 20 og 30 %.
Rapporteringen indeholdt endvidere oplysning om risikoprofil med oplistning af engage-

menter strre end 10 % af basiskapitalen med angivelse af strrelsen af de enkelte engage-
menter samt en beregning af engagementet efter fradrag i procent af bankens basiskapital
ved 8 %. Endvidere var anfrt summen af de store engagementer i procent af basiskapi-
talen sammenholdt med lovens grnse p 800 %.
Rapporteringen indeholdt endvidere likviditetsngletal med oplysning om indlns- og ud-

lnssammenstningen, herunder 152-oversigt med beregning af likviditetsoverskuddet,
samt en oversigt over indenlandske og udenlandske lines, herunder committed lines.
4.7. Det kronologiske forlb

4.7.1. Tiden frem til 2005
P et bestyrelsesmde den 7. februar 2003 vedtog bestyrelsen at etablere en optionsordning
for bankens lederrd. Ordningen skulle lbe i 5 r og gav lederrdet ret til at kbe 50.000
stk. Roskilde Bank aktier i perioden 1. marts 2008 til 1. marts 2009 fordelt med 20.000 stk.
til Niels Valentin Hansen og 10.000 stk. til Arne Wilhelmsen, Klaus Bjerregaard henholds-
vis Stig Bo Jensen. Det var anfrt, at bankens udgift til ordningen kunne afdkkes/neutra-
liseres gennem bankens beholdning af egne aktier, som dermed ikke burde slges ned un-
der en stambeholdning p i alt 50.000 stk. aktier.
Optionsordningen er efterflgende udnyttet af blandt andre Niels Valentin Hansen, der den
14. april 2008 kbte 256.667 stk. aktier for 31.398.074 kr. Den 25. april 2008 solgte Niels
Valentin Hansen 141.800 aktier til banken for 31.479.600 kr.
Ved udgangen af 2004 udtrdte statsautoriseret revisor Ib Mejnert Jensen af den eksterne
revision, hvorefter Ernst & Young alene reviderede og underskrev bankens rsrapporter
frem til og med rsrapporten for 2007.
- 81 -
4.7.2. 2005
Pr. 1. januar 2005 gik alle danske pengeinstitutter over til nye regnskabsregler. De nye reg-
ler vedrrte blandt andet ndrede regler for opgrelse og nedskrivning af udln. Man gik
fra forsigtighed til neutralitet og fra hensttelser til nedskrivninger. De nye regler om ned-
skrivning af udln stillede i forhold til de hidtil gldende regler strre krav til, hvornr der
kunne indregnes en nedskrivning p udln. De nye regler indebar, at der skulle vre ind-
trdt en objektiv indikation for vrdiforringelse (OIV), og samtidig skulle der kunne be-
regnes et nedskrivningsbehov ved tilbagediskontering af de fremtidige betalingsstrmme,
for at der kunne og skulle indregnes en nedskrivning. ndringerne indebar blandt andet, at
hensttelserne pr. 31. december 2004 ikke kunne overfres til bningsbalancen pr. 1. janu-
ar 2005, medmindre der forinden var foretaget en fornyet vurdering i henhold til de nye
regler.
Med udgangspunkt i de nye regnskabsregler pr. 1. januar 2005 foretog Team konomi en
vurdering af bankens individuelle solvensbehov for 2005. I et notat af 4. marts 2005 til be-
styrelsen estimerede teamet p baggrund af budgettet for 2005, at solvensen ville falde fra
11,8 % til 10,5 %. Blandt andet med henvisning til, at Roskilde Bank havde en mlstning
om, at solvensprocenten efter hvert rs konsolidering mindst skulle udgre lovens mini-
mumskrav + 2 %, fandt teamet, at solvensbehovet burde vre 8 % svarende til lovens krav.
Notatet var p dagsordenen p det efterflgende bestyrelsesmde den 17. marts 2005, og af
forhandlingsprotokollatet fra mdet er anfrt: Kort orientering om beregningen.
I en prsentation for filialcheferne primo 2005 introducerede Roskilde Bank en salgs-

lederuddannelse. Af prsentationen var anfrt et vkstml p 15-20 %, der skulle opns
ved at ndre filialchefrollen til en salgslederrolle. Kravene til chefopgavens indhold var
angivet til at vre ndret til salg, salg og salg.
I perioden 22. februar til 10. marts 2005 foretog Finanstilsynet undersgelse af Roskilde
Bank. Finanstilsynets undersgelse blev prsenteret for bestyrelsen p et mde den 17.
marts 2005 og mundede ud i Finanstilsynets rapport af 21. april 2005. Tilsynet meddelte
banken en rkke pbud om at ndre forhold i de tilflde, hvor der efter tilsynets vurdering
var tale om, at banken ikke fuldt ud opfyldte gldende regler. P andre omrder, hvor ban-
ken blot afveg fra andre sammenlignelige institutter, gav tilsynet en rkke risiko-
oplysninger ved at henlede opmrksomheden p det pgldende omrde.
- 82 -
Finanstilsynet ptalte blandt andet, at protokollering af bestyrelsens forhandlinger var kort-

fattet og ikke indeholdt en beskrivelse af drftelserne p mderne om blandt andet bevil-
lingssager, markedsrisikoomrdet m.m., samt at bilagsprotokollen skulle indeholde oplys-
ning om, hvilke bilag bestyrelsen havde modtaget, ligesom risikoen for efterflgende tilf-
jelser, rettelser eller udeladelser heri skulle minimeres.
Tilsynet konstaterede endvidere, at en vsentlig del af bankens strste engagementer blev

bevilget som presserende sager, og at det var tilsynets indtryk, at det i nogle tilflde skyld-
tes manglende ressourcer i kreditkontoret.
I relation til kreditomrdet konstaterede tilsynet, at bankens kreditpolitik alene var god-
kendt af kreditudvalget og lederrdet, og tilsynet plagde derfor bestyrelse og direktion at
fastlgge bankens kreditpolitik. Det var endvidere tilsynets vurdering, at bankens kredit-
politik var meget omfattende i forhold til sammenlignelige pengeinstitutter. Tilsynet op-
lyste endvidere, at banken var meget eksponeret inden for ejendomsfinansiering, og at
bankens sikkerheder i fast ejendom derfor var meget flsomme overfor rentendringer.
Bankens andel af store engagementer udgjorde pr. 30. september 2004 333,73 %, hvilke
var den fjerde hjeste andel i gruppe 1-3 pengeinstitutter. Herudover var bankens stigning i
andelen af store engagementer pa 165,47 % pr. 30. september 2004, hvilket var den strste
stigning i gruppe 1-3 pengeinstitutter, samtidig med at bankens udlnsvkst generelt var
markant over gennemsnittet for gruppe 2-institutter.
Endelig var det tilsynets vurdering, at banken ikke p alle omrder tog hjde for lov-
givningens krav til opgrelse af bankens individuelle solvensbehov.
Tilsynet sendte kopi af rapporten til Roskilde Banks interne og eksterne revisor.
Efter Finanstilsynets rapport udarbejdede kreditchef Knud Nielsen i maj 2005 et internt no-
tat om presserende kreditbevilling. Team Kredit havde analyseret antal, volumen og karak-
teren af de presserende bevillingssager og opstillede flgende opgrelse:

Antal engagementer: Indstillinger Presserende sager Total
2002 107 (51 %) 104 211
- 83 -
2003 121 (57 %) 92 213

2004 102 (56 %) 81 183
2005 januar - april 41 (46 %) 49 90
2005 januar april 2.085 (37 %) 3.519 5.604
Sum af ansgninger mio. kr.
En nrmere gennemgang af de presserende kreditsager fra 2005 (januar

april) viser at 37 sager med en samlet bevilling p 3.156 mio. kr. var ejendoms-
sager hvoraf langt hovedparten var byggeprojekter. Projektkreditter har typisk
en lbetid p op til 2 r.
Som det fremgr ligger antallet af presserende sager typisk mellem 40 % og 50

% p rsbasis. De to vsentligste rsager til at en sag er presserende er at der er
tale om en ny kunde, hvor vi er i skarp konkurrence med kundens nuvrende
pengeinstitut, eller at der er tale om et byggeprojekt. Ofte er der tale om en
kombination af begge faktorer. Nr byggeprojekter s ofte bliver presserende
sager, hnger det bl.a. sammen med at kunderne i en meget sen fase henvender
sig til banken typisk nr hele projektet er klart og man opnr et forhand-
lingsgennembrud p jord eller eksisterende ejendom.
Finanstilsynets rapport af 21. april 2005 blev forelagt bestyrelsen og underskrevet p et be-
styrelsesmde den 26. maj 2005. I bilagsmaterialet til brug for dette bestyrelsesmde fik
bestyrelsen samtidig udleveret en skematisk oversigt med 32 punkter over Finanstilsynets
bemrkninger med direktionens kommentarer og eventuelle tiltag i form af tilretning af
forretningsgange, adfrd mv. Endvidere var vedlagt kreditchef Knud Nielsen notat om
presserende bevillinger. Endelig var vedlagt til bestyrelsens godkendelse tilrettede udgaver
af forretningsordenen for bestyrelsen og bankens 70-instruks samt vedlagt bankens kre-
ditpolitik.
Den 2. juni 2005 blev der foretaget enkelte ndringer i Roskilde Banks kreditinstruks, se
herom afsnit 4.2.2.
I fortsttelse af Finanstilsynets undersgelse foretog Roskilde Bank en flsomhedsbereg-

ning (stresstest) af banken, der blev sendt til Finanstilsynet den 29. juni 2005. Banken hav-
de regnet p, hvordan bankens strre kunder ved en rentestigning p 1 %, ville blive pvir-
ket i forhold til likviditet og ejendommes frivrdi, hvis de omhandlede ejendomme var fi-
nansieret med ln med variabel rente. Stresstesten omfattede alle bankens kunder med et
engagement over 100 mio. kr., dog sledes at blandt andet solgte og ikke solgte udviklings-
projekter til en samlet vrdi p ca. 2,5 mia. kr. var udeladt, da engagementerne vurderedes
at have minimal renteflsomhed.
- 84 -
Flsomhedsberegningerne viste, at en rentestigning ville medfre risiko p tre engage-

menter, herunder Nestor Invest A/S, og gav efter bankens vurdering ikke anledning til nye
nedskrivninger p ln. Endvidere vurderede banken, at kundernes bonitet og likviditet var
god p de engagementer, hvor vrdiforringelsen ved en rentestigning ville f indflydelse
p bankens sikkerheder.
Som opflgning p pengeinstitutternes elektroniske indberetning for 1. kvartal 2005 skrev

Finanstilsynet den 8. juli 2005 til bestyrelse og direktion i samtlige danske pengeinstitutter,
idet tilsynet havde konstateret, at der var stor forskel p, hvor stor en virkning overgangen
til de nye regnskabsregler havde haft. Det var Finanstilsynets umiddelbare forventning, at
overgangen til de nye regnskabsregler ville medfre, at vrdien af det enkelte instituts
samlede udln pr. 1. januar 2005 ville blive forget i forhold til pr. 31. december 2004. Til-
synet havde imidlertid konstateret, at ca. halvdelen af pengeinstitutterne ikke havde ndret
eller endog mindsket vrdien af det samlede udln ved overgangen. Endvidere ppegede
tilsynet, at en korrektion af bningsbalancen pr. 1. januar 2005 kunne medfre, at de tid-
ligere udmeldte resultater og forventninger for 2005 ligeledes skulle korrigeres. Dette ville
f.eks. vre tilfldet, hvis et institut ikke i tilstrkkelig hj grad havde foretaget tilbagefr-
sel af nedskrivninger i bningsbalancen pr. 1. januar 2005, men i stedet havde indregnet
tilbagefrslerne i resultatopgrelsen for 1. kvartal 2005.
Ved brev af 21. juli 2005 bad Finanstilsynet Roskilde Bank om en redegrelse for opgrel-
sen af bankens solvensbehov. Tilsynet henviste til vurderingen i rapporten af 21. april 2005
af, at banken ikke p alle omrder havde taget hjde for lovgivningens krav til opgrelse af
bankens individuelle solvensbehov. Endvidere bemrkede tilsynet, at bankens stresstest
byggede p en beskeden rentestigning, og at udviklingsprojekter, der endnu ikke var solgt,
ud fra en almindelig risikovurdering skulle indg i stresstesten.
Finanstilsynets breve af 8. juli og 21. juli 2005 var p dagsordenen p et bestyrelsesmde

den 11. august 2005. Af forhandlingsprotokollatet fra mdet fremgr, at tilsynets brev af 8.
juli 2005 blev drftet og taget til efterretning. Endvidere var anfrt: Brev af 21. juli 2005
blev drftet og svarskrivelse afsendt. Se bilagsmappen.
- 85 -
I svarbrevet, der var dateret 11. august 2005 og underskrevet af bankdirektr Niels Valen-
tin Hansen og bestyrelsesformand Jens Winther, fastholdt Roskilde Bank solvensbehovet
p 8 %. Banken henviste blandt andet til tilsynets vejledende retningslinjer, hvoraf frem-
gik, at det var Finanstilsynets vurdering, at det nugldende solvenskrav p 8 % dkkede
den risiko, der var i sektoren samlet set p tidspunktet for vejledningens udsendelse, og at
det kun var virksomheder med en vsentlig strre risiko end gennemsnittet, der havde et
strre solvensbehov. Banken henviste herefter til, at kombinationen af bankens kapitali-
seringsgrundlag, bonitet i udlnsportefljen, den pne omkostningsprocent og den solide
basisindtjening (ca. 300 mio. kr. p.a. fr beholdningsindtjening) var fuldt tilstrkkelig til at
modst tilbageslag, f.eks. i form af en rentestigning eller strre tab p udln. P den bag-
grund vurderede banken ikke sin modstandskraft til at vre ringere end for gennemsnittet
af danske pengeinstitutter.
Den 18. oktober 2005 skrev Finanstilsynet p ny til Roskilde Bank, da tilsynet i forbindelse
med gennemgangen af kvartalsindberetningerne havde konstateret en betydelig stigning i
udlnsportefljen hos nogle institutter i gruppe 1-4. Tilsynet bemrkede, at Roskilde Bank
havde haft en vkst i udln fra ultimo juni 2004 til ultimo juni 2005 p 46,1 %, mens gen-
nemsnittet for alle grupper var 21,6 %. Finanstilsynet anmodede om en redegrelse for r-
sagerne til den kraftige vkst, samt hvilke overvejelser bestyrelse og direktion havde gjort
sig i den henseende. Tilsynet oplyste, at det var tilsynets erfaring, at der i mange tilflde
var en sammenhng mellem stor udlnsvkst og drlig bonitet i udlnsportefljen. Finans-
tilsynet konstaterede ogs, at Roskilde Bank var blandt de 20 pengeinstitutter med den h-
jeste andel af store engagementer i forhold til 800 %s grnsen. Ultimo juni 2005 var an-
delen 242,2 %, mens medianen for gruppe 1-3 udgjorde 66,5 %. Bankens interne og eks-
terne revisor modtog kopi af brevet.
Roskilde Banks bestyrelse blev orienteret om Finanstilsynets brev af 18. oktober 2005 p
et mde den 20. oktober 2005, og det er i forhandlingsprotokollen fra mdet anfrt, at bre-
vet var under behandling.
I brev af 14. november 2005 til Finanstilsynet redegjorde Roskilde Bank for udlnsvksten
og de bagvedliggende overvejelser. I brevet var anfrt, at bankens ledelse fandt, at vksten
i udln var i god overensstemmelse med bankens strategi. Ledelsen var naturligvis fuldt ud
klar over, at man ikke kunne drive virksomhed uden at ptage sig en risiko, men mente
- 86 -
samtidig at vksten skete p et betryggende grundlag. Derfor nskede bankens ledelse og-
s at fortstte vkststrategien under iagttagelse af gode kvalitetsnormer.
Finanstilsynets brev af 18. oktober 2005 og bankens svar herp var p dagsordenen p det
efterflgende bestyrelsesmde den 24. november 2005. I forhandlingsprotokollen var an-
frt: Skriftlig dialog om bankens udlnsvkst med Finanstilsynet var fremsendt til besty-
relsen kort dialog.
Bestyrelsesmdet blev afholdt i forbindelse med bestyrelsens strategiseminar den 24.-25.

november 2005. Af materialet fra seminaret fremgik, at bestyrelsen drftede blandt andet
udviklingen i udln, herunder nye risikostyringsvrktjer med kreditscoring af privatkun-
der og klassifikation af erhvervskunder, branchefordeling samt markeds- og konkurrencesi-
tuationen, herunder behov for funding, vkststrategi, Aktiv Boliginvest mm. Produktet
Aktiv Boliginvest vedrrte optagelse af afdragsfrit realkreditln i ejendommens frivrdi
med henblik p investering i investeringsbeviser i BankInvest Hjrentelande. Om konkur-
rencesituationen var det blandt andet anfrt, at konkurrencen om de attraktive kunder var
meget hrd, og at der nok slgges lidt p sikkerhederne. Om behovet for funding var
anfrt, at banken hele tiden havde brug for funding i stor mlestok, fordi udlnsvksten
var stor og ikke kunne fundes via bankens indln. Banken skulle vre helt fremme i sko-
ene over for nye muligheder for funding. I forbindelse hermed var der afbildet en racerbil
og anfrt: Det er sjovere at trde p speederen frem for bremsen!.
Den 20. december 2005 svarede Finanstilsynet p en redegrelse fra Roskilde Bank om
CenterPlan A/S manglende betalingsevne som kautionist for et konkret engagement. Ban-
ken havde anfrt, at der ikke kunne forventes nogen betaling fra kautionisten, hvis banken
gjorde kautionen gldende overfor CenterPlan A/S. Finanstilsynet ville ikke foretage sig
yderligere men gjorde opmrksom p behovet for nedskrivning ved OIV.
P et bestyrelsesmde den 22. december 2005 blev det besluttet, at brevet fra Finanstilsy-
net vedrrende CenterPlan A/S ikke gav anledning til at ndre i nedskrivningerne for
2005.
- 87 -
4.7.3. 2006
Finanstilsynet sendte den 3. februar 2006 breve til bestyrelsen og direktionen i alle penge-
institutter og realkreditinstitutter vedrrende prisudviklingen p fast ejendom og opgrelse
af solvensbehov. Baggrunden var de senere rs betydelige udlnsstigning, som vsentligt
vedrrte finansiering af fast ejendom. Anledningen var ogs de nye regnskabsregler indfrt
pr. 1. januar 2005. Brevene var ment som et signal om fremover at udvise srlig omhu p
omrdet.
Den 1. marts 2006 afholdt Roskilde Bank generalforsamling, hvor Asger Ib Mardahl-
Hansen blev valgt ind i bestyrelsen. P bestyrelsesmdet den flgende dag konstituerede
bestyrelsen sig med Peter Mller som formand og Niels Erik Qvist Krger som nstfor-
mand. Samtidig godkendte bestyrelsen direktionens indstilling om at tildele medarbejderne
i Roskilde Bank en medarbejderaktieordning for indkomstret 2006 som flge af opnet
superliga-resultat i 2005 samt rekordresultat for 2005.
I perioden marts til maj 2006 gennemfrte Finanstilsynet p vegne af Fondsrdet en formel
kontrol af Roskilde Banks rsrapport 2005 med hjemmel i 83, stk. 2, i lov om vrdipa-
pirhandel m.v. Det var Finanstilsynets umiddelbare opfattelse, at Roskilde Bank ikke hav-
de haft grundlag for at indregne gruppevise nedskrivninger i det skete omfang. P bag-
grund af korrespondancen med banken i forret 2006 traf Fondsrdet afgrelse den 24. maj
2006 om bankens gruppevise nedskrivninger og hensttelser til garantier i rsrapporten for
2005 og pbd banken at udarbejde en ny rsrapport.
I afgrelsen ptalte Fondsrdet, at bankens gruppevise nedskrivninger i rsrapporten for

2005 ikke var opgjort i overensstemmelse med regnskabsbekendtgrelsens 53, og at ban-
kens hensttelser til garantier ikke i rsrapporten for 2005 var indregnet korrekt. P den
baggrund pbd Fondsrdet banken at udarbejde en ny rsrapport for 2005 uden de grup-
pevise nedskrivninger, for hvilke banken ikke havde kunnet sandsynliggre, at disse var
foretaget p baggrund af forhold indtruffet i 2005, som bevirkede et fald i de forventede
fremtidige betalinger. Endvidere skulle banken undlade indregning af de hensttelser til
garantier bde primo og ultimo 2005, for hvilke banken ikke havde kunnet dokumentere, at
der ved de foretagne skn over fremtidige forventede tab var anvendt relevant erfaringsma-
teriale. For begge pbud gjaldt, at banken kunne undlade at foretage tilpasninger, hvis virk-
- 88 -
ningerne svel enkeltvis som samlet var uvsentlige for vurdering af rsrapportens retvi-
sende resultat.
Med en rkke breve og dokumentationsmateriale indsendt i perioden 7. til 16. juni 2006
sgte Roskilde Bank over for tilsynet at dokumentere, at virkningerne af revurderingerne
alene var uvsentlige for rsrapportens retvisende billede. Imidlertid ndrede banken flere
gange de fremsendte opgrelser, nr tilsynet bad om dokumentation eller redegrelser for
et omrde, hvorfor bankens direktion, bestyrelse og revision blev indkaldt til mde i tilsy-
net den 19. juni 2006. Dagen efter meddelte Finanstilsynet, at Fondsrdet havde tilsluttet
sig bankens forslag om, at bankens revision foretog en totalgennemgang pr. 1. januar 2005
(bningsbalancen) af driftsvirkningen i 2005 og pr. 31. december 2005 af individuelt og
gruppevist vurderede udln og garantier.
Ved brev af 1. juli 2006 til Finanstilsynet redegjorde Roskilde Bank for resultatet af den to-
talgennemgang, som bankens ledelse og revision havde foretaget. ndringerne var efter
ledelsens og den eksterne revisions opfattelse uvsentlige i forhold til rsrapport 2005 og
gav efter bankens opfattelse ikke grundlag for at ndre resultatopgrelse og balance. Bre-
vet var vedlagt erklringer fra bankens ledelse og eksterne revision. Af ekstern revisions
erklring fremgik blandt andet, at revisionen var foretaget i overensstemmelse med danske
revisionsstandarder med en hj grad af sikkerhed for, at opgrelserne ikke indeholdt v-
sentlig fejlinformation, og at revisionen havde omfattet stillingtagen til den af ledelsen an-
vendte regnskabspraksis og vsentlige skn.
Finanstilsynet meddelte den 7. juli 2006, at den foretagne revision ikke var tilstrkkelig,
idet en totalgennemgang indebar en rkke handlinger, som l udover almindelig revision.
Ekstern revisor havde tilsyneladende alene baseret sig p bankens beskrivelser, og det var
tilsynets opfattelse, at en totalgennemgang forudsatte en gennemgang af det underliggende
materiale.
Den 11. juli 2007 sendte Roskilde Bank det materiale, der havde ligget til grund for den fo-
retagne totalgennemgang, til Finanstilsynet. Brevet var vedlagt en supplerende redegrelse
af samme dato fra ekstern revisor, hvoraf fremgik blandt andet, at ekstern revision ville fo-
retage en fornyet total revision.
- 89 -
Som et led heri udarbejdede Roskilde Bank blandt andet nye opgrelser af 19. juli 2006,
hvilket ekstern revision reviderede ved revisionsprotokollat af 21. juli 2006 vedrrende re-
vision af de nye opgrelser over udln og garantier for regnskabsret 2005. Af protokolla-
tet, der blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 10. august 2006, fremgik, at revi-
sionen var udfrt for at give Fondsrdet mulighed for at vurdere, om konsekvenserne af de
foretagne ndringer af skn var af s vsentlig betydning for rsrapporten for 2005, at der
af hensyn til offentligheden skulle udarbejdes ny rsrapport for 2005. Ekstern revision op-
gjorde herefter effekten fr skat af de nye opgrelser pr. 1. januar 2005 (bningsbalancen),
resultatet for 2005 og pr. 31. december 2005 sledes:
t.kr. rets Egenkapital Aktiver Egenkapital Aktiver

resultat 1/1 2005 1/1 2005 31/12 2005 31/12 2005
rsrapport 2005 389.507 1.058.378 12.713.586 1.658.816 18.697.485
Effekt af nye opgrelser over udln:

Nye regnskabstal 393.135 1.064.645 12.726.281 1.664.656 18.727.496
Ekstern revision havde som afslutning p deres arbejder afgivet erklringer den 2. juli og
17. juli 2006, hvoraf fremgik, at det var revisionens opfattelse, at opgrelsen var udarbej-
det i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflggelsen og gav et retvi-
sende billede. Konklusionen i revisionsprotokollatet var, at den samlede effekt af de nye
opgrelser ikke havde et omfang af s vsentlig betydning for rsrapporten 2005, at der af
hensyn til offentligheden skulle udarbejdes ny rsrapport for 2005. Det var endvidere revi-
sionens opfattelse, at den belbsmssige effekt ikke kunne have indflydelse p kursen af
selskabets noterede aktier.
Det fremgik af revisionsprotokollatet, at der i forbindelse med revisionen af rsrapporten

2005 var foretaget en gennemgang af alle udln over 10 mio. kr. og en stikprvevis gen-
nemgang af resterende udln, hvorp der ikke var foretaget nedskrivninger. Det var ekstern
revisions opfattelse, at revisionen af individuelt vurderede udln, hvor der var foretaget
nedskrivninger ikke havde givet anledning til at foretage en fornyet gennemgang af udln,
hvorp der ikke var foretaget nedskrivninger.
Revisionen var i videst muligt omfang gennemfrt og dokumenteret af Intern Revision.

Gennem stikprver havde ekstern revision konstateret, at de aftalte revisionsplaner og den
- 90 -
modtagne dokumentation i visse tilflde var af en sdan kvalitet, at ekstern revision ikke
kunne basere hele sin revision p det udfrte arbejde. I disse tilflde havde ekstern revisi-
on udfrt de manglende undersgelser, herunder indhentet den manglende dokumentation,
s den udfrte revision samlet set havde givet ekstern revision et tilstrkkeligt grundlag for
revisionens konklusioner.
P baggrund af det af banken og bankens revisor indsendte materiale traf Fondsrdet den
27. juli 2006 afgrelse, der pbd banken at undlade at foretage indregning af gruppevise
nedskrivninger p udln med driftsvirkning i 2005, da banken ikke havde sandsynliggjort,
at der var grundlag herfor. Fondsrdet ptalte endvidere de fejl og mangler som banken og
bankens revision havde identificeret ved den foretagne totalgennemgang, mens tilsynet i
vrigt tog resultatet af den af revisionen foretagne totalgennemgang, der medfrte en rk-
ke ndringer i nedskrivninger og hensatte forpligtelser, til efterretning. Det samlede fejlbe-
lb androg ca. 57,5 mio. kr. svarende til 10,8 % af bankens offentliggjorte resultat fr skat,
hvorfor banken blev pbudt at offentliggre korrigerende/supplerende information til rs-
rapporten 2005. Endelig fandt Fondsrdet bankens mange skiftende forklaringer, ndrede
talopgrelser og gentagne tilflde af manglende levering for strkt utilfredsstillende.
Roskilde Bank offentliggjorde ved fondsbrsmeddelelse af 1. august 2006 de suppleren-

de/korrigerende informationer til rsrapporten for 2005, der betd en forbedring af bankens
resultat p 41 mio. kr., svarende til en ndring p 10,5 %, samt en forbedring af bankens
egenkapital med 46 mio. kr., svarende til 2,8 %. Endvidere betd ndringerne, at bankens
solvens blev forbedret fra 11,3 % til 11,5 %. Det fremgik af fondsbrsmeddelelsen, at ban-
ken ikke var enig i Fondsrdets afgrelse, men at banken havde besluttet ikke at anke afg-
relsen.
I revisionsprotokollat af 7. august 2006 vedrrende afslutning af Fondsrdets regnskabs-

gennemgang konkluderede ekstern revision, at de korrigerende/supplerende informationer
til rsrapporten for 2005 var udarbejdet i overensstemmelse med Fondsrdets afgrelse af
27. juli 2006. Revisionsprotokollatet blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 10.
august 2006.
Som et led i sit almindelige tilsynsarbejde fulgte Finanstilsynet i august 2006 op p Fonds-
rdets regnskabskontrol af rsrapporten for 2005. Baggrunden var Roskilde Banks skiften-
- 91 -
de forklaringer og opgrelser, hvilket havde givet tilsynet overvejelser om den interne sty-
ring og kontrol i banken. Tilsynet bad derfor bestyrelsen om en redegrelse for, hvilke
drftelser og overvejelser sagen havde givet bestyrelsen anledning til.
I bankens besvarelse af 31. august 2006, der var underskrevet af bestyrelsesformand Peter
Mller og bankdirektr Niels Valentin Hansen, erklrede bestyrelsen sig enig i, at forlbet
havde vret utilfredsstillende. I et vedlagt notat redegjorde banken for forlbet og vanske-
lighederne ved besvarelsen af Fondsrdets henvendelser, herunder indkringsproblemer
med et nyudviklet edb-system. I relation til intern styring og kontrol oplyste banken, at
banken havde oprustet med ansttelse af to kvalificerede interne revisorer, en controller i
konomifunktionen samt en risikoanalytiker i bankens kreditomrde.
Forlbet med de gruppevise nedskrivninger frte endvidere til, at Finanstilsynet indbragte

de eksterne revisorer, Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Valentin Kubach, for Discipli-
nrnvnet i medfr af 19, stk. 3, i lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og
registrerede revisorer. Klagen vedrrte sprgsmlet, om de eksterne revisorer havde til-
sidesat god revisorskik ved at afgiv revisionsptegning af 16. februar 2006 p rsrapporten
for 2005 for Roskilde Bank uden at tage forbehold vedrrende de af banken foretagne
gruppevise nedskrivninger p udln og vedrrende 39 andre fejl, som Fondsrdet havde
ptalt over for banken. Klagen blev indgivet til Disciplinrnvnet den 21. februar 2007 og
frdigbehandlet af Revisornvnet i medfr af 57, stk. 3, i revisorloven (lov nr. 468 af
17. juni 2008). Revisornvnet traf afgrelse den 19. december 2008 og frifandt Tommy
Nrskov Rasmussen og Palle Valentin Kubach for alle klagepunkter.
Af nvnets begrundelse vedrrende de gruppevise nedskrivninger fremgr blandt andet, at

nvnet lagde til grund, at banken i januar/februar 2006, da rsrapporten for 2005 skulle
udarbejdes, endnu ikke havde de forndne nye systemer, der kunne underbygge beregnin-
ger for en nedskrivning af udln i overensstemmelse med reglerne. Nvnet fandt imidler-
tid, at det ikke fremgik klart af blandt andet Finanstilsynets orienteringsbrev fra 17. de-
cember 2004, om ikrafttrdelsen af de nye regler i regnskabsbekendtgrelsens 53 var ud-
sat for de banker, der ikke kunne have datagrundlaget i orden. Selv om Finanstilsynet np-
pe ved en orienteringsskrivelse ville kunne udstte ikrafttrden af en bestemmelse i en
bekendtgrelse, fandt nvnet, at Finanstilsynets orienteringsskrivelser var en s vigtig og
anvendt meddelelsesform inden for fagomrdet, at en udtrykt forstelse for et problem med
- 92 -
rette af den professionelle lserkreds kunne opfattes som en official fortolkning, der ville
blive fulgt af myndighederne. P denne baggrund fandt Revisornvnet ikke, at det havde
vret i strid med god revisorskik, nr de eksterne revisorer ikke havde taget forbehold over
for, at banken ikke havde fulgt princippet i regnskabsbekendtgrelsens 53.
Vedrrende de 39 fejl og mangler var det Finanstilsynets opfattelse, at de mange fejl til-
sammen skulle have givet anledning til forbehold, hvilket nvnet afviste. Revisornvnet
udtalte blandt andet, at de vrige klagepunkter alene angik manglende opfyldelse af oplys-
ningskrav i henhold til henholdsvis de internationale regnskabsstandarder og regnskabsbe-
kendtgrelsen. Det drejede sig om, at en lang rkke standarder i det nye regelst skulle
anvendes for frste gang, og at dansk praksis p en rkke omrder endnu ikke var fastlagt,
herunder et generelt vsentlighedskriterium vedrrende noteoplysninger.
I juni 2006 rettede Finanstilsynet henvendelse til Roskilde Bank, da det var tilsynets fore-
lbige vurdering, at bankens solvensbehov burde vre hjere end 8 % ud fra bankens risi-
koprofil, risikokoncentration og kontrolmilj. Tilsynet ppegede en rkke faktorer, der
skulle indg ved vurderingen af solvensbehovet, herunder udlnsvkst, andel af store en-
gagementer, andel af engagementer i risikofyldte brancher mv. I sit svar af 30. juni 2006 til
tilsynet oplyste Roskilde Bank, at solvensbehovet var opgjort til 8,08 %, og at banken un-
der hensyntagen til bankens strste engagementer pt. havde fastsat solvensbehovet til 8,5
%.
I et internt notat af 20. juli 2006 til ledergruppen anfrte Arne Wilhelmsen flgende om
bankens vkst contra fremskaffelse af likviditet og soliditet:
Iflge Leif Gebel kan Roskilde Banks udlnsvkst i 2006 p.t. ligne en frem-
gang p 50 % p.a. Det er naturligvis flot, men giver os nogle udfordringer i re-
lation til funding af denne vkst.
Vkst krver likviditet og soliditet. Begge elementer kan blive en knap faktor
hvorfor vi skal bruge lidt tid sammen i lederrdet efter sommerferien, for at ud-
forme en strategi/politik til hvad vi vil finansiere, belbsstrrelsen, til hvilke
minimumspriser osv.
Likviditet
Vi forhandler p.t. med 1 udenlandsk (Forties Bank, Bruxelles) og 1 "dansk"
pengeinstitut (HSH-Nordbank) om muligheden for at fremskaffe 300-500 p
5 rs vilkr. Jeg tror vi har denne sag p plads ultimo september.
- 93 -
Banken har fet et klart nej tak fra Nykredit sammen med en melding om at
Roskilde Bank br bremse op for vkstfilosofien og bruge en periode p "kon-
solidering".
Soliditet
HSH-Nordbank leverer 200 mio. kr. i september 2006 og yderligere 100 mio.
kr. ultimo 2006/primo 2007 som supplerende kapital.
Samme bank forsger at slge Roskilde Bank aktier til tyske pensionskasser i
niveau af 1-2 % af vores kapital. Besked ultimo august 2006.
Da resultatet for 1. halvr 2006 forel udsendte Roskilde Bank i august 2006 stort set ens-
lydende breve underskrevet af bankdirektr Niels Valentin Hansen stilet til kunder og akti-
onrer om at investere i Roskilde Bank-aktier. I brevene til aktionrer var anfrt:
Invester i en af Danmarks bedste bankaktier

Roskilde Bank har gjort det igen! Resultatet for 1. halvr 2006 er et vores godt
27.000 aktionrer med rette kan glde sig over. Det er ualmindeligt flot, og vi-
ser at vores investeringer i nye filialer og indsats pa erhvervskundesiden har
vret rigtige.
Rekordresultat for 12. r i trk

Ud over at Roskilde Bank for 12. r i trk prsenterer et rekordresultat, har vi
i samme periode vret blandt de fem pengeinstitutter i Danmark der har forren-
tet egenkapitalen bedst. S vi har grund til at vre stolte ligesom du som aktio-
nr har grund til at vre tilfreds: Roskilde Bank-aktien har i lbet af de sidste
fem r givet et gennemsnitligt afkast inklusiv udbytte p 55,6% - hvert r, og
oven i kbet med en stigende tendens - senest 84%!
Det gr godt - og vi er overbeviste om at det fortstter

Halvrsresultatet for 2006 gr at vi har store forventninger til hele ret. Ek-
spansionen med flere nye filialer, flere kunder og vkst i forretningsomfanget
vil resultere i kraftig vkst i indtjeningen. S vi ser positivt p fremtiden.
Dine aktier er i hj kurs, og vi forventer at den bliver hjere endnu

Kursen p en Roskilde Bank-aktie er - takket vre de flotte resultater - ganske
hj. Men vi forudser at den bliver hjere endnu. Derfor anbefaler vi at du sikrer
dig flere aktier nu s du ogs kan hste frugten af de resultater, vi forventer.
Optimismen fortstter
Optimismen er stor i Roskilde Bank af den simple rsag at vi gr det godt i
disse r. Det smitter af p dig som aktionr s vi hber at du tager imod halv-
rsresultatet med smil p lberne.
Vil du lse mere om det flotte resultat og forventningerne til fremtiden, s kig i
vedlagte AktionrNyt.
- 94 -
Og vil du sikre dig flere aktier s kontakt Rdgivernavn p telefon

Rdgivers.

P.S. Du kan lne til aktiekbet til en rente p for tiden kun 4,5% (OP 4,6 %).
Oplagt til dig, der ikke har pengene lige her og nu eller ikke nsker at bruge af
din opsparing.
I en intern opgrelse over solvensbehovet i juni 2006 udarbejdet i august 2006 opgjorde
Team konomi solvensbehovet ved en udlnsvkst p henholdsvis 15 %, 20 % og 40 % til
i alt 8,10 %, 8,53 % henholdsvis 10,21 %.
Ved fondsbrsmeddelelse af 23. oktober 2006 oplyste Roskilde Bank, at bankdirektr Ni-
els Valentin Hansen ville fratrde i lbet af 2007 i henhold til den i hans kontrakt og for
banken gldende pensionsalder, som var 65 r, og at bankens bestyrelse ville sge efter ny
administrerende direktr. Samtidig havde bestyrelsen besluttet, at vicedirektr Arne Wil-
helmsen skulle indtrde i bankens direktion og udnvnes til bankdirektr pr. 1. november
2006.
Ved brev af 25. oktober 2006 meddelte Finanstilsynet tilladelse til, at bankens engagement
med Aktiv Gruppen Holding-koncernen midlertidigt overskred 25 %-grnsen i 145 i lov
om finansiel virksomhed.
I efterret 2006 ivrksatte Finanstilsynet tre undersgelser af bankens henholdsvis sol-

vensbehov, udlnsvkst og god skik i bankens rdgivning.
Den frste undersgelse, der omhandlede bankens opgjorte og indberettede solvensbehov

p 8,5 %, blev ivrksat i september 2006 under henvisning til 346, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed. Undersgelsen omfattede fem omrder: 1) engagementer, der udgjorde
mindst 10 % af bankens basiskapital, 2) den kreditmssige behandling af strre engage-
menter, 3) bankens kreditstyring p omrder, hvor banken var srligt eksponeret, 4) krite-
rier for udvlgelse af data vedrrende svage engagementer, der indberettes til tilsynet og
5) bankens likviditet. Til brug for undersgelsen udbad tilsynet sig materiale tilsendt.
Finanstilsynet gennemgik undersgelsens konklusioner p et mde den 17. november 2006

med bankdirektr Niels Valentin Hansen, underdirektr Allan H. Christensen og afdelings-
direktr Per Bang Hansen. Undersgelsens konklusion var, at Finanstilsynet vurderede, at
- 95 -
der skulle faststtes et hjere solvenskrav end det af banken pr. 30. september 2006 indbe-
rettede solvensbehov p 8,5 %.
Roskilde Bank indberettede herefter ved brev af 24. november 2006 et solvensbehov p
10,75 % p grundlag af budgetudkast for 2007 og tilkendegav samtidig, at bankens supple-
rende kapital forventedes forget med 1.225 mio. kr. til i alt 1.774 mio. kr. Banken rede-
gjorde nrmere for de enkelte elementer, der l til grund for bankens beregning af solvens-
behovet, og om volumenstigning/vkst anfrte banken:
Historisk har vores stigning i vgtede aktiver vret vsentlig hjere end 15
%, men da opgrelsen er fremadrettet og vi har til hensigt at reducere vksten
til et niveau hvor konsolideringen kan bre vksten, samtidig med at vi vil
nedbringe en rkke strre engagementer, s mener vi at den budgetterede net-
tovkst p 15 % er realistisk.
I et vedlagt skema over bankens opgrelse af solvensbehovet gav den budgetterede vkst i
2007 p 15 % et get solvensbehov p 1,20 %, hvilket blev udlignet af en budgetteret kon-
solidering i 2007, der reducerede solvensbehovet med -1,20 %.
Ved brev af 12. december 2006 meddelte Finanstilsynet, at bankens kapitalmssige for-
hold havde vret drftet p Det Finansielle Virksomhedsrds mde den 11. december
2006, og at rdet p mdet havde taget det af banken fastsatte solvensbehov til efterretning.
Samtidig havde rdet tilkendegivet, at faststtelse af et solvenskrav ville vre blevet fast-
sat i samme strrelsesorden, hvis banken ikke selv havde forhjet solvensbehovet.
Finanstilsynet afgav sin rapport om undersgelsen af solvensbehovet den 3. januar 2007,

der er beskrevet nedenfor afsnit 4.7.4.
Roskilde Banks indberetning af solvensbehovet p 10,75 % den 24. november 2006 affdte
en korrespondance mellem tilsynet og Roskilde Bank om behovet for at offentliggre
blandt andet bankens solvensbehov i medfr af 27 i lov om vrdipapirhandel m.v. Ved
fondsbrsmeddelelse af 1. december 2006 oplyste Roskilde Bank, at banken havde optaget
ansvarlig lnekapital for 80 mio. euro, hvorved bankens solvens blev forget med 1,8 pro-
centpoint. Samtidig afviste banken i et brev til tilsynet at vre forpligtet til at offentliggre
solvensbehovet.
- 96 -
Finanstilsynet traf herefter i medfr af 93, stk. 2, 1. pkt., jf. 127, stk. 1, i lov om vrdi-
papirhandel m.v. afgrelse den 18. december 2006 og plagde banken at offentliggre, at
styrkelsen af kapitalbasen skete i forbindelse med en vsentlig forhjelse af bankens sol-
vensbehov til 10,75 %. Af afgrelsen fremgik:
Finanstilsynet har i oktober og november 2006 gennemfrt undersgelse af

Roskilde Bank A/S.
Den 17. november 2006 blev resultatet af engagementsgennemgangen forelagt

banken, ligesom vrige forhold ved opgrelse af solvensbehovet blev forelagt
og drftet. Roskilde Bank A/S har efterflgende p baggrund af disse drftelser
ved brev af 24. november 2006 indberettet et solvensbehov p 10,75 pct.
Finanstilsynet henledte ved brev af 29. november 2006 bankens opmrksom-

hed p oplysningsforpligtelsen i medfr af 27, stk.1, i lov om vrdipapirhan-
del m.v. vedrrende bankens gede solvensbehov og optagelse af supplerende
ansvarlig lnekapital. Banken har efterflgende ved fondsbrsmeddelelse af 1.
december 2006 givet meddelelse til markedet om optagelsen af den ansvarlige
lnekapital og har i den forbindelse oplyst, at provenuet er anvendt til at styrke
bankens kapitalbase.
Det fremgik ikke af bankens fondsbrsmeddelelse af 1. december 2006, med

hvilket forml kapitalbasen skulle styrkes, ligesom det ikke fremgik, at ban-
kens solvensbehov efter en vsentlig forhjelse nu er opgjort til 10,75 pct. mod
lovens minimumskrav p 8,0 pct.
Tilsynet bad ved brev af 4. december 2006 derfor banken om en redegrelse

for bankens overvejelser i forhold til bankens solvensbehov. Banken fremsend-
te ved brev af 5. december 2006 en redegrelse herfor, hvoraf det fremgik, at
banken ikke mente, at ndring af solvensbehovet var omfattet af offentligg-
relsespligten samt at markedet ikke savnede information.
Efterflgende har bankens kapitalmssige forhold vret drftet p Det Finan-

sielle Virksomhedsrds mde den 11. december 2006. Her besluttede rdet at
orientere Fondsrdet om drftelserne, sledes at Fondsrdet kunne tage stilling
til, hvorvidt det fastsatte solvensbehov skulle offentliggres efter 27, stk. 1, i
lov om vrdipapirhandel m.v.
Fondsrdet fandt p mdet den 18. december 2006, at bankens fondsbrsmed-

delelse af 1. december 2006 ikke var tilstrkkelig, da formlet med styrkelsen
af kapitalbasen ikke fremgik af meddelelsen.
Fondsrdet har lagt vgt p, at forgelsen af solvensbehovet og den efterfl-

gende forgelse af kapitalbasen er sket i forbindelse med en ndring i bankens
strategi. I bankens brev af 24. november 2006 til Finanstilsynet fremgr det s-
ledes, at banken samtidig har til hensigt at reducere vksten i vgtede aktiver
til 15 pct. fra et historisk vsentligt hjere niveau.
- 97 -
I medfr af 93, stk. 2, 1. pkt., jf. 127, stk. 1, i lov om vrdipapirhandel m.v.
skal Finanstilsynet derfor plgge banken at offentliggre, at styrkelsen af ka-
pitalbasen skete i forbindelse med en vsentlig forhjelse af bankens solvens-
behov til 10,75 pct.
Ved brev af 19. december 2006 til Finanstilsynet kommenterede Roskilde Bank p den til-
synets afgrelse om offentliggrelse og bestred, at der var hjemmel til at plgge offent-
liggrelse. Banken bestred i den forbindelse, at der var tale om et strategiskifte. Banken
pegede p, at banken i sine rsrapporter for svel 2003, 2004 og 2005 havde tilkendegivet
en udlnsvkst p henholdsvis 8 %, 10 % og 10 %. En forventet vkst p 15 % var derfor
ikke at anse for et strategiskifte.
Af en intern mail, der formodes sendt den 20. december 2006, fra bankdirektr Niels Va-
lentin Hansen til bankens bestyrelse, fremgr:
Efter drftelse med Finanstilsynet i gr aftes og senest nu her til morgen, har
vi i samrd med formanden besluttet at flge Finanstilsynets nske om offent-
liggrelse af bankens forhjede solvensbehov.
For at oplysningen ikke skal st alene, har vi samtidig besluttet at offentliggre

en opjustering af rets resultat fr skat med ca. 200 mio. kr.
Roskilde Bank oplyste herefter i fondsbrsmeddelelse af 20. december 2006, at bankens

resultat fr skat forventedes at andrage 630-650 mio. kr., hvilket var ca. 200 mio. kr. over
budget. Det blev endvidere oplyst, at bankens forretningsomfang havde udlst et vsent-
ligt forget solvensbehov, som var afdkket ved optagelse af ansvarlig kapital. Som flge
af kapitaltilfrslerne og reduktion af egne aktier forventede banken, at den samlede solvens
ved udgangen af ret ville udgre ca. 12,7 % ca. 2 % over det af banken fastsatte sol-
vensbehov p 10,75 %. Endelig oplyste banken, at man forventede en lavere udlnsvkst i
2007 med en forbedret basisindtjening og undret solvens.
Finanstilsynet afgav sin rapport om undersgelsen af solvensbehovet den 3. januar 2007,

herom nedenfor afsnit 4.7.4.
Samtidig med undersgelsen af solvensbehovet rettede Finanstilsynet henvendelse til Ros-

kilde Bank den 2. november 2006 vedrrende bankens udlnsvkst. Baggrunden var, at
tilsynet i forbindelse med gennemgangen af kvartalsindberetningerne havde konstateret, at
- 98 -
der havde vret en betydelig stigning i udlnsportefljen hos nogle pengeinstitutter i grup-
pe 1-4. Tilsynet bemrkede, at Roskilde Bank havde haft en udlnsvkst fra ultimo juni
2005 til ultimo juni 2006 p 59 %, mens gennemsnittet for alle grupper var 22,6 %, og
banken blev bedt om en redegrelse. Tilsynet ppegede, at der ofte var en sammenhng
mellem stor udlnsvkst og drlig bonitet i udlnsportefljen. Endvidere bemrkede tilsy-
net, at banken sidste r havde modtaget samme brev i forbindelse med udlnsvkstunder-
sgelsen. Tilsynet havde i forbindelse med gennemgangen af kvartalsindberetningerne
endvidere konstateret, at Roskilde Bank havde en lav overdkning i forhold til 10 %-
grnsen i lov om finansiel virksomhed 152, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet havde bemrket,
at banken havde en overdkning p 18,3 % ultimo juni 2006, mens den gennemsnitlige
overdkning hos gruppe 1-4-institutter til sammenligning udgjorde ca. 200 %, hvorfor til-
synet bad om en redegrelse for rsagerne til den lave overdkning samt bestyrelsens og
direktionens overvejelser i relation hertil. Endelig havde tilsynet konstateret, at der p insti-
tutniveau havde vret en stor vkst i udln i forhold til instituttets arbejdende kapital. In-
stituttet havde udlnt 136,9 % af instituttets arbejdende kapital medio 2006, mens gennem-
snittet for gruppe 1-4-institutter i samme periode var p ca. 70 %. Finanstilsynet bemrke-
de, at det var tilsynets erfaring, at der i mange tilflde havde vret en sammenhng mel-
lem hj gearing af den arbejdende kapital og drlig likviditet.
I sit svar af 6. december 2006 redegjorde banken nrmere for udlnsvksten i perioden 1.
juli 2005 til 30. juni 2006, der srligt var sket inden for 3 kundegrupper; ejendomsudvik-
ling og -finansiering, bygge- og anlgsvirksomhed samt private. Banken henviste til sit
brev af 24. november 2006 om solvensbehovet og fastholdte forventningen om en reduce-
ret vkst i niveauet 15 % i 2007.
Den tredje undersgelse, som Finanstilsynet ivrksatte i efterret 2006, var en ekstraordi-
nr undersgelse i henhold til 346, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, der skulle af-
dkke bankens overholdelse af reglerne om god skik for finansielle virksomheder. Finans-
tilsynet ville ved undersgelsen foretage en generel vurdering af bankens overholdelse af
sine rdgivnings- og oplysningsforpligtigelser overfor private kunder, herunder srligt
bankens rdgivning i forbindelse med lngivning til private kunder til brug for investerin-
ger i vrdipapirer, herunder lngivning til kb af bankens egne aktier.
- 99 -
Finanstilsynet afgav sin rapport den 21. december 2006, der konkluderede, at undersgerne
p baggrund af gennemgangen af bankens forretningsgange og konkrete kundesager samt
arbejdsredskaber til udarbejdelse af investeringsprofiler var betrygget om, at kravene til
rdgivning og information i god skik-reglerne generelt blev efterlevet, og at bankens rd-
givning generelt blev dokumenteret p en systematisk og tilstrkkelig mde.
P et bestyrelsesmde samme dag blev der vedtaget en rkke ndringer i Roskilde Banks
kreditinstruks. Intentionen var at reducere det administrative arbejde i banken. Blandt an-
det blev direktionens bevillingskompetence forhjet, herunder for engagementer som ho-
vedsageligt vedrrte anlgsfinansiering af ejendomme, og for engagementer der hovedsa-
geligt vedrrte projektfinansiering af ejendomme, der blev forhjet til 150 mio. kr. hen-
holdsvis 225 mio. kr., se herom afsnit 4.2.2.
Umiddelbart op til rsskiftet oplyste Roskilde Bank i fondsbrsmeddelelser af 22. decem-

ber henholdsvis 29. december 2006 med henvisning til 28 i vrdipapirhandelsloven, at
bankens besiddelse af egne aktier p 709.080 stk. svarende til 6,9 % af aktiekapitalen var
blevet reduceret; i frste omgang til 422.382 stk. svarende til 3,7 % af aktiekapitalen og ef-
terflgende til 1.429 stk. svarende til 0,01 % af aktiekapitalen. En del af baggrunden for
reduktionen i bankens beholdning var en aftale indget med Glitnir AB i december 2006
om kb af aktier i Roskilde Bank. Via Merrill Lynch solgte Roskilde Bank den 27. decem-
ber 2006 med valrdato 29. december 2006 456.000 stk. aktier til Glitnir AB for 287 mio.
kr.
Forud herfor havde Roskilde Bank og Glitnir Banki hf underskrevet et Memorandum of

Understanding om get samarbejde dateret 21. december 2006 inden for udvalgte forret-
ningsomrder, herunder valutahandel, risikodeling p ln, M&A-aktiviteter, investerings-
produkter, konceptudvikling mm. Af aftalen fremgik, at parterne var enige om at behandle
indholdet og eksistensen af aftalen med streng fortrolighed.
Roskilde Bank havde i december mned derudover solgt store aktieposter til kunder med
store engagementer i banken. P et lederrdsmde den 7. december 2006 var det blevet
drftet, om de strste kunder i banken havde et passende antal aktier i banken. Sprgs-
mlet skulle undersges og viderebehandles, og Allan H. Christensen var anfrt som an-
svarlig for punktet. Blandt andet flgende kunder kbte aktier af bankens egenbeholdning i
- 100 -
december mned: Heine Delbing kbte med handelsdato 13. december 2006 64.000 stk.
for 40 mio. kr., Stones Invest A/S kbte med handelsdato den 18. december 2006 32.258
stk. for 20,0 mio. kr., Brdr. Rnje Holding A/S kbte med handelsdato den 20. december
2006 16.000 stk. for 10 mio. kr., Thorion Invest K/S kbte med handelsdato den 21. de-
cember 2006 198.000 stk. for 124,7 mio. kr., X kbte med handelsdato den 22. december
2006 50.000 stk. for 32,5 mio. kr. og Heine Delbing kbte med handelsdato 28. december
2006 yderligere 32.000 stk. for 20,2 mio. kr.
Ved brev af 4. december 2006 anmodede Roskilde Bank om tilladelse til, at bankens enga-
gement med CenterPlan Gruppen midlertidigt overskred 25 %-grnsen i 145 i lov om fi-
nansiel virksomhed, hvilket Finanstilsynet meddelte tilladelse til den 22. december 2006.
rsagen til overskridelsen var iflge Roskilde Bank, at Centerplan A/S gennem et
79 %-ejet datterselskab havde erhvervet 57 % af kapitalen i selskabet K/S Frederiksbjerg
Ejendomme, og at dette selskab sammen med tilknyttede selskaber havde engagement med
banken. Tilladelsen lb frem til den 1. marts 2007.
4.7.4. 2007
P et bestyrelsesmde den 2. januar 2007 besluttede bestyrelsen at anstte Sren Kaare-
Andersen som ny administrerende direktr som aflser for Niels Valentin Hansen. Sren
Kaare-Andersen tiltrdte den 1. juli 2007.
Finanstilsynets afgav den 3. januar 2007 sin rapport om bankens solvensbehov, hvoraf
fremgik blandt andet, at tilsynet ikke p davrende tidspunkt ville faststte et hjere sol-
venskrav end det af banken indberettede solvensbehov p 10,75 %. I rapporten angav til-
synet som begrundelse for undersgelsen, at banken de seneste r var ekspanderet kraftigt
isr med udln inden for ejendomsbranchen. Endvidere havde banken pr. 30. september
2006 den laveste kernekapitalprocent (6,6 %) og den tredje laveste solvensprocent (8,9 %)
blandt institutterne i gruppe 1-3. Banken var ligeledes kendetegnet ved en hj udlnsgea-
ring p 1535 % mlt p udln og garantier i forhold til kernekapital, hvilket var den tredje
hjeste procent blandt gruppe 1-3 institutterne. Desuden havde banken en hj udlnsvkst,
stor andel af store engagementer og lav overdkning p likviditet. Bankens risikoprofil ad-
skilte sig sledes vsentligt fra de fleste andre pengeinstitutter i gruppe 1-3, hvilket indgik
i vurderingen af bankens solvensbehov.
- 101 -
Tilsynets konklusion om bankens solvensbehov var i hj grad baseret p tilsynets gennem-

gang af bankens store engagementer, hvor bankens kreditstyring var behftet med vsent-
lige mangler. Endvidere var der taget hensyn til, at bankens udlnsvkst var hj, at banken
havde mange, meget store engagementer i forhold til bankens strrelse, og at en vsentlig
del af bankens engagementer var koncentreret inden for ejendomsbranchen. Af vsentlige
mangler ved bankens kreditstyring pegede tilsynet p, at antallet af presserende bevillinger,
der frst efterflgende blev forelagt bestyrelsen, var meget hj (28 ud af 32), at indstillin-
gerne ikke indeholdt en egentlig risikovurdering, at der ikke var udarbejdet risikovurderin-
ger p brancheniveau, at der ikke var fastlagt engagementsmaksimum for debitorer med
hj risikoprofil, og at der manglede ressourcer p kreditomrdet til en dybere regnskabs-
mssig vurdering af debitorernes regnskabsmssige oplysninger. Disse forhold fandt til-
synet usdvanlige i et pengeinstitut af bankens strrelse.
I et notat af 8. januar 2007 stilet til Moodys fremkom Roskilde Bank med bemrkninger
til Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007. Af bemrkningerne, der blev forelagt besty-
relsen p et bestyrelsesmde den 25. januar 2007, fremgik blandt andet, at banken udover
den i loven fastsatte grnse p 25 % af basiskapitalen havde indfrt en maksimumgrnse
p 600 mio. kr. pr. koncern. Denne maksimumgrnse fremgr ikke af andre dokumenter,
herunder bankens kreditinstruks, der er fremlagt i sagen.
Efter salget af aktier til Glitnir AB sendte Roskilde Bank den 17. januar 2007 flgende
brev til Glitnir:
Glitnir og Roskilde Bank har gennem en periode haft forhandling omkring

Glitnirs nskede investering i Roskilde Bank aktier.
I lyset af den efterflgende dialog, skal vi for god ordens skyld kort ridse de
forudstninger m.v. op som Roskilde Bank havde og handlen blev indget p.
Glitnirs nske var fra start en investering pa 15 % i Roskilde Bank, og senere

5,1 % - hvilket klar blev med den begrundelse at ethvert kb over 5 % skulle
anmeldes, hvilket Roskilde Bank p ingen mde nskede.
Efter det afsluttende mde den 19. december 2006, hvor formand Peter Mller,
bankdirektr N. Valentin Hansen og bankdirektr Arne Wilhelmsen fra Ros-
kilde Bank deltog samt Chief Executive Officer Bjarni Armansson og Mana-
ging Director Allan Strand Olesen fra Glitnir, blev der indget aftale om at
Glitnir kunne erhverve 4 % af aktiekapitalen i Roskilde Bank p dette afgren-
de vilkr - ingen offentliggrelse. Allan Strand Olesen og Arne Wilhelmsen
- 102 -
skulle efterflgende udforme et aftaledokument med omrder, som Glitnir og

Roskilde Bank kunne videreudvikle forretningssamarbejdet med.
Det frte til udfrdigelse af et Memorandum of Understanding som afsluttes

med "The Parties agree to treat the content and existence of this Memorandum
with strict confidence" - kopi er vedlagt dette brev.
Handlen blev gennemfrt via Merrill Lynch i Luxembourg til en aftegning-

skurs overfor Roskilde Bank p 630,40, og vi er bekendt med de er afregnet vi-
dere til Glitnir p kurs 640,00.
Et gennemgende tema p de efterflgende drftelser har vret Glitnirs fortsat-

te interesse i at offentliggre den erhvervede aktiebesiddelse, hvilket fra frste
drftelse blev afvist og prciseret fra Roskilde Banks side ikke kunne komme
p tale. Ved en manglende accept og forstelse for dette stod det klart at der ik-
ke ville blive nogen handel.
Et andet nske fra Glitnirs side var opnelse af en bestyrelsespost i banken, af-
fdt af at erhvervelsen af aktierne, blev ligeledes afvist fra bankens side.
Efter disse indgende drftelser frafaldt Glitnir nsket om offentliggrelse af

erhvervelsen af 4 % Roskilde Bank aktier, hvilket udlste at handlen blev gen-
nemfrt.
Handlen falder p plads 29. december 2006.
Primo 2007 kontakter Managing Director Bjrn Richard Johansen, Glitnir,

Roskilde Banks underdirektr Stig Bo Jensen omkring offentliggrelse af er-
hvervelsen af aktierne. Dette er og var direkte i strid med den indgede aftale
hvorfor det igen klart blev afvist fra bankens side.
Efter en lille uges tid meddeler Allan Strand Olesen nu bankdirektr Arne Wil-
helmsen at hvis den nskede offentliggrelse ikke kan finde sted nsker Glitnir
at afhnde aktieposten igen og tilbyder Roskilde Bank at kbe posten.
Roskilde Bank er uforstende for denne tilbagemelding. Banken har opfyldt al-
le forudstninger for handlen.
Hvis Glitnir nsker at slge de erhvervede Roskilde Bank aktier helt eller del-
vist, tilbyder Roskilde Bank at vre behjlpelig med dette i lbet af 2007, p
vilkr som holder Roskilde Bank skadesls.
Banken kan ikke forpligte sig til en afvikling af hele beholdningen, men vil ar-
bejde positivt p at finde nye investorer.
Vi gr ud fra at de indgede aftaler, der l til grund for handlens gennemfrel-

se, efterleves - specielt den citerede passage om "strict confidence".
Sfremt Glitnir nsker af gre brug af Roskilde Banks tilbud om medvirken til
hel eller delvis afvikling af aktiebeholdningen, hrer vi gerne derom.
- 103 -
Brevet var underskrevet af bestyrelsesformand Peter Mller, bankdirektr Niels Valentin

Hansen og bankdirektr Arne Wilhelmsen.
Den 18. januar 2007 foretog Fondsrdet hring over udkast til afgrelse om Roskilde
Banks gruppevise nedskrivninger p udln og gruppevise hensatte forpligtelser p garanti-
er. Det var Fondsrdets vurdering, at bankens nedskrivninger ikke var i overensstemmelse
med reglerne. Banken kommenterede udkastet og erklrede sig enig i afgrelsen, hvorefter
Fondsrdet den 5. februar 2007 traf endelig afgrelse, der pbd banken at foretage korrek-
tion for en rkke fejl i bankens fremgangsmder. Fondsrdet havde ikke ved afgivelse af
pbuddene taget stilling til, om virkningen af at flge de enkelte pbud var vsentlig eller
uvsentlig, og banken vurderede effekten heraf som ubetydelig i forhold til regnskabet
som helhed.
Den 28. februar 2007 meddelte Roskilde Bank Finanstilsynet, at engagementet med Cen-
terPlan Gruppen pr. 27. februar 2007 var reduceret til ca. 819 mio. kr. efter, at gruppens
ejerandel i Frederiksbjerg-koncernen var blevet reduceret. Roskilde Bank modtog herefter
ved brev af 2. marts 2007 en ptale fra Finanstilsynet vedrrende bankens overskridelse af
den meddelte dispensation af 22. december 2006 vedrrende engagementet med Center-
Plan Gruppen. I en efterflgende redegrelse beklagede banken overskridelsen, der var be-
grundet i en forestende rentetilskrivning, som banken ikke havde vret opmrksom p,
da der blev ansgt om tilladelse. Banken oplyste samtidig, at banken havde foretaget tiltag,
s det ikke ville gentage sig. Finanstilsynet gentog herefter sin ptale og pbd banken at
drage omsorg for, at tilsvarende lovovertrdelse ikke gentog sig, og banken blev bedt om
en redegrelse for de ivrksatte tiltag. Af bankens redegrelse herom fremgik blandt an-
det, at banken havde fastsat interne retningslinjer for, at et enkelt engagement ikke mtte
overstige 20 % af bankens basiskapital opgjort efter 145, og at banken dagligt fulgte ud-
viklingen i engagementer, der l i intervallet 15-20 %. Bankens revision modtog kopi af
tilsynets breve. Der er ikke i sagen fremlagt dokumenter, der indeholder den oplyste grn-
se p 20 % af bankens basiskapital.
I en fondsbrsmeddelelse af 8. marts 2007 oplyste Roskilde Bank, at banken dags dato var
tildelt flgende ratinger af Moodys: A1 i langfristet indskud, P-1 i kortfristet indskud og C
i finansiel styrke. Banken bemrkede, at banken primrt ville anvende de tildelte ratinger
til at optage ln i obligationsmarkedet som et supplement til bilaterale og syndikerede ln.
- 104 -
I fondsbrsmeddelelse af 30. marts 2007 oplyste Roskilde Bank, at banken med succes
havde gennemfrt sin frste obligationsudstedelse i det internationale kapitalmarked og op-
taget et obligationsln p 750 mio. euro. Lnet var hjemtaget under et EMTN-lneprogram
med en ramme p 2 mia. euro, der var etableret kort efter Moodys rating af banken. Bel-
bet skulle anvendes til almen styrkelse af likviditeten samt den fremadrettede vkst og
ville fremover vre et supplement til bankens traditionelle langfristede interbankfunding.
I forret 2007 udvidede Roskilde Bank aktiekapitalen med nominelt 11.407.320 kr. sva-
rende til 1.140.732 stk. nye aktier nominelt 10 kr. Tegningsperioden var 12. marts til 3.
april 2007. Iflge brsprospektet var baggrunden for aktieemissionen den kraftige udvik-
ling i bankens forretningsmssige omfang. Aktieemissionen skulle tilfre banken et pro-
venu p ca. 341 mio. kr., der ville blive anvendt til at styrke bankens egenkapital, solvens-
procent og likviditet, s bankens vkststrategi kunne fortsttes de flgende r. De nye ak-
tier blev udbudt med fortegningsret for eksisterende aktionrer til at kbe en ny aktie til
kurs 300 for hver 10 gamle aktier, de ejede. Den teoretiske aktiekurs efter emissionen var i
et internt notat beregnet til kurs 609.
Brsprospektet indeholdt en generel beskrivelse af risikofaktorer i forbindelse med de nye

aktier samt en beskrivelse af risici relateret til bankens forretningsaktiviteter, hvoraf blandt
andet fremgik:
Markedsrisici
Roskilde Banks bestyrelse og direktion har fastlagt klare retningslinjer for
hvilke risici banken nsker at acceptere. Den grundlggende holdning er at
banken ikke nsker at ptage sig vsentlige risici. Indtjeningen skal baseres p
ordinr bankdrift og ikke p spekulation med vsentlige risici.

Likviditetsrisici
Bankens umiddelbare likviditetsberedskab opgres efter retningslinjerne i lov
om finansiel virksomhed 152. Det er Roskilde Banks mlstning at have et
solidt likviditetsberedskab som til enhver tid sikrer bankens likviditetsbehov.
Beredskabet bestr blandt andet af bundne kredittilsagn fra en rkke inden-
landske og udenlandske institutioner.
Banken nsker til enhver tid at have en betryggende overdkning i samlede

trkningsmuligheder i forhold til behovet. Der nskes og arbejdes lbende p
at opn og opretholde en god spredning i bde lngivere og forfald i inter-
bankmarkedet.
- 105 -
Kreditrisici
Kreditrisiciene er risikoen for at lntagerne ikke honorerer deres forpligtelser.
Risiciene styres med udgangspunkt i bankens kreditpolitik, der skal sikre at der
sker en afbalancering mellem indtjening og risiko, samt at risikotagning altid er
forkalkuleret. Bankens primre kundegrupper er mindre og mellemstore er-
hvervsvirksomheder samt private kunder med primr beliggenhed p Sjlland.
Banken nsker at sikre en fornuftig spredning af sine engagementer p bran-

cher.
Det overvges lbende at der er en acceptabel risikospredning i udlnsportefl-

jen bde p kunder og brancher.
Bankens kreditpolitik og forretningsgange revurderes til stadighed som led i

bankens udlnsekspansion, og der er i forbindelse hermed indfrt en rkke
forbedringssystemer, herunder risikoklassificering af kunderne med henblik p
at opn en styrket kreditovervgning og vurdering af tilbagebetalingsevnen.
Som led i aktiesalgskampagnen i 2007 sendte direktionen salgsbreve til kunder og aktion-
rer med anbefaling om kb af aktier. Brevene var udarbejdet som et personligt brev fra Ni-
els Valentin Hansen til den enkelte kunde og aktionr. Til aktionrer over 18 r skrev
banken:
Invester i en af Danmarks bedste bankaktier til kurs 300!
Roskilde Bank har gennem de seneste r oplevet en meget kraftig vkst en

vkst der positivt har smittet af p vores resultater og dermed p aktiekursen.
Srdeles hjt aktieafkast

Bankens knap 30.000 aktionrer nyder godt af udviklingen. Set over en fem-
rig periode har Roskilde Bank aktien givet et gennemsnitligt rligt afkast p
hele 58 %!
Vksten fortstter
Resultatet for 2006 bekrfter at det gr rigtigt godt! Vi er klar til fortsat kunde-
tilgang og vkst i forretningsomfanget. Derfor har banken valgt at udvide ak-
tiekapitalen med 10 % til i alt nominelt 126 mio. kr.
Som aktionr har du forkbsret til at kbe yderligere aktier i Roskilde Bank. I
dag er aktiekursen cirka 650. 10 nuvrende aktier giver dig ret til at kbe yder-
ligere 1 aktie til kurs 300.
P vedlagte blanket kan du se hvor mange aktier vi anbefaler, du kber.
Det er vigtigt at du svarer hurtigst muligt.

Hrer vi ikke fra dig senest ved tegningsperiodens ophr, kan dine tegningsret-
ter i henhold til brsprospektet vre vrdilse.
- 106 -
Har du sprgsml, kontakt da Rdgivernavn p telefon Rdgivers. Du er

ogs velkommen til at besge vores hjemmeside www.roskildebank.dk for at fa
mere at vide.
P.S. Du kan ogs lne til aktiekbet til en rente p for tiden p blot 5 %
p.a.(OP 5,1 %). Oplagt til dig, der ikke har pengene lige nu, eller ikke nsker
at bruge af din opsparing.
Brevene var vedlagt en blanket, som indeholdt en konkret anbefaling af, hvor mange aktier
modtageren af brevet burde kbe. P blanketten var endvidere anfrt:
Investor erklrer herved at vre bekendt med at investering er forbundet med

risiko for tab. Investor henvises til at sge rdgivning om skattemssige kon-
sekvenser af investeringen og mulige valutarestriktioner i investors retsomrde
hos egen revisor, skattemyndighederne el. lign. samt pse efterlevelsen heraf.
I fondsbrsmeddelelse af 11. april 2007 oplyste Roskilde Bank, at den gennemfrte aktie-
udvidelse p 10 % af aktiekapitalen var fuldtegnet. Tegningen af nye aktier havde tilfrt
banken et bruttoprovenu p 342 mio. kr. Det var oplyst, at kapitaludvidelsen styrkede
grundlaget for en fortsat sund vkst p alle forretningsomrder.
En vsentlig del af aktiehandlerne blev finansieret ved ln.
I fondsbrsmeddelelse af 18. april 2007 oplyste Roskilde Bank, at Moodys havde besluttet
at revurdere de nyligt tildelte ratinger som flge af negativ respons fra det finansielle mar-
ked for Moodys anvendelse af JDA. Bankens ratinger var undrede, dog sledes at an-
svarlig kapital var opgraderet fra A3 til A2. Det var gentaget, at banken primrt ville an-
vende de tildelte ratinger til at optage ln i obligationsmarkedet som et supplement til bila-
terale og syndikerede ln.
I fondsbrsmeddelelse af 24. april 2007 oplyste Roskilde Bank med henvisning til 28 i
vrdipapirhandelsloven, at bankens besiddelse af egne aktier p 1.429 stk. svarende til
0,01 % af aktiekapitalen var blevet forget til 508.086 stk. svarende til 4,05 % af aktiekapi-
talen.
- 107 -
P baggrund af denne fondsbrsmeddelelse rettede Finanstilsynet henvendelse til Roskilde

Bank den 13. juni 2007 med anmodning om en redegrelse. Tilsynet ppegede, at der efter
vrdipapirhandelslovens 28 var pligt til straks at give meddelelse til fondsbrsen, nr p-
lydende vrdi af selskabets egne aktier udgjorde 2 % eller mere, eller hvis aktiebesiddel-
sen ndredes med mere end 2 %. Endvidere skulle en vrdipapirhandler efter lovens 33,
stk. 1, straks indberette aftaler om overdragelse til eje.
Tilsynet havde sledes fet oplyst af fondsbrsen, at der ikke var indberettet handler til
handelssystemet, der skulle udlse fondsbrsmeddelelsen, ligesom der ikke hos Vrdipa-
pircentralen var registreret transaktioner, der modsvarede de offentliggjorte oplysninger.
Tilsynet pegede endelig p, at aktiekursen steg med 3-4 % umiddelbart efter fondsbrs-
meddelelsen som flge af en offentliggjort kvartalsrapport for 1. kvartal 2007, der opjuste-
rede forventningerne til basisindtjeningen.
I brev af 19. juni 2007 til Finanstilsynet oplyste Roskilde Bank om aktiehandlen med Glit-
nir AB i december 2006, der var foreget via Merrill Lynch. Banken oplyste, at der efter-
flgende var opstet uoverensstemmelser mellem parterne, der havde frt til en aftale om
tilbagekb. Banken havde tilbagekbt 170.000 stk. aktier den 9. februar 2007 med valr
den 16. februar 2007, og 212.640 stk. aktier den 2. marts 2007 med valr den 7. marts
2007. Passagen af 2 % og 4 %s-grnsen var som flge heraf ikke sket i samme transak-
tio,n men i to.
Banken oplyste endvidere, at den ikke var bekendt med, at der ikke var foretaget indberet-
ning til fondsbrsens handelssystemer, der efter bankens opfattelse skulle have vret fore-
taget af Merrill Lynch henholdsvis Glitnir AB. Endelig afviste banken, at den ved gener-
hvervelsen af aktierne i februar og marts havde haft konkret viden i relation til offentligg-
relsen af kvartalsrapporten til at kunne drage nogen konklusion med hensyn til rapportens
forventede indvirkning p kursen.
I et nyt brev af 9. juli 2007 til Roskilde Bank bad Finanstilsynet om en nrmere redegrel-
se for aftalen med Glitnir AB, herunder hvilke betingelser og vilkr som gjorde, at det blev
aftalt at tilbagekbe aktierne. Finanstilsynet bad endvidere om en redegrelse for bankens
andre store salg af egne aktier i slutningen af 2006. I bankens svar af 1. august 2007 oply-
ste banken om drftelserne med Glitnir AB om en forretningsmssig samhandel p ud-
- 108 -
valgte omrder samt Glitnir ABs interesse i at investere i Roskilde Bank-aktier. Banken
anfrte herefter:
Umiddelbart efter rsskiftet 2006/2007 meddelte Glitnir AB deres nske om

en bestyrelsespost i Roskilde Bank samt et nske om en offentliggrelse af de-
res kb af aktier i Roskilde Bank i en pressemeddelelse hvilket Roskilde
Bank ingen interesse havde i! Dette meddelte vi Glitnir AB.
Det forhold gjorde at Glitnir AB straks meddelte Roskilde Bank at de s ville

afhnde aktieposten i markedet. Roskilde Bank fik p denne mde ingen ind-
flydelse p hvor bankens aktier ville havne.
Roskilde Banks nske var helt anderledes, idet vi nsker kendskab til vores ak-
tionrer og ikke unaturligt de strste aktionrers intentioner, forventninger og
krav til Roskilde Bank.
Da Roskilde Bank fremfrte disse meget vigtige forhold for Glitnir blev vi
spurgt om et nske om tilbagekb, og p denne baggrund blev der over 2 gange
solgt aktier fra Glitnir til Roskilde Bank (en mindre post aktier solgte Glitnir til
en af Roskilde Bank ukendt aktionr).
Banken vedlagde en dansk oversttelse af det af parterne underskrevne Memorandum of

Understanding.
I efterret 2007 gennemfrte Ernst & Young p anmodning fra Roskilde Bank en revisi-
onsundersgelse af bankens handel med egne aktier i perioden 1. oktober 2006-30. juni
2007, herunder aktiesalget til Glitnir samt udviklingen i bankens egne aktier i perioden
med kapitaludvidelsen i marts og april 2007. Revisionen konkluderede blandt andet, at
banken ikke havde overtrdt aktieselskabslovens 48 h under kapitalforhjelsen. Revisio-
nen konstaterede, at banken ved tegningsperiodens udlb havde egne tegningsretter sva-
rende til en ombytning til egne aktier p 258.338 stk. til kurs 300, men det fremgr ikke af
rapporten, om revisionen havde forholdt sig til, hvorvidt den skete ombytning var i strid
med loven. Endelig konkluderede revisionen, at banken havde overtrdt vrdipapirhan-
delslovens 28 ved passagen af 2 %-grnsen i februar og marts 2007.
Roskilde Bank orienterede om konklusionerne i revisionens undersgelse i fondsbrsmed-

delelse af 25. oktober 2007.
I maj 2007 udarbejdede Team Kredit en brancheanalyse af projekt- og anlgsfinansierin-

ger, der indeholdt en beskrivelse af udviklingen af ejendomsmarkedet samt fremtidsudsig-
- 109 -
terne herfor. Om Team Kredits forventninger til fremtiden var det blandt andet anfrt, at
teamet trods fald i priserne p boliger ikke forventede noget kollaps p boligmarkedet
grundet den gode danske konomi. Dog forventedes en lngere periode med faldende
byggeri af ejerboliger og p kort sigt en direkte opbremsning i boligbyggeriet. Der var sta-
dig et stort behov for boliger i fremtiden, selvom der var en opbremsning i omstningen
heraf, da kberne forholdte sig afventede i hbet om faldende priser p ejerboliger. Prisen
p boliger opfrt i tidligere havneomrder, hvor der i hj grad havde vret tale om speku-
lativt byggeri, l betydeligt over gennemsnittet og forventedes at blive svre at omstte i
den nrmeste fremtid, hvorfor et direkte prisfald var en mulighed. Ligeledes var det for-
ventningen, at en del spekulanter kunne blive tvunget til at tvangsslge boligerne ved fort-
satte rentestigninger. En stigende rente kunne f negativ indflydelse p omstningen af bo-
liger eller direkte fald i priserne, men det vurderedes alene at vre mindre reguleringer,
fordi dansk konomi fortsat var meget sund. P erhvervsomrdet forventedes undret akti-
vitet. P det professionelle ejendomsmarked forventedes fortsat stor eftersprgsel efter go-
de investeringsejendomme. Ved en fortsat rentestigning, mtte man dog kunne forvente
stagnerende priser eller direkte fald i priserne p investeringsejendomme.
Efter gennemgang af Roskilde Banks regnskab for 1. kvartal 2007 rettede Finanstilsynet p
ny henvendelse til banken i maj 2007 vedrrende bankens udlnsvkst og solvensbehov.
Tilsynet henviste til bankens fastsatte solvensbehov p 10,75 % som oplyst i fondsbrs-
meddelelse af 20. december 2006 samt bankens oplysning til tilsynet i november 2006 om
bankens budgetterede nettovkst i 2007 p 15 %. Tilsynet havde konstateret, at bankens
udlnsvkst i 1. kvartal 2007 var 13,3 %, og at en fortsat udlnsvkst i samme tempo re-
sten af 2007 ville medfre en udlnsvkst p ca. 50 %. Tilsynet bad p den baggrund om
en redegrelse for blandt andet rsagerne til den kraftige vkst samt bestyrelsens og direk-
tionens overvejelser, herunder om fastlggelsen af solvensbehov. Bankens interne og eks-
terne revisor modtog kopi af brevet.
I bankens redegrelse, der blev sendt den 1. juni 2006 til tilsynet, opgjorde banken sol-
vensbehovet til 10,04 % p baggrund af en forventet vkst p 25 %. Samtidig oplyste ban-
ken, at man i lyset af de nye og mere specifikke krav til solvensbehovet arbejdede p en ny
model, der forventeligt ville blive anvendt ved indberetning af solvensbehov pr. 30. juni
2007.
- 110 -
Den 21. juni 2007 foretog Roskilde Bank enkelte ndringer i sin kreditinstruks, se herom
afsnit 4.2.2.
Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.12, foretog Intern Revision ultimo juni mned 2007 revision
af udlnsomrdet i Team Erhverv med henblik p at udfre kontrol af formalia, bevillinger,
ratinger og bonitet. Revisionsrapport nr. 26/2007 af 9. juli 2007 indeholdt bemrkninger
vedrrende manglende registrering af sikkerheder, manglende efterbevilling, manglende
eller forkert rating af engagementer samt ubevilgede overtrk, mens Intern Revision ingen
bemrkninger havde til teamets bonitetsvurderinger. Rapporten indeholdt ikke bemrk-
ninger om opflgning i forhold til den foregende rapport fra 2006. Rapporten indeholdt s
vsentlige bemrkninger, at den efter Intern Revisions opfattelse burde forelgges besty-
relsen, hvilket skete p bestyrelsesmde den 9. august 2007.
Den 5. juli 2007 blev der afholdt et mde mellem Roskilde Bank og Finanstilsynet, som
bestyrelsesformand Peter Mller og administrerende direktr Sren Kaare-Andersen deltog
i. Fra tilsynet deltog direktr Henrik Bjerre-Nielsen, vicedirektr Flemming Nytoft Ras-
mussen, vicedirektr Peter Sylvest Larsen og vicekontorchef Jrgen S. Jrgensen. Af S-
ren Kaare-Andersens interne mdereferat fremgr:
Mdet kom i stand p baggrund af en invitation fra Henrik Bjerre-Nielsen

som blev givet telefonisk til undertegnede mandag den 2. juli 2007.
Formlet med mdet var fra Finanstilsynets side at redegre for de hndelser,
der har vret i det sidste rs tid og for p den mde at sikre, at jeg var vidne om
dem alle sammen. Samtidig er det vurderingen at Finanstilsynet med mdet
ville prve p at se, om man kunne lave en frisk start for os alle sammen.
Finanstilsynet havde flgende emner til drftelse:

1. Regnskabssagen 2005 (Fondsrdet).
2. Solvensbehov ultimo 2006 (FVR dec. 06), herunder om forudstningerne
for dette stadigvk holder.
3. Offentliggrelse af solvensbehov (Fondsrdet dec. 06).
4. Overtrdelse af FiL 145 ultimo 2006 (Centerplan A/S).
5. Salg/kb af egne aktier (modpart Glitnir).
6. Orientering om videre forlb i sagen vedrrende bankens engagement med
BIG-koncernen.
Det frste emne der blev taget op var regnskabssagen i 2005, alts de gruppevi-
se nedskrivninger. Man var fra Tilsynets side af den opfattelse, at det havde
vret en meget trg procedure, og at det var en ukorrekt sagsfremstilling, der
var kommet fra Roskilde Bank, og at vi dybest set bare havde regnet bagfra, s-
- 111 -
ledes at man kunne have den samme korrektivkonto efter de nye regler. Sagen
eller forlbet efterlod det indtryk, at Roskilde Bank var vrangvillig og ikke p
hjde med situationen.
Ligeledes var det Tilsynets holdning, at bankens eksterne revisor ikke var
kompetent. Efter et direkte sprgsml fra SKA, bekrftede Tilsynet, at man ik-
ke ville vre negativ indstillet over for en udskiftning af denne.
Den nste sag der blev gennemget var solvenssagen ultimo 2006. Der blev
ved gennemgangen fra Finanstilsynets side gjort opmrksom p, at de havde
en Top 20 over risikofyldte banker og ogs en Top 20 over risikofyldte fakto-
rer, som betd noget for en bank sagt p en anden mde at hvis man l p den
Top 20 liste, s l man ikke srligt godt.
De kunne s i vrigt sige, at vi p de fleste punkter l blandt de 5 i toppen alt-

s de 5 drligste og det var inden for nglefaktorer som udlnsvkst, enga-
gementskoncentration, udlnsgearing, lav solvens, lav kernekapital, stram li-
kviditet, ubalance mellem ud- og indln, ejendomsrisiko (de gjorde opmrk-
som p at de 32 engagementer over 10 % var de 28 af dem ejendomsengage-
menter). Punkter som risikostyring og bonitet vurderede Tilsynet, at vi var dr-
lige p samt at vi ikke lavede tilstrkkelige flsomhedsvurderinger ved mrk-
bare konjunkturndringer.
Det vil sige, at vi i de beregninger vi havde prsenteret Tilsynet for havde un-
dervurderet de omkostninger der var i tilflde af, at konjunkturerne gik den
anden vej, og at vi undervurderede effekten af faldende salgspriser.
Engagementerne blev i forhold til Tilsynets engagementsforhold rated under

middel for langt de fleste, og nogle af dem langt under middel.
Solvensbehovet, som banken havde gjort op, var i underkanten, og kreditadmi-

nistrationen var under al kritik, og kreditstyringen var mangelfuld.
Bestyrelsen var ikke tilstrkkeligt informeret, fordi flsomhedsanalyser ikke

var blevet forelagt bestyrelsen.
S alt i alt en gennemgang af, hvorfor Finanstilsynet mente, at Roskilde Bank

var en af de meste risikofyldte banker i Danmark.
Endvidere var de noget bekymret efter at have set, at udlnsvksten efter 1.

kvartal var over 50 %.
Vi kunne forklare, at udlnsvksten formentlig i forbindelse med halvrsregn-

skabet vil vre p ca. 35 %, og at vi m forvente, at udlnsvksten over hele
ret vil ligge i strrelsesorden 25 %. Det er selvflgelig mere end det budgette-
rede p 15 %, men trods alt ikke i nrheden af de 50 %.
Det var sledes Tilsynets opfattelse, at selve beregningen af solvensen havde

vret mangelfuld, og at hele forlbet omkring solvensberegningen viste, at
banken var meget modvillig.
- 112 -
Endvidere var det Tilsynets opfattelse, at det kun var p grund af pres fra Til-
synet at vi overhovedet fik de ndvendige modeller og den ndvendige forst-
else af risici.
Tilsynet anfrte specifikt hele problematikken omkring offentliggrelsen af

solvensberegningen, og det at der blev givet et pbud til banken som banken
undlod at flge, mente man i Tilsynet var aldeles uhrt de havde i vrigt al-
drig nogen sinde vret udsat for det fra nogen finansiel virksomhed.
Dernst var Tilsynet aldeles pikeret over at vi, da vi s endelig offentliggjorde

solvensbehovet, skjulte det som en opjustering. Det syntes de var en "rd
klud".
Tilsynet rejste sagen omkring overskridelsen af FiL 145 ultimo 2006 om-
kring Centerplan A/S, alts overskridelsen af 25 % grnsen i vores engage-
ment med Centerplan. De var af den opfattelse, at en bank af vores strrelse
simpelthen ikke burde lave den slags fejl.
Vores kommentarer hertil var, at vi ikke kunne vre mere end enige. Svel be-
styrelsesformanden som SKA tilkendegav, at det var noget som vi fandt aldeles
uacceptabelt, og at vi under ingen omstndigheder vil tillade at vi laver den
slags fejl. Herefter stoppede diskussionen om dette punkt.
Punkt 5 var salg og kb af egne aktier hele Glitnir sagen, hvor Tilsynet rede-
gjorde for, at de havde meget svrt ved at forst, hvad der var sket i sagen.
Derfor vil de tilskrive os for at f en yderligere gennemgang af sagen.
SKA kommenterede Tilsynets kommentarer med, efter gennemlsning af sa-

gen, at det var hans opfattelse at det var Merrill Lynch der havde tilbudt ban-
ken at afhnde en vis mngde aktier til Glitnir, og at der i det samarbejde ogs
ville ligge en eventuel mulighed for at afhjlpe/slge ejendomsengagementer
til Glitnir.
Det var fra bankens side udtrykt klart, at man helst ikke ville slge mere end 4
% og under ingen omstndigheder over 5 %, da der ikke skulle ligge noget
formaliseret samarbejde, ligesom der var tale om, at banken ikke ville have ak-
tionrer der havde mere end 5 %, hvis det stod til banken.
I begyndelsen af januar ville Glitnir offentliggre, at man havde indget et

formaliseret samarbejde, hvilket banken absolut ikke var interesseret i. Herefter
nskede Glitnir at slge aktierne tilbage. I frste omgang modsatte banken sig
dette, men ved forhandlingerne pressede Glitnir banken til at tage imod aktier-
ne af to omgange. I forbindelse med disse to handler glemte banken at indbe-
rette aktieejerskabet alts brud af grnsen p henholdsvis 2 og 4 %, hvilket
er en klar fejl.
Endvidere anfrte SKA at han som person havde interesse i dette, da han kort
forinden havde underskrevet kontrakt med banken, og at der fra bankens side
p ingen mde var meddelt, at banken ville indg et formaliseret samarbejde
med Giltnir eller andre. Hertil kommenterede Henrik Bjerre-Nielsen at han ik-
ke havde set dette point, men det var et absolut positivt point.
- 113 -
Vi m imdese, at vi modtager et brev fra Tilsynet om at redegre yderligere

for denne sag.
Sluttelig diskuterede vi sagen omkring bankens engagement i BIG-koncernen.

Det er sledes at Tilsynet snart vil vre klar med en skrivelse til Det Finansiel-
le Virksomhedsrd, hvori man vil indstille at det samlede engagement skal tl-
les sammen som et 25 % engagement i henhold til FiL 145, men at man var
noget usikker p sagen. Der var mellem mdedeltagerne enighed om at det var
en ganske interessant diskussion. Vi kommenterede, at vi under alle omstn-
digheder vil bringe engagementet ned under de 25 %, men at vi dog var af den
opfattelse at det ikke burde tlle som et samlet 25 % engagement. Vi vil mod-
tage nrmere fra Tilsynet nr sagen skrider frem, formentlig i au-
gust/september mned.
Endvidere gjorde Tilsynet opmrksom p, at de syntes det var lidt besynder-

ligt, at vi havde en direktr, der sad som direktr i BIG-koncernens holdingsel-
skab. Vi lovede at vurdere nrmere p den sag.
Endvidere oplyste vi om, at der faktisk var en ganske pn kursgevinst p disse

besiddelser i BIG. Blandt andet fortalte vi at vores kursregulering var p mere
end 70 mio. kr. for indevrende r p disse produkter.
Dette gav anledning til en strre diskussion omkring garanterede produkter, og

om hvorvidt de var gode eller drlige. Tilsynet havde jo ogs, ligesom os, lst
Nationalbankens redegrelse. Vi var enige om, at Nationalbankens redegrelse
ikke indeholdt BIG, hvorfor konklusionen ogs kunne havde vret lidt ander-
ledes.
Herefter var der en ls og fast diskussion af de forskellige emner. Herunder

kom det frem at Tilsynet var af den opfattelse, at der var alt for mange efterind-
stillinger af kreditsager til bestyrelsen. De havde regnet ud, at af de store enga-
gementer s var det 90 %, der var efterindstillet. Bestyrelsesformanden gav ud-
tryk for, at han var enig i Finanstilsynets kritik, og at det er et omrde han vil
have rettet op p.
Endvidere gjorde Tilsynet opmrksom p, at de havde observeret, der er man-

ge af de store ejendomsengagementer, der indeholder ln til kb af Roskilde
Bank aktier.
SKA redegjorde for de planer han har i forbindelse med de frste 100 dage i
banken, og hbede, at Tilsynet vil give ham arbejdsro til at f lavet den under-
sgelse der er ndvendig for at f et samlet indblik i, hvad banken fremadrettet
skal gre. I den forbindelse havde dette mde med Tilsynet vret givtigt, for
det var vsentlig information i forberedelsen til det arbejde, der skal ske
fremadrettet.
Vi takkede for mdet og meddelte Tilsynet, at vi vil udskifte vores revision ved
nste generalforsamling ikke mindst p baggrund af de oplevelser der havde
vret de senere par r. Derfor er vi glade for, at Tilsynet bakker denne hand-
ling op.
- 114 -
Mdet sluttede kl. 10.15.
Efter mdet rapporterede Roskilde Bank ved brev af 23. juli 2007 sit solvensbehov pr. 30.
juni 2007 til Finanstilsynet. Banken havde anvendt en ny solvensbehovsmodel, der var ba-
seret p en opgrelse af den konomiske kapital, og banken var net frem til et solvensbe-
hov p 10,30 % svarende til 4.116 mio. kr. i tilstrkkelig basiskapital. Den af banken ud-
frte stresstest tog udgangspunkt i skabelonen fra Lokale Pengeinstitutter og var opbygget,
s den lagde sig op ad de scenarier, som tilsynet benyttede ved inspektioner i pengeinstitut-
ter. Banken fremhvede to forhold som de strste ndringer i forudstningerne i forhold
til det tidligere rapporterede solvensbehov: 1) En betydelig bedre likviditet, der ikke ln-
gere udlste et solvensbehov, samt 2) en kraftigere udlnsvkst end ventet (40 %), der var
indarbejdet i forudstningerne og udlste et hjere solvensbehov.
I lyset af drftelserne med tilsynet vedlagde banken et notat om den anvendte solvensbe-
hovsmodel samt den udfrte stresstest. Af stresstesten fremgik blandt andet om likviditets-
risiko, at en likviditetsoverdkning under 100 % ville give et tillg til solvensbehovet,
men at likviditetsoverdkningen pr. 30. juni 2007 var 173 %, hvilket gav et tillg p 0.
Endvidere var oplyst, at det var bankens politik, at likviditetsoverdkningen ikke mtte
komme under 100 %. Denne politik fremgr ikke af andre dokumenter, der er fremlagt i
sagen, herunder kreditinstrukser mv.
I stresstesten havde banken endvidere vurderet, at andelen af svage engagementer gav an-
ledning til et tillg til solvensbehovet p 0,88 %. Banken definerede svage engagementer
som engagementer med laveste rating, hvor der ikke var grundlag for en nedskrivning (ra-
ting 700). Endvidere blev de svage engagementer opgjort med fradrag af vrdiansatte sik-
kerheder, hvoraf reserveredes sknsmssigt 10 %.
Banken anfrte afslutningsvis i brevet til tilsynet, at banken ikke forventede at modtage en
formel godkendelse af den anvendte model, men at banken var ben for en mundtlig dia-
log, hvis tilsynet havde kommentarer eller forbedringsforslag. Efter det oplyste kommente-
rede tilsynet ikke p det indsendte materiale, herunder den sknsmssige reservation mv.
Brevet af 23. juli 2007 med bilag til Finanstilsynet blev forelagt bestyrelsen p bestyrel-
sesmde den 9. august 2007.
- 115 -
Efter mdet med Finanstilsynet tog banken kontakt til to eksterne statsautoriserede revisi-
onsfirmaer med henblik p at indbyde de to revisionsfirmaer til at afgive tilbud p udfrel-
sen af den lovmssige revision i Roskilde Bank med tilhrende datterselskaber. Herom an-
frte revisionschef Birgit Schledermann i internt notat af 23. august 2007 til bestyrelsen og
direktionen med kopi til lederrdet blandt andet:
Bankens eksterne revisorer, statsautoriseret revisor Tommy Nrskov og stats-

autoriseret revisor Palle Kubach fra revisionsfirmaet Ernst & Young er indkla-
get for disciplinrnvnet af Finanstilsynet.
Revisorerne er indklaget p grund af det revisionsarbejde, der er udfrt i for-
bindelse med revisionen af bankens gruppevise nedskrivninger og erklringen
herom.
P mde afholdt i Finanstilsynet i juli 2007 med bankens administrerende di-

rektr og formanden for bankens bestyrelse, har Finanstilsynet givet udtryk for,
at den verserende disciplinrsag er en belastning for bankens fremtidige sam-
arbejde med Finanstilsynet. Samtidig er Finanstilsynet af den opfattelse, at re-
visionsfirmaet Ernst & Young ikke har den forndne erfaring med revision af
pengeinstitutter.
Banken deler dette synspunkt og har p baggrund heraf taget kontakt til to eks-
terne statsautoriserede revisionsfirmaer med henblik p et revisorskifte. Det er
bankens holdning, at den ekspertise, der skal til, for at betjene Roskilde Bank,
skal findes hos et af de store revisionsfirmaer med hovedsde i Kbenhavn.

I en mail af 9. august 2007 fra kreditudvalget ved kreditchef Knud Nielsen til chefer og
souschefer i salgsteams samt Lars Jensen fra Team Erhverv blev det indskrpet, at bygge-
ln alene mtte anvendes til formlet og ikke til dkning af kundens leveomkostninger mv.
Af mailen fremgik:
Vi har i den senere tid vret vidner til at byggeln, der i sagens natur er bevil-
get til byggeri, anvendes til meget andet end det tiltnkte forml.
Vi oplever at byggeln benyttes til betaling af terminer, ejendomsskatter, revi-

sorregninger, restskatter, biler, hundens, konens og elskerindens underhold og
en lang rkke andre forml som er byggeriet aldeles uvedkommende.
Lad os sl det fast: byggeln bevilges til byggeri og skal kun bruges til for-
mlet. Ikke til dkning af kundens leveomkostninger eller manglende kono-
miske formen i vrigt. I modsat fald risikerer vi at styringen glider os af hn-
de, s vi ender ud med restfinansieringer at unsket strrelse.
- 116 -
Hvis I nsker at finansiere kundens vrige udgifter forudsat naturligvis at han

er kreditvrdig skal det foreg p separat bevilget ln/kredit.
Der er grund til at foretage en kraftig opstramning p dette omrde. Vi beder

jer informere jeres medarbejdere og stte en jeblikkelig stopper for den form
for trafik.
Dagen efter, den 10. august 2007, sendte Knud Nielsen endnu en mail til chefer og sous-
chefer i salgsteams og Lars Jensen fra Team Erhverv med kopi til Team Kredit om investe-
ringskreditter. Af mailen fremgik:
Aktiemarkedet er for nedadgende - ogs i dag er der markante fald.
Det er ndvendigt at vi fr set alle investeringskreditter efter i smmene. Der-

for beder jeg jer srge for at sikre jer, at alle investeringskreditter fortsat over-
holder bevillingerne mht. overdkning og stop-loss samt at der reageres kor-
rekt p evt. overskridelser af stop-loss klausuler.
Jeg vil gerne have en tilbagemelding fra jer senest kl. 15.00 d.d. indeholdende
en oversigt over jeres investeringskunder indeholdende flgende data:
kundenummer navn investeringsengagement dkningspct. bevilget

dkning/stop-loss hvad du har gjort hvis stop-loss er indtrdt.
I perioden 13. marts til 23. august 2007 foretog Intern Revision gennemgang af udlnsom-
rdet i en rkke filialer, herunder Team Erhverv og Team Ringsted, hvor det blev konsta-
teret, at en stor del af de gennemgede engagementer var uden rating. Revisionens stikpr-
ve p 562 delengagementer gav anledning til bemrkninger om manglende rating af 138
engagementer, svarende til ca. 25 %. P den baggrund fandt revisionen anledning til at ori-
entere konomidirektr Flemming B. Nielsen med kopi til lederrdet med stedfortrdere i
et notat af 3. september 2007.
Intern Revision udarbejdede et opflgningsskema af 11. september 2007 vedrrende Team

Erhverv med fem konkrete anbefalinger og henstillinger og knyttede bemrkninger til en
rkke engagementer. Revisionen anbefalede, at der skete en opstramning af procedurerne
omkring registrering af sikkerhederne, og at teamet havde strre fokus p investeringspro-
filskemaer. Derudover henstillede revisionen, at teamet havde get fokus p overholdelse
af gldende forretningsgange for bevilling af udln, at teamet fortsat havde get fokus p
rating af engagementer, og at teamet indledte en overtrksbehandling, sledes at der skete
en legalisering eller inddkning af disse ubevilgede overtrk. I opflgningsskemaet er an-
- 117 -
givet Team Erhvervs kommentarer til de enkelte punkter, en angivelse af status og ansvar-
lig samt revisionens bemrkninger af 19. september 2007.
Intern Revisions engagementsgennemgang i Team Ringsted havde vret delt i to: Dels
havde Intern Revision ydet assistance til Team Kredit i april 2007 i forbindelse med srlig
gennemgang af 27 engagementer, da der gennem lngere tid havde vret strre overtrk
p flere af engagementerne, og dels havde der vret Intern Revision foretaget sin alminde-
lige gennemgang i august 2007.
I sin rapport nr. 19/2007 af 11. maj 2007 konkluderede Intern Revision blandt andet, at
gennemgangen af de 27 engagementer havde givet anledning til bemrkninger om doku-
menter, hvor aftaledatoen var overskredet, at der i to tilflde var konstateret manglende
udlnsdokumenter, og i yderligere to tilflde var der foretaget omlgning af lneaftaler
uden udarbejdelse af nye dokumenter. Derudover havde Intern Revision i flere tilflde
konstateret overtrdelse af bevillingsbefjelserne, og 8 af de 27 gennemgede engagemen-
ter var uden rating. Intern Revision fremkom med anbefalinger om etablering af bedre op-
flgningsprocedurer, interne kontrolprocedurer og get fokus p rating.
Intern Revision foretog i perioden 30. juli til 9. august 2007 revision af udlnsomrdet i
Team Ringsted. Af Intern Revisions rapport nr. 28/2007 af 27. august 2007 fremgik blandt
andet, at gennemgangen gav anledning til bemrkninger vedrrende formaliakontrol, her-
under overskridelse af aftaledatoer, ratinger og ubevilgede overtrk. Blandt andet henstil-
lede Intern Revision, at der kom mere fokus p genforhandling af engagementer og op-
flgning p aftaledatoer, og at teamet fortsat havde fokus p rating af engagementer. Intern
Revision konstaterede, at teamets ubevilgede overtrk strre end 50.000 kr. udgjorde ca.
1,5 % af teamets samlede udlnsmasse p udvlgelsestidspunktet. Det var Intern Revisions
vurdering, at konti med ubevilgede overtrk belbsmssigt udgjorde en vsentlig del af
teamets samlede udlnsmasse. Intern Revision havde konstateret, at strstedelen af de ube-
vilgede overtrk havde en lbetid p mere end seks mneder fra det tidspunkt, hvor over-
trkket var opstet, og revisionen henstillede, at der blev foretaget en tttere opflgning
p konti med ubevilgede overtrk.
I september 2007 fandt direktionen det relevant at orientere bestyrelsen om blandt andet
bankens solvens som flge af situationen p de finansielle markeder, hvilket skete p et be-
- 118 -
styrelsesmde den 20. september 2007. Direktionens notat oplyste, at solvensen pr. 30. juni
2007 var opgjort til 13,18 %, hvilket var rigeligt, men at solvensens sammenstning var en
udfordring, idet kernekapitalsolvensen (egenkapitalen) af hensyn til ratingen hos Moodys
gerne skulle vre hjere. Kernekapitalsolvensen kunne ges ved salg af egne aktier eller
ved regnskabsmssig konsolidering. Direktionen vurderede, at det ville vre yderst van-
skeligt at slge egne aktier i det davrende marked, mens den anden mulighed pr. automa-
tik kunne blive lsningen, idet nyudlnet havde trange kr p grund af kombinationen af
den igangvrende likviditetskrise i markedet samt faldende priser for nyopfrte boliger.
Sidelbende havde banken en udfordring i hndtering af de tildelte optioner, der ville kun-
ne pvirke egenkapitalen negativt og/eller kursen negativt i strre eller mindre grad. Iflge
en prognose ville banken med en udlnsvkst p 15 % p.a. og uden optagelse af supple-
rende kapital eller hybrid kapital falde under solvensbehovet efter to et halvt r og under
lovens grnse efter tre et halvt r. I et notat til bestyrelsen om bankens likviditet oplyste
direktionen, at overdkningen p 152-kravet pr. 31. august 2007 var 6,8 mia. kr. svaren-
de til 135 %. Uden korte penge var overdkningen 4,6 mia. kr. svarende til 90 %.
P bestyrelsesmdet den 20. september 2007 blev det besluttet at reviderede kreditinstruk-
sen. Formlet var at reducere det administrative arbejde i banken, se herom afsnit 4.2.2.
Efter gennemgang af pengeinstitutternes kvartalsindberetning pr. 1. halvr 2007 rettede Fi-

nanstilsynet igen henvendelse til Roskilde Bank i september 2007 vedrrende bankens ud-
lnsvkst. Tilsynet bemrkede, at banken i perioden 1. halvr 2006 til 1. halvr 2007 hav-
de haft en udlnsvkst p 50,9 %, mens den gennemsnitlige udlnsvkst for pengeinstitut-
ter i gruppe 1-4 havde vret 24 %. Bankens revisorer modtog kopi af brevet, ligesom det
blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 20. september 2007. I alt 19 banker var
blevet bedt om at redegre for deres hje udlnsvkst.
Roskilde Bank redegjorde i brev af 27. september 2007 til Finanstilsynet for hvordan vk-
sten var sammensat samt hvilke overvejelser, der l til grund herfor. Finanstilsynet meddel-
te herefter ved brev af 12. oktober 2007, at tilsynet under henvisning til 346, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, planlagde en afgrnset undersgelse af banken, jf. 346, stk. 2, i
december mned. Hovedformlet med undersgelsen var at foretage en gennemgang af
bankens opgjorte solvensbehov pr. ultimo september 2007. Undersgelsen ville omfatte 1)
engagementer, der udgjorde mindst 10 % af bankens basiskapital, 2) engagementer, som
- 119 -
Finanstilsynet gennemgik i oktober 2006, og som nu udgjorde mindre end 10 % af basis-

kapitalen, 3) den kreditmssige behandling af strre engagementer, 4) bankens kreditrisi-
kostyring p omrder, hvor banken var srligt eksponeret, 5) kriterier for udvlgelse af
data vedrrende svage engagementer, der blev indberettet til tilsynet, 6) bankens likviditet
samt 7) gennemgang af grundlaget for bankens opgrelse af solvensbehovet pr. ultimo sep-
tember 2007. Til brug for undersgelsen udbad tilsynet sig materiale tilsendt.
P et udvidet gruppeledermde den 9. oktober 2007 blev udfordringen med at n det i bud-
gettet for 2008 fastsatte vkstml p 11 % drftet. Endvidere blev det drftet, at gruppele-
dere og konsulenter var frustrerede over opgaven med at gennemg store engagementer, da
det blandt andet kostede mange arbejdstimer. Opgaven med at gennemfre sagsgennem-
gangen inden 30. juni 2008 blev p ny drftet p et gruppeledermde den 14. november
2007. Det blev ppeget, at der var mange mangler i mange af sagerne, og at det blev svrt
at n, da det var en stor opgave.
I november 2007 lancerede Roskilde Bank en ny strategiplan Strategi 2010. Nogle af ho-
vedelementerne i Strategi 2010 var, at banken skulle reducere eksponeringen af engage-
menter i ejendomme og ejendomsudviklere. Den erhvervsmssige forretningsvolumen
skulle spredes p flere segmenter, og der skulle vre langt mere fokus p risikostyring.
Desuden skulle der vre en strre ensretning af forretningsgange og produktionsprocesser.
Der skulle ogs satses mlrettet p lederudvikling og kompetenceudvikling af bankens
medarbejdere. Med Strategi 2010 foretog banken et strategiskifte p udlnsomrdet, idet
det blev besluttet, at andelen af udln til ejendomsrelaterede aktiviteter skulle nedbringes,
ligesom den kreditmssige indsats skulle styrkes. Andelen af ejendomsrelaterede udln og
garantier udgjorde p davrende tidspunkt 42,3 % af det samlede udln. Dette tal skulle
ned p 25 % inden for fem r.
Pr. 1. december 2007 etablerede Roskilde Bank en afdeling for overordnet risikostyring
(Team Risikostyring). Afdelingens opgaver var at analysere og overvge de risici, som
banken ptog sig set p tvrs af de enkelte enheder samt fremkomme med forslag til for-
bedringer af kontrol og styring. Afdelingen skulle blandt andet overvge bevgelser mel-
lem risikoklasser for kundeengagementerne, markedsrisici, ratingelementerne, solvens og
likviditet.
- 120 -
Det fremgr af referat af lederrdsmde afholdt den 3. december 2007, at likviditetsover-

dkningen var p 72 %.
I dokumentet Kreditprocessen omkring behandling af erhvervsengagementer dateret 4.

december 2007 beskrives det kvalificerede beslutningsgrundlag, der skulle danne grundlag
for bevillinger. Beslutningsgrundlaget skulle som udgangspunkt best af en kundebeskri-
velse, regnskaber, budgetter, inklusive likviditetsbudgetter, aktuelle driftsrapporter, beskri-
velse af finansieringsbehov samt en sammenfatning og indstilling.
Finanstilsynet gennemfrte i december 2007 den planlagte afgrnsede undersgelse af

Roskilde Banks solvensbehov pr. ultimo september 2007 og prsenterede undersgelsens
resultater p et mde med direktionen den 20. december 2007.
I Finanstilsynets prsentation fra mdet var blandt andet en oversigt over bonitetsfordelin-
gen for gennemgede engagementer, der var opgjort sledes:

Antal Volume
Karakter Stk. % t.kr. %
3 1 3 296.872 2
2a 13 39 7.365.297 44
2b 18 55 8.570.700 52
1a 0 0 0 0
1b 1 3 361.000 2

SUM 33 100 16.593.869 100

I prsentationen var der endvidere en opregning af flere modeller til opgrelse af solvens-
behov. Om solvensbehov anfrte tilsynet, at der i vid udstrkning var metodefrihed, og at
der var tre hovedtyper af modeller; 8 pct. modellen (pkt. 22), konomisk kapital (pkt.
23) og Det negative regnskabsresultat (pkt. 24). Det var anfrt, at Roskilde Bank an-
vendte sidstnvnte model. Under overskriften Tilsynets modeller var ligeledes nvnt tre
modeller; 8 pct. modellen (reservationsmodellen), En stresstestmodel, der tog ud-
gangspunkt i det negative driftsresultat, og LGD-modellen, der skulle kombineres med
stresstestmodellen, og som fortsat var under udvikling. Det var herefter nvnt, at resultatet
- 121 -
af den senest udarbejdede stresstest, der var udarbejdet p basis af 2006-resultatet, viste et
resultat for Roskilde Bank p 11,87 %.
Banken modtog tilsynets rapport den 7. februar 2008. Dette er omtalt nedenfor afsnit 4.7.5.
Ved sin engagementsgennemgang havde tilsynet srligt hftet sig ved to store overtrk p
bankens engagementer med koncernen Boligplan ApS og Mllegrden-koncernen. Tilsy-
net bad p denne baggrund banken vurdere, om der var objektiv indikation for vrdiforrin-
gelse p de to engagementer. Bankens vurderinger i form af et notat blev overbragt Finans-
tilsynet under mdet den 20. december 2007. Af bankens notater fremgik, at banken vurde-
rede, at der pr. 31. december 2007 var et nedskrivningsbehov p engagementet med kon-
cernen Boligplan ApS, men ikke med Mllegrden-koncernen. Dette frte til yderligere
korrespondance mellem banken og tilsynet i januar mned, herom nrmere umiddelbart
nedenfor.
Den 27. december 2007 fremkom Intern Revision med rapport nr. 37/2007 om bankens in-
dividuelle nedskrivninger p baggrund af en stikprvekontrol. Team Kredits opgrelse af
bankens individuelle nedskrivninger til 259 mio. kr. pr. 29. november 2007, dannede
grundlag for den udfrte revision. Om forventede fremtidige betalingsstrmme vurderede
revisionen, at disse i det vsentlige var korrekte, men at dokumentationen i mange tilflde
ikke var tilstrkkelig. Endvidere fungerede bankens rating af svage engagementer accep-
tabelt, men der burde ske en opstramning p omrdet, der sikrede korrekt OIV-markering.
Endelig var det revisionens vurdering, at der ikke i relation til udln i rets lb var yderli-
gere engagementer, der gav anledning til individuel nedskrivning.
Dagen efter fremkom Intern Revision med rapport nr. 38/2007 om 71 i lov om finansiel
virksomhed, der konkluderede, at banken p de vsentligste omrder overholdt 71, men
at der skulle strammes op p kreditomrdet. Rapporten indeholdt en rkke anbefalinger og
henstillinger vedrrende blandt andet organisation, forretningsgange og intern kontrol, be-
styrelsens og direktionens arbejde, kreditrisici mv.
Med virkning fra den 27. december 2007 tegnede bestyrelsen en bestyrelsesansvarsforsik-
ring hos Codan A/S med en forsikringssum p 50 mio. kr. pr. forsikringsr.
- 122 -
4.7.5. 2008 frem til Roskilde Banks konomiske sammenbrud

Af en statusoversigt over sagsgennemgangen i banken, der blev drftet p et lederrdsm-
de den 9. januar 2008, fremgik det, at der pr. 1. januar 2008 var sket sagsgennemgang i 190
ud af 5.140 sager svarende til 3,69 %.
Korrespondancen om behovet for nedskrivning p engagementerne med koncernen Bolig-

plan ApS og Mllegrden-koncernen fortsatte i januar 2008, idet Finanstilsynet ikke var
enig i Roskilde Banks vurderinger. Samtidig bad Finanstilsynet banken om at indsende
bankens solvensbehovsopgrelse pr. 30. september 2007, hvor rets nedskrivninger var an-
sat til 4,53 %, der var 90 %-fraktilen blandt bankerne for det vrste r (1992). Roskilde
Bank havde i opgrelsen af solvensbehovet hidtil anvendt 2,55 % som tabs- og nedskriv-
ningsprocent i stresstestscenariet, der var gennemsnittet for tabs- og nedskrivningsprocen-
ten blandt bankerne i det pgldende r.
Ved brev af 10. januar 2008 indsendte Roskilde Bank den af bestyrelsen senest godkendte
opgrelse pr. 30. september 2007, der viste et solvensbehov p 9,90 %, samt en opgrelse,
hvor 90 %-fraktilen for tabs- og nedskrivningsprocenten p 4,53 % var anvendt i stresste-
sten, der viste et solvensbehov p 10,12 %. Banken oplyste samtidig, at banken ogs frem-
over ville anvende 2,55 % som tabs- og nedskrivningsprocent.
I stresstesten havde banken fortsat defineret svage engagementer som engagementer med
laveste rating, hvor der ikke var grundlag for en nedskrivning (rating 700).
I relation til nedskrivningsbehovet pbd Finanstilsynet banken at opstille betalingsrkker

for samtlige delengagementer bestende af ln og/eller garantifaciliteter i begge koncerner.
Banken revurderede herefter engagementerne og fremsendte nye opgrelser. Bankens re-
vurderinger havde medfrt en betydelig yderligere nedskrivning p koncernen Boligplan
ApS til i alt 59,7 mio. kr., mens banken fastholdt sin vurdering af Mllegrden-koncernen.
Finanstilsynet var fortsat ikke enig i bankens vurderinger, herunder var tilsynet generelt
ikke enig i bankens vurdering af handelsvrdien af de omhandlede ejendomme, som tilsy-
net vurderede til en lavere vrdi. Tilsynet pbd banken p ny at revurdere sikkerhederne
ud fra lavere kvadratmeterpriser, hvilket frte til, at banken den 14. januar 2008 nedskrev
- 123 -
engagementet med Mllegrden-koncernen med i alt 60,8 mio. kr., mens nedskrivningen af
engagementet med koncernen Boligplan ApS blev opjusteret til i alt 130 mio. kr.
Ved brev af 15. januar 2008 til Finanstilsynet orienterede banken om de foretagne ned-
skrivninger, der var tiltrdt af bankens bestyrelse den 14. januar 2008. Banken bemrkede,
at banken ikke var enig i tilsynets vrdiansttelser. Revurderingerne medfrte en nedjuste-
ring af bankens resultat for 2007. Af bankens fondsbrsmeddelelse af 14. januar 2008
fremgik sledes, at en forgelse af bankens nedskrivninger p en rkke engagementer i 4.
kvartal 2007 frte til en nedskrivning p i alt 267 mio. kr. i 2007. Som flge heraf reduce-
rede banken forventningerne til basisindtjeningen for 2007 til intervallet 450-460 mio. kr.,
hvilket ville forrente egenkapitalen med ca. 18 %.
Efter de foretagne nedskrivninger i 2007 bad Finanstilsynet banken om at revurdere ban-

kens solvensbehov, og ved brev af 18. januar 2008 meddelte banken, at banken agtede at
offentliggre et solvensbehov pr. 31. december 2007 p 10,48 %. Dette blev forelagt og
godkendt af bestyrelsen p bestyrelsesmde den 24. januar 2008 og indgik senere i ban-
kens offentliggjorte rsrapport 2007.
I et notat til bestyrelsen af 17. januar 2008 indstillede Ole Reinholdt og Jan Daugaard, at
frekvensen for den skriftlige bevillingsprocedure for kreditbevilling i bestyrelsen blev ud-
videt fra en til to gange om ugen. Baggrunden var, at Finanstilsynet p mdet den 20. de-
cember 2007 havde tilkendegivet, at bankens brug af efterbevillinger fortsat var voldsom,
og at banken kunne forvente denne praksis pbudt ndret. I notatet blev det vurderet, at
udvidelsen af frekvensen ville medfre en meget betydelig reduktion af efterbevillingssa-
ger i bestyrelsen.
I kreditudvalgets nytrsbrev skrev kreditchef Knud Nielsen den 22. januar 2008 til filialdi-
rektrerne, at der var udsigt til hrde tider, og at der skulle strammes op p kreditpolitik-
ken, herunder skulle der ske en styrket og mere konsekvent opflgning p overtrk samt
en hjere grad af sikkerhedsmssig afdkning af engagementerne. Endvidere blev det
meddelt, at efterbevillingssager blev afskaffet.
P det efterflgende bestyrelsesmde den 24. januar 2008 var blandt andet fremlagt ban-
kens korrespondance med Finanstilsynet om nedskrivninger og solvensbehov samt Intern
- 124 -
Revisions rapport nr. 38/2007 af 28. december 2007 om 71, som nvnt ovenfor. Derud-
over blev der drftet et notat af 24. januar 2008 fra direktionen til bestyrelsen, der i lyset
af det store fald i kursen p bankens aktie behandlede en rkke mulige scenarier i 2008;
at fortstte som selvstndig bank ved organisk vkst eventuelt kombineret med opkb, at
fusionere med et pengeinstitut i samme strrelse, at slge en strre aktiepost til et strre
pengeinstitut samt at slge banken til hjestbydende. Af referatet fra bestyrelsesmdet
fremgr blandt andet, at bestyrelsen besluttede, at Asger lb Mardahl-Hansen og Sren Kaa-
re-Andersen skulle tage kontakt til LD for at sondere mulighederne for at slge en strre
aktiepost, f.eks. op til 5 %.
P bestyrelsesmdet blev der endvidere drftet et notat af 24. januar 2008 fra direktionen
til bestyrelsen om de vigtigste indsatsomrder i fortsttelse af de store nedskrivninger. No-
tatet behandlede bankens solvens, likviditet og kredit og konkluderede:
Samlet konklusion
P nuvrende tidspunkt ved vi ikke om vi kan tillade os at vkste, hvorfor vi
bliver ndt til at flyve lavt, eller nedbringe volumen, den nrmeste tid.
Solvensen kan stige, hvis vi ikke vkster mere end konsolideringen kan bre.
Nye investorer er uhyre vanskelige at fremstampe under de nuvrende for-
hold, men det vil lbende blive forsgt.
Vkst er betinget af, at vi kan skaffe yderligere langfristet likviditet. Her er
jokeren Moody's holdning til vores rating og i mindre grad markedsbetin-
gelserne.
Kreditomrdet hnger langt efter virkeligheden og det har hjeste prioritet at
f omrdet p omgangshjde og gerne lidt foran.
Den 28. januar 2008 fremkom Team Risikostyring med sin frste rapport, der gennemgik
en rkke risikoomrder; kreditrisici, markedsrisici, likviditetsrisici, operationel risici, for-
retningsmssige risici samt risici p basiskapitalen, og konkluderede, at bankens klart do-
minerende risikoomrde var kreditrisici, der udgjorde 73 % af den samlede opgjorte risiko.
Om kreditrisici var anfrt blandt andet flgende:
Samlet er der afsat 3.144 mio. kr. til at dkke kreditrisici jf. solvensbehovs-
opgrelsen.
2.1 Kvalitative observationer

Bagerst i afsnittet er listet en rkke kvalitative observationer vedrrende kre-
dit. Det giver et billede af en kreditpolitik og -procedure, der ikke har vret re-
spekteret, og en kreditafdeling der har vret uden gennemslagskraft og mang-
- 125 -
let respekt i organisationen. Der er taget initiativer til at ndre dette, men det
forudstter formentlig en strre kulturndring i banken.
2.2 Konjunktur- og branchevurdering.

Banken foretager ikke egentlige konjunkturvurderinger. Der er en rlig gen-
nemgang af de enkelte brancher, hvor ogs branchesituationen vurderes. Det
anbefales. at der begyndes systematiske konjunktur- og branchevurderinger,
med henblik p at vre p forkant i kreditgivningen.
2.3 Udln og garantier p rating og brancher

Den gennemsnitlige rating p privatkunder er C, mens den gennemsnitlige ra-
ting p erhverv er 374, dvs. tt p at vre vedligeholdelsesengagementer. Er-
hverv trkkes isr ned af rating 700. Erhverv rating 600 og 700 samt og privat
rating E betegnes internt i bankens som svage engagementer. 21 % af bankens
engagementer er i denne gruppe.
En del erhvervsengagementer befinder sig "efter sigende" i rating 700, grundet

utilstrkkelig opflgning p overtrk, hvorfor engagementerne automatisk
OEI markeres efter 90 dage og derfor flyttes til rating 700. Der er sat et arbejde
i gang med at identificere disse engagementer. Det m anbefales at der frem-
over umiddelbart udarbejdes handlingsplan for et engagement, der kommer i
rating 600 eller 700. Det kunne vre relevant at flytte sagsbehandlingen fra
Erhverv til Kredit i disse sager for at undg en habilitetsproblematik.

Andelen af kunder i projekt- og anlgsfinansiering er p 42 % eller 18,5 mia.
kr. Det virker som en meget stor eksponering, p et ganske konjunkturflsomt
segment. Det er da ogs baggrunden for en meget stor del af den solvens, der er
afsat til at dkke kreditrisici i solvensbehovsopgrelsen. Andelen af privaten-
gagementer er p 28 %, 12,5 mia.kr., hvilket synes lavt. Der findes ikke ram-
mer for en tilstrbt fordeling af engagementer p brancher i banken. Da sam-
menstningen p brancher og fordelingen mellem privat og erhverv har stor
betydning for bankens risikoeksponering, m det anbefales, at der udarbejdes
rammer for kreditportefljens fordeling p brancher inkl. privat. Det kan anbe-
fales, at gre rammerne afhngige af konjunktursituationen.
P listen over kvalitative observationer vedrrende kreditrisici var anfrt 14 konkrete ob-
servationer, herunder et meget stort antal efterbevillinger til bestyrelsen, manglende over-
blik over portefljerisikoen p projekt- og anlgsfinansieringer, begrnset respekt for kre-
ditafdelingen samt manglende forsalg. I relation til Finanstilsynets pbud om ophr med
efterbevillinger var anfrt, at Sren Kaare-Andersen p et kreditudvalgsmde den 4. januar
2008 havde meldt ud, at sidste bestyrelsesmde med efterbevillinger var den 23. januar
2008, og at dette alene var med henblik p at f ryddet op.
I rapporten anfrtes, at banken definerede svage erhvervsengagementer som rating 600 og

700. I de af banken tidligere udarbejdede stresstests havde banken defineret svage enga-
- 126 -
gementer som engagementer med laveste rating, hvor der ikke var grundlag for en ned-
skrivning (rating 700).
Om markedsrisici var en beskrivelse af kreditrisici ved kunders handel med finansielle in-
strumenter:
Det er relevant at betragte de risici, som omfanget af kundepositioner i banken

medfrer. Som udgangspunkt foretages kundehandler p dkket basis for ban-
ken, men kan en kunde ikke klare sine forpligtelser overfor banken, vil banken
naturligvis st tilbage med et tab. Der er derfor en kreditrisiko involveret. Det
er umiddelbart vurderingen at der i dag er plads til store forbedringer i bankens
vrktjer og procedurer til at overvge og reagere pa kunders markedsrisici.
I listen over kvalitative observationer vedrrende markedsrisici var herom anfrt:

Observation Anbefaling

5 Der findes en rapportering p in- Der skal sikres ressour-
vesteringskreditter, sfremt de er cer til opflgning p in-
lagt ind i systemet. Det er dog ikke vesteringskreditters
altid tilfldet. Kredit har ikke res- stop loss.
sourcer til at flge op, siger de.

Om likviditetsrisici var anfrt blandt andet:
4.1 Bankens likviditetsrisiko

I solvensbehovsopgrelsen er der afsat 0,25 % til afdkning af likviditetsrisici
120 mio. kr. Det er ikke noget stort belb mere en markering og mere et
udtryk for, at der er en risiko som ikke m overses. Men illikviditet er mere et
sprgsml om enten eller, og derfor giver det ikke megen mening at vrdist-
te.

4.4 Bankspeciflk likviditetskrise
Ved en bankspecifik likviditetskrise forsts en krise som retter sig mod banken
alene. En bankspecifik likviditetskrise vil typisk opst p baggrund af marke-
dets manglende tiltro til bankens solvens. Her vil ikke bare likviditeten i sy-
stemet vre svrt tilgngelig, men ogs kunder med strre indestender vil
have incitament til flytte likviditet fra banken.
Hvis der skal vre tid til at "klare en bankspecifik krise" krves der meget ro-
bust funding. Set i lyset af bankens ekspansive vkst de foregende r der isr
er foreget indenfor ejendomssektoren, virker en bankspecifik krise ikke helt
udelukket, sfremt konjunkturerne specielt p ejendomsmarkedet forvrres.
- 127 -
Det anbefales, at der tages initiativer, der kan forbedre likviditetsgrundlagets

robusthed overfor en bankspecifik krise.
Den samlede konklusion i Team Risikostyrings rapport var:
Banken ligger med store kreditrisici efter en periode med hj vkst med fokus
p ejendoms- og developermarkedet. Desuden har likviditetsstyringen ikke tid-
ligere vret gearet til at flge vksten i udln og udviklingen i kreditrisici,
hvorfor banken ogs har vsentlige likviditetsrisici pt. Appetitten p markeds-
risikoen er pt. lav, men rammerne er vide.
Banken har f risikostyrings- og overvgningsvrktjer p kredit og markeds-

risikosiden, herunder kundernes markedsrisici. Team Risikostyring har fokus
herp, men det er vigtigt at Team Kredit fr gede ressourcer samt get gen-
nemslagskraft i organisationen.
Der er behov for en analyse af risici indenfor Investering og Handels omrde,

ikke mindst som flge af den gede aktivitet indenfor kunders valutahandel og
de begyndende aktiviteter indenfor handel med afledte finansielle instrumenter.
Der er ved at blive udviklet gode vrktjer til likviditetsstyringen. Bde Team
Capital Markets og Team Risikostyring har stor fokus p omrdet.
Der vurderes at vre behov for at forbedre bde kernekapital som likviditet p
den helt korte bane. Begge dele vil blive understttet sfremt udlnet blev ned-
bragt i strrelsesordenen 4 mia. kr. Alternativt at der tilfres ny kernekapital og
adgang til likviditet med sikker lang lbetid.
Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 blev forelagt bestyrelsen p bestyrelses-
mde den 8. februar 2008.
Dagen forinden, den 7. februar 2008, modtog Roskilde Bank den ovenfor omtalte rapport
fra Finanstilsynet vedrrende undersgelsen af Roskilde Banks solvensbehov pr. ultimo
september 2007. I rapporten konstaterede tilsynet blandt andet, at banken fortsat benyttede
sig af et stort antal efterbevillinger, hvilken praksis tilsynet pbd ndret. Fristen var fra
modtagelse af tilsynets rapport. Endvidere blev banken pbudt at indfre kontrolprocedu-
rer, der sikrede korrekt identifikation af OIV samt at udarbejde strategier for hvert udln
med OIV. Endelig blev banken pbudt at vurdere, hvorvidt de ukorrigerede fejl i rsregn-
skabet var af en sdan strrelse, at det skulle oplyses i rsrapporten for 2007. Tilsynet gav
derudover en rkke risikooplysninger, herunder at det var usdvanligt i et pengeinstitut af
bankens strrelse, at bevillingsansgninger kun i enkelte tilflde indeholdt en risikovurde-
- 128 -
ring af bevillingerne. Om solvensbehovet havde tilsynet modtaget orientering om, at ban-

kens bestyrelse p mdet den 24. januar 2008 skulle behandle en indstilling om at fastlg-
ge solvensbehovet til 10,48 %. Tilsynet anfrte, at tilsynet endnu ikke havde foretaget en
nrmere vurdering heraf.
Finanstilsynets rapport blev ligeledes gennemget af Allan H. Christensen for bestyrelsen

p bestyrelsesmde den 8. februar 2008, og det blev oplyst, at alle pbud og anbefalinger
ville blive efterfulgt af banken. P bestyrelsesmdet blev endvidere godkendt blandt andet
rsrapport 2007 og budgettet for 2008. Under punktet regnskabsrapportering oplyste Sren
Kaare-Andersen, at der lbende blev arbejdet p at bringe balancen ned srligt for s vidt
angik ejendomsprojekter, og at banken som udgangspunkt afslog nye engagementer p bo-
ligomrdet. Baggrunden for faldet i rentemarginalen blev drftet i tilknytning til budgettet
for 2008, hvortil Sren Kaare-Andersen oplyste, at der skulle tages hjde for ndlidende
engagementer. Endelig blev Team Risikostyrings frste rapport af 28. januar 2008 gen-
nemget og drftet.
I marts 2008 meddelte Finanstilsynet, at det af banken opgjorte solvensbehov p 10,48 %

ikke p davrende tidspunkt gav tilsynet anledning til at indlede en dialog med banken
med henblik p at faststte et hjere solvensbehov. Tilsynet havde herved ikke forholdt sig
til enkeltelementer i bankens egen opgrelse af solvensbehovet, men alene har forholdt sig
til opgrelsen af det samlede solvensbehov.
Den 27. februar 2008 afgav Ernst & Young fratrdelsesprotokollat, da Ernst & Young ik-
ke ville blive genvalgt p Roskilde Banks generalforsamling, der skulle afholdes samme
dag. Forud for generalforsamlingen blev der afholdt bestyrelsesmde, hvor bankens likvi-
ditetssituation blev drftet p ny under punktet eventuelt. Af bestyrelsesprotokollatet frem-
gr, at Sren Kaare-Andersen oplyste, at situationen var meget kritisk, hvilket skyldtes den
vanskelige markedssituation kombineret med et trk p indlnsmassen p 1,5 mia. kr. si-
den rsskiftet. Det blev oplyst, at likviditetsoverdkningen i henhold til lov om finansiel
virksomhed var 39 %, og at kassen som udgangspunkt var lukket i for udln.
Af hensyn til solvensbehovet og likviditeten forsgte Roskilde Bank i marts mned 2008 at
slge 2 mia. kr. af sin udlnsporteflje, primrt anlgsfinansiering, til Nykredit, hvilket
imidlertid ikke lykkedes.
- 129 -
Efter at have gennemget revisionsprotokollaterne for rsrapport 2007 rettede Finanstilsy-

net den 5. marts 2008 henvendelse til Roskilde Bank med anmodning om en redegrelse
for forskellige forhold, herunder ukorrigerede fejl i rsrapporten samt tre konkrete enga-
gementer; CenterPlan Gruppen, Aktiv Gruppen og Anders Moesgaard. Banken svarede den
28. marts 2008, at der ikke var ukorrigerede fejl i rsrapport 2007. Endvidere vedlagde
banken redegrelser for de tre efterspurgte engagementer og oplyste, at der ikke var grund-
lag for nedskrivninger p engagementerne.
Samme dag sendte Roskilde Bank en redegrelse til Finanstilsynet om bankens efterlevelse
af tilsynets pbud meddelt ved rapporten af 7. februar 2008. Banken oplyste blandt andet,
at bankens anvendelse af efterbevillinger var ophrt, og at bestemmelsen herom i kreditin-
struksen fremadrettet kun ville blive anvendt, hvor det var absolut ndvendigt.
I marts-april mned foretog Svenska Handelsbanken sonderinger hos Sren Kaare-Ander-

sen som flge af bankens lave aktiekurs, og henvendelsen blev drftet p et bestyrelsesm-
de den 24. marts 2008. Efter afholdelse af mde mellem parterne meddelte Svenska Han-
delsbanken, at banken ikke fandt, at der kunne tilbydes en pris, der ville vre attraktiv for
Roskilde Bank.
Den 1. april 2008 tiltrdte Peter Hauskov som kreditdirektr i Roskilde Bank, og den 15.
april 2008 underskrev KPMG tiltrdelsesprotokollat.
I tilknytning til risikoobservationerne i rapporten af 28. januar 2008 gjorde Team Risiko-
styring status pr. marts 2008 inden for de undersgte omrder; kreditrisici, markedsrisici,
likviditetsrisici, operationel risici, forretningsmssig risici og risici p basiskapitalen. Op-
flgningen, der blev drftet p et lederrdsmde den 14. april 2008, var opstillet i punkt-
form og for hvert punkt suppleret med angivelse af den/de ansvarlige (Initiativ), Trafik-
lys/Deadline samt en opdatering af status.
I et notat af 15. april 2008 udarbejdet af Sren Kaare-Andersen og Ole Reinholdt til besty-
relsen om Focus Developments A/S og Frederiksberg Developments ApS var det oplyst, at
det med henblik p at gennemfre bestyrelsens beslutning inden 31. marts 2008 havde
- 130 -
vret ndvendigt at tiltrde pantet i selskabernes ejendomme, da det ikke var lykkedes at
opn en frivillig overdragelse.
I begyndelsen af april mned var Team Kredit p kreditopflgningsbesg i Team Erhverv,

og i rapport af 25. april 2008 konkluderede teamet, at der var en fornuftig bonitet i langt de
fleste engagementer inden for teamchefens bevillingsbefjelser, men at boniteten i enga-
gementer over teamchefens bevillingsbefjelser var mere bekymrende. Team Kredit vurde-
rede, at banken i flere tilflde ikke var tt nok p kunderne og derfor ikke kendte bankens
reelle kreditmssige risiko.
P en efterflgende hring over Team Kredits rapport den 28. april 2008 blev udvalgte en-
gagementer strre end 50 mio. kr. med rating 700 og 800 gennemget, herunder Nestor In-
vest-koncernen, CenterPlan A/S, Stones Invest A/S, O2 Holding A/S og Focus Develop-
ments A/S m.fl., og det blev fremhvet, at der skulle arbejdes med nedbringelse af enga-
gementerne. Om engagementet med Oskar Jensen A/S blev det srskilt bemrket, at det
var klart utilfredsstillende, at engagementet var udvidet som efterbevilling uden bestyrel-
sens accept med ca. 200 mio. kr. Om rapporten generelt var det blandt andet anfrt, at det i
strre udstrkning skulle sikres, at banken fik den konomiske indsigt, inden der blev truf-
fet beslutning om udvidelse af kundeengagementer. Endvidere skulle der ske en tttere op-
flgning p kunderne, herunder genforhandling af engagementerne til de fastsatte aftaleda-
toer.
Der er i sagen ikke fremlagt referater fra andre kredithringer/teamhringer.
I perioden fra den 31. marts til den 7. april 2008 havde Intern Revision foretaget revision af
udlnsomrdet i Team Ringsted. I Intern Revisions rapport nr. 11/2008 af 30. april 2008
konkluderede Intern Revision blandt andet, at der var behov for en vsentlig opstramning
af en rkke procedurer for omrdet vedrrende formalia samt af teamets bevillingsproce-
durer. Endvidere konkluderede Intern Revision, at teamets hndtering af byggeln og mel-
lemfinansieringskonti fungerede uacceptabelt, og at teamet fremadrettet burde have get
fokus p opflgningsproceduren p disse konti, herunder lbende vurdering af boniteten i
det samlede engagement. Om rating og bonitet konkluderede Intern Revision, at teamets
hndtering af rating i det vsentlige fungerede tilfredsstillende, og den almindelige boni-
- 131 -
tetsvurdering i teamet fungerede acceptabelt. Endelig konstaterede Intern Revision, at alle

vsentlige bemrkninger i den foregende revisionsrapport nr. 28/2007 var afklaret.
Den 15. maj 2008 udgav Nationalbanken sin rlige rapport, Finansiel stabilitet 2008, om
den finansielle stabilitet i Danmark med fokus p finansielle institutioner, finansielle mar-
keder og betalingssystemer. Nationalbanken definerede finansiel stabilitet som en tilstand,
hvor det finansielle system som helhed er s robust, at eventuelle problemer i sektoren ikke
spreder sig og hindrer de finansielle markeder i at fungere som formidlere af kapital og fi-
nansielle tjenesteydelser. I afsnittet om test af bankernes modstandskraft fremgik blandt
andet, at Nationalbanken overordnede vurderede, at de danske banker generelt var robuste.
Nationalbankens stresstest viste, at de fleste danske banker ville f negativt resultat, hvis
bankerne blev udsat for hrde konomiske scenarier, men generelt ville bankerne undg
solvensproblemer. En statisk flsomhedsanalyse baseret p bankernes indtjenings- og kapi-
talforhold ultimo 2007 viste, at bankernes modstandskraft var stort set undret i forhold til
2006. Bankerne var dog blevet mere flsomme over for stigende finansieringsomkostnin-
ger og gede tab p kreditportefljerne. Allerede den 5. januar 2009 udgav Nationalbanken
en ny rapport vedrrende 2008, 2. halvr. Rapporten er omtalt nedenfor under afsnit 4.7.6.
Ultimo maj 2008 var Team Kredit p kreditopflgningsbesg i Team Ringsted, og i rapport
af 9. juni 2008 konkluderede teamet, at der var fornuftig bonitet i langt de fleste engage-
menter, men at isr de strre erhvervsengagementer viste svaghedstegn. I kreditrapporten
blev omtalt en rkke kritisable dispositioner, hvor forretningsgange for indstilling og be-
villing af kreditter ikke var fulgt eller direkte tilsidesat, herunder var der givet bevilling i
fem engagementer, der l over Team Ringsteds befjelser. Endvidere var der et utilfreds-
stillende antal efterbevillinger set i lyset af Team Kredits nytrsbrev samt udmeldingerne
fra direktionen.
P en efterflgende hring over Team Kredits rapport den 12. juni 2008 blev udvalgte en-
gagementer strre end 10 mio. kr. eller med rating 600, 700 og 800 gennemget, herunder
Juul Hansen-koncernen m.fl. Strategien for denne kunde var, at han skulle forlade banken.
Blandt andet med henvisning til, at Team Ringsted gentagne gange over en lang periode
var blevet gjort opmrksom p, at teamet havde for mange efterbevillinger, blev der i til-
knytning til mdet meddelt skriftlig advarsel til Ove Holm samt Erling Rasmussen og Lars
Toft.
- 132 -
Det fremgr ikke af forhandlingsprotokollen, at bestyrelsen p det efterflgende bestyrel-

sesmde den 19. juni 2008 blev orienteret om den skriftlige advarsel til blandt andre Ove
Flemming Holm.
I forlngelse af Finanstilsynets undersgelse i efterret 2007 af pengeinstitutternes udlns-

vkst og likviditet og i lyset af konjunkturerne p ejendomsmarkedet besluttede tilsynet at
undersge sektorens ejendomsrelaterede engagementer. Blandt andre Roskilde Bank blev
ved brev af 13. maj 2008 anmodet om at indsende en rkke oplysninger om de strste
ejendomsrelaterede engagementer.
Af forhandlingsprotokol fra bestyrelsesmde den 23. maj 2008 fremgr, at Finanstilsynet

forinden da ved brev af 28. april 2008 havde bedt om en nrmere redegrelse for tre kon-
krete engagementer; CenterPlan Gruppen, Aktiv Gruppen og Anders Moesgaard. P sam-
me bestyrelsesmde blev det oplyst, at Dexia Bank i Luxembourg havde udtrykt interesse
for at investere i aktier i Roskilde Bank A/S, i alt op til 4,95 % af aktiekapitalen. Dexia stil-
lede dog som betingelse, at der blev indget aftale om tilbagekbspligt for Roskilde Bank.
Bestyrelsen besluttede, at direktionen kunne arbejde videre med at etablere en aftale om
aktiesalg.
P et bestyrelsesmde den 26. juni 2008 blev bestyrelsen orienteret om, at der var ivrksat
en politimssig efterforskning af en af bankens kunder, Nestor Invest-koncernen, og at po-
litiet i den forbindelse havde truffet beslutning om beslaglggelse af indestender p Ken-
neth Schwartz Thomsens personlige konti. Efter en almen orientering om bankens udvik-
ling og planer blev direktionen bemyndiget til at undersge mulighederne for en rettet
emission.
P det efterflgende bestyrelsesmde den 30. juni 2008 orienterede Sren Kaare-Andersen
om, at Nykredit havde afvist at deltage i en kapitaludvidelse via en rettet emission. Under
hensyn til likviditetssituationen og usikkerheden om det fremtidige nedskrivningsbehov
besluttede bestyrelsen, at direktionen ogs skulle undersge mulighederne for et samlet
salg.
- 133 -
Samme dag forel Intern Revisions rapport nr. 14/2008, der havde foretaget revision af ud-
lnsomrdet i Team Erhverv. Rapporten havde givet anledning til 285 bemrkninger, heraf
141 vedrrende formalia og 145 af kreditmssig karakter. Rapporten konkluderede blandt
andet, at procedurerne omkring formalia samt bevillingsprocedurer var uacceptable. End-
videre fungerede teamets hndtering af byggeln og mellemfinansieringskonti ikke til-
fredsstillende. Rapporten konkluderede endvidere, at teamets hndtering af rating og boni-
tetsvurdering fungerede tilfredsstillende, men teamet havde mange kunder med ringe kre-
ditvrdighed og stort blancoelement. Det var Intern Revisions vurdering, at der som fl-
ge af udviklingen p ejendomsmarkedet burde foretages en revurdering af engagementer
inden for ejendomssektoren, nr regnskabstallene for 2007 forel. Revisionen havde kon-
stateret, at mange af regnskabsoplysningerne fra 2005 og 2006 indeholdt store opskrivnin-
ger af ejendommenes vrdi. Endvidere manglede i flere tilflde konomiske oplysninger
p kautionister. Endelig blev det bemrket, at der ikke var fulgt tilstrkkeligt op p sene-
ste revisionsbesg.
Som led i Roskilde Banks salgsbestrbelser gennemfrte FIH Erhvervsbank i perioden 3.-
5. juli 2008 en kreditgennemgang af alle udlnsengagementer, der oversteg 5 % af bankens
basiskapital samt p stikprvebasis engagementer med nedskrivninger og vrige enga-
gementer. Gennemgangen omfattede i alt 59 engagementer, der udgjorde i alt kr. 17,7 mia.
inkl. garantier svarende til ca. 40 % af Roskilde Banks udlns- og garantibalance pr. 1.
kvartal 2008. Af rapporten fremgik, at det af Roskilde Bank beregnede blanco p disse en-
gagementer udgjorde i alt kr. 8,3 mia. kr.
Gennemgangens primre forml var at skabe et overblik over Roskilde Banks kredithnd-
tering og kvaliteten af denne samt at skabe et overblik over bankens udlnsporteflje og
segmenteringen af denne. Endvidere skulle der ske en vurdering af engagementernes boni-
tet og eventuelle supplerende nedskrivningsbehov. Endelig skulle der fastlgges en kredit-
strategi for de enkelte engagementer (Sundt, neutral eller afvikling) under den forudst-
ning, at engagementerne indgik i udlnsportefljen for FIH Erhvervsbank og niveauet for
eventuelle afviklingsrisici for s vidt angik engagementer, der i FIH ville vre klassificeret
som afviklingsengagementer, skulle vurderes.
Rapportens vsentligste konklusioner var, at der var behov for yderligere nedskrivninger
p 982 mio. kr. vedrrende de gennemgede engagementer svarende til 19,8 % af bankens
- 134 -
basiskapital. Nedskrivningsbehovet vedrrte ni engagementer, og 650 mio. kr. vedrrte en-

gagementer, hvorp der ikke i forvejen var nedskrevet. Der var stort set alene tale om ejen-
domsrelaterede engagementer. Rapporten antog, at der var risici p vrige mindre ejen-
domsengagementer p ikke under 500 mio. kr.
Rapporten vurderede, at 29 engagementer, der udgjorde i alt 12,9 mia. kr., skulle klassifi-
ceres som afviklingsengagementer. Afviklingsrisikoen vedrrende disse engagementer, der
var angivet at vre behftet med betydelig usikkerhed, blev anslet til niveauet 1,1-1,3
mia. kr., der l udover nedskrivningsbehovet p 982 mio. kr.
Rapporten konkluderede, at bankens eksponering i ejendomssektoren var betydelig, idet 30

af de i alt 33 engagementer, der oversteg 5 % af basiskapitalen, vedrrte ejendomssektoren
og udgjorde i alt 15,1 mia. kr. Det blev bemrket, at den reelle ejendomseksponering var
strre end registreret af Roskilde Bank p grund af fejlregistrering med branchekoder.
Det blev bemrket, at materialet fra Roskilde Bank generelt var af ringere kvalitet end
kendt fra FIH Erhvervsbank. Ved en rkke engagementer havde det sledes ikke vret
muligt at vurdere likviditetssammenhng, ligesom fyldestgrende og kvalificerede pro-
jekt- og ejendomsbeskrivelser ikke havde vret tilgngelige. Derudover havde det vret
vanskeligt og i en rkke tilflde umuligt at afstemme engagement og sikkerhedsvr-
dier p grund af differencer mellem de forelagte rapporteringer.
Endvidere blev det bemrket, at det forekom at vre et generelt billede, at finansiering af
anlgs- og projektejendomme skete med hjere belningsgrader i forhold til objektive
handelsvrdier end kendt fra FIH Erhvervsbank.
Det blev endelig bemrket, at der var en relativt udbredt praksis med at finansiere kunders
kb af Roskilde Bank-aktier. Blandt de 30 strste ejendomsengagementer var en samlet fi-
nansiering p mellem 350-400 mio. kr.
Rapporten indeholdt derudover en kritik af Roskilde Banks ratingmodel til erhvervskunder.

Det blev nvnt, at ratingmodellen til erhvervskunder, der havde aflagt regnskab, alene var
baseret p kvantitative ngletal fra kundens regnskab, herunder indtjeningsbidrag, soliditet
o.lign. Kvalitative vurderinger samt subjektive ratinger indgik ikke. Ratinger var dermed
- 135 -
baseret p data, der var op til halvandet r gamle. Ratingmodellen til erhvervskunder, der
ikke havde aflagt regnskab, samt ratingmodellen i forbindelse med projektfinansieringer
var alene baseret pa kvalitative kriterier, hvor engagementets afdkning delvist indgik.
Rapporten konkluderede, at der var tale om forholdsvist simple modeller, der ikke var ba-
seret p tabshistorik eller sandsynlighed for misligholdelse.
Rapporten var bilagt engagementsrapporter vedrrende de engagementer, der blev vurderet

at give anledning til yderligere nedskrivninger. Engagementsrapporterne omfattede Nestor
Invest-koncernen, CenterPlan Gruppen, Boligplan, O2 Holding A/S, Aktiv Holding Grup-
pen, MG Gruppen samt X og Y.
Af KPMGs redegrelse af 16. september 2008 til Finanstilsynet fremgr blandt andet, at
KPMG den 8. juli 2008 meddelte Finanstilsynet i medfr af lov om finansiel virksomhed
200, at der var risiko for bankens fortsatte aktivitet, og at Finanstilsynet den 11. juli 2008
pbd bestyrelsen og direktionen for Roskilde Bank at ivrkstte en revision af halvrs-
rapporten for 2008 for Roskilde Bank.
Af referat fra ekstraordinrt bestyrelsesmde den 10. juli 2008 fremgr, at et konsortium
bestende af FIH, Nykredit og ATP havde meddelt, at de efter den gennemfrte unders-
gelse ikke nskede at afgive bud p banken og havde tilkendegivet, at "selv n kr. pr. aktie
vil vre for meget". P mdet blev det konstateret, at banken fortsat overholdt solvenskra-
vet, og at likviditetsoverdkningen i henhold til lov om finansiel virksomhed 152 var p
42 %. Det blev endvidere drftet, at det ikke var muligt at fremskaffe yderligere likviditet.
Endelig tiltrdte bestyrelsen, at Sren Kaare-Andersen sgte ndvendig likviditetsgaranti
fra Nationalbanken. P mdet oplyste Sren Kaare-Andersen, at han var overrasket over
omfanget af lnefinansieringen af Roskilde Bank aktier. Der var sledes ydet aktieln for i
alt ca. 400 mio. kr. til 2000 kunder. Hertil oplyste Arne Wilhelmsen, at Roskilde Bank altid
i forbindelse med emissioner, havde tilbudt kunder og aktionrer ln til kb af aktier i
banken efter en almindelig kreditvurdering.
Ved fondsbrsmeddelelse af 10. juli 2008 oplyste Roskilde Bank, at der var behov for at
foretage nedskrivninger i et vsentligt strre omfang end hidtil antaget, men at banken
ville overholde svel lovens krav om soliditet som bankens opgjorte solvensbehov efter de
ndvendige nedskrivninger. Det blev endvidere oplyst, at banken havde fet likviditetsga-
- 136 -
rantien fra Nationalbanken, og at banken havde anmodet om, at bankens aktie blev overfrt
til observationslisten.
I forbindelse med Nationalbankens likviditetsgaranti forpligtede banken sig til at slge

banken helt eller delvist. Banken igangsatte p den baggrund en salgsproces med udlb den
22. august 2008.
Efter afholdelse af yderligere bestyrelsesmder den 13. og 14. juli 2008 udsendte Roskilde
Bank to fondsbrsmeddelelser af 14. juli 2008 dels med oplysning om nedjustering som
flge af gede nedskrivninger, dels med en redegrelse for selskabets aktuelle situation.
Banken havde ved gennemgangen af sine udln og garantier i forbindelse med udarbejdel-
se af halvrsrapporten for 1. halvr 2008 konstateret, at de samlede nedskrivninger udgjor-
de ca. 880-900 mio. kr., og forventningerne til halvrsresultatet fr skat blev herefter mi-
nus 520-540 mio. kr. Samtidig gav banken en nrmere redegrelse for rsagerne til og om-
stndighederne ved bankens aktuelle situation, samt forlbet der frte til Nationalbankens
tilsagn om at stille den forndne likviditetsgaranti til rdighed. Endelig gav banken en sta-
tus p den strategiplan Strategi 2010 der var blevet lanceret i november 2007 efter S-
ren Kaare-Andersens tiltrden som ny administrerende direktr den 1. juli 2007.
P et bestyrelsesmde den 4. august 2008 blev fremlagt en forelbig regnskabsrapporte-

ring, der blandt andet viste, at der i 1. halvr 2008 havde vret en nedgang i basisindtje-
ningen p 244 %, hvilket skyldtes nedskrivninger p 893 mio. kr. Det blev endvidere be-
mrket, at banken ville f problemer med at opfylde solvensbehovet, hvis der kom strre
nedskrivninger. Endvidere blev der orienteret om den bevillingsproces, der var aftalt med
Nationalbanken, herunder hvornr Nationalbankens godkendelse var ndvendig. Om de
videre salgsbestrbelser blev det oplyst, at man havde foretaget en opdeling i grn og
rd bank og etableret srskilte datarum i forbindelse med due diligence-fasen. "Grn
bank" var defineret som den del af banken, der var en traditionel retailbank indeholdende
den sunde del af portefljen af erhvervskunder samt hele portefljen af privatkunder. "Rd
bank" var defineret som den resterende del af portefljen af erhvervskunder, der primrt
bestod af problematiske engagementer inden for ejendomsbranchen. Sren Kaare-
Andersen oplyste, at der indtil videre har vret en pn interesse for at give bud fra en rk-
ke strre banker, herunder Nordea, samt flere kapitalfonde.
- 137 -
Den af Nordea gennemfrte kreditmssige undersgelse (due diligence) mundede ud i en

rapport af 19. august 2008. Rapportens konklusion var, at det ud fra en kreditmssig vur-
dering ikke kunne anbefales at afgive bud p nogen del af Roskilde Bank. Det er under sa-
gen oplyst, at man i forbindelse med due diligence-undersgelsen anvendte betegnelsen
Absalon for Roskilde Bank.
I konklusionen vedrrende erhvervsdelen af grn bank var anfrt, at gennemgangen

havde vist, at Roskilde Bank havde:
En ekstrem hj risikoprofil, ikke mindst p engagementer relateret til ejen-

domsbranchen
En meget hj eksponering mod ejendomssektoren, hvor Nordea's egen cap p
ejendomsfinansiering ligeledes m vurderes i forbindelse med en evt. overta-
gelse
Utilstrkkelige kreditprocesser, kreditstyring og overvgning/monitoring
samt en kreditkultur der afviger meget markant fra Nordea's
Utilstrkkeligt beslutningsgrundlag i enkeltengagementerne
En kundeprofil, der uafhngig af risiko ikke matcher Nordea's krav til kun-
deprofil
En engagementssammenstning med stor vgt p projektrelaterede engage-
menter. En eventuel overtagelse vil medfre et strre aflb af portefljen inden
for nrmeste fremtid
Mange enkeltengagementer af betydelig strrelse, set i forhold til strrelsen af
Absalon
En engagementssammenstning, som ligeledes vil medfre, at den fremtidige
hndtering af portefljen vil vre endog srdeles ressourcekrvende
Et markant mer-nedskrivningsbehov vurderet til mDKK 2.900 alene i Grn
Bank erhverv
I konklusionen vedrrende rd bank var der henvist til bemrkningerne vedrrende

grn bank samt anfrt, at gennemgangen af rd bank derudover havde vist:
Der ofte er et begrnset og i nogle tilflde utilstrkkeligt beslutnings-

grundlag i enkeltengagementerne. Det er sledes vanskeligt at f det fulde
overblik over de enkelte engagementer i Rd Bank vil reelt betinge en direkte
kreditvurdering for at vurdere sagen
Absalon har mange engagementer med en meget kompliceret struktur
Der generelt ikke foreligger opdaterede oplysninger og status for engagemen-
terne / projekterne mange af engagementerne er baseret p historisk informa-
tion
Der generelt ikke foreligger operationelle og opdaterede handlingsplaner for
engagementerne
Der generelt mangler information / belysning af den likviditetsmssige situa-
tion
- 138 -
Rd Bank indeholder mange engagementer med en meget hj risikoprofil

med deraf flgende risici for konomisk nedbrud
Hndteringen af engagementerne vil vre srdeles ressourcekrvende
Indeholde et markant mer-nedskrivningsbehov vurderet til i niveauet
mDKK 3.000 5.000, alene i Rd Bank.
Rapporten var bilagt blandt andet mdereferat af mde mellem Nordea, Nordeas advokat
samt revisionschef Birgit Schledermann. Af referatet fremgr blandt andet vedrrende
drftelserne p mdet:
3 Bevillingssystemets funktionalitet efterleves bevillingsstrukturen?

Som det frste fremhvede BS "Team Erhverv", som historisk ofte har effek-
tueret engagementer, fr de var behrigt bevilget p det rette niveau. Her har
der vret betydeligt mere fokus p salg og vkst frem for formalia og kredit-
processer. BS nvnte endvidere, at denne enhed var en stor enhed, der ikke
blot kunne blive vendt 180 p 6 mdr. Det er i denne enhed, det str vrst til
efter BS's opfattelse.
Det som BS savnede mest specielt fra Team Erhverv, men ogs fra de vrige
enheder var en mere opdateret viden omkring status p de enkelte projekter,
hvor langt er de, hvad mangler og hvad krves af likviditet. Beskrivelserne af
de enkelte engagementer er meget objektorienteret og knap s helhedsoriente-
ret, konstaterede Jrgen Holm.
I den sammenhng fremfrte Jrgen Holm, at det i forbindelse med de to kon-

kret eksempler, som i gr blev drftede med kreditdirektr Peter Hauskov, blev
fremfrt, at banken havde et "punkt" 3.8 EFTERRETNINGSSAG. BS fortalte,
at fr i tiden blev denne bestemmelse ofte anvendt p stort set alle niveauer, og
det var sket mere end en gang, at et engagement p et 3 cifret mio.-belb var
blevet tilsagt en kunde uden at vre bevilget p rette niveau. Efter Sren Kaare
Andersen var tiltrdt som CEO, var det blevet indskrpet, at denne regel kun
mtte anvendes i absolut ndvrge.
Det var BS's opfattelse, at hele kreditorganisationen havde bret prg af den
generelt manglende styring af kreditprocessen samt at bemandingen i den del
af organisationen ikke havde vret optimal. Samtidig havde det nok heller ikke
vret hensigtsmssigt, at bde Erhverv og Kredit havde samme chef (Er-
hvervskundedirektr Allan Christensen).
Men kulturen er nu ved at blive vendt. I forbindelse med den seneste revisions-
rapport fra Ringsted var der blevet givet 3 advarsler i forbindelse med efterret-
ningssager, som ikke var absolut ndvrge. Det havde givet "genlyd" i organi-
sationen!

