Transfer Pricing and Tax Havens

BACHELORPROJEKT
TRANSFER PRICING OG SKATTELY
MARTIN K. TØRNQVIST & NICKLAS GANDRUP
FIBA 10Z
VEJLEDER: ERIK SCHOU NIELSEN
10/12-2013
ANTAL ANSLAG: 145.751
ERHVERVSAKADEMI AARHUS
FINANSBACHELOR
Martin K. Tørnqvist Bachelorprojekt 10/12-2013
Nicklas Gandrup Erhvervsakademi Aarhus Fiba 10Z
Executive summary
Multinational corporations’ use of tax havens is an economic problem for the countries that each year lose
billions in tax revenues. The past few years, the problem has escalated and at the moment, there has been a
great focus on trying to find a solution on how to put it down. This problem has become a very important
topic on the political agenda due to the media’s and the population’s increased knowledge about this di-
lemma. One of the most common methods of how the corporations can relocate their money is by means of
transfer pricing. Transfer pricing has the purpose of securing that when corporations trade internally, they
must trade at market value and apply the arm’s length principle. The transfer pricing legislation is very com-
prehensive and the taxing authorities face great challenges when it comes to determining whether a corpo-
ration has traded according to the arm’s length principle.
To solve the problem, it is necessary to make some changes. A way to do this is by viewing a multinational
corporation as one unity and thereby tax it likewise. The taxation has to happen in the light of where the
corporations companies are located and what business activities these corporations carry out in each coun-
try. This is done by distributing the corporations overall profit to their companies and allocating this profit
based on four different factors. The possible factors are: overall sale of each corporation, assets, number of
employees and total wage bill. These factors have been chosen because they appear to be fundamental in
the foundation of a corporation. The weighting of each individual factor has to occur according to a plan of
distribution, which is drawn up in collaboration by the countries involved.
To develop a new method on taxation of multinational corporations, it is necessary to create a multinational

co-operation because transfer pricing is a global problem and something that the individual countries cannot
control themselves. First off, it is recommended that the member countries of the European Union (EU) and
the Organisation for Economic Co-operation and Developement (OECD) develop a joint method and further-
more implement it in the rest of the world.
Indhold
1 Indledning (Fælles) ......................................................................................................................... 1
1.1 Problemformulering .......................................................................................................................... 2
1.2 Afgrænsning....................................................................................................................................... 2
1.3 Paradigme .......................................................................................................................................... 3
1.4 Metode .............................................................................................................................................. 4
1.4.1 Kildekritik ................................................................................................................................... 5
1.4.2 Kvalitetsvurdering...................................................................................................................... 5
2 Hvad er skattely (Nicklas) ................................................................................................................ 7
2.1 Problemet med skattely .................................................................................................................... 7
2.2 Hvorfor er nogle lande skattely ......................................................................................................... 7
2.3 Bankhemmelighed ............................................................................................................................. 8
2.4 Hvad er skattesvig og skatteundgåelse ............................................................................................. 8
2.4.1 Forskellen på begreberne .......................................................................................................... 9
3 Transfer pricing (Martin) ............................................................................................................... 10
3.1 De danske regler .............................................................................................................................. 10
3.2 Armslængdeprincippet .................................................................................................................... 10
3.3 Oplysnings- og dokumentationspligt ............................................................................................... 12
3.4 Hvem er omfattet af dokumentationsreglerne ............................................................................... 12
3.5 Bevisbyrde ....................................................................................................................................... 13
3.6 Manglende eller mangelfuld dokumentation ................................................................................. 13
3.7 Transfer pricing dobbeltbeskatning ................................................................................................ 14
3.8 Delkonklusion .................................................................................................................................. 15
4 Standardmodel for indhold af transfer pricing-dokumentation (Martin) ......................................... 16
4.1 Koncern- og kontrolbegrebet .......................................................................................................... 16
4.1.1 Bestemmende indflydelse ....................................................................................................... 16
4.1.2 Indirekte indflydelse ................................................................................................................ 17
4.1.3 Koncernforbundne selskaber .................................................................................................. 18
4.2 Transfer pricing-metoder ................................................................................................................ 18
4.2.1 De traditionelle metoder ......................................................................................................... 18
4.2.2 Profitmetoderne ...................................................................................................................... 20
4.3 Sammenlignelighedsanalyse ........................................................................................................... 21
4.3.1 Produkters egenskaber ............................................................................................................ 22
4.3.2 Funktionsanalyse ..................................................................................................................... 22
4.3.3 Kontraktvilkår .......................................................................................................................... 23
4.3.4 Økonomiske omstændigheder ................................................................................................ 23
4.3.5 Forretningsstrategier ............................................................................................................... 23
4.4 Delkonklusion .................................................................................................................................. 23
5 Udfordringer i forbindelse med transfer pricing (Fælles) ................................................................ 25
5.1 Udfordringer i forbindelse med koncernbegrebet .......................................................................... 25
5.2 Udfordringer i forbindelse med kontrollerede transaktioner ......................................................... 26
5.2.1 Eksempel på markedsprismetoden ......................................................................................... 26
6 Politiske forhold (Nicklas) ............................................................................................................. 30
6.1 Politisk pres...................................................................................................................................... 30
6.2 SKATs indsats ................................................................................................................................... 31
6.2.1 Lækkede data .......................................................................................................................... 31
6.2.2 Amnestiordning ....................................................................................................................... 31
6.2.3 Projekt Credit Card .................................................................................................................. 31
6.2.4 Projekt Pengekontrol og Projekt Money Transfer ................................................................... 32
6.2.5 SKATs ressourcer ..................................................................................................................... 32
6.3 Delkonklusion .................................................................................................................................. 33
7 Økonomiske forhold (Martin)........................................................................................................ 34
7.1 Danske selskaber i skattely .............................................................................................................. 34
7.2 Stor fokus på manglende skattebetaling ......................................................................................... 35
7.3 Eksempel på selskabernes betydning, McDonald’s......................................................................... 36
7.3.1 McDonald’s økonomiske bidrag .............................................................................................. 37
7.3.2 McDonald’s samfundsmæssige bidrag .................................................................................... 37
7.4 Delkonklusion .................................................................................................................................. 38
8 Sociale forhold (Nicklas) ................................................................................................................ 40
8.1 Moral ............................................................................................................................................... 40
8.2 Folks meninger – for og imod .......................................................................................................... 40
8.3 Rådgiveransvar ................................................................................................................................ 41
8.4 UK Uncut .......................................................................................................................................... 42
8.4.1 UK Uncut presser Starbucks til skattebetaling ........................................................................ 42
8.5 Villighed til boykot ........................................................................................................................... 43
8.6 Danskernes holdning til skattely ..................................................................................................... 44
8.7 Delkonklusion .................................................................................................................................. 47
9 Et alternativ - bekæmpelse af skattely (Fælles) .............................................................................. 49
9.1 Eksempel på bekæmpelse af skattely ............................................................................................. 51
9.2 Udfordringer ved bekæmpelse af skattely ...................................................................................... 52
9.2.1 Befolkningens indflydelse ........................................................................................................ 52
10 Konklusion (Fælles) ....................................................................................................................... 54
11 Afsluttende bemærkninger (Fælles) .............................................................................................. 56
12 Bibliografi ..................................................................................................................................... 57
Bilagsoversigt
Bilag 1 – Den samlede beskatning i Danmark
Bilag 2 – Selskabsskat
Bilag 3 – Beskæftigede i den private sektor
Bilag 4 – McDonald’s’ bidrag til Danmarks BNP
Bilag 5 – Skatter og afgifter fra McDonald’s Danmark 2011
Bilag 6 – Debat om skattely
Bilag 7 – Spørgeskema omkring skattely
Bilag 8 – Eksempel på alternativ metode
Indledning
De seneste års økonomiske krise har ramt Danmark og resten af den vestlige verden hårdt, og flere lande har
været nødsaget til at modtage økonomiske hjælpepakker for ikke at gå statsbankerot. Krisen har medført, at
internationale koncerner har sværere ved at skaffe kapital og derigennem skabe vækst og nye arbejdsplad-
ser. Dette kombineret med en høj arbejdsløshed grundet nedskæringer betyder i sidste ende, at det samlede
skatteprovenu til den danske statskasse bliver mindre. Udenlandske og danske skattemyndigheder1 er derfor
sultne efter flere skatteindtægter, hvilket har betydet, at der i de senere år er blevet rettet større fokus mod
brugen af de såkaldte skattelylande.2
7.500 mia. kr. – så mange penge anslås det, at EU går glip af hvert eneste år på grund af skattesvig og skatte-
unddragelse. Det gælder et beløb, som overstiger det samlede beløb, som samtlige medlemslande hvert år
bruger på sundhedsområdet, et beløb som vil kunne dække det løbende underskud på samtlige 27 EU-med-
lemslandes løbende underskud og samtidig betale den samlede græske statsgæld, og et beløb som er fire
gange så stort som de uddannelse udgifter i hele EU. Det store økonomiske beløb har gjort, at politikerne har
fået skærpet fokus på problemet, og problemerne omkring skattely er nu højt oppe på den politiske dagsor-
den.
Skattesvig og aggressiv skatteplanlægning kan ske på mange forskellige måder, og et af de områder som i de
senere år specifikt er kommet i fokus hos skattemyndighederne er transfer pricing. Transfer pricing drejer sig
om de kontrollerede transaktioner, der foretages internt i en koncern på kryds og tværs af landegrænser.
Disse transaktioner anslås at stå for op mod 60 % (Tax justice network a, 2012) af den samlede verdenshan-
del, og der kan derfor være en stor skatteindtægt at hente, såfremt skattemyndighederne kan påvise, at
internationale koncerner ikke overholder lovgivningen og i forbindelse med de kontrollerede transaktioner
ikke handler på markedsvilkår. Reglerne på området omkring transfer pricing er dog meget omfattende, og
mulighederne for skattesvig og aggressiv skatteplanlægning opstår bl.a. i forbindelse med netop prisfastsæt-
telsen af de kontrollerede transaktioner.
Danmark er ingen undtagelse, og nye beregninger viser, at danske statsborgere har gemt op mod 150 mia.
kr. i skattely, og samtidig viser SKATs indsats på området omkring transfer pricing, at danske selskaber sand-
synligvis flytter en del af sit overskud fra Danmark til skattely. Dette viser, at der brug for en indsats på om-
rådet omkring brugen af skattely, da skatteindtægterne er en af grundstene i, at velfærdssamfund kan fun-
gere tilfredsstillende. (Damløv, 2013) I sidste ende bliver det den almindelige skatteyder, som skal betale for,
at samfundet fungerer. Dette har medført, at der i USA og Storbritannien er opstået græsrodsbevægelser,
som via demonstrationer og opråb på sociale medier forsøger at presse de internationale koncerner til at
betale sin selskabsskat. I Danmark er der kommet ekstra fokus på området omkring skattely efter, at DR i
efteråret 2013 sendte en dokumentarserie i fire dele med titlen ”I Skattely”.
Den omfattende skattesvig og skatteundgåelse kan endvidere underminere borgernes tillid til retfærdighe-
den af skatteopkrævningen og beskatningssystemet som helhed. For ved at internationale koncerner via
1
Fremadrettet SKAT
2
For oversigt over verdens skattelylande se: http://www.metropolinternational.com/skattely-lande/
Side 1 af 62
skatteplanlægning minimerer sine skatteomkostninger, kan dette resultere i et øget skattetryk på den en-
kelte borger. Sammenholdes dette med, at mange vestlige lande i øjeblikket oplever en stor økonomisk krise,
understreges vigtigheden af, at alle skatteydere betaler det korrekte skatteprovenu.
Dette viser, at problemet omkring transfer pricing og internationale koncerners brug af skattely er noget, der
berører alle i et velfærdssamfund. På baggrund heraf er formålet med denne afhandling at analysere, hvilke
tiltag der kan foretages for på den måde at sikre, at internationale koncerner betaler et skatteprovenu, som
afspejler dets aktiviteter i de lande hvor koncernens selskaber er placeret.
1.1 Problemformulering
Hvad kan gøres for at sikre at internationale koncerner ikke benytter sig af skattely til at mindske sine skat-
teomkostninger, og at disse betaler skat i de lande, hvor dets selskaber har sine aktiviteter, og derigennem
være med til at øge det årlige danske skatteprovenu?
For at denne problemformulering kan besvares fyldestgørende er følgende problemstillinger opstillet:
- Hvilke udfordringer står de danske skattemyndigheder over for i forhold til de nuværende transfer
pricing-regler og skattely?
- Hvilken rolle spiller medierne, befolkningen og politikerne i forhold til problemet omkring skattely,
og kan de medvirke til at skatteprovenuet øges?
1.2 Afgrænsning
Tidshorisonten for dataindsamlingen til besvarelsen af denne afhandling er foregået frem til og med d. 26.
november 2013. Aktiviteter efter denne dato vil derfor ikke blive inddraget.
Der vil i afhandling blive taget udgangspunkt i en ”ude-fra-og-ind” vinkel, forstået på den måde, at der vil
blive kigget på skattemyndighedernes udfordringer i forhold til sikre, at selskaberne følger transfer pricing-
reglerne. Denne vinkling er valgt, da problemet omkring internationale koncerners brug af skattely resulterer
i et manglende skatteprovenu til den danske stat, og det derfor er i ’landets’ interesse at finde løsningsmu-
ligheder på problemet.
Da det antages, at transfer pricing fylder 60 % af den samlede verdenshandel og er et vigtigt element i kon-
cernernes brug af skattely, vil hovedfokus i afhandlingen være på transfer pricing og problematikken omkring
dette. Der vil derfor kun sporadisk blive inddraget eksempler på andre måder at omgå skattebetaling på.
Der vil i denne afhandling blive taget udgangspunkt i de danske transfer pricing-regler, og da den danske
dokumentationsbekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 20063 bygger på kapitel 9 i OECDs modeloverenskomst
og OECDs transfer pricing guidelines, vil dette blive behandlet under et og som et fælles regelsæt.
I afsnittet ’Standardmodel for indhold af transfer pricing-dokumentation’ vil der blive set på, hvordan en
koncern defineres, hvordan de kontrollerede transaktioner kan prisfastsættes samt hvilke elementer der skal
inddrages i en sammenlignelighedsanalyse. Punkterne ”redegørelse for implementering af prisfastsættelsen”
og ”kopi af skriftlige aftaler” vil ikke blive behandlet, da disse vurderes for overflødige i forhold til at besvare
afhandlingens problemformulering.
3
Fremadrettet BEK nr. 42 af 26. januar 2006
Side 2 af 62
I afsnittet ’Udfordringer i forbindelse med transfer pricing’ vil der blive gennemgået et eksempel, hvori et
selskab handler internt med en koncernforbunden part, hvor armslængdeprincippet ikke er overholdt. Trans-
fer pricing-metoden, der er valgt i dette eksempel, er den fri markedsprismetode, da denne metode i OECDs
Transfer Pricing Guidelines anses for værende den foretrukne.
Afhandlingen tager udgangspunkt i Danmark og de danske skattemyndigheder, men da transfer pricing er et

globalt problem, kan det ikke undgås, at andre lande bliver inddraget. Der vil derfor blive inddraget afsnit
omhandlende OECDs- og EU’s medlemslande, da disse er relevante aktører i forbindelse med transfer pricing.
PEST-analysen er afgrænset til kun at omhandle politiske-, økonomiske- og sociale forhold. De teknologiske
forhold er ikke inddraget i afhandlingen, da dette forhold ikke er vurderet som værende relevant i forhold til
besvarelsen af problemformuleringen. Dette begrundes med, at de teknologiske forhold implicit vil blive ind-
draget i de andre forhold i analysen og derfor ville dette ikke få et særskilt afsnit.
1.3 Paradigme
Den videnskabsteoretiske tilgang, der danner grundlag for afhandlingen, tager udgangspunkt i definitionen
af paradigmer i bogen Handbook of qualitative research (Guba, 1994, pp. 105-117). Paradigmet til
afhandlingen forklares gennem ontologi, epistemologi og metodologi, og indgangsvinklen for afhandlingen,
og dermed paradigmet, er postpositivisme.
Virkelighedsopfattelsen, som anvendes i afhandlingen, er bestemt ud fra ontologien, og denne har en kon-
sekvens for, hvordan det videre forløb med epistemologi og metodologi gribes an. Epistemologien omhand-
ler hvad viden er, og hvordan denne fremtvinges ydermere, hvordan man forholder sig til denne. Dette har
efterfølgende konsekvens for, hvordan metodologien gribes an i udarbejdelsen af rapporten, som omhand-
ler, hvordan den ønskede viden anskaffes.
Der vil i rapporten være et postpositivistisk udgangspunkt, hvilket betyder, at der reelt eksisterer en virke-
lighed uafhængigt af opfattelsen blandt mennesker. Postpositivisterne sår tvivl omkring, hvorvidt den reelle
sandhed er tilgængelig for mennesker, da mennesker påvirkes af følelser og værdier, og derfor kan denne
aldrig forstås fuldstændigt. Det er ej muligt, at man som undersøgere kan være fuldstændig objektiv i be-
handling af materiale, da man altid vil blive påvirket af den tilgængelige information, der arbejdes med. Der-
for er ontologien for postpositivisterne kritisk realisme. I denne afhandling vil dette blive afspejlet i form af
et objektivt syn på de benyttede kilder, som dog alt andet lige antages at være præget af den enkelte forfat-
ters subjektive holdning.
Epistemologien, som ses i afhandlingen, vil danne grundlag for, at problemener omkring skattely og transfer
pricing eksisterer, og disse vil blive beskrevet med en så objektiv tilgang som muligt med den data, der fore-
lægger.
Metodologien for postpositivisterne er tæt op ad den positivistiske tilgang. I afhandlingen fremkommer ana-
lyser omkring problematikken i forbindelse med skattely, som er udledt af naturlige forhold. Ved at nærme
sig virkeligheden vil det være tæt på umuligt at holde sig fuldstændig objektiv, da det undersøgte er i den
virkelige verden.
Side 3 af 62
Sammenlignet med positivisterne har paradigmet i denne afhandling samme metodologi. Analyserne i af-
handling er foretaget under naturlige forhold. Dog vil undersøgerne have sværere ved at forholde sig fuld-
stændig objektivt, da de læner sig op ad sin egen virkelighedsopfattelse. Bearbejdelsen af de kvalitative og
kvantitative data vil altså tage udgangspunkt i den enkeltes virkelighedsopfattelse. (Guba, 1994, p. 110) Den
kvalitative og kvantitative date, der er valgt for denne rapport, tager derfor udgangspunkt i virkeligheden.
1.4 Metode
Strukturen i denne afhandling vil være opbygget således, at der vil være tre overordnede afsnit. Det første
afsnit er et beskrivende afsnit, som vil have fokus på at beskrive, hvad skattely er og hvorfor nogle lande er
skattely, herunder definition på bankhemmelighed, samt hvor grænsen går mellem skatteunddragelse og
lovlig skattetænkning. Dette er inddraget for at give læseren indblik i problematikken omkring skattely. Der-
efter vil der være et beskrivende afsnit om tranfer pricing og de gældende regler på området, for på den
måde at opnå forståelse af, hvordan transfer pricing fungerer i praksis samt regler og love på området. Dette
afsnit vil også indeholde en beskrivelse af, hvordan en transfer pricing-dokumentation overordnet skal op-
bygges. Dette gøres for at give et indblik i, hvilke elementer, der skal inddrages i en transfer pricing-doku-
mentation, samt hvilke udfordringer skattemyndighederne står overfor i den forbindelse. Slutteligt vil der
være et afsnit, som belyser de problemstillinger SKAT står overfor i forbindelse med transfer pricing-sager.
Det andet afsnit er en analyse, som tager udgangspunkt i en PES-analyse. Dette afsnit vil være opdelt i tre
delelementer. PES-analysen er valgt for at skabe overblik og for at inddrage vigtige elementer i forhold til det
eksterne makromiljø, som kan have en indflydelse på både skattelylande såvel ikke skattelylande.
Det første element i analysen er politiske forhold, hvor der vil være fokus på, hvilke politiske tiltag der hidtil
har været i kampen mod skattely, og hvordan politikerne i dag forholder sig til problemet. Derudover vil der
blive analyseret på SKATs projekter hidtil, hvilket gøres for at undersøge, hvordan problemerne omkring skat-
tely er blevet grebet an, samt hvordan dette fremadrettet kan håndteres.
Det andet element er økonomiske forhold, hvor der bliver analyseret på de nuværende selskabers tilstede-
værelse i forhold til Danmarks økonomi og beskæftigelse. Der vil ligeledes blive inddraget en analyse af
McDonald’s’ økonomiske og samfundsmæssige bidrag på baggrund af en rapport udarbejdet af McDonald’s
i samarbejde med Copenhagen Economist. Dette gøres for at få et indblik i, hvad selskaberne, ud over sel-
skabsskat, bidrager med til det danske samfund. Derudover vil der blive inddraget to eksempler på danske
selskaber, som er koncern-forbundne med selskaber i skattely. Disse eksempler inddrages i afhandlingen, da
det af eksperter påpeges, at denne forbindelse til skattely kan give begrundet mistanke om skattetænkning.
Slutteligt vil SKATs indsats på området omkring transfer pricing-forhøjelser være i fokus, hvilket er inddraget
for at vise, hvad SKAT har gjort i kampen mod de internationale koncerner, som ligger i Danmark.
Det tredje element er sociale forhold. Der vil blive fokuseret på befolkningens syn på skattelylande samt
hvilke tiltag, der tidligere er gjort for at skabe opmærksomhed omkring skattelyproblematikken og bekæm-
pelse af denne. Der inddrages eksempler på forskellige holdninger til selskabernes brug af skattely for at få
et indblik i, hvorvidt befolkningen er enig i problemstillingen omkring skattely. I forlængelse heraf er der
udarbejdet og benyttet spørgeskemaundersøgelser fra Danmark, samt en spørgeskemaundersøgelse fra
Storbritannien. Disse spørgeskemaer er analyseret for at få et indtryk af, hvad folks holdninger til skattely er,
og hvorvidt befolkningen er villige til at gøre en indsats. Afslutningsvis vil der blive inddraget et eksempel på,
Side 4 af 62
hvordan befolkningen kan bruge sin indflydelse til at påvirke en international koncern til at betale et mang-
lende skatteprovenu.
Det tredje afsnit vil være et anbefalende afsnit, hvor der på baggrund af den undersøgte teori og analyser,
vil være en anbefaling til besvarelsen af problemformuleringen.
1.4.1 Kildekritik
De anvendte fagbøger omkring transfer pricing vurderes som værende meget troværdige. Dette begrundes
med, at forfatterne til bøgerne er fagpersoner, som antages at være eksperter inden for området. Der kan
dog være enkelte afsnit i bøgerne, som har en subjektiv vinkel, hvilket dog af formidleren er forsøgt behand-
let objektivt i overensstemmelse med det i afhandlingen valgte paradigme.
Internetkilderne er opdelt i to kategorier. Den ene kategori er internetartikler og den anden er informations-
sider med teori omkring love og bekendtgørelser. Internetartiklerne vurderes som værende objektive og tro-
værdige, men alligevel er det forventeligt, at forfatteren kan have en forudgående opfattelse af de enkelte
problemer, som kan have påvirket artiklen. Ligesom med fagbøgerne, har formidleren af denne afhandling
forsøgt at behandle materialet så objektivt som muligt. Informationssiderne vurderes som værende meget
troværdige, da disse har til formål at viderebringe den pågældende teori.
Der tages højde for, at DR1s dokumentar ”I skattely” kan være præget af DR1s journalister i sammenklipnin-
gen og dermed udlægningen af dokumentaren. Det begrundes med, at der ved sammenklipningen kan opstå
misforståelser, hvis det klippes forkert sammen.
1.4.2 Kvalitetsvurdering
Spørgeskemaet om befolkningens tilbøjelighed til boykot i Danmark blev sendt ud som følge af DR1s doku-
mentar ”I skattely”. Dette kan have præget respondenterne i en retning, som DR1 har valgt at vinkle deres
dokumentarserie. Da spørgeskemaet er uddelt via Facebook, antages det, at respondenterne danner grund-
lag for en fyldestgørende besvarelse, da det antages, at alle typer og aldersgrupper af befolkningen har en
Facebook profil. Reliabiliten i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen i Danmark vurderes som værende
forholdsvis høj. Dette skyldes bl.a., at det overordnede resultat giver nogenlunde samme resultat som den
engelske spørgeskemaundersøgelse, som er foretaget uafhængigt af den danske og med en anden gruppe
respondenter.
Spørgeskemaundersøgelsen i Storbritannien er foretaget af The Guardian og omfatter 1.002 personer på 18