6 Revisionens generelle vurdering af beslutningsgrundlag, datadisciplin,
dokumentkvalitet samt portefljens bonitet.
BS henviste til de aflagte revisionsrapporter, hvoraf det med al tydelighed
fremgr, at disse forhold p ingen mde er tilfredsstillende. Dog er der ganske
- 139 -
enkelte filialer, der har fornuftige og tilfredsstilende kreditprocesser, men de er

desvrre ikke i overtal.
7 Konklusion efter mdet

Desvrre fik vi kun bekrftet vores "bange anelser" om, at kreditprocesserne
er langt fra tilfredsstillende samt at hele kreditkulturen gennem de seneste rs
vkstfokus lader meget tilbage at nske. Der forestr en ganske stor opgave i
organisationen bde med hndtering af de ganske mange enkeltstende store
udfordringer p enkeltsagsniveau, men s sandelig ogs med at f vendt hele
holdningen til kreditgivning, datadisciplin samt overholdelse af indgede afta-
ler og forretningsgange!
Ved brev af 22. august 2008 orienterede KPMG Finanstilsynet om, at revisorerne i forbin-
delse med revision af halvrsrapporten for 2008 havde konstateret, at der var en formod-
ning om, at banken ikke overholdt solvenskravet eller det individuelt opgjorte solvensbe-
hov efter 124 i lov om finansiel virksomhed.
P et bestyrelsesmde samme dag mtte bestyrelsen konstatere, at der ikke var indkommet
bud p hverken hele eller dele af Roskilde Bank. Bestyrelsen blev endvidere orienteret om
KPMGs brev til Finanstilsynet. Flemming Brokhattingen fra KPMG orienterede samtidig
om, at kreditkvaliteten i banken generelt var ringe, og han pegede p, at dette efter hans
opfattelse havde rsag i bankens kreditkultur, og at kompleksiteten i engagementerne ikke
var fulgt op med tilstrkkelig kompetenceudvikling i rdgiverkredsen. Han pegede endvi-
dere p, at selv det basale kredithndvrk heller ikke i alle tilflde var i orden, f.eks. iagt-
tagelse af ndvendige sikringsakter.
Ved brev af 23. august 2008 til Finanstilsynet meddelte KPMG, at det var revisorernes be-
grundede formodning, at der for 1. halvr 2008, der ville have en resultatmssig negativ
effekt p mindst 1 mia. kr. fr skat i forhold det oplyste i bankens fondsbrsmeddelelse af
14. juli 2008. Det var p den baggrund revisorernes opfattelse, at banken ikke opfyldte det
af banken individuelt opgjorte solvensbehov eller solvenskravet efter lov om finansiel
virksomhed 124.
Efter det mislykkede forsg p at afhnde banken blev der arbejdet med en model for
overdragelse af banken til Nationalbanken og Det Private Beredskab, hvilket bestyrelsen
blev orienteret om p et bestyrelsesmde den 23. august 2008.
- 140 -
Hen over weekenden den 23. og 24. august 2008 blev der gennemfrt forhandlinger mel-
lem p den ene side Nationalbanken og Det Private Beredskab og p den anden side Ros-
kilde Bank. Forhandlingerne resulterede i, at bestyrelsen p et mde den 24. august 2008
godkendte og underskrev en overdragelsesaftale, hvorefter banken overdrog samtlige akti-
ver og passiver til en af Nationalbanken og Det Private Beredskab nyetableret bank under
det forelbige navn Bankaktieselskabet af 24. august 2008. Til grund for bestyrelsens be-
slutning l en opinion af 24. august 2008 fra Danske Markets, der ud fra et finansielt per-
spektiv anbefalede, at bestyrelsen accepterede kbstilbuddet fra Nationalbanken og Det
Private Beredskab. P bestyrelsesmdet blev det endvidere oplyst, at Arne Wilhelmsen ik-
ke kunne blive tilbudt samme type job i den nye bank, og at han derfor nskede at fratrde
for at blive pensioneret fra banken.
Iflge overdragelsesaftalen blev bankvirksomheden drevet i Roskilde Bank med virkning

fra 25. august 2008 overfrt til Bankaktieselskabet af 24. august 2008, CVR-nr. 31633052
(Den Nye Bank). Roskilde Bank overdrog herved samtlige aktiver, herunder blandt andet
udlnsporteflje, navn og vrige immaterielle rettigheder samt domicilejendom mv., og al
gld og andre forpligtelser, bortset fra hybrid kernekapital og ansvarlig lnekapital. For-
mlet med overdragelsen var at sikre det bedst mulige konomiske udbytte af afviklingen
af bankaktiviteterne. Hvis det efter afviklingen viste sig, at der efter forrentning af den ind-
skudte basiskapital var midler tilbage, ville disse tilfalde ejere af ansvarlig lnekapital, hy-
brid kernekapital samt aktionrer i Roskilde Bank.
Ved brev af 24. august 2008, der tillige blev sendt pr. e-mail, meddelte Finanstilsynet i
henhold til lov om finansiel virksomhed 225, stk. 1, banken en frist p fem dage til p ny
at opfylde solvenskravet samt det solvensbehov, banken mtte faststte p baggrund af
bankens reviderede halvrsrapport. Bestyrelsen tog fristfaststtelsen til efterretning p
mdet den 24. august 2008.
Ved fondsbrsmeddelelse af 24. august 2008 orienterede Roskilde Bank om bankens ko-
nomiske situation, den mislykkede salgsproces, Finanstilsynets frist i medfr af 225 og
om overdragelsen til Nationalbanken og Det Private Beredskab. Banken oplyste, at den
manglende interesse for at kbe banken hovedsagelig kunne henfres til, at der i forbindel-
se med den gennemfrte due diligence var konstateret meget stor usikkerhed om boniteten
- 141 -
af bankens udlnsengagementer generelt. De potentielle kbere havde tilsvarende udtrykt

stor usikkerhed omkring den generelle kreditkultur i banken.
Ved breve af 25. august 2008 blev erhvervskundecheferne John Clausen og Morten Erik-
sen samt underdirektr Allan H. Christensen opsagt. Opsigelserne skete blandt andet med
henvisning til konklusionerne i Intern Revisions rapport nr. 14/2008 af 30. juni 2008, om-
talt ovenfor afsnit 4.3.16 og afsnit 4.7.5. Afslutningsvis var anfrt, at de opsagte med deres
underskrift p opsigelsen bekrftede, at opsigelsen skete til fuld og endelig afgrelse af
ethvert krav i forbindelse med din fratrdelse.
Samme dag blev Lars Jensen, der var afdelingsdirektr i Team Erhverv, bortvist. Af bort-
visningen fremgik, at banken tog forbehold for eventuel modregning og senere erstatnings-
krav.
P et bestyrelsesmde den 29. august 2008 blev bankens halvrsrapport 2008 gennemget
og godkendt. Halvrsrapporten viste et resultat for 1. halvr 2008 p minus 5,1 mia. kr.,
der dels skyldtes nedskrivning p udln p 3,578 mia. kr., og dels tab ved afhndelse af
bankaktivitet p yderligere 1,915 mia. kr. Da halvrsrapporten ikke kunne aflgges med
fortsat drift for je, havde ledelsen besluttet at ndre anvendt regnskabspraksis og indreg-
ne effekten af overdragelsesaftalen i halvrsrapporten 2008. De samlede aktiver blev her-
ved reduceret med 1,915 mia. kr.
Bestyrelsen drftede endvidere bestyrelsens redegrelse for bankens situation til den eks-
traordinre generalforsamling, der skulle afholdes den 1. september 2008. Af redegrelsen
fremgik blandt andet, at revisionen havde afdkket en rkke omrder, som havde vret
medvirkende til, at det gik s galt. Efter revisionens opfattelse havde der ofte vret et
mangelfuldt grundlag for bevilling af strre engagementer. Det gjaldt ogs lbende ko-
nomisk opflgning, f.eks. ved fremskaffelse af perioderegnskaber og budgetter. I en rkke
tilflde var sikringsakter vedrrende sikkerheder ikke gennemfrt, og der var i en rkke
tilflde ydet ln, der oversteg, hvad der kunne anses forsvarligt i forhold til debitors ko-
nomiske forhold. P den baggrund kunne det konstateres, at forretningsgangene ikke havde
vret tilstrkkelige. I tilknytning hertil redegjorde bestyrelsen for de ivrksatte tiltag i
Strategi 2010, der blev lanceret i november 2007.
- 142 -
Efter Finanstilsynets anmodning redegjorde KPMG ved brev af 16. september 2008 for
den udfrte revision af halvrsrapporten 2008. I brevet oplyste KPMG, at KPMG ikke
havde foretaget revision eller review af nogen regnskaber forud for revision af halvrsrap-
porten for 1. halvr 2008. Om KPMGs planlgning af revisionen var det oplyst:
P den ordinre generalforsamling den 27. februar 2008 vlges KPMG

som revisor for Roskilde Bank A/S. Undertegnede er efter aftale med bankens
bestyrelse udpeget som ansvarlige for revisionens gennemfrelse.
Den 4. marts 2008 rettede vi i medfr at den dagldende revisorlovs 10, stk.
1, henvendelse til den tidligere revisor, Ernst & Young
Kort tid herefter pbegyndte vi planlgningen af revisionen af rsrapporten for

2008.
Planlgningen omfattede bl.a. indsamling og vurdering af information, herun-

der korrespondance med Finanstilsynet og revisionsprotokollater til rsrappor-
ten for 2007. Herudover gennemgik vi intern revisions revisionsrapporter udar-
bejdet i 2007 og 2008.
Vi foretog endvidere i overensstemmelse med RS 610 en vurdering af den in-

terne revision i banken. Det var og er vores opfattelse, at banken har en intern
revision, som vi kan basere vores arbejde p i overensstemmelse med (revi-
sionsbekendtgrelsen).
Den 15. apri12008 udarbejdede vi sdvanligt revisionsprotokollat om revisors

tiltrdelse til bestyrelsen i Roskilde Bank A/S (tiltrdelsesprotokollat).
Den 17. april 2008 afgav vi revisionsprotokollat om indregning af rets lben-

de overskud i kernekapitalen til bestyrelsen Roskilde Bank A/S. Vi anfrte i
revisionsprotokollatet, at vores arbejde ikke har omfattet revision, review eller
andre arbejdshandlinger vedrrende perioderegnskabet pr. 31. marts 2008.
Den 30. april 2008 indgik vi sdvanlig revisionsaftale med den interne revision
i Roskilde Bank A/S om arbejdsdelingen vedrrende revisionen af rsrapporten
for 2008 for Roskilde Bank A/S i henhold til 15 i revisionsbekendtgrelsen.
Den 8. juli 2008 meddelte vi Finanstilsynet i medfr af lov om finansiel virk-

somhed 200, at der er risiko for bankens fortsatte aktivitet.
Den 11. juli 2008 pbd Finanstilsynet bestyrelsen og direktionen for Roskilde
Bank A/S at ivrkstte en revision af halvrsrapporten for 2008 for Roskilde
Bank A/S.
Den indledende revisionsplanlgning blev som udgangspunkt anvendt ved

planlgningen af revisionen af halvrsrapporten.
- 143 -
Ved planlgningen af halvrsrevisionen lagde vi til grund, at en udvidet sub-

stansrevision af bankens strre og risikofyldte engagementer ville vre nd-
vendig, da vi ikke kunne basere os p interne kontroller i et omfang, som er
sdvanligt ved revision af banker af tilsvarende strrelse. Grundlaget for denne
beslutning var en rkke kritiske revisionsrapporter fra bankens interne revision
og drftelser heraf med revisionschef Birgit Schledermann, der viste, at ban-
kens interne kontroller vedrrende engagementer ikke fungerede tilfredsstil-
lende.
For vrige omrder af regnskabsmssig betydning har vi baseret os p bankens

interne kontroller og forretningsgange er velfungerende.
Om revisions udfrelse oplyste KPMG:
Revisionen af enkeltengagementer har primrt fokuseret p, hvorvidt der for

det enkelte udln forel objektiv indikation for vrdiforringelse (OIV) pr. 30.
juni 2008, og i bekrftende fald en gennemgang af de af ledelsen opstillede el-
ler sknnede betalingsrkker. Revisionen af disse enkeltengagementer har ikke
omfattet en test af forretningsgange og interne kontroller, idet vores indledende
vurdering medfrte, at vi ikke kunne basere os herp.
Intern revision har foretaget revision af vrige regnskabsposter. Vi har gen-

nemget den af intern revision udfrte revision, der ikke har givet anledning til
bemrkninger.

Vores revision af bningsbalancen pr. 1. januar 2008 har ud over mde med
E&Y omfattet gennemgang og drftelse af den af intern revision udarbejdede
dokumentation for revision af balancen pr. 31. december 2007, der ikke har gi-
vet anledning til bemrkninger.
KPMG konkluderede, at KPMG ikke var blevet bekendt med forhold, der indikerede, at
bningsbalancen pr. 1. januar 2008 skulle indeholde vsentlige fejl.
Endelig oplyste KPMG, at engagementsrevisionen havde vret substansbaseret og ikke en

test af forretningsgange og interne kontroller. KPMG havde derfor alene observeret, men
ikke ndvendigvis noteret overtrdelser af forretningsgange, fjernelse af systemmssige
OIV-markeringer, manglende sikringsakter mv. KPMG oplyste endvidere, at KPMG p
bestyrelsesmdet den 29. august 2008 havde eksemplificeret deres kommentarer, ligesom
KPMG til bestyrelsen havde oplyst, at de i ingen af de gennemgede engagementer havde
fundet perioderegnskaber eller budgetter i sagsmapperne, hvilket KPMG ans for usd-
vanligt sammenlignet med pengeinstitutter af tilsvarende strrelse.
- 144 -
I supplerende redegrelse af 20. februar 2009 til Finanstilsynet oplyste KPMG, at indhen-
telse af tilstrkkeligt revisionsbevis vedrrende bningsbalancen pr. 1. januar 2008 var ud-
frt i overensstemmelse med revisionsstandard 510, og KPMG gentog, at KPMG ikke var
blevet bekendt med forhold, der indikerede, at bningsbalancen pr. 1. januar 2008 skulle
indeholde vsentlige fejl.
Finanstilsynet meddelte den 6. oktober 2008 i medfr af lov om finansiel virksomhed

204, stk. 1, tilladelse til overdragelsen. I konsekvens af salgets endelige gennemfrelse ud-
trdte Sren Kaare-Andersen af bankens direktion, og Ole Reinholdt tiltrdte som ny di-
rektr. Sren Kaare-Andersen fortsatte som administrerende direktr i den nye bank. Sam-
tidig udtrdte Peter Holm, Niels Erik Qvist Krger, Asger Ib Mardahl-Hansen, Peter Ml-
ler, Ove Flemming Holm og Linda Charlotte Larsen af bestyrelsen, og der blev indsat en
ny bestyrelse i banken. Endvidere inddrog Finanstilsynet bankens tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed i medfr af lov om finansiel virksomhed 224, stk. 1, nr. 2, og
bankens tilladelse som vrdipapirhandler efter 9, stk. 1.
Samme dag skiftede Roskilde Bank navn til Selskabet af 1. september 2008 A/S, mens
Den Nye Bank, der drev bankaktiviteterne videre, den 8. oktober 2008 ndrede navn til
Roskilde Bank A/S. I det flgende anvendes fortsat betegnelsen Roskilde Bank om den
oprindelige Roskilde Bank A/S, CVR-nr. 50020010.
Roskilde Bank indgav den 6. oktober 2008 anmeldelse om betalingsstandsning til skifteret-
ten og oplyste herom ved fondsbrsmeddelelse samme dag. Roskilde Bank blev erklret
konkurs p grundlag af egenbegring den 3. marts 2009.
4.7.6. Tiden efter Roskilde Banks konomiske sammenbrud

Efter overtagelse af bankaktiviteterne overdrog Den Nye Bank en rkke filialer til blandt
andet Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank. Der blev i alt overdraget 90.000 kunder i
forbindelse med filialsalget, og det blev aftalt, at kberbankerne havde ret til at returnere
de kunder, de ikke nskede at overtage. P den baggrund blev 1.400 erhvervskunder og
6.000 privatkunder efterflgende tilbagefrt til Den Nye Bank.
P et bestyrelsesmde den 27. oktober 2008 i Roskilde Bank drftede den nye bestyrelse
blandt andet diverse gennemget materiale. Bestyrelsen var forundret over, at Sren Kaare-
- 145 -
Andersen allerede p et bestyrelsesmde den 8. februar 2008 havde omtalt ndlidende en-
gagementer. Bestyrelsen forstod ikke, at ledelsen ikke langt tidligere havde vret klar over
et strre nedskrivningsbehov. Bestyrelsen undrede sig endvidere over, at der var bevilget
aktieln p flere millioner kr. til enkeltpersoner med almindelig lnindkomst. Bestyrelsen
undrede sig ogs over revisorskiftet, dvs. om det skyldtes manglende tillid til revisor. En-
delig blev Allan H. Christensens dobbeltrolle og foreneligheden af at vre ansvarlig for
bde Team Kredit og Team Erhverv drftet.
Ved brev af 28. august 2008 meddelte Codan Forsikring A/S, at forsikringsselskabet havde
erfaret via bankens fondsbrsmeddelelse af 24. august 2008 at Nationalbanken og Det
Private Beredskab havde overtaget aktiverne og hovedparten af passiverne i Roskilde
Bank, hvorfor forsikringsselskabet betragtede direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring
for Roskilde Bank for opsagt pr. 24. august 2008.
Ved brev af 27. november 2008 opsagde Codan Forsikring A/S direktions- og bestyrelses-
ansvarsforsikring for Roskilde Bank pr. 1. september 2008 med henvisning til forsikrings-
betingelsernes pkt. 21 om risikoforandringer. De sikrede bestyrelsesmedlemmer blev ikke
underrettet i forbindelse med opsigelsen.
Den 5. januar 2009 udgav Nationalbanken rapporten Finansiel stabilitet 2008, 2. halvr. I
afsnittet om test af bankernes modstandskraft er anfrt blandt andet, at de realkonomiske
forhold var blevet forvrret bde i Danmark og internationalt sammenlignet med Natio-
nalbankens rapport Finansiel stabilitet 2008, der er omtalt ovenfor afsnit 4.7.5. Endvide-
re er anfrt, at den finansielle krise fortsat ville presse de danske banker, og at bankernes
indtjening forventedes at falde yderligere. Stresstests viste, at mange banker ville f under-
skud og solvensproblemer, hvis de blev udsat for hrde konomiske scenarier. Det var
vurderingen, at en kapitaltilfrsel p ca. 70 mia. kr. til banksektoren ville sikre, at de finan-
sielle institutioner ville kunne modst meget kraftige konomiske chok, s som dyb inter-
national recession, kraftig kreditklemme i dansk konomi og en kombination af disse sce-
narier. Markedsforventningerne til bankerne tydede p udbredt bekymring om bankernes
solvens og kapitalgrundlag.
Om de finansielle institutioner og den finansielle og konomiske udvikling er anfrt blandt

andet, at det i lbet af sommeren 2008 stod klart, at den finansielle uro, der havde karakte-
- 146 -
riseret udviklingen p de finansielle markeder i mere end et r, ikke var aftagende, men
som en orkan havde opsamlet fornyet styrke. Problemerne p det amerikanske boligmarked
viste sig at vre strre end frst antaget og rakte ud over det skaldte subprime-segment.
Samtidig steg erkendelsen af, at problemerne i banksektoren stak dybere end oprindeligt
antaget. rene op til den internationale finansielle krise var kendetegnet ved rigelig likvidi-
tet, lave risikoprmier og positiv makrokonomisk udvikling. Disse forhold havde sam-
men med finansiel innovation medvirket til bankernes kraftige ekspansion, og til at likvidi-
tets- og kreditrisici generelt blev prisfastsat lavt i tilbageblik for lavt. Fremadrettet for-
ventedes en periode, hvor bankerne skulle reducere deres gearing.
Efter anmodning fra Den Nye Banks bestyrelse blev der i frste halvdel af 2009 gennem-
frt en advokatundersgelse, der blandt andet havde til forml at vurdere, om der var
grundlag for at anlgge erstatningssager og/eller udtale kritik mod medlemmer af bestyrel-
se, direktion, ledelsesteam samt den interne og eksterne revision. Rapporten, der blev afgi-
vet i juli 2009, konkluderede, at direktion, bestyrelse og revision var ansvarlige for ban-
kens tab. I relation til Sren Kaare-Andersen blev der dog ikke konstateret noget ansvars-
grundlag.
I oktober 2009 indgav Finanstilsynet politianmeldelse mod bestyrelsen, tre direktrer og de

eksterne revisorer i Roskilde Bank for overtrdelse af aktieselskabslovens 54, stk. 1, og
48 h, jf. straffelovens 296, vrdipapirhandelslovens 39, stk. 1, jf. 38, subsidirt
27, stk. 1, jf. stk. 4, lov om finansiel virksomhed 71, og bestemmelser i straffelovens ka-
pitel 28 om formueforbrydelser. Anmeldelsen mod bestyrelsen og de tre direktrer vedrr-
te blandt andet en rkke ledelsesmssige forhold, herunder bevilling af ln uden bestyrel-
sens forudgende godkendelse, fastlggelse af vkststrategi der medfrte afvigelser af de
fastlagte retningslinjer for kreditsagsbehandling, underbemanding i bankens centrale kre-
ditafdeling, vildledning af Finanstilsynet om det forsvarlige i en hj risikoprofil, og direk-
tionens accept af og manglende orientering af bestyrelsen om, at bankens interne revision
ikke fungerede tilfredsstillende i perioden 2005-2007. Anmeldelsen omfattede ogs ban-
kens tegning af egne aktier og kursmanipulation mv. ved en aktieemission i 2007. Statsad-
vokaten besluttede den 30. april 2012 at indstille efterforskningen i sagen.
Den 9. oktober 2008 anlagde Den Nye Bank sag mod HSH Nordbank AG med pstand
om, at HSH Nordbank AG skulle betale 100.421.798,06 kr. med procesrente fra den 18.
- 147 -
september 2008, subsidirt fra sagens anlg. Baggrunden for retssagen var, at HSH Nord-
bank AG ved et lnetilbud af 9. december 2007 tilbd Roskilde Bank at yde et ln med sta-
tus af ansvarlig lnekapital p 100 mio. kr. Efter tilbuddet var en af betingelserne for lnet,
at Roskilde Bank ville "funde" HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch, med minimum
100 mio. kr. "s lnge nrvrende position er i HSH Nordbank, Copenhagen Branch's
bger". Lneaftalen blev indget den 11. december 2007, og lnet blev udbetalt den 14.
december 2007. Samme dag indsatte Roskilde Bank 100 mio. kr. p en aftalekonto i HSH
Nordbank AG. Efter Roskilde Banks sammenbrud i sommeren 2008 hvede HSH Nord-
bank AG den 28. august 2008 lneaftalen og afgav modregningserklring, hvilket Roskil-
de Bank protesterede mod.
Retssagen drejede sig om, hvorvidt HSH Nordbank AG efter Roskilde Banks sammenbrud
var berettiget til at modregne lnet p 100 mio. kr., som var ydet til Roskilde Bank, og
hvor det i lneaftalen var angivet, at der var tale om et "efterstillet/ansvarligt ln", med l-
net p 100 mio. kr., som Roskilde Bank samtidig ydede til HSH Nordbank AG. Sagen dre-
jede sig endvidere om, hvorvidt Roskilde Bank havde undladt at overholde et vilkr for l-
net om at informere HSH Nordbank AG om "signifikante og materielle hndelser" forud
for lnets udbetaling den 14. december 2007, der havde "pvirket bankens finansielle stil-
ling eller forventninger til regnskabsret 2007 siden offentliggrelsen af regnskabet for 3.
kvartal 2007", og om HSH Nordbank AG derfor havde ret til at trde tilbage fra lneafta-
len, eller Roskilde Bank var erstatningsansvarlig. Endelig drejede sagen sig om, hvorvidt
Roskilde Bank burde have vret lukket, fordi banken ikke overholdt solvenskravene, og
om HSH Nordbank AG derfor kunne gre et erstatningskrav gldende som simpelt krav i
konkursboet efter Roskilde Bank.
Under retssagen blev der afholdt syn og skn. stre Landsret afsagde den 26. januar 2015
dom om, at HSH Nordbank AG skulle betale 100.421.798,06 kr. med procesrente fra den
18. september 2008 til Den Nye Bank.
Landsretten fandt, at modregningen var i modstrid med lneaftalens vilkr om, at der skul-
le vre tale om et efterstillet ansvarligt ln omfattet af lov om finansiel virksomhed 136
stk. 1, hvoraf blandt andet fulgte, at tilbagebetaling ikke mtte kunne ske p lngivers initi-
ativ og uden Finanstilsynets godkendelse. HSH Nordbank var sledes ikke berettiget til at
foretage modregning som sket. Landsretten fandt endvidere, at det ikke kunne lgges til
- 148 -
grund, at der efter Roskilde Banks offentliggrelse af regnskabet for 3. kvartal 2007 og
indtil udbetalingen af lnet den 14. december 2007 var indtrdt sdanne signifikante og
materielle hndelser, der havde pvirket bankens finansielle stilling eller forventninger til
regnskabsret 2007, at HSH Nordbank ikke var forpligtet af lneaftalen. Endelig fandt
landsretten efter de foreliggende regnskabsmssige oplysninger, herunder srligt regnska-
bet for 3. kvartal 2007 og rsrapporten for 2007, at Roskilde Bank var solvent i hele 2007,
hvorfor der ikke var grundlag for at antage, at Roskilde Banks reelle finansielle stilling i
anden halvdel af 2007 var sdan, at banken senest den 14. december 2007 skulle have v-
ret lukket som flge af manglende overholdelse af solvenskravene.
stre Landsrets dom blev i frste omgang anket, men senere forligt. Det nrmere indhold
af forliget er ikke oplyst under denne sag.
I perioden fra november 2008 til november 2009 blev der frt voldgiftssag om berettigel-
sen af afdelingsdirektr Lars Jensens bortvisning. Lars Jensen har ikke kunnet afgive for-
klaring for landsretten i nrvrende sag, og processkrifterne fra voldgiftssagen er med til-
ladelse fra landsretten tilladt fremlagt.
Ved fondsbrsmeddelelse af 4. november 2009 orienterede Den Nye Bank om, at Pengein-
stitutankenvnet havde afsagt kendelser i fire sager vedrrende Roskilde Banks rdgivning
af kunder i forbindelse med salg af produktet Aktiv Boliginvest. Ankenvnet gav i alle fire
kendelser kunderne medhold i deres klage. Ankenvnet fandt, at banken havde handlet an-
svarspdragende ved rdgivningen af kunderne, og at banken skulle betale kunderne er-
statning. Den Nye Bank oplyste, at banken i overensstemmelse med almindelig praksis
for medlemmer af Finansrdet havde besluttet at flge kendelserne. Banken ville kontak-
te alle sine nuvrende kunder, der havde deltaget i Aktiv Boliginvest, mens tidligere kun-
der, der mente at have lignende krav mod banken, skulle rette henvendelse til bankens kla-
geansvarlige. Iflge en intern opgrelse havde Finansiel Stabilitet pr. 18. december 2012
udbetalt i alt ca. 338,5 mio. kr. i erstatning. Fratrukket kursvrdien ved salg af investe-
ringsbeviser p ca. 237,5 mio. kr., var bankens tab opgjort til ca. 101 mio. kr.
Den 5. februar 2010 overdrog kurator i konkursboet efter Roskilde Bank p baggrund af
skiftesamlingens bemyndigelse befjelsen til at indtale konkursboets eventuelle rettigheder
med hensyn til et muligt erstatningskrav jf. blandt andet aktieselskabslovens 140 og
- 149 -
141 mod den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank til Den Nye Bank. Overdra-
gelsen var betinget af, at den skete uden prjudice med hensyn til, om en overdragelse al-
lerede var sket tidligere i medfr af overdragelsesaftalen af 24. august 2008.
Af skifterettens retsbog af 2. februar 2010 fremgr flgende vedrrende bemyndigelsen til

kurator:
Skifteretten konstaterede, at skiftesamlingen har godkendt og meddelt fuld-

magt til, at kurator indgr forndne aftaler med Ny Roskilde Banks bestyrelse
om konkursboets medvirken til gennemfrelse af ptnkt erstatningssag efter
aktieselskabslovens 140 mod Gl. Roskilde Banks tidligere ledelse m.v.
I en erklring af 22. august 2016 har kurator for Selskabet af 1. september 2008 (tidligere
Roskilde Bank A/S) bekrftet, at han havde meddelt samtykke til ogs p boets vegne at
fre erstatningssag mod den tidligere ledelse, herunder tidligere underdirektr Allan H.
Christensen og revision mv.
Den 11. februar 2011 blev der afholdt ekstraordinr generalforsamling i Den Nye Bank,
hvor det blev besluttet at anlgge retssag om erstatning mod den tidligere ledelse og revi-
sion i Roskilde Bank.
I forret 2011 indledte Forbrugerombudsmanden en undersgelse vedrrende Roskilde

Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24.
august 2008. Forbrugerombudsmanden fandt, at Roskilde Bank havde handlet ansvarsp-
dragende ved bankens rdgivning i forbindelse med salg af bankens aktier, og ved presse-
meddelelse af 3. december 2013 orienterede Den Nye Bank om, at banken havde indget
forligsaftale med forbrugerombudsmanden. Forliget omfattede Roskilde Banks to aktie-
salgskampagner, der lb fra henholdsvis den 11. august 2006 til den 17. september 2006 og
fra den 12. marts 2007 til den 8. april 2007. Forliget indebar, at kunderne blev tilbudt at f
erstattet 60 % af deres tab. Det fulgte af forligsaftalen, at en rkke kunder efter en konkret
vurdering ikke var omfattet af forliget, fordi kunden som flge af kundens srlige viden
om bankens konomiske forhold og/eller srlig viden om investeringer ikke kunne side-
stilles med vrige private kunder. Forligsaftalen satte den juridiske ramme for erstatnings-
beregningen, og der var ikke foretaget en gennemgang af de konkrete kundehandler. Iflge
en intern opgrelse havde Finansiel Stabilitet pr. 31. marts 2013 udbetalt i alt ca. 139 mio.
- 150 -
kr. i erstatning, hvoraf ca. 27 mio. kr. vedrrte r 2006 og ca. 112 mio. kr. vedrrte r
2007. Dertil kom bne sager uden forldelse til en samlet vrdi af knap 3 mio. kr.
Ved en gennemfrt advokatundersgelse afgivet 3. marts 2011 vedrrende Finanstilsynets

og konomi- og Erhvervsministeriets departements rolle i forbindelse med tilsynet med
Roskilde Bank i perioden fra 2005 til sommeren 2008 blev det konkluderet, at Finanstilsy-
net som myndighed i sin samlede sagsbehandling og hndtering i vrigt af opgrelsen af
bankens individuelle solvensbehov i 2007 og 2008 begik vsentlige fejl og forsmmelser.
Der er endvidere fremlagt kendelser fra Pengeinstitutankenvnet af 26. september 2014

vedrrende kunders tab p Aktiv Boliginvest. Den Nye Bank havde afvist at betale erstat-
ning, men blev plagt at betale af ankenvnet.
Copenhagen Economics har efter anmodning fra Finansiel Stabilitet udarbejdet en rapport
af 12. februar 2010 om Roskilde Banks risikoprofil og nedskrivninger i perioden 2008 og
1. halvr 2009. Professorerne David Dreyer Lassen og Christian Schultz har efter anmod-
ning fra revisionen i et notat fra april 2011 kommenteret rapporten. Copenhagen Econo-
mics har den 14. marts 2012 svaret herp.
4.8. Ti konkrete engagementer

Finansiel Stabilitet har rejst krav om erstatning for ti konkrete engagementer, som Finan-
siel Stabilitet har angivet som de for Roskilde Bank ti mest tabsgivende engagementer. Fi-
nansiel Stabilitet gr krav gldende for perioden 2005 og frem, hvilket afspejles i gen-
nemgangen nedenfor.
Forelggelsen af de ti konkrete engagementer for landsretten har blandt andet bestet i en

gennemgang af skriftlige bevillinger og overtrkslister.
Roskilde Banks skriftlige bevillinger indeholdt i kort form en beskrivelse af 1) kunden, 2)

det ansgte, inklusive enkelte regnskabsoplysninger og en omtale af eventuelle sikkerhe-
der, 3) en opstilling af det samlede koncernengagement og 4) sammenfatning og indstil-
ling. Som bilag til en rkke af de fremlagte skriftlige bevillinger var vedlagt et engage-
mentsskema, regnskabsoplysninger p enkelte selskaber og eventuelt koncerndiagram. En-
gagementsskemaerne indeholdt en oversigt over bankens udln til de forskellige projekter
- 151 -
og selskaber i koncernen. Regnskabsoplysningerne resultatopgrelse, balance og ngletal

bestod af et udtrk fra bankens interne systemer, hvori oplysningerne var indtastet.
Der er for landsretten ikke fremlagt og/eller forelagt kontooversigter og -udskrifter, sikker-
heder og sikkerhedsbeskrivelser, lne- og kreditaftaler, kautionserklringer mv.
Finansiel Stabilitets tabsdokumentationen har primrt bestet af Roskilde Banks anmeldel-

ser (uden bilag) i diverse konkursboer, uddrag af eventuel korrespondance med kurator,
udskrift af Statstidende vedrrende afslutningen af visse boer, eventuelle tvangsauktions-
udskrifter samt interne udskrifter fra bankens systemer med opgrelser over bankens enga-
gement og eventuel nedskrivning mm.
Finansiel Stabilitet har i et stttebilag sknsmssigt opgjort sit tab p de ti omhandlede en-
gagementer. I stttebilaget er opgjort blandt andet forelbigt estimeret minimumstab p
engagementerne, afskrivning pr. 31. december 2010 samt sknnet forelbigt realistisk
tab. Finansiel Stabilitet har opgjort det forelbige estimerede minimumstab p engage-
menterne p grundlag af Finansiel Stabilitets samlede kreditkrav anmeldt af Roskilde Bank
i de respektive koncerners konkursboer, fratrukket 1) forbeholdt modregnings-
ret/transportret, 2) nominel vrdi af sikkerheder samt 3) eventuel dividende udbetalt p
Roskilde Banks krav i de konkursboer, der er afsluttede. Det samlede forelbige estimere-
de minimumstab p de ti omhandlede engagementer er opgjort til 1.560.944.591,02 kr., og
sknnet forelbigt realistisk tab er samlet opgjort til 2.859.822.417,80 kr. Finansiel Stabili-
tet har ikke i opgrelsen af sknnet forelbigt realistisk tab og forelbigt estimeret mi-
nimumstab p engagementerne fordelt tabet p de involverede juridiske og fysiske perso-
ner i de enkelte koncerner. Finansiel Stabilitets opgrelse af den nominelle vrdi af sik-
kerheder er heller ikke dokumenteret.
4.8.1. Capital Group-koncernen

Capital Group ApS var ejet af Jesper Kock Andersen og var moderselskab for en rkke
datterselskaber. Iflge de skriftlige bevillinger beskftigede koncernen sig med investering
i bolig og erhvervsejendomme, udlejning, administration og pantebrevshandel, primrt i
Jylland. Investering i Kbenhavn skete kun i begrnset omfang og med forventning om
kort ejertid. Koncernen var ikke involveret i developeraktiviteter og gik ikke ind i ejen-
domme, hvor der skulle foretages ombygning/istandsttelse.
- 152 -
Finansiel Stabilitet har i stttebilag forelbigt estimeret sit minimumstab p engagementet

til ca. 47 mio. kr. og sknnet sit forelbige realistiske tab p engagementet til ca. 111 mio.
kr.
Der er i sagen fremlagt tre skriftlige bevillinger for perioden 2005-2008 vedrrende Capital
Group-koncernen samt to overtrkslister, hvorp koncernen optrder. Iflge udtrk fra
Roskilde Banks interne systemer havde Capital Group-koncernen ikke ln i banken forud
for 2006, og den frste skriftlige bevilling er dateret 16. august 2006.
Den frste skriftlige bevilling, dateret 16. august 2006, vedrrte kb af en ejendom i Liv-
jgergade i Kbenhavn. Der blev ansgt om en ramme p 52,9 mio. kr. til finansiering af
ejendommen samt garanti overfor DLR. Lnet skulle udbetales til moderselskabet Capital
Group ApS, der var nystiftet pr. 1. april 2006, eller et 100 % ejet datterselskab der iflge
den skriftlige bevilling og bevillingslisten var ratet 35. Aftaledatoen var 31. december
2007, hvilket ikke ses fulgt op.
Lnet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af
det samlede kreditudvalg og Niels Valentin Hansen samt forelagt bestyrelsen p bestyrel-
sesmde den 21. september 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling
vedlagt koncerndiagram og regnskabstal for Capital Group ApS og datterselskaberne Real
Gruppen Holding ApS, Dansk Capital Holding ApS og Erhvervsinvest Holding ApS.
Det fremgik af den skriftlige bevilling blandt andet:
Ejendommen bestr af 4.373 m2 fordelt p 687 m2 bolig areal og resten er-

hverv, primrt kontorlokaler. Ejendommen er stort set udlejet, og slger yder
huslejegaranti p 684 tkr. i 5 r, for et uudlejet erhvervslokale p 403 m2. De
bestende lejekontrakter er med forholdsvis kort lbetid -5 r.
Capital Group forventer at slge ejendommen inden for kort tid, idet ejen-
dommen kan omdannes til ejerlejligheder og slges til beboelse. Der forventes
en fortjeneste p 25-35 mio. kr. Sfremt ejendommen ikke slges, vil den blive
lagt i Capital Groups bestende ejendomsporteflje.
Livjgergade 17, Kbenhavn (1.000 kr.)

Kbspris 4.373 m2 21.152 kr. 92.500
Overtagelse DLR-ln 1-2. prioritet 49.468
- 153 -
Roskilde Bank 3. prioritet (90 %) 34.000

Private pantebreve og egenfinansiering 9.032
Anslet nettoleje. 4.900
Forrentning 5,3 %

Af den samlede ramme p 52.900 tkr. anvendes de 34.000 tkr. til kb af ejen-
domme, og 18.900 tkr. til garantistillelse overfor DLR, i forbindelse med over-
tagelse af bestende DLR-ln.
Til sikkerhed for engagementet deponeres ejerpantebreve for 34.000 tkr. Der
tages transport i lejekontrakterne samt lejegarantien, samt selvskyldnerkaution
af Capital Group ApS, sfremt ejendommen placeres i et datterselskab.
Periodebalance for koncernen for 01.10.2005 - 30.06.2006 viser et resultat fr

skat p 30.326 tkr. Egenkapitalen udgr 64.178 tkr. svarende til en soliditets-
grad p 97 %.
SAMMENFATNING OG INDSTILLING
Baggrund for bevilling af nrvrende er ejendommens beliggenhed og meget
fine stand. Ejendommens baghuse kan med fordel ombygges til lejligheder, da
der er rigtige gode lysforhold. Ejendommens konomi balancerer stort set, med
den nuvrende finansiering.
Capital Group ApS og Jesper Kock Andersen har givet et positivt indtryk og er
meget bevidst om hvilken type ejendomme selskabet investerer i.
Da kunden havde behov for et hurtigt svar kunne bevilling ikke afvente besty-
relses beslutning, hvorfor vi har bevilget ansgte.
Ansgte bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.
Den anden skriftlige bevilling, dateret den 2. januar 2007, vedrrte kb af ejendomssel-
skaber. Der blev ansgt om en ramme p 120 mio. kr. til finansiering af kb af Ejendoms-
aktieselskabet Avanti og dets datterselskab Avanti City Vest A/S. Lnet skulle udbetales til
moderselskabet Capital Group ApS eller et 100 % ejet datterselskab, der iflge den skrift-
lige bevilling og bevillingslisten var ratet 35. Aftaledatoen var 1. april 2008, hvilket ikke
ses fulgt op. Lnet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens
pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg samt forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 25.
januar 2007. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt koncerndia-
gram og regnskabstal for Capital Group ApS.
Det fremgik af den skriftlige bevilling blandt andet:

- 154 -
Af den samlede ramme p 120.000 tkr. anvendes 10.000 tkr. til en kbsgaranti
- efterflgende erstattes garantien af en kredit p 80.000. tkr. til finansieringen
af opkbet samt af en kredit p 40.000 tkr. til indfrielse af 2.prioritetsgld ydet
til de to opkbte selskaber af Handelsbanken.

Capital Group er kommet i kontakt med aktionrerne i ovennvnte selskaber
via annoncer, hvor de sger ejendomme/selskaber, som skal afhndes som fl-
ge af generationsskifte m.m. Capital Group har stor erfaring i at kbe ejen-
domme, optimere driften og derefter slge ejendommene videre, bl.a. som
K/S-investeringsobjekter.
De opkbte selskaber ejer 11 erhvervsejendomme i Midtjylland - alle stort set

dagligvarebutikker, detailbutikker samt kontorer. Lejerne er typisk Rema 1000,
Thansen, Nykredit osv.

De ca. 23.000 kvm. butiksejendomme har en gennemsnitlig leje pr. kvm p 574
kr., og de 11 ejendomme vil derfor indbringe en netto husleje p 11.755 tkr.,
svarende til en forrentning p 5,73 %.
Capital Group har kbt selskaberne med videreudvikling for je. Flere af leje-
kontrakterne i ejendommene str til forfald indenfor en kort periode, og det er
Capital Groups forventning, at ejendommene indeholder en betragtelig husleje-
reserve. Sledes forventes huslejerne reguleret fra niveauet 400-600 pr. kvm. til
niveauet omkring 600-900 pr. kvm. ved indgelse af nye aftaler.
P baggrund af indgelse af disse forbedrede lejekontrakter forventer man at

kunne slge ejendommene igen til en markedspris p 226.500 tkr. I tillg til
ejendommene har selskabet tillige erhvervet sig en byggeret p 3.500 kvm., der
ikke er tillagt selvstndig vrdi, og hvor lokalplan er godkendt.
Sikkerhed: For kredit p 80 mio. kr. ydet til Capital Group ApS tages der pant
i aktierne i Avanti-selskaberne. Derudover modtages der tilbagetrdelseserkl-
ring samt ledelseserklring om ikke at stifte uvedkommende gld og forplig-
telser, herunder pantstning af
aktiver.
For kredit p 40 mio. kr. ydet til Avanti A/S og Avanti City Vest A/S tages der
pant i ejendommene. Derudover modtages der selvskyldnerkaution fra Capital
Group ApS.
Kvartalsrapport for Capital Group Aps. For 01.10.2005 - 30.06.2006 viser et

resultat fr skat p 30.326 tkr. Egenkapitalen udgr 64.178 tkr., svarende til en
soliditetsgrad p 97 %. rsregnskabet for 10.05-09.06 er under udarbejdelse,
og der forventes et overskud p mellem 70-85 mio. kr.
Af bevillingen fremgik, at den tidligere stillede garanti overfor DLR var bortfaldet, og
koncernengagementet fr bevilling var sledes p 34 mio. kr. Det samlede engagement ef-
ter bevilling var opgjort til 154 mio. kr. med en underdkning p 80 mio. kr. Af bevillin-
gen fremgik videre:
- 155 -
Underdkningen vedrrer alene kreditten p 80 mio. kr. ydet Capital Group

ApS til finansieringen af opkbet p 80 mio. kr. Som flge af regler om selvfi-
nansiering kan aktiverne i Avanti- selskaberne ikke ligges til sikkerhed for l-
net, der derfor er sikret ved pant i aktierne i selskabet. Belningen af aktierne er
ikke taget op til selvstndig sikkerhedsmssig vrdi.

Kaution: Selvskyldnerkaution af Capital Group ApS, sfremt engagementet
placeres i datterselskab
Nrvrende indstilles bevilget henset de fordelagtige handelsvilkr som Capi-
tal Group har opnet - Capital Group kender omrdet og alle ejendommene og
har gode erfaringer med de forskellige elementer i denne transaktion.
Ejendommene er velbeliggende p steder, hvor der m antages fortsat at vre

behov for dagligvarebutikker. Dette illustreres i vrigt ved den aktuelle tom-
gang p 0,6 %, hvilket i realiteten svarer til fuld udlejning.
Derudover vurderes specielt erhvervelsen af Skive Storcenteret, hvor der en

byggeret p 3.500 kvm. at indeholde stort udviklingspotentiale.
Livjgergade, som Roskilde Bank delfinansierer, blev kbt i august for 92.500
tkr. Capital Group er ved at hnde ejendommen for ca. 130.000 tkr.
Capital Group ApS og Jesper Kock Andersen giver et positivt indtryk og er

meget bevidste om, hvilken type ejendomme selskabet investerer i. De tager
kun ejendomme, der er velbeliggende og i god stand.
Da kunden havde behov for hurtigt svar, kunne bevilling ikke afvente bestyrel-
sens beslutning. Ansgte er derfor bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt
2.8.
Iflge oversigt udarbejdet af Knud Nielsen, dateret den 23. november 2009, vedrrende
Roskilde Banks finansiering af kb af aktier i banken for 5 mio. kr. eller mere i perioden
2005-2007 finansierede Roskilde Bank den 3. januar 2007 datterselskabet Erhvervsinvest
Holding ApS kb af aktier i Roskilde Bank for 5 mio. kr. Der er ikke i sagen fremlagt
yderligere oplysninger om bevillingen hertil.
Den tredje skriftlige bevilling, dateret den 15. juni 2007, vedrrte kb af pantebreve og
ejendomme. Der blev ansgt om en ramme p 80 mio. kr., der skulle etableres i Ejendoms-
selskabet Toftevej A/S, hvori Capital Group ApS ejede 60 % af aktiekapitalen, til finansie-
ring af kb af pantebreve og ejendomme. Aftaledatoen var den 1. september 2008. Der
blev endvidere ansgt om en ramme p 150 mio. kr., der alene kunne aftages af et 100 %
- 156 -
ejet datterselskab, til finansiering af pantebreve. Aftaledatoen var den 1. august 2008. Kon-
cernen var iflge den skriftlige bevilling og bevillingslisten ratet 200. Lnet blev indstillet
bevilliget af det samlede kreditudvalg samt bevilget af bestyrelsen p bestyrelsesmde den
21. juni 2007. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engage-
mentsskema og regnskabstal for moderselskabet Capital Group ApS og Ejendomsselskabet
Toftevej A/S. Ejendomsselskabet Toftevej A/S ndrede pr. 17. januar 2008 navn til Urban
Ejendomme A/S.
Rammen p 80 mio. kr. til finansiering af kb af ejendomme og pantebreve blev iflge den
skriftlige bevilling givet p flgende vilkr:
Vilkr for kb af ejendomme:

Velbeliggende ejendomme i strre danske byer med mere end 20.000 ind-
byggere og i vkst.
Der kan alene finansieres centralt beliggende bolig-, kontor- og butiksejen-
domme.
Drifts- og likviditetsbudget som dokumenter at ejendommene kan forrente
og afdrag glden (positivt cash flow fra r 1).
Maksimal lbetid 20 r p bankglden, heraf maksimalt 2 r afdragsfrie.
For Erhvervslejekontrakter skal disse godkendes tillige med lejers bonitet
som skal dokumenteres.
Lnet skal ligge inden for 90 % af handelsvrdien.
Ejendommen skal kunne godkendes af Roskilde Bank.
Der udstedes ejerpantebrev for det fulde finansieringsbelb.
Vilkr for kb af pantebreve:

Pantebrevene skal ligge inden for 80 % af handelsvrdien.
Der skal vre overdkning p 15 % og stop-loss ved 7,5 %.
Pantebrevene skal lgges til sikkerhed for kreditten
Roskilde Banks skal godkende pantebrevene
Der kan alene finansieres centralt beliggende bolig-, kontor- og butiksejen-
domme.
Samme krav til ejendommens konomi (positivt cash flow fra r 1) og pla-
cering som under ejendomskb.
Om Ejendomsselskabet Toftevej A/S var det oplyst, at selskabets regnskab pr. 31. decem-
ber 2006 viste en omstning p 2.920.000 kr. og et overskud fr skat p 7.897.000 kr.
Egenkapitalen udgjorde 16.078.000 kr. svarende til en soliditetsgrad p 29 %.
Rammen p 150 mio. kr. til finansiering af kb af pantebreve blev iflge den skriftlige be-
villing givet til kb af pantebreve i bolig-, kontor- og butiksejendomme med central belig-
- 157 -
genhed, og som udgangspunkt kunne der alene kbes pantebreve, der opfyldte flgende be-
tingelser:
Indenfor 95 % af handelsvrdi ved boligejendomme

Indenfor 90 % for butiks- og kontorejendomme
Beliggende i danske byer med mere end 20.000 indbyggere og i vkst.
Ejendommens konomi skal hnge sammen (positivt cash flow fra r 1), og
der skal indhentes tilfredsstillende konomiske oplysninger p debitor og
evt. lejer.
Pantebrevene skal godkendes af Roskilde Bank (eventuelt besigtiges).
Der skal indbetales 15 % overdkning, stop-loss ved 7,50 %.
Om koncernregnskabet var det oplyst, at regnskabet pr. 30. september 2006 var selskabets
frste r efter omdannelse fra personlig drevet virksomhed til selskab. Koncernregnskabet
viste en omstning p 527.506.000 kr. (heraf 515 mio. kr. fra salg af ejendomme) og et
overskud fr skat p 24.308.000 kr. Egenkapitalen udgjorde 66.357.000 kr. svarende til en
soliditetsgrad p 9 %.
Koncernengagementet, der iflge den foregende bevilling samlet udgjorde 154 mio. kr.,
var herefter opgjort til:
Engagement fr bevilling 195.091 tkr.

Udvidelse af engagement 150.000 tkr.
Samlet engagement herefter 345.091 tkr.
Underdkning 104.789 tkr.
Underdkningen vedrrer flgende:

Erhvervsinvest Holding ApS (Aktieln) 5.322 tkr.
Capital Group ApS (finansiering aktiekb) 97.000 tkr.
Erhvervs Invest Ejd. Selskab VI ApS 2.467 tkr.
Samlet underdkning 104.789 tkr.
Det fremgr ikke, hvorfor den bevilgede ramme p 80 mio. kr. ikke er medregnet i det
samlede koncernengagement, der i s fald ville vre p 425 mio. kr. Det ansgte blev ind-
stillet bevilget med flgende begrundelse:
Capital Group ApS har gennem tiden handlet flere pantebreve, men nsker nu
at udvikle omrdet, og har ansat Bo Mohr, som er en kendt og respekteret
handler.
Der kbes alene pantebreve i ejendomme Capital Group selv er interesseret i at

overtage, f.eks. til salg i K/S eller formueprojekter.
- 158 -
I rhus omrdet er Capital Group ApS i kontakt med mange velhavende inve-
storer, der er interesseret i at kbe pantebreve. Planen er at Capital Group ApS
og en investor opretter et flles selskab, hvor der placeres en porteflje af pan-
tebreve. Capital Group ApS skal eje under 50 %. Vilkr og rammer for disse
selskaber er ikke drftet. Men en model er at investor yder et ansvarligt ln, og
der optages ln for resten.
Capital Group ApS og Jesper Kock Andersen giver et positivt indtryk og er

meget bevidste om, hvilken type ejendomme/pantebreve selskabet investerer i.
Vi indstiller ansgte til bevilling p baggrund af:

Kundens dokumenterede indtjening og kapitalforhold.
Ejendomme med god beliggenhed og positivt cash flow.
Pant i ejendommene.
Kaution af moderselskabet ved 100 % ejede datterselskaber.
Risikoen p engagementet vurderes minimal p baggrund af sikkerhed.
Af det vedlagte engagementsskema, dateret 14. juni 2007, fremgik blandt andet, at koncer-
nens faktiske trk var ca. 186 mio. kr.
I forbindelse med Team Kredits gennemgang af de strste engagementer i 2007 udarbejde-

de Team Kredit den 11. oktober 2007 et notat vedrrende engagementet med Capital
Group. Som bilag til notatet var engagementsskema samt regnskabstal for Capital Group
ApS og en rkke datterselskaber. I engagementsskemaet var koncernens samlede engage-
ment opgjort til ca. 431 mio. kr., hvoraf ca. 365 mio. kr. var dkket af sikkerhedsstillelser,
og det faktiske trk var opgjort til ca. 239 mio. kr. Af notatet fremgik:
Engagementet med Capital Group vurderes som fornuftigt afdkket, idet den
strste del af underdkningen vedrrende finansiering af aktiekb i selskabet
Ejendomsselskabet Avanti A/S og Avanti City Vest A/S med 80 mio. kr. Da
afkastet fra ejendommene som banken har pant i kan servicere glden inklusiv
aktiekbs lnet til de fr nvnte selskaber vurderes risikoen p denne del af
engagementet som minimal.
Banken har samtidig givet tilsagn om rammer for pantebrevsfinansiering p

190 mio. kr. p.t. er disse ramme kun udnyttet i beskedent omfang, men det vur-
deres at pantebrevene vil kunne servicere finansieringsudgifterne da der er tale
om pantebreve med rentesats p Cibor med tillg p 3 - 4 %.
Regnskabet for Capital Group ApS koncernen viser et overskud fr skat p 16

mio. kr. og en egenkapital p 66 mio. kr. svarende til en soliditetsgrad 8,5 %,
hvilket dog er i den beskedne ende.
Engagementet vurderes uden risiko i det kommende r.

- 159 -
Koncernen optrdte herefter p overtrksliste pr. 6. december 2007 med ca. 7,5 mio. kr.
Iflge overtrkslisten var engagementet p ca. 252 mio. kr., og koncernen var ratet 300.
Overtrkket var opstet i forbindelse med kb af to ejendomme, hvor den fulde kbesum
var deponeret. Der var samtidig solgt to ejendomme, og overtrkket ville blive inddkket
ved frigivelse af de to deponeringskonti.
I Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 var det samlede koncernengagement op-
gjort til ca. 487 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med seneste skriftlige bevilling.
Heraf var ca. 199 mio. kr. dkket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske trk var opgjort til
ca. 297 mio. kr. Den gennemsnitlige vgtede rating for koncernen var beregnet til 334.
I Team Risikostyrings risikorapport af marts 2008 var det samlede koncernengagement

opgjort til ca. 489 mio. kr., hvoraf ca. 228 mio. kr. var dkket af sikkerhedsstillelser, og
det faktiske trk var opgjort til ca. 299 mio. kr. Den gennemsnitlige vgtede rating for
koncernen var beregnet til 349.
Capital Group-koncernen er enkelte steder i det forelagte materiale omtalt i tilknytning til
Nestor Invest-koncernen. I Team Kredits rapport af 25. april 2008 om kreditopflgning i
Team Erhverv optrder datterselskabet Dansk Capital Holding ApS som pantebrevsdebitor
for ca. 42 mio. kr. finansieret til Nestor Invest-koncernen. I den forbindelse er det samlede
koncernengagement oplyst at vre ca. 488 mio. kr. I et senere notat af 25. juni 2008 fra
Team Kredit er der om pantebrevsdebitor Dansk Capital Holding ApS anfrt, at der til
koncernen var etableret faciliteter i niveauet ca. 240 mio., og at der ud fra kontofrelsen at
dmme ikke i Roskilde Bank eksisterede fri likviditet til servicering af renter mv. Videre
var anfrt, at likviditeten ved flere lejligheder havde vret drftet i banken, og at det var
ganske vanskeligt at vurdere den reelle driftskonomi i koncernen. Endvidere fremgr det
af Team Kredits notat af 23. maj 2008 vedrrende Nestor Invest-koncernen, at koncernen i
2007 blandt andet erhvervede to ejendomme til en samlet kbesum p ca. 109 mio. kr. fra
et selskab, som Jesper Kock Andersen, ejeren af Capital Group, og Jrgen Frch stod bag.
- 160 -
Af referat af teamhring med Team Erhverv den 28. april 2008 er det om Capital Group
anfrt, at den uudnyttede del af rammen for pantebrevsfinansiering skulle nedskrives.
Herefter optrder koncernen p overtrksliste pr. 11. august 2008 med ca. 38 mio. kr.
Iflge overtrkslisten var engagementet p ca. 217 mio. kr., og koncernen var ratet 700.
Overtrkket p ca. 36 mio. kr. skyldtes salg af ejendom til Thorion, hvor banken afventede
en lsning. Det vrige overtrk skyldtes plbne renter.
Endelig er Capital Group-koncernen omtalt i Nordeas due diligence-rapport af 19. august

2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i rd bank og i rapportens
oversigts- og engagementsskemaer er blandt andet anfrt, at koncernen omfattede 39 sel-
skaber med Capital Group ApS som moderselskab. Det samlede koncernengagement var
opgjort til ca. 243 mio. kr. med et blankoelement p ca. 104 mio. kr. og en vurderet tabs-
risiko p ca. 122 mio. kr. Som en kommentar til sikkerhederne var anfrt, at der var depo-
neret en lang rkke pantebreve, men at det ikke var muligt at vurdere deres prioritetsstil-
ling og dermed vrdien af pantebrevene. Endvidere var anfrt:
Sikkerhedsbeskrivelsen fylder ca. 75 sider. Det vil forudstte et betydeligt ar-

bejde og tid at beregne den reelle tabsrisiko.
Iflge depotudskrifterne var der ejerpantebreve til en samlet vrdi p 157 mio. kr., der var
registreret til en vrdi p 84 mio. kr. Nordea havde intet grundlag for at vurdere pantebre-
vene, hvorfor der var anslet en vrdi p 50 %, svarende til 42 mio. kr. Om dokument-
grundlaget var anfrt, at dokumenterne fyldte ca. halvanden mappe. Der er for landsretten
ikke forelagt et materiale, herunder en sikkerhedsbeskrivelse, af tilsvarende omfang. Nor-
deas samlede konklusion var, at risikoprofilen var hj.

kr. Tabet henregnes srligt til flgende konkursramte selskaber, hvori Roskilde Bank har
anmeldt krav: Erhvervsinvest Holding ApS (ca. 89 mio. kr.), Erhvervs Invest Ejendomssel-
skab VI ApS (ca. 37 mio. kr.), Ejendomsaktieselskabet Avanti (ca. 22 mio. kr.), modersel-
skabet Capital Group A/S (ca. 13 mio. kr.) og Urban Ejendomme A/S (ca. 9 mio. kr.). Ta-
bet henregnes derudover til yderligere tre datterselskaber, hvor Finansiel Stabilitet i deres
respektive konkursboer har anmeldt krav p mellem 4-5 mio. kr.
- 161 -
Som dokumentation for tabet p Capital Group-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt
blandt andet Finansiel Stabilitets anmeldelser (uden bilag) i moderselskabet Capital Group
ApS konkursbo samt konkursboerne efter syv af koncernens datterselskaber. Endvidere er
fremlagt kopi af Statstidende, hvoraf fremgr, at konkursboerne efter fire af datterselska-
berne, heriblandt Erhvervsinvest Holding ApS og Erhvervs Invest Ejendomsselskab VI
ApS, ville blive afsluttet efter konkurslovens 143. Derudover har Finansiel Stabilitet i
stttebilag anfrt, at konkursboerne efter Ejendomsaktieselskabet Avanti og Capital Group
A/S ogs er afsluttede med udbetaling af dividende p ca. 4 mio. kr. Endvidere er fremlagt
tvangsauktionsudskrifter vedrrende ejendommen Livjgergade 17 i Kbenhavn.
Endelig er fremlagt to udtrk fra Roskilde Banks interne systemer. I udskrift af bankens
interne engagementsopgrelse er det samlede koncernengagement opgjort pr. 29. august
2008 til ca. 250 mio. kr. med et faktisk trk p ca. 248 mio. kr. og et overtrk p ca. 38
mio. kr. Endvidere er anfrt, at sikkerheder i alt udgr ca. 216 mio. kr., at der er blanco
p ca. 114 mio. kr., og at der er overskydende sikkerheder p ca. 79 mio. kr. Af det andet
interne udtrk fremgr blandt andet, at banken i 2010 havde afskrevet i alt 118 mio. kr. p
engagementet, fordelt p selskaberne Erhvervsinvest Holding ApS og Erhvervs Invest
Ejendomsselskab VI ApS med 83 mio. kr. henholdsvis 35 mio. kr.
4.8.2. CenterPlan Gruppen

CenterPlan Gruppen drev ejendoms- og investeringsvirksomhed, primrt i Danmark og
Sverige. Gruppen bestod af flere koncerner med blandt andet CenterPlan A/S og Nicolaj
Gruppen ApS som moderselskaber. Begge moderselskaber beskftigede sig med kb og
salg af ejendomme og udvikling med salg for je. Nicolaj Gruppen ApS besad ligeledes
Nordicom aktier. Gruppen var ejet via to hollandske holdingselskaber af en familiefond i
Schweiz. Fondens forml var at tilgodese familien Leveau, og gruppen blev ledet af Car-
sten Leveau.

kr. Tabet henregnes primrt til flgende ni selskaber: CenterPlan A/S (ca. 310 mio. kr.),
CP Boligejendomme Holding ApS (ca. 109 mio. kr.), Nicolaj Gruppen ApS (ca. 103 mio.
kr.), K/S Havnegade 44 50 (ca. 79 mio. kr.), K/S Adelgade 5-7 (ca. 32 mio. kr.), K/S
- 162 -
Sydmarken 46, Sborg (ca. 15 mio. kr.), de svenske selskaber Studenthuset Gripen Kom-
manditbolag (ca. 64 mio. kr.) og CenterPlan Katrinelund AB (ca. 23 mio. kr.) samt det ty-
ske selskab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG (ca. 45 mio. kr.). Gennemgan-
gen nedenfor tager derfor srligt sigte p at belyse bankens engagement med disse selska-
ber. Finansiel Stabilitets tabsopgrelse omfatter derudover 13 selskaber, hvortil bankens
tab er opgjort til mellem 1.000 kr. op til ca. 9 mio. kr.
Iflge det oplyste behandlede Roskilde Bank i perioden 2005-2008 11 skriftlige bevillinger
vedrrende CenterPlan Gruppen. Frem til juli 2006 gav banken srskilte bevillinger til
gruppens selskaber, hvorefter banken gav en rammebevilling til aktie- og ejendomsfinan-
siering til gennemfrelse af en rkke nrmere angivne projekter i gruppens selskaber.
Koncernen optrder i perioden 2005-2008 p 18 overtrkslister, hvoraf flere overtrk er
p mellem 1-10 mio. kr., der ikke omtales i det flgende. Iflge udtrk fra Roskilde Banks
interne systemer, havde CenterPlan Gruppen pr. 31. december 2004 ln i banken p ca. 213
mio. kr., heraf CenterPlan A/S med ca. 11 mio. kr., Nicolaj Gruppen ApS med ca. 52 mio.
kr. og K/S Adelgade 5-7 med ca. 37 mio. kr. Derudover var der hensat 15 mio. kr. p en-
gagementet p grund af usikkerhed om likviditeten.
Den frste skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 2. marts 2005. P dette
tidspunkt var gruppens engagement p ca. 241 mio. kr. Der blev blandt andet ansgt om et
byggeln p ca. 36 mio. kr., der skulle udbetales til det nystiftede datterselskab Studenthu-
set Gripen Kommanditbolag. Aftaledatoen var 1. september 2005, der frst blev fulgt op i
forbindelse med den syvende skriftlige bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor. Derudover
blev der ansgt om mellemfinansiering p ca. 56 mio. kr. til datterselskabet K/S Tegl-
vrksgade 31.
Om byggelnet p ca. 36 mio. kr. til det svenske datterselskab Studenthuset Gripen Kom-
manditbolag var anfrt, at det skulle anvendes til kb af ejendommen Thomsonvg 28-34 i
Malm. Det var en ni-etagers ejendom p ca. 24.000 etagemeter. Ejendommen skulle k-
bes af Malm Kommune og ombygges til 635 studenterlejligheder. Ombygningen ville fo-
reg i tre etaper. Der var derudover opstillet budget for kb af ejendommen, budget for fr-
ste etape af ombygningen, finansieringsplan efter ombygningen af frste etape samt budget
for frste hele driftsr for etape 1. Det var anfrt, at byggeln til ombygning af etape 1
frst blev sgt i takt med, at bankens engagement med tre andre selskaber p i alt ca. 121
- 163 -
mio. kr. blev indfriet. Ombygningen skulle begynde omkring den 1. april 2005 og ca. 100
lejligheder forventedes frdig til studiestart i august 2005. De resterende 82 lejligheder
forventedes frdig inden udgangen af 2005. Til sikkerhed modtog banken pantebrev p
100 mio. SEK tinglyst med 1. prioritets pant i ejendommen og vrdiansat til ca. 36 mio.
kr. Endvidere fik banken pant i anparterne i Studenthuset Gripen Kommanditbolag, trans-
port i investeringsstimulans og provenu fra Hypotek-ln. Endelig afgav vrige koncernsel-
skaber selvskyldnerkaution og stillede bestende sikkerheder for engagementet, undtagen
K/S Kgevej 109-111.
Det samlede koncernengagement var efter bevillingen opgjort til ca. 334 mio. kr. med en
overdkning p ca. 49 mio. kr. Under sammenfatning og indstilling var en nrmere rede-
grelse for projektet og en beskrivelse af behovet for studieboliger i Malm samt et budget
for det samlede projekt med etape 1, 2 og 3. Lnene blev bevilget som presserende bevil-
ling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Niels Valentin Hansen og Per Hjgaard An-
dersen og forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 17. marts 2005. Til bestyrelsen var
som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema og regnskabsoversigter for
en rkke af gruppens selskaber. Af engagementsskemaet fremgik, at banken p davrende
tidspunkt havde engagementer med i alt 21 af gruppens selskaber.
Den anden skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 26. maj 2005 og ved-
rrte blandt andet en forhjelse og prolongering af byggeln/garanti p 54 mio. kr. til dat-
terselskabet Ejendomsselskabet Strandvejen 123 ApS. Derudover blev der ansgt om ln
p 10 mio. kr. til moderselskabet CenterPlan A/S, der skulle anvendes til indskud i et nyt
selskab, der skulle etableres sammen med DB Real Estate Global Opportunities, der var
ejet af Deutsche Bank Gruppen. CenterPlan A/S og DB Real Estate havde indget en joint
venture-aftale om byggeri og salg af 231 boliger p den gamle Farum Kaserne. Salg og
byggeri skulle begynde juni 2005 og udfres i tre etaper over 3 r. CenterPlan A/S fortje-
neste forventedes at udgre ca. 12 mio. kr. Aftaledatoen var den 1. september 2006, der
blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor. Endelig
vedrrte bevillingen engagementet med moderselskabet Nicolaj Gruppen ApS, der fik fri-
givet 170.000 stk. Nordicom-aktier svarende til en kursvrdi p ca. 55 mio. kr., og der ske-
te en prolongering af aktiekredit p ca. 51 mio. kr. Aftaledatoen var den 1. maj 2006, der
blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 17. juni 2005, jf. nedenfor.
- 164 -
Det samlede koncernengagement var fr bevillingen nedbragt til ca. 262 mio. kr., inklusive
et ubevilget overtrk p ca. 4 mio. kr. Ved bevillingen blev engagementet udvidet med 50
mio. kr. til ca. 312 mio. kr. Underdkningen var p ca. 500.000 kr. Under sammenfatning
og indstilling var anfrt blandt andet:
P strandvejen har igangstningen af boligbyggeriet ladet vente p sig. Det

forsgt at f lov til at bygge 22 boliger, men myndighederne fastholder tilladel-
se til 19 boliger. Tiden har vret med Centerplan A/S, idet der nu vil blive
solgt til vsentlig hjere priser.
Den nye samarbejdsaftale med DB Real Estate er en blstempling af Center-

plan A/S, idet der er foreget mange forundersgelser inden Centerplan A/S
blev godkendt. Dette samarbejde forventer Centerplan A/S sig meget af.
I ejendommen Gripen, Malm er indrettet 4 prvelejligheder. Der forhandles

priser med entreprenrer. Ombygningen forventes at starte efter sommerferien,
med indflytning primo 2006.
Nordicom har solgt 14 af de 21 boliger i projektet Kgevej 109-111, Tstrup.

Her vil Centerplan A/S f en indtgt i niveau 15 mio. kr. nr projektet er fr-
digbygget og solgt.
Engagementet forventes nedbragt inden udgangen af juni mned med flgende

belb:

Centerplan A/S er stadig bankens strste indtjeningskunde, p.t. med en rlig
indtjening p 10.480 tkr.
Af forsigtighedsgrunde er der hensat 15 mio. kr. pr. 31.03.2005.
Lnene mv. blev indstillet bevilget af det samlede kreditudvalg og forelagt bestyrelsen p
bestyrelsesmde den 26. maj 2005. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling
vedlagt engagementsskema, regnskabsoversigter for en rkke af gruppens selskaber samt
koncerndiagram. Af engagementsskemaet fremgik, at banken p davrende tidspunkt hav-
de engagementer med i alt 21 af gruppens selskaber.
Den tredje skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 17. juni 2005 og ved-
rrte blandt andet et ln p ca. 28 mio. kr. til et svensk selskab, der skulle anvendes som
mellemfinansiering i forbindelse med kb af ejendomsporteflje p 26 ejendomme ved
Helsingborg. Derudover blev der ansgt om en midlertidig ndring af rammen for datter-
selskabet Ejendomsselskabet Strandvejen 123 ApS byggeln/garanti p 54 mio. kr., s de-
le heraf kunne anvendes som mellemfinansiering af et andet datterselskab. Endvidere blev
- 165 -
der ansgt om ln p ca. 17 mio. kr. til det svenske datterselskab Aktiebolaget Grundstenen
105913 (senere: CenterPlan Katrinelund AB). Datterselskabets eneste aktivitet var ejen-
dommen Katrinelundgatan i Malm, og lnet skulle anvendes til finansiering af restkbe-
summen. Ejendommen bestod af 14.835 m2 butik, 10.940 m2 kontor og 11.725 m2 parke-
ringsklder, og blev kbt for 121 mio. SEK inklusive omkostninger, hvilket med den da-
vrende rlige leje svarede til et afkast p 8 % af investeret kapital. Af bevillingen fremgik
endvidere:
DTZ Denmark, Egeskov & Lindquist har vurderet ejendommen, som den str,
til 190-230 mio. SEK. Iflge DTZ indeholder ejendommen et usdvanligt stort
udviklingspotentiale. DTZ vurderer at de 11.000 m2 kontorer kan ombygges til
6.400 m2 boliger/studenterboliger som der iflge DTZ er mangel p i Malm.
Frdigudviklet vurderer DTZ en nettoleje p 20,6 mio. SEK. Ved et afkast p
8 % svarer det til en vrdi p 257,5 mio. SEK.
Centerplan A/S' forventede udviklingsgevinst iflg. DTZ:

Salgspris 257,5 mio. SEK
Kbspris incl. omkostninger 121,0 mio. SEK
Ombygning til boliger 67,0 mio. SEK
Tomgangsleje 10,0 mio. SEK
59,5 mio. SEK
Datterselskabet ansgte endvidere om en driftskredit p ca. 1 mio. kr. Aftaledatoen for l-

nene var den 1. september 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af
21. juli 2006, jf. nedenfor. Endelig blev aktiekreditten til moderselskabet Nicolaj Gruppen
ApS forhjet med ca. 1 mio. kr. og prolongeret. Aftaledatoen var den 1. maj 2006, der blev
fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor.
Det samlede koncernengagement var fr bevillingen p ca. 319 mio. kr., inklusive et ube-
vilget overtrk p ca. 11 mio. kr. Ved bevillingen blev engagementet udvidet med ca. 28
mio. kr., inklusive inddkning af overtrkket, til ca. 336 mio. kr. Underdkningen var p
ca. 5 mio. kr. Under sammenfatning og indstilling var anfrt blandt andet:
Ejendommen Katrinelund i Malm er et rigtig godt kb. En ejendom med et

stort udviklingspotentiale som netop er Centerplans styrke. Der er lagt afg-
rende vgt p at ejendommen giver et likviditetsoverskud i udviklingsperio-
den. Af det nuvrende overtrk udgr 1,8 mio. kr. kbsomkostninger vedr-
rende handlen. Det resterende overtrk inddkkes i forbindelse med ny finan-
siering i ejendommen Gemmas Alle 201-203. Pantebrevene er tinglyst og ln
hjemtages pr. 01.07.2005.
- 166 -
Centerplan har endelig modtaget byggetilladelse til 1. etape af boliger i Adel-

gade, Kbenhavn. Nedrivning er i gang og prvelejlighed vil st klar primo
september, hvor der holdes stort bent hus.
Det skal understreges at engagementet bliver nedbragt med ca. 75,9 mio. kr.
som flger:
Lnene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af
det samlede kreditudvalg. Begrundelsen var, at kunden havde indget bindende kbsaftaler
vedrrende ejendommene og skulle deponere kbesummerne. Bevillingen blev forelagt be-
styrelsen p bestyrelsesmde den 23. juni 2005. Til bestyrelsen var som bilag til den skrift-
lige bevilling vedlagt engagementsskema, regnskabsoversigter for en rkke af gruppens
selskaber samt koncerndiagram.
CenterPlan Gruppen optrdte herefter p overtrksliste pr. 6. oktober 2005 med ca. 14
mio. kr. Af overtrkslisten fremgik, at der var hjemtaget ln i ejendommen Nygrdsvej, og
at alle overtrk var inddkket. Overtrkslisten blev forelagt p bestyrelsesmde den 20.
oktober 2005.
Den fjerde skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 24. oktober 2005 og
vedrrte blandt andet et ln p ca. 5 mio. kr. til datterselskabet stmarken 3 ApS til kb af
ejendom og en ramme p 20 mio. kr. til et svensk datterselskab, der skulle anvendes som 2.
prioritets finansiering til kb af butikscenter. Derudover blev der ansgt om en forhjelse
af aktiekreditten til moderselskabet Nicolaj Gruppen ApS p ca. 10 mio. kr. Aftaledatoen
var den 1. maj 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006,
jf. nedenfor. Endelig blev der ansgt om fire mindre kreditter, herunder ca. 2 mio. kr. til
moderselskabet CenterPlan A/S og 250.000 kr. til det svenske datterselskab Aktiebolaget
Grundstenen 105913 (senere: CenterPlan Katrinelund AB), begge til dkning af overtrk.
Det samlede koncernengagement var fr bevillingen nedbragt til ca. 288 mio. kr., inklusive
et ubevilget overtrk p ca. 1 mio. kr. Ved bevillingen blev engagementet udvidet med 38
mio. kr. til ca. 325 mio. kr., og der var en overdkning p ca. 38 mio. kr. Under sammen-
fatning og indstilling var anfrt blandt andet:
Siden maj 2005 er kursen p Nordicom aktien steget fra kurs 323 til kurs 582
hviket alene i depotet i Roskilde Bank har givet en vrditilvkst p 68 mio. kr.
Dette har naturligvis indvirkning p overdkningen i engagementet.
- 167 -
Inden udgang af oktober 2005 vil overdkning stige med yderligere 28 mio. kr.
idet engagementet med Nicolaj Bostadsinvest II overtages af Sparekassen Sjl-
land.
I Garnisonsparken (Farum kaserne) er der solgt 50 lejligheder, hvoraf vi har

modtaget garantier p 28.
Engagementet vedrrende ejendommen Nygaardsvej p 43 mio. kr. er indfriet

af HSH Nordbank.
Centerplan koncernen er bankens strste indtjeningskunde med en p.a. indtje-

ning pr. 30.9.2005 p 17.000 tkr.
Allan H. Christensen og Per Hjgaard Andersen med henvisning til, at banken var i kon-
kurrence med andre pengeinstitutter. Bevillingen blev forelagt bestyrelsen p bestyrelses-
mde den 24. november 2005. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling ved-
lagt engagementsskema, regnskabsoplysninger for en rkke af gruppens selskaber samt
koncerndiagram.
I forbindelse med Intern Revisions rlige engagementsgennemgang 2005, udfrt den 13.
december 2006, var anfrt, at engagementerne
Selve engagementet bestr af omkring 20 enkeltengagementer der udover Ni-

colaj Gruppen ApS og CenterPlan A/S ogs spnder over forskellige K/S'er
svel i Danmark som i Sverige samt PHuse, grunde og en del af Farum Kaser-
ne m.m.
Det totale engagement udgr pr. opgrelsesdatoen 338.8 mio. kr. der sikker-
hedsmssigt er fuldt dkket via ejerpant og vrdipapirer ansat til i alt 412.3
mio. kr. Af sikkerhederne udgr aktier i Nordicom 217 mio. kr.
Centerplan A/S og Nicolaj Gruppen ApS kautionerer og str bag kommandit-
selskabernes og datterselskabernes engagementer i koncernen.
En forevist vurdering af koncernens ejendomsporteflje udviser en vrdi der er
300 mio. kr. strre end den bogfre saldo.
Engagementet med koncernen er p dkket basis og anses for risikofrit.
Til brug for Intern Revisions revisionsprotokol for rsregnskab 2005 havde Team Kredit
udarbejdet en opgrelse af blandt andet bankens ti strste engagementer pr. 31. december
2005. Om CenterPlan Gruppen var anfrt blandt andet:
Centerplan A/S
Engagement Trk pr.
- 168 -
pr. 31.12.2005 31.12.2005

Samlet engagement 402.370 tkr. 351.421 tkr.
Indlagte sikkerheder, sknnet vrdi 485.146 tkr. 485.146 tkr.
Overdkning (+) / Underdkning (-) 82.776 tkr. 133.725 tkr.

Regnskab for moderselskabet Centerplan A/S pr. 31.12.2004 udviser et resultat
fr skat p 5.658 tkr. og en egenkapital p 973.95 tkr.
Der har ikke vret foretaget afskrivning p engagementet i regnskabsret eller

de to foregende regnskabsr. Der har vret nedskrevet 15 mio. kr. p enga-
gementet alene i regnskabsret 2004, men pr. 31.12.2005 er der nedskrevet 0
tkr.
Af de mnedlige kapitalberedskabsrapporteringer til bestyrelsen fremgik, at engagementet

med CenterPlan Gruppen fra december 2005 til februar 2006 steg til 544 mio. kr., og at
engagementet udgjorde over 20 % af basiskapitalen. Endvidere var engagementet med
gruppen blevet bankens fjerde strste.
Den femte skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 17. marts 2006 og ved-
rrte blandt andet tre mindre ln p 1-4 mio. kr. til tre datterselskaber i form af byggeln,
betalingsgaranti samt kredit til dkning af overtrk, ligesom der blev ansgt om en beta-
lingsgaranti p ca. 20 mio. til et svensk datterselskab. Endvidere blev der ansgt om et
overtrk p 11 mio. kr. gldende indtil 30. juni 2006 til datterselskabet K/S Adelgade 5-7,
der var ratet 200. Selskabets engagement var forud herfor p ca. 61 mio. kr. Af bevillingen
fremgik om overtrkkets anvendelse:
Anvendes i forbindelse med ombygning/renovering af ejendommen beliggen-

de Adelgade 5-7, Kbenhavn. De 20 lejligheder som udgr 1. etape udbydes til
salg i april/maj til gennemsnitlig pris p 65.000 kr. pr. m2. (Ved bevilling af
byggeln i november 2004 var der en forventet salgspris p 30.000 kr. pr. m2,
men byggeudgifterne bliver ogs vsentligt hjere). Der er skrevet 1500 per-
soner op, som fr mulighed for at kbe. Ansgning om forhjelse af byggeln
fremsendes nr budget for frdiggrelse foreligger og engagementet i banken
er nedbragt, idet der p.t. ikke er plads til udvidelse.
Derudover blev der ansgt om en forhjelse af aktiekreditten til moderselskabet Nicolaj

Gruppen ApS p ca. 72 mio. kr., der herefter var p i alt 135 mio. kr. Nicolaj Gruppen var
ratet 100. Forhjelsen var anvendt til kb af 24.250 stk. Nordicom-aktier for ca. 19 mio.
kr., og den resterende del var anvendt til inddkning af overtrk p driftskredit i moder-
selskabet CenterPlan A/S. Til sikkerhed for lnet blev deponeret 290.000 stk. Nordicom-
aktier med kursvrdi p ca. 332 mio. kr. Aftaledatoen var den 1. maj 2006, der blev fulgt
- 169 -
op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor. Endelig blev der an-
sgt om en ramme for kredit/betalingsgarantier p ca. 101 mio. kr. til det tyske dattersel-
skab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG, der var ratet 35, til kb af ti bolig-
ejendomme i Berlin. Aftaledatoen var den 1. juni 2006, der blev fulgt op i forbindelse med
skriftlig bevilling af 21. juli 2006. Af bevillingen fremgik om lnet:
Anvendes i forbindelse med kb af 10 boligejendomme p i alt 14.687 m2.

fordelt p 284 lejligheder i Berlin. Kbet finansieres ved optagelse af ln p 8
mio. Euro hos EuroHypo. Dette ln er bevilget. Der sges 2. prioritetsln i ni-
veau 3 mio. Euro. Kredit nedbringes med provenu fra ln hos EuroHypo, samt
senere provenu fra 2. prioritet. Sfremt hele engagementet ikke indfries ved op-
tagelse af 1. og 2. prioritet, tinglyses pant i ejendommene til Roskilde Bank
A/S.
Til sikkerhed afgiver koncernselskaberne selvskyldnerkaution og stiller best-

ende sikkerheder for engagementet, undtagen K/S Kgevej 109-111.
Det samlede koncernengagement var fr bevillingen ca. 397 mio. kr. inklusive et ubevilget
overtrk p ca. 67 mio. kr. Ved bevillingen blev engagementet udvidet med 210 mio. kr.
til ca. 541 mio. kr., og der var en overdkning p ca. 1 mio. kr. Under sammenfatning og
indstilling var anfrt:
Udkast til regnskab pr. 31.12.2005 for CenterPlan Gruppen viser et resultat
fr skat p 940 mio. kr., heraf opskrivning af ejendomsporteflje 465 mio. kr.
Sadolin og Albk har vurderet hele ejendomsportefljen til 2,252 mia. kr.
Kursstigning p koncernens beholdning af Nordicom aktier udgr 530 mio. kr.
Balancen udgr 3,2 mia. kr. med egenkapital p 1,1 mia. kr. svarende til solidi-
tet p 33 %.
Der er ultimo 2005 yderligere kbt 3 svenske ejendomsportefljer til i alt 1,8
mia. SEK. For 2006 vil der vre en nettolikviditet p ca. 100 mio. kr. alene fra
ejendomsportefljen.
I budget for 2006, forventes et resultat fr skat p ca. 900 mio. kr. Bl.a. forven-
tes salg af boliger, primrt Farum Kaserne, Adelgade og Strandvejen 123, at
bidrage med 270 mio. kr.
Det nuvrende engagement vil indenfor 2 mneder blive nedbragt primrt via
optagelse af ln i nye ejendomsportefljer, hvilket specificeres sledes:

I alt til nedbringelse 132.333 tkr.
En nedbringelse af engagementet p 132 mio. kr. vil samtidig ge overdknin-

gen tilsvarende.
- 170 -
Nr engagementet er nedbragt vil ansgning om forhjelse af byggeln til

Adelgade, byggeln til Havnegade-projekt samt Gripen i Malm blive udarbej-
det.
Centerplan er bankens strste indtjeningskunde. De seneste 12 mdrs. indtjening

udgr 15,3 mio. kr.
det samlede kreditudvalg med henvisning til, at kunden havde behov for et hurtigt tilsagn.
Bevillingen blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 27. april 2006. Til bestyrel-
sen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, regnskabsoplys-
ninger for en rkke af gruppens selskaber samt koncerndiagram.
Ved den sjette skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, og som er dateret 2. maj
2006, blev der ansgt om 80 mio. kr. til mellemfinansiering i forbindelse med kb af Scala,
Kbenhavn. Bevillingen blev givet til moderselskabet CenterPlan A/S eller et 100 % ejet
datterselskab, hvis eneste aktivitet var kb og udvikling af Scala-ejendommen i Kben-
havn. Til dette forml blev der efterflgende stiftet datterselskabet Scala ApS. Den skriftli-
ge bevilling indebar endvidere en frigivelse af 15.000 stk. Nordicom aktier, som modersel-
skabet Nicolaj Gruppen ApS besad. Aktiernes kursvrdi var p ca. 17 mio. kr. Til sikker-
hed l herefter fortsat 275.000 stk. Nordicom-aktier til en kursvrdi p 311 mio. kr.
Det samlede koncernengagement var fr bevillingen nedbragt til ca. 428 mio. kr. Ved be-
villingen blev engagementet udvidet med ca. 80 mio. kr. til ca. 509 mio. kr., og der var en
overdkning p ca. 12 mio. kr. Derudover havde banken transport i betalingsgarantier p
ca. 18 mio. kr. fra salg af lejligheder i selskabet Store Tuborg Bolig ApS, der ikke var
vrdisat.
Roskilde Bank bevilgede herefter i juli 2006 en ramme for CenterPlan Gruppens engage-
menter, der aflste de hidtidige enkeltstende engagementer med gruppens selskaber. Ved
den syvende skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, blev der sledes meddelt en
samlet ramme p 636 mio. kr. til aktie- og ejendomsfinansiering. Bevillingen var dateret
21. juli 2006. Det fremgik, at rammen ville blive nedskrevet med 40 mio. kr., nr bygge-
projektet beliggende Strandvejen 123 var afsluttet. Aftaledatoen var 1. august 2007, hvilket
blev fulgt op i forbindelse med den flgende skriftlige bevilling af 22. juni 2007. Den
- 171 -
skriftlige bevilling oplistede, hvilke projekter rammen omfattede og fremover kunne an-
vendes til. Af bevillingen fremgik blandt andet:
Rammen kan anvendes til gennemfrelse af flgende projekter efterhnden

som der er plads under rammen:
100.000 tkr. (Ny) CP Boligejendomme Holding ApS: Ramme for kre-
dit/betalingsgaranti anvendt til kapitalindskud i RC Real Estate Holding ApS i
forbindelse med dette selskabs kb af PFA Ejendomme A/S.
107.398 tkr. Studenterhuset Gripen Kommanditbolag: Udvidelse af ramme for
byggeln/udlandsln med 71.198 tkr. til 107.398 tkr. Anvendes til 1. etape af
ombygning vedrrende 176 studenterlejligheder og 3.500 m2 fllesarealer.
75.038 tkr. K/S Adelgade: Forhjelse af byggeln/udlandsln med 3.298 tkr.
til 75.038 tkr. Anvendes til ombygning af kontorejendom til boliger beliggende
Adelgade 5-7, Kbenhavn.

80.000 tkr. Scala ApS: Kb af Scala ejendommen i Kbenhavn.
42.000 tkr. (Ny) K/S Havnegade 44-50: Ombygning af ejendommen beliggen-
de Havnegade 44-50, Kbenhavn.
41.700 tkr. Seidelmeisterweg GmbH & Co KG: Kb af 10 boligejendomme i
Berlin.

17.730 tkr. Aktiebolaget Grundstenen 105913 [senere: CenterPlan Katrinelund
AB]: Finansiering af ejendommen beliggende Katrinelundgatan l, Malm.

5.000 tkr. K/S Sydmarken 46, Sborg: Finansiering af ejendom beliggende
Sydmarken 46, Sborg.

140.542 tkr. Nicolaj Gruppen ApS: Aktiekredit.
Til sikkerhed deponeres yderligere 25 % af aktiekapitalen i RC Real Estate

Holding ApS, forhjelse af ejerpantebrev med 30.000 TSEK til 130.000 TSEK
mod 1. prioritetspant i Thomsonsvg 28-34, Malm, ejerpantebrev 40.000 tkr.
med 1. prioritetspant i bygning p lejet grund beliggende Havnegade 40-50,
Kbenhavn. Samlet vrdisat til 30.000 tkr. Herudover afgiver koncernselska-
berne selvskyldnerkaution og stiller bestende sikkerheder for rammen.
Regnskab pr. 31.12.2005 viser en stigning i omstningen p 39 % til 132.989

tkr. og i overskud fr skat p 1.865 % til 940.376 tkr. hvoraf vrdiregulering af
ejendomme udgr 464.895 tkr. Egenkapitalen udgr 1.073.820 tkr. svarende til
en soliditetsgrad p 33 %.
Ved den skriftlige bevilling blev yderligere 10.000 stk. af moderselskabet Nicolaj Gruppen
ApS Nordicom-aktier frigivet.
Den skriftlige bevilling indebar en udvidelse af gruppens engagement med ca. 127 mio. kr.
til 636 mio. kr. Underdkningen var opgjort til ca. 122 mio. kr., hvilket bestod i mellemfi-
- 172 -
nansieringer i datterselskaberne Scala ApS og Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG. Udvi-
delsen bragte engagementet op i nrheden af grnsen p 25 % i lov om finansiel virksom-
hed 145, og bevillingen indeholdt en redegrelse for opgrelsen af engagementet. Under
sammenfatning og indstilling var der en nrmere beskrivelse af de to nye projekter, herun-
der beskrivelse af finansiering/budget, i regi af datterselskaberne CP Boligejendomme
Holding ApS og K/S Havnegade 44-50. Endvidere var anfrt om boligprojektet Adelgade
5-7, at man havde udtaget ti af 300 interesserede, hvoraf der ville blive tegnet p lejlighe-
der til fem til seks kbere. Salgsprisen var ca. 75 tkr. pr. m2.
Rammen blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af
Per Hjgaard Andersen med henvisning til, at kunden havde behov for et hurtigt finansie-
ringstilsagn. I bevillingslisten var koncernen ratet 200. Bevillingen blev forelagt bestyrel-
sen p bestyrelsesmde den 10. august 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige
bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram samt regnskabsoplysninger p Cen-
terPlan Gruppen og moderselskaberne CenterPlan A/S og Nicolaj Gruppen ApS.
Den bevilgede ramme betd, at engagementet med CenterPlan Gruppen var blevet bankens
nststrste, hvilket fremgik af kapitalberedskabsrapportering pr. 31. oktober 2006 til be-
styrelsen, der blev behandlet p bestyrelsesmde den 24. november 2006.
Den nste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 22. juni 2007 og blev be-
handlet i bestyrelsen i august 2007. Ved den skriftlige bevilling blev rammen p 636 mio.
kr. prolongeret og midlertidigt forhjet med 224 mio. kr. til 860 mio. kr., jf. nrmere ne-
denfor. Af de forelagte oplysninger i sagen fremgr, at engagementet med CenterPlan
Gruppen i mellemtiden havde vret oppe p ca. 1,2 mia. kr., og at banken i december 2006
havde fet dispensation til midlertidigt at overskride 25 %-grnsen i 145 i lov om finan-
siel virksomhed. En vsentlig del af stigningen i engagementet skyldtes, at CenterPlan
Gruppen i en periode var konsolideret med Frederiksbjerg-koncernen efter opkb af ejer-
andele i koncernen. Tilsynets dispensation og bankens overskridelse af dispensationen er
omtalt ovenfor, afsnit 4.7.3 og afsnit 4.7.4. De af banken bevilgede lnesager frem til den
skriftlige bevilling af 22. juni 2007 har ikke vret genstand for nrmere bevisfrelse for
landsretten.
- 173 -
CenterPlan Gruppen optrdte p overtrksliste pr. 7. september 2006 med ca. 59 mio. kr.
Det samlede engagement var opgjort til 664 mio. kr., og engagementet var ratet 200. Af
overtrkslisten fremgik, at overtrkket var opstet som flge af fejlagtig indkodning af
ramme samt midlertidigt tilladt overtrk, og at skriftlig bevilling ville flge. Overtrksli-
sten blev forelagt p bestyrelsesmde den 21. september 2006.
Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.7.3, undersgte Finanstilsynet i efterret 2006 Roskilde
Banks solvensbehov. I den forbindelse gennemgik Finanstilsynet 32 engagementer, som
banken havde indberettet, herunder engagementet med CenterPlan Gruppen. Finanstilsynet
gennemgik resultatet af engagementsgennemgangen p et mde den 17. november 2006,
som blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 20. november 2006. Tilsynet vurde-
rede aktuel risiko samt gennemfrte en stresstest p engagementerne med moderselskabet
CenterPlan A/S og datterselskaberne K/S Havnegade 44-50, CP Boligejendomme Holding
ApS, Scala ApS, CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG og Ejendomsselskabet
Farum Kaserne ApS. Det var tilsynets vurdering, at den aktuelle risiko p engagementet
var ca. 131 mio. kr., heraf ca. 4 mio. kr. p engagementet med K/S Havnegade 44-50 og 47
mio. kr. p engagementet med CenterPlan A/S, hvis engagementerne blev ndlidende.
Endvidere viste stresstesten en risiko for tab p ca. 284 mio. kr., heraf ca. 22 mio. kr. p
engagementet med K/S Havnegade 44-50, 23 mio. kr. p engagementet med CenterPlan
Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG og 47 mio. kr. p engagementet med CenterPlan A/S.
Det var tilsynets vurdering, at engagementet ud fra stresstesten indeholdt en srlig hj risi-
ko.
Af kapitalberedskabsrapportering pr. 30. november 2006 til bestyrelsen, der blev behandlet
p bestyrelsesmde den 21. december 2006, fremgik, at engagementet med CenterPlan
Gruppen var steget til 1,11 mia. kr. Engagementet udgjorde 34,4 % af basiskapitalen og var
bankens strste engagement. Ved rsskiftet udgjorde engagementet ca. 1,18 mia. kr. efter
fradrag (og ca. 1,245 mia. kr. fr fradrag), hvilket var en overskridelse af tilsynets dispen-
sation. Af kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. december 2006, der blev behandlet p
bestyrelsesmde den 25. januar 2007, fremgik videre, at engagementet udgjorde 26,1 % af
basiskapitalen, og at engagementet fortsat var bankens strste engagement.
Den 28. februar 2007 meddelte Roskilde Bank Finanstilsynet, at engagementet med Cen-
terPlan Gruppen pr. 27. februar 2007 var reduceret til ca. 819 mio. kr. efter, at gruppens
- 174 -
ejerandel i Frederiksbjerg-koncernen var blevet reduceret. I et udateret brev til CenterPlan

Gruppen kvitterede Roskilde Bank for at have modtaget dokumentation for CenterPlan
A/S reducering af ejerandel i Frederiksbjerg-koncernen og oplyste, at banken havde givet
meddelelse om konsekvenserne heraf til Finanstilsynet. I brevet var endvidere anfrt, at
bankens engagement var p 826 mio. kr., hvilket var 211 mio. kr. over bankens maksimale
engagementsstrrelse p 615 mio. kr. CenterPlan Gruppen blev derfor bedt om at nedbrin-
ge engagementet med 211 mio. kr.
I kapitalberedskabsrapportering pr. 31. marts 2007, der blev behandlet p bestyrelsesmde

den 26. april 2007, var engagementet med CenterPlan Gruppen opgjort til 689 mio. kr.,
svarende til 15,1 % af basiskapitalen, hvilket gjorde engagementet til bankens fjerde str-
ste. Den flgende mned var engagementet i kapitalberedskabsrapportering pr. 30. april
2007 opgjort til 831 mio. kr., svarende til 17,8 % af basiskapitalen, hvilket gjorde engage-
mentet til bankens strste engagement. Kapitalberedskabsrapportering pr. 30. april 2007
blev behandlet p bestyrelsesmde den 31. maj 2007. I kapitalberedskabsrapportering pr.
31. maj 2007, der blev behandlet p bestyrelsesmde den 21. juni 2007, var engagementet
med CenterPlan Gruppen opgjort til 818 mio. kr., svarende til 17,3 % af basiskapitalen, og
engagementet var fortsat bankens strste.
P samme bestyrelsesmde den 21. juni 2007 blev overtrkslisten pr. 7. juni 2007 behand-
let, hvorp CenterPlan Gruppen optrdte med et overtrk p ca. 175 mio. kr. Det samlede
engagement var opgjort til 823 mio. kr., og engagementet var ratet 200-500. Det var an-
frt, at der var et samlet overtrk p 20 koncernselskaber, hvoraf det strste var p 66 mio.
kr. Der ville blive sgt om forhjelse af engagementet, og skriftlig indstilling var under ud-
arbejdelse.
Den varslede skriftlige bevilling fulgte den 22. juni 2007, hvor der blev ansgt om prolon-
gering og midlertidig forhjelse af rammen med 224 mio. kr. til 860 mio. kr. Aftaledatoen
var den 31. december 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med ny skriftlig bevilling af
24. april 2008. I den skriftlige bevilling var igen oplistet de projekter, som rammen kunne
anvendes til,efterhnden som der var plads:
120.000 tkr. Centerplan A/S: Forhjelse af driftskredit, betalingsgarantier

med 109.700 tkr. til 120.000 tkr.
- 175 -
208.160 tkr. Nicolaj Gruppen ApS: Aktiekredit, heraf forhjelse med 67.618
tkr. til 208.160 tkr. Forhjelsen er anvendt til kb af Roskilde Bank aktier.
168.800 tkr. Studenterhuset Gripen Kommanditbolag: Udvidelse af ramme for
byggeln/udlandsln med 62.400 tkr. til 168.800 tkr. Anvendes til 2. etape af
ombygning vedrrende 193 studenterlejligheder.

57.500 tkr. K/S Havnegade 44-50: Forhjelse med 15.500 tkr. til 57.500 tkr.
Belbet er anvendt til ombygning af ejendommen beliggende Havnegade 44-
50, Kbenhavn.

21.945 tkr. K/S Adelgade: Forhjelse af driftskredit med 1.945 tkr. til 21.945
tkr.

100.000 tkr. CP Boligejendomme Holding ApS: kredit anvendt til kapitalind-
skud i RC Real Estate Holding ApS i forbindelse med dette selskabs kb af
PFA Ejendomme A/S
41.444 tkr. Seidelmeisterweg GmbH & Co KG: Kb af 10 boligejendomme i
Berlin, samlet 284 lejligheder.

17.382 tkr. Centerplan Katrinelund AB: Finansiering af ejendommen belig-
gende Katrinelundgatan l, Malm.
5.000 tkr. K/S Sydmarken 46, Sborg: Finansiering af ejendom beliggende
Sydmarken 46, Sborg.

Til sikkerhed deponeres yderligere ejerpantebrev 60.000 tkr. i Adelgade 5-7,

Kbenhavn vrdisat til 60.000 tkr. ejerpantebrev 20.000 i Nygaardsvej 32,
Kbenhavn, vrdisat til 20.000 tkr., ejerpantebrev 10.000 tkr. i Strandvejen
123, Kbenhavn, vrdisat til 9.091 tkr. ejerpantebrev 30.000 tkr. i P-hus Isra-
els Plads, Kbenhavn, vrdisat til 30.000 tkr. ejerpantebrev 25.000 tkr. tsek i
Eken Butikscenter ved Gteborg, vrdisat til 20.000 tkr., ejerpantebrev 50.000
tsek i Katrinelund, Malm vrdisat til 40.000 tkr., ejerpantebrev 78.000 tsek i
Studenthuset Gripen, Malm vrdiansttes til 62.400 tkr., nr lnefacilitet
etableres.Herudover afgiver koncernselskaberne selvskyldnerkaution og stiller
bestende sikkerheder for rammen.

Udkast til koncernregnskab pr. 31.12.2006 for CenterPlan Gruppen A/S viser
en stigning i omstningen p 280 % til 505.797 tkr. og i overskud fr skat p
15 % til 1.081.900 tkr., hvoraf vrdiregulering af ejendomme udgr 1.191.187
tkr. Egenkapitalen udgr 1.920.852 tkr. svarende til en soliditetsgrad p 25,6
%.
I den skriftlige bevilling var oplyst, at der var indfriet engagementer for i alt ca. 115 mio.
kr. siden seneste bestyrelsesbevilling, herunder byggeln p ca. 55 mio. kr. til K/S Adelga-
de. Af det samlede engagement p 860 mio. kr. var der en underdkning p ca. 203 mio.
kr., hvoraf ca. 41 mio. kr. kunne henfres til datterselskabet CenterPlan Siedelmeisterweg
GmbH & Co. KG og 60 mio. kr. til moderselskabet Nicolaj Gruppen ApS, der bestod af en
aktiekredit til aktier i Roskilde Bank.
- 176 -
Under sammenfatning og indstilling var en beskrivelse af udvidelsen af rammen for de en-

kelte selskaber, inklusive et budget for etape 2 af ombygningen af studenterhuset i Malm.
Herefter var anfrt:
Det er vores vurdering at koncernen er vokset kraftigt de senere r og at vk-

sten i stor udstrkning er lnefinansieret via belning af vrditilvksten p
selskabet eksisterende og indkbte ejendomme. Likviditeten er derfor konstant
under pres og dette har resulteret i betydelig overtrk i Roskilde Bank, hvilket
m betegnes som utilfredsstillende.
Det er sledes nskeligt at koncernen strammer op p likviditetsberedskabet og

ikke i de kommende r ekspandere med samme fart.
Det m efter vores opfattelse vre bankens ml at f engagementet reduceret

og sikre at den del banken finansierer har et positivt cash flow.
Allan H. Christensen og Per Hjgaard Andersen med henvisning til, at kunden havde be-
hov for likviditeten med det samme. I bevillingslisten var koncernen ratet 200. Bevillingen
blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 9. august 2007. Til bestyrelsen var som
bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram samt regn-
skabsoplysninger p CenterPlan Gruppen og moderselskabet CenterPlan A/S.
Den nste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 24. april 2008 og blev be-
handlet i bestyrelsen samme dag. Ved den skriftlige bevilling blev rammen p 860 mio. kr.
prolongeret og midlertidigt forhjet til 950 mio. kr., jf. nrmere nedenfor.
I en intern oversigt over projektfinansieringer i koncernengagementer over 50 mio. kr. af

19. september 2007, der blev behandlet p bestyrelsesmdet den 20. september 2007, var
oplistet seks af CenterPlan Gruppens projekter. Om datterselskabet CP Boligejendomme
Holding ApS projekt var anfrt, at det var en 25 % partnerinvestering med RC Real Estate
vedrrende 30 PFA ejendomme, og at Essex havde kbt 15 jyske ejendomme. Om det
svenske datterselskab Studenthuset Gripen Kommanditbolags projekt var anfrt, at det
omhandlede ombygning af kontorejendom til studenterboliger, og at 1. etape var frdig og
udlejet. Endelig var der om det tyske datterselskab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH &
Co. KG anfrt, at det vedrrte tyske udlejningsejendomme, og at der var et positivt cash
flow.
- 177 -
Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.12, foretog Intern Revision i perioden 17. september til 5.
oktober 2007 engagementsgennemgang i Team Erhverv med fokus p de engagementer,
der udgjorde mindst 10 % af bankens egenkapital. Af revisionsrapport nr. 34/2007 af 18.
oktober 2007 fremgik, at det i forbindelse med vurdering af bonitet var konstateret, at
trkket p opgrelsesdagen oversteg den bevilgede kreditramme p 860 mio. kr. med ca. 1
mio. kr. Derudover var det ved kontrol af rating konstateret, at det tyske datterselskab Cen-
terPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG var ratet 35, hvilken rating banken ikke lnge-
re anvendte,
CenterPlan Gruppen optrdte herefter p overtrksliste pr. 10. oktober 2007 med ca. 22
mio. kr. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 871 mio. kr. Af overtrkslisten
fremgik, at overtrkket var fordelt p 17 selskaber og primrt skyldtes rentetilskrivning p
ca. 15 mio. kr. pr. 30. september 2007. Overtrkket ville ikke stige, og banken var stillet i
udsigt, at overtrkket var inddkket i oktober 2007. Gruppen var iflge overtrkslisten ra-
tet 200. Overtrkslisten blev forelagt p bestyrelsesmde den 25. oktober 2007.
CenterPlan Gruppen optrdte igen p overtrksliste pr. 30. oktober 2007. Overtrkket var
anfrt til at vre ca. 190 mio. kr., hvilket m antages at vre en fejl. Det samlede koncern-
engagement var opgjort til ca. 867 mio. kr. Endvidere var anfrt, at rammen var p 860
mio. kr., og at CenterPlan var anmodet om at inddkke overtrk p ca. 7 mio. kr. Over-
trkket skyldtes fortsat rentetilskrivningen pr. 30. september 2007, og banken var stillet i
udsigt, at overtrkket var inddkket i november 2007 via belning i tre af gruppens datter-
selskaber. Gruppen var iflge overtrkslisten ratet 400. Overtrkslisten blev forelagt p
bestyrelsesmde den 14. november 2007.
Det fremgr af sagen, at rammen for CenterPlan Gruppens engagement blev nedskrevet i
november 2007 til 765 mio. kr. Herefter optrdte CenterPlan Gruppen igen p overtrksli-
ste pr. 6. december 2007. Overtrkket var anfrt til at vre ca. 208 mio. kr., hvilket m an-
tages at vre en fejl. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 796 mio. kr. End-
videre var anfrt, at rammen var nedskrevet til ca. 767 mio. kr., og at der sledes var et
overtrk p ca. 29 mio. kr. Det var anfrt, at der i uge 51 ville komme ca. 30 mio. kr. fra
belning af ejendom. Gruppen var iflge overtrkslisten ratet 200. Overtrkslisten blev
forelagt p bestyrelsesmde den 20. december 2007.
- 178 -
Samme dag prsenterede Finanstilsynet sine resultater af en planlagt undersgelse af Ros-

kilde Banks solvensbehov pr. ultimo september 2007 for direktionen. I Finanstilsynets
plancher fra mdet med direktionen var engagementet med CenterPlan Gruppen opgjort til
ca. 866 mio. kr., ligesom det var anfrt, at engagementet frte til en reservation p ca. 191
mio. kr. ved opgrelsen af solvensbehovet. Roskilde Bank modtog efterflgende den oven-
for, afsnit 4.7.5, omtalte rapport af 7. februar 2008 fra Finanstilsynet vedrrende unders-
gelsen af Roskilde Banks solvensbehov. Af rapporten fremgik blandt andet, at banken hav-
de indberettet 33 engagementer, som tilsynet havde vurderet ud fra et stressscenarie med
en vsentlig konjunkturnedgang, uden at vre en alvorlig krise. Det var tilsynets opfattel-
se, at 29 af engagementerne, herunder engagementet med CenterPlan Gruppen, indeholdt
en srlig hj risiko.
I december 2007 blev rammen for CenterPlan Gruppens engagement yderligere nedskrevet
til 672 mio. kr. Herefter optrdte CenterPlan Gruppen igen p overtrksliste pr. 10. januar
2008. Overtrkket var anfrt til at vre ca. 207 mio. kr., hvilket m antages at vre en
fejl. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 721 mio. kr. Endvidere var anfrt,
at rammen var nedskrevet til 675 mio. kr. i forbindelse med indfrielse af engagementet
med Scala. Der blev henvist til byggeriet af studenterhuset i Malm, hvor 1. etape var gen-
nemfrt, og man var i gang med 2. etape, samt at skriftlig bevilling var under udarbejdelse.
Gruppen var iflge overtrkslisten ratet 300. Overtrkslisten blev forelagt p bestyrelses-
mde den 24. januar 2008.
I Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 var det samlede engagement med grup-
pen opgjort til ca. 724 mio. kr. Heraf var ca. 533 mio. kr. dkket af sikkerhedsstillelser, og
det faktiske trk var opgjort til ca. 722 mio. kr. Den gennemsnitlige vgtede rating for
gruppen var beregnet til 381. Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 blev forelagt
bestyrelsen p bestyrelsesmde den 8. februar 2008.
I et internt notat af 12. oktober 2007 anfrte Team Kredit flgende om CenterPlan Grup-
pen:
Engagementet bestr i dag af en rkke kreditter som reelt er anvendt til dk-
ning af koncernens likviditetsbehov p grund af manglende faste indtgter fra
udlejningsejendomme eller lignende.
- 179 -
Koncernen har ekspanderet meget kraftigt via aggressive opkb af kbenhavn-

ske ejendomme med der af hj gearing af selskabet kapital. Ejendommene er
ofte kb til top priser og lave afkast grader, hvilket pvirker koncernens likvi-
ditet negativt.
Regnskabet pr. 31.12.2006 p Centerplan Gruppen A/S viser et resultat fr skat

p 1.081.900 tkr., hvoraf 1.191 mio. kr. vedrrer vrdiregulering af ejendom-
me. Egenkapitalen udgr 1.921 mio. kr. svarende til soliditetsgrad 25,6 %.
Hele koncernens overskud kommer sledes fra opskrivninger af ejendomme,

ligesom 62 % af egenkapitalen udgr opskrivninger fra et enkelt regnskabsr.
Hvis der samtidig tages hjde for at der blev foretaget opskrivninger af ejen-
domme i 2005 med 465 mio. kr. udgr egenkapitalen korrigeret for opskriv-
ningerne kun 265 mio. kr. svarende til en soliditetsgrad p 3,5 %, hvilket er
meget lavt.
Koncernen er strkt afhngig af kreditorernes (bankernes) velvilje, idet likvi-

diteten er afgrende for om der er tale om en going koncern eller konkurs. Det
sidste har samtidig afgrende betydning for opgrelse af selskabets aktiver.
Engagementet vurderes meget risikobetonet og der br stilles stramme krav til

afvikling/nedbringelse af engagementet. Der br reelt etableres en stram afvik-
lingsplan med koncernen for bankengagementet.
P meget kortsigt vurderes der ikke behov for en nedskrivning.
Det fremgr ikke af sagen, om notatet blev forelagt direktion og/eller bestyrelse. En del af
oplysningerne fremgik dog af Team Kredits notat af 18. januar 2008 med opgrelse af
bankens store engagementer til brug for Intern Revisions revision af rsrapport 2007. I no-
tatet var anfrt blandt andet:
Koncernen er vokset kraftigt de senere r, og vksten har i hj grad vret l-

nefinansieret via vrditilvksten p koncernens ejendomsporteflje. Dette har
medfrt at der har vret pres p likviditeten.
Underdkningen p bankens engagement vedrrer derfor primrt diverse
driftskreditter, der er bevilget i diverse driftsselskaber i forbindelse med oven-
nvnte finansieringsbehov.
Internt pro forma koncernregnskab for Centerplan Gruppen A/S pr. 31.12.2006
viser resultat p 810.468 tkr. og egenkapital p 1.920.852 tkr., svarende til en
soliditet p 25,6 %.
Risikoen p engagementet vurderes som acceptabel i lyset af koncernens ind-
tjening og kapitalforhold.
Der har ikke vret foretaget afskrivning eller nedskrivning p engagementet i
regnskabsret eller de to foregende regnskabsr.
- 180 -
Notatet var vedlagt som bilag til Intern Revisions revisionsprotokollat for rsrapport 2007,
der blev behandlet p bestyrelsesmde den 8. februar 2008, hvor bankens rsrapport 2007
blev vedtaget. Af revisionsprotokollatet fremgik, at Intern Revision var enig i den af Team
Kredit foretagne vurdering af risikoen p engagementet, og Intern Revision ans engage-
mentet for mlt korrekt.
P baggrund af oplysninger i dagspressen om likviditetsproblemer i CenterPlan Gruppen,

rettede Finanstilsynet henvendelse til Roskilde Bank den 5. marts 2008 med foresprgsel
om, hvorvidt der var udarbejdet handlingsplaner for engagementet, og om banken havde
vurderet behovet for OIV og nedskrivning. Tilsynets brev blev behandlet p et bestyrel-
sesmde den 13. marts 2008, hvor Allan H. Christensen redegjorde for elementerne i ban-
kens svar til tilsynet, herunder at der ikke var behov for nedskrivninger. Roskilde Bank
sendte redegrelse og handlingsplan til Finanstilsynet ved brev af 28. marts 2008. I en ef-
terflgende korrespondance med Finanstilsynet, der strakte sig hen over sommeren 2008,
blev Roskilde Bank blandt andet plagt at udarbejde betalingsrkker for samtlige delenga-
gementer med CenterPlan Gruppen.
styring status pr. marts 2008. I Team Risikostyrings risikorapport af 16. april 2008 var
gruppens samlede engagement opgjort til ca. 774 mio. kr., svarende til det faktiske trk, og
sikkerheder var opgjort til ca. 480 mio. kr. Den gennemsnitlige vgtede rating for koncer-
nen var beregnet til 338.
CenterPlan Gruppen optrdte herefter p overtrksliste pr. 10. april 2008 med ca. 62 mio.
kr. Iflge overtrkslisten var engagementet p ca. 779 mio. kr., og gruppen var ratet 400.
Det var anfrt, at skriftlig bevilling var under udarbejdelse, hvorefter engagementet blev
sat p plads. Overtrkslisten blev behandlet p bestyrelsesmde den 24. april 2008, hvor
ogs den varslede skriftlige bevilling blev behandlet.
Af den skriftlige bevilling, der var dateret 24. april 2008, fremgik, at likviditetssituationen i
CenterPlan Gruppen var yderst presset, og at det var bankens opfattelse, at CenterPlan
Gruppens likviditetsvanskeligheder var s svre, at bankens medvirken var pkrvet.
Markedssituationen var vanskelig, men den svre krise gjorde, at CenterPlan Gruppen
havde besluttet at realisere en rkke aktiver, selvom det skulle ske til reducerede salgspri-
- 181 -
ser. Det var bankens vurdering, at der tilsyneladende var s store frivrdier i koncernen, at
en kontrolleret reduktion af gruppens balance over den forndne tid kunne sikre, at banken
antageligvis ikke led tab p engagementet. Til sikring af likviditeten blev der derfor sgt
om prolongering og midlertidig forhjelse af den bevilgede ramme med 263 mio. kr. til
950 mio. kr. Forhjelsen skulle srligt dkke ombygningen af ejendommen Katrinelund
(40 mio.), i regi af det svenske datterselskab CenterPlan Katrinelund AB, og ombygningen
af studenterhuset i Malm (82 mio. kr.), i regi af det svenske datterselskab Studenthuset
Gripen Kommanditbolag. Den vrige del skulle dkke eksisterende overtrk og resterende
likviditetsbehov frem til 30. juni 2008.
Der er i sagen fremlagt yderligere to skriftlige bevillinger af henholdsvis den 19. juni 2008
og 11. juli 2007, hvor engagementet blev forlnget og tilpasset, blandt andet blev rammen
nedskrevet til ca. 874 mio. kr.
I den af FIH Erhvervsbank gennemfrte kreditgennemgang i perioden 3.-5. juli 2008, der
er omtalt ovenfor afsnit 4.7.5, blev CenterPlan Gruppen klassificeret som et afviklingsen-
gagement. Koncernengagementet var opgjort til 868 mio. kr., heraf blankoelement p
430 mio. kr., og et vurderet behov for nedskrivning p 200 mio. kr. FIH havde ikke anfrt
en latent afviklingsriko. Af bemrkninger til engagementet var anfrt, at gruppen havde
sat ejendomme til salg for 1,5 mia. kr., men at FIH ikke kendte status p salgsbestrbel-
serne og heller ikke kunne vurdere boniteten i salgsbestrbelserne. Endvidere var FIH ikke
bekendt med likviditeten i gruppens ejendomme. Endelig var likviditetsbehovet for resten
af 2008 ikke beskrevet.
CenterPlan Gruppen er ligeledes omtalt i Nordeas due diligence-rapport af 19. august

oversigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 874
mio. kr. med et blankoelement p ca. 474 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko p 250 mio.
kr. Det var anfrt, at gruppens aktiver i princippet var under tvangssalg, og gruppen var
derfor under likviditetsstyring af Roskilde Bank. Det var vurderingen, at der var stor risiko
for, at realisationen skulle ske til vrdier under det, de var optaget til i sikkerhedsoversig-
ten, da det drejede sig om en del udviklingsejendomme og andre ejendomme i Sverige og
Tyskland. Nordeas konklusion var, at risikoprofilen var hj.
- 182 -
Endelig er CenterPlan Gruppen omtalt i KPMGs revisionsprotokollat af 28. august 2008

vedrrende halvrsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet
var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 791 mio. kr., blanco var 405 mio.
kr., og nedskrivningen udgjorde 535 mio. kr. Endvidere var omtalt bankens korrespondan-
ce med Finanstilsynet om udarbejdelse af betalingsrkker, hvilke medfrte nedskrivningen
p 535 mio. kr. KPMG havde ikke grundlag for at anlgge en anden vurdering af mling
af engagementet, men at nedskrivningens strrelse var forbundet med vsentlig usikker-
hed, srligt vedrrende de svenske selskaber.

kr.
Som dokumentation for tabet p CenterPlan Gruppen har Finansiel Stabilitet fremlagt
blandt andet sin anmeldelse (uden bilag) i CenterPlan Gruppens konkursramte selskaber,
srligt CenterPlan A/S (ca. 310 mio. kr.), CP Boligejendomme Holding ApS (ca. 109 mio.
kr.), Nicolaj Gruppen ApS (ca. 103 mio. kr.), K/S Havnegade 44 50 (ca. 79 mio. kr.),
K/S Adelgade 5-7 (ca. 32 mio. kr.), K/S Sydmarken 46, Sborg (ca. 15 mio. kr.), de sven-
ske selskaber Studenthuset Gripen Kommanditbolag (ca. 64 mio. kr.) og CenterPlan Katri-
nelund AB (ca. 23 mio. kr.) samt det tyske selskab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH &
Co. KG (ca. 45 mio. kr.). Derudover omfatter Finansiel Stabilitets anmeldelse 13 selskaber,
hvor bankens tab er opgjort til mellem 1.000 kr. ogl ca. 9 mio. kr. Endvidere er fremlagt
kopi af Statstidende vedrrende afslutningen af en rkke af konkursboerne, hvoraf frem-
gr, at Roskilde Bank forelbig i samlet dividende har opnet ca. 600.000 kr. Det fremgr
af Finansiel Stabilitets stttebilag, at konkursboet efter det svenske datterselskab Center-
Plan Katrinelund AB blev afsluttet i 2011, og at konkursboet efter det tyske datterselskab
CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG er afsluttet, uden at der er fremlagt
nrmere oplysninger herom. Endvidere er status p konkursboet efter det svenske datter-
selskab Studenthuset Gripen Kommanditbolag uoplyst. Derudover har Finansiel Stabili-
tet fremlagt en rkke tingbogsattester og tvangsauktionsudskrifter vedrrende flere af Cen-
terPlan Gruppens ejendomme/projekter.
- 183 -
2008 til ca. 873 mio. kr. med et faktisk trk p ca. 826 mio. kr. Endvidere er anfrt, at der
var sikkerheder for i alt ca. 400 mio. kr., men samtidig er blanco opgjort til ca. 873 mio.
kr., svarende til det fulde engagement. Derudover er anfrt et indln p ca. 252 mio. kr.,
heraf ca. 234 mio. kr. i ej disponibel indestende. Af det andet interne udtrk fremgr
blandt andet, at bankens engagement med CenterPlan Gruppen omfattede 40 delengage-
menter, og at det samlede udln til CenterPlan Gruppen pr. 31. december 2008 udgjorde
ca. 811 mio. kr. med et faktisk trk p ca. 813 mio. kr. Endvidere er anfrt et indln p ca.
16 mio. kr.
4.8.3. City Development-koncernen

City Development-koncernen beskftigede sig med ejendomsudviklingsprojekter i hele
Danmark. Bag koncernen stod Mads Nrby Hansen og Peter Solbro Dubin, der ogs vare-
tog den daglige ledelse sammen med Jens Damgaard. Koncernen bestod blandt andet af
moderselskabet City Development A/S samt datterselskabet Udviklingsselskabet City De-
velopment A/S, som City Development A/S ejede i lige sameje med Nordkranen A/S
Ejendomsudviklingsselskab. I koncernen indgik ligeledes en rkke andre selskaber, her-
under CD Holding 2005 A/S, der ejede blandt andet Ejendomsselskabet Amerika Plads
A/S samt Ejendomsselskabet restad Syd A/S.
Sagen for landsretten har udelukkende omhandlet datterselskabet Ejendomsselskabet re-

stad Syd A/S og selskabets kb af et grundstykke i restad Syd. Ejendomsselskabet re-
stad Syd A/S blev erklret konkurs den 15. april 2009.

til ca. 115 mio. kr. og sknnet sit forelbige realistiske tab p engagementet til samme be-
lb.
Iflge det oplyste behandlede Roskilde Bank i perioden 2005-2008 ti skriftlige bevillinger
vedrrende City Development-koncernen, hvoraf de seks bevillinger er fremlagt. Koncer-
nen optrder i samme periode p tre overtrkslister. Iflge udtrk fra Roskilde Banks in-
terne systemer, havde City Development-koncernen pr. 31. december 2004 ln i banken p
ca. 53 mio. kr. samt indln p ca. 41 mio. kr.
- 184 -
Den frste skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten og som vedrrer grundstykket i
restad Syd, er dateret 14. august 2006. P dette tidspunkt var koncernens engagement p
ca. 511 mio. kr. Der blev ansgt om en ramme p 85 mio. kr. til udln/garanti for kbesum.
Lnet skulle udbetales til et nystiftet aktieselskab, der var ratet 400. Aftaledatoen var 31.
december 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 19. september
2006, jf. nedenfor.
Af den skriftlige bevilling fremgik blandt andet, at rammen skulle anvendes til kb af
grundstykke i restad Syd, der var godkendt til opfrelse af 18.000 m2 boliger og 2.000 m2
erhverv. Byggeriet skulle opdeles i etaper, og der blev kun sgt om grundkb, da minimum
50 % skulle vre solgt, fr byggeriet kunne g i gang, og der kunne tages stilling til bygge-
ln. Projektet var tegnet af en af verdens mest populre arkitekter Steven Holl, der lige-
ledes tegnede Herning Kunstmuseum. Projektet var beliggende ved Amager Flled i
umiddelbar nrhed af metrostation og indfaldsveje. Endvidere fremgik, at der forel en
mglervurdering fra Nybolig Peter Norvig, og at budgettet viste en avance p ca. 21 mio.
kr. Selskabet ville selv indskyde 45 mio. kr. i projektet til delvis dkning af grundkb og
projektudviklingsomkostninger.
Som sikkerhed blev der etableret en finanskonstruktion, som omtalt ovenfor, afsnit 4.5.
Det indebar, at banken til sikkerhed modtog pant i anparterne i selskabet, tilbagetrdelses-
erklring for eventuelle koncernselskabers tilgodehavender samt tinglyst pantstningsfor-
bud. Selskabets vedtgter indeholdt krav om, at selskabet ikke mtte ptage sig andre for-
pligtelser ud over, hvad der vedrrte ejendommen, og at vedtgterne ikke kunne ndres
uden Roskilde Banks skriftlige accept. Der var ikke stillet kaution for selskabet.
Om koncernengagementet var anfrt:
KONCERNENGAGEMENT
Underdkning *) 549.340 tkr.
*) Underdkningen kan henfres til flgende:

Udviklingsselskabet City Development A/S, hvor ban-
ken har transport i garantier/deponeringer fra kberne 44.600 tkr.
Ejendomsselskabet Amerika Plads A/S ("finans-
- 185 -
konstruktion") 243.000 tkr.

Skovlunde Ejerboliger ApS ("finanskonstruktion") 52.000 tkr.
Strandlodsvej 13 A/S 826 tkr.
Vrkstedsvej A/S ("finanskonstruktion") 18.914 tkr.
Tndergade ("finanskonstruktion") 105.000 tkr.
Nystiftet selskab (nrvrende sag "finanskonstruktion") 85.000 tkr.
Samlet underdkning 549.340 tkr.

Kaution: Udviklingsselskabet City Development A/S kautioner for City
Development A/S. CD Holding 2005 A/S kautioner for City Development A/S,
Ejendomsselskabet Tndergade ApS og Vrkstedsvej A/S.
Under sammenfatning og indstilling var der en kort omtale af koncernens igangvrende

projekter, og det var bankens vurdering, at selskaberne kunne gennemfre de igangvren-
de projekter med et fornuftigt konomisk resultat for selskaberne. Endvidere var anfrt, at
kunden skulle give tilsagn om kb af ejendommen, og at bevillingen derfor ikke kunne af-
vente bestyrelses beslutning, hvorfor det ansgte var bevilget i henhold til kreditinstruk-
sens punkt 2.8.
det samlede kreditudvalg samt forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 21. september
2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt koncerndiagram, en-
gagementsskema og regnskabstal for City Development A/S og Udviklingsselskabet City
Development A/S.
P samme bestyrelsesmde blev forelagt overtrksliste pr. 7. september 2006, hvorp City
Development-koncernen optrdte med ca. 1 mio. kr. Overtrkket var ikke relateret til
grundstykket i restaden. Af overtrkslisten fremgik, at det samlede koncernengagement
var p ca. 398 mio. kr., og at koncernen var ratet 200. Overtrkket skyldtes, at en ejendom
var solgt med et salgsprovenu p 16 mio. kr., og lnet/overtrkket ville blive indfriet i l-
bet af f dage.
Den anden og sidste skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten vedrrende grundstyk-
ket i restad Syd, er dateret 19. september 2006. Ansgningen indebar blandt andet en
ndring/forhjelse af rammen med yderligere 20 mio. kr., hvorved bankens samlede udln
til projektet udgjorde 105 mio. kr. Lnet skulle udbetales til det nystiftede selskab Ejen-
domsselskabet restad Syd A/S, der var ratet 400. Aftaledatoen var fortsat den 31. decem-
ber 2007, der ikke ses fulgt op.
- 186 -
Beskrivelsen i den skriftlige bevilling var i store trk en gentagelse af den foregende be-
villing. Baggrunden for ansgningen var, at selskabet alene ville indskyde 25 mio. kr.,
hvilket var en reduktion p 20 mio. kr. i forhold til den foregende bevilling. Det var gen-
taget, at kunden skulle give tilsagn om kb af ejendommen, og at bevillingen derfor ikke
kunne afvente bestyrelses beslutning, hvorfor det ansgte var bevilget i henhold til kredit-
instruksens punkt 2.8.
det samlede kreditudvalg samt forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 23. oktober
2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt koncerndiagram, en-
gagementsskema og regnskabstal for Udviklingsselskabet City Development A/S. Iflge
engagementsskemaet var det faktiske trk p davrende tidspunkt ca. 73 mio. kr.
I en intern liste over projektfinansieringer i koncernengagementer over 50 mio. kr., dateret

19. september 2007, var anfrt om Ejendomsselskabet restad Syd A/S, at projektet i re-
stad Syd stod stille og blev forhandlet.
oktober 2007 engagementsgennemgang i Team Erhverv med fokus p de engagementer,
der udgjorde mindst 10 % af bankens egenkapital. Af revisionsrapport nr. 34/2007 af 18.
oktober 2007 fremgik, at det i forbindelse med formaliakontrol var konstateret, at der var
bevilget et overtrk p 9 mio. kr. til Ejendomsselskabet restad Syd A/S, der havde en l-
betid udover 3 mneder, hvilket var i strid med kreditaftaleloven. Endvidere var konstate-
ret, at der manglede registrering af sikkerhedsrelationer. I Intern Revisions interne arbejds-
papirer, dateret 5. oktober 2007, blev engagementet med Ejendomsselskabet restad Syd
A/S ratet 600/sv. Det samlede engagement var opgjort til ca. 105 mio. kr.
Under en senere revision i perioden 28. maj til 20. juni 2008 fulgte Intern Revision op og
konstaterede, at der den 25. juni 2008 fortsat manglede registrering af sikkerhedsrelationer.
City Development-koncernen optrder p overtrksliste pr. 10. april 2008 med ca. 14 mio.
kr. Iflge overtrkslisten var koncernens engagement p ca. 450 mio. kr., og koncernen
var ratet 501. Det var anfrt, at Ejendomsselskabet restad Syd A/S havde overtrk p ca.
- 187 -
12 mio. kr., hvilket formentlig er en fejl. Det var sledes samtidig anfrt, at selskabet var
bevilget en ramme p 105 mio. kr., og at engagementet med selskabet udgjorde 108 mio.
kr., hvorfor overtrkket udgjorde 3 mio. kr. Der var aftalt mde med klienten for at drfte
engagementet.
I begyndelsen af april mned 2008 var Team Kredit p kreditopflgningsbesg i Team Er-
hverv, og i rapport af 25. april 2008 var koncernen ratet 501/OEI. Om Ejendomsselska-
bet restad Syd A/S var anfrt:
Ejendomsselskabet restaden Syd A/S har projektfinansiering 107.610 tkr.

Der er ingen likviditet til at servicere engagementet. Handlingsplan for enga-
gementet skal udarbejdes. Ejendomsselskabet restaden Syd A/S rsregnskab
2006 har en negativ drift, egenkapital 485 tkr. samt en balance p 77.282 tkr.

Vilkr for det samlet engagement med koncernen br genforhandles med hen-
blik p afvikling samt krav om yderligere sikkerhed. Banken har reelt den fulde
risiko p engagementet og koncernen har optionen. Nedskrivning pr. 30/6 2008
br overvejes for Ejendomsselskabet restaden Syd A/S.
City Development-koncernen optrder igen p overtrksliste pr. 11. august 2008 med ca.
5 mio. kr. Iflge overtrkslisten var koncernens engagement p ca. 508 mio. kr., og kon-
cernen var ratet 700. Overtrkket skyldtes tilskrevne renter p engagementet med Ejen-
domsselskabet restad Syd A/S. Der var lavet et oplg, hvor Ejendomsselskabet restad
Syd A/S blev overtaget af CSV Invest ApS, der var ejet af Capinordic A/S. Aftalen l til
godkendelse ved Team Kredit.
City Development-koncernen er ligeledes omtalt i Nordeas due diligence-rapport af 19.

august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i rd bank og i
rapportens oversigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort
til ca. 509 mio. kr. med et blankoelement p ca. 356 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko p
ca. 115 mio. kr. Om Ejendomsselskabet restad Syd A/S var anfrt, at byggeriet ikke var
pbegyndt, og at selskabet ikke kunne servicere sin gld, da der ikke var aktivitet i selska-
bet. Den eventuelle overdragelse til CSV Invest ApS var omtalt, men det var forbundet
med tvivl, om den ville blive gennemfrt. I henseende til tabsrisikoen blev grunden vrdi-
ansat til 50 %. Rapporten konkluderede, at risikoprofilen var hj / mellem / lav.
- 188 -
Endelig er City Development-koncernen omtalt i KPMGs revisionsprotokollat af 28. au-

gust 2008 vedrrende halvrsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I pro-
tokollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 473 mio. kr., blanco var
465 mio. kr., og nedskrivningen udgjorde 70 mio. kr. Endvidere var anfrt, at banken hav-
de vurderet, at der var OIV p engagementet, hvilket KPMG var enig i. Derudover havde
KPMG ikke grundlag for at anlgge en anden vurdering af mling af engagementet, som
var forbundet med sknsusikkerhed.

kr. Tabet er henregnet til bde datterselskabet Ejendomsselskabet restad Syd A/S og dat-
terselskabet Amerika Plads A/S, uden at Finansiel Stabilitet har foretaget en opdeling af
tabet p de to selskaber.
Som dokumentation for tabet p Ejendomsselskabet restad Syd A/S har Finansiel Stabili-
tet fremlagt blandt andet sin anmeldelse (uden bilag) i konkursboet efter selskabet, hvoraf
fremgr, at Roskilde Bank i maj 2009 anmeldte et krav p ca. 116 mio. kr. ekskl. renter, el-
ler i alt ca. 119 mio. kr. inkl. renter. Endvidere er fremlagt kopi af Statstidende, hvoraf
fremgr, at konkursboet efter Ejendomsselskabet restad Syd A/S ville blive afsluttet med
forventet dividende p 22,1496 %. Finansiel Stabilitet har endvidere fremlagt Finansiel
Stabilitets anmeldelse (uden bilag) i konkursboet efter Ejendomsselskabet Amerika Plads
A/S og uddrag af korrespondance med kurator. Heraf fremgr, at Roskilde Bank anmeldte
et samlet krav p ca. 368 mio. kr., og at konkursboet blev afsluttet med en dividende p
93,77 %, sledes at der blev udbetalt ca. 345 mio. kr. til banken.
2008 til ca. 507 mio. kr. Heraf udgjorde engagementet med Ejendomsselskabet restad
Syd A/S ca. 109 mio. kr. Af det andet interne udtrk fremgr blandt andet, at banken i
2009 havde afskrevet 116 mio. kr. p engagementet med Ejendomsselskabet restad Syd
A/S, hvilket svarer til det af Finansiel Stabilitet opgjorte krav under sagen. Der er heri
imidlertid ikke taget hjde for den dividende, som blev opnet i konkursboet efter Ejen-
domsselskabet restad Syd A/S.
- 189 -
4.8.4. Correll-koncernen
Corell Holding ApS var ejet af Christian Correll og var holdingselskab for en rkke datter-
selskaber. Iflge de skriftlige bevillinger havde koncernen over 500 boliglejeml og ca. 50
butikslejeml. Derudover beskftigede koncernen sig med nybyggeri af enfamiliehuse,
rkkehuse samt ejerlejligheder til videresalg. Koncernen beskftigede egne hndvrkere
og stod selv for administrationen, salg og udlejning af ejendomme.
For landsretten har Roskilde Banks udln til Correll-koncernen drejet sig om tre projekter,
her kaldet projekt Kristiansminde, projekt Trekroner og projekt Upperten. Projekt Kristi-
ansminde l i datterselskabet Brainstones Byg ApS, der pr. 8. oktober 2008 skiftede navn
til Christians Minde ApS. Selskabet blev erklret konkurs den 6. november 2008. Projekt
Trekroner l i datterselskabet Brainstones Trekroner ApS, der pr. 8. oktober 2008 skiftede
navn til Trekroner ApS. Selskabet blev erklret konkurs den 6. november 2008. Projekt
Upperten l i datterselskabet Upperten ApS, der i 2006 blev omdannet til et aktieselskab og
pr. 19. juli 2007 skiftede navn til U10 Byggeudstilling Trekroner A/S. Selskabet blev er-
klret konkurs den 6. november 2008.
Finansiel Stabilitet har i stttebilag forelbigt estimeret sit minimumstab p koncernenga-

gementet til ca. 23 mio. kr. og sknnet sit forelbige realistiske tab p engagementet til ca.
128 mio. kr.
Der er i sagen forelagt fire skriftlige bevillinger for perioden 2005-2008 vedrrende Cor-
rell-koncernen samt to overtrkslister, hvorp koncernen optrder, og hvoraf den ene
overtrksliste vedrrte overtrk p ca. 2 mio. kr., der ikke er omtalt i det flgende. Det
fremgr ikke af det for landsretten forelagte, om Correll-koncernen havde ln i banken for-
ud for 2005.
Den frste skriftlige bevilling, dateret 17. oktober 2005, vedrrte to af de omhandlede pro-
jekter. Der blev for det frste ansgt om en ramme p 50 mio. kr. til projekt Kristiansmin-
de i det nyoprettede datterselskab Brainstones Byg ApS (senere: Christians Minde ApS).
Aftaledatoen var 30. september 2006, hvilket frst ses fulgt op i forbindelse med skriftlig
bevilling af 14. marts 2008, jf. nedenfor. Der blev for det andet ansgt om en ramme p 72
mio. kr. til projekt Trekroner i det nyoprettede datterselskab Brainstones Trekroner ApS
- 190 -
(senere: Trekroner ApS). Aftaledatoen var 31. december 2006, hvilket frst ses fulgt op i
forbindelse med skriftlig bevilling af 14. marts 2008, jf. nedenfor.
Det fremgik af den skriftlige bevilling til projekt Kristiansminde og projekt Trekroner
blandt andet:
Selskabet har erhvervet en byggegrund p ca. 12.000 m2 p Kristiansminde

ved Hyrdehj, hvorp der kan bygges 35 rkkehuse p i alt 2.893 m2. Grunden
overtages pr. 01.09.2005, og Roskilde Kommune har meddelt tilladelse til at
pbegynde byggemodning i efterret. Byggeriet forventes frdigt og klar til
indflytning i september 2006. Der stilles ikke krav om at en del af rkkehusene
skal vre solgt inden byggeriet pbegyndes. Samlet anskaffelsespris andrager
17.300 kr. pr. m2.
Projektbudgettet ser sledes ud:

Kb af grund 12.369 tkr.
Byggemodning, tilslutningsafg. m.v. 2.452 tkr.
Hndvrkerudgifter incl. uforudsete udg. 30.377 tkr.
Honorarer og byggetilsyn 3.038 tkr.
Salgs- og finansieringsomkostninger 1.195 tkr.
vrige omkostninger 610 tkr.
Samlet anskaffelsessum (17.300 kr. pr. m2 ) 50.041 tkr.
Forventet salgspris (24.000 kr. pr. m2 ) 69.432 tkr.
Budgetteret avance 19.391 tkr.
Til sikkerhed for engagementet fordres ejerpantebrev 50.000 tkr. med 1. priori-
tets pant i bebyggelsen, indtrdelsesret i evt. totalentreprisekontrakt, transport i
salgsprovenu/deponeringer/garantier fra slutkberne. Derudover kaution af
Christian Correll. Vrdisat samlet til 50.000 tkr. Banken skal lbende fre til-
syn med byggeriet, samt godkende entreprenrbetalinger.

Selskabet har erhvervet en byggegrund p ca. 17.000 m2 i Trekroner, hvorp
der kan bygges 38 rkkehuse p i alt 4.493 m2. Grunden overtages pr.
01.11.2005. Byggeriet forventes frdigt og klar til indflytning december 2006.
Der stilles ikke krav om at en del af rkkehusene skal vre solgt inden bygge-
riet pbegyndes. Samlet anskaffelsessum andrager 16.000 kr. pr. m2.
Projektbudgettet ser sledes ud:

Kb af grund 14.454 tkr.
Byggemodning, tilslutningsafg. m.v. 4.237 tkr.
Hndvrkerudgifter incl. uforudsete udg. 45.798 tkr.
Honorarer og byggetilsyn 4.580 tkr.
Salgs- og finansieringsomkostninger 1.940 tkr.
vrige omkostninger 1.068 tkr.
Samlet anskaffelsessum (16.000 kr. pr. m2) 72.077 tkr.
Forventet salgspris (22.000 kr. pr. m2) 98.846 tkr.
Budgetteret avance 26.721 tkr.
- 191 -
Til sikkerhed for engagementet fordres ejerpantebrev 72.000 tkr. med 1. priori-
tets pant i bebyggelsen, indtrdelsesret i evt. totalentreprisekontrakt, transport i
salgsprovenu/deponeringer/garantier fra slutkberne. Derudover kaution af
Christian Correll. Vrdisat samlet til 72.000 tkr. Banken skal lbende fre til-
syn med byggeriet, samt godkende entreprenrbetalinger.
KONCERNENGAGEMENT
Underdkning 0 tkr.

Kaution: Christian Correll indestr som selvskyldnerkautionist for selskaber-
ne.
Correll Holding ApS ejer driftsselskaberne i koncernen. Regnskabet pr.

31.12.2004 udviser en samlet nettoindtgt fra datterselskaberne p 8.276 tkr.
og et resultat fr skat p 7.820 tkr. Egenkapitalen udgr 11.651 tkr. ud af ba-
lancen p 31.802 tkr.
I sit personlige ejendomsselskab Correll ejendomme udviser driften en netto-

husleje p 22.403 tkr. og et overskud fr skat p 31.019 tkr. efter vrdiregule-
ring p 28.844 tkr. Egenkapitalen udgr 96.923 tkr. ud af balancen p 496.867.
Det er vores vurdering at Christian Correll er en kompetent forretningsmand,
der har stor indsigt i ejendomsbranchen.
Det bemrkes, at de tidligere afgivne tilbud 250.000 tkr. vedrrende boligbyg-

geri i Teglvrkshavnen ikke aftages, da Correll ikke kunne opn tilfredsstil-
lende aftale med Kbenhavns Havn og JM Danmark.
Kb og bebyggelse af grundarealerne Hyrdehj og Trekroner forekommer at-

traktivt for koncernen. De angivne salgspriser ligger p.t. 10-15 % under tilsva-
rende bebyggelser i omrderne, og rkkehusene forventes attraktive for en
bred kberkreds.
Ansgte bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8 for s vidt angr
byggeriet i Hyrdehj, da tidsfristen fra kommunens accept til betaling var me-
get kort. Indstilles til bevilling for s vidt angr byggeriet i Trekroner.
Lnene til projekterne blev iflge den skriftlige bevilling dels bevilget som presserende
bevilling (projekt Kristiansminde), dels indstillet til bevilling (projekt Trekroner). Den
skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 24. november 2005,
og i bevillingslisten stod begge ln som bevilget som presserende af Per Hjgaard Ander-
sen. Af engagementsskemaet, dateret 17. november 2005, der var vedlagt den skriftlige be-
villing til bestyrelsen, var begge ln ogs anfrt som bevilget som presserende. Endvidere
- 192 -
fremgik, at der p davrende tidspunkt var et faktisk trk p projekt Kristiansminde p ca.
15 mio. kr. og p ca. 17 mio. kr. p projekt Trekroner. Til bestyrelsen var der som yderli-
gere bilag til de to skriftlige bevillinger vedlagt koncerndiagram samt regnskabstal for Cor-
rell Ejendomme og Correll Holding ApS. Der var ikke vedlagt regnskabsoplysninger for
Christian Correll, der kautionerede for lnene. P samme bestyrelsesmde blev endvidere
behandlet en anden bevilling til Correll-koncernen p 200 mio. kr. til et byggeprojekt i
Holbk, som ikke er forelagt landsretten. Derved kom det samlede koncernengagement op
p 323 mio. kr.
I forbindelse med Intern Revisions uanmeldte eftersyn i Team Erhverv i forret 2006 gav
dokumentkontrollen anledning til bemrkninger vedrrende Correll-koncernen. Af detail-
bemrkningerne til revisionsrapport nr. XX/2006, dateret XX maj 2006, der er omtalt
ovenfor, afsnit 4.3.8 og afsnit 4.7.3, fremgik blandt andet, at seneste bestyrelsesbevilling
ld p 323 mio. kr., og at Christian Corrells private engagement var forhjet med 2 mio.
kr. til 325 mio. kr. af den kundeansvarlige. Endvidere var anfrt vedrrende Brainstones
Byg ApS og Brainstones Trekroner ApS, at der manglede registrering af kautioner fra
blandt andre Christian Correll samt ledelseserklringer, og at der ikke var dokumentation
for fremsendelse af ejerpantebreve til tinglysning.
Den anden skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret den 11. maj 2006. Der
blev ansgt om en forhjelse af Christian Corrells personlige kassekredit p 2 mio. kr. samt
en ramme p ca. 181 mio. kr. til kassekredit, byggeln, ln og garantistillelser til dattersel-
skabet Brainstones Holbk ApS eller Christian Correll personligt, der skulle anvendes p
flere forskellige projekter, herunder 13 mio. kr. til projekt Upperten. Herom fremgik det:
13.000 tkr. grundfinansiering - Byggeudstilling i Roskilde.

I forbindelse med etablering af en byggeudstilling i Roskilde har Christian Cor-
rell kbt et areal pa 7.611 m2 hvor der skal opfres 11 "fremtidsboliger". Boli-
gerne skal tegnes af specielt udvalgte arkitekter. Prismssigt forventes de at
ligge p niveau med et almindeligt nyopfrt parcelhus.
Byggeudstilling, Roskilde (1.000

kr.)
Kb af grundareal 11.700
Udvikling af omrdet - tegninger m.v. 1.300
Samlet anskaffelse 1.182 tkr. pr. grund 13.000
- 193 -
Til sikkerhed for engagementet deponeres ejerpantebrev 13.000 tkr. med 1.

prioritets pant samt selvskyldnerkaution af Christian Correll. Ejerpantebrevet
vrdiansttes til 13.000 tkr..
Der er ikke taget stilling til finansiering af de enkelte byggerier.
Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet forhjet med ca. 183 mio. kr. til ca.
506 mio. kr. med en underdkning p 2 mio. kr. Under sammenfatning og indstilling var
anfrt:
Christian Correll har vret delkunde i Roskilde Bank gennem nogle r. Han
har vret meget tilfreds med sagsbehandlingen og nsker derfor at nedbringe
sit engagement med Sparekassen Sjlland for primrt at bruge Roskilde Bank.
Christian Correll har vret i branchen i flere r og har gennem investeringer

opnet en betydelig formue. rsregnskaberne for 2005 er ikke frdige, men
det har vret et srdeles positivt r. Christian Correll er ved at afslutte byggeri
p Teglholms Alle, Kbenhavn, lejlighederne er solgt og der forventes en for-
tjeneste p 100 mio. kr..
Da kunden nskes hurtigt svar kunne sagen ikke afvente bestyrelsens beslut-
ning. Ansgte er derfor bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.
Lnene blev bevilliget som presserende af Per Hjgaard Andersen samt forelagt bestyrel-
sen p bestyrelsesmde den 1. juni 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige be-
villing vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabstal for Christian Correll
personligt, Correll Ejendomme, Correll Holding ApS, Correll Ejendomme A/S og Brains-
tones ApS. Om Christian Corrells personlige forhold fremgik blandt andet, at han havde en
personlig formue p 31,5 mio. kr. Endvidere var anfrt:
Ovenstende tal er baseret p modtaget udkast til regnskab for 2004 udarbej-
det af Deloitte.
Regnskabet er fortsat kun i udkast p grund af diverse verserende skattesager.
Vi kender ikke til formuefordelingen mellem Christian & Jytte Correll.
Vsentlige aktiver:
Kapitalindestende i Correll Ejendomme og Galleri 97.106 tkr.

Fast ejendom 6.724 tkr.
vrdipapirer (Correll Holding ApS m.fl.) 12.245 tkr.
Diverse tilgodehavender 9.913 tkr.
- 194 -
Af det vedlagte engagementsskema, dateret 9. maj 2006, fremgik blandt andet, at det fakti-
ske trk p koncernengagementet var ca. 53 mio. kr., heraf ca. 17 mio. kr. p projekt Kri-
stiansminde og ca. 18 mio. kr. p projekt Trekroner.
Den tredje skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret den 15. september
2006 og vedrrte en forhjelse af rammen til projekt Upperten. Der blev ansgt om en for-
hjelse p ca. 42 mio. kr. af den tidligere bevilgede ramme p ca. 181 mio. kr. til Christian
Correll personligt eller et af ham 100 % ejet selskab. Forhjelsen blev givet til projekt Up-
perten, der nu l i selskabet Upperten A/S (senere: U10 Byggeudstilling Trekroner A/S),
og den samlede bevilling til projekt Upperten var herefter opgjort til samlet ca. 57 mio. kr.
Aftaledatoen var fejlagtigt angivet til 31. juli 2006, og engagementet ses fulgt op i forbin-
delse med skriftlig bevilling af 14. marts 2008, jf. nedenfor.
Af den skriftlige bevilling fremgik blandt andet, at der p projekt Upperten nu blev budget-
teret med et mindre underskud p ca. 2 mio. kr., men at man forventede at kunne opn be-
sparelser i forhold til budgettet. Af den skriftlige bevilling fremgik endvidere:
Til sikkerhed for engagementet deponeres ejerpantebreve 52.000tkr. med 1.

prioritetspant. Transport i salgsprovenu/deponeringer/garantier fra slutkberne,
transport i entreprenrgaranti samt selvskyldnerkaution af Christian Correll og
Correll Holding A/S. Christian Correll indestr samtidig for tilfrsel af den
forndne kapital, sfremt salgsprovenuet ikke kan dkke kreditterne.
Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet forhjet til ca. 548 mio. kr., fortsat
med en underdkning p 2 mio. kr. Under sammenfatning og indstilling var anfrt:
har vret meget tilfreds med sagsbehandlingen og nsker derfor at nedbringe
sit engagement med Sparekassen Sjlland for primrt at bruge Roskilde Bank.

opnet en betydelig formue. Det private regnskab for 2005 er ikke frdige,
men det har vret et srdeles positivt r. Christian Correll.
Da kunden nskes hurtigt svar kunne sagen ikke afvente bestyrelsens beslut-
ning. Ansgte er derfor bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.
Lnet blev bevilliget som presserende bevilling af det samlede kreditudvalg samt forelagt
bestyrelsen p bestyrelsesmde den 23. oktober 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den
- 195 -
skriftlige bevilling vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabstal for Chri-

stian Correll personligt, der fortsat var baseret p et udkast til regnskab for 2004 udarbejdet
af Deloitte, samt regnskabstal for Correll Holding ApS. Af det vedlagte engagementsske-
ma, dateret 15. september 2006, fremgik blandt andet, at det faktiske trk p koncernenga-
gementet var ca. 119 mio. kr., heraf ca. 18 mio. kr. p projekt Kristiansminde, ca. 23 mio.
kr. p projekt Trekroner og ca. 14 mio. kr. p projekt Upperten.
P et mde den 23. november 2006 med blandt andre Christian Correll blev koncernens
engagement med Roskilde Bank gennemget. Om projekt Kristiansminde og projekt Tre-
kroner var anfrt, at et nyt revideret budget viste behov for hjere byggekredit. Bde byg-
geomkostninger og salgspriser var steget, og der var fortsat overskud.
I december 2007 gennemfrte Finanstilsynet en planlagt undersgelse af Roskilde Banks

solvensbehov pr. ultimo september 2007 og prsenterede undersgelsens resultater p et
mde den 20. december 2007 med direktionen. I Finanstilsynets plancher fra mdet var
engagementet med Correll-koncernen opgjort til ca. 402 mio. kr., ligesom det var anfrt, at
engagementet frte til en reservation p 41,5 mio. kr. ved opgrelsen af solvensbehovet.
Roskilde Bank modtog efterflgende tilsynets rapport den 7. februar 2008, hvoraf fremgik
blandt andet, at banken havde indberettet 33 engagementer, som tilsynet havde vurderet ud
fra et stressscenarie med en vsentlig konjunkturnedgang, uden at vre en alvorlig krise.
Det var tilsynets opfattelse, at 29 af engagementerne, herunder engagementet med Correll-
koncernen, indeholdt en srlig hj risiko.
gjort til 400 mio. kr., hvilket var ca. 148 mio. kr. lavere end seneste skriftlige bevilling.
Den 7. februar 2008 modtog Roskilde Bank den ovenfor, afsnit 4.7.5, omtalte rapport fra
Finanstilsynet vedrrende undersgelsen af Roskilde Banks solvensbehov. Af rapporten
fremgik blandt andet, at banken havde indberettet 33 engagementer, som tilsynet havde
vurderet ud fra et stressscenarie med en vsentlig konjunkturnedgang, uden at vre en al-
- 196 -
vorlig krise. Det var tilsynets opfattelse, at 29 af engagementerne, herunder engagementet

med Correll-koncernen, indeholdt en srlig hj risiko.
styring status pr. marts 2008. I Team Risikostyrings risikorapport af 16. april 2008 var det
samlede koncernengagement fortsat opgjort til 400 mio. kr., hvoraf ca. 238 mio. kr. var
dkket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske trk var opgjort til ca. 288 mio. kr. Den
gennemsnitlige vgtede rating for koncernen var beregnet til 500.
Den fjerde skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret den 14. marts 2008 og
vedrrte primrt prolongering af koncernens engagementer med Roskilde Bank. Det frem-
gik af bevillingen, at det samlede koncernengagement fr bevillingen var reduceret til 400
mio. kr., og at bevillingen medfrte en yderligere reduktion med ca. 115 mio. kr. til samlet
ca. 285 mio. kr. Der blev blandt andet ansgt om prolongering af ramme p 59 mio. kr. til
projekt Kristiansminde i datterselskabet Brainstones Byg ApS (senere: Christians Minde
ApS), der var ratet 700, prolongering af ramme p 102 mio. kr. til projekt Trekroner i dat-
terselskabet Brainstones Trekroner ApS (senere: Trekroner ApS), der var ratet 600, og pro-
longering af ramme p 29 mio. kr. til projekt Upperten i datterselskabet Upperten A/S
(U10 Byggeudstilling Trekroner A/S), der var ratet 601. Aftaledatoen var angivet til 1. au-
gust 2008.
Vedrrende projekt Kristiansminde var anfrt blandt andet:
Rammen er anvendt til kb af grundstykke beliggende Kristiansminde, Hyr-

dehj til opfrelse af 27 rkkehuse.
Ejendommene er nu frdigbygget og der er solgt 7 ud af 20 rkkehuse. Nr de

igangvrende handler er afsluttet vil kreditten kunne nedbringes til 51.000 tkr.
De resterende 20 rkkehuse (2.018 m2) skal slges til 25.900 kr. i snit for at
byggeriet gr i nul. De allerede solgte lejligheder er solgt til 27.600 tkr.

Overskuddet forventes at blive mindre end oprindeligt budgetteret - der var
budgetteret med en avance p 18 %, men nu forventes overskuddet at ligge p
6,2 %.
Budgettet er skredet pga. stigende renter, lang liggetid inden byggeriet blev
igangsat og en ikke helt effektiv byggestyring.
- 197 -
Correll nsker at indg formidlingsaftale med Boligmgleren, om salg af de

sidste ejendomme. Aktuelt er boligerne til salg hos Nybolig, Ringsted, hvad der
ikke har vret optimalt.
I lyset af muligheden for yderligere liggeomkostninger samt moderate prisned-

slag for at slge de resterende boliger kan det ikke udelukkes, at avancen redu-
ceres yderligere.
Sikkerhed: 1. prioritetspant p 58.000 tkr. vrdiansat til 56.456 tkr.
Regnskab p 31.12.2006 viser resultat p -128 tkr. og en egenkapital p -2 tkr.,

svarende til en soliditetsgrad p 0 %.
Om projekt Trekroner var anfrt blandt andet:
Rammen er anvendt til kb af grundstykke beliggende Trekroner med henblik

p opfrelse af 38 lejligheder.
Byggeriet er stort set afsluttet og lejlighederne bliver afleveret her ultimo fe-
bruar/primo marts 2008.
Byggeriet er forlbet som planlagt, og der har alene vret sm ndringer.

Byggeriet er blevet ca. 9 mio. kr. dyrere end budgetteret som flge af hjere
byggerenter og lngere liggetid og andrager nu samlet 102 mio. kr., svarende
til ca. 22.700 kr. i samlet anskaffelsespris pr. kvadratmeter bolig.
Der er solgt 1 ud af de 38 lejligheder.
Correll er ogs her interesseret i at indg et samarbejde med Boligmgleren.

Indtil nu har Nybolig ogs haft dette salg, hvad der dog ikke har resulteret i
mere en 1 bolig solgt.

Alternativ til salg er udlejning af lejlighederne.

I lyset af den meget store salgsrisiko p dette projekt m et negativt resultat
desvrre forventes, sfremt der ikke sker en markant forbedring af ejendoms-
salget p kort sigt.
Sikkerhed: 1. prioritetspant p 93.000 tkr. vrdiansat til 93.000 tkr.
Regnskab p 31.12.2006 viser resultat p -104 tkr. og en egenkapital p 21 tkr.,

svarende til en soliditetsgrad pa 0,1 %.
Vedrrende projekt Upperten var anfrt blandt andet:
Rammen er anvendt til kb af grundstykke af Roskilde Kommune med hen-

blik p opfrelse af 11 boliger.

- 198 -
Det var fra starten meningen, at der skulle opfres 11 arkitekttegnede huse.
Denne plan er nu opgivet, da byggeriet blev alt for dyrt, og da der ikke kunne
holdes konomi i projektet.
Samlet - inkl. kb af grunden - har det derfor nu kostet Upperten ApS 28 mio.
at udvikle og starte dette projekt op. Det vil med andre ord sige, at der har v-
ret omkring 14 mio. kr. i tabte udviklingsomkostninger. Anslet 2 mio. kr. er
get til byggemodning.
Alternativt til de arkitekttegnede huse, arbejder Correll med at f byggetilladel-

se til 11 tyske Dennart huse, som ogs tegnes/tilrettes af danske arkitekter.
Husene opfres i betonelementer, der levers frdigmonteret fra Tyskland. Op-

frelsesomkostningerne bliver langt mindre, og ved en salgspris p 28.000 tkr.
pr m2, vil de tabte udviklingsomkostninger kunne inddkkes.
Det nye projekt er under udarbejdelse, og der er ikke givet tilsagn om bygge-
kredit til det nye projekt.
Sikkerhed: 1. prioritetsejerpantebrev p 28.000 tkr. vrdiansat til 9.945 tkr.
Der foreligger endnu ikke regnskab.
Den skriftlige bevilling indeholdt endvidere regnskabsoplysninger vedrrende Correll-

koncernen samt oplysninger om de stillede kautioner og supplerende sikkerheder i form af
sekundr pant i ejerpantebreve for 115 mio. kr.
Det ansgte blev indstillet til bevilling med flgende begrundelse:
har vret meget tilfreds og nsker derfor lbende at nedbringe sit engagement
med bankTrelleborg og alene bruge Sparekassen Sjlland og Roskilde Bank.

opnet en betydelig formue. Byggeprojekterne har dog ikke krt optimalt, og
der skal en langt strkere byggestyring til fremover. Sfremt der opstartes ny
projekter med Roskilde Bank, vil det blive med Henrik Nielsen p sidelinien
fra opstart.
Det er dog benlyst, at Correll nu er i finansielle problemer som flge af udvik-

lingen i diverse projekter - og dette har presset likviditeten i koncernen.
I lyset af at bankens primre eksponering er mod frdiggjorte, men ikke solgte

projekter samt jord, der nppe lader sig udvikle i det aktuelle marked, er det
klart, at dette likviditetsproblem er bekymrende for banken.
- 199 -
Correll er sig dette bevist og har derfor accepteret, at hans personlige kautioner
overfor diverse projekter er blevet understttet med supplerende pant i hans an-
lgsbeholdning af ejendomme. Det er vores opfattelse, at denne supplerende
sikkerhedsstillelse har udtmt de fleste muligheder for yderligere sikkerheds-
stillelse p nuvrende tidspunkt.
Banken arbejder aktivt p at nedbringe engagementet, og kunden vil derfor bli-

ve indkaldt til nyt mde i april for at diskutere, hvordan boniteten af engage-
mentet kan forbedres.
Banken vil i den forbindelse udarbejde en handlingsplan, der skal sikre, at kon-
cernens gearing reduceres, at likviditeten forbedres samt at der tilbringes egen-
finansieringsbidrag til diverse projekter gennem realisering af avancer, hvor
dette er muligt.
Det ansgte blev indstillet bevilliget af Allan H. Christensen og Knud Nielsen samt be-
handlet i henhold til skriftlig bevilling i bestyrelsen og forelagt p bestyrelsesmde den 24.
april 2008. Til bestyrelsen var som bilag vedlagt engagementsskema og regnskabstal for en
rkke datterselskaber, herunder Brainstones Byg ApS og Brainstones Trekroner ApS. Af
det vedlagte engagementsskema, dateret 11. marts 2008, fremgik blandt andet, at det fakti-
ske trk p engagementerne var samlet ca. 284 mio. kr., heraf ca. 62 mio. kr. p projekt
Kristiansminde, ca. 103 mio. kr. p projekt Trekroner og ca. 29 mio. kr. p projekt Upper-
ten, mens den faktiske sikkerhed var opgjort til ca. 205 mio. kr.
er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, blev Correll-koncernen klassificeret som et afviklingsenga-
gement. Koncernengagementet var opgjort til 289 mio. kr., heraf blankoelement p 80
mio. kr. FIH havde ikke udarbejdet en srskilt engagementsrapport vedrrende koncernen.
I Team Risikostyrings risikorapportering af 29. juli 2008 vedrrende juni 2008, der blev
forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 4. august 2008, var Correll-koncernen gen-
nemsnitligt ratet 493. Det maksimale koncernengagement var anfrt at vre ca. 240 mio.
kr., mens summen af debitorsaldi var opgjort til ca. 291 mio. kr. Endvidere var anfrt, at
summen af nedskrivninger udgjorde ca. 75 mio. kr.
Endvidere er Correll-koncernen omtalt i Nordeas due diligence-rapport af 19. august 2008,

som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i rd bank og i rapportens over-
sigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 277 mio.
kr. med et blankoelement p ca. 70 mio. kr., bogfrt nedskrivning p ca. 75 mio. kr. og
- 200 -
en vurderet tabsrisiko p ca. 110 mio. kr., heraf i alt 87 mio. kr. p projekt Kristiansminde,
projekt Trekroner og projekt Upperten. Som en kommentar til sikkerhederne var anfrt, at
Christian Correll og Correll Holding ApS havde afgivet selvskyldnerkaution for selskaber-
ne i koncernen, og at Nordea ikke var i besiddelse af regnskab for Correll Holding ApS. I
konklusionen var anfrt, at Roskilde Bank havde reageret meget sent p den negative regn-
skabsmssige udvikling, og at en del ejendomme var udviklet og klar til salg, men at lig-
ge- og/eller realisationsomkostninger mtte forventes at blive betydelige, hvorfor der var
ansat en relativ lav realisationsvrdi pr. kvadratmeter i tabsrisikoberegningen. Risikoprofi-
len blev vurderet som hj.
Endelig optrder koncernen p overtrksliste pr. 11. august 2008 med ca. 20 mio. kr. Ifl-
ge overtrkslisten var engagementet p ca. 277 mio. kr., der var nedskrevet ca. 75 mio. kr.,
og koncernen var ratet 800. Overtrkkene skyldtes plbne renter samt frdiggrelsesom-
kostninger p byggerierne i projekt Kristiansminde og projekt Trekroner. I den forbindelse
var anfrt, at ansgning l p kreditkontoret.

kr. Finansiel Stabilitet har ikke nrmere specificeret, hvor stor en del af de to tabsopgrel-
ser, der henfres til projekt Kristiansminde, projekt Trekroner og projekt Upperten.
Som dokumentation for tabet p Correll-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt
andet sine anmeldelser (uden bilag) i Correll-koncernens konkursboer, uddrag af Finansiel
Stabilitets korrespondance med kurator samt kopi af Statstidende, hvoraf fremgr, at kon-
kursboerne i projekt Kristiansminde og projekt Trekroner blev afsluttet efter konkurslovens
143, og at konkursboet i projekt Upperten i 2013 blev lukket med delvis dkning til sim-
ple kreditorer med en samlet dividende p 20,1776 %. Det fremgr, at Finansiel Stabilitet
oprindeligt havde anmeldt krav p ca. 58 mio. kr. i projekt Kristiansminde, ca. 107 mio. kr.
i projekt Trekroner og ca. 31 mio. kr. i projekt Upperten, og at man fra sidstnvnte kon-
kursbo modtog ca. 6 mio. kr. i dividende. Samtidig har Finansiel Stabilitet opgjort den no-
minelle vrdi af sikkerheder, der l til grund for hele koncernengagementet, til samlet ca.
209 mio. kr., men det er ikke specificeret, hvor stor en del heraf, der kan henfres til pro-
jekt Kristiansminde, projekt Trekroner og projekt Upperten.
- 201 -
interne engagementsopgrelse er det samlede koncernengagement pr. 29. august 2008 op-
gjort til ca. 277 mio. kr. med et faktisk trk p ca. 276 mio. kr. og et overtrk p ca. 20
mio. kr. Endvidere er anfrt, at sikkerheder i alt udgr ca. 209 mio. kr., og at der er blan-
co p ca. 70 mio. kr. Af det andet udtrk fremgr blandt andet, at banken i 2010 havde af-
skrevet ca. 125 mio. kr. p engagementet, heraf ca. 41 mio. kr. p projekt Kristiansminde,
ca. 57 mio. kr. p projekt Trekroner og ca. 30 mio. kr. p projekt Upperten.
4.8.5. X
X var uddannet cand. merc. i konomi og var administrerende direktr i
, der var ansvarlig for blandt andet . Hustruen Z var ansat som sekretr i fonden.
Xs engagement med Roskilde Bank omfattede srligt investeringskreditter og udlandsln.

X var kunde i Team A, og for landsretten har Roskilde Banks udln til X srligt drejet sig
om ln til kb af aktier i Roskilde Bank. Derudover ejede X selskabet Caf I/S sammen
med Y, hvortil banken ogs lnte penge. Bankens engagementer med X, Z og Y personligt
samt selskabet Caf I/S blev i banken samlet behandlet under overskriften Koncern X
og Y med adresse p X og Zs privatadresse i Roskilde. Der er ikke forelagt nrmere op-
lysninger om bankens engagementer med Z, Y og Caf I/S, og det er derfor alene Xs
personlige engagement, der er gennemget i det flgende.

lb. De opgjorte tab omfatter engagementerne med bde X og Y, og Finansiel Stabilitet har
ikke nrmere specificeret, hvor stor en del af de to tabsopgrelser, der kan henfres til X.
Der er i sagen fremlagt to skriftlige bevillinger for perioden 2005-2008 vedrrende X samt
tre overtrkslister, hvorp X og Y optrder.
Iflge udtrk fra Roskilde Banks interne systemer, havde X personligt et udlnsengage-
ment i banken pr. 31. december 2004 p ca. 1,2 mio. kr., et faktisk trk p ca. 1,6 mio. kr.
og ca. 0,2 mio. kr. i indln. Af regnskabstal vedrrende X opgjort pr. 2. februar 2006 frem-
gr, at X p davrende tidspunkt havde ln i banken for ca. 45 mio. kr. Der er ikke frem-
lagt skriftlig bevilling vedrrende dette udlnsengagement.
- 202 -
Den frste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 13. marts 2006 og vedrr-
te blandt andet kb af aktier i Roskilde Bank. X var forud for dette tidspunkt allerede akti-
onr i banken. Iflge bankens aktieprotokol, der blev fremlagt p bestyrelsesmde den 20.
oktober 2005, var X p davrende tidspunkt den 18. strste aktionr med en aktiekapital
p nominelt 337.220 kr., svarende til 0,30 % af aktiekapitalen, og en stemmeprocent p
0,32 %. Iflge ajourfrt aktieprotokol, der blev fremlagt p bestyrelsesmde den 27. januar
2006, var X p davrende tidspunkt den 9. strste aktionr med en aktiekapital p nomi-
nelt 842.720 kr., svarende til 0,74 % af aktiekapitalen, og en stemmeprocent p 0,8 %. En-
delig fremgr det af oversigt udarbejdet af Knud Nielsen, dateret den 23. november 2009,
vedrrende Roskilde Banks finansiering af kb af aktier i banken for 5 mio. kr. eller mere i
perioden 2005-2007, at Roskilde Bank i 2005 finansierede Xs kb af aktier i Roskilde
Bank for i alt 6 mio. kr. og i januar 2006 finansierede kb for yderligere 5 mio. kr. Der er
ikke i sagen fremlagt yderligere oplysninger om disse aktiekb i 2005, herunder eventuelle
bevillinger til finansieringen af aktiekbet.
Iflge ovennvnte oversigt vedrrende Roskilde Banks finansiering af kb af aktier finan-

sierede banken den 1. marts 2006 Xs kb af aktier i banken for i alt ca. 64 mio. kr. Finan-
sieringen heraf var formentlig omfattet af den frste skriftlige bevilling, der er fremlagt i
sagen, af 13. marts 2006. Den skriftlige bevilling vedrrte to bevillinger til X og en bevil-
ling til Caf I/S. Disse ln blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kredit-
instruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg og Niels Valentin Hansen og forelagt be-
styrelsen p bestyrelsesmde den 23. marts 2006. Asger Ib Mardahl-Hansen deltog ikke i
dette mde. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt blandt andet
regnskabstal for X.
I regnskabstallene var Xs personlige indkomst i 2006 angivet til 1 mio. kr. Xs formue var
opgjort pr. 7. februar 2006 til ca. 13 mio. kr. Xs samlede aktiver var opgjort til ca. 59 mio.
kr., heraf ca. 5 mio. kr. i fast ejendom, ca. 53 mio. kr. i aktier i Roskilde Bank og ca. 1 mio.
kr. i kunst og indln, mens glden var opgjort til ca. 46 mio. kr., heraf ca. 1 mio. kr. i fast
ejendom og ca. 45 mio. kr. i ln i banken.
Af den skriftlige bevilling fremgik:

- 203 -
KUNDE:
Koncern X og Y,
ANSGNING:
X er uddannet cand. merc. i konomi og har i mange r arbejdet som direktr
for .
Der sges om flgende:

75.562 tkr. Ramme for udlandsln, provenuet anvendes til kb af ejen-
dommen , pris 2.995 tkr., som udlejes til samt kb af
Roskilde Bank aktier. Til sikkerhed etableres ejerpantebrev i
ejendommen p 1.300 tkr. For aktiekbet er der ingen sikker-
hed, men der aftalt at der skal vre vrdier svarende til en
overdkning p 20 % og stoploss 10 %. Aftaledato 01.04.2014
20.000 tkr. Prolongering samt forhjelse af ramme for valutaterminsfor-

retninger med 10.000 tkr. Aftaledato 01.02.2007
Xs formue pr. 07.02.2006 udgr 13.178 tkr.
Cafe I/S
KONCERNENGAGEMENT:
Ramme for Valutaterminsforretninger 20.000 tkr. belaster engagementet

med 10 % = 2.000 tkr.
Uudnyttet maksimum 288 tkr.

Disponibelt indestende 1.464 tkr.
Ej disponibelt indestende 227 tkr.
Vrdi af depoter, ekskl. sikkerhedsdepoter 141.632 tkr.
SAMMENFATNING OG INDSTILLING:
X har et indgende kendskab til investering i vrdipapirer og har en god ko-
nomisk indsigt da han oprindeligt er uddannet cand. merc. i konomi og i man-
ge r har arbejdet som direktr for .
Med baggrund i Xs betydning for lokalsamfundet i Roskilde, anser vi det for

fornuftigt at knytte ham tt til banken.
Da kunden skulle give hurtigt svar vedrrende kb af ejendommene samt n-

skede at kbe Roskilde Bank aktierne straks er der bevilget i henhold til kredit-
instruksen 2.8.
Herefter optrder X og Y samlet p overtrksliste pr. 27. juli 2006 med ca. 1,1 mio. kr.,
der blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 10. august 2006. Iflge overtrksli-
- 204 -
sten var deres engagement p ca. 130 mio. kr. og var ratet A. Det fremgik, at overtrkket
blev indfriet lbende. En restance p 833.000 kr. p udln med restgld 29 mio. kr. skyld-
tes rentetilskrivning og blev sgt delvist legaliseret.
Iflge bankens aktieprotokol, der blev fremlagt p bestyrelsesmde den 21. september
2006, var X p davrende tidspunkt den 3. strste aktionr med en aktiekapital p nomi-
nelt 1.973.920 kr., svarende til 1,73 % af aktiekapitalen, og en stemmeprocent p 0,98 %.
P samme bestyrelsesmde den 21. september 2006 blev forelagt overtrksliste pr. 7. sep-
tember 2006, hvor X og Y optrder samlet med ca. 1,1 mio. kr. Iflge overtrkslisten var
deres engagement p ca. 128 mio. kr. og var ratet A. Det fremgik, at overtrkket skyldtes
betaling af renter p ln til Roskilde Bank-aktier. Ansgning om forhjelse var under udar-
bejdelse. Endvidere optrder X og Y p overtrksliste pr. 5. oktober 2006 med ca. 1,2
mio. kr., hvilket blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 23. oktober 2006. Iflge
overtrkslisten var deres engagement p ca. 129 mio. kr. og var ratet B. Det var gentaget,
at overtrkket skyldtes betaling af renter p ln til Roskilde Bank-aktier, og at ansgning
om forhjelse var under udarbejdelse.
Intern Revision gennemgik X og Ys engagement ultimo 2006. Af Intern Revisions interne

arbejdspapirer, dateret 11. december 2006, fremgik blandt andet, at engagementet var p
ca. 131 mio. kr., sikkerheder var opgjort til ca. 27 mio. kr., og blanco udgjorde dermed
ca. 104 mio. kr. I notatet var anfrt:
Z og X havde i 2005 en personlig indkomst p 1,4 mio.kr., og deres formue er

opgjort til 15,2 mio.kr. Ys formue er opgjort til ca. 7 mio.kr.

Konklusion:
Den vsentligste del af engagementet er bevilget til X. Xs engagement er
klassificeret B, hvilket vurderes som forsvarligt i henhold til kundens indtje-
ning og formueforhold.
Iflge ovennvnte oversigt udarbejdet af Knud Nielsen, dateret den 23. november 2009,
vedrrende Roskilde Banks finansiering af kb af aktier i banken finansierede Roskilde
Bank den 21. marts 2007 og 23. august 2007 Xs kb af aktier i banken for i alt 7,5 mio.
kr. henholdsvis 35 mio. kr. Der er ikke i sagen forelagt yderligere oplysninger om disse ak-
- 205 -
tiekb, men finansieringen heraf var formentlig omfattet af den anden skriftlige bevilling
af 16. oktober 2007, der er fremlagt i sagen, jf. herom umiddelbart nedenfor.
I oktober 2007 gennemgik Team Kredit bankens strste engagementer, herunder engage-
mentet med X, hvilket m forsts som Koncern X og Y. I Team Kredits notat af 8. ok-
tober 2007 var det samlede engagement opgjort til ca. 235 mio. kr., hvilket ikke stemmer
overens med den forudgende skriftlige bevilling af 13. marts 2006, men opgrelsen
stemmer derimod overens med den anden skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, af
16. oktober 2007, jf. herom umiddelbart nedenfor.
I notatet bemrkede Team Kredit, at engagementet havde en underdkning p ca. 123

mio. kr., og at den vsentligste underdkning fandtes i engagementet med X, hvor der var
en underdkning p ca. 112 mio. kr. Underdkningen vedrrende X var afhngig af kur-
sen p Roskilde Bank-aktien, hvilket Team Kredit vurderede pt. var et faresignal. Endvi-
dere vurderede Team Kredit, at underdkningen pt. forekom unormal, og at X ikke var i
stand til at betale renter og afdrag. Det burde derfor overvejes, om renterne p engagemen-
tet skulle nulstilles. Om Xs formue var anfrt, at den pr. 30. juni 2007 udgjorde ca. 38
mio. kr., men at formuen var faldet til ca. -0,5 mio. kr. pr. 30. september 2007. Team Kre-
dit anfrte videre, at der ikke anvendtes stop loss-klausuler, hvorfor det ikke fremgik,
nr/hvis bankens overdkningskrav ikke var overholdt. Team Kredit konkluderede om en-
gagementet, at risikoen l p X, da han ikke var i stand til at betale renter og afdrag. Der
var pt. en risiko p engagementet, og underdkningen vedrrende X, der var p ca. -10
%, var unormal.
Som bilag til Team Kredits notat om engagementet var vedlagt et engagementsskema.
Heraf fremgik, at engagementet med X personligt udgjorde ca. 192 mio. kr. med et faktisk
trk p ca. 185 mio. kr., og at sikkerhederne udgjorde ca. 78 mio. kr. Engagementet var
anvendt til kb af fire private boliger samt aktier i Roskilde Bank med aktuel kursvrdi p
ca. 80 mio. kr.
Den anden skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret den 16. oktober 2007
og vedrrte bevillinger til X, Z, Y og Caf I/S. Bevillingslisten vedrrende lnene var
dateret 10. oktober 2007. Samtlige ln blev bevilliget som presserende bevilling af det
samlede kreditudvalg og forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 25. oktober 2007. Til
- 206 -
bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt regnskabstal for Y og Caf
I/S men ikke for X.
Iflge den skriftlige bevilling var X personligt ratet A. Endvidere var anfrt om engage-
mentet med X:
KUNDE:
Koncern X og Y,
ANSGNING:
X (rating A)
X er uddannet revisor og er adm. direktr i . er bl.a. ansvarlig for m.v.
3.800 tkr. Ramme for ln i Totalkredit i forbindelse med omlgning af

lnet i ejendommen . Er erstattes af en tabsgaranti p 900
tkr.
5.250 tkr. Betalingsgaranti i forbindelse med kb af ejendom beliggende

. Ejendommen benyttes som sommerhus. Der er tale om
100 % finansiering.
Garantien er 23/8 2007 aflst af en kassekredit. Aftaledato
15/8 2008.
Til sikkerhed disponeres:
725 tkr. to ejerpantebreve i sommerhuset.
100.000 tkr. Forhjelse finansiel ramme. Rammen forhjes med 100 mio.
til i alt 150 mio. kr. Rammen dkker kb/salg af Udenlandske
Futures Dax eller SP500 samt Valutaterminsforretninger. Afta-
ledato 15/8 2008.
50.500 tkr. Investeringskredit. Provenuet er anvendt til kb af Roskilde

Bank aktier samt til betaling af lbende tilskrevne renter. Afta-
ledato 15/8 2008.
47.000 tkr. Udlandsln i Tjekkiske kuroner provenuet er anvendt til kb

af Roskilde Bank aktier aftaledato 15/8 2008.
73.000 tkr. Udlandsln fordelt p CHF og EUR. Aftaledato 15/8 2008.

Provenuet er anvendt til kb af danske og udenlandske vrdi-
papirer (aktier).
Til sikkerhed disponeres:
77.156 tkr. danske aktier
10.000 tkr. Udlandsln i Tjekkiske kuroner provenuet er anvendt til kb

af 21.500 stk. Roskilde Bank aktier kurs 470. Lnet sammen-
lgges med eksisterende udlandsln ved nste rentetermin
10/12 2007. Aftaledato 15/8 2008.
- 207 -
Formueopgrelse for Z og X:
Pr. 30. september 2007 har parret en formue p -511 tkr.
Z (rating A)
Y (rating B)
Cafe I/S (rating 300)
KONCERNENGAGEMENT:
Underdkningen er fordelt sledes:

X 116.769 tkr.

Ramme for finansielle instrumenter for i alt 150.000 tkr. indgr i det sam-
lede engagement med 10 % (15.000 tkr.).
Uudnyttet maksimum 8.866 tkr.

Disponibelt indestende 5.503 tkr.
Vrdi af depoter, ekskl. sikkerhedsdepoter 4.403 tkr.
De store underdkninger modsvares af nedennvnte aktier i medejerdepo-
ter/sprrede depoter:
X - vrdi af 186.500 stk. Roskilde Bank
aktier (kurs 428): 79.822 tkr.
Z - vrdi af 5.020 stk. Roskilde Bank
Y - vrdi af 23.060 stk. Roskilde Bank
Samlet vrdi 91.841 tkr.
En samlet oversigt over aktiver og passiver for Z og X viser, at deres samlede

formue er -511 tkr. pr. 30. september 2007.
En ndring i aktiekursen med 10 point for Roskilde Bank aktien betyder alt
andet lige en ndring i X og Zs formue med 1.915 tkr.
Engagementet er bevilget i henhold til kreditinstruks pkt. 3.8.
I en avisartikel af 3. december 2007 fra Brsen er omtalt udviklingen i kursen p Roskilde

Bank-aktier. Det fremgr, at aktien opnede rekordniveau omkring 650 kr. stykket i maj
2007, hvorefter aktiekursen var styrtdykket, og at den ultimo november 2007 kunne kbes
for 377 kr. stykket.
- 208 -
Af referat fra bestyrelsesmde den 11. januar 2008 fremgr, at Allan H. Christensen gen-
nemgik blandt andet engagementet med privatkunden X, og at bestyrelsen var enig, i at der
forel et nedskrivningsbehov p engagementet i niveauet 47 mio. kr.
er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, blev engagementet med X m.fl. klassificeret som et afvik-
lingsengagement. Koncernengagementet var opgjort til 200 mio. kr., heraf blankoele-
ment p 172 mio. kr. Der var anfrt en aktuel nedskrivning p 52 mio. kr. samt vurderet
behov for nedskrivning p yderligere 160 mio. kr. Af bemrkninger til engagement og
sikkerheder var anfrt, at Kunden (3 enkelt personer samt en cafe er alle stort set insol-
vente). Om regnskabet var anfrt, at der var en beskeden lnindkomst og beskeden til
ingen formue. Konklusionen p engagementet var, at kunderne mtte forventes alene at
kunne betale 5-15 mio. kr., og at restsaldoen ville blive tabt i lbet af meget kort tid.
Endvidere er X m.fl. omtalt i Nordeas due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt
ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i rd bank og i rapportens oversigts- og en-
gagementsskemaer var det samlede engagement opgjort til ca. 197 mio. kr. med et blan-
koelement p ca. 170 mio. kr., bogfrt nedskrivning og hensttelse p ca. 129 mio. kr. og
en vurderet tabsrisiko p ca. 168 mio. kr. Som en kommentar til sikkerhederne var anfrt,
at de finansierede aktier i Roskilde Bank ikke var pantsatte, men l i sprrede depoter, og
at aktierne indgik til 0 kr. i tabsrisikoopgrelsen. Om tabsrisikoen var anfrt, at Engage-
mentets strrelse og blanco str i uhyggeligt misforhold til indtjenings- og kapitalforholde-
ne. Af andre bemrkninger til engagementet var anfrt blandt andet, at der ikke var aftalt
afvikling p engagementerne, og at banken tilsyneladende finansierede lbende rentetil-
skrivninger. Der havde vret en utrolig stor risikoprofil, hvor alt tilsyneladende havde v-
ret muligt, og der ss ikke at vre gjort tiltag ved overskridelse af stop loss-klausuler p
investeringsramme og OTC-ramme. I konklusionen var anfrt, at der reelt var tale om et
konomisk nedbrud for kunderne. Der var iflge sagen nedskrevet ca. 129 mio. kr., og ri-
sikoprofilen blev vurderet som hj.
I KPMGs revisionsprotokollat af 28. august 2008 til halvrsrapporten for 2008, der er om-
talt ovenfor, afsnit 4.3.17, var der om engagementet med X og Y anfrt:
- 209 -
Engagement 30. juni 2008 203

Sikkerheder sknnet af banken til 28
Blanco 175
Nedskrivning pr. 30. juni 2008 126
Den vsentligste del af engagementet vedrrer X. Vi er enige i, at der er OIV

p X, hvis personlige formue er vsentlig negativ. Af engagementet vedrrer
ca. 100 mio. kr. ln til kb af aktier i Roskilde Bank.
Efter vores opfattelse er strrelsen af det bevilgede engagement til X i misfor-

hold til debitors indtgts- og formueforhold.
Vi kan efter vores gennemgang tilslutte os mlingen af engagementet.

lb, men Finansiel Stabilitet har som nvnt ovenfor ikke nrmere specificeret, hvor stor
en del af de to tabsopgrelser, der kan henfres til X.
Som dokumentation for tabet p X har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet udskrift af
bankens interne engagementsopgrelse. Heri er det samlede koncernengagement pr. 29.
august 2008 opgjort til ca. 194 mio. kr. med et faktisk trk p ca. 191 mio. kr. Endvidere
er anfrt, at sikkerheder i alt udgjorde ca. 30 mio. kr., og at der var blanco p ca. 164
mio. kr. samt overtrk p 0 kr. Heraf udgjorde Xs engagement ca. 151 mio. kr. med et
faktisk trk p ca. 149 mio. kr., og der var sikkerheder for i alt ca. 13 mio. kr. samt blan-
co p ca. 137 mio. kr.
Endvidere har Finansiel Stabilitet fremlagt en akkordaftale mellem Den Nye Bank hen-
holdsvis X og Z, der blev underskrevet i oktober 2009. I akkordaftalen var Xs og Zs sam-
lede gld til Den Nye Bank opgjort til netto ca. 140 mio. kr. Det fremgik af aftalen, at en-
gagementerne med Caf I/S og K/S fortsatte undret blandt andet under forudst-
ning af, at engagementerne blev serviceret. Det var hensigten, at begge engagementer skul-
le overfres til andet pengeinstitut inden 31. marts 2010, og at banken modtog salgsfuld-
magt, der kunne anvendes, hvis overfrsel ikke fandt sted. Om K/S fremgr, at det var
en vindmlle i Tyskland fra 2001, og at X og Y samt Z var kommanditister i K/S ...
Iflge aftalen blev Xs og Zs engagement med Den Nye Bank akkorderet ved indbetaling
af 2.230.500 kr., der skulle afdrages i lbet af ti r. Derudover skulle provenuet ved realise-
- 210 -
ring af tre ejendomme samt aktier i GourmetBryggeriet A/S tilg Den Nye Bank, ligesom
Den Nye Bank skulle have transport i en eventuel skattevrdi fremkommet ved afstelse af
Roskilde Bank-aktier, hvis skattelovgivningen gav mulighed herfor.
I et udtrk fra Roskilde Banks interne systemer, fremlagt af Finansiel Stabilitet, var den
samlede nedskrivning p koncernengagementet i 2009 og 2010 opgjort til henholdsvis ca.
131 mio. kr. og ca. 143 mio. kr., heraf var nedskrivningen p X personligt ca. 131 mio. kr.
i begge r.
Finansiel Stabilitet har endvidere fremlagt brev af 28. august 2014, hvoraf fremgr, at Fi-
nansiel Stabilitet mod indbetaling af 6,1 mio. kr. ville bortakkordere det resterende enga-
gement med X, Z, Y og K/S , frigive alle stillede sikkerheder og kvittere alle kautioner.
Akkorderingen omfattede tillige den resterende restgld p den tidligere aftalte akkord.
Finansiel Stabilitet indgik aftalen p baggrund af en intern afviklingsplan, der blev indstil-
let og bevilget i juni 2014. Heraf fremgik blandt andet, at koncernengagementet pr. 30. juni
2012 udgjorde ca. 155 mio. kr., og at der pr. 1. juli 2014 var afskrevet ca. 144,5 mio. kr.
K/S restgld var opgjort til ca. 10 mio. kr., Ys restgld opgjort til 13.000 kr. og Xs
restgld udgjorde 594.000 kr. Efter modtagelsen af yderligere 6,1 mio. kr., ville restenga-
gementet p ca. 3,5 mio. kr. ligeledes blive afskrevet, hvorved den samlede nedskrivning
p koncernen ville udgre ca. 148.150 tkr. Det fremgik ikke af afviklingsplanen, hvor
stor en del heraf, der vedrrte X personligt.
4.8.6. Juul-Hansen-koncernen
Juul-Hansen-koncernen var ejet af Jens Juul-Hansen og bestod af blandt andet holdingsel-
skaberne S & J Gruppen Holding ApS og Hanros ApS samt et stort antal datterselskaber
(ejendomsselskaber), herunder Ejendomsselskabet Lygten 47-49 ApS (pr. 30. oktober
2007: Ejendomsselskabet Lygten 47-51 ApS). For landsretten har Roskilde Banks udln til
Juul-Hansen-koncernen primrt drejet sig om bankens udln til holdingselskabet Hanros
ApS og datterselskabet Ejendomsselskabet Lygten 47-49 ApS samt datterselskaberne
Ejendomsselskabet Ravnsvej 7 ApS og Ejendomsselskabet Krogshjvej 32 ApS, hvilket
afspejles i gennemgangen nedenfor.
- 211 -
Navnet Tonny Jrgensen optrder flere steder, herunder i skriftlige bevillinger og p

overtrkslister, sammen med Juul-Hansen-koncernen. Baggrunden er, at Tonny Verner
Jrgensen stod bag selskabet K.T. Consult ApS/TJ-Invest ApS, der sammen med holding-
selskabet Hanros ApS ejede flere ejendomsselskaber. Endvidere optrder navnet Anders
Meldahl, som ejede et eller flere selskaber sammen med Jens Juul-Hansen og Tonny Ver-
ner Jrgensen. Der er ikke for landsretten fremlagt nrmere oplysninger om Tonny Verner
Jrgensen eller Anders Meldahl eller Roskilde Banks engagement med selskaberne ejet
sammen med Tonny Verner Jrgensen og Anders Meldahl. Det fremgr endvidere ikke
klart af de fremlagte dokumenter, om og i givet fald hvornr opgrelsen af Juul-Hansen-
koncernens engagement omfatter den del af koncernen, der var ejet sammen med Tonny
Verner Jrgensen og/eller Anders Meldahl.
Iflge det for landsretten oplyste behandlede Roskilde Bank i perioden 2005-2008 11
skriftlige bevillinger vedrrende Juul-Hansen-koncernen, hvoraf otte bevillinger er frem-
lagt. Ingen af de skriftlige bevillinger indeholdt en beskrivelse af koncernen. Koncernen
optrdte i samme periode p 20 overtrkslister. Bortset fra et overtrk i december 2006 p
ca. 31 mio. kr. og et overtrk i august 2008 p ca. 27 mio. kr., bestod overtrkkene af be-
lb p ca. 1-8 mio. kr., der ikke er omtalt nrmere i det flgende.
Iflge udtrk fra Roskilde Banks interne systemer var summen af udln til Juul-Hansen-
koncernen pr. 31. december 2004 ca. 85 mio. kr., mens koncernens faktiske trk var ca. 91
mio. kr. Den 29. august 2008 udgjorde koncernens samlede engagement ca. 598 mio. kr.
med et faktisk trk p ca. 573 mio. kr. Juul Hansen-koncernen henhrte under Team Ring-
sted med Ove Flemming Holm som kundeansvarlig.

kr.
Jens Juul-Hansen var aktionr i Roskilde Bank og iflge det oplyste finansierede Roskilde
Bank i perioden 27. august 2003-2. april 2007 aktiekb for ca. 51 mio. kr. Bankens udln
til Jens Juul-Hansen personligt, herunder finansieringen af Jens Juul-Hansens aktiekb, er
ikke omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav.
- 212 -
Den frste skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 23. december 2004.
Kunden var angivet som Koncernen Jens Juul Hansen med kundenummer 4650672750.
Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet udvidet med ca. 34 mio. kr., fra ca.
51 mio. kr. til ca. 85 mio. kr. Den skriftlige bevilling omfattede blandt andet ln til Ejen-
domsselskabet Hjrringgade 35 ApS, der var ejet sammen med Tonny Verner Jrgensen,
holdingselskabet S & J Gruppen Holding ApS og datterselskaberne Aslaksvej 6 ApS og
Krogshjvej 32 ApS, der ikke er forelagt for landsretten. Endvidere blev der ansgt om et
ln p ca. 2 mio. kr. til Jens Juul-Hansen. Endelig blev der ansgt om et ln p 9 mio. kr. til
datterselskabet Ejendomsselskabet Lygten 47-49 ApS (herefter kaldet Lygten-projektet).
Projektet vedrrte en ejendom beliggende p Nrrebro, Kbenhavn, der var kbt i marts
2004 for ca. 7 mio. kr. med nedrivning for je. Selskabet forhandlede om at kbe nabo-
grunden, hvilket ville bringe arealet op p 10.000 kvm. Forventningen var at f lov til at
bygge 25 % erhverv og 75 % ejerboliger. Det blev oplyst, at alle instanser i Kbenhavns
Kommune stod bag projektet, der afventede endelig lokalplan. Nr alle aftaler var p plads,
forventedes projektet videresolgt. Til sikkerhed deponeredes ejerpantebrev p 10 mio. kr. i
ejendommen samt personlig kaution af Jens Juul-Hansen. Aftaledatoen p lnet var 1. ok-
tober 2005, hvilket umiddelbart blev fulgt op i forbindelse med bevilling i november 2007,
hvor store dele af koncernengagementet blev prolongeret, jf. nedenfor.
Under sammenfatning og indstilling var anfrt i den skriftlige bevilling:
Der er vores vurdering at Jens Juul Hansen er en fornuftig person som har stor
erfaring med kb og salg af erhvervsejendomme. Jens Juul Hansen ejer sam-
men med Tonny Jrgensen og Anders Meldahl endvidere ejendommene i sel-
skabet Kristianiagade Aps. Transformervej ejes ligeligt sammen med Tonny
Jrgensen.
Iflge den skriftlige bevilling og bevillingslisten blev lnet indstillet bevilliget af Allan H.
Christensen og Knud Nielsen samt forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 27. januar
2005, hvor lnet skulle vre blevet bevilget. Det stemmer imidlertid ikke overens med op-
lysningerne i ovennvnte udtrk fra Roskilde Banks interne systemer, hvorefter summen
af udln til Juul-Hansen-koncernen pr. 31. december 2004 var opgjort til ca. 85 mio. kr.,
svarende til koncernengagementet inklusive forhjelsen i den skriftlige bevilling af 23. de-
cember 2004. Ved bestyrelsens behandling var den skriftlige bevilling ikke vedlagt enga-
gementsskema, koncerndiagram eller regnskabstal for Ejendomsselskabet Lygten 47-49
ApS eller Jens Juul-Hansen.
- 213 -
Den anden skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 13. maj 2005 og ved-
rrte Lygten-projektet. Kunden var angivet som Koncernen Jens Juul Hansen med sam-
me kundenummer som ved foregende bevilling. Ved den skriftlige bevilling blev kon-
cernengagementet udvidet med 11 mio. kr., fra ca. 88 mio. kr. til ca. 99 mio. kr. Der blev
ansgt om en forhjelse p 11 mio. kr., s den samlede bevilling til Lygten-projektet fra
2005 og frem kom op p 20 mio. kr. Forhjelsen skulle anvendes til at kbe naboparcellen,
hvor der l en benzinstation, oprensning af grundstykket og liggeomkostninger. Det var
supplerende oplyst, at den endelige lokalplan forventedes frdig til oktober 2005, og at der
ikke ville blive opstartet byggeri fr 70 % var solgt. Der var indget forelbig aftale med
en kber om et bebygget areal p 1.000 m2. Der blev ikke stillet yderligere sikkerhed i an-
ledning af forhjelsen, men det var anfrt, at datterselskabet var oprettet udelukkende med
det forml at gennemfre byggeprojektet, og at banken havde en enekreditorlignende stil-
ling. Aftaledatoen var 1. oktober 2005, hvilket umiddelbart blev fulgt op i forbindelse med
bevilling i november 2007, hvor store dele af koncernengagementet blev prolongeret, jf.
nedenfor.
Forhjelsen af kreditten blev indstillet bevilget af Allan H. Christensen og Knud Nielsen

med samme begrundelse som i den foregende bevilling med tilfjelsen: Der er tale om
en fornuftig investering som vil give et pnt afkast ved salg. Den skriftlige bevilling blev
forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 26. maj 2005, hvor lnet blev bevilget. Den
skriftlige bevilling var vedlagt en regnskabsoversigt for holdingselskabet S & J Gruppen
Holding ApS, der ogs indeholdt enkelte regnskabsoplysninger vedrrende Jens Juul-
Hansen i form af oplysning om skattepligtig indkomst i rene 2001-2003 samt regnskabs-
mssig formue i 2003.
Den tredje skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 14. september 2005.
Kunden var angivet som Koncernen Jens Juul Hansen med samme kundenummer som
ved foregende bevilling. Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet udvidet
med ca. 15 mio. kr., fra ca. 101 mio. kr. til ca. 116 mio. kr. Der blev ansgt om prolonge-
ring og forhjelse af datterselskabet Ejendomsselskabet Krogshjvej 32 ApS engagement
med 12 mio. kr. til ca. 25. mio. kr. Der er ikke for landsretten fremlagt oplysninger om den
allerede eksisterende bevilling p ca. 13 mio. kr.
- 214 -
Datterselskabet havde kbt ejendommen beliggende Krogshjvej 32, Bagsvrd og var ved
at indg lejeaftale med Novozymes. Forhjelsen skulle anvendes til istandsttelse og ejen-
dommen forventedes solgt med provenu p ca. 7 mio. kr. Til sikkerhed blev deponeret
ejerpantebrev p 12 mio. kr. i ejendommen, pant i anparterne i selskabet, indtrdelsesret i
entreprisekontrakt, tinglyst pantstningsforbud samt personlig kaution af Jens Juul-
Hansen. Aftaledato var den 1. oktober 2006, hvilket blev fulgt op i forbindelse med bevil-
ling i november 2007, hvor store dele af koncernengagementet blev prolongeret, jf. neden-
for. Der blev endvidere ansgt om prolongering og forhjelse af Jens Juul-Hansens enga-
gement med ca. 3 mio. kr. til ca. 8 mio. kr.
Om koncernengagementet var anfrt:
Engagement dags dato 103.105 tkr.

- Heraf ubevilget overtrk 2.502 tkr.
Engagement for bevilling 100.603 tkr.
Underdkning *) 38.655 tkr.
Uudnyttet maksimum 11.097 tkr.

Disponibelt indestende 333 tkr.
Vrdi af opbevaringsdepoter 1.474 tkr.
Kaution: Jens Juul Hansen kautionerer for S&J Gruppen Holding ApS, Ejen-
domsselskabet Strandvejen 32 D ApS, Ejendomsselskabet Rosengrden ApS,
Transformervej 17 ApS, Sborg Hovedgade 123 ApS, Aslaksvej 6 ApS, Ejen-
domsselskabet Kroghjvej 32 ApS, Lygten 47-49 ApS og Ejendomsselskabet
Hjrringgade 35 ApS. Anders Meldal, Tonny Jrgensen og The Leyland Inter-
national Corporation kautionerer for konto 9610514 tilhrende Kristianiagade
ApS. Anders Meldal kautionerer for Ejendomsselskabet Rosengrden ApS.
Tonny Jrgensen kautionerer for Ejendomsselskabet Rosengrden ApS. Trans-
formervej 17 ApS og Ejendomsselskabet Hjrringgade 35 ApS. S&J Gruppen
Holding ApS kautionerer for Ejendomsselskabet Lygten 47-49 ApS.
*) Af underdkningen kan 11 mio. kr. henfres til Jens Juul Hansen og dennes
kb af aktier i Roskilde Bank, idet aktierne ikke er pantsat. Resten af under-
dkning kan henfres til Ejendomsselskabet Lygten 47-49 ApS med 13 mio.
kr. og Ejendomsselskabet Kroghjvej 32 ApS med 14 mio. kr. For begge sel-
skaber glder at banken har pant i anparterne i disse, som ikke vrdisttes.
Forhjelsen af kreditten blev indstillet bevilliget af Allan H. Christensen og Knud Nielsen

med samme begrundelse som i den foregende bevilling med tilfjelsen, at Jens Juul-
- 215 -
Hansen i denne forbindelse ogs havde fingeren p pulsen i forbindelse med ejendomme
generelt og derfor viden om slgerpantebreve. Den skriftlige bevilling blev forelagt besty-
relsen p bestyrelsesmde den 19. september 2005, hvor lnet blev bevilget. Den skriftlige
bevilling var vedlagt regnskabstal for holdingselskabet S & J Gruppen Holding ApS samt
seks datterselskaber, dog ikke Ejendomsselskabet Krogshjvej 32 ApS.
Den fjerde skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 15. februar 2006. Kun-
den var angivet som Jens Juul-Hansen med samme kundenummer som ved foregende
bevilling. Iflge den skriftlige bevilling blev koncernengagementet udvidet med ca. 22
mio. kr., fra ca. 283 mio. kr. til ca. 305 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med bevil-
lingen af 14. september 2005, som omtalt umiddelbart ovenfor. Der er ikke fremlagt oplys-
ninger, der kan belyse opgrelsen af koncernengagementet, herunder den umiddelbare
stigning fra ca. 116 mio. kr. til ca. 283 mio. kr., der angiveligt er sket i perioden fra den 14.
september 2005 til den 15. februar 2006. Stigningen i koncernengagementet kan stamme
fra bevillinger til en rkke datterselskaber, der er nvnt i den skriftlige bevilling, herunder
selskaberne Solrd Center st A/S p ca. 38 mio. kr. og Ejendomsselskabet Vestre Engvej
[1, 3 og 5] ApS p 50 mio. kr., der var ejet sammen med Tonny Verner Jrgensen, og som
ikke ses omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav. Endvidere er opregnet en rkke
datterselskaber, som blandt andre Jens Juul-Hansen havde kautioneret for. Hovedparten af
disse datterselskabers engagementer med banken er heller ikke belyst under sagen.
Den skriftlige bevilling af 15. februar 2006 vedrrte en kredit p 20 mio. kr. til det nystif-
tede datterselskab Ejendomsselskabet Ravnsvej 7 ApS, der var ratet 35. Aftaledatoen var
15. marts 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med bevilling i november 2007, hvor
store dele af koncernengagementet blev prolongeret, jf. nedenfor. Af bevillingen fremgik
blandt andet:
Ravnsvej ApS: (rating 35) Selskabet er under stiftelse og ejes 100 % af

Jens Juul-Hansen Selskabet agter at kbe ejendommen Ravnsvej 1, 8240 Ris-
skov for kr. 20 mio. Ejendommen er opfrt i 1969 og bestr af 1 bygning i 2
etager p i alt 2.794 kvm. Ejendommen er udlejet til erhverv med pt. 5 lejere
med samlet rlig husleje p 867 tkr. Der er 1665 kvm ledig. Varehuset Lidl er
interesseret i dette lejeml.. Lejemlet forventes udlejet til 700 kr pr kvm, sle-
des at den samlede lejeindtgt kommer op p tkr. 1.718 tkr, hvilket vil svare til
en forrentning p 7 % efter omkostninger p tkr. 280. Sfremt ejendommen ik-
ke udlejes er der muligvis en kber til ejendommen til pris p ca. 22.000 tkr.
- 216 -
Til sikkerhed blev der deponeret 4 mio. kr. i BIG-produkter samt 1. prioritets ejerpantebrev
p 16 mio. kr. Bevillingen vedrrte endvidere 1,5 mio. kr. til Jens Juul-Hansen, der var an-
givet som overtrk indtil den 10. juni 2006. Under sammenfatning og indstilling var blot
anfrt, at det var vurderingen, at Jens Juul-Hansen havde stor erfaring indenfor sit omrde,
og at han tidligere havde vist, at han var i stand til at gennemfre projekter med den for-
ventede indtjening.
Knud Nielsen, da ejendomskbet skulle bekrftes straks. Iflge bevillingslisten, der omfat-
tede bde fjerde og femte skriftlige bevilling, blev lnene frst bevilget den 15. marts
2006. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 23. marts
2006.
P samme bestyrelsesmde blev behandlet den femte bevilling, der er forelagt landsretten,
og som er dateret 13. marts 2006. Kunden var heri angivet som Koncernen Juul Han-
sen/Tonny Jrgensen med et andet kundenummer end hidtil; kundenummer 4650679062.
Bevillingen vedrrte blandt andet ln til datterselskaber, der var ejet af selskabet K.T. Con-
sult ApS og holdingselskabet Hanros ApS i lige sameje. Iflge den skriftlige bevilling var
koncernengagementet fr bevillingen ca. 334 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med
ovennvnte bevilling af 15. februar 2006 eller opgrelsen i bevillingslisten. Det samlede
koncernengagement var efter bevillingen opgjort til ca. 351,5 mio. kr., hvorved der umid-
delbart ikke var taget hjde for forhjelsen p ca. 21,5 mio. kr. i den fjerde bevilling, som
omtalt ovenfor. Det samlede koncernengagement for Koncernen Jens Juul Hansen/Tonny
Jrgensen var efter den femte bevilling sledes i bevillingslisten opgjort til ca. 373 mio.
kr.
Den femte skriftlige bevilling vedrrte blandt andet engagementer med datterselskaberne
AE Kapital Holding ApS og Ejendomsselskabet Vestre Engvej 1, 3 og 5 ApS, der var ejet
af selskabet K.T. Consult ApS og holdingselskabet Hanros ApS i lige sameje, og som ikke
ses omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav. Bevillingen vedrrte endvidere et debi-
torskifte p et investeringsln p ca. 22 mio. kr. Lnet var oprindeligt optaget af dattersel-
skabet Strandvejen 32 D ApS. Ejendommen Strandvejen 32 D var imidlertid blevet solgt,
og selskabet var under likvidation, hvorfor investeringslnet blev flyttet til holdingselska-
bet Hanros ApS, der var ratet 200. Til sikkerhed blev der givet pant i obligationsserie no-
- 217 -
minelt 20 mio. kr. samt personlig kaution fra Jens Juul-Hansen. Aftaledatoen var 1. no-
vember 2009. Derudover vedrrte bevillingen en forhjelse af Jens Juul-Hansens kasse-
kredit med 2 mio. kr. til ca. 10 mio. kr., der var anvendt til kb af aktier i Roskilde Bank.
Endelig vedrrte bevillingen en garanti for kbesum p ca. 12 mio. kr. til datterselskabet
Sborg Hovedgade 123 ApS, der ikke ses omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav.
Under sammenfatning og indstilling var anfrt samme tekst som tidligere om Jens Juul-
Hansens og direktr Tonny Jrgensens erfaring og ekspertise. Lnene blev bevilget
som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Knud Nielsen og Per
Hjgaard Andersen, da ejendomskbet skulle bekrftes straks, og da Jens Juul-Hansen n-
skede at kbe aktier til den p dagen gldende kurs. Iflge bevillingslisten blev lnene al-
lerede bevilget den 21. februar 2006.
Den fjerde og femte skriftlige bevilling blev som nvnt forelagt bestyrelsen p bestyrel-
sesmde den 23. marts 2006. Til bestyrelsen var som bilag til de skriftlige bevillinger ved-
lagt koncerndiagram og regnskabstal for holdingselskaberne S & J Gruppen Holding ApS
og Hanros ApS samt datterselskabet Sborg Hovedgade 123 ApS. Endvidere var anfrt
enkelte regnskabsoplysninger vedrrende Jens Juul-Hansen i form af oplysning om skatte-
pligtig indkomst i rene 2001-2003 samt regnskabsmssig formue i 2003.
Der er i sagen fremlagt en skriftlig bevilling af 3. august 2008, hvor kunden var angivet
som Koncernen Juul Hansen/Jrgensen. Den skriftlige bevilling er ikke forelagt for
landsretten. Iflge bevillingen var det samlede koncernengagement fr bevillingen reduce-
ret til ca. 349 mio. kr. Engagementet blev udvidet med ca. 9 mio. kr. til ca. 358 mio. kr.
Iflge bevillingslisten blev lnet bevilget allerede den 26. juni 2006.
Den sjette skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 11. juli 2006. Kunden
var heri angivet som Jens Juul-Hansen med kundenummer 4650672750, svarende til de
frste fire fremlagte bevillinger. Iflge den skriftlige bevilling var det samlede koncernen-
gagement fr bevillingen ca. 320 mio. kr. Ved den skriftlige bevilling blev der blandt andet
ansgt om et ln p 170 mio. kr. til et nystiftet (unavngivet) anpartsselskab, der var ratet
300, til kb af et jordstykke ved Tune. Projektet ved Tune ses ikke omfattet af Finansiel
Stabilitets erstatningskrav.
- 218 -
Den skriftlige bevilling vedrrte endvidere et ln p 16 mio. kr. til datterselskabet Ejen-
domsselskabet Brannersvej 2-4/Grnnevnge 23 A/S, der var ratet 300. Kreditten skulle
anvendes til at overtage en tilsvarende kredit i Forstdernes Bank, og kreditten ville blive
indfriet i forbindelse med salget af ejendommen senest 1. november 2006. Endvidere var
anfrt at ejendommen var solgt for ca. 30 mio. kr. med overtagelse 1. oktober 2006. Sik-
kerhedsstillelsen bestod af deponeret 1. prioritet skadeslsbrev og ejerpantebrev til samlet
ca. 56 mio. kr. samt solidarisk selvskyldnerkaution af holdingselskabet S & J Gruppen
Holding ApS, holdingselskabet Hanros ApS og Jens Juul-Hansen personligt.
Under sammenfatning og indstilling var anfrt:
Det er vores vurdering, at Jens Juul-Hansen har stor erfaring og stor succes
med den type projekter, hvorfor vi betragter bankens risiko som begrnset.
Med hensyn til Ejendomsselskabet Brannersvej 2-4/Grnnevnge 23 A/S sy-

nes engagementet uden risiko, idet ejendommen er solgt.
Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet sledes samlet udvidet med 186
mio. kr., fra ca. 320 mio. kr. til ca. 506 mio. kr. Lnene blev bevilget som presserende be-
villing i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Per Hjgaard Andersen af hensyn til kun-
dens underskrift p kbsaftale samt at vi er i konkurrence med andet pengeinstitut. Den
skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 10. august 2006.
Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for holdingselskaberne S & J Gruppen Holding
ApS og Hanros ApS og datterselskabet Ejendomsselskabet Brannersvej 2-4/Grnnevnge
23 A/S. Endvidere var vedlagt koncerndiagram og engagementsskema. Engagementsske-
maet synes dog at vedrre en anden skriftlig bevilling, idet oplysningerne i engagements-
skemaet, der er dateret enten 11. juni eller 11. august 2006, ikke stemmer overens med op-
lysningerne i den skriftlige bevilling.
Den syvende og sidste skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 27. oktober
2006 og vedrrte Lygten-projektet. Kunden var heri angivet som Jens Juul-Hansen med
kundenummer 4650672750, svarende til de fire frste og den sjette fremlagte bevilling.
Iflge bevillingen var det samlede koncernengagement fr bevillingen reduceret til ca. 470
mio. kr. Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet udvidet med ca. 125 mio.
kr., fra ca. 470 mio. kr. til ca. 595 mio. kr. Bevillingen omfattede blandt andet en bygge-
- 219 -
kredit, og kravet om forhndssalg p 70 % var tilsyneladende ikke lngere gldende. I den

skriftlige bevilling var anfrt:
Lygten 47-49-51 ApS: (rating 200 efter gldende regler for projektfinansie-
ring. Selskabet er under stiftelse og er en fusionering af selskabet Lygten 47-49
ApS og Lygten 51 ApS. Sidstnvnte er et tomt selskab. Selskabet ejes af Ejen-
domsselskabet af 01.01.2005 ApS, som igen ejes af Hanros ApS, som ejes 100
% af Jens Juul-Hansen.
Selskabet agter at kbe et jordstykke p 2.700 kvm af Statoil ved siden af Lyg-
ten 47-49. Der opfres 50 ejerlejligheder, parkeringsklder, samt 2 detailfor-
retninger. Bygningen bliver p 6 etager med detailforretning i stueetagen. Den
ene detailforretning er allerede solgt til Statoil for 8.000 tkr. og er modregnet i
grundkbet p 12.500 tkr. Den anden detailforretning p ca. 1.000 kvm, er der
igangvrende forhandlinger med Netto og Rema 1000. Der forventes en mini-
mum salgspris p 30.000 tkr. Der er afsat 6.000 tkr. til bekmpelse af forure-
ning p grunden, hvoraf Statoil betaler 1.500 tkr.
De samlede byggeomkostninger er budgetteret til 142.250 tkr og der forventes
samlede indtgter fra salg af lejligheder og detailforretninger p 186.470 tkr.
alts en forventet avance p 44.220 tkr. Der sges om flgende:
114.250 tkr. Byggekredit til finansiering af kb af jordstykke, opfrelse af

bygning samt byggeomkostninger. Aftaledato 1. august 2007.
Stiftelsesprovision 1.150 tkr. Rente Cibor + 2,0 %.
10.800 tkr Betalingsgaranti overfor Statoil som sikkerhed for opfrelse af

lovlig vaskehal. Aftaledato 1. august 2007.
Garantiprovision 1 %.
Til sikkerhed deponeres 1: prioritets ejerpantebrev p 35.000

tkr.
Kaution af S & J Gruppen Holdning Aps, Hanros Aps og Jens

Juul-Hansen
Regnskab for Lygten 47-49 udviste pr 30. juni 2005 et underskud fr skat p
712 tkr og en negativ egenkapital p 1.291 tkr. Regnskabet er prget af selska-
bet alene har en grund til kommende byggeprojekt.
Kbspris jord (18.000 tkr er finansieret i Lygten 47-49 Aps.)

+ 4.500 tkr. for jordstykke Lygten 51 22.500 tkr.
Byggesum for hele projektet 106.250 tkr.
Forureningsomkostninger 7.500 tkr.
Mgler, bank mv 6.000 tkr.
I alt 142.250 tkr.
Salg af lejligheder 4.696 kvm af 31.060 tkr. 145.870 tkr.

Salg af butik 30.000 tkr.
Tilbagebetalt moms 10.600 tkr.
I alt 186.470 tkr.
- 220 -
Ndvendigt byggeln 142.250 tkr 18.000 tkr. eget indskud 10.000

tkr.= 114.250 tkr.
Byggeln 114.250 tkr.

Nuvrende engagement med Lygten 47-49 Aps 18.000 tkr.
I alt engagement 132.250 tkr.
Hvis salget af butikken indbringer de forventede 30.000 tkr, vil projektet

sledes kunne tle en salgspris p 28,150 kr pr kvm p boligdelen.
Ved denne pris vil bankens engagement p 132.250 tkr blive dkket.
Det er en forudstning for bevillingen at der minimum indbetales 30.000

tkr for salget af butikken senest den 15. januar 2007. Er butikken ikke
solgt p dette tidspunkt skal der yderligere indskydes 20.000 tkr i projek-
tet.
Banken skal have de for "en finanskonstruktion" gldende sikkerheder.
Da selskabet er nystiftet findes der intet regnskabsmateriale.
KONCERNENGAGEMENT:
Engagement fr bevilling 470.438 kr.
Udvidelse af engagement 125.050 tkr
Samlet engagement herefter 595.488 tkr
Underdkning 107.196 tkr

Det er vores vurdering, at Jens Juul-Hansen har stor erfaring og stor succes
med den type projekter. Han har gennemfrt en del lignende projekter til den
budgetterede pris og med den forventede fortjeneste.
De anfrte salgspriser er reduceret med 8 % i forhold i forhold til vurderingen

for ca 3 mneder siden, som flge den begyndende afmatning i boligmarkedet.
Da debitor var pbegyndt byggearbejdet, er engagementet bevilget i henhold til

kreditinstruksens punkt 2.8.
Byggekreditten og betalingsgarantien blev bevilget som presserende bevilling af Allan H.

Christensen og forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 24. november 2006. Til besty-
relsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndia-
gram og regnskabstal for koncernselskabet Hanros ApS. Iflge engagementsskemaet var
bankens samlede engagement til Lygten-projektet ca. 147 mio. kr., hvilket ikke stemmer
overens med oplysningerne i den skriftlige bevilling.
- 221 -
Frem til bankens sammenbrud blev der efter det oplyste udarbejdet yderligere tre skriftlige
bevillinger, der ikke er fremlagt i sagen. Oplysningerne om bevillingerne fremgr af en ef-
terretningsliste og to bevillingslister, der er omtalt i kronologien i det flgende.
banken havde indberettet, herunder engagementet med Juul-Hansen-koncernen. Tilsynet
vurderede aktuel risiko samt gennemfrte en stresstest. Finanstilsynet gennemgik resultatet
af engagementsgennemgangen p et mde den 17. november 2006, som blev forelagt be-
styrelsen p bestyrelsesmde den 20. november 2006. Det var tilsynets vurdering, at den
aktuelle risiko p engagementet var ca. 24 mio. kr., hvis engagementet blev ndlidende.
Det var endvidere tilsynets vurdering, at engagementet ud fra stresstesten indeholdt en sr-
lig hj risiko. Stresstesten havde vist en risiko for tab p 135 mio. kr., heraf 9 mio. kr. p
bankens engagement med holdingselskabet Hanros ApS og 4 mio. kr. p datterselskabet
Ejendomsselskabet Aslakvej 6 ApS. Derudover var tabsrisikoen 29 mio. kr. p engagemen-
tet med Jens Juul-Hansen og dennes kb af aktier i Roskilde Bank, der ikke er omfattet af
Finansiel Stabilitets erstatningskrav. De resterende 93 mio. kr. i tabsrisiko var knyttet til
bankens finansiering af grundkbet for 170 mio. kr., som behandlet i den sjette skriftlige
bevilling af 11. juli 2006, omtalt ovenfor. Denne bevilling ses heller ikke omfattet af Fi-
nansiel Stabilitets erstatningskrav. Som bemrkning til tilsynets vurdering af tabsrisikoen
p bankens finansiering af grundkbet til 170 mio. kr. var anfrt, at tilsagnet var trukket
tilbage.
Intern Revision gennemgik Juul-Hansen-koncernens engagement ultimo 2006. I Intern Re-

visions interne arbejdspapirer, dateret 11. december 2006, var der en opgrelse af den del
af koncernen, der var ejet sammen med Tonny Verner Jrgensen. Endvidere var inddraget
enkelte andre aktrer, der ejede selskaber i lige sameje med Jens Juul-Hansen og Tonny
Verner Jrgensen. I opgrelsen var denne del af engagementet pr. 4. oktober 2006 opgjort
til ca. 275 mio. kr., sikkerheder var opgjort til ca. 178 mio. kr., og blanco udgjorde der-
med ca. 97 mio. kr. Notatet indeholdt Intern Revisions vurdering af bankens rating af di-
rektr Tonny Verner Jrgensen, Jens Juul-Hansen, holdingselskabet Hanros ApS samt tre
af datterselskaberne. I Intern Revisions interne arbejdspapirer, dateret 12. december 2006,
var der en opgrelse af den resterende del af Juul-Hansen-koncernen. I opgrelsen var
- 222 -
denne del af engagementet pr. 4. oktober 2006 opgjort til ca. 392 mio. kr., sikkerheder var
opgjort til ca. 172 mio. kr., og blanco udgjorde ca. 220 mio. kr.
Iflge en fremlagt efterretningsliste af 6. juli 2007 var der bevilget i alt 23 mio. kr. til hol-
dingselskabet S & J Gruppen Holding ApS og to datterselskaber. Det samlede engagement
med Koncernen Jens Juul-Hansen var herefter opgjort til ca. 498 mio. kr. Det ansgte
var bevilget af Allan H. Christensen og Per Hjgaard Andersen og forelagt bestyrelsen den
9. august 2007. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger om bevillingen eller den i for-
hold til bevillingen af 27. oktober 2006 skete reduktion i det samlede engagement.
Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.12 og 4.7.4, foretog Intern Revision i perioden 30. juli til 9.
august 2007 revision af udlnsomrdet i Team Ringsted. Af Intern Revisions rapport nr.
28/2007 af 27. august 2007 fremgik blandt andet, at gennemgangen gav anledning til be-
mrkninger vedrrende formaliakontrol, herunder overskridelse af aftaledatoer, hvilket
blandt andet gjorde sig gldende for flere bevillinger i Juul-Hansen-koncernen.
Iflge en fremlagt bevillingsliste af 16. november 2007 blev store dele af koncernens en-
gagement prolongeret. Iflge bevillingslisten blev blandt andet ca. 141 mio. kr. til Lygten-
projektet, der var ratet 700, prolongeret. Det samlede engagement vedrrende Lygten-
projektet var opgjort til ca. 156 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med oplysningerne i
den skriftlige bevilling af 27. oktober 2006, jf. ovenfor. Derudover blev flgende prolonge-
ret: det samlede engagement p ca. ca. 43 mio. kr. til holdingselskabet Hanros ApS, der var
ratet 200, i alt 12 mio. kr. ud af ca. 24 mio. kr. til holdingsselskabet S & J Gruppen Hol-
ding ApS, der var ratet 100, det samlede engagement p ca. 25 mio. kr. til datterselskabet
Ejendomsselskabet Krogshjvej 32 ApS, der var ratet 700, det samlede engagement p 14
mio. kr. til datterselskabet Ejendomsselskabet Ravnsvej 7 ApS, der var ratet 601, det sam-
lede engagement p ca. 13 mio. kr. til datterselskabet Ejendomsselskabet Brannersvej 2-
4/Grnnevnge 23 A/S, der var ratet 500, og det samlede engagement p 5 mio. kr. med
datterselskabet Ejendomsselskabet Randlevvej 1, Odder ApS (pr. 24. maj 2012: Ravnfi-
nans ApS), der var ratet 500. Det samlede engagement med Koncernen Jens Juul-Hansen
var i bevillingslisten opgjort til ca. 496 mio. kr. Det ansgte blev bevilget af Knud Nielsen
og Per Hjgaard Andersen og forelagt bestyrelsen den 20. december 2007. Aftaledatoen
for samtlige prolongeringer var den 25. januar 2008, der for en dels vedkommende blev
- 223 -
fulgt i forbindelse med bevilling i juli 2008. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger
om bevillingen.

engagementet med Juul-Hansen-koncernen opgjort til ca. 496 mio. kr., ligesom det var an-
frt, at engagementet frte til en reservation p 86 mio. kr. ved opgrelsen af solvensbeho-
vet. Roskilde Bank modtog efterflgende tilsynets rapport den 7. februar 2008, hvoraf
med Juul-Hansen-koncernen, indeholdt en srlig hj risiko.
gjort til ca. 361 mio. kr. Heraf var ca. 153 mio. kr. dkket af sikkerhedsstillelser, og det
faktiske trk var opgjort til ca. 303 mio. kr. Den gennemsnitlige vgtede rating for kon-
cernen var beregnet til 538. Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 blev forelagt
samlede koncernengagement opgjort til ca. 374 mio. kr., hvoraf ca. 154 mio. kr. var dk-
ket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske trk var opgjort til ca. 370 mio. kr. Kreditudval-
get ratede engagementet 500.
Som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, blev engagementet med Juul-Hansen-koncernen gen-
nemget under en hring over Team Kredits rapport den 12. juni 2008. Strategien for kun-
den var, at han skulle forlade banken. I relation til Tonny Verner Jrgensen var anfrt
blandt andet, at engagementet skulle reduceres.
er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, blev Juul-Hansen-koncernen klassificeret som et afviklings-
engagement. Koncernengagementet var opgjort til 540 mio. kr., heraf blankoelement p
- 224 -
340 mio. kr. Der var ikke vurderet et behov for nedskrivning, men den latente afviklingsri-
siko var vurderet til 100 mio. kr. FIH havde ikke udarbejdet en srskilt engagementsrap-
port vedrrende koncernen.
forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 4. august 2008, var det maksimale koncernen-
gagement anfrt at vre ca. 415 mio. kr., mens summen af debitorsaldi var opgjort til ca.
388 mio. kr. Endvidere var anfrt, at den gennemsnitlige vgtede rating for koncernen var
416.
Iflge en fremlagt bevillingsliste af 23. juli 2008 blev store dele af koncernens engagement
p ny prolongeret samt forhjet. Iflge bevillingslisten blev blandt andet engagementet
vedrrende Lygten-projektet, der var ratet 500, forhjet med 42 mio. kr. Det samlede en-
gagement vedrrende Lygten-projektet var opgjort til 215 mio. kr., hvilket ikke stemmer
overens med opgrelsen i bevillingslisten af 16. november 2007, jf. ovenfor. Derudover
blev engagementet med holdingselskabet Hanros ApS, der var ratet 200, forhjet med ca. 4
mio. kr. og i vrigt prolongeret. Det samlede engagement med Hanros ApS var opgjort til
ca. 86 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med opgrelsen i bevillingslisten af 16. no-
vember 2007, jf. ovenfor. Det samlede engagement p ca. 25 mio. kr. med datterselskabet
Ejendomsselskabet Krogshjvej 32 ApS, der var ratet 700, blev p ny prolongeret. Det
samme skete med engagementet p 5 mio. kr. med datterselskabet Randlevvej 1, Odder
ApS (pr. 24. maj 2012: Ravnfinans ApS), der var ratet 600 og engagementet p ca. 13 mio.
kr. med datterselskabet Ejendomsselskabet Brannersvej 2-4/Grnnevnge 23 A/S, der var
ratet 400, samtidig med at der blev bevilget et overtrk p ca. 1 mio. kr. Endvidere blev
engagementet med datterselskabet Ejendomsselskabet Ravnsvej 7 ApS forhjet med ca. 5
mio. kr. til ca. 20 mio. kr. Det samlede engagement med Koncernen Jens Juul-Hansen
var i bevillingslisten opgjort til ca. 608 mio. kr. Det ansgte blev indstillet bevilget af Allan
H. Christensen og Per Hjgaard Andersen og forelagt bestyrelsen den 4. august 2008. Be-
villingen blev tiltrdt af Nationalbankens reprsentant. Der er ikke fremlagt yderligere op-
lysninger om bevillingen.
Juul-Hansen-koncernen er endvidere omtalt i Nordeas due diligence-rapport af 19. august

oversigts- og engagementsskemaer var blandt andet anfrt, at virksomhedsgruppen var delt
- 225 -
i to koncerner med i alt ca. 40 selskaber. I rapporten omtales selskaber, der var ejet sam-
men med Tonny Verner Jrgensen. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 562
mio. kr. med et blankoelement p ca. 359 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko p ca. 300
mio. kr. Som en kommentar til engagementet var anfrt, at engagementsoversigten fyldte
72 sider, og at der alene var tale om projektkreditter. Om Lygten-projektet var anfrt, at
omkostningerne oprindeligt var budgetteret til 142 mio. kr., men at det nu var steget til 215
mio. kr. Der forventedes et markant tab p projektet. Om sikkerhederne var anfrt, at sik-
kerhedsoversigten fyldte anslet 120 sider, og at der var krydskautioneret mellem selska-
berne og kaution fra Jens Juul-Hansen. De omtalte engagements- og sikkerhedsoversigter
er ikke forelagt for landsretten. Som en generel bemrkning til engagementet var anfrt, at
der manglede aktuelle beskrivelser af projekter.
Den samlede konklusion var, at risikoprofilen var ekstrem hj. Endvidere var anfrt:
Det virker fuldstndig utrolig hvorledes dette engagement har kunnet komme
op i denne strrelse. Umiddelbart vil jeg mene at banken str overfor et snarligt
sammenbrud.
Den opgjorte tabsrisiko er ikke tilpasset. Det virker af et meget hjt tal, men er
p det nuvrende grundlag det bedste bud.
Endelig er Juul-Hansen-koncernen omtalt i KPMGs revisionsprotokollat af 28. august

2008 vedrrende halvrsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I proto-
kollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 573 mio. kr., blanco var
370 mio. kr., og nedskrivningen udgjorde 46 mio. kr. Det var anfrt, at den vsentligste
del af nedskrivningen knyttede sig til Lygten-projektet, der forventedes realiseret med tab i
niveauet 40 mio. kr. Endvidere var anfrt, at banken havde vurderet, at der var OIV p en-
gagementet, da der i lngere perioder havde vret overtrk p en rkke af delengagemen-
terne. Hertil kom, at et antal koncernselskaber havde svel negativ indtjening som negativ
egenkapital. KPMG tilsluttede sig mlingen af engagementet.

kr. Tabet henfres primrt til datterselskabet Ejendomsselskabet Lygten 47-51 ApS, der
blev erklret konkurs den 3. december 2008, og holdingselskabet Hanros ApS, der blev
tvangsoplst den 4. juni 2009, samt datterselskaberne Ejendomsselskabet Ravnsvej 7
- 226 -
ApS, der blev erklret konkurs den 27. april 2010, og Ejendomsselskabet Krogshjvej 32
ApS. Finansiel Stabilitet har opgjort sit samlede kreditkrav i de respektive selskaber til
henholdsvis ca. 167 mio. kr., ca. 75 mio. kr., ca. 16 mio. kr. og ca. 15 mio. kr. Finansiel
Stabilitets tabsopgrelse omfatter derudover Holdingselskabet S & J Gruppen Holding
ApS, og datterselskaberne Ejendomsselskabet Brannersvej 2-4/Grnnevnge 23 A/S,
Ejendomsselskabet Aslaksvej 6 ApS, Ejendomsselskabet Randlevvej 1, Odder ApS (sene-
re: Ravnfinans ApS), Ejendomsselskabet Hovedgaden 411 ApS, Ejendomsselskabet Ml-
lebrndstrde 17, Stege ApS og S & J Totalbyg ApS, hvori Finansiel Stabilitet har opgjort
sit samlede kreditkrav til mellem 1-7 mio. kr.
Finansiel Stabilitet har ikke nrmere specificeret, hvor stor en del af det forelbigt estime-
rede minimumstab og det sknnede forelbige realistiske tab der kan henfres til de enkel-
te selskaber.
Som dokumentation for tabet p Juul-Hansen-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt

blandt andet sine anmeldelser (uden bilag) i konkursboerne efter datterselskabet Ejendoms-
selskabet Ravnsvej 7 ApS p ca. 16 mio. kr. og datterselskabet Ejendomsselskabet Lygten
47-51 ApS p ca. 170 mio. kr, uddrag af Finansiel Stabilitets korrespondance med kurator
samt kopi af Statstidende, hvoraf fremgr, at konkursboerne efter datterselskabet Ejen-
domsselskabet Ravnsvej 7 ApS og datterselskabet Ejendomsselskabet Hovedgaden 411
ApS blev afsluttet efter konkurslovens 143, og at konkursboet efter datterselskabet Ejen-
domsselskabet Lygten 47-51 ApS blev afsluttet med delvis dkning til simple kreditorer
med en dividende p ca. 8,5 %, svarende til en udlodning til Roskilde Bank p ca. 14 mio.
kr. Af mailkorrespondance med kurator fremgr, at boet efter datterselskabet Ejendomssel-
skabet Ravnsvej 7 ApS blev afsluttet efter 143, da selskabets ejendom, der var selska-
bets eneste aktiv, var solgt inden konkursen.
Derudover er fremlagt Roskilde Banks breve til Jens Juul-Hansen af 21. december 2009,
hvori banken gr hans forpligtelse som selvskyldnerkautionist gldende i relation til hol-
dingsselskaberne Hanros ApS og S & J Gruppen Holding ApS samt datterselskaberne
Ejendomsselskabet Krogshjvej 32 ApS, Ejendomsselskabet Brannersvej 2-4/Grnnevn-
ge 23 A/S, Ejendomsselskabet Mllebrndstrde 17, Stege ApS, Ejendomsselskabet As-
laksvej 6 ApS, Ejendomsselskabet Randlevvej 1, Odder ApS og Ejendomsselskabet Ho-
- 227 -
vedgaden 411 ApS. Baggrunden var, at selskaberne enten var solgt, tvangsoplst eller taget
under konkursbehandling.
interne engagementsopgrelse, der umiddelbart ogs omfatter selskaberne ejet sammen
med Tonny Verner Jrgensen, er det samlede koncernengagement pr. 29. august 2008 op-
gjort til ca. 598 mio. kr. med et faktisk trk p ca. 573 mio. kr. og et overtrk p ca. 3 mio.
kr. Endvidere er anfrt, at sikkerheder i alt udgr ca. 195 mio. kr., og at der er blanco p
ca. 404 mio. kr. Endvidere er koncernengagementet opgjort pr. 30. december 2009 til ca.
339 mio. kr., heraf ca. 167 mio. kr. til Lygten-projektet, ca. 75 mio. kr. til holdingselskabet
Hanros ApS og ca. 31 mio. kr. til Jens Juul-Hansen.
Af det andet interne udtrk, der ogs omfatter selskaberne ejet sammen med Tonny Verner
Jrgensen, fremgr blandt andet, at det samlede udln til koncernen pr. 31. december 2008
udgjorde ca. 511 mio. kr., mens det pr. 31. december 2009 udgjorde ca. 217 mio. kr. Sam-
tidig var der afskrevet ca. 271 mio. kr., herunder ca. 75 mio. kr. p holdingselskabet Han-
ros ApS, ca. 165 mio. kr. p Lygten-projektet, ca. 15 mio. kr. p datterselskabet Ejendoms-
selskabet Krogshjvej 32 ApS samt en rkke mindre belb op til 6 mio. kr. p flere datter-
selskaber.
4.8.7. Mllegrden-koncernen
Aktiviteterne i Mllegrden-koncernen bestod primrt af kb af projekt- og udviklings-
ejendomme, der enten blev frdiggjort og afhndet eller afhndet inden gennemfrelse af
projektet. Moderselskabet i koncernen, Mllegrden Holding ApS (pr. 18. februar 2008:
MG Gruppen Holding ApS), var gennem andre selskaber ejet af fire fysiske personer,
herunder Tonny Skarby, der oprindeligt ejede 60 % af moderselskabet. Datterselskaberne i
koncernen var blandt andet Mllegrden A/S (pr. 18. februar 2008: MG Gruppen A/S), Fi-
nanshus Hillerd A/S, K/S Telefonvej 8 D, Sborg og K/S Holtvej 2, Grsted (pr. 8. de-
cember 2006: K/S Kiranuvej m.fl.).
Iflge det oplyste udarbejdede Roskilde Bank 13 skriftlige bevillinger i perioden 2005-
2008 vedrrende Mllegrden-koncernen, hvoraf de 12 bevillinger er fremlagt, og koncer-
nen optrder i samme periode p to overtrkslister. Iflge udtrk fra Roskilde Banks in-
- 228 -
terne systemer, havde Mllegrden-koncernen ikke ln i banken i 2004 eller 2005. Mlle-
grden-koncernen henhrte under Team Hillerd.

kr. Tabet henfres til selskaberne MG Gruppen A/S, K/S Telefonvej 8 D, Sborg og Fi-
nanshus Hillerd ApS, hvilke selskaber gennemgangen nedenfor tager srligt sigte p.
Iflge den frste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, der er dateret 2. juni 2006, var
koncernens engagement fr bevilling p 17 mio. kr. Der er ikke fremlagt skriftlig bevilling
vedrrende engagementet p 17 mio. kr., men det fremgr af den skriftlige bevilling af 2.
juni 2006, at engagementet bestod af en driftskredit p 2 mio. kr. til datterselskabet Mlle-
grden A/S og et ln i schweizerfrancs p 15 mio. kr. til datterselskabet Finanshus Hillerd
A/S til finansiering af pantebreve.
De frste fire skriftlige bevillinger, dateret 2. juni 2006, 16. juni 2006, 20. juni 2006 hen-
holdsvis 5. juli 2006, hvorved koncernengagementet blev forhjet fra 17 mio. kr. til ca. 320
mio. kr., blev bevilliget som presserende bevillinger i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8
af det samlede kreditudvalg for s vidt angr de tre frste bevillinger og af Per Hjgaard
Andersen for s vidt angr bevillingen af 5. juli 2006. Bevillingerne blev alle forelagt for
bestyrelsen p bestyrelsesmdet den 10. august 2006, og til bestyrelsen var som bilag ved-
lagt koncerndiagram og regnskabstal for Mllegrden Holding ApS, Mllegrden A/S, og
Tonny Skarby.
Den frste skriftlige bevilling, dateret 2. juni 2006, vedrrte en forhjelse af driftskreditten
p 5 mio. kr. samt et CHF-ln p 10 mio. kr. til datterselskabet Mllegrden A/S, der var
ratet 300. CHF-lnet skulle anvendes til erhvervelse af to-tre ejendomme. Bevillingen om-
fattede endvidere en forhjelse p 5 mio. kr. af CHF-ln til datterselskabet Finanshus Hil-
lerd A/S, der var ratet 35, til brug for finansiering af pantebreve. Aftaledatoen var 1. juni
2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. neden-
for.
- 229 -
Ved bevillingen blev koncernengagementet forhjet til 37 mio. kr. Underdkningen var ca.
11 mio. kr., der blev tilskrevet datterselskaberne Mllegrden A/S med ca. 7 mio. kr. og
Finanshus Hillerd A/S med 4 mio. kr. Om sikkerheder var anfrt:
Idet driftskreditten alene er afdkket med kaution samt at pantebrevsdepot 20

mio.kr. sikkerhedsmssig kun tages op til 80%.

Kaution: Kaution af Mllegrden Holding A/S for ethvert mellemvrende
med Mllegrden A/S og Finanshus Hillerd A/S. Kaution af Tonny Skarby
for ethvert mellemvrende med Mllegrden A/S og Finanshus Hillerd A/S.
Engagementet indstilles til bevilling da:

- Vi har tillid til at kunden vil kunne lfte denne opgave alternativt fraslge
projektet med fortjeneste..
- Langt den overvejende del af engagementet er p dkket basis det resteren-
de med kautioner der for Holdingselskabets vedkommende sknnes at have en
vrdi.
- Efter styrkelse af bde organisationen samt kapitalgrundlaget i Holding er der
nu mulighed for at gennemfre denne samt strre opgaver.
- Der er en sknnet indtjening i engagementet p 700 tkr.
Bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt. 2.8 da det var ndvendigt med
en hurtig tilbagemelding for kundens erhvervelse af ejendommene.
Den anden skriftlige bevilling, dateret 16. juni 2006, vedrrte datterselskabet K/S Holtvej
2, Grsted, der skulle opfre Gribskovcentret indeholdende svmme- og wellnesscenter,
hotel med 20 vrelser og restaurationsvirksomhed, fitnesscenter samt fire klinikker og to
butikker. Endvidere skulle der opfres 30 boliger med videresalg for je. Bevillingen udvi-
dede koncernengagementet med ca. 206 mio. kr. til ca. 243 mio. kr. Grundet efterflgende
ndringer i projektet bortfaldt bevillingen og blev erstattet af skriftlig bevilling af 18. au-
gust 2006, jf. herom nedenfor.
Ved den tredje skriftlige bevilling, dateret 20. juni 2006, blev koncernengagementet udvi-
det med yderligere ca. 11 mio. kr. til ca. 254 mio. kr. Udover et ln til Tonny Skarby per-
sonligt til kb af fritidshus, vedrrte bevillingen et ln p ca. 7 mio. kr. til datterselskabet
Mllegrden A/S, der var ratet 200, til erhvervelse af en ejendom med henblik p udvik-
ling. Den skriftlige bevilling indeholdt oplysning om budget, sikkerheder og enkelte regn-
- 230 -
skabsoplysninger. Lnene blev bevilget som presserende bevilling af hensyn til Tonny
Skarbys underskrift p kbsaftale.
Den fjerde skriftlige bevilling, dateret 5. juli 2006, vedrrte datterselskabet Mllegrden
A/S erhvervelse af ejendommen Telefonvej 8 d, Sborg. Iflge den skriftlige bevilling
skulle Mllegrden A/S, der var ratet 200, erhverve ejendommen med det forml at udvik-
le denne tidligere erhvervsejendom og indrette den til bolig med videresalg for je. Ejen-
dommen, der var i tre etager og p 4.400 m2, kunne indrettes med 57 lejligheder i forskel-
lige strrelser. Der forel godkendelse af lokalplan, og der blev ansgt om byggetilladelse.
Det var hensigten, at ejendommen skulle frdiggres n etage ad gangen, hvorfor den
samlede byggelnsfinansiering alene ville afspejle kb af grund og bygning samt byggeud-
gifter til n etage. Samlet byggetid pr. etage var anslet til ca. fire mneder.
Der blev ansgt om 66 mio. kr. i form af ramme for garanti for grundkb og byggeln med
aftaledato 1. august 2008, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24.
juni 2007, jf. nedenfor. Til sikkerhed for engagementet l deponeret ejerpantebrev p 66
mio. kr. med pant i ejendommen, transport i kbergarantier/deponerede kbesummer fra
salg af boligdelen og kaution af Mllegrden Holding ApS, der samlet var vrdisat til 66
mio. kr. Lnet blev ydet p flgende betingelser:
1) Det forudsttes at kbsaftale p ejendommen er betinget af en byggetilla-

delse sledes at der indrettes med boliger
2) Banken skal have entreprisekontrakten/entreprenren til godkendelse
3) Bankens skal have indtrdelsesret i entreprisen
4) Opfrelsesgaranti af ejeren af selskabet hvor de erklrer at de vil opfre lej-
lighederne.
5) Alle salg af boligdelen skal som minimum ske fil den stipulerede pris p 30
tkr. pr m2.
6)Frste etage skal vre solgt fr ombygning af den nste etage igangsttes.
7) Salget af lejlighederne foretages af Nybolig.
I vrigt fremgik det af bevillingen:
Budget for byggeriet:

Kb af grund/ejendom 56.000 tkr.
Byggeomkostninger (6.000 tkr. pr. m2) 26.400 tkr.
Salgsudgifter 2.000 tkr.
Finansieringsomkostninger 5.500 tkr.
Omkostninger i alt (20.400 tkr. pr. m2) 89.900tkr.
- 231 -
Forventet salgssum (4400 m2 a 30 tkr.) 132.000 tkr.

Salgsindtgter i alt 132.000 tkr.
Samlet fortjeneste 42.100 tkr.
Det skal bemrkes, at der ikke skal bruges en fuld facilitet da ombygningen
gennemfres i etaper, hvorfor belastningen alene vil vre kbet af grund samt
byggeomkostninger til en etage.
Der budgetteres sledes med en avance p 47% og der er break even ved en
gennemsnitlig salgspris p 20.400 kr. pr. m2.
I omrdet er der p.t. opfrelse af lejligheder dels Sjlsgruppen delt MTHj-
gaard disse lejligheder slges i niveauet 31 33 tkr. pr. m2.
Fordelen ved opfrelse af en etage ad gangen er at kberne hurtigt kan flytte
ind, hvilket er en klar fordel i forhold til de 2 vrige aktrer der frst har ind-
flytning om ca. 1 r.
Mllegrden A/S: Regnskabet for virksomheden pr. 31.12.2005 viser et resul-

tat p 13.700 tkr. fr skat. Egenkapitalen udgr 14.916 tkr. hvilket svarer til er
soliditet p 19,4.
Det er oplyst at virksomheden forventer et resultat for regnskabsret 2006 p
mellem 20.000 25.000 tkr.
Koncernengagement:
Underdkningen 14 mio.kr. kan tilskrives flgende forhold:

Mllegrden A/S 10.056 tkr.
Finanshus Hillerd A/S 4.000 tkr.
Tonny Skarby 100 tkr.
I alt 14.156 tkr.
Kaution: Kaution af Mllegrden Holding A/S for ethvert mellemvrende

med Mllegrden A/S og Finanshus Hillerd A/S. Kaution af Tonny Skarby
for ethvert mellemvrende med Mllegrden A/S (undtaget projektet p Tele-
fonvej 8D) og Finanshus Hillerd A/S.
Engagementet indstilles til bevilling da:
1) vi har tillid til at kunden vil kunne lfte opgaven i eget regi
2) Der noteres pantebrev for den fulde kbesum sledes at vi har fat i ejen-
dommen.
Med Telefonvej 8D har selskabet nu, efter eget udsagn, net det sidste projekt i
egen regning og er sledes beskftiget fuldt ud til og med r 2007.
Bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8, af hensyn til selskabets kb

af ejendommen og med bemrkning om, at engagementet herefter ikke br ud-
vides fr en af sagerne er afsluttet.
- 232 -
Den femte skriftlige bevilling, dateret 18. august 2006, vedrrte det ovenfor omtalte Grib-
skovcentret i regi af datterselskabet K/S Holtvej 2, Grsted, og bevillingen erstattede den
skriftlige bevilling af 16. juni 2006. Baggrunden var ndringer i projektet, idet opfrelse af
privatboliger var fjernet fra projektet. Der blev ansgt om i alt ca. 229 mio. kr., og den
skriftlige bevilling indeholdt oplysning om blandt andet sikkerheder, forudstninger for
ydelse af ln, budget for byggeriet og likviditetsbudget efter opfrelse. Koncernengage-
mentet var opgjort som flger:

Bortfald af tidligere bev. K/S Holtvej (205.850 tkr)
Samlet engagement 343.285 tkr.
det samlede kreditudvalg og Niels Valentin Hansen. Begrundelsen var, at det drejede sig
om ndringer til en tidligere bevilling, hvorfor kunden nskede et hurtigt svar. Bevillingen
blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 21. september 2006.
Projektet vedrrende Gribskovcentret i regi af datterselskabet K/S Holtvej 2, Grsted

udgik efter kort tid af det samlede engagement, jf. herved den syvende skriftlige bevilling
af 19. oktober 2006, omtalt nedenfor. Baggrunden herfor er ikke oplyst.
Den sjette skriftlige bevilling, dateret 1. september 2006, vedrrte ln til Tonny Skarby
personligt, der i forbindelse med tilbud om aktiekredit valgte at flytte hele den private fi-
nansiering over i Roskilde Bank fra blandt andet EBH. Der blev ansgt om et aktionrln
p 10 mio. kr. til kb af Roskilde Bank-aktier, en pantebrevsramme p 10 mio. kr. samt et
boligln p ca. 6 mio. kr. Engagementet blev herved udvidet med ca. 26 mio. kr. til ca. 370
mio. kr. Lnet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt.
2.8 af Allan H. Christensen og Per Hjgaard Andersen samt forelagt bestyrelsen p besty-
relsesmde den 21. september 2006. Finansiel Stabilitets erstatningskrav omfatter ikke en-
gagementet med Tonny Skarby personligt.
- 233 -
banken havde indberettet, herunder engagementet med Mllegrden-koncernen, der var

opgjort til ca. 372 mio. kr. Tilsynet vurderede aktuel risiko samt gennemfrte en stresstest.
Finanstilsynet gennemgik resultatet af engagementsgennemgangen p et mde den 17. no-
vember 2006, som blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 20. november 2006.
Det var tilsynets vurdering, at den aktuelle risiko p engagementet var 30 mio. kr., hvis en-
gagementet blev ndlidende. Endvidere viste stresstesten en risiko for tab p ca. 63 mio.
kr. Det var ikke tilsynets vurdering, at engagementet ud fra stresstesten indeholdt en srlig
hj risiko.
Den syvende skriftlige bevilling, dateret 19. oktober 2006, vedrrte kb af et grundstykke
p ca. 70.000 m2 i Hundested og et udlandsln til pantebrevsfinansiering. Lnene vedr-
rende projektet i Hundested skulle udbetales til datterselskabet Mllegrden A/S, der var
ratet 200, og omfattede 46 mio. kr. i garanti for kbesum, 15 mio. kr. i driftskredit samt 6
mio. kr. Aftaledatoen var 1. december 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skrift-
lig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. Udlandslnet p 20 mio. kr. skulle udbetales til
datterselskabet Finanshus Hillerd A/S, der var ratet 35. Aftaledatoen var 1. juni 2007,
hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. L-
nene blev indstillet bevilliget af det samlede kreditudvalg og Niels Valentin Hansen samt
forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 23. oktober 2006, hvor lnet blev bevilget. Til
bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncern-
diagram og regnskabstal for Mllegrden A/S og Tonny Skarby.
Om projektet i Hundested var anfrt blandt andet:
Debitor har kbt et jordstykke p ca. 70.000 kvm i Hundested. Jordstykket er

kbt af Hundested Kommune. Sagen er p 165 enheder og i alt ca. 20.000 byg-
geretskvm. Der bygges op omkring 5 delomrder. Mllegrdens strategi om-
kring jorden er at byggemodne alle 5 delomrder for efterflgende at fraslge
de 4 og beholde den sidste del som er ca. 25 parcelhusgrunde. Disse ptnkes
frasolgt som enkeltstende grunde. Debitor samarbejder med arkitektfirmaet
3Xskak fra Hillerd der blandt andet har forestet udbygning af Frederiks-
borgcentret samt C4 Videncenter.
Det er ikke Mllegrdens plan selv at bygge/vre bygherre.

Budget:
Kb af grunden (ca 1.075 kr pr kvm) 75.000 tkr.
Stiftelsesomkostninger mv. 2.000 tkr.
Byggemodning 15.000 tkr.
Finansieringsbehov i alt 92.000 tkr.
- 234 -
Finansiering:
Kontant/belning af andre ejendomme i koncernen 6.000 tkr.
Bankfinanciering 61.000 tkr.
Pantebrevsfinanciering 25.000 tkr.
Financiering i alt 92.000 tkr.
Til sikkerbed deponeres:

46.000 Ejerpantebrev med 1 prioritet i jordstykket.
Kbesumsgaranti/sikringskonto for minimum 40.000 tkr. hidrrende fra for-
salg.
Desuden er der kaution af Tonny Skarby og Mllegrden Holding ApS.

Forudstninger:
Garanti for kbesum er at 1. prioritets panteret opns.
Faciliteten for byggemodningen etableres kun sfremt at der er frasolgt for mi-
nimum 40.000 tkr. Kbesumsgarantien/sikringskonto for salget tiltransporteres
banken.
(Ved frasalg vil det deponerede ejerpantebrev blive nedskrevet med vrdien af
den frasolgte del. Dette modsvares dog af kbesumsgarantien/ sikringskonto-
en).
Ejerpantebrevet p 6.000 tkr skal etableres i anden ejendom og skal have fuld
belningsvrdi.
Regnskabet pr 31. december udviste et overskud fr skat p 13.700 tkr og en

Egenkapital p 14.196 tkr. Dette svarer til en soliditet p 19,4 %.
Om udlandslnet var oplyst, at kreditten skulle anvendes til finansiering af pantebreve, som
resterede fra gennemfrelse og frasalg af projekter i Mllegrden A/S, og de nrmere vil-
kr for udstedelse af pantebreve var oplistet.
I den skriftlige bevilling var engagementet fr bevillingen opgjort til blot ca. 144 mio. kr.,
der blandt andet skyldtes, at projektet vedrrende Gribskovcentret i regi af datterselska-
bet K/S Holtvej 2, Grsted p ca. 229 mio. kr. var udget. Koncernengagementet blev ved
bevillingen udvidet med 87 mio. kr. til ca. 231 mio. kr. med en underdkning p ca. 31
mio. kr.
Det ansgte blev indstillet til bevilling med flgende begrundelse:
1. Mllegrden koncernen vurderes at have en egenkapital p ca. 50 mio.

2. Vi har i Tonny Skarby en ngleperson i Hillerds ejendomsmarked som og-
s er strre aktionr i banken.
3. Kbet af grundstykket af via pantebreve og finansiering af byggemodning
dkkes delvist af garanti/deposita.
- 235 -
4. Det vurderes opneligt at f frasolgt 1 del af grundstykket inden byggemod-

ning pbegyndes. Debitor har allerede 4-5 interesserede kbere p banen.
5. Indtjening p engagement samt den ansgte facilitet vurderes som attraktiv.
Af det vedlagte, udaterede engagementsskema fremgik, at det faktiske trk p engagemen-

terne var ca. 129 mio. kr., heraf Mllegrden A/S med 81 mio. kr., Finanshus Hillerd A/S
med ca. 20 mio. kr. og Tonny Skarby med ca. 27 mio. kr. Regnskabstallene for Tonny
Skarby vedrrte indkomstret 2005, og Tonny Skarbys personlige indkomst var fortsat an-
givet til ca. 700.000 kr. og en formue p ca. 1 mio. kr. De samlede aktiver var opgjort til
ca. 11 mio. kr., og den samlede gld udgjorde ca. 22 mio. kr., heraf udln p ca. 11,5 mio.
kr. Der var imidlertid foretaget en regulering med teksten: Regulering jf.aktiver&ejerp
p ca. 11,5 mio. kr., og den samlede gld var herefter opgjort til ca. 10 mio. kr., hvorfor
formuen var positiv med 1 mio. kr.
Den ottende skriftlige bevilling, dateret 3. november 2006, vedrrte kb af yderligere to

grundstykker p samlet ca. 80.000 m2 i Frederiksvrk samt et ejendomskb i Hillerd. L-
nene skulle udbetales til datterselskabet Mllegrden A/S, der var ratet 200. Bevillingen
udvidede koncernengagementet med ca. 33 mio. kr. til ca. 270 mio. kr. og blev bevilget
som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Knud Nielsen samt fo-
relagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 24. november 2006.
Ved bevillingen blev der ansgt om ca. 6 mio. kr. som ramme for mellemfinansiering af
grundkb med aftaledato den 1. maj 2006, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig
bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. Mellemfinansieringen vedrrte kb af 30.000 m2
erhvervsjord og omfattede alene kbet af grunden, da Mllegrden A/S eventuelt ville
slge projektet fra p roden. For det tilflde at Mllegrden A/S opfrte projektet i egne
bger, var der opstillet budget. Ved bevillingen blev endvidere ansgt om ca. 19 mio. kr.
som garanti for fuld kbesum, der skulle erstattes af mellemfinansiering til aftaledatoen
den 1. juli 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007,
jf. nedenfor. Mellemfinansieringen vedrrte kb af 50.000 m2 boligjord og omfattede li-
geledes kun kbet af grunden, da det ikke var afklaret, om kber accepterede tilbuddet.
Mllegrden A/S stillede med 15 % af kbesummerne, og som sikkerhed for lnene skulle
deponeres ejerpantebreve svarende til bevillingerne med 1. prioritet i grundene. Endelig
blev der ved bevillingen ansgt om ca. 8 mio. kr. som Ramme for mellemfinansiering af
ejendomskb med aftaledato den 1. december 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse
- 236 -
med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. I den efterflgende bevilling af 13.
november 2006, jf. nedenfor, er dette ln omtalt som et anlgsln. Ejendomskbet vedrrte
ejendommen Slotsgade 53, Hillerd, der - sammen med tre andre ejendomme, som Mlle-
grden A/S havde erhvervet og finansieret gennem Fionia Bank - skulle indg i et samlet
projekt for omrdet. Projektet indebar opfrelse af en butiksarkade i grundplanet og boliger
i randbebyggelsen fra 1.-3. sal. Mllegrden A/S stillede med 15 % af kbesummen, og
som sikkerhed for lnet skulle deponeres ejerpantebrev svarende til bevillingen nst efter
19 mio. kr. til BRF-kredit.
I den skriftlige bevilling var koncernengagementet opgjort som flger:
Engagement for bevilling 237.035 tkr.

Underdkningen 31.039 tkr kan tilskrives flgende forhold:

Mllegrden A/S 15.964 tkr.
Finanshus Hillerd A/S 4.000 tkr
Tonny Skarby 11.075 tkr.
I alt 31.039 tkr.
Driftskredit 7.000 tkr med Mllegrden A/S er alene afdkket med kaution og
vrige faciliteter er delvis dkket med pantebrev og kaution af Tonny Skarby
Pantebrevsdepoterne depot 20.000 tkr./20.000 tkr. tages sikkerhedsmssigt op
med henholdsvis 80 % og 100 %
Aktionrlnet p 10.000 tkr til Tonny Skarby til kb af Roskilde Bank aktier er
taget op til 0. Vi har hensigtserklring.
Pantebrevet i Hundestedgrunden tages op til fuld vrdi. Kbesumsgarantien
optages til 10.000 tkr kr. idet det forudsttes at kbesummen svarer til anskaf-
felsesvrdi + fortjeneste p minimum 10.000 tkr.
Pantebrev i Slotsgade tages op til belningsvrdien tkr. 9.340 med en under-
dkning p tkr. 2.660.
Det ansgte blev bevilget med flgende begrundelse:
Det er vor vurdering at Mllergrden A/S v/Tommy Skarby er yderst aktiv i

ejendomsudviklingsmarkedet i Hillerd og omegn.
Vi mener at foranstende projekter er fornuftige. Det anses endog meget billigt

sfremt boligjord kan kbes til 440 kr. pr. kvm og projektet i Hillerd anses for
et prestigeprojekt som markedsfringsmssigt vil betyde en del for Team Hil-
lerd.
- 237 -
Endeligt styrker det projekterne at der er en egenfinansiering p 15%.
Da kunden skulle afgive tilbud p samtlige projekter kunne bevillingen ikke

afvente bestyrelsens godkendelse og er derfor bevilget i h.t. kreditinstruktionen
pkt. 2.8.
Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, kon-
cerndiagram og regnskabstal for Mllegrden A/S og Tonny Skarby. Af engagementsske-
maet, dateret 15. november 2006, fremgik blandt andet, at det faktiske trk p engagemen-
terne var ca. 127 mio. kr., heraf Mllegrden A/S med 79 mio. kr., Finanshus Hillerd A/S
med ca. 20 mio. kr. og Tonny Skarby med ca. 27 mio. kr. Kolonnen Heraf solgt i procent
var ikke udfyldt. Der var vedlagt samme regnskabstal for Tonny Skarby som ved den tidli-
gere bevilling, jf. ovenfor.
Den niende skriftlige bevilling, dateret 13. november 2006, vedrrte ejendommen Slotsga-
de 53, Hillerd, som datterselskabet Mllegrden A/S skulle erhverve. Ved bevillingen
blev koncernengagementet udvidet med ca. 19 mio. kr. til ca. 288 mio. kr. Lnet var en
mellemfinansiering af ejendomskbet med aftaledato den 1. februar 2007, hvilket blev
fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. Lnet skulle er-
stattes af realkreditln i BRF, og som sikkerhed for mellemfinansieringen blev der meddelt
transport i provenuet fra BRF. I den skriftlige bevilling var nvnt, at der tidligere var be-
vilget anlgsln p op til 12 mio. kr. med tilsvarende pant i ejendommen efter ln i BRF,
hvilket ikke stemte overens med den skriftlige bevilling af 3. november 2006, jf. ovenfor.
Det ansgte blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8
af Knud Nielsen, da kbesummen skulle deponeres den 20. november 2006, og forelagt
bestyrelsen p bestyrelsesmde den 21. december 2006.
Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, kon-
cerndiagram og regnskabstal for Mllegrden A/S. Det faktiske trk var i engagements-
skemaet steget til ca. 131 mio. kr., heraf Mllegrden A/S med 79 mio. kr., Finanshus Hil-
lerd A/S med ca. 20 mio. kr. og Tonny Skarby med ca. 31 mio. kr.
Intern Revision gennemgik Mllegrden-koncernens engagement ultimo 2006. Af Intern

Revisions interne arbejdspapirer, dateret 14. december 2006, fremgik blandt andet, at en-
gagementet var p ca. 124 mio. kr., hvorved sandsynligvis henvises til det faktiske trk.
- 238 -
Endvidere var sikkerheder opgjort til ca. 120 mio. kr., og blanco udgjorde ca. 5 mio. kr. I
notatet var endvidere anfrt:
Rating:
Moderselskabet Mllegrden har et godt regnskab, fuldt dkket engagement
fin likviditet og er klassificeret med kode 200, ejeren Tonny er ratet A og det
nye selskab med 35 og hvilke 3 ratings jeg er helt enig i.
I sagen er der herefter fremlagt en bevillingsliste, hvoraf fremgr, at Per Hjgaard Ander-
sen den 29. december 2006 bevilgede ca. 18 mio. kr. til Mllegrden A/S, der var ratet
300. Den skriftlige bevilling er ikke fremlagt i sagen. Iflge bevillingslisten bestod det an-
sgte af en mellemfinansiering med aftaledato den 1. marts 2007, hvilket blev fulgt op i
forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. Det samlede koncernen-
gagement var herefter opgjort til ca. 326 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med den i
sagen seneste fremlagt skriftlige bevilling af 13. november 2006, hvor koncernengagemen-
tet var opgjort til ca. 288 mio. kr. Bevillingslisten blev forelagt bestyrelsen p bestyrelses-
mde den 25. januar 2007.
I forbindelse med den tiende skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, som er dateret 24.
juni 2007, blev det samlede eksisterende engagement for koncernen genforhandlet og end-
videre udvidet med 170 mio. kr., hvorefter det samlede engagement var p ca. 443 mio. kr.
Der blev for det frste ansgt om prolongering af diverse tidligere projekttilsagn mv. med
undret prisstning og sikkerheder p samlet ca. 305 mio. kr. Herved blev der afdispone-
ret etablerede engagementer for ca. 32 mio. kr. De enkelte engagementer fremgik af et
engagementsskema, der i al vsentlighed omfattede alle ln og projekter, der var behandlet
i de foregende bevillinger, herunder ejendommen Telefonvej 8 d, grundstykkerne i Hun-
dested og Frederiksvrk, aktionrln og pantebrevsramme samt en rkke garantier og
mellemfinansieringer, blandt andet af Slotsgade 53, Hillerd. Der blev for det andet ansgt
om en ramme p 150 mio. kr. til kb af projektejendomme og grunde samt en ramme p 20
mio. kr. for mellemfinansieringer og omprioriteringer i datterselskabet Mllegrden A/S,
der var ratet 200. Aftaledatoen var angivet til 15. juni 2008, hvilket blev fulgt op i forbin-
delse med skriftlig bevilling af 30. juni 2008, jf. nedenfor.
Det fremgik af den skriftlige bevilling:

- 239 -
I forbindelse med kundens aflggelse af rsregnskabet for 2006 har kunden

ytret nske om at gre sagsbehandlingen omkring erhvervelse af projektejen-
domme en smule mere smidig. Der sges om:
150.000 tkr Ramme til kb af projektejendomme/Grunde

Aftaledato 15. juni 2008.
Marginal COF + 3,0 % Stiftelsesprovision 1,0 %
Til sikkerhed deponeres:

Ejerpantebreve i ejendommene/grunde p kbsprisen dog mi-
nimum p strrelse med lnetilsagnet. Ejerpantebrevene opta-
ges til en sikkerhedsvrdi p 85 %.
Kaution af Mllegrden Holding A/S

Kaution af indehaver Tonny Skarby begrnset til 30.000 tkr.,
Kaution af indehaver Per Eriksen begrnset til 15.000 tkr.
Flgende forudstninger skal danne grundlag for etablering af rammen.
Egenfinansiering skal udgre minimum 15 % af ejendommen kbspris

inkl. projektudviklingsomkostningerne. Dog alene eksterne omkostninger
og disse skal dokumenteres. (Egenfinansieringen kan indbetales nr faci-
liteten stilles til rdighed) .
Ejendommene skal vre beliggende p Sjlland, hvilket er kundens pri-
mre markedsomrde.
Der skal foreligge projektbeskrivelse, budget samt forventet tidshorisont
p alle projektejendommene. Maksimum for projekterne er 24 mneder.
Forinden en bevilling foretages under rammen vurderes sagen af Team
Hillerd i samrd med Team Kredit. Alle bevillinger skal godkendes af
Team Kredit.
Projekterne skal godkendes af bankens byggesagkyndige inde opstart af
evt. byggeri. Bevilling af byggeprojekter er p betingelse af dennes god-
kendelse.
Strrelsen p den enkelte projekter m maximum vre 20.000 tkr. inkl.
ombygning.
Der indleveres mnedligt et rullende likviditetsbudget for 3 mneder
samt opflgning p de enkelte projekter..
20.000 tkr. Ramme for mellemfinansieringer/omprioriteringer.

Aftaledato 15. juni 2008
COF + 2%, Stift. 0,30 % -f 2 tkr. pr gennemfrt sag.
For at kunne gennemfre en del af ejendomsopkbene har vi den seneste peri-

ode mtte stille faciliteter til rdighed for efterflgende at foretage hjemtagelse
af fremmed finansiering. Der er tale om at forst tinglysning af pantebrev for
efterflgende at modtage afregningen af pantebrevsfinansieringen. Herefter
indfries engagementet i Roskilde Bank.
Til sikkerhed deponeres:

- 240 -
Transport i provenu af den fremmede finansiering

Kaution af Mllegrden Holding A/S.
Forudstninger:
Der gennemfres alene omprioriteringer hvor der ikke er nogle forbehold
for finansieringen.
Der gennemfres alene omprioriteringer hvor Roskilde Bank har finan-
sieret ejendommen. Ikke ejendomme der finansieres via andet PI
Pantebrevene skal vre udstedt af anerkendte udstedere eksempelvis
Dansk Pantebrevsbrs.
I forbindelse med at virksomhedens koncernregnskab foreligger sges samtidig

om genforhandling af engagement for den fulde koncern. Der sges om:
304.932 tkr. Prolongering af diverse tidligere projekttilsagn mv med un-

dret prisstning samt sikkerheder. Aftaledato 15. juni 2008.
De enkelte engagementer er specificeret p projektoversigten.
Sfremt at de indleverede regnskaber for de enkelte selskaber i koncernen giver

anledning til bemrkninger foretages ekstraordinr genforhandling af det fulde
engagement.
Regnskab for Mllegrden A/S viste pr 31. december 2006 et overskud fr skat
p 31.876 tkr og en egenkapital p 36.112 tkr, hvilket svarer til en soliditet p
ca 11 %.
Koncernengagement:
Genforhandlet engagement 304.932 tkr.
Indstillet udvidelse 170.000 tkr
Etablerede engagementer afdisponeret under
den nye ramme -32.060 tkr.
Rammen p 150.000 tkr vil ved fuld udnyttelse give en underdkning p

22.500 tkr (150.000 tkr x 85 %). Omprioriteringsrammen vil vgte med det
fulde trk da der alene er taget transport i provenuet.
Underdkningen skyldes primrt flgende forhold:
Mellemfinansierings- og omprioriteringskreditter 21.000 tkr

Engagementer hvor vi har transporter som ikke er 17.500 tkr
vrdiansat
Pant i projekt Telefonvej vrdiansat til 85 % 10.026 tkr
Ny mellemfinansieringsramme vrdiansttes ikke 20.000 tkr
Ny 150.000 tkr projektramme vrdiansttes til 85 % 22.500 tkr
Aktieln Tonny Skarby (Roskilde Bank aktier i sprret
depot) 10.000 tkr
Driftskredit til Mllegrden (kaution af Tonny Skarby) 7.000 tkr
108.026 tkr
- 241 -
Kautioner:
Mllegrden A/S og Tonny Skarby for pantebrevskreditterne i Finanshu-
set Hillerd
Tonny Skarby og Mllegrden Holding ApS for engagementet med Ml-
legrden A/S
Rammen afdkkes med begrnset kaution af Tonny Skarby 30.000 tkr.
og Per Eriksen 15.000 tkr. (strrelsen er sat efter seneste oplyst vrdi af
Deres personlige formue der dog for en stor dels vedkommende tilskri-
ves vrdien af aktierne i Mllegrden).
Engagementsndringen medfrer strre fleksibilitet uden at g p kom-
promis med kreditkvaliteten.
Kunden har for det seneste regnskabsr realiseret et pnt resultat med
konsolidering til flge.
Der er i 2006 gennemfrt en kapitaludvidelse hvilket har medfrt at
kundens egenkapital er forget.
Engagementet er fornuftigt afdkket under hensyntagen til kravet om
egenfiansiering.
Risikoen ved udnyttelse af ramme vurderes som lille under hensyntagen
til opfyldelse af forudstningerne.
Der er modtaget likviditetsbudget for de kommende 3 mneder der viser
positiv likviditetsoverskud.
Ved gennemfrelse af genforhandlingen p baggrund af koncernregnska-
bet undgs at sagen endnu engang skal indstilles.
Vi anser risikoen for at vre beskeden da vores engagement med koncernen

primrt bestr af projekter. Disse bevilges fortsat enkeltvis under rammen.
Blandt andet p grund af egenfinansieringen anser vi risikoen i de enkelte
projekter for at vre minimal.
Lnene blev indstillet bevilliget af Allan H. Christensen og Per Hjgaard Andersen og be-
vilget af bestyrelsen p bestyrelsesmde den 31. maj 2007. Til bestyrelsen var som bilag til
den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram og regnskabstal for
Mllegrden Holding ApS, datterselskabet Mllegrden A/S, Tonny Skarby og Per Erik-
sen. Der var vedlagt samme regnskabstal for Tonny Skarby som ved den tidligere bevil-
ling, jf. ovenfor. Af koncerndiagrammet fremgik, at Tonny Skarbys ejerandel i modersel-
skabet Mllegrden Holding ApS var reduceret til 55 %, og at Per Eriksen gennem et
selskab ejede 25 % af moderselskabet. Af engagementsskemaet, dateret 24. april 2007,
fremgik blandt andet, at det faktiske trk p engagementerne var opgjort til samlet ca. 319
mio. kr., heraf Mllegrden A/S med 227 mio. kr., Finanshus Hillerd A/S med ca. 39 mio.
kr. og Tonny Skarby med ca. 33 mio. kr.
- 242 -

engagementet med Mllegrden-koncernen opgjort til ca. 335 mio. kr., ligesom det var an-
frt, at engagementet frte til en reservation p 75 mio. kr. ved opgrelsen af solvensbeho-
vet. Roskilde Bank modtog efterflgende tilsynets rapport den 7. februar 2008, hvoraf
med Mllegrden-koncernen, der var opgjort til ca. 335 mio. kr., indeholdt en srlig hj ri-
siko. Opgrelsen af engagementet var ca. 108 mio. kr. lavere end seneste skriftlige bevil-
ling 24. juni 2007.
Ved sin engagementsgennemgang havde tilsynet srligt hftet sig ved to store overtrk,
der var p bankens engagementer med koncernen Boligplan ApS og Mllegrden-
koncernen, hvilket affdte en korrespondance i januar 2008 mellem Roskilde Bank og Fi-
nanstilsynet om behovet for nedskrivning p engagementet med blandt andet Mllegrden-
koncernen. Tilsynets undersgelse, rapport og korrespondance med banken er omtalt oven-
for afsnit 4.7.4 og 4.7.5.
Intern Revision havde i sin rapport om individuelle nedskrivninger, revisionsrapport nr.

37/2007 af 27. december 2007, vurderet, at der ikke var behov for nedskrivning p enga-
gementet med Mllegrden-koncernen. Endvidere blev sprgsmlet drftet p bestyrel-
sesmde den 11. januar 2008, hvor det var bestyrelsens forelbige opfattelse, at der ikke
var godtgjort et nedskrivningsbehov p engagementet.
Roskilde Banks korrespondance med Finanstilsynet mundede ud i, at tilsynet pbd ban-

ken p ny at revurdere sikkerhederne i engagementet. Roskilde Bank var ikke enig i tilsy-
nets opfattelse af OIV-markeringen p engagementet med datterselskabet Mllegrden
A/S, men banken tog pbuddet til efterretning og nedskrev den 14. januar 2008 engage-
mentet med Mllegrden-koncernen med ca. 61 mio. kr. I den forbindelse udarbejdede
banken en redegrelse for engagementet, hvori det bevilgede maksimum var opgjort til ca.
344 mio. kr. med et faktisk trk p ca. 318 mio. kr. Opgrelsen af engagementet var ca. 99
mio. kr. lavere end seneste skriftlige bevilling 24. juni 2007.
- 243 -
Mllegrden-koncernen optrder p overtrksliste pr. 10. januar 2008 med ca. 13 mio. kr.
Iflge overtrkslisten var engagementet p ca. 277 mio. kr., hvorved sandsynligvis henvi-
ses til det faktiske trk, og det var anfrt, at koncernen var ratet 800. Endvidere fremgik
nedskrivningen p 61 mio. kr. Strstedelen af overtrkket l i datterselskabet Mllegrden
A/S, hvor 10 mio. kr. efterflgende var bevilget og indkodet. Det vrige overtrk p ca. 3
mio. kr. skyldtes rentetilskrivning. Der var planlagt internt strategimde og forudsat mde
med ledelsen af selskabet. Overtrkslisten blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde
den 24. januar 2008, hvor det ogs blev besluttet, at engagementet skulle flyttes fra Team
Hillerd til Team Kredit, da der ikke var den forudsatte orden i sagen.
gjort til 340 mio. kr., hvilket var ca. 103 mio. kr. lavere end seneste skriftlige bevilling.
I sagen er der herefter fremlagt endnu en bevillingsliste, hvoraf fremgr, at Knud Nielsen
og Per Hjgaard Andersen den 22. februar 2008 indstillede bevilget ca. 27 mio. kr., heraf
ca. 22 mio. kr. til Tonny Skarby, der var ratet C, samt ca. 5 mio. kr. til datterselskabet Fi-
nanshus Hillerd A/S, der var ratet 800. Den skriftlige bevilling er ikke fremlagt i sagen.
Iflge bevillingslisten var der tale om kredit, og der var angivet aftaledato 30. juni 2008,
hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 30. juni 2008, jf. nedenfor. Det
samlede koncernengagement var opgjort til ca. 319 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens
med den i sagen seneste fremlagte skriftlige bevilling af 24. juni 2007, hvor koncernenga-
gementet var opgjort til ca. 443 mio. kr. Bevillingslisten blev forelagt og godkendt af be-
styrelsen p bestyrelsesmde den 13. marts 2008.
I et internt notat af 15. april 2008 om nedskrivning af engagementet med datterselskabet

Mllegrden A/S var anfrt blandt andet, at engagementet var under srlig overvgning af
Team Kredit, og at koncernen havde en yderst anstrengt likviditet. Der blev arbejdet ihr-
digt p at nedbringe engagementet ved frasalg af jord/ejendomme.
- 244 -
Intern Revisions revisionsrapport nr. 12/2008 om Team Hillerd, der er omtalt ovenfor, af-
snit 4.3.16, gav blandt andet anledning til bemrkninger vedrrende mellemfinansierings-
konto, idet en del mellemfinansieringskonti havde en saldo, der var strre end det bevilge-
de maksimum. I den forbindelse var henvist til bankens engagement med blandt andet
Mllegrden-koncernen.
er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, blev Mllegrden-koncernen klassificeret som et afvik-
ment p 103 mio. kr. Der var anfrt en aktuel nedskrivning p 61 mio. kr. samt vurderet
behov for nedskrivning p yderligere 90 mio. kr. Af bemrkninger til engagementet var
anfrt, at koncernen led under stort likviditetsunderskud, og at koncernens overlevelse ale-
ne skete p baggrund af en lbende udvidelse af driftskreditterne i Roskilde Bank. Det ene-
ste interessante sprgsml var derfor, hvad realisationsvrdien af aktiverne var, da koncer-
nen mtte forventes at g i betalingsstandsning indenfor seks mneder.
gagement anfrt at vre ca. 287 mio. kr., mens summen af debitorsaldi var opgjort til ca.
315 mio. kr. Endvidere var anfrt, at summen af nedskrivninger udgjorde ca. 92 mio. kr.
P samme bestyrelsesmde den 4. august 2008 blev forelagt og godkendt den ellevte og
sidste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen. Ved den skriftlige bevilling, som er date-
ret 30. juni 2008, blev det bestende koncernengagement p ca. 329 mio. kr. forlnget og
samtidig rentenulstillet, og engagementet blev udvidet med 25 mio. kr., hvorefter det sam-
lede engagement var p ca. 354 mio. kr. Udvidelsen af engagementet p 25 mio. kr. bestod
dels af 10 mio. kr. som intern ramme til likviditetsunderskud og dels 15 mio. kr. som ram-
me til overtagelse af engagement i Amagerbanken. Formlet med sidstnvnte var at af-
vrge konkursbegring. Iflge bevillingen var koncernen ratet 800, og lnene blev indstil-
let bevilget af Allan H. Christensen, Peter Hauskov og Per Hjgaard Andersen den 11. juli
2008. Af koncerndiagrammet, der var vedlagt bevillingen, fremgik, at Tonny Skarby nu
ejede 100 % af moderselskabet MG Gruppen Holding A/S (tidligere Mllegrden Holding
ApS).
- 245 -
F dage senere optrdte Mllegrden-koncernen p overtrksliste pr. 11. august 2008 med
ca. 166 mio. kr. med bemrkning om, at engagementet var bevilget af bankens bestyrelse,
men at nye dokumenter endnu ikke var underskrevet. Mllegrden-koncernen var ratet
800, og nedskrivningen pr. 30. juni 2008 var opgjort til ca. 95 mio. kr. Endvidere var an-
frt, at der havde vret mde i skifteretten den 5. august 2008 p baggrund af en konkurs-
begring indgivet af Amagerbanken, og at sagen blev udsat ti dage, hvor ejeren skulle for-
sge at rejse den ndvendige kapital. Roskilde Bank havde besluttet, at banken ikke ville
afvrge en eventuel nu konkursbegring, da banken gennem et konkursbo tilstrkkeligt
kunne sikre sine interesser. Overtrkslisten blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde
den 28. august 2008.
Mllegrden-koncernen er omtalt i Nordeas due diligence-rapport af 19. august 2008, som

omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i rd bank og i rapportens oversigts-
og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 330 mio. kr.,
idet den seneste udvidelse med 25 mio. kr. ikke var medregnet. Koncernengagementet var
fordelt p datterselskaberne MG Gruppen A/S (tidligere Mllegrden A/S) med ca. 178
mio. kr., K/S Telefonvej 8 D, Sborg med ca. 61 mio. kr. og Finanshuset Hillerd A/S med
ca. 35 mio. kr. samt kreditter, ln og betalingsgarantier til Tonny Skarby med ca. 55 mio.
kr. Om koncernengagementet var endvidere anfrt et blankoelement p ca. 111 mio. kr.,
en bogfrt nedskrivning p ca. 110 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko p ca. 230 mio. kr.
Rapporten konkluderede, at risikoprofilen var hj, idet der var stor risiko for, at koncernen
gik konkurs.
Endelig er Mllegrden-koncernen omtalt i KPMGs revisionsprotokollat af 28. august

107 mio. kr., og nedskrivningen udgjorde 175 mio. kr. Endvidere var anfrt, at KPMG ikke
havde grundlag for at anlgge en anden vurdering af mling af engagementet, som var
forbundet med stor sknsusikkerhed.

kr.
- 246 -
Som dokumentation for tabet p Mllegrden-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt

blandt andet Finansiel Stabilitets anmeldelser (uden bilag) i konkursboerne efter MG
Gruppen A/S, K/S Telefonvej 8 D, Sborg og Finanshus Hillerd A/S, uddrag af Finansiel
Stabilitets korrespondance med kurator samt kopi af Statstidende, hvoraf fremgr, at kon-
kursboet K/S Telefonvej 8 D, Sborg forventes afsluttet efter konkurslovens 143.
2008 til ca. 322 mio. kr. svarende til det faktiske trk. Endvidere er anfrt, at sikkerheder i
alt udgr ca. 219 mio. kr., og at der er blanco p ca. 103 mio. kr. Af det andet interne ud-
trk fremgr blandt andet, at banken i 2009 havde afskrevet i alt 241 mio. kr. p koncern-
engagementet, fordelt p selskaberne MG Gruppen A/S, Finanshus Hillerd A/S og K/S
Telefonvej 8 D, Sborg med henholdsvis ca. 146 mio. kr., ca. 30 mio. kr. og ca. 37 mio. kr.
4.8.8. Nestor Invest-koncernen

Nestor Invest-koncernen drev virksomhed indenfor blandt andet ejendomsinvestering, bo-
ligudlejning og bygge- og anlgsvirksomhed. Koncernen var ejet af Kenneth Schwartz
Thomsen.

til ca. 1,6 mio. kr. og sknnet sit forelbige realistiske tab p engagementet til ca. 587 mio.
kr. Tabet henregnes primrt til flgende fire selskaber: Europolitan K/S, Trekroner Er-
hverv ApS, Europolitan Finance A/S og det tyske selskab Excelsior Immobilien GmbH &
Co. KG.
Kenneth Schwartz Thomsen ejede personligt selskabet Thorion Invest K/S, der pr. 1. juli
2008 ndrede navn til Europolitan K/S. Selskabets hovedaktivitet var ejendomsinveste-
ring. Selskabet blev erklret konkurs den 24. september 2008, og Finansiel Stabilitet har
anmeldt krav i konkursboet p ca. 709 mio. kr. Kenneth Schwartz Thomsen ejede derud-
over selskabet Trekroner Erhverv ApS gennem holdingselskabet Thorion Ejendomsholding
ApS. Selskabets hovedaktivitet var ejendomsvirksomhed. Selskabet blev erklret konkurs
den 29. september 2008, og Finansiel Stabilitet har anmeldt krav i konkursboet p ca. 76
mio. kr. Kenneth Schwartz Thomsen kbte i 2006 selskabet ASH Ejendomme A/S gennem
holdingselskabet Thorion Ejendomsholding ApS. ASH Ejendomme A/S ndrede pr. 20.
- 247 -
november 2007 navn til Treadstone A/S og pr. 1. juli 2008 til Europolitan Finance A/S.
Selskabets hovedaktivitet var at drive bygge- og anlgsvirksomhed. Selskabet blev erkl-
ret konkurs den 24. september 2008, og Finansiel Stabilitet har anmeldt krav i konkursboet
p ca. 39 mio. kr. Derudover ejede Kenneth Schwartz Thomsen personligt det tyske sel-
skab Excelsior Immobilien GmbH & Co. KG. Selskabet er ikke erklret konkurs, men
solgt. Finansiel Stabilitet har opgjort sit tab vedrrende selskabet til ca. 73 mio. kr.
Endelig ejede Kenneth Schwartz Thomsen selskabet Nestor Invest A/S gennem holdingsel-
skabet Kenneth Schwartz Thomsen ApS (senere: Europolitan Holding ApS). Hovedaktivi-
teten i Nestor Invest A/S var udlejning af boliger, men selskabet solgte alle sine investe-
ringsejendomme pr. 31. december 2006 til ssterselskabet Thorion Invest K/S (senere: Eu-
ropolitan K/S), og Finansiel Stabilitet har ikke opgjort et tab vedrrende selskabet Nestor
Invest A/S.
Gennemgangen nedenfor tager srligt sigte p at belyse bankens engagement med oven-
nvnte selskaber. Finansiel Stabilitets tabsopgrelse omfatter derudover otte selskaber,
hvortil bankens tab er opgjort til mellem 2.500 kr. op til ca. 3,5 mio. kr., samt Kenneth
Schwartz Thomsen personligt, hvortil bankens tab er opgjort til ca. 6,5 mio. kr. Iflge ud-
trk fra Roskilde Banks interne systemer havde banken registreret mere end 30 selskaber i
koncernen.
Iflge det for landsretten fremlagte behandlede Roskilde Bank i perioden 2005-2008 fem
skriftlige bevillinger vedrrende Nestor Invest-koncernen. De frste tre bevillinger frem til
rsskiftet 2005/2006 indeholdt srskilte bevillinger til koncernens selskaber, hvorefter
banken gav en samlet rammebevilling til koncernen til ejendoms- og pantebrevsfinansie-
ring.
Koncernen optrder p fem overtrkslister i perioden 2005-2006, der blev forelagt besty-
relsen. De frste fire overtrk var p mellem 1,5-7 mio. kr. med bemrkning i overtrksli-
sten om, at overtrkket allerede var eller ville blive inddkket. Det sidste overtrk var pr.
7. december 2006 p 29 mio. kr. og vedrrte selskabet Thorion Ejendomsholding ApS. Af
overtrkslisten fremgik, at overtrkket var opstet i forbindelse med kb af udlejnings-
ejendom og ville blive indfriet ved hjemtagelse af realkreditln.
- 248 -
Iflge udtrk fra Roskilde Banks interne systemer, havde Nestor Invest-koncernen pr. 31.
december 2004 ln i banken for ca. 226 mio. kr., heraf Nestor Invest A/S med ca. 114 mio.
kr. og Thorion Invest K/S med ca. 72 mio. kr. Derudover havde koncernen indln for ca.
30 mio. kr.
Den frste skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 5. januar 2005. P dette
tidspunkt var koncernens engagement opgjort til ca. 215 mio. kr. Ansgningen, der var
meget kortfattet, omfattede bevilling af ramme for udlandsln/ln p ca. 5 mio. kr. til sel-
skabet Kenneth Schwartz Thomsen ApS (senere: Europolitan Holding ApS). Det ansgte
blev bevilget som presserende i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kre-
ditudvalg. Af ansgningen fremgik, at bankens bestende engagement med koncernen for-
lb upklageligt, og at banken havde en tt dialog med kunden. Selskabets drift udviklede
sig yderst fornuftigt, og kunden havde indtil da vist, at han evnede at udvikle sine ejen-
domme indenfor de budgetterede rammer. Selskabets lejeml blev administreret professio-
nelt fra egen boligadministration, og renoveringen af ejendommene blev ligeledes vareta-
get af ansatte i selskabet for at spare moms af lnudgiften. Bankens indtjening p kunden
udgjorde ca. 4 mio. kr. i 2004. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen p besty-
relsesmde den 27. januar 2005.
Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.7.2, foretog Finanstilsynet i perioden 22. februar til 10.
marts 2005 undersgelse af Roskilde Bank. Finanstilsynets undersgelse blev prsenteret
for bestyrelsen p et mde den 17. marts 2005. Af plancherne fra mdet fremgik, at tilsynet
vurderede engagementet med Nestor Invest-koncernen, der var opgjort til ca. 215 mio. kr.,
som svagt, hvilket gav anledning til en risikooplysning i tilsynets efterflgende rapport
af 21. april 2005. I fortsttelse af tilsynets besg foretog Roskilde Bank en stresstest af en-
gagementet med blandt andet Nestor Invest-koncernen, der viste en vrdiforringelse p ca.
23 mio. kr. Stresstesten gav ikke banken anledning til nye nedskrivninger, hvilket blev
meddelt Finanstilsynet ved brev af 29. juni 2005.
Af kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. maj 2005 til bestyrelsen fremgik, at Nestor In-
vest-koncernen var blevet bankens 10. strste engagement med et engagement p 234 mio.
kr.
- 249 -
Den anden skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 2. september 2005.
Ansgningen vedrrte blandt andet tre ln til selskabet Nestor Invest A/S. Ansgningen
omfattede prolongering og nedskrivning med 100 mio. kr. af ramme for udlands-
ln/udln/kassekredit/garanti p 105 mio. kr. Til sikkerhed l hovedsageligt ejerpantebreve
med 1. prioritets pant i ejendommene, der var vurderet ud fra en forrentning p 8 % og
vrdisat til 105 mio. kr. Derudover blev der ansgt om 103 mio. kr. i ramme for realkre-
ditgaranti, der blev frigivet ved opnelse af realkreditln. Til sikkerhed var hndpantsat in-
destende p 103 mio. kr. i Roskilde Bank. Endelig blev der ansgt om 82 mio. kr. i ram-
me for byggeln/realkreditlignende ln i forbindelse med omlgning af ln. Til sikkerhed
var hndpantsat indestende p 82 mio. kr. i Roskilde Bank.
Ansgningen omfattede ogs en ramme for udlandsln/udln/kassekredit/garanti p 195

mio. kr. til Thorion Invest K/S. De 100 mio. kr. af rammen var overtaget fra Nestor Invest
A/S og anvendt til samme forml, og forhjelsen var tnkt anvendt primrt til kb af
ejendomme i Storkbenhavn. Til sikkerhed l blandt andet ejerpantebreve med 1. prioritets
pant i ejendommene, der var vurderet ud fra en forrentning p 4-8 % og samlet vrdisat til
195 mio. kr. Endelig omfattede ansgningen ln p op til ca. 5 mio. kr. til selskabet Slots-
grunden ApS, Kenneth Schwartz Thomsen og prolongering af lnet p ca. 5 mio. kr. til sel-
skabet Kenneth Schwartz Thomsen ApS (senere: Europolitan Holding ApS). Derudover
blev der ansgt om en ramme for valutaterminsforretninger p 100 mio. kr. til Kenneth
Schwartz Thomsen ApS til indgelse af spekulative forretninger udelukkende i CHF og
EUR.
Ved bevillingen blev koncernengagementet p ca. 220 mio. kr. udvidet med samlet 290
mio. kr. til ca. 511 mio. kr. Underdkningen var opgjort til ca. 5 mio. kr., og det var anfrt,
at Kenneth Schwartz Thomsen kautionerede som selvskyldnerkautionist for selskaberne.
De ved kontant indestende fuldt sikrede ln p 103 mio. kr. og 82 mio. kr. blev bevilget
som presserende i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Knud Nielsen og Per Hjgaard
Andersen, mens den vrige del blev indstillet til bevilling. Under sammenfatning og ind-
stilling var anfrt:
Vort bestende engagement forlber upklageligt og vi har en meget tt dia-

log med kunden om de ejendomme der er under udvikling. Selskabernes ejen-
domme administreres meget professionelt af kundens egen boligadministration
med nu 3 ansatte.
- 250 -
Kunden forventer at refinansiere en stor del af sine boligejendomme med real-

kreditln med 10 rs fast rente i lbet af i r og nste r. Dels pa grund af det
aktuelle lave renteniveau dels p grund af de p.t. meget gunstige lnemulighe-
der.
For at sprede sin risiko vil kunden nu ogs kbe erhvervsejendomme primrt i
det storkbenhavnske omrde og gerne ejendomme hvor der p sigt er mulig-
hed for at aktivere ubenyttede byggemuligheder.
Vi indstiller ovennvnte til bevilling idet vi har det bedste indtryk af kundens
evner til professionelt at hndtere denne type forretning. Det er endvidere vor
vurdering at risikoen er beskeden p grund af 1. prioritets pantesikkerhed.
Bevillingen blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 15. september 2005. Til be-
styrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt regnskabsoplysninger for Ken-
neth Schwartz Thomsen og selskaberne Kenneth Schwartz Thomsen ApS, Nestor Invest
A/S, Thorion Invest A/S og Thyland ApS.
P samme bestyrelsesmde blev fremlagt kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. august

2005, hvoraf koncernengagementet p 511 mio. kr. fremgik. Nestor Invest-koncernen var
herved blevet bankens strste engagement.
Den tredje skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er udateret. Den tilhrende bevil-
lingsliste er dateret 22. december 2005, og bevillingen blev forelagt p bestyrelsesmde
den 27. januar 2006. Ansgningen vedrrte blandt andet tre ln til selskabet Thorion Invest
K/S (senere: Europolitan K/S) p samlet 140 mio. kr. Der blev ansgt om 90 mio. kr. til
kb af Slagelse Stationscenter. Herom var anfrt:
7.000 kvm butik, kontor samt uindrettet 2. sal p 1268 kvm. ptnkt indrettet
til 16 boliger sfremt udlejning til kontor ikke lykkes. Der er 529 kvm ledigt
erhverv og 1.268 kontor/bolig. Faktisk nettohusleje p.t. 4.970 tkr. svarende til
en forrentning p 5,5 % af vores belning. Hertil kommer anslet bruttohusleje
p 462 tkr. for ledigt erhverv samt 1.152 tkr. for ledigt kontor/bolig. 4.2791
kvm af ejendommens areal er afskrivningsberettiget.
Til sikkerhed deponeres ejerpantebrev p 90 mio. kr. med 1. prioritet i ejen-

dommen.
Derudover blev der ansgt om 25 mio. kr. til kb af to erhvervslejligheder i Kbenhavn,

der var udlejet med uopsigelighed frem til 2013. Nettohusleje svarede til en forrentning p
- 251 -
6 % af bankens belning. Til sikkerhed l ejerpantebrev p 25 mio. kr. med 1. prioritets

pant i ejendommen. Endelig blev der ansgt om 25 mio. kr., der var anvendt til kb af ob-
ligationer, der l deponeret til sikkerhed for lnet.
Ansgningen omfattede tillige en ramme for udlandsln p 65 mio. kr. til selskabet Tre-
kroner Erhverv ApS, hvis eneste aktivitet var ejerskabet af ejendommen beliggende Tre-
kronergade 147-149, 2500 Valby. Om ejendommen var anfrt:
Velbeliggende ejendom p 9.235 kvm. Blandet kontor, vrksted, show-room,

industribageri (Emmery's) mv. fordelt p 38 lejeml. Faktisk nettohusleje 3.348
tkr. svarende til en forrentning p 5,2 % af vores belning. Hertil kommer an-
slet bruttohusleje p 836 tkr. for ledige lejeml. 7.538 kvm af ejendommens
areal er afskrivningsberettiget. I forbindelse med kb af selskabet er ejendom-
men vurderet af Colliers Hans Vestergaard til 75 mio. kr. Til orientering kan
oplyses at vores kunde som hovedregel ikke nsker at afhnde ejendomme fra
sin porteflje, men denne ejendom er kbt pr. 1. oktober 2005 og ejendoms-
mgler Jytte Bille har uopfordret henvendt sig til kunden primo december og
meddelt at hun har 2 interesserede kbere til ejendommen i niveauet 90 mio.
kr. Sfremt dette viser sig at vre korrekt, vil ejendommen blive solgt.
Til sikkerhed l deponeret ejerpantebrev p 65 mio. kr. med 1. prioritet i ejendommen og

selvskyldnerkaution samt deponering af selskaberne Nestor Invest A/S, Thorion Invest
K/S, Kenneth Schwartz Thomsen ApS (senere: Europolitan Holding ApS) og Kenneth
Schwartz Thomsen.
Endelig blev der ansgt om en forhjelse af rammen for valutaterminsforretninger til Ken-
neth Schwartz Thomsen ApS (senere: Europolitan Holding ApS) fra 100 mio. kr. til 500
mio. kr. Den store valutaterminsramme var begrundet med, at kunden havde omlagt en stor
del af sin finansiering til realkreditln i danske kroner, men stadig nskede at udnytte den
lave rente i Schweiz.
Det fremgik af den skriftlige bevilling, at det samlede koncernengagement fr bevilling var
nedbragt til ca. 326 mio. kr., svarende til en nedbringelse p 185 mio. kr., hvilket iflge det
foreliggende skyldtes indfrielse af de ovenfor omtalte ln p henholdsvis 103 mio. kr. og
82 mio. kr. til brug for omlgning til ln. I bevillingen var udvidelsen kun opgjort til 245
mio. kr., da rammen for valutaterminsforretning kun indgik med 10 % af rammen svarende
til 50 mio. kr. Den nrmere begrundelse herfor fremgr ikke. Det samlede koncernenga-
gement var herefter opgjort til ca. 571 mio. kr. med en underdkning p 30 mio. kr.
- 252 -
Vores bestende engagement forlber upklageligt og vi har en meget tt dia-

log med kunden om de ejendomme der er under udvikling samt koncernens
drift i det hele taget. Selskabernes ejendomme administreres meget professio-
nelt af kundens egen boligadministration med nu 5 ansatte i Haderslev.
En stor del af koncernens boligejendomme er blevet refinansieret med realkre-

ditln med 10 rs fast rente primrt gennem BRFKredit. Denne proces fort-
stter og aktuelt forventes ln p.t ydet af Roskilde Bank for i alt ca. 55 mio. kr.
at blive indfriet i lbet af 1. kvartal 2006. Herudover er der p.t byggeln for i
alt ca. 75 mio. kr. fordelt p ca. 15 mindre ejendomme. Efterhnden som disse
sager afsluttes forventes disse ln ligeledes omlagt til realkreditln sfremt ren-
teniveauet ikke ndrer sig markant. Vores engagement kan sledes forventes
nedbragt med ca. 130 mio. kr. i lbet af 3 -9 mneder alene ved lneomlgnin-
ger. Dertil kommer muligheden for frasalg af ejendommen Trekronergade 147-
149, Valby som beskrevet ovenfor.
Vi har af gode grunde ikke kundens 2005 regnskab endnu, men dette vil natur-
ligvis vre prget af de meget gunstige konjukturer p ejendomsmarkedet. Ba-
lancen er vokset meget kraftigt de seneste r og vi opfordrer kunden til at
dmpe vksten i 2006. Kunden vurderer selv at markedet for boligudlejnings-
ejendomme er blevet mindre attraktivt og kber derfor kun f ejendomme af
denne type men benytter de gunstige lnevilkr som realkreditten p.t. tilbyder
til disse ejendomme. Kundens fokus er flyttet til erhvervsejendomme og meget
gerne med butikker, hvilket ovenstende ejendomme er eksempler p.
Vi har det bedste indtryk af kundens evner til professionelt at hndtere sin for-
retning. Det er endvidere vores vurdering at risikoen er beskeden p grund af 1.
prioritets pantesikkerhed.

Den rlige indtjening ved det nuvrende engagement har udgjort 11,2 mio. kr.
Allan H. Christensen og Knud Nielsen og forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 27.
januar 2006. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabsoplysninger for Kenneth Schwartz
Thomsen og selskaberne Kenneth Schwartz Thomsen ApS, Nestor Invest A/S, Thorion In-
vest A/S og Trekroner Erhverv ApS.
I kapitalberedskabsrapporteringen pr. 30. september 2006 var engagementet med Nestor

Invest-koncernen opgjort til 594 mio. kr., hvilket gjorde engagementet til bankens 5. str-
ste engagement. Kapitalberedskabsrapporteringen blev forelagt p bestyrelsesmde den 23.
oktober 2006.
- 253 -
Ved den efterflgende skriftlige bevilling, der er dateret 11. oktober 2006, blev der med-
delt en samlet ramme til Nestor Invest-koncernen. Af bevillingslisten fremgik, at Nestor
Invest-koncernen var ratet 200. Det tidligere bevilgede koncernengagement p samlet ca.
571 mio. kr. blev prolongeret og forhjet til ca. 643 mio. kr. Bevillingen indeholdt en me-
get kortfattet beskrivelse af, hvad rammen kunne anvendes til, idet det alene var anfrt, at
der var tale om en ramme for ejendomsfinansiering, der kunne anvendes til kb, ombyg-
ning, renovering og anlgsfinansiering af bolig- og erhvervsudlejningsejendomme efter
bankens godkendelse. Af det vedlagte engagementsskema fremgik, at der til selskaberne
Nestor Invest A/S, Trekroner Erhverv ApS, ASH Ejendomme A/S (senere: Europolitan Fi-
nance A/S) og Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S) var bevilget ln til Diverse
bolig- og erhvervsudlejning p henholdsvis ca. 33 mio. kr., 60 mio. kr., 35 mio. kr. og 283
mio. kr. med angivelse af gadenavn og husnummer p ejendommene.
Det fremgik ikke af bevillingen, om den tidligere meddelte ramme for valutaterminsforret-
ninger til Kenneth Schwartz Thomsen ApS (senere: Europolitan Holding ApS) p 500 mio.
kr. fortsat var gldende, og om den indgik i den nu meddelte samlede ramme. I det vedlag-
te engagementsskema indgik engagementet med Kenneth Schwartz Thomsen ApS i den
samlede ramme, dog kun med ca. 5 mio. kr. i investeringskredit, svarende til det faktiske
trk.
Til sikkerhed var deponeret ejerpantebreve/pantebreve med 1. prioritets pant i diverse

ejendomme og pant i brsnoterede vrdipapirer, samlet vrdisat til ca. 650 mio. kr., samt
personlig kaution af Kenneth Schwartz Thomsen. I bevillingen var der endvidere omtalt
regnskaber pr. 31. december 2005 for Nestor Invest A/S og Kenneth Schwartz Thomsen.
Aftaledatoen var den 1. august 2007, der blev fulgt i forbindelse med skriftlig bevilling af
2. oktober 2007, jf. nedenfor.

nelt af kundens egen boligadministration med nu 15 ansatte i Haderslev.
- 254 -
En stor del af koncernens boligejendomme er blevet refinansieret med realkre-

ditln med 10 rs fast rente primrt gennem BRFKredit. Denne proces fort-
stter og som det fremgr af ovennvnte er vort engagement med Nestor In-
vest A/S nedbragt betydeligt idet vi i dette selskab primrt havde belnt bolig-
ejendomme.
Slagelse Stationscenter er nu ombygget, frdigudviklet og fuldt udlejet.
Ejendommen Trekronergade 147-149 i Valby er ligeledes stort set fuldt udlejet,

men kunden nsker at opgradere ejendommen, der for en del lejemls ved-
kommende er udlejet til en lav leje.
Kunden har gennem lngere tid undersgt investeringsmulighederne p det ty-

ske ejendomsmarked og arbejder konkret p 2 projekter i Hamburg. Vi har til-
kendegivet at vi vil se positivt p finansiering af disse med vort sdvanlige
krav om 1. prioritet samt naturligvis krav om et fornuftigt afkast.
prioritet samt naturligvis krav om fornuftigt afkast.
det samlede kreditudvalg og forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 24. november
2006. Til bestyrelsen var vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabsoplys-
ninger for Kenneth Schwartz Thomsen og blandt andet selskaberne Kenneth Schwartz
Thomsen ApS (senere: Europolitan Holding ApS), Nestor Invest A/S og Thorion Invest
K/S (senere: Europolitan K/S).
I forbindelse med Intern Revisions rlige engagementsgennemgang 2006 i Team Erhverv,

udfrt den 5. december 2006, konkluderede Intern Revision om engagementet med Nestor
Invest-koncernen, at engagementet forlb upklageligt, og at kunden havde vist at kunne
arbejde indenfor budgetterede rammer. Engagementet var fuldt afdkket med sikkerheder,
og med baggrund i de pne regnskabsresultater og direktrens personlige formue p 189
mio. kr., vurderede Intern Revision engagementet som forsvarligt vrdiansat. Der var ikke
behov for registrering af OEI eller nedskrivning p engagementet, og det var forsvarligt, at
engagementet var ratet 200.
Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.7.3, solgte Roskilde Bank i december 2006 store aktiepo-
ster til kunder med store engagementer i banken. Blandt andet kbte selskabet Thorion In-
- 255 -
vest K/S med handelsdato den 21. december 2006 198.000 stk. aktier for ca. 125 mio. kr.
Af lnesagen vedrrende aktielnet fremgik, at det var til efterbevilling, og at skriftlig
bevilling ville flge snarest, hvilken dog frst fremkom den 2. oktober 2007, jf. straks
nedenfor.
I kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. december 2006 var engagementet med Nestor

Invest-koncernen opgjort til 726 mio. kr., hvilket gjorde engagementet til bankens nst-
strste engagement. Kapitalberedskabsrapporteringen blev forelagt p bestyrelsesmde den
25. januar 2007.
banken havde indberettet, herunder engagementet med Nestor Invest-koncernen. Finanstil-
synet gennemgik resultatet af engagementsgennemgangen p et mde den 17. november
2006, som blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 20. november 2006. Nestor
Invest-koncernen var ikke blandt de engagementer, der efter tilsynets stresstest indeholdt
en srlig hj risiko.
Den sidste skriftlige bevilling, der er fremlagt for landsretten, er dateret 2. oktober 2007 og
indebar en prolongering og forhjelse af koncernrammen med ca. 207 mio. kr. til 850 mio.
kr. Koncernrammen skulle nedskrives med 100 mio. kr. senest den 31. december 2007,
hvilket ikke skete. Aftaledatoen var 1. oktober 2008. Af bevillingslisten fremgik, at Nestor
Invest-koncernen var ratet 200.
Rammens anvendelsesomrde var angivet primrt at vre til kb, ombygning, renovering
og anlgsfinansiering af bolig- og erhvervsudlejningsejendomme, pantebreve. Derudover
omfattede rammen ogs aktielnet p 125 mio. kr., der i december 2006 var anvendt til kb
af aktier i Roskilde Bank. I den skriftlige bevilling var opsat flgende betingelser for ejen-
doms- og pantebrevsfinansiering:
For ejendomsfinansiering glder flgende:

De enkelte ejendomme skal godkendes af banken.
Der skal vre positiv likviditet efter betaling af renter og afdrag
For pantebrevsfinansiering glder flgende:

Pantebrevene har 1. prioritetspant i ejendommene.
- 256 -
Pantebrevet lgge indenfor 80 % af handelsvrdien.

Der er tale om erhvervsudlejningsejendomme.
Ejendommene har positiv likviditet efter betaling af renter og afdrag
Bankens skal godkende hvert enkelt pantebrev.
Der arbejdes hen imod at der for pantebreve p sigt opns en overdkning p
10 %.
Til sikkerhed er deponeret ejerpantebreve med pant i diverse ejendomme, pan-

tebreve med 1. prioritetspant i diverse ejendomme. Pant i brsnoterede vrdi-
papirer kursvrdi 13.388 tkr., diverse sikringskonti med indestende p 18.132
tkr. Vrdisat samlet til 764.682 tkr. Hvis faciliteterne aftages i selskabsregi
kautionerer Kenneth Schwartz Thomsen personligt.
Kundens personlige regnskab pr. 31.12.2006 udviser en skattepligtig indkomst

p 4.624 tkr. og en formue p 425.198 tkr.
Af det vedlagte engagementsskema fremgik, at rammen srligt dkkede ejendomsfinan-

siering i selskaberne Trekroner Erhverv ApS (ca. 69 mio. kr.), ASH Ejendomme A/S (se-
nere: Europolitan Finance A/S) (ca. 35 mio. kr.) og Excelsior Immobilien GmbH & Co.
KG (ca. 80 mio. kr.). Derudover var der til selskabet Thorion Invest K/S (senere: Europoli-
tan K/S) bevilget ln p 125 mio. kr. i form af aktiekredit til kb af Roskilde Bank-aktier
og p ca. 623 mio. kr. vedrrende flere ejendomme, herunder diverse pantebreve med i
alt ca. 378 mio. kr.
Ud af den samlede ramme p 850 mio. kr. var der en underdkning p ca. 88 mio. kr., der
var henfrt til selskabet Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S) aktieln til kb af
Roskilde Bank-aktier. Udover direktrens personlige kaution krydshftede og deponerede
alle selskaber i koncernen.

nelt af kundens egen boligadministration med nu 15 ansatte i Haderslev. Dog
overvejer kunden af styringsmssige rsager at flytte administrationen til K-
benhavn.
En stor del af koncernens boligejendomme er gennem de seneste r blevet refi-

nansieret med realkreditln med 10 rs fast rente primrt gennem BRFKre-
dit. Denne proces fortstter og p.t. forhandles der blandt andet om realkreditfi-
nansiering af hele Slagelse Stationscenter, der p.t. er finansieret hos os med ca.
108.000 tkr.
- 257 -
Kunden har igennem lngere tid undersgt investeringsmulighederne p det

tyske ejendomsmarked. Vi har finansieret 2 ejendomme fuldt ud til en vrdi af
ca. 65.000 tkr., samt stillet garanti for ca. 15.000 tkr. svarende til 20 % af 1.
prioritets lnet i yderligere 1 ejendom. Denne ejendom er kbt for ca. 97.000
tkr., og der er en efterstende dansk panthaver med ca . 20.000 tkr. Vi har 1.
prioritets pant og kunden har afholdt alle udgifterne i forbindelse med kbene.
Der er tale om centralt beliggende byejendomme i Hamburg med en blanding
af kontor, butik og bolig.
prioritets pantesikkerhed. Vi indstiller derfor engagementet til bevilling med
forhjelsen vel vidende at strrelsen er i overkanten af hvad vi normalt nsker,
men risikoen betydeligt mindre idet vi fuldfinansierer stort set for hele ram-
men.
Underdkningen skyldes investering i Roskilde Bank aktier.
det samlede kreditudvalg og forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 25. oktober 2007.
Til bestyrelsen var vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabsoplysninger
for Kenneth Schwartz Thomsen og selskaberne Thorion Ejendomsholding ApS og Thorion
Invest K/S (senere: Europolitan K/S).
Af et internt notat af 9. oktober 2007, udarbejdet af Team Kredit i forbindelse med Team
Kredits gennemgang af bankens strste engagementer, fremgik, at teamets vurdering var,
at der ikke var nvnevrdig risiko ved engagementet.
I forbindelse med Intern Revisions afgivelse af revisionsprotokol vedrrende rsregnskab

2007 havde Intern Revision foretaget en vurdering af bankens strste engagementer, og om
Nestor Invest-koncernen var anfrt, at det var Intern Revisions vurdering, at boniteten i
engagementet var forvrret, og at der burde udarbejdes en handlingsplan for nedbringelse
af engagementet. Det var samtidig vurderingen, at boniteten i engagementet ikke p dav-
rende tidspunkt var s drligt, at der var et nedskrivningsbehov. Intern Revision ans enga-
gementet for mlt korrekt.
Af kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. marts 2008 fremgik, at engagementet med Ne-

stor Invest-koncernen var steget til 936 mio. kr., og at engagementet var bankens strste
- 258 -
engagement p 17,9 % af basiskapitalen. Kapitalberedskabsrapporteringen blev forelagt

bestyrelsen p bestyrelsesmde den 24. april 2008.
Som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5.122, var Team Kredit i begyndelsen af april mned p
kreditopflgningsbesg i Team Erhverv, og gennemgangen af blandt andet engagementet
med Nestor Invest-koncernen gav anledning til bemrkninger i teamets rapport af 25. april
2008. Rapporten konstaterede, at den forudsatte nedskrivning af engagementet pr. 31. de-
cember 2007 med 100 mio. kr. ikke var sket, og at engagementet dermed i princippet hav-
de et ubevilget overtrk p ca. 132 mio. kr. Endvidere konstaterede rapporten, at banken
havde bevilget aktiekreditten til kb af Roskilde Bank aktier til selskabet Thorion Invest
K/S (senere: Europolitan K/S), men at aktierne var placeret i et andet koncernselskab. Der-
udover var der kritiske bemrkninger og forbehold vedrrende flere af koncernens pante-
brevsdebitorer. Den samlede konklusion var:
Koncernen er kreditvrdig i et omfang som regnskabsmaterialet umiddelbart

kan indikere. Det vurderes klart, at koncernen har nogle rentabilitets og soli-
ditetsmssige udfordringer relateret til ejendomsportefljen, idet ejendomspor-
tefljen regnskabsmssigt er aktiveret med udgangspunkt i et afkastkrav i ni-
veauet ca. 3 % p.a. Hertil kommer at boniteten blandt debitorerne i de finansie-
rede pantebreve vurderes at vre svag, hvorfor der meget hurtigt kan opst
problemer i relation til de lbende pengeindgange under de finansierede pante-
breve. Likviditetsbudget for Thorion Invest K/S skal indleveres og handlings-
plan for engagementet skal udarbejdes.
P en efterflgende hring over Team Kredits rapport den 28. april 2008 med deltagelse af
blandt andre Sren Kaare-Andersen og Allan H. Christensen blev blandt andet Nestor In-
vest-koncernens engagement drftet. Herom var anfrt:
Der forventes hjemtaget ln via BRF kredit p ca. 100 mio. kr. til nedbringel-
se af engagementet. Regnskaber for selskaberne i koncernen er indleveret, men
koncern regnskab mangler og forventes indleveret i uge 18. Der skal udarbej-
des engagementsstrategi inkl. likviditetsbudgetter og mlet er at engagementet
skal nedbringes med min. 500 mio. kr.
Engagementet med Nestor Invest-koncernen blev drftet p bestyrelsesmde den 26. juni
2008, fordi koncernen var blevet ransaget af bagmandspolitiet og direktren sigtet for
blandt andet skattesvig af srlig grov karakter. Efter krav fra politiet havde banken sprret
direktrens personlige konti. Endvidere blev koncernens engagement og risikoomfang
drftet, herunder at der var en grundlggende problemstilling med boniteten af pante-
- 259 -
brevsbeholdningen, hvor der var restancer p en strre del af beholdningen. Risikoen l

srligt i selskabet Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S), der ved undret drift og-
s genererede negativ likviditet.
er omtalt ovenfor afsnit 4.7.5, blev Nestor Invest-koncernen klassificeret som et afvik-
ment p 202 mio. kr., og et vurderet behov for nedskrivning p 250 mio. kr., heraf 200
mio. kr. i selskabet Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S). FIH havde ikke anfrt
en latent afviklingsriko. FIHs analyse var koncentreret om selskaberne Thorion Invest
K/S, Trekroner Erhverv ApS og Treadstone A/S (tidligere: ASH Ejendomme A/S og sene-
re: Europolitan Finance A/S). Om koncernengagementet var anfrt, at koncernen havde ty-
delige betalingsproblemer, hvilket blandt andet viste sig ved et rligt likviditetsunderskud
p 50-75 mio. kr. i Thorion Invest K/S, og at der var et benbart nedskrivningsbehov. Om
Thorion Invest K/S var srskilt anfrt, at det var uhyre vanskeligt at konkludere p resul-
tatopgrelsen, der var prget af store vrdireguleringer og store ndringer i bde omst-
ning og direkte omkostninger. Endvidere manglede der et konsolideret overblik over
drift, likviditet og balance for selskabet. Om Treadstone A/S var anfrt, at der var sikker-
hed i ejendom, og at der var et nedskrivningsbehov p 4 mio. kr. Om Trekroner Erhverv
ApS var anfrt, at der var tale om en traditionel 1. prioritets belning af fast ejendom, og at
der var fuld dkning for ejerpantet p 65 mio. kr. Selskabets engagement var p 75 mio.
kr., og nedskrivningsbehovet p 10 mio. kr. svarende til blankoelementet.
I et internt notat af 8. august 2008 var engagementet opgjort pr. 30. juni 2008 til ca. 880
mio. kr. Sikkerhederne var opgjort til ca. 589 mio. kr., hvilket gav en underdkning p ca.
291 mio. kr. Der var endvidere anfrt en nedskrivning p ca. 299 mio. kr.
Nestor Invest-koncernen er ligeledes omtalt i Nordeas due diligence-rapport af 19. august

oversigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca.
1.048 mio. kr. med et blankoelement p ca. 326 mio. kr. samt en bogfrt nedskrivning p
ca. 299 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko p ca. 596 mio. kr. Det var Nordeas vurdering, at
der var stor risiko for sammenbrud i koncernen, primrt grundet finansieringen af pante-
breve og aktier, der ikke holdt vrdi. Derudover var anfrt, at vrdiansttelserne af ejen-
- 260 -
dommene virkede optimistiske, selvom det var oplyst, at der forel mglervurderinger.
Nordeas konklusion var, at risikoprofilen var hj.
Endelig er Nestor Invest-koncernen omtalt i KPMGs revisionsprotokollat af 28. august

232 mio. kr., og nedskrivningen udgjorde 378 mio. kr. Bankens nedskrivning var beregnet
under forudstning af nedbrud i koncernen, og KPMG havde ikke grundlag for at anlgge
en anden vurdering. KPMG fremhvede samtidig, at der knyttede sig vsentlig usikkerhed
til, hvilke vrdier bankens pant kunne realiseres til. En betydelig del af pantet vedrrte be-
lnte pantebreve, hvor der var restancer p ca. 75 % af portefljen. Endvidere bemrkede
KPMG, at banken ikke var i besiddelse af konomiske oplysninger om de ejendomme,
som pantebrevene havde pant i.
Ved kendelse af 23. oktober 2003 fandt Revisornvnet, at Nestor Invest-koncernens revi-
sor i forbindelse med afgivelse af revisionserklringer p rsrapporter for 2005-2007 hav-
de handlet i strid med uafhngighedsreglerne, jf. dagldende revisorlov 11, stk. 1.
Ved stre Landsrets dom af 10. september 2014 fandt landsretten, at der i forbindelse med
Thorion Ejendomsholding ApS kb af aktierne i ASH Ejendomme A/S i forret 2006 ske-
te overtrdelse af bestemmelsen om forbud mod selvfinansiering, jf. den dagldende
aktieselskabslovs 115, stk. 2.

kr.
Det forelbigt estimerede minimumstab er som nvnt ovenfor opgjort p grundlag af Fi-
nansiel Stabilitets samlede kreditkrav anmeldt af Roskilde Bank i koncernens konkursboer
fratrukket 1) forbeholdt modregningsret/transportret, 2) nominel vrdi af sikkerheder samt
3) eventuel dividende udbetalt p Roskilde Banks krav i de konkursboer, der er afsluttede.
Finansiel Stabilitet har ikke i opgrelsen af forelbigt estimeret minimumstab p engage-
menterne fordelt tabet eller sikkerheder p de involverede juridiske personer og direkt-
ren i koncernen. Finansiel Stabilitet har anmeldt kreditkrav for i alt ca. 910 mio. kr. i kon-
- 261 -
cernens konkursboer. Herfra er fratrukket forbeholdt modregningsret/transportret for ca. 2

mio. kr. og nominel vrdi af sikkerheder, der af Finansiel Stabilitet er opgjort til ca. 907
mio. kr. Der er i sagen fremlagt ca. 150 siders sikkerhedsbeskrivelser i relation til Nestor
Invest-koncernen, der er udskrevet i september 2007, og som ikke har vret genstand for
nrmere bevisfrelse for landsretten. Der er heller ikke i vrigt sket bevisfrelse om sik-
kerhederne, og den reelle vrdi af sikkerhederne er derfor ikke nrmere oplyst.
Som dokumentation for tabet p Nestor Invest-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt
blandt andet sine anmeldelse (uden bilag) i Nestor Invest-koncernens konkursramte selska-
ber, srligt Europolitan K/S (ca. 709 mio. kr.), Trekroner Erhverv ApS (ca. 76 mio. kr.) og
Europolitan Finance A/S (ca. 39 mio. kr.). Finansiel Stabilitets anmeldelse omfatter ligele-
des Kenneth Schwartz Thomsen personlige konkursbo, hvortil bankens tab er opgjort til ca.
6,5 mio. kr., samt otte andre selskabers konkursboer, hvortil bankens tab er opgjort til mel-
lem 2.500 kr. op til ca. 3,5 mio. kr. I tilknytning hertil er fremlagt kopi af Statstidende ved-
rrende afslutningen af fire af disse selskabers konkursboer, hvoraf fremgr, at boerne slut-
tes efter konkurslovens 143. Finansiel Stabilitets samlede anmeldte kreditkrav i de fire
selskaber udgjorde samlet ca. 800.000 kr. Endvidere har Finansiel Stabilitet fremlagt 200
sider med tvangsauktionsudskrifter, salgsopstillinger, tingbogsattester og en enkelt kbsaf-
tale vedrrende forskellige ejendomme. Dokumenternes indhold og betydning er ikke
nrmere gennemget under sagen. Derudover har Finansiel Stabilitet fremlagt korrespon-
dance mellem Roskilde Bank og flere af koncernens konkursboer samt BRF Kredit, hvor
Roskilde Bank sender beholdningsoversigter/beholdningsspecifikationer samt opgrelse af
sikringskonti. Brevenes indhold og betydning er ikke nrmere gennemget under sagen.
Det fremgr af Finansiel Stabilitets stttebilag, at det tyske datterselskab Excelsior Immo-
bilien GmbH & Co. KG ikke er erklret konkurs, men solgt, og der er ikke fremlagt nr-
mere oplysninger til belysning af Finansiel Stabilitets opgjorte tab vedrrende selskabet p
ca. 73 mio. kr.
2008 til 850 mio. kr. med et faktisk trk p ca. 908 mio. kr. Endvidere er anfrt, at der var
sikkerheder for i alt ca. 707 mio. kr., men samtidig er blanco opgjort til 850 mio. kr.,
svarende til det fulde engagement. Derudover er anfrt et indln p ca. 63 mio. kr., heraf
- 262 -
ca. 62 mio. kr. i ej disponibel indestende. Af det andet interne udtrk fremgr blandt
andet, at det samlede udln til Nestor Invest-koncernen pr. 31. december 2008 udgjorde ca.
889 mio. kr. med et faktisk trk p ca. 908 mio. kr. Endvidere er anfrt et indln p ca. 46
mio. kr.
4.8.9. O2-koncernen og Focus Developments-koncernen

O2-koncernen var ejet af Alice Olsen og bestod af moderselskabet O2 Holding A/S og to
100 % ejede datterselskaber, Trumf Byg A/S (senere Trumf Malerfirma A/S) og Hermes
Projektudvikling A/S, som beskftigede sig med projektudvikling af fast ejendom. Hermes
Projektudvikling A/S ejede i lige sameje med holdingselskabet Bistrup Holding ApS dat-
terselskaberne B&J Ejendomsinvest ApS og Nimrod Investments ApS. Den daglige ledelse
af O2 Holding A/S og datterselskaberne Hermes Projektudvikling A/S, B&J Ejendomsin-
vest ApS og Nimrod Investments ApS blev varetaget af Alice Olsens gteflle, Jrgen Ol-
sen. Bistrup Holding ApS var ejet af Bent stergaard Engelbreht.
Focus Developments-koncernen bestod af moderselskabet Apexlink Ltd. og to dattersel-

skaber, Focus Developments A/S (pr. 31. marts 2008: Focus Developments ApS) og Fre-
deriksberg Developments ApS. Den daglige ledelse af datterselskaberne blev varetaget af
Jrgen Olsen. Datterselskabet Focus Developments A/S var etableret i starten af 2003 i
forbindelse med kb af ejendommen Frederiksberg Alle 6, Frederiksberg. Ejendommen var
under ombygning til 15 ejerlejligheder, parkeringsklder og erhvervsareal i stueplan. Dat-
terselskabet Frederiksberg Developments ApS var etableret i forbindelse med kb af Dros-
selvej 57, Frederiksberg.
Det er Finansiel Stabilitets synspunkt, at O2-koncernen og Focus Developments-koncernen

skal vurderes samlet med henvisning til, at Roskilde Bank i perioder behandlede koncer-
nerne sammen, at der var personsammenfald i personkredsen bag koncernerne, og at der
var krydskautioner mellem koncernerne. Finansiel Stabilitet gr ikke noget srskilt tab
gldende i forhold til Focus Developments-koncernen, men det er Finansiel Stabilitets
standpunkt, at hndteringen af koncernens engagement understreger det uansvarlige i ban-
kens hndtering af koncernernes samlede engagement. Det er ligeledes Finansiel Stabilitets
standpunkt, at koncernerne burde have vret konsolideret efter dagldende 145 i lov om
finansiel virksomhed, men dette sprgsml har ikke vret genstand for nrmere bevisf-
relse. Der er oplysninger i sagen om, at Focus Developments-koncernen frem til og med
- 263 -
2004 ogs omfattede selskaberne O2 Holding A/S og Hermes Projektfinansiering A/S, men
at disse selskaber blev udskilt i en srskilt koncern.
Iflge det for landsretten oplyste behandlede Roskilde Bank i perioden 2005-2008 fem
skriftlige bevillinger vedrrende O2-koncernen. Koncernen optrder i samme periode p
12 overtrkslister.

kr. Tabet henregnes til flgende tre selskaber: holdingselskabet O2 Holding A/S med ca. 7
mio. kr., datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S med ca. 212.000 kr. og srligt dat-
terselskabet B&J Ejendomsinvest ApS med ca. 350 mio. kr. Som flge af Finansiel Stabili-
tets tabsopgrelse tager gennemgangen nedenfor srligt sigte p at belyse bankens enga-
gement med disse tre selskaber.
Iflge det oplyste var datterselskabet B&J Ejendomsinvest ApS etableret med det forml at
kbe kontorejendommen Datavej 43-60, Birkerd med henblik p ombygning af ejen-
dommen til boliger og erhverv (herefter kaldet projekt Datavej).
Iflge udtrk fra Roskilde Banks interne systemer var summen af udln til O2-koncernen
pr. 31. december 2004 ca. 11 mio. kr., mens koncernens faktiske trk var ca. 12 mio. kr.
Det faktiske trk var foretaget af holdingselskabet O2 Holding A/S og datterselskaberne
Hermes Projektudvikling A/S og B&J Ejendomsinvest ApS. Den 29. august 2008 udgjorde
koncernens samlede engagement ca. 446 mio. kr. med et faktisk trk p ca. 447 mio. kr.
Den frste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 21. januar 2005 og vedrr-
te primrt selskaber i Focus Developments-koncernen. I den skriftlige bevilling var dog
medtaget to mindre bevillinger til O2-koncernen i form af prolongering af driftskreditter til
O2 Holding A/S og Hermes Projektudvikling A/S p ca. 2 mio. kr. henholdsvis ca. 3 mio.
kr. Prolongeringerne blev bevilliget som presserende i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8
af Allan H. Christensen og Knud Nielsen samt forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den
27. januar 2005. Iflge et vedlagt engagementsskema var O2-koncernens samlede engage-
ment efter bevillingen ca. 15 mio. kr.
- 264 -
Koncernen optrder p overtrksliste pr. 7. april 2005 med ca. 2 mio. kr., der iflge over-
trkslisten var inddkket. O2-koncernens samlede engagement var opgjort til ca. 94 mio.
kr., hvilket ikke stemte overens med oplysningerne i den forudgende skriftlige bevilling af
21. januar 2005 eller den efterflgende skriftlige bevilling af 9. september 2005, omtalt i
det flgende. Overtrkslisten blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 21. april
2005.
Den anden skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen vedrrende O2-koncernen, er dateret
9. september 2005. Bevillingen indeholdt dels en ansgning om byggeln p 58 mio. kr. til
datterselskabet B&J Ejendomsinvest ApS vedrrende projekt Datavej, dels en ansgning
om byggeln p ca. 13 mio. kr. til datterselskabet Nimrod Investments ApS.
Om O2-koncernen og lnet til datterselskabet B&J Ejendomsinvest ApS fremgik af den

skriftlige bevilling:
O2 Holding A/S er 100 % ejet af Alice Olsen og den daglige ledelse varetages
af hendes mand Jrgen Olsen (tidligere direktr i Flexplan A/S som gik kon-
kurs i 80'erne). Selskabet er moderselskab for en rkke selskaber som beskf-
tiger sig med projektudvikling af fast ejendom. O2 Holding A/S er 100 % ejer
af Trumf Byg A/S og Hermes Projektudvikling A/S. Hermes Projektudvikling
A/S ejer 50 % af B & J Ejendomsinvest ApS og Nimrod Investments ApS.
Bent stergaard Engelbreth ejer via Bistrup Holding ApS selskabet Bistrup
Planteskole ApS som driver planteskole i Birkerd. Bistrup Holding ApS ejer
50 % af B & J Ejendomsinvest ApS og Nimrod Investments ApS.
ANSGNING: B & J Ejendomsinvest ApS er etableret alene med det forml

at kbe Datavej 43-60 i Birkerd med henblik ombygning af ejendommen til
boliger og erhverv. Ejendommen er i dag en kontorejendom. Der sges om fl-
gende:
58.000 tkr. Byggeln med aftaledato 01.01.2006.