år eller derover. Reliabiliten i The Guardians undersøgelse vurderes som høj. Dette bygger bl.a. på, at The
Guardians anses som troværdige samt det faktum, at resultatet blev publiceret i deres landsdækkende avis,
og dermed indsamlet fra alle dele af landet.
Analyseapparatet og dataindsamlingsteknikkerne vurderes som værende optimale for besvarelsen af pro-

blemformuleringen. Der er forsøgt kontakt til SKAT i forhold til kvalitativt interview, vedrørende transfer pri-
cing og skattely, dog uden effekt. Alternativt kunne afhandlingen alene være opbygget omkring transfer pri-
cing, og dermed have udeladt PES-analysen, hvilket ville resultere i en mere teoretisk tilgang til problemet.
Reliabiliteten af den samlede opgave vurderes som værende tvetydig. Dette skyldes, at det kan være svært
at genskabe helt den samme afhandling på baggrund af de benyttede materialer og analyser-modeller. Da
omfanget af problemet omkring transfer pricing og skattely er omfattende, og at der er mange faktorer, som
Side 5 af 62
spiller ind i forhold til at finde en løsning på problemet. Validiteten vurderes derimod som værende høj, da
afhandlingen besvarer den opstillede problemformulering og de dertilhørende problemstillinger.
Side 6 af 62
2 Hvad er skattely
Ved skattely forstås et selvstændig og suveræn land, der har særlige kendetegn. Et skattely har enten en
minimal eller i mange tilfælde ingen beskatning af såvel personlig indkomstskat og selskabsskat. Desuden
hemmeliggøres bankoplysninger ifølge juridiske forhold, og der hersker en selskabs- og erhvervslovgivning
af liberal karakter. Dernæst har disse stater en stor form for uvilje i at videregive oplysninger og dermed uvilje
for at indgå i internationalt samarbejde om at udveksle oplysninger om økonomi såvel som dobbeltbeskat-
ningsaftaler.
Internationale koncerner benytter sig af skattely for på den måde at mindske sit skatteprovenu så meget som
muligt. Ligeledes er disse lande attraktive for illegale penge, da det er svært at udøve efterforskning og rets-
forfølge dem på grund af bankhemmelighed og manglende oplysninger fra skattemyndigheder i det pågæl-
dende skattely. Flyttes indkomst til skattely uden at opgive det til SKAT er dette ulovligt, men myndighederne
har svært ved at finde frem til pengene, hvis ikke koncernerne oplyser om dets samhandel med selskaber
placeret i skattely.
Ligeså vel som privat personer spekulerer i skattetænkning, så er der enorme mængder penge i spil for store
internationale koncerner. Mange store koncerner benytter disse skattely til at overføre overskuddet fra et
selskab i et højtbeskattet land, og ved at etablere et selskab i skattely, kan overskuddet sendes dertil, og der
undgås derfor beskatning. En anden måde at flytte penge lande imellem er at optage lån internt i selskabet.
Hvis virksomhed A befinder sig i skattely og låner penge til virksomhed B til en høj rente, afdrager virksomhed
B til, hvad der kunne svare til dets overskud i det højtbeskattede land til skattely. Dermed kommer pengene
til beskatning i virksomhed A i skattelyland, hvilket medfører et endnu større samlet overskud.4 (I skattely,
2013) (Palan & Murphy, 2010, pp. 17-46)
2.1 Problemet med skattely

Problemet med skattely er, at det anvendes til at skjule indkomster samt overførsler fra højskattesamfund til
beskatning i skattely. Når indkomsten burde være beskattet i det land, hvor indtjeningen har fundet sted,
men i stedet overføres til skattely, resulterer det i, at skatteprovenuet i produktionslandet bliver reduceret.
Dermed flyder penge ud af de lande, hvor selskabernes penge er tjent, hvilket er et økonomisk problem. Der
sker i øvrigt en forhøjet beskatning af skatteydere som ikke foretager skattespekulation, da de må betale de
udgifter, som koncernerne ikke bidrager til. Herunder nævnes den ”almene” lønmodtager, de nationale kon-
cerner og de internationale koncerner, der ikke benytter sig af skattely. (Palan & Murphy, 2010, pp. 17-46)
I og med at nogle internationale koncerner spekulerer i skattetænkning, og dermed får mere udbytte, med-
virker dette til en forvridning af konkurrencevilkår. De koncerner, der ikke foretager skattetænkning, er dår-
ligere stillet, da deres overskud beskattes mere end de, der anvender skattely. (Sørensen, 2013)
2.2 Hvorfor er nogle lande skattely

Det anslås, at der eksisterer omkring 50 stater, der er skattely, hvoraf en række caribiske småstater, Cayman
Island, Bermuda, Hong Kong er blandt de mest benyttede. (Metropolinternational.com, 2013) I Europa er
4
Dette vil ikke blive gennemgået yderligere i denne afhandling, da hovedfokus er på problemerne i forhold til transfer
pricing.
Side 7 af 62
skattelylande som Lichtenstein, Schweiz og Østrig, og også Irland har lav selskabsbeskatning. (Sørensen,
2013) (DEO, 2013)
De fleste koncerner påskønner lande med lav selskabsbeskatning, så de dermed kan overføre deres overskud
til disse og slippe for at betale mere i skat, end de ville i de lande, hvor skatteprocenten er højere. Ved et
større overskud giver det også mulighed for endnu flere investeringer, der er til gavn for skattelylandene.
Herudover skabes højtlønnede jobs, da den finansielle sektor bliver større. Trods landenes lave skatter, tjener
de dog stadig penge på selskabernes tilstedeværelse. (Sørensen, 2013)
Når selskaberne tager lån af sig selv, og der skal formidles penge fra én del af selskabet til en anden, vil der
opstå en renteforskel, som opstår i skattelylandene. Denne renteforskel beskattes i skattelylandene og dette
er et af eksemplerne på, at skattely alligevel tjener penge på de store overførsler trods deres lave beskatning.
(I skattely, 2013)
Konkurrencen er stor blandt skattelylandene, når det drejer sig om at gøre sig attraktive og dermed opnå en
god økonomi. At sætte selskabsskatterenten ned, det såkaldte ”race to the bottom”, er en af de vigtigste
konkurrenceparametre. Jo lavere beskatning, jo mere attraktivt vil det være at placere sin formue i de på-
gældende skattely. Selv Danmark har sænket selskabsskatten for at styrke erhvervslivet. (Enersen, 2013)
2.3 Bankhemmelighed
Bankhemmelighed blev skabt for at beskytte personers identitet og deres oplysninger, både økonomiske og
personlige således, at de eneste, der har kendskab til dette, er banken. Bankhemmelighed rækker helt tilbage
til 1930’erne, hvor hemmelige bankkonti blev oprettet for at beskytte schweiziske bankfolk fra retsforfølgelse
af andre stater. Siden hen overgik bankerne også til at håndtere øvrige kunders bankkonti under samme
koncept. (Palan & Murphy, 2010, pp. 107-123) Kunden opnår en rettighed i form af bankhemmelighed, hvil-
ket er en pligt fra bankens side at overholde. For at bankhemmelighed kan gøre sig gældende kræver ban-
kerne, at de får kundernes identitet for at opnå kendskab til hver enkelt kunde, og kunden har i den forbin-
delse oplysningspligt til at opgive hvorfra kapitalen kommer fra, for at undgå kriminelle penge.
Ved at banker har bankhemmelighed, har de været attraktive for personer, der af forskellige grunde, ville
skjule sig. Banker med bankhemmelighed har gennem tiden ageret gemmested for sorte penge og skjulte
formuer. Overholdes bankhemmeligheden ikke, ved at en rådgiver bryder sin tavshedspligt, kan det få alvor-
lige konsekvenser i form af strafferetslige følger. Lovgivningen om tavshedspligt med retsforfølgelse giver
dermed kunderne en tryghed, da de dermed har garanti for ikke at blive offentliggjort. Tavshedspligten op-
hører i tilfælde af, at en kunde er kriminel og at der er sammenhæng mellem kriminaliteten og økonomien. I
sådan et tilfælde er banken i sin gode ret til at videregive oplysninger til myndighederne, hvilket er gældende
uanset om kriminaliteten er begået i eller uden for landet. (Inwema, 2013)
2.4 Hvad er skattesvig og skatteundgåelse

Skattesvig er, når man i strid med loven enten slet ikke betaler eller betaler for lidt i skat. Dette sker som
regel som følge af fejlagtig eller helt udeladelse af at selvangive beløb til den relevante nationale myndighed.
Sort arbejde er blandt andet en del af det, der betragtes som skattesvig.
Skattesvig kan med belæg fra skattekontrollovens være strafbart ifølge §13, stk. 1, der fastslår, at:
Side 8 af 62
Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat, afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til brug ved afgørelse af, om en person er undergivet skattepligt, eller til brug
ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, straffes for skattesvig
med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289. På samme måde straffes medvirken til skattesvig, jf. straffelovens §
23. (Skatteministeriet a, 2011)
Betegnes overtrædelsen som groft uagtsom eller forsætligt anvendes § 13 i skattekontrolloven. Er overtræ-
delsen begået med forsæt til at unddrage den offentlige skat, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år og 6
måneder medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Straffelovens § 289 pkt. 1:
Med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberet-
tiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særlig grov karakter af skatte-, told-, afgifts-
eller tilskudslovgivningen eller af § 289 a. (Skatteministeriet a, 2011)
Skatteundgåelse repræsenterer den anden side af sagen og er en udnyttelse af skattesystemet til egen fordel
for at mindske eller undgå skat. Skatteundgåelse er lovlig men kan af nogen tolkes som værende en amoralsk
tilgang til det at drive forretning.
Aggressiv skatteplanlægning er tæt forbundet med skatteundgåelse. Det er svært at skelne grænsen, men
aggressiv skatteplanlægning er når store koncerner iværksætter omfattende skatteplanlægning, idet de flyt-
ter overskud for at minimere deres effektive skattesats og reducere deres skattetilsvar. Problemet består i,
at koncernerne og rådgivere reducerer skattepligten gennem metoder, der er fuldt lovlige, men som strider
mod lovens hensigt. (Richard Murphy, 2012)
2.4.1 Forskellen på begreberne

Skattesvig er en ulovlig metode, der har til formål at unddrage skatteforpligtelser, mens skatteundgåelse og
aggressiv skatteplanlægning på den anden side er lovlig, men amoralsk udnyttelse af systemet til at mindske
eller undgå forpligtelser til SKAT. Aggressiv skatteplanlægning består i at udnytte et skattesystems lovgivning
på forskellige måder, hvor der udnyttes manglende overensstemmelse skattesystemerne imellem til at mind-
ske skatteforpligtelser. (Richard Murphy, 2012)
Udfordringen for SKAT er, at grænsedragningen imellem de tre metoder af udnyttelse af skat ikke er entydig,
og der opstår en gråzone i lovgivningen. Om der er tale om skattesvig, der er direkte ulovlig eller om aggressiv
skatteplanlægning, hvor man bøjer lovgivningen maksimalt for at undgå at betale skat, er en gråzone mellem
lovligt og ulovligt. I gråzonen kan anvendes bevidst uigennemsigtige koncernstrukturer, såsom holdingsel-
skabers oprettelse i skattely eller udnyttelse af lovgivningens rammer som led i skatteplanlægning. (I skattely,
2013) Transfer pricing er også en metode at udøve aggressiv skatteplanlægning. Det er ikke ulovligt at flytte
patenter og produktrettigheder, men selskaberne har pligt til at sikre, at ydelserne værdiansættes til mar-
kedsværdi, så de kan blive beskattet korrekt, når de forlader Danmark. Transfer pricing og reglerne herom vil
blive gennemgået i det følgende afsnit.
Side 9 af 62
3 Transfer pricing
Transfer pricing vedrører prisfastsættelsen af transaktionerne internt i koncerner og har fokus på fordelingen
af indtjeningen og skattebetalingen således, at skattebetalingen falder i de lande, hvor koncernens selskaber
er beliggende og har sin indtjening. Med en andel på 60% af den samlede verdenshandel er koncerninterne
transaktioner en stor spiller i verdensøkonomien og det er derfor vigtigt, at disse handler mellem koncernin-
terne parter foregår efter markedsvilkår, da der ellers vil komme en skævdeling af skatteindtjeningen i de
involverede lande. (Hansen & Andersen, 2008, p. 15)
De danske regler omkring transfer pricing er fastsat i BEK nr. 42 af 24. januar 2006. Bekendtgørelsen har til
formål at fastlægge hvordan danske selskaber, som er en del af en koncern, skal dokumentere alle interne
transaktioner.
3.1 De danske regler

De danske transfer pricing-regler bygger på Ligningslovens (LL) § 2 omkring armslængsprincippet og skatte-
kontrollovens (SKL) § 3B omkring oplysnings- og dokumentationspligten, som begge blev vedtaget i 1998.
Med vedtagelsen af disse love fik Danmark et selvstændigt transfer pricing regelsæt, ligesom mange af de
lande vi normalt sammenligner os med. Med de nye regler fulgte også en ny procedure således, at alle danske
skatteydere fra og med regnskabsåret 1999 i forbindelse med sin selvangivelse skulle oplyse eventuelle kon-
trollerede transaktioner med interessereforbundne parter i udlandet.5 Derudover skal skatteyderne også ud-
arbejde og opbevare en dokumentation for, at de kontrollerede transaktioner er foregået efter armslængde-
pricnippet. De første mange år med et selvstændig transfer pricing regelsæt blev reglerne i realiteten ikke
taget alvorligt, da selskaberne stort set valgte at ignorere dem. Dette er dog ændret i dag, hvilket bl.a. skyldes,
at SKATs fokus på området er blevet markant intensiveret og antallet af kontroller ligeledes er blevet forøget.
(Danske Revisorer, FSR, 2012, p. 17) De danske regler på området er meget lig de andre europæiske landes
regler og lægger sig op af OECD’s modeloverenskomst og de dertilhørende Transfer Pricing Guidelines og er
som i figur 1 delt op i tre kategorier; armslængdeprincippet, oplysningspligten og dokumentationspligten.
Figur 1|Den danske transfer pricing lovgivning | Kilde: (Hansen & Andersen, 2008, p. 28)
3.2 Armslængdeprincippet
Armslængdeprincippet er en international standard, som er fastsat af de 32 medlemslandende i OECD (OECD,
2013) og danner grundlaget for fastsættelsen og vurdering af koncern interne afregningspriser set ud fra et
5
Dette vil blive uddybet i afsnit 0 omhandlende koncern- og kontrolbegrebet.
Side 10 af 62
skatteretligt synspunkt. I OECD’s modeloverenskomst kapitel 9 defineres armslængdeprincippet på følgende

måde:
”Såfremt der mellem de pågældende foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende
deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være
blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver indkomst, som, hvis disse vil-
kår ikke havde foreligget, vil være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af
disse vilkår ikke er tilfaldet dette foretagende, medregnes til dette foretagendes indkomst
og beskattes i overensstemmelse hermed.” (Hansen & Andersen, 2008, pp. 20-21)
Det forventes, at koncernforbundne selskaber handler indbyrdes med hinanden på markedsvilkår, og som
om de var uafhængige. Armslængdeprincippet er altså et redskab, som skal være med til at sikre, at der ikke
foretages økonomiske fordrejninger, når koncernforbundne selskaber handler med hinanden. Men for at
kunne foretage præcise vurderinger af armslængdeprincippet og dermed fastsætte en pris på en intern trans-
aktion, kræves der store mængder data, som det for skattemyndighederne generelt kan være svært at få fat
i. Dette skyldes blandt andet, at det kun er få lande, heriblandt Danmark, som har krav til, hvordan en transfer
pricing-dokumentation skal se ud. De danske krav specificerer præcist, hvilke typer af information, som sel-
skaberne skal dokumentere for at opfylde de danske krav på området. Men selvom koncernerne fremlægger
de nødvendige data til SKAT, kan det midlertidig stadig være svært for de pågældende skattemyndigheder at
finde sammenlignelige transaktioner og dermed kontrollere, at den fastsatte pris er korrekt - for hvis der ikke
er foretaget en lignende transaktion anden steds, er det en vanskelig opgave at fastsætte en pris på den
interne transaktion.
Det er derfor meget relevant at inddrage OECD og deres Transfer Pricing Guidelines, hvori de skriver, at det
kræver en god dømmekraft og sund fornuft hos både skatteydere og skattemyndigheder, når armslængde-
princippet skal anvendes. En god dømmekraft og sund fornuft er meget vigtige parametre i forhold til at
overholde armslængdeprincippet, da en koncern som fremlægger de nødvendige data, og dokumenterer
sine interne priser ikke skal kunne blive straffet herfor – såfremt der er valid dokumentation, der kan under-
bygge de fastsatte priser. (Hansen & Andersen, 2008, p. 21)
En anden udfordring i forhold til armslængdeprincippet er, at der i specielle tilfælde, hvor internationale
koncerner er inddraget, kan opstå følgende nedenstående situationer:
1. Nogle koncerner er så store inden for specifikke brancher, at det ikke er mulige at finde transaktioner
med uafhængige selskaber.
2. Internationale koncerner har ofte en anden struktur i deres interne transaktioner, end der er mellem
uafhængige selskaber. Dette skyldes, at der i sådanne selskaber oftest medregnes risici og risikosty-
ring, som gør det svært at sammenlige med uafhængige selskaber.
3. Internationale koncerner har ofte også en fordel af, at de kan opnå mængderabatter og kan integrere
deres aktiviteter. Slutteligt kan der opstå situationer, hvor uafhængige parter ikke vil være i stand til
at foretage en lignende transaktion, da de interne transaktioner der foretages i sådanne selskaber
kan være et beskyttet forretningskoncept eller lignende. (Hansen & Andersen, 2008, p. 22)
Side 11 af 62
3.3 Oplysnings- og dokumentationspligt

Formålet med oplysnings- og dokumentationspligten er at øge skattemyndighedernes mulighed for, at un-
dersøge de kontrollerede transaktioner, der er foregået, er sket efter armslængdeprincippet. Dette gøres for
at sikre, at de skattepligtige som er involveret, har oplyst og betalt det korrekte skatteprovenu, på baggrund
af deres indtjening i det forløbne skatteår.
Oplysningspligten er lovfæstet i skattekontrollovens (SKL) § 3 B og går overordnet ud på, at skattepligtlige

som opfylder betingelserne for at være oplysningspligtige i selvangivelsen, skal angive art og omfang af de
kontrollerede transaktioner de måtte have haft med forbundne parter – både danske og udenlandske. Der
er tale om en ubetinget pligt, hvilket vil sige, at de skattepligtige, der er omfattet af reglerne, skal indsende
oplysningerne sammen med selvangivelsen uanfægtet af, om vedkommende har haft transaktionerne med
en forbunden part eller ej. For at hjælpe med denne del har SKAT udarbejdet en vejledning til, hvordan dette
gøres. I henhold til denne vejledning skal skema 50.0216 (Skat.dk a, 2013) udfyldes i forbindelse med opfyl-
delse af oplysningspligten. (Danske Revisorer, FSR, 2012, p. 17)
Dokumentationspligten skal udarbejdes af de skattepligtige og indeholde en dokumentation for, hvordan

priser og vilkår er fastsat i forbindelse med de kontrollerede transaktioner. Dokumentationen skal være for-
muleret således, at SKAT alene på baggrund af denne kan vurdere, om priserne og vilkårene er fastsat i over-
ensstemmelse med hvad der kunne være aftalt, hvis transaktionerne var foregået mellem uafhængige parter.
(Danske Revisorer, FSR, 2012, p. 17) SKAT har udarbejdet en dokumentationsvejledning, hvori der er en be-
skrivelse af og vejledning i de krav, der er fastsat i BEK nr. 42 af 24. januar 2006. Dokumentationsvejledningen
er ikke juridisk bindende men blot en vejledning i, hvordan BEK 42 af 24. januar 2006, som i forhold til doku-
mentationspligten er juridisk bindene opfyldes. (Deloitte, 2013, p. 4)
3.4 Hvem er omfattet af dokumentationsreglerne

De omfattede af de danske transfer pricing-dokumentationsregler fremgår af SKL § 3 B. Heri fremgår det, at
reglerne omfatter skattepligtige;
1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2. der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3. der er koncernforbundet med en juridisk person,
4. der har et fast driftssted beliggende i udlandet,
5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller
6. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kul-
brinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4 (Skatteministeriet a, 2011)
Ovennævnte skattepligtige, er de samme skattepligtige som er underlagt reglerne omkring armslængdeprin-

cippet i LL § 2. I forbindelse med udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation pålægges de enkelte selska-
ber og koncerner en stor administrativ byrde, hvilket har betydet, at reglerne for mindre selskaber er lempet.
Mindre selskaber er selskaber som enten alene eller sammen med koncernforbundne selskaber har:
6
En engelsk udgave findes i skema 50.022
Side 12 af 62
1. Under 250 beskæftigede7 og

2. enten
a. har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr., eller
b. har en årlig omsætning på under 250. kr.8
Forskellen på dokumentationskravene til skattepligtige, der er underlagt fuld dokumentation set i forhold til
mindre selskaber, skyldes at risikoen for at små transaktioner og koncerninterne serviceydelser i mindre sel-
skaber, er en del af skatteunddragelse, af SKAT anses som værende minimal. Dette understøttes af transfer
pricing-bekendtgørelsen § 3 stk. 1-2 hvori det fremgår, at uvæsentlige kontrollerede transaktioner, kun skal
angives af type og ikke af omfang, hvis den skattepligtige vurderer denne som værende uvæsentlig. Samtidig
fremgår det, at en kontrolleret transaktion anses for værende uvæsenligt, såfremt der er tale om enkeltstå-
ende transaktioner af beskedent økonomisk omfang. (Skatteministeriet b, 2006)
3.5 Bevisbyrde
I forbindelse med transfer pricing sager og fastsættelse af hvorvidt en international koncern har overholdt
armslængdeprincippet, er den danske praksis sådan, at det er den sagsøgende part, der skal retfærdiggøre
og bevise, at fx en koncern ikke overholder armslængdeprincippet. Bevisbyrden hviler derfor oftest på SKAT
i tranfer pricing sager, da der i de fleste tilfælde er tale om sager, hvor SKAT ønsker at korregere en koncerns
kontrollerede transaktioner. I sådanne tilfælde er det altså SKATs opgave at bevise, at armslængdeprincippet
ikke er overholdt og samtidig fastlægge en korrekt pris på de kontrollerede transaktioner. Såfremt SKAT vur-
derer, at den fastsatte pris ikke er i overensstemmelse med armslængdeprincippet og at koncernens transfer
pricing-dokumentation er mangelfuld, skal denne vurdering ske på baggrund af principperne, som er fremlagt
i OECDs transfer pricing guidelines.
I tilfælde hvor SKAT skal løfte bevisbyrden i forbindelse med en transfer pricing-sag, med en international
koncern, har de i henhold til SKL §3B, stk. 5 ret til at kræve yderligere oplysninger udleveret fra koncernen.
På den måde får SKAT en bedre mulighed for at vurdere og evt. løfte bevisbyrden for, at koncernens kontrol-
lerede transaktioner ikke er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Hvis koncernen ikke kan frem-
vise den efterspurgte dokumentation, har SKAT i henhold til SKL §3B, stk. 6 mulighed for at fastsætte koncer-
nens skattepligtige indkomst på baggrund af et skøn og i overensstemmelse med principperne i OECDs trans-
fer pricing guidelines. (Hansen & Andersen, 2008, pp. 63-66)
3.6 Manglende eller mangelfuld dokumentation