Byggelnet anvendes til kb af Datavej 42-60, Birkerd, samt
indretning af 3 prvelejligheder (1. modul), betaling af rdgivere
m.v. Ejendommen er en kontorejendom p 7.200 etagemeter
samt 770 m2 klder/sikringsrum. Ejendommen kbes for 5,3 tkr.
pr. m2. Der er p.t. udlejet 2.089 m2 til kontor. rlig nettoleje p.t
1.000 tkr.
I den uudlejede del etableres prvelejlighederne. Der skal byg-

ges i alt 83 boliger med samlet areal p 8.830 m2. Nr alle boli-
ger er bygget, vil der stadig vre 1.178 m2 erhverv. Et modul
bestr af 2 stk. 5-vrelses lejligheder p hver 127 m2 og en 2-
- 265 -
vrelses lejlighed p 64 m2. Prvelejlighederne er frdige me-

dio september 2005, hvor salget starter. Byggeriet forventes
gennemfrt i 2 etaper med start af 1. etape primo 2006, idet
ejendomsmgler forventer at slge ca. 40 lejligheder i 2005.
Beregning af byggeln:
Kbspris 38.000 tkr.
Tillgskb af jord fra Birkerd Kommune 2.000 tkr.
Byggeudgifter prvelejligheder (300 m2
16.670 kr.) 5.000 tkr.
Rdgivere 7.000 tkr.
Salgsmateriale 500 tkr.
Advokat, stempel l1.000 tkr.
Renter 4.000 tkr.
Nettoleje erhvervslejeml - 1.000 tkr.
Diverse 2.500 tkr.
Gebyr RB 2.000 tkr.
- egenfinansiering -3.000 tkr.
58.000 tkr.
Til sikkerhed deponeres 36.355 tkr, ejerpante-

brev/realkreditlignende pantebrev med 1. prioritets pant i ejen-
dommen. Pantstning af anparter i selskabet. Erklring om in-
gen anden aktivitet i selskabet. Tinglyst pantstningsforbud.
Aftaledatoen den 1. januar 2006 blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 1.
marts 2006, jf. nedenfor. Det samlede koncernengagement var efter udvidelsen af engage-
mentet opgjort til ca. 75 mio. kr. Underdkningen var opgjort til ca. 25 mio. kr., hvoraf ca.
22 mio. kr. kunne henfres til B&J Ejendomsinvest ApS, hvor banken ikke havde pant i
ejendommen for det fulde byggeln. Til gengld havde banken pant i anparterne i selska-
bet, hvis eneste aktivitet var kb og udvikling af ejendommen Datavej, Birkerd.
Omkring Datavej projektet forventes byggeln forhjet i januar/februar 2006

med resterende byggeudgifter p etape 1 (40 boliger), idet mindst 1/3 af boli-
gerne forudsttes solgt. Forventet indflytning ultimo 2006.
Salget sker via lokal HOME mgler. Boligerne udbydes til gennemsnitlig 28
tkr. pr. m2, hvilket iflge mgleren er markedsniveau. Mgler oplyser, at der
er mangel p store 1-plans boliger. Projektet er tilpasset denne eftersprgsel,
med en stuelejlighed p 127 m2.
Samlet budget for projektet:

Eksisterende byggeln 58.000 tkr.
Byggeudgifter (8.500 m2 a 11.000 kr.) 93.500 tkr.
- 266 -
Rdgivere 5.000 tkr.

Flytning af eksisterende erhvervslejere 3.000 tkr.
Tilslutningsafgifter 2.500 tkr.
Diverse 10.000 tkr.
Rente 6.000 tkr.
Samlede anskaffelsessum (20.940 kr. pr. m2) 178.000 tkr.
Salr ejendomsmgler 5.000 tkr.
- Salgspris (8.800 m2 28 tkr.) 246.400 tkr.
Margin 63.400 tkr.
- Egenfinansiering 3.000 tkr.
Forventet overskud 60.400 tkr.
Udover overskud p boligdelen er der en vrdi af erhvervsdelen p 1.178 m2,

som ved en nettoleje p 650 tkr. og et afkast p 8 % har en vrdi p ca. 8.000
tkr.
Allan H. Christensen og Per Hjgaard Andersen med henvisning til, at Da kunden skulle
give bindende tilsagn om kb af ejendommene kunne bevilling ikke afvente bestyrelses be-
slutning, hvor vi har bevilget ansgte. Bevillingen blev forelagt bestyrelsen p bestyrel-
sesmde den 15. september 2005 og var bilagt engagementsskema, koncerndiagram samt
regnskabstal for holdingselskaberne Bistrup Holding ApS og O2 Holding A/S.
Koncernen optrdte herefter p overtrksliste pr. 12. januar 2006 med ca. 8 mio. kr., der
iflge overtrkslisten vedrrte projekt Datavej. Det var anfrt, at projektet var under posi-
tiv udvikling og en forhjelse af projektkreditten ville blive sgt snarest. O2-koncernens
samlede engagement var opgjort til ca. 90 mio. kr., hvilket ikke stemte overens med oplys-
ningerne i den foregende skriftlige bevilling. Overtrkslisten blev forelagt bestyrelsen p
bestyrelsesmde den 27. januar 2006.
I forbindelse med Intern Revisions rlige engagementsgennemgang 2005, udfrt den 17.
januar 2006, var anfrt, at engagementerne med holdingselskabet O2 Holding A/S p ca. 3
mio. kr. henholdsvis datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S p ca. 2 mio. kr. var p
dkket basis. Om datterselskabet B&J Ejendomsinvest ApS og projekt Datavej var anfrt,
at den samlede anskaffelsessum androg i alt 178 mio. kr. med et forventet overskud p 60
mio. kr. Banken havde 44 mio. kr. pant i ejendommen og tinglyst pantstningsforbud.
Blanko var 27 mio. kr., hvilket skulle baseres i forventet projektoverskud med en vis
margin. Konklusionen var, at der p.t. ikke var behov for klassifikation 40/41 af engage-
mentet.
- 267 -
Den tredje skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen vedrrende O2-koncernen, er dateret
1. marts 2006 og vedrrte blandt andet projekt Datavej. Iflge bevillingen var datterselska-
bet B&J Ejendomsinvest ApS ratet 400. Bevillingen indeholdt en ansgning om prolonge-
ring og forhjelse af ramme for byggeln og betalingsgarantier til projekt Datavej med 147
mio. kr. til 205 mio. kr. samt 3 mio. kr. i mellemfinansiering til kb af anden ejendom. Be-
villingen indeholdt ligeledes en ansgning om prolongering af byggelnet p ca. 13 mio.
kr. til datterselskabet Nimrod Investments ApS.
Om prolongeringen og forhjelsen til projekt Datavej var anfrt:
205.000 tkr. Prolongering/forhjelse af ramme for byggeln og betalingsga-

rantier med 147.000 tkr. til 205.000 tkr. til byggeri af 46 lejlig-
heder samt til kb af 2 ejerlejligheder beliggende Datavej 43-60
fra Magistrenes Pensionskasse. Aftaledato 01.03.2007.
Projektbudget:
Etape 1A (46 lejligheder):
Eksisterende trk p byggeln pr. 03-01-0[] 68.250
Kb af 2 ejerlejligheder[] 39.000
vrige kb og flytning af lejere 11.200
Byggeudgifter etape 1A (5.142 m2. 10.385 kr. pr. m2) 53.400
Rdgivere 13.500
Tilslutningsudgifter, forsikring, skatter m.v. 7.300
Diverse 3.650
Markedsfring 1.100
Renter, stempel m.v. 14.500
Diverse indtgter (lejeindtgter m.v.) (6.900)
Salgsomkostninger 2.700
Forventet anskaffelsessum 207.700
Forventet salgspris (5.142 m2 a 29.196 kr.) 150.128
Forventet salgspris p-plads, carporte m.v. 10.872
Underskud overfres til nste etape (etape 1B) (46.700)
Etape 1B (41 lejligheder):
Underskud fra etape 1A 46.700
2 2
Byggeudgifter etape 1B (4.521 m . 12.000 kr. m ) 54.252
Byggeudgifter vinterhave 5.400
Tilsyn, arkitekt, ingenir 1.500
Advokat, mgler m.fl. 5.500
Renter m.v. 4.000
Lejeindtgter (2.000)
Salgsomkostninger 1.500
Samlet sum 116.852
Forventet salgspris etape 1B (4.521 m2 a 32.480 kr.) 146.840
Overskud - overfres til nste etape (etape 2) 29.988
- 268 -
Etape 2 (42 lejligheder):

Byggeudgifter etape 2 (4.669 m2. 14.000 kr. pr. m2) 65.366
Renter, administration, tilsyn m.v.. 5.000
Samlet sum 70.366
Forventet salgspris etape 2 (4.669 m2 a 33.251 kr.) 155.251
Overskud etape 2 84.885
+ Overskud efter etape 1A og 1B 29.988
Samlet overskud etape 1A/1B/2 114.873
I etape 1A er 27 boliger solgt/reserveret ud af i alt 46 svarende

til 59 %. Kbsaftaler er udarbejdet og behandles p nuvrende
tidspunkt af kbers/slgers advokater. Lejlighederne er solgt
med overtagelse pr. 1. januar 2007 + eventuelt 2 mdr..
Byggeriet vil blive udfrt i hovedentreprise. Byggebudget med

tilbud bliver gennemarbejdet af byggestyringsfirmaet Emicon og
bankens byggesagkyndige Sren Mark Olesen.
Byggeriet forventes at starte i marts 2006.
I etape lA er Magistrenes Pensionskasse ejer af den ene bygning.

Der er indget aftale om kb af 2 ejerlejligheder p samlet 3.950
m2 til 36.000 tkr. (9.114 kr./m2). Den ene bygning hrer under
etape 2. Den anden bygning er p nuvrende tidspunkt udlejet
til Revisionsfirmaet Deloitte. Indenfor 5 r har B & J Ejendoms-
invest ApS pligt til at kbe bygning 3 for 15.000 tkr. hvor til
kommer en indeksregulering. I den forbindelse skal der allerede
nu stilles en betalingsgaranti p 3.000 tkr for bygning 3. Bank-
garanti forfalder til betaling om senest 5 r. rsagen til kbet af
de 2 ejerlejligheder skyldes, at selskabet nu fr den byggeret,
som tilhrer bygning 3, tillagt hele projektet. Samtidig opnr
selskabet majoritet i ejerforeningen, og kan dermed bestemme
anvendelsen af det fllesareal, som indgr i projektet.
I etape 1B er der p nuvrende tidspunkt reserveret 18 lejlighe-

der ud af i alt 41, svarende til 44 %. Byggestart for etape 1B
forventes i september 2006 med overtagelse 1. juli 2007 + even-
tuelt 2 mdr.. Byggefasen i etape 1B har en anden karakter end
etape 1A. Der forventes indget hovedentrepriseaftale medio
2006.
Etape 1A + 1B bestr sledes af i alt 87 boliger, hvoraf 45 boli-

ger er solgt/reserveret. Disse boliger udgr en samlet salgsvrdi
p 134.300 tkr. Salget startede medio september 2005. Der er
iflge ejendomsmgleren (home) meget stor opmrksomhed p
projektet, selv i perioder uden annoncering.
I forbindelse med kb af de omtalte ejerlejligheder skal lejerne

(Scandic og BEA Systemer) flytte til nye lokaler p Datavej.
Denne bygning skal forblive som erhverv og skal p sigt slges.
rlig nettoleje udgr 790 tkr.. Derudover er indget aftale om
- 269 -
flytning af Bio-Balance A/S til nyindkbt ejendom beliggende

Blokken 75, Birkerd. Ejendommen forventes solgt i 2007.
Sikkerheder: eksisterende sikkerheder samt 36.000 tkr. ejerpan-

tebrev tinglyst med 1. prioritets panteret i Datavej 43-60, ejerlej-
lighed 5 + 6 vrdiansat til 36.000 tkr.. Ejerpante-
brev/realkreditlignende pantebrev p samlet 5.000 tkr. med 1.
prioritetspant i Blokken 75, Birkerd. Vrdiansat til kbspris
3.900 tkr.

Da selskabet er nystiftet foreligger der intet regnskab.
I den skriftlige bevilling var koncernengagementet fr bevilling opgjort til ca. 75 mio. kr.,
svarende til den foregende bevilling. Efter den samlede udvidelse p ca. 150 mio. kr., var
det samlede koncernengagement efter bevillingen ca. 225 mio. kr. med en underdkning
p ca. 135 mio. kr. Herom var anfrt:
Af underdkningen kan 130.745 tkr. henfres til B & J Ejendomsinvest ApS

hvor banken udover ejerpantebreve for 74.255 tkr., har en enekreditorlignende
position i selskabet via erklring om ingen anden aktivitet i selskabet suppleret
med pant i hele anpartskapitalen, pantstningsforbud samt transport i totalen-
treprisekontrakt.
Allan H. Christensen og Knud Nielsen. Under sammenfatning og indstilling var anfrt:
Hele projektet bestr af byggeri af 129 lejligheder til en samlet projektsum p

ca. 450.000 tkr. med en forventet udviklingsperiode p 3 r, afhngig af salget.
Der er i etape 1B og 2 budgetteret med prisstigninger i salgsprisen p hen-

holdsvis 3,5 % og 7 % i forhold til nuvrende priser. Set i forhold til de fakti-
ske stigninger i Nordsjlland fra 3. til 4. kvartal 2005 p ca. 10 % virker det
ikke urealistisk. Der er budgetteret med samme stigning p byggeudgifter.
Det er vores opfattelse, at der er tale om et spndende projekt hvor man om-
danner et kedeligt utidssvarende kontorbyggeri til et spndende boligprojekt.
Samtidig er der et meget stort indtjeningspotentiale i sagen bde til kunden
og banken.
Ejendommen har en god beliggenhed, tt p golfbane og grnne omrder, og

alligevel i byen. Schaumann A/S har bygget i omrdet, og os bekendt er alt
solgt i Schaumanns byggeri.
Der er tale om en helt anden byggeopgave end p Frederiksberg All og Dros-

selvej, hvorfor byggeudgifter ikke vil afvige vsentligt fra budgettet.
- 270 -
Sagen har ikke kunnet afvente bestyrelsens beslutning, og er derfor bevilget i

henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.
Bevillingen blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 23. marts 2006. P samme
bestyrelsesmde blev overtrksliste af 9. marts 2006 forelagt, hvor O2-koncernen optrdte
med ca. 3 mio. kr. med bemrkning om at forhjelsen af engagementet var bevilget og do-
kumenter var under udarbejdelse. Bevillingen var bilagt engagementsskema, koncerndia-
gram samt regnskabstal for holdingselskaberne Bistrup Holding ApS og O2 Holding A/S
samt datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S. Af engagementsskemaet fremgik, at
det samlede bevilgede engagement med B&J Ejendomsinvest ApS var p ca. 208 mio. kr.
og det samlede bevilgede engagement med Hermes Projektudvikling A/S var p ca. 2 mio.
kr. Endvidere var det samlede bevilgede engagement med O2 Holding A/S p ca. 3 mio.
kr. med et faktisk trk p ca. 4 mio. kr. Engagementet vedrrte belning af privat ejendom.
Som det fremgr af citatet ovenfor, var aftaledatoen i bevillingen den 1. marts 2007, hvil-
ket frst blev fulgt op i forbindelse med den nste skriftlige bevilling af 29. februar 2008.
Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.8, foretog Intern Revision dokumentkontrol i Team Erhverv
i maj 2006. Revisionen af dokumenter gav anledning til en del bemrkninger i revisions-
rapport nr. XX/2006. Revisionen havde tre bemrkninger til O2-koncernens engagement.
Om projekt Datavej var anfrt, at et ejerpantebrev p 40 mio. kr. med pant i to lejligheder
fejlagtigt var registreret med 36 mio. kr. og med pant i flere lejligheder.
I forbindelse med Intern Revisions rlige engagementsgennemgang ultimo 2006 var O2-
koncernens samlede engagement opgjort pr. 4. oktober 2006 til ca. 234 mio. kr., hvilket ik-
ke helt stemmer overens med den seneste skriftlige bevilling, der opgjorde det samlede en-
gagement til ca. 225 mio. kr. Det fremgik endvidere af Intern Revisions notat af 6. decem-
ber 2006, at der var registreret OIV p bankens engagement med holdingselskabet O2 Hol-
ding A/S, der p davrende tidspunkt var bevilget et engagement p ca. 5 mio. kr., der var
fuldt sikret ved ejerpant i fast ejendom p ca. 12 mio. kr. Baggrunden for OIV-registrerin-
gen var blandt andet, at selskabet havde negativ egenkapital ultimo 2005, at selskabet hav-
de haft negativt resultat de seneste 5 r, og at revisor i sin ptegning havde taget forbehold
for going concern.
- 271 -
Intern Revisions notat indeholdt endvidere en beskrivelse af datterselskaberne B&J Ejen-

domsinvest ApS og Nimrod Investments ApS, der var ejet i lige sameje med holdingsel-
skabet Bistrup Holding ApS. Efter at have gennemget regnskabstallene i holdingselskabet
Bistrup Holding ApS var det anfrt, at gennemgangen ikke havde givet anledning til be-
mrkninger, og at der ikke var opflgningspunkter. Konklusionen var herefter:
Engagementet er i hj grad baseret p Bistrup Holding ApS, idet O2 Holding

ApS ikke har opnet tilfredsstillende regnskabsresultater.
Projektet i Birkerd [projekt Datavej] forlber umiddelbart fint, og der forven-

tes en strre fortjeneste til selskabet.
P baggrund af den stillede sikkerhed og Bistrup Holdings fornuftige regn-

skabsresultater vurderes engagementet som acceptabelt vrdiansat. Det vurde-
res at OEI registreringen p O2 Holding ApS skal fastholdes, indtil selskabet
kan fremvise forberede regnskabsresultater. Herudover vurderes der ikke be-
hov for OEI registrering i engagementet, eller nedskrivningsbehov.
Engagementet er klassificeret 400, hvilket vurderes som acceptabelt.
Herefter optrdte koncernen p overtrksliste pr. 7. juni 2007 med ca. 19 mio. kr. Af over-
trkslisten fremgik, at det var et samlet overtrk p tre koncernselskaber, uden at angive
hvilke selskaber. Det var endvidere anfrt, at der ville blive sgt om forhjelse af engage-
mentet til frdiggrelse af byggeri, og at skriftlig bevilling var under udarbejdelse. O2-
koncernens samlede engagement var opgjort til ca. 262 mio. kr., hvilket ikke stemte
overens med oplysningerne i den seneste skriftlige bevilling. Overtrkslisten blev forelagt
bestyrelsen p bestyrelsesmde den 21. juni 2007.
I forbindelse med Intern Revisions revision af udlnsomrdet i Team Erhverv i perioden

19.-29. juni 2007 blev det i revisionsrapport nr. 26/2007 bemrket, at B&J Ejendomsinvest
ApS havde et ubevilget overtrk p ca. 18 mio. kr., der var opstet den 15. juli 2007. Sel-
skabet var ratet 600, og det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 265 mio. kr.
Teamets kommentar til overtrkket var, at der ville komme skriftlig bevilling i forbindelse
med revideret budget for projekt Datavej. Revisionsrapport nr. 26/2007 er omtalt ovenfor
afsnit 4.3.12 og afsnit 4.7.4.
I internt notat af 8. august 2007 er der redegjort nrmere for status vedrrende blandt andet
projekt Datavej. Herom er anfrt:
- 272 -
Eng. p.t. 258,7 mio kr. (heraf bygherregaranti 13,6 mio kr.)
Der er p.t. solgt 29 boliger i etape 1a og 1b. Etape 1a forventes frdig i dec.
2007. Byggeriet af etape 1 a pgr (46 boliger)
Der har bl.a. vret behov for ekstra pilotering som betyder en fordyrelse og
tidsforskydning. Byggestyring har vret utilfredsstillende og der forhandles
med Kaj Wilhelmsen koncernen om overtagelse af byggestyringen.
P.g.a. sommerferie hos rdgiverne er de sidst statiske beregninger og tegninger
ikke produceret for etape 1b. Nr disse foreligger indhentes tilbud fra entrepre-
nrer.
Budget fra feb. 2007 viser et forventet overskud p 43 mio kr. for hele projek-
tet.
Der er aftalt mde den 29/8-2007 for gennemgang af korrigeret budget og af-
klaring af styrket byggestyring.
P overtrksliste pr. 4. september 2007 optrdte koncernen med et overtrk p ca. 48 mio.
kr., hvoraf hovedparten p ca. 45 mio. kr. stammede fra projekt Datavej og datterselskabet
B&J Ejendomsinvest ApS, der var ratet 700. Af overtrkslisten fremgik:
Mde afholdt ultimo august 2007.

Tilbud fra entreprenr modtages frst primo september 2007. Vi er blevet lovet
budget senest 21.9.2007, hvorefter der afholdes mde igen. Et af de store pro-
blemer er byggestyringen. Der arbejdes p at erfarne folk fra Kay Wilhelmsen
indgr og styrker byggestyringen.
De vrige overtrk i koncernen var Nimrod Investments ApS med ca. 3 mio. kr. og O2
Holding A/S med ca. 150.000 kr. O2-koncernens samlede engagement var i overtrksli-
sten opgjort til ca. 238 mio. kr., hvilket ikke stemte overens med oplysningerne i den sene-
ste skriftlige bevilling eller foregende overtrksliste. Overtrkslisten blev forelagt besty-
relsen p bestyrelsesmde den 20. september 2007.
I forbindelse med en opflgning p revisionsrapport nr. 26/2007, som omtalt ovenfor, blev
der i opflgningsskema Team Erhverv, dateret 11. september 2007, anfrt flgende sta-
tus:
Der er aftalt mde ult. august 2007. Yderligere materiale er indkaldt, og nyt
mde skal p plads snarest hvorefter skriftlig bevilling udarbejdes senest ulti-
mo sept. 2007.
- 273 -
Derudover var der i skemaet indsat en kommentar fra revisionen den 19. september 2007
om, at der pr. 18. september 2007 var et ubevilget overtrk p ca. 46 mio. kr.
oktober 2007 sin anden revision i Team Erhverv med fokus p de engagementer, der ud-
gjorde mindst 10 % af bankens egenkapital. Af revisionsrapport nr. 34/2007 af 18. oktober
2007 fremgik, at det i forbindelse med formaliakontrol var konstateret, at kreditrammen p
205 mio. kr., der var givet B&J Ejendomsinvest ApS ved den skriftlige bevilling af 1.
marts 2006, havde aftaledato 1. marts 2007. Der var endvidere foretaget bonitetsvurdering
af B&J Ejendomsinvest ApS og anfrt:
Engagementet udgr p revisionstidspunktet 266,9 mio.kr., opgres som ube-

vilget overtrk, idet kreditrammen er udlbet.
Engagementet er sikret ved pant i Datavej for 79 mio.kr. P revisionstidspunk-
tet foreligger der ikke ajourfrte budgetter p projektet, men afdelingen har fet
lovet disse indleveret indenfor kort tid. Nr budgetterne modtages skal afdelin-
gen vurdere, hvorvidt projektet konomisk kan hnge sammen, eller hvorvidt
der er et nedskrivningsbehov p engagementet.
I Intern Revisions opgrelser var koncernengagementet pr. 5. oktober 2007 opgjort til ca.
286 mio. kr. og B&J Ejendomsinvest ApS var ratet 601/oei. Holdingselskabet O2 Hol-
ding A/S og datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S var ratet 700/oei, og selska-
bernes engagement var opgjort til ca. 4 mio. kr. henholdsvis 175.000 kr.
Koncernen optrdte p ny p overtrksliste pr. 10. oktober 2007 med ca. 62 mio. kr. og
igen p overtrksliste pr. 30. oktober 2007 med ca. 68 mio. kr. Koncernengagementet var
opgjort til ca. 297 mio. kr. henholdsvis 304 mio. kr. Om overtrkket var anfrt i begge
overtrkslister:
Der udfrdiges skriftlig bevilling, nr vi har medtaget og gennemget bygge-

budget fra Kay Wilhelmsen. Kay Wilhelmsen har stillet budget i udsigt medio
11/2007. Samtidig vil skriftlig bevilling indeholde 02 Holding A/S, Nimrod
Investments ApS og Hermes Projektudvikling A/S.
Overtrkslisterne blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 25. oktober 2007 hen-
holdsvis den 14. november 2007.
- 274 -
P overtrksliste pr. 6. december 2007 optrdte koncernen med ca. 86 mio. kr. Koncern-
engagementet var opgjort til ca. 321 mio. kr., og koncernen var ratet 700. Det var anfrt, at
der skulle vre mde med Kay Wilhelmsen om byggebudget for frdiggrelse af 1. etape,
og at der i januar 2008 ville komme skriftlig bevilling p alle selskaber i koncernen. Over-
trkslisten blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 20. december 2007.
Det fremgr af sagen, at der pr. 31. december 2007 blev nedskrevet ca. 12 mio. kr. p en-
gagementet med O2-koncernen, der sandsynligvis vedrrte projekt Datavej. Derudover
blev engagementet rentenulstillet pr. 1. januar 2008.
I Intern Revisions revisionsrapport nr. 37/2007 om individuelle nedskrivninger, som omtalt

ovenfor, afsnit 4.3.12, var som bemrkning anfrt, at en af Team Kredit udarbejdet rede-
grelse overfor bestyrelsen ikke var velbegrundet og med ajourfrt dokumentation. Der er
ikke fremlagt oplysninger i sagen om, hvilken redegrelse, der er tale om.
Koncernen optrdteigen p overtrksliste pr. 10. januar 2008 med ca. 107 mio. kr. Kon-
cernengagementet var opgjort til ca. 349 mio. kr. med en nedskrivning p ca. 12 mio. kr.,
og koncernen var ratet 800. Det var anfrt, at byggeriet var strkt forsinket, og at der var
lbet yderligere omkostninger p. Der blev udarbejdet nyt budget for beregning af, hvad
det ville koste at gre det igangvrende byggeri frdigt. Kay Wilhelmsen var indsat som
byggestyrer, og det var anfrt, at skriftlig bevilling var under udarbejdelse. Overtrkslisten
blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 24. januar 2008.
gjort til ca. 350 mio. kr. Heraf var ca. 96 mio. kr. dkket af sikkerhedsstillelser, og det fak-
tiske trk var opgjort til ca. 318 mio. kr. Den gennemsnitlige vgtede rating for koncernen
var beregnet til 793. Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 blev forelagt bestyrel-
sen p bestyrelsesmde den 8. februar 2008.
Den fjerde skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen vedrrende O2-koncernen, er dateret
29. februar 2008 og vedrrte blandt andet projekt Datavej. Iflge bevillingen var dattersel-
skabet B&J Ejendomsinvest ApS ratet 800. Bevillingen indeholdt en ansgning om pro-
longering og forhjelse af ramme for byggeln til projekt Datavej med 186 mio. kr. til 391
mio. kr. samt ramme for betalingsgarantier/bygherregarantier p 31 mio. kr. Bevillingen
- 275 -
indeholdt ligeledes en ansgning om 5 mio. kr. i ramme for byggeln/kredit til holdingsel-
skabet O2 Holding A/S, der var ratet 700. Der blev endvidere sgt om en mindre driftskre-
dit p ca. 200.000 til datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S, der var ratet 700, og en
prolongering og forhjelse af ramme for byggeln til datterselskabet Nimrod Investments
ApS.
Om prolongeringen og forhjelsen til projekt Datavej var anfrt:
Anvendes til frdiggrelse af 46 lejligheder i etape 1 a samt kb af den sidste

ejerlejlighed beliggende Datavej 42-60 fra Magistrenes Pensionskasse. Denne
erhvervslejlighed er udlejet med 5 rs uopsigelighed til Samkurser. rlig netto-
leje ca. 900 tkr.
Finansieringsbehov fremkommer sledes:
Beskrivelse Opr. Ny belb

Belb tkr. tkr.
Kb ejendom, flytning af lejere m.v. 92.100 107.053
Etablering 3 prvelejligheder incl. 13.036 15.780
varelager og showroom
Byggeudgifter etape 1A 53.400 174.987
Rdgivere 25.633 30.265
Tilslutningsafgifter 3.300 2.557
Forsikring, ejendomsskat m.v. 750 1.590
Administration 4.250 15.800
Markedsfring 1.526 2.075
Salgsomkostninger 2.700 2.500
Renter, stempel m.v. 17.255 30.242
Diverse 3.650 7.767
Lejeindtgter m.v. -6.900* 384*
I alt 210.700 391.000
- Egenfinansiering -3.000 0
Samlede udgifter 207.700 391.000
Salgspris solgte lejligheder dagbod (19 stk. p i 0 51.875
alt 1.882 m2)
Forventet salgspris rest (3.377 m2 x 32.000 kr.) 161.000 108.064
Rest byggeln 46.700 231.061
* Aftalen var, at der skulle indbetales husleje til banken fra den udlejede del. Huslejen er imid-
lertid aldrig indget. Andel af fllesomkostninger p den udlejede del er dog betalt af banken.
Til nedbringelse af det resterende byggeln p 231 mio. kr. er der 2 erhvervs-
ejendomme og en byggeret p ca. 8.700 m2.
Det resterende byggeln forventes nedbragt sledes:
Beskrivelse Belb tkr.

- 276 -
Overfrt rest byggeln 231.061

- Salg af erhvervsdel nettoleje 1.500 tkr. v/5.75 % 26.000
- Blokken 75 nettoleje ca. 300 tkr. v/5.75 % 5.200
- Salg resterende byggeret ca. 8.700 m2 x 32.000 kr. 278.400
+ Byggeomkostning incl. rdgiver 15.000 kr. pr. m2 130.500
+ Salgsomkostninger 35.000 kr. x 80 enheder 2.800
Forventet underskud 54.761
Forudstninger/risici:
en ndring p 1 tkr. pr. m2 i enten salgspriser eller byggepriser medfrer en

total pvirkning p 8.700 tkr.
hvis boligerne ikke kan slges men i stedet m lejes ud til en forventet netto-
leje p 1.000 kr. pr. m2 og boligerne 12.077 m2 slges som en udlejningsejen-
dom til et afkast p 4,0 %, vil underskuddet blive forget med 84.539 tkr.
engagementet er 0-forrentet fra 01.01.2008.
salgspris er sat til gennemsnitlig 32.000 kr. pr. m2
Nybyggeri p Farum Kaserne udbydes fra 29.000 36.000 kr. pr. m2. I Ru-
dersdal Kommune udbydes byggeri opfrt i 2005 og 2006 med beliggenhed tt
p Pilehj fra 29.000 36.000 kr. pr. m2.
byggepris er sat til 15.000 kr. pr. m2.
Aktiviteten i byggebranchen er faldende, hvilket medfrer faldende tilbudspri-

ser fra entreprenrer i forhold til nuvrende hje niveau.
Eurodan Huse bygger p.t. i niveau 11.000 kr. pr. m2 for standard hus. I Herlev
er i 2007 bygget 44 lavenergihuse til 9.500 kr. pr. m2 og i nyt projekt budgette-
res med 10.500 kr. pr. m2.
Overskridelsen af byggeudgifter med over 300 % kan bl.a. tilskrives en mang-

lende projektledelse fra byggestart, fejlprojektering, bygherrens salg af fordy-
rende srindretninger, de seneste rs hje byggeaktivitet med deraf stigende
priser.
Banken har siden februar 2006 haft rdgivningsfirmaet Emcon til at fre byg-
getilsyn for banken. I februar 2007 fremstter banken krav om bedre byggesty-
ring og langt mere fremdrift p byggepladsen. Man aftalte udelukkende at kon-
centrere sig om frdiggrelse af etape la, samt at banken fr revideret budget
for etape 1a. Ultimo juni 2007 aftales at bankens egen byggesagkyndige Henrik
Nielsen flger sagen tt. Da Emcon ikke lever op til vores krav og ved ban-
kens mellemkomst indsttes Kay Wilhelmsen som byggestyrer i august 2007.
Banken rykker lbende for budget for frdiggrelse af etape la. Ultimo januar
2008 modtages budget, som viser 62,5 mio. kr. for frdiggrelse af etapen.
Der ivrksttes flgende handlingsplan:

Inden 1.3.2008: erhvervsdel (Datavej + Blokken) vurderes af mglere med
henblik p salg.
Inden 1.4.2008: det vurderes om der er basis for at fre en sag om rdgiver
ansvar mod Emcon.
- 277 -
Inden 1.4.2008: bygherren har indikeret, at der er en mulighed for yderligere

byggeret p ca. 800 m2. Dette undersges ved henvendelse til
kommunen.
Inden 1.5.2008: banken vil foretage en grundig belysning af mulighederne for
de resterende 2 etaper, herunder
- salg af byggeretsmeter
- frdigbygge nuvrende projekt i den eksisterende form.
- alternativt projekt (feks. lavenergihus)
- udlejning som alternativ til salg.
Der udarbejdes en redegrelse, nr ovennvnte punkter er belyst.
Ved bevillingen blev koncernengagementet udvidet med ca. 221 mio. kr. til ca. 446 mio.
kr. Underdkningen var i alt ca. 346 mio. kr., heraf ca. 337 mio. kr. p B&J Ejendomsin-
vest ApS. Under sammenfatning og indstilling var anfrt:
Det m konstateres at Jrgen Olsen ikke evner at styre byggeprojekter og Da-

tavej i Birkerd er ingen undtagelse desvrre. Banken har samtidig vret for
langmodig, hvilket formentlig har forstrket budgetoverskridelserne.
Byggeriet er godt nok i afslutningsfasen og der er sledes indget totalentrepri-

se kontrakt p resten af entrepriserne. Der skulle herefter vre minimal risiko
for afvigelser p frdiggrelsesomkostningerne.
Der mangler dog stadig at blive solgt 27 boliger i frste etape, hvorfor der er
stor usikkerhed omkring de forventede indtgter fra salget af disse i det nuv-
rende boligmarked.
P baggrund af erfaringerne med Jrgen Olsen kan det ikke udelukkes, at der
kan opst krav omkring byggesjusk, fejl & mangler med videre i forhold til k-
ber af boligerne. Det m derfor anbefales at projektet hurtigst mulig bliver af-
sluttet og eventuelle erstatningskrav indkapsles til selskabet B & J Ejendoms-
invest ApS, hvilket kan betyde at banken br lade selskabet g konkurs, nr
frste etape er afsluttet og selv overtage de resterende ejendomme p tvangs-
auktion.
Der er pr. 31.12.2007 nedskrevet 12.224 tkr., som dog m forventes at blive
forget til minimum ca. 55 mio. kr. pr. 31.03.2008, idet en gennemfrelse hele
projektet p Datavej, Birkerd uden nogen form for afvigelser alene vil betyde
et tab for banken i denne strrelsesorden.
Iflge bevillingslisten blev lnene alene indstillet til bevilling af Allan H. Christensen og
Knud Nielsen og blev behandlet i henhold til skriftlig bevilling i bestyrelsen og forelagt p
bestyrelsesmde den 13. marts 2008. Bevillingen var bilagt engagementsskema og regn-
- 278 -
skabstal for blandt andet holdingselskaberne Bistrup Holding ApS og O2 Holding A/S
samt datterselskaberne B&J Ejendomsinvest ApS og Hermes Projektudvikling A/S. Af en-
gagementsskemaet fremgik, at B&J Ejendomsinvest ApS samlede trk var p ca. 329
mio. kr. Endvidere var det samlede bevilgede engagement med Hermes Projektudvikling
A/S p ca. 200.000 kr. og med O2 Holding A/S p ca. 6 mio. kr. med et tilsvarende faktisk
trk. Som det fremgr ovenfor, var aftaledatoen p bevillingen den 30. juni 2008, hvilket
blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 11. juni 2008.
P samme bestyrelsesmde blev overtrksliste af 28. februar 2008 forelagt, hvor O2-
koncernen optrder med ca. 26 mio. kr. Koncernengagementet var opgjort til ca. 357 mio.
kr. med en nedskrivning p ca. 12 mio. kr., og koncernen var ratet 800. Det var anfrt, at
bestyrelsen den 5. marts 2008 havde bevilget et engagement p 445 mio. kr.
Det fremgr af sagen, at der pr. 31. marts 2008 var nedskrevet ca. 30 mio. kr. p projekt
Datavej.
P overtrksliste pr. 10. april 2008 optrdteO2-koncernen igen med ca. 12 mio. kr. Kon-
cernengagementet var opgjort til ca. 452 mio. kr. med en nedskrivning p ca. 12 mio. kr.,
og koncernen var ratet 800. Det var anfrt, at overtrkket var opstet som flge af ter-
minsbetalinger p foranstende. Overtrkslisten blev forelagt bestyrelsen p bestyrel-
sesmde den 24. april 2008.
Den femte og sidste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen vedrrende O2-koncernen,
er dateret 11. juni 2008 og vedrrte blandt andet projekt Datavej. Iflge bevillingen var
datterselskabet B&J Ejendomsinvest ApS fortsat ratet 800. Bevillingen indeholdt en an-
sgning om prolongering af det eksisterende byggeln til projekt Datavej p 391 mio. kr.
samt prolongering og nedskrivning af ramme for betalingsgarantier/bygherregarantier til
20 mio. kr. Bevillingen indeholdt ligeledes en ansgning om prolongering og forhjelse
med 300.000 kr. af ramme for byggeln/kredit p ca. 5 mio. kr. til holdingselskabet O2
Holding A/S, der fortsat var ratet 700. Der blev endvidere sgt om prolongering og en
mindre forhjelse p 15.000 kr. af driftskredit p ca. 200.000 kr. til datterselskabet Hermes
Projektudvikling A/S, der fortsat var ratet 700, og endelig en prolongering af ramme for
byggeln til datterselskabet Nimrod Investments ApS.
- 279 -
Om prolongeringen af engagementet vedrrende projekt Datavej var gentaget dele af tek-

sten fra foregende bevilling. Om sikkerheder var anfrt, at banken havde 1. prioritets
ejerpant/realkreditlignende pantebrev p nominelt 76 mio. kr., pantstning af anparterne i
selskabet, erklring om ingen anden aktivitet i selskabet og pantstningsforbud. Det sam-
lede koncernengagement var opgjort til ca. 461 mio. kr. fr bevillingen, hvilket ikke stem-
mer overens med den foregende bevilling p samlet ca. 446 mio. kr. Efter bevillingen var
engagementet nedbragt til ca. 450 mio. kr.
Det blev i den skriftlige bevilling indstillet, at banken tiltrdte pantet i anparterne i B&J
Ejendomsinvest ApS og overtog ledelsesfunktionen i selskabet ved en af banken udpeget
direktr. Banken havde arbejdet med fire lsninger, herunder salg her og nu samt for-
skellige former for frdiggrelse, opfrelse og salg af etape 1, 2 og 3. Lsningerne og de
konomiske konsekvenser var nrmere beskrevet i et bilag. Den indstillede lsning inde-
bar frdiggrelse af etape 1, opfrelse af nyt projekt p etaperne 2 og 3 og frasalg af reste-
rende erhvervsbygninger (kontorer). Der var herefter opstillet tidsplan og oplistet risici.
Det var nvnt, at der pr. 31. marts 2008 var nedskrevet ca. 30 mio. kr., som dog mtte for-
ventes at blive forget.
Pr. 30. juni 2008 blev der nedskrevet yderligere p engagementet, s der samlet var ned-
skrevet ca. 101 mio. kr. p projekt Datavej.
er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, blev O2-koncernen klassificeret som et afviklingsengage-
ment. Det fremgr af gennemgangen, at den seneste bevilling fra 11. juni 2008 og ned-
skrivning pr. 30. juni 2008 ikke har foreligget for FIH Erhvervsbank. Koncernengagemen-
tet var opgjort til 454 mio. kr. og sikkerhedsvrdien opgjort til 112 mio. kr. Den aktuelle
nedskrivning var opgjort til 30 mio. kr., og iflge FIH var nedskrivningsbehovet p 110
mio. kr.
P overtrksliste pr. 11. august 2008 optrdteO2-koncernen med ca. 5 mio. kr., heraf ca. 4
mio. kr. p projekt Datavej. Koncernengagementet var opgjort til ca. 442 mio. kr. med en
nedskrivning p ca. 101 mio. kr., og koncernen var ratet 800. Det var anfrt, at overtrkket
skyldtes udbetalinger p byggeln, og at skriftlig bevilling var p vej. Overtrkslisten blev
forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 28. august 2008.
- 280 -
O2-koncernen er omtalt i Nordeas due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt
ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i rd bank og i rapportens oversigts- og en-
gagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 442 mio. kr., heraf
B&J Ejendomsinvest ApS med ca. 412 mio. kr. Om koncernengagementet var endvidere
anfrt et blankoelement p ca. 345 mio. kr., en bogfrt nedskrivning p ca. 101 mio. kr.
samt en vurderet tabsrisiko p ca. 274 mio. kr., idet rapporten tog udgangspunkt i et straks
salg af projekt Datavej til tredjemand. Vrdien af sikkerheder var opgjort til ca. 155 mio.
kr. Engagementet med O2 Holding A/S var opgjort til ca. 6 mio. kr., og det var anfrt, at
der til sikkerhed herfor l 2. prioritets ejerpantebrev p ca. 5 mio. kr. nst efter realkredit-
ln p ca. 6 mio. kr. Da den pgldende ejendom af ejendomsmgler var vurderet til 29
mio. kr., blev sikkerheden medregnet til plydende. Rapporten konkluderede, at risikopro-
filen p koncernens engagement var hj.
Endelig er O2-koncernen omtalt i KPMGs revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedr-

rende halvrsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet var
koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 452 mio. kr., blanco var 350 mio. kr.,
og nedskrivningen pr. 30. juni 2008 var opgjort til 250 mio. kr. Det var anfrt, at det v-
sentligste engagement vedrrte datterselskabet B&J Ejendomsinvest ApS og projekt Data-
vej, hvor nedskrivningen udgjorde 250 mio. kr. Det var KPMGs opfattelse, at bankens
nedskrivning var forget som flge af mangelfuld opflgning p anvendelse af byggeln.
KPMG tilsluttede sig mlingen af engagementet, som var forbundet med sknsusikkerhed.

kr.
Som dokumentation for tabet p O2-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt an-
det sine anmeldelser (uden bilag) i konkursboerne efter holdingselskabet O2 Holding A/S
p ca. 7 mio. kr., datterselskabet B&J Ejendomsinvest ApS p ca. 532 mio. kr. og datter-
selskabet Hermes Projektudvikling A/S p ca. 213.000 kr., uddrag af Finansiel Stabilitets
korrespondance med kurator samt kopi af Statstidende, hvoraf fremgr, at konkursboerne
efter holdingselskabet O2 Holding A/S og datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S
blev afsluttet efter konkurslovens 143, og at konkursboet efter datterselskabet B&J Ejen-
- 281 -
domsinvest ApS ville blive afsluttet med delvis dkning til simple kreditorer med en divi-
dende p 4,64053 %, svarende til en udlodning til Roskilde Bank p ca. 20 mio. kr.
Derudover er fremlagt udskrift af retsbogen vedrrende tvangsauktion over den private

ejendom, som engagementet med holdingselskabet O2 Holding A/S iflge det oplyste ved-
rrte, og hvor banken havde pant i ejendommen. Iflge udskriften var som frste prioritet
lyst byrde pantstiftende for 1.500 kr. Som anden prioritet var lyst realkreditpantebrev, der
iflge ovennvnte due diligence-rapport af 19. august 2008 var p ca. 6 mio. kr., hvilket
stemmer overens med, at realkreditinstituttet bd ca. 6 mio. kr. p frste auktion. Som 3.-
11. prioritet var lyst pantebreve og ejerpantebreve til Roskilde Bank. Ejendommen blev ef-
terflgende oprbt uden byrdefulde vilkr i lejekontrakt og solgt for ca. 12 mio. kr. Finan-
siel Stabilitet har ikke fremlagt oplysninger om, hvilket belb Roskilde Bank fik dkning
for ved tvangsauktionen, men fratrukket strstebelbet samt foranstende prioriteter m
Roskilde Bank antages at have fet dkning for ca. 6 mio. kr.
gjort til ca. 446 mio. kr. med et tilsvarende faktisk trk. Endvidere er anfrt, at sikkerheder
i alt udgjorde ca. 95 mio. kr., og at der var blanco p ca. 351 mio. kr. Af det andet inter-
ne udtrk fremgr blandt andet, at det samlede udln til koncernen pr. 31. december 2008
udgjorde ca. 457 mio. kr., heraf holdingselskabet O2 Holding A/S med ca. 5 mio. kr. og
datterselskabet B&J Ejendomsinvest ApS med ca. 428 mio. kr. og datterselskabet Hermes
Projektudvikling A/S med ca. 200.000 kr. Koncernens faktiske trk pr. 31. december 2008
udgjorde ca. 475 mio. kr.
4.8.10. Stones Invest-koncernen

Stones Invest-koncernen var ejet af Steen Gude og bestod af moderselskabet Stones Invest
A/S og en rkke datterselskaber, herunder Ibco A/S og Klosterpark ApS. Datterselskabet
Ibco A/S blev i juli 2007 fusioneret med datterselskaberne Ibco Nstved A/S og BB Byg-
geindustri A/S, og i august 2008 ndrede selskabet navn til IBB Byg A/S.
Koncernen var aktiv inden for syv brancher; bygge og anlg, industri, gave- og boligartik-
ler, ejendomsselskaber, oplevelseskonomi, marine og kontorindretning. Koncernen inve-
sterede blandt andet i ejendomme og opkbte jord og ejendomme med boligetablering og
- 282 -
salg for je. Blandt andet kbte Stones Invest A/S Holmegrd Glasvrk med erhvervsbyg-
ninger samt 42 boliger. Herudover havde Stones Invest A/S via datterselskabet Holmegrd
Glasvrk Holding A/S kbt glasvrksaktiviteterne af Royal Scandinavia-koncernen. Byg-
ningerne, hvori Holmegaard Glasvrk l, var placeret i datterselskabet Holmegaard Er-
hvervspark I I/S, der var 100 % ejet af Holmegaard Glasvrk Holding A/S. I regi af datter-
selskabet Holmegaard Entertainment A/S skulle der etableres et oplevelsescenter med caf,
keramikvrksted, mikrobryggeri, bolsjefabrik mm. fra bygninger, der stdte op til glas-
vrket. Datterselskabet Ibco A/S, der ejede datterselskabet lbco Nstved A/S, beskftige-
de sig med opfrsel af parcelhuse og boligbyggeri i vrigt, herunder opfrsel af ca. 200 ud-
lejningsboliger lige uden for Holmegaard Glasvrk. I 2006 etablerede Stones Invest A/S
datterselskabet Stones Ejendomme A/S, der skulle vre koncernens fremtidige holdingsel-
skab for udlejningsprojekter, herunder Klosterpark ApS, der ejede 310 nyopfrte udlej-
ningsboliger i Ringsted. Koncernen omfattede derudover blandt andet datterselskaberne
Skouhus Fronts A/S, Gude Indretning A/S og ShipShape A/S. I efterret 2007 overtog mo-
derselskabet Stones Invest A/S Planet-Gruppen, bestende af Planet-Holding A/S og dets
datterselskaber. Planet-Gruppen var frende aktr inden for produktion og salg af modul-
byggede fritidshuse i Danmark og havde skabt et nyt koncept for feriebyer i Tyskland med
produktionssted i Tyskland.

kr. Tabet henregnes til flgende tre selskaber: moderselskabet Stones Invest A/S og datter-
selskaberne IBB Byg A/S, der var en fusion mellem Ibco A/S, Ibco Nstved A/S og BB
Byggeindustri A/S, og Klosterpark ApS. Som flge af Finansiel Stabilitets tabsopgrelse
tager gennemgangen nedenfor srligt sigte p at belyse bankens engagement med disse
selskaber. Alle selskaber blev erklret konkurs i efterret 2008, og Finansiel Stabilitet har
anmeldt krav p ca. 377 mio. kr. (Stones Invest A/S), ca. 84 mio. kr. (IBB Byg A/S) hen-
holdsvis ca. 81 mio. kr. (Klosterpark ApS) i de respektive konkursboer.
P tidspunkterne for selskabernes konkurs omfattede bankens engagement med Stones In-
vest A/S en driftskredit, en investeringskredit til kb af Roskilde Bank-aktier, en akkvisati-
onskredit vedrrende overtagelsen af Planet-Gruppen, og fire projekter/grunde. IBB Byg
A/S engagement omfattede en driftskredit og fire projekter/grunde, og Klosterpark ApS
engagement bestod af en rest af mellemfinansiering til kb af 310 boliger til udlejning.
- 283 -
Iflge det for landsretten oplyste behandlede Roskilde Bank i perioden 2005-2008 ti skrift-
lige bevillinger vedrrende Stones Invest-koncernen, hvoraf de ni er fremlagt. Koncernen
optrdte i samme periode p n overtrksliste pr. 11. august 2008.
Iflge udtrk fra Roskilde Banks interne systemer var summen af udln til Stones Invest-
koncernen pr. 31. december 2004 ca. 90 mio. kr. med et tilsvarende faktisk trk. Det fakti-
ske trk var foretaget af moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne Ibco A/S
og Ibco Nstved A/S. Den 29. august 2008 udgjorde koncernens samlede engagement ca.
596 mio. kr. med et faktisk trk p ca. 594 mio. kr.
Den frste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 28. september 2005. I sa-
gen er der derudover fremlagt flere bevillingsansgninger for perioden 1. januar-1. august
2005, hvori der blandt andet er henvist til en skriftlig bevilling af 14. marts 2005. De til
grund for bevillingsansgningerne liggende skriftlige bevillinger, herunder den skriftlige
bevilling af 14. marts 2005, er ikke fremlagt i sagen. Iflge den seneste bevillingsansg-
ning, bevilget 1. august 2005, var koncernengagementet pr. 1. august 2005 p ca. 209 mio.
kr.
I den skriftlige bevilling af 28. september 2005 var det allerede eksisterende engagement
opgjort til ca. 163 mio. kr., og ansgningen omfattede blandt andet en forhjelse p ca. 20
mio. kr. af et tidligere bevilget byggeln til datterselskabet Ibco A/S til frdiggrelse af en
ejendom beliggende i Lyngby. Det samlede udln til byggeriet udgjorde herefter ca. 54
mio. kr. Byggeriet var blevet vsentligt dyrere end frst antaget, men der var fortsat et for-
ventet overskud p ca. 3 mio. kr. Aftaledatoen var den 31. december 2005 og blev fulgt op
den 13. januar 2006. Ansgningen omfattede endvidere ansgning om 21 mio. kr. i mel-
lemfinansiering til datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I A/S, der blev indfriet, inden
bevillingen blev behandlet i bestyrelsen, samt ca. 7 mio. kr. til datterselskabet Ibco Nst-
ved A/S til dkning af midlertidigt overtrk indtil 15. oktober 2005. Overtrkket skulle
anvendes til frdiggrelse af byggeri af 12 rkkehuse i Virum, der ogs var blevet vsent-
ligt dyrere end frst antaget. Rkkehusene var solgt, og byggelnet ville blive inddkket,
nr garantierne blev indfriet. Endelig blev der ansgt om en kassekredit p 3 mio. kr. til
moderselskabet Stones Invest A/S, der skulle anvendes i forbindelse med projekter. Det
fremgik af ansgningen, at koncernen som regel ikke var speciel likvid, s der manglede
- 284 -
jvnligt penge til tinglysning m.m. Aftaledatoen var den 31. december 2005 og blev fulgt
op den 13. januar 2006.
Koncernengagementet blev samlet forget med ca. 52 mio. kr. til ca. 215 mio. kr., herun-
der mellemfinansieringen p 21 mio. kr., der blev indfriet inden bevillingen blev behandlet
i bestyrelsen, og bragte koncernengagementet ned p ca. 194 mio. kr. Det var anfrt, at
moderselskabet Stones Invest A/S og Steen Gude havde afgivet selvskyldnerkaution for
koncernselskaberne. Underdkningen var ca. 68 mio. kr., hvoraf ca. 65 mio. kr. kunne
henfres til ejendomsprojekter, hvor banken havde eller ville f transport i salgsprovenuer
efterhnden som ejendommene blev solgt.
af Allan H. Christensen, Knud Nielsen og Per Hjgaard Andersen. Under sammenfatning
og indstilling var anfrt:
Vi har kendt virksomheden gennem en rrkke og denne har gennemfrt flere

byggeprojekter.
Virksomheden har dog gennem de senere r spredt aktiviteten betydeligt, hvil-

ket kan vre forklaringen p at de igangvrende projekter har manglet styring
og sledes har overskredet budgetterne.
De enkelte projekter forventes dog fortsat at giver overskud.
Da kunden skulle betale for byggematerialer og underentreprenrer kunne be-

villing ikke afvente bestyrelses beslutning hvorfor vi har bevilget ansgte.
Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 20. oktober 2005.
Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og dattersel-
skaberne Ibco A/S, Ibco Nstved A/S og Holmegaard Erhvervspark I A/S. Endvidere var
vedlagt koncerndiagram og engagementsskema.
Den anden skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 13. januar 2006 og omfat-
tede en forlngelse af byggelnet p ca. 54 mio. kr. til Ibco A/S med aftaledato den 1. juni
2006. Det fremgik, at erhvervslejligheden i byggeriet var solgt for 35 mio. kr. til Steen Gu-
de og hans bror Sren Gude. Endvidere indeholdt ansgningen tre mindre kreditter til Ibco
- 285 -
Nstved A/S, herunder en forlngelse og forhjelse af det bevilgede overtrk til 8 mio.
kr. til projektet i Virum. Stones Invest A/S ansgte om prolongering af kassekreditten p 3
mio. kr. med ny aftaledato den 1. august 2006 samt to mellemfinansieringer p hver 3 mio.
kr. til kb af ejerlejlighed henholdsvis rkkehus fra datterselskaberne Ibco A/S og Ibco
Nstved A/S. Derudover blev et ln p ca. 31 mio. kr. vedrrende kb af erhvervsbygnin-
ger og 42 boliger beliggende ved Holmegaard Glasvrk prolongeret med ny aftaledato den
1. august 2006, der blev fulgt op den 13. juli 2006. Til sikkerhed for lnet p til projektet
ved Holmegaard Glasvrk l skadeslsbrev p 70 mio. kr. med 1. prioritets pant, der var
vrdiansat til ca. 31 mio. kr. Endelig indeholdt ansgningen ln til datterselskabet Holme-
gaard Erhvervspark I A/S. Det samlede engagement fr bevilling var i ansgningen opgjort
til ca. 187 mio. kr., der blev udvidet med ca. 21 mio. kr. til ca. 208 mio. kr. Underdknin-
gen var ca. 77 mio. kr., hvoraf ca. 66 mio. kr. kunne henfres til ejendomsprojekter, hvor
banken havde eller ville f transport i salgsprovenuer, efterhnden som ejendommene blev
solgt.
af Allan H. Christensen, Knud Nielsen og Per Hjgaard Andersen med stort set samme be-
grundelse som foregende bevilling. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen p
bestyrelsesmde den 27. januar 2006. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moder-
selskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne Ibco A/S, Ibco Nstved A/S og Holme-
gaard Erhvervspark I A/S. Endvidere var vedlagt engagementsskema.
Den tredje skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 17. januar 2006, og ved-
rrte en mindre bevilling til datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I A/S. Det samlede
koncernengagement blev herved udvidet med ca. 6 mio. kr. til ca. 214 mio. kr.
Den fjerde skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 13. juli 2006, og omfatte-
de prolongering og forhjelse af ln til moderselskabet Stones Invest A/S p ca. 34 mio. kr.
vedrrende kb af erhvervsbygninger og 42 boliger beliggende ved Holmegaard Glasvrk.
Ny aftaledato var den 1. oktober 2006, der blev fulgt op den 8. december 2006. Endvidere
blev det skadeslsbrev p 70 mio. kr., der l til sikkerhed for lnet, nedskrevet med 25 mio.
kr. i forbindelse med frigivelse af provenu fra salg af delareal til datterselskabet Holme-
gaard Entertainment A/S. Endelig indeholdt ansgningen et ln p ca. 6 mio. kr. til datter-
selskabet Ibco Nstved A/S til mellemfinansiering af yderligere to ejendomme i Glostrup.
- 286 -
Aftaledatoen var den 1. august 2008. Det var anfrt, at der indtil videre var tale om et sam-
let projekt p 2.540 m2 fordelt p opfrelse af 26 boliger p i alt 2.305 m2 og et erhvervs-
areal p 235 m2. Der var budgetteret med en avance p ca. 8 mio. kr., svarende til 12 %.
Endelig stillingtagen til finansiering af byggeriet afventede yderligere materiale og endelig
vedtagelse af lokalplan. Iflge ansgningen var Stones Invest A/S og Ibco Nstved A/S ra-
tet 300.
nedbragt til ca. 134 mio. kr. Blandt andet var bankens engagement p ca. 40 mio. kr. med
Ibco Nstved A/S vedrrende projektet i Virum indfriet, og engagementet med Ibco A/S
vedrrende projektet i Lyngby var reduceret til ca. 20 mio. kr. Det var ligeledes anfrt i
bevillingen, at bygningerne i projektet med Holmegaard Glasvrk pr. 1. april 2006 var
solgt via datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I A/S til et jysk selskab for 185 mio. kr.
Ved bevillingen blev koncernengagementet udvidet med ca. 10 mio. kr. til ca. 144 mio. kr.
Underdkningen var ca. 11 mio. kr., der i al vsentlighed vedrrte engagementet med dat-
terselskabet Ibco Nstved A/S.
af Per Hjgaard Andersen med stort set samme begrundelse som de foregende bevillinger.
Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 10. august 2006.
Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og dattersel-
skaberne Ibco A/S, Ibco Nstved A/S og Holmegaard Erhvervspark I A/S. Endvidere var
vedlagt engagementsskema.
Den femte skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 8. december 2006, og om-
handlede en rkke kreditter til flere selskaber i koncernen. Ansgningen omfattede blandt
andet et byggeln p 56 mio. kr. til datterselskabet Holmegaard Entertainment A/S, der var
ratet 35, samt en prolongering og mindre forhjelse af en kredit til datterselskabet Holme-
gaard Erhvervspark I A/S, der var ratet 35. Herom var anfrt, at lnet oprindeligt var givet
til Stones Invest A/S til kb af Glasvrksbygningerne, og at salget heraf var faldet p
plads. Endvidere omfattede ansgningen en kreditfacilitet p 10 mio. kr. samt tre prolonge-
ringer af byggeln p i alt ca. 30 mio. kr. til datterselskabet Ibco Nstved A/S, der var ratet
300, til projekter i Glostrup og Hrsholm. Derudover omfattede ansgningen fire mindre
kreditter til datterselskabet Ibco A/S, der var ratet 200. Det omhandlede to byggeln p i alt
- 287 -
ca. 13 mio. kr. og to prolongeringer af byggeln p i alt ca. 10 mio. kr. vedrrende projek-
ter i Rnnede Kommune samt projektet i Lyngby, der afventede frigivelse af kbesum fra
den sidste ejerlejlighed. Endelig omfattede ansgningen prolongeringer af fire mindre kre-
ditter til moderselskabet Stones Invest A/S p i alt ca. 14 mio. kr. samt prolongering af l-
net p ca. 34 mio. kr. vedrrende kb af erhvervsbygninger og 42 boliger beliggende ved
Holmegaard Glasvrk.
nedbragt til ca. 112 mio. kr. Ved bevillingen blev koncernengagementet udvidet med ca.
81 mio. kr. til ca. 193 mio. kr. Underdkningen var ca. 14 mio. kr., heraf ca. 12 mio. kr. p
engagementet med datterselskabet Ibco Nstved A/S.
Det ansgte blev indstillet til bevilling af Allan H. Christensen, Knud Nielsen og Per Hj-
gaard Andersen. Under sammenfatning og indstilling var anfrt:

byggeprojekter.
Vores sikkerheder i form af pant i 42 boliger ved Holmegrd Glasvrk kan p.t.
gres op til i alt 150 mio. kr. Ovennvnte transport/pant i salgssummen p
Holmegaard Erhvervspark II, hvor der forventes et DB p ca. 43 mio. kr., er
ikke vrdiansat i sikkerhederne.
Selve ombygningen af Erhvervsparken styres af 2 af koncernens direktrer

Jrgen Nielsen og Preben Sund, som vi har stor tillid til. Nr dette tages i be-
tragtning og med henvisning til strrelsen af egenkapitalen i Stones Invest A/S,
der har kautioneret for engagementet, indstilles ansgningen til bevilling.
Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 21. december
2006. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og
datterselskaberne Ibco A/S, Ibco Nstved A/S og Holmegaard Erhvervspark I A/S. Endvi-
dere var vedlagt koncerndiagram og engagementsskema.
De ved bevillingen fastsatte aftaledatoer blev fulgt op allerede ved den efterflgende, sjette
skriftlige bevilling den 1. februar 2007, hvor der blev meddelt en samlet ramme p 635
mio. kr. til gennemfrelse af en rkke nye og eksisterende ejendoms- og projektfinansie-
ringer. Rammen ville blive nedskrevet med 20 mio. kr. til 615 mio. kr., nr indestende p
- 288 -
sikringskonto blev frigivet. Aftaledatoen for den bevilgede ramme var den 1. oktober 2007,
der ikke ses fulgt op.
Af ansgningen fremgik om projekterne:
Rammen kan anvendes til gennemfrelse af flgende nye og eksisterende

projekter efterhnden som der er plads under rammen.
Stones Ejendomme A/S eller et datter/ssterselskab (Ny sag)

235.000 tkr. Mellemfinansiering med aftaledato 01.09.2007.
201.368 tkr. Betalingsgaranti med aftaledato 01.09.2007.
Rentesats: 6,476 % p.a.

Garantiprovision: 0,75 % p.a.
Stones Invest A/S har kbt i alt 320 lejeboliger i Ringsted. Slger er Klosterbo
Ringsted ApS, der er i gang med at opfre boligerne. Byggeriet opfres i 6 eta-
per, hvoraf de 3 nu er frdigopfrt og afleveret. Der er aftalt fast kbspris p
433 mio. kr., der forfalder efterhnden som boligerne er frdigopfrt og afle-
veret uden mangler.
Stones Invest A/S gik ind i projektet, da den 3. etape var pbegyndt og skal nu
betale for de frste 3 etaper med 232 mio. kr. De sidste 3 afleveres forventelig
pr. 01.04.2007, 01.07.2007 og 01.09.2007 p hvilke datoer, de skal betales
kontant. Kbsprisen for disse 3 er i alt 201 mio. kr. Kbsprisen svarer til
15.000 kr. pr. m2, hvilket er meget billigt. Forventet udlejningspris p 924 kr.
pr. m2 svarende til en forrentning p 5,38 %.
Udlejning er p.t. i gang og i lbet af frste kvartal 2007 forventes 70 % af boli-

gerne i de 3 etaper lejet ud. Boligerne er opdelt i ejerlejligheder, da de fra sl-
gers side skulle opfres til salg. I skrivende stund er der faktisk solgt 12 ejerlej-
ligheder og slger har fet ca. 19 mio. kr. for disse i deponering. Stones har
forklaret de 12, at deres kommende naboer nu i stedet bliver lejere og ikke eje-
re, og at de 12, hvis de nsker det, kan f pengene igen og i stedet leje boliger-
ne eller flytte. Indtrykket er dog, at de nsker at blive som ejere. I s fald skal
Stones' kbesum reduceres med de 19 mio. kr. Det er dog aftalt mellem slger
og Stones, at der i frste omgang skal "betales" 232 mio. kr. der fordeles med
172 mio. kr., der deponeres i slgers bank Fionia, mens de resterende 60 mio.
kr. deponeres hos os i kbers/Stones navn. De 60 mio. kr. dkker de nvnte 19
mio. kr., en lejegaranti fra slger p 12 mio. kr. og 29 mio. kr., som skal bru-
ges til indfrielse af diverse pantebreve.
BRF har tilbudt ln p i alt 80 % af kbesummen og udbetaler etapevis nr 80

% af boligerne er udlejet. Stones har kbt projektet pr. 01.01.2007, hvorfor vi
mellemfinansierer kbet. Stones kommer selv med ca. 17 mio. kr., hvorfor vort
ln bliver p maksimalt 70 mio. kr. Lnet nedbringes med lejernes deposita p
6 mio. kr.
- 289 -
Restlnet p maksimalt 64 mio. kr. afvikles over 15 r.
Til Sikkerhed deponeres ejerpant 64 mio. kr. med pant i boligerne, pant i kon-
toen med de 60 mio. kr. samt kaution fra Stones Invest A/S og Steen Gude.
Endvidere sikkerhed for 20 mio. kr. af de pantebreve, jvnfr ovenfor, som
skal indfries, nr salget falder p plads, og kbesummerne frigives. De 20 mio.
kr. ligger til sikkerhed indtil de 17 mio. kr. som Stones selv skal komme med,
er indget i banken. De 20 mio. kr. kan modregnes i engagementet, da de i alt
29 mio. kr. pantebreve er en del af selve aftalegrundlaget mellem kber og
slger.

Stones Ejendomme A/S (35) eller et datter/ssterselskab. (ny sag)
131.000 tkr. Byggeln til opfrelsen af 66 boliger p grundareal liggende ved
Holmegrd Glasvrk.
Rentesats: 6,476 % p.a.
Der kan alene disponeres 15 mio. kr. af byggelnet indtil 70 % af boligerne i

etape I er udlejet og engagementet vrigt kan holde sig indenfor den bevilgede
ramme p 635 mio. kr.
Der foreligger lokal plan for opfrelse af 216 boliger (som skal lejes ud) imel-
lem og udenom de nuvrende 40 lejeboliger, som Stones Invest A/S kbte
sammen med Glasvrket for et par r siden. Efterflgende er Glasvrksbyg-
ningerne solgt, og vi har p.t. et ln p ca. 35 mio. placeret i arealet med de 40
boliger. De nye boliger opfres i 3 etaper (66 boliger til i alt 131 mio. kr., 55
boliger til i alt 76 mio. kr., og 95 boliger til i alt 133 mio. kr.). Samlet opfrel-
sessum for de i alt 24.360 m2, 340 mio. kr. svarende til 13.864 kr. pr. m2. Boli-
gerne, der bliver selvstndigt udmatrikuleret, forventes udlejet til mellem 800
kr. og 900 kr. pr. m2, og kan iflge Ejendomsmgler forventes at have en
salgsvrdi p ca. 500 mio. kr. (21.000 kr. pr. m2). Frste etape er relativt dyre-
re, da etapen indeholder projekteringsomkostninger og modningsudgifter for
hele omrdet
RD har tilbudt ln p 336 mio. kr. for hele projektet, som koster i alt kr. 340
mio. kr. Alts en fuld finansiering, nr 80 % af boligerne er lejet ud. RD har
mundtligt bekrftet, at de deludbetaler etapevis. RD virker endda positiv for at
medtage nogle af "flles" projekteringsomkostninger i lnetilbuddet p etape
1. Nr ca. 70 % af etape 1 er udlejet (forret 2007) sttes byggeriet i gang og
forventes frdig i efterret 2008.
Herefter var der en nrmere flsomhedsberegning i forbindelse med 1. etape. Til sikkerhed
l deponeret realkreditlignende pantebrev 131 mio. kr., transport i realkreditlnet samt
selvskyldnerkaution af Stones Invest A/S. Endvidere ville det blive givet sikkerhed i de
nuvrende boliger samt omkringliggende byggejord.
- 290 -
Derudover omfattede ansgningen om rammebevillingen ln til moderselskabet Stones In-

vest A/S p 20 mio. kr. til kb af aktier i Roskilde Bank. Aktierne var lagt i sprret depot
og blev iflge hensigtserklring ikke solgt fr tidligst 1. april 2008. Rammebevillingen
omfattede ogs de hidtidige byggeln, driftskreditter mv. til moderselskabet Stones Invest
A/S og datterselskaberne Ibco A/S og Ibco Nstved A/S, alle med aftaledato i juli 2007,
hvilket ikke ses fulgt op. Endelig omfattede ansgningen det hidtidige byggeln til Holme-
gaard Entertainment A/S. Engagementet med datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I
A/S var udget.
nedbragt til ca. 164 mio. kr. Ved bevillingen blev koncernengagementet udvidet med ca.
471 mio. kr. til 635 mio. kr. Underdkningen var ca. 314 mio. kr., heraf ca. 302 mio. kr. p
engagementet med datterselskabet Stones Ejendomme A/S, hvor banken skulle have trans-
port i realkreditln p 346 mio. kr. Det fremgik, at moderselskabet Stones Invest A/S og
Steen Gude fortsat havde afgivet selvskyldnerkaution for de koncernselskaber, der var
kunder i banken.
af Allan H. Christensen, Knud Nielsen og Per Hjgaard Andersen. Under sammenfatning
og indstilling var anfrt:

byggeprojekter.
Ringstedprojektet indstilles p grund af den lave kbspris p ca. 15.000 kr. pr.
m2. De indbragte ca. 18 000 kr. pr. m2, hvorfor vi mener, boligerne kan slges,
og endda med en pn fortjeneste, hvis udlejningen skulle glippe. Det er tillige
sikret, at boligerne inden kbet er frdigopfrt og afleveret. (med deltagelse af
Stones egne teknikere).
Holmegaard projektet: Under forudstning af, at det dokumenteres, at boliger-

ne kan opdeles i selvstndige enheder, at der er udlejet ca. 70 % af 1. etape, at
vi fr sikkerhed for byggelnet via tilsvarende pant i ejendommen eller trans-
port i RD-ln.
Da kunden skulle give tilsagn om kb af boligerne i Ringsted samt betale ud-

viklingsomkostninger vedrrende projektet i Holmegaard kunne bevilling ikke
afvente bestyrelses bevilling, hvorfor vi har bevilget ansgte.

- 291 -
Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 9. februar 2007.
Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S, koncerndi-
agram og engagementsskema.
Den bevilgede ramme betd, at engagementet med Stones Invest-koncernen blev strre end
10 % af bankens basiskapital, og at engagementet herefter optrdte p kapitalberedskabs-
rapporteringerne til bestyrelsen. Af kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. januar 2007
fremgik, at Stones Invest-koncernen var blevet bankens ottendestrste engagement.
Den syvende skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 7. maj 2007, og om-
handlede to yderligere ln til moderselskabet Stones Invest A/S. For det frste blev der an-
sgt om en forhjelse af det eksisterende aktieln p 20 mio. kr. til 41 mio. kr. Forhjelsen
skulle anvendes til yderligere kb af aktier i Roskilde Bank. For det andet blev der ansgt
om en forhjelse p 38 mio. kr. af det byggeln p 131 mio. kr., som var bevilget ved den
foregende skriftlige bevilling til opfrelsen af 66 boliger p grundareal liggende ved
Holmegrd Glasvrk. Forhjelsen var til opfrelse af den frste af tre etaper. Af ansgnin-
gen fremgik blandt andet:
De nye 216 boliger var oprindeligt ptnkt opfrt i 3 etaper af henholdsvis 66

boliger, 55 boliger og 95 boliger. Og i februar 2007 bevilgede banken derfor et
byggeln p 131 mio.kr. til opfrelse af de frste 66 boliger, dog sledes at der
kun mtte disponeres over 15 mio. kr. primrt til teknikerudgifter, indtil der
var udlejet ca. 70 % af boligerne.
Imidlertid anmoder kunden nu om at mtte disponere de yderligere ca. 27 mio.

kr., da udlejning er yderst vanskelig, s lnge der ikke str fysiske boliger klar.
Kunden nsker derfor at dele frste deletape p 66 boliger op i en mindre dele-

tape p 24 boliger, der sledes opfres uden, at kravet om udlejning af 70 % af
enhederne er mdt. De 24 boliger forventes frdigopfrt senest ved udgangen
af november 2007.
Sikkerhed: Fortsat pant i byggejorden; transport i det kommende RD ln, der

tilvejebringes, nr udlejning er opnet; selvskyldnerkaution af Stones Invest
A/S og Steen Gude; samt pant i de nuvrende 40 boliger.
Som sikkerhed for engagementet havde banken blandt andet pant i de davrende 40 boli-
ger gennem et skadeslsbrev p 70 mio. kr., og af ansgningen fremgik endvidere, at ban-
ken rykkede for et realkreditln p ca. 11 mio. kr. Som erstatning for sikkerhedsforringel-
- 292 -
sen tog banken yderligere pant i nabogrunden, som Stones Invest A/S kbte for ca. 4 mio.
kr. af Holmegrd Kommune tre r tidligere. Ejerpantet p 4 mio. kr. blev forhjet til i alt
20 mio. kr. Da der iflge byggetilladelse og lokalplan mtte opfres 99 rkkehuse p
grunden, der kunne vrdiansttes til ca. 30 mio. kr., vurderede banken, at pantet p 20
mio. kr. var plydende vrd.
Det samlede koncernengagement var opgjort til:
Engagement fr bevilling (ramme 635 mio. kr. nedskrevet

til...) 615.939 tkr.
Underdkning* 419.939 tkr.
*)Underdkningen fremkommer sledes:

Stones Invest A/S 43.000 tkr.
IBCO Nstved A/S (Rating 300) 12.795 tkr.
Klosterpark ApS (transport i BRF-ln ialt 350 mio.kr**)) 386.386 tkr.
I alt 419.939 tkr.
**) Indenfor 1 mned forventes det, at BRF udbetaler ca. 50 mio. kr. af lnene,
da udlejningen af de frdige boliger i Klosterparken gr over al forventning.
Det ansgte blev indstillet bevilget af Allan H. Christensen, Knud Nielsen og Per Hjgaard
Andersen. Under sammenfatning og indstilling var anfrt:
Vi har kendt virksomheden gennem en rrkke, og i denne periode har virk-

somheden gennemfrt mange boligprojekter uden problemer.
Vi har ikke modtaget budgettal for det nye delprojekt. Men iflge de oplysnin-
ger vi modtog i forb. med den oprindelige bevilling, vil boligerne, der bliver
selvstndigt udmatrikuleret, blive opfrt til en pris, der svarer til under 14.000
kr. pr . kvm. Og med en forventet salgspris p ca. 21.000 kr. pr. kvm. er der
forventning om en pn margin i projektet, selvom udlejningen mod forvent-
ning vil glippe.
Derudover er det vores opfattelse, at et spekulativt byggeri af 24 boliger med

samlet anskaffelsessum p ca. 53 mio. kr. uden strre problemer kan bres af
et selskab af Stones Invest A/S' strrelse og bonitet.
Da vi jo flger byggeriet af de frste 24 boliger tt, mener vi, at det er forsvar-

ligt af bne for byggelnet til trods for, at den til koncernen bevilgede ramme
p 635 mio. kr. derved overskrides. Kunden er i vrigt helt klar over, at der ab-
solut ikke igangsttes deletape 2 og 3 p projektet, fr frste deletape er oprt
og overvejende udlejet og RD-ln hjemtaget.
- 293 -
Desuden forventes engagementet nedbragt med ca. 50 mio. kr. indenfor den
nste mned grundet en flot udlejningssituation p Klosterpark-projektet i
Ringsted.
Det ansgte indstilles til bevilling.
Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 31. maj 2007. Til
bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og engage-
mentsskema.
Af den efterflgende kapitalberedskabsrapportering til bestyrelsen pr. 31. maj 2007 frem-
gik, at Stones Invest-koncernen var bankens 5. strste kunde med et engagement p 674
mio. kr.
Ved den ottende skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, og som er dateret 25. juni
2007, blev det indstillet til bestyrelsen at bevilge et overtrk p 20 mio. kr. p modersel-
skabet Stones Invest A/S kassekredit i en mned. Belbet skulle anvendes til betaling af
entreprenr p renoveringen af datterselskabet Skouhus Fronts A/S domicil. Der forel til-
sagn om finansiering af ombygningen via pantebreve, der skulle omsttes af Sydbank, der
overfor Roskilde Bank havde bekrftet, at Roskilde Bank modtog provenuerne p 24 mio.
kr., nr pantebrevene forel tinglyst. Samtidig havde Stones Invest-koncernens advokat in-
destet for tinglysning af dokumenterne i anmrkningsfri stand. Dokumenterne var indle-
veret til tinglysning, der forventedes at tage en uge.
I opgrelsen af koncernengagementet var der ikke taget hjde for forhjelsen p 38 mio.
kr. i den foregende bevilling af byggelnet. Endvidere fremgik, at banken betragtede ak-
tielnet p samlet 41 mio. kr. for at ligge udover den bevilligede ramme p oprindeligt 635
mio. kr., hvilket ikke fremgik af de to foregende bevillinger. Engagementet var herefter
opgjort sledes:
Engagement fr bevilling (ramme 635 mio. kr. nedskrevet

til...) 615.000 tkr.
Aktionrln i tillg til ramme 41.000 tkr.
- 294 -

Stones Invest A/S 61.000 tkr.
IBCO Nstved A/S (Rating 300) 12.795 tkr.
Klosterpark ApS (transport i BRF-ln ialt 350 mio.kr**)) 315.000 tkr.
Uudnyttet del af rammen 33.651 tkr.
I alt 388.288 tkr.
**) Indenfor 1 mned forventes det, at BRF udbetaler ca. 98 mio. kr. p etape
III, da denne s forventes fuldt udlejet (ligesom ogs etape I etape II er fuldt
udlejet.)
Det ansgte blev indstillet bevilget af Allan H. Christensen og Knud Nielsen. Som begrun-
delse for indstillingen var blot anfrt, at banken havde kendt virksomheden gennem en r-
rkke, og at virksomheden i denne periode havde gennemfrt mange boligprojekter uden
problemer. Af bevillingslisten fremgik, at Stones Invest A/S var ratet 700.
Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den 9. august 2007.
Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og engage-
mentsskema.
Den niende og sidste skriftlige bevilling, der er fremlagt for landsretten, er dateret 17. sep-
tember 2007 og omhandlede primrt et ln p 200 mio. kr. til moderselskabet Stones In-
vest A/S til kb af Planet Gruppen, bestende af Planet Holding A/S og dets datterselska-
ber. Til sikkerhed for lnet l 1. prioritets pant i aktierne i Planet Gruppen samt transport i
salgsprovenuet fra en rkke af koncernens ejendomme, herunder Klosterparken i Ringsted.
I den forbindelse var oplyst, at Stones Invest-koncernen havde indget aftale med et brs-
noteret selskab om kb af hovedparten af koncernens ejendomme for samlet ca. 4,7 mia.
kr. Det var en forudstning for bankens medvirken til transaktionen med Planet Gruppen,
at salget af koncernens ejendomme til et brsnoteret selskab fandt sted, eller at banken i
stedet fik fuldgod bankmssig sikkerhed for udvidelsen af engagementet.
Den skriftlige bevilling omfattede tillige en forhjelse af moderselskabet Stones Invest

A/S driftskredit fra 3 mio. kr. til 25 mio. kr., der skulle aftages under den eksisterende
ramme. Endelig blev der ansgt om en forhjelse af driftskreditten til datterselskabet IBB
Byg A/S fra 10 mio. kr. til 20 mio. kr., der ogs skulle aftages under den eksisterende
ramme. Om IBB Byg A/S var oplyst, at selskabet var resultatet af en kommende fusion
- 295 -
mellem datterselskaberne Ibco A/S, Ibco Nstved A/S og BB Byggeindustri A/S. Forh-
jelsen skulle aflse de fusionerende selskabers kreditter i Bank Trelleborg.
Af ansgningen fremgik om Planet Gruppen:
Stones Invest A/S er ved at kbe Planet Gruppen for en samlet kbspris p
260 mio. kr. De 200 mio. kr. skal falde ved kbet og de 60 mio. kr. er resultat-
afhngig bonus til ledelsen.
Den tidligere ledelse i Planet Gruppen samt aktionrer har nsket at udvikle
firmaet yderligere, hvortil der krves kapital. Derfor blev virksomheden sat til
salg for nylig.
Planet Gruppen er frende aktr indenfor produktion og salg af modulbyggede

fritidshuse i Danmark og har skabt et nyt koncept for feriebyer i Tyskland med
produktionssted i Tyskland.
Omstning i 2006 udgjorde 288 mio. kr. med et resultat p 29 mio. kr. fr skat.
Bogfrt egenkapital andrager 72 mio. kr.
Stones Invest A/S's motiver for opkbet skal bl.a. ses i lyset af, at selskabet
skal opfre ca. 100.000 m2 boliger over de nste 3 r og lnge har arbejdet p
at optimere byggeprocessen for at opn lavere byggepriser. Alene i den anled-
ning er Planet Gruppen interessant, da de tidligere har produceret og opfrt
helrshuse.
Desuden er Planet usdvanlig effektiv i alle dele af produktionen iflge

Stones. En lavere byggepris p forventet 2.500 kr. pr. etagemeter svarer til en
merindtjening p 250 mio. kr.
BB Byggeindustri A/S i Stones koncernen bygger alene i r for minimum 750

mio. kr. og de indkbsfordele, som dt medfrer, vil ogs sl igennem i Planet
Gruppen.
Opkbet forventes derfor at realisere vsentlige synergier p tvrs af den nye

koncern.
Budgetter for de kommende r for Planet Gruppen som "stand-alone" indikerer

en payback p ca. 6 r. Nr indvirkningen fra Stones indregnes, budgetteres der
med kun 4 rs pay-back tid.
For de kommende r forventes der en voldsom vkst i Planet Gruppen: Om-

stning forventes at stige med 18,2 % i 2007 og 40 % i 2008 til henholdsvis
340 mio. kr. og 476 mio. kr. I 2007 og 2008 forventes der resultater fr skat p
henholdsvis 32,8 mio. kr. og 41,4 mio. kr. Der henvises i vrigt til vedlagte
regnskabsudskrifter.
Henset til de ventede synergier synes strategien rigtig.

- 296 -
ANSGNING: Stones Invest A/S. Der sges om flgende:

200.000 tkr. Ln til kb af Planet Gruppen, bestende af Planet Holding A/S
og dets datterselskaber.
Rentesats: Cibor + 2,50 %.

Stiftelsesprovision: 0,3 %.
Afvikling: Lnet nedbringes med 80 mio. kr. ved salg af Klosterparken primo
2008 samt 2 x 30 mio. ved salg af konceptbutikker i Ringsted og Kge i lbet
af 2008. Resten afvikles over 5 r via rlige ydelser, der stammer fra den rlige
udlodning i Planet Holding A/S, frste gang i 2008.
Til sikkerhed: 1. prioritets pant i aktierne i Planet Gruppen.
I tillg hertil fr vi transport i salgsprovenuet af flgende ejendomme:

Klosterparken i Ringsted: forventet provenu primo 2008 120 mio. kr., koncept-
butik (med Gude indretning A/S som lejer) i Greve: forventet provenu primo
2008 36 mio. kr., konceptbutik (med Gude indretning A/S som lejer) i Ring-
sted: forventet provenu ultimo 2008 60 mio. kr., og konceptbutik (med Gude
Indretning A/S som lejer) i Kge: forventet provenu ultimo 2008 60 mio. kr.
Transporterne er ikke optaget til selvstndig vrdi. Selvskyldnerkaution fra
Steen Gude.
Med hensyn til ovennvnte salgsprovenuer har Stones Invest A/S indget afta-
le med et brsnoteret selskab om, at dette selskab (eller et dertil nyoprettet
ejendomsselskab) kber de fleste af Stones Invests nuvrende ejendomme
samt de projekter koncernen frdiggr til og med 2009. Samlet pris: ca. 4,7
mia. kr.
Handelen kan af brsretlige hensyn ikke offentliggres og banken kender sle-
des ikke navnet p kberen. Stones Invest forventer en offentliggrelse ultimo
sep. 2007.
Stones Invest skal i starten besidde 30 % af aktiekapitalen (dog maksimalt for

240 mio. kr.) i det brsnoterede selskab. Kbers bank finansierer Stones' aktie-
kb. Der foreligger underskrevet kbsaftale, og Stones lnvest A/S er ikke i
tvivl om, at kber er i stand til at lfte finansieringen. Vi er ligeledes overbevi-
ste om, at Stones Invest kan forest sin del af opgaven ved at f de af bygnin-
gerne, der endnu ikke er opfrt, bygget og udlejet.
Banken betinger sig naturligvis, at vi fr indsigt i kbsaftalen og betingelserne

forinden endelig accept

Halvrsregnskab pr. 30.6.2007 p koncernen Stones Invest A/S viser omst-
ningen p 736 mio. kr. og et resultat fr skat p 151 mio.kr. Egenkapitalen ud-
gr 401 mio. kr., svarende til en soliditetsgrad p knap 19 %. For hele ret for-
ventes der en omstning p 1.452 mio. kr. og et resultat fr skat p 311 mio.
kr.
Koncernengagementet var i ansgningen opgjort til samlet 741 mio. kr.:

- 297 -
Engagement fr bevilling (ramme 615 mio. kr. + RB-

aktieln 41 mio. kr.) 656.000 tkr.
Nedskrivning af ramme (til 500.000 tkr.) [-]115.000 tkr.

Stones Invest A/S (heraf 41 mio. kr., Roskilde Bank Aktier) 63.000 tkr.
Stones Invest A/S (kb af Planet Gruppen A/S) 200.000 tkr.
IBB Byg A/S (heraf driftskredit 20 mio. kr.) 21.078 tkr.
Klosterpark ApS (transport i BRF-ln ialt 120 mio.kr) 144.639 tkr.
I alt 428.717 tkr.
Det skal understreges, at underdkningen p Klosterparken ventes elimineret

indenfor de nrmeste seks mneder.
Det ansgte blev indstillet bevilget af Sren Kaare-Andersen og Allan H. Christensen. Un-
der sammenfatning og indstilling var anfrt:
Planet Gruppen er vokset voldsomt de seneste r med strke resultater til fl-
ge. Og gruppen svel som Stones Invest forventer, at dette fortstter de kom-
mende r strkt drevet af det spirende tyske marked for ferieboliger, nybyg-
ning og modernisering af danske sommerhuse til udlejning samt Parkens ferie-
boligbyggeri i Lalandia m.m.
I tillg hertil er der s de synergier, der opstr som flge af det nye ejerskab i
form af Stones Invest A/S som skitseret overfor.
Vi erkender dog, at der er mulighed for, at markedet for ferieboliger udvikler

sig mindre positivt end forventet af gruppen som flge af ndret rentevilkr,
investeringsadfrd m.m. Og dette vil naturligvis pvirke Planet Gruppens evne
til at servicere glden i det nye moderselskab.
Vi mener dog, at denne usikkerhed er afdkket af de nvnte transporter og den

sledes relativt hurtige afvikling af glden.
Det indstilles, at banken giver tilsagn om at medvirke til transaktionen mod

dokumentation for, at nvnte ejendomme er solgt til det brsnoterede selskab
og mod, at vi fr indsigt i kbstilbuddet og betingelserne. Sfremt salget ikke
finder sted indstilles, at vi fortsat medvirker, mod at vi fr fuldgod bankmssig
sikkerhed for udvidelsen af engagementet, og sledes at lnet ikke overstiger
en 5 rig afviklingsperiode.
Ansgte indstilles.
- 298 -
Af bevillingslisten fremgik, at Stones Invest A/S fortsat var ratet 700, og at datterselskabet
IBB Byg A/S var ratet 300. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen p bestyrel-
sesmde den 20. september 2007. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for modersel-
skabet Stones Invest A/S og engagementsskema.
Af en senere oprettet lnesag, dateret 16. oktober 2007, fremgik, at betingelsen for at yde
lnet til kb af Planet Gruppen var opfyldt. Af lnesagen fremgik blandt andet:
Vi har tidligere bevilget andragendet p betingelsen, at Stones Invest A/S

HAVDE indget endelig rammeaftale (som vi kunne godkende) om salg af
ejendomme for ialt 4,7 mia. Det er nu sket, og af nvnte belb er der indget
specifik kbsaftale om ejendomme for 961 mio., der skal afleveres til kberen i
lbet af de nste 3 mneder. (Af de 961 mio. indgr Klosterparken i Ringsted
med de 570 mio.)
Lnet afdrages med 80 mio. fra salget af Klosterparken (primo 2008) og med
60 mio. fra salget af boligindretningscentre i Kge og Ringsted (i lbet af
2008) Restlnet p 60 mio. afdrages over 5 r."
Af den efterflgende kapitalberedskabsrapportering til bestyrelsen pr. 31. oktober 2007

fremgik, at Stones Invest-koncernen var bankens 5. strste kunde med et engagement p
741 mio. kr.
Den 7. februar 2008 modtog Roskilde Bank den ovenfor, afsnit 4.7.5, omtalte rapport fra
Finanstilsynet vedrrende undersgelsen af Roskilde Banks solvensbehov. Af rapporten
vurderet ud fra et stressscenarie med en vsentlig konjunkturnedgang uden at vre en al-
vorlig krise. Gennemgangen omfattede de engagementer, som tilsynet havde gennemget
ved en tilsvarende undersgelse i 2006 samt de eventuelle nye engagementer, der udgjorde
mindst 10 % af basiskapitalen ultimo september 2007. Som anfrt ovenfor blev engage-
mentet med Stones Invest-koncernen strre end 10 % af bankens basiskapital ved den
skriftlige bevilling af 1. februar 2007. Stones Invest-koncernen var ikke blandt de engage-
menter, der efter tilsynets opfattelse indeholdt en srlig hj risiko.
gjort til ca. 741 mio. kr. Heraf var ca. 257 mio. kr. dkket af sikkerhedsstillelser, og det
faktiske trk var opgjort til ca. 544 mio. kr. Den gennemsnitlige vgtede rating for kon-
- 299 -
cernen var beregnet til 614. Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 blev forelagt
samlede koncernengagement opgjort til ca. 745 mio. kr., hvoraf ca. 581 mio. kr. var dk-
ket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske trk var opgjort til ca. 581 mio. kr. Koncernens
rating fra kreditudvalget primo februar var 300.
er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, blev Stones Invest-koncernen klassificeret som et afvik-
ment p 388 mio. kr. Der var ikke vurderet et behov for nedskrivning, men den latente af-
viklingsrisiko var vurderet til 150 mio. kr. FIH havde ikke udarbejdet en srskilt engage-
mentsrapport vedrrende koncernen.
gagement anfrt at vre ca. 737 mio. kr., mens summen af sikkerheder var opgjort til ca.
413 mio. kr. og summen af debitorsaldi opgjort til ca. 595 mio. kr. Endvidere var anfrt, at
den gennemsnitlige vgtede rating for koncernen var 195.
Stones Invest-koncernen er omtalt i Nordeas due diligence-rapport af 19. august 2008, som
er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i rd bank og i rapportens over-
sigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 596 mio.
kr., heraf Stones Invest A/S med ca. 372 mio. kr., IBB Byg A/S med ca. 82 mio. kr. og
Klosterpark ApS med ca. 81 mio. kr. Det var anfrt en blanco p ca. 241 mio. kr. og en
vurderet tabsrisiko p 295 mio. kr. Rapporten omtalte bevillingen til kb af Planet Grup-
pen, der var betinget af salg af en rkke ejendomme, og det var anfrt, at lnet var etable-
ret, men at ejendommene ikke ss solgt som forudsat. Endvidere var det bemrket, at Ros-
kilde Bank den 9. juli opgjorde underdkningen (blanco) til ca. 429 mio. kr. Rapporten
konkluderede, at risikoprofilen var hj. Der var tale om en voldsomt gearet koncern med
stor aktivitet indenfor udvikling og salg af boliger, og det vurderedes, at hele eller dele af
koncernen kom i sammenbrud.
- 300 -
Koncernen optrder p overtrksliste pr. 11. august 2008 med ca. 36 mio. kr., der iflge
overtrkslisten alene skyldtes plbne renter, der ville blive inddkket ved salg af seks
ejendomme til Essex Invest A/S. Stones Invest-koncernens samlede engagement var op-
gjort til ca. 596 mio. kr. Overtrkslisten blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmde den
28. august 2008.
Endelig er Stones Invest-koncernen omtalt i KPMGs revisionsprotokollat af 28. august

kollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 737 mio. kr. og blanco var
324 mio. kr. Endvidere var anfrt en nedskrivning pr. 30. juni 2008 p 395 mio. kr. Ende-
lig var anfrt, at KPMG ikke havde grundlag for at anlgge en anden vurdering af mling
af engagementet, som var forbundet med stor sknsusikkerhed.
I KPMGs efterflgende redegrelse til Finanstilsynet af 16. september 2008, omtalt oven-
for, afsnit 4.7.5, oplyste KPMG, at de p et bestyrelsesmde i banken den 29. august 2008
havde eksemplificeret deres kommentarer vedrrende forretningsgange og interne kontrol-
ler mv., herunder at der i engagementet med Stones Invest-koncernen ikke var foretaget
underskrift og/eller tinglysning af pantebreve for 260 mio. kr., og at der ikke var foretaget
transport i forventet salgsprovenu p 328 mio. kr. fra ejendomme ptnkt overdraget.

kr.
Som dokumentation for tabet p Stones Invest-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt
blandt andet sine anmeldelser (uden bilag) i konkursboerne efter moderselskabet Stones
Invest A/S p ca. 377 mio. kr., datterselskabet IBB Byg A/S p ca. 84 mio. kr. og dattersel-
skabet Klosterpark ApS p ca. 81 mio. kr. samt kopi af Statstidende, hvoraf fremgr, at
konkursboerne efter moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskabet Klosterpark ApS
blev afsluttet efter konkurslovens 143. Endvidere er fremlagt kopi af Statstidende vedr-
rende konkursboet efter datterselskaberne Skouhus Fronts A/S og Stones Ejendomme A/S,
der ikke har vret genstand for nrmere bevisfrelse for landsretten.
- 301 -
gjort til ca. 596 mio. kr. med et faktisk trk p ca. 594 mio. kr. Endvidere er anfrt, at sik-
kerheder i alt udgjorde ca. 200 mio. kr., og at der var blanco p ca. 396 mio. kr. Af det
andet interne udtrk fremgr blandt andet, at det samlede udln til koncernen pr. 31. de-
cember 2008 udgjorde ca. 564 mio. kr., heraf moderselskabet Stones Invest A/S med ca.
344 mio. kr., datterselskabet IBB Byg A/S med ca. 82 mio. kr. og datterselskabet Kloster-
park ApS med ca. 79 mio. kr. Koncernens faktiske trk pr. 31. december 2008 udgjorde li-
geledes ca. 564 mio. kr.
5. Syn og skn mv.

Der er under sagen afholdt syn og skn ved tre statsautoriserede revisorer. Sknserklrin-
gen af 10. juli 2014 (med dele af bilagsmaterialet) og den supplerende sknserklring af
10. august 2015 er medtaget i dommens bilag 2.
Der er endvidere indhentet responsum fra FSR danske revisorer. FSRs responsum af 4.
juli 2014 og supplerende responsum af 13. april 2016 er medtaget i dommen bilag 2.
6. Forklaringer
Der er under sagen afgivet partsforklaring af Niels Valentin Hansen, Allan H. Christensen,
Asger Ib Mardahl-Hansen, Peter Mller, Niels Erik Qvist Krger, Ove Flemming Holm,
Palle Valentin Kubach, Tommy Nrskov Rasmussen og Sren Kaare-Andersen. Peter
Holm har ikke afgivet forklaring.
Der er under sagen afgivet vidneforklaring af Ole Reinholdt, Flemming B. Nielsen, Leif
Gebel, Irene Nielsen, Jesper Flensted Nielsen, Jens Winther, Knud Nielsen, Per Hjgaard
Andersen, Peter Hauskov, Flemming Sommer, Ole Olsen, Per Thiesen, Kenneth Schwartz
Thomsen, Jesper Saugmandsgaard e, Per Raabye Nielsen, Sren Mark Olesen, Hans Jr-
gen Christensen, Henrik Ingeman Nielsen, Torben Kahr Hansen, Lars Jensen, Henrik Sj-
green, David Dreyer Lassen, Christian Schultz, Birgit Schledermann, Thomas Van Dijk,
Mette Sndergaard, Steen Lundsgaard, Sren Tvede, Birgitte Hove, Alex Nissov, Anders
Duedahl-Olesen, Henrik Barner Christiansen, Jrgen S. Jrgensen, Henrik Bjerre-Nielsen,
Flemming Nytoft Rasmussen og Flemming Brokhattingen.
- 302 -
Endvidere er der sket afhjemling af sknsmndene John Ladekarl, Otto Johnsen og John
Andersen.
Forklaringerne er gengivet i den ekstrakt af landsrettens retsbog, der er medtaget som

dommens bilag 1.
Morten Eriksens forklaring i Retten i Roskildes dom af 20. marts 2012 i en sag om en kun-
des lnefinansierede kb af aktier i Roskilde Bank er endvidere dokumenteret.
I sagen er indget dele af processkrifter i en faglig voldgiftssag i 2009 mellem den tidligere
chef for Team Erhverv, Lars Jensen, og Roskilde Bank A/S.
7. Procedurer
7.1. Finansiel Stabilitet
Finansiel Stabilitet har overordnet gjort gldende, at direktionen er erstatningsansvarlig ef-
ter den dagldende aktieselskabslovs 140 og almindelige erstatningsretlige regler som
flge af pligtforsmmelser i forbindelse med deres individuelle deltagelse i den overordne-
de ledelse og daglige drift af Roskilde Bank, jf. herved dagldende aktieselskabslov 54
og 56 og lov om finansiel virksomhed 70 og 71. For Niels Valentin Hansen omhandler
dette perioden fra 2005 til april 2007 og for Allan Christensen perioden fra 2005 til april
2008.
Direktionens strategi om vkst var uforsvarlig, og direktionen havde ikke tilstrkkeligt

grundlag til at udve et forretningsmssigt skn, herunder srligt vedrrende kreditomr-
det. Direktionen srgede desuden ikke for, at banken havde en forsvarlig kreditorganisati-
on, ligesom direktionens medvirken til bevillingerne og opretholdelsen af kreditterne til de
ti udvalgte koncernengagementer, som fandt sted i flles forstelse med bestyrelsen, tillige
isoleret set var uforsvarlig. Endvidere overhrte og undlod direktionen at efterkomme Fi-
nanstilsynets advarsler. Direktionen sikrede ikke, at banken havde et tilstrkkeligt kapital-
beredskab og srgede ikke for, at banken var polstret mod de risici, som fulgte med den
voldsomme vkst.
- 303 -
De enkelte direktionsmedlemmers individuelle forhold modificerer ikke p ansvaret og den

solidariske hftelse, ligesom direktionens ansvar ikke bortfalder ved bestyrelsens passivi-
tet eller ratihabering af beslutninger.
Ansvarsbedmmelsen i forhold til direktionen i et pengeinstitut er streng og skrpet som

flge af professionskrav og de skrpede krav til drift og indretning af et pengeinstitut, der
glder i henhold til lov om finansiel virksomhed.
Selvom der efter lovgivningen glder separate pligter for direktion og bestyrelse, er de an-
svarspdragende forhold i denne sag overordnet sammenfaldende med bedmmelsen af be-
styrelsen.
Direktionens forsmmelse bestr samlet set i uforsvarlig drift af bankens kreditvirksom-

hed. Der har vret tale dels om en uforsvarlig og utilstrkkelig generel tilrettelggelse i
form af organisering, styring og tilsyn af kreditvirksomheden og dels om en uforsvarlig og
utilstrkkelig faktisk og konkret hndtering af bankens udln svel i forbindelse med kre-
ditgivningen som ved den efterflgende utilstrkkelige kontrol og opflgning. Forsmmel-
sen i forhold til den konkrete kreditgivning vedrrer i srdeleshed erhvervs- og investe-
ringskreditter til kunder inden for ejendomssektoren, herunder koncernkunderne Nestor,
CenterPlan, O2 Holding/Focus Developments, Stones, Jens Juul-Hansen, City Develop-
ment, Mllegrden, Christian Correll, Capital Group og den private investor X.
Direktionen forsmte sledes i den relevante periode blandt andet at hndhve og sikre
overholdelse af bankens formelt nedskrevne kreditpolitik og kreditinstruks. Direktionen til-
tog sig endvidere kompetence, der var forbeholdt bestyrelsen, og videredelegerede den til
underordnede medarbejdere. Direktionen forsmte herudover at srge for, at banken havde
en god administrativ praksis, at banken havde fyldestgrende interne kontrolprocedurer, og
at banken, herunder Team Kredit, havde de ndvendige ressourcer. I stedet for at lade be-
styrelsen fastlgge bankens kreditstrategi og vedtage kreditpolitikken tiltog direktionen sig
bestyrelsens kompetencer og lod banken drive ud fra en opportunistisk kreditstrategi. Di-
rektionen overlod desuden helt eller i for stort omfang tilrettelggelsen og den faktiske
hndtering af kreditgivningen til underordnede medarbejdere. Denne pligtforsmmelse til-
skyndede til lngivning alene for vkstens skyld og uden respekt for bevillingskompeten-
cer og p bekostning af sdvanlig og tilstrkkelig kreditvurdering. Direktionens fravigelse
- 304 -
af bevillingskompetencen opfordrede til eller bevirkede, at banken indlod sig p at yde

kreditter med en hastighed og p et grundlag, der ikke var sdvanligt, selvom man var be-
kendt med, at dette indebar en mindre grundig og forsvarlig kreditvurdering. I stedet for at
ptage sig kalkulerede risici blev Roskilde Bank pfrt ukalkulerede risici uden sdvanlig
og tilstrkkelig kreditvurdering p en rkke stadigt stigende engagementer, der alle opere-
rede indenfor samme ejendomsomrde, og som i strre eller mindre omfang var indbyrdes
forbundne eller pvirket af de samme udbud og eftersprgselsforhold. Direktionen medvir-
kede derved til uforsvarlig kreditgivning til en rkke kunder, primrt vedrrende ejen-
domsudvikling, udlejning og spekulation.
Kreditgivningen til spekulation i form af finansiering af kb af aktier i Roskilde Bank var

srligt ansvarspdragende henset til den strategiske baggrund og det fuldstndige fravr
af kreditvurdering vedrrende disse kreditter.
Direktionen forsmte videre i perioden at begrnse eller p anden mde flge op p un-
derordnede medarbejderes beslutninger om af kreditter. Det ansvarspdragende ved den
uforsvarlige tilrettelggelse og hndtering af udlnsaktiviteten er srligt kvalificeret, nr
henses til den vrige utilstrkkelighed ved organiseringen og driften af Roskilde Bank.
Disse andre forhold bestod i for lav overdkning p likviditet og solvens, et usdvanligt
misforhold mellem indln og udln i form af et betydeligt indlnsunderskud, en aggressiv
og ikke kreditmssigt forsvarlig praksis med frasalg af beholdninger af egne aktier og l-
nefinansiering heraf samt forsmmelser i vrigt med overholdelse af lovgivningen og god
administrativ praksis. Dette indebar tillige afgivelse af rsrapporter med misvisende ledel-
sesberetninger.
Forsmmelsernes grovhed flger ogs af, at bankens direktion og bestyrelse fik pbud, p-
taler og risikoadvarsler fra Finanstilsynet i alle rene 2005-2007 om det usdvanlige og ri-
sikable ved organiseringen og driften af banken p kreditsiden. Direktionen og bestyrelsen
negligerede imidlertid Finanstilsynets advarsler. Dette pgik over hele perioden fra 2005 til
2007, hvilket i sig selv indebar, at forsmmelserne tiltog i stadigt stigende omfang. Pligt-
forsmmelsernes betydelige omfang og grovhed blev srligt markant i perioden august
2006 til april 2007. Direktionen og bestyrelsen var p dette tidspunkt fuldt klar over den
gede risiko p hele ejendomsportefljen og de enkelte store engagementer. De forudst-
- 305 -
ninger for fremtiden, som direktionen havde fastlagt i forhold til Finanstilsynet i november
2006, viste sig hurtigt at svigte. Der skete ingen afvikling af de strste kreditter som ellers
forudsat. Forsmmelserne resulterede i uforsvarlige kreditter, der allerede fra ydelsen eller
over perioden udviklede sig til svage engagementer med stadig forhjet risiko for tab. Di-
rektionen tog ikke sdvanlige forholdsregler herimod eller skridt til at nedbringe eller af-
vikle kreditterne, selvom der var anledning til det, lnge fr banken opsagde og forgves
sgte at inddrive kreditterne i forbindelse med afviklingen i 2008.
I forhold til de enkelte medlemmer af bankens direktion har Finansiel Stabilitet gjort gl-
dende, at Allan H. Christensen og Niels Valentin Hansen begge havde den fulde kredit-
kompetence, der var overladt direktionen i henhold til kreditinstruksen. Begge varetog
funktioner og opgaver i relation til tilrettelggelse og hndtering af udlnsaktiviteten svel
som de konkrete udln. Niels Valentin Hansen og Allan H. Christensen burde have stillet
krav om forsvarlig kreditvurdering og plagt medarbejderne at srge for afvikling og stop
for udvidelse af kreditterne til ejendomssektoren, herunder srligt de af dem, hvor der ske-
te skred i sdvanlige eller naturlige forventninger.
Det forhold, at Niels Valentin Hansen fratrdte i april 2007, fritager ham ikke for ansvar
for forsmmelser med tilrettelggelsen og hndteringen af udlnsaktiviteten indtil hans
fratrden. Niels Valentin Hansen sikrede sig ikke ved sin fratrden, at der blev rettet op p
de forsmmelser, der forel. For s vidt angr rsagssammenhng til de kreditter, der har
forvoldt tab i forbindelse med bankens afvikling glder, at samtlige ti tabsvoldende kredit-
ter var etableret, fr Niels Valentin Hansen fratrdte. P nr enkelte kreditudvidelser, her-
under nogle udvidelser i 2008, der skete med henblik p tabsbegrnsning, er de uforsvarli-
ge kreditter stort set alle ogs etableret fr Niels Valentin Hansens fratrden.
Uanset Allan H. Christensen formelt ikke blev ansat med titel af direktr, indtog han reelt
en stilling som (med)direktr. Dette flger af forlbet ved ansttelsen, forventningerne til
ham som Niels Valentin Hansens arvtager og hans funktionsansvar for bankens vsentlig-
ste forretningsomrder i Team Erhverv og Team Kredit. Delegationen af direktrens fulde
kreditkompetence indebar, at Allan H. Christensen p kreditsiden udadtil tegnede banken
p lige fod med Niels Valentin Hansen, ligesom det var Allan H. Christensen, der via sin
faste deltagelse i samtlige bestyrelsesmder p nr et i perioden frem til april 2008 fore-
lagde kreditsager for bestyrelsen. Den dagldende aktieselskabslovs 140 henviser til
- 306 -
dansk rets almindelige erstatningsregler, der derfor ogs finder anvendelse p andre end di-
rektrer. Allan H. Christensen handlede groft uagtsomt eller uagtsomt ved ikke at reagere
p de talrige konstaterede overtrdelser af forretningsgange, kreditinstruksen og kreditpo-
litikken, ved ikke at foretage nogen kreditvurdering, herunder vedrrende de store ln til
kb af aktier i Roskilde Bank, ved ikke at vurdere den kredit- og risikomssige rimelighed
af den stadigt stigende porteflje af ejendomsengagementer og ved ikke at flge op p kon-
staterede overtrk og andre vilkrsoverskridelser, samt ved ikke i vrigt at flge op p, at
der ikke skete skred i sdvanlige og ndvendige forudstninger for disse kreditter. Det var
ogs uforsvarligt at vildlede Moody's om eksistensen af en maksimal engagementsgrnse
p maksimalt 600 mio. kr., der aldrig var blevet besluttet, hndhvet eller overvget i ban-
kens regi. Der foreligger ikke retsfortabende passivitet eller frafald af kravet, idet det frst
var efter afskedigelsen, at Allan H. Christensens egenhndige grove forseelser er blevet
afdkket. Subsidirt er Allan H. Christensen erstatningsansvarlig i medfr af erstatnings-
ansvarslovens 23, jf. funktionrlovens 4.
Finansiel Stabilitet har i forhold til Roskilde Banks bestyrelse overordnet gjort gldende,
at de tillige er erstatningsansvarlige efter dagldende aktieselskabslovs 140 og alminde-
lige erstatningsretlige regler som flge af pligtforsmmelser i rene 2005-2007 i forhold til
deres individuelle deltagelse den overordnede ledelse og daglige drift af Roskilde Bank, jf.
den dagldende aktieselskabslovs 54 og 56 og lov om finansiel virksomhed 70 og 71.
Bestyrelsens forsmmelser fandt sted i perioden i perioden fra 2005 til august 2008, dog
for Asger Ib Mardahl-Hansens vedkommende frst fra hans indtrden i bestyrelsen i fe-
bruar 2006.
Bestyrelsen undlod at fastlgge og hndhve en strategi og undlod at fastlgge og hnd-

hve en kreditpolitik for banken, ligesom bestyrelsen undlod at sikre, at banken havde en
velfungerende kreditorganisation og et forsvarligt beslutningsgrundlag for kreditgivningen.
Bestyrelsen havde i vrigt ikke tilstrkkeligt grundlag til at udve et forretningsmssigt
skn, herunder srligt vedrrende kreditomrdet. Samtlige kreditbevillinger p de ti enkel-
te engagementer blev meddelt i flles forstelse med direktionen, og ydelsen af de enkelte
bevillinger og opretholdelsen af kreditterne var tillige isoleret set uforsvarlige. Hertil
kommer, at bestyrelsen i vrigt undlod at fre tilstrkkeligt tilsyn med direktionen og her-
under undlod at gribe ind over for direktionens ansvarspdragende handlinger og undladel-
ser.
- 307 -
I fllesskab med direktionen afgav bestyrelsen i strid med lov om finansiel virksomhed
185-187 ledelsesberetninger i rsrapporten navnlig for 2005 og 2006, der ikke var retvi-
sende. Bestyrelsen sikrede ikke, at banken havde et tilstrkkeligt kapitalberedskab og frte
ikke tilsyn med, at banken var polstret mod de risici, som fulgte med den voldsomme
vkst. Bestyrelsen gjorde ikke tilstrkkeligt for at sikre sig, at bankens rdgivning om in-
vestering i aktier i Roskilde Bank og Aktiv Boliginvest var retvisende.
De individuelle forhold for medlemmerne af bestyrelsen modificerer ikke p ansvaret og

den solidariske hftelse. Ansvarsbedmmelsen i forhold til bestyrelsen af et pengeinstitut
er streng og skrpet, jf. de professionskrav, der glder for hvervene, og de skrpede krav
til drift og indretning af et pengeinstitut i lov om finansiel virksomhed. Selvom der glder
separate pligter for direktion og bestyrelse efter lovgivningen, er de ansvarspdragende
forhold i denne sag overordnet sammenfaldende med bedmmelsen af direktionen.
Om de konkrete ansvarspdragende forhold har Finansiel Stabilitet navnlig gjort gldende,

at forsmmelsen samlet set bestr i uforsvarlig organisering og drift af bankens kreditvirk-
somhed. Der var tale om dels en uforsvarlig og utilstrkkelig generel tilrettelggelse i
form af organisering, styring og tilsyn af kreditvirksomheden og dels en uforsvarlig og
utilstrkkelig faktisk/konkret hndtering af bankens udln svel i forbindelse med besty-
relsens deltagelse i kreditgivningen som ved den efterflgende, utilstrkkelige kontrol og
opflgning.
Forsmmelsen i forhold til den konkrete kreditgivning vedrrer i srdeleshed erhvervs- og

investeringskreditter til kunder indenfor ejendomssektoren herunder koncernkunderne Ne-
stor, CenterPlan, O2 Holding/Focus Developments, Stones, Jens Juul-Hansen, City Deve-
lopment, Mllegarden, Christian Correll, Capital Group og den private investor X.
Bestyrelsen forsmte sledes i rene 2005-2007 blandt andet at fastlgge en kreditstrategi

for banken, at fastlgge og hndhve bankens formelt nedskrevne kreditpolitik og -
instruks og at deltage i beslutningerne om kreditgivning af usdvanlig art eller af stor be-
tydning til bankens strste kunder. Bestyrelsen forsmte endvidere at srge for, at banken
havde en god administrativ praksis, at banken havde fyldestgrende interne kontrolproce-
durer, og at banken, herunder Team Kredit, havde de ndvendige ressourcer. Bestyrelsen
- 308 -
forsmte bde forud for og under den i sagen omhandlede periode at fastlgge en kredit-
strategi for banken og vedtog heller ikke nogen kreditpolitik. I stedet havde direktionen
overtaget bestyrelsens kompetencer ved den overordnede styring af banken, hvilket besty-
relsen passivt lod ske. Bestyrelsen var bekendt med og samtykkede i, at direktionen lod
banken drive ud fra en opportunistisk kreditstrategi. Trods Finanstilsynets ptale i april
2005 lod bestyrelsen sig nje med at f kreditpolitikken forevist uden stillingtagen eller
bemrkninger. Tilrettelggelsen og den faktiske hndtering af kreditgivningen blev med
bestyrelsens vidende af direktionen overladt til underordnede medarbejdere. Disse pligtfor-
smmelser tilskyndede til lngivning alene for vkstens skyld uden respekt af bevillings-
kompetencer og p bekostning af sdvanlig og tilstrkkelig kreditvurdering. Bestyrelsens
accept af eller passivitet over for fravigelsen af bevillingskompetencen opfordrede til eller
bevirkede, at banken indlod sig p at yde kreditter med en hastighed og p et grundlag, der
ikke var sdvanligt, uagtet at man var bekendt med, at dette indebar en mindre grundig og
forsvarlig kreditvurdering. Roskilde Bank blev pfrt ukalkulerede risici uden sdvanlig
tilstrkkelig kreditvurdering p en rkke stadigt stigende engagementer, der alle opererede
inden for ejendomsomrdet, og som i strre eller mindre omfang var indbyrdes forbundne
eller pvirket af de samme udbud og eftersprgselsforhold. Bestyrelsen medvirkede derved
direkte eller indirekte til uforsvarlig kreditgivning til en rkke kunder primrt vedrrende
ejendomsudvikling, udlejning og spekulation.
Kreditgivningen til spekulation i form af finansiering af kb af aktier i Roskilde Bank er

srligt ansvarspdragende henset til den strategiske baggrund og det fuldstndige fravr
af kreditvurdering vedrrende disse kreditter.
Bestyrelsen forsmte videre i perioden at begrnse eller p anden mde at flge op p be-
slutningerne om bankens opretholdelse, udvidelse og/eller manglende afvikling af disse
kreditter til konkrete kunder, inklusive bankens allerstrste kunder. Det ansvarspdragende
ved den uforsvarlige tilrettelggelse og hndtering af udlnsaktiviteten var srligt kvalifi-
ceret, nr der henses til den vrige utilstrkkelighed ved organiseringen og driften af Ros-
kilde Bank. Disse andre forhold bestr i en for lav eller ekstraordinr lav overdkning p
likviditet og solvens, et usdvanligt indlnsunderskud, en aggressiv og ikke kreditmssigt
forsvarlig praksis ved frasalg af beholdninger af egne aktier og lnefinansiering heraf samt
forsmmelser i vrigt med overholdelse af lovgivningen og god administrativ praksis.
- 309 -
Dette indebar tillige afgivelse af rsrapporter med misvisende ledelsesberetninger. For-

smmelsernes grovhed flger ogs af, at direktion og bestyrelse fik pbud, ptaler og risi-
koadvarsler fra Finanstilsynet i alle rene 2005-2007 om det usdvanlige og risikable ved
organiseringen og driften af banken p kreditsiden, men negligerede dem. Undladelserne
pgik over hele perioden fra 2005 til 2007, hvilket i sig selv indebar, at forsmmelserne til-
tog i stadigt stigende omfang. Pligtforsmmelsernes betydelige omfang og grovhed blev
srlig markant i perioden august 2006 til april 2007. Direktionen og bestyrelse var p det
tidspunkt fuldt klar over den gede risiko p hele ejendomsportefljen og de enkelte store
engagementer. De forudstninger for fremtiden, som direktionen havde fastlagt i forhold
til Finanstilsynet i november 2006, viste sig hurtigt at svigte, inklusive det totale fravr af
styring og afvikling af de strste kreditter. De uforsvarlige kreditter var fra begyndelsen
eller udviklede sig over perioden til svage engagementer med stadig forhjet risiko for tab.
Bestyrelsen gav ikke instruks til direktionen og tog ikke selv sdvanlige forholdsregler
herimod eller skridt til at nedbringe eller afvikle kreditterne, selvom der var anledning til
det lnge fr afviklingen i 2008.
I forhold til bestyrelsesmedlemmernes individuelle forhold har Finansiel Stabilitet gjort

gldende, at bestyrelsen burde have modsat sig den uforsvarlige kreditpraksis. Ingen af de
sagsgte bestyrelsesmedlemmer har p noget tidspunkt modsat sig fortsttelsen af den
uforsvarlige praksis eller p anden vis stillet krav om skrpelse af vilkrene eller agtpgi-
venheden ved den fortsatte kreditgivning. P nr enkelte bestyrelsesmedlemmers fravr
under enkelte mder har samtlige sagsgte bestyrelsesmedlemmer i enstemmighed deltaget
p lige fod i accepten af beslutningerne om kreditgivning og i vrigt i alle andre beslutnin-
ger og dispositioner vedtaget eller forelagt bestyrelsen.
Der glder ikke en lempeligere ansvarsbedmmelse, fordi enkelte af de sagsgte bestyrel-

sesmedlemmer ikke er uddannede i eller har haft erfaring fra pengeinstitutsektoren fr be-
styrelseshvervet. Alle har erklret at opfylde erfarings- og egnethedskravene i lov om fi-
nansiel virksomhed 64. Peter Mller havde haft og fortsatte med egen strre erhvervs-
virksomhed. Peter Holm var entreprenr. Begge havde siddet i bestyrelsen i en lngere r-
rkke og var fuldt bekendte med risikoen ved for stor og utilstrkkelig velfunderet ekspo-
nering over for ejendomssektoren som flge af forlbet vedrrende Dan Finans. Ove
Flemming Holm var filialdirektr og ydede egenhndigt kreditter i strid med kreditin-
struks og kreditpolitik trods advarsler og kritik herom fra kreditchefen. Asger Ib Mardahl-
- 310 -
Hansen havde erfaring som ansat i og ledende medlem af flere finansielle virksomheder.
Uanset at han frst tiltrdte i februar 2006, havde han pligt til at stte sig ind i trufne be-
slutninger og i den efterflgende periode mulighed for at krve forretningsgange og kre-
ditpolitik overholdt, herunder i form af afvikling eller stop for udvidelse af kreditter inden-
for ejendomssektoren generelt og konkret, men han tilskyndede tvrtimod s sent som i
februar 2008 til, at banken fastholdt sin hidtidige kunde- og salgsfilosofi. Niels Erik Qvist
Krger var og forblev advokat og havde tilmed reprsenteret banken som advokat fr sin
indtrden. Hver isr har medlemmerne af bestyrelsen haft sdanne individuelle forudst-
ninger, at ansvarsbedmmelsen ikke kan lempes, men tvrtimod m blive skrpet.
I forhold til Ernst & Young og de sagsgte revisorer har Finansiel Stabilitet overordnet
gjort gldende, at bankens eksterne revision er erstatningsansvarlig efter den dagldende
aktieselskabslovs 141, jf. 140 og almindelige erstatningsretlige regler som flge af
groft uagtsomme eller uagtsomme forsmmelser af deres dagldende pligter i rene 2005-
2007 som statsautoriserede revisorer og offentlige tillidsreprsentanter ved deres hverv
som valgte revisorer for Roskilde Bank og opgaver direkte forbundet dermed. Finansiel
Stabilitet har i den forbindelse henvist til de dagldende bestemmelser i lov om finansiel
virksomhed 186, 188 og 199-200 med tilhrende bekendtgrelser og den dagldende
lov om statsautoriserede og registrerede revisorer 1 og 2, jf. nu lov om godkendte revi-
sorer og revisionsvirksomheder 1 og 16, revisionsstandarder og vejledninger, samt de
pligter om omhu og ppasselighed, der i sammenhng hermed phvilede Ernst & Young
som statsautoriserede revisorer og professionelle rdgivere.
Forsmmelserne bestr overordnet set i, at Ernst & Young i perioden 2005-2007, herunder
i forbindelse med afrapporteringen ved aflggelse af rsrapporterne, forsmte at sikre sig
et fyldestgrende og tilstrkkeligt grundlag for deres revision af og revisionsmssige kon-
klusioner om Roskilde Bank, herunder i ptegninger, erklringer og protokollater til rs-
rapporterne. Ernst & Young forsmte endvidere at afgive bemrkninger i revisionsproto-
kollater om lovovertrdelser, overtrdelser af kontroller og forretningsgange, utilfredsstil-
lende funktion af Intern Revision samt risikooplysninger om Roskilde Bank, som den eks-
terne revision var eller burde have vret bekendt med, ligesom Ernst & Youg forsmte at
gre Roskilde Banks ledelse og Finanstilsynet opmrksom p forhold, der havde vsentlig
betydning for Roskilde Banks fortsatte aktivitet. Desuden forsmte Ernst & Young at tage
forbehold og give supplerende bemrkninger i revisionsprotokollen i forbindelse med lov-
- 311 -
pligtige erklringer og at tage relevante forbehold og give supplerende bemrkninger til

ptegningen p rsrapporterne.
Ernst & Young har ikke fremlagt arbejdspapirer, der efter lovgivningen skal udarbejdes,
for at dokumentere revisionsindsatsen. Dette er i sig selv en overtrdelse af god revisions-
skik, jf. herved FSRs svar p sprgsml 34. Det er tillige i strid med god revisor- og revi-
sionsskik, at dokumentationen for engagementsrevisionen alene er indeholdt i Intern Revi-
sions arbejdspapirer, jf. FSRs svar p revisionens sprgsml 30. Derved har Ernst &
Young undladt at dokumentere arbejdsindsats og forsvarligt grundlag for de revisionsms-
sige konklusioner, som Ernst & Young var forpligtet til efter god revisorskik og god revi-
sionskik, jf. FSRs svar p Finansiel Stabilitets sprgsml 6 og Ernst & Youngs sprgsml
10 og den dagldende erklringsbekendtgrelses 23. Pligten til selvstndigt at udarbej-
de og opbevare dokumentation for revisionsmssige arbejdshandlinger glder uanset etab-
lering af en Intern Revision og aftale om, at denne udfrer hovedparten af revisionsopga-
verne.
Revisionen har ikke dokumenteret, at Finanstilsynets pbud, plg og risikooplysninger,

herunder fra rapporterne af 21. april 2005 og 3. januar 2007, indgik i risikovurderingen i
forbindelse med fastlggelsen af revisionsstrategien for revisionen af rsrapporterne. Dette
er i strid med god revisionsskik, jf. FSRs svar p Finansiel Stabilitets sprgsml 13. Det er
ligeledes udokumenteret, at revisionen foretog arbejdshandlinger for at tage stilling til, om
pbud og ptaler vurderedes at skulle oplistes i revisionsprotokollatet. Revisionen var
imidlertid forpligtet hertil, jf. herved FSRs svar p sprgsml 14.
Ernst & Young skulle i revisionsprotokollen for rsrapporten 2006 ikke have afgivet
"blank" erklring om, at bankens forretningsgange og interne kontroller var tilrettelagt og
blev efterlevet betryggende, men i stedet have gjort bemrkning og givet supplerende op-
lysninger i revisionsprotokollatet om, at der var et udtalt behov for at styrke kontrollerne
p kreditomrdet, herunder have bemrket at opflgning p revisionsbesg helt manglede i
hele 2006 jf. FSRs svar Ernst & Youngs sprgsml 32 og sknserklringens svar p
sprgsml 11 og 33 samt tillgserklringens svar p sprgsml 5 a og c. Ernst & Young
har selv oplyst at have konstateret, at der for enkelte forretningsgange var et udtalt behov
for at styrke de interne kontroller, ligesom Ernst & Young var eller burde have vret be-
- 312 -
kendt med, at der ikke var foretaget opflgning p revisionsbesg i hele 2006, og at forret-
ningsgange og kontroller p kreditomrdet i vrigt generelt ikke fungerede.
Ernst & Young skulle i revisionsprotokollen for rsrevisionen 2006 ikke have afgivet
blank erklring om, at Intern Revision fungerede tilfredsstillende, men i stedet have
gjort bemrkning og givet supplerende oplysninger i revisionsprotokollaterne i 2006 om
Inger Pedersens sygdom og fravr, jf. FSR svar p Finansiel Stabilitets sprgsml 10.
Ernst & Young skulle tillige have gjort bemrkning eller givet supplerende oplysninger
om den vsentlige betydning, dette havde haft for revisionsarbejdet, samt at planlagte ar-
bejdsopgaver ikke alle var udfrt eller frdiggjort, herunder at opflgning p revisionsbe-
sg i teams i hele ret ikke var gennemfrt, jf. FSR svar p Finansiel Stabilitets sprgsml
20-23 og Ernst og Youngs sprgsml 72 samt svarene p sprgsml nr. 1 og 2 i FSRs til-
lgserklring. Ernst & Young burde endvidere have afgivet bemrkning eller supplerende
oplysning i forbindelse med afgivelse af erklringen i medfr af den dagldende revisi-
onsbekendtgrelses 5, jf. svaret p sprgsml 3 i FSRs tillgserklring. Ernst &
Youngs forsmmelse er srligt skrpet som flge af, at Ernst & Young var forpligtet til at
forholde sig til den interne revisions arbejder i videre omfang end til brug for selve revisi-
onen, jf. FSRs svar p Ernst & Youngs sprgsml 66.
Ernst & Youngs revisionsprotokol for 2006 var ogs i strid med god revisionsskik, idet det
var fejlagtigt uden supplerende bemrkninger at henvise til Intern Revisions protokollat,
der i konklusionen angav, at revisionen ikke havde givet anledning til bemrkninger trods
det forhold, at der var konstateret overtrdelse af en dispensation efter lov om finansiel
virksomhed 145, jf. sknserklringens svar p sprgsml nr. 13, 2. afsnit, og tillgs-
sknserklringens svar p sprgsml 4. Overtrdelsen af lov om finansiel virksomhed
145 indebar tillige, at det var urigtigt at erklre, at Ernst & Young ikke var bekendt med
forhold, der medfrte risiko for, at ledelsen kunne ifalde straf.
Sknsmndene har bekrftet, at det forelagte materiale vedrrende revision af engage-

menter i forbindelse med rsrevisionen 2006 ikke er tilstrkkeligt til at foretage bonitets-
vurdering, jf. tillgssknserklringens svar p sprgsml 9 a. Ernst & Young burde have
inddraget relevante oplysninger fra Finanstilsynet om de svage engagementer og mangler-
ne ved grundlaget for bonitetsvurderinger, herunder fravret af regnskabsanalyser, jf. til-
lgssknserklringens svar p sprgsml 5 og 7a(ii). Engagementsrevisionen ved rs-
- 313 -
afslutningen indeholdt ingen formaliarevision, og der skete navnlig ikke revision af, om
bevillingskompetencerne var overholdt, hvilket var i strid med god revisor- og revisions-
skik, jf. tillgssknserklringens svar p sprgsml 8. Ernst & Young burde derfor ikke
have tiltrdt bankens vurdering af de betydende engagementer omtalt i Intern Revisions
protokol som vrende med normal forretningsmssig risiko, men i revisionsprotokollerne
for 2005-2007 og srligt 2006 have ppeget den ekstraordinre risiko, der phvilede de
svage engagementer samt usikkerheden ved mlingen som flge af manglerne ved de fakti-
ske forretningsgange og kontroller, jf. FSRs svar p Finansiel Stabilitets sprgsml 6 og 7
og Ernst & Youngs sprgsml 47 og 57 samt svarene p sprgsml 5 og 6 i FSRs tillgs-
erklring og tillgssknserklringens svar p sprgsml 10 og 11.
Ernst & Young var efter god revisor- og revisionsskik forpligtet til og skulle have taget
forbehold eller afgivet supplerende bemrkninger i ptegningen p rsrapporten for 2006
vedrrende bankens overtrdelse af dispensationen fra lov om finansiel virksomhed 145
for Centerplan-engagementet pr. 31. december 2006 og den heraf flgende risiko for, at le-
delsen kunne ifalde straf, jf. FSR's svar p Finansiel Stabilitets sprgsml 8, 5. afsnit, jf.
tillige svaret p sprgsml nr. 7 b i FSRs tillgserklring samt tilsvarende i Responsum-
udtalelse 882/1986. Der kan endvidere henvises til tillgssknserklringens svar p
sprgsml 10 (iv) og til dels svaret p sprgsml 13 a.
Ernst & Young burde endvidere have taget forbehold eller afgivet supplerende bemrk-
ninger i ptegningen som flge af misvisende forhold i ledelsesberetningen, der bevirkede,
at regnskabsaflggelsen ikke var retvisende, jf. lov om finansiel virksomhed 186, 188
og 199-200. Ledelsesberetningens oplysninger om "Kredit og markedsrisici" var for alle
rene misvisende og var srligt for 2006 i direkte modstrid med Ernst & Youngs angivel-
ser i revisionsprotokollen af 9. februar 2007 og i strid med Finanstilsynets risikooplysnin-
ger i rapporten af 3. januar 2007 om det usdvanlige ved bankens kreditstyring og kon-
trolmilj, jf. sknserklringens indledning pkt. 3.2. in fine og svaret p sprgsml nr. 13
in fine samt tillgssknserklringens svar p sprgsml nr. 13 b. Oplysningerne om nje
overvgning af store engagementer, styring af kreditter med udgangspunkt i kreditpolitik-
ken og krav om forsalg i projektfinansiering stemte heller ikke med realiteterne. Banken
havde samtidig s ringe styr p bankens allerstrste kredit, at der skete en af Team Kredit,
direktion og bestyrelse upagtet overtrdelse af den strafbelagte bestemmelse om engage-
mentsgrnser i lov om finansiel virksomhed 145. Som anfrt af sknsmndene, var
- 314 -
denne overtrdelse et direkte udtryk for manglende kreditstyring i banken, jf. tillgs-
sknserklringens svar p sprgsml 10 (iv). I rsrapporten for 2006 var beretningens an-
givelser om solvensforhold yderligere misvisende, jf. tillgssknserklringens svar p
sprgsml 12 a. De manglende supplerende oplysninger og bemrkninger i revisionspro-
tokollerne og forbehold og supplerende bemrkninger til ptegningen p rsrapporterne
bevirkede, at modtagerne af rapporterne og revisionsprotokollerne, herunder Finanstilsy-
net, fik et misvisende billede af Roskilde Banks finansielle stilling, hvilket var medvirken-
de rsag til, at de risikable kreditter ikke blev afviklet, men tvrtimod udvidet. Forinden
ptegning med forbehold phviler det en revisor at anmode ledelsen om at rette fejl i rs-
rapporten. Dette kunne have bevirket, at ledelsesberetningens omtale af kredit- og mar-
kedsrisici og oplysningen om solvensforhold var blevet tilrettet. Ledelsen kunne imidlertid
ikke rette fejlen om overtrdelsen af lov om finansiel virksomhed 145, og dette forbe-
hold eller supplerende bemrkning til ptegningen kunne ikke undgs, jf. svaret p
sprgsml 16 i FSRs tillgserklring. Det m antages, at Finanstilsynet ville have ivrk-
sat yderligere tiltag i en sdan situation. Det m videre antages, at Roskilde Bank ikke
havde opnet den gunstige rating hos Moody's sfremt der var foretaget korrekt afrapporte-
ring i revisionsprotokoller og rsrapporter, herunder med forbehold for ptegningen p et
dansk pengeinstituts rsregnskab.
Om engagementet med X har Finansiel Stabilitet srligt gjort gldende, at bestyrelsen og

direktionen har handlet uforsvarligt og ansvarspdragende ved at viderefre og udvide en-
gagementet og undlade at afvikle dette i tide. Engagementets strrelse og misforholdet til
Xs betalingsevne indebar en vsentlig risiko for tab. Den skriftlige bevilling af 13. marts
2006 p 99.562.000 kr. var uforsvarlig og ansvarspdragende, og bevillingens strrelse i
forhold til underdkningen medfrte en vsentlig risiko for tab, ligesom stop loss-
klausulen udgjorde en utilstrkkelig sikkerhed for banken. X var da heller ikke i stand til
at dkke tab, herunder hvis stop loss-klausulen var blevet effektueret, og han var ikke i
stand til at betale renter og afdrag p engagementet. Det var derudover uforsvarligt og an-
svarspdragende at udvide engagementet i oktober 2007 med 110.327.000 kr. i stedet for at
begrnse tabsrisikoen. X var ikke kreditvrdig. Allan H. Christensen og bestyrelsen und-
lod at effektuere stop loss-klausulen, ligesom der ikke blev stillet krav om en ny stop loss-
klausul eller anden dkkende sikkerhed. Allan H. Christensens og bestyrelsens beslutnin-
ger blev truffet p et utilstrkkeligt grundlag. Der er rsagsforbindelse mellem de ansvars-
pdragende forhold og det lidte tab. Direktionen og bestyrelsen m bre risikoen for, at
- 315 -
kursen udviklede sig negativt, og at man derved led tab p engagementet. Der er rsagsfor-
bindelse mellem Niels Valentin Hansens ansvarspdragende handlinger og det fulde tab, da
tab ikke var en inadkvat flge i marts 2006. Finansiel Stabilitet har lidt et tab p
148.150.000 kr. og har iagttaget sin tabsbegrnsningspligt. Der er ikke grundlag for fra-
drag i tabsopgrelsen som flge af indtjening p engagementet.
Om engagementet med Kenneth Schwartz Thomsen/Nestor koncernen har Finansiel Stabi-

litet srligt gjort gldende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og p-
draget sig et ansvar ved at lade underordnede medarbejdere etablere engagementet samt
ved at viderefre engagementet og undlade at afvikle det i tide. Hverken bestyrelsen eller
direktionen foretog en kreditvurdering af lnene i Kenneth Schwartz Thomsens engage-
ment, der reelt blev bevilget af Team Erhverv. En kreditvurdering havde imidlertid vist, at
Kenneth Schwartz Thomsen ikke havde likviditet til at servicere sin gld, og at der ikke
var rimelig udsigt til, at han kunne tilbagebetale lnet. Bestyrelsen og direktionen undlod
imidlertid at fre kontrol med engagementet. Aktielnet til Kenneth Schwartz Thomsen var
alene begrundet i hensynet til banken, og der var ingen udsigt til, at lnet kunne indfries og
serviceres lbende. Den skriftlige bevilling af 11. oktober 2006 var under alle omstndig-
heder uforsvarlig og ansvarspdragende, ligesom det var uforsvarligt og ansvarspdragen-
de at udvide engagementet, som formelt blev bekrftet med rammebevillingen af 2. okto-
ber 2007, men som allerede reelt var bevilget tidligere, i stedet for at begrnse tabsrisiko-
en.
Om engagementet med Capital Group har Finansiel Stabilitet srligt gjort gldende, at be-
styrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og pdraget sig et ansvar ved at lade un-
derordnede medarbejdere etablere engagementet, ved at viderefre engagementet og und-
lade at afvikle dette i tide. Capital Group havde ikke likviditet til at forrente og afdrage sin
gld, og soliditeten tilsagde ikke et engagement af Capital Groups strrelse. Der var end-
videre ikke overblik i banken over Capital Groups pantebrevsporteflje. Bestyrelsen og di-
rektionen ignorerede advarselstegn.
Om engagementet med CenterPlan har Finansiel Stabilitet srligt gjort gldende, at besty-
relsen og direktionen har handlet uforsvarligt og pdraget sig et ansvar ved at lade kredit-
ter, forlngelser heraf og alle udvidelser bevilge af underordnede medarbejdere. Hverken
bestyrelsen eller direktionen foretog en kreditvurdering af lnene i engagementet, der reelt
- 316 -
blev bevilget af Team Erhverv med en uhjemlet og uforsvarlig brug af kreditinstruksens

punkt 2.8. Bestyrelsen og direktionen havde ikke grundlag for en forsvarlig kreditvurde-
ring og undlod at fre kontrol med engagementet. Aktielnet til CenterPlan blev ydet blan-
co, rente- og afdragsfrit, var alene begrundet i hensynet til banken, og der var ingen udsigt
til, at lnet kunne indfries og serviceres lbende. Under alle omstndigheder var det ufor-
svarligt og ansvarspdragende ikke at afvikle engagementet pr. 24. november 2006, 31. de-
cember 2006 eller pr. 5. marts 2007, men i stedet at lade engagementet udvide, sledes som
det blev bekrftet med rammebevillingen af 22. juni 2007.
Om engagementet med O2 har Finansiel Stabilitet srligt gjort gldende, at bestyrelsen og

direktionen har handlet uforsvarligt og pdraget sig et ansvar ved at lade kreditter, forln-
gelser heraf og alle udvidelser bevilge af underordnede medarbejdere. Hverken bestyrelsen
eller direktionen foretog en kreditvurdering af lnene, der reelt blev bevilget af Team Er-
hverv med en uhjemlet og uforsvarlig brug af kreditinstruksens punkt 2.8. Bestyrelsen og
direktionen havde ikke grundlag for en forsvarlig kreditvurdering og undlod at fre kontrol
med engagementet. Under alle omstndigheder var det uforsvarligt og ansvarspdragende
ikke at afvikle engagementet pr. 24. november 2006, 31. december 2006 eller senere, men
fr juli/august 2007 i stedet for at lade kreditten udvide, sledes som det blev bekrftet
med bevillingen af 28. februar 2008, der blev meddelt presserende, uden forbehold og ef-
ter, at Finanstilsynet havde meddelt pbud.
Om engagementet med Mllegrden Gruppen har Finansiel Stabilitet srligt gjort glden-
de, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og pdraget sig et ansvar ved at
lade underordnede medarbejdere etablere engagementet, ved at viderefre engagementet
og undlade at afvikle det i tide.
Om engagementet med Stones Invest har Finansiel Stabilitet srligt gjort gldende, at di-
rektionen og bestyrelsen har handlet uforsvarligt og pdraget sig et ansvar ved at lade un-
derordnede medarbejdere etablere engagementet, ved at viderefre engagementet og und-
lade at afvikle det i tide. Hverken bestyrelsen eller direktionen foretog en kreditvurdering
af de vsentligste ln, som reelt blev bevilget af Team Erhverv. En kreditvurdering havde
vist, at Steen Gude og hans selskaber ikke var kreditvrdige som flge af mangel p likvi-
ditet, gentagne lftebrud og drlig projektstyring. Bestyrelsen og direktionen undlod at fre
kontrol med engagementet. Aktielnet til Stones Invest A/S var alene begrundet i hensynet
- 317 -
til banken, og der var ingen udsigt til, at lnet kunne indfries og serviceres lbende. Det var
endvidere ansvarspdragende at give bevillingen til Planet Gruppen, selvom betingelserne
ikke var opfyldt.
Om engagementet med Jens Juul-Hansen har Finansiel Stabilitet srligt gjort gldende, at
bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt ved at lade underordnede medarbejdere
etablere engagementet, ved at viderefre engagementet og undlade at afvikle det i tide.
Hverken bestyrelsen eller direktionen foretog en kreditvurdering af lnene, der reelt blev
bevilget af Team Ringsted. En kreditvurdering havde vist, at Jens Juul-Hansen ikke havde
likviditet til at servicere sin gld, at han ikke evnede at styre sine projekter, og at der ikke
var rimelig udsigt til, at han kunne tilbagebetale sine ln. Bestyrelsen og direktionen und-
lod at fre kontrol med engagementet. I stedet for at gribe ind og foretage tabsbegrnsning
eksponerede direktionen og bestyrelsen banken imod yderligere tab. Aktielnene til Jens
Juul-Hansen var alene begrundet i hensynet til banken, og der var ingen udsigt til, at lnene
kunne indfries og serviceres lbende.
Om engagementet med City Development har Finansiel Stabilitet srligt gjort gldende, at
direktionen og bestyrelsen handlede uforsvarligt og ansvarspdragende ved at bevilge de
skriftlige bevillinger af 14. august 2006 og den 19. september 2006 til restad Syd A/S.
Der var ingen dokumentation for, at restad Syd A/S kunne servicere og tilbagebetale
glden, og der blev ikke forlangt kaution for det nystiftede selskab. Finanskonstruktio-
nen var en utilstrkkelig og kreditmssigt uforsvarlig sikkerhed. Banken udvidede sin ri-
siko med 20 mio. kr., da man accepterede en mindre egenbetaling fra restad Syd A/S. Det
var ansvarspdragende for direktionen og bestyrelsen, at der ikke senere blev taget skridt
til at afvikle eller nedbringe engagementet med restad Syd A/S, da projektet stagnerede.
Om engagementet med Christian Correll har Finansiel Stabilitet srligt gjort gldende, at
bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og ansvarspdragende ved at etablere
og viderefre engagementet og undlade at afvikle i tide. Der blev i strid med kreditpolitik-
ken ikke stillet krav om forsalg eller egenfinansiering p Christian Corrells projekter.
Grundlaget for kreditgivningen til Christian Correll var utilstrkkeligt. Christian Correll
var ikke kreditvrdig og var ikke kompetent p det byggemssige omrde. Bestyrelsen og
direktionen undlod at fre kontrol med engagementet og reagerede for sent p den negative
udvikling. Det var uforsvarligt og ansvarspdragende at bevilge den skriftlige bevilling af
- 318 -
17. oktober 2005 til Brainstones Byg ApS og Brainstones Trekroner ApS og undlade at af-
vikle engagementerne, ligesom der i strid med bankens kreditpolitik heller ikke blev stillet
krav om forsalg eller egenfinansiering. Bevillingen blev meddelt p et utilstrkkeligt
grundlag. Direktionen og bestyrelsen undlod at fre kontrol med projekterne og reagerede
for sent p den negative udvikling. Det var uforsvarligt og ansvarspdragende at bevilge
den skriftlige bevilling af 15. september 2006 til Upperten A/S og undlade at afvikle enga-
gementet. Projektet gav desuden underskud allerede fra begyndelsen. Der blev ikke stillet
krav om forsalg eller egenfinansiering. Projektet blev opgivet, uden at banken derved kr-
vede engagementet indfriet.
Finansiel Stabilitet har som flge af de ansvarspdragende forhold beget af direktion, be-
styrelse og ekstern revision lidt et erstatningsrelevant tab. Der er rsagsforbindelse mellem
direktionens og bestyrelsens adfrd og tabet, idet de ansvarsbegrundende forhold svel
vedrrende bankens drift som de ti mest tabsforvoldende engagementer var en ndvendig
betingelse for tabet. Der er ogs rsagsforbindelse mellem revisionens adfrd og tabet, idet
Finanstilsynet ville have handlet anderledes, hvis revisionen havde oplyst om risikoen.
Banken ville heller ikke have kunnet finansiere sin vkst, hvis revisionen havde oplyst om
risikoen, ligesom bestyrelsen og direktionen ville have reageret anderledes som flge af
eksternt pres, hvis revisionen havde opfyldt sine pligter.
Tabet p de ti mest tabsforvoldende engagementer kan opgres til mindst 2,8 mia. kr., og
det dokumenterede tab p disse engagementer kan under alle omstndigheder ikke vre
mindre end 1,5 mia. kr. Kravet er p denne baggrund rejst for 1 mia. kr.
Finansiel Stabilitet har iagttaget sin tabsbegrnsningspligt. Der er ikke grundlag for at fo-
retage yderligere fradrag i tabsopgrelsen end de fradrag for sikkerheder og dividender, der
allerede er foretaget af Finansiel Stabilitet. Der er sledes ikke grundlag for at fradrage til-
skrevne renter i tabet p engagementerne eller foretage fradrag som flge af reel indtjening
p engagementerne.
I kravet indgr et subsidirt krav p 242.711.361 kr. rettet mod direktionen og bestyrelsen.
Kravet knytter sig til det tab, som Finansiel Stabilitet har lidt som flge af udbetaling af er-
statning ved salg af aktier i Roskilde Bank og investering i Aktiv Boliginvest. Kravet gres
alene gldende i det omfang, landsretten ikke mtte finde, at der helt eller delvist er grund-
- 319 -
lag for at plgge erstatningsansvar for tab lidt p de ti mest tabsforvoldende engagemen-
ter.
7.2. Niels Valentin Hansen

Niels Valentin Hansen har gjort gldende, at han ikke har beget ansvarspdragende fejl i
den periode, han var direktr i Roskilde Bank, hverken i form af en tilsidesttelse af de
pligter, der fremgr af hans ansttelseskontrakt, eller af lovgrundlaget for driften af Ros-
kilde Banks aktiviteter. Driften af Roskilde Bank under Niels Valentin Hansens ledelse har
til enhver tid har vret korrekt, omhyggelig, forsvarlig og i overensstemmelse med svel
den finansielle lovgivning som Finanstilsynets krav, ligesom Roskilde Bank til enhver tid
under Niels Valentin Hansens ledelse har vret en velkonsolideret bank, som har opfyldt
lov om finansiel virksomheds krav til solvens og likviditet. Dette er dokumenteret ved de
rsregnskaber, der er afgivet for den periode, Niels Valentin Hansen har vret administre-
rende direktr for banken, hvilket formelt var indtil og med den 30. april 2007, men reelt
indtil og med den 31. marts 2007. Niels Valentin Hansen har ikke forsmt sine pligter over
for Roskilde Bank, ligesom han ikke har misbrugt sin stilling til at fremme egne interesser
eller varetaget driften p en sdan mde, at det ikke til enhver tid har vret i bankens inte-
resse. Samtlige vsentlige forretningsmssige dispositioner, der er foretaget af den daglige
ledelse, herunder Niels Valentin Hansen, er blevet forelagt og godkendt af bestyrelsen, og
Niels Valentin Hansen ikke har handlet i strid med eller uden for sine befjelser. Niels Va-
lentin Hansen har til enhver tid optrdt loyalt over for Roskilde Bank, idet alle vsentlige
forretningsmssige beslutninger er truffet i god tro, p et objektivt og forsvarligt grundlag
og i overensstemmelse med bankens interesser.
Der er ikke hverken objektivt eller subjektivt grundlag for at tilsidestte det forretnings-
mssige skn, som ledelsen, herunder Niels Valentin Hansen, har udvet i forbindelse
med bankens drift. Ledelsen har sledes udvist almindelig agtpgivenhed ved driften af
bankens aktiviteter og ikke ptaget sig risici, som benbart l uden for sdvanlig og for-
svarlig bankdrift. Niels Valentin Hansen fratrdte den 30. april 2007, og banken krakkede
den 24. august 2008. Driften af Roskilde Bank er ikke i Niels Valentin Hansens tid som
administrerende direktr blevet fortsat efter et tidspunkt, hvor al videre drift mtte anses
for hbls.
- 320 -
Det er Finansiel Stabilitet, der brer bevisbyrden for at dokumentere, at Niels Valentin
Hansen har foretaget kritisable og erstatningspdragende dispositioner, at disse er ansvars-
pdragende over for Finansiel Stabilitet, og at der er direkte rsagsforbindelse mellem s-
danne pstede culpse fejl beget af Niels Valentin Hansen og det tab, Finansiel Stabilitet
krver erstatning for. Gennemfrelse af et erstatningskrav mod Niels Valentin Hansen for-
udstter tillige idet Niels Valentin Hansen ikke har forestet konkret og individuel sags-
behandling at der bestr et konkret og srligt ansvarsgrundlag over for Finansiel Stabili-
tet, herunder at Finansiel Stabilitet specifikt kan pvise, at Niels Valentin Hansen har mis-
ligholdt sine forpligtelser over for banken. Finansiel Stabilitet brer ogs bevisbyrden for
at dokumentere, at Niels Valentin Hansen enten personligt har beget ansvarspdragende
fejl i forbindelse med konkrete uforsvarlige kreditbevillinger eller har vidst eller burde vi-
de, at der blev givet kreditter p uforsvarligt grundlag og undladt at gribe ind over for dis-
se.
Et ansvar for bankens generelle tab kan alene foreligge, hvis Finansiel Stabilitet kan do-
kumentere, at driften af banken er blevet forvaltet p en sdan mde, at Niels Valentin
Hansen vidste eller burde vide at Roskilde Bank ville ende i en konkurs. Denne bevisbyrde
er ikke lftet. Niels Valentin Hansen har sledes i perioden frem til sin fratrden den 30.
april 2007 til enhver tid sikret, at Roskilde Bank overholdt de lovgivningsmssige rammer
for driften af bankens aktiviteter, og at Roskilde Bank efterkom samtlige de konkrete p-
bud, som banken fik af Finanstilsynet. De tab, som Roskilde Bank mtte have lidt p kon-
krete engagementer, herunder udln inden for ejendomsmarkedet, er ikke opstet som fl-
ge af en uansvarlig kreditpolitik og kredithndtering eller som flge af manglende overhol-
delse af de krav, der flger af lov om finansiel virksomhed eller tilsidesttelse af Finanstil-
synets krav til driften af bankens aktiviteter. Finanstilsynet foretog sledes en nrmere
gennemgang af bankens forhold i 2005 i form af en ordinr undersgelse og p bag-
grund af denne undersgelse afgav en tilsynet en rapport, og Roskilde Bank har efterkom-
met samtlige de pbud, der blev givet i denne rapport. Finanstilsynet godkendte ligeledes i
december 2006 p baggrund af en funktionsundersgelse af bankens solvensbehov kon-
kret Roskilde Banks solvens i 2006, hvilket fremgr af den af Rigsrevisionen den 17. juni
2009 offentliggjorte beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank.
Alle vsentlige dispositioner, der er foretaget af bankens ledelse, herunder af Niels Valen-
tin Hansen, er blevet godkendt af bankens bestyrelse. Alle dispositioner, der er foretaget af
- 321 -
bankens ledelse, herunder af Niels Valentin Hansen, er sket i fuld benhed bde i forhold
til revision og Finanstilsynet. KPMG, som blev revisor for Roskilde Bank ved rsskiftet
2007/2008, havde i bningsbalancen, som var baseret p bankens regnskab for 2007, ingen
anmrkninger, ligesom halvrsregnskabet for 2008, som KPMG udarbejdede, heller ikke
indeholdt kritiske bemrkninger.
Tabene i Roskilde Bank A/S er opstet som flge af udefrakommende forhold og begiven-
heder, herunder en global og national, usdvanlig og uforudseelig konomisk og finansiel
krise, som har pvirket bankens konomiske situation og fundamentet for bankens solvens
og likviditet. Bankens krak var tillige konjunkturbestemt som flge af betydelige prisfald
p ejendomsmarkedet. Niels Valentin har ikke afgivet vildledende eller urigtige oplysnin-
ger om bankens konomiske situation, hverken til Finanstilsynet eller revisionen. Niels
Valentin Hansen har heller ikke afgivet, opfordret andre til det eller vret vidende om, at
der er afgivet vildledende eller urigtige oplysninger om bankens konomiske situation,
hverken til bestyrelsen, ekstern revision, Finanstilsynet eller andre interne eller eksterne
parter. Al information afgivet i information/informationsmateriale til investorer/kbere af
aktier i Roskilde Bank, kvartals-, halv- og helrsregnskaber, offentliggjort informations- og
prospektmateriale eller fondsbrsmeddelelser, har vret retvisende. Alle oplysninger, der
er afgivet til offentligheden om bankens konomiske forhold, herunder oplysninger om
bankens kreditpolitik og risikostyring, har vret retvisende, fuldstndige og relevante. Al-
le oplysninger, herunder i bankens rsregnskaber, om bankens behov for justerin-
ger/hensttelser til tab har vret korrekte, herunder var de vurderinger der blev foretaget
p tidspunktet for beslutning om hensttelserne korrekte. Roskilde Banks udlnspolitik p
ejendomsmarkedet, herunder inden for bygge- og anlgsbranchen, var baseret p sdvan-
lige og sunde forretningsmssige vurderinger af kreditrisici, og Roskilde Bank har foreta-
get normal og sdvanlig opflgning, kontrol, risikostyring og sikring af sikkerheder p l-
neengagementer. Direktionen, herunder Niels Valentin Hansen, har til enhver tid handlet i
overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og bankens interesser, ligesom direk-
tionen ikke har foretaget dispositioner, hvor der er inddraget uvedkommende hensyn. Di-
rektionen, herunder Niels Valentin Hansen, har heller ikke foretaget transaktioner, der har
tilsidesat bankens eller aktionrernes konomiske interesser ligesom der ikke er foretaget
transaktioner p bekostning af banken eller aktionrerne. Bankens organisation var for-
svarligt, tilstrkkeligt og kvalificeret indrettet ligesom kreditbevillinger blev administreret
fuldt ud betryggende i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, ligesom der
- 322 -
ikke blev foretaget vsentlige dispositioner uden bestyrelsens viden og tiltrdelse. Niels
Valentin Hansen har ikke foretaget dispositioner, der har udsat bankens likviditet eller sol-
vens for betydelige risici, ligesom der heller ikke er sket en sammenblanding af Niels Va-
lentin Hansens egen og bankens konomi. Finansiel Stabilitet brer bevisbyrden for at do-
kumentere, at Niels Valentin Hansen personligt har beget ansvarspdragende fejl i relati-
on til bankens ydelse af ln, f.eks. i form af manglende indhentning af privatkonomiske
oplysninger om virksomhedsejere og kautionister, forkerte og forldede sikkerhedsover-
sigter, mangelfulde beskrivelser af pantsatte aktiver, herunder ejendomme, manglende sik-
ring af, at kunder kunne opn realkreditfinansiering, drlig overvgning af engagementer,
samt manglende eller langsommelig opflgning p engagementer, der udviklede sig nega-
tivt, og Finansiel Stabilitet har ikke lftet denne bevisbyrde. Der var i Roskilde Bank etab-
leret de relevante og ndvendige forretningsgange, der sikrede at bestyrelsen kunne foreta-
ge en uafhngig overvgning og kontrol af bankens og dermed direktionens forretnings-
mssige dispositioner. Der var ogs etableret tilstrkkelige forretningsgange, som sikrede,
at bestyrelsen traf eller godkendte alle vsentlige beslutninger p et tilstrkkelig oplyst
grundlag og under overholdelse af lov om finansiel virksomhed. Niels Valentin Hansen har
ikke modtaget uberettigede udbetalinger, vederlag, aktieoptioner, ln eller begunstigelser
af anden konomisk vrdi, som har vret usdvanlige, i strid med bankens vedtgter eller
i strid med lovgivningen for bankens virke. Det bestrides, at Niels Valentin Hansen, som
flge af sit aktieoptionsprogram, har foretaget dispositioner, som havde til forml at pvir-
ke kursen p aktierne i Roskilde Bank. Tvrtimod har Niels Valentin Hansen netop valgt
at beholde en betydelig andel af sine aktier og ikke afhndet dem p et tidspunkt, hvor han
kunne have opnet en betydelig konomisk gevinst. Niels Valentin Hansen har lidt et bety-
deligt konomisk tab p at beholde hovedparten af de aktier, han erhvervede i forbindelse
med udnyttelsen af sine aktieoptioner. Niels Valentin Hansen havde sledes ikke, hverken
da han fratrdte den 30. april 2007, eller da han i april 2008 udnyttede sin aktieoption, no-
gen viden om, at bankens konomiske situation ville udvikle sig, som det efterflgende er
sket.
Bankens hndtering af udln herunder udln inden for fast ejendom var baseret p
sdvanlige procedurer for vurdering af kreditvrdigheden p debitor samt pantets vrdi.
Niels Valentin Hansen kan alene gres erstatningsansvarlig for sine egne konkrete hand-
linger og/eller undladelser og kan derfor ikke gres erstatningsansvarlig for dispositioner,
- 323 -
han ikke har haft kendskab til, ligesom Niels Valentin Hansen heller ikke kan gres erstat-
ningsansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget i banken efter den 30. april
2007, herunder beslutning om etablering af nye kreditter og/eller udvidelse af eksisterende
kreditter.
Der er ikke rsagsforbindelse mellem det tab, Finansiel Stabilitet har lidt p udln, og de
beslutninger og dispositioner Niels Valentin Hansen har foretaget, idet Niels Valentin Han-
sen ikke er ansvarlig for tab p udestende fordringer. De mulige tab er ikke en pregnelig
flge af Niels Valentin Hansens handlinger eller undladelser i hans virke som administre-
rende direktr for Roskilde Bank.
I forhold til de konkrete engagementer mv., der har dannet grundlag for betalingspstan-
den, har Finansiel Stabilitet ikke for nogen af disses vedkommende lftet bevisbyrden for,
at Niels Valentin Hansen skulle have udvist ansvarspdragende forhold, og det m i den
forbindelse tillgges processuel skadevirkning for Finansiel Stabilitet, at betalingspstan-
den ikke er sgt dokumenteret gennem fremlggelse af kontoudtog og akter fra de enkelte
lnesager, ligesom der heller ikke har vret ivrksat syn og skn til belysning af forholde-
ne i forbindelse med ydelse af ln i de konkrete engagementer. Hverken indholdet af Fi-
nanstilsynets tilsynsaktiviteter eller det arbejde, der er udfrt af Intern Revision, kan danne
grundlag for at fastsl, at Niels Valentin Hansen burde have grebet ind over for forhold i
banken, herunder tilsidesttelse af bevillingsfjelser. Tilsvarende glder i forhold til om-
fanget af overtrk i de omhandlede engagementer i den periode, hvor Niels Valentin Han-
sen var direktr i banken.
Finansiel Stabilitet brer bevisbyrden for at dokumentere, at der er lidt et tab som flge af
Niels Valentin Hansens dispositioner, og denne bevisbyrde er ikke lftet. Hertil kommer,
at Den Nye Bank og den gamle Roskilde Bank ikke har overholdt sin tabsbegrnsnings-
pligt. Et eventuelt erstatningsansvar for Niels Valentin Hansen m lempes efter den dagl-
dende aktieselskabslovs 143 (nu selskabslovens 363) og erstatningsansvarslovens 24,
og et eventuelt erstatningskrav skal forrentes med en lavere rentesats end den sdvanlige
procesrente, jf. rentelovens 5, stk. 3.
- 324 -
Niels Valentin Hansen har til sttte for pstanden om frifindelse over for de vrige sagsg-
tes friholdelsespstande henvist til de samme anbringender, som er nedlagt over for Finan-
siel Stabilitet.
7.3. Allan H. Christensen

Allan H. Christensen har gjort gldende, at der ikke er grundlag for at anse ham for erstat-
ningsansvarlig i forbindelse for Roskilde Banks kollaps.
Uanset om der tages udgangspunkt i den dagldende aktieselskabslovs 54 eller selskabs-

lovens 140, disse bestemmelsers analogier eller andre bestemmelser i aktieselskabsloven
har Finansiel Stabilitet ikke lftet bevisbyrden for, at Allan H. Christensen hverken formelt
eller reelt var en del af bankens direktion.
Det fremgr ikke af Allan H. Christensens ansttelseskontrakter, at han var ansat som di-
rektr i banken. Det fremgr derimod, at han var ansat med reference til bankens direktion.
Det er ubestridt, at Allan H. Christensen ikke var registreret hos Erhvervs- og Selskabssty-
relsen som direktr i banken. Det er videre ubestridt, at Allan H. Christensen ikke var an-
meldt til Finanstilsynet som direktr i banken i henhold til lov om finansiel virksomhed
64. I overensstemmelse hermed fremgr det direkte af bankens anmeldelse om ledelsesn-
dring til Finanstilsynet den 26. april 2007, at direktionen i perioden fra 1. maj til 1. juli
2007, hvor Niels Valentin Hansen var fratrdt, og Sren Kaare-Andersen endnu ikke var
tiltrdt, alene bestod af Arne Wilhelmsen. Allan H. Christensen fungerede heller ikke reelt
som direktr i banken. Allan H. Christensen deltog som led i sit arbejde ikke i beslutninger
og opgaver vedrrende bankens daglige drift eller organisering, ligesom han heller ikke
deltog i arbejdet med bankens strategier og mlstninger. Allan H. Christensen har igen-
nem hele sit ansttelsesforhold vret underlagt direktionens instrukser og vejledning i re-
lation til de opgaver, som han udfrte. Allan H. Christensen er ubestridt ikke omfattet af
personkredsen i den dagldende aktieselskabslovs 54.
Det fremgr af Allan H. Christensens ansttelseskontrakter, at han blev ansat af direktio-

nen ved bankdirektr Niels Valentin Hansen og vicedirektr Arne Wilhelmsen. Det frem-
gr af Allan H. Christensens opsigelse, der er underskrevet af HR-direktr Sren Enggaard
og HR-partner Lars Dannow, at han blev opsagt af bankens HR-afdeling og ikke af hver-
ken direktionen eller bestyrelsen. Bestyrelsen ses end ikke at vre blevet forhndsoriente-
- 325 -
ret om opsigelsen, men blev alene orienteret efterflgende p bestyrelsesmdet den 28. au-
gust 2008. Udover at Allan H. Christensen ikke var direktr og derfor ikke skulle afskedi-
ges af bestyrelsen, var det sledes yderligere direktionens opfattelse, at opsigelsen af Allan
H. Christensen ikke efter bankens forhold i vrigt var af stor betydning, jf. den dagldende
aktieselskabslovs 54 stk. 2, 2. og 3. pkt.
Allan H. Christensen fik under sin ansttelse vsentlig mindre i ln end direktionen, hvil-
ket understreger den grundlggende forskel i arbejdsopgaver og ansvar mellem direkti-
onsmedlemmerne og Allan H. Christensen som ledende medarbejder. Det fremgr af stv-
ningen, at Niels Valentin Hansen og Arne Wilhelmsen i 2006 i gennemsnit hver modtog
2.722.500 kr. i ln og bonus. Allan H. Christensen fik derimod i 2006 en rsln p
1.200.000 kr., det vil sige knap halvdelen af direktrernes rsln.
Det fremgr udtrykkeligt af Allan H. Christensens ansttelseskontrakter, at han var omfat-

tet af funktionrloven, ferieloven og Standardoverenskomst mellem Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening og Finansforbundet. Af denne overenskomst fremgr det, at alle over-
enskomstansatte er funktionrer. Allan H. Christensen var under alle omstndigheder om-
fattet af funktionrloven, idet det af ham udfrte arbejde og stillingens karakter var inden
for lovens anvendelsesomrde, jf. funktionrlovens 1. Finansiel Stabilitet ses ikke tidli-
gere at have bestridt, at Allan H. Christensens ansttelsesforhold er omfattet af funktio-
nrloven. Finansiel Stabilitet har endvidere tidligere foretaget en overordnet vurdering af
Allan H. Christensens ansttelsesforhold og fandt i den forbindelse, at Allan H. Christen-
sen var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, herunder lovens lnmodtagerbegreb.
Allan H. Christensens deltagelse i mder i bankens udvidede lederrd gjorde ham ikke
p nogen vis formelt eller reelt til en del af bankens direktion. Allan H. Christensen var
ubestridt ikke medlem af bankens almindelige lederrd og deltog alene i mderne i det
udvidede lederrd. I perioden efter den 21. januar 2008 og indtil Allan H. Christensens
opsigelse den 25. august 2008 var han hverken medlem af lederrdet eller det udvidede
lederrd. I denne periode var han dog suppleant for vicedirektr Arne Wilhelmsen i sager
vedrrende erhverv- og kreditomrdet. Den daglige drift og ledelse af banken var ikke et
tema p mderne i det udvidede lederrd. Allan H. Christensens deltagelse i mder i det
udvidede lederrd medfrte ikke, at han havde nogen indflydelse p eller deltagelse i ban-
kens daglige drift, herunder vedrrende organisering af bankens virksomhed, og ej heller
- 326 -
p bankens strategier og mlstning. Dette fremgr af det faktiske antal mder, som Allan
H. Christensen deltog i, samt helt entydigt af de emner og temaer, der faktisk blev drftet
p disse mder.
Allan H. Christensens deltagelse i kreditudvalget gjorde ham ikke hverken formelt eller re-
elt til en del af bankens direktion. Kreditudvalget behandlede aldrig forhold vedrrende
den daglige drift eller ledelse af banken. Kreditudvalget varetog en funktion i banken, der
vedrrte bankens udln og kreditgivning, og kreditudvalget havde intet med bankens dag-
lige ledelse at gre.
Allan H. Christensen var ikke omfattet af personkredsen i aktieselskabslovens 140 eller

denne bestemmelses analogi, og hans mulige erstatningsansvar reguleres derfor ikke heraf.
Allan H. Christensen var ansat i banken og var som arbejdstager underlagt et culpaansvar
overfor sin arbejdsgiver i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler samt de sr-
lige erstatningsregler, der glder i ansttelsesforhold, og de srlige regler, der glder for
funktionrer. Iflge den almindelige culparegel ifaldes erstatningsansvar for pregnelige
skader, som forvoldes ved retsstridige handlinger eller undladelser, og som skadevolder
har beget forstligt eller uagtsomt.
Finansiel Stabilitet har bevisbyrden for, at Allan H. Christensen har beget en retsstridig
handling eller undladelse, og at denne var beget forstligt eller uagtsomt. Allan H. Chri-
stensen kan alene anses for at have handlet retsstridigt og dermed ansvarspdragende, s-
fremt han har misligholdt sit ansttelsesforhold. Det fremgr af funktionrlovens 4
modstningsvis, at en arbejdsgiver alene har ret til erstatning, sfremt arbejdstageren groft
har misligholdt sit ansttelsesforhold, og arbejdsgiveren af disse rsager ville have vret
berettiget til at hve aftalen. Allan H. Christensen kan sledes alene ifalde ansvar, sfremt
han groft har misligholdt sit ansttelsesforhold med banken.
Allan H. Christensens forpligtelser og ansvarsomrder fremgr af hans ansttelseskontrak-

ter og det af ansttelsesforholdet flgende over-/underordnelsesforhold samt de givne ret-
ningslinjer og instrukser. Det er en ndvendig, men ikke tilstrkkelig betingelse for, at Al-
lan H. Christensen kan anses for at have handlet retsstridigt og dermed ansvarspdragende,
at han har misligholdt sit ansttelsesforhold, jf. UfR 2012.1215 H og UfR 2012.2533 H.
Allan H. Christensen kan helt generelt kun have handlet retsstridigt ved, at handlinger eller
- 327 -
undladelser, der ligger uden for bemyndigelsen i henhold til hans ansttelseskontrakt, er i
strid med de pligter, der flger af ansttelsesforholdet, eller som er i strid med konkrete og
generelle instrukser eller vejledninger fra direktionen og bestyrelsen. Den nrmere af-
grnsning af de pligter og ansvarsomrder, der phvilede Allan H. Christensen, beror p
en fortolkning af ansttelseskontrakten. Allan H. Christensen kan alene blive ansvarlig for
forhold inden for hans ansvarsomrde. Der skal foretages en almindelig aftaleretlig vurde-
ring af, hvilken arbejdsydelse Allan H. Christensen havde forpligtet sig til at levere over
for banken. Allan H. Christensens handlinger og undladelser m endvidere bedmmes un-
der hensyn til, at han har udfrt sit daglige arbejde under de af direktionen og bestyrelsen
fastlagte organisatoriske rammer, fordeling af ansvarsomrder og ressourcer, retningslinjer
og strategier, som han ikke har haft indflydelse p. Allan H. Christensen kan ikke have
handlet retsstridigt ved handlinger eller undladelser, der er accepteret eller godkendt af
bankens direktion eller bestyrelse, idet der heri ligger en accept og godkendelse af, at han
har handlet indenfor rammerne af sit ansttelsesforhold. Ingen af de pligter og ansvarsom-
rder, der iflge den dagldende aktieselskabslov eller lov om finansiel virksomhed phvi-
lede direktionen, var en del af Allan H. Christensens ansttelsesforhold eller i vrigt rele-
vante i forhold til ham.
Erstatningsansvarslovens 23 finder anvendelse i forhold til et eventuelt erstatningskrav

og/eller regreskrav, banken mtte have mod Allan H. Christensen, idet han utvivlsomt er
omfattet af begrebet arbejdstager i bestemmelsen. Udgangspunktet i erstatningsansvarslo-
vens 23, stk. 3, jf. stk. 1 er, at arbejdsgiveren ikke har et erstatningskrav mod arbejdsta-
geren. Finansiel Stabilitet kan alene rette et erstatningskrav mod Allan H. Christensen, i det
omfang Finansiel Stabilitet kan bevise, at dette konkret er rimeligt, jf. erstatningsansvars-
lovens 23, stk. 3, jf. stk. 1. Finansiel Stabilitet har ikke lftet denne bevisbyrde. Hvorvidt
det er rimeligt, at banken kan rette et erstatningskrav mod Allan H. Christensen, skal be-
dmmes "under hensyn til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstndighederne
i vrigt", jf. erstatningsansvarslovens 23, stk. 3, jf. stk. 1. Det flger af retspraksis, at det
forudstter grov uagtsomhed eller fortst at ifalde erstatningsansvar i henhold til reglen,
jf. blandt andet UfR 1996.156 V og UfR 2008.254 samt FED 2003.2131 .
Det fremgr af Allan H. Christensens ansttelseskontrakter, at han havde overordnet an-

svar for erhverv, kreditomrdet og juridisk kontor med reference til bankens direktion. Al-
lan H. Christensen var sledes overordnet ansvarlig for Team Erhverv, Team Kredit og
- 328 -
Team Jura. Team konomi tog sig af udarbejdelse af kapitalberedskabsrapporter og opg-

relse af solvens. Bankens opgrelse af solvens samt oplysningerne i kapitalberedskabsrap-
porterne var sledes klart uden for Allan H. Christensens ansvarsomrder. Team Investe-
ring og Udland stod for funding i udlandet og likviditetsstyring. Bankens likviditetsstyring
og funding i udlandet var sledes klart uden for Allan H. Christensens ansvarsomrde.
Team Salgsnet og Filialer stod for driften og udviklingen af filialerne. Driften og udviklin-
gen af Bankens filialer var sledes klart uden for Allan H. Christensens ansvarsomrde. Al-
lan H. Christensen har ikke vret med til at beslutte, hvordan banken skulle organiseres.
Allan H. Christensen har heller ikke truffet beslutning om, hvordan bankens kreditorgani-
sation skulle indrettes og herunder, at Team Erhverv og Team Kredit skulle underlgges
den samme overordnede leder. Allan H. Christensen kan sledes ikke ifalde ansvar, hvis
landsretten mtte finde, at indretningen af banken p dette omrde var i strid med kravet
om funktionsopdeling i vejledningen til lov om finansiel virksomhed 71. Et sdant even-
tuelt ansvar m plgges den eller de personer, der i givet fald har handlet retsstridigt ved
at have indrettet banken sledes.
Det bestrides, at Allan H. Christensen har foretaget ansvarspdragende handlinger eller

undladelser ved sin deltagelse i mder i det udvidede lederrd. Finansiel Stabilitet har
ikke redegjort for, hvad Allan H. Christensen skulle have gjort forkert ved sin deltagelse i
det udvidede lederrd, hvad han kunne eller burde have gjort anderledes, eller hvordan
en anden ageren i det udvidede lederrd kunne have hindret det tab, som han er stvnet
for.
Det bestrides overordnet, at Allan H. Christensen har foretaget ansvarspdragende hand-

linger eller undladelser ved sit arbejde som medlem af kreditudvalget eller ved sin delta-
gelse i mder i kreditudvalget. Kreditudvalgets hovedopgave var at behandle kreditsager.
Derudover skulle kreditudvalget i overensstemmelse med forretningsordenen for kreditud-
valget (i) foresl og orientere om ndringer af bankens kreditpolitik, (ii) gennemg diverse
oplg udarbejdet af Team Kredit vedrrende blandt andet ubevilgede overtrk samt (iii)
godkende kreditchefens udstedelse af bevillingsbefjelser til bankens medarbejdere. Kre-
ditudvalget bestod, udover af Allan H. Christensen, af kreditchef Knud Nielsen (pr. 1. april
2008, Per Hauskov), og af kreditchefens stedfortrder, Per Hjgaard Andersen.
- 329 -
Allan H. Christensen er enig med Finansiel Stabilitet i, at kreditpolitikken var fastlagt af

bankens bestyrelse, uagtet at dette ikke formelt mtte fremg af bestyrelsens forhandlings-
protokol som angivet af Finanstilsynet i brev af 21. april 2005. Kreditpolitikken blev forin-
den godkendelsen i bestyrelsen godkendt af Niels Valentin Hansen. Der har ikke i den for
sagen relevante periode vret forhold, der ndvendiggjorde en ndring af ordlyden af kre-
ditpolitikken, og bestyrelsen og direktionen har ikke efterspurgt sdanne sproglige ndrin-
ger. Kreditudvalget fandt derfor efter overvejelser herom ikke behov for i perioden at stille
forslag om sproglige ndringer af kreditpolitikken. Det fremgr imidlertid af dateringen af
kreditpolitikken, at den gentagne gange var oppe til overvejelse. Kreditudvalget har der-
imod orienteret bankens vrige medarbejdere herom, hvor udvalget var blevet vidende om,
at kreditpolitikken ikke blev overholdt, blev fejlfortolket, eller fortolkningen heraf skulle
ndres, jf. bl.a. kreditudvalgets mail af 9. august 2007 og kreditudvalgets nytrsbrev af 22.
januar 2008.
Det fremgr af forretningsordenen for kreditudvalget, at kreditudvalget skulle gennemg

diverse oplg udarbejdet af Team Kredit vedrrende blandt andet ubevilgede overtrk, jf.
forretningsordenen for kreditudvalget, pkt. 7-11. Af de for landsretten afgivne forklaringer
fremgr det, at dette ogs blev gjort.
Det fremgr af forretningsordenen for kreditudvalget, at kreditudvalget skulle godkende

kreditchefens udstedelse af bevillingsbemyndigelser til Bankens medarbejdere jf. Forret-
ningsordenen for kreditudvalget. Af de for landsretten afgivne forklaringer fremgr det, at
dette ogs blev gjort.
Allan H. Christensen har ikke handlet udenfor den bemyndigelse, der var tillagt kreditud-
valget i de sager, der blev behandlet i kreditudvalget under hans deltagelse. Allan H. Chri-
stensen kan ikke ifalde ansvar overfor banken for at handle inden for den af direktionen til
kreditudvalget givne bemyndigelse. Denne bemyndigelse er meget klart formuleret i for-
retningsordenen for kreditudvalget, pkt. 5.1.1.
Allan H. Christensen kan ikke ifalde ansvar for det tilflde, at bestyrelsen og/eller direkti-
onen ikke retmssigt kunne uddelegere bevillingsbemyndigelsen til kreditudvalget som
sket. Et sdant eventuelt ansvar m plgges den eller de personer, der i givet fald har
handlet retsstridigt ved at have uddelegeret bevillingsbemyndigelsen. Det fremgr af for-
- 330 -
retningsordenen for kreditudvalget, pkt. 5.1.1., at kreditudvalget i enhver henseende kunne

udnytte den af bestyrelsen til direktionen tilsagte bevillingsbemyndigelse. Forretningsor-
denen for kreditudvalget blev forevist for og godkendt af bestyrelsen. Kreditudvalgets be-
villingsbemyndigelse fremgik sledes af bestyrelsens kreditinstrukser til direktionen. Kre-
ditinstrukserne blev vedtaget af bestyrelsen. Kreditinstrukserne indeholdt i hele den rele-
vante periode overordnet nogle belbsmssige grnser for kreditudvalgets bevillingsbe-
myndigelse samt yderligere belbsmssige grnser i forbindelse med forhjelser, prolon-
geringer, sikkerheder mv. Derudover indeholdt kreditinstrukserne i den relevante periode
en bestemmelse om presserende bevillinger (efterbevillinger), jf. kreditinstruksen pkt.
2.8/3.8. I henhold hertil kunne kreditudvalget i presserende tilflde, hvor bestyrelsens
godkendelse ikke kunne indhentes, foretage bevillinger, der l ud over de fastsatte maksi-
male grnser for kreditudvalgets bevillingsbemyndigelse. Det fremgr af de afgivne for-
klaringer, at bestemmelsen om efterbevillinger blev fortolket bredt. En bevilling blev anset
for presserende, hvis f.eks. kunden havde en ejendom p hnden, eller banken var i kon-
kurrence med et andet pengeinstitut. Det fremgr videre af forklaringerne, at bestemmelsen
om efterbevillinger blev fortolket bredt, bde lnge fr Allan H. Christensen blev ansat i
banken og efterflgende. Det fremgr yderligere af forklaringerne, at der var tale om en i
direktionen og bestyrelsen velovervejet og bevidst forretningsmssig strategi, og det var
bestyrelsens og direktionens vurdering, at der var tale om en god og fornuftig praksis i
banken.
Allan H. Christensen har ikke haft bestemmende indflydelse p, hvordan begrebet presse-
rende bevillinger skulle forsts i banken. Allan H. Christensen har ageret inden for den fa-
ste praksis omkring efterbevillinger, der eksisterede i banken ved hans tiltrden, og som
var fastlagt af bankens direktion og bestyrelse. Det faktiske omfang af anvendelsen af ef-
terbevillinger var kendt og accepteret af direktionen og bestyrelsen. Det fremgr blandt an-
det af notat om presserende bevillinger fra maj 2005, der blev drftet p bestyrelsesmdet
den 26. maj 2005. Bestyrelsen og direktionen har endvidere godkendt samtlige efterbevil-
linger.
De indstillinger og det materiale, der blev forelagt kreditudvalget, var af sdvanlig og for-
svarlig karakter. Finansiel Stabilitet har ikke godtgjort, at det forholder sig anderledes. Al-
lan H. Christensen havde under alle omstndigheder ikke fje til at antage, at det forholdt
sig anderledes. Allan H. Christensens beslutning om at stemme for en bevilling eller ind-
- 331 -
stilling af et ln eller en kredit blev truffet p baggrund af oplysningerne i kreditindstillin-

gen (den skriftlige bevilling), Allan H. Christensens kendskab til engagementet samt drf-
telserne i kreditudvalget. Kreditindstillingerne blev normalt udarbejdet af den kundean-
svarlige i den respektive afdeling, f.eks. Team Erhverv, eller den filial, som kunden var til-
knyttet. Kreditindstillingen blev herefter overgivet til Team Kredit, der gennemgik indstil-
lingen og eventuelt kom med ndringsforslag, rettelser eller sprgsml til erhvervsafdelin-
gen eller den filial, der havde udarbejdet indstillingen. Frst nr Team Kredit var tilfreds
med indstillingen, blev denne sendt til behandling i kreditudvalget. Sagens parter og vidner
har samstemmende forklaret, at de skriftlige indstillinger udarbejdet i banken var gode og
grundige.
Allan H. Christensens beslutning om at tiltrde en bevilling eller indstilling til bevilling

skete p baggrund af et velovervejet forretningsmssigt skn under hensyntagen til ban-
kens forretningsprofil og strategi. Allan H. Christensen har ikke p nogen mde handlet il-
loyalt eller forfulgt uvedkommende interesser i forbindelse med kreditsagsbehandlingen.
De kreditter, som Allan H. Christensen har deltaget i bevillingen af i kreditudvalget, og v-
rige beslutninger foretaget i kreditudvalget var ud fra de p davrende tidspunkt forelagte
oplysninger forretningsmssigt velbegrundede. Arbejdet i kreditudvalget foregik som en
kollegial behandling af de indkomne sager og sprgsml. Kreditudvalget mdtes dagligt.
Knud Nielsen forelagde indkomne kreditsager for kreditudvalget. De deltagende kreditud-
valgsmedlemmer, fremkom herefter alle med deres input og holdninger til, om et konkret
engagement skulle bevilges eller ej. Samtlige kreditudvalgets beslutninger om bevilling af
kredit skete i fllesskab mellem de p kreditudvalgsmdet deltagende medlemmer. Niels
Valentin Hansen deltog i kreditudvalgsmderne, nr kreditudvalget mente, at der var sr-
lige omstndigheder, som Niels Valentin Hansen skulle tage stilling til, f.eks. af kreditpo-
litisk karakter. Sfremt Niels Valentin Hansen deltog i kreditudvalgsmder, var det ham,
der traf den endelige afgrelse, om en kredit skulle bevilges/indstilles eller ej.
Direktionen har godkendt samtlige kreditudvalgets bevillinger og indstillinger, herunder

efterbevillinger, og har herved accepteret, at de af kreditudvalget bevilgede ln og kreditter
var inden for de overordnede rammer og den strategi, som direktionen nskede. Direktio-
nen modtog altid kopi af alle kreditudvalgets sager, forinden de blev behandlet p det dag-
lige kreditudvalgsmde, jf. tillige forretningsordenen for kreditudvalget pkt. 6.3. Kreditud-
valget mdtes med direktionen som udgangspunkt n gang om ugen, hvor alle sager som
- 332 -
kreditudvalget havde behandlet den forgangne uge blev rapporteret og godkendt, jf. tillige
forretningsordenen for kreditudvalget, pkt. 6.1 og 6.2. Til brug herfor var der udarbejdet
samlelister indeholdende samtlige bevillinger og indstillinger foretaget af kreditudvalget,
hvilke i det vsentlige efter gennemgangen blev underskrevet af direktionen ved Niels Va-
lentin Hansen, senere Sren Kaare Andersen, eller Arne Wilhelmsen.
Bestyrelsen har gennemget og godkendt samtlige kreditudvalgets bevillinger og indstil-

linger, herunder efterbevillinger. Bestyrelsen har herved accepteret, at de af kreditudvalget
bevilgede ln og kreditter var inden for de overordnede rammer og den strategi, som besty-
relsen nskede. Til brug for behandlingen af kreditsager fik bestyrelsen lbende fremsendt
skriftlige bevillinger samt vrigt materiale. Det materiale, som bestyrelsen fik tilsendt, var
som udgangspunkt det samme materiale, som blev sendt til kreditudvalget, medmindre be-
handlingen i kreditudvalget havde frt til uddybninger eller ndringer i materialet. Inden et
bestyrelsesmde havde bestyrelsen yderligere modtaget bevillingslister og efterretningsli-
ster samt diverse yderligere bilagsmateriale, herunder yderligere skriftlige bevillinger,
der skulle indg i kreditsagsbehandlingen p bestyrelsesmdet. Bevillings- og efterret-
ningslisterne indeholdt samtlige af kreditudvalget bevilgede engagementer. P selve besty-
relsesmdet kunne bestyrelsen endvidere modtage kopi af nye kreditsager, der ikke havde
vret sendt ud til bestyrelsen henset til, at bestyrelsesmdet var nrt forestende. P dags-
ordenen til de ordinre bestyrelsesmder i banken var der altid et punkt, der var benvnt
kredit. Under dette punkt behandlede bestyrelsen de kreditsager, der i henhold til kredit-
instruksen skulle forelgges bestyrelsen til dennes behandling og afgrelse samt i vrigt
kreditsager, der var behandlet af kreditudvalget og angivet p efterretningslisterne. Nr Al-
lan H. Christensen deltog i bestyrelsesmderne, var det alene i forbindelse med behandlin-
gen af punktet kredit. Allan H. Christensens deltagelse begrnsede sig til en gennem-
gang af kreditsager og besvarelse af sprgsml i forbindelse hermed samt gennemgang af
overtrkslisten og eventuelt yderligere kreditrelaterede dokumenter. Allan H. Christensen
foretog under punktet kredit en fyldestgrende gennemgang af alle engagementer og be-
villinger, herunder efterbevillinger. Bankens bestyrelse og direktion har samstemmende
forklaret, at Allan H. Christensens gennemgang af kreditsagerne p bestyrelsesmderne var
meget grundig, og alle var meget tilfredse med gennemgangen. Bestyrelsen foretog heref-
ter en grundig behandling af sagerne, og der var ikke forskel p bestyrelsens behandling af
sager, der skulle bevilges af bestyrelsen og efterbevillingssager, der skulle efterbevilges af
bestyrelsen. Samtlige bevillingslister og efterretningslister blev godkendt af bestyrelsen p
- 333 -
et bestyrelsesmde. Dette betyder, at alle bevillinger, ogs dem foretaget inden for kredit-
udvalgets bevillingsbemyndigelse, og efterbevillinger blev behandlet, drftet og godkendt
af bestyrelsen. Bestyrelsens godkendelse af bevillingerne fremgr endvidere af, at bestyrel-
sesformanden har underskrevet bevillingslisterne, som bevilget. Nr ikke alle bevillingsli-
ster fremlagt i sagen er underskrevet, skyldes det, at bestyrelsen sdvanligvis behandlede
flere bevillingslister p samme bestyrelsesmde, og at det typisk alene var den sidst be-
handlede bevillingsliste, der blev pfrt bestyrelsesformandens underskrift.
Allan H. Christensen har ikke handlet ansvarspdragende i forbindelse med udfrelse af

arbejde inden for erhverv- og kreditomrdet. Derimod har Allan H. Christensen varetaget
sine arbejdsopgaver p en fagligt god og forsvarlig mde i overensstemmelse med sine an-
sttelseskontrakter og de instrukser og vejledninger, han modtog fra direktionen.
Allan H. Christensen havde iflge sin ansttelseskontrakt det overordnede ansvar for er-
hvervs- og kreditomrdet. I praksis medfrte dette, at Allan H. Christensen var overordnet
ansvarlig for Team Kredit og Team Erhverv. Bde Team Kredit og Team Erhverv var selv-
stndige afdelinger med egen afdelingsdirektr. Allan H. Christensen deltog ikke i sags-
behandlingen i de to teams, men havde derimod lbende overordnede drftelser med de to
afdelingsdirektrer. Det var ikke Allan H. Christensens ansvar at holde je med, om de en-
kelte medarbejdere i Team Kredit og Team Erhverv overholdt deres bevillingsbefjelser.
Dette ansvar l i overensstemmelse med forretningsgangen for beslutningsgrundlag i for-
bindelse med bevilling hos afdelingsdirektrerne det vil sige hos Knud Nielsen og Lars
Jensen. Det var yderligere heller ikke Allan H. Christensens ansvar at holde je med, om
sager blev sendt fra Team Kredit eller Team Erhverv til kreditudvalget.
Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at bankens forretningsgange og interne kontrol-

procedurer, herunder for Team Kredit og Team Erhverv, ikke var tilrettelagt og ikke funge-
rede p betryggende vis. Det modsatte er derimod dokumenteret. Dette fremgr af Intern
Revisions revisionsprotokollat til rsrapporten 2004, ekstern revisions revisionsprotokollat
til rsrapporten 2004, Intern Revisions revisionsprotokollat af 24. november 2005, Intern
Revisions revisionsprotokollat af 10. februar 2006, Intern Revisions revisionsprotokollat til
rsrapporten 2005, ekstern revisions revisionsprotokollat til rsrapporten 2005, Intern Re-
visions revisionsprotokollat til rsrapporten 2006 og Intern Revisions revisionsprotokollat
til rsrapporten 2007. I sidstnvnte var der dog en rkke konkrete bemrkninger til kre-
- 334 -
ditomrdet, herunder om ressourcesituationen i Team Kredit. Palle Valentin Kubach fra

ekstern revision har endvidere sammenfattende forklaret, at det i 2005-2007 ikke generelt
var ekstern revisions opfattelse, at der var problemer i forhold til bankens overholdelse af
forretningsgange.
Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at Team Kredit ikke blev tilfrt tilstrkkelige
ressourcer, ligesom det heller ikke er dokumenteret, at de ressourceproblemer, der omtales
i Finanstilsynets rapport af 21. april 2005, Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007, ekstern
revisions revisionsprotokollat for rsrapporten 2006 og i ekstern revisions revisionsproto-
kollat for rsrapporten 2007, rent faktisk har haft nogen indflydelse p det tab, som Finan-
siel Stabilitet pstr at have lidt. Team Kredit blev lbende tilfrt ressourcer efter behov og
som reaktion p Finanstilsynets og revisionens bemrkninger. Knud Nielsen har under sin
forklaring bekrftet, at han fik de medarbejdere, han havde brug for.
Det fremgr af forklaringerne, at Team Erhverv med Lars Jensen i spidsen agerede meget
selvstndigt. Allan H. Christensen modtog som overordnet leder af Team Erhverv lbende
interne revisionsrapporter om eftersyn i Team Erhverv, herunder Intern Revisions revisi-
onsrapport 26/2007 af 9. juli 2007. Allan H. Christensen har om denne rapport forklaret, at
det var frste gang, han blev opmrksom p, at der var problemer med overholdelse af be-
villingsbemyndigelserne i Team Erhverv. I forlngelse af bestyrelsens drftelse af Intern
Revisions rapport nr. 26/2007 blev Allan H. Christensen bedt om at flge op p de forhold,
der fremgik af rapporten. Intern Revision foretog endnu et eftersyn i Team Erhverv i peri-
oden 17. september til 5. oktober 2007 og udarbejdede revisionsrapport nr. 34/2007 af 18.
oktober 2007. Det fremgr heraf, at den indsats, som blandt andre Allan H. Christensen
havde stet for efter modtagelsen af den kritiske revisionsrapport nr. 26/2007, havde frt
til, at der var sket en forbedring af bevillingsprocedurerne i Team Erhverv. Bde Intern
Revisions revisionsrapport nr. 26/2007 og Intern Revisions revisionsrapport nr. 34/2007
konkluderede, at bonitetsvurderingen i Team Erhverv fungerede tilfredsstillende, og at
bankens forretningsgange p dette omrde blev overholdt. I juni 2008 kom der endnu en
kritisk rapport om Team Erhverv fra Intern Revision, revisionsrapport nr. 14/2008 af 30.
juni 2008. Der var i revisionsrapporten mange bemrkninger til bde Team Erhvervs
overholdelse af formalia samt overholdelse af bevillingsbemyndigelser. Allan H. Christen-
sen har forklaret, at man havde fet lst problemerne fra 2007, men at der nu kom mere af
samme skuffe. Det er denne revisionsrapport, som der bl.a. er henvist til i Lars Jensens
- 335 -
bortvisningsskrivelse. Det fremgr af Lars Jensens bortvisningsskrivelse, at Lars Jensen

blev bortvist med henvisning til hans forvaltning af ledelsesansvaret og bankens retnings-
linjer for indstilling og bevilling af kreditter og den grove misligholdelse af ansttelsesfor-
holdet. Han havde som afdelingsdirektr for Team Erhverv ansvaret for, at bankens ret-
ningslinjer blev fulgt. Han havde personligt i forbindelse med to lnesager givet tilsagn om
ln og etablering af ln langt ud over hans egen bevillingsramme. Han havde bevidst tilba-
geholdt bevillingsansgninger for kreditudvalget. Hans dispositioner blev vurderet som en
direkte obstruktion af de instruktioner, direktionen havde givet. Der har verseret en vold-
giftssag mellem Lars Jensen og Finansiel Stabilitet. Voldgiftssagen blev afsluttet ved for-
lig, og indholdet af forliget er efter det af Finansiel Stabilitet oplyste undergivet fortrolig-
hed. Det kan lgges til grund, at Lars Jensen har haft et stort og selvstndigt ansvar. Allan
H. Christensen er ikke ansvarlig for Lars Jensens selvstndige varetagelse heraf. Allan H.
Christensen bevilgede ikke ln uden om lnesagssystemet.
Allan H. Christensen har p intet tidspunkt under sin ansttelse fet tjenstlig ptale eller i
vrigt modtaget kritik af sit arbejde i banken. Allan H. Christensen varetog sin stilling
upklageligt, og bankens ledelse var meget tilfredse med hans arbejde. Dette understttes
af, at Allan H. Christensen i 2006 fik udbetalt en bonus p 350.000 kr. samt fik en rlig
lnstigning p omkring 12 % til 1,2 mio. kr. rligt. Det understttes videre af, at Allan H.
Christensen pr. 1. januar 2007 steg yderligere i ln til 1,5 mio. kr. rligt. Det understttes
endelig af, at Allan H. Christensen den 18. december 2007 modtog en bonus p 257.250 kr.
som tak for en ekstraordinr god indsats i 2007. Bonusserne og lnstigningerne udgjorde
en klar tilkendegivelse af, at ledelsen var glade for og tilfredse med det arbejde, som Allan
H. Christensen udfrte for banken. Ikke engang i Allan H. Christensens opsigelse eller i
forbindelse hermed er det i modstning til hvad der var tilfldet for afdelingsdirektr
Lars Jensen i Team Erhverv anfrt eller gjort gldende, at han skulle have misligholdt sit
ansttelsesforhold eller i vrigt ikke have varetaget sin stilling. Efter at Allan H. Christen-
sen var blevet opsagt, udbetalte banken og Finansiel Stabilitet ln uden forbehold igennem
11 mneder. Finansiel Stabilitet udbetalte endvidere den 31. juli 2009 en kontant fratrdel-
sesgodtgrelse p mere end 3,3 mio. kr. uden forbehold. Allan H. Christensen udfrte sle-
des sit arbejde njagtigt, som ledelsen nskede det, og det blev han belnnet for gennem
lnforhjelser og bonus. Alene p baggrund af de tilbagemeldinger, Allan H. Christensen
har fet i forhold til udfrelse af sit arbejde, herunder lnforhjelser og bonusser, kan det
- 336 -
sledes lgges til grund, at Allan H. Christensen ikke har misligholdt sin ansttelseskon-
trakt og derfor ikke har handlet ansvarspdragende over for banken.
Allan H. Christensen kan ikke gres ansvarlig for bestyrelsen og direktionens valg af over-
ordnede strategier, herunder om udlnsvkst samt salg og finansiering af egne aktier. Al-
lan H. Christensen traf ikke beslutninger og havde ikke indflydelse p bankens overordne-
de strategier eller forretningsmodel. Allan H. Christensen var som ansat i banken ved udf-
relsen af sit arbejde underlagt direktionen og bestyrelsens instruks. Allan H. Christensen
har ageret inden for de rammer, som direktionen og bestyrelsen har fastlagt.
Allan H. Christensen kan ikke ifalde ansvar, hvis landsretten mtte finde, at bankens stra-
tegi om udlnsvkst var uforsvarlig eller ansvarspdragende. Et sdant eventuelt ansvar
m plgges den eller de personer, der i givet fald har handlet retsstridigt ved at tage be-
slutning om strategien. Som det fremgr af blandt andet parts- og vidneforklaringerne,
havde banken i perioden frem til 2007 en bevidst og klar strategi om vkst, herunder vkst
i udln. Strategien blev besluttet af bankens direktion og bestyrelse, og Allan H. Christen-
sen deltog ikke i beslutningen.
Allan H. Christensen kan ikke ifalde ansvar, hvis landsretten retten mtte finde, at bankens
strategi om salg og finansiering af egne aktier var uforsvarlig eller ansvarspdragende. Et
sdant eventuelt ansvar m plgges den eller de personer, der i givet fald har handlet rets-
stridigt ved at tage beslutning om strategien. Som det fremgr af blandt andet parts- og
vidneforklaringerne, havde banken i perioden frem til 2007 en bevidst og klar strategi om
at gre flere kunder til aktionrer, det vil sige en strategi om salg af bankens egne aktier.
Strategien blev besluttet af bankens direktion og bestyrelse, og Allan H. Christensen deltog
ikke i beslutningen. Salget af og finansieringen af aktier til bankens store kunder blev god-
kendt af direktionen og bestyrelsen. Aktielnet i forret 2006 til X blev bevilget af direkti-
onen ved Niels Valentin Hansen, og udvidelsen af aktielnet i efterret 2007 blev bevilget
af direktionen ved Arne Wilhelmsen og Sren Kaare-Andersen. Begge bevillinger blev til-
trdt af bestyrelsen, jf. herved bestyrelsens behandling af bevillingsliste 619 og 685.
I forhold til de konkrete engagementer, som Finansiel Stabilitet har krvet erstatning for,
har Allan H. Christensen bestridt at have handlet ansvarspdragende i forhold til kredit-
sagsbehandlingen i banken eller generelt ved bevillinger af engagementer, forlngelser,
- 337 -
udvidelser, opflgninger eller andre beslutninger. Allan H. Christensen har herunder be-
stridt, at han p nogen vis har handlet ansvarspdragende i forbindelse med bankens enga-
gement med CenterPlan, Kenneth Schwartz Thomsen/Nestor koncernen, Steen Gude m.fl.
og i vrigt, at banken har lidt et erstatningsretligt relevant tab angende engagementerne.
Det centrale for den ansvarsvurdering, der skal foretages i forhold til de konkrete bevillin-
ger, er, hvorvidt beslutningsgrundlaget var forsvarligt p beslutningstidspunktet, jf. UfR
1962.814 H og Capinordic-dommen. Finansiel Stabilitet har bevisbyrden herfor.
Udbetaling af et ln forud for bestyrelsens bevilling eller tiltrdelse af en bevilling er uden

erstatningsretlig relevans, hvis det ikke var ansvarspdragende for bestyrelsen at bevilge
lnet eller tiltrde bevillingen af lnet. Finansiel Stabilitet har ikke ved syn og skn, bran-
cheudtalelse eller andet sagkyndigt bevis pvist, at der er handlet uforsvarligt, eller i vrigt
godtgjort hvilke krav, der kan stilles til beslutningsgrundlaget for kreditgivning i en bank.
Det skriftlige grundlag, som Finansiel Stabilitet har fremlagt, gr det ikke i forndent om-
fang muligt p et tilstrkkeligt sikkert grundlag at foretage en vurdering af, om der er
handlet ansvarspdragende ved kreditgivningen i de enkelte udlnsengagementer. Finansiel
Stabilitet har ikke foretaget en tilstrkkelig og relevant oplysning af sagen. Det er alene
Finansiel Stabilitet, der har rdighed over sagens materiale og dokumenter, og som m b-
re den bevismssige skadevirkning ved ikke at have oplyst sagen tilstrkkeligt i form af
fremlggelse af blandt andet kontoudtog, lneaftaler, sikkerhedsdokumenter, lnetilbud,
ejendomsmglerrapporter, pantebrev, besigtigelsesnotater, budgetter, entrepriseaftaler
samt finansieringstilsagn fra andre banker og realkreditinstitutter. Sdanne dokumenter er
af stor relevans for vurderingen af engagementerne og sagsbehandlingen i banken, sledes
som det ogs blev udtalt af sknsmndene i HSH Nordbank-sagen. Finansiel Stabilitet har
valgt at kritisere bankens udln og sagsbehandling uden at fremlgge bankens lnesager,
det vil sige uden at fremlgge det grundlag, der er genstand for kritik. Det kan p bag-
grund af forklaringerne lgges til grund, at kundemapperne var meget omfangsrige, og vi-
dere at de bl.a. indeholdt ovennvnte dokumenter. Det kan lgges til grund, at der i hj
grad var styr p bankens lnedokumenter mv., jf. Hans Jrgen Christensens forklaring. Det
kan ogs lgges til grund, at der opstod rod i materialet efter Finansiel Stabilitets overta-
gelse af banken, jf. Knud Nielsens og Henrik Ingemann Nielsens forklaringer.
- 338 -
De eksterne vurderinger, der lbende er foretaget af banken, understtter ikke sagsgers

kritik. Det kan lgges til grund, at Finanstilsynet lbende foretog en grundig vurdering af
bankens engagementer, herunder i efterret 2007. Finanstilsynet gav engagementerne en
god bonitetsvurdering. Det kan lgges til grund, at revisionen i 2005, 2006 og 2007 gen-
nemgende har erklret, at engagementerne var mlt korrekt og videre, at engagementerne
ikke var risikobehftede udover normal forretningsmssig risiko. Det kan lgges til
grund, at sknsmndene samlet set har fundet, at revisionen kunne erklre sig, som angi-
vet ovenfor. Det kan endelig lgges til grund, at stre Landsret i HSH Nordbank-dommen
ikke har fundet grundlag for, at banken i 2007 skulle have foretaget nedskrivninger udover
de faktisk foretagne.
Der er ikke handlet uforsvarligt og retsstridigt i forbindelse med de konkrete engagemen-

ter. Det bestrides herunder, at der glder srlige retlige og/eller faktiske krav til, hvilke
oplysninger en skriftlig kreditindstilling skal indeholde, og hvordan den skal udformes. De
overtrk, der forekom i banken, var sdvanlige i perioden 2005-2008, sledes som det og-
s er anfrt af sknsmndene i HSH-Nordbank-sagen, ligesom overtrk var bevilget i
overensstemmelse med bankens forretningsgange. Rammebevillingerne, i de store enga-
gementer, fraveg ikke sdvanlig branchestandard p davrende tidspunkt. En finanskon-
struktion udgjorde ikke en uforsvarlig sikkerhed, Finanstilsynet var bekendt med bankens
anvendelse af finanskonstruktioner, og anvendelsen gav ikke tilsynet anledning til pbud,
risikooplysning eller andet. Bevilling af blancoln er ikke uforsvarligt, men derimod nsk-
vrdigt, jf. UfR 2015.2075 H. Sprgsmlet om, hvorvidt der skal stilles krav om forsalg
eller ej, er ligesom vrig kreditgivning baseret p et forretningsmssigt skn, og en politik
om forsalg kan fraviges.
Et eventuelt erstatningskrav mod Allan H. Christensen er bortfaldet ved bankens retsforta-

bende passivitet, idet bankens direktion ikke p de tidspunkter, hvor den blev gjort op-
mrksom p de faktiske forhold omfattet af nrvrende sag, gjorde ham opmrksom p,
at banken ans forholdene for misligholdelse af hans ansttelsesforhold.
Et eventuelt erstatningskrav mod Allan H. Christensen er bortfaldet ved bankens retsforta-

bende passivitet, senest p tidspunktet for opsigelsen, idet banken i forbindelse med opsi-
gelsen af Allan H. Christensen ikke gjorde ham opmrksom p, at banken ans ham for at
have misligholdt sit ansttelsesforhold eller i vrigt have handlet ansvarspdragende, eller
- 339 -
tog forbehold for et senere erstatningskrav, jf. UfR 1985.101 H. Banken gav derimod af-
kald p at gre et erstatningskrav gldende over for ham ved at indg aftale om, at vilk-
rene i opsigelsen var til fuld og endelig afgrelse af ethvert krav i forbindelse med fratr-
delsen, jf. UfR 2016.2666 V. Subsidirt gres det gldende, at et eventuelt erstatningskrav
mod Allan H. Christensen er bortfaldet ved bankens og/eller Finansiel Stabilitets retsforta-
bende passivitet, idet banken og Finansiel Stabilitet i hele perioden fra september 2008 til
juli 2009 mnedligt udbetalte ln til Allan H. Christensen uden forbehold for et eventuelt
senere erstatningskrav. Mere subsidirt gres det gldende, at et eventuelt erstatningskrav
mod Allan H. Christensen er bortfaldet ved bankens og/eller sagsgers retsfortabende pas-
sivitet, idet Finansiel Stabilitet den 27. juli 2009 udbetalte en fratrdelsesgodtgrelse p
over 3,3 mio. kr. svarende til 2 rs ln uden forbehold for et eventuelt senere erstatnings-
krav. Den advokatredegrelse, der rejste kritik af Allan H. Christensen og konkluderede, at
han skulle have handlet ansvarspdragende, blev offentliggjort den 24. juli 2009, det vil si-
ge hele tre dage forinden udbetalingen af fratrdelsesgodtgrelsen til Allan H. Christen-
sen. Allan H. Christensen ans ikke sig selv for omfattet af advokatundersgelsen, der ud-
gjorde en undersgelse af direktionen, bestyrelsen og revisionen, hvilket fremgr direkte af
advokatundersgelsen, pkt. 2.1. Finansiel Stabilitets betaling af fratrdelsesgodtgrelse,
tre dage efter at sagsger utvivlsomt blev bekendt med advokatundersgelsens konklusion,
m under alle omstndigheder give Allan H. Christensen en berettiget forventning om, at
banken ikke ans ham for at have misligholdt sit ansttelsesforhold, eller at han i vrigt
ikke skulle have varetaget sin stilling i banken, samt at banken eller Finansiel Stabilitet ik-
ke ville rejse noget krav mod ham i s henseende.
Finansiel Stabilitet har ikke lidt et erstatningsretligt relevant tab. Tabsopgrelsen bestrides
i sin helhed og sledes bde i forhold til, at opgrelsen indeholder opgjorte tab uden erstat-
ningsretlig relevans, og til at tabet samlet og i forhold til delposter er opgjort forkert og
mangelfuldt. Det kan ubestridt lgges til grund, at det krav, der indtales af Finansiel Stabi-
litet, er konkursboets (Den Gamle Banks) krav. Bankens tab p udlnsengagementer for s
vidt angr bankens ti mest tabsgivende kunder er af Finansiel Stabilitet opgjort til et skn-
net forelbigt realistisk tab p 2.859.822.417,80 kr. og et forelbigt estimeret minimumstab
p 1.560.944.591,02 kr. Opgrelsen bestrides i sin helhed i forhold til Allan H. Christen-
sen, idet det gres gldende, at der kun skal indg tab p bevillinger, som Allan H. Chri-
stensen faktisk har deltaget i. Det gres videre gldende, at tilskrevne renter, gebyrer og
sikkerheder skal frag ved opgrelsen af det pstede tab, og at det trk, der var p de ti
- 340 -
mest tabsgivende kunders konti pr. 1. januar 2005, skal frag ved opgrelsen af det pste-
de tab.
Tabsdokumentationen fremlagt af Finansiel Stabilitet bestrides i sin helhed, bde for s

vidt angr relevans og belbsmssig opgrelse. Det gres ex tuto gldende, at Finansiel
Stabilitets tabsdokumentation ikke giver et sdant forndent grundlag, at tabet kan fastst-
tes sknsmssigt, jf. UfR 1926.239 H.
Finansiel Stabilitet har ikke lftet bevisbyrden for, at der er rsagsforbindelse mellem de
pstede tab og nogen handling eller undladelse foretaget af Allan H. Christensen, og be-
visbyrden hverken kan eller skal vendes, sledes som det er gjort gldende af Finansiel
Stabilitet.
Det gres herunder gldende, at ethvert tab som banken mtte have lidt, som hovedrsag
er en flge af den ekstraordinre negative udvikling p ejendomsmarkedet, pengemarkedet
og aktiemarkedet, generelt benvnt finanskrisen. Det bestrides, at de omstndigheder, der
generelt kan benvnes finanskrisen, med rimelighed burde have vret forudset p tids-
punktet for bevillingen af de kritiserede ln, jf. herved Fondsrdets afgrelse af 22. februar
2010 og UfR 1962.814 H. Det bestrides, at banken har lidt et adkvat tab som flge af no-
gen handling eller undladelse foretaget af Allan H. Christensen. Det er Finansiel Stabilitet,
der har bevisbyrden for, at der foreligger adkvans.
Et eventuelt erstatningskrav mod Allan H. Christensen skal bortfalde eller lempes efter er-
statningsansvarslovens 23, stk. 1, eller stk. 3, jf. stk. 1, og skal under alle omstndighe-
der bortfalde efter erstatningsansvarslovens 24. Et erstatningskrav p 1.000.000.000 kr.
vil vre urimeligt tyngende for en lnmodtager som Allan H. Christensen.
Hvis landsretten mtte finde, at Allan H. Christensen i forening med en eller flere af de v-
rige sagsgte er erstatningsansvarlig, skal han i den interne fordeling mellem de erstat-
ningsansvarlige ikke bre det endelige ansvar eller skal bre mindst mulig heraf, jf. er-
statningsansvarslovens 25. Allan H. Christensen indtager en srrolle i forhold til sagens
vrige parter. Han var arbejdstager og funktionransat, og han var ikke medlem af ban-
kens direktion, men derimod underlagt direktionens og bestyrelsens instruks i forhold til de
opgaver, han udfrte i banken. Allan H. Christensens srlige rolle i forhold til svel revisi-
- 341 -
on som direktion og bestyrelse skal tillgges vsentlig betydning ved den interne forde-
ling af et eventuelt erstatningskrav mellem de sagsgte. Det vil vre ganske usdvanligt
og benbart urimeligt, at et ansvar omhandlet af nrvrende sag i sidste ende p nogen
mde skulle bres af en funktionransat medarbejder som Allan H. Christensen.
7.4. Peter Mller

Peter Mller har overordnet gjort gldende, at der ikke er grundlag for at plgge ham er-
statningsansvar som flge af hans varetagelse af bestyrelseshvervet i Roskilde Bank i peri-
oden fra primo 2005 til sommeren 2008. Den bevisfrelse, der har fundet sted under sagen,
dokumenterer, at Peter Mller p det grundlag der har vret prsenteret for ham og den
vrige bestyrelse ikke har handlet ansvarspdragende.
Den ansvarsnorm, som finder anvendelse i forhold til Peter Mller, er den i dansk ret gl-
dende almindelige culpanorm, herunder den culpanorm der fulgte af den dagldende aktie-
selskabslovs 140. Peter Mller og de vrige bestyrelsesmedlemmer skal ikke bedmmes
ud fra en professionsansvarsnorm.
Den ansvarsnorm, der skal danne grundlag for landsrettens bedmmelse af Peter Mllers
adfrd som henholdsvis nstformand for bestyrelsen fra januar 2005 til marts 2006 og
formand for bestyrelsen fra marts 2006 til august 2008, er den samme ansvarsnorm, som
den der finder anvendelse ved bedmmelsen af den vrige bestyrelses adfrd. Alle besty-
relsesmedlemmerne havde samme kendskab til bankens forhold og fik forelagt det samme
beslutningsgrundlag i relation til bevillinger.
Peter Mller har til stadighed alene handlet med hensigt om behrig varetagelse af bankens
interesser p grundlag af de informationer, han har haft til rdighed, og Finansiel Stabilitet
har ikke lftet bevisbyrden for, at dette ikke skulle vre tilfldet. Allerede som flge her-
af, er der ikke grundlag for at statuere et ansvarsgrundlag i forhold til Peter Mller, idet
han til stadighed har handlet indenfor rammerne af Business Judgement Rule og dermed
p intet tidspunkt har varetaget andre interesser end Roskilde Banks interesser, herunder
srligt egne interesser. Der br udvises forsigtighed med at tilsidestte det forretnings-
mssige skn, der er udvet af bankens bestyrelse, jf. herved ogs stre Landsrets pr-
misser i Capinordic-dommen, som endvidere skal sammenholdes med, at landsretten alene
fandt grundlag for at domflde i forhold til de sagsgte i de engagementer, hvor der i str-
- 342 -
re eller mindre grad forel en egen interesse i relation til det enkelte engagement. Samtlige
de bevillinger, som Peter Mller har vre inddraget i, er tiltrdt uden varetagelse af nogen
form for egen interesse og dermed alene og udelukkende i bankens interesse. Det af Pe-
ter Mller udvede bevillingsskn br derfor lgges til grund som vrende inden for
rammerne af Business Judgement Rule og er dermed ikke ansvarspdragende.
Peter Mller havde sledes behrigt grundlag for at antage, at de af bankens direktion og
medarbejdere foretagne vurderinger af bankens solvensbehov og de i den forbindelse fore-
tagne risici reservationer/tillg til bankens solvensbehov, var udtryk for reservationer, der
udsprang af almindelige risici, herunder kreditrisici, funderet i den af banken udvede for-
retningsmssige virksomhed. Risici som selv sfremt de efterflgende eventuelt mtte
blive aktualiseret fuldt ud kunne afdkkes inden for bankens solvensbehov og som sdan
ikke ville ndre ved bankens status som going concern og dermed fortsttende bank.
Peter Mller har p intet tidspunkt deltaget i mder med kunder, deltaget i mder eller fo-
retaget kreditsagsbehandling i kreditudvalget mv. eller p anden vis forudgende vret in-
volveret i udarbejdelsen af de bevillingsansgninger, der blev forelagt til bestyrelsen. Der-
for skal vurderingen af Peter Mllers adfrd alene bedmmes p grundlag af de oplysnin-
ger, der blev fremsendt til bestyrelsen forud for bestyrelsesmderne og/eller fremkom p
bestyrelsesmderne.
De ledelsesberetninger, der blev aflagt i forbindelse med bankens rsrapporter for hen-
holdsvis 2005, 2006 og 2007, har vret retvisende og dermed afspejlet bankens aktiviteter.
Ledelsesberetningerne skal lses i sammenhng med rsregnskaberne, der tillige er retvi-
sende. Det bestrides sledes, at Peter Mller skulle have handlet i strid med lov om finan-
siel virksomhed 185-187 eller andre bestemmelser i denne lov i vrigt. Subsidirt gres
det i relation hertil gldende, at Peter Mller, i det omfang landsretten ikke mtte vre
enig heri, ikke har haft grund til at antage, at dette var tilfldet. Der henvises i den forbin-
delse til, at svel den interne som den eksterne revision har revideret bankens rsrapporter
indeholdende ledelsesberetning og rsregnskab i rerne 2005, 2006 og 2007 og i den for-
bindelse har afgivet en skaldt blank ptegning uden supplerende oplysninger, samt i v-
rigt ikke har haft vsentlige revisionsprotokolbemrkninger vedrrende de pgldende
ledelsesberetninger og/eller rsregnskaber.
- 343 -
Finansiel Stabilitet har ikke lftet bevisbyrden for, at bestyrelsen skulle have udvist en an-
svarspdragende adfrd ved udvelsen af bestyrelsens bevillingsskn.
Det forhold, at der eventuelt mtte vre beget fejl fra Peter Mllers side, medfrer ikke i
sig selv, at der foreligger et ansvarsgrundlag, allerede fordi der i givet fald er tale om fejl,
der har fundet sted i forbindelse med Peter Mllers varetagelse af bestyrelseshvervet inden-
for rammerne af Business Judgement Rule. At et bevilget engagement efterflgende p-
frer banken endog muligt betydelig tabsrisiko og tab, er sledes heller ikke i sig selv an-
svarspdragende.
Peter Mller har endvidere gjort gldende, at han i forhold de ti udvalgte, konkrete enga-
gementer i denne sag ikke i forbindelse med kreditbevillinger vedrrende disse engage-
menter og tilsvarende vrige engagementer har haft grundlag for at antage, at han og den
vrige bestyrelse ikke varetog bankens interesser inden for rammerne af Business Judge-
ment Rule i forbindelse med beslutning om de pgldende kreditbevillinger.
Som forholdene var fremlagt for bestyrelsen i perioden fra primo 2005 til sommeren 2008,
har Peter Mller ikke haft grundlag for at antage, at direktionen eller kreditudvalget, Team
Kredit og de enkelte teams ikke p tilsvarende vis varetog bankens interesser, herunder sik-
rede at der var gennemfrt den forndne kreditsagsbehandling med henblik p at sikre, at
kreditbevillingerne, hvad enten de blev bevilget af bestyrelsen, efterbevilget af bestyrelsen
eller bevilget af direktionen, blev bevilliget p et forsvarligt og korrekt gennemarbejdet,
kreditfagligt grundlag. De bevillinger der er blevet forelagt i bestyrelsen til bevilling eller
efterbevilling i perioden fra primo 2005 til sommeren 2008, er indstillet til godkendelse
under tre forskellige direktioner, henholdsvis Niels Valentin Hansen i perioden primo 2005
til marts 2007, Arne Wilhelmsen i perioden marts 2007 til juli 2007 og Sren Kaare An-
dersen i perioden juli 2007 til august 2008.
Den adfrd og det skn, bestyrelsen i Roskilde Bank har udvet i perioden fra 2005 til
2008, har ikke vret ansvarspdragende, blandt andet nr henses til, at Finanstilsynet tre
gange under to forskellige direktioner i henholdsvis december 2006, juli 2007 og marts
2008 fandt, at bankens solvensbehov l inden for bankens solvens og var opgjort og mlt i
overensstemmelse med dagldende lovgivning herom. Finanstilsynet har dermed konkret
bekrftet eller godkendt, at bankens kapitalberedskab efter tilsynets vurdering var til-
- 344 -
strkkeligt til at modst de risici, der var knyttet til bankens virksomhed, jf. herved om
bankens opgrelse af det individuelle solvensbehov den dagldende 124, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed og Finanstilsynets vejledning nr. 9377 af 30. juni 2005 om opgrelse
af solvensbehov samt de vejledende retningslinjer i henhold til 124, stk. 3, og 125, stk.
5, i lov om finansiel virksomhed. Det forhold, at Finanstilsynet i december 2006, juli 2007
og marts 2008 har godkendt eller bekrftet direktionens og medarbejderes opgrelse af
bankens solvensbehov som tiltrdt af bankens bestyrelse, indebar, at bestyrelsen med rette
kunne antage, at den strategi og de hertil knyttede risici, som banken blev drevet under og
var blevet drevet under de foregende to rtier med stor succes, skete under behrig hen-
syntagen til det efter Finanstilsynets fagkyndige og professionelle vurdering ndvendige
solvensbehov. Bestyrelsen har sledes p intet tidspunkt fr sommeren 2008 haft grund til
at antage, at det af banken opgjorte og af Finanstilsynet godkendte solvensbehov ikke var
af en sdan strrelse, at der alene var en meget lille risiko for, at kreditorer, herunder ind-
skydere, ville lide tab. Bestyrelsen kunne sledes med rette antage, at svel bankens sol-
vensbehov som solvens var tilstrkkeligt til at modst eventuelle fremtidige mulige tab af-
stedkommet af normale erhvervsmssige risici i modstning til f.eks. tab forrsaget af en
verdensomspndende og uforudsigelig finanskrise. Bestyrelsen havde ikke grund til at an-
tage, at banken ikke p noget tidspunkt i perioden fra 1. januar 2005 til sommeren 2008
havde opgjort et korrekt, fyldestgrende og tilstrkkeligt solvensbehov. Bestyrelsen havde
dermed ikke grund til at antage, at banken ikke havde det forndne solvensbehov og der-
med solvens til at imdeg normale, forudsigelige risici knyttet til en bankdrift af den ka-
rakter og med de risici, herunder usandsynlige, men dog ikke utnkelige risici, som den af
Roskilde Bank udvede bankdrift blev udvet under. Dette omfatter sledes mulige kredit-,
likviditets- og markedsrisici samt videre organisatoriske- og administrative risici, etc., jf.
herved ogs senest den af den davrende direktr Sren Kaare Andersen den 18. januar
2008 til Finanstilsynet fremsendte opgrelse og grundlaget for beregning af bankens sol-
vens og solvensbehov, som efterflgende blev godkendt af Finanstilsynet den 11. marts
2008. Bankens bestyrelse har med rette haft behrigt grundlag for at antage, at det forret-
ningsmssige skn og de forretningsmssige aktiviteter, bestyrelsen udvede i den pgl-
dende periode, sledes ogs efter Finanstilsynets fagkyndige og professionelle vurdering
skete i overensstemmelse med lov om finansiel virksomheds krav til solvensbehov og sol-
vens, idet Finanstilsynet i henhold til 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed var for-
pligtet til at inddrage bankens tilladelse efter en af tilsynet fastsat frist, sfremt man ikke
var enig heri. En sdan frist fastsatte Finanstilsynet imidlertid ikke i perioden fra 1. januar
- 345 -
2005 til sommeren 2008. Tvrtimod bekrftede eller godkendte Finanstilsynet det af ban-
kens direktion og medarbejdere opgjorte og af bestyrelsen tiltrdte solvensbehov i hen-
holdsvis december 2006, juli 2007 og marts 2008, hvorved Finanstilsynet bekrftede be-
styrelsen i dens opfattelse af, at banken ved opgrelsen af solvensbehovet til stadighed
havde taget hjde for de risici, der var knyttet til bankens forretningsmssige aktiviteter,
uanset at der efter Finanstilsynets fagkyndige og professionelle vurdering var sket en vis
ndring i markedsvilkrene i perioden fra 1. januar 2005 til marts 2008. Bestyrelsen kunne
sledes med rette g ud fra, at nr Finanstilsynet godkendte bankens solvensbehov i de-
cember 2006, juli 2007 og marts 2008, skete dette p grundlag af det gldende regelgrund-
lag og p baggrund af Finanstilsynets samlede konkrete kendskab til Roskilde Bank, her-
under bankens engagementer, forretningsgange, organisation mv.
Svel bankens davrende direktion, davrende bestyrelse, davrende interne revision, da-
vrende eksterne revision, herunder bde Ernst & Young og KPMG som henholdsvis fra-
trdende og tiltrdende ekstern revision primo 2008, og slutteligt Finanstilsynet vurderede
alle, at banken var going concern p tidspunktet for aflggelse af rsrapporten for hen-
holdsvis 2005, 2006 og 2007, hvorfor bestyrelsen allerede af den grund ikke kan have
handlet erstatningspdragende. Der m endvidere henses til, at bestyrelsen til stadighed har
varetaget bankens interesser inden for rammerne af Business Judgement Rule uden vare-
tagelse af egne interesser. Bestyrelsen kunne sledes med rette antage, at de mulige risici,
der var knyttet til bestyrelsens bevillinger, var af almindelig karakter under hensyn til Ros-
kilde Banks aktiviteter, herunder at de kunne rummes inden for det af banken opgjorte sol-
vensbehov, i det omfang de eventuelt fremtidig mtte blive aktualiseret, jf. den dagldende
lov om finansiel virksomhed 124, stk. 3, og Finanstilsynets vejledninger om opgrelse af
solvensbehov.
Sfremt Finanstilsynets davrende direktr Henrik Bjerre-Nielsen i 2006 havde gjort be-
styrelsen opmrksom p, at han fandt, at bankens davrende direktr Niels Valentin Han-
sen var udenfor pdagogisk rkkevidde, ville bestyrelsen naturligvis have sgt dette
forhold afklaret nrmere, herunder foretaget de eventuelle ndvendige skridt i den forbin-
delse p samme mde, som bestyrelsen straks handlede i sommeren 2007, efter at Finans-
tilsynets davrende direktr p mdet den 5. juli 2007 meddelte bankens administrerende
direktr Sren Kaare-Andersen og Peter Mller, at Finanstilsynet nskede, at banken ud-
skiftede den eksterne revision. Efter den dagldende lov om finansiel virksomhed 64,
- 346 -
stk. 2, nr. 4., jf. 351, stk. 1, havde Finanstilsynet p et hvilket som helst tidspunkt i perio-
den primo 2005 til august 2008 mulighed for at plgge bestyrelsen at afskedige direktio-
nen, og sfremt bestyrelsen ikke fulgte dette plg, at inddrage bankens tilladelse til at dri-
ve pengeinstitutvirksomhed. Forud for Niels Valentin Hansens fratrden orienterede Fi-
nanstilsynet imidlertid ikke bankens bestyrelse om, at Finanstilsynets davrende direktr i
efterret 2006 vurderede, at Niels Valentin Hansen var udenfor pdagogisk rkkevidde.
Hvis Finanstilsynet i efterret 2006 havde gjort bestyrelsen opmrksom p, at tilsynet i ef-
terret 2006 satte banken under skaldt skrpet tilsyn, havde Peter Mller og den vrige
bestyrelse taget initiativ til at ivrkstte processer og tiltag, der i en dialog med Finanstil-
synet kunne medfre, at et sdant skrpet tilsyn ophrte. En sdan meddelelse fremkom
imidlertid ikke fra Finanstilsynet til bestyrelsen. Tvrtimod godkendte Finanstilsynet efter-
flgende, svel i december 2006, juli 2007 som i marts 2008, det af banken opgjorte sol-
vensbehov. Efter den dagldende lov om finansiel virksomhed 349, stk. 1, havde Finans-
tilsynet p et hvilket som helst tidspunkt i perioden primo 2005 til august 2008 mulighed
for, at plgge banken at udarbejde en redegrelse for virksomhedens konomiske stilling
og fremtidsudsigter, sfremt Finanstilsynet havde vret i tvivl om, hvorvidt banken frem-
adrettet kunne f problemer af den karakter, som Finansiel Stabilitet har fremfrt under
denne sag. Finanstilsynet har imidlertid p intet tidspunkt i perioden fra januar 2005 til
sommeren 2008 fundet grundlag for at anmode/plgge Roskilde Bank om udarbejdelse af
en sdan redegrelse. Landsretten kan derfor ved sagens afgrelse lgge til grund, at Fi-
nanstilsynet p baggrund af et fyldestgrende grundlag og ved udvelse af en fagkyndig og
professionel vurdering som tilsynsmyndighed ikke har fundet grundlag for at anmode eller
udstede plg til Roskilde Bank om at udarbejde en redegrelse efter 349, stk. 1, og at
Finanstilsynet hverken i december 2006, juli 2007, december 2007 eller i vrigt i den rele-
vante periode har vurderet, at der var grund til at antage, at den konomiske situation var
sdan, at virksomheden kunne f problemer i fremtiden. Dette har tilsvarende frem til
sommeren 2008 ogs vret Peter Mllers vurdering og forretningsmssige skn, der har
vret udvet inden for rammerne af Business Judgement Rule. Landsretten skal i over-
ensstemmelse med prmisserne i HSH Nordbank-dommen ved stillingtagen til rimelighe-
den af det af Peter Mller i denne sammenhng udvede forretningsmssige skn vurdere
dette efter en almindelig culpanorm i modstning til den professionsansvarsnorm, der skal
anvendes ved stillingtagen til en vurdering udvet af en fagkyndig og professionel tilsyns-
myndighed p et oplyst og kvalificeret grundlag. Endelig bemrkes, at svel Moodys som
kapitalmarkedet i almindelighed anlagde en tilsvarende vurdering af Roskilde Bank i peri-
- 347 -
oden fra januar 2005 til 2008. Roskilde Bank havde sledes betydelige muligheder for at
fremskaffe funding, jf. herved ogs bankens fondsbrsmeddelelse af 18. april 2007.
Sammenfattende har Peter Mller herom gjort gldende, at hverken han eller bankens v-
rige bestyrelse, nr der henses til de ovennvnte forhold, ikke p noget tidspunkt har haft
grund til at antage, at banken i perioden fra 1. januar 2005 frem til sommeren 2008 havde
ptaget sig risici af en sdan karakter eller omfang, at banken ikke inden for det beregnede
solvensbehov og den opgjorte basiskapital og i vrigt som going concern havde mulighed
for at hndtere en eventuel aktualisering af sdanne risici p en sdan mde, at bankens
kreditorer, herunder indskydere i banken, ikke ville lide tab.
Bestyrelsen har i forbindelse med stillingtagen til bankens direktions og medarbejderes

konstatering af OIV i perioden fra 1. januar 2005 til marts 2008 og den hertil knyttede vur-
dering af, hvilket muligt nedskrivningsbehov konstateringen af OIV eventuelt mtte give
grundlag for, handlet inden for Business Judgement Rule og dermed ikke erstatningsp-
dragende. Der skal i den forbindelse blandt andet henses til, at den hjeste tabs- og ned-
skrivningsprocent i Roskilde Bank i perioden 1990-2006 var 2,3 %. Intern Revision og
ekstern revision har i perioden fra 1. januar 2005 til marts 2008 til stadighed vurderet og
tiltrdt bankens vurdering af, i hvilket omfang der kunne konstateres OIV med et deraf fl-
gende eventuelt muligt nedskrivningsbehov. Ekstern revision har i juni/juli 2006 gennem-
get alle bankens engagementer over 15 mio. kr. og er ikke i den forbindelse fremkommet
med vsentlige bemrkninger hertil. Svel den interne som den eksterne revision har for
hvert af rene 2005, 2006 og 2007 i den til bestyrelsen udarbejdede revisionsprotokol som
gennemget af revisorerne for bestyrelsen erklret sig enig i, at bankens vsentligste en-
gagementer var opgjort og mlt korrekt af bankens direktion eller medarbejdere. Svel den
interne som den eksterne revision har for hvert af rene 2005, 2006 og 2007 p baggrund
af de af dem vurderede ndvendige og tilstrkkelige revisionshandlinger afgivet en skaldt
blank ptegning p bankens rsrapporter, omfattende svel rsregnskabet som ledelsesbe-
retningen. Da KMPG primo 2008 tiltrdte som ekstern revision, erklrede man sig i b-
ningsbalancen enig i bankens vurderinger, som ogs var tiltrdt af den afgende eksterne
revision. Finanstilsynet har desuden gennemget bankens engagementer, herunder hoved-
parten af de af denne sag omfattede engagementer i henholdsvis december 2006 og de-
cember 2007, og i den forbindelse i december 2006 erklret sig enig i bankens nedskriv-
- 348 -
ninger og i december 2007 tilsvarende erklret sig enig i bankens nedskrivninger, bortset
fra to engagementer ud af de 70 vsentlige engagementer, som Finanstilsynet gennemgik.
Peter Mller har ikke haft grund til at antage, at banken ikke lbende bestrbte sig p at
opfylde de krav, der flger af lov om finansiel virksomhed 70-71, ligesom Peter Mller
og den vrige bestyrelse, i det omfang bestyrelsen er blevet bekendt med, at dette konkret
ikke har vret tilfldet, straks har handlet i forhold hertil. Bestyrelsen fulgte umiddelbart
og straks op p og sikrede, at de pbud og ptaler, som Finanstilsynet fremkom med over
for Roskilde Bank i forlngelse af Finanstilsynets besg i forret 2005, blev bragt p
plads. Ogs de pbud og ptaler, som Finanstilsynet fremkom med i forret 2008, fulgte
bestyrelsen umiddelbart og straks op p og sikrede blev bragt p plads. Finanstilsynet af-
gav hverken i 2006 eller i 2007 pbud eller ptale over for Roskilde Bank, bortset fra to for
denne sag irrelevante tilflde vedrrende tilsynets ptale af den formelle regnefejl ved
overskridelse af en dispensation om CenterPlans engagementsgrnse og et pbud om of-
fentliggrelse af solvensbehovet. De forhold, der i 2005 havde givet Finanstilsynet anled-
ning til pbud eller ptale i 2006, 2007 og 2008, var enten fuldstndig uptalt af Finanstil-
synet eller gav alene anledning til en risikooplysning. En risikooplysning er ikke udtryk for
en adfrd i strid med lov om finansiel virksomhed og giver sledes heller ikke tilsynet mu-
lighed for sanktion. Det forhold, at man gik fra ptale og pbud i 2005 til ingen omtale el-
ler en risikooplysning i 2006 og 2007, har Peter Mller sledes opfattet som udtryk for, at
banken p disse punkter havde gennemget en positiv proces som forudsat, da det blev ini-
tieret af bestyrelsen i 2005. Der er en pligt for svel den interne som den eksterne revision
til udtrykkeligt i rsrevisionsprotokollatet at gre bestyrelsen opmrksom p, sfremt der
ved rsafslutningen er uopfyldte pbud/ptaler fra Finanstilsynet, sledes at bestyrelsen
kan forholde sig hertil og reagere herp, hvis dette ikke allerede er sket. Den interne og
eksterne revisions rsrevisionsprotokollater for 2004-2007 anfrer intet om eventuelle uop-
fyldte pbud eller ptaler fra Finanstilsynet, hvorfor bestyrelsen med fje kunne antage, at
sdanne uopfyldte pbud ikke eksisterede. Det beslutningsgrundlag, bestyrelsen fik fore-
lagt i forbindelse med engagementsbevillinger, fremstod fyldestgrende og tilstrkkeligt
for bestyrelsen til at trffe beslutning om bevillinger som sket.
Peter Mller har ikke handlet i strid med den dagldende aktieselskabslovs 54 eller an-
dre bestemmelser i loven, ligesom han ikke har handlet i strid med bestemmelser i lov om
finansiel virksomhed. En rkke bestemmelser i lov om finansiel virksomhed med tilhren-
- 349 -
de bekendtgrelser, eksempelvis vedrrende presserende bevillinger, er forskrifter af or-

densmssig karakter. Tilsvarende glder for bankens interne regler i form af kreditpolitik
mv. Manglende iagttagelse af sdanne regler eller forskrifter frer ikke i sig selv til erstat-
ningsansvar/erstatningspligt. Overtrdelsen kan alt andet lige indg som et element i for-
svarlighedsvurderingen, men det afgrende er, hvorvidt bevillingen af det enkelte lneen-
gagement skete i forbindelse med bestyrelsens varetagelse af bankens forretningsmssige
interesser og dermed var inden for rammerne af Business Judgement Rule.
Det forhold, at Roskilde Bank har haft en ikke ubetydelig eksponering mod ejendomsbran-
chen, medfrer ikke, at Peter Mllers har handlet ansvarspdragende ved varetagelse af be-
styrelseshvervet. Dette forhold fremgik klart af bankens rsrapporter og var ogs svel Fi-
nanstilsynet som den interne og eksterne revision fuldt ud bekendt. De hertil knyttede risi-
ci, herunder i form af likviditets- og kreditrisici, var indregnet i bankens solvensbehov som
godkendt af Finanstilsynet i henholdsvis december 2006, juli 2007 og marts 2008. Hertil
kommer, at svel den interne som den eksterne revision i rsrevisionsprotokollen for 2005,
2006 og 2007 har erklret, at samtlige bankens vsentligste engagementer, herunder en
rkke ejendomsengagementer, var opgjort og mlt korrekt af banken. I landsrettens dom i
Capinordic-sagen blev der ved oplistning af de omstndigheder, der indgik i landsrettens
bedmmelse af, hvorvidt ledelsen i Capinordic Bank efter landsrettens vurdering handlede
erstatningspdragende, ikke henvist til Capinordics forretningsmodel. Selv en ganske risi-
kabel forretningsmodel, som den Capinordic Bank anvendte, hvorved man i betydeligt om-
fang sammenblandede bankens interesser med bankens direktions og bestyrelses egne inte-
resser, er sledes ikke i sig selv selvstndigt ansvarspdragende og indgr ikke som et be-
byrdende element i ansvarsvurderingen. Det flger sledes ogs direkte og umiddelbart af
Finanstilsynets vejledning nr. 9377 af 30. juni 2005, at der ved beregningen af bankens
solvensbehov skal tages hjde herfor, hvilket sledes ogs i Roskilde Banks tilflde er
sket, ligesom det i vrigt er godkendt eller bekrftet af Finanstilsynet i december 2006, juli
2007 og marts 2008. Roskilde Bank har desuden ikke haft en forretningsmodel svarende til
Capinordic Banks, allerede fordi der ikke i Roskilde Bank i modstning til, hvad der i vidt
omfang var tilfldet i Capinordic Bank, var tale om varetagelse af egne interesser i forbin-
delse med bestyrelsens varetagelse af bankens interesser. Den norm, som stre Landsret
anlagde ved stillingtagen til Capinordic Banks forretningsmodel, gr sig sledes s meget
desto mere gldende i forhold til Roskilde Banks forretningsmodel, hvor bestyrelsen gen-
- 350 -
nem de forudgende 15-20 r frem til 2008 havde varetaget bankens forretningsmssige
interesser til gavn for bankens aktionrer inden for rammerne af de kapitalkrav, som lov-
givningen lbende stillede, herunder fra 2005 under stadig iagttagelse af kravene til sol-
vens, solvensbehov og basiskapital set i forhold til Roskilde Banks forretningsmssige ak-
tiviteter.
Peter Mller har ikke handlet ansvarspdragende i relation til bankens salg af aktier til
kunder og rdgivning om investering i Aktiv Boliginvest eller aktier i Roskilde Bank. Fi-
nansiel Stabilitets pstand om, at bestyrelsen ikke gjorde tilstrkkeligt for at sikre sig, at
bankens rdgivning om investering i aktier i Roskilde Bank var retvisende, er ikke under-
bygget af noget konkret faktum. Dette konkluderes ogs i Finanstilsynets rapport af 19. de-
cember 2006 om god skik-undersgelse vedrrende ...bankens rdgivning i forbindelse
med ydelse af ln og i forbindelse med ln til brug for investeringer i vrdipapirer. Rap-
porten blev forelagt bestyrelsen p bestyrelsesmdet den 21. december 2006, hvor besty-
relsen lste og underskrev rapporten, hvorefter rapporten blev returneret til Finanstilsynet
den 21. december 2006. Peter Mller har sledes, i det omfang han overhovedet har delta-
get i beslutninger herom, ogs herved handlet inden for rammerne af Business Judgement
Rule. I forhold til Finansiel Stabilitets krav vedrrende Aktiv Boliginvest er det endvidere
gjort gldende, at forldelse er indtrdt.
Finanskrisens indtrden og de konomiske konsekvenser heraf kunne ikke forudses forud

for sommeren 2008, og som sdan kan pvirkningen af finanskrisens indtrden p Roskil-
de Banks engagementer dels ikke udgre en del af Finansiel Stabilitets hvdede ansvars-
grundlag, dels ikke medtages ved opgrelsen af det pstede tab. Peter Mller havde sle-
des i perioden fra 2005 frem til sommeren 2008 ikke mulighed for at forudse den efterfl-
gende finanskrise.
Finanskrisen og den i forbindelse hermed opstede likviditetskrise var rsagen til Roskilde
Banks sammenbrud. Finansiel Stabilitet har ikke lftet bevisbyrden for, hvilken del af ta-
bet i de enkelte engagementer der ikke kan tilskrives finanskrisens indtrden.
rsagen til det pstede tab, som Finansiel Stabilitet har indtalt under sagen, kan ikke til-
skrives bestyrelsens adfrd. rsagen til Roskilde Banks tab i forbindelse med bankens
konomiske sammenbrud og i de efterflgende r skyldes ikke ansvarspdragende adfrd
- 351 -
fra bestyrelsens side i perioden primo 2005 til sommeren 2008. Uanset at Finansiel Stabili-
tet muligt ikke gr gldende, at bestyrelsen er erstatningsansvarlig som flge af pstede
tabsgivende dispositioner efter hblshedstidspunktet, ndrer dette ikke ved, at bestyrelsen
med rette indtil sommeren 2008 kunne g ud fra, at banken inden for de opgjorte tal for ba-
siskapital, solvens og solvensbehov som fortsat going concern-pengeinstitut kunne dkke
mulige konkrete tab, der fremadrettet mtte blive aktualiseret som flge af de risici, der var
knyttet til bankens drift.
Det har i det hele vret inadkvat for Peter Mller og den vrige bestyrelse, at banken
ville lide tab svarende til de erstatningskrav som Finansiel Stabilitet har rejst under denne
sag. De pgldende tab er sledes heller ikke p noget tidspunkt i perioden fra 1. januar
2005 til sommeren 2008 blevet forudset af bankens tre skiftende direktioner, bankens in-
terne revision, bankens eksterne revision eller Finanstilsynet, uanset at samtlige de nvnte
havde en fagkyndig og professionel indsigt i drift af pengeinstitutter. Det er sledes inad-
kvat i forhold til bestyrelsen, at banken har lidt de af Finansiel Stabilitet pberbte tab, nr
bestyrelsen til stadighed har handlet inden for Business Judgement Rule og i vrigt har
iagttaget kravene til selskabets solvensbehov og basiskapital som godkendt af Finanstilsy-
net.
Finansiel Stabilitet har udvist egen skyld i forbindelse med manglende anmeldelse under
den af banken tegnede ledelses- og bestyrelsesansvarsforsikring.
Det tab, som Finansiel Stabilitet har opgjort, er ikke et erstatningsrelevant tab. Det phviler
sledes Finansiel Stabilitet at kunne bevise strrelsen af et eventuelt erstatningsrelevant
tab, der mtte vre forrsaget af bestyrelsens ansvarspdragende adfrd. Denne bevisbyr-
de er ikke lftet. Finansiel Stabilitet har sledes hverken dokumenteret eller sandsynlig-
gjort, at der er lidt et erstatningsrelevant tab, herunder at et sdant eventuelt tab hidrrer fra
bestyrelsens adfrd i perioden 2005 til 2008. Det er heller ikke dokumenteret, hvilken an-
del der i givet fald er tale om. Det forhold, at Finansiel Stabilitet p et udokumenteret
grundlag har foretaget et skn over det pstede tab, etablerer ikke et dokumentations-
grundlag for et erstatningsrelevant tab.
Det er gjort gldende, at et eventuelt erstatningsansvar for Peter Mller skal bortfalde, jf.
erstatningsansvarslovens 24, stk. 1. En opretholdelse af erstatningsansvaret vil vre svel
- 352 -
urimeligt tyngende som i vrigt urimeligt under hensyntagen til de ganske srlige om-
stndigheder, der foreligger i denne sag. Der skal i den forbindelse henses til beskaffenhe-
den af Peter Mllers eventuelle erstatningsansvar, herunder de konkrete forhold, de mang-
lende forsikringsforhold og omstndighederne i vrigt.
Et ansvarsgrundlag i forhold til Peter Mller vil vre baseret p den almindelige culpare-
gel i en situation, hvor landsretten har vurderet, der foreligger ansvarspdragende adfrd
til trods for, at han til stadighed har handlet i bankens interesse inden for Business Judge-
ment Rule i modstning til varetagelsen af egne interesser. Videre forudstter det, at
landsretten efter den almindelige culpanorm finder, at Peter Mller har handlet ansvarsp-
dragende i en situation, hvor hverken Finanstilsynet, den interne revision eller den eksterne
revision har gjort brug af de retsmidler og muligheder for meddelelser, revisionsptegnin-
ger, revisionsprotokolanfrelser, der ville have frt til ophr af en eventuel culps adfrd
fra Peter Mllers side. Sfremt landsretten herefter mtte finde, at der efter rettens vurde-
ring forligger sdanne forhold, at dette alligevel mtte medfre, at Peter Mller findes er-
statningsansvarlig, er det gjort gldende, at erstatningsansvaret skal bortfalde, subsidirt
lempes under hensyntagen til ansvarsgrundlagets svage beskaffenhed i forhold til Peter
Mller. Betaling af et erstatningsbelb p 1 mia. kr. eller mindre vil virke urimeligt tyn-
gende for Peter Mller, der ikke vil vre i stand til at betale et sdant belb, hverken med
eller uden renter. Peter Mller er ikke dkket af nogen ledelsesansvarsforsikring, eftersom
der ikke af Finansiel Stabilitet blev foretaget rettidig anmeldelse under den tegnede ledel-
sesansvarsforsikring p 50 mio. kr.
Overvejelserne om anlg og viderefrelse af erstatningssagen ses i vrigt fra det statslige

selskab Finansiel Stabilitets side angiveligt begrundet i ganske andre hensyn end om mu-
ligt at oppebre en erstatning. Dette kom til udtryk i en artikel bragt i Berlingske den 23.
juni 2014. Et eventuelt erstatningsansvar, som Peter Mller mtte blive plagt, skal derfor
bortfalde, jf. herved erstatningsansvarslovens 24, stk. 1.
I den udstrkning, Peter Mller findes solidarisk erstatningsansvarlig med Niels Valentin
Hansen, Allan H. Christensen og revisionen, skal disse i det indbyrdes forhold friholde Pe-
ter Mller, jf. erstatningsansvarslovens 25, stk. 2. Niels Valentin Hansen og Allan H.
Christensen er som direktion eller ledende medarbejdere nrmere til at bre et eventuelt
erstatningsansvar end Peter Mller, der har disponeret i tillid til rigtigheden af de oplysnin-
- 353 -
ger, som de har afgivet over for bestyrelsen. Et eventuelt ansvar for revisionen vil vre ba-
seret p en professionsansvarsnorm, hvortil kommer at revisionen er ansvarsforsikret og
sledes m antages at have den forndne betalingsevne.
7.5. Niels Erik Qvist Krger

Niels Erik Qvist Krger har overordnet gjort gldende, at sagen i hj grad skal ses i lyset
af den samfundskonomiske udvikling, herunder finanskrisen, der i 2008 ramte bankver-
denen globalt. finanskrisen var uforudsigelig og pvirkede samfundskonomien med en
hidtidig uhrt hastighed og styrke, som ingen reelt kunne forudse.
Det er Niels Erik Qvist Krgers overordnede synspunkt i sagen, at ingen af de traditionelle
erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Der er sledes hverken generelt eller i enkelte,
konkrete tilflde udvist ansvarspdragende adfrd af bestyrelsen, herunder Niels Erik
Qvist Krger. Der er endvidere ikke rsagssammenhng og adkvans mellem bestyrel-
sens, herunder Niels Erik Qvist Krgers, adfrd og det pstede tab, som i vrigt fremstr
udokumenteret. Sagen skal i vrigt ses i lyset af stre Landsrets domme i HSH Nordbank-
sagen og Capinordic-sagen og de retningslinjer, der kan udledes heraf.
Det phviler Finansiel Stabilitet at bevise, at Niels Erik Qvist Krger har handlet ansvars-
pdragende, at denne ansvarspdragende adfrd har frt til et konomisk tab for banken, at
dette tab er en pregnelig flge af den ansvarspdragende adfrd, og at der er lidt et ko-
nomisk tab svarende til det pstvnte belb. Finansiel Stabilitet har ikke lftet denne be-
visbyrde.
I relation til ansvarsgrundlaget er det gjort gldende, at bestyrelsen alene har ansvar for, at
der foreligger de ndvendige overordnede retningslinjer for bankens drift, herunder at der i
administrationsapparatet er indbygget kontrolprocedurer, der sikrer overholdelse af de
gennemfrte regler. Niels Erik Qvist Krger har ud fra de oplysninger, der var tilgngelige
for bestyrelsen, haft en begrundet overbevisning om, at organisationen i Roskilde Bank
fungerede tilfredsstillende, herunder at der forel sdvanlige og forsvarlige kontrolproce-
durer, og at behandlingen af lnesager fulgte sdvanlige retningslinjer. Denne opfattelse
er blevet afgrende bekrftet og bestyrket af direktionen, Intern Revision, ekstern revision
og Finanstilsynet.
- 354 -
Bestyrelsen hfter ikke solidarisk, og hvert enkelt bestyrelsesmedlems forhold skal vurde-
res individuelt under hensyntagen til det pgldende medlems deltagelse i de beslutninger,
der nu hvdes at vre ansvarspdragende.
De konklusioner vedrrende ansvar, der drages i Finansiel Stabilitets processkrifter, er i

meget vidt omfang udtryk for efterrationaliseringer. Det afgrende tidspunkt for ansvars-
vurderingen er det tidspunkt, hvorp den beslutning, der senere mtte have frt til et erstat-
ningsberettiget tab, mtte vre truffet, og Niels Erik Qvist Krgers ansvar skal sledes be-
dmmes ud fra de relevante forhold, som de forel, da den disposition, beslutning eller lig-
nende, der kritiseres, blev foretaget. Dette har vsentlig betydning under denne sag, hvor
de udln, der nu rejses kritik over for er etableret for ganske mange r siden, herunder
navnlig udvidelser p engagementer bevilget til Stones Invest Koncernen og Kenneth
Schwarz Thomsen/Nestor Koncernen i perioden fra januar 2005 til oktober 2007.
De basale regler om bestyrelsesansvar i lovgivningen samt regler om god bankskik er for-

muleret meget bredt. Det er sledes srdeles vanskeligt at faststte prcise normer, der er
afgrende for vurderingen af, om et givet forhold selvstndigt anses for ansvarspdragen-
de. Der skal foreligge et ganske klart grundlag for at antage, at en sdan norm i hvert en-
kelt tilflde er tilsidesat. Finansiel Stabilitet har sledes en meget streng og tung bevisbyr-
de at lfte, navnlig i lyset af finanskrisen. Finansiel Stabilitet har imidlertid kun i meget
begrnsede antal tilflde prcist udpeget konkrete fejl samt redegjort for disses betydning
for det pstede belb. Niels Erik Qvist Krger fremsatte allerede i svarskriftet en generel
opfordring om, at Finansiel Stabilitet konkret oplistede de handlinger/undladelser, som Fi-
nansiel Stabilitet mtte mene har vret ansvarspdragende, og at Finansiel Stabilitet tillige
redegjorde for, at de almindelige erstatningsretlige betingelser for hver enkelt undladelse
eller handlings vedkommende var opfyldt. Dette er dog ikke sket.
Ledelsesansvaret skal ikke p samme mde som professionsansvaret bedmmes udeluk-

kende efter en ren culpanorm. Det er sledes fast antaget i teorien og fastslet i retspraksis,
at bedmmelsen af ansvaret for en ledelse tillige er omfattet af den skaldte "Business
Judgement Rule", jf. herved tillige dommen i Capinordic-sagen. Dette princip indebrer, at
beslutninger, der viser sig at vre tabsgivende, ikke frer til ansvar, sfremt der er tale om
udvelse af et skn, der er foretaget p et forsvarligt grundlag, og sfremt der foreligger en
loyal varetagelse af det pgldende selskabs interesser.
- 355 -
De vsentligste bebrejdelser, Finansiel Stabilitet har fremfrt i denne sag, vedrrer dispo-
sitioner baseret p et forretningsmssigt skn, herunder sknsmssige afgrelser om,
hvorvidt en kredit skulle bevilges. Erstatningsansvar for bestyrelsen er sledes betinget af,
at Finansiel Stabilitet dokumenterer, at de sagsgte ledelsesmedlemmer har disponeret
uforsvarligt, forsmmeligt og culpst.
Alle lnesager, Niels Erik Qvist Krger har deltaget i bevillingen af, har imidlertid vret
ledsaget af materiale, der fremstod sdvanligt og forsvarligt, og ethvert ln, han har vret
med til at bevilge ud fra de dengang foreliggende oplysninger, forekom fornuftigt og for-
retningsmssigt velbegrundet. De dispositioner, bestyrelsen har foretaget, er almindelige
forretningsmssige skn, der falder inden for Business Judgement Rule. Niels Erik
Qvist Krger har ved udfrelse af sit arbejde som bestyrelsesmedlem fet information fra
direktionen, den interne revision og den eksterne revision. Hertil kommer Finanstilsynets
rolle som tilsynsorgan. Bestyrelsens opfattelse af, at banken blev drevet p en fuldt for-
svarlig mde er sledes p afgrende mde blevet bekrftet og bestyrket af direktionen,
den interne revision, den eksterne revision og Finanstilsynet.
Bestyrelsen har i et tilstrkkeligt omfang sikret betryggende forretningsgange og kontrol-

systemer. Bestyrelsen har ligeledes i et tilstrkkeligt omfang identificeret og kvantificeret
bankens vsentlige risiko og fastlagt bankens risikoprofil i samarbejde med direktionen,
herunder fastsat hvilke og hvor store risici banken mtte ptage sig. Bestyrelsen har endvi-
dere lbende og i tilstrkkeligt omfang forholdt sig til, om bankens risikoprofil og politik-
ker samt retningslinjerne fra direktionen var forsvarlige i forhold til bankens forretnings-
mssige aktiviteter, organisationer og ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de
markedsforhold som bankens aktiviteter blev drevet under. Det er ikke blevet anskuelig-
gjort over for bestyrelsen, at der eventuelt i enkelte tilflde kan have vret tale om util-
strkkelig kredithndtering, og bestyrelsen har gennemfrt et tilstrkkeligt tilsyn med
bankens udln. Bestyrelsen har ikke haft mulighed for at konstatere eventuelle ressource-
mssige mangler i blandt andet Intern Revision, Team Kredit og Team Erhverv. Bestyrel-
sen har lbende og i tilstrkkeligt omfang, ud fra de oplysninger som bestyrelsen i praksis
fik adgang til, vurderet, om direktionen varetog sine opgaver i overensstemmelse med den
fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjer for direktionen. Bestyrelsen
har sledes ved flere lejligheder dels p egen foranledning, dels p foranledning af henven-
- 356 -
delse fra Finanstilsynet drftet, hvorledes antallet af efterretningssager kunne nedbringes,

og direktionen har givet bde bestyrelsen og Finanstilsynet tilsagn om at arbejde aktivt
med henblik p at nedbringe antallet af disse sager. Begrundelsen over for bestyrelsen for
antallet af efterretningssager har stedse vret travlhed og midlertidig ressourceknaphed p
erhvervs- og kreditomrdet. Bestyrelsen har sledes pset og ivrksat adkvate tiltag for
at opfylde pbud og henstillinger fra Finanstilsynet, herunder vedrrende eventuelle orga-
nisations- og ressourcemssige mangler i blandt andet Team Erhverv, Team Kredit og In-
tern Revision. Bestyrelsen har ligeledes truffet adkvate foranstaltninger i anledning af
pbud, risikooplysninger mv. fra Finanstilsynet og Fondsrdet.
Bestyrelsen har pset og ivrksat adkvate tiltag til sikring af et forndent kapitalbered-
skab. Bestyrelsen har imidlertid taget stilling til bankens solvensbehov p det grundlag,
som bestyrelsen konkret blev prsenteret for, og som bestyrelsen ikke havde grundlag for
at vurdere eventuelt skulle vre uforsvarligt. Det forventes eller forudsttes ikke, at en be-
styrelse selvstndigt deltager i forberedelsen/indstillingen af ln eller foretager selvstn-
dige undersgelser for at vurdere validiteten af det materiale, der forelgges bestyrelsen.
En bestyrelse vil sledes typisk bevilge alle ln, som direktionen finder anledning til at
indstille, medmindre der foreligger helt benbare mangler ved grundlaget, specielle oplys-
ninger om kunden og dennes forhold mv. Direktionen i Roskilde Bank har ikke over for
bestyrelsen givet udtryk for, at organisationen, kontrolsystemer mv. ikke fungerede til-
fredsstillende. Roskilde Banks davrende administrerende direktr, Sren Kaare-
Andersen, gennemgik desuden efter sin tiltrdelse den 1. juli 2007 med helt friske jne
samtlige udlnsengagementer i Roskilde Bank og gav udtryk for, at der var ryddet op i or-
ganisationen, og at kontrolsystemer mv. fungerede tilfredsstillende.
Ekstern revision ptegnede i rene 2005-2007 Roskilde Banks rsrapporter uden forbehold
eller supplerende oplysninger, og der blev ikke i noget omfang af betydning givet bemrk-
ninger i revisionsprotokollerne. Forhold, der blev udtrykt af Intern Revision i revisionspro-
tokollerne, blev endvidere lbende afhjulpet. Ekstern revision har p intet tidspunkt gjort
bestyrelsen opmrksom p, at administrative rutiner, lnesagsbehandling mv. ikke funge-
rede tilfredsstillende. Ekstern Revision har ligeledes ikke gjort opmrksom p, at henst-
telserne var utilstrkkelige eller i vrigt peget p andre forhold af vsentlig betydning.
stre Landsret lagde i HSH Nordbank-sagen betydelig vgt p, hvorledes revisionen hav-
de vurderet risikoen p udlnene.
- 357 -
Bestyrelsen har lbende har haft stor fokus p at efterleve henstillinger og pbud fra Fi-
nanstilsynet. P baggrund af Intern Revisions erklringer over for Finanstilsynet for rene
2005-2007 kan det sledes konstateres, at Intern Revision (og dermed ekstern revision, der
har tiltrdt indholdet i Intern Revisions protokoller) p intet tidspunkt har gjort bestyrelsen
opmrksom p, at administrative rutiner, lnesagsbehandling mv. ikke fungerede tilfreds-
stillende i banken, herunder at banken ikke efterlevede henstilling og pbud fra Finanstil-
synet. Finanstilsynet har heller ikke fundet anledning til at tage mere alvorlige skridt over
for Roskilde Bank. Dette indebrer, at Finanstilsynet i den omhandlede periode m have
vurderet, at banken blev drevet p en forsvarlig mde og uden risiko for, at banken ville
komme i en konomisk situation, der kunne udvikle sig sledes, at banken ville miste tilla-
delsen til at drive bankvirksomhed. Dette synspunkt bekrftes blandt andet af, at Finanstil-
synet s sent som i marts 2008 godkendte bankens solvensbehov. Finanstilsynet har sle-
des ligesom bestyrelsens vrige styringsredskaber p afgrende mde bestyrket bestyrel-
sens opfattelse af, at driften var fuldt ud forsvarlig, hvilket tillige er fastslet i HSH Nord-
bank-sagen. Finansiel Stabilitet har sledes ikke dokumenteret ansvarspdragende fejl eller
forsmmelser, ligesom Finansiel Stabilitet ikke har dokumenteret, at bestyrelsesbeslutnin-
gerne, herunder bevillinger af udln, kreditter mv., ikke blev truffet ud fra loyale, forret-
ningsmssige overvejelser p et forsvarligt og sdvanligt grundlag samt i bankens interes-
se bedmt ud fra de relevante forhold p beslutningstidspunktet. Finansiel Stabilitet har
heller ikke dokumenteret, at bestyrelsesbeslutningerne var usaglige eller truffet p et for
bankbestyrelser usdvanligt grundlag. Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at besty-
relsen ikke har handlet ud fra loyale forretningsmssige overvejelser og skn p baggrund
af de forhold, der gjorde sig gldende p hvert enkelt dispositionstidspunkt.
Niels Erik Qvist Krger har ikke overtrdt de pligter, der phvilede ham i egenskab af
nstformand i bestyrelsen i Roskilde Bank, og reglerne i aktieselskabslovens 140 og
54 er ikke overtrdt. Roskilde Banks drift og tilsynet hermed i relation til reglerne i lov
om finansiel virksomhed har ikke vret mangelfuldt.
Bestyrelsens handlinger/undladelser har ikke klart og vsentligt forget risikoen for den i
sagen omhandlede skade. De lidte tab er i sagens natur en direkte flge af, at banken havde
ydet kredit til kunder, der efterflgende ikke kunne honorere bankens krav. Dette er imid-
- 358 -
lertid en helt sdvanlig risiko ved bankdrift, som i nrvrende sag dog har antaget et ek-
sorbitant omfang som flge af finanskrisen, jf. ogs Capinordic-dommen.
Kreditgivning sker ikke efter faste, matematiske regler og principper. Der indgr sledes
mange momenter i bedmmelsen, og en rkke af disse er sknsmssige, hvorfor der ikke
kan opstilles et fast kriterium for, hvornr en given grad af risiko ved udlnsvirksomheden
er ansvarspdragende. Det indebrer, at det er srdeles vanskeligt at opn domfldelse for
uforsvarlig lngivning, jf. UfR 1925.475 , UfR 1962.814 H og UfR 1995.317 V, hvilket
hovedsageligt er begrundet i, at kreditgivning er forbundet med skn og usikkerhed, hvor
der ikke kan opstilles et bestemt fast matematisk kriterium for, hvor hj grad af risikovil-
lighed, der er forsvarlig. Forsvarlighedsvurderingen skal ske ud fra situationen p beslut-
ningstidspunktet og ikke ud fra en bagklogskab, bygget p kendskab til den seneste udvik-
ling, herunder eksempelvis finanskrisen. Banker har altid en risiko for at lide tab p udln,
hvilket netop imdegs med faststtelse af krav til pengeinstituttets solvens.
De krav, der stilles til solvensen, tager ogs hensyn til, om banken er specielt hjt ekspone-
ret med udln til bestemte brancher, herunder f.eks. ejendomsbranchen. Finanstilsynet kon-
trollerer, at solvenskravene overholdes, og Finanstilsynet godkendte s sent som den 11.
marts 2008 Roskilde Banks individuelle solvensbehov. Det forekommer derfor besynder-
ligt, nr Finansiel Stabilitet anfrer, at Roskilde Banks bestyrelse ikke burde have ydet ln
til en rkke af de kunder i ejendomssektoren, hvortil der blev bevilget ln i rene 2005-
2007. Roskilde Bank har som tillige fastslet i HSH Nordbank-sagen overholdt solvens-
kravene i marts 2008, og nr disse krav er overholdt, er der ikke grundlag for at fastsl, at
ledelsen har handlet uforsvarligt. Det flger af gldende retspraksis vedrrende uforsvarlig
lngivning, at der kun i sjldne tilflde vil foreligge et ledelsesansvar for uforsvarlig ln-
givning, hvilket blandt andet skyldes, at kreditvurdering ikke er et udslag af en matematisk
beregning, men beror p en rkke skn, der altid vil vre forbundet med en vis usikker-
hed. Bevillinger af udln i Roskilde Bank har generelt vret baseret blandt andet p rs-
rapporter underskrevet uden forbehold af registrerede eller statsautoriserede revisorer,
hvorfor en bank som det klare udgangspunkt har kunnet lgge et sdant regnskab uprvet
til grund for kreditgivninger. Finansiel Stabilitet har i vrigt ikke dokumenteret, at blanco-
elementet p de ln, der indgr i sagen, overstiger, hvad der er sdvanligt i sektoren. Vur-
deringen af udlnsvrdien af sikkerheder mv. udgr udvelse af et forretningsmssigt
skn, og eventuelle tabsgivende fejlskn er ikke ansvarspdragende, jf. Capinordic-
- 359 -
dommen. Alle lnesager, som Niels Erik Qvist Krger har deltaget i bevillingen af, har v-
ret ledsaget af materiale, der fremstod sdvanligt og forsvarligt, og ethvert ln som han har
vret med til at bevilge ud fra de dengang foreliggende oplysninger forekom fornuftigt og
forretningsmssigt velbegrundet. Niels Erik Qvist Krger har ud fra de oplysninger, der
var tilgngelige for bestyrelsen, haft en begrundet overbevisning om, at organisationen
fungerede tilfredsstillende, herunder at der forel sdvanlige og forsvarlige kontrolproce-
durer, og at behandlingen af lnesager fulgte sdvanlige retningslinjer. Denne opfattelse er
blevet afgrende bekrftet og bestyrket af direktionen, Intern Revision, ekstern revision og
Finanstilsynet.
I forhold til efterbevillinger gres det srskilt gldende, at der ikke i nogle af de af Finan-
siel Stabilitet anfrte tilflde er handlet i strid med interne regler. Finansiel Stabilitet kan i
vrigt ikke pberbe sig sdanne interne regler, ogs fordi bestyrelsen er befjet til at di-
spensere fra sdanne regler. En eventuel overtrdelse af interne regler har ikke haft nogen
betydning for det pstede tab. Bestyrelsen har desuden efterflgende i alle de af Finansiel
Stabilitet fremhvede tilflde af denne art godkendt dispositionen. Sprgsmlet om direk-
tionsbevillinger, herunder disses antal, har lbende vret drftet i bestyrelsen i alle r.
Forholdet er imidlertid tilsyneladende ikke blevet ptalt over for bestyrelsen af Intern Re-
vision eller af den eksterne revision. Finanstilsynet har desuden vurderet, hvilken retsvirk-
ning antallet af presserende bevillinger skulle have, og har i 2007/2008 vurderet, at det p-
gldende forhold alene kunne fre til, at der blev givet et pbud, og retsvirkningen af ban-
kens og bestyrelsens adfrd er i denne henseende hermed udtmmende afgjort.
I forhold til alle de af Finansiel Stabilitet fremhvede engagementer forel der i alle tilfl-
de et sdvanligt og forsvarligt beslutningsgrundlag, og der er foretaget en korrekt og for-
svarlig bankmssig vurdering af engagementet. Udvidelser p engagementer er sledes
bevilget p et sagligt grundlag, og bestyrelsen har ikke handlet uforsvarligt. De udln, her-
under udvidelser p engagementer, der er nvnt i sagen, blev bevilget og godkendt p bag-
grund af et sdvanligt og forsvarligt beslutningsgrundlag, hvori blandt andet indgik fyl-
destgrende kreditindstillinger og solide regnskaber fra de relevante selskaber, og der er
sledes foretaget en korrekt og forsvarlig bankmssig vurdering af de enkelte engagemen-
ter. Finansiel Stabilitet har ikke pvist branchekutymer, sdvaner, praksis eller lignende,
der kunne understtte Finansiel Stabilitets synspunkter. Der vil helt naturligt vre knyttet
en tabsrisiko til ethvert udln.
- 360 -
I relation til Kenneth Schwartz Thomsen/Nestor Invest-koncernen og Stones Invest-

koncernen er det srskilt gjort gldende, at der ikke var forhold, der indikerede, at Ken-
neth Schwartz Thomsen/Nestor Invest-koncernen og Stones Invest -koncernen ville kom-
me i konomiske vanskeligheder i perioden fra januar 2005 til oktober 2007, hvor udvidel-
serne p engagementerne blev bevilget. I HSH Nordbank-sagen lagde landsretten betydelig
vgt p, hvorledes revisionen havde vurderet risikoen p udlnene. Det forhold, at det ef-
terflgende har vist sig, at hovedmndene bag Kenneth Schwartz Thomsen/Nestor Invest-
koncernen og Stones Invest-koncernen, henholdsvis Kenneth Schwartz Thomsen og Steen
Gude, har beget strafbare handlinger, og at de nvnte revisorer uberettiget har givet rs-
rapporterne blanke ptegninger mv., er ikke et forhold, de sagsgte kan vre ansvarlige
for. Bestyrelsen har ikke p nogen mde aktivt tilskyndet til kreditgivning og forgelse af
bankens risiko vedrrende disse engagementer. Bestyrelsen har heller ikke haft en pligt til
at gribe ind p et tidligere tidspunkt. Det kan i den forbindelse ikke tillgges betydning, at
Finansiel Stabilitet efterflgende har vurderet, at bankens tab p engagementerne kunne
have vret undget eller have vret vsentlig mindre, sfremt kreditgivningen havde v-
ret anderledes. Der er sledes tale om en almindelig forretningsmssig risiko.
I relation til vrige konkrete engagementer er det srskilt gjort gldende, at de vrige un-
der sagen kritiserede engagementer alene er sporadisk nvnt i Finansiel Stabilitets materia-
le og processkrifter. Den omstndighed, at flere af bankens vrige kunder i almindelighed
blev ude af stand til at opfylde deres forpligtelser skyldtes finanskrisen, og sledes ikke at
banken havde vurderet kunderne uprofessionelt p tidspunktet, hvor de enkelte lneenga-
gementer blev bevilliget.
I relation til et eventuelt erstatningskrav for ansvarspdragende rdgivning i forbindelse

med Aktiv Boliginvest og aktiesalg gres det srskilt gldende, at Finansiel Stabilitet ikke
har haft pligt til at yde erstatning til kunderne, idet den enkelte kundes krav var forldet,
inden det blev betalt af Finansiel Stabilitet. Banken har heller ikke ydet ansvarspdragende
rdgivning i det enkelte kundeforhold. Der er sledes ikke lidt eller dokumenteret erstat-
ningsretligt relevante tab i det enkelte kundeforhold, ligesom der er udvist egen skyld eller
accepteret en risiko i det enkelte kundeforhold. Bestyrelsen, herunder Niels Erik Qvist
Krger, har ikke udvist ansvarspdragende adfrd i relation til beslutninger om produktet
Aktiv Boliginvest og aktiesalg. Finansiel Stabilitets viderefrelse af krav over for de sag-
- 361 -
sgte, herunder Niels Erik Qvist Krger, er ikke indtalt eller p anden mde, der kan af-
bryde forldelsesfristen, gjort gldende inden forldelsesfristens udlb. Finansiel Stabili-
tet har udvist egen skyld ved de indgede suspensions- og forligsaftaler samt ved frivilligt
at acceptere at yde erstatning til kunderne. Det pstede tab for Finansiel Stabilitet er desu-
den udokumenteret. Finansiel Stabilitet har sledes ikke lidt et konomisk tab p aktiesalg,
idet bankens indtgter har oversteget de erstatninger, som Finansiel Stabilitet har udbetalt
til tidligere kunder. Banken havde sledes en indtjening, som ikke er trukket fra i erstat-
ningskravet.
I relation til driftsmssige forhold er det srskilt gjort gldende, at kontrolprocedurerne

har vret tilstrkkelige. Bestyrelsen har ikke overhrt eller undladt at efterkomme Finans-
tilsynets advarsler, ligesom der ikke foreligger pbud fra tilsynet, der ikke er opfyldt. Be-
styrelsen har sledes p en relevant mde behandlet enhver risikooplysning og andre for-
mer for tilkendegivelser fra Finanstilsynets side. Bestyrelsens medlemmer har til enhver tid
opfyldt de lovmssige krav, der stilles til bestyrelsesmedlemmer, og Niels Erik Qvist Kr-
ger har ikke p nogen mde deltaget i misbrug af bankens kreditinstruks og kreditpolitik,
ligesom han ikke har kendskab til, at bankens forretningsgange ikke skulle vre blevet
fulgt. Niels Erik Qvist Krger har under ingen omstndigheder tilskyndet medarbejderne
til ikke at overholde bankens interne regler, ligesom han ikke p nogen mde har udvet
pression over for bankens medarbejdere med henblik p at presse disse til at bevilge ln p
et ufuldstndigt grundlag. Bde den eksterne og interne revision har i forbindelse med ud-
arbejdelse af rsrapporterne bekrftet, at bankens forretningsgange var betryggende og
fungerede tilfredsstillende.
Finanstilsynet har ikke p noget tidspunkt fundet, at det var uforsvarligt at drive/fortstte
med at drive banken. Hvis dette havde vret tilfldet, havde Finanstilsynet en pligt til at
lukke banken. Finanstilsynets interesse for Roskilde Bank har tvrtimod frt til, at besty-
relsen har flt, at der til trods for henstillinger mv. var tale om en sundt drevet bank. Fi-
nanstilsynets og Fondsrdets holdning i relation til banken har sledes medvirket til at be-
styrke bestyrelsens opfattelse af, at der i forbindelse med driften nok forel de sdvanlige
risici, der er forbundet ved bankdrift, men at kreditsagsbehandling, bonitetsvurdering, ned-
skrivninger mv. var sdvanlige og fuldt forsvarlige.
- 362 -
Niels Erik Qvist Krger har ikke haft kendskab til, at bankens risiko oversteg, hvad der
blev afspejlet i hensttelserne eller til, at sagsbehandlingen- i vsentligt omfang ikke op-
fyldte bankens forretningsgange som pstet af Finansiel Stabilitet.
Niels Erik Qvist Krger har sledes ikke overtrdt lov om finansiel virksomhed 43 eller
regler om god bankskik mv.
I relation til bestyrelsesmdereferaterne er det srskilt gjort gldende, at disse referater

ikke i detaljer afspejler karakteren og dybden af de drftelser, der fandt sted p bestyrel-
sesmder, herunder i forbindelse med bevilling af ln. Alle bestyrelsesmder er forsvarligt
afholdt af bestyrelsen i Roskilde Bank. Finansiel Stabilitet har sledes ikke pvist, at besty-
relsen ikke har drftet og behandlet alle relevante forhold i banken i alle de relevante r, el-
ler at bestyrelsen i vrigt har ageret p en mde, der adskiller sig markant fra tilsvarende
forhold i andre pengeinstitutter. Ekstern revision har deltaget i bestyrelsesmder, hvor rs-
rapporten blev behandlet. Der er ikke nogen form for rsagssammenhng mellem den m-
de, hvorp referaterne fra bestyrelsesmde er formuleret, og det konomiske tab Finansiel
Stabilitet krver erstattet.
I relation til sknserklringerne er det gjort gldende, at sknsmndene efter et omfatten-

de syn og skn overordnet ikke har fundet anledning til at kritisere bankens rsrapporter
for 2005 og 2006. Sknsmndene har konkluderet, at den gennemfrte revision vedrren-
de bankens betydelige engagementer vedrrende rsrapporten for 2006 er foretaget korrekt
svel teknisk som fysisk. P baggrund af sknserklringerne kan det sledes lgges til
grund, at de store engagementer i banken ikke var risikobehftet udover normal forret-
ningsmssig risiko. Sknserklringerne og dommen i HSH Nordbank-sagen viser ogs, at
bankens strste engagementer var korrekt mlt pr. 14. december 2007.
Bestyrelsen har sledes kunnet lgge til grund, at revisionens gennemgang af engagemen-
terne kan sidestilles med en grundig kreditsagsbehandling. Revisionen har p dette grund-
lag erklret, at engagementerne var indmlt korrekt i bankens regnskaber uden at anfgte
engagementernes bonitet. Der er intet grundlag for at anse bevillinger som uforsvarlige,
hvis revisionen ved en efterflgende gennemgang ikke har fundet, at engagementerne hav-
de ringe bonitet.
- 363 -
I relation til kausalitet, adkvans og tab er det gjort gldende, at Finansiel Stabilitet ikke
har dokumenteret, at de pstede forhold har frt til et konomisk tab for banken. Finansiel
Stabilitet har ikke dokumenteret, at tabene er en flge af de pstede ansvarspdragende
forhold, og at banken har lidt et konomisk tab svarende til det pstvnte belb. Finansiel
Stabilitet har sledes ikke opfyldt de sdvanlige dokumentationskrav, der phviler enhver,
der rejser et erstatningskrav. Finansiel Stabilitet bestrider ikke, at der er tale om konkurre-
rende skadesrsager, men gr gldende, at der er tale om ansvarspdragende forhold p
den ene side og finanskrisen p den anden side. Skaden kan imidlertid ikke opdeles, og det
er ikke muligt at udskille en del af den indtrdte skade til alene at hidrre fra eventuelle,
pstede ansvarsbrende skadesrsager.
Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at Niels Erik Qvist Krgers konkrete handlinger
og undladelser skulle have frt til et erstatningsretlig relevant tab p kr. 1 mia. kr., og det
fremgr ikke nrmere af Finansiel Stabilitets processkrifter, hvilke handlinger eller undla-
delser der efter Finansiel Stabilitets opfattelse skulle danne grundlag for kravet mod Niels
Erik Qvist Krger og de vrige sagsgte. Af dommen i UfR 2014.1346 H og Hjesterets
dom af 27. marts 2015 i Memory-Card Technology-sagen kan det udledes, at de klassiske
erstatningsretlige krav til rsagsforbindelse glder. Finansiel Stabilitet har ikke dokumen-
teret, at de forhold, som Finansiel Stabilitet har henvist til i relation til ekspedition af kre-
ditsager, efterretningsbevillinger, diskussioner med Finanstilsynet eller lignende, har vret
rsag til det tab, Finansiel Stabilitet krver erstattet i nrvrende sag. Finansiel Stabilitet
har endvidere ikke dokumenteret, at der er rsagssammenhng mellem Niels Erik Qvist
Krgers adfrd og det tab, der krves erstattet. Det pstede tab ville ikke vre opstet,
sfremt de voldsomme og uforudsigelige konjunkturndringer ikke var indtrdt, og kravet
om rsagsforbindelse er sledes allerede af den grund ikke opfyldt.
Finanskrisen var en s atypisk og uforudseelig begivenhed, at der heller ikke er adkvans.

Bankens ledelse burde sledes ikke have forudset krisens indtrden og effekten af denne.
Det er finanskrisen, der er rsag til, at gode ln blev drligere, og der er ikke nogen r-
sagsforbindelse mellem bestyrelsens handlinger og eventuelle undladelser og det lidte tab.
Der er for s vidt angr betydningen af de administrative rutiner, forretningsgange mv. ik-
ke fremlagt bevismateriale, der kan vise en sammenhng mellem handling eller undladelse
og konomisk tab. I forhold til udln er der ikke pvist en forbindelse mellem lnesagsbe-
handlingen/pstede mangler ved samme og tabet p de kunder, der blev ramt af krisen.
- 364 -
Banken havde allerede p omkring maj 2008, da den mulige betydning af finanskrisen blev
tydeligere, ivrksat initiativer med henblik p at implementere en ny udlnsstrategi med
mindre eksponering i ejendomssektoren, ligesom banken havde foretaget en reduktion af
antallet af kunder og udlnsbelb til denne sektor og ivrksat en rkke tiltag med henblik
p opstramning af blandt andet kreditomrdet.
Roskilde Bank har ligesom mange andre pengeinstitutter i Danmark haft et stort nedskriv-
ningsbehov og sledes lidt tab p en rkke engagementer efter finanskrisens indtrden.
rsagen til de massive nedskrivninger skal henfres til den finansielle krise, der er skyld i
de tab, som er konstateret p bankens engagementer. I langt strstedelen af de tilflde,
hvor en bank har lidt et tab under krisen, accepteres det, at rsagen til disse tab netop var
finanskrisen. Under denne sag hvdes det imidlertid af Finansiel Stabilitet, at finanskrisen
ikke har haft nogen afgrende betydning, men at rsagen er at sge i drlig ledelse af ban-
ken. Det er Finansiel Stabilitet, der skal dokumentere dette synspunkts berettigelse, og det-
te er ikke sket. Det ligger helt uden for en bestyrelses erkendelse, at et almindeligt arbejde i
bestyrelsen kan fre til et tab p minimum 1 mia. kr. ogs i lyset af de flger, finanskrisen
fik for hensttelsesbehovet i samtlige danske pengeinstitutter.
Niels Erik Qvist Krger og de vrige sagsgte har i flere processkrifter fremsat en rkke
opfordringer til Finansiel Stabilitet. Disse opfordringer er enten ikke besvaret eller besvaret
med reelt intetsigende svar.
Det m desuden tillgges betydning, at Finansiel Stabilitet har valgt ikke at sagsge ban-
kens sidste bankdirektr Sren Kaare-Andersen. Man m sledes berettiget kunne g ud
fra, at Finansiel Stabilitet har konkluderet, at der ikke i Sren Kaare-Andersens tid som
administrerende direktr har vret forhold i banken, der kunne kritiseres som ansvarsp-
dragende eller uforsvarlige. Finansiel Stabilitets valg m forsts sdan, at der efter det tids-
punkt, hvor Sren Kaare-Andersen tiltrdte stillingen som administrerende bankdirektr,
ikke er forhold i banken, der af Finansiel Stabilitet kritiseres som ansvarspdragende og
uforsvarlige, og at der flgelig ikke er grundlag for kritik mod bankens bestyrelse.
Finansiel Stabilitet har ikke nrmere redegjort for, hvad der danner grundlag for Finansiel
Stabilitets beslutning om at rejse et erstatningskrav og stvne Niels Erik Qvist Krger for
1 mia. kr. Det er sledes ikke muligt nrmere at udlede, hvorledes Finansiel Stabilitet er
- 365 -
net til den konklusion, at Niels Erik Qvist Krger har handlet erstatningspdragende. Fi-
nansiel Stabilitet har endvidere ikke forklaret, hvordan den nedlagte pstand strrelses-
mssigt er opgjort, og hvordan den kan sttes i forbindelse med konkrete fejl eller for-
smmelser, som kan tilregnes Niels Erik Qvist Krger. Dette forhold br tillgges proces-
suel skadevirkning.
Det konomiske tab, Finansiel Stabilitet i denne sag kan krve erstattet, er maksimeret til
det konomiske tab, der er konstateret af det gamle Roskilde Bank. Den Nye Bank har s-
ledes et selvstndigt af overdragelsesaftalen med den gamle Roskilde Bank uafhngigt er-
statningskrav mod de sagsgte. Den Nye Bank har erhvervet aktiver og aktiviteter til den
pris og p de vilkr, Den Nye Bank har fundet fornuftige og hensigtsmssige. Det forhold,
at Den Nye Bank efter overtagelsen af banken eventuelt mtte have konstateret yderligere
tab, giver ikke Den Nye Bank erstatningsbefjelser i relation til de sagsgte. Den Nye
Banks krav er sledes i det hele afledet af det krav, den gamle Roskilde Bank mtte have
mod de sagsgte, og Den Nye Bank kan ikke have bedre ret i relation til de sagsgte, end
den gamle Roskilde Bank har.
Finansiel Stabilitets beregninger af tabet er foretaget i strid med gldende ret om tabsop-
grelse i erstatningssager. Det forekommer uklart, hvilket tab Den Nye Bank nsker erstat-
tet under sagen. Der opereres sledes med flere mulige modeller, herunder tab p kredit-
givning, kreditorernes tab samt og det er formentligt Den Nye Banks konklusion et
sknnet tab p en rkke enkeltengagementer. Et konomisk tab m imidlertid opgres ef-
ter de traditionelle erstatningsretlige regler, jf. ogs Capinordic-dommen, og kan sledes
ikke opgres ud fra sandsynlighedsbetragtninger eller statistiske oversigter og spekulatio-
ner med hensyn til, hvor stort et tab der formodes at skyldes hndelige forhold, og hvor
stor en del af tabet der efter Finansiel Stabilitets opfattelse hidrrer fra ansvarspdragende
adfrd. Finansiel Stabilitet har ikke lftet bevisbyrden for, at der er lidt et tab p 1 mia. kr.
med fremlggelse af Copenhagen Economics rapport af 12. februar 2010, som der i vrigt
under alle omstndigheder br bortses fra, da der er tale om ensidigt indhentet materiale.
Af Finansiel Stabilitets processkrifter kan det udledes, at Finansiel Stabilitet reelt hvder,
at Roskilde Bank ikke burde have bevilget ln til en rkke engagementer, og at tabene i re-
lation til de omtalte ln ligger til grund for det belb, der indgr i pstanden. Finansiel Sta-
bilitet skal i forlngelse af dette synspunkt sledes stilles som om, at de pgldende ln
aldrig var blevet bevilget af Roskilde Bank, hvilket indebrer, at Finansiel Stabilitet skal
- 366 -
have erstattet lnebelbene med fradrag af de indtgter, banken har haft p lnet (renter,
gebyrer, eventuelle flgeforretninger mv.). Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke fremlagt
dokumentation, der gr det muligt at foretage en vurdering af udviklingen p de pglden-
de engagementer. Finansiel Stabilitet har sledes heller ikke i denne henseende p tilstrk-
kelig, prcis og korrekt vis dokumenteret et tab.
I relation til den gamle Roskilde Bank har Niels Erik Qvist Krger srskilt gjort gldende,
at banken ikke inden udlbet af fristen i selskabslovens 365, jf. 364 (aktieselskabslo-
vens 145, jf. 144) har anlagt sag mod den tidligere ledelse i selskabet, og at den gamle
Roskilde Bank derfor er afskret fra at f medhold i det krav, der er rejst under denne sag.
I relation til forsikringsforhold har Niels Erik Qvist Krger gjort gldende, at der har fore-
ligget en ledelsesforsikring, der dkkede ledelsen i Roskilde Bank, men at denne tilsynela-
dende er blevet opsagt enten i august 2008 eller i november 2008, uden at Niels Erik Qvist
Krger har fet meddelelse herom fra enten den gamle Roskilde Bank eller Codan Forsik-
ring A/S. Codan Forsikring A/S har i forbindelse med opsigelsen tilsidesat reglerne i for-
sikringsbetingelsernes pkt. 22 om meddelelse til de sikrede. Dette har frt til, at Niels Erik
Qvist Krger ikke har haft mulighed for at tegne en aflbsdkning. Det beror p en an-
svarspdragende adfrd fra den gamle Roskilde Banks side, at banken ikke har underrettet
de sikrede om opsigelsen, sledes at de sikrede p eget initiativ kunne have tegnet de for-
ndne yderligere dkninger. Niels Erik Qvist Krger skal sledes stilles, som om forsik-
ringen havde vret i kraft, og Niels Erik Qvist Krger har derfor adgang til at modregne
indtil 50 mio. kr. tillige med sagsomkostninger i et eventuelt belb, som Niels Erik Qvist
Krger mtte blive dmt til at betale.
I forhold til friholdelsespstanden overfor Niels Valentin Hansen, Allan H. Christensen og

revisionen har Niels Erik Qvist Krger gjort gldende, at de pgldende i et indbyrdes
opgr med ham m vre nrmere til at bre det tab, som mtte opst som flge af nrv-
rende sag.
Niels Erik Qvist Krger gr afslutningsvis gldende, at hans eventuelle ansvar skal bort-
falde eller lempes som flge af egen skyld hos den gamle Roskilde Bank. Hvis Niels Erik
Qvist Krger dmmes under sagen, m det have sammenhng med en manglende omhyg-
gelighed omkring behandling af visse lnesager, der indgr i Finansiel Stabilitets tabsopg-
- 367 -
relse. Behandlingen af disse lnesager har vret forberedt af direktionen og af andre med-
arbejdere i banken. Den gamle Roskilde Bank m i den forbindelse identificeres med de
medarbejdere, der i givet fald har udvist forsmmelse, og dette forhold br fre til, at Niels
Erik Qvist Krgers ansvar som bestyrelsesmedlem bortfalder eller lempes. Et eventuelt an-
svar skal bortfalde i sin helhed, subsidirt delvist, jf. selskabslovens 363, og den almin-
delige lempelsesregel i erstatningsansvarslovens 24. Et af de vsentligste forhold, der
skal tages hensyn til i selskabslovens 363 og erstatningsansvarslovens 24, er skadelid-
tes interesse. Finansiel Stabilitet har til en artikel i Berlinske Business den 23. juni 2014
givet udtryk for, at sagerne ikke fres med henblik p at opn en konomisk gevinst, men
af prventive rsager. Niels Erik Qvist Krgers eventuelle ansvar br derfor bortfalde.
7.6. Peter Holm

Peter Holm har gjort gldende, at der ikke er grundlag for at plgge ham erstatningsan-
svar. De basale regler om bestyrelsens ansvar findes i den dagldende aktieselskabslovs
140, jf. 54 og 56 suppleret med den almindelige culparegel med behrig hensyntagen til
the Business Judgement Rule. Under sagen er der endvidere henvist til en rkke be-
stemmelser i lov om finansiel virksomhed, herunder 43, 70-71, 124 og 185-187 samt til
interne instrukser, forretningsgange mv.
Peter Holm og den vrige bestyrelse har ikke tilsidesat bestemmelserne i den dagldende
aktieselskabslovs 54 og 56. Bestemmelserne er generelle principerklringer formuleret
i vage vendinger, og sdanne regler ikke er egnede til at danne grundlag for et erstatnings-
krav, jf. blandt andet udtalelsen fra SK i forbindelse med afvisningen af at foretage yder-
ligere efterforskning mod blandt andet bestyrelsen p baggrund af en anmeldelse foretaget
af Finanstilsynet.
Peter Holm har bestridt, at bestyrelsen har tilsidesat den dagldende aktieselskabslovs
54 og 56 ved at overlade bankens strategi til direktionen. Bestyrelsen har sledes efter ind-
stilling fra direktionen p et forsvarligt grundlag vedtaget en strategi, der blandt andet fo-
kuserede p vkst isr inden for ejendomssektoren. Bestyrelsen har truffet en forret-
ningsmssig beslutning, der er rimelig og fornuftig begrundet i loyale hensyn til bankens
interesser, og strategien tilfrte i mange r banken ganske betydelige indtgter. Lovgiv-
ningen indeholder ikke regler om, hvilke risici en bank m lbe. Bankens risikoprofil af-
spejles i den solvens, Finanstilsynet krver, at banken opfylder. Der er ved faststtelse af
- 368 -
solvenskravet taget hjde for forhold som koncentration af udln i enkelte brancher, karak-
teren og arten af de enkelte brancher, hvortil bankens udln er ydet mv. Finanstilsynet frer
lbende kontrol med overholdelse af solvensbestemmelserne, og i relation til Roskilde
Bank blev der frt skrpet kontrol. Roskilde Bank har desuden i hele den relevante periode
haft en solvensprocent, der var tilpas afstemt efter den strategi, der blev vedtaget i 2004, og
Finanstilsynet har lbende kontrolleret og accepteret den pgldende solvensprocent. Be-
styrelsen har p bestyrelsesmder sikret, at banken dels overholdt solvensbestemmelserne,
dels havde den forndne likviditet til at gennemfre strategien, og der er ved beregningen
af bankens solvens ogs taget hjde for eventuelle mangler ved kreditstyringen og mang-
lende oplysninger i de enkelte engagementer, jf. Flemming Nytoft Rasmussens forklaring.
I Capinordic-dommen fandt stre Landsret, at Capinordic Banks strategi nok havde vret
forbundet med risikovillighed og gjort banken srlig srbar for konjunkturndringer, men
at strategien tillige indebar et betydeligt indtjeningspotentiale. stre Landsret fastslog der-
for, at bestyrelsen ved fastlggelsen af en sdan vkststrategi ikke havde handlet uden for
de rammer, der glder for bestyrelsens skn. Tilsvarende var tilfldet i advokatunders-
gelserne vedrrende Fionia Bank og Max Bank. I begge disse tilflde fandt undersgeren,
at bankerne havde haft en aggressiv strategi, der nok var mere risikovillig end gennemsnit-
tet af danske banker, men at bestyrelserne i ingen af de to tilflde havde handlet uden for
det forretningsmssige skn, der i denne henseende tilkommer en bankbestyrelse. P et
tidspunkt, hvor der var indikationer om, at konjunkturerne p ejendomsmarkedet kunne
ndre sig, tog bestyrelsen endvidere initiativ til at ndre strategien. Det er bestridt som
udokumenteret, at bestyrelsen ikke har frt sdvanligt og tilstrkkeligt tilsyn med direkti-
onen, og at bestyrelsen som hvdet af Finansiel Stabilitet med hensyn til kontrol og tilsyn
har tilsidesat aktieselskabslovens 54.
For s vidt angr sprgsmlet om, hvorvidt bestyrelsen har handlet i strid med den almin-
delige culparegel, herunder the Business Judgement Rule, er det gjort gldende, at be-
styrelsens beslutninger bde for s vidt angr organisatoriske forhold som i relation til be-
villinger af udln er truffet p et forsvarligt grundlag ud fra loyale, forretningsmssige
overvejelser og hensyn samt i bankens interesse. Bestyrelsen har handlet inden for de
sknsmssige rammer, disse regler afstikker, svel i forbindelse med den generelle tilrette-
lggelse af bankens drift som ved konkrete bevillinger af de udln, der indgr i sagen.
- 369 -
Der er ikke grundlag for at plgge en bankbestyrelse et skrpet ansvar. Indfrelse af et

skrpet ansvar for s vidt angr et enkelt erhverv er et lovgivningsanliggende.
Det phviler Finansiel Stabilitet at bevise, at bestyrelsen ikke levede op til de standarder,
der flger af de nvnte regler, og Finansiel Stabilitet har ikke lftet denne bevisbyrde. Fi-
nansiel Stabilitet har ikke forsgt at lfte bevisbyrden ved at gennemfre et syn og skn,
indhente en sagkyndig erklring eller fremlgge oplysninger om branchekutymer dels
vedrrende sprgsmlet om, hvorvidt bestyrelsen generelt har handlet anderledes end en
bonus pater-bestyrelse, dels for s vidt angr grundlaget for bevillinger af de enkelte ud-
lnsengagementer, der indgr i sagen, herunder med hensyn til det materiale der har ligget
til grund for hver enkelt bevilling.
Det fremgr af prmisserne i Capinordic-dommen, at domstolene i en situation, hvor det

ikke ved syn og skn, sagkyndige erklringer eller udtalelser fra brancheorganisationer er
belyst, hvilke krav der generelt kan stilles til et forsvarligt grundlag for en kreditgivning i
en bank, skal udve forsigtighed med at tilsidestte det forretningsmssige skn, der er
udvet af bankens bestyrelse og direktion ved bevillingen af ln. De undtagelsestilflde,
der nvnes i Capinordic-dommen, nemlig hvor der er disponeret til fordel for et bestyrel-
sesmedlem eller et selskab kontrolleret af denne, har ingen betydning for denne sag. De an-
frte prmisser fra Capinordic-dommen skal tillgges vsentlig betydning ved vurderin-
gen af ansvaret i den i sagen om Roskilde Bank.
Hjesteret har i dommen i UfR 2014.345 H fastslet, at ikke alle forhold, der kan betegnes
som fejl, kan anses som ansvarspdragende. Ansvar plgges kun, sfremt fejlen er af en
vis grovhed, og sfremt denne grove fejl har forbindelse til det tab, der krves erstattet.
Hvis landsretten i denne sag er af den opfattelse, at bestyrelsen har beget fejl, kan disse
ikke karakteriseres grove, og de har ikke haft nogen betydning for det tab, der krves er-
stattet.
Ved vurderingen af bestyrelsens ansvar skal det tillgges betydelig vgt, at bestyrelsens
ansvar efter lovgivningen er koncentreret til den overordnede ledelse af banken. Det frem-
gr direkte af den dagldende aktieselskabslovs 54, stk. 3, at bestyrelsens opgave er be-
grnset til at pse, at bogfringen og formueforvaltningen kontrolleres, mens det er direk-
tionen, der skal sikre, at disse forhold er forsvarligt tilrettelagt og udfrt. Der henvises i
- 370 -
den forbindelse til Flemming Nytoft Rasmussens forklaring om, at bestyrelsen ikke skal
optrde som sagsbehandler.
Bestyrelsens ansvar skal bedmmes ud fra de relevante forhold p dispositionstidspunktet.