Af BEK nr. 42 af 26. januar 2006 § 2 fremgår det, at den skattepligtige, efter begæring fra SKAT, indenfor 60
dage skal fremlægge selskabets eller koncernens transfer pricing-dokumentation. Fristen på 60 dage er ab-
solut, og der kan ikke blive tale om udsættelse. Hvis ikke dokumentation er SKAT i hænde inden for fristen,
er det SKATs opgave at afgøre, hvorledes der skal føres en sag mod den skattepligtige. Førend dette kan
gøres, skal det dog sikres, at SKAT har foretaget en fyldestgørende registrering i deres journalsystem af såvel
indgående som udgående dokumenter. Er dette ikke tilfældet, vil der ikke være belæg for at køre en sag mod
7
Ved beskæftigede forstås det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i løbet af indkomståret. (Hansen &
Andersen, 2008, p. 42)
8
Balancen og samlede omsætning findes i de officielle regnskaber, som bliver opgjort af den enkelte virksomhed/kon-
cern. (Hansen & Andersen, 2008, p. 42)
Side 13 af 62
den skattepligtige grundet manglende bevis. Dette understreger den administrative byrde, der er i forbin-
delse med transfer pricing-dokumentation – både for den skattepligtige men også for skattemyndighederne.
(Noes, 2013, p. 28)
Hvis SKAT vurderer, at den indsendte dokumentation enten ikke er fyldestgørende eller slet ikke er indsendt
– og dette er dokumenteret, er det muligt at pålægge den skattepligtige en bøde. Bøden fastlægges ud fra
princippet om, at det ikke skal kunne svare sig for den skattepligtige at undlade at indsende en transfer pri-
cing-dokumentation. Det vurderes at udarbejdelse af en fyldestgørende transfer pricing dokumentation vil
beløbe sig til 125.000 kr., og da det ikke skal kunne betale sig at undlade at indsende en fyldestgørende
dokumentation bliver dette beløb fordoblet, således at grundbeløbet bliver 250.000 kr. Derfor vil grundbe-
løbet ligeledes blive nedsat til de forventede omkostninger på 125.000 kr., hvis der efterfølgende indsendes
en fyldestgørende dokumentation. (Noes, 2013, pp. 28-29)
Ud over grundbeløbet på 250.000 kr. pålægges et tillæg på 10 % af en evt. indkomstforhøjelse, som fremgår
af ansættelsesændringen. Den ændrede skatteansættelse kan fastsættes skønsmæssigt af skattemyndighe-
derne og det er dette skøn, som den variable del af bøden fastsættes på baggrund af – såfremt SKAT kan
løfte bevisbyrden i den enkelte sag. Der beregnes en bøde for hvert indkomstår, hvor det af skattemyndig-
hederne vurderes, at der ikke er indgivet en fyldestgørende dokumentation.
3.7 Transfer pricing dobbeltbeskatning

Den økonomiske dobbeltbeskatning i forbindelse med transfer pricing opstår, når den samme indkomst bli-
ver beskattet to gange af to eller flere forskellige skattemyndigheder. Dette er oftest tilfældet i transfer pri-
cing sager og vil derfor blive uddybet nedenfor.
En økonomisk dobbeltbeskatning kan ske, når en skattemyndighed er af den opfattelse, at en kontrolleret

transaktion i en koncern ikke er foregået efter armslængdeprincippet. Hvis denne er opgjort for lavt vil dette
medføre, at selskabets skattepligtige indkomst forhøjes tilsvarende via en primær regulering. I sådan en si-
tuation vil der opstå en dobbeltbeskatning, da der sædvanligvis skal ske en modsvarende indkomstnedsæt-
telse hos det selskab, der er handlet med i det andet land. (Korresponderende regulering)
Hvis der bliver foretaget en primær regulering i form af en forhøjelse af den skattepligtige indkomst i Dan-
mark, skal den skattepligtige koncern selv kontakte skattemyndighederne i det land, hvor selskabet som den
kontrollerede transaktion er foretaget med, med henblik på at få foretaget en korresponderende regulering.
Ligeledes kan det være en udenlandsk myndighed, som foretager en primær regulering, hvorefter det er de
danske skattemyndigheder, der skal foretage den korresponderende regulering.
Der kan dog opstå situationer, hvor skattemyndighederne, i de involverede lande, ikke er enige om grundla-
get for den fastlagte armslængdepris, til trods for at der er fastlagt retningslinjer for fastlæggelse af denne.
De to landes skattemyndigheder kan have forskellige meninger omkring armslængdeprisen, hvilket bl.a. kan
skyldes sammenlignelighedsanalysen, som den involverede koncern har foretaget. Hvis der er forskellige op-
fattelser af, hvad armslængdeprisen skal være, kan det i sidste ende resulterer i, at der ikke bliver foretaget
nogen korrektion. (Skat.dk b, 2013) (Wittendorff, 2009, pp. 179-181)
Side 14 af 62
Uenigheden omkring armslængdeprisen kan givetvis skyldes, at de enkelte lande har modstridende interes-
ser, da begge parter ønsker den højst mulige skatteindtægt. Dette er illustreret i Figur 2| Eksempel på øko-
nomisk dobbeltbeskatning | Kilde: (Hansen & Andersen, 2008, p. 17) nedenfor:
Land A Land B
Salg af vare
Fabrik Salgsselskab
Figur 2| Eksempel på økonomisk dobbeltbeskatning | Kilde: (Hansen & Andersen, 2008, p. 17)
I eksemplet ovenfor er skattemyndighederne i land A interesserede i, at den højst mulige pris for varen an-
vendes i forbindelse med den kontrollerede transaktion mellem fabrikken og salgsselskabet. På den måde
bliver skatteindtægten i land A højere. Tilsvarende er skattemyndighederne i land B interesserede i, at den
lavest mulige pris anvendes til den kontrollerede transaktion, da skatteindtægten dermed vil blive højere.
Dette eksempel illustrerer problematikken i mellem skattemyndighederne og viser, at de danske skattemyn-

digheder ikke blot skal kæmpe med selskaberne om en korrekt armslængdepris, de skal også i nogle tilfælde
kæmpe mod udenlandske skattemyndigheder. (Hansen & Andersen, 2008, p. 17) For at undgå sådanne situ-
ationer har Danmark indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med 88 forskellige lande. Disse overens-
komster sigter mod, at de involverede lande forsøger at blive enige om fordelingen af indkomster således, at
situationer med dobbeltbeskatning undgås.9 (Skat.dk c, 2013)
3.8 Delkonklusion
De danske transfer pricing-regler bygger på kap. 9 i OECDs modeloverenskomst og er lovfæstet i BEK nr. 42
af 26. januar 2006. Lovgivningen er opdelt i tre kategorier; armslængdeprincippet, oplysningspligten og do-
kumentationspligten. Som udgangspunkt er lovgivningen gældende for alle koncerner eller selskaber, som
foretager kontrollerede transaktioner, men der kan dog være undtagelser for mindre selskaber, som har un-
der 250 fuldtidsbeskæftigede eller har en balance på under 125 mio. kr. eller en omsætning på under 250
mio. kr.
Bevisbyrden i transfer pricing-sager er på den sagsøgende part, hvilket i praksis betyder, at det i de fleste
tilfælde er SKATs opgave at modargumentere, såfremt de mener en koncern ikke har overholdt den gæl-
dende lovgivning. En transfer pricing-dokumentation skal indleveres til SKAT senest 60 dage efter, at en kon-
cern har modtaget begæring herom. I tilfælde hvor en koncern ikke har indsendt en transfer pricing-doku-
mentation inden for fristen eller at den indsendte dokumentation er mangelfuld, kan dette straffes med
bøde. I forbindelse med transfer pricing-sager kan der opstå økonomisk dobbeltbeskatning, som betyder, at
et skattesubjekt bliver beskattet af den samme indkomst i to forskellige lande. I sådanne tilfælde skal der
foretages en primær- og korresponderende regulering således, at de enkelte lande får det korrekte skatte-
provenu.
9
Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster vil ikke blive uddybet nærmere i denne afhandling.
Side 15 af 62
4 Standardmodel for indhold af transfer pricing-dokumentation

Der er i SKATs dokumentationsvejledning opstillet forslag til, hvordan internationale koncerner kan opfylde
de krav til transfer pricing-dokumentation, som der er opstillet i §§ 4-8 i BEK 42 af 26. januar 2006. Følgende
fem punkter skal opfyldes for at opfylde de danske transfer pricing-regler:
1. Beskrivelse af koncernen og de forretningsmæssige aktiviteter

2. Beskrivelse af kontrollerede transaktioner
3. Sammenlignelighedsanalyse
4. Redegørelse for implementeringen af prisfastsættelsen
5. Kopi af skriftlige aftaler
Der foreligger ikke noget krav om, at dokumentationen skal opbygges i denne kronologiske rækkefølge, det
vigtigste er blot at alle punkter bliver dokumenteret. Der kan opstå situationer, hvor en koncern har ingen
eller ganske få kontrollerede transaktioner, og i sådanne tilfælde kan disse ifølge vejledningen blot beskrives
overordnet. Det er dog vigtigt, at alle de oplysninger der er relevante for at fastlægge armslængdeprisen, er
inddraget i dokumentationen.
Som beskrevet i afgrænsningen, vil der i denne afhandling kun være fokus på de tre første punkter. I forbin-
delse med beskrivelsen af koncernen og de forretningsmæssige aktiviteter, vil der i det følgende afsnit blive
beskrevet, hvornår der er tale om en koncern og hvordan en sådan defineres. (Hansen & Andersen, 2008, pp.
68-71)
4.1 Koncern- og kontrolbegrebet

Definitionen på en koncern er meget vigtig i forhold til at definere, hvornår der er tale om en kontrolleret
transaktion i en koncern. Fx hvis flere selskaber ejes af denne samme person eller ejerkreds, og hvis et selskab
besidder flertallet af stemmeberettigede aktier i et eller flere selskaber, tolkes det som, at selskaberne til-
sammen er en koncern. Det samme gør sig gældende, hvis et moderselskab sammen med et datterselskab,
gennem dets aktiebesiddelse, ejer et andet selskab. Kendetegnende for at være skattepligtig og dermed om-
fattet af transfer pricing-reglerne er, at der skal foreligge en bestemmende indflydelse. (Hansen & Andersen,
2008, pp. 46-47)
4.1.1 Bestemmende indflydelse

Ved bestemmende indflydelse gør det sig gældende, at et selskab enten har;
 Direkte eller indirekte ejerskab over mere end 50 % af aktiekapitalen eller

 Direkte eller indirekte rådighed over mere end 50 % af stemmerne.
Det er vigtigt at understrege, at blot en af de ovenstående forudsætninger skal være opfyldt førend der er
tale om bestemmende indflydelse. Såfremt et selskab selv ejer nogen af sine aktier, skal disse modregnes
inden det afgøres, hvorvidt der er tale om bestemmende indflydelse.10
10
Hvis et selskab selv ejer 10% af sine aktier, skal der således kun være en ejerandel på over 45% (((100%-10%)/2)) for
at opnå bestemmende indflydelse.
Side 16 af 62
I tilfælde hvor et moderselskab både direkte og indirekte ejer aktie i et selskab, skal begge aktieposter med-
regnes. Dette er illustreret i figur 3 nedenfor.
Figur 3 | Kilde: egen tilvirkning
I Figur 3 ejer moderselskab X 25 % af aktiekapitalen i datterselskab Z og 60 % af aktiekapitalen i datterselskab

Y. Datterselskab Y ejer 50 % af aktiekapitalen i Z. Moderselskabet vil i dette tilfælde have bestemmende
indflydelse over datterselskab Z på baggrund af 55 % ejerskab.11 Det samme scenarie er gældende i forhold
til stemmerettighederne og dette vil derfor ikke blive uddybet yderligere.
4.1.2 Indirekte indflydelse

I forbindelse med indirekte indflydelse sker den bestemmende indflydelse gennem et mellemselskab. Det er
dog værd at påpege, at der er forskel på, om der er bestemmende indflydelse via stemmerettigheder eller
via aktiekapitalen. Hvis der er tale om indirekte bestemmende indflydelse via aktiekapitalen, skal det vurde-
res, hvor meget selskab X forholdsmæssigt ejer af selskab Z gennem et mellemselskab Y. Udregningen fore-
tages på følgende måde:
X’s ejerbrøk af Y gange Y’s ejerbrøk af Z = X’s ejerbrøk af Z.
Figur 4 illustrerer et eksempel hvor selskab X gennem et mellemskab, selskab Y, har indirekte bestemmende
indflydelse over selskab Z. X’s forholdsmæssige ejerskab af Z skal således være på over 50 % førend der er
tale om indirekte bestemmende indflydelse. I figuren har selskab X 80 % af aktiekapitalen i selskab Y, og
selskab Y har 65 % af aktiekapitalen i selskab Z. Dette vil give selskab X et forholdsmæssigt ejerskab af selskab
Z på 52 %12 (Hansen & Andersen, 2008, p. 47)
Selskab X 80% Selskab Y 65% Selskab Z

11
25%+60% af 50% = 55%.
12
80% af 65% = 52%
Side 17 af 62
4.1.3 Koncernforbundne selskaber

I gennemgangen af den bestemmende og indirekte indflydelse var det forhold mellem et moderselskab og
dets datterselskaber, der blev behandlet. Men herudover kan selskaber også være koncernforbundne, så-
fremt disse deler bestemmende indflydelse, som fx hvis to selskaber har den samme ledelse, eller der er er
væsentligt personsammenfald i de to selskabers ledelse – dette kan gøre sig gældende, hvis to selskaber
deler samme moderselskab. Et eksempel på koncernforbundne selskaber illustreres i figur 5.
Selskab A
Selskab B Selskab C
Selskab D
Det forudsættes, at selskab A ejer 100 % af aktiekapitalen i både selskab B og selskab C, mens selskab C ejer
100 % af aktiekapitalen i selskab D. Selskab B har derfor ikke bestemmende indflydelse på hverken selskab
A, C eller D, men der er alligevel dokumentationspligt for selskab B i dennes handler med selskab C og D, da
disse er koncernforbundne – de er begge under bestemmende indflydelse fra selskab A. (Hansen & Andersen,
2008, pp. 55-56)
4.2 Transfer pricing-metoder

Det andet punkt, som der skal inddrages i en transfer pricing-dokumentation, er en beskrivelse af de kontrol-
lerede transaktioner. Til dette har OECD i sine Transfer Pricing Guidelines opstillet fem transfer pricing-me-
toder som SKAT har anerkendt, og disse anbefales derfor benyttet af internationale koncerner i forbindelse
med beskrivelsen af de kontrollerede transaktioner. Disse fem metoder er opdelt i to kategorier; de traditio-
nelle metoder og profitmetoderne.
4.2.1 De traditionelle metoder

I OECD’s Transfer Pricing Guidelines fremhæves det, at de traditionelle metoder er at foretrække. Det ses
dog ofte, at det i den virkelig verden kan være en svær opgave at fremskaffe de nødvendige data, som skal
bruges i prisfastsættelsen i forbindelse med de traditionelle metoder. Metoderne vil i de næste afsnit blive
gennemgået enkeltvis.
4.2.1.1 Den fri markedsprismetode13

Denne metode er den foretrukne metode at benytte, da værdiansættelsen sker på baggrund af en tilsvarende
transaktion mellem to uafhængige parter eller mellem et selskab og en uafhængig part. Dette er illustreret i
13
I daglig tale kendt som CUP (Comparable Uncontrolled Price)
Side 18 af 62
Figur 6, hvor moderselskabet sælger en vare til et uafhængigt selskab til 100 kr. Den samme vare skal ligele-
des sælges for 100 kr. til datterselskabet, for at prisen er fastsat efter den fri markedsprismetode.
I tilfælde hvor det ikke kan lade sig gøre at finde en transaktion internt mellem moderselskabet og et uaf-
hængigt selskab, benyttes i stedet en ekstern transaktion som er sket mellem to uafhængige parter. Dette er
illustreret i figur 7.
Hvis der benyttes en ekstern transaktion til at prisfastsætte den kontrollerede transaktion, skal det sikres, at
prisfastsættelsen sker ud fra et sammenligneligt produkt. Hvis der er produktforskelle mellem den eksterne
og interne transaktion, skal der tages højde for dette og prisen på den interne transaktion skal reguleres
derefter for at eliminere disse forskelle. Derudover skal der ligeledes tages hensyn til, hvilke markeder varen
er solgt på, og at disse er sammenlignelige, samt om salgstidspunktet er det samme. Slutteligt skal der tages
hensyn til, om varen er solgt i samme sted i kæden, fx fra producent til forbruger etc. Hvis der er forskelle i
disse parametre, skal der ligeledes tages højde for dette. (Hansen & Andersen, 2008, pp. 109-111)
4.2.1.2 Videresalgsprismetoden
Ved brug af denne metode skal der tages udgangspunkt i den pris, som opnås ved et salg til en uafhængig
part, da denne pris må antages at være fastsat på baggrund af markedsprisen. Metoden er illustreret ne-
denfor i figur 8.
Side 19 af 62
Figur 8 | Videresalgsmetoden | Kilde: (Hansen & Andersen, 2008, p. 113)
I figuren sælger fabrikken i land A en vare til distributøren i land B – til en koncern intern pris. Efterfølgende
sælger distributøren varen videre til en kunde i land B til markedsprisen. For at kunne fastsætte en pris på
den kontrollerede transaktion er det nødvendigt at kigge på, hvilke funktioner og risici distributøren i land B
har, inden varen kan sælges videre til kunden. Altså bestemmes prisen på den kontrollerede transaktion af,
hvor meget værditilvækst distributøren i land B har tilført produktet inden salget til kunden. Dette betyder
at jo flere værdiskabende aktiviteter distributøren skal foretage førend varen kan sælges videre til kunden,
har afgørende betydning for, hvordan den kontrollerede transaktion prisfastsættes.
Denne metode ses oftest anvendt af salgs- og distributionsselskaber. (Hansen & Andersen, 2008, pp. 113-
114)
4.2.1.3 Kost pris plus avancemetoden

Metoden tager udgangspunkt i de omkostninger, som en leverandør har afholdt i skabelsen af et produkt,
hvad enten det er varer eller serviceydelser. Dertil lægges en bruttoavance, som skal være på samme niveau,
som hvis varen skulle have været solgt til en uafhængig kunde. Hvis ikke selskabet sælger til en uafhængig
part og derfor ikke har nogen markedspris at sammenligne med, ses der i stedet på hvad standard avancen i
den pågældende branche ligger på. Omkostningerne og bruttoavancen tilsammen svarer derfor til armslæng-
deprisen for den koncerninterne transaktion og altså den pris der skal handles til internt. (Hansen &
Andersen, 2008, pp. 114-115)
4.2.2 Profitmetoderne
Profitmetoderne skal først anvendes, såfremt de traditionelle metoder ikke kan give et pålideligt resultat og
er derfor den sidste mulighed til fastlæggelse af en armslængdepris. Metoderne undersøger, som navnet
påpeger profitten, der opnås ved kontrollerede transaktioner og disse vil blive gennemgået nedenfor.
4.2.2.1 Den transaktionsbestemte nettoavancemetode

Ved brug af denne metode undersøges den nettoavance som er opnået i forbindelse med en kontrolleret
transaktion. Denne avance skal sættes i forhold til omkostninger, brug af aktiver og selskabets overordnede
salg. Ideelt set skal selskabets nettoavance, ved en kontrolleret transaktion, fastsættes på baggrund af sam-
menlignelige transaktioner som selskabet ville have med en uafhængig part. Hvis selskabet ikke har transak-
tioner med en uafhængig part, ses der i stedet på en sammenlignelig transaktion mellem to uafhængige par-
ter.
Side 20 af 62
Et praktisk problem som ofte opstår ved anvendelse af denne metode er, at det er svært – både for selskabet,
men også for skattemyndighederne at segmentere et koncernregnskab således, at alle omkostninger og ind-
tægter, som der opstår i forbindelse med den kontrollerede transaktion, skal elimineres, hvilket er en nød-
vendighed for at kunne fastsætte en korrekt armslængdepris. (Hansen & Andersen, 2008, pp. 117-118)
4.2.2.2 Avancefordelingsmetoden
For at kunne benytte denne metode skal det samlede overskud, som skal deles mellem produktionsselskabet
og distributionssleskabet, identificeres. Som standard anvendes nettooverskuddet. Overskuddet skal
fordeles mellem de to selskaber på baggrund af deres bidrag til det samlede overskud, og på samme vilkår,
som nærmer sig de vilkår, som ville have fundet sted, hvis overskuddet skulle deles mellem to uafhængige
parter. Fordelingen af overskuddet sker på baggrund af de to parters bidrag til fremstillelsen af produktet, 14
og kan bl.a. fokusere på vareforbrug og lønomkostninger, men samtidig også den risici som de enkelte parter
påtager sig. Hvis et selskab påtager sig en stor risici i forbindelse med fremstillingen af varen, skal dette
ligeledes resultere i en større del af nettooverskuddet.
Denne metode anvendes oftest i koncerner, som fremstiller unikke produkter, og hvor det kan være svært
at vurdere de enkelte transaktioner separat. (Skat.dk g, 2013)
4.3 Sammenlignelighedsanalyse
Det tredje punkt, som der skal inddrages i transfer pricing-dokumentation, er en sammenlignelighedsanalyse.
Denne analyse skal indeholde dokumentation for, at de kontrollerede transaktioner er i overensstemmelse
med armslængdeprincippet. I praksis betyder dette, at en kontrollerede transaktion sammenlignes med en
uafhængig transaktion – en referencetransaktion. For at dette kan gøres, er det nødvendigt, at der udarbej-
des en sammenlignelighedsanalyse til skattemyndighederne. Analysen skal hjælpe skattemyndighederne til
at kontrollere, hvorvidt selskabet overholder armslængdeprincippet. Selskabet skal beskrive fem faktorer,
som alle er beskrevet i dokumentationsvejledning § 5 stk. 4. Disse fem faktorer er:
1. Produkters (varer, tjenesteydelser, aktiver, immaterielle aktiver mv.) egenskaber

2. En funktionsanalyse (funktioner, aktiver og risici)
3. Kontraktvilkår
4. Økonomiske omstændigheder
5. Forretningsstrategi. (Skat.dk h, 2013)
Disse faktorer, som skattemyndighederne skal bruge i deres kontrol af selskabernes kontrollerede transakti-
oner, vil i de næste afsnit blive gennemgået. Dette gøres for bedre at kunne forstå skattemyndighedernes
muligheder i forbindelse med sager, hvor selskabernes transfer pricing dokumentation ikke er fyldestgø-
rende.
14
Her tænkes på både en fysisk vare eller en serviceydelse
Side 21 af 62
4.3.1 Produkters egenskaber