Der skal derfor ved vurderingen af ansvaret lgges afgrende vgt p tidspunkterne for de
enkelte lnebevillinger og p, at der i rene 2005-2007 var konomisk hjkonjunktur. Der
skal tillige lgges vgt p den effekt, den pludseligt opstede og uventede finanskrise fik
p bankens muligheder for at fremskaffe likviditet, og p vrdien af sikkerheder stillet i
fast ejendom og/eller pantebreve med pant i fast ejendom.
Selvom der sledes ikke foreligger et ansvar for bestyrelsen, selv hvis landsretten mener, at
der er beget fejl i forbindelse med kreditsagsbehandlingen, har Peter Holm bestridt, at Fi-
nansiel Stabilitet har dokumenteret, at det ud fra de givne omstndigheder var uforsvarligt
at indstille de pgldende udln til bevilling, der er blevet ydet blandt andet med grundlag
i reviderede regnskaber underskrevet med blank ptegning af statsautoriserede revisorer.
Det fremgr af en instruks fra Finanstilsynet, at en bank normalt kan lgge sdanne oplys-
ninger uprvet til grund for kreditgivningen.
Peter Holm og den vrige del af bestyrelsen har ikke tilsidesat bestemmelser i lov om fi-
nansiel virksomhed, herunder 43, 70-71, 75, 124, instrukser mv. Reglerne i lov om fi-
nansiel virksomhed er udtryk for en offentligretlig regulering af banksektoren og kan ikke
pberbes af Finansiel Stabilitet til sttte for en erstatningspstand. Lovgiver fandt det s-
ledes ndvendigt at indstte en direkte hjemmel i lov om finansiel virksomhed 43a for,
at blandt andet forbrugere kunne pberbe sig reglen i lov om finansiel virksomhed 43
om redelig og god forretningsskik. Dette viser, at andre regler i loven kun kan pberbes af
Finanstilsynet og give anledning til de sanktioner, der er hjemlet i loven.
En eventuel overtrdelse af lov om finansiel virksomhed og interne forretningsgange skal

maksimalt tillgges vgt ved ansvarsbedmmelsen, hvis den pgldende mulige overtr-
delse har haft betydning for det opstede tab og i vrigt kan karakteriseres som en grov
fejl, jf. herved blandt andet Capinordic-dommen. De pgldende regler i lov om finansiel
virksomhed er endvidere formuleret i vage, generelle vendinger, der kan fortolkes p flere
forskellige mder, og der skal udvises en meget stor grad af forsigtighed med hensyn til at
- 371 -
fastsl et erstatningsansvar for eventuel overtrdelse af sdanne regler, jf. herved SKs
udtalelse om strafansvar.
Det phviler Finansiel Stabilitet at bevise, at bestyrelsen havde kendskab til de forhold
vedrrende manglende hndhvelse af kreditpolitikken, svagheder i kreditorganisationen,
utilstrkkeligt grundlag for bevilling af udln mv., som indgr i Finansiel Stabilitets argu-
mentation. Finansiel Stabilitet har ikke lftet denne bevisbyrde.
Finanstilsynet, hvis overordnede forml er at pse, at banker mv. drives i overensstemmel-

se med lovgivningen, har lbende overvget overholdelsen af disse regler i lov om finan-
siel virksomhed samt interne regler, og tilsynet har ikke haft anledning til at gribe ind p
anden mde end ved pbud, der alle er efterkommet, og ved risikooplysninger, som ikke er
normgivende for en ansvarsbedmmelse. Der m ved bedmmelse af sprgsmlet om,
hvorvidt disse banktekniske regler er tilsidesat, lgges betydelig vgt p Finanstilsynets
lbende kontrol og manglende reaktion, ligesom der skal tages hensyn til Finanstilsynets
srlige ekspertise og erfaring inden for dette omrde. Dette glder ogs ved bedmmelsen
af boniteten af de udln, der indgr i sagen.
Bestyrelsen har pset, at banken havde en velfungerende organisation, herunder kreditor-

ganisation. Bestyrelsen har herunder ogs lbende pset, at revisionen bekrftede dette i
de rlige ptegninger. For s vidt angr bestyrelsens ansvar for bankens organisation kan
der henvises til Memory Card-dommen gengivet i UfR 2015.2075 H, hvoraf det fremgr,
at bestyrelsens ansvar i denne relation er begrnset til at pse, at der er etableret tilstrkke-
lige forretningsgange og procedurer i selskabet. Bestyrelsen har ikke ansvar for, hvorledes
disse overordnede retningslinjer udfres i praksis.
Bestyrelsen har ikke i strid med lov om finansiel virksomhed 185-187 aflagt ledelsesbe-
retninger i 2005, 2006 og 2007, som ikke var retvisende. Finanstilsynet, der har modtaget
rsrapporterne med ledelsesberetninger, har ikke haft bemrkninger, og bankens revision
havde heller ikke kommentarer til udformningen af beretningerne.
Bestyrelsen har pset, at banken stedse havde et tilstrkkeligt kapitalberedskab. Der fore-
ligger derfor ikke en overtrdelse af bestemmelserne i 75 og 124 i lov om finansiel
virksomhed. Der m i den forbindelse blandt andet lgges vgt p, at banken lbende har
- 372 -
vret i dialog med Finanstilsynet om solvenssprgsmlet, og at Finanstilsynet ikke har haft

indvendinger mod de af banken endeligt indberettede solvensbehov.
Det fremgr af lovgivningen, at bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af
banken. Bestyrelsen kan sledes ikke drages til ansvar for fejl, der begs i organisationen.
Det glder bde med hensyn til generel tilrettelggelse af bankens drift og for s vidt an-
gr ekspeditioner i de enkelte sager s som tinglysning af sikkerheder, notering af pant i
fordringer mv. Der henvises til det anfrte i Capinordic-dommen om fejl beget ved lys-
ning af fordringspant.
Det er ikke bestyrelsesmedlemmerne, der personligt skal pse, at banken drives i overens-
stemmelse med de overordnede retningslinjer, som bestyrelsen og lovgivningen har fastsat.
Den lovpligtige kontrol udves isr gennem direktion og revision suppleret med de oplys-
ninger, bestyrelsen lbende modtager fra Finanstilsynet blandt andet om resultatet af de r-
lige inspektioner. Som udgangspunkt kan bestyrelsen stole p, at oplysninger fra direktion,
revision og Finanstilsynet er korrekte, jf. blandt andet udtalelsen fra SK.
Direktionen er efter lovgivningen ansvarlig for den daglige drift af banken og i den forbin-
delse for overholdelse af de banktekniske regler i lov om finansiel virksomhed, herunder
70 og 71. De oplysninger, bestyrelsen modtog fra direktionen, fremstod korrekte og fyl-
destgrende. Dette glder bde informationer om organisatoriske forhold og oplysninger i
forbindelse med bevilling af udln, herunder kreditindstillingerne.
Samtlige rapporter fra Intern Revision, ekstern revision og Finanstilsynet er blevet grundigt
gennemget og drftet i bestyrelsen. I de tilflde hvor der var grundlag for at foretage n-
dringer i organisation, sagsbehandling mv., har direktionen tilkendegivet, at der var taget
de relevante skridt til forbedring af de ptalte forhold. Der skal srlig lgges vgt p, at
bankens nye direktr efter sin tiltrden gennemgik udlnsportefljen og forsikrede besty-
relsen om, at udlnenes bonitet var tilfredsstillende.
Der kan ikke plgges bestyrelsen ansvar for beslutninger truffet p grundlag af indstillin-
ger fra den nytiltrdte direktr, Sren Kaare Andersen. Som bekendt tiltrdte denne sin
stilling den 1. juli 2007. I overensstemmelse med advokatundersgelsen har Finansiel Sta-
bilitet ikke anlagt en erstatningssag mod den nye direktr. Dette indebrer, at Finansiel
- 373 -
Stabilitet er af den opfattelse, at den nye direktr ikke har handlet ansvarspdragende. I de
tilflde, hvor bestyrelsen har truffet en beslutning med grundlag i en indstilling fra direkti-
onen efter dette tidspunkt, kan der derfor heller ikke plgges bestyrelsen, der har fulgt en
ansvarsfri indstilling fra direktionen, et ansvar.
I forhold til revisionen gres det gldende, at bestyrelsen med rette har kunnet forvente, at
revisionen fulgte bestemmelserne i vejledningen fra Finanstilsynet til revisionsbekendtg-
relsens 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemrkninger i revisionsprotokolla-
tet. Det flger af pkt. 2.5 i vejledningen, at revisionen skal afgive bemrkninger af rele-
vans for bestyrelsen, herunder om overskridelse af solvensgrnser, manglende overholdel-
se af lovens mindstekrav til formuestrrelsen/kapitalkravet, manglende overholdelse af be-
styrelsens forpligtelser i henhold til aktieselskabsloven og lov om finansiel virksomhed,
brud p indberetningskrav til Finanstilsynet, andre lovovertrdelser, plg fra Finanstilsy-
net, som endnu ikke er efterlevet, de af Finanstilsynet krvede erklringer i revisionspro-
tokollatet som revisor har bemrkninger til, forhold der medfrer forbehold og/eller sup-
plerende oplysninger i revisionsptegningen, forretningsgange hvor der er et udtalt behov
for at styrke de interne kontroller samt overskridelse af de af bestyrelsen fastsatte retnings-
linjer. Revisionen har i de relevante r forsynet rsrapporterne med blank ptegning, revi-
sionen har erklret sig enig i mlingen af de ti strste udln, revisionen har udtalt, at for-
retningsgange i banken var betryggende og fungerede, samt at der ikke forel uopfyldte
pbud fra Finanstilsynet. Bestyrelsen er derfor med rette get ud fra, at der ikke forel for-
hold omfattet af den nvnte bestemmelse i vejledningen.
Finanstilsynets kontrol med banken og tilbagemeldingerne til bestyrelsen i den forbindelse

har endvidere p afgrende vis bestyrket bestyrelsens opfattelse af, at banken blev drevet
p en fornuftig mde, at udln var betryggende og forsvarlige mv. Bestyrelsen gr ikke
gldende, at Finanstilsynets handlinger/mangel p samme medfrer ansvarsfrihed, men
alene at bestyrelsen er blevet bestyrket i sin opfattelse af, at banken blev drevet p sdvan-
lig og forsvarlig vis.
Peter Holm har bestridt, at antallet af sanktioner over for Roskilde Bank var strre end
gennemsnittet. Af besvarelsen af sprgsml 24, almindelig del, ad 8 stillet af Finansud-
valget den 23. februar 2010, fremgr det, at Finanstilsynet i 2007-2009 har givet ca. 2.700
pbud til pengeinstitutter i gruppe 1-4 for overtrdelse af de relevante lovbestemmelser.
- 374 -
Det er i vrigt ikke antallet af sanktioner, der er afgrende i denne henseende, idet der skal
ses p indholdet af de pgldende sanktioner. Strsteparten af sanktionerne over for Ros-
kilde Bank i rene 2005-2008 har efter Peter Holms opfattelse ikke vedrrt forhold, der har
betydning for det tab, der krves erstattet. Samtlige pbud er i vrigt opfyldt. Dertil kom-
mer, at strsteparten af pbud og risikooplysninger mv. hidrrer fra inspektionen i 2005, og
de der ptalte forhold blev efterflgende udbedret. Allerede af den grund kan de ikke have
haft indflydelse p det tab, Finansiel Stabilitet krver erstattet under denne sag. Risikoop-
lysningerne og pbuddene fra 2005 bortset fra forholdet om presserende sager blev hel-
ler ikke gentaget efter inspektionerne i 2006 og 2007. Der skal tages betydeligt hensyn til
Finanstilsynets holdning til de elementer, der indgr i sagen, blandt andet fordi Finanstil-
synet har den hjeste ekspertise inden for dette omrde, og fordi Finanstilsynets arbejde,
dels den lbende kontrol dels de konkrete inspektioner, sker p et omfattende grundlag,
hvor alt materiale af relevans bliver overbragt til tilsynet. Bestyrelsen har sledes med rette
kunnet opfatte, at banken var p sikker grund, blandt andet fordi Finanstilsynet ikke har
fundet anledning til at anvende reglerne i lov om finansiel virksomhed 349 og 350. Det
indgr herunder ogs, at banken var under skrpet tilsyn, hvilket i overensstemmelse med
forklaringen fra Henrik Bjerre Nielsen indebar, at der efter tilsynets opfattelse var en bety-
delig risiko for, at banken ikke kunne overleve. Dette blev ikke meddelt bestyrelsen, og der
blev ikke af Finanstilsynet givet pbud f.eks. efter lov om finansiel virksomhed 349 el-
ler 350, risikooplysninger eller lignende af et konkret indhold om denne risiko.
I forhold til bevilling af udln har Peter Holm gjort gldende, at det afgrende for vurde-
ringen af bestyrelsens ansvar i denne relation er det materiale, der forel for bestyrelsen i
forbindelse med bevilling af udln. Det phviler Finansiel Stabilitet at bevise, at dette ma-
teriale ikke svarer til det sdvanlige, og Finansiel Stabilitet har ikke lftet denne bevisbyr-
de. Alle lnesager har sledes vret ledsaget af materiale, der fremstod som sdvanligt og
forsvarligt, og ethvert udln bestyrelsen har bevilget ud fra de dengang foreliggende oplys-
ninger, fremstod som fornuftigt og forretningsmssigt velbegrundet. Ogs i denne forbin-
delse henvises til Finanstilsynets kontrol med boniteten af udlnsmassen.
Bestyrelsen kan ikke drages til ansvar for eventuelle fejl eller ufuldstndigheder i det ud-
arbejdede materiale, og bestyrelsen har ikke en pligt til at kontrollere grundlaget for en
kreditindstilling eller at foretage selvstndige analyser af de enkelte elementer i indstillin-
gerne, herunder af likviditeten i pgldende projekt. Det gres ex tuto gldende, at det p-
- 375 -
hviler Finansiel Stabilitet at bevise, at det under de givne omstndigheder har vret ufor-
svarligt at indstille pgldende ln til bevilling, og denne bevisbyrde er ikke lftet. Finan-
siel Stabilitet har i fravr af syn og skn og sagkyndige vurderinger mv. alene henvist til
nogle rapporter udarbejdet af Nordea og FIH Erhvervsbank. Disse redegrelser og rappor-
ter indeholder ikke dokumentation for, at det var uforsvarligt at yde det pgldende ln p
det tidspunkt, lnet blev ydet. Der er desuden tale om efterrationaliseringer foretaget p et
tidspunkt, hvor bankens forlis mtte fremst som truende eller benbart. Redegrelserne
siger intet om de relevante forhold p tidspunktet for bevillingen, og erklringer af om-
handlede art og karakter kan i vrigt ikke erstatte et uvildigt skn eller lignende.
Finansiel Stabilitet har i forbindelse med behandlingen af sprgsmlet om uforsvarlig ln-

givning navnlig fremhvet antallet af blanco-engagementer. Antallet af blanco-engage-
menter i Roskilde Bank oversteg imidlertid ikke det gennemsnitlige antal i danske banker.
Det phviler sledes Finansiel Stabilitet at bevise, at dette var tilfldet, og denne bevisbyr-
de er ikke lftet, jf. herved Finanstilsynets notat af 13. januar 2014, hvoraf det fremgr, at
blanco-engagementer i samtlige danske pengeinstitutters 50 strste engagementer udgjorde
mellem 73 % og 36 %. Finansiel Stabilitet overser desuden tilsyneladende i denne sam-
menhng de srlige regler, der glder for opgrelse af blanco-elementet, hvor f.eks. vr-
dien af kautioner selv fra en multimillionr ikke medregnes, nr sikkerhedsvrdien vurde-
res. Finansiel Stabilitet har endvidere fokuseret p, at mange af de regnskaber der dannede
grundlag for bevilling af udln, indeholdt opskrivninger af aktiver, specielt fast ejendom.
Bankens medarbejdere har imidlertid med rette kunnet lgge et revideret rsregnskab for-
synet med en blank revisionsptegning til grund for lnebehandlingen, jf. Finanstilsynets
hndbog for pengeinstitutter om indregning og mling af udln og garantier. Et aktiv der er
opskrevet, er, under forudstning af at der foreligger en blank ptegning fra en autoriseret
eller registreret revisor, udtryk for, at denne har foretaget de undersgelser, der er ndven-
dige for at konstatere, at der er reel konomisk baggrund for den pgldende opskrivning.
Et opskrevet aktiv er lige s godt som andre aktiver i et selskabs balance. For at en rsrap-
port er retvisende, skal konjunkturbestemte vrdistigninger endvidere, afspejles i opskriv-
ninger/nedskrivninger.
Finansiel Stabilitet har hvdet, at der i mange tilflde ikke var foretaget likviditetsanaly-
ser. En revisors underskrift p et regnskab er ensbetydende med, at der foreligger en going
concern, og at revisor i den forbindelse naturligvis har vurderet, at likviditeten er tilstrk-
- 376 -
kelig til at gennemfre den drift, der er forudsat ved hans blanke ptegning. Finansiel Sta-
bilitet har ikke pvist, hvilken betydning dette forhold har haft for det tab, der krves er-
stattet.
Finansiel Stabilitet har under sagen gjort gldende, at der foreligger OIV p alle udln,
hvor der kan konstateres overtrk, og at dette burde have frt til yderligere nedskrivninger
eller srlig opmrksomhed fra bestyrelsens side. Peter Holm bestrider dette. Selvom der
konstateres overtrk p et givet engagement, er dette ikke i sig selv ensbetydende med, at
der foreligger OIV. Peter Holm henviser i den forbindelse til udtalelser fra sknsmndene
og prmisserne i HSH Nordbank-sagen. Det forhold, at Finanstilsynet kun en enkelt gang i
forbindelse med undersgelsen i 2005 har ptalt et overtrk i relation til et udln, der var
omfattet af lov om finansiel virksomhed 78, m tages som udtryk for, at overtrk er af
mindre betydning for bankens drift. Finansiel Stabilitet gjorde desuden i HSH Nordbank-
sagen til sttte for sin pstand gldende, at overtrk ikke i sig selv var ensbetydende med
OIV. Denne udtalelse om et rent faktisk forhold m vre bindende for Finansiel Stabilitet
ogs under denne sag. Subsidirt m forholdet fre til, at der phviler Finansiel Stabilitet
en tung bevisbyrde for, at det af Finansiel Stabilitet hvdede i HSH Nordbank-sagen, og
det retten dengang erklrede sig enig i, ikke lngere er gldende. Endelig er det bestridt,
at Finansiel Stabilitet har frt bevis for dette forholds betydning for det opstede tab.
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at bestyrelsen har handlet uforsvarligt ved gennem
en lngere periode at have accepteret et strre antal presserende bevillinger, alts bevillin-
ger foretaget af direktion/kreditudvalg/Team Kredit, forinden bestyrelsen havde taget stil-
ling til bevillingen, jf. kreditinstruksens pkt. 2.8. Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke frt
bevis for, at interne regler derved er blevet tilsidesat. Ordet presserende er ikke et velde-
fineret begreb og kan forsts forskelligt fra person til person, hvorfor det ikke er muligt en-
tydigt at fastsl, om den pgldende regel er tilsidesat. Dertil kommer, at der forel en for-
nuftig, forretningsmssig begrundelse for anvendelse af disse presserende bevillinger,
nemlig konkurrencehensyn. Det var et moment, som SK lagde vgt p i forbindelse med
vurderingen af de strafferetlige aspekter. For det tilflde at der foreligger en overtrdelse
af en intern regel, er reglen imidlertid af en sdan art, at den ikke kan pberbes af Finan-
siel Stabilitet. Finanstilsynet fremhvede gennem en lngere periode alene dette forhold i
form af en risikooplysning og gav frst i 2008 pbud. Dette skete i vrigt p et tidspunkt,
hvor banken allerede havde taget skridt til at undg presserende bevillinger, jf. Sren Kaa-
- 377 -
re Andersens forklaring og det skaldte nytrsbrev af 22. januar 2008 til samtlige filialdi-
rektrer samt referaterne fra bestyrelsesmderne den 24. januar 2008 og 8. februar 2008.
Hvis der foreligger en overtrdelse af kreditinstruksen, har dette ikke haft nogen betydning
for det tab, der krves erstattet under sagen, jf. prmisserne i Capinordic-dommen og det
af Hjesteret anfrte i UfR 2014.345 H. Grundlaget for beslutningerne i presserende tilfl-
de var det samme som i tilflde, hvor der inden udbetaling af lnet var sket forelggelse
for bestyrelsen. Flemming Nytoft Rasmussen har under sin forklaring endvidere udtrykt, at
der ikke er bevis for, at dette forhold har haft nogen betydning for de pgldende engage-
menter.
Det er bestridt, at bestyrelsen har pdraget sig et ansvar i forbindelse med bankens salg af
egne aktier til kunder. Finansiel Stabilitet har til sttte for pstanden vedrrende bestyrel-
sens ansvar i denne sammenhng henvist til to salgsbreve til kunder i henholdsvis 2006 og
2007. Disse salgsbreve har imidlertid ikke forudgende vret forelagt bestyrelsen til god-
kendelse p et bestyrelsesmde. Dertil kommer, at salgskampagner af denne art vedrrer
den daglige drift og sledes ligger klart uden for de opgaver, der phviler en bestyrelse.
Det var i vrigt ikke indholdet af disse salgsbreve, der var afgrende for afgrelserne fra
Pengeinstitutankenvnet. Det var rdgivningen i forbindelse med salget, blandt andet det
forhold at der ikke var udarbejdet risikoprofiler, og at hele frivrdien blev anvendt til be-
lning og kb af aktier i banken. Bestyrelsen har intet haft med denne rdgivning af gre.
Det ene salgsbrev indeholder i vrigt en opfordring til et rdgivningsmde, inden der kbes
aktier, og det andet indeholder en klar og utvetydig advarsel om, at der er en risiko for, at
kunden taber pengene, samt at kbet i vrigt er p eget ansvar. Finanstilsynet gennemfrte
i efterret 2006 undersgelse vedrrende bankens overholdelse af god skik for finansielle
virksomheders rdgivnings- og oplysningsforpligtelser og fandt, at banken overholdt reg-
lerne om god skik for finansielle virksomheder. Ansvaret skal vurderes ud fra forholdene i
2006 og 2007, hvor der ikke gjaldt et forbud mod bankers salg af egne aktier. Det er fast
praksis i Pengeinstitutankenvnet, at det ikke er ansvarspdragende for en bank, sfremt
banken ikke har rdgivet om den almindelige risiko, der er forbundet ved investering i ak-
tier, idet denne risiko er almindelig kendt af alle. Et eventuelt erstatningsansvar i forbindel-
se med salg af aktier til bankens kunder er endvidere bortfaldet p grund af forldelse.
Det er bestridt, at bestyrelsen har handlet ansvarspdragende i forbindelse med Aktiv Bo-
liginvest. Finansiel Stabilitet gr gldende, at bestyrelsen har godkendt de stttebilag, som
- 378 -
bankens medarbejdere anvendte til brug for den mangelfulde rdgivning om Aktiv Bo-
liginvest. Dette bestrides. Der er tale om et rent driftsmssigt forhold, og det ligger uden
for bestyrelsens pligter i detaljer at gennemg materiale af denne art. Selvom materialet
mtte vre bestyrelsen bekendt, kan passivitet over for dette ikke udlgges som en bl-
stempling af pgldende bilag eller sidestilles med ond tro med hensyn til kampagnens
forhold til lovgivningen. Et eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med Aktiv Boligin-
vest er endvidere bortfaldet p grund af forldelse.
I forhold til sagens bevissprgsml har Peter Holm mere generelt gjort gldende, at det m
anses for bevist, at Finansiel Stabilitet ikke har fremlagt alt relevant materiale, som var i
Finansiel Stabilitets besiddelse, herunder materiale om udln, konkrete sagsmapper vedr-
rende udln, Intern Revisions arbejdspapirer mv. Dette skal have den flge, at der skal ud-
vises betydelig varsomhed ved bedmmelsen af de af Finansiel Stabilitets anbringender,
der vedrrer forhold, hvor sdant relevant materiale mangler, f.eks. forsvarligheden af ud-
ln, jf. herved HSH Nordbank-sagen og forklaringerne afgivet af reprsentanterne for den
interne og eksterne revision.
De udsagn, som Finansiel Stabilitet har fremsat under HSH-Nordbank-sagen vedrrende

faktiske omstndigheder, der har betydning for bedmmelsen af ansvaret i denne sag, in-
debrer endvidere, at Finansiel Stabilitet er bundet af disse udsagn, subsidirt phviler der
Finansiel Stabilitet en tung bevisbyrde for, at forholdene er anderledes end anfrt af Finan-
siel Stabilitet i HSH Nordbank-sagen og accepteret af retten.
Det phviler Finansiel Stabilitet at fre bevis for, at det er ansvarspdragende forhold fra
bestyrelsens side, der er rsag til det lidte tab, som der krves erstatning for under denne
sag. Finansiel Stabilitet har ikke lftet denne bevisbyrde. Der er ikke et retligt grundlag for
at vende bevisbyrden for rsagsforbindelse om, jf. herved Hjesterets dom i sagen om E-
huset i UfR 2014.1346.
Under HSH Nordbank-sagen gjorde Finansiel Stabilitet desuden gldende, at behovet for
yderligere nedskrivninger i banken frst opstod i juli 2008, at dette kom uventet for besty-
relsen, og at rsagen var finanskrisen. Dette synspunkt gav stre Landsret Finansiel Stabi-
litet medhold i. Under den nu anlagte sag er Finansiel Stabilitet bundet heraf, og subsidirt
m forholdet fre til, at der phviler Finansiel Stabilitet en tung bevisbyrde for, at det ikke
- 379 -
var rigtigt, hvad Finansiel Stabilitet hvdede over for stre Landsret i HSH Nordbank-
sagen.
rsagen til bankens konomiske problemer og dermed det tab, der krves erstattet under
denne sag, var en likviditetskrise et likviditetspres i juni-juli mned 2008 forrsaget af
den finansielle krise. Dette likviditetsproblem medfrte, at banken mtte henvende sig til
Danmarks Nationalbank for at f en tidsubegrnset og belbsmssig ubegrnset garanti
for tilfrsel af likviditet. Denne facilitet blev stillet til rdighed for banken p flere vilkr,
blandt andet at banken skulle slges. Samtidig kunne det konstateres, at finanskrisen havde
frt til, at markedet for erhvervsejendomme var frosset til, jf. blandt andet Anders
Duedahl-Olesens forklaring. Det flger endvidere af denne forklaring, at da KPMG i au-
gust 2008 skulle vurdere nedskrivningsbehovet i banken, blev dette p grund af nvnte
forhold markant hjere end ved bningsbalancen pr. 1. januar 2008. rsregnskabet for
2007 var underskrevet uden forbehold af Roskilde Banks revisorer. Det var kontrolleret af
KPMG, der efter at have vret dybt nede i blandt andet samtlige udlnsengagementer er-
klrede sig enig i, at regnskabet var korrekt. Finanstilsynet havde undersgt en rkke af de
store udln ca. 30 i december mned 2007 alene med den flge, at Finanstilsynet kr-
vede to mindre nedskrivninger vedrrende Mllegrden og Boligplan. Dertil kommer, at
Finansiel Stabilitet under HSH Nordbank-sagen gav udtryk for, at rsregnskabet for 2007
var korrekt. P denne baggrund gr Peter Holm gldende, at rsagen til det tab, der krves
erstattet under denne sag, var bankens likviditetsproblemer, ikke et solvensproblem, sam-
menholdt med Nationalbankens krav om salg af banken og virkningerne p ejendomsmar-
kedet af den finansielle krise. Krisens indtrden og effekt kunne ikke forudses af bestyrel-
sen.
Det phviler Finansiel Stabilitet at fre bevis for, at det pstede tab er en pregnelig flge
af en ansvarspdragende adfrd fra bestyrelsens side. Finansiel Stabilitet har ikke lftet
denne bevisbyrde. Det pstede tab er ikke en pregnelig flge af Peter Holms og de vrige
sagsgtes adfrd. Bestyrelsen kunne med rette g ud fra, at sdvanlige tab kunne absorbe-
res af bankens egenkapital, idet der via solvensbehovet var taget behrig hjde for den al-
mindelige risiko ved bankdrift. Solvensbehovet tager ikke hjde for s ekstraordinre og
upregnelige forhold som finanskrisen. Det er heller ikke sdvanligt, at forhold af den art
indgr i bedmmelsen af en banks solvensbehov. Det var desuden en offentlig sttteord-
ning (bankpakken), der reddede Danske Bank fra en konkurs.
- 380 -
Med hensyn til Finansiel Stabilitets anbringender om mangler ved organisationen, proce-
durer mv. har Peter Holm gjort gldende, at det ligger uden for en almindelig bestyrelses
erkendelse, at forhold af denne art kan fre til et tab p 1 mia. kr., ligesom det ligger uden
for bestyrelsens erkendelse, at bevilling af udln udlser tab, der er eksorbitant strre end
det, der kan rummes inden for de foretagne nedskrivninger og de reservationer, der indgr i
opgrelsen af bankens solvensbehov.
Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at Finansiel Stabilitet p grund af forhold, for
hvilke bestyrelsen kan gres ansvarlig, har lidt et konomisk tab svarende til det pstvnte
belb. Det phviler Finansiel Stabilitet at kunne bevise strrelsen af det konomiske tab,
der er forrsaget af bestyrelsens ansvarspdragende adfrd. Finansiel Stabilitet har ikke
lftet denne bevisbyrde. Finansiel Stabilitet har sledes ikke dokumenteret eller sandsyn-
liggjort, at banken har lidt et tab af en given strrelsesorden. Finansiel Stabilitet har heller
ikke hverken bevist eller sandsynliggjort, at en del af dette tab hidrrer fra bestyrelsens
handlinger eller undladelser, og heller ikke hvilken andel der i givet fald er tale om. Finan-
siel Stabilitet har sknnet, at den andel af et eventuelt tab, der hidrrer fra bestyrelsen,
overstiger det pstvnte belb, men uden at Finansiel har bevist et grundlag for dette vil-
krlige skn. Finansiel Stabilitet har heller ikke prsenteret et faktisk grundlag, der gr det
muligt for retten at opgre det relevante tab sknsmssigt.
Peter Holms ansvar skal i givet fald bortfalde eller lempes i medfr af selskabslovens
363, stk. 1, og erstatningsansvarslovens 24. Lempelsesreglerne er indsat i lovgivningen
med det forml at forhindre, at en erstatning bliver ruinerende for en skadevolder. Be-
stemmelserne kan anvendes, selv om Peter Holm ikke under sagen har fremlagt oplysnin-
ger om sine konomiske forhold. Ved bedmmelsen af lempelsesreglerne skal der tages
hensyn til, at Finansiel Stabilitet har givet udtryk for, at sagen alene fres af prventive r-
sager.
Peter Holm har under sagen et modkrav, der fremsttes til kompensation p 50 mio. kr.
med tillg af de omkostninger, der mtte vre forbundet med at fre sagen. Modkravet er
begrundet i, at Roskilde Bank og nu successoren Finansiel Stabilitet ikke har sikret, at en
bestyrelsesansvarsforsikring blev opretholdt. Der er derved beget en forstlig eller groft
uagtsom handling over for bestyrelsen. Det phviler derfor Finansiel Stabilitet, som ind-
trder i Roskilde Banks stilling i denne sammenhng, at bevise, at den manglende forsik-
- 381 -
ringsdkning ikke har haft nogen betydning for Peter Holm under denne sag. Finansiel
Stabilitet har ikke lftet denne bevisbyrde, og flgen er, at Peter Holm og de vrige besty-
relsesmedlemmer skal stilles, som om forsikringen var i kraft.
Sfremt landsretten mtte vre enig med Finansiel Stabilitet i, at direktionen (Niels Valen-
tin Hansen og Allan H. Christensen) har handlet ansvarspdragende, kan det konstateres, at
de pgldende ikke har opfyldt de pligter, de har over for bestyrelsen. I det indbyrdes for-
hold er de derfor nrmere til at bre risikoen for det endelige tab end bestyrelsen. For det
tilflde at stre Landsret mtte vre enig i det billede, Finansiel Stabilitet har sgt at teg-
ne omkring revisionens arbejde, kan det konstateres, at revisionen ikke har opfyldt de plig-
ter, revisionen har over for bestyrelsen. Revisionen er derfor nrmere end bestyrelsen til i
et indbyrdes opgr at bre den endelige risiko for det tab, der krves erstattet under sagen.
7.7. Asger Ib Mardahl-Hansen

Asger Ib Mardahl-Hansen har gjort gldende, at Finansiel Stabilitet ikke har godtgjort, at
han har beget fejl eller forsmmelse, der kan fre til erstatningspligt. Det tab, som Finan-
siel Stabilitet gr gldende, er ikke en pregnelig flge af Asger Ib Mardahl-Hansens di-
spositioner. Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret det tab, som Finansiel Stabilitet
krver erstattet og har forsmt at redegre for og dokumentere, hvilket tab Finansiel Stabi-
litet mtte gre gldende vedrrende enkelte engagementer. Finansiel Stabilitet har end
ikke forklaret og dokumenteret, hvordan sdanne tab mtte vre sammensat og begrundet.
Der mangler blandt andet oplysning om, hvilke bevillinger Finansiel Stabilitet anfgter
som uforsvarlige og ansvarspdragende og om rsagerne hertil. Endvidere mangler der op-
lysninger om kundernes konomi, sikkerheder, eventuelle andre fordele for banken mm.,
der forel som grundlag for sdanne bevillinger. Der er heller ikke redegjort for, hvordan
tabet p de enkelte engagementer er sammensat, og hvad der har forrsaget tabet, ligesom
der mangler oplysninger om udviklingen af sikkerhedernes vrdi, herunder om udviklin-
gen i sikkerhedernes vrdi skyldes udefra kommende forhold. Det er heller ikke belyst, om
ndringerne i lntagernes og kautionisternes tilbagebetalingsevne samt ndringerne i sik-
kerhedernes vrdi kunne vre forudset p tidspunktet for bevillingen. Der mangler desu-
den oplysninger om, hvad Finansiel Stabilitet har gjort for at begrnse tabet, og i hvilken
grad tabet m forklares med Finansiel Stabilitets egen hndtering af engagementet.
- 382 -
Det er heller ikke klart, i hvilket omfang Finansiel Stabilitets erstatningskrav omfatter til-
skrevne bankrenter eller gebyrer og provision. Finansiel Stabilitet har endvidere ikke for-
klaret, hvordan bankens lneengagementer iflge den daglige ledelse, herunder Sren Kaa-
re-Andersen frem til juni 2008, ikke ville fre til strre tab, hvordan bankens lneengage-
menter iflge den interne og eksterne revision, Finanstilsynet og sknsmndene i HSH
Nordbank-sagen var korrekt mlt i rsrapporten for 2007, hvor der ikke var vsentlige
nedskrivninger, samt hvordan bankens lneengagementer p nr to engagementer, der
konkret blev nedskrevet i rsrapporten for 2007, efter Finanstilsynets gennemgang i de-
cember 2007 blev tildelt karakteren 2a eller 2b p tilsynets bonitetsskala svarende til enga-
gementer uden nedskrivningsbehov, hvilket udelukker uforsvarlighed ved engagementer-
nes bevilling.
Finansiel Stabilitet har ikke frt bevis for, at Asger Ib Mardahl-Hansen culpst har med-
virket til uforsvarlige lnebevillinger. For s vidt angr lnebevillinger i allerede eksiste-
rende lneengagementer skal der tages hjde for, at sdanne bevillinger var ndvendige for
at afvrge risiko for tab, der allerede var til stede for banken. Finansiel Stabilitet har ikke
dokumenteret noget tab, der str i forbindelse med uforsvarlig og culps bevilling af lne-
engagementer. Finansiel Stabilitet har undladt at fremlgge dokumenter, der belyser samt-
lige omstndigheder ved lnebevillingerne, herunder eventuelle afledede fordele for ban-
ken. Allerede derfor har landsretten ikke noget samlet grundlag for de enkelte lnebevillin-
ger og dermed intet grundlag for en konklusion om, at de skulle vre culpse. De tab, som
mtte vre opstet, skyldes enten udefrakommende og uforudseelige omstndigheder eller
Finansiel Stabilitets forsmmelse med tabsbegrnsning.
Skulle Finansiel Stabilitet kunne pvise uforsvarlige forhold ved lnebevillinger, der kan
tilregnes Asger Ib Mardahl-Hansen, kan tabet herved ikke indbefatte mistede indtgter
vedrrende rente, gebyr og provision, som er tilskrevet engagementet. En korrekt erstat-
ningsretlig opgrelse af tabet i de enkelte engagementer m endvidere fre til fradrag af
den indtgt, som banken faktisk opnede gennem kundens tidligere betalinger.
Finansiel Stabilitet har ikke godtgjort, at der er rsagsforbindelse mellem dispositioner, der
mtte kunne tilregnes Asger Ib Mardahl-Hansen som culpse, og det tab som Finansiel
Stabilitet krver erstattet.
- 383 -
Asger Ib Mardahl-Hansen har bestridt de nye krav og anbringender, som Finansiel Stabili-
tet har fremfrt ved det afsluttende processkrift af 14. august 2015, herunder vedrrende
aktiesalgskampagne og Aktiv Boliginvest. De nye krav, anbringender og beviser, skal af-
skres, fordi det anfrte er fremkommet for sent, og fordi det ikke er undskyldeligt, at de
ikke er fremkommet p et tidligere tidspunkt. De omhandlede nye krav er desuden for
lngst forldet efter reglerne i forldelsesloven. Det glder i srdeleshed i forhold til Fi-
nansiel Stabilitets standpunkt om indtrden i aktionrers retsstilling, at ingen af de nvnte
aktionrer eller Forbrugerombudsmanden har gjort noget for at afbryde forldelse i for-
hold til de sagsgte under nrvrende sag. Finansiel Stabilitet kan ikke opn bedre ret end
de pgldende aktionrer. Finansiel Stabilitet kan ikke undskylde sig med den pstand,
der oprindelig var nedlagt som pstand 2, idet denne ikke p nogen mde har haft en pr-
cision, der kan erstatte en korrekt nedlagt pstand. Der er intet oplyst, der kan understtte,
at der foreligger ansvarspdragende forhold, der kan tilregnes Asger Ib Mardahl-Hansen
som culpse med hensyn til aktionrernes krav. Der er intet oplyst eller dokumenteret om
det tab, som banken mtte have lidt, hvorved bemrkes, at banken i hvert fald ikke har lidt
noget tab ved at slge egne aktier til andre aktionrer eller ved at slge vrdipapirer til
bankens kunder. Banken har ved salget opnet en indtgt, der mindst modsvarer, hvad
banken efterflgende mtte have betalt i forbindelse med det forlig, som Finansiel Stabili-
tet pberber sig. Finansiel Stabilitet har p egen hnd og uden forudgende at indhente de
sagsgtes samtykke indget et forlig. Det er bestridt, at der var grundlag for at indg dette
forlig, og Finansiel Stabilitet har herved pfrt banken en undvendig udgift.
Finansiel Stabilitet har ved forsmmelse vret rsag til, at Asger Ib Mardahl-Hansen ikke
er dkket af bestyrelsesansvarsforsikringen i Codan, der havde en dkningssum p 50
mio. kr.
Hvis stre Landsret mtte finde, at Asger Ib Mardahl-Hansen har pdraget sig erstatnings-
pligt, skal ansvaret bortfalde i sin helhed, subsidirt delvist, henset til, at Asger Ib
Mardahl-Hansen er en privatperson, jf. selskabslovens 363, og den almindelige lempel-
sesregel i erstatningsansvarslovens 24, hvorved det ogs m tages i betragtning, at Finan-
siel Stabilitet indtil videre har opnet en betydelig fortjeneste via bankernes bidrag til Fi-
nansiel Stabilitets virksomhed med at afvikle ndlidende banker.
- 384 -
Finansiel Stabilitet har ikke fremfrt nogen konkret begrundelse for, at Asger Ib Mardahl-
Hansen kan bebrejdes ansvarspdragende dispositioner eller forsmmelser, der kan be-
grunde Finansiel Stabilitets krav om, at Asger Ib Mardahl-Hansen skal betale 1 mia. kr. i
erstatning.
Finansiel Stabilitet har frst i det afsluttende processkrift af 14. august 2015 anfrt en kon-
kret sgsmlsbegrundelse i forhold til Asger Ib Mardahl-Hansen. Asger Ib Mardahl-
Hansen opfordrede allerede i svarskriftet Finansiel Stabilitet til at redegre for den prcise
begrundelse for, at sagsge Asger Ib Mardahl-Hansen med et erstatningskrav p 1 mia. kr.
Begrundelsen i processkriftet af 14. august 2015 indeholder ikke en sdan prcision, men
m anses for en udtmmende redegrelse for de konkrete bebrejdelser mod Asger Ib
Mardahl-Hansen. Finansiel Stabilitet har gennem de overordnede anbringender om erstat-
ningsansvar for Asger Ib Mardahl-Hansen intet konkret angivet om, hvad der skal fre til,
at han skulle have pdraget sig erstatningspligt.
Finansiel Stabilitets sag er i vrigt prget af en mngde bebrejdelser i overordnet form

uden at skelne mellem de sagsgte og uden konkret at forbinde disse bebrejdelser med op-
lysninger om konkrete dispositioner eller forsmmelser, der kan tilregnes de enkelte sag-
sgte under sagen. Asger Ib Mardahl-Hansens systematiske og minutise gennemgang af
sagens konkrete oplysninger i det sammenfattende processkrift pviser, at der ikke forelig-
ger nogen konkret uforsvarlige dispositioner eller forsmmelse, der kan tilregnes ham.
Asger Ib Mardahl-Hansen var medlem af bankens bestyrelse. Han skal derfor bedmmes
p baggrund af det, som passerede p bestyrelsesmderne.
Asger Ib Mardahl-Hansen har gennemget samtlige faktiske oplysninger vedrrende det

bestyrelsesarbejde, som han har deltaget i, og i den forbindelse fremfrt konkrete opfor-
dringer til Finansiel Stabilitet om, prcis hvad Finansiel Stabilitet vil bebrejde Asger Ib
Mardahl-Hansen med hensyn til enkelte bestyrelsesmder og med hensyn til perioderne
mellem de enkelte bestyrelsesmder. Disse opfordringer er ikke blevet besvaret. Finansiel
Stabilitet er i overensstemmelse med den sgsmlsbegrundelse, der fremgr af processkrif-
tet af 14. august 2015, ikke i stand til at give en konkret begrundelse, der har erstatnings-
retlig gyldighed.
- 385 -
Ved bedmmelsen af, hvorvidt der er grundlag for at fremfre erstatningsretlig bebrejdelse
over for Asger Ib Mardahl-Hansen med hensyn til pstede uforsvarlige dispositioner eller
forsmmelser i dennes egenskab af medlem af bestyrelsen, skal det tages i betragtning, at
det er helt usandsynligt og urealistisk, at et bestyrelsesmedlem i en bank selve den dag,
hvor den pgldende indvlges, ville kunne erhverve sig et kendskab til bankens forhold,
der stter vedkommende i stand til at erkende og foresl korrigerende foranstaltninger,
ndring af praksis, ndring af strategi eller lignende. Et nytiltrdt bestyrelsesmedlem skal
levnes tid og mulighed for at stte sig ind i forholdene. Ligeledes er der ikke noget krav
om, at et bestyrelsesmedlem for en bank svel umiddelbart ved dettes indtrden som sene-
re skal erhverve sig et kendskab, der svarer til det kendskab, som glder for den daglige
ledelse gennem dennes daglige tilstedevrelse, den interne og eksterne revision gennem
udfrelsen af revisionen og Finanstilsynet gennem inspektioner og drftelser med bankens
daglige ledelse.
Bestyrelsen kan som udgangspunkt lgge de oplysninger til grund, som den daglige ledel-
se og den interne og eksterne revision pligtmssigt skal give til bestyrelsen, ligesom besty-
relsen med rette m g ud fra, at Finanstilsynet vil gre opmrksom p forhold, som den
konstaterer gennem inspektioner og drftelser med den daglige ledelse, og som tilsynet vil
sikre er bestyrelsen bekendt.
Finansiel Stabilitet har henvist til, at Asger Ib Mardahl-Hansen fra sin indtrden i bestyrel-
sen den 1. marts 2006 havde fuldt samme muligheder for at stemme imod enhver ny kre-
ditbevilling eller forlngelse af eksisterende kreditter. Asger Ib Mardahl-Hansen havde li-
geledes samme mulighed for at stille kritiske sprgsml, bede om supplerende oplysninger
eller foranstalte undersgelser mv. som vrige bestyrelsesmedlemmer. Kort efter at Asger
Ib Mardahl-Hansen tiltrdte bestyrelsen, modtog han og den vrige bestyrelse flere kraftige
advarsler og kritiske rapporter fra Finanstilsynet og Fondsrdet. Fondsrdet pbd sledes
banken at omgre eller korrigere 2005-regnskabet, jf. afgrelserne af 24. maj 2006 og 27.
juli 2006, og udtalte alvorlig kritik af forlbet med afklaring af gruppevise nedskrivninger
for 2005, herunder med ptale af bankens skiftende oplysninger om de reelle tal, jf. Finans-
tilsynets brev af 22. august 2006. I efterret 2006 ivrksatte Finanstilsynet desuden en un-
dersgelse af banken og konstaterede et behov for et betydeligt get solvensbehov ud over
lovens minimum, jf. Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007. Dette var blandt andet be-
grundet med, at banken pr. 30. september 2006 havde den laveste kernekapitalprocent (6,6
- 386 -
%) og den tredjelaveste solvensprocent (8,9 %) blandt institutterne i gruppe 1-3. Banken

var ligeledes kendetegnet ved en hj udlnsgearing p 1,535 % mlt p udln og garantier i
forhold til kernekapital, hvilket er den tredjehjeste procent blandt gruppe 1-3-institutterne.
Desuden havde banken en hj udlnsvkst, stor andel af store engagementer og lav over-
dkning p likviditet. Finanstilsynet ppegede tillige, at banken havde en meget hj andel
af efterbevillinger og en markant eksponering over for udln til ejendomssektoren. Hen-
over perioden fra december 2006 til februar 2007 overtrdte banken endvidere lov om fi-
nansiel virksomhed og en dispensation i henhold hertil i forhold til en kredit til CenterPlan.
P den baggrund var det, eller burde det efter Finansiel Stabilitets opfattelse vre benbart
for Asger Ib Mardahl-Hansen, at det ikke var en normalt drevet bank, han var indtrdt i be-
styrelsen af, men en bank, der frte en hjst risikabel kreditpolitik, uden at banken havde
en organisation, der var i stand til at flge med. Asger Ib Mardahl-Hansen burde derfor lige
svel som den vrige bestyrelse have foretaget sig langt mere langt tidligere, end han gjor-
de.
Finansiel Stabilitet har i stvningen desuden anfrt en rkke bebrejdelser over for bankens
medarbejdere. Asger Ib Mardahl-Hansen var imidlertid ikke medarbejder i banken, men
bestyrelsesmedlem. Finansiel Stabilitet er enig i, at de bebrejdelser, der kan fremfres di-
rekte over for medarbejdere i banken, ikke kan gres gldende over for Asger Ib Mardahl-
Hansen.
Hvis Finansiel Stabilitet vil gre gldende, at Asger Ib Mardahl-Hansen har et overordnet
ansvar for de forhold, som Finansiel Stabilitet bebrejder bankens medarbejdere, m Finan-
siel Stabilitet pvise konkret i forhold til gennemgangen af Asger Ib Mardahl-Hansens be-
styrelsesvirke, prcist hvornr og hvorledes Asger Ib Mardahl-Hansen blev gjort bekendt
med forhold som beskrevet af Finansiel Stabilitet eller burde vre blevet bekendt hermed.
Derudover skal Finansiel Stabilitet konkret forklare, hvad Asger Ib Mardahl-Hansen kunne
have udvirket med hensyn til at ndre de forhold, som Finansiel Stabilitet vil kritisere, og
at han derved kunne have forhindret tab for banken. Asger Ib Mardahl-Hansen medvirkede
aktivt til ansttelse af en ny direktr. I den forbindelse medvirkede han aktivt til en n-
dring af bankens strategi med et ndret fokus p blandt andet netop bankens udlnsstrategi
og forbedret risikostyring.
- 387 -
Gennemgangen af Asger Ib Mardahl-Hansens bestyrelsesvirke viser, at der ikke har vret

fremlagt oplysninger for Asger Ib Mardahl-Hansen om, at de enkelte filialer i alt vsent-
lighed blev mlt p indtjening og alene i begrnset omfang p risikoprofil. Der har vret
beslutninger om medarbejderaktier. Det er ikke usdvanligt, at erhvervsvirksomheder,
herunder banker, har ordninger med medarbejderaktier og heri ligger intet uforsvarligt for-
hold. Selvom det skulle blive bevist, at de enkelte filialer blev mlt p indtjening, kan dette
ikke fre til nogen konklusion om, at nogen ej heller den daglige ledelse har handlet
ansvarspdragende. Der er intet mrkvrdigt i, at de enkelte afdelinger i en erhvervsvirk-
somhed mles p deres indtjening. At filialerne kun i begrnset omfang blev mlt p deres
risikoprofil, er et meningslst udsagn. De enkelte filialers resultater indregner nemlig de
tab, der m konstateres med hensyn til filialens engagementer. Derfor er risikoen ved de
enkelte engagementer ulseligt forbundet med filialens indtjening, og et fokus herp med-
frer automatisk et fokus p filialens risikoprofil. Der blev ikke for bestyrelsen forelagt
regnskaber eller budgetter delt op p de enkelte filialer. Der kan ikke fremfres nogen be-
brejdelse i den anledning. Det er sdvanligt, at den interne rapportering ikke er opdelt p
de enkelte filialer. Der var en mlstning for selve banken, budgettet, som blev fastsat af
bestyrelsen. Bankens budget var heller ikke opdelt p de enkelte filialer.
Asger Ib Mardahl-Hansen har hverken ud fra den mnedlige regnskabsrapportering eller

ud fra budgettet kunnet eller burdet konstatere sprgsml om belnninger og bonusser,
som skulle have pvirket kreditkulturen i banken p en forkert mde. Han har ingen oplys-
ning fet om, at de enkelte filialer udelukkende blev mlt p deres indtjening p en ufor-
svarlig mde. Hertil kommer, at sfremt der i de enkelte filialer skulle have vret sdanne
kritisable forhold, som Finansiel Stabilitet hvder, s er det utnkeligt, at det skulle vre
undget den interne og eksterne revisions opmrksomhed. Der er imidlertid intet spor i re-
visionsprotokoller eller andre meddelelser fra den interne eller eksterne revision om, at det
skulle forholde sig som pstet. Skulle Finansiel Stabilitet kunne fre bevis for de pstede
kritisable forhold i de enkelte filialer, s skal Finansiel Stabilitet fre bevis for, at bankens
bestyrelse, herunder Asger Ib Mardahl-Hansen, kendte eller burde kende hertil. Der er
imidlertid intet i de oplysninger, der er tilget bestyrelsen fra den daglige ledelse, den in-
terne og eksterne revision eller Finanstilsynet, der giver holdepunkt for at mene, at besty-
relsen skulle have vret bekendt med sdanne kritisable forhold.
- 388 -
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at bankens daglige ledelse i kraft af deltagelse i
kreditudvalg, lederrdsmder, kredithringer og i al almindelighed via den daglige drift har
haft en sdan indsigt og kendskab til forholdene vedrrende kritik af de enkelte medarbej-
dere i banken, at det ikke alene m anses for utvivlsomt, at bankens direktion og bestyrelse
har vret bekendt med forholdene, men tillige kan lgges til grund at direktionen og be-
styrelsen enten har tilskyndet aktivt hertil eller bevidst undladt at gribe ind. Finansiel Stabi-
litet nvner her bankens daglige ledelses deltagelse i kreditudvalg, lederrdsmder, kredit-
hringer og indsigt i forbindelse med den almindelige daglige drift. Asger Ib Mardahl-
Hansen var ikke i bankens daglige ledelse. Han har ikke deltaget i kreditudvalg, leder-
rdsmder, kredithringer mv., og han skulle heller ikke deltage i sdan mdevirksomhed.
Finansiel Stabilitet kan ikke pvise konkrete omstndigheder, der kan understtte dette
anbringende, og det m derfor lgges til grund, at Finansiel Stabilitet ikke har nogen be-
brejdelse at fremfre over for Asger Ib Mardahl-Hansen p dette punkt.
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at bestyrelsen ikke har opfyldt sine forpligtelser i
henhold til lov om finansiel virksomhed 71 og den dagldende aktieselskabslovs 54.
Bestyrelsen har sledes ikke foretaget behrigt tilsyn med, at de af bestyrelsen godkendte
forretningsgange rent faktisk er blevet efterlevet, ligesom bestyrelsen p trods af de oplys-
ninger om den faktiske sagsbehandling og manglerne herved, der tilgik bestyrelsen ved be-
villingsansgninger og efterbevillingsanmodninger, i stort omfang og over en lang periode
har undladt at tage skridt til at bringe overtrdelserne af bankens forretningsgange til op-
hr.
Lovgivningen krver, at bestyrelsen frer tilsyn med, at forretningsgange efterleves. Lov-

givningen indeholder dog ingen bestemmelse om, hvorledes dette tilsyn skal udfres. Det
kan lgges til grund, at lovgivningen ikke forudstter, at bestyrelsen fysisk skal bevge
sig ud i virksomheden og agere som kontrollanter med de enkelte medarbejdere eller deres
ledere. Bestyrelsens tilsyn udfres under bestyrelsesmderne p grundlag af den informati-
on, der tilgr bestyrelsen. Denne information bestr blandt andet i de rapporteringer, som
fremlgges af den daglige ledelse og sprgsml til den daglige ledelse. Asger Ib Mardahl-
Hansen har desuden benyttet sig af sin adgang til som bestyrelsesmedlem at stille konkrete
sprgsml til medlemmer af den daglige ledelse, der deltog i bestyrelsesmderne. Bestyrel-
sen er berettiget til at g ud fra, at den daglige ledelse afgiver en sandfrdig og dkkende
rapportering. Tilsynet fres endvidere p grundlag af de rapporteringer, der fremkommer
- 389 -
fra den interne revision og eksterne revision samt fra Finanstilsynet. Bestyrelsens mulighe-
der for at udfre dens tilsynsfunktion afhnger af, at de vrige aktrer, der har forpligtelser
i forhold til en finansiel virksomhed, ogs opfylder deres forpligtelser.
Hvis for eksempel revisionen forsmmer nogle pligter med at give rapportering i bestyrel-
sesprotokollen eller ligefrem forsmmer en forpligtelse til at indstte supplerende oplys-
ninger eller forbehold i rsrapporten, s fratages bestyrelsen dens mulighed for at reagere
og dermed den mulighed for at foretage et passende tilsyn.
Det samme glder om Finanstilsynet. Asger Ib Mardahl-Hansen gr ikke gldende, at Fi-

nanstilsynets forsmmelser har vret rsag til, at Roskilde Bank ikke overlevede. Men nr
det skal vurderes, om Asger Ib Mardahl-Hansen har tilsidesat nogle pligter til at fre tilsyn,
s m det her tages i betragtning, om han for eksempel p grundlag af de rapporteringer,
der tilgik ham om Finanstilsynets virke, havde anledning til at foranstalte yderligere tilsyn.
Der m her lgges afgrende vgt p, at Asger Ib Mardahl-Hansen var vidende om, at Fi-
nanstilsynet for eksempel i december 2007 havde gennemget bankens engagementer, her-
under engagementerne med Stones Invest og Kenneth Schwartz Thomsen/Nestor-
koncernen, uden at have bemrkninger til hensttelserne. Finanstilsynets gennemgang af
engagementerne hvorved Finanstilsynet erhvervede sig mindst samme kendskab til enga-
gementerne, som det der herskede i bestyrelsen og formentlig et dyberegende kendskab
har heller ikke affdt henstillinger eller bemrkninger eller anden information til bankens
bestyrelse om, at der skulle vre overtrdelser af bankens forretningsgange, eller at der
skulle vre mangler ved den faktiske sagsbehandling. Finanstilsynet har ikke som resultat
af ordinre inspektioner rapporteret om mangelfuld sagsbehandling og kredithndtering,
og derfor havde bestyrelsen ikke grund til at reagere. Heller ikke indholdet af den interne
og eksterne revisions rapporteringer til bestyrelsen rapporterede om mangelfuld sagsbe-
handling og kredithndtering, der kunne give anledning til reaktion.
Finansiel Stabilitets bemrkning om, at de etablerede kontrolprocedurer p vsentlige

punkter har vret utilstrkkelige, er ikke underbygget. Finansiel Stabilitet har ikke godt-
gjort, hvilke konkrete kontrolprocedurer der efter Finansiel Stabilitets opfattelse ikke har
vret etableret, og at dette er kommet til bestyrelsens kendskab.
- 390 -
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at de kritisable forhold i banken havde en sdan ka-
rakter og et sdant omfang, at de tillige burde have vret identificeret ved revisionen og
sledes ogs af ekstern revision, uanset om den interne revision efter arbejdsfordelingen
havde eller burde have identificeret dette. Undladelse heraf er efter Finansiel Stabilitets op-
fattelse ansvars- og erstatningspdragende. Asger Ib Mardahl-Hansen tilslutter sig de syns-
punkter, som revisionen har fremfrt til sttte for den pstand om frifindelse, som revisio-
nen har nedlagt. Finansiel Stabilitet pstand og anbringender herom har ikke sttte i skns-
erklringen, sledes som det ogs er erkendt af Finansiel Stabilitet i HSH Nordbank-sagen.
Skulle Finansiel Stabilitet f medhold i sin kritik af ekstern revision, glder det imidlertid i
endnu hjere grad, at der intet er at bebrejde Asger Ib Mardahl-Hansen. Bestyrelsens mu-
ligheder for at gribe ind over for kritisable forhold som de beskrevne, er netop afhngig af,
at de andre aktrer i forhold til en finansiel virksomhed opfylder de forpligtelser, der p-
hviler dem. Hvis det er indlysende, at der var kritisable forhold af en sdan karakter og et
sdant omfang, at det burde vre identificeret af revisionen, m ansvaret for, at sdanne
forhold ikke er blevet korrigeret ved, at revisionen har rapporteret herom i revisionsproto-
kollen, phvile revisionen. Samtidig m det konkluderes, at der herefter ikke er noget at
bebrejde de enkelte bestyrelsesmedlemmer, idet de ikke fik den rapportering fra revisio-
nen, der er en del af forudstningen for, at bestyrelsen kan udve sit tilsyn.
Finansiel Stabilitet har i sin kritik af de strre kundeengagementer ikke nrmere redegjort
for, hvilke konkrete forhold, der kan bebrejdes de sagsgte, herunder Asger Ib Mardahl-
Hansen. Finansiel Stabilitets synspunkt om, at de nvnte kundeengagementer gennem re-
ne har vret tabsgivende har ikke sttte i sagens oplysninger og er i modstrid med, hvad
Finansiel Stabilitet gjorde gldende i HSH Nordbank-sagen. Finansiel Stabilitet skal med
hensyn til kundeengagementer ikke alene fre bevis for, at bevillingerne var objektivt ufor-
svarlige. Finansiel Stabilitet skal ogs godtgre, at bevillingerne subjektivt kan tilregnes
Asger Ib Mardahl-Hansen som et uagtsomt forhold. Finansiel Stabilitet har ikke frt dette
bevis.
Overordnet glder for alle de lneengagementer, som Finansiel Stabilitet har nvnt, at Fi-
nansiel Stabilitet ikke har fremlagt et materiale, der giver grundlag for at tilsidestte bevil-
lingerne som objektivt uforsvarlige. Finansiel Stabilitet har ikke fremlagt et materiale, der
gr det muligt at foretage en bedmmelse af tabet p lneengagementerne og rsagen til
disse tab. Finansiel Stabilitet har i HSH Nordbank-sagen selv erklret, at Finansiel Stabili-
- 391 -
tet ikke er i besiddelse af et fuldstndigt materiale om lneengagementerne. Hvis en efter-

flgende sagkyndig gennemgang ikke viser et nedskrivningsbehov, er der ingen begrundel-
se for at kritisere den oprindelige bevilling af et lneengagement som uforsvarlig. Hertil
kommer, at der er foretaget en gennemgang og foreligger en stillingtagen til lneengage-
menterne fra den interne og eksterne revision, som ikke ved rsrapporten for 2007 konsta-
terede vsentlige nedskrivningsbehov. Finanstilsynet gennemgik endvidere alle de strste
kundeengagementer ultimo 2007 uden at konstatere vsentlige nedskrivningsbehov, og
Sren Kaare-Andersen gennemgik lnene med en tttekam og havde frem til sommeren
2008 ikke konstateret vsentlige nedskrivningsbehov. Sknsmndene i HSH Nordbank-
sagen konstaterede heller ikke vsentlige nedskrivningsbehov. Hertil kommer Finansiel
Stabilitets erklring i HSH Nordbank-sagen om, at rsrapporten for 2007, hvor der ikke
var vsentlige nedskrivninger, var retvisende, og at tabene p lneengagementerne skyld-
tes den finansielle krise. Landsrettens konklusion i HSH-Nordbank-sagen sttter sledes
ikke en konklusion om, at der skulle vre nedskrevet p lneengagementerne i videre om-
fang end sket. Finansiel Stabilitet har ogs under denne sag erklret, at der ikke skulle v-
re nedskrevet i videre omfang pr. 31. december 2007 end sket.
I de lneengagementer, som Finansiel Stabilitet kritiserer, indgr bevillingsliste nr. 572-

612. Disse bevillingslister ligger alle forud for Asger Ib Mardahl-Hansens frste bestyrel-
sesmde den 2. marts 2006. Finansiel Stabilitet har ikke oplyst, hvorledes Asger Ib
Mardahl-Hansen med hensyn til bevillingerne til og med bevillingsliste nr. 612 skulle have
handlet uforsvarligt og ansvarspdragende. Asger Ib Mardahl-Hansen har intet haft med
disse bevillinger at gre, idet de alle ligger forud for hans indtrden i bankens bestyrelse.
Derfor kan ingen af disse bevillinger tilregnes Asger Ib Mardahl-Hansen.
Asger Ib Mardahl-Hansen har efter sin indtrden i bestyrelsen medvirket til konkrete ud-
videlser af eksisterende kundeengagementer. Ved bedmmelsen af sdanne bevillinger skal
det tages i betragtning, at der var tale om allerede etablerede kundeforhold, hvor opsigelser
og afvisning af prolongeringer eller forhjelser kunne true boniteten af bankens engage-
ment og sikkerheder.
Finansiel Stabilitet har inddraget fire bevillinger, der har vret forelagt for bestyrelsen ef-
ter Asger Ib Mardahl-Hansens indtrden i bestyrelsen den 2. marts 2006. Det drejer sig om
bevillinger p bevillingsliste 619, 635, 647 og 675. Finansiel Stabilitet har forsmt konkret
- 392 -
at oplyse, om Finansiel Stabilitet vil kritisere Asger Ib Mardahl-Hansen for de ovenfor an-
frte lnebevillinger og p hvilket grundlag. Finansiel Stabilitet har forsmt at redegre
for, hvilket tab bevillingerne har frt til, og om rsagerne til tabet forel allerede p bevil-
lingstidspunktet og kunne forudses og vre forhindret af bestyrelsen p det tidspunkt, hvor
lnebevillingerne forel for bestyrelsen. Finansiel Stabilitet har forsmt at fremlgge en
opgrelse over, hvilke konkrete tab netop disse bevillinger psts at have vret rsag til
samt materiale, der kan danne grundlag for en efterprvelse af sdanne pstede tab.
I forhold til Finansiel Stabilitets kritik af bankens reaktion p Finanstilsynets og Finansr-
dets advarsler har Asger Ib Mardahl-Hansen henvist til, at der fremfres en kritik, der
vedrrer en periode, hvor strstedelen ligger fr Asger Ib Mardahl-Hansens indtrden i
bestyrelsen. Han blev hverken forud for eller efter sin tiltrden i bestyrelsen orienteret om
pbud og henstillinger fra Finanstilsynet, som ikke var efterkommet. Finanstilsynet er i en
advokatundersgelse srskilt blevet kritiseret for ikke at have fulgt op med hensyn til p-
bud og henstillinger i 2005.
Finansiel Stabilitet har i forhold til det overordnede standpunkt om, at bestyrelsen skulle
have overhrt eller endda bevidst undladt at efterkomme Finanstilsynets og Fondsrdets
advarsler, henstillinger og pbud, intet konkret angivet i forhold til Asger Ib Mardahl-
Hansen, der kan understtte en konklusion om, at han er blevet gjort bekendt eller burde
vre blevet bekendt med pbud, henstillinger eller advarsler fra Finanstilsynet eller Fonds-
rdet, samt at banken intet foretog sig i anledning heraf. Finansiel Stabilitet har heller ikke
pvist, at de pbud mm., der pberbes, er relevante og sledes har betydning som rsag til
det tab, som Finansiel Stabilitet krver erstattet.
Der foreligger s vidt ses fire pbud til banken om henholdsvis gruppevise hensttelser,
fondsbrsmeddelelser, efterbevillingssager og hensttelser for CenterPlan og Mllegrden
for s vidt angr 2007-regnskabet. Banken har i forhold til samtlige disse pbud reageret,
som den skulle.
Risikooplysninger er den mildeste form for reaktion fra Finanstilsynet. Der har vret afgi-
vet risikooplysninger om sammenhngen mellem vkst og risiko. Der er reageret passen-
de og adkvat i forhold til denne risikooplysning, idet Niels Valentin Hansen i 2007 over
for Finanstilsynet accepterede at afdmpe vksten. Asger Ib Mardahl-Hansen var blandt
initiativtagerne til netop at tilpasse bankens strategi til de ndrede forhold.
- 393 -
I den kritik, som Finansiel Stabilitets har rejst af bankens hndtering af risikooplysninger
med hensyn til kreditsagsbehandling, er der ingen konkret angivelse af, hvilke inspektio-
ner, risikooplysninger, henstillinger og pbud Finansiel Stabilitet gr gldende. Finansiel
Stabilitet forsmmer at angive, hvorledes disse er blevet ignoreret. Finansiel Stabilitet und-
lader at redegre for, hvordan tilsidesttelse af det anfrte str i forhold til det tab, som Fi-
nansiel Stabilitet har opgjort under sagen. Endelig forsmmer Finansiel Stabilitet at gre
den omhandlede bebrejdelse konkret i forhold til Asger Ib Mardahl-Hansens virke i ban-
kens bestyrelse.
I den kritik, som Finansiel Stabilitet har rejst om pres p bankens medarbejdere, beskrives
nogle postulerede forhold vedrrende den daglige drift i banken, som Asger Ib Mardahl-
Hansen ikke kendte eller burde kende. Der har p intet tidspunkt foreligget oplysninger for
bestyrelsen om kraftigt pres p medarbejdere til at fremme udln. Bestyrelsen har forholdt
sig til den vedtagne strategi, de fremlagte budgetter og de fremlagte rsrapporter. Der er in-
tet oplyst heri, der kunne give anledning til en indgriben fra bestyrelsen.
Der er intet holdepunkt for, at Roskilde Banks bestyrelses tilsyn med driften har vret
udvet p anden mde end sdvanligt i andre banker, herunder om bestyrelsens usdvan-
ligt begrnsede tilsyn med driften. Finansiel Stabilitet har intet gjort for at pvise noget
sdant.
Finansiel Stabilitet har ikke redegjort for, hvornr det tab, der gres gldende under denne
sag, skulle vre realiseret. Finansiel Stabilitet har navnlig ikke forklaret, hvilke tab, der
gres gldende over for Asger Ib Mardahl-Hansen, hvornr sdanne tab er opstet, og
hvordan de ville kunne sttes i forbindelse med dispositioner eller forsmmelser, som kan
bebrejdes Asger Ib Mardahl-Hansen som uforsvarlige. Det phviler Finansiel Stabilitet i
forhold til Asger Ib Mardahl-Hansen at redegre for og godtgre, hvilke tab der mtte vre
opstet i perioden efter 2. marts 2006, hvor Asger Ib Mardahl-Hansen indtrdte i bestyrel-
sen. Dette er det tidligste tidspunkt, hvor Asger Ib Mardahl-Hansen havde mulighed for at
foretage sig noget som helst for at afvrge tab for banken.
- 394 -
Asger Ib Mardahl-Hansen har nedlagt pstand om friholdelse i forhold til de vrige sag-
sgte i sagen. Heri ligger i sagens natur, at han over for disse sagsgtes krav om indbyrdes
friholdelse pstr sig frifundet.
I forhold til Niels Valentin Hansen og Allan H. Christensen, der var en del af bankens dag-
lige ledelse, stttes pstanden om friholdelse i det indbyrdes forhold srskilt p, at de er
nrmest til at bre ansvaret for de forhold i banken, som retten mtte anse for uforsvarlige
og erstatningspdragende. I den udstrkning, Finansiel Stabilitet mtte kunne bevise, at
den daglige ledelse har haft et kendskab til bankens forhold og har truffet dispositioner om
banken, der ikke har eller burde have vret bestyrelsen bekendt, og som har haft skadelig
betydning for banken, giver det sig selv, at de skal friholde Asger Ib Mardahl-Hansen.
Over for de sagsgte tidligere bestyrelsesmedlemmer krves ligeledes, at disse sagsgte

skal friholde sagsgte Asger Ib Mardahl-Hansen, i tilflde af solidarisk domfldelse. De
nvnte var alle medlemmer af bestyrelsen i en strre eller lngere rrkke forud for Asger
Ib Mardahl-Hansens indtrden i bestyrelsen og er nrmere til at bre ansvaret for mulige
uforsvarlige forhold, der har frt til tab for banken. De pgldende var medlemmer af be-
styrelsen i de tidsperioder, hvor langt den overvejende del af bankens eksponering inden
for ejendomsbranchen og de vrige forhold, som Finansiel Stabilitet anser for uforsvarlige,
blev etableret. Skulle der phvile bestyrelsen et ansvar herfor, vil ansvaret ikke kunne ud-
strkkes til Asger Ib Mardahl-Hansen, som frst senere indtrdte i bestyrelsen. Skulle han
alligevel blive dmt solidarisk med den vrige bestyrelse, m den vrige bestyrelse frihol-
de ham.
I forhold til Ernst & Young og de sagsgte revisorer understttes den nedlagte pstand om
friholdelse i det indbyrdes forhold i frste rkke p, at disse sagsgte, hvis landsretten fin-
der, at de har beget fejl eller forsmmelse, var de nrmeste til at afklare de forhold i ban-
ken, der eventuelt mtte blive fundet uforsvarlige og tabsgivende, og rapportere herom til
bestyrelsen p en mde, der havde givet Asger Ib Mardahl-Hansen mulighed for at gribe
ind med korrigerende foranstaltninger. Disse sagsgte er endvidere dkket af ansvarsfor-
sikring og skal friholde solidariske medskyldnere, som ikke er dkket af ansvarsforsikring,
jf. herved erstatningsansvarsloven 25, stk. 2. I det omfang Asger Ib Mardahl-Hansen i
forhold til Finansiel Stabilitet fr medhold i, at et eventuelt erstatningskrav skal nedsttes
som flge af Finansiel Stabilitets fejlagtige hndtering af sprgsmlet om bestyrelsesan-
- 395 -
svarsforsikringen, skal Finansiel Stabilitets erstatningskrav nedsttes med den forsikrings-

dkning, som Asger Ib Mardahl-Hansen, har mistet p grund af Finansiel Stabilitets fejlag-
tige hndtering af forsikringen. I den udstrkning Asger Ib Mardahl-Hansen mtte f med-
hold heri, er der ikke grundlag for, at de forsikringsdkkede revisorer skal friholde Asger
Ib Mardahl-Hansen. Der skal i s fald kun ske friholdelse for den resterende erstatnings-
byrde, der mtte blive plagt Asger Ib Mardahl-Hansen.
7.8. Ove Flemming Holm

Ove Flemming Holm har gjort gldende, at han ikke har udvist ansvarspdragende adfrd
i sit hverv som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, og Finansiel Stabilitet har ikke pvist
et konkret tab med en sammenhng til pstede culpse handlinger eller undladelser fra
hans side. Sagsgers krav mod Ove Flemming Holm er alene begrundet i hans ansvar som
medarbejdervalgt. Erstatningsansvaret kan sledes ikke stttes p forhold, som knytter sig
til Ove Flemming Holms virke som ansat i banken som leder af bankens afdeling i Ring-
sted.
Der er alene tale om en delhovedforhandling, idet den del af sagen, der angr Arne Wil-
helmsen i overensstemmelse med landsrettens kendelse af 9. september 2015 ikke indgr.
Finansiel Stabilitet har imidlertid under delforhandlingen nedlagt samme pstand som un-
der sagens helhed, hvorefter de sagsgte solidarisk, subsidirt pro rata og mere subsidirt
alternativt skal tilpligtes at betale 1 mia. kr. Det erstatningskrav, der er rejst i sagen, angr
alle de sagsgtes adfrd i perioden 2005-2008, og sagen er sledes fra Finansiel Stabilitets
side lagt op som en sag om et kollektivt og samlet erstatningsansvar for de sagsgte for
bankens drift generelt og for konkret kreditgivning, i den periode sagen angr. I hele denne
periode var Arne Wilhelmsen en del af bankens ledelse, herunder var han i to mneder
bankens administrerende direktr. Finansiel Stabilitet har ikke henvist til konkrete hand-
linger eller undladelser i forhold til kreditgivning, som gr det muligt at afgrnse Arne
Wilhelmsens ansvar i forhold til de vrige sagsgtes ansvar. Med den opgavefordeling, der
eksisterer i forholdet mellem en bestyrelse og direktion, fremtrder det p det grundlag ik-
ke muligt at plgge de sagsgte bestyrelsesmedlemmer et erstatningsansvar uden at for-
holde sig til Arne Wilhelmsens ansvar. Det anfrte vedrrende forholdet til Arne Wilhelm-
sen gr sig s meget desto mere gldende for det krav, der er rejst vedrrende rdgivning i
relation til aktiesalg og Aktiv Boliginvest samt i relation til aktiesalg i de store engagemen-
- 396 -
ter, som Finansiel Stabilitet har valgt at fokusere p. Arne Wilhelmsen synes at have spillet
en hovedrolle eller ligefrem at have ageret p egen hnd i disse henseender.
Begivenheder og forhold, som efter omstndighederne kan vre udtryk for kritisable
handlinger eller forsmmelser fra bankens side, fra personer i bankens tjenestes side eller
fra bankens ledelses side, har ikke i sig selv erstatningsretlig betydning eller relevans for et
erstatningskrav, hvis de ikke har frt til tab, jf. herved ogs dommen i Capinordic-sagen.
En stor del af de begivenheder og forhold, som Finansiel Stabilitet har forelagt og foran-
staltet vidnefrsel om, er forhold, som ikke kan have frt til et tab overhovedet eller ikke
kan have frt til et tab for banken, men i givet fald kun for andre.
Det er trods den gennemfrte bevisfrelse fortsat uklart, prcist hvilke tab, der krves er-
stattet under sagen, og om sdanne tab rsagsmssigt er knyttet til pstede ansvarsp-
dragende forhold. De sagsgte har vedvarende under skriftvekslingen og delhovedforhand-
lingen forgves anmodet om konkretisering af Finansiel Stabilitets synspunkter og har
fremsat mange provokationer herom, der imidlertid er helt eller delvist ubesvarede. Det er
derfor trods den gennemfrte bevisfrelse fortsat uklart a) hvilke konkrete tab, Finansiel
Stabilitet mener, der er lidt, b) hvilken del af tabene, der efter Finansiel Stabilitets opfattel-
se er lidt af Finansiel Stabilitet henholdsvis af banken, c) hvilke tab der efter Finansiel Sta-
bilitets opfattelse kan henfres til konjunkturudvikling, til bankens valg af risikoprofil,
henholdsvis til uforsvarlige handlinger og undladelser i banken, d) hvorledes de pstede
tab konkret er rsagsforbundet til handlinger og undladelser hos hver af de sagsgte, her-
under Ove Flemming Holm.
Denne manglende konkretisering og besvarelse af provokationer m komme Finansiel Sta-

bilitet processuelt til skade, sledes at Ove Flemming Holm og de vrige sagsgte allerede
p grund af de generelle uklarheder om, hvilke tab og hvilke handlinger sagen vedrrer,
br frifindes. Der m samtidig i overensstemmelse med, hvad der er anfrt i Capinordic-
dommen, bevismssigt lgges stor vgt p det forhold, at boniteten i engagementerne,
knyttet til de kreditbevillinger, som sagen angr, i alt vsentligt har vret genstand for
vurdering fra Finanstilsynets side og tillige har vret vurderet af den interne og eksterne
revision. Videre br det tillgges vgt, at en stor del af kundekredsen havde betydelige
egenkapitaler i henhold til regnskaber med blanke revisionsptegninger. Det br ogs ind-
g i vurderingen, at banken var den frste betydende bank, der blev ndlidende som flge
- 397 -
af finanskrisen og at de kreditbevillinger, sagen angr, blev ydet fr finanskrisens indtr-

den eller under krisens begyndelse. Videre br det komme Finansiel Stabilitet bevisms-
sigt til skade, jf. i samme retning HSH Nordbank-dommen, at man ikke har fremlagt det
fuldstndige grundlag for hver kreditbevilling, sledes at det er uklart, hvilket bedmmel-
sesgrundlag der reelt har foreligget for bestyrelsen, henholdsvis for de medarbejdere i ban-
ken som har udarbejdet indstillingerne til bestyrelsen i forbindelse med de enkelte kredit-
bevillinger eller beslutninger i vrigt. Uklarheden skyldes Finansiel Stabilitets forhold,
hvilket er blevet bekrftet under forklaringerne om indholdet og omfanget af det materiale,
der l i banken, jf. f.eks. Knud Nielsens, Per Hjgaard Andersens, Sren Mark Olesens,
Henrik Ingemann Nielsens og Birgit Schledermanns forklaringer.
Finansiel Stabilitet har ikke rejst erstatningskrav mod Jens Winther, der var bestyrelses-
formand frem til 1. marts 2006 eller mod direktr Sren Kaare-Andersen, som ledede ban-
ken fra den 1. juli 2007. Provokationer om en nrmere redegrelse herfor er ikke besvaret,
men den manglende inddragelse m forsts sledes, at det er Finansiel Stabilitets opfattel-
se, at der ikke i de perioder, hvor de pgldende har fungeret i banken, er truffet dispositi-
oner, som er ansvarspdragende. Ove Flemming Holm er enig heri. I s fald angr sagen
reelt kreditgivning i perioden fra 1. marts 2006 til 1. juli 2007.
Et pengeinstituts bestyrelse har det overordnede ansvar for instituttets ledelse og organisa-
tion i samarbejde med direktionen, jf. blandt andet den dagldende aktieselskabslovs 54
og lov om finansiel virksomhed 70. Bestyrelsen udfylder sin rolle ved at udstikke ret-
ningslinjer og anvisninger til direktionen og ved at reagere p de informationer bestyrelsen
modtager internt, det vil sige fra direktionen og selskabets vrige ansatte samt selskabets
interne og eksterne revision, samt eksternt f.eks. fra Finanstilsynet. Som udgangspunkt kan
bestyrelsen derfor kun gres erstatningsansvarlig for forhold, som direktionen har forelagt
den, eller som bestyrelsen burde have bedt direktionen agere i forhold til, mens direktio-
nens erstatningsansvar modsat er afhngigt af, i hvilket omfang den har informeret besty-
relsen og efterlevet bestyrelsens anvisninger.
Der sondres i retspraksis og teori mellem tabsgivende dispositioner af forretningsmssig

karakter, som ikke er erstatningspdragende ("the Business Judgement Rule") og egentligt
ansvarspdragende dispositioner eller undladelser hos bestyrelsen.
- 398 -
Finansiel Stabilitet har ikke ved syn og skn eller sagkyndig erklring sgt belyst, hvilke
krav der kan stilles til en banks kreditgivning. Dette br komme Finansiel Stabilitet proces-
suelt til skade, jf. herved Capinordic-dommen, sledes at landsretten br udvise en hj grad
af forsigtighed i forhold til tilsidesttelse af de forretningsmssige skn, der er udvet af
bankens medarbejdere og ledelse ved bevilling og indstilling hertil. De srlige forhold,
som forel i Capinordic-sagen, hvor nogle af de omhandlede kreditbevillinger var til fordel
for bestyrelsesmedlemmer, er ikke aktuelle under denne sag. Der er derfor ikke anledning
til at ndre udgangspunktet om en hj grad af forsigtighed i vurderingen af bevillingerne.
Det er Ove Flemming Holms overordnede synspunkt, at de forhold som de sagsgte kriti-
seres for, i vidt omfang er forretningsmssigt baserede dispositioner, som bestyrelsen ikke
kan ifalde ansvar for. Andre af de forhold, de sagsgte kritiseres for, har frt til relevante
reaktioner fra bestyrelsens eller direktionens side. Endelig er der forhold, som har vret
bestyrelsen ubekendte eller er irrelevante for sagen.
Finansiel Stabilitet har beskrevet sagens hovedtema som vrende den uforsvarlige kredit-
givning generelt og konkret. Herudover angr sagen ogs et krav indtalt ved det afslutten-
de processkrift af 14. august 2015 stttet p, at de sagsgte skulle vre erstatningsansvar-
lige for et rdgivningsansvar, som banken efter Finansiel Stabilitets opfattelse havde over
for nogle af bankens kunder. De vrige synspunkter, som Finansiel Stabilitet har fremfrt
om uforsvarlighed knyttet til vkststrategi, forhold mellem udln og funding, hndtering af
solvens- og likviditetsbehov samt organisations- og ressourcemssige mangler, forstr Ove
Flemming Holm som stttesynspunkter til synspunktet om, at kreditgivningen generelt var
uforsvarlig. Disse synspunkter kan imidlertid ikke fre til et erstatningsansvar, hvis ikke
den konkrete kreditgivning har vret uforsvarlig, jf. herved Capinordic-dommen.
Vurderingen af om en banks kreditgivning p et generelt plan har vret uforsvarlig m ske

p baggrund af en samlet gennemgang af tilstrkkeligt mange engagementer til, at det gi-
ver et samlet indtryk af bankens virkemde, jf. Capinordic-dommen. Under denne sag har
Finansiel Stabilitet udvalgt ti koncernengagementer med et samlet udln p knapt 4,9
mia.kr. ud af bankens samlede udln p over 30 mia. kr. Inden for disse engagementer har
Finansiel Stabilitet fremlagt oplysninger om tabsgivende delengagementer, men i det v-
sentligste undladt at belyse delengagementer uden tab. I de udvalgte engagementer er der
for fire engagementers vedkommende fremlagt mindre dele typisk den skaldte bevil-
- 399 -
lingsansgning af den enkelte bevillingssag. Et sdant udvalg af engagementer og doku-

menter giver, uanset hvordan de i vrigt mtte blive bedmt, ikke et dkkende billede af
bankens generelle virkemde, blandt andet fordi udvalget er baseret p, om der er lidt tab
p engagementet eller ej.
I overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed 70 og 71 var der i banken udar-

bejdet retningslinjer for arbejdsdelingen mellem direktion og bestyrelsen samt for bankens
drift. Disse retningslinjer er lbende tilpasset. Det fremgr af stvningen, at erstatnings-
kravet blandt andet stttes p manglende overholdelse af kreditinstruksen, men der udtryk-
kes ingen kritik af instruksens indhold. En af Ove Flemming Holm fremsat provokation om
en konkretisering af eventuelle mangler ved instruksen er ubesvaret. Det er ogs under for-
klaringerne blevet bekrftet, at indholdet af bankens kreditpolitik og -instruks svarede til
sammenlignelige banker, jf. f.eks. Peter Hauskovs og Hans Jrgen Christensens forklarin-
ger.
Der er ikke af bestyrelsen truffet beslutninger om p et generelt plan at fravige kreditpolitik

eller kreditinstruks, og der er ikke forelagt bestyrelsen oplysninger om, at sdanne fravigel-
ser generelt skete. Bestyrelsen mtte derfor lgge til grund for sit arbejde, at de vedtagne
retningslinjer blev overholdt.
Det forhold, at presserende bevillinger har vret anvendt relativt ofte, er ikke selvstndigt
ansvarspdragende, jf. herved Capinordic-dommen, men betyder blot, at bestyrelsen an-
svarsmssigt bedmmes, som om bestyrelsen havde foretaget bevillingen, hvis bestyrelsen
efterflgende godkender denne.
Ove Flemming Holms og Team Ringsteds forhold er omtalt ofte i sagen, men sagsger har
ikke p noget hndfast grundlag frt bevis for eller sandsynliggjort, at Ove Flemming
Holm har ageret som eller haft opfattelsen af, at bankens forretningsgange ikke skulle fl-
ges eller i det vsentlige ikke blev fulgt, eller at bankens organisation, herunder direktion
og bestyrelse, ikke fulgte op, hvis forretningsgangene blev tilsidesat.
Generelle mangler knyttet til en banks kreditgivning kan i vrigt kun give tab, hvis de frer
til at den konkrete kreditgivning er tabsgivende og uforsvarlig. Der kan alts under alle
omstndigheder ikke plgges Ove Flemming Holm et erstatningsansvar, hvis det ikke af
- 400 -
Finansiel Stabilitet er pvist, at konkrete kreditgivninger har vret uforsvarlige og at Ove

Flemming Holm har vret involveret i at godkende bevillingen.
En bankbestyrelse er som udgangspunkt ikke ansvarlig for den konkrete kredithndtering. I

det omfang en bestyrelse har taget stilling til konkrete enkeltbevillinger, kan der gres et
ansvar gldende imod de enkelte bestyrelsesmedlemmer, hvis det p baggrund af den vi-
den og det materiale, der forel for bestyrelsen p tidspunktet for bevillingen, mtte anses
som uforsvarligt at yde kredit, jf. herved Capinordic-dommen.
I alle tilflde, hvor bestyrelsen har vret involveret i kreditbevillinger, har der foreligget
en positiv indstilling fra bankens kundeansvarlige og kreditorganisation, der bestod af
kompetente og erfarne bankfolk. Der er ikke fremlagt lnedokumenter, pantebreve eller
kontoudskrifter, endsige projektbeskrivelser, ejendomsvurderinger m.v. fra lnesagerne,
som ville gre det muligt konkret at se, hvad der er foreget i det enkelte engagement. Der
er derfor intet grundlag for at vurdere, at indstillingerne har vret ukorrekte eller har base-
ret sig p et utilstrkkeligt grundlag. I hvert fald mtte bestyrelsen i sit arbejde basere sig
p, at indstillingerne p dkkende vis beskrev engagementerne og risici heri.
I forhold til det yderligere krav p godt 245 mio. kr. stttet p et rdgivningsansvar over
for kunder i forbindelse med Aktiv Boliginvest og aktiesalg, og som Finansiel Stabilitet har
indtalt ved det afsluttende processkrift, er det en forudstning for, at Finansiel Stabilitet
overhovedet kan rejse et krav mod de sagsgte i anledning af rdgivningsansvar, at Finan-
siel Stabilitet i hvert enkelt tilflde har haft en pligt til at yde de pgldende kunder erstat-
ning. Kravet, der er frafaldet i forhold til revisionen, og dets grundlag er imidlertid udoku-
menteret. Det er derfor ikke godtgjort, at de enkelte kunder har haft ret til erstatning i det
omfang, en sdan er ydet. Forbrugerombudsmandens ptnkte sgsml og dermed formo-
dentlig ogs det udokumenterede forlig, der efter det oplyste er indget, er baseret p, at
banken ikke i fornden grad rdgav kunderne om de risici, der var forbundet med aktien.
Det bestrides, at Finansiel Stabilitet har haft en retlig forpligtelse til at yde erstatning, her-
under at dette har vret tilfldet for alle kunders vedkommende. Under alle omstndighe-
der har bestyrelsen ikke modtaget informationer, som kunne give den anledning til at tro, at
kunderne ikke i forndent omfang ville blive rdgivet. Tvrtimod var det i kreditpolitikken
netop forudsat, at der skulle ske en grundig rdgivning af kunderne. Finanstilsynet havde i
- 401 -
december 2006 konstateret, at banken generelt efterlevede rdgivningsforpligtelsen, og be-

styrelsen blev orienteret herom.
Kravet vedrrende aktiesalg er tillige rejst som et subrogationskrav p vegne af de aktio-

nrer, der er ydet erstatning til. I s fald er Finansiel Stabilitet indtrdt i disse aktionrers
retsstilling, og da aktionrerne ikke har rejst krav imod Ove Flemming Holm, inden udl-
bet af forldelsesfristen, er sdanne krav bortfaldet som forldede.
Finansiel Stabilitets endelige erstatningsopgrelse, der i alle tilflde tager udgangspunkt i

de krav, Finansiel Stabilitet har anmeldt i kundernes konkursboer, er ikke opgjort som et
erstatningskrav baseret p tab som flge af skadegrende adfrd. Der er derimod tale om
en opgrelse, som ville kunne have relevans, hvis de sagsgte hftede personligt p kauti-
onsvilkr for kundernes betalingsevne, hvilket ikke er tilfldet.
I forhold til en erstatningsretligt baseret opgrelse adskiller Finansiel Stabilitets opgrelse

sig sledes for det frste ved at vre baseret p den positive opfyldelsesinteresse, modsat
den negative interesse, som et erstatningskrav baseres p, jf. Capinordic-dommen. Finan-
siel Stabilitet gr gldende, at de ydede ln var uforsvarlige, men vil stilles som om lnene
var ydet og honoreret. Finansiel Stabilitet har sknnet en samlet indtjening p de ti udvalg-
te engagementer p 308,7 mio. kr. fra 2005 til 30. juni 2008, som i hvert fald ikke ville
indg i en erstatningsretlig opgrelse. Det er uvist hvilken indtjening, der danner baggrund
for sknnet, herunder om den omfatter renter, gebyrer og andre indtgter. De krav, der er
anmeldt i konkursboerne, indeholder ogs rentetilskrivninger efter juni 2008, som heller
ikke ville indg i en erstatningsretlig opgrelse. Opgrelsen tager heller ikke hjde for, at
banken ikke har lidt tab p ln ydet til kb af bankens egne aktier. I den situation har ban-
ken en indtgt af samme strrelse som lnet ved at slge ud af sin beholdning af aktier.
Anden indtjening, der er en flge af de ansvarspdragende forhold, skal fratrkkes i et er-
statningskrav, jf. Capinordic-dommen. Finansiel Stabilitets opgrelse sondrer for det andet
ikke mellem anmeldte krav, som knytter sig til de kreditbevillinger, der er omfattet af sa-
gen, og bevillinger der ikke er omfattet. Finansiel Stabilitets opgrelse omfatter ogs de
ln, der var ydet til kunderne forud for 2005, uagtet at disse krav falder uden for den ram-
me, Finansiel Stabilitet har opstillet for sagen, og som i vrigt ville vre forldede. Finan-
siel Stabilitet har oplyst, at disse ln udgjorde 733 mio. kr. Finansiel Stabilitets opgrelse
omfatter ogs ln til selskaber, som der ikke iflge det foreliggende materiale er ydet ln
- 402 -
til. Som eksempler herp nvnes, at der for Kenneth Schwartz Thomsen/Nestor Invest-
engagementet rejses erstatningskrav for tab vedrrende selskaberne Peter Fabers Gade 40
ApS og CAF Hundested ApS, uagtet at der ikke i det fremlagte materiale findes eksempler
p bevillinger til de to selskaber. Finansiel Stabilitets opgrelse omfatter for det tredje alle
krav anmeldt i relation til det enkelte engagement uden sondring imellem, om det enkelte
krav angr forsvarlige eller uforsvarlige kreditgivninger. Opgrelsen sondrer for det fjerde
ikke mellem tab, der er forrsaget af de hvdede uforsvarlige forhold og tab, der er forr-
saget af markedsmssige udsving. En betydelig del af sikkerhederne i det enkelte kunde-
forhold bestod af fast ejendom. En stor del af de faktisk konstaterede tab skyldes derfor
markant faldende ejendomspriser. Det var sledes den efterflgende krise, der forrsagede
tabene. Da det kan ikke vre ansvarspdragende, at banken ikke foruds prisfaldet p
ejendomsmarkedet, kan et eventuelt ansvar heller ikke omfatte den del af tabet, der er for-
rsaget heraf, selv hvis der mtte vre grundlag for at anse en konkret kreditbevilling for
uforsvarlig. Nogle af tabene er herudover blevet forget som flge af valuta- eller vrdi-
papirudsving frem til den skringsdato, Finansiel Stabilitets opgrelse i det enkelte tilfl-
de er baseret p. Sdanne udsving kan de sagsgte ikke gres erstatningsansvarlige for.
Tabsopgrelsen vedrrende rdgivningsansvar i relation til aktiesalg og Aktiv Boliginvest

bestr af nogle e-mails, som ikke angiver, hvordan kravet nrmere er opgjort, og kravene
er derfor fuldstndigt udokumenterede. Ved opgrelsen af Finansiel Stabilitets krav er der
ikke taget hjde for bankens indtjening ved forretningerne. For s vidt angr Aktiv Bo-
liginvest var indtjeningen p 237 aftaler i prsentationen p bestyrelsesseminaret i 2005
opgjort til 36 mio. over 10 r. Indtjeningen har formodentligt vret strre i de flgende r.
P den anfrte baggrund bestrides det, at der er frt bevis for det rejste krav.
Finansiel Stabilitet har herudover ikke i forndent omfang sgt at begrnse tabet. Kon-
kursboet efter Kenneth Schwartz Thomsens centrale selskaber har opnet erstatning fra et
bestyrelsesmedlem og revisor i selskaberne, jf. Jesper Saugmandsgaard es forklaring.
Der er ingen afklaring af, om Finansiel Stabilitet kunne have fet medhold i tilsvarende er-
statningskrav i koncernen, herunder i forhold til andre bestyrelsesmedlemmer. I lyset af de
betydelige egenkapitaler, der var oplyst i regnskaberne, typisk med blank revisionspteg-
ning, for de vrige af de ti udvalgte engagementer, m det anses som nrliggende, at der
kunne vre opnet erstatning fra bestyrelser og revisorer i disse selskaber. Det glder ikke
mindst i forhold til revisoren for en rkke selskaber i Stones Invest-koncernen, der ligesom
- 403 -
Kenneth Schwartz Thomsens revisor er idmt en betydelig sanktion af Revisornvnet. Et

eventuelt erstatningskrav m reduceres under hensyntagen hertil.
Banken havde tegnet en bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring hos Codan Forsikring

A/S med et dkningsmaksimum p 50 mio. kr. Hverken Codan Forsikring A/S, banken el-
ler Finansiel Stabilitet informerede Ove Flemming Holm om opsigelsen af forsikringen i
2008. Forsikringen dkkede krav rejst i forsikringstiden og anmeldt senest seks mneder
efter forsikringens ophr. Forsikringen indeholdt en mulighed for forlngelse af anmeldel-
sesfristen mod betaling af en tillgsprmie. Finansiel Stabilitet foretog ved brev af 26. maj
2009 anmeldelse under forsikringen. Der er ikke fra Finansiel Stabilitets side rejst indsigel-
se imod Ove Flemming Holms standpunkt vedrrende forsikringen. Finansiel Stabilitet m
derfor p dette punkt stilles, som om man har taget bekrftende til genmle, hvorfor et
eventuelt erstatningskrav over for Ove Flemming Holm m reduceres med forsikringsdk-
ningens maksimum.
Ove Flemming Holm tilslutter sig revisionens bemrkninger vedrrende forrentningen af

et eventuelt erstatningskrav.
Bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar skal vurderes ud fra deres individuelle forud-

stninger. En vsentlig og betydende forudstning for Ove Flemming Holms bestyrelses-
hverv var, at han var medarbejdervalgt, jf. den dagldende aktieselskabslovs 49, stk. 2.
Selvom medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i udgangspunktet ansvarsmssigt be-
dmmes p lige fod med generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, anerkendes det
i retspraksis og litteratur, at srlige afhngighedsforhold kan begrunde forskelle i ansvars-
bedmmelsen. Den forskellige ansvarsbedmmelse har baggrund i den realitet, at medar-
bejdervalgte bestyrelsesmedlemmer dels har en anden og mindre gennemslagskraft i besty-
relsen, da de i princippet skal kontrollere sine egne chefer, dels grundlggende har plads i
bestyrelsen for at reprsentere medarbejderne og varetage disses interesser. Det er ogs af
Finanstilsynet anerkendt, at der ikke er samme forventninger og krav til medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer, jf. Ulrik Ndgaard i Finans, nr. 4, 2013. Subsidirt gres det gl-
dende, at Ove Flemming Holms erstatningsansvar m lempes, jf. den dagldende aktiesel-
skabslovs 143 (nu selskabslovens 363) og erstatningsansvarslovens 24. Ove Flem-
ming Holm har ingen formue overhovedet og ingen forsikringsdkning. Ogs henset hertil
- 404 -
gres det gldende, at et eventuelt ansvar for Ove Flemming Holm skal reduceres eller
bortfalde.
Som anfrt er det fortsat uklart, hvilke konkrete handlinger eller undladelser Finansiel Sta-
bilitet anser som ansvarspdragende. Ove Flemming Holm gr derfor blot generelt og un-
der henvisning til erstatningsansvarslovens 25 gldende, at direktionen er nrmest til at
bre ansvaret for forsmmelser, der knytter sig til den daglige drift af banken samt for
manglende informationer til bestyrelsen, og at revisorerne er nrmest til at bre ansvaret
for forsmmelser, der knytter sig til udarbejdelsen og revisionen af regnskaberne samt for
manglende informationer til bestyrelsen.
Herudover henvises til, at revisorerne efter det oplyste er ansvarsforsikrede. Der er ikke gi-
vet oplysning om et dkningsmaksimum. Ved landsrettens fordeling af et eventuelt ansvar
br der derfor ved anvendelsen af erstatningsansvarslovens 25, stk. 2, tages udgangs-
punkt i, at der er forsikringsdkning for hele erstatningsbelbet. Ove Flemming Holms sta-
tus som medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen gres tilsvarende gldende til sttte for,
at et eventuelt erstatningsansvar skal bres endeligt eller i det vsentligste af en eller flere
af de vrige sagsgte.
7.9. Revisionen
Revisionen har gjort gldende, at Roskilde Banks kollaps skal ses i et historisk og sam-
fundskonomisk perspektiv, herunder ejendomsboblen og finanskrisen. Finansiel Stabilitet
har derimod anlagt et frperspektiv, hvor bankens sammenbrud anskues uden forbindelse
til, hvad der skete i samfundet i vrigt, ligesom Finansiel Stabilitets beskrivelse af rsager-
ne til bankens sammenbrud m anses for misvisende og overvejende forkerte. Der var i
rene 2005-2007 et stabilt konjunkturforlb, og bankens situation var korrekt afspejlet i
rsrapporterne til og med rsrapporten for 2007, der blev godkendt p generalforsamlingen
den 27. februar 2008, hvor Ernst & Young fratrdte som bankens eksterne revisor. Det var
frst hen p sommeren 2008, at der udviklede sig en egentlig finansiel krise. Nationalban-
ken havde s sent som i slutningen af april ikke forudset, at der kom en krise. Heller ikke
ejendomsmarkedet udviste fr dette tidspunkt vsentlige svaghedstegn. Bankens store
kunder aflagde primo 2008 regnskaber med solid indtjening og hj soliditet og forsynet
med revisionsptegninger uden forbehold.
- 405 -
Banken havde en professionel ledelse, der havde drevet banken i en lang rrkke med be-
tydelig succes. Bankens ledelse strbte mlbevidst efter stor vkst og traf med henblik
herp en rkke beslutninger. Banken valgte at koncentrere en meget stor del af sin udlns-
forretning i fast ejendom. Endvidere havde banken et stort indlnsunderskud finansieret
med ln fra pengemarkedet, ligesom banken opfyldte en stor del af sit solvensbehov med
fremmedkapital og havde et lavt likviditetsberedskab. Disse beslutninger befordrede ban-
kens vkst og resultat, men udsatte naturligvis ogs banken for en forretningsrisiko. Alle
de nvnte forhold var bent fremlagt i bankens rsrapporter.
I forbindelse med aflggelsen af rsrapporterne for 2005, 2006 og 2007 gennemgik Fi-
nanstilsynet en meget stor del af bankens store engagementer og vurderede p grundlag
heraf bankens solvensbehov. Finanstilsynet har redegjort for gennemgangen i sine rappor-
ter af 27. juli 2006, 3. januar 2007 og 7. februar 2008. I rapporten af 7. februar 2008 anf-
res det, at: Der er tilstrbt et scenarie med vsentlig konjunkturnedgang men ikke en al-
vorlig krise (som erfaringsmssigt vil kunne medfre, at f.eks. ubebyggede grunde ikke
kan slges). Den efterflgende krise blev imidlertid vrre end en alvorlig krise, hvilket
forklarer, at banken brd sammen. Banken blev sledes offer for en systemisk bankkrise,
der medfrte behov for statslig understttelse til sikring af den finansielle sektors overle-
velse, og som har taget livet af et tocifret antal banker, herunder hovedparten i kategorien
af mellemstore forretningsorienterede banker som Roskilde Bank. Medvirkende til omfan-
get af den systemiske bankkrise har vret betydelig udlnsvkst drevet af blandt andet lav
rente, afdragsfrie ln og skattestop med en deraf efterflgende ejendomsboble. Endvidere
blev der i rene op til krisen indfrt nye regnskabsregler, som gennem en objektivisering af
nedskrivningsreglerne for engagementer afskaffede muligheden for opbygning af generelle
reserver, samtidig med at kravene til bankernes egenkapital gradvis blev snket. Retro-
spektivt er det ikke svrt at se, at der var en ejendomsboble i rene 2006-2008. Ikke desto
mindre var det ikke forudset af myndigheder og eksperter, at den var der og ville briste s
drastisk og pludseligt. Dette er vsentligt at holde sig for je, fordi banken kun mtte fore-
tage nedskrivninger, nr der forel en objektiv indikation for vrdiforringelse (OIV). S
lnge ejendommene havde den markedsvrdi, de havde, og kunderne i vrigt ikke var i
konomiske vanskeligheder, var der ikke belg for at foretage nedskrivninger. Det var der-
for fuldt ud korrekt, at banken ikke foretog sdanne nedskrivninger i rsrapporterne for
2006 og 2007. Bedmt ud fra de markedsvilkr, der herskede p davrende tidspunkt, er
der intet, der taler for, at vrdiansttelserne i rsrapporterne var forkerte, hvilket ogs er
- 406 -
Finansiel Stabilitets opfattelse i HSH Nordbank-sagen. Ligeledes var det af banken opgjor-
te solvensbehov fastsat korrekt p det grundlag, man havde i 2005-2007. I alle rene var
solvensbehovet fastsat efter grundig vurdering af svel banken som Finanstilsynet. Ban-
kens solvensbehovsvurdering var ikke undergivet revision i hverken 2005, 2006 eller 2007.
Beregningen af solvensbehovstallet var undergivet revision i 2007, da tallet blev oplyst i
rsrapporten, hvilket ikke var tilfldet i rsrapporterne for 2005 og 2006.
Perioden 2005-2008 var generelt prget af hjkonjunktur. Der var dog hen imod slutnin-
gen af perioden en forstelse af, at man havde passeret toppen af en konjunkturcyklus, og
at man mtte forvente en afdmpning. Der var imidlertid en forventning om, at omslaget
ville vre helt udramatisk, og man foruds ikke en alvorlig krise. Dette understttes blandt
andet af indholdet af Nationalbankens rapporter om den finansielle stabilitet i Danmark.
Som det ogs fremgr af Rangvidrapporten, var krisen hverken forudset af eksperter eller
Nationalbanken. Krisen indebar, at samfundskonomien i Danmark ndredes dramatisk p
f mneder i midten af 2008, hvor den internationale konomiske krise var net til Dan-
mark med en pludselighed og en styrke, som ingen havde forudset. Der havde i perioden
frem til slutningen af 2007 vret en kraftig ekspansion i udlnet fra bankerne hovedsage-
ligt drevet af de kraftigt stigende ejendomspriser og deraf flgende finansieringsbehov.
Skattestop, lav rente og muligheden for afdragsfrie ln bidrog generelt til en hjkonjunktur
dog srligt til kraftigt stigende ejendomspriser bde p privat- og erhvervsomrdet.
Roskilde Banks sammenbrud kan sledes forklares alene ud fra makrokonomiske forhold
som en del af en systemisk bankkrise, der ramte pengeinstitutter eksponeret mod fast ejen-
dom. Havde det ikke vret for denne krise, var banken ikke brudt sammen. Det har for-
modningen imod sig, at bankens sammenbrud skyldes ansvarspdragende adfrd hos en
eller flere af aktrerne omkring banken. Denne konklusion stttes ogs af den procykliske
effekt af den nye lovgivning, der trdte i kraft med regnskabsret 2005 (IFRS-reglerne). De
nye regler tillod ikke nedskrivning p forventede fremtidige tab, uden at der var indtrdt en
objektiv begivenhed, som kunne medfre tab. Dette resulterede i, at nedskrivningerne nu
indtrdte sent og meget pludseligt. Det var forud for indfrelsen af IFRS i 2005 kendt, at
de nye regnskabsregler ville indebre frre nedskrivninger p grund af OIV-reglerne og
overgangen til neutralitetsprincippet og bruddet med forsigtighedsprincippet. Overgangen
ville betyde, at vrdien af udln blev opskrevet med et belb svarende til tilbagefrte hen-
- 407 -
sttelser, hvilket igen betd, at egenkapitalerne i pengeinstitutterne blev strre. I bemrk-

ningerne til lovndringen fremgr det som nvnt ogs, at indfrelsen af kravet om et af
ledelsen udarbejdet solvensbehov skulle ses i lyset af ophvelsen af forsigtighedsprincip-
pet ved vrdiansttelsen af udln. Det fremgr endvidere, at bestyrelsen og direktionen
netop skulle tage hjde for den ndrede nedskrivningsadgang i solvensfaststtelsen. Dette
var tiltnkt at skulle bidrage til en forsvarlig overgang til de nye regnskabsregler pr. 1. ja-
nuar 2005. I relation til opgrelse af solvensen synes gennemgangen af reglerne dog at vi-
se, at overgangsfasen med indfrelsen af regelsttene har medfrt, at pengeinstitutternes
stdpude til at imdeg tab p udln og tilgodehavender blev mindre. Dette synes at vre
tilfldet primrt p grund af dels, at de hensttelser der tidligere var forbeholdt sandsyn-
liggjorte tab, forsvandt med indfrelsen af OIV, dels at kreditrisikoopgrelsen p grund af
effekterne af de risikoreducerende metoder og nye vgtninger under den nye standardme-
tode indebar en forventet solvenslempelse.
Indfrelsen af reglerne med virkning fra den 1. januar 2005 udgjorde en betydelig praktisk
udfordring, som bankerne generelt havde svrt ved at leve op til. Skiftet fra forsigtigheds-
princippet til neutralitetsprincippet betd, at voldsomme nedskrivninger indtrdte meget
pludseligt, idet reglerne ikke gav mulighed for at foruddiskontere disse i regnskabet, fr de
formelle betingelser for OIV var indtrdt.
Finanstilsynet frer tilsyn med finansielle virksomheder herunder banker, jf. lov om finan-
siel virksomhed 344 og 346. Finanstilsynets rolle i tiden op til finanskrisen har vret
diskuteret og kritiseret. Imidlertid er det en kendsgerning, at Finanstilsynet fulgte Roskilde
Bank meget tt. Som det fremgr af den fremlagte del af den omfattende brevveksling
mellem Finanstilsynet og Roskilde Bank, begyndte det med, at Finanstilsynet krvede til-
bagefrsel af nedskrivninger i rsregnskabet 2005. Siden fulgte en tt opflgning, hvor Fi-
nanstilsynet gennemgik bankens udlnsporteflje med en tttekam bde op til rsregnska-
bet 2006 og 2007. Finanstilsynets brev af 25. september 2006 til banken er t eksempel p
det meget detaljerede materiale, Finanstilsynet udbad sig til gennemgang. Forholdet mel-
lem banken og tilsynet var anspndt, men banken rettede altid ind. Et af de mere substan-
tielle emner for tilsynet var boniteten af udlnsportefljen, som var afgrende for fastst-
telsen af solvensbehovet og faststtelse af OIV. Solvensbehovet tager hjde for risiko p
engagementer, der ikke har OIV-markering. Finanstilsynet diskuterede lbende solvensbe-
- 408 -
hovet med banken, og Finanstilsynet tilkendegav klart sin vurdering af solvensbehovet, s-

fremt denne afveg fra bankens vurdering.
Det er revisionens opgave at udtrykke en konklusion om det rsregnskab, bankens ledelse

udarbejder. Som det flere steder er udtrykt i revisionsptegninger og revisionsprotokolla-
terne, er formlet med revisionen at opn en hj grad af sikkerhed for, at rsrapporten ikke
indeholder vsentlig fejlinformation. rsrapporten er reelt historisk, s snart den er aflagt.
Det er ikke revisionens opgave at drive virksomheden eller forholde sig til den valgte for-
retningsmodel.
Der tegner sig med Roskilde Bank et billede af en bank, der havde valgt en hj risikoprofil
og tydeligt havde tilkendegivet det i sine rsrapporter. Det er ubestridt, at rsregnskaberne
var talmssigt retvisende. Banken var i lbende dialog med Finanstilsynet om sin risiko-
profil og boniteten af sin udlnsporteflje.
Banken kom i likviditetsvanskeligheder i forret 2008, fordi interbankmarkedet trrede

ind, og vrdien af de stillede sikkerheder for udln i fast ejendom faldt dramatisk hen over
sommeren 2008, da finanskrisen brd ud i lys lue.
I det perspektiv skal Finansiel Stabilitets kritikpunkter mod revisionen ses.
Uanset om Finansiel Stabilitet mtte have ret i sine synspunkter om, at revisionen skulle
have rapporteret anderledes eller mere, er det svrt at tro p, at det skulle have ndret no-
get i et forlb, hvor s store og magtfulde krfter er i spil. Det ligger sledes fast, at ban-
ken under alle omstndigheder var brudt sammen, uanset hvilken betydning man mtte til-
lgge ansvarspdragende forhold fra revisionen.
Finansiel Stabilitets oprindelige synspunkt om, at revisionen skulle holdes ansvarlig for tab
ved drift af banken indtil 1. august 2008 er s vidt ses blevet modificeret til, eller i hvert
fald suppleret med, en kritik af en rkke mindre punkter, idet Finansiel Stabilitet tilsynela-
dende fortsat vil holde revisionen ansvarlig for det generelle tab ved driften. Finansiel Sta-
bilitets kritik bakkes ikke op af sknsmndenes vurderinger, og det er svrt at se en r-
sagsforbindelse fra de pstede fejl til et tab. I lyset af at rsregnskaberne er ubestridt kor-
rekte, forekommer det fjerntliggende at forestille sig, at bestyrelsen, der om ikke p anden
- 409 -
mde s ved dialogen med Finanstilsynet var sig bankens risiko fuldt bevidst, skulle have
ndret strategi, fordi dette eller hint forhold ogs var blevet fremdraget af revisionen. Fi-
nansiel Stabilitets betragtninger over rsagsforbindelse forekommer at vre teoretiske ab-
straktioner, der ikke tager hensyn til, hvad der skete i banken, Finanstilsynet, nationalko-
nomien eller verdenskonomien.
Finansiel Stabilitets argumentation om tabet kan ikke knyttes til nogen pviselig rsag i re-
visionens handlinger, da banken uomtvisteligt gik ned p grund af finanskrisen. Finansiel
Stabilitets synspunkt er, at noget af tabet skyldes revisionens angivelige fejl. For at antage
dette, m Finansiel Stabilitet imidlertid kunne pvise en forbindelse mellem disse fejl og et
derved udlst tab, og det har Finansiel Stabilitet ikke forsgt.
Finansiel Stabilitet har ikke pvist fejl i rsrapporterne for 2005, 2006 eller 2007. Der er
ikke pvist mangler ved revisionens revisionsarbejde.
Sknsmndene har hverken kunnet bekrfte, at revisionen har de pligter som Finansiel
Stabilitet hvder, eller at revisionens arbejde i vrigt er mangelfuldt. Finansiel Stabilitet
har ikke pvist nogen rsagsforbindelse mellem revisionens angivelige forsmmelser og
det indtrdte tab. Praksis har ikke accepteret rsagsforbindelse i tilflde, hvor der ikke er
pvist en snver forbindelse mellem ansvar og tab. En s lst funderet forbindelse mellem
ansvar og tab kan heller ikke vre adkvat.
Det opgjorte tab er bestridt som udokumenteret. Dertil kommer, at Den Gamle Bank den
25. august 2008 overdrog sine aktiver til en fastsat vrdi. Dermed var bankens tab lst fast.
Aftalen gav ikke mulighed for ndringer til skade for Den Gamle Bank. Den omstndig-
hed, at visse vrdier smuldrede, og at den nye Roskilde Bank mtte foretage yderligere
nedskrivninger, var Den Gamle Bank uvedkommende og kan derfor ikke danne grundlag
for krav mod revisionen. Den nye Roskilde Bank har heller ikke noget direkte krav mod
revisionen i den anledning. Den nye Roskilde Bank kbte Den Gamle Banks aktiver og
passiver efter at have foretaget sin egen vurdering af vrdien af det kbte.
Finansiel Stabilitets processkrifter efterlader det indtryk, at de sagsgte kollektivt er an-

svarlige for alle forhold i banken, hvilket ikke er erstatningsretligt holdbart. Erstatningsan-
svaret er individuelt, og de grundlggende erstatningsbetingelser skal sledes vre opfyldt
- 410 -
for hver enkelt sagsgt, frend der ifaldes erstatningsansvar over for banken. Det phviler
Finansiel Stabilitet at fre bevis for, at hver enkelt erstatningsbetingelse er opfyldt for hver
enkelt af de sagsgte. Det glder sledes bde tab, ansvarsgrundlag, og rsagsforbindelse
og adkvans.
Finansiel Stabilitets erstatningskrav er baseret p pstede ansvarspdragende forhold be-

get over for og tab lidt af andre end Finansiel Stabilitet, hvis retsstilling Finansiel Stabili-
tet gr gldende at vre indtrdt i. Finansiel Stabilitet kan ikke f bedre ret end disse an-
dre. Det er sledes ogs imellem revisionens pstede ansvarspdragende adfrd og disse
andres tab, den eventuelle rsagsforbindelse m vurderes. Det fremstr imidlertid ikke gan-
ske klart, hvis tab Finansiel Stabilitet mener at have krvet erstattet i denne sag.
Revisionen antager, at erstatningskravet, som Finansiel Stabilitet gr gldende, vedrrer

bankens tab ved driften, hvilket for bankens vedkommende primrt var tab p udln. Dette
giver mening, nr det forudsttes, at Finansiel Stabilitet har erhvervet bankens eventuelle
erstatningskrav mod de sagsgte i forbindelse overtagelsen af bankens aktiver. I kraft af
den mellem bankens konkursbo og Finansiel Stabilitet indgede procesaftale om, at Finan-
siel Stabilitet ogs rejser erstatningskravet p konkursboets vegne, ses der her bort fra tvi-
sten mellem disse om, hvem et eventuelt erstatningskrav mtte tilkomme. Det er sledes
bankens tab, Finansiel Stabilitet krver erstattet. De driftsmssige beslutninger i banken
blev foretaget af ledelsen og ikke af revisionen. Et eventuelt ansvar for revisionen for s-
danne driftstab, forudstter 1) at revisionen skulle have ageret anderledes, 2) at dette ville
have bevirket, at ledelsen havde truffet andre driftsmssige beslutninger, 3) at disse var
blevet udmntet i driften inden for et sdant tidsrum og p en sdan mde, 4) at det havde
bevirket, at tabene, som revisionen sges gjort ansvarlig for, var undget. Finansiel Stabili-
tet har imidlertid ikke begrnset sig til at gre gldende, at erstatningskravet vedrrer
bankens driftstab. Finansiel Stabilitet gr i det afsluttende processkrift ogs generelt gl-
dende, at kravet vedrrer bankens kreditorers tab. Finansiel Stabilitet har i den sammen-
hng anfrt, at Finansiel Stabilitet i kraft af at have overtaget forpligtelsen til indlsning af
bankens simple kreditorer generelt er succederet i disses retsstilling.
Erstatningskrav for bankens tab og erstatningskrav for kreditorers tab er forskellige krav,
som m stttes p forskellige grundlag. Et driftstab for banken berrer den samlede kredi-
tormasse i banken og kan ikke i sig selv danne grundlag for erstatningskrav fra kreditorer.
- 411 -
Erstatningskrav for kreditorer mod ledelse og/eller revisor forudstter, at kreditor er blevet
ramt direkte og individuelt af et tab, jf. UfR 2014.1346 H og UfR 2015.2075 H, hvilket
forudstter en bevisfrelse for hver enkelt kreditors forhold.
Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke ud over en henvisning til, at man betragter sig som
universalsuccessor p linje med et konkursbo, redegjort nrmere for, p hvilket grundlag
bankens simple kreditorer skulle have haft et erstatningskrav mod de sagsgte, som Finan-
siel Stabilitet er succederet i. Et konkursbo succederer imidlertid ikke i eventuelle erstat-
ningskrav for boets kreditorer, men derimod udelukkende i fallentens eventuelle erstat-
ningskrav. Der er heller ikke fremlagt noget bevis i sagen til sttte for, at en eller flere kre-
ditorer skulle have lidt et individuelt tab, og Finansiel Stabilitet sger at godtgre tabet for
banken og dens kreditorer og dermed Finansiel Stabilitets tab og det rejste krav over for de
sagsgte ved dokumentation for tabet p udlnsmassen. Det er udelukkende tabet p ud-
lnsmassen, som Finansiel Stabilitet har gjort forsg p at dokumentere. Revisionen anta-
ger derfor, at det udelukkende er driftstabet, og ikke tab for individuelle kreditorer i ban-
ken, som Finansiel Stabilitet gr krav p, og at Finansiel stabilitet med bankens kreditorers
tab blot refererer til det afledte tab, kreditorerne ville have lidt, hvis deres fordringer mod
banken ikke blev dkket i forbindelse med bankens konkurs. Revisionen vil sledes for s
vidt angr det generelle tab, som Finansiel Stabilitet gr gldende, udelukkende behandle
erstatningsbetingelserne i forhold til banken.
Ved vurderingen af, om en eller flere parter har eller ikke har levet op til deres ansvar, er
det ndvendigt at holde sig for je, hvilke opgaver hver part er forpligtet til at varetage.
Generalforsamlingen er bankens verste myndighed. Generalforsamlingen modtager op-

lysning i form af ledelsens rsberetning p generalforsamlingen samt rsrapporten. Gene-
ralforsamlingen vlger bestyrelsen. Generalforsamlingen har sledes ansvaret for bestyrel-
sens sammenstning. Ved udvelsen af denne kompetence har generalforsamlingen ogs
mulighed for at forholde sig til bankens forhold i vrigt, herunder de valg som bestyrelsen
har truffet vedrrende strategi, risikoprofil og drift i almindelighed, idet utilfredshed vedr-
rende disse forhold kan fre til, at bestyrelsen afsttes. Endvidere vlger generalforsam-
lingen bankens revision.
- 412 -
Et aktieselskab ledes af en bestyrelse og en direktion. Det flger af den dagldende aktie-

selskabslovs 54, at svel bestyrelse som direktion forestr ledelsesmssige opgaver. Be-
styrelsen er sledes ikke udelukkende et tilsynsorgan for direktionen. Aktieselskabslovens
regler om den interne opgave- og rollefordeling mellem bestyrelsen og direktionen er gene-
relle, hvilket giver virksomheden stor fleksibilitet til at finde den ordning, der passer bedst.
Foruden de almindelige bestemmelser i aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse
glder for pengeinstitutter tillige de srlige regler i lov om finansiel virksomhed kapitel 8.
Bestyrelsens opgaver flger af aktieselskabsloven, lov om finansiel virksomhed og af be-

styrelsens forretningsorden. Bestyrelsens opgaver bestr blandt andet i at fastlgge de
overordnede rammer for driften af banken samt i at anstte, afskedige, fre tilsyn med
bankens direktion, organisere bankens virksomhed herunder sikre en forsvarlig organisati-
on. Herudover fastlgger bestyrelsen hovedlinjerne for, hvorledes virksomheden skal til-
rettelgges, herunder hvilke rammer der skal glde for investeringer, hvorledes virksom-
heden i vrigt skal finansieres, hvilken politik der skal glde for ansttelse af medarbejde-
re, samt hvorledes selskabets ledelsesmssige og vrige centrale funktioner indrettes mest
hensigtsmssigt. Lov om finansiel virksomhed 65 samt den dagldende aktieselskabs-
lovs 56, stk. 7, foreskriver, at bestyrelsen ved en forretningsorden skal trffe nrmere
bestemmelser om udfrelsen af sit hverv og faststter en rkke minimumskrav til forret-
ningsordenen. Det fremgr tillige af bestemmelsen, at bestyrelsen skal sikre en forsvarlig
organisation.
Direktionens overordnede opgave er at lede virksomheden p daglig basis. Dette sker

blandt andet ved, at direktionen efterlever og udmnter bestyrelsens beslutninger og anvis-
ninger, jf. aktieselskabslovens 54, stk. 2.
Det er ledelsens opgave at udarbejde og aflgge rsrapporten, jf. lov om finansiel virk-
somhed 184, stk. 1. Dette flger ogs af ledelsens ptegning p rsrapporten og pkt. 16 i
Forretningsorden for bestyrelsen i Roskilde Bank, dateret den 26. maj 2005 og den 21. juni
2007. Det er ledelsen, der trffer beslutning om, hvilke dispositioner der skal afspejles i
rsrapporten, og p hvilken mde dette skal ske.
Lov om finansiel virksomhed 184, stk. 2, fastslr, at hvert enkelt ledelsesmedlem har an-
svaret for, at rsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle
- 413 -
yderligere krav til regnskaber i vedtgter eller aftale. Alle medlemmer af bestyrelsen og
direktionen skal underskrive rsrapporten og afgive en rkke erklringer i den forbindelse.
Ledelsen brer sledes svel som kollegium som p individuelt niveau ansvaret for, at sel-
skabet aflgger en retvisende rsrapport.
Iflge 23 i bekendtgrelse om revisionens gennemfrelse i finansielle virksomheder mv.

samt finansielle koncerner (revisionsbekendtgrelsen) skulle Roskilde Bank have en intern
revision. Det var og er stadig sdvanlig praksis i danske pengeinstitutter, at ekstern revisi-
on i overvejende grad baserer sig p den interne revisions arbejde. Sledes udgr den in-
terne revision traditionelt et meget vsentligt element i revisionsindsatsen for banker, og
ekstern revision kan lgge intern revisions arbejde til grund, sfremt visse krav til intern
revisions ressourcer, uafhngighed og kompetencer er opfyldt. I revisionsbekendtgrelsen
stilles der blandt andet krav til intern revisions kompetencer og uafhngighed, herunder at
intern revision refererer direkte til bestyrelsen. Den interne revisionschef har endvidere ad-
gang til alle oplysninger, som denne finder ndvendige for revisionens gennemfrelse, li-
gesom revisionschefen har forbud mod andet arbejde for virksomheden end revision. Dette
skal sikre intern revisions uafhngighed. Der er samtidigt krav om, at en funktionsbeskri-
velse, som indeholder den overordnede beskrivelse af intern revisions arbejdsopgaver, skal
godkendes af bestyrelsen. Regelsttet for finansielle virksomheder bidrager sledes i v-
sentlig grad til sikring af betingelserne for ekstern revisions anvendelse af intern revisions
arbejde. Sledes omfattes bde intern og ekstern revision af mange af de centrale bestem-
melser i lov om finansiel virksomhed, blandt andet 200. I Roskilde Bank blev Intern Re-
visions arbejde anvendt som en vsentlig del af grundlaget for revisionens konklusioner.
Hvor virksomheden er undergivet intern revision, og ekstern revision nsker at basere dele
af sit arbejde p intern revisions arbejde, er ekstern revisions opgaver fastlagt i revisions-
vejledning 20 og revisionsstandard 610. Herefter har ekstern revision et selvstndigt an-
svar for, at den samlede revision (herunder intern revisions arbejde) tilrettelgges og udf-
res med henblik p at opn en begrundet overbevisning om, hvorvidt rsregnskabet er uden
vsentlige fejl og mangler.
I det omfang intern revision forestr revisionsopgaver som tilfldet var i Roskilde Bank
skal ekstern revision foretage en vurdering af intern revision med henblik p at afgre, i
hvilket omfang ekstern revision kan planlgge at anvende arbejde udfrt af intern revision.
- 414 -
De vsentligste elementer der skulle indg i ekstern revisions vurdering, var intern revisi-
ons organisatoriske placering, intern revisions faglige kompetence, samt ekstern revisions
erfaringer fra tidligere r, jf. revisionsvejledning 20, punkt 4. For s vidt angr den organi-
satoriske placering flger det af revisionsvejledning 20, at den ideelle situation er, at intern
revision ansttes af og rapporterer til virksomhedens bestyrelse, at intern revision alene
udfrer revisionsarbejde, og at der af bestyrelsen er fastlagt en funktionsbeskrivelse, der
giver grundlag for strst mulig objektivitet og uafhngighed, sledes at intern revision ik-
ke er underlagt begrnsninger i sit arbejde. I Roskilde Bank var alle disse forudstninger
opfyldt. Revisionen bedmte ogs intern revisions faglige kompetence som tilfredsstillen-
de. Alle medarbejdere i intern revision var kvalificerede og havde den ndvendige uddan-
nelse. Revisionschefen, Inger Pedersen, var statsautoriseret revisor, og hendes souschef og
efterflger, Birgit Schledermann, var registreret revisor. Endelig inddrog revisionen sine
erfaringer fra tidligere r vedrrende Intern Revisions planlgning, dokumentation og kva-
litetsstyring. Revisionens bedmmelse var, at Intern Revisions arbejde i alle rene 2005,
2006 og 2007 var af en sdan kvalitet, at ekstern revision p en rkke omrder kunne base-
re sine konklusioner derp. Det er ekstern revision, der p grundlag af bedmmelsen af in-
tern revision beslutter, i hvilket omfang arbejdet kan udfres af intern revision. Intern Re-
visions opgaver blev herefter fastlagt i revisionsaftalen. P det mere detaljerede niveau
blev der udarbejdet en revisionsplan og derefter detailplaner (grovplaner). Det fremgr vi-
dere af vejledningen og standarden, at ekstern revision skal gennemg og vurdere intern
revisions arbejde med henblik p at bekrfte rigtigheden deraf. Herudover kan det vre
ndvendigt for ekstern revision at efterprve arbejdet eller selv udfre yderligere arbejde.
Omfanget af en sdan efterprvelse beror p en vurdering af risiko og vsentlighed samt
p kvaliteten af intern revisions arbejde. Intern revisions materiale udgr mngdemssigt
den langt overvejende del af revisionsmaterialet. Iflge revisionsbekendtgrelsens 15
skulle den interne revisions arbejde udfres i overensstemmelse med god revisionsskik.
I forhold til selskabets ledelse adskiller ekstern revisions rolle sig srligt derved, at revisi-
onen ikke har nogen ledelses- eller beslutningskompetence i selskabet. Revisionens rolle er
derimod som offentlighedens tillidsreprsentant at fungere som kontrollant og at revidere
den rsrapport, som ledelsen har forberedt og aflagt. Revisorlovens 24, stk. 4, jf. 21,
stk. 3, indeholder et forbud mod selvrevision i finansielle virksomheder, hvilket indebrer,
at revisor ikke m medvirke ved bankens opstilling af regnskabet. Hovedformlet med re-
visionen af en banks rsrapport er at konkludere, hvorvidt den af ledelsen udarbejdede og
- 415 -
aflagte rsrapport er retvisende, sledes at rapporten kan forsynes med en revisionspteg-

ning. Den eksterne revisions ansvar skal bedmmes p grundlag af normen god revisions-
skik, som er nrmere fastsat i 2, stk. 2, i den dagldende lov om statsautoriserede og
registrerede revisorer (nu 16, stk. 1). Bestemmelsen er uddybet i bekendtgrelse nr. 1537
af 22. december 2004 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklringer mv. (er-
klringsbekendtgrelsen), der er gldende for den relevante periode. Bekendtgrelsen in-
deholder regler for revisors ptegning p rsregnskabet. Bekendtgrelsens 6 faststter,
hvornr revisor skal tage forbehold i ptegningen, 7 faststter, hvornr revisor skal give
supplerende oplysninger, og 21 indeholder bestemmelser om arbejdets tilrettelggelse
blandt andet med henvisning til god revisionsskik. Revisors ptegning er en udmntning
af lov om finansiel virksomhed 184-189. En yderligere detaljering af revisors pligter
findes i de revisionsstandarder og revisionsvejledninger, der er udarbejdet af Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer (FSR). Indholdet af henholdsvis revisionsstandard 315 og 330
kan sammenfattende beskrives sledes, at det er revisors opgave at vurdere og imdeg ri-
siko for vsentlig fejlinformation i regnskabet.
Revisor skal tilrettelgge og udfre revisionen med henblik p at n til en begrundet over-
bevisning om, at regnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver,
konomiske stilling og resultat, og herunder at regnskabet ikke indeholder vsentlig fejlin-
formation. Revisionen tilrettelgges og gennemfres ud fra et vsentlighedskriterium,
som belbsmssigt og emnemssigt naturligvis er forskelligt alt efter selskabets forhold.
En revision udfres som udgangspunkt i tillid til, at virksomhedens interne bogholderisy-
stem fungerer korrekt, og en revision indebrer aldrig en fuldstndig gennemgang af sel-
skabets grundlag for udarbejdelsen af regnskabet, men baseres p stikprver. Disse forhold
beskrives prcist i selve revisionsptegningen. En korrekt udfrt revision er sledes ikke
en garanti mod fejl i regnskabet. Revisionen baseres p stikprvevise undersgelser, og der
vil derfor altid vre en risiko for, at vsentlig fejlinformation i rsregnskabet ikke afdk-
kes, selvom revisionen udfres i overensstemmelse med god revisionsskik, jf. revisions-
standard 200, afsnit 18 og 21. En efterflgende afslring af fejlinformation i regnskabet in-
dicerer ikke i sig selv utilstrkkelig planlgning eller udfrelse af revisionen, og revision
er heller ikke nogen garanti mod tab i virksomheden, hvad enten tabet skyldes markedsfor-
hold eller drlig ledelse. Revisionen er ikke en del af virksomhedens ledelse, og revisio-
nens ansvar skal derfor bedmmes uafhngigt af ledelsens ansvar.
- 416 -
Ernst & Young var bankens generalforsamlingsvalgte eksterne revisor, og enhver inddra-
gelse i ledelsesbeslutninger strider fundamentalt mod de lovgivningsmssigt fastlagte krav
til revisors uafhngighed, herunder srligt for s vidt angr brsnoterede og/eller finan-
sielle virksomheder, hvor der er fastlagt srligt skrpede begrnsninger p dette omrde,
jf. den dagldende revisorlovs 11. Revisionens ansvar over for virksomheden og uden-
forstende tredjemand er i vrigt ikke identisk. I forholdet til virksomheden afhnger revi-
sionens ansvar af, hvilken opgave revisor er blevet anmodet om at varetage. Der er sledes
tale om ansvar i kontrakt.
Iflge revisionsbekendtgrelsen skal revisor afgive forskellige erklringer i revisionspro-

tokollen. Det drejer sig blandt andet om, hvorvidt virksomhedens administrative og regn-
skabsmssige praksis p vsentlige omrder, herunder forretningsgange og interne kon-
trolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer p betryggende vis, jf. revisionsbekendtgrelsens
6. Der er tale om erklringer i et skaldt topartsforhold i modstning til trepartsforhold.
Erklringer i trepartsforhold er erklringer, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgi-

verens eget brug. Kun trepartserklringer er omfattet af revisorloven, jf. 1 stk. 2, og er-
klringsbekendtgrelsens 1 stk. 1. Kun trepartserklringer har karakter af revision og er
omfattet af revisorlovens begreb god revisionsskik, jf. sknserklringen side 5, 1. og 3.
afsnit, side 21, sidste afsnit, og side 22, 1. og 2. afsnit, samt FSRs responsumudvalgs svar
p Finansiel Stabilitets sprgsml 8, 11 og 12 samt 16 og revisionens sprgsml 31-45.
Der foreligger ikke nogen standard for det arbejde, revisor skal udfre for at opfylde sin
forpligtelse efter revisionsbekendtgrelsens 6. Der kan ikke siges mere, end at revisor
skal anvende sin professionelle dmmekraft jf. sknserklringen side 5, 2. afsnit og FSRs
responsumudvalgs svar p revisionens sprgsml 36. I den forbindelse bemrkes, at for-
mlet med revisors vurdering ikke strkker sig lngere end til at bedmme, om forret-
ningsgange og kontrolprocedurer danner et forsvarligt grundlag for den regnskabsmssige
rapportering, jf. f.eks. FSRs responsumudvalgs svar p Finansiel Stabilitets sprgsml 16
og revisionens sprgsml 31. Der er ikke holdepunkter for, at revisionen har gjort sig skyl-
dig i nogen forsmmelse i s henseende.
Formlet med revisionen er at udtale en vurdering af rsregnskabet og sikre, at det ikke in-
deholder vsentlig fejlinformation. Som prciseret af FSRs responsumudvalg foretager
- 417 -
revisionen ikke forvaltningsrevision og skal heller ikke med 6-erklringen give udtryk
for en mening om bankens forvaltning. Revisionen forholder sig alene til forretningsgange
og kontrolprocedurer ved fastlggelse af revisionsstrategien. Revisionen tager i den for-
bindelse stilling til vgtning mellem en kontrolbaseret og en substansbaseret revisionsstra-
tegi. Erklringen er sledes udtryk for, at det er muligt i hj grad at basere revisionen af
rsrapporten p bankens forretningsgange og kontrolprocedurer. Erklringen efter 6 ved-
rrer de forhold, der er omtalt i lov om finansiel virksomhed 71 stk. 1. Denne bestem-
melse retter sig til ledelsen. Kravene i denne bestemmelse er ikke entydige, idet de kan op-
fyldes p flere forskellige mder. Finanstilsynet har udstedt vejledninger til ledelsen om
mder, hvorp ledelsen kan opfylde kravene i 71, stk. 1. Revisionen har ikke nogen pligt
til at pse, om ledelsen opfylder denne pligt, jf. sknserklringen pkt. 8.4. Det er heller ik-
ke muligt at udtrykke en revisionsmssig konklusion om, hvorvidt ledelsen opfylder sin
pligt, da der er flere mder at opfylde pligten p, og valget tilkommer bestyrelsen. En 6-
erklring kan derfor heller ikke tolkes som en vurdering af, om ledelsen har opfyldt sin
pligt efter 71, stk. 1. Nr revisionen fandt grundlag for at afgive 6-erklringen, var det
p grundlag af en vurdering af, hvorvidt bankens forretningsgange og kontrolprocedurer
evnede at producere et plideligt talmateriale. Bankens hurtige udvikling og deraf flgende
ressourcemangel gav anledning til at befrygte, at regnskabsrapporteringen ville blive up-
lidelig jf. bemrkningerne i revisionsprotokollaterne for 2006 og 2007. Gennem en omfat-
tende brug af stikprver konstateredes det imidlertid, at bankens forretningsgange og kon-
trolprocedurer genererede korrekte tal. Derfor var der grundlag for at afgive 6-erklrin-
gen i alle r. Rent faktisk har der ikke, heller ikke efterflgende, vret nogen kritik af rs-
regnskaberne og dermed af bankens tal. Sknsmndene har heller ikke kritiseret revisio-
nens 6-erklringer.
Revisors vrige erklringer i revisionsprotokollatet har heller ikke karakter af revision, jf.
f.eks. sknserklringen side 22, 2. afsnit og side 51, 1. afsnit. Det glder blandt andet re-
visors udtalelse om mling og bonitet af bankens ti strste engagementer i henhold til den
af banken udarbejdede liste jf. revisionsbekendtgrelsen 24 (senere 25). Der er tale om
en vurdering af lntagers evne til at tilbagebetale lnet. Der er sledes tale om en udtalelse
om fremtiden, som flgelig ikke kan have karakter af revision. Den har karakter af en to-
partserklring, der hverken er omfattet af revisorloven eller erklringsbekendtgrelsen.
Der findes ingen standard for erklringens afgivelse. Revisor skal foretage et skn, og det
- 418 -
er op til ham selv at vlge metode og basis for sit skn. Heller ikke p det punkt har
sknsmndene fundet anledning til kritik af revisionens arbejde.
Revisionen har udfrt sit arbejde i overensstemmelse med revisionsbekendtgrelsen, revi-

sionsaftalen samt danske revisionsvejledninger og -standarder. Ptegninger p rsrapporter
og revisionsprotokollater er udarbejdet i overensstemmelse med den revision, der er fore-
taget. Revisionen har udfrt det arbejde, der er aftalt i revisionsaftalen, herunder gennem-
gang af engagementer. De betydelige fejl, som Finansiel Stabilitet mener er beget af revi-
sionen og Intern Revision, er revisionen ikke bekendt med, og den sagkyndige bevisfrelse
understtter da heller ikke, at der skulle vre beget sdanne vsentlige fejl, tvrtimod.
Svel Intern Revision som den eksterne revision forholdt sig ganske kritisk til bankens for-
hold i revisionsrapporter og revisionsprotokollater. Finansiel Stabilitet har ikke godtgjort,
at der skulle vre anledning til kritiske bemrkninger herudover.
Finansiel Stabilitet kritiserer revisionen for at have ptegnet rsrapporterne uden forbehold.
Indholdet af ptegningen er reguleret i erklringsbekendtgrelsen. Dette er udbygget i en
rkke revisionsstandarder. Finansiel Stabilitet har ikke angivet, hvilke forbehold revisio-
nen skulle have taget i hvilke rsrapporter.
For s vidt angr den egentlige revision retter Finansiel Stabilitets kritik sig i vidt omfang
mod forhold, som ogs har vret i Finanstilsynets sgelys netop p grund af bemrkninger
i revisionsprotokollen, jf. Redegrelse for Finanstilsynets tilsyn med Roskilde Bank. Fi-
nanstilsynet har p den foranledning lbende i perioden inspiceret Roskilde Bank i et om-
fang, der har revisionslignende karakter. Mange af de forhold, som revisionen har ppeget,
er sledes blevet uddybet af Finanstilsynet.
Revisionen kan kun ifalde ansvar i det omfang, revisionen har handlet i strid med god revi-
sionsskik eller god revisorskik, jf. UfR 1978.653 H. P den anden side er en tilsidesttelse
af god revisionsskik ikke ensbetydende med, at revisionen efter en civilretlig bedmmelse
har handlet ansvarspdragende over for banken.
Revisionen blev i forbindelse med revisionen af rsrapporten for 2005 indbragt for Revi-
sornvnet. Revisornvnet fandt ikke, at revisionen havde handlet i strid med god revisi-
- 419 -
onsskik. Allerede derfor er der intet grundlag for at kritisere revisionen af rsrapporten for
2005.
Efter bankens krak har Finansiel Stabilitet valgt ikke at sge revisionen indbragt for Revi-
sornvnet med henblik p en bedmmelse af et disciplinransvar for revisionen af rsrap-
porterne for 2006 og 2007. Derimod har revisor for Capinordic (PwC) vret indbragt for
Revisornvnet baseret p tilsvarende kritikpunkter, som Finansiel Stabilitet fremfrer i
nrvrende sag, herunder vedrrende utilstrkkeligt revisionsbevis for oplysningerne i le-
delsesberetningen, mangelfuldt grundlag for erklringen efter revisionsbekendtgrelsens
6 og mangelfuldt grundlag for erklringen efter revisionsbekendtgrelsens 25. P alle tre
punkter frifandt revisornvnet PwC. Det gres gldende, at en indbringelse af revisionen i
Roskilde Bank for Revisornvnet vedrrende rene 2006 og 2007 ville have frt til samme
konklusion. Dette understttes tillige af, at Statsadvokaten for Srlig konomisk Krimina-
litet ved brev af 30. april 2011 meddelte, at han efter 2 rs efterforskning ikke havde fundet
grundlag for at rejse tiltale mod revisionen eller ledelsen for overtrdelse af strafbelagte
bestemmelser i straffeloven, aktieselskabsloven eller lov om finansiel virksomhed. Banken
har sledes vret drevet inden for den finansielle lovgivnings rammer. Heller ikke de i sa-
gen indhentede sagkyndige erklringer giver anledning til en anden konklusion.
Roskilde Banks rsrapporter for 2005, 2006 og 2007 er retvisende. Dette understttes af
sknserklringen i sagen, sknserklringen i HSH Nordbank-sagen og Finansiel Stabili-
tets egen argumentation i HSH Nordbank-sagen. I sknserklringen erklrer sknsmn-
dene som en meget central konklusion, at de i de fremlagte bilag ikke har fundet belg for
en opfattelse af, at rsregnskabet for 2005 og 2006 ikke skulle vre retvisende. Allerede p
denne baggrund foreligger der intet ansvarsgrundlag. Vedrrende de forhold, om hvilke
Finansiel Stabilitet har valgt at stille sprgsml til sknsmndene, har sknsmndene i det
alt vsentlige fundet den udfrte revision i orden. Det gennemfrte syn og skn har der-
med ikke pvist mangler ved rsrapporterne eller den udfrte revision. Dertil kommer, at
regnskabsret 2007 slet ikke blev inddraget i den sagkyndige bevisfrelse, hvilket var et
bevidst valg af Finansiel Stabilitet. Derfor skal det under alle omstndigheder lgges til
grund, at der ikke er grundlag for at kritisere revisionens arbejde vedrrende dette regn-
skabsr.
- 420 -
Det ansvar, som Finansiel Stabilitet gr gldende mod revisionen, synes p baggrund af
Finansiel Stabilitets afsluttende processkrift at kunne afgrnses til at vedrre ansvar for
ansvarspdragende forhold, som ikke sttes i forbindelse med specifikt dokumenterbare
tab. Det forudsttes derimod, at revisionens ansvar har forrsaget en ikke nrmere define-
ret del af bankens samlede tab p udlnsmassen, herefter behandlet under benvnelsen
Bankens generelle tab.
Finansiel Stabilitet gr i stvningen som et overordnet anbringende gldende, at revisio-

nen solidarisk med direktionen og bestyrelsen er erstatningsansvarlige for tab ved drift af
banken indtil 1. august 2008. Finansiel Stabilitet gr i den forbindelse gldende, at revisi-
onen ikke foretog tilstrkkelige vurderinger af i) bankens store engagementer, ii) bankens
efterlevelse af forretningsgange og kontrolprocedurer, iii) intern revision, iv) rsrapporter-
nes ledelsesberetninger og v) bankens opgrelse af solvensprocent og solvensbehov. Fi-
nansiel Stabilitet har valgt at fokusere sin kritik primrt p regnskabsret 2006, hvor den
samlede revisionsindsats efter Finansiel Stabilitets opfattelse var srligt ansvarspdrag-
ende.
Finansiel Stabilitet har med udgangspunkt i den interne revisionschef Inger Pedersens notat
af 21. marts 2005 om ekstern revisions honorar for 2005 anfrt, at Intern Revision skulle
have hvdet, at man ikke ans den eksterne revision for kompetent. Dette bestrides, og det
omhandlede notat indeholder intet om ekstern revisions kompetencer. Notatet er ikke ud-
tryk for Intern Revisions holdning til revisionen, men bankens tilkendegivne holdning for
at imdekomme Finanstilsynet i forbindelse med, at revisionen var blevet indklaget for
Revisornvnet for deres arbejde med revision af gruppevise nedskrivninger og erklringer
herom, hvor de i vrigt efterflgende blev frikendt ved Revisornvnets kendelse af 19. de-
cember 2008.
Finansiel Stabilitets kritik har ikke sttte i det sagkyndige bevis i form af sknserklring
og responsum.
Finansiel Stabilitet gr i stvningen overordnet gldende, at revisionen solidarisk med

Direktionen og Bestyrelsen er erstatningsansvarlig for tab ved drift af banken indtil 1. au-
gust 2008.
- 421 -
Driftsmssige beslutninger i banken blev ikke foretaget af revisionen, men af ledelsen.

Revisors medvirken i driften af banken strider mod kravene til revisorers uafhngighed, jf.
dagldende revisorlovs 11. Revisionen kan sledes under ingen omstndigheder ifalde
et direkte ansvar for tab ved sdanne beslutninger. Et eventuelt ansvar hos revisionen for
tab p driften forudstter, at revisionen skulle have ageret anderledes i forbindelse med
lsning af revisionsopgaver, og at denne ndrede ageren ville have bevirket, at ledelsen
havde truffet andre driftsmssige beslutninger, jf. UfR 2015.2075 H.
I forhold til bankens store engagementer (i) fremgr det direkte af revisionsprotokollaterne
vedrrende 2005-2007, at bankens betydelige engagementer er blevet gennemget og vur-
deret. Svel vurderingerne som kommunikationen heraf er i overensstemmelse med god
revisionsskik. Revisionen vurderede, at Intern Revisions revision kunne danne grundlag for
revisionens konklusioner, hvilket var i overensstemmelse med revisionsaftalen og god re-
visionsskik. Dette bekrftes i sknserklringerne. P baggrund af sknserklringerne str
det sledes klart, at Roskilde Banks interne revision foretog engagementsgennemgang,
herunder bonitetsvurdering, og at kvaliteten af det udfrte arbejde var god. Det ligger lige-
ledes fast, at revisionens vurdering af engagementerne og det af Intern Revision udfrte ar-
bejde var korrekt og blev kommunikeret i revisionsprotokollen i overensstemmelse med
god revisionsskik, ligesom det var i overensstemmelse med god revisionsskik at give blan-
ke at-erklringer. Finansiel Stabilitet har sledes ikke frt bevis for, at revisionen er udfrt
i strid med god revisionsskik, og der er dermed heller ikke frt bevis for, at revisionen har
handlet ansvarspdragende.
I forhold til bankens efterlevelse af forretningsgange (ii) har revisionen bestridt, at bankens
forretningsgange og interne kontroller ikke fungerede, eller i det vsentlige ikke blev ef-
terlevet. Revisionen havde ikke revisionsmssige forpligtelser vedrrende forretningsgan-
ge og interne kontroller, herunder for s vidt angr revisionsbekendtgrelsens 6 og lov
om finansiel virksomhed 70-71. Dette er bekrftet i FSRs responsumudvalgs svar p
Finansiel Stabilitets sprgsml 8, 10-13, 15 og 16 samt revisionens sprgsml 33 og 35 og
understttes tillige af sknserklringen side 22, andet afsnit, side 23, fjerde afsnit og side
40, andet, tredje og sidste afsnit, side 41, tredjesidste afsnit, side 51 midtfor og side 54,
svaret p sprgsml 5. Det er op til revisor ved hjlp af sin professionelle kompetence at
fastlgge, hvilke handlinger der for den enkelte finansielle virksomhed er ndvendige at
udfre for at kunne afgive en lovkrvet oplysning eller erklring om et givet forhold. jf.
- 422 -
sknserklringens side 40, tredje afsnit. Sknsmndene udtaler intet om, at revisionen ik-
ke har levet op til sin professionelle kompetence. Det konkluderes heller ikke i sknserkl-
ringerne, at Roskilde Banks forretningsgange og interne kontroller ikke skulle vre tilrette-
lagt eller fungere betryggende. Derimod har sknsmndene fundet, at Intern Revision har
foretaget en ordentlig og tilfredsstillende gennemgang af efterlevelsen af Finanstilsynets
vejledning om lov om finansiel virksomhed 71 for bde 2005 og 2006, jf. sknserklrin-
gens side 52-54 og den supplerende sknserklring, side 3, punkt 3.1(i). Finansiel Stabili-
tets anbringende om efterlevelse af forretningsgange er tilsyneladende baseret p en rets-
vildfarelse om, at omrdet er undergivet revision, hvilket iflge FSRs responsumudvalg
og sknsmndene ikke er tilfldet. Finansiel Stabilitet har ikke frt bevis for, at revisionen
har handlet ansvarspdragende.
I forhold til bankens interne revision (iii) er der ikke frt dokumentation for, at Intern Re-
vision ikke fungerede, afgav erklringer, der ikke var grundlag for, at aftalte opgaver ikke
blev udfrt, eller at dette har frt til fejl eller mangler ved rsrapporterne. Tvrtimod finder
sknsmndene, uagtet den svre situation i 2006 grundet den interne revisionschefs syg-
dom, at Intern Revision var kompetent og udfrte et godt stykke arbejde, jf. f.eks. sknser-
klringen side 7, frste afsnit, side 9, midtfor, side 10, nederst og side 11, midtfor samt
den supplerende sknserklring, side 3, tredje afsnit ff., side 10, sidste afsnit f, side 11,
tredjesidste afsnit. For s vidt angr forsinkelserne i Intern Revisions udfrelse af revisi-
onsopgaver i forbindelse med revisionschefens sygdom i 2006 henvises desuden til skns-
mndenes svar p sprgsml 3 b) i den supplerende sknserklring, side 17. Der henvises
endvidere til den generelle beskrivelse af begrebsrammen for ekstern revisions anvendelse
af Intern Revisions arbejde, som findes i sknserklringen, side 26 ff., og den supplerende
sknserklring, side 8. Finansiel Stabilitet har sledes ikke frt bevis for de anbringender,
der knytter sig til Intern Revision. Tvrtimod har Finansiel Stabilitet undladt at fremlgge
Intern Revisions fuldstndige materiale, som kunne danne grundlag for en fuldstndig
sagkyndig vurdering p dette punkt, jf. blandt andet den supplerende sknserklring, side
4, syvende til niende afsnit, side 5, punkt 3.1(iii), side 11, andet afsnit, side 12, frste af-
snit, side 15, frste afsnit, side 21, midtfor, side 23, sidste afsnit, side 26, tredjesidste af-
snit, og side 33, under midten.
I forhold til rsrapporternes ledelsesberetninger (iv) bestrides det, at bankens ledelsesret-

ninger ikke er revideret i overensstemmelse med god revisionsskik. Det er sknsmnde-
- 423 -
nes opfattelse, at revisors revisionsforpligtelse i forhold til ledelsesberetningen udelukken-

de indebrer, at revisor kontrollerer, at oplyste tal er korrekt gengivet og vurderer, om le-
delsesberetningen er forenelig med revisionsresultatet i vrigt, jf. sknserklringen side
24, fjerde- og tredjesidste afsnit. Dette har revisionen gjort. Der henvises desuden til den
supplerende sknserklring, side 35, om ledelsesberetningens oplysning om solvenskravet,
samt side 39 om Finanstilsynets risikooplysninger, hvor det blandt andet fremgr (fjerde
afsnit), at der ikke er krav om, at Finanstilsynets risikooplysninger om, at forholdene var
usdvanlige i et pengeinstitut af bankens strrelse, kan krves retvisende afspejlet i le-
delsesberetningen. Det konkluderes ikke af sknsmndene, at ekstern revisions revision
af ledelsesberetningen var i strid med god revisionsskik. I alle tilflde har revisionen af
bankens ledelsesberetning ikke betydning for sagens udfald, idet eventuelle (vsentlige)
mangler ved det, Roskilde Bank skriver til omverdenen, ikke kan give anledning til noget
krav fra banken selv.
I forhold til bankens opgrelse af solvensprocent og solvensbehov (v) er det udokumente-

ret, at solvensprocenten skulle vre ukorrekt opgjort p noget tidspunkt i perioden. Det har
Finansiel Stabilitet s vidt ses heller ikke p noget tidspunkt gjort gldende. For s vidt
angr solvensbehovet var det ikke undergivet revision, men alene tilsyn fra Finanstilsynet,
jf. FSRs responsumudvalgs svar p Ernst & Youngs sprgsml 61, og sknsmndenes
svar i Finansiel Stabilitets sag mod HSH Nordbank-sagen. Undtagelsen herfra var, hvis
solvensbehovet indgik i en bestanddel af rsrapporten, hvilket imidlertid ikke var tilfldet i
Roskilde Bank i 2005 og 2006, jf. den supplerende sknserklring, side 35, nstsidste af-
snit, og sprgsml 12 i den supplerende sknserklring. I 2007, hvor solvensbehovet var
oplyst i rsrapporten, skulle den eksterne revision sikre, at tallet var korrekt opgjort, det vil
sige svarede til det af banken faktisk fastsatte solvensbehov. Revisionen skulle derimod ik-
ke vurdere, om solvensbehovet var tilstrkkeligt. Finansiel Stabilitets anbringende i for-
hold til revisionen vedrrende opgrelse af solvensprocent og solvensbehov er grundlst.
Finansiel Stabilitet har anfrt, at det primrt er den eksterne revisions arbejdspapirer, der
er relevante for en bedmmelse af revisionens arbejdsindsats. Dette er ikke korrekt. Den
altovervejende del af revisionsarbejdet i Roskilde Bank blev udfrt af bankens interne revi-
sion. Revisionens revision blev sledes ogs i altovervejende grad baseret p Intern Revi-
sions arbejde, jf. revisionsaftalens punkt 8, sknserklringens side 28, nstsidste afsnit, og
- 424 -
den supplerende sknserklring, side 8, tredje afsnit ff. I konsekvens heraf var den overve-
jende del af revisionsmaterialet opbevaret hos Intern Revision.
Forholdsvis tidligt i processen begrede revisionen edition af Intern Revisions samlede

materiale, hvilket dog blev ngtet af Finansiel Stabilitet og herefter afvist af landsretten.
Siden landsrettens editionskendelse er det imidlertid blevet bekrftet ved sknserklrin-
gerne, at en sagkyndig vurdering af det udfrte revisionsarbejde forudstter adgang til re-
visionsmateriale fra Intern Revision, som ikke er blevet fremlagt i sagen. Det er alene ud-
valgte dele af Intern Revisions revisionsmateriale, der er fremlagt under sagen. Det har
blandt andet betydet, at hverken revisionen, de af landsretten udpegede sknsmnd eller
FSRs responsumudvalg har fet fuld indsigt i revisionsmaterialet. Finansiel Stabilitet har
med sit afsluttende processkrift fremlagt ca. 10.000 sider bilagsmateriale, der ikke har v-
ret stillet til rdighed for den sagkyndige vurdering i sagen. En meget beskeden del af dette
materiale angr Intern Revision og har ikke relevans for revisionsarbejdet p de af Finan-
siel Stabilitet kritiserede omrder vedrrende r 2006, ligesom flere bilagsnumre er ude-
ladt. Finansiel Stabilitet har sledes ikke fremlagt vsentligt nyt materiale af relevans for
vurderingen af Intern Revisions arbejde, hvorfor bevisgrundlaget p nuvrende tidspunkt i
det vsentligste er det samme som forel for sknsmndene ved afgivelsen af den supple-
rende sknserklring. Det bestrides, at det af Finansiel Stabilitet fremlagte materiale er ud-
tryk for en betydelig mngde arbejdspapirer fra Intern Revision. Set i forhold til den sam-
lede materialemngde, som Intern Revision arbejdede med, har det fremlagte materiale,
herunder navnlig materialet vedrrende 2006, et ganske ubetydeligt omfang, og det er un-
der alle omstndigheder ufuldstndigt, sledes som det ogs fremgr af sknserklringer-
ne, jf. f.eks. sknsmndenes svar p sprgsml 6 i den supplerende sknserklring.
Finansiel Stabilitet har anfrt, at nr materialet fra Intern Revision fremstr ufuldstndigt,
skyldes det ikke en selektiv udvlgelse og fremlggelse af materialet fra Finansiel Stabili-
tets side, men derimod de kaotiske forhold i Intern Revision i navnlig efterret 2006. Det er
ikke korrekt, at der var kaotiske forhold i Intern Revision. Den davrende revisionschefs
sygdomsfravr var en udfordring som blev hndteret, sledes at alle revisionsopgaver se-
nest ved ptegningen p rsrapporten for 2006 var blevet udfrt tilfredsstillende. Revisi-
onschefens fravr medfrte p ingen mde kaos eller, at der blev slkket p arkiveringen.
Iflge det for revisionen oplyste, var Intern Revisions materiale ogs for 2006 velordnet og
- 425 -
blev opbevaret i aflste lokaler i banken i hvert fald helt frem til det tidspunkt, hvor revisi-
onen fratrdte i februar 2008.
Finansiel Stabilitet har tidligere anfrt, at materialet fra Intern Revision var ufuldstndigt
som flge af, at Finansiel Stabilitet overtog et ndlidende pengeinstitut. Finansiel Stabilitet
overtog imidlertid en bankvirksomhed i drift med henblik p kontrolleret afvikling. Selvom
banken var finansielt ndlidende, var der ikke kaos, og blandt andet var Intern Revision
velfungerende. Det forhold, at der angiveligt skulle have hersket kaotiske tilstande ved Fi-
nansiel Stabilitets overtagelse af banken, forklarer i vrigt heller ikke, hvorfor der skulle
vre rod i arkiveringen for forudgende regnskabsr.
Finansiel Stabilitet synes desuden at anfre, at det fremlagte materiale ikke er ufuldstn-
digt, men fremstr sdan, fordi Intern Revision manglede kompetencer og/eller ressourcer
til at udfre arbejdet, herunder til at udfre bonitetsrevisionen af engagementerne. Dette
bestrides. Intern Revision besad endog srdeles stor erfaring med bonitetsrevision af enga-
gementerne. Det er desuden ikke korrekt, nr Finansiel Stabilitet med udgangspunkt i en e-
mailkorrespondance mellem Birgit Schledermann og Finansiel Stabilitets advokater fra
september 2011, har anfrt, at Intern Revision ikke udfrte bonitetsrevisionen i 2006. Det
fremstr ogs klart, nr man lser sknserklringerne, at der blev udfrt bonitetsrevision
af Intern Revision som led i engagementsrevisionen.
I HSH Nordbank-sagen erkendte Finansiel Stabilitets advokat over for landsretten, at mate-
rialet var ufuldkomment p grund af sjusk i forbindelse med konkursen.
Det er sledes hverken kaotiske tilstande i banken eller manglende kompetencer eller res-
sourcer hos Intern Revision eller andre Finansiel Stabilitet uvedkommende forhold, forud
for, at banken blev overtaget af det Private Beredskab/Nationalbanken og efterflgende Fi-
nansiel Stabilitet, der er rsag til, at det af Finansiel Stabilitet fremlagte materiale er ufuld-
stndigt.
Det skyldes derimod efter ekstern revisions opfattelse forlbet efter bankens sammenbrud,
hvor der blev udleveret store mngder materiale fra Intern Revision og Team Kredit til
brug for blandt andet en advokatundersgelse uden den ndvendige kontrol i forbindelse
med tilbageleveringen og den efterflgende overfrsel til fjernarkiv. At materialet i dag
- 426 -
fremstr ufuldstndigt, kan derfor udelukkende tilskrives Finansiel Stabilitets forhold og

udgr i vrigt en overtrdelse af bogfringslovens pligt til forsvarlig opbevaring af regn-
skabsmaterialet, som endda er strafbelagt.
Det kan ikke komme revisionen til skade, at Finansiel Stabilitet ikke nsker at bruge de
ndvendige ressourcer p at fremfinde det relevante materiale, eller at Finansiel Stabilitet
eller dets forgngere har forsmt at holde orden i sit arkiv. Landsretten skal derfor tillg-
ge det processuel skadevirkning for Finansiel Stabilitet, at det fulde relevante materiale,
som kan dokumentere Intern Revisions revisionsindsats p de af Finansiel Stabilitet kritise-
rede omrder, ikke gres til genstand for sagkyndig vurdering, sledes at det uden videre
lgges til grund, at vurderingen af det af revisionen og Intern Revision udfrte arbejde,
som kommer til udtryk i sknserklringen og den supplerende sknserklring, er korrekt.
Der er ikke grundlag for at tillgge det processuel skadevirkning for revisionen, at revisio-
nen ikke har fremlagt sine arbejdspapirer for 2006. Udgangspunktet i erstatningsretten er,
at en skadelidt ikke har krav p erstatning mod en skadeforvoldende tredjemand, medmin-
dre de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. Skadelidte skal bevise, at tredjemand
har handlet ansvarspdragende. Det er ikke tredjemand, der skal bevise, at han ikke har
handlet ansvarspdragende. Finansiel Stabilitets argumentation er ikke i overensstemmelse
med de erstatningsretlige bevisbyrderegler. Finansiel Stabilitet har ikke bevist eller sand-
synliggjort, at revisionen har beget fejl af relevans for det pstede erstatningskrav. Hje-
steret har ved kendelse af 24. juni 2015 afvist at plgge revisionen en sdan omvendt be-
visbyrde. Der er ikke grundlag for at antage, at der manglede revisionsmssigt belg for
nogen af revisionens konklusioner i rsrapporterne og revisionsprotokollaterne for 2005-
2007. Der er heller ikke belg for at antage, at revisionen skulle vre i besiddelse af nogen
papirer, som vil kunne vise, at revisionen af banken ikke blev udfrt i overensstemmelse
med god revisionsskik. At tillgge manglende fremlggelse af revisionens interne ar-
bejdspapirer processuel skadevirkning for revisionen ville vre i direkte modstrid med H-
jesterets kendelse. Der er ikke belg for den processuelle skadevirkning, som Finansiel
Stabilitet gr gldende. Det fremgr af sagens nuvrende materiale, herunder de fremlagte
revisionsprotokollater og sknserklringerne, at revisionsarbejdet blev udfrt tilfredsstil-
lende p de omrder, som Finansiel Stabilitet kritiserer.
- 427 -
Da kravet mod revisionen er baseret p undladelser, m rsagsvurderingen basere sig p en

opstilling af mulige hypotetiske forlb frem til tabets indtrden med den grundlggende
forudstning indlagt, at revisionen udfrte en fagligt korrekt revision. Kun hvis det over-
vejende sandsynlige hypotetiske forlb under hensyntagen til samtlige variable faktorer i
forlbet mtte fre til den konklusion, at bankens tab ville vre undget, vil der vre
grundlag for at statuere rsagsforbindelse.
Der m krves meget sikre holdepunkter for, at et sdant hypotetisk forlb kan fre til en
konklusion om, at revisionens undladelser har frt til tab. Navnlig m der stilles hje krav
til beviset for, at en ndret adfrd fra revisionen ville have frt til ndring af bankens ud-
lnsvillighed og den ekspansive forretningsstrategi inden for fast ejendom p et s tidligt
tidspunkt i forlbet og p en sdan mde, at tab kunne have vret undget. I den forbindel-
se er det vsentligt at holde sig for je, at udln til fast ejendom p davrende tidspunkt
blev betragtet som en god forretning.
Den foreliggende sag er i dansk sammenhng usdvanlig derved, at der er rejst erstat-
ningskrav for et generelt tab p driften af selskabet, som ikke er begrundet i fortsat tabsgi-
vende drift efter hblshedstidspunktet. I de sager, hvor domstolene har plagt ansvar for
uforsvarlig drift, har ansvarsgrundlaget sdvanligvis vret, at ledelsen fortsatte driften af
selskabet efter det tidspunkt, hvor ledelsen burde have indset, at fortsat drift ikke var mulig
uden at pfre selskabet og dermed indirekte kreditorerne yderligere, uoprettelige tab. Det-
te skringspunkt for ansvar efter retspraksis betegnes ofte som hblshedstidspunktet,
uden at dette udtryk dog ses anvendt af domstolene.
Der ses ingen eksempler fra retspraksis, hvor revisor er blevet gjort ansvarlig for ikke at
have reageret p risikable eller uforsvarlige driftsmssige dispositioner fr hblsheds-
tidspunktet. Det er heller ikke oplagt, at sdanne eksempler skulle kunne findes, idet revi-
sor ikke har nogen indflydelse p virksomhedens drift. Revisor i en bank er blandt andet
ikke p nogen mde involveret i en banks beslutninger om kreditgivning. Revisors arbejde
knytter sig til den efterflgende revision af rsregnskabet.
For Roskilde Bank indtrdte hblshedstidspunktet frst, da KPMG den 24. august 2008
konstaterede, at banken ikke opfyldte lovens solvenskrav, det vil sige umiddelbart forud
for frdiggrelsen af halvrsregnskabet for frste halvr 2008, der blev offentliggjort den
- 428 -
29. august 2008 med en nedskrivning for halvret p ca. 3,5 mia. kr. De sagsgte er ikke
blevet kritiseret og kan heller ikke kritiseres for forhold efter dette tidspunkt.
Et ansvar for revisionen forud for hblshedstidspunktet m forudstte enten, 1) at revisi-

onens pstede undladelser var rsag til bankens efterflgende sammenbrud og det gene-
relle tab i den forbindelse, eller 2) at revisionens pstede undladelser kan sttes i forbin-
delse med konkrete tab, som ville have vret forhindret, hvis revisionen havde handlet fag-
ligt korrekt. Frstnvnte kan under ingen omstndigheder antages. Sidstnvnte forudst-
ter, at der fres bevis for rsagsforbindelse mellem revisionens pstede ansvarspdragen-
de adfrd og hvert enkelt tab.
Finansiel Stabilitet gr gldende, at revisionen skulle have ndret adfrd ca. to et halvt
og/eller halvandet r fr bankens sammenbrud, og at dette angiveligt skulle have medfrt
et ndret forlb, hvor banken ville have vret hindret i at fortstte sin ekspansive forret-
ningsstrategi, hvilket angiveligt skulle have hindret udlnene til de mest tabsgivende kun-
der. Tidspunkterne ligger i en periode, hvor banken svel som bankens store kreditkunder
inden for ejendomsbranchen havde voldsom succes, og hvor der p ingen mde var udsigt
til krise eller vsentlige tab. Det har sledes formodningen imod sig, at der, selvom revisi-
onen havde handlet fagligt korrekt, ville have vret nogen som helst anledning for ledelsen
til at ndre det strategiske spor, som viste sig s fatalt i forbindelse med finanskrisens ind-
tog. Landsretten m stille hje krav til beviset for, at det modsatte skulle vre tilfldet.
I forhold til rsagsforbindelse vedrrende bankens generelle tab har revisionen henvist til,
at finanskrisen uomtvisteligt bevirkede, at et meget stort antal virksomheder specielt inden
for ejendomsbranchen blev ndlidende, hvilket gav anledning til store tab ikke blot i ban-
ken, men i hele banksektoren. Finanskrisen var i sig selv den direkte rsag til de indtrdte
tab. Formodning er sledes for, at alle de indtrdte tab p bankens udln skyldes virknin-
gerne af finanskrisen. Der m stilles hje krav til beviset for det modsatte i en situation
som denne, hvor revisionen sges gjort ansvarlig p grundlag af undladelser. Et sdant be-
vis har Finansiel Stabilitet ikke frt.
Det kan med stor sikkerhed fastsls, at langt strstedelen af bankens kreditkunder og der-
med banken ikke var blevet ndlidende, hvis det ikke havde vret for finanskrisens indtog.
- 429 -
Bankens tab var i de foregende r sm, og intet tyder p, at de ville vre steget vsentligt,
hvis konjunkturforlbet var fortsat eller blot havde udviklet sig mindre alvorligt end sket.
Bankens kunder inden for ejendomssektoren bestod blandt andet af en rkke virksomhe-
der, som i ejendomssektoren blev opfattet som dygtige og professionelle og i banksektoren
blev opfattet som attraktive kundeemner i kraft af den hje indtjening p disse. Det var
virksomheder, som ud over mellemvrender med banken havde engagementer med andre
pengeinstitutter, der p linje med Roskilde Bank opfattede dem som attraktive kunder.
Rent bortset herfra er det ikke revisors opgave at vlge kunderne eller have en mening om
dem.
S godt som alle bankens kunder med store engagementer pr. 31. december 2007 kunne i
forret og sommeren 2008 fremlgge regnskaber med en solid indtjening og hj soliditet.
Ogs for 2005 og 2006 havde disse selskaber aflagt rsrapporter udvisende hj indtje-
ningsevne og soliditet. Der var sledes objektive holdepunkter for at opfatte disse virk-
somheder som attraktive kundeemner, og den omstndighed, at virksomhederne medio
2008 kollapsede, var ikke udtryk for, at bankens ledelse havde bedmt boniteten uprofessi-
onelt, men derimod for at finanskrisen uforudsigeligt rev virksomhederne omkuld.
Grunden til, at banken blev srlig hrdt ramt af finanskrisen, var ikke drligt kredithnd-
vrk eller drlig revision, men derimod at bankens forretningsstrategi gjorde banken srlig
disponeret for tab ved en krise, som den der indtrdte.
Banken var kendetegnet ved en ekspansiv vkststrategi, hvor bde bankens direktion og
bestyrelse havde store ambitioner om vkst og indtjening. Disse ml blev hvert r p gene-
ralforsamlingen bakket op af aktionrerne, som ved aflggelsen af rsregnskabet for 2007
havde oplevet 13 rs ubrudt vkst, og hvor banken rligt kunne prsentere regnskaber
med rekordresultat. Igennem alle disse r havde alle omkring banken, herunder aktion-
rerne, sledes nydt godt af vkststrategien. En rkke af ledelsens strategiske beslutninger,
herunder vkststrategien, gjorde banken srbar over for et konomisk tilbageslag. Bankens
hje udlnsvkst var koncentreret i ejendomssektoren, ligesom banken ogs valgte at have
et stort indlnsunderskud, hvor mankoen blev fyldt ud med ln fra pengemarkedet. Banken
valgte desuden at opfylde en meget stor del af solvensbehovet med fremmedkapital (an-
svarlig lnekapital og hybrid kernekapital) frem for aktiekapital, hvilket i en krisesituation
- 430 -
forger presset p solvensen, fordi ansvarlige ln alene medregnes i solvensopgrelsen

med visse begrnsninger. For ikke at have uudnyttede ressourcer, valgte ledelsen endelig
at lgge sig tt p lovens grnser for solvens.
Der var i alle tilflde tale om fuldt forsvarlige og lovlige beslutninger. Det var endvidere
forhold, som fremgik af rsrapporterne, og som i de gode r genererede et meget stort af-
kast (udbytte p 25-30 %) og medfrte kraftige stigninger i kursen p bankens aktier. Ogs
Finanstilsynet og aktiemarkedet var bekendt med disse forhold, jf. redegrelse fra Finans-
tilsynets tilsyn med Roskilde Bank af 17. juni 2009. Det vil savne mening at plgge revi-
sionen ansvar over for banken for den risiko, der er forbundet med en mere eller mindre ri-
sikovillig drift af selskabet. Al erhvervsvirksomhed, indbefattet bankdrift, er forbundet
med risiko. Bankens eksponering for tabsrisici ved konjunkturnedgang, navnlig hvis ned-
gangen i vsentlig grad berrte ejendomsbranchen, var et forhold, som blev taget i be-
tragtning af svel banken som Finanstilsynet ved faststtelsen af bankens solvensbehov, jf.
herved Finanstilsynets brev af den 3. januar 2007 og rapport af 7. februar 2008. Rapporten
af 7. februar 2008, hvorved bankens solvensbehov blev fastsat til 10,48 %, viser, at Finans-
tilsynet heller ikke havde forudset styrken af den krise, der indtrdte i sommeren 2008. S-
ledes var banken forud for finanskrisen polstret til at kunne modst et forventeligt stress-
scenarie. Men der var ikke p noget tidspunkt i lbet af 2005-2007, grundlag for, at ledel-
sen burde have taget hjde for, at der ville indtrde en systemisk krise. Uanset hvordan re-
visionen end efter Finansiel Stabilitets opfattelse burde havde reageret ved sin revision,
havde det sledes ikke ndret p, at banken ville have vret uforberedt til at kunne modst
finanskrisen, og banken var under alle omstndigheder brudt sammen. Finansiel Stabilitet
synes at erkende dette forhold, idet det hvdes, at banken vel var blevet insolvent, men ta-
bene dog ville vre blevet mindre. En sdan generel argumentation kan imidlertid ikke f-
re til erstatningsansvar. Det er sledes uantageligt, at revisionen skulle vre (med)ansvar-
lig for en ubestemt del af bankens generelle tab ved et sammenbrud, der under alle om-
stndigheder ville vre indtrdt.
I Finansiel Stabilitets opgrelse af erstatningskravet henfres sknsmssigt ca. en tiende-

del af det sknnede samlede tab til ledelsens og revisionens pstede ansvarspdragende
adfrd. Medregnes tabet af basiskapital, er andelen endnu mindre. Anskues revisionen for
sig, bliver det svrt at acceptere, at den angiveligt culpse adfrd ud fra den generelle ar-
gumentation, Finansiel Stabilitet fremfrer, skulle have noget lod i tabets omfang ved siden
- 431 -
af virkningen af finanskrisen. Der findes intet bevis i sagen herfor. I Hjesterets dom i
Memory Card Technology-sagen i UfR 2015.2075 H, kunne revisor ikke gres ansvarlig
for ledelsens risikotagning og deraf flgende tab. Dommen er udtryk for, at Hjesteret ikke
accepterer en argumentation baseret p generelle betragtninger om rsagsforbindelse, der
frer til et sknsmssigt opgjort tab.
Copenhagen Economics rapport med en statistisk model, hvor 74 skaldte sammenligne-

lige, normale bankers nedskrivningsprocenter i 2008 og 1. halvr af 2009 sges forkla-
ret ved hjlp af gennemsnitsvrdierne i 2006 og 2007 af ti risikoindikatorer for hver bank,
kan ikke tillgges nogen bevisvrdi. Rapporten er ensidig indhentet og m betragtes p
linje med et procedureindlg. Der er desuden ikke fagligt belg for rapportens konklusio-
ner, jf. professorerne David Dreyer Lassen og Christian Schultz rapport med kommentarer
til Copenhagen Economics rapport.
Advokatundersgelsen for Roskilde Bank kom i august 2009. Heri var konklusionen, at
bankens sammenbrud skyldtes den udefrakommende konomiske krise med negativ udvik-
ling p ejendoms-, penge- og aktiemarkedet, men ogs bankens egne forhold i form af dr-
lig kreditkultur samt hj risikoprofil. I november 2009 kom advokatundersgelsen for EBH
Bank med en omtrent enslydende konklusion.
Finansiel Stabilitets argumentation for rsagsforbindelse er diffus, uprcis og udokumente-

ret, idet kravet bygger p en sknnet andel af et sknnet samlet tab for banken. Finansiel
Stabilitet synes at basere rsagsforbindelsen p, at banken ville have fet en ringere rating
hos Moodys, hvis det var fremget af rsrapporten for 2006 eller revisionens ptegning, at
bankens strste engagementer var bevilget uden reel vurdering af den betydelige risiko, og
at en sdan rating ville have bevirket, at banken ville have fet problemer med at finansiere
vksten, og at korrekte reaktioner fra revisionen ville have frt til, at Finanstilsynet ville
have plagt banken et solvenskrav, og ville have bragt den ukontrollerede vkst til ophr.
Disse forhold ville have frt til, at banken tidligere ville have udarbejdet handlings- og af-
viklingsplaner for risikofyldte engagementer og derved til en begrnsning af bankens tab.
Der er imidlertid intet grundlag for at opstille et hypotetisk scenarium herom. Det er end-
videre uklart, hvilken del af det samlede angivelige tab, som revisionen er ansvarlig for.
Finansiel Stabilitet kan ikke f medhold i et krav uden at redegre for og dokumentere,
hvilke konkrete tab for banken, revisionens pstede ansvarspdragende undladelser har
- 432 -
forrsaget. De tab, banken har lidt, er primrt tab p konkrete udln. Det er tab, som hver
for sig br kunne dokumenteres, og Finansiel Stabilitet br for hvert enkelt udln kunne
redegre for og underbygge, hvorfor banken ikke ville have foretaget udlnet eller lneud-
videlsen, eller hvorfor, hvordan og hvornr banken ville have srget for, at engagementet
blev nedbragt, hvis revisionen havde handlet anderledes.
I forhold til sprgsmlet om Finanstilsynets krav til get solvens har revisionen henvist til,
at Finanstilsynet i alle rene 2005-2007 foretog egne udfrlige vurderinger af boniteten af
bankens engagementer. Finanstilsynet vurderede i 2005, dels at Roskilde Bank var for kon-
servativ ved opgrelsen af nedskrivninger, dels at Roskilde Bank havde mere kreditvrdi-
ge engagementer end gennemsnittet af banker i gruppe 2. Finanstilsynet vurderede i 2006,
at en solvensbuffer p 1,2 mia. kr. ville vre tilstrkkelig til imdegelse af kreditrisikoen
p bankens engagementer, ligesom Finanstilsynets gennemgang ikke gav anledning til
yderligere nedskrivninger p engagementerne. Finanstilsynet vurderede i 2007, at bankens
engagementer med undtagelse af to var nedskrevet i overensstemmelse med reglerne i
regnskabsbekendtgrelsen. Nedskrivninger p disse to engagementer blev indarbejdet i rs-
rapporten for 2007 i overensstemmelse med Finanstilsynets anvisninger. Finanstilsynet
havde sledes gennem de 3 r lbende holdt sig orienteret om bankens risikofyldte enga-
gementer ved at gennemg 438 engagementer, som i alt udgjorde over 30 mia. kr.
Det kan sledes lgges til grund, at Finanstilsynet via sin kontrol af banken havde et detal-
jeret og dybtgende kendskab til boniteten af bankens udlnsporteflje, og at Finanstilsy-
nets vurderinger af solvensbehov og reservationer svarede til det, der reelt var grundlag for
p davrende tidspunkter. En ndret rapportering fra revisionen ville sledes ikke have
ndret Finanstilsynets syn p solvensbehovet, som var dkkende for bankens situation,
hvilket Finanstilsynet havde bekrftet ved egne omfattende vurderinger.
Selv hvis en mere kritisk rapportering fra revisionen ville have medfrt en mere kritisk
holdning i ledelsen til boniteten af engagementerne, ville det ikke have bevirket nogen v-
sentlige ndringer i bankens mest tabsgivende udln, inden finanskrisen kom. Dertil m
det for det frste forudsttes, at de pgldende udln ville vre blevet betragtet drlige og
unskede i banken, hvilket er udokumenteret. Dernst m det forudsttes, at det overho-
vedet var muligt at ndre kurs. Ogs dette bestrides som udokumenteret. Finansiel Stabili-
tet har ikke anlagt sag mod Sren Kaare-Andersen, der tiltrdte som direktr 1. juli 2007
- 433 -
og virkede i banken i over et r. Nr Sren Kaare-Andersen ikke har optrdt culpst og

tabsforvoldende for banken i denne periode, viser det, at det i hvert fald ikke var muligt
ved handlinger i tiden efter den 1. juli 2007 at rette banken op. Sren Kaare-Andersen
gjorde angiveligt, hvad han kunne, men eftersom bankens udln til ejendomssektoren vok-
sede med 2,7 mia. kr., efter at Sren Kaare-Andersen trdte til, m han siges at vre mis-
lykkedes. Det forklarede han selv med, at en lang rkke af bankens engagementer, der var
oprettet i ejendomssektoren for flere r siden, indeholdt betydelige kredittilsagn, der gjorde
det vanskeligt at nedbringe bankens andel af engagementer p ejendomsmarkedet. Finan-
siel Stabilitets kritik starter ved revisionen af rsrapporten for 2005. Hvorvidt de engage-
menter, som Sren Kaare-Andersen henviste til, eksisterede p dette tidspunkt, er der ikke
fremlagt materiale i sagen til at kunne vurdere. Det gres imidlertid gldende, at det er til-
fldet. Revisionen af rsrapporten for 2005 var ikke mangelfuld, og Finanstilsynets kritik
af revisionen blev tilbagevist af Revisornvnet. Der kan derfor ikke pvises mangler ved
revisionens arbejde primo 2006, som kan vre rsag til, at ledelsen ikke allerede p dette
tidspunkt ndrede adfrd. Det nste relevante tidspunkt er aflggelsen af rsregnskabet
for 2006 primo 2007, hvor man p samme mde m sige, at sfremt det ikke fra dette tids-
punkt var muligt at begrnse de senere tabsgivende udln, er revisionens adfrd i relation
til rsregnskabet 2006 allerede derfor ikke rsag til noget tab for banken. Tidspunktet lig-
ger tt p Sren Kaare-Andersens tiltrdelse 4 mneder senere. Endelig flger det af dette
rsonnement, at eventuelle mangler ved rsregnskabet 2007 ndvendigvis m vre uden
betydning for bankens konomiske situation i det omfang, det anfres, at bankens konomi
ikke lngere kunne rettes op. Banken var ultimo 2007 solvent, hvorfor tabet m vre ind-
trdt efterflgende. Nsten alle bankens kunder med store engagementer aflagde primo
2008 regnskab for 2007, der viste positivt driftsresultat, positiv egenkapital og blank revi-
sionsptegning.
Srligt for s vidt angr udvidelse af allerede eksisterende lneengagementer, ville disse i
vidt omfang vre en ndvendighed som led i tabsbegrnsning.
Der er ikke nogen forbindelse mellem de af Finansiel Stabilitet pstede ansvarspdragen-

de forhold og nogen del af det indtrdte tab. Hvis det imidlertid lgges til grund, at revisi-
onens undladelser har rsagsforbindelse til bankens tab, er det gjort gldende, at en sdan
rsagsforbindelse ikke er adkvat. I den foreliggende sag er kden af begivenheder, der
gr fra revisionens pstede undladelser til tabet, simpelthen for lang. Det gres sledes
- 434 -
gldende, at afstanden mellem revisionens pstede fejl svel tidsmssigt, som i materiel
betydning er s stor, og de mellemkommende begivenheder og variationsmulighederne
heri s mange, at revisionen skyldgraden ogs taget i betragtning ikke med rimelighed
kan plgges erstatningspligt for det pstede tab.
Revisionen bestrider ikke, at banken har lidt tab. Problemet bestr i at finde den del af ta-
bet, der angiveligt er forrsaget af revisionens fejl. Det er uklart, hvilke tab Finansiel Stabi-
litet mener, danner grundlag for det pstede erstatningskrav, herunder om der er tale om
tabet p den samlede aktivmasse, tabet p den samlede udlnsmasse eller tabet p de ti
mest tabsgivende engagementer. I alle tilflde m Finansiel Stabilitet imidlertid bevise, at
revisionens pstede ansvar har forrsaget (en del af) disse tab. Finansiel Stabilitet har ikke
gjort nogen af delene.
Finansiel Stabilitets manglende redegrelse og dokumentation for, hvorledes erstatnings-

kravet er sammensat, medfrer i sig selv, at der ikke er grundlag for en sknsmssig fast-
sttelse af et tab, idet en sknsmssig faststtelse af et tab som minimum forudstter, at
der er redegjort for sammenstningen af kravet og fremlagt dokumentation for det pste-
de tab, som der kan tages udgangspunkt i. Ellers fr tabsopgrelsen karakter af vilkrlig-
hed, som vil vre i modstrid med den retsbeskyttelse, som beviskravet for et tab rummer.
Det erstatningskrav, som Finansiel Stabilitet har indtalt i denne sag, er afledt af bankens
tab. Erstatningskrav mod revisionen kan sledes udelukkende vedrre sdanne tab. Finan-
siel Stabilitet kan ikke gre et krav gldende mod revisionen i anledning af, at den nye
Bank som overtagende bank af samtlige aktiver og passiver fra Den Gamle Bank har lidt
tab ved, at aktivmassen ikke svarede til den bogfrte vrdi pr. 1. juli 2008. Finansiel Stabi-
litet kan sledes ikke indtale den nye Roskilde Banks erstatningskrav under nrvrende
sag for tab lidt ved fald i vrdierne efter overdragelsen. Udviklingen i engagementerne ef-
ter overdragelsen til den nye Bank er irrelevant for bankens tab. Tabet for banken blev fast-
lst ved overdragelsen. Der er ingen klausuler i overdragelsesaftalen om regulering af k-
besummen som flge af efterflgende yderligere tab. Overdragelsen er udtryk for tabsbe-
grnsning. Det derved endeligt fastlagte samlede tab for banken udgjorde 3,578 mia. kr.
som var nedskrivningerne p udlnsportefljen mv. pr. 25. august 2008. Eventuelle gevin-
ster efter overdragelsen f.eks. ved realisering af sikkerheder er derimod relevante, idet der i
overdragelsesaftalen er en reguleringsklausul, som giver banken ret til at f del i sdanne
- 435 -
gevinster. Den nye Roskilde Bank har ved aftalen afskret sig selv fra at gre krav glden-
de mod banken for vrdifald af aktiverne, hvorfor tabet heller ikke kan finde ned i en er-
statningsopgrelse for det krav, Den Gamle Bank kan rejse. Den nye Roskilde Bank har
ikke noget selvstndigt erstatningskrav mod revisionen.
De samlede tab, som Finansiel Stabilitet har baseret erstatningskravet p, omfatter imidler-
tid ogs tab efter overdragelsen og er langt strre. I stvningen har Finansiel Stabilitet s-
ledes oplyst et forelbigt estimeret samlet tab p ca. 10 mia. kr., og det sknsmssigt fast-
satte erstatningskrav var sledes en tiendedel heraf, hvilket m betragtes som udtryk for
Finansiel Stabilitets opfattelse af den relative andel af det generelle tab, som revisionen har
ansvar for. Hvis Finansiel Stabilitets tankegang benyttes i forhold til det tab, banken har
lidt i form af 3,578. mia. kr., kan ogs kun en tiendedel af dette tab, eller omtrent 358
mio. kr., henfres til ledelsens og revisionens ansvarspdragelse.
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at revisionen ved sine undladelser har forget hen-
sttelserne og afskrivningerne p de ti mest tabsgivende engagementer. Det fremstr imid-
lertid uklart, hvad der er Finansiel Stabilitets opfattelse af tabets strrelse. Det bliver i det
afsluttende processkrift af 14. august 2015 gjort gldende, at det mindst mulige tab ud-
gr 2,5 mia. kr., men i samme processkrift angives det ogs, at et forelbigt estimeret mi-
nimumstab p engagementerne udgr mindst 1,5 mia. kr. Det er sledes ikke muligt at ud-
lede strrelsen af det pstede tab ud fra Finansiel Stabilitets processkrifter. Revisionen har
bestridt, at der er grundlag for at basere tabsopgrelsen p udviklingen i de ti mest tabsgi-
vende engagementer, ligesom revisionen har bestridt, at Finansiel Stabilitet har fremlagt
dokumentation for det pstede tab p de omtalte engagementer. Dertil kommer, at den
forgelse af hensttelser og nedskrivninger, der har fundet sted efter overdragelsen, er re-
visionen og de andre sagsgte uvedkommende.
Finansiel Stabilitet har hverken helt eller delvis dokumenteret, hvorvidt der er realiseret et
tab p de omtalte engagementer, hvorfor revisionen gr gldende, at den fremlagte doku-
mentation i sin helhed ikke kan danne grundlag for en sknsmssig opgrelse af et muligt
erstatningskrav.
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at conto-afskrivningerne p engagementerne skul-

le vre udtryk for et erstatningsrelevant tab. Revisionen har bestridt, at en forgelse af
- 436 -
nedskrivninger, afskrivninger og hensttelser p udlnsmassen i sig selv er udtryk for et

tab. Der er blot tale om regnskabsmssige posteringer. Dertil kommer, at Finansiel Stabili-
tet har opgjort tabet p udlnsmassen med fokus p n eller flere regnskabsmssige perio-
der. En sdan opgrelse er problematisk, eftersom regnskabsmssige nedskrivninger kan
ndre sig, hvorved en absolut skringsdato for nedskrivningerne medfrer et vilkrligt re-
sultat. Det mulige tab kan derfor frst konstateres efter en udtmmende tvangsfuldbyrdelse
i form af individual- og universalforflgning, herunder realisering af sikkerheder og garan-
tier, eventuelt suppleret med vurdering af aktiver, som stadig er i behold.
Revisionen har endvidere bestridt, at Finansiel Stabilitet har dokumenteret et realiseret tab
p udlnsmassen, herunder fremlagt fyldestgrende information om de realiserede sikker-
heder og garantier. Flere af de mest tabsgivende engagementer bestr endvidere blandt an-
det af udln til kb af bankens egne aktier fra bankens egen beholdning eller nye aktier.
Tab p engagementer, som mtte vedrre sdanne ln til aktiekb i banken, kan under in-
gen omstndigheder udgre tab for banken. De udlnte penge blev jo i banken i kraft af
modsvarende indbetaling af aktiekapital. Der er tilsyneladende tale om betragtelige milli-
onbelb. Det fulde omfang er dog ikke oplyst af Finansiel Stabilitet. Ogs derfor kan Fi-
nansiel Stabilitets tabsopgrelse ikke lgges til grund.
Det dokumentationsmateriale, som Finansiel Stabilitet har fremlagt til sttte for opgrelsen
af tabet p de ti mest tabsvoldende engagementer, er ufuldstndigt. Finansiel Stabilitet har
sledes ikke dokumenteret tabet p de pgldende engagementer. Finansiel Stabilitet har
heller ikke besvaret en rkke opfordringer fra revisionen om disse forhold.
Hvis en eller flere af de sagsgte tidligere medlemmer af bankens ledelse plgges ansvar
for bankens pstede tab, skal et eventuelt ansvar for revisionen bortfalde som flge af
bankens egen skyld. Det glder, uanset om der er grundlag for at lempe det pgldende
ledelsesmedlems ansvar, hvilket i givet fald ikke kan f betydning ved bedmmelsen af
bankens egen skyld. Subsidirt skal Finansiel Stabilitets eventuelle erstatningskrav mod
revisionen nedsttes vsentligt.
I det omfang Finansiel Stabilitet gr gldende, at revisionen er ansvarlig for tab i perioden
efter 24. august 2008, har revisionen gjort gldende, at tabet er blevet forget vsentligt
ved en uhensigtsmssig hndtering af ndlidende engagementer efter overdragelsen til den
- 437 -
nye Roskilde Bank. Dette m tilskrives den nye Roskilde Bank/Finansiel Stabilitet som
egen skyld, sledes at et eventuelt erstatningskrav skal bortfalde eller reduceres vsentligt.
Revisionen eventuelle ansvar skal lempes efter den dagldende aktieselskabslovs 143 og
erstatningsansvarslovens 24. Set i forhold til ledelsens dispositioner, er revisionens even-
tuelle culpa beskeden. Hertil kommer, at de forsmmelser, Finansiel Stabilitet mener, revi-
sionen har beget, har en meget fjern forbindelse til tabet. Revisionens ansvar skal desuden
lempes, da et erstatningskrav p 1 mia. kr. er urimeligt tyngende.
Hvis der gives Finansiel Stabilitet helt eller delvis medhold i et krav, er det gjort gldende,
at revisionen skal plgges en lavere rente end sdvanlig procesrente, jf. renteloven 5,
stk. 3, hvorefter retten kan bestemme, at der skal betales en lavere eller hjere rente, hvor
srlige forhold begrunder det. Den hje almindelige morarentesats i rentelovens 5, stk. 1,
er begrundet i et nske om at skabe et incitament til rettidig betaling og kompensation for
kreditors risiko for manglende betaling. Satsen indeholder derfor et vist strafelement. I
nrvrende sag har der imidlertid ikke vret tale om en obligationsretlig betalingsmislig-
holdelse. De hensyn, der gr sig gldende for en hj morarentesats, er sledes ikke til ste-
de i denne sag. Tvrtimod er det af Finansiel Stabilitet rejste erstatningskrav af en sdan
tvivlsom strrelse og karakter, at revisionen med fje afventer en retsafgrelse i sagen, der
er henvist til landsretten som principiel, inden betaling af et eventuelt krav. Finansiel Stabi-
litet har ikke sgt at foretage og dokumentere en detaljeret og nuanceret opgrelse af et er-
statningskrav, som revisionen ville have mulighed for konkret at forholde sig til, men har
blot opgjort tabet sknsmssigt. Finansiel Stabilitet har ligeledes ikke forholdt sig detalje-
ret til, hvordan der skulle vre rsagssammenhng mellem tabet og eventuelle ansvarsp-
dragende fejl beget af revisionen. Heller ikke det sagkyndige bevis i sagen giver indtryk
af, at der kan phvile revisionen en erstatningspligt som pstet. Det er derfor ikke rime-
ligt, at revisionen skal pfres den betydelige rentebyrde, der ville flge af rentelovens mo-
rarentesats. Finansiel Stabilitet eller banken har endvidere ikke vret pfrt kreditomkost-
ninger eller vrige omkostninger for at finansiere en af banken med rette forventet udeble-
ven betaling fra revisionen. Finansiel Stabilitet eller banken vil ikke ved revisionens mora
have lidt noget srskilt tab ud over det vrigt materielt anfrte tab. Der er sledes ikke
hensyn, der kan begrunde, at renten skal indeholde et pnalt element. P den baggrund g-
res det gldende, at revisionen skal frifindes for Finansiel Stabilitets rentekrav, subsidir
at Finansiel Stabilitet alene skal kompenseres med et rentekrav svarende til Nationalban-
- 438 -
kens officielle udlnsrente af det belb, der eventuelt mtte blive tilkendt Finansiel Stabili-
tet.
Hvis revisionen mtte blive dmt helt eller delvist solidarisk med de vrige sagsgte, skal
de vrige sagsgte friholde revisionen helt eller delvist bde for s vidt angr domsbelb,
renter og omkostninger. Revisionen pberber sig i den forbindelse de anbringender og be-
viser, som Finansiel Stabilitet pberber sig til sttte for de vrige sagsgtes ansvar. Revi-
sionen er endvidere alene klandret for undladelser. Det er sledes de vrige sagsgte, der
har truffet de beslutninger, som Finansiel Stabilitet anser for tabsforvoldende for banken.
Disse er derfor nrmere til at bre det endelige ansvar i det indbyrdes forhold.
Over for Sren Kaare-Andersen har revisionen gjort gldende, at han som direktr fra 1.
juli 2007 og indtil bankens sammenbrud er den primrt ansvarlige for noget forhold, der
vedrrer perioden efter 1. juli 2007. Revisionen pberber sig herom i vrigt de anbringen-
der og beviser, som Finansiel Stabilitet pberber sig til sttte for de vrige sagsgtes an-
svar. Sren Kaare-Andersen var sledes i perioden ansvarlig for bankens organisation, drift
og regnskabsaflggelse, aflggelse af rsregnskabet for 2007 samt forholdet til myndig-
heder og offentligheden og derfor ansvarlig for de forhold, som Finansiel Stabilitet har kri-
tiseret bestyrelsen, den vrige direktion og revisionen for i denne periode. I den forbindelse
bemrkes, at rsrapporten 2007 er det sidste udsagn om bankens konomiske stilling
med det ansvar, som omgrder en rsrapport. rsrapporten 2007 indeholder forud for
sammenbruddet det eneste gldende udsagn om bankens status og erstatter alle tidligere.
Endvidere er Sren Kaare-Andersen ophavsmand til beretningen og dermed det senest teg-
nede billede af bankens risikosituation. Sfremt revisionen derfor mtte blive plagt ansvar
for driften eller rsrapporterne, herunder ledelsesberetningen, er Sren Kaare-Andersen
nrmere til at bre dette tab end revisionen.
7.10. Sren Kaare-Andersen

Sren Kaare-Andersen har gjort gldende, at der ikke er grundlag for Ernst & Youngs p-
stand om, at han skal friholde Ernst & Young for de krav, som Ernst & Young mtte blive
plagt i sagen mellem Finansiel Stabilitet og Ernst & Young. Sren Kaare-Andersen hfter
ikke p objektivt grundlag for ansvarspdragende forhold fra revisionens side. Et ansvar
for Sren Kaare-Andersen forudstter blandt andet et selvstndigt, subjektivt ansvars-
grundlag. Ernst & Young har trods opfordret hertil ikke under sagens forberedelse rede-
- 439 -
gjort for Sren Kaare-Andersens pstede ansvar eller angivet noget konkret forhold, der
skulle kunne begrunde et ansvarsgrundlag. Konklusionerne i den advokatundersgelse,
som Finansiel Stabilitet lod advokat Mogens Skipper-Pedersen og advokat Henrik Sten-
bjerre udarbejde, understtter heller ikke, at der er et ansvarsgrundlag i forhold til Sren
Kaare-Andersen, men fastslr derimod at Sren Kaare-Andersen hurtigt efter sin tiltrden
som direktr den 1. juli 2007, hvor han gennem Finanstilsynets skrivelser og de interne re-
visionsrapporter blev opmrksom p, at kreditsagernes behandling ikke levede op til sd-
vanlige standarder inden for banksektoren, ivrksatte en rkke tiltag, der blandt andet
havde til forml at standse brugen af presserende bevillinger og den ukorrekte behandling
af overtrk. Det fremgr videre af undersgelsen, at Sren Kaare-Andersen indfrte en
selvstndig kreditorganisation adskilt fra Team Erhverv og samlede bankens risikostyring
i en afdeling, Team Risikostyring, ligesom der blev udarbejdet en rkke nye regler for be-
handlingen af kreditsager og afholdt orienteringsmder, ligesom det i cirkulrebreve til fi-
lialcheferne blev prciseret, at retningslinjerne nu skulle flges. Ved konstaterede over-
trdelser i 2008 blev der udstedt advarsler og ivrksat opsigelser og bortvisninger. I advo-
katundersgelsen vurderedes det herefter, at Sren Kaare-Andersen ikke havde erkendt
omfanget af den drlige sagsbehandling og kreditkulturen fr primo 2008, og det konklu-
deredes, at der ikke er et ansvarsgrundlag for Sren Kaare-Andersen.
Sren Kaare-Andersen har sledes ikke handlet ansvarspdragende i relation til de forhold,
som Finansiel Stabilitet har gjort gldende mod Ernst & Young, bestyrelsen eller den v-
rige direktion under hovedsagen. Sren Kaare-Andersen tiltrdte den 1. juli 2007 en bank,
som efter Finanstilsynets opfattelse var en af de mest risikofyldte banker i Danmark, jf.
herved referatet af Sren Kaare-Andersen og bestyrelsesformand Peter Mllers mde med
Finanstilsynet den 5. juli 2007. I perioden fra sin tiltrden frem til Roskilde Banks kollaps
arbejdede Sren Kaare-Andersen p at mindske bankens risici og i vrigt rette op p for-
hold, som Finanstilsynet havde kritiseret p mdet den 5. juli 2007. Sren Kaare-Andersen
ivrksatte en proces med henblik p at udvikle en bredygtig og fremtidssikret strategi
og ledelse for Banken, jf. oplg af 2. august 2007, hvori det ogs er anfrt, at organisati-
onen er strakt, fordi der kompenseres for utilstrkkelige processer og systemer som flge
af mange rs ekspansion. Der blev desuden i overensstemmelse med Finanstilsynets anbe-
falinger taget initiativ til udskiftning af bankens revisor, som efter tilsynets opfattelse ikke
var kompetent, jf. referatet fra mdet med Finanstilsynets den 5. juli 2007 og notatet af
23. august 2007 om revisorskift. Bestyrelsens kreditinstruks blev desuden ndret med
- 440 -
henblik at sikre bestyrelsens mulighed for bde at varetage sine overordnede opgaver og
foretage bevilling af de betydende engagementer. Der blev endvidere efter Sren Kaare-
Andersens tiltrden presset p for at f nedbragt engagementer, ligesom gennemgang af
alle store engagementer blev ivrksat. I november 2007 fik Sren Kaare-Andersen god-
kendt en ny strategi, som blandt andet indebar organisationsndringer med henblik p at
styrke bankens kreditafdeling, ligesom Sren Kaare-Andersen fik oprettet en risikosty-
ringsafdeling. Det blev endvidere besluttet, at der skulle oprettes afviklings- og udvik-
lingsplaner for udlnsengagementer, ligesom det blev indskrpet, at overtrk skulle be-
handles bevillingsmssigt. Bevillingsprocessen blev endvidere ndret, s efterbevillings-
sagerne kunne afskaffes. Der blev i februar 2008 ansat en kreditdirektr med reference til
Sren Kaare-Andersen, og kreditomrdet blev yderligere opgraderet i april 2008, ligesom
det blev besluttet at anstte flere medarbejdere til den nyoprettede risikostyringsafdeling,
jf. referatet fra lederrdsmdet den 13. maj 2008.
Det forhold, at det ikke lykkedes Sren Kaare-Andersen at forhindre Roskilde Banks kol-
laps, er ikke ansvarspdragende for Sren Kaare-Andersen, men skyldes derimod, at Ros-
kilde Bank ved Sren Kaare-Andersens tiltrden ca. et r tidligere var en af de mest risi-
kofyldte banker i Danmark sammenholdt med det af finanskrisen affdte totale kollaps p
ejendomsmarkedet i forret og sommeren 2008. Tabene omfattet af Finansiel Stabilitets
krav mod Ernst & Young relaterer sig til finansieringen af ejendomsprojekter ivrksat fr
Sren Kaare-Andersens tiltrden.
Sren Kaare-Andersen har ikke handlet erstatningspdragende eller p anden vis pdraget
sig et erstatningsansvar i relation til de bevillinger, som er blevet ydet efter hans tiltrden.
Omstndighederne omkring Roskilde Bank, herunder bankens kreditkultur, den voldsom-

me udlnsvkst forud for Sren Kaare-Andersens kortvarige ansttelse og den manglende
viderefrelse af direktionens og bestyrelsens ansvarsforsikring, indebrer tillige, at Ros-
kilde Bank ville have vret afskret fra at fremstte erstatningskrav mod Sren Kaare-
Andersen, hvis hans handlinger havde vret ansvarspdragende, jf. erstatningsansvarslo-
vens 23, stk. 3. Ernst & Youngs regreskrav m ogs af denne grund afvises.
Der er endvidere ikke overlap mellem de tab, som Ernst & Young kan vre erstatningsan-
svarlig for, og de tab, som Sren Kaare-Andersen teoretisk kunne have vret ansvarlig for.
- 441 -
Endelig vil en ansvarsfordeling mellem Ernst & Young og Sren Kaare-Andersen under al-
le omstndigheder fre til, at Ernst & Young og ikke Sren Kaare-Andersen skal bre ta-
bet.
7.11. Generelt
Hver af sagens parter har i vrigt gensidigt henvist til vrige parters anbringender i det om-
fang, disse anbringender sttter eller supplerer den pgldende parts pstande og de an-
bringender, der er gjort gldende til sttte herfor.
8. Landsrettens begrundelse og resultat

8.1. Indledning
Sagen omhandler perioden fra 1. januar 2005 til bankens sammenbrud i august 2008. I sa-
gen er dele af bestyrelsen og direktionen samt den eksterne revision sagsgt. Bankens
verste direktr fra medio 2007, Sren Kaare-Andersen, er ikke sagsgt af Finansiel Stabi-
litet, men er inddraget under sagen af revisorerne. Den del af sagen, der vedrrer Arne
Wilhelmsen, er udskilt.
Finansiel Stabilitet har overordnet gjort gldende, at banken generelt blev drevet uforsvar-
ligt, og at ledelsen derved har pdraget sig erstatningsansvar, dels som flge af handlinger
og undladelser i relation til den generelle drift af banken i perioden 2005-2007 p en rkke
nrmere angivne omrder, dels som flge af handlinger og undladelser i relation til ti kon-
krete engagementer, hvor der i perioden blev ydet en rkke bevillinger, som angiveligt fr-
te til tab.
Landsrettens opgave er ikke generelt at redegre for bankens virksomhed i den omhandle-
de periode, men at vurdere hvorvidt der inden for rammerne af de nedlagte pstande og an-
bringender er grundlag for at plgge de sagsgte erstatningsansvar. Dette forudstter dog
en rkke beskrivelser af bankens virksomhed, i det omfang disse har betydning for vurde-
ringen af et erstatningsansvar.
Landsretten forholder sig i det flgende frst til de anbringender, der er gjort gldende til
sttte for et erstatningsansvar i relation til den generelle drift af banken i perioden 2005-
2007. Herefter forholder landsretten sig til sprgsmlet om et muligt erstatningsansvar i re-
- 442 -
lation til et stort antal bevillinger i ti konkrete engagementer. Efterflgende behandles et

eventuelt ansvar for revisionen og Sren Kaare-Andersen.
Landsretten har ikke fundet grundlag for at afskre nye anbringender mv. efter retsplejelo-
vens regler om prklusion.
8.1.1. Finansiel Stabilitets proceserklring

P en af hovedforhandlingens sidste dage, den 12. juni 2017, afgav Finansiel Stabilitet en
proceserklring med en prcisering, som efterflgende er formuleret i en mail af 14. juni
2017. Da denne proceserklring i et vist omfang stter rammen for landsrettens vurdering
af de sprgsml, der skal tages stilling til i det flgende, gengives proceserklringen i sin
helhed:
FS har allerede bekrftet men vi gr det her igen at det gres ikke gl-
dende, at det er dokumenteret, at der skulle vre nedskrevet i strre omfang pr
31. dec 2007, end det faktisk endte med at ske pba FTs krav om at forge ned-
skrivningerne p Boligplan og Mllegaarden med 190 mio. kr. til samlet 267
mio.
Men man skal forst, at ansvarsgrundlaget ikke er, om Ledelsen har undladt
nedskrivninger eller undladt OIV registreringer. Ansvarsgrundlaget er, at Di-
rektion og Bestyrelse har bevilget en rkke kreditter p uforsvarligt grundlag
og har forlnget dem og ikke taget skridt til at instruere rette vedkommende til
en nedbringelse af engagementerne/afvikling/eksport af kunden.
Nr det er sagt, s er der vel nok flere elementer i vores sag, der kan give an-
ledning til tvivl, om ikke der burde vre registreret OIV pr 31. 12. 2007 og tid-
ligere i strre omfang end det faktisk skete.
8.1.2. Finansiel Stabilitets sgsmlskompetence

Efter overdragelsesaftalen af 24. august 2008 mellem Roskilde Bank A/S og Bankaktiesel-
skabet af 24. august 2008 (Den Nye Bank) blev samtlige aktiver overdraget til Den Nye
Bank, der samtidig blev stiftet. Roskilde Bank A/S blev fortsat og skiftede senere navn til
Selskabet af 1. september 2008 A/S, der blev erklret konkurs den 3. marts 2009. Den
Nye Bank blev efterflgende fusioneret med Finansiel Stabilitet.
Efter aftalens pkt. 3 omfattede overdragelsen samtlige bankens aktiver p overdragelsesda-

gen den 25. august 2008, herunder eventualaktiver. Af aftalens pkt. 4.2. fremgr, at Den
Nye Bank overtager og/eller indtrder i de retssager m.v., der er rejst mod Slger. De
vsentligste verserende sager fremgr af et srligt bilag til aftalen. Overdragelsesaftalen
- 443 -
forholder sig ikke specifikt til eventuelle fremtidige sager, herunder sager mod den tidlige-
re ledelse og revision.
Af aftalens pkt. 6 fremgr, at i det omfang Den Nye Bank i forbindelse med den endelige
afvikling af aktiverne og passiverne kan udlodde et belb, der er strre end, hvad der sva-
rer til den kapital, som kredsen bag Den Nye Bank har indskudt med tillg af en markeds-
baseret forrentning, reguleres de foretagne vrdiansttelser og herunder hensttelser og
nedskrivninger p udln og andre tilgodehavender. Reguleringsbelbet udbetales til den
oprindelige Roskilde Bank til fordeling blandt bankens kreditorer og aktionrer i overens-
stemmelse med konkurslovens regler.
Den 5. februar 2010 overdrog kurator i konkursboet efter den oprindelige Roskilde Bank
befjelsen til at indtale konkursboets eventuelle rettigheder med hensyn til et muligt erstat-
ningskrav mod den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank til Den Nye Bank. Over-
dragelsen var betinget af, at den skete uden prjudice med hensyn til, om en overdragelse
allerede var sket tidligere i medfr af overdragelsesaftalen af 24. august 2008. Kurator har i
en erklring af 22. august 2016 bekrftet, at han har meddelt samtykke til ogs p boets
vegne at fre erstatningssag mod den tidligere ledelse, herunder tidligere underdirektr Al-
lan H. Christensen og revision mv.
Landsretten finder efter indholdet af aftalerne, at Finansiel Stabilitet har kompetence til at
indtale erstatningskravet i denne sag,
8.2. Ansvarsgrundlaget for ledelsen

Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at bestyrelse og direktion er erstatningsansvarlige
over for banken efter 140 i den dagldende aktieselskabslov.
Aktieselskabslovens 140, der med mindre sproglige justeringer er viderefrt i selskabslo-

vens 361, stk. 1, bygger p et almindeligt culpaansvar. Der er hverken i bestemmelsens
ordlyd, lovgivningen i vrigt, teori eller praksis grundlag for at fastsl, at der glder et
skrpet ansvar for direktion og bestyrelse i en bank, herunder i form af et srligt professi-
onsansvar. Ansvaret for det enkelte ledelsesmedlem m imidlertid p sdvanlig vis vurde-
res i lys af den srlige indsigt, den pgldende eventuelt mtte have.
- 444 -
En direktr eller et bestyrelsesmedlem kan ikke ifalde ansvar for beslutninger, som er truf-
fet fr den pgldendes tiltrden eller indtrden, eller efter at den pgldendes virke er
ophrt. Ansvar kan imidlertid plgges for beslutninger, hvor konsekvenserne indtrder
efter den pgldendes fratrden, ligesom der kan plgges ansvar for ikke at afvrge
konsekvenser af beslutninger truffet af andre. Dette vil navnlig kunne f betydning for vur-
deringen af ansvaret for Niels Valentin Hansen, der ophrte som direktr i april 2007, og
for Asger Ib Mardahl-Hansen, som blev indvalgt i bestyrelsen p generalforsamlingen i
2006.
Der sondres ikke mellem bestyrelsesmedlemmer, som er generalforsamlingsvalgte eller

medarbejdervalgte. Dette har betydning ved vurderingen af ansvaret for Ove Flemming
Holm, der var medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Ove Flemming Holm var tillige leder
af Team Ringsted, som navnlig havde ansvaret for engagementet med Juul-Hansen-koncer-
nen.
8.2.1. Allan H. Christensens ansvar

Finansiel Stabilitet har principalt gjort gldende, at Allan H. Christensen er omfattet af
personkredsen i aktieselskabslovens 140, idet han reelt indtog en direktrstilling i Ros-
kilde Bank og er medansvarlig for direktionens ansvarspdragende handlinger og undladel-
ser. Hvis han ikke er omfattet af denne personkreds, er det gjort gldende, at han er erstat-
ningsansvarlig efter 23 i erstatningsansvarsloven, idet han har handlet ansvarspdragende
som leder for Team Kredit og Team Erhverv samt i forhold til den konkrete kreditsagsbe-
handling.
Den dagldende bestemmelse i aktieselskabslovens 140 ikke indeholder en fast afgrns-

ning af, hvilken personkreds der m anses omfattet af direktrbegrebet. Om en person er
direktr m sledes afgres efter en konkret vurdering baseret p den funktion og kompe-
tence, der er knyttet til stillingen, herunder om den pgldende er en del af den verste le-
delse. Det er ikke i sig selv afgrende for vurderingen, om den pgldende er registreret
som direktr i Erhvervsstyrelsen.
Allan H. Christensen havde titel af underdirektr og fik ansvar for navnlig Team Erhverv
og Team Kredit. Hans besiddelse af aktier i Roskilde Bank blev indberettet i overensstem-
melse med reglen i vrdipapirhandelslovens 28 a. Kort efter sin ansttelse i banken
- 445 -
overtog han den hidtidige direktions opgaver med hensyn til bevillingsansvar. Han deltog
som flge heraf i mder i kreditudvalget og i bestyrelsesmder, idet han forelagde bevil-
lingssager for bestyrelsen. Niels Valentin Hansen har forklaret, at Allan H. Christensen
blev ansat som led i et kommende generationsskifte og som en potentiel kandidat til direk-
trposten, nr han selv gik af.
Landsretten finder imidlertid ikke, at Allan H. Christensen kan anses for at have indtaget
en direktrstilling omfattet af den dagldende aktieselskabslovs 140. Efter sin ansttel-
seskontrakt var han formelt ansat med reference til bankens direktion og ikke bestyrelsen.
Opsigelsen af ham var underskrevet af bankens HR-direktr og en HR-partner, og besty-
relsen blev frst efterflgende underrettet herom. Han var ikke registreret som direktr i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller anmeldt som direktr i Finanstilsynet. Landsretten
finder heller ikke, at han havde et sdant ansvar og selvstndigt rderum, at han i praksis
var at anse som direktr omfattet af personkredsen i aktieselskabslovens 140. Han var
ikke fuldgyldigt medlem af bankens lederrd, men deltog kun i mder i det skaldt udvide-
de lederrd i en periode, og han deltog i det vsentlige alene i bestyrelsesmder under de
punkter, han havde fet tildelt ansvar for at forelgge. De afgivne forklaringer understtter
heller ikke, at Allan H. Christensen var omfattet af aktieselskabslovens 140. Den om-
stndighed, at han mtte vre blevet aflnnet p direktrniveau, kan ikke fre til andet re-
sultat. Tilsvarende glder den omstndighed, at han var underskriver eller medunderskri-
ver p en rkke breve til Finanstilsynet vedrrende solvensbehov, nedskrivninger og ud-
lnsvkst.
Sprgsmlet er herefter, om han under sin ansttelse i banken har varetaget sine opgaver
p en sdan mde, at han er erstatningsansvarlig efter 23 i erstatningsansvarsloven. Det
flger af 4 i funktionrloven, at der i givet fald skal vre tale om grov misligholdelse.
Landsretten finder det ikke godtgjort, at Allan H. Christensen i kreditudvalget har truffet
beslutninger om bevillinger, som rkker ud over de rammer, som bestyrelsen havde fast-
lagt skriftligt, med sin egen praksis eller med sin efterflgende godkendelse, herunder
navnlig af bevillinger i henhold til pkt. 2.8. i kreditinstruksen. Han kan sledes ikke gres
selvstndigt ansvarlig for beslutninger truffet i kreditudvalget. Landsretten finder det hel-
ler ikke godtgjort, at Allan H. Christensen som leder af Team Kredit og Team Erhverv har
handlet p en sdan mde, at hans arbejdsgiver ville have kunnet gre ham ansvarlig efter
- 446 -
23 i erstatningsansvarsloven. Det er herunder ikke godtgjort, at han bevidst har misin-

formeret eksterne parter eller har beget grove pligtforsmmelser.
Da han sledes hverken kan gres ansvarlig efter dagldende 140 i aktieselskabsloven
eller efter 23 i erstatningsansvarsloven, frifindes han for de nedlagte pstande om svel
erstatning som friholdelse af de vrige sagsgte. Der er herefter ikke grund til at tage stil-
ling til, om et eventuelt krav mtte vre bortfaldet ved retsfortabende passivitet, eller om
det, der er anfrt i opsigelsen om, at det aftalte er til fuld og endelig afgrelse af ethvert
krav i forbindelse med hans fratrden, udelukker det erstatningskrav, der er nedlagt under
denne sag.
Nr der i det flgende henvises til direktionen, omfatter dette ikke Allan H. Christensen.
8.3. Bankens vkststrategi

8.3.1. Indledning
Finansiel Stabilitet har overordnet i forhold til direktionen gjort gldende, at bankens stra-
tegi om vkst var uforsvarlig, idet direktionen vidste, at stor udlnsvkst var risikabel, idet
det var srligt ansvarspdragende, at vkststrategien var baseret p ln til ejendomsinve-
steringer, og idet direktionen ikke sikrede sig, at der blev taget stilling til de risici, der var
forbundet med udln til ejendomsinvesteringer. Bestyrelsen undlod endvidere at fastlgge
og hndhve en strategi, men overlod dette til direktionen og udviste passivitet ved at lade
den valgte vkststrategi, som var uforsvarlig, passere.
Det er ikke i sig selv uforsvarligt at drive et pengeinstitut efter en vkststrategi. Afgrende
for vurderingen af, om en vkststrategi er uforsvarlig, er om der ved driften af banken,
herunder navnlig kreditgivningen, i tilstrkkelig grad tages hjde for den forgede risiko,
som er forbundet med en sdan strategi.
8.3.2. Bankens strategi 2005-2007

Roskilde Bank styrede frem til efterret 2007 efter en strategi om vkst. Iflge Allan H.
Christensen havde banken i denne periode en opportunistisk tilgang og tjente penge, hvor
man kunne, uden at have srlige prferencer. Sammenlignelige banker som Amagerban-
ken, Ringkbing Landbobank, Fionia Bank og til en vis grad Vestjysk Bank havde iflge
Flemming B. Nielsen samme strategi som Roskilde Bank.
- 447 -
Med vkststrategien fortsatte banken en strategi, der i flere r forud havde medfrt stadig
stigende indtjening for banken. Strategien indebar flere kunder og filialer og vkst i ban-
kens forretninger og forretningsomrder. Finansiel Stabilitet har i den forbindelse navnlig
fremhvet vksten i bankens udln.
8.3.3. Bankens udlnsvkst 2005-2007

Roskilde Banks udlnsvkst var i den omhandlede periode hjere end gennemsnittet for
sammenlignelige pengeinstitutter, og bankens faktiske udlnsvkst oversteg endvidere den
budgetterede vsentligt, navnlig i 2006.
I lbet af regnskabsret 2005 steg bankens udln sledes fra 9.736 mio. kr. til 14.987 mio.
kr. svarende til 54 % mod 39 % i 2004, 13 % i 2003 og 7 % i 2002. Iflge Finanstilsynet l
den tilsvarende gennemsnitlige udlnsvkst i 2005 for gruppe 2-institutter p 30 %. End-
videre oversteg Roskilde Banks faktiske udlnsvkst p 54 % den budgetterede udlns-
vkst for 2005 p 9,6 %. Tilsvarende steg udlnet i regnskabsret 2006 til 23.765 mio. kr.
svarende til 59 %, hvor den tilsvarende gennemsnitlige udlnsvkst for gruppe 2-institutter
i 2006 iflge Finanstilsynet var 32 %. Endvidere oversteg den faktiske udlnsvkst p 59
% den budgetterede udlnsvkst p 12,3 %. For regnskabsret 2007 steg udlnet yderlige-
re til 32.551 mio. kr. svarende til 37 %, mens indlnsunderskuddet blev reduceret en smu-
le.
Af ledelsesberetningerne til rsrapporterne for bde 2005 og 2006 fremgr blandt andet, at
vksten var i god overensstemmelse med bankens strategi og skete p et betryggende
grundlag, mens det af ledelsesberetningen i rsrapporten for 2007 fremgik, at ogs 2007
var prget af vkst, men ogs af strre nedskrivninger og minus p beholdningsindtjenin-
gen, og at banken i de kommende r ville skrpe fokus p kredit- og markedsrisici, lige-
som der ville blive gennemfrt en stram omkostningsstyring. Banken ville dog fortsat vok-
se i 2008, og ledelsen forventede en stigning i det samlede forretningsomfang i 2008 p 10
%.
Den vsentligste del af bankens vkst blev opnet ved et get udln til ejendomsbranchen,
navnlig i form af bygge- og anlgsvirksomhed samt ejendomsudvikling og -finansiering,
hvor der iflge bankens redegrelser til Finanstilsynet skete en kraftig ekspansion navnlig
- 448 -
fra 2005 til 2006. Endvidere voksede bankens strste engagementer i samme periode, sle-
des at engagementer p over 50 mio. kr. fra 2005 til 2006 havde en vkstrate p 69 %.
Den stigende eksponering mod bygge- og anlgsbranchen samt ejendomsbranchen var

iflge Peter Mllers tale p bankens ekstraordinre generalforsamling den 1. september
2008 udtryk for ledelsens bevidste nske om at satse p dette omrde, og strategien faldt
sammen med, at ejendomsmarkedet i hvert fald indtil efterret 2006 oplevede en meget
stor vkst. Bankens udlnsvkst inden for ejendomsbranchen i rene 2005-2008 skete s-
ledes i forlngelse af, at ejendomsbranchen i flere r forud havde oplevet stigende priser,
og at banken i samme periode havde get sin indtjening fra branchen vsentligt.
Niels Valentin Hansen og Allan H. Christensen har begge forklaret, at banken ans bygge-
og anlgsbranchen for at vre et af sine srlige ekspertiseomrder. Landsretten har efter
bevisfrelsen ikke grundlag for at forholde sig til, om denne vurdering er korrekt.
8.3.4. Ansvaret for bankens strategi

Bestyrelsen har som et pengeinstituts verste ledelsesorgan det overordnede ansvar for at
fastlgge pengeinstituttets strategi.
Det m navnlig p baggrund af Asger Ib Mardahl-Hansens forklaring lgges til grund, at

der ikke forel nogen vedtagen formulering af strategien fr strategiseminaret i efterret
2007, hvor vkststrategien blev ndret efter oplg fra Sren Kaare-Andersen. Selvom re-
feraterne af bestyrelsesmderne i perioden fra 2005 til efterret 2007 ikke omtaler bankens
strategi, fremgr det af forklaringerne, at strategien i denne periode blandt andet blev gen-
nemget p bestyrelsesseminaret i 2005, og at bestyrelsesmedlemmerne var enige i vkst-
strategien, ligesom de var enige i satsningen p ejendomsmarkedet.
Det m i overensstemmelse hermed lgges til grund, at bestyrelsen var inddraget i, for-
holdt sig til og var indforstet med, at banken i denne periode fortsatte sin vkststrategi,
hvilket tillige kom til udtryk i ledelsesberetningerne.
Landsretten finder p denne baggrund ikke grundlag for at antage, at bestyrelsen undlod at
fastlgge en strategi eller p ansvarspdragende vis overlod dette til direktionen, ligesom
- 449 -
der ikke er grundlag for at antage, at bestyrelsen udviste passivitet ved at lade den valgte
vkststrategi passere.
8.3.5. Finansiering af vksten

Det fremgr af bevisfrelsen, at banken ikke nskede at bremse sin vkst, men i stedet sat-
sede p at finansiere den. Iflge Allan H. Christensen gav Niels Valentin Hansen sledes
under kredithringer udtryk for, at man ikke burde have indlnsoverskud, og at der skulle
slges noget mere. Som flge af indlnsunderskuddet havde Roskilde Bank igennem hele
den omhandlede periode derfor lbende og i stigende grad brug for at sikre sin likviditet
via andre kanaler. Dette skete enten ved aktieudvidelser, der iflge Niels Valentin Hansen
traditionelt fandt sted omkring hvert tredje r, salg af egne aktier eller indhentelse af an-
svarlig lnekapital gennem optagelse af ln i andre pengeinstitutter, bde danske og uden-
landske, navnlig via de skaldte commited lines med en lbetid p op til fem r.
Iflge Arne Wilhelmsens notat af 20. juli 2006 affdte bankens store vkst problemer i
forhold til likviditet og soliditet, som der iflge notatet kunne blive mangel p. Iflge Niels
Valentin Hansen havde Roskilde Bank p intet tidspunkt vret i likviditetsknaphed, men
det blev over tid en strre og strre opgave at hente lines i udlandet og skaffe ansvarlig ka-
pital, og Moodys blev derfor i efterret 2006 bedt om at rate banken. Moodys rating fore-
l i forret 2007, hvilket iflge Niels Valentin Hansen udgjorde en blstempling, som gjor-
de det meget lettere for banken at navigere i markedet.
Landsretten lgger efter bevisfrelsen til grund, at bestyrelsen blev orienteret om direktio-
nens arbejde med at skaffe funding til bankens vkst. Dette skete blandt andet via kapital-
beredskabsrapporteringerne, der indgik i materialet til bestyrelsesmderne, og ved lbende
orientering om ansgningen til Moodys.
Selvom det ikke er muligt at fastsl omfanget af bestyrelsens engagement i tilvejebringel-

sen af kapital til vksten, finder landsretten efter bevisfrelsen ikke grundlag for at fastsl,
at bestyrelsen ikke i det forndne omfang har vret involveret heri. Det fremgr desuden
af Peter Mllers og Asger Ib Mardahl-Hansens forklaringer, at bestyrelsen ikke fr 2008
oplevede, at det var problematisk for banken at skaffe funding. Om bankens funding hen-
vises i vrigt til afsnit 5.
- 450 -
8.3.6. Bestrbelser p at sikre banken mod den forgede risiko for tab
Bankens kreditpolitik var udformet med henblik p at sikre banken mod tab, herunder som
flge af den forgede risiko, der fulgte af vksten i udln navnlig til ejendomsbranchen.
Iflge den generelle del af kreditpolitikken fra 2004 nskede banken blandt andet et indg-
ende kendskab til kundernes samlede situation og konomi og at undg gentagne, ubevil-
gede overtrk gennem en kvalitativ helhedsvurdering af kreditvrdigheden, hvor banken
gennem lbende, tt kontakt til kunderne suppleret med et solidt fundament af dokumente-
rede oplysninger, herunder regnskaber, rsopgrelser og budgetter, kunne stte aktuelle,
konomiske oplysninger og tillid i stedet for kravet om fuld sikkerhedsstillelse. Den enkel-
te bankrdgiver skulle endvidere registrere og vrdianstte alle sikkerheder korrekt og
sandsynliggre vrdiansttelsen, ligesom bankrdgiveren skulle kende ejendomme, ban-
ken tog pant i, eller f dem besigtiget. Banken skulle s vidt muligt afdkke engagementer
med sikkerheder, som skulle vurderes forsigtigt og med srlig vgt p, at ejendomme
skulle vurderes omhyggeligt, idet kundens evne og vilje til at betale tilbage dog som ud-
gangspunkt skulle vurderes frem for evnen til at stille sikkerhed. Endvidere nskede ban-
ken blandt andet en hj kvalitet i kreditvurderingen sammen med en hurtig beslutningspro-
ces.
8.3.6.1. Vrdiansttelse af sikkerheder

Det m efter bevisfrelsen lgges til grund, at banken havde forretningsgange for vrdian-
sttelse af sikkerheder, herunder for vrdiansttelse af fast ejendom, og at udlejnings-
ejendomme blev vrdiansat baseret p lejeindtgten. Flere af sagens parter har anfrt, at
banken ved udln i forbindelse med udlejningsejendomme krvede en afkastgrad p 6 %,
mens Allan H. Christensen har forklaret, at man ikke opererede med en fast afkastgrad,
men vurderede fra sag til sag, om et afkast var fornuftigt, og at en ren udlejningsejendom
godt kunne have et udviklingspotentiale i sig. Videre skulle en udviklingsejendom kunne
bre sig selv, nr den stod frdig, og jo tttere man kom p hovedstaden, jo lavere afkast-
grad ville man acceptere. Kenneth Schwartz Thomsen har desuden forklaret, at Roskilde
Bank ved det indledende mde med ham i 2003 oplyste, at banken som betingelse for at
yde ln stillede krav om en afkastgrad p 6 % for udlejningsejendomme i Kbenhavn og 8
% i provinsen.
- 451 -
8.3.6.2. Forhndssalg
I kreditpolitikkens vilkr for finansiering af byggeprojekter var det anfrt, at banken lagde
vgt p blandt andet, at et projekt p forhnd stort set var solgt, eller at byggeriet gennem-
frtes i etaper, og at den ene etape var solgt, inden den nste pbegyndtes.
Allan H. Christensen, Flemming B. Nielsen, Knud Nielsen og Per Hjgaard Andersen har i
det vsentlige samstemmende forklaret, at banken i forbindelse med byggeprojekter som
udgangspunkt stillede krav om forhndssalg p 50 % eller derover, men at man tog stilling
til sdanne vilkr konkret og herunder kunne vlge at fravige kravet. Allan H. Christensen
har videre forklaret, at det ikke af alle bevillinger fremgik, at der var stillet krav om et be-
stemt forhndssalg, enten fordi en tidligere fastsat betingelse herom fortsat gjaldt, eller for-
di man havde udfrdiget en ny bevilling. Iflge Per Hjgaard Andersen lagde banken end-
videre stor vgt p vilkr om forhndssalg, og Team Kredit fulgte op p, om kravet blev
overholdt. Blandt andre Birgit Schledermann har samtidig forklaret, at det i et marked med
stigende ejendomspriser kunne vre fornuftigt at udskyde salg for at opn en hjere pris.
8.3.6.3. Egenfinansiering
Der er ikke under bevisfrelsen oplyst retningslinjer for faststtelse af vilkr om egenfi-
nansiering, der iflge Allan H. Christensen kunne trde i stedet for forhndssalg. Det
fremgr, at sdanne vilkr blev fastsat i forbindelse med udln til ejendomsbranchen, idet
flere vidner dog har forklaret, at andre banker ville have krvet hjere grad af egenfinan-
siering. Der blev endvidere ikke stillet krav om egenfinansiering i alle engagementer.
I bankens system til rating af projektfinansieringskunder fra sommeren 2007 indgik blandt
andet graden af egenfinansiering sammen med graden af forhndssalg sledes som elemen-
ter, der kunne forbedre ratingen.
8.3.6.4. Finanskonstruktioner
Allan H. Christensen og Knud Nielsen har forklaret, at banken sikkerhedsmssigt ans fi-
nanskonstruktioner som lige s sikre som pant, selvom man ikke vrdiansatte dem p
grund af deres vrdimssige usikkerhed. Der er ikke under sagen fremlagt interne ret-
ningslinjer for bankens anvendelse af finanskonstruktioner.
- 452 -
Landsretten har efter bevisfrelsen ikke grundlag for at fastsl, hvorvidt bankens anvendel-
se af finanskonstruktioner har indebret en begrnsning af bankens risiko inden for ejen-
domsbranchen i forbindelse med den valgte vkststrategi.
Landsretten har i vrigt nedenfor i afsnit 8.6.5. forholdt sig til bankens generelle anvendel-
se af finanskonstruktioner i forbindelse med kreditgivningen.
8.3.6.5. Revisionens rolle i forhold til vkststrategien

Selvom det efter sknsmndenes forklaring kan lgges til grund, at bankens eksterne revi-
sion ikke skulle forholde sig til bankens strategi, afgav ekstern revision i sine protokollater
til rsrapporterne for bde 2005, 2006 og 2007 risikooplysninger til bestyrelsen om ban-
kens udlnsvkst og -gearing. For 2006 var det desuden srligt anfrt, at der var en srlig,
og stigende, branchemssig eksponering inden for ejendomsbranchen, men at det over for
revisionen var oplyst, at ledelsen lbende fulgte bankens samlede risiko ved udln.
Revisionens fokus p bankens vkst fremgr tillige af de afgivne forklaringer. Palle Va-
lentin Kubach har sledes forklaret, at revisionens fokusomrder for 2006 blandt andet var
de udfordringer, der var forbundet med etableringen af nye filialer som led i bankens
vkst. Der var ikke tale om strre ndringer i revisionsplanen og revisionsaftalen for
2007, hvor bankens fokusomrder blandt andet skulle vre den fortsatte vkst. I forbindel-
se med revisionsrapport 26/2007 fra juni 2007 vedrrende Team Erhverv s det blandt an-
det ud til, at banken ikke kunne flge med vksten, og rapporten blev blandt andet i lys
heraf sendt til bestyrelsen. Tommy Nrskov Rasmussen har endvidere forklaret, at han i
sin direkte kontakt til banken i form af mder med direktionen fornemmede en lydhrhed
og villighed til at optimere forholdene. Ekstern revision stillede sledes p foranledning af
Finanstilsynets advarsler om den hje vkst sprgsml til bankens forventninger til kom-
mende vkst i forhold til likviditeten, og det indgik i drftelserne med banken herom, at
bankens vkst gennem mange r havde vret strre end budgetteret, men dette blev iflge
Tommy Nrskov Rasmussen behandlet professionelt, og banken svarede klart, at man var i
stand til at hndtere vksten.
8.3.7. Advarsler fra Finanstilsynet mv.

Bde i 2005, 2006 og 2007 oplyste Finanstilsynet direktion og bestyrelse om, at bankens
udlnsvkst var markant hjere end gennemsnittet for gruppe 2-institutter, og at banken
- 453 -
var meget eksponeret mod ejendomsfinansiering. Banken besvarede i hvert tilflde an-
modningerne med en redegrelse for vkstens fordeling p kundegrupper, engagements-
strrelser og udlnstyper og anfrte herom, at en vsentlig del af udlnsstigningen udgjor-
des af strre opgaver inden for ejendomsudviklingssektoren, der i en rrkke havde ople-
vet en kraftig ekspansion.
Det m efter forklaringerne fra blandt andre Niels Valentin Hansen lgges til grund, at Fi-
nanstilsynets henvendelser om udlnsvkst, som blev drftet i bestyrelsen, ikke var usd-
vanlige, og det fremgr da ogs af sagen, at Finanstilsynet ikke fulgte op p bankens svar,
hvori det blandt andet blev anfrt, at banken ans sin strategi for fuldt forsvarlig.
Roskilde Bank modtog i forbindelse med Nykredits afslag p en anmodning om ln i frste

halvr 2006 en melding fra Nykredit om, at banken burde bremse vksten og bruge en pe-
riode p konsolidering.
8.3.8. Landsrettens vurdering

Som anfrt er det ikke i sig selv uforsvarligt at drive et pengeinstitut efter en vkststrategi.
Der er sledes ikke grundlag for et erstatningsansvar mod ledelsen alene p grundlag af
den valgte vkststrategi.
En ledelse skal imidlertid altid sikre sig, at organisationen er i stand til at hndtere den
valgte strategi, herunder risikoen forbundet hermed. Afgrende bliver derfor, om bankens
ledelse indrettede organisationen p at kunne hndtere den forgede risiko som var forbun-
det med den valgte vkststrategi. Landsretten finder ikke, at bevisfrelsen giver grundlag
for at fastsl, at bankens politikker og retningslinjer i denne henseende har vret utilstrk-
kelige, eller at der er grundlag for at fastsl, at banken skulle have udformet disse p en
anden mde for at imdeg de risici, der flger af den valgte strategi.
Enkelte vidner har forklaret, at banken eller teams i banken ikke efterlevede ledelsens di-
rektiver. Andre har dog forklaret modsat.
Der er ikke under sagen ved syn og skn, sagkyndig erklring eller p anden vis indhentet
oplysninger, der giver landsretten grundlag for at fastsl, at ledelsen ikke i forndent om-
- 454 -
fang sikrede sig, at banken i praksis efterlevede de skitserede politikker, retningslinjer og

forretningsgange.
Bevisfrelsen giver sledes ikke landsretten et sikkert grundlag for at fastsl, at ledelsens
direktiver ikke blev efterlevet. Landsretten har herefter ikke grundlag for at fastsl, at de
sagsgte bestyrelses- eller direktionsmedlemmer har udvist uagtsomhed i forbindelse med
den fulgte vkststrategi og derved pfrt Roskilde Bank et tab. Landsretten finder sledes
ikke grundlag for at antage, at ledelsens strategi om vkst i sig selv var uforsvarlig, heller
ikke selvom den var baseret p ln til ejendomsinvesteringer, eller at ledelsen p uforsvar-
lig vis generelt ikke sikrede sig, at der blev taget stilling til den forgede risiko, der var
forbundet med udln til denne branche.
Denne vurdering er ikke til hinder for, at konkrete kreditbevillinger anses for uforsvarlige.
8.4. Bankens organisering, personaleressourcer og procedurer for udln

8.4.1. Indledning
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at bankens kreditorganisation var mangelfuld, hvil-
ket frte til, at banken i hvert fald i lbet af 2005 og frem til primo 2008 var ude af stand til
at foretage tilstrkkelige og fyldestgrende kreditvurderinger af erhvervsengagementerne.
Finansiel Stabilitet har i den forbindelse henvist til, at kreditvurdering af erhvervsengage-
menterne i det omfang en sdan vurdering er foretaget har vret begrnset, og at vur-
deringen udelukkende eller i det vsentlige i strid med sdvanlig pengeinstitutpraksis og
bankens egne procedurer blev foretaget i Team Erhverv, der ikke havde de ndvendige
forudstninger for at foretage en sdan vurdering.
Det er Finansiel Stabilitets opfattelse, at bankens direktion herved ikke overholdt sine for-
pligtelser i henhold til de dagldende regler i lov om finansiel virksomhed 71, stk. 1, og
124, stk. 1, og at bankens bestyrelse ved ikke at gribe ind tilsidesatte sine forpligtelser ef-
ter den dagldende aktieselskabslovs 54, stk. 3, jf. stk. 1.
Det er ikke ved syn og skn, sagkyndige erklringer eller udtalelser fra brancheorganisati-
oner sgt belyst, hvilke krav der generelt kan stilles til et forsvarligt grundlag for kredit-
givning i en bank, herunder bankens kreditorganisation. Vurderingen heraf under sagen m
sledes foretages p grundlag af den i vrigt foreliggende dokumentation i form af bankens
- 455 -
egne vurderinger, vurderinger foretaget af den interne og eksterne revision samt Finanstil-
synets rapporter. De due diligences, der i forret og sommeren 2008 blev foretaget af FIH
Erhvervsbank og Nordea, kan ogs indg i vurderingen, men m lses i lyset af, at de er
tilblevet som led i kbsovervejelser.
Ved vurderingen af bankens kreditorganisation m der ses nrmere p bankens overordne-

de organisering og personaleressourcer samt grundlaget for bankens kreditgivning. I for-
hold til bankens overordnede organisering og personaleressourcer knytter interessen sig
navnlig til Team Erhverv og Team Kredit og disse afdelingers indbyrdes forhold og perso-
naleressourcer mv., jf. afsnit 8.4.2 og 8.4.3. I forhold til grundlaget for bankens kreditgiv-
ning knytter interessen sig navnlig til bankens procedurer for udln og kontakten med
myndighederne, jf. afsnit 8.4.4. Bankens bevillingsbefjelser er behandlet i afsnit 6 om
bankens kreditgivning. Intern Revisions forhold, herunder Intern Revisions opgavevareta-
gelse i forhold til bankens interne kontroller og forretningsgange, er behandlet i afsnit 8.9
om bankens revisionsmssige forhold.
8.4.2. Bankens organisering - Team Erhverv og Team Kredit

Team Erhverv, der i det daglige blev ledet af erhvervschef Lars Jensen, var bankens strste
team og indtog en nglerolle i forbindelse med realisering af bankens vkststrategi. Team
Kredit, der i det daglige blev ledet af kreditchef Knud Nielsen, havde ansvaret for vurde-
ring af bankens kreditgivning. Det overordnede ledelsesansvar for begge teams l i hoved-
parten af den for sagen relevante periode hos underdirektr Allan H. Christensen.
Det kan efter bevisfrelsen lgges til grund, at medarbejderne i Team Kredit flte sig pres-
set af, at kreditfunktionen i lyset af bankens vkststrategi ikke blev tillagt den samme be-
tydning i banken som tidligere, og at Team Kredit i lyset af bankens vkststrategi over den
for sagen relevante periode til stadighed fik get sin arbejdsmngde og havde svrt ved at
flge med.
Det kan efter bevisfrelsen endvidere lgges til grund, at der srligt i forholdet mellem
Team Erhverv, der arbejdede meget selvstndigt, og Team Kredit var udfordringer i sam-
arbejdet, og at Team Kredit havde svrt ved at opn den tilstrkkelige gennemslagskraft i
forhold til Team Erhverv. Dette er blandt andet kommet til udtryk ved, at Team Erhverv
under forklaringerne afgivet af Sren Kaare-Andersen, Flemming B. Nielsen, Ole Rein-
- 456 -
holdt, og Per Raabye Nielsen er blevet omtalt som en stat i staten eller en Vatikanstat i
banken.
Det m efter bevisfrelsen lgges til grund, at der var et tt og venskabeligt forhold mel-
lem Niels Valentin Hansen og erhvervschef Lars Jensen. Bevisfrelsen har imidlertid ikke
bidraget til en afklaring af omfanget og betydningen heraf i forhold til bankens kreditgiv-
ning mv.
Allan H. Christensen varetog under sin ansttelse i banken fra maj 2004 til august 2008
funktionen som overordnet chef for bde Team Erhverv, der hndterede mange af bankens
store lneengagementer, og Team Kredit, der havde ansvaret for lnevurdering. Allan H.
Christensen var endvidere formand for bankens kreditudvalg. Denne dobbelte funktionsva-
retagelse, der har vret genstand for en rkke sprgsml til vidnerne under hovedforhand-
lingen, synes at harmonere drligt med det krav om funktionsadskillelse, der fulgte af vej-
ledningerne for pengeinstitutter i henhold til 71 i lov om finansiel virksomhed (senere
bekendtgrelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.). Hverken den interne eller
eksterne revision ans imidlertid dette forhold for problematisk, og svel Birgit Schleder-
mann, der var bankens revisionschef fra 2007, som Palle Valentin Kubach og Birgitte Ho-
ve fra Ernst & Young har forklaret, at et sdant personsammenfald ikke var unormalt. Der
er i den forbindelse henvist til, at Allan H. Christensen ikke ses at have bevilget ln, som
han selv har indstillet. Asger Ib Mardahl-Hansen har forklaret, at det aldrig var blevet rejst
som et problem, at der ikke var en tilstrkkelig funktionsadskillelse mellem kreditfunktio-
nen og erhvervsfunktionen. Heroverfor str blandt andet Sren Kaare-Andersens forklaring
om, at han mente, at det var meget uheldigt, at Allan H. Christensen bde var erhvervs- og
kreditchef, og at han derfor srgede for at anstte Peter Hauskov som ny chef for Team
Kredit, ligesom der blev etableret en srlig risikostyringsfunktion i banken med en reelt
uafhngig chef. Ole Reinholdt har ogs givet udtryk for bekymring over den risiko for in-
teressekonflikter, der kunne opst ved, at Allan H. Christensen var chef for bde Team Er-
hverv og Team Kredit, og bde chef for Team Risikostyring, Jesper Flensted Nielsen, og
Hans Jrgen Christensen har under deres forklaringer givet udtryk for betydningen af en
funktionsadskillelse mellem salgsfunktionen og kreditfunktionen.
Finanstilsynet, der var bekendt med bankens organisatoriske forhold, ses ikke som led i sin
tilsynsvirksomhed at have adresseret forholdet over for banken. Finansiel Stabilitet har i
- 457 -
vrigt ikke ved sagkyndige udtalelser eller p anden mde sgt at belyse dette forhold
nrmere.
Efter en samlet vurdering af bevisfrelsen finder landsretten, at der ikke er det forndne
grundlag for at fastsl, at dette personsammenfald generelt har haft betydning for bankens
kreditgivning.
8.4.3. Ressourcerne i Team Kredit og Team Erhverv

Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at Team Kredit ikke blev tilfrt de forndne res-
sourcer p trods af bankens vkst i perioden 2005-2007, og at bankens organisation sle-
des ikke var gearet til den store udlnsvkst.
Team Kredit varetog ud over den almindelige kreditbehandling i banken ogs mere gene-
relle og ekstraordinre opgaver i forbindelse med blandt andet Finanstilsynets tilsynsbe-
sg, totalgennemgangen i 2006 og implementeringen af nye regnskabs- og ratingregler.
Finanstilsynet har i sin rapport af 21. april 2005 anfrt, at en vsentlig del af bankens str-
ste engagementer blev bevilget som presserende sager, og at det var tilsynets indtryk, at det
i nogle tilflde skyldtes manglende ressourcer i Team Kredit. Indholdet af de afgivne for-
klaringer giver imidlertid ikke grundlag for en konklusion om, at bankens omfattende brug
af presserende bevillinger efter kreditinstruksens pkt. 2.8 skete p grund af ressourcesitua-
tionen i Team Kredit.
De generelle ressourceforhold i Team Kredit er omtalt i en rkke af de forklaringer, der er

afgivet under sagen.
Ole Reinholdt har forklaret blandt andet, at det var hans opfattelse, at det var dygtige folk,
der sad i Team Kredit, men de var under et meget stort og tiltagende pres i perioden 2005-
2008, ogs selvom der blev tilfrt ressourcer til afdelingen i perioden. Tilfrslen af res-
sourcer hjalp, men det var ikke tilstrkkeligt. Flemming B. Nielsen, der blev ansat som
underdirektr (konomichef) i Roskilde Bank i 2005, har forklaret, at ressourcesituationen
i Team Kredit hen over tid blev stadig mere presset p grund af udlnsvksten. Han vendte
dette med Allan H. Christensen uden at kunne huske indholdet af drftelserne, mens han
ikke husker at have drftet det med Niels Valentin Hansen. Per Raabye Nielsen har forkla-
- 458 -
ret, at Team Kredit flere gange tilkendegav, at teamet i lyset af vksten i banken havde
brug for mere power, og at teamet generelt havde meget svrt ved at flge med. Der var
ikke nok ressourcer, og medarbejdersammenstningen var nok ogs lidt skv. Per Raabye
Nielsen har under sin forklaring endvidere givet udtryk for, at Team Kredit alene fungere-
de som skriverkarle for Team Erhverv, hvis sager oftest var bevilget efter kreditinstruk-
sens pkt. 2.8 som presserende bevillinger og i vrigt var blevet lemfldigt behandlet i
Team Erhverv med den konsekvens, at der mtte ske vsentlige ndringer i indstillingerne
inden den videre forelggelse i banken.
De vidneforklaringer, der er afgivet af bankens bestyrelsesmedlemmer, herunder forklarin-

gerne afgivet af Asger Ib Mardahl-Hansen, Niels Erik Qvist Krger, Ove Flemming Holm
og Jens Winther, tyder ikke p, at ressourcesituationen i Team Kredit er blevet srligt pro-
blematiseret over for bestyrelsen. Niels Erik Qvist Krger har dog forklaret, at han spurgte
direktionen nrmere ind til den kobling, som Finanstilsynet foretog mellem presserende
bevillinger og manglende ressourcer i Team Kredit, og at han fik oplyst, at der ville blive
tilfrt Team Kredit yderligere ressourcer som led i udlnsvksten.
Af den forklaring, der er afgivet af Birgit Schledermann fra bankens interne revision frem-
gr det, at hun er enig i, at der i 2006 og 2007 var et ressourcemssigt problem i Team
Kredit blandt andet p grund af Finanstilsynets besg og de nye regnskabsregler. Kunderne
blev endvidere hen over perioden ringere konomisk stillet. Selvom der var tilfrt yderli-
gere medarbejdere til Team Kredit, var banken desuden fortsat i vkst, og det var svrt for
Team Kredit at flge med.
Jesper Flensted Nielsen har forklaret, at risikostyringsrapporten af 28. januar 2008 blandt
andet konkluderede, at bankens kreditfunktion ikke syntes at virke. I forhold til Team Kre-
dit var problemet, at det ikke var muligt at f de forndne oplysninger fra Team Kredit.
Indtrykket var, at Team Kredit ikke havde overblikket, og at teamet havde alt for f res-
sourcer. Det var sledes p det foreliggende dokumentationsgrundlag ikke muligt at fastsl,
om kreditfunktionen reelt fungerede. Det var hans indtryk, at disse forhold havde bygget
sig op over nogen tid i takt med, at Roskilde Bank var vokset fra at vre en mindre bank til
at vre en mellemstor bank. Jesper Flensted Nielsen har videre forklaret, at han ikke har
konkrete eksempler p Team Kredits manglende gennemslagskraft i organisationen. Ind-
trykket var imidlertid, at man krte uden om Team Kredit og gik direkte til direktionen
- 459 -
srligt i forhold til ejendomsengagementerne. Problemet var navnlig relevant i forhold til
Team Erhverv.
Jrgen S. Jrgensen fra Finanstilsynet har forklaret, at det i forbindelse med solvensunder-
sgelsen i 2006 var vurderingen, at Team Kredit manglede ressourcer til at foretage dybere
analyser af regnskabsmssige oplysninger.
Niels Valentin Hansen har forklaret blandt andet, at bankens ressourcesituation, herunder
personalenormeringen og ressourceallokeringen i de enkelte teams, ikke var et sprgsml,
der i udgangspunktet blev drftet i bestyrelsen, eller med ham. Det hrte under den daglige
ledelse. Han tog ikke Finanstilsynets rapport af 21. april 2005 som udtryk for, at der mang-
lende ressourcer i Team Kredit. Knud Nielsen har forklaret blandt andet, at Niels Valentin
Hansen aldrig havde modsat sig hans nske om ansttelse af yderligere medarbejdere i
Team Kredit, og at det frst var i andet halvr 2007 og i 2008, at der var ressourceproble-
mer i teamet, men at han dog fik de medarbejdere ansat, som han havde brug for. Allan H.
Christensen har forklaret, at antallet af medarbejdere i Team Kredit lbende blev forget,
og at man gik fra ti medarbejdere, da han tiltrdte, til over 20 medarbejdere til sidst. Per
Hjgaard Andersen har ogs forklaret, at der efter hans opfattelse var ansat det tilstrkke-
lige antal medarbejdere i Team Kredit, og at nye medarbejdere blev tilfrt, hvis der var be-
hov for det.
Det m efter indholdet af de afgivne forklaringer lgges til grund, at der uanset tilfrslen
af gede ressourcer til Team Kredit i lyset af bankens fortsatte vkst til stadighed var res-
sourcemssige problemer i teamet. Efter de afgivne forklaringer m det imidlertid videre
lgges til grund, at der i banken var en lbende fokus p ressourcesituationen i blandt an-
det Team Kredit, og at teamets ledende medarbejdere har givet udtryk for, at de forndne
ressourcer var stillet til rdighed, ligesom bankens interne revision i overensstemmelse
med Birgit Schledermanns forklaring ogs havde en vedvarende fokus p dette forhold.
Efter en samlet vurdering af indholdet af blandt andet de ovenfor anfrte forklaringer, fin-
der landsretten, at Finansiel Stabilitet ikke har godtgjort, at ressourcesituationen i Team
Kredit i sig selv var af en sdan karakter, at det burde have frt til yderligere indgriben fra
direktionens eller bestyrelsens side. Der er derfor ikke det forndne grundlag for at fastsl,
at ressourcesituationen i Team Kredit i sig selv har haft betydning for bankens kreditgiv-
- 460 -
ning. Det m sledes bero p en nrmere afdkning af omstndighederne i forbindelse

med bankens stillingtagen til de enkelte bevillinger, om dette konkret har vret tilfldet.
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at ressourceforholdene i Team Erhverv ogs frte
til uforsvarlig kreditgivning.
Ressourcesituationen i Team Erhverv er navnlig blevet belyst under de forklaringer, der er

afgivet af Lars Jensen, der tiltrdte som bankens administrerende direktr i oktober 2008,
Flemming B. Nielsen, Ole Reinholdt og Birgit Schledermann.
Lars Jensen har forklaret blandt andet, at Team Erhverv var prget af mange byggetunge
kunder, og at mange af disse ikke var srligt professionelle og alene p markedet for at
opn en hurtig gevinst. Tingene var helt tydeligt get strkt med en udprget salgskultur,
som medfrte store krav til bde Team Kredit og dokumenthndteringen.
Flemming B. Nielsen har forklaret, at han alene har drftet ressourcesituationen i Team
Erhverv p det administrative plan, idet han p et tidspunkt tilbd yderligere ressourcer,
der blev afslet, efter at Allan H. Christensen havde drftet det med erhvervschef Lars Jen-
sen.
Ole Reinholdt har forklaret, at medarbejderne i Team Erhverv arbejdede benhrdt og var
pressede. Man havde svrt ved at tage opgaver ind, men han s ikke, at vksten blev
dmpet.
Birgit Schledermann har forklaret blandt andet, at det var hendes overordnede revisions-
mssige vurdering, at der i 2005 alene var bemrkninger af mere ordensmssig og revisi-
onsmssig karakter i forbindelse med Team Erhverv. For 2006 var det hendes indtryk af
Team Erhverv, at der var kommet flere bemrkninger, men de var ikke af vsentlig karak-
ter. I 2007 fik Team Erhverv flere udfordringer, herunder vedrrende overtrk og over-
skridelse af bevillingsbefjelser. Der var pres p ressourcerne, og der kom flere fejl. Efter
31. december 2007 udviklede tingene i banken sig negativt, fordi kundernes konomi fik
det vrre, hvilket frte til, at sagsbehandlingen tog lngere tid, og medarbejderne blev me-
re pressede.
- 461 -
Finansiel Stabilitet har om ressourcesituationen i Team Erhverv navnlig henvist til, at

Team Erhverv i september 2007 over for direktionen i et opflgningsskema anfrte, at
teamet ikke var pkldt til at kunne rate kunderne.
Af det omhandlede opflgningsskema fremgr flgende: Rating. Vi har i temaet flere

gange ppeget over for Team Kredit og Team Informatik at vi ikke er helt pkldte til at
kunne rate kunderne. Vi har ikke fet den forndne information/undervisning i hvad vi
egentligt skal gre. Af opflgningsskemaet fremgr det endvidere, at Per Hjgaard An-
dersen ville gennemg punktet p et morgenmde den 14. september 2007, og Intern Revi-
sion har i sine kommentarer af 19. september 2007 blandt andet anfrt, at alle bemrknin-
ger vedrrende rating var kommet p plads, og at Intern Revision anbefalede, at der blev
udarbejdet SAS-udtrk p alle erhvervskunder, som ikke var rated, med henblik p tilret-
ning inden udarbejdelse af kvartalsrapporten pr. 30. september 2007.
Landsretten finder efter bevisfrelsen, herunder indholdet af de ovenfor anfrte forklarin-

ger, at der ikke er grundlag for at fastsl, at Team Erhverv i perioden forud for 2007 mang-
lede ressourcer, eller at ressourcesituationen i Team Erhverv fra 2007 i sig selv har haft be-
tydning for bankens kreditgivning.
8.4.4. Bankens kreditorganisation

8.4.4.1. Retningslinjer for procedurer og udln
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at der ikke var klare retningslinjer og procedurer for
udln, og at bankens bestyrelse og direktion herved overtrdte den dagldende lov om fi-
nansiel virksomhed 71, stk. 1-8, og den hertil knyttede vejledning, hvorefter pengeinsti-
tuttet kun m ptage sig risici, som man i forndent omfang kan vurdere konsekvensen af,
ligesom direktionen og bestyrelsen ved fastlggelsen af retningslinjerne skal sikre, at der
kun delegeres og videredelegeres befjelser til medarbejdere, der har den forndne viden,
indsigt og erfaring til forsvarligt at kunne anvende befjelsen.
Finansiel Stabilitet har henvist til, at de manglende retningslinjer og procedurer for udln
blev omtalt af svel Intern Revision i rapporter fra maj 2005 og maj 2006 som af Finanstil-
synet i rapporter af 21. april 2005 om navnlig omfanget af presserede bevillinger og 3. ja-
nuar 2007 om blandt andet fravr af risikovurdering i bankens bevillinger. Finansiel Stabi-
litet har endvidere henvist til, at Finanstilsynet ved flere lejligheder i 2005 advarede ban-
- 462 -
ken om, at sagsbehandlingen var mangelfuld, ligesom Intern Revision i december 2007 til-
kendegav, at der burde ske en opstramning p kreditomrdet.
Banken havde en omfattende skriftlig kreditpolitik, senest udarbejdet i 2004, der dels be-
stod af en generel del, dels bestod af uddybende politikker for de enkelte kundemarkeder.
Bankens kreditpolitik, der var udarbejdet i Team Kredit, blev efter kritik i Finanstilsynets
rapport af 21. april 2005 forelagt for bankens bestyrelse under et bestyrelsesmde den 26.
maj 2005. Ud over kreditpolitikken havde banken, herunder fortrinsvis Team Kredit, udar-
bejdet vejledninger og interne forretningsgange p en rkke omrder.
Der er p denne baggrund ikke grundlag for generelt at fastsl, at banken ikke havde klare
retningslinjer og procedurer for udln. Den omstndighed, at der som ppeget i blandt an-
det Finanstilsynets rapporter og rapporter fra Intern Revision har vret mangler ved forret-
ningsgange og procedurer i en rkke tilflde, giver ikke landsretten grundlag for at fastsl,
at der generelt var problemer med disse.
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at bankens retningslinjer og procedurer ikke blev
efterlevet, heller ikke selvom der i Intern Revisions rapport 8/2005 blev pvist omfattende
konkrete overtrdelser i Team Erhverv i forbindelse med blandt andet bevillingsprocedu-
ren ved etablering og forlngelse af bevilgede overtrk og registreringer i depoter, lige-
som en rkke konkrete bemrkninger herom blev gentaget i Intern Revisions rapport nr.
XX/2006 vedrrende Team Erhverv.
Finansiel Stabilitet har herunder fremhvet, at Allan H. Christensen har forklaret, at man
ikke havde kreditpolitikkens hensigt om spredning af risici i baghovedet i de konkrete sa-
ger, og at der skete en vurdering fra sag til sag. Endvidere har Finansiel Stabilitet henvist
til, at Knud Nielsen har forklaret, at man aldrig i kreditudvalget havde drftet, hvordan
man ville opfylde hensigten om at have stor spredning i risici, og at man ofte vurderede,
om man skulle bevilgede en kredit alene p baggrund af det enkelte projekt og ikke nd-
vendigvis kunden som sdan. Som regel havde Team Erhverv ikke foretaget en egentlig
vurdering af en kundes strke og svage sider.
Finansiel Stabilitet har videre henvist til, at banken i vidt omfang fraveg sin kreditpolitik,
herunder ved at et stort antal bevillinger blev givet til projektfinansieringer, uden at det
- 463 -
blev sikret, at bygherren havde tilstrkkelig konomisk baggrund, at projektfinansieringer

varede mere end to r fra grund- og ejendomskb, og at kravet om forhndssalg blev til-
sidesat.
Endelig har Finansiel Stabilitet henvist til, at byggeln som anfrt i Knud Nielsens e-mail
af 10. august 2007 ogs er blevet anvendt til uvedkommende forml, at Finanstilsynet i fe-
bruar 2008 pbd banken at indfre kontrolprocedurer til indikation af OIV, at overtrk i
visse situationer er blevet inddkket med nye bevillinger, og at KPMG i halvrsrapporten
for 1. halvr 2008 anfrte, at sikringsakter i flere tilflde ikke var gennemfrt, og at der
var blevet ydet ln, der oversteg det forsvarlige i forhold til debitors konomiske forhold.
Sknsmndene har i sknserklringen og den supplerende sknserklring anfrt, at det

konkret ikke er muligt at vurdere tilstrkkeligheden (kvaliteten og egnetheden) af de inter-
ne kontrolprocedurer, som Team Erhverv eller andre teams har etableret, da de ikke har
haft adgang til dette materiale.
Der er efter bevisfrelsen ikke grundlag for at antage, at bankens kreditpolitik og forret-
ningsgange mv. konsekvent er blevet tilsidesat.
Bevisfrelsen har imidlertid efter landsrettens opfattelse afdkket, at der i et ikke ubetyde-
ligt omfang har vret tale om mangler ved forretningsgange og procedurer, og at eksiste-
rende forretningsgange og procedurer i en rkke situationer ikke er blevet efterlevet. Det
kan imidlertid ikke i sig selv anses for ansvarspdragende, at bankens kreditpolitik er ble-
vet fraveget. Afgrende er sledes, om en sdan fravigelse konkret m anses for saglig og
velbegrundet. Heller ikke overtrdelse af bankens forretningsgange og procedurer for ud-
ln indebrer i sig selv, at der er udvist et forhold, der kan danne grundlag for at plgge
bankens direktion og bestyrelse et erstatningsansvar p dette generelle grundlag. Indholdet
af de due diligence-undersgelser, der er foretaget af FIH Erhvervsbank og Nordea i for-
ret og sommeren 2008, kan ikke fre til en anden vurdering.
Landsretten finder sledes, at der ved vurderingen af fravigelse af bankens kreditpolitik og

overtrdelse af bankens forretningsgange mv. m tages udgangspunkt i de konkrete bevil-
lingssager, hvorunder en sdan fravigelse eller overtrdelse har fundet sted, og at der i den
- 464 -
forbindelse m foretages en vurdering af de mulige konsekvenser heraf for bankens kredit-

givning.
Herefter, og i vrigt under henvisning til afsnit 8.9.5.3. om revisionens vurdering af ban-
kens overholdelse af interne kontroller og forretningsgange, finder landsretten ikke grund-
lag for at fastsl, at bankens retningslinjer og procedurer for udln generelt var tilrettelagt
og fungerede p en sdan mde, at der er tilstrkkeligt grundlag for at anse direktionen og
bestyrelsen for erstatningsansvarlige over for banken.
Om bankens bevillingsbefjelser, herunder anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8, hen-

vises til afsnit 6.2 nedenfor.
8.4.4.2. Forholdet til Fondsrdet og Finanstilsynet

Det er Finansiel Stabilitets opfattelse, at en utilstrkkelig kreditfunktion frte til, at der
blev givet forkerte forklaringer og talopgrelser til Fondsrdet i forbindelse med Fondsr-
dets afgrelse af 27. juli 2006 om regnskabskontrol for 2005 og til Finanstilsynet i forbin-
delse med korrespondancen med tilsynet om overskridelsen af dispensationen efter den da-
gldende lov om finansiel virksomhed 145 vedrrende CenterPlan Gruppen.
Landsretten finder efter bevisfrelsen ikke tilstrkkeligt grundlag for at fastsl, at den om-
stndighed, at der i disse tilflde blev givet forkerte oplysninger til Finanstilsynet og
Fondsrdet, kan henfres til, at der generelt var en mangelfuld kreditorganisation og kredit-
funktion i banken.
Landsretten har i den forbindelse ogs lagt vgt p, at karakteren og omfanget af de for-
kerte oplysninger, der i de nvnte tilflde har vret tale om, ikke tyder p, at fejlene skyl-
des mere grundlggende mangler ved bankens kreditorganisation.
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at Roskilde Banks direktion og bestyrelse undlod af
foretage tiltag, selvom Finanstilsynet ved flere lejligheder gav udtryk for, at bankens kre-
ditadministration var utilfredsstillende, ligesom banken i perioden 2005-2008 fik en rkke
risikooplysninger og pbud fra tilsynet, herunder i flere af rene vedrrende de samme for-
hold, uden at det frte til ndringer i blandt andet bankens kreditpolitik og kredithndte-
ring.
- 465 -
Banken frte i perioden 2005-2008 en omfattende korrespondance med Finanstilsynet, og

der blev afholdt flere mder mellem bankens ledelse og ledende medarbejdere fra tilsynet.
Navnlig har Finanstilsynet afgivet rapport af 21. april 2005 om en ordinr undersgelse af
banken og rapport af 3. januar 2007 om bankens solvensbehov. Rapporten af 21. april 2005
indeholdt en rkke pbud og risikooplysninger vedrrende forskellige forhold, herunder
brug af presserende bevillinger. Rapporten af 3. januar 2007 indeholdt en rkke risikoop-
lysninger vedrrende flere forhold i forhold til bankens kreditstyring og kontrolmilj, her-
under risikovurdering af bevillinger.
De forklaringer, der er afgivet af reprsentanter fra Finanstilsynet, giver indtryk af, at til-
synet har haft et drligt indtryk af banken i almindelighed og et drligt forhold til Niels Va-
lentin Hansen. Henrik Bjerre-Nielsen har sledes om Niels Valentin Hansen forklaret, at
han erfaringsmssigt skulle have det grove skyts, fr han rettede ind. Niels Valentin Han-
sen har heroverfor blandt andet forklaret, at han aldrig har flt, at Roskilde Bank fik med
grovfilen af Finanstilsynet, og at Henrik Bjerre-Nielsen formentlig havde en anden hold-
ning end tilsynets tidligere chef, idet Bjerre-Nielsen var detaljernes mand, hvilket prgede
samarbejdet.
Efter landsrettens vurdering er det dog nppe fr mdet mellem blandt andre Sren Kaare-
Andersen og Henrik Bjerre-Nielsen den 5. juli 2007, at Finanstilsynet klart udtrykte sin
holdning til bankens mde at samarbejde med tilsynet p.
Det kan efter bevisfrelsen lgges til grund, at banken i alle tilflde har besvaret henven-
delser fra Finanstilsynet og Fondsrdet, og at tilsynet generelt modtog udbedt materiale.
Henvendelser til og fra Finanstilsynet er desuden i vidt omfang blevet forelagt af direktio-
nen for bankens bestyrelse, og banken m generelt anses for at have behandlet henvendel-
ser fra Finanstilsynet med den forndne omhu. Selvom banken ikke i alle tilflde var enig
med Finanstilsynet, hvilket blandt andet forlbene i forbindelse med sagerne om de grup-
pevise nedskrivninger og offentliggrelse af bankens ndrede solvensbehov viser, er der
ikke herved grundlag for generelt at fastsl, at banken ignorerede Finanstilsynets pbud og
risikooplysninger.
- 466 -
P denne baggrund og ogs i lyset af det anfrte om omfanget af og dokumentationen for

Finanstilsynets opflgning p pbud mv. i Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne
fra juni 2009 er der ikke grundlag for generelt at fastsl, at Roskilde Banks reaktioner p
Finanstilsynets risikooplysninger og pbud generelt har vret utilstrkkelige. Den om-
stndighed, at det efter bevisfrelsen m lgges til grund, at der har vret et anstrengt
forhold mellem bankdirektr Niels Valentin Hansen og Finanstilsynets direktr Henrik
Bjerre-Nielsen, kan ikke fre til en anden vurdering, navnlig da dette anstrengte forhold
frst ses at vre blevet udtrykt over for banken efter Niels Valentin Hansens fratrden
som direktr.
8.5. Bankens kapitalberedskab

Finansiel Stabilitet har overordnet gjort gldende, at direktionen ikke sikrede, og at besty-
relsen ikke frte tilsyn med, at banken havde et tilstrkkeligt kapitalberedskab eller var
polstret mod de risici, som fulgte med den voldsomme vkst.
8.5.1. Indlnsunderskud
Roskilde Bank havde fra fr 2005 indlnsunderskud, og banken havde derfor i stigende
grad og i takt med udlnsvksten brug for at skaffe likviditet via andre kanaler end indln,
skaldt ekstern funding, i form af aktieudvidelser, salg af egne aktier eller indhentelse af
ansvarlig lnekapital via adgang til trk p lines fra andre pengeinstitutter, herunder uden-
landske.
Niels Valentin Hansen har forklaret, at banken indtil sin rating hos Moodys i marts 2007 i
vidt omfang finansierede sig gennem commited lines med en lbetid p op til 5 r. Arne
Wilhelmsen havde det overordnede ansvar for funding, og bestyrelsen blev lbende orien-
teret om bankens likviditet og solvens blandt andet via kapitalberedskabsrapporteringen,
der blev udarbejdet af Team konomi og blandt andet indeholdt oplysninger om solvens-
ngletal.
Et indlnsunderskud kan ikke anses for usdvanligt i en erhvervsrettet bank, men det stil-
ler srlige krav blandt andet til bankens kapitalberedskab.
- 467 -
8.5.2. Solvens
Finansiel Stabilitet har anfrt, at Roskilde Bank som flge af den hje udlnsvkst inden
for ejendomsbranchen burde have forhjet sit solvensbehov i henhold til dagldende
124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed tidligere, end det skete.
8.5.2.1. Det indberettede solvensbehov

Iflge Niels Valentin Hansen havde banken en intern mlstning om en solvens p 1-2
procentpoints over lovkravet p 8 %, som lbende blev opretholdt, selvom banken i perio-
der ikke levede op til denne mlstning.
Indtil sommeren 2006 indberettede Roskilde Bank imidlertid et solvensbehov svarende til
lovens minimumskrav p 8 %. P foranledning af Finanstilsynet, som havde anfrt, at det
opgjorte solvensbehov mske br vre hjere ud fra bankens forretningsprofil, risikokon-
centration og kontrolmilj, forhjede banken den 30. juni 2006 solvensbehovet til 8,5 %.
Banken forhjede den 24. november 2006 solvensbehovet yderligere til 10,75 %, efter at
Finanstilsynet i oktober 2006 havde foretaget blandt andet en gennemgang af bankens store
engagementer, der viste, at der skulle afsttes en buffer i bankens solvensbehov svarende
til ca. 1,2 mia. kr. til eventuelle tab p 11 engagementer, som Finanstilsynet vurderede
havde en srlig hj risiko Der var efterflgende uenighed mellem banken og Finanstilsynet
om, hvorvidt forhjelsen burde offentliggres, og om indholdet af den fondsbrsmeddelel-
se, som Roskilde Bank udstedte i forlngelse heraf, men Finanstilsynet tog forhjelsen til
efterretning og ivrksatte ikke yderligere tiltag over for Roskilde Bank.
Svel Henrik Bjerre-Nielsen som Flemming Nytoft Rasmussen har forklaret, at Finanstil-
synet i afgrelsen af 3. januar 2007 hvor det blandt andet blev meddelt, at tilsynet ikke p
davrende tidspunkt ville faststte et hjere solvenskrav ikke fandt tilstrkkeligt grund-
lag for at anfgte bankens forhjelse, fordi der var tale om en sknsprget vurdering, og
fordi der var metodefrihed ved opgrelsen af solvensbehovet. Henrik Bjerre-Nielsen har
endvidere forklaret, at Finanstilsynets beregninger, der var forbundet med et skn, viste et
solvensbehov p minimum 10,99 %, hvilket var s tt p bankens egen opgrelse, at det
ville vre mest hensigtsmssigt at tage bankens egen indberetning til efterretning.
Det er ikke i vrigt sgt dokumenteret, at bankens ledelse burde have vidst, at bankens sol-
vensbehov var for lavt.
- 468 -
Landsretten finder p den baggrund og efter oplysningerne om forlbet omkring korre-

spondancen med Finanstilsynet ikke grundlag for at antage, at bankens ledelse har udvist
ansvarspdragende adfrd ved ikke tidligere at have fastsat et hjere solvensbehov eller
ved i november 2006 at faststte solvensbehovet til 10,75 %. Det kan ikke fre til et andet
resultat, at det i en advokatundersgelse afgivet 3. marts 2011 vedrrende blandt andet Fi-
nanstilsynets rolle i forbindelse med tilsynet med Roskilde Bank i perioden fra 2005 til
sommeren 2008 er konkluderet, at Finanstilsynet som myndighed i sin samlede sagsbe-
handling og hndtering i vrigt af opgrelsen af bankens individuelle solvensbehov i 2007
og 2008 begik vsentlige fejl og forsmmelser.
8.5.2.2. Bankens faktiske solvens ultimo november 2006

Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at bankens faktiske solvens ikke var tilstrkkelig til
at opfylde det fejlagtigt for lavt opgjorte solvensbehov eller til at tillade vksten i udln til
de strste kunder, idet bankens faktiske solvens ultimo november 2006 kun udgjorde 9,8 %
og derfor var lavere end bankens indberettede solvensbehov p 10,75 % pr. 24. november
2006. Det er Finansiel Stabilitets synspunkt, at ledelsen derfor havde pligt til at underrette
Finanstilsynet, jf. den dagldende lov om finansiel virksomhed 75, stk. 3.
Det er ubestridt, at bankens konomiafdeling alene udarbejdede solvensngletal kvartals-

vist, og det er ikke oplyst, at ledelsen p anden vis skulle have haft kendskab til bankens
faktiske solvens pr. ultimo november 2006. Det er ikke dokumenteret, p hvilket grundlag
medlemmer af bankens direktion og/eller bestyrelse ultimo november 2006 skulle have
haft anledning til at formode, at banken ikke opfyldte kapitalkravet.
Landsretten finder p denne baggrund ikke grundlag for at fastsl, at medlemmer af ban-
kens ledelse har udvist ansvarspdragende adfrd ved ikke at foretage underretning af Fi-
nanstilsynet.
8.5.3. Salg af egne aktier

Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at Roskilde Banks faktiske solvens var kunstigt hj
som flge af store aktieplaceringer hos egne storkunder og hos Glitnir AB, at bankens fak-
tiske solvens i frste kvartal 2007 ville have vret mindre end det opgjorte solvensbehov,
hvis bankens havde undladt at foretage aktiesalg hen over vinteren/forret 2006-2007, og
- 469 -
at misforholdet mellem solvens og solvensbehov derfor var vsentligt strre, end det
fremgik af den konomiske rapportering.
8.5.3.1. Oppustning af solvens ved salg af egne aktier

Efter de dagldende regler var det ikke i strid med lovgivningen, at et pengeinstitut for-
bedrede sin solvens ved at slge ud af beholdningen af egne aktier, herunder til eksisteren-
de kunder. Herefter, og som sagen er forelagt for landsretten, er der ikke grundlag for at
fastsl, at Roskilde Banks ledelse har udvist ansvarspdragende adfrd ved at have pustet
bankens solvens kunstigt op i forbindelse med bankens salg af egne aktier i vinteren/forret
2006-2007. Det tilfjes, at Finansiel Stabilitet ikke har gjort gldende, at salget af aktier til
Glitnir AB ikke var udtryk for en reel handel.
8.5.3.2. Finansiering af kunders kb af aktier i Roskilde Bank

Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at direktion og bestyrelse har handlet ansvarsp-
dragende ved kreditgivning til bankens strre kunder med henblik p disses kb af aktier i
Roskilde Bank, idet ln til aktiekb blev ydet uden forudgende kreditvurdering og uden
udsigt til, at lnene kunne indfries og serviceres lbende.
Det fremgr af flere forklaringer, at banken generelt nskede at knytte kunder til sig som
aktionrer, lige som det er dokumenteret, at sdanne ln til aktiekb blev ydet til strre
kunder ogs forud for forhjelsen af bankens solvensbehov i efterret 2006.
Niels Valentin Hansen har forklaret, at drftelsen p lederrdsmdet i december 2006 af,
om de strste kunder havde et passende antal aktier, var affdt af Finanstilsynets krav om
et forhjet solvensbehov, som banken valgte at lse ved at slge ud af beholdningen af eg-
ne aktier. Man ville gerne slge aktier i Roskilde Bank til de gode kunder, hvilket om-
fattede alle bankens kunder, medmindre der blev hensat p dem. Han har videre forklaret,
at kreditvurderingen l i en betragtning om, at man lnte til at kbe en tilsvarende vrdi
som lnets strrelse. Der blev derfor ikke foretaget en individuel vurdering i forhold til ak-
tiesalg. Man etablerede enten en stop loss-klausul eller sikrede sig p anden vis, at kunden
kunne servicere glden. Man tog ikke konkret stilling til, hvilke kunder der var gode.
- 470 -
Per Hjgaard Andersen har under sin forklaring bekrftet, at der ikke blev foretaget en
kreditvurdering ved de store kunders ln til kb af aktier i banken, og at lnene blev ydet
efter direktionens og ikke kreditudvalgets beslutning.
Steen Lundsgaard har om den revisionsmssige behandling af disse ln forklaret, at han

ikke i forbindelse med sin revision af ln til kb af aktier i Roskilde Bank vurderede boni-
teten, fordi han lagde til grund, at banken krte en salgskampagne og alene udlnte til gode
kunder.
P denne baggrund lgger landsretten til grund, at de ln, der i vinteren/forret 2006-2007
blev ydet til bankens erhvervskunder til kb af aktier i Roskilde Bank, blev ydet uden en
umiddelbart forudgende kreditvurdering. Det m videre lgges til grund, at aktiesalgene
var affdt af Finanstilsynets krav om et forhjet solvensbehov, og at aktielnene blev ydet
p bankens initiativ via den pgldende bankrdgiver, efter at direktionen havde truffet
beslutning herom. Det lgges endvidere til grund, at aktielnene blev behandlet revisions-
mssigt anderledes end bankens vrige ln, idet den interne revision ikke foretog en boni-
tetsrevision. Baggrunden for denne beslutning er ikke belyst under sagen.
Enhver beslutning om at yde et ln m som udgangspunkt vre baseret p en kreditvurde-

ring af kunden. Landsretten finder derfor, at en kreditgivning uden nogen form for konkret
og umiddelbart forudgende kreditvurdering som udgangspunkt m betegnes som ufor-
svarlig. Dette m srligt glde i tilflde, hvor der tale om udln af meget store belb til
kunder, hvis virksomhed, herunder likviditet, i det vsentlige er baseret p bankens kredit-
givning, og hvor betaling af renter og afdrag p glden forudstter, at de kbte aktier gi-
ver det forndne afkast. Hertil kommer, at lnene blev ydet uden sdvanlig sikkerhed, da
det ikke var muligt for banken at tage pant i aktierne, fordi dette ville pvirke bankens sol-
vens.
Under disse omstndigheder finder landsretten, at direktionen, som traf beslutningen om at

yde ln p de anfrte vilkr, som udgangspunkt har optrdt uforsvarligt i forhold til de ak-
tieln, der blev ydet som flge af forhjelsen af bankens solvensbehov i efterret 2006. Be-
styrelsen, der i hvert fald iflge Niels Valentin Hansen godkendte beslutningen om at
yde lnene, og som i hvert fald lbende blev orienteret om aktiesalgene uden at foretage
sig yderligere i den anledning, har tillige handlet uforsvarligt.
- 471 -
Selvom det sledes er fastslet, at ledelsen som udgangspunkt har handlet uforsvarligt, skal
Finansiel Stabilitet efter almindelige erstatningsretlige regler godtgre, at dette konkret var
ansvarspdragende, og at der er lidt et tab af den krvede strrelse, for at der kan plgges
pligt til at betale erstatning.
Finansiel Stabilitet har fremsat et samlet krav p 667.642.000 kr. i anledning af aktieln
ydet til strre kunder fra december 2006 til april 2007. Den nrmere opgrelse af kravet er
ikke oplyst, men beror p Knud Nielsens opgrelse af 23. november 2009, som omfatter i
alt 27 aktionrer. Heraf er syv aktionrer tillige omfattet af de ti mest tabsforvoldende en-
gagementer omfattet af sagen. Der foreligger ikke nrmere oplysninger om de 20 vrige
aktionrer, der ikke indgr i kredsen af de ti mest tabsforvoldende engagementer, herunder
navnlig hvorvidt disse aktionrer var i stand til at servicere den omhandlede gld p det
tidspunkt, lnet blev ydet. Allerede af denne grund finder landsretten ikke grundlag for at
plgge hverken direktion eller bestyrelse at betale erstatning for s vidt angr disse 20
engagementer. For s vidt angr de syv aktionrer, der indgr i kredsen af de ti mest tabs-
givende engagementer, m det afdkkes nrmere i forbindelse med de konkrete engage-
menter, om der i givet fald var tale om uforsvarlig kreditgivning. Der henvises herom til
afsnit 8.
8.5.4. Fejlagtig information til Moodys

Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at Roskilde Bank ved rsskiftet 2006-2007 afgav
fejlagtig information til Moodys om, at banken havde indfrt en maksimumgrnse p 600
mio. kr. for bankens engagement med en koncern.
Efter bevisfrelsen finder landsretten ikke grundlag for at fastsl, at bankens ledelse har
udvist ansvarspdragende adfrd i forbindelse med videregivelse af oplysningen til Moo-
dys om en maksimumgrnse, idet det ikke er nrmere afdkket, hvilken betydning dette
skulle have haft for Moodys rating.
8.6. Bankens udln/kreditgivning

Finansiel Stabilitet har gjort en rkke anbringender gldende i relation til kreditsagsbe-
handlingen i banken svel generelt som i relation til konkrete engagementer. I dette afsnit
forholder landsretten sig til de anbringender, som Finansiel Stabilitet har gjort gldende i
- 472 -
relation til den generelle kreditsagsbehandling i banken. I afsnit 8 har landsretten forholdt
sig til de anbringender, som er gjort gldende i relation til ti konkrete engagementer. Der
er i et vist omfang tale om sammenfald.
8.6.1. Bevillingsbefjelser og anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8

I forhold til sprgsmlet om overholdelse af bevillingsbefjelser i Roskilde Bank knytter
interessen sig i frste rkke til bankens anvendelse af presserende bevillinger efter kredit-
instruksens pkt. 2.8. Finansiel Stabilitet har anfrt, at omfanget af presserende bevillinger
frte til, at bevillingsbefjelsen i disse tilflde reelt med direktionens indforstelse kom til
at ligge hos bankens menige medarbejdere.
Bankens bestyrelse havde en ubegrnset bevillingskompetence. Denne kompetence var de-

legeret, sledes at de enkelte medarbejdere og teams kunne disponere inden for nrmere
fastsatte belbsgrnser. Bankens kreditinstruks indeholdt nrmere regler om bevillingsbe-
fjelserne. Der henvises i vrigt til sagsfremstillingens afsnit 4.2.2.
Kreditinstruksens pkt. 2.8 har i den for sagen omhandlede periode bortset fra en ndring
af tidsfristen for forelggelse for bestyrelsen haft samme indhold. I perioden fra den 2.
juni 2005 til den 24. september 2007 havde den flgende ordlyd:
Direktionen kan i presserende tilflde, hvor bestyrelsens godkendelse ikke

kan indhentes, foretage bevillinger, der bringer et engagement op over de i
denne instruks nvnte maksimumbelb, jf. dog pkt. 2.6. Sdanne bevillinger
forelgges p det frstkommende eller det dernst flgende bestyrelsesmde,
dog senest 8 uger efter overskridelsen, jf. pkt. 6.4.
Selvom bestemmelsen er formuleret som en bemyndigelse til direktionen, m det efter be-
visfrelsen lgges til grund, at denne var videredelegeret til kreditudvalget, der sledes
kunne trffe de samme beslutninger om ydelse af ln som direktionen. Kreditudvalget be-
stod i den for sagen relevante periode af Allan H. Christensen, Knud Nielsen og Per Hj-
gaard Andersen, men som anfrt i sagsfremstillingens afsnit 4.2.4. kunne kreditudvalgets
enkelte medlemmer oprindelig i et vist omfang p egen hnd trffe bestemmelse om bevil-
linger. Som det fremgr nedenfor, var der i banken uklarhed om, hvem der havde kompe-
tence til at meddele sdanne presserende bevillinger.
- 473 -
Efter bevisfrelsen kan det lgges til grund, at adgangen til at meddele presserende bevil-
linger blev anvendt i meget vidt omfang. Det er ubestridt, at bde direktion og bestyrelse
var indforstet hermed. Efter de forklaringer, der er afgivet af Niels Valentin Hansen, Peter
Mller, Niels Erik Qvist Krger og Ove Flemming Holm lgges det til grund, at anvendel-
sen skete som led i bankens vkststrategi og af hensyn til konkurrencesituationen, der
krvede, at der blev taget effektive og hurtige beslutninger i forhold til kunderne.
En rkke vidner, herunder Hans Jrgen Christensen, Lars Jensen, der tiltrdte som admini-
strerende direktr i Roskilde Bank i oktober 2008, Henrik Sjgreen, der var direktr i FIH
Erhvervsbank og inddraget i den due diligence-undersgelse, der i forret 2008 blev fore-
taget af Roskilde Bank, Sren Kaare-Andersen, Torben Kahr Rasmussen og Ole Reinholdt
har forklaret, at anvendelsen af presserende bevillinger i Roskilde Bank havde et usdvan-
ligt stort omfang, herunder sammenlignet med andre pengeinstitutter.
De afgivne forklaringer, herunder navnlig forklaringerne afgivet af Peter Mller og Asger

Ib Mardahl-Hansen, tyder p, at bankens bestyrelse ikke srligt har overvejet, hvorvidt en
bevilling reelt opfyldte betingelsen for at blive anset for presserende.
En sdan udstrakt anvendelse af presserende bevillinger harmonerer ikke med ordlyden af

kreditinstruksens pkt. 2.8, der er affattet som en undtagelsesbestemmelse, og anvendelsen
synes alt andet lige at rumme en risiko for, at bankens ledelse mister styring med kredit-
givningen.
Den udstrakte anvendelse af bestemmelsen ophrte p et tidspunkt efter, at Sren Kaare-

Andersen tog initiativer hertil i efterret 2007. Det m lgges til grund, at bestemmelsen
kun har vret anvendt i enkeltstende tilflde efter Finanstilsynets pbud i februar 2008.
8.6.1.1. Bankens anvendelse af kreditinstruksens pkt. 2.8

Uanset den klare formulering af bestemmelsen m det efter bevisfrelsen lgges til grund,
at det ikke var klart i banken, hvem der havde kompetence til at meddele presserende be-
villinger.
- 474 -
Niels Valentin Hansen har forklaret, at kompetencen til at meddele presserende bevillinger
l hos kreditudvalget, hvis kompetence svarede til direktionens bevillingskompetence, og
at disse bevillinger sledes altid blev meddelt p det rigtige niveau i banken.
Ole Olsen fra Team Erhverv har derimod forklaret blandt andet, at alle led i banken kunne
udnytte bemyndigelsen, men at der var tale om en undtagelsesbestemmelse. Nogle i ban-
ken brugte bemyndigelsen mere, end vidnet selv gjorde, typisk i forhold til byggebranchen.
Navnlig blev den brugt af Morten Eriksen, John Clausen og Hanne Terp. Han kan ikke af-
vise, at han eller folk i hans gruppe har givet tilsagn om ln ud over bevil-
lingskompetencen.
At der i banken var en sdan opfattelse, bekrftes af medarbejdere i Team Kredit. Per
Hjgaard-Andersen har forklaret, at som han husker det, var 80-90 % af bevillingerne fra
Team Erhverv allerede meddelt som presserende bevillinger, nr de kom til Team Kredit.
Knud Nielsen har forklaret, at da Team Kredit p et tidspunkt blev trt af at lgge navn til
Lars Jensens presserende bevillinger, skrev man Lars Jensens navn p, men Niels Valentin
Hansen mente, at det var forkert, fordi banken skulle st last og brast over for bestyrelsen.
Knud Nielsen har videre forklaret, at Allan H. Christensen meget hurtigt blev bekendt med,
at der allerede kunne vre truffet beslutning i Team Erhverv, nr tingene blev forelagt for
kreditudvalget, og at Allan H. Christensen i den forbindelse tilkendegav, at han ville vre
blevet fyret fra sit tidligere arbejde, hvis han dr havde gjort noget tilsvarende.
Per Raabye Nielsen har forklaret blandt andet, at det i praksis navnlig var Team Erhverv,
der krte mange sager igennem systemet efter kreditinstruksens pkt. 2.8, og at der, nr der
kom en ansgning fra Team Erhverv, ofte allerede var meddelt og effektueret en bevilling
over for kunden. Team Kredit blev reelt kun opmrksom herp, nr man via over-
trkslisten kunne konstatere, at der allerede var trukket penge p kontoen, idet Team Er-
hverv ikke altid oplyste, at lnet allerede var effektueret. Selvom Team Erhverv havde
meddelt bevillingen, blev sagerne forelagt som efterbevillinger under henvisning til kredit-
instruksens pkt. 2.8. I langt de fleste tilflde var han ikke inddraget i sagerne forud for, at
Team Erhverv selv bevilgede en kredit.
P grundlag af disse forklaringer lgger landsretten til grund, at bankens bevillingshierarki

og forretningsgange ikke i alle tilflde er blevet fulgt. De afgivne forklaringer vidner om,
- 475 -
at der i praksis har vret en meget ls bevillingsstruktur i Roskilde Bank, herunder navnlig
i Team Erhverv, og at det i tilflde, hvor banken har anvendt presserende bevillinger, er
forekommet, at et ln i modstrid med kreditinstruksens pkt. 2.8 er blevet bevilget og effek-
tueret over for kunden allerede i sagsbehandlerleddet og sledes ikke af direktionen eller
kreditudvalget. Det indebrer efter landsrettens opfattelse risiko for, at ln ydes i strid med
bankens overordnede kreditpolitik
8.6.1.2. Finanstilsynets holdning

Bankens anvendelse af presserende bevillinger var kendt i Finanstilsynet.
Finanstilsynet henledte sledes den 21. april 2005 som en risikooplysning bankens op-
mrksomhed p, at de strste engagementer i sammenlignelige institutter som hovedregel
blev bevilget p bestyrelsesmder og ikke som presserende sager, at ressourcesituationen i
Team Kredit efter tilsynets opfattelse ikke bevirkede, at sager blev presserende, og at di-
rektionens videredelegering af kreditinstruksen var mere omfattende end i sammenligneli-
ge pengeinstitutter, fordi souschefen i Team Kredit kunne bevilge lige s meget som direk-
tionen, idet pkt. 2.8 i instruksen om presserende tilflde ogs gjaldt for souschefen, hvis
ingen af de andre fra kreditudvalget var til stede.
Ved Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007 blev det ogs meddelt som en risikooplys-
ning, at omfanget af presserende bevillinger var stort, og at dette indebar, at bestyrelsen
frst efterflgende fik mulighed for at udtrykke sin holdning til en engagementsunders-
gelse. Det blev endvidere anfrt, at dette forhold og en rkke andre forhold var usd-
vanlige i et pengeinstitut af Roskilde Banks strrelse.
Den 7. februar 2008 skred Finanstilsynet til at meddele banken pbud om at ophre med
brugen af presserende bevillinger efter kreditinstruksens pkt. 2.8.
Flemming Nytoft Rasmussen fra Finanstilsynet har forklaret blandt andet, at tilsynet var
bekendt med, at der var mange presserende bevillinger i Roskilde Bank. Denne praksis
blev ogs anvendt i andre pengeinstitutter, men omfanget var meget markant i Roskilde
Bank og satte i realiteten bevillingsinstruksen ud af spil. Problemet kunne vre lst ved at
hve grnsen for, hvad direktionen kunne bevilge, eller man kunne give bestyrelsen den
forndne tid. Det er imidlertid ikke sikkert, at engagementerne ville have set anderledes ud,
- 476 -
hvis der ikke havde vret tale om presserende bevillinger, fordi bestyrelsen kunne have
sagt nej, nr sagen efterflgende blev forelagt, og det har bestyrelsen ikke gjort. Flemming
Nytoft Rasmussen har desuden forklaret, at han ikke er bekendt med, at presserende bevil-
linger skulle vre meddelt i kunderdgiverleddet. Havde der p dette punkt foreligget en
instruksovertrdelse, ville det ogs vre indget i vurderingen af banken. I frste omgang
gav tilsynet Roskilde Bank en risikooplysning om brugen af presserende bevillinger. Der
var ogs andre pengeinstitutter, der fik risikooplysninger og pbud af denne karakter, men
de kunne som regel lse problemet ved at hve bevillingsgrnserne. Kendetegnende for
Roskilde Bank var imidlertid, at de presserende bevillinger blev givet i meget store enga-
gementer, der under alle omstndigheder hrte under bestyrelsens kompetence, og at en
forhjelse af grnsen derfor ikke ville have hjulpet.
Jrgen S. Jrgensen fra Finanstilsynet har forklaret, at det store antal presserende bevillin-
ger i Roskilde Bank medfrte en skvhed i forhold til bankens ansvarsfordeling, idet be-
styrelsen, som havde ansvaret, frst efterflgende blev orienteret om allerede meddelte be-
villinger. Fremgangsmden var ogs kendt fra andre institutter, men den var mest udprget
i Roskilde Bank. Finanstilsynet fik vist oplyst, at det var kreditudvalget, der traf afgrelse,
nr der blev meddelt presserende bevillinger. Det ville helt sikkert have pvirket Finanstil-
synets vurdering, hvis afgrelserne i stedet var blevet truffet af bankens kunderdgivere,
idet der jo var tale om bestyrelsesengagementer. Presserende bevillinger skulle desuden ef-
ter tilsynets opfattelse alene anvendes af direktionen i undtagelsestilflde.
Niels Valentin Hansen har forklaret, at bestyrelsen var bekendt med Finanstilsynets brev af
3. januar 2007 om blandt andet omfanget af presserende bevillinger. Det var imidlertid be-
styrelsens opfattelse, at der var tale om en fornuftig arbejdstilrettelggelse, og denne prak-
sis blev derfor fortsat uanset Finanstilsynets opfattelse. Allan H. Christensen har forklaret,
at risikooplysningen i Finanstilsynets rapport fra 2005 om omfanget af bankens brug af
presserende bevillinger i forhold til sammenlignelige banker satte gang i processen om n-
dring af bevillingsstrukturen, og at bestyrelsen var enig i denne ndring. Da man i 2005
drftede de presserende bevillinger i bestyrelsen, havde der vret enighed om, at man ikke
skulle ndre noget. Allan H. Christensen har videre forklaret, at de presserende bevillinger
var et kritikpunkt i Finanstilsynets rapport fra januar 2007, og at banken herefter ndrede
sin bevillingsstruktur med det klare forml at nedbringe antallet af presserende bevillinger.
Endvidere indfrte man brancheanalyser og ndrede bevillingsgrnserne.
- 477 -
Det m ved vurderingen af bankens omfattende anvendelse af presserende bevillinger ind-

g som et moment, at Finanstilsynet var bekendt hermed, og at forholdet frst i februar
2008 frte til et pbud fra tilsynet.
8.6.1.3. Landsrettens sammenfattende vurdering

Selvom anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8 har vret meget omfattende, og selvom
det m lgges til grund, at presserende bevillinger fra navnlig Team Erhverv ogs er blevet
meddelt p et lavere niveau i banken end direktion eller kreditudvalg, fremgr det, at alle
de presserende bevillinger i sagen er blevet forelagt for bestyrelsen, og at bestyrelsen ikke
har haft bemrkninger til bevillingerne. Det m derfor lgges til grund, at bestyrelsen har
vret enig i bevillingerne.
Det fremgr af bevisfrelsen, herunder forklaringerne afgivet af Asger Ib Mardahl-Hansen

og Niels Erik Qvist Krger, at de presserende bevillinger blev behandlet p samme mde i
bestyrelsen som andre bevillinger.
Der er efter bevisfrelsen ikke grundlag for at fastsl, at det skriftlige materiale, der er ble-
vet forelagt for bestyrelsen i forbindelse med kreditsagsbehandlingen og suppleret af for-
trinsvis Allan H. Christensens mundtlige gennemgang p bestyrelsesmderne, herunder
af presserende bevillinger, har vret utilstrkkeligt. Landsretten har herved lagt vgt p
oplysningerne om karakteren og omfanget af det fremsendte bestyrelsesmateriale og de af-
givne forklaringer, herunder Allan H. Christensens forklaring, om behandlingen af kredit-
sager p bestyrelsesmderne. Det er herunder lagt til grund, at den efterflgende behand-
ling i bestyrelsen af de presserende bevillinger skete p grundlag af det samme materiale
som de andre skriftlige bevillinger. Det kan ikke lgges til grund, at bestyrelsen har haft
viden om, at presserende bevillinger skulle vre blevet meddelt af andre end direktionen
eller kreditudvalget.
P den anfrte baggrund og i lys af Finanstilsynets holdning er der efter landsrettens opfat-
telse ikke det tilstrkkelige grundlag for at fastsl, at den udstrakte brug af presserende be-
villinger eller tvivlen om, p hvilket niveau i banken den presserende bevilling er blevet
meddelt, har haft en sdan konkret betydning for bankens kreditgivning, at der ved denne
praksis uanset at den fremstr letsindig og rummer risiko for, at bankens ledelse mister
- 478 -
styring med kreditgivningen er handlet ansvarspdragende fra direktionens eller bestyrel-

sens side. Der er sledes navnlig ikke grundlag for at fastsl, at anvendelsen af presserende
bevillinger har frt til indgelse eller udvidelse af engagementer, som banken ikke ville
have indget i vrigt.
Den omstndighed, at der i forret 2008 blev taget ansttelsesmssige skridt over for er-
hvervschef Lars Jensen i anledning af tilsidesttelse af forretningsgange for indstilling og
bevilling af kreditter i Team Erhverv, kan ikke fre til en anden vurdering.
Det beror herefter p en konkret vurdering i hvert enkelt tilflde af de kreditter, der er
meddelt i medfr af kreditinstruksens pkt. 2.8, om omstndighederne i forbindelse hermed
har vret ansvarspdragende for direktionen eller bestyrelsen.
8.6.2. Anvendelsen af rammebevillinger

Roskilde Bank begyndte p et tidspunkt at anvende rammebevillinger i forhold til strre
kunder.
Det er ikke belyst, i hvilket omfang banken har anvendt rammebevillinger og i hvilket om-
fang det var normalt at anvende sdanne i danske pengeinstitutter ud over, at Allan H.
Christensen har forklaret, at rammebevillinger ogs blev anvendt i Danske Bank, hvor han
tidligere var ansat.
Omfattet af denne sag er syv rammebevillinger, herunder to rammebevillinger til Center-

Plan Gruppen p henholdsvis 636 mio. kr. og 860 mio. kr. dateret den 21. juli 2006 og den
22. juni 2007, to skriftlige bevillinger dateret den 11. oktober 2006 og den 2. oktober 2007
med rammer p henholdsvis godt 643 mio. kr. og 850 mio. kr. til Nestor Invest-koncernen,
en skriftlig bevilling dateret den 1. februar 2007 med en ramme p 635 mio. kr. til Stones
Invest-koncernen og endelig en skriftlig bevilling af 15. juni 2007 til Capital Group-
koncernen med en ramme p 80 mio. kr. til finansiering af kb af pantebreve og ejendom-
me.
Det er uklart, hvem der kunne disponere inden for den meddelte ramme. De skriftlige be-
villinger indeholder ikke oplysninger herom, og de afgivne forklaringer er ikke entydige.
- 479 -
Asger Ib Mardahl-Hansen har forklaret, at det var Team Kredits og kreditudvalgets ansvar
at administrere rammen. Srligt i relation til CenterPlan Gruppen har han forklaret, at det
var en forudstning for bestyrelsen, at fremtidige bevillinger blev meddelt af kreditudval-
get inden for de givne rammer, bde i forhold til de enkelte projekter og i forhold til den
belbsmssige ramme. Allan H. Christensen har forklaret, at det var den pgldende afde-
ling, der kunne disponere sammen med kunden, dog sledes at alle dispositioner skulle
godkendes i Team Kredit. Knud Nielsen har forklaret, at det kun var kreditudvalget, der
kunne disponere inden for rammen, ikke den enkelte kunderdgiver. Ole Olsen har forkla-
ret, at udnyttelsen af en rammebevilling normalt ikke skulle forelgges bestyrelsen igen,
men ville blive afklaret af gruppen i erhvervsafdelingen i samrd med Team Kredit i over-
ensstemmelse med de vilkr, som bestyrelsen havde angivet ved rammebevillingen. Per
Hjgaard Andersen har forklaret, at udnyttelsen af rammebevillinger var henlagt til Team
Erhverv, men hvis Team Erhverv var i tvivl om noget i forhold til udnyttelse af rammen,
blev Team Kredit spurgt til rds.
Landsretten lgger efter forklaringen afgivet af Asger Ib Mardahl-Hansen som stttes af

Knud Nielsens og Ole Olsens forklaringer til grund, at det var en forudstning for besty-
relsen, at der var tale om en delegation til kreditudvalget. Hvorvidt samtlige disponeringer
inden for rammen har vret forelagt kreditudvalget er ikke belyst under sagen.
Landsretten finder ikke, at en sdan delegation er i strid med 71 i den dagldende lov om
finansiel virksomhed.
Landsretten har ikke grundlag for at fastsl, at de meddelte rammer og de tilknyttede vilkr
i sig selv var uforsvarlige. De rammer, der blev meddelt til CenterPlan Gruppen og Stones
Invest-koncernen, var meddelt med henblik p gennemfrelse af bestemte projekter, mens
den frste ramme af 11. oktober 2006 til Nestor Invest-koncernen ikke var konkretiseret p
anden mde end, at den kunne anvendes til kb, ombygning, renovering og anlgsfinan-
siering af bolig- og erhvervsudlejningsejendomme efter bankens godkendelse. Den anden
bevilling dateret 2. oktober 2007 kunne tillige anvendes til kb af pantebreve. Denne bevil-
ling indeholdt nrmere betingelser for ejendoms- og pantebrevsfinansiering. Rammen til
Capital Group-koncernen var ligeledes bredt formuleret til kb af pantebreve og ejendom-
me. Denne indeholdt tillige en beskrivelse af nrmere vilkr for udnyttelse af rammen.
Samtlige bevillinger indeholder en beskrivelse af bankens sikkerhed, hvis vrdi imidlertid
- 480 -
er anfgtet af Finansiel Stabilitet. Bevisfrelsen herom, som alene har bestet i de afgivne
forklaringer og de skriftlige bevillinger, giver imidlertid ikke landsretten grundlag for at
anfgte disse sikkerheder.
Finansiel Stabilitet har yderligere gjort gldende, at det har vret helt uden for normen at
give en rammebevilling som presserende bevilling.
Hans Jrgen Christensen har forklaret, at det ikke gav mening at give rammebevillinger
som presserende bevillinger, idet der normalt meddeles en ramme til senere dispositioner,
som derfor ikke kan vre hastende. Per Hjgaard Andersen har i relation til bevillingen til
Stones Invest-koncernen forklaret, at han ikke ved, hvorfor bevillingen blev meddelt som
presserende, men han gr ud fra, at det skyldes, at Team Erhverv allerede havde meddelt
bevillingen. Han har videre forklaret, at det jvnligt forekom, at rammen blev meddelt i en
presserende bevilling, selvom det m anses for usdvanligt, idet en ramme sjldent er ha-
stende, men har mere strategisk betydning. Der er ikke i vrigt afgivet forklaringer, der
nrmere belyser baggrunden for, at banken i flere tilflde valgte at give rammebevillinger
som presserende bevillinger under anvendelse af pkt. 2.8 i kreditinstruksen.
Efter bevisfrelsen er der ikke forndent grundlag for at fastsl, at det generelt betragtet
har vret ansvarspdragende at give rammebevillinger som presserende bevillinger. Dette
glder ogs, selvom der mtte vre tale om en meget betydelig ramme, og selvom ram-
mebevillinger i endnu hjere grad end almindelige presserende bevillinger kan rumme en
risiko for, at ledelsen mister styringen med kreditgivningen. Som det er anfrt nedenfor i
afsnit 8.10. i relation til det konkrete engagement med Stones Invest-koncernen, finder
landsretten det imidlertid pfaldende, at bestyrelsen ikke har haft bemrkninger til anven-
delsen af kreditinstruksens pkt. 2.8 i forbindelse med en s markant forgelse af et enga-
gement ved en rammebevilling, navnlig nr bevillingsskrivelsen frst fremkom p besty-
relsesmdet. Landsretten har dog ikke grundlag for at fastsl, at dette har vret ansvarsp-
dragende.
8.6.3. Fravigelse af bankens retningslinjer

Bevillingsbefjelserne i en bank tilkommer bestyrelsen, som helt eller delvist inden for
nrmere rammer kan delegere sin bevillingsret til direktionen, jf. herved 70 i lov om fi-
nansiel virksomhed. De nrmere retningslinjer for denne delegation faststtes af bestyrel-
- 481 -
sen i kreditinstruksen, der ogs fastlgger rammerne for direktionens adgang til viderede-
legation. I kreditpolitikken beskrives den kreditpolitik, som bestyrelsen nsker, at bankens
ansatte flger.
I det omfang direktion eller ansatte i banken handler i strid med kreditinstruksen eller kre-
ditpolitikken, str de til ansvar over for bestyrelsen. Bestyrelsen kan i enhver henseende
fravige eller tillade fravigelser af sine egne retningslinjer, i det omfang en sdan fravigelse
ikke er i strid med lovgivningen eller i vrigt m anses for uforsvarlig.
Der er under sagen alene fremlagt oplysninger om nogle konkrete fravigelser af interne
retningslinjer, mens der ikke er givet et generelt billede af omfanget, herunder omfanget i
forhold til sdvanlig praksis i pengeinstitutter. Landsretten har derfor ikke mulighed for at
fastsl, at fravigelserne havde et sdant omfang, at det i sig selv var ansvarspdragende.
Den omstndighed, at bestyrelsen i et vist omfang fraviger egne retningslinjer eller accep-
terer, at bankens direktion eller ansatte fraviger disse, kan sledes ikke i sig selv anses for
ansvarspdragende for bestyrelsen.
Et ansvar for bestyrelsen m derfor forudstte, at det efter en konkret vurdering i hvert til-
flde har vret uforsvarligt, at bestyrelsen har fraveget egne retningslinjer eller accepteret
en sdan fravigelse.
Under henvisning til det ovenfor anfrte om manglende oplysninger om den generelle ka-
rakter af fravigelser fra bankens egne retningslinjer finder landsretten heller grundlag for at
fastsl et erstatningsansvar i anledning af, at ledelsesberetningerne i bankens rsrapporter
for regnskabsrene 2005-2006 eventuelt ikke var retvisende i relation til beskrivelse af
kravet om forhndssalg fr byggestart.
8.6.4. Begrnset risikospredning

Iflge ledelsesberetningerne i rsrapporterne 2005-2007 blev bankens risici styret med ud-
gangspunkt i kreditpolitikken. Iflge kreditpolitikken fra 2004 ville banken sledes over-
vge spredningen i bankens udln og lbende vurdere, om udln til en enkelt branche eller
kundegruppe kunne true banken som selvstndig bank. Banken sgte iflge kreditpolitik-
ken ikke en bestemt sammenstning af brancher eller kunder, men bankens udln burde til
enhver tid sigte mod stor spredning af risici.
- 482 -
Bankens risikospredning i udlnsportefljen blev iflge ledelsesberetningerne i rsrappor-

terne 2005-2007 overvget lbende bde for s vidt angr kunder og brancher, og alle be-
retninger indeholdt diagrammer til illustration af den aktuelle branchefordeling. I beretnin-
gen for 2006 er endvidere anfrt, at banken for at kunne overvge, om der var en accepta-
bel risikospredning, i lbet af 2006 havde indfrt en intern karakterskala til klassifikation
af stort set alle erhvervsengagementer og et kreditscoringssystem, der omfattede alle ban-
kens privatkunder og var baseret p kontoadfrd. Af beretningen for 2007 fremgr, at der
nu var oprettet en risikostyringsafdeling, som lbende skulle udvikle de ndvendige risiko-
styringsvrktjer og desuden havde det koordinerende ansvar for kontakten til Moodys,
hvor Roskilde Bank i rets lb havde opnet en ekstern rating. Kreditudvalgets branche-
analyse vedrrende projekt- og anlgsfinansiering af ejendomme fra maj 2007, som blev
gennemget for bestyrelsen i juni 2007, er udtryk for, hvordan man i banken overvgede
sine branchebestemte risici.
Iflge Allan H. Christensen og Peter Mller opfyldte banken intensionen om stor spred-
ning af risici ved den store spredning i form af forskellige typer af ejendomsprojekter, der
omfattede bde boliger og erhverv samt salgs- og udlejningsprojekter. Kreditudvalget hav-
de dog ikke hensigten om spredning af risici i baghovedet i de konkrete sager, men vurde-
rede den konkrete risiko, ligesom kreditpolitikkens bestemmelse om branchespredning ik-
ke indgik i bestyrelsens overvejelser, og bestyrelsen gav ikke direktiver til direktionen om,
hvilke kunder man gerne ville have, eller hvilke brancher man nskede at satse p. Efter
Flemming B. Nielsens forklaring havde banken bevidst valgt et stort udln til ejendoms-
branchen, fordi Niels Valentin Hansen var tryg ved at kunne sprede risikoen ved siloudln
via muligheden for samlede hensttelser, men han har ikke haft konkrete opgaver i forhold
til at analysere bankens spredning p kundeportefljen. Hans Jrgen Christensen har herom
forklaret, at det ikke var hans opfattelse, at der var nogen stor branchespredning som be-
skrevet i kreditpolitikken, navnlig ikke i den centrale erhvervsafdeling, hvor engagemen-
terne koncentrerede sig inden for samme ejendomsrelaterede branche.
Oplysningerne i regnskabsrapporteringerne til bestyrelsen viser, at bankens risici inden for

ejendomssektoren steg hen over perioden, fra knapt en tredjedel af bankens udln i starten
af 2005 til nsten halvdelen af bankens udln i september 2007 og frem. Sledes er ni af
de ti mest tabsgivende engagementer, der er omhandlet af nrvrende sag, bevilget inden
- 483 -
for denne branche. Landsretten finder, at en sdan eksponering mod n branche m anses
for at indebre en forhjet risiko for tab p ndlidende engagementer og derfor stiller sr-
lige krav til blandt andet kontroller og forretningsgange i et pengeinstitut. Det er i den for-
bindelse uden strre betydning, at bankens ledelse mente, at banken havde foretaget en stor
risikospredning ved deltagelse i forskelligartede engagementer inden for ejendomsbran-
chen.
Der er ikke i lovgivningen fastsat rammer for et pengeinstituts risikospredning p brancher

ud over rammerne i den dagldende 145 i lov om finansiel virksomhed for strrelsen af
et pengeinstituts engagement med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder.
Der er heller ikke fastsat en central afgrnsning af branchebegrebet. Finanstilsynet var
imidlertid opmrksom p, at Roskilde Banks forretningsaktiviteter i vsentligt omfang var
rettet mod ejendomsbranchen, og dette indgik som et element i Finanstilsynets konklusio-
ner i forbindelse med undersgelsen i efterret 2006 om, at bankens solvensbehov burde
forges.
Under disse omstndigheder finder landsretten efter en samlet vurdering ikke grundlag for
at fastsl, at bankens ledelse har udvist ansvarspdragende adfrd ved at fastholde en hj
branchekoncentration p ejendomsomrdet.
Finansiel Stabilitet har desuden gjort gldende, at direktionen og bestyrelsen har udvist er-
statningsansvarspdragende adfrd i forbindelse med, at ledelsesberetningerne i bankens
rsrapporter for regnskabsrene 2005-2006 ikke indeholdt en retvisende beskrivelse af
bankens risici, idet det fremgik, at engagementer, der oversteg 10 % af bankens basiskapi-
tal, flges nje. Bevisfrelsen har ikke afdkket, i hvilket omfang der blev foretaget
overvgning af engagementer med henblik p risikospredning i udlnsportefljen, og Fi-
nansiel Stabilitet har i det vsentligste henvist til Knud Nielsens forklaring om, at Team
Kredit hverken dagligt eller mnedligt fulgte disse engagementer. Det fremgr samtidig af
forklaringerne, at opgaven med at flge op p enkelte engagementer l i de ansvarlige te-
ams, og det er ubestridt, at bestyrelsen fik forelagt alle de store engagementer enten hel- el-
ler halvrligt, ligesom de blev gennemget i forbindelse med bankens revision. Landsretten
finder p denne baggrund ikke grundlag for at fastsl, at ledelsesberetningerne p dette
punkt ikke var retvisende, og landsretten finder derfor ikke, at direktionen eller bestyrelsen
har udvist ansvarspdragende adfrd i denne forbindelse.
- 484 -
8.6.5. Anvendelsen af finanskonstruktioner

Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at finanskonstruktioner udgjorde en utilstrkkelig
og uforsvarlig form for sikkerhed. Antallet gjorde det endvidere tvivlsomt, om banken
kunne basere en forretningsmodel p, at banken kunne overtage kundernes projekter, hvis
de gik galt, jf. 25 i lov om finansiel virksomhed
Roskilde Bank ans finanskonstruktioner for at vre en god form for sikkerhed, som blev
anvendt i en rkke tilflde.
Efter forklaringerne lgges det til grund, at finanskonstruktioner blev anvendt af flere ban-
ker for at spare stempelafgift. Det er dog ikke afklaret, om der er tale om finanskonstrukti-
oner i samme forstand, som blev anvendt af Roskilde Bank. Roskilde Banks konstruktion
var udtnkt i Team Erhverv og var allerede anvendt, nr kreditsagerne kom til Team Kre-
dit. Oprindelig var konstruktionen rettet mod de meget gode kunder, banken havde tillid til,
og som ikke brd denne tillid, men den udviklede sig til at vre meget udbredt, fordi man
kunne spare betydelige udgifter til stempler. Allan H. Christensen har forklaret, at banken
ans finanskonstruktioner for at vre lige s sikre som pant. Flere har forklaret, at en fi-
nanskonstruktion kan vre fornuftig, hvis aftalerne overholdes, men at en finanskonstruk-
tion ikke giver en lige s god sikkerhed som pant. Den krver tillid til kunden, idet banken
skal vre sikker p, at provenuet bliver anvendt til at nedbringe engagementet. Hans Jr-
gen Christensen har forklaret, at en finanskonstruktion ikke giver nogen sikkerhed i prak-
sis, idet den bygger p hflighedserklringer. Henrik Sjgreen har forklaret, at han kendte
begrebet fra sin til i Nordea, som imidlertid var ophrt med at anvende konstruktionen, da
erfaringerne var drlige. En rkke vidner har endvidere forklaret, at konstruktionen ikke
blev vrdiansat, nr banken opgjorde sine sikkerheder, og at der derfor i konstruktionen l
en skjult sikkerhed, som skulle tages i betragtning, nr der blev opgjort en underdkning i
et engagement.
Finanstilsynet blev opmrksom p bankens anvendelse af finanskonstruktioner i forbindel-

se med gennemgang af bilaget til Intern Revisions protokollat til bankens rsregnskab 2006
og anmodede ved brev af 14. maj 2007 om en redegrelse med en overordnet beskrivelse
af elementerne i en finanskonstruktion og en redegrelse for, hvordan banken styrede fi-
nanskonstruktioner i relation til 145 i lov om finansiel virksomhed.
- 485 -
Banken besvarede Finanstilsynets henvendelse ved et brev af 23. maj 2007, jf. afsnit 4.5. i
sagsfremstillingen. Banken oplyste, at der ikke var tale om det, man normalt forstr ved en
finanskonstruktion. Det fremgr, at begrebet dkkede over en konstruktion, som blev an-
vendt i forbindelse med finansiering af et byggeprojekt, hvor banken opnede en enekredi-
torlignende stilling ved hndpant i aktierne/anparterne i selskabet og ved en ledelseserkl-
ring og/eller bestemmelse i vedtgterne for selskabet om, at dette ikke mtte ptage sig
forpligtelser ud over, hvad der vedrrte ejendommen, som skulle opfres, samt at selska-
bets vedtgter ikke mtte ndres uden Roskilde Banks forudgende godkendelse. Dette
kunne vre suppleret med andre sikkerheder. Modellen blev alene anvendt, hvis der var ta-
le om et til lejligheden stiftet selskab, som alene havde til forml at opfre og slge den
ejendom, som banken skulle finansiere.
Finanstilsynet foretog sig herefter ikke videre. Landsretten lgger afgrende vgt herp og
finder derfor ikke, at der er grundlag for at fastsl, at det generelt var uforsvarligt, at ban-
ken anvendte finanskonstruktioner som sikkerhed.
Der er ikke frt nrmere bevis vedrrende omfanget af bankens anvendelse af finanskon-
struktioner, herunder med henblik p at fastsl, om finanskonstruktioner blev anvendt i et
sdant omfang, at banken ikke ville kunne overtage kundernes projekter, hvis de gik galt.
Landsretten har derfor ikke grundlag for at fastsl, at konstruktionen blev anvendt i et s-
dant omfang, at dette var uforsvarligt.
8.6.6. Summarisk behandling af engagementer

Finansiel Stabilitet har overordnet gjort gldende, at Roskilde Bank blev pfrt ukalkule-
rede risici uden sdvanlig og tilstrkkelig kreditvurdering p en rkke stadigt stigende
engagementer, der alle opererede indenfor ejendomsomrdet, og som i et vist omfang var
indbyrdes forbundne. Finansiel Stabilitet har endvidere henvist til, at de meget kortfattede
referater af bestyrelsesmder peger i retning af, at bestyrelsens behandling af kreditsager
har vret meget summarisk, ligesom antallet af sager, der har vret til behandling i besty-
relsen, herunder p de enkelte mder, indebrer, at der kun kan have vret kort tid til drf-
telse af de enkelte sager.
- 486 -
Som anfrt ovenfor m det lgges til grund, at der ikke blev foretaget kreditvurdering i
forbindelse med bankens lnefinansierede aktiesalg til bankens store kunder. Disse kredit-
sager indgr derfor ikke i det flgende.
I forklaringerne om bestyrelsens kreditsagsbehandling er det anfrt, at der var tale om en

grundig behandling af sagerne. Niels Valentin Hansen har sledes forklaret, at kreditsags-
behandlingen i bestyrelsen skete p grundlag af Allan H. Christensens grundige gennem-
gang af indstillingerne p bestyrelsesmderne, der godt kunne tage halvanden time. Asger
Ib Mardahl-Hansen har ligeledes forklaret, at Allan H. Christensens forelggelse var god
og grundig, herunder med besvarelse af sprgsml. Allan H. Christensen har forklaret, at
han mener, at hans gennemgang p bestyrelsesmderne var meget dybtgende. Han brugte
typisk 10-15 timer p at forberede sin fremlggelse, som skete p grundlag det materiale i
form af den skriftlige bevilling, regnskabsbladet og eventuel organisationsplan mv., som
Team Kredits sekretariat havde samlet og givet ham tre til fire dage fr et mde. Han
nvnte typisk en for en de meddelte bevillinger og gennemgik de relevante oplysninger
sag for sag. Det gjaldt alle sager, bde bevillingssager og efterbevillinger. Disse beskrivel-
ser er bekrftet af de vrige deltagere i bestyrelsesmderne, der har afgivet forklaring.
Landsretten finder p den baggrund ikke, at det efter bevisfrelsen kan lgges til grund, at
bestyrelsens behandling af kreditsager skete p en mde, s bestyrelsen herved har pdra-
get sig erstatningsansvar. Den omstndighed at referaterne af bestyrelsesmder er pfal-
dende kortfattede, er i sig selv ikke forndent bevis for, at bestyrelsens behandling af kre-
ditsager har vret utilstrkkelig. Tilsvarende glder skn over den tid, der mtte have v-
ret til rdighed for drftelse af de enkelte sager.
Landsretten kan endvidere ikke lgge til grund, at bestyrelsen har haft en viden eller burde
have haft en viden om kreditsagsbehandlingen i banken, herunder viden om at denne ikke
skulle have vret sdvanlig eller tilstrkkelig, som indebrer, at bestyrelsen har pdraget
sig ansvar ved ikke at gribe ind. Det bemrkes herved yderligere, at ud over udsagn fra
vidner har Finansiel Stabilitet ikke frt bevis for, hvori en sdvanlig kreditvurdering og
kreditgivning bestr, herunder ved at indhente responsum eller gennemfre syn skn. Her-
til kommer, at der er en sdan divergens i forklaringerne om den foretagne kreditvurdering,
at landsretten ikke alene p grundlag heraf kan vurdere, hvorvidt vurderingen har vret
sdvanlig og tilstrkkelig.
- 487 -
8.6.7. Mangelfuldt dokumentmateriale i kundemapperne

Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at der i en rkke tilflde kun har foreligget spar-
somt materiale til grund for indstillinger til bestyrelsen i bevillingsskrivelser. Der er herved
henvist til, at Finansiel Stabilitet ikke har kunnet konstatere kundemapper med det relevan-
te materiale.
Landsretten finder ikke, at det efter bevisfrelsen kan lgges til grund, at direktion eller
bestyrelse har vret eller burde have vret bekendt med, at det skulle forholde sig sdan.
Landsretten finder det heller ikke godtgjort, at der generelt i kundemapperne alene forel et
sparsomt og utilstrkkeligt materiale til grund for beslutninger. Intern Revision og ekstern
revision har ikke haft bemrkninger herom, og Finanstilsynet har heller ikke i forbindelse
med gennemgang af engagementer haft bemrkninger om, at det materiale, som l til
grund for bevillinger, var utilstrkkeligt. Landsretten m lgge til grund, at de faktiske op-
lysninger, som er gengivet i bevillingsskrivelserne, bygger p oplysninger fra den enkelte
kunde. Der er ikke grundlag for at fastsl, at der ikke er tale om et ekstrakt af oplysninger-
ne i kundemappen. I det omfang, der synes at mangle oplysninger i bevillingsskrivelsen,
kan dette enten skyldes, at oplysningerne har foreligget, men ikke er fundet relevante at vi-
deregive, eller at de ikke er indhentet. Da der ikke foreligger nrmere oplysninger om ind-
holdet i kundemapperne, kan landsretten ikke alene p grundlag af bevillingsskrivelserne
fastsl, at oplysningerne ikke er indhentet, og at det grundlag, bevillingerne er ydet p, s-
ledes har vret utilstrkkeligt.
8.6.8. Team Kredits betnkeligheder ved visse engagementer

I ingen af de bevillingsskrivelser, som indgr i sagen, er der udtrykt betnkeligheder i for-
hold til at bevilge det indstillede. De indeholder heller ikke oplysninger om, at Team Kre-
dit eventuelt s anderledes p sagen end det team, som havde ansvaret for engagementet.
Knud Nielsen har forklaret, at hvis der havde vret uenighed mellem Team Erhverv og
Team Kredit, blev det ikke afspejlet i den skriftlige indstilling. Der er heller ikke oplysnin-
ger i sagen om, at bestyrelsen mundtligt er blevet orienteret om sdanne betnkeligheder.
Af de afgivne forklaringer fremgr imidlertid, at Team Kredit havde betnkeligheder ved

en rkke engagementer. Per Hjgaard Andersen har forklaret, at det navnlig i forhold til
CenterPlan kneb med at f de ndvendige oplysninger, herunder om baggrunden for over-
- 488 -
trk. Det var dog frst i 2007-2008, at banken konstaterede, at forholdene begyndte at
stramme til i koncernen, og i sommeren 2007 fandt Team Kredit, at man var ved at n
grnsen for engagementets strrelse. Dette fandt vej til den skriftlige bevilling af 22. juni
2007 i form af en oplysning om, at det var vurderingen, at engagementet var vokset kraftigt
de senere r ved en lnefinansieret vkst, og at likviditeten derfor var under pres. Dette
havde resulteret i betydelige overtrk, hvilket blev betegnet som utilfredsstillende for ban-
ken. Det blev videre anfrt blandt andet, at det var nskeligt, at koncernen strammede op
p likviditetsberedskabet, og at det burde vre bankens ml at f engagementet reduceret
og at sikre, at den del, banken finansierede, havde et positivt cash flow.
Det m lgges til grund, at der i Team Kredit ogs forud for sommeren 2007 var betnke-
ligheder i forhold til en rkke af bankens engagementer.
Knud Nielsen har sledes forklaret, at han ikke brd sig meget om bankens engagementer
med CenterPlan, Christian Correll, Stones Invest og Jrgen Olsen, og han har nrmere
konkretiseret sine bekymringer. Der henvises herved til gengivelsen af hans forklaring,
herunder nedenfor under de enkelte engagementer. Per Raabye Nielsen har srligt om en-
gagementet med Jens Juul-Hansen forklaret, at det er svrt at sige, om Team Kredit ogs
ville have ydet de ln, som Team Ringsted p egen hnd ydede. Uden at han har kunnet gi-
ve konkrete eksempler har han forklaret, at Team Kredit ikke altid var enig i Ove Flem-
ming Holms vurdering af de bevillinger, der blev forelagt efter kreditinstruksens pkt. 2.8.
Han erindrer ikke, at Jens Juul-Hansen har fet afslag p ln til et projekt i forbindelse med
forelggelse af en sag i kreditudvalget eller bestyrelsen. Det m efter forklaringerne afgi-
vet af Knud Nielsen og Per Raabye Nielsen fra Team Kredit og til dels Sren Mark Olesen
lgges til grund, at Jens Juul-Hansen efter deres opfattelse ikke evnede at styre sine pro-
jekter, og at banken havde svrt ved at styre ham. Det m desuden lgges til grund, at Al-
lan H. Christensen er gjort bekendt med deres betnkeligheder ved engagementet.
Bde Knud Nielsen og Per Hjgaard-Andersen har, som det fremgr nedenfor i afsnit
8.8.5., endvidere udtrykt strke reservationer i forhold til bevillingen til X i marts 2006.
Flere vidner har forklaret, at Christian Correll havde vanskeligt ved at styre sine projekter,
og nogle har anfrt, at han ikke var kompetent p det byggemssige omrde. Flere vidner
har ogs forklaret, at Jrgen Olsen havde problemer med at styre projekter, og at de entre-
prenrer, han entrerede med, manglede den forndne robusthed. Henrik Ingemann Jensen
- 489 -
har i relation til engagementet med Stones forklaret, at han konstaterede, at etape 2 af et
byggeri i strid med bankens vilkr var sat i vrk, selvom etape 1 ikke var frdiggjort.
Det er ikke under sagen sgt belyst, om Allan H. Christensen i sine mundtlige redegrelser
for engagementerne p bestyrelsesmderne har inddraget disse betnkeligheder. Det m
derfor lgges til grund, at bestyrelsen ikke har vret bekendt med Team Kredits betnke-
ligheder ved engagementerne.
Landsretten finder, at det havde vret hensigtsmssigt, hvis bestyrelsen var blevet gjort
bekendt med de betnkeligheder, som Team Kredit nrede i relation til bankens engage-
menter, sledes at bestyrelsen kunne trffe sin afgrelse p et fuldt oplyst grundlag.
8.7. Sammenfatning
Landsrettens gennemgang ovenfor af bankens generelle forhold viser, at der i den for sagen
omhandlede periode p flere punkter har foreligget kritisable forhold i forbindelse med
driften af banken, herunder navnlig i forbindelse med bankens omfattende anvendelse af
presserende bevillinger.
Bortset fra den manglende kreditvurdering ved udln til kb af aktier til bankens store
kunder har landsretten imidlertid ikke fundet, at der ved den enkeltstende vurdering af
disse forhold er udvist ansvarspdragende adfrd af bankens direktion eller bestyrelse.
Sprgsmlet er herefter, om disse kritisable forhold samlet kan fre til, at Roskilde Banks
direktion eller ledelse m anses for at have udvist ansvarspdragende adfrd ved vareta-
gelsen af den overordnede ledelse og daglige drift af Roskilde Bank i rene 2005-2008, jf.
herved navnlig den dagldende aktieselskabslovs 140, jf. 54 og 56, jf. 70 og 71 i
lov om finansiel virksomhed.
Denne vurdering m foretages inden for rammerne af en almindelig og sdvanlig ansvars-

vurdering.
Finansiel Stabilitet skal i denne forbindelse lfte bevisbyrden for, at bankens ledelse eller
direktion ved den generelle bankdrift har handlet uforsvarligt i et sdant omfang, at der fo-
- 490 -
religger et ansvarsgrundlag. De skadegrende handlinger eller undladelser skal desuden

have vret rsag til et pregneligt tab for banken.
Landsretten finder efter bevisfrelsen, at der ikke er grundlag for i forbindelse med en s-
dan samlet bedmmelse at fastsl et erstatningsansvar for Roskilde Banks direktion eller
bestyrelse for den generelle bankdrift i den omhandlede periode. Landsretten finder sle-
des, at summen af de forhold, som landsretten har fundet anledning til at fremhve i afsnit-
tene ovenfor, ikke har en sdan karakter, at de ved en samlet bedmmelse m indebre, at
bankens direktion og ledelse har handlet ansvarspdragende, endsige at der er frt bevis
for, at summen heraf har frt til et tab for banken.
Sammenfattende er det sledes efter bevisfrelsen landsrettens opfattelse, at der bortset

fra forholdet vedrrende lnefinansierede kb af aktier i banken hverken enkeltvis eller
samlet inden for rammerne af en almindelig og sdvanlig ansvarsvurdering er grundlag for
at drage en konklusion om, at bankens direktion eller bestyrelse har udvist ansvarspdrag-
ende adfrd som led i opgavevaretagelsen ved den generelle drift af Roskilde Bank.
8.8. Ti konkrete engagementer

Finansiel Stabilitet har udvalgt de ti mest tabsgivende engagementer og gjort gldende, at
direktion og bestyrelse er ansvarlige for de tab, som mtte vre lidt p disse engagementer.
Den indledende udvlgelse af engagementer, der begrunder erstatningskravet, er sledes
foretaget p baggrund af et opgjort tab af en vis strrelse og ikke p grundlag af en konsta-
teret ansvarspdragende adfrd. Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at der foreligger en
ansvarspdragende adfrd af direktion og bestyrelse i alle disse ti mest tabsgivende enga-
gementer, som stort set alle vedrrer udln til erhvervskunder inden for ejendomsbranchen,
og hovedparten var kunder i bankens centrale erhvervsafdeling i Roskilde, Team Erhverv.
Vurderingen af, hvorvidt en konkret bevilling eller et helt engagement, som direktion
og/eller bestyrelse har besluttet, har vret uforsvarlig, m foretages p baggrund af de op-
lysninger som forel, da beslutningen om at yde bevillingen blev truffet. Oplysninger om
efterflgende omstndigheder, som er tilget banken, kan som udgangspunkt ikke tillg-
ges vgt ved vurdering af forsvarligheden ved indgelse af engagementet, men kan tillg-
ges vgt i det omfang, de har haft en sdan karakter, at de burde fre til en efterflgende
- 491 -
revurdering af engagementet, og i det omfang direktion/bestyrelse er blevet gjort bekendt

hermed.
Vurderingen m endvidere foretages p grundlag af den viden, som den enkelte havde eller
havde adgang til, da beslutningen om at yde bevilling blev truffet. Oplysninger, som har
foreligget i banken, men som den pgldende ikke har vret bekendt med, kan som ud-
gangspunkt ikke tillgges betydning ved vurderingen af den pgldendes ansvar.
En beslutning om ydelse af et ln er som udgangspunkt baseret p et forretningsmssigt

skn navnlig p grundlag af en kreditvurdering af kunden, herunder med oplysninger om
projektet, kundens finansielle forhold, den stillede sikkerhed og kundens evne til at drive
virksomheden, sammenholdt med bankens overordnede kreditpolitik og retningslinjer, her-
under dens risikovillighed.
Landsrettens vurdering af forsvarligheden af et sdant skn m ligeledes bero p et skn i

hvert enkelt tilflde, og der br udvises forsigtighed med at tilsidestte det forretnings-
mssige skn, der er udvet ved bevilling af et ln. Vurderingen m i nogen grad bero p, i
hvilket omfang der er foretaget en sdvanlig kreditvurdering.
Det er imidlertid ikke ved sagkyndige erklringer eller udtalelser fra brancheorganisatio-
ner sgt belyst, hvilke krav, der generelt kan stilles til et forsvarligt grundlag for kreditgiv-
ning i en bank. Det er heller ikke ved syn og skn i denne sag sgt belyst, i hvilket omfang
konkrete bevillinger har vret forsvarlige.
I HSH-sagen blev der p begring af HSH Nordbank AG gennemfrt syn og skn af en

rkke engagementer i 2007, herunder af engagementer, der indgr i denne sag. Hovedpar-
ten af engagementerne, der er omfattet af erstatningskravet i denne sag, har vret omfattet
af dette syn og skn. Sknsmndene har i deres hovedkonklusion anfrt, at der med det
mangelfulde materiale ikke foreligger et tilstrkkeligt grundlag for at fastsl, at Roskilde
Bank A/S p noget tidspunkt inden den 14. december 2007, burde have nedskrevet p de af
Sknstemaet omfattede engagementer udover det, der allerede var foretaget.
Landsretten finder imidlertid ikke, at dette syn og skn fr nvnevrdig selvstndig be-
tydning i denne sag efter Finansiel Stabilitets proceserklring fra juni 2017 kort fr af-
- 492 -
slutning af hovedforhandlingen hvorefter det med visse forbehold, som er uden betyd-
ning i denne relation, er tilkendegivet, at det ikke gres gldende, at der skulle vre ned-
skrevet i strre omfang pr 31. december 2007, end det faktisk endte med at ske, jf. ovenfor
under afsnit 8.1.1.
I det omfang, der mtte vre varetaget andre hensyn end for banken rene forretningsms-
sige hensyn, kan dette f betydning for vurderingen af, om en kreditgivning har vret for-
svarlig. Hvor andre hensyn end hensynet til bankens forretning mtte have foreligget, fin-
der landsretten sledes, at der m stilles skrpede krav til, at direktion og bestyrelse har
sikret, at hensynet til banken ikke er blevet tilsidesat. Sdanne andre hensyn end rene for-
retningsmssige hensyn kan navnlig vre begrundet i inhabilitet eller andre forhold, hvor
det er benbart, at en kredit ikke hviler p rene forretningsmssige hensyn for banken. Den
omstndighed, at bestyrelse og direktion selv var aktionrer og dermed havde interesse i
bankens aktiekurs, ses ikke at have haft betydning i relation til bevilling til konkrete enga-
gementer.
Banken havde udarbejdet et loyalitetsprogram for blandt andre Niels Valentin Hansen,
som indebar, at han havde mulighed for at opn personlig konomisk gevinst ved kursstig-
ninger p bankens aktier. Der var endvidere etableret en incitamentsordning, hvor udvalgte
medarbejdere navnlig i bankens erhvervsafdeling ud over bonus tildeltes gratisaktier i for-
bindelse med de kraftigt voksende kundeportefljer ud fra en vurdering af blandt andet
kundeindtjening pr. medarbejder. Sdanne ordninger kan indebre en risiko for, at usagli-
ge hensyn spiller ind ved kreditgivning, men de var ikke i strid med den dagldende lov-
givning, og de kan derfor ikke i sig selv indebre et skrpet ansvar for bankens ledelse.
Det m derfor bero p en konkret vurdering, om ordningerne har haft en sdan virkning p
risikovilligheden, at de har vret rsag eller medvirkende rsag til tab. Som det fremgr af
de nedenstende afsnit, er det imidlertid efter bevisfrelsen ikke pvist, at eventuelle tab
skyldes, at banken har indget engagementer under indflydelse af disse ordninger.
Landsrettens sknsmssige vurdering af de konkrete bevillinger m navnlig foretages p

grundlag af det materiale, som den bevilgende instans har haft til rdighed, herunder bevil-
lingsskrivelserne med tilhrende bilag samt vrige oplysninger om engagementet og kun-
den, som bestyrelsen mtte have vret i besiddelse af. Landsrettens vurdering m navnlig
- 493 -
vre, om oplysningerne har en sdan karakter, at lnet ikke burde vre ydet eller fortsat,
eller om materialet har udgjort et utilstrkkeligt grundlag.
Som anfrt ovenfor i afsnit 6 kan det ikke lgges til grund, at kreditsagsbehandlingen ge-
nerelt betragtet har vret utilstrkkelig. Landsrettens vurdering af de konkrete engage-
menter i det flgende er derfor koncentreret om, hvorvidt det kan fastsls, at grundlaget for
den enkelte bevilling har vret mangelfuldt, eller hvorvidt det p grundlag af de oplysnin-
ger, som bestyrelse og direktion har vret i besiddelse af, kan fastsls, at der var tale om et
engagement af en sdan karakter, at direktion eller bestyrelse har pdraget sig erstatnings-
ansvar.
Den omstndighed, at et engagement er blevet gennemget af Finanstilsynet som tilsyns-

myndighed i forbindelse med tilsynets undersgelser i februar og marts 2005, oktober 2006
og december 2007, m indg med en ikke ubetydelig vgt i landsrettens vurdering af den
konkrete kreditgivning. Det har desuden en vis betydning, at banken siden 2006 var under-
givet et skrpet tilsyn. I det omfang tilsynet har gennemget sagsmappen vedrrende et
konkret engagement, har det som anfrt ovenfor betydning ved vurderingen af, om kredit-
givningen har bygget p forndent grundlag, at tilsynet ikke har haft bemrkninger til ind-
holdet i sagsmapperne. Ved sin gennemgang m det endvidere lgges til grund, at Finans-
tilsynet i vrigt er blevet bekendt med en rkke af de forhold, der gres gldende af Fi-
nansiel Stabilitet som uforsvarlig lngivning, herunder oplysninger om lntagernes ind-
tgts- og formueforhold samt sikkerhedsstillelser, herunder disses form. Finanstilsynets
karaktergivning m anses for en vurdering af lnets bonitet p grundlag af de oplysninger,
der var til rdighed for Finanstilsynet.
Finansiel Stabilitet har i relation til flere af engagementerne anfrt, at den vurdering, der
blev foretaget af Nordea og FIH medio 2008, br tillgges vgt ved vurderingen af det
uforsvarlige i engagementet. Landsretten bemrker, at disse vurderinger er tilbageskuende
og foretaget som led i due diligence-undersgelser i forbindelse med de pgldende ban-
kers overvejelser om at kbe hele eller dele af Roskilde Bank. Set i det lys kan disse ban-
kers vurderinger af boniteten i de konkrete engagementer kun tillgges begrnset vgt
ved vurderingen af et eventuelt erstatningsansvar for direktion og bestyrelse i Roskilde
Bank.
- 494 -
I relation til hvert enkelt engagement har Finansiel Stabilitet opgjort et forelbigt estimeret
minimumstab og et forelbigt realistisk tab. Landsretten har forholdt sig til denne mde at
opgre et tab p nedenfor under afsnittene vedrrende engagementerne med X og Nestor
Invest-koncernen.
Hvis intet andet er anfrt under de ti engagementer, hrte engagementet under Team Er-
hverv.
8.8.1. Capital Group-koncernen

Bestyrelsen fik 2006-2007 engagementet forelagt ved tre skriftlige bevillinger. I de to fr-
ste af disse var der allerede bevilget i medfr af kreditinstruksens pkt. 2.8, og bestyrelsens
behandling blev sledes en efterflgende godkendelse.
Ved den frste skriftlige bevilling, dateret 16. august 2006, bevilgedes en ramme p 52,9
mio. kr. til kb af en bolig- og erhvervsejendom i Livjgergade i Kbenhavn samt en ga-
ranti overfor DLR. Ejendommen, der var stort set udlejet, blev erhvervet med henblik p
indretning af ejerlejligheder og salg, hvorved forventedes en fortjeneste p 25-35 mio. kr.
Efter oplysningerne i sagen var selskabet, der var tildelt rating 35, nystiftet i april 2006 og
bankens engagement etableret samme r. Der er ikke for landsretten fremkommet oplys-
ninger i form af dokumenter eller forklaringer, der giver grundlag for at fastsl, at direktion
eller bestyrelse handlede ansvarspdragende ved behandlingen af denne bevilling, hvor der
var budgetteret med et rligt driftsoverskud p ca. 355.000 kr. efter renter og afdrag, og
hvor bankens sikkerhed sknnedes af en sdan strrelse og karakter, at der ikke var under-
dkning p engagementet. Det efterflgende forlb tyder da heller ikke p, at banken har
lidt et tab p denne bevilling, som ikke er medtaget i Finansiel Stabilitets tabsopgrelse.
Det er ikke oplyst, om banken eventuelt mtte have haft overskud p denne del af engage-
mentet med Capital Group. Det er oplyst, at ejendommen Livjgergade 17 blev solgt p
tvangsauktion for 51,6 mio. kr.
Ved den anden skriftlige bevilling dateret den 2. januar 2007 bevilgedes en ramme p 120
mio. kr. til finansiering af kb af ejendomsselskaberne Avanti A/S og datterselskabet
Avanti City Vest A/S, som da ejede i alt 11 erhvervsejendomme i Midtjylland. Det forven-
- 495 -
tedes, at ejendommene efter videreudvikling kunne slges til en markedspris p ca. 226
mio. kr. Engagementet var fr denne bevilling opgjort til 34 mio. kr.
Der er heller ikke vedrrende denne bevilling for landsretten fremkommet oplysninger i
form af dokumenter eller forklaringer, der giver grundlag for at fastsl, at direktion eller
bestyrelse handlede ansvarspdragende ved behandlingen af bevillingen, hvor der var bud-
getteret med en rlig forrentning p 5,73%. Underdkningen var opgjort til 80 mio. kr.
svarende til en kredit ydet Capital Group ApS til finansieringen af opkbet p 80 mio. kr.
Det fremgr dog, at banken havde pant i aktierne i selskaberne og en tilbagetrdelseser-
klring, hvorved opnedes en enekreditor-lignende status. Det efterflgende forlb tyder
heller ikke p, at banken har lidt et tab p denne bevilling, som desuden ikke indgr med et
belb i Finansiel Stabilitets oversigt over tab. Det er ikke oplyst, om banken eventuelt mt-
te have haft overskud p denne del af engagementet med Capital Group. Finansiel Stabili-
tet har dog oplyst, at to ejendomme i Avanti A/S er solgt i fri handel for belb, der er i alt
18 mio. kr. mindre, end banken havde pant for. Tabet p de to ejendomme er dog ikke op-
gjort, og der foreligger ikke oplysninger om de vrige ni ejendomme.
Der blev den 3. januar 2007 ydet koncernen et ln p 5 mio. kr. til kb af aktier i Roskilde
Bank. Lnet, der ikke fremgr af den skriftlige bevilling af 2. januar 2007, blev ydet i hen-
hold til kreditinstruksens pkt. 2.8. Finansiel Stabilitet har ikke gjort anbringender gldende
i relation til dette ln. Som sagen derfor er forelagt og procederet, har landsretten ikke
grundlag for at forholde sig hertil.
Ved den tredje skriftlige bevilling af 15. juni 2007 bevilgedes 80 mio. kr. til kb af pante-
breve og ejendomme i Ejendomsselskabet Toftevej A/S, hvor Capital Group ejede 60 % af
aktiekapitalen. Endvidere bevilgedes en ramme p 150 mio. kr. til et ikke angivet dattersel-
skab til finansiering af pantebreve. Der er i bevillingsskrivelsen anfrt en rkke nrmere
vilkr for kb af pantebreve. Det er i bevillingen anfrt, at rammen udvides med 150 mio.
kr. Det fremgr ikke, hvorfor bevillingen p 80 mio. kr. ikke er medtaget i denne beskri-
velse af rammeudvidelsen.
I Team Kredits notat af 11. oktober 2007 vedrrende engagementet med Capital Group er
det konkluderende anfrt, at engagementet, der da blev opgjort til ca. 431 mio. kr., vurde-
res som fornuftigt afdkket og uden risiko i det kommende r. I Team Risikos risikorap-
- 496 -
port af 28. januar 2008, som bestyrelsen fik forelagt, er engagementet tildelt en gennem-
snitlig vgtet rating p 334. Trkket p engagementet, der er anfrt til ca. 487 mio. kr., er
opgjort til ca. 297 mio. kr. og sikkerheden opgjort til ca. 199 mio. kr. I en risikorapport af
marts 2008, der er tilget bestyrelsen, er den gennemsnitlige automatiske rating p enga-
gementet opgjort til 349. Trkket p engagementet, der er anfrt til ca. 489 mio. kr., er op-
gjort til ca. 299 mio. kr. og sikkerheden opgjort til ca. 228 mio. kr. Disse oplysninger,
hvorefter engagementet er ratet i den nstbedste klasse, viser efter landsrettens opfattelse
ikke en sdan udvikling i engagementet siden bevillingen af 15. juni 2007, at bankens le-
delse burde have reageret.
At Team Kredit i sin rapport af 25. april 2008 vedrrende kreditopflgning i Team Erhverv
har anfrt, at vrdien af pantebrevene er tvivlsom, giver ikke landsretten forndent grund-
lag for at fastsl, at der ikke i banken var overblik over pantebrevsportefljen. Det er sam-
tidig anfrt, at der er behov for en yderligere undersgelse, som ikke ses at vre foretaget.
Af et referat af en teamhring med Team Erhverv den 28. april 2008, hvori blandt andre
Sren Kaare-Andersen deltog, fremgr dog, at den uudnyttede ramme for pantebrevsfinan-
siering skal nedskrives. Det fremgr ikke, om bestyrelsen har vret involveret i eller orien-
teret om denne beslutning.
Den omstndighed, at Nordea i sin due diligence-rapport af 19. august 2008 har anfrt, at
det ikke var muligt at vurdere prioritetsstilling og vrdi af pantebreve lagt til sikkerhed,
giver heller ikke landsretten grundlag for at konkludere, at der ikke i banken var overblik
over pantebrevsportefljen. Det kan heller ikke alene p grundlag af, at Nordea i rapporten
vurderede tabsrisikoen til at vre hj og p ca. 122 mio. kr., fastsls, at de tre bevillinger
ikke burde vre givet, og at ledelsen sledes skulle have handlet ansvarspdragende, da det
blev besluttet at yde bevillingerne.
Engagementet optrder p overtrkslister den 6. december 2007 og den 11. august 2008.
Efter oplysningerne om overtrkkene er der efter landsrettens vurdering tale om midlerti-
dige overtrk i forbindelse med kb og salg af ejendomme, som ikke burde give anledning
til srlige reaktioner fra bankens side.
Samlet set finder landsretten, at Finansiel Stabilitet ikke har godtgjort, at bestyrelse eller
direktion har handlet p en sdan mde, at de har pdraget sig et ansvar i forbindelse med
- 497 -
de tre bevillinger til dette engagement eller efterflgende har undladt at agere p oplysnin-
ger, som talte for en afvikling af engagementet ud over de tiltag, som blev gjort i forret
2008.
Den omstndighed, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er fulgt op p aftale-
datoer, kan ikke fre til, at det lgges til grund, at der ikke er foretaget opflgning fra ban-
kens side.
Landsretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at fastsl, at direktion eller bestyrel-
se har udvist ansvarspdragende adfrd i forbindelse med bankens engagement med Capi-
tal Group.
Landsretten frifinder derfor de sagsgte vedrrende dette engagement.
8.8.2. CenterPlan Gruppen

Engagementet var indget fr 2005. Landsretten skal derfor ikke forholde sig til, om det
var uforsvarligt at indg engagementet, men om det var uforsvarligt at udvide det ved de
efterflgende bevillinger i 2005 og de flgende r.
Bestyrelsen fik i perioden 2005-2008 engagementet forelagt ved 11 skriftlige bevillinger.