Når et selskab sælger et produkt, som adskiller sig væsentligt fra lignende produkter, der bliver udbudt af en
konkurrent, er det af stor væsentlighed, at denne forskel bliver beskrevet. Dette sikrer, at skattemyndighe-
derne bliver gjort opmærksom på, at dette produkt ikke kan anvendes som sammenligningsgrundlag i sam-
menlignelighedsanalysen.
Ved fysiske varer vil det ofte være varens kvalitet, egenskaber, emballage, om der gives udvidet garanti eller
service eller om det er en mærkevare, der skal beskrives. Hvis der er tale om et varemærke, kan det ofte
være svært at adskille varemærkets værdi fra prisen på selve varen, og det kan derfor være svært at finde
sammenlignelige produkter til trods for, at der findes produkter, som på alle andre punkter er identiske.15
(Tax.dk a, 2013)
Hvis der er tale om en service ydelser som fx forskning, forskellige former for administration eller juridisk
bistand, skal disse ydelser beskrives, da nytteværdien af disse skal værdiansættes. Dette er illustreret neden-
for i figur 9:
B C D
Figur 9| Eksempel på serviceydelser i forhold til nytteværdi | Kilde: Egen tilvirkning
Moderselskabet A ejer hvert af selskaberne B, C og D 100 %. Selskab A har valgt, at de fremover vil admini-
strere lønkørslen for de tre datterselskaber centralt via deres egen administration. Denne udgift forventes at
være på 2.500.000 kr. årligt. I praksis tager selskab B 60 % af den samlede kapacitet, mens selskab C og D
hver bruger 20 % af kapaciteten. Selskab A vælger dog at fakturere de tre selskaber med 1/3 hver, hvilket
medfører, at selskab B betaler forholdsvist for lidt, i forhold til den nytteværdi, moderselskabet skaber for B,
og både C og D betaler for meget for det arbejde, moderselskabet varetager.
Inden omstruktureringen varetog de tre selskaber B, C og D selv deres lønkørsel, som for hver af selskaberne
kostede mere, end det moderselskabet nu fakturer dem. Men på trods af, at C og D i den nye situation skal
betale mindre end de gjorde tidligere, skal de alligevel kun – ifølge loven – betale for den nytteværdi de
opnår, altså 20 % af 2.500.000 i stedet for 1/3 af de samlede omkostninger.
4.3.2 Funktionsanalyse
Denne analyse dækker, hvilke funktioner de enkelte parter i en kontrolleret transaktion udfører, herunder
også hvilke aktiver de enkelte parter bruger, samt hvilke risici de påtager sig. Disse parametre antages at
være noget uafhængige parter ville kigge på i forhold til fordeling af en evt. indtjening i forbindelse med et
15
Som oftest vil varer som betragtes som værende unikke eller mærkevarer være svære at værdiansætte.
Side 22 af 62
salg. Det er derfor vigtigt, at de enkelte funktioner bliver nøje beskrevet i dokumentationen, således SKAT
kan se, hvor værdien i de enkelte produkter bliver skabt.
Som udgangspunkt er funktionsanalysen den væsentligste sammenlignelighedsfaktor ved alle de avanceba-

serede prisfastsættelsesmetoder. (Tax.dk b, 2013) (Skat.dk h, 2013)
4.3.3 Kontraktvilkår
Dokumentationen, som selskaberne udarbejder, skal indeholde en beskrivelse af de kontraktvilkår, der er
opstillet i forhold til de kontrollerede transaktioner, og som ikke bliver beskrevet i funktionsanalysen. Der
kan være tale om vilkår i forhold til fx specifikke leverings- og betalingsbetingelser, kreditrisiko og forhold
som afviger fra, hvad der er normal kutyme i den pågældende branche.
Som udgangspunkt skal kontraktvilkårene være i overensstemmelse med funktionsanalysen. Hvis ikke dette
er tilfældet, skal det særskilt specificeres, hvordan de afviger. Alle skriftlige aftaler vedrørende de kontrolle-
rede transaktioner, og skriftlige aftaler med myndigheder skal dokumenteres. Det anbefales af SKAT, at do-
kumentationen er så fyldestgørende, at der er efterfølgende ikke er nogen tvivl om de enkelte aftalers ind-
hold. (Skat.dk h, 2013)
4.3.4 Økonomiske omstændigheder

Den udarbejdede dokumentation skal indeholde en beskrivelse af markedssituationen på det marked, hvor
den pågældende kontrollerede transaktion foretages, da dette vurderes værende som et vigtigt parameter i
forhold til værdiansættelsen af det pågældende produkt. Markedsforholdene skal beskrives ud fra selskabets
primære forretningsområde, men sker det, at et selskab har flere ligestillede områder, skal disse alle beskri-
ves særskilt. Nogle af de forhold, der kan være relevante at inddrage i dokumentationen, kan fx være marke-
dets størrelse, lovgivningen på markedet og selskabets geografiske placering. Generelt for de forhold som
inddrages i dokumentationen, gør det sig gældende, at disse kun skal inddrages, såfremt de har indflydelse
på armslængdevurderingen af de kontrollerede transaktioner. (Tax.dk c, 2013)
4.3.5 Forretningsstrategier
Selskabets forretningsstrategi kan have en effekt på afregningspriserne internt i en koncern og dermed også
på vurderingen af armslængdeprisen, og det er derfor vigtigt at denne blive beskrevet. Hvis selskabet fx øn-
sker at være markedsleder og have den billigste vare på markedet, vil dette presse prisen ned, mens mere
unikke og specifikke varer vil betyde en højere pris. Dette skal derfor beskrives, således SKAT kan få et indtryk
af, hvilken effekt strategien har i forhold til værdiansættelsen af den enkelte vare. Det skal ligeledes også
dokumenteres, hvilken del af koncernen som har risikoen ved den valgte strategi. (Tax.dk d, 2013)
4.4 Delkonklusion
Ovenstående afsnit viser, at internationale koncerner i forbindelse med sin transfer pricing-dokumentation,
står over for en omfattende administrativ opgave. Koncernen skal udarbejde en dokumenteret beskrivelse
af hele koncern-strukturen, og samtidig skal der vælges en transfer pricing-metode til at fastlægge de kon-
trollerede transaktioner. Slutteligt skal koncernen udarbejde en sammenlignelighedsanalyse, som giver SKAT
mulighed for at vurdere, hvorvidt de fastlagte armslængdepriser sker på markedsvilkår. Koncernen skal altså
indsamle meget data og udarbejdes en dybdegående dokumentation, som giver SKAT mulighed for alene på
Side 23 af 62
baggrund af denne dokumentation at vurdere, hvorvidt koncernen overholder de gældende regler. En trans-
fer pricing-dokumentation som er veldokumenteret og korrekt udarbejdet, gør at SKAT står over for en ud-
fordring i forhold til at hæve bevisbyrden og modargumentere, de af koncernen fastsatte priser.
Side 24 af 62
5 Udfordringer i forbindelse med transfer pricing

Som beskrevet i afsnittene omkring transfer pricing, er der mange ting for SKAT at kontrollere, når koncer-
nernes transfer pricing-dokumentation skal undersøges. En af udfordringerne for SKAT kan først og fremmest
være at fastsætte hvilke selskaber, der er koncernforbundne. Dernæst skal SKAT kontrollere, hvorvidt de
kontrollerede transaktioner i koncernen er foregået efter armslængdeprincippet.
5.1 Udfordringer i forbindelse med koncernbegrebet

En stor koncern kan have mange datterselskaber, og datterselskaberne kan have datterselskaber osv. På den
måde bliver det et stort net af koncernforbundne parter, og det kan derfor blive en stor opgave for SKAT at
lokalisere, hvordan de enkelte selskaber er forbundne, hvis ikke koncernen selv i sin transfer pricing-doku-
mentation dokumenterer dette. Eksemplet i figur 10 nedenfor er i dette tilfælde meget simplificeret16, men
viser alligevel problematikken.
For hvis ikke koncernen i sin transfer pricing-dokumentation oplyser, at virksomhed A og virksomhed B i figur
10 er koncernforbundne, da de begge er under bestemmende indflydelse fra moderselskabet X, skal SKAT
selv lokalisere dette og derefter undersøge, hvorvidt disse selskaber har handlet med hinanden. Dette ek-
sempel kan sammenkobles med lektor Niels Johannesens udtalelse, som vil blive uddybet afsnittet omkring
økonomiske forhold, at det er af afgørende betydning for SKATs arbejde, at selskaberne er ærlige og frem-
lægger al information. Hvis ikke dette sker, kræver det store ressourcer for SKAT at undersøge en koncern og
kontrollere, hvorvidt selskaberne for det første er koncernforbundne, og derefter skal de afgøre, hvorvidt
eventuelle handler er foregået efter armslængdeprincippet.
16
I den virkelige verden vil store koncerner have en så stor koncernstruktur, som det ikke er muligt at gengive i denne
afhandling. Som eksempel kan nævnes Mærsk A/S, der udelukkende set på koncernstruktur, i 2011 havde 97 datter-
selskaber. Disse datterselskaber kan ligeledes have datterselskaber osv.
Side 25 af 62
Moderslskab X
x1 y1
100 ejet af moderselskab x 100% ejet af moderselskab x
x2 y2
100% ejet af x1 100% ejet af y1
x3 y3 y4 y5
100% ejet af x2 100% ejet af y2 100 % ejet af y2 100% ejet af y2
x4 x5 x6 y6
100% ejet af x3 100% ejet af x3 100% ejet af x3 100% ejet af y5
Virksomhed A Virksomhed B
Kontrolleret transaktion mellem virksomhed A og virksomhed B
100% ejet af x4 100% ejet af y6
Figur 10| Koncernstruktur | Egen tilvirkning
Hvis der tages udgangspunkt i figur 10, og koncernen undlader at informere SKAT om, at virksomhed A og
virksomhed B er koncernforbundne, kan der være flere grunde til dette. En af disse grunde kan være for at
reducere et eventuelt skatteprovenu. For hvis virksomhed A ligger i et højt beskattet land og foretager en
handel med virksomhed B, som ligger i et lavbeskattet land, kan et evt. overskud på den måde flyttes, uden
at SKAT bliver informeret. På den måde kan koncernen få det til at se ud som, at der blot er handlet til overpris
og at virksomhed B har indgået en dårlig aftale.
5.2 Udfordringer i forbindelse med kontrollerede transaktioner

Som tidligere beskrevet findes der fem transfer pricing metoder til at prisfastsætte de kontrollerede transak-
tioner i en koncern. Den mest anbefalede metode er markedsprismetoden, og denne er illustreret i eksem-
plet nedenfor.
5.2.1 Eksempel på markedsprismetoden

Der tages udgangspunkt i en koncern som ejer fabrik X og butik Y i hhv. land A og land B. Derudover er der
en uafhængig tredjemand, som er inddraget for at give læseren et indblik i, hvad markedsprisen i eksemplet
er. Der tages udgangspunkt i en produktionspris for vare A er 50 kr. og en endelige salgspris på 200 kr. (Se
figur 11 og 12 på næste side)
Side 26 af 62
Fabrik X sælger en vare A til både butik Y og den uafhængige tredjemand til 100 kr. Den koncerninterne
transaktion mellem fabrik X og butik Y er derfor foregået efter armslængdeprincippet, og koncernen har der-
med handlet til markedspris.
Figur 11 illustrerer et scenarie, som involverer de samme parter som i figur 12, men denne gang sælger fabrik
X vare A til Butik Y til 120 kr. Mens prisen mellem fabrik X og den uafhængige tredjemand stadig er 100 kr.
for den samme vare A. Dette er i uoverensstemmelse med armslængdeprincippet, da der ikke længere hand-
les på markedsvilkår, og der er derfor tale om transfer mispricing. Hvis scenariet fra figur 11 udspiller sig vil
butik Y i land B (som har en skatteprocent på 25 %) skattemæssigt få et mindre overskud end den egentlig er
berettiget til og tilsvarende vil fabrik X i land A (som har en skatteprocent på 0 %) få et højere overskud.
Koncernen har dermed ”flyttet” skatteindtægterne fra land B til land A, og ender derfor med at skulle betale
et lavere skatteprovenu samlet set.
Figur 12| Armslængdeprincippet – markedspris | Egen tilvirkning Figur 11|Armslængdeprincippet – ny pris | Egen tilvirkning
Skattebetalingerne i de to scenarier vil se ud som følgende, på baggrund af den kontrollerede transaktion og

med udgangspunkt i, at der sælges 10.000 stk. af vare A:
Figur 11
Omsætning Omkostninger Profit Skat
Land A (skat: 0%) 1.200.000 kr. 500.000 kr. 700.000 kr. 0 kr.
Land B (skat: 25%) 2.000.000 kr. 1.200.000 kr. 800.000 kr. 200.000 kr.
Samlet skat: 200.000 kr.
Side 27 af 62
Figur 12
Omsætning Omkostninger Profit Skat
Land A (skat: 0%) 1.000.000 kr. 500.000 kr. 500.000 kr. 0 kr.
Land B (skat: 25%) 2.000.000 kr. 1.000.000 kr. 1.000.000 kr. 250.000 kr.
Samlet skat: 250.000 kr.
Koncernen har ved at hæve salgsprisen på vare A til 120 kr. pr. stk. i stedet for markedsprisen på 100 kr. pr.
stk. ”sparet” 50.000 kr. i skatteprovenu. Dette eksempel illustrerer, hvorledes en koncern blot ved en simpel
prisjustering og ved at bruge en anden pris end markedsprisen, kan opnå skattebesparelser.
I eksemplet ovenfor kan SKAT, hvis de har de nødvendige data til rådighed fastsætte, at koncernen ikke over-
holder armslængdeprincippet i figur 11. Dette skyldes, at der er en referencetransaktion med en uafhængig
tredjemand, som viser, hvad den reelle markedspris er. Hvis den uafhængige tredjemand tages ud, og kon-
cernen udelukkende handler internt og producerer en vare, som SKAT ikke kan finde nogen referencetrans-
aktion på, kan det blive en stor udfordring for SKAT at fastlægge markedsprisen. Et eksempel på dette kunne
være et stort flyselskab, som har en fabrik, der udelukkende producerer reservedele til en gearkasse på et
fly. I dette tilfælde kan flyselskabet fastsætte prisen, stort set som de vil, da den reservedel de producerer er
unik og ikke produceres af andre selskaber i verden. Hvis flyselskabet samtidig har lavet en fyldestgørende
transfer pricing-dokumentation, hvori de argumenterer og dokumenterer for den fastsatte pris for reserve-
delen, er det SKATs opgave at hæve bevisbyrden og bevise, at koncernen ikke har overholdt armslængde-
princippet og dermed fastsætte en ny og korrekt armslængdepris for den kontrollerede transaktion – hvilket
i praksis kan vise sig at være en stor udfordring.
Et andet eksempel, hvor det kan være svært for SKAT at fastsætte den korrekte armslængdepris, er i situati-
oner, hvor en koncern handler internt med immaterielle produkter, såsom patenter, knowhow, konsulent
ydelser m.m. For hvis koncernen i sin transfer pricing-dokumentation har argumenteret og dokumenteret
den fastsatte pris, som der handles til i forbindelse med de kontrollerede transaktioner, er det ligesom i til-
fældet med flyreservedelen SKATs opgave at fastsætte en ny pris.
Ovenstående eksemplificerer de udfordringer SKAT står overfor i forhold til at sikre, at de internationale kon-
cerner bruger en korrekt armslængdepris i forbindelse med sine kontrollerede transaktioner. Sammenholdes
disse udfordringer med SKATs ressourcer17, viser det sig, at SKAT er nødt til at prioritere sine opgaver inden
17
Uddybes i afsnittet ’SKATs ressourcer’
Side 28 af 62
for transfer pricing området. Så i situationer hvor en koncern har fremlagt en transfer pricing dokumentation,
som dokumenterer de kontrollerede transaktioner, kan disse selskaber muligvis i første omgang undgå at
blive revideret af SKAT og dermed undslippe bødestraf.
Side 29 af 62
6 Politiske forhold
De senere års fokus på selskaber og privat personers brug af skattely, og dertilhørende manglende skattebe-
talinger, har gjort at problemet er rykket langt op på politikernes dagsorden. Både ved EU-topmødet i maj
2013 og G818-mødet i juni 2013 har skattelylande været midtpunkt for stor debat. I det nedenstående afsnit
vil det politiske pres mod skattely blive analyseret, og der vil samtidig blive analyseret på, hvilke tiltag SKAT i
Danmark har gjort for at bekæmpe skattely.
6.1 Politisk pres

Der er afsat mange penge til bekæmpelse af skattely, og hvordan skattesnyd kan blive opdaget. Det er i dag
et højtprioriteret emne, som skatteminister Holger K. Nielsen har tilføjet 40 millioner kr. ekstra i perioden
2014-2018. (Olsen a, 2013) (Juul, 2013) Globalt set er interessen for bekæmpelse af skattely også høj, hvor
der især i 2013 er kommet ekstra fokus. Det skyldes bl.a. at The International Consortium of Investigative
Journalists (ICIJ)19 i samarbejde med medier verden over har afsløret og offentliggjort et stort antal afslørin-
ger af skattely på baggrund af omkring 2,5 mio. lækkede dokumenter. Dokumenterne afslører 130.000 per-
soner i mere end 170 lande, der anvender skattely. Afsløringen er den største mængde data, der er lækket
til den hemmelige verden af offshore industrien, og det er bl.a. på baggrund af lækagen, der har vakt harme
verden over, at politikkerne for alvor er trådt ind i kampen om bekæmpelsen af skattely. (Guevara, 2013)
Vreden udsprang også af det manglende samfundsansvar, som de succesfulde multinationale selskaber væl-
ger at se bort fra. Sammenholdt med den ulige konkurrence det medfører, og den forværrede økonomiske
situation i flere lande, har politikerne valgt at tage kampen op. (Crone & Bjerre, 2013)
Politikerne i EU er klar til at gå til handling, men de har ikke mandatet og kompetencerne til at gøre det alene.
Kapitalflugten til skattely er et problem, der krydser mange grænser verden over, og det kræver derfor en
fælles indsats fra hele verden, hvis problemet skal nedkæmpes. Derudover har EU ikke mandat fra de øvrige
medlemslande til at lovgive om skatter, da dette i så fald kræver enstemmighed, hvilket kan blive en udfor-
dring da flere af medlemslande i større eller mindre grad fungerer som skattely. Som det ser ud i dag, foregår
opkrævning af skatter og bekæmpelse af skattesvig- og unddragelse hos de enkelte medlemslande. (DEO,
2013) EU har lagt pres på skattely for at vise mere gennemsigtighed, hvilket har medført at Luxembourgs
regeringsleder har sat en deadline til 2015 til at gøre oprør mod det hemmelighedskræmmeri, der gennem
en lang række år har givet landet dårligt ry som skattely. Når de største økonomier i EU samarbejder, signa-
lerer dette, at de lande der fungerer som skattely i dag handler usolidarisk, og at dette på ingen måde accep-
teres. (Nielsen, 2013)
På EU-topmødet i maj 2013 blev der lagt op til et historisk opgør for at komme bankhemmelighed til livs, med
forslag om en automatisering af bankoplysningerne, så de skyldige ikke kan gemme sig bag skuffeselskaber.
Dette er en positiv udvikling i forhold til de eksisterende skatteudvekslingsaftaler, der forelægger i dag. Igen
i juni 2013 blev der, på G8 mødet i Dublin, ønsket bekæmpelse af skattely fra alle medlemslandenes ledere.
Det fremgår af en erklæring, der blev vedtaget på dette møde, at der skal udveksles informationer mellem
skattemyndigheder verden over, og samtidig opfordrer lederne til at der vises større samfundsansvar. Fokus
vil fremover især ligge på internationale koncerners aggressive skatteplanlægningsmetoder, hvilket skal ses
18
G8 medlemmer: Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Rusland, Storbritannien, USA
19
En sammenslutning af 160 journalister i mere end 60 lande, som er en del af Center for Public Integrity (CPI), som
har til formål at afsløre misbrug af magt og korruption på verdensplan.
Side 30 af 62
i en sammenhæng med, at befolkningen reagerer på mediernes udlæg, og at det har spillet en central rolle
for, at politikerne gør en indsats. (Crone & Bjerre, 2013)
6.2 SKATs indsats

I og med at det politiske pres er øget, og fokus er stillet skarpt på bekæmpelse af skattely, samarbejdes der
endnu stærkere med SKAT for at finde og opkræve skjulte formuer. SKAT har iværksat forskellige projekter
og tiltag til dette, der hver især har båret frugt.
6.2.1 Lækkede data

De lækkede data fra offshore industrien er stadigvæk kun en lille del af et stort billede, og derfor kræver det
de danske politikeres accept, inden SKAT begynder at analysere på materialet. Foreløbig er der ikke mulighed
for at søge på danske personer eller selskaber, da virksomheden Danmarks Radio (DR) har fået klausuleret
eneret af det danske materiale indtil deres dokumentar ”I skattely” er færdigbehandlet. (Nielsen, M.K., 2013)
Skattemyndighederne i Storbritannien, USA og Australien har godkendt materialet som værende bæredyg-
tigt, og har allieret sig i at indgå i en fælles aktion. Foreløbig har de afsløret 100 af de rigeste personer i
Storbritannien, og har givet dem følgende valg – enten fremlægger de dokumentation for at al skat er korrekt
betalt, eller også bliver de offentliggjort og får et dårligt ry verden over. Nok er listen med navne lang, men
dette er ikke ens betydende med, at der er lovovertrædelser i alle tilfælde. Danmark kan drage fordel af
lækagen, og dette er af høj prioritet hos politikkerne og SKAT. (Bjerre & Thobo-Carlsen, 2013)
6.2.2 Amnestiordning
Skattely er hjemsted for sorte konti og skatteundgåelse. SKAT har udlagt en amnestiordning, der giver dan-
skere, med penge i skattely, en chance for at bekende deres brug af skattely. Fristen løb frem til den 30. juni
2013, hvor hemmelige formuer kunne tilkendegives til SKAT, og skattemyndighederne kunne få deres skyl-
dige beløb. Ordningen skulle gøre det lettere for alle parter at bekende sine ulovligt stående formuer. Perso-
nerne med hemmelige formuer kunne ved denne ordning nøjes med at betale en bøde lydende på 60 % af
beløbet, de havde skjult, og SKAT ville begrænse omkostningerne til denne del af efterforskningen. De skyl-
dige ville gennem ordningen undgå retssag og dermed evt. fængselsstraf. (Ritzau a, 2013)
Kombineret med det øgede pres for gennemsigtighed, eller afskaffelse af bankhemmelighed, er der to måder
at forholde sig til amnestiordningen. Nogen vælger at gå til bekendelse og betaler de 60 % i bøde, og får
dermed renset samvittigheden. Alternativt afventer andre situationen for at beholde det skjulte og tager
chancen. (Ritzau a, 2013) Amnestiordningen er også oprettet i Sverige tilbage i 2010 hvor 5000 svenskere har
meldt sig selv, hvilket har indbragt 1,5 mia. kr. Alene i 2013 har 1.900 svenskere meldt sig. Sammenligner
man de svenske resultater med de danske, har resultatet i Danmark ikke haft samme succes. 189 danskere
meldte sig og optællingen af bøderne lød på 25 mio. kr. Forskellen er, at den svenske ordning løber længere,
og eftersom at den danske amnestiordning er afsluttet er alternativet for danskerne, at de skal i fængsel hvis
de informerer SKAT om deres brug af skattely hvilket resulterer i, at mange undlader at melde sig selv. (Olsen
b, 2013)
6.2.3 Projekt Credit Card

Som et led i at bekæmpe de danskere, der på ulovlig vis skjuler deres formuer i skattely, har SKAT valgt at
gøre forskellige indgreb. Gennem bankerne indhentes oplysninger om udenlandske kreditkorts anvendelse i
Danmark, hvilket danner grundlag for projekt Credit Card. Denne form for øget skattekontrol via elektronisk
Side 31 af 62
efterforskning har medbragt omkring 450 sager og har skabt yderligere 750 mio. kr. ekstra i statskassen. Der
er blandt andet blevet observeret på danskere, som ikke har bopæl i Danmark. Disse personers kreditkort-
transaktioner har vist, at personerne på grund af længerevarende ophold i landet er skattepligtige i Danmark.
(Skatteadvokaterne, 2013) Som eksempel blev den danske golfstjerne Søren Hansen i 2012 afsløret i forsik-
ringssvindel, da SKAT kunne påvise, at Søren Hansen havde opholdt sig og boede i Danmark i en stor del af
året, på trods af at han havde meldt fraflytning og bosat sig i udlandet. Denne metode forventes i fremtiden
udvidet til at omfatte internationale koncerner, således at disse ligeledes kan blive undersøgt. (Olsen c, 2012)
6.2.4 Projekt Pengekontrol og Projekt Money Transfer

Formålet med Projekt Pengekontrol har for SKAT, som i Projekt Credit Card, været at indkræve penge til
staten. Ved aktivt at undersøge rejsenes beholdninger af medbragte kontanter til udvalgte destinationer, har
SKAT indkrævet pengene, når der har været skyldige beløb til det offentlige. (Skatteadvokaterne, 2013)
Som udbygning af Projekt Credit Card, der fungerede effektivt, blev samarbejdet med bankerne udbygget.
Projektet er baseret på oplysninger og data fra banker i Danmark, der har registreret transaktioner mellem
bankkonti i Danmark og omkring 40 skattelylande i en periode på 5 år. Det er første gang nogensinde, at
myndighederne har fået indsigt i denne form for pengetrafik. Der er dog stadig 50 skattelylande, som Dan-
mark ikke har skatteinformationsudvekslingsaftaler med. (Dr.dk, 2013)
For at kunne benytte skatteaftalerne kræves en begrundet mistanke mod en koncern eller person, for at
kunne få informationer ud fra skattely. Uden disse aftaler, ville Projekt Money Transfer ikke være muligt
(Nielsen, 2013). De samlede transaktioner løber op i intet mindre end 3.700 milliarder kroner, og de største
heraf bliver undersøgt i håb om at finde skjulte formuer. Fordelen ved Projekt Money Transfer er, at SKAT
kan operere inden for reglerne i samarbejdsaftalerne, og dermed respektere de forskellige skattelys regelsæt
vedrørende bankhemmelighed. (Ritzau b, 2013) Fremgangsmåden var til en start at udspørge de folk eller
koncerner, hvor der var mistanke om skattesnyd, om en begrundelse og forklaring på deres overførsler. Hvis
det ikke var tilfældet, var der gode grunde til at gå nærmere ind i sagerne. (Tax Justice Network b, 2010)
SKAT har ført en aggressiv tilgang til at indhente de skjulte skatter, og det har også medført uheldige episoder
med unødvendige retssager. Derfor er det altafgørende, hvis der rejses strafansvar for skattesvig, at bevisfø-
relsen er præcis og veldokumenteret fra SKATs side. (Høberg, 2012) Det kan dog somme tider være svært,
og ofte er det også nogle tunge retssager at gennemføre, fordi mange bevæger sig i en gråzone i forhold til
lovgivningen.
Alene Projekt Money Transfer overhalede hurtigt indtægten fra Projekt Credit Card og indbragte over en
milliard kroner. (Ritzau c, 2013) Indsatsen for Projekt Money Transfer er efterfølgende blevet justeret op, så
der efterforskes på 14 nye skattelylande, hvor der er blevet konstateret grundlag for indgreb. (Ritzau d, 2013)
6.2.5 SKATs ressourcer

SKAT har siden 2005 skåret antallet af ansatte ned fra 11.000 til omkring 7.000. Endvidere står 375 medar-
bejdere nu over for nedskæringer. Taget udviklingen i betragtning, hvad angår det øgede fokus på skattesnyd
og de dertil krævende ressourcer, stilles der spørgsmål ved om der kan opnås bedre resultater, ved at skære
ned på værktøjet til at kommet problemet til livs. I dag er der 300 ansatte hos SKAT, som kontrollerer og
reviderer landets absolut største koncerner med henblik på deres brug af skattely. (Olsen d, 2013)
Side 32 af 62
Hvis SKATS ressourcer holdes op mod de store selskabers ressourcer, sætter det tingene i perspektiv. Ernst
& Young har alene omkring 900 ansatte, hvis hovedfokus er transfer pricing. Ud over Ernst & Young er revi-
sorselskaber som Deloitte, KPMG og PWC også inde i kampen med deres eksperter på området. Hvis dette
sammenholdes med de danske forhold og SKATs 300 medarbejdere der arbejder med skattely, kan dette
betragtes som værende en ulige kamp, da det ikke er alle 300 medarbejdere ved SKAT, som beskæftiger sig
med transfer pricing. (Sikka, 2009) Derudover kan det bemærkes, at den danske stat i perioden 2014-2018
har udloddet 40 millioner kr. ekstra til bekæmpelse af skattely. Hvis dette sættes i forhold til koncernernes
brug af skattely og det samlede beløb på 150 milliarder kr. (Damløv, 2013), som det antages at danske skat-
teborgere har gemt i skattely, er de ekstra ressourcer en forholdsvis mindre del af det samlede beløb, som
er gemt i skattely.
6.3 Delkonklusion
ICIJ lækagen af 2,5 mio. dokumenter har øget presset på politikkerne, og Holger K. Nielsen har med de ekstra
ressourcer til det danske skattevæsen signaleret, at Danmark er klar til at tage kampen op mod skattely. Der
er ligeledes tilslutning til bekæmpelsen af problemet fra EU. Problemet med EU er dog, at de ikke har mandat
til at foretage lovgivningsmæssige ændringer i forhold til dets medlemslandes skattelovgivning. I stedet har
EU forsøgt at ligge pres på landene i forhold til at vise mere gennemsigtighed. Globalt set er der også fokus
på området og på trods af tidligere manglende samarbejde omkring skattely mellem G8-landene, viste top-
mødet i juni 2013, at der nu er fælles politisk enighed og at problemet bliver højprioriteret. Det faktum at
der er politisk enighed globalt set, antages for værende et vigtigt parameter i bekæmpelsen af skattely, da
intet land kan klare problemet alene.
SKAT har foretaget forskellige tiltag i kampen mod skattely. De mest succesfulde af disse har været Projekt
Money Transfer og Projekt Credit Card og har samlet set indbragt over 1 milliard kr. ekstra til den danske
statskasse. Den store succes har gjort, at Projekt Money Transfer fremadrettet bliver opprioriteret. Til trods
for det store fokus på bl.a. skattely er antallet af medarbejdere i SKAT blevet reduceret fra 11.000 til 7.000
siden 2005. Sammenholdes SKATs ressourcer på området omkring transfer pricing med de store revisions-
selskaber, sættes tingene i perspektiv og viser hvilken modstander der kæmpes imod. Ikke nok med at SKAT
kæmper mod selskabernes manglende skattebetalinger, så ligger udfordringerne for SKAT ligeså meget i de
rådgivere, som hjælper selskaberne.
Side 33 af 62
7 Økonomiske forhold
Den økonomiske krise har gjort, at hver en sten bliver vendt når det kommer til den danske statskasse. I 2012
beløb samtlige skatter og afgifter i Danmark sig til 882.760.530 kr. (bilag 1) (Danmarks Statistik a, 2013) Det
beløb skal sikre, at det danske velfærdssamfund kan fungere og dermed være med til at sikre optimale for-
hold for både borgere og selskaber i landet. Men danskerne og selskaberne betaler også en pris for velfærds-
samfundet. Danmark var i 2009 det land i verden med det højeste skattetryk målt i forhold til BNP. Med 48,1
% af BNP topper Danmark listen foran Sverige (46,9 %) og Belgien (43,5 %). (Hansen, 2011)
I 2011 var der 221.100 registrerede selskaber i Danmark som tilsammen genererede en skattepligtig ind-
komst på 173,3 mia. kr. (Bilag 2) og beskæftigede 1.268.186 lønmodtagere, svarende til ca. 60% af den sam-
lede danske arbejdsstyrke. (Bilag 3) Men af de 221.100 selskaber der var i Danmark i 2011 var det kun 24 %
eller 52.466 af disse, som havde en positiv skattepligtig indkomst og dermed skulle betale selskabsskat, som
beløb sig til 39,6 mia. kr., (bilag 2) svarende til 4,6% af de samlede skatter og afgifter i Danmark. I 2001 var
antallet af selskaber med en positiv skattepligtig indkomst på 49 % og det store fald i antallet af selskaber
som har betalt selskabsskat i Danmark skyldes bl.a. indførslen af nye sambeskatningsregler i 2005, som be-
tyder, at regnskabet for alle datter- og koncernforbundne selskaber skal indberettes af et moder- eller admi-
nistrationsselskab.20 (Danmarks Statistik b, 2013)
7.1 Danske selskaber i skattely

En undersøgelse foretaget af Ugebladet 4A viser, at mindst 200 danske selskaber ejes fra skattely. Blandt
disse selskaber er bl.a. Bianco Sko og Bornholmerfærgen. Bianco Sko har 140 butikker i Danmark og Nordeu-
ropa og har sit hovedsæde i Kolding, men selskabet ejes af et skuffeselskab på Jersey21 ved navn ANKA In-
vestment Ltd. Selskabets ejer René Piper Laursen forklarer over for Ugebladet 4A, at selskabet på Jersey ikke
er et skattely-selskab, da selskabet stadigvæk rent skattemæssigt har skattepligt til Danmark. Årsagen til at
selskabet er placeret på Jersey skal ifølge René Piper Laursen findes i, at de gældende selskabsregler på Jersey
ikke stiller krav om, at selskabernes regnskaber offentliggøres. En analyse af SKATs offentliggjorte skattelister
fra 2011 viser, at selskabet bag bl.a. Bianco Sko, Piper Management ApS, i 2011 havde et underskud på -
14,516,911 kr. og derfor betalte 0 kr. i selskabsskat i Danmark. (Skat.dk d, 2012)
Et andet eksempel på et selskab som driver forretning i Danmark, men som er ejet af et selskab i skattely, er
selskabet Clipper Group A/S, som står bag Bornholmerfærgen, Samsøfærgen og andre færgeruter. Clipper
Group A/S, har hovedkontor i København, mens koncernens øverste virksomhed, Clipper Group Ltd er hjem-
hørende på Bahamas. Ligesom Bianco Sko oplyser Clipper Group A/S til Ugebladet 4A, at årsagen til at sel-
skabet er ejet af Clipper Group Ltd på Bahamas udelukkende skyldes, at konkurrenterne på den måde ikke
kan få indsigt i koncernens samlede finansielle resultater, men at selskabet stadigvæk er skattepligtig til Dan-
mark. Clipper Group A/S leverede i 2011 et underskud på -74.550.781 kr. og betalte derfor 0 kr. i selskabsskat.
(Skat.dk e, 2012)( (Skjerning, 2013)
Ovenstående eksempler viser, hvordan danske selskaber dækker sig ind under, at skattelylandene ikke har
noget krav om offentliggørelse af regnskaber. Dette argument holder ifølge flere eksperter kun i teorien, da
langt størstedelen af de selskaber, som er ejet fra skattelylande, gør det alene med det for øje at minimere
20
Dette vil ikke blive uddybet yderligere.
21
Jersey er en britisk ø beliggende ud for Normandiet, Frankrig og har en selskabsskat på 0 %.
Side 34 af 62
sin skattebetaling til Danmark. Blandt eksperterne er professor fra Aarhus Universitet, Jan Pedersen, som
fremhæver problematikken ved selskabernes skattetænkning, som han dog påpeger, kan være både lovlig
og ulovlig, alt efter hvordan den er sammensat. Ifølge Jan Pedersen opstår problemet i det øjeblik, hvor sel-
skaberne investerer eller flytter penge i skattely for at minimere det samlede beløb, der skal beskattes i Dan-
mark. Når dette sker, kommer der færre penge i statskassen og dermed færre penge til at få hele det danske
samfund til at fungere – et samfund som selskaberne, der er placeret i Danmark drager nytte af hver evig
eneste dag. (Skjerning, 2013)
Et andet problem der opstår i forhold til det økonomiske aspekt i forbindelse med skattely, er ifølge lektor
ved Københavns Universitet, Niels Johannesen, at SKAT i stor grad er afhængig af, at selskaberne og virksom-
hedsejerne er ærlige og selv indberetter, såfremt de er ejet af et selskab i et skattely. Han fremhæver en
situation, hvor et selskab flytter et overskud ud af Danmark og til skattely, og derefter udbetaler udbytte til
ejerne af selskabet. Når dette sker, får skattemyndighederne ikke automatisk besked herom, og det kan der-
for blive en besværlig opgave at lokalisere, hvor eller hvordan pengene er endt hos ejerne, da skattely som
regel har bankhemmelighed, og det derfor ikke er muligt at få oplyst hvor pengene kommer fra. Det er derfor
den enkelte virksomhed eller virksomhedsejers etik og moral, der afgør hvorvidt indtægten bliver indberettet
til de danske skattemyndigheder. (Skjerning, 2013)
7.2 Stor fokus på manglende skattebetaling

SKAT har i Danmark stor fokus på transfer pricing, hvilket blandet andet fremgår af deres produktionsplan
for 2013, hvori de bl.a. skriver at der vil være fokus på danske selskaber, som har koncernforbundne parter i
skattelylande og risikoen ved dette. Derudover vil SKAT have fokus på, at de største koncerner efterlever
armslængdeprincippet og dermed handler internt på markedsvilkår. Der vil være ekstra fokus på koncerner,
som i de seneste fem år næsten har undgået at betale skat i Danmark, da SKAT mener dette kan være en
indikator på, at de interne transaktioner som foregår i disse koncerner ikke sker efter armslængdeprincippet.
(Skat.dk f, 2013) Det manglende skatteprovenu som dette medfører, forsøger SKAT at korrigere ved at un-
dersøge de koncerninterne transaktioner og sikre, at de sker på markedsvilkår. Sættes denne interesse fra
SKAT i forhold til Clipper Group A/S og Piper Management ApS, så kan disse selskaber være nogen af dem,
der i fremtiden vil få undersøgt sine kontrollerede transaktioner, for at sikre at der bliver betalt korrekt skat
i Danmark.
En rapport fra Skatteministeriet i januar 2013, viser at SKATs indsats på området omkring transfer pricing i
2012 gav en ekstra skatteindtægt på 21,2 mia. kr. (se tabel 1). Denne ekstra skatteindtægt kom på baggrund
af SKATs reguleringer af selskabernes kontrollerede transaktioner, som altså ikke har foregået efter arms-
længdeprincippet.
Side 35 af 62
ÅRSTAL ANTAL SAGER BELØB I MIO. KR.
2008 27 8.692
2009 32 15.273
2010 40 6.290
2011 47 6.192
2012 67 21.244
Tabel 1 | Gennemførte transfer pricing-forhøjelser | Kilde: (Skatteministeriet c, 2013)
Årsagen til at skatteindtægten i 2012 blev forhøjet med hele 21,2 mia. kr. mod 6,1 mia. kr. i 2011, skyldtes
ifølge rapporten fra Skatteministeriet blandt andet en tilfældighed, da sager omkring transfer pricing er me-
get komplekse og tidskrævende, hvorfor det nogle gange er tilfældigt hvilket år forhøjelser tilskrives i. Sam-
tidig fremhæves det også, at det større antal sager og større skatteprovenu i 2012 i forhold til tidligere år,
skyldes en håndfuld sager, som har medført meget store forhøjelser. Derudover er øget kompetence blandt
medarbejderne en anden vigtig faktor i forøgelsen. (Skatteministeriet c, 2013)
Det anslås, som nævnt i indledningen, at danske skatteborgere har op mod 150 milliarder kroner gemt i
skattely. Det er af naturlige årsager ikke muligt at fastlægge, hvor meget de danske selskaber hvert år flytter
til skattely. Det fremgår af ovenstående, at 200 danske selskaber har en relation til et skattely og eksperternes
udtalelser om, at der med stor sandsynlighed foregår både skattetænkning og skatteunddragelse, og det
faktum at SKAT i 2012 har lavet transfer pricing forhøjelser på 21,2 mia. kr., antages det at danske selskaber
hvert år undgår at betale et væsentligt milliard beløb til den danske statskasse.
7.3 Eksempel på selskabernes betydning, McDonald’s

Det viser sig altså, at den danske statskasse hvert år går glip af store summer i skatteprovenu grundet skat-
teborgere og selskabernes skattetænkning, hvilket er et problem for det danske velfærdssamfund. Men ven-
der man situation om, og ser på hvilken effekt de 221.100 registrerede selskaber i Danmark har for samfun-
det, giver det et mere nuanceret billede af situationen. For som tidligere nævnt beskæftiger disse selskaber
ca. 1.2 mio. mennesker i dagens Danmark og betaler en samlet selskabsskat på 39,6 mia. kr. Alle medarbej-
derne får udbetalt en løn, hvoraf de betaler en procentdel til de danske skattemyndigheder, hvorfor det kan
argumenteres for, at selskaberne indirekte betaler en skat via deres medarbejdere.
Helt specifikt kan fastfood kæden McDonald’s fremhæves, som en af de selskaber, der beskæftiger mange
medarbejdere og samtidig spiller en aktiv rolle i de lokale samfund, hvor kædens restauranter er placeret.
McDonald’s i Danmark har i samarbejde med Copenhagen Economics i 2011 udarbejdet en rapport, som
fastlægger hvilken betydning McDonald’s samlet set har for den danske samfundsøkonomi. I forbindelse med
lanceringen af rapporten udtalte McDonald’s’ danske kommunikationsdirektør, Sara Helweg-Larsen, at det
er naturligt at befolkningen forlanger at selskaberne i Danmark betaler selskabsskat og dermed bidrager til
samfundet, men at dette er et for snævert syn på selskabets betydning for landet, da McDonald’s’ bidrag til
samfundet er langt bredere end blot selskabsskat. (Jørgensen, 2013)
Side 36 af 62
McDonald’s skriver, at baggrunden for rapporten skal findes i, at selskabet ønsker at være åben og præcist
fremlægge deres betydning for Danmark. Dermed håber selskabet på, beskyldningerne om at der bl.a. er for
lav løn til medarbejderne og at selskabet flytter sit overskud ud af landet, kan blive aflivet en gang for alle.
7.3.1 McDonald’s økonomiske bidrag

I rapporten fremgår det, at der i 2011 var 84 McDonald’s restauranter i Danmark, og 73 af disse var ejet af
franchisetagere, og de resterende 11 ejes af McDonald’s Danmark ApS. Samlet set omsatte de 84 McDonald’s
restauranter i 2011 for 1.698 mio. kr., hvoraf de 85 mio. kr. blev overført i form af royalties22 til moderselska-
bet McDonald’s Corporation Inc. Til gengæld for den royalty som de danske McDonald’s restauranter betaler
til moderselskabet, får de adgang til et globalt netværk af underleverandører, som er med til at sikre gunstige
priser på råvarer og dermed sikre høj kvalitet til en lav pris, hvilket alt andet lige er til gavn for forbrugerne.
Helt konkret har McDonald’s i Danmark fem danske underleverandører, som samlet set er med til at skabe
overskud på den danske handelsbalance. Dette skyldes, at McDonald’s restauranter i lande uden for Danmark
køber dobbelt så mange varer af de danske underleverandører, som McDonald’s i Danmark køber af uden-
landske underleverandører, hvilket er til gavn for den danske økonomi. Eksporten fra de danske underleve-
randører til McDonald’s restauranter uden for Danmark bidrog i 2011 med 400 mio. kr. til den danske BNP.
Derudover bidrog McDonald’s i Danmark med 1,1 mia. kr. til det danske BNP, hvilket samlet set betyder, at
McDonald’s bidrog med i alt 1,5 mia. kr. (bilag 4) Værdien udmønter sig i jobs, ikke kun hos McDonald’s i
Danmark, men også hos underleverandørerne, og dermed bliver beskatningsgrundlaget forøget, hvilket er til
gavn for det danske samfund. Det faktum at McDonald’s har aktiviteter i Danmark betyder altså, at der er
penge at beskatte. (Copenhagen Economics, 2013, pp. 10-11)
Antallet af beskæftigede, enten i McDonald’s restauranter eller hos en underleverandør, var i 2011 på over
5.000 personer. Deraf var 3.904 af personerne ansat i en McDonald’s restauranterne, mens resten var be-
skæftiget ved restauranternes underleverandør. De ansatte i McDonald’s fik samlet set udbetalt 559 mio. kr.
i løn og pension i 2011, hvoraf 160 mio. kr. af disse gik til den danske statskasse i form af personlig indkomst-
skat. Derudover antages det, at en del af den resterende løn går til den enkeltes forbrug og dermed ligeledes
har en positiv effekt på den danske økonomi. (Copenhagen Economics, 2013, p. 11 & 17)
Den samlede skat som McDonald’s i Danmark betalte beløb sig i 2011 til 436 mio. kr. Dette beløb dækker
over indkomstskatter, moms, selskabsskat, ejendomsskat og punktafgifter fra underleverandører. (Bilag 5)
Derudover påpeges det i rapporten, at McDonald’s Danmark ApS har betalt selskabsskat i Danmark siden
2006, og at årsagen til dette skal findes i, at selskabet har investeret i opførslen af nye McDonald’s restau-
ranter, og dermed har kørt med underskud indtil 2006. Grunden til at investeringerne kan medføre under-
skud i flere år efter en ny restaurants opførsel skal findes i de skattemæssige afskrivninger. (Copenhagen
Economics, 2013, p. 17)
7.3.2 McDonald’s samfundsmæssige bidrag

McDonald’s er en af de største ungdomsarbejdspladser i Danmark, og selskabet bidrager derfor til at be-
kæmpe ungdomsledigheden, som i 2011 var på 16 % og dermed den største ungdomsledighed siden 1984. I
22
Royalties benyttes ved licensaftaler, hvor rettighedshaveren giver en anden tilladelse til at udnytte for eksempel
musikrettigheder, filmrettigheder, et varemærke eller et patent.
Side 37 af 62
2011 var 90 % af de ansatte ved McDonald’s i Danmark under 25 år, og for mange af de ansattes vedkom-
mende er det deres første rigtige arbejde. Selskabet har derfor stor fokus på at få de unge mennesker inte-
greret bedst muligt på arbejdsmarkedet, således at de unge lærer simple, men meget vigtige ting, som det
at møde til tiden, have et ansvar i forhold til det at udfylde en rolle i en af restauranterne, og derudover det
at omgås og samarbejde med kollegaer. Disse ting er med til at gøre, at de unge forstår, hvad det vil sige at
være på arbejdsmarkedet, hvilket er ting som fremtidige arbejdsgivere sætter stor pris på.
McDonald’s har ligeledes foretaget tiltag omkring mangfoldighed som betyder, at fordelingen mellem perso-
ner med en anden etnisk baggrund og danskere er på samme niveau i selskabet, som fordelingen i det danske
samfund som helhed. Det er således ikke et krav at man kan tale eller læse dansk for at få et arbejde hos
McDonald’s og det er ligeledes heller ikke et krav, at man har erhvervserfaring. McDonald’s er blevet aner-
kendt for sin tilgang til integration og blev på baggrund heraf i 2009 tildelt MIAPRISEN.23 (Copenhagen
Economics, 2013, pp. 24-25)
Hvert år bruger McDonald’s i Danmark mange penge på at vise social ansvarlighed og støtte til lokale arran-
gementer i form af sponsorater. Helt konkret støttede selskabet 126 forskellige tiltag i Danmark i 2011 og
sponsoraternes størrelse varierede fra mindre end 50.000 kr. til over 1.000.000 kr. Ved siden af sponsora-
terne bidrog McDonald’s også med støtte til otte velgørenhedsarrangementer, hvoraf de største var til pro-
jektet ”Hold Danmark Rent” og Danmark Naturfredningsforening. Slutteligt er det værd at bemærke, at
McDonald’s er Danmark største distributør af børnebøger, da legetøjet i kædens Happy Meals en måned om
året udskiftes med en børnebog, hvilket i alt bliver til 460.00 eksemplarer årligt. (Copenhagen Economics,
2013, p. 33)
7.4 Delkonklusion
De danske selskaber beskæftiger 60% af den samlede arbejdsstyrke i Danmark og bidrager hvert år med 39,6
mia. kr. i selskabsskat. Det er dog værd at bemærke, at det kun er 24 % af de i 221.000 registrerede selskaber,
som har betalt selskabsskat. Af de selskaber, som ikke har betalt selskabsskat i 2011, er Bianco Sko og Clipper
Group A/S. Begge selskaber er ejet af selskaber som er placeret i skattely, hvilket ifølge selskaberne selv
skyldes, at regnskabet på den måde holdes skjult for konkurrenterne.
Flere eksperter påpeger dog, at selskabernes brug af skattely med stor sandsynlighed skyldes skattetænk-
ning, og at dette er et stort problem for det danske samfund. Blandt andet påpeges det af Niels Johannesen,
at SKAT er afhængig af selskabernes egen etik og moral i forhold til skattebetalingen. SKAT har i 2012 foreta-
get transfer pricing forhøjelser, hvilket har resulteret i et øget skatteprovenu på 21,2 mia. kr. Dette skyldes
blandt andet at medarbejderne ved SKAT har fået flere kompetencer inden for området og dermed har kunne
håndtere flere sager.
En af selskaberne, der har været i modvind og er blevet anklaget for at have betalt for lidt i SKAT, er McDo-
nald’s. De har efterfølgende udarbejdet en rapport for sine skattebetalinger og generelle samfundsbidrag i
2011. Rapporten viser at McDonald’s beskæftiger 5.000 personer og samlet set bidrager med næsten 500
millioner kr. til den danske statskasse. Udover at bidrage økonomiske til statskassen har kæden også fokus
23
MIAPRISEN fra Institut for menneskerettigheder for at fremmemangfoldighed og lige muligheder på arbejdspladsen
Side 38 af 62
på, at ungdomsledigheden bliver nedbragt, samt at personer med anden etnisk baggrund bliver integreret i
det danske samfund.
De økonomiske forhold viser, at ca. hver fjerde selskab betaler selskabsskat i Danmark. Eksemplet med McDo-
nald’s viser, at selskaberne ud over selskabsskatten bidrager med flere ting til samfundet.
Side 39 af 62
8 Sociale forhold
De seneste år har mediernes fokus været rettet mod internationale koncerners brug af skattely, alt i mens
befolkningen har set til fra sidelinjen og ventet på en politisk reaktion. Internationale koncerners brug af
skattely vha. transfer pricing sker på baggrund af en gråzone i lovgivningen, og fokus er derfor blevet rettet
meget mod de enkelte koncerner og rådgiveres etik og moral. Det faktum at koncerner ofte fremhæver sin
egen samfundsmæssige rolle, men samtidig benytter sig af skattely til at minimere sine skattebetalinger, har
gjort, at befolkningen er begyndt at reagere. Som konsekvens heraf er der bl.a. opstået græsrodsbevægelser
i Storbritannien og USA, som retter fokus på problemet.
8.1 Moral
Tit har de store selskaber produktion og forretningsgrundlag samlet i et land, hvilket eksempelvis kunne være
i Danmark, USA eller UK. Men på trods af dette vælger mange selskaberne at registreret sig i skattely, hvor
der absolut ingen aktivitet er. Pengene overføres alligevel dertil for at få fuldt udbytte af deres indtjening
gennem lavere beskatning. Der opstår stor debat som handler om, at koncerner benytter sig af de goder, der
måtte forekomme i produktionslandet, og det giver en dobbeltmoral, når koncernen så undgår at støtte sam-
fundet med den manglende beskatning.
Politikerne rundt om i verden har fået snakken om selskabsbeskatningen til at handle om moral, da koncer-
nerne holder sig inden for en gråzone i lovgivningen, via aggressive skatteplanlægning. Der henvises til, at
internationale koncerners anvendelse af skatteundgåelses i praksis er i strid med princippet om redelig kon-
kurrence og ansvarlig forretningsskik, og at aggressiv skatteplanlægning er i modstrid med princippet om
selskabernes sociale ansvar. Ifølge Corporate Social Responsibility, som er reglerne om selskabsledelse, fore-
lægger der et ansvar for koncernerne – netop det at vise samfundsansvar.
Spørgsmålet er om selskaberne, der anvender skattely, påtager sig samfundsansvar ved at bevæge sig inden
for gråzonen af lovgivningen for at undgå beskatning, og i så fald om det er dét værd. For på den ene side
vokser deres overskud ved at minimere omkostningerne gennem lav beskatning, men på den anden side
betragter dele af offentligheden metoderne som værende moralsk forkastelige. (Crone & Bjerre, 2013)
Hvor nogen synes skattetænkning er tilladt, finder andre det tankevækkende, når en almindelig arbejder
samlet set betaler mere i skat end et stort firma i produktionslandet. I produktionslandet sker der offentlige
fyringer og nedskæringer på offentlige institutter, og den øvrige velfærd bliver forværret. Nogen kalder det
en krise, der er skabt af de rige. (We're not broke, 2012)
8.2 Folks meninger – for og imod

Folkelige debatter om skattely berører mange emner, og i mange tilfælde fremhæves det politiske aspekt.
Der skaber sig et mønster, hvor der generelt set er en deling mellem rød og blå blok. Mange er imod aggressiv
skatteunddragelse, og forlanger at selskaberne beskattes fuldt ud, uden at pengene overføres internt. Et
eksempel på en person, som er imod selskabernes brug af skattely, er Helge Smith:
Skrevet af Helge Smith, Mandag den 18. juni 2012, 09:31
”Skat er ikke en udgift, det er den del af vores forbrug, hvor vi er fælles med andre men-
nesker til alt det, vi ikke har råd til alene. Vi er blevet så vante til at kræve ind uden at yde
noget, at det bliver heltemodigt, når nogen unddrager sig fællesskabet. Selvfølgelig skal
Side 40 af 62
de betale den fulde skat - alt andet er noget forbandet svineri.

-Forresten mht. "verdens højeste skattetryk": mon ikke det ville hjælpe lidt, hvis ALLE her
betalte alt det, de burde?” (Bilag 6)
De kræver at koncernerne bidrager til samfundet, når de nyder godt af fordelene ved at være placeret i Dan-
mark. Holdningen er blandt mange, at hvis alle betaler skat som de skulle, så ville økonomien i velfærdssam-
fundet se meget bedre ud. Men i stedet ender det ud med at skatten forhøjes pga. manglende indtægter, og
det rammer de der i forvejen betaler den rette skat.
Andre synes i forvejen, at skattetrykket i Danmark er ekstremt højt, og at selskaberne er sin egen lykkesmed,
så længe det foregår inden for lovgivningen. Nogen mener endda, at danskerne skal være stolte af de danske
dynastier, der på flot vis repræsenterer landet, og at danskerne skal være glade for at de overhovedet har
produktionen placeret i Danmark. Selskaberne bidrager blandt andet til arbejdspladser, skatteindtægter via
arbejdernes lønninger og afholder staten fra at betale udgifter til ledige. Altså bliver det en diskussion om, at
de rige skal holde hånden under de fattige, eller om de rige er grådige og kun tænker på at skabe endnu
større overskud, som bl.a McDonald’s tidligere er blevet beskyldt for. (Bilag 6)
Skrevet af Jonas, Søndag den 17. juni 2012, 23:20
”Jeg mener, at det er sindssygt og abnormt, at danskere mener de har krav på selskaber-
nes penge. Man bør henholde sig til, hvad selskaberne har skabt af arbejdspladser, og
dermed skabt skatteindtægter via arbejdernes lønninger og afholdt staten fra at betale
udgifter pga. overførselsindkomster.” (Bilag 6)
Citatet fra Jonas er en stor kontrast i forhold til Helges kommentar omkring selskabernes brug af skattely,
hvilket understøttes af spørgeskemaet, som er udarbejdet i forbindelse med denne afhandling, samt under-
søgelsen fra The Guardian, der behandles senere i afhandlingen.
8.3 Rådgiveransvar
Noget tyder på at de komplicerede regler, der skaber og regulerer skattely, ikke er opstået spontant, men
derimod udtænkt af fagfolk, som rådgiver deres kunder til at drage fordel af dem. De mange komplekse og
forskellige metoder er på kanten af loven, hvis ikke ligefrem ulovlige. At brugen af skattely er blevet så ud-
bredt skyldes bl.a. dygtige fagfolk fra de største revisionsfirmaer, advokatfirmaer, investeringsrådgivningsfir-
maer og banker. (Palan & Murphy, 2010, p. 100)
Mange internationale koncerner har lavet afdelinger med det ene formål at tage sig af skattebetalingen. Disse
afdelinger betragtes som værende profit- og værdiskabende, og personalet aflønnes på deres evne til at pro-
ducere skattebesparelser for selskabet. I en undersøgelse foretaget af "Fortune Magazine", af 1.000 ansatte
fra skatteafdelinger i koncerner, rapporterede 46 % at deres arbejde blev aflønnet på deres evne til at redu-
cere den effektive skattesats for koncernen, og 16 % svarede, at deres primære mål var at udnytte gråzonerne
i transfer pricing-lovgivningen. (Ritzau d, 2013) (Palan & Murphy, 2010, p. 100)
Skatterådgivere og advokater for de store firmaer, samt bankrådgivere og revisorer, spiller altså en central
rolle, når det drejer sig om at tage ansvar for anvendelse af skattely. Det er til disse koncernerne henvender
Side 41 af 62
sig, og der er mange eksempler på, at der foregår tvivlsom rådgivning, hvilket i høj grad handler om etik og
moral. De overordnede retningslinjer og vurderingen om, hvad man bør gøre og ikke bør gøre, falder i bag-
grunden ved rådgivningen, hvilket ikke er i overensstemmelse med revisorlovens § 16, hvori god revisorskik
beskriver, at revisorer er offentlighedens tillidsrepræsentanter og dermed skal udvise integritet, objektivitet,
fortrolighed, professionel adfærd, professionel kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af opgaverne.
(Ritzau.dk e, 2013) (Retsinformation.dk, 2008) Lovgivningen er bygget op af ord, og ord kan tolkes på forskel-
lige måder. En talsmand for Moore Stephens24, der er et af de største revisionsselskaber i verden, ytrede at
uanset hvad lovgivningen fortæller, så vil revisorer og advokater finde huller i systemet – regler er regler,
men regler er til for at blive brudt. (Palan & Murphy, 2010, p. 101) Det viser sig i høj grad at moral i visse
tilfælde er tilsidesat.
I DR1 dokumentaren ”I Skattely”, får en undercoverjournalist, med skjult kamera, rådgivning om et fiktivt
salg af en mobil App. Rådgivningen fører til nogle metoder, der kan vurderes som aggressiv skatteplanlæg-
ning. Efter afsløring af optagelserne til rådgiverens chef, vurderer chefen, at der ikke er levet op til det, sel-
skabets fundament bygger på. Dog referer han til at lovgivningen kan tolkes på mange måder, men at det vil
få konsekvenser for rådgiveren. Efterfølgende besluttes det, at rådgivningen var så meget i strid med deres
etiske retningslinjer, at den involverede rådgiver ikke længere er ansat. Der er derfor forskel på rådgivernes
moral, hvor nogen siger fra til rådgivning af aggressiv skatteplanlægning, og andre lever af det. (I skattely,
2013)
8.4 UK Uncut
I sidste ende er det forbrugerne, der vælger hvilken producent der handles ved, med mindre der hersker
monopol på markedet. Ved at få kendskab til selskabernes brug af skattely, kan dette anvendes som et værk-
tøj til bekæmpelse af de kreative selskaber. Befolkningen kan vælge og vrage og ikke mindst gøre oprør.
UK Uncut blev dannet i 2010 på en bar i London, hvor en gruppe besluttede sig for, at det ikke længere kunne
betale sig at vente på, at politikerne viste resultater. Derfor spredte de budskabet og vækkede opsigt, i håb
om at flere ville følge deres kamp om multinationale selskabers manglende beskatning. (Hari, 2011) Efter
opsigt i England med UK Uncut, blev US Uncut oprettet året efter i 2011. De bringer deres budskaber gennem
sociale medier, hvor de har vist sig synlige gennem et utal af aktioner. Eksempelvis har de som tiltag købt en
andel af Bank of America, og til deres generalforsamling på Plaza Hotel I New York, har de herfra demonstre-
ret mod en af de største selskaber, der tilsyneladende ikke betaler en eneste krone i skat til USA. (We're not
broke, 2012)
8.4.1 UK Uncut presser Starbucks til skattebetaling

Arrangørerne fra UK Uncut åbnede øjnene op for muligheden om boykot, og planlagde at rette fokus på mere
end 40 butikker, herunder Starbucks i Liverpool, Cardiff, Bristol og Shrewsbury. Tiltaget er til dags dato grup-
pens største aktion. Starbucks har placeret sit hovedsæde for Europa i Holland, hvor der er opnået en skat-
tefordel, og overskuddet fra Storbritannien er blevet flyttet mellem de to lande (Crone & Bjerre, 2013). Grup-
pen protesterede mod aggressive regnskabsmæssige foranstaltninger, der har tilladt Starbucks kun at betale
79 millioner kr. i skat siden lanceringen i Storbritannien for 14 år siden, hvor kaffesalget i den periode har
24
Moore Stephens International Limited er et af verdens førende revisions- og konsulentsamarbejder med ca. 21.200
medarbejdere fordelt på 636 kontorer i 100 lande. Hovedkontoret ligger i London.
Side 42 af 62
sikret selskabet en omsætning på 27 milliarder, svarende til en skattesats på 0,29 %. (McVeigh & Stewart,
2012)
UK Uncuts åbenlyse trusler om boykot af Starbucks’ forretninger førte til, at Starbucks blev nervøse for deres
image og genovervejede hvor stor en del af fortjenesten, der skulle overføres til Holland. Efter nogle dages
tænketid, efterkom Starbucks demonstranternes efterspørgsel, og valgte frivilligt at betale 87 millioner kr. til
skattemyndighederne i Storbritannien, hvilket giver en samlet skattesats i Storbritannien på 0,61 %25. (Crone
& Bjerre, 2013)
8.5 Villighed til boykot

I en undersøgelse af 1.002 personer over 18 år i Storbritannien foretaget af The Guardian, stod det klart at
41 % af de adspurgte forbrugere, er parate til at boykotte selskaber, som de mener ikke betaler nok i skat. I
undersøgelsen er der 21 % af de adspurgte enige om, at det er "meget sandsynligt", at de vil nægte at støtte
selskaber som benytter sig af skattely. Derudover siger 20 %, at det er ”sandsynligt", at de ville støtte en
boykot. Yderligere siger 31 %, at det er "ikke meget sandsynligt", at de ville stoppe med at købe fra et selskab
på grund af selskabets holdning til skat og 24 % siger, at det ikke er overhovedet ikke er sandsynligt. (Clark,
2013)
Figur 13|How likely are you to boycott big brands over tax? | Kilde: (Clark, 2013)
Undersøgelsen viser en stor forskel efter alder. Kun 28 % af de yngste vælgere, mellem 18 og 24, siger at de
sandsynligvis vil nægte at købe fra selskaber, der betaler for lidt i skat. I aldersgruppen 25-34 stiger dette til
38 %, og 41 % i alderen 35-64, og til sidst er 54 % enige i at boykotte selskaber i aldersgruppen over 65 år.
(Clark, 2013)
25
Selskabsskatten i Storbritannien er for selskaber med en omsætning på over £300.000 23 %.
Side 43 af 62
Figur 14| Generation why bother |Kilde: (Clark, 2013)
Der er altså delte meninger om boykot af selskaberne, der bevæger sig i gråzonen hvad angår skattebetaling.
De ældre er mere villige til at indgå boykot, og jo yngre forbrugere, jo mindre villige er de.
8.6 Danskernes holdning til skattely

Der er i alt 338 respondenter fra Danmark som har gennemført spørgeskemaet som er udarbejdet i forbin-
delse med denne afhandling (bilag 7). Aldersfordelingen på respondenterne ser ud som følgende; 47,34 %
ligger i aldersgruppen 18-24 år. Aldersgruppen 25-34 år står for 27,81 %, mens gruppen 35-64 år er på 23,94
%. Den sidste aldersgruppe på personer der er 65 år eller derover er på 0,89 %. (Se figur 15)
ALDER
65+
35-64
25-34
18-24
0,00% 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00%

18-24 25-34 35-64 65+
Alder 47,34% 27,81% 23,96% 0,89%
Figur 15|Aldersfordeling i spørgeskema omhandlende skattely | Kilde: Egen tilvirkning
Til spørgsmålet ”Hvor tilbøjelig er du til at boykotte selskaber, hvis du ved selskaberne benytter sig af skattely
og derfor ikke betaler skat i Danmark?” viser det sig, at respondenterne næsten er ligeligt opdelt. 36 % er en
smule tilbøjelig til at boykotte selskaberne, mens 18 % er meget tilbøjelige til at boykotte selskaberne, hvis
de vidste, de benyttede sig af skattely. 28 % af respondenterne er ikke særlig tilbøjelige til at boykotte sel-
skaberne, mens 18 % har svaret, at de overhovedet ikke er tilbøjelige til et boykot. Dette giver en total på 54
% af de adspurgte respondenterne, som er en smule eller meget tilbøjelige til et boykot, mens der på den
anden side er 46 % som ikke er særlig eller slet ikke tilbøjelige til et boykot. (Se figur 16)
Side 44 af 62
T I L B Ø J E L IG H E D T I L B OY KOT
Meget
Overhovedet tilbøjelig
ikke tilbøjelig 18%
18%
En smule
Ikke særlig tilbøjelig
tilbøjelig 36%
28%
Figur 16| Tilbøjelighed til boykot | Kilde: Egen tilvirkning
Hvis respondenterne opdeles i aldersgrupper26, viser det sig i figur 17, at aldersgruppen 35-64 år har den
største tilbøjelighed til at ville boykotte selskaberne, da ca. 81,5 % er enten en smule eller meget tilbøjelige
til dette. Aldersgruppen 18-24 år er den aldersgruppe som er mindst tilbøjelige til et boykot. Ca. 42 % af
respondenterne i denne gruppe kunne i større eller mindre grad finde på at boykotte selskaber, som benytter
sig af skattely. Den sidste aldersgruppe, 25-34 år, er opdelt med ca. 50 % som er villig til boykot og tilsvarende
50 %, som ikke er tilbøjelige.
F O R D E L I N G A F T I L B Ø J E L IG H E D T I L B OY KOT I F O R H O LD
T I L A L D E RS G R UP P E
Overhovedet ikke tilbøjelig
En smule tilbøjelig
Meget tilbøjelig
0,00% 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00%

Meget tilbøjelig En smule tilbøjelig Ikke særlig tilbøjelig Overhovedet ikke tilbøjelig
35-64 år 37,04% 44,44% 11,11% 7,41%
25-34 år 17,02% 32,98% 27,66% 22,34%
18-24 år 8,75% 33,13% 36,88% 21,25%
Figur 17| Fordeling af tilbøjelighed til boykot i forhold til aldersgruppe | Kilde: Egen tilvirkning
26
Aldersgruppen 65 år og derover har kun 3 respondenterne og er derfor vurderet, som ikke fyldestgørende til at give
et retvisende billede.
Side 45 af 62
Til spørgsmålet ”På en skala fra 1-10, hvor 10 er meget tilbøjelig, hvor tilbøjelig vil du være til at minimere
din skattebetaling i Danmark, hvis du fik mulighed for at benytte et skattely? Velvidende at det i sidste ende
giver færre penge til den danske velfærd”, viser det sig at folk er meget skarpt opdelt. (Se figur 18) Ca. 30 %
af de adspurgte er slet ikke tilbøjelig til selv at benytte skattely, hvis de fik muligheden. Det er specielt alders-
gruppen 35-64 år, hvor der 43 % af de adspurgte, som har svaret 1 i tilbøjelighed til selv at benytte skattely.
I den anden ende af skalaen, er der ca. 17 % af respondenterne som har svaret 10 i tilbøjelighed til at benytte
skattely og den største tendens til dette ses hos personer fra 18-34 år, hvor hver femte selv ville være tilbø-
jelig til at benytte sig af skattely. (Bilag 7) Opdeles spørgsmålet, således at svarmulighederne 1-5 grupperes
og 6-10 grupperes, tegner sig et billede af, at størstedelen (67 %) af de adspurgte respondenter ikke selv ville
benytte sig af skattely.
H VO R T I L B Ø J E L IG E R D U S E LV T I L AT B E N Y T T E S K AT T E LY,
H V I S D U F I K M U L I G H E D E N ? 1 0 E R M EG E T T I L B Ø J E L I G
35,00%
29,88%
30,00%
25,00%
20,00% 16,86%
15,00% 10,65% 11,54%
9,76%
10,00% 5,92%
5,03% 4,14% 4,14%
5,00% 2,07%
0,00%
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Figur 18|Tilbøjelighed til at benytte skattely | Kilde: Egen tilvirkning
De der har svaret 1-5 i hvor tilbøjelige de er til selv at benytte sig af skattely, har markant større tilbøjelighed
til at ville boykotte selskaber, da ca. 70 % af disse respondenter er en smule eller meget tilbøjelige til dette.
Sammenlignet med respondenter, der har svaret 6-10 i at være tilbøjelige til selv at benytte skattely, er ca.
75 % i større eller mindre grad ikke tilbøjelige til boykot. (Se figur 19)
T I L B Ø J E L IG H E D T I L B OY KOT - G R U P P E R E T
Meget tilbøjelig
0,00% 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00%
Ikke særlig Overhovedet ikke

Meget tilbøjelig En smule tilbøjelig
tilbøjelig tilbøjelig
6-10 i forhold til selv at benytte
5,36% 18,75% 34,82% 41,07%
skattely
1-5 i forhold til selv at benytte skattely 24,34% 44,25% 24,34% 7,08%
Figur 19|Tilbøjelighed til boykot - grupperet | Kilde: Egen tilvirkning
Side 46 af 62
Ud fra svarene er der forskel på opfattelsen af skattely og tilbøjelighed til boykot mellem aldersgrupperne.
Den yngre gruppe synes i højere grad, at det er i orden at anvende skattely, og jo ældre respondenterne er,
jo mere er de tilbøjelige til at boykotte selskaber, der anvender skattely. Sammenholdes spørgeskemaunder-
søgelsen med de danske respondenter, med undersøgelsen fra The Guardian med den engelske befolkning
som respondenter, er der en tendens til, at den danske befolkning er mere tilbøjelig til at ville boykotte sel-
skaber, som benytter sig af skattely. En af årsagerne til at den danske befolkning er mere tilbøjelige til at
boykotte selskaber, kan skyldes at DRs dokumentar ”I Skattely”, som i løbet af efteråret 2013 har haft fokus
på skattely og problematikken omkring dette. DR har i sin programserie fremstillet brug af skattely meget
negativt, hvilket kan have haft en indflydelse på de danske respondenters svar i spørgeskemaundersøgelsen.
Eksemplet fra Storbritannien, hvor befolkning via et boykot af Starbucks har ”tvunget” koncernen til frivilligt
at betale et skatteprovenu på 87 millioner kr., viser at befolkningen kan have en indflydelse på selskabernes
skattebetaling. Sammenholdes dette med resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen i Danmark, som viser, at
den danske befolkning samlet set er mere tilbøjelige til at boykotte selskaber, som benytter sig af skattely,
kan et eventuelt boykot være et våben til at få selskaberne til at betale et større skatteprovenu. Problema-
tikken omkring et eventuelt boykot er, at det ikke er tydeligt fremlagt for befolkningen, hvilke selskaber, som
rent faktisk benytter sig af skattely for at undgå at betale skat i Danmark. DR er som tidligere nævnt i forbin-
delse med udarbejdelse af dokumentaren ”I Skattely” kommet i besiddelse af data, som viser selskaber med
tilknytning til skattely. Hvis disse data sammen med SKATs oplysninger omkring selskabernes selskabsskat i
Danmark bliver offentliggjort, kan befolkning ligesom i eksemplet med Starbucks selv vurdere, hvorvidt der
er begrundet mistanke for brug af skattely og dermed presse disse selskaber.
8.7 Delkonklusion
Når der arbejdes med skattely, hviler ansvaret hos de store selskaber, hvor især moral og etik spiller en rolle.
Ved at anvende skattely og samtidig benytte sig af goderne i produktionslandet, kan dette betragtes som i
strid med princippet om redelig konkurrence og ansvarlig forretningsskik. Holdningen til skattely i den danske
befolkning er meget opdelt. Nogen mener at selskaber skal betale skat af de penge, som er tjent i Danmark,
mens andre synes, det er i orden, at selskaberne udnytter gråzonen omkring skatteplanlægning og dermed
undgår dansk skat.
Skatterådgiverne inden for den finansielle sektor spiller i dag en stor rolle i selskabernes skatteplanlægning,
og uden dem antages det, at skattely alt andet lige ikke være ville være så udbredt, som det er i dag. En
undersøgelse blandt 1000 ansatte fra skatteafdelinger viser generelt at deres arbejde er at finde huller i lov-
givningen, og at de aflønnes ved at reducere skattesatsen. Slutteligt udtaler en talsmand fra Moore Stephens,
at så længe reglerne kan tolkes på flere måder, vil der altid være en gråzone, hvilket i sidste ende tit vil ende
med at blive udnyttet.
For at komme problemet omkring aggressiv skatteplanlægning til livs er der opstået flere græsrodsbevægel-
ser, hvis formål er at rette fokus og dermed håb om bekæmpelse af problemet. Et eksempel disse gruppers
indflydelse kan især ses på sagen om Starbucks. Spørgeskemaet fra Danmark understøtter de delte holdnin-
ger i befolkningen omkring skattely, og understreger at der er et lille flertal på 54 %, der er tilbøjelige til at
boykotte selskaber, som benytter sig af skattely.
Side 47 af 62
Truslen om et boykot pressede Starbucks til en ekstra frivillig skattebetaling på 87 millioner kr. og spørgeske-
maundersøgelsen fra Danmark viser, at folk ligeledes kan være villige til at boykotte selskaber, som er under
mistanke for ikke at betale korrekt skat i landet.
Side 48 af 62
9 Et alternativ - bekæmpelse af skattely

På baggrund af de gennemførte analyser af transfer pricing, politiske-, økonomiske- og sociale forhold ses
det, at der er tale om et globalt problem, som politikere og befolkninger verden over er enige om at be-
kæmpe. Lovgivningen og håndhævning af denne er i forhold til transfer pricing meget kompliceret, og det er
derfor en stor opgave for de enkelte landes skattemyndigheder at kontrollere, hvorvidt internationale kon-
cerner overholder reglerne. Det første skridt mod at bekæmpe anvendelsen af skattely er, at dette gøres til
et fælles projekt for EU og OECDs medlemslande, og at der på sigt udbygges til at involvere flere lande. Ved
at lande har forskellige retningslinjer og lovgivning for transfer pricing, besværliggør det processen for en
samlet indsats. Det er derfor nødvendigt med et nyt regelsæt, hvori koncernernes muligheder for manipula-
tion med de interne transaktioner neutraliseres.
Som det ser ud i dag, har de internationale virksomheder et samlet regnskab for hele koncernen. Under kon-
cernregnskabet fremgår det ikke i hvilke lande, der bliver produceret overskud og dermed ej heller hvor der
reelt set burde være foretaget beskatning. Det er ikke gennemsigtigt for myndighederne, og det gør det svæ-
rere at se hvor meget fx Danmark i sidste ende har ret til i skat. (Erhvervsstyrelsen, 2013)
For at undgå det problem som skattemyndighederne står med i dag, anbefales det, at der fremadrettet ud-
arbejdes en ny metode i forhold til internationale koncerners måde at rapportere dets regnskaber. Fremover
skal en koncern ses under ét, forstået på den måde at alle koncernens selskaber bliver set som en samlet
enhed. For at et selskab kan defineres som hørende til den samlede enhed, kræves det at koncernen ejer
mindst 50 % af aktiekapitalen eller 50 % af stemmerne i selskabet. Denne samlede enhed skal afgive en fælles
årsrapport, hvori det fremgår, hvilke aktiviteter der bliver foretaget i de lande, hvor koncernens selskaber er
placeret.
Koncernen udarbejder altså, ligesom hidtil, et samlet resultat for hele koncernen. Forskellen på den nye me-
tode at beskatte koncernen på, set i forhold til den nuværende metode, er at koncernens selskaber beskattes
af hvor stor en del af fastsatte objektive faktorer, der er inden for koncernen i de forskellige lande. Disse
faktorer kan være salg, aktiver, antal medarbejdere og løn. Beskatning skal ske på baggrund af disse faktorer,
da de viser hvor aktiviteterne i koncernen er placeret.
Faktorerne og deres vægtning, som benyttes til allokering af den skattepligtige indtægt, vil være som opstillet
i tabel 2.
Faktor: Vægtning:
Salg 1/3
Aktiver 1/3
Antal medarbejdere 1/6
Lønudgifter 1/6
Tabel 2| Faktorer og vægtning | Kilde: Egen tilvirkning
Side 49 af 62
Disse faktorer er inddraget, da de antages i de fleste brancher, at være de vigtigste faktorer i forhold til at
drive en succesfuld koncern.
Salg bliver ført til beskatning i det land, hvor kunden er geografisk placeret. Dette gøres for at undgå situati-
oner, hvor der fx er er en international koncern, som har et selskab der er placeret i et lavbeskattet land (fx
Luxembourg) og dette selskab står som ejer af en internetbutik. Dette selskab kan have en betydelig del af
sin omsætning i Danmark og være afhængig af et søster- eller datterselskaber, som er placeret i Danmark,
hvorfra varerne sendes til de danske kunder. På den måde kan selskabet sikre, at de danske kunder får varen
hurtigere end hvis den samme vare skulle sendes fra Luxembourg. I sådan en situation, med de nuværende
regler, vil dette resultere i at indtægten bliver beskattet i Luxembourg, til trods for at den største del af akti-
viteten er foregået i Danmark. Koncernen vil derfor alt andet lige få en konkurrencefordel i forhold til de
selskaber som udelukkende er placeret i Danmark og som betaler dansk selskabssat. Et sådant scenarie vil
med de nye regler kunne undgås, da beskatning finder sted i det land, hvor det egentlig salg er foregået, og
det er derfor uden betydning i hvilket land selskabet, som sælger varen er placeret.
Da selskabernes evne til at sælge koncernens produkter, og da salg er det en koncern lever af, bør denne
faktor indgå som et vigtigt parameter i forhold til allokeringen af de samlede indtægter. Denne faktor vil
derfor blive vægtet med 1/3 af de samlede faktorer.
Aktiver skal gælde alle fysiske aktiver. Disse skal indgå i vægtningen, alt efter hvor de er placeret, og hvor de
bliver anvendt. Dette gælder også for leasede aktiver, hvilket sikrer at et selskab i skattely ikke kan købe
aktiverne og derefter lease dem ud til selskaber i højbeskattede lande. Hvis et aktiv er placeret i flere forskel-
lige lande i løbet af et regnskabsår, skal disse aktiver allokeres på baggrund af antal dage det pågældende
aktiv har opholdt sig i de respektive lande.
Immaterielle aktiver vil ikke blive inddraget i denne metode. Dette begrundes med, at fx et brands værdi,
bliver skabt af de aktiviteter, som koncernen som helhed tilfører et brand. Dette kan dog i nogle tilfælde være
sat på spidsen, da der kan være enkelte selskaber i en koncern som har det ene formål at forske og udvikle
nye produkter eller serviceydelser. Det antages dog at denne forskning bygger på empiri, som er opsamlet i
alle koncernens selskaber, og at forskningen ikke ville have kunne finde sted, hvis ikke denne empiri havde
eksisteret.
Aktiverne vil ligesom salgsfaktoren blive vægtet med 1/3 af de samlede faktorer. Dette begrundes med, at
aktiverne i de fleste koncerner spiller en stor rolle i forbindelse med produktionen. Det er dog ikke kun i
produktionen, at koncernens aktiver spiller en vigtig rolle. Det kan ligeledes være i forbindelse med salg af
diverse serviceydelser, som kræver at koncernens medarbejdere har aktiver stillet til rådighed, som sikrer at
kunden får det produkt de har betalt for.
Antal medarbejde skal ligesom aktiverne vægtes i det land, hvor disse er geografisk placeret og udfører sit
arbejde. Dette sikrer at koncernen, ligesom ved leasing-aftalerne, ikke kan knytte medarbejderne til et sel-
skab i skattely og derefter leje dem ud til dets datter- eller søsterselskaber. Antallet af medarbejdere skal
vægtes på baggrund af antal fuldtidsbeskæftigede. Ligesom med aktiverne, skal medarbejdere som har ar-
bejdet i flere forskellige lande i løbet af et regnskabsår allokeres på baggrund af det antal dage de har været
i hvert land.
Side 50 af 62
Lønudgifterne kan variere fra land til land, og det er derfor relevant at se antallet af medarbejde og lønud-
gifterne som en samlet faktor. Disse faktorer skal samlet set vægtes med 1/3 af de samlede faktorer, hvoraf
medarbejderne og lønudgifterne vægtes 50-50.
9.1 Eksempel på bekæmpelse af skattely

Følgende eksempel illustrerer hvordan den alternative, metode som er beskrevet i foregående afsnit, kan
fungere i teorien. For enkelthedens skyld vil eksemplet omhandle en international koncern, hvis modersel-
skab er beliggende på Isle of Man, der ejer to selskaber beliggende i henholdsvis USA og Danmark. Koncern-
strukturen ses i figur 20 nedenfor.
Moderselskab
(Isle of Man)
Datterselskab Datterselskab
(Danmark) (USA)
Produktion og
Butikker
butikker
Figur 20| Koncernstruktur |Kilde: Egen tilvirkning
Selskabet i Danmark råder udelukkende over salgsbutikker, hvorigennem selskabets salg i Danmark foregår.
Selskabet i USA har ligeledes salg og står for al produktionen til både det danske og de amerikanske salgsbu-
tikker. Det danske selskab omsætter for 1 mia. kr. til kunder i Danmark, og de solgte produkter er købt via
søsterselskabet i USA for 250 mio. kr. (bilag 8) Omsætningen for det amerikanske selskab udgør 5 mia. kr. for
salg på det amerikanske marked, og selskabet har udgifter på 1,5 mia. kr. i forbindelse med køb uden for
koncernen. Moderselskabet på Isle of Man har ikke noget salg og dermed ingen omsætning, da denne alene
fungerer som administration. Det danske selskab har 350 fuldtidsbeskæftigede som samlet set får udbetalt
150 mio. kr. i løn årligt. Det amerikanske selskab har 2450 fuldtidsbeskæftigede som aflønnes med 800 mio.
kr. årligt. Moderselskabet på Isle of Man beskæftiger 5 personer på fuld tid og disse tjener til sammen 2,5
mio. kr. årligt. Det danske selskab har via sine salgsbutikker fysiske aktiver for 100 mio. kr., mens det ameri-
kanske selskab, som også står for produktionen, har produktionsanlæg og salgsbutikker til en værdi af 3 mia.
kr. Moderselskabet på Isle of Man har en enkelt kontorbygning til en værdi af 2 mio. kr.
Samlet set har koncernen et beløb på 3,54 mia. kr., der skal beskattes. Beskatning sker som vist i tabel 2 på
baggrund af fire forskellige faktorer. I dette eksempel kan det ses, at det danske selskabs vægtede andel af
de fire faktorer, giver en samlet vægtning i forhold til hele koncernen på 11,9 %. Dette svarer til at det danske
selskab, med en selskabsskat på 25 %, skal betale 11,9 % af overskuddet i skat, svarende til 106 mio. kr. i skat
i Danmark. Det amerikanske selskab har en vægtet andel på 88 % i forhold til hele koncernen og skal, på
baggrund af en selskabsskat på 35 %, betale 1,092 mia. kr. i skat i USA. Moderselskabet på Isle of Man står
for en vægtet andel på 0,1 % og med en selskabsskat på 0 %, skal dette selskab ikke betale nogen skat. Samlet
set for hele koncernen, resulterer dette i, at der bliver betalt 1,198 mia. kr. i skat. Dette eksempel viser,
hvilken effekt den nye metode på området kan have i forhold til skattebetalingen i de lande, hvor koncernen
rent faktisk har sine aktiviteter. Hidtil ville det i nogle tilfælde være sådan, at størstedelen af koncernens
overskud ville blive beskattet på Isle of Man til 0 %, og dermed ville både den danske og amerikanske stat gå
Side 51 af 62
glip af et stort skatteprovenu. Ydermere sikrer denne metode, at de interne transaktioner bliver neutralise-
ret, da der kigges på koncernens samlede overskud, og dette herefter fordeles ud på de enkelte selskabers
aktiviteter i deres respektive lande.
9.2 Udfordringer ved bekæmpelse af skattely

Eksemplet ovenfor viser hvordan en ny metode i teorien kan sikre, at en international koncern bliver beskat-
tet i det land, hvor den har sine aktiviteter. Der kan dog være nogle udfordringer med denne metode. Disse
udfordringer kan være:
 Lande som i dag fungerer som skattely vil muligvis ikke være interesseret i implementeringen.
 Armslængdeprincippet er i dag en integreret del inden for international skatteret, og der vil muligvis
være modstand mod at ændre den nuværende praksis.
 De internationale koncerner, som i dag har mulighed og udnytter transfer pricing reglerne, vil ikke
være interesserede i en ny metode at blive beskattet på.
 Der vil landene imellem kunne opstå stridigheder i forbindelse med hvordan faktorerne og disses
vægtning bør indgå i en fordelingsnøgle.
En af udfordringerne vil være, at få metoden fuldt integreret i hele verden. Først skal der opnås enighed i
OECDs- og EU's medlemslande, hvilket muligvis kan blive en udfordring, da lande som fx Schweiz, Irland og
Østrig i øjeblikket i større eller mindre grad fungerer som skattely. Ved indførelse af den nye metode, vil de
lande der er fortalere for den nye metode muligvis møde modstand fra disse europæiske skattely. Ikke nok
med at det vil være en stor udfordring at få metoden implementeret mellem EU og OECDs lande, vil det
ligeledes blive en stor udfordring at få det udbredt på verdensplan, da mange skattely har bygget deres sam-
fund op efter, at de lever af den store finansielle aktivitet.
Armslængdeprincippet blev indført i kapitel 9 i OECDs modeloverenskomst i 1963 og er sidenhen blevet den
internationale standard for prisfastsættelse af kontrollerede transaktioner. Princippet er dybt integreret i
både koncerner og skattemyndighedernes måde at arbejde på, og det kræver derfor i praksis en stor indsats,
at få den nye metode implementeret. Dertil hører en mulig modstand fra internationale koncerner, som i
øjeblikket kan have opbygget sin koncernstruktur således, at de hidtil har kunnet benytte sig af mulighederne
inden for transfer pricing-lovgivningen og dermed minimere sine skatteomkostninger. Det antages, at disse
koncerner vil bruge sin indflydelse, til at påvirke politikerne i den retning de ønsker, hvilket vil besværliggøre
implementeringen af den nye metode.
Hvis de tre ovenstående udfordringer løses, vil landene i sidste ende skulle opnå enighed om en fordelings-
nøgle i form af, hvordan de anvendte faktorer bør vægtes. Lande som har meget produktion, og derfor mange
aktiver og medarbejdere, vil have interesse i at opnå en stor vægtning af beskatning ud fra, hvor meget der
produceres, ligesom lande med salg vil opnå den højeste vægtning inden for salg. En af udfordringerne bliver
derfor at finde en fordeling, som alle lande kan acceptere, og som giver et retvisende billede af koncernens
aktiviteter i de forskellige lande.
9.2.1 Befolkningens indflydelse

Hvis ovenstående udfordringer bliver løst, kan dette resultere i, at nogle koncerner begynder at spekulere i
at placere sit produktionsanlæg i lande med en lav selskabsskat, for på den måde at minimere sine skatte-
omkostninger. Hvis dette sker i praksis, og en koncern som hidtil har haft sin produktion placeret i Danmark,
Side 52 af 62
vælger at flytte denne til et land med en lavere selskabsskat, kan det ikke undgås at det vil blive bemærket
af befolkningen og medierne.
Som tidligere nævnt er det i sidste ende befolkningen, der skal købe de produkter, som koncernen og dets
selskaber har produceret. Via analysen kom det frem, at størstedelen af de adspurgte var villige, i nogen eller
høj grad, til at udøve boykot af virksomheder, der forsøgte at undgå skattebetaling. Boykot kan altså have en
afgørende betydning i forbindelse med bekæmpelse af skatteundgåelse, hvilket kan være en vigtig faktor til
at påvirke koncernerne til at blive i de lande, hvor de hele tiden har været placeret. Dette vil skabe en mere
fair konkurrencesituation imellem selskaberne og i stedet for at fungere som skattely, bør lande konkurrere
på parametre som fx et velfungerende samfund og højt uddannede medarbejdere, og ikke ved at tilbyde
faciliteter designet til at underminere andres love, som skattely gør i dag. Det anbefales derfor at medierne
og befolkningen engagerer sig i problemstillingen omkring skattely, så det ikke går ubemærket hen, hvis kon-
cerner, i forbindelse med implementeringen af den nye metode, flytter sine aktiviteter af skattemæssige
årsager.
Danmarks politiske rolle er på baggrund af ovenstående analyser og anbefaling, at Danmark hverken vil
kunne bekæmpe transfer pricing eller implementere den nye metode på egen hånd. Det anbefales derfor, at
de danske politikere indgår i et internationalt samarbejde med fokus på, at der i fremtiden bliver udarbejdet
en metode, som vil begrænse internationale koncerners brug af skattely med henblik på at mindske skatte-
omkostninger. Skatteminister Holger K. har som tidligere nævnt i afhandlingen gjort det klart, at Danmark er
klar til at gøre en indsats i bekæmpelsen af skattely, hvilket viser, at der er politisk opbakning.
Side 53 af 62
10 Konklusion
SKAT i Danmark står i dag over for en udfordring i forhold til, at kontrollere at internationale koncerner bruger
en korrekt armslængdepris. Disse udfordringer skyldes bl.a., at det kan være svært for SKAT at finde en refe-
rencetransaktion og dermed fastsætte, hvorvidt en kontrolleret transaktion i en koncern er foregået efter
armslængdeprincippet. Dertil kommer, at immaterielle aktiver kan være svære at prisfastsætte, da disse ak-
tiver kan være så specialiserede, at det ikke er muligt at finde en lignende transaktion og dermed fastsætte
en armslængdepris. Samtidig kan det være svært for SKAT at modargumentere mod en armslængdepris, hvis
en koncern i samarbejde med sine rådgivere har udarbejdet en transfer pricing dokumentation, hvori der er
argumenteret og dokumenteret for den fastsatte pris. Omfanget af transfer pricing er i dag på 60 % af den
samlede verdenshandel og dette kombineret med, at koncernerne benytter sig af skatterådgivere som er
specialiseret i transfer pricing gør, at SKATs ressourcer i øjeblikket ikke er tilstrækkelig i forhold til at under-
søge alle internationale koncerner. Disse udfordringer er med til at gøre det nemmere for internationale
koncerner, vha. de nuværende transfer pricing regler, at have samhandel med skattely og dermed minimere
sine skatteomkostninger.
Den seneste tids medieomtale omkring skattely og internationale koncerners brug af disse, har gjort at pro-
blemet er blevet rykket frem på den politiske dagsorden – både i Danmark og internationalt. Den danske
skatteminister Holger K. Nielsen har annonceret, at SKAT over de næste fire år vil få tilført 40 mio. kr. ekstra
til bekæmpelsen af skattely og viser dermed, at der er politisk vilje til at gøre noget ved problemet. Det fak-
tum at transfer pricing er globalt anliggende betyder, at Danmark ikke på egen hånd kan bekæmpe proble-
met, men at et internationalt samarbejde er nødvendigt. Det anbefales derfor, at de danske politikere aktivt
skal indgå i forhandlingerne og udarbejdelsen af en ny metode.
Samtidig viser spørgeskemaundersøgelser i Danmark og Storbritannien, at flertallet vil være lidt eller meget
tilbøjelige til at boykotte koncerner som benytter sig af skattely. Erfaringer fra Storbritannien viser, at befolk-
ningens boykot af Starbucks havde den effekt, at koncernen betalte et ekstra skatteprovenu på 87 mio. kr.
Det har altså vist sig, at befolkningens rolle kan have en positiv indvirkning på koncernernes skattebetaling. I
den forbindelse spiller medierne en vigtig rolle, da det som oftest er via disse, at befolkningen bliver infor-
meret omkring koncerners brug af skattely og dermed kan beslutte, hvorvidt de ønsker at foretage boykot.
Det anbefales derfor, at befolkningen og medierne skal involvere sig aktivt i problemstillingen omkring skat-
tely, for på den måde at lægge pres på de internationale koncerner.
For at sikre at internationale koncerner ikke benytter sig af skattely, men at de i stedet betaler skat i de lande,
hvor de har sine aktiviteter, kræves det, at der udarbejdes en ny metode til måden, hvor på disse koncerner
bliver beskattet. Metoden, som i denne afhandling anbefales, bygger på, at en international koncern bliver
set på som én samlet enhed, og at hele koncernens overskud bliver allokeret ud på dets selskaber på bag-
grund af hvilke aktiviteter der bliver foretaget i de respektive lande, hvor koncernens selskaber er placeret.
Allokeringen af overskuddet skal fordeles på baggrund af fire faktorer; salg, aktiver, antal medarbejdere og
lønudgifter. Faktorerne salg og aktiver skal hver vægtes med 1/3, og antallet af medarbejdere og lønudgifter
vægtes hver 1/6. Denne vægtning er fastsat, da det vurderes at dette vil resultere i det mest retvisende bil-
lede af koncernens aktiviteter. Udarbejdelsen af denne metode skal ske i et internationalt samarbejde, hvil-
ket dog kan blive et problem, da lande som i øjeblikket fungerer som skattely, med stor sandsynlighed ikke
vil være interesserede i nye regler på området. Dette vil ligeledes gøre sig gældende for internationale kon-
cerner, som i øjeblikket udnytter transfer pricing reglerne til at minimere sine skattebetalinger. Derudover
Side 54 af 62
kan vægtning af de enkelte faktorer ligeledes blive et problem, da de involverede lande kan have interesse-
konflikter i forhold til at fastsætte en brugbar fordelingsnøgle.
Samlet set kan det konkluderes, at for at sikre at internationale koncerner ikke benytter sig af skattely, kræves
det, at der udarbejdes en ny metode. Metoden kan sikre, at koncernens overskud bliver beskattet i de lande
hvor dets aktiviteter finder sted, og at disse lande dermed ikke snydes for et skatteprovenu. Der er dog nogle
udfordringer i forhold til at få udviklet denne metode, men det ses, at metoden i teorien alt andet lige vil
kunne sikre, at internationale koncerner betaler et mere retvisende skatteprovenu i forhold til dets aktivite-
ter, hvilket alt andet lige formodes ligeledes vil betyde et større skatteprovenu til Danmark.
Side 55 af 62
11 Afsluttende bemærkninger
Problemet omkring skattely, og måden hvorpå internationale koncerner benytter sig af disse, er et meget
omfattende emne, hvilket også betyder at vinkling på afhandlingen kunne have været valgt anderledes. Der
kunne blandt andet udelukkende have været fokus på anbefalingen omkring en ny metode til at beskatte
internationale koncerner. Vinklingen i denne opgave er dog valgt en smule anderledes, da ønsket var en mere
samfundsrelateret vinkel på problemstillingen. Dette er forsøgt opnået ved at inddrage politiske, økonomiske
og samfundsmæssige forhold, for på den måde at belyse hvilken indvirkning det har på forholdene, samt
hvordan disse elementer forholder sig til problemet. Brugen af skattely er noget der berører alle, både direkte
og indirekte i form af et manglende skatteprovenu til de enkelte lande og som konsekvens heraf nedskærin-
ger på mange offentlige områder. Samtidig er der mange ubesvarede spørgsmål i forhold til, hvordan fx det
danske samfund ville se ud, hvis nogle af de store internationale koncerner, som bliver beskyldt for ikke at
betale selskabsskat i Danmark, flytter ud af landet. Hvilket viser endnu en måde hvorpå denne afhandling
kunne være vinklet.
Side 56 af 62
12 Bibliografi
Bjerre, M. & Thobo-Carlsen, J., 2013. Skattely i skudlinjen. [Online]
Available at: http://m.b.dk/?article=25610776-Skattely-i-skudlinjen
[Senest hentet eller vist den 2 November 2013].
Clark, T., 2013. Four in 10 might join consumer boycott over tax avoidance. [Online]
Available at: http://www.theguardian.com/business/2013/jun/10/consumer-likely-boycott-tax-avoidance
[Senest hentet eller vist den 25 Oktober 2013].
Copenhagen Economics, 2013. McDonald’s samfundsbidrag i Danmark, København: Copenhagen

Economics.
Crone, M. & Bjerre, M., 2013. Speget Starbucks-sag udstiller krig mod skattely. [Online]
Available at: http://www.b.dk/nationalt/speget-starbucks-sag-udstiller-krig-mod-skattely
Damløv, L., 2013. Holger K om penge i skattely: Det er tyveri. [Online]

Available at: www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/10/21/210954.htm
Danmarks Statistik a, 2013. Skatter og afgifter. [Online]

Available at: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/skatter-og-afgifter/skatter-og-afgifter.aspx
Danmarks Statistik b, 2013. Selskabsbeskatning i indkomståret 2011. [Online]

Available at: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR106.pdf
Danske Revisorer, FSR, 2012. Hvad er transfer pricing, København K: KPMG.
Deloitte, 2013. Transfer Pricing - Ny dokumentationsvejledning. [Online]

Available at: http://www.deloitte.com/assets/Dcom-
Denmark/Local%20Assets/Documents/Udgivelser/Publikationer/Skat/Pr%C3%A6sentation%20TP-
seminar%2027-02-2013.pdf
[Senest hentet eller vist den Oktober 2013].
DEO, 2013. Notat - Kan EU lukke skattely?. [Online]

Available at: http://www.e-pages.dk/notat/99/
[Senest hentet eller vist den 4 September 2013].
Dr.dk, 2013. Her er de kendte skattely-lande. [Online]

Available at: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/10/21/105842.htm
Enersen, N., 2013. Danmark sænker selskabsskatten. [Online]

Available at: http://finland.um.dk/da/om-os/nyheder/newsdisplaypage/?newsid=e1aee253-7f57-4b72-
Side 57 af 62
96a6-ca8b237aa63a
Erhvervsstyrelsen, 2013. Kravene til den indsendte årsrapport. [Online]

Available at: http://erhvervsstyrelsen.dk/krav_til_indsendt_aarsrapport
Guba, E. G., 1994. Competing paradigms in qualitative research. I: E. G. Guba, red. Handbook of qualitative
research. Thousand Oaks, California : N. K. Denzin & Y.S. Lincoln, pp. 105-117.
Guevara, M. W., 2013. ICIJ Releases Offshore Leaks Database Revealing Names Behind Secret Companies,
Trusts. [Online]
Available at: http://www.icij.org/offshore/icij-releases-offshore-leaks-database-revealing-names-behind-
secret-companies-trusts
Hansen, A. O. & Andersen, P., 2008. Transfer pricing i praksis. 1. red. København K: Magnus Informatik A/S.
Hansen, M. L., 2011. Eurostat og OECD: Danmark har verdens højeste skattetryk. [Online]
Available at: http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/Arkiv/PDF/august_2011/Eurostat_og_OECD__-
_Danmark_har_verdens_hoejeste_skattetryk.pdf
Hari, J., 2011. How to Build a Progressive Tea Party. [Online]

Available at: http://www.thenation.com/article/158282/how-build-progressive-tea-party
Høberg, J., 2012. Tvivl om hård kurs mod skattesnyd. [Online]

Available at: http://epn.dk/samfund/ECE4902521/tvivl-om-hard-kurs-mod-skattesnyd/
I Skattely. 2013. [Film] Instrueret af DR. Danmark: DR Dokumentar i fire afsnit. Sendt i efteråret 2013 på
DR1
Inwema, 2013. Hvad omfatter bankhemmeligheden?. [Online]

Available at: http://www.inwema.com/article.103.html
Juul, L., 2013. EL har nye krav til finansloven efter skattely-dokumentar. [Online]
Available at: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/11/05/074232.htm
Jørgensen, S., 2013. McDonalds: Vi sikrer Danmark milliarder. [Online]

Available at: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-65738474:mcdonalds-vi-sikrer-danmark-mia.html
Side 58 af 62
McVeigh, T. & Stewart, H., 2012. UK Uncut protesters shut down Starbucks shops. [Online]
Available at: http://www.theguardian.com/business/2012/dec/09/starbucks-stores-uk-uncut-protest
Metropolinternational.com, 2013. Liste over Skattely lande. [Online]

Available at: http://www.metropolinternational.com/skattely-lande/
Nielsen, M.K., 2013. DR sylter dokumenter om skattely. [Online]

Available at: http://www.business.dk/skat/dr-sylter-dokumenter-om-skattely
Nielsen, H. K., 2013. Et samlet EU kæmper mod skattely.. [Online]

Available at: http://www.skm.dk/ministeren/ministeren/debat/9538.html
Noes, P., 2013. Mangelfuld transfer pricing dokumentation, og hvad så?. Skattefagligt, Februar, Issue 2, pp.
26-29.
OECD, 2013. List of OECD Member countries. [Online]

Available at: http://www.oecd.org/general/listofoecdmembercountries-
ratificationoftheconventionontheoecd.htm
Olsen a, M., 2013. Holger K. nedsætter task force mod skattely. [Online]
Available at: http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ECE2129578/holger-k-nedsaetter-task-force-
mod-skattely/
Olsen b, M., 2013. Skatteadvokat anklager Holger K. for talmanipulation. [Online]

Available at: http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ECE2130437/skatteadvokat-anklager-holger-k-for-
talmanipulation/
Olsen c, M., 2012. Skat er på jagt: Nettet strammes om skatteålene. [Online]

Available at: http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ECE1684955/skat-er-paa-jagt-nettet-
strammes-om-skatteaalene/
Olsen d, M., 2013. 250 medarbejdere vil fyres fra Skat. [Online]
Available at: http://politiken.dk/indland/ECE2068825/250-medarbejdere-vil-fyres-fra-skat/
Palan, R. & Murphy, R., 2010. Tax Havens - How Globalizations Really Works. I: Tax Havens - How
Globalizations Really Works. New York: Cornell Univerity.
Side 59 af 62
Retsinformation.dk, 2008. Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. [Online]

Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=117632
Richard Murphy, 2012. Closing the European Tax Gap. [Online]

Available at:
http://europeansforfinancialreform.org/en/system/files/3842_en_richard_murphy_eu_tax_gap_en_12022
9.pdf
Ritzau a, 2013. Frit lejde: Rige danskere i skattely kravler frem. [Online]
Available at: http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ECE1940145/frit-lejde-rige-danskere-i-skattely-
kravler-frem/
Ritzau b, 2013. Skat fælder stribevis af danske rigmænd. [Online]

Available at:
http://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/1/240389/skat_faelder_stribevis_af_danske_rigmaend.html/?u
tm_source=relatedright
Ritzau c, 2013. Skat indleder ny klapjagt på snydere i skattely. [Online]

Available at: http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ECE2072856/skat--indleder-ny-klapjagt-paa-
snydere-i-skattely/
Ritzau d, 2013. Skat på ny jagt efter snydere i skattely. [Online]

Available at: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/09/10/0910234804.htm
Ritzau.dk e, 2013. Holger K. vil skærpe etik efter tvivlsom skatterådgivning. [Online]
Available at: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/11/11/1111215129.htm
Sikka, P., 2009. Shifting profits across borders. [Online]

Available at: http://www.theguardian.com/commentisfree/2009/feb/11/taxavoidance-tax
Skat.dk a, 2013. Blanketter. [Online]

Available at: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1845132&vId=0&lang=DA
Skat.dk b, 2013. C.D.11.7.1 Hvad forstås ved transfer pricing-dobbeltbeskatning. [Online]

Available at: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2060559&chk=208670&layout=353121
Side 60 af 62
Skat.dk c, 2013. Bilag: Lande, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftale med. [Online]
Available at: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=87661
Skat.dk d, 2012. Skatteoplysninger 2011 Pipper Management APS. [Online]

Available at: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=skattelister&x=29803692
Skat.dk e, 2012. Skatteoplysninger 2011 Clipper group Ltd. [Online]

Available at: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=skattelister&x=12566859
Skat.dk f, 2013. Produktionsplan 2013. [Online]

Available at: http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=103581
Skat.dk g, 2013. C.D.11.2.2.2.5 Profit Split-metoden. [Online]

[Senest hentet eller vist den November 2013].
Skat.dk h, 2013. C.D.11.4.4.2 Sammenlignelighedsanalysen i forhold til prisfastsættelsen. [Online]

Skatteadvokaterne, 2013. Skatteadvokaterne om SKATs projekt Money Transfer. [Online]

Available at: http://www.simhen.dk/nyheder/skatteadvokaterne-om-skats-projekt-money-transfer.aspx
Skatteministeriet a, 2011. Bekendtgørelse af skattekontrolloven. [Online]

Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=135304
Skatteministeriet b, 2006. Bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af. [Online]

Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17190
Skatteministeriet c, 2013. Transfer pricing afrapportering 2012. [Online]

Available at: http://www.ft.dk/samling/20051/almdel/sau/spm/320/svar/1024348/1210449/index.htm
Skjerning, A., 2013. Kendte danske firmaer ejes fra skattely. [Online]
Available at:
http://www.ugebreveta4.dk/2013/201339/Fredag/kendte_danske_virksomheder_lever_i_skattely.aspx
Side 61 af 62
Sørensen, R. N., 2013. HVORFOR SKATTELY?. [Online]

Available at: http://www.notat.dk/leder-hvorfor-skattely/
Tax justice network a, 2012. Transfer Pricing. [Online]

Available at: http://www.taxjustice.net/cms/front_content.php?idcat=139
Tax Justice Network b, 2010. Project money transfer - Denmark seeks taxual healing. [Online]
Available at: http://taxjustice.blogspot.dk/2010/10/danish-project-money-transfer-new.html
Tax.dk a, 2013. C.D.11.4.3.4.2 Produktets egenskaber. [Online]

Available at: http://www.tax.dk/jv/cd/C_D_11_4_3_4_2.htm
Tax.dk b, 2013. C.D.11.4.3.4.3 Funktionsanalysen (funktioner, aktiver og risici). [Online]

Tax.dk c, 2013. C.D.11.4.3.4.5 Økonomiske omstændigheder og markedsmæssige betingelser. [Online]

Tax.dk d, 2013. C.D.11.4.3.4.6 Forretningsstrategier. [Online]

We're not broke. 2012. [Film] Instrueret af Kain Hayes. USA: Onshore Productions.
Wittendorff, J., 2009. Artikel 9 i OECDs modeloverenskomst. I: Armslængdeprincippet i dansk og

international skatteret. Købehavn: Thomsen Reuters, pp. 179-180.
Side 62 af 62
Bilag 1 – Den samlede beskatning i Danmark
DEN SAMLEDE BESKATNING I DANMARK

Personlige indkomstskatter Selskabsskat mv. Pensionsafkastskat Moms
kr. 800
Milliarder
kr. 700
kr. 600
kr. 500
kr. 400
kr. 300
kr. 200
kr. 100
kr. -
2010 2011 2012
Figur 21|Den samlede beskatning i Danmark | Kilde: (Danmarks Statistik a, 2013)

Bilag 2 – Selskabsskat
SELSKABSSKAT
kr. 240.000
kr. 220.000
kr. 200.000
kr. 180.000
kr. 160.000
MIO. KR
kr. 140.000
kr. 120.000 Selskabsskat (mio. kr.)
kr. 100.000
kr. 80.000 Skattepligtig indkomst (mio. kr.)
kr. 60.000
kr. 40.000
kr. 20.000
kr. -
2003
2004
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Figur 2| Selskabsskat | Kilde: Danmarks Statistik, SELSK2: Skatteydende selskaber mv efter type, indkomst og skat.
Bilag 3 – Beskæftigede i den private sektor
BESKÆFTIGEDE I DEN PRIVATE SEKTOR

2.500.000,00 64,00%
63,00%
2.000.000,00
62,00%
1.500.000,00 61,00%
1.000.000,00 60,00%
59,00%
500.000,00
58,00%
- 57,00%
2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1
Private virksomheder Sektorer i alt % i den private sektor
Figur 3| Beskæftigede i den private sektor | Kilde: Danmarks Statistik, LBESK4: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere efter branche
(DB07 19-grp) og sektor (7-grp)
Bilag 4 – McDonald’s bidrag til Danmarks BNP
Figur 22| McDonald’s bidrag til Danmarks BNP | Kilde: (Economics, 2013, p. 11)
Bilag 5 – Skatter og afgifter fra McDonald’s Danmark 2011
Figur 23| Skatter og afgifter fra McDonald’s Danmark 2011 | Kilde: (Economics, 2013, p. 17)
Bilag 6 – Debat om skattely

For skattely – tre eksempler
Virksomhedernes egne penge!
Skrevet af Oliver, Søndag den 17. juni 2012, 23:09
De store virksomheder snyder slet ikke nogen! Det er deres egne penge, de på lovlig vis
selv beholder. Det ser jeg slet ikke noget forkert i, og jeg synes det er grotesk at dan-
skerne mener at de har ret til penge!..
Skrevet af Jonas, Søndag den 17. juni 2012, 23:20
Jeg mener, at det er sindssygt og abnormt, at danskere mener de har krav på virksomhe-
dernes penge. Man bør henholde sig til, hvad virksomhederne har skabt af arbejdsplad-
ser, og dermed skabt skatteindtægter via arbejdernes lønninger og afholdt staten fra at
betale udgifter pga. overførselsindkomster.
Lad nu være...
Skrevet af Udenlands dansker, Søndag den 17. juni 2012, 10:22
Det er så dumt at gå efter de danske firmaer, der trods alt stadigvæk betaler millio-
ner/millarder af kroner i dansk skat. Vi burde være stolte af vores danske dynastier, der
så flot repræsenterer vores land. Ja, det bliver sendt millioner til udenlandske baser, men
disse firmaer kunne vælge at flytte ALT deres produktion, administration og salg ud af
Danmark. Hvorfor skulle de i det hele taget blive i Danmark, sådan som de altid skal stå
for skud hos politikerer og sensations prægede aviser...? (Kronberg & Mærsk, 2012)
Imod skattely – et eksempel

Skrevet af Helge Smith, Mandag den 18. juni 2012, 09:31
Skat er ikke en udgift, det er den del af vores forbrug, hvor vi er fælles med andre men-
nesker til alt det, vi ikke har råd til alene. Vi er blevet så vante til at kræve ind uden at
yde noget, at det bliver heltemodigt, når nogen unddrager sig fællesskabet. Selvfølgelig
skal de betale den fulde skat - alt andet er noget forbandet svineri.
-Forresten mht. "verdens højeste skattetryk": mon ikke det ville hjælpe lidt, hvis ALLE her
betalte alt det, de burde?
Bilag 7 – Spørgeskema omkring skattely

Spørgsmål 1
Hvor gammel er du?
Answer Options Response Percent Response Count
18-24 47,3% 160

25-34 27,8% 94
35-64 24,0% 81
65+ 0,9% 3
answered question 338
skipped question 0
Hvor gammel er du?
18-24
25-34
35-64
65+
Spørgsmål 2
Ved du overordnet set, hvad et skattely er?
Ja 92,9% 314
Nej 7,1% 24
skipped question 0
Ved du overordnet set, hvad et skattely er?
Ja
Nej
Spørgsmål 3
Hvor tilbøjelig er du til at boykotte virksomheder, hvis du ved virksomhederne benytter sig
af skattely og derfor ikke betaler skat i Danmark?
Meget tilbøjelig 18,0% 61

En smule tilbøjelig 35,8% 121
Ikke særlig tilbøjelig 27,8% 94
Overhovedet ikke tilbøje-
18,3% 62
lig
skipped question 0
Hvor tilbøjelig er du til at boykotte virksomheder, hvis du ved

virksomhederne benytter sig af skattely og derfor ikke betaler skat i
Danmark?
Meget tilbøjelig
En smule tilbøjelig
Overhovedet ikke tilbøjelig
Spørgsmål 4
Spørgsmål 5
Synes du det er i orden, at virksomheder anvender skattely for at minimere deres skattebe-
talinger i Danmark?
Ja 30,8% 104
Nej 69,2% 234
skipped question 0
Synes du det er i orden, at virksomheder anvender skattely for at minimere

deres skattebetalinger i Danmark?
Ja
Nej
Spørgsmål 6
Bilag 8 – Eksempel på alternativ metode
Regnskabsår 20xx International koncern

Danmark Usa Isle of Man I alt
Selskabsskat: 25% Selskabsskat: 35% Selskabsskat: 0%
mio. kr. Andel i koncernen Vægtet andel Andel i koncernen Vægtet andel Andel i koncernen Vægtet andel
Omsætning Uden for koncernen kr. 1.000 16,7% 5,6% kr. 5.000 83,3% 27,8% kr. - 0% 0% kr. 6.000
Inden for koncernen kr. - kr. 250 kr. 10 kr. 260
Køb Uden for koncernen kr. - kr. 1.500 kr. 1.500
Inden for koncernen kr. 250 kr. 10 kr. 260
Ansatte Fuldtidsbeskæftigede stk. 350 12,5% 2,08% 2.450 87,3% 14,6% 5 0,2% 0,03% 2.805
Lønudgifter kr. 150 19,3% 3,2% kr. 800 80,3% 13,4% kr. 2,5 0,3% 0,05% kr. 953
Aktiver kr. 100 3,2% 1,1% kr. 3.000 96,7% 32,2% kr. 2 0,1% 0,02% kr. 3.102
Samlet vægtet andel i koncernen 11,9% 88,0% 0,1% 100,0%
Til beskatning kr. 423 kr. 3.120 kr. 4 3.548
Skat kr. 106 kr. 1.092 kr. - kr. 1.198
Tabel 3| Eksempel på alternativ metode | Kilde: egen tilvirkning
Bibliografi
Bjerre, M., 2013. Skattely i skudlinjen. [Online]

Available at: http://m.b.dk/?article=25610776-Skattely-i-skudlinjen
Economics, C., 2013. McDonald’s samfundsbidrag i Danmark, København: Copenhagen Economics.
Jura-guide, 2013. Holdingselskab. [Online]

Available at: http://www.jura-guide.dk/holdingselskab
[Senest hentet eller vist den 25 September 2013].
Kronberg, K. & Mærsk, M., 2012. Undgår skattefar: Lego scorer kassen i skatteparadis. [Online]
Available at: http://www.bt.dk/danmark/undgaar-skattefar-lego-scorer-kassen-i-skatteparadis

Transfer Pricing and Tax Havens

Загружено:

Сведения о документе

Авторское право

Доступные форматы

Поделиться этим документом

Поделиться или встроить документ

Параметры публикации

Этот документ был вам полезен?

Это неприемлемый материал?

Авторское право:

Доступные форматы

Transfer Pricing and Tax Havens

Загружено:

Авторское право:

Доступные форматы

BACHELORPROJEKT

TRANSFER PRICING OG SKATTELY

MARTIN K. TØRNQVIST & NICKLAS GANDRUP

VEJLEDER: ERIK SCHOU NIELSEN

To develop a new method on taxation of multinational corporations, it is necessary to create a multinational

For at denne problemformulering kan besvares fyldestgørende er følgende problemstillinger opstillet:

Afhandlingen tager udgangspunkt i Danmark og de danske skattemyndigheder, men da transfer pricing er et

Spørgeskemaundersøgelsen i Storbritannien er foretaget af The Guardian og omfatter 1.002 personer på 18

Analyseapparatet og dataindsamlingsteknikkerne vurderes som værende optimale for besvarelsen af pro-

2.1 Problemet med skattely

2.2 Hvorfor er nogle lande skattely

2.4 Hvad er skattesvig og skatteundgåelse

2.4.1 Forskellen på begreberne

3.1 De danske regler

skatteretligt synspunkt. I OECD’s modeloverenskomst kapitel 9 defineres armslængdeprincippet på følgende

3.3 Oplysnings- og dokumentationspligt

Oplysningspligten er lovfæstet i skattekontrollovens (SKL) § 3 B og går overordnet ud på, at skattepligtlige

Dokumentationspligten skal udarbejdes af de skattepligtige og indeholde en dokumentation for, hvordan

3.4 Hvem er omfattet af dokumentationsreglerne

1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

Ovennævnte skattepligtige, er de samme skattepligtige som er underlagt reglerne omkring armslængdeprin-

1. Under 250 beskæftigede7 og

3.6 Manglende eller mangelfuld dokumentation

3.7 Transfer pricing dobbeltbeskatning

En økonomisk dobbeltbeskatning kan ske, når en skattemyndighed er af den opfattelse, at en kontrolleret

Dette eksempel illustrerer problematikken i mellem skattemyndighederne og viser, at de danske skattemyn-

4 Standardmodel for indhold af transfer pricing-dokumentation

1. Beskrivelse af koncernen og de forretningsmæssige aktiviteter

4.1 Koncern- og kontrolbegrebet

4.1.1 Bestemmende indflydelse

 Direkte eller indirekte ejerskab over mere end 50 % af aktiekapitalen eller

Figur 3 | Kilde: egen tilvirkning

I Figur 3 ejer moderselskab X 25 % af aktiekapitalen i datterselskab Z og 60 % af aktiekapitalen i datterselskab

4.1.2 Indirekte indflydelse

X’s ejerbrøk af Y gange Y’s ejerbrøk af Z = X’s ejerbrøk af Z.

Selskab X 80% Selskab Y 65% Selskab Z

4.1.3 Koncernforbundne selskaber

4.2 Transfer pricing-metoder

4.2.1 De traditionelle metoder

4.2.1.1 Den fri markedsprismetode13

Figur 6 | Kilde: egen tilvirkning

Figur 7 | Kilde: egen tilvirkning

Figur 8 | Videresalgsmetoden | Kilde: (Hansen & Andersen, 2008, p. 113)

4.2.1.3 Kost pris plus avancemetoden

4.2.2.1 Den transaktionsbestemte nettoavancemetode

1. Produkters (varer, tjenesteydelser, aktiver, immaterielle aktiver mv.) egenskaber

4.3.1 Produkters egenskaber

Som udgangspunkt er funktionsanalysen den væsentligste sammenlignelighedsfaktor ved alle de avanceba-

4.3.4 Økonomiske omstændigheder

5 Udfordringer i forbindelse med transfer pricing

5.1 Udfordringer i forbindelse med koncernbegrebet

Figur 10| Koncernstruktur | Egen tilvirkning

5.2 Udfordringer i forbindelse med kontrollerede transaktioner

5.2.1 Eksempel på markedsprismetoden

Skattebetalingerne i de to scenarier vil se ud som følgende, på baggrund af den kontrollerede transaktion og

Samlet skat: 200.000 kr.

Samlet skat: 250.000 kr.

6.1 Politisk pres

6.2 SKATs indsats

6.2.1 Lækkede data

6.2.3 Projekt Credit Card

6.2.4 Projekt Pengekontrol og Projekt Money Transfer

6.2.5 SKATs ressourcer

7.1 Danske selskaber i skattely