Finansiel Stabilitet har dog navnlig fremhvet otte skriftlige bevillinger i perioden 2005 til
medio 2007. I syv af disse tilflde var der allerede bevilget i medfr af kreditinstruksens
pkt. 2.8, og bestyrelsens behandling blev sledes en efterflgende godkendelse.
Der er tale om et engagement, som fra 2005 til frste halvr af 2007 voksede betydeligt.
De dokumenter, som er fremlagt i sagen, viser stor aktivitet i perioden fra den skriftlige
bevilling af 21. juli 2006 til den skriftlige bevilling af 22. juni 2007 og giver indtryk af, at
der i perioden forekommer bevillinger, som burde have vret forelagt bestyrelsen p et tid-
ligere tidspunkt end den 22. juni 2007. Dette sprgsml har imidlertid ikke vret genstand
for nrmere bevisfrelse.
Landsretten finder det ikke godtgjort, at der i banken ikke blev foretaget en kreditvurdering
forud for lnene til CenterPlan Gruppens projekter, bortset fra aktielnet omtalt nedenfor.
Derfor lgges det til grund, at der i banken blev foretaget en kreditvurdering. Landsretten
- 498 -
finder videre, at direktion og bestyrelse har kunnet sttte sig til den skriftlige indstilling
med forudgende kreditvurdering, idet der ikke ses at vre fremkommet oplysninger, som
kunne fre til et andet skn end det, der var foretaget i banken, og som havde frt til ind-
stillingen i de skriftlige bevillinger.
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at CenterPlan ikke havde likviditet til at forrente og
afvikle sine ln, og at en regnskabsanalyse ville have afslret, at koncernens vrdier var
baseret p opskrivninger og den reelle soliditet meget ringe. Dette stttes dels p en forkla-
ring af Knud Nielsen, hvorefter likviditeten i koncernen var drlig, dels p Team Kredits
rapport af 12. oktober 2007 og dels p Finansiel Stabilitets egne vurderinger p baggrund
af sagens oplysninger. Der er imidlertid ikke foretaget syn og skn, og der er heller ikke
fremlagt dokumentation for, at bestyrelsen var bekendt med, at det skulle forholde sig s-
dan. Landsretten har derfor ikke grundlag for at fastsl, at hverken den ansvarlige kredit-
medarbejder eller bankens ledelse af de konomiske oplysninger, som forel, kunne eller
burde kunne indse, at der var behov for en regnskabsanalyse, og at en sdan analyse ville
have afdkket, at CenterPlan Gruppen p det tidspunkt ikke var kreditvrdig.
I den ottende skriftlige bevilling af 22. juni 2007 var det anfrt, at det var vurderingen, at
engagementet var vokset kraftig de senere r ved en lnefinansieret vkst, og at likvidite-
ten derfor var under pres. Dette havde resulteret i betydelige overtrk, hvilket blev beteg-
net som utilfredsstillende for banken. Det var videre anfrt, at det var nskeligt, at koncer-
nen strammede op p likviditetsberedskabet, og at det burde vre bankens ml at f enga-
gementet reduceret og at sikre, at den del, banken finansierede, havde et positivt cash flow.
Niels Valentin Hansen og Allan H. Christensen har forklaret, at de ans engagementet for
at forlbe upfaldende og med nogle gode sunde projekter med fornuftig konomi for kun-
den og dermed for banken. Allan H. Christensen har forklaret, at han ans CenterPlan for
at vre en rigtig god kunde og en erfaren og kompetent samarbejdspartner. Han var dog p
tidspunktet for rsrapporten for 2007 klar over, at banken skulle have fokus p engagemen-
tet, der hen over de frste mneder af 2008 udviklede sig til at vre tt p et kriseengage-
ment. Knud Nielsen har forklaret at banken allerede i 2006 bad CenterPlan Gruppen om et
likviditetsbudget, men at Lars Jensen under et mde p Niels Valentin Hansens kontor gav
udtryk for, at virksomheden p grund af sin karakter slet ikke kunne udarbejde et budget.
Dette undrede vidnet, der var bekymret over, at man lnge havde set overtrk p Center-
- 499 -
Plan, og Team Kredit var bekymret. Per Hjgaard Andersen har forklaret, at det kneb med
at f de ndvendige oplysninger, herunder om baggrunden for overtrk. Det var dog frst i
2007-2008, at banken konstaterede, at forholdene begyndte at stramme til i koncernen. Han
har videre forklaret, at der efterhnden blev tale om et pnt stort engagement. P et tids-
punkt begyndte projekterne at trkke ud, og i sommeren 2007 fandt Team Kredit, at man
var ved at n grnsen for engagementets strrelse.
Landsretten finder, at episoden, som Knud Nielsen har beskrevet, gr det antageligt, at Ni-
els Valentin Hansen har fet viden om vanskeligheder med at f budgetter p projekter i
koncernen, men finder ikke, at der er fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at
tilsidestte det skn, som er blevet udvet i situationen, eller for at fastsl, at der generelt
er bevilget p grundlag af mangelfulde budget- eller regnskabsoplysninger.
Landsretten lgger til grund, at hverken Team Kredit eller direktionen fandt engagementet
problematisk fr medio 2007, hvorefter banken fulgte engagementet. Dette blev intensive-
ret fra frste halvdel af 2008, hvor banken pbegyndte en afvikling af engagementet. Der
er ikke holdepunkter for at fastsl, at bestyrelsen er bibragt et andet indtryk eller var i be-
siddelse af oplysninger, som gav grundlag for en anden vurdering. Landsretten finder der-
for, at bestyrelsen ikke har haft anledning til at reagere fr medio 2007. Der er ikke grund-
lag for at fastsl, at banken endsige bestyrelsen burde have reageret og taget initiativ til af-
vikling af engagementet p et tidspunkt forud herfor. Oplysningerne om en hensttelse p
15 mio. kr. i regnskabet for 2004 og overskridelsen i forhold til den dagldende 145 i lov
om finansiel virksomhed omkring rsskiftet 2006-2007 kan ikke fre til et andet resultat.
Den skriftlige bevilling af 22. juni 2007 var en rammebevilling, der var bevilget som pres-
serende i medfr af kreditinstruksens pkt. 2.8, og hvorved den tidligere bevilgede ramme
p 636 mio. kr. blev forhjet med 224 mio. kr. til i alt 860 mio. kr. En del af rammeforh-
jelsen bestod i en aktiekredit p 60 mio. kr. til moderselskabet Nicolaj Gruppen ApS til
kb af aktier i Roskilde Bank.
Det m som anfrt i afsnit 5.3.2. lgges til grund, at denne aktiekredit i lighed med vrige
ln til store kunders aktiekb blev ydet uden forudgende kreditvurdering, hvilket ud fra en
generel betragtning er uforsvarligt. Dette er dog ikke tilstrkkeligt til at fastsl, at der i alle
konkrete tilflde foreligger et erstatningsansvar. Der er sledes ikke for landsretten frem-
- 500 -
kommet oplysninger i form af vidneforklaringer, syn og skn eller tilsvarende, der giver
sikkert grundlag for at fastsl, at det p bevillingstidspunktet var uforsvarligt at bevilge
dette aktieln, herunder at der ikke var udsigt til, at koncernen kunne servicere det. Iflge
en opgrelse af 23. november 2009 udarbejdet af Knud Nielsen var de omhandlede aktier
erhvervet mere end otte uger forud, den 16. april 2007. Dette sidste fremgr imidlertid ikke
af den skriftlige bevilling, og der er ikke for landsretten fremkommet oplysninger, der
godtgr, at bestyrelsen var bekendt med og dermed havde anledning til at reagere p denne
overskridelse af fristen i kreditinstruksens pkt. 2.8 for forelggelse for bestyrelsen.
Finanstilsynet var opmrksom p engagementet og konkluderede p grundlag af sin un-

dersgelse af bankens solvensbehov i efterret 2006, at engagementet ud fra en stresstest
indeholdt en srlig hj risiko. Bestyrelsen blev orienteret om resultatet af engagements-
gennemgangen p et bestyrelsesmde den 20. november 2006. Efterflgende blev bestyrel-
sen p et bestyrelsesmde den 21. december 2006 orienteret om, at engagementet var ban-
kens strste, og at det udgjorde 34,4 % af bankens basiskapital. Finanstilsynet fastholdt i
den undersgelse, som blev forelagt direktionen den 20. december 2007, vurderingen af, at
engagementet havde en srlig hj risiko.
Uanset engagementets strrelse og hje risiko er det ikke godtgjort, at Centerplan i 2006
havde en sdan manglende likviditet til at forrente og afvikle sin gld, at vrdierne var ba-
seret p opskrivninger, og at der var en s ringe soliditet, at det var ansvarspdragende for
direktion og bestyrelse. Landsretten har herved i srlig grad lagt vgt p, at sknsmnde-
ne i HSH-sagen om dette engagement har anfrt, at der efter det officielle koncernregnskab
for 2006 var tale om en velkonsolideret kunde med betydelig egenkapital som var bundet
op i let realiserbare aktiver. Det vil sige, at der var midler til at kunden kunne servicere sin
bankgld. Finansiel Stabilitet har ikke under denne sag imdeget dette.
For s vidt angr regnskabsret 2007 har Finansiel Stabilitet i sin proceserklring fra juni
2017 tilkendegivet, at det gres ikke gldende, at det er dokumenteret, at der skulle vre
nedskrevet i strre omfang pr. 31. december 2007, end det faktisk endte med at ske.
Direktion og bestyrelse havde grund til at forvente, at der blev frt den forndne kontrol
med engagementet af Team Kredit eller det ansvarlige team. Der er ikke oplysninger i sa-
gen, som giver landsretten sikkert grundlag for at fastsl, at bestyrelsen havde eller fik en
- 501 -
viden om, at der ikke blev frt kontrol eller i vrigt havde oplysninger, der gjorde, at besty-
relsen burde have grebet ind og ivrksat kontrolforanstaltninger. Det er derfor ikke an-
svarspdragende, at direktion og bestyrelse ikke tog srskilt initiativ med henblik p kon-
trol med dette engagement. Det bemrkes i den forbindelse, at overskridelsen af grnsen i
henhold til den dagldende lov om finansiel virksomhed 145 og den efterflgende over-
skridelse af Finanstilsynets dispensation kan opfattes som udtryk for manglende kreditsty-
ring af engagementet, sledes som sknsmndene ogs har anfrt i deres besvarelse af til-
lgssprgsml 10 under pkt. iv. Dette er imidlertid ikke tilstrkkeligt til at fastsl, at der
generelt set har vret tale om manglende kontrol med engagementet.
Samlet set finder landsretten, at der har vret tale om et engagement forbundet med en vis
forget risiko bde p grund af selskabsopbygningen, forretningsmodellen, den strrelse
engagementet fik i lbet af den korte periode, og p grund af antallet af bevillinger bevilget
efter pkt. 2.8 i kreditinstruksen og med fravigelse af bankens kreditpolitik. Landsretten fin-
der imidlertid ikke, at der er grundlag for at fastsl, at bestyrelsen har handlet ansvarsp-
dragende i forbindelse med hndteringen af engagementet. Landsretten finder endvidere
ikke tilstrkkeligt grundlag for at fastsl, at Niels Valentin Hansen har haft en viden, der
giver det forndne grundlag for at gre ham erstatningsansvarlig for bankens hndtering af
dette engagement.
8.8.3. City Development-koncernen

Den vsentligste del af det opgjorte tab relaterer sig til Ejendomsselskabet restad Syd,
som fik bevilling til kb af en byggegrund, som mtte tvangsslges med et stort tab. Boet
efter Ejendomsselskabet restad Syd A/S blev afsluttet med en dividende p 22,15 %. Fi-
nansiel Stabilitet fik sledes udbetalt ca. 26 mio. kr. af et samlet krav p ca. 119 mio. kr.
En bevilling til Ejendomsselskabet Amerika Plads A/S gav kun et mindre tab, idet dette
konkursbo blev afsluttet med en dividende p 93,77 %. Finansiel Stabilitet fik sledes ud-
betalt ca. 345 mio. kr. af et samlet krav p ca. 368 mio. kr. Bevillingen til Amerika Plads
A/S indgr i Finansiel Stabilitets tabsopgrelse, men det er ikke gjort gldende, at der er
handlet ansvarspdragende i forbindelse med selve bevillingen til dette projekt. Der er ikke
fremlagt oplysninger om gevinster eller tab p de vrige bevillinger til projekter i koncer-
nen.
- 502 -
I rene 2005-2008 behandlede banken ti skriftlige bevillinger til koncernen, hvoraf de seks
bevillinger er fremlagt i sagen. Finansiel Stabilitet har alene gjort gldende, at direktion og
bestyrelse har handlet ansvarspdragende i forbindelse med to af disse bevillinger, nemlig
bevillingerne af 14. august og 19. september 2006.
Bevillingen af 14. august 2006 vedrrer Ejendomsselskabet restad Syd A/S kb af et

grundstykke med henblik p opfrelse af boliger og erhverv. P dette tidspunkt var kon-
cernens samlede engagement p ca. 511 mio. kr. Det er oplyst, at koncernen p dette tids-
punkt havde gennemfrt flere projekter eller var i gang med projekter, der gav overskud.
Der blev ansgt om en ramme p 85 mio. kr. til udln/garanti for kbesum. Lnet skulle
udbetales til et nystiftet aktieselskab, der var ratet 400. Efter budgettet skulle grunden koste
knapt 113 mio. kr. Byggeriet skulle opdeles i etaper, og der blev kun sgt om finansiering
af grundkbet, da minimum 50 % skulle vre solgt, fr byggeriet kunne g i gang, og der
kunne tages stilling til byggeln. Grundstykket, der skulle kbes af restadsselskabet I/S,
var beliggende ved Amager Flled i umiddelbar nrhed af metrostation og indfaldsveje.
P grundlag af en mglervurdering var der budgetteret med en avance p ca. 21 mio. kr.
Selskabet ville selv indskyde 45 mio. kr. i projektet til delvis dkning af grundkb og pro-
jektudviklingsomkostninger. Som sikkerhed blev der etableret en finanskonstruktion. Det
indebar, at banken til sikkerhed modtog pant i anparterne i selskabet, tilbagetrdelseser-
klring for eventuelle koncernselskabers tilgodehavender samt tinglyst pantstningsfor-
bud. Selskabets vedtgter indeholdt krav om, at selskabet ikke mtte ptage sig andre for-
pligtelser ud over, hvad der vedrrte ejendommen, og at vedtgterne ikke kunne ndres
uden Roskilde Banks skriftlige accept. Der var ikke stillet kaution for selskabet. Bevillin-
gen blev bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.
Ved bevillingen dateret 19. september 2006 blev der blandt andet bevilget en forhjelse af
rammen, hvorved bankens samlede udln til projektet udgjorde 105 mio. kr. Baggrunden
herfor var, at selskabets eget indskud reduceredes med 20 mio. kr. fra 45 mio. kr. til 25
mio. kr. Der er ikke i den skriftlige bevilling anfrt nrmere om baggrunden, og bestyrel-
sesreferatet indeholder ikke oplysninger om bestyrelsens drftelser. Det kan undre, at be-
styrelsen uden videre accepterede denne mindre egenfinansiering i en situation, hvor der
var tale om et projektselskab uden indtgter, og hvor koncernen ikke havde kautioneret,
men landsretten finder ikke, at der er holdepunkter for at tilsidestte det udvede skn.
- 503 -
Da der ikke er fremlagt nrmere oplysninger om afviklingen af selskabet og om baggrun-

den for dividenden p 22,15 %, herunder oplysninger om andre kreditorer, og om hvad
grundstykket indbragte ved salg, er der ikke grundlag for at fastsl, at anvendelsen af fi-
nanskonstruktion som sikkerhed i stedet for pant i grundstykket har frt til det realiserede
tab for banken. At bestyrelsen samtidig med bevillingen blev gjort bekendt med, at kon-
cernen var i overtrk med ca. 1 mio. kr. kan ikke fre til et erstatningsansvar, henset til at
der var tale om et overtrk i forbindelse med afregningen af en ejendomshandel. Bevisf-
relsen i vrigt giver heller ikke grundlag for at fastsl, at direktion eller bestyrelse i vrigt
handlede ansvarspdragende ved behandlingen af disse to bevillinger.
Samlet set finder landsretten ikke, at der er oplyst omstndigheder, der giver grundlag for
at tilsidestte det skn, bestyrelsen har udvet i forbindelse med denne samlede bevilling
p i alt 105 mio. kr. med henblik p kb og udvikling af et grundstykke for ca. 113 mio. kr.
af restadsselskabet I/S, og hvor konomien i det frdige projekt var underbygget af en
mglervurdering.
Der er ikke anfrt nrmere om baggrunden for, at der ikke blev stillet krav om kaution fra
et eller flere af de vrige selskaber i koncernen. Det havde vret naturligt i lys af selska-
bets finansielle forhold og den anvendte sikkerhedskonstruktion. Uanset om dette beror p
en fejl eller et skn, er der imidlertid ikke fremkommet sdanne oplysninger, at landsretten
har grundlag for at statuere erstatningsansvar for bestyrelse og direktion som flge heraf.
At rsregnskabet for 2006 viste et negativt driftsresultat kan ikke i sig selv tillgges afg-
rende betydning for ansvarsvurderingen, da der var tale om et selskab etableret i 2006 med
henblik p dette ene projekt, som frst var pbegyndt i 2006.
I Intern Revisions engagementsgennemgang i perioden 17. september til 5. oktober 2007

konstateredes manglende registrering af sikkerhedsrelationer. Bestyrelsen havde grund
til at forvente, at der i banken blev fulgt op herp. Det kan derfor ikke fre til erstatnings-
ansvar, at Intern Revision ved en revision, der var foretaget i perioden 28. maj til 20. juni
2008, konstaterede, at dette fortsat manglede. P dette tidspunkt var det for sent at reagere
herp, og det er i vrigt ikke dokumenteret, at bankens tab helt eller delvist skyldes mang-
lende registrering af sikkerhedsrelationer.
- 504 -
Bestyrelsen havde indtil april 2008 grund til at forvente, at projektet udviklede sig som
forudsat, og at der blev frt den forndne kontrol med engagementet af Team Kredit eller
det ansvarlige team. Det er heller ikke dokumenteret, at bestyrelsen havde eller fik en vi-
den om, at der ikke blev frt kontrol, eller i vrigt havde oplysninger, der gjorde, at besty-
relsen burde have grebet ind og ivrksat kontrolforanstaltninger. Det er derfor ikke an-
svarspdragende, at direktion og bestyrelse ikke tog srskilt initiativ med henblik p kon-
trol eller af egen drift tog initiativ til afvikling af dette engagement.
Det er oplyst, at projektet aldrig blev ivrksat. Der er ikke frt nrmere bevis for bag-
grunden herfor, hvad banken foretog sig i den anledning og i hvilket omfang bestyrelsen
blev orienteret ud over orienteringen i overtrkslisterne af 10. april 2008 og 11. august
2008. Af den frste overtrksliste fremgr, at banken arbejdede med sagen, og at der var
aftalt mde med klienten for at drfte engagementet. Af den anden overtrksliste fremgr,
at der var lavet et oplg, hvor Ejendomsselskabet restad Syd A/S blev overtaget af CSV
Invest ApS, der var ejet af Capinordic A/S, og at aftalen l til godkendelse ved Team Kre-
dit. Det kan ikke bebrejdes bestyrelsen, at den i lys af disse oplysninger ikke tog selvstn-
dige initiativer.
Engagementet var omfattet af Finanstilsynets undersgelse i 2007, som bestyrelsen blev

prsenteret for p et mde den 20. december 2007. Det var et af de 29 engagementer, som
tilsynet vurderede til at have en srlig hj risiko ved en vsentlig konjunkturnedgang,
uden at der var tale om en alvorlig krise, og der blev foretaget en reservation p 45 mio. kr.
p City Development og 28 mio. kr. p Nordkranen A/S, men der blev ikke stillet krav om
nedskrivning, og der er ikke i rsregnskabet for 2007 foretaget nedskrivning p engage-
mentet.
Sammenfattende finder landsretten herefter ikke, at direktion eller bestyrelse har handlet
eller haft en viden som indebar en handlepligt, som gr dem erstatningsansvarlige for det
tab, der muligt blev lidt som flge af bevillingerne til City Development-koncernen.

- 505 -
8.8.4. Correll-koncernen
Correll Holding ApS, der var ejet af Christian Correll, var moderselskab for en rkke dat-
terselskaber med et stort antal lejeml. Koncernen beskftigede sig tillige med nybyggeri
af enfamiliehuse, rkkehuse samt ejerlejligheder til videresalg. Koncernen beskftigede
egne hndvrkere og stod selv for administrationen samt salg og udlejning af ejendomme.
For landsretten har Roskilde Banks udln til Correll-koncernen drejet sig om tre projekter,
Kristiansminde, Trekroner og Upperten. Der er ydet bevillinger til andre projekter i kon-
cernen, uden at Finansiel Stabilitet har gjort erstatningsansvar gldende vedrrende disse.
Der er i sagen forelagt fire skriftlige bevillinger for perioden 2005-2008 vedrrende Cor-
rell-koncernen samt to overtrkslister, hvorp koncernen optrder. Efter Allan H. Chri-
stensens forklaring blev Correll-koncernen frst kunde i banken i 2005.
Flere vidner, herunder Henrik Ingemann Nielsen, Per Hjgaard Andersen og Lars Jensen,
har forklaret, at Christian Correll havde vanskeligt ved at styre sine projekter, og nogle har
anfrt, at han ikke var kompetent p det byggemssige omrde. I den skriftlige bevilling af
17. oktober 2005 er det imidlertid anfrt, at Det er vores vurdering at Christian Correll er
en kompetent forretningsmand, der har stor indsigt i ejendomsbranchen. Finansiel Stabili-
tet har desuden undladt at inddrage en rkke af koncernens projekter under denne erstat-
ningssag. Landsretten lgger til grund, at det skyldes, at det ikke har indebret et erstat-
ningsansvar at medvirke til finansiering af disse projekter.
Landsretten finder derfor ikke, at der foreligger sdanne sikre holdepunkter for, at Christi-
an Corrells kompetencer og evner til at styre sine projekter var s benbart ringe, at der al-
lerede af den grund er handlet ansvarspdragende ved at indg engagementet med koncer-
nen. Under alle omstndigheder er det ikke godtgjort, at direktionen eller bestyrelsen har
vret eller er blevet gjort bekendt med sdanne oplysninger eller andre oplysninger, der
gjorde det benbart for bestyrelsen, at det forholdt sig sledes. Flere ansatte i banken har p
forskellig mde forklaret, at de var utrygge ved eller forbeholdne over for bankens enga-
gement med Christian Correll. Efter bevisfrelsen kan det imidlertid ikke lgges til grund,
at disse forbehold hverken skriftligt eller mundtligt er kommet til bestyrelsens kendskab.
Uanset at der i banken kun har foreligget sparsomme oplysninger om Christian Corrells
privatkonomi, finder landsretten ikke henset til beskrivelsen i bevillingsskrivelserne og
det tilknyttede materiale, som tilgik bestyrelsen at det er godtgjort, at direktion og besty-
- 506 -
relse havde sdanne oplysninger, at der er grundlag for, at landsretten tilsidestter det skn
over kreditvrdigheden, der er udvet i forbindelse med indgelse af engagementet. Det,
der er anfrt i Nordeas due diligence-rapport fra medio 2008, kan ikke fre til andet resul-
tat i relation til bestyrelsens viden og skn p det tidspunkt, hvor engagementet blev indg-
et.
Iflge forklaringen afgivet af Per Hjgaard Andersen frafaldt kreditudvalget et krav om

forhndssalg i projekterne vedrrende Hyrdebakken og Trekroner efter forelggelse for
Niels Valentin Hansen. Der var heller ingen egenfinansiering. Nr bevillingerne blev med-
delt som presserende, skyldtes det, at projekterne reelt allerede var sat i vrk.
Ud over at banken fraveg sin egen kreditpolitik, er det ikke ved syn og skn eller p anden
mde godtgjort, at det var tale om en uforsvarlig beslutning p det tidspunkt, hvor den blev
truffet. Landsretten har derfor ikke sikre holdepunkter for at tilsidestte det skn, der lig-
ger til grund for, at kreditudvalget p det tidspunkt fandt det forsvarligt at fravige bankens
egen kreditpolitik i relation til forsalg og egenfinansiering og at indstille dette til bestyrel-
sen, som tilsluttede sig dette skn.
Engagementet var omfattet af Finanstilsynets gennemgang i 2006, uden at dette frte til re-
servationer eller krav om nedskrivninger. I sin rapport af 7. februar 2008 omtalte Finanstil-
synet engagementet som et af 29 engagementer med srlig hj risiko, og der blev foretaget
en reservation p 41,5 mio. kr., men der blev ikke stillet krav om nedskrivning, og der blev
ikke i rsregnskabet for 2007 foretaget nedskrivning p engagementet. Bestyrelsen var tid-
ligere blevet orienteret om tilsynets vurdering, idet tilsynet havde forelagt denne p et be-
styrelsesmde den 20. december 2007. Der er ikke foretaget syn og skn i denne sag, men
sknsmndene i HSH-sagen, har efter en gennemgang af 17 engagementer, herunder dette
engagement, anfrt, at der med det mangelfulde materiale, de havde til rdighed, ikke fore-
l et tilstrkkeligt grundlag for at fastsl, at Roskilde Bank A/S p noget tidspunkt i 2007
inden den 14. december 2007, burde have nedskrevet p de gennemgede engagementer
udover det, der allerede var foretaget. Herefter og efter Finansiel Stabilitets proceserkl-
ring fra juni 2017, hvorefter det med visse forbehold, som er uden betydning i denne rela-
tion, anfres, at det ikke gres gldende, at der skulle vre nedskrevet i strre omfang pr.
31. december 2007, end det faktisk endte med at ske, finder landsretten det ikke godtgjort,
- 507 -
at det i 2007 var uforsvarligt at viderefre engagementet, eller at det burde have vret af-
viklet i 2007.
Efter oplysningerne i sagen, herunder forklaringen af Allan H. Christensen og den skriftli-

ge bevilling af 14. marts 2008, kan det lgges til grund, at banken p dette tidspunkt arbej-
dede p at nedbringe engagementet. Landsretten finder ikke grundlag for at fastsl, at dette
burde vre sket p et tidligere tidspunkt i 2008.
Per Hjgaard Andersen, som var den medarbejder i Team Kredit, der havde ansvaret for
Correll-koncernen, har forklaret, at han havde de oplysninger, han havde brug for vedr-
rende dette engagement. Selve kreditsagen vedrrende engagementet er ikke fremlagt. Det
har derfor ikke vret muligt under sagen at se og forholde sig til de dokumenter, der l til
grund for kreditvurderingen i engagementet. Der er derfor heller ikke grundlag for at fast-
sl, at kreditgivningen til Christian Correll skete p utilstrkkeligt grundlag.
med engagementet af Team Kredit eller det ansvarlige team. Det er heller ikke dokumente-
ret, at bestyrelsen havde eller fik en viden om, at der ikke blev frt kontrol eller i vrigt
havde oplysninger, der indebar, at bestyrelsen burde have grebet ind og ivrksat kontrol-
foranstaltninger. Det er derfor ikke ansvarspdragende, at direktion og bestyrelse ikke tog
srskilt initiativ med henblik p kontrol med dette engagement.
Der er ikke i vrigt anfrt omstndigheder, der giver landsretten grundlag for at fastsl, at
direktion og bestyrelse handlede uforsvarligt og ansvarspdragende i forbindelse med de
skriftlige bevillinger af 17. oktober 2005 til Brainstones Byg ApS og Brainstones Trekro-
ner ApS og af 15. september 2006 til Upperten A/S. Efter de forklaringer, der er afgivet af
Knud Nielsen og Per Hjgaard Andersen, m det lgges til grund, at banken var bevidst
om, at projektet vedrrende Upperten A/S var forbundet med underskud p frste etape, og
at banken derfor ans risikoen for tab som en slags markedsfringsomkostning. Der er ikke
grundlag for at fastsl, at bestyrelsen har gjort sig sdanne overvejelser, men der er i vrigt
ikke grundlag for at anfgte det skn, som bestyrelsen har udvet.
Samlet set finder landsretten, at der har vret tale om et engagement forbundet med en vis
forget risiko, hvor banken alligevel har valgt at fravige sin almindelige kreditpolitik.
- 508 -
Landsretten finder imidlertid, at der ikke er grundlag for at tilsidestte de skn, som er
udvet i forbindelse med hndteringen af engagementet.
8.8.5. X
Finansiel Stabilitet har navnlig gjort gldende, at det var uforsvarligt og ansvarspdragen-
de at udvide og viderefre engagementet med X i stedet for at afvikle det i tide, idet enga-
gementets strrelse og misforholdet til Xs betalingsevne indebar en vsentlig risiko for
tab. Det var uforsvarligt og ansvarspdragende at meddele den skriftlige bevilling af 13.
marts 2006 p 99.562.000 kr. og at udvide engagementet i oktober 2007 med 110.327.000
kr. i stedet for at begrnse tabsrisikoen. Det er anfrt, at bevillingens strrelse i forhold til
underdkningen medfrte en vsentlig risiko for tab, og at stop loss-klausulen, som alene
blev aftalt ved den frste af de to bevillinger, var en utilstrkkelig sikkerhed for banken.
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at tabsbegrnsningspligten er iagttaget, og at der er
lidt et pregneligt tab p 148.150.000 kr.
Det er ikke under sagen oplyst, hvornr X blev kunde i Roskilde Bank, men det fremgr, at
han allerede var kunde, da bevillingen, der er dateret den 13. marts 2006, blev behandlet.
Han var ogs aktionr p dette tidspunkt, idet det fremgr, at han den 27. januar 2006 var
den niendestrste aktionr. Allan H. Christensen har dog forklaret, at X ikke var kunde i
banken i 2004. Det fremgr videre, at han pr. 2. februar 2006 havde ln i banken for ca. 45
mio. kr., uden at der dog under sagen er fremlagt nrmere dokumentation for engagemen-
tet. Af materialet, der var vedlagt den skriftlige bevilling til bestyrelsen, fremgr, at Xs
personlige indkomst i 2006 var angivet til 1 mio. kr. Hans nettoformue var pr. 7. februar
2006 opgjort til ca. 13 mio. kr., idet hans samlede aktiver var opgjort til ca. 59 mio. kr.,
heraf ca. 5 mio. kr. i fast ejendom, ca. 53 mio. kr. i aktier i Roskilde Bank og ca. 1 mio. kr.
i kunst og indln, mens glden var opgjort til ca. 46 mio. kr., heraf ca. 1 mio. kr. i fast
ejendom og ca. 45 mio. kr. i form af ln i banken. Det fremgr ikke nrmere, hvilke sik-
kerheder der var etableret for mellemvrendet med banken. Det er heller ikke fremlagt en
nrmere oversigt over bankens indtgter p mellemvrendet.
Ved en skriftlig bevilling af 13. marts 2006 bevilgedes ca. 75,5 mio. kr. i form af en ramme
for et udlandsln, hvoraf ca. 3 mio. kr. skulle anvendes til kb af en ejendom mod sikker-
- 509 -
hed i et ejerpantebrev p 1,3 mio. kr. i ejendommen, og resten skulle anvendes til kb af
aktier i Roskilde Bank. Endvidere blev 20 mio. kr. bevilget til prolongering og forhjelse
af en ramme for valutaterminsforretninger med 10 mio. kr. Endelig blev 4 mio. kr. bevilget
til X og Ys kb af et vrtshus mod sikkerhed i et ejerpantebrev p 2,7 mio. kr. i ejen-
dommen. Sagen blev behandlet efter kreditinstruksens pkt. 2.8 under henvisning til beho-
vet for et hurtigt svar vedrrende kb af ejendommen, og fordi X nskede at kbe aktierne
i Roskilde Bank straks. Det fremgr af sagen, at han ved fem handler den 1. marts 2006
havde kbt aktier i Roskilde Bank for samlet godt 64 mio. kr.
Det m lgges til grund, at X ikke havde lnindtgter, som gjorde det muligt at betale ren-
ter og afdrag p det eksisterende ln p ca. 45 mio. kr., som han derfor alene kunne vedli-
geholde ved hjlp af formueafkast i form af lbende rlige aktieudbytter fra Roskilde
Bank og indtgter p handler med beholdningen af aktier i Roskilde Bank. Som sagen er
forelagt landsretten, skal landsretten ikke forholde sig til forsvarligheden af engagementet
forud for bevillingen af 13. marts 2006. Landsretten finder i lys af Xs indtgts- og for-
mueforhold, at det for banken var helt uforsvarligt at yde et ln i den strrelsesorden, der
blev ydet ved bevillingen af 13. marts 2006, i en situation, hvor X allerede havde lnefi-
nansierede aktier i banken for ca. 53 mio. kr., og hvor hans muligheder for at servicere
glden i al vsentlighed beroede p en fortsat gunstig udvikling i aktiekursen. Dette m
glde uanset, at Xs formue som flge af stigende aktiekurser var positiv og uanset aftalen
om, at der skulle vre vrdier svarende til en overdkning p 20 % og en aftale om stop
loss p 10 %. Det kan ikke fre til en anden vurdering, at X mtte vre risikovillig og i
kraft af sin uddannelse havde forstelse for rkkevidden af sine dispositioner.
Efter de afgivne forklaringer, herunder forklaringen afgivet af Knud Nielsen, hvorefter in-
gen af kreditudvalgets medlemmer havde lyst til at meddele bevillingen p grund af bel-
bets strrelse, og forklaringen afgivet af Per Hjgaard Andersen, hvorefter han over for
Niels Valentin Hansen gav udtryk for, at der var tale om en hj risiko i forhold til en pri-
vatperson, finder landsretten det ubetnkeligt at lgge til grund, at det var Niels Valentin
Hansen, der personligt godkendte bevillingen og besluttede at forelgge den for bestyrel-
sen. Baggrunden var, at der var tale om en vigtig person i lokalsamfundet, og en kunde,
som banken nskede at knytte til sig, sdan som det fremgr af den skriftlige bevilling af
13. marts 2006 og som forklaret af Allan H. Christensen og Knud Nielsen.
- 510 -
De sagsgte har gjort gldende, at der ikke er handlet ansvarspdragende ved det lnebase-
rede aktiesalg. Der er herved henvist til stre Landsrets dom af 9. oktober 2015 i sag B-
876-11 (Capinordic-dommen), der er under anke. Det blev i dommen konstateret, at ban-
ken ved et lnebaseret salg af skaldte Capee-beviser til Strandgaard Invest Limited blev
bedre stillet end fr overdragelsen af Capee-beviserne og den hermed forbundne etablering
af lnet, idet banken herved opnede, at et selskab hftede for 60 mio. kr., mens banken
havde sikkerhed i Capee-beviserne for glden. Landsretten finder, at det samme ikke gr
sig gldende i denne sag, hvor banken undlod at tage pant i aktierne.
Landsretten finder derfor, at Niels Valentin Hansen som direktr er ansvarlig for det muli-
ge tab, som banken mtte lide ved denne uforsvarlige bevilling. Landsretten finder videre,
at bevillingen var s benbart uforsvarlig, at bestyrelsen ogs mtte indse dette p bag-
grund af det materiale, som bestyrelsen fik forelagt sammen med bevillingen, og at besty-
relsen derfor ogs er ansvarlig for det mulige tab. Da Asger Ib Mardahl-Hansen ikke var til
stede i det bestyrelsesmde, hvor bevillingen blev meddelt, og da det ikke er godtgjort, at
han efterflgende udtrykkeligt har tiltrdt bevillingen, kan et ansvar dog ikke gres gl-
dende over for ham, selvom han ikke ses efterflgende at have taget afstand fra bevillin-
gen.
Ved den anden bevilling af 16. oktober 2007 blev engagementet p 125,7 mio. kr. udvidet
med ca. 110,3 mio. kr. til i alt 236 mio. kr. Der var sledes tale om en meget stor udvidelse
af et i forvejen drligt engagement, som havde udviklet sig til det vrre. Som det er forkla-
ret af Allan H. Christensen, var der p dette tidspunkt en betydelig underdkning p enga-
gementet, fordi aktiekursen var faldet. Banken havde derfor valget mellem at lukke enga-
gementet og realisere tabet eller at fortstte engagementet i forventning om, at aktiekursen
steg igen. Flere vidner har forklaret, at det ikke var muligt at udnytte den aftalte stop loss-
klausul, idet et salg af s stor en aktiepost blot ville have pvirket markedet negativt.
Landsretten finder ikke grundlag for at anfgte denne vurdering og har ikke grundlag for
at fastsl, at klausulen kunne have vret udnyttet p et tidligere tidspunkt, eller at det kan
lgges direktion eller bestyrelse til last, at det ikke skete.
Selvom det ikke har vret ansvarspdragende at yde denne anden bevilling, er det tab, som
mtte blive lidt, en pregnelig flge af den frste bevilling, sledes at de ansvarlige for den
- 511 -
frste bevilling, ogs er erstatningsansvarlige for tab, der mtte blive lidt ved dette forsg
p at begrnse bankens tab.
Samlet set finder landsretten sledes, at Niels Valentin Hansen som direktr og de sagsgte
medlemmer af bestyrelsen, bortset fra Asger Ib Mardahl-Hansen, som ikke var til stede i
det bestyrelsesmde, hvor bevillingen blev meddelt, er erstatningsansvarlige for det tab,
som banken mtte have lidt ved disse to bevillinger til X. Der er ikke oplyst omstndighe-
der, der giver grundlag for at lempe ansvaret for det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem
Ove Flemming Holm.
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at der er lidt et tab p 148.150.000 kr. Finansiel
Stabilitet har ikke herved foretaget fradrag for de indtgter, der er oppebret p engage-
mentet, og der er ikke fremlagt kontoudtog eller lignende, der gr det muligt for landsret-
ten at opgre disse indtgter. Det fremgr heller ikke, i hvilket omfang der ved opgrelsen
af kravet er taget hjde for det samlede ln p ca. 45 mio. kr., som X angiveligt havde op-
net forud for bevillingen af 13. marts 2006.
Iflge Knud Nielsens opgrelse af 23. november 2009 er de samlede lnefinansierede ak-
tiekb foretaget af X, Z og Y i perioden fra 25. juni 2005 til 26. oktober 2007 opgjort til
137.975 styk. Knud Nielsen har forklaret, at man ikke af oversigten kan se, om aktierne ef-
terflgende var solgt igen. Det fremgr, at der er indget en akkordaftale den 26. oktober
2009 med X og Z. I denne er engagementet omfattet af akkorden opgjort til et nettobelb
p ca. 139,9 mio. kr. og det er aftalt, at dette belb akkorderes ved indbetaling af ca. 2,2
mio. kr. Af et brev af 28. august 2014 fremgr, at der mellem Finansiel Stabilitet p den
ene side og X, Z, Y og et kommanditselskab p den anden side er indget aftale om indbe-
taling af i alt 6,1 mio. kr. til nedbringelse af disses samlede gld til Finansiel Stabilitet. Fi-
nansiel Stabilitet har ikke redegjort for sammenhngen mellem disse belb.
Der er sledes usikkerhed om opgrelsen af belbet. Hertil kommer, at der skal foretages
fradrag for svel indtgter i form af renter og gebyrer p lnet og eventuelle sparede udgif-
ter. Et eventuelt tab p den del af engagementet, der var indget forud for den 13. marts
2006, skal desuden fradrages i tabet. Under disse omstndigheder har landsretten ikke mu-
lighed for at foretage en opgrelse af det realiserede tab. Landsretten finder endvidere ikke
grundlag for at foretage en sknsmssig opgrelse navnlig i en situation, hvor det havde
- 512 -
vret muligt for Finansiel Stabilitet at foretage en egentlig opgrelse af tabet eller i vrigt
fremkomme med oplysninger, der ville gre det muligt for landsretten at udve et skn.
8.8.6. Juul-Hansen-koncernen
Jens Juul-Hansen var kunde i Roskilde Bank fr 2005. Iflge Finansiel Stabilitets oplys-
ninger var summen af udln til Juul-Hansen-koncernen pr. 31. december 2004 ca. 85 mio.
kr., mens koncernens faktiske trk var ca. 91 mio. kr. Da engagementet sledes var indget
fr 2005, skal landsretten ikke forholde sig til, om det var uforsvarligt at indg engagemen-
tet, men om det var uforsvarligt at udvide det ved de efterflgende bevillinger i 2005 og de
flgende r.
Efter det, der er oplyst af Finansiel Stabilitet, fik bestyrelsen i perioden 2005-2008 enga-
gementet forelagt ved 11 skriftlige bevillinger. Der er i sagen fremlagt otte skriftlige bevil-
linger, hvoraf seks allerede var bevilget i medfr af kreditinstruksens pkt. 2.8, og bestyrel-
sens behandling blev sledes en efterflgende godkendelse.
Ove Flemming Holm, som var filialchef i Team Ringsted og tillige medarbejdervalgt med-
lem af bestyrelsen, var kundeansvarlig for engagementet. Han har forklaret, at han ikke
havde nogen srlig forstand p forretninger omkring fast ejendom. Han fik hjlp til det
meste vedrrende engagementet fra en medarbejder i Team Ringsted og fra Team Kredit,
hvortil der var jvnlig kontakt. Han har videre forklaret, at han ikke var i stand til at ud-
frdige sdanne komplicerede skriftlige bevillinger, og at disse blev udarbejdet i Team
Kredit. Engagementet blev i 2007 reelt overtaget af Team Kredit.
Vedrrende manglende kreditvurdering har Knud Nielsen og Per Raabye Nielsen forklaret,
at Ove Flemming Holm gav lnetilsagn, der ikke virkede velovervejede, og at han mangle-
de meget p det kreditmssige. Per Raabye Nielsen har forklaret, at Team Kredit ikke altid
var enig i Ove Flemming Holms vurdering af de bevillinger, der blev forelagt efter kredit-
instruksens pkt. 2.8. Knud Nielsen har videre forklaret, at han to gange indskrpede over-
for Ove Flemming Holm, at denne skulle foretage en vurdering af kreditvrdigheden, fr
han bevilgede ln. De har ogs forklaret, at da Jens Juul-Hansen var kautionist, efterlyste
de flere gange regnskaber for Jens Juul-Hansen personligt, uden at disse kom frem.
- 513 -
Finansiel Stabilitets anbringende om, at Jens Juul-Hansen ikke evnede at styre sine projek-
ter, og at banken havde svrt ved at styre ham, bygger i det vsentlige p forklaringer af-
givet af Knud Nielsen og Per Raabye Nielsen og til dels p forklaringen afgivet af Sren
Mark Olesen. Det m lgges til grund, at Allan H. Christensen er gjort bekendt med deres
betnkeligheder ved engagementet. Niels Valentin Hansen er muligvis ogs gjort bekendt
hermed, men efter bevisfrelsen kan landsretten ikke fastsl dette med sikkerhed.
Ingen af disse betnkeligheder har fundet vej til bevillingsskrivelserne. Det fremgr heller
ikke, at Jens Juul-Hansen ikke evnede at styre sine projekter. Bevillingsskrivelserne i dette
engagement afviger ikke fra bevillingsskrivelserne i de vrige engagementer p en sdan
mde, at det peger i retning af, at der ikke er foretaget en kreditvurdering. Der er heller ik-
ke forklaringer om, at der til bestyrelsen p anden mde er tilget oplysninger om, at der i
dette engagement ikke har vret foretaget en sdvanlig kreditvurdering, eller at den sam-
lede bestyrelse er gjort bekendt med disse betnkeligheder. Der er sledes ikke dokumen-
tation for, at Team Kredits betnkeligheder er formidlet til bestyrelsen i bevillingsskrivel-
serne eller p anden mde.
Ove Flemming Holm har forklaret, at det ikke var hans opgave at orientere bestyrelsen om
engagementet. Landsretten bemrker, at Ove Flemming Holm har haft en srlig viden om
dette engagement. Selvom han mtte have vret opmrksom p Team Kredits betnke-
ligheder ved engagementet, er dette dog ikke tilstrkkeligt til at gre ham erstatningsan-
svarlig. Nr Team Kredits betnkeligheder ikke er udtrykt i de skriftlige bevillinger, har
Ove Flemming Holm heller ikke af egen drift haft anledning til at tage emnet op i bestyrel-
sen.
med engagementet i Team Kredit eller Team Ringsted. Det er ikke under sagen belyst,
hvorfor bestyrelsen ikke er blevet orienteret om Team Kredits betnkeligheder ved enga-
gementet.
Koncernen optrdte i perioden 2005-2008 p 20 overtrkslister. Landsretten finder, at der

er tale om et stort antal overtrk i forhold til antallet af overtrk p de vrige engagemen-
ter. Bortset fra et overtrk i december 2006 p ca. 31 mio. kr. og et overtrk i august 2008
p ca. 27 mio. kr., var der imidlertid tale om belb p ca. 1-8 mio. kr., og samtlige over-
- 514 -
trk var ledsaget af en plausibel forklaring. De enkelte overtrk fremstod sledes isoleret
set som velbegrundede og uproblematiske. Hertil kommer, at Per Hjgaard Andersen har
forklaret, at man ikke ud fra en overtrksliste kan afgre, om en kunde kan servicere sin
gld, og man kan heller ikke heraf udlede noget generelt om likviditetssituationen i en
koncern. Hvis en kunde konstant er i overtrk, kunne det imidlertid tyde p, at kunden ik-
ke har styr p sin likviditet.
Under disse omstndigheder finder landsretten derfor ikke, at antallet af overtrk i sig selv
burde have frt til en reaktion fra bestyrelsens side, eller at der er forndent grundlag for at
fastsl, at det er ansvarspdragende, at bestyrelsen ikke reagerede p overtrkslisterne.
Der er ikke i vrigt oplysninger i sagen, som giver landsretten grundlag for at fastsl, at be-
styrelsen havde eller fik en viden om, at der ikke blev frt kontrol, og at bestyrelsen sle-
des burde have grebet ind og ivrksat kontrolforanstaltninger. Det bemrkes srligt, at der
ikke er fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at gre Ove Flemming Holm er-
statningsansvarlig for eventuel manglende kontrol med engagementet i kraft af sit medlem-
skab af bestyrelsen. Det er derfor ikke ansvarspdragende, at direktion og bestyrelse ikke
frte kontrol med dette engagement.
Det er ikke ansvarspdragende, at direktion og bestyrelse mtte have varetaget bankens in-
teresser, herunder ved aktiesalg. Landsretten bemrker i vrigt, at Finansiel Stabilitets er-
statningskrav i relation til Juul-Hansen-koncernen alene relaterer sig til konkrete engage-
menter i koncernen. Da de omhandlede aktier er erhvervet af Jens Juul-Hansen personligt,
er eventuelle tab p disse aktiesalg sledes ikke omfattet af Finansiel Stabilitets erstat-
ningskrav.
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at bestyrelse og direktion har handlet ansvarsp-
dragende ved at eksponere banken imod yderligere tab i stedet for at gribe ind og foretage
tabsbegrnsning. Finansiel Stabilitet har dog ikke prciseret, hvornr der burde vre gre-
bet ind og foretaget tabsbegrnsning. Landsretten finder ikke, at der i det materiale, som
bestyrelsen har vret i besiddelse af, er oplysninger som viser, at bestyrelsen burde have
truffet beslutning om initiativer med henblik p tabsbegrnsning p et tidligere tidspunkt,
end det rent faktisk skete.
- 515 -
Engagementet var omfattet af Finanstilsynets gennemgang af 32 engagementer i efterret

2006. Bestyrelsen blev orienteret herom p et bestyrelsesmde den 20. november 2006. Ef-
ter den gennemfrte stresstest vurderede tilsynet, at engagementet havde en srlig hj risi-
ko med risiko for tab p 135 mio. kr. Den aktuelle risiko p engagementet blev vurderet til
ca. 24 mio. kr., hvis engagementet blev ndlidende. Engagementet var ogs omfattet af til-
synets undersgelse i 2007, som direktionen blev prsenteret for p et mde den 20. de-
cember 2007. Tilsynet vurderede, at engagementet havde en srlig hj risiko ved en v-
sentlig konjunkturnedgang, uden at der var tale om en alvorlig krise. Tilsynet foretog der-
for en reservation p 86 mio. kr., men stillede ikke krav om nedskrivning. Der er ikke i rs-
regnskabet for 2007 foretaget nedskrivning p engagementet.
Sammenfattende finder landsretten herefter, at de sagsgte ikke har handlet eller haft en
viden som indebar en handlepligt, som gr dem erstatningsansvarlige for det tab, der mu-
ligt blev lidt som flge af bevillingerne til Juul-Hansen-koncernen.
8.8.7. Mllegrden-koncernen
Hovedaktionren i koncernen, Tonny Skarby, eller et datterselskab i koncernen var kunde
i banken fr 2005. I 2006 blev koncernens engagement overfrt til Roskilde Bank, som
samtidig nskede at knytte Tonny Skarby tttere til banken ved at tilbyde et aktionrln.
Aktiviteterne i koncernen bestod primrt af kb af projekt- og udviklingsejendomme.
Bestyrelsen fik 2006-2008 engagementet forelagt ved 13 skriftlige bevillinger, hvoraf de

12 er fremlagt i sagen. I ni af tilfldene var der allerede bevilget i medfr af kreditinstruk-
sens pkt. 2.8, og bestyrelsens behandling blev sledes en efterflgende godkendelse.
De frste fire skriftlige bevillinger, der er dateret 2. juni 2006, 16. juni 2006, 20. juni 2006
og 5. juli 2006, blev alle forelagt bestyrelsen p et mde den 10. august 2006. Kort efter,
den 18. august 2006, blev den ene af bevillingerne erstattet af en ny. Engagementet blev
opgjort til ca. 343 mio. kr. med en underdkning p ca. 14,1 mio. kr., hvilket dog blev an-
set for uproblematisk.
- 516 -
Selvom det er pfaldende, at bestyrelsen p samme mde behandlede fire skriftlige bevil-
linger p samlet godt 300 mio. kr. til en ny kunde, og at s store bevillinger til en ny kunde
blev behandlet efter pkt. 2.8 i kreditinstruksen, har Finansiel Stabilitet ikke anfrt omstn-
digheder, der giver landsretten grundlag for at anfgte det skn, der ligger til grund for
disse bevillinger. Finansiel Stabilitet har anfrt, at der ikke i koncernen var en likviditet og
et kapitalgrundlag, som kunne begrunde de ydede kreditter. Dette synspunkt, der ikke har
sttte i det materiale, som bestyrelsen fik forelagt, er ikke nrmere begrundet.
Ved en bevilling af 1. september 2006, som blev behandlet p et bestyrelsesmde den 21.
september 2006, bevilgedes ln til Tonny Skarby personligt p ca. 26 mio. kr. i form af ak-
tionrln p 10 mio. kr., en pantebrevsramme p 10 mio. kr. og et boligln p ca. 6 mio.
kr. Iflge regnskabstallene for indkomstret 2005 havde Tonny Skarby dette r en person-
lig indkomst p ca. 700.000 kr. og en negativ formue p 4,5 mio. kr. De samlede aktiver
var opgjort til ca. 11 mio. kr. og den samlede gld til ca. 16 mio. kr. I forbindelse med den
skriftlige bevilling af 19. oktober 2006 blev der imidlertid foretaget en regulering, s for-
muen var positiv med 1 mio. kr. Aktionrlnet blev ydet uden stop loss-klausul, men med
krav om at Tonny Skarby underskrev erklring om, at banken kunne indfri lnet med pro-
venu ved et salg af aktierne. Selvom landsretten i lyset af Tonny Skarbys indtgts- og for-
mueforhold finder det bemrkelsesvrdigt, at et ln af denne strrelsesorden blev fundet
forsvarligt, har landsretten dog ikke forndent grundlag for at anfgte det skn, som ligger
til grund herfor.
I en senere skriftlig bevilling dateret 19. oktober 2006 vedrrende erhvervelse og bygge-
modning af et grundstykke erhvervet fra Hundested Kommune og et udlandsln til pante-
brevsfinansiering blev engagementet opgjort til ca. 231 mio. kr., idet en bevilling p ca.
229 mio. kr. var udget, uden at baggrunden herfor er oplyst for landsretten. Som sikker-
hed fik banken et ejerpantebrev med frste prioritet i jordstykket, og det var en forudst-
ning for etablering af lnet til byggemodning, at der var frasolgt for min. 40 mio. kr. Un-
derdkningen blev opgjort til 31 mio. kr. Som en del af begrundelsen for indstillingen ind-
gik det blandt andet, at Tonny Skarby var en ngleperson i Hillerds ejendomsmarked og
en strre aktionr i banken, og at koncernen vurderedes at have en egenkapital p ca. 50
mio. kr., samt at indtjeningen p det nu bevilgede vurderedes som attraktiv. Landsretten
har ikke grundlag for at anfgte det skn, som ligger til grund for denne bevilling, men
finder det bemrkelsesvrdigt, at Tonny Skarbys nylige lnefinansierede aktieerhvervelse
- 517 -
p grundlag af bankens nske om at knytte ham endnu tttere til banken anvendes som be-
grundelse. Dette er dog heller ikke indget i senere begrundelser.
Kort efter, ved en skriftlig bevilling dateret 3. november 2006, blev bevillingen udvidet til i
alt ca. 270 mio. kr., idet banken bevilgede ca. 33 mio. kr. til kb af et grundstykke i Frede-
riksvrk og ejendomme i Hillerd. Der var vilkr om en egenfinansiering p 15 % af k-
besummerne, og som sikkerhed for lnene skulle Mllegrden A/S deponere ejerpantebre-
ve svarende til bevillingerne med 1. prioritet i grundene. Landsretten har ikke grundlag for
at anfgte det skn, som ligger til grund for denne bevilling.
Ved en skriftlig bevilling, dateret 13. november 2006, blev koncernengagementet udvidet
med ca. 19 mio. kr. til ca. 288 mio. kr. Bevillingen var en mellemfinansiering af et ejen-
domskb. Lnet skulle erstattes af realkreditln i BRF, og som sikkerhed for mellemfinan-
sieringen blev der meddelt transport i provenuet fra BRF. Der er ikke for landsretten frem-
kommet oplysninger, som giver grundlag for at anse denne bevilling til mellemfinansiering
for ansvarspdragende.
Der er heller ikke efter bevisfrelsen grundlag for at fastsl, at direktion eller bestyrelse p
dette tidspunkt skulle have vret i besiddelse af oplysninger, som gr det ansvarspdrag-
ende, at der ikke blev grebet ind med henblik p at begrnse eller afvikle engagementet.
Af Intern Revisions arbejdspapirer fra gennemgangen af engagementet ultimo 2006 frem-
gr ligeledes, at Intern Revision fandt, at der var tale om et fuldt dkket engagement med
fin likviditet.
P grund af manglende oplysninger i sagen har landsretten ikke mulighed for at forholde
sig til den mellemfinansiering p ca. 18 mio. kr., der iflge en bevillingsliste blev bevilget
den 29. december 2006.
Det samlede engagement blev genforhandlet og udvidet med 170 mio. kr. ved en skriftlig
bevilling dateret den 24. juni 2007. Af bevillingen udgjorde de 20 mio. kr. en mellemfinan-
siering og de 150 mio. kr. en ramme til kb af projektejendomme og grunde. Det var for-
udsat, at der skulle vre sikkerhed i form af ejerpantebreve i de kbte ejendomme og
grunde samt kautioner, og der var en rkke forudstninger knyttet til udnyttelsen af ram-
men. Det samlede engagement blev opgjort til ca. 443 mio. kr. og underdkningen til ca.
- 518 -
111 mio. kr., heraf blev underdkningen p rammen p 150 mio. kr. anfrt til 22,5 mio. kr.
ved fuld udnyttelse. Landsretten har ikke grundlag for at anfgte det skn, som ligger til
grund for denne bevilling. Det kan ikke i sig selv fre til en anden vurdering, at der var tale
om et engagement med srlig hj risiko, sdan som det er konkluderet i Finanstilsynets
undersgelse af bankens solvensbehov pr. ultimo september 2007.
Finanstilsynet foretog en gennemgang af dette og 31 andre engagementer i efterret 2006,

og bestyrelsen blev orienteret herom p et bestyrelsesmde den 20. november 2006. Efter
den gennemfrte stresstest vurderede tilsynet ikke engagementet til at have en srlig hj
risiko. Ved rsskiftet 2007-2008 havde bestyrelsen en korrespondance med Finanstilsynet
om behovet for nedskrivning p engagementet, hvoraf fremgr, at bestyrelsen i frste om-
gang ikke fandt, at der var godtgjort et nedskrivningsbehov p engagementet. Tilsynet
meddelte herefter pbud om nedskrivning. Af referatet af bestyrelsesmdet den 4. januar
2008 fremgr, at uenigheden med Finanstilsynet beroede p uenighed om de kvadratmeter-
priser, der var anvendt ved opgrelsen af koncernens ejendomme. Denne uenighed kan ik-
ke fre til et erstatningsansvar for bestyrelsen, som efter at have markeret sin uenighed
valgte at tage tilsynets pbud til efterretning og nedskrev engagementet med ca. 61 mio. kr.
P et bestyrelsesmde den 24. januar 2008 blev bestyrelsen orienteret om, at Team Kredit
var i frd med en dokumentmssig gennemgang sammen med bankens jurister, og at den
forelbige vurdering var, at der skulle tages initiativer med henblik p at opn en bedre or-
den. Af referatet fremgr ogs, at engagementet skulle flyttes fra Team Hillerd til Team
Kredit. Af et internt notat af 15. april 2008 fremgr, at der ihrdigt blev arbejdet p at ned-
bringe engagementet, der konstateredes at have en yderst anstrengt likviditet, ved frasalg af
jord/ejendomme. Baggrunden for koncernens problemer er ikke belyst, og det er ikke un-
der sagen oplyst, hvornr denne beslutning er truffet i banken. Landsretten finder derfor
ikke grundlag for at fastsl, at en sdan beslutning burde have vret truffet p et tidligere
tidspunkt, eller at bestyrelsen havde en sdan viden, at den burde have truffet beslutning
herom p et tidligere tidspunkt, end det faktisk skete.
Finansiel Stabilitet har ikke fremlagt oplysninger om en bevillingsindstilling af 22. februar

2008 p ca. 27 mio. kr., og landsretten har derfor ikke mulighed for at forholde sig til den-
ne.
- 519 -
Landsretten lgger til grund, at den sidste skriftlige bevilling, der blev behandlet p et be-
styrelsesmde den 4. august 2008, havde til forml at afvrge en konkursbegring, og der
er ikke fremkommet oplysninger, der giver landsretten grundlag for at anfgte det skn,
der ligger til grund for denne bevilling. Det kan ikke fre til en anden vurdering, at det f
uger senere blev besluttet, at banken ikke ville medvirke til at afvrge en eventuel ny kon-
kursbegring.
Efter en samlet vurdering finder landsretten herefter, at det ikke er godtgjort, at de sagsgte
har handlet p en sdan mde, at de har pdraget sig erstatningsansvar for det tab, der mu-
ligt blev lidt som flge af bevillingerne til Mllegrden-koncernen.
8.8.8. Nestor Invest-koncernen

Engagementet med koncernen er indget fr 2005. Bestyrelsen fik i perioden 2005-2008
engagementet forelagt ved fem skriftlige bevillinger. I tre af tilfldene var der allerede be-
vilget i medfr af kreditinstruksens pkt. 2.8. Bestyrelsens behandling blev sledes i disse
tilflde en efterflgende godkendelse.
Efter Finansiel Stabilitets erstatningsopgrelse er tabet sknnet til mellem 1,6 mio. kr. og
587 mio. kr. Som det fremgr af sagsfremstillingen i relation til dette engagement, er der
en rkke uklarheder i forhold til det opgjorte tab. Der er sledes overladt et meget betyde-
ligt skn til landsretten.
Finansiel Stabilitet er ikke fremkommet med oplysninger om eventuelle indtgter i form af

renter og gebyrer mv., idet det er gjort gldende, at sdanne ikke skal indg i beregningen
af erstatningskravet. Landsretten finder imidlertid, at et eventuelt erstatningskrav ikke kan
opgres, uden at der tages hensyn til de indtgter, der har vret p engagementet. Det
fremgr heller ikke klart, i hvilket omfang et eventuelt tab p den del af engagementet, der
var indget forud for 2005, indgr i det opgjorte tab.
Allerede som flge af, at landsretten ikke har mulighed for at fastsl, om der er lidt et tab,
og i givet fald heller ikke har mulighed for at fastsl eller sknne kvalificeret over strrel-
sen heraf, frifindes de sagsgte i relation til dette engagement.
- 520 -
8.8.9. O2-koncernen og Focus Developments-koncernen

Det er Finansiel Stabilitets synspunkt, at O2-koncernen og Focus Developments-koncernen
p grund af personsammenfald skal vurderes samlet. Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke
gjort et srskilt tab gldende i forhold til Focus Developments-koncernen. Det har ligele-
des vret Finansiel Stabilitets standpunkt, at koncernerne burde have vret konsolideret
efter den dagldende 145 i lov om finansiel virksomhed, men dette sprgsml har ikke
vret genstand for nrmere bevisfrelse. Landsretten forholder sig derfor i det flgende til
engagementet med O2 og inddrager alene bankens engagement med Focus Developments-
koncernen, hvor dette mtte vre relevant. Uanset at projekter i Focus Developments-
koncernen p Frederiksberg All og Drosselvej p Frederiksberg er blevet behandlet under
forelggelse og bevisfrelse, er disse ikke omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav
og vil derfor heller ikke blive behandlet i det flgende.
O2-koncernen var ejet af Alice Olsen, men den daglige ledelse blev varetaget af hendes
gteflle, Jrgen Olsen. Koncernen bestod af moderselskabet O2 Holding A/S og to 100
% ejede datterselskaber, Trumf Byg A/S (senere Trumf Malerfirma A/S) og Hermes Pro-
jektudvikling A/S. Hermes Projektudvikling A/S ejede i lige sameje med holdingselskabet
Bistrup Holding ApS datterselskaberne B&J Ejendomsinvest ApS og Nimrod Investments
ApS. Bistrup Holding ApS var ejet af Bent stergaard Engelbreht. Koncernen blev efter
det oplyste kunde i banken i 2004, og summen af udln var efter det oplyste p knapt 11
mio. kr.
Niels Valentin Hansen har forklaret, at engagementet vedrrende O2 var bankens eneste
drlige engagement af betydning. Han erindrer ikke, om der blev nedskrevet p engage-
mentet, men der var tale om et nedskrivningsengagement.
Bestyrelsen fik i perioden 2005-2007 engagementet forelagt ved fem skriftlige bevillinger.
Bortset fra den sidste bevilling af 11. juni 2008 var der allerede bevilget i medfr af kredit-
instruksens pkt. 2.8, og bestyrelsens behandling blev sledes en efterflgende godkendelse.
Herudover optrdte koncernen 12 gange p overtrkslister, herunder med flere nedskriv-
ninger. Focus Developments-koncernen optrdte ni gange p overtrkslister.
Finansiel Stabilitet har henfrt 350 mio. kr. af sit forelbige, realistiske tab p engagemen-
tet p ca. 357 mio. kr. til datterselskabet B&J Ejendomsinvest ApS. Bestyrelsen hrte fr-
- 521 -
ste gang om dette projekt, da den p et bestyrelsesmde den 15. september 2005 fik fore-
lagt en skriftlig bevilling af 9. september 2005. Ud over en ansgning om et byggeln p
ca. 13 mio. kr. til datterselskabet Nimrod Investments ApS indeholdt bevillingen en ansg-
ning om et byggeln p 58 mio. kr. til B&J Ejendomsinvest ApS kb af kontorejendom-
men Datavej 42-60 med henblik p indretning af denne til boliger og erhverv. Som sikker-
hed fik banken pant i anparterne i selskabet, hvis eneste aktivitet var kb og udvikling af
ejendommen p Datavej. Forud for denne bevilling havde O2-koncernen optrdt p en
overtrksliste med oplysning om, at overtrkket var inddkket.
Efter det oplyste, herunder navnlig beskrivelsen af projektet og bankens sikkerhed, finder
landsretten ikke, at det er godtgjort, at bestyrelsen handlede ansvarspdragende i forbindel-
se med denne bevilling.
Projektet blev herefter omtalt p en overtrksliste den 12. januar 2006, hvor bestyrelsen
dog blev orienteret om, at projektet var under positiv udvikling, og at en forhjelse af pro-
jektkreditten ville blive sgt snarest. En sdan ansgning om forhjelse af kreditten blev
behandlet p et bestyrelsesmde den 23. marts 2006 p grundlag af en skriftlig bevilling af
1. marts 2006, hvorved der sgtes blandt andet om prolongering og forhjelse af rammen
for byggeln og betalingsgarantier til projekt Datavej med 147 mio. kr. til 205 mio. kr.
Denne forhjelse var bebudet allerede i den frste bevilling til projektet. Belbet skulle an-
vendes til byggeri af 46 lejligheder samt til kb af 2 ejerlejligheder p Datavej 43-60. Af
de 46 lejligheder oplystes 27 svarende til 59 % at vre solgt/reserveret. Der blev budgette-
ret med et underskud p knapt 47 mio. kr., som dog forventedes inddkket ved to senere
etaper, sledes at der forventedes et samlet overskud p knapt 115 mio. kr. Banken havde
fortsat en enekreditor-lignende position i selskabet med pant i anparterne.
Landsretten finder ikke, at Finansiel Stabilitet har godtgjort omstndigheder, der giver
grundlag for at fastsl, at bestyrelsen ved denne bevilling handlede ansvarspdragende.
Herefter gik der lang tid uden skriftlige bevillinger til projektet, idet bestyrelsen frst be-
handlede den nste skriftlige bevilling af 29. februar 2008 p et bestyrelsesmde den 13.
marts 2008. Bestyrelsen havde dog flere gange forud beskftiget sig med projektet, idet
det havde optrdt p overtrkslister flere gange. Af disse overtrkslister fremgr det, at
projektet var blevet forsinket og dyrere end projekteret, og at der var problemer med byg-
- 522 -
gestyringen. Sdanne problemer med byggestyring var bestyrelsen i vrigt bekendt med fra
andre projekter i koncernen. Det var dog oplyst, at der forhandledes med Kay Wilhelmsen-
koncernen om overtagelse af byggestyringen. Af Intern Revisions revisionsrapport nr.
34/2007 af 18. oktober 2007 fremgik videre, at teamet og revisionen var opmrksomme
p, at der var et muligt behov for nedskrivning p engagementet. Bestyrelsen fik ogs en
orientering om projektet gennem Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008, som den
fik forelagt p et bestyrelsesmde den 8. februar 2008.
Efter de oplysninger, som bestyrelsen fik, havde bestyrelsen sledes grund til at tro, at der
blev frt den forndne kontrol med og taget de forndne initiativer i forhold til engage-
mentet af Team Kredit eller det ansvarlige team, og at Intern Revision endvidere havde
opmrksomhed p projektet. Det er heller ikke dokumenteret, at bestyrelsen havde eller fik
en viden om, at der ikke blev frt kontrol, eller i vrigt havde oplysninger, der gjorde, at
bestyrelsen burde have grebet ind og ivrksat kontrolforanstaltninger.
Den skriftlige bevilling af 29. februar 2008 indeholdt blandt andet en ansgning om pro-
longering og forhjelse af rammen for byggeln til projektet med 186 mio. kr. til i alt 391
mio. kr. samt ramme for betalingsgarantier/bygherregarantier p 31 mio. kr. Den skriftlige
bevilling indeholdt en handlingsplan og en oplysning om, at banken siden februar 2006
havde haft rdgivningsfirmaet Emcon til at fre byggetilsyn for banken. Da det var konsta-
teret, at Emcon ikke levede op til bankens krav, var Kay Wilhelmsen indsat som byggesty-
rer i august 2007. Det oplystes videre, at banken lbende rykkede for budget for frdigg-
relse af frste etape. Det, der i vrigt er anfrt under sammenfatning og indstilling, bekrf-
ter, som det ogs er forklaret af Asger Ib Mardahl-Hansen og Sren Kaare-Andersen, at
denne bevilling var led i et forsg p at begrnse bankens tab.
Landsretten finder ikke forndent grundlag for at fastsl, at bestyrelsen havde eller fik en
viden, som gr, at bestyrelsen burde have grebet ind p et tidligere tidspunkt, eller at det er
ansvarspdragende, at bestyrelsen ikke p dette tidspunkt eller tidligere sknnede, at man
burde afvikle bankens engagement i dette projekt.
Flere vidner har forklaret, at det p et tidspunkt blev konstateret, at Jrgen Olsen havde an-
vendt byggeln til uvedkommende forml. Der er imidlertid ikke grundlag for at fastsl, at
bestyrelsen blev gjort bekendt hermed eller med, at banken havde accepteret dette. Flere
- 523 -
vidner har ogs forklaret, at Jrgen Olsen havde problemer med at styre projekter, og at de
entreprenrer, han entrerede med, manglede den forndne robusthed. Der er imidlertid ikke
grundlag for at fastsl, at bestyrelsen var bekendt hermed, fr det var for sent at agere. Jr-
gen Olsen har i pressen givet udtryk for, at han skulle have indget en aftale med banken
om overskudsdeling p et projekt. Der er imidlertid ikke fremlagt en aftale herom eller an-
den dokumentation for, at det skulle forholde sig sledes. Landsretten finder derfor ikke
grundlag for at forholde sig hertil.
forud for lnene til O2-koncernen og selskaberne omfattet af koncernens projekter. Derfor
lgges det til grund, at der i banken blev foretaget en kreditvurdering. Landsretten finder
videre, at direktion og bestyrelse har kunnet sttte sig til de skriftlige indstillinger med for-
udgende kreditvurdering, idet der ikke ses at vre fremkommet oplysninger, som kunne
fre til et andet skn end det, der var foretaget i banken, og som havde frt til indstillingen
i de skriftlige bevillinger.
Der er efter bevisfrelsen ikke grundlag for at fastsl, at Niels Valentin Hansen har haft en
strre viden eller burde have haft en strre viden end bestyrelsen, sledes at han kan gres
ansvarlig i videre omfang end bestyrelsen.
For s vidt angr erstatningskravet p ca. 7 mio. kr. i relation til holdingselskabet O2 Hol-
ding A/S bemrker landsretten, at Finansiel Stabilitet ikke har fremlagt oplysninger om,
hvilket belb Roskilde Bank fik dkning for ved tvangsauktionen over den private ejen-
dom, som engagementet med holdingselskabet O2 Holding A/S iflge det oplyste vedrrte,
og hvor selskabet havde pant i ejendommen. Herefter, og allerede fordi Finansiel Stabilitet
ikke har fremlagt nrmere dokumentation for den prcise strrelse af dette krav, frifindes
de sagsgte for denne del af erstatningskravet.
Samlet set lgges det efter forklaringen afgivet af Niels Valentin Hansen til grund, at der
p et tidspunkt blev tale om et nedskrivningsengagement, og efter forklaringerne afgivet af
Niels Erik Qvist Krger og Asger Ib Mardahl-Hansen samt flere vidner var flere i banken
forbeholdne over for at tage Jrgen Olsen ind som kunde p grund af erfaringerne med
ham. Som det fremgr af det, der er anfrt ovenfor, kan det imidlertid ikke lgges til
grund, at engagementet var s benbart risikofyldt, at det var ansvarspdragende for ledel-
- 524 -
sen, at banken indgik i dette engagement, eller at banken ikke frte fornden kontrol med
det i relation til de projekter, hvorp Finansiel Stabilitet sttter sit erstatningskrav.
Efter en samlet vurdering finder landsretten sledes ikke, at de sagsgte er erstatningsan-

svarlige for det tab, der muligt blev lidt som flge af bevillingerne til O2-koncernen.
8.8.10. Stones Invest-koncernen

Stones Invest-koncernen, der var ejet af Steen Gude, bestod af moderselskabet Stones In-
vest A/S og en rkke datterselskaber, herunder Ibco A/S og Klosterpark ApS. Dattersel-
skabet Ibco A/S blev i juli 2007 fusioneret med datterselskaberne Ibco Nstved A/S og BB
Byggeindustri A/S, og i august 2008 ndrede selskabet navn til IBB Byg A/S. Koncernen
havde meget spredte aktiviteter og var sledes aktiv inden for byggeri og anlg, industri,
gave- og boligartikler, ejendomsselskaber, oplevelseskonomi, marine og kontorindret-
ning. Koncernen investerede blandt andet i ejendomme og opkbte jord og ejendomme
med boligetablering og salg for je. I efterret 2007 overtog moderselskabet Stones Invest
A/S Planet-Gruppen, bestende af Planet-Holding A/S og dets datterselskaber. Planet-
Gruppen var frende aktr inden for produktion og salg af modulbyggede fritidshuse i
Danmark og havde skabt et nyt koncept for feriebyer i Tyskland med produktionssted i
Tyskland. Koncernen blev efter det oplyste kunde i banken i 2004, og summen af udln var
i 2004 efter det oplyste p ca. 90 mio. kr.
Bestyrelsen fik 2005-2007 engagementet forelagt ved ti skriftlige bevillinger, hvoraf de ni

er fremlagt i sagen. I fire af tilfldene var der allerede bevilget i medfr af kreditinstruk-
sens pkt. 2.8, og bestyrelsens behandling blev sledes en efterflgende godkendelse. Fem
af de ni bevillinger blev givet, mens Sren Kaare-Andersen var direktr.
forud for lnene til Steen Gude og selskaberne omfattet af koncernens projekter. Derfor
lgges det til grund, at der i banken blev foretaget en kreditvurdering. Landsretten finder
videre, at direktion og bestyrelse har kunnet sttte sig til de skriftlige indstillinger med for-
udgende kreditvurdering, idet der ikke er fremkommet oplysninger, som kan fre til et
- 525 -
andet skn end det, der var foretaget i banken, og som havde frt til indstillingen i de
skriftlige bevillinger.
Knud Nielsen har i relation til et af koncernens frste projekter i Hrsholm forklaret, at der
var tale om et forholdsvis beskedent projekt, og at aftalen blev ikke overholdt, selvom
byggeriet gav overskud. Han fik derfor en negativ tilgang til engagementet. Henrik Inge-
mann Jensen har forklaret, at han konstaterede, at etape 2 af et byggeri af 67 rkkehuse i
flere etaper i Holmegaard i strid med bankens vilkr var sat i vrk, selvom etape 1 ikke var
frdiggjort. Forholdet er dog ikke nrmere belyst, og der er ikke herudover for landsretten
fremlagt dokumentation for, at Steen Gude generelt ikke overholdt aftaler med banken, el-
ler at bestyrelsen var bekendt med, at dette skulle vre tilfldet. Det er heller ikke godt-
gjort, at bestyrelsen var eller burde vre bekendt med, at Steen Gude ikke var i stand til at
gennemfre projekter inden for budgetter, at han camouflerede tab ved koncerninterne
transaktioner, eller at der i koncernen ikke var likviditet til at servicere glden.
I sammenfatning og indstilling i den frste skriftlige bevilling af 28. september 2005, der
er omfattet af denne sag, er det anfrt, at Virksomheden har dog gennem de senere r
spredt aktiviteten betydeligt, hvilket kan vre forklaringen p at de igangvrende projekter
har manglet styring og sledes har overskredet budgetterne. De enkelte projekter forventes
dog fortsat at give overskud. Der er imidlertid ikke under sagen fremkommet oplysninger,
herunder i form af syn og skn, der giver landsretten grundlag for at tilsidestte det skn,
der ligger til grund for beslutningen om med denne viden alligevel at indg i projektet og i
vrigt efterflgende at udvide engagementet ad flere omgange. I relation til en kassekredit
p 3 mio. kr. er det om baggrunden anfrt, at som regel er koncernen ikke speciel likvid.
Der er ikke for landsretten frt nrmere bevis herom, herunder navnlig med fornden do-
kumentation for, at der er tale om en bemrkning af en sdan karakter, at bestyrelsen bur-
de have husket den ved efterflgende bevillingsansgninger og have ageret herp.
med engagementet af Team Kredit eller det ansvarlige team. Det er heller ikke dokumente-
ret, at bestyrelsen havde eller fik en viden om, at der ikke blev frt kontrol eller i vrigt
havde oplysninger, der gjorde, at bestyrelsen burde have grebet ind og ivrksat kontrolfor-
anstaltninger. Det er derfor ikke ansvarspdragende, at direktion og bestyrelse ikke tog
srskilt initiativ med henblik p kontrol med dette engagement.
- 526 -
P et bestyrelsesmde den 9. februar 2007 fik bestyrelsen udleveret blandt andet en bevil-
lingsskrivelse af 1. februar 2007, hvoraf fremgr, at bankens engagement under anvendelse
af kreditinstruksens pkt. 2.8 var get fra knapt 165 mio. kr. til 635 mio. kr. Forgelsen af
engagementet var sket ved, at der var bevilget koncernen en samlet ramme p 635 mio. kr.
til ejendoms- og projektfinansiering. Det fremgr videre, at kreditinstruksens pkt. 2.8 var
anvendt, fordi kunden skulle give tilsagn om kb af 320 lejeboliger i Ringsted inden besty-
relsens stillingtagen til engagementet. Landsretten finder det pfaldende, at bestyrelsen ik-
ke har haft bemrkninger til anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8 i forbindelse med en
s markant forgelse af et engagement ved en rammebevilling, navnlig nr bevillingsskri-
velsen frst fremkom p mdet. Efter bevisfrelsen og de oplysninger, som bestyrelsen har
fet forelagt, herunder beskrivelsen af kunden, vilkrene for udnyttelse af rammen og ban-
kens risiko, er der imidlertid ikke sikkert grundlag for at fastsl, at bestyrelsen eller Niels
Valentin Hansen har handlet ansvarspdragende.
Ved den samme bevillingsskrivelse godkendte bestyrelsen, at der var bevilget ca. 20 mio.
kr. i ln til kb af aktier i Roskilde Bank. Iflge Knud Nielsens opgrelse af 23. november
2009 var de omhandlede aktier erhvervet den 4. januar 2007. Det m som anfrt i afsnit
5.3.2. lgges til grund, at denne aktiekredit i lighed med vrige ln til store kunders aktie-
kb, blev ydet uden forudgende kreditvurdering, hvilket ud fra en generel betragtning er
uforsvarligt. Dette er dog ikke tilstrkkeligt til at fastsl, at der i alle konkrete tilflde fo-
religger et erstatningsansvar.
Der er ikke for landsretten fremkommet oplysninger i form af vidneforklaringer, syn og

skn eller tilsvarende, der giver sikkert grundlag for at fastsl, at det p bevillingstidspunk-
tet var uforsvarligt at bevilge dette aktieln, herunder at der ikke var udsigt til, at koncer-
nen kunne servicere det.
Ved en skriftlig bevilling af 17. september 2007, som blev forelagt bestyrelsen p et besty-
relsesmde efter indstilling af Sren Kaare-Andersen og Allan H. Christensen, blev det
indstillet blandt andet, at der blev ydet et ln p 200 mio. kr. til moderselskabet Stones In-
vest A/S til kb af Planet Gruppen, bestende af Planet Holding A/S og dets datterselska-
ber. Til sikkerhed for lnet l 1. prioritetspant i aktierne i Planet Gruppen samt transport i
salgsprovenuet fra en rkke af koncernens ejendomme. Det er oplyst, at Stones Invest-
- 527 -
koncernen havde indget aftale med et brsnoteret selskab om kb af hovedparten af kon-

cernens ejendomme for samlet ca. 4,7 mia. kr. Det var en forudstning for bankens med-
virken til transaktionen med Planet Gruppen, at salget af koncernens ejendomme til et
brsnoteret selskab fandt sted, eller at banken i stedet fik fuldgod bankmssig sikkerhed
for udvidelsen af engagementet.
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at bestyrelsen og Allan H. Christensen med denne
bevilling har handlet ansvarspdragende, men bankens direktr, Sren Kaare-Andersen, er
ikke sgt gjort ansvarlig. Det er bemrkelsesvrdigt, at kredsen af personer, der sges
gjort erstatningsansvarlige, begrnses p denne mde, men landsretten er dog ikke af den
grund afskret fra at forholde sig til et eventuelt erstatningsansvar for de vrige.
Landsretten finder, at indstillingen i den skriftlige bevilling fremstr gennemarbejdet med

fornden dokumentation og argumentation for indgelsen af engagementet, herunder for
bankens vilkr og sikkerheder. Landsretten finder sledes ikke, at der er oplysninger i den
skriftlige bevilling, som burde have fet bestyrelsen til at afsl bevillingen eller anmode
om yderligere uddybning. Landsretten har sledes ikke grundlag for at tilsidestte det
skn, som ligger bag beslutningen om at yde bevillingen.
Det fremgr, at banken senere konstaterede, at betingelsen om salg af ejendomme for i alt
4,7 mia. kr. var opfyldt, idet der var indget kbsaftale om ejendomme for knapt 1 mia. kr.
Salget er dog ikke nrmere belyst under denne sag, ligesom vilkrene og omstndighe-
derne i forbindelse med, at aftalen om kb af Planet Gruppen mtte g tilbage, ikke er
nrmere belyst. Landsretten finder det ikke muligt at fastsl, hvorvidt der i banken er
handlet p en mde, som indebrer, at banken har lidt tab i forbindelse med dette engage-
ment. Det er navnlig ikke belyst, i hvilket omfang bestyrelsen har vret inddraget ud over
stillingtagen til den skriftlige bevilling, og om bestyrelsen har haft viden eller truffet an-
svarspdragende beslutninger i forbindelse med effektueringen.
Engagementet var omfattet af Finanstilsynets undersgelse i 2007, som bestyrelsen blev

prsenteret for p et mde den 20. december 2007. Det var ikke et af de 29 engagementer,
som tilsynet vurderede til at have en srlig hj risiko ved en vsentlig konjunkturnedgang,
uden at der var tale om en alvorlig krise.
- 528 -
Landsretten finder herefter ikke, at de sagsgte er erstatningsansvarlige for det tab, der mu-
ligt blev lidt som flge af bevillingerne til Stones Invest-koncernen.
8.9. Revisionen
8.9.1. Indledning
Finansiel Stabilitet har overordnet gjort gldende, at Ernst & Young Godkendt Revisions-
aktieselskab, Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Valentin Kubach er solidarisk erstat-
ningsansvarlige sammen med direktionen og bestyrelsen over for banken efter 141, jf.
140 i den dagldende aktieselskabslov som flge af groft uagtsom eller uagtsom overtr-
delse i rene 2005-2007 af de pligter, der phvilede revisionen ved deres hverv som ban-
kens generalforsamlingsvalgte eksterne revision og offentlige tillidsreprsentant. Finansiel
Stabilitet har fokuseret srligt p 2006 under henvisning til, at den samlede revisionsind-
sats dette r efter sagsgerens opfattelse var srligt ansvarspdragende.
8.9.2. Generelle forhold

Landsretten finder anledning til at fremhve nogle mere generelle forhold, der kan have
betydning ved bedmmelsen af sprgsmlet om, hvorvidt Ernst & Young, Palle Valentin
Kubach og Tommy Nrskov Rasmussen har handlet ansvarspdragende i forbindelse med
varetagelsen af revisionsopgaverne for Roskilde Bank i perioden 2005-2007.
I forlngelse af forlbet med de gruppevise nedskrivninger i tilknytning til rsregnskabet

for 2005 indbragte Finanstilsynet sledes Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Valentin
Kubach for Revisornvnet. Klagen vedrrte sprgsmlet, om revisorerne havde tilsidesat
god revisorskik ved afgivelse af revisionsptegning af 16. februar 2006 p rsrapporten for
2005 for Roskilde Bank uden at tage forbehold vedrrende de af banken foretagne
gruppevise nedskrivninger p udln og vedrrende 39 andre fejl, som Fondsrdet havde
ptalt over for banken. Ved nvnets afgrelse af 19. december 2008 blev Tommy Nrskov
Rasmussen og Palle Valentin Kubach frifundet p alle klagepunkter. Revisionen er ikke
indbragt for Revisornvnet i anledning af revisionshandlinger knyttet til rsrapporterne for
2006 og 2007.
- 529 -
Under forberedelsen af hovedforhandlingen meddelte landsretten ved kendelse af 11. okto-

ber 2010 Ernst & Young og de sagsgte statsautoriserede revisorer afslag p en editions-
begring om fremlggelse af Intern Revisions arbejdspapirer mv. for 2005-2007, for s
vidt det vedrrer revisionen af Roskilde Bank for rene 2005-2007. Hjesteret har desuden
ved kendelse af 24. juni 2015 ndret en kendelse afsagt af landsretten den 9. december
2014 og meddelt Finansiel Stabilitet afslag p en editionsbegring om fremlggelse af
Ernst & Youngs arbejdspapirer mv. for 2006 og 2007. Som konsekvens af disse kendelser
er der heller ikke grundlag for i sig selv at tillgge manglende efterkommelse af de gene-
relle editionsbegringer processuel skadevirkning. Landsrettens vurderinger skal lses i
lyset af de rammer, som er sat for sagen ved disse kendelser.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorers (FSRs) responsumudvalg har afgivet et re-

sponsum af 4. juli 2014 og et supplerende responsum af 13. april 2016. De nvnte respon-
sa forholder sig alene til den eksterne revisions opgavevaretagelse og indeholder besvarel-
ser af en rkke generelle sprgsml til belysning af god revisorskik og god revisionsskik.
Til brug for retssagen er der endvidere foretaget syn og skn, og der er udarbejdet en
sknserklring af 10. juli 2014 og en supplerende sknserklring af 10. august 2015.
Sknserklringerne knytter sig til kontrol med overholdelse af lov om finansiel virksom-
hed 70 og 71, kontrol af om forretningsgange og bevillingsbefjelser i vrigt blev over-
holdt, vurdering af bankens teams interne kontroller samt den rlige gennemgang og vur-
dering af betydelige engagementer i forbindelse med rsrevisionen for 2006. Det er lands-
rettens overordnede indtryk af sknserklringerne, at de p det dokumentationsgrundlag,
der har foreligget for sknsmndene, ikke indeholder nogen vsentlig kritik af bankens
eksterne revision.
FSRs responsa og sknserklringerne angr alene 2005 og 2006, og der er sledes ikke
indhentet sagkyndigt bevis vedrrende 2007.
Finansiel Stabilitet har under hovedforhandlingen afgivet proceserklring om, at det ikke
gres gldende, at der foreligger dokumentation for, at der skulle have vret nedskrevet i
strre omfang pr. 31. december 2007 end, hvad der fulgte af Finanstilsynets krav, jf. oven-
for under afsnit 8.1.
- 530 -
8.9.3. Tilrettelggelsen af revisionen i Roskilde Bank

Ernst & Young reviderede bankens rsrapporter blandt andet i perioden 2004-2007 og fra-
trdte den 27. februar 2008, hvorefter KPMG indtrdte som ny ekstern revision med virk-
ning fra regnskabsret 2008.
Roskilde Bank havde p grund af sin strrelse pligt til at have en intern revision, jf. 23,
jf. 9, i de dagldende revisionsbekendtgrelser (der nyudstedes rligt).
Den eksterne revisions arbejde i Roskilde Bank var tilrettelagt sledes, at ekstern revision
ved sin opgavevaretagelse i vidt omfang baserede sig p den interne revisions arbejde, jf.
herved de dagldende revisionsbekendtgrelsers 8 og de mellem banken og Ernst &
Young under sagen fremlagte revisionsaftaler. Intern Revisions opgavevaretagelse var des-
uden nrmere klarlagt i to funktionsbeskrivelser, der var godkendt af bestyrelsen. Der er
endvidere fremlagt revisionsplaner for 2005 og 2006.
Den aftalte arbejdsfordeling, hvorefter Intern Revision udfrte den overvejende del af revi-
sionsopgaven i forbindelse med rsrevisionen, indebar, at Roskilde Banks eksterne revision
baserede sin revision p en gennemgang af Intern Revisions arbejdspapirer. Disse arbejds-
papirer mv. udgjorde sledes i et vsentligt omfang det grundlag, som den eksterne revisi-
on baserede sit revisionsbevis p, eventuelt suppleret af den eksterne revisions egne revisi-
onshandlinger. Roskilde Bank valgte i overensstemmelse med revisionsbekendtgrelsernes
11, stk. 4, jf. 19, at lade den interne revisionschef ptegne bankens rsrapporter i rene
2005, 2006 og 2007 og som konsekvens heraf skulle den interne revision ogs deltage i re-
visionen af de vsentlige og risikofyldte omrder, jf. revisionsbekendtgrelsernes 15,
stk. 2.
FSR har i besvarelsen af revisionens sprgsml 20 anfrt, at det er i overensstemmelse

med almindeligt anerkendt praksis for pengeinstitutter, at det i revisionsaftalen mellem in-
tern revisor og ekstern revisor er aftalt, at den interne revision udfrer det arbejde, der er
ndvendigt for oplysningernes og erklringernes afgivelse, og at disse oplysninger og er-
klringer alene fremgr af intern revisors protokollat.
Som anfrt i sknserklringens pkt. 6 var denne arbejdsfordeling endvidere i overens-

stemmelse med en langvarig tradition for, at ekstern revision som led i den finansielle revi-
- 531 -
sion for den overvejende dels vedkommende anvendte arbejde udfrt af den interne revisi-
on, og at ekstern revision som konsekvens heraf gennem revisionsaftalen mtte sikre
sig, at det samlede revisionsarbejde levede op til de lovgivningskrav, der gjaldt for den
eksterne revision, og tilsikre, at den interne revision i det videst mulige omfang levede op
til de etiske regler for den eksterne revision.
Det fremgr af FSRs besvarelse af revisionens sprgsml 11, at det i 2005 og 2006 var
sdvanlig praksis at lade intern revisor ptegne rsrapporten i et pengeinstitut.
Det flger af revisionsvejledning 20 fra 1996 om ekstern revisions anvendelse af intern re-
visions arbejde, pkt. 4, at ekstern revision ved vurderingen af intern revisions arbejde navn-
lig skal foretage en vurdering af intern revisions organisatoriske placering, intern revisions
faglige kompetence og ekstern revisions erfaringer fra tidligere r. Af vejledningens pkt. 5
fremgr det, at eksistensen af intern revision kan begrnse omfanget af revisionshandlin-
ger udfrt af ekstern revision, men en intern revision kan ikke fuldt ud erstatte revisions-
handlinger udfrt af den eksterne revision. Det glder isr inden for omrder, hvor ekstern
revision vurderer, at der er risiko for vsentlige fejl eller mangler. Der henvises herom
endvidere til FSRs besvarelse af revisionens sprgsml 10 og 27. Som anfrt i sknser-
klringens afsnit 6 er det for et pengeinstituts vedkommende navnlig ved vrdiansttelse
af udln, unoterede aktier, derivater samt investerings- og domicilejendomme, der er en
sdan risiko, ligesom immaterielle aktiver, pensionsforpligtelser samt eventualforpligtelser
og lignende efter en konkret vurdering ogs vil kunne udgre en betydelig risiko.
Ernst & Young har som ekstern revision i rene 2005-2007 vurderet, at kravene til Intern
Revision i revisionsbekendtgrelsernes 5, stk. 2, var opfyldt, og har i rsprotokollatet til
rsrapporten forsynet Roskilde Banks rsrapporter med revisionsptegning uden forbehold
eller supplerende oplysninger.
8.9.4. Nrmere om ansvarsbedmmelsen

Det ansvar, der vil kunne gres gldende over for Ernst & Young og de sagsgte revisorer,
er i modstning til det ansvar, der kan gres gldende over for direktionen og bestyrelsen,
ikke et ansvar for bankens drift. Ernst og Young og revisorerne havde sledes navnlig ikke
til opgave at drive banken eller fastlgge bankens forretningsmodel, herunder bankens for-
retningsstrategi, risikoprofil og kreditpolitik.
- 532 -
Ansvarsbedmmelsen af Ernst & Young, Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Valentin

Kubach skal ske ud fra en professionsansvarsnorm baseret p et almindeligt culpaansvar.
Ved bedmmelsen af, om en revisor har handlet ansvarspdragende, indgr det, om reviso-
ren har iagttaget god revisorskik og god revisionsskik. En tilsidesttelse heraf indebrer
dog ikke i sig selv, at der foreligger et ansvarspdragende forhold.
En revisor skal altid iagttage god revisorskik ved udfrelsen af sit hverv, uanset om der er
tale om revision, regnskabsmssig assistance eller rdgivning mv.
En revisor skal endvidere iagttage god revisionsskik ved udfrelsen af revision omfattet af
den dagldende revisorlovs 1, stk. 2, hvilket vil sige ved revision af regnskaber mv. og
supplerende beretninger samt ved revisors afgivelse af erklringer og rapporter, der i v-
rigt krves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens
eget brug. Af lovens 1, stk. 2, 2. pkt., flger det, at opgaverne skal udfres med omhu,
njagtighed og den hurtighed, som deres beskaffenhed tillader, samt i overensstemmelse
med god revisorskik. Af den dagldende revisorlovs 2, stk. 1, fremgr det endvidere, at
den eksterne revisor under udfrelsen af disse opgaver er offentlighedens tillidsreprsen-
tant og sledes afgiver erklringen i et trepartsforhold. Erklringen skal herudover opfylde
kravene i erklringsbekendtgrelsen, p davrende tidspunkt bekendtgrelse nr. 1537 af
22. december 2004 om statsautoriserede og registrerede revisors erklringer mv.
Ud over revisionen af rsrapporten afgiver den eksterne revisor erklringer og oplysninger

i revisionsprotokollen efter reglerne herom i revisionsbekendtgrelsen for finansielle virk-
somheder. Revisionsprotokollen er den eksterne revisions meddelelsesmiddel til bestyrel-
sen, og de erklringer og oplysninger, der afgives heri, er sledes ikke rettet til offentlig-
heden og afgives dermed alene i et topartsforhold mellem den eksterne revision og besty-
relsen. Ved disse erklringer og oplysninger fungerer revisor sledes ikke som offentlig-
hedens tillidsreprsentant, og erklringerne og oplysningerne er ikke omfattet af den da-
gldende revisorlovs 1, stk. 2, eller erklringsbekendtgrelsen. Ved bedmmelsen af,
om den eksterne revision ved afgivelse af oplysninger og erklringer i revisionsprotokol-
len og sledes ikke som led i revisionsopgaver omfattet af den dagldende revisorlovs
1, stk. 2 har handlet culpst, m der tages udgangspunkt i en almindelig faglig professi-
- 533 -
onsnorm inden for rammerne af de forpligtelser, som er plagt revisor ved lovgivningen,
hvorunder det indgr, om revisor har udvist den forndne omhu og professionalisme.
Ernst & Youngs vsentligste arbejdsopgave var at revidere Roskilde Banks rsrapporter,
som blev udarbejdet og aflagt af bankens ledelse. Hovedformlet med revisionen af en rs-
rapport er at konkludere, om rsrapporten er retvisende, sledes at rsrapporten kan forsy-
nes med en revisionsptegning. Der er tale om en egentlig revisionsopgave omfattet af den
dagldende revisorlovs 1, stk. 2, og erklringsbekendtgrelsen, hvor revisor optrder
som offentlighedens tillidsreprsentant og skal udfre sit arbejde under iagttagelse af god
revisionsskik, sledes som dette begreb er fastlagt i lovgivningen og retspraksis.
Frem til 2008 omfattede revisionen ogs ledelsesberetningen, jf. nrmere den dagldende
bestemmelse i lov om finansiel virksomhed 193. Siden den 1. juli 2008 har ekstern revi-
sion alene skullet afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med rsregnskabet.
Som nvnt ovenfor afgiver revisor i medfr af revisionsbekendtgrelsen erklringer og

oplysninger i revisionsprotokollen, som alene afgives i et topartsforhold til bestyrelsen og
dermed ikke er omfattet af den dagldende revisorlovs 1, stk. 2, eller den dagldende
erklringsbekendtgrelse. Af relevans for denne sag drejer det sig om den eksterne revisi-
ons erklringer og oplysninger efter revisionsbekendtgrelsernes 6, stk. 1, jf. til dels 8,
om blandt andet den administrative og regnskabsmssige praksis p vsentlige omrder,
herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, 5, stk. 2, om intern revisions
funktionsmde og opgavevaretagelse og 25 (tidligere 27) om blandt andet mling og
bonitet af et pengeinstituts ti strste engagementer.
8.9.5. De konkrete forhold fremhvet af Finansiel Stabilitet

8.9.5.1. Indledning
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at Ernst & Young har handlet ansvarspdragende
ved ikke at kunne dokumentere sin revisionsindsats i rene 2005-2007, jf. pkt. 9.5.2, ved at
afgive urigtig erklring om, at bankens forretningsgange og interne kontroller i 2006 var
tilrettelagt og blev efterlevet betryggende, jf. pkt. 9.5.3, ved at afgive urigtig erklring om
opfyldelse af kravene til bankens interne revision i 2005, 2006 og 2007, jf. pkt. 9.5.4., ved
at afgive urigtig erklring i revisionsprotokollen for 2006 om, at revisionen ikke havde gi-
- 534 -
vet anledning til bemrkninger, selvom det var konstateret, at en dispensation fra Finans-
tilsynet vedrrende strrelsen af engagementet med CenterPlan Gruppen var overskredet,
jf. pkt. 8.9.5.5, ved i forbindelse med engagementsrevisionen i 2005 og 2006 at have til-
trdt bankens vurdering af de store engagementer, jf. pkt. 8.9.5.6, og ved ikke at have taget
forbehold eller afgivet supplerende bemrkninger som flge af misvisende forhold i ledel-
sesberetningerne.
8.9.5.2. Dokumentation for revisionsindsatsen

Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at Ernst & Young har tilsidesat god revisionsskik,
idet den eksterne revision ikke gennem fremlggelse af de arbejdspapirer, der efter lov-
givningen skal udarbejdes, har dokumenteret sin revisionsindsats.
Finansiel Stabilitet har i den forbindelse navnlig henvist til, at dokumentation for engage-
mentsrevisionen alene er indeholdt i Intern Revisions arbejdspapirer, og at den eksterne re-
vision ikke har dokumenteret, at Finanstilsynets pbud, plg og risikooplysninger, herun-
der fra rapporterne af 21. april 2005 og 3. januar 2007, indgik i risikovurderingen ved fast-
lggelse af revisionsstrategien, eller om pbud og ptaler vurderedes at vre bemrknin-
ger, der skulle opregnes i revisionsprotokollatet.
Det phviler Finansiel Stabilitet at lfte bevisbyrden for, at den eksterne revision ikke i til-
strkkeligt omfang har dokumenteret sin revisionsindsats, herunder eventuelle supplerende
revisionshandlinger, samt for at dette m anses for culpst og har frt til, at banken har lidt
et tab. Landsretten og Hjesterets kendelser om edition kan ikke fre til, at bevisbyrden
vendes, eller at kravene til beviset lempes.
Revisionen i Roskilde Bank var som nvnt tilrettelagt sledes, at den eksterne revision i
det videst mulige omfang byggede p den interne revisions arbejde og dermed ogs p det
dokumentationsmateriale, der blev udarbejdet af og opbevaret i bankens interne revision,
jf. revisionsbekendtgrelsernes 8 og de mellem Ernst & Young og banken indgede revi-
sionsaftaler.
Det fremgr af den dagldende erklringsbekendtgrelses 23, at revisor skal fre en ef-
ter forholdene afpasset oversigt over revisions-, gennemgangs-, assistance- og rdgiv-
- 535 -
ningsarbejdernes forml og udfrelse og opbevare denne oversigt samt genparter af de af-

givne erklringer, rapporter, revisionsprotokoller og regnskaber i fem r.
FSR har i de responsa, der indgr i sagen, desuden besvaret sprgsml med henblik p
yderligere belysning af de dokumentationskrav, der stilles til den eksterne revision med
udgangspunkt i blandt andet revisionsstandard 230 om dokumentation.
Sknserklringerne omhandler ikke sprgsmlet om, hvorvidt den eksterne revision i til-
strkkeligt omfang har dokumenteret sin arbejdsindsats, og det betones flere steder i er-
klringerne, at det fremlagte dokumentationsgrundlag, herunder i forhold til vurdering af
engagementsrevisionen af de store engagementer, er ufuldstndigt.
Der er efter bevisfrelsen, herunder de forklaringer der er afgivet af Birgit Schledermann,

Steen Lundsgaard, Thomas van Dijk og Mette Sndergaard, ikke grundlag for at antage, at
der ikke var styr p arkiveringen i Intern Revision.
Birgit Schledermann har forklaret, at det alene er en meget lille del af Intern Revisions ma-
teriale, der er fremlagt under sagen, og at materialet for et regnskabsr udgr omkring 75
ringbind. Hun er ikke tryg ved den hndtering af materialet, der har fundet sted efter ban-
kens kollaps, og hun kan ikke indest for, at materialet var intakt, efter at det havde vret
stillet til rdighed for andre og efter flytningen af materialet til fjernarkiv. Birgitte Hove
har ogs forklaret, at Intern Revisions materiale slet ikke er fremlagt i sin helhed under sa-
gen.
P den anfrte baggrund, herunder navnlig det dokumentationsgrundlag, der indgr i sa-
gen, finder landsretten, at der ikke er det tilstrkkelige grundlag for at fastsl, at Ernst &
Young, Palle Valentin Kubach og Tommy Nrskov Rasmussen har tilsidesat god revisi-
onsskik eller handlet ansvarspdragende ved ikke at dokumentere deres revisionsindsats.
8.9.5.3. Bankens forretningsgange og interne kontroller

Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at Ernst & Young i revisionsprotokollerne for rs-
rapporterne 2005, 2006 og 2007 ikke skulle have afgivet en blank erklring om, at ban-
kens forretningsgange og interne kontroller var tilrettelagt og blev efterlevet betryggende.
Der skulle i stedet have vret gjort bemrkning og givet supplerende bemrkninger i revi-
- 536 -
sionsprotokollatet om, at der var et udtalt behov for at styrke kontrollerne p kreditomr-
det. Landsretten har forstet det sledes, at dette synspunkt navnlig gres gldende for s
vidt angr 2006.
Det flger af revisionsbekendtgrelsernes 6, stk. 1, at den eksterne revision i protokolla-

tet vedrrende rsrapporten blandt andet skal afgive erklring om, hvorvidt virksomhedens
administrative og regnskabsmssige praksis p vsentlige omrder, herunder forretnings-
gange og interne kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer p betryggende vis. Ekstern
revision skal i den forbindelse endvidere erklre, om a) virksomhedens samlede system-,
data- og driftssikkerhed er og fungerer betryggende, b) der i virksomheden fres kontrol
med virksomhedens beholdning af vrdipapirer og lignende, c) bogfringen er tilrettelagt
p en sdan mde, at den kan danne grundlag for indberetninger, der skal foretages til Fi-
nanstilsynet, og d) den eksterne revision er blevet bekendt med forhold, der er i strid med
kravene i lovgivningen vedrrende finansielle virksomheder og foreninger.
I overensstemmelse med revisionsbekendtgrelsernes 8 fremgik erklring vedrrende

Roskilde Banks overholdelse af revisionsbekendtgrelsernes 6, stk. 1, nr. 1, alene af In-
tern Revisions protokol. Erklringen blev afgivet i protokollatet vedrrende rsrapporten,
og der var derfor tale om en erklring, der alene blev afgivet i et topartsforhold mellem re-
visionen og bestyrelsen.
Birgit Schledermann har forklaret, at bankens forretningsgange efter hendes opfattelse ge-
nerelt fungerede i 2005, selvom der var nogle svagheder p det formelle omrde i forhold
til registreringer, og at de bemrkninger, der var vedrrende Team Erhverv, ikke var til
hinder for, at der blev afgivet en blank 6-erklring.
Af det interview, der blev foretaget med Birgit Schledermann i forbindelse med Nordeas
overvejelser om kb af dele af banken i 2008, fremgr det dog, at hun har udtalt, at Team
Erhverv historisk ofte havde effektueret engagementer, fr de var behrigt bevilget p rette
niveau, og at det, hun savnede mest fra Team Erhverv, var opdateret viden omkring status
p de enkelte projekter. Endvidere fremgr det, at det efter hendes opfattelse stod vrst til i
Team Erhverv.
- 537 -
Palle Valentin Kubach har forklaret blandt andet, at den eksterne revisions generelle bille-
de af banken i 2005 var, at tingene fungerede, selvom der var systemmssige problemer
som flge af de nye regnskabsregler. Den overordnede vurdering af Team Erhverv var, at
temaet fungerede, som det skulle, og at de pviste fejl i teamet var af ordensmssig og
formel karakter. Palle Valentin Kubach har videre forklaret, at hans overordnede vurdering
af banken i 2006 var den samme som ret fr, idet de systemmssige forhold dog var bed-
ret. Ogs Team Erhverv fungerede i 2006, som det skulle, selvom der var flere bemrk-
ninger end forrige r, idet de pviste fejl for langt den overvejende dels vedkommende var
af ordensmssig og formel karakter. Team Kredit havde ressourcemssige problemer og
havde svrt ved at overholde tidsfrister. Palle Valentin Kubach har desuden forklaret, at
det generelle billede af banken i 2007 var, at der var flere bemrkninger om overholdelse
af bevillingsbefjelser og om ubevilgede overtrk. Hans overordnede vurdering af Team
Erhverv i 2007 var, at der var mange flere bemrkninger end tidligere, herunder 36 be-
mrkninger, der kunne foranledige fejl i rsrapporten, og der blev konstateret 22 ubevilge-
de overtrk. Bestyrelsen blev efter drftelse med Sren Kaare-Andersen underrettet her-
om, og der var enighed om, at der skulle vre en yderligere inspektion i teamet. I forbin-
delse med det andet tilsynsbesg var der ti bemrkninger, der kunne foranledige fejl i rs-
rapporten, og der blev konstateret to ubevilgede overtrk. Ogs dette tilsynsbesg blev be-
styrelsen underrettet om.
Birgitte Hove har forklaret blandt andet, at forretningsgange fandtes og fungerede i 2005,
og at de systemmssige vanskeligheder ikke forhindrede afgivelse af en ren 6-erklring.
Birgitte Hove har endvidere forklaret, at kritikken i Intern Revisions protokollat til rsrap-
porten 2007 om et generelt behov for opstramning af forretningsgange og procedurer p
kreditomrdet var ny. Kritikken var blandt andet baseret p indholdet af revisionsrappor-
terne i 2007 vedrrende Team Erhverv. Endvidere var der bemrkning om blandt andet
problemet med dokumentation for betalingsrkkerne og manglende sletning af OIV-
markeringer, som medfrte forkert registrering af vandring mellem ratingklasser og der-
med fejl i de gruppevise nedskrivninger. Ingen af de anfrte forhold forhindrede dog en ren
ptegning, idet der var tale om uvsentlige forhold i forhold til bankens samlede drift.
Flere medarbejdere i banken, herunder Per Hjgaard Andersen, har afgivet forklaringer om
blandt andet mangelfuld overvgning af svage eller betydelige engagementer, omfanget af
presserende bevillinger, ydelse af ln uden for kreditpolitikkens rammer, fravigelse af krav
- 538 -
om forhndssalg, manglende og mangelfuld anvendelse af ratings ved kreditvurderinger,

mangelfuld overvgning af overtrk mv.
Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 indeholder endvidere en rkke observatio-
ner vedrrende bankens risikostyring, herunder om anvendelsen af efterbevillinger, mang-
lende overblik over risikoen p projekt- og anlgsfinansieringer, kvalitetsmangler i kredit-
indstillingerne til Team Kredit, begrnset respekt for Team Kredit, habilitetsproblemer i
forbindelse med den bevilgende bankrdgivers hndtering af svage engagementer, mang-
lende forsalg, manglende funktionsadskillelse mellem Team Kredit og Team Erhverv og
anvendelse af bankens byggesagkyndige. Jesper Flensted Nielsen, der forestod udarbejdel-
se af risikostyringsrapporten, har desuden forklaret, at hans indtryk var, at Team Kredit ik-
ke havde overblikket, og at teamet havde alt for f ressourcer, og at det p det foreliggende
dokumentationsgrundlag ikke var muligt at fastsl, om kreditfunktionen fungerede. Knud
Nielsen har forklaret, at han i det store hele kan tilslutte sig observationerne i rapporten.
I pkt. 2.3 i KPMGs revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrrende halvrsrapporten

2008 anfres det, at der er behov for en markant forbedring af interne forretningsgange
vedrrende engagementer. Flemming Brokhattingen har forklaret, at han ikke med sikker-
hed kan sige, om de anfrte forhold ogs rakte tilbage i tid, men han er overbevist om, at
der i en lngere periode havde vret et mangelfuldt grundlag for bevilling af strre enga-
gementer, herunder for den lbende konomiske opflgning i disse engagementer.
Det bemrkes, at ekstern revision ikke i perioden 2005-2007 inden for rammerne af revisi-
onsbekendtgrelsens 6, stk. 1, havde en egentlig revisionsmssig forpligtelse til at fre
kontrol med, om Roskilde Bank overholdt lov om finansiel virksomhed 70 og 71 og de
herom udstedte vejledninger, jf. herved tillige FSRs besvarelse af Finansiel Stabilitets
sprgsml 8 og revisionens sprgsml 33-35 samt sknserklringens pkt. 3.1. og 5.2. I
sknserklringens besvarelse af sprgsml 1 anfres det desuden, at sknsmndene ikke
finder, at der er hjemmel til at krve, at hverken den interne eller eksterne revision foreta-
ger specifikke revisionsarbejder med henblik p at konstatere efterlevelse af lov om finan-
siel virksomhed 70 og 71. Hvis den interne eller eksterne revision under deres revision
af rsrapporten eller p anden mde imidlertid konstaterer vsentlige fravigelser af vejled-
ninger mv., br det overvejes, hvilken effekt en sdan fravigelse kunne have p revisions-
ptegningen til rsrapporten. Hvis den ikke er vsentlig, br det overvejes, om den br
- 539 -
indfjes i et revisionsprotokollat til bestyrelsens information. Mindre fravigelser og forslag

til forbedrede forretningsgange eller interne kontroller kan vlges meddelt bestyrelsen i et
management letter.
Det fremgr af sknserklringen og den supplerende sknserklring, at sknsmndene

overordnet set har fundet, at Intern Revisions gennemgang af, om banken efterlevede Fi-
nanstilsynets vejledning om lov om finansiel virksomhed 71, i bde 2005 og 2006 har
vret tilfredsstillende.
I forhold til sprgsmlet om, hvorvidt der i vrigt blev frt den forndne kontrol med, om
forretningsgange og bevillingsprocedurer blev overholdt, og om der blev foretaget en vur-
dering af bankens teams interne kontrolprocedurer, er der ikke ved sknsmndenes besva-
relse af sprgsml 10 og det anfrte i tillgserklringens pkt. 3.1.ii. der i lyset af det for
sknsmndene foreliggende dokumentationsgrundlag navnlig har bygget p revisionspla-
nen og den overordnede revisionsstrategi anfrt forhold, der kan danne grundlag for at
fastsl, at Intern Revision ikke i 2005 og 2006 gennemfrte de pkrvede tiltag med hen-
blik p at kontrollere, om forretningsgange og bevillingsbefjelser blev overholdt, samt
vurdere tilstrkkeligheden af de interne kontrolprocedurer i bankens teams. Sknerklrin-
gen omfatter som tidligere anfrt ikke forhold i 2007.
Sknsmndene har under hovedforhandlingen forklaret, at der ikke i sknsmndenes ma-

teriale foreligger arbejdspapirer, der knytter sig til en srlig opgave med kontrol af over-
holdelse af forretningsgange i banken, og sknsmndene har ikke fet forelagt arbejdspa-
pirer og konklusionsnotater, der dokumenterer overholdelse af interne forretningsgange.
Sknsmndene har videre forklaret, at de heller ikke havde forventet, at sdanne arbejds-
papirer ville foreligge i sagen, idet der ikke stilles krav om revision af forretningsgange i
lov om finansiel virksomhed 71. Analysen af, hvilke kontroller der findes p et givent
omrde, afspejles i Intern Revisions revisionsplan. Intern Revision forudsttes sledes at
have detaljeret kendskab til bankens forskrifter for forretningsgange og interne kontroller.
Det fremgr heller ikke, om der er foretaget substansrevision. Hvis der sledes for hele
2006 ikke foreligger notater om, at der er foretaget kontrol af forretningsgange, vil det v-
re noget, der mangler i forhold til engagementsgennemgangen, og som burde fre til, at der
i stedet blev foretaget en substansrevision, medmindre der var tale om forhold af ren or-
densmssig karakter. Sknsmndene kan dog ikke konkret udtale sig nrmere herom.
- 540 -
Landsretten finder efter en samlet vurdering af de ovennvnte forklaringer og forhold, at

der ikke er et tilstrkkeligt sikkert grundlag for en konklusion om, at Ernst & Young,
Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Valentin Kubach har handlet ansvarspdragende ved
i 2005-2007 at afgive urigtige erklringer i revisionsprotokollerne til rsrapporten om, at
bankens forretningsgange og interne kontroller var tilrettelagt og blev efterlevet betryg-
gende.
8.9.5.4. Intern Revisions forhold

Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at Ernst & Young burde have reageret p, at ban-
kens interne revision ikke fungerede tilfredsstillende i 2005, 2006 og trods forbedringer
2007, og at Intern Revision herunder afgav erklringer og foretog protokoltilfrsler, der
ikke var grundlag for. Finansiel Stabilitet har herunder blandt andet henvist til, at der i hele
2006 blandt andet i lyset af Inger Pedersens sygdom og fravr ikke var sket opflgning p
revisionsbesg i bankens teams.
Det flger af revisionsbekendtgrelsernes 5, stk. 2, at det i revisionsprotokollatet vedr-

rende rsprotokollatet i virksomheder med intern revision skal oplyses, om de iflge revi-
sionsaftalen aftalte opgaver er udfrt, samt om den interne revision fungerer tilfredsstillen-
de, og om den eksterne revision er enig i indholdet af alle den interne revisions protokoltil-
frsler vedrrende regnskabsret, og sfremt dette ikke er tilfldet, hvori uenigheden be-
str.
FSR har i besvarelsen af Finansiel Stabilitets sprgsml 23 og revisionens sprgsml 72

anfrt, at der skal ske tilfrsel til revisionsprotokollatet i det omfang, ekstern revisor vurde-
rer, at intern revision ikke kan udfre de aftalte opgaver, eller ekstern revision m konklu-
dere, at den interne revision ikke har fungeret tilfredsstillende. Ekstern revision skal herun-
der vurdere, hvorledes der skal oplyses, om de iflge revisionsaftalen aftalte opgaver er ud-
frt, samt om den interne revision fungerer tilfredsstillende. FSR har i besvarelsen af
sprgsml TS1 i den supplerende erklring videre anfrt, at den eksterne revisor skal anf-
re i revisionsprotokollatet til rsrapporten, hvis intern revision ikke har udfrt de i revisi-
onsaftalen indeholdte revisionsopgaver.
- 541 -
Oplysninger efter revisionsbekendtgrelsernes 5, stk. 2, afgives i et topartsforhold mel-

lem den eksterne revision og bestyrelsen. Ved fastlggelse af, hvilke oplysninger den eks-
terne revision skal videregive, m det ogs indg, om et forhold har haft betydning for den
eksterne revisions opgavevaretagelse, og om bankens bestyrelse i forvejen har vret be-
kendt med forholdene.
Det kan p baggrund af Birgit Schledermanns forklaring lgges til grund, at Intern Revisi-
on ikke udarbejdede de opsamlingsrapporter til brug for brug mderne med ekstern revisi-
on, der er nvnt i revisionsaftalen for 2005. Der er imidlertid efter bevisfrelsen ikke
grundlag for at antage, at dette har vret et forhold, der har skabt problemer i forholdet
mellem den interne revision og den eksterne revision, eller at forholdet har haft nogen
konkret betydning for den eksterne revisions opgavevaretagelse.
Det kan lgges til grund, at Intern Revision navnlig som flge af ekstraopgaver, herunder
isr i forbindelse med en totalgennemgang p engagementsomrdet, og som flge af revi-
sionschefens sygdom var belastet i 2006, og at dette havde medfrt, at der ikke var blevet
afgivet lbende revisionsrapporter vedrrende de enkelte reviderede teams. Efter bevisf-
relsen m det endvidere lgges til grund, at det relevante revisionsarbejde i vidt omfang
var udfrt af medarbejderne i Intern Revision i 2006, og at den manglende afgivelse af l-
bende revisionsrapporter skyldtes, at disse afventede den sygdomsramte revisionschefs
gennemgang og godkendelse, men at de enkelte reviderede teams imidlertid havde fet en
mundtlig afrapportering i umiddelbar forlngelse af revisionsbesget. Steen Lundgaard har
endvidere forklaret, at han, efter at det var get op for ham, at de lbende rapporter ikke
blev udsendt i 2006, lod sit eksemplar af rapporten blive liggende i filialen.
Bde direktionen og bestyrelsen var bekendt med situationen og med, at dette havde frt til
forsinkelser i Intern Revisions arbejde. Som tillige anfrt i revisionsprotokollen af 9. fe-
bruar 2007 blev Ernst & Young i 2006 af bankens ledelse bedt om at bist med udfrelsen
af dele af Intern Revisions opgaver p grund af den forsinkelse, der var indtrdt ved Inger
Pedersens langvarige sygdomsforlb.
Af bankens brev af 31. august 2006 til Finanstilsynet fremgr det endvidere, at banken
havde oprustet med ansttelse af to kvalificerede interne revisorer, en controller i kono-
mifunktionen samt en risikoanalytiker i bankens kreditomrde
- 542 -
Palle Valentin Kubach har forklaret, at bankens interne revision fungerede tilfredsstillende
i 2005. Inger Pedersen kunne dog vre en flaskehals. Det gav imidlertid kun forsinkelser,
men pvirkede ikke ptegningen. Ogs i 2006 blev der fra Intern Revisions side udfrt det
arbejde, der skulle udfres, men kvalitetskontrollen og udsendelse af rapporter manglede,
fordi Inger Pedersen blev syg. Det frte til, at Ernst & Young mtte trde til og derfor kom
tttere p revisionen. Det pvirkede imidlertid ikke ptegningen p rsrapporten. Birgitte
Hove har under sin forklaring ogs givet udtryk for, at den eksterne revision gennem alle
rene kunne basere sin revision p den interne revisions arbejde.
Der er p baggrund af indholdet af sknserklringen og den supplerende sknserklring

ikke grundlag for at fastsl, at Intern Revisions arbejde generelt var mangelfuldt i 2006, el-
ler at Intern Revisions kompetenceniveau generelt var for lavt.
Sknsmndene har desuden under hovedforhandlingen forklaret, at de efter oplysningerne

om uddannelsesniveau og erfaring mv. i Intern Revision ikke har grundlag for at antage, at
der ikke var et rimeligt kvalifikationsniveau i Intern Revision, eller at Intern Revision ikke
skulle vre kompetent til at udfre det forndne revisionsarbejde. Sknsmndene har vi-
dere forklaret, at den del af Intern Revisions arbejde fra 2006, som sknsmndene har fet
forelagt, generelt var pnt og ordentligt udfrt, og at revisionschefens sygdom ikke var s
bekymrende i lys af Birgit Schledermanns store erfaring og kvalifikationer, der gjorde, at
hun senere kunne udnvnes til revisionschef.
Den vrige bevisfrelse og de afgivne forklaringer belyser heller ikke, at der generelt har
vret en mangelfuld opflgning i Intern Revision p det udfrte revisionsarbejde, eller at
dette burde have givet den eksterne revision anledning til bemrkninger i forbindelse med
erklringen efter revisionsbekendtgrelsernes 5, stk. 2.
P denne baggrund er der ikke det tilstrkkelige grundlag for at antage, at forholdene i In-
tern Revision var af en sdan karakter, at Ernst & Young har handlet ansvarspdragende
ved at udfrdige den erklring, der for 2006 blev afgivet om Intern Revisions forhold, jf.
revisionsbekendtgrelsens 5, stk. 2.
- 543 -
Der foreligger ikke oplysninger om forhold i 2005 og 2007, der kan give grundlag for at
anlgge en anden vurdering af Intern Revision end, hvad der fremgr af erklringerne
vedrrende disse r.
8.9.5.5. Overskridelse af en dispensation

Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at det var i strid med god revisionskik, at Ernst &
Young i revisionsprotokollen for 2006 oplyste, at revisionen ikke havde givet anledning til
bemrkninger, idet det var konstateret, at banken i engagementet med CenterPlan Gruppen
havde overskredet en dispensation meddelt efter lov om finansiel virksomhed 145, der
medfrte, at bankens ledelse kunne ifalde straf. Ernst & Young burde havde taget forbe-
hold eller afgivet supplerende bemrkninger herom.
Den omhandlede overskridelse af en dispensation fra Finanstilsynet indebar, at engage-

mentet med CenterPlan pr. 31. december 2006 kom til at overstige den ved dispensationen
af 22. december 2006 meddelte maksimalgrnse for engagementet p 1.152.222.000 kr.
med 31.722.000 kr. Landsretten lgger i overensstemmelse med, hvad der er anfrt i ban-
kens brev af 14. marts 2007 til Finanstilsynet, til grund, at overskridelsen skete, fordi der
ved en fejl ikke var taget hjde for rentetilskrivninger og lnudbetalinger ultimo 2006.
Sknsmndene har forklaret, at det i forhold til CenterPlan er bekymrende, at der

foreligger en overskridelse af engagementsgrnsen, og at der ingen tvivl er om, at praksis i
dag vil vre, at der udfrdiges en revisionsptegning om overskridelsen. Sknsmndene
anfrer imidlertid videre, at man ikke for 12 r siden ville have udfrdiget en sdan revisi-
onsptegning og srligt ikke i en situation, hvor der forel en dispensation fra
Finanstilsynet. Der kan endvidere henvises til tillgssknserklringens besvarelse af
sprgsml TS 13 a.
Heroverfor str imidlertid FSRs svar p sprgsml TS 7 b, hvoraf det fremgr, at en revi-
sor, der bliver bekendt med forhold, der er i strid med den dagldende lov om finansiel
virksomhed 145, skal anfre dette som en supplerende oplysning i revisionsptegningen
p rsrapporten samt anfre forholdet i revisionsprotokollatet vedrrende rsrapporten.
Palle Valentin Kubach har forklaret, at det gav den eksterne revision anledning til overve-
jelse, at det var oplyst, at banken havde overtrdt Finanstilsynets dispensation angende
- 544 -
strrelsen af CenterPlan-engagementet, men at den eksterne revision konkluderede, at der

var tale om en administrativ, menneskelig fejl, og at der derfor ikke var grundlag for at an-
fre i ptegningen, at der var en formodning for udvist strafbart forhold. Tilsvarende frem-
gr af Birgit Hoves forklaring. Birgit Schledermann har forklaret, at hun overvejede, om
overskridelsen af dispensationen skulle pvirke revisionsstrategien for 2007, men fordi der
var tale om en enkeltstende fejl, fik overskridelsen ingen betydning for revisionsstrategi-
en.
Det kan efter forklaringen fra Jrgen S. Jrgensen fra Finanstilsynet endvidere lgges til
grund, at overskridelsen ikke gav anledning til, at der fra Finanstilsynets side blev sgt ind-
ledt en strafferetlig efterforskning. Af Finanstilsynets brev af 22. maj 2007 til banken
fremgr det i overensstemmelse hermed, at tilsynet ptalte forholdet over for banken og
pbd banken at drage omsorg for, at tilsvarende lovovertrdelse ikke gentog sig. Samti-
dig anmodede tilsynet banken om at indsende en redegrelse for de tiltag, banken havde
foretaget sig for, at lignende forhold ikke ville gentage sig, ligesom tilsynet henledte ban-
kens opmrksomhed p, at overtrdelse af lov om finansiel virksomhed 145 er strafbe-
lagt, og at tilsynet ved en fremtidig overtrdelse ville overveje at anmelde sagen til politi-
et.
Efter en samlet vurdering af de ovenstende forhold finder landsretten ikke fuldt tilstrk-
keligt grundlag for at fastsl, at den eksterne revision har handlet ansvarspdragende ved
den sknsmssige vurdering af, at det ikke skulle anfres i ptegningen p rsrapporten, at
der var en formodning for udvist strafbart forhold i forbindelse med overskridelse af di-
spensationen fra Finanstilsynet. Landsrettens vurdering skal ogs ses i lys af, at forholdet
ikke fik nogen reel betydning.
8.9.5.6. Engagementsrevision af store engagementer

Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at den eksterne i revision i revisionsprotokollerne
for 2005-2007, herunder srligt 2006, ikke burde have tiltrdt bankens vurdering af de sto-
re engagementer som vrende behftet med normal forretningsmssig risiko, men i stedet
burde have ppeget den ekstraordinre risiko, der phvilede de svage engagementer, og
usikkerheden ved den foretagne mling som flge af mangler ved forretningsgange og kon-
troller.
- 545 -
Det flger af revisionsbekendtgrelsernes 25 (tidligere 27), at revisor blandt andet skal

udtale sig om mling og bonitet af bankens ti strste engagementer og herunder blandt an-
det erklre, hvorvidt de enkelte engagementer er mlt korrekt. Erklringen afgives i pro-
tokollatet vedrrende rsrapporten og er dermed afgivet i et topartsforhold mellem revision
og bestyrelse.
FSR har i besvarelsen af Finansiel Stabilitets sprgsml 6 og 7 blandt andet anfrt, at den
eksterne revision i forbindelse med revisionen af rsrapporten skulle udfre handlinger af
revisionsmssig karakter som minimum vedrrende bankens ti strste engagementer og
vrige engagementer, der oversteg 10 % af basiskapitalen. Hvorvidt der herudover skulle
foretages revisionsmssige handlinger vedrrende yderligere store eller betydningsfulde
engagementer, mtte bero p en konkret vurdering i det enkelte tilflde. FSR har endvide-
re anfrt, at arbejdet tillige omfattede andre arbejdshandlinger og vurderinger end en kon-
trol af, om pengeinstituttet i bogfringen til brug for rsrapporten havde registreret enga-
gementerne korrekt.
Det fremgr af Ernst & Youngs revisionsprotokollater vedrrende 2005, 2006 og 2007, at
bankens betydelige engagementer er blevet gennemget og vurderet af Intern Revision.
Ernst & Young har i overensstemmelse med indholdet af revisionsaftalen vurderet, at In-
tern Revisions revision kunne danne grundlag for ekstern revisions konklusioner.
Steen Lundsgaard har forklaret, at han i forbindelse med sin revision af ln til kb af aktier
i Roskilde Bank ikke vurderede bonitet, fordi han lagde til grund, at banken krte en salgs-
kampagne og alene udlnte til de gode kunder. En bonitetsvurdering indgr som led i det
revisionsarbejde, der skal udfres efter revisionsbekendtgrelsens 25. Det m derfor an-
ses for en fejl, at en sdan bonitetsvurdering ikke er blevet foretaget i forhold til ln til kb
af aktier i banken. P det foreliggende dokumentationsgrundlag er det imidlertid ikke mu-
ligt at foretage en nrmere afdkning af, i hvilket omfang den eksterne revision har haft
mulighed for at opdage en sdan fejl, der i givet fald burde have vret omtalt i revisions-
protokollen.
Sknsmndene har i sknserklringens pkt. 3.3. mere overordnet anfrt som deres kon-
klusion, at den gennemfrte revision vedrrende de betydelige engagementer i 2006 er fo-
retaget korrekt svel teknisk som fysisk. Sknsmndene anfrer videre, at der er foretaget
- 546 -
en tilfredsstillende rapportering, der opfylder lovgivningens krav, og at Intern Revisions

beskrivelser af engagementerne kan anses for sdvanlige og forsvarlige. Samlet set finder
sknsmndene sledes, at der p det for dem fremlagte grundlag har vret belg for In-
tern Revisions erklringer i revisionsprotokollatet for hvert af de betydelige engagementer,
og at dette er i overensstemmelse med revisionsaftalen med ekstern revision, sledes at
ekstern revision i sin protokol som sket, har tiltrdt Intern Revisions redegrelse.
P denne baggrund, og efter indholdet af besvarelserne af de konkrete sprgsml om gen-

nemgangen og vurderingen af de betydelige engagementer i forbindelse med rsrevisionen
2006 i sknserklringens sprgsml 14-23 og den supplerende sknserklrings pkt. 3.2.
samt blandt andet besvarelsen af sprgsml TS 9 om bonitetsvurdering og anvendelse af
detailinstrukser i den supplerende sknserklring sammenholdt med det i sagen forelig-
gende ufuldstndige dokumentationsgrundlag, er der ikke tilstrkkeligt grundlag for at
fastsl, at den udfrte revision af de betydelige engagementer i 2006 og rapporteringen
heraf i revisionsprotokollerne er udfrt p en sdan mde, at der er grundlag for at gre er-
statningsansvar gldende over for Ernst & Young, Palle Valentin Kubach og Tommy Nr-
skov Rasmussen.
Der er heller ikke efter den vrige bevisfrelse grundlag for at fastsl, at Ernst & Young,
Palle Valentin Kubach eller Tommy Nrskov Rasmussen har udvist ansvarspdragende ad-
frd i forbindelse med det udfrte revionsarbejde i rene 2005 og 2007 for s vidt angr
engagementsrevisionen af bankens betydelige engagementer.
8.9.5.7. Ledelsesberetninger
Finansiel Stabilitet har gjort gldende, at Ernst & Young burde have taget forbehold eller
afgivet supplerende bemrkninger som flge af misvisende forhold i ledelsesberetningerne
i bankens rsrapporter, der frte til, at regnskabsaflggelsen ikke var retvisende, jf. den
dagldende lov om finansiel virksomhed 186, 188 samt og 199 og 200. Finansiel Stabi-
litet har i den forbindelse navnlig henvist til, at ledelsesberetningens oplysninger om kredit
og markedsrisici for alle rene var misvisende. Det var efter Finansiel Stabilitets opfattelse
imidlertid srligt tilfldet for 2006, hvor det anfrte i ledelsesberetningen var i modstrid
med Ernst & Youngs egne angivelser i revisionsprotokol af 9. februar 2007 og Finanstilsy-
nets risikooplysninger i rapport af 3. januar 2007 vedrrende bankens risikostyring og kon-
- 547 -
trolmilj. I 2006 var ogs oplysningerne om bankens solvensforhold efter Finansiel Stabili-
tets opfattelse misvisende angivet i ledelsesberetningen.
Sknsmndene har i sknserklringens pkt. 5.3. blandt andet anfrt, at revisors revisions-
forpligtelse i forhold til ledelsesberetningen udelukkende indebrer, at revisor skal kon-
trollere, at de oplyste tal er korrekt gengivet, og at revisor skal foretage en vurdering af, om
ledelsesberetningen er forenelig med revisionsresultatet i vrigt.
FSR har i besvarelsen af revisionens sprgsml 61 anfrt, at der ikke er krav om, at opg-
relsen af solvensbehovet er omfattet af revisors erklring p rsrapporten, medmindre op-
grelsen indgr som en bestanddel af rapporten.
I besvarelsen af den supplerende sknserklrings sprgsml TS 12 a har sknsmndene

anfrt, at der ikke for sknsmndene er dokumenteret nogen form for arbejdshandlinger
fra ekstern revision vedrrende solvensbehovet. Efter sknsmndenes opfattelse er det
imidlertid ikke muligt uanset at ledelsesberetningen i 2006 efter den dagldende ud-
formning af lov om finansiel virksomhed 183 principielt var omfattet af rsrapporten og
dermed af et revisionskrav at revidere alle udsagn i en ledelsesberetning eller ledelsens
forudstninger ved opgrelsen af det individuelle solvensbehov. Sknsmndene har i be-
svarelsen af tillgserklringens sprgsml TS 12 b endvidere anfrt, at solvensbehovet ik-
ke indgik som en bestanddel af bankens rsrapport for 2006, og at der heller ikke var noget
lovkrav herom.
Sknsmndene har i tillgssknserklringens besvarelse af sprgsml 13 b blandt andet

anfrt, at der ikke er krav om, at Finanstilsynets risikooplysninger afspejles i ledelsesberet-
ningen. Ledelsens oplysninger i ledelsesberetningen m imidlertid ikke vre i direkte
modstrid med Finanstilsynets observationer. Med henvisning til FSRs besvarelse af
sprgsml 14 anfrer sknsmndene videre, at der ikke er et krav om, at ekstern revision
skal foretage opflgning p, om pengeinstituttet har igangsat ndvendige tiltag som flge
af risikooplysninger afgivet af Finanstilsynet.
Sknsmndene har i sknserklringens pkt. 3.2., den supplerende sknserklrings pkt. 3

og i besvarelsen af sprgsml 13 blandt andet anfrt, at det umiddelbart kunne synes, at der
er et vist misforhold mellem beskrivelsen af kreditpolitik og risikovurdering i ledelsesbe-
- 548 -
retningen til rsrapporten for 2005 og bemrkningerne i ekstern revisions rsprotokollat

for 2006. Sknsmndene anfrer imidlertid tillige i pkt. 3.2., at i det omfang, der er en v-
sentlig forskel, er det p basis af de fremlagte bilag ikke muligt at vurdere den effekt, dette
skulle have haft for revisionen.
Landsretten lgger det anfrte i sknserklringerne til grund. Herefter, og idet den vrige
bevisfrelse ikke har bidraget til at afdkke vsentlige mangler ved det arbejde, som Ernst
& Young har udfrt i tilknytning til ledelsesberetningerne, er der ikke tilstrkkeligt grund-
lag for at antage, at Ernst & Young ikke har revideret ledelsesberetningerne for 2005, 2006
og 2007 i overensstemmelse med god revisorskik eller i vrigt har handlet ansvarspdrag-
ende ved det i den forbindelse udfrte arbejde.
Det tilfjes, at der for s vidt angr 2007, hvor solvensbehovet indgik i Roskilde Banks
rsrapport, ikke er noget grundlag for at antage, at solvensbehovet ikke talmssigt er op-
gjort korrekt.
8.9.6. Konklusion
Sammenfattende finder landsretten ikke grundlag for at anse Ernst & Young, Palle Valen-
tin Kubach og Tommy Nrskov Rasmussen for erstatningsvarlige i anledning af de opga-
ver, de har udfrt som led i den eksterne revision af Roskilde Bank i perioden 2005-2007.
Ernst & Young, Palle Valentin Kubach og Tommy Nrskov Rasmussen frifindes derfor for
det krav, der er rejst af Finansiel Stabilitet. Det er en konsekvens heraf, at der heller ikke er
anledning til at tage nrmere stilling til de friholdelsespstande, der er rejst af de vrige
sagsgte under sagen.
8.10. Finansiel Stabilitets subsidire krav

Finansiel Stabilitet har indtalt et subsidirt krav p i alt 242.711.361 kr. mod direktionen
og bestyrelsen som flge af udbetaling af erstatning for salg af aktier i Roskilde Bank og
for mangelfuld rdgivning vedrrende Aktiv Boliginvest og har til sttte herfor overordnet
gjort gldende, at direktion og bestyrelse har handlet ansvarspdragende i forbindelse
hermed.
- 549 -
8.10.1. Forlig med Forbrugerombudsmanden vedrrende aktiesalgskampagner

Finansiel Stabilitet indgik den 3. december 2013 forlig med Forbrugerombudsmanden om
Roskilde Banks rdgivning ved salg af egne aktier til private kunder i forbindelse med to
aktiesalgskampagner, der lb fra henholdsvis den 11. august til den 17. september 2006 og
fra den 12. marts til den 8. april 2007. Forliget blev indget, efter at Forbrugerombuds-
manden havde varslet, at han ville anlgge sag mod Finansiel Stabilitet med pstand om,
at Roskilde Bank ved sin rdgivning havde handlet i strid med redelig forretningsskik og
god praksis efter den dagldende lov om finansiel virksomhed 43, stk. 1. Som led i forli-
get indgik, at Finansiel Stabilitet skulle erstatte kunder, der havde kbt aktier i de omhand-
lede perioder, 60 % af deres nettotab.
Finansiel Stabilitet har under denne sag indtalt et subsidirt krav p 141.795.347 kr. i an-
ledning af de to aktiesalgskampagner. Det er til sttte herfor gjort gldende, at direktionen
og bestyrelsen har handlet ansvarspdragende i forbindelse med rdgivningen, idet direkti-
onen har anbefalet kb af aktier uden at oplyse om risikoen forbundet hermed, idet direkti-
onens breve til kunder ensidigt og ukritisk anbefalede kb af aktier og derved var misvi-
sende, og idet bestyrelsen ikke har gjort tilstrkkeligt for at sikre sig, at bankens rdgiv-
ning var retvisende.
Finansiel Stabilitets bevisfrelse har p dette punkt bestet i fremlggelse af et kdebrev

vedrrende 2006-kampagnen og et udsnit af standardbreve vedrrende 2007-kampagnen
samt Finansiel Stabilitets pressemeddelelse om forligets indgelse. Der er under sagen tvist
om, hvorvidt kdebrevet af 11. august 2006 har vret kendt af bankens bestyrelse. De
nrmere omstndigheder, der ligger til grund for forliget, er endvidere ikke oplyst for
landsretten. Det er heller ikke nrmere oplyst, hvilken instruktion ledelsen har givet til
bankrdgiverne om rdgivning vedrrende aktiesalgene, herunder hvorvidt der er givet en
anden instruktion, end hvad der fulgte af bankens interne instrukser blandt andet i kreditpo-
litikken.
Der er p den baggrund ikke grundlag for at fastsl, at bankens direktion eller bestyrelse
har handlet ansvarspdragende i forbindelse med rdgivningen.
- 550 -
8.10.2. Aktiv Boliginvest

Pengeinstitutankenvnet har ved fire kendelser af 14. oktober 2009 fundet Roskilde Bank
erstatningsansvarlig over for kunder i anledning af bankens rdgivning vedrrende produk-
tet Aktiv Boliginvest, som blev udbudt fra slutningen af 2004. Aktiv Boliginvest var iflge
kendelserne et investeringsprodukt, hvor en kunde ved belning af frivrdien i sin faste
ejendom anvendte provenuet til investering i investeringsbeviser i BankInvest Hjrente-
lande. I de fire kendelser fandt Pengeinstitutankenvnet med nsten enslydende begrun-
delser, at investeringen var forbundet med en srlig risiko, idet der var tale om investering
i kun t investeringsbevis og p grundlag af konjunkturflsomme sikkerheder, som sam-
men med en bestemmelse om udbyttebetaling bevirkede kursusikkerhed ved investerings-
beviset. Roskilde Bank havde i visse tilflde ikke udarbejdet risikoprofil af kunden, men
selvom banken i andre tilflde havde udarbejdet en risikoprofil, kunne ankenvnet i ingen
af sagerne lgge til grund, at banken i sin rdgivning havde lagt vgt p individuelle ko-
nomiske oplysninger, herunder i relation til at indfri det kreditforeningsln, der indgik i
konstruktionen.
Roskilde Banks davrende bestyrelse meddelte i en pressemeddelelse af 4. november

2009, at man ville flge Pengeinstitutankenvnets kendelser ikke blot i de fire konkrete
sager, men tillige i lignende sager vedrrende Aktiv Boliginvest.
Finansiel Stabilitet har under denne sag indtalt et subsidirt krav vedrrende Aktiv Bolig-
invest p 100.916.014 kr. under henvisning til Pengeinstitutankenvnets afgrelser og har
til sttte herfor gjort gldende, at bankens direktion har handlet ansvarspdragende ved at
instruere bankens ansatte i at anbefale investeringen og alene oplyse, at risikoen ved inve-
steringen var lav trods den reelle risiko. Finansiel Stabilitet har endvidere gjort gldende,
at bestyrelsen har handlet ansvarspdragende ved ikke at gre tilstrkkeligt for at sikre sig,
at bankens rdgivning var retvisende.
Finansiel Stabilitets bevisfrelse har p dette punkt alene bestet af Pengeinstitutankenv-

nets kendelser, hvoraf fremgr blandt andet, at risikoen forbundet med investeringen var
karakteriseret som lav i et faktaark, som var udarbejdet af banken, og som indgik i aftale-
grundlaget. Det kan ikke alene p denne baggrund lgges til grund, at ledelsen har givet en
anden instruktion, end hvad der fulgte af bankens interne instrukser blandt andet i kreditpo-
litikken.
- 551 -
Der er p den baggrund ikke grundlag for at fastsl, at bankens direktion eller bestyrelse
har handlet ansvarspdragende i forbindelse med rdgivningen.
8.11. Erstatningskravet mod Sren Kaare-Andersen

Sren Kaare-Andersen, der var ansat som bankdirektr i Roskilde Bank fra den 1. juli
2007, efter at Niels Valentin Hansen var fratrdt i april 2007, og til bankens sammenbrud,
er blevet inddraget i sagen ved en adcitationsstvning fra revisorerne. Pstanden er en fri-
holdelsespstand, der dog er maksimeret til 50 mio. kr.
Finansiel Stabilitet har ikke sagsgt Sren Kaare-Andersen, og han er heller ikke inddraget
i sagen af nogen af de vrige sagsgte.
Revisorerne har navnlig gjort gldende, at hvis Finansiel Stabilitet i hovedsagen mtte f
medhold i, at revisorerne er ansvarlige for noget forhold, der vedrrer perioden efter 1. juli
2007, s er Sren Kaare-Andersen den primrt direkte ansvarlige for sdanne forhold. Til
sttte herfor har de pberbt sig de anbringender og beviser, som Finansiel Stabilitet pbe-
rber sig til sttte for de vrige sagsgtes ansvar. Revisorerne har imidlertid ogs tilkende-
givet, at der ikke er noget at bebrejde Sren Kaare-Andersen, og at han derfor efter deres
opfattelse ikke kan gres erstatningsansvarlig.
Allerede som flge af, at revisionen frifindes for ansvar, frifindes Sren Kaare-Andersen
under adcitationssagen.
8.12. Sagsomkostninger
Efter sagens udfald skal Finansiel Stabilitet i sag B-1291-10 betale sagsomkostninger til de
sagsgte, Niels Valentin Hansen, Allan H. Christensen, Peter Mller, Niels Erik Qvist
Krger, Peter Holm, Asger Ib Mardahl-Hansen, Ove Flemming Holm, Ernst & Young
Godkendt Revisionsaktieselskab, Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Valentin Kubach.
Endvidere skal Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Tommy Nrskov Ras-
mussen og Palle Valentin Kubach i sag B-1851-10 efter denne sags udfald betale sagsom-
kostninger til Sren Kaare-Andersen.
- 552 -
Sagsomkostningerne til dkning af udgifter til advokatbistand i sager om store konomi-

ske vrdier m efter praksis faststtes sknsmssigt efter en vurdering af, hvad der kan
anses for rimeligt blandt andet under hensyn til sagens karakter og omfang. I denne vurde-
ring har landsretten inddraget oplysningerne om tidsforbrug herunder om det tidsforbrug,
som Finansiel Stabilitets advokater har oplyst at have haft, ligesom landsretten har lagt
vgt p de oplysninger, der er modtaget i forbindelse med opgrelsen af a conto salrer til
de beskikkede advokater. Landsretten har navnlig under hensyntagen hertil og efter sagens
omfang og karakter i vrigt fastsat sagsomkostningerne til et hjere belb end forelbigt
tilkendegivet under sagens forberedelse.
For s vidt angr sag B-1291-10 har landsretten ved faststtelsen af belbet til dkning af
udgifter til advokatbistand taget hensyn til, at sagen vedrrer en sagsgenstand p 1 mia. kr.
og en lang rkke meget forskelligartede forhold, herunder forhold af generel karakter. Sa-
gen er anlagt i 2010, og den langvarige forberedelse af den meget omfattende sag med
mange processkrifter har omfattet flere formalitetstvister, ligesom der er gennemfrt et om-
fattende syn og skn samt indhentet responsa. Hovedforhandlingen, der er blevet afviklet i
perioden fra november 2015 til juni 2017 over i alt 112 retsdage, har krvet betydelig for-
beredelse, og ekstrakten udgr ca. 30.000 sider. Ved vurderingen har landsretten endvidere
lagt vgt p, at de sagsgte efter sagens karakter i et ikke ubetydeligt omfang har haft mu-
lighed for at koordinere deres forberedelse og indsats under hovedforhandlingen. Lands-
retten har efter sagens endelige udfald ikke tillagt det betydning, at det i et vist omfang er
fastslet, at bankens ledelse har udvist ansvarspdragende adfrd.
I forhold til revisorerne har landsretten lagt vgt p, at de tre parter har vret reprsenteret
ved samme advokater, og at sagen for s vidt angr disse parter har omhandlet de samme
forhold.
Under hensyn hertil faststtes de sagsomkostninger, som Finansiel Stabilitet skal betale til
Niels Valentin Hansen, Allan H. Christensen, Peter Mller, Niels Erik Qvist Krger, Peter
Holm, Asger Ib Mardahl-Hansen og Ove Flemming Holm samt Ernst & Young Godkendt
Revisionsaktieselskab, Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Valentin Kubach som neden-
for bestemt. Det er lagt til grund, at de nvnte parter, bortset fra Ernst & Young Godkendt
Revisionsaktieselskab, ikke er momsregistrerede, og sagsomkostningerne er derfor tillagt
moms. Finansiel Stabilitet skal afholde omkostningerne til sagkyndig bevisfrelse mv. og
- 553 -
skal herunder erstatte Ernst & Youngs udgifter til syn og skn, 71.250 kr. inkl. moms, ind-
hentelse af sagkyndig erklring, 363.125 kr. inkl. moms, samt vidnegodtgrelse, 522 kr.
For s vidt angr sag B-1851-10 har landsretten ved faststtelsen af belbet tillige taget
hensyn til, at Sren Kaare-Andersen trods begrnsningen af Ernst & Youngs, Tommy
Nrskov Rasmussens og Palle Valentin Kubachs pstand har haft behov for at vre repr-
senteret ved advokat under hele hovedforhandlingen. P den anden side har landsretten lagt
vgt p, at Sren Kaare-Andersen har vret direktr i banken i en begrnset periode, og at
en rkke af de forhold, som er gjort gldende i forhold til bankens vrige ledelsesmedlem-
mer, ikke i samme omfang har gjort sig gldende for ham. Dette har alt andet lige indeb-
ret, at det med reprsentationen af Sren Kaare-Andersen forbundne advokatarbejde har
vret mindre byrdefuldt.
Under hensyn hertil faststtes de sagsomkostninger, som Ernst & Young Godkendt Revi-
sionsaktieselskab, Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Valentin Kubach skal betale til
Sren Kaare-Andersen som nedenfor bestemt. Det er lagt til grund, at Sren Kaare-
Andersen ikke er momsregistreret.
Efter den nedlagte friholdelsespstand og de anbringender, der er gjort gldende til sttte
herfor, finder landsretten ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at Ernst &
Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Valentin
Kubach selv skal bre de sagsomkostninger, som de er plagt at betale til Sren Kaare-
Andersen.
Allan H. Christensen, Peter Holm, Asger Ib Mardahl-Hansen og Ove Flemming Holm er

efter Civilstyrelsens afgrelser af 6. maj 2011 meddelt delvis fri proces under sagen. Sren
Kaare-Andersen er efter Civilstyrelsens afgrelse af 19. marts 2015 meddelt fri proces.
Landsretten har efter retsplejelovens 259, stk. 3, 2. pkt., beskikket advokat for Niels Va-
lentin Hansen, Peter Mller og Niels Erik Qvist Krger.
T h i k e n d e s f o r r e t:
- 554 -
Niels Valentin Hansen, Allan H. Christensen, Peter Mller, Niels Erik Qvist Krger, Peter
Holm, Asger Ib Mardahl-Hansen og Ove Flemming Holm samt Ernst & Young Godkendt
Revisionsaktieselskab, Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Valentin Kubach frifindes.
Sren Kaare-Andersen frifindes.
Finansiel Stabilitet skal inden 14 dage i sagsomkostninger til statskassen betale 63.000.000
kr.
Finansiel Stabilitet skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Ernst & Young Godkendt
Revisionsaktieselskab, Tommy Nrskov Rasmussen og Palle Valentin Kubach betale
9.434.897 kr.
Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Tommy Nrskov Rasmussen og Palle

Valentin Kubach skal solidarisk inden 14 dage i sagsomkostninger til Sren Kaare-
Andersen betale 6.250.000 kr.
Sagsomkostningerne forrentes i medfr af rentelovens 8 a.
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekrftes. stre Landsret, den

Roskilde Bank - Dom Af 7 November 2017

Загружено:

Сведения о документе

Оригинальное название

Авторское право

Доступные форматы

Поделиться этим документом

Поделиться или встроить документ

Параметры публикации

Этот документ был вам полезен?

Это неприемлемый материал?

Авторское право:

Доступные форматы

Roskilde Bank - Dom Af 7 November 2017

Загружено:

Авторское право:

Доступные форматы

B129107I-HJS

Afsagt den 7. november 2017 af stre Landsrets 7. afdeling

I sagen vedrrende Roskilde Bank

3. Kort om sagens parter ................................................................................................11

4.3.17. Ekstern revisions protokollater 2008 .............................................................68

5. Syn og skn mv. .........................................................................................................301

7.7. Asger Ib Mardahl-Hansen ...................................................................................381

8. Landsrettens begrundelse og resultat .....................................................................441

8.5.2. Solvens .............................................................................................................467

8.9.3. Tilrettelggelsen af revisionen i Roskilde Bank .............................................530

Hovedforhandlingen af sagerne, der sledes omfatter en meget omfattende gennemgang af

Asger Ib Mardahl-Hansen har endeligt pstet frifindelse, subsidirt mod betaling af et

Sren Kaare-Andersen har pstet frifindelse.

3. Kort om sagens parter

Bankaktieselskabet af 24. august 2008, der kort efter overtagelsen af bankvirksomheden

4.2. Roskilde Banks centrale organer og interne regelst

Roskilde Banks forretningsorden for bestyrelsen indeholdt blandt andet bestemmelser om

Gennemgang af forhold i forbindelse med kreditter, mellemvrender, vrdipa-

Orientering fra direktionen om bankens virksomhed i den forlbne periode,

Behandling af revisionsprotokollens indhold, samt underskrivelse heraf.

Forelggelse af forhandlingsprotokol med referat til godkendelse og under-

12.1 Bestyrelsen og direktionen i forening forestr ledelsen af bankens an-

12.2 Bestyrelsens skriftlige retningslinier for bankens vsentligste aktivitets-

12.3 Bestyrelsen kan herudover give direktionen retningslinier og anvisning-

12.4 Bestyrelsen skal tage stilling til udviklingen i bankens organisation, s-

havde skriftlige forretningsgange p alle vsentlige aktivitetsomrder og fyldestgrende

Om rsrapportens udarbejdelse var det i forretningsordenen pkt. 16.1 bestemt, at bestyrel-

Roskilde Bank afholdt i udgangspunktet bestyrelsesmde en gang om mneden. Forud for

1. Bevillinger m.v. herunder bemrkninger til skriftlige bevillinger i perio-

Opdateret Superligaoversigt for 1. kvartal 2005 er vedlagt.

Nste bestyrelsesmde afholdes torsdag 23. juni 2005 kl. 09.30.

Sammen med dagsordenen modtog bestyrelsen 282 siders bilagsmateriale. Forhandlings-

Dagsorden: Der henvises til bilagsmappen.

4.2.2. Direktion og 70-instruks (direktionsinstruks)

Roskilde Banks direktionsinstruks ( 70-instruks) bestod udover nogle indledende be-

medmindre handlerne skete med henblik p afvikling/nedbringelse af forud indgede en-

Af instruksens pkt. 6 fremgik, at direktionen hver mned aflagde rapport om udviklingen i

2.5. Direktionen kan endvidere bevilge forhjelser af de af bestyrelsen bevil-

2.6. Direktionens bevillingsret jf. ovenfor forudstter, at det samlede engage-

2.8. Direktionen kan i presserende tilflde, hvor bestyrelsens godkendelse ikke

2.8. Direktionen kan i presserende tilflde, hvor bestyrelsens godkendelse ik-

En specifikation af hvilke brancher gruppen indeholder

I henhold til forretningsordenens pkt. 3 skulle der afholdes lederrdsmder to gange om

Endvidere var det i punkt 5.2.1 bestemt:

I tilflde af fravr kan det resterende Kreditudvalg i presserende tilflde fo-

Endelig skulle kreditudvalget tilrettelgge og deltage i hringer med samtlige kundeteams

Udover kreditpolitikken havde banken udarbejdet en rkke vejledninger og forretnings-

Kreditudvalget udstedte bevillingsbefjelser til koncernens medarbejdere efter indstilling

2004/KEN var anfrt, hvilke bevillingsbefjelser forskellige medarbejdergrupper samt

Objektiv Subjektiv klassifikation

Karakterer: Objektiv karakter Subjektiv karakter

Finanstilsynets karaktersystem Svarer til

Engagementerne skulle placeres i flgende klassifikationer:

Objektiv Subjektiv klassifikation

Karakterer Objektiv karakter 1. ciffer

0 Regnskab foreligger ikke

Karakterer Subjektiv karakter 2. ciffer

1 Det utvivlsomt gode engagement

Klassifikationerne var sammenstillet med Finanstilsynets karaktersystem som flger:

Finanstilsynets karaktersystem Svarer til

Bankens nye ratingsystem omfattede tre modeller:

Model 3. Rating af projektfinansieringskunder skete ud fra, om visse krav vedrrende pro-

De enkelte ratinger var i notatet beskrevet sledes: